Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.

Jeg har altid undre mig over, de mange forskellige kristne trosretninger der findes, når Jesus i bibelen eksempelvis citeres for at ha' sagt:

Johannes 17:17:

Citat:

Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.

http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline

Kristeligt-dagblad.dk oplyser i en statistik fra 2012, at antallet på forskellige kristne kirkesamfund i verden skulle være 43.000.

Det tegner jo et billede af, at kristendom ikke er en fælles Kristi lære ... eller hvad?

Der findes måske ikke en sådan fælles Kristi lære?

Hvad så med sandheden?

Der er måske heller ikke tale om sandheden ... dit ord er sandhed? ... for kan gud tale?



https://www.kristeligt-dagblad.dk/statistik

¨¨¨¨

Hej Tikka, relevante og interessante spørgsmål du der stiller.



Sandheden, indenfor kristendommen, er noget/nogen mennesket skal kunne gribes af, der forandrer/forvandler og beriger dets liv. Hvor er vi? Jo indenfor det spirituelle område. Vi kender det bedst fra hverdagslivet som kampgejst og humør som begejstring, vi kender det som pludselige indsigter = åbenbaringer og som pludselig afklarethed, alt står i et forklarelsens strålende lys og et menneske er nået til afklaring sig selv og sine omgivelser fx. Og vi kender det som enorme kræfter og energier der bliver os tildelt eller pludselig gør sig gældende. Vi kender det som omvendelse, at mennesket pludselig ser lyset og vender om fra en bestemt uheldig livsstil og livsførelse, adfærd.

Entusiasme er et godt ord for det. Entusiasme = vores i Gud væren = at være grebet af Ånden = at være i Kristus.

Entusiasme og dette at være grebet af Ånden som stor begejstring er simpelthen en del af menneskets normale måde at være til på i verden, enhver antropologi, sociologi, politologi og psykologi og biologi, ja enhver lære og forsøg på at forstå mennesket kommer ikke udenom disse forhold, spirituelle forhold.

Dette er ikke mentalitet eller noget psykisk kun, da det er hele mennesket der er grebet af disse suveræne livsytringer der hører vores biologiske art til.

Men både det psykiske (emotionelle og følelsesmæssige) og det mentale (det tænkende) indgår som en del af alle disse vores suveræne spirituelle livsytringer.

” I mennesket er intet ”blot biologisk” eller ”blot åndeligt”. Hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelighed.” Paul Tillich; Mod Til Livet.

Og at det ikke er udenom tænkningen og vores forstand som Paulus denne Tænkningens Skytshelgen har sikret os det for al fremtid kan der siges meget om, og Tillich har som få formået at forklare dette fænomen at Ekstatisk Fornuft ikke ødelægger Fornuften, men at det er takket være Ekstatisk Fornuft at vi mennesker kan gennemføre at nå de mål Fornuften har indset som et gode. Moderne neurovidenskab har til overmål bekræftet forholdet.




Sandheden er altså ikke om noget og om nogen, men er noget og er nogen = mennesket i Kristus = mennesket tilhørende Kristus, livet skjult med Kristus i Gud.

Kristus, os i Kristus, er mennesket i Gud, mennesket der lader sig føde af Gud, af Ånden, i sin entusiasme. Hvilket kun kan lade sig gøre med fuld sikkerhed gennem inkarnationsbegivenheden Kristus ved mennesket Jesus. Det er Guds Nådesværk, handling, med os mennesker historisk ind i verden. Altså der er ikke handlet udenom Tiden, udenom historien. Det er i Tiden Gud kommer til os. Sådan er det også for dig og mig, et sted i vores personlige livstids historie vil vi kunne møde Gud eller ikke møde Gud. At møde Gud i Kristus er at møde Gud i Tiden, det er Gud i Tiden. Meget mere kunne siges herom, om det særkende og specifikke ved kristendommens Gudsforståelse.




Stort set alle kristne kirke samfund har en bekendelse til Jesus som Kristus. Og begivenheden Kristus betyder at her i mennesket Jesus handler Gud ind i verden for alle os mennesker og en hel ny dynamisk Gudsforhold bringes i spil ved mennesket Jesus og ved Helligåndens hjælp denne nye Kristusvirkelighed med Jesus går ikke tabt for nogen selv om mennesket Jesus ikke er her eller vi ikke har kendt ham, så vil han og hvem han var og hvad og hvem han var født af kunne kommunikeres til os gennem andre menneskers Kristus vidnesbyrd og ved hjælp af den hellige Guds Ånd (Helligånden).

Vigtigt at forstå er at Sandheden ikke er i forbindelse en lære, en bog, men altså at sandheden er ny liv og virkelighed, ny væren, ny spiritualitet, ny entusiasme, i det Guds Nådesværk Kristusvirkeligheden, vores i Kristus væren er.

Tro betyder ikke noget, alene vore spirituelle erfaringer betyder noget.

Jeg og Paulus og Steiner og Tillich og ja milliarder af mennesker har haft spirituelle erfaringer, du og andre kan så tro herpå, men hvad skulle det hjælpe jer at tro herpå, intet rigtig, kun jeres egne spirituelle erfaringer tæller når det kommer til stykket. Det er derfor som der også gives udtryk for i sidste ende den Hellige Guds Ånds opgave at give os de erfaringer, men ikke mindst kommunikere den nye væren og virkelighed og det nye liv vi mennesker har i Kristus.


Sandheden er ikke i forbindelse en lære, men sandheden er vores i Kristus spiritualitet og væren. At stifte bekendtskab med Jesu Kristi person og Sønnens virkelighed med Gud som vores kærlige himmelske Far. Udenom Den Hellige Guds Ånd vil denne ny væren og virkelighed og dette nye liv ikke kunne kommunikeres os. Så vi kan lige så godt opgive at nå frem til noget udenom Den Hellige Guds Ånd. Alt beror i sidste ende herpå.

Mennesker kan tage troen = Kristus (= Kristusvirkeligheden) fra os. Men dette er irrelevant på en måde, da det ikke er menneskeværk at nå frem til troen = Kristus, det er nemlig suverænt i sidste ende Den Hellige Guds Ånds opgave og værk.

Vi mister ikke troen = Kristus ved at omgås ateisterne og deres forsøg på at nedgøre os og vores spiritualitet, Kristusmystik, væren i Kristus. Nej vi mister troen Kristus når vi ikke længere lader os lede af Den Hellige Guds Ånd eller når vi blot giver slip på Kristus i vores liv. Eller måske har mennesket slet ikke kendt Kristus og vores den ny væren og virkelighed og vores det nye liv i Kristus. Og så er det jo blot noget overtro der er opgivet, hvorfor da også tvivl og ateisme er en kendt/anerkendt vej imod Kristusvirkeligheden som Sandheden.

Går vi så glip af livet ved at være i Kristus, som kristne? Nej for Åndens begær er Livet. Som kristne bliver vi sat i Livets Ånds Organiske Love sammenhænge, fordi vi kommer fri af synden (de neuroser) der døder os. Vi kommer ud af åndsformørkelsens spøgelser og sygdomme der kan ramme et menneske, et menneskeliv.

Åndsfriskhed er et af de absolut største vanskelige udfordringer vores moderne sundhedsvidenskab står overfor. Og her spiller spiritualitet en hel central rolle.

Tak for svar, nu må vi se, om jeg har forstået din tekst.

¨¨¨¨


Jeg forstår jo ikke, du ikke anerkender ordet ... Jesu ord som en lære, de guds sandhedsord han talte. Det siger skriften jo, at sådan er det ... dit ord er sandhed.

Discipel betyder jo elev, og troen kommer af det man hører.


Havde vi ikke bibelen, så kendte vi ikke Jesus og skaberen, som Jesus kaldte sin far, vil jeg mene, ej heller Paulus som du ofte henviser til.

Jeg forstår heller ikke, du mener, det åndelige/spirituelle er vigtigere end troen.

Det åndelige kommer vel i takt med, at troen bliver levende og virkende i menneskets liv.

Man kan vel sige troen er bålet og ånden er ilden.

¨¨¨¨
Ej heller forstår jeg, du mener, en Jesu discipel ikke kan tvivle.

Det læser vi jo, at både Thomas og Peter, 2 af Jesu apostle gjorde.

Derimod forstår jeg godt, tiden kom ind i menneskets verden sammen med gud "I begyndelsen" da guds ånd svævede over vandene, og Ordet sagde "der blive lys" - Ordet - guds enbårne søn der blev sendt til jorden til frelse.

Min fremhævning


for at enhver, som tror på ham
Den, der tror på ham, dømmes ikke;
den, der ikke tror, er allerede dømt
fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.

Bibelcitaterne er fra bibelselskabets online bibel

¨¨¨¨

For mig er troen = Kristus selv (Kristusvirkeligheden, den ny væren og virkelighed og det nye liv) som det er for Paulus og ja Luther og Tillich og heldigvis rigtig mange kristne verden over.


citat fra Luthers fortale til Romerbrevet.

Trosbegivenheden Kristus er en ENTUSIASME begivenhed med hvert enkelt menneske.

En lære, som en Kristen (Jesu Kristi) ethos og moral udspringer heraf og kan vi godt tale om og skal vi drøfte med hinanden.

Men vi skal ikke bildes noget ind, og tro er ikke indbildning, er ikke mentale forestillinger pga en tekst, dette er belief og ikke faith på Kristusvirkeligheden, vores nye væren og virkelighed og nye liv i Kristus = troen.

Og husk Tikka hvorfor du forlader kristendommen, fordi du er blevet indbildt troen at være dette at tro på en masse sætninger og udsagn fra bibelen udenom Kristusvirkeligheden. Mentale trosforestillinger er fuldstændige irrelevante, det er, den ny væren og vores nye virkelighed og liv i og med Kristus i kraft af Gud, der er på tale, når vi snakker tro.

Prøv at læs hvad Luther skriver som han aldrig var bleg for at indrømme var en forståelse Paulus studierne havde bibragt ham.

Ordene (kerygma og evangelie) kan kommunikere ved hjælp af Helligånden (vores rette åndelige forståelse tingene) den ny væren og virkelighed og det nye liv vi har i og med Kristus i kraft af Gud. Vi får gennem omvendelsesbegivenheden Kristus i vores liv en hel ny handlingsbasis i Gud. En ny dynamisk kreativ relation mellem mennesket og Gud kommer ind i verden ved Jesus, derfor vi anerkendende siger Jesus Kristus.

I Kristus taler Gud direkte til os, her i Kristus siger Gud os noget direkte udenom bibelen fx eller andre skrifter. Gud og troen Kristus går ikke død i Bibelen og på den vej at skulle tragisk ende op i bibelfundamentalisme. Nej det vi er beskæftiget med er meget meget mere levende og virkende som Luther beskriver det.

Hvad og hvem (Kristus Sønnen = mennesket i Gud og med Gud) Gud kommunikerer gennem åbenbaringer igennem til os hver enkelt af os skal vi ifølge Paulus have en forstandig fornuftig indbyrdes diskurs og samtale med hinanden om. Ud af dette opstår Nye Testamente og et væld af andre Kristus vidnesbyrd, ja Bibelen udgør ikke engang en milliontedel af den diskurs og samtale vi har fået med hinanden.

Vi mister ikke udsyn og horisont eller forstandighed (fornuft og viden, forståelse) gennem troen der altid er lig med trosliv og spiritualitet.

Takket være forstanden som vi mennesker heldigvis er blevet enige om at vi skal bruge gennem en fri drøftelse med hinanden er Nye Testamente opstået, men den er kun en brøkdel, milliontedel, af det vi som kristne indbyrdes har en samtale om og alle bidrag gennem tiderne er lige vigtige ifølge Paulus, alle skal have lov til at komme til orde.

Vi har allesammen et ord at skulle have sagt og et Kristus vidnesbyrd at bringe for dagen, ellers lever Kristus ikke, er Kristus ikke den samme i dag som dengang. Det er os kristne, hver enkelt af os, der er de levende stene/celler Kirken, de kristne samfund, består af. Vi må ikke gemme os i og bag Bibelen, gør vi det er det kristne trosliv forbenet og forstenet,og Kristus er ikke mere = er ikke opstået, lever og virker ikke mere som Guds værk med os i verden.


Luther's fortale til Romerbrevet som jeg har bragt et citat fra burde slå os alle omkuld og vi burde bruge, ikke bare en times meditation derpå, men meditation i dagevis, uger ja måneder, ja måske år på at forstå hvad/hvem troen er, betyder, i vores liv:

et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.

Tro er ikke mentale bibelkonkordantiske trosforestillinger, som om kristne mennesker skulle rende rundt i livet med sådan en epifænomenal overbygning af golde mentale forestillinger. Jeg har kun mødt Jehovas Vidner og ganske få andre kristne der tager disse indbildninger som værende lig med den kristne tro. Men hvis din erfaring Tikka er at det er sådan fat forstår jeg godt du ender op i desillusion og ateisme og hævder at det hele er noget indbildt der blot foregår i hovedet på folk, for det er det jo også ifølge Luther om man misforstår det så groft.

Problemet lidt her på trosfrihed er at vi hele tiden haster videre uden at gå i dybden med noget. Godt nok formår vi at kredse omkring visse ting, men standse op og gå i dybden med tingene tør vi ikke.

Hej Hanskrist.

Et lille "indspark fra sidelinjen"
Du skriver bl.a.:

Citat:

Problemet lidt her på trosfrihed er at vi hele tiden haster videre uden at gå i dybden med noget. Godt nok formår vi at kredse omkring visse ting, men standse op og gå i dybden med tingene tør vi ikke.

Dét gi'r mig mod på at kommentere dine ord:

Citat:

Trosbegivenheden Kristus er en ENTUSIASME begivenhed med hvert enkelt menneske.

og

Citat:

I Kristus taler Gud direkte til os, her i Kristus siger Gud os noget direkte udenom bibelen fx eller andre skrifter.

Jeg er jo ikke i tvivl om, at dette er dine ærlige ord - klart og smukt udtrykt!

Men hvad skal man gøre, hvis man ikke har oplevet, hvad du kalder trosbegivenheden?

M.v.h. Arne

Hej Arne

Du skriver:




Noget i den retning var også Flemming Vang's problem omkring mine personlige meget stærke vidnesbyrd om KRISTUS i mit liv (jeg i Kristus og Kristus i mig, det guddommelige i mig og det menneskelige i Gud etc som min jeg-du fader-søn Jesu Kristi samtale forhold og spiritualitet med Gud som sin kærlige fader)

Flemming Vang kunne som kristen kun sætte pris på begivenheden Kristus i mit liv, min Damaskus Oplevelse, men når jeg begyndte at bruge disse radikale omvendelses erfaringer som kriterierne på om et menneske stod i den kristne tro eller hørte hjemme i de kristnes rækker, måtte han opponere, sige fra overfor mig i denne min antagelse.

Vi kan jo se at Luther erfarer begivenheden Kristus lige så radikalt som jeg har oplevet og erfaret det.

et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.


ude på chatten skrev jeg:

HansKrist: ja vores vrøvl skyldes vores to diamentrale opfattelse af Gud. Hvor du forbinder Gud uløseligt med at tro på hvad der står i bibelen og jeg forbinder Gud uløseligt med vores biologiske liv og eksistens, i forbindelse vores i verdens værens engagement = ekstatiske affektliv og spiritualitet på vore omgivelser




Bemærk dig ud fra Roland Fischers cartography at jeg som mystiker og min spiritualitet meget er præget af stærke ekstatiske forhold som også gælder for Paulus. Jeg befinder mig på cirklen i det ekstatiske område, modsat mindfulness og næsten alt andet meditation der befinder sig over i den anden ende af cirklen.




det sidste billede er måske endnu bedre til at forstå hvad vi taler om, 2 forskellige former for spiritualitet, hvor jeg som en af de få tilhører den ekstatiske form, eller sympathetic arousal og andre den parasympathetic arousal (idag ville jeg kunne sige meget interessant nyt om det da jeg har studeret den polyvagale teori om vores autonome nervesystem hvor der er tale om 2 parasympathetic systemer, et evolutionsbiologisk gammelt umyeliniseret og et nyere moderne myeliniseret smart "brain-face-heart" system specifikt for pattedyr en af slagsen, men det må komme en anden gang)


dette passer også med alle mine meditative drømmende sekvenser, fantastiske dagdrømmerier når jeg går ind i en spirituel meditativ tilstand

Edgar Morin skriver herom:

Roland Fischer går ud fra vores normale perceptionstilstand, for på denne baggrund at udskille to forløb. Det ene består af "ergotrope" vækkelsestilstande (ergotropic arousal), der er overaktive psykiske tilstande med høj mental temperatur, som kan overophidses med hallucinogener, eller med ekstatisk henrevethed ved mystisk eksaltation (som hos Den Hellige Teresa af Avila). Det andet forløb består af "trofotrope" tilstande; dvs tilstande med psykisk underaktivitet, hvor man gennem indførelsen af en stigende ufølsomhed over for ydre stimuli når til afklaret meditation og kan ende i stadier som zazen eller samadhi. De to forløb udelukker gensidigt hinanden, de fører til to forskellige former for ekstase, den ene giver en uendelig eksaltation, den anden en uendelig fred. Men de to ekstaser mødes, ikke blot i den fylde, de befordrer over for hinanden, men også i at de går ud over eller tilintetgør alle de normale erkendelsesmæssige strukturer, de sprænger de adskilte kategorier i vores fænomeneunivers (genstand, subjekt, tid, rum), de ophæver det adskilte og forener modsætningerne, de blander logik og ikke logik sammen før de udsletter dem hver for sig og udvirker en sammensmeltning af selvet og verden, af tanken og det levende væsen, de finder den uudsigelige Enhed bag overfladen, det absolutte bag det ikke-lovbundne og Evigheden bag tiden.

Kristeligt-dagblad.dk oplyser i en statistik fra 2012, at antallet på forskellige kristne kirkesamfund i verden skulle være 43.000.

- Troende kristne har altid haft en tendens til at blæse deres tro op i et leje der slet ikke afspejler virkeligheden, og tiltror gerne verdenskortet kirker fyldt til randen, men som en afspejling af deres egne drømme. Men almene menneskelige aktiviteter rundt om i verden tegner sandsynligvis et helt andeledes billede, hvor dagliglivets sociale forhold fylder ugeplanen til randen med gøremål der næppe er svært forskellige fra os her i Norden – hvor antallet af kirkegængere i årevis jo er ruslet nedad bakke.
Kirkers rungende tomhed og de sandsynlige udsigter bringer sikkert mange menigheder, præster og flittige kirkegængere i voldsom affekt, og i bestyrtelsen kaster man så talrækker op i luften, i et håb om at disse måtte lande i en form for tiltro. Man tror også gerne på at lidt ”modernisering” her og dér vil hjælpe, at det bare drejer sig om at ”nå” mennesker, ligesom man åbenbart stadig tror at kærligheden løser alle problemer, og derfor nærmest er ved at elske alle ihjel.
De mange tomme kirker står jo som reminiscenser fra en historisk svunden tid, en samling af tider som ungdommen intet forhold har til, det interesserer dem ikke. Politisk er de inficeret af en økonomisk galskab indlejret i samtlige institutioner, og vil muligvis bruge livet på at tegne en økonomisk fremtid, hvad der måske engang vil betragtes som historien om en tids hastigt vedvarende forandringer der ingen hvile fandt, ingen vaner, hvorfor der heller ikke var tid og plads til religiøse traditioner.
De psykiske konsekvenser af hvileløshed ses mange steder – over tid tåler intet at yde sit yderste, naturligvis heller ikke mennesker –, også i vor tid, får religiøse troende flittigt pladret psykologien til med religiøs dogmetro, ofte uden at forstå, at det er den suggestive effekt af den religiøse dogmetro der lader sig forklare psykologisk, ikke omvendt – hvorfor også den leg bare blir rastløs gerning, hvorefter de er lige vidt. Men så går tiden vel med det.
Hvor det måske blir lidt kvalmt, er når små lægprædikanter bevidst søger at hverve medlemmer til trossamfundet blandt mennesker med svære sindslidelser, gerne under foregivende af at deres tro vil løse alle problemer, særlig medicinske.

”Det tegner jo et billede af, at kristendom ikke er en fælles Kristi lære. Der findes måske ikke en sådan fælles Kristi lære? Hvad så med sandheden. Der er måske heller ikke tale om sandheden ... dit ord er sandhed, for kan gud tale?”

- Kristus er en myte der tillader opstandelsen af tilsvarende myter. En favorisering af uens myter er på en måde historien om kristendommens fragmentering.
Dybest set forskellige troende søger på tilsvarende vis fællesskab om én gud, ved at se stort på alle de vidt forskellige gudebilleder/forestillinger. En del himler når deres gud tegnes, andre jubler over de flotte men forskellige tegninger – sandsynligt er det at antallet af guder svarer til antallet af troende.
Trods forskellene og surmuleriet, går det jo fint an at dyrke sit eget gudsforhold i trossamfundets tjeneste, derigennem at dyrke sin private tro og skændes lidt over uenigheder, uden at slagte hinanden. Det har kristne troende jo vist sig at være storslåede exempler på, vi andre håber sådan set bare at en oplysningstid vil skylle ind over østlige teokratier, så islamister tilsvarende får afrundede albuerne. Vi gir endda en skærv til kirkerne og ka’ se med beundring på indholdet, når vi ikke nedefraset får højdeskræk..;)

mvh
Simon
P.s.: Anbefalet læsning: Villy Sørensens, Jesus & Kristus [ISBN 87-00-10675-5]

Hej veloplagte Simon




Ja det kan let blive for meget.




Jeg kan godt lide din beskrivelse og din påpegning af hvileløsheden. Og Brinkmann's Stå Fast og Ståsteder er også skrevet og tænkt som modgift til det du påpeger.

Brinkmann vil så næppe godkende at vi lærer at hvile i os selv, også han er som teologerne (og tidsånden indenfor vor tids psykologi), besat af tanken om at vi evigt og altid skal være beskæftiget med andre mennesker, at vi altid skal være så sociale.
Tillich påstår at uden Solitude vil et menneske blive overfladisk og uinteressant selskab for andre. Solitude i modsætning til loneliness. Og jeg mener især begrebet og størrelsen Gud har rødder i vores Solitude, hvor vi her fornemmer og registrerer en anderledes, og fremmed måske, tiltale, end den vi kender fra vores ofte alt for travle hverdag. Som kun en tåbe ikke frygter havet, ville Jung sige at kun en tåbe tager sig ikke i agt for hvad der altid kommer til at befinde sig på den anden side til vores bevidste livsførelse, nemlig det ubevidste, det vi ikke har kontakt til.




Det religiøse og spirituelle, er ikke psykologi, men psykologien og neurovidenskab må gerne studere det religiøse og spirituelle. At visse mennesker er underlagt og påvirket af en vis suggestiv effekt fra religiøs dogmetro må vi desværre nok erkende sandheden i, men det har heldigvis været stærkt på retur nu i flere hundrede år i den vestlige verden. Heldigvis for det.

Med et eksempel, lettere redigeret af mig lige nu, fra chatroom igår vil jeg gerne vise hvordan tingene vender:

HansKrist: ja vores vrøvl skyldes vores to diamentrale opfattelse af Gud. Hvor du forbinder Gud uløseligt med at tro på hvad der står i bibelen og jeg forbinder Gud uløseligt med vores biologiske liv og eksistens, i forbindelse vores i verdens værens engagement = ekstatiske affektliv, stemthed og spændthed, sunde raske nervøse parathed (= spiritualitet) på vore omgivelser

Ved hjælp af Heidegger (dasein eksistensanalyser) fx og ja andre og ved hjælp af den evolutionbiologiske neuroaffektive videnskab hvor vi er ude over at tænke et subjekt der har været udsat for suggestive religiøse påvirkninger, er det lykkedes os at finde frem til det genuine religiøse spirituelle som bundende i vores intelligens og ekstatiske affektliv.

Men alt hvad der har vital betydning for vores overlevelse har vi sprogbrugende væsner en verden 3, i kultursfæren, diskurs om. Således vil vi alle kunne tale og drøfte med hinanden de erfaringer vi hver især har med vores i verden værens engagement = ekstatiske affektliv, stemthed og spændthed, sunde raske nervøse parathed (= spiritualitet) på vore omgivelser.

Mennesket er ikke kun til som Fornuft (den græske kulturarv) som et tabula rasa subjekt der passivt kommer til verden og udsætter sig selv for indtryk, hvert enkelt menneske svarer også aktivt igen, vi er også til som Ekstatisk Fornuft (det historiske kristne udviklingsprojekt), pga dets originalitet og geni, særlige evner. Og en af Howard Gardners de 9 intelligenser (begyndte med 7 vel definerede, men 2 er kommet til senere der har vist sig at overholde kriterierne for hvornår noget er en særskilt evne og intelligens) er netop den religiøse spirituelle.

På alle menneskets intelligens erfaringsområder vil der opstå en kulturel disciplin og tilhørende diskurs. Musik, matematik, idræt, psykologi etc, således også på det religiøse spirituelle gebet. Fordi vi (hele menneskeheden) her har noget genuint ægte der højne os, danner os, at have en samtale, videnskab, med hinanden om.





Enig og Tillich er på vagt overfor den problemstilling. Men både Rollo May, Viktor Frankl, Jung og Tillich selv (og mange andre eksistentialister) har også opdaget at mange menneskers psykiske vanskeligheder bundede i moralske problemer, oftest at de ikke levede op til deres egne moralske standarder. Jeg kender til et utal af eksempler på at mennesker først er kommet fri af deres vanskeligheder gennem et moralsk religiøst engagement, ikke i forhold til Gud eller Guds Bud, nogen lov i det ydre, men i forhold til sig selv, deres egen indre samvittigheds stemme. Overjeget er så altafgørende en vigtig instans i vores liv, og har vi ikke styr herpå (løst problemerne omkring vores autonomi og de autoritære spørgsmål) så vil som vi ser i populismen politiske typer som Putin Trump og Erdogan blive genstand for beundring og tilbedelse. Religionens helt store opgave har til alle tider været en imødegåelse falsk autoritets dyrkelse, tilbedelse. Hvilket magthaverne selvfølgelig til alle tider har forsøgt at korrumpere og benytte sig af til egen fordel.


-0-0-0-

På facebook er der nogle der kalder mig "Hans mange ord"

der findes også en "Simon mange ord"

her har jeg givet dig igen

men det var utilsigtet, jeg ville blot have knyttet et par kortere kommentarer til det du skrev,

-0-0-0-

Befriende iøvrigt at ha det godt med dig Simon

Stakkels de mennesker der ikke kan tilgive mig og få det godt med mig som jeg fx har det nu med dig Simon

Vi mangler især en mand for at være nogenlunde fuldtalligt igen og det er Bjørn

Han kunne sagtens komme tilbage uden at det ville ende galt for os

Nå men uanset hvad så går livet videre, også her på trosfrihed og tidens ustandselighed, der skaber forandringer og fornyelser kan vi ikke gøre noget ved

Men jeg troede du Simon var gået fortabt i mellemrummet, men rart at se du kan være med overalt (også på øretævernes holdeplads igen)

Hanskrist:
Jo jo, men det bygger vel på noget … bibelens ord … kristusvirkeligheden kan jo da ikke opstå ud af den blå luft.

Selv Saulus/Paulus der i ifølge skrifterne blev omvendt til en Jesu Kristi træl, vidste hvem han forfulgte forinden.

Titlen Kristus som Jesus fik - kristus betyder den salvede - kendetegner jo netop, han blev salvet med guds hellige ånd, - og derved var opfyldelsen af messiasforventningen, da han blev godkendt som søn.

… Men jeg er slet ikke i tvivl om, at forståelsen af det at være kristen, og især troende kristen er mangfoldig, det har jeg erfaret gennem årene i samtale med mennesker, når jeg har spurgt til deres forståelse af bibelens ord og deres tro, samt hvorfor de havde valgt den religiøse gruppe, som de tilhørte.

Ofte forbliver mennesker i den tro/religion, de er opvokset i uden at gøre sig videre tanker om det, og andre komme til gennem venner og eller ægteskab eller ganske enkelt for fællesskabets skyld.

Selv er jeg barnedøbt - og derved - blev jeg kristen, sådan tænkte man, og tro var ikke noget, vi talte om hjemme – Jeg er så siden udmeldt af folkekirken, og anser ikke migselv som kristen.

Årsag til udmeldingen var manglende tro på kødets opstandelse og evigt liv mm. som jeg opfatter som grundlaget for den kristne tro og frelse.

Senere har jeg fået fortalt, at mange i den danske folkekirke slet ikke tror på dette – selv præster.

Der er også præster, der tror på reinkarnationen, og andre der ikke tror på en skabende gud.
Men - som jeg har forstået det, behøver præsten ikke at være ret troende, ja han behøver slet ikke at være troende, men er kun forpligtet til at forkynde det kristne evangelium.


Hanskrist:
Kristendommen forlod jeg længe før, jeg tog ordet på ordet og eksperimenteret med min bevidsthed om det holdt vand, og det gør det - dette at troen kommer af det man hører, hvis man følger ordet - og det ændrede min identitet og "gud" var/blev levende og virkende i mit liv.
Jeg så verden gennem min trosforståelse og gør det stadig lidt.

Hanskrist:
"Åbenbaringerne" - indsigten og visdommen kommer til den som ikke søger sit eget.

Dog forventer jeg, at bibelen – lærebogen for den danske kristne folkekirke repræsenterer den kristne tro, som man i dåben siger ja til.

Bibelcitater fra Bibelselskabets online bibel ... fremhævningen er min

¨¨¨¨

Gud kan kun arbejde og komme til udtryk gennem mennesker. På grund af spejlneuronerne kan Guds udtryk i et menneske smitte inspirere og springe over til andre mennesker i nærheden. Sådan noget foregår allerede mellem mor og spædbarnet og ja mellem alle mennesker. Kristusvirkeligheden er den virkelighed med Gud Jesus havde der på emergent vis springer op i eller bryder frem i mennesker der flokkes omkring Jesus eller som Jesus kommer i kontakt med.

Så det opstår bestemt ikke ud af den blå luft. Ej heller kommer det udefra, men det opstår ud fra menneskets spirituelle eller åndelige intelligens, noumenale spontane ekstatiske arketype affektliv og intelligens og karisma.

Der var ikke nogen Ny Testamente da dette sker, så det behøver ikke nogen bog, dog det kræver sprog og for at Jesus skal kunne gøre sig forståelig overfor dem han taler med må han som alle os andre bruge ord og vendinger, tanker og begreber og tankebilleder som de han taler til er fortrolige med. Og da vi er i en jødisk kontekst om noget med Jesus der har en meget vovet modig italesættelse sig selv ud fra skrifterne, refereres der jo til disse, men det er ikke skrifterne der er troens genstand men den virkelighed med Gud Jesus åbner op for som han selv er i og har stillet sig i, og som vi også opfordres til at stille os selv i med ham.

Skrifterne er ligegyldige det vigtige er Kristusvirkeligheden, den ny virkelighed med Gud mennesket stilles i med Jesus og ved Jesus. Og uden spejlneuronerne såvel som alle menneskers spirituelle åndsevner og intelligens ville så mange mennesker ikke kunne blive Jesu Kristi efterfølger på så kort tid.

Så det opstår sørme ikke ud af den blå luft. Det er jo også en politisk bevægelse, et menneskeligt fællesskab bygget op omkring Kirkeliv mmm der opstår og eksisterer den dag i dag.


Det forhold mellem Gud og mennesket Jesus sætter løs i verden er vovet og meget kreativ og nyt. Det er dramatisk og fyldt med lidenskab og ekstase. Det viser hvor meget mennesket formår når det frisættes til at følge sit indre spontane arketype affektliv. Det er mennesket i sin fulde frihed = ånd og kreativitet og virkelyst der åbnes op for. Ingen overtro mere nu der er åbent for den umiddelbare og direkte kontakt til det der bor i os. Nu kan vi øse af Gud, langt om længe stilles mennesket i dets rette forhold til sig selv og "hin anden" næsten, det medmenneske det møder og som det ønsker samarbejde med om sociale spørgsmål især.

Det er fantastisk også fordi det åbner op til fantasien og vore drømme (to vigtigste egenskaber i forbindelse intelligens) og længsler og giver os lov til at transcendere og trænge om bagved hvad vores sanser holder os fanget i af objektiveringer og som gør os til slaver og ikke frie skabende spirituelle væsner der selv har noget nyt at byde ind med.

Hvor fredelig urkristendommen er, er ganske ufatteligt for os voldelige krigeriske moderne mennesker. Det må indgyde til stor respekt at de kristne ikke greb til vold og sværd i selvforsvar og hævn. Militant entreprenant og dog så fredelig er urkristendommen.

Uforståelig succes ham Jesus får, næppe nogen enkelt person har haft så stor indflydelse på den vestlige verden de sidste ca 2000 år. At fjerne Jesus og påstå han ikke har eksisteret skaber for historikerne et væld af problemer og uløste spørgsmål de ikke kan give nogen forklaring på, hvorfor historikerne ikke bestrider hverken hans eksistens eller Paulus fx. Alle ved det er en politisk religiøs bevægelse der opstod der i sin tid. Historiker skal for Guds skyld ikke være beskæftiget med jomfru fødsel og undfangelse ved Helligånden og opstandelse, da dette er teologi, en måde at argumentere teologisk. Og det skal forstås teologisk og ikke bogstaveligt.


At Jesus får den succes skyldes at han er mennesket i Gud, dengang som i dag den samme vi alle formår at forbinde os med og være i, nemlig arketypen mennesket i Gud med Gud.

Et fantastisk kreativ indslag i verden.

Simon:
Ja, - jeg kan også undre mig over hvordan statistikken er blevet til, og hvilke kriterier der er anvendt, når man betegner et trossamfund for kristent.

Jeg har læst et sted - husker ikke hvor – at nykristne blander deres gamle gudstro med kristendommen - Så er de også regnet med, kan tallet på forskellige kristne trosretninger jo hurtigt vokse - selvom der ikke informeres om, hvor mange medlemmer der er i de enkelte trossamfund.

Dog syntes jeg at tallet 43.000 fortæller, at mennesker ikke bare indgår i eksisterende trossamfund …

… og nye grupperinger kan let blive til, blot fordi man ikke kan li’ den lokale præsts holdninger ved jeg.

Simon:
Ja det med nye "pop smarte" tiltag for at få folk indenfor mangler heller ikke her, hvor jeg bor.

Der er mange arrangementer, ligesom der bygges til og renoveres, og meningen med det store nye menighedshus er, at det skal fungerer som en slags kultur/mission/borger hus, som faktisk tiltrækker visse unge, da der tilbydes sang, musik og klubber, fællesspisning og vandreture ... altså fællesskab.

Derudover er der ældre klub, babysalmesang og foredrag - lige hvad jeg kan huske og selvfølgeligt også diverse koncerter.

… men hvor mange der kommer til en søndagsgudstjeneste, ved jeg ikke, måske jeg skulle kigge inden for en dag.


Simon:
Ja det er ikke rart.

Har hørt at godkendte trossamfund i Danmark får tilskud i forhold til hvor mange medlemmer de har. (Ved ikke om dette også gælder folkekirken)


Simon:
Ja fællesskabet betyder meget - det sociale vejer tungt - måske mere end det religiøse – og jeg ved nogle bliver, fordi omgangskredsen befinder sig der.


Simon:
Tak for anbefaling. Er noteret på boglisten.

¨¨¨¨

”…men hvor mange der kommer til en søndagsgudstjeneste, ved jeg ikke, måske jeg skulle kigge inden for en dag.”

- Det ku’ du jo gøre, der er sikkert kaffe på kanden over en sludder om vind og vejr.
Samværet må vel også være det centrale omdrejningspunkt, om det folder sig ud ved vandet i den fælles interesse omkring bådene eller et kirkeskib, spiller vel ingen større rolle, folk vil uanset snakke om livet som det nu engang fremstår, dets mange nuancer, unge som ældre og uanset deltagelsen i produktionshysteriet oppe i det røde felt. Det er trods alt nu og her man trækker vejret, nu dråberne glimter i træers knopper, ikke i morgen.
Den kristne tro ka’ ingen alligevel gøre noget ved, det nytter hverken at hidse den op i gamle filosofiske tankebilleder, der alligevel ikke havde meget med dén at bestille, eller pudse den blank med psykologiske onanibilleder. Den er jo ingenlunde et naturligt men derimod et produkt af kulturer, så den kristne tro vil sandsynligvis, som alle andre religioner før den, langsomt ændres for til sidst helt at forsvinde i forandringen kulturer undergår. I den græske arne, Europas vugge, findes der endnu flere spændende livssynsanskuelser, alt sammen menneskers og i mange tilfælde smukke kunstneriske påfund. Også de forsvandt jo ganske langsomt, hvor nogen selvfølgelig også har brokket sig og fundet på gode idéer der skulle få interessen til at gløde op. ”Åh, bare en lille bitte flamme…”, ku’ man tænke sig den tids apologeter brændende har tænkt.
Hvileløsheden har jo så mange ansigter, tænk bare på hvordan livet som jøde har været her i landet i 1943/44, den rastløse søgen måned efter måned, udsigterne ofte de samme, helt underlagt tilfældet i store langsomt drejende hjul, der skabte følelsen af magtesløshed i alle. Ingen ka’ jo tåle den i længden, hvileløsheden, så man ku’ jo forestille sig at der engang i fremtiden igen opstår behov for konstanter i tilværelsen, at nutidens produktionshysteri simpelthen finder et leje, og at opbragte sind igen vil hvile i vanemønstre der måske ikke ligner vore.

Villy Sørensen ønskede nok til tider aldrig at ha’ skrevet Jesus & Kristus, folk oprørtes nøjagtig som under Oprøret, også han havde brug for masser af ro ;)

mvh
Simon

Simon:
Nu var det en joke - og kaffeklubber søger jeg ikke, og det at støtte kirken, er det samme som at forlænge dens levetid, mener jeg.

Jeg ønsker stat og kirke adskilt, og at medlemmerne selv skal betale for deres gudsdyrkelse.

¨¨¨¨

Hanskrist:
Jamen det glæder mig, du vil indrømme, at det du kalder kristusvirkeligheden ikke kommer ud af den blå luft men, at det kommer gennem ordet.

Det er jo logik, det er GT, denne Jesus oplæser og citerer fra i synagogen og blandt disciplene. Det kan man jo læse i NT – som der jo gøres en del ud af, for at bevidne han var/er guds søn, der opfyldte profetierne, for at genoprette forholdet mellem mennesket og gud således, at mennesket der vælger at "gå i Jesu fodspor" kan stå ren for "vor" himmelske far gennem Jesu offer.

¨¨¨¨

Med hensyn til ordet/Ordet så er sproget det hus vi bor i og ikke sådan lige kan falde ud af. Det er her vi befinder os, vi er sproglige tænkende væsner der deler tanker erfaringer og viden med hinanden.




Vi lærer om kristendommen, som at sådan og sådan er det og var det. Som om det er en ligning der skal gå op, som om det er logik og sandhed. Og hvis det ikke er sandt præcist som der står så opfatter nogle kristne at det er deres tro der er truet.

Men tværtimod vil jeg sige. Vi kan jo ikke bare sige fordi vi finder ord i NT der siger det, at Jesus er Guds Søn at så er det sådan og det hviler eller står og falder den kristne tro med. På den måde vender det ikke. Og vi skal 2000 år tilbage for at forstå det korrekt. Og her finder vi et menneske som alle os andre som Paulus siger om Jesus.

Dette menneske er tydeligvis meget engageret som mange andre i en religiøs politisk bevægelse. På et tidspunkt så engageret at bevægelsen bliver vigtigere end sit tømmer bygnings håndværk.

Meget dramatisk sætter han på et tidspunkt sig selv på spil som om han har Gud på sin side endda i så fuld udstrækning at han demonstrerer (gennem sin karisma og sine åndsgaver talegaver og oprørske ikke konventionelle opførsel/adfærd) for omverdenen at han er Guds Søn og den Guds Velsignede (salvede) Frelser/Kristus det jødiske folk opfatter og fortolker at de på et tidspunkt er lovet kommer.

Utallige mennesker optræder i en sag med en vished uden lige om at de har Gud på deres side. Dette har Jesus gjort, og det er en såre menneskelig optræden, hvor Jesus dog tilhører de der insisterer voldsomt/radikalt på det overfor omverdenen.


Dette er jo fantastisk dramatisk og et vovestykke uden lige at gøre hvad Jesus her gør og et ganske ikke ufarligt "eventyr" om sig selv som religiøs og politisk revolutionær. Det kan ende galt og det gjorde det jo også med korsfæstelsen kan vi sige. Sådan er det når man stikker hovedet frem og stiller sig meget åbenmundet i spidsen for en bevægelse.

Denne bevægelse kunne have endt i ingenting og det er nok også med Jesu henrettelse tæt ved at bevægelsen der er meget knyttet til Jesu person er ved at død ud. Ihvertfald er det ikke nogen verdensbegivenhed eller nogen stor begivenhed der vækker nogen særlig opsigt (selv om vi her 2000 på afstand af det hele er tilbøjelige til at opfatte det sådan).

Men nu kommer det fantastiske og det er at de tilbageblevne i bevægelsen efter Jesu henrettelse hævder at Jesus var Kristus og at Kristusbegivenheden eller begivenheden Kristus (Guds Nådesværk med os mennesker) er spillet ind i verden.

Selve kristendommen er at slutte sig til denne bevægelse og lade sig optage i Kristusbevægelsen og ja Kristusbegivenheden og Kristusvirkeligheden hvorved vi også er i Kristus, er i Gud og Guds Vilje som vi er under Guds Nåde eller benådelse og begunstigelse.

Dette er en uhørt autonomi ind i verden (selvstændiggørelse, individuation og Gudsliv, en hel ny virkelighed, måde at kunne være til i verden på som menneske) for de der siger ja hertil som hurtigt bliver betegnet som at være i KRISTUS.

Det er en hel ny måde vi mennesker får at fortolke os selv på som os selv (denne autonomi der frisætter vores kreative åndsevner), og i forhold til vore medmennesker og i forhold til den politiske magt.

Hvad det er og hvem det er kan kun kendes på frugterne. Så hvad og hvem vi kristne er = hvem KRISTUS er, kan kun kendes på frugterne af vores liv i KRISTUS.

Hverken mere eller mindre. Intet er afgjort. Det er stadig højt spil. Men dog med en ikke ringe succes (også når KIRKEN og de kristne skal dømmes på frugterne, deres nytte og gav og tjenester for menneskeheden).

og JEG TILSLUTTER MIG og jeg er FANDEME STOLT pavestolt af at være i KRISTUS, i denne autonomi frihed og SPIRITUALITET = fri udfoldelse af min kreative intelligens. Ja jeg er stolt over at tilhøre denne bevægelse som KIRKEN er af folk der er i KRISTUS.


Jeg har selv erfaret alt hvad Paulus skriver om såvidt Damaskus begivenheden og dette at være i KRISTUS. Jeg forstår alt hvad Paulus skriver fordi jeg kendte det fra mit liv før jeg læste Paulus grundigt.

KRISTUS blev jeg i sin tid grebet af og er jeg stadig grebet af.

Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.


Damaskus begivenheden KRISTUS = åbenbaringsbegivenheden KRISTUS var en indre katastrofe i mig, og en eksistentiel krise der omfattede hele min person og indtræffer denne katastrofe ikke vil det hele være uden betydning.

Kristusbegivenheden, er det store ekstatiske brud og indbrud, gennembrud, i mit liv, åndens noumenale, kreative spontane entusiasme og begejstring jeg får at råde over.

-0-0-0-

det var endnu et Kristus vidnesbyrd og dem er der givet milliarder milliarder af og min er som alle andre et personligt vidnesbyrd

Det jeg har skrevet er ikke SANDHEDEN men det er et sandt personligt vidnesbyrd om SANDHEDSBEGIVENHEDEN KRISTUS i mit liv.


-0-0-0-

Ingen mennesker ved deres fulde fem render rundt og tror noget de har læst

Eller tror fordi de har læst noget et sted

Troen/Gud kommer til os i livet, møder vi undervejs i livet og uafhængig af bibelen

I Bibelen kan vi så læse beretninger og vidnesbyrd om andre menneskers møde med Gud i livet

Gud er uløseligt knyttet til menneskets eksistens

Hej Hanskrist.

Du har ofte fortalt, at du har haft en "Damaskus-oplevelse", som afgørende har ændret dit liv, og her skriver du derom igen:

Citat:

Jeg har selv erfaret alt hvad Paulus skriver om såvidt Damaskus begivenheden og dette at være i KRISTUS. Jeg forstår alt hvad Paulus skriver fordi jeg kendte det fra mit liv før jeg læste Paulus grundigt.

KRISTUS blev jeg i sin tid grebet af og er jeg stadig grebet af.

Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.


Damaskus begivenheden KRISTUS = åbenbaringsbegivenheden KRISTUS var en indre katastrofe i mig, og en eksistentiel krise der omfattede hele min person og indtræffer denne katastrofe ikke vil det hele være uden betydning.

Kristusbegivenheden, er det store ekstatiske brud og indbrud, gennembrud, i mit liv, åndens noumenale, kreative spontane entusiasme og begejstring jeg får at råde over.

Det får mig til at tænke på min ordløse "Ikon-oplevelse", som også har haft afgørende betydning for mit liv, men som slet ikke ligner dét, du har oplevet.

For os, der ikke har haft en "Damaskus-oplevelse" som din, tror jeg, det kunne være spændende, hvis det var muligt, at du kunne fortælle mere derom.
Hvad bragte dig dertil?

M.v.h. Arne

"Nu var det en joke :-) - og kaffeklubber søger jeg ikke, og det at støtte kirken, er det samme som at forlænge dens levetid, mener jeg..."

- Herregud, du vil sikkert ku' få dig en god kop the, tænk på at kaffeklubben trænger til opmærksomhed, der som antydet er årsag til flyvske talrækker m.m.

Forøvrigt vil ny-, gammel-, personlige- & upersonlige kristne, samt hvad derudover def. de fyrretyvetusinde røveres forskelligartet kærlighedsaffære med samme himmelnisse, troligt blie overordentlig kede af at høre at du sådan nægter at betale deres husleje - det er trods alt dig de elsker...;)

mvh
Simon
.

Bibelcitaterne er fra bibelselskabets online bibel.

¨¨¨¨
Hanskrist:
Netop! … "Gud er uløseligt knyttet til menneskets eksistens"

… for mennesket har skabt gud i sit billede ved ordet.

Derfor kan vi tale om gud - og hver især evt. ha’ egne oplevelser om denne, fordi troen kommer af det man hører.

Hanskrist:
Selvfølgeligt kan man tro på noget man hører og eller læser et sted …
… og derfor kan mødet med gud også kun erkendes som gud hvis man har ord/billeder i sin bevidsthed for dette ord.

Ligesom man også kun kan kende kristne på deres frugt ...
... fordi dette har Paulus defineret (i ord.)


SÅ selvfølgeligt render folk rundt og tror det skrevne ord; hvis de vil tro det.
Selv Jesus gjorde det.

Min fremhævning

Ydermere læser vi eksempelvis også i
Min fremhævning

Altså ved lovens ord blev de gjort bekendt med, hvad der var synd, og denne skrevne lov skulle de tro var fra gud og efterfølge som guds udvalgte folk … som de jo også troede, de var, fordi det var dem blevet fortalt.


Hanskrist:
Det jødiske folk på Jesu tid ønskede en jordisk frelser/konge, så de kunne blive frelst/befriet fra det romerske herredømme; men mennesket Jesus valgte, at være guds udvalgte kongesøn der skulle herske fra himmelen.

Jødernes konge som Pilatus skrev over Jesu hoved ved henrettelsen


Valget tog Jesus efter sin dåb – mener jeg - da han af ånden … helligånden … blev ført ud i ørkenen for at blive fristet i valget mellem alle verdens riger og det at tilbede og tjene himlens Gud som dennes søn, hvor han jo valgte det sidste.

Dette valg gik han frivilligt i døden for ifølge skrifterne. Ja han iscenesatte selv sin død; som han kunne ha’ undgået, hvis ikke det var fordi, han troede, han var guds udsendte søn og frelser, der ved sin henrettelse fuldførte sin mission. En romersk henrettelse foranlediget af ypperstepræsterne efter forræderen Judas – en Jesu apostel – havde forrådt ham - fordi gud tillod det, så hans frelsesplan kunne blive opfyldt, ved at forhærdelsen kom over Israels folk.

Derved opnåede Jesus en plads i det himmelske ved guds højre hånd som konge, hvor han ville berede en plads, til de af ånden udvalgte apostle som skulle herske sammen med ham.

Så Saulus/Paulus … kaldet ved guds nåde … regnede bestemt Jesus som guds søn, da han jo også taler, om sejrskransen han vil få ved at fuldføre løbet som en trofast og loyal Jesu Kristi træl, der troede på opstandelsen, trods det han aldrig selv havde mødt Jesus andet end gennem sine åbenbaringer. Åbenbaringer han oplevede som virkelige.

Nogle mener, at Damaskus oplevelsen, en sandheds begivenhed for Paulus - var det jøderne på daværende tidspunkt kaldte faldesyge = det vi i dag vil kalde epilepsi.

Måske er det denne faldesyge/sygdom … epilepsien … Paulus henviser til, når han taler om en torn i kødet, som han gerne ville befries fra, men som han affinder sig med, fordi gud fortalte ham, at Kristi magt kun kan virke i hans magtesløshed.

Så selv om jeg forstår, du vil gøre Jesu til en politisk revolutionær - så mener jeg ikke skrifterne siger dette.

Og dette fremgår blandt andet også af man ikke kan tjene 2 herre = gud og mammon = det himmelske og det jordiske.

Dog lever den kristne i verden og skal adlyde "kejseren," så længe dette ikke strider imod tjenesten for gud, som pt. er at gøre disciple indtil Jesus kommer igen.

¨¨¨¨
At der i dag overhoved findes en kristendom vil man som troende nok tilskrive guds hellige ånds kraft og virke …

… men jeg tror, der må ha’ været en hel del kristne menigheder, i årene efter Jesu død, fordi skrifterne eksempelvis beretter om Paulus missions rejser, og derfor er det også oplagt, at romerriget benytter sig af denne udbredelse af troen og de spredte menigheder.

Derved kunne man samle de forskellige folkeslag og skabe ro i det store imperium under én statsreligion hvor det i år 394 bliver den eneste tilladte religion trods det, at der i årene efter Jesu død var kristne forfølgelser.

¨¨¨¨
Undskyld længden på indlægget som jeg dog har beskåret.
Jeg håber ikke, dette giver manglende sammenhæng.

¨¨¨¨¨

Simon:

Husleje?

"Kirker og kirkegårde er fritaget for ejendomsskat. Det gælder ikke alene folkekirkens kirker, men også anerkendte og godkendte trossamfunds kirker og gudstjenestehuse. Endvidere omfattes arealer, der er godkendt af myndighederne til indretning af begravelsesplads.

Herudover er den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt, og som benyttes til møder af religiøs karakter, hvortil der er offentlig adgang, fritaget for kommunal grundskyld."

http://www.km.dk/andre-trossamfund/oekonomisk-stoette/

¨¨¨¨

"Husleje? Kirker og kirkegårde er fritaget for ejendomsskat osv.".

- Det var vist ikke lige pointen...;)

mvh
Simon

De kærlige mennesker du omtalte, behøver ikke blive ked på grund af mit fravalg … de har jo hinanden og deres "på det tørre."

¨¨¨¨

Villy Sørensen ønskede nok til tider aldrig at ha’ skrevet Jesus & Kristus, folk oprørtes


Bogen er også fyldt med forældede fordomme og misforståelser som man idag er kommet fri af

Forskningen internationalt, har overvundet de mange misforståelser bogen er fyldt med, men mindre danskerne, fordi religionsvidenskab i Danmark ikke er på højt nok niveau, og teologerne har ikke formået at råde bod på forholdet desværre

Religionsvidenskab og religionsfilosofi i Danmark er på latterligt lavt niveau (og det hjælper ikke meget at Jes Bertelsen discipler opnår indflydelse på Århus Universitet)

Harald Høffding er den eneste der er værd at lytte til

Derfor bliver kristendommen ikke korrekt forstået i Danmark fordi religionsvidenskab og religionsfilosofi i Danmark er på et rystende lavt niveau. Og igen derfor er danske ateisters kristendomskritik under lavmålet, ikke en interessant kvalificeret kritik.

Mens udlandet buldrer derudaf, så halter Danmark skræmmende bagefter såvidt en korrekt begribelse kristendommen og dens spiritualitet, trosliv,

Og kun få teologer magter at udfylde hullet, afgrundsdybe afstand, mellem dansk religionsvidenskab og religionsfilosofi og så teologi og kristendom,,,

Religionsvidenskab og religionsfilosofi burde kunne begribe kristendommen, men det er slet slet ikke tilfældet i Danmark. Københavns Universitet har så stort et ansvar for tingenes elendige forfatning. Ufatteligt at man må opdrage og fejlinformere den danske ungdom som det foregår. Det burde være forbudt, men viser blot at politisk magt og forfejlet fladpandet ateisme strømning hersker på universiteterne.

Her må vi vende os imod udlandet for at få bygget bro, ingen i Danmark er kvalificeret til det, desværre,,,

Jeg kunne godt navngive hvem der er skyldige i denne danske triste elendige tilstand, for Villy Sørensen er blot et barn af denne elendige danske tradition på området, der gør at religionsvidenskab og religionsfilosofi i Danmark har formået at marginaliserer teologi og kristendom, hvor teologerne ikke i tilstrækkelig grad har formået at svare igen, og udligne kløften og marginaliseringen,

Indflydelsen fra en dansk ukvalificeret amatøragtig religionsvidenskabelig forståelse religion som så og isærdeleshed kristendom, har vi set på religionsdebatten og ja her på trosfrihed,

Vi lider alle under dette lave danske niveau som giver 1): new age frit spil såvel som 2): bibelfundamentalisme og 3): højre national populisme kristendom, som Mikael Jalving, Marie Krarup, Sørine Godtfredsen, Iben Tranholm

Jeg er ikke bange for at sige at kun HansKrist formår at rette op på skævheden eller tingenes elendige tilstand i Danmark

Altså der er et alternativ til 0): fladpandet dansk ateisme uden religionsvidenskabelig forståelse og så 1), 2), 3), nævnt ovenfor, og det alternativ er 4): HansKrist (eller ja Thomas og Anne (ALH) om de var her)

De fleste her på siden er en blanding 0) og 1) fx Arne Thomsen, Tikka og Gerth (Simon er en ren 0) -er)

Jørgen Primdahl er en ren 2) som Somo er det indenfor islam

sjovt nok har vi ikke 3) aktivitet på siden længere, der har været lidt for år tilbage

4): Ægte kristendoms trosliv og spiritualitet er der kun HansKrist (Thomas og Anne (ALH) kunne også nævnes men de er ikke aktive længere)

Og det hjælper ikke for 0) at henvise igen igen til værdidebat i Norge, du må i stedet for blive bedre til at formulere dig, men det gider du åbenbart ikke

Hvordan skulle et menneske formå at være ateist når man overhovedet ikke forstår religionsvidenskabeligt den religiøse spirituelle dimension, men opfatter tingene nøjagtig lige så barnligt som bibelfundamentalisterne opfatter sagen eller det religiøse spirituelle,,,

Jeg har læst ateistens beskrivelse kristendommen historisk her i Europa, og det var rent ud sagt historieforfalskning af værste slags

Ja, Hanskrist.

Du skriver en masse om, hvor forkert alverdens mennesker - især i Danmark - forholder sig til kristendom, men hvad der - efter din mening - er det rigtige - dér er du tavs.

Hvis du virkelig kender "det forkerte" så godt - og er så sikker på, hvad der er "det rigtige", så burde du være i stand til at formulere nogle få indledende og forståelige ord herom.

Du kan selvfølgelig hævde, at alle andre end dig er idioter, men den påstand risikerer du jo vendt tilbage mod dig selv.

Hvorfor tro på, at du har ret, når du ikke er i stand til at formulere dig kort, klart og let forståeligt?

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Hvis jeg vil forstå Paulus må jeg læse Paulus

Hvis du Arne vil forstå Paulus må du læse Paulus

Og

Hvis du vil forstå HansKrist må du læse HansKrist

-0-0-0-0-0-

I gode gamle dage kom der af og til en opmuntrende mail i boxen eller opmuntrende ord på debatten:

Den eneste, der udskiller sig lidt fra det amatørteologiske snadrefad, er Hanskrist. Ikke at jeg er enig med ham (det er for øvrigt næppe muligt for nogen at være). Hans tankers vanvittige flugt til keyboardet er så sprælsk, at det må imponere. Det er næppe tilfredsstillende for ret mange at 'nøjes' med at iagttage disse verbale saltomortaler; men prøv med lidt tålmod og læsning af mere en et af hans indlæg; da vil du måske fatte lidt af denne vildmands ellers ret slørede ideer.

Når jeg nævner James Joyce i forbindelse med Hanskrist, er det, fordi begges udtryksforløb i ord og associationer ikke er så forskellige.
Hvor Joyce springer rundt sammen med sine personer, springer Hanskrist rundt sammen med sine tanker i noget, der til tider er miskmask, men til tider findes der ved åbenhed over for ordvulkanen et interessant syn.
Men sådan helt ligetil, det er han sgu ikke.

"En løber, en skribent, en gejst af rang!! Sikke en stamina!!"

Hej Hanskrist

Jeg har sagt det mange gange før, men bliver nødt til at sige det igen:

Du er et troens kraftværk, hvis lige jeg aldrig har været udsat for før, og sandsynligvis aldrig bliver det igen.

Det er positivt ment, og jeg håber, at det kan blive positivt opfattet.

Kære Hanskrist

Jeg kender ganske enkelt ingen, der som dig kan give kristentroen et så kraftigt udtryk.

Man bliver jo nærmest blæst ned af kontorstolen, og det er ganske givet sundt ind i mellem at blive vækket på den måde.

Tak for det. Flemming Vang.

-0-0-0-

Bravo, Hanskrist!

Et uhyre interessant og spændende indlæg - og der er overhovedet ingen ironi indeholdt heri.

Her taler Hanskrist, og det er rent ud sagt en befrielse at høre.

-0-0-0-

Ode til Hans-Kristian
Du Hansi Kristi er ganske vist
en vismand her på siden
jeg læser dig med megen flid
og bliver sikkert klogere med tiden
Love peace and happiness
Jørgen Møller Nielsen

-0-0-0-0

Kære Kære Hans-Kristian!
Hans-Kristian, jeg har læst dine indlæg her på debatten, og næsten hver gang sidder jeg og griner.... forstået på den måde, at du er pragtfuld i hvert fald i skriftlig dialog.
Jeg er nødt til at spørge dig, Hans-Kristian, er du ikke en kvinde? Dine indlæg tyder på det.
KH Therese


-0-0-0-0-0-

Skal jeg være 100% ærlig Arne, så tror jeg ikke på du er interesseret i at forstå hvad jeg skriver.

Tværtimod, fordi det ville betyde du skulle tage din forståelse alting op til revision

På samme måde med Simon, også hele hans ateisme og ateisme religionsforståelse og kristendomsforståelse ville vælte ned over hovedet på ham i samme øjeblik han skulle læse mig tekstnært og give feedback, derfor nærmer han sig ej heller en seriøs debat, da det ville udstille offentligt at han trak det korteste strå, og fordi jeg udgør for stor en trussel mod det han/i er tilfreds med hos jer selv at være nået frem til, og som er blevet jeres fordomme og stærkt begrænsede udsyn og virkelighedsforståelse,,,

I lever begge fint med jeres meget fordomsfyldte begrænsede forståelse, ja jo mere I gentager jeres intetsigende dumheder, jo mere føler I jer bekræftet.

Simon der er dansk verdensberømt ateist (så det er ikke kun Michael Rothstein og Villy Sørensen der har misinformeret og hjernevasket den danske ungdom vores egen Simon har skam bakket op herom) har jo ikke formået overhovedet at komme med en kritik af kristendommen der er interessant, det hele bygger på den fejlopfattelse at kristendommen er som han og RoseMarie og Tikka bestemmer den til at være, men dette har intet at gøre med det kristne trosliv og dets spiritualitet

Simon er en ren 0) -er og du Arne og Tikka er en sjov blanding af 0) og 1) selv om Tikka kommer fra 2) positionen

-0-0-0-0-

Faktisk i denne tråd præciserer Tikka sin forståelse kristendommen, følger her:



Viser at hun kommer fra position 2) og stadig har noget 2) i sig, siger hun/han ihvertfald her

Men stadig, det er ikke kristendom, det er mentalt selvsuggestion, hvor man kommer til at leve i en bibelkonkordantisk mentalt troet forestillingsunivers og jo mere man læser i Bibelen og kan nikke genkendende til det man læser grundet tidligere læsninger, jo mere lyser hjernen op, jo mere oplever man hjernens belønningssystem. Men stadig det er mentalt og kun mentalt og vi lever nu i virkeligheden, den hvor vi fødes og dør og skal klare virkelighedens eller vores eksistens udfordringer,,,, og det er her vi finder det religiøse spirituelle, det er på ingen måder kun noget mentalt troet og forestillet

Hanskrist, du skriver:

Citat:

Skal jeg være 100% ærlig Arne, så tror jeg ikke på du er interesseret i at forstå hvad jeg skriver.

Tværtimod, fordi det ville betyde du skulle tage din forståelse alting op til revision

Mit svar:
Jeg kan give dig ret i, at jeg ikke interesserer mig for dine nedrakninger af andre - heller ikke din ros af dig selv.
Men dét, det interesserer mig er, hvad du står for - forklaret kort, klart og forståeligt.
Og dér svigter du jo totalt!

Jeg tager hele tiden min egen forståelse op til revision, og dér, hvor jeg står i dag, er bestemt ikke, hvor jeg stod, da jeg startede her på Trosfrihed.dk.
Hvis du kunne komme ind til kernen i din tro - og kunne udtrykke den forståeligt - så ville jeg have en chance for at se, om det er noget, der kan give genklang i mit sind.
Men det magter du jo tydeligvis ikke!

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Arne:



Det er netop det jeg formår til fulde og jeg har smidt dig det i hovedet utallige gange og endda har du fået det ind med skeer, men du 1): vil ikke eller 2): kan ikke pga beskedne åndsevner og/eller 3): sans for det religiøse spirituelle.

Som Simon du ved måske slet ikke hvad det religiøse spirituelle dækker over. For jer er det tro, noget mennesker render rundt og tror, forestiller sig, nøjagtig som Tikka beskrev det (1)*, som selvsuggestion og forsøg på udenadslære og så evindelige gentagelse den pointe man tror at have fundet i Bibelen.

Du har så forsøgt efter bedste evne at gøre op hermed og er havnet i noget der ikke har noget at gøre med det religiøse spirituelle. Du er slet ikke beskæftiget med SPIRITUALITET Arne og er derfor ikke religiøs, til trods hvad Simon siger af vrøvl om dig, og til trods at du har fået puttet en Kristus ikon oplevelse ind som noget der tæller i dit liv.

Jeg tror simpelthen ikke din personlighed og temperament overhovedet giver dig chancen eller muligheden for at få det religiøse spirituelle integreret i dit liv. Selvfølgelig har det noget at gøre med, både for Simons vedkommende og dit vedkommende, den tid I er barn af, hvor kristendommen ikke var forstået eller ægte, men netop byggede på bibelkonkordantiske overtroiske trosforestillinger, men dette har intet, INTET overhovedet med det kristne trosliv, religiøsitet og dets SPIRITUALITET at gøre, det er blot MENTALT - men kristendommen er ikke noget mental troet og forestillet. Kristendommen er eksistentiel, sådan er den opstået. Jo mere et menneske er beskæftiget med virkeligheden, vores i verdens værens tilstedeværen, kastethed og dilemmaer og konflikter, eksistens, jo større er chancen for at man render ind i kristendommens spiritualitet.

Selv om jeg skrev at det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET ikke er Mentalt forstået som fx noget "bibelkonkordantisk overtros forestillet" så indgår selvfølgelig menneskets åndsevner, forstand og intelligens også som en del af det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET. Mennesket er tænkende, intelligent og sprogliggør alt, især det der er mest af alt livsbekræftende som det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET. Intet står mere på LIVETS side og vil mennesket det allerbedste.

(1)*:



Dette har aldrig været kristendom, aldrig været i nærheden af kristendom hvad Tikka der hævder. Det er småpsykotisk hjernevask og hjernespind, som Tikka også selv erklærer det at være. At der er nogen der praktiserer kristendom sådan er jo umuligt at forhindre, men det har ingen ben at gå på hos teologer og moderne frie kristne mennesker og ånder.

At kristendommen, det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET aldrig kan være hvad bibelfundamentalisme og Tikka hævder, påstår den er, skyldes især PAULUS. Han har for al fremtid sikret tænkningen en plads i kristendommen og forhindrer blind tro = overtro. Som han har et meget præcist opgør med bogstavstro, bibelfundamentalistisk tro. 1 Kor 2 og 2 Kor 3.

Hanskrist.
Om at udtrykke sig kort, klart og forståeligt skriver du om dig selv;

Citat:

Det er netop det jeg formår til fulde og jeg har smidt dig det i hovedet utallige gange og endda har du fået det ind med skeer, men du 1): vil ikke eller 2): kan ikke pga beskedne åndsevner og/eller 3): sans for det religiøse spirituelle.

Min replik:
Så kan det vist ikke blive mere klart, at du ikke evner at forklare dig - og i stedet dækker dig bag arrogante bemærkninger om dine medmennesker.

Min åbning for det spirituelle ligger i min oplevelse af den værende verden - kortvarigt også mig selv - som et ufatteligt mirakel.
Hvad der er bag dette mirakel har jeg ingen anelse om - og ethvert forsøg på at nærme sig, ville for mig være blasfemi.
I stedet er jeg taknemmeligt og bedst muligt fokuseret på harmoni og kærlighed.

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Hej Arne hver dag skriver jeg meget lange opdateringer på Facebook og jeg har nok den mest kendte dansker i vor tid som flittig læser.

Jeg tænker hvilken af de mange opdateringer som bedst ville kunne svare på det du spørger mig om, men du får det fra idag. Det er laaangt Arne, men ihvertfald ikke svært at forstå. Og for de der gider mig er det udmærket letlæseligt, og endda oplysende og fornøjelig læsning her og der om man har tiden og roen med sig og ikke er mig fjendtligt fordomsfyldt indstillet.

Begynder med et billede af Jung.

[img]https://images.app.goo.gl/G5n5qcACSsBuJErR7[/img]


Min kære Jung, Carl Gustav Jung.

Det er mig stadig en gåde hvordan vi i Europa kunne falde for new age mindfulness buddhismen. Psykologien har svigtet, og det betyder vi idag bevilliger millioner og atter millioner til mindfulness der har fået fodfæste på vores hospitaler og universiteter og i psykiatrien, fandeme uhyggeligt hvor lavt et niveau psykologien befinder sig på i vor tid.

Hans [inderens] ønske er at befri sig for naturen og i overensstemmelse hermed gennem meditation at nå frem til en tilstand af billedløshed og tomhed. I modsætning hertil ønsker jeg vedblivende at beholde det levende syn på naturen og de psykiske forestillinger. Jeg ønsker hverken at blive befriet for mennesker, mig selv eller naturen, for alt dette er for mig ubeskrivelige undere. Naturen, sjælen og livet står for mig som synlig guddommelighed, og hvad skulle jeg da ønske mere? (Fra "Erindringer, drømme, tanker" Jung).

Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner. Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joels bog kapitel 3

Jung:

Jeg undgik dem [guruerne], fordi jeg var nødt til at tage til takke med min egen sandhed, og ikke kunne tage imod andet end det, jeg selv var i stand til at nå frem til. Jeg ville have anset det for tyveri, dersom jeg havde lært af de hellige mænd og havde ønsket at acceptere deres sandhed som min. Deres sandhed tilhører dem, og jeg ejer kun det, som skabes ud af mig selv. I Europa kan jeg ikke stifte lån fra østen, men må leve helt igennem mig selv – igennem det, mit indre fortæller mig, eller det, naturen tilbyder mig. – Jeg undervurderer på ingen måde den indiske helliges betydende skikkelse, men frakender mig selv evnen til virkelig at værdsætte ham som isoleret fænomen. Jeg ved for eksempel ikke, om den visdom, han giver udtryk for, er hans egen åbenbaring, eller om den er en talemåde, som har, været brugt på landevejen i tusinde år. […] Hans [inderens] ønske er at befri sig for naturen og i overensstemmelse hermed gennem meditation at nå frem til en tilstand af billedløshed og tomhed. I modsætning hertil ønsker jeg vedblivende at beholde det levende syn på naturen og de psykiske forestillinger. Jeg ønsker hverken at blive befriet for mennesker, mig selv eller naturen, for alt dette er for mig ubeskrivelige undere. Naturen, sjælen og livet står for mig som synlig guddommelighed, og hvad skulle jeg da ønske mere? (Fra Erindringer, drømme, tanker (1961) s.229f.).

Det handler ikke om, at man uorganisk imiterer eller sågar missionerer for noget fremmed (mindfulness), men at man her, hvor vi hører hjemme, opbygger den vestlige kultur, som lider af så megen dårligdom, og til det formål hidkalder den virkelige europæer i hans vestlige dagligdag, med hans ægteskabsproblemer, hans neuroser, hans sociale og politiske vrangforestillinger og med hele hans desorienterede verdensanskuelse (Kommentar zu Das Geheimnis der Goldenen Blüte(1957))

-0-0-0-0-0-0-

I vor tid, tror man psykologi er sind og mentalitet, bevidsthed og opmærksomhed. Men det er overfladisk og sjofel og har intet at gøre med psykologi ifølge psykoanalysen og dybdepsykologien. Ja man har ikke engang åbnet døren ind til psykologien hvis man beskæftiger sig med meditativ opmærksomhed, man er havnet på overfladen, i overfladiskhed og i sind og mentalitet, som intet har at gøre, eller burde have at gøre med psykologien, der er så meget meget mere dyb levende og dynamisk.

I vor tid lever vi i sindet, i mentalitet og rationalitet. Og vi tror fejlagtigt at vi så er beskæftiget med psykologien, men det er et overflade fænomen, som endda mange mennesker skal have hjælp til at komme fri af. Vi har med anden verdenskrig endelig tabt forbindelsen til vores kulturelle rødder, til psykoanalysen, mellemkrigstidens eksistentialisme og livsfilosofier.

Vi er de tabula rasa sjælløse livløse groft manipulerede (instrumentaliserede) mennesker uden nævneværdig psykologisk forståelse, uden sjæl og dybde, forankring, selv om vi tror det modsatte fordi vi forveksler sind og mentalitet (mindfulness) med psykologi. Folk tror deres hypotone depressive kontrol mentalitet og ro på følelser, emotioner og motivationer, er tegn på at være psykolog, psykoklog, men det er det modsatte.

Det er mig til stadighed en gåde, hvorfor det moderne menneske vil placere sig selv i sindet, i bevidstheden, bevidst opmærksomhed. Hvad pokker er det mennesket vil her?????? Vil det moderne menneske ikke ha et liv??? Vil det ikke leve???

Vor tids folkesjæl, folkereligiøsitet, er både hysterisk populisme og hos den priviligerede økonomisk middelklasse gold hypoton kontrol mentalitet, rationalitet, overfladiskhed og angst for følelser, emotioner, bevæggrunde, motivation og motivationer (arketyper intelligens).

I modsætning hertil ønsker jeg vedblivende at beholde det levende syn på naturen og de psykiske forestillinger. Jeg ønsker hverken at blive befriet for mennesker, mig selv eller naturen, for alt dette er for mig ubeskrivelige undere. Naturen, sjælen og livet står for mig som synlig guddommelighed, og hvad skulle jeg da ønske mere? (Fra "Erindringer, drømme, tanker" Jung).

Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner. Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joels bog kapitel 3

Kierkegaard og tidehvervs intellektuelle forståelse kristendommen og så bibelfundamentalisme har drænet os danskere for sjæl, for dybde, for hele den religiøse spirituelle dybdedimension, og vores europæiske kulturelle rødder til kontinental europæisk filosofi fra før anden verdenskrig. Idag er vi intellektuelle fjolser uden sjæl. Og uden sjæl vil mennesket aldrig opdage at det ødelægger naturen, miljøet, fordi vi ikke længere er forbundet hertil. Hvorfor det fandeme er naturvidenskabsfolk der skal opløse os om hvor slemt det står til med naturen, biodiversitet og miljøforurening og vores påvirkning klimaet med menneskeskabt CO2 udledning. Jamen for pokker hvad er der dog sket med os?? Hvad er det der gør at naturvidenskab skal oplyse os om vores ødelæggelse naturen, hvorfor sanser vi det ikke direkte?? Hvilken sans og sjæl (religiøs forbindelse) er det vi har mistet?

Kun sjæl og det religiøse kan redde os. Kun generobringen af sjælen og det religiøse vil kunne redde os. Heldigvis ser vi også tegn herpå. Men det er ikke mindfulness, det stikker meget meget dybere og er en meget mere omfattende forandring og port ind til psykologien, vores sjæleliv og forbundethed naturen, det religiøse, der skal åbnes op overfor.

Lær af dyret, hunden eller ræven eller menneske handyret i dynerne med sit udvalgte hundyr, bemærk hvordan de sanser og orienterer sig via næseboerne, vores gamle lugtehjerne. Der findes en forbundethed (religiøsitet) og sans vi har mistet. Vores livsånd som levende væsner, dyr, må vi genopdage. Mennesket har også dyret i sig selv, ja mennesket skal magte igen sin dyre sjæl, det dyre sjælelige, for vi er sammen med naturen og dyr levende væsner:

“Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.” Første Mosebog 2:7.

Vores åndedrætslige sanselige religiøsitet og forbundethed naturen, alt levende, skal genopdages.

Mennesket må igen se sig selv og sit liv som en kropslig biologisk sanselig i verdens værens tilstedeværelse. Subjekt og objekt må tænkes sammen, iagttageren og det iagttagne (det vi undersøger) må igen tænkes sammen, vi kan ikke længere forsætter i ren objektivitet, det ender galt, nej vi må tænke os selv med i ligningen. Mennesket og insekterne burde også være der, tænkes med, når vi tænker hvor meget høstudbytte kan vi få pr areal enhed? Men vi tænker muld, orm og insekter og mennesker ud af ligningen og har katastrofalt nok kun øje på at målet, højst muligt høstudbytte, der hellige alle midler og der forsvandt menneskets mulighed for igen at kunne trække vejret på landet (uden allergi og astma) og muldens kvalitet og ormene og insekterne forsvandt. Det er hele denne teknologiske industrielle videnskabelige tænkning hvor vi ikke tænker os selv med i ligningen, vi må gøre op med. Mennesket og naturen, subjekt og objekt, iagttageren og det iagttagne, må igen tænkes og forstås sammen, at være i samhørighed værende sameksisterende.

Naturfredning er ikke løsningen, men at fødevarerproduktion ikke udgør en trussel imod miljøet, naturen, og det ikke bare den natur der grænser op til de dyrkede marker, men selve de dyrkede marker, arealer, er der taler om. Idag er det som om natur og miljø organisationer har resigneret og overladt fødevarer produktions arealerne til deres egen triste skæbne under et industrilandbrug der ikke kan stave til miljø og natur.

En dag var der en meget klog mand, der skrev til mig, Hans dine tanker ligner Alexander von Humboldt 's tanker og ideer. Du bør studere ham! Indskudt bemærkning slut. Kender du Alexander Hans? Nej faktisk ikke, men jeg burde nok studere manden som engang var den mest kendte berømte af alle videnskabsfolk. Han var Super Star nr et videnskabsmand, men hvorfor er han blevet fejet ind under gulvtæppet?

Her ovenfor påpegede jeg problemet i forbindelse fødevarer produktionen, når vi tænker mennesket ud af ligningen, fjernede subjekt fra objekt, men hvad med lægevidenskab, også den er, endda også såvidt psykiatri, en ren objektiv naturvidenskab hvor subjekt, mennesket, er fjernet fra ligningen, vores forståelse tingene. Så vi rager rundt i blinde, og får ikke de større sammenhænge og helheder med, og for hvert år der går reparerer vi medicinsk mere og mere på mennesket, og vi dør stinkende af medicinering som et apotek, det hele er så grotesk en udvikling, nøjagtig som med vores fødevarer produktion, landbrug.

Vi er ikke på farbar kurs, det hele råber og skriger på et paradigme skifte. Vi må forlange vores sjæl og religiøsitet tilbage. Vores forbundethed os selv og hinanden og naturen og vores fortid. Fortiden fra før kul/kol og stålindustriens vanvid. Meget er gået tabt og kun hysteri gør at mennesket ikke er brudt grædende sammen. Der er så meget tab og sorg at kun hysterisk ond tro og optimisme og stimulanser holder os oppegående kørende. Vores egentlige tilstand er tab og sorg. Vi er nøjagtig i lige så store veer og smerter som jorden, vores planet, naturen.

Ikke bare jorden, naturen, stønner og sukker og er i ak og ve, stærke veer, også vi mennesker er i stor sorg og smerter over det vi har tabt forbindelsen til på få år. Menneskets mangel på sjæl og religiøsitet er skræmmende. Tidehverv og Kierkegaard og bibelfundamentalisme har selvfølgelig her i landet et kæmpe stort ansvar for en kristendom uden sjæl, følelser og det feminine, uden anima. Også derfor new age overtog lynhurtigt en generation af unge, fordi Tidehverv og Kierkegaard og bibelfundamentalisme, ikke magtede at svare igen, fordi de var sjælløse døde for længst og blot symptomatisk fyldt med intellektuelle filosofiske abstrakte intetsigende spidsfindigheder, der ikke formåede at gribe os om hjertet, i liv og sjæl. Tabet var sket, vi var allerede desillusionerede ateister da new age strømmede ind over os fra USA.

Hej Hanskrist.
Du skriver en masse om vi mennesker som en del af naturen - en synsvinkel, som nøjagtigt også er min.
Du nævner tillige nogle gange begrebet religiøsitet, men du kommer ikke nærmere ind på det.
Hvad mener du, når du skriver religiøsitet?
Min religiøsitet er jo ganske enkelt, at verden, naturen, er et mirakel, et mirakel som vi mennesker jo selv er en del af - og helst skal være det på en harmonisk måde - ikke voldtage naturen, og ej heller blive talrige son sandkornene på stranden.

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Det fremgår dog af sammenhængen hvad jeg tænker på med det religiøse

Uden at det er spot on hvad du spør om Arne, finder jeg det nødvendigt at præcisere følgende forhold:

Uden rigt sjæleligt psykisk liv kan et menneske ikke tænkes hverken at være religiøs endsige havende en kristen religiøsitet

Dogmatisk kristendom og bibelfundamentalisme udslukker og svækker menneskets sjælelige virkelighed, og har gjort dette siden kul/KOL og stålindustrien,

Sjæleligt liv og fylde, rigdom, er ikke oppe i konkurrence med det religiøse spirituelle, ej heller hvis det er den kristne religiøse spiritualitet vi taler om,,,

Her har Jung vist os vejen,

Nå men mit korte svar er at ingen mennesker kan være religiøse udenom en sjælelig udvikling og fundering,

Så uanset hvor rigt et sjæleligt psykisk liv et menneske har og får sig, vil det aldrig kunne svække det religiøse såvel som det religiøse aldrig vil kunne være bekostning af noget sjæleligt,

Vi betaler ikke sjæleligt set en pris som religiøse, tværtimod, de to befrugter hinanden og er gensidige afhængige hinanden

det religiøse gør os ej heller mindre naturvidenskabelig begavet,

Det religiøse er ikke nemme dumme simple forenklede verdensforklaringer, det religiøse er slet ikke beskæftiget hermed, som det religiøse ej heller er at rende rundt og tro noget, at have en lang række trosforestillinger,,, religiøse mennesker har intet af dette med sig

Som det sjælelige psykiske har at gøre med liv, så gælder dette også det religiøse, også dette er relateret til liv, fordi det altid står på livets side, virker livsbekræftende, fx derfor helbredelserne og glæden og entusiasme og begejstring er afgørende centrale spiller i enhver form for ægte religiøsitet, vi ser det udtalt hos Paulus, hvilket det er lykkedes ham at få indbygget i gudstjenesten helt op til vor moderne tid,

Men jeg tror vi skal tá en pause Arne. Det er/var længe fint nok at du læste ihvertfald noget af hvad jeg skrev og går jeg ud fra forstod ihvertfald bare lidt. Så du skal ikke nu stille spørgsmålet hvad jeg mener med det sjælelige psykiske, blot forstå at jeg påpeger at rigt psykisk sjæleligt liv er nødvendigt og befordrende for religiøsitet, og at det religiøse ikke overhovedet erstatter og gør det ud for det righoldige sjælelige psykiske liv

Man bliver ikke idiot af det religiøse, ikke mindre menneske, ikke mindre rigt sjæleligt psykisk

Og det religiøse vil endda styrke vores sjælelige psykiske liv, som vi fx kan blive rask gennem de religiøse livsåndelige kræfter og energier,,, og denne vores raskhed har vi ret til at nyde i frihed, da det religiøse ikke har sat sig på vores raskhed,,, raskheden er givet os, og det religiøse har ikke trængt sig på overfor os, og det samme gælder når det religiøse spirituelle styrker vores psykiske sjælelige liv, så er dette også os givet i frihed, uden det betyder vi er blevet religiøse ind i vores menneskelige psykiske sjælelige liv,,,

det ovenfor er meget principielt vigtigt, fordi mange tror det religiøse spirituelle reducerer os og snylter på os og præger os på en sådan måde at vi nu ikke skulle kunne være som alle andre mennesker,, hvorfor skulle vi dog mangle noget eller være blevet invaderet og invalideret og tynget af noget religiøst spirituelt ,,, nøjagtig som en god nats søvn gør en masse godt for mig uden at jeg betaler den pris at jeg så render rundt og er søvnig resten af dagen,,,,

Jeg bliver nødt til at korrigere denne almindelige udbredte misforståelse tingene,

Vel - så er vi åbenbart der, hvor du helst vil holde inde.
Jeg vil så skrue ned for min interesse for, hvor du står.
Og jeg vil fortsætte min nuværende holdning til livet med min betagelse af det totalt ufattelige:
Verdens - og dermed også i nogle år min - mirakuløse væren.
Og i stedet for spekulationer, tanker, idéer, visioner derom, vil jeg gøre mit bedste for aktivt at bruge de fattige evner, jeg er blevet tildelt, til at være en del af miraklet på en basis af ro, harmoni og kærlighed

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Gerth, du skriver om/til mig:

Citat:

Arne: " Og jeg vil fortsætte min nuværende holdning til livet med min betagelse af det totalt ufattelige: Verdens - og dermed også i nogle år min - mirakuløse væren. Og i stedet for spekulationer, tanker, idéer, visioner derom, vil jeg gøre mit bedste for aktivt at bruge de fattige evner, jeg er blevet tildelt."

Hvad er det for evner, som du har? Det lyder som en modsætning til noget andet fra dig i gentagelsen, hvor du skrev et eller om, at du med dine egne skriverier på ´trosfrihed´ har oplevet dette som en god del af din personlige udvikling, når du hører på kun dig selv. Hvad det er, har jeg endnu ikke læst. Og at du synes, at vi andre bidrager med noget interessant. Og der sker forbedring af ens egne forklaringer, når vi diskuterer mod hinanden.

Din kommentar her lyder også imod trosfrihed forummets ideologi, der på forsiden blandt andet har formuleret: " Et forum for frie tanker og meninger. Andre debattører har oplevet, at alene det at skrive om et emne, kan føre til videreudvikling af egne meninger - det kan ofte føles berigende."

Du er ikke en tilhænger af Kristendommen i Danmark. Du ønsker et socialt bedre sundhedsvæsen i Danmark og miljø på Jorden. Hvis du kun vil deltage aktivt i noget, så er mit råd: Meld dig ind i det rød/grønne parti Enhedslisten, men også i politik hjælper det, hvis man med forståelse kan argumentere for dens værdier og holdning. DSL ordbogen om ordet argument: " Ræsonnerende begrundelse der fremføres for eller imod en påstand, beslutning, opfattelse el.lign." Det lyder heller ikke som dig?

Mit svar:
Jeg kan ikke finde sammenhæng eller mening i, hvad du her skriver.
Hvad du citerer mig for er et svar til Hanskrist, der meddelte, at han ønskede en pause i mine forsøg på at fatte hans standpunkt. Det har du tydeligvis misforstået.

Jeg søger jo også at fatte dit standpunkt, men oplever dig som uklar.
Jeg mener at have forstået, at du har haft en åbenbaring, som du benævner Helligånden, og som aktiverer dig til bl.a. dit Café-projekt samt til mange holdninger - f.eks. til religioner - som jeg kan følge dig i og sympatisere med, men mit indtryk af dig er dog, at du endnu ikke nået frem til en egentlig afklaring, hvormed du kan inspirere andre .

Jeg er ikke imod kristendommen, jeg opfatter denne religion - og alle andre religioner - som en længsel efter "det absolut højeste" (kunne man måske kalde det). Det kan være smukt og godt for mennesker (som jeg især har set det i ortodoks kristendom), men sandhed? Nej, det tror jeg ikke på, at nogen religion magter.
Det er så her, det seneste skridt i min udvikling har været at lægge alle de teologiske spekulationer til side og i stedet opleve tilværelsen som et ufatteligt mirakel, hvor målet er at blive det fuldkomne menneske (hvad forøvrigt også fremhæves i ortodoks kristendom).
Her tror jeg på ydmyghed, medfølelse, den rene kærlighed, indsigt og handlekraft - som jeg efter fattig evne søger at leve op til
Det synes jeg ikke er i modsætning til "trosfrihed forummets ideologi" (som iøvrigt oprindeligt er formuleret af mig).

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Arne:


Gold Teologisk spekulation, har ingen gang på jorden hos Paulus, såvel som hos mig (jeg bemærkede bare du tillagde mig dette, derfor jeg siger det). At tænke over og formulere sig om begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus (evangeliet), såvel som du skriver her på trosfrihed er hvad der hører til at være menneske og leve i samfund, fællesskab, så det er et udslag af samhørigheden, nemlig lever vi i samhørighed hinanden og i livlige samtale og debat (diskurs) med hinanden.

Så vi kan ikke og skal ikke sno os udenom at vi er og bliver tænkende sproglige væsner også om det der er før sproglig og før tænkning, det ubevidste, har vi diskurser og livlige væsentlige drøftelser om. Også de højeste tænkelige former for menneskelig væren og liv som vi føler ubeskrivelige har vi diskurser og drøftelser med hinanden om. Det hører med til det at være menneske at vi kan eftertænke og reflektere over alting.

Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.

Det er deri vi har friheden og kan skabe, virke skabende i verden.

"hvor målet er at blive det fuldkomne menneske (hvad forøvrigt også fremhæves i ortodoks kristendom)"

Jamen det er noget ortodoks kristendom og i det hele taget kristendommen har fra Paulus, så det er ikke specielt ortodoks, selv om du og andre kan fremstille det sådan.

Men altså fuldkommen i kraft af hvad Arne??? Først der bliver det interessant. Og det i kraft af hvad benægter du iøvrigt, så her er det ikke bare folkekirken og andre kirkeretninger du ikke vil vide af, også den ortodokse kirke vil du ikke dele synspunkt og trosliv og SPIRITUALITET med.

Kan du besvare spørgsmålet, fuldkommen i kraft af hvad Arne hos den ortodokse kirke???

Du afviser jo dette og har altid afvist det.


PS:

For os der har svært ved at forstå Tikka, hvad hun/han er ude på og hvorfor hun/han har en alliance med Simon er denne tråds begyndelse fuldstændig fantastisk til at få svar på dette det gådefulde ved profilen Tikka og ja Simons måde at agere overfor Tikka.

Her afsløres ikke så lidt om hvad hun/han har gang i. Og hvorfor ateisten Simon elsker Tikka for Tikkas dagsorden, der er lettere sløret såvel som profilen er 100% anonym.

De suveræne livsytringer gør at vi umiddelbart har ret meget tillid til hinanden, det er først når vi opdager at vi bliver ført bag lyset og har været det fra dag et med usandheder at der selvfølgelig opstår et tillidsbrud i forhold til personen.

Læser man Tikka vil man tro personen er stærk bibelfundamentalistisk troende (overtroisk = det Paulus kaldte svagt troende). Men det er ikke tilfældet. Hun er ateist af overbevisning og kalder den kristendom hun docerer (og slår Gud og hver mand med i hovedet med) her på trosfrihed, for det rene hjernespind. Og heri, det med hjernespind, får hun ateistens Simons store sympati. Også han latterliggør det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET, lidt i retning af Tikkas måde at gøre det på. Men ihvertfald er det her vi skal forstå hvorfor Simon nyder Tikka og holder hånden over Tikka, deres fælles bestræbelser på at:

1):

Latterliggøre kristendommen og de kristne

2):

Fremstille kristendommen forkert, altså en falsk fremstilling kristendommen, og her er Tikka en stor uventet hjælper for ham.

Tikka gør det anderledes end fx Villy Sørensen og andre (fx nyateisterne) Simon støtter sig op af.

Simons mega lange historiske redegørelse for kristendommen er simpelthen historie forfalskning, ikke dermed sagt at ikke også andre aggressive nyateister er tilhænger af samme historieforfalskning når kristendommen skal fremstilles, men der er altså også et utal af sober ædruelige ateister der nægter at fremstille kristendommen i historisk falsk lys. Så vi skal bare vide at Simon når han fremstiller kristendommen i historisk lys så løber hans ateist mission og motiver af med ham, så kristendommen bliver altså fremstillet så det opfylder denne aggressive nyateists vådeste drømme.

Et andet sted hvor det halter gevaldigt hos ateisten Simon er hans forståelse selve den religiøse spirituelle dimension hos mennesket. Her er der ingen dyb grundig religionsvidenskabelig forståelse det religiøse spirituelle. Og det må man ligesom forlanger før man kaster sig ud i en religionskritik at man har lidt forståelse her og kan veje forskellige skoler op imod hinanden på området. Dette er overhovedet ikke tilfældet hos Simon. Også derfor han undgår debat med undertegnede, da jeg fx har en ret grundig religionsvidenskabelig forståelse det religiøse spirituelle, især ud fra neurovidenskab, på et biologisk neurovidenskabeligt grundlag.

Simon opfatter også det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET at være hjernespind, så igen forklaringen på hvorfor Simon holder af Tikka, de har samme mission ærinde og motiver for at være aktive debattører her og eventuelt andre steder. Værdidebat Norge måske.


-0-0-0-0-

Alt det her for at oplyse folk udefra om hvad Trosfrihed er for en side og hvilke personer, profiler, der er på siden og hvilken dagsorden de har. Nogle skjult og bag dække af anonymitet.

Hej Hanskrist.
Hvad jeg kalder teologiske spekulationer, det omfatter også (som du skriver):

Citat:

At tænke over og formulere sig om begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus (evangeliet)

Jeg tror ikke på, det er dét, at det fuldkomne menneske bruger sine kræfter på.
Faktisk tror jeg snarere, det er "at gramse på det guddommelige".

Jeg tror, det fuldkomne menneske i stedet er aktivt - på en god og kærlig måde - mod verden og mod sig selv.
Og når man nu ikke er fuldkommen, så hindrer det jo ikke at stræbe efter det
Det er så den livsindstilling, jeg er nået til.
Andre har andre mål - det er jo deres gode ret - og jeg kan jo ikke vide, om der er noget her, der vil inspirere mig
Derfor tror jeg, det er vigtigt at bevare et åbent sind.

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Okay Arne, om din definition teologisk spekulation er så omfattende bredt, så forhindrer du menneskets engagement i at formidle et budskab, uanset om det er indenfor teologi, psykologi, moralfilosofi etc etc,,,,

Hvad du skriver her:



Falder vel også ind under din forståelse spekulation, her er det så filosofisk spekulation, eller drøftelse tingene. Jeg tror ikke vi skal være så bange for at have en samtale med hinanden om tingene, hverken teologisk, filosofisk eller psykologisk etc etc

Iøvrigt er hvad jeg citerer dig for ovenfor snydt ud af næsen på Erich Fromm, en mand, en socialistisk radikal humanistisk tænker, du nok ikke vil have noget imod at blive sammenlignet med.

Han bruger dog ordet produktivt istedet for aktivt, og derefter siger han at selvkærlighed er den samme kærlighed vi har i forhold til andre mennesker. Der er ikke to slags kærlighed siger han, selvkærligheden, er den samme kærlighed som næstekærligheden. Narcissisten elsker ikke sig selv siger, påstår, Erich Fromm. Narcissten er netop blevet forhindret i sin selvkærlighed og derfor også i næstekærlighed. Når narcissisten ikke elsker det menneskelige og friheden og spontanitet og engagement og skabende produktiv orientering og virkelyst i sig selv, magter han ej heller at se, anerkende, værdsætte, og elske, opelske, disse kvaliteter i næsten. Derefter har Erich Fromm et nådesløs angreb på uselvisk kærlighed, som han hævder dækker over en alvorlig bagvedliggende neurose (med depressions lignende symptomer der gemmer sig hos disse mennesker) og mangel på evne til igen selvkærlighed og næste kærlighed. Jeg tror alle kan se at det er her HansKrist har befundet sig fra dag et på debatten i nu næsten tyve år, konsekvent har jeg stået for den linje, måske ikke så mærkeligt når jeg påtænker hvor meget jeg har studeret Erich Fromm. At jeg har fundet det samme hos Paulus og kan begrunde dette religionsvidenskabeligt, religionsfilosofisk, religionspsykologisk og neuroteologisk eller religionsneurovidenskabeligt er min helt store fortjeneste. Og det har intet, INTET at gøre med at jeg gør mig skyldig i følgende, som Simon gang på gang påstår: "det nytter hverken at hidse den op i gamle filosofiske tankebilleder, der alligevel ikke havde meget med dén at bestille, eller pudse den blank med psykologiske onanibilleder" citat slut, nej dertil er jeg alt for trænet og skolet til at jeg ville tillade mig selv at gøre vold på Paulus.

Nå men ikke bare Erich Fromm også Paulus står for hvad jeg citerer dig for Arne, og han kan sige det meget flot, smukt ham Paulus.

Nu er både Paulus og den ortodokse Kirke beskæftiget med en menneskelig fuldkommenhed i kraft af Gud, Guds Ånds gerninger og kraft med os. Altså mennesket kan kun takket være Gud, det Helligåndens værk med os kunne vi også sige, den Åndens ny væren og virkelighed (Helligåndens epoche) ind i verden ved mennesket Jesus (mennesket er dog ikke passiv, men er i et samspil hvor både Gud og mennesket har indspil). Nu er det godt nok ifølge dig Arne blevet en gang teologisk spekulation, eller refleksion. Hvilket jeg dog ikke mener gør noget hvis man har en levende erfaringsnær forståelse de begrebet der bruges. Men lad os nu ikke fortabe os i teologisk spekulation eller refleksion. Bare slutte af med at menneskets fuldkommenhed ifølge Paulus og den ortodokse kirke ikke opnås udenom de højere åndelige magters, den højere Ånds magts gerninger med os. Det åndelige og det fysiske sanselige er ikke to forskellige verdener eller virkeligheder, men samme. Så det åndelige religiøse og det naturvidenskab beskæftiger sig med er ikke adskilte, begge tilhører menneskets eksistens og/eller den virkelighed vi frister i vores totalitet, i vores i verdens værens eksistens og tilstedeværelse.

Men her er det så at du Arne hverken vil anerkende nogen former for religiøsitet endsige et kristent af slagsen.

Hej Gerth 👁️ 👁️

❤️💌


Du arbejder godt med dine ting

Og har haft en stor værdifuld litterær oplevelse med Efeserbrevet. Det er også verdenslitteratur af bedste slags og ekstra godt blir det for en som dig der forstår dybt hvad der står

Så TILLYKKE med det 👍💪

De bedste hilsener Hans-Kristian

ABC - du Kærlighedens ❤️ ABC

Hvor er du Jan? 👁️ 👁️

Sidst du var her var du meget veloplagt og skarp 🏋️💪💌

Håber du har det godt!

Kærlig hilsen HansKrist

Hanskrist, når du skriver:

Citat:

Okay Arne, om din definition teologisk spekulation er så omfattende bredt, så forhindrer du menneskets engagement i at formidle et budskab, uanset om det er indenfor teologi, psykologi, moralfilosofi etc etc,,,,

så er mit svar:
Jeg tror ikke på, at det er det fuldkomne menneskes opgave at "gramse på det guddommelige", men i stedet at bruge sine givne evner optimalt - her og nu i tilvæørelsen.
Som jeg skrev til Gerth ovenfor: #29539 - 10/04/2020 13:07:

Citat:

Jeg er ikke imod kristendommen, jeg opfatter denne religion - og alle andre religioner - som en længsel efter "det absolut højeste" (kunne man måske kalde det). Det kan være smukt og godt for mennesker (som jeg især har set det i ortodoks kristendom), men sandhed? Nej, det tror jeg ikke på, at nogen religion magter.
Det er så her, det seneste skridt i min udvikling har været at lægge alle de teologiske spekulationer til side og i stedet opleve tilværelsen som et ufatteligt mirakel, hvor målet er at blive det fuldkomne menneske (hvad forøvrigt også fremhæves i ortodoks kristendom).
Her tror jeg på ydmyghed, medfølelse, den rene kærlighed, indsigt og handlekraft - som jeg efter fattig evne søger at leve op til

Men nu er jeg ikke prædikant - som Simon så ofte påstår - jeg søger blot at afklare, hvad der er rigtigt for mig - og hvad andre vælger at gøre, det er jo deres valg - og ansvar.
Paulus havde iflg. beretningerne en åbenbaring "på vejen til Damaskus", som ændrede hans liv og gjorde ham til prædikant - med det ansvar, det er, at påvirke andre mennesker sådan.
Og her på Trosfrihed har vi jo Gerth i en lidt lignende situation.
Du er jo også selv i en prædikant-situation, hvis baggrund jeg dog ikke kender.
Sådant kunne jeg ikke drømme om at gøre mig til dommer over.

Jeg ser, du søger at sætte mig i sammenhæng med Erich Fromm.
Jeg kender ham ikke, og den smule, jeg nu har googlet mig til, siger mig ikke rigtig noget.

Til slut skriver du:

Citat:

Men lad os nu ikke fortabe os i teologisk spekulation eller refleksion. Bare slutte af med at menneskets fuldkommenhed ifølge Paulus og den ortodokse kirke ikke opnås udenom de højere åndelige magters, den højere Ånds magts gerninger med os.

Mit svar:
Hvad der er bag - og i - verdens væren, kan jeg kun fantasere om - og dét, tror jeg, er spild af gode kræfter - der kan bruges bedre - i hvert fald for mig.

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Arne



Det tror jeg, eller det ved jeg at sådan er det, og sådan har det altid været, det er religionernes inderste væsen at mennesket og Gud lever sammen i communion og kommunikation (hvor både Gud og mennesket har et indspil), i bøn, meditation og ekstase, henrykkelse og grebethed, grebet af Gud og/eller Ånden, Helligånden.

Der er ingen tvivl i mit og andre der har forstand på det religiøse spirituelle. Sådan har det altid været og sådan vil det forsætte med at være til trods at for dig Arne, Simon, Bjørn og Tikka er Gud og det religiøse død og borte, og erstattet med fornuftens og sindets og bevidsthedens herredømme over jeres liv.

Paulus er tusind gange mere end en prædikant, han har stiftet det største fællesskab på jorden, han skriver så smukt og rørende at han er det menneske flest kan citere fejlfrit fra og han er det menneske der pr dag bliver citeret mest. Vi kan overhovedet ikke forstå vores moderne civilisation og kultur og samfund udenom Paulus. Selv Dawkins har erkendt memet KRISTUS betydning i vor tid, hvor islam er kommet tættere på os gennem indvandring.

Ortodoks, katolsk og protestantisk kirkeretninger kan ej heller begribes udenom Paulus. Vores skål i vin til flæskesteg kan ej heller begribes uden Paulus, som vores entreprenante kreative virkelyst og duelighed, såvel som hvor fuldstændig centralt musik og sang er i vores gudstjeneste liv, fyldt som det er med pris og tak og stor glæde. At læse Paulus er at læse verdenslitteratur på højde med Platon, og det glæder mig at Gerth har haft en stor oplevelse med Efeserbrevet.

De største er stort set altid bevæget af Paulus, vi tar dem i rækkefølge, HansKrist, Thomas, Alain Badiou, Zizek, David Suchet, Paul Tillich, Albert Schweitzer, Rudolf Steiner, Luther mmfl.. altid her vi finder de største ånder, begavelser.

Dit synspunkt her efterfølgende står du alene med Arne og det er forståelig nok da det ingen mening giver, følgende synspunkt:



Det er nok også måden du stiller det op på der får dig til at opgive, fordi du altid har troet der lå en verdensforklaring, men det religiøse spirituelle gir sig ikke af med objektive videnskabelige verdensforklaringer, men det er menneskets kosmiske i verdens værens eksistens med alle dets muligheder for kontakt til sjæl, anima, som spirituelle energier og kræfter der hjælper og helbreder os, gør os raske og livsduelige fyldt med mod og gåpåmod, spirit og gejst og glæde, hvorom alting drejer sig, men det har din generation af progressive folk (Simon, Bjørn, Arne) ligesom ikke fået fat i, her er virkelig tale om Guds død og en tåbelig avislæsning og kulturradikalisme, som har ødelagt jeres sans for det religiøse spirituelle.

Hanskrist, du citerer mig for:

Citat:

Jeg tror ikke på, at det er det fuldkomne menneskes opgave at "gramse på det guddommelige"

og du svarer:

Citat:

Det tror jeg, eller det ved jeg at sådan er det, og sådan har det altid været, det er religionernes inderste væsen at mennesket og Gud lever sammen i communion og kommunikation (hvor både Gud og mennesket har et indspil), i bøn, meditation og ekstase, henrykkelse og grebethed, grebet af Gud og/eller Ånden, Helligånden.

Der er ingen tvivl i mit og andre der har forstand på det religiøse spirituelle. Sådan har det altid været og sådan vil det forsætte med at være til trods at for dig Arne, Simon, Bjørn og Tikka er Gud og det religiøse død og borte, og erstattet med fornuftens og sindets og bevidsthedens herredømme over jeres liv.

Min kommentar:
Jeg forstår godt, at religionerne søger at give mennesker et samspil med, hvad jeg med lidt betænkelighed kalder "det guddommelige" - betænkelig fordi, jeg oplever, at vi mennesker allerede med dette udtryk "tramper i spinaten" og reducerer til noget, der er mindre end sandheden bag verdens væren, som jeg ikke tror, at nogen religion kan nå.

Det betyder jo ikke, som du vist antyder, at jeg fornægter denne sandhed, men det betyder, at den for mig er hinsides enhver rækkevidde, og at det ikke er noget, jeg skal ofre tid og kræfter på - på bekostning af, hvad godt jeg kan udrette som menneske.
Så jeg ærer denne ukendte sandhed mindst lige så højt som du!!!
Det er ikke sådan, som du skriver, at for mig er "Gud død og borte"!

At der så er mystikere, der hævder at have oplevet Unio mystica er jo den gave, de har fået, men som jeg ikke tror, de kan give videre.
Og om dét er noget, du har oplevet er uklart for mig - trods mange forsøg på en opklaring.

Jeg ser, at du søger at pådutte mig en tro på "objektive videnskabelige verdensforklaringer".
Det mener jeg, du for længst burde have indset, at dét er ikke mig.
Naturvidenskaben kan ikke forklare, at verden er

Du skriver også:

Citat:

Dit synspunkt her efterfølgende står du alene med Arne og det er forståelig nok da det ingen mening giver, følgende synspunkt:

Citat:

Hvad der er bag - og i - verdens væren, kan jeg kun fantasere om - og dét, tror jeg, er spild af gode kræfter - der kan bruges bedre - i hvert fald for mig.

Min replik:
Jeg har ikke noget imod at "stå alene" - og synspunktet giver god mening for mig - bedre and alt andet, jeg har mødt

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Arne:




"Sandheden bag verdens væren"

"Sandheden bag verdens væren"

Er din tilføjelse, men det spiller ingen rolle overhovedet i menneskets religiøse spirituelle liv.

Så kort kan det siges, du misforstår nøjagtig som Bjørn og Simon også gjorde det, og som der var en tendens til i jeres generation og de aviser og den kulturradikalisme I var børn af hvor Gud virkelig var død (det religiøse spirituelle var ikke eksisterende hos jer)

Hej Hanskrist.
Det har næppe været din hensigt, men du har foræret mig den for mig rette opmærksomhed på mit udtryk:
Sandheden bag verdens væren.
Omsider går det op for mig, at det var dét, jeg fik peget på for en 20-30 år siden - af den Kristus Ikon, der dengang ændrede mit liv ved at lære mig kærlighed.

Da opfattede jeg kun - fra Ikonen:
Tag ikke dogmerne for alvorligt
Det gjorde mig snotforvirret, jeg fik en sten i min sandal, så det blødte, jeg mistede om aftenen oppe i bjerglandsbyen mine scooternøgler og fik med andres hjælp en taxa ned til mit værelse, hvor jeg ikke kunne komme ind, fordi værelsenøglen var hæftet sammen med scooternøglen. Jeg fandt ingen, der kunne hjælpe mig, men fandt et tomt værelse, hvor jeg faldt i søvn. Næste morgen lykkedes det mig at låne en reservescooter, og jeg kørte op til den forladte, men selvom jeg kunne åbne bagagerummet, var der ingen nøgle dér. Opgivende lod jeg min venstre hånd endnu engang synke ned i min dybe venstre bukselomme, hvor jeg altid havde nøglerne, og nu var de mistede nøgler der! Hvabehar - jeg havde forgæves været i den lomme utallige gange og fundet den tom - men nu var nøglerne der

Det har hjulpet mig at skrive - og læse - her på Trosfrihed.dk, og omsider - i dialog med dig - kommer de rigtige ord - som jeg først for alvor hæfter mig ved, nu jeg ser din stærke afvisning.

Du er stærkt uenig med mig, men jeg er endelig nærmest snublet til, hvad jeg søgte: Ingen religion kan nå blot op i nærheden af sandheden om verdens væren.
Lige nu føler jeg, at det var de 20-30 år værd at arbejde med at fatte Kristus Ikonens kærlige budskab

Du er ikke enig - måske er ingen enige. Det er jo enhvers egen sag.

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Jeg læste det og forstod ihvertfald noget

I min verden møder du friheden og kærlighed fra Gud der

Du bliver sat fri

En frihed og kærlighed du siden har bragt med dig, stået fast på

begivenheden Kristus (som du oplever) er friheden (ånden) og kærligheden fra Gud ifølge Paulus,, så hvorfor skulle vi/du dog nogensinde derefter (efter den oplevelse) spænde os/dig for noget religiøst igen forsætter Paulus

Her er Paulus og kristendommen anderledes:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

KristusMystikken - vores mystiske væren i KRISTUS - er noget helt nyt religionshistorisk set, aldrig set før.

Jeg tror, det fuldkomne menneske i stedet er aktivt - på en god og kærlig måde - mod verden og mod sig selv." nøjagtig sådan er vores i Kristus Værens GudsMystik, så det er ikke et alternativ som du opstiller det Arne.


Tillich formulerer det sådan:

"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.

Hej Gerth.
Du skriver:

Citat:

Fortæl folket om Helligånden med dens kraft, fordi sådan formidler du et godt budskab til dem og det kalder jeg for en gave.

Min replik:
Kan du det?
Er det rigtigt at søge at beskrive Helligånden?
Bliver det ikke blot en ny religion, som andre skal tro på - måske endda i krig med andre religioner?
Ville ydmyghed ikke være bedre her?
For i stedet at møde omverdenen med aktiv ren og taknemmelig kærlighed?

Det er hvad jeg fornemmer - men jeg er jo heller ikke dig - og har ikke haft dine oplevelser

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Hej Hanskrist.
Du skriver:

Citat:

Jeg tror, det fuldkomne menneske i stedet er aktivt - på en god og kærlig måde - mod verden og mod sig selv." nøjagtig sådan er vores i Kristus Værens GudsMystik, så det er ikke et alternativ som du opstiller det Arne.

Mit svar:
Jeg kender ikke, hvad du kalder "vores i Kristus Værens GudsMystik" - uanset jeres mange flotte ord - så jeg ved ikke, om min fornemmelse om ikke at "gramse på sandheden om verdens væren" - som jo selv et barn kan forstå - er alternativt til, hvad du og dine hævder.
Men som før sagt: Jeg ønsker ikke at missionere

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Arne: "Jeg kender ikke, hvad du kalder "vores i Kristus Værens GudsMystik""

Jeg har lige beskrevet det for dig, følger her:



Men selv om jeg har præsenteret dette paulinske i KristusMystk humanisme nu i alle de år jeg har været her, så nægter du at reagere herpå, men når du selv med møje og besvær, fordi du ubevidst et sted har fanget hvad jeg skriver og tyvstjæler det, når frem til at stave hjælpeløst noget lignende, så er det go latin, og sådan har det altid været, du bider aldrig på hvad andre skriver, men så skal man bare give dig rigtig rigtig mange år, og så siger du pludselig selv det samme, og igen så er det go latin pludselig

Den leg kender jeg til bevidstløshed,

Kun det der kommer ud af din mund tæller, du anerkende ikke andet, andres tanker, som nogle der kunne være værd at drøfte, det magter du ikke,,,

(1)*:



Jeg har kaldt denne selvaktualiserende humanisme hos Paulus for den kristologiske antropologi. Alt det der drejer sig om at forstå de nye skabninger vi er i KRISTUS.

Med Luther i mente såvidt et kristen menneskes frihed, siger Karl Barth om begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus:




Når jeg siger at vi to bør tá en pause er det ikke fordi jeg ikke vil drøfte videre med dig Arne, men fordi jeg har et beskedent håb om at du hæfter dig ved noget af det jeg skriver og har stået for i alle årene. Men det lykkes ikke godt, først når du siger det samme som jeg har sagt forstår du det, men så har du glemt at det er hvad HansKrist altid har sagt. Nå der er nu ingen fare for at du kopiere mig i en sammenhængende forståelse, dertil er afstanden mellem os for stor

Hanskrist.
Det nogle gevaldige anklager, du fyrer af imod mig - samtidig med at du påstår, at dér, hvor jeg står nu, det er noget, jeg ubevidst har lært af dig, ja ligefrem har "tyvstjålet".

Hvis du har det godt med dig selv ved at tro på dét, du skriver, så for mig gerne - naturligvis - men jeg må sige dig ligeud, at der er ikke noget af det, du skriver, der siger mig noget.
Jeg finder ikke indhold i dine flotte udtryk.

Dertil: Hvis du er overbevist om dér, hvor du står, hvorfor da komme i affekt over, at jeg står et andet - meget enklere - sted, der ikke behøver de store fine ord.
Behøver du tilhængere? Hvis ja, da: Hvorfor?
Er det ikke nok for dig, at du selv har et ståsted?

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Så er vi her igen igen igen

For gud hvilken gang

Samme cirkus

Wow

Åh Gud frels mig fra den mand der nægter enhver samtale, nægter at lytte til hvad modparten siger

Arne er og bliver Arne der er Arne

Måske godt nok for det

Nu river jeg ikke mig selv i håret mere, nu stirrer jeg ikke vantro på Arnes fuldstændig manglende evne til at sætte sig ind i andres tanker om tingene. Engang troede jeg det var løgn, at han spillede fatsvag idiot med vilje overfor mig, fordi jeg nægtede at tro et menneske kunne være så ubegavet og dog ha været dyrlæge og skrevet over 5000 indlæg her på stedet.

Idag tror jeg det er manglende vilje. Ikke at gide og være gledet over i den vane at det er skønnere at se sig selv på tekst end det er at drøfte og samtale med andre.

Selvopfattelsen må være meget specielt hos herren.

-0-0-0-0-0-

I to, Arne og Hanskrist, har svært ved at få en konstruktiv dialog og debat.

Måske det skyldes at den ene af jer ikke kan leve uden Gud og ikke er bange for at bruge meget præcise og stærke begreber til at redegøre for menneskets samspil med Gud, om det er Gud Søn (de nye skabninger vi er i Kristus), Gud Fader/Skaber og vores ophav, eller Gud Helligånd, Ånden der griber os og driver på os og får os til at sjunge på skrift og i sang om det vi har når vi bygger en bolig op sammen med og ja i kraft af Gud og den væren han sender os fra evigheden så vi kan være og blive noget af det der er Kristus (mennesket i Gud, mennesket fra Gud) midt i tiden og rummet, midt i det historiske værende.

Hvis jeg nu vælger at være menneske i kraft af Gud.

Jamen så er det ikke Arne du skal snakke med Hanskrist. Et så kraftigt teologisk sprog har Arne ikke også fordi han benægter mennesket har et Gudsliv, liv med Gud. Her er han helt på linje med ateisterne.

Arne har ikke Gud med inde omkring sit liv. Lige så lidt som ateisterne forventes at have det.

Du er den eneste der vil højlydt bekende og erklære og vidne om, og berette om, at du taget Gud med ind over dit liv, ikke som forestillet og bibeltroet tænkt, læst, størrelse, men som en virkelig konkret samspiller og partner, sparringspartner in real life.

Dette er meget voldsomt og sjældent og derfor ikke så mærkeligt du elsker Paulus hos hvem disse træk også er udtalte.

Hej Gerth.
Jeg er lidt forvirret over, hvad du skriver.
Du skriver nu, at du ikke vil give "en dybere forklaring om, hvad Helligånden er", men #29553 - 12/04/2020 06:15 i denne tråd skrev du:

Citat:

Fortæl folket om Helligånden med dens kraft, fordi sådan formidler du et godt budskab til dem og det kalder jeg for en gave.

Min tanke var blot den, at det måske var bedre at vise Helligånden "i praksis" end "i fortælling".
Den tanke fik jeg efter min nye afklaring af, hvor jeg selv står - og det var jo blot en tanke

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Hanskrist.
Det er vist næppe umagen værd at svare på dit seneste indlæg her, der jo nærmest er en monolog.
Dog vil pege på et sted, hvor du tager afgørende fejl af mig:

Citat:

Arne har ikke Gud med inde omkring sit liv. Lige så lidt som ateisterne forventes at have det.

Mit svar:
Jeg bruger helst ikke ordet Gud, fordi det er så overlæsset med forestillinger af for mig stærkt varierende kvalitet.
I stedet er jeg nået frem til udtrykket: Sandheden bag - og i - verdens væren.
Og hvad dén er, den sandhed, det er langt, langt højere, end vi menneskers gudsforestillinger - og langt, langt højere end vi mennesker kan nå - omend nogle få mennesker måske begaves med et glimt.

Jeg tror ikke på, at det fuldkomne menneske skal bruge sine kræfter på spekulationer herover, men i stedet gør ret i at bruge sine givne gode kvaliteter bedst muligt - i kærlighed til verden - og dermed også sig selv.
At arbejde på dét, hver dag, det giver mig mening i mit liv.

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Hej Gerth.
Jeg kommer lige i tanker om Johannes Anker Larsen, som jeg i min ungdom var meget betaget af - især "den digre roman De Vises Sten" 1923, men også "For aaben Dør" 1926 og alle hans andre bøger.
Der var et særligt behag ved at leve med i disse bøger, som var meget udlånt på biblioteket, da jeg var ung.
Gyldendal DEN STORE DANSKE skriver bl.a.:

Citat:

Men mere end af bøger lærte han "i marken" ved at dykke ned i sit eget selv og analysere de sjælelige tilstande, de "glimt" hvor rum og tid svinder bort og evigheden som en virkelighedsfornemmelse synes at fylde jeget helt. Det er menneskets bevægelse henimod eller bort fra denne sjælens ligevægt der danner kernepunktet, hvorom L.s menneskefigurer har formet sig.

Fint, fornemt og intellektuelt er det bestemt ikke - men synes jeg ægte
Imidlertid er det jo individuelt, hvordan vi mennesker oplever den slags

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Arne:



Det gir ingen mening, det er dogmatisme når dette er værst. Det er en ikke tro på mennesket. Mennesket afvises, mennesket kan intet.

Men det finder mennesket sig ikke i, og mennesket er stormet frem ved at forkaste din dogmatisme. Du tilhører en dogmatisk retning der ses så ofte, når et præsteskab vil afvise menneskets gudsliv og spirituelle muligheder for at gøre store fremskridt. Og du er sådan en meget NEGATIV DOGMATISK repræsentant.

Jeg har valgt samtalen, de teologiske religiøse filosofiske diskurser om det her. Jeg har valgt videnskaberne til fordi de gang på gang fremme denne samtale og vores muligheder for fremskridt indenfor vores religiøse spirituelle liv. Neurovidenskab i vor tid kaster dagligt et hav af nye erkendelser af sig på området og mennesket profiterer heraf.

Dit problem er at du har samme misforståelse det hele som Gud er død kulturradikalismen har, nøjagtig som Simon og Bjørn fx, for at nævne to der også misforstod hvad det religiøse spirituelle og begrebet størrelsen Gud, om det er Gud Skaber vores Ophav, om det er Gud menneskesøn eller Gud Helligånd, dækker over og hvordan vi skal forstå det.

Det er ikke svært at forstå og det er ikke svært at tá Gud med ind over sit liv, at bygge sit liv op med Gud, på Gud, og i samtale, bøn, med Gud, Selvet, og det ubevidste. Neurovidenskab kan afsløre at et sådant frit liv med Gud, altså et ikke dogmatisk autoritær gudsliv, det kaster så mange sundhedsmæssige fordele af sig.

Idag forstår jeg hvorfor du ikke fx kan læse Paulus, det ville være umuligt for dig, med din dogmatisme, definitive totale afvisning det religiøse, menneskets hvidglødende entusiasme (i Gud Væren) og spiritualitet.

Jeg forstår også hvorfor du ikke kan læse og forstå hvad jeg skriver.

Jeg synes det er trist for dig Arne, at du har isoleret dig selv og trængt dig selv op i en krog på grund af netop din radikale dogmatisme.

Du bedrager folk med din ikon Arne. Folk tror her er et kristent indslag, kristen spiritualitet, men fåg da man bliver snydt, for der er ikke fugls føde på det. Det er skrækkeligt hvordan man kan misbruge et sådant symbol, såvel som dit misbrug den ortodokse kristendom. Du gir dig ud for at være ret meget på linje med ortodoks kristendom, samtidigt med at du totalt afviser Paulus som den ortodokse kristendom, som al kristendom står og falder med. Det hænger bare ikke sammen for dig Arne. Og det fordi du ikke er i samtale med andre end dig selv. Du vil og kan ikke lære af andre, du kan ikke læse Paulus breve, primært fordi du afviser alt han står for, du kan ikke læse Paul Tillich fx, eller andre moderne religionsfilosofiske og teologiske tænkere. Og igen fordi du afviser mennesket enhver form for gudsliv og spiritualitet. Fandeme ikke så mærkeligt at du sad og brægede højt op om at du havde blokeret mig og ikke gad læse mig, og spurgte til om der var andre der gad dette. Jamen du var så meget til grin da du skrev det, som de ved senere lejlighed du gav udtryk for samme holdnin. Kun ærke ateisten Simon bakkede dig op, og til trods hans kritik og uenigheder med dig Arne, så var der dog hos dig så meget mere substans og indhold og et interessant syn, end hos HansKrist. At I tre (Simon Bjørn Arne) der har haft jeres ungdom i Gud er død kulturradikalismen fra midten af forrige århundrede, og læst de samme aviser, at I vil have stort set det samme negative syn på kristendom, og på det religiøse spirituelle, er sgu ikke så mærkeligt.

Jeg har aldrig abonneret på avis holdninger, på Gud er død kulturradikalismen, jeg har været kun beskæftiget med enten min virkelighed, eksistens, eller også noget fagligt. Jeg aner slet ikke at et menneske kunne blive meningsdannet af avis læsning og her blive præget. Det er uforståeligt hvad der sker når mennesket vil udøve åndelig magt over andre, som Gud er død kulturradikalismen er et tegn på. Ikke at jeg er enig med Søren Krarup, han er nøjagtig et barn af samme tid og har indført, sammen med tidehverv, Gud er død kulturradikalismen i det kristne trosliv og dets spiritualitet, og dermed åbnet en ladeport for at new age mindfulness buddhismen kunne udfylde dette gabende spirituelle tomrum, vakuum, tidehverv skabte i vores kristne kulturkreds.

Gud er død kulturradikalismen er ikke bare Simon og Bjørn barn af, men også du er Arne og sørme også Søren Krarup og tidehverv. Eneste måde man overhovedet kan forstå jer. Men tiden er løbet fra jer, udviklingen indenfor kristendom og ellers mere bredt det religiøse spirituelle er gået nye uventede veje med KÆMPE SUCCES og ingen af jer magter at følge med.

Om jeg forstår det korrekt er det Gyldendal, Den Store Danske, der præsenterer Johannes Anker Larsen som følger her:



Det er jo fantastisk smukt (og bemærk lige hvor meget det er i tråd med hvad jeg skrev forleden om det spirituelle og sjælelige), men bare ikke noget vi hører om hos dig Arne, som vi ikke finder den ortodokse kirkes kristne trosliv og dets spiritualitet hos Arne. Som ikon erfaringen oplevelsen ej heller gengives ud fra et kristent spirituelt perspektiv. Hvorfor ind i helvede så skilte med Johannes Anker Larsen, med ortodoks kristendom og med et KRISTUS Ikon?

Arne det er simpelthen skin og bedrag, du fører folk og nok også dig selv bag lyset. Man går forgæves til dig, vender tomhændet og sjælløs og tomhjernet tilbage fra dig. Du har ikke noget til det menneske der er religiøst spirituelt vakt og søgende. Der er ikke noget at drikke af, en livets kilde at slukke sin tørst med hos dig Arne. Og alt sammen skyldes det angst for at blive bedrejdet noget af "Gud er død kulturradikalismen", du er opvokset med evigt angst for ikke at komme til at sige noget der kunne blive kritiseret af den igennem mere end hundred årige ateisme. Selv Tidehverv og Søren Krarup er styret af den samme ateisme og negativitet overfor den religiøse spirituelle dimension, åndelige dimension, hos mennesket.

I mange år har jeg set hvordan du forsøgte aldrig at sige noget der gjorde at du blev overfaldet af Simon og Bjørn, og til trods at du forsøgte at behage dem i alt du skrev, var de over dig som en høg. Og da du manglede selvtillid, som tidehverv og Søren Krarup også har manglet selvtillid i forhold til "Gud er død kulturradikalismen", så endte det religiøse spirituelle og da især det kristne religiøse spirituelle at blive forvist, bortvist, i alt du står for og ytre dig om.

Synd synd synd. Vi ser lidt den samme usikkerhed hos Gerth, også han er bange for at indrømme at det religiøse spirituelle da skulle have hans interesse. Nej overhovedet ikke påstår han. Hvorfor denne usikkerhed overfor det religiøse spirituelle? Jo pga "Gud er død kulturradikalismens ateisme" nu i snart 200 år.

Jeg synes det er ynkeligt med så stor usikkerhed på sig selv, og så stor angst for at sige noget der ikke skulle behage "Gud er død kulturradikalismens ateisme".

Især neurovidenskab har endegyldigt for altid lagt "Gud er død kulturradikalisme ateismen" i graven. Og udviklingen i verden viser at den religiøse spirituelle åndelige dimension fylder mere og mere. Der er en vældig interesse.

Dit forsøg på at drive negativ teologi og spiritualitet, af angst for at sige noget forkert og af lyst til at behage "Gud er død kulturradikalisme ateismen" har simpelthen taget magten fra dig Arne og du er endt op i en meget destruktiv negativitet og uhyggelig fjendtlighed overfor menneskets religiøse spirituelle intelligens, som du totalt afviser enhver mulighed for.

Det er sgu for meget Arne.

Du burde stille og roligt opgive denne din negativ teologi dogmatisme du har gennemført ud i det absurde og ulogiske og meningsløse.

Hvad er: det religiøse spirituelle - Kan du forklare det?

Egentlig synes jeg ikke, det er umagen værd at svare dig, men dit angreb på ateisme frister mig.
Jeg har en hel del forståelse for, at mennesker dropper "idéen om en gud", der bliver gjort til en faderskikkelse - i patriarkalske samfund modsat matriarkalske samfund, hvor guden ofte er af hunkøn - som er almægtig og god men alligevel tillader "det onde" - defineret af os mennesker: teodicé-problemet.
Dertil kommer præsteskabernes enorme synderegister.

Men at ateister ignorerer, at vi mennesker ikke forstår, "hvor verden kommer fra", det forekommer mig at være ret så primitivt - eller måske selvbedrag.

Jeg har forståelse for at mennesker vender sig mod religioner og deres dogmer i deres længsel efter "det højeste".

Jeg har også megen forståelse for, at mennesker - også jeg - vender ryggen til din form for kristendom, for du giver den jo ikke en chance, så svulstigt og intetsigende, som du - i mine - og åbenbart også andres - øjne - udtrykker dig.

Dertil kommer din - i mine øjne - mildt sagt arrogante opførsel, som har medført, at jeg læser eller skimmer dine indlæg med et gran salt - ja faktisk ofte - som her - med rigtig meget salt

Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Du kan sgu da hverken læse eller forstå mig eller Paulus eller ortodoks kristendom. Hvordan pokker skal du så være kvalificeret til at sige at jeg, at Paulus, er svulstige og intetsigende. Du kan ikke engang læse os med forståelse, så klap da i mand med en anmeldelse og vurdering noget du ikke forstår. Jeg ville sgu da aldrig gøre mig klog på noget jeg ikke har evnerne eller viljen til at forstå og få lidt indsigt og forståelse af.

Du har aldrig vist du kan. Og var det ond vilje, er det værst for dig selv at du ikke kan læse Paulus eller HansKrist og fx Tillich og tusindvis af andre dygtige teologer.




Jeg forstår ikke hvad det er du prøver at sige i citatet ovenfor.

Hvor verden kommer fra er fløjtende ligegyldigt såvidt menneskets religiøse spirituelle liv, som handler alene om helbredelse (selvkærlighed og næstekærlighed) og at vores i forvejen livlige psykiske sjælelige liv kan igennem et spirituelt engagement mangedoble dets kræfter og energier, såvel som gejst/spirit humør og gåpåmod. Du forbinder naivt det religiøse spirituelle med noget astrofyisk, det behøver slet ikke nogen astrofysisk videnskabelig forståelse, det er irrelevant, som evolutionsbiologien er irrelevant.

Det religiøse spirituelle har altid drejet sig om de muligheder mennesket har gennem en nær relation til Gud og det guddommelige, gennem at Guds Ånd er funktion af menneskets ånd. Mennesket har et så komplekst åndeligt liv at en skelnen mellem menneskets ånd og Guds Ånd, som mellem menneskets vilje og Guds vilje, vil ethvert menneske formå at magte, denne nødvendige skelnen for at komme i en åndelig, eller spirituel, proces og udvikling.

Det er ikke så svært, men du Arne, og ja bibelfundamentalisterne, I gør det hele så idiotisk og så dumt. I har ingen SPIRITUEL INTELLIGENS, som man ved eksisterer som nu en af Howard Gardners de 9 intelligenser. Så den er blevet anerkendt efter de syv første fundne menneskelige intelligenser.

Men du afviser alt, fandeme ALT, Arne, mennesket kan intet, INTET. Men det er direkte usandt, og idag kan forskningen bevise at dine påstande om at mennesket ikke har et erfaringsrigt spirituelt liv er usandt. Det har mennesket, og det er ikke falsk som du og Tikka påstår (som når han/hun kalder det hele hjernespind) det hviler ovenikøbet på et rigt neurovidenskabelig grundlag. Man kan direkte bevise at mennesket har et komplekst åndeligt liv forbundet med det sjælelige og ja endda det fysiske legemlige, også derfor alle helbredelserne, der har haft sit udgangspunkt i det spirituelle åndelige der har rødder ned i vores sjælelige psykiske liv og her medfører gennem følelser at vores biologi ændrer sig. Lægevidenskab kan observere disse forhold, og er begyndt at forstå nogle af de bagvedliggende åndelige spirituelle dynamikker der påvirker os stærkt ind i det psykisk sjælelige og her gennem følelser bliver til fysiologiske biologiske forandringer og helbredelser gerne, alt efter om arketypen Gud har været med i det. Nemlig vigtigt er det at det er en central akt, og vores center er med, hvilket Gud er garant for, om man har Gud sig selv, HJERTET, med i det, og det ikke er det pjat I to altid omgør det religiøse spirituelle til, hvor I flygter ud af liv og eksistens og op i noget kun tænkt troet og forestillinger, noget mentalt kun.

På den måde kan I snakke herfra til evigheden uden nogensinde at forstå hvad pokker det dog drejer sig om. Det drejer sig om os i liv og eksistens, det har ikke at gøre med spekulation folkens, drop det og få jer et liv, også med et spirituelt religiøst engagement.

Man har længe vidst og ved hjernescanning kunne påvise aktivet i hjernen ved religiøs udøvelse.

Man bliver stillet en opgave samtidig med scanningen. Eksempelvis bøn.

Det spøjse er, at det ikke behøver være en bestemt gud, men blot den/det billede den pågældende som bliver scannet forestiller sig gud – Dog er der en forskel på en hverdagskristen og en troende ung indre missions udslag i scanningen efter deres bøn


” … vores evne til at indleve os i fantasier ...”
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-sker-der-i-hjernen-naar-man-tror-paa-gud

Og

”Fader Vor, du som er i hjernen
Har Gud sin egen plads i den menneskelige hjerne? Med en hjernescanner undersøger en ph.d.-studerende i religion, hvad der sker i hovedet på indremissionske unge, når de beder til Gud. ...”
https://www.information.dk/2007/07/fader-hjernen

Så jo, troen kommer af det som høres …

… og jo mindre kritisk hjernen er overfor udefra kommende information, jo større opleves samhørigheden med eksempelvis gud som virkeligt

Jeg kender godt de der undersøgelser, men det er hjernespind der bliver undersøgt og bestemt ikke hvad jeg snakker om når jeg henviser til neurovidenskab,,, det er fuldstændig absurd måde videnskab og neurovidenskab griber tingene an på indimellem,

At undersøge indre misdionske og ja muslimske religiøse fantaster, er at undersøge religiøs hysteri, men det er ikke hvad jeg taler om eller hvad Tillich og Jung betragter som værende tegn på ægte religiøs spiritualitet

Og iøvrigt er hjerte og krop mindst ligeså vigtig hvis det skal gi mening når det er de spirituelle religiøse forhold der undersøges, da det selvfølgelig ikke er hjernespinds gøjl vi taler om som nogen primitive neurovidenskabsfolk griber tingene an på

Når jeg taler om neurovidenskab er det hele mennesket, hjertet, og ja hele legemet, alle organer, for det religiøse spirituelle er altså ikke fis i en hornlygte, var det dette, ville ingen helbredelser kunne indfinde sig såvel som ingen ville kunne erfare en omvendelse

Men det kræver jo neurovidenskabs forskere der magter at forstå tingene

Mentalitet og så liv og eksistens er to forskellige ting,,,

Og "Gud er død kulturradikalisme ateismen" der nu har hersket i ca 200 år gør selvfølgelig at mange videnskabsfolk ikke ved hvad der er tale om og hvordan man skal gribe tingene an for overhovedet at det er tegn på at nu undersøge vi på det religiøse spirituelle, ,

Der er ikke tale om at man tror og tænke og forestille, trosforestille, sig det ene og andet, dette er fuldstændig irrelevant som astrofysiske forklaringer på universets opståen,,, og som evolutionsteorien,,,, det er i den grad skudt ved siden af det religiøse spirituelle der ikke er beskæftiget med sådan noget ligegyldigt, men med hvad der sker når vi mennesker lever og er mest livlige,,,

Det er det livlige og forelskede og ekstatiske begejstrede menneske i dets former for henrykkelser hvor da især hjertet og vores lunger, åndedræt ændres og dermed hele vores biologi,,,

Overtro interesserer mig ikke, og neurovidenskabsfolks målinger på overtro fortæller ikke noget andet end hjernespind finder sted, men uinteressant, fordi dette ikke har noget at gøre med ægte spiritualitet som vi møder det fx hos Paulus og ja Jesus,,, gøjl og humbug og fis i en hornlygt ville de sige

Nej vi skal være her ifølge Luther når vi vil forstå den urkristne paulinske spiritualitet:



Tag narkomanen der er ved at død, eller den kriminelle der er stofmisbruger, undersøg disse grundigt på alle måder også neurovidenskabeligt, undersøg fx et større antal og send dem på et spirituelt rehabiliterings forløb, og de der bliver vakt og får et nyt liv gennem at 1): Gud er født i dem nu og de har 2) fået en ny menneskelig fødsel i Gud også ---- måske kun dette sker for 20 - 30% af deltagerne,,, og sammenlign så når der er gået et år, de der 20 - 30% med de der har forsat deres syndige løbebane

Det er sgu noget der batter, for her er liv og eksistens når det er mest intenst og spirituelt,,

Kontrolforsøget kunne så være et ikke religiøst spirituelt opbygget rehabiliteringsforløb, men noget fuldstændigt neutralt såvidt enhver for for spirituel praksis,,, skulle der så være her 10% der lykkes med et nyt liv så sammenlign disse med de 20 - 30% fra det spirituelle rehabiliteringsforløb efter et år

Det ville fandeme være interessant

Og nu er vi der hvor Jesus og Paulus stod og gik og levede,,,, liv og eksistens og ikke indre missionske bibelkonkordantiske overtros praksis som Jesus og Paulus kun ville have foragt til overs for, da det er mentalt hysteri

Det religiøse spirituelle er hvordan vi står og ja går og ja trækker vejret og sover og elsker og arbejder i livet, i vores eksistens, det omfatter hele det levende menneske, og hvad det kan finde på af muligheder der bliver realiseret i kraft af Gud

Tiden er kommet til at vi forlader vores vildfarelser på området og begynder at forstå det som Paulus, Luther og Jung og Tillich, for at nævne nogle der forstod det religiøse spirituelle meget dybt og det dur bare ikke med dig Tikka og Arne og Simon, I magter simpelthen ikke at forstå hvad det religiøse spirituelle dækker over, og ja I er ateister af værste skuffe alle tre og I kløjs rundt i det, og det er skræmmende fordummende hvad I disker op med

Arne har en flig af noget, men da han er forlegen og genert tør han ikke stå ved det alligevel og det er endt i negativitet og ingenting, pseudo

Overfor den forstyrrede personage får du ikke et ben til jorden. Fyren ved alt og har studeret alt, hvad der er værd at vide noget om og de som er uenige ved intet.
Tossen er ikke værd at spilde sit krudt på, for ham handler det kun om at demonstrere sin 'overlegenhed' med alt vedrørende kristendom, filosofi og videnskab.
Desværre, for starutten, det eneste han får lagt for dagen, er sin uvidenhed og uredelighed.
Dette er ikke for at afholde dig eller andre fra at forsøge at kommunikere med tåben, men vær beredt på at få en skidtspand hældt i hovedet.

LB

Hanskrist, du skriver til mig:

Citat:

Du kan sgu da hverken læse eller forstå mig eller Paulus eller ortodoks kristendom. Hvordan pokker skal du så være kvalificeret til at sige at jeg, at Paulus, er svulstige og intetsigende. Du kan ikke engang læse os med forståelse, så klap da i mand med en anmeldelse og vurdering noget du ikke forstår.

Min replik:
Det er dig - og ikke Paulus - jeg skriver om.
Jeg har læst meget for mig godt, der tilskrives Paulus, som jo var manden, der på vejen til Damaskus, havde en stor åbenbaring.
Det synes du ikke at have haft, og kristendommens næstekærlighed synes du ikke just at være inspireret af.
I øvrigt er du nu gentagne gange gået så langt over stregen, at du i mine øjne har diskvalificereret dig selv.
Hvad det er, der gør, at du ter dig, som du gør, ved jeg jo ikke - og skal jeg ikke søge at gøre mig klog på - men min fornemmelse er, at du trænger til at få det bedre.
Det ønsker jeg for dig, at du lykkes med.
M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Stop nu, du har ikke vist dig i stand til at læse Paulus, du kom med en tilbagemelding om at han intet sagde dig og det var svulstig og intetsigende.

Du ville sige det samme om Paul Tillich og hans teologi, svulstig og intetsigende. Hvor kan jeg vide det fra, jo fordi når du har sagt at mit skriv var svulstig og intetsigende har det ofte været meget nøje i overensstemmelse med hvad Paulus og Paul Tillich skriver.

Du har ikke et sprog for det religiøse spirituelle også når det gælder det kristne trosliv og dets spiritualitet. Men dette er jo ikke spor mærkeligt da du blankt afviser at mennesket kan have erfaringsær religiøs spiritualitet og gudsliv. Du går stik imod Jesus og Paulus og hele det nye testamente og ja kristendommen.

Det er absurd, men selvfølgelig skal du ha ret til at mene som du mener, blot burde du så ikke smykke dig med ikon oplevelsen og ortodoks kristendom, for du står 100% for det stik modsatte af hvad de står for.

At drive negativ teologi på en så destruktiv måde er jo netop ikke tanken med negativ teologi, tværtimod er det for på en ny og mere kvalificeret måde at kunne samtale om det spirituelle, menneskets gudsliv og trosliv.

Jeg har revet mig i håret over din uforstand og benægtelse enhver mulighed for et erfaringsært spiritualitet, kristen trosliv og gudsliv. Fx er det den totale afvisning Jesus, der konstant levede sit liv i inderlig bøn, til netop ikke et astrofysisk fraværende ukendt Gud (bagvedliggende sandhed (da du ikke vover at ta ordet Gud i din mund)), men med sin betoning af Gud som vor himmelske far ville fortælle os at gud er os nærmere end vi er os selv nær ofte. Paulus giver udtryk for nøjagtig det samme og hele kristendommen siger det samme. Så du har fuldstændig isoleret dig fra alt og alle og det har du gjort for at behage "gud er død kulturradikalisme ateismen" men måske ikke så mærkeligt når selv tidehverv og Søren Krarup ubevidst har gjort det samme og drænet kristendommen for al sjæl og spiritualitet, så da New Age buddhismen kom fra USA den bare frit kunne efterlade det religiøse spirituelle tomrum og vakuum som tidehverv og Søren Krarup havde skabt. Men selvfølgelig også andre.

Også derfor den ikon og ortodoks kristendom du smykker dig med er så falsk varebetegnelse for hvad du står for så det skriger til himlen, så ulogisk og absurd er det.

-0-0-0-0-

Hvordan jeg har det har intet at gøre med hvad der sker mellem os to (hvad det er der gør vi ryger i totterne på hinanden (du spiller skinhellig og jeg siger tingene ligeud og fremstår grov, men hvor er det onde, ond bagvedliggende vilje og dagsorden?)), hvilket du ved alt om. Du spiller naiv, men ved udmærket hvad du foretager dig og alle dage har foretaget dig i forhold til mig. Vi er hinandens totale modsætning.

-0-0-0-0-

Jeg skrev et laaangt svar til LB hvor jeg forklarer mig og min indimellem tålmodighed der brister, men desværre som jeg trykker indsend så havde stofa afbrudt internet forbindelsen. Æv for jeg gav ellers en grundig forklaring på mine motiver til at forsøge at ruske op i stedet her.

At der er så mange forskellige kristne trosretninger i verden og forskellige opfattelser, af hvad der er den rigtige måde at tilbede den eneste sande gud fortæller vel netop, at ”sandheden” er en fastlåst tanke, og - at det er her troen kan leve og vokse, hvis den eksempelvis styrkes gennem bøn, som er en stærk faktor for trosforholdet, da troen jo skal næres …


… og tror man - og eller mener/erfarer at guds ånd er tilstede i ens liv, styrkes man her og nu, da troen selvfølgeligt har indflydelse på ens virke og dagligdagstanker.

Hvis troen svækkes grundet ”sandheden” rokkes, kan det tidligere ståsted opfattes som hjernespind, men DET er det jo ikke for den troende, mens det er virkelighed ...

… men trods tros uenighed om hvilken trosforståelse der er den sande, er grundvolden for den kristne tro, at gud sendte sin søn til frelse - og at han døde for denne tro.

Det at mene sig kristen bør vel være lig med det, at være en Jesu discipel/elev, og denne lære betyder vel, man bestræber sig på at blive efterligner af Jesus.
Dette indbefatter både tro og gerning jo, så der er tale om sindsændring - da man ikke mere skal leve sit liv for sig selv men for Jesus - til guds ære.


Her er stærk tro:

Du logger ikke ind som Tikka, hvorfor?

Har du fortalt Simon at du ikke er ateist mere og at du ikke længere påstår at kristendommen, den eneste sande en bibelfundamentalistisk af slagsen der er hjernespind, måske alligevel ikke er ægte kristendom. At der gives måske andre muligheder?

De steder du har fundet fra Nye Testamente, Paulus og Johannes er meget stærke vellykkede udtryk for vores intense dynamiske Gudsliv, liv med Gud, liv i kraft af Gud. Ingen kan ligesom være i tvivl ud fra disse steder i Nye Testamente at fx Arne ikke er i nærheden af det kristne trosliv og dets spiritualitet som det her bliver fremragende formuleret af Paulus og Johannes. Ikke fordi jeg vil gå efter Arne, men mere apropos hvad ham og jeg konstant kommer op at skændes om.

De ting her hos Paulus og Johannes benægter Arne hårdnakket og kalder det svulstig og intetsigende. Ham om det, fred være med manden og hans totale afvisning at vi skulle have en sådan spiritualitet som her Paulus og Johannes giver udtryk for og som også er alt det Jesus står for. Jeg tror ikke jeg kender et menneske der afviser så katagorisk kristendommens tanke om Guds fødsel i mennesket og igen menneskets fødsel i Gud (det ny menneske, de nye skabninger vi er hermed).

Gud der kommer til os (hvor der er flere muligheder (begivenheden Kristus er dog den vi tilslutter os (uden at vi afviser andre til alle tider muligheder)), der også afføder at vi som mennesker får et nyt liv, bliver også en ny fødsel for os. Dette er måske netop særkendet ved kristendommen at mennesket ikke fastlåses kun som sølle menneske overfor Gud, i relationen til Gud, dette det typiske religiøse, men at forholdet, at vi i Kristus er nye skabninger. Vi ser simpelthen noget ret voldsomt glædeligt overraskende ske på menneskets banehalvdel, for menneskets vedkommende og netop heri er vi på højde med New Age bevægelserne, sørme vi kan også være med, når kristendommen forstås korrekt og ikke bibelfundamentalistisk fastlåst eller gammeldags dogmatisk.

Stort set alle peger på Paulus her, Luther, Albert Schweitzer og Paul Tillich, Karl Barth (teologiens Einstein), fordi det er tydeligst hos Paulus.

Jeg synes stadig du Tikka funderer din kristne forkyndelse alt alt for meget på bibelen og menneskets egne læsninger og tro og tanke om hvad der står, hvad de læser.

Vi kan ikke uden Gud, udenom Gud Helligånden, udenom åbenbaringer og inspiration fra Gud, det er selve essensen at det ikke er menneskeværk, troen kan ikke være i menneskets mentale læseevne og læsning af bibelen, og så være et mentalt menneskeprodukt heraf. Vi kan ikke uden SPIRITUALITET udenom Gud Helligånden. Vi bliver nødt til at afvise bibelfundamentalistisme hvis vi skal være tro mod Jesus Paulus og Johannes. Bibelfundamentalistisme var fuldstændig utænkeligt på deres tid.

Jeg ved godt du nægter og siger at troen kommer af det som høres, der står skrevet, i bibelen, men det er ikke i overensstemmelse med Jesus og Paulus og Johannes hvor det er Gud der åbenbarer os hvordan det forholder sig. Vi kan ikke sætte Gud ud af spillet og påstå bibelen er en større autoritet end Gud i vores liv. 1 Kor 2 og ja 2 Kor 3, siger de kloge har for al fremtid sikret at kristendommen ikke nogensinde bliver en bogreligion, bibelfundamentalististisk funderet, men alene på den levende Gud der åbenbarer sig for os og gennem sin Ånd sender os.

Vi kan ikke sætte grænser for Gud og fx sætte bibelen, menneskelige læsninger af bibelen over Gud in real life i vores liv, dermed har vi destrueret menneskets den religiøse spirituelle dybedimension, og vi bliver selvfølgelig løbet over ende af New Age, og kun godt for det, da vi ikke må (og kan, magter) stoppe og begrænse Gud.

At jeg ikke står alene med mine synspunkter kan læses, hos et utal af andre teologer og tænkere, men et godt sted er hos Ole Nyborg på Internettet om Paulus. Det er frit tilgængeligt og fuldstændig fantastisk levende fortalt.

Før du begynder at tæske løs på mig, tæppebomber mig, i et sandt bibelkonkordantisk koordineret luftbombardement, så husk at jeg sagde de to steder du havde fundet i bibelen var stærke smukke sager, vidnesbyrd om vores liv med Gud. Dernæst husk at du afbryder enhver debat og jeg må gå min vej, jeg er færdig med somo og JV og bibelfundamentalister, vil ikke bruge mit liv, min kostbare tid på det.

Og skulle jeg svare en bibelfundamentalist der sætter bibelen over Gud i vores liv, så skyldes det kun for eventuelle tredjepart der læser med på sidelinjen.

Nogle elsker og har meget mere fokus på bibelen end Gud i deres liv. Dem om det, dem om det du kalder hjernespind, men jeg vil ikke mere være en del af deres cirkus og manglende liv med Gud. Det er eksistens og liv der er på tale og ingen render rundt med et stort bibelkonkordantisk overtænkt læst og troet forestillingsliv, hvor alt fandeme de møder i livet skal gå op i, stemme hermed.

Vi skriver 2020, og verden buldrer derudad såvidt menneskers forståelse den religiøse spirituelle dybdedimension. Og der foregår store ting indenfor kristendommen også.

Vidunderlige helbredelser og omvendelser og mennesker der får nyt liv.

New Age er fantastisk og kristendommen må vise sig også at kunne være med og give sit smukke bidrag

Hanskrist skriver her ovenfor:

Citat:

De ting her hos Paulus og Johannes benægter Arne hårdnakket og kalder det svulstig og intetsigende.

Min replik:
Det er ikke min påstand. Denne påstand fra mig går alene på skriverierne fra Hanskrist.
Jeg holder meget af mange sider af kristendommen, men jeg er ikke kristent troende.
Min tro er rettet mod noget ufatteligt meget højere.
Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

det er 100% rigtig at du ikke er kristent troende

og mange gange når du har påstået at mine ord er svulstige og intetsigende er de skrevet 100% i overensstemmelse med Paulus og ja Tillich og et hav af andre teologer og hvis du så mine 2 - 3 mails hver dag af teologiske videnskabelige afhandlinger fra overalt i hele verden, du ville kalde hvad der her står for endnu mere svulstige og intetsigende, for de er mindst lige så langhårede som mine skriverier,,,

nu er der ikke noget i vejen med mine skriverier, ej heller Paulus (som du også fandt svulstig og intetsigende, så der røg din ortodokse kristendom og ikon, disse siger intet uden Paulus, spør den ortodokse kirke om de overhovedet kunne se sig selv eksistere uden Paulus og du fik et rungende NEJ) --- det er ikke mig der er noget galt med, for så er der også noget galt med stort set samtlige moderne teologer, det kan jeg sige dig, og ja med Paulus.



"Min tro er rettet mod noget ufatteligt meget højere" - min kommentar, du er bare endt som et vrøvlehoved af de største,,,det gir ingen mening hvad du der skriver,,, det er din egen forskruede ide om dig selv,,,

Arne: jeg er ikke kristent troende. Min tro er rettet mod noget ufatteligt meget højere

ha ha, kan du med den udtalelse være på linje med ortodoks kristendom???? nej,, de vil ikke vide af dig med den udtalelse

og din ikon oplevelse hører ej heller nogen steder hjemme med den udtalelse,,,,

du smykker dig med pivfalsk varebetegnelse,

Hvad mon han fejler, ham der kalder sig Hanskrist, siden han i dén grad løber løbsk - blot fordi jeg ikke "falder til patten"?

Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Arne:



"blot fordi jeg ikke "falder til patten"

jeg er fuldstændig ligeglad med din position,,, det der har min interesse og bevågenhed er at vi er fair overfor hinandens tekster, hvad hinanden skriver,,, og her traver du urent,,,

og at du gang på gang nu igennem mere end femten år forpurrer og forvirrer, enhver samtale fordi du ikke gider forstå hvad jeg skriver, sætter indimellem min tålmodighed på prøve,,,

og at du konstant snyder på vægten og kalder hvad jeg skriver for svulstig intetsigende vrøvl, og så når du finder nøjagtig det samme hos andre, og selv præsenterer det for os mange år senere, så er det pludselig go latin og ikke svulstig intetsigende,,,

og så at du smykker dig med en ikon oplevelse og ortodoks kristendom som du fremstiller dig selv som værende på linje med, er skræmmende falsk varebetegnelse for hvad du står for,,,

ortodoks kristendom og ikon'er står og falder med Paulus, og Jesus Gudsforståelse, som du purre afviser, endda på det 'bestemteste' -

-og jeg er fuldstændig ligeglad at du har valgt at stille dig der i den isolerede marginaliserede position, jeg ønsker ikke du falder til patten,,, du må frit afgøre med dig selv hvor du vælger at positionere dig,,

men jeg mister min tålmodighed når du skaber forvirring, og fører os alle bag lyset med din pseudoreligiøse rendyrkede ateisme, ja hvad pokker skal ikon oplevelsen og ortodoks kristendom gøre godt for???? Når du afviser alt, ja fandeme ALT det bygger på, er bygget op på,,, "gud og mennesket i et direkte samspil hvor både gud og mennesket har et indspil" og det ikke gud som en fjern ukendt gud, men som Jesus og ja Paulus demonstrerer det entydigt, Gud er os nærmere end vi er os selv nær og vi lever i en ongoing communion og kommunikation (bøn) Gud. Vi overgiver og hengiver os dagligt til Gud, vi bygger vores liv op på Gud. Det er kristendommens essens, og det kan ikke omgøres til abstrakt astrofysisk spekulation om Sandheden bag - og i - verdens væren (såvel som det ikke kan funderes på bibelen men suverænt kun på Gud og os (gud og mennesket)), i samme øjeblik dette sker, har vi forrådt kristendommens spiritualitet, alt hvad Jesus og Paulus står for.

Men bliv du stående der i din new age buddhisme pseudoreligiøse ateisme, men din ide om at du sørme også er på linje med ortodoks kristendom og ikoners symbolik, er så søgt og pivfalsk varebetegnelse, hvor du gør vold på kristendommen med din pseudoreligiøse ateisme,,

den spiritualitet (Jesus og Paulus) vi finder så intenst i det kristne trosliv, bønsliv og gudstjenesteliv har du intet af, men ikke nok med det, du benægter det som en mulighed og ser ned på det, erklærer dig selv at være højt hævet herover, fordi du som Gerth har bemærket selv mener at du er beskæftiget med noget ufatteligt meget højere:

"jeg er ikke kristent troende. Min tro er rettet mod noget meget højere".

fint for mig, men så drop dog konstant at smykke dig selv med ortodoks kristendom og den der ikon du aldrig nogensinde har tolket i overensstemmelse med dens kristne symbolik,

min tålmodighed brister når vi tillader os selv at vrøvle om tingene år efter år, uden at komme videre,,

Og vi kommer fandeme aldrig, ALDRIG, videre, hvis sådan en pseudoreligiøs new age buddhistisk astrofysisk tågehorn fremstiller sig selv som sørme også på linje med ortodoks kristendom

skal vi gøre fremskridt, må vi magte at forstå tingene korrekt og klart, vi må sætte grænser for sludder, altså at vi forvirrer og sammenblander tingene, roder tingene sammen

KristusMystikken og/eller Kristusparticipation, menneskets intense nære gudsliv, som far søn, eller i form af Gud Helligånden i vores liv, er kristendommens dna og essens,,, vælger vi det fra har vi også valgt kristendommen, kristendommens spiritualitet, gudsliv, og gudstjeneste og bønsliv fra

stærkt Gerth,,, go tur,,,

HK:

*
»Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,« og det ord er troens ord, som vi prædiker. For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.« Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«.
Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? – som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?« Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Rom/10

===O===O===O===

Guds udvalgte folk havde Moseloven og siden kom Jesu ord og missionsbefalingen - og i begge tilfælde er der tale om ord - guds ord til mennesket

Når bibelen forstås som guds ord til mennesket sættes den ikke over gud - men ånden - hvis man tror på den - er derved i ordene.


2 Kor 3 … fortæller, at Moseloven – (som skulle samle og opdrage guds udvalgte folk) – ikke giver evigt liv ved at efterleve ordet i loven, dét gør derimod det at tro på Jesu Kristus – hvis der handles på denne tro.

Så det er ikke bogstavet i Moseloven der døder men dét, at det ikke giver evigt liv ved efterfølgelse af den.

Iøvrigt var Paulus taknemlig for, at han kendte loven, da han ellers ikke ville vide hvad synd var, og vi ved jo fra skrifterne at Paulus både var farisæer og skriftkyndig, så også her en ballast af mange ord og trosforståelse der var overleveret af fædrene.

Tilmed siger Jesus ifølge skrifterne: Matthæus 5:17
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/5

Så han må jo også ha kendt skrifter godt for at kunne opfylde dem.

Tilmed var han - siges der - et spejlbillede af gud og havde haft et liv i himmelen før sit jordiske, så man må gå ud fra han var blevet oplært af henholdsvis sin himmelske far og jordiske forældre – han var og er jo et guds barn ...

… og grundet Jesus offerdød blev vejen til himlen åbnet for de kaldede, som Paulus regnede sig med til, hvor den hellige ånd - som en fri gave kom Jesu disciple/apostle til hjælp til at fuldføre tjenesten for gud ved at prædike ordet, som Paulus sagde.

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_Tim/4

Så ...
… i hvis ord ånden jo er.

Nu kunne man jo så spørge om det med ånden er virkelighed, og til dette er svaret vel ja for den som tror ... og en ændring i gudsforholdet for guds udvalgte folk fra at følge moseloven - som ikke giver evigt liv - til at tilbede gud i ånd og sandhed.

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/4
.

bla bla bla Tikka

hyg dig med din bibelfundamentalisme

der kom dit bibelkonkordantiske luftbombardement,,,

selvfølgelig før du overhovedet har forsøgt at forstå

1 Kor 2 og 2 Kor 3,,,,

-0-0-0-0-

jeg benægter ikke at vi skal kunne tale om begivenheden Kristus, hvilket Paulus ej heller nægter, afviser i 1 Kor 2 og 2 Kor 3,,, det er ikke derom spørgsmålet drejer sig

Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.

men vi kan ikke forstå det åndelige udenom Gud Helligånden,

det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.

-0-0-0-0-0-0-0

jeg har ikke læst dit bibelkonkordantiske tæppebombardement, luftangreb, endnu engang,,, vi konstaterede kun det var på vej, og så blev de uskadeliggjort før de ramte os

-0-0-0-0-0-

gider ikke det du kalder hjernespind,,, men held og lykke med igen, endnu engang at basere din tro på bibelen mere end på Gud,,,

det er bare ikke min kop te,,, og iøvrigt interesserer det mig ikke,

Karl Barth: "bibelen er en alt for betydningsfuld bog til at vi må læse den bogstaveligt ord for ord uden forståelse"

de stakkels mennesker på Paulus og Jesus tid, de havde ingen bibel, stakkels dem, ha ha, nej og netop derfor var deres i Kristus gudsliv så meget stærkere end måske nogensinde,,,

Apostlenes Gerninger fortæller ligesom tingene ganske tydeligt

-0-0-0-0-0-

jeg forstår det godt, noget et menneske har lært udenad, det slipper det sjældent, for hjernen belønner at du igen beskæftiger dig hermed, men det styrker ikke dit kristne trosliv og dets spiritualitet og alt hvad du her kunne vente at få,,, tværtimod svækker det dig heri,,, fordi du mentaliserer og gentager de samme og samme ting igen igen,,, men ingen kristne skal rende rundt og memorere et bibelkonkordantisk trosforestillings univers,,,

jeg kender bibelfundamentalister, de lever ligesom i deres eget univers,,,, så forskelligt fra Jesus og Paulus og de kristne som nogen kan være,,,,

er du en mand Tikka? husker Arne spurgte engang, og det spørgsmål har jeg også hele tiden kørende,,, sådan en mærkelig fornemmelse af en forstokket mandsperson

er du ikke ateist længere????? er det denne gang ikke hjernespind, og hvordan forhindrer du at din bibelfundamentalisme ikke denne gang bliver til hjernespind for dig

hvorfor logger du ikke ind som Tikka???

skyldes det af du har en profil i forvejen?

jeg har sagt det før,,, ingen tvivl om at din hjerne belønner dig for din bibelfundamentalisme, nøjagtig som Simons og RoseMaries hjerne belønner deres utallige poetiske gentagelser og gengivelser,,, hjernen elsker gentagelser, terperi og overindlærte systematisk tænkning,,,,,, men dette er og bliver mentalt og når os aldrig i liv og eksistens og følelser,,,, det er hjernespind,,,, men føles rart og trygt og sikkert,,,, men igen det har ikke at gøre med liv og eksistens og følelser her,,, tværtimod kan det amputere og skabe en adskillelse, neurose, i forhold til vores liv og eksistens,,,

jeg skriver kun for en eventuel intelligent velbegavet tredje part der læser med fra sidelinjen,,,

som jeg skrev ovenfor, da jeg havde læst og skimmet nok af begyndelsen af dit indlæg,,, stoppede jeg enhver læsning,,,

du får mig ikke i tale med et bibelkonkordantisk tæppebombardement,,, hvis du viser mig at du forstår det her så dybt at du forstår den praktiske rækkevidde at det kristne trosliv og dets vidunderlige spiritualitet, der gør så meget godt for mennesker, så vil jeg gerne debattere med dig, fordi vi så begge to bevarer vores intellektuelle integritet og troværdighed. Mange mennesker går i Kirke hele livet og lever i bøn uden at de overhovedet er beskæftiget med bibelkonkordantisk udenadslære,,,uden at de er beskæftiget med bibelen på den måde, om de overhovedet er beskæftiget med den, måske de læser Jung og romaner eller psykologisk faglitteratur,,

det gælder om at holde hjernen frisk så man får sig et liv og ikke begraver sig selv i en bibelkonkordantisk hypnose og hjernespind,,,

hav nu modet til at stå frem og logge ind som Tikka og skulle der være tale om en dobbel profil eller noget andet vi andre burde vide, så fortæller du os det,,,, se nu at kom videre, ton ren flag,, vi er dem vi er her på trosfrihed,

-0-0-0-0-0-

Tikka


vrøvl, og atter vrøvl,,,, spørgsmålet er blot om hvad man kalder den Ånd,,, for min skyld kan du da give det et andet navn end Guds Ånd,, hvilket jeg da tror mange neurovidenskabsfolk gør,,, fordi de gerne vil undgå belastede udtryk, og de vælger så et andet navn,,, for dog de samme livets åndelige lovmæssigheder, som Paulus siger det i Rom 8


-0-0-0-0-0-

ha en rigtig go dag,,, det lykkedes dig ikke at ødelægge min dag, jeg bed ikke på at blive kørt rundt i bibelkonkordantiske hjernedøde spil,,,, det er et spil, det er ikke liv

du må finde nogle andre at spille bibelkonkordantisk ludo med.

bibelen lukker os ikke inde i et logisk spil, bibelen snylter ikke på vores åndsevner og intelligens,,, først og fremmest så peger bibelen ikke på sig selv, refererer ikke til sig selv

Vi er nødt til at sætte os selv ind og på spil, så er der liv og ånd. Men at gemme sig bag bogen er åndløst.

Kom nu for helvede da!!!!


-0-0-0-0-0-

PS:

Det fremragende 1 Kor 2 begynder således:




1 Kor 2 er et af Pauls mageløse smukke kapitler,, jeg er nogle gange ved at tude over hvor smukt dette kapitel er,,, men der er mange stærke steder hos Paulus,, men her har vi en nøgle kapitel,,, såvidt det erkendelsesteoretiske

Hej Gerth.
Du skriver om mig:

Citat:

Arne: " Jeg holder meget af mange sider af kristendommen, men jeg er ikke kristent troende. Min tro er rettet mod noget ufatteligt meget højere."

Fred være med det, hvis din opfattelse faktisk er sådan. Dog lyder du egoistisk nedværdigende, hvor du fremstiller din tro som den højere sandhed over Kristendommen og måske også vi andres overbevisninger.

Min replik:
For mig er det, at verden er værende blevet et uforklarligt mirakel.
Hvad der er bag - og i - dette mirakel kan jeg ikke forestille mig, at det skulle være muligt for almindelige mennesker som mig at fatte - og endnu mere umuligt at beskrive.
Jeg ved godt, at dette synspunkt også findes i kristendommen, men man har tillige påklistret kristendommens Gud en masse egenskaber, som vi mennesker kender, såsom god, kærlig, faderlig, retfærdig og almægtig.
Det er, som om kristendommens Gud alene er Gud for os mennesker og ikke for alt andet levende og dødt på denne klode - og universet (Universerne).
Tillige kan ideen om det gode og det onde/den onde/Satan forekomme mig lidt menneske-snæversynet. Er det godt for en kat at æde en mus i stedet for at dø af sult? - og er det ondt for en mus at blive ædt af en kat? Tilsvarende når vi mennesker æder svin og andre dyr. Og hvad med at dræbe planter?

Så har man måske slået det hen med idéen: "Guds veje er uransagelige", men ikke rigtig taget det alvorligt.

Jeg holder meget af den længsel efter det guddommelige, der findes i kristendommen og andre religioner, men dens dogmer gør Gud meget menneske-agtig - og iøvrigt af hankøn, hvad du jo selv har kritiseret.

Jeg har svært ved at finde noget egoistisk i mit synspunkt, jeg bliver jo endnu mindre, end jeg ville være i kristendommen, men at det kan kaldes nedværdigende af kristendommen og andre religioner kan jeg nok ikke benægte, for jeg kan ikke lukke øjnene for, hvad der for mig er dens svagheder.

Du "opererer" jo så ikke med begrebet Gud, men med Helligånden - som kristendommen mig bekendt også opfatter som værende af hankøn -, og jeg mener at have forstået, at du har haft en åbenbaring, der giver dig indsigt og som hæver dig over andre mennesker og motiverer dig til aktiv næstekærlighed, men ikke til en ny religion.
Meget af, hvad du fortæller, finder jeg godt og sympatisk - og meningsfuldt.
Om du så har oplevet noget, der måske kan kaldes Unio mystica ved jo kun du, men det er mit gæt - udfra hvad du antyder, og jeg kan kun ønske dig - og dine gæster - held og lykke med dit café-projekt.

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Her afslører du Arne da for alvor at du ikke forstår kristendommen, ja du tænker som et barn og det bliver meningsløs vrøvl om hankønsvæsner

Det er simpelthen grotesk og ikke en mand der har skrevet over 5000 indlæg værdig

Det kan ikke være rigtig at vi skal hives ned på det niveau for teologisk refleksion

Skam dig Arne, og iøvrigt ikke en lytter og finder det sludder du skriver interessant,,

Fandeme ikke så mærkeligt du nægter at læse Paulus og Tillich som at du ikke endnu har formået at forstå hvad jeg skriver,,, du er jo på så lavt niveau for teologisk refleksion at det ingen mening har at du skal prøve at forstå hvad jeg skriver og de andre to nævnte

Sov du sødt videre Arne mens verden buldrer derudad

Der sker så meget spændende såvidt det religiøse spirituelle og det også indenfor kristendommen, men med det du lige her præsteret af fordommeligheder fordummeligheder er du udelukket for at få del i alt det nye der sker

Men du er Arne der er Arne der er Arne og det gør vi klogest i at acceptere og så ikke forvente noget vi aldrig vil kunne få fra dig (fx kvalificeret interessant teologisk refleksion) men vi må så være tilfreds med det du formår at bidrage med, at du så vrøvler indimellem når du vil noget du ikke har evnerne til må vi forsøge at tilgive dig, du kan så så meget andet

Det dit indlæg her var bare ikke særligt vellykket Arne, tror også du hurtigt vil komme til at fortryde det. Glem det og forsøg at komme videre

Gerth, du skriver bl.a. til mig:

Citat:

Arne, du er også gået for vidt, så nu slår jeg med min hammer om min bedømmelse af dig, som jeg er færdig med om dine åndssvage narrestreger. Læs punkt nummer tre.

Mit svar:
Jeg beklager da meget, at du mener, jeg er "gået for vidt", men jeg har jo ingen mulighed for at forholde mig dertil, før du forklarer mig, hvad det er, jeg har skrevet/tænkt, som du mener er at "gå for vidt", for jeg kan ikke selv finde det - heller ikke, hvad det er, du kalder "narrestreger".
Jeg har gået mit indlæg igennem en gang mere og kan ikke finde hverken urimelige provokationer eller "narrestreger" dér, men det kan du åbenbart. Det er vigtigt for mig at finde ud af dét! Kan ikke tro, at det er forholdet til andre levende væsener.
Hvad er det?
Jeg har også gået dit punkt 3 igennem, forstår det meste - og glæder mig over det!

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Tilføjelse:
Har dyr følelser? Har planter?
Noget ved vi, f.eks. at hunde kan føle sorg.
Jeg har også læst at man har set sæler vise empati, samt at træer kan kommunikere med hinanden med deres rødder.
Det er som om, vi mennesker tror, vi er de eneste skabninger med et psykisk liv.
Indenfor islam har jeg set dette:

Citat:

Menneskets opgave og ansvar som forvalter af skabelsen omfatter ikke kun medmenneskelig omsorg, men også dyreværn og naturbevarelse.Alt liv er helligt og må ikke ihjelslås efter forgodtbefindende: Tag ikke liv, som Gud har helliggjort - uden I er berettiget dertil (ved Guds Lov - Koranen). (17:33)

Ser vi noget lignende indenfor kristendommen? Jeg har ikke fundet det.

M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv

Ja alle 43000 trosretninger kan jo ikke være sande.

Årsagen er nok meget hvilken kultur man bliver født ind i, men også hvad troen betyder for den enkelte - og det med sandhed er vel blot en fastlåst tanke? -

Skal det betyde noget særligt, når Jesus citeres for at ha sagt: jeg er vejen, sandheden og livet.


Hvad mener du?

***

Efter Jesu komme til jorden kunne man kun opnå et godt forhold til Gud og nærme sig ham i bøn på en antagelig måde ved at anerkende Jesus Kristus. Som Guds søn erklærede: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Joh 14:6; He 10:19-22) De der blev Jesu disciple, omtaltes som tilhørende „Vejen“; det vil sige at de fulgte en vej eller levevis der byggede på tro på Jesus Kristus, og efterlignede hans eksempel. — Apg 9:2; 19:9, 23; 22:4; 24:22.

Hej Jørgen

Jeg vil gerne tale med dig om tingene...




Your friend forever

Jan

Et godkendt forhold. Ja – men hvordan forstås det i forhold til de mange kristne trosretninger, der findes?

De fleste kristne mener vel, deres forhold til gud er i orden

*

Er der i øvrigt ét eller andet så man ved om ens gudsforhold er godkendt, eller er det noget man fornemmer/bestemmer selv?


Har det noget med dåben at gøre?

Jesus blev godkendt ved dåben - hvad skulle han anerkende før godkendelsen som guds søn?

***

Det gik jo ikke alt , for godt sidst ABC, så det glemmer vi lige god vind.

Jaa det drejer sig vel først og fremmest om at man lever efter Guds normer og regler, og det er alle sammen gode og retfærdige regler.

Altså.

Der er tale om én sandhed … Jesu´s sandhed

"Vi" skal leve i og med Jesus igennem vort liv for at ha et godkendt forhold til gud, som indbefatter - betinger - vi lever efter retfærdige regler og normer - en slags trafik regler?

Kan du uddybe det i forhold til den sande tro --- Vi taler jo om de mange kristne trosretninger, ikke, og der måske kun burde være én med udtalelsen: Jeg er vejen sandheden og livet, ikke?

Så hvornår er man en sand kristen?

***

Ja Jesus giver os jo retningslinjerne for at gøre Guds vilje, og selve Biblen er jo en brugsvejledning for at gøre Guds vilje,vi er jo ikke fuldkomne som Jesus var og kan hellerikke gøre Guds vilje til fuldkommenhed og det ved Gud også men vi skal gøre vores bedste.

Vores bedste

Hvornår ved vi, vi gør vort bedste?

Nå, men dit svar forklarer jo de mange trosretninger.

”Vi” gør hvad vi kan i forhold til egen formåen og forståelse af brugsvejledningen

***

min tilføjelse det med fed

Her ser vi hvor galt det kan gå når vi ikke kender Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - hvor galt det kan gå når man ikke behøver Gud i sit liv - fordi man mener hvad der står i Bibelen erstatter Gud; iøvrigt er det derfor Paulus og Luther ud fra Paulus kan skrive som følger her:



---

Det var lidt kort og bombastisk og det skyldes at jeg gerne vil undgå at gå dybere ind på den bibelfundamentalisme Tikka (1)* og Jørgen altid så hjælpeløst og Gudløs/Åndløs havner i, da jeg idag har planer om at være optaget af gnosticismen og at de kaldte sig paulister efter Paulus (2)* - hvordan kan det hænge sammen med at Paulus ellers er kendt for at bekæmpe gnosticismen?

Min store opdagelse var at bibelfundamentalisterne slet ikke behøver Gud eller Guds Ånd - Bibelen suspenderer simpelthen Gud - også derfor mit svar alle dage til bibelfundamentalisterne har været at jeg modsat dem ikke kan undvære Gud i mit liv. Det er mig fuldstændig umuligt som det var for Paulus og Luther - hvilket citaterne ovenfor er et glimrende eksempel på.


(1)*:

Min iagttagelse er at der sker noget med Tikka - hendes skriverier vidner for mig at se om at hun er på vej ud af bibelfundamentalisme og mere og mere bevæger sig imod Gud - Gud Helligånden - Gud Søn virkeligheden: KRISTUS VIRKELIGHEDEN: begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.

Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.


(2)*:






(A)*:


Om Paul's Spirit-Christology:

it is not the spirit of the man Jesus of Nazareth that makes him jeg Christ, but that it is the Spiritual-Presence, God in him, that possesses and drives his individual spirit. This insight stands guard against a Jesus-theology which makes the man Jesus the object of Christian faith. This can be done in seemingly orthodox terms, as in Pietism, or in humanist terms, as in theological liberalism. Both distort or disregard the Christian message that it is Jesus as the Christ in whom the New Being has appeared. And they contradict Paul's Spirit-Christology, which emphasizes that "the Lord is the Spirit" and that we do not "know" him according to his historical existence (flesh) longer, but only as the Spirit who is alive and present. This saves Christianity from the danger of a heteronomous subjection to an individual. The Christ is Spirit and not law.

Jeg er vejen sandheden og livet.

Vejen er jo guds vej.

Jesus forstås som udsendt af sin himmelske far for at forkynde om riget.

Han skulle om sig selv ha sagt – frit efter hukommelsen – at kender man Jesus har man set gud.

***

Nå men du behøver ikke være enig med mig eller Paulus eller Paul Tillich, men jeg synes du skal læse det grundigt for at vi ikke skal om af tingene igen igen uden at vi gør fremskridt. Fremskridt kommer af at man dog har lyttet til sin modpart.

Jamen klart.

Forståelsen er, at Jesus er så meget guds ånd at hans identitet er denne ånd.

***

Okay det lyder til at du har læst Paul Tillich citatet.

👍

🔥


-0-0-0-0-0-

Mange tror kristendommen er om noget, og om nogen (Jesus) der er sandt og som vi kan læse om i Bibelen - dette skal man så rende rundt og tro på


Men nej - at KRISTUS er opstået betyder at begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus til alle steder og i alle tider, i al fremtid, i kraft af Gud omfatter os - hver og en af os.

Altså vi skal ud af dette at tro noget og over til virkeligheden med Gud med Gud den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der stadig VIRKER lige kraftigt den dag i dag som dengang.

Verden tørster efter SPIRITUALITET og kristendommen har den kraftigste nogensinde set - så det er nu vi skal smede mens folk new age higer og hungrer efter SPIRITUALITET og kristendommen bør straks imødekomme dette behov og derigennem få en renæssance.

Hej Jørgen

Skal vi ikke bare lægge det bag os og komme videre i teksten Jeg vil gøre mit bedste for at samtalen forløber godt...




Your friend forever

Jan

Ja nu er det jo Gud selv der har inspireret mennesker til at nedskrive Biblen, og vi må jo regne med at Gud har ment det han inspirederede dem til at nedskrive, så det er vel ikke et spørgsmål om fravælge Gud frem for Biblen. Hvad angår Paulus, så siger han jo selv at han er en af de mindre, og der er ingen steder i Skriften der antyder at han var en støre Apostel end nogen andre, ja han kendte ikke end gang Jesus personlig. Det lader til at du Hanskrist mener at helliånden er mere betydningsfuld end Gud selv. Og når du svarer Hanskrist så behøver du ikke at skrive så lange fracer om noget der ikke kommer sagen ved, bare for at vise alle andre hvor super overlegen du selv mener du er i forhold til alle os andre skribenter.

Ikke Helligånden


Men Gud HELLIGÅNDEN taler jeg om


Du må gerne læse hvad jeg skriver, og hver citat og hvad jeg skriver har en pointe, men jeg kan intet gøre i forhold til bibelfundamentalister som Jehovas Vidner - og det ved du også godt

Men det kan jo tænkes at der sidder et vågent intelligent menneske på sidelinjen der læser med og jeg skriver for at disse ikke skal falde i kløerne på bibelfundamentalisterne


Dig Jørgen kan ingen hjælpe, ikke engang Gud gir du en chance -

Hvad er bibelfundamentalisterne

"Kristendommen" kan funderes på:

1):

Bibelen og hvad der står her (det hele står og falder med vores mentale læsekapacitet - og troen bliver lig med bibelkonkordantiske mentalte forestillinger) (mentale skulle der stå, men lader neologismen "mentalte" blive stående - da det måske er sigende)


dette er iøvrigt et kætteri


2):

På TROS BEGIVENHEDEN KRISTUS: den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - der grundlagde de kristne menigheder i kraft af Guds Ånd der greb mennesker

Dette ovenfor er Paulus - derfor vi taler om at nogle Paulus breve er ægte (altså skrevet af Paulus) og nogle er uægte, de er skrevet i Paulus navn men altså ikke af Paulus hvilket vi blandt andet kan se ved at rettroenhed og bogstavs tro nu begynder at fylde og gøre det ud for Guds Ånd i funktion - som der ALTID er tale om hos Paulus


I 2) er der en direkte ubetinget suverænt (endda spontant og fri) 1-1 forbindelse mellem mennesket og Gud. Folk i 2) kan ikke undvære Gud i deres liv.

I 1) har mennesket kun en formidlet (betinget) kontakt til Gud, gennem enten Kirkens lære og administration af sakramenter eller igennem en eller anden bibelfundamentalistisk tolkning af hvad det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET betyder. Ja ofte ender 2) ud i uvidenhed om Gud og deisme - det hele er blot noget man render rundt og tror = forestiller sig, da man ingen guds'erfaringer overhovedet har som fx Paulus beskriver det utallige steder, fx 1 Kor 2, men overalt, også derfor:



Dette er ret fantastisk når nu Kirken påstår at Paulus bekæmpede gnosticismen, men det gør de gennem udsagn fra de uægte Paulus breve.

Dog er den paulinske gnosticisme noget forskelligt fra hvordan vi almindeligvis får præsenteret gnosticismen, hvor kroppen er noget uvæsentligt, mindreværdigt vi skal forløses fra, og Gud Skaber eller Gud bag eller i (i forbindelse med) skaberværket afvises. Gud i skaberværket, eller i NATUREN skal vi ikke skille os af med, og det har intet at gøre med dermed en benægtelse evolutionsteorien.

Men sådan er den paulinske gnosticisme ikke. Og faktisk var det meningen jeg ville studere dette idag, men jeg er jo blevet optaget af at hjælpe dig Jørgen.


-0-0-0-0-0-


Jeg tilhører PAULISTERNE - hvilket jeg ej heller tror nogen af jer kan være i tvivl om.

Og som Gerth jeg protesterer selvfølgelig over det med fattige i ånden - er hvad der kendetegner de kristne.

Håber I har læst Gerth's indvendinger herimod. Før Gerth's indvendinger gik jeg og tumlede med et indlæg hvor jeg gennem min ven Paulus ville afvise agnosticismen og forherligelsen af dette at være fattige i Ånden. Paulus siger det modsatte. Det er menneskelig ånd og filosofi der ikke må stå i vejen for Guds Ånds visdom og rigdom. Fx Gud Helligåndens mange frugter og karismatiske Åndsgaver og gnosis hvor KRISTUS HEMMELIGHEDEN ÅBENBARES OS.

Der er nogen der siger at enhver er salig i sin tro.

Jeg beder ikke om hjælp kære ven.

Nej modsat vi andre har du/I jo det færdige svar på alt.


-0-0-0-

Men jeg og mine ligesindede vi har brug for Gud og vi beder i den grad om hjælp (samarbejde) - ihvertfald vi lever i konstant bøn - så vi har virkelig mere brug for Gud end at rende rundt og tro noget. Har aldrig forstået ideen med at rende rundt og tro noget.

Hvorfor dog ikke bare tage Gud med ombord på vores livs rejse og så lære Gud at kende som Paulus og Jesus - hvor svært kan det være.

-0-0-0-0-

Nå ihvertfald ved du at der findes et alternativ til din facitliste og det er den levende virkelighed med Gud - disse guds'erfaringer der giver Gud førstepladsen og dermed vi får de rigtige proportioner på Bibelen, så den ikke suspenderer, sætter Gud ud af kraft, gennem bibelkonkordantiske mentalte forestillinger.

Go dag

Hej Gerth, bare lige hurtigt




Tro var for Paulus på:


TROSBEGIVENHEDEN KRISTUS ind i verden, den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.

Da TROEN kom - da KRISTUS kom = begivenheden KRISTUS: den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - da denne HELLIGÅNDENS Virkelighed greb flere og flere dannes de urkristne menigheder (forsamlinger af mennesker i KRISTUS - der har HELLIGÅNDEN) der igen udvikler sig til KIRKERNE- og her 2000 år senere må vi også tælle dig med Gerth (du er også KIRKE/CAFÉ i verden). Alt andet ville være forkert.

Så det er den tradition du er et barn af og vil komme til at virke indenfor, forny og reformere. Husk det er ikke statisk - hver ny generation og hvert enkelt menneske skal være Helligånden tro og dermed vise verden hvad det vil sige på den måde at høre Gud Helligånden til.


Der er endda ved at opstå KIRKE her på trosfrihed - en lille menighed (forsamling af debattører) der gerne vil høre HELLIGÅNDEN til (selv den sidste hårdnakkede synder Arne har nu endelig langt om længe åbnet op for muligheden at der kunne være inter'esse - noget mellem ham og HELLIGÅNDEN).




Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

I de uægte Paulus breve bliver TROEN ikke som hos Paulus forbundet med at have HELLIGÅNDEN (TRO på KRISTUS = TRO på ÅNDEN/HELLIGÅNDEN), men at tro hvad der står i skrifterne, altså rettroenhed. Nu begynder rettroenhed og trostvang at tvinge noget ned i halsen på folk de ikke har forstået, har den åndelige forståelse af, åndelig forudsætninger for at forstå, gennem HELLIGÅNDEN.

At folk havde HELLIGÅNDEN betød alt for Paulus og det var lig med TROEN, at være i TROEN - at have TROEN, lig med at være i og med KRISTUS. Hvis du eller andre skulle have lyst til at udforske dette at være i KRISTUS. Men der er selvfølgelig meget meget mere at sige om den sag.

Kære HansKrist

Har du brug for at tale med andre mennesker om tingene...

https://www.ringbearersdiary.com/index.htm

Hvad laver vi her på jorden...




Your friend forever

Jan

Kære du Jan musikkens og kærlighedens ABC:

sjældent før har mit behov for at tale med andre mennesker om tingene været så godt dækket som i øjeblikket her på trosfrihed ❤️💕

Måske det er HELLIGÅNDEN (1)* der endelig langt om længe hjælper os i den sammenhæng at vi nu pludselig kan samtale på en go berigende måde med hinanden om de ubetingede anliggender af ultimativ betydning i vores liv.

Ihvertfald må en tak lyde til Thomas og Tikka og Gerth i den sammenhæng at debatten pludselig er så go at vi føler vi får dækket vores behov for at tale med andre om tingene, med hinanden om tingene. Og vi vil gerne undgå at Arne NULSTILLER 😜 - vi har inviteret ham med - men han vredes over Guds Ånd, som kun er tåbeligt for et kun sjæleligt menneske som Arne.

Jeg så gerne at Jørgen og Arne og du Jan ABC også kastede jer ud i dette så såre menneskelige.

Aldrig før har det "boomet" som i øjeblikket, Jeg tænker på Iben Maria Zeuthen "Tal til mig" og på Svend Brinkmann "Mit år med GUD" (og Guds svar/bog bidrag: "Mit år med Svend Brinkmann") og Casper Christensen og Michael Falch og sådan kunne jeg blive ved og ved.


-0-0-0-0-

Måske vi har opdaget som Paulus, at den eneste synd der ikke findes tilgivelse for er at synde imod HELLIGÅNDEN - Gud Helligånden. Paulus taler også om Ånden som synonym Helligånden - begge dele skal forstås som Ånden selvfølgelig lig med Guds Ånd og Helligånden selvfølgelig lig med Gud Helligånden. Dette er noget man/vi lærer jo mere fortrolige vi bliver med Paulus.

At være i KRISTUS er at også at være i TROEN eller at have TROEN og det er igen lig med at have taget imod begivenheden KRISTUS den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.


🌊💦🏊🚴🏃💕


Ja jo jeg fornemmer at vi erfarer HELLIGÅNDEN i funktion - Gud Helligånden forekommer det mig arbejder i Thomas, i Tikka og selv sagt i knægten fra Fyn, Odense, Gerth.

Kære HansKrist

Kan godt følge dig, men tænker, at du (også) kunne få en god snak med ham om tingene...

https://www.ringbearersdiary.com/index.htm

Mon du har læst denne artikel...

https://vandrermotlyset.net/Treenighetsdogmets%20utvikling.html

Hvad er jeg grebet af...

https://vandrermodlyset.dk/ardors-beretning-30/

https://vandrermodlyset.dk/kommentar-xxx/

Hvorfor strides vi...




Your friend forever

Jan

Det ser jeg ingen grund til, nu når jeg sammen med Tikka og Thomas og Gerth - har en samtale dem du henviser til næppe ville magte at præstere - niveauet her er indimellem tårnhøjt, men det er indimellem som at kaste perler for svin - den dag vi opdager hvad vi magter og har lidt mindre travlt med at skøjte sjofel overfladisk hen over hvad der bliver skrevet her på stedet vi ville stå så meget bedre her i verden.

At andre ikke kan få øje på os, er jo indlysende når vi ikke engang selv formår at påskønne og vurdere hvad vi formår at præstere.

Jeg har råbt flere gange at nu må vi ikke gå videre før vi har forstået hvad det er vi har formået at få frem og ned på skrift de sidste par dage, der har en kvalitet der overgår alt vi vil finde på you tube og i aviser, og på de sociale medier og i bøger - vi er virkelig fremme i skoene - men hvad hjælper det når ingen ser det og gider genlæse andres indlæg og gøre ophold og sætte farten ned.

Og Arne NULSTILLER gang på gang og fortsætter bare med noget nyt som om kvantitet betyder mere end kvalitet. Vi har bedt Arne om at følge op på tingene, følge en debat til dørs, men han bliver personfnidder aggressiv rasende og NULSTILLER - er tavs som graven og der går nogle dage og så begynder han med noget nyt han har fundet ved at surfe rundt i Wikipedia og læse Information avisen.

Kære HansKrist

Han lader ellers til at være et begavet menneske, som nok kunne bidrage med noget til samtalen...

https://www.ringbearersdiary.com/index.htm

Jeg har bare en masse spørgsmål...




Your friend forever

Jan