| 
| 
	
 
| 1 
registreret Arne Thomsen
170 
gæster og
276 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #23092 - 18/04/2017 22:34  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..
 Du ved jo hvor pjattet jeg tænker, når jeg barnligt hæver øjenbrynet med dumme kommentarer til dit fravær, snart med fjollede billeder om sneglene og snart om snarkens snorken; jamen der er jo ingen ende på de pjankede morsomheder, der løber som en strøm fra pennen, lidt som poesien, også når den af nødvendighed tegner skyggebilleder fra grusomme hændelser i sindets afkroge, for som du sir, er den temmelig stemningsfuld, måske ligefrem lunefuld, ja man får jo næsten indtrykket af den som en helt igennem menneskelig syssel..;)
 
 Foråret har nok altid fået det til at klø i mennesker flest, og hvis bønder og hårdarbejdende mennesker ude i landet ikke var dødtrætte ved dagens slutning, havde de sikkert fyldt træerne og stedlige fugle med sangværker om indre strømme – hvad nogen af dem jo altså også gjorde. Jeg blir helt salig når netop Seamus Heaney i Digging starter…
 
 Between my finger and my thump
 The squat pen rests; snug as a gun.
 
 Under my window, a clean rasping sound
 When the spade sinks into gravelly ground:
 My father, digging. I look down
 
 Til his straining rump among the flowerbeds
 Bends low, comes up twenty years away
 Stooping in rhythm through potato drills
 Where he was digging…
 
 Alt sammen drengebilleder der hænger til tørre i eftertiden, og hvor det hele blir til liv i øjnene på os igen, når landskabet læser sig ind i os som en kantate af Bach; jeg tror virkelig han havde ret, når han så det hele som musik, for der ér vitterlig fantastiske komponister til blandt dem der graver drømme frem i øjne med umuligt få pennestrøg, men de skriver for selv at se, at genkalde sig:
 
 Personal Helicon
 For Michael Longley
 
 As a child, they could not keep me from wells
 And old pumps with buckets and windlasses
 I loved the dark drop, the trapped sky, the smells
 Of waterweed, fungus and dank moss.
 
 One, in a brickyard, with a rotted board top,
 I savoured the rich crash when a bucket
 Plummeted down at the end of a rope.
 So deep you saw no reflection in it.
 
 A shallow one under a dry stone ditch
 Fructified like any aquarium.
 When you dragged out long roots from the soft mulch
 A white face hovered over the bottom.
 
 Others had echoes, gave back your own call
 With a clean new music in it. And one
 Was scaresome for there, out of ferns and tall
 Foxgloves, a rat slapped across my reflection.
 
 Now, to pry into roots, to finger slime,
 To stare big-eyed Narcissus, into som spring
 Is beneath all adult dignity. I rhyme
 To see myself, to set the darkness echoing.
 
 - Seamus Heaney, Death of a Naturalist, 1966.
 
 Jeg har såvidt husket intet læst af E.E. Cummings, der m.a.o. er et nyt blomsterbed, her i eftertiden, lige til at høre…;)
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23099 - 20/04/2017 22:35  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Hej Simon Mere Seamus Heaney, jeg er faldet i armene på hans poesi og hviler godt i den :))The Rain Stick 
 for Beth and Rand
 
 Upend the rain stick and what happens next
 Is a music that you never would have known
 To listen for. In a cactus stalk
 
 Downpour, sluice–rush, spillage and backwash
 Come flowing through. You stand there like a pipe
 Being played by water, you shake it again lightly
 
 And diminuendo runs through all its scales
 Like a gutter stopping trickling. And now here comes
 A sprinkle of drops out of the freshened leaves,
 
 Then subtle little wets off grass and daisies;
 Then glitter–drizzle, almost breaths of air.
 Upend the stick again. What happens next
 
 Is undiminished for having happened once,
 Twice, ten, a thousand times before.
 Who cares if all the music that transpires
 
 Is the fall of grit or dry seeds through a cactus?
 You are like a rich man entering heaven
 Through the ear of a raindrop. Listen now again.
 PÃ¥ min vej faldt jeg over hende her ...Living things 
 Our poems
 Are like the wart-hogs
 In the zoo
 It's hard to say
 Why there should be such creatures
 
 But once our life gets into them
 As sometimes happens
 Our poems
 Turn into living things
 And there's no arguing
 With living things
 They are
 The way they are
 
 Our poems
 May be rough
 Or delicate
 Little
 Or great
 
 But always
 They have inside them
 A confluence of cries
 And secret languages
 
 And always
 They are improvident
 And free
 They keep
 A kind of Sabbath
 
 They play
 On sooty fire escapes
 And window ledges
 
 They wander in and out
 Of jails and gardens
 They sparkle
 In the deep mines
 They sing
 In breaking waves
 And rock like wooden cradles.
 
 Anne Porter
 ... og her er hun, næsten 100 år gammel og med masser af liv i øjnene :))https://vimeo.com/42793814 Aftenhilsner  RoseMarie |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23103 - 21/04/2017 07:11  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Morn' RM...
 Ja sikke en kvinde; bag de brilleglas befandt sig lige et par verdenskrige samt det løse, antallet af morgensmøger over teskeen frit stående i kaffen har muligvis været til at overse, men 64 år var hun, da poesien for alvor løb ud i bækken - måske en lille engel sad bag ørerne og sang, her et par strofer til morgenkaffen:
 
 An Altogether Different Language
 
 There was a church in Umbria, Little Portion,
 Already old eight hundred years ago.
 It was abandoned and in disrepair
 But it was called St. Mary of the Angels
 For it was known to be the haunt of angels,
 Often at night the country people
 Could hear them singing there.
 What was it like, to listen to the angels,
 To hear those mountain-fresh, those simple voices
 Poured out on the bare stones of Little Portion
 In hymns of joy?
 No one has told us.
 Perhaps it needs another language
 That we have still to learn,
 An altogether different language.
 
 - Anne Porter.
 
 Og ja, Seamus Heaney er godt for øjne, og har, apropos musikken-i-bækken, sikkert været noget af en inspirationskilde for litteraturstud. - for ikke at tale om anerkendelsen han fik fra den irske befolkning. Så vi er i godt selskab RM, ja også Joyce ligger sgu' og synger med! ;)
 
 Go' dag dér
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |