annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 2319122
Et andet syn 1048318
Spirituel omsorg 713531
Jesu ord 691173
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 680037
Galleri
IKON AF KRISTUS
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 6 gæster og 119 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#24785 - 26/02/2018 14:46 Mening med mit liv
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4450
Sted: Sydsjælland
I næsten 10 år – fortæller Simon mig – har jeg her på Trosfrihed.dk skrevet, hvad jeg har haft på hjerte om ”det religiøse”, og jeg har stadig stående i min profil, at min hobby er: Fri religiøsitet.

I mange årtier var jeg ellers imod alt religiøst.
Efter min konfirmation fik jeg besøg af præsten, der ville vide, om jeg nu også var rigtigt troende.
Det bekræftede jeg – men da præsten var gået, gik det op for mig, at jeg var blevet ”åndeligt voldtaget”, og det medførte, at jeg mistede enhver respekt og sympati for den danske folkekirke – og ”det religiøse” i det hele taget.

Imidlertid, da jeg aldersmæssigt var i 50’erne, mødte jeg sammen med et vandrehold en Kristus-ikon i en meget lille kirke på et mindre bjerg omgivet af en subtropisk urskov på en lille græsk Ø.
Det gjorde egentlig ikke noget særligt indtryk på mig, men figuren kom igen – som et levende væsen – nogle dage senere, om natten mens jeg sov, og jeg husker stadig, at jeg i drømmen afviste ham ved at pege på, at der nok var andre, der havde mere behov 😉

Næste gang, jeg var på den lille Ø og igen mødte ikonen, havde jeg taget bjergvandringen alene – og nu gik det op for mig – alene og ansigt til ansigt med ikonen – at der er andet – af en helt anden stor og skøn kvalitet i kristendommen – til os mennesker – end hvad konfirmations-præsten i sin tid havde budt på.

Jeg blev dog ikke ortodoks kristent troende af den grund – og jeg har for længst meldt mig ud af den danske folkekirke – men jeg blev klar over, at selv om der efter min mening er megen råddenskab og uduelighed i de forskellige religioner, så er der også religiøse idéer/visioner, som – i hvert fald for mig – har værdi – især når jeg kommer til dér, hvor naturvidenskaben ikke har svar – såsom mening med mit liv.

Igennem de mange år her på Trosfrihed.dk hvor jeg – vist uden rigtig at være klar over det – nok har søgt netop mening med mit liv – har det gang på gang overrasket mig, at der igen og igen viste sig nye perspektiver, som jeg ikke før havde været opmærksom på.
Det er så sket igen for mig nu smiler

Det er ikke ment som hån, når jeg hævder, at for mig er de mange religiøse idéer – fra shamanisme, hinduisme, buddhisme, jødedom, kristendom og islam – mest at opfatte som eventyr – ikke sådan at forstå at de er løgn – men heller ikke at de er pålidelig sandhed at underkaste sig.

Så selv om mennesker, der føler sig trygt og fast forankrede i en bestemt religions fællesskab (som regel den lokalt dominerende) – eller i ateisme – ofte har en tendens til at se hånligt – og til tider endda aggressivt – på alt andet end, hvad de selv har tilsluttet sig, så lader jeg mig ikke spærre inde i nogen religion – ej heller i ateisme – men tillader mig frit at tilvælge – og fravælge – kvaliteter i samtlige religioner og livsanskuelser.

En sådan opførsel har tidligere kostet menneskeliv – og gør det stadig forskellige steder på kloden.
Det er netop derfor, at Trosfrihed.dk – efter min mening – er virkelig værdifuld.

Og hvor er jeg så endt – foreløbig? blinker
Jeg kan vel summere op som her:

1. Der er ingen religion, jeg kan tilslutte mig.
Der er råddenskab i dem alle (er dog lidt i tvivl om buddhismen)

2. Der er ingen dogmatisk almægtig, god og kærlig Gud, jeg kan tro på.
Men da vi mennesker jo er komplet uvidende om, hvordan det kan være, at verden er, er det mit gæt, at der enten må være en skaberkraft – eller en evighed.
De fleste religioner tror jo på en Gud med en skaberkraft, mens buddhisterne – så vidt jeg ved – ikke har tiden som en ret linje, men som en cirkel – altså ingen ”første årsag”, ingen Gud – men udenfor cirklen "Nirvana" – hvorved verdens væren for mig blot bliver endnu mere ufattelig – jeg fristes til at bruge ordet: mirakuløs.

3. Jeg tror ikke på et ”åndeligt hovmod” – at vi mennesker har evner til at fatte ”det guddommelige”.
Hvorfor skulle vi mennesker på denne lille klode, der er knyttet til en stjerne, vi kalder solen, som befinder sig ca. halvvejs ude fra centrum i en enkelt af de mange hundrede milliarder galakser, en galakse som vi kalder mælkevejen, være i stand til at fatte, hvad det ligger bag verdens væren?
Det er for mig at se menneskeligt storhedsvanvid! – enten man så er religiøs eller ateist 😉

Og så er det, jeg mindes det gamle Rumi-digt fra 1200-tallet (fra islams sufisme):
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Jeg tror, han har ret, ham Rumi, alle fortællingerne om Gud (og Nirvana) i de forskellige religioner er eventyr – ikke løgn men heller ikke sandhed – og det er derfor, jeg har opgivet at gruble over ”de evige sandheder”.
I stedet vil jeg fokusere på ”tegnet”, vi alle kender, på ”sandhedens mirakel”: Verden er – vi er.

Og hvad så?

Den følelse, jeg først og fremmest får, er ydmyg taknemmelighed – over verdens og egen - væren.
Den siger mig: Alt er helligt – også en selv.

Og hvad betyder det i praksis?

Islam peger på ydmygheden.

Kristus-ikonen siger med den højre hånd foruden Jesus og Kristus (I og X på græsk) også: Jeg elsker (bogstavet Alfa: agapò) – det sidste er gentaget med en lok i panden (endnu et alfa) – altså kærligheden.

Nutidens shamanister
siger:
Citat:
Respekt for hver sin sandhed til fællesskabet, i en tid hvor vi alle kan mødes i ligeværdighedens kærlighed, man løfter sig selv og hinanden i fælles forståelse - til gavn for hele gruppen videre ud til alle omkring sig.
Buddhismen peger bl.a. på respekt for dyr (vi kan genfødes som dyr), samt på at vores selvoptagethed forvrænger vores evne til at se virkeligheden.

Det er så her det omsider går op for mig, at det er den ydmyge altomfattende kærlighed, der er meningen i mit liv.

Og selvom jeg ikke vil missionere, kan jeg ikke lade være at sige:
Tænk hvis alle vi godt 7 milliarder mennesker havde denne ydmyge altomfattende ligeværdighedens kærlighed.
Så:
ville der være gensidig respekt for alle samfundsindretninger,
ville der ikke være krige,
ville forbrydelser ikke blive straffet, men i stedet afhjulpet bedst muligt (hjælp til ofre, hjælp til forbrydere til et bedre liv),
ville vi nok reducere vores antal og vores forbrug,
ville vi ophøre med at plyndre klodens dyreliv, planteliv og klima – undlade at ”besudle vores egen rede”.


Det er jo egentlig så nemt og ligetil smiler

Og i hvert fald er det de retningslinjer, jeg vil søge at leve efter, og som vil være meningen med mit liv – sammen med stræben efter ”hjertets renhed””juvelen i lotusblomsten”.

Og så må andre hævde deres religiøse – eller ateistiske – dogmer så meget de lyster, jeg tror ikke på dem som andet og mere end forgæves forsøg på at nærme sig det helligste af alle mysterier: Verdens væren.

Beklager, det blev så langt blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
Array


Seneste indlæg
Kristus-Ordet
af Thomas
25/05/2018 18:11
Mellemrummet
af RoseMarie
25/05/2018 11:53
Mennesket og verden
af Arne Thomsen
22/05/2018 08:59
Måneden tilbagevenden til Allah
af Simon
21/05/2018 22:32
Retten til at dø
af Tikka
19/05/2018 17:26
Nyheder fra DR
Lene stod på ski, festede og fik frokos..
25/05/2018 20:00
Forsvarer for bandeleder: Højesteret ha..
25/05/2018 20:00
Opholdssteds-ejere fik millioner ved at ..
25/05/2018 19:55
USA advarer Claus Hjort om kinesisk entr..
25/05/2018 19:54
Lille løbeklub om EU’s nye datalov: V..
25/05/2018 19:33
Nyheder fra Religion.dk
Hvor er religionen og spiritualiteten bl..
25/05/2018 05:21
Opfattede Jesus sig selv som jøde?
24/05/2018 05:30
Følg med i Saliha og Mathildes brevveks..
23/05/2018 07:21
Det har indtil videre været den hårdes..
23/05/2018 05:48
Erik Meier Carlsen: Den yderste virkelig..
22/05/2018 05:38