logo
Side 9 af 9 < 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Nyt svar
Tråd valgmuligheder
#8788 - 19/01/2010 20:15 Re: Bhagavadgita 2009, 2.del [Re: Arne Thomsen]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 615
Hej Arne - ALH smiler

Du skriver:

"Anne har forstået, ser jeg, at jeg ikke har modvilje mod beretningen om Jesus Kristus - tværtimod - men at jeg mener, at I begge misbruger denne beretning ved at tale (skrive) om, hvad I kalder "den historiske Jesus"."

Fint nok, men har du overhovedet de sidste 3-4 dage forholdt dig til mine indlæg, forstår du f.eks., hvorfor jeg drager Simon2 og Thomas (i parantes) ind i det her forehavende? Du kan bare svare ja eller nej, og så er den pot ude, eller prut, eller hvad det nu hedder.

Men ellers tak for dit indlæg, jeg er med på, hvad din modvilje handler om.

Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#8789 - 19/01/2010 21:41 Re: Bhagavadgita 2009, 2.del [Re: ALH]
Arne Thomsen Offline
medlem af støtteforeningen
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1751
Sted: Sydsjælland
Hej Anne - ALH.

Du skriver:
Citat:
"- har du overhovedet de sidste 3-4 dage forholdt dig til mine indlæg, forstår du f.eks., hvorfor jeg drager Simon2 og Thomas (i parantes) ind i det her forehavende?"
Jeg formoder, det handler om dette:
Citat:
"Når det er sagt, kan jeg spørge dig, om jeg så burde dukke mig, når f.eks. Simon2 hårdnakket efterlyser nogle videnskabelige belæg for, at jeg (og for den sags skyld også Thomas) overhovedet kan fremhæve Kristustroen som noget betydningsfuld, hvis ikke dette kan siges at være noget reelt eksisterende?"
Og her må jeg sige, at jeg ikke rigtig er klar over, hvordan du opfatter Thomas, der jo er glad for Jesus-ordene (uanset hvor han finder dem), mens Simon2 må tilhøre en anden debat, som jeg ikke har fulgt med i.

Så her må jeg nok sige, at jeg nok ikke rigtig har fået øje på noget, som jeg har fundet det væsentligt at forholde mig til (meget muligt min fejl).
Men hvis nogen skulle finde på at kræve videnskabeligt bevis for en religiøs tro - ja, så gider jeg ærligt talt ikke rigtig at lege med smiler

Du skrev også:
Citat:
"Jeg kan ikke nøjes med et årligt besøg i en kirke på en bjergtop eller et årligt besøg i et økumenisk fællesskab i Taizé. Nej, det her handler for mig om min/vores virkelighed, hvori Gud faktisk taler og handler (Guds virkelighed). Skal Jesus ord og bud eller Kristusbegivenheden give mening må det her være et levende forhold"
Og det synes jeg, jeg må forholde mig til.

For mig er en Ikón - især en Kristus Ikón - men også Gudsmoder Ikóner - ikke noget, jeg bare kaster et blik på en gang imellem, ja, dvs. det gør jeg jo også.
Og det er langt fra alle Ikóner, jeg kan "bruge".
Men dem, der siger mig noget - og det er mange - og jeg har mange i mit hjem - dem har jeg ikke det rette forhold til (ortodoks: "den rette ære"), før jeg "kan dem udenad" smiler
Altså så jeg kan se og opfatte dem uden at behøve at se på dem.

Og i ortodoks kristendom er billedet og ordet ligestillede, de siger det samme, men på hver sin måde.
Noget udtrykkes bedre i billeder end i ord, og andet forholder det sig omvendt med.
Det er i hvert fald sådan, jeg har det.

På den måde er Ikónerne altid med mig - mere eller mindre fremme eller tilbage i min bevidsthed - men i særlige øjeblikke, når der er stærke følelser på færde - eller når kreative idéer eller intuitioner er ved at fødes - så giver blikket på oftest én bestemt Kristus Ikón mig både støtte og styrke "på det oprørte hav", og så ka' jeg godt finde på at tænde et lys og at brænde røgelse i "fødselsveerne" smiler
Og det er en stor lykke!

Men så, når jeg nu kun én gang om året går så stille som muligt i den subtropiske urskov - op til "min Ikón" (som min græske Ikón-malerven siger ikke er noget særligt - men ham om dét) så er det ikke de mindre "fødsler" længere - så er det som oftest hele verden, der fødes på ny - og er endnu mere vidunderlig - mens jeg totalt glemmer mig selv, mister alle tanker og bare helt afslappet ER - fuldt opmærksom.

Jeg duer ikke til at forklare, men det, jeg skriver her, er nok det nærmeste, jeg kan komme det - og jeg kunne ønske ethvert menenske denne lykkelige oplevelse smiler

Og så må jeg nok hellere holde inde nu - inden jeg "flyder helt over" smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (19/01/2010 21:41)
Top Svar Citer
#8792 - 20/01/2010 12:03 Re: Bhagavadgita 2009, 2.del [Re: Arne Thomsen]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 615
Kære Arne

Tak for dit svar og din beskrivelse af dit ikon-forhold. Jeg synes, du giver en meget levende beskrivelse af, hvad du oplever, og det glæder mig at høre.

Grunden til at jeg henviste til Simon var for at vise, at jeg syntes, at du var nær ved at sætte nogle betingelser for den kristne tro og den historiske Jesus, som vi møder i NT, som kunne minde lidt om en ateists tilgang (f.eks. Simon2 vi alle kender, mest fra religion.dk, og som bl.a. jeg har haft mange debatter med). Og her mener jeg jo, at hvis vi ikke på en eller anden måde kan tillade os at tro, at denne Jesus fra Nazareth eksisterede som et ganske konkret menneske, ligesom vi, og at Gud på en eller anden vis har bevæget sig/åbenbaret sig gennem begivenheden Jesus som Kristus, ja, så bliver det for mig et meget indskrænket univers, hvor man ikke må udtrykke sin gudstro og tale om, hvad alt dette rent faktisk betyder. Men pudsigt opfatter vi det helt forskelligt, for du finder min tilgang indskrænkende og vil hellere snakke om visioner og ideer end noget helt konkret eller begivenhedsrigt: At Gud faktisk taler/handler med os, der er liv og glæde forbundet hermed, og det er klart denne følelse jeg får, når jeg hører om dit forhold til disse vidunderlige ikoner.

Måske er vi bare forskellige steder, så der hvor begreber og sproget, ja, selve tros-udtrykket, kan virke oplivende og inspirerende for mig, der kan det have den modsatte effekt på dig. I den forbindelse må vi jo bare hver især holde fast i det ståsted, vi føler, der er os benådet (givet). Vi er vel alle i en eller anden form for proces..

Det blev et lidt hurtigt svar, men jeg må hellere komme i gang med det, jeg egentlig skal smiler

Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#8797 - 20/01/2010 23:57 Re: Bhagavadgita 2009, 2.del [Re: ALH]
Arne Thomsen Offline
medlem af støtteforeningen
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1751
Sted: Sydsjælland
Hej Anne - ALH.

Jeg faldt i søvn efter aftensmaden (har haft den glæde at undervise i elementær EDB hele dagen som frivillig i Ældre Sagen), så derfor får jeg først vågnet op, og svaret dig, nu smiler

Det er også en glæde for mig at se, at du har fornemmet dét, som nogle (bl.a. præsten Søren Prahl og "guruen" Jes Bertelsen) kunne kalde Ikón-mystik, og som nok ikke lader sig fornuftsmæssigt (ej heller psykologisk) forklare.
Jeg kan i hvert fald ikke - selv om jeg ikke så få gange - åndssvagt nok - er forfaldet til at søge at "dissekere" eller analysere det med alverdens forskellige teorier.

Jo, vi har forskellig tilgang til dét, som kristendommen kan berige vores tilværelse med, hvorfor det også er forskelligt vigtigt for os, om Jesus Kristus faktisk var blandt os, som menneske - eller ikke - for et par tusind år siden.
Og jeg har selvfølgelig fuld respekt for din faste tro på (ikke viden om), "at denne Jesus fra Nazareth eksisterede som et ganske konkret menneske", som du udtrykker det.

Og når tro ikke bare er en åndelig sutteklud - eller en tradition - så er jeg enig med dig i, at det er en gave.

Det samme, synes jeg, gælder, hvad man vel kunne kalde religiøse oplevelser.

Nogle får ikke den slags "gaver" - og savner dem ofte heller ikke.
Det skal man respektere, synes jeg.
Men samtidig mener jeg, det er vigtigt at være opmærksom på, at "religiøs korruption og arrogance" kan blive årsag til en afsky, som derved kan hindre "gave-uddelingen" smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (20/01/2010 23:59)
Top Svar Citer
#8805 - 22/01/2010 10:32 Re: Bhagavadgita 2009, 2.del [Re: Arne Thomsen]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 615
Kære Arne

Jeg er slet ikke i tvivl om, at ikoner rummer mystik, nogle mere end andre. Det får mig til at tænke på, at jeg faktisk tror, at jeg selv er rimelig visuelt anlagt. Det betyder også, at jeg har sværere ved at tage mig sammen til at læse alt det stof, jeg f.eks. skal i forbindelse med studiet og, hvis indlæg er meget lange og tætte, kan de også give anledning til en følelse af uoverskuelighed. Med andre ord - og nu er det ikke fordi, at jeg ikke er boglig anlag eller hader at læse - betyder billeder meget for nogle af os, og det er måske derfor, at f.eks. jeg kan føle mig mindst lige så grebet ved at se et Kristusbillede/-ikón som at læse i Bibelen. Disse billeder kan, hvis de er gode, indeholde en fortælling, ja, rumme budskabet selv, Jesus Kristus.

Man siger jo også, at børn lærer forskelligt, hvilket bl.a. har været årsag til de såkaldte læringsstile . De går kort fortalt ud på, at underviser sammen med eleverne finder ud af, hvad der skal til, for at den enkelte elev bedst kan modtage og indoptage undervisningen. For nogle er det måske vigtigt at sidde ved énmandsbord, nogle skal have nogle visuelle redskaber, mens andre har godt af at høre musik i høretelefoner. Det er selvfølgelig meget løst skrevet, og spørgsmålet er jo altid, hvordan det også fungerer i praksis for underviseren og klassen som helhed. Men jeg kan rigtig godt lide ideen bag (selv er jeg en af dem, der hurtigt bliver forstyrret af lyde, hvorimod jeg meget gerne hører musik, mens jeg læser, faktisk skal jeg nogle gange have musik lige ind i ørerne, ind i hjernen, ligesom hvis jeg skal løbe. Endvidere har jeg bildt mig selv ind, at debat er godt for tænkningen, og så falder jeg ikke så let i søvn over skrivebordet). Det kunne i den forbindelse være sjovt at dissekere hjernen og dens forbindelse til vores krop og psyke :-)

Et andet perspektiv jeg får lyst til at præsentere er bibliodrama. Her læser man simpelthen Bibelen med kroppen. Der er mulighed for at gå dybere ind i en bibeltekst med sin krop, sit personlige utryk f.eks. ved at male og forme ler, ja, med sin livshistorie. Det er en rigtig spændende proces, men det kan også være rigtig konfronterende og provokerende. Men jeg finder det egentlig meget ærligt og åbenbarende - kroppen afslører ofte, hvor vi befinder os - som er en af grundene til, at jeg har svært ved at forene mig med Bhagavadgitaen.

Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#8806 - 22/01/2010 15:08 Re: Bhagavadgita 2009, 2.del [Re: ALH]
Arne Thomsen Offline
medlem af støtteforeningen
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1751
Sted: Sydsjælland
Hej Anne - ALH.

Jo, det visuelle er væsentligt stærkere end det auditive - og ligeså langt stærkere end det at læse ord.
Det mener jeg at have set, at forskere har fastslået, som gældende for langt de fleste mennesker, og det er også min erfaring fra mange foredrag for svineproducenter om at forebygge sygdomme.
Når jeg kortede foredraget ned til fordel for diskussion med deltagerne (som igen er langt stærkere end foredragsholderens monolog), så var det altid noget visuelt, jeg havde fremvist under foredraget, og ikke noget, jeg havde sagt, der fremkaldte spørgsmål, kommentarer, idéer m.m. hos mødedeltagerne.

Her kan jeg godt undre mig over, at sognepræsterne stadig står på deres prædikestole - ofte med næsen nede i et manuskript og uden øjenkontakt med kirkegængerne - mens de fortsat fravælger både det visuelle (f.eks. PowerPoint-gudstjenester) samt efterfølgende diskussion af prædikenen.

Ligeså undrer det mig, at præsten, der døber børnene, næsten demonstrativt afleder opmærksomheden fra selve ritualet ved at stå med en meget synlig bog i den ene hånd, som han/hun læser op af (Det kan da ikke være så svært at lære de ret få ord udenad - og vi ved jo godt, at præsten har lært at læse smiler ).

Og hvorfor denne påklædning, sort kjole og hvid pibekrave, som jo bare er en borgerdragt fra middelalderen, nogenlunde svarende til vor tids "Kjole og hvidt"?

Som lægmandsprædikant en enkelt gang - mens jeg endnu havde håb om den lokale folkekirke - og var medlem af menighedsrådet - brugte jeg både øjenkontakten, en lommelygte til at lyse på duen under "lydhimlen" over mit hoved (Helligåndssymbolet) i det rette øjeblik samt en efterfølgende åben diskussion med hvem, der ville - stående midt på kirkegulvet sammen med sognepræsten.
Det blev rigtig godt modtaget (iflg. spørgeskemaer uddelt til kirkegængerne), og det fremkaldte spændende spontane og inspirerende indlæg fra deltagerne.

Det samme blev en kort meditation midt i prædikenen, mens min ghettoblaster afspillede vidunderlig smuk, synes jeg, munkesang fra det ortodoks kristne Bulgarien - Sang direkte til Gud (Den ortodokse kristne kirke er helt uden musikinstrumenter).

Stemningen blev ikke ringere af, at alle kirkegængere ved ankomsten fik et fyrfadslys, som de blev bedt om at tænde og efterfølgende lade flyde i vand i nogle engangsaluminiumsbageforme anbragt, så de dannede et kors - og naturligvis med "min Ikón" i stort format (foto i passende ramme) anbragt samme sted midt på kirkegulvet.

På den måde var alle meget mere aktivt med (som de jo også er i de ortodoks kristne gudstjenester).

Og som "tekniker" hjalp jeg ved en anden lejlighed vores sognepræst med en PowerPoint-gudstjeneste, hvor man hele tiden under gudstjenesten kunne se billeder og tekster og vide, hvor vi var, i gudstjenestens forløb.
Det faldt også i rigtig god jord - men blev aldrig gentaget.

Skal man have rigtig glæde af - og inspiration fra - de byzantinske Ikóner (Småbyen Byzans, der blev til Kejser Konstantinópolis - Konstantins by - og senere Istanbul) er det nødvendigt at kunne "læse" Ikoner, at kende symbolerne.

IX = Jesus Kristus og Alfa (agapó) = Jeg elsker, som Kristus næsten altid viser med sin højre hånd, og Omikron, Omega og N = Den værende, "Jeg er den, der ER" i glorien (fra Moses' møde med Gud ved den brændende tornebusk).

Men også farverne har symbolværdi: Guld = "Det uskabte lys" (lyset fra Skaberen), Hvid = Evighed, Sort = "Død og undergang - men også ny begyndelse" (Vishnu og Shiva - Apollon og Dionysos), Blå = "Det himmelske", Rød = Lidenskab, passion, blod, Bjergrødt (brunlig rød) = Jordisk, som Gudsmoder (Jomfru Maria) oftest er klædt i (Den helligste af alle jordiske mennesker - efterfulgt af Johannes Døberen (Ioannis o prodromos - Johannes foran på vejen) og endelig Grøn = Det spirende nye.

Helligånden vises på forskellige måder, ofte som en lysstråle, eventuelt indeholdende et par fuglevinger, men også, som i Kristus Ikóner ved en svulmende hals.

Endelig er det også vigtigt at forstå, hvorfor Ikóner ikke har perspektiv (men ofte omvendt perspektiv) - de er ikke tidsbilleder, de er evighedsbilleder ("Fra evighed og til evighed") - og man kan jo ikke "gå bagom evigheden" smiler

En bog af afdøde sognepræst, Søren Prahl: IKONER, Nordisk Kulturhistorisk Selskab, 1987, ISBN 87-89202-00-7, kan ikke længere købes, men lånes på biblioteket.

Den indeholder en kort og enkel introduktion - efterfulgt af noget i første omgang mindre væsentligt - samt en stribe helsides Ikóner (i farver naturligvis).

Læser man Søren Prahls tilhørende forklaring til de enkelte Ikóner på den tilsvarende venstreside - så "åbner" Ikónen sig i mange tilfælde - så man kan se, hvad det er - og det er sommetider umagen værd - endda ganske meget - synes jeg smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (22/01/2010 15:08)
Top Svar Citer
Side 9 af 9 < 1 2 3 4 5 6 7 8 9



Nyeste indlæg
Den Evige Filosofi
af treram
25/05/2012 04:29
Gud er årsagen til Breiviks morderiske handlinger.
af treram
24/05/2012 14:49
Confessions of the West
af treram
24/05/2012 14:24
Konfirmationsalderen
af Zenia
19/05/2012 13:32
Historien om syndfloden
af Simon
17/05/2012 21:59
Søg på Google
Tilpasset søgning
Hvem er online?
2 registrerede treram, RoseMarie 5 gæster og 15 søgemaskiner online.
Key: Admin Global Mod Mod
(visninger)Populære tråde
Spirituel omsorg 199548
Et andet syn 159676
Jesu ord 115984
MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR 55539
Jesu bud 46187