|
1
registreret
(1 usynlig),
429
gæster og
169
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: TIDENS LABYRINT.
|
Ny historie fra min novellesamling TIDENS LABYRINT.
Ifølge mange-verdener-teorien skulle universet dele sig uafbrudt. Men her i denne tid, er det ikke universet, der deler sig.
Noget frygteligt kludder.
Guy blev siddende, da han rejste sig op fra sofaen og gik ud i køkkenet. Det var først da han kom ind igen, og gik tværs over gulvet, mens han blev stående i døren, at han forstod, at der var noget galt. ”Hvad fanden,” sagde alle tre Guy’er i munden på hinanden. Guy 1 satte sig på en stol, mens Guy 4 blev stående. ”Er vi alle sammen mig?”spurgte Guy 1 og så rundt i kredsen. ”Åbenbart,” sagde Guy 2 fra sofaen, og kneb sig selv i armen. ”Jeg er i hvert fald virkelig nok.”
”Jeg går en tur. Jeg må tænke lidt over det her,” sagde Guy 1 og rejste sig, mens Guy 5 blev siddende på stolen. Guy 6 lukkede pænt døren efter ham, da han forlod lejligheden. Da han gik ud af huset, drejede han både til højre og til venstre, mens han tænkte så det knagede. Han huskede, at han engang havde læst noget om mange-verdener-teorien, som handlede om, at hver gang der skete et kvantespring, delte universet sig i to. Men her var det ikke universet, der delte sig, men kun ham selv med korte tidsintervaller, og hvorfor havde han ingen anelse om. Måske var det i virkeligheden hans tid, der delte sig i to. Da han passerede caféen, gik Guy 8 ind for at få sig en øl.
Der måtte findes en løsning hurtigt, inden der opstod panik i byen over de mange Guy’er, tænkte han og drejede om hjørnet af blokken, mens Guy 9 fortsatte lige ud og blev kørt over af en bil. Så kom løsningen til ham i et glimt. Der var kun en ting at gøre. Alle de ekstra Guy’er måtte elimineres lige så hurtigt som de opstod. Det var en sag for myndighederne. Måske var det nødvendigt, at det var ham selv, der blev slået ihjel, gik det pludselig op for ham. Han måtte diskutere sagen med de andre Guy’er først.
Sammen med Guy 10 og Guy 11, som kom til lidt senere, skyndte han sig rundt om blokken tilbage til lejligheden. Da de drejede om det sidste hjørne, stoppede de brat op. Hundredvis af Guy’er var på vej bort i alle retninger. Jeg er åbenbart ikke den eneste, der deler mig, tænkte Guy 1. I det her tempo kan det kun være et spørgsmål om timer, før vi udgør flertallet af jordens befolkning. De vil ikke engang kunne nå at skyde os.
”Sikke noget kludder,” udbrød Guy 1 højt, mens nye Guy’er som en flok lemminger strømmede ud af huset i et stadigt stigende tempo. ”Sikke dog noget frygteligt kludder.”
Copyright Ole Bjorn 1998-2008.
|
|
|
|
