Hej Per - først, jeg oplever samme intense forhold til 🌲 🌳 🌴 💚 og engang oplevede jeg en længere sorg periode grænsende til klinisk depression over at et kæmpe kæmpe stort træ jeg havde connectet til blev fældet. Jeg var over 60 år gammel og jeg brød sammen i gråd og lå i fosterstilling i store sjælssmerter mange mange dage - av av jeg blev traumatiseret.
Til fortællingen hører at jeg har været et naturbarn - jeg er opdraget fra barnsben i naturen - ved at være ofte alene med tre hunde ude i naturen på ekspedition ofte i mange timer hver dag. Jeg var allerede som barn et med naturen, den vilde vestjyske midtjyske uberørte natur hvor der var moser og enge og hede og masser af skov, både granskov og løvskov. Husker de voksne forundredes over hvor tæt på de vilde dyr jeg kunne komme uden at de flygtede. Som dreng kunne jeg vågne om natten og mærke den forførende fortryllende natur udenfor kalde på mig og så drog jeg afsted i begyndende morgenrøde og vandrede ud i den vilde natur langt væk fra mine bedsteforældres gård. Og jeg går stadig gerne ude i naturen om natten, gik i nat en lang tur i klitterne ved Vesterhavet hvor jeg har sommerhus.
De troede jeg ville blive en Dr Lieberkind. Så det er ikke teoretisk eller pga vor tids miljø bevægelser at jeg er et natur menneske - jeg var der mange år før det kom på tale, på mode.
At klatre i træer var en daglig ganske naturlig fysisk aktivitet for mig. Og selvfølgelig blev jeg en fysisk stærk dreng den vej igennem og jeg udmærkede mig straks da jeg kom i skole i idrætstimerne og i frikvarterernes brydning og slagsmål.
💦🏊🚴🏃💕
Citat:
Per:
Det er mørket, som har haft en finger med i spillet for at lave omveje til Gud
Dette mørke stammer ikke fra Paulus er min (og moderne forskning i Paulus) påstand og jeg vil anbefale dig at læse efterfølgende tekst af en af de største Paulus kendere verden har haft nemlig Albert Schweitzer:
Citat:
Albert Schweitzer om Paulus:
Paulus har for alle tider sikret os retten til at tænke i overensstemmelse med kristendommen. Han sætter den erkendelse, som skyldes Kristi ånd (og som vi ejer), over den traditionelle tro. Han har absolut og usvigelig ærbødighed for sandheden. Han vil ikke vide af den ufrihed, som er dikteret af tidligere læremestre, han anerkender kun den, som kærligheden pålægger os. Men dette vil ikke sige, at han er revolutionær. Han tager sit udgangspunkt i menighedens tro, men han anser sig ikke for forpligtet til at standse, hvor denne ophører; han hævder, at han har ret til at tænke de tanker, der gælder Kristus, til ende, og han tager ikke hensyn til, om den erkendelse, han derved når frem til, ligger inden for rækkevidden af de opfattelser, som hersker i menigheden, og kan anerkendes som en del af menighedens tro. Her optræder altså tænkningen for første gang i kristendommen, og resultatet giver os god grund til at mene, at troen ikke har noget at frygte af tænkningen, selv om den forstyrrer freden og fører til et opgør, som tilsyneladende ikke falder heldigt ud for fromheden.
Det har således en vis betydning for alle tider, at kristendommen symfoni begynder med en vældig dissonans mellem tro og tænkning, en dissonans, som går over til harmoni. Forudsætning for, at kristendommen skal blive en levende sandhed i de følgende generationer, er, at der stadig optræder tænkere i den, som i Jesu ånd gør troen på ham til erkendelse i de tanker, som hører til i verdensanskuelsen i de forskellige tider. Hvis kristendommen bliver til en traditionel tro, som gør krav på ganske simpelt at blive overtaget af de enkelte, mister den forbindelsen med tidens åndelige liv og har ikke længere evnen til at optræde i en ny skikkelse i en ny livsanskuelse. Hvis tænkningen ikke må tage overleveringen op til kritik, går det ud over den kristne sandhed, og den kristne sandfærdighed vil også lide under det. Det er derfor, det har en så vældig betydning, at Paulus ser det som noget ganske selvfølgeligt, at han skal gennemtænke troen på Jesus Kristus i hele dens omfang og hele dens dybde. Når han siger, at man ikke skal hindre ånden i at komme til sin ret, og at friheden er der, hvor Herrens ånd råder, betyder dette, at den tænkende kristendom skal have sin ret inden for den troende kristendom, og at snæversynet tro ikke må undergrave respekten for sandheden. Kristendommen må aldrig miste den storsindethed, som gør, at den hos Paulus også anerkender tænkningen som noget, der kommer fra Gud. Der er noget frisk og forårsagtigt over den Paulinske kristendom, og det må ikke komme dertil, at dette overlever sig selv i den kristendom, vi bekender os til. I kristendommen optræder Paulus som tænkningens skytshelgen. Alle, der tror, at de tjener evangeliet bedst ved at tilintetgøre den frie tænkning i troen på Jesus, må skjule sig for Paulus. Citater slut.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Denne sin Forklaring af Jesu Mission og Død gav Paulus derefter til sine Disciple. I Tidernes Løb forvanskedes Ordene en Del, og i den ændrede Skikkelse optoges de senere hen i evangelierne, som om Jesus selv havde udtalt dem ved Paaskemaaltidet. Men at Ordene skyldes Paulus og ikke Jesus, fremgaar tydeligt af 1. Korint. 11,23. Paulus siger dér: Thi jeg selv har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overantvordet eder, at Herren Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog et Brød . . . o. s. v. – Hvis Jesus havde anvendt Ordene ved Afskeden, vilde Paulus have sagt: »Thi jeg har modtaget Ordene fra Herrens Apostle, der, som I vide, vare til Stede ved Maaltidet.« Men han siger udtrykkelig: Jeg selv har modtaget fra Herren. Paulus lagde i det hele taget aldrig Skjul paa, at han mente, hans Tanker skrev sig direkte fra Herren (Br. til Gal. 1,11–12) og at han saaledes ikke byggede paa »Andenmands Grundvold« (Br. til Rom. 15,20). (I »Vandrer mod Lyset« vises, hvem det egentlig var, der stod bagved Pauli Tanker og derved blev den virkelige Ophavsmand til Læren om Jesu Soningsdød.)
Hvad tror du på...
Your friend forever
Jan
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Hej Dette bliver mit definitivt sidste indlæg for min(e) mission(er) er nu opfyldt her på dette forum. Tak for nu og vil slutte med noget musik forneden Vil lige tilføje at jeg engang stod med en bibel, der cirkulerede i visse kredse, inden der var internet, mobiltelefoner og sådan. jeg måtte låne den i 30 dage og skulle så sende den tilbage. Bogen var Det Nye Testamente skrevet 2-3 år efter Jesu død (1. edition urkristendom)!! Jeg burde helt klart have kopieret den, inden jeg sendte den videre, men var kun 12 år, katolsk opdraget med ønsket om at blive munk .... Ved godt det er et yderst kontroversielt udsagn, men jeg ønsker ikke yderligere kommentarer dertil. B Klein argumenterer for, at alle omkring Jesus ikke var helt rene i deres chakrasystem og derfor var det altså mørkets første adgang til at forvanske Jesu ord og gerninger, ingen undtaget ! At elske naturen og mineralriget. Sendte en fra familien til et kursus hos Eskild Tjalve, hvor hun lærte at kommunikere med naturen. Bla sagde et træ dette til hende : Prøv at mærk denne følelse, ved du hvad det er ? Det er den rislen, der er i min top, når det blæser ! (nogle gange sker kommunikationen med et træ også gennem en natur-deva, hvilket hun i ovennævnte tilfælde også mente var det, der faktisk skete). Selv om UFO aktivitet ikke er den hyppigste transportmulighed her i Universet, så er her 2 forskellige udsagn fra nogle UFOer : 1 Vi forstod intet af aktiviteten på Jorden og forlod den hurtigt igen. 2 Vi blev indfanget af især musikken og blev længere tid end forventet. Her er min afskedssalut med musik, da det er en universel måde at connecte på - Take it or leave it : An international band based in Copenhagen - Heilung https://www.youtube.com/watch?v=3Z-WZoNihBk
Sidste video er en musikstil, jeg først lige fornylig med stor glæde har fundet. Måske er manden med kasketten selveste Jesus i forklædning https://www.youtube.com/watch?v=A99sZ0ngd_U