annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
treram på vej i luften over  Mississippi 1952, uheld i Mexico
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 311 gæster og 51 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 4 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#10461 - 28/11/2010 14:44 Re: Jeg fik et spørgsmål på facebook. [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Hanskrist.

Mit sidste indlæg var ikke stilet til dig, men til alle andre debattører.

Alligevel svarer du og overfuser mig med alverdens opdigtede og nedværdigende påstande om mig i al din "kristusparticiperende ydmyge næstekærlighed" blinker
Det siger mig, at der må ligge noget bag, som piner dig, siden du i den grad kommer ud af balance.

Jeg synes ikke, det er svært for mig at læse hverken Bibelen (velvidende at der er mange fortolkninger) og heller ikke f.eks. K.E. Løgstrup, men det, du skriver, det ligner for mig nærmest en "slørdans", hvor du dækker dig ind med diverse mere eller mindre uklare fremmedord samt massevis af citater fra andres skrifter, og ikke selv ærligt, kort og klart - og redeligt - på almindelig dansk, fortæller, hvad det egentlig er du står for - og brænder for.

Mit spørgsmål om ydmyghed - til de øvrige debattører - gik hverken på Paulus eller Løgstrup, men på dig!

Og foreløbig har ingen jo svaret smiler

Jeg er ikke specielt interesseret i at debattere "min banehalvdel" med dig, men jeg er interesseret i at få et overblik over, hvad det egentlig er, der er på "din banehalvdel".

De var derfor, jeg brugte noget, jeg kendte (ikke voldsomt grundigt ganske vist) om kristen ydmyghed (fra den ortodokse teologi), fordi min umiddelbare fornemmelse er, at du simpelthen er "højrøvet" ud over alle grænser blinker

Men det er jo kun en fornemmelse - som du jo ihærdigt modsiger - og det ka' jo være, at jeg ta'r fejl - og så synes jeg, det ku' være spændende, om der er nogen andre end dig selv, der vil give dig - eller mig - ret smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (28/11/2010 14:57)
Top Svar Citer
#10462 - 28/11/2010 15:08 Re: Jeg fik et spørgsmål på facebook. [Re: Arne Thomsen]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Kære Arne og Hanskrist.

Jeg tror godt jeg forstår Hanskrist.

Jesus sagde, jeg er sandheden, vejen og livet.

Jesus er en mand som symbolsk peger på Kristus i os. Som jeg forstår Hanskrist, så er "Kristus i os" lyset som fylder vores liv med mening og værdi. Ikke blot et begreb som intellektuelt tillægges en mening og værdi, men noget levende som fylder os med liv og glæde. Noget som ER, ikke noget som vi gør det til, men noget som altid ER.

Som jeg oplever det, så tænker mennesket ofte meget konkret, men lyset i vores indre er abstrakt. Lyset kan så fremtræde som symboler i vores sind som vi kan forstå og acceptere. Vi ser et billede som vækker en følelse af glæde og samhørighed. Vi kigger på naturen og føler vi er en del af noget større. Vi kigger ud i universet og føler der er noget som passer på os på vores vej, og vi oplever tryghed. Vi får en ide som inspirere os til at hjælpe dem som har brug for hjælp, og vi hjælper fordi vi kan mærke, at vi elsker vores brødre og søstre. Vi sidder i stilhed i kirken og mærker at Gud er i vores indre, og vi oplever os ubetinget elsket.

En mand sidder i fængslet og oplever pludselig han er fri. Han har åbnet hans hjerte i håbet om at Gud virkelig findes, og håbet rækker ud efter den frihed han så inderligt længes efter. Nu gør det ikke længere noget at det ser ud som om han sidder i et fængsel, for i hans indre er han fri. Han har altid været fri og fuldkommen uskyldig, men først nu hvor han konfronteres med det fængsel han selv har spærret sig inde i kan han se, at han har brug for hjælp. Hans længsel efter friheden åbner op for det ydmyge sind, og Gud tager imod hans længsel ved at vise han er fri i Kristus. Når han tager imod Kristus, så tager han imod ånden/lyset i hans indre som i sandheden er det han er. Han har altid været værdi til at føle sig fri og ubetinget elsket, men han har blot ladet sig vildlede af skøre ideer som ikke var sande. Alle de synder han troede han havde begået, de var blot hans mareridt som kun eksisterede som illusoriske billeder i hans sind. I Kristus og hos Gud er disse billeder/ideer om synd, skyld og frygt ikke sande eller virkelige. Når han ser Kristus, så ser han hans egen syndfrihed, og skyldens tunge lænker som holde ham fanget er nu erstattet af lyset´s kærlige omfavnelse.

I Kristus er der ingen forskelle. Ingen er mere eller mindre, alt er Helligt.

Jeg tror at Hanskrist giver udtryk for at vi fra vores indre kerne(det han kalder Kristus, hvor andre kalder det noget andet) altid vil føle os inspireret til at elske os selv og vores næste. Når vi er i kontakt med vores indre kerne, så er det den ubetingede kærlighed som lyser igennem vores sind, og vi oplever os så ikke adskilt fra verden, universet og andre mennesker, men oplever en forbundethed som gør at vi kun kan elske. Når vi føler os forbundet og ikke adskilt, så giver ideer om fjender, konflikt, krig, ja, egoet´s magtbegær ingen mening.

Det kan godt ske vi udadtil har en personlighed som adskiller sig fra andre personligheder, men grundværdierne som kommer til udtryk i de forskellige personligheder vil altid være de samme når de kommer fra vores kerne("Kristus"). Mozart, Einstein, Jesus, Buddha osv, de havde forskellige personligheder, forskellige "fag", forskellige kroppe osv, men der var noget som trådte igennem formen som mange mennesker kunne mærke kom fra et andet sted end den fysiske verden.

Symbolsk har der været mange mennesker som har hjulpet menneskeheden med at komme i kontakt med Guds Rige i vores indre. Ikke et Rige som en intellektuel forståelse af en masse begreber, men et Rige som opleves i ens hjerte. Noget så smukt og fantastisk at det ikke kan beskrives med ord. Ordene, begreberne, billederne og formen er symboler som er nyttige på vores vej, men må ikke forveksles med virkeligheden som de peger på. Jeg tror det er det Jesus mener med, jeg er sandheden, vejen og livet. Jeg peger på Kristus i jer, og følger i vejen som jeg har givet jer, så finder i sandheden i jeres indre. Vejen er ikke ordet, men den ånd som bruger ordet som et symbol på det i forstår med hjertet. Jesus er livet i den forstand, at den kærlighed som Jesus udtrykte er Kilden til alt liv. Hvor der er liv er der ingen død, og selvom Jesus blev korsfæstet lever ånden videre, fordi den er evig og af Gud.

Lyset/Kærligheden/Sandheden kan ikke slås ihjel. Vi kan glemme vores oprindelse, men det ændre ikke på noget. Jesus husker os blot på at vi stadig er elsket og intet har at frygte. Hverken ideer om død, synd, skyld, uværdighed, utilstrækkelighed, vrede, had, konflikt, krig osv, eller de billeder vi ser komme og gå i vores sind kan slukke Lyset i vores sind.

Jeg håber jeg har forstået blot en lille smule korrekt, Hanskrist. smiler

Kærligst Jan.



Top Svar Citer
#10463 - 28/11/2010 15:50 Re: Jeg fik et spørgsmål på facebook. [Re: serotonin]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Jan - Serotonin.

Det er "ikke så ringe endda", hvad du skriver her, synes jeg smiler

Jeg har egentlig ingen indvendinger - og synes også, jeg genkender det meste af det fra mine egne oplevelser.

Men får du Hanskrist med på den?

Ja, det vil jo vise sig blinker

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#10464 - 28/11/2010 17:56 Re: Jeg fik et spørgsmål på facebook. [Re: Arne Thomsen]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Arne.
Jeg har faktisk svaret på dit spørgsmål om nogen forstår Hanskrist, men det opdagede du måske ikke.

Du skriver også at første da en mand Jesus for et par tusind år siden røg ud af vuggen oplevede man næstekærligheden, du vil dermed påstå at mennesket ikke respekterede og hjalp hinanden før dette, dette tror jeg ikke var tilfældet, du må ikke fortælle mig at mennesket den gang var et umenneskeligt væsen.

Det er dæleme for meget at give æren for menneskekærlighed bare til dette ene menneske, som vi INTET kender til, vi ved betydelig mere om Faraonerne og deres dronninger tusindevis af år før dette Jesus fænomen opstod, de er trods alt blevet portræteret og deres historier fortalt i de gamle gravkamre i pyramiderne, om Jesus ved vi ikke en pind, det er sku bare noget mennesket tror, især de særligt "udvalgte" som Hanskrist og Co.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#10465 - 28/11/2010 20:04 Re: Jeg fik et spørgsmål på facebook. [Re: treram]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Jo, jeg så godt dit indlæg, og det var faktisk dét, jeg kommenterede.

Du skriver bl.a. til mig:
Citat:
Du skriver også at første da en mand Jesus for et par tusind år siden røg ud af vuggen oplevede man næstekærligheden, du vil dermed påstå at mennesket ikke respekterede og hjalp hinanden før dette, dette tror jeg ikke var tilfældet, du må ikke fortælle mig at mennesket den gang var et umenneskeligt væsen.

Mit svar:
Jo, du har da ret i, at næstekærlighed eksisterede før Kristus, men der er nu også meget, der tyder på, at næstekærligheden dengang kun gjaldt de nærmeste, evt. hele stammen eller hele det jødiske folk (Er det mon ikke nogenlunde det, vi i dag ser f.eks. i Afghanistan, dele af Pakistan og mange andre steder på kloden?).

Dér gik altså grænsen, ser det ud til - ved de fremmede!

Beretninger fra Det Gamle Testamente er jo også fulde af eksempler på manglende næstekærlighed til fremmede.
(Ordene i den kristne højmesse, at Herren bedes "løfte sit åsyn på dig og give dig fred" stammer, siges det, fra situationen, hvor en fremmed trænger ind på stammes territorium og bliver stillet foran stammens overhoved. Hvis han ikke "løfter sit åsyn på dig", er du dødsens)

Det nye er så - eksemplificeret ved "den barmhjertige samaritaner" - at næstekærligheden nu også gælder fremmede.

Se f.eks.:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=739982
(Det vist nok fra Jehovas vidner, men derfor kan de jo godt have ret angående næstekærlighedens kulturhistorie, og jeg vil mene, at det er muligt at finde mere solide kilder til viden herom, men har ikke tid).

"Dette ene menneske", som du skriver, Jesus, ved vi jo ikke, historisk set, om han overhovedet har eksisteret.
Men budskabet har - og det gør det jo stadig smiler

Så jeg tror faktisk, vi bliver nødt til at give den kristne idé æren for næstekærlighed overfor fremmede - selv om vi jo fortsat har svært ved at leve op til det blinker

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (28/11/2010 20:05)
Top Svar Citer
annonce
Side 4 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk