Medicinske fordele ved faste (Ramadan)
De medicinske fordele ved faste skyldes faste. Faste generelt er blevet brugt i medicin af medicinske årsager, herunder vægtkontrol, for resten af fordøjelseskanalen og for at sænke lipider. Der er mange bivirkninger ved total faste såvel som såkaldte crashdiæter. Islamisk faste adskiller sig fra sådanne diætplaner, fordi der under Ramadan-faste ikke er fejlernæring eller utilstrækkeligt kalorieindtag. Muslimers kalorieindtag under Ramadan er på eller lidt under de nationale retningslinjer. Derudover tages fasten under Ramadan frivilligt og er ikke en ordineret påbud fra lægen.
Ramadan er en måned med selvregulering og selvtræning, med håbet om, at denne træning vil vare ud over Ramadanens afslutning. Hvis de erfaringer, der læres under Ramadan, hvad enten det gælder kostindtag eller retskaffenhed, fortsættes efter Ramadan, er det gavnligt for ens hele liv. Desuden har den type mad, der indtages under Ramadan, ingen selektive kriterier for crashdiæter, såsom dem, der kun er protein- eller frugtdiæter. Alt, hvad der er tilladt, indtages i moderate mængder.
Den eneste forskel mellem Ramadan og total faste er timingen af maden; under Ramadan springer vi dybest set frokosten over og spiser en tidlig morgenmad og spiser ikke før skumringen. Afholdenhed fra vand i denne periode er slet ikke dårligt, og faktisk forårsager det koncentration af alle væsker i kroppen, hvilket forårsager let dehydrering. Kroppen har sin egen vandbevaringsmekanisme; faktisk er det blevet vist, at let dehydrering og vandbevarelse, i det mindste hos planter, forbedrer deres levetid.
Den fysiologiske effekt af faste inkluderer lavere blodsukker, sænkning af kolesterol og sænkning af det systoliske blodtryk. Faktisk ville Ramadan-faste være en ideel anbefaling til behandling af mild til moderat, stabil, ikke-insulin-relateret diabetes, fedme og essentiel hypertension. I 1994 indgik den første internationale kongres om "Sundhed og Ramadan", der blev afholdt i Casablanca, 50 forskningsartikler fra hele verden fra muslimske og ikke-muslimske forskere, der har udført omfattende undersøgelser af den medicinske etik ved faste. Selvom der blev bemærket forbedringer i mange medicinske tilstande, forværrede fasten dog på ingen måde patienternes helbred eller grundlæggende medicinske tilstand. På den anden side er patienter, der lider af alvorlige sygdomme, hvad enten det er diabetes eller koronararteriesygdom, nyresten osv., fritaget for faste og bør ikke forsøge at faste.
Der er også psykologiske virkninger af faste. Der er fred og ro for dem, der faster i Ramadan-måneden. Personlig fjendtlighed er minimal, og kriminalitetsraten falder. Denne psykologiske forbedring kan være relateret til bedre stabilisering af blodsukkeret under faste, da hypoglykæmi efter at have spist forværrer adfærdsændringer.
Recitation af Koranen skaber ikke kun ro i hjerte og sind, men forbedrer også hukommelsen. Derfor opfordrer jeg mine muslimske patienter til at faste i Ramadan-måneden, men de skal gøre det under lægeligt tilsyn. Raske voksne muslimer bør ikke frygte at blive svage af faste, men i stedet bør det forbedre deres helbred og udholdenhed.
Kapitlet om forbøn | Riyad as-Saihin | Lektion 36
https://www.youtube.com/watch?v=7DloZF0q7dIsee here
https://www.facebook.com/100059866625821...cale=ar_AR نهاية أسطورة التثليث: هاشم يفكك عقيدة القرن الرابع ويُعيد المسيح إلى رسالته الأصلية!
https://www.youtube.com/watch?v=awwv0_ZNJTc بشر بالمسيحية لـ 60 عاماً وصدم بالحقيقة اليوم! رد فعل الأمريكي 'مونتي' عندما واجهه عثمان بالتناقض!
https://www.youtube.com/watch?v=DrHgzZclg3M نبيك بيد* فيليا ويمارس مع أطفـ* ال! محمد حجاب يدمر مسيحي في لحظة ويقلب عليه الطاولة!
https://www.youtube.com/watch?v=Vzq8W04JgFY
Svar
Citer