annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3570818
Et andet syn 1130262
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 859534
Jesu ord 782592
Spirituel omsorg 752597
Galleri
Et lille udvalg
Hvem er online?
0 registrerede 34 gæster og 26 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#3570 - 26/08/2008 13:48 Re: TIDENS LABYRINT. [Re: ole bjørn]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Ole Bjørn.

Det, som du skriver, bestrider jeg ikke. Men det ændrer ikke noget ved det, som jeg har skrevet.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#3577 - 26/08/2008 16:08 Re: TIDENS LABYRINT. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Ny historie fra min novellesamling TIDENS LABYRINT.


Ifølge mange-verdener-teorien skulle universet dele sig uafbrudt. Men her i denne tid, er det ikke universet, der deler sig.


Noget frygteligt kludder.

Guy blev siddende, da han rejste sig op fra sofaen og gik ud i køkkenet. Det var først da han kom ind igen, og gik tværs over gulvet, mens han blev stående i døren, at han forstod, at der var noget galt. ”Hvad fanden,” sagde alle tre Guy’er i munden på hinanden. Guy 1 satte sig på en stol, mens Guy 4 blev stående. ”Er vi alle sammen mig?”spurgte Guy 1 og så rundt i kredsen. ”Åbenbart,” sagde Guy 2 fra sofaen, og kneb sig selv i armen. ”Jeg er i hvert fald virkelig nok.”

”Jeg går en tur. Jeg må tænke lidt over det her,” sagde Guy 1 og rejste sig, mens Guy 5 blev siddende på stolen. Guy 6 lukkede pænt døren efter ham, da han forlod lejligheden. Da han gik ud af huset, drejede han både til højre og til venstre, mens han tænkte så det knagede. Han huskede, at han engang havde læst noget om mange-verdener-teorien, som handlede om, at hver gang der skete et kvantespring, delte universet sig i to. Men her var det ikke universet, der delte sig, men kun ham selv med korte tidsintervaller, og hvorfor havde han ingen anelse om. Måske var det i virkeligheden hans tid, der delte sig i to. Da han passerede caféen, gik Guy 8 ind for at få sig en øl.

Der måtte findes en løsning hurtigt, inden der opstod panik i byen over de mange Guy’er, tænkte han og drejede om hjørnet af blokken, mens Guy 9 fortsatte lige ud og blev kørt over af en bil. Så kom løsningen til ham i et glimt. Der var kun en ting at gøre. Alle de ekstra Guy’er måtte elimineres lige så hurtigt som de opstod. Det var en sag for myndighederne. Måske var det nødvendigt, at det var ham selv, der blev slået ihjel, gik det pludselig op for ham. Han måtte diskutere sagen med de andre Guy’er først.

Sammen med Guy 10 og Guy 11, som kom til lidt senere, skyndte han sig rundt om blokken tilbage til lejligheden. Da de drejede om det sidste hjørne, stoppede de brat op. Hundredvis af Guy’er var på vej bort i alle retninger. Jeg er åbenbart ikke den eneste, der deler mig, tænkte Guy 1. I det her tempo kan det kun være et spørgsmål om timer, før vi udgør flertallet af jordens befolkning. De vil ikke engang kunne nå at skyde os.

”Sikke noget kludder,” udbrød Guy 1 højt, mens nye Guy’er som en flok lemminger strømmede ud af huset i et stadigt stigende tempo. ”Sikke dog noget frygteligt kludder.”


Copyright Ole Bjorn 1998-2008.




Redigeret af ole bjørn (26/08/2008 16:09)
Top Svar Citer
#3620 - 28/08/2008 08:46 Re: TIDENS LABYRINT. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Ny historie fra min novellesamling TIDENS LABYRINT.


Vi har allesammen oplevet det tusindvis af gange, sagde Vern. Vi prøver at forstå, men kan ikke få tingene til at hænge sammen. Og så pludselig sker det. Alle brikkerne falder på plads, og vi forstår. Som regel udløser det en følelse af glæde, men ikke altid.



Forståelsens øjeblik.

Hun er dybt koncentreret om sit arbejde. Rapporten skal være færdig om senest tre timer, når budet kommer for at hente den. Hun risikerer at miste sit job, hvis hun ikke når det, og hvor går en enlig mor hen og får sig sådan et ønskejob igen, hvor hun kan arbejde hjemme.

En lyd trænger pludselig gennem hendes dybe koncentration. Baby græder! Med et sæt rejser hun sig og går ind til ham. Hans lille ansigt er helt fortrukket af anstrengelse. Hun løfter ham op og kysser ham, og stryger ham blidt over det tynde, fine hår og mærker efter, om han er våd, men alt er i orden. Så lægger hun ham ned igen. Han smiler til hende, og fægter med de små arme. Hun giver ham sutten i munden, og han sutter ivrigt på den et øjeblik, og bliver så rolig. Hans øjenlåg falder i, og hun står lidt og ser på sin lille guldklump, varm om hjertet.

Det tager hende lidt tid at genfinde koncentrationen, og arbejdet går kun langsomt fremad. Så græder han igen! Hvad er der nu i vejen? Hun går ind til ham og gentager proceduren fra før. Der er tilsyneladende intet galt, og han falder atter i søvn. Hun går tilbage til arbejdet.

Så græder han igen. Og fjerde gang. Og femte gang helt hysterisk, og der er stadig intet i vejen. Hun bliver efterhånden desperat, ryster ham vildt, og råber ind i hovedet på ham: ”Kan du så tie stille! Mor har noget vigtigt, hun skal lave!”

Han bliver tavs, og hun lægger ham hårdt ned. Han stirrer blot på hende med store forskrækkede øjne, og han vil ikke have sutten. Så går hun ind til rapporten igen. Det tager hende mange minutter at falde til ro, men omsider skrider arbejdet fremad igen. Hun kan se, at hun vil blive færdig til tiden. Godt, at han endelig forstod.

Forståelsens øjeblik er dog ikke kommet til hende selv endnu. Det kommer først, når budet har hentet rapporten, og hun glad og tilfreds går ind til sin baby igen, og ser hans store forskrækkede øjne, og opdager, at han ikke mere trækker vejret, og at han aldrig vil vågne mer.


Men vi behøver ikke at vente på det, sagde Vern med en blid stemme, for vi har jo allesammen forstået, ikke sandt. Lad os gå videre.


Copyright Ole Bjorn 1998-2008.

Top Svar Citer
#3758 - 02/09/2008 10:47 TIDENS LABYRINT. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Her er endnu en historie fra min novellesamling TIDENS LABYRINT. Denne gang om tidens retning.


”Vi mener at vide, hvornår begyndelsen fandt sted, og vi diskuterer vildt, hvordan slutningen bliver, men hvad nu hvis det i virkeligheden forholder sig omvendt – at slutningen kommer før begyndelsen?” sagde Vern, da han ledte dem til næste rum.


Gnab Gib.


”Sådan,” sagde Nicholas, og indlæste det sidste program. ”Verdens første kvantecomputer, som også er en parallelcomputer, er klar til brug. Den kan udføre mere end en million beregninger simultant, ikke nær så meget som en menneskehjerne, men til gengæld 3 millioner gange hurtigere. Den kan faktisk tænke selvstændigt, næsten som et menneske. Dens hukommelse rummer samtlige kendte matematiske og videnskabelige formler, foruden hundredtusinder af bøger, der dækker stort set samtlige emner, som mennesker har beskæftiget sig med i tidens løb. Nu skulle vi kunne få svar på videnskabens største gåder. Er d’herrer interesserede i en lille demonstration?”

”Bravo, Nick! Godt gået!” lød tilråbene fra flere af de forsamlede medarbejdere. ”Ja, selvfølgelig er vi det. Vis os nu, hvad dyret kan.”
”Og hvad skal vi så spørge den om?” spurgte Nicholas. ”Der er frit valg på alle hylder.”
”Lad os sætte den på en virkelig prøve,” sagde en af matematikerne. ”Prøv at spørge den om, hvad tid er. Det har givet fysikerne problemer lige siden 1905.”

”Go’ idé,” sagde Nicholas. ”Lad os nu se, om ånden er over den.” Han trykkede på aktiveringstasten, og billedet af en gammeldags olielampe af kobber tonede frem på skærmen på en blå baggrund. Nicholas rakte op og rørte ved lampen på skærmen, og en ånd med turban på hovedet voksede ud af vægehullet, og spurgte med dyb stemme: ”Hvad er dit ønske, Herre.”

Medarbejderne skreg af grin. Nicholas var ikke alene en genial konstruktør, han var også kendt som en stor spasmager, og det var bare typisk ham at lade computeren tale gennem en animeret eventyrfigur.
”Jeg vil gerne vide, hvad tid er,” sagde Nicholas. ”Hvad kan du fortælle mig om det.”
”Spørgsmålet er for omfattende og for uklart formuleret. Vær så venlig at omformulere det til et konkret problem,” sagde ånden.
”OK. Vi betragter tiden som en dimension. Er dette korrekt? Er tiden en dimension?”
”Det er korrekt, at tiden kan betragtes som en dimension,” sagde ånden.
”Godt. Så fik vi fastslået det. Vi orienterer tidens retning efter universets udvidelse som indebærer en voksende entropi. Der findes en teori om, at denne udvidelse måske vil stoppe en dag, og universet vil trække sig sammen igen, så tiden i forhold til vores nuværende definition vil blive negativ. Nu er mit spørgsmål: Kan tidens retning ændres?”

Ånden lagde ansigtet i eftertænksomme folder, og kalkulerede i 33 sekunder. Så sagde den: ”Tidens retning kan ikke ændres i dette univers, men retningen er ukorrekt.”
”Hvad mener du med, at retningen er ukorrekt?”
”Universet udvider sig ikke. Det er i færd med at trække sig sammen,” sagde ånden. ”Processen har stået på i mindst 13 milliarder år år.”

”Jamen,” protesterede Nicholas, ”alle målinger viser da, at universet har udvidet sig lige siden Big Bang …”
”..som snarere burde kaldes Gnab Gib,” afbrød ånden ham. ”Målingerne er korrekte, men konklusionen er forkert. Jeg har analyseret samtlige målinger, og de giver samme resultat. Universet trækker sig sammen med accellererende hastighed, som vil ende med at det kollapser i en singularitet. Den fejlagtige konklusion skyldes, at materien, og dermed også måleinstrumenterne, skrumper hurtigere end rummet, og derved skabes en illusion af relativ udvidelse.”

”Hvor stor er usikkerheden i dine beregninger,” spurgte Nicholas temmelig rystet.
”Sikkerheden er 100%,” sagde ånden. ”Er der andet, du vil vide, Herre?”
”Ja,” sagde Nicholas. ”Kan du sige noget som helst om, hvornår denne kollaps vil finde sted?”

”Kollapsen vil indtræffe, når universet er skrumpet til den kritiske værdi, og den vil kun vare en brøkdel af et sekund. Begivenheden kan lige så vel finde sted indenfor det næste minut, som om en måned eller om flere tusinde år. Der findes ingen referencepunkter, hvorfra vi kan beregne universets virkelige størrelse, og dermed den kritiske værdi før Gnab Gib indtræffer. Men den omfattende forekomst af sorte huller og det faktum at mere end 95% af universet allerede er blevet til sort stof og sort energy kunne tyde på at kollapsen er meget nær forestående.”

Der bredte sig en ophidset stemning i rummet, og alle diskuterede vildt muligheden for, at computeren var fejlprogrammeret, så dens beregninger var forkerte, eller om det var fysisk muligt at overleve en singularitet, når de hidtidige naturlove ophørt med at eksistere. Til sidst vendte Nicholas sig mod computeren og spurgte:

”Jeg vil gerne vide hvilke konsekvenser din prognose har for menneskeheden og livets fortsatte eksistens.”
”Spørgsmålet kan ikke besvares på videnskabeligt grundlag. Der gives kun litterære svar,” sagde ånden. ”Kan et sådant accepteres?”
”OK,” sagde Nicholas lettere irriteret. ”Bare kom med, hvad du har, hvad det så end er for noget.”

Det så ud som om billedet af ånden lænede sig fremover, til dens hoved fyldte hele den store skærm. Det virkede på Nicholas, som om den havde et sarkastisk drag om mundvigene, da den sagde:
”Helt ærligt, Nick. Med tanke på de oplysninger, jeg netop har givet dig, så forekommer det mig at være bedøvende ligegyldigt!”


Selskabet virkede lettere rystet ved tanken om universets kollaps. ”Ja,” sagde Vern, da de gik videre. ”Slutningen kan komme før vi aner det, som vi vil se i den næste scene.”


Copyright Ole Bjorn 1998-2008.

Top Svar Citer
#3760 - 02/09/2008 11:59 Re: TIDENS LABYRINT. [Re: ole bjørn]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Ole Bjørn.

Læser med stor interesse dine indlæg.

Faktisk så kribler det lidt i mit indre når jeg læser den dybde det du skriver rummer. Smukt.

Tænk hvis universet nu i virkeligheden ér kollapset, og det kun er drømmen eller illusionen der er tilbage?

Sindet er een størrelse mennesket ikke kan fatte, og end ikke kan forestille sig. Men det rummer sandheden om mennesket og dets, ja, illusoriske univers.

Jeg kan godt følge dig i, at det først er når vi kan tænke abstrakt, at vi overhovedet kan gøre os begreb om livets sande natur. Men i form af begreber stødes der på endnu et problem, hvis det er at begrebet bliver forvekslet med virkeligheden.

Som Michael så tit skriver, så er en beskrivelse ikke selve det som beskrives.

Jeg glæder mig til at læse fortsættelsen af Tidens Labyrint, min kære ven.

Du skal vide at det er meget inspirerende at læse det du skriver Ole Bjørn, og for den sags skyld også det vores kære ven Kristian(Kræn P) skriver.

Det smukke er, at når det abstrakte bliver forstået som det er, så kan det også opleves som det er.

Kærligst Jan.

Ps. Hils Nicholas og sig at han ikke skal tage det så tungt med dette Gnab Gib, for hinsides er der en virkelighed som er uforanderlig og for evigt fuldkommen og altomfattende. smiler

Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7 >


Seneste indlæg
Rizq af Allah og Zakat
af Simon
23/04/2019 18:37
Mellemrummet
af Simon
23/04/2019 17:25
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
23/04/2019 16:06
MYSTISK IDENTITET
af Gerth
23/04/2019 16:01
Hvad lytter du til lige nu ...
af Tikka
23/04/2019 02:28
Nyheder fra DR
Le Pen besøger DF-profil på Christians..
23/04/2019 19:51
Kræftpatienter skjuler alternativ medic..
23/04/2019 19:45
Ekspert efter journalistdrab: Brexit har..
23/04/2019 19:35
Alex spiller fodbold med andre rumænske..
23/04/2019 19:29
’Witamy w Dani’: Kommuner vil have f..
23/04/2019 19:00
Nyheder fra Religion.dk
Pernille Østrem: Vil man spise interrel..
17/04/2019 08:55
Natten har altid været farlig
16/04/2019 13:09
Lektor: Skal staten anerkende livssynssa..
15/04/2019 06:00
Højtidsmiddag: Seks religioner mødes
11/04/2019 13:52
Nu fejrer danske tamiler nytår
11/04/2019 10:54