Her i evigheden har vi funderet over tingenes tilstand. Vi har jo et vist ansvar for at fremtræde til en vis grad levende og vitale. "Den levende Gud" og alt det der, du ved. Her er der selvfølgelig lys, fyrværkeri, evig bevægelig ubevægelighed, højere abstraktionsniveauer, evig lykke, åndelighed og hvad ved jeg men vi bliver nødt til at følge med tiden, forandre os, udvikle os - kort sagt - komme videre.
Som alle kristne ved, så findes der kun 1bøn, nemlig Fadervor, allehånde andre bønner er nytteløse. Men! ..er den ikke efterhånden udslidt og ude af kontekst med det 21. århundrede? Jo, så sandelig.
Vi har derfor ved kongeligt dekret besluttet, at erstatte Fadervor med en ny og meget mere tidssvarende bøn, som vi hørte fornyligt.
"Kære Gud, så hjælp mig dog, for Fanden." Den synes, at være mere relevant, så det være hermed gjort.
Ikke at jeg selv nogensinde ville bede Gud om hjælp, jeg har jo min egen bøn, som jeg fremsiger hver morgen når jeg vågner. Det er en takkebøn.
"Tak, kære Vorherre, at jeg ikke er ligesom de andre." Det er dybfølt.
Jeg er forøvrigt blevet gode venner med kyletterne, de er ikke bange for mig mere. De klukker lystigt når jeg lukker lemmen til hønsegården og guffer lystigt det Van Hauen brød jeg serverer for dem i sig i mørket.
Carlos spankulerer også lystigt rundt udenfor hønsegården og galer i tide og utide. Han er vel som mænd er flest og han har helt styr på killingerne som kredser rundt om hans kylletter med skumle hensigter.
Forleden lagde den mindste killing an til at gå til angreb på Carlos, men vupti kom hans førstekyllette farende og hakkede killingen i hovedet, så den måtte flygte.
Det morede mig usigeligt.
Hvordan var det nu den var? Nå ja:
www.youtube.com/watch?v=zxSTzSEiZ2c
Svar
Citer
