annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
Kirkebø
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 331 gæster og 283 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#24785 - 26/02/2018 14:46 Mening med mit liv
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
I næsten 10 år – fortæller Simon mig – har jeg her på Trosfrihed.dk skrevet, hvad jeg har haft på hjerte om ”det religiøse”, og jeg har stadig stående i min profil, at min hobby er: Fri religiøsitet.

I mange årtier var jeg ellers imod alt religiøst.
Efter min konfirmation fik jeg besøg af præsten, der ville vide, om jeg nu også var rigtigt troende.
Det bekræftede jeg – men da præsten var gået, gik det op for mig, at jeg var blevet ”åndeligt voldtaget”, og det medførte, at jeg mistede enhver respekt og sympati for den danske folkekirke – og ”det religiøse” i det hele taget.

Imidlertid, da jeg aldersmæssigt var i 50’erne, mødte jeg sammen med et vandrehold en Kristus-ikon i en meget lille kirke på et mindre bjerg omgivet af en subtropisk urskov på en lille græsk Ø.
Det gjorde egentlig ikke noget særligt indtryk på mig, men figuren kom igen – som et levende væsen – nogle dage senere, om natten mens jeg sov, og jeg husker stadig, at jeg i drømmen afviste ham ved at pege på, at der nok var andre, der havde mere behov 😉

Næste gang, jeg var på den lille Ø og igen mødte ikonen, havde jeg taget bjergvandringen alene – og nu gik det op for mig – alene og ansigt til ansigt med ikonen – at der er andet – af en helt anden stor og skøn kvalitet i kristendommen – til os mennesker – end hvad konfirmations-præsten i sin tid havde budt på.

Jeg blev dog ikke ortodoks kristent troende af den grund – og jeg har for længst meldt mig ud af den danske folkekirke – men jeg blev klar over, at selv om der efter min mening er megen råddenskab og uduelighed i de forskellige religioner, så er der også religiøse idéer/visioner, som – i hvert fald for mig – har værdi – især når jeg kommer til dér, hvor naturvidenskaben ikke har svar – såsom mening med mit liv.

Igennem de mange år her på Trosfrihed.dk hvor jeg – vist uden rigtig at være klar over det – nok har søgt netop mening med mit liv – har det gang på gang overrasket mig, at der igen og igen viste sig nye perspektiver, som jeg ikke før havde været opmærksom på.
Det er så sket igen for mig nu smiler

Det er ikke ment som hån, når jeg hævder, at for mig er de mange religiøse idéer – fra shamanisme, hinduisme, buddhisme, jødedom, kristendom og islam – mest at opfatte som eventyr – ikke sådan at forstå at de er løgn – men heller ikke at de er pålidelig sandhed at underkaste sig.

Så selv om mennesker, der føler sig trygt og fast forankrede i en bestemt religions fællesskab (som regel den lokalt dominerende) – eller i ateisme – ofte har en tendens til at se hånligt – og til tider endda aggressivt – på alt andet end, hvad de selv har tilsluttet sig, så lader jeg mig ikke spærre inde i nogen religion – ej heller i ateisme – men tillader mig frit at tilvælge – og fravælge – kvaliteter i samtlige religioner og livsanskuelser.

En sådan opførsel har tidligere kostet menneskeliv – og gør det stadig forskellige steder på kloden.
Det er netop derfor, at Trosfrihed.dk – efter min mening – er virkelig værdifuld.

Og hvor er jeg så endt – foreløbig? blinker
Jeg kan vel summere op som her:

1. Der er ingen religion, jeg kan tilslutte mig.
Der er råddenskab i dem alle (er dog lidt i tvivl om buddhismen)

2. Der er ingen dogmatisk almægtig, god og kærlig Gud, jeg kan tro på.
Men da vi mennesker jo er komplet uvidende om, hvordan det kan være, at verden er, er det mit gæt, at der enten må være en skaberkraft – eller en evighed.
De fleste religioner tror jo på en Gud med en skaberkraft, mens buddhisterne – så vidt jeg ved – ikke har tiden som en ret linje, men som en cirkel – altså ingen ”første årsag”, ingen Gud – men udenfor cirklen "Nirvana" – hvorved verdens væren for mig blot bliver endnu mere ufattelig – jeg fristes til at bruge ordet: mirakuløs.

3. Jeg tror ikke på et ”åndeligt hovmod” – at vi mennesker har evner til at fatte ”det guddommelige”.
Hvorfor skulle vi mennesker på denne lille klode, der er knyttet til en stjerne, vi kalder solen, som befinder sig ca. halvvejs ude fra centrum i en enkelt af de mange hundrede milliarder galakser, en galakse som vi kalder mælkevejen, være i stand til at fatte, hvad det ligger bag verdens væren?
Det er for mig at se menneskeligt storhedsvanvid! – enten man så er religiøs eller ateist 😉

Og så er det, jeg mindes det gamle Rumi-digt fra 1200-tallet (fra islams sufisme):
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Jeg tror, han har ret, ham Rumi, alle fortællingerne om Gud (og Nirvana) i de forskellige religioner er eventyr – ikke løgn men heller ikke sandhed – og det er derfor, jeg har opgivet at gruble over ”de evige sandheder”.
I stedet vil jeg fokusere på ”tegnet”, vi alle kender, på ”sandhedens mirakel”: Verden er – vi er.

Og hvad så?

Den følelse, jeg først og fremmest får, er ydmyg taknemmelighed – over verdens og egen - væren.
Den siger mig: Alt er helligt – også en selv.

Og hvad betyder det i praksis?

Islam peger på ydmygheden.

Kristus-ikonen siger med den højre hånd foruden Jesus og Kristus (I og X på græsk) også: Jeg elsker (bogstavet Alfa: agapò) – det sidste er gentaget med en lok i panden (endnu et alfa) – altså kærligheden.

Nutidens shamanister
siger:
Citat:
Respekt for hver sin sandhed til fællesskabet, i en tid hvor vi alle kan mødes i ligeværdighedens kærlighed, man løfter sig selv og hinanden i fælles forståelse - til gavn for hele gruppen videre ud til alle omkring sig.
Buddhismen peger bl.a. på respekt for dyr (vi kan genfødes som dyr), samt på at vores selvoptagethed forvrænger vores evne til at se virkeligheden.

Det er så her det omsider går op for mig, at det er den ydmyge altomfattende kærlighed, der er meningen i mit liv.

Og selvom jeg ikke vil missionere, kan jeg ikke lade være at sige:
Tænk hvis alle vi godt 7 milliarder mennesker havde denne ydmyge altomfattende ligeværdighedens kærlighed.
Så:
ville der være gensidig respekt for alle samfundsindretninger,
ville der ikke være krige,
ville forbrydelser ikke blive straffet, men i stedet afhjulpet bedst muligt (hjælp til ofre, hjælp til forbrydere til et bedre liv),
ville vi nok reducere vores antal og vores forbrug,
ville vi ophøre med at plyndre klodens dyreliv, planteliv og klima – undlade at ”besudle vores egen rede”.


Det er jo egentlig så nemt og ligetil smiler

Og i hvert fald er det de retningslinjer, jeg vil søge at leve efter, og som vil være meningen med mit liv – sammen med stræben efter ”hjertets renhed””juvelen i lotusblomsten”.

Og så må andre hævde deres religiøse – eller ateistiske – dogmer så meget de lyster, jeg tror ikke på dem som andet og mere end forgæves forsøg på at nærme sig det helligste af alle mysterier: Verdens væren.

Beklager, det blev så langt blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#25612 - 20/06/2018 09:54 Min gud kan ikke tæve din gud [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Min gud kan ikke tæve din gud

Dagbladet Information havde 16. juni et indlæg i, hvad de kalder Moderne Tider af en Søren Gosvig Olesen med denne uhøjtidelige overskrift.

Desværre kan linket vist kun læses af abonnenter, men her er nogle citater:
Citat:
Den sekulære ordning af samfundet holder religionerne ude. Ikke fordi det er religioner, men på grund af den måde, de er organiseret på. Der er nemlig det ved religionerne, at der er flere af dem, og det vil ingen af dem rigtig anerkende.
og
Citat:
Religionerne er institutioner, selv om ingen af dem er be­gyndt sådan. Hvad der er begyndt som yd­myghed og fromhed, bliver udmøntet til, at ydmyghed og fromhed er dét og dét. Du skal gøre så­­dan og sådan! Ellers …
og
Citat:
Man kan sige, at alle store religioner hævder to principper:
Der er ingen anden gud end vores.
Den vantro, der benægter det, skal omvendes eller dø.
og
Citat:
En pædagog, jeg kender, siger, at hun ikke tror på Gud: ”Men jeg tror på det hellige i tingene.”
og
Citat:
Religion har været tolket forskelligt til forskellige tider, og mennesker har til skiftende tider dyrket skiftende guder. Jeg kan ikke se rettere end, at det må handle om forskellige adgange til det guddommelige. Derfor tror jeg gladelig på alle guder. Jeg er ligeglad, om det er Odin eller Thor, Shiva eller Allah eller Buddha. Hverken ateisme eller humanisme, men panteisme!

En præst fortæller mig, at det kan man ikke, man må bekende. En imam fortæller mig, at sådan nogen som mig er værre end ateisterne. Men Gud fri mig for at skulle tilslutte mig en eller anden religiøs konfession og så bekæmpe alle de andre!
Langt hen ad vejen er jeg enig med Søren Gosvig Olesen - som jo ikke er uden humor - men hvem er han?
internettet fandt jeg, at manden er lektor i filosofi ved Københavns Universitet på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og aktuelt forsker religionsfilosofi, som man også kan se noget om her.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#25613 - 20/06/2018 11:26 Re: Min gud kan ikke tæve din gud [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Hvor er Gud og hvem er Gud for os.

Der er mange bud.

Er der noget galt i det?

Nej sådan vil det altid være og heldigvis for det.

Religionsfrihed og ateisme er en af de største vindinger, fremskridt, menneskeheden har oplevet.

Religion er selvfølgelig kommet for at blive. Ateisme og filosofi og videnskab bliver selv til religion når de mener at have erstattet fyldestgørende religion.

Religion der bæres oppe af medfødt spiritualitet, medfødte arkeåndelige strukturer i menneskets højere former for åndsliv, der fordrer et kvalificeret modspil, er altid orienteret imod disse potentielle spirituelle åbenbarings dimensioner vi har mulighed for at få forbindelse til. Er altid orienteret imod mysteriet, vores liv som et delvist ubestemt mysterie af SPIRITUEL HEALING POWER vi endnu ikke helt er lykkedes med at få forbindelse til, men som vi i det mindste har muligheder for at få forbindelse til.

Fornuft og viden er forudsætningen for alle former for højere former for spiritualitet. Således er der ingen modsætning mellem spiritualitet (det religiøse) og viden (videnskab).

Vi ser allerede dette slået fast for al eftertid hos kristendommens første og største teolog Paulus, der er Åndens Apostel pr se samtidigt med at han er Tænkningens Skytshelgen for al fremtidig kristen spiritualitet og tænkning (teologi).

At religion, altså denne spirituelle dimension der gælder vores liv er kommet for at blive er ateisme og og den voksende videnskabelige forståelse vi oplever et stærkt eksempel på, for der er intet i disse to fænomener der har svækket menneskehedens spiritualitet (religiøsitet). Nøjagtig som Feuerbach og Nietzsche blev en stor gevinst for kristendommen og den kristne spiritualitet bliver også vor tids moderne ateisme og videnskab (især neurovidenskab) det.

Ingen sociolog psykolog psykiater neurovidenskabelig forsker ved sine fulde fem kan afvise menneskets spiritualitet, religiøse dimension, som aldrig nogensinde har stået stærkere end i vor tid, hvor bibelfundamentalisme og overtro er blevet besejret.

Aggressiv Ny Ateisme og religiøs fundamentalisme viser sig at være, til trods for at de forsøger at skade den ægte religiøse spiritualitet, på den lange bane en gevinst for den ægte religiøse spiritualitet.
Vi har set det her på trosfrihed. Og vi ser det komme til udtryk i forbindelse New Age der opdager sandheden, den ægte spiritualitet, i de gamle religioner. Først tog man buddhismen til sig i de progressive New Age kredse (og ja indenfor New Age Ateismen) og kristendommen blev dømt ude som forfejlet, men i dag har man opdaget eller er begyndt at opdage alle de dybe spirituelle sandheder der også gælder kristendommen, den mest forargelige, kontroversielle men også nok den mest avancerede religion af alle, den religion med den mest avancerede teologiske tænkning der har været igennem en sparring med fornuft og videnskab, men især moderne filosofi.

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Kaffegrums

Morgenkaffegrums:


Først en meget kort tv anmeldelse:


Gud beVAR os


Lys i Mørke


VM i fodbold og byfornyelse


Er ikke TOPPEN AF Poppen.


-0-0-0-

Og så var der urmageren der klokkede i den. Han kom til at slå tiden ihjel fordi han syntes den gik for langsom.

Han fik en fængselsstraf på ubestemt tid.

Tiden gik skridt for sekund fremad langsomt.



Her gik tiden skridt for sekund fremad langsomt.

Et andet sted løb tiden hele tiden fra folk.

Et tredje sted havde de klokket i den, slået tiden ihjel og var gået i stå.

Et fjerde sted spildte de tiden, men man skulle ikke græde over spildt tid.

Et femte sted var tiden blevet væk.



Da tid og sekunder blev til hjertebanken og kærlighed slog kirkeklokkerne i landsbyen for det unge par nu uendelig lang tid, ventetid, var blevet til sand evighed, ren liv og lykke.

Forklaring, dette ovenfor er virkelig kaffegrums, kladde og udkast, til måske et digt om tid og tiden dersom ånden, inspirationen en dag skulle komme over mig. Indtil videre er det med fed det eneste jeg kunne se en mulighed for at arbejde videre med.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
Array


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Busulykke i Sydafrika tager livet af fle..
28/03/2024 20:16
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Nyheder fra Religion.dk