HK:
Hvis Gud HelligÅndens Gaver var lig med kun tungetale, så ville jeg give dig ret i, at Åndens Frugter ville være så meget vigtigere, ja helt overskygge. Men det er jo så langt fra rigtigt.
En hvilken som helst nådegave falder til jorden, hvis Åndens frugt mangler.
Nådegaver er værktøjer: Uanset om der er tale om tungetale, profeti, ledelse eller helbredelse, så er nådegaver midlertidige redskaber til brug her på jorden, og de gør dig ikke til et bedre eller mere modent Guds barn.
Åndens frugt er: Kærlighed, glæde og fred og er selve Guds væsen, som Helligånden modner i os.
Det er det eneste, der har evighedsværdi.
Uden frugt, intet fundament: Det var præcis Paulus’ pointe til korinterne.
Man kan have nok så mange nådegaver, men hvis man mangler kærligheden (Åndens frugt), forvandles de til menneskeligt hovmod og tom støj.
Så ja, der er forskel. Nådegaven er noget, du gør – men Åndens frugt er den, du er i Kristus.
Så der er slet ikke tale om, at de to slags gaver er ens – andet end at de begge forstås som givet af Gud.
Og dét er jo en vigtig pointe i forhold til tungetalen i Korinth-menigheden.
De støjede med deres tungetale for at overdøve andre, som Paulus påpegede i sit brev til den splittede menighed, der på flere områder var kommet på afveje.
Når de åndssalvede kristne stillede sig op, som de gjorde, var det for at prale af, at de havde gaven tungetale. Dermed blev den ikke længere fra Gud og tilmed uden kærlighed.
Sådan er det med "det hele"
Hvis ikke man elsker Gud og vandrer i Ånden, kan man heller ikke give gaverne videre til opbygning af menigheden, sig selv, næsten eller andre, der søger Gud.
Åndens frugt er også en gave – et must – hvis man mener at blive et Guds barn i dåben.
Fokus på kærlighed til Gud og næsten er nødvendigt, så Åndens frugt gennem ledelse kan modnes til Guds ære ved at vandre i Ånden.
Mener man derimod og tilmed at være døbt med Helligånden, kan hovmod og kødets lyster hurtigt forvandle noget fra en åndelig gave til et menneskeligt cirkus, som det skete i Korinth.
Derfor skrev Paulus i kapitel 13, at uden kærlighed bliver åndelige gaver ligegyldig støj.
Jeg fremhævede tungetalen, fordi det er den, der nævnes i 1. Korintherbrev 13 – ud over at kærligheden er størst – og fordi vi også der læser, at profeteren rangerer højere end tungetale.
Så tungetale er ikke toppen af toppen, og i øvrigt er nådegaverne ikke evige som Åndens frugt.
HK: Du har ikke kommenteret, at du hævder det modsatte af Tor Nørretranders. Synes det virker mystisk, set i lyset af at du redegjorde for tankerne i Mærk Verden.
Det er din påstand.
Gå tilbage og læs i tråden, og du vil se, at udtalelserne/citaterne er fra AI. Hvordan jeg forholder mig til Tor Nørretranders, kan – som jeg skrev – sammenholdes i ordene:
Teksten varierer fra letforståelig til den mere vanskelige side.
Der var flere spændende påstande, som jeg desværre ikke er i stand til at sætte ord på.
Vil du høre den, skal du væbne dig med udholdenhed.
Den findes også som tekst. Den er lang og med gentagelser, og selvom der er spændende antagelser, er den også gabende kedelig, når de for mig svære afsnit skulle passere gennem øret.
Citaterne fra AI, hvor stikordene var:
Jeg bad AI om et kort resumé af bogen.
Og
Bad også om et kortere resumé, og der hvor Gud drages med ind i teksten.
Så jeg kan anbefale, at du genlæser afsnittet om Mærk Verden. God dag og weekend.
.