annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Kærlighed
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 508 gæster og 262 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 5 af 12 < 1 2 3 4 5 6 7 ... 11 12 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#2596 - 06/08/2008 13:16 Re: Der findes ingen synd [Re: Ipso Facto]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej igen Ipso Facto.

Det er et godt indlæg du skriver her, men det kommer altså ikke helt ind til kernen.

Som jeg læser det du skriver, så tager du stadig udgangspunkt i en dualistisk opfattelse af virkeligheden, og en dualistisk opfattelse af menneskets sande natur. Dualitet er virkning og ikke årsag, så vi må se på årsagen for at forstå os selv og den verden vi oplever.

Motiver for handling, adfærd og reaktioner, afspejler altid enten kærlighed eller frygt, og ja, i sig selv er behov egentligt en illusion, hvis det er man tror på en fuldkommen altomfattende og kærlig skaber. Og dog, så kunne det siges, at behovet mennesket har, er behovet for at acceptere deres sande fuldkomne natur som de er skabt af deres fuldkomne skaber.

Troen på mangel eller troen på man er skabt ufuldkommen, er vel egentligt det som er kilden til frygt, og udfra denne tro, skaber man sig så et behovsheraki, som tilfredstilles igennem de domme som giver noget adskilt fra een selv værdi, mening og betydning(den objektive verden, verden af form, kroppen).

Så hvis man ser sig selv som ufuldkommen, så vil frygt stort set altid være udgangspunktet for ens adfærd og handlinger. Men ja, det er altsammen egoet og årsagen er altid troen på ideen om adskillelse, som ligger dybt ubevidst i menneskets sind.

Jesus kender alt til sindet, dets illusion om adskillelse og dualitet, og dets identifikation med kroppen og egoet, så han vil også være den eneste der retmæssigt kan fortælle om, hvorledes det er muligt at slippe frygten og igen vågne op til ens sande virkelighed hos Gud.

Jesus fortæller i EKIM:

At være bange synes at være ufrivilligt; noget sin er udenfor din kontrol. Men jeg har allerede sagt, at kun konstruktive handlinger bør være ufrivillige. Min kontrol kan overtage alt hvad der ikke betyder noget, imens min vejledning kan lede alt hvad der gør, hvis du vælger dette. Frygt kan ikke kontrolleres af mig, men den kan selv-kontrolleres. Frygt forhindrer mig i at give dig min kontrol. Tilstedeværelsen af frygt viser, at du har hævet kropstanker til sindets plan. Dette fjerner dem fra min kontrol, og får dig til at føle dig personligt ansvarlig for dem. Dette er en åbenbar forveksling af planer.
Jeg støtter ikke forveksling af planer, men du er nødt til at vælge at korrigere den. Du ville ikke undskylde sindsyg opførsel fra din side, ved at sige du ikke kunne gøre for det. Hvorfor skulle du undskylde en sindsyg tankegang? Der er en forveksling her, som du gør vel i at se klart på. Du tror muligvis du er ansvarlig for det du gør, men ikke for det du tænker. Sandheden er, at du er ansvarlig for det du tænker, fordi det kun er på dette plan du kan træffe valg. Det du gør udspringer af det du tænker. Du kan ikke adskille dig fra sandheden ved at >>give<< adfærden uafhængighed. Den kontrolleres automatisk af mig, så snart du stiller det du tænker under min vejledning. Når som helst du er bange, er det et sikkert tegn på at du har tilladt dit sind at misskabe, og ikke har tilladt mig at vejlede det.
Det har ingen mening at tro, at kontrol af udfaldet af fejltænkning kan resultere i helbredelse. Når du er bange har du valgt forkert. Det er derfor du føler dig ansvarlig for det. Du må ændre tænkemåde, ikke adfærd, og dette ER et spørgsmål om villighed. Du har ikke brug for vejledning, undtagen på sindsplanet. Korrektion hører kun til det plan hvor forandring er mulig. Forandring har ingen mening på symptomplanet, hvor den ikke kan virke.
Korrektion af frygt ER dit ansvar. Når du beder om befrielse fra frygt, siger du underforstået at det er det ikke. I stedet burde bede om hjælp til de omstændigheder der har frembragt frygten. Disse omstændigheder indebære altid en villighed til at være adskilt. På det plan KAN du gøre for det. Du er alt for tolerant overfor sindets ustadighed, og undskylder passivt dit sinds misskabninger. Det enkelte resultat betyder ikke noget, men den fundamentale fejltagelse gør. Korrektionen er altid den samme. Før du vælger at gøre noget, så spørg mig om dit valg er i overenstemmelse med mit. Hvis du er sikker på at det er tilfældet, vil der ingen frygt være.
Frygt er altid et tegn på anspændelse, der opstår når som helst det du ønsker er i konflikt med det du gør. Denne situation opstår på to måder: For det første kan du vælge at gøre modstrindende ting, enten samtidigt eller efter hinanden. Dette frembringer konfliktfyldt adfærd, som er utålelig for dig, fordi den del af sindet som ønsker at gøre noget andet er krænket. For det andet kan du opføre dig som du synes du bør, men uden helt at ønske det. Det frembringer sammenhængende adfærd, men medfører stor anspændelse. I begge tilfælde er sindet og adfærden ude af harmoni, hvilket resulterer i en situation, hvor du gør noget du ikke helhjertet ønsker at gøre. Dette vækker en følelse af tvang, som sædvanligvis frembringer raseri, hvilket sandsynligvis efterfølges af projektion. Så snart der er frygt, er det fordi du ikke har besluttet dig. Derfor er dit sind splittet, og din adfærd bliver uundgåeligt uberegnelig. Korrektion på adfærdsplanet kan ændre fejltagelsen fra den første til den anden type, men vil ikke fjerne frygten.
Det er muligt at nå en tilstand, hvor du bringer dit sind under min vejledning uden bevidst anstrengelse, men det indebærer en villighed du endnu ikke har udviklet. Helligånden kan ikke bede dig om mere du er villig til at gøre. Styrken til det kommer fra din udelte beslutning. Der er ingen anstrengelse i at gøre Guds Vilje, så snart du erkender at den også er din egen. Lektionen her er meget enkel, men særlig tilbøjelig til at blive overset. Jeg vil derfor gentage den, og stærk opfordre dig til at høre efter. Kun dit sind kan frembringe frygt. Det gør det, når som helst det er i konflikt om hvad det ønsker, hvilket uundgåeligt medfører anspændelse, fordi ønsker og adfærd ikke stemmer overens. Dette kan kun korrigeres ved at acceptere et forenet mål.
Det første korrigerende trin i ophævelsen af fejltagelsen er først at vide, at konflikten er et udtryk for frygt. Sig til dig selv, at du på en eller anden måde må have valgt ikke at elske, ellers ville frygten ikke være opstået. Så bliver hele korrektionsprocessen ikke andet end en række praktiske trin i en større proces med at acceptere Soningen som lægemidlet. Disse trin kan sammenfattes på denne måde:

Gør dig først klart at dette er frygt.
Frygt opstår af mangel på kærlighed.
Det eneste lægemiddel imod manglende kærlighed er fuldkommen kærlighed.
Fuldkommen kærlighed er Soningen.

Jeg har understreget at miraklet, eller Soningens udtryk, altid er et tegn på respekt FRA de værdige TIL de værdige. Erkendelsen af denne værdighed genoprettes af Soningen. Derfor er det klart, at du, når du er bange, har bragt dig selv i en position hvor du har brug for Soning. Du har gjort noget kærlighedsløst ved at have valgt uden kærlighed. Det er præcist til den situation Soningen blev tilbudt. Behovet for lægemidlet inspirerede til udformningen af det. Så længe du kun erkender behovet for lægemidlet, vil du forblive fuld af frygt. Men i samme øjeblik du accepterer midlet, har du udslettet frygten. Det er sådan sand helbredelse finder sted.
Alle oplever frygt. Og dog skal der meget lidt ret-tænkning til, for at forstå hvorfor frygt opstår. Kun få værdsætter sindets virkelige magt, og ingen forbliver fuldstændigt bevidst om den hele tiden. Men hvis du håber at forskåne dig selv for frygt, er der nogle ting du er nødt til at forstå, og forstå fuldstændigt. Sindet er meget magtfuldt, og mister aldrig sin skabende kraft. Det sover aldrig. Hvert eneste øjeblik skaber det. Det er vanskeligt at erkende, at tanke og tro forbinder sig til en kraftbølge, der bogstaveligt talt kan flytte bjerge. Det ser ved første øjekast ud som om det er arrogant at tro at du besidder sådanne kræfter, men det er ikke den virkelige grund til at du ikke tror det. Du foretrækker at tro, at dine tanker ikke kan have nogen virkelig indvirkning, fordi du faktisk er bange for dem. Dette lindrer muligvis bevidstheden om skyld, men på bekostning af at du opfatter sindet som magtesløs. Hvis du tror at det du tænker er virkningsløst, holder du måske op med at være bange for det, men det er næppe sandsynligt du vil respektere det. Der ER ingen uvirksomme tanker. Al tankevirksomhed frembringer form på et eller andet plan.

Fortsættelse følger.

Kærligst Jan.

Top Svar Citer
#2598 - 06/08/2008 15:12 Re: Der findes ingen synd [Re: serotonin]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Hej Jan!

Tak for de pæne ord. I din kritik anfører du indledningsvis følgende:

Citat:
Som jeg læser det du skriver, så tager du stadig udgangspunkt i en dualistisk opfattelse af virkeligheden, og en dualistisk opfattelse af menneskets sande natur. Dualitet er virkning og ikke årsag, så vi må se på årsagen for at forstå os selv og den verden vi oplever.


Du har for så vidt ret i, at mit udgangspunkt er ”dualistisk”, for det er nu engang det vilkår ethvert bevidsthedsvæsen med sprog er bundet af og umuligt kan sætte sig ud over.

Uden denne fundamentale dualisme er det end ikke muligt at beskrive verden og vor situation som personer i verden. Dette følger dybest set af, at kontradiktionsprincippet er en endegyldig sandhed. Hver gang man fremsætter et udsagn, så foretager man et valg. Man udsiger noget som står i konsistensrelationer til andre udsagn man kunne have hævdet.

Hvis vi abstrakt hypotetisk antager, at der eksisterer en monistisk eller holistisk måde at forstå verden og os selv på, så er konsekvensen, at vi ikke kan udtrykke en sådan erkendelse i et konsistent sprog og altså heller ikke videreformidle den til andre bevidsthedsvæsener qua sprog eller på nogen anden mulig måde.

Dermed udelukker jeg ikke, at vi subjektivt kan have endog meget stærke oplevelser hvor vi føler at alt er forbundet med hinanden - at alt er eet. Jeg har faktisk selv haft en sådan oplevelse som 27-årig. Vi kan så tro, at det er det hellige, eller Gud eller hvad jeg kalder ”det absolut transcendente” vi har oplevet i et kort glimt, eller vi kan slå det hen som en slags neural fejlfunktion – et sansebedrag. Personligt har jeg valgt at placere ”det absolut transcendente” som meget vel kan være ikke-dualistisk i sin karakter, uden for alle mulige verdener. Som en mulighed. Derfor er jeg agnostiker og ikke ateist. Men den logiske konsekvens af denne placering betyder også, at det eneste vi kan sige er, at det har mulig eksistens. Allerede her anvender jeg begrebet ”eksistens” uden for det forståelsesfelt hvor det giver mening.

Hvis man vil lægge mere i begrebet ”det absolut transcendente” end jeg gør, så er vi ovre i den religiøse tro, og dens subjektive sandheder.

Til forskel fra troen stiller rationaliteten det krav at vi skal kunne begrunde det vi holder for sandt, således at begrundelsen implicerer sandheden.

Det kan meget vel tænkes, at en religiøs tro, hvad den så end måtte bygge på, opleves mere sand end den verden rationaliteten kan beskrive.

Det har jeg sådan set ingen problemer med at acceptere. Problemet er, at de troende ikke magter at skelne mellem deres subjektivt følte sandheder og de sandheder som fornuften (empiri, sprog og logik) giver dem mulighed for at erkende som sande.

Mine overvejelser går i øjeblikket på, om ikke naturvidenskaben (fysikken og kosmologien) med opdagelsen af kvantefænomener som ikke kan beskrives af kvanteteorien (bl.a. fænomenet entanglement) og med den inkompatibilitet der er mellem kvanteteori og relativitetsteori, simpelt hen er stødt på den barriere som jeg kalder ”det absolut transcendente”, både i beskrivelsen af verdens mikrostruktur og i beskrivelsen af altet – universet som helhed.

Hvis dette er korrekt, så har vi samtidig en forklaring på hvorfor de videnskabelige beskrivelser på disse felter bryder med sprogets nødvendige dualistiske og logiske struktur, og hvorfor en løsning på problemerne ikke er i udsigt efter mere end 80 års forskning. Den anden ting er, at antagelsen om, at verden kan beskrives alene ved hjælp af ubrydelige naturlove synes at være forkert.

Jeg er således nogenlunde på linie med Albert Einstein som filosofisk agnostisk tænker, når han tilskriver oplevelsen af det mystiske en højere værdi end den objektive beskrivelse af den verden han selv bidrog med at fortolke bedre qua formuleringen af relativitetsteorien for næsten et århundrede siden.

Jeg har således intet problem med at anerkende fornuftens grænser, men det er alene qua fornuften disse grænser kan fastlægges, ikke gennem den religiøse erfaring. Den kan måske give os en fornemmelse af sådanne grænser. Det var den vej Einstein selv gik. Når han siger: "The only real valuable thing is intuition.", så forstår jeg ham som videnskabsmanden der qua en unik evne til at tænke uden for paradigmet og anvendelse af sin ”videnskabelige intuition” (også kaldet induktion) indfører nye axiomer hvorved den klassiske mekaniks axiomer om tid og rum bliver relative som en LOGISK implikation, hvorved fænomener som tidligere var uforklarlige gives en konsistent forklaring i teorien.

Filosofisk, rent begrebslogisk, er den videnskabelige intuition imidlertid udtryk for en utilstrækkelig rationel gennemtænkning af forudsætningerne for, at vi overhovedet kan beskrive verden. En sådan gennemtænkning fører til en tænkning over sproget. En erkendelse af, at vort sprog er et universalsprog der bygger på nogle grundbegreber for virkelighedsbeskrivelse som umuligt kunne være anderledes for bevidsthedsvæsener i noget muligt univers. Disse grundbegreber for virkelighedsbeskrivelse svarer stort set til de axiomer man i natuirvidenskaben må definere ved en metode hvor præmisserne (de empiriske observationer) ikke med logisk nødvendighed fører til konklusionen (hypotesen). Den induktive metode kan kort karakteriseres ved, at man kan anerkende præmisserne (de empiriske data) og benægte konklusionen (hypotesen) uden selvmodsigelse. Hermed hviler naturvidenskaben dybest set på et subjektivt element.

Tilsyneladende udlignes denne subjektivitet af selve den videnskabelige metodes krav om verificerbare forudsigelser, hvorfor jeg betragter naturvidenskaben som en trial-and-error proces som over tid, uden at vi dog kan vide det med absolut sikkerhed, producerer stadig mere ydedygtige teorier.

Alternativet til at definere axiomerne intuitivt er at definere dem ved hjælp af begrebslogisk deduktion – kaldet transcendent deduktion i Sørlanders absolutte begrebsfilosofi. Om dette i praksis er muligt er usikkert, men nogle af de konklusioner Sørlander når frem til omkring kvantefænomener og livsfænomenet er man endnu ikke nået frem til i fysikken og i biologien. Med den nye erkendelse i biosemiotikken synes der dog at være åbnet op for, at den filosofiske teori her kan indgå uden inkonsistenser i forklaringen.

Jeg udelukker ikke at religiøse skrifter eller åbenbaringer kan indeholde elementer af sandhed om ”det absolut transcendente” som også har betydning når det gælder menneskets erkendelse af sin egen eksistentielle situation.

Problemet er blot, at sådanne skrifter nødvendigvis må betjene sig at universalsproget og dermed bliver beskrivelserne nødvendig paradoksale og ubegribelige for fornuften. Dette erkender alverdens religiøse skribenter og religionsstiftere naturligvis og derfor er helligskrifter skrevet i mytens, poesiens, paradoksets eller i lignelsens sprog, som en særlig metode for at formidle et overjordisk budskab, som appellerer mere til vore følelser end til vor forstand.

Filosoffen Johannes Witt-Hansen har på forskellige erkendelsesområder opstillet nogle afmagtspostulater som han påstår hverken kan bevises eller modbevises.

På religionens område findes følgende postulater:

Citat:
Religiøse afmagtspostulater

Umuligt af definere religion (religion er en elementær kendsgerning).

Umuligt at oversætte eller transformere religiøse erfaringer til fuldt dækkende sproglig beskrivelse.

Umuligt at forstå begreber som gud, djævel, himmel, helvede, frelse, fortabelse, mystik, bøn, meditation, guds-skuen uden førstehåndskendskab og personlig (introspektiv) erfaring af begrebernes indhold.

Umuligt at reducere religion til overtro, mysticisme, moral, kult, gudhengivenhed.

Umuligt at afmytologisere den menneskelige tilværelse.

Umuligt at monopolisere eller patentere bestemte religionssystemer og -dogmer uden at gøre sig selv til gud.

Umuligt at undertrykke andre menneskers religion uden at forråde den universelle karakter religionen har i kraft af at være et åndeligt fænomen til forskel fra en magtfaktor.
Umuligt at ophøje den rene gudsdyrkelse til livets hovedformål uden at havne i inkonsistens.

Umuligt at fjerne fristelserne, nydelsen, seksualiteten, kunsten og festen fra tilværelsen.

Umuligt at forene ideen om menneskets absolutte syndighed med ideen om menneskets grundlæggende evne til at leve livet i fortrøstning til muligheden for at sørge for overvægt af det gode i tilværelsen.

Umuligt at forene ideen om blodets urenhed med ideen om kroppens, kropsfunktionernes og kropsforandringernes naturlighed og uundgåelighed

Umuligt at vinde følelsen af skyldfrihed ved moralsk vandel.


Medens du tænker over hvordan du vil forholde dig til den eventuelle sandhedsværdi af disse postulater, så vil jeg i mellemtiden nærlæse det trosgrundlag du kalder EKIM som du bygger din erkendelse på. Herefter kan vi jo vende tilbage til den spændende debat.

Hilsen

Ipso Facto pifter

----------------
"Det er umuligt at godtgøre et udsagns sandhed ved at bevise det, hvis udsagnet angår forhold der ligger uden for sprogets eller begrebernes virkelighed, dvs hvis udsagnet ikke er en syntaktisk eller analytisk sætning, men en deskriptiv-syntetisk." – Filsoffen Johannes Witt-Hansen (et logisk afmagtspostulat).
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#2600 - 06/08/2008 17:37 Re: Der findes ingen synd [Re: Ipso Facto]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Ipso Facto.

Vores opfattelser og anskuelser er faktisk ikke så langt fra hinanden min ven.

Jeg ville mene, at ethvert menneske kan trandcendere den dualistiske opfattelse, således at bevidstheden tager udgangspunkt i ikke-dualitet, eller ja, det formløse.

Men det er en svær proces at lærer, altid kun at reagere på de tanker hvis ophav er, ja, det sande Selv, Kristus, og nogle ville kalde det Kristus-bevidstheden. Den bevidsthed som Jesus til fulde identificerede sig med.

Hvis man først kommer i kontakt med denne bevidsthed, som ja, er bevidstheden om Gud, så vil handling også forståes som noget der har udspring fra det metafysiske plan.

I det fysiske univers er alt dualistisk, og afspejler ideen om adskillelse, men hvis bevidstheden er i kontakt med det ikke-dualistiske, så vil budskabet som kommer til udtryk i sprog og ord, også have en antydning af ikke-dualitet, hvilket både Thomasevangeliet og EKIM vidner om.

Der findes stort set kun meget meget få åndelige veje, der formår at formidle et fuldkomment ikke-dualistisk budskab. Jesus er een af de eneste som ikke lod sig vildlede af den illusoriske ide om adskillelse, og gik ikke på kompromi med sandheden.

EKIM præsentere os mennesker for et fuldkomment ikke-dualistisk tankesystem, og er urokkelig i sin sondring mellem andre spirituelle veje og det selv(men ja, det er jo også mesteren selv der står bag, så selvfølgelig er det således). Vi kan gå fra de præhistoriske til det gamle Egypten til Lao-tzu og aspekter af hinduismen, zoroastrianismen, Det Gamle Testamente, Koranen og Det Nye Testamente samt andre neo-dualistiske systemer. Hver eneste af dem er et dualistisk system med en eller anden kilde - som regel Gud eller guder - der på en eller anden måde er skaber af det, som ikke er den selv, og som derpå reagere på det eller er i samspil med det.
I 1990'erne hævder en af de mest populære spirituelle bøger, der nogensinde er skrevet, at Gud selv siger, at han har skabt frygt! Det er en unøjagtighed af en sådan størrelsesorden, at det må understreges, hvor fuldkommen forkert det er. Gud skaber intet, som ikke er Himlens fuldkomne enhed.

Som Jesus siger:

Du er hjemme i Gud og drømmer om eksil, men er fuldkomment i stand til at vågne op til virkeligheden.

Alt der tilsyneladende sker i det fysiske univers og verden, krops-planet, er en virkning, og årsagen findes på det mentale-plan, det metafysiske plan. En følelse af adskillelse fra Gud er den eneste mangel der er brug for at blive korrigeret.

Valget er altid imellem egoets tankesystem som bygger på dualitet, og så Helligåndens tankesystem som bygger på ikke-dualitet.

Selv Buddhismen som beskæftiger sig med sindet, går lidt ved siden af, og laver en modifikation af tænkning i stedet for at vælge helbredelse gennem Helligånden, og ja, Kristendommen og dens indfaldsvinkel er endnu et skridt længere væk - fordi den er et forsøg på at modificere det fysiske i stedet for det mentale.
Buddhismen er et skridt i den rigtige retning, fordi den ikke løber væk fra sindet på samme måde, som kristendommen og mange andre åndelige veje gør.

Det er et spørgsmål om, at komme ind i ens ubevidste sind, for det er der det hele foregår, det er der valget træffes. Kærlighed eller frygt, illusion eller sandhed, Gud eller egoet.

De religiøse afmagtspostulater du citere, kan meget vel blive til en sovepude.

Forståelsen kommer sig udelukkende af villigheden til at give slip på kroppen og det fysiske univers. Når man finder ud af, at man ikke finder sin sande identitet i verden af adskillelse, så er det muligt at være i verden uden frygt.

Jesus er et meget godt eksempel på, hvordan man kan være tilstede i verden uden at identificere sig med den.

Han vidste godt at nydelse og smerte var på den samme side af mønten, og tog ikke noget for virkeligt som ikke var af hans Fader.

Og han tog ikke noget personligt, for sandheden er ikke personlig, men altomfattende. Han brugte udelukkende kroppen som et redskab for ånden, så det var muligt for ånden at formidle budskabet om den fuldkomne kærlighed.

Han var i en konstant tilstand af tilgivelse, og han forstod hvad det betyder at dømme noget her i verden. Han forstod at når noget i verden dømmes, så tillægges det en virkelighed det ikke har, og ja, værdien, betydningen og meningen med virkeligheden fastlægges af Ham som er ophav til virkeligheden.

Og jo, selvfølgelig skal vi bruge begreber til at formidle det vi har på hjertet, men hvis det er vi forsøger at definere os selv som et begreb, og ikke som den abstrakte oplevelse af vores sande Væren, så er det vi farer vild i vores begrebsverden, og søger efter identitet et sted hvor det vi identificere os med, konstant forgår, forandres, og ja, så er vores indre tilstand også ofte meget ustabil.

Du har en stor indsigt i mange ting kære Ipso Facto, ligesom din kære ven Ole Bjørn, og det viser jo bare at der er en vilje til at undersøge hvordan tingene egentligt forholder sig. Men jeg har nu lært, at det aller vigtigste, er, at praktisere tilgivelse og kærlighed på sindets plan.

Og selvfølgelig skal der noget teoretisk og intellektuel forståelse til, og sådan skal det også være, men ofte ses det bare, at det som forståes teoretisk og intellektuelt, ikke bliver praktiseret ud i livet.

Glæder mig over at læse dine indlæg min ven, for der er en rigtig god dybde i dem.

Kærligst Jan.






Top Svar Citer
#2617 - 07/08/2008 15:21 Re: Der findes ingen synd [Re: Ipso Facto]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Hej Ipso Facto og Jan Serotonin, bare lige kort

Spændende, spændende.

Jeg har selv debatteret meget med Jan om EKIM, eller om Jans EKIM opfattelse. Jeg har fulgt debatten mellem Fl Vang og Jan på onlinereligionsdebatten.

Og hvor jeg dog nu glæder mig til jeres debat, hvor det nu bliver Ipso Facto’s tur til at tage EKIM filosofien under kritisk lup.


Mange, mange tak for de der fremragende citater af Johannes Witt-Hansen, som virkelig giver stof til eftertanke.


Og dejligt at læse Johannes Witt-Hansen er nået frem til nøjagtig det samme standpunkt som Paulus, endda et par af Pauls kongstanker:

Umuligt at vinde følelsen af skyldfrihed ved moralsk vandel.

Umuligt at ophøje den rene gudsdyrkelse til livets hovedformål uden at havne i inkonsistens. Citater slut.


Jeg har ellers mange ting jeg gerne ville sige om samtlige fremragende meget interessante Johannes Witt-Hansen citater, men min tid er så knap og hovedet optaget af andre ting.


Mange kærlige hilsner HansKrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#2634 - 08/08/2008 00:30 Re: Der findes ingen synd [Re: Hanskrist]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Hej serotonin, er du kommet i krydsild blandt en række personer som med sig selv mener at være store begavelser? (Tal lige om ydmyghed) smiler

Uanset, jeg ikke beskæftiger mig med mestre, inkarnationer eller en helligånd i den kristne misoptik, så synes jeg at dine ord retfærdiggør dig.

Disse tænkende åndsgiganter (i egen opfattelse), vil nok aldrig kunne forstå hvad det vil sige at være stille. Det kræver trods alt en vis intelligens. smiler Ikke så mange ord.
Top Svar Citer
annonce
Side 5 af 12 < 1 2 3 4 5 6 7 ... 11 12 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er lukket i retning mod..
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Nyheder fra Religion.dk