|
0
registrerede
443
gæster og
107
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Spørgsmålet om ståsteder
|
Hej Tikka.
Du slutter dit indlæg med ordene:
Så hvad tror "du" på – håber på – og hvem/hvad giver man sin kærlighed – sit liv og opmærksomhed til - for et ståsted er vel både et standpunkt og udgangspunkt man kendes på af andre - og én selv sådan, så muligheden for at få indblik i eget sind evt. giver anledning til, at ændre det til det det fælles gode.
Jeg tror/oplever at verdens væren (universet/universene) er et vidunderligt mysterium, som vi mennesker nok aldrig får reel indsigt i.
Og hvordan det går til, ved jeg ikke, men jo dybere jeg oplever dette vidunder, jo stærkere føder det i mig spontan kærlighed til altet - jo mere, jo nærmere, det er.
Dén kærlighed fører mig til handlinger, der har til hensigt at skabe lykke for andre - og for mig selv.
Og - som du vist også nævner - allerede dét at gøre noget godt for andre, det gør også noget godt i en selv.
Men desværre besidder jeg ikke "juvelen i lotusblomsten" - hjertets renhed - i hvert fald kun delvis - og det svækker jo min kærlighed.
Meningen - for mig - bliver så at stræbe efter egen indre renhed - gennem stadig mere selv-indsigt, samt at søge størst og bedst mulig indsigt i andre menneskers sind - og i vore medskabninger på denne fantastiske klode, som også selv spontant bliver genstand for min kærlighed.
Det lyder vist stort og flot, men egentlig er der ydmyghed overfor mysteriet - og de mange måder hvorpå vi mennesker søger at forholde os til det - i videnskab, filosofi og religioner - og i dagligdagen - og i døden.
(Puh ha - det er ikke nemt at finde de rette ord  )
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
