annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Løve i egen hule nu.
Hvem er online?
0 registrerede 513 gæster og 244 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mening med mit liv

I næsten 10 år – fortæller Simon mig – har jeg her på Trosfrihed.dk skrevet, hvad jeg har haft på hjerte om ”det religiøse”, og jeg har stadig stående i min profil, at min hobby er: Fri religiøsitet.

I mange årtier var jeg ellers imod alt religiøst.
Efter min konfirmation fik jeg besøg af præsten, der ville vide, om jeg nu også var rigtigt troende.
Det bekræftede jeg – men da præsten var gået, gik det op for mig, at jeg var blevet ”åndeligt voldtaget”, og det medførte, at jeg mistede enhver respekt og sympati for den danske folkekirke – og ”det religiøse” i det hele taget.

Imidlertid, da jeg aldersmæssigt var i 50’erne, mødte jeg sammen med et vandrehold en Kristus-ikon i en meget lille kirke på et mindre bjerg omgivet af en subtropisk urskov på en lille græsk Ø.
Det gjorde egentlig ikke noget særligt indtryk på mig, men figuren kom igen – som et levende væsen – nogle dage senere, om natten mens jeg sov, og jeg husker stadig, at jeg i drømmen afviste ham ved at pege på, at der nok var andre, der havde mere behov 😉

Næste gang, jeg var på den lille Ø og igen mødte ikonen, havde jeg taget bjergvandringen alene – og nu gik det op for mig – alene og ansigt til ansigt med ikonen – at der er andet – af en helt anden stor og skøn kvalitet i kristendommen – til os mennesker – end hvad konfirmations-præsten i sin tid havde budt på.

Jeg blev dog ikke ortodoks kristent troende af den grund – og jeg har for længst meldt mig ud af den danske folkekirke – men jeg blev klar over, at selv om der efter min mening er megen råddenskab og uduelighed i de forskellige religioner, så er der også religiøse idéer/visioner, som – i hvert fald for mig – har værdi – især når jeg kommer til dér, hvor naturvidenskaben ikke har svar – såsom mening med mit liv.

Igennem de mange år her på Trosfrihed.dk hvor jeg – vist uden rigtig at være klar over det – nok har søgt netop mening med mit liv – har det gang på gang overrasket mig, at der igen og igen viste sig nye perspektiver, som jeg ikke før havde været opmærksom på.
Det er så sket igen for mig nu smiler

Det er ikke ment som hån, når jeg hævder, at for mig er de mange religiøse idéer – fra shamanisme, hinduisme, buddhisme, jødedom, kristendom og islam – mest at opfatte som eventyr – ikke sådan at forstå at de er løgn – men heller ikke at de er pålidelig sandhed at underkaste sig.

Så selv om mennesker, der føler sig trygt og fast forankrede i en bestemt religions fællesskab (som regel den lokalt dominerende) – eller i ateisme – ofte har en tendens til at se hånligt – og til tider endda aggressivt – på alt andet end, hvad de selv har tilsluttet sig, så lader jeg mig ikke spærre inde i nogen religion – ej heller i ateisme – men tillader mig frit at tilvælge – og fravælge – kvaliteter i samtlige religioner og livsanskuelser.

En sådan opførsel har tidligere kostet menneskeliv – og gør det stadig forskellige steder på kloden.
Det er netop derfor, at Trosfrihed.dk – efter min mening – er virkelig værdifuld.

Og hvor er jeg så endt – foreløbig? blinker
Jeg kan vel summere op som her:

1. Der er ingen religion, jeg kan tilslutte mig.
Der er råddenskab i dem alle (er dog lidt i tvivl om buddhismen)

2. Der er ingen dogmatisk almægtig, god og kærlig Gud, jeg kan tro på.
Men da vi mennesker jo er komplet uvidende om, hvordan det kan være, at verden er, er det mit gæt, at der enten må være en skaberkraft – eller en evighed.
De fleste religioner tror jo på en Gud med en skaberkraft, mens buddhisterne – så vidt jeg ved – ikke har tiden som en ret linje, men som en cirkel – altså ingen ”første årsag”, ingen Gud – men udenfor cirklen "Nirvana" – hvorved verdens væren for mig blot bliver endnu mere ufattelig – jeg fristes til at bruge ordet: mirakuløs.

3. Jeg tror ikke på et ”åndeligt hovmod” – at vi mennesker har evner til at fatte ”det guddommelige”.
Hvorfor skulle vi mennesker på denne lille klode, der er knyttet til en stjerne, vi kalder solen, som befinder sig ca. halvvejs ude fra centrum i en enkelt af de mange hundrede milliarder galakser, en galakse som vi kalder mælkevejen, være i stand til at fatte, hvad det ligger bag verdens væren?
Det er for mig at se menneskeligt storhedsvanvid! – enten man så er religiøs eller ateist 😉

Og så er det, jeg mindes det gamle Rumi-digt fra 1200-tallet (fra islams sufisme):
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Jeg tror, han har ret, ham Rumi, alle fortællingerne om Gud (og Nirvana) i de forskellige religioner er eventyr – ikke løgn men heller ikke sandhed – og det er derfor, jeg har opgivet at gruble over ”de evige sandheder”.
I stedet vil jeg fokusere på ”tegnet”, vi alle kender, på ”sandhedens mirakel”: Verden er – vi er.

Og hvad så?

Den følelse, jeg først og fremmest får, er ydmyg taknemmelighed – over verdens og egen - væren.
Den siger mig: Alt er helligt – også en selv.

Og hvad betyder det i praksis?

Islam peger på ydmygheden.

Kristus-ikonen siger med den højre hånd foruden Jesus og Kristus (I og X på græsk) også: Jeg elsker (bogstavet Alfa: agapò) – det sidste er gentaget med en lok i panden (endnu et alfa) – altså kærligheden.

Nutidens shamanister
siger:
Citat:
Respekt for hver sin sandhed til fællesskabet, i en tid hvor vi alle kan mødes i ligeværdighedens kærlighed, man løfter sig selv og hinanden i fælles forståelse - til gavn for hele gruppen videre ud til alle omkring sig.
Buddhismen peger bl.a. på respekt for dyr (vi kan genfødes som dyr), samt på at vores selvoptagethed forvrænger vores evne til at se virkeligheden.

Det er så her det omsider går op for mig, at det er den ydmyge altomfattende kærlighed, der er meningen i mit liv.

Og selvom jeg ikke vil missionere, kan jeg ikke lade være at sige:
Tænk hvis alle vi godt 7 milliarder mennesker havde denne ydmyge altomfattende ligeværdighedens kærlighed.
Så:
ville der være gensidig respekt for alle samfundsindretninger,
ville der ikke være krige,
ville forbrydelser ikke blive straffet, men i stedet afhjulpet bedst muligt (hjælp til ofre, hjælp til forbrydere til et bedre liv),
ville vi nok reducere vores antal og vores forbrug,
ville vi ophøre med at plyndre klodens dyreliv, planteliv og klima – undlade at ”besudle vores egen rede”.


Det er jo egentlig så nemt og ligetil smiler

Og i hvert fald er det de retningslinjer, jeg vil søge at leve efter, og som vil være meningen med mit liv – sammen med stræben efter ”hjertets renhed””juvelen i lotusblomsten”.

Og så må andre hævde deres religiøse – eller ateistiske – dogmer så meget de lyster, jeg tror ikke på dem som andet og mere end forgæves forsøg på at nærme sig det helligste af alle mysterier: Verdens væren.

Beklager, det blev så langt blinker

M.v.h. Arne smiler
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Oscarvinderen Louis Gossett Junior er d..
29/03/2024 16:06
Signalfejl skabte forsinkelser på togdr..
29/03/2024 15:49
Polens præsident stopper lov, der skull..
29/03/2024 15:35
Israel: Hizbollah-leder dræbt i Libanon
29/03/2024 13:22
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Nyheder fra Religion.dk