Hej Jan!Lad mig for god ordens skyld sige tak for dine anstrengelser med at forklare din position på en måde, så ingen burde være i tvivl om dit ærlige engagement og forpligtelse over for det du tror på.
Når jeg endnu ikke er fremkommet med en kommentar skyldes det til dels tidsnød, men nok endnu mere, at du fortjener en omhyggelig gennemtænkt kritik, for enige om ret meget bliver vi næppe, når det gælder livssyn og etikkens væsen. Dertil er vore udgangspunkter alt for forskellige.
Så jeg tager mig tiden og er kontemplativ på min egen måde. Alting har sin tid og tar’ sin tid. En tid til at tie og tænke, hvorefter der kommer en tid til at tale.
Det jeg ikke mindst tænker over, er forskellen mellem at søge indre balance og fred, og at søge efter Sandheden. Om at søge med hjertet og at søge med forstanden. Det ene bør ikke udelukke det andet. Min bestræbelse går ud på at samtænke tingene og dermed gøre bestræbelserne komplementære. For det er ikke nok at vide, at noget er sandt, hvis man ikke også føler, at det vitterligt er sandt. Dyb forståelse kræver tro eller poesi, lydhørhed, åbenhed og opmærksomhed især over for tilværelsens mystiske sider som i begyndelsen unddrager sig rationalitetens iskolde klare blik.
Poesi betyder netop skabelse og med den kan vi give dybde og fylde til til tilværelsen i al dens skønhed og sanselighed samt en befriende erkendelse af, at tilværelsen ikke går op. Den er fuld af modsigelser, hvad Pascal betonede med ordene:
"Hjertet har sine grunde, som forstanden ikke fatter". Det gør dog en ikke uvæsentlig forskel for udfaldet, om man nærmer sig en forståelse af tilværelsen fra rationalitens ende af erkendelsens spektrum eller fra det søgende og troende hjertes dybtfølte sandheder, der udmønter sig i en tro, som går ud over enhver forstand.
Her ligger jeg mere på linie med lille tænksomme Albert Einstein, der beskedent nøjes med den erkendelse, at fantasi er vigtigere end viden; at tyngdeloven ikke er ansvarlig for, at mennesker bliver forelskede; at den eneste ægte værdifulde ting er intuition; at det smukkeste vi kan opleve er det mystiske. Det er således ikke vanskeligt for mig, at tilslutte mig Alberts paradoksale konklusion:
”Videnskab uden religion er lam. Religion uden videnskab er blind.” Spørgsmålet i vor diskussion er så, om du i din tro har smidt viden og fornuft ud med badevandet og er blevet ramt af blindhed?
Dette blot for at tilkendegive, at jeg skam tænker over tingene og gerne vil yde dig fuld retfærdighed, før jeg fælder dom over EKIM.
Så du må væbne dig med lidt tålmodighed, mens jeg dykker ned i det ultrarationelle for at besvare Kristian Petersens replik i tråden hvor vi diskuterer logikkens væsen og fundament.
Hilsen
Ipso Facto ---------------
"A man's ethical behavior should be based effectually on sympathy, education, and social ties; no religious basis is necessary. Man would indeeded be in a poor way if he had to be restrained by fear of punishment and hope of reward after death." – Albert Einstein.