Hvordan man end vender og drejer det, så er der ingen videnskabelig forklaring på, at verden er. Videnskaben har en teori: Big Bang, som fortæller om dette univers helt tilbage til lige efter, hvad de kalder Big Bang – men ikke længere tilbage end dertil! Selve Big Bang, hvad der startede det, og hvad der var før Big Bang, har vi ikke teorier om – i hvert fald ikke teorier, der kan kaldes andet og mere end spekulationer.
Så at verden ER, det er ikke hverken forklaret eller forstået! Det eneste, vi har at støtte os til, er nogle usikre videnskabelige teorier samt nogle religiøse dogmer om verdens skabelse – hvis man tror på dem.
Sætter man sig en dag – med denne baggrund i sindet – f.eks. i smuk natur – falder lidt til ro – slipper tankerne – og alene sanser – oplever – tror jeg næppe, man kan undgå at opfatte verden – ALT – som et ufatteligt vidunder – et mirakel
Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed
Fordi jeg søger at tydeliggøre det vidunderlige, det mirakuløse i den hensigt, at også andre end mig kan have glæde af det. Jeg synes ikke, jeg kan være andet bekendt
Jeg tænker også på - nu du kom med en replik her - hvor du står. Det seneste indtryk af dig, jeg har fået, var, at du vil frigøre fra al tro - "trosfrihed".
Men det, jeg skriver om her, er jo ikke tro - snarere en konstatering. Den gør mig glad - men åbenbart ikke dig.
Så at verden ER, det er ikke hverken forklaret eller forstået!
der er vel intet vi kan sige mere om
vores fysiske kropslige biologiske sanselige kosmiske i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens
tydeligvis er det verden som umwelt de grubler over
nå men vores fysiske kropslige biologiske sanselige kosmiske i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens
er bestemt af sult og tørst - hvor umwelt - naturen er hvor vi er prisgivet at finde vores ernæring (føde drikke) for at overleve
af beskyttelse imod sol vind og vejr (kulde eller for høj varme)
beskyttelse imod fjender (rovdyr og andre mennesker)
evolutionsbiologien kan redegøre for disse forhold
at verden ER - betyder altid ER for et menneske - Arne fx - Arne der dog kun opfatter verden igennem astronomiske filosofiske grublerier - hvorimod de fleste mennesker æstetisk sanser verden/umwelt/naturen meget mere umiddelbart direkte stærkt, hvor de opstemmes af den kropslige sanselige kosmiske kraft og energi såvel som den sanselige skønhed i lys og farver og former, den skønhed de erfarer i naturen og RO
verden som Umwelt/naturen er ikke nødvendigvis objekt for astronomiske filosofiske grublerier som du nedgør det til Arne, men vi erfarer os selv som en i verdens værens eksistens:
som vores fysiske kropslige biologiske sanselige kosmiske i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens
at verden ER - gør os smertelige bevidste om vores død - vores endelighed - at vores tid på jorden er et ganske kort glimt --
her er en radioudsendelse fra igår jeg på det varmeste må anbefale jer alle at lytte til:
Arne der dog kun opfatter verden igennem astronomiske filosofiske grublerier -
Min kommentar: Min måde at opfatte verden, er den direkte - fri for alle tanker - som børn opfatter - og først derefter: Hvordan kan det være at verden ER.
Modsat Hanskrist har jeg sat jeg'et - og dets behov - til side, så det ikke forvrænger oplevelsen
Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed
Tilføjelse: Det går op for mig, at det kan være svært at mestre: Kunsten at glemme sig selv. Kaspar Meitil konkluderer:
Citat:
Pointen her er, at når vi bliver mindre selvcentrerede, bliver vi mindre selvkritiske, mindre selvoptagede, mindre egoistiske og mindre selvbevidste, vi tager ting mindre personligt, bliver mindre styret af vores behov for anerkendelse og tilfredsstillelse – vi bliver i det hele taget mentalt friere og mindre fastlåste i bestemte idéer om, hvem vi er. Og fra dette ståsted er der plads til mere kærlighed, venlighed og hjælpsomhed, mere plads til at interessere sig for verden, for menneskerne og dyrene i den, for det fælles bedste, for naturen og helheden. Og nu understøttes det af forskningen – at denne form for væren er bedre for vores mentale trivsel.
Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed
Derfor istedet for en aggressiv evolution handler Helligånden om den guddommelige indgriben i skabelsen.
Fremragende ❤️
Og videnskabsfolk indenfor genetik kalder det for den religiøse kulturelle evolution som endda på forbavsende få år har ændret hjernen, hvilket kun kan forklares ud fra den kulturelle evolution modsat den naturlige evolution som aldrig kunne foregå i samme hastighed.
Kan ikke finde ud af om du er gal eller genial Gerth - måske er du lidt begge dele.
Måske jeg skulle se imellem fingrene med 1): din monster liderlighed og 2): at Helligåndens Chakra der for de fleste af os andre har hjemme i øverste del af brystkassen og halsen - hos dig er steget med i "anus rod chakret" - som virkelig er noget rod min ven.
Hvis du gerne vil skrive - så burde du arbejde med at formulere dig så det kan læses. Kunne du ikke skoles? Modtage undervisning i at skrive. Hvad hjælper det at du gerne vil skrive men ingen kan læse dine tekster, ja fordi de er ulæselige. Jeg vil ikke udelukke at der bag mange af dine ulæselige tekster gemmer sig interessante tanker.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Det går op for mig, at det ind imellem at "glemme sig selv", når man oplever verden, det er ikke almindeligt. Og alligevel mener ganske mange - også jeg - at uden dette får man kun en forvrænget oplevelse af verden.
Så nu forstår jeg bedre, hvorfor så mange ikke oplever den værende verden som et mirakel.
Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed
At ”glemme sig selv” er kodeordet til kærlighed – at være kærlig og dette, at kunne tilgive … men at være den "identitetsløse" beskuer giver ikke meget mening i længere tid.
Vi skal jo leve og overleve, men når det er sagt, kan verden også dér være fantastisk, hvor vi undres og glæder os ved livet, men det handler også om værdsættelse og taknemmelighed - og det kan let glemmes i en travl/presset hverdag
Det går op for mig, at det ind imellem at "glemme sig selv", når man oplever verden, det er ikke almindeligt.
jo det er selvfølgelig ret udbredt - hvorfor tager folk på bjergvandringer og Caminoen og hvorfor opholder folk sig, især de unge, i skovene og den vilde natur mere og mere.
Skoven bliver endda brugt som terapi fordi man her glemmer sig selv i æstetisk sanselig skønhed der stemmer - opstemmer os på en ny måde - hvor stress og al stressens fysiologi/biologi sættes ud af kraft og en ny regenerativ recovery biologi indfinder sig hvor vi kommer til nye kræfter igen.
Dette det rekreative har været kendt altid, og iøvrigt næsten altid været forbundet primært med naturen.
HansKrist, undertegnede, har skrevet utallige gange at det menneske der ikke kan blive fri og løs af sig selv - en hengivelse, eller en overgivelse eller en ekstase/glæde (de spontane suveræne livsytringer) til noget andet (naturen eller et arbejde - en idræt eller kunst) eller nogen anden (kæreste venner ol) at et sådant menneske til sidst vil være selvmordstruet eller det vil benytte psykofarmaka og andet medicin eller stoffer eller alkohol og andet forlystelse, sex, for at blive fri og løs af sig selv. Ingen mennesker kan udholde at gå til grunde i sig selv, i ensomhed og isolation og ende som et subjekt isoleret objekt. Det kan være manden isoleret kvinden (eller omvendt) - det kan være mennesket uden kontakt til naturen (de naturlige omgivelser) - det kan være mennesket uden kontakt til sig selv - det ubevidste - sin egen sjæl og alle de kollektive arketyper potentialer her - det være sig mennesket der ikke har samfundskontakt/kopntrakt, kontakt til det omgivende samfund og kontrakt med det omgivende samfund.
Den selvforglemmende ekstase - hvor vi står ud af os selv (uden dog at have mistet os selv) er hvad begivenheden Kristus bygger på i et og alt: "jeg lever ikke mere selv men Kristus lever i mig".
Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.
Vi glemmer os selv når vi hengiver os til kvinden i erotik og elskov, vi glemmer os selv når vi overgiver os til skovens eller bjergenes og naturens æstetiske sanselige kosmiske skønhed.
Vi glemmer os selv i festens, legens, kunstens (musik og sang (1)*) og idrættens de spontane suveræne livsytringer.
Vi glemmer os selv når vi grebet af ekstatisk begejstring og motivation flyver op af sengen om morgenen for at kaste os over vores arbejde, studie eller forskning. Beretningerne om hvor meget folk i forbindelse arbejde, studie eller forskning fuldstænig glemmer sig selv er utallige.
Denne selvforglemmelsens kreativitet hører mennesket til hvor vi formår at blive frie og løse af os selv for at blive optaget af noget andet (arbejde, studie, forskning, kunst, leg mmm) og/eller nogen anden (kæresten, vennerne eller børnene).
vores kropslige biologiske sanselige kosmiske i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens er en før teoretisk eller før kulturel kendsgerning - og det er ofte en æstetisk sanselig TAO eller kosmisk totalitets erfaring - hvor vi overvældes og gribes af kræfterne og skønheden - de æstetiske sanselige af slagsen -
iøvrigt derfor jeg købte sommerhuset i Rødhus - ved vesterhavet og ødemarken Rødhus Hedeklit - hvor jeg ynder at gå om natten gerne i fuldmåneskin - hvor der ikke er mennesker i flere kilometers omkreds - (bortset fra mig selv)
disse naturoplevelser hvor der ikke er et subjekt der iagttager et objekt, men hvor subjekt og objekt er faldet sammen i TAO eller i en kosmisk totalitetserfaring - er netop hvad Heidegger's filosofi forsøger at afdække ved at se på vores:
fysiske kropslige biologiske sanselige kosmiske i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens
det er ikke noget vi skal opdage at vores eksistens er en i verdens værens eksistens, det er givet at selv og verden hører sammen. Der er dog 3 verdener, måske 4:
umwelt (naturen) - mitwelt (den sociale (familie nation mm (inklusivt den historiske politiske)) - eigenwelt eller selbstwelt (vores indre psykiske eller selvforholdet - hvordan vi formår at relatere til os selv - det ubevidste) og noosfæren/kultursfæren. Men Arne taler altid om verden som umwelt
(1)*:
Luther mente, at musik kunne glæde de bedrøvede, opmuntre de fortvivlede, neddæmpe et hadefuldt sind og fordrive Djævelen.
Blot det at høre musik, mente Luther, var gavnligt for sjælen. Men han anså det for at være allermest velgørende, at man selv sang.
-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
hvem pokker er anonyme der svarer Arne 10 minutter før jeg indsender det her indlæg. Okay det er Tikka vil jeg tro, ihvertfald de 3 ... som Tikka anvender, er der
Anonyme/Tikka skriver:
at være den "identitetsløse" beskuer giver ikke meget mening i længere tid.
Heidegger's filosofi er opgøret med subjektivisme (og at alt er bevidsthed) - et opgør med:
at være den "identitetsløse" beskuer tænker og grubler - og teoretiker som Arne og Jan ABC fx
ja Heideggers filosofi var et opgør med Tikka's egen ide om at virkeligheden er et produkt af vores bevidsthed - altså at virkeligheden skaber vi selv - og fx at hvad der skrives om i Bibelen er hjernespin --- alt dette gjorde Heidegger op med ved at tænke selv og verden sammen - at vores eksistens er en i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens
udgangspunktet er ikke vores bevidsthed (subjektivisme (rationalisme)) som ellers tidligere før Schopenhauer og Heidegger og Freud og Jung var ved at blive den dominerende opfattelse - og som vores egen Tikka abonnerer hårdnakket på den dag idag - hvor konsekvensen er at det hele er hjernespin - der er intet eksistentielt i Bibelen fx - det dækker ikke over noget eksistentielt men er blot overindlærte og overtroede bibelkonkordantiske trosforestillinger = med hjernespin
men Heidegger og Paul Tillich der er Heidegger elev, læser som HansKrist Bibelen fuldstændigt anderledes
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Svar
Citer
