Jeg har lige set TV2 News. En frygtelig katastrofe i Myanmar og en frygtelig katastrofe i Kina. Den barske virkelighed trænger sig ind på de som er midt i den, og vi andre kigger med på TV. Ih, hvor er vi nogle dejlige mennesker der kan føle med andre, vi må hjælpe dem så vi rigtig kan føle hvor gode vi er.

At Myanmar til daglig ligger under for et militærdiktatur gør vi ikke noget ved og at Kina indoktrinerer sin befolkning så de lærer at opfatte på en bestemt måde gør vi ikke noget ved.

Det minder mig om da prinsesse Diana døde. Hele verden græd over en person de kun kender fra Se og Hør mens de børn der dør hver dag af sult ikke strejfer deres bevidsthed.

Når prins Joachim skal giftes sidder vi og hygger os mens tusindvis af børn, som vi ikke skænker en tanke, dør af sult og er hjemløse og forældreløse fordi deres forældre er døde af Aids. Vi skænker dem ikke en tanke.

Vi ønsker ikke at forstå hvordan tingene hænger sammen således at vi kunne gøre verden til et bedre sted, men vi vil gerne føle os som gode mennesker.

I virkeligheden dyrker vi en form for usund sentimentalitet.

"Det var så hvad vi VALGTE at vise dem i dag", siger de mens de putter skidt og lort i hovedet på mig.

Jeg er sikker på at der sker tusinde positive ting i verden hver dag som de VÆLGER, ikke at vise mig. Derved vælger de at skabe et billede i mit hovede og de vælger ikke at skabe et andet.

Og derved bliver deres ikke handling til handling.

Det de vælger, IKKE, at vise mig kunne i stedet give mig et positivt billede.

Sandheden om denne, for menneskene ukendte ting, er selvfølgelig at deres handling er, de ikke alene vælger, hvilket er en handling.

De FRAVÆLGER også hvilket ligeledes er en handling, selvom man ikke umiddelbart kan se det.

Jeg forventer selvfølgelig at mit indlæg medfører en strøm af positive indlæg i medierne så jeg kan bilde mig ind at verden er et dejligt sted at være.

Hvor har du ret, jmp!

Og hvor er det godt at nogen gider gøre sig den ulejlighed at fortælle verden, hvor forkert vi bærer os ad, mens andre blot spilder deres tid på et hjælpearbejde, der nytter så lidt.

Det er også uforskammet, at TV svælger i ulykker og grusomheder, når de i stedet kunne vise os noget positivt, så vi kunne glæde os over verden i stedet for at vise os alt det dårlige og opfordre os til at hjælpe.

Som god socialist og god kristen har du vel selv brugt meget tid og mange penge på at mindske nøden i verden og protestere offentligt mod alverdens diktaturer, går jeg ud fra.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Næh. Det er vigtigere for mig at være i stand til at forholde mig til det menneske som står overfor mig.

Det menneske i nød, altså. Ikke slubberterne, dem overlader jeg i Guds Hånd.

Hejsa Ole Bjørn

Du skriver:

mens andre blot spilder deres tid på et hjælpearbejde, der nytter så lidt.

Jeg mener ikke at hjælpearbejde er spild af tid. Tænk om der intet fandtes? Så var der slet ingen, der fik hjælp.

Tænk blot på tsunamien i Thailand, der har da været vist udsendelser, hvor dem der ydede økonomisk støtte, rejse ned og så at pengene var anvendt de rette steder.

Eller i Afrika, hvor der er bygget brønde, eller skoler.

Dog er jeg enig i, at det er bedre at lære et menneske at fiske, fremfor at give ham/hende fisken.

Men som situationen er pt. er hjælpearbejdet uundværligt. Ihvertfald set med mine øjne.

Et hjælpearbejde vi herhjemme nyder at se, det er Extrem home makeover, som de viser på kanal 3. Der er fonde i USA, der hjælper mennesker hele vejen rundt, til at få et nemmere, bedre liv. Det program er så fuld af kærlighed, og det er en fornøjelse at se, hver eneste gang.

Så jeg vil give dig ret i, at det var bedre, om vi blev fyldt med flere succeshistorier fremfor den lidelse, der foregår i verden.

Mange hilsner
Manjana

Hej manjana

Jeg tror nok, at det indlæg du kommenterer er ironisk. Ole Bjørn - så vidt jeg er orienteret gennem debattiden - er netop fortaler for hjælpearbejde. Men det kan han jo selv svare på.

Mvh
Anne

Hej Anne


Åh okay, det var jeg ikke klar over. Tak fordi du gør mig opmærksom på det.


Mange hilsner
Manjana

Da det er mit oprindelige indlæg som er blevet forvrænget, vil jeg da lige sige at selvfølgelig skal man da hjælpe andre. Især når der sker katastofer.

Men den verden vi lever i har vi selv skabt og vedligeholder hver dag. Ingen af os ønsker at forstå hvordan tingene hænger sammen og gøre noget ved selve roden til det onde.

I EU f.eks. giver man kolossale tilskud til sukkerproducenterne og ødelægger dermed tilværelsen for utallige afrikanske bønder. Nødhjælp er en fattig undskyldning når man samtidig understøtter en samfundsstruktur som skaber denne nød.

Det man burde gøre var at elske sin næste som står overfor én og samtidig medvirke til at skabe et samfund der ikke hviler på begærlighed.

(Og så var det ikke det, mit indlæg handlede om).

Hej Michael

Jamen jeg kan sagtens forstå dig, som jeg skrev, det ville være bedre at lære et menneske at fiske. Og som du skriver, hvordan sukkerproducenterne ødelægger det for de afrikanske bønders tilværelse. Jeg er slet ikke uenig i dette.

Ligeledes med Myanmar, jeg tror nok, der er mange der ikke fatter, hvordan militærjuntaen, kunne få lov til at hindre hjælpen i, at komme ind i landet. Eller hvorfor den kinesiske regering hindrede nødhjælpsarbejdere fra andre lande i, at komme ind og hjælpe med at finde sårede og omkomne efter jordskælvet.

Det er horibelt og uhørt.

Men tror du ikke at mange tænker: Hvad kan jeg gøre ved det. Det eneste jeg kan, er at yde bidrag, og så har jeg gjort mit.

Du har fuldstændig ret i, at næstekærligheden er så vigtig. Samt at vi burde medvirke til at samfundet ikke hviler på begærlighed. Magt og penge.

Vi brokker os over det ene og det andet. Ingen gør noget, der i det store billede, vil have en virkning.

Men igen, hvad stiller man op overfor de højrer magter?

Har du set filmen: Læger uden grænser?

Det er en af mine yndlingsfilm. Det er en film, der viser den virkelig rå verden som den også ser ud. Og hvordan en læge, kæmper for at rejse penge for at hjælpe ude i verden, hvor han virker.

Scenen hvor han tager et hungersnøds ramt barn, med til en sammenkomst for rige mennesker der spiser og drikker, samtidig med at de kalder det velgørenhed for de fattige, skær en så dybt i hjertet.

Jeg har stor respekt for læger uden grænser.

Det er godt at du råber op, bliv ved med det. Og jeg kan godt forstå det du skriver her:

Nødhjælp er en fattig undskyldning når man samtidig understøtter en samfundsstruktur som skaber denne nød.


Men min holdning er bare, at nødhjælp er en nødvendighed, som verden er skruet sammen nu. Det eneste jeg altid frygter er, at pengene falder i de forkerte lommer. Så jeg er meget forsigtig med, hvem jeg støtter.

Det var ikke min mening at underkende dit indlæg eller forvrænge noget i mit svar til Ole Bjørn.

Med venlig hilsen
Manjana

Det var nu heller ikke det jeg mente. Jeg mente at Ole Bjørn forvrængede mit indlæg med sin manglende forståelse. Men hvad, det er svært at se sig selv udefra når man sidder med ved de riges bord.

Det er en overvældende stor og kompliceret verden men uanset at vi kun er en enkelt person, så er alle andre det samme, en enkelt person.

Det man kan gøre er selv at handle efter bedste overbevisning der hvor man er.

Jeg kan ikke godtage at jeg skal synge med i det evige juleomkvæd, f.eks. "Jubii, nu har vi brugt 15 milliarder i juleræset, 2 milliarder flere end sidste år. Er det ikke dejligt?" Hver dag dør små børn af sult fordi vi ikke sørger for at det ikke sker.

Det er simpelthen ikke nok at give nødhjælp, hvis man ikke samtidig gør sig klart hvilken tilstand verden befinder sig i på grund af vores selvoptagethed og manglende forståelse.

Men igen: enhver kan kun handle der hvor han/hun er.

Men at handle betyder at gøre noget faktisk og den højeste form for handling er at gøre sig noget klart.

Der var lige et alene for meget der. Det kan jeg godt se.

Det burde være let at se, at hvis man "ikke" vælger noget, så vælger man det i virkeligheden fra. Og derfor handler man ved ikke at gøre noget.

Man kunne kalde det en undladelsessynd.

Hej Michael


Som jeg skrev i det andet indlæg, er det godt at du får en debat igang. Du har ret. Vi er en enkelt person alle, og vi burde alle gøre godt mod andre. Alle regeringer, myndighedspersoner, burde sørge for at deres borgere i deres lande, har hvad de skal have, for at leve et værdigt liv.

De høje personer, sidder selv og mæsker sig hver dag, mens deres borgere sulter, er syge og dør.

Men jeg tænker også på, at hvad nytter det, at vi stopper "juleræset", vi er da nød til at leve det liv, vi har mulighed for. Jeg tænkte meget over det igår, da jeg smed noget mad ud. Det var noget salat, der ikke var helt friskt længere. Men vi skal da ikke blive syge af at spise dårlig mad, fordi andre dør af sult. Måske et dårligt eksempel, men håber du kan følge mig.

Men hvad gør man lige. Har du nogen ideer, vil jeg meget gerne høre dem. Tror du nogensinde, at os menige borgere, kan få ændret på dette?

Nogen af dem, der virkelig har ville ændre tingene, er blevet myrdet f.eks. Der vil vel altid sidde nogen på magten, der skatter deres rige liv højere, end kærligheden til medmennesket.

Situationen i Myanmar og Kina, viser det efter min mening.

Du nævner at vi skal gøre os noget klart og handle. Undladelsessynd nævner du også.

Jeg tror at mange mennesker er klar over, hvor korrupt mangt og meget er. Men igen, de ved ikke hvordan de skal handle. Det er en kæmpe opgave, for det er hele verden der skal vendes på hovedet, for at alle kan leve godt.

Er man så troende, tror man på at Gud ændrer det. Hvordan har jeg ingen ide om. JV taler om harmagedon, andre sekter taler om dommedag osv. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro om det spørgsmål. Men det er et tungt og svært problem, og det er vokset os alle over hovedet. Måske er det kun Gud, der kan ændre dette.

Men vi kan debattere, snakke om det til vore medmennesker og via den vej, få dem til at få øjnene op, så de startere der hvor de er, med at handle.

Mange hilsner
Manjana

Jeg tror ikke at man passivt kan sætte sin lid til at Gud kommer og ordner sagerne. Det er faktisk vores opgave selv at blive voksne og ordne vore egne sager. I fællesskab selvfølgelig. Det er ikke ensbetydende med at Gud ikke virker i verden, men det betyder at ingen udefra kommende kraft kan rette op på forhold som vi mennesker selv skaber i vore forhold til hinanden. Uanset om der blev rettet op på dem ville vi blot skabe de samme forhold igen, hvis ikke vi selv, af egen kraft, laver tingene om.

“I er Jordens Salt; men hvis Saltet mister sin Kraft, hvad skal det da saltes med?…” (Matthæus, 5,13)

Den mulighed Gud har for at handle er gennem os levende væsener. Det er måske svært at forstå. Når vi tænker deler vi verden op i det som er udenfor os og det som er inden i os. Vi taler om os selv, vores familie og venner og samfundet og de andre men netop i denne opdeling skaber vi skel mellem mennesker.

“Thi hvis I elsker dem, der elsker jer, hvad Løn faar I saa? Gør ikke også Tolderne det samme?
Og hvis I kun hilser paa jeres Brødre, hvad særligt gør I saa? Gør ikke også Hedningerne det samme?” (Matthæus 5, 46-47)

Når vi begrænser vores tilværelse til de som vi kender er det i virkeligheden en udvidelse af os selv. Vores familie, venner og kolleger bliver vores tryghed. Der er intet i vejen med tryghed og kærlighed, men tit bevirker det at vi i vores sind udelukker det vi kalder “fremmede”. Rent faktisk afskærer vi os selv fra helt og holdent at være sammen med med de mennesker som omgiver os nu og her.

Det er alt i alt en psykologisk barrierre som nok mest er baseret på manglende selvtillid. Jeg er hver dag omgivet af unge mennesker der fuldstændig mangler evnen til at gebærde sig i det sociale rum blandt mennesker de ikke kender. Jeg oplever at mange voksne har det samme problem.

Et voksent menneske må udover kun at beskæftige sig med sit eget liv også beskæftige sig med den verden vi lever i. Begge dele burde vi gøre. At skabe et netværk af familie, venner og kolleger uden af den grund at gøre det til en afvisning af andre.

Det dybeste plan af menneskelig eksistens er det nære forhold. Men et sådant forhold er umuligt hvis man udelukkende tænker på sig selv. Virkelig samhørighed må være på et andet plan end ideernes.

I vores tid er alting baseret på materielle værdier og herunder regner jeg også dette at ville “være noget” i forbindelse med andre. Det frygtelige er, at vi ikke erkender hvad denne livsstil gør ved os som mennesker. Hvis vi lever i mange år med disse ydre værdier og vi så opdager at de ikke kan give os virkelig kærlighed så står vi i en situation hvor vi oplever os selv som tomme. Vi bliver bange og prøver at flygte fra tomheden ved hele tiden at omgive os med andre mennesker, ved hele tiden at tale eller ved at køre frustreret på fortovet i stedet for at cykle på cykelstien. Det er et frygteligt åndeligt armod der kun kan afhjælpes ved andres venlighed og varme.

“Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.” (Matthæus 13.12)

Personligt opfatter jeg dette citat som en henvisning til at vælge de sande værdier i livet, venskab og kærlighed. Det er værdier, som varer evigt. Mens materielle ting og social betydning er ting, som når man mister dem, efterlader en med intet tilbage af betydning.

Jeg vil hellere bygge mit hus på klippegrund og vælge de menneskelige værdier nu, så de kan vokse sig stærke, end, som jeg har set så mange gange, ende alene med en masse ligegyldige ting.

Verden er, så kompliceret den er, et udtryk for vores indbyrdes menneskelige forhold. Hvis vi, her hvor vi står, begynder at elske hinanden, vil verden også blive en anden.

Vi kan begynde lige nu og her ved at smile til et andet menneske. Hvilken kædereaktion en sådan handling kan medføre kan vi slet ikke overskue. En ting ved vi dog, at de ringe som spredes er helt afhængige af udgangspunktet.

"Du nævner at vi skal gøre os noget klart og handle. Undladelsessynd nævner du også."

'Undladelsessynd' - ja, det ville være synd...

På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: "Rejs dig og stil dig ind i midten!" Da rejste han sig og trådte frem, og Jesus sagde til dem: "Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?" Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: "Ræk din hånd frem!" Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus. (Lukas 6, 6-11)

Hvad vi undlader at gøre af godt, gør vi af ondt.

Det var vist ikke lige det jeg mente.

"Det var vist ikke lige det jeg mente."

Og...? Uanset hvor mange tilsvininger du efterhånden er begyndt at komme med over chatten - og uanset dine nedladenheder - så taler jeg højt og tydeligt om Jesus, og jeg bruger med glæde hans ord. Og dem behøver du slet ikke være enig i.

Jesus gjorde godt, selv om de blev rasende på ham! Hvem er villig til at gå så langt?! Han undlod aldrig at gøre godt på trods af de magtfuldes rasen.

Jeg vil heller ikke undlade at tale hans ord på trods af andre menneskers kalden mig "frygtelig" og "en falsk profet", som du er begyndt på over chatten. Ja, jeg husker tydeligt, hvordan du på religionsdebatten sagde, at jeg 'inficerede debatten med mit onde lort'. Det var vist noget af det første, du sagde til mig. Og det på trods af, at jeg altid bevidner, at kærlighed er det største af alt, og at det er ultimativt vigtigt at høre Jesu ord og holde fast i dem. Intet af dette taler jeg af mig selv - enhver kan lytte til Jesus; han siger det samme!

Og selv om du betragter mig som en lortet infektion, hvornår har jeg så tilsvarende sagt sådanne ting om dig? Og dog fortsætter du stadig med det. Efter så lang tid!

Jesus - "Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer." (Matthæus 5, 11-12)

Jesus - "Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne." (Lukas 6, 22-23)

Selv på trods af alle dine ondskabsfuldheder har jeg forsøgt at støtte dig i ny og næ.

Du raser mod en mand, der elsker Jesu ord og udholdende forkynder dem dagligt. Jeg håber, du ved, hvad du gør - for jeg har ikke tænkt mig at stoppe dig.

Men du skal få lys for dit mørke. Jeg nægter at synke ned på et niveau, hvor jeg vil begynde at svine dig til og kalde dig grimme ting. Så hellere bide min egen tunge af!

Jesus - "Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig. Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig." (Johannes 12, 44-50)

Jesus - "For den, der skammer sig ved mig og mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed." (Lukas 9, 26-27)

Jeg kan godt huske at jeg brugte lidt hårde ord om dig og Harly da I dukkede op på religonsdebatten, men det var ikke det mit svar her drejede sig om. Jeg er simpelthen træt af at når jeg udtaler mig så kommer der en, dig eller andre, ind fra sidelinien og drejer det jeg har sagt i en retning jeg ikke selv ønsker og som ikke er den måde, det jeg siger, skal forstås på.

Med hensyn til dine Jesus ord er der ingen der fohindrer dig i at gentage dem i det uendelige, men personligt nægter jeg at lade mit sind og min forståelse ødelægge af gentagne remser. Forstå gør man i stilhed, når man lytter.

Hvad med om du vejledte folk til hvordan ordene skal forstås i stedet for at gentage dem i det uendelige? Hvad mener Han når Han siger at Han er Vejen, Sandheden og Livet?

Hvorfor siger Han at Han er fårenes dør, hvorfor siger Han ikke at Han er deres hyrde?

Og hvad mener Han når Han kalder Gud for Abrahams, Isaks og Jacobs Gud, ikke Gud for døde men for levende?

Det lys som oplyser ethvert menneske er ikke ordet selv og slet ikke ordet gentaget i det uendelige. Ordet er kun formidler af forståelsen. Det er forståelsen selv, som er lyset, når ordet bliver stille.

Hej Michael


Og tak for dit indlæg. Det rummer mange gode tanker.

Jamen selvfølgelig ved jeg godt, at vi ikke skal se passivt til. Men det jeg mente var bare, at det virker så overskueligt. For mange ting kan vel kun ændres igennem de styrende mænd i verden. Og hvordan opnår man det? Derfor tænkte jeg som jeg gjorde.

Men programmet som jeg reklamerer for i chatten, har jeg lige set. Ved ikke om du kender det. Men det handlede faktisk meget om det vi debatterer om nu. At det vigtigste her i livet er, hvad vi gør for andre.

Familien her, gjorde rigtig meget for mange unge, med meget lidt til rådighed. Unge der har det svært og de har været med til at vende mange unge menneskers liv til det positive. Så ja selvfølgelig tænkte jeg meget på, det vi her skriver om.

Vi skal selvfølgelig gøre godt mod andre, når vi kan. Og jeg tror faktisk også, at det handler om at vi bevidst vænner os til at tænke på den positive måde. At handle positivt, giver masser af gode energier videre til andre.

Du har ret i, at vores rammer sjældent omfatter mere end vores kære og dem vi lige omgiver os med i det daglige. På den måde tror jeg at udviklingen i samfundet har taget en forkert drejning. I flere år har det været sådan, at man kun lige bekymrer sig om sig selv og sine. Så kan naboen ellers ligge død i lejligheden i flere dage, inden nogen opdager det. Det er en bekymrende udvikling.

Men når jeg ser programmer som f.eks extreme home makeover, giver det mig nu alligevel lidt håb om, at det er ved at ændre sig. I det små. Mange mennesker ser det program, og det oser af kærlighed og omtanke/omsorg for sine medmennesker.

Så mere åbenhed overfor alle, ville være en god udvikling ja.

Så kommer du ind på værdier. Dit livssyn er mit, kan jeg kun sige. Værdier er ikke guld eller sølv, fladskærms tv, 2 mercere i garagen, lædermøbler osv osv osv. Jeg vil også hellere være fattig, men have et liv fuld af værdier som er af ægte værdi. Du har ret i, at for mange er det også det, at "være noget" der betyder mest. Men mange har også oplevet, at når de mister det de har, mister de samtidig også vennerne. Og må erkende, at det ikke er rigtige værdier.

At hjælpe andre gør glad, og der er større glæde ved at give end ved at modtage som Biblen siger.

Du skriver:

Vi kan begynde lige nu og her ved at smile til et andet menneske. Hvilken kædereaktion en sådan handling kan medføre kan vi slet ikke overskue. En ting ved vi dog, at de ringe som spredes er helt afhængige af udgangspunktet



Udgangspunktet må vel være, at vi giver at et ærligt og kærligt hjerte. Uden at forvente at få noget igen.

Mange hilsner
Manjana

Hej Thomas

Jamen det kan jeg da slet ikke være uenig i. Selvfølgelig er det vigtigt at gøre godt når og hvor man kan.


Hilsen Manjana

Tja, Manjana, skal jeg nu være glædesdræber igen? Er det det program med Dr. Phils søn du omtaler? Dr. Phil gør meget godt for den forvirrede amerikanske befolkning og det er godt at hans søn også gør. Men de tager sig såmænd også rigeligt betalt for det, de er blevet millionærer af det.

Jeg skal ikke dømme dem for det, jeg formoder at det er "the american way".

Men ellers er det altid godt at tænke på og være der for andre. Både for dem og for én selv.

"Jeg kan godt huske at jeg brugte lidt hårde ord om dig og Harly da I dukkede op på religonsdebatten"

Ja, og du gør det stadig om en, der blot siger, at vi skal holde fast i Jesu ord!

"Jeg er simpelthen træt af at når jeg udtaler mig så kommer der en, dig eller andre, ind fra sidelinien og drejer det jeg har sagt i en retning jeg ikke selv ønsker og som ikke er den måde, det jeg siger, skal forstås på."

Jeg er ikke ude på at fremme dine ønsker eller din forståelse, men Jesu ord og bud. Du er muligvis ude på at fremme dig selv, men jeg er ude på at fremme Jesus.

"Med hensyn til dine Jesus ord er der ingen der fohindrer dig i at gentage dem i det uendelige, men personligt nægter jeg at lade mit sind og min forståelse ødelægge af gentagne remser."

Næsten ingen læser Jesu ord, og man hører dem næsten heller aldrig i kirken. Der er intet i vejen med at gentage dem - og der er mange af dem! De fortjener alle at blive talt og hørt... lige til verdens ende!

"Forstå gør man i stilhed, når man lytter."

Nej. Når man ELSKER, så forstår man!

"Hvad mener Han når Han siger at Han er Vejen, Sandheden og Livet?"

Lige præcis dét!!!

"Hvorfor siger Han at Han er fårenes dør, hvorfor siger Han ikke at Han er deres hyrde?"

Og du siger, at de ikke fortjener at blive gentaget?! Jamen, du har jo ikke engang lyttet!!!

Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene.

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.

Du er da et levende bevis på, at de skal gentages!

"Og hvad mener Han når Han kalder Gud for Abrahams, Isaks og Jacobs Gud, ikke Gud for døde men for levende?"

Det svar finder vi i urevangeliet, som ikke er blevet vandaliseret af kirkefædrene!

"Det lys som oplyser ethvert menneske er ikke ordet selv og slet ikke ordet gentaget i det uendelige. Ordet er kun formidler af forståelsen. Det er forståelsen selv, som er lyset, når ordet bliver stille."

Jesus - "Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv." (Johannes 6, 63-64)

Ved at holde fast i ordene, kommer forståelsen!

Jesus - "Sæden er Guds ord. De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt." (Lukas 8, 11-15)

Hej Michael


Nej den glæde kan du ikke dræbe. For min skyld kan de være milliadærer nok så mange gange. Men de hjælper mennesker til at få et bedre liv. Deres glæde er så ægte, at det kan man ikke spille skuespil over.

For mig er det en ægte kærlighedsindsprøjtning hver dag. Der minder mig om, hvor vigtigt det er at vi gør noget for andre. Det er en kilde til inspiration også.

Hilsen Manjana

Hvad med om du læste din Bibel, Thomas?

"Jesus sagde da atter: "sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
Alle de som er kommet før mig, er Tyve og Røvere; men Faarene hørte ikke paa dem.
Jeg er Døren; om nogen gaar ind gennem mig, han skal blive frelst; og han skal gaa ind og gaa ud og finde føde." (Johannes 10, 7-9).

Forståelsen kommer ikke dumpende ned ingensteds fra. Man kan ikke forstå hvis der ikke er noget at forstå. Det som forstås er virkeligheden, den person man virkelig er når man er i frihed samt forståelsen af andre og ens samspil med dem.

At leve det virkelige liv hvert sekund. Det er at være opmærksom.

Det er det Han mener når Han siger: Jeg er Vejen, Sandheden og Livet.

Der er ingen forskel på forståelse, kærlighed, frihed og intelligens.

De er alle et og det samme.

Kan du huske at jeg forslog dig at læse Krishnamurti. Når du om et par år er kommet ud af din nye fejltagelse, så prøv at læse ham i stedet for EKIM. Men ellers må du have et godt liv, du er ikke alene. Der er åbenbart en hel verdensbevidsthed som er ved at blive født. Den kommer desværre ikke til at omfatte hele verden idet en enkelt siger Nej Tak.

Gæt hvem?

Hej Michael


Ja det husker jeg du gjorde, men har desværre ikke nået det endnu.

Hvad EKIM angår, taler det til mig, det lyder godt og jeg vælger at undersøge hvad det handler om.

Jeg siger ikke at det er mig, men det lyder og føles rigtigt.

Og mit ønske er, at alle mennesker opnår at få et godt og lykkeligt liv. Vokse i sig selv og med sig selv, udnytte de evner de har og bare nyde livet og deres medmennesker.

Er EKIM løsningen for det, så er der en mere der vågner op sammen med resten af verden.

Men da jeg ikke ved ret meget om det endnu, kan jeg heller ikke debattere om emnet.

Men meget af det jeg har læst i dag, giver mening i forhold til de tanker jeg selv har gjort mig i lang tid.

Tak Michael, du må også have et godt liv. Men jeg håber da at vi kan få flere gode debatter i fremtiden.

Hilsen Manjana

Ja, ja, Manjana. Jeg respekterer altid at lytte til hvad andre har fundet frem til. Men når man begynder at tale om åndelige mestre og inkarnationer af dit og dat så står jeg af.

Forståelsen af sandheden drejer sig om at forstå virkelighedens, ikke fantasiens verden. Det er hårdt arbejde at leve med sig selv hvert sekund og ikke lade sig føre med af de tankebevægelser som hele tiden opstår.

Det du nu er på vej ind i er lige så forkert som det du forlod.

Det eneste der findes er virkeligheden. Den begynder med det som rent faktisk forefindes, nemlig os selv og vores forhold til andre mennesker. Alle andre steder er fantasi og det foretrækker vi.

Vi tror ikke at der bag hver enkelt af os bor et brusende ocean og indgangen til dette ocean er vores forståelse af vores almindelige dagligdag. Der er faktisk ingen der tør gå ind ad døren.

Men som sagt, hvis man er sød og rar og forstående overfor andre kan man få et dejligt liv. Hvis man ønsker skønhed kan man gå ud i naturen langt fra menneskenes makværk. Eller man kan se dyreudsendelser på Animal Planet som jeg gør, jeg elsker hunde og følger mange gange hundepolitiets arbejde i USA.

At følge sig selv hvorhen man går det er også sandheden. Om et par år, når du endnu engang er blevet skuffet vil du huske at jeg har fortalt dig hvor sandheden bor.

"Hvad med om du læste din Bibel, Thomas?"

Hvorfor siger du det? Fordi jeg sagde, hvad han sagde?! Du spurgte:

"Hvorfor siger Han at Han er fårenes dør, hvorfor siger Han ikke at Han er deres hyrde?"

Men du er forkert på den. Han siger jo netop også, at han er deres hyrde! Idet han i samme passage siger:

Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene.

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.

Utroligt at du er villig til at hugge hans ord over i ren stædighed over at få ret og ramme mig med et 'læs din bibel'!

Tsk, tsk...

Det er korrekt.

Hvorfor bruger du kun anden del af citatet.

Hej Michael


Jeg har så mange tanker, skal se om jeg kan få det formuleret.

Du har helt ret i, at følge sig selv er også sandheden. Og det er præcis det jeg føler jeg gør nu. Nu ved jeg ikke hvor mange af mine indlæg på relegion.dk, du har læst. Men har du fulgt mig der, fra jeg startede og til nu, vil du kunne se at jeg er nået langt.

Du vil også vide, at jeg har kørt rundt i JV og Biblens lære contra kristendommens lære.

Ud fra alle mine indlæg, finder du vist kun et højst to, hvor du kan læse at jeg er spirituel. Det har jeg nemlig af flere årsager ikke skiltet med. At jeg gør det nu, er netop fordi jeg har valgt, at stå ved den jeg er. Uanset, hvad andre tror om den sag.

Jeg fik engang et billede af mig selv i en kasse. Der stod mit navn på og jeg stod indeni. Kassen symboliserede mig. Folk kunne gå ind i kassen og gøre det, fordi de accepterede den som jeg er. Eller også kunne de vælge at lade være, eller gå ud igen. Jeg måtte aldrig træde ud af mig selv.

Det billede har ofte hjulpet mig de senere år. Jeg har altid vidst, at der var noget jeg savnede. Jeg fandt ud af, hvad det var i 2003, nemlig at jeg er spirituel. Og det har været en sej rejse. Fordi min tro på Gud gjorde, at jeg kunne ikke begge dele.

Men sjovt nok, er det min spirituelle tro, der har fået mig til at vokse som menneske i selvværd og selvtillid. Og se dybderne i livets alvor som skønhed.

Jeg tror på Gud, men jeg tror også på englene. At vi alle har en skytsengel og guider. Jeg har dog aldrig rigtig helt forstået inkarnationen. Men der er også ting ved Biblen, måden Gud fremstilles i Biblen som jeg ikke forstår.

Den spirituelle tankegang for mig er, at få fred med sig selv, at finde kærligheden og lade den styre ens handlinger. I dag er mange mennesker stressede og har mange bekymringer. Det lader de styre deres sind. Derfor tror jeg at mange har agressioner, som de lader gå ud over andre. Billister, der uden grund overfalder en anden billist, noget jeg aldrig hørte om som barn eller ung.

I dag er man begyndt at lære medarbejdere at meditere, for at de kan bevare overblikket og overskue arbejdsopgaverne. Det burde alle indføre i deres liv, når de er kørt op i en krog.

Og det er lidt det jeg mener. Jeg er nok ikke spirituel sådan på den gængse måde, men alligevel har jeg den evne at tale med engle. Jeg har set en engel et kort sekund. Og jeg kan forsikre om, at det ikke var en ånd/spøgelse. Men en engel, ufattelig smuk og stor. Uden vinger.

Og jeg har oplevet en ånd som ung, det skræmte mig fra vid og sans. Englen jeg så for nogen få år tilbage, gjorde mig tryg. Så jeg mærkede forskellen.

Men for mig er det spirituelle altså kærlighed, at vokse i fred og harmoni med sig selv og sine omgivelser. At møde mit medmenneske med åbent hjerte.

Kan du huske jeg engang skrev et indlæg, der hed: Verden er til for alle. Hvor jeg skrev at alle burde kunne leve sammen i fred og fordragelighed og kærlighed. Relegionen har gjort meget skidt og de fleste krige opstår pga relegion. Jeg har endnu aldrig hørt om spirituelle krige.

Og det er lidt det jeg mener. Jeg har ikke nærlæste hjemmesiden: Et kursus i mirakler, men skimmet den lidt igennem. Og jeg ser altså ikke andet end, at budskabet er godt. At få sin frygt til at forsvinde, så den ikke blokerer for kærligheden, hvad hokus pokus er der ved det. Hvad falskt er der ved det?

Det gode er så også, at jeg kan forblive et frit menneske, med selvstændig tankegang og vælge det til og fra, jeg kan bruge derfra.

Alle tror jeg, vælger det på deres livsvej, de kan bruge i dem selv. Og det er det jeg gør.

Håber det giver et lidt bedre billede af der, hvor jeg i virkeligheden er pt. Selv kan jeg godt være forvirret også, da jeg syntes jeg forandrer mig fra dag til dag for tiden. Så jeg er nød til at stoppe op oftere for at kunne følge med.

Kærligheden er størst af alt, det er den livsfilosofi, der er den vigtigste for mig.


Mange hilsner
Manjana

Jeg kender såmænd godt den verden du taler om, men der er mange fælder på den vej. Jeg kan kun forholde mig til mit eget liv og jeg ville da være utrolig selvoptaget hvis jeg troede at der ikke fandtes andet end det jeg selv har oplevet.

For mig er det ligegyldigt om der findes engle eller dæmoner eller nedstegne mestre, hvad ved jeg. Det er altsammen en autoritet man lægger udenfor sig selv og i sidste instans er det en selv der må træffe sit livs valg.

Nogle mennesker behøver meddelelser fra deres ubevidste for at kunne forholde sig til mere vanskelige, såkaldt åndelige ting, men det er i sidste instans én selv som meddeler sig til én selv.

Så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og forstå at de meddelelser man får i virkeligheden er en meddelse om hvad man selv tænker og føler? Hvorfor ikke integrere alle disse fænomener fra ens egen bevidsthed til at blive et voksent og forstandigt menneske som kan give sig i kast med livets reelle problemer og forholdene os mennesker indbyrdes?

Det du kalder en skytsånd er din egen forstand som meddeler sig til dig.

Som sagt har jeg selv valgt alt dette fra for man kan i virkeligheden ikke stole på andet end sin egen forstand. Det er ikke altid forstanden som meddeler sig til os og man må skelne mellem forstand, fantasi og mange tusind års overtroiske forestillinger.

Men det liv vi lever i verden er meget forskelligt, og det ville da være kedeligt hvis det ikke var sådan. Og endelig kan man kun selv træffe afgørelserne i éns eget liv.:)

For at vise dig at du tog fejl, da du sagde:

"Hvorfor siger Han at Han er fårenes dør, hvorfor siger Han ikke at Han er deres hyrde?"

"Den spirituelle tankegang for mig er, at få fred med sig selv, at finde kærligheden og lade den styre ens handlinger."

Dette er en livslang og eventyrlig proces. Og det er lige netop dét, som Jesus vidner om. Hvis du er træt af JV'ernes knalden i hovedet med biblen, og du ønsker at lægge den fra dig, så siger jeg dig: Læg for Guds skyld ikke Jesus-ordene i den fra dig. Behold dem i dit hjerte. For de vidner lige netop om den ultimative kærlighed! Jeg håber, at du læser med på tråden "Jesu ord", hvor det KUN er Jesus-ord, der vidnes om.

De er skønne - og hvis man læser dem med hjertet ud fra den indstilling, at kærlighed er det største af alt - så gennemvædes ens sjæl af levende vand. For HAN vidner om kærligheden, som ingen anden er i stand til (undtagen dem som virkelig følger ham og holder hans bud af hjertet - de skal gøre de gerninger, han gør - ja endnu større gerninger, som han siger!).

"I dag er man begyndt at lære medarbejdere at meditere, for at de kan bevare overblikket og overskue arbejdsopgaverne. Det burde alle indføre i deres liv, når de er kørt op i en krog."

Meditation er meget sundt for psyken. Man finder ikke selve Guds sandhed i meditation, men man får uden tvivl et psykisk overskud. Jeg har selv mediteret meget. Prøv det helt simple:

Sæt dig i en stol med rank ryg. Luk øjnene. Fokuser nu blot på din vejrtrækning. Mærk, at du trækker vejret ind, mærk, at du giver slip. Ind, ud. Ind, ud. Stille og roligt. Afslappet fokus. Tankerne vil begynde at vandre. Når du opdager det, så tilbage til åndedrættet med fokuset.

Begynd med 5 min. til et kvarter. Dagligt.

Men til de som virkelig søger sandheden, siger jeg: Tro ikke at noget OVERHOVEDET kan træde i stedet for Jesu ord og bud. HAN er vejen, sandheden og livet. INGEN kommer til faderen uden ved ham!

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal svare her. Det er bestemt vidunderligt at vi alle er forskellige og kan lære af hinanden. Verden ville da være trist og grå, hvis vi alle troede, mente og tænkte samme tanker.

Jeg vil ikke afvise muligheden om, at det er mit sind, eller sjæl, jeg er i forbindelse med, selvom jeg ikke tror det. Jeg har ikke nok viden til at sige dette.

Måske er det sådan nogen gange.

Men jeg har fået forudsigelser jeg ikke kan komme uden om, da jeg oplevede at det skete. Det kan ikke have været min egen forstand.

Jeg mener at man stadig kan være et voksent og ansvarsfuld menneske og tage hånd om de problemer, der er omkring os. Selvom man er spirituel. Nu er det jo heller ikke sådan, at jeg ikke bruger min forstand. At jeg følger "stemmer", der fortæller hvad jeg skal og ikke skal. Jeg følger netop min egen sunde fornuft. Iøvrigt vil de slet ikke bestemme, hvad jeg skal. Alt skal jeg lære og finde ud af selv.

Og det er jo netop det der er svært at forklare som vi var inde på i formiddags. Men på en eller anden facon, åbner de op for noget dybere, så jeg forstår nogen ting så dybt, at det jeg lærer, hjælper mig til f.eks. løse nogen problemer på en langt mere positiv måde. Ja det er svært at forklare.

Men bruger man den evne, til at komme i balance med sig selv, få det godt med sig selv, og hjælpe andre til det samme, kan det da kun være positivt. Det beriger ihvertfald mit liv, når jeg får de her aha oplevelser.

Man kunne måske kalde min form for spiriualitet, en smukkere måde at anskue livet på. For mit vedkommende ihvertfald.

Men du har ret, det er vigtigt at man ikke famler rundt i blinde, men bruger sin forstand sammen med sit hjerte. Og stiller mange spørgsmål. Spørgsmål, der helst skulle komme et sandfærdigt svar ud af. (Tænker på JV) Sry men sammenligner ofte det jeg finder ud af, med den måde de gør tingene på.

Men for mig er det spændende og interessant og der er mange smukke aspekter, der i de senere år, har gjort mit liv, langt mere værdigt, end min fortid.

Mange hilsner
Manjana

Hej Thomas


Og tak for dit svar. Vi to har vist krydset klinger førhen. Desværre var jeg ikke i stand til, at køre linen igennem, da jeg ikke havde det så godt.

Fra sidste gang og til nu, er der sket rigtig meget for mig. Min udvikling går i en anden retning, end jeg havde forestillet mig for få år siden.

Vi kan slet ikke blive uenige i, at det er godt at følge Jesu ord. Men så vidt jeg husker, er din tro noget med, at først kommer kærligheden og siden forståelsen, ikke sandt?

Altså at man ikke som præsten prædiker, finder kærligheden igennem det skrevne ord.

JV's knalden i hovedet med Biblen, er jeg heldigvis kommet langt ud over nu. Indimellem kommer jeg sådan til at grine, netop fordi jeg nu kan se forskellen på dengang og så mærke, hvor fri, glad og ja lykkelig jeg er nu. Nyder blot friheden til at tænke selvstændigt nu.

Jeg har ikke læst hele tråden: Jesu ord endnu, men skal nok få det gjort. Og jo man mærker kærligheden når man læser hans ord. Min kærlighed vokser da ihvertfald, selvom nogen mener at man ikke kan være spirituel og forbinde det med Jesus. Jeg tror det kommer an på, hvordan man er spirituel.

Jeg har mediteret og ja det er virkelig dejligt. Man tømmes for det pres, der kan fylde en, når man er stresset og har ligesom fornyet energi, til at fortsætte dagens dont.

Det er godt at have en tro, man skal blot være åben for, at ikke alle tror på samme måde, eller har lyst til det.

Men derfor kan kærligheden og respekten mellem mennesker stadig være tilstede.

Mange hilsner
Manjana

"Vi kan slet ikke blive uenige i, at det er godt at følge Jesu ord. Men så vidt jeg husker, er din tro noget med, at først kommer kærligheden og siden forståelsen, ikke sandt?"

Kærlighed og visdom går hånd i hånd. Jesu bud er så letfattelige, at selv små børn kan tage imod. Og sådan skal det være - ingen teologiske uddannelser, ingen intellektuelle manøvrer, ingen "forskning" må nogensinde være nøglen til det allerhelligste. Det må kun kærligheden være. Uselviskheden, barmhjertigheden, en tørst efter retfærdighed.

Jesus siger, at de, som har hørt og lært af faderen, kommer til ham. Han siger også, at vi ved at følge hans bud skal modtage den Hellige Ånd, som vil vidne om sandheden. Så visdom og kærlighed går hånd i hånd.

"Altså at man ikke som præsten prædiker, finder kærligheden igennem det skrevne ord."

Jeg elsker Jesu ord. Men jeg oplever ikke, at præsten nogensinde taler dem. Jeg hører oftere en hyldest til hans mirakler og hans "status" af frelser. Men som Jesus beder os om, så er det hans ord, vi skal holde fast i. De er ånd og liv, ikke hans kød som sådan.

"Jeg har ikke læst hele tråden: Jesu ord endnu, men skal nok få det gjort. Og jo man mærker kærligheden når man læser hans ord. Min kærlighed vokser da ihvertfald"

Jeg plejer at lave en opsamling ugentligt. Enhver kan jo også gribe NT og så bare læse Jesu ord deri. Det er virkelig dem, det hele handler om. Han siger det selv! Hvis vi tror på, at han er frelseren, burde vi så ikke også tro på, hvad han siger? Dvs. også tro på hans understregning af, at det virkelig er hans ord, vi skal holde fast i? Retorisk spørgsmål...

"Jeg har mediteret og ja det er virkelig dejligt. Man tømmes for det pres, der kan fylde en, når man er stresset og har ligesom fornyet energi, til at fortsætte dagens dont."

Jeg var så bange for, at du bare ville respondere på det med meditationen fra mit indlæg. Men du taler mere om Jesus. Hvor det dog glæder mig. Hver gang jeg hører nogle, som holder fast i Jesus' ord, så brister mit hjerte nærmest af fryd. Det er HAM, det hele handler om. Flere ville forstå det, hvis de blot læste hans ord. DE ER JO ET FANTASTISK LYS!!!

Tja, Manjana, så ved jeg såmænd knap nok heller hvad jeg skal svare dig.

Det er dejligt at høre at du finder det interessant og spændende. Efter at have været i JV's spændetrøje må det være dejligt at føle frihedens pust. Det er det vigtigste, at der ikke er nogen der fortæller dig hvad du skal gøre, men at du bestemmer selv.

Når jeg er lidt foruroliget er det fordi den verden du nu synes at komme i kontakt med er et kræmmermarked uden lige. Fyldt med charlataner, lidet vidende fjolser og deciderede skurke.

Men netop her er friheden vigtig, at det er en selv der bestemmer. Hvis man skal manøvrere gennem den verden er det nødvendigt at have et sundt sind. Intelligensens vigtigste egenskab er skelnevnen, at kunne skelne mellem skidt og kanel og den ægte vare.

Selv får jeg nervøse krampetrækninger når jeg hører ordet spiritualitet, men det er bare min egen idiosynkrasi. Ord kan jo forstås på mange måder.

Mit valg er at forstå mig selv som jeg kommer til udtryk i forhold til omverdenen, som Osvald Helmuth engang sang: almindeligt, ganske almindeligt. Det er ganske muligt at være et religiøst menneske uden overhovedet at beskæftige sig med noget overnaturligt.

For mig findes disse ting ikke, kun stilheden og det uendelige rum. Jeg ville være et skarn om jeg byttede det for noget som helst andet. Men sådan er vi alle forskellige.

Det glæder mig at du har fundet frihed til at vælge selv.

Kære ven


Tillad mig at skrive sådan. Det du skriver, almindeligt, er kært for mig. At være et almindeligt menneske, jamen er vi ikke alle det? Nogen fremstår som mennesker der ikke er common. Beklager at bruge et engelsk ord, men det forklarer bedre end det danske.

Se nu er vi tæt på hvad jeg vil mene er navlestrengen. Fordi, vi er her alle fra samme og en skaber/energi ikke? Almindelig eller ikke almindelig. Hvad er almindelig? At være noget, hvad er at være noget?

Spirituel eller kristen, hvad er forskellen?

Vi er alle mennesker, skabt af Gud. Ateister eller agnostikere, vil nok spørge, er vi?

Men om vi er ateiser, agnostikere, muslimer, jøder, jehovas vidner, kristne, scientology, spirituelle eller blot dem der bare er her og filosoferer over livet, så er vi mennesker. Lever side om side på godt og ondt, ikke?

Så som dit allerførste indlæg i denne tråd siger, lad os dog alle hjælpe, der hvor vi står eller derfra hvor vi står. Lad myndighederne se, at de ikke kan gå ind og spærre for andres levevilkår, fordi de laver regler, der forhindrer det. Verden er alles. OG DET ER DEN. Hvad enten vi vil det eller ej. Men som vore børn kun er til låns, er verden det også Og vi behandler ikke den eller hinanden ret godt. Det være sig muslimer som kristne eller blot dem, der mener at f.eks. Danmark bør være fri for indvandrere.

OG her taler jeg hverken den enes eller den andes sag. Men vi er som mennesker alle lige. Som i livet som i døden. Ingen har rettigheder i den retning, som andre ikke har overfor Gud.

Alle ved da, at man kan have milliarder på kistebunden, men i sidste ende gavner det intet, for det er ikke det, der tæller i sidste sekund.

Hmm nå nu løb tastaturet vist af med mig. sry. Men når jeg først kommer igang kan jeg ikke stoppe. For er det ikke det, der gælder i sidste ende. At alle menneskers gerninger er det, der har værdi for Gud når vi står overfor ham, den dag.

MEN det jeg tror også er vigtigt er, at vi så kan sige: Herre jeg lærte at få det godt med mig selv og mine medmennesker. Jeg lærte at jeg også, såvel som mine medmennesker har en stor værdi hos dig.

Det kan ikke passe, at kun få finder yndest i Guds øjne. Det kan ikke passe at han ikke har kærlighed til sine børn. For så er der virkelig noget, der ikke stemmer. Vi er skabt i Guds billede siges der. Jamen så må Gud også føle stor kærlighed til os.

Spirituel eller ej, så længe man ikke gør andre ondt. Eller spinder guld på, at andre skal føle de får et bedre liv. Spirituel eller kristen, bare man gør godt i Guds øjne. Og finder vej til hans hjerte.

Det må da være det vigtigeste i hele vores liv.

Mange hilsner

Manjana

Jo. Du har ganske ret.

Der er mange, der ikke kan forstå at Gud kan lade verden være som den er, men det er kun fordi vi er så begrænsede i vores materielle tilværelse og vores identificering med vores krop og ego, at vi er bange for døden.

Hvordan tingene virkelig forholder sig fremgår af historien om Lazarus. (Lukas 16, 19-31).

Men derfor ser jeg alligevel nuet i det barn fra Afrikas øjne, som de viser mig på TV. Livet er alvorligt og disse børns smerte er her og nu.

"De fattige har I jo altid hos jer, og naar I vil, kan I gøre vel imod dem...((Markus 14.7)

er en opfordring til at handle.

Gud kan kun handle gennem os så hvad vi gør eller ikke gør har overmåde stor betydning.

Hej Michael

Vi er meget enige. Jeg tror at den smerte, når vi ser et sultent barn, uanset om det er fra Afrika eller andre steder i verden berører os alle lige dybt.

Og netop derfor er det måske også så lindrende at se, at nogen virkelig kan og vil, har overskud og resourcer, store eller små, til at gå ind og virkelig hjælpe der hvor behovet er stort.

Håber at vi alle lader os inspirere af det.

Mange hilsner
Manjana

Ps. Jeg er overbevist om, at Gud elsker os alle, hver især for det vi gør godt.

Pps, Ty Pennington fra Exxtreme home makeover er ikke søn af Dr. Phills.

Ppps, igen, om han så tjener milliarder, er jeg græsk katolsk overfor. Han hjælper der hvor der er nød. Og mange mennesker nyder godt af det. Så du aftenens afsnit?

Og til sidst: Vi er nok alligevel ikke så langt fra hinanden. Medmenneske til medmenneske.

Næh, som jeg sagde: "it's the american way". Dr. Phil og ham du nævner gør en masse godt indenfor det økonomiske system de nu fungerer under.

Bedre at gøre noget end ikke at gøre noget.

Hejsa Thomas


Det er altid dejligt når nogen er oprigtigt troende, hvilket man jo ikke kan være i tvivl om at du er. Men som jeg også har debatteret med Michael om, er det vigtigt hele tiden at have sig selv med i sin tro.

Jesu ord er et lys. Måske tager jeg fejl, men jeg aner at du har flyttet dig, siden vi debatterede på relegion.dk, hvor jeg mener at huske, at du mente at kun kærlighed og handling var det altafgørende. Nu skriver du:

Jesus siger, at de, som har hørt og lært af faderen, kommer til ham. Han siger også, at vi ved at følge hans bud skal modtage den Hellige Ånd, som vil vidne om sandheden. Så visdom og kærlighed går hånd i hånd.


Hvilket vi er enige i. Man modtager også den Hellige Ånd, ved at læse hans ord. Så man forstår pointen.

Men Jesus er levende, hans ord er levende og virkende. Og som Anne skriver, tror jeg også på, at Kristendommen startede med Jesus Kristus.

Men som du nok ikke undgå og bemærke, hvis du har læst mine indlæg her på forummet, er jeg ikke kristen som mennesker er flest. Jeg har fundet min niche nu, og udvikler mig derfra. Jeg tror på Jesus Kristus også som værende Gud, men ikke set udfra en bestemt trosretnings synspunkt.

Jeg tror ikke på relegiøse organisationer. Jeg tror at Gud læser hjerter og elsker mennesker uanset, hvor de befinder sig.

Guds riget er i os og iblandt os, i vores midte, ja overalt.

Så skriver du at du frygtede at jeg ville respondere på meditaion? Jamen hvorfor ikke? Det er da vidunderligt afstressende. Og man kan påny fylde sindet med positive tanker.

Hilsen Manjana

Ps, jeg tager på en længere ferie, så derfor svarer jeg ikke foreløbigt. Fortsat god sommer til jer alle.

"Det er altid dejligt når nogen er oprigtigt troende, hvilket man jo ikke kan være i tvivl om at du er."

Mange tak! Bedre kompliment findes ikke.

"Jesu ord er et lys. Måske tager jeg fejl, men jeg aner at du har flyttet dig, siden vi debatterede på relegion.dk, hvor jeg mener at huske, at du mente at kun kærlighed og handling var det altafgørende."

Jesu ord peger på kærlighedens vej, OG han beder os om at handle på hans ord.

MEN - og dette er vigtigt - det er troen, der frelser. Dvs.: Er vi i stand til at holde hans bud I HJERTET, så tror vi ham. Afviser vi ikke hans tale som nonsens, men tager imod den og elsker den (DRIKKER AF HANS MUND), så tror vi ham.

"Man modtager også den Hellige Ånd, ved at læse hans ord. Så man forstår pointen."

Det er nemlig det! Fatter man hans ord i hjertet ('forstår man pointen'), så er man troende. Dernæst skal man naturligvis også handle på dem. Men en mand, der er bundet på hænder og fødder, men som elsker de ord, som Jesus taler, og som ønsker at gøre godt (om end han er bundet på hænder og fødder), er mere troende end en mand, der er fri og som giver en million til velgørenhed, men kun for at blive set og beundret.

"Jeg tror ikke på relegiøse organisationer. Jeg tror at Gud læser hjerter og elsker mennesker uanset, hvor de befinder sig."

Ja, det handler om, hvad der er i hjertet. For det er det, som frelser.

Thomas, 70:
Jesus sagde: "Når I bringer dette i jer frem fra jer selv, skal
dette, som I har, frelse jer. Hvis I ikke har dette i jer, skal
det, som I ikke har, dræbe jer."

"Guds riget er i os og iblandt os, i vores midte, ja overalt."

Jeg vil mene, at Gud er åbenbaret som verdens stof og liv, men selve Guds rige består af de mennesker, som forkynder Guds ord. Dette rige vil efter dommedag oprettes som Himmeriget.

"Så skriver du at du frygtede at jeg ville respondere på meditaion?"

Nej, jeg skrev:
'Jeg var så bange for, at du bare ville respondere på det med meditationen fra mit indlæg.'

'Bare' eller 'kun' eller 'overvejende'. Det var det, jeg var bange for. At du ville lægge mere vægt på snakken om meditation end på snakken om Jesus. Men det gjorde du heldigvis ikke.

"Guds riget er i os og iblandt os, i vores midte, ja overalt."

Ja, ikke nok så mange ord kan erstatte kærlighedens virkelighed.

"Guds riget er i os og iblandt os, i vores midte, ja overalt."

Ja, ikke nok så mange ord kan erstatte kærlighedens virkelighed.

Du besvarer mit indlæg. Men ordene, som du responderer på, er ikke mine, men Manjanas.

Undskyld.

En beklagelig fejl.