Kære Arne hvis nu du magtede at læse mine indlæg samlet, og med en vis forståelse, helhedsforståelse, så ville du ikke skriver som du skriver her:

Synes du selv, det er et klart svar?

Jeg har nærmest serveret på et sølvfad for dig hvad der menes med vores Kristusparticipation ud fra Paulus (og du har fået det pædagogisk ind med teskeer). Ligeledes hvis du læser mine indlæg vil du også kunne forstå forskellen på Kristusmystikken hos Paulus der er kristocentrisk antropologisk stærkt og ikke tillader en simpel Gudsmystik hvor en guddommeliggørelse svækker menneskets unikke ego og personlighed, kreativitet og frihed, spiritualitet, da Kristus værner imod at mennesket svækkes i forhold til Gud som overvældende.

Problemet er at du har sovet i timen,, at du har boycottet mine indlæg nu i mange år, og du står nu pludselig og mangler forudsætningerne for at forstå mig. Pludselig er der tilsyneladende opstået en interesse fra din side om at forstå mig efter dine mange års arrogante opførsel overfor mig, som du gang på gang højlydt har givet udtryk for.

Hvorfor skulle jeg få tillid til dig, dig der altid havner i personfnidder med snart sagt alle debattører (og jeg har aldrig nogensinde været i personfnidder (men i hundeslagsmål helt bevidst)), og da især overfor mig, har du alle dage her på debatten og på den anden debat været arrogant. Din personfnidder opførsel og arrogance overfor mig, kan jeg finde et hav af eksempler på, både gamle og nye eksempler.

Derfor er du lidt anstrengende at debattere med, på grund af dit selvbedrag, den blinde plet i din bevidsthed, hvor du projicerer al personfnidder ud på andre, mens sandheden er at du konstant personfnidrer, da især overfor mig. Hvis du kunne opgive denne din Esther tanke og ide om at du er særlig engleagtig og korrekt, dydig, så ville du være nemmere at have omgang med, debattere med. Men både Esther og dig er det vi på hverdagsdansk kalder for rævesnu under jeres persona maske, hvor I vil fremstå åh så korrekte. Indimellem får jeg spat af ydmyge mennesker som dig og Esther, for det er så påtaget og så anstrengende at skulle stå model til for os andre, eller især mig. Så hellere en Treram, en Stausholm og en Bjørn og en disciple.


På samme måde er læren om menneskevordelsen en lære om fællesskab eller om deltagelse. Kristus tager fuldt og helt del i det, vi er. Og dermed gør han det muligt for os at få del i dét, Han er, i Hans guddommelige liv og herlighed. Han blev til dét, vi er, for at vi kan blive til det, Han er.

Et super godt eksempel på hvordan vi kan forstå og spore os ind på at forstå vores "i Kristus væren", Kristusvirkeligheden hos Paulus (også benævnt af fagfolk, vores Kristusparticipation som jo er det centrale i forligelsen (inkarnationen) retfærdiggørelsen som det Guds nådesværk vi er i Kristus).

Du skriver så bagefter citatet af Kallistos Ware møntet på mig følgende:

hvorefter biskoppen citerer bl.a. Paulus Andet brev til Korintherne, kapitel 8, vers 9 ("- for jeres skyld blev fattig, da han var rig -"), og Paulus brev til Filipperne kapitel 2, der har overskriften:"Lydighed og ydmyghed efter Kristi sind".

Jeg kan ikke få øje på, at denne opfordring til ydmyghed fra Paulus har gjort indtryk på dig.
Tværtimod ser det ud for mig som om du ignorerer den i din form for kristen tro.

Nej jeg ignorerer ikke dette forhold, det går igen i alt hvad jeg skriver at jeg er ydmyg og jeg har siden dag 1 jeg begyndte at debattere anno 2003, været stensikker i min sag og at det er Guds værk, Guds nådesværk med mig i Kristus, her gælder det om at være ydmyg og "lydig" som Kristus selv og forstå at mit Gudsforhold er i og er bestemt af hvordan vi tjener næsten.

Men du og din biskop (han gør måske ikke, måske det er dig der fejllæser ham) I glemmer kærlighedens nådegave: Helliggørelsen og håbets nådegave: Herliggørelsen, som da i særkende er noget vi finder meget stærkt udtrykt og redegjort for hos Paulus (ja i den sammenhæng er Paulus i særklasse, hvor Kristusimpulsen gør en progressiv forskel i verden), det som fagfolk behandler under Kristusmystikkens: Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur.

Selv om disse forhold ikke er til at komme udenom, så er falskheden i de etablerede kirkeorganisationer at vi ikke må ta hul på disse forhold selv om de eksplicit fremhæves hos Paulus overalt i det han skriver (parusien og eskatologien misforstås hos Paulus, fordi de gamle etablerede Kirkeorganisationer ikke forstår Kristusmystikken eller vores Kristusparticipation hos Paulus (grunden hertil er at så mister Kirkens magtmænd, magten over de troende (Paulus var modsat hertil antiautoritær)))). Du Arne fordømmer som Kirkerne, de traditionelle, også gør det, og som tidehverv ud fra deres falske Lutherforståelse også fordømmer ja som stort set alle store organiserede Kirkeretninger fordømmer Helliggørelsen og Herliggørelsen og skubber det ud i noget hinsidigt fremtidigt der endnu ikke gør sig gældende, men hører fremtiden til. Dette er en falsk læsning af Paulus, forståelse af Paulus, for om noget man finder Helliggørelsen og Herliggørelsen hos Paulus. Og da især mig HansKrist gir gang på gang udtryk herfor, også det du studser over og ikke bryder dig om, fordi du sammen med de fleste organiserede Kirkeretninger benægter den kristologiske antropologi der gælder for os mennesker ifølge Paulus, vores Kristusparticiperene eksistensforvandlende ny natur. Altså Helliggørelsen og Herliggørelsen hos Paulus der er blevet tabuseret og benægtet, og misfortolket som hørende fremtiden til. Det er netop den måde Kirken har tilranet sig magten over dens medlemmer, ved at holde dem nede i falsk ydmyghed. Utallige mystikere har gjort oprør og er blevet fordømt af kirken, som også Berdyaev blev det, hvor den ortodoxe russiske Kirke var igang med sagsanlæg imod ham, men så blev han "reddet" af den russiske oktober revolution. Paulus gjorde oprør imod Peter og søjlerne i Jerusalem og Pauls galaterbrev er berømt i denne sammenhæng og Rom 7 - 8 og Pauls 2 erkendelsesteoretiske store kapitler, 1 Kor 2 og 2 Kor 3, er ligeledes vigtige her, som Kol 2 - 3.

Pietisterne og de moderne karismatiske Kirkeretninger, pinsekirkerne ikke mindst, er også et forsøg på at komme ud over at holde mennesket i servil lydighedhed og underdanighed, falsk beskedenhed, ja et oprør imod at fratage mennesket Helliggørelsens og Herliggørelsens nådegaver i Kristus.

Det er denne fordømmelse af den 8. dags spiritualitet som Berdyaev har gjort rigtig meget for at få ophævet. Han har som den første eksplicit foreslået at det var på tide at vi fik en kristologisk antropologi udarbejdet som det der gælder for den troendes spiritualitet eller væren i Kristus, vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur.

Barth har på sin egen unikke måde forsøgt det samme, men han er også blevet bandlyst og der er sørme sagt meget lort om Barth i den forbindelse. Men nu har Barth fået en renæssance når det gælder om at forstå og læse Paulus korrekt.

Tidehverv i danmark der ud fra deres specielle måde at læse Luther på (de læser slet ikke Paulus har man dem mistænkt for) de afviser også Helliggørelsen og Herliggørelsen. Og de troede at de var Barthianer, og så kom Barth til Danmark og han fik en fornemmelse for tidehverv og han udtalte i den sammenhæng, at så var han ikke Barthianer, hvis det skulle forstås som tidehverv forstod ham. Barth er ikke barthianer var det Danmark fik at tænke over efter det besøg, og siden har man sagt meget negativt om Barth, men i dag har han fået en renæssance i forbindelse med at forstå Paulus, hvor Kirkens Dogmatik er vejledende, som den er komponeret op omkring vores Kristusparticipation.

mvh HansKrist.

åh for helvede hvor er du selvhøjtidelig, forfængelig nærtagen og narcissistisk ramt Arne, drop det da for helvede mand og bliv voksen!!!

Få dog terapeutisk hjælp til din sårethed, nærtagenhed og forfængelighed, din narcissisme. Som medfører at alt skal køres over på din banehalvdel, men det er dig selv der har stillet mig nogle spørgsmål, og så må du sgu da forstå at være oprigtig interesseret i at ta imod hvad jeg skriver, men for fanden, det skal køres over på din banehalvdel straks, før du overhovedet gider sætte dig ind i hvad jeg svarer dig mand. Kors da i røven.

Hvorfor helvede stiller du mig disse spørgsmål, når du tydeligvis overhovedet ikke har den positive indstilling at ville læse mine svar???? men det eneste det drejer sig om er at komme til at tale om din ikon-erfaring og din sølle tilknytning til grene af den ortodokse Kirke. Du gør slet ikke forsøget på at forstå det jeg skriver, før du stiller din egen dagsorden op og dine kæpheste som skal forvirre det svar jeg gir dig.

Nå til dit sidste indlæg.


Er der overhovedet nogen, der forstår dette (fra Hanskrist):

Jeg har nærmest serveret på et sølvfad for dig hvad der menes med vores Kristusparticipation ud fra Paulus (og du har fået det pædagogisk ind med teskeer). Ligeledes hvis du læser mine indlæg vil du også kunne forstå forskellen på Kristusmystikken hos Paulus der er kristocentrisk antropologisk stærkt og ikke tillader en simpel Gudsmystik hvor en guddommeliggørelse svækker menneskets unikke ego og personlighed, kreativitet og frihed, spiritualitet, da Kristus værner imod at mennesket svækkes i forhold til Gud som overvældende.

Ja Anne fx, Vang fx, begge har de reageret på forholdet og vi har drøftet det i detaljer gennem flere år nu.

Det kan da godt være din sans for teologi og religionsfilosofi er så dårlig at du ikke forstår det. Du vil gerne sige store og afgørende ting omkring Kirken og Kirkeliv og dogmer og teologi, men til trods herfor, sporer jeg af og til manglende forståelse af de mest simple teologiske forhold.

Du ynder at fremstille dig selv dum og uvidende, af debat strategiske og retoriske grunde. Et lille Arne fif. Og hvis det ikke er det, så er du sgu lidt dum må man sige, gumpetung at debattere med.

Og er der nogen, der er enig med Hanskrist i dette (om ydmyghed):

Nej jeg ignorerer ikke dette forhold, det går igen i alt hvad jeg skriver at jeg er ydmyg og jeg har siden dag 1 jeg begyndte at debattere anno 2003, været stensikker i min sag og at det er Guds værk, Guds nådesværk med mig i Kristus, her gælder det om at være ydmyg og "lydig" som Kristus selv og forstå at mit Gudsforhold er i og er bestemt af hvordan vi tjener næsten.

Ja! Paulus og Løgstrup fx. Begge påpeger de nøjagtig dette forhold. Skal jeg finde det til dig sort på hvidt?

men nu det er Arne, kan det da godt være dit spørgsmål ikke er emne saglig faglig stillet, men at det er et personfnidder spørgsmål du har stillet, hvor det er mig og min ydmyghed du nu vil ha debatteret, hvilket du jo allerede tog fat i straks vi begyndte vores debat. Diskvalificerende kaldte du det. Åh bliv dog voksen mand.

mvh HansKrist.

PS:

da du stillede mig dine spørgsmål, overvejede jeg virkelig om jeg skulle svare dig, fordi jeg var klar over at du ville trække det i personfnidrende retning, som stort set altid når du debatterer.

Men jeg gider ikke det der personfnidder Arne, så du får så mange saglige faglige tæsk som jeg overhovedet ka give dig, jeg går uforfærdet til dig og dine luner, som nu slår ud i lys lue, for gud ved hvilken gang.

Jeg har debatteret siden foråret 2003 og jeg har aldrig været i personfnidder med nogen, men jeg har været i utallige hundeslagsmål med andre debattører, hvor sagen bliver stillet på spidsen og vi går i detaljer. Jeg har aldrig været fornærmet, aldrig boycottet nogen. No bad feeelings, men jeg siger tingene ligeud.

Også dine luner og koketterier og personfnidrende trang, den tar jeg straks til en begyndelsen fat i kraven på, gider ikke din leg Arne. Jeg vil ikke ind i dit personfnidder, derfor får du råt for usødet, svar på tiltale straks du begynder med det pjat. Jeg skær lige igennem og ser lige igennem dig når du begynder den leg. Derfor stop mand!