|
Skribent: ALH
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Kære Arne
Tak for dit svar og din beskrivelse af dit ikon-forhold. Jeg synes, du giver en meget levende beskrivelse af, hvad du oplever, og det glæder mig at høre.
Grunden til at jeg henviste til Simon var for at vise, at jeg syntes, at du var nær ved at sætte nogle betingelser for den kristne tro og den historiske Jesus, som vi møder i NT, som kunne minde lidt om en ateists tilgang (f.eks. Simon2 vi alle kender, mest fra religion.dk, og som bl.a. jeg har haft mange debatter med). Og her mener jeg jo, at hvis vi ikke på en eller anden måde kan tillade os at tro, at denne Jesus fra Nazareth eksisterede som et ganske konkret menneske, ligesom vi, og at Gud på en eller anden vis har bevæget sig/åbenbaret sig gennem begivenheden Jesus som Kristus, ja, så bliver det for mig et meget indskrænket univers, hvor man ikke må udtrykke sin gudstro og tale om, hvad alt dette rent faktisk betyder. Men pudsigt opfatter vi det helt forskelligt, for du finder min tilgang indskrænkende og vil hellere snakke om visioner og ideer end noget helt konkret eller begivenhedsrigt: At Gud faktisk taler/handler med os, der er liv og glæde forbundet hermed, og det er klart denne følelse jeg får, når jeg hører om dit forhold til disse vidunderlige ikoner.
Måske er vi bare forskellige steder, så der hvor begreber og sproget, ja, selve tros-udtrykket, kan virke oplivende og inspirerende for mig, der kan det have den modsatte effekt på dig. I den forbindelse må vi jo bare hver især holde fast i det ståsted, vi føler, der er os benådet (givet). Vi er vel alle i en eller anden form for proces..
Det blev et lidt hurtigt svar, men jeg må hellere komme i gang med det, jeg egentlig skal 
Mvh
Anne
|
|
|
|
