Hej anonyme, vi havde stilheden før stormen og nu har vi stilheden, freden, efter stormen og vi kan igen trække i arbejdstøjet og begynde at bruge hovedet til at tænke med, nok det den er bedst til.

Du stiller mig et spørgsmål:



Mit korte svar:

Nr 1 må være 2 Kor 5, 17 - 19:



Begivenheden Kristus som den beskrives ovenfor er suverænt Guds mægtige nådesværk med os mennesker (Galaterbrevet 2, 19 - 21 og 3, 2 - 5). Det er en kulturel mitweltsk historisk ind i verden begivenhed (urkristendommen) som det er en personlig eigenweltsk eksistentiel begivenhed for hvert enkelt af os når vi tar imod Kristus, Guds fødsel i vores liv, inkarnationen hvor vores legeme er tempel for Ånden; Helligånden; Guds Ånd. Er nogen i Kristus har han hele guddomsfylden i kød og blod.

Det er en noumenal begivenhed (altså hinsidens fornuftens spaltning i subjekt og objekt), da det ikke er noget vi kan være tilskuer til eller passive iagttagende og sansende eller forestillende i forhold til da dette ikke ville medføre en ny skabelse. Derfor er der ingen trosforestillinger i spil eller fantasier i forbindelse noumenale begivenheder, noumenons manifestation i vores liv, her noumenon arketypen Kristus, Gud-mennesket (ikke menneske -Guden, men Gud-mennesket (mennesket med Gud og mennesket i Gud; jeg (Sønnen/mennesket) og selvet (Faderen/Gud), egoet/jeget er vores bevidsthed og bevidste personlighed og Selvet/Gud tilhører det kollektive ubevidste med dets noumenale arketyper og rene instinkter der ikke som her i en ubetinget noumenal sammenhæng er bøjet (slangen) i en driftsbetonet betinget retning men er fri, altså slangen har rejst sig, apropos kundalini energien, kraften, spiritualiteten, vores vertikalitet)).


Hvis man først ret forstår Paulus, da åbenbares alt hvad han skriver sig på en smukt kraftfuld måde og man vil under læsningen iklæde sig Kristus, det nye pneumatisk menneske i Kristus der har livets ånds love at vandre i, hvor vores legeme vil være tempel for Helligånden, Guds Ånd, ja hvor vi har hele guddomsfylden i kød og blod, altså eksistentiel konkret i vores emergente jordiske manifestation og udtryk, karisma. Se fx Rom 8 og 1 Korintherbrev kapitel 3, 16 - 17 og kapitel 6, vers 19 - 20.


Store væsentlige kapitler er Kolossenserbrevet kapitel 2 (som burde være et must i gymnasiet og på HF) og endvidere kapitel 3, 1 - 17.


Pauls helt store erkendelsesteoretiske skrifter er 1 Korintherbrev kapitel 2 og 2 Korintherbrev kapitel 3 - 4. Disse kapitler er et must om man er filosofisk interesseret i erkendelsesteori, og gerne vil forstå Åndens (ekstatiske praktiske fornuft) noumenale suverænitet over vores liv, vores ubetingethed, vores skabende frihed og kreativitet, såvel som dette at ingen bestemt religion kan skille os fra Gud eller have patent på vores guddommelige menneske rettigheder og ligeværdigheder, vores, hvert enkelt menneskes, theonome autonomi. Sådan er den amerikanske uafhængighedserklæring og menneskerettighederne og det konstitutionelle der ligger til grund for de vestlige demokratier inspireret (se fx også Galaterbrevet kapitel 5).


mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

For mig blev de paulinske skrifter, breve, mit livs turning point, ja Paulus blev far til mig i Kristus, det var ham der iklædte mig Kristus, ja takket være hans skrifter formår jeg at Kristus til stadighed vinder skikkelse i mig og over mit liv. Sådan var det for Luther; Rudolf Steiner; Tillich og Barth som det for ikke så lang tid siden blev for David Suchet da han på et hotelværelse læste Rom 8 (hvilket Asger Aamund også gør fra tid til anden).


PPS:

Lige nøjagtig i det næstfølgende får vi hvori den vestlige spiritualitet og Kristusmystik adskiller sig fra østens religiøsitet og new age, vor tids nyreligiøsitet:


Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

"Infra Lutheranum"; namely, the view that the finite is capable of the infinite, and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real"".

Det infra Lutheranum princip, som vi finder udtalt hos Paulus: "infinite in everything finite", bekræfter os mennesker, vores ego, vores individualitet og personlighed, da dette netop ikke skal opløses, gå til grunde (som i østens mystik, filosofi og religiøsitet) men netop i kristendommen, den paulinske vestlige spiritualitet og mystik er hellig og sanktioneret. Det er Guds Ja til mennesket, til os.

I den vestlige Kristusmystik er mennesket og egoet (vores individualitet og personlighed) lige så værdigt og stærkt som Gud og selvet. Bevidstheden må aldrig opsluges af det ubevidste (kollektive ubevidste) på en sådan måde at det svækker vores ego, jeget, vores bevidsthed, forstand og dømmekraft.

Den dag man først har erkendt vekselvirkningen og det dialektiske samspil mellem egoet og selvet (bevidstheden og det ubevidste (især kollektive ubevidste)), mennesket og gud (Sønnen og Faderen), menneskets ånd og Guds Ånd, da er man først rigtig fri. Det er konkretionernes konkrethed, det mest fysisk virkelige af alt, det mindst abstrakte vi nogensinde kan komme ud for, da Åndens attrå er liv.




Med Kristus -Mystikken i mit liv som min læge og lægedom, har jeg for al fremtid gjort mig fri af læger og medicin (ikke at jeg nogensinde har været på medicin ud over smertestillende og penicillin ved en enkelt lejlighed), og skulle jeg endelig føle et behov for lægelig bistand, bliver han/hun kun min konsulent og rådgiver der råder over moderne apparatur så jeg kan blive informeret om hvad jeg fx er blevet stukket af (skovflåt eksempelvis her i sommers), men jeg vil aldrig under nogen former for lægelig behandling endsige medicinering, og ja det stærkeste jeg nogensinde har taget i mit liv er smertestillende piller få gange i mit liv, men det har jeg også nu bandlyst da jeg har erfaret at det slører min bevidsthed og reflekser, livlighed og spontanitet, så hellere smerter der klogeligt vil fortælle mig et og andet, gøre opmærksom på et og andet forhold i mit liv jeg kvajer mig i forbindelse med.

Som jeg i mange år har sagt til mine venner, jeg har nu fuldstændig taget ansvaret for mit eget helbred og vil ikke overlade dette til den medicinske verden nogensinde at tage vare og ansvar på mit helbred, da de simpelthen efter min mening ikke er dygtige nok til at forstå alle de psykoanalytiske og religiøse spirituelle forhold der gælder for vores liv.

Mit nøje kendskab til Christian Science og Jung'ansk psykologi, som at jeg først havde et psykologistudium før jeg begyndte på medicinstudiet, som min tid som elitesports mand, udøver, forklarer selvfølgelig ikke så lidt om hvorfor jeg stiller mig som jeg gør i de her spørgsmål om sundhed, syg rask problematikkerne. Som mange af mine venner siger, der er ingen der kender og forstår deres krop som du gør Hans, der er ingen der har studeret så meget om sundhed som du har, der er ingen der har så nøje et kendskab til de psykiske forhold som du har. Dette er der selvfølgelig meget sandt i, men det de mangler at tage højde for, er det spirituelle, min Kristus mystik, hvordan det samspiller med det psykiske og dermed indirekte også det legemlige fysiske såvidt vitalitet og sundhed.

PPPS:

jeg er hard core Kristen i paulinske spirituel forstand, og jeg har aldrig været i tvivl som jeg aldrig har været søgende. Jeg har fundet livet skjult med Kristus i Gud, og det virker bare i praksis for mig.

At studere de 7 såkaldte ægte paulinske breve + Eferserbrevet og Kolossenserbrevet (som måske også er ægte, men ihvertfald skrevet i nøjagtig samme ånd) og så at studere Paul Tillich's Systematic Theology, er den bedste livsforsikring et ungt menneske kan give sig selv og han vil resten af sit liv være i besiddelse af en "paulinsk antropologisk Spirit Christology" hvorudfra han på smukkeste autonome theonome vis kan udforme og skabe sit liv. Han/hun vil være som en ny skabning blandt mennesker, hvor både intelligensen og vitaliteten som lysten til engagement vil overgå gennemsnitsmenneskets. Jeg ville virkelig ønske for dig anonyme at du tog dig sammen til det jeg her foreslår dig. Husker selv hvordan jeg blev træt af new age og Evighedens filosofi og alle disse løsrevne citater og begyndte seriøst at studere Paulus og Paul Tillich såvel som Nikolaj Berdyaev og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv og udbyttet er stort, uhyggeligt stort

Tidligere spurgte jeg: ”i hvilket værk har du læst Kant bævle rundt i det "numinøse" (guddommelige), kunne du ikke præcisere det for os, nu du åbenbart knytter dette begreb til en stor forståelse af Kantlæsning?”.

Efter endnu en eksemplarisk selvdrukning i bortforklaringer fra det faktum, at stakkels Immanuel Kants arbejde ved kun din hånd sku’ druknes i sludder om noget guddommeligt, for ikke at tale om eksistentialismen m.m. skr. jeg omsider ironisk flg.:
”Se humoristisk på det, hønsemand; nu ved alle på debatten hvor de skal henvende sig, når de skal ha’ forklaret det guddommelige i Immanuel Kant – du store filosof ;))”.
Nu ska’ jeg ikke anklage dig for at være indbegrebet af ironisk selvdistance, men fik du så fat på ironien i ovenstående? Svar: nej, desværre heller ikke her ;)

I stedet, fjerner du dig atter rask fra den røde tråd med svaret:
”det guddommelige i Kant..øh, what? Kant er vel kendt for at være manden af alle der endegyldigt får destrueret det falske metafysiske verdensbillede...” samt en masse andet unødvendigt pladder.
Men pointen er altså, at du nu hiver omtalte Immanuel Kants arbejder ud af dit ”numinøse” (guddommelige) verdensbillede, er det sådan du nu gerne vil forstås? ;)

mvh
Simon

kære simon det gider jeg ikke beskæftige mig med

når du ikke engang gør dig den ulejlighed at læse hvad jeg har skrevet,,

men kort må jeg lige slå fast for eventuelle andre læsere:

jeg har aldrig forbundet Kant med noget numinøs, men kun talt om de noumenale forhold i forbindelse Kant's filosofi (som du selv kan se hvad Kant siger om i forbindelse moralfilosofien)


jeg har sagt at der er efter Kant, altså efter den middelalderlige metafysikkens fald og det modernes indtog der ret tog sin begyndelse med Kant, findes en numinøs diskurs, og da især i vores tid, der er uafhængig af det religiøse, som også Hitchens åbenbart mener.

mere svar fra mig får du ikke, når du åbenbart ikke gider besvære dig med at læse hvad jeg skriver, hvor jeg har pointeret igen igen, at det er de noumenale forhold der er omdrejningspunktet hos Kant, og ikke noget numinøs guddommeligt,

men Jung taler om noumenale arketyper der viser sig for os på numinøs vis, og dette må være Jung alene der skal stå til ansvar herfor og ikke Kant

debat slut med dig, indtil du viser mig at du vitterlig læser hvad jeg skriver og tar det ad notam, til efterretning og ikke blot fortsætter med din pseudodebat aktivitet, hvor du vil bestemme hvad jeg mener og står for uafhængig af hvad jeg skriver, tekstnært min ven, ellers ikke mere debat med dig, din skøre kugle ud i at ville bestemme hvad folk mener uafhængig af hvad de retteligen skriver

jeg har beklaget den sammenblanding der opstod da jeg uretmæssigt af en anden debattør blev overbevist om at jeg stavede noumenous forkert og at det skulle staves numinøs (den hoppede jeg på, som ordblind, der ofte staver forkert var jeg måske lidt hurtigt til at lade mig korrekse, hvilket jeg ikke skulle ha gjort da jeg rent faktisk i første omgang stavede korrekt)


for de tungnemme:

A):

numen og noumenon må vi ikke forveksles, at det er sket, læs ovenfor anførte afsnit om forkert stavning

B):

der findes i en efter Kant'ianske diskurs, moderne diskurs en væren beskæftiget med numinøs uafhængig af en snævert bundet religiøs kontekst, som åbenbart også Hitchens mener, men som også et hav af forskere verden over mener og arbejder med i vor post moderne tid. Dette siger intet om eller indikerer ikke noget om at Kant er beskæftiget med numinøs begrebet, men at han er repræsentant for det modernes frembrud, fordi han ødelægger for altid troværdigheden af middelalderens metafysiske tænkning, så vi må begynde forfra og tænke om og tænke på ny de her forhold, blandt andet ud fra Kant's erkendelsesteori og moral filosofien.

PS:

kære læser, kære anonyme (da simon gerne vil se og høre sig selv i trådene, selv om han intet har at sige (kun er her som troll aktiv) og ikke læser dem han debattere med) så vil jeg lige pege på at du har fået svar på et af dine spørgsmål stillet til mig, se længere op, mit indlæg: 10/29/13 01:29 PM

"jeg har aldrig forbundet Kant med noget numinøs".

- Det er også rigtigt lille hønsemand, det er naturligvis bare min fantasi, for jeg har jo for vane at sidde på debatter og opfinde frugtsalat bestående af filosofiske udpluk fra Wikipedia, og så mine små kristusanalogier, det ved vi da alle ;)

Dels synes jeg du sku' se at komme ned fra væggen, og dels synes jeg administrator sku putte denne tråd i skraldespanden, dér hører den hjemme ;)

mvh
Simon

Simon skriver:



Min kommentar dertil:

du må da ha spist søm mand,

tråden indeholder (hvis man ser bort fra dine troll angreb) det mest seriøse og dybtgående filosofiske der nogensinde er blevet disket op med her på trosfrihed (såvidt teologi og personlig tro og trosliv, spiritualitet), og indtil videre må jeg jo tro anonyms ord om at han er oprigtig interesseret i at forstå mit ståsted og hvor det adskiller sig fra hans og andres eventuelt.

men jeg kan godt adskille dine enkelte troll indslag ude fra siden, fra trådens hovedstamme eller røde tråd, hvor emnet, det vi drøfter, har til debat, taler om, seriøst og kritisk forsøges belyst.

hvis filosofi ikke interesserer dig, jamen så fortsæt i mellemrummet med din altopslugende passion for poesi og litteratur,, sådan kan der blive plads til os alle

jeg ved godt du er kain abel skræmt til døde over om der skulle være bare en der fandt mig værd at drøfte og debattere seriøst med, for det ville vælte din verden, det billede du har skabt for andre her på siden af mig og af dig selv ville bryde sammen, og ja det er ved at bryde sammen, endelig langt om længe er du gennemskuet som værende den gemene internet troll debattør du er, og da især overfor mig og visse andre debattører du af en eller anden grund ikke tåler synet af, tåler at se ytre sig på skrift

at du har forladt denne tråds debat, har jeg det okay med, det er op til dig selv at overveje om du har noget at byde ind med, bidrage med, og ja har interessen og lysten til at være med på en seriøs konstruktiv måde,, men har du ikke dette, så er det sgu da ikke din opgave at jorde og ødelægge alt for os andre med din troll debat aktivitet,, må vi få lov at være her allesammen

vh HansKrist

PS:

jeg bruger stort set ikke wiki,, og havde jeg været bruger af wiki havde jeg også straks opdaget at jeg ikke bøjede Kant's noumenon begreb forkert, men jeg blev overbevist af en anden debattør om at jeg stavede forkert (det var dumt af mig). Selv om jeg fortalte jeg kun havde mødt begrebet stavet noumenon, noumenous, noumenal etc, så øgedes presset på mig til at den rigtige stavning var numinøs og at det stammede fra R Otto (og ordets rod numen), hvorimod jeg holdt fast i at det for mig var det Kant'iansk udtryk og at jeg som sagt kun havde mødt det stavet noumenon, noumenous, noumenal etc..

Dette har lært mig at jeg for fremtiden vil bruge filosofisk leksion bøgerne mine noget mere, og ja også wiki fra tid til anden når jeg finder det kunne være til hjælp. Så fik mine venner endelig deres ønske opfyldt, at jeg skulle begynde at bruge wiki og internettet via googlen noget mere, men stadig jeg er og bliver den kritiske der hellere vil studere i mine fagbøger herhjemme, og derudfra tænke og forstå. Men havde jeg ulejliget mig med blot et enkelt wiki besøg på ca 30 sekunder, så ville alle misforståelser straks være blevet afklaret, og vi ville ikke have fået forvirret noumenon med numen, og ja ville have opdaget at numinøs er afledt af numen og ikke noumenon som var mit Kant'ianske udgangspunkt når jeg skrev korrekt noumenon, noumenous, noumenal etc..

om der skulle være debattører eller læsere her, der seriøst er med og faglig saglig interesseret, så har vi formået en afklaring noumenon (det Kant'ianske begreb) og numen (numinøs, R Otto, begrebet). Vi ved nu at Jung blander, forvirrer eller sammenstiller disse to begreber, uden nærmere begrebsafklaring og analyse såvidt de to begreber, da hos ham arketyperne er noumenale størrelser som kan finde, give sig til kende i et religiøst symbolsk numinøs udtryk. Men nu er vi også specialister så kun et ganske fåtal af fagfolk i hele verden er på det rene med hvad vi taler om.