annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
treram på vej i luften over  Mississippi 1952, uheld i Mexico
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 311 gæster og 51 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 7 1 2 3 4 5 6 7 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#26636 - 01/01/2019 16:50 Spørgsmålet om ståsteder
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1875

Fra tråden: De fleste misforståelser om islam - kan følgende læses - #26632 - 31/12/2018 23:30 :

Indsendt af: Tikka
Indsendt af: Arne Thomsen
Ja, Simon, du vil vist gerne se religioner - her også islam og kristendom - fjernet fra klodens overflade.

Hvad vil du sætte i stedet, som kan give mening i tilværelsen - eller det skal der måske slet ikke være? blinker

Arne smiler - som hverken er kristen eller muslim, men som savner et ståsted blinker

Et ståsted?

Ønsker/savner du et religiøst ståsted? - Hvorfor det? - måske vi skal lave en ny tråd om ståsteder?

Derfor denne tråd ... for hvad er et ståsted og er det nødvendigt – og skal det nødvendigvis være religiøst for at givet livet mening?


Et "ståsted" får vi vel alle givet i opdragelsen, så vi kan indgå i det samfund, vi fødes ind i, men også et ståsted vi selv kan ændre/justerer, når vi er klar til det, eller forholdene omkring os ændre sig - presser sig på, så vi måske tvinges ud af egen komfortzone – for et ståsted – det at vide hvor man hører til kan for nogle også være trygt trods trivslen mangler.


Er et ståsted stilstand?
Jeg mener, når man står et sted står man jo stille er ikke i bevægelse



Jesus skulle há sagt, han var vejen sandheden og livet. Hvis dette er ens overbevisning og ståsted og mener sig kristen har man jo både stående og gående i livet et holdepunkt at navigere i og udfra.


Personligt mener jeg ikke, det er muligt ikke at há ståsteder, så længe bevidstheden er tilstede, da vi jo dagen lang skal tage et utal at beslutninger store som små for at handle. Det er jo livet.


Spørgsmålet er vel, hvordan vi vælger - hvilke værdier vi har - samt handler i nuet. Dette behøver ikke være religiøst, men kan godt være det, også trods det man ikke er troende - i den forståelse, at når man eksempelvis er opvokset som kulturkristen, er det religiøse jo en del af opdragelsen.

Blot dette hurtige oplæg som du er velkommen til at bibringe med en kommentar eller dybere definition af ordet ståsted.
Top Svar Citer
#26637 - 01/01/2019 21:48 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Tikka]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Ståsted - eksistentielt set - det er for mig en stillingtagen til spørgsmål som:
- Hvad er verden, hvor kommer den fra, hvordan er verden, er den skabt - eller er den evig?
- Hvad er/skal være meningen med mit liv?
- Er der noget efter, at jeg er død?

Vi ved en masse om verden - men der er endnu mere, vi ikke ved blinker
Måske er der ingen mening med mit liv - medmindre jeg selv skaber en blinker
Og efter min død?
Her er der mange bud, men er der nogen troværdige?

Religionernes Moses, Jesus, Muhammed, indiske Brahma og buddhisternes Siddhartha Gautama og mange andre har hver deres meget smukke bud på verden, meningen og en slags efter-død-eksistens - men er de troværdige - eller er de blot "lokkemad" - og skal vi snarere tro på naturvidenskabens blotte "opløsning i atomer"?

Religionerne tilbyder os mening - det gør naturvidenskaben ikke.

Er det mon bedst at have en religion som et meningsfuldt "ståsted" - uanset viden om, at det meget muligt kan være en illusion? - eller er det mon bedre at leve meningsløst - eller kan man skabe mening uden religion? - kærlighed til mysteriet: Verdens og egen væren?
Jeg ved det ikke.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#26638 - 02/01/2019 00:09 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1875

Så dit savn er manglende svar på "de store spørgsmål" … men det hindre vel ikke en mening med livet, som jo først og fremmest handler om at overleve.
Klarer man dét kan man jo eksempelvis give sit liv indhold ved at hjælpe andre til overlevelse, hvad de fleste almindeligvis jo nok gør, hvis de får børn, eller bare hjælpe andre hvor man kan bidrage.
Mennesker ofre sig ofte på forskellig vis med glæde, fordi de føler, de gør en forskel ... og som bibelen siger, er der større glæde ved at give end ved at modtage.

Forstår jo ikke, du blander religion ind i det, når du er ikketroende …

... men kan man tilslutte sig en trosretning uden at stille for mange spørgsmål, har det jo den fordel, at det giver et tilhørsforhold socialt og kulturelt, noget som er vigtigt for mennesket, men - man kan jo let komme i konflikt med sig selv ved et sådan valg hvis man ved man ikke er ærlig over for den gruppe man har tilsluttet sig ...
... men tilhørsforhold er der nok af som man kan vælge alt efter hvilken interesse eller sag man brænder for.

¨¨¨¨

Top Svar Citer
#26641 - 02/01/2019 07:38 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Tikka]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Tikka..

Nå lægprædikanten har ævlet om sine "ståsteder" på debadutten her, er det altid sket i tæt forbindelse med kritik af hans møstiske idéer om vores fælles verden og natur, idéer han kalder for et "verdensbillede", men som ingen forankring har i den virkelige natur og verden omkring os. Når debattører derfor har bedt lægprædikanten forklare korrelationen mellem verden omkring os og hans såkaldte "verdensbillede", da er han vanen tro bare vendt fornærmet rundt på hælen med spørgsmål til andre menneskers "ståsted" - som om der nogensinde har været tale om et forklaret standpunkt nogen kunne forholde sig til, i hans møstisk fabulerende men yderst dårligt kommunikerede idéer om vores fælles virkelighed og verden.
Der er tale om religiøse ideer, når lægprædikanten taler om sit "verdensbillede", idéer de fleste mennesker forstår og ka' forholde sig til eller la' være, men helt uden forklaringskraft. Og når det drejer sig om beskrivelser af noget så vigtigt som naturen og virkelighedens indretning og funktion, da må man nu engang kræve at nogen anstrenger betydeligt mere end det man dér ka' se. Derfor er det altså ikke helt ude i skoven, når nogen udbeder sig en forklaring, hvad ingen altså ka' forvente sig fra dén kant.

Det ka' måske undre dig, men på debatter forventes debattører nu engang at anstrenge sig for at forklare deres standpunkter med valide argumenter i div. diskussioner; det er vores helt egen opgave at servere nogen de optimale betingelser for at blive forstået, i modsætning til hvad man må forvente sig fra dén kant, hvor det åbenbart er vigtigst at være så uklar og snøvlet som overhovedet muligt. Så det eneste "ståsted" jeg o.a. tilbage i tiden så for os, i forbindelse med lægprædikantens "verdensbillede", var hans faste overbevisning om på debatter ikke at forklare sig overhovedet - det er åbenbart møstisk nok..;)

mvh & god nytår..
Simon
Top Svar Citer
#26644 - 02/01/2019 15:17 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Tikka]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Tikka.
Du skriver bl.a.:
Citat:
Forstår jo ikke, du blander religion ind i det, når du er ikketroende …
Mit svar:
Nu er der jo efter min mening forskel på dét at være "ikketroende" og så på dét "ikke at være troende" - som mig - en forskel, der i min optik betyder, at jeg ikke - som ateisterne - afviser religionernes svar på de eksistentielle spørgsmål, men altså heller ikke tilslutter mig dem - og naturvidenskaben nytter det jo ikke at spørge.

Og selv om man - som du skriver - kan opleve megen umiddelbar glæde ved at være god mod sine omgivelser - og tillige - som ateisterne - kan indbilde sig at vide, hvad "naturen" og "virkeligheden" er - så er denne glæde efter min mening et for spinkelt livsgrundlag - ligesom ateisternes "viden" efter min mening er en illusion.

Og ingen af dem forholder sig jo til døden - som ingen jo kan undslippe.

Så jeg finder ikke noget "ståsted" i nogen religion - ej heller i naturvidenskaben.
Tilbage bliver så for mig alene bevidstheden om tilværelsen - som et ufatteligt mysterium
- og som jeg spontant elsker yeah

Og døden fatter jeg jo heller ikke... blinker

M.v.h. Arne blinker
Top Svar Citer
#26645 - 02/01/2019 19:36 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
P.s.:

”Nu er der jo efter min mening forskel på dét at være "ikketroende" og så på dét "ikke at være troende" - som mig”

- Vås og ringe semantik! – meningsindholdet i begge ordstillinger er identiske, om end unøjagtige: ateisten ku’ fx tiltro dig at kunne skabe en ordstilling med en sandsynlig distinktion, altså indtil han ser hvad du i stedet tilskriver dig selv..;)
Til din orientering er det guder, ateister ikke tror noget som helst om – og du er da vist hverken guddommelig eller istand til at forstå hvorfor, men derimod en ganske almindelig kristen troende der bare altid gerne har villet se lidt møstisk ud, hvad der vist afgrænser ”ståstedet” lidt…;)

”Og selv om man - som du skriver - kan opleve megen umiddelbar glæde ved at være god mod sine omgivelser - og tillige - som ateisterne - kan indbilde sig at vide, hvad "naturen" og "virkeligheden" er - så er denne glæde efter min mening et for spinkelt livsgrundlag - ligesom ateisternes "viden" efter min mening er en illusion.”

- Ateister vælger skam viden til, fordi videnskabelige beskrivelser af naturen er ganske sandsynliggjorte og derfor interessante – i modsætning til kreationisters og dermed dine dårlige beskrivelser af naturen, der påviseligt knytter sig til en grundlæggende religiøs overtro du fortvivlet har søgt at skjule for dine egne trosfæller; men det hører jo gerne til kreationisters fremtrædelsesform, at lege møstikere, men sandsynlige guder skaber selvfølgelig også visse forklaringsproblemer, og kaster dertil ikke møj opmærksomhed på de stakkels kreationister..;)

Du er vel ham lægprædikanten der i årevis har føøølt sig frem til sandheden; ham med den ufordøjede Jung i maven der tror sig i kontakt med et guddommeligt kærligt univers gennem sin ”åndelige intuition”? – hvad der vel nok sku’ afdække møstikeren og forklare lidenskaben for religiøse symboler, fremfor nøjagtige beskrivelser af en observerbar verden og natur, ja i det hele taget alt dit vås..;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (02/01/2019 19:49)
Top Svar Citer
#26646 - 02/01/2019 22:44 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1875

Citat:
Så jeg finder ikke noget "ståsted" i nogen religion - ej heller i naturvidenskaben.
Tilbage bliver så for mig alene bevidstheden om tilværelsen - som et ufatteligt mysterium
- og som jeg spontant elsker

Man kan sige meget om ingenting og ingenting om meget, men uanset hvilke valg der træffes til et svar på dit indlæg, vil jeg tro, du ved bedre trods det, at det netop er fraværet af svar der efterlader et savn hos dig. Et savn som er nødvendigt for at kunne elske det uforklarlige - det er vel også et "ståsted"

¨¨¨¨

Top Svar Citer
#26647 - 03/01/2019 11:29 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Tikka]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Tikka.
Jeg forsøger at forstå din replik, men lykkes ikke rigtig med det.
Men jeg giver dig medhold i, at det vel er et "ståsted" at elske mysteriet: tilværelsen - og savnet af forståelse er sekundært.
Savnet bliver dog noget mere påtrængende, når det handler om døden.

Jeg forstår ikke dine ord:
Citat:
- vil jeg tro, du ved bedre trods det, at det netop er fraværet af svar der efterlader et savn -
og jeg er ikke enig med dig i, at det er savnet, der fører til at elske.

Dog må jeg indrømme, at jeg ikke aner, hvor den skønne gave: dét at elske - kommer fra blinker - men dét er jo ikke det vigtigste.
Det vigtigste er jo, at den er der - gaven engel

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#26648 - 03/01/2019 23:06 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1875
Arne:
Citat:
Jeg forstår ikke dine ord:

- vil jeg tro, du ved bedre trods det, at det netop er fraværet af svar der efterlader et savn -

Du skrev: Rød farve min fremhævning
Citat:
Og selv om man - som du skriver - kan opleve megen umiddelbar glæde ved at være god mod sine omgivelser - og tillige - som ateisterne - kan indbilde sig at vide, hvad "naturen" og "virkeligheden" er - så er denne glæde efter min mening et for spinkelt livsgrundlag - ligesom ateisternes "viden" efter min mening er en illusion.

Hvorfor mener du, din bevidsthed opfatter naturen og virkeligheden på den rigtige måde?

Og hvorfor mener du, der er forskel på den kærlighed du giver til livet, og den jeg talte om tidligere?

#26638 - 02/01/2019 00:09

Hvorfor er min kærlighed et spinkel livsgrundlag og din et ståsted?

*

Citat:
og jeg er ikke enig med dig i, at det er savnet, der fører til at elske.


Jeg syntes, du kæder kærligheden til tilværelsen sammen med manglende svar på dens ophav.
Citat:
Tilbage bliver så for mig alene bevidstheden om tilværelsen - som et ufatteligt mysterium - og som jeg spontant elsker


Top Svar Citer
#26649 - 04/01/2019 00:59 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683

Ak ja, hvor tit har vi ikke set netop denne lægprædikant forveksle sin hang til mystisk litteratur med verden selv, hvortil kærlighed og sex selvfølgelig også sku' kværnes i hans mystik. Men mystikken var sikkert forduftet som dug i morgensolen, hvis denne hengivenhed til kristusikonet og Scientology var blevet erstattet med en levende kvinde, der nok ville ha' frabedt sig at forveksles med disse himmelnissehistorier..;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#26652 - 04/01/2019 11:03 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Simon]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Hej allesammen og godt nytår 2019 vil jeg ønske for os alle

RoseMarie Simon Arne Tikka Thomas Gerth med flere

Og til Simon må jeg lige sige at du ikke skal gentage igen igen at Arne er rundet af eller stærkt påvirket og inspireret af Scientology. Det er ikke tilfældet.

Jeg kender Scientology rimelig godt, som jeg har fulgt Arne's debataktivitet igennem mange år nu, og jeg har aldrig kunnet spore et slægtskab mellem Arne's tanker og Scientology. Noget Arne jo også har redegjort for og påpeget overfor dig Simon.

Hvis der kom nye læsere ville de jo blive vildledt af at læse hvad du skriver Simon om Arne og Scientology. Og det tjener intet formål at sprede og gentage usandheder i en uendelighed, såvel som det er trættende for os andre at skulle læse igen igen.

Et nytårsforsæt for dig Simon kunne være at du stoppede med disse evindelige gentagelser af noget der ikke er korrekt.

-0-0-0-

Dianetik bogen er iøvrigt yderst interessant. Utallige mennesker er blevet fanget af den uden at de overhovedet har haft noget at gøre med Scientology organisationen.

Fx er jeg stødt på bogen hos en berømt dansk psykolog hvor den stod sammen med Harald Høffdings værker. Hvilket jeg blev ganske glædelig overrasket over da jeg dengang derhjemme hos mig selv også havde både Dianetik bogen og Harald Høffdings værker i samme bogreol. Hvilket jeg iøvrigt også har i dag går det lige pludselig op for mig i forbindelse med min eftersøgning Dianetik bogen.

-0-0-0-

Hvis I følger mig i galleriet kan I se at jeg opholder mig meget ved Vesterhavet nærmere bestemt Rødhus.

Og ja fra første marts flytter jeg derud permanent.

Jeg kommer som I kan se på billederne til at bo i storslået natur. Og kun i turist højsæsonnen vil jeg være omgivet af andre mennesker i større antal ellers bliver det meget et eneboer liv, langt væk fra alting, 8 km fx til nærmeste indkøb.

Selvfølgelig har jeg haft betænkeligheder i den sammenhæng at bo så isoleret og afsondret ene gamle mand, Hansemand.

Men ihvertfald elsker jeg at vandre løbe og cykle alene rundt i den vilde natur og det både dag og nat. Og det er så øde deroppe fx med masser af tønderland skov område. Og jeg elsker stranden og skoven om aftenen og natten. Jeg føler mig tiltrukket af at være derude også under nattens stjernehimmel.

Fra nu af og frem til langt ind i marts har jeg rigeligt at se til, men jeg håber at jeg i løbet af april begynder at falde til deroppe og der bliver ro på (så jeg får tid til kreative sysler), og så skal I nok få billeder og beretninger fra mit nye og meget anderledes liv.

Og Tikka det blev altså ikke Spanien jeg valgte men Vendsyssel Rødhus jeg valgte at slå mig ned. Apropos at vi har drøftet dette eller jeg fortalte dig at jeg tænkte at købe lejlighed i Costa Blanca Spanien.


-0-0-0-0-

Ofte tænker jeg på hvad Trosfrihed betyder for mig.

De fortrolige samtaler på chatten med Tikka har jeg som noget værdifuldt. Men jo også de gode samtaler ude på debatsiden som her har jeg altid nydt. Såvel som religiøse spirituelle spørgsmål interesserer mig, hvor specielt Paulus og urkristendommens spiritualitet fascinerer mig. Og dermed også de store tænkere der er rundet af Paulus's temperament og spirit, spiritualitet. Som fx Luther, Albert Schweitzer, R Steiner, Karl Barth og Paul Tillich og Alain Badiou med flere.

Hvad Trosfrihed betyder for os, har nok også ud over de gode samtaler og venskaber bekendtskaber der opstår så nok også en hel del at gøre med at vi ubevidst kommer til, eller er kommet til, at investere gennem vores aktiviteter på stedet her med hjerteblod og sjæls engagement, og så knytter vi os uanset om vi vil være ved det eller ej. Også derfor bølgerne i sin tid gik så højt her på stedet da vi blev "uvenner" ret for alvor.

Bevidst eller ubevidst hvad betyder Trosfrihed for jer?

Arne Tikka RoseMarie og Simon? Og I andre. Prøv at tænke lidt over det I mine venner eller bekendte gennem nu efterhånden mange år.

-0-0-0-

Endnu engang rigtig godt nytår 2019 til jer alle.

Venlig hilsen HansKrist

PS:

Straks I, Arne og Tikka, nåede frem til STÅSTEDER kom jeg til at tænke på Svend Brinkmann's bog med nøjagtig samme titel som jeg sidder med her foran mig. STÅSTEDER af Svend Brinkmann har undertitlen "10 gamle ideer til en ny verden".
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#26653 - 04/01/2019 12:52 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Tikka]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Tikka.

Jeg forsøger at svare dig - så godt jeg nu kan blinker

Du skriver:
Citat:
Hvorfor mener du, din bevidsthed opfatter naturen og virkeligheden på den rigtige måde?
Mit svar:
Det kunne jeg ikke drømme om at påstå, jeg fremhæver jo netop naturens/virkelighedens - for mig - uforståelighed, hvorfor jeg jo ikke har mulighed for at påstå hverken rigtig eller forkert.
Men når andre f.eks. hævder at naturen/tilværelsen er enkel og ligetil, så undrer det mig, at de ignorerer fundamentale eksistentielle spørgsmål, såsom: Hvor kommer verden fra? Er der en mening med tilværelsen? Hvad med døden? o.l.
Jo, det undrer mig, men jeg tager da bestemt ikke patent på sandheden blinker

Du skriver også:
Citat:
Og hvorfor mener du, der er forskel på den kærlighed du giver til livet, og den jeg talte om tidligere?
Mit svar:
Jeg formoder, at det er glæden ved at gøre godt for hvad/hvem, der er omkring en, du mener - og her ser jeg ingen forskel os imellem smiler
Men forskellen kommer vel frem i holdningen til de store eksistentielle spørgsmål, som nogle ignorerer - og andre tager alvorligt.
At rigtig mange tager disse spørgsmål alvorligt - og har gjort det i tusinder af år - formoder jeg er kilden til de mange religioner.

Endelig skriver du også:
Citat:
Hvorfor er min kærlighed et spinkel livsgrundlag og din et ståsted?
Mit svar:
For mig er det spinkelt at ignorere meningen med tilværelsen - og døden. Det er det så åbenbart ikke for dig - og det er jo din gode ret blinker

Til sidst skriver du:
Citat:
Jeg syntes, du kæder kærligheden til tilværelsen sammen med manglende svar på dens ophav.
Mit svar:
For mig er det ikke en sammenkædning. Det er blot at jeg ikke ignorerer.
Dine ord får mig igen til at være opmærksom på det forunderlige ved denne spontane kærlighed blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#26654 - 04/01/2019 13:34 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Hej Arne

Godt nytår!

Ja godt nytår får du lige igen selv om du var nævnt med alle de andre i mit forrige indlæg

-0-0-0-0-

Jeg har nævnt før at "hvor kommer verden fra?" ikke efter min bedste overbevisning er et eksistentielt spørgsmål.

Og efter min mening er det netop der du ofte går galt i byen, og får blandet det religiøse spirituelle sammen med teoretiseren og videnskabelig spekulation over astrofysiske forhold.

Dermed forvirrer og sammenblander du astrofysiske spekulationer med de specifikke eksistentielle spørgsmål (dilemmaer og konflikter) i menneskers liv som de religiøse spirituelle "praksisser" og mange bevægelsesretninger til alle tider har forsøgt at give svar på, hjælpe menneskeheden med.

-0-0-0-

Skal det være et eksistentielt spørgsmål så skulle du hellere spørge "hvor kommer mennesket eller vi mennesker fra?" fremfor "hvor kommer verden fra"?

Hvis noget skal være eksistentielt efter min mening så må menneskets liv og eksistens altid indgå i spørgsmået. Eksistentialismen bygger på at vi ikke må abstrahere menneskets liv og eksistens bort i spekulation og teoretiseren over abstrakte spørgsmål.

Menneskets i verden væren - vores dasein eller væren til, tilværelse, er et eksistentielt spørgsmål, uanset om det er Marx (den første og største eksistentialist overhovedet nok (ifølge Paul Tillich, den største kender af eksistentialismen))) eller Heidegger vi lytter til i den forbindelse. Selv (eller mennesket) og verden (omverdenen) må altid tænkes sammen. Subjekt og objekt eller det subjektive og objektive må aldrig adskilles. Enten ved at vi befinder os under fornuftens subjektive og objektive struktur, på grund af manglende høj bevidsthedsniveau, som fx ved psykoser eller indtagelser af bevidsthedsændrende stoffer (som Sam Harris er rundet af og derfor skabs buddhist et og andet sted). På almindelig fornuftigt (forstandigt ædruelig sobert) bevidsthedsniveau er det subjektive og objektive spaltet eller klart holdt adskilt (logos er gået fra mythos) også det Nicolai Berdyaev betegner som syndefaldet, uddrivelsen fra paradisets have, hvilket stemmer godt overens med Edgar Morin's tanker om menneskehedens tiltagende videnskabelige nøgterne tiltagende øgede bevidsthedsniveau. Men de religiøse spirituelle praksisser forsøge at ophæve denne spaltning så mennesket føler sig hjemme i verden igen. Ikke ved at bevæge sig ind i det subjektive kun eller objektive kun, men ved at få de subjektive og objektive forhold til at være samhørende og samtidige eller uadskillelige og her var Marx og Heidegger fremragende. Meget meget bedre end Kierkegaard hvorfor de er langt større og vigtigere eksistentialister end ham fra vores egen andedam.

Kierkegaard er alt for "apolitisk" og "aøkonomisk" (skulle jeg hellere skrive upolitisk og uøkonomisk) han beskæftiger sig alt alt for lidt med vores faktiske i verden værens politiske økonomiske materielle (og for den sags skyld kropslige korporlige) vilkår vi menneskers eksistens er underkastet. Og jeg er lidt enig med Bertrand Russell i at den kun subjektive tænker Kierkegaard ikke fortjener den berømmelse og anerkendelse han har fået i filosofihistorien. Det er simpelthen ikke brugbart til at ruste os på sund vis til eksistensen, at kunne klare os her.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#26656 - 04/01/2019 15:57 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej HansKrist.
Når du skriver:
Citat:
Skal det være et eksistentielt spørgsmål så skulle du hellere spørge "hvor kommer mennesket eller vi mennesker fra?" fremfor "hvor kommer verden fra"?
så husker jeg jo, at du har bemærket dette før - men jeg har aldrig forstået dig.

For mig er planeten jorden på et tidspunkt opstået i universet, og senere er der opstået biologisk liv på denne planet - et biologisk liv, som på et tidspunkt bl.a. førte til dannelsen af homo sapiens - os mennesker.
Dette er jo ultrakort naturvidenskabens forklaring på, hvor vi kommer fra - som en detalje af verdens tilblivelse - og den forklaring finder jeg rimeligt troværdig - omend den første begyndelse jo er ukendt - og nok fortsat vil være det.
Men så er menneskets tilblivelse jo en del af den større tilblivelse: Universets - uforklarede - tilblivelse.

Så medmindre du anfægter naturvidenskaben her - gør du det? - kan jeg ikke se, hvordan man kan adskille menneskets tilblivelse fra universets tilblivelse.

Er der noget her, jeg har overset, som du vil pege på?

M.v.h. Arne smiler


Redigeret af Arne Thomsen (04/01/2019 16:06)
Top Svar Citer
#26658 - 04/01/2019 17:29 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Hanskrist]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej hønsemand..

Godt nytår ditto, og m.h.t. Scientology & lægprædikanten, har det aldrig været til at skelne JV'eren, scientologen eller bare himmelnisseforvrøvleren fra den lille verdensmystikers fantasiunivers; det er skam ét fedt af ren kreationisme og vrøvl fra ende til anden. Én ting ka' du være helt sikker på, han har lige så lidt som du jordforbindelse; ja i to er sku' et par kønne brødre ud i menigheden..;)

Men sørme, om ikke Vesterhavet synes at ha' gjort kål på endnu en romantisk jysker - smukt ja, naturligt ikke mindst, fremfor alt får du dit hus med at løbe benene af dig i sandet langs vandet; velsagtens vil du nok bare stå og slå rødder i sandet, mens du spejder i horisonten efter din gud, om ikke andet har bentøjet nok også godt af et hvil..;)

Godt nytår, du bette himmelnisse..;)
Simon


Redigeret af Simon (04/01/2019 17:30)
Top Svar Citer
#26659 - 04/01/2019 17:46 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Jeg gjorde mig også disse dine overvejelser som jeg er med på, men som jeg ikke finder være et eksistentielt spørgsmål men et objektivt naturvidenskabelig spørgsmål. Og igen fordi jeg mener at for at noget skal betragtes som et eksistentielt spørgsmål så skal vi tænkes med, vores liv sjæl og eksistens, med alle dets længsler og kvaler, konflikter og dilemmaer - vores uforløsthed og vores længsel efter forløsning, kærlighed og forening eller samhørighed med alt det skabte og menneskeheden. For mig at se glemmer du vores stilling, det stakkels lille menneske, og hvad det, vi, længes efter eller imod. Vores sjæls armod, vores fremmedgjorthed overfor universet og naturen, og derfor længsler mod samhørighed og hjemmelighed og harmoni med naturen og verden og vore medmennesker. For mig at se snakker du naturvidenskabelig snak og ikke om noget eksistentielt og det måske nok fordi du synes mennesket er ligegyldigt og at det er blasfemi at tænke sig mennesket værende højtstående og centralt i skaberværket, naturen og universet, den kosmiske orden. Men kender vi nogen anden skabning der participerer bevidst i alle de livets former vi har kendskab til.

Jeg har jo også altid sagt at Simon Bjørn og Arne, I tre ligner hinanden meget fordi I alle konstant befinder jer indenfor naturvidenskabelig tænkning og betragtninger kun og det er svært at mærke den religiøse spirituelle dimension hos jer alle tre. Der er meget fornuft hos jer alle tre, men ikke megen ekstatisk fornuft, ikke megen forståelse for spirit og Spirit, for menneskets ånd og Ånden, den Ånd, også kaldet Guds Ånd (eller ekstatisk fornuft) der forløser os og forklarer vores liv og eksistens som mangedobler vores mod til/på livet, dagen imorgen, såvel som den helbreder os, gør os raske.

Den eksistentielle religiøse spirituelle dimension har jeg aldrig rigtig kunnet finde hos jer tre ovenfor nævnte. Sådan en spirituel fattigdom hos jer alle tre oplever jeg, fordi I alle tre har fornuften alene som det ypperste, hvorfor jeg kommer til at mangle ekstatisk fornuft eller den religiøse spirituelle dimension hos jer, der mangedobler vores kræfter og livsmod, vitalitet og intentionalitet (motivation) som ekstatisk fornuft eller Ånden, denne den Hellige Guds Ånd også er fyldt med Healing Power eller helbredelse. Alt dette hører jeg ikke noget om hos jer, alt det der kommer os mennesker ved og som HJÆLPER os, styrker os, mangedobler vores kræfter og livsmod, intentionalitet og motivation, og helbreder os, overvinder sygdom af alle slags, både somatiske, psykosomatiske og psykiske og ja åndelige moralske såvel. Vi må stå fast på vores arveret som Guds børn, der fødes og genfødes og retfærdiggøres og helliges, helliggøres af den Hellige Gud Faders Ånd = Ekstatisk Fornuft.

Vi må lære at undersøge vores ekstatiske begejstrings struktur, vores entusiasme, de suveræne spontane noumenale kreative Åndens ekstatiske livsytringer der indimellem manifesterer sig hos os, men som aldrig ødelægger fornuften men hjælper fornuften, fx imod ædle høje mål her i livet vi er parate til ikke bare at leve for men også død for. Nøjagtig her kommer Gud til os og det er hvad vi skal lære at turde tro på, stole på og turde leve på og forlade os selv på. Ekstatisk Fornuft hvor vi overgår os selv, transcenderer fornuftens subjekt objekt spaltning, eller opdeling, hvor vi føler os så fremmede i verden, i forhold til naturen, i forhold til vore medmennesker. Fornuften eller ånden, menneskets ånd, alene gør os kolde ængstelige og kyniske og fremmedgjorte i verden og vi føler os på kant af verden og vore medmennesker. Og kun gennem Ekstatisk Fornuft formår vi at overvinde vores prekære ensomhed og fremmedgjorthed, isolation den kosmiske sammenhæng vi egentlig burde tilhøre, eller som vi religiøst set har tilhørt engang før Logos og Mythos gik hver til sit, før syndefaldet, den dog helt nødvendige udvikling væk fra drømmende uskyldighed over en klar fornuftens skelnen mellem det objektive og subjektive. Men også denne tilstand kan vi gennem ekstatisk fornuft overvinde. Moderne psykiatri er på sporet af ekstatisk fornuft contra kun fornuft. Al moderne psykofarmaka roder kluntet og ubehændigt rundt i neurobiologiske forhold der har at gøre med ekstatisk fornuft, med vores ekstatiske begejstrings struktur, om det er dopamin og serotonin, så er det altsammen et forsøg på at lege med omkring de forhold der gælder vores ekstatiske begejstrings struktur.

Venlig hilsen Hans
Top Svar Citer
#26660 - 04/01/2019 19:14 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Simon]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Du er så kvik Simon - kvik og veloplagt - så jeg må tilkende dig at du dog har en hel del ekstatisk fornuft med inde over dit liv. Fornuften alene Simon er ikke nok, vel min ven?

De religiøse spirituelle dimensioner drejer sig om humørforhold, eller vores ekstatiske begejstrings struktur, vores entusiasme (i Gud væren, mere end i os selv væren), ikke? På Ekstatisk vis er vi ude af os selv uden at have mistet os selv og vi er i kreativ flow og ekstase, stor begejstring for en stund.

Du må da indrømme at noget kan gribe os, en entusiasme (en MOTIVATION = en arketype og stor intentionalitet) kan manifestere sig uimodståeligt hos os, at Ånden kan være over os og i os og gøre, skabe, underværker og måske endda små mirakler i vores liv (har vi så ikke besøg af Gud som Ånden eller den hellige Guds Ånd). Ja er det ikke i den forbindelse vi alene kan tillade os at tale om Gud.

Det hele, alt det religiøse spirituelle, er ikke så svært at forstå, vel? Det der måske er svært for dig er at indrømme der er noget om snakken. Træls hvis der findes en gedigen sober religiøs spirituel dimension med inde over vores liv uden at det overhovedet har at gøre med himmelnisse overtro af nogen som helst slags. Selv du må da forstå hvad det er jeg gennem årene har forsøgt at sige.

Træls hvis Paulus har forstået disse ting meget bedre end vore dages psykiatri møjsommeligt og ubehjælpsomt i blinde famler sig frem til. Ja Paulus har uden tvivl gjort mere godt og hjulpet flere mennesker med livet end lægevidenskab og psykiatrien måske nogensinde ville kunne formå det. Men måske både psykiater psykolog og gode venner (dygtige pædagoger lærer og forældre) såvel som Paulus fx vil kunne hjælpe os mennesker. Det ene udelukker måske ikke det andet.

Vi snakkes i løbet af året håber jeg. Gør vi, ja hører du/I fra mig, så skyldes det at jeg overlever og klarer skærene, for det jeg kaster mig ud i er ikke så ligetil og mange mener jeg risikerer lidt at gå ned på det mit projekt. Ihvertfald har jeg sagt nej til en masse tryghed, brudt radikalt med min comfortzone og grænser, hvilket jeg rent faktisk ikke er klar over om er nogen god ide med min alder og min konstitution, hvor jeg indimellem tror at tryghed kan jeg ikke få nok af, og at det var det jeg skulle have valgt frem for det nye og noget udfordrende liv, som jeg slet ikke aner om jeg er robust nok til.

Hører I fra mig og får I forsat billeder i galleriet fra vestkysten så er det nok fordi det går så nogenlunde med mit nye liv. Hører I intet fra mig, så kunne det nemt tænkes at være et tegn på at jeg er i vanskeligheder.

Ja jeg er spændt på om I hører fra mig om et år, omkring nytåret, på vej ind i 2020. Og hvordan mit humør og min trivsel, velbefindende, er på det tidspunkt. Måske jeg er nedbrudt, brudt sammen, til den tid.


Men dejligt du læste hvad jeg skrev Simon - det skal du ha tak for.

Og jeg skal gøre mit bedste for at få et godt nyt liv, at få mig indrettet på helt nye vilkår og betingelser på en sådan måde at jeg også trives og har/får det godt med tiden, over tid.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#26661 - 04/01/2019 22:16 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1875

Indsendt af: Arne Thomsen
Endelig skriver du også:
Citat:
Hvorfor er min kærlighed et spinkel livsgrundlag og din et ståsted?
Mit svar:
For mig er det spinkelt at ignorere meningen med tilværelsen - og døden. Det er det så åbenbart ikke for dig - og det er jo din gode ret blinker

Begge er en kendsgerning og kan som sådan ikke ignoreres, men er det et problem ikke at ha´svar på livets store spørgsmål må man jo lægge det på "hylden" - måske findes en løsning/svar en anden dag.

Livet skal leves nu, og er ikke lige nemt for alle, men er der overskud hjælper man andre, og dette er manges ståsted – ja ligefrem kald, at være noget for andre i kortere eller længere perioder - lønnet eller ulønnet ...

... og fortællingen om Jesus fra bibelen beretter jo, at han gav sit liv i bytte for mange.

Menneskets ståsted gives i opdragelsen, og man kan siden gå sine egne veje og ha´et meningsfuldt liv uden at kende livets ophav, men når man ikke "kender" denne - eller om der er noget efter døden mangler man den kærlighed og håb som bibelens fortælling kan give, til de som tror, synes jeg.

Vigtige faktorer i et menneskes liv er tro håb og kærlighed, og som mennesket forsøger at inddrage i sit liv på forskellig vis, når ikke der er religiøs tro ...

... og så kan man jo spørge om man skal målrette sine skridt, så ens veje svarer til ens værdier, eller om man skal få andre værdier.

Så hvad tror "du" på – håber på – og hvem/hvad giver man sin kærlighed – sit liv og opmærksomhed til - for et ståsted er vel både et standpunkt og udgangspunkt man kendes på af andre - og én selv sådan, så muligheden for at få indblik i eget sind evt. giver anledning til, at ændre det til det det fælles gode.

¨¨¨¨

Top Svar Citer
#26662 - 05/01/2019 12:02 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Tikka]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Tikka.
Du slutter dit indlæg med ordene:
Citat:
Så hvad tror "du" på – håber på – og hvem/hvad giver man sin kærlighed – sit liv og opmærksomhed til - for et ståsted er vel både et standpunkt og udgangspunkt man kendes på af andre - og én selv sådan, så muligheden for at få indblik i eget sind evt. giver anledning til, at ændre det til det det fælles gode.
Idet jeg formoder, at det er et spørgsmål til mig, så er mit svar:
Jeg tror/oplever at verdens væren (universet/universene) er et vidunderligt mysterium, som vi mennesker nok aldrig får reel indsigt i.
Og hvordan det går til, ved jeg ikke, men jo dybere jeg oplever dette vidunder, jo stærkere føder det i mig spontan kærlighed til altet - jo mere, jo nærmere, det er.

Dén kærlighed fører mig til handlinger, der har til hensigt at skabe lykke for andre - og for mig selv.
Og - som du vist også nævner - allerede dét at gøre noget godt for andre, det gør også noget godt i en selv.
Men desværre besidder jeg ikke "juvelen i lotusblomsten" - hjertets renhed - i hvert fald kun delvis - og det svækker jo min kærlighed.

Meningen - for mig - bliver så at stræbe efter egen indre renhed - gennem stadig mere selv-indsigt, samt at søge størst og bedst mulig indsigt i andre menneskers sind - og i vore medskabninger på denne fantastiske klode, som også selv spontant bliver genstand for min kærlighed.

Det lyder vist stort og flot, men egentlig er der ydmyghed overfor mysteriet - og de mange måder hvorpå vi mennesker søger at forholde os til det - i videnskab, filosofi og religioner - og i dagligdagen - og i døden.
(Puh ha - det er ikke nemt at finde de rette ord blinker )

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#26663 - 05/01/2019 13:36 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1875

Så har du jo mange ståsteder grundet din tro og manglende svar.

Tror ikke et bevidst menneske kan leve sit liv uden ståsteder, da erindringen tages med ind i nuet hvor man drømmer om fremtiden. Dette gælder den gode, den onde og den virkelige grusomme, og dette med det fælles gode er jo ikke et fælles mål alle arbejder hen imod trods det, er dét bibelen siger vil blive menneskets fremtid.

Livet er altid, hvad vi gør det til – er glasset med vand halvt fyldt eller halvt tomt.

Jeg syntes, bevidstheden er det største mysterium, nu for at gå i dine mystik fodspor.


Tror ikke jeg har mere at sige om ståsteder ...

... og selv om religioner vil blive fjernet fra jordens overflade, vil menneskelivet – mennesket altid há eller skabe en mening med livet for sig selv og andre, og så kan man jo altid diskutere hvad der er illusion, rent eller det fælles gode, samt bevidsthedens troværdighed og samvittighedens magt.
Indsendt af: Arne Thomsen
Ja, Simon, du vil vist gerne se religioner - her også islam og kristendom - fjernet fra klodens overflade.

Hvad vil du sætte i stedet, som kan give mening i tilværelsen - eller det skal der måske slet ikke være? blinker

Arne smiler - som hverken er kristen eller muslim, men som savner et ståsted blinker


¨¨¨¨

Top Svar Citer
#26664 - 05/01/2019 15:52 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Tikka]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Jo Tikka, jeg indser nu, at jeg faktisk har et ståsted - omend spinkelt - men dog bedre - synes jeg - end intet.
Det hjalp du mig til at indse.
Tak for dét! blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#26665 - 05/01/2019 16:32 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej HansKrist.

Om dét at medtænke det naturvidenskabelige skulle medføre, at man glider ud af det eksistentielle, skal jeg ikke søge at gøre mig klog på, men at ignorere videnskaben kan jeg ikke se noget klogt og rigtigt i.

Jeg kan dog give dig ret i, at vi skal have med "vores liv sjæl og eksistens, med alle dets længsler og kvaler, konflikter og dilemmaer - vores uforløsthed og vores længsel efter forløsning, kærlighed og forening eller samhørighed med alt det skabte og menneskeheden" og ligeså "Vores sjæls armod, vores fremmedgjorthed overfor universet og naturen, og derfor længsler mod samhørighed og hjemmelighed og harmoni med naturen og verden og vore medmennesker.

Når du så kommer med dit udtryk: Ekstatisk Fornuft, kan jeg ikke følge med.
For mig udelukker ekstase fornuft - og fornuft ekstase - men jeg formoder, at det har med dine Guds-oplevelser at gøre.
Oplevelser som jeg desværre ikke kender.

Det nærmeste, jeg kan komme det, er mine Ikon-oplevelser, som jeg holder meget af, og som hjalp mig rigtig meget, men som ikke gjorde mig kristent dogme-troende.

Tilbage står så, at Ekstatisk Fornuft ikke er i min verden, og at jeg ikke kan få fat i, hvad det er - uanset at du pirrer min nysgerrighed blinker

I øvrigt ønsker jeg dig held og lykke med dit udflytter-projekt, der forekommer mig at være spændende og attraktivt - at være sammen med naturen er vel slet ikke så ringe sammenlignet med at være sammen med mennesker blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#26666 - 05/01/2019 18:58 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret


Ja vi gamle på 82+ må hjælpe hinanden med at få tiden til at gå - eller flytte til yderste klitrække tommelop

¨¨¨¨
Top Svar Citer
#26667 - 05/01/2019 19:55 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Tikka, lige en tilføjelse - om ståsteder.

Det morede mig lidt, da jeg så Ateistisk Selskabs test, og her bl.a. fandt dette:
Citat:
Hvis du ikke tror på guder, men er åben over for, at der er en form for energi eller kærlighed i universet, der holder os sammen – så er du ateist.
Ja, men dog - kærlighed i universet! - er det mon ikke dét, Simon kalder overtro blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#26668 - 05/01/2019 20:41 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1875

Ja en spøjs tekst nu skaberguden siges, at være kærlighed, og andre benytter ordet energi i stedet for gud.

¨¨¨¨
Top Svar Citer
#26669 - 05/01/2019 22:31 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret


Citat:
Det morede mig lidt, da jeg så Ateistisk Selskabs test, og her bl.a. fandt dette:

Hvis du ikke tror på guder, men er åben over for, at der er en form for energi eller kærlighed i universet, der holder os sammen – så er du ateist.

Ja, men dog - kærlighed i universet! - er det mon ikke dét, Simon kalder overtro blinker


Der er sikkert flere, der tager sig til hovedet over Arnes gentagne naragtighed i sine forsøg på at nedgøre Simon.

Enhver som klikker sig ind på AS's test vil se at det blot er det tilbagevendende fænomen af at definere, hvem der er ateist, nemlig: En person der ikke tror på guder ...

ER DU ATEIST? TAG TESTEN!

Hvis du er i tvivl om hvorvidt, du er ateist, så kan du tage vores lyntest her:

Spørgsmål 1: Tror du på en eller flere guder?

Hvis dit svar er “nej” – så er du ateist.

Det kræver ikke andet. Det handler ikke om, hvorvidt du kan lide religion eller ej. Det handler ikke om, hvordan du tror universet startede eller om du ved, at der ikke findes nogen guder. En ateist behøver ikke at være mere sikker på sit standpunkt end en teist (troende).

Hvis du fortsat er lidt på vippen med hensyn til, om du vitterlig er ateist og kan kalde dig selv det, så tag den udvidede ekstrapædagogiske tjekliste her:


Test

Budskabet i testen er:

Hvis du ikke tror på guder, så er du ateist.

Det er uendeligt ligegyldigt, hvad du ellers tror om hvad som helst, tror du ikke på guder er du ateist!

Mange ateister er overtroiske. En af de prominente ateister Annie Besant (1847 – 1933) var theosophist (Blavatsky) ...

Det at være ateist er ikke en beskyttelse mod overtro (astrologi, numerologi, homøopati etc. etc.)

Om ateisme


The position of the atheist is a clear and reasonable one. I know nothing about God and therefore I do not believe in him/she or it. What you tell me about your God is self-contradictory and is therefore incredible. I do not deny "God," which is an unknown tongue to me. I do deny your God, who is an impossibility.

- Annie Besant
Top Svar Citer
#26671 - 06/01/2019 08:44 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Citat:
Der er sikkert flere, der tager sig til hovedet over Arnes gentagne naragtighed i sine forsøg på at nedgøre Simon.
skriver - ja hvem? - det er ikke oplyst blinker

Jeg gribes af anger - får næsten tårer i øjnene - over naragtigt at have forsøgt at nedgøre stakkels forfulgte Simon.

Jeg trøster mig dog lidt ved at tænke på, at Simon - så vidt jeg husker - faktisk har omtalt netop idéen om "kærlighed i universet" - orker ikke at lede efter det.

Men det kan Simon jo nok selv bekræfte/afkræfte blinker

Arne smiler


Redigeret af Arne Thomsen (06/01/2019 09:18)
Top Svar Citer
#26674 - 06/01/2019 18:16 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldbyrder, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænser og erfarer det absouttes, det helliges nærværelse. Uden denne erfaring tømmes fornuften for indhold. Paul Tillich.


Fornuften er forhåndsbetingelsen for tro, men i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel. Den menneskelige fornuft er endelig. Al kulturvirksomhed, teoretisk så vel som praktisk, bærer dette endelighedspræg, derfor er den aldrig ubetinget anliggende. Men fornuften er ikke bundet til sin endelighed. Den erkender den og hæver sig derved over den. Mennesket erfarer et tilhør til det uendelige, som dog hverken er noget af ham selv eller står i hans magt. Det må gribe ham, og hvis det gør det, bliver det ham et anliggende af uendelig vigtighed. Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldbyrder, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænser og erfarer det absouttes, det helliges nærværelse. Uden denne erfaring tømmes fornuften for indhold, og ender med at fyldes af irrationelt - dæmonisk - indhold, som sprænger den. Paul Tillich

Vi kender ekstasen, glæden, straks barnet er født, at se forældrene lege "titte bøh" og fangeleg med det lille barn viser os at de affektive, neuroaffektive ekstatiske arousal forhold har en hel central stilling i vi menneskers forhold indbyrdes. Vi ser det om noget i latteren og grinet, morskab. Menneskets høje bevidsthedsniveau og intelligens ville være ganske uforståelige udenom vores begejstring, ekstatiske begejstrings struktur, og neurovidenskab er begyndt at forstå forholdet og psykofarmaka bygger på denne viden.

Paulus er om nogen Åndens teolog, entusiasme, affekter og ekstase og glæde der griber os og gør os til kreative mennesker er den Paulinske KristusMystik og Spiritualitet fyldt med.

Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.

Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren


Tidens fylde, begivenheden Kristus ind i verden ved Jesus, som det er forgrebet, forventes i GT:

Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.



I den Paulinske KristusMystik og Spiritualitet har menneskets humør forhold en hel central stilling. Vi kan idag gennem neurovidenskab og psykiatri trænge dybt ind i den Paulinske Spiritualitet, dens hvidglødende entusiasme, begejstring, ekstase og glæde, jubel.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#26675 - 06/01/2019 20:32 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
At være humørforladt er at være ide og Åndsforladt - at være Gudsforladt.

Den indre død og nød, tomhed og fattigdom, fylder os med religiøs længsel.

Mangler vi humør, mangler vi Gud, mangler vi Ånden der gør levende.

At være humørforladt er også at være ideforladt og fantasiløs og ja Åndsforladt. Ånden eller Gud har forladt os.

Så simpel er det, her finder vi menneskets religiøse længsler og spiritualitet.

At være uden Gud er at være humørforladt. Og ja fantasiløs og ideforladt. Vi mennesker flest giver ikke op, vi bier på Herren vor Gud og vores entusiasme - vores i Gud væren - vores gode humør igen.

Et menneske uden glæde er et menneske der er forladt af Gud og det lever i mørket - et forfærdeligt mørke og en tomhed fyldt med livløshed og dødhed, ja glædesløshed.

Fornuften der har nok i sig selv er en dræber. Fornuften tømmes for indhold hvis det er uden begejstring (uden Gejst og Spirit - uden Gud), uden ekstatisk fornuft, uden følelser og emotioner og motivationer, ideer og motiver. Neurovidenskab har fundet ud af at det er sådan det forholder sig.

Mennesker kan være uden indre liv, uden sjæl, hjerte og kærlighedsløse, humørforladte og glædesløse, uden Ånden der gør levende - altså uden Gud - uden Spirit og Gejst. Men heldigvis tror og ønsker de fleste mennesker det anderledes, hvorfor vi søger Gud eller Ånden, den vores levendegørende Skønne Vidunderlige Humør Spirit Gejst.

Dette alene er hvad det religiøse spirituelle drejer sig om. Ikke andet, overhovedet ikke andet. Og sådan skal talen om Gud begynde i skolen i gymnasiet og de højere forberedelses klasser og ja på Universitetet.

Når vi mennesker ikke forstår hvor simpel og enkel, såvel som hvor altafgørende vigtigt, det er, for vores ve og vel, sundhed og lykke, hvordan det religiøse spirituelle skal forstås, så er det vi roder os ud i tonsvis af ligegyldigt ævl om Guds eksistens og ateisme og alt muligt bibelovertroisk alenlange snak uden den åndelige forståelse det vi snakker om og menneskers snak om det religiøse spirituelle vil så ingen ende tage. Men det skyldes at vi/folk ikke forstår tingene som jeg har forklaret det ovenfor.

Venlig hilsen HansKrist


PS:

Rart at I læser hvad jeg skrev om at flytte ud i yderste klitrække.

Tak for det Arne, Simon og anonym.

Håber Gud velsigner mig, vil være med mig derude, står mig bi, vil vandre med mig, holder hånden over mig, og ja, flytter med ind, indenfor derude. Hjælper mig med at få bygget et godt hjem op derude.

Alt for megen utryghed, frygt og angst vil kunne æde/dræbe min gode sjæl (psykisk set nedbryde mig) ødelægge mit indre liv og rigdom, gode humør og spirit/gejst, begejstring og motivation, mod og tro på tingene.

Ja jeg er lidt usikker på om det nu også er det rigtige jeg vælger. Uha uha, føler indimellem at jeg skulle have ladet være og være blevet i det kendte, sikre og trygge. For på mange måder har jeg det som blommen i et æg, og jeg tror ikke der kan være for meget tryghed i mit liv, da jeg vurderer mig selv til at være et menneske der har brug for rigtig megen tryghed, og kun ganske få udfordringer og kun en af gangen. Altså ikke som her, mange på en gang. Ja jeg tror faktisk jeg er meget skrøbelig, psykisk sårbar person. Og igen, at turde bede om hjælp bliver nødvendigt for mig at lære, at turde. Også må jeg lære at betale mig fra tingene, pungen op af lommen fra tid til anden.

Jeg vil tro at dersom I ikke får billeder i Galleriet med nogle kommentarer - så kan I regne med at jeg har fået min sag for og måske er i store vanskeligheder, mistrives.

Jamen Hans skulle Gud ikke kunne hjælpe dig??? Så bliver det ihvertfald igennem andre mennesker, jeg tror jeg fra tid til anden får brug for andre menneskers hjælp. Noget må jeg betale mig fra, håndværkere (visse former for vedligeholdelse) og nye hårde hvide varer fx. En stor fed tegnedreng og et menneske kan betale sig fra mange ting. Er mit økonomiske råderum stort nok, hvor meget magter mit budget af uforudsete udgifter, eller ønsker om forbedringer af boligen.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#26676 - 07/01/2019 23:25 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej HansKrist.

Jeg har læst dine to sidste indlæg - og fornemmer din begejstring.
Den gør mig lidt misundelig, og så snart jeg får lidt ledig tid, vil jeg dykke ned i det - dog uden det helt store håb om at kunne forstå dig blinker
Vi får se - og held og lykke med dine udflytterplaner tommelop

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#26679 - 10/01/2019 13:36 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Fornuft contra Ekstatisk Fornuft

Ekstatisk Fornuft kunne lyde som værende ubevidst, at være drevet af det ubevidste.

Ihvertfald er det ubevidste integreret i Ekstatisk Fornuft, hvilket Fornuften nok ikke tør åbne op for (Fornuften er jo ofte bygget op på sublimering og fortrængninger og fraspaltninger), men Ekstatisk Fornuft beror på en suveræn central akt (hvor hele mennesket handler fri og kreativ risiko (sætter sig selv på spil)) og skal derfor kunne magte det ubevidste hvor alle menneskets potentialer og kræfter, fra alle dimensioner af dette at være menneske (følelser, emotionelle og motivationelle affektive ekstatiske forhold), er aktiveret og på spil, da det ikke kun beror på neocortcal afledt og indlært sekundær rationalitet eller refleksion.

-0-0-0-

Fornuft er menneskets refleksioner og indbyrdes samtaler med hinanden såvel som tilegnet gennem skoling erhvervede logik og tænkning, logisk forstandighed og rationalitet.

Heroverfor skal Ekstatisk Fornuft turde noget mere, vove og risikere at lytte til og overgive sig til højere former for inspiration og tilskyndelser og impulser fra underbevidstheden eller det ubevidste. Ekstatisk Fornuft skal også turde elske, det vil sige at hengive (overgive) sig til andre, fællesskabet. Det skal turde lytte til "The inner voice" den indre stemme, højere former for samvittighed og retfærdigheds sans, såvel som tilgivelse folk, sine fjender.

Fornuft beror på menneskets hovedtanker, her bruger mennesket hovedet først og fremmest, men i forbindelse med Ekstatisk Fornuft er også HJERTET - de spontane suveræne livsytringer, vores spontane noumenale kreativitet, skabende, nyskabende muligheder. Alt dette sætter ikke Fornuften ud af funktion, ødelægger ikke Fornuften, men det inddrager og integrerer alle menneskets potentialer og kræfter.

Ekstatisk Fornuft aktiveres i forbindelse med et ubetinget anliggende af ultimativ, altafgørende, betydning, mening og værd/værdi for os mennesker.

Ekstatisk Fornuft er Hoved og Hjerte og Ansigt (overflade (horisont)) ud mod verden, omgivelserne og andre, i gensidig indbyrdes vekselvirkning eller kommunikation. Igen her er HELE Mennesket og personligheden engageret og vakt, tændt og opvakt, en usædvanlig årvågenhed hvor mennesket kan mærke at her LEVER det, og ikke kun tænker eller ressonerer bare.

Ekstatisk Fornuft beror neurobiologisk set på et brain face heart system, smart (intelligent) nervous vagus social engagement system. Evolutionbiologisk det nyeste og fineste tilkomne system vores det autonome nervesystem råder over. Her er menneskets affekter (ekstatiske begejstrings forhold) og arousal så intense og effektive at homo sapiens meget store hjerne så rigeligt formår at blive forsynet med ilt. Noget der ellers er et problem for mennesket i nedtrykt og depressiv uinspireret og umotiveret tilstand. Fornuft alene eller overdreven rationalitet, gold neocortical virksomhed, medfører, fordi vi afskæres fra eller ikke har integreret vores vitale subcorticale emotionelle og motivationelle drive og ekstatiske affekter, demens før eller siden. Vi mennesker har brug for vitale rødder der stikker dybt ind i eller ned i det ubevidste. Kontakten til det ubevidste, dybets dimension (den religiøse dimension), underbevidstheden, med dets drive, motiver (arketyper) og inspiration, er nødvendige om vi vil forblive åndsfriske og intelligente.

Det er vigtigt at forstå at Ekstatisk Fornuft ikke ødelægger Fornuften vores men er med til at fuldføre hvad vi med vores Fornuft har indset er et gode.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#26680 - 10/01/2019 16:51 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej HansKrist.

Det, du nu skriver om: ekstatisk fornuft, lyder - for mig - på en måde meget overbevisende og begejstrende - også selvom det er fremmed for mig.

Det eneste, der - i mig - måske ligner en smule, er dengang for nu mange - nok ca. 35 - år siden, da jeg græd alle mine tårer ud af mine øjne - stående i en lille kirke i et mennesketomt kloster på toppen af et mindre bjerg i en subtropisk urskov foran en byzanthinsk Kristus Ikon, der så mig lige i øjnene og ville vide, hvem jeg var.

Jeg oplevede, at Kristus så ind i mig - helt ned til "bunden af mit hjerte" - og jeg så med - og græd - over hvad jeg så.

På et tidspunkt, da gråden var helt udtømt, og jeg igen kunne se, gik det op for mig, at min elendighed: det voksne barns længsel og vrede over for lidt moderkærlighed, som hindrede mig i ægte kærlighed - at det jo egentlig var småting sammenlignet med din korsfæstelse - du Jesus Kristus.

Meget banalt egentlig - men sandt - og da jeg gik ud af den meget lille kirke, ramte sollyset mig - det var alle steder - også inden i mig - og jeg erkendte i nuet:
Jeg er lykkelig! yeah

Så kom fornuften: Hvordan hænger det her sammen?
Og straks svarede fornuften: Hold dog op med at spekulere, din gamle idiot. Nyd det dog!
Og det har jeg så gjort siden - oplevelsen - at Kristus elsker også mig - og muliggør, at også jeg kan elske.
Det betyder ikke, at jeg er kristent troende, men idéen om en Kristus, der elsker - også mig - kan jeg ikke løbe fra blinker

Er dét ekstatisk fornuft? Det ved jeg ikke - men det er det eneste, jeg kender, der måske minder en smule om, hvad du skriver, HansKrist, og som er grunden til, at jeg ikke kan affeje dig - omend dét, du skriver, er fremmed for mig engel

M.v.h. Arne smiler


Redigeret af Arne Thomsen (10/01/2019 16:52)
Top Svar Citer
#26724 - 18/01/2019 09:53 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Religionsfilosofiske principielle overvejelser:

Fornuft og Ekstatisk Fornuft.

Den vestlige spiritualitet, såvidt Paulus og Paul Tillich (Paulus den anden, eller den moderne Paulus).

Ekstatisk Fornuft:

Selvforholdet, det fornuftige selvforhold, der i en selvforglemmende ekstase må vige en tid, hvor vi er ude af os selv for at noget andet eller nogen anden/andre kan være inde der i stedet, ta plads. Hvor vi bliver os selv frie og løse; løs og fri af os selv, så noget andet eller nogen anden/andre kan være inde, få førstepladsen (nu vi er eller står/går ud af os selv, har givet slip på os selv, er blevet løse og frie af os selv) og gøre sig gældende, gøre indtryk, påvirke os. Selvet, eller selvforholdet må vige og give plads for forskellige selvforglemmende livsbekræftende ekstatiske spontanitets oplevelser, erfaringer, som fx kærlighed, naturoplevelser, leg og idrætter og kulturelle aktiviteter (sang og musik og kreative rekreative formningsfag, hvor vores passioner, lidenskabeligheder og lidelser får et udtryk, gennem fx poesi, lyrik, sang og musik, billeder og andet kunsthåndværk eller gennem idrætslige aktiviteter (oftest som leg, kappestrid og konkurrencer)).

Vi kender det bedst fra forelskelsen hvor vi en selvforglemmende ekstase (den selvforglemmende ekstase forelskelsen er) bliver ude af os selv, løse og frie af os selv, og hvor den elskede anden får førstepladsen, en særlig central, cor/hjerte, plads i vores liv og bevidsthed. Hvor den elskede anden formår at erstatte og sprænge eller opløse selvforholdet, ja det intense forhold vi har til os selv, den sunde narcissisme, erstattes af det endnu mere intense forhold til den elskede anden. Kærligheden at overgive og hengive sig til et andet menneske igennem den forelskelsens ekstase der opløser vores intense selvforhold, narcissisme. Vi taler om de suveræne spontane livsytringer, hvor forelskelse og kærlighed er en af de mange sammen med fx leg, kappestrid og idrætter og fester, men også noget så forskelligt derfra som naturoplevelser. Ja naturoplevelser kan være nøjagtig lige så overvældende og gribende som en forelskelse.

Ja vi kender det fra kulturelle aktiviteter (musik og sang og fest mm og helt over til matematik og logik) og idrætsaktiviteter, hvor fx badminton eller fodbold eller golf -spillet på ekstatisk vis griber os, fanger os. Ligeledes kan det være en hobby vi opsluges af, en af vore mange interesser vi glemmer os selv i forbindelse med.

Dette ovenfor er den vestlige spiritualitet og dannelsesvej her i livet. Modsat østens spiritualitet hvor man giver slip på engagement og interesser, altså os i et mellemværende i forhold til noget andet og nogen andre. Det være sig naturen; den elskede anden (eller de elskede andre som i venskaber); kulturelle aktiviteter og idrætslige aktiviteter. I den vestlige spiritualitet er vi interesseret og engageret optaget af noget eller nogen. Alle vores ekstatiske selvforglemmende transcendens erfaringer i den vestlige spiritualitet er intentionale og motivationale, og er altså i forhold til noget eller nogen, altså subjekt og objekt er altid i et kreativt gensidigt vekselvirkningsforhold.

I den vestlige spiritualitet findes der ingen bestræbelser på at tømme sindet eller at blive uafhængige og fri af sine omgivelser, subjekt og objekt hører naturligt hinanden til fra tidernes morgen. Marx og Heidegger demonstrerer dette forhold særligt tydeligt sammen med en række af deres samtidige. Endda i forbindelse selvforholdet i den vestlige psykologi er subjekt og objekt tænkt og forstået naturligt at være samhørende, det være sig hos Freud linjen, med de neuroaffektive tilknytninger og bånd, og det være sig i Jungiansk psykologi hvor bevidstheden står overfor det ubevidste som det subjektive overfor det objektive (at forveksle det ubevidste med det subjektive er en katastrofe, og vil blokere for en dyb forståelse af Jungiansk psykologi).

Den vestlige spiritualitet er nemmere men også mere udfordrende, krævende, og udviklende fordi selv og verden, eller subjekt og objekt, forstås at høre naturligt sammen. Subjektivisme (subjektiv kun, eller subjekt kun) er en umulighed i den vestlige spiritualitet, dannelse, læring og udvikling.

I den vestlige spiritualitet såvidt kontemplation og meditation er tænkning ganske naturligt.

Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.

Således som vi kender det i new age og mindfulness, er der i den vestlige spiritualitet intet galt med at tænke, det er måden vi tænker på der kan være kritisk eller kritisabel. Ikke tænkningen som så, den hører naturligt til/med i forbindelse meditation og kontemplation i den vestlige spiritualitet, ja den er endda helt essentiel i disse sammenhænge ifølge Paul Tillich. Og andre, som Tertullian der siger at Ånden er Ordets legeme. Det stammer altsammen fra Paulus, grundlæggeren af den vestlige spiritualitet, ja så meget betyder tænkning for Paulus at han bliver kaldt for Tænkningens Skytshelgen. Paulus siger at vi har tankerne direkte fra Gud, og at den højeste form for spiritualitet, vore åndelige erfaringer, er der hvor vi taler forstandigt nede på jorden til andre mennesker herom.

Som i den vestlige spiritualitet at subjekt og objekt hører naturligt sammen så hører også ånden og ordet sammen i det vi forstår ved tænkning. Så om nogen så kan filosoffer og tænksomme mennesker være åndelige religiøse mennesker, ihvertfald står tænkningen dem ikke i vejen herfor (tænkningen er ikke noget/nogen der skal opgives), selv om ikke al tænkning såvel som alle tanker er fra Gud, er i overensstemmelse med livets ånds love, eller vidner om være i overensstemmelse med livets åndelige lovmæssigheder.



En meditation i vestlig spirituel forstand er ikke bare jeg eller subjektet der tænker dybt og længe over nogen og noget, objektet, men her gør objektet sig endda gældende som at kunne være subjektet, bemægtige sig subjektet, og så er det vi har tankerne direkte fra Gud.

_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#26727 - 19/01/2019 17:38 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej HansKrist.
Så gav du os læsere endnu en chance for at fatte hvad ekstatisk fornuft - som du åbenbart deler med både Paulus og Tillich - er.

Jeg læser, hvad du skriver, men får ikke fat i essensen - og jeg tænker, at man måske selv skal have oplevet det, før man fatter det.

M.v.h. Arne blinker
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 7 1 2 3 4 5 6 7 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk