annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
HansKrist Tigerens Rede :) Have
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 313 gæster og 155 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 4 1 2 3 4 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#347 - 17/04/2008 07:43 Da Tårnet blev væltet
Jens Barfred Offline
ny
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1
Nogen sluttede sig sammen om at få de kedelige sider af JV frem i lyset og til offentlig beskuelse og bedømmelse fra omkring 1990. Det var der nemlig aldrig nogen der havde gjort før. I offentligheden betragtedes JV som småirriterende, men harmløse når de stod der med deres ligegyldige blade.

Det første der kom frem i lyset var deres interne despoti. Dernæst kom der nogle blodsager.

Det lykkedes at sværte dem til. Det kunne ses på deres statistik at deres biblestudietal halveredes på kort tid. Dvs de intetanende kandidat-JV’er kunne læse i avisen at det vist var noget klamt noget de flirtede med og fik kolde fødder og takkede nej.

De gik slag i slag op gennem 90’erne med at få talt om det som JV ikke så gerne ville tale om og ikke ønskede at andre fik at vide, men nu var der to parter om at bestemme. Deres årlige dåbstal røg helt ned til kun at være deres egen avl. Dvs de fik ingen rekruttering udefra fremgik det af deres interne statstikker.

Når der i starten af 90’erne var ilde omtale af dem i pressen, kunne de mønstre hele flokken til at gå ud på gaden og vise at de lader sig IHVERTFALD ikke kue. Nogle lørdage i starten af 90’erne hvor en alvorlig intern sag havde været på Ekstra Bladets forside kunne jeg tælle i hundredevis af JV på strækningen Nordre og Søndre Fasanvej. (Jeg hørte ikke noget internt fra rigssalene om hvad der blev sagt dengang, men hvor ville jeg dog gerne have været en flue på væggen)

Men de tider hvor man kunne mobilisere JV’erne til modkampagner fik et knæk, som der kan sættes dato på: ved efterårskampagnen i 1994 var de færdige moralsk, hvor enkelte JV indså at han havde en håbløs sag der ikke gik at lave for meget reklame for. Grunden var en TV-udsendelse ”Dømt til døden” og udgivelsen af Irma Lauridsens bog ”Skæbner fra et usynligt fængsel”.

Det var knock-out-stødene. Siden har JV ikke kunnet mobilisere JV til synlig indsats af betydning. Det blev en invalid vagttårnsorganisation der kom ud af det. Som det ser ud i hovedstaden, men jeg formoder at tilstanden ikke er så forskellig i resten af landet.

Fra 1995 kom Internettet til og det benyttede frafaldne til at udveksle erfaringer over landegrænser og kontinenter fra første færd. Der fik JV et nyt problem af dimensioner på halsen. Først benyttede vi Nettet til at få det nye lys i Vagttårnet november 1995 frem i pressen, så JV kunne læse det der, i stedet for i Vagttårnet. Gæt hvem der grine sin ræv i laser de dage…..

Men Internettet har også betydet at enhver, med få museklik, kan finde alt det belastende materiale hjertet kan begære.

JV oplyser 0 – 2 % årlig tilbagegang i forkyndertallet. Jeg tror gerne at det er de rapporter der reelt bliver indleveret, men at dømme efter mødedeltagelsen er JV gået mere tilbage.

Det ser ud til at de har ny intern krise i DK i 2007 – efter deres aktivitetsniveau at dømme. Det kan have noget at gøre med ledelsens aldring og at der ikke er nogen nye og yngre til at tage over. At Grønhøj (Muzika/Jes Heom) skulle tage over som Vagttårnsleder? Aldrig i livet. Grunden til hans længerevarende tavshed på nettet, er at han har været sat i intern karantæne, der nærmer sig udstødelse, for en forseelse.

Men knækket kom i det tidlige efterår 1994. Nu finder JV lukkede døre overalt. Alle og enhver ved at JV er dårligt selskab. Den negative publicity er ved at tage livet af dem.
Top Svar Citer
#353 - 17/04/2008 12:36 Re: Da Tårnet blev væltet [Re: Jens Barfred]
Martel Offline
ny
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 30
Sted: Holte
Kan man forestille sig, at det vil gå den muslimske sekt på samme måde?
Selvom Hiz-But-Tharir er marginaliseret nyder de stor moralsk støtte blandt de "menige" muslimer.
Så derfor må vi alle bidrage til at få Islams uheldige sider frem i lyset, så muslimer ikke kan gemme sig bag floskler som Religion of Peace, Mercifullness og så videre.
Og på den måde få muslimer til at begynde at reflektere over, om de vil forsvare en religion, der tillader børnebrude, kvindevold og terrorhandlinger. For det er desværre, hvad Islam er stærkt forbundet med.
Top Svar Citer
#381 - 19/04/2008 18:56 Re: Da Tårnet blev væltet [Re: Jens Barfred]
Admin Offline

godt igang
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 385
Sted: Solskinsøen
Kære Jens

At der er nogle kedelige sager hos JV der bliver ved med at dukke op, er der ingen tvivl om. Det er osse muligt at JV oplever tilbagegang på verdensplan. Men tror du ikke, at JV befinder sig bedst i modvind? Så kan de jo prædike frafald og at dommedag er nær osv. med god samvittighed.

Jeg er ikke og har aldrig selv været JV. Men jeg vil da alligevel sige tak til Muzika, da han sidste år, sendte mig et eksemplar af deres ny verdensoversættelse. Jeg læser af og til i den, og sammenligner nogle af deres oversættelser med de originale hæbraiske og græske tekster. Jeg vil påstå, at JV nogle steder ( bevidst eller ubevidst) har fejloversat for at få teologien til at hænge sammen med deres lære. Nogle steder har JV valgt en mere alternativ fortolkning.

Jeg så for nogle uger siden filmen 'To verdner' som jeg synes er en pæn film. Det er klart, at JV tager afstand fra filmen, men jeg synes ikke den dæmoniserer JV. En par scener jeg lagde mærke til var, hvor Sara fortæller sin far, at hun gerne vil med til skolefest, hvortil faderen svarer, "at han synes det er en dårlig ide, men det er Sara's eget valg". En anden scene er den hvor forældrene skilles, og børnene skal bestemme hvem de vil bo sammen med.
Jeg synes disse scener viser, at man som JV har lov til at træffe nogle valg, hvilket jeg synes er positivt. Man kan selvfølgelig altid diskutere om det er rimeligt eller ej, at folk udstødes eller ej, men det vigtige er at man får lov at træffe sine egne valg, uanset om man er JV eller ej.
_________________________
Venlig hilsen
Admin
Top Svar Citer
#387 - 20/04/2008 12:02 Re: Da Tårnet blev væltet [Re: Admin]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland
Kære Peter Arentzen.

Der er en interessant detalje i Lukas Evangeliet, kapitel 23, vers 43, hvor Jesus taler til den ene af de to røvere, der blev korsfæstet ved siden af ham. I min gamle oversættelse fra 1931 står der: »Da svarede han ham: "Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis."«

I Jehovas Vidner's oversættelse er tegnsætningen anderledes, idet der her står: »Og han sagde til ham: "I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset."«.

Hvilken oversættelse der er den mest korrekte i filologisk henseende, ser jeg mig ikke i stand til at afgøre, men det er Jehovas Vidner meget om at gøre, at Paradiset er noget, der først kommer efter Armageddon.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#389 - 20/04/2008 13:08 Re: Da Tårnet blev væltet [Re: Kræn-P]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Indsendt af: Kræn-P
Kære Peter Arentzen.

Der er en interessant detalje i Lukas Evangeliet, kapitel 23, vers 43, hvor Jesus taler til den ene af de to røvere, der blev korsfæstet ved siden af ham. I min gamle oversættelse fra 1931 står der: »Da svarede han ham: "Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis."«

I Jehovas Vidner's oversættelse er tegnsætningen anderledes, idet der her står: »Og han sagde til ham: "I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset."«.

Hvilken oversættelse der er den mest korrekte i filologisk henseende, ser jeg mig ikke i stand til at afgøre, men det er Jehovas Vidner meget om at gøre, at Paradiset er noget, der først kommer efter Armageddon.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen




Jeg kan ikke lade være med at komme med et lille input fra sidelinien, da jeg blev fristet til at slå op i den græske oversættelse, Novum Testamentum Graece, Luk. 23,43. Det vi her skal lægge mærke til er verbet eimi = at være. Eimi står i dette vers i den futuriske form, dvs. >>sæmeron met' emou esæ en tå paradeiså<< = i dag skal skal du være med mig i Paradis. Denne oversættelse er overens med andre bibelske oversættelser, f.eks. 1937/1948 og 1992 udgaven.

Det betyder, at ifølge den græske oversættelse, som bl.a. bygger på Papyrus 75, der er et kendt og meget brugt håndskrift, læses vers 23 med et komma før "i dag":

Og han sagde til ham: sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradis .

Der er en enkelt krølle, der er værd at bemærke.

Ifølge det tekstkritiske apparat i den græske udgave gøres der opmærksom på, at der fra vers 42-43a (første sætning i verset) findes andre læsemåder. Så vidt jeg kan se har dette ingen større betydning for vers 43b, hvorfor det umiddelbart ikke giver nogen filologisk mening at oversætte verset som Jehovas Vidners version:

»Og han sagde til ham: "I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset."«.


Jeg vil endvidere gøre opmærksom på, at "sandelig/i sandhed" er emfatiske udtryk, dvs. de får den virkning, at de fremhæver det, Jesus efterfølgende vil sige. Skulle Jesus i samme sætning sige 'i dag' ("sandelig, jeg siger dig i dag") ville det blive en art dobbeltkonfekt, hvor to mer eller mindre emfatiske udtryk kommer til at slås med hinanden, idet den vanlige læser forventer en pause efter "sandelig, jeg siger dig". Efter min mening bryder Jehovas Vidners oversættelse med sætningskonstruktionen samt rytmen i det lukanske og evangeliske sprog ved at rykke kommmaet.
Der er heller intet præpositionsled foran 'i dag' (sæmeron), så der er angiveligt ikke lagt op til en nærmere tidsbestemmelse af, hvilken dag Jesus siger dette. Det giver sig selv, at han siger det nu, da verbet (siger/legå) er en nutidsform, hvorfor det ikke er noget, han sagde i går eller vil sige i morgen. Vi kan derimod anslå 'i dag' for at være et tidsadverbium, der påbegynder en ny sætning om, at denne korsfæstede røver i dag skal være med Jesus i Paradiset.

Mvh
Anne smiler


Redigeret af ALH (20/04/2008 13:25)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 4 1 2 3 4 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Busulykke i Sydafrika tager livet af fle..
28/03/2024 20:16
Nyheder fra Religion.dk