|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Spørgsmålet om ståsteder
|
Endelig skriver du også:
Hvorfor er min kærlighed et spinkel livsgrundlag og din et ståsted?
For mig er det spinkelt at ignorere meningen med tilværelsen - og døden. Det er det så åbenbart ikke for dig - og det er jo din gode ret 
Begge er en kendsgerning og kan som sådan ikke ignoreres, men er det et problem ikke at ha´svar på livets store spørgsmål må man jo lægge det på "hylden" - måske findes en løsning/svar en anden dag.
Livet skal leves nu, og er ikke lige nemt for alle, men er der overskud hjælper man andre, og dette er manges ståsted – ja ligefrem kald, at være noget for andre i kortere eller længere perioder - lønnet eller ulønnet ...
... og fortællingen om Jesus fra bibelen beretter jo, at han gav sit liv i bytte for mange.
Menneskets ståsted gives i opdragelsen, og man kan siden gå sine egne veje og ha´et meningsfuldt liv uden at kende livets ophav, men når man ikke "kender" denne - eller om der er noget efter døden mangler man den kærlighed og håb som bibelens fortælling kan give, til de som tror, synes jeg.
Vigtige faktorer i et menneskes liv er tro håb og kærlighed, og som mennesket forsøger at inddrage i sit liv på forskellig vis, når ikke der er religiøs tro ...
... og så kan man jo spørge om man skal målrette sine skridt, så ens veje svarer til ens værdier, eller om man skal få andre værdier.
Så hvad tror "du" på – håber på – og hvem/hvad giver man sin kærlighed – sit liv og opmærksomhed til - for et ståsted er vel både et standpunkt og udgangspunkt man kendes på af andre - og én selv sådan, så muligheden for at få indblik i eget sind evt. giver anledning til, at ændre det til det det fælles gode.
¨¨¨¨
|
|
|
|
