Arne



Det tror jeg, eller det ved jeg at sådan er det, og sådan har det altid været, det er religionernes inderste væsen at mennesket og Gud lever sammen i communion og kommunikation (hvor både Gud og mennesket har et indspil), i bøn, meditation og ekstase, henrykkelse og grebethed, grebet af Gud og/eller Ånden, Helligånden.

Der er ingen tvivl i mit og andre der har forstand på det religiøse spirituelle. Sådan har det altid været og sådan vil det forsætte med at være til trods at for dig Arne, Simon, Bjørn og Tikka er Gud og det religiøse død og borte, og erstattet med fornuftens og sindets og bevidsthedens herredømme over jeres liv.

Paulus er tusind gange mere end en prædikant, han har stiftet det største fællesskab på jorden, han skriver så smukt og rørende at han er det menneske flest kan citere fejlfrit fra og han er det menneske der pr dag bliver citeret mest. Vi kan overhovedet ikke forstå vores moderne civilisation og kultur og samfund udenom Paulus. Selv Dawkins har erkendt memet KRISTUS betydning i vor tid, hvor islam er kommet tættere på os gennem indvandring.

Ortodoks, katolsk og protestantisk kirkeretninger kan ej heller begribes udenom Paulus. Vores skål i vin til flæskesteg kan ej heller begribes uden Paulus, som vores entreprenante kreative virkelyst og duelighed, såvel som hvor fuldstændig centralt musik og sang er i vores gudstjeneste liv, fyldt som det er med pris og tak og stor glæde. At læse Paulus er at læse verdenslitteratur på højde med Platon, og det glæder mig at Gerth har haft en stor oplevelse med Efeserbrevet.

De største er stort set altid bevæget af Paulus, vi tar dem i rækkefølge, HansKrist, Thomas, Alain Badiou, Zizek, David Suchet, Paul Tillich, Albert Schweitzer, Rudolf Steiner, Luther mmfl.. altid her vi finder de største ånder, begavelser.

Dit synspunkt her efterfølgende står du alene med Arne og det er forståelig nok da det ingen mening giver, følgende synspunkt:



Det er nok også måden du stiller det op på der får dig til at opgive, fordi du altid har troet der lå en verdensforklaring, men det religiøse spirituelle gir sig ikke af med objektive videnskabelige verdensforklaringer, men det er menneskets kosmiske i verdens værens eksistens med alle dets muligheder for kontakt til sjæl, anima, som spirituelle energier og kræfter der hjælper og helbreder os, gør os raske og livsduelige fyldt med mod og gåpåmod, spirit og gejst og glæde, hvorom alting drejer sig, men det har din generation af progressive folk (Simon, Bjørn, Arne) ligesom ikke fået fat i, her er virkelig tale om Guds død og en tåbelig avislæsning og kulturradikalisme, som har ødelagt jeres sans for det religiøse spirituelle.

Arne:




"Sandheden bag verdens væren"

"Sandheden bag verdens væren"

Er din tilføjelse, men det spiller ingen rolle overhovedet i menneskets religiøse spirituelle liv.

Så kort kan det siges, du misforstår nøjagtig som Bjørn og Simon også gjorde det, og som der var en tendens til i jeres generation og de aviser og den kulturradikalisme I var børn af hvor Gud virkelig var død (det religiøse spirituelle var ikke eksisterende hos jer)

Jeg læste det og forstod ihvertfald noget

I min verden møder du friheden og kærlighed fra Gud der

Du bliver sat fri

En frihed og kærlighed du siden har bragt med dig, stået fast på

begivenheden Kristus (som du oplever) er friheden (ånden) og kærligheden fra Gud ifølge Paulus,, så hvorfor skulle vi/du dog nogensinde derefter (efter den oplevelse) spænde os/dig for noget religiøst igen forsætter Paulus