Her er en tråd og et mellemrum for ord og lyd til opbyggelse og eftertanke ...
En go' begyndelse kunne være det her digt ...
IF you can keep your head when all about you Are losing theirs and blaming it on you, If you can trust yourself when all men doubt you, But make allowance for their doubting too; If you can wait and not be tired by waiting, Or being lied about, don’t deal in lies, Or being hated, don’t give way to hating, And yet don’t look too good, nor talk too wise:
If you can dream – and not make dreams your master; If you can think – and not make thoughts your aim; If you can meet with Triumph and Disaster And treat those two impostors just the same; If you can bear to hear the truth you’ve spoken Twisted by knaves to make a trap for fools, Or watch the things you gave your life to, broken, And stoop and build ‘em up with worn-out tools:
If you can make one heap of all your winnings And risk it on one turn of pitch-and-toss, And lose, and start again at your beginnings And never breathe a word about your loss; If you can force your heart and nerve and sinew To serve your turn long after they are gone, And so hold on when there is nothing in you Except the Will which says to them: ‘Hold on!’
If you can talk with crowds and keep your virtue, ‘ Or walk with Kings – nor lose the common touch, if neither foes nor loving friends can hurt you, If all men count with you, but none too much; If you can fill the unforgiving minute With sixty seconds’ worth of distance run, Yours is the Earth and everything that’s in it, And – which is more – you’ll be a Man, my son!
Posten ringer på døren her til morgens, en bogpakke får jeg ind af døren sammen med en masse morgensol, og Aalborg og Limfjorden ude i horisonten:
Peter Lund Madsen: "Dr Zukaroffs Testamente" en bog om menneskehjernen; Martin Heidegger: "Hvad vil tænkning sige"; Haruki Murakami: "Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe". Siri Hustvedt: "At leve; At tænke; At se", var der desværre ikke, for sjældent har jeg mødt en nulevende der gør sig så meget de samme tanker som jeg gør mig og ja vi bruger sjovt nok de samme tænkere, forfattere og forskere at tænke sammen med (så meget samme reference gruppe, vildt, men det kommer sig af at vi kredser om de samme tanker og problemstillinger meget (psykiatrien; menneskehjernen; hvordan ser, husker og føler vi; hvad betyder det at sove, drømme og tale; hvad er 'selvet')).
Nå nu til sagen, et forsøg på at følge op tråden: "Her er en tråd og et mellemrum for ord og lyd til opbyggelse og eftertanke ..."
Kiplings digt IF, er så rammende for de brydninger der finder sted på trosfrihed, at den bliver svært at kommentere direkte på, og av den sad lige i øjet og jeg kommer til at tænke på hvad pokker der dog ikke foregår i hovedet på hende der har valgt dette digt ud.
Kipling må ha prøvet det her liv før os eller hvad der gælder for livet, hvad vi vil støde på af prøvelser, så han er værd at lytte til (som Siri er inde på det, er livserfaringerne gode nødvendige forudsætninger for at kunne tænke).
Jeg har det ellers svært med digte, men kan man skrive digte som Kipling, så er det bare mere end godkendt, og ikke kun noget sprogligt vrøvl (intetsigende eller kunstig leg med ord) som alt for mange digte desværre er, nemlig kejserens nye klæder alt for ofte. Men Kiplings digt IF må også være en sværvægter i digtningens historie.
Nå nu til sagen:
Haruki Murakami:
Citat:
Som sagt tidligere ønsker jeg ikke at leve et liv, hvor man kæmper mod andre, hverken i det daglige eller professionelt. Jeg ved godt, det lyder banalt, men verden består af forskellige mennesker, og folk har forskellige værdier, de lever efter, ligesom jeg har mine. Den forskel kan føre til mindre uenigheder, der hober sig op og udvikler sig til store misforståelser. Det fører igen til grundløs kritik, og der er jo ingen, der bryder sig om at blive misforstået eller kritiseret. Det kan virke yderst sårende og meget ubehageligt. Med alderen har jeg dog måttet erkende, at det til en vis grad er en nødvendig del af livet at føle smerte og blive såret. Alt i alt er det jo netop, fordi menneskene er forskellige, at de kan skabe deres eget uafhængige jeg. For mig som forfatter er det netop det, der gør, at jeg kan skrive. Det er netop det, at jeg ser noget andet i et landskab end andre, føler noget andet end andre og vælger helt andre ord end dem, der gør, at jeg kan blive ved med at skrive historier, som er mine alene. Det er netop det, der skaber den helt ekstraordinære situation, at ikke så få mennesker griber fat i mine bøger og læser dem. Netop det, at jeg er mig og ikke nogen anden, bliver et vigtig aktiv. Psykiske skader er den pris et menneske må betale for at blive uafhængigt.
Det er ihvertfald min overbevisning, og det er i overensstemmelse med den, jeg lever mit liv.
de bedste hilsner HansKrist -løberen, skovløberen.
denne uge står den på 150 km, 7 x 21,5 km, altså en god ½ maraton pr dag. Har ikke været under 120 km/uge siden oktober.
PS:
Haruki Murakami:
Citat:
Det meste af det jeg ved om at skrive, har jeg lært ved at løbe. Hvor hårdt kan jeg egentlig presse mig selv? Hvor langt kan jeg med rimelighed gå, og hvornår bliver jeg for stædig? Hvor meget skal jeg være opmærksom på verden omkring mig, og hvor meget skal jeg fokusere på mit eget indre? Jeg ved, at mine værker ville have været helt anderledes, hvis ikke jeg var blevet langdistanceløber. Hvor anderledes skal jeg ikke kunne sige, men noget ville have været markant anderledes.
Min kommentar: ja fysik, fysiologi og biologi hænger uløseligt sammen med vores tænkning, udholdenheden her, stædigheden her, som det hænger sammen med hvordan livet erfares, ud fra hvilken tilstand (fysisk biologisk) livet tænkes og ses. Er fx spontanitet og sympaticus funktionen, med høj affektiv afstemt arousal af frygt og glæde (spænding) en del af ens liv (adrenalin, nor-adrenalin og dopamin), eller er det udelukket i en hovedvægten alene de neddyssende parasympaticuske funktioner vores liv.
Den side af vores bevidsthed og hjernen jeg mangler fokus på, er den aktive: spontanitet, sensivitet, kreativitet, anspændthed (spændthed, spænding, frygt og glæde fra sympaticus funktionerne), det er hyperaktvitet: som skizofreni lignende hallucinationer, og det sprogligt tænkende, og det der er ekstatisk kreativitet og flow, alt sammen det der kendetegner den vestlige spiritualitet og religiøsitet og filosofi, men tidsånden er af en eller anden grund kun interesseret i østens vegeterende former for hypo'aktivitet og neddyssethed, jeg forstår ikke hvorfor det moderne vestlige menneske er så ensidigt orienteret imod østens vegeterende passivitet og alle dens former for hypoaktiv neddyssethed.
Ja den er nydelig, her midt i sneen og i balancen til solens stilling ;)
Her lidt fra et solrigt sind, som sikkert var spændt til bristepunktet over den nydelighed der lå slængt i en havestol i Hadsund hin sommerdag...
Spansk motto:
Du er en Dronning af Spanien, - Aa nej, du er bare en Kvinde, men den fejreste Kvinde, som Spanien ejede nogensinde. Du er en dejlig Grevinde og mer: Du er styrtende rig. Og for din skyld blev masser af Grander Degraderet fra Grander til Lig.
Du er Grevinde af Spanien Armeer af Grever gør Kur, For dit Smil er som Solen, der modner Dine druer på Slottets Mur. - ”Dine Druer på Slottets Mur?” Jaja, for du ejer et Slot. Du ejede det bedste i Spanien Og til dig er det ikke for godt.
Du ligger i Slottets Haver, slængt hen i en underfuld Stol, og mit vers er en Drue, som modnes for din Mund, der er tung som en Sol. Jeg leger med sitrende Strenge; Og mit Vers og mit Spil gør dig svag, - for du er Grevinde af Spanien, og jeg er din Elsker i Dag.
Ja du er Grevinde af Spanien, og dét skønt du bor i Hadsund, og endskønt dér vel ikke er Druer, som vil modnes for Smil af din Mund. Ja du er Grevinde af Spanien, Og dét skønt du ikke er rig Og aldrig har skuet en Grande - og slet ikke set ham som Lig.
Men jeg er en ægtefødt Dansker, Min lige er ofte mødt, og mit Haar det er ikke som Spaniens Nat, for det skinner desværre i rødt. Og nynner jeg noget, så er det, som trakterer man Jærn med en Fil; og jeg har utallige kanter, mens du har et dvælende Smil.
For du er Grevinde af Spanien, skønt Pinjernes Læ er en Linds, og Parken i hvilken du sidder kun er Park i den danske Provins. Ærbødigt knæler jeg for dig og dit Smil er den tunge Sol, Veninde – Grevinde – i Spanien, i Hadsund..i en stribet stol.
To fluer med et smæk (det med rød fed skrift er meget apropos tråden her, mellemrum, og ellers er det jo problemstillingen med mening, om man kan tillade sig at fylde verden med mening, overføre mening til verden, eller om den skal afsløres og opdages som videnskabsfolk og Heidegger mener og som kunstner hjælper med til at illustrere for os alle).
Præsentation af Tillich såvidt menneskets eksistens omfattes af mening:
hos de eksistentialistiske kristne og teologer må meningsløshedens fortvivlelse og tomhed ikke besejres ved at opgive eksistensen, modet til at være sig selv, ved fx godt nok at redde sig mening og et åndeligt liv gennem religion som man overgiver sig til, men hvor prisen er at man mister sig selv og sin personlige frihed (at overgive sig til religion og religiøse svar (fremmede autoriteter) kalder Fromm og Tillich begge for flugten fra friheden)
men til trods herfor omfatter menneskets eksistens forholdet til mening, som består i at vi i overensstemmelse med mening og værdi forstår og virker formende (forandrende) ind på virkeligheden, både verden og os selv (og hin -anden) (1)*.
mening og værdi finder vi når vi lever spontant i vekselvirkningsforhold kulturlivet, man behøver ikke selv at være original og udøvende kunstner, videnskabsmand eller politiker (statsmand), men man må kunne tage meningsfuldt del i deres originale frembringelser.
Et fremragende eksempel på dette, er den gensidige afhængighed mellem en digter eller forfatter og de mange, som direkte eller indirekte er påvirket af ham/hende og spontant reagerer på ham/hende.Alle, der er med til at producere mening, bekræfter sig selv ved at participere i meningerne.Man bekræfter sig selv som skabende modtager og omformer af virkeligheden (1)*. Man elsker sig selv som den, der deltager i det åndelige liv og elsker indholdet af det. Man elsker dette indhold, fordi det er opfyldelsen af ens liv og fordi det virkeliggøres gennem en. Videnskabsmanden elsker både den sandhed han opdager, og sig selv som opdageren. Han bæres oppe af sin opdagelse. Det kan kaldes "åndelig affirmation", nemlig er mening en åndelig kategori (og det er i den sammenhæng vi taler om mening, mening skal ikke, kan ikke, overføres til verden, man må ikke fylde verden med mening, den er som den er ifølge eksistentialisterne, og den afsløres i eksistensanalyserne fra det værendes uegentlighed (værens glemsel), fremmedgjortheden, som vi befries fra for at blive stillet i en ny åbning og begyndelse (og hermed også i en ny forståelse historien, det være sig grækerne eller urkristendommen (paulus)).
(1)*:
Citat:
Berdyaev's philosophy has been characterized as Christian existentialist. He was preoccupied with creativity and in particular with freedom from anything that inhibited creativity
Teologiens grund er kreativitet (som Tillich og Berdyaev præsenterer det ovenfor) og teologiens undergrund eller jord som man betræder er at finde i hvad Bertrand Russell her peger på:
Citat:
""Some part of life — perhaps the most important part — must be left to the spontaneous action of individual impulse, for where all is system there will be mental and spiritual death." - Bertrand Russell"
mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
at du er kommet til at tænke alvorligt på den her efterfølgende af Oscar Wilde tror jeg er ganske sundt, og ja på tide (for du skal ikke fortsætte med at være grænseoverskridende overfor mig ret meget længere, før der vil blive tale om pay back time, og jeg spør, er det det du ønsker her og der, at få mig på nakken? (hvis du vil er du hjertens velkommen til at debattere med mig, men ikke det andet, den idræt du ynder (alle ved hvilken idræt eller tilbøjelighed det er jeg hentyder til fra din side)):
Citat:
"I hope you have not been leading a double life, pretending to be wicked and really being good all the time. That would be hypocrisy" - Oscar Wilde (fra The Importance of being Earnest).
Her pegefingeren på en anden sjov og god, klog digter: Nis Petersen, der en tid boede i Nakskov, et fladt landskab med små jordknolde som eneste krusninger, identisk med de krogeste rygge der trætte må ha’ rettet sig og hvilet på tidslinien – der sikkert var NJP’s bevidste udsigtspost til indblik i sin sjæls egenart. Hans Brix forsøgte engang at kaste lys over NJP’s livsanskuelsestid i denne sære egn af landet med sin biografi, men Jørgen Andersens ”Nis Petersen, studier over hans liv og livssyn” er også godt for øjnene, der hviler på et særligt blik for hans lysende begavelse ud i alskens tankestof samt brevskriverier til gode venner i civilisationen, deriblandt dette til vennen Niels, hvortil knytter sig et særligt lille digt der bare skinner af hans knusende ro. Bogen kan vel illustrere kildetankers nøje sammenhænge trods de små hundred år, nåja, måske løfte et par af de alvorstunge daskende panderynker hos særligt troende her på debatsiden, men er ellers bare ment som et lille blæs i essen hos lyrikelskende som dig med hang til ”mistænkelig læsning”..;)
Kære Niels! Tak for Brevet med Barometeret for Din mentale Tilstand! Jeg er ikke absolut klar over, hvem Din Bøn er adresseret til, men kan ikke frigøre mig fra en mikroskopisk Mistanke om, at det stadig er ”Gudsriget deroppe”, der må holde for. Og dog – når jeg betænker, hvor fast Du undertiden kunne stå på Dine Tvivls Granitfundament – ja, så må jeg værge mig ved at tro det. Og vi er jo blevet så gamle, at vi ikke skriver »Bønner« til et eller andet ukendt Fænomen, der flimrer om et Sted (eller overalt) i det store Vacuum. Skriv snart et langt Brev, hvis Din Udkaarne levner Dig Tid.
Din hengivne Nis J. Petersen.
Min Sjæl har jeg sminket og malet, mit Selv er en Koncentration af Staal i en skærmende Kapsel mod nyfigne Blikkes Motion.
Mit Selv har jeg skjult i en Kapsel af Glæde i en glimtende Glød, jeg skylder ej Hvermand Regnskab for, hvad jeg bedrev og forbrød.
Mit Selv er mit inderste Væsen, en helliget, indhegnet Plads, kun min Ven og min bedste Veninde har Nøglerne til mit Palads.
Åh ja, Nis P., han er ik' så ring' endda, ham med "De små børns smil"
Jeg har en genbrugsbog med hans samlede digte, og du fik mig da fluks lokket over til reolen ... og se her, hvad jeg fandt fra hans "Hohøjdigte" (skønt ord)
Forår ved Mariager strand
To gyldne sommerfugle fandt hinanden, og otte gyldne vinger bar dem bort; en lillebitte skovmus fandt en anden, og de - nå-ja, de fristedes af fanden, og livet er så altfor, altfor kort.
Madonna riede med silketråde så fermt, at der føg trevler trindt omkring. To spætter koblede så spættekåde, at gøgen dydeligt tog fat og spå'de dem reden fuld af spættekåde ting.
Der skød primula og anemoner, og der skød gøgeurt af jordens lænd. Der kom hundreder af millioner af muntre, lattermilde blomsterkoner og muntre, lattermilde blomstermænd.
For det var forår, og der var larmen i hver en lysning af solens værk, og på en græs pude midt i varmen sad smedens tøs knappet op for barmen og sy'de løs på en lille særk.
Lige nu har jeg i den grad brug for at tænke på forårets komme, fordi jeg er lige ved og næsten ved at vågne af mit vinterhi. Men hi'et og vinteren trækker mig og trækker ind imellem så hårdt i mig, at foråret synes at være laaaangt væk ... men så er det, at forårsord og -drømme kan gøre godt ... selv for en forfrossen rosenbusk med benene sittende fast i en snedrive
Weekendtanker fra RoseMarie i mellemrummet mellem vinter og forår ...
... Hohøj her i mellemrummet af vinter og forår, hvor en ny dag og en ny uge er begyndt med solskin og en (ho)høj himmel ... og måske kan foråret kaldes frem med sang og hohøjhumør og flere af de gode ord af Nis P.
Sangene
Når solen slår hvirvler på ruden ved gry skal du synge din sang, - sangen om tingenes salighed - sangen om kvindernes dejlighed. - sangen om børnenes munterhed. Ved gry skal du synge din sang!
Thi sangene står ved dit leje - hver svirrende sang, blot du ser den, og siger med latter i stemmen: Så syng mig dog, kære - så syng mig!
Så syng mig dog, kære! - og gyng mig på bølger af tindrende glæde og bær mine ord på din jubel, som guderne længst har bestemt.
For Sang er mit navn - jeg er danser og danser på stiger af stemmer, - jeg gør, at du nådefuldt glemmer - og genkalder det, du har glemt.
Ja - Sang er mit navn, og jeg tripper ad alle de blanke tangenter, der fylder de grå manualer på orglet, som står i dit sind.
Og hulker dit hjerte i længsel - og snøres din strube af kummer - og hamrer din hjerne - og brummer af sorgenes sydende kval - husk - Sang er mit navn, og jeg lærte iblandt en betynget at smile og kom til den blindede famlen forklaret og rolig og sval -.
Når solen slår hvirvler på ruden ved gry skal du synge din sang, - sangen om tingenes salighed - sangen om kvindernes dejlighed. - sangen om børnenes munterhed. Ved gry skal du synge din sang!
I dag har jeg lyst til at dele nogle mellemrumstanker med alle her ... tanker, som egentlig opstod i forbindelse med P1's "Eksistens" (nu skulle linket virke) for et par uger siden ...
Udsendelsen i sin helhed omhandler irritation, præstation og retfærdiggørelse ... men lige nu og her tænker jeg på de sidste 15 minutter(fra 42 minutter inde i udsendelsen), som ta'r udgangspunkt i dette citat af en mand ved navn Terry Warner ...
At være hvem du er, menneske, er ikke en præstation. Det er mere som at finde sin plads. Vi bliver mest os selv uden forvrængning, når vi holder op med vores forkrampede jagt på retfærdiggørelse og tillader os selv bare at være.
... men hele udsendelsen er absolut værd at lytte til og måske endda gi' plads til et mellemrum ...
I denne hjernegymnastiktid kommer jeg til at tænke på Piet Hein, som også gik og vårede, ja faktisk gik han rundt i Dyrehaven - du ved, mellem dyr-haver og dyre haver er der fire ben - og legede forår mens han fattede og for-fattede:
enhver, som som kan gribe en pen og slaa klatter, har ret til at kræve at kaldes forfatter.
Men dét, der er forskellen mellem forfatterne, det staar paa det tomme papir mellem klatterne.
Jaja, og 'under et anfald af mystisk oplevelse’, gjorde han så dette udfald til Meditation:
Der er ikke form og forskel. Der findes ikke forandring. Jeg hviler i verdens midte, hverken let eller tungt, mens tiden, den rette linie, urokkeligt rinder – på vandring gennem alverdens eneste archimediske punkt.
Tak for morgensang og rytmer til morgengymnastikken
... nu får du så til gengæld lidt godt fra haven til eftermiddagskaffen hos Grevinden af Terrassenborg ... lige til at svime hen over med lukkede øjne i en stribe forårssol og duften af nylavet kaffe ... Mmmmm
Høj-ohøj dér i aftenlampens skær; ja sikke smuk musik med hjertekamres gungren, så hjertelig tak for genhør med damen man altid blir voldsomt glad i. En bekendt har en dvd med hende og Sinatra, der et par timer nærmest svinger hinanden op i gyngen, det er virkelig nyd i topklasse for jazzomaner. Cole Porter har nu altid haft en særlig stjerne, trilleren i huset her har da sikkert også slidt en nål eller to på den slags blød lyrik; sjovt er det nu som Paris var det typiske tilflugtssted for 50’er og 60’ernes amr. romantikere, ja de sang og dansede gerne i regnen mens bøgene gnækkede lystigt i Luxembourghaven, imponerende – søster og svoger ska’ faktisk gå romantik-tur i parken hen i slutningen af april her, det rene Ginger & Heinrich, oh la la...jaja, kom igen gamle Fred on the stairs! ;)
Nå, jeg tænkte lige at være lidt quizzet i aftningen, nærmest tvinge dig til at gå-tur-ben mellem poesien på boghylderne, for hvem i alverden ka’ vel ha’ skrevet disse linier? - ;))
Kulden er allevegne. Men Heden i Menneskets Glød skal brænde os sammen, alle os, der er fra en kvindes skød.
Strid dig frem paa din vildsomme Vej. Intet Maal ligger udenfor dig. Du vandrer under de vekslende Hvælv mod Vidder, som evigt er i dig selv.
Go’ quiz-fornøjelse og natning, forudsat du ik’ ska’ nattevandre i halvmånens skær, ja træd i såfald glad til beaten fra dette par lystige sangfugle...psst: dvd’en er sgu’ værd at eje! ;)
O'lalaaaa ... ja, jeg er også ret så vild med denne skønne kvinde og hendes stemme og muntre øjne ... og her så smukt klædt i forårets farve ;)
... og gåden? ja, gåden har jeg endnu ikke fået løst ... google kunne ikke klare den for mig, så jeg må jo til det ... reolen med alle digtene, der er vist ingen vej udenom
Så vi ta'r lige en go'natsang her i de sene timer og måneskin ... og hvor er vi nu henne i verden? ... tre gæt
... til endnu en ny solskinsdag med lidt forår i luften og jord under neglene.
Jeg har stadig ikke kunne finde forfatteren til digtet fra den anden dag ... Kan man få en ledetråd, måske? ... Jeg ved jo, at du før har citeret Sophus Claussen, men han skriver ikke om heden, vel? Er heden en ledetråd, eller hur? Er vi i nærheden af Johannes V. Jensen eller nogle af de andre hede- og Himmerlandsforfattere?
... og hva' så med trapperne, Simon .... hvor førte de dig hen? ... og hvordan er udsigten?
" og hva' så med trapperne, Simon .... hvor førte de dig hen?".
-...lige til døren m. kaffen og de varme tøfler; se det lige for dig - rødderne her jubler af bakkekontakt ;)
"Er vi i nærheden af Johannes V. Jensen eller nogle af de andre hede- og Himmerlandsforfattere?".
- De er fra Paul la Cour, 1) Dette er vort liv, 2) Alt kræver jeg. Men det var også uforskammet af mig - på natbordet ligger Povl Schmidts "Paul la Cour, symbol og virkelighed", hvilket skyldes inspiration fra Morten Nielsens brevsamling; fik du mon læst dem?, de er det faktisk værd!
Mmmmm ... en morgenbakke med kaffe og solskin og varme fusser ... ikke dårligt, ikke dårligt
Her er døren også slået op til forårssolen, og det kribler i fingrene efter at begrave dem i mulden, rode og rydde lidt op i den noget vintertrætte have ... og få købt og plantet nye roser ...
Paul la Cour, aha ... ja, ham havde jeg slet ikke været i nærheden af, kender faktisk alt for lidt til ham. Morten Nielsens digte kender jeg, og de rører mig dybt, fordi han om nogen formår at skrive om forår og håb på trods af de dystre omstændigheder ... Digtene er dybe og intense, netop fordi de indeholder, rummer og udtrykker modsætningen i den grad, som de gør. Det er på en måde meget livfuldt ... og forår ...
... og nej, jeg har ikke fået læst brevene ... gad vide om jeg fik fat i dem sidste år, så de bare ligger i bunke et eller andet sted, for jeg kan godt huske, at du før har nævnt dem ... nå, det må opklares eller klares via biblioteket
... vil du ha' en ledetråd til det med de mange trapper?
Tak for inspirationen til Paul la Cour ... ham vil jeg gerne fordybe mig meget mere i ... kender kun til ham sporadisk fra små citater og enkelte digte, men hans tanker om livet, om naturen, om poesien og digtningen gør mig nysgerrig efter noget mere ...
Lige et forårsdigt fra hans hånd og ånd til deling
Vej Jordens grønne Stjerne paa din Haand, Træernes Morgenbro fra Jord til Himmel, hvor store Fugle løfter sig og spejder, Kildernes strømmende blaa Krystal og Kvægets Roser i vandklart Græs, alt hvad du ser, som styrter ind i dig og blomstrer der. Og paa din anden det, som stiger op i dig, et Dyb som bliver lysning, Tankernes Sole, hvor de hvide gaar, det du fik med, Forventninger og Drømme, Vækst som fik Vinger, alt du føler strømme hemmeligt i dig med usynlig Vaar. Og nævn mig, om du kan, paa hvilken Haand du bærer det som lysende er Aand.
Udmærket digt ;) – hvorefter jeg kort springer videre til:
”Morten Nielsens digte kender jeg, og de rører mig dybt, fordi han om nogen formår at skrive om forår og håb på trods af de dystre omstændigheder. Digtene er dybe og intense, netop fordi de indeholder, rummer og udtrykker modsætningen i den grad, som de gør”.
- Afgjort, man væbnes med en forunderlig puls, han mestrede smukt den rytmiske ordmusik og man mærkes af skarpe trusler fra et ydre og indre, for de menneskelige tab var omfattende i tidens angst. En tæt ven til ham kom fx. på nerveklinik, nerver flossedes langsomt overalt og man måtte finde på ordmedicin; lidt som Faust/Mefistofeles: træder du som frygtløs ung døden over tæerne og går frejdigt videre, da har døden travlt med sine ømme tæer og du går fri, men er du frygtsom og træder varsomt, da slår døden tungt dig til jorden; man ku’ ik’ gå gennem livet med skyklapper, måtte lære at ta’ vare på sig, tage vare på netværket, og dermed virkede digtningen forløsende i selve processen, og var jo en sublim måde at komme om hjørnet med censuren på. Og kærlighedsforholdet betød en verden, men tilbage står en enkelt lille digtsamling samt en række breve, der på smukkeste vis og trods den unge alder beskriver et reflekterende forunderligt sind, med tanker der svæver i et litterært spænd af modne refleksioner og realistiske krav til ikke mindst ham selv. Man er altid sin egen værste kritiker, men som 22 årig lider man i efterslæbet fra pubertetens skæren sig ind til knogler og marv, og kan jo efterlade sig selv stærkt blødende, som når han i Spansk Motto skr. flg. passage: ”Men jeg er en ægtefødt dansker / Min lige er ofte mødt / og mit Haar er ikke som Spaniens Nat / for det skinner desværre i rødt” – han har givet set lidt skeptisk på mødet med kærligheden, hvad den ville og gjorde med ham. Samtidig er kærlighedsforholdet lisen eller plastret på læsioner man pådrog sig op gennem barndommen og ud i de unge krigsår; men at gå til kærligheden for at blive helbredt fra sig selv, er som at gå til bødlen for at blive sin smerte kvit: man ved den er et tveægget sværd, der fjerner enhver rest af fornuft der måtte være opsparet, og alligevel lægger man hovedet på blokken, hvilket er lidt af skismaet han beskriver, når han beslutter sig til et frejdigt hop med sit blødende hjerte i hånden. Han havde forresten lige fået sig et plus-barn da han fandt sin Tutti, så han har været lykkelig kort før døden: livet er så tæt på og dog så fjernt, han genkender sig glimtvist i hende og andre, i historier der skabes og som han bruger til at skabe sig selv, fascineres, forfører og lader sig forføre af øjne der ler, for i øjeblikkene står lykken og ulykken så tæt på rad og række, at man skulle tro de var de bedste venner. Men usikkerheden lurer i erfaringen, ja garantierne i ensomheden, som han også fyldtes af, og forsøgene på at nå sig selv gennem hinanden, eller nå hinanden gennem sig selv, synes vist ofte håbløse. Krigen trods sin gru var også en inspirerende faktor for en del ordflettere, og Morten Nielsen var heldigvis glad og lykkelig for sit studie, og var dertil en dygtig og nøgtern tænker med elegant kritik af passager i digte du selv ka’ la’ øjnene fryse på. Der er faktisk hele to bøger, Breve fra Morten Nielsen og Breve til en ven – til hvem han på et tidspunkt sir: ”du kan altså ikke digte en elefant frem på en loppes grundlag, dér ka’ den ikke være”, hvilket så passende ka’ stå som referent til bl.a. Zenia med det uforsonlige forhold til den sunde fornuft ;)
Men 40’erne har været en tid hvor stærke kræfter kastede rundt med én, og i sådanne tider er det ikke mindre væsentligt at bevare en sund dømmekraft, som altså går fint i spænd med behov for at åbne digte og bade i de romerske bassiner! - pointen er jo for fanden, at gode digte har et liv i sig selv, de skal ikke beskrive realiteter, mens de kan afspejle særlige indtryk fra dem. Nå, men jeg tror digteren MN havde råd til at være fattig, fordi han var salig med et vid og stor pose fornuft – hvilket ikke har en skid at gøre med følelser for spanske divaer osv.; forøvrigt tror jeg du snart ska’ ha’ lidt tynd litterær adjunktlyrik, bare for at være barnagtig malinovskiagtig, dvs. lidt før snart ;)
Øj, hvilket frokostmåltid du serverer for mig i dag ... det er guf guf, det her, og jeg fordøjer stadig
Jeg har været inde. For at søge efter Morten Nielsens breve på antikvarnet, og de er til at få for en 40-50 kr stykket, så inden dagen er gået, har jeg fået dem bestilt ...
... og små du lige uddybe begrebet "lidt tynd litterært adjunktlyrik" ... Det lyder da spændende, men hvad er det så liiige for noget, du har i tankerne ... Tips modtages med glæde og kyshånd ...
... og RoseMarie letter på solhatten som en taknemmelig hilsen
"så må du lige uddybe begrebet "lidt tynd litterært adjunktlyrik".
- Ja, den er lidt spøjs, men en litterær elegance med pænt konstruerede bløb fra åndehuller; som hos den Ivan Malinovski jeg har tænkt skal være smøgen efter middagen udenfor restauranten - som boblen i tidens helsesyge ;)
"Jeg har været inde. For at søge efter Morten Nielsens breve på antikvarnet, og de er til at få for en 40-50 kr stykket, så inden dagen er gået, har jeg fået dem bestilt".
- Ja det er ikke alverden, tror jeg ga' 150,- for Breve fra MN, men der er meget mere gods i Breve til en ven. Vender tilbage tidligt på ugen. Jeg skal ellers lige love for luften oser af forår, nu luftes overtisse-vovsehunde af lårbasser i overkorte-nederdele, men det lar vi os nu ik' sådan skræmme af, medmindre de har skæg eller she-who-must-be-obeyd ser de skælmske sideblikke. Nå, fis og ballade tilside, fortsat god weekend RM ;)
Hvad er der klamt ved foråret og forårssolen? ... For mig er foråret en ny begyndelse efter en lang, mørk og træls vinter. For mig er lyset, der vender tilbage lig med mit eget liv, der vender tilbage ... lyset er gnisten til et glædesblus inde i mig.
... og tja, sentimentalt? ... jo, det er det vist nok, men gør det noget? Jeg har det ikke selv dårligt med at erklære mig som et sentimentalt menneske, hvis det er det, der gør, at jeg springer ud med forårssolen i glædesdans
... tænk engang et forårshop, så den gumpetunge RoseMarie næsten tror på at vingerne bær'
Vil du med ud i foråret, Michael? ... sådan næsten flyve ud i det ...
Hejsa i strålerne – ja tænk at Danmark ser sådan ud i sol; dén havde nogen derude vist ik’ lige regnet med! – men hvis denne forårssang blir ved, har vi snart problemet med husets snegle, tihi..;)
Her lidt sprængt Ivanbryst med modernistisk orientalske isflager, som både vor solskoldede positivist Mich og den lille meningsuniversalist Arne ka’ sidde og klappe iskage på, alt imens reservejesuitten thomsen med sved på panden under tonstung salmesang forsøger at navigere i virkeligheden med sin lille bibel – og hvis ellers den fromme Mich ku’ gå reservejesus’en lidt i bedene og smide den redningskrans ud til Hønsehans, ja så er de atter 4 guder på isflåden! ;)
Han er lidt fra andre lunde, den halvsvenske Ivan uden sit w, men tiden passer, for han er fra 26 og en del af landets kreative under den slemme krig; også han måtte som MN lige finde kjærligheten, før sin debut:
Interludium
I skrivende stund udsigt til opholdsvejr stumper skumflager stykkevis dalende i nattens løn tåge flere steder havet i sin hvide seng blæsten har lagt sig på forstanden sandet i klitterne månens snevejr med patetiske faner af undertøj sætstykker spær og spanter drivved kvinden barnet kedlen spinder puls nioghalvfjerds en rolig børs uden større omsætning kun ubetydelige kvælningsfornemmelser vandets tunger over sandet stumper skumflager altsammen midlertidigt sammenholdt af intet.
Smuk musik, tak for hende - som jeg husker ret vel fra herlige fester. Jeg har intet musik af hende, som jo er en smuk lyriker og som sikkert har et stort publikum. Netop da er YT go', så man ik' til sidst lever i musik- og bogreoler ;)
Ja, jeg ska' da lige love for der er lyrikmotion på drengen i denne tid, ik' så ringe endda, selv næsen løber af med os, dvs. min med - jeg er endda blevet pyntet med indtil to flotte "fornølelsessår" på læben, og dvs. 0 bassegris - jeg ku' i skæret fra nattens stearinlys sagtens sætte mig ind i det Jammersminde den ellers intelligente Leonore måtte gennemleve, alt imens hende der aldrig snorker, så at sige akkompagnerede så smukt til partiturets sideskift. Og dér lå jeg så og undrede mig over hvorfor denne kvinde, der ellers ku' levere et skæmt så saftigt at bådsmænd blev røde til hårrødderne, dog valgte at udleve al sin kvide i et tårn så blåt, og så op og ned af personen hun må ha' hadet til grunden, nemlig Sophie Amalie, hvis triumf det jo var at ha' styrtet Leonore, fremfor at være blevet i Sverige under den konge der gav hende godser at håndtere. Værket blev til i to hovedafdelinger, hvor første del blev affattet omk. 1674 og er den mest spændende læsning. Hvad kvinder dog gør for kærligheden, ak ja, når den ellers ikke har fået "fornølelsessår".
God aftenskaffe, ska snart kvittere med et andet lille digt.
Halløj derude derinde ... til en forårsdag uden så meget sol, men til gengæld med udsigt til rigtigt forår i sol og tocifrede temperaturer ... og cykelture ud i det blå. Jeg glæder mig allerede
... og tak for fortællingen om den kære Leonore og hendes kærlighedsliv eller mangel på samme ... ja, og dit med
Nå, jeg har gransket lidt i ham uden W, og jeg må sige, at digtet, du citerede, vist hører til et de mest positive af hans digte ... Men jeg kan læse mig frem til, at hans digte har været vidt forskellige i de forskellige livsafsnit, både i indhold og i form.
Jeg er faldet pladask for haikodigtene, bl.a. det her
med et som en fløjte
glæden
... og indtil solen og varmen kommer, vind i håret og skørterne med bagdelen godt placeret på cykelsadlen og fødder, der hjuller deruda', ja, så må jeg tage noget af denne her stemning med mig i mit indre
- Ja, de er ret sjove ;) Ham uden w'et er rigtignok lidt "tæt" idet, og tror nu heller ikke hans poesi var ment som en "opløfter", men det er interesant hvad vi forventer os og søger i poesien, bruger den til.
Tilslutter mig lige foråret trods skyer, med to fra Wordsworths limericks - som ikke er for "the prurient"! ;)
When a certain young woman named Terry Got drunk on a small sip og cherry, She'd insist upon games With embarrassing names Not in any refined dictionary.
A hot-tempered girl of Caracas Was wed to a samba-mad jackass; When he started to cheat her With a dark senorita She kicked him right in the maracas.
Man må bare sige, at foråret har stor indflydelse adfærden, ikke mindst hvor man anbringer sig - Nyhavn er allerede fuld - af mennesker ;)
Av, av, av for søren da ... skulle hun ikke være blevet fodboldspiller med det spark?
Ja, poesien er mangfoldig, bevægende, fandenivoldsk og flertydig ... og så fuld af liv, essensen af et menneske til et andet menneske ... livskoncentrat, livseliksir ... fra liv til liv ... fra liv til død ... fra død til liv ...
... og her er kvinden, som kan røre ved samtlige tangenter i få linier og sætte alt på (i) spil ...
Hvem er det der fortryller dette møde med et strejf af sjælefred og søde løgne og sommersyner af forsvunde døde? Mit øre svarer med sin døve ringen: Det er døden som med egne øjne ser dig an fra sommerfuglevingen.
Der er liv, der er død ... og for alt i verden er der stadig håb ...
Der er en alvor og en smerte, der er en sødme og en blidhed ... der er kærlighed og en rummelighed, så det er som om, man selv hentes ind i digtets favn, og uroen favnes i sjælefred ... uroen og sjælefreden i ét.
Så smukt og uden "(for)vrængning", så tungt og dog så let ...
... og RoseMariehjetet smelter, afvæbnes og åbner sig helt op, blottet og forsvarsløst ... simpelthen fordi ordene taler direkte ind i tilliden.
Åh ja, det er sørme ved at være forår nu
... og få nu ikke aften"kaffen" i den gale hals, så du skvatter i havnen, vel
Synes lige vi må ha’ lidt mer fra ”den nødvendige fakir” – fakir idet mindste for digterne selv, hos hvem de jo lærte at flyve uden maskine; altså, havde han ikke vist evne til at skabe sig selv, ku’ jeg ha’ fundet på at opfinde ham; jeg blir altid så forbløffet over musikken, ordrimene og bygninger, helt som hos Tranströmer og Nordbrandt med hans ”3½ D”, men...
Poeten og Naboersken -
De Mænd og Koner i sikre Boder med Regnskabsbøger og grublende Ho’eder og mægtige Buge – de kender præcis deres egen Nødtørft og ved, hvad Landet skal bruge. Derinde ved Pulten (naar Maven er mæt) forarges de over en Broder, fordi han er aandelig sulten.
Den Gang jeg var ung (det var ikke i Gaar) da gik der en Pige med sortladent Haar og klapped vor Nabokats Killinger med ivrige Hænder, imens hendes Tænder - som skrevet staar - (læs Salomons Højsang) var hvide som klippede Faar, og naar hun smilte, da Fødte de Tvillinger. Hun lo af de tusinde Grunde og alt, som ikke har Grund, af de mindste smaa Katte og Hunde, og havde den rødeste Mund,
Den Gang jeg var ung (med Adgangen fri til alt paa Forfremmelsens Stige), da sprang jeg over et Plankeværk, bag hvilket en sorthaaret Pige lod syv og ni være lige. En Tanke, jeg altid har haft - i Grunden - hun var en sparsommelig Pige, der gemte en Skat i sit Strømpeskaft, og lidt Kobber paa Kistebunden! Men jeg var ung og ved Kraft, paa Vej til de højeste Stillinger ... Før Gaardhunden sov, blev hun utro imod den smukke Kommis i den nærmeste Bod. Og hun gav mig Kys paa Munden, som ikke var Enesteskillinger.
Hun borged mig Ly og lidt laant Poesi. Ja det var Ungdoms Sværmeri. Men grisk efter Realiteterne hun søgte et bredere Spor, saa snart hun af Skade erfor, hvor lidt man skal tro på Poeterne. En sorthaaret Pige med hvide Tænder er aldrig raadvild, ihvor hun sig vender. Som Smørfjerding-Høkerens Diskejomfru til Ære for Nytten og Næringen vendte hun Bøtten og Fjerdingen.
Der saa’ jeg, hun stod med purret Haar, mørkere, sværere Aar for Aar, som Diskejomfru – tilfreds og lettet, naar hun har solgt sit daglige Kvantum og faaet Debet kvitteret og slettet. Blandt Skinker og Skanker af islandske Lam, der bugned hun ud og blev Mandens Madam og sad med hedensk og haanende Blik i Høkerbutikkens Reykjavik.
Den Gang jeg var ung (det var ikke i Gaar) ja da var vi venner - - Hvad nytter de Kys og de hvide Tænder, hvis Smil fødte Tvillinger – naar Strømpeskaftet ej ynglede Skillinger? Saa kom hun fornuftig til Indsigt i, at hun havde fejlet et godt Parti ...jeg fejled de højeste Stillinger... Hun danned imod Poesien med alle de Fjender, man aldrig har set, en uovervindelig Majoritet.
Hun lo og bedrog sin Kommis. Nu vender hun Ryggen, hvis jeg gaar forbi... Men Ryggen er vild Poesi.
- Hr. Claussen (uden maskine...).
...og for nu at blive i denne ”ungdomstid”, så lige lidt ordmusik fra Louis Levy, som jeg fandt i Hans Ahlmanns ”Det danske Parnas”; den er også lidt balladesjov og er fra Levys ”Børnerim”, og vi er jo lidt børnede her, og passer tillige så småagtigt på den savnede vår..
Nu Blomstrer Vaarens friske Løn. I Vuggen sover min lille Søn.
Snart blomstrer roserne i Flæng. Han volkser ... bli’r min store Dreng.
Og Asters blomstrer ... et Efteraar! Da staar min søn i Ungdomsvaar.
Isroser jeg på Ruden ser ... Aa Snak, dér ligger han og ler.
- Hr. Levy (himself).
Lidt om tanker til tiden...
April (1952).
Det kimer under himlen som af fjerne vækkeure, skovens træet strækker sig endnu morgensure.
Men højt i luften over engens grønne hegn dirrer lærken op og ned som et lille nodetegn.
Og vintersæden løfter sine tynde spirearme op gennem mulden der er dampende af varme.
Snart vil nye toner lyde nattergalen komme og våren springe ud ad solens æggeblomme
- Ove Abildgård.
Nazismen i vores eget sind (1945).
Mosekone og Månemand mødtes og sang:
”Lad os koge af lys og tåge noget der kan forvirre de dumme og ærgre de kloge! Lad os dreje sandheden vrang, lad os gøre det kloge dumt, lad os bøje det rette krumt!
Snart er krigen forbi, forbi. Lad os være på vagt, på vagt. Lad os forspilde dens søde frugt, plette freden med rådd og fugt!
Lad os så i de unges sind sporer hvis trævler æder sig ind! Overmod og hemmelig skræk mixer vi sammen til dyvelsdræk.
Alt det gamle skal atter gro, åndeligt trøske og overtro, uligeret mellem kvinde og mand, mug og mørke og uforstand.
Uret må bekæmpes med magt – lad dem tro at magt er alt! Lad dem se med spot og foragt på tankens surdejg og åndens salt!
Lad de sejrendes smittes ned af den pest de har kæmpet mod! Lad os fordærve det unge blod, lad os forgifte den gode fred!
Da skal de tænke med bøddeltanker! Da har fjenden sejret trods alt! Da var det fredens frugt der faldt! Da har vi krig og undergang endnu engang!”
Mosekone og Månemand mødtes og lo og sang.
- af Otto Gelsted.
Jeg gætter på Morten Nielsen ville ha’ nydt Gelsteds ovenstående, og er sikker på hans gode ven Halfdan gjorde – god weekend RM, det ser ud til at mosekonen snart brygger..;)
... og tak for morgenmusikken og go'e danserytmer ... arme bøj og arme stræk, hovedet på sned og cha cha cha ... inden haven kalder til storehavedag og jord under neglene
Hver dag, når jeg står op, er jeg sikker på, at jeg står op.
Hver dag, når jeg går i seng, det samme.
Jeg er sikker i min sag.
Jeg ved, at jeg kommer gående hen ad fortovet og fløjter
Ohøj Fru Kaptajn Jespersen - på morgengymnastikholdet ;)
Dejligt er det at se sangfugle sidde stråsikre på poesiens sugerør, det har jeg sørme savnet her i debatrøret, og hilser alene af denne grund Asger godmorgen - med tak og fuglekvidder om ørerne som en lille biting ;)
Jeg glæder mig til ørefyld af biers summen, de tavse sommerfugle der bare vidner, muldvarpens skud i solfyldte øjne og legene børn i vandpjask - for jeg har taget forskud, her i min forårsliggestol.
Goweekendnyd, for jeg aner sommeren i blodet ;)
mvh Simon
P.s.: i min forårsliggestol skal jeg nu genlæse Knud Sønderbys "Midt i en jazztid" - for han er et solskøn til øjnene og munden fuld af kaffe..
Oh Captain! My Captain! ... lyrikmotion fra morgenstunden sku' være så godt ... og man får varmen og får helt lyst til at folde sig ud og åbne sig som en anemoneblomst
Foråret er over os, sandelig foråret er over os ...
Nu tiden gik, og man jo gerne følger lidt med, vender jeg lige tilbage hertil med én fra Aakjærs tunge øjne – den er nu fin, ja ”de samlede” er alle fine og ret betydelige, for sjældent har nogen da som han præsteret så fædrelandskærlige barndomsord, alias:
Når vildgåsen larmer Valborgsnat, hvem lægger sig da til at sove? Da vandrer man ensomt med dug på hat langs fjord og knoppede skove.
Han blev i samtiden ofte forvekslet med Johan Skjoldborg, staklen, og fortæller i sine memoirers et par anekdoter derom, heraf denne: Skjoldborg sidder en dag i en 3. kl. kupé overfor en bondemand, der siger: ”Med forlov og spørge, er det ikke Jeppe Aakjær?”, ”Nej, jeg er Johan Skjoldborg”. ”Nå, så det er dem, der har skrevet ”Vredens Børn?”, ”Nej, det er Jeppe Aakjær”. Bonden: ”Jeppe Aakjær, det er jo ham, der skal være så fordrukken?”, Skjoldborg: ”Næ, det er mig”...
Ole:
Ole sad paa en knold og sang: la-la-la! Faar og Bede omkring ham sprang - tral-la-la!
Lyngen sused og Skyen gled, Udflugtslængsler o Hjærtet sved.
Heden stænged, og Mindet spandt, Moders Øjne dog stærkest bandt.
Snart den Ting dog blev aabenbar: Minder gjør ikke Sagen klar.
Stak saa Ole en Dag i Trav, stod med et ved det store Hav.
Øjet skinned, og Taarer randt, intet mere i Verden bandt.
Over Havene Hyrden fo’r. Faarene staar der endnu og glor.
Ej kan Bede og Faar forstaa - lal-la-la! Længslers Tog over Bølger blaa - Tral-la-la!
Ja, det var lidt om den gode Hr. Jeppe Aakjær, hvis ”Efterladte Erindringer” jeg bare ka’ anbefale til natbordet – og skulle du få en sjov mistanke om hvorfor netop sangen om Ole skulle synges her, ja så får (mæhh!) du bare et uskyldigt blik ;))
mvh Simon P.s.: nu er tiden snart inde til at få fat om havens rod, rigtig god fornøjelse.
Årh jo, såmænd, vi futter gerne lidt trolderi af på denne årstid, og varer os i øvrigt jævnligt for de lumske møer med udstrakte kløer, for som én (Drachmann) engang sagde i et af sine forårsluner, jah...
I stilhed tænker en gammel fyr når om kvinder han filosoferer: Katten er vel et lidet dyr, men har ganske en tigers manerer. Og når du klapper som ung, min gut, de kælne fruer og møer, så husk at legen ender til slut, med en tiger, der viser kløer.
...så tænker man jo lidt på sine egne hormoner, når de leger i græsset, men jeg har jo én der passer på at blikke ikke kommer i klammeri, ja hun trommer såmænd bare med neglene på bordet, så plejer jeg at blive blid som et lam ;))
Hva’ med dig, ska’ du futte en Helle af eller kigge i skovsøer med ham du har kær? ;)
mvh Simon P.s.: dén med Drachmann ka’ du finde på s. 144 i Ole Wivels ”Rejsen til Skagen”, som bare er et must på natbordet – det er forøvrigt også altid i foråret genlæsning af Aksel Sandemoses ”Varulven”..;)
Vissevasse RM; som du ser, trænger nogle af debattørerne til lidt af det tankegods de ikke selv ynder at præsentere sig for, uden hverken versefødder og gulerødder - og så har jeg end ikke nævnt fodnoterne! ;)
da jeg læste efterfølgende tænkte jeg på mellemrummet, på jer to i mellemrummet, intermezzo med hinanden
Citat:
"Survival of the fittest" er muligvis ikke evolutionens eneste ledeprincip, men kunne suppleres af et andet, selvstændigt biologisk centralt motiv: afsøgningen af omsorg, spejling og afstemmelse mellem biologiske systemer. Ud fra det sidstnævnte har der udviklet sig differentierede intuitivt kommunikerende fænomener, som vi kan iagttage hos mennesker. I det mindste for menneskene gælder det, at livets hemmelighed ikke består i, at vi for enhver pris overlever, men i, at vi finder andre, der binder vores følelser og længsler og kan gengælde dem spejlende. Joachim Bauer "Hvorfor jeg føler det du føler" Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner.
I det mindste for menneskene gælder det, at livets hemmelighed ikke består i, at vi for enhver pris overlever, men i, at vi finder andre, der binder vores følelser og længsler og kan gengælde dem spejlende.
at vi finder andre, der binder vores følelser og længsler og kan gengælde dem spejlende
Der hænger gule Pærer, og fuld af vilde Roser er Landet i Søen, I elskelige Svaner, og berust af Kys dykker I Hovedet i hellignøgtern Vand.
Ve mig, hvor tager jeg, naar det er Vinter. Blomsterne, hvorfra Solskinnet og Jordens Skygger? Murene staar ordløst og koldt, Vindfløjen klirrer i Blæsten.
Tak for go'e smukke ord ... ja, jeg elsker ord, legen med ord og ordenes omvendthed ... og her får du sådan et (efterfulgt af flere)
Delfin
Vil du lege med et ord Prøv Delfin Prøv Delfin
Du kan springe op mod solen Du kan suse ned i havet Solen spejler sig i vandet Gynger på en bølgetop Vandet glitrer Solen funkler Og du spræller Og du springer Og du duver Og du dykker Op blir ned og ned blir op
Ordsvømmeri så findelt, at det ligefrem blir delfint, så flot et ordplaskeri! ;)
Jeg fandt en sjov én i gemmerne fra ordknuseren himself, Hr. Thorkild Bjørnvig, han skriver nu mest om Rilke, måske hans største interesse overhovedet – filosofisk fakultet udstak i 1944 en prisopgave, hvor bjørnen stak af med guldet i vigen med sin ”Rainar Maria Rilke og tysk tradition”, som senere blev udgivet på Gyldendal i 1959 og er altså derfor til at finde i antikvariaters gemmer, hvis man altså får en smule åndenød ved at læse de store tyske (selv)forgudere med de skarpe penne. Men altså, her skriver han lidt om forstummende digtere og formernes magiske egenliv, og kommer i den forbindelse rundt om Benns digt ”sætningsbygning”, som er lidt sjovt og sigende, here we go:
Alle har Himlen, Kærligheden og Graven, dermed vil vi ikke befatte os, det er gennemtalt og bearbejdet for Kulturkredsen. Men hvad der er nyt, er Spørgsmaalet om Sætningsopbygningen og det er magtpaaliggende: Hvorfor udtrykker vi noget?
Hvorfor rimer vi eller tegner en Pige direkte eller som Spejlbillede eller nedkradser paa en Haandsbredde Bøttepapir utallige Planter, Trækroner, Mure, de sidste som tykke Larver med skildpaddehoved, der slæber sig uhyggeligt nedad i bestemt orden?
Overvældende ubesvarligt! Honorarudsigt er det ikke, mange sulter derved, Nej, det er en Tilskyndelse i Haanden fjærnsstyret, en Hjærnetilstand, maaske en forsinket Lykkebringer eller et Totemdyr en formal Priapisme paa Bekostning af Indholdet, det vil gaa over, men i Dag er Sætningsopbygningen det Primære.
mvh Simon P.s.: jeg ka' desværre ikke præsentere digtet i sin oprindelige form, for lige meget hvordan jeg bærer mig ad, hopper ordene tilbage - det er trist, for digtet ødelægges. Så det her vil jeg ikke bruge mer tid på RM, men tak for sjove og gode digte, håber du får en frem-ud-ragende sommer! ;)
”Den profane dumhed i spørgsmålet om det mandligt og kvindeligt smukke – ak & vé, kun billedhuggeren ejer evnen til at lyse ned i denne afgrund, men en billedhugger fødes lige så sjældent som en filosof” ;)
”En bog dufter. Man tænker på de kosteligste nydelsesmidler – mocca, havanna” - Kom igen...e-bog! – tilført af mig selv).
”Livet binder ingen; man kan gå når man vil. Dette er det ubestridelige elskværdige – og dét binder!”
”Tschandala är icke att undgå. Spotter du honom i ansiktet, går han hem och skrifver en hyllningsdikt öfver dig och utger dine dikter på främmende språk”.
”Vägen til lugn går endast gennem stormen af vilje”.
”Vägen till skönheten blef ofta vägen till dårhuset. – Det skönna är ej sorg. Det är det stoltaste och äfventyrligaste af allt”.
- Nå, ikke flere sjove sager, man ka’ selv læse Vilhelm Ekelunds ”Antikt ideal – Båge och Lyra” [ISBN: 91 – 40-04880-2] – og det er nok umagen værd ;)
Her lidt lineært rimfrost til gryets sneglehuld, fra ovnens natteklare skær i nætters mulm...
Men lad os ta’ jægeren først – og er det ikke sjovt og smukt? - :
Spark mælkeflasken om. Idag skal vi ha vin og grønne kranse drysset paa vor morgengrød. Ved gavlen staar en dreng og bapper i basun, han kaster vinden frem i foraarsstærke stød.
Nu klør min frosne taa, nu gaar min jægt sin vej, nu kildrer frem et nyt og mere yppigt skæg. Det største under bærer Putte dydigt frem: læg øret til og lyt: vor høne er med æg -
- Frank Jæger.
Når man har sagt jæger må man også sige Nielsen, for Morten, den livets trækbasun, har igen slået sig på øjnene mine:
Fordi granaternes nedslag er mer end et nedslag et sted, men blev til et slægtsleds mærke paa ubodelig megen fortræd. Mærket på vores liv som er gået i skred.
- Morten Nielsen.
Jeg stødte på MN’s digt i Heretica, i en diskussion mellem Ole Wiwel og Erik Knudsen i Århus Kunst og Litteraturforening 1952 – som handler om Kunst, etik og religion -, hvor Wivel taler om en fælles tilskyndelse, som dybest nede i sindet slog op og satte dem i bevægelse, hvor ovenstående strofe måtte stå som eksempel.
Og her kommer vi til Wivels ”dødsstød” med livet som afsats, med sin smerteligt klare påskefanfare, der så tidlig en morgenstund næppe kan andet end lede tanken hen på kimet til ’Hvedekorn’, som eksisterer den dag i dag.
Paaske - af Ole Wivel.
1.
Det øde land, det graa land under regnbygerne og fjorden som skraaner, stribet af regn, mellem fattige klinter. Lave huse, knuget af blæsten, baaret af blæsten naar sommeren svulmer og køerne, vaade, tunge af mælk, brøler paa flade marker. Kvinderne bad de aabne vinduer lytter, hører at havet synger højt og vredt, at granskoven lukker sig om sin vilde duft mens de står med aabne øjne uden mænds store hænder på deres bryst, deres skuldre.
Skyer driver under den tordenblaa himmel som røg. Som hastige haarde drømme hvirvler rovfugleparret paa flossede vinger vestpaa. Kaal og korn på markerne visner og vogne gaar i staa. Nu er det stille. Bølgeslaget hører man ikke, bølgerne standser oprejst som sejlende heste hvis hove tøver med at jage imod det faste sand. Det er som om nogen holder vejret nu. Hvad venter han paa? Har han mon glemt os under det mørke solskin?
2.
Før var vi hjemme i skovene. Vi plukkede anemoner Store Bededagsaften imens kirkeklokkerne ringede solen ned. To og to med lyse fletninger i den første skumring eller med aabne kraver gik vi og hørte hinandens stemmer. Eller sommermorgener red vi heste til smeden. Eller vi sad tavse og røg under lindetræet. September. Aften. Barnet laa sommeren lang i sin vogn og saa grene bevæge sig, hørte løvet hviske.
Vi var for rige, for ødsle, glemte at baalet snart ville være nedbrændt, at en flig af vore egne kapper var fænget og at vi selv saa lidt som græs eller spindelvæv skulde overleve. Helt fortabt i denne ydre uvirkelighed gik vi som unge præster og prøvede igen og igen en stump af hymnen, vi vidste hørte til disse ceremonier: kastanjernes lys brændt ned, det høstlige orgel og markens brød og vin delt ud.
3.
Nu flammer august. Det er sent. Lydløst har morild og kornmodskær omspændt vore baade, fyldt af fisk og sejge garn. Havet er stille og sort, vi taler ikke. Vandrer hjem fra havnen til vore huse ad vejen der lyser svagt som en havbund. I stuen hører man uret som tørt siger: dø dø, dø dø, mens kvindens og barnets aandedræt svarer afmægtigt: aa nej, aa nej. Her er alt for varmt. Angsten sveder.
Søvnen er ikke god. I morgen staar som et skinnende lys paa vore lukkede øjne. Drømmende gaar uroligt som hvirvler med fremmede fisk i søvnens tangskov. I morgen skal vi staa op og køre med toget til byen, tynget af ukendt skyld. Vi er ventet der, vi skal gøre regnskab for dette og hint (de mange ting vi har glemt men bli’r mindet om) og vi ved paa forhaand at vores dom er retfærdig. Hanegal.
4.
Ansigter, ansigter overalt omkring mig – vend jeres ansigter bort, vis mig ikke jeres øjne. Mit blik er raadvildt, flakser som en anskudt fugl og flyver fra gadens sten (ingen træer) mod muren, ruderne, svimler naar vældige nejer sig, falder bagover under de drivende skyer. Aa, dette vildnis af larm og disse sene danse omkring forfærdelsens tromme.
Her er slægtens minder skrammel paa lossepladsen, her lever man uden brug for store venlige skabe, lukket om gulnede breve (,,Kære veninde, husker du foraaret 1902”). Aa, I som ikke egner jer til at ældes, ikke egner jer til at dø, I hvis ansigter hæsligt forvrænges af graad og hvis hud er en dansemaske, et livløst læder med øjnenes kul, læbernes blod, haarets frost: se hvem der sidder på hug i mørket omkring jer.
5.
Hver dag tar vi afsked. Lad os ikke skændes i dag, min elskede, som de smaa uberegneligheder. Kom, vi gaar og ser for sidste gang disse maager som flyver i dette solskin og denne blæst. Nu er det paaske. Dødens uge, op- standelsens puppetid. Mød mig i Maj naar sommerfuglen blid og seende flyver med uskyldsstøv på sine vinger. (Aa, det er sandt, jeg glemte at vi skal dø).
Kom elskede, lad os omfavne vore søstre og brødre i deres pjalter (undse dig ikke ved din nøgenhed). Nu er det aften, men gennemsigtigt i mørket. Menneske- skikkelser flimrer saa underligt bort. Se, mørket stiger som vand over deres bleghed. Ja, og nu synker vi selv. Nu gir vi afkald paa de fortrolige ting. Ulegemligheden aabner sig moderligt for os. Form forvandles. Kun vore drømme er haarde som hvedekorn.
--
Det var guldet i morgenstunden, som vistnok har spredt skydække med blomstrende udsigter, og nu sover min kaffe; så lige en hyldest til Ole Wivels digte og hans ”Romance for Valdhorn”, ”Tranedans” & ”Kontrapunkt”, som tilsammen udgør de erindringsmotiver som efterlader én i det spændingsfelt man selv kunne ønske duften af – tilbageblik fødes dog altid siden...
Tak for smukke ord, Simon ... og tak fordi du er lidt vedholdende her i Mellemrummet ... jeg står selv i lidt af et mellemrum lige nu og er ikke helt så "åndeligt begavet" i øjeblikket ...
Det ska' du altså ikke tænke på, for selv om det er dít "mellemrum", og den slags "forpligter", så er vi dog først og fremmest forpligtet til at sørge for vores egen opretholdelse - og det ka' sandt at sige være svært nok. Jeg behøver naturligvis ikke sige, at det bare er naturgas når jeg slår dig i hovedet med en ordbanen, som om du var en sløv punker der manglede kam til sit hår. Ska' i stedet se om jeg ka' finde lidt muserende toner til opkræftelse - "vækkelsen" var ellers lidt af en bavian at servere, som vækkelsesprædikant ville selv håruglerne gør vrøvl. Men kære RM, her nederst skal du lige ha' lidt toner fra min egen muse - jeg tror man kan købe cd'en her i landet, det tog mig halvanden mdr. at få den sendt fra Brasilien over US. Elis Regina & Toots var og er stadig bare fars mullergrise, så er det sagt! Hør gerne de andre numre også..
Her lidt guf fra 67 – lp’en Seen in Green med Seekers. Desværre havde ingen lagt hele pladen ud, så jeg samlede den selv i en mindeværdig fin udgave til humørbarometret ;)
Tak for musik i natten ... og her lidt mere Alexander Carnera Ljungstrøm fra "Vandringens gåde" ... noget om musikkens fødsel
Citat:
"At få øje på et væv i tidens strøm, at forsvinde og blive til og at genrejse verden i verden. Vandringen kræver tålmodighed. De fleste aftener skænkedes vi en blues uden engle, som vi måtte modtage for at kunne nyde stjernernes kamp. Tusmørkets orkester. En stemme af storhed inden i os. En rapsodi ved ilden foran beduinteltet. Efter endt vandring fornemmede man at noget cirkulerede omkring een. Et spøgelse fra månen eller noget der kom efter døden. Noget passerer og et dyr forsvinder. Verden havde i et kort øjeblik alligevel ingen genkendelige kanter. Der er kun en klar mængde af linjer og periferier tilbage, der samler sig i et nu eller udskyder sig og vender tilbage i en lidt anden form. Noget gentog sig som vi aldrig forstod. En gnist i ilden. En hvileløs ro i tanken. At stige på den tindrende jord. Også i søvnen var noget stadigt vågent. Noget andet end mig lagde sig til at sove. En himmel over en bakke. En busk der råber. Mørke træer der pludselig bliver lyse. En skiftende duft fra en grøn oliven. Fornemmelsen for den sjæl i naturen der trækker os ud af os selv og ind i en dybere søvn. På eet plan delte vi os og på et andet fandt vi uendelig hvile. Måske Schopenhauer havde ret: Søvnen er musikkens fødsel, der endnu ikke er skrevet, men som snart vil være og dermed atter forvandle os."
Ja han, Schopenhauer, ville mene vi skrev musikken med vore hvæssede sanser og genfødte os iden, som ordmusikkens resonans fra en Ljungstrømsk tankehimlen. Det er et smukt lydunivers, fyld på RM – se bare hvor solen allerede strutter i medhør, ville også de gamle ægyptere sige: kra-kra-Raaaaa...;)
"Ja han, Schopenhauer, ville mene vi skrev musikken med vore hvæssede sanser og genfødte os iden, som ordmusikkens resonans fra en Ljungstrømsk tankehimlen"
... og taget i betragtning af varmen og den geografiske insiration og tankehimmel, skulle den ledsagende musik nok ha' været denne her
"Musik er tro, en måde at leve på. Og grundlaget for det hele er en barnlig glæde ved musikkens magi." - Isaac Stern.
- Ja musik er en ganske imponerende udtryksform, som vi også genkalder os barndommen i - fx. oplevelser med Isaacs fiol så klar, og jeg ka' slet ikke frigøre mig fra oplevelser Pipi skabte lørdag formiddag, hvor søster og jeg spurtede hen til nærmeste biograf; hun gik ret ind med glad musik i et eventyrligt univers, skabt af en vidunderlig kvinde, der hos os nok altid vil være elsket for sine fabelagtige evner - længe leve Astrid Lindgren! ;)
Ja, længe leve Astrid Lindgren og den fantasi, hun lærte os at bruge ... at lege, at forestille sig en verden ... og være i den og blive en anden for et øjeblik
... og hun viste os med sine fortællinger, at ondt og godt er side om side i livet, og at det kan være livsnødvendigt at kunne bruge fantasi for at kunne skabe håb og overlevelseskraft til livet som sådan ...
I går var der i tv et efterhånden sjældent syn: noget væsentligt og interessant og endda fra det DR vi her kalder for DG (Danmarks Genudsendelser), nemlig historien om et menneske der brændte for læseoplevelser og selve det at sætte ord på sin oplevelse af verden, og som i sin tredie ungdom, for mennesker kan blive helt op til tredobbelt så unge, gjorde det til sin profession at sætte niveau på produktioner fra lidelsesfæller med samme passion. Dette skabte en del vrede og forurettelse, særlig i Norge, hvor han slagtede omkring 105 ud af 130 kære litterater, for ord der fritstilles til stramme priser, kan værdsættes af forfatteren med en særlig følelse af ejendomsret.
Men det var rart at se programmet om Poul Borum, den ungkloge voksne dreng med den glubende livsappetit, og som siden hjalp så mange gammelkloge unge med at få sat ord på livet og ikke mindst med forfatterskolen, som så flere etablerede forfattere spildte nedrakkende ord på. En skole, der skabte alt fra undervisning i værktøjers anvendelse samt et bredt litteraturkendskab, til en glubende læseglæde for de øjne, der også bevægede sig langt ud i det musikliv hvor ”verdens ældste punker” så var at finde i de blåeste timer. 70’erne og 80’erne bød unægtelig på mange stærke oplevelser af forskellig slags. Punkmusikken gjorde dog ondt, Solvognen og jazzen godt, mens struthår og hanekamme i alverdens strålende farver var helt vidunderligt befriende udtryksformer i det ellers konforme Weidekampske bybillede – hvis du husker ham. Borum havde stor musikkundskab, og kunne i sin tredie ungdom andet end være ung med de unge – en kliche der klæbede som journalister til talkshows til aftenens program – for han holdt bare af imponerende livsytringer og blev jo først gammel i kraft af sin sygdom. Og det var synd, for han forsvandt alt for tidligt. Tilbage er dog et skriftligt arbejde og mange venners minder. Efter udsendelsen, som måske varede lige kort nok, men tiden går jo selvfølgelig rask i godt selskab, fandt jeg så lidt Borum men ikke hans digte, for jeg syntes dette båndudskrift fra et interview i 1997 passede bedre ind i Mellemrummet, og simpelthen fordi det bare er en god forklaring – take a snack of them words...
-- klip --
Hvad er et digt? – Borum forklarer: Det har mange navne, og det er fornuftigt at vide, hvad man taler om. Normalt taler vi om digte, og digte er poesi – vers. De er skrevet på vers, dvs. det modsatte af prosa. Ordet 'vers' kommer af det latinske versus: Det, der vender om – altså: Linjen vender om, før den er fyldt helt ud. Så det er meget nemmere at skrive digte, der behøver man ikke at fylde linjen helt ud! Men det er altså en kunstnerisk udtryksform, som man givet har haft helt fra de ældste tider i sange, besværgelser, ritualer, vuggesange, krigssange, kampsange og alt sådan noget. Og egentlig har det vel altid handlet om de samme grundtemaer: Mennesker i verden, ensomhed, kærlighed, liv død, naturen, omgivelserne – alt det, vi stadigvæk skriver digte om. Det er en kunstnerisk udtryksform, som nogle mennesker behersker, fordi de har et kunstnerisk talent, og som mange flere kan sætte pris på, kan opleve, fordi det handler om noget, som vedkommer dem, og det foregår i et sprog, som de forstår. Man skal lære konventionerne at kende ligesom i alt andet, – ligesom når man skal spille skak, eller hvad man nu skal spille – eller fodbold – man skal kende reglerne. På samme måde er der nogle elementære ting, man skal vide om poesi, om digte. Det er en kunstnerisk udtryksform, dvs. det er litteratur, det bruger sproget, bogstaverne, lydene, ordene, sætningerne på en bevidst kunstnerisk måde. Og det er jo egentlig det første argument, man kan bruge, for at poesi er nyttig, nemlig at den bruger sproget bevidst; og vi kan jo alle sammen blive enige om, at det er bedre at være bevidst end ubevidst – det er bedre at vide, hvad man gør, tænke over hvordan man lever og hvordan man skal leve, osv. Også dét medvirker poesien til. Det er derfor mennesker har skrevet og læst poesi i alle de tusinder af år. Og det er selvfølgelig ikke anderledes i dag. Samtidig er vi alle historiske væsener og det vil sige, at litteraturen udvikler sig – ikke på den måde, at den bliver bedre – men på den måde, at den hele tiden bliver anderledes; hver gang en ny betydelig digter kommer til, ændrer han hele litteraturen. Som den engelske digter og kritiker Eliot sagde engang: Ethvert nyt stort værk ændrer al den foregående litteratur, så vi læser den på en anden måde. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden også læser den foregående litteratur. Der er mange – specielt unge mennesker – der dyrker poesi, dyrker lyrik og så læser nogle ganske få af deres næsten jævnaldrende. Det er utrolig vigtigt, at man læser bredt og meget og klassikere og udenlandsk poesi. Der er så meget at hente. Der er sådan en rigdom i det, så man faktisk altså kunne sætte et digt op på spejlet hver aften, og så mens man barberer sig om morgenen – hvis man hører til den del af menneskeracen, der gør det – så kunne man lære det udenad: Så havde man dagens digt at gå rundt med i hovedet. Det var da en meget god måde at bruge digte på, ét til hver dag. Hvorfor skulle der ikke være det? Jeg har aldrig set det. Men det burde kunne eksistere, og så kunne man også gemme nogle af bladene, hvis man ville. Digte har en kunstnerisk funktion – dvs. de har ikke nogen funktion. De er unyttige – de kan ikke bruges til noget. Men det er jo også en moderne måde at at se det på, fordi digte har jo selvfølgelig i andre perioder været brugt, f.eks. belærende digte – didaktisk poesi, som man kaldte det tidligere. Og det finder man ind imellem endnu også, f.eks. i propaganda, som vi ikke i dag anser for rigtig poesi. Men det findes også i sange og salmer, som jo udpræget er brugspoesi, og som samtidig – det ved vi jo fra dansk litteratur – kan være stor poesi. Altså Grundtvig og Kingo, osv. Det, som gør digte til noget specielt, er altså denne særlige brug af sproget – det er det samme sprog, som vi alle sammen taler, bare brugt mere bevidst og ofte efter nogle helt specielle regler, som gælder for poesien, f.eks. og først og fremmest versformen, eventuelt med rim – det har der været i mange århundreder, og der er stadig mange, der bruger rim – som er en måde at fastholde noget på, bygge noget op, strukturere noget; men det kan lige så godt gøres i urimede digte, som man har gjort de sidste halvandethundrede år – flere og flere digtere gør det – hvor det er selve spændingen mellem sætningen og verslinien, som giver digtet form. Altså det, at en sætning brydes af ved hjælp af en verslinje og der derved opstår en anden form, som er lige så svær at beherske. Det er lige så svært at skrive såkaldte frie vers. Og hvis det ikke lykkes, så bliver det det, som man i 70'erne fandt på at kalde knækprosa. Der var jo en periode dér, hvor litteraturen ligesom domineredes, i hvert fald i det ydre – i medierne – af forfattere, som mente, at det var nok at have en hel masse at sige, og så måtte formen passe sig selv. Men den går bare ikke. Hvis man skal beskæftige sig med litteratur, med kunst, er man nødt til at beskæftige sig med form. Og det spændende for digteren og for kunstneren er jo – som en anden stor digter, franskmanden Paul Valéry, har sagt det: Det, som for andre er form, er for digteren indhold. Det er en formel opgave, man sætter sig til, når man skriver, og så kommer der somme tider noget ud af det, hvor man måske overrasker sig selv ved at sige noget, man ikke vidste – og ikke vidste, at man kunne sige. På samme måde som man måske også overrasker læseren. Vores litteraturoplevelse er jo i det hele taget en mærkelig blanding af noget, vi genkender, og noget nyt, vi får at vide – og både det at genkende og det at få noget nyt at vide er nogle væsentlige menneskelige kvaliteter, som litteraturen kan give os, og som poesien kan give os, på deres særlige måde. Hvis jeg skulle illustrere det, så ville jeg gøre det med et digt af en stor moderne portugisisk digter, Jorge de Sena hedder han, som døde i 1978, og som jeg er ved at læse i øjeblikket, på svensk. Et digt fra 1953 – et kærlighedsdigt, som hedder: Fremstrakte hænder, som handler om – tja – alt det ukendte, alt det man ikke ved, og som indgår som en væsentlig del af en kærlighedsoplevelse, af et kærlighedsforhold:
En dag talte du til mig, og træerne døde gren for gren af tørke. Det var blomster, husker jeg. Det var gader, det husker jeg også. Og tomme trapper. Nej, du talte ikke til mig. Det var mig der spurgte, mens jeg dirrende kyssede dig, hvor gammel du var og hvad du hed. Du havde intet navn, eller havde du et, men det var ikke dit. Og din alder, dine hænder i mine.
Tak Simon ... tak for teksten af Poul Borum og det meget smukke digt af Jorge de Sena, som jeg vil gemme i mine hemmelige gemakker ;) for at kunne vende tilbage, for at kunne læse og nyde ordene og meningen i Poul Borums tanker og poesi og digte ...
Og tak fordi du nævner udsendelsen med Poul Borum, som jeg ikke så den pågældende aften, men som jeg godt husker fra tidligere. Fra at være en mand, som jeg netop KUN kunne se som "lidt for meget" og alt for kontroversiel, forvandlede han sig for øjnene af mig til et smukt og meget klogt menneske, som villigt delte ud af sig selv og sin indsigt.
Og er der noget, der betager mig dybt og langt ind i hjertet, ja, så er det, når mennesker velvilligt og generøst deler ud af sig selv og deres "livsgnist" og "brændning" ... ja, det er virkeligt, som et lys der lyser, et bål der varmer, et hav der rummer, en bølge der skummer ... over ... for at la' andre få del i boblerne
Poul Borum ... ja, og så er det kun så ganske naturligt at trække en tankestreg til Inger Christensen, som med disse meget enkle ord har gjort mit liv med digtene til et smukkere liv ... med en større udsigt (og nok også indsigt)
"om digtet der frit folder fremtiden ud som en faldskærm af silke og stilhed"
Tankebevægelser i satte former, åbne bevægende endelser, konsulterende motivationer. Vokallokomotiver på sporløse tankestreger, i endeløse refleksioner.
Jeg forstår opholdet på station ’Inger Kristensen’, i bevægelsen findes nødvendige mellemrum, små tankestreger, pusterum hun skabte så flot, som nogen før. Det har været et inspirerende fælles rum, Borum og Inger Kristensen, men opslidende. Livet slider og det er svært at leve sammen, slidtager med blandet blod, der kræves parallel bevægelse – særlig i samlivet med barn. Men også fantastisk med begge, der virker og ånder i samme minefelt. Men det kræver nu engang fælles bevægelse, en rytme – og mon ikke også Simone havde gjort ophold på station ’de Beauvoir’, såfremt Sartre havde afsporet sig med mandlige venner; hvis altså lige vi ser bort fra de uens former for virkeområde. For et eller andet sted, må man jo ku’ nå ind til hinanden – Borum var jo et expresstog, og det var nok svært for også de allernærmeste, at ane bestemmelsen. Jeg tror han sugede så meget han overhovedet kunne ud af det skrevne og det omkringværende liv, og det viser naturligvis noget om et stort behov for at komme noget nær, hvor ikke mindst oplevelser af kærlighed, det at være elsket, selvfølgelig fyldte sin del i noget menneskeligt genkendeligt. Og man kan jo ikke lade være med at tænke på forholdet mellem livsskabende tidsædende texter, altså at sætte sit liv til for noget, og så det at folde sit liv ud i det almindeligvise, inden tiden æder det op – med særlige tanker til hastigheden hvormed Strunge udfoldede sig, ja måske ligefrem, bagud... I dag er alt så forordnet at tilfældet sættes på lov, så indrettet og forventeligt at der kun i meget sjældne tilfælde kommer uventet nyt med betydning ud i den nogens ende – hovedparten af vor tids forfattere stimulerer præcise forventninger, og disse styrer deres virke og drift. . Og ja, nogen form for indsigt er der, livets tyngde virker nok lettere, når der med mellemrum pustes ud med fx. Inger Kristensen, som mange har stående på hylder og i hvert fald står hun sjældent og samler støv i antikvariater – det er der heller ikke udsigt til. Hun har betydning for mange, man aner i hvert et øjeblik hvorfor. Jeg læser bagud, for det er som regel dér jeg vågner. For øvrigt var det så fint, det du skrev om fantasiens betydning, og kom til at tænke på, hvilken betydning Lindgren kan have haft som eventyrterapeut for traumatiserede børn i alle aldre – dér, ender historier jo som regel med indfriede håb, det nødvendige lykkelige grynt, måske som stimuli i skabelsen af forventninger til livet, ja til hverandre. Hun satte sig spor i en særlig bevægende tid, søsters og min barndomstid; en tid, hvor politiske forordninger ikke stjal de tilfældigheder, der omvendt gjorde noget med vores forventninger.
P.s.: Jeg er ikke helt sikker på at Inger Christensen ville ha' genkendt sig i Inger Kristensen, men når bare du genkender hende, anser jeg mig for undskyldt - med tilbagevirkende fremdrift.
mvh Simon
P.s.P.s: Bare gætter på RM er på sneglerundfart ;)
Her lidt godt fra en rigtig god digtersnude - som passende ka' stå og glo foragteligt på tidens tand, om ikke andet er her lidt til slikmunde:
Men jeg er mig selv – af Morten Nielsen.
Jeg har ikke dét, jeg kan hælde mit Hoved til. Jeg gjorde mig fri og sagde min Fader Farvel. Hos Mennesker frygter jeg hundrede Tegn og Ting – Armod og Angst som jeg finder igen i mig selv.
De gudløse hærger med Ild mine Dage og Nætter. Og al deres Angst blir til Straf, Drab og Overmagt. Selv har jeg brugt min Bibel til Cigaretter, og selv er jeg rystet til Sjælens Bund af Foragt.
Ild flammer op – men Kulden omkring den er haard. Tab og Forfald isner i alt, hvad jeg har. Tomheden staar i hvert eneste Skridt jeg gaar og i hver lille levende Ting blev jeg Dødskulden vàr.
Jeg har ikke dét jeg kan hælde mit Hoved til. Stjernerne blegner, og Bryggen staar haardt mod min stok. Men hvordan er det sket, at det ikke kan angaa mig mere? At jeg er mig selv, og har Varme og Stilhed nok?
Jeg ser nu ikke dig som en "isoleret stille varmekilde", så det var næppe hensigten - forstår du nok. Men tydeligvis ka' nogle mennesker slet ikke få nok af sig selv, og tilskriver tilmed livet ikke så lidt mere, end hvad livet faktisk tilbyder.
Digtet er smukt og sigende for den tankeverden der ansporende Morten Nielsen, i en trods alt lidt forskellig tid fra 40'erne, men ikke svært forskellig fra hvad vi kan opleve alene her på debatten - ved du nok.
Ja, digtet er sigende og smukt, Simon .... og jeg holder meget af Morten Nielsen ... lige i de her dage er jeg bare "lidt for meget" og ta'r alting lidt for tungt ... også livet. Så furien i mig skal bare ha' plads og en rum tid, så falder hun nok til ro igen ... ;)
Tak for smukt digt, som jeg kvitterer med disse ord, smukt udstukket i starten af min samlede Sophus Claussen, som jeg synes er værd at eje:
Rødt som Blodet, lyst som Solen, stærkt som Græsset er mig Ord, let som Fuglen, frit som Folen, spiretungt som Vaarens Jord, duftende som Markens Kløver, vildt som Engens Blomstrerøver Bien ... følger mig mit Ord. Jeg har alt, hvad jeg behøver. Jeg er død, men om mir Spor svæver Livets Skaberord.
- Sophus Claussen gjorde særlig indtryk på Karen Blixen, som gerne brugte hans ordspil i stunder hvor besiddertrangen har bruset ganske overvældende – i denne arrige svanes indre konkylie...
Thorkild Bjørnvig, som en tid boede på Rungstedlund under færdiggørelsen af sin Rilke, fik særlig én aftenstund – som mere udførligt er beskrevet i hans ”Pagten, mit venskab med Karen Blixen” – hendes vildskab at føle, idet hun denne aften gav den i rollen som Livets Drage og Slangen, taget fra digtet her, som er værd at nærlæse:
Mennesket.
Jeg er en Kongesøn, som blev født til megen Lykke, og jeg elsker hele Verden ... og jeg blæser den et Stykke.
Og jeg hører hele Verden som et vældigt Udyr larme for at omslynge mig med hundredetusind Arme.
Og den lurer paa mit Liv mellem Skær i skjulte Bugter som en Slange under Løvet – for at øde dets frugter.
Og Alverden tror mig fældet og hos Døden fast forhyret, men jeg vandrer velbestøvlet paa Ryggen af Dyret.
Og jeg elsker den. Jeg fødtes til Fare og til Lykke. Og jeg og Verden blæser hinanden et Stykke.
Jeg har genkendt Dragens List hos en meget kysk Prinsesse, Som var kongelig og from ... og en Gang paa en Ker- messe
hos en Slangetæmmerske, som med Haanden fuld af Slanger mig bød en spændig Favn. som jeg modtog uden Anger.
Havde Kongens Barn mig fristet, saa var for Gud vi gifte, og min Verdensfart var udsat til næste Kongeskifte.
Havde Slangetæmmersken med sin Ild ej sønderslidt mig og jeg ej elsket hende – hendes Slanger havde bidt mig.
Men jeg saa med Studsen Dyret i dets stumme slange- nøgne Forladthed, og jeg rørtes af et Glimt i dets Øjne.
Thi de Øjne elsked mig med en talende Flamme: ,,Skønt vore Viljer strides, er vor Lyst dog den samme.”
Og jeg kaldte disse Øjne med de helligste Navne. Og jeg selv har tusind Arme, og jeg kunde alt omfavne.
Ja paa min Vandrings Tinder jeg svimler kraft-berøvet, naar jeg skimter ej det Levende, som lurer dybt bag Løvet –
naar Taaber spørger Prinsen, hvor hans smukke dragt er skaaret, og fritter travlt om Kongesønnens Indtægt om Aaret.
Aa disse Mænd og Kvinder med dumme Smil og Næser, der kan slet ikke fatte de Stykker, Prinsen blæser.
Der er Folk, hvem hans Letsind forbitred uvilkaarlig, og andre, som til Gengæld finder Prinsen for alvorlig.
Der er Folk, han aldrig kendte, som fornægter han og hader, fordi han er Søn af en Konge – af sin Fader.
Af Frygt for deres Arne de krummer sig og krymper, og de kalder ham en Prins uden Land, derfor en Stym- per.
Men jeg elsker hele Verden, og jeg blæser den et stykke. Jeg er end Kongesøn, som blev født til megen Lykke.
Jeg er kommen som et Raab fra Livets store Skove. Ej ændrer jeg en Tøddel ved Eders Hverdagslove.
De Love kan I knytte saa fast, I selv det nemmer, I vil dog altid mindes, at Skoven har Stemmer.
Ja Skovene har Stemer, og Havets Strandbunds-nøgne Bugter synes blinke med blaa og grønne Øjne.
Og jeg elsker disse Øjne, og min Lyst er ikke styret, før jeg ser min arge Elskede – Verdensuhyret.
Ad slimede Kanaler med Dynd og Pakhusrotter ... for at søge Drypstenssale og underfulde Grotter ...
jeg iler med et Hjærte, som Guden Pan forfærded, og med et Mod til Døden, som Prøvelser har hærdet.
Jeg vover tit, naar Nætterne er bællene sorte, at kalde paa den Dejlighed, der bor nær Dødens Porte.
Og i søde Middagsstunder, naar Slangen var bedaaret af sit eget store Hjærte, jeg blev til Elsker kaaret.
Da gælder det tage det Nu, som bliver givet, for at favne Livets Drage, som staar mig efter Livet.
Men Haanden må jeg støtte på Verdens trygge Axe for at undgaa Dyrets Hævn og de frygtelige Saxe.
Jeg elsker Dragens Vildskab, og Slangebraadde stikke kun dem, der ser på Slanger med forgiftede Blikke.
Og jeg holder gyldne Fester med Guden eller Dyret, som er det tavse Pulsslag i Verdensuhyret.
Jeg elsker selv den Flamme og Gift, som Slangen hvæser, og jeg blæser den et Stykke. Vil i vide, hvad jeg Blæser?
Ja, naar den fnyste giftig og morderisk i Hammen, jeg hviskede som Præsten: ,,Det er Kærlighed altsam- men.”
Og naar jeg skimted Glansen af den skønne Havfruhale, jeg hørte Sus af Skove og Sang af Nattergale.
En Gang skal helt i Elskov hinanden Hu vi fange. Da vil jeg hviske det til: ,,Guddommelige Slange”!
,,Guddommelige Slange! Jeg var min Kraft berøvet, naar jeg ikke saa det Levende, der glimted dybt bag Løvet.”
Da bliver den en Guddom. Ikke Dragen ond og tornet! Det Instrument, jeg blæser, kaldes Vidunderhornet.
Det er et mørke af en nat, der roligt falder ind om deres arme, to græske piger, tøvende i skæret af sommermørke over vore karme.
To græske piger i et relief med lette arme og med hånden lukket om en tretusindårig blomst, en fjern og frodig regn har gennemtrukket.
De bøjer nakkerne i sommermørket; med tunge munde tier de i rummet, i skyggen af dem er der hårde skuldre og unge sagte råb, der er forstummet.
Og de er vågnet i den blege nat med mørkets ånde over deres arme. Det grove lagen rører ved min hånd, og under huden venter der en varme –
for de er tre. To står med fyldte blomster, og hun, der hurtigt klær sig af er deres søster, og dette klare mørke er det samme og tar som hænder ned om deres bryster.
Ku' da bare mangle - "Man er jo ved at gå ud af sit gode skind", sagde slangen til sin...ham - man blir godtnok lun i betrækket, så at sige - og puh, det er bare med at kaste sig i bølge blå, eller turkis ;)
Der er Lys i det blaa! Det er Stjernerne smaa, som vil bryde det mulmede Slør! Der er stille og tyst over Sø, over Kyst, medens Dæmringen falmer og dør! — Der aander en sagtelig Klage lig Luftninger køle og svage i Tusinder Sind!
Det er Længslernes Sus, — det er Trængslernes Brus fra den svundne, den dystfulde Dag; det er Vemodets Skær fra den Tankernes Hær, der har stridt for sin møjsomme Sag; det er magtløse Ønsker, der stunde, mens Blomsterbladene blunde, mod Feernes Land.
Men for Ønskernes Flugt ligger Maalvejen lukt! Der er Gitter for Feernes Havn! Kun de Drømme, der fly for et groende Gry, tage Ønsker og Længsler i Favn. Det er Daglivets Stræben, der bringer omsider de hævende Vinger, der føre mod Maal
Meget smukt – Thøgers aftenstemning, så jeg vil bevare den gode stemning med lidt til den fine tråd – her:
Ofte må man forøde for at bevare. Det er forgæves at håbe, I skal forstå. Alt var nødvendigt. Men jeg kan intet forklare. - Grethe Risbjerg Thomsen.
Jeg søger de levende ord, som er nøgne og bange, de fattige ord, som blir rige i lyttende sind. Hvad skal vi med alle de skønne forstenede sange? Jeg drømmer om digte, så lette som vinger og vind.
Jeg søger de svævende digte, som ikke er digte. Kun budskaber, enkle og ny, fra et hemmeligt land. Kun breve, der kommer fra noget, vi aldrig tør svigte, vor dybeste drøm, der alene er varig og sand. - Grethe Risbjerg Thomsen.
- hvilket ku’ få én til at tænke på Villy Sørensens ordsprogsagtige formuleringer, som fx. ”alle kendte hinandens meninger, og ingen kendte hinanden” – samt hovedproblemet for kunstnerisk erkendelse, konflikten mellem intellekt og følelse, illusionsløshed, en skøn kirurgisk blotlæggelse af sjæl og krop i et uopklaret sammensurium af ømhed. Ak ja, hvor blev de dog allesammen af, mon vi nu er spist af med novellepsykologiske krimis på Bollywoodmanér?
Og så lidt om den dybe poetiske vished, der vist valgte Jæger’en, som altid ses i hans spontane vellykkede digte – som men må formode vil få Arne til at gå i knop, i en snart blomstrende lykkerus...;)
Uventet springer træet yndigt ud, staar mærkelig i andres blinde vinter og er et foraar, ingen kunne vide.
Med blomster større end den størstes aasyn, med blomster mindre end min mindste tanke. Og hvælver sig et himmelrum af duft omkring den tætte vækst, som tidens stemme ikke naar.
En skov er dette træ, en skov, som kun er lys med kun een skygge igennem: jeg, som lykkelig og angstløs presser munden mod bare ett af skovens gode træer og hvisker i dets bark: jeg elsker livet.
En tidlig morgenhilsen her i Mellemrummets spejl i en gåde og lige midt i lyden af de regndråber, der falder ... lette og rigelige, så mange i træk og langt om længe YEAH
... her ledsaget af flere af de Ljungstrømske ord og ved lyden af en gammel kending i en ny og forfriskende forklædning ...
Citat:
"Drømmen om en bevægelse der atter kunne sætte dem i gang, stiller drengen på en prøve om at opdage endnu en gåde: At møde eller genfinde det lette menneske. Den som kan møde sig selv på spejlets bagside. Den som kan vente uden at vente på noget. Den som kan forfalske sit pas og let falde ind i rollen. Den som kan bevæge sig rundt i mellemrummene, mellem de stemmer der høres og de regndråber der falder. Som sodavandets brus modstår hans lethed trykket og lægger sig trygt og samvittighedsløst på den uendelige overflade. Han svæver som en luftballon lavt over land og lægger sig til rette i de tunge vinde. Han bevæger sig gennem skyer og rører ved dem som gådefulde tilfælde, ikke for hvad de er, men simpelthen for det, at de er til. Hvis han sejler på havet som Ismael er det ikke fordi han drømmer om at kaste en harpun igennem Moby Dicks uhyggelige hvidhed, det uendeligt tilslørede fantom. Så er det for at nyde hvalens ensomme sprøjt, som roligt, snehvidt sender sin fjerfontæne mod himlen, som derefter lægger sig som stille skum, og hurtigt blander sig med vandets klare overflade."
Go'morgen med ønsket om en ny dag i en mere frisk morgenluft ... fra RM
Du ska da lige ha' denne her - som vistnok er fra Wordsworth, en genkaldelse i forbindelse med snakken på chatten, kommer her:
No warmth no shearfulness, no healthfull ease no comfortable feel in any member, no shade no shine no butterflies no bees, no fruit no flowers no leaves, no birds – No-vember.
...nu er efteråret jo lidt min tid, denne smukke og lidt vemodige omskiftningstid; men om jeg ville undvære den! Særlig i forbindelse med vor sidste tids hede, blir jeg helt ekstatisk over Vivaldi, etc ;))
Glæden ved ordenes musik har referencer til rigtig mange mindeværdige fortællere, til tider på tværs af indre og ydre skel, ja det må jo frem, til forskel fra tankelandskaber vore ører i dag fyldes med og som de muligvis vedkender sig. Men en særlig kunstners klangbilleder stimulerede en hel verdens ører, og det i en grad så de måtte gøre store øjne, hun hed Anais Nin.
I epilogen i Dagbog 7 fortæller hun en smuk beretning om ordenes og musikkens særlige betydning for hendes liv, det liv der alt for hurtigt tonede ud under den smertelige sygdom. Men lige til det sidste nedskrev hun sine stemningsbilleder så sublimt, at man for sig hører hendes stille stemme fortælle det livs beretninger som Henry Miller mente verdens ører selv ville få det betragteligt bedre af at lægge øre til – hvilket han jo som ofte før havde så inderlig ret i – og som i modsætning til andre havde noget vigtigt at berette, på så frydefuld en måde at papiret stønnede af liv. Mange må ha’ levet sig ind i møder med livet og på steder med personligheder, som ikke var blevet muligt uden hendes fortællerpen, og måske i særlig grad mennesker der ligesom hun anså naturen som et åndeligt spejl for deres eget inderste væsen, hvor i særlig grad indlevelsen i sensuelle sindsstemninger føltes som en nødvendighed i deres tids råhed og økonomiske trængsler. Slør der løftedes i ublufærdige fortællinger, som i ”De små fugle”, Spion i kærlighedens hus” og ”Venusdeltaet” bidrog nok til at åbenbare døre der lod sig åbne i læseren selv og uden den skam og synd som særlig det amerikanske samfund påfører mennesker i kristne trossamfund den dag i dag, hvorfra hun grangivelig også fik sine søndagsopsange. Men ligesom hun inspireredes af franske forfattere som Marcel Proust og Simone de Beauvoir, har mange andre følt sig inspireret af hende, eksempelvis forfatteren Nancy Friday. Let er det at forestille sig dette stadig sker, at trætte øjenlåg i dette nu glipper på puder i en sen nattestund, et eller andet sted i verden. Fordi historierne har deres egen puls, fordi de opfylder et dybereliggende behov og måske særlig i vor tid, hvor man kan ækles over mangt og meget, fx. knausgårdske banaliteter der kan fratage enhver appetitten på ordmusik med højlydt smasken i det øje der snart efter ikke ser andet for sig. Distinktionen er mærkbar, forholdet mellem det at leve for at skrive og skrive for at (over)leve – men jeg vil nu æde min stråhat på at man lærer mere om sig selv og livet gennem Anais Nin, end ved at få øjnene stoppet til med banaliteter af den slags, og formoder den særegne kvalitet i Anais Nins tankesprog vil tone tydeligt ind i kroppen på mennesker flest, på tværs af evt. livssyn eller religioner. Her et lille eksempel fra slutningen i 7’ende dagbog, hvor hun smukt skildrer den musik også Mellemrummet rummer, som sindbilleder med betydning for hendes tanker om gensynet med snart en bedre verden – og måske til mulig inspiration for den der gerne fryder øjnene sine, ja ørerne med smuk musik fra en skarp hjernes pen.
Epilog:
[Anais Nin ønskede at Dagbogen skulle slutte på Bali. Hun havde ikke i sinde at udgive noget materiale om den lange, smertefulde sygdom der førte til at hendes due blev sluppet fri den 14. januar 1977. Det følgende er et par uddrag fra de sidste Dagbøger som hun kaldte »Smertens bog« og »Musikkens bog.«]
Om Proust: Den evige dimensionale mobile som kan læses tusind gange og give forskellig mening. Jeg læste ham igen sidste år, og hver gang ser jeg et nyt aspekt, opdager en ny mening. Det er som om han havde anslået en uendelig streng som aldrig holder op med at dirre på forskellige niveauer. Det er det uendelige dybdepræg som gør hver læsning til en ny oplevelse. hans arbejde holder ikke op med at dirre; sondringer kommer fra dybere og dybere verdener. Efterhånden som man bliver moden, opdager man et nyt perspektiv. Ingen anden forfatter er nået frem til dette kontinuum. Er det fordi han udforskede hvert aspekt, hver stemning i en tilstand af evig bevægelse, at forandringen opnås hver gang som om hvert ord havde tusind betydninger? Proust ord har tusind betydninger. Er det fordi tankens og følelsens bevægelighed endelig blev trængt op i en krog eller fastholdt i det øjeblik den udvikledes, så at udviklingen aldrig holder op? Han har aldrig beskrevet stase, ubevægelighed, metamorfosen til sten, forstenet hjerte eller krop. Livsstrømmen blev aldrig afbrudt, og derfor bliver man hver gang man fanger den, trukket ind i dens hvirvelstrøm og livet giver én et nyt syn. Jeg har aldrig forstået hvorfor Proust var den eneste forfatter jeg læste hvert år og hvis forfatterskab gjorde mig fortvivlet hver gang jeg kom til slutningen. Jeg blev meget foruroliget over Painters biografi, fordi jeg vidste Proust ikke ville have ønsket sin smukke transposition reduceret til litterære kendsgerninger atter en gang. Proust ville leve og efterlade os sit transponerede liv som arv. Fordi han trængte gennem personers underbevidsthed blev de ikke gamle og døde i vor fantasi; underbevidstheden er en strøm af afsløring som aldrig berøres af tiden, moden, historien. Proust universalitet gjorde det han skrev om musik anvendelig på al musik, det han skriver om jalousi passer på jalousi til hver en tid. Han transcenderede tiden. Han satte aldrig dato på noget. Meget få romanforfattere undgik tidspræget som kun lader oplevelsen finde sted én gang.
Drøm: Varda er ikke død. Jeg ligger i en græsk marmorsarkofag. Varda maler hele min krop med alle farver fra sin palet. Da han har dækket mig med maling, begynder jeg at svæve ca. 40 centimeter oppe og føler mig meget let. Jeg gad vide om det har noget at gøre med at han efter sit første slagtilfælde sagde til mig: »Jeg er ikke længere bange for døden,. Jeg så de smukkeste farver under mit slagtilfælde.«
Drøm: Jeg fandt min seng på toppen af et stort vandfald med D. H. Lawrence. Vi ved ikke rigtig om vi skal kaste os ud eller ej. Vi springer ikke. Vi kigger ned og ser Lady Chatterley svømme forbi i havet. Vi ser skrækslagne til, mens hun svømmer fra det ene hav til det andet.
Fra et bånd optaget på hospitalet: Den sygeplejerske som kom for at tage min blodprøve til morgen vendte sig mod mig og sagde meget alvorligt: »Der er jo kun én trøst for sygdom, det er at læse. De må læse meget. Jeg har læst. jeg har læst Marcus Aurelius og Mrs. Lindbergh...« og hun opremsede en hel del bøger. Jeg syntes det var herligt. Så jeg lo og svarede: »Ja, og hvad sker der når man har skrevet bøgerne selv og ikke kan leve op til dem?«
I aftes skulle min meditation have handlet om det hvide lys, men jeg mediterede over forskellen mellem min kærlighed til Japan og til Bali. Jeg prøvede at føje det hele sammen, og alt ved Japan ligesom samlede sig i et maskulint præg. Magerheden, kampen (tror jeg), krigsånden, til trods for æstetikken – den fantastiske fasthed (jeg kan ikke komme på et stærkere ord). Og så begyndte jeg at drømme om Bali og min kærlighed til øen. Helt anderledes. Man bliver kvinde. Det er en kvindes kærlighed. Den er blød. Den er musikalsk. Den er passiv og rolig. Jeg tænker på den som noget med store vifter der vifter én. Det er næsten livet i en æstetisk og smuk livmoder. Men der er noget ved Japan som jeg beundrer ... ejendommeligt ... militaristisk. men det er faktisk ikke så meget militaristisk som modigt. Mod. Det kræver et fantastisk mod at holde sig til det man tror på. Jeg kan ikke andet end beundre Mishimas kækhed og dristighed, at han prøver alting, noget der kulminerer i offentlig hara-kiri for sine overbevisningers skyld, på højdepunktet af hans karriere. Balinesernes blødhed kunne ikke danne en større kontrast. Man kan ikke forestille sig en balineser gøre sig selv fortræd for nogens skyld. Og Bali repræsenterer hver feminin kærlighedsegenskab, blidheden, de bløde stemmer, den sensuelle gang. Det er derfor jeg elsker det så højt. Jeg går ud fra mit maskuline og mit feminine jeg smelter sammen når jeg beundrer begge kulturer. Men det jeg har brug for nu er masser af japansk mod. Og måske vil jeg få det fra dem, fra vaccinen, *) Ville det ikke være forfærdelig dramatisk hvis det var fra Japan jeg fik mine kræfter og mit helbred tilbage?
*) Under de sidste to år af sin sygdom blev Anais Nin behandlet med Maruyama cancervaccinen fra Japan med specielt dispensation fra U. S. Food and Drug Administration. – Red.
Min ven tegnede en meget smuk dagbog , håndlavet, med blødt japansk rispapir, og med guld på det røde skindbind stod min håndskrevne dagbogssignatur: »Mon Journal – Anais Nin.« Jeg var besluttet på ingen sygdom skulle nedskrives i den dagbog. Så jeg besluttede mig til at lave den til en musikdagbog. Jeg vil kun skrive i den når musikerne kommer, når jeg hører musik. Og den bliver en adskilt del af mit liv.
Kvartetten spiller sen Beethoven. Den mest vedvarende, ubrudte, livgivende tråd har været kærlighed og musik. Gennem årene har der altid været bratschens og celloens dybe, fyldige toner som modsætning til de himmelstræbende, æteriske violiner. Der var altid musikbølger til at løfte skibet bort fra farlige rev, isbjerge, til at holde nerverne i vibrationer, få eksistensen til at give resonans, aldrig dysset til ro men gennemboret af guldpile. Kærlighedens blodtransfusion er musik. Men jeg ser kvartetten svaje blidt, blir al sorg og anspændthed forvandlet. Kærlighed og musik danner et symfonisk hele af disharmoniske brudstykker. Det er som om strygerne sier grumset fra. Skarpe spidser bliver bløde. Drømme flyder op til overfladen. minder pulserer, hver tone er en farve, hver tone er en stemme, en ny celle vækkes. Den bringer andre lyde til tavshed, drukner de skærende lyde, den får spiraler til at stige op og nye planeter. Når hjertet får ujævne kanter er musikken sordinen. Når hjertet fryser til is gør musikken det flydende. Når det er ensomt undslipper hemmelige toner og finder vej til pulsen, genopretter dens universelle rytmer. Den er fjern og blid. Den hulker for én. Den græder for én. Den klager, fryder sig, eksploderer af styrke og liv. Den lader aldrig kroppen dø, fordi hvert ønske, hvert fantasi, ånder og bevæger sig som om vi var på stedet for vor første fødsel, havet. Tonerne flyder så meget længere end ord. Der er ingen anden måde at nå det uendelige på.
I musikken føler jeg dybest at tingene passerer forbi. En tone anslås. Den vækker et billede. Men med en anden tone, ændres dette billede, det bevæger sig, det blegner, det passerer langsomt, det smelter sammen med et andet billede. Billeder af skønhed og sorg passerer således forbi mig og bliver båret væk i musikkens fremadskridende bevægelse. Den tone som blev anslået og forsvandt bar de ting som er dyrebare væk med sin lyd. Den efterlod, med sine ekkoer, et ekko af de ting som er forbi. Mellem den og den næste tone som kommer er der et mellemrum som spænder om et tab og en tomhed. Musik rummer livets bevægelser, de sammenkædede hændelser som det består af, den evige smeltning af en tone foran en anden for at skabe sang. Tonerne må smelte foran hinanden; de må fortabes efter at de har givet deres sjæl, for helhedens skyld. Det er måske en smuk tone, men den kan ikke anslås alene for evigt. Den må forsvinde som alting må, for at danne den umådelige komposition som er livet.
Dick Stoltzman, klarinettist, og Bill Douglas, pianist og komponist. kom for at spille for mig. De spillede Bills kompositioner og improviserede. den blideste, mest lyriske musik. Utrolige mennesker – ufordærvede. Deres musik bølger blidt, følelsesbølgerne synker og strømmer som blidt tidevand. Ingen skarphed, ingen dissonans, ingen vildskab som i rock and roll. Lifligheden i tropisk klima, og udbrud af glæde, muntert, vemodigt, uden spredning.
Svømmebassinet damper som de dybe flodudvidelser i Japans bjerge, alt gennem glas, gennem prismer, de ametystfarvede vand får en anden dimension, forstørrer sig selv, sine farver; det er så smukt. Musikerne spiller Schuberts cellokvintet – den lange sødme, blide betoninger, den vemodige, dvælende klage og glædesudbrud. Glæden vinder. Hver tone bliver sat til at danse, begynder blidt, ender energisk. Så klagen igen, gentagelsen af længslen, ømheden, hjertebanken og et udbrud af ekstase. De lyriske toner blander sig med bløde, dunkle hemmeligheder – følelser holdes svævende – brister så, trin trin trin hen mod intensitet. Altid et drømmeri, blidt og i samklang, og så et stormende måde mellem alle instrumenterne. Fred, afklarethed, uvejr og understrøm af intensitet. Intensiteten vinder i harmoni og i rolige øjeblikke, drømmeri. Vuggevisen får én til at drømme, man svæver på dens blidhed, men et uvejr vækker én. Blidt nu, violinerne bratschen, celloerne vugger én, gentager ens hemmeligste ønske, vugger, kærtegner, gynger i en silkehængekøje. Så brister og brænder og flyder verdens indre ild over. Alle drømmerierne må gemme sig – man hører dem ikke mere. Så er det som om instrumenterne begræder det tidlige drømmeri og leder efter det igen. Vanddråber fra træerne, guldglitren på havet, lidenskabelige ord, kærtegnende toner, alt lys og sorg.
Kvartetten spillede Debussy. Det slap en strøm af tårer løs. Jeg ville ikke dø. Denne musik var en afsked med verden. Musik var altid den forvistes musik. Der eksisterede en anden verden jeg var blevet udvist fra, den mulighed at musikken var et udtryk for en bedre verden. Det er derfor jeg bliver bevæget af den peruvianske fløjte, tahiternes konkylie, af Saties og Debussys musik, som var mest klar over den anden verden. Saties musik er den rene nostalgi. Min holdning til musik har altid været nostalgisk. Følelsesbetonet. Jeg har aldrig været kold eller objektiv eller intellektuel hvad musik angik. Jeg har aldrig prøvet at forklare følelsen af eksil. Jeg accepterede gråden.
Jeg talte med Joaquin. Jeg sagde at musikkens gråd måske betød sorg over eksilet fra en anden verden, en bedre verden. Ja, han kendte til den nye verden som var tabt for os, til eksil og et mistet land. Ja, han kendte til længslen. Min far følte det sådan. Joaquin nævnede på hvilke tidspunkter han græd.
I dag spurgte jeg en bemærkelsesværdig man, min læge, Dr. Brugh Joy. Han følte det samme. ja, musikken bebuder et andet sted. Det var det sted vi blev bortvist fra som en stor straf for det katolikkerne kalder »synd« og andre religioner »ondskab.« Men hvad jeg ikke kan forstå er at nogle onde, sadistiske, grusomme mennesker tilsyneladende ikke kan huske at de har mistet sådan et sted. Måske er musikken for dem en uopdaget verden. Men for os trænger den ind i kroppen, den fylder kroppen. Brugh forklarede at tårerne kommer fra erindringens sted. Og vi græder fordi vi endelig fornemmer tilbagekomsten. Man burde tænke med glæde på det sted. Så er det, hvis det følger efter døden, et smukt sted. Noget yndigt at se frem til – et forjættet land. Så jeg skal dø i musik, ind i musik, med musik.
Tak for de mange ord, som jeg først er ved at læse og fordøje nu, hvor jeg har lidt samlet tid og ro ... har lige skimmet og histogpistlæst, men nu vil jeg tá' mig tiden og koncentrationen til at læse samlet
Hun er jo meget sanselig, et sidestykke til brandbomben Henry Millers måde at udfase indtryk og skabe nye på – manden jeg mistænker for inderst at være blufærdig nok til at rødme når et særligt pigenavn nævntes, hvad man ikke umiddelbart ville tro. Men jeg kunne lide dagbøgerne, som leverer et væld af referencer og tanker til storslåede menneskers arbejde, liv og tid; man får en historisk sammenhæng at klæde det subjektive på med, som jeg synes er givende. Lidt som måden Suzanne Brøgger, Simone de Beauvoir m.f. skriver og skrev på, som ikke bare er orgier i sanseindtryk men refleksioner der kæder autentiske kilder sammen i et indtrængende sprog, der muligvis så skaber en appetit på fx. Proust, som ligeledes skaber historisk perspektiv. Det blir et fællesskab omkring personlige hændelser der i læseøjeblikket introducerer fortiden som grund for nutidens virvar, hvormed det kan være svært at ramme fællesskaber ind ude i fremtiden. Der ligger en social arv som fundament i dagbøgerne, historier om mennesker der vikler sig ind og ud af hinandens liv og som havde brug for og i mange tilfælde misbrugte hinanden. De vidner om den omfattende utryghed der isolerede mennesker i øjeblikkelig angst i en nutid, der ikke inkluderede store tanker om fremtiden, og her tænker jeg særlig på de tidlige dagbøger 2 og 3. Dagbøger er for det meste personlige optegnelser der først og fremmest siger noget om nogens tanker i en tid, og altså ikke fortrinsvis ment for andres øjne. Enkelte som Anais Nins bestræbelser, adskiller sig her lidt fra det almindeligvise ved de mange præcise informationer og måden de kommer til udtryk på, som bare er kendetegnende for en dygtig forfatter med noget på sinde. Det er altid godt at blive underholdt, hvis man ikke føler tiden er spildt, ved du ;)
En anden værdig læseoplevelse er ”Brechts Lai-tu”, erindringer og notater af Ruth Berlau udgivet af hans Bunge – den er fra 85, og giver et andet og sjovere indtryk af personen Bertolt Brecht, end det man fx. får i den ellers gode serie Matador, som vi med glæde har genset endnu engang.
Nå, nu er jeg endelig på banen igen efter voldsom meget renderi i tide og utide ;)
Du skrev
Citat:
Glæden ved ordenes musik har referencer til rigtig mange mindeværdige fortællere, til tider på tværs af indre og ydre skel, ja det må jo frem, til forskel fra tankelandskaber vore ører i dag fyldes med og som de muligvis vedkender sig.
... og du betog mig helt og holdent med udtrykket Glæden ved ordenes musik det er et guf-guf udtryk
Og når du så smukt beskriver Anais Nin og Henry Miller, ved jeg, at jeg må ned i den dagbog igen. Læse den med en moden kvindens øjne og hjerte, for jeg tror den er meget anderledes, end jeg husker den ... så tak for inspirationen til både hende og ham ;))
Og så får du mig alligevel tilbage i nogle af mine tidligere cirkler, som jeg også har cirklet omkring her i Mellemrummet, nemlig Inger Christensen og Poul Borum ... Inger Christensen fordi hun netop om nogen, beskriver Glæden ved ordenes musik her med nogle få sætninger fra "Hemmelighedstilstanden"
Citat:
"Men digte skrives ikke ud fra hverken oplevelser eller fra tanker, ideer og forstillinger om noget som helst. Digte skrives med ord. Det er først ved at lytte til ordene, til deres rytme og klangfarve, deres hele musik, at betydningen af dem sættes fri."
og fordi Poul Borum også var lidt af en "brandbombe"
og her med et digt fra hans digtsamling "Lyssyn"
TIL AT ELSKE
Nede i det ikke-faldende, det med hvert sandskorn jorddrejende, det u-begyndende og derfor uendelige vil jeg elske dig kropsåben, kun dér.
Der hvor meteoren ramte og vi så det dengang årtusinder borte, og det var i sjælen som er kroppen og det fandt sted fordi det altid havde været.
Med hårfin tyngde hen over huden, med mikroskopisk ydmyghed, med stjernetætte nætter og frostglimtende øjne vil jeg elske dig.
Og der skal ikke være andet end alt andet. Så lidt behøver vi, så jordisk.
Bevæger tungen og læberne i luften, spræller med benene som en blomst der hele tiden er ved at komme op.
Ser mig omkring: hvordan er jeg dog kommet ind i verden? Betragter et øjeblik det tomme spejl, for det er også dér du er.
Så utallige, så uigenkendelige øjeblikke, allesammen beregnet til at elske.
Jeg forsøger ikke at sammenligne eller sidestille de to forhold, men jeg har altid været betaget af mellemrum ... og altså også det mellemrum, hvori kærligheden og erotikken opstår og lever.
Ja du er da rigtig Borumramt på Christenske favne, som jo er et særlig egent sted at trække vejret ;) Det er flotte digte han lavede, hvor netop rytmerme betyder en forfærdelig masse - og tænk så på den skov han nedlagde af papir, for at finde lige dén trætop, hvorfra ordenes musik kunne høres hjem! Jeg ka' godt li' hans musikalitet - selv om hans ører havde det bedst i diskanten.
Lige en tilføjelse i ørenlyd i forhold til dit skriv :
Citat:
- og tænk så på den skov han nedlagde af papir, for at finde lige dén trætop, hvorfra ordenes musik kunne høres hjem! Jeg ka' godt li' hans musikalitet - selv om hans ører havde det bedst i diskanten.
her lidt til alle hjertekamrene, fra blodets springflod i høj puls på dynens damp, til en tæerkrummende sørgmodighed - godt med lidt tragt på ordene, en spændevidde med rytmiske ordslag, god fornøjelse:
Alt og Damerne -
”Alf og damerne” troede jeg det hed det blad, min moder købte hver uge. Der var altid en dame på forsiden og enkelte herrer indeni. Men når jeg bladrede det igennem fandt jeg aldrig et billede af en der helt svarede til min forestilling om Alf.
Det var så meget mere forvirrende som det i sig selv var utroligt at de hver eneste uge kunne skrive så meget nyt om Alf og damerne!
Mærkelig mand, den Alf! tænkte jeg beundrende - og så alle de damer dem på gaden dem i tog og i sporvogne og sikkert også alle de andre! Hvor stor var ikke min skuffelse da jeg lærte at læse.
O, damer! Og I, småpiger som lærdom endnu ikke har ødelagt. Tænk engang imellem på stakkels, gamle Alf.
Tag ham med i jeres aftenbøn. Lad ham nu og da få en beskeden plads mellem jeres pinsler eller popstjerner, hvem I nu drømmer om så han ikke altid skal gå hjem alene.
- Henrik Nordbrandt.
Efter et bal i Stockholm Län -
Det sidste tog er kørt forlængst, veninde, så vi har langt at gå. Men det er nat og stjernevejr og varmt som ingensinde.
Å der er veje nok, som vi kan vælge. Een vej går hjem, en anden nedenom. Tre løber lige lukt til Södertälje.
Jeg har din venstre hånd. stræk højre lille ud mod den vej, du allerhelst vil gå, men vælg for min skyld den, der er så stille.
For jeg kan li at lytte til din tanke, der siger ting, de samme ting igen. Veninde, lad mit hjerte om at banke.
Vi bruger uvant varsomt vore sanser. Her dufter mildt af kløverdug og dyr. Hvem vil vel sige noget, om vi standser.
Din hvide kjole ser mig i øjet. Din hvide stemme leger mod min mund. Jeg sier. Jeg er blå og slidt i tøjet.
Nu skal vi møde det, vi ikke kender og derfor ikke har et navn at gi, før vi engang er der, hvor vejen ender.
Imorgen er vi borte for hinanden. Imorgen er nat igår. Og du og jeg har pokkers ondt et sted bag panden.
- Frank Jæger.
Og her én fra ordspinderen, den skjælm – som ku’ så fint, ja han ku’ slet ikke la’ vær med at ku’ ku’:
Gensyn -
Jeg blændes lidt igen ved at se dig og standser og står stille for dit nik. Du er ny som dit eget nye forår og som lyset der brydes i dit blik.
Du er smuk og den samme og en ny i en kjole og en hat, jeg ikke kender. Men jeg selv er en ubarberet satan, der forlegent står og ser på dine hænder.
For selvom du er fremmed – og en andens, og er hans, nu i dette mødes stund, står legender om noget som er hændt os som tegn i din hånd og om din mund.
Du har ord med, som jeg engang har sagt dig. Og den, der idag går med dig hjem, han skal høre i dit hjertes konkylje den lange tunge susen af dem.
Du er ny som dit eget nye forår. Men som det har du hemmeligt med: ting der altid vil ånde i det skjulte som overstået ømhed og fortræd.
- Morten Nielsen.
Morgenmåne –
Imorges bankede månen på mine ruders spejl som en nylig renset tommelfingernegl.
Klare stjerner sad som fine nervetråde på den store hjerneskal, der hvælver vores gåde.
De første svage lyde fra en by, der vågner op, trængte gennem ruden fra vore gåders krop.
Skraldevognens ramlen, gamle hestes trasken og mælkedrengens skramlen med flaskernes tasken.
Og meget længere borte hørtes havnens skibe tude, mens stjernerne forsvandt fra min morgenhimmelrude.
Men månen var forsvundet ved vækkeurets kalden, og solen stod på himlen som et hul i hjerneskallen.
- Ove Abildgaard.
Under nattens hattepuld –
Jeg dykked i dine øjne som ænder i mosevand. Drak af dine læber som kalven af en spand.
Sank i dine bryster som i en dynge hvede, og mine lunger blæste som bælgen i en smedie.
Da alt igen var stille, som sammensmeltet guld, spandt vi os i søvn under nattens hattepuld.
- Ove Abildgaard.
Her et særligt digt af Halfdan Rasmussen om Morten Nielsen; et kærligt venskab der havde fremtid i sig, lige indtil den dag det blev revet midt over for bestandigt – af dem. Det har været nødvendigt men svært at skrive, som når chokket dirrende rammer dig, og ordene nøgne søger vej, over tabet af det pulsslag, der aldrig mere kommer sig.
Morten Nielsen –
Vågen skønt mørket omkring mig er tungt og dybt af søvn søger jeg ind til noget jeg ved er tilendebragt. Søger jeg mod en verden, der kalder bag mørket her med ord jeg har lært at elske, ord som den dreng har sagt.
Mørket er svøbt om hans hænders ensomme, kolde død og dog er hans store hjerte åbent i denne stund. Jeg hører det banke dæmpet, dæmpet som nætters regn, og ser hvor ordene vågner til liv bag hans mørke mund.
Nu bøjer han sig fortroligt over det slidte bord og håndens levende linjer kærtegner bog og pen. Nu tænder han langsomt piben. Ord der er blå som røg griber hans hjertes rytme og dier som børn af den –
Sådan kendte jeg drengen. Sådan blev drengen mand. Hans hænder er ikke kolde og døden er ikke nær. For dybt i hans dybe øjne er fygende sol og sne. Og under hans hænders varme går blodet som blæst i trær. __ __ __
Jeg ser dig et tidligt forår vandre uroligt hjem over de mørke markers smeltende fuglespor. Du taler om dine digte. Du søger dig selv i dem og blotter dit sind i strofer af skønne og sære ord.
Himlen og himlens fugle. Hver lille nænsom ting banker sin varme rytme under din pandes hvælv. Blæsten indover fjorden og drengen du vandrer fra mødes i vers der lever stærkere i dig selv. __ __ __
Altid på vej mod noget du følte dig kaldet til. Bundet til det i livet som voksede stærkt og ømt. Søgende mod dit eget frugtbare drengesind fandt du dig selv bag syner og drømme du havde drømt.
Du taler dig fri af angsten. Du taler dig angsten nær, Strider med ord der kæntrer mod drømmenes blinde dør: »Vi vandrer med døden i os, vi der er unge nu. Og dog er vi selve livet nærmere nu end før.«
Vi vandrer med døden i os! Nogen vil slå os ned. Mange gik ind til døden pint og forfulgt af dem. Ære være de unge – unge som du min ven. Unge som livets korte skygger der bær os hjem.
Ung, men med verdens hjerte undrende i din hånd gik du med tusinde andre ind i dit efterår. Somre skal blive tilbage, bølger af sol og regn. Meget blev taget fra os. Alt, hvad du var, består. __ __ __
Vågen skønt mørket omkring dig var tungt og dybt af søvn søgte du ind i livets mørke og enkle ord. Det stormer med rød september ind mod din barndoms land. Løvet falder som skygger over dit skrivebord.
- Halfdan Rasmussen.
Halfdan Rasmussen har også skrevet et andet smukt digt der hedder ”Ensomhed”, som er skrevet efter besøg på kirkegården med Mortens far. Lige så sprællevende og vittige hans ord springer rundt, lige så malende slår det tragiske én ret op i ansigtet. Han er en fremragende digter, der ligesom Morten har noget på hjerte. Forøvrigt minder digtet herover meget om Morten Nielsens stil, ja det emmer af eget liv, hvilket viser noget om begge d'herres store talent.
Stadig er det sensommer i september ... i hvert fald lige i dag med. Lyset er blidt og beroligende, luften er frisk og frejdig ... og digtet er så fuld af håb og livsmod :
Og der skal endnu komme den dag, hvor blå grotter vil revne, hvor jorden vil dækkes af dug, hvor foråret vil favne efteråret.
Og der skal endnu komme den dag, hvor efeu vil sprænge krukker, hvor røde myrtegrene vil regne, hvor vandhyacinter vil forkulle.
Og der skal endnu komme den dag, hvor stenurt vil springe ud, hvor ukendte øer vil blotlægges af havet, hvor fortidens tegn vil skylle mod kysten.
Og der skal endnu komme den dag, hvor tanken skal nå den højeste himmel, hvor blikket skal skue så langt som aldrig før, hvor purpurfarvede silketråde skal svøbe sig om kroppen.
Og der skal endnu komme den dag, hvor de sidste ord skal forblive. På dette sted. Usagte
Så smukt det er, denne vekselvirkning i naturen der afspejler sig i vore tanker, handlinger og levned. Det er disse omvæltninger der tumler os, der får os til at tumle med tankerne, med livet på det og det sted, i den og den situation, bygge drømme og håb om...hvad der skal komme. Snart ska' vi vade i sneen, stampe kolde fusser i jorden, sparke dæk med kolde næser og drikke varm kakao og spise varme boller under tæpper med sommermønstre på. Glæder mig til Peder Lieps varme pejs, se dådyr stikke hovedet op, måske der endda kommer digte på bordet - hvem ved ;)
Årets og livets vekselvirkning er uvurderlig ... og for mig uundværlig, fordi denne vekselvirkning også er en del af mig som menneske ...
Og Halfdan, det skønne og livskloge menneske, som netop under lattermildheden også i sig rummede et sted med en meget stor og dyb rumklang skriver :
FEBERMÅNED
Den som har set september, febermåneden, gløde ved at et forår lever under hvert blad som døde, ved at før livet styrter bærer det høstens byrder.
Tiden blev ramt af feber. Men i vor kvals betændte glødende rum har søvnen skænket os sakramente. Feberens storm har bøjet, hærget og sammenføjet.
Stod vi, af ild omkranset, søgende livets nåde, ramte en stilhed hjertets bristende nervetråde. Over vor feberkurve hørte vi sang af spurve.
Skyggerne fandt os ikke. Søvnen blev drøm og tanke. Endnu mens natten bandt os hørte vi hjertet banke. Noget kom nær. Og fjerne tåger blev sol og stjerne.
Lyset blev til og rørte blidt ved de stumme malme, bad dem at lægge toner ind i en dæmpet salme, bad dem at kime over alt hvad der tidløst sover.
Flammende steg vi gennem feberens skyggerige. Løftet og genopstandne kunne vi ikke vige. Roligt skal den som kæmper møde sit livs september.
... og i "Hilsen til Halfdan" (et festskrift til fejring af Halfdans halvthundrede-års-dag) skriver Stig Carlson en svensk hilsen, som lyder :
Det är en svindlande sekund då världens hjäta står stilla och bara vinden hörs i en avlägsen skog. Det är en natt när lätta fötter bränner över stranden, när febern sjunkit och något som liknar glömskan smyger sig in till den som vill lyssna.
Det är en natt som vågar tystnaden stillheten livet i döden -
det är en natt för alla som vågar lyssna til förebudet. Den som har sett september!
Stig Carlson
Jeg lader ordene stå uimodsagt og sender istedet bare de bedste septemberhilsner fra
Paul La Cour sagde engang, ”at være digter er ikke at gøre digte, men at skabe en ny måde at leve på”, hvilket står fint i forlængelse af dine egne tanker. For det at gøre billeder af sine livsoplevelser med det formål at skabe nye erfaringer, kræver virkelig at digtet fødes med et liv i sig selv, som så kan berige de billeder vi har af os selv, ja som måske kan skabe liv i senere tiders ansigter. Man kan lære noget af dem, når de er gode og ikke bare er kønne vers i jamber osv.
Men her et af Nordahl Grieg, skrevet da han bare var 14 år og foræret til storebror Harald, hvis bog ”Nordahl, min bror” jeg pt. nyder i natlampens skær til lyden af hende der aldrig snorker. Nordahl Grieg var en af rigtig store, som jeg mener man må læse og ha’ i sin bogreol – men har vi så det? ;) Der var otte år mellem de to brødre, Nordahl var den yngste med to søstre imellem, så brødrene lærte først senere hinanden rigtigt at kende. Dette lille digt, læste Nordahl for sin bror inden denne skulle tilbage til sin hovedopgave i filologi i Kristiania – det Oslo, som jeg nu engang synes burde genfødes Kristiania, og ikke mindst i mindet om bohemekvinden Oda Krogh, om hvem du kan læse et besættende portræt af den finurlige multikunstner, Ketil Bjørnstad. Digtet her er meget smukt, det ligefrem dufter af vemodets historie, der bringer os ret ind i en virkelig erfaring, som så fører mig tilbage til en anden tanke fra Paul la Cour, at poesien ikke lever i tingene selv, men i deres forbindelse med os – at det ikke er det bestemte træ eller solnedgangen, som er poesi, men betydningen for sindet. Han mener dermed, at det han fandt da han søgte poesien, var livet vi lever. Måske dette står nogenlunde i forhold til hvad du selv tænkte dig til om poesien? Ellers nogle smukke sager, du senest har prydet Mellemrummet med ;)
Den sidste kveld –
Jeg elsker dette stille sus som vælder om vort sommerhus og tier ingensinde; jeg elsker bækkes muntre sang, det sagte nyn i løvets hang av kælne sommervinde.
Jeg elsker denne duft af hø, som stiger fra en nyslået bø og driver hit med vinden, og denne tunge kløverduft som bølger i den varme luft fra marken nedved grinden.
Hvor hurtig slik en kveld kan gaa! – Snart farves dagen skumringsgraa; om litt er solen borte. Snart staar et kjølig gufs af kveld, og dagens varmeslørte fjeld blir truende sorte.
Jeg sitter her i kveldens fred og ser på solen som gaar ned saa flammende og blodig. Den sidste kveld, den sidste kveld, - i skyggen af et nært farvel, - det gør mig så vemodig.
- Nordahl Grieg.
Og så tilbage til Paul la Cour, med digtet der har erfaringsindhold hos mangt et menneske, i denne tid:
Identitetspapirer –
Født en Novemberdag i Morgentaagen med blaagraa Øjne 1902, halvvejs i Livet, kæmpende og vaagen, og uden Ro.
To Krige saa jeg grumt som Vilddyr rase og sønderrive Menneskenes Bryst og kryste alle som en Drueklase i mørknet Lyst.
Forvildelse greb om sig og fortæred med det forraadtes modstandsløse Nag vort Liv, til alting strømmede i Skæret af Nederlag.
Knust blev min Ungdoms fjerne Violiner, og Sjælen fandt sit frygtelige Tegn: de endeløse Byer i Ruiner og Mudderregn.
Dog fik jeg med mig fra min Fødsels Taager en Vished, ingen Nød har slettet ud: en Guddomsflamme i vort mørke vaager trods Storm og Slud.
Den fjerne, skære Flamme skal vi skærme, skønt det var den, der hærgede vort Blod, da den forfaldt som Vin til bitter Bærme og sved vor Rod.
Født en Novemberdag i Morgentaagen med blaagraa Øjne 1902, halvvejs i Livet, kæmpende og vaagen, og uden ro.
... og tak for de smukke digte og for dine ord og tanker om, hvad digte og poesi kan betyde i det enkelte menneske og for det enkelte menneskes liv i det hele taget.
Du skriver: "... at poesien ikke lever i tingene selv, men i deres forbindelse med os – at det ikke er det bestemte træ eller solnedgangen, som er poesi, men betydningen for sindet. Han mener dermed, at det han fandt da han søgte poesien, var livet vi lever. Måske dette står nogenlunde i forhold til hvad du selv tænkte dig til om poesien?"
Og ja, jeg kan kun svare JA ... det er præcis dét, jeg tænker og får ud af at læse poesi ... og hvilke appetitvækkere, du gi'r mig, TAK! ... La Cour, som du før har citeret, må jeg altså til at fordybe mig lidt mere i, og Grieg må jeg til at stifte et helt nyt bekendtskab med.
Lige nu kommer jeg til at tænke på den svenske forfatter og pianist Tomas Tranströmer, som for to år siden fik årets Nobelpris i litteratur. Nok fordi han også har reference i musikken, og digte er bevægelse som musik, langsom musik og bevægelse.
Langsom musik
Bygningen er lukket. Solen trænger ind gennem ruderne
op opvarmer oversiden af skrivebordene
der er stærke nok til at bære menneske- skæbners vægt.
Vi er ude i dag, på den lange vide skråning.
Mange er i mørkt tøj. Man kan stå i solen og lukke øjnene
og mærke hvordan man langsomt blæser fremad.
Jeg kommer for sjældent hen til vandet. Men nu er jeg her,
blandt store sten med fredelige rygge.
Sten der langsomt er vandret baglæns op af bølgerne.
Henrik Nordbrandt har om Tranströmers digte skrevet :
Citat:
»Skulle jeg prøve på at forklare den helt specielle oplevelse, som et Tranströmer-digt kan sætte i gang hos læseren, ville jeg nok beskrive den som en næsten chokagtig fornemmelse af at få indsigt i noget, som på én gang er helt nyt og meget velkendt. Noget aldrig tidligere oplevet, der kommer fra et sted, man ikke anede eksisterede, men som man ved, også findes dybt inde i en selv. Tranströmers digte virker på mig, som om de ikke er skrevet, men åndet ind i papiret. Og ånden er til stede i hver linje. Fra hans først udgivne bog til den sidste i rækken fremtræder forfatterskabet ejendommeligt helt og organisk.«
Skitse i oktober
Bugserbåden er fregnet af rust. Hvad laver den her så langt inde i landet?
Den er tung, slukket lampe i kulden.
Men træerne har vilde farver. Signaler til den anden bred!
Som om nogle ville hentes.
På vej hjem ser jeg blækhattene skyde op gennem græsplænen.
De er de hjælpsøgende fingre på en
der har hulket længe for sig selv i mørket dernede.
Vi er jordens.
Ja, det her blev både til lidt musik og oktoberstemning på endnu en smuk efterårssolskinsdag, hvor man kan blive helt himmelhavehøj
Må du nyde dagen og oktobersolen i vindens bevægelse.
"Lige nu kommer jeg til at tænke på den svenske forfatter og pianist Tomas Tranströmer, som for to år siden fik årets Nobelpris i litteratur. Nok fordi han også har reference i musikken, og digte er bevægelse som musik, langsom musik og bevægelse".
- Ja, han er fremragende til at sætte ord på hvælvingen, med sine stjerneklare sindbilleder, enkle og få, lige til at hive ind og kende livets oplevelser igen i. Der er altid en psykologisk dybde og naturlig klang i hans tankebilleder. Han er opr. psykolog, og man kan formode at mangt et menneske i snakkene om de pers. kriser, har følt sig forstået og genkendt med fælles udbytte. Han er en stor humorist, og det kræver livet af os, hvis vi skal overleve som menneske vores tid ud. Jeg synes også Nordbrandt er et dejligt tiltalende og roligt gemyt, med mange af de samme menneskelige kvaliteter, som man møder hos Tomas Tranströmer. Det er den slags mennesker, der gør samvær til en sjov og interessant oplevelse. Godt der stadig findes mennesker, der faktisk har noget interessant at sige, om det liv vi udlever og tænker så forskelligt i samtiden ;)
Dette her fra din hånd glædede jeg mig altså over.
I mellemrummet fornemmer jeg lidt af den Simon, som jeg i andre fora forgæves har kigget efter.
Så tak for det ... selvom jeg ellers slet ikke vil sige noget omkring det, I to har sammen. Kun glæde mig over det. ...
Kommer så til at tænke på Jesus, som jeg slet ikke oplever som en højtidelig og alvorsfuld prædikant, men som et virkeligt menneske med humoristisk sans, som f. eks. når Han siger: " I sier myggen fra og sluger kamelen". ... Jeg tænker, at Han i sit sinds skatkammer rummede både det at være Helgen ... Klovn ... og ikke mindst Vismand. ...
Ikke for at blande mig i jeres mellemrum ... men absolut kun fra sidelinjen med en enkelt bemærkning - nok nærmest affødt af det, du skriver omkring humor.
Hvor er det herligt, at du kigger indenfor i Mellemrummet ... som slet ikke er et lukket rum, men en slags "frirum" fra de udendørs religionsslåskampe og mudderkastning, et Mellemrum lidt efter devisen:
"Man skal ikke plage andre eller sætte livet til - og forøvrigt kan man gøre, hvad man vil."
Kig du bare indenfor igen - andre bidrag modtages gerne og med glæde.
Kom glad her ind, og mærk så hvordan så meget andet i åndslivet kan deles uden at splittes ad i stumper og stykker ... poesi er også åndsliv , og Mellemrummet er ment som et sted, hvor vi kan mødes i menneskelige ligheder i forhold til passion for åndsrigdom. Lyrik og musik samler ... og sådan var Mellemrummet tænkt og ment ... men jeg har ikke nogen som helst patentret på regler for debatchat og -tråde, jeg kan blot sige, hvad min tanke var ... om mellemrum ... i det hele taget.
”I mellemrummet fornemmer jeg lidt af den Simon, som jeg i andre fora forgæves har kigget efter”.
- Tråden her handler bare ikke om teologisk tomgang og mystifikation af livet, men om poesi der udtrykkes på forskellige måder. I århundreder har troende fra div. religioner formidlet tanker om deres åndsliv med og om et efterliv i meningsfyldt poesi, men som i vid udstrækning bragte mennesket på tværs af sin natur. Senere digtere hæftede sig så mere ved aftrykket fra livet som satte spor i sindet, de blev registranter af sanseoplevelser fra et mangeartet livsforhold, men ikke livets mening udtrykt i deskriptiv poesi. Det er poesi tråden her handler om, som også kan forme sig som et meningsfuldt sind, uden at gøre livet selv til poesi.
Digtene er jo formet af nødvendighed, når de er gode, folder de noget ud for os. Digtere kan vise hvad livet gør et menneske, ved det, at mennesket skabte liv i digtet. Billedsproget er fascinerende, som en tidløs nerve der bringer os i forbindelse med aftrykket af noget hændt, som bringer noget til live i os. De virker, når noget væsentligt springer os i øjnene, på en sådan måde at vi udlever digtet. De er personlige, kan være privat, men Mellemrummet selv er jo slet ikke privat. Det har tit undret mig, og jeg har sagt det før, hvorfor mennesker der netop ånder for sansebilleder af livet som noget meningsfyldt, ikke oftere formidlede sig gennem poesien – filosofisk går teologi bare i hårdknude, skolastikken fungerede bare ikke. Og grunden er selvfølgelig, at det der for den troende måtte være vanskeligt at sætte ord på, lettere kommer til udtryk i sansebilleder. Det vidste folk i antikken og langt op gennem middelalderen, tænk bare på de store klassikere, hvor selv kritiske syn på samtidens forhold gerne udtrykte sig i poesien, ja mange blev landsforvist af den grund.
”Kommer så til at tænke på Jesus, som jeg slet ikke oplever som en højtidelig og alvorsfuld prædikant, men som et virkeligt menneske med humoristisk sans, som f. eks. når Han siger: " I sier myggen fra og sluger kamelen". ... Jeg tænker, at Han i sit sinds skatkammer rummede både det at være Helgen ... Klovn ... og ikke mindst Vismand”.
- Netop et billedsprog, ord i musisk fremstilling for sansebehaget. De gregorianske munke er et yndet eksempel – jeg hørte dem forresten i Maria Kirken i 1987, og tror det var første gang de var udenfor klostrets mure.
”Ikke for at blande mig i jeres mellemrum ... men absolut kun fra sidelinjen med en enkelt bemærkning - nok nærmest affødt af det, du skriver omkring humor”.
- Jamen du selv er jo glad i poesi, ved jeg, og synes som RM, at det ville være fint med flere eksempler på poesi der betyder noget for dig – og bid mig i albuen, om ikke du også har lidt fra egen hånd liggende i gemmerne; ja jeg ville ikke blive spor forbavset, hvis manden din havde foldet sin røst ud under balkonen med netop slige af slagsen ;)
Det er sproget der fascinerer mig, musikken i sproget, lige fra Petrarca, Boccaccio og Dante, til digterne langt op i vores tid. Per Højholt skrev i 2001 bogen Auricula (øret på latin), og som handler om et utal af ører der undfanges i 1915; måske jeg bare er et afkom fra et af disse, i hvert fald lader jeg mig gerne genere af lyde, noget så infernalsk, ser du nok.
Skønt skriv, Simon ... tak for ord. Om mellemrum, poesi, billedsprog, sansning, livsudfoldelse og skabelse.
Citat:
Digtene er jo formet af nødvendighed, når de er gode, folder de noget ud for os. Digtere kan vise hvad livet gør et menneske, ved det, at mennesket skabte liv i digtet. Billedsproget er fascinerende, som en tidløs nerve der bringer os i forbindelse med aftrykket af noget hændt, som bringer noget til live i os. De virker, når noget væsentligt springer os i øjnene, på en sådan måde at vi udlever digtet.
... og et menneske som netop kunne skabe ord af sansning og sansning i ord var Martin A. Hansen. Ord med dybde og alvor ... og tid. Tiden som var, og tiden som bliver til, fordi vi har en fortid, som i sig selv er den fortælling, vi kommer ud af, for igen at blive til en fortælling, som vi kan give videre.
Stenen får ikke tunger efter ønske. Træet får ikke vinger af længsel. Hjertet bliver ikke et andet selv om det jamrer over sig selv. I brændingen synger stenene. I stormen løfter granen vingerne, en fremmed har rørt hjertet.
Jeg er lige stødt ind i det her digt ... og ja, en fremmed har rørt mit hjerte med ord og stemning og dybde i billedsproget.
Ham må jeg ha' noget mere af ...
Så jeg søgte lidt og fandt så disse ord, som er en del af en tekst "Højen, solen og stenen" fra 1955 :
Har I aldrig stået med en gammel ting i hånden og mærket, hvordan den ligesom længes efter at fortælle. Men den er stum. Den ville gerne fortælle, hvad den har været brugt til, hvad menneskene har gjort ved den, tænkt og sagt. Men den er stum. Man må selv vide noget for at få den til at fortælle. Eller har I aldrig tænkt på, at alle de glemte, mennesker, hvis rester jorden skjuler, gerne ville fortælle os noget. Gerne ville komme og hviske os i øret, hvad de vidste. Det er glemt, det er tabt, det er noget af vort folks tanker som er begravet i jorden. Og så går vi og leder efter spor, så vi kan høre en lille smule af deres tanker. Det er historie. Måske de kommer os meget mere ved end vi tror. Vi stammer jo fra de glemte folk. Vi har noget af deres sjæl i vor sjæl. Og når vi opdager noget om deres sjæl, så er det, som om vi har opdaget noget i vort eget hjerte og sind. Det er historie.
"Mellemrummet er ment som et sted, hvor vi kan mødes i menneskelige ligheder i forhold til passion for åndsrigdom".
- Ja, men tænk at man overhovedet ska' forklare den slags, overfor mennesker der i vid udstrækning benytter sig af sansebilleder og symbolske fremstillinger for livssynsanskuelsen! Poesien taler for sig selv, mange af de digte (andre har skrevet og som) du og jeg har lagt ind her, viser ikke så lidt om livets aftryk i mange menneskers sind. Nogle af dem har været så væsentlige for disse digtere, at de var deres eneste måde at komme videre i livet på. Det er alvorlige og derfor ofte meget smukke sager, og dette synes jeg faktisk må slå de mennesker i øjnene, som netop taler andægtigt om livet. Mellemrummet taler for sig selv, vil jeg mene.
Der er ingen god grund til at sætte sig udenfor et mellemrum, mens der er grund til at bruge det, som det pust fra andet, du beskriver. Og netop digtene behøver ingen forsvarstaler eller forklaringer for andet, end den tid og de hændelser der blev afgørende for deres tilsynekomst. Lad os endelig fortsætte med det – og ikke undres over, at flyvske troende i pludselig og ”tilfældig” sammenrend finder på at buldre gennem åbne døre. Enhver kan jo lægge poesi ind her, og det kan man som du kun tilskynde, hvis ellers sindbillederne af en eller anden grund tynger nogen og de må af med dem. Nogen lider måske dertil af den misforståelse, at digtere er en flok højrøvede intellektuelle, eller at de er udelukket fra poesien. Det er ikke en ualmindelig opfattelse, ja den er blevet genereret i generationer.
I øvrigt hilsner til dig Ole, for de gode betragtninger hvis indhold heller ikke behøver forklaring, men som du ved jeg er enig i. Synes måske du i den forbindelse sku’ hæve bommen og liste versefødderne ud mellem linierne ;)
Jeg har alt for travlt med min forskning i kommunikation og sociale medier, dialoger med forskere i ind- og udland, forberedelse af essays til min hjemmeside, undervisning, hjælpearbejde, teaterarbejde og mange andre kreative aktiviteter, til at have tid til at deltage i dette stærkt begrænsede forum, men som et a propos til den tåbelige diskussion om meningen med livet, kan I da få et af mine digte om emnet. I forstår jo begge brugen af metaforer, så I vil næppe mistolke min sammenfatning af et svimlende antal milliarder års udvikling.
Genesis.
Tiden skælver, stoffet kælver i et lydløst brag. Rummet fødes, kræfter mødes i et gudeslag.
Plasmafaser, kræfter raser, Altet går bersærk, ekspanderer, kontraherer, det er guders værk.
På sekunder strålebundter kaster sig afsted ud i rummet, nænsomt krummet om en evighed.
I æoner stormer ioner mod et ukendt mål. Hede vinde, som et minde om det første bål.
Rummet øger, stoffet søger mod en tyngdepol. I det golde mørke kolde vokser frem en sol.
Solens varme strålearme rør et kolloid: Stoffet mindes, kræfter bindes, det er livets tid.
Byggestene, helixgrene med en mystisk sans sig formerer, duplikerer i en hvirveldans.
Celler spaltes, som de kaldtes af en guderøst. Viden samles, mens der famles efter lysets trøst.
Kaos bindes, veje findes, livets overtag i kemien entropien mindsker dag for dag.
Havet syder, bølger bryder mod den hvide kyst. Op af vandet, gennem sandet snor en fisk sig tyst.
Mutationer, millioner arter vokser frem. Hjernen øger, tanken søger mod et større hjem.
Nye gåder, nye måder fremmer tankens skred. Hele tiden øget viden bryder grænser ned.
Data byttes, viden flyttes uden tab af tid gennem zoner, tachyoner spredes hid og did.
Stjernetåger, liv, der våger, lytter efter svar. Er vi flere, ved vi mere end det lidt, vi har?
Vidt forgrenet, men forenet livet presser på. Eksistenser uden grænser prøver at forstå.
Viden sendes, alt erkendes, og måske til sidst Universet, gudeherset, bli’r sig selv bevidst.
Af og til kan jeg blive helt ude af mig selv ved at læse om onde, uretfærdige misgerninger ved at høre om meningsløse mord kynisk korruption stening af uskyldige kvinder mens voldtægtsmænd går fri men når jeg omsider får hidset mig ned er jeg nær ved at hidse mig op igen hvor pokker var jeg da da jeg var ude af mig selv?
Da tyr jeg som altid til min mentor Søren Kierkegaard Han skriver et sted, at "Individet har sig selv uden for sig selv i sig selv."
Jeg har aldrig fattet den dybere mening med dette uforglemmelige udsagn men det har en beroligende virkning på mig endelig kan jeg læne mig tilbage og skåle med mig selv: "Velkommen igen, du gamle!"
Ja, det er rigtig gode sager Martin A. Hansen har skabt, og hvem andre end Fritz Helmut ku’ vel også ha’ præsteret hovedrollen i ”Løgneren” på så gribende en måde? Jeg vil alligevel springe tilbage i tiden, tilbage til Hjalmar Söderberg og ”Martin Bircks Ungdom” (1901) – som ikke er en bog med en masse digte, men historien om en digters sind og opvækst. Hjalmar Söderberg var ligesom Pär Lagerkvist en af de virkelig fremragende forfattere, der kunne det med at pakke læseren ind i historien i kraft af sproget selv. Det er også en side af Mellemrummet, noget det selv kan: at vise frem dét, man måske ikke umiddelbart ville støde på, medmindre altså man udfra et kendskab, søgte netop dét. Men det er altså en sjov tid, hvor forfattere springer ud alle steder fra og næsten ikke får pusten, midt i opstigningen på skuldrene af selvbilleder litteraturprogrammer i tv promoverer mere end historierne selv. Men her putter jeg dig altså direkte ind i kap. 12, som måske viser en anelse af det vi senest har talt om.
”Henrik var kommet ned fra Uppsala. Han havde lige taget Magistergraden og skulle nu om et par uger tiltræde en rejse ned gennem Europa, inden han skrev sin Doktorafhandling »Om den romantiske ironi«. Han havde ingen formue, men hans farbror – nationalbankdirektøren, politikeren, millionæren – havde tilbudt at bekoste hans rejse. Dette vidste Martin allerede af Henriks breve. Men inden han rejste, ville han hvile ud nogle uger. Han var lidt overanstrengt, for han havde arbejdet haardt for saa hurtigt som muligt at slippe væk fra Uppsala, og alligevel havde han faaet tid tilovers til at skrive et par kritiske studier i et tidsskrift og var derigennem blevet lidt kendt blandt den snes mennesker, som interesserede sig for sligt. Martin havde ventet ham de sidste par dage og havde en flaske vin og en æske cigaretter i beredskab. Henrik Skyggede med haanden for øjnene mod solen: - Her er alt ved det gamle, sagde han. Her har tiden staaet stille. - Ja, paa det nærmeste. svarede Martin. Kun har de bygget en stor fabriksskorsten lige dér ovre. Den har været mig en ret stor adspredelse i ensomheden. En tid arbejdede jeg om kap med murerne, men jeg kom bagefter. Jeg begyndte paa et digt, da de lige var begyndt paa skorstenen; nu er skorstenen færdig, men ikke digtet. Den er i øvrigt smuk, skorstenen altså. Især i skumringen, som silhouet. Røgen pulser ikke længere op af den, man glemmer formaalet med den; det er ikke en skorsten, det er et søjletaarn, bygget af en eller anden kaldæisk fyrste og præst, som stiger derop, naar det bliver nat, og beregner stjernernes gang. - Ja, sagde Henrik, man glemmer formaalet; og først da bliver den smuk? - Nej, svarede Martin, den bliver ikke smuk, fordi man glemmer formaalet, men fordi man digter det om til et andet, som har det fortrin at tilhøre en gammel ærværdig poetisk tradition. I øvrigt hører fabriksskorstenene til i sig selv og uden omdigtning til de smukkeste blandt vore moderne bygningsværker. De lover mindre end de holder, og de er i det mindste ikke maskeradefigurer hverken i gotik eller renæssance. Henrik smilede. - Firsersnak ! sagde han....”.
Tak Simon, for herlig inspiration til noget nyt gammelt
Jeg har kastet mig over Hjalmar Söderberg, har søgt og læst lidt om ham og af ham, og lige nu lytter jeg mig igennem "Doktor Glas" som lydbog ... og vupti, så var tanken tilbage hos Martin A. Hansen og "Løgneren" ... alvoren, dybsindigheden, skyggen, livets dilemmaer og valg.
Også en go' weekend til dig her fra stearinlysenes skær
Ja, den er medrivende, ikke sandt? – en bemærkelsesværdig måde at sætte vinduet på klem til forklarende kig, ret ind i et menneskes inderste tanker og dennes observationer af menneskene omkring ham, i den verden han bevidst valgte at være tilskuer til. Kun så menneskeligt, og så moralens og samvittighedens tyngde! Det er lidt som gåture sent aften; folk der viser sig frem efter endt arbejde og kigger hinanden lidt an, de stående snakke om indtryk af byen, de andre og livet selv, hvorefter mennesker flest går hjem i seng til verdens uforanderlige puls. Her mere end 100 år efter, kender man igen mange af de indtryk Hjalmar Söderberg fældede ned på papir, selv om rammerne og sproget har forandret sig en del. Folk gør det overalt, sætter vinduet lidt på klem, så de menneskeligste behov synliggøres som noget der sjældent undergår store forandringer. Han var en stor iagttager af menneskets natur, den Hjalmar, og ikke videre begejstret for det skinhellige og måderne hvormed mennesket kues på. Der er noget Wied’sk Knagsted over ham, noget må ud, uden hensynet til omkostningerne. Sjovt er det også at tænke på, at København var det attraktive alternativ til en svensk hellig borgerlighed, men mon ikke vidste, at nøjagtig det samme ville findes her og dér. Henrik Stangerup blev også en dygtig iagttager og illustrator af livet i menneskets tankeverden. Tom Kristensen skrev om romanen, måske til andres forestående læseglæde: ”Det er kun med forståelse af Hjalmar Söderbergs følsomhed. at man begriber den voldsomme roman Doktor Glas, hvor han lader en læge udrydde en præst, der bruger religionen til erotisk at underkue sin kone, et motiv så makabert, at der blev et ramaskrig i Sverige. Og dog er denne roman en forunderlig blid bog, fordi Hjalmar Söderberg var et forunderligt blidt menneske. Den er som et vindue, man en formiddag har åbnet ud mod Stockholm, og den kølige blæst tager de hvide gardiner, og gardinerne vifter alle de morderiske, uansvarlige tanker bort”.
Jo, Doktor Glas er medrivende og underfundig på en følsom måde, så den netop bliver tidsløs og menneskebeskrivende ... og hvilken poetisk beskrivelse af Doktor Glas, Tom Kristensen har. Tak for den og for alt det andet, du skriver og beskriver
“Man skal ikke forstå for meget. Men når man forstår dét, har man allerede forstået for meget.”(fra Doktor Glas)
Og nu til noget helt andet ...
Her efter et par aftener med udsigt til en helt fantastisk stjernehimmel og så endda en måneformørkelse i aftes, får du Ole Sarvigs skønne lille digt om
STJERNEHAVEN
Jeg bor på stilhedens ø.
Der går jeg og passer min skønne stjernehave mellem unge birkes lyse sørgeflor.
Hektisk blomstrer stjernerne, vildt og nøgent.
Ved midnat ser jeg dem klare, dugperlende, morgenfriske.
Unge jomfrustjerner sænker duft af 1000 brændte årtusinder i natten.
Fint lille digt i fast beskrivende form. Rigtig god fornøjelse med videre arb. – ta’ endelig et frikvarter over snapse-sildemaden engang imellem, det er jo bare hyggeligt med også egne kreationer imellem de mange andres.
Tanker i natten skrevet af Paul la Cour i sit nattedigt
Nattetale
Jeg hører i Nattens vidunderlige Stilhed Stenen som ruller og Æblet som falder. Vejene og Plænerne i Haverne taler, alle Grænser flyttes, intet har Alder.
Vinstokke rækker deres duftende Arme ind i Nattens Svalhed som Barnet der lader sin aabnede Haand over Baadens Side slæbe med drivende Fingre i Bølgernes Kaskader.
Langt borte imod Hegnet stimler Negene sammen og bøjer tunge Hoder over tunge Rygge, Stubmarken løfter mod en Lysning sin Farve, taagegraa den stiger af en rusten Skygge.
Saa let som et Kærtegn af drømmende Hænder staar Bjergenes bevægede Linjer i Rummet, de hvilende Skrænter begynder at aande, den stenhaarde Form er ikke forstummet.
Alting er mig ukendt og alting forandres, jeg ser ikke mere men Øjet fornemmer og hele mit tyngede Legeme lytter til Tingenes sagte og svævende Stemmer.
”Mellemrummet ville elske at blive beriget med dine digte”.
- Det er jo slet ikke sikkert jeg er leveringsdygtig med gods fra egenavl, tænkt på det? ;)
Du får her ét af Piet Hein, fra digtsamlingen ’Du skal plante et træ’ (1960), som er en fin lille samling; nu vi alle får den farverige natur i hovedet allevegne fra, ja da synes jeg vel digtet her må stå som et pænt farvel til sommerregnen:
Den modne sommer –
Hvor godt at følge somren paa dens gang fra blomstrebruset til de sidste svaler, saa let, saa dyb, saa vexlende en sang, som stiger i sin bane, staar, og daler.
Hver somrens egn er god at se igen, hver duft og farve hjemlig at fornemme. Bedst er den modne sommers tid. I dén er aarets værk fuldbyrdet. Man er hjemme.
Det gyldne land i eftersommerens ro, med høsten bjærget, duftende og moden. Hvor har man andel i det hverv at gro. Hvor har man bondelandets jord om roden.
- Piet Hein.
Jeg ka’ godt li’ ham, den kære Piet, og tænker i særlig grad på ham i forbindelse med ’Unge Kunstneres Klub’, som bare var arnen hvori Halfdan, Morten Nielsen o.a. fik hvæsset deres penne og i hvilken Tove Ditlevsen altså havde større næse for Viggos end for Piet – desværre for ham. MN omtaler hendes, altså næsen, med særlig humor i sine breve, hvis du husker; men sådan er livets kemi nu engang, ikke sådan at styre, og noget sådant ville også bare være endt i et næsegrus oligarki, hvori ingen kærlighed var iboende inden i – dér fik du så lidt musik fra mig ;)
Du skal plante et træ –
Du skal plante et træ. Du skal gøre én gerning, som lever, naar du gaar i knæ, en ting som skal vare og være til lykke og læ.
Du skal aabne dit Jeg. Du skal blive et eneste trin paa en videre vej. Du skal være et led i en lod, som naar udover dig.
Du skal blomstre og dræ. Dine frugter skal mætte om saa kun det simpleste kræ. Du har del i en fremtid. For dén skal du plante et træ.
Ja, han er en finurlig gut, Piet Hein, bredspektret som nogen, her et længere et fra Træet, med hans særlige livssyn som skinner igennem, og som jeg formoder du og andre her til dels vil kunne genkende sig i. Smukt er det – ordenes spejlinger, rytmen og ganske beskrivende for også den tids debat, om grænsen man formodede fandtes mellem noget muligt og ikke muligt. Ikke mindst afspejler digtet en særlig følsomhed overfor den ydmyghed traditionen skænkede, og til hvilken man knyttede et helt særligt indre bånd, overfor tanken om dette ”noget” man idet mindste håbede holdt menneskeheden i sin trygge hånd – lidt lyrisk udtrykt. Men sagen er, at netop trygheden blev der pillet ved på flere måder, ikke mindst i kraft af krigen og de revner den skabte i sindet, hvor styrken til at beskrive sig ind i verden og et sammenhold voksede og generede kraft, ja skabte mål mod fremtidens fællesskaber. Naturen nede i mennesket vendes og drejes her, og sættes på rytmiske linier der ansporer en særlig blidhed, i et menneske med en ellers streng livsførelse; et interessant indblik:
Sapiens og Psyke –
Mennesket sidder ved havets bred og leger med sten og rav. Uudforsket mod kysten gaar det ubegrænsede hav. Bundløst ligger atomernes dyb og stjernernes tid og rum. Mennesket selv er menneskets eget stridige studium. __
Først var tanken – med simpelt krav paa magisk alvidenhed, et aabenbaret indre lys, som vidste saa vel besked. Saa delte et sagteligt dæmrende skel tanken og verden i to. Mellem dem gik kun erkendelsens vej ad erfaringens regnbubro.
Og vejen til verden derudeom var lige og lettest at vandre. Erkendelsens første erobringstogt er rettet mod andet og andre. Tanken, bevidstheden, mennesket selv fortabtes i dis og dunst. Dén kunst at erkende sin egen natur er en slangemenneskekunst.
Billedet af vores eget jeg blev skabt i fysikkens billede: sinds-mosaikker af sjæls-elementer additivt sammenstillede. Men hver ting maa tas efter sin karakter, og hvad er hvert enkelt del, naar helhedens inderste egenart består i, at den er hel. __
Aaben undren og forskerfærd har banet en farbar sti. Dær, hvor den ender, staar mørkets mur og lokker med stor magi. Det er i ærlig erkendelses aand at vedgaa sin videns front. Forskerens værk er et voxende land ved en vigende horisont.
Men de som, forstandigt, ser egen gevinst i at devaluere forstanden haaner erkendelsens ydmyge slid med at udvide himmelranden. De tolker dens vandrende grænse som tegn paa at der har den spillet fallit. De kommer med krav paa de yderste ting og erklærer at feltet er frit.
Dærude bag dagslysets skridende rand, hvor al redelig aand melder pas, kræver et pak triumferende troldtøj en retmæssig tumleplads. Nu har man prøvet med aabent spil og er naaet så langt der kan naaes. Herfra til himmelen hjælper kun godt gammelt uvederhæftigt vaas. __
Ordene lar sig taalmodigt fortrække paa mangen utrolig led. Spøgen beror paa, om virkeligheden behager at hænge ved. Tanken maa brydes et sted med en ting, hvis en sandhed skal kæmpe sig fri. Vi maa kunne indløse ordenes check med erkendelsens guldværdi.
Forskeren afstaar fra luftkasteller og søger de ydmyge steder. Taaberne tramper frimodigt ind, hvor englene ængsteligt træder. Det gælder at tænke saa følsomt, at tanken tro følger tingen i sporet, og tale saa varligt, at tanken ikke overdøves af ordet. __
Kun Al-uvidenheden kan tro sig Al-videnhed. Dén er paa vej mod viden, som véd, hvad den ikke véd. Dét som har skilt vores verdener, var, at vi holdt vores særheder hellige. Dét som vil kunne forene os er at forstaa. hvad der gør os forskellige. __
Jeg begynder at se lyset Jeg begynder med at se lyset Jeg så lyset en dag i oktober Det var godt at se Så i dag kan jeg ikke forstå at jeg skreg den dag men det gjorde jeg jeg husker det tydeligt overvældet af lyset Og det har været der lige siden Lyset er det der er tættest ved min hud Og jeg ser lyset hver morgen og overvældes Det første jeg ser er lyset og det sidste jeg skal se vil være lyset.
Jeg begynder at se lyset og lyset er sikkert og stærkt og lige så fjernt som nært og lyset er en anden og ser på mig ser mig
Ilden er i ordene og man må tage hvad der skal til. Det gælder om at brænde, altid med en ren hvid ild. Buen spændes. Pilen flyver. Pilen falder. Og vi er fluer, men vi er guder, hørte du hvor højt de skreg? Tag lidt mere for flugten, et sted mellem flammen og flasken vil også denne krop slå ned. Så syng indtil kødet af sol og skum bliver en blød og hvid forvokset ting. Alting er i farten og sangen, lad andre le og fortryde. Los Angeles Sunset Dommedag NU, ingen her kommer levende ud og undergangsenglen kan smile. Vi andre rejser stenen for en mand hvis sjæl blev ædt.
(fra Det absolutte spil, 1981) - i digtsamlingen: Jim Morrison, Guderne/Øjne/En amerikansk bøn, oversat af Bo Green Jensen.
mvh Simon.
P.s.: Lp’en med The Doors, ”An american prayer” har flere af disse digte i sig – en pragtplade!
Her en anden lille sjov én, som P.D. James brugte som tittel i en af sine gode krimis - hvor hun måtte søge nær som fjern for at finde ud af hvem der havde skrevet digtet, kommer her:
Some can gaze and not be sick, But I could nevr learn the trick. There’s this to say for Blood and Breath, They give a man a taste for death.
Her lidt til kaffen fra Bo Green Jensen og Michael Strunge - som vi endnu ikke har set så fandens meget til, imellem andet i rummet:
Den nære dag –
Skyllet væk i skyggerne Er asken af de fjerne rum, Jeg ser tavse mennesker Passere gennem rosen nu.
Pulsen i armen er dyb af blod, Regnsol sætter jorden fri Og hånden holder stærkt. Som alle børn Af bregnens net Er vi sporer i Den nære dag.
(Den blivende engel. Borgen 1982).
Coda: I begyndelsen –
En stemme i en have I mit hoved i begyndelsen Og mange år efter den samme regn Som gjorde himlen hvid og jorden sort Mellem mormors stikkelsbærbuske.
Det gule lys om morgenen Holdt snestormen udenfor glasset fast Og vi læste i stuen og lyttede halvt Til radioens knitrende stemmer Som man tændte for før i tiden.
Senere solen vi krøllede under Som celluloid der brænder væk På de stille veje i sommerens hjerte Og så brun våd krop mod brun våd krop I søvnige rum efter festen.
Det var sådan vi blev ældre, Er jeg sikker på, i begyndelsen, Og jeg læser det ikke på skuffernes ark Der rasler væk nu i vinden som fejende løv. Jeg læser det ikke i støv som beviser.
Jeg læser det i de grene Som forvitrer inde i bålets kerne Men aldrig har været stærkere til. Jeg læser det punktvis i svalernes tegn. Jeg læser det som lys i dine øjne.
Tegn en cirkel i ilden med din hånd Træk vejret langsomt og træd så ind. Således kom vi til denne verden. Således går vi bort igen. Allesammen Genskin og grene, men aldrig stærkere til.
(Stedernes mening. Borgen 1985).
Og så, smag lige på ham her – der er langt imellem digtere af en sådan kvalitet, så her et opvågningsdrop lige op i sindet, som fredagskaffebordet med bagværk til indersiden, ka’ du ønske dig mer?
Helligt, Helligt –
Vor guddom er kærligheden - nu og altid, båret imellem os. Ritualet er kroppenes leg under nattens bløde tæppe eller stilheden, simpelthen, mellem øjnene over bordet når du tegner og skriver - eller i enighed over en flaske vin på tilbud i supermarkedet.
Begge er vi hedninge med dages mellemrum jeg bliver en krævende engel og du lader din indre djævel bryde ud.
Vor guddom er kærligheden... Helligt, helligt når vi bader sammen og skiftes til at holde den varme bruser, når vi deler en smøg og kun med ordfrie tegn skiftes til at ryge. Helligt, helligt når vi venter på bussen og går en tur i det underjordiske om natten i tre graders varme, og når vi sover tæt kun dækket af mørket og hinandens varme kroppe. Helligt, helligt når vi kører i bus og du sidder med hovedet på min skulder og tæt ved søvnen snakker om i morgen, eller når jeg vågner og ligger en time bare seende på dig og dit ansigt så let som en vinge. Helligt, helligt når vi om sommerdagen går ned på ”vores” café for at spise ”morgenmad”, helligt når du ringer og lyden er ren som en klokke og din stemme så levende en fugl. Helligt, helligt når du lukker øjnene og slår dit hoved fyldt med lys tilbage i ryk så natten må splintre, mens jeg er over og i dig og trækker dig i håret hårdt som du elsker det. helligt og blidt.
Og vor bøn er de ord vi siger til hinanden i de øjeblikke hvor vi glemmer at være moderne i denne verden. Vor bøn er de øjne vi holder fast for at slippe løs i verden med kærtegn.
(fra Popsange, Borgen 1983).
19 Juni 1983, 25 ÅR. København –
Kupeen er stille, alting...
Berlin, mit hoved... zigzag gennem erindringers by der står som en stille dam med guldfisk. Hybrider af ideer skinnende i en billig farve, på bunden rådner årenes planter. Mit hoved, Berlin, en planet i sig selv – der er områder lukket for levende og steder hvor alting brænder sammen. Berlin, mit syn, glimt af gløder i natten, cigaretternes grå lugt og pistolernes metalsmæld i begge halvdele. For fanden, mine knæ, Berlin, det golde guldlys en kunsteufori, en glæde købt og ædt. Berlin, mit ansigt, en by uden plan, linier uden mål, for hvad skal jeg se hen til og hvor skal jeg danse når musikkens presses gennem filtre mens køn passes til form i nylon. Berlin, mit hjerte, en pumpe for blod, ikke andet! Og blodets veje kan forudsiges som turisternes rejser efter souvenirs.
Berlin, måske findes der et aldrig fremkaldt billede af en pige på Kurfürstendamm der i et sekund så mig som mennesket i verden, Berlin, mit hoved er så uklart hvordan skal jeg finde hendes læber u alt det støv?
(Væbnet med vinger, Borgen 1984).
HJERTERNES TERRORIST –
Jeg er verdens søn. Kølig og klar diamanten der ridser dit øje. Jeg er den store hader alt i verden er mig fremmed og min angst er kun kendt af mig selv som kun tigeren kender sit bur.
Det guld der flænser sin ild i mig har intet med verden at gøre. Jeg blev smidt herind med et bål af skrig. Altid nede og ude af mig selv fordi intet kan røre mig i min klokke af glas.
Jeg ringer tiden ud og springer urene med nådeløs vision. Alting lammes i mit fejende lasersyns højspændingsfelt. Da jeg er en sten der blev kastet knuser jeg nu jeres nipsagtige glæde med ord. Vores liv er sprogets diktatur og jeg er hjerternes terrorist.
Vores syn er et jomfruslør af neuroser lad mig gøre det klart: ingen slipper herfra uden blæksorte pletter på sindet.
Jeg skal splintre snakken om mening og mål. I kan vinke med billeder af ungdom og jeg skyder skarpt med mit blændende blik Ubehagelig og sand: jeg har kun drømt om jordens hvidglødende kerne men nu har jeg intet at miste og det skærende vanvid i min golde blødende hjerne udsendes nu gennem øjets projektor. I er hvad jeg ser er det løgn? Glem det men husk: i den smerte der ligger klistret med døden og tigger om kys er der kun én sandhed: den hvide smerte der ridser i øjet til alting er sort.
Sofokles, der døde mæt af dage i en alder af 91 år, dvs. to år før hans elskede by Athen erobredes af arvefjenden Sparta, der samtidig gjorde en ende på Hellas storhedstid, var en særlig digter i verdenshistorien.
I modsætning til Aiskylos og særlig Euripides, var han nærmest ortodoks i religiøs henseende, stærkest knyttet til guddomme der havde med lægekunsten at gøre. Han var som Shakespeare elsket af folket og en alvorlig trussel om førstepladsen i kappestriden ved Dionysosfesten, hvor han som 28 årig vandt sin første store sejr over selveste Aiskylos – Plutark fortæller derom, at spændingen og ophidselsen hos publikum gik i så høje bølger, at de ti dommere der ellers udpegedes af den ledende arkon, måtte erstattes af hele ti generaler alene for at berolige folket. Så der har altså været ”bal i synagogen” dér i det store friluftsteater, hvor man må forestille sig mennesker sad ovenpå deres kapper og klaskede sig på lårene af grin over en ironi der slog hovedet på sømmet, og sikkert har holdt pusten når sangen har været særlig udsøgt, ja fået tårer i øjnene når livets alvor kom til udtryk med kunstnerisk glød; men et publikum der til forskel fra idag, næppe har været stangstive af andet end selve beundringen over tragedierne og satyrspillene fra scenen under dem. Måske stemningen har været noget i retning af publikums feststemning i ”The Good Old Days” (fra Leeds City Varieties), hvis ellers nogen husker disse BBC-programmer eller bedre endnu, selv har oplevet dem. Sofokles døde i 406, 7 år før Sokrates, som en blandt rigtig mange velkendte græske kunstnere fra antikken, som altså indtil videre har nydt en bred folkelig anerkendelse for sin kunst i mere end 2400 år. Det er nu alligevel sjovt at tænke på, hvad alene vort århundrede har produceret der ville kunne lodde vor tids ånd til nogens eftertanke, om bare 500 år?
Af samtlige ca. 123 skuespil fra Sofokles, findes kun syv bevaret: Aias, Antigone, Kong Ødipus, Ødipus i Kolonos, Elektra, Filoktetes og Kvinderne fra Trakis. Her fragmenter der tillige viser ham som fin lyriker med vor tids øjne:
Krig: For krig er blind, o kvinder, blind og øjeløs og roder som en orne alle onder op.
Poplen: Som en tårnhøj poppel – skønt ellers alt er stille, vugger et vindpust dens hoved og løfter dens lyse vingede løv.
Verdens ende: Bag havet, til jordens yderste rand, hvor natten har sit udspring, himlens porte står, til solens uforglemmelige have!
Hjem: Er nogen lykke større end den: at vende tilbage fra havet, ligge med søvnige sanser og høre regnen dryppe på hjemmets tag.
Ja, den er særlig smuk, Lascia chio pianga; en søster til en kær ven har da også valgt netop den til sin egen begravelse, oppe i mit elskede Norge. Så jeg kan ikke matche dén, men jeg ka’ levere en link til en god historie, hvor der findes masser af andre af slagsen til øresneglen, som såvel kan lastes ned og lyttes på når man går tur i skoven, Henrik Ipsens ”Gengångere”:
Lige lidt til fredagsmorgenkaffen tre af Paul Celans digte fra "Du behøver hvert strå" fra 1994
TIDENS ØJE
Dette er tidens øje: skulende frem under syvfarvede bryn. øjenlåget vaskes af bål, dets tåre er damp.
Den blinde stjerne flyver imod det og smelter i øjenhårenes hede: det bliver varmt i verden, og de døde sætter knop og blomstrer.
UNDER ET BILLEDE
Ravnoversværmede hvedebølge. Hvilken himmels blå? Den nedres? Øvres? Sene pil, der fløj bort fra sjælen. Stærkere svirren. Nærmere gløden. Begge verdener.
TRÅDSOLE
over det gråsorte øde. En træ- høj tanke griber lystonen til sig : der er endnu sange at synge hinsides menneskene.
Her lidt Kirsebær-Tom fra en særlig forfatter; til de og den, der må se for sig hvem, der nu i hjertet er gemt – har du/i forøvrigt læst ’Livets arabesk’?, hvis ikke, må man se at få det gjort, thi snart kommer Bastian, og halen den blir smurt! ;)
Kirsebær -
Vi sad på bænkene på boulevarden og spise kirsebær og spyttede sten. Og natten sænkede sig på boulevarden. Vi var alene to, så vi var een.
Fra sten af kirsebær udover gruset lød disse tørre smæld af projektil, som var der natlig krig udover gruset, en lille elskovskrig med drengesmil.
Vi spiste kirsebær vi spiste mørke, et syrligt nattekød af dunkle bær, og denne syrlighed af nat og mørke var os så sødmefuld, som elskov er.
Dit sorte nattehår var glat af kærtegn, var som et kirsebær så stort og glat; men der var troløshed i disse kærtegn, for hvad er trofasthed en sommernat?
Der var en bundløshed i vore løfter, og i dit drengesmil blev natten sød, for der er sødme skjult i brudte løfter, og aldrig glemmer vi, hvad vi forbrød.
- Tom Kristensen.
Her een med næse for...mænd:
De evige tre (1942) –
Der er to mænd i verden, der bestandigt krydser min vej; den ene er ham jeg elske, den anden elsker mig.
Den ene er i en natlig drøm, der bor i mit mørke sind, den anden står ved mit hjertes dør, jeg lukker ham aldrig ind.
Den ene gav mig et vårligt pust af lykke, der snart fo’r hen, den anden gav mig sit hele liv og fik aldrig en time igen.
Den ene bruser i blodets sang, hvor elskov er ren og fri, den anden er eet med den triste dag, drømmen drukner i.
Hver kvinde står mellem disse to, forelsket, elsket og ren – een gang hvert hundrede år kan det ske, de smelter sammen til een.
- Tove Ditlevsen.
Her noget ganske andet men morsomt – en ... Ventevise (1934):
Det er, som om et træ sprang ud af vintersøvn og svøb, mit hjerte råber: Herregud! og foden hvisker: Løb!
Der svinger hun om hjørnet hist, og hendes pigegang gør gaden glad, som før var trist, med skoens rytmesang.
Det stemmer hjertet om i moll: »For sent, men uden skyld«. Hun tæmmer trodsen hos en trold med trylleri af tyll.
Hvor må jeg le, hvor må jeg le ved hendes muntre gang, jeg nænner ikke, hun skal se min støvles snøvletrang.
Thi hendes fod på fortovssten er leg og linedans. På flisen strejfer hendes ben mod kjolens skyggekrans.
Hvor lys og let og lattermild dog ventetiden var, hvor endevendt og ellevild af skoens killingpar.
Hvor stråler deres røde skind med dyb og dobbel glans! Hun sætter dem som roser ind i solens kjolekrans.
Fra verdens ende kom hun nu, hun er så træt og varm, hun puster ud sit stille: Du! og griber i min arm.
Tak for ord og poesi, som ramte plet i besøgstiden og i hjertet ... altid godt at blive ramt og vækket her i det den mørke tid
Apropos besøgstid, så har Henrik Nordbrandt forfattet en skøn digtsamling, "Besøgstid" for nogle år siden. Digte om at digte og om at drømme og iagttage og tænke og leve og dø, alt sammen skildret med den meget specielle Nordbrandtske sorte, sarkastiske ømhed og humor.
WITTGENSTEIN HJEMME Jeg drømte på et sprog, der var gået tabt om de mange munde, der savnede det. Det var så tydeligt, det de ville have sagt. Nogle gispede, andre nøjedes med at ryge. Min mund var en fiskemund. Det så jeg, da jeg nærmede mig overfladen for at beskrive, hvordan det var at stige op fra den mudrede bund og se bladene falde i dammens vand når solen brød gennem skyerne: September eller måske oktober på det sprog, hvis former var blevet mangedoblet i forhold til dengang ord var forbundet med ting som „pasta“, „delfin“ eller „Wittgenstein“ og fisk opførte sig som fisk. Verberne forekom at være endeløse som lyden af faldende blade og lige så svære at forstå som de var nemme at bøje. Det gjorde vi derfor, så længe bladene faldt og vandet fra bronzedelfinerne lagde sig til hvile i de grå mosbegroede marmorkummer. Opløsningspladsen, forstod man på den besværlige rækkefølge af navne, der trængte sig på var så langt fra at være en lokalitet i byens udkant som man kunne forestille sig og ankom ved hjælp af den beskrevne metode. således lige præcis dér og til tiden.
Svenskerne kan også digte, og gør det meget. Her Göran Palm om vores (mis)brug af sproget som trøst, meget a propos vore lokale misbrugere.
Solen går aldrig ner över det språk som ljuger.
När döden skrämmer, kalla den "frid". När den ensamma våningen skrämmer, kalla den "hem". När trängseln på gatorna skrämmer, kalla den "gemenskap". När det globale ockret skrämmer, kalla det "handel". När elitstyret skrämmer, kalla det "folkstyre". När staten skrämmer, kalla den "samhällle". När kaos skrämmer, kalla det "frihet". När våldet skrämmer, kalla det "lag". När natten skrämmer, kalla den "dag". Kalla den söndag eller mandag. Mit i natten byter dagarna namn som om solen aldrig gick ner.
Fortsæt selv med ord som ateisme/fornuft/videnskab/fakta/Einstein/Dawkins/virkelighed/tilfældighed/viden/realisme/axiomer/andres meninger o.s.v.
Hej, jeg hedder RoseMarie, og jeg er sprogmisbruger Jeg véd det, og jeg er fuld af selverkendelse og vedkender mig gerne mit misbrug , men jeg vil ikke ud af det
Og ja for søren, svenskerne kan meget ud i poesiens verden. Endnu et digt fra Henrik Nordbrandts "Besøgstid", men her med lidt svenske penselstrøg og et personligt savn efter 100 meter skovens trætoppe
SMÅLANDSK Birketræer og grantræer står side om side i hver deres verden og krydser klinger over søen med et billede, den besøgende straks forsøger at oversætte til sit eget sprog. for at standse dets vækst. Billedet hedder Sverige, men afstanden mangler så lys og skygge smitter af på hinanden. Skovbundens svampe dufter ikke nær så meget som de lytter. Intet blad falder uden at blive registreret af alle andre. Erindringen synes at komme før oplevelsen selv om enhver kan sige sig selv det modsatte. Men ingen siger noget og selv begynder selv at tvivle på selv. Selv er den besøgendes ufrivillige bagage når flere selv står i kø. Kirkens mur lyser så overjordisk hvid som var den steget op fra en kulmine. Korsene, den sætter i et tydeligere relief er nøgne, så den fremmede mistænker sig selv for at have stjålet deres klæder. De er støbt i jern. Og i septemberlyset står navnene så klart, at man ved, man skal høre dem om natten i sine drømme når man desuden skal vende tilbage for at afmærke de træer, man overså i løbet af dagen på grund af ens hastværk med at flygte ud af skovene.
Godt du stadig kigger forbi herinde, Ole Bjørn ... også selvom det ikke er så ofte.
Såvidt jeg har forstået, RoseMarie, er du hundebruger og ikke misbruger, så det har du nok misforstået. Digtet refererer til troldenes sprogbrug, hvor alt, hvad de siger, jo i virkeligheden betyder det modsatte.
Ingen har vel bedre beskrevet troldenes verdenssyn end Norges store digter Henrik Ibsen i hans hovedværk "Peer Gynt", hvor han giver en dybdepsykologisk analyse af troldesyn i en dialog mellem Peer og troldenes konge, da Peer er kommet til at love hans grimme datter ægteskab mod at blive forvandlet til en trold. Han tror nemlig, at det vil gøre ham rig at drikke deres pis. Som dialogen viser, er der ingen vej tilbage til et almindeligt menneskesyn, så han besinder sig i tide og flygter fra troldene.
DOVREGUBBEN. Det er underligt med den Menneskeart; den hænger i saa mærkværdigt længe. Faar den i Dyst med os en Flænge, sætter den vel Ar, men den heles snart. Min Svigersøn er nu saa føjelig som nogen; villig har han kastet Kristenmandsbrogen, villig har han drukket af Mjødpokalen, villig har han bundet bag paa sig Halen, - saa villig, kort sagt, till alt, hvad vi bad ham, at tryggt jeg tænkte den gamle Adam var engang for alle paa Porten jaget; men se, med et har han Overtaget. Ja-ja, min Søn, saa maa du i Kur mod denne hersens Menneskenatur. PEER GYNT. Hvad vil du gjøre? DOVREGUBBEN. I venstre Øjet jeg risper dig lidt, saa ser du skjævt; men alt det du ser, tykkes gjildt og gjævt. Saa skjærer jeg ud den højre Ruden - PEER GYNT. Er du drukken? DOVREGUBBEN (lægger nogle skarpe Redskaber paa Bordet). Her ser du Glasmestertøjet. Spjeld skal du faa, som den olme Studen. Da vil du skjønne, hun er dejlig, Bruden, - og aldrig vil Synet dit kverves, som før, af trippende Purker og Bjeldekjør - PEER GYNT. Det er Galmands Snakk! DET ÆLDSTE HOFTROLD. Det er Dovregubbens Tale; han er den vise og du den gale! DOVREGUBBEN. Tænk efter, hvor megen Fortræd og Plage du kan fri dig for mellem Aar og Dage. Kom dog ihug, at Synet er Kilden till Graadens argende beske Lud. PEER GYNT. Sandt nok; og der staar i Huspostillen: forarger dig Øjet, saa slaa det ud. Hør! Sig mig, naar heles saa Synet igjen till Menneskesyn? DOVREGUBBEN. Ingensinde, min Ven. PEER GYNT. Naa, saa! Ja, saa siger jeg Takk for mig. DOVREGUBBEN. Hvad vil du udenfor? PEER GYNT. Gaa min Vej. DOVREGUBBEN. Nej, stopp! Det er lettvindt at slippe herind; men udad gaar ikke Dovregubbens Grind.
Desværre forspilder Peer alligevel sit liv, mens hans kæreste Solveig venter forgæves på ham. Hun synger om sin kærlighed her:
Go'morgen, Ole Bjørn Jo, jeg er hundebruger ... og "misbruger" af ord = afhængig af gode ord, så jeg misforstod dig ikke
Peer Gynt ... ja, musikken kender jeg lidt, men jeg kender faktisk slet ikke handlingen. Den må jeg vist kigge lidt nærmere på
Er det ikke lidt tidligt til en julehilsen? Hmmmm ... nå, men hvis du synes, at det er tid til julehilsner, så får du en baglæns. Den er også med Sissel, hun kan noget særligt med jul i sang og toner
”Jo, jeg er hundebruger ... og "misbruger" af ord = afhængig af gode ord, så jeg misforstod dig ikke”, ...dog eat doggie, som hunden efter misbrugsord af den vuffelige slags; ja det gode brug af misforståelser går an, de der logrende tigger efter mer ved anretterbordet..;)
Men her så er strofe af kryptisk art, fra en digter hos hvem Wivel mente selve ”violinen” var nøglen til hans poetiske indre fortrolighed, men hvem kan han mon være? ;)
Jeg gik ud af skoven og lukkede en høj, rød dirrende laage efter mig. Bladende stod i mærkelige vinkler mod mit sind som violinbuer, der snart vilde stryge løs og faa alle fugle til at flyve.
Nu var der intet mere at huske. Og sporene var opblødte af megen regn og mange vogne.
Her et udhiv fra Grundtvigs ’De levendes Land’ i dette 14’ende år i det 21 århundrede, om drømmens og det eviges bedrag – som enkelte her på debatten nok vil læse med et vist vemod i hjertekulen - velbekomme:
O skuffende drøm, du skinnende boble paa tidernes strøm, forgæves dig skjalden med mund og med pen af glimrende skygger vil skabe igen. Naar skyggen er ligest, da hulke de smaa som stirrer derpaa.
Fortryllende drøm om evigheds-perlen i tidernes strøm. Du gækker de arme, der søger omsonst, hvad hjertet begærer, i billed og kunst, saa varigst de kalde, hvad sikkert forgaar om timer og år.
Mellemrummet må de med interesse for sprogets facetter bidrage til at udvikle og forny, det sir sig selv. Poesien er imidlertid en niche i litteraturen, og sådan har det været i rigtig mange år, dog en niche med rødder i enhver kultur, ja der findes næppe det sprog i verden som ikke byder på flere store digtere. Men i en vores tid, hvor de sproglige finesser direkte forsvinder i malstrømmen af politiske retoriske platheder, som så i særlig grad påvirker børn og unges sproglige færdigheder, idet små mennesker i enhver politisk sammenhæng nu blot betragtes som økonomiske værktøjer, men altså ikke selvstændige individer, ja da prioriteres den menneskelige udviklingsproces ikke længere, og lige præcis her er sproget jo så aldeles afgørende for udviklingen en dialektisk tænkeevne. Jeg vil endda gå så vidt, at man politisk ligefrem forgriber sig på forældre, idet erhverslivet nu styrer enhver politisk vision, ved at påtvinge dem at sætte deres børn endnu tidligere ind i de skoler, der nu kun er beregnet til at udskille børnene i de forskellige erhvervsgrene, men altså ikke længere beregnes til at stimulere deres individuelle færdigheder med en selvstændig tænkning imod en personlig udvikling.
I en sådan samfundsudvikling får poesien jo særlig svære betingelser, idet selve tiden til overhovedet at skabe sig et sprog, og med det formulere forestillinger, ikke længere vil være en option. Man ser tendensen overalt, hvor alle forventes at målsætte livet, så de ikke senere vil kunne anklages for at ligge samfundet til last - hvad mon det er, man dér vil være sammen om? Man skal i det hele taget ligne hinanden i stort og småt i denne tid, for jo større ensartethed der kan skabes, desto større vil muligheden være for at man ud i fremtiden vil kunne indrette mennesker til erhvervsmaskinen i yderligere grad. I stort set hele Europa ses denne politiske tendens, hvor alle skal identificeres med samfundsøkonomi som livsvilkåret, for til sidst ikke at kunne udskille sig fra andre mennesker, i grunden ligner udvikling meget det kommuniske manifest ;)
Pointen jeg her vil frem til er selvfølgelig, at poesiens lille område i litteraturen slet ingen mulighed får for at blomstre, i det selve tænkningen jo er så styret af angst for en økonomisk fremtid, hvorfor mennesker indretter livet efter en økonomisk alderdommen, men hvordan en sådan alderdom vil tage sig ud, er et godt spørgsmål, særlig i en tidsalder hvor begrebet "livskvalitet" fløjter om ørerne på alle. Det interessante er et højt BNP, sammenstillet med en ussel fordeling - som helt ligner fortidens, hvor blev den økonomiske udvikling m.a.o. af, hvad brugte man den til?
Poesien er jo også en psykologisk mekanisme, en sproglig integration af refleksioner over sindets påvirkning, og i den forstand også en afspejling af de livsvilkår en kultur digterisk formåede at skabe visioner igennem. Vis mig den oplevelses- eller dagbog, som ikke har et eller flere digte i sig, som netop mentes at afspejle skribentens egen induktive tænkning eller reflektioner over en tids særlige påvirkninger! Og hos de unge, der reflekterer over deres kærlighedsliv og ofte starter med et: Kære dagbog, i dag…osv., er jo udtryk for et sprog under opsejling, en overvejelse med mulige revisioner, og det er godt, for det skaber muligt nyt til livet! Der er jo brug for at forskelliggøre sig fra noget i enhver tid, finde sine sko og sætte sig i et forhold til et eller andet. ja ind imellem behøves det ligefrem at skabe et lille skænderi, for at fjerne sig fra noget man er blevet lidt for ensartet med. Derfor er det sproget så yderst vigtig, med det skabes den indre stemme, hvilket man ikke giver sig tiden til, nu om stunder. Børnene får ikke omstændigheden for at kunne falde i staver, de skal være aktive overalt og får altså nærmest et sygeligt selvforhold at kunne kede sig lidt over i stedet. Det er lidt synd.
Nå, jeg syntes bare du sku’ ha’ lidt anderledes til øjnene, nu vi plejer at byde på andres digte her og dér. Jeg er sådan set ikke på vej væk fra debatten eller Mellemrummet her, hvis det var din tanke, hvorimod grænsen for TS’ernes (Troende Surmulere) gentagelser er nået – fx er det jo umuligt at finde debatværdien i deres mentale tilstandsrapporter og trosbekendelser, alias ”uh, jeg er så glad for at være i live” og deslige, som desuden altid mangler selv den simpleste forklaring, informationværdien er m.a.o. lig 0. Derudover har deres overfølsomhed, offerroller og trosonani jo aldrig interesseret mig, selvfølgelig derfor heller ikke det symptomatiske i ”hønsemandfænomenet”.
Så i det hele taget formoder jeg bare at de intet har at debattere, og der er nu engang ingen mening i at stille spørgsmål til folk der ikke evner at forklare tanker og idéer de selv fremmer. Så hvad debatten i det hele taget angår, har muligvis andre forholdt sig på samme måde til alle disse gentagelser af samme trosbekendelser, hvilket så kan ha’ reduceret deltagelsen lidt. Også jeg havde endvidere lidt at se til sidste år, og har det stadig, ture på rejsefod fyldte sit, en smule debat blev det dog til, men altså fortrinsvis andetsteds.
Hvad poesien angår, forsvinder vores egen og andres interesse vel ikke sådan i vinden, det er mere børnenes tilgang jeg i den forbindelse er lidt bekymret over, og går udfra vi fortsat med mellemrum lægger digte ind nogen evt. kan falde i staver over – det er sådan en hygsom adspredelse, ved du. Håber ellers du havde en ypperlig juleferie og en sjov nytårsaften med fjas og latter, trods alt, er du jo altså ikke futtet af, og det synes jeg da vi burde fejre! ;))
Nå, jeg syntes bare du sku’ ha’ lidt anderledes til øjnene, nu vi plejer at byde på andres digte her og dér. Jeg er sådan set ikke på vej væk fra debatten eller Mellemrummet her, hvis det var din tanke, hvorimod grænsen for TS’ernes (Troende Surmulere) gentagelser er nået – fx er det jo umuligt at finde debatværdien i deres mentale tilstandsrapporter og trosbekendelser, alias ”uh, jeg er så glad for at være i live” og deslige, som desuden altid mangler selv den simpleste forklaring, informationværdien er m.a.o. lig 0. Derudover har deres overfølsomhed, offerroller og trosonani jo aldrig interesseret mig, selvfølgelig derfor heller ikke det symptomatiske i ”hønsemandfænomenet”.
sorry simon, men det er altså dig der har ødelagt debatterne og folk flygter fra din stil, hvor mennesker skal latterliggøres, belyves og intimideres, frem for at vi skal kunne debattere med hinanden på en spændende måde, og det ikke bare om poesi, men også spiritualitet og tros spørgsmål, uden at så er man pr definition, din definition, en idiot, mindre begavet person som man må intimidere som man lyster.
alle er trætte af din stil simon, så fat det dog, vi gider dig ikke som du ter dig, opfør dig!!!!!!!!!!!!!!!!
Du gider ikke engang dig selv, og kun på trosfrihed pisser du på folk, vi ved jo godt at du andre steder slet ikke tør opføre dig som du gør her.
For mit eget vedkommende har jeg simpelthen gjort op med dig, måttet ende med at tage afstand fra dig og din debatprofil såvel som person bagved, grundet din uhyggelige debatadfærd. Hvilket andre også må gøre som tiden går, da ingen kan være tjent med den måde du personforfølger, latterliggør og intimidere andre personer.
Utroligt at du ikke kan se din egen nedladende debatadfærd (hvor du konstant belyver og intimiderer andre) og at folk på et tidspunkt får nok af dig, da du siger det samme og samme år efter år, uden at du formår konstruktivt at gå ind i debatterne (hvis vi ser bort fra din nieche poesien, hvor du forsøger skizofrent at kompensere for dine andre unåder, hvor du intimiderer og belyver folk, og nedladende gør grin med folk hele tiden).
jeg ved 100% at hvis jeg har fået nok af din stil, så har andre det i endnu højere grad, da jeg kan tåle mere end de fleste.
Straks de problemstillinger vi drøfter, bevæger sig udenfor poesien, så opfør du dig barnagtigt, hvor det for dig kun drejer sig om at gå efter manden og ikke bolden, emnet (de spørgsmål), det vi drøfter.
På grund af dig er der ingen her der kan drøfte nogen former for spiritualitet, kristen spiritualitet og eller new age spiritualitet eller Healing etc etc mmm, hvad folk ellers normalt går meget op i. Men derfor kan du ikke aflive disse forhold (denne levende interesse for vores liv, åndsliv og spiritualitet, begejstring og entusiasmen (som aldrig ALDRIG, har haft noget med overtro at gøre)) hos mig eller RM eller andre, men du opnår blot at vi holder vores kæft, fordi vi ikke vil udsættes for din latterliggørelse og nedgørelse, intimideringer, i længden. Eller også flytte vi til andre debatter, hvilket jeg ved der er flere der har gjort grundet dig og bjørnens måde at debattere på her på stedet. Det er både useriøst og det er ondskab fra jeres side.
Du har taget RM som gidsel og du (som bamse) holder hende i et skruestik, os dem skruestik, hun ville da helst af alt være frit stillet i forhold til at kunne drøfte alt mellem himmel og jord, også gerne kristen spiritualitet, men som det er nu må hun pænt føje hendes to gidseltager, dig og bamse.
For mig at se burde du være udelukket for lang tid siden som du blev fra religionsdebatten, for hvis du ikke konstruktiv vil deltage, men blot vil latterliggøre og intimidere andre i et væk, da burde du på alle debatter have sparket. Og dette har intet at gøre med at du ikke må være kritisk og kritisere andre, men så gå dog efter bolden mand!!! Det vi drøfter, sagen, det der er emnet. Og skulle der være emner, der ikke interesserer dig, så hold dig ude af disse tråde, debatter. Så enkelt er det.
Selv kan jeg se en masse fejl, jeg selv har begået som debattør, og jeg gør alt for at rette op herpå. Det burde du også nå frem til simon. Og du burde stikke din Kain Abel gul grønne misundelse op et sted hvor solen aldrig skinner!
...denne her tror jeg er fra Niels Barfoed - sikkert bygget med vind i øjne og skumsprøjt i håret, det har smag i munden, hvis man kan lide Vesterhavets når det spidser sig til:
Netkuglen, grønne Stump af et forstenet Hav. Præstekravens Tvelyd. Vilde Saltsmag i Munden.
Og Strandene hvor Brandmænd sidder ordnet som stive Ugleøjne imod Sandets Søstjernehimmel.
Jeg er med, Simon ... jeg er stadig med, omend det er i noget sporadisk fægtning ... og her med Tom Kristensen tæt ind til mig ...
Græsset er underligt højt for mig, som ligger med Næsen mod Jord. Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan, vokser min Verden sig stor.
Under de grønlige Spidsbueporte standser jeg. Her vil jeg staa. Tør ej gaa vild i det lysende Mørke! Tør ej gaa vild mellem Straa!
Inde i Straaenes dæmrende Haller er der en Stemme, som vaagner og kalder et stigende: kommer du nu, kommer du, kommer du, kommer du nu, du nu.
Og som Svar toner en klar underbar, drengeklar Stemme i mig: Endnu ej, nej! Endnu ej, nej! Men naar vit Vanvid er omme, naar mine Drømme om Storhed er omme, da vil jeg komme, da vil jeg komme, da er jeg lille og lykkelig nok.
Du fægter som jeg, når du kan - hvæs du bare humørpennen, og nyd sneen...gulp! ;)
Her lidt fra en tidløs forfatter, der gjorde tidens, samfundets og menneskets interesser til sin egen sag. Bertolt Brecht var et meget sammensat menneske med en brillant hukommelse, og hvilke historier udfoldede sig ikke under dette ”halvtag”! En særdeles god hukommelse kan imidlertid også være en belastning, både for personen selv og dennes omgivelser, hvorfor tankestoffet altså ingen mulighed får for at gå i glemmebogen, og således må udfælde sig på en eller anden måde. Han tænkte allerbedst mens han talte: når man taler, må tankerne formuleres så klart, så også en anden kan forstå dem, sagde han, og benyttede af den grund ofte andre mennesker til diskussioner, der så kunne skabe klarhed over særlige forhold og bestemte ting – hvilket Hermann Greid og Hans Tombrock var gode eksempler på. Han huskede ligefrem deres samtaler ordret. Hermann Greid var dog ikke Brecht nogen særlig interessant personlighed; men at være en personlighed uden noget videre interessant at sige/skrive, hindrede selvfølgelig heller ikke dengang det snaksalige menneske i at lægge sine umiddelbare tanker på en vægt af guld!, og det vidste også Brecht, der var særlig glad for Finlandstiden sammen med Hans Tombrock. Kvinderne i Brechts liv, ak ja, de fungerede vel nærmest som sekretær-sengekammerater hos manden der måtte huske at vende sokkerne om, for ikke også at komme på kant med jorden under ham. Sjovt er det at tænke sig flere af fortidens personligheder ind nutidens forhold, og jeg er slet ikke så sikker på at herrerne deriblandt havde fået ørerne i maskinen hos nutidens kvinder, hvorimod misundelse blandt haner (og hønsemænd) jo er en tidløs affære. Men hvordan så Brecht ville ha’ haft det i Pisa året 1564 er så et godt spørgsmål, men under hvilke omstændigheder vi aldrig havde set skyggen af Galileis Liv, og dét ville ha’ været synd for os; for slet ikke at tænke på, hvis Galilei havde holdt tand for tunge:
I Rom var Galilei gæst ved kardinalens store fest, maden var lækker, vinen skøn. Man havde kun en lille bøn…
Mvh Simon
P.s.: jeg forstår din glæde og interesse i Tom Kristensen, også han er tidløs på sin egen besynderlige facon, for hvilke karakterbeskrivelser og fornemmelser for situationer mellem mennesker, udfolder sig ikke for ens øjne i hans bøger og digte. Som dreng, læste jeg bogen Kina i Oprør, der var som et filmisk indblik i en historisk tid, hvor man også dér, foldede hele sanseapparatet ud overfor alt "omkring sig", i denne fabelagtige historie. Og fabelagtig er måske et godt udtryk for denne mands evner som forfatter og digter, ja som menneskekender.
Ohøj i aftningen… Her en Kristensen’sk fornemmelse for vandets historie – som muligt havde formet sig lidt anderledes, vil jeg tro, havde han iblandet en dråbe af whisky, eller to. Spøg tilside, smukke og meningsfyldte er begge digte her, som er fra digtsamlingen ”Mod den yderste rand” (1936). Det er beundringsværdigt så effektivt han åbner situationer der længe klinger, som lydfotografier i en sansebilledbladebog.
I Regnvejr -
Paa Fortovscaféen i Lindealléen er Regnen trængt ind, og under Markisen som bugner i Brisen, er Væde og Vind.
Paa Bordpladens Øde Er Sjatter af Fløde Og Søer af Regn som draabevis blandes, så draabevis dannes et mælkevidt Tegn.
Hvad Tegnet, som flyder på Bordet, betyder. har ingen Værdi, for Skønheden svinder, saa snart som jeg finder en Mening deri. ____
Her ét der passer det snarlige vejr og favner så meget – og som af forskellige årsager fik mig til at tænke på den fascinerende karakter Jesper Klein med glød skabte i filmen Skønheden og Udyret. Jeg sku’ i øvrigt ta’ meget fejl, hvis ikke et par Kristensen’ske æselører har tittet op mellem andet i Kleins og Lykkes hus, så her en…
Situation –
De danser paa Kanalerne, de danser to og to, og Skøjten synger hvislende på Isens Dansebro, og alle lykkelige Tal som otte, tre og nul er ridset af de dansende på Vintrens blanke Gulv.
Med indadvendte skøjter og med indadvendte Tæer gaar jeg min Skøjtevandring langs Breddens sikre Træer. Jeg bunper imod Stammerne, så Sneen drysser ned, og rækker Grene mig en Hånd, gaar hånden straks af Led.
De elskende Elskende kan danse baade Ottetal og Hjul; men jeg maa gaa alene som en fremmed Vadefugl, og Træerne, som drysser Sne, hver Gang jeg støder mod, har lange Rødder ude for at gribe om min Fod.
Da fyger det, da ryger det, da styrter det med Sne, og gennem hvide Taager hører jeg en Kvinde le, og Sneens Tykning letter, og med indadvendte Knæ har Kvinden angstfuldt klamret sig til mit Forsiklringstræ.
Jeg ryster atter træet, Du Madame Butterfly, og Snevejrsdrys skal blomsterdrysse over dig og mig. Men Smilet som jeg skimter i din blussende Profil, er Genskær af mit eget desperate Chaplin-Smil.
For vi kan ikke danse paa Kanalens Dansegulv Og svinge os i lykkelige otte, tre og nul. Et Snevejrsdrys, et Blomsterdrys fra dette sikre Træ Er Lykken for to elskende med indadvendte Knæ. _____
mvh Simon P.s.: for øvrigt ka’ jeg varmt anbefale Ellen Forchhammers ”Kære Knud”, som giver et fascinerende indblik Knud Rasmussens vennekreds og livsnerve gennem breve m.m.
Go'morgen, Simon , ... og tak for ord og digte, som jeg altid glædes over ... og overraskes af Jeg kiggede faktisk på bogen om Knud Rasmussen sidst jeg var i en boghandel, og måske vil jeg investere i den. Han var en elsket og beundret mand, passioneret men også splittet, fordi han aldrig følte sig helt hjemme. Der var altid en længsel i ham, uanset om han var ude eller hjemme i Danmark.
Kender du bogen "Festens gave"? En skøn lille bog med fortællinger og oplevelser fra hans mange rejser til "Menneskenes land" og mødet med isen eskimoiske kultur og natur. Den kan findes frit tilgængeligt her på nettet, og er helt bestemt et kig værd.
Det er dejligt, at du skriver herinde igen ... jeg har savnet dine ord og skriv.
Ja, har den faktisk i en original udg. fra Gyldeldal med forsiden prydet af en stor bepilet brunbjørn, som tydeligt ikke rigtig ka’ se forskel på børn og andre madvarer, og nu sidder på mavsen af denne moders lille eskimodreng med mavelaks fra Utokok i sine glubske øjne. Det er forrygende historie når det er allerbedst, og forstod man ikke straks Jørn Riels o.a. rejsendes fascination, ja så… – arvede en masse rejsebøger fra farmand, deriblandt denne. Ja han var dygtig, Ellens elskede Knud, og det er altså et sjovt portræt man får gennem hende i den ”Kære Knud” – desuden en indvielse at blive indviteret ind i denne spændende tid, hvor der jo virkelig var noget at opdage på egen krop. Lige så sjovt er det, at se forskellen mellem fortidens og nutidens livsomkostninger. I dag gælder mangt og meget åbenbart bare om at blive så gammel som overhovedet muligt, uanset at knokkelværket knirker ved hvert et helvedes skridt og at samfundets øvrige oppegående borgere kun regner ældre mennesker for økonomiske omkostninger; hvorimod det i tidligere tider gjaldt at erobre verden med hud og hår, med livshistoriens naturlige afslutning som indlysende konsekvens. Folk må stille sig nøjagtig de spørgsmål Tage Voss stiller i sin fremragende litteratur: om det virkelig er umagen værd at blive gammel, overflødig og udaset i nutidens samfund, eller om det går an at se sin død i øjnene og udfase livets oplevelser med modigt sind, mens kroppen nu ér i vigør og sanseapparatet fungerer nogenlunde tilfredsstillende? Der var ingen tvivl mulig i Knud Rasmussens livsanskuelse, som én blandt den tids mange udfarende, hvor kærligheden og afsavn var lige så virkelig som i dag, hvor mange mennesker næsten ikke synes at kunne bære deres følelser og alt for virkelige forestillinger! Og det ér virkelig en fest at mose sig gennem ”Festens gave – eskimoiske Alaska eventyr”, så lad os begge gi den videre til enhver med øjnene på stilke, og er man helt og aldeles eventyrlysten, kan jeg anbefale en tur på Svalbard hvor der findes adskillige polarbjørne med sans for oppegående maver! ;)
Hej i ”morgengrøden” – så at sige, med lidt fra ”Breve fra Morten Nielsen” og et brev, hvori han beskriver lidt af sin oplevelse med den arbejdsproces nogen måske kender, men som kunne være interessant for andre.
In vino veritas. Sum, es, est. Hic rosae sunt. Poeta non erit, skriver Morten til sin ven Krustrup, d. 16 sep. 1943 – årsagen hertil kan man få en fornemmelse af ved selv at læse disse breve – og 12 dage senere i et andet brev, som følge af oplevelser med chatteringer nær Budolfi kirken, flg.:
”Og så satte jeg ind til ”Familien Hansen”, der buldrede lystigt i Radioen, og gav mig febrilsk og skeptisk i Gang med at skrive de Banaliteter ned, man altid skal igennem før det begynder at vise sig, det der er det rigtige. Det er mærkværdigt, men det er der, altid, Tæppet med obligate Ord og af det, man plejer at skrive (og i ukritiske Øjeblikke forveksler med ”Personlighed”), - hver eneste Gang man går i Gang med noget nyt. - Ja, sådan kan det gå: Jeg skriver til en vis Morgen Krustrup, der på et vist Tidspunkt boede i Østbanegade i København, ham begynder jeg i alle Tilfælde at skrive til, og så ender det med at jeg for en ufødt Offentlighed beskriver i interesserede Vendinger, hvordan jeg den 27 September 43 om Aftenen, det var en Mandag, skrev det Digt, hvis første strofe lyder:”
Kølige striber af År Nord for den Jord hvor jeg går Kom den med Mørket der kom, Aftenens Stjerne mod Nord. Ide i Himlen, men nær Duver den i mit Blik, Bliver til en Rytme der blidt Følger en Rytme af Skridt. ----
Et sted hvor øjnene synes det er godt være, er i tankeselskab med Thorkild Bjørnvig, hvor man endog i ”Virkeligheden er til, litterære essays af Thorkild Bjørnvig” kan få en indføring i Morten Nielsens digte og livskamp med poesien. Han kendte ham, ligesom Halfdan m.f. og var måske selv en af de største digtere – og skriver specifikt om digtenes styrke: ”disse digtes styrke består i det, de ikke udsiger, i identiteten med det stumme, deri at digteren så at sige har taget stumheden på sig uden at prisgive den med forklaringer. Her er Morten Nielsen betydeligst som digter. Går man til den anden yderlighed i hans forfatterskab, hans få tids- og kampdigte i »Efterladte Digte«, er det typisk, at han aldrig svinger sig op til stridsfanfare, endsige propaganda. Uhyre konsekvent søger han identitet med tidsånden, og disse digte bliver da en psykologisk exsegese til begivenhederne, osv.”. Man skulle jo mene, at digtere med en kaliber som MN’s, Bjørnvigs, Sarvigs, Jægers osv. ville hviske nutidens religiøse troende ting og sager i ørerne, i særdelshed fordi problemerne ofte består i sprogvanskeligheder, som disse digtere ku’ gi’ en håndsrækning med. Ikke mindst, fordi monotone stamp i vadestedet og formidlingsbehov for sine livssynsindtryk, ikke overhovedet går hånd i hånd. I den forbindelse er det en sand befrielse at se andre troendes sprogglæde folde sig ud, og tak for det – måtte ”grøden” lette for solen, evt. med en lille regnbue for øje…;)
Så længe jeg var barn, dryssede han stjernestøv og månegrus ned i mine øjne. Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn. Hver godnathistorie
jeg fik
havde sin egen farve. Min far fortalte, så en blind under mørkets klokke ville kunne se
en regnbue.
Jeg sov og drømte det umulige langt borte fra verdens angst. Jeg vender mig om,
Hejsåsa, ja sikke et vejr, fyd’ i grisen! Nå, men det er godt husene er hule og trilleren ka’ levere det ene lydbillede efter det andet, mens thekanden tømmes trin for trin på arbejdsbordet, ja ingen får mig ud i dét vejr. Pia Taftdrup har lavet rigtige godterier! Men her i vejrliget ska’ du nu alligevel ha' en link til en fantastisk LP med Stan Getz, som en gammel ven der havde en pladebiks Ved Stranden engang optog i starten af 8o’erne, Focus – muligvis dén ka’ inspirere i dine nørklerier; ja måske endog dine gode venner (sneglene) næste sommer ville stikke deres vibrererende følehorn op rundt omkring i haven, hvis du holdt udendørskoncert for dem, hvortil jeg på faldrebet frisk anbefaler Ellas ”birds do it, bees do it, even educated flies do it” som opvarming til Stan Getz, som her får sax’en til at gløde med vidtfavnende billedskaberier – hør selv:
Halløjsa ... her på en solbeskinnet januardag, hvor forårshumøret allerede er boblende på trods af -grader og vind.
Forårslys og forårsblomster er tegn til det, som er på vej ... og Ella, ja hun kan noget med sin stemme og i toner og musik, som kun få kan gøre ved mig ... noget som jeg ikke kan definere og beskrive, blot kan jeg konstatere, at mit hjerte åbner sig og ta'r imod hendes stemme.
Så armene ud til siden og ta' imod ... både hende og det kommende forår
Ja, godt er det med lidt dansk muld om rødderne, og for min skyld ku’ vi såmænd godt springe vinteren over – selv om jeg nys erhvervede mig det smukkeste eksemplar af en vis frk’s Vinter Eventyr, hvilket bringer mig til disse Hansen’ske versefødder, som netop denne dramatiske frøken reciterede overfor en noget fortvivlet Wivel, der søgte en skrøbelig skulder grundet sin vens evige bortgang:
Den sang som ingen andre fugle sjunge, leged liflig med min moders tunge.
Den sang som talt ud af mit eget hjerte, toner gav den al min fryd og smerte.
Da mærke alle som har mødre kære, det er godt i Danmark at være.
Da gløder alt hvad solen har bestrålet som det røde guld på modersmålet. ____
Jeg står altid mellem Holiday og Ella, men ender som regel med sidstnævntes smukke stemme på gaflen, for hun er som foråret, mens Holiday er vinteren. Det symbiotiske i Holidays sans for ”sneen” og dennes sans for hende, distancerer nok drømmen til et melankolsk eventyr, mens eventyret i Ellas stemme i stedet bliver en vemodig klangbund fra nostalgiens barske realiteter.
Der findes selvfølgelig andre meget smukke stemmer fra den tid, som fx Julie London, og der er fandme ikke lang fra hende til ham her: http://www.youtube.com/watch?v=2Ynn3mzC2E4
Her et gomorn’ fra (mig med) en frydefuld Fred Åkerström – og fyfanden’ det er koldt, ja selv kaffekanden må ha’ frakke på! – så velbekomme og nyd endelig din søndag med en hastighed på 60 sek. i min. RM ;) http://www.youtube.com/watch?v=8qQJYM8jFLY
Ja dér var originalversionen jo, den er flot. Jeg rendte bare ind i den ene Åkerström efter den anden (på YT), og det startede såmænd glad med Bellman og ordet "manuskrifter" samt "læber sproges" - så var der morgensang i Mellemrummet, og nu fortsætter det sgu', med noget så vakkert som den her:
- er der en svensk hollænder jeg altid har været glad i, så er det sgu' ham ;) Sku' du nogensinde få lyst til at læse Sandemoses "Varulven", så har du dér linken til Vreeswijks Felicia Suite - både bogen og romanen er pragtfuld. Ka' du holde varmen? ;)
Det er ellers noget hjernen med tiden bliver mindre god til, at sortere støjen fra, hvordan dén så tager sig ud. Kor og Vesterhav' og jo sådan set & hørt én og samme sag, kan man sige, så den fascination forstår jeg til det uhørte ;)
Her lidt ørefrås, ikke mindst i forbindelsen til ”vore” politikeres evindelige ødelæggelse af skolen og universitetet, men også fordi denne store sanger nyligt døde og vi tilsyneladende skal begraves i SF’s dumheder mens ingen kunne finde på at hylde denne ældre herre, som heldigvis lagde en ordentlig én på opleveren bag sig og i huskeren på samtlige ører godt op i tidens tilhørere – og for øvrigt har jeg sjældent hørt så smukt et sunget og udtalt engelsk som fra Pete Seeger, for det er selvfølgelig ham dette drejer sig om; i hvilken forbindelse langt hovedparten af vor tids amerikanere og unge ”danskere”, der jo ikke kan udtale en sætning uden at ”snakke ængelsg”, kunne lære ikke så lidt deraf! http://www.youtube.com/watch?v=sapGadtF9Yg
Digtet Pete Seeger modtog ”Who killed Norma Jean” er særlig smukt - jeg forstår så fint konspirationsteorierne opstod, for det var da virkelig en spøjs død denne smukke kvinde fik:… http://www.youtube.com/watch?v=UTzKDxJHPkY
Foråret er over os, jorden under os, og snart er det anemonetid igen
Det må fejres med den allerbedste anemonedigter, jeg kender :
Med store undrende øjne går jeg, hvor anemonerne lyser hvidt. Og midt i forårets lysvæld står jeg og ser mod himlen og spørger blidt: Hvem opfandt lærken og nattergalen, hvem satte knopper på birk og bøg? Og hvem bestemte, at netop svalen Sku´ være svale og gøgen gøg?
Hvad er det dog for en slags reflekser, der kalder pindsvin og tudse frem? Og hvem er det, der går rundt og hekser i Hornbæk, Tarm og Jerusalem? Thi alle steder er samme under og samme kraft, som gør sjælen stum. Og alle vegne går folk og grunder på livets dybe mysterium.
Men ingen svarer fra skjulte egne og gir os grundig og god besked, så må jeg svare på andres vegne og formulere, hvad ingen ved: Jeg tror, der ligger et barn dybt inde i alle levende ting, der gror, et barn, der er som en fuglevinge, en lille gud, der er evigt stor.
Jeg tror, han danser i altings hjerte. Jeg tror, han hviler i altings vækst. Og alle underes under er det, at han er ordløs og altings tekst. Han er i spurvenes sang i hækken, i solsort fløjt og i hundeglam. Og hvis du lytter til tudsens kvækken og lammets brægen, så er det ham.
Han er i regn og hvor støv må tørste. I sandets rislen. I træets saft. I alt det mindste. I alt det største: Den mindste enhed. Den største kraft. Hør, blæsten synger din sang, veninde! Se, træet blomstrer på barnets bud! Jeg tror, der lever et barn dybt inde, en kraft, som aldrig kan drives ud.
Jeg har et håndskrevet ark med et stykke poesi fra Paul la Cour liggende på væggen foran mig her, jo-jo, det ligger pænt, og kan tit ikke lade være med at tænke på tiden hvori ordene blev til; smukt svajer pennen usynligt på linier man ser, tankekrøllerne hvirvler og står pludselig, nøjagtig som blev de til i går, og dog er der gået, år for år…
Ak ja, tiden der gik; engang var vi børn med hovedet på sned i solen på vindueskarmen, skuende udover æbletræers kroner og havens fatter med avisen hævet over den halvskaldede isse, afventende den snarlige afrejse med soluret på hold. Man skulle køre sent til København og sejle til Ålborg i nattens løb, for så sidenhen at køre videre mod toppen af landet med det sære solskin. Det kunne ikke gå hurtigt nok, men alt tog en evighed i mine barneøjne. I dag kan man dårligt nå at blive færdig med sit æble, før den nu elektroniske stemme afbryder ens gode gnasken i solens skær. Det hele går så hurtigt, og man er lige ved at stå af, hver gang endnu en minister vil bruge mia. på toge der skal stjæle endnu et hak af rejsetiden. Jeg kan nemlig godt lide rejsetiden, og fritiden er desuden ikke bedre brugt trods rejsetidsstjælerier. Der er noget over tiden der bruges til at skabe de forestillinger man siden forbløffes over blev så magisk anderledes, få ødelagt eller bekræftet sine forestillinger i det mellemrum, en rejse også er. Ligesom at sidde og synke lyden fra vandets klukken ind, hvis man ror fra en bred til en anden i en norsk fjeldsø med kun lidt fangst i bunden, mærke velværen der langsomt breder sig i skroget ved synet af et par lukkede øjne på den anden pind – og hvad skal vi vel også med al den fritid, hvis den alligevel bruges til at smide tiden væk med blikket sænket i en computer, ku’ nogen rask væk spørge. Ja jeg er lige ved at tro vi kunne blive tidens fittnisser kvit, hvis man nu skrottede dytten og i stedet gik – som Yeats sagde: Things fall apart, the centre cannot hold…;)
Nå, men det var dog nogle ualmindelig smukke linier du her byder til, med Hr. Rasmussen ved pennen – er ved at læse ”Fuglefri og fremmed” af Elsa Gress - lidt usentimentale vandringer i tid og sted på de tyske landeveje lige før krigen, med fremmedfølelser o.m.a...hvis du skulle få lyst til at synke ned i dét - og vil lægge linier til Rasmussen sidenhen. Nyd endelig dagens tåge indefra RM, ude kan man alligevel ikke se huset og nydes...;)
Her et uddrag af dette pragtfulde værk af Elsa Gress, ’Fuglefri og fremmed’, det starter med: Vandringer – og der er faktisk en grund til dette uddrag: det smyger sig kært op ad Arnes noget forsimplede indtryk fra billedkunstneres skaberværker, hvor Elsa Gress derimod forstår at folde oplevelsen ud for os, så vi gennem hende ser oplevelsen der skabte så markant et tryk på sindet. Det var også en tid med mange forandringer og oplevelser, som nogen sikkert har kunnet lægge bag sig, mens andre for at kunne komme videre, måtte skrive sig igennem ræsonnementer i essays eller poesien. Det fylder lidt, det her, men kan måske fylde et par huller ud, men fremfor alt tror jeg stykket her kunne skabe et glimt af lykke bag øjnene her og dér, grundet et episk vælde kun en sand mester som Elsa Gress kunne ha’ gjort det, hvorfor du måske også af den grund ku’ gnubbe dine tæer ved ilden med en sådan bog i favnen – alt imens de små snegle udfolder tentakler og talenter mellem tårnhøje græsstrå under fuglekvidder fra oven – nåja, lige tidligt nok måske, selv om foråret ganske vist pibler lystigt frem her og dér og alle vegne; lad os se:
Die Stunden gehen, die Wunden stehen … (tysk ordsprog).
Grünewalds Isenheimtavle i Colmar var ikke bare endnu et skilderi (klassisk, ja stor mester, jaja, tidligt sekstende århundrede, nå) beskuet af et par fodtrætte, konstant halvsultne og slet klædte unge danskere på ,,vandretur” – hvilken eufemisme – i Europa godt et år før krigens udbrud. Den var et slag i ansigtet, et stød i mellemgulvet, et frygteligt sug i sjælen, en erkendelse hinsides erkendelsens grænser, en døds-, livs-, krigs- og fredsoplevelse der opsummerede ens værste mareridt og blindeste håb i et tidløst glimt, et forfærdende déja vue, en ond mindelse, en uomgængelig trussel og en storslået forjættelse i ét.
Det er meningsløst at tale om kunstneriske oplevelser, om billeder, bøger, teater, film, musik, som noget udenfor individets udvikling, med mere eller mindre indflydelse på denne udvikling, når de oplevelser er den pågældende udvikling, i lige så høj grad som nogen ,,virkelighed”.
Isenheimtavlen var virkelighed. Vi var kommet for at se den, min bror og jeg, et par måneder efter vores mors død, et par måneder før ,,fred-i-vor-tid”-forræderiet i München. Vi havde i alt fald vagt styret i den retning, så vidt det stod til os, de sidste par hundrede kilometer. Vi havde set reproduktioner, små og vildledende ganske vist, vi havde læst Huxleys forskrækkede beskrivelse, og vi havde heldigvis ikke råd til en Baedecker eller stedlig pjece til at ødelægge indtrykket på forhånd. Alligevel var vi totalt uforberedte, også efter de hundreder af altertavler, gode, strålende, middelgode, ligegyldige og slette, som vi havde bag os på vore ture som den eneste gratis ,,kulturoplevelse” vi havde haft råd til. Vi vidste der ville være noget at møde i Colmar og havde valgt den retning, om Gud og bilisterne ville og det politiske vejr holdt, på samme måde som vi det år, og det foregående, havde valgt steder vi håbede at se – bare en håndfuld steder, spredt over kortet valgt udelukkende på basis af noget set, på en film eller i et museum, eller noget læst: en ting, en bygning, et billede, en stemning, et sceneri, eller bare et navn med magisk klang, nedfældet i en kunstners sind og derfra på en filmstrimmel, et lærred, en side, hvorfra det havde virket på os, som radioaktiv stråling og givet udsving på en indre geigertæller.
Og der trådte vi så fra solsiden ind i det kølige rum og stod ansigt til ansigt med den korsfæstede i overstørrelse – eller måske slet ikke i overstørrelse, han syntes bare uhyre stor – det dødeste døde menneske blandt dødelige, en krop der ikke bare var spydstukket og torteret til døde, men hakket og gennemhullet, som ramt af tusind shrapnelstumper, med det grønne, rådnende kød føleligt at mærke, snarere end se, under den på én gang udtørrede og stankklamme hud med de lysende røde blodrosetter omkring de gabende huller, med de smerteforvredne hænder og fødder naglet til det friskgrønne korstræ, med et ansigt der ikke længere var strammet i rigor mortis, men slappet, livløst for al evighed. Det var for os ingen religiøs skildring, men et mindesmærke over alle kriges sindssygt slagtede, alle tyranners sindssygt torterede ofre, fortidens og nutidens og fremtidens, skabt af en kunstner der i en grum tid mellem krige, som vores var det, på bestilling og efter anvisning af en rig abbed havde malet denne rædselsvision med klinisk kold omhu for detaillen, ud af sin iagttagelse, sin angst og sin tro. Til venstre for korset de efterladte, alle tiders altid efterladte, katastrofens overlevende, Magdalena knælende med sorgfortrukket ansigt og krampagtigt knugede hænder, Johannes, vennen, hjælpeløst støttende den besvimede guds moder, en ungpigespinkel skikkelse i blændende hvidt, med tåreplettet dødblegt ansigt under nonnesløret – et ,,moderne” ansigt som man siger, af skræk for at sige evigt menneskeligt, om alt hvad man umiddelbart forstår – et menneske i chok, blindt, ufølende, men dømt til overleven. Til højre kun en stor, kluntet og kantet, uvedkommende og dog nødvendig figur, Johannes Døberen med profetbog og symboludstyr, pegende på den korsfæstede med et barsk hvad-sagde-jeg-udtryk, det uberørte genfærd, profeten der uvægerligt får ret, da han har profeteret det værste i den værste af mulige verdner.
Og derefter – de andre dele af tavlen kunne først opfattes senere og svagere – opstandelsen i et overdådigt lyshav, en eksplosion af fryd og opfyldelse, en uhørt, mageløs triumf, ikke en gud, men et menneske der havde intet og alt at gøre med det overdøde slagoffer på Golgatha. Bagefter kunne man så se på den livlige englekoncert, hvor et par mistænkeligt behårede og underfundige væsner havde sneget sig ind imellem de saligt musicerende engle med opstoppernæserne, på den varme jordnære Madonna med det mælkestruttende skælmske bondebarn, den næsten mekaniske bebudelsesscene, den stive samtale i ørkenen mellem helgener med gribbe i baggrunden, den Bosch’ske Antonius’ fristelser, der igen havde noget af den tid- og historieløse drømmevirkelighed fra korsfæstelsen og opstandelsen, et orgie i farver, grimasser og sete og følte uhyrer, ulvetidsvæsener, meget fjernt fra nogen hagiografisk anekdote og meget nær Picassos Guernica og uretoucherede fotografier fra skyttegravshelvedet i Første Verdenskrig, men uden den umiddelbare styrke fra de først opfattede, aldrig glemte scener. Dødens totale sejr, livets absolutte triumf.
Jeg har ingen anelse om hvor længe vi stod og stirrede på disse to yderpunkter af enhver mulig følelsesskala, håndgribeliggjort ved hjælp af så godt som ingenting: lidt pulver og limstof på gammelt træ, et mirakel som ethvert kunstværk er det, men mere end mirakuløs i sin yderste menneskelighed, sin uforsonlige ufølsomhed og kompromisløse medfølelse, sin blide hårdhed og knusende ømhed, i én altomsluttende virkelighed, der aldrig ville kunne reduceres til dekoration som vor tids sidestykke, Picassos ,,Guernica”, er blevet det. Jeg ved at min bror var så overvældet, lammet og blændet som jeg og af samme grunde, og at han siden på denne rejse-ingensteder-hen rev mange lapper papir itu med påbegyndte digte over dette indtryk. Og jeg ved også nu, at det ikke bare var et kunstværk, men det kunstværk i det øjeblik for os, med netop vores håb og frygt og forsøg på at glemme i netop den verden, der sænkede denne følelsesvægt over os og gjorde alle andre indtryk blege og uhåndgribelige. Men jeg nærer heller ikke idag mindste tvivl om at dette første farvede og ladede indtryk af det berømte værk var sandt og ægte og gyldigt, selv om jeg ikke dengang ville eller kunne have beskrevet det som nu. Og jeg husker hvor indigneret jeg blev, i retrospekt, mange år senere, over en kedelig pedantisk museumsbeskrivelse af værket, og endnu senere, over længst afdøde K. Huysmans tørt bedrevidende og korrigerende stykke om det. Var de da blinde og døve disse triste kunstdommere med deres distancerede pegepinde og skolemestermanérer? Ja, det var de, og det er de, i denne som i andre anledninger, men deres misforståede ,,forståelse” af netop denne åbenbaring forekom mig så meget mere harmelig, som jeg var mere personlig engageret i denne underfulde meddelelse, tværs over århundreder og allehånde grænser, fra et kunstnermenneske til et par medmennesker, der endnu på mange måder var uskyldige og uformede, men dog allerede mærkede.
Henved tredive år senere genså jeg Isenheimtavlen, denne gang sammen med mand og børn. Vi havde besøgt min mands lærer, Mark Tobey, den gamle kunstner der helt suverænt har forenet Østens og Vestens bedste kunstneriske egenskaber uden at sætte sig selv på spil. I sit selvvalgte eksil i Basel havde han talt til os i dagevis om sine mangfoldige kunstoplevelser, og da vi tog afsked pålagde han os ikke at glemme at køre over Colmar og se Grünewalds hovedværk, et af Tobeys yndlingsbilleder blandt klassikerne. Og jeg opdagede at jeg havde fortrængt bevidstheden om dets nærhed, ja, om dets eksistens, de sidste mange år. Min mand var som maler ivrig efter at se tavlen, og jeg kunne ikke finde nogen gyldig grund til ikke at gense den, selv om jeg følte det som om jeg skulle hales tilbage i en sindets underverden, og samtidig var bange for at møde et blegt ekko af ungdomsoplevelsen, og for hvad det ville indebære af illoyalitet mod kunstneren og værket, men først og fremmest mod min bror og mig selv og vores ungdom. Og så var jeg kort efter i Colmar, denne by der ligger frosset i historien i det evige grænseland, og stod igen overfor tavlen, i et andet selskab, og mine børn gøs lidt over det uhyggelige liv, og den yngste var glad for at finde fabeldyr i fristelsesbilledet som lignede dem han kendte fra nogle af sin fars billeder, og Clifford så sagligt og indlevende på tavlen, med kunstnerblikket og historieblikket, der er væsensforskelligt fra kunstkenderblikket og historikerblikket – et kollegialt anerkendende og dybt interesseret blik, og han sagde:
,,Ja, det lig er sandelig det dødeste der er malet. Men se bare, hvor det går logisk ind i helheden, der samtidig er helt uventet, fordi den er så koloristisk overdådig. Antonius’ fristelser er omtrent lige så uhyggelig som korsfæstelsen, men fabeldyrene og hele den dramatiske opbygning har allerede lidt af den sjov og fest, der kommer frem i galafødselsdagen. Og opstandelsen, wow! Det er den livligste opstandelse jeg har været ude for. Opstandelser plejer at være kedelige. Den her er det mest psykedeliske man kan forestille sig, se bare den lysmættede cirkel – som den store Buddhacirkel på de bedste hippie-yippie-grippie plakater. Man går ikke fejl af en cirkel i kunsten. Og de der vildt teatralske flagrende gevandter og dramatiske gestus, selv i de rolige afsnit … Hvis de der laver farvefilm havde begreb skabt om farver, kunne de øse endeløst af det her … Den Grünewald vidste nok hvad han gjorde, og hvad de blaserte kunder ville have. Han må have været med på det nyste og haft masser af nedrakkere, der har fået ham gemt af vejet et par århundreder. Det er ikke så sært man har fundet ham frem igen, da man begyndte at få smag for El Greco. Grünewald og Bosch og El Greco, hvad er der at føje til i den retning, de har mere inspirationsværdi for os i dag end noget andet før og efter dem ... Det er da forresten en mægtig handy måde at arrangere billeder på, sådan en tredobbelt triptych til at folde ud og ind i forskellige kombinationer, det skulle man indføre igen … let at flytte og spændende at komponere … hvordan mon træet har holdt sig … man kunne vel bruge andre …”
Hans stemme tabte sig i indadvendt mumlen, mens han med sammenknebne øjne gik i detailler, som Mathias Nitthart selv må have gjort det, da han havde lagt sidste hånd på værket og så at det var godt. Men jeg stod og så med, og så både hvad jeg dengang havde set, fjernt som gennem den forkerte ende af kikkerten, og hvad min ledsager nu fik mig til at se, tænkte jeg at han havde jo ret, og at det han fik mig til at se ikke svækkede eller nedbrød, men støttede og øgede billedværkets genfødte liv i mig med ny indsigt og friske associationer. Men jeg tænkte også, og følte med stigende sikkerhed, mens jeg så på dette mangedobbelt sammensatte billede, hvoraf min erindring var en væsentlig del jeg aldrig kunne udskille, fra billedet eller fra mig selv, at Palle og jeg også havde haft ret, at den ekstra dimension af profetisk rædsel var der, ikke som noget ydre, tilføjet, men som integrerende del af den store simultanscene – den rædsel vi følte som omtumlede, hjælpeløse Candider i en ond tusmørketid, og den angst vi nærede som netop det søskendepar på flugt fra netop det dødsleje. Vi havde oplevet den dobbeltangst og den modsvarende jubel i frigørelsesvisionen, og oplevelse er den første, sidste og ukrænkelige ret til kunsten som til livet. Afstanden i tid havde ikke slettet oplevelsen, havde endda på sin vis intensiveret den, men også gjort den sværere at nå igen. Afstanden gør ikke klogere eller bedre, og den skabende kunstner, som det erindrende og søgende menneske, arbejder på trods af den, ikke i kraft af den, som folk der hverken skaber eller erindrer eller søger tror de gør.
Og afstanden er tit nok, i tid som i sted, ikke bare hæmning, men solid blokering. Det er i den normale selvopholdelses interesse at respektere blokeringen, ikke af særlig dybdepsykologiske grunde, men fordi man ellers for hurtigt eller for tit ville konstatere, at det er en from tilsnigelse at hævde, at tiden læger alle sår. Det er den blokdikterede ,,sandhed”, det med tidens lægedom. Stunderne går, vunderne står, er den erfarede sandhed, som ikke er til at leve med i det daglige, og som er bandlyst i ethvert velstands- eller velfærdssamfund, som i dets borgeres liv. Men kunstneren, også – især – når han arbejder direkte med sine oplevelser, har ingen pligt til at standse ved vejspærringer, og hans nysgerrighed vil drive ham til at forcere spærringerne, ligesom videnskabsmandens driver ham ind på lukkede områder. Det allermeste af den tur i Europas tusmørke i det herrens år 1938, som af nogle perioder før og mange efter, er spærret område, men når jeg tvinger den spærrebom i vejret der til daglig beskytter mig mod store dele af fortiden, husker jeg meget godt. Vejene, menneskene, situationerne … fornemmelserne. Og altertavlen i Colmar bliver ikke bare noget enestående, sluttet, færdigt. Langt senere genoplevet, men en dør. En tredobbelt, tofløjet dør, hvis inderste lag åbner sig mod både den indre og den ydre verden, dengang…
Tak for go'e ord om og fra "Fuglefri og fremmed", som jeg først nu har fået læst og taget ind ... og som jeg vist nok må læse igen et par gange eller tre som afsæt til forår og fuglekvidren i morgenluft ;))
Citat:
Denne morgens mulighed. Vi har luft i vore lunger. Hænder, øjne, ører, tunger, levende og glade unger. Denne morgens mulighed!
Denne morgens kærlighed. Frugter af den fryd vi såede, alt blev givet os af nåde. Her er svar på livets gåde: Denne morgens kærlighed!
Denne morgens munterhed. Her hvor nattens mørke brydes, her hvor lysets skaber lydes, se hvor muntert alting frydes. Denne morgens munterhed!
Denne morgens mulighed. Hang du fast i glemte dage, i en fortid, som kan nage, alt blir givet nyt tilbage. Denne morgens mulighed!
Der er måske i vor tid et særligt behov for at dæmme op for centralismen og fanatismen omkring os; at få udvidet rummet omkring os, så vi ikke kvæles i albuer mennesker også tidligere kvaltes af, hvor friheden til udvikling med et utal af kunstneriske aktiviteter indgår, for bl.a. derigennem at stille skarpt på hvad der foregår både i og omkring os. Det var grunden til indlægget, hvortil mange jo før har skrevet om Decenter, som kan findes rundt omkring på nettet – hvilket jeg formoder, ku’ ha’ din interesse, og skal vi sige med særlig henblik på ”sneglefremmed og fri” ;)
Næsten påske ... og lige på grænsen og på vej over til endnu et forår ...
Uddrag fra OVER VANDET GÅR JEG skrevet af Pia Tafdrup
"Meditation springvand" i "Sekundernes bro" taler om to kræfter, der vil være til stede ved enhver tilblivelse, en samlende og en spredende. Skabelse og tilintetgørelse er sider af samme sag, destruktion er derfor et væsentligt element i al kunst. Noget bliver ikke til, uden at noget andet samtidig går til grunde. Forkastelse og præcisering er dybt forbundet med hinanden. Paradoksal er fornemmelsen af at føle sig beriget efter ord for ord at udradere noget, man på et tidspunkt forsøgte at bilde sig selv ind var et digt. Lykkeligt er det at have skrevet et godt digt, men mindst lige så lykkeligt at undgå det dårlige."
"Hvad afgør, om digtet er et vellykket digt? Tiden."
Fin musik til re-minding, if you get my drift; synes i lyset af så mange fine verseftertanker her i Mellemrummet, at der mangler en særlig forfatter i nodearkivet, Suzanne Brøgger. Det var i øvrigt Villy Sørensen der startede ”køkkentigersnakken” tilbage starten af 60’erne, og det er i dét lys, tigersnakken er sjov! VS og SB havde ’tigeren’ som det fælles indre kattedyr til behandling når de mødtes, særlig under opvasken blev pelsdyret håndteret mesterligt til det hårrejsende, og nu, for et stort års tid siden og små tretten år efter VS død, hørte verden så et nyt tigerbrøl fra SB, som jeg lægger en lille link til historien om nederst, idet jeg nok forestiller mig du måske selv ku’ tænke dig at få en tigerbasse til huse; ja naturligvis kun hvis køkkenet er stort nok forstås, for tigre har – som vi alle ved – brug for tumleplads. Hun er en dejlig kvinde, Suzanne Brøgger, og jeg er frygtelig glad for de mange historier af hendes vi har stående i vores bibliotek. Rejs glad ører til dette lille interview, måske endog Babel introduceres her for første gang, det kan jeg ikke lige huske, men det er ind imellem et fint program – langt bedre end danske litteraturprogrammer, for danskere har det som bekendt med at flagre med arme og ben for selv at blive set, hvorfor der jo sjældent bliver tid til at høre hvad gæsterne i tv-programmer har at fortælle, ved du nok. Så vi må m.a.o. tit udenlands for at få et fornuftigt indblik i hvad der sker af interessante ting og sager i vores eget lille land, og det er selvfølgelig beklageligt, på den anden side er det nu meget rart at få lidt afstand af nutidens Danmark, også fra tv-siden ;)
Jeg tror SB har det storartet, derude hvor der er frisk luft, fred og lidt albuerum mellem mennesker, ro er et barmhjertigt arbejdsvilkår for hjernen, kan man sige, og man må sige den spinder som en kat, dér i den gamle skoles farverige arealer. Hun er skøn, den smukke kvinde, så ta’ et ørentit med på dén her:
Hej dér, i den stille nat, just afbrudt af nylige dryp på min gode hat – og træers fugle der mig kigged an, og hviskede: nej se nu, dér går hatten med den sjove mand ;)
Ja, det er ikke lige til at sige hvad der mon sker af hovedbrud bag nattens missende øjne, når man sådan forstyrrer vågne og søvnige små. Dejligt er det at gå tur mellem parkens våde træer, når man nu som den eneste fik afbrudt sine drømme og bare lå der og tænkte: hva’ med lidt kaffe, en røg? – og endte med sko på rødderne og klare øjne, morn!
Jeg tænkte jo nok du ku’ lide hende, det er for øvrigt et fint digt. Har altid holdt af hendes lattermilde væsen og vid, usikkerheden og hendes blik for livet og menneskets utallige myter, de klare ræsonnementer i vedkommende essays, som så tit minder om Villys filosofiske hoved med de utallige humoristiske betragtninger og aforismer – i Løvespor (1995) skriver hun eksempelvis:
”Det er i dag Loven der taler frihedens sprog. Men lidenskaben er fraværende. Puritanismen havde frataget den ordet. I dag er det en usurpator der taler i dens navn. I en nødtørftig tid, hvor folk vil fastholde deres fæstninger, deres identitet og deres positioner har forførelsen og forvandlingen ringe kår. Den er mildest talt ikke på mode.
Projektørernes hvide snit i det nøgne kød Mikrofonernes marcheren postulerer Her er sandheden.
Tilbage ligger som fristende områder: Mørket Tavsheden Hemmeligheden Glimtet i øjet Og ræven bag øret. Eros, som mistede vingerne, er gået under jorden – som larve. (1980).”
Og som indledningen i ’Og hun trevlede sine silkestrømper op’, får Kristian Zahrtmann ordet: ”Du skal være et menneske af Ja og Amen, og ikke af Nej og Jamen” – en agape der formodentlig bed madammen tilbage i barndommen, for nu at se lidt omvendt på det. Det er altid et frisk åndedrag at lytte til fortællinger der angår os og verden det lever i, i kontrast til denne fjert af egentlig menneskeforagt og kedelige klicheer vi her og dér konfronteres med. Hun er som andre dygtige poeter et livsappetitvækkende menneske, og appetitvækkere har vi jo brug for, hvis vi sammen skal skabe et godt liv. Der er noget særligt over de aftenstunder, hvor man sidder ved et bord med dygtige fortællere og ser ind i stearinlyset, mens ørerne transmitterer, ikke sandt? Jeg kan bare godt lide mennesket i hende, der skinner så tydeligt som en stjerne.. ;)
Long time no see, men i er ikke helt sluppet af med hende RM ;) Jeg er her stadig ... i hvert fald her på sidelinjen, men nu må der gang i Mellemrummet igen. Det er vist på høje tid og hængende hår at få vækkelsen, lyset og smilene til at brede sig herinde igen
- det som stiger må falde - det som falder må stige
- det er rundt som jorden - hvorhen du end ser
- det fødes og vokser og hvirvler - det er i sin egen vækst
- forundring og erkendelse - erkendelse og forundring
- det som er et er overalt - det er som menneskenes blod
- og det synger - og det synger
- det lyder tyst som natten - det falder og vil ind, ind
- det vil ind i stilhed - hvor natten bor
- mennesket lever - i tyngde og kast
- loven om tilfældighed - er min eneste lykke
- lyset rykker i mig - lyset vil ha jeg skal se
- så verdensfyldt er lyset - jeg er en del af det
- bær mig og løft mig og grib mig - hvirvl mig, åben som verden
- det hele kan rummes i min hjerne - svimmelhed af tanke og begær
- som en stilhed - som er frihed
- som larm og bevægelse og vildskab og drift - som er bundet til livet
"Snakken om litteratur og sprog gir sgu kun mening hvis det anvendes, spises og fordøjes for siden at "aflevere" indtrykkene igen." skriver du, Simon ... og jeg kan ikke være mere enig ;))
Kun sådan bliver ordene levende på og ikke til papegøjesnak, som ørkesløst gentages uden betoning og i hverken stemmeføring eller ord.
Ord, som bli'r levende, bli'r til sang og musik ... her med Anne Dorte Michelsens smukke ord, som hun også gjorde til sang og musik ...
Hvem kan forklare en solnedgang analysere fuglenes sang hvem tæller regnens dråber det gør kun tåber
Hvem kan glemme at kroppen er til Hvem kan tæmme hvad hjertet vil hvem kender ikke til smerten ingen i verden
Hvem kender kun til ordenes magt det der bliver skrevet det der bliver sagt ingen må tankeløst glemme stilhedens stemme
”Kun sådan bliver ordene levende på og ikke til papegøjesnak, som ørkesløst gentages uden betoning og i hverken stemmeføring eller ord. Ord, som bli'r levende, bli'r til sang og musik ... her med Anne Dorte Michelsens smukke ord, som hun også gjorde til sang og musik ...”.
- Jeg ska’ love for der er rytmiske dryp på samtlige spir, degne og naturens øvrige små hatte i det nydelige Dannevang, en himmelsk musikalsk forestilling der langt overgår eurovisionet-sirener i danesang - du fredsens, mon også guder holder sig for ørerne til gøjer i taktfaste elegier; du Thor, hører du en skræppen fra os der under dig bor?
Her lidt hymner fra det gennemmusikalske menneske Jørgen Gustava Brandt – og fra Serie (1981); ham ska’ man ik’ gå glip men la’ sig gå på af, for dels ville han virre med hovedet og dels ville man bare gå glip af det han sir, for øvrigt også af kompositionen – som jeg her har taget mig friheden til at positionere som egen kompost - fra dette mærkbare væsens indre stemme, som jeg nu altså synes det er værd at ha’ fornemmelse for ;).
Her er ingen monumenter
Asymmetrisk tjørn sort stridig hældende over vandhullets spejl
Mellem tjørnen og vandspejlet i nedgangsstundens blege skær med tornekongen dansemyggenes tyste hvirvler …
Vi er tjørnene kinesere i al slags vejr vi har ingen forbindelser ved hoffet men heller ikke på rådhuset ske hvad der vil vi gemmer det røde hemmeligheden er åbenbaret
Vi er sten store sten sten sten stenede sten frie sten meget hjerne såvel som hjerte
Vi er poplerne vi vender det hvide ud af bladene kun visdommen optar os.
600 måneders viden om harens flugt
Endnu ikke helt udmattet Jeg tier.
Mægtige kredse omarmer dette
Mit liv det passer mig godt Vendt mod det uendelige står en bænk –
Det plasker fra bropillerne det syder Natten er fortrolig Havets lyd Safirblinket sporets rids borte
stien fortaber sig, hvid Nedenom og hjem gamle hygrofile helhest Det passer mig godt
Vi lever på lykke og fromme
Og alt der lever er helligt, viet skabelsens gud og derfor guddommeligt signet.
Som du ser er det hele et øjeblik
- udpluk fra ”Serie” 1981 af Jørgen Gustava Brandt.
Jeg synes der er så meget fælles mellem Jørgen Gustava Brandt og Vagn Lundbye – officeren, der først svajede i Vindrosen og siden med Signaliment samt Altvidende fortællinger, men helt lost blev jeg nu først efter at være blevet landsat med trilogien Tilbage til Anholt, som jeg synes man skal love sig selv at læse. En lidt anden post, det her, men sjovt at skrive under en grå himmel akkompagneret af nydelig himmelmusik, dryp-dryp-dryp; men efter at være puslet om og badet med himmelsk omsorg i mindst tre hele dage, ku’ jeg nu godt tænke mig at se solens glade ansigt igen. Og da jeg åbenbart ikke kan sprede de samlede tanker om arbejdet, får du hermed i stedet lidt adspredthed til duften af min frisklavede kaffe samt et, god fornøjelse - tak i øvrigt for Dortes og Borums strofer, sidstnævnte er tit en glæde; håber du holder af den snegle-reglementerede regndans og at du pudser følehornene til gode strømninger, i guder det er vådt, det vand…;)
Et lille hint til sprogforståelse, RoseMarie, er intuitionen, som gør os i stand til at se gennem ordenes pålydende værdi, og fornemme de bagved liggende tanker og følelser. Digte består jo i virkeligheden af metaforer, der udvider sprogets muligheder.
Det var jo grunden til at Einstein, som havde en masse intuition, benyttede sig af metaforer som "Gud" og "religiøsitet" som netop ikke betød det samme for ham som ordbøgernes definitioner.
Jeg har selv brugt tilsvarende metaforer i et digt fra 2008, hvor jeg forsøger at beskrive 16 milliarder års udvikling i 16 små strofer. Mennesker med den intuitive sans for poesi fornemmer måske her den skabelsesproces, som Arne bekymrer sig så meget om at få forklaret.
Genesis.
Tiden skælver, stoffet kælver i et lydløst brag. Rummet fødes, kræfter mødes i et gudeslag.
Plasmafaser, kræfter raser, Altet går bersærk, ekspanderer, kontraherer, det er guders værk.
På sekunder strålebundter kaster sig afsted ud i rummet, nænsomt krummet om en evighed.
I æoner stormer ioner mod et ukendt mål. Hede vinde, som et minde om det første bål.
Rummet øger, stoffet søger mod en tyngdepol. I det golde mørke kolde vokser frem en sol.
Solens varme strålearme rør et kolloid: Stoffet mindes, kræfter bindes, det er livets tid.
Byggestene, helixgrene med en mystisk sans sig formerer, duplikerer i en hvirveldans.
Celler spaltes, som de kaldtes af en guderøst. Viden samles, mens der famles efter lysets trøst.
Kaos bindes, veje findes, livets overtag i kemien entropien mindsker dag for dag.
Havet syder, bølger bryder mod den hvide kyst. Op af vandet, gennem sandet snor en fisk sig tyst.
Mutationer, millioner arter vokser frem. Hjernen øger, tanken søger mod et større hjem.
Nye gåder, nye måder fremmer tankens skred. Hele tiden øget viden bryder grænser ned.
Data byttes, viden flyttes uden tab af tid gennem zoner, tachyoner spredes hid og did.
Stjernetåger, liv, der våger, lytter efter svar. Er vi flere, ved vi mere end det lidt, vi har?
Vidt forgrenet, men forenet livet presser på. Eksistenser uden grænser prøver at forstå.
Viden sendes, alt erkendes, og måske til sidst Universet, gudeherset, bli’r sig selv bevidst.
Det er primært skrevet for fysikere og kosmologer, og indeholder derfor en del faglige gloser, men jeg håber, at du og andre også kan få noget ud af det.
Her lidt af en mulig ukendt musik til øjnene, ikke så meget for at lægge danske poeter bag, som for at lægge et par af de rigtig store frem for os, nogle af dem skabte livstegn i selv meningsløs krig og livets paradoks, med de sanseligste billeder på situationer nære som fjerne. Jeg læser essays af Virginia Woolf i øjeblikket – i 1912 giftede hun sig med Leonard Woolf, og sammen grundlagde de så Hogarth Press, fra hvilken min ”Granite and Rainbow” her stammer – hvor memoirers skaber en atmosfære med myriader af anvisninger til bevidste tankevækkere i tider så fjernt fra litterater og poeter der i dag omgiver os, men som benytter sig af en psykologisk romanform som hun, hvis ikke hun ligefrem skabte den, i hvert fald var medvirkende til det – eksempler derpå kender du måske sikkert selv, enkelte er tilmed filmatiseret, men viser kun lidt om hendes tankes styrke, som man får et meget klart indtryk af i hendes essays, hvorfor de naturligvis er værd at kaste sig over – ”To the Lighthouse” bør man unde sig selv, hvis man er glad i sprogets dirren, inden i. Hun var bl.a. rigtig glad i mange af tidernes store poeter, ikke kun Shakespeare, hvoraf enkelte stykker ska’ fylde tanker også her, så fra mig til jer, to whom they speak:
Forward, the Light Brigade! Was there a man dismayed? Not though the soldiers knew Some one had blundered: There’s not to make reply, There’s not to reason why, There’s but to do and die: Into the valley of Death Rode the six hundred.
Cannon to right of them, Cannon to left of them, Cannon in front of them Volleyed and thundered; Stormed at with shot and shell, Into the jaws of Death, Into the mouth of Hell Rode the six hundred.
- Tennyson’s “The Charge of the Light Brigade” (1854).
Aloof, as if a thing of mood and whim; Now that its spare and desolate figure gleams Upon my nearing vision, less it seems A looming Alp-height than a guise of him Who scaled its horn with ventured life and limb
Her et digt, skrevet af Elsa Gress’ bror, som jeg har hevet ret ud af en flot fortælling der hedder Mine mange hjem – digtet findes på s. 156…
Hyldest til en natekspress
Durrende drøner jætten ad skinner, dræbende drømmene, døvende minderne, glemmende står jeg og stirrer i mulmet…
Tak, du kyklop, for hver sorg du har dulmet, tusindfold tak for hver eneste stund du lukkede bekymringens skrigende mund.
- Palle Gress.
”Hvis drømme gentoges og fortsattes med samme regelmæssighed som vågne oplevelser, hvordan ville man så kunne skelne mellem drøm og virkelighed”, spør’ Elsa Gress (s. 171), og lægger her et fragment frem skrevet af broderen, som hun nåede at kopiere inden han fik også det brændt; det synger sådan her:
I drømmens og synernes land når vi færdes de ukendte steder, blandt levende fæller og døde, kan vi mærke den sugende rædsel enklere, dybere, stærkere end sjælen vågen kan bære, en kold og knugende angst, som stiger, stemmer og strømmer, når der i drømmens hule domkirkedunkel og tyst, vi står ene og ved at bag døren er øjne vi ikke tør møde. Men morgenen skænker os nådigt glemslens gave og sænker slør for vor drømmeangsts åsyn. Og siden levnes os kun en viden, følelsesfattet…
- Palle Gress.
The City of Dreadful Night
O melancholy Brothers, dark, dark, dark! O battling in black floods without an ark! O spectral wanderers of unholy Night! My soul hath bled for you these sunless years, With bitter blood-drops running down like tears: Oh dark, dark, dark, withdrawn from joy and light! My heart is sick with anguish for your bale; Your woe hath been my anguish; yea, I quail And perish in your perishing unblest. And I have searched the highths and depths, the scope Of all our universe, with desperate hope To find some solace for your wild unrest. And now at last authentic word I bring, Witnessed by every dead and living thing; Good tidings of great joy for you, for all: There is no God; no Fiend with names divine Made us and tortures us; if we must pine, It is to satiate no Being's gall. It was the dark delusion of a dream, That living Person conscious and supreme, Whom we must curse for cursing us with life; Whom we must curse because the life he gave Could not be buried in the quiet grave, Could not be killed by poison or the knife. This little life is all we must endure, The grave's most holy peace is ever sure, We fall asleep and never wake again; Nothing is of us but the mouldering flesh, Whose elements dissolve and merge afresh In earth, air, water, plants, and other men.
Man ku' elles godt ha' fået morgenkaffen galt i halsen over de sidste to pessimister, deroppe i tråden; ja jeg vil ligefrem sige at Borum idet lys træder frem som en lille solstråle, og at det er godt der findes andre måder at sætte lys på sine fornemmelser af London - men særdeles dygtige var de nu engang, god sol ;)
…er overskriften for én af i alt 55 gode bagateller, der alle som en fortæller en anderledes fordelagtig historie om selve meningen med dette og hint set fra Villy Sørensens synspunkt, der altid selv var hjælpsom og beredvillig ud i det myreflittige, hvis ellers hans stakkels ryg lod ham i fred, han skriver:
Det med at gøre andre mennesker en tjeneste – det er jo ikke noget der er oppe i tiden, men det er noget jeg tager meget alvorligt. Det er ikke noget man sådan lige gør, det er ikke noget man skal gøre for at blære sig overfor den der har brug for ens hjælp, det kræver – jeg vil ikke ligefrem sige ydmyghed, men i hvert fald respekt, det skal være ordentligt arbejde. Derfor trænger jeg mig heller ikke på, jeg ved udmærket godt at jeg ikke kan gøre noget som andre ikke kan gøre bedre: jeg har ikke så mange penge som andre, jeg er ikke god til at finde vej, så hvis man beder mig om penge eller hjælp til at flytte eller spørger om vej, så ved jeg at jeg ikke er den rette. Man skal ikke gøre andre mennesker en tjeneste hvis man ved at man kommer til at gøre dem en bjørnetjeneste: man risikerer jo at spærre vejen for den der kunne gøre det meget bedre. Så kan man sige at man vel også kan gøre folk små tjenester, at lidt også har sin ret osv., men her er jeg mere principfast: hvad man ikke kan gøre ordentligt for sine medmennesker, skal man lade være med, det skylder man dem; hvem har glæde af at få flyttet tingene halvvejs op eller kun at få vist den halve vej, bare for at tage et par eksempler. Jo, jeg selv – det er noget andet – jeg har da taget mod tjenester af folk i ny og næ, jeg er jo ikke så krævende.
- Villy Sørensen, 55 bagateller, prosatekster, bagerst står: De blev de sidste han skrev, og Villy Sørensen betegnede dem selv som ”bagateller”, disse 55 underfundigt lærde, fabulerende, tidskritiske og skarpslebne tekster, som på en gang kaster lys tilbage på et stort dansk forfatterskab og runder det af på smukkeste måde. Villy Sørensen var født i 1921 og døde i 2001, og desværre må man sige, for det tomrum han efterlod er ikke sådan at fylde ud, hvilket nu også ville være helt urimeligt. Så nu har vi hans mange arbejder tilbage at nyde, fantastisk mange gode beretninger om alt fra filosofiske spørgsmål til beretninger der vender bunden i vejret på verden og efterlader os med nye synspunkter, og det er da ikke så dårligt, nu det er lidt svært at gå og stå på sit eget hoved. Velbekomme, ville han ha’ sagt…
Et andet er ’Quomodo sedet sola civitas’ (hvor ensomt byen står hen) der også er et smukt lille stykke, og oprindelig var det profeters jeremiader over Jerusalems ødelæggelse, men i Evelyn Waughs ’Gensyn med Brideshead’, forsøger Cordelia med netop dette tankebillede at give den stakkels agnostiker Charles et indtryk af den afmægtighed hun følte, da kapellet på Brideshead efter moderens død opløstes og pludselig føltes så forladt. Kapellet var samlingspunktet for de stærke katolikker i familien, men en knude i brystet hos dem der måtte flygte, hendes elskede bror Sebastian og faderen Lord Marchmain, begge er familiens sorte får. Både tv-serien og bogen er i øvrigt et mesterværk med stærke poetiske kræfter, har du ikke set og læst, må du tilføje dig oplevelsen. Stykket er ikke så langt, men smukt er det: http://www.youtube.com/watch?v=-bOc6Ddccn4
Oh! Langsomt at æde en ost, bide den hårdt gennem skorpen, til der går hul med et smæld. Skylle den ned med et skvæt fyrstelig rød Chambertin, lagret i slottets kælder, lunet i bunden af bilen. Gribe dernæst en melon, Købt i en by i Bourgogne, (og spillet bold med imens man gik på marken i solen, mest for at kigge på pi’r, som købte strømper ved vogne, lo, og gik nynnende hjem). Skære dens kærnehus ud kyndigt med kniven, som blev købt af en hyrde i Hellas, fylde dens hul med Chablis (som skal ha’ tid til at sive), høvle den i sig med ske, snakke imens med en ged - men tid må vi ha’ til at tygge - om hvad der plager de Gaulle, Krushchev og Adenauèr (trykket til slut, fordi geden gumler problemet på fransk). Tørre sin kniv i græsset, huske at sige Monsieur, sutte lidt saft af en finger, ræbe, og takke for maden. Smide den tomme melonskræl ned med et plask i bækken, strække sig ud i det grønne – være alene i verden.
Dejlige ord og skøn musik at vågne til, og når i engang vågner og er klar til en kop morgenkaffe, er her lidt om, hvad der lige nu fylder allermest i mit liv ... godt og helbredende er det for mig, ren vækkelse
Min lille Kollenihave
Min Have er ej stor, til Gjengæld er den lille idylleriske Plet for mig et Paradis, med ingen fornem Park jeg ikke bytte vilde, og derfor synger glad og gjerne jeg dens Pris.
Dèr er mit Sind saa let, dèr føler jeg mig munter, og dèr er Fred og Ro, Katofler og Aspas, af Jorden skyder op, og skjønne Rhondidronter og Roser staar i Flor – dèr kort sagt er først class.
Mit Lysthus er ej flot, men derimod forfærligt fornøjeligt og fixst og yderst orgenalt. Dem er der, at der si’er og mener det vist ærligt : Tak skal De ha, nu har vi alder set saa galt !?!
Fassaden den er smuk, naar jeg da selv skal si’et af ægte indviteret Bindingsværk og Blik dertil et smagfuldt Torn, men Prikken over i’rt er dog det smukke Spir, jeg sat paa Gavlen fik
Det lille Ærtebed en Hvile er for Øjet, som Trine vander tidt og gaar og graver i, mens jeg faar Piben tændt og gasser mig fornøjet; hvor er det skjønt og se saa megen Energi!?!
Her er jeg glad og fri, al Ærkelsen er borte, som Uro voldet har og alskens Udbehag, saasnart jeg sidder her i luftig Sommerskjorte - jeg glad den smøger af i gode Venners Lag.
En herlig Skat jeg i min lille Have ejer, det vil jeg absolut ej andet nægte end. Rejs I kuns ud, nej jeg vil hell’re ha’ en Bajer her paa min egen Jord i Sol og Maaneskind.
Ved Haven ligeglad jeg er i begge Ender, stolt ser jeg Trinemor det gamle Rivejern haandtere raskt og flot trods Mangelen paa Tænder, og Digtertanken gaar til nær saavelsom fjern.
O, blot jeg maa i Fred min lille Have have, forlanger jeg ej mer – men lad mig føje til: Til Hoje bore man saavelsom Lave have en fredfyldt Plet, hvor hver kan gøre, hvad han vil.
P. Sørensen Fugholm
God søndag ønskes fra RoseMarie i haven
Indsendt af: Anonym
Re: Mellemrummet - 25/05/201410:04
Kære RoseMarie:
Denne her måtte jeg altså bare kopiere. Tak skal du have - og en dejlig sommer i haven ønskes du
Ak ja, det dér med livet…, ja det ku’ jo skues gennem Andersens øjne, altså Bennys, den levende Andersen, og sørme dansemig om ikke også ordet ”sjæl” forekommer i slutningen, altså af digtet; ikke at der endelig viser sig noget menneskeligt ved ordet ”sjæl”, nej det er nærmest sjæl'nt brugt, hvorimod der omsider forekommer noget endeligt ved livet, der derfor endelig må bruges, for det er for sent at blive snydt, altså af livet:
Livet
det er noget vi alle kender livet fører så meget med sig fører så meget bort med sig jeg har ikke noget mod livet det ligger bare ikke naturligt for mig mere der skal flere forberedelser til nu længere tids opvarmning hver morgen hvad skal det ende med til sidst er det tilløb alt sammen og når man så skal springe er man dødtræt der er ikke andet for man må snyde sig selv for at kunne holde det ud gå op i starten give sig hen i sit timelange tilløb med liv og sjæl.
Morgen til syvsoverne, dermed både Benny Andersen og dig RM, som sikkert snorker som en ø af sæler lige nu, mens haven sprudler af liv under solen og jeg ryger min tredje smøg til den anden kop kaffe og Treram garanteret har drukket sin fjerde kop te – syvsover, RM! ;)
Jeg har morgenstor forståelse, ja nærmest forstand for Benny, og undrer mig også over forståelsen af hans digte som ”sjove”; nåja, det sjove har jo vidde grænser og fødtes aldrig uden moder alvor, men alligevel, morsomt er det sjove nu først i alvorens lys; det lys der oppebærer digtene, hovedet til bowlerhatten – og jeg forstår godt Benny gerne vil ha’ en rest af sig selv, når folkeligheden omsider har fået deres; så her en rest af Benny, den levende, livgivende, ham der sikkert snorker ligesom RM og øens sæler ;)
Syvsover
Umulige umådelige morgen hvor man aldrig kommer ud af sengen eller blot når frem til dens udkant så vidtstrakt er den på størrelse med et amt man ormer sig vej under klam lavthængende dyne enlig vildfaren spermatozo har ikke kondition til at nå frem må standse trække vejret og modet nu ingen svedig panik på lagnet der er endnu uprøvede folder at følge ingen trafik at ta hensyn til man ventes derude ved dynegrænsen med spørgsmål, aftaler, sliske, slips man ventes at vågne man har pligt til at grave sig ud en gang om dagen og vise sig spise lidt vokse lidt stille op og vente på sin tur strække sig bøje sig skrive under på noget eller danse tage stilling tage ved lære tage ved men jeg bliver mat i bevægelserne af al denne dyne der skyder sig frem foran mig som en bræ hvad forplanter sig gennem dun send et filtagtigt morse ud til trippende foresatte teklaprende nærmeste vagthavende opdragere og kreditorer jeg er i live med på forhånd afkræftet sæt en eftersøgning i gang med radar, frømænd, Sct. Bernhardshunde.
Næ, RM ligger ikke og sover længe i dag, for hun har haft et par sovedage, så nu er hun frisk fra fad ... og har allerede været i haven i flere timer lige fra det blev lyst nok til at se og havenusse med kærtegn og kærlige hænder og et smil om munden
Benny ... ja, der er nu noget ved ham Benny, morgenkaffen og hans Morgenhymne
I dag skal der leves, folkens! Vi er allerede i gang startede tidligt i morges vand i ansigtet kaffe i halsen et rask skænderi og lidt morgenavis. Vi mangler stadig latteren arbejdet kærligheden og et par måltider til så mere kul på, folkens! Nye ideer modtages gerne Hvad med uden forklaring at gi grønthandleren et kys eller ta frakken omvendt på Det skal mærkes at vi lever Musik må der til og blomster til alle hvem ved, en enkelt banan måske Øs hele din sjæl og opfindsomhed ud hold kroppen i gang så den damper thi hellere dampe end støve Skriv tredive breve og plant et træ efterlign et par fuglestemmer tillæg din kone en frygtelig last og tilgiv hende på stedet det er alt sammen tegn på liv Endnu er dagen spæd du kan nå en masse inden du segner livstræt om for i dag skal der sørme leves. overdriv for en gangs skyld: Thi kendes for ret: Du er dømt til at leve! Du må ikke kassere din skæbne tværtimod tage den på dig Fyld den ud som din hud! Bid livet i låret Find fremtiden frem Rut med planer og visdomsord Brug store ord i massevis.
Det må jeg sige, ja det var et rigtig upsedasse-digt - nå så du har været jordnærmest siden solens gry, ja det ka’ man forstå, og hvem ku’ vel også hvile knogler til de lystiges pippen og skræppen her – tror minsandten mine egne lyde forstyrrende dem midt i en fugleafstemning, selv Lotte Heise var rent vand til sammenligning, også moder sol strakte sig søvnigt til skænderiet. Men når sandheden ska’ frem, så hørte jeg buskene råbe an til morgenvanding og de skal intet nægtes. For øvrigt ka’ man jo siden nappe en hivert med avusen på trynen, og nogen af os vågnede da frokosten kommer spadserende. Men go’ eftermiddag, du grønfingrede Roseste Marie, mon ik’ du selv fik hevet en torsk indenbords med smil på læben? ;)
Pinse eller ej, sommermorgener er bare forrygende i denne tid, også når de bevingede vokalister skælder og smælder; og det ér ikke fordi jeg er a-menneske, næ min snorken akkompagnerer jævnlig urets brølen, lige indtil kinden får en næse eller en albue. Men denne mandag mærkedes nu alligevel anderledes, søndagsagtig, så at sige – min mocca syntes i den forbindelse at Bennys mandagsdigt var lige en tand for depresso, så det gik du altså glip af, betænksomt, ik’? – knokkelværket ku’ snildt ha’ knirket en time eller to mer, hvis altså ik' den smukkeste blå himmel med de spædeste solstråler der langsomt strakte sig, havde trådt mig lige i øjnene. Smuk morgen, det må man sige, ik’? Tænkte senere på konsekvenserne af at ku’ snakke labrador, du ved…vuf-vuf, men mon ikke man havde fået sangen om vandhunden der svedte? Ak ja, vore firbenede venner må efterhånden føle sig kronisk misforståede, særlig af dem der bjæffer love ud af ærmet i tide og utide. Tænk at kontrasten mellem ’med lov land at bygge’ og ’med love land at kvæle’ ikke skærer nogen i øjnene; nå, det var Benny vi kom fra, og den her ska’ du til gengæld ikke snydes for, selv om det er extra fjollet, nærmest en Benny Andre’sen, men fortsat god pinsenøjelse dér mellem sneglene i haven ;)
Programerklæring
Jeg vil det umulige ikke bare så vidt muligt men videre et godt stykke ud på den anden side af det muliges vedtagne grænser forene herligt vellevned med økologisk forsvarlig livsførelse afbalancere hunger med frådseri mavens såvel som sjælens finde det punkt hvor det tilfældige terningkast falder sammen med den strengeste lovbundethed bestemme den position hvor den mest kedsommelige socialisme og den mest hensynsløse kapitalisme går op i en højere varmere og sjovere enhed indkredse den tilstand hvor størst mulig retfærdighed frembyder størst mulig frihed hvor gud og ateisme er komplementære størrelser hvor tryghed og eventyrlyst er kongruente hvor omsorg og udfordring ansvar og kærlighed voksen og barn synder og helgen jazz og børsnoteringer erantis og computere idealer og ID-kort dans og DAN-kort digtere og diktatorer standpunkter og strengeleg…
- Åh herregud, udbrød poeten A., da han var nået så langt. - Jeg troede mine digte var ret originale – men detteher Drejer sig jo bare om tusindårsriget, paradis på Jord, præcis det som alle har drømt og slået hinanden ihjel for i flere tusind år. Der mangler bare den med løven og lammet, der hygger sig side om side. Alle mine digte viser sig at være julesange! Godt jeg fik det afklaret, før jeg blev gammel! Fra det øjeblik holdt poeten A. op med at skrive digte. Hans læsere trængte på endnu et stykke tid, for at høre af hans egen mund, hvad meningen var. Men ellers var de godt tilfreds med, hvad de havde fået. Og endelig var der jo da også andre digtere. Hans fortolkere fortsatte med at udlægge hans digte uden nogensinde at finde frem til den pinlige hemmelighed. For sine sidste penge købte poeten A. et lille nedlagt landbrug, hvor han til sine dages ende holdt dværghøns, samlede skrabeæg og dyrkede spiseligt ukrudt.
Go'morgen Simon ... her fra haven med alle duftene UHMmmmmmmmm
Skønne dejlige Benny som altid trækker mine mundvige opad og gi'r mig livsgnist i øjnene ;))
Tak for ham og for ordene, og her kvitteres med nogle ord skrevet til manden selv af en nær livsven og kollega. Jeg kan godt li' tanken om deres venskab og generøsitet overfor hinanden ... også i kærligheden
Citat:
ØH
Man siger: en sund latter forlænger livet. Holder det stik har du størstedelen af skylden hvis vi om få årtier blir en nation af livslystne oldinge.
Men hermed er næppe det halve sagt om smerten bag ord som befrier om lysets rødder i mørket.
Du gamle tankesvinger du unge ordforynger talsmand for de små på kant med smålighed.
Hos dig går barnet hånd i hånd med Sokrates og finder det velkendte nøjagtig så forunderligt som det egentlig er og meget blir mindre forgæves.
Det uendeligt store bliver li'så reelt som det der er småt. Og omvendt: hvor du sår radiser gror stjernebilleder godt.
Halfdan Rasmussen (skrevet til Benny Andersens 60-årsdag)
Ha' en dejlig sommerdag, og måske du skulle bryde ud i sang med fuglene som kor
Hvorfor altid de professionelle, hvad med amatørerne? Sådan tænkte jeg og vred armen om på ryggen af mig selv. Sådan under tvang, fik jeg fremstammet, en lille halv time efter følgende ord og tanker:
hvorfor ræser vi på den samme motorvej allesammen, er vi lemminger
drej fra, sælg bilen ved den første autohandler og køb en hest eller mtb
der er så mange biveje som små landsbyer med storbarmede kvinder
en rønne et hus i udkants danmark med stor køkkenhave billigt til salg
i hjertet af naturen du her kan gøre dig til universets herre og centrum
nu er det dig der ejer livet og de andre der ræser forbi på motorvejen
paradis her på jorden er at eje et stykke land, jord, natur, der er dit
at slå sig ned for at bygge op fra grunden af et naturligt fundament
for livsåndelighed, i rytme med langsom tid, den tid der er liv og vækst
her kan vi vokse den vækst Gud og naturen har tiltænkt os fra små af
vores demens fra næsen i sky og by, opløses med næsen i naturens skød
vi kravler rundt i duft på alle fire mellem køkkenhavens urter og kvindens lår
pludselig vi husker fra næse til mund hvor fyldt med smag og fylde livet er
med næsen dybt begravet i naturens skød, har vi genvundet næsen for livet
vi elsker ikke mere end vi sanseligt nyder, dufter og smager, drikker og æder
hvem siger paradis ikke her på jorden findes, alle dem der går den brede vej
drej fra, for smal en bivej er netop din vej her i livet at gå, paradis her at finde
med god uddannelse i bagagen og bredbånd i hytten, store tanker undfanges
tanker og ideer der aldrig forråder livet vores der leves i pagt med naturen
hvor vi vokser, hjernen vores vokser, den vækst Gud Ånden nu i balance gir os
vi skammer og gemmer ikke længere os selv af vejen for Gud der tiltaler os
vi tar Gud med på vores færd og vandring, ja vi opbygger en ny bolig med Gud
der som mand og kvinde har sat os at leve på jorden i pagt med naturens ånd
mange kærlige hilsner HansKrist.
PS:
Ganske vist en sidebemærkning:
at påstå poesi har noget at gøre med, eller gør det ud for, vores religiøse mystiske transcendentale spirituelle åndelige erfaringsliv, vil være det samme som at påstå at vore bøger og lærersætninger i matematik, kemi, fysik og biologi de kun kan forstås og undersøges som værende blot litteratur og poesi. Selvfølgelig tilhører matematik, kemi, fysik og biologi, ej litteraturens fagområde, men de er selvstændige fagdiscipliner som religion, de religiøse spørgsmål, også er det.
PPS:
jeg bryder mig ikke om mit digt (hvis det i det hele tages kan kategoriseres som et digt), og synes ikke det er særligt godt. Nøjagtig som i skolen, hvor jeg ofte fik stil tilbage med karakteren 03 vedhæftet engang kommentaren, bedre held næste gang.
Husker for år tilbage i Møgeltøndergade i København, hvordan der i forbindelse min store Damaskuserfaring sprang en digter op i mit liv som trold af en æske og jeg begyndte at skrive. Jeg fortalte min mor derom og hun svarede meget forundret tilbage, jeg kunne forstå hvis det var Kjeld (min bror) der var begyndt at skrive, for han elskede stil og fik gode karakter, hvorimod du Hans kylede bøger og kladdehæfte rundt i stuen i arrigskab og hidsighed, som du fik dårlige karakter.
Men i forbindelse min Damaskuserfaring, i forbindelse begivenheden Kristus i mit liv, i forbindelse min omvendelse her i livet, fik jeg en hel ny noumenal spontan handlingsbasis, således at mit liv fra da af har været et ekspressionistisk liv. Og jeg hader alt hvad der er impressionisme, passiv sanselighed, det blot her og nu værende. Ja udtryk betyder alt for mig og indtryk gir jeg ikke en skid for.
Det er vigtig at forstå at jeg her omkring poesi og litteratur taler som den amatør jeg er, taler som jeg har forstand til, og det siger ikke meget, for jeg er på udebane, føler mig ikke hjemme som jeg gør i filosofien, neuropsykoanalysen og teologien, som biologien, især neurovidenskab. For mig skal tænkning og sprog foregå i begreber, gerne meget knudret og komplekst, ja jeg har ikke rigtig noget til overs for litteratur som poesi, fordi jeg primært er født uden anlæg herfor, eller gennem opdragelsen har mistet sansen for litteratur og poesi. Jeg er ekstrem meget forhjerneaktiv, en analytisk syntetisk begavelse i særklasse, såvidt mine skolepræstationer, helt op på universitetsniveau hvor jeg i særklasse udmærkede mig. Og jeg finder at det netop er mine tanker der ødelægger mine digte eller forsøg herpå. Ydmygt erkender jeg min plads, som er at jeg primært er tænker og ikke har noget at gøre over i litteraturen eller poesien etc..
PPPS:
jeg kan iøvrigt rigtig godt lide Yahya Hassan's digte. Både som digte, men også den måde han sætter sig selv og sit liv på spil i sine digte. Mere af den stil hilsen velkommen.
PPPPS:
jeg vil være alt andet end det på den ene side michael står for (primært at være stille og lytte, altså passivt sansende som erkendende til i verden); og som på den anden side zenia; T. thomas; og arne står for, at vi skal gå op i, som opløses og svækkes i noget guddommeligt (som dråben/egoet i havet, i Gud eller what ever, nirvana), jeg hader denne monisme som udslettelse af eksistensen på bekostningen af vores konkrete eksistens.
PPPPPS:
du fylder for meget Hans, du er for overvældende og din entusiastiske begejstring kommer til at virke for egocentrisk som for pågående. Og der er en risiko for at folk bliver trætte af dig. Som da jeg boede i kollektiv, og efter en ferie, jeg blev indkaldt til husmøde, og de andre beboer fortalte mig at man kun kunne være under samme tag, bo sammen med mig, gennem enten at være i opposition til mig eller være discipel og tilhænger af mig, og de gad ingen af delene mere, og bad mig om at flytte.
Åh, de Andersen’er, ja man fristes til at sige: en Andersen er dog en Andersen, men ved samtidig godt at man hurtigt kan få vrøvl med Rasmussen – jeg har det noget lign. med Kristensen vs. Christensen, et helvedes bøvl, så hut jeg hvisker...;) Men ja, Halfdan med de klare stjernebilleder, det ér jo nemlig sandt, han havde virkelig sans for overblikket, helt som Paul la Cour – den krig fik virkelig rystet de skrøbelige i det inderste, og de frie fugle holdt siden for stedse sammen med tankekrog, og uanset hvad en Rubow eller en Brix så måtte mene – men der er jo også en væsensforskel mellem det at skabe stjernerne, og så fortælle om stjernerne nogen skabte. Jeg tror Andersen ville sige: jam’ Rasmussens stjerner ka’ man da godt anmelde, men de ska’ nu øjensmages. 70 år er i øvrigt mange momenter, hvor stjerneklare de så end måtte forekomme, ja at tænke på årene som sekunder, får straks én ned i momentet, hvis altså man ka’ ihukomme det..hmm. Da er det godt med digtene, der indeholder alt det i tiden man siden bare ka’ udfolde, naturligvis forudsat øjnene har smagt på dem, stjernerne – og til astrologen sagt: lad nu være med at kløjs i dem! ;)
Ja, denne tid er virkelig et sanseorgie af dimension; næser med øjne på stilke snuser sig frem i haven her og dér, eller øjnene ler sig frem for hvert et trin i næsegrus beundring, ja der er virkelig noget for enhver oppegående – syrenerne her er ret voldsomme i aftningen, og endnu er ikke den mindste ydmyge myg set, mens bierne ind imellem summer om benene på de små. Lad os støtte dem med bistader, de summer jo af liv og min foretrukne morgenmad er nu engang honning i yoghurt eller på mad, ligesom honningen flittigt bruges i kaffen fremfor sukker.
Det er glædeligt at læse dit sommernyd, RM, lad os håbe dette spreder sig som regn over land, at vovser ka’ vådte pels uden flov smag svælg, men lad os endelig ikke glemme roserne, som T. S Eliot – der så hut hviskes endnu ik’ er blevet nævnt – har sit at sige derom, hvorfor jeg hiver dette ud fra min ”Selected Poems” (1917):
Lady of silences Calm and distressed Torn and most whole Rose of memory Rose of forgetfulness Exhausted and life-giving Worried reposeful The single Rose Is now the Garden Where all loves end Terminate torment Of love unsatisfied The greater torment Of love satisfied End of the endless Journey to no end Conclusion of all that Is inconclusible Speech without word Word of no speech Grace of the Mother For the Garden Where all love ends.
Ohøj hønsemand.. ”jeg bryder mig ikke om mit digt (hvis det i det hele tages kan kategoriseres som et digt), og synes ikke det er særligt godt. Nøjagtig som i skolen, hvor jeg ofte fik stil tilbage med karakteren 03 vedhæftet engang kommentaren, bedre held næste gang”.
- Nej, men det er ingen let sag at skabe et godt digt, det må jo ånde af et eget liv der åbenbares når du folder det ud; dén slags værktøjer og kundskaber lærte ingen børn i nogen skole i vores tid. Nogle børn kedede sig derimod bravt over matematikken eller andet, og fabulerede derfor i versefødder eller tegnede tankerne ud i drømmebilleder – havde man heldigvis en far og mor der selv forstod og underviste i den slags, ja så var levefoden jo lige ud og så til højre, desuden var der jo så god kritik at hente. Desuden virkede værktøjet tillige så besynderligt og forunderligt, at det løsnede noget udviklende, og mange udviklede så deres egen streg eller form indenfor deres art, hvor indtryk fra særlige oplevelser med tiden så ku’ trykkes ud med personligt anstrøg – men ikke overhovedet uden kamp til stregen, for ligegyldigt hvilket erhverv nogen dygtiggør sig i, er det en slidsom bevægelse, og desuden udvikler poeter en særlig selvkritik for detaillen, poesien ska’ jo virke og det virkningsfulde leve som en sommerfugl, selv om det har været et elefantarbejde at få det til at flyve med vinden… J. V. Jensen smed fx samtlige notater og rettelser ud i skraldespanden, de eneste efterladenskaber fra arbejdsprocessen er vist et manus fra Kongens Fald, foræret til en ven, ellers ved ingen noget særligt om hans tankearbejde. Det er et slidsomt arbejde hønsemand, og det er ikke engang sikkert det er sliddet værd, ja det er bare at tænke på alverdens store poeter der helt er gået i glemsel, hvor fx kun få ville forstå Horats eller Vergils tankebilleder, idet de er lige så spøgefulde og samtidsorienterede som excentriske politiske sager er for os dag. Så det er altså ikke for at noget ska’ se godt ud, at poeter skriver – i såfald bliver de i hvert fald hurtigt popsangere -, mere fordi det er deres værktøj til at formulere indtryk livet sætter sig af spor i dem. Det er de færreste poeter der er anerkendte i dag, hvor kun få af dem der har råd til at købe sommerhus i Kandestederne. Vil du hurtigere ha’ et sommerhus dér, så bliv i stedet advokat eller økonom, men vil du derimod forme billeder på særlige indtryk noget har gjort ved dig, så brug ordene, hvis du da ikke i stedet for fingre har en pensel ;)
Så det er altså ikke for at noget ska’ se godt ud, at poeter skriver – i såfald bliver de i hvert fald hurtigt popsangere -, mere fordi det er deres værktøj til at formulere indtryk livet sætter sig af spor i dem.
enig og disse egenskaber ejer jeg ikke, hvilket jeg for længst har erkendt, men derfor tror jeg det kan være sundt nok for mig på den lange bane fra tid til anden at tvinge mig selv, altså min hjerne til at arbejde på en for mig uvant måde, uanset hvilket resultat jeg opnår,,
sproglighed er så forbandet vigtig for vores åndsfriskhed, vores intelligens, og mennesker har godt af på en eller anden måde at være beskæftiget hermed
”enig og disse egenskaber ejer jeg ikke, hvilket jeg for længst har erkendt, men derfor tror jeg det kan være sundt nok for mig på den lange bane fra tid til anden at tvinge mig selv, altså min hjerne til at arbejde på en for mig uvant måde”.
- Altså, i forvejen tænker du da mere i billeder end i abstraktioner, men det væsentligste må jo være, at noget meningsfyldt trænger sig på for at komme ud, og sansebilleder i sproget kan være lige så farverige og egenartede som udtryksformer på lærred eller fra et partitur. Det er bare dig der skal skabe indtrykket, give noget i dig et eget liv, og det må man selvfølgelig arbejde lidt med, dels for at beherske både værktøj og redskab, men også for at iscenesætte rammen omkring det der ska’ få kimet til at springe ud i øjnene på den der sér – noget må langsomt folde sig ud, blive til noget – andet. Det tar sin tid at skabe, og noget tidskrævende afser man bare hurtigere såfremt nødvendigheden ikke er påtrængende, men arbejdet ligger der uanset. Det ydmyge kan i øvrigt være en slem måde at fremhæve sig på, ’jyske underdrivelser’ er næsten de værste overdrivelser; Benny Andersen sad fx og følte sig en anelse forfjamsket over Møllehaves altid sprudlende omklamring af personen, og Møllehave fortsatte, ”ja, tag nu fx den dér med… ’Fuglene flyver i flok, når de er mange nok’…”, og den stakkels Andersen ledte forgæves efter sit musehul, men endte omsider med at ta’ Møllehave ved hornet: ”Arh, vissevasse, det er bare Johannes der altid ska’ overdrive, tænk ik’ på dét; næh… jeg kiggede såmænd bare lidt i Rimordbogen: jah, hva’ ka’ vel rime på ’flok’… stok? ...njah, næhnej …det gør såguda’ ordet ’nok’… se-se!, dét var sgu’ da ik’ særlig svært, vel?”… afledte han Møllehave, der nu var den lidt forfjamskede - og dermed var dén altså sat i hus. Men altså, kort og godt… uden en tvingende nødvendighed, ku’ du jo lege lidt med Rimordbogen selv – ta’ det fra Andersen, det virker! ;)
Sidste uge da solen viste sig med lue blev jeg stoppen af en tudse der stod i min garage hvilket fik mig til at studse bare den ik hade lavet ravage alt jeg fik var en mystik hväsen mens den pustede sig op hvortil jeg sagde stop og bar den udi haven om muligt blev den gnaven.
Nogle dage gik da jeg pludslig på den öje fik den stod med hovedet på sned midt i mit jordbär bed mens solen fra himlen bagede hvilket den åbenbart behagede minsand om den ikke havde stoppet med at nikke den havde fåt solstik var stivnet bradt tör som et brädt og forladt sit jordiske liv uden et eneste piv.
Ja, livets gang byder sandelig på mange små historier, så fint det er, ét du har bygget? ;)
Der er torden og lynild her, lummerheden skaber splid og Thor brager lidt med hammeren; det var nu man sidde og kigge udover havet, måske hive en spætte i land til middagsmaden. Håber der er nyd i sommervejret.
en ode som en hyldest til Treram's robuste livssyn
du sammensunkne menneske,
du sunken sammen menneske
rejs dig op i al din magt og vælde
der skal ydes før der kan nydes
ham der høster uden at have sået mættes ikke
at leve passivt sansende og tænkende, grublende og reflekterende som mediterende, ødelægger hjernen
vi er sat i verden for aktivt at arbejde og virke
at vi har det godt, skyldes vores aktiviteter og virksomhed
vi må aldrig miste vores handlekraft
som blive blinde for vore handlemuligheder
vi er de virksomme arbejdende mennesker her på jorden, der aldrig må gå op i Gud, opløses i Gud (både hos Marx og de liberale er Kristus vores frelser, det arbejdende virksommme menneske)
og vore kontemplationer og reflektioner gælder vores arbejdsindsats, vores virksomhed i verden, det eneste vi har forstand på er det vi omgås aktivt, der hvor vi har vores virke, opstår vores virkelighed
der er ingen genveje, udenom vores aktiviteter, arbejde og virksomhed, vores virke, det er der vores virkelighedsforståelse udspringer af
ingen kan meditere som gruble sig frem til noget, ingen kan meditere sig klog på livet, som vi ej heller kan læse os dertil eller nå gennem Gud dertil, udenom vores arbejde og virksomhed (husk munkene, opfinderne af disciplineret arbejde)
et muntert og virksomt liv lønner sig, for det er den vej igennem vi får noget at tænke over når dagen er omme
gud såvel som meditationer er ikke nogen løsning, kun dovne mennesker tror på denne genvej og springen over hvor gærdet er lavest, kan føre noget godt med sig, tværtimod bliver man tosset i hovedet før eller siden (nervevæv som legemsvæv degenererer, ungdomssløvsindet bliver kronisk og meditative grublerier en fordybelsessygens forbandelse hviler over hvert sekund og åndedrag, aldrig frisk luft i lungerne som reflekterende sollys på tingene i verden rammer øjet, nethinden, hvor kun vore egne skygge projektioner figurerer, og spærret inde i denne hule vi lever livet hen med os selv, isoleret fra andre, som vi er ude af stand til at se som de er oppe i virkeligheden)
kun de erfaringer vi gør os gennem vores arbejde og vore virksomheder kan give os indsigt og forståelse
vi ved alle hvem der her på debatten forsøger at snyde på vægten, som påstår vi passivt kan nå frem til noget stort, ved blot at være stille og lytte, som drikke visdomsord, leve i evig kontemplation, men det fører intet godt med sig, kun sygdom i sindet såvel som legemet bliver syg af denne form for passiv måde at være til på i verden
måske vi nu forstår Freuds ord om vigtigheden af at kunne arbejde og elske
jeg vil endda sige: menneske du er dømt til at arbejde og elske, og du kan ikke nøjes med det sidste, for kun det første gir dig adgang til det sidste forhold, for kun det virksomme arbejdende menneske ved hvad det vil sige at elske, som har potensen hertil
Indsendt af: Anonym
Re: Mellemrummet - 11/06/201418:28
Hej Simon og Hans,
Simon skriver om Hans:
Citat:
Altså, i forvejen tænker du da mere i billeder end i abstraktioner
Jeg synes faktisk, at Hans tænker meget i abstraktioner, når han udfolder sin teologi. Det er ment som et kompliment, selv om jeg savner flere konkrete billeder og eksempler - som f.eks. Jesus gav.
Abstraktionerne alene kan let medføre, at man går fejl af hinanden, fordi indholdet af et ord ikke er præciseret tilstrækkeligt.
Hans skriver:
Citat:
vil I savne mig
mit temperament
mine indsatser
skulle jeg ha vovet lidt mere
har jeg ikke overrasket jer nok
var jeg et alt for kedeligt selskab
Temperament, ja, og bestemt ikke kedelig! Men et lille tip - og her kommer lidt fra Thomas à Kempis - kunne bestå i at skelne mellem personlig lidenskab og åndelig nidkærhed. Ja, Hans, jeg mener det opbyggeligt, da jeg før har set, at du er villig til at tage imod.
"Jeg synes faktisk, at Hans tænker meget i abstraktioner, når han udfolder sin teologi".
- Skide være med teologi, det ka' ingen bruge til noget, slet ikke hønsemand - som vi ikke skal snakke om! Du må bevæge dig ud af det tomrum dér, levendegøre dine indtryk fra oplevelser på en sådan måde at noget får eget liv, pulserer, slår nogen i øjnene. Det er poesi det handler om her, og det er mit klare indtryk at hønsemand som enhver anden, sagtens klarer at skabe et levende sprog, der som alt andet bare tar sin tid. Og det vil i øvrigt også være en langt bedre meddelelsesform for religiøse mennesker, end disse forsøg ud i et filosofisk sprog der - hvis det engang kom til at fungere - ville befinde sig udenfor øjeblikket.
"My temple stands not on Mount Moriah but in that Elysian Field where even the immoral are admitted" (E. M. Forester).
Go'morgen fra morgenluften og -duften i det grønne
T.S. Eliot ... ja, han har efterladt sig mange gode ord og tanker.
“When a poet’s mind is perfectly equipped for its work, it is constantly amalgamating disparate experience; the ordinary man’s experience is chaotic, irregular, fragmentary. The latter falls in love, or reads Spinoza, and these two experiences have nothing to do with each other, or with the noise of the typewriter or the smell of cooking; in the mind of the poet these experiences are always forming new wholes.”
Lord Byron gave us this 1805: The First Kiss of Love.
Away with your fictions of flimsy romance; Those tissues of falsehood wich fully has wove! Give me the mild beam of the soul-breathing glance Or the rapture which dwells on the first kiss of love.
Ye rhymers, whose bosoms with phantasy glow, Whose pastoral passions are made for the grove; From what blest inspiration your sonnets would flow Could you ever have tasted the first kiss of love!
If Apollo should eér his assistance refuse, Or the Nine be disposed from your service to rove, Invoke them no more, bid adien to the muse, And try the effect of the first kiss of love!
I hate you, ye cold compositions of art; Though prudes may condemn me,and bigots reprove, I caught the effusions that spring from the hearth Which throbs with delight to the first kiss of love!
Your shepherds, your flocks, those fantastical themes, Perhaps may amuse,yet they never can move, Arcadia displays but a region of dreams, What are visions like these to the first kiss of love?
Oh!cease to affirm that man, since his birth, From Adam till now, has with wretchedness strove: Some portion of paradise still is on earth, And Eden revives in the first kiss of love.
When ages chills the blood, when our pleasures are past, For years fleet away with the wings of the dove, The dearest remembrace will still be the last, Our sweetest memorial the first kiss of love.
Det er jo sommer! – synes bare lige jeg ville sige det..;)
Noget svæver rundt i mellemrummet; ja jeg tror sgu’ det er kunsten - kunsten at svæve. Man ku’ jo forestille sig begrebet ’kunst’, som en handlingsimpuls i selve mennesket der uanset disciplinerede fantasiskabelser udtrykt som et håndværk, vil udtrykke sig gennem længsler, drømme og begær i alle mennesker og i ethvert kultursamfund – hvor kunstformerne selv er det frigørende fra de ideologiske ”korsetter”, eller bare formuleret som at kunsten sætter noget allerede erkendt og erhvervet, det samfundsmæssigt opnåede, på spil imod nye erhvervelser ud i endnu usete tankelandskaber, med samfundsudvikling som iboende realitet. Dermed får kunstarterne for mennesket og samfundet sin særlige nytteværdi, forudsat altså fantasilandskaber realiseres i en eller anden form.
Jeg tror det er vigtigt for alle, på en eller anden måde at få udvirket længsler og begær i realitet, eller bare at vi får realiseret længslen som en utopi, selv det vil bevirke samling i tankelandskabet, en smule overblik. Og der er virkelig så mange måder at udtrykke ’det’ på, for/imod dét, noget der påvirkede os til at handle, i hvilken forbindelse det er rundtossende at tænke på poesiens samlingskraft for et historisk såret Chilensk folks videre færd, lige over dammen og til Poul Martin Møllers (kristelige borgerlige tyranni), ”poesiens forgribelse af det evige liv”, og til Sartres formulering af en kæmpe som Rimbaud, at ”hans digtning anbringer os på den anden side af de menneskelige vilkår: på guds side”, eller som Adarno udtrykte det, at ”det lyriske udtryk er i stand til at besværge billedet af et liv, som er uden den tvang, der udgår fra den herskende praksis” – fælles ku’ de sikkert være blevet enige om, at alle må handle på refleksionen, for ellers høster døden med et uddøende samfund som det indre ørkenlandskab. I sig selv er det jo helt fantastisk at tænke på hvor meget T.S. Eliot har betydet for frihedselskende amerikanere, hvor mange unge elskende der har holdt disse digte i sine hænder og har forbundet sig til sansebilleder som de siden så på verden med, ja hvor meget den tavse Rilke i grunden betød for så mange mennesker, ikke mindst for en Thorkild Bjørnvig, der lige måtte sunde sig over mødet med en afrikansk farmer; så det betyder noget at vi forstår vores drømme, at vi sætter billeder på verden, det lidt kan vi vel gøre, som selv- og sygepleje ;)
”…for fuldkommenheden er en drøm af denne verden, og den hjælper denne verden med at komme videre”.
Her lidt pluk fra Emily Dickinsons klangfulde digte i oversættelse af Elsa Gress – de befinder sig i ”Engagement, epistler og essays” (1977), som måske ku’ være et glimrende indryk i bogreolen, sådan til udryk i tide og utide. Elsa var herligt rapkæftet, den i manges øjne ”allersureste mokke”, men morsomt er det nu i eftertiden at se, hvordan disse allersureste rapkæftede m/k'ere tit ender som de allermest savnede i det off. rum, når de som skabere af de ubehagelige spejlbilleder omsider forsvinder for altid – de før så anstødte, må pludselig leve uden sund kritik der jo ku’ vække noget til live, og det viser sig sjældent at være så rart endda… ;)
ED levede i samme hus livet ud; engang i den tidlige ungdom tog hun den beslutning slet ikke mere at forlade sin faders hus, livet hendes betragtedes i øvrigt af samtiden som mere eller mindre uinteressant, nå ja, den ”golde tante” fra den victorianske familie, gav dog immervæk anledning til ikke så få forestillinger om sit seksuallivs karakter, hun blev med tiden både lesbisk og incestuøs, og har således på distance været genstand for en vis form for interesse, der angiveligt skyldtes en række afviste men glohede mænd som rygtesmede, for forestillinger om ringeagt for egen person og væsen har næppe været på tale, det måtte altså være fruentimmeret den var helt gal med. Men altså, bag vinduer så blanke i det store hus, så hun med klare blikke direkte ind i menneskets indre frygt og savn, og ramte dér noget i den ydre verden, som den indre verden måtte spejle sig i. Det var nu fremdeles efter hendes død, der kom vist kun omkring 4 digte ud mens hun levede, men så skete der også noget. Hun beskrev sine indtryk med omkring 1000 kortdigte i sit ”Brev til verden”, der så med tiden skulle føre hende ind i verdenslitteraturen som en af de allerstørste, ved siden af en Blake o.a. Hendes digte viser noget om hendes usædvanlige personlighed og tænkning, mange digte er svære at oversætte – lægger nederst en link til udpluk fra digtsamlinger – men herunder har Elsa altså været på spil, som den dygtige oversætter hun nu engang var:
Glattet af tiden med fin politur hvor blank den smerte står der truet trued barndommens citadel og undergraved dens år
Gennemskåret af sortere sorg misundeligt må i erindre den smerte der hærgede barndommens land og var så let at lindre
- -
Et såret dyr springer højest har jeg hørt en jæger fortælle. Det er kun dødens ekstase Siden bliver krattet stille.
Den bøjede klinge, der spændtes, den stormslagne klippe der bløder: en kind er altid rødest hvor feber bag huden gløder.
Glæden er angstens rustning der varigt beskytter dens gru, at ingen skal se hvor blodet flød og råbte højt: ,,ramt er du !”
- -
Imens jeg frygted det, det kom, men var dog mindre svært, fordi det ved den lange frygt blev noget næsten kært.
For man kan passe smerten til og sømme sorgen om. Værre at se den kommer vist, end vide at den kom.
At prøve smertedragten mens den er ny og stiv langt værre er end bære den det hele lange liv.
- -
Hjertet ber først om glæde, så at fries fra plagen, siden om små doser medicin, til at stilne smerternes jagen,
siden om lov til at sove, sidst om dets dommer vil råde viseligt, mildt og give det lov at søge om dødens nåde.
Ingeborg Næstved blev døv som stor skolepige - og i alderdommen svigtede også synet. ... (Hun døde i 1979 i en alder af 92).
Dette til trods skrev hun livet igennem mange digte. Det mest kendte blev: "Giv mig en blomst, mens jeg lever" ... og var næsten med hver søndag i Giro 413, da jeg var barn. ...
Følgende får altid en tåre frem i øjet på mig, fordi det afspejler både tålmod overfor en hård skæbne ... og en aldrig svigtende tro på en kærlig Skaber.:
Citat: "Det var på Frederiksberg - det var i maj at jeg blev født på H.C. Ørstedsvej.
Jeg voksed op i fryd og barneleg for det, der kom, det kendte jeg jo ej.
Men så en dag, jeg kom fra skole hjem, og kunne kun til moder hulke frem:
Jeg har så ondt i ho´det, å - og mor den smerte bag i nakken er så stor.
Mor lagde mig i seng, og far kom ind og klapped blidt min blege barnekind.
En Meningitis lukked øret til for hele livets glade tonespil.
Gud lukked med sin hånd mit øre til. Jeg gik i stilhed, midt i larmens verden. Men inde i mit hjerte, larmed smerten, før jeg fik lært at sige: " Som Du vil."
Nu er der stilhed - også i mit sind, Nu ved jeg, at Gud intet ondt mig ville. Han ville kun jeg skulle blive stille, ad stille veje finde til Ham ind.
Halvhundred år var øret lukket i - men det, jeg mødte der var sandt og ærligt alt hvad jeg så af stort og herligt fik i min sjæl sin dybe melodi.
Det lyder som et dæmpet strengespil, disharmoni derind kan ikke trænge thi hånden, der berører disse strenge Alkærlighedens Fader hører til.
Man spørger mig så ofte, hvorledes det går til, at jeg, der ej kan høre dog kender toners spil? jeg kan det ej forklare, jeg tror så sikkert bare, det er den måde, Gud mig trøste vil.
Thi er mit hjerte bange, da bli´r min angst til sange, og sangen letter angsten fra min sjæl og når mit hjerte banker af glade lyse tanker, de formes til så rigt et tonevæld.
Trods stilheden i livet blev toners væld mig givet at frydes ved - og glæde andre med, Mens Vejen, jeg må vandre, jeg deler med jer andre den gave, Gud mig gav i Kærlighed.
Tænkte nok du havde gemmerier fra oplevelser tilbage til, ja…, og selvfølgelig, hvorfor ikke netop dele ud af den slags i en tid på et opstået mellemrum, nu så mange historier dagligt ser deres sidste efterår – som i sig selv er historien om forgængeligheden, men også beretningen om nogens valg om at udtrykke sig om noget der på et tidspunkt gjorde særlig indtryk, her bare i digte. På en måde synes jeg egentlig det er lidt synd der ikke længere findes et ”verdensmesterskabet i historiefortælling”, en disciplin jeg forestiller mig ville ha’ lokket fantasien ud af busken rigtig mange steder rundt omkring, måske endda udøvet en vis indflydelse på skæbner, hvem ved. Tænk hvis det var lykkedes nazister at brænde verdenslitteraturen overalt i Europa, ja selve historien om et folk så helt og aldeles – en begivenhed der skar sig ind i verdenshistorien som en ufattelig tanke, men som ligeledes går sin forglemmelse i møde på et eller andet tidspunkt. ’Fluen på væggen’ gir os billedet af en noget kortvarig erindring, menneskets liv set i et helt årtusinde et næsten tilsvarende perspektiv. Det var godt papir og pen blev opfundet, særlig når nogen virkelig har noget at fortælle. Det er også godt vi kan henrykkes over sange og texter, ja i en sådan grad at arme og ben spjætter og måske ligefrem koordineret, ’dans’ hedder det vist, men der er nu noget betagende over et stående folk med så oratoriske evner som disse, selv om det ka’ være svært at forstå sangene, hvad der jo så er råd for, takket være pen og blæk. Jeg forestiller mig en særlig henrykkelse finde vej op i dig over stemningerne fra koret her, selv om du egentlig sku’ ha’ haft lidt John Dowland, men god fornøjelse og weekend i øvrigt – og selvfølgelig ska’ du ik’ undvære én til det andet ben, så her lidt limericks fra Wordsworth:
There once was a pious young priest Who lived almost wholly on yeast. ‘For,’ he said, ‘it is plain We must all rise again, And I want to get started, at least.’
Det er midsommer, og roserne står lige nu i fuld flor, hvor de blomstrer og dufter om kap ... og så er der jo også poesien ... jaaaaaa
For hver rose vi om natten føjer til livet, trækker dagen en sorgløs fortolkning fra. Selv de enkleste linier, næsten en sang, hober sig op i kompakte sonetter, hvis skyggeløvhangs flimrende vildnis falder ud mellem dig og verden.
Vi bærer de grå hår på kraniet som vinger, der glimter, når vi vender os efter hinanden. Men jeg kan ikke bære, at sekundet, hvor en rose blev lagt som tværbjælke øverst i digtet, nu er trukket fra tiden, der kommer: Jeg har levet i 35 år og har brug for lige så mange til at komme mig over de første.
I højhuset er der stadigvæk lys, på gardinerne flyder de levendes aftryk, ned gennem alle sytten etager sænker elevatoren lydløst de dødes. Mellem regninger, breve og skrivelser dukker en tørret rose op ― lampen hængt ud på altanen i sommer synger som en vægter i vinden: Det er efterår! Efterår!
Påny har oktober brændt vores liv helt ned, på bordet er blækkets ocean stillet frem ― vi har fået en chance til. Men på det seneste er jeg blevet bange for, at det ikke længere rækker at dø 1 gang om året; mens ahornen ofrer sit lys til blæsten, tætnes digtets ulmende blodbøg: Fortab dig i skyggen mellem denne bogs blade.
Livet er morgengave, sjælen er et pilgrimskor. Der står krokus i min have, der står øller på mit bord…
- så blev stilen lagt – mojn-mojn! Her en tungeknud i den våde tid, og hvor min mave dog klukker over nathuen der ikke huer, men som jeg i øvrigt synes sku’ på pudemode igen - hø-hø…
Hittehattehættehuer -
Min nathue huer mig ikke. Kalotten ka Lotte jo få. Kasketten ka skytten benytte om natten hvis ikke kadetten med kutten vil ha den, og hitter jeg hatten og hætten i hytten kan ham hottentotten og skotten fra Vrå få hittehathatten og hyttehætten på!
- Bortset fra det underste under, prostata der stråler som rasmus-modsat, synes jeg dette er slående, morgenfruer der med nakken skal knækkes, i vor herres numseste natur:
De har ingen bukser på. og når de går rundt og fjumser, kan man se de våde, bare anemonenumser.
- men altså…
Skrumpealder -
Din glatte hud er blevet tør og runken. Din røv er kold og din begejstring lunken. Du vågner træt og stiv i alle lemmer bortset fra et hvor intet klør og klemmer. […] Du lyner ned og kvitterer med en brummen ved lyden af Chopin i w.c. kummen. Så er din dag begyndt på bedste måde. Og det er lykken og en sælsom nåde at kunne lade vandet nu og her trods skrumpetid og prostatabesvær.
- man glæder sig allerede, ufda! ;)
Thorkild Bjørnvig skrev om denne vitale artist til de berømte vissevassevers, at, ”som en nisse, en alf, har han ingen alder, men bor i det tidsløses intervaller” – og det er jo sandt, han lever i os og tak for det! - rigtigt vrøvl var det aldrig, mere vers om os, de forvrøvlede og fortravlede.
Jeg synes det er Morten Nielsen-tid, nu tiden fyldt med væde og elskovsvandringer med stjerner i øjnene, og hvor alt omkring os dufter af tidens egen sommer, dufte der også minder os om andre somres bagage, og måske …
Det dunkede i kamre af blod, med rødder fra elskovs mod.
Nøjagtig som MN der bevæger sig i før og efter kærligheden, men ikke i den, mens livsglæden altid ligger parat i det skal nåes, før det blir for sent. Tiden er også fyldt med trut fra hestekræfter med 12-taller uden vrinsk, hvilket i mine øjne nu er synd, sagde en fartglad cyklist.
NAT TUREN
Du, kan du høre det lyse kor henover Majnattens Skumringsfjord?
Nattergalen i grønne Grene, varmt og vidunderligt, - lykkeligt ene …
… Ingenting kan forhindre, at smaa Struber skælver en Forårsnat.
--
Og sørme, om ikke også der er lidt til stilhedsprædikanter, hvis linjer udenfor byers våde gader, øjne også tidligere vandrede på:
STILHED FRA LÆNGE – SIDEN
Man bliver sig selv saa fortrolig ved langsomt at slentre i Sne. Lydene kommer saa stille fra steder, jeg ikke kan se. Igaar slog de lydt mod mit Hjerte, de kommer saa stille i Dag og viger fra andre Stemmer, der møder mig indefra.
Og Skovlenes Skramlen i Gaden og Sporvognens klare Klemt løsnes og driver tilbage til Stilheder, jeg har glemt. En Damper, der losser Brædder, hvidner og tones hen og sejler i Dag i den Stilhed, jeg nu først har fundet igen.
Aa tænk om det netop er Verdens sidste Snevejr, der sneer, og jeg paa en tilsneet Klode opslaar mit Vinterkvarter, hvor Stilhed vil skjule min Viden om Angst og uroligt Begær, og Rummet gaa under i Sneen, mens jeg er mig selv saa nær.
--
Skelettet til de herunder stående fire linjer er fyldt med symboler og rettelser, vidnende om nætters røde øjne og sikkert en del af de håndrullede, men de sir det hele, smukt, helstøbt og ordentligt:
FORAARETS HORISONT
Verden er vaad og lys – Himlen er tung af Væde …
Hjertet er tungt af Lykke, Lykkeligt nær ved at græde.
--
Digte som disse, taler for sig selv…
DRONNINGEN AF SABA
I en sydsjællandsk Landsbykirke er et Kalkmaleri af dig, jeg maa altsaa ha kendt dig i 700 Aar, for jeg ved det er malet af mig.
Der staar du som Dronningen af Saba med Smykker og krone af Guld og et Smil, der kan kaste de stolteste Hjerter ydmygt omkuld.
Da mit 700-aarrige Ego havde fuldendt dit Kontrafej, maa forskellige Ting ha bevirket, at hans Synspunkter ændrede sig.
En ting er i hvert fald sikker: jeg fulgte en evig Lov ved at male en dansende Djævel med Horn og med Hestehov.
Hvorfor jeg har malet den Djævel, er jeg selv den sidste, der ved – men hvor er han en talende baggrund for Dronningens dejlighed.
--
MERE
Mere ene i Lygtelys, mere alene paa Flisens Vej. En skal jeg ikke mere snakke med. Musklerne rykkede som i Leg.
Mere ene med vores Liv, Skønt vores Liv var de kommende Aar, hænger vi tavst ved en Vindueskarm over den gule Museumsgaard.
Mere ene og mere fri. Nu er vi pludselig voksne nok til, at Geleddet begynder at dø. Digerne brydes om vores Flok.
Vejen smuldrer bag vores Hæl, ud i de smuldrende Tiders Luft. Med har vi faaet et Fald af dem, Dyb i det kommendes klare Duft.
--
Der er noget evigt smukt over dette her – hvis billeder og rytme får mig til at tænke på digteren Michael Strunge, der måske mere hører efteråret til – det afhænger af øjnene der hører…
IND I EN STJERNE –
Natten er Lys, men med drivende Skyer under Maanen. Sovende Blomster duver for Vinden paa Plænernes Skraanen.
Syrenen er afblomstret Nu, men Roserne bløder saa ondt og saa sødt som to Menneskers stjaalne møder …
Natten tar alle Ting nær. Der er klingende tomt i det fjerne. - - Vi gaar med hinanden i Haanden ind i en Stjerne.
Digte af Morten Nielsen, fra Krigere uden Vaaben (1943) og Efterladte Digte (1945) – som vennen Paul la Cour udgav dem..
... her på den sidste junidag og på vej til den første julinat ... og tak for Morten Nielsen, som sagtens kan tåle en tilbagevending
Hvilken sommer vi allerede har nydt godt af. En sommer der kom efter et langt og solrigt forår, og jeg skal en del år tilbage for at kunne mindes et forår og en forsommer, hvor jeg har kunnet bevæge mig ligeså meget rundt i haven, afbrudt af nydning i skyggen med duft og luft til næse og lunger ...
Vildt dejligt og kun to ting har plaget mig ... de mange generende græspollen og nogle sultne og angrebslystne myg ... Hmmmm.
Og så var det lige, jeg stødte på disse ord, skrevet af en herre, som du før har haft fat i her i Mellemrummet ;)
MYGGESANG af Iwan Malinowski fra digtsamlingen "Galgenfrist", 1958
I juninatten denne drøm
huset båret af kirsebærtræernes skum
til druknende fugles klukkende bølgeslag under en klokke spinklere end fjordens spejl
min søvn en gærdesmuttes æg: en væg af kalk og bristefærdigt synsbedrag
dirrende plantet i mørket det hvide en segl og lydløst hakker et usynligt næb
Ja, du har helt ret, det har allerede været et enestående forår, og sommeren anstrenger sig nu, så de små omkring os her er helt rundtossede, herligt.
Myggerierne er dog herlige, tænk at være så indtagende at naturen ligefrem buler hist og pist, jamen, du store kineser! ;) Prøv at spis en teskefuld tidselolie i aftningen, det synes at hjælpe nogen.
Synes du gør anskrig, der i og mellem sneglehuse; her lidt lyd fra græsset, hvor jeg mellem måneflod og glitrende solhave læser Tysk Høst af Stig Dagerman – en optegnelse, et dokument ja, fra efterkrigstidens sønderslagne og nedbrændte tyske storbyer, der trods prosaen består af et lyrisk smukt sprog som referent til digtere i hans tid. Også han var en mester i de hudløse betragtninger af det oplevede og usagte, iøjnefaldende men usete, stærkt følte – men ups, den slags ka’ man jo næsten kun beskrive ihjel, bedre med en illustration til selvtægt, værsgo:
”Der finns nämligen i Tyskland en stor grupp ärliga anti-fascister som är mer besvikna, hemlösa och besegrade än någensin de nazistiska medlöparna, besvikna därför att befrielsen inta blev så radikal som de hade tänkt sig, hemlösa därför at de inta vil solidaisera sig vare sig med det tyske missnöjet, i vars ingredienser de tycker sig spåra alltför mycket dold nazism, eller med den allierade politiken, vars eftergivenhet gentemot de forna nazisterna de iakttar med bestörtning, och slutligen besegrade därför at de tvivlar på att de som tyskar kan ha några som helst aktier i den alliereda slutsegern, samtidigt som de inte år lika övertygade om att de som antinazister inte har några andelar i det tyska nederlaget. De har dömt sig själva till fullständig passivitet eftersom aktivitet betyder samarbete med de tvivlaktiga element som de lärt sig hata under tolv års förtryck. Dessa människor är Tysklands vackraste ruiner, men tills vidare lika ubeboeliga som de sammanstörtade husmassorna mellan Haselbrock och Landwehr, som luktar fränt och bittert av slocknade bränder i den våta höstskymningen”.
Der er liv i alt han skrev, noveller, prosa og lyrik, det står i sig selv til eftertidens indlevelse i en fortids levendegjorte mareridt, absorberet med virksom formulering af en knugende angst og brændte menneskers overgivelse. Han tog sit liv, angsten ormede sig ind længe før første roman, men er atter stedt til live ved sine noveller på Radioteatern, ligesom Hjalmar Söderberg o.a. er det – og det glæder mig. Der er noget særegent musisk smukt ved det svenske sprog, særlig sunget, ja man kan for sig selv synge billederne ind i et tempo der passer øret. Straks vanskeligere er det, at sammenligne det svenske med det lidt mere gnavent konsonant-danske. Tysk Høst er selvfølgelig skildringen af en grusom tids efterladenskaber, men også et særligt menneskes erindringsfaser og indtryk i et tankesprog, der stiller os mellem menneskelige indre og ydre ruiner og i en historisk nutid. Det er det der sker, med os, vi ser det ske, ér der – og sådan er det med de dygtige fortællinger, de overflødiggør registranten, der lever i egen eftertænksomhed med de voldsomste ting i sig, parallelt på livets vej, der langsomt bliver bredere og bredere; men horisonten? Ja, det er svært at forestille sig den, men det er dér poesien var endnu en tids håndsrækning imod det muliges kunst: at synke og absorbere, kaste op og leve med en fremtid i sig. Måske udsluktes den midt i et ragnarok for Stig Dagerman, det er svært at sige, men med så voldsomme kræfters indryk, kan noget indre hurtigt komme kaotisk til udtryk. Man kan ikke lade være med at tænke på de mange fotografer fra krige her og dér, ja krigskorrespondenterne, dér gælder det bruge hinanden i supervision, for ikke at hjernen skal kaste op. Tysk Høst findes på Norsteds i genoptryk, jeg har endnu ikke set den antikvarisk, ej heller oplæst på Radioteatern, men det ku’ jo ske.
Her én fra ”rovdyret” – i et af sine luner:
Se, på mit bord ligger piben så utændt og stille, fyldt med tobak, men forglemt, for hvad var det jeg ville?
Ingen tobaksrøg vil slynge sig op i det tomme og illudere som tanker, der nu skulle komme.
Se, manuskripterne så gule og stille, glemte og krumme i sol, for hvad var det, jeg ville?
Ingen fuldendelsens glans, der alene befrier, selv om den kun skulle vare i fire årtier.
Stor ødelæggelse, dådløshed har jeg erfaret. Minderne nager som breve, jeg ej har besvaret.
- Tom Kristensen.
Og her konfirmationssangen til lillesøster (Lise) - hvorfra anelser om inspirationen til ”Foraarets Horisont” ses:
Nu skyder alle Græsser paany af Havens Jord og stærke Rødder synger en Saftsang uden Ord. Det er det nye Foraar, paa eengang vildt og sky, der slynger over Danmark sit lyde Ord: »Paany!«
Du er April, forstaa det. Du er den nye Vaar. I dig er alle Spirer, for du er fjorten Aar. Der lever i og om dig de muligheders spil, der, samlet i dig, former det liv, du fødtes til.
Du gaar i Foraarshaven, den grønnes, hvor du gaar, for du er selv et Foraar paa fjorten grønne Aar. Du rækker op mod Solen som Havens nye Græs, og du er selv urolig af Sol og Safters Pres.
Det er April omkring dig, det dufter paa en Vej, men du skal vandre fremad, og een Dag er det Maj. Og vejens Træer skal blomstre uvirkeligt og ømt og staa med hvide Kroner som Drømme, du har Drømt.
Det er den store Maaned hvor dét skal genopstaa, som vi en Høst saa falme og visne og forgaa. Det strømmer alle Vegne, det voxer, og det ler, - en Lærke under Himlen: Det er vort Liv, der sker!
Og det skal blive Juni og Juli og August, og du skal se Oktober som Kobber og som Rust. Men nu staar alt af Mulde og skræmmes ikke Spor – og du skal staa i Solen, mens du gror og gror.
- Morten Nilsen (1941).
VOKSENDE LYKKE –
Der løber Træthed mellem Gren og Løv, og Mellem Blomst og Rod brød Tvedragt ud. Paa Grænserne, hvor Tingene mødes og skilles, vil Jeg opslaa mine Telte. Bekrige jer med Lykke.
- Paul la Cour (ca. 1951).
Hjalp det? - fortsat god sommernyd m. briser, lidt regn og hele resten af molevitten i den, kort sagt, danske dejlige sommer…;)
Åh jaaaaa, Simon ... det hjalp, og det gjorde godt
Sommerluften lige nu er tung og tæt og meget varm, og det er bestemt ikke mit vejr. Men når jeg så håndfodres med håndplukkede mundrette bidder, ja så vågner den halvtsovende kvinde jo helt op til dåd, gnider sig i øjnene, strækker sig og smasker med den allerstørste velbehag ... MUMS
Jeg må lige nyde og fordøje lidt mere, og så vender jeg ellers frygtelig tilbage ;)
Ja det er lidt lummert, men også en vidunderlig tid, hvor vi rigtig ka’ opholde os mellem alt der springer os i øjne og ører; bade, fiske, læse og pjatte over mad og vin til måneskin, lige indtil flyvende kannibaler med sus i skørterne jager os på flugt. Ind imellem lidt svært at sove, man vågner jo fa’me til drømme om ferskner og meloner – jeg, der aldrig har redet på bølgen blå, har sågar drømt om en søhest – ja, i kritiske faser sikkert også om drop m. sukkervand, passer man ikke lidt på og husker de gode salte! Men i aftningen er der dog lidt brise, det må vi så skønne på, og huske, at løvfaldet jo tidsnok ska’ komme, hvor vi jo så tænker tilbage på sommeren der gik. Dryppene fra oven var i dag et helt velkomment indslag til underholdningen, ellers ka’ man jo udføre et overraskelsesangreb på de nærmeste, sådan med fire-fem ltr. vand i en gryde, det plejer virkelig at få selv de lunkne op af stolen i ét ryk, tro mig, men det er selvfølgelig bare et forslag…
Men grib endelig pen og papir, nåja, så den lille puter, da, og føj så mellemrumstanker til, det er altid hyggeligt, ved du – sku’ du for øvrigt trænge til spænding, dér mellem solstråler og små huse på sneglefart, ja så prøv endelig Steven Saylor romaner, appetitvækkende lækkerbiskner, det lover jeg dig, desuden er der et fint udvalg, ni-ti stk. vil jeg tro, bon appetit! ;)
Så kan der åndes og tænkes igen, nu hvor temperaturen og luftfugtigheden er faldet en anelse ... og sneglene har fået et ordentlig forspring, fordi fruen i huset ikke har været på natlig sneglejagt i en rum tid.
... og nu går den ikke længere. Sneglejagten er gået ind, og der skal lukkes lidt op for både lyrikkens og musikkens bevægelse
Det kom som en susen ved aften, så underlig vildt og blidt som regn over tørre marker: Dit land er atter frit. Fri er luften, du ånder, og jorden under din fod, som bøddelhånd havde korsfæstet, er atter varm og god.
Men var det en fjernhed, ví følte, en afmagt i glæden, som faldt med stilhed på os, for ví vídste, at frihed ikke er alt. At brødre og venner i mørket har kæmpet og givet sig hen for det, der er større end frihed: Ret til at modtage den.
Da måtte vor glæde sænke sin stemme til lavmælte ord. Den mildeste glæde er stille som græsset, der lydløst gror. Vi kranser jer ikke med blomster, for den, der mod uret og rov har viet sit liv til kampen, må følge en strengere lov.
Hans tjeneste er ikke omme. Dengang han fra slaget steg ned til dem, der ventede, så han, at frihed er ikke fred. Den ligner måske en længsel, en evig erobring måske, en vandring mod fjerne, skinnende mål, vi kun i en higen kan se.
Han véd, at den frie i sejren forpligter tålmodigt sig selv til nye erobringstogter mod renere menneskehvælv. Her spejder vi frem over støvet af skammens og tvesindets tid Forude vinker en skabelseskamp, Vel mødt i hverdagens strid.
Flot svungne linier fra den elskværdige, der som altid byder på oplevelser fra vinduer på klem til tider med noget hændt, noget der gror sig lyslevende i øjnene. Lidt som hende her, Tove Ditlevsen, der aldrig syntes hun var i stand til at sige noget fornuftigt og sagligt, medmindre det kunne puttes i litterær form med rytmiske smæld til selvforståelse. Faktisk var det første jeg læste fra hende, ”Man gjorde et barn fortræd”, jeg har ikke været særlig gammel og husker ikke oplevelsen, men husker jeg senere nød pulsen i digte der sattes i musik og som ramte en generation der stadig kender noget igen, som i dette:
Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod, jeg er den bankende rytme i alt hvad du længes mod. - - - Jeg gav dig de vagtsomme øjne, på dem skal du kendes igen, og møder du en med det samme blik skal du vide, han er din ven.
Så blev det atter et mere menneskeligt vejr, i hvert fald for de af os der knapt ku’ samle tankerne i solens ånde, og hvor man nyder igen at fungere i den lavere temp. til synet af de drikfældigste grønkorn og taknemlige øjne. Solen er skøn, ja, men rart er det ikke hele tiden at sku’ lægge hjerne og krop i blød i kølige bassiner. Sikken skøn sommer, med lidt for enhver smag..;)
Igen tak til RoseMarie og Simon for at levere de mest inspirerende bidrag til debatten på trosfrihed.dk. Mellemrummet er et åndehul for kulturen i en ellers ligegyldig debat, der kun kan bidrage til forskningen i sproglige misforståelser.
…selv om det jo er fandens til tidspunkt at slå øjnene op på:
Ole: ja det ka’ være en køn lille legestue, debatten i det hele taget, og det må du sgu’ skønne at more dig over, også selv om du helst så nye og vedkommende argumenter i betragtninger formes, fremfor livssyn genskabt fra bønnebøger og overladte trosbekendelser, foruden hvilke Pegasus nok havde smidt Arne af længe før han ku’ sige ”Lykkelige Kristoffer”. Man ka’ selvfølgelig lære lidt af absurditeter og deres modsigelser, men interessen drukner i kun de samme. For øvrigt vil du aldrig se andet fra de tre galehoveder (put selv bindestregen ind), hvor eneste saliggørende jo bare er jesushysteriet – med en underliggende årsag så banal, at den sgu’ ik’ er værd at kommentere. Så tag du et pust her i stil med RM’s betragtning, når Arnes mundvand løber over ende i kærlighed til universet og ”buldrende stemme” i selvkærlighed synger hara krishna som en lille Jens Madsen ;)
RM: Der findes også en Kaj Munk, hvorfra der findes righoldig litteratur og med ikke mindst selvbiografien ”Foraarets saa sagte kommer” som indblik i et realistisk visionært menneskes sondringer, sind og kvaler over livet. Han fødtes 1898 i Maribo, faderen dør da han er halvandet år, familienavnet var opr. Leininger Petersen, og den splejsede lille sygdomsplagede dreng han adopteres som 5-årig af moderens familie – måske var det den viljestærke og dybt religiøse plejemors eget sind, der satte skub i Kajs digteriske evner, de kom i hvert fald frit til udfoldelse, for allerede mens han i 1917 tog studentereksamen i Maribo, skrev han midt under repetitionen sit allerførste stykke ”Pilatus”, som fik en flot modtagelse på forlaget. Kysten var klar, selvfølgelig skulle han være præst, og fik i 1924 sin kandidat med kald i Vedersø (mellem Ringkøbing og Holstebro), og allerede efter fire års studier fik han fribolig på Regensen og levede i denne tid som ”husdigter”. Om kunsten at digte formes der i tiden mange tanker – Hans Brix må man kigge på – og i 1940, hvor krigen jo er brudt ud og informationer nøje granskes for sandhedsgehalt, for overalt svirrer det med forestillinger om hvad der sker, ser man så disse, egentlig smukke betragtninger:
”Hvad er kunst for noget? ,,Digt og forbandet løgn”, undser Peer Gynt sig ikke for at nævne i samme åndedræt. Og for mange jævne mennesker kommer det at digte og det at lyve nogenlunde ud på eet. Men at digte er et tværtimod over for løgnen. Videnskab er at finde den sandhed, der kan bevises, kunst er at gætte sig til den, der ligger endnu dybere. Hvordan ved man da, den gætter rigtigt – at det er sandheden, den gætter? Ja, det er kunstens hemmelighed, dens evne, at herom overbeviser den. Den bibringer hjertet en sådan befrielse, at det ikke kan andet end sige ja”.
Men se nu lige her, uglerne rumsterer højlydt i mosen og Kaj er forelsket til opover begge ører, der sikkert har været let rosa; for ganske vist var han sikkert lige så fræk i huden som Morten Nielsen, men hende, den allereneste i dette fjollede øjebliks inderligste nu, hun får altid tungen til at knudes og verden står bomstille! Læg mærke til ord som ”kattepoteblød”, ”lokkeknude”, ”hjertesvulmende fryd” og anvisningen til de hellenske digtere som livets berøring, hormonerne bare svupper i hjerteblod med disse ord:
”D. 12.juli 1914. I dag har jeg vovet at se på hende, at tale med hende. Hendes navn kender jeg endnu ikke. Hun er høj og slank og smidig. Hun har den reneste, lyseste hudfarve, en såre lys lokkeknude i nakken, den hvideste hals og den kysseligste mund. Kinderne rødmer så sitrende blegt og synes så bløde. Og øjnene – himlens blånende lyksalighed tindrer deri, og solen går bag skyer af misundelse. Hendes røst har en verden af kærlighed, er så kattepoteblød. Hendes tanker er renere end de klareste vande. Når hun taler og smiler på samme tid – åh, de løgnere, som siger, at Hellas’ og Nordens diser er døde – har aldrig levet! Hvor er det saligt at elske, at leve og elske! Jeg vil elske hende hele mit liv. Selv om hun aldrig vil elske mig – selv om hun vil skænke en anden sin rene kærlighed, jeg vil dog elske hende lige fuldt til min sidste dag – og derved frydes. Aldrig skal sorg – aldrig skal bitterhed – aldrig skal lede nå ind i mit sind mere. Hele mit liv skal rinde i uudsigelig, hjertesvulmende fryd, bestrålt af elskovs uudslukkelige, evigt tindrende lykkesol. Hvor er det saligt at leve.”
- Ja der er liv i Romeo her, men han fik nu alligevel ikke skønheden, for d. 14 juli må han skrive, at mødet nu er endt. Han står på færgen og ser vandet dernede skvulpe, men ikke renere end hendes hjerteslag – selv om hun står og snakker med en anden. I 1916 sejrer så hjertet og han får sin Viktoria, der dog i 1917 truer med at sende ringen retur, og han ræsonnerer: ”hun er jo dog ingen passende kone for mig. Står under min dannelse og i det hele taget. Nej, så er min lille kusine på Frederiksberg af en helt anden støbning; hende…”. ;)
En sen aften 1944 hentes han i præstegården, blev senere fundet skudt – af svinene fra Gestapo, der opbragtes over modsigelser fra mennesker i det land de bare invaderede. Ak ja, så triste skæbner der skulle overgå så mange dygtige mennesker, udelukkende grundet en samling megalomane fjolser der såmænd også fylder verden i dag, hvor vi alle bare lulles i søvn med små bitte bider af samme storhedsvanvid, bare med politiske virkemidler, løgne og bedrag samt frasigelser af samme, når omsider de bliver kendt. Men mange stykker og digte fra Kaj Munk står stadig fejende flot på de klareste linjer, meninger der forstås overalt, eller næsten, ordet er dog frit, nu også dem han skrev ;)
Her lidt i sommernattens kølige brise, i ro fra bund til kvist. Jeg faldt over Ana Blandianas lille digt her, bogstavelig talt faldt, i hendes envirionment. Da ordene kom på benene, midt i uendeligheden, og så den episke situation lidt an, tænkte jeg som så: hvilken øjesaks, sikke et telegram til livstiden, ja måske så udsøgt et lille nys ville egne sig til poetikkisten her. Så nu sidder det i saksen, velbekomme:
Om landet vi kommer fra -
Lad os tale om landet jeg kommer fra. Jeg kommer fra sommer, det er et skrøbeligt land som ethvert blad, der falder, kan slukke, men himlen er så tung af stjerner at den nogle gange hænger helt nede til jorden og hvis du nærmer dig, kan du høre hvordan græsset leende kilder stjernerne og blomsterne er så mange at de smerter dig øjenhulerne er tørre af sol, og runde sole hænger fra ethvert træ; hvor jeg kommer fra er det kun døden der mangler, der er så megen lykke at man næsten bliver søvnig.
- Ana Blandiana.
I 1969 genudgav Poul Borum så Haralds ”Parole”, næsten 50 år efter en ulykkelig omstændighed, der fik ham til ikke yderligere at udgive ting fra skatkisten, hvilket var synd. Man havde ikke sans for urlydene i Haralds strube, men det fik man så nu – tiden sårer mange anmeldere, i rytmisk rapsodi læges deres sår. Den senere lyrik er samlet under overskriften ,,Katakomb” – arrogante krokofanter tar nu hatten af, godt så; men se lige de her:
Sporvogn –
Blege sørgmodige blide har lidt dybder i havet blåner i hvidt døde fiske gyser grønt i gæller gulnet blod øjne
Durrer og skurrer og dulmer du dig langelig suser en drøm gaderne vandrer et hjerte igennem krysser en stræng alt bedende blod bøjer i lyset tusinde lygter længes du bort fra verden som lider tusinde tusinde er det dig nok
- Harald Landt Momberg (1922).
Prospekt –
Dronning Louises bro kommer stormægtig ilmarscherende de bladløse kastanjetræer nejer ungpigelet rosentrøende Peblingesøen har forladt sig selv og optræder i den astrale verden to linje 7-vogne studerer plakaten fra Det lille teater om det fjærne Østerbro meldes mytteri i husrækkerne per trådløs telefon overbringes sidste bulletin fra Svineryggen vinduerne i Café de la Reine modtager skamløse tilbud fra de ikke helt unge taxamotorvogne
Plakatsøjler forvirrer sig i klammeri med sin egen hat den 2 millimeter høje politibetjent synger Toreadorens sang av Carmen Nørresøgade fyldes i et nu av blodige idéassociationer Sortedamsflådens emiral forhandler N.I.O.G.T.-emblemer fulde af håb banker sporvejsskinnerne på Frederik Jensens dør en del højrearmmanglende personer danner offentligt ,,Forenin- gen 7614” en hidtil uberygtet grønttorvskone har forlokket morgensolen til de utroligste ting i et lille bådehus
Harald Landt Momberg (1922).
Man bliver bare blå i hovedet, uden det mindste Halfdan, han ligger på vindens tunge – og jeg tror mange vil glædes over disse, hans ord:
TILEGNELSE
Der faldt også tårer, der hvor glæden lo. Vi må kende tvivlen For at kunne tro.
Vi kan ikke flygte fra det skøre ler. Det som aldrig brister blomstrer ikke mer.
Vi må altid flygte for at finde hjem. Flugt og savn er brødre. Tilgiv også dem.
Livet stjæler livet. Drømme går i skred. Vi må gennemleve for at leve med.
Angsten i vort hjerte. Tvivlen i vor hånd. Alt skal gennemleves for at blive ånd.
Alt vil modnes langsomt. Alt skal genopstå. Livet kommer til os når vi tror derpå.
Livet modnes langsomt. Bristet frø skal gro. Der faldt også tårer, der hvor glæden lo.
Svigter den du elsker? Elsker han dig mer? Vi kan ikke flygte fra det skøre ler!
Vi må gå i mørke for at finde hjem. Mange søger hjemad. Vi må elske dem.
- Halfdan Rasmussen.
VÆRE-DIGTET
O at være en høne, ingen kan finde, hvor er. Gemme sig dybt i en have, pikke et rødhudet bær.
O at være en tøjhund, kysse en blankøjet dreng, bo i hans venlige arme, sove sig mæt i hans seng.
O at være et æble, svulme i rigdom og mag. Suge begærligt i stilken, slippe en sensommerdag.
O at være en stodder Stedt på den regnvåde vej. Ensom, fordrukken og sølle. Sådan en stodder er jeg.
Frank Jægers længselsfulde digt og det faktum, at jeg tilbragte dagen i går blandt næsten femtusinde glade dansende og syngende piger, og denne morgens dejlige solskin inspirerede mig til at skrive et lille læredigt.
Poetisk læredigt om mellemrum.
Alle de ensomme sjæle, der ikke forstår poesi, søger forgæves et mæle i livets kakefoni.
Stirrer sig blinde på kæder af logiske knyttede ord uden at fatte de glæder som mellem kæderne bor.
Gnid dog de søvnblinde øjne, prøv at forstå hvad I ser, ellers forbliver I nøgne uden kontakt med os her.
Hjerter, der sønderrives, kan ikke forklares i ord, men med metaforer kan gives en pil mod hvor smerten bor.
Følelsers morgenrøde dugdråbers perler på blad vækker selv ordblinde døde, heler al vrede og had.
Glem dog din tro på profeter og al deres tankespind. Indsug kun de kvaliteter som sanseligt falder dig ind.
Livet er rytmer og toner i mønstre af harmoni, her er de sande ikoner som virkelig sætter dig fri.
Når ord bli'r for tyngde befriet og blot danser muntert afsted, så opløses hierakiet og glæde og fryd danser med.
Så fatter vi livets nuancer og ser ind i hver en krog, for meditative seancer gør ingen på verden klog.
Så fatter vi glæder og tårer og følelsernes spil, og blodet i vore årer kan flyde så frit som det vil.
Og tårer forvandles til glæder og mismod til lykke fordi det hjælper jo ikke vi græder mens livet passerer forbi.
Og står du udenfor døren og gerne vil lukkes ind, så hjælper din skrigen og gøren dig altså ikke en pind.
For her er vi alle venner og ingen er bedre fordi, vi har givet afkald på fjender, vi deler blot poesi.
må bare korrigere den opfattelse at religiøse spirituelle interesserede mennesker skulle leve i en anden virkelighed end alle andre, alle går de ud fra at det er den ene og samme virkelighed vi alle frister eller er sat i, deri er der ingen forskel mellem det religiøse spirituelle menneske og ateisterne.
Hvor kommer så forskellen ind i billedet? Det kan jeg illustrere med et eksempel, en psykolog (som en psykiater eller en psykoanalytisk skolet person) og en biolog fx de vil begge grupper indenfor deres område have en mere omfattende viden som flere begreber og en større forståelse end andre en lang række forhold. Ta på tur, natur -tur, med en biolog og hans større viden og forståelse vil hurtigt komme til udtryk (som første gang jeg var med min far i østrig jeg forundredes over alt det han fik øje på i forbindelse de østrigske huse, hans øjne så noget jeg ikke så, og ja det skyldes at han er murermester og straks fik øje på hvordan husene var konstrueret).
Nå men hverken min far, eller psykologen eller biologen frister nogen anden virkelighed som så, end alle vi andre mennesker gør, men der er blot nogle dimensioner ved virkeligheden de har en større forståelse af og indsigt i, som de har sprog og begreber for (og sproget er på mange måder der vores virkeligheds grænse går (og det skyldes at for at en erfaring med vigtig viden i, skal kunne fastholdes, huskes bedst, så skal det sprogliggøres, og dermed kan vi også dele vores erfaringer med millioner og atter millioner af andre mennesker, og en million hjerner/hoveder/forstand'er/intelligenser der er koblet op på hinanden, tænker nu bedre end et enkelt isoleret hovede).
på samme måde er det med mennesker med religiøse spirituelle interesser, de har et sprog (begreber om) og en erfaring med nogle dimensioner ved virkeligheden som andre mennesker måske ikke har valgt at give megen prioritet og opmærksomhed.
2):
at tro poesi dækker og gør det ud for det område der behandles under religion og spiritualitet, er lige så forkert som at mene nu skal matematik, fysik, kemi og biologi, som fag hører ind under litteratur, at nu skal matematik bøger, kemi bøger og fysik bøgerne, som biologi bøgerne, læses som var det litteratur eller en speciel form for poesi som litteratur uddannede nu skal ta sig af. Nej selvfølgelig dækker matematik; fysik; kemi og biologi, over autentiske selvstændige fagområder der dog selvfølgelig er beslægtet som støtter sig op af hinanden for fysik kemi og biologis vedkommende.
på samme måde er det med religion, de religiøse spirituelle spørgsmål, disse er også et autentisk selvstændigt fagområde med sin egen genstand for naturvidenskabelig forskning og det kan på ingen måder reduceres til poesi eller reduceres som at høre ind under poesien eller litteraturens genstands område.
Et religiøst menneske med en spirituel praksis, kan som alle andre mennesker være følsom overfor og interesseret i poesi og litteratur. Men det kan også være det ikke siger ham det store, måske han elsker musik og filosofi som matematik meget mere.
De religiøse spirituelle spørgsmål vil alle dage stå psykologien, psykiatrien, sociologien og evolutionsbiologien nær, som da især den ny videnskab om hjernen der ret tog fart for halvt hundred år siden. Ligeledes står det religiøse spirituelle fagområde den medicinske forskning i menneskets sundhed nær.
vh HansKrist.
PS:
den tendens til fejlagtigt at tro poesien skulle kunne rumme og dække de religiøse spirituelle spørgsmål skyldes en lang række uddannede teologer uden sans for de religiøse spirituelle spørgsmåls unikke egenart og selvstændighed, genstandsområde, hvad er det der er på tale, hvorfor de reducerer de religiøse spirituelle spørgsmål til at have som genstandsområde nogle hellige tekster der kun har værdi som poesi og litteratur. Men religion og spiritualitet (som trosliv) har intet at gøre med tekster, selv om de religiøse spirituelle erfaringer mennesker har gjort sig gennem tiderne og stadig gør sig, de kan becifres, beskrives, som alt andet, men i sig selv og set for sig selv, er teksterne ikke noget, her findes ingen substans uafhængig de religiøse spirituelle erfaringer de dækker over hos mennesker gennem alle tider.
at nogle deler poesi eller deres interesse for poesi med hinanden kan jeg ikke se noget forkert i. Dog det undrer mig at der i tråden mellemrummet konstant kopieres poesi og digte, som andre mennesker har skabt, dette virker som når nogle fylde indlæg med bibelcitater eller you tube musik klip, det er ikke lige min stil at ville fylde stedet her med hvad andre har skabt. Ja jeg foretrækker at man først selv siger hvad man har på hjertet og dernæst bruger man måske et bibelcitat, et you tube klip, eller henter et digt frem som illustration, men at tage udgangspunkt i andres sager og produkter udenom de selvstændige tanker man selv har kørende i hovedet, det finder jeg lidt besynderligt (men smag og behag, jeg går nu ind for den kreative masse frem for den kreative klasse som jeg finder dekadent for en stor del). Derfor tommel op til bjørn når han viser os sine egne digte, se det var noget helt andet end at svælge i andres produktion.
PPS:
kort og godt for de der ikke magter at læse mine lange indlæg som følge min argumentation og tankegang, så er kernen i hvad jeg blot vil påpege, at poesi på ingen måder rummer eller dækker, gør det ud for, de religiøse spirituelle spørgsmål af betydning for vores eksistens. Har nemlig til min store forbavselse set flere give udtryk herfor.
Hjerter, der sønderrives, kan ikke forklares i ord, men med metaforer kan gives en pil mod hvor smerten bor.
- Godt Set Ole. Jah, kunstnerisk aktivitet er selvfølgelig også et selvterapeutisk virke, hvor eksempelvis digtningen ka’ være værktøjet til lindring af sår hals hos Skrighalsen som fænomen, såvel som til lindring for de såre ører, men centralt som bearbejdning af sindbilleders aftryk fra virkelighedsrummet. Skrighalsen har jo udviklet denne mærkværdige trang til at rette hele sit kærlighedsbehov mod egne fantasier, fremfor imod det levende i det sociale rum. Selve skrigeriet er tilmed selvforstærkende, da kun fantasiens referent (Skrighalsen) ka’ besvare kærlighedsbehovet, og så fremdeles har man altså her den selvopofrende cirkelslutning om kærligheden i og til sig selv. Den stilfærdige kunstneriske syssel vil medvirke til deling af smerte og glæde i det sociale rum – ligesom anstrengte ører får det tiltrængte hvil – men altså også være en gestus til krop og sind, idet den skrigende hals får en tiltrængt hvile efter års strabadser ud i et uhørt selvpineri, der tillige kan regenerere det tilstrækkelige overskud til præcisering af akkurat kærlighedsbehovet, der nu rammer et socialt miljø med mulighed for gensvar. Voila! Her har vi altså et eksempel på ’den elskværdige selvudvikling’ med hånd på lidt kunstnerisk aktivitet, der om jeg så må sige, ”munder” ud i og afbilleder virkelige sanseindtryk, i det sanseimpulser bearbejdes – fremfor bare at repliceres.
Efterspil: endelig var det muligt at skære dagen for, sætte sit fingeraftryk, sin klo, på noget udenfor pattedyrs-leksikonet - tilføjede Skrighalsen, sidenhen… ;)
og held og lykke med dit forehavende om hvad det egentlige er eller bør være
hvorfor skal vi nu på 10. år høre på hvad en Kain Abel ramt person mener om andre meddebattører
det er trættende og inerverende at trykke på disse indlæg som kun har et formål og det at latterliggøre andre, at få dem ringeagtet (gerne i et opstyltet kunstigt sprog, hvor der kun er ejermanden selv der kan finde Voila heri)
HVORFOR SKAL DU SIMON udbasunerer på 10. år hvad DU mener om visse andre debattører???? KAN DU GIVE ET SVAR HERPÅ?
Noget andet, hvad skal der til for at du har fået nok, er blevet tilfredsstillet i denne din trang? Altså jeg tænker hvad skal til for at du stopper denne din helt egen personlige yndede debat-adfærd -stil, hvor folk på det groveste skal intimideres, latterliggøres og ringeagtes ud over enhver anstændigheds grænse, ja hvor det kun er personen der bliver skrevet om.
Jeg tror alle ved hvad du mener om mig (både som person og det jeg skriver), men jeg tror ikke de gider se det fortsætte på 10. år overalt du træder frem. Jeg har også for længst taget til mig, til efterretning, hvad du skriver om mig gang på gang.
Jeg kan leve med det, men jeg synes stadig det er en underlig debat-optræden så systematisk som du står for det. Og jeg kan sige dig at når jeg trykker på et indlæg i en af arnes tråde, og jeg så finder at det eneste der er at finde i disse dine indlæg er personhetz, arne der intimideres latterliggøres og ringeagtes ud over enhver anstændigheds grænse, så bliver jeg og ja jeg skriger/råber nok højt. Men jeg orker bare ikke at blive konfronteret konstant med denne din debat stil. Jeg har fået nok af denne stil hvor det kun er personen der gås efter, hvor der ingen substans overhovedet er i det du skriver, blot går ud efter at latterliggøre og ringeagte en anden debattør.
HVAD SKAL DER TIL FOR AT DU DROPPER DENNE DIN DEBAT-ADFÆRD SIMON?
Kan du svare på om du på ingen måder nogensinde kunne tænkes at have til sinde at droppe denne din debatstil??? for i så fald kan jeg og vi andre jo godt droppe de utallige appeller til dig om at stoppe.
ER DER NOGET DU SKAL HA LUFT FOR, før du eventuelt kunne overveje at stoppe denne din debat adfærd?
Har du nogensinde haft en stille stund med dig selv, hvor du samvittighedsfuldt har haft den tanke at det da godt ku være din debatstil var kritisabel, dårlig stil, og burde ændres? Til gavn for trosfrihed og brugerne af trosfrihed.
Jeg tør næsten ikke skrive det her, men forsøger alligevel. Dit had til mig, eller skal man sige dine meningstilkendegivelser om hvad du mener om mig og mine skriverier. Ja sådan må jeg formulere mig, fordi du gang på gang siger at jeg ikke engang kan irritere dig, fange din interesse som opmærksomhed, men hvorfor så 10 års sidden på nakken af mig konsekvent. Så et og andet i forhold til min person må der være aktiveret i dit sind, emotionelle system, eller i dine forsvarsmekanismer, rationaliseringer (her har du temmelig sikkert rationelle årsager til at personforfølger mig).
Kan jeg/vi få dig i tale om hvorfor du udøver dine personforfølgelser, grove intimideringer, latterliggørelse og ringeagtelse, som beklikkelse og belyvelse visse andre debattører. Lad os ta mig, hvorfor er det du på den måde varter mig op nu på 10. år?
Hvad vil du sige til hvis vi alle som dig, koncentrerede den største del af vores debataktivitet, som du gør det, med hvad vi mener om visse andre af vores meddebattører alene og ikke det de skriver, har fokus på vores uenigheder og forskellige synspunkter her? Kan du ikke se at det hele ville ende galt?
Og jeg synes det er for billigt hvis du blot skriver pladdermås, eller ikke svarer bare lidt seriøst på det her indlæg, som nok havner i papirkurven, fordi den er for tæt på et kilden emne, vores største fælles moralske problem som vi slås med, kæmper med, og som bestemt ikke gavner trosfrihed.
'v'h HansKrist
citationstegn for jeg aner simpelthen ikke længere hvordan jeg kan eller skal tale til dig, grundet dine hæftige tilbagemeldinger
En hel befolkning endnu ikke født men dømt til at fødes opstillet i rækker før fødsel foster ved siden af foster. En hel befolkning som aldrig ser eller hører eller forstår men marcherer fremad gennem kvindekroppe, der vrider sig gennem blodet fra mødre der ikke bliver spurgt
Plantefolk
Jeg tror, vi er et plantefolk hvorfor ellers den stilhed vi afventer løvfandet i? Hvorfor modet til at lade os glide på søvnens kælk næsten til dødens dør i forvisning om at vi når det punkt, hvor vi bliver født helt forfra? Jeg tror vi er et plantefolk hvem har nogensinde set et træ i oprør?
her en baglæns strøm af tidløse digte, en fremtid af fortid fra øjeblikkets Tomas, lige til at ta ind fra et himmelhvælv af overblikskunst:
NATBOGSBLAD
Jeg steg i land en majnat i et køligt måneskin hvor græs og blomster var grå men duften grøn.
Jeg steg op ad skrænten i den farveblinde nat mens hvide sten signalerede til månen.
Et tidsrum nogle minutter langt otteoghalvtreds år bredt.
Og bag mig hinsides de blyskinnende vande lå den anden kyst og dem der herskede.
Mennesker med fremtid i stedet for ansigter.
- Tomas Tranströmer (Sørgegondolen 1996).
AIR MAIL
På jagt efter en postkasse bar jeg brevet gennem byen. I den store skov af sten og beton flagrede den vildfarne sommerfugl.
Frimærkets flyvende tæppe adressens dinglende bogstaver plus min forseglede sandhed lige nu svævende over havet.
Atlantens krybende sølv. Skybankerne. Fiskerbåden som en udspyttet olivensten. Og kølvandets blege ar.
Hernede går arbejdet langsomt. Jeg skeler tit til uret. træskyggerne er sorte tal i den grådige stilhed.
Sandheden er på jorden men ingen tør tage den. Sandheden ligger på gaden. Ingen gør den til sin.
NATTERGALEN I BADELUNDA
I den grønne midnat ved nattergalens nordgrænse. Tunge blade hænger i trance, de døve biler farer mod neonlinjen. Nattergalens stemme træder ikke til side, den er lige så gennemtrængende som en hanes galen, men smuk og uden forfængelighed. Jeg var i fængsel og den besøgte mig. Jeg var syg og den besøgte mig. Jeg lagde ike mærke til den da, men nu. Tiden strømmer ned fra solen og månen og ind i alle tik tak taknemmelige ure. Men lige her er der ingen tid. Kun nattergalens stemme, de rå klingende toner der sliber nattehimlens lyse le.
- Tomas Tranströmer (For levende og døde, 1989).
SATELLITØJNE
Jorden er ru, ikke noget spejl. Kun de groveste ånder kan spejle sig der: Månen og Istiden.
Kom nærmere i dragedisen! Tunge skyer, myldrende gader. En susende regn af sjæle. Kasernegårde.
ISLANDSK ORKAN
Ikke noget jordskælv men himmelrystelse. Turner kunne have malet det, fastsurret. En enlig vante hvirvlede forbi for lidt siden, flere kilometer fra sin hånd. Jeg vil arbejde mig frem i modvind til det hus på den anden side af marken. Jeg flagrer i orkanen. Jeg er røntgenfotograferet, skelettet indgi- ver sin afskedsansøgning. Panikken vokser mens jeg krydser, jeg forliser, jeg forliser og drukner på tørt land! Hvor det er tungt, alt det jeg pludselig har at slæbe på, hvor det er tungt for sommerfuglen at bugsere en pram! Endelig fremme. En sidste brydekamp med døren. Og nu inde. Og nu inde. Bag den store glasrude. Hvilken mærkelig og storslået opfindelse er glasset ikke – at være helt nær uden at blive ramt … Ude farer en horde af gennemsigtige sprintere i kæmpeformat over lavasletten. Men jeg flagrer ikke længere. Jeg sidder bag glasset, stille, mit eget portræt.
VINTERENS BLIK
Jeg hælder som en stige og når med ansigtet ind i kirsebærtræets første sal. Jeg er inde i farvernes klokke som ringer af sol. De sortrøde bær gør jeg en ende på hurtigere end fire skader.
Så rammes jeg pludselig af kulden langt borte fra. Øjeblikket sortner og sidder som øksens mærke i en stamme.
Fra nu af er det sent. Vi forsvinder småløbende uden for synsvidde, ned, ned i det antikke kloaksystem. Tunnelerne. Dér vandrer vi i måneder, halvvejs i tjeneste og halvvejs på flugt.
Kort andagt når en luge åbner sig over os og et svagt lys falder. Vi ser opad: stjernehimlen gennem afløbsgitteret.
ERINDRINGERNE SER MIG
En junimorgen hvor det er for tidligt at vågne men for sent at falde i søvn igen.
Jeg må ud i det grønne der er tæt besat med erindringer, og de følger mig med blikket.
De ses ikke, de smelter helt sammen med baggrunden, perfekte kamæleoner.
De er så nær at jeg hører dem ånde skønt fuglesangen er bedøvende.
- Tomas Tranströmer (Det vilde torv, 1983).
FODGÆNGEROVERGANGEN
Isblæst mod øjnene og solene danser i tårernes kalejdoskop da jeg krydser gaden der har fulgt mig så længe, gaden hvor grønlandssommeren lyser fra pytterne.
Omkring mig sværmer hele gadens kraft der intet husker og intet vil. I jorden dybt under trafikken venter den ufødte skov stille i tusinde år.
Jeg får den idé at gaden ser mig. Dens blik er så sløret at solen selv bliver et gråt garnnøgle i et sort verdensrum. Men lige nu lyser jeg! Gaden ser mig.
Ja det pæne ka’ gøre ondt i øjet, medføre erindringstab af det sete, hvis ikke der er noget til det andet – øje. Lidt dimension er så nydeligt et skue; min sæl om ikke det smager af virkelighed, han er yderst virkelig, menneskefuglen, i udtrykt bevidsthed om sine inderste årringe – han blomstrer ind i begge øjne ;)
Tit synes jeg det er synd at se værdige forfattere få deres pris så sent i livet, lidt som et: tak fordi du kom forbi, gonat og sov godt! Ja hvis noget da overhovedet værdsættes i nogens levetid. Han sku' ha' haft sin noble pris længe før, synes jeg - en pris noget anderledes end dem skuespillere og musikere kaster efter hinanden, i tide og utide, et undværligt priskasteri, set med mine øjne ;)
Her to udhiv fra Julie Kjærgaards: Rosens skygge, Henrik Nordbrandts forfatterskab – dels fordi kærligheden jo fylder meget, her og dér, og dels fordi Henrik Nordbrandt som mennesker her, selv oplever kærligheden som både konkret og mystisk på samme tid – hvor citerede oversatte strofer fra den tyrkiske digter Yunus Emre flettes ind i hans egne digte, for at understrege forholdet trods samtiden -
Nordbrandts paradokse metafor:
Kærligheden er så logisk: Alle modsætninger bliver forudsætninger og sætningerne kommer forud for logikken: jeg elsker dig, fordi det er sådan.
Og her lidt mystisk kærlighed:
Rosen fra Lesbos
Jeg har fået denne rose af en ukendt kvinde da jeg var på vej ind til en ukendt by. - Og nu da jeg har været i byen sovet i dens senge, spillet kort under dens cypresser drukket mig fuld på dens tavernaer og set kvinden komme og gå og gå og komme ved jeg ikke længere, hvor jeg skal kaste den fra mig.
Overalt hvor jeg har været, hænger dens duft. Overalt hvor jeg ikke har været Ligger dens visne blade sammenkrøllet i støvet.
Der går et træ omkring i regnen, Skynder sig forbi os i det øsende grå. Det har et ærinde. Det henter liv af regnen som en solsort i en frugthave.
Da regnen hører op standser træet. Det ses rankt, stille i klare nætter ventende som vi på øjeblikket da snefnuggene springer ud i rummet.
- Tomas Tranströmer.
“My temple stands not on Mount Moriah but in that Elysian Field where even the immoral are admitted”.
E.M. Forster.
Dette er første strofe I Elsa Gress’ “Elysisk aften”, som jeg til min glæde fandt blandt Blixens mange andre gode bøger på Rungstedlund, da vi forleden var et smut deroppe for at nyde at gå rundt i de stuer hvor Tanne havde trådt barnefod. Stuerne er ikke uden stemning, de overdrager minder, andres minder i fortællinger man ser ske for sig, i oplevede og eventyrlige skildringer fortalt som de blev oplevet. Mange har haft deres gang i dette hus, vandret og siddet i haven og talt om hændelser der berørte dem, i en anden tid hvor andre værdier end dem vi omgives af nu var i højsædet. Ikke mindst, tænkte jeg på Thorkild Bjørnvig, der lidt svimmel stod dér i entréen med fruens hvasse blik rettet mod sig og denne poesi greb ham i struben, en sjov historie han beretter om i sin bog, ”Pagten, mit venskab med Karen Blixen”:
Jeg vover tit, naar Nætterne er bællene sorte, at kalde på den Dejlighed, der bor nær Dødens Porte.
Og i søde Middagsstunder, naar Slangen var bedaaret af sit eget store Hjærte, jeg blev til Elsker kaaret.
Da gælder det at tage det nu, som bliver givet, for at favne Livets Drage, som staar mig efter Livet.
Men Haanden maa jeg støtte paa Verdens trygge Axe for at undgaa Dyrets Hævn og de frygtelige Saxe.
Jeg elsker Dragens Vildskab, og Slangebraade stikke kun dem, der ser paa Slanger med forgiftede Blikke. --
Jeg ku’ overtales til at leve i dette hus, der ligger så smukt med dufte og lyde fra det hav, der helt sikkert ville beruse mig i nætters drømme. Ta’ en tur på Rungstedlund og nyd indtrykkene, det ka’ kun anbefales – man spiser for øvrigt godt i havnen.
Tak for gode ord og stemningsbeskrivelser fra Tannes Rungstedlund og lyden og duften af hav og himmel ... og for din stabile vedholdenhed
Jeg er lidt på banen igen, og efter flere uger i Hedelandets lumre varme arme, er jeg nu ved at genstarte som en overophedet computer, der var gået i hak
Og så til lidt Bjørnvig efter inspiration fra dig ;)
GENNEM REGNBUEN
Opad snurred vi støt, gennem lys og skygger, videre op til passet, lukket om vintren, netop ryddet for 6 m. sne. Og derefter ned. Foran os, langt nede en regnbue; her, for første gang i mit liv, set ovenfra, derfor
ikke en halvbue, nej, den hele, den fuldendte lyskreds, skyggen af bilen midt i den: Et luftigt sort nav i det røde og blå, violette og purpur svævende himmelhjul. Synet løftede hjertet til et øjebliks samspil med livunderet,
genskabte, hvad vi lod bag os, i en hvirvel, en røg af lys, den sorte lavastrand, blå bugt, det blændende skyhav og brunrødt fra fjeldenes salige øer. Så gennemsigtig og tydelig uforgængelig flygtig var afskedsgaven fra højderne.
Thorkild Bjørnvig (fra "Gennem regnbuen" 1987)
... og
ET RUM skrevet af Poul Borum fra digtsamlingen "Lyssyn" (1985)
et rum
hvor løv
og tid
gensidigt udskiftelige
med ild
og fald
hvirvler
ansigt
til ansigt
hvirvler
et rum
hvor du
og jeg
Varme hilsner i opadgående luftstrømme fra RoseMarie
Fine sager, både Bjørnvig og den lille film om Tannes 17 gode år i det smukke Østafrika, droslet ned til stort set kun en kærlighedsaffære, hvilket nu engang synes var både synd og en skam for den smukke bog. Men sådan er der jo så meget, eller lidt, det afhænger lidt af hvordan man ser på det.
Men se, nu ka’ jeg jo ik’ sårn’ la’ en torsdag fare, uden at skulle se Søren Ryge, det ville lissom være et brud på etiketten, ka’ man sige, og den slags duer jo ik’, hvilket man måske ka’ takke ”Rend mig i Traditionerne” for. Men altså, lige præcis i forbindelse med havegrejer, nåja, så også den dersens ordmusik, kom jeg sådan til at tænke på al den skønsang jeg en del år havde gående omkring mine ører, derovre vestpå, og nærmere bestemt tænkte jeg på en vis Hr. Højholt, som andre omkringgående ører tilsyneladende nu helt har ladet gå i glemsel, og det duer jo heller ik’. Så derfor har jeg altså tænk mig et genoplive ham, sådan nærmest for en ordens skyld, så nogen ik’ pludselig står og mangler ham, så her er han så, værsgo og nyd:
Gittes monolog om haven:
Alså, hav’, det’ ligesom ikk’ os, mig og Preben, og vi knokler altså, Susanne, hver weekend, lisson de andre, ja, mer, næsten, og når man ser hvodden de har deres, ikk’ oss’, det’ alså flov’. »Prøv og hold’ øj’ me’em, Gitte,« sir han så engang her i sommers, Preben, »hvodden de gør’et og sårn!« Så mått’ jeg stå ind’ hel’ søndagen, ved vinduet, ikk’ oss’, jeg ku’ da ikk’ få øj’ på noget! Preben, han kigget ind lig’ før han sku’ te’ rally. »Knokler de?« »De sidder og får der’ kaff’.« »Jammen har de sle’ ikk’ knoklet?« »Overhodet ikk’, de går bar’, nu går de rundt og kikker på’en!« Så kørt’ han. Jeg hentet alså mi’ strik’tøj, ikk’ oss’, så stod jeg jo dær og strikket og holdt øj’ me’em, ind’ bag gardinet, - i soltop, Susanne, - hel’ eftermiddagen. Han’ alså flot, ham ind’ve siden a’, jeg tror han går te’ bodybuilding, og stærk, ser’et ud te’. Ja, hun’ oss’ brun, solbrændt, næsten for meget, ikk’ oss’. Så da Preben kom hjem, så knoklet vi igen. Preben har ordnet græsplæn’, f’di han ka’ ikk’ find’ ukrudt, hvis der oss’ er blomster. Jeg ka’ godt find’ ud a’et, jeg rykker lidt i all’ sammen, dem der’ løs’, det ukrudt! Så om aftenen vi var kommen op, stillet han sig hen ved vinduet, Preben. »Jeg tror sgu de gør’et om natten,« sir han så. »Hvaffor noget?« »Jeg tror, de går og knokler om natten.« Alså, Preben, han vill’ jo ha’ blodbøg, ikk’ oss’, så det var noget af det først’, en bitte lille én var’et, de gro’et lidt bedre, sagde de, men bladen’ gik a’en. Preben han købt’ sig alså en størr’, om foråret, for nu sku’et alså te’ at vær’, ikk oss’, og han vandet og han vandet og han gødet, der sku’ ikk’ vær’ noget dær. Nu har vi nummer fem blodbøg, f’di det noget han vill, ikk’ oss hans chef har nemlig oss’ een, og dem ind’ ve’ siden s’, de har ikk’ nogen. »Det ska’ ka’ la’ sig gør’, « sir Preben, »alting ka’ la’ sig gør’, bar’ man knokler.«
- Per Højholt.
Ja varmt har det sandelig været, men du er da ikke tørret helt ud RM, og det er jo godt at se – faktisk nyder også jeg det lidt køligere vejr pt., for fyd’ i grisen det var hedt, lige en tand for voldsomt.
Der er øjeblikke, små øjeblikke hvor jeg føler at jeg alligevel vil savne alt dette når jeg – som man sige – ikke er mere og således næppe får tid til at savne noget som helst.
Det er ikke de store øjeblikke – der altid har lidt evighed i sig – Jeg tænker på i disse små øjeblikke, men på alt det der gør at livet er til at bære og som undertiden gør at det ikke er til at bære: alt det, der er så småt, at det er til at græde over, – til at grine ad – til at smile over – til at smile til.
- 10.-9.
Løvfald
På træerne stråler bladene. Hvis ikke de raslede under fødder- ne, kunne man høre dem falde. Der lyder et skud. Skytten kommer lige imod mig med gevæ- ret under armen. Det ville være let for ham at plaffe mig ned. Nogle ville savne mig. Da det er pinligt at tænke på, tænker jeg på dem jeg ville savne, før jeg kommer i tanke om at jeg ikke ville savne nogen. Det er det værste ved døden. Det er døden. Bag mig lyder et skud. Jeg vender mig ikke om. Træernes farvepragt minder mig om en dødskantate af Bach.
11.-10.
Sidst i september
Sundet er blankt og blåt. Himlen er lysere blå med sarte hvide striber løvet har alle andre farver end blåt og hvidt.
Sommeren er aldrig så klar som når den er forbi. Det har sommeren til fælles med så meget andet.
Foran mig på stenbalustraden hopper en krage hurtigere og hurtigere, jo nærmere jeg kommer med langsommere og langsommere skridt, indtil den stiller sig på tvært med forbløffet blik og gennemborende næb og letter med et ærgerligt grynt. Bølgerne lyder som stille munterhed.
Hvis dette var en drøm var det en lykkedrøm. Men så ville kragen sikkert have min størrelse og jeg kragens.
28.-9.
Villy Sørensen, Vejrdage, 1980.
ANGÅENDE VIRKELIGHEDEN
Der er mere end 60 km til den nærmeste virkelighed, Og whiskyflasken i denne er tom. Næste flaske er derimod nær. Et resolut vrid med hånden og den breder sine tørvemoser ud, sit irske landskab, som skal fylde os med glemsel, kvase, først vor nærhukommelse (alle de kunstige ord, som ender på –land), og siden visse organer, vi bedre kan bruge. Tilsyneladende helt tilfældigt, det er svært at få øje på tegningen, ødelæggelsens mønster er ret subtilt og vil vanskeligt kunne kortlægges selv med det mest moderne, avancerede udstyr. Naturligvis lander man langt borte, og på en eng, og folk, man har kendt, er så gamle, at de er døde, uden penge er man tillige, uindløselig i en vis forstand. Men jeg tror, at stolen flyver os hjem, eller i det mindste tilbage, og ved, at de adskilte virkeligheder er forbundet med whiskyflasker.
AMSTEL HOTEL
Ti år er gået, siden den fragile og stille Baker, tømt for energier, defenestreredes. Snart tre årtier er nu forløbet, fra Celan fandt hvile i Seinens tavshed. Her i Amsterdam er månelyset gråt og sporvognstoner fremmaner visse barndomssensationer markeret på det indre spektogram. Én spiller kort og mister sine øjne, en anden finder trøst i heroin, de drømmer andres drømme, ikke min, for den er gjort af virkelige løgne. Støj bliver til stilhed, hvis den varer ved, ti år kan ikke måles som et sted.
Nico har altid haft en særlig plads i mig, jeg elsker stadig hendes stemmes brønd og de nøgne stemningslandskaber den lægger frem for mig, men nu er hun væk, og vi skal desværre ikke mere høre stemmen til koncert. Hørte hende første gang i 1982 en søndag eftermiddag i Montmartre, en fantastisk koncert. Udenfor strålede solen ned over alt det man ellers plejede at bruge søndagen til, men indenfor, der i mørket oppe på scenen, helt alene, sad denne smukke kvinde, hyllet i små 400 forventningsfulde og drømmende øjne. Hovedsagelig hørte vi numre fra LP’en The End , men Chelsea Girl og Dessertshore er altid dem jeg sætter på, når det er Nico-time:
en cigaretstump synger uhørligt fra toppen af en våd ahorn paraplyer vandrer forbi underneden og alle mennesker har antennerne ude
i den mørke novemberaften kører bilerne slowmotion gennem alleen og klare sødlige regndråber klatrer ned ad mit skæg min mund masserer grådigt og skævt din smukke hvælvede pande af porcelæn
denne regn er så blød og erotisk at ostehandleren varsomt og henrevet stiller alle sine oste ud på gaden og det emmer på samtlige ruder som om unge dampende piger steg rosenrøde op af varme bade
det var så lykkeligt og tropisk overalt at ingen blev forundret da færdselsbetjenten der dirigerede krydsets somnambule trafik roligt og beslutsomt trak tøjet af og sang en mystisk regnvejrssang på et sprog som alle troede var uddød for årtusinder siden
--
close-down
metafysikken har gode stunder de blå mærker bliver gule og grønne imellem linjerne står der en masse det ved enhver
den fri verden går ind for øget kontrol og har et kamara skjult bag hvert eneste digt så de kender månens og punktumets bagside når det en dag er kommet så vidt
alle gader udmunder i sort forrådnelse hvis de da ikke er spærret af politi eller på anden måde ender blindt i en domkirke fx
det ene øjeblik tar faktisk det næste med sig og snart kan man ikke huske hvor gammel man selv var
dog stadig må jeg beundre kapitalismen ikke mindst for dens evne til at beskytte forbryderne mod de små i samfundet
hvad kan det ikke udvikle sig til efterhånden
faldet (døden) tar nålen med sig i faldet og når aldrig at angive sin position
Som der for den besatte opstår øjeblikke hvor sanserne er skærpede til det yderste, opstår der timer for den dybt bedøvede, hvor han kan fatte kønnenes farver & høre saltets tone... Efter dyb søvn ser han sandheder ved at krydse en gade, ved at spise en frugt etc. ... Skygger angriber ham fra hærgede huse i den ældste del af byen... Med denne bevidsthed er det endnu smukkere & dobbelt så pinefuldt at være vidne til en større sammenhæng som urets uro, eller jordens rotation...
- Rolf Gjedsted.
På vante måde solen toner i brødresfærers væddesang, og ad de foreskrevne zoner henskrider den med tordengang. Dens skue fryder engle skare, skønt dag for dag en gåde ny, det skabtes vælde åbenbarer sig herrrrrligt som i tiden gry!
Simon, tak for alle de gode ord til glæde og inspiration ... til indånding og liv
Floden er gammel, og floden er ung. Byen er sorgfuld og munter. Natten er glædelig. Natten er tung. Livet er timer, sekunder. Hold dig til livet et stykke endnu døden har masser af venner. Æd kun af mørket, men tro på at du snart finder hende, du kender.
Lande blir' nedlagt og lande består venner forsvinder og savnes. Livet er mer' end sekunder og år. Snart vil vi mødes og favnes. Gribben er ikke en kolibri. Lænken er ikke en kæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi så er vi begge tilstede.
Luften er lummer, og sommeren går forår er noget, man mindes. Livet er mer' end sekunder og år forår er der, hvor hun findes. Danmark er lukket og gået i hi. Gold er en indkapslet glæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi så er vi begge til stede.
Mure kan gi' sig, men luften er hård. Livet begynder at stramme. Husk, selv om rotter slikker dit sår: lys er den mørkeste flamme. Affind dig ikke med mørkets magi. Rut med dit forråd af glæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi så er vi begge til stede.
Træer kan vælte og riger forgå. Kloder kan vælte som ærter. En ting er drøj og går aldrig i stå: Kærlighedens magt over hjerter. Mørket vil binde, men lyset gør fri, bred er den smalleste glæde. Vis mig dit ansigt før alt for forbi. så er vi begge til stede.
Mørket kan larme og mørket er lyst. Sorgen er nem nok at lære. Jeg ved en zone, hvor mørket er lyst. Der vil jeg synge og være. Ånd på mit hjerte og tæl så til ti. Hør, hvor det vågner af glæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi, så er vi alle til stede.
Ja det var jo ikke så ringe, som vokalister i det jyske og fynske, ville ha’ sagt, for Benny ér jo en solstråle i enhver skyggefure, som alle med nydelse ka’ læse og ofte i selvsmil, og i den forbindelse synes jeg Piet Hein passer så godt hertil, dette stolte og store menneske med de mange smukke betragtninger og skabelser fra egen hånd – håber du nyder sensommeren i havelandskabet, og får hvert et lille udspring af liv med dig ;)
Prometheus’ væld
Prometheus ranede Olympens ild. Og da hans arne vel var gennemglødet, saa lae han kød og fisk og frugt paa grill og sae: Nu er jeg ikke mere vild. Hil, himmelkraften under levebrødet!
Een kunst var kendt, men tusind gaader tav. Skjult for os slog i dybet lysets plektron atomets cither. Alnaturens hav laa ukendt. Men paa stranden fandt vi rav. Av, der var lynild i det stof Elektron.
For kløgt og vilje er med knirk og ve nu selv atomets indre højborg vaklet. En trylleformel lod et under ske. Det døde stof blev energi, thi se: E = mc² *) gør miraklet.
Er mennesket nu herre eller træl for al den kunnen vores liv kan rumme? Naturens vætter tæmmer vi med held. Men hvor forstandigt styrer vi os selv? Hvor kløgtigt brur vi vore kræfters væld? Well – er vi klogere end vi er dumme? __ [*) Omsætningsforholdet mellem stof og energi].
Nu ska’ vi jo snart til det igen, vinterens iskolde januardage i sol med de rødeste kinder og næser under luen, det har alt sammen sin charme, årstiderne. Piet Hein skrev dette her til Johannes V. Jensen, smukt er det, som så meget andet, der kom fra hans hånd:
Januarsol
Nu leger tidlig foraarssol om Sjællands frosne straa. Den kolde, lyse vinterjord er god at vandre paa. Et blaf af blegt og lunet lys har vasket byer og trær. Hvor tydelige alle ting. Hvor virkeligt et vejr.
Et træ staar rakt mod rummets dyb med nye skud paa spring, forgrenet som et slægtens træ med livets lys omkring, med roden i en haarde jord og stammen strid af liv. Det gode gribelige nu. Det lange perspektiv.
Han søgte virkelige ting og ingen verdensflugt. Den vare sans, det vide syn, hvor virkeligt, hvor smukt. Luk verdens svale, skarpe sol og klare syner ind. I dag som da skal livet gro af karske, sobre sind.
Nu tungetaler mørkemænd i magisk mulm paany. Man haaber sig en billig tro og lusker sig i ly. Men aabent, uforfærdet sind, og udsyn støbt i ord, er stærk som dette klare lys mod denne kolde jord.
Simon, dine input og skriv her i Mellemrummet har fået mig til at læse mere af Peter Poulsen ... og her har jeg i den grad fundet genklang i hans bidrag til bogen "Livord", hvor han bidrager med sit livord i essayet "Blå".
Jeg har tilladt mig at dele det op i afsnit, selvom det egentlig er et samlet skrift. Jeg synes, at det bliver mere tilgængeligt ved at splitte det op, og her får du så min udgave af essayet "Blå" som han bidrager med som sit livord ...
"Alle dage, ikke blot mandage, kan være blå, blå som himlen (naturligvis), blå som agernet Illustration fra Livord. Tegnet af Niels Bo Bojesen.eller muslingen. Årernes netværk er blåt, skønt blodet er rødt. Middelhavet hedder også det blå hav. Bla, ble, bli, blo, blu, bly, blæ, blø – smukkest er blå, selv om blu og bly ikke er til at kimse ad. Blå er et sydord, som Gottfried Benn sagde. Novalis ledte efter poesiens blå blomst, bag hvis kronblade en pige var gemt. Franskmændene lancerede den blå time, l'heure bleue, som sender en sagte skælven gennem alkoholistiske celler. Jeg gik i skole med en, som 7 år i træk, dagligt, i timevis, tegnede blåmænd. Om han er blevet skør, ved jeg ikke. Tænk at der findes ord som blåbær, for ikke at tale om blåbærbrændevin, blåmejse og blåræv. Tænk at blåskimmel både er en ost og en hest. "Blaae foraarsaget af Biergenes Skygger, er ubeskrivelig dejligt", skrev Jens Baggesen."
"Blå er mit livord, med alle dets kombinationer og associationer, som ikke bare er salige og smukke. Du kan være blåfrossen, en blåpung, og du kan promenere et blåt øje. Der er blåsot og blåsyre; mælken kan være syrlig og sammenløben: blåsur. Kighosten kaldes også den blå hoste. De irske fascister kaldte sig blåskjorter, og Blåskæg myrdede sine arme hustruer. At blåt altid er pænt, er en sandhed med modifikationer. Som de fleste sandheder. Blau, bleu, blue – på de få sprog, jeg kender lidt til, er ordet attraktivt. Også når det optræder på spansk og portugisisk som azul, på italiensk som azurro; i Frankrig er l'azur himlen, og der kan være tale om en grum ironisk himmel som i Mallarmés berømte digt, og La Côte d'Azur Rivieraen; bleu er mere jordbundet: en cikade, en pakke smøger, en bøf vendt på den gloende pande."
"Blå skulle være de indadvendtes farve, har jeg læst. Jeg går ud fra, at indadvendt, eller introvert, skal læses som melankolsk, indkapslet i stille overvejelser. Der er noget meditativt over blå. Ude i det blå er somewhere between heaven and the deep blue sea. Bortset fra hvad det ellers er. Fra et digt af Knud Holst, som i de senere årtier stille og roligt, og totalt uretfærdigt, er blevet glemt af den litterære offentlighed, husker jeg denne vidunderlige passage: "altid at ende i det blå/ i den blå sæson for vanviddet/ hvor datoerne kaster deres lumske granater/ der eksploderer upåagtet/ med små blå puff". Digtet hedder "Blåt" og er fra Dementi (1962)."
"At blå fremkalder sjælstilstande af en særlig karakter rummer sproget talrige eksempler på. Visse nuancer kalder på mismod og melankoli, andre antyder renhed og naivitet. Sammenlignet med rød og grøn har blå langt flere psykiske gradueringer og konkurrerer i så henseende (tror jeg) kun med sort, schwarz, black, noir, negro osv. Også sort er attraktivt. At farver og sjælstilstande korresponderer, har digtere og malere vidst fra tidernes morgen; katastrofer foregår ikke sjældent under blåsorte himle, og når den blinde Homer faldt i svime over Middelhavets skønhed, brugte han gerne tillægsordet hyacintblå. Det er lige før, jeg vil kalde det hans livord."
"Også Rimbaud var hjemsøgt af blå. I hans berømte sonet "Vokalerne", er o'et blåt, og det får den sidste terzet
O – høje trompet fuld af hvinende klange, En stilhed gennemtrængt af verdner og engle; O – omega, det blålige lys i hendes øjne!
i en fri, rimløs oversættelse. Skulle sonetten ydes retfærdighed på dansk, måtte man skrive en ny, som tager hensyn til, at vore vokaler har andre valører end de franske, og at vi har flere af dem. Men tanken om, at vokalerne er farver, den gør indtryk (i hvert fald på mig). Ordet farvetone ligger på læben. Rimbauds reaktion på vokalerne er en musikalsk, klanglig reaktion. Og for ham havde o'et altså en blålig klang."
"De blå toner; tonerne omkring den lille terts, den lille septim og den formindskede kvint i durskalaen, hvis man skulle beskrive dem nøgternt; de toner, som gør en blues sørgmodig og som har foretaget en rejse, der mindst er lige så lang som de afrikanske slavers. De blå toner er reeksporteret fra Amerika og har bredt sig langt op i de svenske birkeskove og til adskillige tonesprog verden over; og de indskrænker sig ikke til durskalaen; der er en god håndfuld blues i mol. Enhver rigtig jazzmusiker er blå, uanset om han (eller hun) spiller blues eller ej. Armstrong, Beiderbecke, Bechet, Hodges, Goodman, Young, Parker, Gullin, Desmond, Baker, Getz var, trods deres forskelligheder, blå; Konitz er blå, Lovano er blå; alle ballader er blå; man hører det straks, uden at man nøjagtig kan definere det som egenskab."
"At der er tale om en magisk dimension, når det handler om sprog, er jeg ikke i tvivl om; blå rækker langt ud over farven blå, over ordet blå; de tre bogstaver forplanter en fornemmelse hos brugeren og modtageren, som er hinsides det betydningsmæssige, men som alligevel har sine afgrænsninger. Blå er uendeligt og derfor risikabelt. Skønt det er livord, forsøger jeg at økonomisere med brugen, fordi ordet er så vidtfavnende, at det repræsenterer en fristelse. Er der noget imellem himmel og hav, nogle skæve og mismodige stemninger, du gerne vil gribe og fastholde, er det alt for nærliggende (og nemt) at kalde dem blå. Blå er så fintmærkende (og diffust), at det ikke skal siges og skrives for tit. At fremmane blå med helt andre ord er en kunst; og kunsten er lang."
Så langt så godt, og som altid kommer der en tilføjelse til lydsiden af det blå
Her med et nummer fra Leonard Cohens kommende album og nummeret "Almost like the blues".
There is no G-d in heaven There is no hell below So says the great professor of all there is to know
But I’ve had the invitation that a sinner can’t refuse It’s almost like salvation It’s almost like the blues
Nyd ordene og lyden af noget blåt med stor inspiration i dine egne skriv af Peter Poulsens poesi.
Ja, har man sine blå mandage om onsdagen, burde man måske og alene for diversitetens skyld hedde Fredag, men Peter lyder nu engang mere som en fisk i det azurblå; sådan en antologibørge kan netop få enhver til at lede efter livordet, nøjagtig som Klaus, der blev lidt grøn i hovedet og måtte søge livlæge – hans kone vil nok sige, at det dog er den sorteste løgn, for han er frisk som nogen fisk - når ellers han husker at ta’ sine livord - den unge mand. Måske den argentinske digter Jorge Luis Borges er næste hovedpersonspring ud dem, livordene? – ordet der ligger så godt og fugtigt på tungen at det må bare ud. Jeg har det dér nøjagtig som Peter, eller Fredag, denne torsdag: jazzen hjælper mig over alle hurdler. Der er næsten noget livmoderligt ved ordet, nærmest grænseløst, iscenesættende, som befinder det sig udenfor os og vi pænt må aflevere det igen efter brug – det er kun til låns, livet med ordene ;)
Efter en dag med en skyfri blå himmel , drypper de livgivende og velgørende regndråber ovenfra ... og her er dråberne og det dryppende altid ret så velkomment ;)
Disse nedtegnelser vil indeholde beskrivelser af den helt særlige stilhed som kan opstår, når en fugl netop er holdt op med at synge, den nærhed, der kan forekomme, når noget er ved at forsvinde, og af den tavshed, der høres når et ord netop ikke bliver sagt. Det sekund, hvor én handling lige er afsluttet og en anden netop ikke begyndt.
skriver Nina Malinovski som en del i hendes "Stilhedssang".
... og ja, overgange fra én tid til en anden er et helt særegent mellemrum, som jeg altid nyder og bliver levende i. Jeg er bestemt ikke overgangsmelankoliker. Jeg ser ikke sommerens gåen som en afslutning, blot som en fortsættelse og endda som en kommen og en begyndelse til en anden og endnu skønnere tid ... sensommeren, som lige netop kommer før efteråret, og lige dér hvor farver springer ud i fuld flor endnu engang , og ...
Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny, og yndig risler ved vor fod i engen bæk af livets flod.
Du synes revet ud af haven i nylig savnet debataktivitet, og jeg der savner min Søren Ryge, som åbenbart er erstattet af håbløse socialrådgivere, der selvfølgelig også er en slags skøre planter. Men kom der så frugt og blomst ud af din haveaktivitet, savnede du atter ordenes musik her i Mellemrummet, ja jeg undrer, som du nok kan se? ;) I den forbindelse ka’ jeg da lige fortælle, at jeg for et par mdr. siden plantede en hel del frø fra en honningmelon, og at de har teet sig ganske artigt, ja nogen ville sige guddommeligt, for op af moder jord er der væltet en mindre skov der dufter ret lifligt, og mine nærmeste, ja de ler månestrålerne nedover mit solbeskinnede ansigt, for jeg er jo ingen Søren Ryge, og naturens egen Fortuna har angiveligt tilsmilet mig med et enkelt frø, bare for at drille mig. Se, dét er frækhed af dimensioner, men hvem er vel nærmest til at lave rævekager, end netop de elskede. Nå, det var en omsorgstale for mit selvværd som gartner, og vi skal derfor ikke fordybe os nærmere i det.
Men her Hr. Lange himself, for ingen andre end han ka’ sige hvad der sprang ham i øjnene, men se lige engang hvad der kom ud af det han såede:
Nattergal
Brast der en kilde i nattens indre? Hvorfor blev alting med ét så lyst? Var det en stjerne hinsides mørket som prudled op gennem jordens bryst?
En skovgud drejer med stille hænder en stor og glødende ædelsten. Tungt falder strålerne gennem mørket røde og grønne én for én.
En lille levende fuglestrube har fyldt en verden med drøm og ro. Et viltert fuglenæb strakt mod himlen. Et fuglehjerte i nattens klo.
Hej Simon Igen igen, tak for dejlige ord, og ja jeg savner ordenes musik, savner vist nok også lidt mig selv i øjeblikket ... Hmmmm Jeg skal nok vende tilbage i fuld vigør ... sådan set hellere i dag end i morgen ;)
Septembertanker fra RoseMarie
Indsendt af: Anonym
Re: Mellemrummet - 04/09/201408:29
Go'morgen, du gartner i Mellemrummet ;))
Ja, så fik du alligevel vækket musikken og tonerne i mig med dit skriv og et dejligt digt af Per Lange
... og nu hvor Søren Ryge i øjeblikket ikke kigger ud til os gennem skærmen, så må vi selv baske lidt med vingerne og finde tonerne og musikken igen ... her med en anden og ligeså velkendt herre :
Den usikre sommerfugl
Grøftevandet går næsten i stå. tykt af indviklede spejlinger; der sidder sommerfuglen så trygt bag skarntydens brændte stilladser, her beder døvnælden for fire brombær der bryder gennem stakittet.
Pludselig går det lettere; tre violette stikflammer slår op fra tidslen. I flugten genvinder sommerfuglen sin gamle usikkerhed.
Jah, der ka’ stadig nå at blie en køn plante ud af mig, måske ligefrem en sjælden naturromantiker, alene tanken om at sidde dér foran vindueskarmen og med sløret blik fæstne ord som disse på papiret:
Af Fløjl som blaa Violer, Som Havets stærke Flod. Midt i, med syvfold Straaler, En hvidlig Stjerne stod.
…ku’ sikkert godt få mig til at sende Hr. Winther en særlig tanke – men er du vimmer, der sku’ hentes tilskud og smørmærker hist og her ;)
”og nu hvor Søren Ryge i øjeblikket ikke kigger ud til os gennem skærmen, så må vi selv baske lidt med vingerne og finde tonerne.”
- Ja, nød lærer brødflov mand at synge, eller hva’ det nu hedder ;)
Det må udløse den poetiske åre (måske i brødflovhed) ;))
Når høstmånen beskriver sin lave bue i himlen og seglen spiller med iver sin summende natsang i byen, på urteseng med krydskommen og kummer jeg søger mit sovekvarter.
- ud af Digteren til sangmøen i Flora och Bellona af Erik Axel Karlfeldt (1918)
Mojn, her i ordsystuen hvor der sys med rød tråd, RM..;)
Der er i Peter Poulsens udvalg og oversættelse af verdensborgeren Jorge Luis Borges digte, rigtig mange fine refleksioner at finde, ideen var angiveligt at præsentere de digte, fra denne mangesidige lyriker, der gjorde størst indtryk; men mon ikke både Peter Poulsen og Morten Søndergaard (der lærte Peter at læse Borges) har mærket træbenene efter mangt en Asado før og siden, det vil jeg tro, da jeg kun har set argentineren svæve som en sommerfugl henover gulvet. Men altså, her et par af de oversatte digte fra samlingen, der jo kan genlæses med stigende fryd når ens vej falder forbi hans bopæl i tankerne, og mon ikke også at særlig dem med ”højt til loftet” ka’ fryde sig over genklagen i Borges livssyn, det formoder jeg ;)
Gaderne
Gaderne i Buenos Aires er mit kød og blod. Ikke de grådige gader med mængdernes masen og skubben, men de forsagte forstadsgader så almindelige at man dårligt ser dem i evindelig skumringsbelysning, og dem længere ude blottet for barmhjertige træer hvor kun de karske småhuse vover at stå trykket af det grænseløse rum fortabt i slette og himmel så langt øjet rækker. For den ensomme er de et løfte beboet som de er af tusind enkelte sjæle, enestående overfor Gud og i tiden og dyrebare uden tvivl. Mod vest, mod nord og mod syd har disse gader - som også er mit hjemland – bredt sig ud; gid de i mine forsøg på at skrive vers må vaje som faner.
La Recoleta
Overbevist om forfængeligheden og støvets mange ædle vidnesbyrd tøver vi og sænker stemmen mellem mausoleernes lange rækker, hvis retorik af skygge og marmor lover eller forudskikker dødens med længsel ventede værdighed. Skønne er gravmonumenterne, den ubesmykkede latin som forbinder fatale datoer, kombinationen marmor og blomst og de liflige, patioagtige pladser og de mange gårsdage i historien som i dag er tavs og unik. Vi forveksler denne fred med døden og tror vi længes efter vort endeligt og længes efter søvn og indifferens. Skælvende i sværd og lidenskaber og sovende i vedbendblade eksisterer bare livet. Rummet og tiden er dets former, de er sjælens magiske instrumenter, og når sjælen brænder ud, brænder rummet, tiden og døden ud med den som når lyset holder op og udraderer billedet i spejlet som allerede skumringen var ved at slette. Træernes milde skygge, vind bølgende i grene, fuglevrimmel, sjæl der fortabes i andre sjæle, det ville være et under om det hele forsvandt, et ufattelig under, skønt forestillingen om at det gentages fylder vore dage med rædsel. Sådanne tanker har jeg gjort mig på La Recoleta hvor min aske engang skal hvile.
El Sur
Fra en af dine patioer at have set de gamle stjerner, fra den mørke bænk at have set disse spredte lys som min uvidenhed ikke har lært at navngive, endsige ordne i stjernebilledet, at have fornemmet vandets cirkel i den hemmelige cisterne, duften af jasmin og kaprifolium, den sovende fugls stilhed, porthvælvet, fugtigheden - disse ting tilsammen er, muligvis digtet.
Go'morgen her på endnu en solrig og mild septemberdag
... så er jeg her igen ;)
Tak for ord og digte og ord om digte. Herlige herrer du her har på banen ... og jeg har her ladet mig inspirere til at kigge nærmere ind i Morten Søndergaards univers. Her med to digte fra hans digtsamling "Fordele og ulemper ved at udvikle vinger"
Tærskel
På barndomstærsklen spørger man: "Hvor begynder verden?" Overalt. Man balancerer
på usynlige grænser, på et skilt står der 'Hjallese". På den anden side er "Hjallese" streget ud. Man bliver
en anden. Hvordan er det muligt? Man lærer at flyve. I atlasset løber snorlige grænser gennem Sahara
grænseposter med hunde og pas og stempler i sandet, hvordan er det muligt?
Grænserne sover i mig: Jeg vågner. Tog jager over de sovende
sveller, også de er tærskler. Se: Alle døre står åbne.
Der bliver stille, som når et barn skal sove. Inde i kroppen svæver en lillebitte astronaut
der ikke kan røre sig, ikke få sit rumskib i gang. Rumskibet er stesolidstille, blodet suser
i det stille hus. I det enorme univers kan ingen dreje hovedet
ingen kan bevæge deres arme. Men vi ved, at vi mødes på en stjerne.
Om tilblivelsen af selve digtsamlingen "'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger" fortæller Morten Søndergaard:
Citat:
»Jeg begyndte at tænke over, hvad vinger var, og hvad vinger er i forhold til ord, til de sproglige ytringer, bevingede ord taler vi om, og ofte har poesien noget med vinger, den vingede Pegasus og så videre«.
»Og jeg fandt via forskellige omveje frem til Platon, der skriver om vinger i den dialog, der hedder 'Faidros'. Så hvis man vil den vej, kan man lige tjekke Platon ud ...«, griner han.
»Det er en fantastisk dialog, den er helt vild. Den handler meget om retorik, den handler om sprog, den handler om vinger, og den handler om medicin. Og også derfor var det så fantastisk for mig at læse den«.
»Platon bruger et ord, som på græsk hedder farmakon, og det ord bliver til farmaceut. Det fede ved det ord er, at det både betyder gift og helbredelse på én gang. Det, som skal helbrede os, er også gift.
»Til det med vingerne kan man spørge, hvad det er, der får et digt til at lette i os. Eller løfte sig, siger vi også. Når sproget bliver noget særligt, bliver slået an, får en eller anden sang eller musik ... for mig har det med vinger at gøre. Sproget bliver erigeret, tror jeg«, siger han.
»Det løfter sig. Det taler Platon også om, den her løftelse i sproget. Hvor man så skal flyve hen, ved man jo ikke nødvendigvis«, siger Morten Søndergaard.
... og så apropos vinger, så er der jo også hende med den udtryksfulde stemme og det intense blik. Hende med modet, kærligheden og humoren ;))
I mit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger, ingen andre af Verdens skønne Sange skønt for dets Øre klinger. Selv Fugle født i Bur har vist Drømme, hvor de frit sig mod Himlen svinger, og i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.
Høi er Himlen, et Dyb af Klarhed, en Brønd af Blaat, og af Straaler skinnende, høit vil jeg stige uden at svimle, se Jorden forsvinde, lege med Vindene. Skøn er Jorden ved Sommertide, naar alle Roser af Svøbet springer, men i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.
Fine sondringer, for der smages virkelig på ordenes vægt og betydning i Platons dialoger, i en tid hvor dannelsesidealer skabtes med faglige discipliner, som retorik, jus og andet, en tid hvor der tumles med problemstillinger man genkender i nutidens eftertanker – tanken flyver ofte baglæns, lærer vi vores fortid at kende, forstår vi os bedre i nutiden og kan måske bedre forme en fremtid. Havde nu Karsten Friis Johansen ligget på en Youtubehylde, da ku’ vi ha’ foldet ham ud på ny; brugt ham til at dryppe vore øjne med både Platon og Aristoteles, der begge stod ham så nær og som derfor alle forbandt med ham, fordi han dryppede klassisk filologi i filosofihistoriens bæger, som alle grådigt drak af, lidt henad det sproglige univers der udfolder sig med Hans Edvard Nørregaard-Nielsens tungemål. Men han ligger der altså ikke, og er nu blevet en del af den historie han opløftede til en virkelighedsnær magisk realisme, der hældes i tragten på tilstedeværende hoveder.
Apropos tiden, vil jeg hoppe ind i et øjebliks stilhed en juni nat under den sidste store krig, hvor Christian Sarvigs søn Ole sad og skrev sig eftertrykkeligt ind i Brians senere kulturkanon, ja der findes jo sikkert dem der vil påstå, at den kanon skam er hele landets, selv vil strække mig til at sige, at Oles ironiske øje nok kun var faldet på den gode litteratur, som tysk kanonføde. Digtene herunder er alle fra digtsamlingen Grønne Digte, men der findes hele syv samlinger, i blandt hvilke Jeghuset måske er mest kendt, så her nogle grønne øjendryp til den umulige målestok:
Regnmaaleren.
Regnmaaleren med den flade kumme staar i juninattens bløde regn paa sin søjle og lar sig fylde med vand, mens mørke popler suser og bevæger deres grene.
Natten kan høres videnom. Regnen gir genlyd i verden. Der er tomt. Der er stille. Alle skabninger sover.
Poplerne suser.
Inat er haven vaagen og fuld af vellugt.
Ganske stille som en flad kumme i juniregnen vil jeg løbe fuld af vilje i nat.
*
Vintren kommer.
Somrens lyse sale er blevet smalle, graa kamre i mit sind.
Det støvregner fint.
Rundtom ligger løvet spredt i mange farver som konfetti efter et gilde.
Fornummet som en kube venter jeg vintrens og stormens komme.
*
Fronter.
Stormen. Stride korn af tørre marker.
Nu tærskes, tærskes, avnerne flyver.
Stride unge børster ramte deres skæbne med lyd som sten kastet paa sten.
- - -
Nu ligger moler ud i vandet ved alle kyster, og havet skvulper om stenene.
*
Dissonans
Grønne vækster. Dyrenes dybe brum fra marken. Regnen, den mulddampende tilværelses jordiske efteraar.
- - -
Men ilden? De rødtglammende ovne!
- - -
Ingen kendte disse munde, som stod og raabte ud i natten.
Ingen vidste om disse væsner, som, skarpttegnede, færdedes foran de glødende luger.
*
Jeg staar alene i natten under stjernerne. Og den tanke kommer til mig, at de mange sole og soles planeter, som kredser deroppe og drejer sig om hverandre i blinkende systemer, er andre atomer i den almægtiges legeme.
Vi sidder maaske i hans pande. Maaske er vi hans øje eller et haar paa hans hode, mens han som jeg staar og ser op mod sin stjernehimmel, der atter er nogle faa atomer af en skikkelse, der ligeledes staar og ser tankefuldt op i stjernene.
Og selv er jeg en uendelighed af verdener. Jeg bærer solsystemer og kloder med sletter og have og levende væsner i mig.
- Ole Sarvig, fra Grønne digte, 1943.
mvh Simon P.s.: Det er for resten et sjovt vejr, håber du/i nyder det ;)
Ole Sarvig, ja ... også han kunne noget med ord, og så var han tilmed medlem af fanklubben omkring Tanne sammen med de andre drenge ;))
Jeg kan godt li' at læse både digtene og salmerne, han har skrevet, også selvom mange af dem er alvorlige og nærmest lidt dystre. Men hans ord tog mig med storm, da jeg læste et par uddrag fra "Limbo", som Søren Ulrik Thomsen citerer i forordet til Ole Sarvigs samlede digte.
Citat:
“Stod du ved graven dybt i din drøm, drev din længsel dig ud i dit legemes yderste egne, sad du bag dine fingerspidser og hørte din puls slå? Sad du i mørket bag dit hjerte, løb du rundt og samlede nødder i den høstlige skov, var du i jeghuset, som det lå halvt begravet af jord i skrænten som en fugls spinkle kranium; da det stod i lygteskæret med sin stentrappe og så ud over pladsen ?
Kom du til alle drømmens hemmelige steder, kom du til tolvslagets tomme hus ved parken, når døgnet er omme, og det står brændt og sort…
Slog erindringen dig pludselig med mærkelige verdener, som du måtte have vandret igennem engang i barndom og ungdom ? Kom du til uvirkelighedens slotsgårde og tårnpagodernes høje tidsler, hvor vi bygger vore huse ved foden, tankernes høje urter, nu så sent, da vi kun er som forvildede frø uden arters mærke og tegn!”
"Det er som om jeg må bøje grene til side for at finde dig. Gren efter fliget gren, som om jeg kæmper mig gennem mange år, og grenene og bladene er årenes øjeblikke. Jeg må anstrenge mig, for det er svært at trænge så langt tilbage, men når så endelig min vilje har fået en vajende, hviskende allé til langsomt at åbne sig gennem alt det forvirrende løv, så står du dér inderst i den solsitrende grænseløse skov ligesom dengang."
Og det er da om noget en tekst, der matcher føromtalte af Platons dialoger
Og så et lille sjovt PS ... I forbindelse med Platons dialoger nævner du Hans Edvard Nørregaard-Nielsens tungemål. Måske ikke sjovt i sig selv, men i forbindelse med mine kig ind i YouTube's forfatterportrætter faldt jeg over denne vidunderlige film på det omtalte tungemål ;)) ... og havde filmen ikke varet en hel time, havde jeg såmænd også linket til den i mit sidste Mellemrumsbidrag. Men nu må det alligevel med, som et pragtfuldt eksempel på de gode erindringer og sammentræf ...
Hej i natningen RM, ja til natteravne og søvnige solsorte, samt de der af andre og poetiske årsager bare ikke har næsen begravet i hovedpuden eller kæresten ;)
Her et pragtfuldt genhør med en tidløs og nærværende poet, der i 78 leverede LP’en vi bare hørte om og om igen, og som den dag i dag, lægger betydelig afstand til mesteparten af det lirumlarum der i disse og de forrige tiår blev produceret. Man hører ikke så meget til ham, men jeg håber han har det godt og stadig er aktiv – slå ørerne ud til bare dette nummer:
Natten bøjer sig i vækst og dagene vasker dit ansigt. Du træder gennem søvnen og åbner en dør til solen. Dér, ikke i dit eget lys bærer du kroppen strømmet igennem af blod. Dér er du menneske nu og du går for at finde din alder.
Nu er det tid til, at Mellemrummet skydes igang igen, som et solstrejf i de her lune men regnfulde efterårsdage. Til liv og lys og latter, til dybde og lethed, til alvor og leg, til tid og rum ... ja, til mellemrum ;))
... og hvad kan da ikke være bedre til fortsættelse og alligevel ny begyndelse end Nis Petersen og hans Nytårsdigt ;))
Nytår
Har du aldrig ligget vågen under stjernernes forvirring – har du aldrig hørt de fodslag på din vagt! Har du aldrig set de roder – set de rækker og kolonner, når de kampberedte kom i deres pragt! Der er blink i bajonetter – der er lyn i lange lanser – der ild i deres øjne – deres blod: Det er dagene i panser – det er dagene som danser. - Det er dagene i året for din fod!
Har du aldrig ligget vågen, når det skjalv i himlens stjerner – aldrig set de dage bagfra på din vagt! Har du aldrig set de roder – set de vaklende kolonner, når de slagne sled sig bort fra din foragt! Det er rustne bajonetter – der er lange, lige lanser - (om de blot lidt mindre lange, lige stod) Det er dagene, som flygter – der er pjalter sat for panser. - Det er dagene i året, du forlod!
Har du aldrig knyttet hånden mod Guds mylr af hvide stjerner, - når de spottede den afmagt i din dyst! Har du aldrig, når de røde bajonetters døve klinger vendte om og retted spidsen mod dit bryst – har du aldrig gjort et løfte, som var bedre en de andre og har holdt det! – å, så ved du det er sandt: Een dag brudt i blodig nærkamp som en søndertrampet lanse vejer mer’ end tusind op af dem, der svandt!
... og lidt mere af den samme herre
Hver nat var som en dønning, hver dag en stribe skum; - af dybet kom de dønninger - hver dønning kold og krum. Af døden kom de duvende; i livet gik de dansende; men sagtned' og gled glinsende mod kysten kold og stum.
Hver nat blev til en rytme, der red på tid og rum, og dages flager flagrede og fløj som bidselskum. Og vi - vi to - sad skælvende, mens purpur flød af flankerne, og gnister fløj om hovene i verden vid og grum.
***
Sig os kan man nå det? Sig os kan man få det? Sig os kommer det tilbage? Sig os hvad er det i dage? Sig os er der veje? Sig os er der hjem? Sig os skal vi løbe? Sig os hvad vil ske?
Sig os skal vi vejes? Sig os skal vi det? Sig os skal vi skrige? Sig os skal vi det? Sig os hvor er drømmen der? Sig os hvor er løgn? Sig os hvor vi er, når du si'r det om døgn?
***
Jeg skabte verden håndgjort! Jeg skabte med mit blod! Jeg skabte i mit billed'! Jeg skabte og forlod! Jeg skabte verden leende! Jeg skabte verdens krig! Jeg skabte verden seende! Jeg skabte mest fordi!
Jeg skabte Rom og Babel! Jeg skabte Livets Bog! Jeg skabte flugt og fabel! Jeg skabte tidens tog! Jeg skabte kontinenter! Jeg skabte undergang! Jeg skabte på Per Olsen! Jeg skabte SolSkins sang!
***
Hver nat var som en dønning, hver dag en stribe skum; - af dybet kom de dønninger - hver dønning kold og krum. Af døden kom de duvende; i livet gik de dansende; men sagtned' og gled glinsende mod kysten kold og stum.
Hver nat blev til en rytme, der red på tid og rum, og dages flager flagrede og fløj som bidselskum. Og vi - vi to - sad skælvende, mens purpur flød af flankerne, og gnister fløj om hovene i verden vid og grum.
Nis Petersen (fra "Til en dronning" 1935)
Og til glæden og de solstrejf, som var, er og kommer ... endnu et genhør med en tid, som bare var
Jeg glemte skam ikke Tanne – navnet dér, passer ligesom bedre til den unge dame – men efter at ha læst omtrent halvparten af Breve fra Afrika 1914-31, blev jeg for en tid mæt i hendes rosentale. Men ihh, hvor det dog synger, sproget, med billeder der danser let henover linierne, om familiekonflikters sorg, så man ser sig i et stjålent øjeblik fra petroleumsskæret, siddende ved hendes bord med blikket på de nøgterne analyser der sirligt snor sig med til tider hjerteskærende forsvar overfor mor, der tungt sidder på familiens pengekasse – for heller ikke dengang købte man mis i sækken – samt mængder af allusioner vedr. de personligste forhold med vægt på karakterer i læste forfatterskaber, hvoriblandt Lagerlöf indgår. Ting der kort forinden er hændt, og frygten om det sandsynligt forestående. Hun havde begreb om virkeligheden tingene udfoldede sig i, den smukke dame, derude på farmen – der var nu først senere at hendes udseende led under sygdommen, se bare billeder af hende som ung, til hest m.m., smuk og karakterfast forekommer hun bestemt at være. Det handlede meget om en smertelig økonomi der ofte greb og rystede hende, men alligevel stod fruen skam hver gang op efter en dags fortvivlelse, kampklar og frisk til at gribe dyret i struben, og ryste nogle penge ud af ham derinde i banken. Og det lykkedes skam flere gange. Hun kan skrive, så øjeblikket fryses fast, men var jo kreativ langt udover det sproglige, så man bare nyder at befinde sig i hendes selskab, selv om betragtninger der foldes ud er sket før min egen mors fødsel. Biografier og breve tillader os at komme personen bag fortællinger lidt nærmere, og selv om det for det meste er fortællingerne man elsker at svæve i, og derfor holder allermest af dem, er det ikke altid dumt at vide hvordan en forfatter har tænkt og levet, og under hvilke omstændigheder dette liv har udfoldet sig, også selv om det minder lidt om en snagen i et ukendt menneskes intimeste dagbogs eller brevskriverier. Men ærlig talt, holder jeg nu mere af historierne, og glemmer aldrig, da jeg første gang læste Den afrikanske farm, og kort derpå Babettes Gæstebud, den lille historie, der minder meget om den senere film, og som jeg synes var fortræffelig. Og selvfølgelig kan man lave gode film her i Danmark, forudsat man finder skuespillere, ikke bare kopier…
Har flere gange set dette sidste interview, med øjne der gløder i så intenst et nærvær, at det skrøbelige lille menneske helt blegner. Måske vejede hun på det tidspunkt i omegnen af 40 kg., et forsvindende lille menneske, men hvilken udstråling. Hvor må de senere år ha været en lidelse for hende. Der er så meget der gør indtryk, hvad hendes bøger angår, det er jo heller ikke helt uden grund hun værdsættes verden over – og tænk engang, nu også i Danmark ;)
Jeg er lidt vild med Hr. Jørgensen, har fået en raptus, det sker – ikke så sjældent. Også nummeret du dér leverer husker jeg brændende intenst, så tak for gode tryk på ørerne dér også ;)
Vender snart tilbage med lidt ordballet, ka du tro – nyd en god aftning under de tunge skyer; i guder hvor jeg gruer for vores kælder, suk…
Efter lidt wild musik ;)) fra en bette wild (og syret) tid ;)), må roen findes i de her små korte sætninger, der stammer fra Poul Borums debut "Livslinier" fra 1962.
Hverdagskost af gode ord af lyd lugt smag og syn og ånd
Til grebet gribende solen falder
Og vi nært tænder aftenvarme ord igen og ånd
* * *
Og alting har adgang til havet kan lukke sine låger op og fylde hjertet med strand
så ingen brødfattig skal gribe efter drømmesten og mareridtsmåger
nej æde af havet kan alle dykke i salt og sikkerhed finde indad i havets syn
og se som i spejl andres øjne
* * *
Min lydtætte svimmelhed låser sig fast mit englelige tålmod basker mit enestående nervesystem kan ikke svømme
Gør mig da trompet fra helvede til en blå tone klar til at stige gennem rummet vingeløs kejtet sandfærdig tidlig
At dette tryk må lette og kærlighed finde ikke genvej men vej
... og så lige en enkelt sang, også en gammel kending fra tiden, der var
Her lidt ”Kragetæer” fra Laugesen (det hedder digtsamlingen), Peters helt særlige og aldeles egne, dvs. delt, læst og absorberet af utallige, deriblandt du, jeg, os og dem ved siden af, og så fint de snor sig, ordene, tilbage mod minder og meget mere, og som starter med dette ene, fra en andens kragetæer, nemlig Dylan Thomas: After the first death, there is no other…
Frederiksberg
Jeg sidder med en bajer på en bænk i Dans kvarter, den slags gør man ellers ikke meget her. De fine træer, nøgne som i Tages bog, står ned langs Alleen som et bumletog på vej mod grønt, men Dan er væk, og jeg er også bare her på træk. --
Tiden lægger æg i alle sår, og når der er gået hundred år eller groft sagt 36.500 dage, er der ingen af os her tilbage. --
Pludselig ved jeg at verden er spækket på kryds og tværs af ord og lyde der slår sig på låret af vers og rimer så remserne står i en sky af snot omkring modernismens høje og hellige slot Intet er væltet alting står på sin plads og bagved laden og stalden er kongen på das Trivelig pomp og troskyldige engle af kål der plaffer hul i hinanden med kugler af stål Og ude på bøhlandet bygger en haj sin butik der under disken handler med mærkeligt slik På vejen op til døren står fjolser i kø efter plausible undskyldninger for at dø Man ser hvis man ellers har øjne at se med en officer der kaster hvide bolde af sne efter et barn der ler --
Cirklerne er sten af munde, hvor lyser tænder sproget i jordens tunge krop. De store stumpe tænder spættede af tid om selve stemmegangen. Hvad skal jeg med de unges sprog. De er som vi var, dengang det var os. Jeg står på en marken med kun munden oppe - fuld af mosevand fra tappehanen – gurglende min sang. Hvad så om der er gloser fra angelsaksisk tv … Hvad så om Yuppi-Thor er krakket med sin drøm … Jeg hører plænen synge grønne sange med skæve strå af rim. --
Bølgen er efter mig den ruller mod sit fald. Jeg løber som Hokusai lænket til en boghylde. --
De gamle har også et liv som mit. De kendte hinanden for længe siden nu mødes de kun i det hul i tiden hvor en af dem dør og alt er som før. --
Dagens og nattens rytme er sprængt af vrede og sorg. Året er ikke et år med et kortsluttet øjeblik. Alting er under flytning, og ingen kan vide, om det vil finde sig selv på et andet sted. Jeg ville så gerne kunne sætte mig ned ved mit bord og arbejde noget igennem, der ikke er tom sensation og meningsløse signaler, men alting skal gå så hurtigt, og tiden er ude af hak med de drivende hjul.
- Peter Laugesen, Kragetæer, 1995.
Papirkurven som model Der er dem der smider det meste i papirkurven Så er der dem der sætter det højest der hales op af papirkurven Dem for hvem en håndfuld gode digte ikke er nok er skabt som kritikere Fir digtere er en håndfuld gode digte en håndfuld for meget (dette halet op af den papirkurv det aldrig kom i).
- Per Kirkeby, Den arktiske ørken, 2004.
Slåenbusken snor sig lig oboens solo sort og omslyngende sig selv i et skinnende gitter under gul himmel hvide blomster springer ud med bittesmå japanske kys indeni. --
Vildgæs under grå skyer talende råbende vildgæs som grafik striber de luften
under dem havets torden langt derude bag skummet øen at længes imod. --
Bag huset stabler af brænde og savbukkens kryds i stilheden
birketræet slår et sving som har det for mange år siden stået i skygge af et andet større træ som nu er væk
gavlen af nabohuset stikker op november i vinduerne.
- Sten Kaalø, En slags klassisk musik, 2013.
Håber du nyder denne tid, fyldt med farvesmæld under himlens trommen, næsten uden ophør, selv om den jo egentlig var min, nu også din, samt alle de andres, helt private sanseorgie. Det er en smuk tid, omskifteligheden, der er noget saligt over at se træerne klæde sig af til natten - håber du ku’ bruge ordmusikken her, Rimbaud befinder sig i venteværelset til næste gang.
Dødens Triumf er virkelig flot musik, det var mit første køb af LP, ikke været ret gammel, det var en konsekvens af teaterstykket. Ja, det var en idë med lidt Savage Rose – i guder hvor har jeg tit hørt dem på Loppen, dengang navnet ikke var forbundet med et madorgie med høje hatte ;)
Ja, lad os få lidt mere fra Borum, med øjeblikke der lever sig ud i os, igenvokser til samme øjeblikke, der engang faldt til ro i sin trykte form:
Billedet
Her kommer din skygge her kommer min langsomt dækkes billedet af skygger
Her var en flod her var en bro og her var marker ned til floden
Fugleskrig her var den stærke sol
Gennemsigtige gennemlyste søvngængertrygge ind i hinanden
*
Satser om græs
Græsset kommer op af jorden som om der lå nogen begravet der ville nå os med sine sidste drømme . Fløjlsgræsbyen hvor de bærer deres støvhjerter på tynde stilke vajende . Ingen mennesker bor i det tynde endnu grønne græs de går forbi på vejen forbi . Fjernt under solen blæstens puls mon elskede: et græsstrå som jeg fløjter i . Efter snemørket en tot tørre græsstrå med en stædighed af kød og blod.
*
Glasbyen
Så vågner du så er det helt forsvundet du gik gennem en glasvæg og nu er du ude igen men inden i dig hvisker noget som også er dig selv: jeg forlader aldrig jeg bliver med mit legemes ulegemelighed inde i glasbyen bag glasvæggen
Gang på gang dagen igennem kommer det tilbage til dig som et jag af fortid: det er ikke mig i ser mit rigtige liv har jeg glemt på den anden side af en hvid linje af dagslys
Og om aftenen ber du for første gang i lang tid: nat som jeg tilhører lad alt være urørt på den anden side
Så lukker du øjnene og er ikke til
*
Madrigal
Foråret er kommet tilbage, men jeg er ikke den samme
Hun står derude i haven med sine hænder fulde af hvide og gule blomster
Men min uro hører ikke op
Tre-fire skyer svæver på den lysende himmel og fuglene styrter ned mod mig som pile
Ganske tæt ved mig står en stor syngende varme Foråret er kommet tilbage, fordi jeg ikke er den samme.
Og tak for både Laugesen, Kirkeby, Kaalø og ja, Borum ... Vidunderlig ordlyd fra dem alle fire til musik og eftertanke ;))
Lige i øjeblikket har jeg en rasmusraptus kørende med Borum, som jeg i den grad nyder i al sin enkelhed og begyndelse, så det må her komme til udtryk i endnu et af hans tidlige digte ... Velbekomme til morgenkaffen med sang til dagens glæde
Talehandlingen
grænserne mellem stilhed og tale er udvisket på samme måde som grænserne mellem organisk og uorganisk
sagte og uden bevægelse blir sten til fugl som blir sten og inde i hånden til menneske
jeg frøs og løb ind i regnbygen og stod stille dér og faldt lodret
jeg blev kongeligt modtaget af den varme jord med eftersmag af mørke
tilsyneladende udtømthed tilsyneladende lykke hvem griber med hånden for sig for ikke at falde
langsomt med pauser mellem hver død stilhedens klokker fjernt tyndt støvskyer op fra græsset
om sommeren om sommeren er vi ikke bange huden modtar og afgir signaler
jeg ville ha vished for forrådnelsens ligevægt og jeg lod mig ikke føre bag lyset
tilladt af allerede forbiblæste vindstød adspurgt af allerede opløste skyer bekræfter jeg varighed så længe ord er
vi nærmede os hinanden tyste uigenkendelige foranderlige i dansen mellem linjerne
solstriben mod væggen en klang af metal mod metal sommeren og dit udslåede hår
vi har været her vi har glemt at vi var her ordene står efter os i luften som stilheder
jeg kommer fra et mørke som ikke er mørke jeg går i et lys som ikke er lys jeg siger disse ord og er tavs
med min menneskekløgt udmåler jeg afstande mellem stjernerne og lader det ikke blive ved det
et barn af jorden og blir som et barn igen ureflekteret glæde
hvor menneskene færdes hvor de baner sig stier gennem et vildnis af næsten-betydninger
huset af ord sætningsbygningen omgivet af store grønne områder af stilhed
du kommer herind du lader dig ikke mærke med tidens gang en fugl står op fra græsset
God eftermiddag’ til morgenstunden, sir jeg, for det var sandelig en god morgenstund du havde dig dér, med kroppen siddende ved siden af kaffekoppen, forsvindende ind i Borums dybe øjenhuler – ja, egentligheden skeletteret af Borums fotografiske blikøjne, som stod han skoleret foran et lysshow af kærlige punkere med vrede nærmiljøerklæringer. Jeg kender ingen der som han, forstod det smukke i disses udtryksformer, selv om musikken nu sprayede mine ører til med ren Irma, så jeg dårligt ku gå lige flere dage efter. Jeg var én gang til et af disse shows, men overlevede, trods alt. Ak ja, det gjorde ”transformatoren” dér ikke, men hvem gør i grunden det?
I de understående to digte, findes præcis elementerne man udlever i digtet Talehandlingen, som er så godt, så godt..;)
LYSET LØFTER MIG
Lyset løfter mig, jeg som ikke kunne bære mig selv, det er ikke mig denne krop af luft som al luft er. Det er ikke stemmen der bærer, det er lyset. Lyset er den eneste lovsang.
Går i dage, vader i dage, har et bredt udvalg af dage til rådighed, kan ikke bestemme sig for hver dag, men en morgen er det, ja, en morgen.
Som dans, blades dans eller stjerners, som den dans traner træder, som søens bølger mod rørene. Som ild. Som dansen af flammer op over øjnene, som ord.
Jeg har mere tid end jeg kan være nærværende i, og kunne jeg splitte mig krop var jeg dog stadigvæk ikke verden. Men det samles i mig, som glaskugler, som sole, lyset løfter mig, åh, jeg er ikke mig selv! *
Men se nu engang her …
GRÆNSELØST
Så grænseløst åben som verdensdybet og samtidig insektsvirrende i et kaos af vinger.
Læberne former ord til luften, blæsten aflæser dem, bærer dem.
Som kroppen er klædt i hud og hud defineres som sang, således er jeg hos dig, tilfældigt, varmt.
Så grænseløst tom og træt som rummet, og med berøringens mulighed som rummet. * Poul Borum, Andethed, 1977.
Særlig dette ovenstående finder jeg er så smukt, med vore kroppe klædt i hud, som lyden fra hudens friktion mellem de andres, indre og ydre berøringsområder, naturligt smukt i al sin barskhed, en evig berøringsflade i og fra rummet, så åben og nær. Han er stadig nær, en fornøjelse, ”stjernerepporteren” der på små ben traskede afsted henover Rådhuspladsen med dasketasken henover skulderen..;)
Ham her holder jeg så meget af, hans smertelige og glædelige digte der bare ikke ku’ være i deres skabers hud, her starten af samlingen:
Michael Strunge 1981.
Vort syn rørte himlen:
Slip farverne fri, fold fanen ud!
Fanen går til det snavsede landskab, og vort eget sprog kvæler trommen.
Teknologiens forbrydelse forstyrrer vore danse.
Solen bliver ved at slå ned på mig, muren er en mil høj, oppe i tårnene holder de øje med mig, håber at jeg vil dø … Jeg vil ikke høre deres snak! når kongeriget kommer.
Curtis, Bowie, Rimbaud, Fritz og Tom Verlaine
*
Med himlene rundt blandt os og drømmene løs – midt INDE I storbyens VORTEX – danser jeg for første gang til sangen »ROLLERBALL«. Jeg smager TIDENS SØDME trods PLASTICSOLENs rådne duft der rammer midt i synet – trods de malede knogler i MEDIERNES SÆBE. Overalt hvor jeg kommer bliver jeg mødt med POP; EN JOMFRU FRA ET FORFROSENT ÅRTI byder mig på CANCERCOLA…. Jeg bliver ældre, ET FORKOMMENT ENGEBARN, jeg plejer mine sår med ERINDRINGER fra et liv i fortid og fremtid. Endelig bader jeg i TIDENS BØLGER, jeg dykker beruset og dybt efter kilden, men må vende om på grund af styrken og strømmen og lyset. Og, idet jeg nedefra sprænger den nu frosne overflade, der tynges af mørket, øjner jeg i forvirringen det glitrende regnbuesprøjt af vores REVOLUTION. Jeg står igen eller før? et sted i NATMASKINENs tekniske malstrøm og danser dansens dans…. Senere dreger de forkomne englebørn ud i årenes opbrud. Vi går i løb og FALD igennem NÆTTERNE med vores telefoniske rablen samlet af tråde i spinkle COLLAGER. Mange er væk, kun hjemme når man kalder, PÅ VEJ gennem byen ser jeg deres NAVN I NEON og på udsalg – eller skrevet i hast på en mur. Jeg hører igen tidens ringen, jeg hører »TIME« igen flere år efter. VINYL er accepteret – selv i FLØDEBOLLERNES PARADE ses sprængning gjort til guld: et oprør solgt som mode. Jeg kan ikke komme over det og ud, jeg søger tilflugt i HUSET FOR U-ORGANISKE. Jeg kommer ud med tanken om den organiske revolution og møder mit land i en stilstand af snak og COMA. BLONDINERS LÆBESTIFT glatter for en tid mine ømme øjenlåg, og jeg dykker igen i BEVIDSTHEDER. Atter ser jeg børnenes stærke drift, min hjerne bliver en DYNAMO, jeg vil længere, vil se en verden der er VIDERE, udfyldt af hjerter der ønsker at vide. Det er en REVOLTE, og vi låner blot halsen et par fingre, når vi lugter KVALMENDE ANMELDEREs moralske dåseånde, I en dagdrøm, en lydløs og ren PANTOMIME, er jeg en morgen efter dages søvnfrihed FÆRDIG og bleg som himmeldisen. Jeg er tom for indre syn, og udenfor er kun DEN HÆSLIGE BY, beskidt som alle kender den. I et pludseligt syn af løsslupne farver aner jeg igen DEN FREMMEDE BY, stedet uden tårne. Senere, om natten, har jeg STRÅLENDE TID! Til forudanelser om mord og march. Alt er så langsomt, de forkomne venner er STATUER. NÆRMERE dagen, dommen, døden, nærmere dette sidste »Vi sås« til jorden forpulet af verden! En anden nat må jeg ha’ set en stjerne, som jeg glemte for længe siden. Dens varme blålige stråler blafrer i kulden som selveste DRØMMENS FANER … Jeg venter på varmen og lyset som blomsten.
*
VORTEX
I en malstrøm af snavset storbylys der farver asfalten som Pollock piskes de til kugler af kviksølv der som sanser rejser byen. Øjne er nu lysreklamer næsebor er bilos ørerne larmende biler. Hjerterne er rådhusklokkerne der pumper benzin gennem gaderne. De trækker vejret gennem alle vinduerne. Fra radiomasten sendes bølger af regnbuesæd til alle verdens kvindelige storbyer.
I en hvirvelvind af sirener rystes de sammen til genfødte kroppe i ugens centrum. Det er højlys dag og byen sover.
*
»ROLLERBALL«
Under byen er et stort selvlysende hav overfladen er is som blåt sølvpapir dybere og glødende uran det kunne være flydende krystaller lys det duver svagt som en elektronisk hyletone blå røde grønne stråler af energi løber som kugler af kviksølv mellem antenner syntetiske sirener synger synkront som flader af chrom i gensidig spejling som foto af tog gennem natten fremkaldt med lang eksponeringstid som lyserød lysantin mg 50 glidende gennem spiserøret for at stoppe monoton motorik som lyden af TVsc prøvebillede synet af kølig pernod i glas plastiske kemikalier …
*
TIDENS SØDME
Græske vasers vemodige duft! Og i ruinerne af min vision: Forklædte familier i infrarødt. Dog må der tages forbehold for vintergardiner og brostenenes facon. I turisternes enetimer af kulørt fajance uddeles vrede og sendrægtige manifester for fremtidens lysmaster og en febrilsk overlæge skriver falske recepter på chokolade og timian. I går så jeg en svales fordømte rute mod blinklysene i parkens eftermiddag. Jeg græd frontalt og biseksuelt forsøgte at udholde himlens pinsler. For fjerde prøvede min lille butterfly at overbevise en paryk om nødvendigheden af ild og nat. Men ingen synes at reagere så spontant som den genrejste kærligheds flamingo der uden at blinke eller trække vejret stilfærdigt og på fransk forkyndte: »Det hele er jo bare en elskers pyjamas eller tidens sødme!«
*
PLASTICSOLEN
Gaderne er fyldt med blinde børn. Det blæser koldt gennem byens tomme kranium. Ting falder ned fra himlen: radioer, pilleglas, aviser, sæbe og splintret glas. Rundt om byen ligger skoven og gærer af gift og medicin. Mellem to tårne går en ung mand på en udspændt line. Indover de bedøvede huse trækker store mågeflokke ud mod det golde, lunkne hav. Plasticsolen gløder som et betændt øje stråler af jod blinder indbyggerne. Dybt i coma sover asfalten dækket af blå sne: Belyst af TV-ruderne. Denne tidlige aftens musik består af støj fra døende maskiner. Nylonvinden blæser koldt og dækker de levendes hud med et tyndt lag smerte.
- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.
Vildt godt med Strunge her efterfølgende Lader lige øjnene skæve lidt mere til ordene, så de også kan fæstne sig ... derinde i mig ... og så vender jeg tilbage med servering til aftenkaffen eller natmaden ;))
PS. Skønne, skønne ord fra Borum, har endnu ikke fået hænderne ned og ind til kroppen ;))
Ja, så er der her et par stk. til, til aftenskaffen, og måske en lille kage dertil?, ja hvem ved ;) Herunder et digt der gir (mig) associationer til Morten Nielsens pennestrøg, et der bare virker! De øvrige er forskellige fra Kongen af Mørket, og skaber en sjov konstellation. Jeg er enig i at Strunge passer så fint ind – og har tænkt at snige resten af samlingen ind, uden nogen opdager det. Ha’ en god aften.
KONGEN AF MØRKET
Jeg er kongen af Mørket, alle mine nætter er sten – jeg er Kongen af Mørket, sten har jeg spredt på min vej.
Selv er jeg ild og tanker, selv er jeg glødende støv, du kan ikke flyve fra mig så sandt som nat er dag.
Med lænker om hænder og øjne står jeg i legemers storm. Jeg er Kongen af Mørket, forladthed og frihed i ét.
*
RUM
Mit rum strømmer over med rum jeg har alle stjernerne herinde alle vinde.
Min krop er så overfyldt med alle mennesker at jeg bare har smerte at give dig.
Kald det glæde hvis du vil. Det er det åbne rum vi bor i.
*
SØLVSERIEN
1 Hvis jeg var min egen skygge, hvis jeg var i verden, hvis søens spejl var i min hånd og alle stjernetegn dansede,
hvor skulle jeg da dække dig med kroppe;
men der er langt til næste jord, der er afgrund over øjne, en brand af is langs verdens rand,
og alle dine tider tikker bort;
så jeg går ind hvor døden ikke standser mellem vægge, og jeg går ind i en snedrøm med jord til alle sider,
og jeg går ind i dig.
2 Selve det indgangsbestemte skjoldet af modtag-og-giv, selve det overglemte lykkesultne liv.
Vinduet af vand døren af brød tremmernes solmønsterland gulvets skrå død.
Hvor er vi rige på afstand, aldrig holder det op. Fingrene mærker din tavshed, tungen mærker din krop.
3 Ja der er langt ned eller op tårnet af skygge skyggen af krop.
Jaget i løvet funder forført kroppen tikker det har jeg hørt.
Vandets rejse når helt ind sådan at elske i sind og skind.
Ja jeg kan forme verdens bund overgivet til din mund.
4 Som med løv som med rejser der er ikke den nåde jeg ikke kan nå.
Himlens dække havets lukke alle sekunder er tomme og smukke.
Der er ikke den afgrund som er tilbage jeg vil samle dage.
5 Sådan ligge landet sådan ligger jorden arme af solstråler tilbage til solen fugle af sangens forvildelse spredte som vinger fra sky til sky.
Dag mig ikke sorte nat lys mig ikke klokken tre-hav sølvmørkt tungt. Sådan ligger jorden jeg skal arve.
6 Jeg var bange for at se hvor bange jeg dog var jeg havde lange ar af sne og ingen verdens svar.
Da kom du påfuglmorgen i havens skønne skrig at glæden er som sorgen: uovervindelig.
Nu er jeg ikke bange (det er jeg bange for). Middagshedens sange er dødens fadervor.
7 Inde i sneland hos de hurtige skygger traf jeg beslutninger jeg ikke kunne fatte:
Løv til løv og fjer til fjer fuglen sover inde i stammen:
Sådan kan det gå i de tikkende år jeg holder af din krop som jeg holder om.
8 Lille fugl verden jeg sulter så stort kom i din fjerdragt regnbuegjort.
Selve det lynende løber mit blod jeg har kun et træ at læne mig mod.
Regnen er kropstung at elske ned dine omrids er jeg noget ved. *
DE TRE TIGGERE
Der var tre tiggere der drog ud for at finde verden. Omsider, århundreder efter, kom de til- bare. Den første, værkbruden og træt, sukkede og sagde: - Jeg fandt ismarker, jeg fandt snebjer- ge, jeg fandt slagger – var dét verden? Den anden, syg og sanseforbrugt, smaske- de og sagde: Jeg fik det hele, jeg beholdt det, jeg har ingenting, det må da vist være verden? Den tredje kom dansende, han var ung som sig selv, og sagde ingenting. Han lagde sig ned på jorden og sov med den.
*
FLYGTIGT
Jeg er et bjerg af drifter og en vej over bjerget og en tunnel igennem
Jeg er en have hvor længsler slynger sig som løfter og lag efter lag af opfyldthed suges ned
Jeg er himmel uden stjerner og lidt efter lidt borer de sig igennem - således danser min hud
Jeg er et stort fjernt land hvor langsomme omrids bor i deres kødhuses ubevidsthed og jeg elsker med dem alle som den jord hvoraf
Jeg er dine drømte skyer for sådan fjerner jeg mig og nærmer jeg mig og jeg er din virkelige regn for sådan tar du imod mig
Jeg er tiden før og tiden efter og ophævet et lyn af øjne mund og køn en smerte som ikke er smerte
Jeg elsker nedad til de små døre i huden i havet i himlen og hvorsomhelst jeg træder genkender jeg flygtigt den flygtige ømhed
Berør mig med berøring og berør mig med ikke-berøring.
Hej igen, Simon Ja, det blev så til natmad, for aftenkaffen serverede du jo for mig ;))
Jeg har mættet mig med alle de dejlige Strunge- og Borumskriv ... og så faldt jeg ellers ned i fordybelse i Borums "Digte til musik" fra 1996
Aftning med nydning blev det
Schubert: Klaversonate, B-dur: D. 960, 1. sats
Fra den vilde have hvor ingenting gror som det skal men alting fanatisk vokser
ind i det gråhvide hus hvor ingenting står som det skal men væggene blomstrer med møbler
eller standset her på tærsklen den forfaldne terrasses tremmer og stentrappens opslidte spor
Begyndt her i en forfalden uendelighed med duft af syren og phlox.
Styrtet ned her i dette kaos mellem før og efter hvor Adam sin Eva kan møde
under hængetræet med de bøjelige blade kundskabens ældgamle illusion
vogtet af birkeengle i hvidklædt kønsløshed og raslende-susende.
Begyndt her hvor alting begynder også æblernes duft.
* * *
Dvorak
Løv er lutter begyndelser skiftende mønstre for vindens bevægelser tegn for intet i luften
Løv er træets sekraft fra lysgrønt til brunt fra blød susen til raslen se træet har øjne
Løv er træets kærtegn luft kom til mig vækst kom til mig himmel jeg rækker
Løv er lutter afslutninger bevidsthed om fald og genkomst
... og så får du lige en lille appetitvækker fra samme digtsamling til morgendagens begyndelse og fortsættelse. Ordene er mellemrumsgenbrug fra sidste år ved samme tid, men nu kan du glæde dig til i morgen, hvor du vil få digtet i hele sin længde ;)
I'm Beginning to See the Light
Jeg begynder at se lyset Jeg begynder med at se lyset Jeg så lyset en dag i oktober Det var godt at se Så i dag kan jeg ikke forstå at jeg skreg den dag men det gjorde jeg jeg husker det tydeligt overvældet af lyset Og det har været der lige siden Lyset er det der er tættest ved min hud Og jeg ser lyset hver morgen og overvældes Det første jeg ser er lyset og det sidste jeg skal se vil være lyset.
Og dette var natmaden, fortsættelse følger i morgen ... Glæd dig
Det er morgen, dagens og lysets begyndelse ... så nu er der som lovet morgenbrød til morgenkaffen
I'm Beginning to See the Light
Jeg begynder at se lyset som meningen med det meningsløse liv Jeg begynder at se lyset som den eneste og egentlige årsagsforklaring Jeg ser årsagsforklaringen i øjnene Jeg holder livet fast med mit blik
Jeg begynder at se lyset Det strømmer ind over mig det gør min hud fugtig og varm tilpasser den til verdens varme Lyset fra himlen og varmen fra jorden mødes i min krop Min krop er forbindelse min tanke er sammenhæng og jeg tænker så varme tanker Hvis mine øjne lyser mod dig og det gør de så gerne så er det lyset udefra der åbner dem og fylder dem Hvis jeg ser dig er det fordi du er en anden end jeg
Jeg begynder at se lyset Jeg begynder at se at det ikke kan være anderledes Jeg ser blomsten fra morgen til aften den udfolder sig den følger
Jeg har ikke andet en dette syn som jeg fastholder mens jeg smelter sammen med verden
Jeg begynder at se lyset Jeg ældes med lyset og det som er evighed i mig er evighed i dig og så flygtigt det er - Det er med kærlighedens flygtighed jeg berører dig Det er lyset imellem os der bevarer os
Jeg ser lyset det er klart det er indlysende det er selvlysende det er rummet der vokser og vokser det er støvet der fylder os dag efter dag det fylder os med verden dag efter dag
Jeg begynder at se lyset Jeg begynder med at se lyset Jeg begynder at se med lyset Jeg begynder lyset Det er min vilje der driver lyset fram og jeg vil ingenting Ingenting vil jeg Hører du Ingenting som hedder kærlighed eller hvad det nu hedder Jeg ved ikke andet end lyset ved Jeg flytter mig rundt jeg står stille forstummet af lys Og jeg løber ned over verden som lysets stråler Jeg binder mig og spreder mig og ved ikke hvem og ved ikke hvor Jeg ved med mig selv og lyset
Jeg begynder at se lyset det er en sang jeg ser Jeg kender ikke ordene men de synger Åh det er længe længe til lysets ophør
Åh mørket kan komme nårsomhelst Jeg står midt i lyset jeg løber fra skygge til skygge jeg genkender ingensteder jeg gentager bare hvad jeg hørte i morges da jeg blev ramt af lyset
Jeg begynder at se med lyset Lyset begynder når det ser mig Jeg er nødvendig for lyset Lyset kan ikke leve uden mig Jeg koncentrerer mig om at elske Hvor skulle jeg kunne andet Hvor skulle jeg kunne få tid til andet Hvor skulle jeg kunne få tid til andet i alle de korte dage
Jeg begynder at se som om øjnene var en selvfølge Jeg indretter mig efter verdensforløbet
Jeg har jo ikke andet end dig mit lys og dig mit mørke Og jeg ser jer i øjnene og I er een og den samme Jeg vakler og er ved at falde Byrden er for tung at bære Al verdens lys hviler på mine skuldre Og vejen op ad bjerget er lang og stejl Og nu er snart som et minde
Jeg begynder at se lyset og lyset er sikkert og stærkt og lige så fjernt som nært og lyset er en anden og ser på mig ser mig
"Digte til musik" er skrevet lige efter, Borum var blevet syg og måtte indstille sig på døden som et uundgåeligt komme indenfor en rum tid. I bogen fandt jeg fire avisudklip med anmeldelser af digtsamlingen, og den ene har jeg fundet på Forfatterweb.dk, og lyder ...
Citat:
Af Ester Skibsted Holm, iBureauet/Dagbladet Information. 2012
I sin sidste lyriske udgivelse ”Digte til musik” fra 1996 har Poul Borum lagt de hårde nitter på hylden. I digtsamlingen forener Borum sin kærlighed til musikken, lyrikken og det besværlige liv. En tredjedel af samlingen er digte skrevet til forskellige klassiske musikstykker af blandt andre Haydn og Schubert. Ligesom de klassiske komponister er Borum ikke bange for at tage fat på livets alvorlige sider og spinde reflekterende ender over dem.
Med samlingens første digt til Heinrich Schütz’ Geistliche Konzerte slås samlingens andægtige og dog uhøjtidelige stemning an: ”Disse hvidkalkede protestantiske kirkerum/ hvor renhedskrav siler ned af væggene” (s. 9). Som citatet antyder, er Borums alvor ikke en protestantisk pæn og skyldsbetynget alvor, men en sprælsk og ærlig alvor, der kan rumme alle livets facetter – de såkaldt urene inkluderet. Der er digte om indre kaos og sønderrevne nerver. Digte om den udødelige kærlighed som en dødeligt skabt konstruktion (s. 10) og digte om at leve det i dødens skygge (s. 14 og 26). Borum kommer omkring det hele på sin egen underfundige og lune facon og lader det klassiske soundtrack underbygge ordenes tyngde. Digtene er dog ikke tunge i sig selv, men fremstår legende og lette i deres rytmiske frie vers, hvor ord og sætninger ofte får lov til bare at flyde ud over verslinjernes grænser.
I samlingens anden del ”Husmusik” tager Borum læseren med på en tur gennem huset. Her skiftes der til en fast poetisk punktform. Med denne kontante stil beskriver Borum hjemmet – rammen om livet og samlivet – med udgangspunkt i dets fysiske konstruktion. Med afsæt i f.eks. lofter, gulv og vægge opstiller Borum punkt for punkt livets og samlivets forunderlige interaktion med sin døde ramme.
Både i de to første og samlingens sidste del ”Andre digte” er Borums sproglige søgen efter den præcise italesættelse af den uhåndgribelige virkelighed gennemgående. Denne understreges i et metadigt om at indfange livet med en BIC kuglepen med følgende afsluttende sætning: ”Lykken findes:/ det præcise ord” (s. 22). Med sine uregerlige formuleringer og humoristiske selvopfundne ord, også kaldet neologismer, er Borum netop ekspert i at indfange den komplekse virkelighed præcist i en tone, der skifter løbende mellem at være kontant og øm, munter og alvorlig.
Flere af Borums digte er sat i musik, bl.a. denne her fra "Digte til musik"
Godmorgenhilsner fra og til morgenkaffen fra RoseMarie
Forstår godt glimtet i øjnene dine, for det er smukke sager, fra denne omvendte træmands bladguldsfingre, eller hvad man nu kunne finde på at kalde den gode digter. Jeg har tilgode at læse ”Digte til musik”, i øvrigt var det ikke småting 1996 bød på af forandringer her og dér, men trist var det senere at se dette sidste interview med Borum, hvor det sidste efterårsblad langsomt svævede mod jorden for øjnene af én. Men hvor ér det godt, med så mange læseoplevelser og fra et væld af årringe at ku’ gribe efter, når man trænger til en pause fra livet under Michaels plasticsol og avisers og politikeres konstante hyletone, at ku’ fastholde noget nogen efterlod og mærke, at egene stadig står i en tid med flagrende blikke, fra alt det andet. Så tak for dén, vender senere tilbage med mer Strunge, for det hører nemlig strengt taget sammen med Borums musik ;)
Lige midt imellem de to danske punkpoeters skønne ord (og nærmest som en indskudt sætning) kommer her noget helt andet og slet ikke dansk ... bare sådan lige som et enkelt lækkert stykke chokolade til aftenkaffen ;)) Syn, smag, duft og lyd ... det er der, det hele, og man føler sig sansemættet med et smil på læben
Ja, jeg kunne i hvert fald ikke la' det være ;)))))))))))))))))))))))
Naturen er et tempel med søjler af liv; Man fornemmer dens hvisken, dens utydelige tale, Når man vandrer omkring i symbolskovens sale Betragtet fortroligt, i nært perspektiv.
De fjerne ekkolyde, alt det, som er spredt, Forenes i en dyb, i en dunkel harmoni, Der er mægtig som natten, som lysets magi, Og samler dufte, farver og lyde til ét.
Der er dufte så barnehudsfriske, så blide Som engenes græs, oboernes toner, – Og andre så pralende, rige, morbide,
Som ejer de evige tings dimensioner - Som myrra, som moskus, som ambra, der hæver Dig ind i ekstasen, hvor sanserne svæver.
Syntes lige du sku ha en lille forsmag på julen, nu der er 56 dage til og du sikkert sitter og hopper i stolen i forventningsglæde, så her er den: https://www.youtube.com/watch?v=nZ6yQgBvuoI
Tak for sangen! ... og ja, når du nu allerede byder op til julebal og så'n, så må du også ta' følgerne, som her er en helt ægte (og næsten ny) julesalme
Som ånde, der holdes tilbage, som livsmod, der ej går i skjul, som smilende, smægtende dage er advent og længsel mod jul.
Som sitren i vinterens hjerte, som solen, der glitrer så gul, som håbet, der dulmer al smerte, er advent og længsel mod jul
Som vandring til barndommens lande, som glæde, der aldrig er hul, som kølige kys på en pande er advent og længsel mod jul.
Som fingre, der gerne vil flettes, som vingen, der bærer en fugl, som sorgernes tyngde, der lettes, er advent og længsel mod jul.
Carina Wøhlk (fra "Salmeskat" 2011)
... og herefter en kær gammel kending, som nok snart i en årrække har kunnet forsøde mange længselsfulde julehjerters ventetid
Ja for pokker, jamen jeg er helt fjollet og simpelthen blevet så julet, de sidste dage, at der næsten er fare jeg genoptar de førhen så hyggelige morgennisser – som jeg i min barndom tit vågnede til med dynen om mig og en tekop i hånden, inden skoletid..;)
Den er sgu da fin, den julesamle, smuk og julelig, jeg er på! Har altid haft det lidt svært med Whamdrengen dér, men dårligt er det jo altså ikke, og sangen er jo flot. Men hør lige herrerne her - i julen er jeg lige til den slags, gamle film..;))
Dejlig julemusik i byder ind med begge to ... og ja Ole, trods oktobers næsten sommertemperaturer. Julestemning kan såmænd endda indfinde sig som en skærsommernatsdrøm i sommerheden
Men når julestemningen først har indfundet sig, tidligt eller silde, så har den det med at blive til engang efter nytårschampagnens propper har lydt, og det nye år er skudt ind.
Så kære venner, vi er godt på vej deruda' ... at være på forkant og i god tid er måske ikke helt af vejen, vel? ;))))))
Så nu fortsætter jeg med inspiration fra de gamle crooners med denne her
Ja sådan er det jo, lidt lun ironi over hele linjen, that luvly show naturligvis – og sikke en suppedas: ateistisk morgennisse med kærlighed til vemodige julesange og stjerner i øjnene over den første gløgg – men ikke øl – samt morskab på julegaveindkøb med ”bye, bye balckbird…buy me a Mercedes Benz…cause’ I sing you a merry christmas, I sing you a…” i struberne; jo-jo Ole, den er god nok, der er uden tvivl også morgennissepotentiale i dig, så syng du med på dén her.. ;)
Ja for pokker RM, og som tiden dog gå…ak ja; apropos crooners, har jeg her en lille invitation til julestemning i Manhattan med Bennet, for han ka’ virkelig croone lidt flow i de små julehjerter, den gode mand – udover at være satans dygtig.. ;)
Hej i to morgennisser ... som måske lige nu og på denne tide af døgnet måske nærmere kan kaldes for hønisser, liggende varmt og godt og boblende i sengehalmen
Nå, men julemusikken og lidt mere af det croonede bydes der på her fra gemmerne mine ;)
... og så til en anden med Tony Bennett, der med sin stemme og fornemmelse for musikken, gør noget godt for os andre. Ja Simon, han er satans dygtig :)))))))))))))))))))))))))))
Med al respkt for Tony Bennett, Rose Marie, så er der nu en, som er endnu dygtigere, hvis man skal tro Englands førende musikanmelder og dommer i talentkonkurrencer.
Om jeg forstår jeres kamp med Arne ... ordkamp kampen om verden og væren bli'r i ikke enige om! Men er det dét her TrosFRIHED, og for mig betyder det at mødes over andet og her danne et livsberigende fællesskab ...Dét er ufattelig træls at lytte til, være vidne til.
Lad dog for guds skyld , jeres meninger om troen ligge. ...
... og brug og forhold jer til noget helt andet, hvor i kan være trossvage ... UPS!!! Kom nu begge ind i mellenrummetsHreED . ;s
- kampen om verden og væren bli'r i ikke enige om!
Det har du nok ret i - men jeg synes dog, vi nærmer os en vis gensidig forståelse af de standpunkter, vi hver især har/udvikler - og det finder jeg værdifuldt.
Og er det for "træls" at læse, er der jo den mulighed at lade være
Jo, det ku' jeg jo, la' vær' med at læse med ... jeg ville nok selv ha' svaret det samme
Men jeg har nu alligevel ikke læst godt nok med, for jeg har ikke fanget, at i er ved at nå til gensidig forståelse. Og se, dét ka' jeg li', som prinsessen sagde i KlodsHans
Og jeg ka' li' det, fordi det viser at debat og udveksling af synspunkter godt ka' betale sig. At det ka' flytte og rykke lidt rundt på legoklodserne i hjernen ... og på hjerteforbindelserne
Men en ufrugtbar debat, hvor der bli'r sagt det samme igen og igen, og ingen rykker sig, fordi imødekommelse er et lukket land, det er svært at forholde sig alvorligt til ....
Jeg er glad for den forandring og den ændrede kurs i debatten, og jeg vil med stor glæde følge den ... og måske også blande mig
Ja, vi må jo nok hellere stimulere trangen, under udfoldede faners poesidesperation, så vi ikke hikker i ophøjet alvorsro til morsomhederne i Arnes ”kærlighedstråd”, og dér, er Michael jo olie på vandet, var sgu’ lige ved at skrive Jesus på olien, men fik jo tårer i øjnene; nænsomheden selv, du ved… ;)
Men her lidt mer fra Strunges tungebånd, fra stedet hans læber lukkedes tilbage i tråden; sjovt hvordan firsernes tankebilleder passer nutiden, vi går vel tiderne i møde på gamle ben, tar det meste med os, eller læser (…) ind i det kommende. Godt det snart er jul, så ka’ vi lægge ord under træet og danse forløste derom. Du og Ole slipper ikke så let, for jeg har tænkt mig at servere julesange på fade, ja måske der bliver plads til Bjørn Tidmands lille sommerfugl ;) Men…
EN JOMFRU FRA ET FORFROSSENT ÅRTI
Endnu en salon hvor negere tortureres af vinens syrlige smag og koteletternes generte almindelighed. Endnu en rejse blandt guder hvis banale violiner er fjernt fra togenes exploderende passagerer. Og alligevel skimtes en efterladt tyran, en jomfru fra et forfrossent årt og i heldigste fald hvis øjne er fortrolige: En helt ny extase, stjerneblå som kun dine bryster. Hvad i alverden er dog dette - en jonglør af få ord, en sminket nonne på sofaens ilt plus de drivende maskiners enfoldige hudorme. Endnu en gang vil jeg overlegent og i hunkøn spise vatteret melon, et arabisk korset og sidst men fremfor alt en myres drøm om den totale frihed midt i tågen fra byernes tårne der snor sig valent og måske forkælet omkring de uldne statuers latterlige enegang.
*
CANCERCOLA
En tæt tåge af polystyrensne har aflivet vort minde om parken. Dildotårnene står vibrerende i den døde bys selvlysende luft der sitrer over søens valiumro. I drive-in-biografen vises de sidste reklamer for Cancercola. I supermarkedet sælges exsotiske planter lavet af plastic og idioti. I kokainmani fester et pseudoårtis selvglade stjerner gemt i beskyttelsesrummet med blomster og betonideologi. Deres sange er hybrider af disco og populisme. Chromens kristendom grundlægges af modedyrene i dansemaskinens stroboskopkatatoni. Disse androider af Coke og Whopper fejrer det med den nyeste dans: »Do the Assembly Line!« Der drikkes Liquid Neon af plexiglas og trangen til parcel og ring fremkaldes af denne syntetiske reklamerus.
*
ET FORKOMMENT ENGLEBARN
Telefoner i alle byer og årstal har fortalt mig om jagten på desperate og flossede aviser eller rytmen af melankoli i de nymalede dage. Øjne på gaden, nedtrådte og udbrændte har sunget om blå kondomer og ærens isolerende læbestiftspris. Forgæves munde har i al slags vejr advaret om politiets trivielle tevandsuniformer og supermarkedernes tra-la-la i svinekødshøjtalerne. Dag efter dag har gamle mænd i plasticposer bræget om nødvendigheden af ro, orden, brokbind og nyrebælter. Nat efter nat ligger vi her min automatiske citron og jeg. Vi venter på en ny æras vandopløselige guitarsoloer der vil spredes med vore stemmers syltetøj som opnår fart og rækkevidde i hjernens dybvandsexplosioner. Vi venter på en storslået make up, en plakat med navnene på alle fremtidens tapre, grønne fodgængere, en bog med en weekends energiske og berusende digte, adskillige byer brændende af kedsomhed mens alverdens TV- og radiostationer går under i det lyserøde vanvid fre et forkomment englebarn.
*
ERINDRINGER
(Følelsen af aldrig at være født.)
Høje af oprør … I et for længst passeret årti danser de glade børn med ansigter indsvøbt i sol. Med uskyldige, sjofle fingre prikkes hul på himlen. Den udstrømmende gift indtages, hvid som glemsel. Strenge slås an, byen er glemt til gengæld for synet af generte bryster. Farvet glas holder for øjnene, ingen er søvnige … Denne morgen synes evig.
)Følelsen af aldrig at kunne føde.(
*
LIV
Der findes kun denne rene musik. (Der findes kun verden – forbrydelsen!)
Der findes kun drømmen, af og til afbrudt af en drøm. (Åh, årtier af blankt metal og svedig hud!)
De charmerende fester har forladt min hjerne. I byen siges sprængfærdige sætninger. (Vi løfter hinandens ansigter mod solen. I haven løfter pigerne med blå hænder deres nøgne kjoler. Af vinden føres næppe anede tanker gennem kolde mure til mærkelige gader.)
*
TIDENS BØLGER
Er der noget tilbage at skinne for!?
Sneen ligger tung og kold under vindens ståltrådshvin.
Åh, hvor vi klædte os ud til øjnes glæde og provokation. Råbene, dansen og støjen! Det var et farligt karneval over måneder.
I byen – overalt! Mellem husene og bilerne, lysene, maskinerne, biograferne og de »hæslige« butikker: Her færdedes vi, her levede vi. I parring, begejstring og skænderi. Vi forandrede os, blev ældre.
Årene gik latterligt hurtigt igen. Nu er det atter vinter, snart forår og senere sommer.
Jeg græd dengang da jakkesæt skød skyerne ned. Jeg græd dengang, og der hvor jeg græd … »Lad den komme, lad den komme, tiden hvor vi begejstres!«
- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.
"Det har du nok ret i - men jeg synes dog, vi nærmer os en vis gensidig forståelse af de standpunkter, vi hver især har/udvikler - og det finder jeg værdifuldt."
- Godt med debatter og sænkningen af enighedskravet, så alle ka' pippe forløste uden skam - forståelsen for uenige synsvinkler er skam også et stoppested, et standpunkt ;)
I øvrigt var det jo godt du fik åbnet lågen indtil billedrummet, hvor glædesudbrud over sætningers musikalitet næppe forstummer ;)
Ja, Simon ... her i mellemrummet folder vi drømmenes faner ud, og måske endda vingernes svingfjer, når poesien når højderne, fordi den mærker (os) og kan mærkes på både krop og sjæl.
Tak, fordi du folder Strunges drømmefaner ud i hans poetiske ordunivers ... og nu lander vi her på marken i den bløde jord, kun som et afsæt til luftens fortsatte svæveflyvning ...
Kalvehave mark
Jeg går på en jord blød af levende minder, af visne blade og nedfalden frugt Årtusinders somre og græsplæners dufte, af flokke af ulve og hjortenes flugt
Jeg går på en jord våd af smeltevandsfloder, af snedronningers riger i grus Af viften med haler og skørternes susen, af mammutters musth og mændenes rus
Jeg går på en jord sort af jægernes ildsteder, af buer og pile og vikingers skål Af rustne geværer og hekse på bålet, af aske og orm og elektriske ål
Her er den jord, du går på Her er de ord, du står på Af jord er du kommet, til jord skal du blive Ind i mellem glemmer du hvad du sku' sige og går og bliver lidt taknemmelig
Jeg går på en jord hård af pilgrimmes fodspor, af tørrede tårer fra kærester forladt Af størknede drømme og digternes klatter, af soldaternes blod fra en nederlagsnat
Jeg går på en jord tung af forfædres knogler, af gift og sved og modstandskamp Af solvogne, guldhorn og røde fluesvampe af tømmermænd, pigtråd og hippiers hamp
Her er den jord ...
Jeg går på en jord let af børnenes sange, af sommerfuglevingers magi Af Grovbraldremænd og af Egtvedpiger, af støv fra pick up'er og sex i det fri
Jeg går på en jord, som jeg selv finder ord for: En klode af storskrald, en have af guld Så rammer en spørgende skygge min skulder: Hvor længe endnu før du selv er muld?
Her er den jord ...
Michael Falch (fra "Falder du nu" 2006)
... og en anden sang af samme, som jeg også holder meget af
Borum til morgenkaffen ... her kommer lidt fast føde fra hans hånd ;))
"Et digt står alene. Det er samme grundlæggende, elementære, egentlige ensomhed som det enkelte menneskes. Det der sker ved læsningen - når det sker - er et møde mellem eet digt og eet menneske, en oplevelse af en kunstnerisk nødvendighed (en indholdsform). Imod det er alt andet ligegyldigt."
Poul Borum (fra "Kritisk alfabet" 2000)
*
Alle mine dage
her jeg sidder her en tilfældig bænk jeg sidder her
hænderne presset så årerne er presset frem hænderne presset ned i bænken
og at lade strømme fra kroppen ud i træet ned i jorden fra jorden op i træet ud i kroppen at lade strømme
end ikke i drømme varer evigheden længere end et sekund
men her svarer solens cirkel øjet det ufravendte
jeg sidder her længe med kroppen ind til mig
jordens godhed op igennem mig lyttende
alle mine dage kommer forbi mig som svimle skygger levede og endnu ikke levede imellem hinanden
jeg presser træet så hårdt at årerne træder frem
goddag mine dage kom og sæt jer luften er kold og varm solen cirkler min hånd lugter af træ
Poul Borum (fra "Sang til dagens glæde" 1974)
*
POETIK
På min sommerære: her skal blomster stå. Fordi jord er til. Om ikke andet.
Her skal det blå, det grønne, det uudsigelige dufte. Og elskes, ja og elskes, kan jo ikke andet.
At så leveløg, uforfærdet, stor i munden, sommerstor.
Ja, ved alle novemberstorme: her skal stås og faldes.
Poul Borum (fra "Lyssyn" 1985)
*
EN BLANK SKE
Et hus i en have i en skov i et bakkelandskab i et helt stivnet, skyfrit lysfald
Lyset rammer huset rammer vinduet rammer køkkenbordet rammer en blank ske i et barns hånd
Tak for Rumi's poetiske ord, og også tak fordi du besøger mellemrummet Jeg havde næsten helt glemt Rumi, men for nogle år siden dykkede jeg meget ned i digtene, hvor mange af dem handler om kærlighed og tro. Men på en sådan måde, at ordene rummer troen meget bredt og langt fra dogmatisk.
I dag ligesom hvilken som helst anden dag vågner vi op tomme og skræmte. Lad være med at åbne døren til studerekammeret og begynde at læse. Tag i stedet et musikinstrument frem. Lad den skønhed, vi elsker, være det, vi gør. Der er 100 måder at knæle og kysse jorden på.
... og endnu et
Der er forår overalt. Men i os er der en anden helhed. Bag hvert øje er der en brændende sjæl. Hver gren i skoven bevæger sig forskelligt i vinden, men mens de svajer, forbinder de sig med rødderne.
Jeg egner mig vist desværre ikke så godt til Mellemrummet, men jeg kommer i tanker om et nu ret gammelt digt fra mine tidligere dage, jeg blev inspireret til i caféens ro i en højtliggende lille landsby på "min" lille græske Ø, Symi:
Citat:
Farvel lille øjeblik – farvel. Du kommer aldrig igen. Farvel.
Farvel lille øjeblik – farvel. Du blev, som jeg var. Farvel.
Goddag næste øjeblik – goddag. Lad os gøre det godt. Goddag.
Goddag mit sidste øjeblik – goddag. Og nu … Goddag.
Her lidt mer, til de varme øjne vendt mod 80’erne – som var så fyldt med skaberkraft, vrede og ambition, at det 21 århundredes robotter forekommer mig at træde rundt og rundt i en drømmeløs søvn. Det er mærkeligt at se på nutiden, små tredive år efter, hvordan alle affinder og ofrer sig, som binære organismer; døde vi og ruller nu afsted på EU’s samlebånd?
Der er så mange refleksioner, genkendelige i Strunges Natmaskinen, vel nok det digt der her sir mig mest og som vækker flest minder og referencer. Drømmens faner af spækket med blod, livets ekko. Jeg holder meget af det ;)
REVOLUTION
En snavset himmel betragter en uro i vore fester: Vores ord, musik og dans kaster røde, blå stråler af lys over parlamentets og bankernes mure. Grænserne mellem vore hjerner skal ophæves! Blodets tempo skal udmatte vore hjerner vore sjæle skal forbindes med frie hænder. Den ydre verden skal ændres TOTALT efter vor transformation af den til ruiner med Explosions-Roserne. Vi ses i byen trækkende på nye ideer i grov uvidenhed om historien på vej ind i en rus som omfatter hele planeten: Nye livsmønstre regnet på murene! Kærlighedens diktatur! Barnet som filosof! Livets styring tildelt den enkelte hjerne, ophøjet til stat!
*
NATMASKINEN
Langsomt oplades natten af byens lys. Stjerneknapperne blinker og på måneskærmen ses de første billeder. Åh, jeg vugges om på en damper, et tungt exprestog gennem mørket, flyver højt i natmaskinen. Skyerne af drømmedamp hvisker hvidt til jorden. Natmaskinen arbejder og absorberer menneskenes sjæle. Mørket fyldes tæt af en summen af energi …
Jeg er til koncert i Rockmaskinen. Ugens overlevende trænges om den lille scene luften er hed af musik. Vi er i trance og i trang transcenderende grænserne mellem køn, mellem dimensioner af virkelighed, dansende i tranceformationer et sted i den sovende by. Vi er forkomne englebørn med vinger af fremtidssang, med barnet i blodet og smøgen i kæften.
Vi har hud af den sarteste drø, og hjerter der lyser mere end neon. Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde, blødende lyserød sne, spiddet af avisoverskrifter. Vi er en del af Natmaskinen transformerer angst til venskab. Vi bærer vore hjerner med stolthed bytter drømme og cigaretter, fylder os med rus og masker …
Senere tager vi hjem hver for sig drager gennem Natmaskinen med nye identiteter ad offentligt fastlagte ruter. Der falder sorte klumper af søvn fra oliehimlen ned i vore øjne. Vi sover ind som éncellede organismer fra dengang jorden var hav.
*
OPBRUD
Vi er trætte som år, som nattens maskiner. Vi går gennem byen mod dagens fremkomst mellem husene. Maskerne af snavs og generation slipper vi … de stiger op i mørket fulgt af vore søvnløse smil. Med øjne fulde af nat træder vi ind i et nyt årtusinde.
- Michael Strunde, Vi folder drømmens faner ud, 1981.
Ja, han er speciel og særdeles dygtig, som en skrøbelig vibrerende membran af hud, der opfanger, intensiverer og sender sanseindtryk afsted som smukke afspejlinger, der straks gør det muligt at være i billederne, ik? Det skrøbelige går igen mange steder, både flossede og sunde nerver i pulserende bybilleder, det er ikke just Nis Petersen der ser udover Lollands let bulede natur med fred i breve og sind ;) Jeg holder af mange digte fra hans og Borums hånd, ja fra flere digtere fra 70’er og 80’erne, en slags EKG’ere; samtidig er der så mange der er væk og mangler, livet sluger og spytter os ud bagefter, intet under vi forbander det engang imellem, vel? ;)
FALD
Jeg har tilbragt døgn i byen i al slags vejr. Jeg har været lysreklamernes skrig i dine trætte øjne og asfalten under din krop. Jeg har været varmens massivitet der svøbte sig tæt om husene, og den lystne vind op under pigernes kjoler. I sommeren. I vinteren faldt jeg som forurenet sne fra himlens frostsorte luftspejl. I efteråret faldt jeg i parkerne, de få visne blade i byen. I foråret faldt jeg som sol og lille legende dreng. I al slags vejr faldt jeg for jeres kærlighed.
*
NÆTTERNE
Disse nætter udenfor samfundet. Vi har fundet sammen sammen fundet et andet liv
Gennem telefoner knitrende kærtegn. På himlen fælles stjerne. Uendelige cigaretter!
Der var en særlig atmosfære fri for kemikalier.
Der var irriterende timeslag i stuerne over én.
Der var fanatiske bilister et sted i forstadens mørke.
Der var lykkelige omstændigheder, neonnætter i Drømmemaskinen.
Der var, endelig, når man var søvnløs uendelige mængder af kaffe.
*
COLLAGER
Antallet af biler i verden er mindre end antallet af celler i min krop. Til alle sider omgivet af himmel til alle tider på vej mod solens expansion. Vi er rejsende i alder og vækst med en stadig større proviant af erindringer og forudanelser. På store lærreder viser vi billeder fra de mest vellykkede år. ved dyb koncentration i timer er det os umuligt at opfange splinter af verdens mulige sammenhæng. Som collager er disse samtaler ført i vuggende toge på rejse under natten. Som kalejdoskoper disse digte i stadig drejning med klodens akse.
- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.
Tak for ord og Strunge Jeg må jo med skam melde, at jeg kun har kendt nogle få af hans digte, og at han glimter ved sit fravær i min bogreol. Jeg er meget glad for koncentrationen af digtene her. Det gør, at man lærer ham og hans sprog bedre at kende og kan fordybe sig, så man lytter med både krop og sjæl.
... og lige dér rammes man for alvor i mellemgulvet, og der åbnes en dør ind til et andet menneskes verden, til noget man både kan genkende fra sig selv og noget, man overraskes af og nysgerrigt fatter interesse for at kende mere af ;)
På YouTube fandt jeg denne TV udsendelse fra 1984, som jeg egentlig godt svagt kan huske fra dengang ... og dengang fattede jeg ikke ret meget af hverken Borums, Strunges eller Pia Tafdrups ord, hvorimod jeg dengang elskede Lola Baidels og Bjørnkærs digte ... ja, sådan kan verden forandre sig over tid, og en verden til forskel er der i hvert fald på dengang og nu
... og næste del
Pia Tafdrup skriver (med kvindeligt fortegn) med en ligeså stærk sanselighed som Strunge, og jeg er vild med hendes sprog og hendes digte, som nu det her
DAGEN DIT LYS
Vægge drejer, når øjnene slås op mod skyer der forskyder sig mod erindret tid, hvor død hastede forbi mod sol, der bryder frem under sten og gennemlyser sjælen I det mindste er det ikke vinden, der i et kærtegn får kloden til at rotere langsommere end ellers Hænder glider op over glatte flader, forsøger at holde fast griber med negle i kalk for at standse
Snart er luften, ikke anderledes end slag af sommerfugles nyligt udvoksede vinger under kraniekuplen en jubel der akkumulerer bag om ordene Sart som morgenhud der vibrerer strejfet let af en fingerspids Varm som jeg husker dine læber er varme din ånde
Natten har udskilt sit sølv; det er dalet og har lagt sig over mine lukkede øjne pulverfint, ekko af forflygtigede navne Vinden fører mig frem, mine spor slettes i støvet men jeg er, hvor mine tanker befinder sig Over træerne i dalen kredser jeg lydløst ind i dagen skærer en bue videre op kredser jeg ldløst ind i dagen skærer en bue videre op over de rødlige høje omkring - er her overalt, hvis du kalder.
Ja, der var og er mange fine digtere, fx Tafdrup – men som parallel til beaten fra Strunges tromme, her ét fra Sylvia Plath – hentet fra Borums ’Det Amerikanske’, hvor han serverer begyndelsen af hendes digt Lady Lazarus med vægt på linjerne: ”My skin / bright as Nazi Lampshade” som et beundrings-vær-digt (billede) på hendes grundtemaer: kunsten, naturen, kærligheden og døden, hvor der både inkorporeres rædselsvækkende historiske erfaringer og trækkes fine tråde gennem hendes historie i kap. Stilhedens Stilhed (Sylvia Plath-syndromet m.m.):
Lady Lazarus
I have done it again. One year in every ten I manage it--
A sort of walking miracle, my skin Bright as a Nazi lampshade, My right foot
A paperweight, My face a featureless, fine Jew linen.
Peel off the napkin O my enemy. Do I terrify?--
The nose, the eye pits, the full set of teeth? The sour breath Will vanish in a day.
Soon, soon the flesh The grave cave ate will be At home on me
And I a smiling woman. I am only thirty. And like the cat I have nine times to die.
This is Number Three. What a trash To annihilate each decade.
What a million filaments. The peanut-crunching crowd Shoves in to see
Them unwrap me hand and foot-- The big strip tease. Gentlemen, ladies
These are my hands My knees. I may be skin and bone,
Nevertheless, I am the same, identical woman. The first time it happened I was ten. It was an accident.
The second time I meant To last it out and not come back at all. I rocked shut
As a seashell. They had to call and call And pick the worms off me like sticky pearls.
Dying Is an art, like everything else. I do it exceptionally well.
I do it so it feels like hell. I do it so it feels real. I guess you could say I’ve a call.
It’s easy enough to do it in a cell. It’s easy enough to do it and stay put. It’s the theatrical
Comeback in broad day To the same place, the same face, the same brute Amused shout:
‘A miracle!' That knocks me out. There is a charge
For the eyeing of my scars, there is a charge For the hearing of my heart-- It really goes.
And there is a charge, a very large charge For a word or a touch Or a bit of blood
Or a piece of my hair or my clothes. So, so, Herr Doktor. So, Herr Enemy.
I am your opus, I am your valuable, The pure gold baby
That melts to a shriek. I turn and burn. Do not think I underestimate your great concern.
Ash, ash-- You poke and stir. Flesh, bone, there is nothing there--
A cake of soap, A wedding ring, A gold filling.
Herr God, Herr Lucifer Beware Beware.
Out of the ash I rise with my red hair And I eat men like air.
- Sylvia Plath
*
Og se lidt til tidens ømme tandhalse, med…
Snemanden
Man må ha et vintersind for at betragte frosten og grenene på fyrretræet skorpede af sne:
og ha været kold længe for at se enebær filtrede af is og grove graner i fjern glitren
af januarsolen; og for ikke at tænke på nogen elendighed i vindens lyd, i lyden af de få blade,
som er landets lyd fuldt af den samme vind som blæser på samme nøgne sted
for den lyttende der lytter i sneen og, selv intet, ser intet som ikke er der og det intet som er.
Her lidt mer ordmusik fra den blide punkers kuglepen, og en sand velduft af friskbrygget kaffe under tunge skyer og en rask efterårsvind, herligt! Mon du ligger og krammer hovedpuden til drømme om magtkampe med dræbersnegle…;)
FLØDEBOLLERNES PARADE
Her sidder jeg med min kuglepen, ambitiøse tapeter, velvillige symfonier og råbet fra gaden om mer punk. Jeg er en særlig fisk, en uforståelig men oplevelsesværdig kødhakker, en aerodynamisk klat flødeskum. Derer ingen billeder på vinduet lige nu den latterlige, overlegne tid går sin gang mellem stykker af uformelig sæbe og ønskerne om et mere konsekvent tidevand. Jeg har aldrig haft brug for fjernstyring eller automatgear eller pengenes sødmælk for de sags skyld. Der er så gråt i deres hjerner selv når vi spiller op til dans. Jeg husker de vidunderlige palmer på 4. sal på Østerbro og den hysteriske revolutionsmusiks delikatesseagtige fremskridt. Er den fanatiske slutning nær? Jeg keder mig med vand og nyheder, leverpostej og skiløb. Flødebollernes parade har trættet mig til uendelighed jeg venter nu kun på en ny sol af ukendt farve og de barnlige kvinders sublime gadeoptøjer.
* Dette understående digt, burde nok stå øverst på skærmen når der åbnes for – førhen skatteydernes, men nu journalisternes egne – comakanaler på DR, måske også på Clement Kjergaards eget badeværelsesspejl:
COMA
Denne bevidstløse stats iltapparat er et enestående begreb der ikke findes på andre sprog: hygge. Med et drop af kaffe og sprit ligger nationen her på et sterilt leje af obligatorisk venlighed. En pacemaker af wienerbrød og frikadelle holder det lunkne similiblods sløve tempo. En kunstig nyre af middelmådighed renser det for ånd og niveau mens alle akutte tegn på ægte, radikal poesi negligeres og fjernes ved operative indgreb. Store mængder af kulørt psykofarmaka bedøver og befrier den slumrende befolkning for mareridt om andre liv: Antidepressiv underholdning og placebopop.
*
BLONDINENS LÆBESTIFT
Efter et døgns ubeskrivelige lugte følger nu forsøget på en beskrivelse af de knaldrøde fingres jomfruelige tilstand: En efter en kommer forræderne frem badet i lyset fra utallige batteriers små forbrydelser. Fra byens højeste tårn høres sange om blod og tomater. Efterhånden som indbyggerne når frem til extasen fremmanes hundenes hellige brægen. Enkelte af de oversete sommerfugles allierede ses allerede i færd med at beplante en brillebutik og det forlyder fra franske bagere at de fattige forlystelser vil dominere billedet af blondinens læbestift. Koldt som et bakspejl glider hexen frem gennem gadens tulipaner. Overlegent og kejtet lykkes det hende i et usynligt øjeblik at løsrive den flaskegrønne bevidsthed fra divanernes konkurrerende sjofelheder. I et blåt lys springer månen i luften de hellige ludere har endnu en gang spist de frie fisk.
- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.
mvh & god efterårsdag – julen nærmer sig med raske skridt! ;) Simon
Her aner jeg et glimt i Strunges øjne ;) ... på trods af den lidt dystre ilterhed. Her bides der skeer med kameler, der skal sluges, inden mælken spildes, og tårer løber tør ... og det er jo det, han gør ... han tør se, han tør tænke, han tør skrive.
Efter jeg fandt Bazarklippet på YouTube, har jeg kunnet høre hans stemme og se hans blik i ordene. Han bruger stærke ord med en hudløs ærlighed som den største naturlighed. Han er klar i blikket, klar i mælet, og selvom ordene er stærke, bliver de ikke udtalt vredladent eller tøsesurt
Uh, som den furiekvinde jeg er, kunne jeg nok lære et og andet af ham ... tror jeg :))))))))))))))))))))))))))))))))))))
Jo, du har ret, Simon, vel er vi godt på vej mod både juleeventyr og nissehuer, nytårstale, paphatte, krudt og kugler ... Splitte mine bramsejl
... og både en slags juleeventyr og nytårstale og snelandskab er at finde i Borums "Digte til musik" ... med glimt i øjet ;))
Eftereventyr
Hun hylede og skreg. - Jeg går ikke med dig! Jeg vil blive her og sørge. Jeg elskede min drage. Dumme ridder, dumme prins! Mig skal ingen befri!
Jeg slæbte hende ved håret ud af hulen og da hun var skrubbet og skuret og lappet måtte hun sendes på højskole før jeg kunne få det halve kongerige.
Hun er blevet mere fredelig med årene, men hun har stadigvæk tilbagefald, hvor hun står helt stiv og med vand i øjnene og tænker på et eller andet voldsomt.
*
Nytår 1995/96
Et år mere, Herre! Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke. Et år af sorger og glæder, nærheder og ligegyldigheder, opfyldthed og nød. Et år nærmere min død.
Et år mere af forsvindende drømme og knopper der blev til løv. Et år mere lagt oven i bunken af år der synker længere ned og bliver støv.
Et år mere at samle grunde til at ville et år mere, Herre!
*
Under sneen
falde i søvn i sneen - dækkes langsomt med sneen - forsvinde under sneen -
engang kommer solen og bærer sneen bort og dér ligger jeg og smiler i solen -
Efterårsstormen er vist løjet af ... for denne gang. Så nu kan der igen sættes tændte lys stager i vinduerne med rolige flammer og uden den store brandfare ;))
Jeg vil æde min hat på, at der et eller andet sted sidder den herre, der tænker ved sig selv: mener han det virkelig, alt det julepjat – og godt det samme, for er der noget som et juleeventyr, papnæser, for ikke at tale om nytårstorsken og alt det andet sjove; ja hvad mon der ligger under træet i år…? ;) Ja, stearinlys er godt brugt gennem vintermånederne, for øvrigt i almindelighed, også her pives der lidt fra karmene p.a. blæsten, intet hermetisk i dette hus, og godt det samme, for jeg ville få kuller i betonbyggeri og foretrækker tætningslister samt listige råd – dvs. lidt arbejde med hjemmet, ja for den sags skyld måtte der gerne være nisser på vort loft, ja, hvordan er det nu: hver gang julemanden forsvinder i de små med store øjne blå, dør der en lille nisse, og af dem er der få... ;)
Jeg tror du set Michael Strunge i øjnene RM, der var noget underliggende og dybt alvorligt i digtene, selvfølgelig også et vid med humor og selvironi, men altså en stor frygt og idealer om samfund og menneskelighed. Det var godt han havde et godt sprog, ja godt at Borum støttede op om så mange stærke og fyrige begavelser på den tid, bl.a. med forfatterskolen og de mange snakke omkring rundbordet. Det er godt med nogle erfarne mennesker omkring sig, når man som ung er vred men konstruktiv og yderst begavet, for det var hvad han var. Det har tit store omkostninger, at være hudløs, fantasifuld og stærkt påvirkelig, hvis ikke ”gitterværket” helt fungerer, for de stærke følelser kan være yderst opslidende, og man gnaver til sidst i sig selv, til blodet flyder. Det var tragisk, hvad der hændte, men ja…angst essen seele auf – husker du serien? ;) Jeg kunne og kan godt lide hans oprigtighed og ærlighed, ingen svinkeærinder, ingen skjult agenda og alt det dér: man taler, om det man taler om – og der var meget at tale om. TV var jo heller ikke helt så slibrigt som det siden har afviklet sig, så ungdommen kunne komme til udtryk, i modsætning til nu. Men poesien lagde sig altid tilbage på puden, efter hvert forsøg på at give den et spark, men sofa-og-samtalekøkkenkulturen i dag, vil jo også langt hellere se forudsigelige amerikanske serier og Frank Dum, end at læse poesi og klassisk litteratur, selv om der er betydeligt større oplevelser at hente dér. Vi har accepteret at skabe en kultur der falder i søvn over sig selv af lutter dovenskab, og denne livets kedsomhed, kommer så til udtryk på flere – og ret tit rigtig voldsomme – måder, som vi så ikke bestiller andet end at beskytte os imod. En ond cirkel, vi også talte meget om dengang, i små lukkede rum med stearinlysene tændt og øl langet over disken. Nu sidder vi i saksen, så måske er der kun Christiania eller lign. tilbage, som eneste oprigtige tilbud? ;)
Nå, det er et smukt digt, og naturligvis bl.a. derudfra at tankerne her spredte sig…;)
Gode og stærke ord og tanker fra dig med afsæt i Strunge ... og det er jo netop det fantastiske ... at ordene kan vække os til at tænke selv, at der findes mennesker som bl.a. Strunge (og Fassbinder), der gi'r sig selv i bogstaver og ord, fortællinger og billeder, som er frit tilgængelige og en gave for os andre i både sam- og eftertiden.
Må vi aldrig, aldrig nogensinde glemme og overse ordenes nødvendighed ... deres livsnødvendighed for menneskehjerner og -hjerter
Jeg har brugt lidt tid på at læse og søge lidt mere kendskab til Strunge, og jeg fandt bl.a filmen "Nattens engel" på filmcentralen.dk , måske du kender den? Fassbinders "Angst æder sjæle op" kendte jeg slet ikke, så den måtte jeg også igang med at søge på ... HURRA for internet og google
Den film må jeg se, også selvom det ser ud til, at den må købes. Jeg kan ikke finde den tilgængelig på anden vis. Men måske kan jeg bestille den hjem fra biblioteket i fysisk tilstand? Den kan ikke netudlånes til streaming.
Tak for alle de gode indput og tip til vækkelse ... Mellemrummet er jo næsten ved at blive en vækkelsesbevægelse
Måske du vedr. Fassbinder ku' se om de på bib. har et eksemplar (dvd/vhs) liggende til udlån, det tror jeg er tænkeligt? Både B.Alexander Platz & Angst essen seele auf, var fantastiske filmoplevelser - i øvrigt den slags, der burde erstatte hovedparten er det de gentager på DR.
"Mellemrummet er jo næsten ved at blive en vækkelsesbevægelse."
Ja ja, jeg er vakt, ja ligefrem et vakkert barn - og ska' op før fanden for sutter på, det er også en form for vækkelse - og tro mig, det er fødderne der futter i bad og børster bisserne, "ånden" bliver bare liggende og putter sig ;)
Ak ja, sikken en tid: vi tar afsted og kommer hjem i mørke, selv mine futter er mørke, men så er det jo godt vi er rene åndslys, ikke sandt? ;))
Her lidt mer af Strunges øjenvellyd, og som du ser, folder drømmene sig ud i profetisk-ømme tankebilleder med blodtryk bag, om vore muligheder (dér i 80’erne) for en nærtstående fremtids fællesskab i livet; men ville synet af det der sidenhen skulle vise sig at blive en realitet mon ha skuffet ham, tror du/i? Om samfundets udvikling gennem de sidste tredive-fyrre år er et reelt udtryk for det enkelte menneskes ønsker og behov, er måske et godt spørgsmål at stille sig selv. Sjovt er det, at se tilbage på de drømme nogen af os havde i halvfjerdserne og op gennem firserne, hvadenten de som kom til udtryk gennem praktisk politisk engagement eller egentlige snakke i stearinlysenes skær. Hvad folk i dag drømmer om for deres egen og børnenes fremtid, er ofte svært at aflæse noget sted, mens holdninger om samfundets og menneskets fremtid ofte stod mejslet i livsformer og græsrodsbevægelser tilbage i tiden. Måske er folk bare tilfredse med at færre og færre sluger mere og mere af den fælles lagkage, ja måske er de ligeglade, når bare der findes en iPhone og en iPad i samtalekøkkenet? Det vides ikke, men man gør sig anelser…;)
Nå, nyd ham, den gode digter – og tak for sang!:
DRIFT
Der ligger denne by rede til en krop klar til erobring. Byggen gennem generationer, år af kroppe nu rådnende i jorden.
Går/ ud i lyset, støjen/ i flokke i rus/ i opløsning/ fyldt til øjnene med regnvåd nat.
Der er denne nat … »skabt for elskende« gennemskuelig som gadernes vinduer. Opsamlet gennem dagens pauser med et mørke ventende på erobring.
Der er disse kroppe i stadig drift mod himlen.
*
DYNAMO
Vågen krop i natten med vågnende sjæl, manisk i byens rus af lys. Med natten som en krone af indforstået dunkelhed omkring mit slumrende hoved.
Rejsende på rytmer af overvirkelig musik, på vej til steder med stier gemt i en hemmelig park, hidtil uoplyst. Af vanvittig ild vinder jeg ord, en organisk, orgiastisk sejr i blændende lys. Et skær af blålig sol omkranser min dynamohjerne på vej til en anden dag.
*
VIDERE
Lad os ikke blot fejre begyndelsen af kroppe der steg til vejrs i blåt, det endelige, overlegne gennembrud af ansigter løftende sig mod solen til musikken af nyfødte stemmer.
Lad os også huske fremad: Det varme samvær, udviklingen gennem byer af neon og skove med orange blomster. Festerne i brændende nætter, morgenerne hvor vi stolte talte sejrene, de frugtbare ideer friskplukket fra træerne, øjnenes tempo gennem gaderne rejsende i en regn af ord fra udødelige.
Glem ikke målet: Forandring og først og fremmest bevidstheden, dernæst byens rensning i mælk, staternes genforening i folk, hele planeten sitrende af genfundet, tappert begær. Kærligheden har opfyldt sit løfte - opfyldt os igen.
*
REVOLTE
Særlig velskabte drømme ynder jeg at indtage. I flydende form som vin - eller under udførelse af besættelsesplaner udtænkt i klare nætter.
Besat af vilde ideer optændt af håbet om fremtid. Besat af trang til besættelse, lysten til at indtage en særlig indtagende drøm og beklæde den med revolutionære billeder samlet i årevis fragmenter af ord hentet i ellers uklare fantasier.
Jeg vil erobre kendskabet til frembringelse af nye farver til nytte som kærtegn for den kommende by-, have- og kropspartier. Jeg vil bemale byens forrevne vægge med slagord for drømmens partisaner!
Mit ønske er et andet liv tilbragt og udlevet i opstemthed, tilbragt gratis til udbrændte hjerner. Idet vi åbner dørene og forkynder en uendeligt blå morgen: Ankomsten af sjælens frigørelse hånd i hånd med kroppen! Ingen er den største de mindste har størst betydning! Og børnene folder sig rigtigt ud som blomsterne i lyset, legen erobrer de kedelige huse med uanstændige frisurer og dragter. Tomheden skal fyldes af utallige sjæles sprængfærdige overskud! Kedsomheden aflives i et hurtigt spring mod sindets højere himle! Med baskende vingers ubønhørlige kraft stiger en forvandlet verden mod det uundgåelige, helskabte liv.
*
KVALMENDE ANMELDERE
Denne sang er tilegnet et par kvalmende anmeldere, arkitekternes privatliv og en hemmelig pistol. Det begynder i blåt og det vil muligvis ende med et tyrkisk bad i en skov af appelsiner. Lunkne toner til smerte for hyklere opdyrkes ad akaciernes sang og elektriske vækkeure vil som en fuldendt græshoppe parre sig med en afskyelig og simpel stol. Igennem timernes fuldendelse høres aristokratiets snavsede farve. Balloner, gulvtæpper og flasker med lim ryger til vejrs som det endelige tegn på sejr. Mens klæderne modnes maler de ufrugtbare instrumenter et billede præcis så smukt som hundelort på en ministers skosål. Og den allerstørste fryd og provokation er da resterne af hele dette falske karneval overlades til sig selv, de sultne blikke fra de uspiste børn og de eleganteste kvinders fortrolige og ærlige make up.
*
PANTOMINE
Åh, at være pjerrot hvid og tankefri. Bare stå og sluge ild uden at føle smerten.
Eller Harlekin! helt ternet af potens og vittighed splittet i sit mønster men langt fra usikker. Og altid masken som extra sikkerhed: »Kend mig på min ukendthed.«
Åh, at være Columbine med roser i håret og elske Harlekin. Bare danse rundt i balletskørt (tut u!).
- Michael Strunge, vi folder drømmens faner ud, 1981.
NB: Jeg ved, det ene link her (Bazar 1984 – med fniseren Lola) ligger længere tilbage i tråden, men tror det kan genhøres og med udbytte, fordi sprogets muligheder diskuteres så flittigt og oprigtigt deri, ellers ka’ man jo springe videre til digtene oplæst i de øvrige tre links. God fornøjelse:
Ja der ér et slægtsbånd mellem de to: den ungkloge Borum der holdt fast i den gammelkloge Michaels vinger, så han ikke dampede helt til vejrs i de dybtfølte smukke sindbilleder under brusende himmelstorme – og måske som Inger Christensen, der holdt påfugleøje med Borums ørneøje på de unge spirende ord. Et tankebillede på Michael i de unge dage: sidder og læser spisekortet, vil først bestille retten han bedst kan lide, men for at overbevise sig selv om sin frie vilje, vælger han i stedet en han ikke bryder sig om: under oprørstrangen ulmede jo overalt viljen til den gode, smukke men tveæggede kærligheds udtryksform, og så…pludselig dette, som noget af det sidste fra ham:
MIT DIGT OM CECILIES FRED
Lys brænder, mørket fortætter sig i folder og lydene kan ses som linier bag lukkede øjne, og intet kan være ondt men bare forkert. I denne hånd kan mørke gemmes og i dette mørke sover lyset når dine lys er brændt ned.
Og solen løfter øjnene, i dem sover mørket og inde i dette mørke vågner lyset.
* Her et af de første, fra digtsamlingen ’Livets hastighed’:
Verdensbillede
Og du taler med tusinde billeder i dine øjne bringer mig væk fra her og der hvor vi bare kunne være uden ord men med tusinde billeder i hinandens øjne aldrig før sete altid nye muligheder i modets og den stille stædigheds tid. Vi ville skabe vor egen verden et bjerg af lava og is og jord der kunne gennembryde og besætte hele »den virkelige verden« og gøre den ny og gøre den vor i tusinde billeder i dine øjnes ubrydelige diamant og tavse himmelstræben.
*
Til slut lidt sort tam tam, fra ’Nigger I - eller, Mit nøgne hjerte – uren poesi’ (1982):
Vi sover gemt for dagen, alt er vådt og stille. Alt er kom- met til sig selv i den klare tomhed. Dagene venter på række som en eksekutionspeleton.
Vi dør hele tiden af alt det liv. Det er godt. Døden er god. Jeg er dødglad.
Byen venter, jeg er udmattet af poesi. Jeg må styrke mig med smøg og støj. Jeg må klare mig med farver og neonlyset og vin. Jeg må renses ved synet af hundrede øjne, må glemme min stemme i hundrede stemmers sydende, blandede parringslarm, hvori ordene vælter rundt som flodheste i sprogets mudder og renses for parasitter. Det friske skind, de nye ord, der dannes som cellerne fil- des med næring.
Cafeer æder kroppe. Jeg har set dem kravle hjem med reflexerne i hånden. Spyttet ud af maskinen som blod, spyttet ud som byens negere. Som plæneklipperen og græsset.
Græs, din cannabisse, du er også neger. Potteplantepot i de varme vindueakarme, neger! Lange rytmerangle af høje tynde stilke, jeg elsker dine blade og solens strålebade.
Pot, du er min ungdomspat i disse sommerdage. Flot musik som fjerbusk, smuk som nat vil solen dig nu bage.
Jeg plukker et formiddagsblad og tørrer det brunt med fyr og flamme. Jeg spiser min morgenmad og suger din røg som et dyr fra stamme.
Jeg sætter Raw Power med Iggy på grammofonen. »Search and destroy«. Og tænder for TV-billedet. Flipper på kanalerne, stopper ved krigsfilm, II. Verdenskrig. I sam- me sekund skriger Iggy: »Look out for nuclear technology, Ain’t got time to make an apology…« Vild ildkamp, explosioner. Iggy skriger: »…in the death of the night, Love in the middle of a firefight.«
Ja, slægtsbånd er et dejligt beskrivende ord og det kommer man vist heller ikke udenom hér imellem Borum og Strunge ... og særligt ikke, når man ser begges digte stå side om side. Jeg kan godt forstå, at du med det samme så deres sammenhæng, så at den sammenhæng betyder en hel del mere end bare én digter overfor en anden.
Det er på en måde at kunne holde et forstørrelsesglas over dem begge ved at se ind i den fælles sammenhæng. Der kommer en tydelighed frem, både i forhold til deres ord og deres eksistens. De lyser på hinanden, de lyser op for hinanden, og de lyser op for os, der læser og nyder at kunne være bare en lille del af det lys, der var ... at kunne se det, mærke det og være tilstede i det ... at blive lyst på.
Når ord bliver til mennesker, levende mennesker, når mennesker opstår der ud af bogstaver på papiret (eller skærmen) for at blive til i fælles slægtsbånd, hjertebånd og -ånd, så spreder det lys og varme og mere til ... og vingerne foldes ud :))))))))))))))))
Inderligheden i de to første digte gør mig ordstum ... hjerteklapperne står stadig og blafrer i suset
Tak for sød musik ... også ørerne blafrer :)))))))))))))))))))))))
Ja, det er meget præcist beskrevet, måske man ku tale om det fælles behov for at udtrykke sine sindbilleder, at vi har noget tilfælles, men bruger et sprog forskelligt fra generationerne tilbage, ja måske hver generation – forudsat der ikke er tale om en kliche – finder sine egne identifikationsbilleder i et fælles oplevelsesrum, der både udvikler og afvikles henad vejen, ind imellem til uigenkendelighed. København som jeg kendte byen op gennem 70’er og 80’erne, er ret forskellig fra byen man ser i dag, selv husene, taler deres eget men noget anderledes sprog!
”Når ord bliver til mennesker, levende mennesker, når mennesker opstår der ud af bogstaver på papiret (eller skærmen) for at blive til i fælles slægtsbånd, hjertebånd og -ånd, så spreder det lys og varme og mere til ... og vingerne foldes ud.”
- Ja, et godt billede på det sete som jeg tænker det; og jeg synes virkelig det er sjovt at se forskellen på samfundsdebatten og digtningen tilbage i 80’erne og nu, for selvfølgelig er der identiske behov, men de kommer til udtryk på sære og mærkelige måder; ja det er da lige før man synes folk burde spare deres penge på store ”samtalekøkkener”, for i stedet at bruge dem på samværstaletid i stuer og soveværelser, hvor de jo ka nå hinanden uden mb’en! Det var lidt dét, der i snakkene tilbage i kollektiverne og i de dramaturgisk set ”blodstænkede parforhold”, dér der virkelig skete noget med både ene- og fællestiden, vinger fik fjer og synspunkter ændredes med tiders forandringer, i et spraglet og temmelig uensagtigt bybillede, med snart punkeres strålende fjerpragter og de oppegående slipsedyr med adamsæblerne i øjnene, og disko’er der daskede rundt foran indgangen til aftenens kødmarked, selv Istedgade er nu blevet et Nyhavns gråzone, uden farver og livsforskelligheder.
Borum og hele balladen er jo tilbageblik på et slægtsbånd man kendte lidt til, og som sikkert findes tilsvarende men dog på en anden måde i dag, hvor andre basker med vingerne i atter andre himmelstorme og deres udtryk om et falds dyb.
Jah, det var heftig musik fra ”popdrengen” – som blæst op ad muren, uflyttelig, står man.. ;) Lidt sjovt, Bowie holder jeg også meget af – helst det gamle – og kvitterer da lige med: https://www.youtube.com/watch?v=7FdWPeHFAMk
Oh yeah, Simon ... associationerne og slægtbåndene længe leve Mennesker og tider føres og føjes sammen i ord og toner ... Fortsættelsens tegn er altid et ... &
Det var jo herlig musik her i natningen, ørerne rejste sig straks, for koncerter med Lou Reed er jo noget man nu må genhøre med vemod. Heldigvis er ens egne omgivet af mange andre begejstrede ører, der forstår at lægge særligheder ud på de netskyer, hvorfra denne rå stemme så ka dale nedover erindringerne. Så her en link til et helt album jeg holder rigtig meget af – selv om det måske er lige lovlig meget forlangt at fæstne dine ører i 54 min., men sæt nu de ka’ lide hvad de ser, ørerne…;)
En pottemager kender den sødmetunge gru ved dag på dag at fylde lervaser på en hylde for nået til dens ende vemodig at erkende, at de, der blev ham kærest, var de, som gik itu.
Det er en mors erfaring, det er en digters kår: at skabe drøm tillive i leret på en skive for sukkende at finde, når nattens tid er inde, at drømmen var skønnest om det, der gik i skår.
*
Fladtrykspressen
Der er hjerne, der er nerver, som kan hidse vore nerver op til dåd og handling i tip-top-trykkeri. Det kan drive os i kampen med de yderste reserver, lade slappe batterier med forøget energi. Men den gamle, flade presse, som så sindigt knuser skærver, får vort hjerte til at banke ved sit blide trylleri.
Jeg har bandet dig – bevares – kære, gode, gamle presse, når du iltert rev dig løs af dine drømme med et hvin - når du tre minutter efter sagtned’ farten for at hvæsse et par leer og et slagsværd på en gammel violin og løgnagtigt stønned’ over i fastlands-iltogs-messe: Ke’ne Aufhalt, ke’ne Aufhalt, ke’ne Afhalt vor Berlin!
Jeg har smilet, som man smiler ad en kær og gammel kvinde, som trods skrøbelige kræfter bliver ved at hænge i. Og når snart – du gamle presse – al din knirken er et minde, når din simple sang er glemt for rotationens elegi, vil man dog i disse linier på en hylde kunne finde et beskedent tryk af pressen i et gammelt trykkeri.
*
En ensom jæger
Der går en jæger i en stiløs skov, en ensom jæger med en ensom hund hinsides godt og ondt og ret og lov.
En mand fik hjertet knust i bund og grund, han tog sin riffel ned og gik på rov, kun hunden fandt hans spor i skovens bund.
- Nis Petersen – Samlede digte, 1962.
*
SKOVMØDE
Storskoven stille og tom. Duerne dybere inde, enfoldige Fugle.
Lugtstribe, Ræv, trukket tværs over Stien. Og Svampenes Pletter.
Hundeglam, fjerne. Et Skud, eet til. Som om Novenberluft er et Rør og Solen Kugle.
Nærmere Hundeglam, nære. Gaar gennem et Forhæng af faldende Løv, over et Tæppe af døende Blade
- Kastaniehaar, bleg, og med grønne Øjne, smallemmet –
Jow, jow da, ørerne mine kunne li', hvad de så og så fremdeles Alle 54 minutter har jeg lyttet til ikke mindre end to gange, og jeg er vild med deres stemmer i sammenhængen ...
Se, nu træder "Digte til musik" virkelig ud i det nærværende, og poesien må jeg igen lige ta' med mig i koncentrationens lysskær (=skal læses af flere gange i stilhedens ord og fordybelse) ;)
Morgenvækkelsessangene fra den samme (tidlige) tid, kommer her lige til at indtage ved morgenkaffen i mundrette bidder
Så jeg synes altså det er på tide at morgennisserne genindføres og klejnerne kommer på bordet! ,)
Det var jo smuk musik, du dér serverede – Songs for Drella (A.W.) er rigtignok meget Reed/cale-agtig, jeg får ind imellem selv trangen til at høre skiven, og fryder mig. Hva synes du mon så om dén her: https://www.youtube.com/watch?v=u-GjI9JZgC0
Nis Petersen hev du frem fra hylden igen, og det fik mig til at gøre det samme. Han er en hygsom herre at være i stue med, og hans digte er som små fortællinger, man aldrig ved hvor ender. Og derfor må man nysgerrigt altid liiige ha' en linje mere med ... ;)
Gryet.
Uden ønsker - kun fordi lilje- konvallerne havde kaldt - sad vi på den gamle bænk.
På jorden rugede natten som en sort høne. Ind imellem klukkede hun - moderligt; - og man blev glad og følte sig tryg under hendes hjertes slag og de vældige vinger.
Du sad, tænksom, i tavs venten - en lille fornuftig kylling, der intet har at gøre andet end at bie på morgenen.
Til natten rejste sig - som en høne, forsigtigt, for ikke at træde på de små; - og solen søgte dit matte hår før den søgte noget andet.
Og du vendte dit ansigt imod mig, forvirrende som en ny dag og som duften af mange slags blomster.
Svært er det, at sætte tiders sprælske poeter ind i bornholmeruret, bevægelser flytter hurtigt tidens poetiske spor. I Pia Tafdrups antologi – dén Michael Strunge henviste til i programmet Bazar, hvor det er så dejligt at se hvor glad i Michael hun er – lader hun F. P. Jac indvarsle digtergenerationen år for inden, ved hjælp af hans ”Spontane kalenderblade” (og er det ikke smukt skrevet?):
…”en ligegyldig duet af strenge løber over livets ure mens de ordinæres døre trænger sig på og har svært ved at give passage-muligheder søger at splitte os med autoritære flag o vimpler der har stemplet 70erne som ængstelige pubertets-tider en ligegyldig duet af strenge løber over livets ure og det må give dig tid til at afveje din værdighed og en given din humane uddannelse næring lad bierne suge honningen fra din kærligheds-kropsblad lad menneskene knuse deres ærgerrige negle når vor nytænkning blomstrer ad af sommereftermiddagen der skal pudse 80erne af som motiverede” *
Tiden er noget mærkeligt noget, med tiden er der ingen spor af os, mens vi er fanget i den. Ved en let drejen på skiven, klikker mekanismen og ud springer snart den ene, snart den anden, lyslevende står de foran mig på må og få, skrupsultne af al det mas med tidspresset osv. ”At være i tiden, kræver styrke” sir Jac og klør sig på maven; netop da trykker jeg ham på den sjove næse, og straks begynder han at synge strofer fra Marianergraven, mens han hopper rundt på gulvet i alle de små ginflasker der engang fik Stillehavet frem i en journalists blonde blik… Jah, i tiden står de frem for os, alle sammen, lyslevende når bare man drejer lidt på skiven - tør vædde min hat på, at ikke så få af dem her i Mellemrummet er sprunget ud og ret ind øjnene på en del…;)
Han var så mange ting, Nis Petersen, udover en genial poet med blik på menneskers væsen og livets udfoldelse; man sætter sig og lader blikket vandre og vupti, befinder man sig i hans eget øjeblik – har gravet en del i hans Samlede Digte, der jo nu er min, om ikke andet til låns, netop hvad der synes at være blevet Nis Petersens skæbne, at blive overleveret til andre tiders øjne. Jeg tror han ville være godt tilfreds med det, og skrev engang i ungdommens vår dette, et stemningsbillede jeg rigtig godt ka lide, det får mig til at tænke på den bæven også han følte, på den tid, og får sådan en lyst til at vende tilbage til Morten Nielsen, men her en:
Phantasie
Det er nat, og det er stille; over havens græsrabatter perler kål og kysk og kælen vindens klokkeklare latter, mens den parrer sig med mørket, nattens dystre, dunkle datter.
Mellem tunge, tætte skyer stirrer kun en lille, vågen, grådtung stjerne ned fra himlen, hvor den, støt og seigt som måger, trodser mørkets tætte mure for at sprede lys i tågen.
Da på eengang går en skælven gennem nattens regioner, som en hulkende fanfare, som en sang af døde toner; det er millioners jamren, isprængt bragen af kanoner.
Det er stjernen der har set det fra sit herskerhøje stade, set en vånde uden lige, set, hvor mennesker kan hade, og den hvisker det i skælven gennem æbletræers blade.
Det er nat, og det er stille, kun et suk, en lydløs klage bæver tung og træt og treven, en akkord af krigens plage, som en fortidsrøst, der varsler det, der endnu er tilbage.
”Hejira” hedder albummet hvorpå sangen her ligger, og er som adskillige andre LP’er fra den tid små rejseoplevelser i en tid du sikkert selv husker inderligt godt. Var til koncert omkring tidspunktet plukket her stammer fra, så det er sikkert taget fra samme tour, og mindes vel hvordan man tavse kom ud fra ”Falkoneren” med ørerne på små pufskyer, og at der gik noget tid før de kom ned igen. Bag ”gryderne” ses magikeren Vinnie Colaiuta, der forinden rejste rundt med Frank Zappa og musik i en lidt anden boldgade, men ligeledes en helt ubeskrivelig koncertoplevelse på den tid.
*
UKENDT UNDER DEN SAMME MÅNE
Jeg skær mig på solens stråler og råber på nat varmen og larmen fra gaden stimler om huden, trykker sorte mærker på halsen tusinder af mennesker går ind og ud af mit ansigt ud på de lange rejser i slingrende togstammer, ukendt under den samme måne et bundt af savn smidt under bænken en glæde kaster mig dybere ind i den åbne dag læderjakken varmer mig læderjakken gløder blåt læderjakken slutter tæt sidder i timer og lytter til dampen der skyller i rør langs gulvet tog river sig løs og standser igen tog river sig løs og standser igen hånden drejer i langsomt farvel hånd river sig løs og standser igen og angst blafrer i de tømte gader byen jager sit nålebundt ind gennem ruden nu sidder der igen en seddel på døren nu er der igen faldet breve ind gennem sprækken om natten tager det jo altid et par timer før hånden bevæger sig roligt og glidende smukt om natten vokser afstandene med mørkets hast en andens mund taler, taler og ånder i timevis bag min pande slå den væk slå den væk nu har jeg igen skrevet nogle ord på et stykke papir nu har jeg igen skrevet nogle ord på et stykke papir står der.
- Søren Ulrik Thomsen, Ukendt under den samme måne, Vindrose, 1982.
... og nu er det mig, der er den sene natteskriver ;)
Jo, jeg synes rigtig godt om kalenderbladenes ord fra F.P. Jac. For at kunne ta' dem helt ind, måtte jeg ha' dem op i et format, hvor jeg kunne skabe en større linieafstand. Det letter min læsning og ind- og optagelsen af ordene, som er så smukt skrevet ... Ja, så nu er jeg også parat til at begi' mig ind i hans ordverden også ;) ... Simon, du er vist sådan en slags døråbner for mig, og jeg træder taknemmeligt ind over dørtrinnet til andre end mine ellers vante mellemrum ... Tak
... og jo, jeg er da helt pladask faldet for Pia Tafdrups helt umiddelbare latter og hendes umiddelbare stolthed og glæde i Michael Strunge For mig har den udsendelse på så mange måder koblet både ord og tid og tider sammen, som jeg ikke før har haft øje for ... bl.a. også til Søren Ulrik Thomsens forfatterskab og det, som har været med til at præge også hans ordverden
Det er ikke så lidt sjovere at gå på opdagelse i de forskellige forfatteres digte og livssyn her efter, at trådene filtrer sig mere og mere sammen ... jeg kan li' det, og det gi'r mig en nysgerrighed, som både spiler øjne og hjerne op :)))))))
Ja, ordene får vinger ...
Når vi sover er vore hjerter to fugle ude i mørket og byen. Mellem husene finder de vej og har alle tider, hele himlen. De når vidt på sekunder - breder vingerne ud og omspænder byen strejfer som lydløse lyn langt herfra med fjerenes yderste sansning af ilt: skovene, havet, menneskenes hjerner spændte med afspændte drømme. Derfor drømmer vi - dit smil ved besked, dine øjenlågs årer, dine lyde af søvnsyn, ssshh ssshh, dit hjerte en fugl derude i mørket, en lyd i mørket herinde. Din hud er så hvid og igen kan jeg føle denne lykkelige angst for at dø.
Michael Strunge (fra "Væbnet med vinger" 1984)
*
DET SOM KOMMER
Bytter fuglene ud med skyerne skyerne med stjernerne bytter én himmel ud med en anden - ikke nødvendigvis smukkere himmel dag med nat
det som findes omkring rykker ind i lyset og betragtes
alt det som kommer tilhører mig et øjeblik fuglene skyerne og stjernerne alt det som kommer er netop hvad jeg søger
det som én gang fandtes kommer ikke mere derfor griber jeg himlen bag himlen nu
og det lys de har fanget, mine øjne gør mit blod så levende
alt andet har jeg glemt.
Pia Tafdrup (fra "Intetfang")
*
Nat
Mørkets - kulden tid var inde - det var nat. Der var vokset sorte roser op i solens have - og jeg husker nu en gråd, en gråd, der græd, bitterligt, som græd den mellem grave.
Nat kan komme fuld af sødme som et smil. Nat kan kommer som et sagte sus af spæde vinger, medens kaktusblomsters fine klokker blidt over selve Himmeriges have ringer.
Nat kan komme som en smerte og et savn og dens blinde, døde øjnes frygtelige veje standse tøvende og bedende og grå i de sorte rosers væld omkring vort leje.
Søvnens, drømmens tid var inde - det var nat. Små minutter blev til mel i mørkets tunge kværne, og om nogen si'r at ingen tårer græd bitterligt - jeg tror det såre gerne.
For jeg ved kun. det var nat - var nat.
Nis Petersen
Hilsner i natten fra RoseMarie
PS. Bagervennen dukkede så frem for 3. gang :))))))))) så det var nok ikke nogen gentagelsesfejl ... julebag, juleduft, julesmag ... vi er nærmere jul, tror jeg ;))
Selv tak og da i lige måde RM, det er jo så tit herligt at læse digte du selv lægger på langs her, det må jeg sige. I øvrigt helt dejligt at dele enestående oplevelser gennem disse åbne døre, og dem er der jo heldigvis stadig mange af. Tillige nogle fine nattestunder i denne tid, dem skal der også være nogen af, engang imellem, timer så fine blå, og en ulvetime hvor arbejdsroen mærker vindens lette kølige kind mod sin, når den glider ind ad vinduer og åbne døre ud til fuglene, der sidder og sover i træerne herude foran; lige indtil altså mis pludselig vil kæle og vækker dem fra søde drømme om mageløse orme og næbede biller, og de derfor sætter i et sandt skræpperi over en sådan misforståelse, der jo vækker ansigtet fra ordene og ørerne pludselig mærker Billies muntre stemme og man rejser sig, kigger ud og ser disse to lysende sprækker slikke sig misfornøjet om munden, lige midt i fuglenes private hjem. Han har prøvet det før, åh så ofte endda, og hvor ville han dog ønske han havde små usynlige vinger, lidt som en misforstået kerub på narrestreger, men det har han altså ikke, Missemand på narrestreger. Nætterne er kattens læsetid, når man kan brede et sammenhængende tidsrum helt ud, en rigtig Ugletid!
Jeg synes også hun er pragtfuld, Pia Tafdrup: inderlig, undersøgende, moden og godt seende, for øvrigt så glad i livet, som hun sidder dér og sætter musik på det hele. Fint er det, at se forskelle sat i betragtning mellem de to ”digtergenerationers” forventninger til lyrikkens kapacitet og muligheder, og hvor det træder så tydeligt frem, hvad det er Michael og Pia mener og ønsker poesien skal bruges til, stillet overfor det mere vage behov, der ikke klarere defineres af Kristen eller Lola, for kun at udsige følelserne og måske putte dem ned i en flødeskums-knækprosa-kage, en søndags-valiumskage, for at klare resten af en følsom uge, velsagtens. Det er en vidunderlig konfrontation, et tidsrum frosset fast og så vidt forskellig fra nutidens mere overfølsomme ytringsglade og plagede. Det er præcis dét vi må være opmærksomme på, at det faktisk går an, både at argumentere huset op og stå, og grine over huset der rasler ned om ørerne på én. Jeg har nu aldrig været særlig glad i Lola Baidels små hop på stedet, som jeg stadig har svært ved at se fører til andet end lidt motionslyrik, men synes da bestemt at hendes reaktion på kritikken dér, er et vidunderligt eksempel på det ærlige menneske med det nødvendige overskud, helt uden nutidens behov for at blive aggressiv og fornærmet, blot fordi man ikke klarer mødet med krav om en fornuftig forklaring for meninger man udtrykker. Desuden kan det være svært at forklare digte, og det er slet ikke sikkert de har de særlige formål Michael og Pia tilskrev poesien som redskab, i hvilket lys mange nok kan have følt et øjeblikkeligt samsvar i ”knækkerier” – og synes i øvrigt man skal udvise anmelderes meninger mindre interesse ;)
Her Inger Hagerups iagttagelser omkring Tor Jonssons digtning og væsen – nok værd at tænke over…;) Nederst lidt info om hende selv.
Tor Jonsson: Mogning i mørkret, 1943. Berg ved blått vatn, 1946. Noregs Boklag.
Anmeldt av: Inger Hagerup.
Dikt bør ikke nytes i altfor store doser, og jeg gadd se den person i øynene som kan sverge på at han har lest hele Olaf Bull fortløpende og hatt like stor glede av ham hele tia. Det måtte i tilfelle være en ren sportslig tilfredsstillelse. Min private resept lyder slik: Man tar en diktsamling, begynner å bla i den, fanger en linje her og en linje der. Plutselig er det noe som slår ned i en, så har man fått kontakt, og så leser man akkurat det diktet. Men derved eier man det, som man eier et annet kunstverk, - det lever inne i en, og det gode diktet har den merkelige egenskap at det alltid vokser og forandrer seg. I motsetning til romanen med sin "evindelige" handling, består nemlig diktets handling i at det får leserens sinn til å utvide seg på samme måte som dikterens gjorde da han arbeidet med det. Og i den forbindelse er det noe visvas å skjelne mellom naturlyrikk, sosiale eller patriotiske dikt, kjærlighetsdikt eller hva en nå vil kalle dem. Diktere må naturnødvendig i alle tilfelle skrive ut fra sitt eget sinn og sine egne opplevelser, eller "kretse om sine egne små problemer", som det ofte blir sagt. Dessverre har krigen vist oss at disse problemene ikke er så ganske små likevel. Landsviksakene med den makabre Rinnan-saken i spissen, skulle være bevis nok. Kunne vi få litt lys innover alle mørkekottene som vi har inne i oss, ville kanskje slike skjensler i menneskehetens historie som Belsen og Buchenwald unngåes. Et kjærlighetsdikt som sier noe sant om forholdet mellom to mennesker kan ha større sosial betydning enn det mest svulmende propagandadikt - vel og merke hvis det ikke er sprunget ut av noen ekte følelse.
Alt dette kom jeg til å tenke på igjen da jeg satt med Tor Jonssons nye diktsamling. Jeg slo opp på måfå og leste følgende linje:
Å, sorg, du er ei glede som eingong vandra vilt.
Dermed hadde dikteren fått kontakt med sin leser.
Tor Jonsson har de grunnegenskaper som en dikter trenger, følsomhet og forstand, sans for ordenes valør, han er musikalsk, versene synger, og han har den folkeviseaktige evnen til å gi en enkel setning en slags høyere gyldighet. Hør her:
I Sorgli er tonane såre når haustvinden vaknar i fjell. Her draup det så mang ein tåre, Her slokna ein eld.
Mot kvelden vert himmelen naken, Det susar av minne i skog. Det sloknar eit ljos i staken. Det rustar ein plog.
Dette er symbolikk, men stillfeldig og nydelig, ikke påtrengende eller falsk. Eller når han gir naturbildet direkte, med den dype undertonen av opplevd natur:
Det losna ei skurd nordi skardom på ny, - tru vinteren sjølv hadde vakna? Dalen vart fylt av ei gråtande sky og hugen av sorgmod og saknad.
Eg høyrde at klokkene tagna ved kveld vi rusla så smått gjennom le-et. Blod draup fra hjarta som haustregn i fjell, som lauvblada fell ifrå treet.
Hva er det så denne nye dikteren skriver om? Han skriver om sorgen, om minnene, om høsten og døden, om fattigdommen og trassen. Nesten alle diktene har en mørk tone, ofte fortvilet, men aldri håpløs. I den første samlingen formulerer han sin livsanskuelse slik:
Klagar du livet for gråe dagar, umetta magar, sorger og sår? Verst er det å gå frå usådd åker og ufødd vår.
Det ligger en sunn og ukuelig livsvilje i slike vers, og det kan min ne om de vidunderlige linjene som den unge avdøde dikteren og frihetskjemperen Morten Nielsen skrev:
Du skal vokse og blomstre og sette dine frø, du er endnu for ringe til at dø.
Tor Jonsson har også skrevet noen bygdedikt. Bak dem aner man et slags Sandemose-Jante, med det effektive undertrykkelsessystem som trives så ypperlig under små forhold. Men selv i disse versene har han greid å holde bitterheten borte. Han gjør opprør mot bygda, men i diktet "Heimveg" er han åpen og varm mot dalen sin:
Ei uro kom og jaga meg frå dalen som har nok med seg. Da fann eg Lom på leitarveg.
Men dalen min eg ser han no. Han speglar tind i stille sjo og fegen finn eg barndoms ro.
Eg fylgjer mor til Fåkjeldland. Da er eg stor, da er eg mann. Ho seier: Tor, ver tru og sann.
Ikke alt i disse to samlingene er like godt. Det skulle bare mangle. Her fins direkte dårlige vers, og særlig en del av de store tankediktene skjemmes ofte av ord som virker utenpåklistret og uten organisk sammenheng med det øvrige. "Kosmisk kollektiv" eller "sublimerte tankeskyer" gjør hverken inntrykk på følelse eller tanke hos leseren, og "asketisk offerliv" er her heller ikke bra. Fremmedord skulle i det hele tatt behandles uhyre varsomt i dikt, ikke minst av Tor Jonsson som har fått evnen til det selvfølgelige og slående uttrykket i vuggegave. Mange av diktene virker også som skisser - en kan tenke seg at han senere vil finne tilbake til de samme tingene og utdype dem, arbeide seg ennå mer gjennom dem. Og hva mer kan en dikter ønske seg enn å ha materialet liggende og redskapene i orden? Det er ingen grunn til å ha noen bekymring for framtia til en lyriker som har skrevet denne "Song om død og liv":
Når siste dagen doggast så alle strålar brest, skal kvart eit sorgtre hoggast, og livsens mørke rest skal verte fjom i sanden og flyte bort til sist. Da sloknar einsemdsbrannen. Det veit eg sant og visst.
Men opnar du ditt auga og ser kva døden er, skal livsens solhav lauga din lagnads nakne skjer. Da lever du på jorda til døden stig i land og stryk ut alle orda som sorga skreiv i sand.
Tak for skriv og link ... og jo, det er sørme ret så væsentligt at tænke over. Jeg kan selv kun kapere en mængde af lyrikord, og så står min hjerne helt automatisk af ... også selvom mit hjerte meget gerne vil meget, meget mere
Selvom jeg er ret så udpræget et "hjertemenneske", så træder min hjerne ind og overtager, når overbelastningen og éntydigheden i tvetydigheden bliver for meget. Hjernen lukker ned, og jeg véd, at jeg må bremse op for at andet kan komme ind over og fylde.
Jeg flytter mig fra den intensive læsning og la'r andet komme til ... meget ofte noget visuelt eller audiotivt, og så la'r jeg ellers resten af "systemet" bestemme min intensitet eller mangel på samme Jeg kender min hang til intensitet ud og ind, fordi den er ... mig ... og jeg lever med den som en tilførsel til liv og vækst i tæt balance med den anden side, som er det at blive ud- og afmattet.
Men én ting er meget væsentligt ... den poetiske verden åbner døre i mig, som er direkte adgang til det, som Pia Tafdrup kalder den inderste zone ... og det er den direkte adgang til mit livs største erfaringer af den fryd og tillid, jeg har oplevet, men altså også det modsatte ... og lige dér er livets balancepunkt, dér hvor poesien er blevet til min balancestang
Det ér simpelthen poesien, som holder mig gående ... og så et mangeårigt erfaret og reflekteret kendskab til mig selv og mine egne reaktionsmåder, og det i høj grad ved at reflektere over mit samspil med andre mennesker, ved det at ha' haft mod til at sætte mig selv i spil som menneske og medmenneske overfor det andet menneske og medmenneske ... og uden skrivebord, men i stedet der ude i det helt almindelige levede liv. Dét om noget er den allerbedste "livsterapi" man kan gi' sig selv ... Brugsen, bag- og banegårde kan være til stor nytte i den sammenhæng. Det er hér livet læres og leves.
Mod, ærlighed, ligeværdighed og troværdighed tilsat en god portion humor og kærlighed ... så kører det ud af livets landevej
Jeg sidder og nyder min morgenkaffe sammen med portrættet af C.V. Jørgensen ... ja, og det var lige det, jeg mente med, at noget visuelt og audiotivt er en go' og nødvendig poetisk afveksling, når fordybelsen i lyrikkens verden bli'r for intens, og når skoven ikke længere kan ses for bare træer ...
Så må fokus ændres for en tid, og lyttelapperne må foldes ud for alle de gode samtaler og portrætter, der findes, både via radioen og lydbøger og via DR's arkiver, YouTube eller Filmcentralen.
At gå længere ud end i drømme, komme til verden tusindfødt.
Pia Tafdrup (fra "Tusindfødt" 1999)
... og så er der jo musikken
JA, musikken (med eller uden ord) gør godt ... den kan ligesom lyrikken skabe bevægelse og fylde, og alligevel bruger man hjerne og hjerte, liv og lys på en lidt anden vis, når tonerne lyder i øret ... og bliver til skygger af magi ;)
Så stadig et varmt TAK for både syn og lyd ... og omsorg (= din evne til både at se og høre)
Ja det er et fint interview med Pia Tafdrup, et syn på indervæggen jeg ikke før har hørt, med sammensatte billeder og refleksioner over hendes livs puls, og fine ting du selv skriver, her hvor du som Hagerup påtaler de små bider ad gangen, for det at afvente sig selv, at fare med lempe hvad også det at læse poesi angår, betyder jo, at man ikke pludselig ender i forstoppelse, at beaten slutter. Og vi ved det jo alt for godt, at alt tar sin tid, særlig fordi vi lever i en tid hvor man gir fanden i den nødvendige tid, og derfor, hvad angår det at skrive og læse digte, ender med at ræsonnere i nødvendig erkendelse, ikke mindst for ikke at misbruge sig selv og hinanden, må bruge lidt tid til at lære forgården at kende før baggården, for nu at bruge dit eget gårdmotiv.
Det er bare fornuftige betragtninger fra Hagerup, læsningen af Tor Jonsson (1916/1951), for lige med ét kan et ord eller en sætning jo sige én noget helt særligt, hvor det ka det være en fordel at lukke digtet, bruge lidt tid på at finde sit link, for når dét så er fundet, at vende tilbage til digtet, men så er processen (invers med det at skrive digte) jo netop i gang. Måske det også gælder selvforholdet, ind imellem at ta’ lidt afstand til sig selv, for at finde eller bevare samlingen, den nødvendige kontakt – ligesom Pia, der lige måtte ud på gaden for at få lukket døren til indervæggen bag sig, blive (i) sig selv. At jeg har lagt flere digte ind samtidigt og mange steder, kan måske opfattes som et udbud af væsentligheder og hvor i bland der muligvis findes noget for et særligt øre. Hvem ved, ørerne har jo så forskellig en historie, som set i Højholts Auricula.
Hørte siden interviewet med Inger Christensen, og stirrede på hendes flotte skæve tårn, der nu stod som tro kopi på Piazza dei Christensen og med Borums liv midt på torvet, mellem følehorn i sommeren, ak & vè! Et særligt genhør i sommerfugledalen, arbejdsprocessen og i fin forbindelse med Pia Tafdrups psykologiske metode. Michael Strunge ville næsten ha basket sommerfuglestøvet af sig, og sagt: man skal virkelig stå tidligt op i Kina, hvis man skal hamle op med digtere i Danmark!...;)
Så det var et herligt link, tak for den – hvor det også lader sig gøre at nyde Villy Sørensen, i det interview han nok helst havde oplevet på den anden side af døren; men altså, en så mageløs forfatter har vi faktisk haft her i Danmark, dét er værd at glæde sig over! ;)
Her lidt til både øjne og ører – apropos det mageløse, er her nogle fantastiske billeder af norsk natur: http://ordomfjell.blogspot.no/
Det er før-vinterkulde, senefterårets julekalenderagtige fredag, hvor pingvinerne danser lystigt rundt i midtbyen, de skal ud og bruge lidt af lønnen på juleøl og knas – selv fik vi en glögg, mums. Jeg ved du er så glad i Borum, derfor skal du også lige se hvad der står bag på ”Kritisk Alfabet”, en bog bestående af 28 artikler fra en frodig vækstpakke han skrev mellem 1958 – 96, og som altså foreløbig blev til ved gennemgang af hans efterladte papirer, men se de fine linier her:
„Et digt står alene. Det er samme grundlæggende, elementære, egentlige ensomhed som det enkelte menneskes. Det der sker ved læsningen – når det sker – er et møde mellem eet digt og eet menneske, en oplevelse af en kunstnerisk nødvendighed (en indholdsform). Imod det er alt andet ligegyldigt.”
Her sonetten ”Afgrunden”, der stammer fra Baudelaires notater til hans ”Mit nøgne hjerte”, et digt om sjælekvaler og kunst, ikke at kunne forlade denne verden – han døde d. 31 august 1867, kun 46 år gammel:
Afgrunden
Pascal havde sin afgrund, som fulgte ham overalt. - Ak, alt er et gabende dyb: handling, begær, drøm og ord! Jeg mærker ofte mine hovedhår rejse sig for et vindpust af angst.
Oppe, nede, alle vegne: det dybe, det sandede øde, stilheden, det fængslende, skrækfyldte rum. På mine nætter tegner Guds visdoms finger et fredløst, mangfoldigt, ustandseligt mareridt.
Søvnen frygter jeg som et stort hul i jorden, fuld af vag rædsel og man ved ikke hvor det fører hen, ud af alle vinduerc ser jeg kun uendelighed.
Og mit sind er besat af et svimmelt fald og skinsygt på Intets ufølsomhed - åh, at man aldrig kan forlade væsner og tal!
"Et møde mellem eet digt og eet menneske ..." Så er jeg ordbetaget ... igen igen ;) ja, man skulle jo næsten tro, at du kendte mig og mine gennembrydelige sjælsindgange :)))))
En anden af litteraturfilmene på Filmcentralen, som du helt sikkert skal gi' dig selv tid til at se, er filmen "Digter" ... og hvis tiden er knap, så bare de første 5-6 minutter af den.
Du fik jo også lige gjort mig en øjenåbner i retning af F.P. Jac, som jeg i tidligere tiders fordomme ellers har haft det svært med at skulle forholde mig til (sådan som jeg også havde det med Borum). Men endnu en dør gik op, jeg kiggede indenfor og her fandt jeg en prisoverrækkelsestale af Pia Tafdrup som stifinder ind i Jacs lidt tossede ordunivers.
”Vi er tilbage nu fra tungsindets efterår og løsrevet fra tankerne vi betalte af på i moderate afdrag for at vi kunne forenes med byens lyshav igen og vise vore virkelige ansigter bundet op af kræfters uudtømmelige stemme og med et syn på fremdriften der er afstemt med den menneskelige bevågenhed”
Forudsat du ikke allerede har været der, tror jeg du har gods at hente i Borums ”Kritisk Alfabet”, fx i portrættet om Willumsens natursyn under titlen ”At være verden”, hvor vennen Sophus Claussen – der læsende et digt er portrætteret af Willumsen selv – og digterkollegaen Helge Rode figurerer i Borums egen opsats om tidens og tidernes syn på kunsten og mennesket, der tilsammen med essays og læsepluk i øvrigt skaber en næsten eidetisk atmosfære af også Borum. Ikke mindst er kap. Thinking and Painting (en analyse af Virginia Woolfs motiver og intentioner med romanen ”To the Lighthouse”) en flot analytisk illustreret udfoldelse af forholdet mellem bevidsthedens indhold og måderne og formerne den kommer til udtryk på, som ”mødesteder” – selve synsmåden ses indbegrebet i digtet i bunden her.
Så det er sådan set en fold-ud-Borumpakke til indtagelse under træet, med mange fine digte hist og pist og synspunkter på alverdens personlige nærværelser med indlysende henvisninger til andre gode læseoplevelser, hvor det skam også går an at blive klog, klogere og bagklog på Cézannes arbejdsmetode gennem Per Højholt, alt sammen lige til at ta ind, voila!
Her lidt Claussensk ”Skabelse”:
Jeg er ej født endnu, men fødende forløses jeg. Af livet i mit værk jeg aner livet i mig selv, berøvet dette spejl er jeg, som godt som, lagt i jord.
Mit kald har jeg bragt med, og intet yder jeg af mit. Men jeg forløses, og forløst ser jeg min gæld betalt til kraften, den jeg stammer fra, og som har udsendt mig-
Det rige, som har indkaldt mig, og som jeg stammer fra, er det en ufødt magt, der fødende forløser sig?
Jeg ved det ej, men i mit blod er alle længslers mod. Jeg hamrer ild af mørket, udfrier de almægtige.
- Sophus Claussen.
*
Ja RM, man må lade digterne præsentere sig selv, som intertrigo gør de det bedst selv, overfører og generøst. Men det er jo som vi så mange gange har talt om, musikken i ordenes leg omkring hinanden, der så pludselig får en indre streng til med 440 HZ at kalibrere digteren, som derefter står mejslet i erindringen til de tre jordkast eller en tynd søjle af røg stiger op. Digtere skal heller ikke ha det lettere end alle andre, næh, der må arbejdes lidt for sagen – men pludselig dette ord, sangen, musikstykket eller den elegante sætning – så er der udsalg, og som herunder sagt, snyder man sig ikke til begejstring…;)
Vingesusets livslinier er visdommen nu
- et uerstatteligt minde om Poul Borum 1934-96.
Som trold af en æske pønsede du på verden, mod nysgerrighedens absolutte lys, for man snyder sig ikke til begejstring, dine sprog imellem alle bøgerne, balletten, punk-rocken, maskespillet, ja inderlighedscirklen, mennesket dette private rum af fred.
Af en stridsdommer så lutter gavmild sol i øjnene, holdbarhedsvægten var nu større end vovestykket, temperamentet så dybtfølt før det talte ord, en strejfer på kvalitetens lille lykkepyramide, det var alle jalouxkøternes vranggrin værd, misundelse falder altid ud i besindelsessyge.
Som døden forfiner erindringerne, dansen og dannelsen vokser af samme gren, der var så meget hjerte i dine hænder, du var levende med livet, dette korte partitur af ængstelse og ligevægtsleg, der var så meget hjerte i dine hænder.
Vores gensidige forelskelse i lys og omtanke, blomster vil altid stimle op og spørge, en sort humor sætter grønt humør i græsset, som en let hosten rystes en klangbund fra jorden, bare lige dette sekunds optræden, og gid det så vil gentage, gentage og gentage.
Denne morgen af klarsyn og rundtosset kaffespild, min elskede græder af fornægtelse i entreen, du er netop gået igennem en sidste vægs distance, sådan forblev hele vort venskab indpakket, ærligt bøjet o et sart klarsyn med nænsom afstand, kærligheden dette private rum af fred.
Døden forfiner erindringerne, dansen og dannelsen vokser af den samme gren, der var så meget hjerte i dine hænder, du var levende med livet, dette korte partitur af ængstelse og ligevægtsleg, der var så meget hjerte i dine hænder.
Morn’ RM – var nær ved at skrive, her under skyerne; ja snart daler små fnug ned på næsetipperne og nisserne springer i øjnene over glöggen…;)
Her lidt af Morten Nielsens Efterladte Digte, samlet af Paul la Cour, der også skriver forordet, i hvilket der berettes om det forord Morten Nielsen selv havde overvejet til sin samling, det lyder:
»Det er ikke Skik og Brug at sige noget foran i Digtsamlinger. Alligevel giver jeg Bogen her et Ord med på Vejen. Ikke for at undskylde den – selv om jeg vel er den, der bedst kender dens Mangler. Men for at forklare, hvorfor jeg lader den komme frem nu. Under andre Forhold vilde jeg have ventet nogle Aar. For Tiden er det haardt at være til for de fleste, men jeg tror, det er haardest for dem, der, fordi de er unge, endnu ikke har faaet nogetsomhelst gjort færdigt. Og som frygter for aldrig at faa noget bragt til Ende. Den Angst kender alle, der har strejfet unge Mænd, som i meget lignede dem selv – og senere gik til, et ellers andet Sted, for der kæmpedes. Naar denne bog kommer nu, er det, fordi det er nødvendigt for mig at have gjort en Ting færdig, som er min, og som jeg har Ansvaret for.«
Det er fine ord med mening om det liv han selv påtog sig ansvaret for, Paul la Cour skriver:
„Han fortalte, at da det Kuld studenter, han tilhørte, kom til København for at begynde Studierne paa Universitetet, turde adskillige af dem ikke, heller ikke han selv, leje et Værelse uden først at sikre sig, det havde flere Udgange, eller at man i det mindste kunne slippe bort over Tagene. Det var jo som Regel Kvistværelser, der tilbød sig. Naar jeg saa på saadan et, gik jeg altid hen til Vinduet og undersøgte Taget, sagde han. Paa det Tidspunkt, da ingen af disse unge Studenter endnu var gaaet ind i illegalt Arbejde, kunde denne Angst maaske synes overdimensioneret, men den var det ikke. Det var den uformelige Angst, man altid føler, mens man bereder sig til en vanskelig og farlig Gerning, man endnu ikke, aabenlyst for sig selv, har sagt Ja til, saa den har forvandlet sig til en overskuelig Realitet. Det var den Sindets Urolighed, der driver til Handling, for i Handlingen at samle sig til Frygtløshed. Morten Nielsen og hans Kammerater kom fra en tydelig Angst, vi alle følte, men de forvandlede den til frugtbar Ansvarsbevidsthed, dyb Følelse af Gæld til Livet, de satte paa Spil. Netop paa deres Omkostninger kan vi aflæse deres høje Kvalitet. Allerede den Digtsamling, Morten Nielsen naaede at udgive, indledes med et Digt, Riget af tusind Aar, som handler om Omkostningerne. De er det stadigt tilbagevendende Tema i hans Digtning. Hans skrev kun undtagelsesvis direkte Oprørs- og Angrebsdigte, lukkede af Kampens hensyn, næsten alle hans Digte er i Stedet fyldt med alt det levende, den Higen mod stadig mere Liv, renere Liv, som laa bag Kampen, gjorde den nødvendig og var den Smerte. Han tabte ikke Maalet af Sigte for Dagens Strid, Kampen forvandlede han ikke. Det tunge Hjerte, hvormed han og hans Slægtsled kæmpede, og som holdt ud med sin Tyngde, alle deres hemmelige Omkostninger, var deres Lødighed. Mellem Morten Nielsens Papirer har jeg fundet et Par hastigt nedkradsede Linier. Ingenting er nemmere end at skrive Vers, som siger noget, skriver han. Naar der alligevel ikke er svimlende mange gode Vers, er det, fordi dèt ikke er nok, at en Ting staar i et Vers, den skal også være der, den skal ligge indeni Linjerne og lyse. Heller ikke i de Tanker, han gjorde sig om sin Kunst, at det er Livets i os, vi bliver spurgt om, Livet indeni Tingene, det varmende og lysende, det, som ikke foregiver at være, men er … så enkelt, så uunnværlig som menneskets åndedrett. Hans Angst for at bringe Livet for lidt rakte ind i hans kunstteoretiske overvejelser. Rødderne skulde med, her og alle vegne”.
*
Digtet her er muligvis skrevet mens vinden susede om hans snørebånd og tankerne fløj mod den elskede Tutti; ét er dog sikkert, at han var lige så optaget af lysets måde at lægge sig på, som Willumsen - blot skinnede han selv, fordi han var en strålende iagttager:
AFTENENS STJERNE MOD NORD
Kølige Striber af Aar. Nord for den Jord, hvor jeg gaar, kom den med Mørket, der kom, Aftenens Stjerne mod Nord. Ude i Himlen, men nær duver den ind i mit Blik, bliver til en Rytme, der blidt følger en Rytme af Skridt.
Gennem den tidlige Nats Muldlugt og Lugten af Løv, ude fra Mørket, der faldt ind om den Jord, der er alt, synker den ned over mig, bliver den en Rytme, der støt følges med Pulsslagets Rytme, svingende roligt og rødt.
Vejene strækker sig ud under et blinkende graa, langt med en Efteraarshæk løb mine Drengeaar væk. Nu er jeg hjemme igen – Aarstidens smuldrende Lugt mødes med sky’r i en bristende Skal om den faldende Frugt.
Gyngende falder et Lys ind over Øjnenes Vej, ser en Bevægelse dér, mødes med Rytmen af dig. Stjernen. Og du. Og mit Liv – klar falder Rytmen, og hed, er som et Lysskær omkring det, der er en Hemmelighed.
*
Digtet her, smyger sig omkring den inciterende frygt for det, der ikke vil nåes:
NÆSTSIDST
Her gaar de udad, udad, falder og synker væk. Og din var deres Munterhed og desperate Skræk. De synger i Dag, og i Morgen med, og hvem staar vel så for Tur til Mødrene ude paa isgraa Marker eller imod en Mur? Her gaar de udad, udad, unge Mænd som vi selv og ingen af dem fik levet sit Liv, og ingen fik sagt det Farvel.
*
Her oser digtet af eget liv, men om forestående liv der snart slukkes:
AUGUSTNAT ENOGFYRRE
En Stue i Halvmørke. Stemmer, der taler om dæmpede Ting - Ting, der blev til, naar en Menneskehaand brød det sædvanliges Ring, fandt en Stump Sol i et Glasskaar paa lyse, urolige Spor og ledte den ind i en Tone, en Farve, en Sten og et Ord.
Et halvmørkt Rum. Fra en Stol en Glød af en Cigaret – udenfor Vinduet Prikker af Ild: Flyvemaskiner … en Stjerne, Mennesker lytter mod Gaaders tøvende Aandedræt og hører de endeløse Kolonners Motorer kværne.
Krigslys og Larm af Motorer over Vejenes mørke Mil, men blødt ridset ind i det blegblaa Rum staar Menneskets tavse Profil: Et sænket Ansigt mod Himle, der skinner blegt og mat, mens Striber af hvidt Projektørlys fejer derover i Nat.
En mørk Silhuet mod Himlen og ud mod de mørklagte Byer: der lyser en Vished omkring den om Træer og Børn og Dyr. Om nye Augustnætters Halvlys, naar Mørket har skjult vore Spor, om en Søns eller hans Søns Tanker i Toner og Sten og Ord.
*
Adskillige af digtene i hans Efterladte Digte er fremragende, men en lille pause – som vi talte om: lidt ad gangen er måske ikke dumt…
Også her i rummet skal lyde et go'morgen til dig, Simon
... og jo, "Kritisk alfabet" kender jeg (og genkendte jeg i dine citerede ord), og det var netop med dén, jeg erfarede, hvordan Borums (og også andres) ord kunne finde ind ad mine sjælsdøre på rette tid og sted ;)
Men om jeg kunne finde den i reolerne ... Jeg har ledt med både levende lys og lygte efter den og må konkludere, at den nok er én af de mange bøger, som stadig ligger gemt i de nederste af ikke udpakkede flyttekasser efter min sidste flytning ... for flere år siden Hmmmmmm ;))
Gad vide, hvor mange skatte jeg finder, når jeg når ned i bunden af stakken??? Men for at få plads til de gemte og glemte bogskatte, må jeg igang med endnu en sortering af husets bogreoler ... og denne gang med meget hård hånd af mine ellers så blide hænder :))))))))))))))))))))))))))))
Nå, ting ta´r tid ... de ta'r den tid, de ta'r, og sådan må det være
... og NU er det tid til morgenkaffe, før jeg dykker ned i flere gode ord ... har jo lige opdaget, at du har morgenbegavet mig med flere :)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))
Fra november til december er vi kommet, fra efterår til vinter, fra løvtræer til nåletræer ... og nu skal de levende lys for alvor tændes, så lysstrejf kan spejle sig i de lysende øje blikke ...
Næsten ingen kan så smukt og rent udtrykke sig som Morten Nielsen. Om lyset i mørket og alle de lysstrejf, vi skylder os selv og hinanden at lukke ind ... og lukke ud igen. Lysstrejferpoeten har vist vej til stjernerne ***
Måske også for ham her ...
Længst står nu Ahorntræet gult; hver Morgen Tåge, hele Dagen et strejf af Kulde under Heden, en underfundig kølig Fugt, klam, bidende, når Mørket falder, ————
alt sært og luftigt, gennemglødet af Afsked : Afsked uden Smærte, balsamisk Frihed uden Vemod og intet efter, ingen Planer -
Da hører jeg en Stæreflok, et heftigt Sus af mange Vinde - på én Gang står det gule Træ opfyldt af Jubel—— — hør Træet synger, Tunger af Ild, Struber af Ild, Jordskælv af Lyd, en Salighed så Luften flammer - Afsked, Afsked; men Smærte er umulig her, med dette vilde skrig i Øret véd jeg, at Glæden overlever, —
———— Glæden skal samles med al Fryd, som findes, dér hvor Misundelserne blegner, Skinsyge, Forskel, Nag forsvinder, fordi enhver er med, - delagtig i den udelelige fryd. Det Sted er til; derfra er Livet.—— ——————— lydløst brænder fremdeles Ahorntræet, så opfyldt af sin egen Stilhed, af indre Sol, at Kronen svæver - Fuldendthed, Klarhed, Ro før Stormen, Novembermørket, Vinterhvilen -
et lifligt Solskin : uden Ophør i mig og Træet, som jeg presser min Pande mod, mens Mørket vokser og Hjertet vokser, fuldt af Sol.
Thorkild Bjørnvig (fra "Stjærnen bag Gavlen" 1948)
... og tilbage i en dagbogsoptegnelse fra 1941 skrev han
: "Jeg har elsket, bare elsket Jorden og alle dens væsner, jeg har stået stille med klart blik og udsendt mine rødder, for at de kunne suge næring af den sorte muld, og jeg har sendt mit eget blod ud som nærende saft til Jordens vajende vækster og følt det som et kys på min halvåbne mund, når jeg kærtegnede de grønne blade. Jeg har ligget med øret mod Jordens gamle hjerte og hørt det brusende blod og vidst, at jeg lige så godt kunne være ulven som lammet. Jeg tænkte, at man aldrig skulle tage parti for nogen - og her, med det store pulsslag i øret, faldt fuldstændig ro over mig"
... og ja, her beskrives tonernes essens og bevægelse af en moden herre med alle sine sanser i behold ... Den største bevægelse sker i den kropslige bevægelse, der næsten er usynlig for øjet ;))))))
Ja, de tre varyler er pragtfulde sammen, Joao Gilberto, Getz og Jobim, sætter man den på mens man laver mad, opdager man pludselig sig selv trippende taktfast rundt om gryderne med hovedet i klukhønebevægelser, det er en vidunderlig skive der kan bruges til mange ting. Astrud Gilberto er også én man engang imellem må høre for at få det rigtig godt her i verden; samme stemning får man, hvis man stikker hovedet i Joao’s ”Amoroso”, ja den vil bare ikke ud igen, skiven – man er sin egen pladetriller, herligt!
Forbinder også Bjørnvig med adskillige af den tids fine poeter, og ind imellem, når Mortens Nielsens sætninger svang sig rundt i mine øjne, tænkte jeg på hvad ordrokken mon havde spundet livet ind i, hvis det havde fået lov at lege i hans ræverøde hår mange år endnu. Et meget fint digt fra Bjørnen! ;)
Det er noget mærkeligt noget, det med at pakke livet ud flere år efter det blev situationeret i sin egen papkasse; op fra dybet hentes det ene glædelige gensyn efter det andet, ”nej, ved du nu hvad…”, og ”jamen, er dét ikke…” – men alfabetet bliver jo brugt flittigt uanset, ser vi jo, og det samme gælder Borum, hvilket han jo bare ville være glad for. Han har virkelig været mig en god trampolin.
Her lidt flere nisserier under fuldmånen – tror du det er dén der gør’d? ;)
Der er noget ræveagtigt over ræven, der forstår sig på at være ræv, hele veje igennem; på samme måde som der er en lyrisk virtuositet over Emil Aarestrup, der forstår sig på eros’ rævestreger i en følsom medicinsk gerning. Han er samtidig og imellem Oehlenschläger og Chr. Winther i en tid hvor poesien var en magt. Se lige dette, der fik et par tindrende øjne til at gå på gummiknæ, hjælpeløst udleveret og håndgribeligt tilnærmelig:
Til en veninde
Der er en trolddom paa din Læbe, Der er en Afgrund i dit Blik, Der er i Lyden af din Stemme En Drøms ætheriske Musik.
Der er en Klarhed paa din Pande, Der er et Mørke i dit Haar, Der er en Strøm af Blomsteraande Omkring dig, hvor du staaer og gaaer.
Der er en Skat af evig Viisdom I Smilehullet paa din Kind, Der er en Brønd, en Sundhedskilde For alle Hjerter, i dit Sind.
Der er en Verden i dit Indre, En sværmerisk, chaotisk Vaar – Som jeg umuligt kan forglemme, Som jeg tilbeder og forstaar.
Jo, jeg tror bestemt, at månen og månelyset gør en forskel igennem månedens natterytme og -roderi ... men månen er helt, som måner skal være ;)))
Men knæene ... ja, knæene gi'r lidt efter og føles som gelé, når Aarestrup går i kødet på én. Ham og Sophus Claussen véd vist, hvad de skriver om, og hvor de rammer ... PUF, og så går luften ud af én for derefter at blive til en dyb indånding.
Så nu har jeg taget denne her nødvendige indånding, og her får du så min udånding ;))))))))))))))))) og nej, jeg har hverken dårlig ånde eller er døden nær ... jeg er såmænd bare sprunget ud som mig selv i de gråhåredes klub og befinder mig vældig godt med det og med at ha' fået flere år på bagen og sjælen ;)
Her kommer Erik Stinus, som jeg først blev opmærksom på, da han døde for ca. 5 år siden, men heldigvis er hans ord og poesi givet videre til eftertiden
Nej ikke trampe på det ikke bruge hælen træd på det som på en klaverpedal så kommer den rigtige lyd så brister det som et æg der klækker så tørrer de små frø i vinden og triller bort med den dér eller et andet sted hen og bliver til nye snebærbuske ødselt behængt med bær lysende i skumringen sytten efterår fra nu Sådan lyder med skønhed og god grund mottoverset. Og for en måned siden kom så det lille hæfte
*
LYSFEST
Glæden kom som en stribe af lys en tromme og hænder, et sejl spændt ud fra skovene til synskresen Dagen voksede ind i trin over klippen og saltet og stævnede ud som en ham af stråler, en manke. Så lyst som denne vingeflok et omvendt vandfald når mennesket knækker en kvist på bredden Så talrige som ord og ark der udvæksles mellem flåder og antenner og mellem kompassets grader i alle kombinationer stod stjærnerne. Men dæmringen svøbte sig om dem med stærkere glød. I øjnene søgte vi træet, det hundredår gamle med ar og net, med rod blandt insekter og bøger. Og blikket fandt i kroppens og lemmernes former rav der var skåret af sol og mørke fra havgrønne krypter.
*
OM INSPIRATION
"Der er to slags dage, de hvor virkeligheden selv kommer med sine krav på nærvær, og de som føles tomme hvis ikke jeg udover avisen får læst et digt, en novelle, et kapitel, et essay, en akt eller helst et hélt skuespil. Værker skrevet for scenen har i mange år været min foretrukne læsning. Men der er perioder hvor også fagliteratur, en bestemt bog man tilfældigt får i hænde eller én man føler man må læse for at øge sin viden, fængsler mig i den grad at jeg ikke slipper den før den er læst til ende og flere gange de for mig vanskeligst tilgængelige afsnit.
For øvrigt husker jeg næsten alt hvad jeg har læst (det kan man vist desværre ikke blive ved med) men mangler talent for at gengive det, navnlig hvis det drejer sig om håndværk, mekanik, økonomi, psykologi, filosofi eller for den sags skyld analyser og tolkninger af skønliteratur, billedkunst, musik og dans. Jeg er ikke udstyret med absolut gehør og erstatter undertiden i erindringen ord og toner med andre. Til gengæld kan jeg ret hurtigt, hvis den pågældende bog er indenfor rækkevidde, finde frem til de steder der optog mig mest og læse for eventuelt interesserede hvad den-og-den har skrevet om det-og-det.
Fjernsynet har jeg kun lidt glæde af og mindre og mindre efterhånden som alt i det fremføres som var det et show. Jeg lytter hellere til radioen og kan som regel se de ansigter for mig, som taler eller synger. Men film og dokumentarprogrammer ser jeg gerne, skønt de sjældent er en direkte inspiration. Hvad inspiration end er for noget, så kommer den i glimt, og jeg slukker for apparaterne og lukker bogen. Nu er det min tur.
Blandt de bøger der har sat mig i gang med selv at skrive vil jeg fremhæve dem jeg for længe siden læste højt for minge børn og dem jeg nu læser for mine børnebørn. I dem hører jeg begyndelserne, den første sang nogen sang for en anden."
... og så er der Paus!
Jeg er solgt til stanglakrids, og jo mere man ser ham og hører ham, jo mere gi'r knæene efter :)))))))))))))))))))))))))))
Det var godt der kom lidt Paus til huse, ham er vi mange der ikke vil undvære ;)
Du ska’ lige se lidt af den sidste olie fra F. P. Jacs fyldepen; der er så megen hjemmelig strut over hans tankeverden, samt et inderligt ve mod det snart forladte, der her efterlades i ”Tvivlen, vidtgående digte, ekkoer og indre variationer, 18 nervøsiteter”, der som manus i efterladte papirer også efterlader deres tvivl, for muligvis betragtede han flere af digtene som ufærdige. Asger Schnack skriver smukt ved indgangen: Jeg forsvinder og virker således:
JEG ELSKER NETHINDEREGNEN
Jo, nu er den her igen, andendagsregnen, men ingen klump af fugle i vinduet, fugleopsangen venter på opklaring, kun vinduet står i musik til morgenjammer, og i gangen ligger aviserne i morgendryp, badebukserne er pakket ned igen.
Alt er ellers så grønt, og til skoviver, men man sidder mut med et digt i pennen, det bliver også glastekst i dag, disse skyer trænger til et spark i bagen, men gudskelov er der snaps og brie i skabet, pulsen er på rette vandring.
Gudskelov er der tidsskrifter i reolen, og unge anmeldere der stadig bærer ble, gennemskue kan de ikke, de tolker smædedigte som hyldestdigte, også et vejrlig, så må jeg snuppe en elefantøl, selv om en usynlig læge kradser mig på ryggen.
Og imens bilerne bliver vasket til fine utopier, nærlæser jeg naboskorstenene, og ser de store stumme rovfugle slentre, de snakker også om sommervejret, selv katten vil se ud på det, men trækker snuden til sig, og spadserer ind til sin dagsøvn.
*
VESTERHAVET, DENNE EROTISKE BØLGE
Sand der får ro mellem tæerne, så er digtet allerede i hovedet, og jeg går med følge, katten Bille går i sit billede, nysgerrighed.
Den har aldrig set Jylland før, men hvor den trives så tæt på bølgeforskræk, men vi følges hjem til sommerhuset, en prinsesse vil også nuancere verden.
Vi sidder under den sidste sol, og leger ozon og grill under en mørknende plæne, Bille gavtyv spadserer sin forsigtighed, rundt om huset, men dufter nu til røgen.
Som altid betror jeg mig til alkohol og kvinden, det er de trygge virkeligheder.
*
MÅSKE ER DET DEN ENDELIGE HVILE JEG DRØMMER OM
bare det at kunne se sin egen sten, hvirvle alle grimasserne af sig, det var et landskab med groen i, men det var nu et frisprog bag.
Men her kan jeg altid hilses og takkes, Hvidovrekn´ægten med sin flab.
Det blev et suverænt liv med Bodil ved min side, så jeg takker bare af i tak.
Her i den stille decembernat og bare godt og vel et enkelt døgn efter, at jord og himmel stod i ét.
Ja, Jac levede sit liv stærkt og intenst, og lige så længe, der var liv, var der et varmt og blodigt hjerte, der bankede i hans efterhånden nedbrudte og slidte krop. Men levende var han vist lige til det allersidste ... og taknemmelig for det liv, som blev hans.
At ta' afsked med livet må ikke være nemt, og da slet ikke at ta' afsked med en stadig kærlighed til livet og til den og dem, man elsker og holder af. Alting kan ikke tælles og udregnes i antallet af år i livet. Det bliver nok mere et spørgsmål om tiden som levende i det levede liv.
Nogle liv bliver kortere end andre. Nogle liv bliver dybere end andre. Sådan er livet og livets vilkår ... sådan er det, og sådan har også en anden og nutidig herre skrevet om det.
Sådan som stammer ranker sig sådan når løvet er blæst af når himlen er mere grå ranker sig og står klart mod decemberhimlen.
Sådan når som'ren er blæst væk når det slørende mylder af grønt er bort ranker sig sådan.
Sådan. Decemberhimlen uklar og forsvindende tåger ud til ingenting uden baggrund for stammerne der ranker sig sådan.
Jens Rosendal (fra "Tidevand : digte" 1990
... og ja, sådan!
Det vil vi finde ud af engang ... med tiden og med livets gang. Sådan som livet er, og sådan som det bliver for os.
Nej det er ikke let, overhovedet; tænkte flere gange, alt imens jeg læste digtene i Tvivlen, på Isak Borgs tilbagevenden til Smultronstället, i Bergmans film af samme navn – Isak (den uforlignelige Victor Sjöström) var dog en ældre mand på ansvarlighedsvisit gennem posterne i livet der gik – nok en af mine yndlingsfilm. Men ”Tvivlen” er en mættet titel til de efterladte digte, en erkendelse med opgør og en livsdeltagelse der trodser organers snarlige ophør, alligevel fornemmer man forladtheden ude i gangen, men stadig ses denne læggen-mærke-til, der tit lyser ud digtere som en naturens forpligtelse. Ja, det tærer på livet, at hoppe rundt i små ginflasker, der findes jo trods alt også anden motion, men: Hr. Oluf til dæmonen: Ved Bacchus, jeg nægter at høre på dig! Dæmonen: Ah, så du vil ikke danse med mig, da skal sot og syge ramme dig!
Ak ja, den vilje; nok har sprut fået associationerne til frit at svæve i alverdens kunstarter, men det kan være lidt af en kunst for noder at ramme taktstregerne, hvis man kigger Bacchus alt for dybt i øjnene..
Her i stedet lidt Henrik Nordbrandt, nede-på-jorden-manden, som måske får ansigtet til at skabe sig i grinagtigt herlige folder, det trænger man til oven på dødedansen, og i guder han har været produktiv, alene at se fortegnelsen over tidligere digtsamlinger, må få enhver til at forpuste…
VI ENGLE ER IKKE ALTID LIGE SØDE
I begyndelse var ordet misforståelse, vil jeg begynde med at sige. Der er sådan en fart på det ord. Lyden kommer hele lysår før meningen. Og jeg mener faktisk lysår. Lysår forstår ingen, derfor deler man dem op i kors. Og jeg, tømreren, havde lige den tunge der passede til udtalen og de tænder og de læber: allerede tunge og tynget af de ord, der skulle komme grimme som kun mænd kan være grimme som hjelme og trompeter firkantede jernører i den skræk hvor de hører til hele hære. Men værre. Den frygtelige lyd af mus under en køkkenvask som overdøver hele hære. Bo dér. Stink stanken, krigskarle hjemme hos Far. Agamemnon, Hektor og Akilles onkel på onkel. En ordentlig skalle hvis jeg har noget at sige så nøgen som ordet Golgatha. Og så ud med de grimme grækere. For romerne vidste godt, hvad de skulle sige. Når de sagde kors mente de noget helt andet end vi gør. Når jeg siger vi, mener vi noget helt andet. Vi som skulle have været nagler og fastholdt ham der, den kronede sejrende med ansigtet hævet mod alle lysårene. Men vores fjer forrådte os så den stakkels døde måtte flyve med og genopstå. Og gentage og gentage ordet, sådan begynder det.
*
MIT SKELETUR
Jeg købte et ur af den slags som man kan se lige igennem så man kan se hvordan det går til at tiden går og hvordan det helt nøjagtigt hænger sammen.
Takket være det ur forekom det mig at jeg havde gennemskuet endnu en af universets gåder.
Jeg var meget glad indtil den dag hvor jeg fik at vide at sådan et ur hedder et skeletur.
Det vidste jeg naturligvis lige så lidt, da jeg købte det som jeg som barn vidste hvad et skeletur var indtil den dag jeg for første gang så et der var blevet befriet for sin ejer og med et chok indså at også jeg var den ulykkelige ejer af et skelet uanset hvor meget jeg afskyede det.
Og min afsky blev gengældt af skelettet.
Mit skelet ville rive mig i stykker, hvis det kunne det ville rive min hud af det ville flænse mine muskler som en motorsav det ville spille bold med mine øjne det ville trampe mig til fasr og æde mig råt det ville danse på mit hjerte,
Men her rækker den slags forestillinger ikke længere til.
På mit skeletur kan jeg se hvordan det hænger sammen.
Som forleden dag da min datter for første gang så et skelet brød ud i et triumferende grin og råbte
Far!
- Henrik Nordbrandt, 3½D, 2012.
Ja, så gik tiden også med min kaffe. Synes ikke der forleden var så meget trut i træerne her, men forstår at du fik lige tilpas og lidt til. Men det er ved at være decemberkoldt, så nu er det frem med gensere og strikhuer; snart står skyerne vel som indbydende løjper, ja tænk at ski den fra den ene himmelpude til den anden, eller bedre, at sidde i klitterne og kigge udover Vesterhavet med en kande mocca i mellem sig, og la’ håret gro – åh, det hav!
Åh ja, det Vesterhav. Altid længes jeg efter det ... havet og klitterne, vind i håret og flagrende gevandter, bare tæer og gummistøvler, solnedgang og himmel ... og horisont. Jo, jeg elsker det, og det er nok mit helt rette element. Måske endda mere end haven, når det kommer til stykket ;)
Uh, jeg kender alt for lidt til Bergman, men du er jo go' til at inspirere mig og vække min nysgerrighed ;))
Og så er der Henrik Nordbrandt, som jeg aldrig rigtig har fået ind under huden. Jeg har flere af hans mange digtsamlinger, og af og til har jeg da også fundet et digt eller to, som rammer mig. Men de fleste fæstner sig ikke i mit sind. Måske kommer det pludselig en dag, og så er det ham, jeg skylder fordybelsen ;)))
Nå, nu må der nogle livsglade ord til. Sådan her skrev Jac tilbage i 1979. Jeg er ikke lige klar over, om han på det tidspunkt havde fået stillet stolen for døren af lægerne med hensyn til alkoholforbruget (/misbruget). Her er der i hvert fald fuldt gang i ham, med en enorm livsappetit og livstro i det meget lange digt, som du her får den første stump af ... fortsættelse følger senere med resten af digtet "Ingen sange vil fortabe sig" ...
der er de levende der er de levende,
så pludselig med disse spontane skrig højt op i sommerluften,
og folk på gaderne der et øjeblik står stille mens de glemmer at fortrænge sig selv,
står helt stille og opløftes i formuleringerne af disse ærlige skrig,
der får en til at elske disse klare dages voldsomhed,
det er så usigeligt det er så usigeligt,
bare det at stikke sine hænder igennem mure og glas
og mærke ved en modstandspukkel der bliver svagere og svagere og let,
eller sparke sig dybt ind i alle grusbunkerne
og mærke sig en lethed af overumplende tilfredsstillelse
for du er jo midt i livet her med hænder der er bundet til noget efter berøringerne med vores utalte verden,
og så er det man ser op for at vise sin prangende taknemmelighed,
F.P. Jac (fra "Jeg er fandme til", Swing 1979)
*
En anden af 80'-slængets poeter er Henrik S. Holck fra en nyere digtsamling "Vi Må Være Som Alt" 2006
Vi må være som alt vi må være som himlen og lyset gennem den sivende med åbne kærtegn over de skiftende landskaber vi må være som alt som solen og den faldende regn som bjergtoppenes isblå vinde og skyernes skygger over græssets groen vi må være som jorden og træerne skydende op i højere luftlag uden grænser for iltoptagelsens varighed eller som havet vi må være som havet og de søgende fugle mest som fuglene måske eller som de mægtige skove som cumulusskyerne og det blå vi må være som sandet der forløber sig ud og ind vi må være som planter fra intet og nattehimlens evige tegn vi må være som oplevelser og lysår over havets uendelige tilstrækkelighed som græs sten og luft i livsdrift
Når noget tiltaler mig hos Nordbrandt, er det tit det nærmest Thelonious Monkagtige rytmiske i noget næsten blikstille, de skæve vinkler han tegner i mig, som noder der er lige ved at vælte og får mig til at associere. Det er altid enkelte digte der virker, og som du sir eller som jeg læser dig, kan noget der ikke før sås pludselig ses som nyt; måske et indre papir i dagens løb blev overtegnet med hjælpelinier, eller noget dugfriskt modtog de første morgenstråler – man nåede noget, eller noget nåede ind, fordi andet ikke stod i vejen. Muligvis det har lidt at gøre med tidspunktet vi læser det på, at tankebilleder og rytmer i ordets egentlige forstand fremstår mærkværdigt for os, og derfor vækker noget. Men der behøver nok ikke at stå noget i vejen, måske sir kun få digte i deres lille forsamling noget til dem udenfor; ligesom musik og kemien mennesker imellem - ”Ole sad på en knold og sang” vil sikkert altid få mig til at brage gennem badeforhænget, men til et højlydt, ajjj nu ikke igen! Kun sjældne få får os ud af, eller ind i os selv, hver gang de åbner munden med pennen.
Digtet ”Lysfest” synes jeg for øvrigt er forrygende, en klar inspiration til mer, dét fungerer – lidt som tavsheden når man forlader en særlig oplevelse. Så han var vel mødt, tak for det ;)
Ja der var liv i Jac, han var til stede og fyldte tiden på sin måde. Op gennem 80’erne var det andre der sagde mig noget og ind imellem stadig skaber lidt stilhed, nok et vemod over tidens glødende intensitet. Livet forsvandt fra så mange, men handler jo også om hvad vi gør i tiden, så noget må vi lægge bag os, andet kan vi ikke – Ole sad på en knold og sang, tra-la-la-la-lu-la-la-dom-di-daj...;)
Bare et p.s.: du ku’ jo låne ”Ved vejs ende” på bib. – som ”Smultronstället” hedder på dansk – og dermed spare pengene, hvis filmen nu skulle vise sig ikke at være tiden værd. Bergman har vel altid forekommet mennesker flest tragisk, ja måske ligefrem en psykisk onanist, og det kan der måske være noget om, men nok mest for dem der hellere vil bruge deres tid på spændings- og voldsfilm eller mystifistiske dramaer med religiøse overtoner. Desuden er de fleste af hans film jo i sort/hvid, hvilket vel gør dem lidt anæmiske for det publikum, hvorfor DR aldrig ville drømme om at servere den slags.
Sjovt var det derfor at se et par svenske programmer om film Bergman havde samlet gennem årene, i lyset af interviews med instruktører der fandtes i hans cinematek, fordi deres film havde haft en vis betydning. Og det viste sig så at være en perlerække indenfor forskellige genrer. Man savner for resten Ole Michelsens Bogart, den værdige afløser blev desværre aldrig fundet, og hvad der nu tilbydes sir mig ikke rigtig noget, andet end popsmart tv der skal skjule det i grunden indholdsløse. Men jeg ser næsten heller ikke længere tv og af samme grund.
Men så er det jo godt man kan købe eller låne de film der så sir en noget, og lige præcis i julen skal vi se ”Fanny og Alexander” og ”Masser af Whisky” – du ved, den gamle film med Gordon Jackson, om skibet der er fyldt med kasser af whisky men strander på den lille skotske ø, der for nylig blev tørlagt for de gode varer, – mens der henimod nytåret skal ses ”De Syv Samuraier”, som også hører til rækken af yndlingsfilm. Så heldigvis findes der jo masser af herlige filmoplevelser helt udenom det utålelige DR, så det er bare at række ud, ja måske imod film som ”Borte med blæsten”, ”Rødt chok” (D. Sutherland/Jullie Christie) og ”Julia” (Vanessa Redgrave/Jane Fonda) samt ”Stegte grønne tomater”, ”Havana”, ”Kilden i Provence” og ”Laurence of Arabia”, der ligeledes er fantastiske film at fornøje sig med. Jeg fik kun set den første Harry Potter film, ”De Vises Sten”, som nok var herlig, men stillet overfor 6 film der mere lignede et økonomisk grundtema, gav jeg fortabt, og tror dertil at historier af den art i stedet bør læses, hvad mange børn jo også har gjort, men hvad jeg så ikke får gjort. Men det skyldes mere at der er andet jeg hellere vil bruge tid på. Og hvad angår de rigtig gode læseoplevelser, så undrede det mig engang at så fremragende romaner som ”Varulven” og ”Det svundne er en drøm” af Sandemose, aldrig blev filmatiseret, ja at ingen af de ellers fremragende filminstruktører der jo stadig findes, forudsat man bevæger lidt mod Sverige eller Norge, hvor handlingen også foregår, havde tænkt på det. Men måske visse bøger bare skal forblive at være personlige læseoplevelser, dels fordi et manus sikkert ville destruere de nuancer der skaber den særlige atmosfære, og endelig fordi deres virkeliggørelse ville ende i en så bekostelig affære, at det hele ville ende i en omgang Harry Potter – hvad de der ejer rettighederne til Sandemoses værker nok ikke ville bryde sig om. Men det ville nu alligevel ha været sjovt at se resultatet, idet mindste for mig, der engang boede i dalen hvor dele af handlingen udspiller sig.
Tit har man jo også set, hvordan filmfolk hev få grundelementer ud af en roman og egentlig bortkastede alt det væsentligste, dvs. det indre liv der fremstod genkendeligt for læseren, og derfor bare endte i en økonomisk farce – eksempelvis ville det næppe være nogen særlig god oplevelse at se ”Idioten” (Dostojevskij) filmatiseret. Farcer er jo ellers så herlige, hvis lige vi altså ser bort fra DR’s farce med altid at proppe de samme fire film med Dirch ind i de økonomiske huller. For engang imellem trænger alle jo til at grine lidt af sig selv, hvilket én som Woody Allen ka være os behjælpelig med, og da i særlig grad hvis man er så heldig at være jøde. ”Hannah og hendes søstre” vil derfor også være en af de film jeg vil se i julen, ikke fordi jeg er jøde, så ”heldig” er jeg desværre ikke, men fordi jeg som mange andre trænger til et godt grin af pinlige episoder der sagtens ku være mine, eller som jeg frygtsomt undgår at komme i. Woody Allen er nemlig også blandt dem jeg fremfor andre foretrækker, og selvfølgelig fordi han er en mester i at få mig til at glemme alt om mig selv, samtidig med at han pointerer noget i grunden komplet latterligt ved også mit liv og mine forskellige karakteregenskaber. Det kan være sundt at komme lidt på afstand af sig selv engang imellem, enten ved at se gode film eller læse gode bøger, i hvilket tidsrum vi glemmer alt om at afkræve vore omgivelser opmærksomhed. Fra Woody til Bergman kunne man jo forestille sig en verden til forskel, men udover at Bergman var en af Woody Allens bekendte, var han ham også et ideal indenfor filmkunsten; altså to personligheder der illustrerer sammenhængen mellem det komiske og det tragiske, to sider af samme grundelement, livet i dem begge, et venskab. Og sådan er det jo tit i forhold der faktisk fungerer, ja måske endda livet ud, at man komplementerer hinanden, som hvert sit lod på den fælles vægt. Og det er vel dét gode digte formår, at fremhæve det for livet essentielle, hvorfor der naturligvis også findes urkomiske sider af vores livsforhold at spore i Bergmans mange film, og i øvrigt formoder jeg han havde Pär Lagerkvist som sin personlige tankeven, i hvert fald findes der mange overensstemmelser.
”Smultronstället/Ved vej ende” er bare en af mine favoritter, fordi den så fint illustrerer tiden som vi gennem livet forholder os til den, og hvor der i et menneskes liv pludselig kan opstå den situation, at tiden står stille og efterlader os i selve øjeblikket med det vi fyldte den med. Som ansvarlige for hvorledes vi forvalter vore øjeblikke, ender vi med at måtte erkende at livets omstændigheder spillede sin særlige rolle, at det ikke er muligt at komme uden om, hvordan menneskets tid forvaltes af livets omstændigheder, og at man kan leve med ikke at være så perfekt, at noget styrer livets gang, men at vi må gribe ind i vores eget liv, så vi ikke ender som tidsspilde. Og her ku Pär Lagerkvist jo ha siddet på en lyserød sky og klappet Bergman blidt på kinden, med et ’godt min dreng!’, eller Hjalmar Söderberg, for den sags skyld, der jo viser os, hvordan kærligheden får os til at tage drastiske beslutninger med himmelvendte øjne, også på vej ned igen, men at det hører med til vores historie. Og i netop vores tid, hvor det åbenbart er så svært at håndtere sine følelser og forargelser, at man slår ihjel for sine impulser for et godt ord, da ville den slags film nok være betydeligt mere værd end voldsfilm og skjult porno, da virkeligheden jo alligevel ender med at ta røven på alle og enhver.
Nå, ikke mere sludder fra mig, p.s’erne har det med at blive lidt for lange...
Morgengry skrev jeg ;) og så blev det alligevel til aftenskumring (og lidt til) i skæret fra de levende lys ... og mindst hundrede nys og en bunke snotklude senere ... aaaaaaatju
Så et kort skriv til dig lige nu og her med endnu et digt af Henrik S. Holck, dette her fra "Drømmesøn".
Lad mig blot dø
begrav kun mit blod lad sneens brændte legeme trække sin hvide masse over mig thi jeg er de levende og mit blod er som følge af dette uudsletteligt vælt lande over mig/ sprøjt min jord med gift og intet vil forandres/ i min kærlighed for Jer
min hånd og tanke vil gribe om noget mine fødder vil gennemtegne sneen mine hænder gribe om det levende liv der leves det uerstattelige det uforklarlige og uophørlige sangene flyder mig i knoglerne og blodets evige gen- dannelse det levende er det som er og bliver ved
vælt lande over mig begrav kun mit blod og det vil rejse sig af kulden begrav kun mit hjerte og det vil pumpe i sin afklarede nødvendighed vælt havet over mig begrav mig i glitrende krystalklare enkeltlegemer og skønheden vil dannes og blive skønnere end forfaldet
vi må indse at kun det ubærlige er den bestemmende kraft vi må indse at vores eksistens er ophøjet
thi vi er de levende og det intet – eller det tomrums fylde der er grunden for alt
Nysende, frysende og lysende hilsner fra RoseMarie
"Digtet ”Lysfest” synes jeg for øvrigt er forrygende, en klar inspiration til mer, dét fungerer – lidt som tavsheden når man forlader en særlig oplevelse. Så han var vel mødt, tak for det ;)" skriver du
Ja, der er helt bestemt noget ved Henrik S. Holck, som også indbyder mig til mere ;) Her får du et morgengrysdigt ...
der skal så lidt til se det bøjer sig med os græsset i sydende damp med himlen hudens ånde med en underlig lethed så lidt så meget
uendeligt lydene hakker sig igennem hinanden strejfer forbi forsvinder afklares i stilhedens dråber til blide efterklange i døgngryets hinde
det skal så lidt til men se det bøjer sig jo med os græsset i sydende damp med himlen så stå op og fang dagen i dit ord så stå op og se lidt så lidt så meget
der skal så lidt til og det er ubærligt synet er vort skriftested
Tak for mer fra Holck’en, faktisk har jeg ikke så meget af ham, derfor er det jo også så godt at du er der, lige dér i den anden ende…;)
Fra himlens sluse og dens skiftevise vandring mellem det lyseste blå til et allergråeste grå, til de brændteste af kinder og dunkeste bukser, en tosommerhedens Jac’ og dennes fagreste af kvinder – se bare hvor han stadig klukker af liv:
SOMMER PÅ TOEREN
du i roset rosa tæt slynget i vandets bølge, og så dette beskuertæppe der øjner luft og fugle eller en afstikker fra familiens til vandets fart, eller måske et snorketræ der viser ærbødighed og som krænger sine ben til svulmestørrelse for at stå godt for kikkert og rygklap fra vinden,
du står som en tommelfinger i vandet lillemor og har en våd hårstrimmel spændt under alle negle, du swinger godt i lag med tangen og dybet dog knap så grøn men alligevel i ekstase og grin, ligesom børn når fiskene bliver netofre i jubel,
du er under strengt opsyn det skal du dog vide for ingen havøsen skal lamme min hånd fra ingen yachtlokker skal kunne kahytsmigre dit skind mens jeg stryger underbukserne flade af skam, du ved hvad jeg mener når du flirter i vandet så overdrag bare alt det til en mågekoloni i humår
- F. P. Jac, Jeg elsker min hustru. Borgen 1982.
Hos denne kending mærkes helheden i brudstykker: at udelade er aldrig at berøve, forklarer vennen Paul la Cour (vel nærmest sig selv) i sin ”Fragmenter af en dagbog” – og lige her og nu, kaster lyset sig indover mit bord, ja næsten slukker bordlamperne – og han har ret, ikke sandt: det udeladte lever, ja se bare digtet her:
HUNDREDE KILOMETER
Grene i tæt, blaa Luft. En Fuglelyd, spirende ud over Himlene. Savklingers Lyd, brummende under den søde Lugt af Brænde, og Lyngen, der virrer mod Havet uden Ende …
Ind over Huden blæser det unge Vejr. Stoffernes Farver sitrer i Solfigurer under de lukkede Laag. Og bag Solskinsmure løber Børnenes Stemmer med hvide Skær - -
De fjerne Motorer, et Øjebliks Stilhed gi’r frem, gaar dæmpet og frodigt i Baade, som vender hjem. Halvøer blaaner, langt, og i Lys begravet. Og pludselig synger en Lærke over Havet.
Hundrede Kilometer fra København famler en Blyant over en haard, hvid blok. bare at nævne Tingene ved Navn blev et Øjeblik til Glæde nok.
Den rolige Registrering af dette her: Børnenes Raab, Lyngen, og Havets Skær. Det som et skraanende Sollys tilfældigt fandt. Dette, som ogsaa er sandt.
*
Mine øjne bliver aldrig trætte af at hvile i dette digt – jeg ved det ligger et sted tilbage i tråden, men nu også her, hvor nye måske ka’ hvile i det, det passer bare så godt:
ØJEBLIK
Vilde Roser i Dagregn! Og Toget er standset, med ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
Lykkeligt stort og ligetil blir Livet – Draabe, der rammer Draabe, Regn over Regn. Sekunderne lukker sig op for en lang erindring: Veje i Hederne, Pigestemmer og Havet.
Jeg smager dem paa min Mund, de forsvundne Somre … Kølige. regnfulde Lykke, et kys af Aar –
Vi rejser i Krigens urolige, fjerde Sommer. Med eet er der stille … Vilde Roser i Dagregn, Ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
I hvert fald er det herligt at gense solen, efter at regn og hagl i går fangede mig på begge ben, og selvfølgelig nåede jeg derud hvor nøgne træer og hække var eneste skjul; nej så hellere en pøs sne, sparkstøtting og varme æblekinder til solen der gir humøret et hak. Men det kommer vel alt sammen. Nyd solstrejfene i weekenden ;)
Henrik Nordbrandt ... jo, selvfølgelig har han også betaget mig. Hans digte er jo utallige med alle de udgivne digtsamlinger ... og her er ét af de mange, som jeg fandt genklang i ;))
NÆSTEN HJEMME
Fordi jeg så udmærket vidste, hvad det var gemte jeg det til senere og lod mit blik glide ud i landskabet op ad bjerget, hvor guldsmede og gyvel lyste så stærkt som det navn, jeg havde på læberne.
En halv snes skridt tog det mig at glemme det og et kortspil og en flaske vin delt med vennerne satte mig på helt andre tanker.
Her er det tilsyneladende igen men i den forfalskede form hvor man siden har set sig selv blive gammel i den samme gade og under de samme, alvorlige klokker som ringede hver aften ind umærkeligt forskelligt fra den foregående.
Først tog det timer, efterhånden dage og til sidst hele måneder at komme over på den anden side af søen hvor man hørte klangen tydeligst
langt inde i den lysende kornmark når lyden af aksene næsten overdøvede den.
Henrik Nordbrandt (fra "Drømmebroer" 1998)
Det er jo lige straks alle kirkeklokker i mange, mange lande vil kime i takt ... lidt sjovt at tænke på, højst sandsynligt for alle (uanset tro eller ej) ;)))
Uddrag fra ET BRUDT HALLELUJA skrevet af Tomas Sjödin
"Da jeg spurgte den slovakiske støber og klokker Robo Farkas om dette med tonen, var han inde på samme spor. Han mente, at det ikke er nok med et godt materiale, det drejer sig i lige så høj grad om hvem, der ringer. Han mente, at han kunne høre forskel på, om en klokke bliver ringet med eller uden passion. "Har klokkeren ingen passion, hører man, hvordan klokken græder", sagde han. Det rummer mere end et romantisk syn på kirkeklokker. Der vibrerer et håbefuldt menneskesyn. Materialet er vigtigt, men det er ikke hele sandheden. I de rigtige hænder kan et mangelfuldt materiale lyde uendeligt smukt."
Glædelig vintersolhverv (som godt nok først er i morgen ved midnatstide)
Med et Bennysk smil over stubbene går vi snart de knirkene skridt i møde, og så vil vore fødder slet ikke kunne holde sig hjemme, for hænderne vil ud og bygge glade snemænd og koner med små og store øjne, lige til alle mundene vil ind og ha chokoladeskæg og mine øjne igen vil synke og forsvinde i tiders landskaber med et slumretæppe over de nu varme fødder, sikkert mens én sætter Santana på i baggrunden og et vemod stiger op som solen; så som slut på disse vrøvlelinier, tak for solhvervstanker og med Hr. Andersens versefødder, som heldigvis er her endnu og sikkert ligger og bobler med et lykkeligt smil om munden i dette nu, mens han kone gør lige så, hvilket jeg strengt taget også burde, men:
Hold ud
Det er uforsvarligt at tie i en spilkogende verden hvor fløjte efter fløjte forstummer umuligt at leve med nedgroede øjenlåg og nisseskæg i ørerne tage alt i sig igen til talen består af synkebevægelser kvitteringen på forsiden i morgen tilfredshed indløber dagligt men lykønskningstelegrammerne hviler gravstenstungt på min mave klæber sammen af emsig sved jeg kan ikke komme op for klæge tilsagn min tunge er smattet af bifaldsytringer eller hvad med at betale sig fra ytringer engagere smilere bekymring på lp
hverve pristalsregulerede grædekoner mod et lille tillæg sættes man ud af kraft i flere timer tænk på en knap hvad den åbner eller lukker for får De meddelelse om efterhånden almindelig service blot det iøjnefaldende, knappen er i orden behagelig at betjene tilpas modtryk illusion af vægren markering af liv fjedrende overgivelse til et eller andet eller ej
det gælder om ikke at ha råd at være fedtet med sin død forbyde filmatisering af sin rallen afstå investering i sine samtykker det er uforsvarligt at tie på en udstilling af overdøvelser at nynne med sin egen dødshymne den være nok så iøjefaldende spyt ud om der så skulle komme pletter på tilværelsen udskil den lækre gift der lammer din tunge gør det forbudte tal med din egen stemme dit første ord farvel paradis.
*
Den værste sult (Nytår 1971)
Dæk op med gravad laks og dyrekølle, bær hummeren og kaviaren ind! Når oksestegens fedtlag slår en krølle, så syder alle safter i mit sind. Min kræsenhed er lille og min madlyst er et fund, så gaflen virker som en katapult der slynger lækkerbidder op i min mund men ingenting kan stille den værste sult.
Her svælger man i vin og kåde piger. En båndoptager spiller lystigt op. Der danses tæt, så puls og stemning stiger. Man knuger anden krop til sin egen krop. Så ligger jeg til gilde med min nakke i et skød mens alt foregår i hæmningsløs tumult. Det rykker lidt i sjælen samt i mit kød men ingenting kan stille den værste sult.
Jeg drikker og jeg danser og jeg horer. Jeg tér mig hektisk som en gal raket, så gnistrer sprutter ud af alle porer fordrevet af mit skælvende skelet. Min storhedstid blev lille, der blev flomme af mit kød, så derfor er mit begær altid fuldt. Kun hun som ikke er her eller min død – kun en af dem kan stille min værste, min kæreste sult.
*
Midt på livets bane
På et vist tidspunkt kan man regne ud at man har halvdelen af tænderne tilbage halvdelen af håret halvdelen af livet om et par år er man afskåret fra at høre græshoppernes lyd medmindre man i tide indspiller den på bånd og senere kører den på halv hastighed man har lyst til at læne sig tilbage på de resultater man har i ryggen men ordinerer sig selv at se frem tidligere så man automatisk frem nu må man holde sin fremtid i form kan ikke længere trække på de resultater da dem man ville vise dem for enten er døde eller sjældent dukker op og bare det at ens ægtefælle eller datter med nænsom stemme tilbyder en en småkage kaster med et et nutidsblitz over den forgangne fortid såvel som den kommende begynder så småt at pønse på hvordan man skal undgå at dø mæt af dage og småkager her i reservatet.
- Benny Andersen (den skjald).
Håber du får en glædelig jul RM, og går udfra dine tæer skal skråle rundt om granen, til nålene synger på sidste vers, Md. Chantal… ;)
Lige her og nu en ultrakort hilsen og en varm tak for herlige ord og toner ;)
Jeg vender snarligst tilbage med reflektioner, når der ikke er så proppet og pakket i hjernen, som i disse dage ... du ved, den stundende højtid har det med at stige en til (og også over) hovedet ;)
Kærlig hilsen til dig og en god julefest ønsker jeg jer, RoseMarie
Så er jeg her igen, og nu med lidt mere plads på øverste etage :))
Så nu vil jeg passende fortsætte med Jac og det livsglade og livsbekræftende digt "Vi er fandme til", som jeg lovede at fortsætte og vende tilbage med :
smælde af fuld hals smælde af fuld hals,
forover ind i dit liv for overalt springer farver og identiteter frem i en overvældende glæde,
se de smukke kvinder marchere ned gennem gaderne med lyse råb til friheden,
og alle os forfængelige bag afspærringerne der sidder og rubricerer dem i virkeligheder der fortælles igen og igen,
for alting ændrer sig i disse nætter og spontaniteten bliver den eneste reelle virkelighed der også gør friheden til et syn,
af fuld hals synger vi og slår vores sommerhænder igennem parader af sinkende vinduesfag,
og her står vi så og pryder hinanden i venskaber mellem glasstykker og blodansamlinger,
vi føler vi er til som udvalgte genfødte når vi sødt indtager vore pladser blandt de vandrende i byens rå gader,
overalt fyldes gaderne og menneskemængderne er ikke til at skille ud fra de elskende par,
vi er fandme til vi er fandme til,
og jeg gider ikke fortabe mig i pudsigheder men slynger en vidde af mig omkring dine hofter,
og peger ud på alt det vi i dag skal vandre igennem før vi belejrer os endnu en nat med nuanceret fysisk leg,
vi går ind for verden vi går ind for verden,
man snuser rundt og iagttager og snart er man bare en del af alt det som man træder igennem,
og buskenes skarpe celleflader virker helt sørgmodigt glade når de igen får lov til at svippe til vejrs for at blive sig selv,
glas trædes nænsomt ned i jorden og så er der alligevel en og anden der stadig tror at kun menneskene spejler sig selv,
vi går ind for verden og strækker os selv for stædighed for at imødekomme denne udadvendte fylde.
Ja det må jo så blie et godaften, og her lige før sneflagerne daler nedover vore himmelblå og vort barneskrål – den slags har ingen alder – og vi skal kælke til job og købmand m.m. Bliver sgu helt dejligt at se byen og dens borgere klædt i hvidt, for ikke at tale om stillestående biler uden deres benzinhosten – ja nogen sku stikke dem en sukkerbid, i tanken der tæller..;)
Nå, som du ser, er svært at være alvorlig, men synes afgjort at mer af Jac lyder godt – dog har jeg lige denne til dig:
VINTERFLORA
Det sære lunkne Vinteraar, der tærer som Vampyrer Kraften ud af vore Sfærer.
Men de store Vintre bringer Sne i Dynger, hvorved Jorden tyst sin Blomstersjæl forynger.
Her er Ungdomsmylder: fuldt af Hyacinter og af fuldt udsprungne Kvinder nu i Vinter.
Så er det næsten ved at være hverdag igen ... og hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen. ;)
Jeg kan ikke huske, om vi har haft hverdagsdigtet oppe og vende her i Mellemrummet, men her kommer det i hvert fald, "Hyldest til hverdagen" af Dan Tùrell :
Jeg holder af hverdagen Mest af alt holder jeg af hverdagen Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt der alligevel ikke er helt så kendt Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Morgenkyssene Postens smæld i entréen Kaffelugten Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser - Jeg holder af hverdagen Selv gennem alle dens irritationer Bussen der skramler udenfor på gaden Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium Fuglene der pipper fra deres bur Den gamle nabo der ser forbi Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang Den konstante indkøbsliste i jakkelommen med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks Den lille hurtige på den lokale når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne - Jeg holder af hverdagen Dagsordenen Også den biologiske De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet Den obligatoriske barbermaskine De breve der skal skrives Huslejeopkrævningen Afstemningen af checkheftet Opvasken Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape - Jeg holder af hverdagen Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera Det skal til med alle sine efterladte slagger Så meget usagt og tilnærmelsesvist vævende og hængende i luften bagefter Som en art psykiske tømmermænd Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere - Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble! Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt
Jeg holder af hverdagen Jeg er vild med den Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen Jeg holder stinkende meget af hverdagen
Forløsende er det ... og befriende, og et godt digt med et kig ind i det nye år ... oh yeah ;)
Nu måber solen igen sin tid på os, cirka fire sekunder. Vi skal drages igen, undskylde hovmod, måske fatte os.
Jeg fatter iver, to morgenaviser, og katten i vindueskarmen. Senere måske kaffe, og fastelavnsplaner, alle tilsnittet normalitet.
Men du bliver liggende, al denne nysgerrighed er gennemtænkt. Og så nyder du min morgennikotin, du når aldrig tanken om uro.
Og så pludselig kommer dagen, hvor vi går i trav som vekselstjerner. Vi kan være enige om undren, det seende, men nænsomheden holdt altid.
*
VORES MORGENØJNE ER I SOLSORTENE
Solsortene står med anstand, silkebenstynde, og vejrer vinduerne. En smule oppustede i de barberede buske, men de har lyssmæld i næbbene.
Kors i røven, hvor vejret er gråt, kun piberøgen slår et trip på smagstungen. Og så kaffen, den trevlede hørmer, den giver lidt mavekneb og opvakt opvågnen.
Hov, hov, Bille, så er det kurvetid, min middagslur står stadig til trone. Flyd nu bare ud i eftermiddagen, vi driller videre senere, undres igen.
Nu kan man ikke falde til ro igen, der er naboskrig og utilfredshed i stortråd. Det var ikke det mørke jeg ønskede, sådan nogle fattigrøvsbukser, med papirrøv.
Fuglene drager med tusmørket, imens træet bæres ud, nu skal højtiden stå i ild. Satme, satme, aldrig mere, sikke dog en lømmeltak, men nu kan I skrige i kulden.
Duften af mad plejer at lindre, sætter først kommaet og siden et punktum. Så bliver der ro i et par dage, men så får vi nytårshimmel og brækkede snuder.
*
FLOT OS SÅ MED HATTE, BRILLER OG COGNACFARVER
Så blev det igen tid til at skifte årstal, at sætte hinanden bløde blålys. Og vi rækker til hinanden, ja, nogle skifter partnere et døgns tid, og fortryder.
Men indtil videre, alt er fryd og gammen, bag maskerne er vi så frie. Og glassene fritter os ud på helt åbent vand, endnu husker vi anstændigheden.
Under dessertvinen kommer der pludselig slag i sproget, nogen ved ikke bedre. Men måske er der også viden i potteskår, er det lynet, slap nu lidt i lynlåsen.
Lad os få svineriet på bordet, whisky og calva til kaffen, og flabethederne, tak. Den nytårstale må Prinsen have skrevet, for vi forstod ikke en døjt, vinrabalder.
Nu springer vi alle over hvor gærdet er lavest, uterlige gæster i vores parnas. Uterlige biler på bankens palet, men de står derude i angst for krudt, i regnen.
Men klokkerne flader i hak nu, timeglasset er vendt, champagnen kaster prop. Naboer omfavner uden hentydninger, romerlys afslører at der bolles i krogene.
Alt er højlydt og prustende, der tryllebindes om at vi alle er afsavn, mangler. Himlen står i tusinder af kroner, de korte replikkers galskab, men vores liv.
Stille og roligt siver årets første nattetimer ud, søvn går på søvn, hvem husker mon? Alt det vil morgendagen give til kende, vi bøjede hinanden i jubel og hvad?
Det er kun grenene der er i bevægelse i dag, resten er gardiner med rysteskjul. Men det vil fortage sig, januar vil normalisere alle, så vi bliver fremmede igen.
(Alle tre digte fra "Søvnlysninger", 1977)
På vej mod 2015, på vej mod søvnlysninger, på vej mod hverdagen er her
Tja, nu skal der så skrives 2015, og hvor blev de dog af, 80’erne, 90’erne, 0’erne osv., siges der jo hver gang – inden vi ser os for, sidder vi sgu med højrøde ører ved siden af strikke- og snakketøjer i oldekollens fælleskøkken med gangstativer der stimler sammen langs vægge, og brokker os over at selv håret i det hjemmebagte er gråt! Ak o vé, ja hvordan skal det dog ende, det alt sammen… Nå, vi ku jo fortsætte hvor vi slap, holde nytårsaften på måden vi selv mener passer bedst, for siden at diskutere hvordan det fælles helst skal indrettes og hvad tiden gerne må bringe os af gode begivenheder, m.a.o. tage en dag ad gangen – det har jo også altid været kutyme, næsten lige til at overkomme. Og apropos det her med nytårsaften, så skulle nogen måske alligevel minde særlig de gråskæggede kristne karmacowboys om, at det ikke er spor næstekærligt sådan at skyde til måls med raketter efter deres himmelnisser, deroppe i det natsorte ingenting – man ku måske indvende, at himmelnisser vel også er rene legebørn, og sikkert finder det vældig skægt at se hvem af dem der i tide får rumpen med sig? ;)
Sikke mange fine digte, der i året der gik blev tilført Mellemrummet, det er næsten en lille begivenhedshorisont der her ligger foldet ud på en del af tidslinien. Mon ikke et par nye vil liste sig ind i det nye år, det må man formode. Apropos Jac, har jeg nys åbnet hans ”Erindringer”, hvor der også sniger sig et lille digt ind i ny og næ, og glæder mig til fortsættelsen. Før da, nærmest slugte jeg Tage Voss pamfletter: ”Besættelsen 1940 – 1945 – som den nødigt berettes” samt ”Midnats Pejling – har mennesket en fremtid?”, hvori også ligger et digt, nemlig fra digteren Jan, hans mangeårige sparringspartner, der for nogle øjeblikke siden og i en ulykkelig forelskelse, skrev flg.:
Der findes på vor klode to milliarder men’sker Så mange sjæle er der så mange unge hjerter, der har kendt samme smerter som Goethes unge Werther…
Ak ja, forelskelsen … den har vel nok tilført livet mange glæder, sorger og bekymringer – hvor mange ulykkeligt forelskede mon Charon har sejlet over, hvor mange er siden kommet til? Det smerter umådeligt, når pilen endeløst vrides rundt i det stakåndede hjerte, og er den uigengældt, da vil blodet ofte flyde fra små blodkar ud i Styx…
Der er så mange fine læseoplevelser at hente i Tage Voss omfattende forfatterskab, og som rækker noget udover læseværdet i mange andre skriverier, og simpelthen fordi han har noget betydeligt at fortælle, hvilket vel stadig er meningen med at skrive. Jeg ville ikke vide hvor jeg skulle starte, og vil derfor nøjes med at pege på Moise Minski og hans vandring mod det forjættede, som mennesker flest alligevel nok ender med at erkende blev de fælles øjeblikke. I hvert fald har jeg i timer befundet mig under et tagskæg og mærket øjeblikke gro ud af Tages fortællerunivers, hvorfor han fra mig skal ha et klem med tak, for jeg vil hæve mit glas for også ham, denne nytårsaften – og sige ham tak for at være et fremragende menneske med noget interessant at sige! Og for nu at blive i trioens tid, dér under tagskægget, disse første linier fra en fortæller, det er lige så svært at komme udenom:
Vilde Roser i Dagregn! Og Toget er standset, med Ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne …
Bedste hilsner, med ønsket om et rigtig godt nytår til dig og dine, RM..;) Simon
Ja du ka ikke være sneet inde, men måske tastaturet er frosset, i en fascination over januars vindblæste naturkræfter, som må opleves. Og så kan man ikke sidde stille, foran hvidt papir eller søvndyssende skærme –
Nå uanset, her lidt Schade til din hånd, i hånd med naturens skæggede epos, ka intet gå helt galt – velbekomme:
I SNE
Det fyger om Holmens Kirke. En sort paraply står og stemningsfuldt stille i stormens hvirvel af hvidt snefog omkring to sorte sko, to sorte strømper, en kjole så sort som to.
vidunderligt sorte øjne, som stråler. Klokken er 2. Det ser hun på kirkeuret. En stille ro, skabt af den dunede gade, ligger omkring os to, mens stormen raser. En stille og mægtig ro.
i eftermiddagens svindende lys blinker i disse to store, forjættede øjne , som kærlighed, håb og tro har gjort så store. Hun siger: „Lad os gå hjem i ro og drikke the og tænke.” Og jeg så godt hun lo
i lyset fra gadelygten, som tændtes på Holmens Bro.
*
GLÆDEN
jeg finder glæde i tusind ting, i græsset, der gror på Bornholm. I døgenigt-nætter, hvor regnen tysser, tysser, tysser mit lykkelige sind til ro. Sjæl, du kan leve! Når regnen svinger sit slør gennem nattens mørke.
Nej, jeg har ikke været sneet inde og er heller ikke med blæsten blevet ført ud i de tyndere luftlag eller drevet til havs på de vilde bølgers skumtoppe ;)) Nogle omsorgsopgaver har krævet min tilstedeværelse og alle mine kræfter, men nu er der igen gang i mellemrumstasten
Vinteren tænder sine blus på vore bjerge. Nu kommer de stille opalgrå dage og den troldske tidlige skumring med nymånens røde knivsod i kimmingen og de bygefulde dage med deres lysningers polykrome stenbrudshimle og de stormgrå dage når havet blomstrer. Nu vender de legelystne nordlys tilbage og de statelige stjernebilleder og vejenes ellevildt funklende iskrystaller.
Nu kommer også I mine døde venner, I dybt og altid savnede, og varmer jeres hænder ved min vinterild. Se, jeres yndlingsspiser og drikke står på bordet og den musik I elskede toner gennem stuen. I den får også jeres stemmer liv – jeres glade latter, jeres undrende udbrud når den majestætiske Andromedatåges årmillioner gamle lys dukker frem i kikkertens synsfelt ved det åbne vindue og lader vore dødelige øjne tilflyde en dyrebar dråbe af evighed.
Det er sjovt og overraskende, når man ved et tilfælde falder over en forfatter, som lige går rent ind. Og det var sådan, jeg faldt jeg over William Heinesen, som jeg ikke har læst ret meget. I min erindring stod han som en lidt dyster herre, men dét er han i hvert fald ikke ... slet ikke. Lunen, glæden og lyset i digtende er ret så smittende
Så nu må jeg dele hele fem af slagsen med dig, for jeg er ret så betaget, og det smager efter meget mere ...
Den slørede, gyldne Oktoberdag er sunket bag Kimmingens takkede Ring. Nu vækkes af Tusmørkets Aandepust de søndagsstille og solede Ting.
Hvor springer de skarpe og klare frem i Skæret af Skumringens Mulm og Guld: Hver Linje har fundet sin evige Lov, hver Form er af Alvor og Visdom fuld!
Med Sol og Maane og Synets Kreds er Olietankenes Rundhed i Pagt, med Dybdernes Tyngde og Spændkraft hver Kran, der staar mod Afgrunden sortnende strakt.
Paa Østhimlen bag det store Værft tændes de første Stjernebaal og funkler kerubisk og vinterfjernt gennem spindelfine Skove af Staal.
Skønnest er Verden, naar ramt af Nat den vaagner, paa en Gang fattet og vild, og kaster sin Dragt af Tryghed og Døs og hæver sig ung mod Mørke og Ild!
*
Jorden er skorpet af Frost endnu, men Himlen er vaarligt forløst og fri. For Enden af Gaden vandrer et Bjergland af Skyer forbi.
Som blege Troldsole funkler Rudernes Rækker i Skumringens lid. Det lider mod Sengetide, Børnenes Leg bliver voldsom og vild.
Men ind gennem Gadekløften staar Aftenen øde og stor og tyst som uhyre vaskende Vande fra den havgrønne Himmel i Øst.
*
Et Sted bag de mørke Bjerge ligger en solhvid By med gamle mossede Gaarde, hvor Haner galer mod Sky; der er ogsaa Gader og Mennesker og Kirker og Kroer og Træer, men ingen Steder i Verden kan Hanerne gale som dér, og aldrig har Hanegal tonet som den Morgen, jeg kom til den By, og aldrig har Solen skinnet saa hanestolt og saa kry; og gaar end Alverden under, forgjort af Vanvid og Had - o Herre, skaan i din Miskundhed den lille, galende Stad, og lad til evige Tider Lys fra din Herligheds Hal spejle sig lige underfuldt i Hanebrysters Metal og laane de blodfulde Kamme sin glade og grusomme Ild, saa de kan løfte mod Dybet det rødeste Rødt, der er til...
*
Under de søvntunge Tage af Bark og græsgroet Jord laa vi som Børn og længtes mod Sommernatshimlen i Nord; den stod bag Bjerge og Have, unkel og rig og stor, - en Lystaage, svanger med Slummer og med Sol og med duftig Vind – Nat og Dag tvundet sammen i et lykkeligt, gaadefuldt Spind. Ak, hvem der blot kunde sejle i al denne Herlighed ind! l Drømme fulgte vi gysende de duggede, vilde Spor, der førte ad dæmrende Stier mod Soltaagelandet i Nord, hvor Fuglesangen og Livet og evige Skyer bor... vandred med slumrende Munde og med Morgen i knopvarme Sind, og mærked mod lukkede Øjne det svale og vældige Skin, og gennem Haaret den vaagne, ensomme Nattevind.
*
Fyrigt hvirvler sneens dun i den sene dag.
Sådan hvirvler dine år mod deres ende.
En egen bundløs glæde udløser synet af alle disse dalende fnug. Hemmelig glæde, gådefuld henrykkelse vækker dette uophørligt vrimlende mønster.
Endnu en gang nu i den sene dag, endnu en gang før natten kommer fatter du undrende om din skærv af viden, fatter du om den gamle dobbelte gåde der var dit liv:
Selv var du kun et flygtigt hvirvlende fnug på vej mod udslettelsen i et stort og ukendt mørke - og dog: kun for dit øje
tog tingene form og blev til, steg verden stor og varm af intetheden.
Da aner du i snefogets yppige hvide mangfoldighed ansigter med gode munde, vandrende væsener der kommer dig i møde med venlige øjne og åbne arme, kvinder og børn og veloplagte venner, levende og døde men unge alle og med fremtidens sang i blodet.
De er dig selv og du er dem.
Da aner du her ved vejs ende hvor dine spor fyger til den evige begyndelses ansigt. Meget er for sent. Mangt er forspildt. Men alt er endnu i vorden.
Da venter dig her ved vejs ende hvor dine spor fyger til Syvstjernens duggede smil, Mælkevejens åndende bryst.
Da venter dig her ved vejs ende hvor dine spor fyger til - da venter dig hinsides dødelig tid De yderste Dybders nådige moderskød.
Venter dig tingenes kåde fortrolige latter den evigt unge.
At du ikke var indesneet eller flagrede rundt mellem skytoppene, var nu rart at høre, for man ved jo ikke hvad papirtigre med store damehatte kan komme ud for, dér midt i de himmelske nysepumper, hvorfor du utvivlsomt ku ha befundet dig på en jetstrøm væk fra poetiklisten, og det ka vi altså ikke ha. Men nærværet, det er nu heller ikke den ringeste tilflugt, i øvrigt er jeg ret sikker på William Heinesen – der mente, at et godt samfund og dermed selve værdien af mellemmenneskelige forhold, helt afhænger af solidariteten – ville ha sat stur stur pris på din deltagelse i det nære, og dette på vaskeægte tigermanér!
Og med en tak for Heinesen, kvitterer jeg med ét fra samme, og synes for øvrigt han har sin plads mellem rigtig mange andre fine digtere og kunstmalere, der i så rigt mål emmer af færøsk blod i samtlige kunstarter – og hvor underligt er det nu lige, at magikeren blev oversat til færøsk, da i særdeleshed i betragtning af, at så lille et sprogområde som konsonantdansk, vel næppe ka gøre krav på store armbevægelser som kæmpe sygehuse og deslige, ja de danske vikinger ku vel i Europas hellige navn også køre til Tyskland og få plaster på storetåen? Jaja, jeg trækker mig, godt ord igen! ;)
Ja jeg forstår udmærket din glæde over den rigtige Heinesen, hos hvem indføling og stemning bruser som tidevandet, magisk og tidløs som Aurora. Det er fantastiske digte, hvor vor egen lille historie vi bærer i os, glider som det naturligste ind på sin plads i den store natur omkring os, det er et sinds harmoni der smitter én med glæde, se bare her, besvaret med hans egne ord:
Hjemme på jorden
Jeg ved et land hvor vinterdagen over havet er som skumringen mellem gamle grave.
Her ved et aftensbord med brød og fisk sidder en gammel mager morlil med årede hænder og krogede fingre, men med megen latter i sit hjerte.
Så er jeg hjemme igen. Mælken smager af hø og tørverøg. Kedlen syder saglig over ilden. Udenfor synger ubegribeligt mange millioner tons vand.
Udenfor jager vinterstærens aftenkåde flokke. Fårene går til hvile på fjeldet med dug og nordlys i pelsen.
Ved stranden står fiskehejren på samme plet og i samme stilling som i farao Pepi den Førstes tid. I vandet promenerer ulk og åkekvabbe i tangens palmelunde og vifter uforhastet med halen til vinterkrabben.
Og stenbideren – anilinrød og galdegrøn og lila som en forfrossen hånd og usaligt blåsort som koldbrand i en fod og med lupus på maven og spedalsk på ryggen og med to kanyler i hovedet – har suget sig fast til en sten på bunden, har bidt sig fast til planeten Tellus, og leger at den er så skøn en blomst som nogen i himlen og i helvede.
Og hvad med hundestejlens unge, der er så lille som det mindste komma i åbenbaringen? Og hvad med hvalen, det store ensomme Guds barn, der nyser så trøstigt i ødet?
Ak moder, når vi har spist og talt og leet og undres os mætte, går vi hvert til vort: jeg til min seng, hvor jeg tankespredt åbner for søvnens tidløse sluse – du til din grav, hvor græsset hjemligt hvisker med mulm og evighed i mælet.
- William Heinesen.
Ja det bliver ikke meget bedre, det er lidt som at være i et færøsk maleri – øjne ka blafre som ører i vinden ;)
Tak for de herlige ord om både Heinesen, storm og vaskeægte papirtigre med store damehatte ...
Ja, Heinesen og de nordlige digte er jo lidt som hverdagen både her og der, og derfor ka' de også sagtens tale ind i hverdagen her under de sydligere himmelstrøg ...
Digtene her er næsten som i nat, hvor stjernerne lyste så klart på nattehimlen, og i dag med solskin og fuldt åbne erantisser lige til en lille vase. Ja, hvor godt kan det være ... ;))
Træer og Stjerner
Mørkefyldte Aske staar og duver. Bjerge aftnes mellem deres Stammer. Roligt luer Stjernekerterne i Himlens Kammer.
Blaa og duggede Kroner staar og duver, og i Sindet duver andre duggede Kroner, blaanende i andre skønne Toner.
Natten svæver mellem tyste Aske. Alle Kroner faar en Afgrundstone. Ildhvid over Verden hæver Himlens vilde Stjerne-Ask sin Krone!
*
Fest
Havnatten støjer og suser – en mørk og milevid Lyd. Der er, som blev der hemmeligt aabnet for Dybenes Port og Sluser.
Stjerner kommer og svinder mellem sorte, urolige Skyer som Gnister af skjulte, ulmende Baal bag Bjerge og skaarede Tinder.
Mod Maanen, der rødmende daler, løfter sig Ø bag Ø som en uhyre By af gaadefulde lyd-svangre Katedraler.
Ak, paa en Nat som denne at hejse de susende Sejl og jage for Afgrundsblæsten afsted mod Mørket og Verdens Ende.
*
Stille Martsaften
Den stormgraa Dag er sunket i Aftenrøde. En taaget Skumring vælder mig mildt imøde. Saa underfuld en Aften, saa vaarligt vaagen – som grønnedes der Marker etsteds i Taagen.
Og se, en Maane vaagner, saa vel tilmode og frodigt-rød, som var den en vaarlig Klode, der svøbt i lune Dampe og dybe Vande kan mærke Solen bejle og Livet lande.
Livsaligt spirer Dagen i Jordens Drømme, thi mildt og frodigt støjer forløste Strømme – en vaarlig Sang i Taagen, en Skabertale af Kildevæld, der vaagner i døde Dale.
Tak for smukke linier! Og hermed en varm hilsen fra vinterkulden, hvor det rigtig er blevet tid til varme gensere og ”møffen” på hovedet, ja krus med varm kakao og snemænd og koner med orange tud. Sikke noget, at kalde dig for en papirtiger, når nu du ér en krudtugle, med den pen. Det var selvfølgelig ikke for at være fræk, sådan er jeg jo ikke, ja det ka Arne jo bevidne, for hvem nedenstående digt også må være interessant, så derfor til og udenom sagen …
Mens nøgne træer forleden fes forbi mig, nåede jeg i ”Livet på rejse, eftertanker fra Italien” frem til følgende passage – ja, når man ikke selv ka’ være der, må man jo gemme sig i Frederik Dessaus kuffert, og ved siden af Inger Christensen, der som jeg ved, passer dine øjne så fortrinligt. Gode fortællinger der ligger godt på tungen, er altid gode at hive op af lommen – særlig på togrejser om dagen i Danmark, hvor musik rettet ret ind i kraniets ene side hos enkelte medpassagerer, ofte høres klart og tydeligt ud gennem den anden. At ha’ Hr. Dessau i sin lomme, er strengt ikke værre end når han har Inger Christensen i bunden af sin kuffert, tænkte jeg for mig selv, dér midt i koncerten. For øvrigt elsker jeg tanken om at være på tur med hende rundt i Toscana, det må jeg altså sige, og forstår ham således udmærket, og forestiller mig det ligesom at være på rejse med leksikonet Christian Elling, ja jeg ville ha elsket det, helt som da jeg som 12 årig var med min far rundt i Venedig. Hvorom alt nu er og uanset hvordan man så bærer sig ad, ja så er det da meget rart at vide at også andre har brug for Inger Christensen – det var bare dét, og her så lidt til…
men hvordan skal vi opfinde nye følelser hvordan skal vi opfinde tanker om følelsen hvordan skal vi finde en teknik til forståelse en teknik til en fælles bevidsthed en viden i det mindste om alt det vi end ikke ser i os selv i de andre hinanden det kunne være mig der trådte ud af mig selv Magiske forsøg det kunne være ord der trådte ud af sig selv som realiteter det kunne være ord der rev det ordløse med sig på vej gennem kroppen det kunne være ord der som feber forvandlede angsten til fryd det kunne være ord der gik til bunds i forførelsen lagde deres gener i den enkelte celle voksede tvang sig igennem kræft og virus og dødeligheder frem til en strålende plads som antistoffer lægemidler frelse det kunne være ord der bragte nåde til verden formulerede angsten så hver eneste angst person vidste at han nok var alene i verden nok var alene med sin angst men aldrig alene med sin egen bevidsthed om angsten om verden det kunne være ord det stof vi alligevel deler med hinanden det stof der kan udvide sindet og sanserne kunne være ord du har sagt for at sige det hele som det er
- Inger Christensen.
mvh & god søndag til dig ;) Simon
P.s.: Frances Mayes har for resten skrevet to fine bøger om Toscana, Et hus i Toscana er nu den bedste, læst den?
... her hvor sneen smeltede i regnen igår, og + graderne får overtaget i hvert fald nogle dage, og i dag endda med solskinstimer, som nok kan kalde ud på en gåtur ;)
Åh ja, Inger Christensen ... hun rører altid mit hjerte på en næsten andægtig måde. Hun strejfer mig så let som vingen af en sommerfugl, og det også i hendes alvorlige digte i "Sommerfugledalen". Hun skriver altid med en renhed, hvor selv bidende smerte er udtrykt nærmest med mildhed. Her i denne digtsamling kan man dog også finde positive sekvenser som nu her:
Ser dig an fra sommerfuglevingen, det gør jo kun lidt sommerfuglestøv, så fint som intet skabt af ingen, et svar på fjerne stjerneformers løv. Det hvirvles op som lys i sommervinden, som glimt af perlemor og is og ild, så alt hvad der er til i sin forsvinden forbliver sig selv og aldrig farer vild, så det som ildfugl, iris, isblåfugl gør regnbuen til jordens sommerfugl i jordens egen drømmesynske sfære, et digt som nældens takvinge kan bære. Jeg ser, at støvet løfter sig en smule, de stiger op, planetens sommerfugle.
Lidt pudsigt er det, at hendes digt i Frederik Dessaus rejsebeskrivelse er fra "Det" og ikke fra "Brev i april", hvor hun selv beskriver en rejse sydpå. Men der er måske flere af hendes digte med i kufferten og i hans bog? Christian Elling må jeg lige google, kender ham ikke?
Bøgerne om Toscana har jeg ikke læst, ej heller set filmen "Et hus i Toscana". Heller ikke selvom, jeg selv har ferieret i det smukke Toscana ;) Men det vil jeg nok gøre nu ... på din anbefaling ;)
Jah, det var vel Det, og meget apropos, men hellere sne end spandevis af regn, og det jeg tror mange med små ben og arme vil være helt enige i – trods alt og for os på længere ben, er det jo vidunderligt med traveture i det knagende underlag og til synet af blomstrende kinder i færd med at udøve arkitektur i vinterlandskabet. I det mindste er kulden så god til at få luvet lidt ud i bakterier og vira, desuden er der lidt naturromantik over opdagelsen af fuglenes pludselige tilbagekomst sydfra. Jeg holder af flere grunde meget af årstidsskiftene, men synes ikke rigtig vinteren helt er hvad den var, hvilket også har sine grunde men også kan vise noget om erindringer udsat for romantiske overgreb, som et halvgammelt solur der anmærker de lyse stunder. For øvrigt er det sjovt at mærke sig hvor ofte Det går igen, som netop en sommerfugls basken…
Men nej, Dessau nøjedes med Det ene digt af Inger Christensen, muligvis fordi hendes blikfang og essayistik har været hans pen til stor inspiration. I stedet får vi digtet Advarsel af Aarestrup:
Det skum som kranser vandet det lys som farver jorden skymasserne som længe har samlet sig til jorden
Den store fyldte regnbu’ og du og jeg, veninde hvor længe tror du inden vi skilles ad og svinde?
Nyt bølgeskum vil komme nyt skyggespil vil syne og andre skyer trække på himlen op og lyne
Forgå, fordunste skal vi som dråberne der strømme og som en regnbu’ slukkes alt hvad vi se og drømme
Forstyr os derfor ikke den skønne korte vandring der truer alt, der kommer den dræbende forandring!
- Emil Aarestrup.
Frances Mayes’ Et hus i Toscana er såmænd en fin fortælling i natlampens skær, det er filmen derimod ikke, men Hollywood-maskinen ødelægger jo det meste den kommer i nærheden af, lige med undtagelse af selve bøgerne, de heldigvis ikke kan flytte så meget som et komma i. Men det ér jo et vanvittigt koncept, sådan at presse gode fortællinger ind i en skabelon på max 120 minutter. Men vanviddet stopper skam ikke dér, for værktøjet i brug mod kunders kedsomhed er jo altid de samme barnagtige aspargesdukker, der så skal reddes fra enten ensomheden eller verdens undergang af dukken Ken, der så med tandpastasmil og pistol stjæler 120 minutter fra os til en billetpris på 100 kr. Ærlig talt RM, jeg føler mig sgu nøjagtig lige så dum, som når jeg betaler 500 kr. for at rende rundt og reklamere for Nørgård T-shirts. Ja, der er jo ingen grænser for hvad man mere eller mindre bevidst kaster penge efter, som desværre tit havner i de forkerte lommer. Men mon ikke Frances Mayes havde det nogenlunde som P. D. James, da hun solgte sine rettigheder og til i mine øjne rigtig gode krimis – der jo også var engelske – og hvor en nette lille sum, der frit kan anvendes efter ønske, sikrer overlevelsen og udsigten til andre gode fortællinger, det vil jeg mene. I virkeligheden har ganske få en virkelig god historie og måde at fortælle den på, hvorudfra flest jo koger suppe på samme ben. Svært få har et blik som Inger Christensens, Borums m.f. der virkelig havde noget at sige, om end ikke på helt samme scene som spradebasserne der kravler rundt på andres rygge – ja tænk bare på Shakespeare, hvis værker ”man” partout ville tilskrive en anden. Så er det trods alt noget lettere at være en flødebolle på et rødt tæppe, hvor de rigtige og bedste også dér trives bedst i munden! ;)
Jeg ka’ godt lide flere af Dessaus essays, man har et fint udsyn gennem hans øjne, selv om Toscana kræver ens egen tilstedeværelse – var det en god tur, ku’ du mærke Medici’ernes ånde i nakken trods de forgangne minutter, lige dér hvor tiden står bomstille? ;) For øvrigt ville jeg ikke blive spor overrasket, hvis bøgen besluttede sig for at springe ud i morgen, men ak, det er der hverken forår, sommer eller fugl i!
Åh ja, at gå en tur i knirkende sne, at smide sig på ryggen i uberørt sne for at baske lidt med armene, så man kan se aftrykket af et vingevæsen. At bygge snemænd og snehuler, at le bare fordi, man ikke kan la' vær', når lyset fordobles og hjernen skruer lidt ned for det søvndyssende melatonin ;))))
Ja, sne er godt, men godt er det også at kunne se erantis og vintergækker, inden sneen dækker jorden med den hvide vinterdyne. På mig virker det godt med en bevidshed om, at de ér der, og foråret meget snart er på trapperne ... oh yeah
Nå, men nu må vi ha' lidt sne her, så vi kan drømme os ud i et vinterhvidt vidunderland ;)) To af de lidt ældre herrer har begge begivet sig ud i hver deres SNE.
Her først Stuckenberg:
SNE
Hvide Jord, tavse Sne! Fred, hvis Aandepust i Mulde gemmer Soltids Fryd og Soltids Ve, Luft, hvor ingen Fugl sin Strube stemmer,
dybe Fred, der sletted ud Finkens Jubel, Droslens Klage, bærende dit Klosterbud gennem stille Vinterdage,
— se, du blev mig til en Gud, kold og klar, og tavs du hefter om mit Sind den Lykkes Skrud, som jeg rastløs ledte efter,
Lykken ved at følge stum Livets Millioner Sange, for at vinde ud en Sum af tre fire rene Klange,
Ensomhedens Vinterfred, hvor paa Nattens høje Himmel Stunderne, der stille led, funkler frem som Stjernevrimmel.
... og så er det Schades tur:
SNE
Nå, så fik vi da sne, og jeg, som troede, vi ikke skulle have sne, og så ser det virkelig ud til, at vi skal have en ordentlig bunke sne, og ikke gå og tænke på sne evig og altid, uden at den kommer.
Også luften har sne i sig den er ligesom ladet med sne, måske er der en snetykning langt borte, som man sådan kan mærke i sig, uden at man direkte ved det, men som kommer, så man kan se det.
Jeg har hele tiden håbet på sne, det er dog sjovt, at den kom. Ja, nu ligger den der - se, hvor hvid den er, jeg er saftsusemig glad for den, jeg har jo hele tiden nok tænkt, at den ville komme.
Og så ligger den der lige med ét - det er dog sjovt, at den sådan kommer, uden at man gør noget som helst for det, jeg har ikke halet den ud af luften, det er kommet sådan af sig selv.
Og fra sneen suser vi direkte til Dessaus øjne og eftertanker fra Norditalien ... og stemme! for jeg er igang med lydbogen, som han selv gi'r stemme og rytme, hvilket ikke er så ring' endda Her fornemmer man (og husker) den veltrænede radiostemme, som er meget behagelig at lytte til.
Jeg er kommet godt og vel halvvejs igennem, og det er nogle skønne betragtninger, han også har fra barndomsårene og fra voksenlivets forældrerolle. Dem ka' jeg li', og det endda ret så godt
Gad vide, om vi får sne i dag? Der var i hvert fald et ret så tykt lag is på bilen her til morgen, men temperaturen sagde +1 grad.
Frosten og sneen kom. Snefnug og sølvsne, sådan lidt af hvert, og nu er græsset igen at se ... og vintergækker og erantis også. Foråret trækker i mig, og jeg synes også at fornemme fuglenes småkvidren ta'r til i styrke
Og nej, det er jo stadig slet ikke som forår i april, det ved jeg godt. Men et lille forår i februar kan nu også lyse og varme lidt op for selv den mest vintertrætte og trættekære ;) ... og det kan Inger Christensen også, lyse og varme og sætte lidt liv og livsmod i gamle klude. Der ligger et håb derinde mellem alfabetets tegn og bogstaver. Det ligger der lige til at blive set og nydt som forårsblomsterne i min have
alfabeterne findes
alfabeternes regn
regnen der siler
nåden lyset
stjernernes stenenes mellemrum og former
flodernes løb og sindets bevægelser
dyrenes spor deres gader og veje
redernes bygning menneskers trøst
dagslys i luften musvågens tegn
solens og øjets samvær i farven
den vilde kamille ved husenes dørtrin
snebunken vinden hushjørnet spurven
jeg skriver som vinden der skriver med skyernes rolige skrift
eller hurtigt over himlen i forsvindende strøg som med svaler jeg skriver som vinden der skriver i vandet stiliseret monotont
eller ruller med bølgernes tunge alfabet deres skumtråde
skriver i luften som planterne skriver med stilke og blade
eller rundt som med blomster i cirkler og duske med prikker og tråde
jeg skriver som strandkanten skriver en bræmme af skaldyr og tang
eller fint som med perlemor søstjernens fødder og muslingens slim
jeg skriver som det tidlige forår der skriver anemonernes bøgens violens og skovsyrens fælles alfabet
jeg skriver som den barnlige sommer som torden over skovkantens kupler som hvidguld når lynet og hvedemarken modnes
jeg skriver som et dødsmærket efterår skriver som rastløse håb som lysstorme tværs gennem tåget erindring
jeg skriver som vinteren skriver som sneen og isen og kulden og mørket og døden skriver
jeg skriver som hjertet der banker skriver skelettets og neglenes tændernes hårets og kraniets tavshed
jeg skriver som hjertet der banker skriver hændernes føddernes læbernes hudens og kønnets hvisken
jeg skriver som hjertet der banker skriver lungernes musklernes ansigtets hjernens og nervernes lyde
jeg skriver som hjertet der banker skriver blodets og cellernes synernes grådens og tungens råb
Helt enig, det er værd at samle på små forårsstemninger, og let, når mandage som denne stråler i solskinnet – da særlig når man putter sig med lungebetændelse og the..;) Vender straks tilbage, når der er oppegående pust, bedste hilsner.. Simon
Øv da ... og dejligt at du alligevel kan nyde solstrålerne trods host og the ;)
Smil og knus til dig her med Benny Andersen i det lune hjørne ;)
VIRUS BLUES
Øm i alle led, Angstens kolde sved. Alle åndehuller klistret til Blikket flyder ud, Der findes ingen gud, Mørke kræfter driver deres spil. Det er selve livet der trues derfor synger jeg min virus blues,
Tårnhoj temp'ratur. Brug mig som komfur. Hjernen er som en stor polyp. Sælg kun mit skelet imens det er komplet. Livet siver ud med tudens dryp, Men jeg bruger den smule der ka bru'es til at snøvle min virus blues.
Verden, farve! Pas godt på dig selv, Vogt dig for virus-invasion. Det er djævlens værk. Jeg som var så stærk tar' nu tælling til en million plus de piller der ska slu'es så jeg kløjs i min virus blues.
En virus fra Virum er virk'lig viril og rammes man, så holder man en meget lav profil man går lige dørken ligger som en vandmand i en ørken, Det' slut med at gi' flere interviews I må nøjes med min virus blues.
Bare grav mig ned i ubemærkethed. Glem kun hvad jeg fabled om engang: Et liv i lyst og fred, social retfærdighed mit budskab har nu få't en anden klang: Mit fremtidshåb er mindre end en flues derfor raller jeg min virus blues.
Nu er det min tur, for jeg er vist lidt stemningsfylde skyldig, og som jeg hermed håber at råde bod på med hjælp bagfra, dvs. fra fortidens humørfyldte Frederiksberg – jeg har nemlig mens det stod sløjt til, ligget dér med snudeskaftet samt et par våde hundeøjne rettet imod Ebbe Rodes herlige spinderier, jamen du store kineser, hvor jeg har moret mig! Morsomhederne kræver måske nok forhistorierne, men jeg vover skæg og briller, for nu at blie i det Alstrup/Storm’ske. Det er bl.a. Ebbe Rodes fortællinger fra huskeriet ”Troldguld”, jeg taler om her, hvor han under ceremonien i Frue Kirke, grundet en vis professor Kuhr’s død, skrev dette lille digt bag på sangene:
Atter et ord, som ikke blev sagt, en hilsen, man ikke fik sendt, en gave, som ikke i tide blev bragt, en kerte, som ikke blev tændt.
De dør, mens vi søger et givende ord, de mænd, som vort hjerte fik kær, mens vi søger og udsætter, glemmer – og tror, at nu er et møde snart nær.
En dag, han er glemt for en solstråles spil eller glem for dit håb og din nød, glemt for tusinde ting, som var aldrig han til, gør et budskab ham nær: han er død!
Lige udover tegne og fortrylle på de skrå brædder – jeg måtte i den forbindelse låne Harry og Kammertjeneren, en helt igennem suveræn film! - ku’ han altså også levere mageløse historier samt dybtfølt poesi. Men kort efter digtet herover var skrevet, da døde så også Storm, hvorom han i pamfletten ”Mit Frederiksberg” netop beretter en aldeles forrygende historie om to gode venners (Storm P og Carl Alstrups) humoristiske forhold til hinanden, dér i ”Sokkelund”, som Storm kaldte det hjemlige kvarter. Det er lidt svært at le med lyd på, når det gør så forbandet ondt bare man gnægger af fryd, men det man må, ska’ man jo. Så jeg havde lidt problemer, mens jeg underdrejet men ivrigt indlevede mig i ”Slaget om Asgårdsvej”, som historien her så dramatisk hedder. Det er en korrespondance som jeg kun ka’ anbefale, ja hele Hr. Rode i al sin beskedenhed, som Hr. Reumert udtrykte det, engang Ebbe Rodes succes kom marcherende ind i kantinen, mens de buskede øjenbryn iagttog dette ydmyge væsen – det må i sig selv ha’ været lidt af et slag, sådan at være elev og arbejde på det Kgl. Teater, under opsyn fra ham med de buskede, men her fortællingen, selv om den fylder lidt…
Slaget om Asgårdsvej
Frederiksberg, 28. Maj 1938
Hr. Taarnlinedanser Carl Alstrup gives herved Tilladelse til at færdes på Asgaardsvejs østre Fortov i Tiden Maj-Juli, dog er al Færdsel paa Stylter forbudt i Tiden fra 12 Middag til 3 Eftermiddag. Gøen, Glammen samt Memorering i Falset er forbudt hele Aaret.
Vagtkaptajn Sack. sign. Storm P Kommandant.
Anno Ettusindottehundredeogtretifem
Da vi formoder, at en vis Charles, kaldet Hvilken, Ridder af de 2 røgede Sild, er Aarsag til Urolighederne, som de Shagpibens Beskytter, iværksatte avvigte Lørdagsmiddag, skal vi ikke undlade at meddele Dem, Kommandant over vestlige Side af Asgaardsvejens sydligste Arrondissement, følgende: De vil, hvis Deres mærkelige Tilhold ikke mortificeres inden næste Døgn er omme, modtage et Ultimatum. Kaptajn Sack, som overbragte os Skrivelsen, tager saa absolut Afstand fra deres forsøg på Kipypning og Ødelæggelse af de fredelige Tilstande paa Asgaardsvejen. Bemeldte Sack erklærede i Vidners Nærvær, at Deres Trusler og Forbud overfor os burde betragtes som Mundsuvejr. Han, Kaptajn Sack, gav ved Miner tilkende, at han ikke var tilbøjelig til at overgaa til vor tjeneste! Da han selv er i Besiddelse af en fæstning paa Vejens vestlige side, vil De forstaa, at straaet, De trækker, i Tilfælde af Strid, vil blive det, som kaldes det korte! Det, vi ønsker, er så absolut Pax og Ret til uhindret Styltegang Nat og Dag. Skulde vort Haab om Fred beskæmmes, undlader vi ikke straks at tage vore Forholdsregler. Fra 33. Maj og 8 Dage hen i Tiden, vil alle i Birket værende Puddelhunde, staa under Fanerne og foretage Angreb paa Deres Stakit. Vi truer ikke, men meddeler koldt og ligegyldigt, at grævlingehunde af aargangene 28-27-30 ogsaa staar til vor Disposition.
deres uhengivne samt uærbødige Konge over alle Taarnlinedansere
Til Kommandant Sturmunddrangesen, her.
Overbragt pr. Kuffert af Suffløsen Wille F. Hviske. Sagen har efter deres sidste Depeche antaget en saadan Ko- og Kalvevending, at vi frygter Strid! Vi havde tænkt os som et Middel, der én Gang for alle skulde sætte Stopklodser for Deres fremtidige Fremstød, at opføre »Ridderen af Randers Bro« udenfor Deres havelaage og derover tilkaste Dem Vanten! Men vi mangler Fraade! Deres personlige Færden paa vestlig Vejside avvigte Løverdag har yderligere forværret Sagen. De var bemeldte L-dag mødt op i fuldt Krigsudstyr – dog, det skal siges til Roes – uden Spyd og Benskinner. – Til Gengæld var De ledsaget af two animals, af hvilke den ene skønnedes at være en dunkel Puddel! Det andet firben, som skarpt iagttoges af Kaptajn Sack gennem Skydeskaaret i den af ham underlagte fæstning 5 Stuen til Gaden vestlige Side, mentes at være enten klog Kaalorm, eller et langs Jordoverfladen sig bevægende stort hvidt og stridt Overskæg til Værdi af cirka 7 Kroner, saa »Nu kan det næsten være nok«! Altså: Stik Piben ind! Hanen (Hønen) i Ro, thi Øjeblikket er nær, da de skrappe Forholdsregler tages i Brug. Da vor Trussel med Opmarcheren af Gravhunde (Aargangene 27-28-30) ikke frugtede, har vi paa Markedet i Vraa hidkøbt 4 Stk. Gravkøer, der under Kommando af fru Børstetræsfabrikant Rasmussens Mand, Herr Carl Gustav Aarslev, omgaaende vil paabegynde Udgravning af Vejen, der løber mellem Vest og Øst, saaledes at der fremkommer en Canal, der hurtigt vil blive fyldt med Køl- og Mundvand. Lysthusbukke vil samtidig foretage angreb paa alt i Fæstningen værende Træværk, heri medregnet samtlige pibehoveder. Den Postmester, De pralede med, stikker vi med 3 Pakmestre kommende fra Slyngsøre med første Lufteskadre. Fra Hagenbeck, Hamburg, har vi pr. Efterkrav modtaget en saagodt som ny Haj, der vil boltre i den ved Aarslevs Hjælp frembragte Canal, saaledes at al Tilførsel af saavel sorte som kulørte Blyanter standses. Ti temmelig fede hvide engelske Buldogs med Stamtavle vil i sovende Tilstand umuliggøre opholdet for Dem og Deres i Fæstningen. Altsaa: Overgiv Dem paa Naade, udstik hvidt Flag fra Tagvindue 3 og indrøm Deres Sjuskeri. Da vi pt. befinder os i vor Catsle Snekkesten, har vi formaaet vor Fader, Hr. C.E. Alstrup, fhv. Betjent i Marinen, forsynet med Skæg og Parykker fra Løvbo, til at paase, at vor Ordre adlydes i alle Detailler! NB. Om Ordet omgaaende siger Murer Madsen, Esrum, i sin Bog »Fra Nær og Fjærn«: »Omgaaende« er paa Sjælland det samme som tre Uger!
C.A.
Kongen over alle Taarnlinedansere, samt under 28. ds. udnævnt til General for Radisevaskeriet i Hindegade.
NB. Dette er vor absolut sidste Skrivelse i denne for alle Parter saa ulykkelige Strid!!! Alle fremtidige Henvendelser sker gennem Robert Neiiendam, R. af Dg
Meddelelse (skrevet paa Maskingevær) 30. Maj 38. Kommandantboligen, Asgaardsvej for fulde Sejl.
Hr. Radisevasker, forhen Taarnlinedanser C. Alstrup, hel og holden. Deres meget irrede Brev af D.D. er taget til (Herfølge) Følge. Mandskabet i Barak Nr. 5 under Vagtkaptajn Sack har faaet bevilget hver en Pakke Ormefrø. Angaaende Deres Insjusna… Insuna… (De ved Besked) maa vi tage bestemt Afstand. Deres Meddelelse om, at Kaptajn Sack vil gaa over til Deres Parti, tager vi med Ro, da han skyldes os et Parti, som vil blive spillet i Café »Fru Sødrings Minde«. Fra Spioncentralen i Nørre Snede er indløbet følgende: Spionerne Munkeboe og Hyltoft set i Forklædning paa Cykle (Fotografi medfølger) Signeret Bewer. Angaaende nævnte Puddelhunde kan vi oplyse, at bemeldte Stakit vil blive lagt ned og erstattet af Juletræer. Viceadmiral og Vatfabrikant Wilken træffes paa sit Kontor i Anti-Automaten Tivoli. Kaptajn og Garderobeforvalter A. Sack træffes hver Formiddag bag en Hof. I Tilfælde af Fuldskæg afholdes Festen i Salen.
Med tjenstlig Hilsen August Bournonville, født Petersen. Sign, St. P. Kommandant.
6. Juni 1938, Kommandørboligen, Asgaardsvej
Driftslederen af Uldspinderiet paa Hjørnet – Hr. C. A.! Med tak modtaget Deres Depeche af 51/6. Efter at Carl Gustav Aarslev (hvis Familie efter sigende tilbereder Prins Valdemars Vand i Gaasetaarnet) er inddraget i Sagen angaaende Færdsel paa Batterierne, har Præmisserne med Killinger forandret sig en Del. Vagtkaptajn Sack holder som sædvanlig paa Etiketten – han er jo Hofmand. Det kunde aldrig falde undertegnede ind at stikke et hvidt Flag ud af Vinduet – ialfald ikke et helt hvidt. Wilken (Ringridder af Dragør) har spillet Ib i Gøngehøvdingen (han stod paa en Stol) – Stolen findes paa Hurup Museum – se Bilag. Angaaende ovennævnte C. G. Aarslev kan vi meddele, at omtalte Canal vil blive medtaget med Glæde – vi har længe ønsket en Vandvej, da baade W. og Sack altid krydser hjem. Lad os faa Pax og rene Sokker i Skoene. En Indberetning til Herluf Trolle Bewer er afgaaet. Nærmere ventes. Dette er Svaret paa Deres ærede Pamflet. Sagen udsat! Tak for Kufferten.
Venlig og tjenstlig Hilsen, Deres undervægtige R. S. P.
* Her stopper den egentlige noteudveksling, men i tilslutning til den sender Storm følgende lunerige, men først og fremmest varme, smukke og alvorlige brev til sin kunstner- og penneven, Carl Alstrup. E.R. *
Kære Carl Alstrup (mere skal der ikke siges om det – i disse tre ord ligger det hele). En Aften gik jeg forbi med Pudlen og det »hvide Overskæg«. – De stak Hovedet ud af Vinduet, og vi snakkede lidt sammen om vor Tids Gigant (Wilken) – og om Oberländer og Wilh. Busch – de gamle tyske tegnere fra den gamle hyggelige Fliegende Blätter’s Tid. Saa skulde De i »Kiosken«, og jeg gik med Vennerne, men paa vor Tur paa de stille Villaveje tænkte jeg – det var jo den gamle, hyggelige Tid – det lille Billede med Dem i Vinduet og mig paa Vejen. Vi var levende Illustrationer til en Scene, som netop havde frydet disse herlige gamle Fyre – Busch og Oberländer. Livet forekommer saa svært – men det er os selv der forekommer det! Efter at have forladt disse gode Minder – vender jeg tilbage til denne sælsomme Vej – med Kiosken paa Hjørnet. Pudlen ligger i sin Kurv og snorker – det hvide Overskæg sidder lysvaagen og kontrollerer hver af mine bevægelser – jeg tegner – jeg skriver – stopper Pibe – henter en Vand og skænker og hele Verden slaas og kives rundt omkring. Latterlige Episoder foregaar – Skud og Kamp – Svindel og Bedrag – Liv og Død. Men herinde i den stille Stue er Fred og Ro (Wilken har for længst taget sit Fodbad og er sovet ind i sin Flipæske) – og saadan gaar Tiden sin Gang. Ingen dumme Komplimenter eller sjofle Argumenter – bare ganske roligt – Kære Carl Alstrup – that’s all! - Storm.
(Bemeldte Sack, der boede på Asgaardsvej, var at se til ingenlunde en drabelig krigskarl. Hverken han, Charles Wilken, skuespilleren William Bewer eller de andre i korrespondancen nævnte personer henledte umiddelbart tanken på felttog og skyttegrave. E. R.) *
P.s.: Forresten kom jeg til at tænke på, hvor rart det havde været om Harry og hans kammertjener nu havde boet dør om dør, fremfor at befinde sig på film, og mon ikke også den gode Hr. Harry – om nogen - var sig fuldt bevidst, hvor elendig en syg mand kan føle sig, underlagt kvindens skånselsløse direktiver mod den snarlige helse, og således straks var kommet ham til undsætning, når kommandanten havde rundet det første hjørne. Nå, men udover morsomhederne, så meget apropos selve overlevelseskunsten:
O skuffende drøm, du skinnende boble paa tidernes strøm, forgæves dig skjalden med mund og med pen af glimrende skygger vil skabe igen. Naar skyggen er ligest, da hulke de smaa, som stirrer derpaa.
Fortryllende drøm om evigheds-perlen i tidernes strøm. Du gækker de arme, der søger omsonst, hvad hjertet begærer, i billede og kunst, saa varigst de kalde, hvad sikkert forgår om timer og aar
Hejsa igen, Simon Jeg læser og nyder og inspireres af din og fortidens dejlige humor TAK for det, Simon ... og host host host i latteren sammen med dig ;)))))))) ... og her forpligter du dig altså IKKE til Mellemrummets stemningsleje!!
Det er jo ment som et rent overskudsrum og altså slet ikke som noget for noget!! Kom som du er, kom i sutsko eller bare tæ'r ... og det er alt nok :)))
Medhosthost fra RoseMarie (Pollensæsonen .2015 ér! allerede sat fra startlinjen som en rekordspurt) !!
... Hoplaaa , host og røde øjne ... :)))))))))))))))))
Nådada, så der hostes også dér, puha, ja det er ikke spor rart, hverken pollenallergi eller sådan en omgang lungebetændelse, der tar sin tid, ja man (det er mig) er faktisk ved at blive ret vanvittig (som det ses), selv røgen smager ikke, derfor heller ikke rigtig kaffen, men i guder hvor jeg er træt af the, og har det lidt som befandt jeg mig i en vinterkrimi uden snespor på taget, hvilket så igen også er et noget besynderligt sted at lægge sine spor fra sig.
Så ja, det er lidt sjovt sådan at indleve sig i guldalderdrengenes oplevelsesrum og humor, særlig i det Frederiksberg’ske, hvor Ebbe Rode naturligvis ikke tilhører dem, men dog havde kontakt med flere af dem, og så er det jo en noget anden og mere underfundig humor end hvad vi ellers præsenteres for i dag, ka’ man sige. Og man bliver nu engang nødt til at finde ud af sig selv, når man ikke ka’ udholde at være i sig, så at sige, så i den forbindelse er fortællingerne jo en helt vidunderlig udvej, og så er der så mange af dem, altså fortællingerne. For øvrigt bryder jeg mig heller ikke særlig meget om vor tids blodrus ud i voldsorgier, så der ér kun at spole tilbage til tider hvor antydningens kunst og sproget var mere raffineret – og hvor ville man dog ønske, at alle disse ”stand up’sere” ville sætte sig ned igen, men det taler vist ikke særlig meget for, hvorfor jeg igen sukker.
Imidlertid var det nu rart at se, at jeg ikke er ene om at være ”spruttende kineser” på denne besynderlige og til tider gudbenådede debatportal, – gu’ve’ om lægprædikanten” fik dén med sig, ahh mon dog ik', gnæg-gnæg! – selv om det må være yderst irriterende for øjne, ører, næse og mund, sådan at sprutte i pollen, hvortil kommer, at det slet ikke er spor pænt af mig at sidde her og glæde mig over et kollektivt ubehag; men udover at jeg aner problemets omfang, ser jeg pludselig sneglehuset for mig som attraktivt alternativ, og sig mig engang, ku’ du mon mistænkes for forsøg på at lure disse små sneglebasser deres hexia de tricks af, hva’ RM? ;)) Ak ja, man må se det lidt komiske i det plagsomme, selv om det til tider ka’ volde problemer – det var han forresten også god til, Ebbe Rode; en herlig mand, fyldt med gode fortællinger, det var hvad han var:
Ved festen på »Avenue« i anledning af det nye Morskabs-Museum på Frederiksberg Runddel
Jeg så dem jo alle, da jeg var dreng – Ja, nogle hørte jeg fra min seng, for vi var jo naboer til revy’n, hvis omkvæd gav genklang i kunstnerby’n. Så ofte har viserne aftenen lang været den lille drengs vuggesang.
Men snart blev gærdet mit stamparket, hvor jeg så mine stjerner på fribillet.
Ak Soffy, Soffy med »pagehår«! Jeg husker dig, som det var i går. De hjulede ben og den skæve mund på én gang ravgal og stjernestund. Sligt møde går ikke den dreng forbi, som næres af gøgl og fri poesi.
Men fler blev til fler fra vindue og vej, som alle for altid tog plads i mig. Her kommer Alstrup med gudesmil, her Henrik Bentzon for fuld profil, her Frederik Jensen på kort visit, Erika, Ludvig og Marquerite, men alle gi’r farve til vor allé, én dag fru Nansen og én Storm P.
Ja, Storm, Storm P., mangfoldige Storm, indesluttet og dog enorm, Sokkelunds vartegn og midtfigur at se ham og Alstrup på slentretur ku’ gøre en scenegal yngling stum, og stå som et livs privilegium.
De tripper fra vest og de iler mod nord, og er alle perler på samme snor.
Nu snor den sig mod os, snart kommer den ind, og skulder mod skulder, kind imod kind ser vi sammen glade og længselsfuldt hen, til at Runddelen skal på komedie igen.
- Ebbe Rode – Mit Frederiksberg, erindringer fra Sokkelund Herred, 1994.
*
Nå, nu vil jeg skrog, ta’ mig en middagslur, men læs den selv RM – dog ik’ midt i hosten – den gør godt. Og så i øvrigt, glædelig weekend ;)
Hej Simon Godt at du er på rette kurs og nok også snart igen vil kunne mærke duften og nydningen over kaffekoppens liflige damp ;)
Jeg nød de skønne solskinsdage, hvor alting smagte himmelsk af forår (selv purløg kunne der klippes udendørs til tomatmaden). At øjnene bliver røde, næsen løber og latter fremkalder pivende host må tages som et nødvendigt onde. Jeg elsker, når foråret løber af med mig, ta'r fat i hår og nakke og får vendt lidt op og ned på kvindemennesket her :))))))))))))))))))))))))))
Og drilsk som du er, bevæger du dig lige midt i min forårsjubeldans også ud i det, der er min gyngende grund ... sneglene! Hmmmm ja, jeg må jo til det, gå i tidlig kamp mod de små ulækre bæster, inden også de går hen og mærker forårsfornemmelserne, sådan tête-à-tête ;))
Tilbage til Ebbe Rode og til din opfordring om et kig ind i "Harry og kammertjeneren", hvilket jeg gjorde ... med lune og nydelse og en varm følelse indeni. Dejlig film, godt skrevet og spillet. Ja, det var en anden tid og en helt anden måde at se sig selv som menneske og medmenneske. Jeg ved ikke rigtig hvilke ord, der kan beskrive den kommunikation, som er alt andet end bastant og lige-ud-af-posen. Den er omfattet af en stille pli og blufærdighed, som virker stærkt i det stille. Man bli'r lydhør, lidt ligesom når der spidses ører ved hvisken og lukkes ører ved råberi.
Når jeg tænker på Ebbe Rode, tænker jeg bl.a. på ham i "Babettes gæstebud", og i den meget skønne teaterforestilling "Kærestebreve", som han spillede sammen med Bodil Kjer. Jeg tænker også på ham som overlærer Clausen i "Livsens ondskab", og så er der jo selvfølgelig hans stemme i de mange monologer.
God bedring til dig, Simon ... og glædelig weekend også til dig
Ja, håber da snart at smage kaffen, sådan rigtigt, for ærlig talt, the ka’ være nok så godt med en scones, men ska’ jeg ha’ en chance for at vågne, så kræver det altså en kop kaffe i morgenstunden, og derefter en røg. Men jeg ska’ vist ha’ en kur med lidt bredspektret forinden, vi får se.
Det var nu mere Ebbe Rodes pamflet ”Mit Frederiksberg”, ”Troldguld” og ”På Stikord”, jeg tænkte på. ”Harry og Kammertjeneren” er ganske rigtigt en vidunderlig oplevelse, for øvrigt sir du alt det væsentlige om sproget selv, selv synes jeg der underneden i dialogerne ligger et ønske om at fritage hinanden for bl.a. ubehagelige spørgsmål. Fx ved at komme dem i forkøbet med evt. løsninger, der så skaber et nærmest lettelsens smil hos registranten. Med sproget skabes der luft til albuer og skægget, der jo også var ret busket på den tid, som på den måde virker ret frigørende – Arne har også lidt af det, i sig, godt sprog ud i ønsket om en respekt (dog uanset forholdet), for altså at skabe luften og dermed pladsen. Fx er det jo vidunderligt at se, hvordan Kammertjeneren kom Harry til hjælp i den vanskelige situation – der selvfølgelig næppe havde fundet sin løsning i dagens Danmark – hvorfor Harry altså fritages for en beslutning, der imidlertid kommer dem begge til gode. Men altså, selve måden og de indskudte bisætninger, du store, den slags ser vi ikke længere så meget af. Samme sprog findes overalt tilbage i tiden, også i Marple-serien (med Joan Hickson ved roret), særlig i ”Nemesis”, hvor en af tre søstre fra godset i samtale med Marples nevø, tilbyder Marple overnatning men samtidig antyder, at hun slet ikke var klar over der også var en herre involveret, nevøen selv, der hurtigt griber situationen i opløbet, og spørger, om hun dog ville ha’ noget imod, hvis han, der jo holder så meget af hotelophold, blev tilbage? Måske vi i kraft af at være blevet så utroligt mange om en ”lagkage” der ikke vokser eksponentielt, i stedet går løs på hinanden, som bier der forsøger at drukne sig i honning, måske. Eet er dril, noget andet en truende og virkelig alvor, vi fælles må leve i, i disse tider. På små 50 år har meget forandret sig, også sproget, og bestemt ikke til det bedre.
”Kærestebreve” (med smukke Bodil Kjer) har jeg desværre aldrig fået set – der er jo ingen grænser for hvad jeg hverken har set og læst – så tak for dén. Der er rigtig mange danske film og teaterstykker fra den tid, der aldrig bliver vist, men det ville jo også være forfærdeligt hvis licenspenge skulle bruges på eksempelvis den slags, i såfald ku’ et utal af journalister på DR jo ikke hæve en fyrstelig men meningsløs gage! Derimod har jeg et utal af gange nydt synet af Esau og det ”lille overdrev”, i øvrigt sjovt som folk fortolker Knagsteds betydning så vidt forskelligt. ”Livsens Ondskab” som tv-stykke er noget ganske særligt, og hvor ville man dog ønske den efterfølgende ”Knagsted” også var blevet filmatiseret, men det satte forgængeligheden altså en stopper for, ingen af os vil se andre i rollerne. Men akkurat ”Knagsted” som bog, er næsten min favorit, desuden ligger ”Villa Rørholm” jo også på Frederiksberg, og det er ikke spor svært at se Overlæreren for sig, stående der ved vinduet, mager og lang som en stork i diplomatfrakke, mens han forsøger at åbne vinduet i det røgfyldte lokale, ja hele resten af bogen, der viser alt om tidens menneske, liv og sprog. Men hvad Ebbe Rode ikke har medvirket i, det er i sig selv svært at forestille sig ;)
Ja, du ska’ godt nok stå tidligt ud af fjerene, hvis du ska’ komme de drabeligste snegle til livs, selv tænkte jeg nu nærmere på selve sneglehuset som værn mod allergien – har du måske nogensinde set en dræbersnegl med høfeber? ;) Har ikke pejling på dræbersnegle-metoder, men har set et utal, der vist altid er endt i resignation og medleven med uvennerne, Hr. Ryge inklusive ;) At tænke sig, at det allerede smager lidt af forår, alt er vendt på hovedet, helt som når min tobak og kaffe nu smager af hønselort, fy for den da. Jaja, men herlig søndag til dig ;)
... eller hur? ;) Er du stadig på the og scones? eller er der ved at være klaring af smagsløgene? "helt som når min tobak og kaffe nu smager af hønselort, fy for den da" :))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))
Sprog og kommunikation er vist ikke bare sådan lige ... at kunne se og høre, være interesseret og ikke kun interessant, at kunne sætte blik, ord og retning med nænsomhed, at kunne modtage det nænsomme med tillid og åbenhed ... og taknemmelighed fordi det hele bli'r så meget større, når et jeg sættes i spil overfor et du.
Ja, meget går op i en højere énhed, når kommunikation og samtale lykkes ... som nu f.eks. i Harry og kammertjenerens forhold og kommunikation. Og det er dét, der gør de scener og samtaler til noget helt særligt (og kærligt) og absolut helt uden for nutidens kommunikationskurser og -teorier. Litteratur og film kan såmænd formidle kommunikation og mellemmenneskelige forhold, som på mange måder overgår de fagteoretiske specialer i det samme.
Ja, jeg nåede aldrig til pampfletten (men den er ikke glemt!), nåede bare til Harry og de andre ... og derudfra videre ud af vejen med Ebbe Rode i hånden ... på opdagelse Og mit næste stop gik ikke længere end til hans ophav, Helge og Edith Rode :))))
... og så faldt jeg altså i staver, og her står jeg stadig og staver med nysgerrige blikke og kigger lidt ind i både de mødrende og fædrende skrifter.
Her et par stykker af Helge Rode
TRÆET
Roligt stander de store Træer, løfter de fyldige, grønne Kroner tavst mod Morgenens lyse Skær: rosesitrende Toner. Ingen Raslen i Løvet lyder. Klar er Morgenen, fuld og stor. Tavst staar Træet og nyder Luften og Lys og Jord.
*
DANMARK
Du gav os de blomster, som lyste imod os, med alfelet skønhed, dengang vi var små, de brogede enge var gode imod os, vi løb efter røde og standsed ved blå, og åkandens hellige hvidhed forstod os og åbned sin løndom, imedens vi så.
Du gav os de marker så bølgende brede, hvor kornakset modnes og gyldnes af sol, hvor kløveren dufter af sommer og hede så sundt som vort brød og så sødt som viol, hvor lærken ved morgen går op fra sin rede og melder til skyen, at gårdhanen gol.
Du gav os de skove så dybe og svale med solspættet skygge, med hulvej og skjul, hvor hverdag er højtid, og tavshed er tale fra løvspring i maj, til oktober står gul. På lønlige stier, i hvælvede sale vi fejred sankthans og den hvidklædte jul.
Du gav os den himmel, hvor skyerne iler til leg og til kamp under vindenes råb, til atter i ro og i højhed den smiler, lyksalig og genfødt af strålernes dåb, og natten, den lyse, hvor dagen kun hviler med halvåbne øjne, urolig af håb.
Du gav os de vandrende, vældige vande, vor vej og vort værn hedder: komme og gå, og bølgerne togter langs skrænter og strande, så sorte som graven, som himlen så blå, og fletter en evighedskrans om din pande og bruser din hymne: Lad Danmark bestå!
*
SYDENS STJERNER
Har du seet Sydens Stjerner — du skal se dem ikveld, som et hvirvlende Snevejr af sølverhvide Skæl, der er stanset blot et Nu, før det falder. I de høje, i de dybblaa Himmelhaller. Du skal se dem, du skal se dem i den mørke Julikveld, som en Rem af Juveler fra et søndersprængt Fjeld. Gennem Sølvslør falder, drysser der Krystaller, Havets milde Perler og Koraller. I de høje, i de dybblaa Himmelhaller. Du skal se dem, du skal se dem ved et kongeligt Held, som en Skov af hvide Blomster drysset ud i et Væld, af en Haand, som har plukket dem i Paradis ikveld. Hvide Roser, hvide Liljer og Konvaller. I de høje, i de dybblaa Himmelhaller. Har du seet Sydens Stjerner saa fortæl, saa fortæl I om al Himmeriges Rigdom om det dybe Skønhedsvæld om en Storm af Juveler om et Snevejrs Sølverfnug om en Blomsterskov, en Liljeregn, som glimrer af Dug.
Jøsses da, hvor kan ord begejstre og belive et menneske som mig, ord til en sanselighed, så man både kan høre, se, dufte, smage, så det kan mærkes i maven :))))))))))))))))))))))))))))))))
”Ja, meget går op i en højere énhed, når kommunikation og samtale lykkes ... som nu f.eks. i Harry og kammertjenerens forhold og kommunikation. Og det er dét, der gør de scener og samtaler til noget helt særligt (og kærligt) og absolut helt uden for nutidens kommunikationskurser og -teorier. Litteratur og film kan såmænd formidle kommunikation og mellemmenneskelige forhold, som på mange måder overgår de fagteoretiske specialer i det samme.”
- Jah, særlig venligheden udtrykt på forskellige måder, synes yderst påfaldende (i Harry og kammertjeneren), og den ka’ da fint betragtes som en kærlighed: en gruppe mennesker i et lille byområde med stort kendskab til hinanden, plejer en fælles historie med et særligt sprog, og pludselig spankulerer så et andet miljøs sproghistorie ret ind ad døren, og dér starter historien så, med tre butlere i udsigt til nyt arbejde i en brydningstid for deres stand og tradition, hvor der bliver gjort tykt grin med ”overhøjheden”, særlig af områdets børn. Men i stedet for at føle frygt og løbe deres vej, som det måske ville falde flest ind i vor tid, er de alle tre mest optaget af deres fags ubærlige skæbne, hvor kun den ene af dem ender med at gå linen ud, for ved sine evner ud i dyb menneskelighed og viden, at høste en storartet anerkendelse, samt et varmt venskabsforhold ud i det kærlige der opstår, fordi han ser sig i spejlet og dér lærer noget om sig selv. Det er en flot historie, ikke mindst p.a. omvendtheden, dvs. ”fattigdommen” der jo altid forventes at være beredvillig til at bryde sin historie og dens normer op, og udelukkende for at stige ind i en anden ”samfundsklasse”, m.a.o. forventningen om, at alt kan købes og sælges, særlig en arbejderklasses ”fattige” idealer. Men i stedet belyses altså så et indbyrdes nærvær til hinanden i livet, en egentlig indre drivkraft og kvalitet – og en mangelvare i det højere borgerskab, hvori kammertjeneren jo havde tjent – der i kraft af en stærk moral og etik, langt overstiger forventninger om salg af sig selv, for enhver pris. Pludselig tjener sprogområder hinanden udfra samme ønsker, og det er jo stærk tobak. For øvrigt minder det hele mig meget om Christiania vs. Weidekamp-historien, ja såmænd konsekvenserne fra snæversynede politiske idéer om ”Udkantsdanmark”, i kraft af hvilke overlevelse i bymiljøer og landområder er forringet. Men historien er vel, blomsten der rejser sig midt i og på trods af stenbroen, i kraft af en bredspektret livsanskuelse, på tværs af normer, forventninger og uens sprog og kulturformer, der altså sagtens ka’ være hinanden behjælpelig. Men fremfor alt, at frygten er konkret men sagtens kan overkommes med sund menneskelig fornuft. Filmen er værd at se igen og igen! ;)
”Ja, jeg nåede aldrig til pampfletten (men den er ikke glemt!), nåede bare til Harry og de andre ... og derudfra videre ud af vejen med Ebbe Rode i hånden ... på opdagelse Og mit næste stop gik ikke længere end til hans ophav, Helge og Edith Rode :)))).”
- Jeg kiggede også lidt bagom Ebbe, og sørme, dér stod også Edith Rode med en favn af historier – fandt ”De tre små piger” (erindringer) i egen samling – men efter Ebbe står den i klimabæltet her på Storm, så Fru Edith Rode må vente lidt. Jeg er fuldt ud enig med dig i sprogbegejstringen, og synes tit man falder over rigtig morsomme historier fra den tid – og nu gør min klukken jo ikke nær så ondt, desuden er kaffen atter smagsfuld og brandvarm; det samme var for øvrigt min læge, i går, bestemt uden den helt store brandtale for tobaksindustrien, snarere tværtimod. Jaja, vi ”narkomaner” må jo lide lidt for skønheden – selv er jeg skam beundrende stornyder ved synet af det forpustede joggefolk, der ligefrem tar tid på puls og strabadser; selv Jesper Klein ville ik’ ku’ ha' gjort mig kunsten ud i nydelsen ved synet efter ;)
Nå, her en vits fra den stormfulde, som findes i Ebbe Rodes ”På Stikord”:
»Kære Ebbe,« lød et brev, »barber Sørensen fortalte mig, at du havde været på barbersalonen. Heldigvis var du gået, da jeg kom«. Hilsen gamlingen Storm. P.S. Der danses ikke mere i min tid på Koldinghus (Hamlet sidste akt, sidste scene).
P.s.P.s: Tegningen vil du kunne se når du låner/køber bogen, den er rigtig Storm’sk, god fornøjelse ;))
Tak for dine stormende ord ;) ... og tak for varme ord om Rode og Harry Dejlige ord om filmens relationer og sammenspil ... ja, du har givet mig lyst til allerede at se den igen
I forhold til de stormende vejrforhold med vindblæst hår, så har jeg bestilt Stikordene, og jeg glæder mig til både at se og le ;))
I ventetiden har jeg kastet mig over Storm P. i Møllehaves bøger, så munterheden og det lattermilde ved Storm har jeg hentet her ... og smilet har jeg svært ved at få tørret af igen ;) Møllehave har en skøn optimisme med sig, som er svær ikke at la' sig smitte af. Han har evnen til at udtrykke de lidt mere mørke sider på en lys og let måde, hvor han åbner læserens øjne og lytterens ører med humorens og smilets adgang.
Så nu får du lige den her Møllehave fra Højskolesangbogen med dig til dagen og vejen. Den har en lethed og en enkelhed over sig, som møder dagen og verden med lys og varme ...
Denne morgens mulighed. Vi har luft i vore lunger. Hænder, øjne, ører, tunger, levende og glade unger. Denne morgens mulighed.
Denne morgens kærlighed. Frugter af den fryd vi så`de, alt blev givet os af nåde. Her er svar på livets gåde. Denne morgens kærlighed.
Denne morgens munterhed. Her hvor nattens mørke brydes her hvor lysets skaber lydes, se hvor muntert alting frydes. Denne morgens munterhed.
Denne morgens mulighed. Hang du fast i glemte dage, i en fortid, som kan nage, alt blir givet nyt tilbage. Denne morgens mulighed.
Jeg ka' ikke la' vær' med at linke til de her klip, hvor temaet er SAK, som formidles bredt, og her fungerer Møllehave virkelig, fordi alle indslagsgivere er i mellemrummet mellem hinanden ... PRAGTFULDT!
Ja, der findes ikke mange der som Møllehave ka’ fortælle den Kierkegaardske historie, om rævens evne til at være rævsk på den mest ræveagtige måde, i hvilket lys, spørgsmål til menneskets evne ud i det menneskelige, selvfølgelig må ses i konteksten med Kierkegaards miljø og samtid. Men det bliver svært at finde mage til indlevelsesevne i tænkningens pointer, præsenteret med så fintmasket et billedsprog som det dukkeføreren Møllehave præsenterer. Han er en pragtfuld fortæller, og fortællere skal vi være glade for at ha’ ibland os, særlig i en tid hvor tv-apparatet næsten har erobret det sociale rum mellem mennesker, i grundskoler såvel som på arbejdsmarkedet. Der er desværre ikke længere så mange tilbage, og der er svært få grænser for hvad mennesket vil kunne vænne sig til, hvilket bl.a. Orwell forsøgte at beskrive. Om bare to hundrede år, vil sikkert også Kierkegaard helt forsvinde fra nutiden i en glemt fortid; intet varer evigt, slet ikke gode fortællere.
Det er en imponerende mængde oplevelser der ligger og venter én på YT, man bliver sgu helt sentimental – tak for endnu et fint input! ;)
Læser stadig Storm med stor nydelse, apropos de gode historier og fortællere ;)
Til smilerynkerne, her en barndomserindring fra Edith (Edele) Rode, der skildrer hjemmelivet tilbage i det 19 århundrede samt en blomstrende forældre- og søskendekærlighed, særlig da de tre små søstre får fint besøg af abekatten ”Mand Bang” med de geografiske kundskaber - god fornøjelse… ;)
Et Besøg
Moderen ved Middagsbordet: Fru X har skrevet til mig og bedt mig tale med Herman Bang om Velgørenhedsforestillingen. Han kommer i Morgen Eftermiddag. Faderen sagde: - Han er klædt som en Abekat – og saa talte de om noget andet. Men Lulu sagde lidt efter: - Maa jeg være inde, naar Hr. Mand Bang kommer? Moderen sagde smilende: - Hun tror, han hedder Mand Bang! faderen sagde: - Herman er et navn, han hedder Herman Bang, Mor sagde ikke Hr. - Maa jeg ogsaa være inde, naar Lulu maa? – sagde Sacha. - Hvorfor hedder han ikke Hr.? spurgte Lulu opmærksomt. Moderen sagde: - Hr. er ikke noget, man hedder, det er noget man er. - Far er – men du er ikke! sagde Sacha Edele ville forklare noget om, at han altsaa hed Hr. Herman Bang, men gjorde det ikke, for hendes Tanke var helt fortabt i hvad faderen havde sagt: Han er klædt som en Abekat. – Hvordan kunne et menneske være klædt som en Abekat? – Hun vilde ønske, at hun maatte være fri for at være inde, men at de vilde lade en lille Revne staa aaben i Døren fra Barneværelset til Spisestuen ind i Dagligstuen. men hun vidste godt, at det Ønske ikke vilde blive opfyldt, for det var forbudt at kigge gennem Revner, skønt det var den eneste behagelige Maade at se nye Mennesker paa. Moderen sagde: - I kan tro, han vil hellere se paa Jumbos Hvalpe end paa jer! – og det vidste Børnene var sandt nok, for Jumbos Hvalpe var smaa, ganske bløde, yndige, graa russiske Mopper med helt sorte, rynkede Ansigter, som alligevel ikke så vrede ud, men kun søde. Men Edele var alligevel lidt krænket over Sammenligningen og sagde mut: - Jeg bryder mig heller ikke om at se ham. - Hun skal - sagde Lulu - - skal hun ikke, Mor? Og maa vi saa faa de røde Kjoler paa med Sløjferne! - Du maa ikke være saa forfængelig – svarede Moderen – men det Blik paa Lulu, der ledsagede hendes Ord, var et Kærtegn. For den beslutsomme, gnistrende og smukke Lulu var hendes Yndlingsbarn.
Besøget beskæftigede de tre smaa Piger meget. For Lulus Vedkommende, fordi det frembød Anledning til at faa den nye Kjole paa, og for Sachas Vedkommende, fordi de beskæftigede Lulu. Edele var bange for at være i stue med en Herre, der var klædt som en Abekat, og den næste Morgen spurgte hun Moderen om, hvad hun troede den fremmede Herre vilde sige. Moderen svarede rask: - Aah, han vil for Eksempel spørge dig om, hvad der er Hovedstaden i Paris. Edele fik et Chok. Hun havde ikke tænkt sig, at hun ligefrem skulde høres i Geografi, og nu begyndte hun at spekulere. Hovedstæderne var ellers det, hun var flinkest i – eller mindst daarlig i – for hun var ikke flink i noget som helst, og hun grundede meget intenst. Hovedstaden i Paris? Hun gik hele Formiddagen rundt og grublede: Det var ligesom det laa hende paa tungen: Hovedstaden i Paris? Hovedstaden i Paris? - Sig, du véd det ikke! forslog Lulu ligegyldigt, mens hun spejlede sig. - Det er saa flovt – sagde Edele modløst. - Det er flovt – gentog Sacha hoverende – uh hvor er det flovt - - naar du er saa stor! - Ti du bare stille – du véd det jo heller ikke selv - sagde Lulu. - Jamen jeg er heller ikke saa stor som Edele – sagde Sacha – og mig spørger han ikke om det, det har Mor sagt. Hovedstaden i Paris? - - - Hovedstaden i Paris? Edele tænkte ikke paa andet – hun tænkte for øvrigt slet ikke, det dunkede kun i hendes hoved – det gjorde det altid, naar hun skulde tænke. Som smaa Hammerslag dunkede det taktfast: Ho – ved – sta – den – i – Paris – Ho – ved – sta – den – i – Paris – Gud give dog, nogen vilde sige hende det.
Da Moderen havde talt om Velgørenhedsforestillingen med den fremmede herre, blev Børnene kaldt ind, og Edele var paa én gang meget skuffet og lettet over, at han slet ikke var klædt paa som en Abekat, men netop som en vældig fin herre. - - Nu var der ganske vist det famøse Spørgsmål tilbage om Hovedstaden i Paris, men det var ikke saa forfærdeligt at sige: Det véd jeg ikke – til en rigtig Herre. Hun havde troet, at han vilde have et Par smaa røde Bukser paa og en lille snorefrakke og vilde se paa hende med et stikkende Blik under meget buskede Bryn og fare frem og raabe: Hvad er Hovedstaden i Paris!
Men der skete ikke engang noget, der lignede en saa forfærdelig situation. Der skete det, at Lulu, efter at have nejet, skred hen til Hundekurven og med sikker Haand greb en for en af de fem Hvalpe og rakte dem frem mod Herman Bang, idet hun hver gang drejede dem en Omgang og kyndigt meldte: - Det er en Han – det er en Hun – det er en Hun – det er en Han – og det er ogsaa en Han! Moderen og Herren brast i Latter – aah, hvor de lo – og de tre smaa Piger stod og saa forbavset og lidt forbløffet paa dem – Lulu med rynket Pande, for hun var bange for, at det var hende, de lo ad. Digteren tog imidlertid en efter en af Hvalpene og lagde dem mod sin kind og kyssede dem. Lidt efter satte han sig paa Hug og kyssede Sacha, og saa sagde han Farvel og gik.
Lulu var en smule misfornøjet med Besøgets Forløb. Hendes Værdighed var saaret: - Det var bare fordi, jeg fortalte ham, hvad Hvalpene var for nogen – sagde hun – og det blev jeg jo nødt til. Sacha var ogsaa fortørnet. Hun som var saa følsom overfor Berøring gned sig hæftigt med sin lille Underarm om Munden. - Først kyssede han alle Hvalpene – sagde hun grædefærdigt – og saa kyssede han mig! Men Edele var glad og taknemmelig: - Det var pænt af ham, sagde hun til hans Forsvar, at han ikke spurgte mig, hvad der var Hovedstaden i Paris! Moderen lo. - Paris er selv en Hovedstad, dit lille Fæ. Da blev Edele for Alvor oprørt. Det var første Gang, hun havde været ude for en Fælde, og var faldet i den. - Ja – Tak! sagde hun krænket – paa den Maade. Og Lulu holdt ridderligt med hende. - Paa den Maade er der virkelig ingen, der véd det. - Jo, der er – sagde Sacha og gned stadig forbitret kysset af sin Mund. –Men hun er et rigtigt Fæ – Det siger Mor selv!
Forårsstemning og sang midt i de lune fortællinger imellem fluer, Storm og Rode ... jeg ka' slet ikke la' vær' (og ja, det er en genganger også her i Mellemrummet)
Det er i dag et vejr - et solskinsvejr! O, søde vår, så er du atter nær! Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter, nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til en, som jeg har kær.
Hun købte af de hvide og de blå, hun købte af de smukkeste, hun så. Det er i dag et vejr! Og solen skinner! Og om mig svæver lutter lyse minder, dem ta'r jeg med til den, jeg tænker på.
Og de kom svævende i ring og rad. Hun gik imellem dem og var så glad. Det er i dag et solskin uden mage! Og jeg har solskin nok til mange dage, og jeg må kysse hvert et lille blad.
Hun kyssede dem alle, hver især, hun bragte dem til den, hun havde kær. Min ven, her kommer jeg med hyacinter! Min ven, nu glemmer vi, at det var vinter! Det er i dag et vejr, et solskinsvejr -!
Ludvig Holstein
... og så lige et gensyn med William Heinesen, han har for alvor bidt sig fast i mig :))))
Græsset grønnes. Dagene lysner. Underfuldt bruser den store vår. Nætterne er kun dæmrende aftner. Duggede stjerner i kimmingen står.
Glæde, jeg troede blev aldrig moden, lykke, jeg troede var drømmespind, bryder sig vej som stjernedæmrende løsnede vande gennem mit sind.
Ja, smukt og dejligt igen at se foråret stikke næsen frem, bare vinteren ikke kommer retur og gir den et hak, for øvrigt på tide Søren Ryge stikker sin frem, men hård jord og sår ryg, er vel ikke pibemandens glæde. Selv ens ører blomstrer i dette vejr! I går fjantede alle fuglene til min fryd her i solen, et rent orkester, er sikker på også orme og snegle følte sig godt tilpas, omend en smule usikre, dér på første parket. Vi har jo godt af lidt solskin på næsetippen, de gode gåture i rosen- og dyrehaven; Heinesens digt passer så fortrinligt, så tak for ham med bisserne. Nu varer det jo lidt, men her en særlig japansk hjertebanken, men fra en dansk lyrikers:
Når kirsebærtræerne blomstrer –
Når kirsebærtræerne blomstrer - det de i denne stund – er det, som jorden rækker himlen sin blomstermund.
Når kirsebærtræerne blomstrer - det gør de i denne nat – er det som lys, der brænder over en bortgemt skat.
Kirsebærtræernes trolddom hvisker bag en hæk - den samme lysende sladder, der går i en rislende bæk.
Og jeg, der gik ud at søge efter en bortgemt skat, glemmer de lys der brænder, for sladderen i en nat.
Her lidt betagende lørdagslyrik – prologen i Vilhelm Bergsøes Fra Piazza Del Popolo:
Den blanke vårsol lyser over strande, det unge løv har nys sig foldet ud, og tusind fuglerøster bære bud om vårens genkomst til de danske lande. Nu hæver selv den laveste sin pande og hilser genfødt vårens friske skud – kun jeg alene sidder som en fange og tæller timerne, de mørke, lange.
Thi for mit øje drage nattens skygger, de blygrå tåger dække rask dets spejl, en sorgens mur de mellem verden bygger og ham. der før gik frem for livets sejl. Hvert mål, hver afstand de med hast forrykker, hver linie brydes, regelløs og fejl, og, disharmonisk i dets mindste dele, opløser sig det før så skønne hele.
Dog mens natten sig tættere slører om øjet, livets klare diamant, det i n d r e syn sig frit og mægtigt rører og mønstrer dagene, som kom og svandt. Det lette ungdomsliv på ny det fører for lyset frem, og hvad det deri fandt, hun mindets skat, som ene sjælen arver, den klæder Phantasus i guld og farver.
Let er hans vinge – derfor snart du finder ham der, hvor Nemisøen ruller sval, snart flagrer han i Vatikanets sal, snart hviler han ved Romas store minder; med overalt, så vidt hans scepter rækker, han livets blomst af mindets frøkorn vækker.
Af denne blomst har jeg nu kranse vundet og fæstet dem på tankevidiens vånd, og disse kranse har jeg atter bundet til helhed sammen ved intrigens bånd. Nu gælder det, om jeg har loven fundet, om de skal gribes af nænsom hånd – om de skal visne, slængte hen i gruset, hvad eller være rejsekrans på huset.
Maj, 1866.
mvh & god weekend Simon P.s.: Har du dit hus med sneglene, eller er der snegle i huset? ;)
Forår ... ja, forår og jeg jubler som en anden jubelidiot, når jeg blot har en anelse af foråret i krop og sjæl ;))))
Tak for Nisseord her ved forårstide og for at åbne og få mine ører til at blomstre og gro grønt ved Keith Jarrets totale hengivelse til tangenter og toner :)))))))))))))))))))))))))
Mit øre skulle liiige vende sig til lyden, men da kanalindstillingen tunede sig rigtigt ind, så kunne jeg pludselig høre hans bevægelse i musikken, og at her var der tale om musik frembragt af både krop og sjæl i lyd og motorik :))
Kiggede lidt videre og faldt smilende over denne her :
”Forår ... ja, forår og jeg jubler som en anden jubelidiot, når jeg blot har en anelse af foråret i krop og sjæl ;))))”
- Kender det, man tér sig sgu’ når solen danser efter en grå og kedelig vinter, der i mine øjne ingen rigtig vinter var ;)
Ja, ret betagende musik – var dengang jeg fik Jarrets db.album i hænderne, temmelig forfjamsket over musikken, man genhører og genfinder noget i henad vejen, men måske ikke helt det samme, nøjagtig som med det lyriske.
I dag, hvor forårssolen stråler lige fra morgenstunden, må der serveres lidt mere forårsstemning til morgenkaffen her i Mellemrummet ;)
... og her med Halfdan Rasmussen
Nu nejer blomsterne. Og geden bræger vemodigt, mens den ber sin rosenkrans. På Kongens Ny torv sidder Oehlenschläger og tænker på, at snart er det Sankt Hans. I Vinje sidder Vesaas, der er nordmand, og nynner Solveigs sang. I Malmø ser hr. Svensson op mod himlen fra den jord han måske skal himle fra om tre kvarter.
Jeg ligger her, hvor natten dugger ruden, og tænker på dem alle, men især på den, hvis skygge danser over puden og under mine hænders pilgrimsfærd. Hun dufter grønt af kløver. Hendes læber er vilde jordbær. Og jeg plukker løs. Skønt jeg har læst en del om kys der dræber, er jeg i grunden ikke spor nervøs.
Hvad ved vi om hinanden? Vesaas standser sin sagte nynnen. Oehlenschläger glor på Nyhavns Don Juan og førstedanser der hiver dagens kæfert overbord. En tagsten rasler ned i Havnegatan det sted i Malmø hvor hr. Svensson står. Nu ligger han og mumler sgu og satan med alle himlens stjerner i sit hår.
Jeg ser på Sirius, der løfter rummet og mætter det med tusind somres vejr, mens pigen ligger sval og sammenkrummet med mælkevejen mellem sine tæer. Her hviler vi, et hundredtyve kilo formummet drøm og drift fordelt på to, og tænker på, at Venus var fra Milo, men har en datter her på Nørrebro.
Nu gaber Vesaas træt i Ytre Vinje og klapper Halldis på det runde knæ. Nu nynner Oehlenschläger denne linje: Vort gamle Danmark skal bestå så læ... Nu opgir fire skånske nervelæger hr. Svensson, som var død på et kvarter. Nu sover blomsterne. Og geden bræger. Og holder mund. Og bræger ikke mer.
Jeg vender mig i sengen før jeg sover. Så sover jeg og vender mig påny. En Fordvogn kører Svenssons kone over, så hun kan møde ham før morgengry. En pige står i mørket. Blæsten kommer og griber hendes hånd og vandrer hjem, mens alle træer synger om skærsommer... Mit hjerte flyver stille efter dem.
Så ganske afgjort et forrygende forårsvejr der har ramt os, man bliver helt salig i solrusen – med halstørklæde og snotklud midt i kaffeslapperasen her..;)
Enig, enestående smukke stemningsbilleder fra den åbne Koppelske klangkasse, ja fra ham der skabte så megen smuk musik i en desværre alt for kort levetid. Det er ikke særlig svært at genkalde sig det drømmende ansigtsudtryk med de lukkede øjne og hændernes leg henover klaviaturet, når man hører stykker som disse – som en taktstok med smilerynker og et sprudlende sprog. Det var altid en særlig fryd at høre ham, og for øvrigt en klar pointe, stemningsbillederne står godt til Jarrets – ak ja, livet er også fyldt med strålende begivenheder, sagde solen, med en knusende vægt af lykke i favnen…;)
Forleden forsvandt så den fremragende historiefortæller og digter Klaus Rifbjerg fra det off. rum, i mine øjne, en fortæller og betragter af historiske episoder i tidsrum, der nu vil forekomme os lidt fjernere. For mange var han del af pensum, tilbage i tiden, senere en kritisk autoritet man kunne regne med, og ikke noget modstykke til en tidløs punkdigter der var ung med de gammelkloge, mere et levende pejlemærke i litteraturen og en fabelagtig hukommelse. Typisk for tiden er desværre, at det eneste man finder værd at hæfte sig ved og kommentere i såkaldte nyheder, hvor meget Rifbjerg producerede og hvor meget han har tjent, men i vor tid imponeres man jo også kun over kvantitet og andres rigdom, ligesom man synger og skaber sig åndssvagt for bare at blive ”kendt”, der selvsagt ikke kan regnes – for noget. Her et ældre digt fra den karakteristiske stemme, som jeg vil savne at høre; det hedder…
Evigheden
Fjerne søndage hvor vi blot åbnede havedøren og plantede os selv som blomster over plænen i piletræs-solen.
˶Niels har det godt˝, sagde vi. Eller: ˶Jørgen kommer hjem til Påske˝. Lyden af en liggestol, der blev slået ud.
Senere var der te (en hvid tehætte med blåt mønster som i porcelænet) og dugen blafrede hvor metalklemmerne ikke kunne sidde.
Den grundige læsning af søndagsavisen. Så blev den lagt under tepotten for ikke at spredes. Min far så op og kunne bekræfte (med en svag nikken) kronikkens konklusion: Evigheden er her og nu.
*
Portræt 31
teskeerne er strømførende i dag der er stryknin i kaffen kagerne har et skær af øjeblikkelig dødelighed
sofafjedrende er asymmetriske og utilregneligt forsynet med landminer ved hver kuvert lokker et stykke plasticmarcipan
allerede ringeklokken ulmer mistænkeligt og dørmåtten suser af statisk elektricitet i wcskålen gurgler en alligator
de små glas og vitriolkaraflen er stillet frem indbydelserne til den kulturelle komsammen afsendt kærligt underskrevet med sprængblyant
om lidt kommer veninderne
- Klaus Rifbjerg.
Synes ikke rigtigt jeg ka’ sige Rifbjerg, uden også at sige Wivel:
Hvad vokser i op til
Hvad vokser i op til, små lukkede spirer, kastet som menneskefrø på ufreds mark, hvor mange bereder sig, ældede på at dø?
Venter et forår på jeres komme bag vinterens horisont, luende rød med døde skygger: apokalypsens front?
Vokser i op som bregnevækster, skjult i et hjørne mod nord, tapre, vant til at trives i mørke i havens sureste jord?
Eller forgår i som vilde sukke stødt af vredens mund? Blev i af afmægtige hænder kastet på klippegrund?
- Ole Wivel
Her til slut en vældig Knudsensk Knudsen, der som vimplen i månelyset skal flagre for Rifbjerg, samt de spor han satte sig, i os:
Mit hjerte råber
Mit hjerte råber i frossen jord: Fugle, hvor fløj I hen? Måne, kom ud af din sky. Blæst over støvede marker, Regn på den glødende sten. Jeg hører de brøler i natten, De vilde dyr – Jeg stjernerne prikke På bjergryggen over min seng. Jeg havde engang en fløjte, Jeg vidste at bruge en kniv; Mit navn har jeg ridset I bjælker og sten, Hvor ingen anden hånd kunne nå. Min sang har jeg sunget I perlemorsnætter, og hørt den som ekko I havfruens mund – Ekko – en sang – min sang! Blyport, luk mig ud! Grib mig, sorte blæst, Før mig bort fra mig selv! Jeg er vimpel, jeg er bjælde, Jeg må danse eller dø.
... og tak for svingturen og inspirationen :)) Det kunne da lige puste lidt tiltrængt liv i kludene og gi' lyst til lidt mere med denne her evergreen på dørtærsklen til den grønne maj
Syntes maj måtte ha et par toner – for resten og apropos lydsporet til Arne, holder jeg rigtig meget af albummet ”Nothing like the sun”, som en kollega optog til mig fra en af de første bærbare cd-afspillere købt på tur i US engang tilbage i firserne. Jeg husker at lyden var så mærkværdig ren, men selve musikken … oh-la-la, og stadig synes jeg sgu’ det et Stings fineste albums. Et andet storslået album, som du måske husker, er det her: https://www.youtube.com/watch?v=5Mnhlt0Gz9w – take a bite of them apples! ;)
Håber de grønne fingre nyder havearbejdet og får lidt solstrejf. Her lidt Frøding, kvit og frit fra ihukommeren:
Drømme er drømme ord er ord, nu sidder du og sover som før ved dit bord, og ser gennem vinduet og tænker milde tanker, vakkert efter mønstre fra havens blomsterranker.
Forår er godt, forår er grønt, forår er grokraft ... ja, foråret er gavmildt og en gave
... og det får du altsammen beskrevet her i dette digt af Viggo Stuckenberg :))
Nu springer våren fra sin seng, slår ud sit gyldne solskinshår, nu drømmer jorden morgendrøm, som klokker de små kilder går!
Nu springer livets porte op, de porte på den store stad, og den, som sad i armest kår, går ud at le sig rig og glad.
Der synger under himlens blå en lærkehær, et jubelkor; der strømmer fra den store stad en skare ud, hvor solskin bor!
Den kommer fra de lumre rum, hvor hjul og rem for lærke sang, hvor mødigt slid og kunstigt lys fik gjort den skumle dag så lang.
Og over stadens skorstensskov, hvor tusinde maskiner sang, der lyder for en enkelt dag de frie markers fuglesang.
Viggo Stuckenbergs
Albummet med Sting, som du husker og refererer til, kender jeg ikke. Jeg kan godt huske ham fra Police, men det var først i 1995, da jeg så Luc Bessons film Léon, hvor Sting synger denne her smukke sang :
I 1961 fik min mor Stuckenbergs digtsamling ’Sne’, en smuk lille læderindbunden ting fra ’Gyldendalske Boghandels små digtsamlinger’, i starten befinder sig netop lidt vådt fra oven – og hvor jeg dog elsker den lyd! ;)
Foraarsregn
Det regner over Mosen, saa mildt og blødt, saa fint og tæt et Regnvejr graat af Grøde, en Livsens Dug, der lindt og let mod Jordens Hjærte rinder.
Som smaa Krystaller perler i Kabelejers gyldne Fang de vædeblanke Draaber, og Slaaentjørnens Tornehang i snehvidt Knopbrud skinner.
Det gule Græs, de spinkle, de silkefine brune Rør i Regnen lydløst Bæver, og Spindelvævets Sølverslør om Straa sig draabet vinder.
Det regner over Mosen, saa stille går den Dag sin Gang, en enlig Smaafugl pipper og løfter kvidrende sin Sang, imedens Regnen rinder.
*
Farmand var ret romantisk anlagt, veg ikke tilbage for ret meget, ej heller at ty til Stuckenbergs vemod for naturen, når kvinden i hans liv måtte formildes eller smægtes, harper ka’ jo være hvasse, og så gælder det kende sine strenge… Ved gennemlæsning af deres indbyrdes breve, rejste pulsen fra to unge hjerter sig jo straks, og så levende de stod dér, med bl.a. egen og andres poesi som et vidnesbyrd om et stormfuldt kærlighedsliv, der jo altid er kendetegnet på deltagende og derfor godt liv ;) Det er jo helt forrygende at tænke på alle de af kærlighed berusede hjerter, der i århundreder, nej i årtusinder har banket i rytmiske billedsprog, hvori altid naturen har haft sin helt særlige plads. Og så dygtige mange var, når hjertet galoperede eller vemodet rendte over, så det som en papirtiger sprang ud i sang, bestemt også Stuckenberg.
Hør bare denne sonet:
Mit søde, kære, dyrebare pant
Mit søde, kære, dyrebare pant Naturen stjal og Himlen passer på, hvor er din medynk dog så svær at få, den støtte i mit liv som var mig vant!
Før kom du i det mindste, så jeg fandt dig i min drøm, i ild lar du mig stå og køler ikke; hvorfor la tiden gå? Deroppe står foragtens plads vakant,
hernede kan et hjertes medynk stige - det sker – man tænker andre måtte lide, så Amor står besejret i sit rige.
Du ser mit indre, ser min smerte slide, alene du kan slutte sorgens krige og med din skygge slå min ynk til side.
- Fransesco Petrarca.
mvh & god regnvejrsdag – missede sgu forleden Hr. Ryge, uf! Simon
Her lidt tankeguld fra bogen ’Der brænder en ild’ (1945), i stearinlysets skær fra dagen derpå, hvor fødder store som små stod ved hinanden i Mindelunden og betænkte og sang for de venner og landsmænd, der side ved side blev tvunget i jorden. ’Der brænder en ild’, byder på så mange stærke tankebilleder fra store forfattere og digtere kun 70 år tilbage, øjeblikke der synes at tilhøre en anden verden, men sådan er det langt fra… I samme bog finder man Martin A. Hansens samvittighedstunge ”Dialog om drab og ansvar”, som nok er værd at læse!
Ingen skal flygte herfra
Husk da for Fanden naar du vaagner og med Øjnene søger Sollyset, at nu vaagner de ogsaa paa Hospitalerne og i Fængslerne og at se Solen nu stryger forgæves henover den lukkede Jord paa Kirkegaardene –
Store, naive unge Mand, husk dem! Men lad vær og syng, tankeløst og for Farveforskellens Skyld om denne Elendighed paa Baggrund af hvilket dit Liv er dybt og lyst. Hvem har sagt dig, du skulle høre til de udvalgte, ha’ en Stribe Sol nedover Øjnene og se og se –
Vov ikke at synge Ordene mit Liv og hvisk ikke Ordet Død – en Kugle til dig ligger måske i en Produktionsplan, en Fabrik, et Værelse, en Skuffe, et Magasin, et Pistolløb – Og hvordan med din Hjerne – den fungerer tungt og smerteligt. Den må overvinde Modstand hvergang den vil fastholde – denne Smuldren i din Hjerne, som du ikke tør tænke på hvad er den?
Morgenen kommer alle Steder Ogsaa over et Gittervindu paa et Hospital. Hvor tør du synge om kommende Arbejdslykke? Din Kammerat, der nu er vaagnet i sin Sengs snehvide Helvede til en oppegående Dag, hvor han har Ret til at færdes paa en Linoleumsgang – din Kammerat, der ikke kan arbejde, fordi der ligger Baand om hans Hænder, og fordi hans stærke Hjerne forvitrer, og han er forfulgt –
I var fælles om et Stykke Ungdom. Skiture i Hammer Bakker. Fulde ved Studentereksamen. Sammen i lunken Foraarsregn over Vejene til Fjorden. Nu vaagner han sammen med andre Mænd – hver sit rektangulære snehvide Helvedes Forgaard – Sløvhed, gennemtrukket af pludselig hvirvlende Angst. I delte et stykke Ungdom. Selvom ingen har hinandens Fortrolighed, kan nogen le ad de samme Ting. Han er alene, husk ham! Tør du strække dig i Solen?
Husk din anden Ven, fra Aftnerne her, det lange, regnende Efteraarsmørke, I gik i, han talte nervøst om sine egne Vers, (sine egne Ting, stadig sine egne,) den samme usikre, kraftige Stemme som din. Hans blege, klodsede Ansigt, de tunge Øjne og de desperate Vaabenhænder, som kun skrev Vers.
Tyve Aar gammel og alene i en Lejlighed, kvælende hed af Sommer, var han tre Døgn om at dø. Hvordan tør du skrive Døden – Der var et koldt Rum om dig, den dag for 3 Aar siden, men hvem var det, der blev stiv i Munden, og hvem var det, de vaskede de ligeglade hvidklædte Koner?
Naive! … Døden – din angst … Ordene har et frygteligt Indhold du ikke kender. Gaar der en dunkel Rytme af dit haarde, dumme Blod igennem dem? De er ingenting. Et Ord forstaar man, naar det falder paa én som en Dom. Første og sidste Gang.
Du vaagner hver Morgen under Tagene, Solen rammer dine Bøger, der er aabne hvide Fortove, Foraarstrær, Ismejeri og Langelinje – din Glæde gaar på tynd Is. Mennesker er skrøbelige, Livet omgaas dem med Haarde Hænder, nogen gaar vild en Formiddag, ind i Kulden, Feber og dunkende Hovedpine, Lyset er saa stærkt, at en lurende Stribe Rædsel lige kan kaste sin Skygge – andre bærer hver Dag en ny Del Indhold til Ordene, der skal slaa dem i de sidste Ord – nu dør jeg.
I Dag ved du noget, og er bange. Hvor jeg ler ad dig, naar du har tænkt det og ringer til en og pudser dine Sko og tror, du kan flygte til nogen, en Mund, en Arm – en kælen Flugt! Men ingen skal flygte herfra …
Det er kun en blind Mand, der smiler og stryger med Haanden over Græsset, paa et Hovedpandested. Den der kan se, husker ikke Græsset, men staar med Blikket og kan mærke Rebets kolde, kvælende Ryk, der skal brække Halshvirvelen –
Her lidt Shelley i oversættelse af Brandes, en digter der optog ham og om hvem, han måske skrev det smukkeste; så ta her et hør på blodets smukke buldren i Shelleys hjertekamre:
Jeg er som en ånd, der sig har fjælet dybt i hjerternes hjerte; jeg har dvælet derinde, følt en andens liv, og tænkt hans tanker, kendt den løndom, der var stængt inderst, den streng, som nogensinde rørtes, den klang, som kun i blodets tavshed hørtes, når alle pulse, alle årers elve var sommersø’r i ro, der stille skælve. Som med en mesternøgle ud jeg lukked de gyldne melodier, der sig vugged i digterskabens dyb, befried dem og baded mig deri, som ørnen bader i tordensky sig, klædende sine vinger i lyn.
- Shelley.
Og her lidt hjerteblod fra Michaëlis buldrende hjerte, der i året 1912 dryppede på et festskrift til ære for mesteren Georg Brandes:
Du lod min Uungdom skue Musers Dans, min Manddom dine Storhedslængsler fylder - af Sol-impulser, som mit Liv dig skylder, jeg binder, Mester, dig min bedste Krans.
Bevæget selv bevæger du min Sans, du er endnu min Dignings blaa Fortryller, din Tales Festglans mine Kaar forgylder, og du forstod som ingen her til Lands.
Du lærte mig, der gives hellig Harme og ædel Vrede. Buestrengens Nerve var spændt til Bristen af din bundne Varme.
Og aldrig jeg fortrød, jeg log mig hverve af dig, o Mester, til den Ridderpligt: at vie Lysets Daad mit bedste Digt.
- Sophus Michaëlis.
Det er ikke just ordmusik vi i året 2015 er vant til at høre, hvis nogens hjerte flyder over i taknemmelighed, eller måske taknemmeligheden flyder andre steder, men smukt er det ment. Forestiller mig der for tiden er dunk i dine egne grønne fingre, her bobler det i hvert fald frodigt grønt alle vegne, til nyd i større og mindre ben. Ja bare en kande kaffe, en liggestol og en bog ka sådan set gøre det, altså få mig til at slå rødder – og nu siges det sgu’, at der allerede i næste uge bliver lidt sol til lårbasserne, stænglerne, om man vil. Fortsat god nyd dér ;)
I sådan en nat, med fuglenes drømmeputten i påklædte træer og hr. mis med de vagtsomme øjne ved træets fod der tænker sit, da ka’ tanken jo godt falde på en af Bilbos yndlingssange, om afvaskning af dagens flid med bad ved sengetid, så hvorfor den kommer her:
Hurra! for bad ved aftenstid, Som skyller af dig dagens flid! En tåbe er den tavse mand, Der hylder ej det varme vand!
Åh, skønne lyd af regnen sval, Af bækkens lyd fra høj til dal; Men mer end regnen over land, Jeg elsker dog det varme vand!
Åh, køligt vand, vi skyller ned I støvet svælg, i hals så hed: Men bedst er øl for tørstig mand Og badet i det varme.
Å, sød er lyden af den å, Der snor sig under himlens blå. Så sød var bølgen ej på strand, Som plasken af det varme vand.
- Skrålet af Pippin, nu snart også af mig!
Har du læst Ringens Herre, RM? – hvis ikke, må du endelig gøre det, for det er helt andre grejer end hvad Hollywoodske manuskrifter ka’ præstere. Dén er svær at slippe, mens sek. går på dér natbordet og man ved der snart kommer lyd – forøvrigt gir fuglene sig til at synge i akkurat dette nu! God weekend…;)
Tak for alle go'e ord og til alle tider med både sang, skrål og latter :))))))
Nu må jeg se at komme på ordbanen igen, sådan altså bare en meters penge over jordhøjde ... eller måske to, hvis jeg står på tæer og rækker op til bogreolens øverste hylder ;)) Det gør godt at gå i jorden med fingrene ... og det gør godt at gå i ordene og la' sjæl og hænder mærke og mærkes af bøger og sprog.
Her fra Poul Borums "Livslinier" (1962)
At se gennem strå ned i myldrende jord er næsten lykke
at kaste sin sikkerheds line i en bæk er næsten lykke
sådan bevæges vi dirrende små
gennem alle elementer
... til Uffe Harders ord om sprog fra "Der må være en måde" (1984)
Sproget skal man trække vejret i, gøre til sit eget, man skal bo i det. Det er een selv og alt hvad der er udenom. Med sproget kan man give hinanden noget, man kan sende signaler med det over store afstande, bygge samvær med det som et telt at sidde i. Sproget kan gøres klart hvis det er uklart, sproget er jo også den måde man tænker på. Lad ingen tage det fra jer.
Sproget kan blive mindre og mindre uden man lægger mærke til det.
Når det skrumper skrumper virkeligheden.
Leg med det, brug det.
Når det skrumper, skrumper dine muligheder for at finde svar på virkeligheden, du får mørke områder i dig, kældre hvor fanger råber om hjælp, hvor de sulter, skove hvor dystre, vilde væsener hærger, bitre øde sletter i mørket.
Leg med sproget, prøv det, brug det, prøv at sige ting I ikke før har sagt, befri fangerne i jer og giv dem ordet før de kvæler sig selv eller jer. Kom de fangne og glemte til undsætning.
Alt hvad der sker i verden omkring jer sker også i sproget, sproget kan bringe det frem, men ligeså vel mumle det ind i evindeligt strømmende pludren.
Vær kritiske, se på ordene, lyt til dem, lær jer at se hvornår de siger noget og hvornår de dækker over noget andet. Vær fordringsfulde.
Sproget er enormt stort, så stort som alt hvad nogen i verden har set eller ved. Hvorfor skal I så lade jer nøje med de yderste strimler, med små reservater og betonvejen gennem dem? Hvorfor ikke færdes over det hele, hvorfor ikke gå en tur med nogle ord der ellers aldrig kommer ud?
Sproget kan skrumpe til det, der kan kodes ind på maskiner. Brug også resten af det, det er jeres hvis I tager det.
Sproget kan beskæres i aviserne og andre steder, det kan forenkles, formgives, gøres til formler, moduler, det kan designes, standardiseres, harmoniseres, ordene gøres til glatte, let udskiftelige brikker, som knap nok behøver veksling fra et land til et andet. Der kan lægges et gitter af andres normer, bestemt af andres ønsker, andres trang til magt, ned over sproget uden at man rigtig lægger mærke til det.
En dag kan I finde jer selv som fanger bag det gitter. Og sproget kan rives fra hinanden, gøres til sæt af ord for forskellige sæt specialister, deles i fagsprog og koder låste for alt hvad der strømmer omkring dem.
Og det fælles sprog hvor vi kan færdes sammen tyndes ud, strammes ind, gøres mere forgrovet, så det til sidste kun kan bruges til ganske enkle funktioner.
Tag bladet fra munden, tag sproget tilbage fra dem der har røvet det, fold det ud, blæs liv i det, bad i det, byg med det, tænd lys i alle dets kroge og egne, lad det vokse sig endnu større end det er, sæt endnu flere blade på dets grene, lad det blusse og spidde, gnistre og knitre, skinne, varme og drømme. Lad det le.
Ordet er jeres hvis I tager det.
I massevis af ord- og jordelskende hilsner fra RoseMarie :)))
Her har du lidt lidt at begynde dagen med, at vågne op til ... sammen med morgenkaffens liflige duft og smag ;))
Mere Borum og nu er det fire styk fra "Digte til musik" ... ja, og så sandelig en hyldest til både lyrik og musik. Hør blot her med både ord og lyd (her også fire styks) :))
Herregud, hvor mange sekunder at leve på en dag. Alle disse lysfyldte øjeblikke, al den tid jeg har. Hvilken lykke at ha så meget tid.
Herregud, hvor mange mennesker verden er fyldt af. Og hvor mange tanker, gode og onde, har ikke hvert enkelt menneske. Og hvor mange sekunder.
Å, at være så rig, og først skulle miste det bagefter.
***
Løv er lutter begyndelser skiftende mønstre for vindens bevægelser tegn for intet i luften
Løv er træets sekraft fra lysgrønt til brunt fra blød susen til raslen se træet har øjne
Løv er træets kærtegn luft kom til mig vækst kom til mig himmel jeg rækker
Løv er lutter afslutninger bevidsthed om fald og genkomst
***
Du er det dansende midtpunkt jeg er den dansende omkreds i bestandigt nye kombinationer fylder vi rummet med cirkler
Du er et hjerte der åbner sig jeg er vindenes sjæl bestandigt farer vi vild i hinanden fylder vi kroppen med dans
- – - – -
Du bygger bjerge jeg bygger kilder vi fylder et tomt landskab med øjenfugle og køn
Vi lever et opfyldende liv langt fra helhedens sol jeg bygger kilder du bygger bjerge
***
Grønne skridt i græsset stier ind mod skoven mørket er en del af det lys du skal bekræfte
Hvert skridt er begyndelsen til en åben verden Din rygs linje tegner det du gik forbi
Og musikken? Jo da, så må disse fire være passende og helt sikkert et must og lige til tiden og morgenlyset :))
Forstår din glæde ved jord under neglene, jo en skøn tid med regn og sol, uundværlige vilkår – efter poetens hovedregning, burde det jo regne om natten og solen skinne om dagen ;)
Poetens hoved
I Langt til havs gynger poetens hoved. Fader, din søn. Solen græsser i det vestlige led. Skyerne grønne som urter.
II Delfinernes blade for solen synker ned i det tomme led. Mægtige årstider perses her og gynger i stjernelys. Isbjerge sejler med striber af siddende lærker.
III Morgen. Lemmer rullet sammen blandt sovende ord. Min tunge som slikker foden af disse ledeblokke.
- Per Højholt.
Her lidt af Dannys set-fra-oven-lyrik:
Wittgenstein sad på et hegn
Wittgenstein sad på hegn tænkte mange sære tegn
Tænkte sprog skrev bog hed ˶Tractatus˝ var så klog
Gik og sled ha’de det hårdt til han gled omsider bort
Alle folk dør til sidst ˶Åh hvor trist! . Sidste vits!˝
Alle folk dør fra livet Ingen grund til ’t vær pivet
Alle folk svinder sammen transformeres undflyr rammen
Alle folk skal dø en dag Så’ det slut med al dét jag
Pamper dør såvel som ping det er bare altings ring
Det er sådan alting kører det er den vej alting fører:
gennem blod og bræk og pløre indtil alle ben er møre
Det begynder i mo’ren og slutter i jorden
Det er vejen det tar for vismand som nar.
- Dan Turèll.
Og når man har sagt Danny, må man også sige Laugesen – det satte engang en lille treværelset’ rammen om. Holder af begges udfoldelser, der var en lille men god del af 70’er og 80’ernes sindsbevægelser, hvor jeg gerne befandt mig rygliggende i Frb. Have til plaskelyde, barnefnis og solglimt gennem hendes hår på arrangerede pjækkedage, hvor man så slæbte en eller anden poet med, uden denne vidste det – egentlig lidt synd, for haven er jo sådan et pragtfuldt sted, at flade ud i…
Novemberstykke
Musikkens farve er det blæsende og hældende landskab saa tyndt at tilsyneladende kun overfladen eksisterer, endestationen den erobrede graalige gade. I pauserne ser man ned i afgrunde, der er ingen ro og ophold. Lyden af styrtende geder stiger ud mod en, suset og skriget, sømmet og bundet til en stige, med hvidt udsyn. De bidende langsomme baand der holder fast i lemmerne, hvor man hænger. Skoven svinger buet væk ned i en nat der er endnu frygteligere end civilisationen har lavet den, fuld af mennesker og ting, der har menneskenes egenskaber. Den tykke lugt hænger overalt i skyerne og opløses kun i græsset om morgenen, i det triste øjeblik, hvor alt er smukt. Dagen kommer overhovedet ikke ind i billedet paa noget tidspunkt.
- Peter Laugesen
Det var helt rart med et Borum-tilbageblik, som også jeg vil ose lidt mere med om et par solstrejf, for ham bliver man jo heller aldrig færdig med, og heldigvis for det. Så det var et herligt rundstykke at begynde morgenkaffedagen med. Håber du rigtig nyder sommersolen med neglerødder i jorden u.s.w. Selv får jeg næsten lyst til at bryde ud i Entesang – du ved, denne hobbitiøse meddelelsestrang – men Herredet stå i det, om jeg ikke sku straffes med salt i kaffen og sukker i ægget, hvis jeg vover at udsætte nogen for dét, så … humm, god weekend. lyder det herfra ;)
Tak for Dannyord og ord fra Laugesens pen. De er sådan set begge to en mangel i min "opdragelse" ... Danny kende jeg en smule og Laugesen næsten ikke. Det er altid en fornøjelse at blive præsenteret for nye "gamle" poeter. Sådan som en en lille appetitvækker :))
Nu skal du få lidt mere af Borums herlighed fra digtsamlingen "Sang til dagens glæde" fra 1974. Det første digt er et af de første digte, som indleder samlingen.
Indresang
ordet blev ikke kød ordet blev luft og luften er evindelig mens kødet fryser af
lag efter lag af ord ligger papirtyndt over os op til stjernerne vore små døde brødre
det er tegntiden der er flaksende skygger nu går jeg under mørket nu hvisker jeg dig et navn
ingen er fremmed er ingen som får planterne til at gro man vågner bare her eller et andet sted
det eneste man ved når det er forbi er at det ihvertfald ikke er "som det er"
vinden fra stenskyer vinden fra havskyer her har du nogen ord at stå véd
***
To
nat, med grønne træer
sætte skuldrene mod mørket standse mørket lade mørket inde fra én selv gennemtrænge mørket
sollys, grå gade, mange menneskers skridt
som et barn på en sandstrand løber mod lyset og marehalmens sølvsværd hugger i lyset går min huds solmylder ind i lyset mens stenene under mine fødder græder lykke i lyset
***
Grænseliv
lysets sår lægt nat atter som den naturlige tilstand fjendtlighederne bilagt de løgnrøde skyer på flugt øjenråbene løbet tilbage ad hemmelige stråleveje kroppens sang brugt
ssh stille endnu er ingenting sagt lad os lade som om vi vågner om lidt i paradisisk mørke og gir hinanden navne
kald mig fred så vil jeg kalde dig lægedom kald mig læbers stilhed og når jeg kalder dig digt natmål ramt inden vi har søgt hænder som rislende vand lysets sår lægt
Ka godt lide tankemotiverne, lyset og dets særlige betydning, velsagtens for os alle, fik mig til at tænke på sjove linjer i et tankelandskab, skabt eftersommeren omkring 1919, da Karl Isakson besøgte og malede på Christiansø. Det er lidt langt, men alt liver op og man står dér midt i det hele, med saltet vind i hår, mund og sammenknebne øjne, og ved endeordet Paradis, er man straks på vej ind for at pakke sit grej, for at genkalde sig livet i og omkring Frøkenerne Kochs Pensionat. Der er tale om malerinden Cathrine Zernichow, Aage Roose, Oscar Hullgren, Johan Frederik Tryde og Mario Krohn, som jeg altså tror, har forfattet dette:
Seksten hundred otti seks. Femte Christian Danmarks Rex, Frederiksø og Christiansø Verdens ende se og dø! Vinter, Foraar, Sommer, Høst, Sorrig, Glæde, Smerte, Lyst, Nord og Syd og Vest og Øst, Solnedgang og Maanelyst. Brede, tunge Bastioner, Placementer for Kanoner, For et Hus kun otte Kroner, For en Mand kun fire Koner, Gærdesten og Klippesider, Sildepiger, Spisetider. Græsholms Fugle, Øen Tat, Modne Figen, Brombærkrat, Maaneskrig og Myggesvirren, Rullepølse, Malerstirren, Røget Sild og søde Supper, Skuder, Moterbaad, Chaloupper, Fiskegarn og en Kanó, Stueorgel, Picasso Lille Lau og Futurister, Maanebal og Dansevæsen, Hansemand er ikke kræsen! Bysse, Bisse, Busse, Basse. Sørensen og Sildekasse. Weie, Willemoes og Wieth! Kohh, Kampmann, Sulamith? Nyeland, Köhler og Cézanne, Kolerabaase, Præstemand, Isakson og Zernikow, Indfødsret forfærdelig sjov, Skæg og haar på Maler Tryde Kan kun denne Ø frembyde, Hansen-Funch og Fjer i Hatten, Hvide Liljers Lys i Natten, Roose rød og røde Tage, Ægtemanden uden Mage, Løvebrøl og Løvemund, Sjak og Boccia allen Stund, Don Juan og Kommandanten Slentrer hen ad Klippekanten. Sprøjt paa Drosken, Ridt paa Trappen, Edderfugle, Læderlappen, Stegte Lam, Champagnegilde, Fantasi blandt Biskras Vilde. ”Damer”, ”Herrer”, Gaardens Stige, Sydens Farver, Danmarks Rige, Havregrød til vores Mave, Møllehuset, Kongens Have, Suleima, Sirenehuset, Elskovssuk og Bølgebruset. Her en Tube, dér et Bræt, Hist lidt Kul, plus en Palet. Der en Stol og her lidt Stil Hjælpe til de alle vil. Rød og Gul og Brun og graa, Cadmium, Pariserblaa. Stille gaa og husk vi sover! Fyret lyser ovenover. Mindet staar paa Øens Klipper, Øens Minde aldrig glipper, Øens Kro er Øens Paris, For Krohn var Øen et Paradis. * Prøv evt. at se motivet ”Ved Frederiksø” (1872) af Holger Drachmann, et helt fantastisk lys!
Her til slut, lidt vind under vingerne med Cornelis Vreeswijk:
Fåglar
Fåglar som är gamla har en egen skog. Fåglar som är sjuka sjunger ingenting. Fåglar som är kära köper ingen ring. Fåglar sitter aldrig på fågelkrog. Fåglarnas själar vet aldrig fåglar av. Fåglar som är döda har ingen grav. (-) Fåglar som kan flyga, visst älskar jag er men jag kommer aldrig att flyga mer.
Kort efter jeg her til morgen havde sprættet Elsa Gress’ Udsigter og Indsigter (1981) op, faldt mine øjne på Tanne, der midt i det sørgmodige altid var så umådelig kraftfuld og smuk en poet, og hvad egner sig vel bedre i et lille Mellemrum, end netop kragens dejlige tæer…
Aria to Ariel
When I was a child, and dreams were lucid and strong, I dreamt always of this one thing – of wings, of wings. Fighting dwarves and giants of evil, when restless and young, I yearned for this thing above all – for wings, for wings. Now, leaving this land to which I shall always belong, These brooding blie hills, I thank you for lending me wings.
Ariel, who became Icarus. Crashing. Crushed now, and still. Word wings have you lent me. Shakespeare’s melodious tonque. Steel wings of your trecherous bird, soaring high, like a song. Sweet Ariel, safe at last, rest under your sky on the hill,
My Ariel, for whom I became poet, defying the end, The knowledge of coming departure, forever eroding Life. In the stark stillness of night or the gaudy, exploding Sunburst. My fugitive love. Brother. Son. Father and friend.
Always my spirit of air, till the last departure of all, When I knew you were no longer mine, having left me already For Fate. Only Death and I were there, quiet and steady, That day, and the hour to come when I felt you fall.
- Karen Blixen to Denys Finch Hatton, on leaving Africa.
Håber du trods truende skyer, nyder dagen med en kop dampende kaffe, ja måske ligefrem af afrikansk herkomst..;)
mvh Simon
- der grundet valget sir til indvandreren: når politikeren i vor tid taler så meget om integration, da mener denne bare, at du skal lære at gradbøje din integritet til den støver, lade dig internere og underkaste et land fyldt med regler, regler, regler, påbud og forbud, lige indtil du bønfalder Jesus om selvbeherskelse, og dét på rigsdansk! ;)
P.s.: Bynke, grå (artimisia vulgaris) - Voksested: veje, hegn. Plantedel: blade, rod. Anvendelse: te, snaps af blade.
Her lidt nydelig lyd til kaffen – og en kop stærk kaffe, ka’ man vist godt få brug for, i en tid hvor man stopfodres med en nærmest sygelig meddelelsestrang fra div. levebrødspolitikere! ;) Jukka Tolonen er en herlig kending bl. mine favoritter tilbage i 70’er og 80’erne, hva’ sir du til det her:
Du serverer godbidder til natten, godbidder til morgenen og godbidder til dagen ... ja, der mangler bestemt ikke noget her, så tak for det hele :))
Musikken kendte jeg ikke, så jeg gik lidt på opdagelse i deres lydunivers og fandt denne her, som er lidt sjov og minder mig om noget musik fra filmen "Chocolat"
Der synes at være mange etniske toner i deres musik. Jeg får i hvert fald både tanker om Rusland, Syd- og Mellemamerika, Spanien, Portugal og Grækenland, når jeg lytter til deres variationer.
Og nu lidt fra min verden med en dansk fofatter, som vi helt har glemt
UDE UNDER TIDEN
Løfter ud af den drejende sommer, hviskende blomster som folder sig ud og afdækker salmernes inderste lov:
Ude under tiden hvor den hvide torn, din længsels matrice, kløver himmelhavets hud, vies til din stræben og falder, sort sten forreven ned gennem skakter af modlys i sangens og sommerens hjerte,
Her er det nu som din søgen har strejfet.
Her hvor al venten og eksistens er ét med himmellinien, her hvor jorden er renset for ord.
Her hvor solhavet lyser, her hvor sommeren fylder dit væsen og lutrer dit hjerte med sang.
Her er lykken og alle tings og væseners forløsning.
Her hvor intet er, hvor kæmper sat under hav er ludende sten i den grønne, tavse verden, der rejser sig tunge, pruster og
løfter ud af den drejende sommer hviskende blomster som folder sig ud.
Bo Green Jensen (fra "Rosens veje)
... og så er der lige et lille stykke chokolade til eftermiddagskaffen ;))
Du har ret, Bo Gren Jensen hører absolut til symfonikerne, så det var da en god bid fra dig af ham til Poetikkisten her. Ak ja, som man dog ka’ føle sig, næsten som en dråbetæller, når man aner omfanget af bare ét århundredes digte... Gik fx i dag i Benny, ja det tog virkelig sin tid at komme fra og ud igen, for han har jo så mange morsomme indfald, og jeg bare drattede ned i den første stol og groede tiden væk. Synes jo så godt om hans velkomne irritationer og hengivenheden til detaljer, særlig når det gælder hans landsmænd i stort som småt. Jeg næsten voksede nedad og hen i et rent skabssvenskeri af bar sympati med Svante, som mit norske sindelag dog satte på plads igen. Svenskeriet må dog vente lidt endnu, for sådan er det for tiden, når den er ude af sig selv, man ku kalde det Bennytime:
TIDEN
Vi har tolv ure i huset alligevel slår tiden ikke til Man går ud i sit køkken henter kakaomælk til sin spinkle søn men når man vender tilbage er han blevet for gammel til kakaomælk kræver øl piger revolution Man må udnytte tiden mens man har den Ens datter kommer fra skole går ud for at hinke kommer ind lidt efter og spør om man vil passe den lille mens hun og manden går i teatret og mens de er i teatret rykker den lille med noget besvær op i 3. G Man må udnytte tiden mens man har den Man fotograferer sin hidtil unge hustru med blodrigt sigøjnertørklæde men næppe er billedet fremkaldt før hun forkynder at det er så småt er hendes tur til at få folkepension så sagte vågner enken i hende Man vil gerne udnytte tiden men den bliver væk hele tiden hvor bliver den af har den nogensinde været der har man brugt for megen tid på at trække tiden ud Man må udnytte tiden i tide flakke om en tid uden tid og sted og når tiden er inde ringe hjem og høre »De har kaldt 95949392? Der er ingen abonnent på det nummer.« Klik.
*
DET OPRØRSKE SKELET
På en måde forstår jeg godt mit skelet Når jeg ligger og tar solbad får det aldrig lov til at komme lidt ud i solen det må føles ydmygende formynderisk det eneste der kan se sit snit til at stikke frem er de par tænder jeg har tilbage og mine korte negle ellers anes det kun som buler knoer og knyster under huden plus et par enkelte knæskaller resten er henvist til et liv på skyggesiden og mens jeg ligger der og langsomt tørrer ind fornemmer jeg min benrads fosforescerende harme: Bliv endelig liggende skeletundertrykker gamle ribbensfascist hvirvelimperialist bliv liggende eller bedre rådn snareste op så jeg kan befri mig for dig og realisere alle skeletters retmæssige drøm at danse lettet henover engen med le i hånd og smil om tand og tomme øjenhuler åh omsider at være i stand til at raske med hele sin stolte benrad befriet for dine slappe deller sentimentale indvolde blødsødne hjerne åh omsider at være i stand til uhindret at skræmme sig frem vil du i verden frem så skræm åh omsider at være i stand til at glæde sig over de små børns skrig at klapre mod månen klirre mod solen måske vil min ringlende sejrsfærd kulminere på Kongens Nytorv en rolle i en Flindt-ballet eller hvad med en tid at stå model for en ung og succesrig morbid maler i betragtning af hvad jeg ellers har måttet stå model til fra din side så bliv endelig liggende gamle knogleracist nu er min tid kommet slip skeletterne løs det er vår
Så farer jeg op med et sæt styrter hjem børster som rasende hvad jeg nu har at børste af tænder
Jeg føler med min livstidsfange ville ønske jeg kunne gøre noget men er for fej og ømfindtlig til ligefrem at arrangere et åbent skinnebensbrud så det kunne få et lille glimt af verden udenfor men det vil vare længe før jeg klipper mine negle.
- Benny Andersen, Verdensborger i Danmark – og andre digte om danskere, 1995.
DEN SARTE DIGTER
Man bedes holde vejret Min hjerne er gået i fnug Det mindste pust udefra vil sprede mine tanker og jeg sidder idéforladt tilbage.
- Benny Andersen, Det sidste Øh, 1969.
Så det var lidt fra ordsprællemanden Benny Andersen, der heldigvis stadig er indesluttet i sit skelet og lufter sine skarpe bisser med de mange gode tanker. Alene i Verdensborgeren og Øh’et er der mange fine digte, men som sagt, de må vente lidt, jeg skal nemlig selv lufte skelettet. Håber der trods tidens regneprogram er have-nyd & blomsterfryd på menuen, at du trods valgresultatet og dets negative følger, ikke mindst for de mange udenlandske gæster eller nye beboere, nyder tidens fylde på alle mulige måder. Fortsat god dag ;) Jeg så forresten begejstret Chocolat, ja, hvad er der at sige …;)
I den amerikanske uafhængighedserklæring står der: … at alle mennesker er skabt lige … Det er jeg enig i. Men hvordan realiserer man denne ædle idé? I Danmark har vi allerede løst problemet på vor egen måde.
LIGHED
Og ingen mennesker er mindreværdige At nogen føler sig mindreværdige og føler andre som mereværdige skyldes for det meste at de der føler sig mereværdige får andre til at føle sig mindreværdige At få andre til at føle sig mindreværdige må betragtes som mindreværdigt så derfor må de der betragter sig selv som mereværdige og betragter de andre som mindreværdige selv betragtes som mindreværdige Men hvis alle må betragtes som mindreværdige kan betegnelsen ikke bruges mere derfor er der ingen mindreværdige mere her i reservatet.
- Benny Andersen * P.s.: Her er det, at man må sprinte hen på bib. og låne ”Verdensborger i Danmark, og andre digte om danskere”, for ved selvsyn at se den fine illustration af borgerne i reservatet! *
Jeg ka rigtig godt lide ”Det sidste Øh”, en billedmusik der udskiller sig, her to eksempler:
LYSESLUKKER
Hvem har rodet i mine problemer Hvem har brugt mine hæmninger uden at hænge dem på plads igen Jeg er tre måneder bagud med fortvivlelsen og alligevel flyder det med livsmod over det hele og hvor er min faste hånd som ellers sidder så løst kan man nu ikke engang ha sin vanvare i fred Kom lige herhen du har noget i den ene mundvig lykke eller glæde eller sådan noget stads nej ikke der ja der ja sådan må jeg lige se ja nu er det vist væk.
*
OVERBEFUGLING
Vinter. Gammelt brød til fuglene. Skovspurve. Solsorte. Enkelte bogfinker. Næste dag indkøb af solsikkefrø og vildfugleblanding. Mejseringe. Fuglebræt. Flæskesvær. Hirsekolber. Spæk. Rester. Kage. Notér: Grønirisk, gulspurv, dompap. Rødhals. Stadig vinter. Stadig strandfugle. Notér: Flagspætte, kærnebider, kvækerfinke, kornværling. Et par fasaner nærmer sig. Foråret nærmer sig. Snart kommer stær, fluesnapper, rødstjært, gransanger, en filial må oprettes på den anden side af huset så ingen skal vente for længe. Stadig stigende trængsel kødben hænges op franskbrød og rundstykker klemmes fast i grenkløfter straks efter morgenkaffen senere før morgenkaffen kan ikke springe fra nu stadig interesseret i at betragte dem men har snart ikke tid til det for at købe ind til dem. Ude fra det åbne en spurvehøg. Sætter sig på bagerste række i udkanten af hegnet men kan ikke komme til for tætte grene glider bort på lave vinger med næppe en antydning af bevægelser. Vi har berøvet den en sikker indtægtskilde ved at trække alle oplandets små fugle hid ved at gribe ind i naturens orden som ellers ville have udvalgt de levedygtige, måske en fjerdedel og kasseret resten den rest som vi har holdt liv i og som inden længe ikke har redemuligheder nok hvorfor vi som de ansvarlige må lave adskillige redekasser så de trygt kan formere sig d.v.s. blive mange flere at holde liv i til næste år altså må der skæres ned på mit eget forbrug for at få råd til så rigt et fugleliv anskaffes en trillebør til fodertransport hele grunden lægges ud til et stort foderbræt hvordan stoppe jernspurv vipstjært hvordan korsnæb stillids sjagger sommetider drømmer jeg allike lærke at dette er vellevned vil bibringe vibe stork gøg bil krikand vil bibringe terne klyde vil bibringe fuglene velfærdssymptomer fedme stress forkalkning trombose hæmorroider skovdue svale hjejle i drømme fører jeg nøddekrige sølvmåge i drømme fører jeg forhandlinger med spurvehøg skade kat men kun i hejrer traner gærdesmutter kun i drømme for vildgæs drosler vandstær for jeg hornugle råge for inderst inde silkehale nej yderst ude holder gulbug bastardnattergal holder jeg inderligt yderligt af natteravn havørn nej kolibri pelikan holder troldand lappedykker knopsvane har ikke noget mod tværtimod regnspove jeg elsker blishøns vejrhane pingvin man kommer ikke uden om fuglekonge rørdrum kom bare kalkungrib mursejler vendehals jeg kan alligevel ikke undvære peberfugl kakadue men prøv at bekkasin prøv påfugl træskonæb albatros prøv at forstå hvis jeg en dag stikker hovedet i strudsen.
- Benny Andersen, Det sidste Øh, 1969.
*
Tror det var i 82 jeg læste en helt fantastisk historie af William Wharton der hedder ”Birdy”, som jeg flere gange blev mindet om, mens jeg lod mig overbefugle. Den findes også som film. God weekend dér..;)
Her en lille beretning fra ”Magasin fra Det Kongelige Bibliotek og Undervisningsbibliotek I, 3. årgang nr. 3 1988” – en post man som stud. dengang modtog fra Det Kgl. Bibliotek, nu fylder det i stedet på ”informationsskyer” til nedhentning. Det er lidt morsomt at tænke på reolpladsen på nutidens harddiske, mange ynder jo nu at læse bøger på deres iPads, og så arealet bøger kræver på biblioteker og i hjemmet. I dag er der jo ingen grænser for pladsen man kræver omkring sig, huse og opholdsrum kan næsten ikke blive store nok, men består i mange tilfælde mærkeligt nok af kun luftrum, altså noget forskellig fra boligen man oplevede i 1980’erne og tilbage i tiden. Det ”grønne folk” dér i luftrummet, får ikke længere helt så meget støv på hjernen; bøger samler støv og støv koster tid og tid er penge, og det man får, bliver jo gerne luftet sammen med skelettet – ofte i tide og utide, ja man er nærmest ude af sig selv, tidens nye dille! Tiden bruges gerne på dejligt elektronisk grej, noget af det, ka’ så bruges til at læse bøger med, mens man jogger – det sparer tid, desuden vil man jo gerne bevare træerne og skære ned på olieforbruget, og har derfor gerne dyre solceller på taget og vindmøller på havet, ja sikkert snart på luen! Jeg ville nok mene, at 40.000 bind må fylde luftrummet dramatisk og kræve lidt tid med støvekost og støvsuger, set i det lys, er det jo godt med en lille gåtur til og fra biblioteket. Samtidig synes jeg, at et hjem uden bøger er uhyggeligt fattigt, og forstår derfor så udmærket hvorfor så mange mennesker må rende deres vej iført kulørte gevandter, for jeg ville fa’me også lægge luft imellem mig og dén slags!
Min onkels hus
Det Kgl. bibliotek erhvervede i 1932 professor og overrabbiner David Simonsens bogsamling på cs. 40.000 bind orientalia. Heraf bestod de 25.000 af hebraica og judaica, dvs. litteratur skrevet hebraisk og om jødiske emner på alle andre sprog. Erhvervelsen kom i stand ved daværende overbibliotekar Carl S. Petersens utrættelige indsats. Carlsbergfondet og Zeuthens Mindelegat ydede tilskud til købet af bogsamlingen, som kom til at udgøre grundstammen i Det Kgl. Biblioteks Judaistiske Afdeling. David Simonsen var en kendt personlighed også udenfor jødiske kredse. Men fra hans familieliv i Skindergade 28 vides kun lidt. I det følgende giver David Simonsens nevø, Niels Henrik Salomon, et øjebliksbillede af hans onkels og tantes liv indenfor murene.
Der står ofte en vis nimbus om en onkels hus. Det kan skyldes visse ting, man identificerer onklen med. I mit tilfælde skyldtes det sikkert hans store bogsamling, der fyldte op og krævede særlig afstivning af gulvet. Og så synes man endda, at den fædrene bogsamling var stor, men ret beset var den det rene vand ved siden af Onkels Davids. Denne enorme ophobning af bøger, i stakke på store borde eller skriveborde. Det såkaldte ’familiegravsted’ var netop sådant et bord, hvor familiens medlemmer kunne risikere at blive sendt hen, hvis en bog var gemt hen her. Vi vidste kun, at bøgerne var hebraiske; vi fik selvfølgelig ikke lejlighed til at tælle dem, langt mindre lov til at lege tagfat mellem reolerne. Min onkel David Simonsen (1853-1932) var overrabbiner 1892-1902. Egentlig var han min fars morbror, gift med Cora Simonsens, født Salomon. hendes bror var grosserer Eskild Salomon, som var gift med David Simonsens søster Louise. Altså to søskendepar gift overkors. David Simonsen studerede til rabbiner i Breslau og tog rabbinereksamen 1879 fra rabbinerseminariet der. Allerede 1874 fik han fik han accessit o København for en prisopgave i arabisk syntaks. Da han kom tilbage til Danmark blev han en overgang hjælpepræst ved synagogen. Fra 1892 til 1902 var han rabbiner samme steds, indtil han ragede uklar med menighedens ledelse. Så fik han tid til at dyrke sin hovedinteresse, de orientalske studier, og desforuden deltage i jødisk hjælpearbejde – i 1903 blev han udnævnt til titulær professor.
Møblerne i hans lejlighed svarede meget godt til tiden omkring 1880. Spisestuen bestod af de sædvanlige udskårne møbler; ikke mindst buffet’en, af den slags der nu kan ses i afsidesliggende krostuer. Spisestuestolene var disse umagelige, hvor man skal passe på ikke at glide ned af fletsædet. Hele Victorianismens umagelighed og hæslighed koncentreret. Lysekronen havde tidligere været til gas; nu var den blevet elektrificeret. Stuen op til spisestuen blev brugt til opholdsstue; denne var mærkværdigvis udstyret med behagelige møbler. Der var også en stor dagligstue; denne stødte op til entreen. Dér var nogle bogskabe med glasdøre. I Skabene var indbundne bøger alle omhandlende klassisk litteratur, Homers Iliaden og Odysseen, græske tragedier. Holberg var også repræsenteret ved sine komedier. Ved at gå til venstre kom man til onkels arbejdsværelse med skrivepulten, hvor han enten skrev eller stod og læste. ved overgangen til nabolejligheden, som også hørte til onkel Davids domæne, var der udelukkende reoler. De fleste havde to rækker bøger, og så kunne man endda risikere, at der havde listet sig en ekstra række ind mellem de to modstående reoler. Det er klart, at det har været nødvendigt at stive gulvet af med store bjælker. Kom man en lørdag op i lejligheden, var der altid gæster. Man skulle lige op hos tante Cora og onkel David; sådan var der mange, der sagde – ikke bare i familien. Alle skulle de have en historie, eller de skulle selv aflevere en. Den nærmeste familie kom til middag, d.v.s. så snart gudstjenesten i synagogen var slut. De fleste indfandt sig om eftermiddagen. Ikke alle brugte dørklokken, men ventede indtil der kom én, der skulle ud eller ind, og som ikke havde religiøse skrupler med dørklokken. Naturligvis var det ikke udelukkende ortodokse, der besøgte onkel David, men de fleste var fra den jødiske menighed i København. De fleste gæster kendte vi børn ikke, og dengang var det jo ikke nødvendigt at præsentere sig for de yngre. Egentlig kendte vi meget få ud over familien. Vi kendte dog overrabbiner Friediger og hans kone og deres to børn. Marcus og Meta Melchior, populært kaldet Ma og Me, kom ofte på besøg. Engang havde vi børn fået opsnuset, at Trotzky skulle komme. Det viste sig, at det drejede sig om en russisk teaterleder af samme navn. han talte et for os komplet uforståeligt sprog, så ham mistede vi hurtigt interessen for. Det var naturligvis forbudt at ryge fredag aften og om lørdagen indtil sabbatens udgang. Det blev respekteret, også af min far. han respekterede ellers ikke den slags forbud, Men oppe hos tante Cora og onkel David var der ingen diskussion.
Det er hævet over enhver tvivl, at min onkel, også i sine ældre år i mange jødiske kredse betragtedes som manden, man kunne rådføre sig med. Blandt andre mindes jeg at have opleves den gamle orientalist Valdemar Schmidt, død 1925. Han rejste meget, og historien gik om ham, at hans eneste bagage var en hvid flip. Resten købte han undervejs. Ligeledes mindes jeg at have set den tidligere nationalbankdirektør Marcus Rubin, der var en af onkels ungdomsvenner. I begyndelsen af dette århundrede stod David Simonsen i spidsen for hjælp til jøderne i Østeuropa. Det fortælles, at det lykkedes ham at få stoppet pogromerne i Kishnev i 1908. I hvert fald havde han gode forbindelser, både politisk og økonomisk. I sine senere år var han rundhåndet. havde han gæster, og de drøftede indsamlinger af den ene eller anden art, og vidste han om sine gæster, at de havde råd, kunne han sige, at nu giver jeg så og så meget, hvor meget giver De, mine herrer? Så var det svært for gæsterne at afslå. Man kunne godt få et skarpt svar af min onkel, hvis han syntes at modparten kom med en forkert påstand, eller onkel David bare regnede ham for en tåbe. Et svar der bed.
Nogle gange fulgtes jeg med onkel David til synagogen. Han benyttede ikke gaderne, men gik gennem gårdene til synagogen, undtagen hvor han skulle krydse St. Kannikestræde. Til sidst havnede vi lige overfor synagogen. Jeg har mange år senere prøvet at rekonstruere denne rute; men min stedsans svigtede mig. Den fest, vi børn så mest hen til hos tante Cora og onkel David, var påsken. Især naturligvis de to Seder aftener, hvor man fortæller om jødernes udgang af Ægypten. Til minde herom spiser man Mazzo (usyret brød), der kun bruges i påsken. Onkel David læste selv fortællingen i Hagadaen (fortællingen om udgangen af Ægypten) , kun afbrudt af de obligate spørgsmål om hvorfor denne aften er anderledes end alle de andre aftener. I Hagadaen står der også, hvornår man skal tømme sit bæger og til minde om hvad, Når man når til omtalen af Ægyptens plager, stemmer hele bordet i. Ja, da syntes man, at det var en god familiefest, da er det en af de livligste fester i årets løb. Løvsalsfesten om efteråret blev holdt i en løvsalshytte. Den var anbragt ude på altanen ud mod gården. Det var ikke den smukkeste udsigt; man kiggede over på et grimt møbelpakhus. Ofte var der også lastbiler i gården, der forstyrrede ’idyllen’.
For os børn var onkel David svær at komme i kontakt med. Han var højt hævet over os. Det skyldtes dels hans alder, men også hans viden. Vidste vi ikke andet, var vi alligevel klar over, at ham skulle vi ikke begynde at diskutere med. Onkel David døde knap en uge efter at overdragelsen af bogsamlingen til Det Kgl. Bibliotek havde fundet sted.
Efter lidt Ryge – som var godt – ska der lidt Mellemrumssladder på bordet, i den sjove og gode form, naturligvis. De fleste øjne med noget bag, har vel oplevet den sære fascination af Virginia Woolfs tankepen, hvis indhold jo vanskeligt lader sig oversætte til dansk, alligevel har nogen jo med fordel forsøgt sig eller citeret fra ham, bl.a. Tom Kristensen og Bo Green Jensen, af hvem du sidst viste et smukt digt frem. I begyndelsen af 90’erne oversatte Nina Lautrup-Larsen, Leonard Woolfs ”Virginia”, som består af erindringsbilleder om det fælles liv og arbejde omkring Hogarth Press, sammen med hans elskede – dejlig ferielæsning mellem livets ytringer, din have, og sikkert med mindelser her og dér… De tre havde et mangeårigt venskab, og flere af T. S. Eliots digte blev udgivet på Hogarth – her et par sjove linjer fra Tom, der nys var blevet inviteret på weekend i Monks House, hvor isen mellem dem blev brudt:
”Tro ikke Possum melder fra Til te hos Dem bemeldte dag, Jeg iler, hvis jeg lever, frem Og er nok hos Dem klokken fem. En arbejdslunch desværre gør, At jeg kan næppe nå det før, For inden Te er det min pligt En stund at skrive eller sligt. Men tænd blot under kedlen op Og gem til mig asiet og kop, En te i Deres vante stil, En stol og, håber jeg, et Smil…”
Der er andre sjove breve og dagbogsnotater m.m. i ”Virginia”, ikke en masse poesi, dog starten på digtet der fik indflydelse på engelsk poesi, The Waste Land (Det golde land):
Ved døren hvisker værten Til en anden uden mund, nattergalene synger ved Det hellige Hjertes Klosterlund,
Og sang da skoven blødte For Agamemnons sidste skrig, Og lod deres våde klatter falde På klædet over det skændede lig.
*
Her en anden ting fra T.S. Eliot, selv om jeg egentlig havde tænkt mig ”The Love Song of J. Alfred Prufrock”, men han får vente:
The Hippopotamus
And when this epistle is read among you, cause that it be read also in the church of the Laodiceans.
The broad-backed hippopotamus Rests on his belly in the mud; Although he seems so firm to us He is merely flesh and blood.
Flesh and blood is weak and frail, Susceptible to nervous shock; While the True Church can never fail For it is based upon a rock.
The hippo’s feeble steps may err In compassing material ends, While the True Church need never stir To gather in its dividends.
The ‘potamus can never reach The mango on the mango-tree; But fruits of pomegranate and peach Refresh the Church from over sea.
At mating time the hippo’s voice Betrays inflexions hoarse and odd, But every week we hear rejoice The Church, at being one with God.
The hippopotamus’s day Is passed in sleep; at night he hunts; God works in a mysterious way – The Church can sleep and feed at once.
I saw the ‘potamus take wing Ascending from the damp savannas, And quiring angels round him sing The praise of God, in loud hosannas.
Blood of the Lamb shall wash him clean And him shall heavenly arms enfold, Among the saints he shall be seen Performing on a harp of gold.
He shall be washed as white as snow, By all the martyr’d virgins kist, While the True Church remains below Wrapt in the old miasmal mist.
- T.S. Eliot
mv sommerhilsen, Simon
P.s.: Hvis du vil more dig usædanlig godt i havens liggestol, ka’ Erik Pouplier hjælpe til med ”Døde haner galer ikke” – en lidenskabelig fortæller om livet og nærmiljøet i hans elskede Provence, og lidenskaben består af mange gode fortællinger!
P.s.: Var måske an anelse for groft, at kalde Virginia Woolfs tankepen for en ”ham”, også i betragtning af at hun ofte skrev om og i et off. rum der af mange Sir’s betragtedes som ”herreværelset” ;)
Tak for mellemrumssladderen ;)) som bestemt ikke var af værste slags ... faktisk mere hen i retning af den bedste slags. Og jeg si'r dig, hun gumler og gumler og nyder smagen af bordets herlige delikatesser
Endnu uden overhovedet at ha' tygget af munden skal du nu også ha' en bette mundsmag at sætte tænderne i, en rigtig Bennysk én og på sommermanér :))
En kløvet, solfyldt tomat Med salt, persille og hakket løg Uhm! Så må det alligevel være Den rigtige klode jeg havnede på!
Og så vil jeg ellers igen kaste mig over bordet og ordets glæder. Gumle, fordøje og la' mig ret så fornøje, for at inspireres til noget mere mellemrumssladren :))))))))
Og tak for fine ord og god poesi. I denne søndag på dette tidspunkt, ligger en del jo nok og puster tankebobler mod loftet, hvoraf nogle sikkert er fyldt med kærlighed, mens andre for længst er stået op, og sørme om ikke jeg er én af dem. Det er altså lidt kækt at vågne til fuglesang med kaffe og en smøg i døren kl. 04.00, men nu ska’ jeg jo heller ikke være kordreng kl. 10.00, og ka’ derfor gi’ mig selv én på øjet, mens andre synger for – her er det, jeg gerne ser dig Arne for mig, med velpudset tonsur og krydret andenstemme. Jeg ska’ for øvrigt og i forbindelse med kærligheden hilse fra Gustava Brandt, og sige, at der stadig er dragespor i Pelegs mark, en vellystning af en drage med en ånde som Lars Løkke Rasmussens, har sikkert danset på små lyseblå skyer mens den malede byen rød. I hvert fald var byen i går sort af hvide huer der sang om fremtiden, om det var deres egen, var nogen dog lidt usikre på, men vi skålede på deres vegne, og jeg har ondt i hovedet…
VILJE til kærlighed, kærlighed som princip og behov hvad er det, andet end hjertets lighed hjertelighed som målsætning ufattelig svær som styring destineret af noget modsat som hver blankøjet idé dækket ind af sit daglige drab – Kærlighed er noget ved legen, dens lys, måske, noget ved forholdet mellem to eller flere Under dyrkning bliver den som ensomhed egentlig uerkendt, men ophøjet til forklaring og dogme dræbende! Men er ensomhed ikke nødvendighed og vilkår? Ensomhed er noget du er, om du er det Hverken ensomheden eller det meningsløse er kærlighedens modsætning Men rendyrkelse af ensomhed, kærlighed og det som ikke svarer er drab uden mening i drømmenes vakuum – Kun den der har forholdets overflod der måske er dette lys i denne lysning, et afsides sted magter at være ene og møder de mange.
*
Nå, kærligheden har jo mange vilkår at opstå i, og forleden så vi den herlige farce med Marilyn Monroe, Tony Curtis og Jack Lemmon, og senere satte jeg mig så til at læse lidt om fruen: Normativer, Marilyn’er og kunstneriske udtryksformer, kunne man måske kalde dette. I hvert fald var der godt med poesi i Norma’en, se bare disse intime bevægelser, hevet ud af ”Fragmenter” og en sart bevidsthed om et maskepi der nok snarere end hendes behov, tilfredsstillede en omverdens:
“I see myself in the mirror now, brow furrowed—if I lean close I’ll see—what I don’t want to know—tension, sadness, disappointment, my blue eyes dulled, cheeks flushed with capillaries that look like rivers on maps—hair lying like snakes. The mouth makes me the saddest, next to my dead eyes. There is a dark line between the lips in the outline of several [illegible] waves in a turbulent storm—it says don’t kiss me, don’t fool me I’m a dancer who cannot dance”.
Umiddelbart forestiller man sig her ægtemandens (Norman Mailers) udviste interesse og hjælp med sprogligt at fixere hustruens neurotiske problemer, for at få skabt et bevidsthedspunkt der kunne efterlades og blikket fritstilles mod egne eller et fælles punkt i horisonten. Men også amerikansk kultur på den tid, adskilte kønnene i uens arbejdsopgaver med kvindens job i hjemlige trygge rammer med kun børnenes og ægtemandens udadvendte karrieremuligheder. Normas problemer med Marilyn kan på et tidspunkt have fået ”Norman” til at anspore Norma til et litterært psykologisk arbejde, set som udtryk for et fællesbehov, men næppe i dimensioner der truede med helt at fratage den estimerede forfatter opmærksomheden, for truslen om at blive forvekslet med Norma iført husmorforklæde, har næppe huet den maskuline amerikanske identitet indpodet på college. Sikke en hjælpsom ægtemand, sikke en kærlighed. Intet tyder noget sted på nogen form for hjælp-til-selvhjælp fra hans side, tværtimod skrev han en roman om problemerne med hendes problemer, skrev hende ud af livet i en forurettet stil, der mere end antydede en selvanskuelse som skødehund på vej til hendes filmarbejde, og på et tidspunkt hvor han sandsynligvis var kommet sig lidt over at være blevet tilgodeset for indre, men ikke ydre kvaliteter, hvad der så end ansporede ham til at gifte sig med hende.
Noget burde selvfølgelig ha været tænkt og gjort, for hende, i retning af forsøg på at flytte omverdens blik fra Marilyn til Norma, hvilket muligvis ville ha afspejlet hendes forståelse af forskellen, og eksempelvis ved at hjælpe hende med at formulere tankerne og sin situation og livet i disse besynderlige filmkulisser, få skabt nogle prosaiske pejlemærker, for de fandtes jo, men manglede bare at komme ud. Men med ”venner” i så kunstigt et miljø og hvor ”dog-eat-dog” var eneste anerkendte realpolitik mod at få skabt en illusorisk verden af kunstnerisk attråede spydspidser, har det været svært for nogen psyke at overleve, idet man var anerkendt som enten producent eller produktet – noget i retning af miljøet vi overalt i Europa er ved at genskabe, trods en lang histories bitre menneskelige erfaringer med griske ”reale økonomer” der erstattede reelle politikere, med svære psykiske konsekvenser for også mennesker der aldrig indså dem – ”dog-eat-dog”.
I det lys, skinner Marilyn Monroes exempel som produktet af samme profitkultur, i et samfund der atter skaber mindre og mindre plads til flere og flere sarte psykers naturlige reaktioner p.a. syge politiske manerer, men hvor skal disse psyker mon nu flygte hen?
Her et par Taf-drypske stemninger fra digtsamlingen Territorialsang:
EFTERDØNNING (Lovsyngelsen).
Lykken uddeles ikke i udmålte portioner den skal røves ved nattetid i mørket der blafrer vidtåbent, når lyset er pustet ud og den første stjerne sætter sit aftryk eller i skæret af en solopgang når gazeller springer op ad bjergsiden og skorpioner borer sig længere ned i sandet
Jeg bider i flint, hyler mig ind i stilheden så vandet kruser op på de rolige damme Jeg samler dig til en svævende sten strækker dig ud og lytter indad til safir og systolisk fryd
Hvem søgte hvem og rev himlen ned med kiler af ømhed og floder af ild Blikstille sind nu, omfavnelsens efterdønning - døden må vente et langt liv Jeg ønsker dig sådan, som du er og kan ikke finde vej ud af drømmen.
*
FOKUS (Syndromet)
Sol og isblå himmel et fly bryder lydmuren under en dagklar stjerne
Jeg overvintrer spinkelt indad - hvis jeg intet hører, er verden kun en film - lukker jeg øjnene, er verden stadig virkelig:
Stjernen over Israel eller landet under denne stjerne Fugle der stiger og stiger så højt de vil, kerubisk.
*
TERRITORIALSANG (Byen)
Hvor du ser en sky af støv hvirvle flygtigt op i grænselandet ser du tanks, ikke en krukke der knuses ved kilden Uden midte synker støvet vender tilbage til jorden mellem frø og ugræs Fugle synger foråret ind højt over et røde ler Springende stilhed før ordet udskilles og slår rødder.
- Pia Tafdrup, Territorialsang, 1994.
Jeg rejser væk og digterne venter hjemme på bordet. Der har de gemt sig i skrivemaskinen.
- Peter Laugesen, Konstrueret Situation, 1996.
Her lidt godt fra en særlig yndlings poetiske billedgjorte modsætninger, der både oplyser hinanden og bringer sammenhæng i livet, vi lever:
Fugle større end vinden, ved ikke hvor de skal hvile vingen.
- Paul la Cour.
mvh Simon
P.s.: håber du nyder solvarmen, selv om den bliver drøj de kommende dage – selv holder jeg nu mere til efterårsstemningerne…;)
Her de sluttelige fra Territorialsang, en smuk digtsamling, der dog begynder:
Blot en gnist et enkelt dråbelyn sendt gennem luften Verden har længe været klar til eksplosion.
PORTAMENTO
Som sang begynder den tavse sjæl Naturduftende som etruskisk kaprifolie Et æg i mørket der brister, bliver form, bliver fugle og snart triumferer op mod lyset - det kronhvide lys der får farver til at ekspandere klart I drømme drages himlen ned ørkenstilhed, vågen søvn med åbne øjne en glasagtig væren, sne der smelter under huden før ordene bliver rytme, bliver hørbar sang og dét virkeligt du tror.
En nattklubbsdrottning doftande av logar. Ett lingonris som satts i cocktailglas. En blond negress från Värmlands huldraskogar. Monica Zetterlund. En jazzpaschas, en sång som hejdar sej, till hälften hunnen, och drar den där när Fröding satt på dass. En väv av guldbrokad och vadmal spunnen. Men märk det vemodsdraget över munnen: ett nordiskt sångardrag, en sorg i rosenjazz.
Hun ka' nu noget, som ikke bare er noget. Hun ka' noget med ord og sanselighed, så det ka' mærkes helt ind under huden for så at sætte sig i kødet på én.
"Poesien gør livet rigere. Den sprænger døren og låsene til hjertets blokeringer. Den blæser bekymringen ud af brystet. Dens status er det ufattelige, uden hvilket vi går til grunde."
skriver Jørgen Gustava Brandt. Og det er så sandt, som det er sagt! Det vil jeg godt skrive under på :)))
NY MORGEN
Alligevel lyst, står omkring mig betalte fuglefløjt, spørgende mellemgulv besvaret af dig, af dig, formummet alt muligt.
Ordknap rugende varm udover øjnene, dansetrin af klodset gavmild kom igen drikkelige solhjort.
Igenfunden morgenplet med føletrådende i nøgen regn, nærmende bund, silkeblød, då i sin moses lysning mellem storskovens stammer,
Præluderende orgler skudt op af højene, rosa røgblå himmelvertikaler vifter sig ud.
Du, dine områder, fremmed for gotik din solsøjles stimer, blå fugl uden spejle svirrende i stuens lugt af ny maling.
Aksens stage rolig gennem de skrå genlydes mildhed af morgenskove, dæmringers syden af gentagen høstak, de årle møders roterende skjul med havets bestandige nærhed.
... og så er der Monica Zetterlund, åh en guddommelig stemme og det dejlige melodiøse svenske. Tak for hende også :)) Hende vil jeg synge med på her midt i hedebølgen ...
Ja den er drøj, lummerheden, som gerne må slutte, så det er bare med at få knoppen og resten ud i vind og vand ;)
Er selv glad i Zetterlunds røst, prøv evt. cd’erne ”Ohh Monica” og ”Swedish Sensations” – hvor Bill Evans akkompagnerer hendes spæde skridt ud i verdensrummet – der nok ka’ lånes på bib., hvormed din egen får baggrund dér i haven ;)
Ja der er virkelig poetik i Brandts horisont, en tankeverden af undrende registrationer, lidt matchende Morten Søndergaards: Du og jeg kommer alligevel ud på et, vi er tankens mønstre og skygger på psykens væg.
* Gaden
Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slår. Det er den elskede gade, som gennem mig går… Det er det hvirvlende med omhvirvlede sjæle, som i mit hjerte har samlet sig, og i mit mæle… Folk og butikker, markiser, og fodtrin på fliser. Malstrømmen, menneskelivet, der myldrer og stimer. Sporvogn, der brummer, og klokker, der klinger og kimer.
Hot er det, ja. Overophedningen er nær , og det er jo næsten på kogepunktet af en menneskekrops normale temperaturer det her
Jeg er lige nu og her næsten tilbøjelig til at overgi' mig til en slags regndans ... sådan som en påkaldelse af noget rent menneskeligt fra oven :)))
ODE TIL REGNEN
Fordi dens nervøse skråskrift iler hen over lyntogets ruder og fordi dens halvgennemsigtige slør svajer foran højhusets lodrette lyshav fordi den græder på mine vegne over dét jeg alligevel ikke kan glemme og fordi den prikker sit efterårshaiku på forruden selvom det straks viskes ud fordi det er en velsignelse at falde i søvn til dens silende sang og eventyrligt at vågne i mørket når den tordner mod bilernes tage fordi den forbinder himlen og jorden i et hemmelighedsfuldt sakramente og fordi den smukkeste kvinde bliver smukkere når den driver gennem det lange hår
fordi man har lov til at være i fred indtil dens store musik stilner af
og fordi dens flydende lys på den sorte asfalt er negativet til dette digt:
Derfor elsker jeg regnen.
skriver Søren Ulrik Thomsen
... og lige sådan glæder jeg mig også til torden-, lyn- og regnvejret, som vejrudsigten tilsiger os i det kommende døgn :)))))))))
Come rain or come shine, synger hun, Monica Zetterlund med Bill Evans i baggrunden ... og her lyder den så i en noget tidligere version med med Billie Holiday
Ak ja, DMI’s ”regnmagere” har vist fået solstik, så megen regn kom der nu heller ik’, men derfor ka man jo godt ta’ sig en dans mellem solstrålerne. Men nu blev det altså omsider sommer i lille Dannevang og dagen er nu forbi, man får lyst til at la’ Zetterlund sjunge solen ned – ka godt lide Oden.. ;) I det folkelige gennembruds lyrikere finder man bl.a. Thøger Larsen:
Du danske sommer jeg elsker dig skønt du så ofte har sveget mig; du er i sindet jo lunefuld dog hjertet inderst er pure guld! Mer, mer, mer jeg dog dig elsker, hver gang du ler.
Men det ér voldsomt med ét at få sparket bølger af hede ret op i ansigtet, modsat langsomt at vænnes til varmen, så naturligvis tipper man. I det mindste sku’ børnene ikke sidde og stege bag betonvægge til ”oldævl”, der nu om stunder ikke findes i nogen skole! Men så er det jo godt jeg ka’ tilbyde en olded’ strofe, kendt fra Dantes ’Aftenbønnen’ (i ottende sang af Purgatorio) og Ingemanns ’I fjerne Kirketaarne hist alt Aftenklokkerne ringer’ – sær, smuk og hevet ret ud af Vilh. Andersens Horats - i virkeligheden tænkte jeg på ’Ole sad på en knold og sang’, men den har vi jo haft i trådens ungdom…;)
Kvældsklokken klager: Dagen er forbi. Fra Græs skraar Hjorden hjem med sindigt Brum. Plovmanden træder træt tunge sti, til mig og Mulmet levnes Verdens Rum.
Nu falmer for mit Syn Landskabets Glans, en stille Højtid gennem Luften gaar; kun Billen snurrer lydt i Cirkeldans, og fjernt en Bjelde dysser Foldens Faar.
Og Uglens Hvin fra Vedbend-Taarnet der, som hujer imod Maanen sit Hal-lo! naar nogen træder hendes Bur for nær og krænker Ensomhedens Fortidsbo.
Bag busket Elm og Taksens Sørgetræ, hvor Mulden er i grønne Tuer sat, der sover i den trange Celles Læ de gamle Landsbymænd den lange Nat.
Der skal ej knitre Arneblus for dem og Kvinden sysle travlt hver Aftensstund, og ingen Børn skal pludre: far kom hjem! og kravle op og nappes om hans Mund.
Tit deres Le gav Fyld til Høstens Læs, og Furen brød Stubmarkens stride Lag; hvor Lystigt drev de deres Stald paa Græs, hvor bugned Skoven for de drøje Drag! –
Højhedens Optog og Herolders Skrig og alt, om Skønhed, alt, som Rigdom gav, forventer Timen, uafvendelig, og Ærens Veje fører til en Grav. I Stolte! giv ej Skylden til dem selv, om Mindets Kirke aldrig gav dem Hus, om ej det lange Skibs Mæanderhvælv har sunget deres Lov til Orgelbrus. –
Maaske der gemmes i en uset Grav et Hjerte, en Gang fyldt med himmelsk Ild, Hænder, som kunde svunget Rigets Stav, stemt Lyrens Strenge til ekstatisk Hil!
Fuld mangen Perle og af renest Skær er skjult i Havets aldrig maalte Skød, fuld mangen Blomst maa blomstre uset her og sprede i den øde Luft sin Glød.
Håber du nyder den lune sommer, nu heden har lagt sig lidt, RM, du ka’ jo nynne med på dén her:
Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd med læderklap for øjet og om sin sko et bånd, det er såmænd Jens vejmand der af sin sure nød med hamren må forvandle de hårde sten til brød.
Lidt mere bulder og regn ville såmænd stadig ikke være værst, sagt med solglad stemme og brun næsetip – forøvrigt glæder det mig, at det græske folk omsider vender EU-bureaukraters nedladenhed ryggen, nu det danske folk for længst har solgt deres stolthed til bankvæsnet og igen må nøjes med en ”statsminister” der ikke blev valgt…;)
Kunne min krop drive ud min skrift kunne ordene sejle fra hændernes hud fylde mit rum og pumpe luften som blodet der svimler i kroppens lykke og styrter i årenes skakter.
Her flere pip, under himlens trommeskind blandt andre bevingede, samt lidt mere, om disse tidsrums tavse ord:
FLAMMEN VIL SE MØRKET DERFOR DØR DEN
Når jeg kun kan skrive med de sidste trevler af hjerte nerver nyrer kan jeg ikke skrive
så venter jeg til næste dag som stabler sine arabiske indiske japanske skyr over mit hoved
og så er verden nærmere end verden i fingerspidserne her lades alle hudløse ude
ingen panik sir jeg det går nok selv fuld af blod er postkassen grøn
det er håbets farve det gå tinte att gråta jämnt eller ændre verden hvis man ryster på hånden
skriver jeg hermed egenhændigt med de sidste trevler mellem nat og morgen.
- Ivan Malinovski.
Nu vi roterer i en næsten Benny Andersen’sk tilstand, ja måske ligefrem ønsker at ændre på …
VILJEN & VERDEN
Man ringer til Folketinget og får Handelsbanken Så prøver man Polyteknisk Læreanstalt og en stemme siger ˶Hyggemøbler˝ Man kysser in kone og opdager hun hedder Lavina og har fregner Man løser billet til Glumsø og før man får set sig om er man i Jokkmokk (hvoraf dog ingenlunde kan sluttes at man kommer til Jokk- mokk ved at løse billet til Glumsø endsige Gladsaxe) Man putter et stort og tydeligt N i stemmeurnen og i næste nu er det et rent og skært Ø der er statsminister Man sir ˶Nejtak det er næsten for meget˝ men Jordens og Ekstrabladets rotation fortsætter uanfægtet Skyder man en kejser er det altid kokkepigen man rammer men det modsatte er absolut ikke givet Tilsidst ser man næsten ingen anden udvej end at gå i Det Kongelige og se ˶Sparekassen˝ den dag i dag Telefonsvaret lyder ˶Alt udsolgt til imorgen˝ Man køber sig en turkotatarisk parlør og kommer hjem med en rødspættefilet i lommen det er da logisk Tænk bare hvis det bare en enkelt gang bare var omvendt men det er sikkert for meget forlangt Det ligger simpelt hen lidt tungt med kausaliteten i dag Man prøver sig frem.
- Ivan Malinovski.
Det var alt for i dag. Nyd fortsat skyers forløsning og næsetippens dryp, dryp, dryp…;)
Her lidt til dine haveøjne, serveret af Paul la Cour fra digtsamlingen Levende Vande (1946). Selv om mange nok vil savne solens varme stråler på deres strandnumser, er der jo noget helt skeløjet dejligt over haven våd af regn, og vil æde to slyngplanter på, at haver aldrig får svært ved at vælge mellem bagende sol og drikkeregn – ja hvordan var nu sangen med de faldende regndråber…;)
Havens Morgen
Graa Dugg er Haven, drivende, som dugget op af Undergrunden med sit Taageflor. Solens Løvehoved luder over Græsset, hvor den slikker Duggen som en Dyremor.
Fuglehjertet vaagner som et Vand, den store Stilhed tørstigt hæver i den sprøde Stund, og imens han tømmer sine Hænders Bæger, glitrer Sangens Vellyd om den tavses Mund.
* Det her, er jeg helt fortabt i!
Suite
Sove med Maanen i det ene Øje og Solen i det andet En Kærlighed i Munden en smuk Fugl i Haaret Smykket som Markerne Skovene Vejene og Havet Skøn og smykket som Verdens Omkreds
Flygt ud igennem Landskabet Mellem Røgens Grene og alle Vindens Frugter Fødder af Sten som er klædt i Sand Grebet om Livet af alle Flodens Muskler Og den sidste Bekymring paa et forvandlet Ansigt.
*
Fortsat god sommerregn, og pssst til alle, våde som tørre: der er Søren Ryge i aften!
Åh ja, Paul la Cour ... han er da også lige til både at fordybe og fortabe sig i, og jeg forstår til fulde din fortabelse i Suitens ord. Jeg er fortabt sammen med dig :))
... også i Søren Ryge, han bli'r da også bare bedre og bedre, år efter år :)) I løbet af de sidste ti til tyve år har han fået en langt større ro i sig. I bevægelserne, i stemmen, i haven og i alle de portræt- og temaudsendelser, han har lavet. Måske netop i takt med, at musikken også begyndte at ta' plads i det univers, han har delt med os i alle årene. Ja, poesien blomstrer både i billeder, ord og lyd, når man går med ham på opdagelse.
Som nu i aftes med Johannes V. Jensens dejlige hyldehyldest ...
Nu breder hylden de svale hænder mod sommermånen
Pragtfuldt! :)))))
I aftes måtte jeg bare overgi' mig til DR i flere timer i træk. Først Søren Ryge på DR1, så til Badehotellet på DR2 og til sidst DRk med filmperlen "Hannah og hendes søstre". Det ku' næsten ikke blive bedre, og så i ét rap :))))))))))))))))))))
Og så til vejret ... hvor vejrguderne er stadig med mig, lover de. JUBIIII
Blæsten går frisk over Limfjordens vande, rusker dem op til vågen flugt, jager dem mellem de favnende strande, fylder med toner hver en bugt. Og sømanden synger bag sit rat på krydstogt fra Nordsø til Kattegat.
Dagen står høj over Limfjordens vande, bredning og sund og krinklet vig! Sallingland, Thyland og andre lande hilser hverandre med mågeskrig. Og bonden går på sin agerjord med blikket forynget af luft og fjord.
Lyset slår blink over Limfjordens vande, tindrer og ler i et stridigt spil. Bølgerne kaster med flammende brande vikingedrømmenes hvide ild. Og ungdommen føler fjordens magt, en udvé fjernt over verden strakt.
Længsel er saltet i Limfjordens vande. Her fik jeg fartens glød på kind, her blev med kølige stænk mod min pande viet til uro mit sejlersind. Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør i kuling fra Hals og til Harboør.
Erik Bertelsen 1939
Glade, nynnende fredagsblæsende hilsner fra RoseMarie
Jah, med lidt klassisk ordballet i rodnettet, ka det jo ikke gå helt galt. Søren Ryges sønderjyske rødder har været et sundt og trygt fundament for en opvakt vokal landsbydreng med konsonanttrang, så litt.studiet må ha’ ligget lige for, og strakt sig ud i det folkelige. En harmonisk folkelighed er groet ind i ham, siver langsomt ud i programmerne, hvor dialekter mødes i alskens litteratur og billeder, akkompagneret med smuk musik der sender dufte ind i vore stuer, som vi sender videre med glade smil. Det gør os godt, foreningen af musik, billeder og litteratur, og faktisk gik det jo alligevel an at dufte carporten på rosenkvisten – sikke en dejlig have hun havde, en skøn kvinde for øvrigt ;)
Nå, brok-brok: Tv ka være godt, når det har niveau, men det sker efterhånden så sjældent, at flest af dem jeg kender sjældent gider se det. Alene på den grund, hæver ’Søren Ryge-Direkte’ sig naturligvis langt opover alt det andet fra DRG’s Jammersminde – TV-2, 3 etc. er der ingen grund til at omtale – og som spredes til den beskedne sum af ca. 6 milliarder kroner årligt. Et stavnsbånd vi alle atter er underlagt, i og med vi er påtvunget en digital postkasse. Det er uhyrligt at et stavnsbånd igen forekommer her i Dannevang, og dette har i særlig grad Brian Mikkelsen skylden for. Jeg skal lige sige, at vi her kalder DR for DRG, i og med særlig ”nyhederne” er lutter genudsendelser – det svarer til at betale 10 kr. for den samme liter mælk både seks og syv gange…
Men det var godt du havde en god tv-aften, det kan man godt trænge til. Hannah og hendes søstre er fyldt med en vidunderlig stemning, og er blandt de film jeg sætter størst pris på af Woody Allens – har kun set få af dem han lavede op gennem 0’erne, de sagde mig nu ikke det store, men jeg er også dybt konservativ på det område. Filmen September minder stemningsmæssigt en del om Hannah og hendes søstre, Manhattan Murder Mystery har noget af det samme i sig. Tre vidunderlige film med duft, smag og pragtfuld musik, der inspirerer og bringer mig helt i top.
Voldsfilm har nu aldrig sagt mig noget, de er uden anden pointe, end at belyse forskellen mellem en god og dårlig historie. Derimod får flere af Woody Allens tidlige film alt til at forsvinde omkring mig, helt som det at læse en god fortælling, heldigvis findes der så andre end ham der ka skabe en god historie, og fortælle den på en fascinerende måde. Igrunden er det jo svært at forstå, hvorfor man fylder tv og biografer med alle de voldsfilm, og at man stadig ikke begriber forholdet mellem volden der vises og den der udøves – særlig tragikomisk blir de pseudo-psykologiske forklaringsmodeller fra voldspattedyrene selv, fx når volden præsenteres som pornobabser der netop forhindrer bedstemødre i at blive voldtaget og myrdet midt på Rådhuspladsen, hvor madprogrammer der udspyes overalt omkring os, velsagtens skaber fedmen der forhindrer oldemødre i at blive ædt samme sted, evt. midt i Søren Ryge-Direkte! Og for øvrigt burde japanske biler erstattes af rensdyr..
Nå, ha’ en vidunderskabt grøn weekend, det ku’ altså godt ligne solen, derude i horisonten! Går tit i stå, midt i Paul la Cour; så står man dér, og gu’ ka han ka gøre for det! Se nu bare her: ”intet er det digt, som ikke i sit lys rummer en gåde, et tilmuret rum for fremtidens ukendte gud!” – tillader han sig at skrive, om ikke andet, hevet ud af konteksten og anbragt i Povl Schmidt’s eget gådefulde rum (Symbol og Virkelighed)…;)
Verset
Du mandigste af alle lyse kunster: at knuge Verden sammen til en Sten, gøre den lille paa din Haand og mægtig, skyggefuldt lysende og dyb og ren. Indblæse Marmornatten aabne Skove, hvor din Fortrolighed i Græs kan sove, mens Fuglehjertet synger fra sin Gren. Aa Fløjtespil, som drypper dine Toner, naar alle korte Ting, vor Armod kroner, er vragede og borte, en for en.
- Paul la Cour, Levende Vande, 1946.
Mænne hilsner.. Simon
P.s.: lægger snart lidt højtravende Bach til dig, som er helt utrolig smukt ;)
Denne søndag må ha lidt Strunge i sin opvækst, det vil den ha godt af eller få det bedre, er jeg sikker på, så, here we go…
Jeg blev født ind i verden og lever endnu.
Mine digte er fødsler og vil leve til solen som en opsvulmet rød kæmpe får jorden til at gløde og havet til at koge.
Samfundet er en død maskine uden sjæl. Solsystemet er det perfekte anarki, og livet på planeten jor- den dets nuværende barn, der må kæmpe mod den logiske lo- gik, hvis det skal overleve og leve i et ikke-rationelt system, der vil være en virkelig drøm, en strøm gennem pulsarer og pulsårer, gennem årer fyldt med røde tårer.
Solen som stjerne solsystemets hjerne, der gløder af energi og føder livets stille mani
Jorden som smerte solsystemets hjerte, der pumper blodet rundt selv om livet gør ondt.
Solen: en kugle af blod jorden: en kugle af sod.
Blodet stråler og rammer vores jord, soden gødes og alting gror og gror. Vokser så vildt og tilfældigt, vokser så småt og vældigt. Stort æder småt ondt er lig med godt, livet smukt og råt.
Og så kom civilisationen og med den pervrsionen.
MYTE
Først var den sorte mand og kvinde. Siden kom den høje, hvide mand i båd af ild og lod sine sønner leve på de sor- tes jord. De bredte sig og blev ikke brændt sorte af solen. Den sortes kærlighed og køn og den hvides tanker og hjerne var en blanding som jord og sol, diamant og nat eller kul. Alt voksede vildt, sjælene blev som mørke urskove. – De høje, hvide rejste igen, efter uden ret at have elsket med de sorte kvinder. Nogle sorte kvinder rejste med. På jorden havde de sorte stadig fred. Børnene af hvide mænd og sorte kvinder blev hvide, enkelte sorte og brune. Og de var gale. De ville op i himlen ligesom guderne, op i det sorte mørke. De sagde, at nattens små sole var deres hjem. Dér ville de til i store både af lys eller ved hjælp af høje, høje hytter – langt højere end junglens træer! Siden drog de omkring i deres søgen. Deres tanker og el- skov var stor som junglen, vild som løven. De fik aldrig fred, disse mange blandede børn. De søgte og dræbte, de bygge- de, de ville. Ingen vidste egentlig hvad – de blandede børn kunne skabe alt, men ikke engang styre sig selv. Og de var efter mange tider overalt på jorden, også hvor solen var svag. De ville fortære alt og eje alt, disse gale børn ville frem overalt.
Hungle-jingle: Ringle-rangle.
Poesien slanger sig gennem sproget. Poesien slå med halen. Poesien bider for at dræbe …
… enhver konventionel oplevelse af hvad som helst.
Poesien har briller på og skæl. Den sluger alting råt og hvisler. Den kender de kroge som ingen andre kender. Den snuser og husker, den glemmer ingenting. Den spiser kun sjældent, er altid på vagt. Den flygter for alt, som støjer og flagrer. Poesien er den slange, der ledte Eva i fristelse.
Siden bragte den lys som Lucifer. Siden blev den sortere og sortere, en satan at forstå. Poesien er blevet amputeret fra folket.
Og den er overalt. Lad den blot være – og den bliver farligere.
Poesien er i supermarkedskøen, når øjnene flakker fra kasse til gulv. Poesien er i højhusets stræben fra beton til entydig himmel. Den er i den »hvide sne« der prøver at dække nattens sorte TV-skærm. Poesien er oprør i England, når bilerne brændes og supermarkederne smadres og plyndres, minsandten jo. Poesien er sprogets og verdens UFO.
Jeg så en UFO i går. Min bedste ven så den også, samt tre fremmede unge. Rødt lys uden lyd. Hvidt lys i blanke blink. Lodret ned, nærmere. Stop og stille. To vandrette kegler af lys, skarpt afskårne i enden som kun laser. Øjeblik. Objekt i retning af kegler. Æder keglerne som suges ind uden at bevæges, idet det er objektet der flytter sig. Og forsvinder som lyset fra en pære ved tryk på en knap. Hils?
Det er sommer, det er nat, det er køligt, det er fakta. Luften er klar og neutral som glas, der er pudset i sprit. Jeg ser uf af vinduet og drejer mig ansigt med øjnene opad langs husets mur. Lige over tagrendens nedløbsrør står Nord- stjernen. Stor og nonchalant, en sindssyg fjern kugle af enorme brinteksplosioner. Jeg nipper til en 5-dobbelt whisky, og stjernerne swinger … Langsomt, roligt … himlens sorte marieglas skulle nødigt smelte eller gå i stykker. Bare klinge, bare klange, lys og far- vers tilfældige musik.
Jeg har drømt denne nat et hjerte af sort krystal og øjne af gammel lys. Jeg så en stjernes lys og var endnu ikke født.
Hvorfor rejser i hertil, bølger af lys? I får kun natten at se. »Hvorfor skriver du, digter? Du opdager kun døden på din rejse i sprogets sorte pupil. Hellere sove – end disse eksperi- menter med sprogets kemi! Der findes ikke noget guld. Der findes kun den evige bevægelse, stationer og byer for krøb- linge og sterile engle!« Således lød stjernernes svar, men digteren hørte det ikke. Han sov og drømte, at han var lys med evigt liv, på rejse langs universets umærkeligt og uendeligt langstrakt buede grænse. Så sugedes han ind i et sort hul og vågnede ved, at solens varme stråler ramte ham som pis. Digteren rejste sig bandende og trak gardinerne for. Men stadig pissede den gule nigger på ham. Han kastede ord og sten, tårer og spidse blikke mod solen. »Nigger! Jeg skal vise dig. Nu vil dit beskidte lys aldrig nå mig mere!« råb- te digteren med sin hæse, tilrøgede stemme skingrende af triumf og stak øjnene ud på sig selv med en kuglepen.
Nattens sidste skyer lægger sig som store beskidte dyner fra et bordel over jorden. Og stjernerne besvimer.
Jeg spytter ud af vinduet. Jeg ryger, jeg drikker, jeg bøvser og griner højt. Verden består. Verden består af lort på man- ge forskellige niveauer, i mange forskellige tilstande og for- mer. Og alligevel er forskellen ingenting. Verden er et helligt lokum, verden er en nigger. Uanset hvor megen sæbe og sminke der bruges på verden, vil den altid være neger in- derst inde. Og intet vil blive det mindste bedre, før dette lortefaktum erkendes.
Jeg går over sneen føddernes aftryk ligger tilbage
jeg har forandret verden
fordi jeg berører dig bevæger du blikket 7 millimeter i min retning
jeg har forandret verden
- Henrik S. Holck, 1980.
ØJEBLIK
Jeg holdt mit billede op mod evigheden En væg skulle jeg smadre for at nå mig selv Jeg holdt min evighed op mod solen En sten skulle jeg flække for at mærke dit syn Jeg dansede med døden i sandet Jeg krydsede mig selv i dig, gennem byen for at nå dit syn, din søvn under månens hårde sten i dette øjeblik Jeg holdt mit ansigt op mod dit En drøm skulle jeg tænde for at se dit liv.
- Thomas Boberg, Ud af mit liv, 1985.
DRØMMEN OM ET LIV
Jeg vil lære at sove i toget danse når jeg vasker op jeg kunne tænke mig at synge når det gør ondt og elske når vi elsker jeg vil være praktisk nå en masse hver dag føle en hovedvej brænde hver eneste luftige dag drikke mælk og passe på mine øjne.
... for al den skønne lyrik, Strunge og alle de andre.
Jeg læser, ta'r imod og ta'r ind ... og la'r så ordene blive til! i mig. La'r dem blive til erindringer og til noget helt nyt, til ord og til musik, til indfald og til udfald, til indsigt og udsigt ... og til genfald og nyfaldent sne :)) og selvfølgelig også pludselig for at blive til i de her genbrugte og helt uforglemmelige ord af Strunge :
Natten bøjer sig i vækst og dagene vasker dit ansigt. Du træder gennem søvnen og åbner en dør til solen. Dér, ikke i dit eget lys bærer du kroppen strømmet igennem af blod. Dér er du menneske nu og du går for at finde din alder.
Hvad du vil berige mig med af Bach, aner jeg ikke, men jeg glæder mig til at lytte med ... og i mellemtiden får du lige den her med på vejen
Jo, du sku ha haft Mattæus Passionen at lytte til, men jeg tror den ligger et sted her i tråden – lægger den nederst alligevel – i stedet får du her en meget smuk kantate: https://www.youtube.com/watch?v=vqqFQGV-H54
Her lidt herligheder fra en digter og filosof, som jeg holdt meget af, Villy Sørensen:
Mennesker er skønne
Mennesker er skønne når de hviler i sig selv. Nogle gør det aldrig, mange gør det sjældent: tiden tillader det ikke. Derfor tar vi nerve- og sovepiller: for at hvile i os selv.
Mennesker er skønne når de er fyr og flamme. Nogle er det aldrig, mange er det sjældent: tiden tillader det ikke. Derfor drikker vi mere og mere: for at tænde vores bål – og slukke det.
*
Lidelse
Uden lidelse, ingen indsigt. Derfor søger de lidelse: for at nå til indsigt. Det er ikke nødvendigt. Det er nok at søge indsigt: så kommer lidelsen af sig selv. Ikke fordi virkeligheden inderst inde er lidelse, men fordi der er så lang vej ind og vi har gjort hvad vi kunne for at spærre den.
*
Sidst i september
Sundet er blankt og blåt. Himlen er lysere blå med sarte hvide striber løvet har alle andre farver end blåt og hvidt.
Sommeren er aldrig så klar som når den er forbi. Det har sommeren til fælles med så meget andet.
Foran mig på stenbalustraden hopper en krage hurtigere og hurtigere, jo nærmere jeg kommer med langsommere og langsommere skridt, indtil den stiller sig på tværs med forbløffet blik og gennemborende næb og letter med et ærgerligt grynt. Bølgerne lyder som stille munterhed.
Hvis dette var en drøm var det en lykkedrøm. Men så ville kragen sikkert have min størrelse og jeg kragens.
*
Sadisme
Den enes nød kan godt gøre den anden helt blød.
Man kan få så ondt af dem der lider ondt at det gør én godt og man føler sig god.
Man kan gøre andre ondt for at få ondt af dem for at føle for dem for at føle for at blive blødt op.
Meget ondskab er ulykkelig kærlighed til det gode.
*
Ansvar
Undertiden går det bedre når man kan holde sig selv til gode at man ikke har det for godt. Gode undskyldninger er gerne overflødige dårlige undskyldninger kan man ikke få nok af.
Så længe man er lille, er det de andres ansvar. Når man er halvvoksen, er det de andres skyld. At blive voksen er at tage ansvaret, at tage skylden på sig, også for det man ikke har gjort. At blive ved at give de andre skylden, er at blive infantil, selv om de andre har skylden – og man selv har ret.
At have ansvar er at være under anklage: de andres, sin egen. Derfor kan man have brug for at holde sig selv til gode: at man ikke har det for godt.
Det bliver et problem, når man både har ansvar og »har det godt«, d.v.s. masser af goder - og ingen undskyldninger.
*
Sensommervemod
Se, nu er farverne fyldige, mere erfarne, lydene stille: fuglenes sang er brugt op lugtene stærke og fulde af sensommervemod Hjertet er tungt og pludselig blødt som en frugt.
*
Sensommertrøst
Det er stadig den skønne sommer det ikke er blevet endnu.
Det kan være svært at lade være, – meget vi gør, burde vi ikke, meget vi burde, gør vi ikke – men VS efterlader sig i én, som havde han altid dér haft hjemme. En pragtfuld forfatter og digter, der desværre var så begrænset af sin dårlige ryg, at han ikke kunne rejse og se alt det han så gerne ville; men tænk engang, for et udsyn til verden han havde fra sit enkle sted i verden – men så havde han jo også en hjerne på størrelse med et hovedbibliotek, og et hjerte lidt større! Så her lidt mere fra hr. Sørensen, selvfølgelig ikke mindst…
Forord til Vejrdage:
Ordene på de følgende sider er udsprunget af trangen til at bruge ordene på en anden måde – at bruge andre ord – end i politiske meningsytringer. Bag den offentlige person man til dels bliver af at tage del i den offentlige debat er der en anden – eller første – person, hvis motiver og grunde til at tage ordet sjældent kommer med i ordene. Selv om disse grunde og motiver ikke har større offentlig interesse, er det i hvert fald livsvigtigt for personen selv ikke at glemme dem for lutter ord, men at finde ord for dem. Måske kan man blive så optaget af den herskende umenneskelighed at man efterhånden glemmer sin egen menneskelighed, naturligvis på godt og ondt. Kan man på den anden side få ro til den personlige virkelighedsoplevelse som er betingelsen for et virkeligt personligt engagement – uden af afsondre sig fra den verdensuro som er vilkåret? Denne konflikt er hovedtemaet i disse daglige betragtninger fra forrige højsommer som – symbolsk nok – aldrig blev høj, selv om jeg var tålmodig med den til bladende faldt.
Aftenstemning
Roen er foruroligende din sindsro mistænkelig. Sollyset strækker sig ind i natten fuglene synger endnu.
Alle de store problemer dit hoved ikke kan rumme koger som en fjern uvirkelighed dit hoveds utaknemmelige påfund.
Over alle træer er ro. I alle toppe mærker du næppe et pust fuglene tier i skoven. Vent kun: om lidt sover du skidt.
19. – 6. --
Massemøde
Jeg gik ud den sommerdag for at høre fuglesang der stadig kan røre hjertet.
Men det var årets store mødedag: alle grønne træer var sorte af stære der ivrede i næbbet på hinanden og gestikulerede med alle vinger og overdøvede nattergalens sidste sang. De kunne ikke røre hjertet, men kun øret og lidt af hjernen.
Fugle kan synge bedre end mennesker, i hvert fald i forhold til størrelsen, men kun hver for sig eller et par stykker sammen. Ingen fugle synger i kor. Kun mennesker, der adskiller sig mere fra hinanden end fugle gør, kan synge sammen.
Selv fugles massemøder kan virke umenneskelige, fordi de minder om menneskers.
Men mest umenneskelige er dog de møder, hvor kun én taler til massen brøler til svar. Det ligger ikke til de individualistiske stære.
22. - 6. --
Sjælekval
Det var i en sådan forfatning det faldt naturligt at bede (jeg taler i fortid om noget, der stadig er nutid for nogle), at gribe til Davids salmer og udbryde: Herre, vær mig nådig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre, thi mine ben skælver, og min sjæl skælver såre, men du, Herre, - hvor længe?
Men det falder ikke digteren naturligt at gribe til den slags ord. Og dog er det digterens gave at finde ord der åbner det der er lukket i sjælen, lukket inde i sjælekval, - et ord, der ikke er så almindeligt som det, der betegner: vi kalder det dårlige nerver, nedtrykt sindstilstand, skrupler, kvababbelser, de- pression –
Det er ikke os der mangler ord med ordene, der mangler noget, det som de betyder, men ikke giver betydning, det som vi virkelig føler - eller ikke virkelig føler, fordi vore ord ikke kan rumme det. Det er ikke os der mangler ord, men ordene der mangler os.
23. – 6.
--
At have og at være
Vi sidder i vore ejerlejligheder og skriver: det drejer sig ikke om at have, men om at være, ikke om at have ejerlejligheder, men om at have lejlighed til at være.
Vi der er noget sidder og skriver: det drejer sig ikke om at være noget, men om at være. Og hvad kan man være (om ikke noget) andet end sig selv.
At være sig selv – det betyder hos os: at være alene, at være fri for andre. Vi kan også være os selv, hvis vi ikke er for mange, men vi kan ikke alle være os selv: sproget er ikke indstillet på det, vi er det heller ikke.
Men sproget tillader os om ikke at være noget sammen, så dog at være noget for hinanden og at have noget sammen. Det var måske det vi skulle have bedre lejlighed – eller bedre lejligheder? – til ?
24. – 6. --
Ildebefindende
Bortset fra at man nok har hængt med hovedet i nogen tid, begynder det med at noget (bagfra) æder sig ind i nakken, den bliver et større og større hulrum der efterhånden opsluger og udspiler halsen. Faren vokser for at hovedet skal blive afskåret og kroppen, uden sine nervøse forbindelseslinjer, blive redu- ceret til en sanseløs klump. Selvom der også er noget svagt trøstende i denne tanke, er den ikke til at tænke til ende. Hjernen er allerede angrebet. I selvforsvar gør den sig tung som en blyklump og presser sig ned mellem skuldrene, der forgæves prøver at ryste den af sig. Der er ikke længere noget sammenhold i kroppen, selv om det meste af den sætter sig imod hjernen, der nu, stadig iført hoved, presser lungerne sammen, som luften siver ud af, presser maven sammen, som lortet skvulper ud af, benene slår sludder…
Så kommer der heldigvis en og siger: Op med hovedet!
25. - 6. --
Rædsler
Det sker at jeg drømmer og rædsler så store at de ikke kan huskes med forstanden i behold.
Men vel næppe større end dem jeg jævnlig ser i fjernsyn. Måske er det kun dem jeg drømmer om. Måske min egen fremtid.
26. – 6.
Junkie
Når du står der, hoven og ynkelig, anklagende, bedende og krævende, bliver jeg blød og gør mig hård eller jeg bliver hård og gør mig blød. At være hård er for hårdt At være blød er for blødt.
Når jeg lukker for dig, bliver jeg lukket, kold og fortvivlet. Når jeg åbner for dig, bliver jeg åben, varm og fortvivlet.
Når du går, frysende eller grinende, er jeg lutter dårlig samvittighed, fordi jeg har nægtet dig penge – til mad eller fordi jeg har givet dig penge – til gift.
Men det sker at du går med et smil, der rummer alt det som du ikke kan bære, det levende i dig som du dræber og som langsomt dræber dig.
sagt til dig der sikkert stadig bobler til drømmebilleder, mens jeg drikker the og spiser nybagt brød med ost, til den svage lyd fra snorketræet der forgrenes med sangen fra trippende fugle der gør morgentoilette. Her lidt flere kragetæer med Villys eftertanker, nærmere bestemt fra en af Sørensens dagbøger (Perioder 1961 – 74) – og så i øvrigt, godmorgen RM..
31. januar
Til de umiddelbare livsytringer hører også den sunde ˶egoisme˝. Er det særlig godt eller særlig ondartet at ville handle i andres interesse? Er det kun maskeret – ˶usund˝ – egoisme?
Det i sig selv gode er bedre end det der er godt for noget. Tilsvarende er det i sig selv onde værre end det der skader nogle. Til nyttemoral svarer skademoral.
Ingen vil bestride at det er ideelt at være liberal. Men er forholdene ikke ideelle, bliver det da en dyd at være anti-liberal, anti-pluralistisk, entydig (altid = ensidig)? Den bekvemme forestilling om et absolut før-efter tillader en at praktisere det modsatte end det man i teorien går ind for. Da ingen revolution med et slag fornyer alt, er der ingen grund til at opsætte alt til bedre tider. Vil man overhovedet gå ind på andres tankegang, må man også gå på kompromis. Dialektik (samtalekunst!): at fastholde idealet (målet) på trods af ˶forholdene˝ og holde sig til kendsgerningerne: protest – accept, utopi – videnskab.
31. marts
Det havde regnet i nat, jeg havde ventet en grå morgen, alt strålede, jeg gik ad Strandvejen der kun er til at gå ad lørdag og søndag morgen, lysvæld bagved lysvæld, de gule huse nord for strandstykket var pludselig af Vermeer; i skoven legede solstrålerne rundt mellem de nøgne grene og fløj pludselig op som guldspurve; jeg fik alt til på én gang at stå konturklart og flimrende: jeg tænkte: hvor er det som jeg har i mig om ikke et eller andet sted her.
13. april
Macfarlane Burnet (Det dominerende dyr, 1973) skriver et sted at de fredelige stammer, der anvendes som argument for at krigeriskhed ikke hører menneskenaturen til, er undtagelser, der forklares udfra deres afsides miljø – og at mennesket som værktøjsskabende dyr er en eufemisme: de første redskaber var våben (og våben har man for at bruge dem når man først har dem). Nu ivres der imod den gamle tendens til at gøre verdenshistorie til krigshistorie, men er den ikke krigshistorie, og er det ikke allerede utilladelig optimisme at sige at den kun er klassekamp?
Moralen, der må beskytte mennesket som er instinktforstyrret, har i realiteten beskytte det som mennesket skulle beskyttes imod. De store moralister og religionsstiftere har vidst det, men opgaven, der stillede sig for Seneca, står uforandret. Ur-situationen: Kain og Abel, Romulus og Remus, Atreus og Thyestes – netop broderstriden, borgerkrigen. Desto ejendommeligere at civilisationen opfattes som fordærvelse af naturen – som skildret af Hippolytos og Seneca selv. Formodentlig må begge synspunkter anlægges på én gang: en oprindelig harmoni gælder for det lille stammesamfund der endnu har nok at gøre med at beskytte sig udadtil. Derefter slår spliden ind. – Meget elementært står det både hos Polybios og Seneca pater. At de sejrrige krige også medførte Roms nederlag viser sig i to forhold: dels at riget blev så stort at det ikke kunne opretholdes, dels hærens voksende politiske betydning. Pax romana var Augustus’ forsøg på at standse en fatal udvikling der – også dengang – havde tvingende årsager og ikke noget formål. Kunne Roms historie skrives som et logisk forløb? (Forsøg på at bryde krigslogikken: Numa (Livius 1,19) og Cæsars clementia).
*
Tilbage til Vejrdages prosa og digte:
Den store lidenskab
Først elsker du hele personen, men uspecificeret og altså dog ikke helt, men med forkærlighed for en enkelt del, en bevægelse, et smil, en hånd, et hår o.s.v. Så kan det enten ske at din betagelse af enkeltheder finder sammen i følelsen for det hele, pirrer den og styrker den. Eller det kan ske at du bliver hængende i detaljerne: du kan ligefrem forlange at det hele skal træde tilbage for den del du har en forkærlighed for, som du forveksler med kærlighed. Den elskede (som man siger) skal være på en bestemt måde, foretage bestemte bevægelser, ligge i en bestemt stilling, udstøde bestemte lyde o.s.v. Men det er ikke muligt at føle helt for dele. Der mangler noget, som ægger til at søge det igen – uden at finde. Det er opslidende, og du må søge en udvej. Du kan blive jaloux, hvad enten du har grund til det eller ej, - det sidste er det værste. Fordi du mangler noget i dit forhold til delene, må du forestille dig et forhold uden mangel til de samme dele, og da det ikke er dit, må det være en andens, rivalens, som du ser for dig i ømme scener med de elskede dele. Du prøver at gøre ham det efter, at blive din egen rival, men der mangler stadig noget, dit opgejlede begær gejler du højere og højere op med afsindige billeder af de andre, og du kan ikke komme af med billederne, som du giver de andre skylden for. Eller du kan gøre som Don Juan, søge det samme hos flere og flere, der alle minder om noget, men ikke kan være det, fordi du ikke kan lade dem være, lade dem være hvad de er, men vil gøre dem til dine, ikke vil gøre dig til ét med dem (hvad man ikke kan med mange, men dog med flere end én), ikke vil leve dig ind i det forløb som livet (og kærligheden) er, men vil have en ende på det, en total kulmination, der naturligvis ikke er mulig, når det kun er dele og ikke det hele, når det kun er alle og aldrig den ene, du er tryllebundet af. Knald er et godt udtryk for det. I virkeligheden er det en skyder der knalder og dræber (eller i det mindste sårer eller skræmmer) og det fuldkomne knald gør den anden færdig. Og hvad der først var et billede på det møde, som livet kommer af, kan blive virkelighed og død, hvis du tar konsekvensen af din jalousi, din erobrerlyst, og griber til en rigtig skyder, der altid er hård og stiv. Undskyld jeg sir Du til Dig, jeg kunne lige så godt sige jeg. Jeg taler jo ikke om dig og mig, men om typer, som vi kender fra komedien og tragedien, den skindsyge, forføreren. Vi har vel lidt af dem i os, og lidt har også ret, det kan virke som vaccine mod meget. Jeg hører ikke til dem der foretrækker de rene typer.
6. – 7.
Vejrdage
Der er intet vejr der ikke minder, men det stærkeste vejr minder kraftigst. De hedeste sommerdage minder om de hedeste sommerdage, de koldeste vinternætter minder om de koldeste vinternætter, - således kunne januar 79 blive grebet af skamfølelse med januar 42. Usædvanlige dage og nætter kan hæve sig over tiden i broderlig eller søsterlig forening med andre usædvanlige dage og nætter. Men de sædvanlige dage med hverdagsvejr, de lunkne, de grå, de triste, de minder så meget om så mange andre at de slet ikke minder om nogen. De er dage som alle andre, og hver dag har nok sin plage og forsvinder ud i mørket, ubemærket, uerindret – det er gennemsnittets, flertallets, alles problem.
14. – 7.
Alt er det samme
Alt hvad der er, er noget vi oplever. Vi oplever ikke just det samme, men der er visse ting vi alle kan opleve, om end på forskellig vis – dem kalder vi tingene, den ydre verden, som adskiller sig fra den indre. Men naturligvis er der ikke én indre verden: hvert menneske har sin egen, som dets ydre verden strengt taget er en del af, og der er ikke to verdener, en indre og en ydre, men kun én verden, som vi alle på forskellig vis har eller endda tar del i.
Hvis vi alle var i akkurat samme situation, ville vi dog ikke opleve akkurat det samme, vor forskellighed ville forhindre det. Det ville ikke ophæve vor forskellighed hvis vore situationer blev mindre forskellige, men sikkert den medmenneskelige forståelse.
De mest erfarne erfaringer tyder dog på at vi, når vi virkelig oplever noget virkeligt og har de store syner, stort set oplever det samme – at den store oplevelse lyder: Alt er det samme, der er ingen forskel. Ejendommeligt nok forholder det sig ligesådan når vi i stort og småt ingenting oplever: så er alt også forskelsløst, alt er det samme eller det kan være det samme. Men mellem det Samme og det samme, mellem Alt og alt eller ingenting er der en verden af forskellighed.
28. – 7.
- Villy Sørensen, Vejrdage, 1980.
mvh Simon
P.s.: nyd solens dag, eller omvendt – forresten var det et herligt Søren Ryge-program i aftes, ja vi er jo bare børn der er vokset lidt opover, eller henad, det afhænger af positionen, men hvor er det fint at se legebarnets strålende øjne blomstre til barndommens genkaldelser, slangebøssetiden! Jeg gætter på cykelslanger vil smælde et stykke tid frem rundt om i sommerhusene, en herlig tidsfordriv, selv om jeg synes man ska lade pip være pip og finde andre mål. Det var vel nok godt man fik lavet en ”knivlov”, så skatteopkræverne – de forhenværende betjente, der engang skulle skabt ro, orden og vejlede – ka’ få kradset nogle penge sammen fra EU’s omegnskommune, Danmark, til nye lån som grækerne aldrig kommer til at tilbagebetale. Næste skridt bliver vel, at der også gives bøde eller hæfte til folk med snørebånd på over 90 cm. Tænk at anmelde Søren Ryge, bruge tid og penge på at måle mandens lommekniv; det er vel nok godt vi har sådan nogle forstandige politikere og skatteopkrævere..;)
Her Halfdans puls i strofer, en sommerfugls nervemandolin – sarte ømme strenge, i vore øjne glitrer blidt:
NOGET OM BILLIGREJSER
Jorden drejer om sin akse med en masse byer på, London, Skive, Rom og Fakse, Novgorod og Åbenrå. Alle steder bor der mensker, som er højst forskellige. En er russer, en er svensker, og en del er hellige.
Jeg har et hus på denne klode, hus med lokum, høns og hø. Jeg er glad og vel til mode og vil meget nødig dø. Og når jorden drejer roligt med mig lille husmandssted, synes jeg det er helt utroligt, at jeg også drejer med.
Jeg kan sidde ved mit vindu når det løber fuldt af vand, mens jeg tænker på en hindu i det fjerne Hindustan. Mon en sådan udenlandsker sidder drømmende som jeg, mens han tænker på en dansker, der sandsynligvis er mig.
Mon hans kone bruger briller? Er hun liså køn som min? Mon han har en søn der spiller på vemodig violin? Har hans datter papilotter? Er hun dejlig og banal? Eller tømmer hun mon potter på et hinduhospital?
Se, nu går den satans hane og gør hønsene besat! Den skal slagtes af en da’ne, så det er da noget pjat – Mon de frække hinduhaner siger kykliky som vor, eller har de andre vaner som kun Muhammed forstår?
Nu er solen atter fremme. Hanen bruger sin alarm. Det er rart at være hjemme ved sin egen vindueskarm. Jorden drejer om sin akse, drejer rundt med muld og vand. Der er langt fra mig til Fakse.’ Der er langt til Hindustan. --
TILEGNELSE
Der faldt også tårer, der hvor glæden lo. Vi må kende tvivlen For at kunne tro.
Vi kan ikke flygte fra det skøre ler. Det som aldrig brister blomstrer ikke mer
Vi må altid flygte for at finde hjem. Flugt og savn er brødre. Tilgiv også dem.
Livet stjæler livet. Drømme gå i skred. Vi må gennemleve for at leve med.
Angsten i vort hjerte. Tvivlen i vor hånd. Alt skal gennemleves for at blive ånd.
Alt vil modnes langsomt. Alt vil genopstå. Livet kommer til os når vi tror derpå.
Livet modnes langsomt. Bristet frø skal gro. Der faldt også tårer, der hvor glæden lo.
Svigter den du elsker? Elsker han dig mer? Vi kan ikke flygte fra det skøre ler!
Vi må gå i mørke for at finde hjem. Mange søger hjemad. Vi må elske dem.
Tak for alle ordene dine, som du generøst gi'r mig med på vejen ud i havens udskejelser. Jeg nyder dem i fulde drag, både ordene og udskejelserne ... også selvom jeg i øjeblikket ikke selv bidrager med den store inspirationskilde. Men kilder har det jo med at strømme, også selvom de ikke kan ses med det blotte øje for så pludseligt at vise sig i et klidespring ...
Villy Sørensen ... ja, dét er skis'me da visdom på mange planer, og helt klart en kilde til både spring og fordybelse. Tak for at du bringer ham på banen igen :))
Og Halfdan ... ja, han er ganske klart uundværlig, simpelthen intet mindre! Og her er nogle andre af hans gode ord til rytmen på vejen ud over stepperne :))))))
Trådene synger. Det svundne er med, hvor du går. Livet har vævet sit mønster af dage og år.
Menneskehænder har skabt det af drøm og begær. Tynget af støv stod det op for at møde dig her.
Drøm spinder tråd til det kommende. Intet går tabt. Broderligt når det dig, alt som blev levet og skabt.
Dyb er forblødningens time. Men fødselens stund ler gennem smærte og klager med smil på sin mund.
Intet er nyt. Alt er nyt når du møder det frit. Trygt skal du favne det. Alt hvad du favner er dit.
Alt søger ind til sit mønster. I trådenes sang sover en rytme der stiger til helhed engang.
Skønhed og hæslighed bløder. I trend og i tråd toner det evige tema af lykke og gråd.
Mange af de søndige tanker og hilsner fra RoseMarie ;))
Jah, det gik vist hen og blev en sjov tradition, sådan at servere lidt fra læseoplevelser her i fælleskøkkenet – så er man fri for højtideligt skabagtige raspende stemmer og røde ører, selv om også de jo er sjov ballade for ørers øjne. Selvfølgelig er det svært at være en knop to steder på én gang, altså medmindre du ka forgrene dig lidt, fru Yggdrasil – samtidig er du glædelig fritaget for både kristne og islamiske forkyndelser, men går måske så glip af synet af missionærerne, der er lige ved at gå i blomst..;)
Jah, Halfdans ord er knuselskende ballader med et utal af stemninger, han har det hele – synd var det sgu’, at han og Morten ikke skulle vandre videre gennem livet sammen, ak ja, men en skæbne de delte med så mange andre vidunderlige digtere. Her en anden blid lyrikers fødte poesi, hvor et hele ofte afspejler sig i det enkelte, noget hun selv betragtede som ”arvet sorg”, et rodnet af uudryddeligt tungsind, og hvor sindets undertoner måtte bearbejdes med mening og idé. Hendes venner var netop Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen, Tove Ditlevsen o.a. unge digtere omkring tidsskriftet Vild Hvede, et miljø der betød uendelig meget for datidens klare bevidnere af en objektiv pågående fælles virkelighed, som hver især stod i inderligt forhold til, med poesien som værktøjet:
Ordet
Jeg søger de levende ord, som er nøgne og bange, de fattige ord, som bliver rige i lyttende sind. Hvad skal vi med alle de skønne forstenede sange? Jeg drømmer om digte, så lette som vinger og vind.
Jeg søger de svævende digte, som ikke er digte. Kun budskaber, enkle og ny, fra et hemmeligt land. Kun breve, der kommer fra noget, vi aldrig tør svigte, vor dybeste drøm, der alene er varig og sand.
Her, du poetiske slyngplante, et solsitrende jæger’sk digt i en nøddeskal:
Uventet springer træet yndigt ud, staar mærkeligt i andres blinde vinter og er et foraar, ingen kunne vide.
Med blomster større end den størstes aasyn, med blomster mindre end min mindste tanke. Og hvælver sig i himmelrum af duft omkring den tætte vækst, som tidens stemme ikke naar.
En skov af dette træ, en skov, som kun et lys med kun én skygge gennem: jeg, som lykkelig og ansigtsløs presser munden med bare eet af skovens gode træer og hvisker i dets bark: jeg elsker livet.
--
Lad fingre grønne bære frugt, dog slå ej rod og syng poetisk, på væver fod.
Åh, det mandagspjank! – mon ikke det er bedst ugen får en extra weekend.. ;)
For mig er sommervejret i år herligt og passer ganske godt til mit velbefindende. Et både-og vejr skiftende mellem regn, sol og blæst, og en tempereret temperatur :))
Sommersmag og -duft sanses her med ord af Jens August-Schade:
Den hemmelig, mystiske stemning ved at mærke et jordbær i munden kan slet ikke købes for penge.
Man ved ikke, hvad der er grunden, men et jordbær kan gøre, at sjælen gløder helt ned på bunden.
Så lykkelig er jeg for dette jordbær, jeg fik til morgen at himmelrummet har sagt
de smukkeste ting, jeg har smagt.
* At bore sig ind i dig er som en yndig maskine der hæver sig på hvide vinger og tar mig med sig ind i dødens verden i de dybe rosers der står og dufter og vifter roligt bag stjernernes regndråber.
For apropos Schades ord om stjerner og himmelrum, så kan Halfdan Rasmussen også noget på den front ... :))
Noget om stjernefangst
Natten er så stille som en lille fugl der tier. Det er ikke ilde med en sådan stille stund. Tusind blanke bølgers spilledåsemelodier toner ind mod kysten fra det åbne Øresund
Bølgerne er kolde og i månelys formummet. Månens lille jolle driver stille ind mod land, ta'r en blå konkylje med, og stævner ud i rummet. På den øde mole står en lille, salig mand.
Det er mig, der står der. Jeg har stjerneskud i lommen. Himmelske akkorder fylder hjertets stilhed ud. Den jeg står og venter på er endnu ikke kommen. Hun går nemlig osse rundt og fanger stjerneskud.
Se, hun vandrer roligt på en spinkel månestribe, møder mig fortroligt med et kys som siger pling! Ta'r et lille stjerneskud og putter i min pibe, hvor der bor en lille sol, som fylder ingenting.
Alt hvad jeg kan sige er hurra! - men ganske stille, mens min søde pige lægger øret til min mund. Og jeg hvisker atter et hurra, der er så lille, som det sagn om Abraham, der sad i Mamrelund.
Sådan går vi begge gennem mange tusind nætter, hvor de grønne hække du dufter sødmefydt af maj. Alle vores stjerneskud har himmelske dubletter, så hvis du vil ønske, er der osse et til dig!
Atter mange af de sommerlige hilsner fra RoseMarie
Fine sager fra de himmelblå, to stærke digtere der har fanget stjerner i og smagt mange øjne – man ka’ i øvrigt blie fuldstændig væk i smagen fra et jordbær, nys plukket og endnu ikke helt oprejst, står man dér og ligner et syvtal midt på marken! Det sker, at man ka’ få en bakke med stjerner i øjnene, for det meste skal man dog ud på marken, bare et lille besyv..;)
Her lidt fra en af mine absolutte favoritter, en stærk politisk personlighed og lyriker, der faktisk var ved at komme slemt i klemme i begyndelsen af 30’ernes Oslo, og p.a. essaysamlingen ”Tre foredrag til offentlig forargelse” - Kristendommen, den tiende landeplage! –, der dog endte med Arnulf Øverlands frifindelse, han fremførte for øvrigt selv sin sag for retten, og med argumentation og henvisning til ytringsfriheden vandt han både sin og den udtrykte tankes frihed! Sidste domsfældelse for blasfemi fandt i Norge sted i året 1912, og paragraffen betragtes i dag som en sovende lovbestemmelse – til sammenligning med dansk skik og brug, findes der i flere norske bygder adskillige svært troende kristne, ikke mindst på sørlandet samt i højtliggende landområder med overdådig natur, hvor man ikke i samme grad føler behov for at svinge om sig med blasfemiparagraffen p.a. følelser for tro. Formentlig er det også mere tidens stærkt religiøse ”nydanskere”, der åbenbart frustreres over besværet med at få presset deres religiøse dogmetro nedover dansk lovgivning, og ligefrem ryster i afmægtig ”æresfølelse” når politiske sprogblomster i koranen let anskueliggøres som en parodi på sund fornuft med en lattervækkende ironi, der jo i århundreder har karakteriseret det nordiske folks politiske vid, ja store dele af det europæiske!
Arnulf Øverland var kommunist, lige indtil Stalins brutalitet ødelagde ethvert socialistisk perspektiv, sådan var det for mange politisk engagerede før, i og efter krigen – Peter P. Rohde belyser med sin ”Midt i en ismetid” smukt tidens stærke tanker. Kommunismen var en anden støbning end udlægninger man i vor tid ser fra ungliberale, der sjældent har set andet end mors og fars trygge pengepung, da slet ikke grundvilkåret der fik den til at blomstre som et attraktivt alternativ til det bestående. Der er en Arnulf i både Morten Nielsen og Michael Strunge – læs fx om ”tungetaledebatten” og betænk så Strunges kritik. MN var også en stærk kritiker af flødeskumslyrik, og den slags findes der meget af. Øverlands første digtsamling hedder Den ensomme fest, og her et digt som jeg er sikker på Morten Nielsens øjne er druknet i. Det er rigtig smukt og viser Øverlands niveau som lyriker i blot en alder af 22 år. Han var meget syg mens han arbejdede på sin digtsamling, der var under udgivelse mens han var indlagt:
BARCAROLE
Det drypper stille fra båtens årer. Det drypper stille som stille tårer.
Små bølger risler omkring min båt som klynk i søvne, som sakte gråt.
Min båt går også i dybe drømmer på sjøens slumrende, sakte strømmer.
Og allting sover, hvorhen jeg føres, og mine øine og tanker sløres.
Jeg glider inn i en gyllen rus, en tidløs slummer, hvor nattens hvisken, mitt hjertes kummer og havets sus og alt forstummer.
- Arnulf Øverland, Den ensomme fest, 1911.
Lægger flere ind snarest, imens ka digtet blinke som dug på næsen.. ;)
Jeg har ingen høie sange om seir og om skjønne kvinner. De netter jeg kjenner, er lange. Min ungdom er gitt mig forgjeves, som dagene kommer og svinner.
Det klager i fiolinen, en tone så bristende bange, og synger jeg ennu ved vinen, det er ingen høie sange; for jeg er dømt til å drømme; men mine drømme er mange.
Ja, mine drømme er mange om dåd og om stolte dage, som i den første demring visner til ord og klage.
De klager i fiolinen som barn i den sorte natt. Og dog er en time ved vinen den beste min sjel har hatt.
Vel satt jeg alene ved bordet, vel ventet jeg ingen gjester. Hvad skulde vel nogen ville ved mine ensomme fester?
Venner, hvad kunde det nytte om I vilde muntre mitt sinn? Jeg hører jo bare mitt eget. Min sjel er blind.
De ensomme timer ved vinen, de er ingen livets rus; for livet har andre toner, som aldri har lydt i mitt hus.
Og møtte der mange kvinner på mine skumrende veie, så gikk de og ventet på andres armer og kyss og leie.
Og slik fikk jeg sitte ved vinen og skjenke den i for mig selv. Og slik fikk jeg sitte og tale ut i den tomme kveld.
*
Dronninger og prestinner av kjødets blendende gleder, I, som har møtt mig i natten utenfor tid og steder, hør mig ennu engang! Schehersad og Suleima, min evige sjels veninder, våkn op og hør min sang!
Suleima, dig har jeg elsket helt fra min første vår! Kalte du mig tilbake, jeg gikk gjennem tusen år kun for en time å smake sødmen av dine øjne og duften av ditt hår!
Sødmen av dine blikke kan læge en verdens vånde. Av dine lebers ånde gav du min drøm å drikke, slukket du ut mitt savn. Dronning, du visste det ikke ! Helliget vorde ditt navn!
*
Jeg har ingen høie sange om livets, den ene lykke. Jeg venter en strengere favn. Jeg drømmer vel ennu ved vinen, når netternes røster bliver mange og stiger fra fiolinen, forglemte, forgråtte og bange. Men jeg kan blåse et stykke og håne min ventende lykke og gi den det hesligste navn.
Men helt kan jeg aldri dempe den hete, lavmælte bønn fra dypet av mine netter, fra bunnen av hjertets brønn.
Jeg er vel født for å leve som andre barn av en mor, og så må jeg møte livet med andet enn sang og ord.
Og fødtes jeg ikke til gleden, så herd mig i helvedes glød! Men led mig ennu i aften enten til liv eller død!
- Anulf Øverland, Den ensomme fest, 1911.
Der er ikke så meget hertil at sige, det hele står så smukt i sig selv – og minder stemningsmæssigt lidt om Spansk Motiv, ikke sandt; så smukke begge to…;)
Her lidt dugfriskt morgenpoesi, til æg og ristet brød med kaffe – medmindre du er til the, birkes og havregrød på din morgenbakke..;)
SEPTEMBER
Jeg hadde forlatt min stue, jeg steg fra min sykestol og gikk under høstens stjerner på vei mot den gylne sol.
Jeg søkte mot dagens kilder, uvant og vek var min fot. Og det var feberens lumre, usalige sted jeg forlot.
Så titt jeg orket å løfte mitt hode fra sengens pute, så jeg med hete øine stjernerne fryse der ute,
eller den sene sommers glød i mit vindusfag. Ute blev feberens roser dypere dag for dag.
Uten rist eller lise dryppet den tomme tid. Og i mitt indre raste en stille, forbitret strid.
Priste mitt hjerte livet, nektet min bleke munn. Men dagene blev mig dyre gaver å eie en stund.
___
Jeg hadde forlatt min stue, jeg steg fra min sykestol og gikk under høstens stjerner på vei mot den blanke sol.
Stiene tapte sig mørke inn over mo og myr. Over de våte tuer skimtet jeg spor av dyr.
meget var hendt i marken, siden jeg gikk her sist. Og alt som slik kunde hende, skulde jeg gjerne ha visst.
Ennu var nettene milde og intet tegn å se; men snart skulde skogene bøies under den tunge sne.
___
Den klare morgen kommer, som jeg har ventet på. Ennu en dag er der sol og lys, men herre min gud, hvad så?
Trærne står der og hvisker og klynger sig sitrende sammen. Stammenes røde støtter skinner i bakkekammen.
Da stiger en sang fra de tusen strå!
Der stiger en lovsang fra alt som dør, en takk ifra alt som forgår: Å leve en sommer i bris og sol er nok. Det er høst for iår.
*
GATEN
Natten var blå og varm, og byen lot gledene bruse. Dens gater var eventyrriker, hvor små promenadepiker med strømpelegger og bluse kom svermende arm i arm.
Jeg drev der på lykke og fromme, i livets livsalige larm. Her kunde en engel komme med heftig bølgende barm og mørke, smektende blikke; og det er mig hun søker, for jeg skriver også bøker! Men englene enset mig ikke.
De gikk sin vei. Der blev stille, og eventyret var omme og gatene lange og tomme, og jeg hadde glemt hvad jeg vilde.
Og enda drev jeg på gaten, forlatt og elendig alene, og slet på de slitte stene, som om jeg slet for maten.
En gate av kalkete grave strakte sig ut for mitt blikk, en rekke av hvilesteder, som luktet av andre gleder, og ikke av Edens have, og ikke av guders drikk.
Se gleden har åpnet sitt portrum for alle som hadde sin blå billet. - Nåja, det er rett. Jeg har sagt det er rett!
Og selv har jeg gått her og somlet og tøvet, til livet har stengt sin glade butikk. Og nu er jeg livsklok og muggen og støvet og dydig, fordi jeg ingenting fikk. - - - - - Seså, nu entrer jeg styrket og prøvet min Homansbytrikk!
- Arnuld Øverland, Den ensomme fest, 1911.
Slut for nu, god weekend i det grønne, den ska ingen fra os ta’ – om så det vræler ned, i stride strømme!
Nåja, så lige et..
Barndomsminne frå Nordland:
Å eg veit meg eit land langt der oppe mot nord med ei lysande strand millom høgfjell og fjord. Der eg gjerne er gjest, der mitt hjarta er fest med dei finaste band: Å eg minnest, eg minnest so vel dette land!
Så er det med at stemme i, RM, sang gør så godt i livet – og er den ikke også bare herlig? ;)
Den spillemand snapped fiolen fra væg og gik i den grønne skov, - og gik i den grønne skov. Hej, piger små, en dans skal I få, den gamle han gi'r vel forlov. En fejende dans med Per eller Hans, hvordan det bedst kan falde. Jeg spiller for én, jeg spiller for to, jeg spiller for en og alle! Bind dit skørt og flet dit hår, læg an dit hovedklæde. I præstevænget dansen går med fryd og megen glæde.
Den bondemand fingred sig over sit skæg og så mod den grønne skov, - og så mod den grønne skov. Så lunt han lo: Nu ja, min tro, så får jeg vel gi' jer forlov. Men lad ikke Per jer komme for nær, lad Hans jer ikke bestjæle, et kys eller to, det lader jeg gå, men brug jer forstand med de dele! Bind dit skørt og flet dit hår, læg an dit hovedklæde. I præstevænget dansen går med fryd og megen glæde.
Den bondeknøs slog sig over sin læg og gik i den grønne skov, - og gik i den grønne skov. I piger kær, vi danser med jer, den gamle han gav jo forlov. Vi svinger jer, ret som var I så let som dun og spindel for resten. Så går vi i skoven to og to og snakker om lysning hos præsten. Bind dit skørt og flet dit hår, læg an dit hovedklæde. I præstevænget dansen går med fryd og megen glæde.
Så gik da dansen, den var ej træg, udi den grønne skov, - udi den grønne skov. Der stod et spor i den bløde jord, hvor fødderne tog sig forlov. Og skumringen kom, og pladsen stod tom, det hvisket og lo mellem løvet. Da morgenen gryed, så gik der to, men da var den ene bedrøvet. Bind dit skørt og flet dit hår, læg an dit hovedklæde. I præstevænget dansen går med fryd og megen glæde.
- Holger Drachmann, 1877.
Ups! Hvem är, som ej vår broder mins. Fastän hans skygge mer ej fins? Fastän hans valdthorn tystnad har, Âr skogens genljud ändå qvar. Än Floras fåglaskare Skall ömt hans spel förklara. Än jägarn vid sin snara skall på sin pipa svara Hur, ibland Orfei söner Af Bacchus krönt så sköner, Han utan like var, hurra-hurra-hurra.
Det er sengetid, men forinden noget sprogligt lidt anderledes, ja måske digtene her kræver deres egen tid, men det gør jo så meget, ikke mindst at gå på stjerne- og jordbærhugst..;) Så her, et overfald af landskabsbilleder i nynorsk poesi, voldsomt og kraftfuldt som landskabet selv – her er naturen ikke degraderet til et rekreationssted for sensible gemytter, men en bevaret karakter og udfordring med indblik i stejle temperamenter. Der sker noget, når vort sind boltrer sig i storladen natur, sindbilleder af livet og døden ka synes en knappenål fra hverandre, kontrasterende bylivets kvælende ømhed af lysreklamer. En brutal ro, ka i naturen sænke sig nedover os:
Nattfiske
I natta ror guten med otrar ute – venter på morgonbitet. Både han og Broren teier; høgt imot nordhimmelen svartnar husa på ein gard. Flagremysene skinglar.
*
Kvinnetankar
Vi flytter inn i huset vårt i dag. D’er sol og sunnanver, og kvitsunn-vindar står gjennom glasset inn i lystig jag med bof frå jord og skog og fjerne tindar. Vi flytter inn, vi har vårt eige hus. Men kva er dette for ein sus og brus? Er det musik fra høge himmelsalar ell er det djupet i meg sjølv som talar?
Vi bur så vent innunder logne lid med utsynover bakkar, elv og enger til kaute snøfjell attom fjorden vid. Her er så fritt, finst ingenting som stengjer. Og lunden med sin kvate fuglesong – der skal eg drøyme, drøyme mange in gong! Og hamnehagen full av skire blomar – der skal eg vanke sumar etter sumar!
Byggmeister var han sjølv. Kvart hamarslag fall traust og tung lik ord for sterke tanker. Han er ein mann, det kviskrar eg i dag, og eg er kvinde, blodet brår og bankar. Vi drøymde dette huset. Hans og mitt er kvart eit rom der lyset fell så blidt. Det tek, det rislar meg om hjarterøter, eg synest høyre steg av barneføter.
Alt kjem nok ikkje slik som stunda spår, for slik som eg, slik drøymde vel dei hine, og ingen over liv og lagnad rår. Men alle sorgene bliver hans og mine. Kjenn, huset dirrar mot si røyningstid! Men aldri rømer vi or denne strid. Vårt bu, vårt bu. Eit skip på livsens bylgjer. Høgt over hav skin sthernene vi fylgjer.
*
Nålys
Gjenta leika i stutte år, lengta mot sin aller sælaste vår.
Kvinna syrgde eit barn i jord; sidan fekk ho fleir, dei kom og die for.
Logar bykste i skog og gras; stjernene rak lause, sol gjekk i knas.
Nålys brenn over sokken skatt; Kvinna får eit barn kvar einaste natt.
*
Villdyraugo
Svart er natta kring mannens bål. Villdyraugo gjev enno tol.
Elden er hans mod. Siste vern. All hjelp er tom og fjern.
Kvifor eg valde deg? Fordi augo dine er Jønndalsdjupe.
Fordi du er elskeglad einmannskvinne.
Fordi mine ufødde søner ville ha deg til mor.
Fordi eg av alle kvinner helst vil sjå deg ved dødssenga mi.
Fordi du såg avgrunnar i meg utan å svimre.
Fordi du valde meg, vel! Fordi du såg idéen i meg.
*
Nattfiske
I natta ror gutan med otrar ute – ventar på morgonbitet. Både han og broren teier; høgt imot nordhimmelen svartnar husa på ein gard. Flagremysene skinglar berre i sinnet no; men hujolæte rislar ned or berga som nordlysbragd, som blod. Hjarta er fullt av kastevindar, støitar frå ei fjern og farleg fele, angstlykke …
Mon du er ved at sætte sejl, eller, er der tørre sokker – det var lidt af en pøs vand, vi fik ;)
VED SØEN
Lad søen ligge blankblå, lad hjertet falde til ro. Det var sommervejr af stilhed, da vi gik der ene to.
Jeg så verdenssjælens aftryk i en midtjysk bundløs sø, og jeg så i dine øjne små hormoner stå i kø.
- Karl V. Thomsen.
Mens regnen prikker blidt på ruden, ka man jo højlydt tænke: ak, var det virkelig vores sommer? – og næppe er ludoterningen faldet i slag, før et par skraldgrinende stemmer i kor messer: ”ja i min barndom var sommeren altid fyldt med sol og varme dage, dengang regnede det kun om natten!” … ”Ak ja…”, tilføjer man, ”det var tider, dengang børn var velopdragne og havde rene ører, og aldrig gjorde grin med oldsagers barndomsminder!” – så her lidt vemodig oldermandslyrik:
Indtog
Nu bringer storken bud om land, at våren hist ved fjerne strand til togt sin skude takler. Så frem til lyset alle mand: Viol, Ranunkel, Løvetand og Haslens unge rakler! Kastanie, hold din knop bered, så blank og trind, af harpiks fed, at højt i solen flamme kan de lyse blomsterfakler!
Drag på, o jord, din kjortel grøn! Du stolte Bøg, du brede Løn, luk op for knoppens gemme! Lad se, du Hvidtjørn, Birk og Røn, hvor langt i alt er fremme! Slet ingen af jer fattes må, langs vej og sti i tæt skal stå og hilse årets Kongesøn i bred og broget bræmme!
Og Lærke, Mejse, Finke, Stær fra himlens kuppel, skovens træer skal gladeligen sjunge. Hver fugl på kvist, hver frø i kær og menneskenes børn især skal røre deres tunge. Til den, som tog vor tynge bort, vi jublende vil synge vort: Velkommen vær fra fjerne færd, o vår, vor drot, hin unge!
- Otto. C. Fønss.
OM NATTEN
Om natten inde i sommernocturnen har vi efter heftig endt dagsværk i vore brødres blødende fodspor drukket af ømhedens nære drøm bedt en bittervarm bøn til solen om at smile til de små børn kornets rytme høstens mening Om morgenen inde i kimningens klare daggry har vi taget vore tryllefløjter ned fra vor nyskabte hengivelse som en en mor der dier sit lille nyfødte hjerte har vi lokket toner ud af træets grønne tavshed Menneskene modtog skjælmens humor og skjaldens musik solnedgangen og dens søster solopgangen blev vort livs evigt rislende kilde Sig det med blomster
Åh, hvilken overdådighed af ord og digte, du fodrer mig med :)) Jeg læser, smager og nyder hvert eneste ord med fryd og glæde :))
Tak for din vedholdende ihærdighed med at dele skønne ord og tanker ... De er til stor inspiration for mig, så jeg bevæger mig længere ud end mine egne små cirkler ... som jeg elsker at gøre.
Mængder af vand fra oven har vi i hvert fald fået i det sidste døgn, og det til stor vækst og frodighed i haverne ... også :))
BYGEVEJR
Sorte snegle glider over våde veje. Bregner samler regnen. Sagte blæser skoven, og en gulspurv kvidrer: her er godt at være.
Regngrå spejler himlen sølvgrå sig i åen, og en sluse bruser. Nøkkeroser svømmer langs de grønne bredder: her er godt at være.
Og nu øser regnen fra Vorherres kande! Dobbelt skinner græsset under bygens mørke, og mit hjerte blomstrer som en regnfrisk skærve.
-- Rød går solen under i en damp af skyer, og nu klarer himlen. Og mens månen stiger, vokser vejens træer, rejser sig i rummet.
Mine øjne drikker måneglansen, fylder sig med lys til randen. I de milde skygger er der søvn og sødme, er der vækst og hvile.
Med en knitren stænker dagens regn i dråber fra de sorte kroner. Og som greneregnen drysser der fra dagen lykke i mit hjerte.
Otto Gelsted
Søndagshilsner i regndråbernes frodighed fra RoseMarie
Åh ja, Gelsted – den gamle hankat – hva’ han ikke har bedrevet, det er ikke småting! ;) Poesi ku være drømmen af verden, der hjælper den lidt videre – den ka være mild, sjov, underfundig og usigelig dramatisk, som den ulykkelige kærlighed der springer os i øjnene med usigeligt smukke tankebilleder fra smertens indre skuffe, nogen efterlod åben. Det er ikke småting vi efterladte har at gå på opdagelse i, og så er det kun den synlige top.
Pt. genser jeg John Mortimers serie Rompole of the Baily, med Leo (Mc)Kern i rollen som den dybt uimodståelige poetiske advokat – der simpelthen var Rompole i hver en nerve –, manden der er gift med ’She who must be obeyed’, to karakterer så indbyrdes forskellige af sind, men af hinanden dybt afhængige gennem det lange livs fælles historie, og med hvad dertil hører af livets kvaler, som han altid klarer over en sjat god poesi og en halvgod pøs rødvin i Pomeroy’s wine bar. Måske du så serien, tilbage i 70’erne ell. beg. af 90’erne? Den var ret populær – og uden mulig sol på tippen, og med et DRG der kun sender teenage-tv, ja så har vi jo alle gode undskyldninger for at kaste sig over nostalgien fra dén kant..;)
Men nu vil jeg om nogle dage forlade Mellemrummet for en tid, så ka du og andre fylde på tanken, hvis der lystes. Mon Treram nyder livet og de tidlige morgenstunder i køkkenet over en sjat the, eller får han sin gode søvn i vivens varme arme; og mon Ole får sine sildemadder med den tilhørende schnøpz, og ellers er i godt humør på rejsefod? …vi ved det ikke, ikke endnu, men det ku sensommeren måske afsløre for os…;) For resten har jeg hørt en lille fugl synge om, at Rygen fylder 70 år og at det fejres på torsdag; hva gir du? Dét må man selvfølgelig se, med en skål i aftenskaffen for den gode mand.
Men se Fjeldet rydt og raat hvor det glindser som Krystal, just hvor brattest er dets Fald, violet og himmelblaat! Hvad har glattet Alpens Horn, afpolert dets haarde Side Flek for Flek og Korn for Korn? -- Regnens Draabe, bløde Hvift af Skyens hvide af Atomer vævte Kaabe, Fjedrene paa Taagens Hat. Hvad har knust til Sand Graniten? vasket ud den røde Spath, saa det dynger sig i Klitten stedse mere skjært og hvidt? -- disse Vandets bløde Kredse, dette Havets maalte Skridt, dette blide Bølgeslag, i en dyb Bevægen stedse, liig en Verdens Aandedrag.
Morgen i Mellemrummet og mere Wergeland ud over marker og fjelde :))
Og i tusind Aar hver Sommer ryster Mosen sine smaa bægerformte Sølverblommer over golde Klipper graa, til i al den spredte Grøde store Furu finder Føde.
Intet -- Større eller Mindre -- Intet frugtløst og forspildt, er der Hensigt i dets Indre, slænges ud det end saa vildt. Markens Dugg, dampet hen i Solens Glød, samles hist i Skyens Skjød som et svævelystent Flor, vævet kun af Blomstertinter; og de Fnokkers fine Fnugg, gamle Piletræ sig spinder, flittigt som den gamle Moer, der kun tænker paa en Vinter, sporløst ei i Blæsten svinder: Myren, hvor det daler ned, slæber det til Huus afsted.
Skulde Skjaldens Ord, den skjære Dugg af Lysets Funker, varm som om Blod sprang af hans Barm, Eneste i Verden være, som foruden Spor og Minde kan forspildes og forsvinde? Op! hvis Herrens egen Røst fylder med en Storm dit Bryst! Ud den bruse i det Øde! Bedre Tiders Morgenrøde vil den frem af Mulmet støde.
Op! hvis dine Fingerender, naar de Harpens Strenge møde, Funker ud i Mulmet sender! Enkelte dog i det lille haarde Folk, forskrækte, stille, -- enkelte, som Lapper over Fjeldenes forstente Vover, naar et Syn af fjerne Flamme kalder dem fra deres Gamme -- ile did, hvor Skjalden lader tone sine Strengerader; og, naar Øjet op han slaaer, snever Kreds omkring ham staaer. Det er nok! Han vil føle, han ei længer Folk af Millioner trænger -- kun en liden venlig Flok.
Jah, Wergeland var en af de helt store, og et af de største digte i norsk poesi var måske »Følg kaldet« samt andre smukke sager. Ser man bort fra den profane religiøse digtning, med dens indlysende agenda, så har lyrik sin oprindelse i tanker og følelsers søgen efter en social proces, der når den er central og adresserer sorger og glæder i det fælles liv, samler folk. En sådan samlingsfigur var Arnulf Øverland, hvis ”kampdigte” i besættelsesårene indbragte ham fire års ophold i tyske fængsler og koncentrationslejre – mens Danmark levede under en ”overenskomst” der sorterede under Rippentrop, med Buhl og Scavenius som de ansvarlige for opgivelsen af de grundlovssikrede menneskerettigheder, var Norge helt styret af SS-folk som Terboven, noget der kunne mærkes og ansporede mange knyttede næver, og manges liv gik tabt. Her lidt poesi fra tiden tilbage, og eftertiden indenfor murene:
DET DAGES I NORGE
Der ligger øde heier hen og endeløse myrer. Der tynnes skog, der rømmes grend, som bankene bestyrer. Der ligger pansatt industri, og landets fedre hænger i og frelser fedrelandet fra folkets tyrani!
Da vi blev kvitt den danske fyt og svenkenes kavalerer, da smatt der inn, hvor de gikk ut, en trivelig grosserer. Og mager er han ikke blitt. Men hvorfor har vi blødd og stridt mot fremmed herrevelde? Vårt folk skal være fritt!
En prest skal være god og mett og dundre og forbanne. En kriger skal ha stramt korsett og dø for fedrelandet. Men hvorfor skal en hjemløs trell betale direktørens gjeld og digre etegilde, når han er sulten selv?
Vi utan fedreland forstår omsider, hvad man sa oss: Det v a r en skam – men var det vår? – at man tok landet fra oss. Bebreid oss, hvad I selv har gjort! I elsker landet? Selg det fort! For snart tar vi tilbake det, I har spillet bort!
For fedrelandet vil I slåss, det er vel faneeden? Men våpnene er vendt mod oss! Vi mærker kjærligheten! Du som vil kjempe for vår fred, hvem er det du vil kjempe med? Du som vil verge landet, vil du slå folket ned?
Vi tømret hus, vi satte plog, der bare lyngen grodde; vi rydder plass i myr og skog, der aldri nogen bodde. Slik har vår slekt i tusen år i tålsomt slit og unge kår hver dag erobret jorden, og derfor er den vår!
Hvad er i dag vårt fedreland? Et kammers og en gate! Å elske det går kanskje an; men vi kan også hate! En sliter tredemøllens trin, og stanser ved en lukket grind, og vi skal elske landet og slipper ikke inn!
Når vi får pløie egen jord, der vi kan være trygge og vite, det er her vi bor, og våre barn kan bygge, da skal vi gjøre hvad vi kan med hånd, med hjerte og forstand, og vi skal også verge vårt e g e t fedreland!
- fra digtsamlingen Den røde front..
DE SAMME STJERNE
De samme stjerner, som lyste på min ubetrådte sti, går tyst og glitrende inatt forbi.
Fra sengen i min celle, der jeg sitter, ser jeg dem sveve bakom rutens gitter.
Den veldige Orion finner plass i en av disse rammer utan glass!
Her spenner evigheten ut sin bro mot mennesket, som aldri gir sig ro.
Her er en stillhet, rislende og sval som brenning om en ø av vit koral,
en stillhet, sort og tett av hjerteslag og av tilbakeholdte åndedrag! –
som da tre hellig-konger stod og frøs en vinternatt ved døren til et fjøs!
*
Nu er der mange tidehverv gått hen; men faller sneen, da kommer alltid kongerne igjen.
De leter efter barnet og dets mor, for de vil drømme tingene, de tror.
De liker ikke, at en tømmermann skal gøre drømmen skremmende og sann.
De elsker stjernen over sorg og nød, den samme stjerne, den samme marmorbleke offerdød!
KZ var den populære forkortelse for koncebtra- tionlager. «Frihetsløftet, smidd i portens jern» : Gitterporten til det indre av leiren Sachenhausen var prydet med følgende innskrift: «Arbeit macht frei.» Die klamotten – gemytlig-chikanøst om fan- genes klær. Augen gerade aus! Rührt euch! er vanlig kom- mandoord. Das Revier er sykehuset. Der puff er horehuset. Scheinm billet, kunde man få kjøpt hvis man var av «arisk» rase. «Antreten zum Puff!!» er det eneste av de citerte utrop eller replikker, som jeg ikke har hørt.
*
Ennu drømmer jeg om gitterlugger, Schwartsbrot, kålrotsuppe, kvalme mugger – angsten, når de skyter slåer fra, og når døren låses op – hvad da ?
Bare mørke. Det er midt på natten. Dette kan jo ikke være sandt! Han har ingen øine under hatten, bare brølet: Aufsteh’n! An die Wand!
Jeg klær på mig. Først skal jeg barberes. Dette tegner til en midnatsmesse. Så skal man kanhende konfronteres. Den som spør, får svaret – in die Fresse !
*
Vi er på transport – nach Irgendwo. Toget går. Det standser ikke mer. Himmelranden er som levret blod. Vi får aldri vite, hvad der skjer.
Det er sommer. Kanskje det er høst. Vi er mange tusin under marsj. Den som faller, ut av takt, får trøst: Gieb ihm doch ’nen Fusstritt in den Arsch !
*
Frihetsløftet, smidd i portens jern, slavemærket, fastsydd på din trøie, murene som reistes til vårt vern, allting er beregnet ganske nøie:
uvisshetens stille skrekkregime, - han som merker sig et ord, du sier, for å bruke det ved leilighet, - søvn og abeidsydelse per time, dagsrasjonens antall kalorier, krematoriets kapasitet !
*
Die Klamotten hast du abzugeben ! Eine Meldung kriegst du, wird nicht fehlen ! Junge, Junge, du wirst was erleben ! Augebn gerade aus ! Rührt euch ! Abzählen !
Antreten zum Puff ! Wer hat noch Schein ? So ein Volk hat Gott sich auserkoren ! Lass ihn liegen, sei doch nicht gemein ! Ihm ist schon der Dreck im Arsch gefroren !
Willst du ins Revier ? Ach was ! Warum ? Komm, wir tragen dich ins Leichenhaus ! - Fasst ihn unten da ! – Wie bist du dumm ! Mensch, du bist schon tot ! – Nun also, raus !
Tolb ukrainere og jeg var spent for en kabeltrommel, da han falt og blev valset flat. Da det var hendt, hendte ikke mere. Det var alt.
Der kom læss med filler og med lær. Jeg sorterte sko og brukte klær. Innimellem var der barnesko og små trøier, flekket til med blod.
Hundene, dresserte til å bite, åt sig engang mette på en mann.. Det som blev igjen, var alt for lite til å henge. Det gikk ikke an.
Altfor mange stjal av grisematen. Trodde fangerne, at den var deres ? Et eksempel måtte statueres. Den som tar fra grisen, tar fra staten !
Skrekken kunde stivne i et ord: tingen blev fortrolig likevel. Nogen brukte galgens understell uanfektet som sitt spisebord.
Her skal settes punkt. Men det var mer. Det var vår historie som skjer. Den må få en ende, før det nye kommer, som skal hende.
P.s.: I Halfdan Rasmussens digtsamling ’På knæ for livet’ fra 1948, findes disse skridt i stjernelys mod eget liv og rytme, som en nattens kurér i frihedstankers bundne ro og års intensitet forinden:
Snefnug
Som stjerner sejler de gennem rummet, danser ud af evigheden til en dvælende forening mellem rum og jord.
Gennem bæk og fos danser de mod havet.
Jeg har hørt dem sukke i ensomme nætter – kalde mod stjernerne med klare blå stemmer.
Men en nat når himlen er åben og rolig vil stjernerne sejle på havets urolige himmel.
Stjerne vil møde stjerne og lede de små flygtninge hjem før dagen gryr.
*
Alle spørger til min tro
Alle mine glemte år er glemt for anden gang. Ingen fortid har jeg med når jeg går bort i dag. Ingen blå standarder har jeg med og intet flag. Ingen trommehvirvler står og koger bag min sang.
Jeg har kastet alting bort og slettet alting ud, brændt de gamle boder og det slidte spille bord. Ingen telte fanger blæsten på den øde jord, hvor det gule græs forgæves satte nye skud.
Alle spørger til min tro. Jeg svarer ikke mer, smiler ad profeterne og deres dogmetik. Jeg har sagt farvel i dag og trommernes musik kalder ikke, lokker ikke, når mig ikke her.
Jeg har sagt farvel i dag. Jeg gransker ingen bog for at finde hjem igen til troens tempelgård. Jeg har sagt farvel og jeres fjerne kalden når mine sanser som et ekko af et ukendt sprog.
Ingen bås at bræge i og ingen tro at tro. Ingen kilometerstene måler sti og vej. Jeg har brændt mit sidste skib og sprængt den sidste bro. Ingen grænsevagt kan mere kræve pas af mig.
Alle mine glemte år er glemt for anden gang. Ingen lænker hæmmer mig når jeg i nat skal gå. Ingen gud velsigner mer den jord jeg vandrer på. Alle små profeter brænder inde med en sang.
*
Bag angst og frygt
Nænsomt vil jeg løfte angstens slør. Alt skal øjet spejle før jeg dør.
Træets lys og barnets tro skal nå hjertets bund før livet går i stå.
Angst skal overvindes. Alt begær skal som renset stilhed komme nær.
Død skal gennemleves. Livets frygt skal bekræfte det, som ånder trygt
i din arm, imod din mund, og bag livsbegærets lyse åndedrag.
Nænsomt jeg jeg løfte mine hænder mod den store stilhed ingen kender.
Nænsomt vil jeg søge lysets gåde, gribe regnens bøn om mørkets nåde.
Nænsomt, nænsomt skal min angst forsvinde ved den fred jeg drak af barn og kvinde. – Alt skal livets varme overvinde.
*
Jeg elsker –
Jeg elsker den rolige rytme, som bærer de tunge ord. Tågen, der står som en hemmelighed over den skjulte jord, rummer den samme rytme, betagende dyb og stor.
Jeg elsker de famlende hænder, de kejtede følelsers skred. Barnet, der griber min elskedes bryst, skænker den samme fred, rækker sin hånd mod lyset med samme inderlighed.
Jeg elsker den levende varme, hvor livet bliver til af to. Jorden, som dier den rolige regn, rummer den samme ro, griber om livets hjerte og byder hvert frø at gro.
Atter er hjertets forår blødende rødt og nær. Lyset vugger så sø løst og nær mellem de våde træer. Himlen er fjern og åben, signet af solens skær.
Trygt løser dagens hjerte forårets drømme fri. Blomstermøllerne laler tyst mørke til vej og sti. Stjernerne synger: Jeg elsker. Du. Jeg. Vi.
*
Dømmer ikke
Jeg tvivler ikke mer. Min tro er bundet til det jeg vandt og nu har overvundet.
Jeg knæler ikke mer for gamle guder bag mausolæer eller kirkeruder.
Jeg dømmer ikke mer. Hvem kan fordømme den sandhed der er fjern som dine drømme?
For ingen sandhed har en evig kerne. - Der vandrer stjerner om min egen stjerne..
*
På knæ for livet
Jeg så det fjernt, som skåret ud i træ, mod solopgangens lys. En rød kontur. Et ansigt så jeg. Og en mand på knæ. Jeg hørte skud og så den lyse mur med stænk af sol og blod i morgenstunden. En mand lå dræbt med strejf af sol om munden.
Jeg så en mor, en grå og hærget mor. En blodig hue bar hun ved sit bryst. To læber så jeg stjæle et par ord før dødens kulde. En tryglen og en bøn: Mit kære barn. Min store dreng. Min søn!
Hun faldt på knæ i solen hvor hun stod. I støvet lå hun, ældet og forslidt. To øjne hang ved huens spor af blod og dog var hendes mæle ømt og blidt, dengang hun hviskede imod den døde: Forlad dem deres skyld! Tilgiv vor brøde!
Forlad dem hån og spot og skænk dem fred! Forlad dem drabets hånd og hadets blik! Forlad dem angst og frygt og ensomhed og sjælens onde spor af sår og stik! Skænk dem din fred, min søn. I hadets hænder bor der en ensomhed vi ikke kender.
Jeg knæler for det liv, der stod dig nær: Børns trygge søvn i deres mødres arme. Jeg knæler for de første lyse træer hvis fine rødder drak af livets varme. Jeg knæler for det liv, som trodser døden med åbent hjerte under morgenrøden.
Jeg bøjer mine knæ for denne dag, hvor livet sprang fra hjertets røde flamme. En sejer spirer af det nederlag, som ingen blinde kugler mer kan ramme. Jeg knæler for det levende, der strider. Min søn, du skal opstå til nye tider!
Min søn! Min søn! Du skal igen opstå, i dine brødres fremtid skal du vente. Alt hvad din tro har efterladt skal så de nye frøkorn til det ubekendte. Din død er høst. Din tro vor fremtids viden. Jeg knæler for det liv, som trodser tiden!
Og jeg var barn! Og det er længe siden jeg stod med solen i min hånd og lo. Men jeg kan huske årene, hvor tiden bar mine byrder og lod livet gro.
Og jeg var tryg, som lå jeg nær det hjerte, der sang mod mit før livet lod mig gå igennem livets port af fryd og smerte, og gav mig denne jord at vandre på.
Jeg husker blot et strejf af lys og skygge. Et køligt rum. En tåge, stor og mild. Og sidenhen tog livet til at bygge det lyse ler mit liv var bundet til.
Det blev min lod at flygte fra en kvinde, at blive frugt af frugt på livets træ. Og derfor går jeg flygtende herinde imellem skyggerne af livets knæ.
Men sover jeg i kvindens lyse arme, (som barnet før der flygter fra sin mor) da løsner skyggerne der bundne varme, forladt af tanke, lyd og tomme ord.
Min tanke ved, at ingen gir tilbage den fred og tryghed ingen hånd har mødt. Men drømmen griber efter nye dage, hvor liv er fred som før alt liv blev født.
Skænk mig den fred, som hjertet aldrig kendte. Giv mig den tro, som aldrig søgte læ. Og jeg vil knæle for hvert bål du tændte i skyggen mellem livets lyse knæ.
Her et fra Nis Petersens Nattens pibere: observationer over regnen er dog næppe stilnet af, vandet på Nis’ kasket er identisk med det på vor. Om akkurat duften er den samme, vil en del af os nok bestride, dog er Nis’ danske sommernat også vores, sågar den svimmellyse latter, som der er så hårdt så brug for i tider, hvor man næsten synes at drukne i…
Natteregn
Fald blide regn, fald sagte - giv mulden kraft og højens luft den rene, sommerbagte og æterklare duft. Fald regn i dæmpet brusen, hvisk regn og nyn i susen til alle mine træer, der trives i mit krat, at alle disse midnatsstænk er hjertensglade tårer, som kyssedes til svimlen og fald af sol og kårer den latterlyse svimlen i den danske sommernat.
Blæs blæst – blæs blidt – i blinde, blæs friskhed til min hyttes bænk med myge, vege vinde og regn i sagte stænk. Blæs blæst – blæs op – fanfarer, til natten åbenbarer for alle mine træer, der trives i mit krat, at alle disse lyde i alt det grå og grønne og alle disse dufte, der tumler om min rønne, er den svimmellyse latter i den danske sommernat.
Her digte om en tillidsvækkende tro, der som transmitterstoffer flyder i hjerner den dag i dag – og som i århundreder vandt indpas, og byggede bro:
Brændt som en heks på torvet
Vi søger efter en sandhed. Ikke bag store ord, ikke hvor stål og sprængstof hamrer mod rum og jord. Vi søger efter en sandhed, som ikke er hel og rund, en sandhed gemt i et hjerte eller en blomsterlund.
Vi ved at den sandhed findes! Engang gik en mand omkring og fældede denne sandhed ind i hver levende ting. Træerne synger om den. Børnene er den nær. Den taler i elskerens øjne. Den tier i bål og sværd.
Menneskesønnen på korset kendte den, da man drev naglerne i hans fødder. Og tonekronen skrev sandhedens blødende runer over hans rene blik. Han råbte den udover verden før han forgik.
Han delte med gavmilde hænder sandhedens gave ud. Nogle har den i hjertet. Mange kaldte den gud. Guden var ikke en guddom. Hjertet var gud i den, som tog mod hans rige gave og skænked den bort igen.
Siden blev sandhed bundet, solgt for billig pris, udstedt af ågerkarle som veksler på paradis. Den hang som en narrebjælde over hver nyfødt dag og førte til retterstedets blødende nederlag.
Vi søger efter en sandhed! Vi ved den blev ågret væk, skænket i horehuse og skjult under løgnens blæk, brændt som en heks på torvet, opstanden og brændt igen. - Å kunde vi finde den sandhed og rejse vor jord på den !
*
Vogt dig for den som kræver al din tro
Vogt dig for gode tankers skyggehær. Vogt dig for den, som står dit hjerte nær.
Værn om det rene liv. Men vogt den mund, som binder din med kys og samme stund
forråder dine kærtegn, slår dit blik med kulde bag de kys han aldrig fik.
Vogt dig for den, som stjal en skøn idé og lod dens hjerte fyge med sne.
Knæl ikke i støvet for din gud. Se ham i øjnene og driv ham ud
af dine tanker når hans hånd går vild og skaber kulde hvor du skænker ild.
Vogt dig for den, som kræver al din tro, men aldrig lod din tvivl få lov at gro.
Vogt dig for den, som lod den hvide sne dække hvert lille spørgende: måske!
Han er din fjende! han er din utro ven! Naglen i hænderne. Lansen i din læn.
En herlig sommermorgen med både morgensol og dejlige ord til morgenkaffen ... begge dele nydes med stort velbehag :))
Og de to herrer, Rasmussen og Petersen går jo rent ind og sætter spor dybt inde, hvor det både gør godt og ondt. Jeg elsker den dybde i letheden og letheden i dybden. Tak for at få mig til at gribe ud efter både Rasmussen og Petersen i bogreolen ... de ligger lige nu på mit havebord til nydning under parasollen :))
Og Rasmussen, ja her kommer lidt af den Halfdan'ske morgensol
Dagen kommer med sol. En blomsterstjerne vækker en sød forventning i alle grene. Knopper brister i lyset. Og i det fjerne blånende rum forløses en fuglestrube.
... og så lidt fra Tosserierne
GODMORGEN
Godmorgen, min tøs! synger buske og træer. Godmorgen, min dreng! nynner bækken. Og vejret er nok en godmorgensang værd. Se, spurvene vasker de småbitte tæer i pytterne omme bag hækken!
Godmorgen! sier hønen til fire små æg. Godmorgen! sier hjærte og lunge. Godmorgen! sier blæsten til skipperens skæg og solen der kysser den kalkede væg. Godmorgen! sier mor til sin unge.
Godmorgen! Godmorgen! sier himmel og jord til synder og helgen og sjover. Godmorgen igen! jubler alt hvad der gror. Men gemt i sit træ sidder uglen og glor og vrisser godnat! før den sover.
Jeg må bare sige det: under parasoller, får man ej sol på tippen – så er det sagt, af en anden parasolynder..;)
Nå, jeg har i ventningen kastet mig over Sandalmagerens Gade, der jo bragte Nis’ langt ud under verdenssolens stråler, og er nøjagtig lige så begejstret som min halvfyldte kaffekops struttende øre, når jeg med en bøttepapirs bask skaber den vind, der straks bringer mig tilbage i et romersk univers, der givet samlede støv på Nis’ egen tip. Det er herligt skriv, som du så glad udtrykker dig, om det noget bringer dig fra hid til did. Lidt som en eventyrrejse af de få, men med stærke referencer til et virkeligt historisk univers. Han har været en knag ud i prosa og digte af forskellig slags, sikkert med et skælmsk smil i øjne så blå, når tilbageblevne ironiske linjer stod dér og så på. Nej, det er bare rygende godt, det samme er at trisse rundt i Sandalmagerens gade – så god fornøjelse under parasollen! Den fås i flere antikvariater ;)
mvh Simon
P.s.: Forøvrigt er Mellemrummet nu, de 101 trådes eventyr! ,)
man ka’ få røde ører i forargelse over at påtvinges at betale til et DR, og udelukkende fordi det hovedsagelig er derigennem levebrødspolitikere kan udbrede deres almindeligheder på borgernes bekostning, ja for ikke at tale om journalisternes! Forstandigt ville være helt at droppe licensen, så mennesker i frihed selv ka’ vælge informationer til de måtte ønske. Vi er dog ikke – eller er vi – skolebørn stillet foran læreren? På denne måde vil ingen ufrivilligt dynges til med nonsens fra levebrødspolitikere der tror det bare rækker at blive set, og de ”rigtige” politikere ville tvinges til at kommunikere med fornuft, overfor ører der faktisk har tilvalgt dem. Helt som på Facebook, de jo netop flittigt bruger.
Det er faktisk en menneskeret frit at vælge indholdet i det off. rum til eller fra, nøjagtig som det er en menneskeret at vælge elektroniske postkasser fra, dersom man ikke ønsker at bruge levetid på den slags. Man behøver ikke være syg for helt at vælge tv eller en computer fra, eller bare bruge sin computer efter sine særlige ønsker. Omvendt burde man måske overveje et helbredstjek, når man ligefrem agiterer for at påtvinge samfundsborgere at skulle betale for selv at blive set – noget vi i forvejen ser i så rigt mål i de diktaturer, demokrater gerne bruger borgernes milliarder af dollars på, for at ”demokratisere” med krige. Men disse krige skyldes måske – foruden udsigten til billig råolie – kun, at man selv ønsker at overtage pladsen bag kateteret, stå og vifte lidt med pegepinden som en anden diktator, nøjagtig som i det kristne skuespil om hyrden og fårene?
*
Der ville ingen grund være til at anbringe disse tanker i et nyt indlæg, dels er de uanset relevansen gamle, og dels får nogen af os jo fniller ved at de ”agnostiske" forsøg på at proppe sig gennem nåleøjet, hvor kristent sødt det end ser ud..;)
Nu ska’ der ligegodt noget Rifbjerg på bordet, også lige fra fødslen. Det er også på tide, og man ka jo lige så godt starte fra begyndelsen, lige dér hvor anmelderes misundelse endnu ikke skriger på udfrielse fra fosterstillingen, og hvor de særeste historier akkurat havde set solen tre år forinden, så tag en morgenkaffetår RM, og snus så disse livets smuksakker godt ind:
UNDFANGELSE
Én, to, tre uforstaaelig sammensmelten af to organismer filihankat og grunden er lagt til det bedste af alt at eksistere.
Hokus, pokus, uden mystik foregaar bekræftelsen et liv formes og forundringen er stor og varm over det inderligste samarbejde mellem disse mikroskopiske elementer.
Bim, bam i legemets klokke et lille tællelys er tændt i mavens univers moderhimlens mørke bue med sin Stella Nova.
*
FOSTER
Festligste maade at opleve himmelbjerget! Som en natugle sidder jeg med varme øjne i mørket. Jeg fosterfisk en lille gummimand med gæller under mors hjerte. Vi er på vandretur i Jylland. Aah, Horsens anet gennem en navle!
Rystende af latter sætter jeg fødderne haardt mod maveskindet. De er komiske damerne paa vejen klokkehatte klokkefaar 1931. Depressionen kryber ikke ind i min lune skov hvor jeg er hundestejle mellem tarmenes guirlander.
Tanken om alle sengedyner jeg skal nyde fremover spirer i mavens vugge livets første sofacykel. Fra grønært til rosenkaal fra haletudse til pattegris er min første rejse med blindtarmen som nødbremse parat ved højre øre.
Vi er helt moderne to-i-een systemet, let og praktisk dame med indbygget barn.
To individer allerede jeg tænker uafhængigt er borger i din maves trygge land med min egen private have liggestol hvorfra jeg ser din aorta rejse sig mit livs fagreste filodendron.
*
FØDSEL
Poseur fra starten. Med en elegant bevægelse snor jeg mig ud af navlestrengen der som cashmeretørklæde er viklet tre gange om halsen.
En ubehagelig mandsperson beviser hastigt det ny livs haardhed tre bragende klask i rumpen.
Man prøver forgæves at aflive mig under den kolde vandhane men foretrækker senere snigvejen ved at anbringe en bajerflaske i min fodende. Trods lunkent vand som indhold stiger lysten fra det grønne glas dog i disse første minutter gennem mine sensitive fodballer.
Nu er jeg helt selvstændig. Lille trækfugl fløjet fra varmere lande sidder i sin blaa rede. Naturen ser jeg paa mit sovekammerloft smaa bladskygger gynger og danner ansigter venlige portrætter paa min første times kalk- himmel.
Fagre nye verden jeg fungerer! jeg laver! Straks tændes den blideste maane fuld og frodig over min vugge lampen puffer til mørket og med omhu lægger man dug paa min første hale.
Er det mon taffel? Hvem har man indbudt? Bare jeg ikke var søvnig.
Som fuldendt gentleman rejser jeg mig paa albuen hilser med imaginær Eden-hat min mor:
Tak rughøne! Tak for godt makkerskab, vel roet!
Og synker døsig tilbage paa puden, en krævende dag!
*
BEDSTEFORÆLDRE
I svæver over mig som store kloder som tunge stjerner i mit firmament. Jeg er en rullepølse paa gulvet der med udspekulerede pudsigheder formaar at paakalde mig jeres opmærksomhed. Saa skinner I paa mig som julestjerner.
Bedsteforældre, en air af brystsukker og Eau de Cologne flyver om jer som duer. I lever i gyngestolens blide rytme.
At sidde hos farmor er at hvile i en dobbeltpolstret sofa transportabel komfort hos fine ældre damer. Det er en evig fødselsdag og juleaften med blanke øjne og 5000 minder.
Jeg er en lille aktie i en fremmed fremtid sat i en bank af tryghed hos gamle folk der snart skal dø.
*
BØRNEHAVE
Det vanskelige fællesskabs byrde lægges i vore forkælede vantehænder.
Her gaar vi smaa knorte verdens evigtsnublende nissehær bag frøkenens hoppende hale.
Guddommelige haand bolsjehaand din, Lone, min aldrig vil glemslens svamp borttvætte mindet om den lykkelige snot der svingede fra din næse rytmisk for hvert aandedrag som gyngen under et kunstfærdigt Schweizerur.
Johannes Jørgensen vi aner ikke du gik og græd paa disse villaveje vor sogn er ikke sjælens vor knude ikke den gordiske men skobaanets den gaar op af sig selv og vi formaar ikke at binde.
Og mørket sænker sig en lussing slukker i eet nu dagen dens metalliske flagermusvinge lægger sig over ansigtet propert system Montessori langsom dagning og højt oppe svævende dette ansigt med brillerne over næsen som et stankelben. Det pædagogiske smil.
Institutionens havregrød indkøbt i tapethandlen paa hjørnet lander i vore skælvende struber som døde vandmænd. Bagefter sund søvn paa sundhedssenge med spartasko sover vi paa komando.
Børnehaven sætter sit præg paa mig i een uge.
*
SKOLE
Den galoperende hjertefryds tilintetgørelse er over os. Boblende af glæde syder vi væk fra bordene medens frk. Adda Døørmuus, Færøernes fersken talentløst søger at skjule det faktum at hun har slaaet en prut. Tyrannernes selvpaaførte fald!
Underskole med millioner æggemadders duft. Dagens fadervor er for manende led os ikke i fristelse betyder intet det daglige brød alt og fra madpakkens knitrende folder stiger gedulgt æggebrødets tredobbeltsol.
Vi gaar i gaarden hele dagen og tisser paa tjærede vægge som smaa mænd. Hvis vi ikke faar lov tisser vi i bukserne som smaa drenge.
Gode dage hvor vi suger ord haps, ind i munden som sorte saltpastiller klistrer dem sammen til mønstre og læser. Og græder tit med hulk der kan vare flere timer efter at man er holdt op.
I frikvarteret slaar vi hinanden og vælter og bliver snavsede og faar lussinger af læreren til sidst oven i købet.
Saa gaar vi hjem og lader uhøfligt lærdommen i demokratiske rumpedaskere hoppe i takt mod vore ender.
- Klaus Rifbjerg, Under vejr med mig selv, 1956.
Jeg har længe elsket det ligefremme væsen, og vil, når jeg for fremtiden tænder for radioen, savne pludselig at høre hans stemme og de brændende meninger om alt under solen. Her en link til farmands muller – lidt blid morgenmusik: https://www.youtube.com/watch?v=53ehAPoMJ5c
... og tak for smuksakkerne i ord og lyd til morgenkaffen (og nu til formiddagskaffen) :))
Jeg holder også meget af det ligefremme ... og også af Rifbjerg. Men måske mere først end sidst, hvor jeg synes, at det ligefremme kammede over i en lidt for meget "gammel-sur-mand"-tone, og hvor det var svært at fornemme bare en anelse af et smil og et glimt i øjet.
Og for mig kan et varmt glimt i øjnene bøje selv de skarpeste ord, så jeg er i stand til at ta' ordene ind og ikke bare la' dem prelle af. Ja, og måske siger det mere om mig og min "blødsødenhed" end om Rifbjerg ...?
Du har jo for længst spottet, at jeg også er til de bløde rytmer og stemmer ;)) Elis Regina et herligt nyt bossa-bekendtskab, du her præsenterer mig for
Så tak for dansen til de blide rytmer og den bløde stemme, som fortsætter over i denne her
Etiketter flagrer jo rundt i affekterede forfattermiljøer, og en forfatter der forholder sig indifferent til den følsomme modtagelse af sin kritik, får hurtigt ryggen broderet. Lige udover den etablerede elefant var en disciplineret producent af et velsmurt maskineri, forventedes det konsekvent at han præsterede det usædvanlige. Han modtog sit skrald på den bekostning. Jeg betvivler den sure gamling, der vel snarere forstod at vende etiketten til egen fordel, som den gemytlige autoritet, der stillede visse håndværksmæssige krav indenfor sit fag – folk var jo bange for ham, eller historierne om ham, særlig journalister med overfladekendskab, men heller ikke tro kommer der særlig meget Rifbjerg ud af. Ka’ du huske mødet mellem Kim Larsen og Rifbjerg på tv, begge lige fandenivoldske karakterer, der gav fanden i hinandens status, hvorfor der lige netop ku’ snakkes lyrik og uden røde næser – kontra kendisser, der er lige ved at slikke hinanden ihjel for åben skærm. Det var skide godt, men varede kort – der skulle jo være plads til ”nyheder” og genudsendelserne… Vi har desværre ikke længere litteratur i dansk tv, eller radioen, og det er en skam. I hvert fald til den pris DR koster. Det har man i Sverige og Tyskland, men dér har man selvfølgelig også en kulturdebat, og betaler i øvrigt ikke for journalisters, ja jeg er lige ved at sige, signe de miroir…
Nå, men her lidt mer morgenkaffelyrik, fra ham hertugen med hængemulen..;)
FILM
Der er de blide dage mens vi staar i kø som alle tiders spraglede stakit med hjerter der suser rundt i spænding som vaskemaskiner – billet til liv og heltedød, 35 øre over hele salen.
Vi kan vel raabe! Pas paa, mand, pas dog paa der staar een bag ved dig med en kniv. Men vi maa dø og slaas og dø mindst 100 gange slagtes man først under damptog siden mod en mur i fransk Marokko men saligst dog halvanden sømil nord for Blaavands Huk.
Der er eddermamer gas i hatten og mens Sir Riddlespook beføler indianerpigens ryg med fugtig haand skal 34 smaa stakitmænd ud og tisse. Goddag til dig, du store livsanskuelse hallo du nye verdensbillede. En verden sort og hvid i mer end een forstand.
Nu gaar vi hjem med store hatte og en ladt pistol og raaber smarte ord hains sjup, sjad ob og denslags ting.
Nu vokser styrken i vor nissesjæl hver enkelt vil nu dø som tapper mand og kysse damerne som man jo skal.
Det toner fuldt i vore smalle barme som flag i modvind og Kong Christian. Vi gaar forsigtigt hjem for hele suset og det frie liv er saa forunderligt og sart i den brune papirspose af en sjæl vi mindreaarige er forsynet med.
- Klaus Rifbjerg, Under vejr med mig selv.
Ja man får sgu helt lyst til at nisse med, lege cowboys og indianere med bue og pil og lasso og knive og skydere – mon politiet tror på nisser, eller arresteres vi for terror og for at binde en køn plante som dig til træet og rende rundt og sige ugh-ugh? Se, dét var jo straks lidt andre grejer end himmelnisseriet, morn’ morn’…;)
"Ham hertugen med hængemulen" :)))))))))))))))))))
Jo, Rifbjerg og Larsen sammen husker jeg godt :)) ... og tak fordi du fik mig til at genkalde de herlige og netop helt ligefremme samtaler om sang og poesi ... og ikke mindst få mig til at huske Rifbjergs latter Og det var lige netop dén, jeg havde glemt. Latteren, glæden, humoren og glimtet i øjnene ;))
Misundelse er noget af det værste til at skabe og opretholde fordomme, og jeg vil godt tro, at det har været Rifbjergs lod at skulle trækkes med rigtig mange forfatterkollegers misundelse. Fordomme og kassetænkning kommer vi ikke udenom, dem har vi alle på et eller flere områder. Vigtigst er det at ha' øje for sin egen misundelse og egne fordomme, for på den måde at la' sig udfordre til udvikling og en større rummelighed. "Misundelse er sjælens sår" har Sokrates formuleret, og det er der noget om ...
Her har Brian P. Ørnbøl skrevet om misundelse
Invidia (misundelse)
Jeg vil tage alt det, du har, og alt det, alle de andre har Jeg forstår godt, at jeg vil tage det Jeg vil tage alt det, jeg ikke har Jeg har ikke alt Jeg har ikke det, jeg vil tage Jeg har ikke langt igen Jeg vil tage det hele, og du vil tage det, der er mit, og alt det, der er alle de andres Du har ikke alt det, du vil tage, og vi vil alle tage alt, inden noget tager os
Cowboy'der og indianere, Simon ... Joooooo, den er jeg helt med på! Frem med bue og pil, fjer og regndans, bål og røgsignaler
Humørlige hilsner, Ugh ugh og håndtegn fra RoseMarie
At dykke ned i Rifbjergs univers har været en overraskende glæde, f.eks. denne hilsen til det norske folk ved en mindehøjtidelighed i Oslo for de 77 dræbte i Oslo og på Utøya.
Hjertets termometer
I klassen stod en sparebøsse forklædt som termometer. Og hver dag så man søjlen vokse, når vi lagde vores tiøre i til bøssen var helt fuld.
Og der blev købt havregryn til Norgeshjælpen, fordi de sultede deroppe. Mens vi trods krigen havde nok at spise.
Nu er der hverken sparebøsse eller havresuppe, ingen sult. Og tiøren er for længst forsvundet. Men behovet for at sende noget, brænder mens hjertet vejer.
Tungere end noget fjeld. Lad os da sende håb og kærlighed. Med vores lyse tro på den humanisme som i nød og glæde altid har båret Norge.
Til vi rammer termometrets top, og det strømmer ud og fanger os - og alle andre der stadig helst vil gå fornuftens vej.
Et broderkys til Norge og et håndtryk sender vi. Vi bringer endnu en ekstraudsendelse. Nyhedsstrømmen fra Oslo og Utøya er ganske vist stilnet af, men det er følelserne ikke.
Sorgen, vreden, lysten til at række hånden ud til nordmændene.
Ja, det er jo noget ganske andet end "ham hertugen med hængemulen" ;)) Her er dybden, alvoren og en dyb og hjertelig medfølelse, et broderkys til Norge ... og så smukt og fint læst af Sofie Gråbøl
Jah, elefanten var nemlig en humørfyldt her(lig)tug’, forøvrigt sjovt at se programmet i sin desværre opdelte helhed, den afslappede atmosfære osv. Larsen ér jo en lyrikbamse, og se bare, hvordan elefanten tages med storm, når melodikassen bringes ind under armhulen og der fra gabet udspringer små viseluller, fremragende.
Drabene på Utøya var slemt, kender flere, der slet ikke ku’ forholde sig til psykopatien og ikke ville tale om det. De var jo ikke impliceret, og noget måtte hurtigst muligt glemmes, bringes ud af virkelighedsrummet. Det var simpelthen umuligt at forholde sig til sådan et mareridt. Involverede har ikke den mulighed, derudover harmedes mange jo overalt i verden over historien, der bragte dem sammen om noget, på tværs af politiske og livssynsskel. Mærkværdigt er det immervæk altid at se, hvordan de grusomste hændelser hurtigt går i glemmebogen, på nær for dem der jo skal leve med dem, og ofte sidder alene tilbage i en historie de sjældent kommer ud af. Dér ka’ lyrik og musik måske være et brugbart værktøj, dvs. muligheden for at historien ka kommunikeres ind i andre, at ku leve med sig selv og sin historie i erindring. At leve med og i historien, var jo elefantens mestring, digterens liv, og afgjort til fordel for fællesskabet, kulturen, hvorfor salg og afskæring af stødtænder også ka virke ret besynderligt, altså medmindre man har mindreværdskomplekser og lort i lommen!
Motor
Johannes V. Jensen kunne ikke ræbe eller raabe højere end jeg naar motorcyklens udblæsning kastes som antediluvianske mammufjerte mellem husmurene.
Bagfra klemmer du laarene om min ende og en god flirt udføres under tordendrøn paa Peter Bangsvej.
Jupiter paa forsædet med tordenkilen i højre haand dræber enhver følelse af mindreværd med brag født i en jerncylinder. Man rødmer ikke i motordress, sensitivitet omskabes til haandgas og alt hvad der ligger indenfor udblæsningens aktionsradius tværes i jorden af støj.
Man er Stalin og Gud paa motorcykel diktator, Jahve og man skal knuse menneskene med sin ubændige kraft. Den guddommelige styrkes udstrækning maales i hestekræfter bølletheden er ligefrem proportional med maskinen slag-volumen.
Giv mig en Harley Davidson og et mord vil betyde mindre end at lægge et brev i postkassen.
- Klaus Rifbjerg, Under vejr med mig selv.
Ugh-ugh-legen omkring pigen bastet til træet, hyggede vi os gevaldigt med dengang jeg var halvanden lort høj og iført cowboyhat med stjerne på. Jeg tror ikke Lise-Lotte havde noget imod opmærksomheden, og vi huskede altid på at binde hende op igen - til fryd og g(l)ammen. Det var meget sjovere at være indianer, det tror jeg også Lise-Lotte syntes, der var et hoved højere end mig og Gino, og havde brune øjne man ku' svømme i og hår hun ku sidde på. Tænk at hun fandt sig i det...;)
Og til natskyggefamilier der snart skal opblomstre. Her en solstråle fra Strunge i Hvedekorn, som desværre ikke længere kaster frø af sig…
NATSKYGGE
Endnu ligger rester af mørke i kroge og hjørner under huse og træer. Min skygge under solen er min sidste rest af nat mætte med drøm.
- Michael Strunge, Hvedekort 1983.
Ja, vi ka’ jo lige så godt fortsætte, i naturen vi slap – andet ville være unaturlig slaphed:
NATURENS NATUR:
Himlen må være et barn den kan jo ikke holde på vandet. Solen gemmer sig tit bag skyer. Den er simpelthen så sky, den solo. Men den er jo også den eneste der ser sådan ud. Månen er altid halv – eller helfuld og er kun ude om natten. Om dagen ligger den vel gemt og sover branderten ud. Den går i hvert fald i seng med stjernerne.
Græsset er grønt, ja, nåletræerne er det for stedse. Havet kan ikke holde sig i ro, især ikke i regnvejr og storm. DET TROR DA FANDEN: Tænk at blive overtisset i timevis mens vinden bare blæser på én. Dyrene gemmer sig næsten altid undtagen i Dyrehaven, der jo ikke har meget med natur at gøre.
Her behøver de ikke følge deres natur og spille deres roller.
Træet er kommet ind i mine hænder, saften er steget op i mine arme, træet er groet i mit bryst – ned ad gror grenene ud af mig som arme.
Træ er du, moss er du, du er violer med vinden over sig. Et barn – så stor – er du, og alt déther er tosseri for verden.
*
Temperamenterne
Ni utroskaber, 12 løse forbindelser, 64 bollerier og noget som nærmer sig en voldtægt, hviler ved nat på sjælen af vor sarte ven, Florialis. Og dog er manden så rolig og reserveret i optræden at han antages for både blodløs og kønsløs. Bastidides derimod, der både taler og skriver om intet uden kopulation, er blevet fader til tvillinger, men han har udført denne bedrift på nogen bekostning; han måtte fire gange blive hanrej.
*
I en station på metro’en
Pludselige syn af disse ansigter i mængden: Kronblade på en våd sort gren.
Her lidt til maven - fra Erik Poupliers ”De fire årstider i Provence – forår & sommer” - det ka øjne godt ha brug for:
Courgettes farcies. Farserede courgetter. Til 4 personer skal bruges: 6 courgetter (helst de runde) 150 g. pølsekød, 150 g. franskbrødsrester, 2 æg, 1 løg, 2 fed hvidløg, 1 lille bundt persille, salt, peber og muskat.
Sær franskbrødsresterne i blød i koldt vand. Blancher courgetterne, del dem midt over, fjern det løse kød og kerner med en ske, hak denne masse i persillehakkeren, hak ligeledes løget, persillen og hvidløget og bland det hele med kødfarsen. Lad det derefter snurre i to spsk. olie på panden.
Hæld vandet fra franskbrødet og mos det med en gaffel. Der må ikke være klumper. I en stor skål piskes de to æg sammen, og farsen blandes i. Salt, peber og friskrevet muskat tilsættes. Anbring courgetterne i et smurt gratinfad, fordel farsen, drys med et fint lag rasp pg anbring små smørklatter med jævne mellemrum. Bag det færdigt i ovnen.
*
Her følger en opskrift på en Quiche d’Asperges. I Danmark vil de fleste nok købe tærtedejen færdiglavet og klar til at fore tærteformen med, så vi starter her. Til fyld skal bruges: Ca. ½ kg. grønne asparges, 5 æg, 2 store spsk. crême fraiche (38 %), salt, peber og friskrevet muskatnød. Kog aspargesen i 20 minutter og skær den i småstykker som går gennem persillehakkeren. Tag dog nogle fra, helst hovedstykkerne, til pynt. Pisk æggene samme og bland dem godt med crême fraichen og derefter med de hakkede asparges. Smag til med salt, peber og muskatnød. Hæld det hele op i formen, pynt med aspargeshovederne og bag den i ovnen ved ikke for stærk varme. Quichen er færdig, når den er sprød og gylden.
Ja, og tak for mad og poesi. Jeg elsker begge dele ... og især det gode af kvalitet. Det vil jeg helst, også selvom det ikke altid bli'r ført ud i livet ... Hmmm. Men når idealer og realiteter når hinanden, er det så livgivende :))
Herligt at Litteratursiden også begi'r sig ud i madkunsten, og så mange tak for linket, som har fået mig til at søge og finde meget mer' af det go'e på skrift :))
Det her er lige noget for mig og mine smagsløg, og det er også lige det foder og den kost, jeg i forvejen ynder at spise, når idealerne også når realiteterne
Når det vilde lys slår gnister, stikker solens hjul i brand, koger som en heksekeddel havet omkring Skagen strand.
Fisk slår op med kløftet hale, måger skriger halsen lam. Solen farer over landet med en solstrålekam.
Blomster vågner op fra søvne sluger duggens sidste dråbe. Ud af dine bløde dyner! Søvn-forædte drømme-tåbe!
Se dig ud! Lige nu! Dagens timer kræver øjne! I det spæde morgenlys danser alle drømme nøgne.
Lyset vandrer gennem Skagen, banker på i alle huse. Morgenvindens bedste slægtning. Lysets leende Darduse.
Fra hans skulder stiger lærken, i hans lomme er dens rede. Lyset er den friske tanke. Uden sol kan intet hjerte banke.
***
Blomster vågner op fra søvne sluger duggens sidste dråbe. Ud af dine bløde dyner! Søvn-forædte drømme-tåbe!
Se dig ud! Lige nu! Dagens timer kræver øjne! I det spæde morgenlys danser alle drømme nøgne.
Eske Mathiesen (fra "Ind i gåsens vendekreds" 1977)
Ellers en herlig melodonte med Ella, du fik hevet op fra muleposen dér - linket virkede ikke her. Desuden har jeg pt ingen problemer med sætte mig ind i tomat-selvfølelsen, det gir jo altid lidt ;)
Nyd sommersolen og gå nu ikke helt klorofyl - nogen ku jo blie grønne af misundelse! Fik du mon danset til Ryges seneste program, fin musik ik? ;)
Her lidt morgengodt til øjet, mens det i øret buldrer så smukt fra oven:
”Se, hvor kirsebærknopperne dog springer så smukt ud!”, sagde den poetiske M henført til vennen, der – som en anden Knagsted – kort efter surt bemærkede, ”jamen, hvor helvede sku’ de ellers springe hen?”…
Fra Morten Nielsens dagbøger, der just udkom på Det Poetiske Bureaus Forlag med forord af Arne Herløv Petersen og Morten Ruges sammenfatninger (og ”klip”) bagerst, et lille uddrag fra ”Regnskab for 1939”, der bringer minder om Rifbjergs undfangelse:
”For atten Aar siden i Aften var jeg en sød Drøm og et Foster paa 8½ Maaned. Nu er jeg den bitre Virkelighed. I Aar er jeg ligesom vaagnet og vokset, jeg har begaaet færre Dumheder end i 1938, og jeg har oplevet mere – indadtil. Min første lille Novelle fik jeg trykt i ”Vild Hvede” i januarnummeret i Aar. Det kom den tredje Januar paa min Fødselsdag.” Og… ”Jeg læser ikke helt som en Hest. Skriver Masser af Digte ind imellem Fagene, driver lange Dage og køber en Skrivemaskine paa Afbetaling. Skriver en Skitse ”To maa man være - .” Juli : Vap, Lise og jeg kører til København. Jeg kører Bilen til Grenaa. Det koster en Due livet. R. – Lidt”.
- Ak ja, den kærlighed og dens indre blødninger, der altid svæver som en rød tråd i menneskets liv og gerninger, selvfølgelig derfor også MN’s refleksioner, hvilket Halfdan Rasmussen anså for så privat, at de slet ikke skulle glimte i uvedkommendes øjne, og således mente, at de hæfter med MN’s dagbogsoptegnelser han havde liggende, men overleverede til Morten Ruge tilbage i 1990, ret og slet burde brændes. Det har Morten Ruge imidlertid ikke kunnet få over sig, hvad i hvert fald jeg så udmærket godt forstår – hvem ka’ brænde en elsket vens optegnelser over livet, efter dennes død? I stedet redigerede han så med hård hånd, klippede simpelthen navne og intimiderende passager ud af molevitten, der således befandt sig mellem hans bohave efter hans egen død, hvorfor dagbøgerne nu har hjemme i det kgl. biblioteks håndskriftsamling.
Nu ka’ du jo se RM, jeg ved ikke om du fik læst hans breve, ja om det havde interesse, der er jo så meget at ta’ sig til – men det ka’ jo være spændende med et kig i omstændighederne, dersom nogens liv bruser i øjnene, eller når livet kommer til udtryk musisk, og man søger forståelse i nogens meninger fra noget der uundgåeligt må betragtes som privat, som tilfældet var det med brevudvekslingen mellem Anne Marie & Carl Nielsen, der er blevet sat i montage med Ghita Nørby & Fritz Helmut - en for øvrigt vidunderlig oplevelse, der muligvis ligger et sted på nettet og glimter i glemsel, for sådan går det jo. I hvert fald ka’ Morten Nielsens dagbøger nu lånes på bib, og jeg har hygget mig godt i hans selskab, hvor hjertets udgydelser selvklart ligger i hver en blodpøl af ord, for poesi er dog ikke matematik, selv om 3 + 3 i begge tilfælde kan give 33. Men her lidt hjertebulder med Claussen’sk reference, for selvfølgelig vidste også MN hvor man ku’ søge råd, når det indre tordnede sammen i dybeste alvor:
”Jeg har læst tilbage” – skriver MN, og fortsætter: ”Mine betragtninger om hende: Karusel! Lad mig citere Sophus Claussen:
Elskede – det er en Ende, der kan gøre en Cicero stum, når man til Slut må bekende, at man er ulægelig dum!
---
På en Bænk på en Kirkegård
Nattens Dødning lyser, dens Skær er gult og hvidt, det flyder over Grave og Gitre og Stenenes blanke Granit. Nattens Dødning lyser i Himlens golde Skød, og skæret tar hele Haven ind i en iskold Død.
Dette hvide Ansigt og denne strenge Mund og disse sortblå Øjne der ikke ejer Bund: Du er død i Natten, du, som jeg mest har kær; død og forstenet i Natten – er mig dog lige nær.
Du er altid hos mig, du er mig altid nær… svandt din sjæl i Mørket, fulgte min Sjæl dig dér. Månens Stråler bygger omkring os en Kiste af Lys. Vi er to Døde i Haven, hvor Timerne fornyes.
Stille – stille – stille… Alting er stille i Nat. Selv vore bankende Hjærter tav og blev stille i Nat. Koldt som Lys i Stenen er vore Øjnes Skær. Vi er i Natten to Døde – og dog hinanden nær.
---
Dødens strenge Trækning der mildnes om din Mund; og Lyset glider atter fra Hjærtet til Øjets Bud. Du – dit Ansigt skinner som Kridt og Drivis hvidt Nu er dit Ansigt en Kvindes – Nu er dit Ansigt dit.
Du gik bort fra Døden, du gik tilbage her, jeg gik tilbage med dig, jeg er dig altid nær. Ild i vore Læber, de smelter Alt til Eet – Jeg kysser dit åbne Hjærte og Kysset er brændende hedt.
Alt har jeg begæret, alt mit Begær var du: Leve med dig – og svinde… Alting er fuldbragt nu. Nattens Dødning lyser, dens Skær er gult og hvidt: Og din og min er Døden, som Livet er dit og mit.
- Sophus Claussen.
Ak ja, kærlighed gør ulægelig dum, i hvert fald og til tider, temmelig stum – han er pragtfuld, den Claussen, samme er Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen samt usigeligt mange andre livsudøvere og nydere fra den tid. Det var ikke humor de manglede ;) Morten Ruge er bagerst i dagbogen ragende klar i fatningen - der ikke er poesi - når han kommenterer; man fornemmer fessors’ vid og humor, ligesom MN’s, der ku’ finde på at indrykke en annonce under Personlige:
UNG STUDENT Student fra Provinsen Høj, slank, hestepæreblond, søger Bekendt- skab med 10 unge Damer, 18 til 25. Åndelige inte- resser frabedes. Bill. mrk. Montus 4520.
*
Nå, ik’ mer spas fra mig. Nyd fortsat regnen og himlens dundren, der næsten er lige så frigørende som et hyl mosen – i hvert fald hvis man er mosekone –, arh der trænger nok nogle solstråler igennem, på et tidspunkt ..;)
Synes litteratursiden er sjov, dér finder man mange herlige sager for tørstige øjne, som fx dit link. I det hele taget, er kost jo et vigtigt middel til god helse – vi blir jo ikke ligefrem hvad vi spiser, mens vore spisevaner hurtigt ka’ få slukket energiomsætningen, eller ”flammen”, og det gælder selvfølgelig også i det grønne køkken. Men der findes jo meget let og lækkert mad blandt grøntsagerne, som udover at være lettere fordøjeligt for os, også tilfører os det mest basale eller nødvendige – selv om Erik Poupliers’ Barbaroux, nok ville ha’ dundret sin store slagternæve i bordet og skreget, at det lige præcis er den slags fiskehandlermisforståelser man ikke bør æde råt, og at det desuden er dyremishandling, eller i hvert fald uetisk, sådan at æde dyrenes mad, basta! En god bøf med grønt og god vin, ka’ jo også være herlig spise, altså hvis man som dyreven ka’ se sig selv i øjnene bagefter, ville så Bardot nok ha tilføjet; men prøv så lige, at efterlade tre store bøffer på bordet når tlf. ringer, mens to store vuffer passer på køkkenet, og se så, om venskabet mellem dyrene er lige så stort som vores til dem. Om ikke andet, må man altså nyde Erik Poupliers gode slagter og dennes spøjse oplevelser, det skaber simpelthen appetit. Små fine historier med lune glimt i det højtelskede Provence, ja jeg håber minsandten den gode Erik stadig lever og nyder sin alderdom dernede, for det har han fortjent – selv om det er så svært, at måtte leve videre uden sin soulmate, for det var jo hvad hun var.
En anden ting, RM, er Evert Taubes ”I Trubadurien”, som ka lånes på bib. – og som netop handler om poesien, og hvem er vel nærmere til at fortælle lidt om dén, end netop han. En herlig cd – som muligvis også ligger på YT…;)
Og tak Simon, fordi du er så meget mere på banen med ordene her i Mellemrummet, end jeg er Det er altid til stor inspiration, når du deler ud af din viden, og jeg suger til mig ... også selvom jeg aldrig får kommenteret mere end en brøkdel af indholdet i dine skriv.
Morten Nielsen og brevene ... ja, den måtte lige findes frem igen fra den ret så store bunke af bøger, jeg har liggende til kommende måltider og inspiration
Og Erik Pouplier gik jeg jeg også lidt til i går ... og jøsses, så mange bøger han har skrevet, de seneste to fra i år "De fire årstider i Provence". De to har jeg lånt som lydbøger via e-reolen, dem vil jeg nyde og glædes ved i den nærmeste tid. Kogebogen må jeg også se at få sat mit tandsæt i, og den skal helt sikkert nydes i fulde drag sammen med en saftig bøf og et glas velsmagende rødvin MUMS! :)))))))))))))))))
... og så spurgte du, om jeg tog mig en svingom til musikken i Søren Ryges have? Ja, det var da svært at la' vær', det var skønne skønne musik :))
Og Sophus havde du også puttet på brødet ... jow jow, jeg bli'r skam fodret godt med mange velsmagende delikatesser, næsten som et sønderjysk kaffebord
... og efter kaffebordets glæder bydes vi endda op til en herlig swingom her i mellemrummet, så hvis jeg måtte ha' den ære ...? ;))
Jah, vores deltagelse her ka selvfølgelig hurtigt ta slut, muligvis andre så lægger seværdigheder ind, eller også forsvinder molevitten bare som dug for solen, som livet i øvrigt, men så har vi haft den glæde ;) Digte og tankerifter i tiders litteratur men i bøger, holder vel nok lidt længere end poesi på små elektroniske pufskyer, så det er selvfølgelig bare med at ha det rart med det man nu finder værd at bruge lidt af sin levetid på. Forøvrigt tar sådan en skotsk runddans jo pusten fra alle og enhver, der ikke er skotte, ja se nu Audrey Hepburn i rollen som Marian i armene på salige Sean Robin of Connery, ja hun var ganske modløs i armene på den skotte, og trods sit iltre temperament – i øvrigt en af de smukkeste kvinder jeg kender til, og forstår så godt hvorfor Sean Connery havde det lidt som Cat i filmen Breakfast at Tiffany’s, i armene på hende. Det var vist en film hun holdt rigtig meget af, men tanken om hvad der siden skete for Robin og Marian finder de fleste af os nok også ret besnærende. Ak ja, hvad hjerter ikke er fulde af, en ret poetisk kvinde, den Audrey – poesiens modregning var så, alle de forfærdelige levevilkår Afrikas børn mange steder må leve under, en virkelighed hun så smukt præsenterede. I den forbindelse er det nu sjovt at høre Larry Kings interview med hende, altså apropos dette med at ”gå i Cat”, ja den gode mand var jo som fortryllet..;)
Nå, ikke mer Audrey nu. Hvad Pouplier derimod angår, ja så er det jo bare fortryllende læsning med stor romance, en der indtar mennesker flest, som besøger Provence. Men ak, hvor turismen dog ka ødelægge alt den kommer i nærheden af, hvilket Pouplier registrerer i en af sine senere bøger. Man ka håbe på, at sådanne områder repareres af de derboende, når turismen omsider har fundet andre overfaldssteder. Franskmænd er heldigvis lidt konservativt anlagt, og kan godt lide at leve i deres stolte historie. Men du må i hvert fald ha rigtig god læsefornøjelse – jeg bare gætter, at det nok ikke blir sidste tour d’ Provence! ;)
Bedste sommerhilsner Simon
Phantasie
Det er nat, og det er stille; over havens græsrabatter perler kåd og kysk og kælen vindens klokkeklare latter, mens den parrer sig med mørket, nattens dystre, dunkle datter.
Mellem tunge, tætte skyer stirrer kun en lille, vågen, grådtung stjerne ned fra himlen, hvor den, støt og seigt som måger, trodser mørkets tætte mure for at sprede lys i tågen.
Da på eengang går en skælven gennem nattens regioner, som en hulkende fanfare, som en sang af døde toner; det er millioners jamren, isprængt bragen af kanoner.
Det er stjernen der har set det fra sit herskerhøje stade, set en vånde uden lige, set, hvor mennesker kan hade, og den hvisker det i skælven gennem æbletræets blade.
Det er nat, og det er stille, kun et suk, en lydløs klage bæver tung og træt og treven, en akkord af krigens plage, som en fortidsrøst, der varsler det, der endnu er tilbage
_
I går var muren blodigrød af vinens purpurgyldne løv, der gnistrede i solens glød trods efterår og blæst og støv; - i dag er vinen død.
I dag er muren grim og grå, en nattestorm rev guldet ned, det hvirvledes på må og få; men muren står i barsk og rå og sandhedstro naturlighed.
_
Der står en flaske på mit bord og glimter skælmsk i lampens skær en lille kim til død og mord og bedre end et ladt gevær som redningsmand fra alt besvær, en lille smilende filur med denne enkle signatur: tre sorte kors og en hvid, banal forførisk grinende dødningeskal.
Her et lille gensyn med 80’erEKG’ens pulserende digt, der stadig bløder, som flere digte der blev os efterladt – os, der stadig ruller afsted på EU’s samlebånd, og atter skal i stemmeboxen, for at farten på exprestoget ka sættes yderligere op. Vågner vi mon en dag, fra trancen?
NATMASKINEN
Langsomt oplades natten af byens lys. Stjerneknapperne blinker og på måneskærmen ses de første billeder. Åh, jeg vugges om på en damper, et tungt exprestog gennem mørket, flyver højt i natmaskinen. Skyerne af drømmedamp hvisker hvidt til jorden. Natmaskinen arbejder og absorberer menneskenes sjæle. Mørket fyldes tæt af en summen af energi …
Jeg er til koncert i Rockmaskinen. Ugens overlevende trænges om den lille scene luften er hed af musik. Vi er i trance og i trang transcenderende grænserne mellem køn, mellem dimensioner af virkelighed, dansende i tranceformationer et sted i den sovende by. Vi er forkomne englebørn med vinger af fremtidssang, med barnet i blodet og smøgen i kæften.
Vi har hud af den sarteste drø, og hjerter der lyser mere end neon. Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde, blødende lyserød sne, spiddet af avisoverskrifter. Vi er en del af Natmaskinen transformerer angst til venskab. Vi bærer vore hjerner med stolthed bytter drømme og cigaretter, fylder os med rus og masker …
Senere tager vi hjem hver for sig drager gennem Natmaskinen med nye identiteter ad offentligt fastlagte ruter. Der falder sorte klumper af søvn fra oliehimlen ned i vore øjne. Vi sover ind som éncellede organismer fra dengang jorden var hav.
- Michael Strunge.
mvh Simon
Det blæser, og tre pelikaner skriger henrykt i frihed over luften under vingerne…;)
Her en meget smuk fransk sang, sunget af Jane Birken og skrevet af den vidunderlige franske poet og sangskriver Serge Gainsbourg, hvis død i 91 fik Frankrigs hjerte til at stoppe i flere minutter. Hans hus i rue de Verneuil (Paris) er i dag et valfartssted, med smukke ord på væggene og passet godt på af deres datter. Albummet ”Vamps et vampire – the songs of Serge Gainsbourg”, bringer smil frem i øjnene: https://www.youtube.com/watch?v=nNimEUTmQy8
Håber der mellem bygerne er sommersmil på tallerkenen, samt forårsløg og grønærter naturligvis..;)
Ja, endelig kom læse- og skrivetankerne til hende igen. Måske var det vinden, der tog fat i hårrødderne og førte hende langt væk og mere på vildveje end på hjemveje. Men heldigvis tog vinden af, og regnen tog over, og hun tog hjem ... og her er hun så igen :)))))))
Hermed er der åbnet op for en rejselysten herre, som ikke er sådan at blæse omkuld i en smule vindstød af stormstyrke. Her tænker jeg på Vagn Lundbye og alle de fortællinger, han har delt med os igennem årene. Fortællinger af mange slags og om mange forskellige landskaber og kulturmøder.
Jeg har ikke selv læst så forfærdelig meget af hans store forfatterskab. Men jeg har flere gange scrollet ned over de utallige titler i hans forfatterskab. Hver gang jeg er stødt på hans navn, har jeg slået læse- og lyttelapperne godt ud ... ja, også du har har et par gange her på Trosfrihed refereret til hans vid og hans fortælleevne, der altid ta'r udgangspunkt i det, der er andet og anderledes og mere end ham selv :))
Ingen tvivl om, at jeg synes godt om ham og hans holdning til det at kigge ud for at få indsigt, og altså også derved at opnå en indsigt i sig selv og sit eget indre ... netop ved udsigten :))
Her fortæller og refererer han til bogen "Trefoldighedsbarn" fra 2002 :
"Jeg er et stærkt menneske, ingen tvivl om det. Men der tales så meget om at gennemleve sine traumer og frustrationer - det har jeg aldrig gjort. Jeg har bare sprunget længdespring, jeg er bare blevet officer, jeg har digtet min egen verden som forfatter. Jeg har aldrig været til psykolog. Jeg taler jo altid om, at i og med et ord bliver skabt, så skaber man også det, som ordet dækker over. Og jeg har ikke haft de der psykologiske vanskeligheder, som der er forskellige ord for. Nej, det har jeg ikke. Jeg har hele tiden skullet klare mig selv og stolet på mig selv. Men i og med at jeg skulle til at lave den her bog, så rodede jeg ned i et sår. Så begyndte jeg at ligge vågen om natten - det havde jeg aldrig prøvet før."
Måske sluttede verdensrejserne her med denne indsigt og fremtidige hensigtserklæring ...
"...jeg er færdig med de store rejser. Faktisk tror jeg, det er sådan nu, at de svære rejser går ind i hinanden, ikke ud i verden".
Og lyrikken har han såmænd også bevæget sig ud i og ikke ind i, her i digtet "Medskabning".
Vi forstår kun ved sammenligning Alt hvad der ikke kan sammenlignes forstår vi ikke Alt hvad der er enestående forstår vi ikke Vi forstår kun ved sammenligning
Derfor forstår vi den norske hvalfanger når han fra sit armerede fordæk sigter på en hval med sin harpunkanon som kan indbringe så og så meget olie og kød og valuta Men hvalen derude, fredelig som mælk i den oceaniske anderledeshed forstår vi ikke
Derfor forstår vi lægevidenskaben og dens moderløse rævekager fostervandsprøver og kunstige befrugtninger som skal gøre de ufødte børn til tro kopier af os Men barnet selv, dets eventyrrejse mellem fisk og blomst og floddelfin og os forstår vi ikke
Derfor forstår vi krige og udryddelser som tjener det sammenlignelige formål at gøre andre folkeslag globale og forvandle dem til villige købmænd som kan ruineres Men et lille anderledes folk som ikke tager mere fra verden end det om nødvendigt kan give tilbage forstår vi ikke
Kina og dets rædselsherredømme som torturerer deres egne unge og udrydder hundredtusinder tibetanere og tvangssteriliserer deres kvinder forstår vi og akcepterer så længe Kina vil handle med os Men Tibet og dets hellige folk som tror på godhed og venskab forstår vi ikke.
Der er noget galt med en kultur som kun kan sammenligne og forstå det, som ligner den selv Der er noget galt med mennesker som ikke kæmper for menneskets ret til at være usammenligneligt Som en bardehval i det moderlige hav som et lille glad barn som det fredhellige folk på Verdens Tag.
Vi må lære at sammenligne det som ikke kan sammenlignes Vi må lære at forstå at kun når vi er anderledes som børn og hvaler og tibetanere er vi os selv og medskabning.
Hilsner her i natten og på snarligt mellemrumsgensyn
Ja jeg forstår fuldt ud din glæde, og det er virkelig med tiden blevet til en stor pose med vidunderlige historier; man fristes til at kalde dem for livshistorier eller myter, da hver især sprudler af eget liv – hvorvidt livet deri så er identisk med Lundbyes personlige historie, blir en fortælling læseren selv må digte. Men vi lever jo i en sær tid, hvor de naturligste livsforhold for enhver pris skal skrues ind i terapeutiske forventninger, velsagtens tidens tendens til at pådutte livet en unaturlig smertefrihed, der videre anbringer historien i det uvirkelige, ja det terapeutiske i en eventyrterapi, hvor livet exempelvis fyldes til randen med eventyrlig kærlighed. Men vi har jo også tit behov for eventyret om lykkens galocher, for at klare historien om skoen der trykker. Jeg ser nok Vagn Lundbyes fortællerkunst som en parallel til Villy Sørensens, men de var jo også godt bekendt med hverandres historier, og begge afspejler jo en særpræget kultur vi så ka genkende eller lade os forsvinde i.
Nu ka det jo være sjovt at høre folk snakke – hvor særlig politikere ofte snakker mere end de siger – om frygten for tidens mangelfulde læsekundskaber, hvordan man så forestiller sig at teste sandhedsgehaltet i den fortælling. Men hvis noget vækker nogens interesse, ja så får nogen formentlig svært ved at vende det blinde øje eller øre til, særlig når det gælder børn, der jo ingen alder har. Det er som om, at man i vor tid ikke rigtig ka lade børn være i fred, at de ikke må ha lov til at være børn, og partout skal proppes med ”voksnes” narrestreger, hvor altså særlig snakkehovederne synes at fristes til overgreb på andres børn. Egentlig troede jeg der var love for den slags. Synd er det i al fald, ikke mindst for børnene, der jo må ha tiden til i ro og mag at vokse, så de ikke bliver så rodet i tænketanken, for det er trods alt dem der skal leve videre i historien... Sjovere er det dog at se børns ansigtsudtryk, når de sidder for sig selv og bladrer i eller hører historier med en opslugthed der bestemt ikke kalder på nogens forstyrrelse, for der findes heldigvis masser af forældre der elsker deres børn nok til at lade dem i fred med det der optager dem. Eksemplerne ses på det lokale bibliotek, hvor åbningstider, miljø og personale nu har lidt andre rammer end tidligere. Forældre og børn går på biblioteket sammen, og går derefter pænt hvert til sit, eller også skal der lige hjælpes lidt hist og pist – som et andet exempel på den gode historie. Selv ved jeg virkelig ikke hvad jeg sku ha gjort uden Astrid Lindgren, for nu at hive hende ind i manegen, men det samme ka jeg skam sige om Vagn Lundbye, som jeg slet ikke vil undvære, for engang imellem må jeg bare suges ind i den trygge lille verdenshistorie der findes i Anholt-trilogien, for bagefter når øjnene er trætte, at nyde stilheden. Og apropos hans eller Najas fortællerkunst, findes der på s. 153 i første bind (af Tilbage til Anholt) historien om Springende Mus, som er noget ganske særligt for de små blå – et eventyr…;)
Ohøj i natningen RM – efter en forhåbentlig veloverstået aftning i det grønne..;) .
Det er altså sjovt, det med historierne og myterne, der jo kan læses eller fortælles til struttende ører på puder. Engang fandtes der i det jyske en tradition med at samles om historiefortællingen, jeg ved ikke om den længere findes, men man holdt en slags ”mesterskab” på kroen, et eller andet sted, m.a.o. samledes børns, unges og ældres røde ører under samme tag. DR viste engang en flere timer lang optagelse med pluk fra disse ”krohistoriemøder”, da ikke mindst Poul Thomsens Pariserbesøg hos filminstruktøren og pianisten Claus Weeke, der en lille times tid fortalte om nogle af sine fabelagtige oplevelser i det sydamerikanske - sådan lidt a la’ dem han længere tilbage i tiden serverede for Familie Journalens læsere. Han var også en fremragende fortæller, en rigtig ”ugle”, som han sad dér med sin monokel og en god cigar og varmede den gode Hr. Thomsens ører i den fantastisk hyggelige lejlighed, et sted dér centralt i Paris. Et rigtig godt program – som fedtørerne i DRG sikkert har forlagt i deres seertalshysteri og popjournalistiske spejlonanibehov. Men tilbage til Hr. Lundbyes fortællerkunst. Her en lille én til øjnene, selvom de små ører og øjne egentlig burde putte på puden i dette nu. Myten er grønlandsk og findes i andet bind Hvalfisken:
- klip -
»Når Naja fortalte en myte, fortalte hun den så ikke altid to gange lige efter hinanden?« spurgte Janni, da de var kommet et lille stykke tilbage ad den anden vej mod byen. »Jo!« udbrød Pernille og tænkte på ordet. »Dengang jeg var sammen med Naja, fortalte hun mig om en grønlandsk boplads, som hver sommer drog mod nord til nye fangstpladser. Og hvert eneste år kom de da til en vinterboplads, som var blevet forladt. De kunne se, at der havde boet mange mennesker der for nyligt, og til sidst bestemte de, at de næste sommer ville bryde tidligere op for at møde de mennesker, som boede dér. Det gjorde de så den næste sommer, men da de kom til de andres boplads, var de brudt op og draget mod nord. »Vi må drage endnu tidligere afsted om foråret, hvis vi vil møde de fremmede«, sagde en af de gamle. Næste sommer gjorde de det, og da de kom til de ukendte menneskers boplads, kunne de se, at de måtte være brudt op en dag eller to tidligere. Næste forår begav folkene sig endnu tidligere afsted mod nord, for denne gang ville de træffe de fremmede, men da de kom derop, var bopladsen forladt. Det røg stadig lidt fra bålene, og der var friske fodspor omkring hytterne. »Næste år må vi slæde nordpå endnu inden vinteren er forbi,« sagde de gamle. Og næste år rejste de nordpå i vinterstorme og høj sne, og de var udmattede og forfrosne, da de endelig nåede frem til de fremmedes boplads. De glædede sig meget til at se dem. I mange, mange år havde de glædet sig til at se dem. De kom helt hen til hytterne, og da opdagede de, at de fremmede allerede var brudt op. De var meget skuffede og gik ind i hytterne, men da så de, at der brændte bål derinde, og at der var lagt skind og tran frem til dem. der var pøler med vand, og der lå kød, som var lige til at spise.« Janni tav og så et øjeblik med et lille smil på Pernille. De kunne skimte kirken inde mellem træerne til venstre. En bil kørte om ved dem og fortsatte op ad vejen, indtil den drejede fra ved brugsen. Pernille ville ønske, at Janni ikke var færdig med at fortælle. Alligevel vidste hun godt, at fortællingen ikke var længere.
- klip -
Forresten synes jeg der må gøres plads til et par Ditlevsen’ske vemodige skriv, som du hjertenskært kalder den fine ordmusik i poesikisten. Jah, de må vel være fra hendes ungdom, men viser jo smukt hendes talent:
Vemodige, ravnsorte nat, venligt du hyller i mørke mig ind, virker så roligt og mildt på mit sind, gør mig døsig og mat.
Regnen stille og fin trommer så sagte på ruden. Jeg lægger mit hoved på puden, mærker det kølige lin.
Stille jeg sover ind, velsignende natten, min bedste ven. I morgen jeg vågner til livet igen med sorg i mit sind.
*
Engang var jeg ung og smuk og glad, så fuld af løjer og skæmt. Jeg var som et blussende rosenblad. Nu er jeg gammel og glemt.
*
Den unge rige kærlighed med tusind bånd dem bandt. Hvad gør det så at brudesengen er en grøftekant?
*
Her et af dem, som hendes bekendte Hr. Krogh, vel næppe ku ha fundet på at kalde for ”barnedigte” – ja man ved jo aldrig:
Der brænder et lys i natten, det brænder alene for mig, og puster jeg til det, så flammer det op og flammer alene for mig. Men ånder du stille og ånder du tyst, bliver lyset pludselig mere end lyst og brænder dybt i mit eget bryst, alene for dig.
- Tove Ditlevsen.
Sluttelig, et øredøvende glimt af salig poesi, fra ham jeg rask og tit hiver frem fra hyldepladsen:
Døvere var jeg
Døvere var jeg da Sommeren hvilede på mine Veje, Græslandet, Raadyrlandet søgte i mig et Hjem. Døv for de lyses Stemmer vandrede jeg med min stolte Sjæl, for rig til at leve, for tung endnu til at dø. Længere falder nu Skyggerne. Græshoppens høje Tone hører mit Øre ikke, Øjet vil ikke mere følge Svalernes flugt. Sangerske, du som bag Løvet venter hvor Strømmen bruser, som synger med blege Læber saa underligt for dine Børn, om lidt skal jeg komme til dig, naar jeg tør køle min Pande med Glemsel, naar ubemærket jeg gaar paa Oprindelsens Strande med begge Hænder fulde af lykkelig Fattigdom.
Her lidt fra to ”overkryddere”, i Hvedekorns Bogserie 1953:
LAMPENS GULE KLODE
Lampens gule klode Oplyser stuens nat. Den der har lidt sol Er ikke helt forladt.
Jeg vil fange blæsten Og lære mig dens sang. Jeg vil se med øjne, Der ser for første gang.
Jeg vil gå hos barnet Glemme hvad jeg ved. Der findes ingen grænser, Alt er mulighed.
Jeg tør næppe bruge Selv de mindste ord. Verden er så dyb, Så grænseløs og stor.
- Erik Knudsen.
STILHED FRA LÆNGE – SIDEN
Man bliver sig selv så fortrolig ved langsomt at slentre i sne, lydene kommer så stille fra steder, jeg ikke kan se. I går slog de lydt mod mit hjerte, de kommer så stille i dag og viger for andre stemmer, der møder mig indefra.
Og skovlenes skramlen i gaden og sporvognens klare klemt løsnes og driver tilbage til stilheder, jeg har glemt. En damper, der losser brædder, hvidner og tones hen og sejler i dag i en stilhed, jeg nu først har fundet igen.
Å tænk om det netop var verdens sidste snevejr, der sneer, og jeg på en tilsneet klode opslår mit vinterkvarter, hvor stilhed vil skjule min viden om angst og uroligt begær, og rummet går under i sneen, mens jeg er mig selv så nær.
... og tak for ord og indsigt i poesiens og myternes verden. Det er berigende og til stor inspiration og nydelse at blive håndfodret med godbidder og overkryddere :))))))
Jeg var forleden forbi bogreolen i en genbrugsbutik, hvor jeg fandt flere digtsamlinger, både af ældre og nyere årgang og deriblandt Erik Knudsens "Forsøg på at gå" fra 1978.
En samling korte digte om det at skrive, om at gå i stå og om at finde inspirationen og ordene igen. Her får du nogle stykker, og hvorfor ikke begynde bagfra med bogens sidste digt ... :))
Begyndelse
Jeg sidder med blyant og papir Jeg er klar Diktér!
Sig noget barndom sig noget fjerne tid slyng mig ned i det der var og jeg vil se den jeg er Nu Den jeg kan blive når lyset udenfor og lyset i mig falder sammen i ét punkt.
*
Metode
Bring dig selv i en situation hvor du kan skrive Det er et spørgsmål om indstilling og lydhørhed Se, så det går helt ned i fodsålerne Tænk, så det danser for dine øjne og find så de ord der forbinder.
*
Stilhed
Min papirkurv er fuld af krøllede manuskripter En let knitren - det er de kasserede vers der ber om nyt liv.
*
Bøn om forståelse
Kammerater, undskyld jeg skuffer jer med mit ævl Hvad jeg ville sige ved jeg godt Men det blev væk. Jeg blev væk, jeg er inde i en dårlig periode Jeg har prøvet at ta mig sammen Men min kone siger: Slap af Du er hverken Jesus eller Marx Det må jeg så leve med.
*
Arbejdet
Det er godt at komponere sætte sammen i et mønster
give mening, skabe sprog af alt det gods der skyller ind på stranden.
*
Adspredt at se det hele
Hvor poeter vandrer er der en tendens til kilder til olielamper til solopgange, sten Der skyder bjergbestigelsker op
Der står et lysthus på den bare mark
Hvor poeter vandrer.
*
Vintergæk i sne
Digtet du ikke kunne skrive i går står i dag på papiret.
Nå, nu må morgenkaffen brygges og morgenrunden i haven gås i den friske og kølige septembermorgenluft ...
Ja vi har også en fin genbrugsbutik i det lokale, med hyldemeter af de mærkeligsjoveste sager, der ligesom står dér og skygger sig lidt ryg mod ryg, og bl.a. cirkulerer også dér Hr. Knudsens hjernevindinger og sværd, og det er godt – i hvedekornstiden havde hvederne en sjove konkurrence: dén der i perioden fik flest digte i Vild Hvede, blev kåret til Overhvede/Overkrydder – det var dengang Viggo F var rundhåndet med lommeulden, og introducerede Tove Ditlevsen for sine kommende kolleger, hvad der både var godt for hende og vos. Forøvrigt blev hun fyret fra bogholderiet i Kornkammeret, et arbejde hun var glad for, idet chefen kort efter hendes debut – med digtet om det dødfødte barn – i Vild Hvede, fik nys om hendes engagement i et konkurrende firma; som en rød streg i beregningen…;)
Ja han har skabt mange smukke ting, udover dem du her smukt serverer findes bl.a. – meget apropos tiden – også digtet…
SEPTEMBER
Solen gik bag skyer, Landskabet drukner i blåt. Men højt over marker og skove Er store ruder af lys.
Å himlens vældige hav Med flydende kontinenter. Hele vor verden i evighedens spejl. Her stiger et land, Her falder en by, Her flyver en længsel Fra kyst til kyst.
Å tider der går og kommer Liv som bestandigt føder.
Den svære opbrudstime, Stemmer kalder og kalder, Folkeslag på vandring, Mod hvilket mål? Mod hvilken fjern og blændende Horisont?
Og vi er med I dette øjeblik, I dette nu, som er vort liv, Som er langt større end vort liv.
Solen bryder frem, Skyerne bytter farve. Nye tavler – nye spejle. Svalerne danser sommeren ud.
- Erik Knudsen, fra Hvedekorns Bogserie, 1953.
De pæneste hilsner - midt i sommeren, der stædigt trodser regnen..;) Simon
Uglen flyver derovre fra og sætter sig i de gamle træer og glor.
Uden at tillægge den menneskelige egenskaber kan man godt forledes til at tro at den tænker.
Den tænker måske på en mus eller på den skygge den kaster eller på dem inde i huset.
Først åbner den det ene øjne så det andet. Lidt efter lukker den øjnene og lægger hovedet på skrå.
Ingen djævel ved hvad uglen tænker.
Men på sin lange lydløse flugt med åbne og lukkede øjne har den set og hørt meget kommer fra fjerne kirketårne hist og lander her i disse gamle træer ved dette gamle hus hvor der er sket så meget.
Hvad tænker uglen? På sin lille hjerneblødning eller marken som netop nu i skumringen skifter farve fra høstgul til grå på skræpperne langs åen og den døvstumme pige ved rækværket med åben mund?
Klogt tænker den på mig ensom mand i sengen bag gardinet vågen dum og mærkværdigt glad. Jeg lytter, det kommer snart og uglen ved det. Så tuder den, og nogen dør selvfølgelig.
*
Septembersang
August har endnu ikke set September alligevel er solinklinationen mærkbart lavere og støvet rejser sig bag muren over marken usynligt som var en høst i gang og luften fuld af avner men der er ingenting at se kun lyden af trafikken fra landevejen svæver anakronistisk henover billedet hen over muren hen over hovederne på dem der venter og prøver på at vifte distraktionens fluer bort og koncentrere sig om det som man er kommet for.
Set oppefra er altid meget småt og ligesom bøjet indad i sig selv det hele hælder, hver enhed læner sig imod den anden for at blive stående tårnets kompakthed er kun tilsyneladende det dirrer, peger helst i alle retninger men holder blikket søsygt fæstnet på den sorte forkant der er dagens, årstidens epicentrum.
August har endnu ikke set September alligevel vender altid indad, lyset skråner, frøkapsler smælder, gravitationen øges, trækker nedad det meste falder bump bump det meste falder bump det falder ned det bliver stille.
Dér starter filmen med hånden på håndtaget og den behandskede hånd som trykker det ned og hånden der leder efter handsken og hånden der bliver ført ned i handsken og handskens fornemmelse mod huden og huder der dækker over kødet og knoglerne og de små årer som kun kan ses under mikroskop men allermest handsken og den anden som også kommer på nu med hjælp fra den hånd som allerede har handsken på og det er en kvinde det er hendes hånd på det fremmede håndtag der allerede virker bekendt fordi det ikke er første gang men tvært imod sidste hvad handskerne måske ved og hånden ikke vil have med at gøre alligevel er der dog tale om en delvis erkendelse det er sådan det er hånden i handsken på håndtaget som presses ned og døren som åbnes og stilheden der har været der hele tiden men i dag hvor det er sidst i juli og alt tilsyneladende blomstrer uddybes og får en muragtig resonans d.v.s. så langt fra ekkoet som tænkes kan stilheden er idiotisk komplet og genkender sig selv i det tilbageholdte åndedræt og handsken til læberne og læberne selv som engang for årtusinder siden eller i går var presset mod andre dér starter filmen eller løber ud eller dér opstår tanken om handskens evindelighed og ritualernes lange gange lige blokerede af oprindelig sorg og den forstillelse der er nødvendig for at opretholde et ekvilibrium mellem hånd og handske ansigt og maske for slet ikke at tale om liv og død denne talentløshed man i gamla dage fjernede med et håndklask mod væggen men i dag bager ind i småkager og sælger i fjerne provinser ja helt ud i de eksotiske afkroge fulde af sol og celluloid hvor man modtager den slags med taknemlighed og afhænder hovedparten på den sorte børs og propper gevinsten i egen lomme hvis man ikke behandsket som her deltager i andre ritualer i andre gange hvor stilheden oser ud af de apparater som skulle fungere og skulle bevise men nu har afhændet deres meningsfuldhed på samme udeltagende måde som de tog den på sig.
Sådan er det i Juli og helt bestemt i August der med sin knibtang omgår September i al stilfærdighed til stede som en påmindelse om noget der endnu er for tidligt at tage stilling til eller er det?
Et spørgsmål de hældende hoveder forsøger at besvare mens de rækker i alle retninger mellem sten og skarntyde, buxbom og cement oppefra betragtet en hjælpeløs flok set med skelende øjne sliskryttere på barndommens rutschebane i rasende fart på vej mod fortabelsen skråt fra marken en håndfuld sortkrager eller måske naboens tamduer gået på strandhugst et sted hvor de ikke plejer og der i det hældende skrånende sig selv afstivende mellem grus og gevækster alle symbolerne og man kurrer dumt og kælent og det hjælper ikke en skid for hun er af cement og stirrer gudhengivent i al evighed eller i hvert fald til hun ryger på lossepladsen klask så det er bare om at komme hjem i slaget og tænke sig om.
Det er bedre, men kun en tanke det er bedre, men kun et vinkelskift det er nådigt men kun noget man finder på. For selv om August endnu ikke har set September ligger kendsgerningerne i hullet dér er de så og så mange pund så og så meget at forholde sig til så og så meget så og så lidt alt efter behag,
Derfra får spolen tilbage langt hinsides handsker og andre læber stilhed og rasende ure langt ud over hegnet og de tilfældige sten helt op over tårnet og de skelende glukker gennem sortkragens hjerne og messende stilstand i skoven på den anden side bakken til et råb og et ekko til noget der klang og forsvandt.
Men det er der alligevel: valdhorn, exhaust, båthorn og knurren landevejens gribende mangel på deltagelse trucker-snot, junk-food, diesel-host, dæktryk, slidbaner, asfalt og crack stille, en strøm, stille, et ekko hjernen som modtar signaler latteren og en bedre side at sove på åh, at lægge sig til rette handske & hånd maske & ansigt de voksende øjenhulers tryghed mod muld.
Gå så hjem å la vær med å skav jer. August har endnu ikke set September.
- Klaus Rifbjerg, Septembersang
Citeret i ønsket om en god nats søvn til de her i september endnu handskefri..
Her Jorge Luis Borges tankestrøg henover livets glimt:
Tom stue
Mahognimøblerne insisterer mellem falmet brokade på at holde konversationen i live. Daguerreotypierne lyver om den falske nærhed af gamle dage holdt tilbage i et spejl og når vi undersøger dem nærmere viger de bort som ligegyldige datoer for obskure fødselsdage. Igennem lang tid har deres ængstelige stemmer søgt os og findes nu kun i barndommens første morgener. Lyset fra dagen i dag trænger jublende ind gennem ruderne fra den råbende, svimlende gade og kvæler og udsletter forfædrenes spinkle røst.
*
Ewigkeit
Giv mig det kastilianske vers igen, som gentar samme frygtelige lære fra Senecas latin: at alt skal være til ormen der skal gnave vore ben.
Lad mig besynge asken, bleg som lig, dødens annaler, sejrene hun vandt, hin dronning, i veltalenhed og krig, hovmods utrættelige kombatant.
Nej aldrig. Jeg vil ikke være den som fejt undsiger det som gav mig liv. Kun én ting findes ikke. Glemslen.
Jeg ved, at i et evigt perspektiv er det umistelige brændt og vejret hen: smedien, månen, denne aften i mit liv.
*
Elegi over den umulige erindring
Hvad ville jeg ikke give for erindringen om en jordvej med lave volde og en rytter højt til hest mod morgenhimlen (iført vid og luvslidt poncho) på en af slettens dage, en tid uden dato. Hvad ville jeg ikke give for erindringen om min mor betragtende gryet på ejendommen i Santa Irene uden at vide at hendes navn skulle blive Borges. Hvad ville jeg ikke give for erindringen om at have kæmpet i Cepeda og at have set Estanislao del Campo hilsende den første kugle med modets munterhed. Hvad ville jeg ikke give for erindringen om lågen til en hemmelig villa som min far åbnede hver aften inden han gled ind i drømmen og som han åbnede for sidste gang den fjortende februar 38. Hvad ville jeg ikke give for erindringen om Hengists Skibe læggende ud fra Danmarks sans for at besejre en ø som endnu ikke var England. Hvad ville jeg ikke give for erindringen (jeg har haft den og jeg har mistet den) om et gyldent lærred af Turner så stort som musikken. Hvad ville jeg ikke give for erindringen om at have hørt Sokrates som på skarntydeaftenen stille og roligt gennemgik problemet om udødeligheden vekslende mellem myterne og deres årsager mens den blå død steg fra hans allerede kolde fødder. Hvad ville jeg ikke give for erindringen om at du havde sagt at du elskede mig og for ikke at have sovet til solopgang skamløs og lykkelig.
*
Manuskript fundet i en bog af Joseph Conrad
I de skælvende lande som stønner af sommer er dagen en blændende lysning, et snit gennem mørkets gardin, af nådesløst hvidt, en feber som ind over sletterne kommer.
Men den gamle nat er dyb som et vandfyldt kar. Vandet flyder bort i endeløse strømme. Under stjernerne, i kanoer, vuggende i drømme måler manden den flygtige tid med en cigar.
Grå tilslører røgen de stjerner der var langt borte. Nuet mister fortid, navn og stand. Verden flyder ud, bliver stadig mindre klar. Floden den første flod. Manden den første mand.
Morgenluft og -kaffe til septembersol og poesi i lange baner ... det findes ikke meget bedre. Vild inspiration fylder mine lunger og mit blod, og det er kun godt for de små grå og alt det andet også :)))
Her med Henrik S. Holcks digt "Morgengry" fra "Vi må være som alt"
Morgenlyset gardinet blafrende mod denne udsigt som set fra fuglenes luftlag et stykke ridset bark
*
lysafstande denne store åbenhed og strejf af sollinjer ned gennem blået
*
lyset denne sivende begyndelse trædende ind i dag
*
det er morgen og nu er menneskene her pumpende sagte i det tidlige intetanende og-næsten-ikke-ventende livet
*
stadig disse lysafstande og mine uforklarlige kærtegn fra mit strubehoveds livskokon
her
... og fra samme digtsamling et andet morgendigt
Nymorgen
fladernes åbenhed elementernes dråbeklarhed og helt uprøvede kombinationsmuligheder
vendt mod helet landskabets fulde livslije af øje- og funktionsbevidsthed det beståendes videreførelse et sprog af vind jord og græs
nymorgen at tro på og leve livet sin erkendende fortsættelse
Og med sådan en herlig begyndelse på denne septemberdag kan for- og/eller fortsættelsen kun gå godt ... vil jeg tro :))
Morn’ i natten RM – ja det afhænger jo lidt af, om du i dette nu sidder i den grønne lund og nyder en stille brise under skydækket til muldvarpens prutten i urtehaven; men mon ikke du snarere nyder vertikale drømme, horisontalt. I al fald en strålende nat, ja den mangler bare halvmånelysets skær, for at få topkarakter – ja se nu bare, hvor Holck ansporer mig, med sit lysende vid ;) Og apropos lyset, ved jeg ikke om du har stået på Akropolis og set solen rejse sig – en særpræget oplevelse, at stå der på toppen af den europæiske vugge og vågne til det sollys, som de gamle grækere sikkert brummede noget til, da de skulle ud af kanen og bestille noget:
Morgen paa Akropolis! Mod Kapitælers tunge Ro dit lyse Haar. Imellem tusinde døde Aar vi ene to. Over, Homer! dit vinblaa Hav slaar Solen sine Vinger ud af Ild og Baal, og fyldt med Lys, en Vin af Ild, bliver Himlens Skaal.
- Mogens Lorentzen
…der i indledningsstrofen til digtet ”Buketten og Glasset” – som i øvrigt kontrasterer vor tids antikhysteri, der aldrig handler om nogens indtryk af smukke tings historie, kun om at tiljuble moralen: hvordan man bedst snyder nogen for penge! – skrev disse smukke ord:
I min Stue, hvor hver Ting er simpel, billig, nødvendig og brugt, staar der, sat hen paa en fredelig Plads, et riflet og blaat Marskendiserglas og staar der, fordi det er smukt.
Men han var jo også kunstmaler, og udgav nu og da en bog for at forvirre samtiden lidt: jamen, var Lorentzen nu digter? ... nu manglede det da bare, at Hjalmar Söderberg gav sig til at male portrætter af tidens ˶Mæhæ’er˝! ;)
Mon folk på vandring mod Danmarks grænser, i kor brummer denne:
Danmark nu blunder den lyse nat bagved din seng, når du sover. Gøgen kukker i skov og krat, Vesterhavet og Kattegat synger, imens det dugger, sagte om sang og vugger.
Her et endepluk fra den Christensen’ske universalitet – og fordi det at læse Inger Christensen, netop er som at ligge i græsset med blikket mod de rejsende skyer:
Jeg ser de lette skyer Jeg ser den lette sol Jeg ser hvor let de tegner Et endeløst forløb Som om de føler tillid Til mig der står på jorden Som om de ved at jeg Er deres ord.
Altid kan hun sige mig noget og som regel noget dejligt, som gør glæden ved livet en lille tand større og dybere :)) Hun må være mange nye danske poeters "mor" og inspiration?
Og lad os bare fortsætte sådan, liggende på ryggen med ansigtet og øjnene vendt mod himlen og skyerne :)) her med Henrik S. Holck fra "Vi må være som alt".
SKYBILLEDE
næsten udviskede skyers drift disse sejl over himlen sart og gennemsigtig dis og næsten udviskede skyers blottede drømeksistenser over himlen som de tidlige morgendyr mod livsbegyndelse sart blå og gennemsigtig dis over forkroppede tanker under vindrejserne her og her og her næsten udvisket de indbyrdes forhold svævende sart blåt næsten borte hvidt gående fjernere over himlen en ufornægtelig samforståelse og denne denne sarthed i det hele
Og herefter må vi vende os om og la' blikket søge mod havet for at følges med Holcks poesi imellem os :))
SOM ALT
som åbent morgenhav skal vi ses når vi træder ind i lyset der skal bringe sig fordi vi og alt andet er tilsigtet
solunivers af skabelse mellem livstilstandens begyndelse og slutning
som alt ja som alt skal vi beskues af vore indre legemer når vi går ind i dette hvide rum hvor murværket endnu ikke er revnet
og vi skal videreførelsen af det vendte syn når alt går sammen og det ene er som følge af det andet
vindene må os og særlig lyset i solunivers spændt som hud over træerne
som vi skal omfavne og genkende som dele af vore bevidstheder
som åbent morgenhav skal vi beskues ikke tungt og ikke bortbølgende men blotlagt i en levenhed strakt frem som snegleøjne
Jeg ved ikke, hvordan det er med dig, men når jeg læser Holck, så banker mit hjerte lidt hurtigere og åndedrættet bli'r en smule dybere :)))))
Ha' en herlig dag, gerne både med puls og vejrtrækning :)))
rejser i bjergene blå blå livstråde i blå hudbløde lys og rejser i bjergene sammen i mit indre som vandet før det dråbes og uafbrudt nye uplukkede virkelighedsdrømme livstråde blå disse nethinder og en forløsnings blå begyndelse mod fuglenes tegnede luftcirkler og disse bjerges gravsenede stenspor blå blå mine uophørlige skridt i bjergenes stenfolder blå min mikrobeagtige klatren imellem dagenes livspupiller sammen i mit indre som himlen før den skyflækkes livstråde blå disse nethinder og en forløsnings blå begyndelse under mine tavse rejser i bjergene ørernes konkyliesus i luftens store himmelrum og den næsten forstenede massivitet i bjergenes dybe spor hvor sneen højt oppe lægger sine handlinger mod bjergene åndede til den fuldstændige følelse af fuldkommenhed
September måned, den første efterårsmåned, kalder på et af de smukkeste efterårsdigte, jeg kender ... og nok også du? :))
efteråret findes; eftersmagen og eftertanken findes; og enrummet findes; englene, enkerne og elsdyret findes; enkelthederne findes, erindringen, erindringens lys; og efterlyset findes, egetræet og elmetræet findes, og enebærbusken, ensheden, ensomheden findes, og edderfuglen og edderkoppen findes, og eddiken findes, og eftertiden, eftertiden
Inger Christensen
Og så er der farverne, efterårets farveorgie ...
Ja, farverne findes, og selvom de kommer meget stille og næsten usynligt, så er det kun for at tiltage og langsomt tænde det store bål, det er at sætte naturen i brand og flammer ... derfor bære blus vi med glæde :))
Fuglene flyve som vind på vinger let over vildene hav, skjaldene flyve, som rimet klinger, glat over slægternes grav! Derfor bære blus vi med glæde!
Hjerterne vakle, når højt de banke, drages til fuglenes spor, lyset dog sejrer, den mørke tanke flygtende synker i jord. Derfor bære blus vi med glæde!
Ja, nu sidder vi her så igen – som Christensen sagde i April – sørme om ikke vejret er over os – igen! Snart sprudler det hele i noget nær et hørligt farvesmæld, lige meget hvor vi går, nåja, Vesterbros øjne fritaget, da ørerne i den del af verden er underlagt mobiltelefoners rasen, men det undskylder træerne nok. Det er Holcks og Christensens skyld, at det hele summer af poesi, men er jo et dejligt syn, selv om de egentlig selv skulle ha stemt for; men den ene er jo desværre naturligt undskyldt. Så jeg vil spole tilbage i den Christensen’ske kalender, og ups! dér var jo et brev i april:
IV
Her sidder vi så i dette voldsomme enrum, hvor løgene pukler under jorden, og venter. Ved middagstid da bjergregnen standser, står der er fugl på en sten. Ved aftenstid da hjertet står tomt, står der en kone på vejen, Hendes ansigt er rynket og rundt, og det ser ud som om hun husker sig tilbage i tiden, mens hun stille regner efter, hvornår og hvorfor hun mon sidst så et menneske. Så nikker hun og går.
oo Jeg ser anemonerne. Jeg forestiller mig ikke at anemonerne ser mig, men alligevel er der, idet de ilter skovluften og i det smuldrende efterbillede som efter brændende magnesium noget der siger mig, at jeg er mere synlig.
o Sig mig at tingene taler deres eget tydelige sprog.
oooo Stenløven med øjne så blinde som løg under jorden der bærer fundamentet til huset, og det underste skridende kælderdyb hvor de ældede spædbørn piber som moderløse munke og nonner, og stenrankerne bladenes brudstykker af rasende lidenskabelig kulde, som trevler fra underjordens lasede mund, der stum og tvær og næsten som en sær foranstaltning svupper alverdens kulturer frem i lyset, som en so føder grise. Hele denne hvisken gennem mængden af hinder og hud, hele dette menneskelige røre er vi tvunget til at kalde for fryd og frydes, jubel og juble, lyst, nydelse, salighed, lykke, og som mursejleren der sover i luften huse vores hjemløse forstand i en drøm.
- Inger Christensen, Breve i April.
Sikke mange fine smuksakker, du siden sidst har lagt på plads mellem rummets ord, RM – også selv om jeg jo godt ved, at du må ha de sidste suk med dig fra havens grønne stemmebånd, da særlig inden jordens farver stiger mod trækronerne. Ak ja, efteråret, kors i hytte mi, hvor jeg dog elsker sensommerens grænse mod dén, hvor vi næsten må danse på regnbuerne, for at komme tørskoet frem mellem bygerne, ja det ville da være så meget lettere bare at danse barfodet til trækronernes musik, på hjortefødder, måske..;) Ja den går rask til, tiden – men er også hurtigt tilbagevist, med bare et lille knips på viseren, tilbage til det ståsted man ønsker, og vups, står de der pludselig, hver og én dér på gulvet foran os, og synger den ene strofe efter den anden, eller hopper som Jac rundt i små ginflasker som en lykkens pamfilius, i bare glæde. Selv om Fru Christensen er tidløs, er det nu kækt af og til at hive hende ud af uret, vi har jo godt af hende, så vi tar sgu én til:
Der findes basilisker med stenvinger kronede sten der bevæger sig
kroner af guld til de hellige fabler om materiens frihed
hellige stenlitanier der kværner i de dybe kulturlag
en grøde i den prisgivne ørken en blomstring i basis halleluja
visionernes asymmetri.
- det Christensen’ske Det, urtidens femme.
Nå, håber du grønner dig i fryd, på de glædelige suks tankebroer ;)
... her fra nydningen i septembersolens stråler :))
Inger Christensen rører mig altid, også når der ikke er så meget rørelse deroppe under hårtotterne. Måske er det fordi, hun skriver med en stor enkelthed og la'r hvert ord hvile i sig selv ... ikke mindst visuelt. Og det er godt for øjnene. Ja, man kan vel egentlig godt sige, at det er klorofyltgrønt for mine øjne :))) ... og noget af det samme finder jeg i mange af Holcks digte, her med et par stykker fra "Drømmesøn"
Forklarelse
døende nej gå da ud af en sommerdag
syngende med øjnene i det grønne og roser syng da
og ikke fordi kun du står her ja men også alt det udenom er beviset
*
Sang
de store rødgyldne blade ligger som både under træernes nøgne kroner ude i min krops grænse til livet
fugtige endnu blødt bevægelige som store kloder brændende ind og ud af øjnenes drømme og virkeligheder
*
Og se
Solfuglen optages i sit univers og landet vokser med dagen og vi bevæger os som de første over det hvide landskab og der er kun vor tavshed kun vort blik og kun dets kærtegn og det er godt
solen går ned og solen står op vind drejer ind og vind drejer ud skyerne driver skyerne blå og ilten hvisker sit blod
og se ja se vi fortsætter med en erkendelse før ikke mulig før ikke værende din hud tegner dig som regn af regn gennem himlen sole går ned sole går op fugl synger ind og fugl synger ud
Ja man har godt af septembers magiske natur, vindens legende løb i håret, brydningstiden mod det snart gulnede, rødlige og brunlige skær der om få øjeblikke falder i øjnene, hvor alt pludselig dufter anderledes – enten på vandrefod eller mellem kaffekopper og cigaretters glød i haven; meget apropos: Per Nørgårds ”Songs” – som jeg flere gange har glemt – men flere af poeterne vi har talt om, Paul la Cour, Piet Hein, Bjørnvig, Thøger Larsen osv. er her sat i musik med Lars Thodberg Bertelsens stemme ved pianoet, en særlig stemning svæver ud af højtalerne fra denne cd…
Christensen lod det hun så, tale i hende, en registration af naturens horisonter i sig, og spejler man sig i øjet/digtet, ser man sig i hendes, og forstår måske derved noget i sig selv, noget naturligt fælles – har du set illustrationerne, de grafiske arbejder, som de kaldes i digtsamlingen Breve i april? Det er virkelig særpræget, udtryksfuldt, næsten løgets hemmelighed – tænkte ved mig selv: ja, dér så du så løget for første gang! Altså, vi må jo på en eller anden måde skabe billederne, på sæt og vis registrere det oplevede, og på en måde syntes jeg altså det var sjovt, at digtsamlingen bød på to kunstmalere, for det er sådan jeg har det med Inger Christensen. Sproget synger i maleriske temaer, om det nære og det fjerne, og det midt imellem; hun er på en og samme tid billede- og tegnanretter, mit øjes kunst som tegntyder, blir opdagelsesrejsen i den fælles reference. Har tit tænkt, hvor fjernt fra hinanden man ka komme på nuancerne, på Borum, som lige så nøgent et menneske som hun - måske hjertet havde underbukser på, men alligevel - to nøgne menneskers livsudfoldelse kræver nu engang, at man indimellem har lidt tøj på. Men uanset, dryppede billederne jo rytmisk fra begge, og sikke et galleri, en fest! En sjov tanke er forøvrigt, om ikke det er voldsomt meget sværere at føle noget for sin computer, i modsætning til sin skrivemaskine – jeg savner i al fald tit min ;)
Nu vi er ved det nøgne:
På gaden med pengene knuget i hånden, køber brød og lægger brødsmuler ud til de blålige duer. Betaler for synet af ildslugeren, cigaretspiseren og den døde vagabond der ånder. Hilser på palmen der suser om natten. Siger et par ord til den måbende stenfigur øverst over potten. Ler og kommer styrtende ind som forfulgte. I det kølige køkken ordner vi og tilbereder maden. Vi gør det så fint som vi kan. Med buketten på bordet og det hele. Og vi taler vores eget tydelige sprog. Hvem ved om ikke tingene ved med sig selv at vi hedder noget andet.
- Inger Christensen.
Rigtig god weekend RM ;) Simon
P.s.: Trænger rødderne til en vandretur på regnbuen, men gider ikke, er Villy Sørensens Ragnarok ikke helt tosset mellem bygerne – ellers er der jo en spadsurtæer med Rifbjerg i ”Afterbeat”.. ;)
Åh ja, Brev i april med Johanne Foss' sigende tegninger, dem holder jeg meget af. Når jeg ser på granatæblet ka' jeg næsten mærke kernerne i mellem tænderne som små eksplosioner mod tungen og derefter smagen af den syrlige og alligevel søde smag ... UHMmmmm :))
Den digtsamling har betydet meget for mig, og måske netop fordi ordene sammen med tegningerne bli'r meget sanselige og flyver på en helt særlig måde lige igennem øjet for at lande i hjertet.
Selve prologen er så smuk og åbnende for resten af bogen ...
Der er de landskaber vi har rejst igennem og boet i og som sjældent har været de samme samtidig. Der er bevidsthedens transport af disse landskaber og deres forvandling til et føleligt rum hvor vidt forskellige egne vokser sammen. Der er vores arbejde med billederne ordene for at bringe alle ting tilbage til det landskab de kommer fra. Det som hele tiden har været det samme samtidig
Nu er vejret ikke særlig poetisk anlagt, så wir werden i stedet hønefulde in ordmusik sein…;) Nu papir er så hvidt og koldt, da må varme øjne jo se derpå, et nødvendigt onde i enhver papirtigerpark! ja det ér en fremragende Aprilsamling, så jeg forstår din intonering, fossen stod også mig i øjnene.
Men jeg må forlægges lidt – har lige været hos tandfeen, ja du ved hvordan det ér, når de viser sig at være 2½ meter høje med skæg og gule tænder, og bare står dér henover dig med hjertebanken og skarpe genstande i kløerne, ja man ka end ægge længer skræve rænt, og så blir det jo en smule omsonst at være poetisk, lizzom. Ha en trivelig aftning – elsker denne tid, hvor lyset slukkes tidligere og tidligere, nøjagtig som var vi små der må puttes fordi vi er åhh så trætte; mons tro nogens næser titter frem bag gardinet? ;)
De allervenligste hilsner fra mig – som sådan ville ønske at tandfeer var af drømmestof! ;) Simon
... her lige midt imellem natningens stilhed og nydningens morgen, hvor mit hoved stadig hører et ekko af Inger Christensens stemme og stemningen fra Aprilbrevet. Forandrende, forundrende, forløsende, belyst og oplyst, udfoldet og samlende ...
°°°°°
Med som til sprog intet andet end himmel, ingen hamren med knyttede næver, kun digtet der frit folder fremtiden ud som en faldskærm af silke og stilhed, en vifte af skiftet belysning, lidenskabelig stjernesendt stejl ligegyldighed spundet til sind, mens vi går på vores egen lidt rullende måde rundt om solen. Så er vi ved huset.
Jeg håber, du sover og drømmer dejligt og har fået ro efter gårsdagens hændelser og ikke har mareridt om tandfeen med de gule tænder og den glubske pengemund ;)) ... og jeg, som ellers altid har gået og troet, at tandfeer var både trøstende og givende?
Nej, ingen mareridt om tandfeen, så hellere drømme som her på modersmålet og det Tafdrupske sprog med "Trækfuglens kompas" i hånden, så man altid kan finde hjem :))
Ordene rejser
Jeg bor i et andet land, men forlader alligevel ikke mit hjem. Alfabetet tager jeg med og grammatikkens strukturer, ordenes betydning og betoning. Uanset hvor på kloden jeg slår mig ned, bor jeg i sproget, jeg er født ind i. Ingen storm af andre sprog vælter mit omkuld. Jeg er jeg i mit eget sprog - drømmer på det, der tilfældigt blev mit modersmål. Jeg skriver hjemme, skriver ude, overalt det samme: Ordene har trækfuglehjerte, viser dissektionen, de vil nå en anden, og jeg lever med disse fugleord, deres sang og hæse skrig.
Pia Tafdrup
Tidlige morgenkaffeduftende hilsner til dig RoseMarie
Genså forleden programmet ”Noget om Halfdan”, der skaber en sær fornemmelse af at stå i vejen midt i en blodåre, alt imens livets reminiscenser ryddes af vejen og bæres ud i haven, og mindedes snakke her på debatten om de gamle oder og spørgsmål til poesiens muligheder i og for mennesket og samfundet, noget i retning af Wallace Stevens forkyndelse af forholdet mellem dens eksistens som kunstform og vores eksistens som samfundsborgere; men relationen mellem Halfdan Rasmussen og ”de lånte øjne” er jo i filmen så personlig åbenbar og smuk, som kun han kunne sige det, og den ka jo også være så meget, ja måske endog skabe en smule orden i det der lagres os, forholdet mellem en ydre virkeligheds påvirkninger og et følsomt indre.
Nobelpristageren Seamus Heaney, der pludselig døde for et par år siden, skrev: ”Jeg værdsætter med andre ord poesien, fordi den er sig selv, og fordi den er en hjælp, fordi den er i stand til at skabe en flydende og livgivende forbindelse mellem sindets centrum og dets ydre omkreds” – til sin kone sagde han kort før sin død, ’Noli timere’ (vær ikke bange) –
og fra digtsamlingen Human Chain (2010), dette:
The door was open and the house was dark’ in memory of David Hammond
The door was open and the house was dark Wherefore I called his name, although I knew The answer this time would be silence
That kept me standing listening while it grew Backwards and down and out into the street Where as I’d entered (I remember now)
The streetlamps too were out. I felt, for the first time there and then, a stranger, Intruder almost, wanting to take flight
Yet well aware that here there was no danger, Only withdrawal, a not unwelcoming Emptiness, as in a midnight hangar
On an overgrown airfield in late summer.
*
Den 2½ meter høje tandfe med skæg og gule tænder, står så ganske absolut som mit udtryk for ubehaget ved at ligge dér og glo ret op i et par blødskudte øjne og til overpris, deri har du så ganske ret – liggende dér, føler man sig jo ikke akkurat som Seamus Heaneys Beowulf, måske snarere som Halfdans strube, når snakken kommer ind på ungdomsvennen Morten Nielsen. Pjat tilside, de er selvfølgelig gode at ha’, tigerdyrene dér, selv om de velsagtens ku skære en tredjedel eller mere af prisen.
Kun med ryggen til verden, kan jeg spille dens spil som spil midt i verden - vender jeg mig om, ser jeg verden, med gåseøjne…
Her en atmosfærisk forstyrrelse, midt i den fortravlede verden, med den afholdt humorist Per Højholt, som man ikke kunne andet end holde af – attitude-realisten Gitte lever fortsat i bedste velgående, lægger man sit øre til vinden, kan man høre Pers stemme i det fjerne, men hans næsten unødvendige venstre lillefinger, stritter desværre ikke længere. Nyd programmet, det er pragtfuldt: http://filmcentralen.dk/alle/film/hoejholt-en-film-af-lars-johansson
Åh ja, hvilken herlig mand, han var ... på sin helt egen måde både skarp og mild. Jeg hyggede mig også med Gittes monologer på YouTube, og så fandt jeg en udsendelse på P1's Radioklassikeren (som jeg har til gode).
Jeg er på vej ud af døren lige nu (Hårfeen kalder) ... og på vej hjem må jeg vist et smut omkring biblioteket eller et par genbrugsbutikker for at kigge hylderne efter for Højholt :))
... og derefter kommer der nyt fra mig i mellemrummet :))
Ja han var, ku godt lide hans udstrålende ro og væsen, tilgangen…;)
Ikke manges ord har deres eget centralnervesystem, sætninger af bølgers blod der bruser fra kyst til kyst, understrømme der fører stemninger op fra dybet, for pludselig at glitre i en klar øjensynlig bestemmelse under solen. Sylvia Plaths digte har denne uimodståelige kommando, et samlet emotionelt og intellektuelt kompleks i et enkelt tidsøjeblik, som Pound karakteriserede det – associationskraften er enorm. Vi ved hvordan hendes liv endte, derfor ka det også gøre ondt at læse hendes sidste digte, deres søvngængeragtige poetiske bevidsthed, den græske tragedie i digtet ”Edge”. Digtet blev skrevet tirsdag d. 5. februar tidligt om morgenen, hvor hun altid sad i sit studerekammer og arbejdede med sin kaffekop, og dvs. seks dage før selvmordet, som digtet jo også ér: den gennemførte økonomiseren med verselinien, hendes egen umiddelbare kontakt med noget gribende i bunden af sig selv, dernede fra billede-kælderen, drømme-hulen, eller hvor noget så sublimt hentes fra. En smuk og begavet kvindes blødende øjne på livets puls, der snart må slutte - det var dét! Ted Hughes (hendes mand) blev på et tidspunkt ret deprimeret, da han så ind i virkningskraften i det han læste, for han mente, at et digt ikke kan være et digt medmindre det er et udtryk for de kræfter, der styrer vores liv, den ultimative lidelse og besluttelse i os.
Man ka selvfølgelig læse sig blind i dramaet der har udspillet sig mellem hende og hendes mand Ted Hughes og Assia, dér i ’63, men det virkelig enestående er og bliver jo digtenes eget liv, deres fantastiske måde at spejle det der skaber stjerneskæret. Heldigvis har så mange dygtige poeter, ikke mindst Seamus Heaney, foldet meget ud for os så vi lettere får adgang til denne enestående kvindes blikfang. Jeg er i hvert fald dybt bevæget over det jeg læser, og er sikker på at du, RM, har det nogenlunde på samme måde:
EDGE
The woman is perfected. Her dead
Body wears the smile of accomplishment, The illusion of a Greek necessity
Flows in the scrolls of her toga, Her bare
Feet seem to be saying: We have come so far, it is over.
Each dead child coiled, a white serpent, One at each little
Pitcher of milk, now empty. She has folded
Them back into her body as petals Of a rose close when the garden
Stiffens and odours bleed From the sweet, deep throats of the night flower.
The moon has nothing to be sad about Staring from her hood of bone.
She is used to this sort of thing. Her blacks crackle and drag.
- Sylvia Plath.
Bedste hilsner under solen, Simon
P.s.: Indlysende må vi ha noget mere Sylvia Plath her mellem det hele - hvordan havde hårfeen det for øvrigt, pæne tænder og hænder, trods de skarpe genstande? ;)
Solen har skåret husets vindue ud i træet heroverfor, det grønneste solvindue jeg længe har set, Minervas ugle ville kunne se ret ind i stuen, hvor jeg ser ind i vinduet til hensunkne tider med kaffen på hæld, for jeg har just vandret i Seamus Heaneys barndomslandskab, hans hukommelse..
Den mand skriver, så tøjets lugt af mosevandet han og vennen badede i og som tørrede i solen mens de skulder ved skulder hoppede hjemover til en sikker skideballe, står én ret i næsen, nøjagtig som efter en tur med Tuck’ på Mississippifloden, billederne sejler afsted som skyer i øjnene. På rejse med ham er man i rigtig godt selskab, selv i Belfast under de utrygge omstændigheder, har man en god fornemmelse af situationen gennem ham – på det tidspunkt sjoskede jeg ellers ubekymret rundt under solen, anelser om de frygtelige begivenheder i Nordirland var for mit vedk. adspredt voksensnak, utilgængelig, stik modsat børnene der knugede sig ind til de voksne under begravelserne. Barndommen kan få en brat slutning, i bøger er vi på tryg afstand, eller også er vi det ikke, det afhænger lidt af sindets væsen, det der lejres i det. Dejligt er det dog at læse om bøger Seamus Heaney var omgivet af i sin barndom, det meste er mig ukendt, men enkelte ting dukker op, fx Robert Louis Stevensons ”Skatteøen”, der også for mig var noget af det bedste – han selv hæfter sig mere ved bogen ”Kidnappet”, der gjorde ham til jakobit livet ud. Siden har jeg læst ”Skatteøen” flere gange, altid er jeg blevet grebet på samme måde som første gang – der findes åbenbart historier vi bevarer den tidlige tilgang til, trods vores forandring, en tilgang til ellers tabte tider, hvilket jo er en vidunderlig tanke, som pejlemærker i erindringen, idet så meget går tabt for os.
Men netop erindringsbilleder er Seamus Heaney helt fantastisk til at genskabe, eller gendigte, med sine umådelig skarpe værktøjer, ja man bare jubler i sit – ikke særlig – stille sind. Nu varer det jo ikke særlig længe før forgængeligheden også ses i træerne omkring os, og synes derfor du skal ha en af hans barndomsoplevelser i et særligt træ:
”Alle børn holder af at krybe sammen på hemmelige gemmesteder. Jeg elskede den gaflede gren i et bøgetræ for enden af vores indkørsel, buksbomhækkens tætte krat foran huset, den bløde, sammensynkende bunke hø i en fjern krog af stalden; men især opholdt jeg mig inde i et gammelt piletræ for enden af gårdspladsen. Det var et hult træ med knudrede, vidt forgrenede rødder, en blød, smuldrende bark og et marvagtigt indre. Dets munding var som den tykke og faste halskrave i en hests seletøj, og når man først havde klemt sig ind igennem den, var man i hjertet af en anden verden og så ud på den velkendte gårdsplads som om den pludselig befandt sig bag en glasrude af fremmedartethed. Oven over ens hoved blomstrede og åndede det levende træ, man stemte skuldrene mod den svagt skælvende træstamme, og hvis man lænede panden mod dens ru indre, kunne man mærke hele den smidige og hviskende trækrone bevæge sig i himmelrummet over en. Inde i den snævre spalte kunne man fornemme grenenes og lysets favntag, man var en lille Atlas, som bar det hele på sine skuldre, en lille Cernunnos balancerede en hel verden af gevirer”.
Her til slut, et tidligt udkast af digtet ”Elm”, som var et af 21 udkast – træet voksede på skråningen af en forhistorisk høj omgivet af en voldgrav, udenfor det hus hvor Sylvia Plath og Ted Hughes boede:
She is not easy, she is not peaceful; She pulses like a heart on my hill. The moon snags in her intricate nervous system. I am exited seeing it there It is like something she has caught for me.
The night is a blue pool; she is very still. At the centre she is still, very still whit wisdom. The moon is let go, like a dead thing. Mow she herself is darkening Into a dark world I cannot see at all.
*
Her så digtet:
Elm
for Ruth Fainlight
I know the bottom, she says. I know it with my great tap root; It is what you fear. I do not fear it: I have been there.
Is it the sea you hear in me, Its dissatisfactions? Or the voice of nothing, that was you madness?
Love is a shadow. How you lie and cry after it. Listen: these are its hooves: it has gone off, like a horse.
All night I shall gallup thus, impetuously, Till your head is a stone, your pillow a little turf, Echoing, echoing.
Or shall I bring you the sound of poisons? This is rain now, the big hush. And this is the fruit of it: tin white, like arsenic.
I have suffered the atrocity of sunsets. Scorched to the root My red filaments burn and stand,a hand of wires.
Now I break up in pieces that fly about like clubs. A wind of such violence Will tolerate no bystanding: I must shriek.
The moon, also, is merciless: she would drag me Cruelly, being barren. Her radiance scathes me. Or perhaps I have caught her.
I let her go. I let her go Diminished and flat, as after radical surgery. How your bad dreams possess and endow me.
I am inhabited by a cry. Nightly it flaps out Looking, with its hooks, for something to love.
I am terrified by this dark thing That sleeps in me; All day I feel its soft, feathery turnings, its malignity.
Clouds pass and disperse. Are those the faces of love, those pale irretrievables? Is it for such I agitate my heart?
I am incapable of more knowledge. What is this, this face So murderous in its strangle of branches? ----
Its snaky acids kiss. It petrifies the will. These are the isolate, slow faults That kill, that kill, that kill.
Jeg kan kun sige ... jeg er solgt til stanglakrids og lakridspiber med krymmel :)))
Hvilken inspiration til livsglæde og så derefter til det smukke, smukke poetiske univers både hos Seamus Heaney og Sylvia Plath.
Jøsses da, det var noget af et mellemrum ... :))))
Stille sidder jeg her i årets sidste septembersol og suger ordene til mig ... og også alt det andet jeg ellers får et kig ind i via associationer og erindring. Alt suges ind i et dybt og saligt suk ... og jeg smiler
Mange gode digtsamlinger fandt plads i bilen i går, både fra genbrug og biblioteket, som var et andet end det vante og derfor også med helt andre digtsamlinger. Hvorfor er jeg dog ikke kommet på den idé før? Jeg elsker at pille bøgerne ud fra reolerne, én for én, bladre og læse hist og pist ... og så lige pludselig at blive fanget ... HAPS! :)))
Og med dine sidste tilføjelser er der i hvert fald godt og rigeligt mellemrumsstof ... også på den Højhol(d)te manér. For her i sidstningen af september og dette indlæg kommer han med sine helt egne finurlige ord ... godt på vej til oktober
Mellem ørerne
Jeg har sat mig ud her ved gavlen for at blive dummere
eller i hvert fald lille, gerne mindre end græsset, helst kun eet
med naturen. Men der er ingen forskel mellem forskellene.
Fuglene synger, og det lysner i øst, a/s græsset vokser hørligt.
Østlige (og næsten stadig fuldblodsmånelige) hilsner RoseMarie
Ja, det ér virkelig Højholt, at sige den slags: ”jeg sætter mig herud i gavlen, for at blive dummere, høre græsset gro” – en salig vished bare stråler ud i tankerummet, fordringers forglemmelse, stedet hvor man ka hvile i sig selv, eller bare de trætte ben. Jamen han er sgu så jysk som Vesterhavet, den gode mand – man får den tanke, at klitterne nok har kigget ham lidt an, før de besluttede sig for anbringelsen! Der er en vidunderlig stemning mellem de to gutter i filmen om Højholt, de bare sidder dér i gavlen med ører der vibrerer til lyden af regnens fald på livet, ja hans humoristiske sans for livets lod simrede helt til slut, hans mesterstykke der muliggjorde indblikket i det udsagte, mens andet jo hvilede i sig. Ku bare godt lide det menneske, digteren, og selvfølgelig må lidelser jo ha deres afslutning, andet ville jo være ukærligt og decideret umenneskeligt, det sir sig selv; men jeg ka altså godt tænke – og helt egoistisk naturligvis – hvor træls det ér at miste sådan et menneske i oplevelsesrummet. Men sådan er det altså, livets lyd…;)
Og ja, de biblioteker, akja! De har unægtelig forandret sig som tiden er gået: den tystnad der førhen havde sin egen pegefinger, er nu erstattet af et helt andet miljø, hvor man indtil 22 aften selv ka færdes mellem rygsider og afhente det bestilte. Det ka alt sammen være meget godt, selv om jeg nu mere synes det ligner en ønskværdig elektronisk mur mellem mennesker, og så i et ”samfund”. Jeg ka nu bedre lide alle disse finurlige påhit mennesker tænker og finder på, når de overfor hinanden taler om noget der optager dem, altså nuancerne og tonefaldets mulige inspirationer, men det er sådan mine ører har det, desuden findes bibliotekaren jo lidt endnu. Men at gå på opdagelse mellem digtere og forfattere man aldrig har hørt om, det er en rigtig fin fornøjelse, der heldigvis blir ved i det uendelige – enkelte blir man aldrig færdig med, ståstedet for indblikket flyttes og alt er pludselig vendt helt på hovedet, og til sidst får man netop lyst til bare at sætte sig ved siden af Højholt og høre vinden i piletræerne; det er lidt i den retning, jeg tror det ér ;)
Westerhaw, O Westerhaw du Danmarks allerdejligste haw æ Westerhaw
:)))))))))))))))))))))))))))))))
Hej Simon Jo da,jeg tror også lige at sandet, klitterne og bølgerne har kigget ham ud og ikke har kunnet gøre andet end at favne ham lige netop dér ... med udsigt til horisont og en rødmende solnedgang
Æ haw sådan som Uffe Harder har oplevet og oplivet det med ord ... godt nok med lidt Zorbadans på sandstranden ;)
Græsk dag
I de springende delfiners morgen knitrer den unge sol i skummet og glæden rejser sig i sejlets omrids. Udfoldet i den grænseløse klarhed brænder lyset i den fulde glans' ligevægt og roen hviler uopløselig i søjlen over blodets beruselse. Stenens og bladets forvandlinger frigør cikadesang til purpurblæksprutten synker i det levende hav
Mojn og go' ætermiddagskaf' te dæ, Simon RoseMarie ;)
Ja noget skete jo, og meget apropos hans næsten-overflødige-lillefinger, så ka det tænkes, at han – som anthropoidernes vidunderbørn, derovre vestpå jo har for vane – simpelthen stak den i klitten for lige at se om vejret nu også holdt? Ska ikke gøre mig klog på moralen ovenover, og skulle sådan en dum københavner nu ha gjort sig skyldig i visse misforståelser – det være sig Jyske Lov, geologien, etc. – så ha mig venligst undskyldt, også hvis du selv er vokalarbejder histovrefra..;) Jeg springer ud idet: har jeg aldrig set en delfin, altså uden stamtavle og alt det dér, hvilket må være noget helt særligt, altså at se dem springe i flugt med båden, som jeg desværre kun har set ske på flims.
Her et særlig smukt digt, som Sylvia Plath ikke selv nåede at se udgivet – hun levede det sidste halve år alene og i en svær depression med sine to små børn i en ny lejlighed, hendes lille dreng kunne endnu ikke sproget. Det var i dette halvår der skete en radikal forvandling med hendes poesi, og digtet her er fra den meget smukke samling der hedder Winter Trees (1971):
CHILD
Your clear eye the one absolutely beautiful thing. I want to fill it with colour and ducks, The zoo of the new Whose names you meditate – April snowdrop, Indian pipe, Little
Stalk without wrinkle, Pool in which images Should be grand and classical
Not this troublous Wringing of hands, this dark Ceiling without a star
*
Det er også oversat til dansk:
BARN
Dit klare øje er det ene fuldkomment smukke. Jeg ønsker at fylde det med farver og ænder, et zoo for det nye
Hvis navne du grunder over – aprilvintergæk, indianerpibe, lille
Stilk uden rynke, dam på hvilken billeder burde være storslåede og klassiske
Ikke denne bekymrede hændervriden, dette mørke loft uden en stjerne.
Ja nu ved jeg jo godt, at du – når klorofylet ikke inspiceres – just er taget på efterårsferie i nys erhvervet poesi, og almindelig høflighed er derfor ikke at forstyrre, hvorfor jeg altså nøjes med at rette min egen strittende pegefinger mod selve fortsættelsen af interviewet/filmen ”Højholt”, idet jeg pt. bader i de ”Udsatte egne – det er mig”, som bogen naturligvis måtte hedde. Dén må du hygge dig med, når bilen atter skal ud og galopere og du trænger til udsættelse – filmen er fra ’96, bogen fra ’98 – et århundrede jeg af forskellige årsager syntes bedre om.
I indledningen til Højholts ”Praksis 4: Lynmuseet og andre blindgyder”, ser øjet flg. text:
”Lige siden han var barn havde han været tryg ved blindgyder, disse ufordægtige, indladende steder som er lutter opfyldelse, hvor ingen forventninger tynger hjertet og ingen udveje lokker det, hvor man een gang for alle er faret vild og trygt bebor sin vildfarelse. Blindgyden er alle labyrinters regel, moderskødet hvorfra kun en fødsel fører, den kvindelige favn hvor alle gestus er foreløbige, dødelige og endeløse.” Måske alligevel Minotauros stadig er indespærret i Deadalus labyrint, dér i Knossos…;)
Skyerne må vige for et Højholt gry, øjet med briller på himlen, med orakeldrys i kaffen vågner øret – der er sjov og ballade nederst, kug derind og se sjov ud med Gitte..;)
Poetens hoved
I Langt til havs gynger poetens hoved. Fader, din søn. Solen græsser i det vestlige led. Skyerne grønne som urter.
II Delfinernes blade for solen synker ned i det tomme led. Mægtige årstider perses her og gynger i stjernelys. Isbjerge sejler med striber af siddende lærker.
III Morgen. Lemmer rullet sammen blandt sovende ord. Min tunge som slikker foden af disse ledeblokke.
*
Spejlet
En ufødt der vender sig og siger - som i slow motion en druknende søger op mod sit spejlbillede – vender igen og synker krum som et øre mens han, skvulpende livløs skraber sin tinding mod kajens stenkant sørgmodig: kun svømmende kender vi ophængt i vand en magnetnåls dirren.
Her lidt af hvert, bl.a. et par strofer fra en næsten defaitist, under den spanske borgerkrig, måske nok rettere var han en liberal humanist, der som så mange andre desillusionerede pennemænd fik vasket polituren af under en frygtelig krig der rev drømme midt over. Digtet herunder er fra omk. 1936:
Poem
A happy vicar I might have been Two hundred years ago To preach upon eternal doom And watch my walnuts grow; But born, alas, in an evil time, I missed that pleasant haven, For the hair has grown on my upper lip And the clergy are all clean-shaven. And later still the times were good, We were so easy to please, We rocked our troubled thoughts to sleep On the bosoms of the trees. All ignorant we dared to own The joys we now dissemble; The greenfinch on the apple bough Could make my enemies tremble. But girl's bellies and apricots, Roach in a shaded stream, Horses, ducks in flight at dawn, All these are a dream. It is forbidden to dream again; We maim our joys or hide them: Horses are made of chromium steel And little fat men shall ride them. I am the worm who never turned, The eunuch without a harem; Between the priest and the commissar I walk like Eugene Aram; And the commissar is telling my fortune While the radio plays, But the priest has promised an Austin Seven, For Duggie always pays. I dreamt I dwelt in marble halls, And woke to find it true; I wasn't born for an age like this; Was Smith? Was Jones? Were you?
- George Orwell.
Og her så et andet længselsfuldt udtryk, men i en anden krig, for slottenes skæbne vi bærer i os:
Liliekonval
Alverdens Digte er ikke saa skønne som en Liliekonvals Duft, og ikke en Strofe paa Jorden kan rumme en nordisk Sommernats Luft, men dog maa jeg synge min Længsel ud, mens Liliekonvallerne staar paa mit Skrivebord, og en Sommernat forbi mine Ruder gaar.
Tungt minder den Duft om en svunden Tid og en jeg har elsket engang og elsker i Nat, mens jeg prøver paa at synge en enkel Sang, der skælvende for sidste Gang med en bristende Melodi, mens Liliekonvallerne dufter sødt, og en Sommernat drager forbi.
Den skal rumme en sorg der er ren og stor som Sorgen over en Død, aanej, for min Elskov lever endnu, og Sorgen er ikke sød, den er bitter og tung som en Liliekonval, der visner i denne Nat, naar de smaa Klokker ringer for sidste Gang, bedrøver og dybt forladt.
Det var Sommer engang, men en Sommernat der ikke var tynget af Savn, og Liliekonvallerne duftede sødt, og hvisked min Elskedes Navn, selv den værdige Solsort var lattermild og fløjtede en glad Melodi, og Lykken laa gemt i min hule Haand, og Natten gled aldrig forbi.
Men siden gik der for meget itu, til at Livet kan drømmes hen, og se, mine Hænder er fulde af Skaar, der aldrig kan heles igen, derfor græder jeg lidt, mens Liliekonvallerne visner imod mit Bryst, og Natten drager min Rude forbi med en tabt Lykkes Smil og Lyst.
- Tove Ditlevsen, Pigesind, 1939.
Efter TD’s lille smuksak herover, ka man jo stikke hovedet i Erik Poupliers ”Mit slot i Provence”, hvor i han skriver: ”Slottet er symbolet på det uopnåelige, drømmen om et ubekymret liv i splendid isolation, højt hævet over hverdagens trakasserier, fjernt fra verdens ondskab og aggression. Slottet er livsnydelse, naturglæde og harmoni. Og det er en leg. Som børn bygger vi sandslotte. Allerede da spøger slottet i vor fantasi, slottet står i eventyrets glans. Endnu før barnet er vokset fra sandslottene, opstår de kulørte, skæve slotte på tegnepapiret, somme tider også på tapetet, og sælsomme tårnprydelser på mange af de gamle kolonihavehuse eller tårnimitationer på ældre villaer, som man i dag hjerteløst vil benævne gamle kasser, vidner om, at slotsbyggeriet, om end under beskedne former, fortsætter i voksenalderen. I vore dages ensrettede, kedsommelige og kolde boligarkitektur findes ingen tårne og spir, ingen ydre tegn på slotsdrømme. Hvis nogen stadig bygger slotte, er de usynlige. Menneskene i dag vil også helst skjule for omverdenen, at de går med drømmen om noget andet …”.
De slotte Erik og Annalise Pouplier har båret i sig blev i den grad virkeliggjort, ikke mindst i kraft af byggesten fra tankeslotte han byggede ind i rigtig manges øjne, der som mine om et øjeblik skal det, har ligget dér på puden og drømt sig ind i det sydlige Frankrig. At virkeliggøre drømme blir vor egen opgave, materialer skorter det jo ikke på. Nat dér ;)
... her i det nye døgns anden time Drømmene ja, drømmene er livsvigtige ... også i den grad :))
Drømmene er over os, efteråret også ... og så må hun jo frem igen igen, hende med alfabetet og efteråret :))
efteråret findes; eftersmagen og eftertanken findes; og enrummet findes; englene, enkerne og elsdyret findes; enkelthederne findes, erindringen, erindringens lys; og efterlyset findes, egetræet og elmetræet findes, og enebærbusken, ensheden, ensomheden findes, og edderfuglen og edderkoppen findes, og eddiken findes, og eftertiden, eftertiden
Hun ka' nu det der med at gi' eftersmag til efteråret ... og forsmag på fortsættelsen og eftertiden ;)
... og derfor er fortsættelsen endnu et efterårsdigt
Løvfaldets ildskær
Sommeren lufter kontrasternes holmgang, spænder fra tørke til tordenkaskader, lynildens, solens og regnskyllets samklang, pisker og kæler for bakker og flader.
Dagene aftager, sommeren segner, blade med gnister af ild kolliderer, skovene brænder, og daghimlen blegner, løvets bordeauxrøde skær eksploderer.
Stormene rejser sig, rusker og blæser, fejende henover fastland og øer, renser og udtynder, hviner og hvæser.
Falmende udfases flammepaletter, falder som bladenes sidste kulører; efterårsfarverne lutrer og sletter.
Rune Engelbreth Larsen
... for så at gå direkte over i det drømmende rige med skønne ord og billeder af samme herre
Så fint det er, ja hun må indlemmes ind imellem, enig ;) Du skal lige ha denne smukke sang – ka aldrig få den ud af hovedet, og billeder fra hans bog om Oda Krogh sidder lige så herligt fast, når melodonten flyder. Så værsgo at slås lidt den, du også..;)
Jeg havde længe hørt det, men jeg troede, jeg havde fået solstik, så i første omgang tog jeg mig ikke af det. Men det blev ved … i flere timer. Så var jeg klar over, at jeg ikke havde fået solstik. For enten falder man om af solstik og hører absolut intet, eller også er det ikke solstik, og så hører man virkelig, hvad man hører. Det som mit lydhøre øre opfattede, men som jeg havde svært ved at tro på, var anden satsen af Paganinis koncert nr. 1 i d-dur op. 6 udsat for violin, og det var ikke naboen, der spillede hverken på radio eller grammofon, for han sad stadig i Nordfrankrig og drømte om, at han kunne få solgt den forbandede kolonialhandel, så han kunne komme ned til sit elskede Provence. Nej, tonerne kom fra et eller andet sted i det ubeboede skovområde på den anden side af vejen. Der kunne heller ikke være tale om en omstrejfende naturelsker med sin transistorradio i hånden eller en parkeret vogn med bilradioen gående for fuld drøn. Bilen var utænkelig af den grund, at kun dyr og mennesker kan færdes i terrænet, og transistorradioen duede heller ikke, for det var ganske afgjort live musik. Den samme sats blev spillet om og om igen med variationer, enkelte strofer blev repeteret. Et sted i landskabet stod et menneske med en violin og øvede sig på at opnå den fuldendte beherskelse af andensatsen af Paganinis koncert nr. 1 i d-dur op. 6. I mine øren lød det fremragende. Jeg var temmelig sikker på, at det var en violinvirtuos, der øvede sig. Da rejste jeg mig beslutsomt fra mit udendørs arbejdsbord og sagde til Annalise. »Jeg går en tur i skoven, jeg vil gerne møde Yehudi Menuhin.« »Har du fået solstik?« spurgte Annalise. »Nej, jeg har netop ikke fået solstik.« sagde jeg. Nu hørte Annalise det også. »Ja,« sagde hun. »Du har ret. Hvis det virkelig er Yehudi Menuhin, så inviter da hjem til et glas vin.« Jeg begav mig på vej. Katten fulgte mig. Den holder lige så meget af at gå tur som en hund. Den trasker i hælene på en, og engang imellem springer den op i et træ for at nyde udsigten. På det punkt adskiller den sig fra hunden. Vi gik gennem krat og kravlede over stenmure og kom til et åbent område med spredte oliventræer. Og dér under et skyggefuldt oliventræ stod manden med sin violin under kind, ulasteligt klædt i badebukser. Han stod foran sit nodestativ, fuldstændig optaget af sin kunst. Han spillede guddommeligt. Katten og jeg satte os på en sten og lyttede tavse og andægtige. Men spillemanden var ikke alene i naturens koncertsal. Rundt om os spillede cikaderne. Deres musik kan undertiden være øredøvende midt på dagen, næsten enerverende, men Menuhin lod sig ikke distrahere, og det varede heller ikke længe, før jeg kun hørte hans violin. En halv time efter gjorde han en pause. Først da fik han øje på mig. Jeg gik hen til ham og spurgte, om han havde noget imod, at katte og jeg lyttede til ham. Det havde han ikke. Jeg kunne ikke lade være med at spørge ham, hvorfor han stod her i Provence under et oliventræ og spillede Paganini. Det viste sig, at han gik på musikkonservatoriet i Paris, men nu var han på ferie i Provence, og han kunne ikke tænke sig at holde ferie uden sin Stradivarius. Imidlertid havde det vist sig ganske umuligt for ham at komme til at øve sig på det hotel, hvor han havde indlogeret sig. Enten forstyrrede han de øvrige gæster, eller også blev han selv forstyrret af uvedkommende støj fra sine omgivelser. Så han kørte ud af landevejen, drejede ned ad en lille grusvej, parkerede vognen og satte sit nodestativ op i grøftekanten. Har var ikke nået langt med Paganini, før nogle mennesker kom løbende fra et sommerhus i nærheden og spurgte, om han var blevet vanvittig. Da han benægtede det, bad de ham finde et andet sted at udøve sin kattemusik. »Jeg kunne se på deres bil, der holdt uden for huset, at det var parisere, og de plejer dog ellers være utrolig tolerante over for støj,« sagde den unge virtuos. »Men med musik er det åbenbart noget andet. Nå, men jeg skyndte mig naturligvis at pakke sammen, undskyldte mange gange og fandt et mere øde sted, hvor jeg satte vognen og travede herhen, hvor jeg kunne være sikker på at være langt fra beboelse. Og her vil jeg så øve mig resten af tiden – hvis jeg da ikke generer nogen med det.« Han tilføjede, at han følte, at han her ude i naturen, i den rene, friske luft, midt i et stykke uberørt Provence, spillede bedre end nogen sinde. Men måske hang det sammen med, at han var født i Sydfrankrig, og her på dette sted, hvor han havde sine rødder, blev indfanget af en fortryllelse, en naturkraft, der fik ham til at yde det ypperste. Jeg indbød ham en forfriskning, men han bad om, at det måske måtte være en anden dag. Han var ikke færdig med Paganini for i dag. Katten og jeg trak os stilfærdigt tilbage. Bag os hørte vi igen anden satsen af Paganinis koncert Nr. 1 i d-dur, op. 6, og lige for øjeblikket tav cikaderne – enten i ærbødighed for en større mester på musikkens område, eller blot fordi de nu engang ind imellem vanen tro holder pause. Men jeg spekulerede på, om jeg virkelig her i Provence, ude i naturen under et tilfældigt oliventræ havde opdaget en ny Yehudi Menuhin.
- tyv ranet fra Erik Poupliers vidunderlige bog ”Mit slot i Provence” (1979); og det tror jeg nu heller ikke han har noget imod, slet ikke når jeg lægger en lille øren-godbid nederst – lyt selv: https://www.youtube.com/watch?v=6rQMI8t_8-w
Endnu vides det ikke, om der med morn’ tænkes på én engang i foråret, en dag hvor du med ugler i håret pludselig stikker hovedet ud af hulens dør og med armene strakt, misser lidt med øjnene i et bragende forårssolskin – en sådan morgen efter vintersøvnen skal være dig velundt, dog foreslår jeg, at dine ben lige stikker ud og laver kaffe mens dine øjne læser brev fra Ester Nagel til Tove Ditlevsen. De to gode veninder havde i mange år en livlig korrespondance med hinanden, man finder den i Ester Nagels ”Husmor og Skribøse”, og stikker man næsen i den, da har man det nogenlunde lige så snagende pragtfuldt som havde man stukket den i en gammel vens dagbog, urtiden flyver smilende nedover siderne. Nu har det jo aldrig været nemt at skulle leve af at skrive, fantasiens påfund synes derimod at ha været en voksende rigdom hos begge fruerne, lige fra billige middagsretter til…ja, læs selv humoriderne – Tove der kaldte veninden Ester for en ”humoride”, og ganske velfortjent, tør man svagt antyde, men humor og ironisk selvdistance har stensikkert ingen mangelvare været hos nogen af dem, hvilket står klokkeklart når Tove beskriver sin elskede ”Vektors” karakteregenskaber og hittepåsomhed, ja, også Victor fik sig nemlig et kælenavn ud i matematikkens elegance, og selv om det lige fra solen stod op har været husfruerne der var de egentlige økonomer, ja så har moder sol næppe skinnet på Tove akkurat dén morgen. I den forbindelse fortæller Ester Nagels yngste datter jo i dokumentaren ”Noget om Halfdan”, at hendes mor med tiden gik hen og blev lidt bitter, anlæg til bitterhed mærker man nu ikke meget til i korrespondancen, men det sir vel sig selv, at en skilsmisse med børn mere end humoren kalder på galgen, samt at der i et ægteskab bestående af to virksomme forfattere vel må gro en anelse misundelse, som Ester var sig fuldt bevidst, men hun havde altså også mere end ét arbejde at skulle passe. Og selvfølgelig er der en dyb alvor underneden i nogle breve, solen har sine skyggesider, ville uanset bare pege på disse lattermilde humorider, fordi de virkelig er værd at læse, deres dygtighed vidner produktioner jo selv om, det livlige og legende sprogs intelligens, vidner brevene så om, udover disse to herlige kvinders fortrolighed, som så ka slå et slag for vor tids umenneskeligt verdensfjerne telefonitis, en hæmoragisk sygdom der ”grobalt” har ramt tommelfingre som øjne. Nå, ik’ mer sniksnak, her til fruernes intimiteter, god appetit i forårssolen, sovet godt? ;)…
”Tove og Victor lejede et sommerhus i Hornbæk to gange. Første gang i 1955. Den sommer så Tove og jeg ikke meget til hinanden. Hun havde sine tre børn, Peter var den yngste og ikke et år gammelt. Halfdan var rejst til Grækenland. Og jeg da i Saunte med seks børn. Kun to af den var mine egne. Den tredje var en jævnaldrende dreng som var inviteret. Nummer fire, fem og selv var min søsters. Hun var fraskilt, arbejde som korrespondent og var alene med fem børn. I forhold til hende var jeg privilegeret. Hun kunne nok trænge til en smule aflastning. Tove løb jeg på når vi begge var taget til Hornbæk by for at handle. En enkelt gang besøgte jeg hende i sommerhuset. Mere blev det ikke til. Min renaissance-roman lå i skrivebordskuffen og var ikke andet end et tilløb på få sider. Jeg syntes ikke at tiden med de seks børn var spildt. Der var sol og sommervejr og mange oplevelser. Vi gik til stranden med madkurv og sodavand. Det blev badet og sprøjtet og hylet. Vi gik gennem skoven hjem. Børnene forstod også at klare sig selv. Legemulighederne var mange. Ind imellem flød der tårer. En ville gerne sidde på skødet og blive trøstet. En anden stillede sig med ansigtet ind i en krog, vendte verden ryggen, afviste enhver tilnærmelse og ville absolut ikke trøstes. Da Halfdan vendte hjem fra Grækenland var alt på sin rette plads og kun de to børn tilbage som skulle være der. Næste år var Tove og Victor tidligt på færde for at sikre sig et sommerhus i Hornbæk. Allerede i april mødtes vi med dem på restaurant Bondegården for at snakke om dét og mange andre ting. Vi var lokalkendte, men som fastboende i Saunte uden erfaring med hensyn til udlejning af sommerhuse i Hornbæk. Vi fik en dag ud af det og Tove og Victor et sommerhus uden vores hjælp. Den sommer var der gang i den. Vejret var strålende og vi rendte hinanden på dørene for et godt ord. Jeg hos Tove, hun hos mig. Den ene familie med børn hos den anden familie med børn. Vi gik til stranden, vi badede og dasede. Der var havnefest og en i hast improviseret middag af minutkød og skrubber hos Tove. Der var utallige badmintondyster mellem Halfdan og Victor i både den ene og den anden have. De spillede for at vinde. Stædige var de begge to. Det var så sveden drev. Der var fest med Tove og Victor og gamle venner hos os. Der var frokost med os og gamle venner hos dem. Ind imellem nåede vi en film i Hornbæk Bio og et besøg på Bondegården. Da ferien var ved at ebbe ud fik jeg en træt og forkølet Tove på besøg. Hun kom for at hvile ud i min seng. Da hun var gået kom Victor for at spille badminton. Det var de glade dage i Hornbæk som vi tilsidst blev helt udkørte af. Der havde været en del stride diskussioner om politik og hvad-ved-jeg mellem Halfdan og Victor, men de endte gerne som et slag badminton, hidsigt nok, men uden varigt nag. Hvis jeg senere overfor Tove ville tage en eller anden af Victors udtalelser op til debat endte det altid med at hun sagde: »Jamen han er intelligent!« Ja, vist så, jeg tænkte ikke på at undervurdere hans ubestridelige egenskaber, men… »Jamen han er intelligent!« sagde Tove stædigt. Der var ikke noget at stille op og vi fandt andre ting at snakke om. Tove havde respekt for intelligensen. En meget stor respekt.
Saunte, d. 3.8.56
Kære Tove –
Hvordan skal jeg dog kunne undvære dig?! Ingen Tove, ingen øl, ingen snaps, ingen inspirerende samtaler. Hvilken tomhed til alle sider! Opfyldt af et dybt savn skriver jeg til dig. Sagen er, at jeg venter på at få tilsendt en bog, som er nødvendig for at jeg kan gå videre i teksten med mit foredrag til Den Internationale Højskole. Som du ved, skal jeg spreche deutsch på slap line for en hoben berlinere, og da disse fordømte tyskere er kendt for deres gruelige grundighed, finder jeg det klogest på forhånd at udruste mig med visse statistiske oplysninger omkring kvinden og hendes stilling i Dannevang. Jo, naturligvis er det noget med kvinde-lig jeg skal præludere over. Jeg føler på uheldsvanger vis, at man langsomt, men sikkert er ved at trække mig i bås som en anden ko. Ikke alene har Lille-Ost skuffet mig økonomisk, han har også gjort Oste-Jensen uvenlig stemt imod mig og omtrent skræmt livet af baronessen, men hvis han nu tilogmed skal være årsag til at jeg sættes i bås, så gør jeg oprør! Men altså, de statistiske oplysninger, som jeg agter at proppe ned i halsen på berlinerne, står i den bog, som er undervejs til Saunte. Du forstår, imens kan jeg intet andet fornuftigt foretage mig end skrive brev til dig. Iøvrigt lader det til, at min glansfulde karriere nu er ved at tage en drejning mod foredragene. Da jeg var ude og Erik og Lise, var Kjeld Juul og Arne Fremm der også. Kjeld Juul kender du fra vores akademiaften, og Arne Fremm var ham, som igrunden skulle burde være kommet, men sendte Kjeld Juul i stedet for. Kort sagt mellemfolkelige virkemænd. Du aner, hvor det snerper hen ad? Du har aldeles ret! Jeg skal være mellemfolkelig virkekvinde. Nej, dog! Sikken et ord jeg der fik lavet. I mine øjne, som er en ganske lillebitte smule ordblinde og i farten vender om på bogstaverne, ser det højst aparte ud. En virkekvinde, kvirkevinde, kirkevinde. Tove, hvad i al verden er en mellemfolkelig kirkevinde for een?? Nu ikke så meget vrøvl! En mellemfolkelig kvirkevirke er sådan een, som jeg, som jeg har i sinde at prøve at blive! Jeg synes jo nok, at det lignede en tanke, da Halfdan og jeg blev inviteret sammen med Kjeld Juul og Arne Fremm. Det var en tanke. Det var simpelthen Kjeld Juul, der tænkte på at kidnappe mig til at holde foredrag. Jeg havde anet noget sligt i forvejen og gjort mig mine tanker. Nåh, hvad, tænkte jeg (helt alene, inde i det lille hoved) om du sidder her hjemme og slås med en roman, som rimeligvis vil blive solgt endnu dårligere end Lille-Ost og muligvis give en månedsindtægt på 63 kr. og 9 øre, eller om du holdet et par foredrag for mellemfolkeligt samknirke, så – ja, så vil du i grunden helst det sidste! Derfor lod jeg mig kidnappe ganske frivilligt. Men når man giver Kjeld Juul den lille finger, så tager han hele armen. Haps, væk er den! Det drejer sig, skal jeg sige dig, ikke om et par enkelte foredrag, men om en see-rie foredrag. Nå. hvad, tænkte jeg så, når bare det ikke skal foregå på tysk, så er det jo ikke noget at blive bleg over. Ergo, holder jeg en seer-ie foredrag! Foredrag på strr-i-be! Det blev snakket om foredrag i række og geled 14 dage i træk, flere gange 14 dage, vinteren igennem. Men nu ville jeg jo ikke stikke op for bollemælk, forstår du, så jeg gik med på den også. Foreløbig har jeg altså bare sagt ja til at foredrage. Faste planer forefindes endnu ikke. Men meningen er altså, at jeg i vinterens løb skal drage udensogns og snakke godt for folk og vise film og spille stålbånd og den slags. Hvorfor? Tja, fordi de mangler højskoler i Mysore. I grunden er det også ligeså vigtigt at de får højskoler i Mysore, som at jeg får skrevet min renaissance-roman færdigt. Bogen får jeg nok skrevet alligevel på en eller anden trekantet måde. Og højskolerne får jeg aldrig at se. Men bare de kommer der, hvor der er brug for dem, så spiller det jo heller ingen trille. Et menneskes intentioner er altid sammensatte. Jeg gør mig ikke til af at være fuldblods idealist. Du kender min umættelige nysgerrighed. Der er en del af den med i spillet også. At futte rundt og være foredragsholder, det er en helt ny verden. Den bliver tilbudt mig, altså må jeg prøve at stikke næsen indenfor. Måske vil den interessere mig, måske passer den mig slet ikke, måske fører den noget helt tredje og uforudset med sig. Ikke fordi jeg tænker på at stikke til Mysore og være den, som borer nøglehuller i dørene eller sætter kit i vinduesrammerne. Det ville få min familie til at græde. Hvorved mine egne fantasterier blufærdigt træder i baggrunden. Nej, men måske som sagt noget helt tredje. Det ved man ikke. Mellemfolkeligt samarbejde har min interesse, så det ville ikke være mig imod. Fører det ingenting andet end ulejlighed med sig, nå ja, så tager man det med og ser hen til det gode formål. For det er udmærket og påkrævet, at der blive bygget højskoler i Mysore. Og du må give mig ret, når jeg siger, at det i virkeligheden er både trættende og kedsommeligt i det lange løb at sidde på sin røv og være litterat – og bare det. i Vore dage en lidet opildnende beskæftigelse. Hellere end at »desinficere og cykle hele året« vil jeg foretrække at blive foredragsholder. Altså, jeg forsøger!
Venlig hilsen til jer alle fra Ester.
Birkerød, 9.8.56
Kære Estér –
Delvist inspireret af dit skægge brev – delvis, for som du selv skriver er der jo 117 forvirrede motiver til vore handlinger – satte jeg mig minsandten på min hale og nørklede en kronik ned, som hedder »Flugten fra opvasken«, for det er jo eet af de 117. For resten er det kun en sommerspøg, og den kommer i Information på lørdag. Når du har læst den, skulle du tage og sige mig imod på din specielle ironiske facon, som om vi slet ikke kendte hinanden, så siger jeg dig imod, og inden vi ved af det, er vi filtret ind i Informations udmærkede spalter og hinanden. Læserne vil spændt følge vor humørfyldte polemik, alt imens Halfdan og Victor er travlt beskæftiget med at vaske op, og i løbet af nul komma nul er vi landskendte humorider! Bortset fra det, så gir jeg dig fuldkommen ret i, at det er dødsenskedeligt at sidde hen som støvet litterat, og hvis jeg på nogen mulig måde kunne se nogen anden udvej i mit eget tilfælde, så ville jeg også prøve at kante mig ind på et mindre livsfjernt område igen. Men noget mere talentløst på alle andre gebeter end netop det at skrive findes ikke blandt nogen quindefødt. Så jeg må presse citronen for de sidste dråber, mens jeg misundeligt tænker på din foredragsfærd i det ganske land. Du vil træffe mennesker og lære nye egne eller i hvert en del hoteller at kende, og du vil møde et lydhørt publikum, som vil være enigt med dig. Arne Jørgensen, you know, har også holdt foredrag for samknirket, og jeg husker, det ærgrede ham, at der hovedsageligt kom folk, som i forvejen var inde på de tankebaner. Alle de andre selvtilstrækkelige idioter sidder jo altid hjemme i kakkelovnskrogen. For øvrigt er du morsom på en talerstol, jeg kan huske, da du gav Kamma Svensson lak og tørt på! Ih, jeg blev dødssyg, lige da vi var kommet hjem. Influenza, kuldegysninger og feber på 40º, det var nederdrægtigt, men godt for noget. Jeg fik nemlig læst »Indiabrand«, og den er sørme god. Kun synes jeg, han irriteres for meget over de stakkels overtroiske indere, for når det kommer til religionen, hvem kan så slå sig for brystet og sige, netop hans religion er den rigtige? Eller for den sags skyld at en ko ikke er mere værd end et menneske? Naturligvis er et menneske mere værd set med vore øjne, men personligt ville jeg have vanskeligt ved at forklare nogen hvorfor, udover at det er indlysende. For inderen er det indlysende, at koen er vigtigere, det er standpunkt mod standpunkt. Jeg savner også dig, tvi, tvi! Når jeg står i kø hos slagteren griber jeg mig i at synes det er dig, der står i din grønne frakke et par numre foran mig. Og når vi går ud af biografen, bliver vi modfaldne over ikke at træde ud på Hornbæk torv eller hvad det nu hedder. Det knirker jo altid lidt at komme ind i vanens trædemølle igen. Men det har også sine fordele, f.eks. nyder jeg stilheden her, som ikke forstyrres af den noget larmende halve familie … . Og jeg nyder på det forargeligste, at vort yngste skud atter er borte seks timer om dagen, rædsomt Emeline, men han tyranniserer mig frygteligt, idet han allerede har opdaget, jeg er een, han absolut har krav på. Jeg trøster mig med, at han på denne måde ikke belastes med en usund moderbinding, samt at jeg kun således kan give ham den fornødne kærlighed om aftenen og om søndagen. Ha! Desuden har jeg travlt jeg skal have lavet de forbistrede kvindeportrætter plus en udsendelse om min egen lyrik til radioen, 150 kr. er en lurvet betaling for at bryde sin naturlige blufærdighed, men hvad gør man ikke for at undgå opvasken! Var det dejligt at få Iben hjem igen? Michael er atter på »sommerferie«, dennegang hos en fraflyttet kammerat i nærheden af Køge. Da jeg var barn, var man ikke sådan indstillet på at det skulle »ske« noget i de seks uger – det var nok at være fri for »slaveanstalten«. Nå, nu skal jeg ud og skrælle kartofler. Vor have er ved at blive en mønsterpark, der går en mand(…mands ven) og luger og gør ved og planter buske, mens … maler alle de udvendige trædele i håbets grønne farve. Det er dyrt at være doven, men vi har besluttet at anskaffe os Freemands »malebog for idioter« og selv male alt vort lortebrune panel- og dørvæsen lyserødt. Tror du ikke, det vil se godt ud?? Hils Halfdan, Iben samt min specielle ven Tom, Tove
P:S: Vi har fået en regning på 92 kr. for smadret postelin hos nazisten! De har endnu ikke opdaget der står »Pipsen« på lågen!
Fra den sjove prosa, breve etc. tilbage til digtene. Her et smukt stykke poesi, bedrevet af Marilyn Monroe:
Stones on the walk every color there is I stare down at you like a horizon – the space /the air is between us beckoning and I am many stories up my feet frightened as I grasp towards you.
_
Sten på vejen I alle farver Jeg stirrer ned på jer som på en horisont – der er rum / luft mellem os, vinkende og jeg er flere etager oppe mine fødder ængstes mens jeg griber efter jer.
*
Børnehavens ældste
1. spanskrøret
På hovedgaden i Granard mødte jeg Duffy, som jeg havde kendt før fornuftens tidsalder i korte bukser på stuen for børnehavens ældste, hvor en skønne vinterdag miss Walls tabte hovedet og tæskede os sønder og sammen for bandeord, vi ikke troede hun hørte. ˶Jamen jøsses da,˝ råbte Duffy og kom mig i møde med stokken i vejret og to udbredte arme, ̋Jøsses da! Gør det noget jeg går med spanskrør?˝
2. En bid Jeg står og stirrer på Robert Donnellys frisk indridsede initialer i sandstensmurdækket på broen i Anahorish, mens Robert Donnelly står ved siden af og stirrer med.
˶Her,˝ siger han, ˶tag en bid af det her,˝ og piller en algetynd hinde af den udpakkede skrå af mærket Warhorse Plug – mosebredsbrun, bogstavpræget, forbuden mandefrugt, han lige har været henne og købe for sin far, Jock.
Min gane er et stråtag stukket i brand når en nabo får huset futtet af, jeg vil slikke klid af en spand, sandkorn af murværkets dæksten. ˶Man skal spytte,˝ siger Robert, ˶en bid dur ikke, før man spytter som bare fanden,̋ hans røde koslik er svidende flammer, hans blæksprutteklat et lyn.
- Seamus Heaney, District and Circle.
A time to dance, a time to sing, A time to reach the top of everything.
Der levede en gejstlig mand, han var så klog, så klog, han kendte hele biblen, men særligt mosebog. Dog fandtes der en paragraf i lovens dunkle skød, en paragraf, som præsten ikke vidste, hvad betød. (I parentes bemærket stod den mellem 7 og 5, og den er vist til dels bekendt af mer’ end een af Dem).
Der levede et pigebarn, hun var så sød, så sød, hun skulde hale guldkorn frem af katekismens skød. Desværre manglede et blad i hendes eksemplar; men præsten skændte ikke, for han var så rar, så rar. Tilfældigt var det 6’te paragraf i mose lov, men resten var vel mer’ end nok for pigebørns behov.
Den lille skælm forelsked’ sig i præstens liberi, og præsten skændte ikke, for han var ret fordomsfri. Når han siden gik aftentur forbi den lilles hi og så et gammelt fuglebur med en lille irisk i: så vidste han, at køkkentrappen stadig var fri og ilede på letten fod til tøsens sakristi.
Så bad de vistnok aftenbøn en times tid eller to hvorpå Herrens tjener sa’ godnat og gik til ro. Men tiden løb, og præsten gik en dag sin vante tur. - - - - - og så to stykker fjerkræ i det gamle fuglebur. ˶Hva’ satan,̋ tænkte præsten, ˶så er trappen ikke fri, nu smøger jeg s’gu kraven op og skynder mig forbi.̋
Nå, siden er det mig fortalt af et får i præstens fold: at præsten tog det sidste blad, hun havde i behold. Det var vistnok et figenblad, en nyttig lille urt for den, der ikke ønsker tvende dyr i fuglebur’t. Forøvrigt skal hans fromhed ikke nemme slet så tungt, i hvert fald har han overvundet lovens døde punkt.
Tak for alle ord og for alle de smil, som de afstedkom ;)) ... og tak for din ihærdighed for at få mig i tale, tanke og skrift :)) og jeg er hverken gået i hi eller frø :)))))) Der er stadig liv og puls ... og her "Mere endnu" af Knud Sørensen :))
Jeg må have tabt nogle ord
dengang jeg begyndte at gå rundt derinde i landskabet for da jeg så mig tilbage havde de slået rødder og sendt grønne stængler op i rummet og dér stod de så tæt blomstrende med nyudsprungne ord. Nu gælder det så om at jeg får dem plukket inden dét efterår kommer som får os alle til at visne.
*
BLÆSTEN
har bidt et hul i den grå klit derovre og er fløjet videre med det sand den spreder over den tilgrænsende mark. Herfra
ser det dog ud som er det klitten der åbner en grådig mund for at opsluge den naturelsker der nærmer sig kanten og netop nu lægger nakken tilbage for at hælde en håndfuld små sorte revling ned i sin mund. Måske burde jeg selv gå derover.
*
Når mørket begynder at falde
er træerne de første der suger det til sig
så begynder også bakkedraget at unddrage sig mine øjnes registrering
men ude på søen dér synker mørket til bunds så den om lidt kan spejle en stjernebestrøet himmel.
*
Måske har jeg alderen til at give min skygge frihed og lade den vandre ind i landskabet og bosætte sig midt i evigheden
Regner naturligvis med at du gider, ellers havde jeg jo ikke rettet indlæg mod dig hist og pist. Mellemrummet og debat er kun et godt pust mellem så meget andet der må ses til, ved du, desuden ka et debatbæger jo hurtigt blive fyldt – Knud Sørensen sir det næsten selv, med sine tabte ord der må plukkes inden de visner, alt har sin tid.. ;) Apropos Knuds lost words, hvis man må være så fri, her endnu et af Sylvias og fra digtsamlingen Ariel, hvilke billeder der drypper fra denne busy-bee, ens øjne drukner i honning, man er …stingless, for nu at bevæge os over i det lyriske engelske sprog – hvilket minder mig om sætningen ”they ball in a mass…”, der unægtelig er honning på tungen fremfor sætninger som, ”vi klumpede, for at holde varmen…”, men sådan er der jo så meget.
Koldt er det blevet, havde jeg været træ, ville jeg ha dækket armene med blade for kulden, hvorefter moder natur sikkert var kommet forbi og fortalt mig lidt om energibesparelse. Men smukt ser det ud, de gyldne dyner for vore fødder, efteråret ér en særlig tid… Nå, så fint du endnu ikke er gået i hi, som bjørnen – tænkte nu ikke her på Ole, før linjen altså pludselig stod der –, forøvrigt sir du bare til, hvis du synes vi ska lukke poesikisten, den er jo også fyldt med smukke sager allestedsfra, og livet er jo andet end poesi..;)
WINTERING
This is the easy time, there is nothing doing. I have whirled the midwife’s extractor, I have lost my honey, Six jars of it, Six cat’s eyes in the wine cellar,
Wintering in a dark without window At the heart of the house Next to the last tenant’s rancid jam And the bottles of empty glitters--- Sir So-and-so’s gin.
This is the room I have never been in. This is the room I could never breathe in. The black bunched in there like a bat, No light But the torch and its faint
Chinese yellow on appalling objects--- Black asininity. Decay. Possession. It is they who own me. Neither cruel nor indifferent,
Only ignorant. This is the time of hanging on for the bees---the bees So slow I hardly know them, Filing like soldiers To the syrup tin
To make up for the honey I’ve taken. Tate and Lyle keeps them going, The refined snow.
It is Tate and Lyle they live on, instead of flowers. They take it. The cold sets in.
Now they ball in a mass, Black Mind against all the white. The smile of the snow is white. It spreads itself out, a mile-long body of Meissen,
Into which, on warm days, The can only carry their dead. The bees are all woman, Maids and the long royal lady. They have gone rid of the men,
The blunt, clumsy stumblers, the boors. Winter is for woman--- The woman, still at her knitting, At the cradle of Spanish walnut, Her body a bulb in the cold and to dumb to think.
Will the hive survive, will the gladiolas Succeed in banking their fires To enter another year? What will they taste of, the Christmas roses? The bees are flying. The taste the spring.
Selvfølgelig gider jeg vores mellemrum her midt i poesiens verden :)) Mellemrummet er en skatkiste i både ord og toner og en daglig vitaminindsprøjtning. Uden vitaminer intet liv! De er nødvendige for at opretholde livet, og de er små brikker i det store puslespil, som sammensat kaldes et menneskeliv :)))
Når jeg skrev "Alt godt og go' efterårsblæst", så havde jeg de næste dages lovede efterårsvejr og vestenvind i tankerne. Jeg er selv lige i øjeblikket i gang med et genkig ind i William Heinesens land, Færøerne ... et kig ind i mellemrummet og det vindskifte, der ligger i hans brevveksling med Else Lidegaard i bogen "Med snudehulkende hilsen fra William Heinesen" :))
Og her til deling et par Heinesen digte fra "Arktiske Elegier og andre Digte" 1921 :
DE STILLE STEDER
Af Dagens Dis og Byger en kølig Aften sprang, og bag dens tunge Skyer en isblaa Himmel hang.
Og Solfaldsskæret ulmed som Guld paa Havets Bund, og Høstens Træer svulmed af Lys en liden Stund.
* * *
SOL OG BLÆST
I efteraarsaftenen blandes den flygtende Sommers Duft med Frostens Aande.
Stumt og tungt stævner vi mod Mørket. Henover det regnblanke Land suser fuglene i skrigende Skarer den modsatte Vej mod Lys og fremmede Somre.
Jeg indaander Efteraarets klare Væld af sød og syrlig Luft, Have i Oprør, visnede, regn vaade Marker, Skyer, der hærdes i Kulden og bliver Is.
Mod den blaa og søndersprængte Himmel løfter de gule Oktobertræer deres Ild.
* * *
VEJS ENDE
Sneen ophørte at falde, Himlen blev dyb og stjernefuld. Rundt om mig var der sorte Buske og lave Træer og Mistbænke. Jeg stod paa en udstrakt Plantage og saa mine Spor tabe sig i retning af den fjerne Indgang.
Det forekom mig, at jeg kun var et Par Aar gammel, og at omsorgsfulde Hænder havde givet mig varme Klæder paa og sat mig her ud.
Jeg skubbede med min vanteklædte Haand Sneen bort fra en af Mistbænkene, saaledes at en Rude blottedes, og nu saa jeg skiftevis de frosne Blomster dernede og Stjernerne, der spejlede sig i Glasset.
* * *
Så igen ...
Alt godt i den kommende efterårsblæst :))) RoseMarie
Min tanke skyldtes nu blot takken for min deltagelse, hvis du ka følge min betænkning, idet tråddet mit udi div. poefanters orddryp, jo akkurat skyldes dine..;) Men jeg forstår dig, forøvrigt er det jo også ved at være nissetid, ja du ved jo hvor tosset jeg blir, når pludselig jeg ser julestjerner i kamelers øjne. Apropos er det sjovt at tænke tilbage på december måneds skoletid, hvor man halvsovende sad dér med ryggen mod radiatoren med morgentekoppen, mens morgennisserne skyllede øjnene for nattens drømme og familien nulrede rundt om én i deres morgentoilette. Dér sad man så, som en lille nisse før afrejsen ud i det ganske land, og julen kom nærmere dag for dag, og så alle disse sjove historier i breve fra nær og fjern, fra andre børn og godtfolk der sikkert sad med ryggen mod deres radiator; jamen det var jo jul, for fanden – og netop derfor, synes jeg vi ska ha en lille julehistorie, bon appetit: https://www.youtube.com/watch?v=-zD5RtqN290
Hvilken herlig julehistorie. Den kaldte lige smilet og latteren frem :))))) Og meget apropos, så har jeg netop her til morgen afleveret min bil hos mekanikeren :))
Ja, barndommens decembermorgener med morgenisser og kalenderlysets skær i de søvnige øjne ... og efter skole drejede grammofonen flittigt rundt med en gammel, ridset og meget elsket grammofonplade ...
Når mennesket sover, skriver stjernerne bevingede ord på dets øjenlåg, hvad mon månen skriver – har du set den pragtfulde film, La Luna af Bertolucci? Jac har stjerner i øjnene, måske sidder han i dette øjeblik på månen og vipper med benene, mens han noterer sig underskovens liv i sig, Hr. Notabene. Man ka sgu ikke andet end at holde af hans støtte blik, og særlig denne samling blade af hans holder jeg af – sådan lige før indgangen til den kolde novembers varme kroppe, mon vi dette år skal drysse hvide fodspor, mens vi nisser os?
Ja det er virkelig sjovt at tænke på barndomsminder og klassekammerater i juletiden, sjappet i skolegården og duften i klasseværelset. Har stadig kontakt til enkelte, min søster ser jævnligt fire barndomsveninder helt fra første klasse, en lidt anden tid og en lidt anden respekt for lærerne end det man nu hører om, tør jeg svagt antyde..;)
Novempus
det lys ligner ikke noget andet eller sig selv det er bare fuldstændig kommet til os og jubler,
der er ikke noget at tage fejl af året vil vise sig og vil give pokker i hvad der nu er vores drømme,
skovbunden bevæger sig og finder frem til sin egen varme, i en mylder af dis vokser vi videre for hinandens skyld,
under vinduet tænker man ikke tiden videre men ler og en avisside ligger ulæselig tilbage i bladene,
det lys ligner ikke noget andet eller os alle,
be mig ikke om at blive det ville overforstørre alt lad mig bare forsvinde ængsteligt mellem grenene,
stenene er store og kan bruges afsættende i vinden de bliver stående og vil kalde alle signaler til sig,
be mig ikke om nogen gade lad dog hele byer favne de skal ikke mangle noget når kortlægningen dør,
be mig ikke om at blive det ville overforstyrre alt lad mig bare glemme navne og hilse alle som på ny,
der ligger sten overalt som tager vare på de småsete arter og de bliver liggende som naturens tårne til hinanden,
et træ står på spring til et smil og lyder af lutter frugter et menneske står på spring til sig selv og giver op,
be mig ikke om at godkende det ville overfortolke alt lad mig bare færdiggøre denne tekst til almenhed,
jeg er holdt op med at tælle og ser på kvinderne ikke som udkårne men som faldne midt i ragnarokket,
jeg er holdt op med at tælle og ser på husene ikke som dom men for at undslå mig for at tale,
jeg er holdt op med at tælle og ser på fuglene,
bladene tæller sikkert ind på en ro under grenene og deres takr og tone i frosten bør efterleve os alle,
fuglene står på rim og synger på de velbjergede stemmer under musikken går ægtepar bort og til hinanden,
bladene tænker sikkert at de kun falder for et skue men deres farve når videre end bare til en drøm,
fuglene står på stikker og skænker os sikkert en chance og giver os garanteret en vandring ublu og tøvende,
et øljern skinner det gule ind til et grønne af de affejende blade efterlader pletter af fugt,
bladene tolker sikkert ind på en ro under grenene og imens forsvinder ægtepar bort og ser væk fra hinanden,
fuglene står på rim og synger på de velbjergede stemmer mens et menneske står på spring til sig selv og giver op,
bunker af sommer efterskinner rådnende under sneen,
cigaretpakkerne samler vores øjne op midt i parken og der er en gensynsglæde der gennemskuer røgen,
kvinden med barnevognen ligner en slider i bladene men hende skridt er opstandelse og genføder alle,
en gren i jorden pejler måske mere end bare som så den har måske tale til mere end hvad vi netop ser,
cigaretpakkerne skiller vore øjne op midt i parken og der er en genvækstglæde som vi alle har over os,
der er lys mellem træer og mennesker og alt andet der er lys til at se over skulderen og fornemme et liv,
en stikling i jorden overvintrer i vore øjnes skyld og vi efterlader sætninger der aldrig vokser i sig selv,
cigaretpakkerne afskediger vore øjne og dunkler i mørket og kvinden med barnevognen efterlader parken med et skrig,
sjældent svæver menneskene sig selv ind men sådan ses de midt i sneen,
lyset glemmer sig selv øjeblikker i vinduet men et ansigt kan forstyrre det hele,
ægteparret går ubeskyttet gennem parken og taler dæmpet om en helt anden natur,
sjældent leger menneskene sig selv ind og det ses tydeligt på parkeringspladserne,
sjældent tør menneskene at ville sig selv ind,
sneen har nogle fortrin fremfor vandet og stenene og når et mørke overmandes hylder vi dets fald,
selv usete dyr står skarpt nedtegnet i deres spor og de gule efterstriber taler i verdens sunde farver,
det er gavebolde til børnene der falder fra himlen og vi under dem det som vi under dem deres lys,
grene og buske der skinner om kap med alle øjnene og stjerner der ikke står alene om at vide af os,
jorden segner i hvidt og vedstår sin måned på dansk et andet sted hæver solen sig op med vigtigstørrelse,
natten ligger skælvende som dagen og venter glæde på et rækværk står to navne smukke i midnatten,
sneen har nogle fortrin fremfor vandet og stenene og når et menneske overmandes hylder vi dets styrke,
man tænker ikke på sin alder som november dør ud man ser bare spejlbilleder af mørke tilgive alt,
selv fattigdommen vil overvinde november og vinde senere vil sneen tø bort og fodsporene være til at glemme,
man tænker ikke på sig selv som november er døet ud.
- af F. P. Jac . Mit efterslæb til fuglene - et forhåbentligt digt, 1984.
mvh & god weekend, Simon
P.S.: Må forøvrigt lige anbefale dig dvd’en ”Nu vil jeg ha’ ferie - et livsportræt af forfatteren og journalisten Erik Pouplier” – hvori han beretter om sin opvækst, sit arbejde og tilskyndelsen til at flytte til Vence. En helt fin lille dokumentar..;)
Her sidste del fra digtsamlingen, vintergaven fra Jacs rødder til…ja, måske hustruen som han elskede højt, sir uanset tak på mine øjnes vegne, og ser december i møde med granerne der på stikkelsbærben rager uklar med frosten:
Decempus
be ikke om noget lad verden sejle i sin egen sø lad menneskene tænke deres og sneen falde i frost,
december kender man på dens uovertrufne lys som en stor kærlighed der får alle af drøm til at leve,
ansigter er på alle hjørner og ligner næsten en gestus men det kan være lyset der forvirrer og skaber drøm,
børnene ligner næsten voksne i lårhøje støvler og pels men det kan være lyset der forvokser og skaber tvivl,
uret slår til stadig i stuen og nævner os ikke et sted senere skal vi måske tale sammen og leve igen,
ægtepar i deres sidste stadie udsætter over lys måneden ud men det er brast og ingen kalenderlængde vil hjælpe,
be ikke om noget lad verden sejle sin egen sø lad menneskene leve deres og drømmene stå til frosten,
jeg går langs med skellet mellem dig og mig,
så tæt på jorden og alligevel så langt væk fra alt for når sporene forsvinder i sneen er alt muligt,
så tæt på at kende hinanden og alligevel himle væk at vi så går hånd i hånd må være en art af angst,
stierne skelner by og land og det er svært andet end følge eller vi kan blive stående og se alt falde sammen,
så tæt ved sit barn og alligevel en generationsbestemt senere griner man ad de samme film på forskellige øjeblikke,
så tæt på at være sammen men uafladeligt kun på prøve og der blæser blade fra sted til sted i en usammenhæng,
så tæt ved jorden og alligevel så dybt inde i os selv senere vil vi sikkert tale os fra det og starte på en frisk,
de røde bær er vi fælles om at prøve at nå for hinanden ja vi går langs med skellet mellem os alle sammen,
der er hjerter på bordet og brødflove fugle i vinduet der er to territorier uden en gensang til hinanden,
der er børn i stuen og silhouetter af børn på skærmen der er to territorier om liv et til og et fra døden,
lysene tændes og slukkes men landet er i hvile der er to spor der forvirrer et i og et bort fra sneen,
ja jeg tænker tit på mit efterslæb til fuglene,
jeg er så bekymret for ikke at kunne være alt for denne dag så bekymret for ikke at kunne hylde dig fuldstændigt,
der falder breve ind ad vores dør der løber hunde bort der sættes ild på hjørner hvor vi ikke har vore øjne med,
jeg er så rædselør for at skulle standse dig i noget smukt så rædselør for denne jalousi der varer sine fireogtyve timer,
der falder birkes fra vores brød der stiger dis op fra jorden der opsummerer sig sult i alle lejre som vi sagte taler bort,
jeg er så rørstrømsk at jeg forveksler dig med uskyld og usagte ting, så rørstrømsk at jeg tit tilfører dig mine egne sidste ord,
der gløder røg fra vores cigaretter der smuldrer overblikke væk der fandtes kun et landkort men det opdeles i et nyt hvert sekund,
jeg er så henrykt for at huske dig og huske dig helt som nu, så henrykt for vores søvn hvor magtkampene kan hvile,
fugten løber på læben og tæller sin tid og der kan være meget meget langt til næste gang,
alle har iklædt sig sangstemmer og synger på byen gader linie op og linie ned står til alles rådighed,
børn smutter mellem hinanden og bliver til undere gul, blå og grøn kun sneen forsvinder i sin farve og suger sig op i skovene,
danmark holder øje med sig selv og griner lidt i krogene i et butiksvindu hænger alt det der vil forblive afstand,
lys kæmper med lys om kap og musikken prikker på skulderen langt fremme i sigte danser vi alle fattige og forfløjne,
børn smutter under hinanden og bliver til de gule blå og grønne kun sneen forsvinder i sin farve og må huskes på vinduerne,
danmark holder øjet til os alle og griner lidt i krogene kun servietten på gaden fortæller at der er andre øjne på,
alle har iklædt sig efterstemmer og synger fra sengen et lagen kæmper om kap med hænderne om at nå balance,
granerne står i nålestribet og ser lavt ud på fuglene frosten er i sit kram og holder alt fast som fast føde,
selv naturen prøver at gøre sig fri og komme i stemning og som et nøgent virvar slipper dens grene sit tag med vinden,
der er bænke nok til alle der er fred nok inde i os alle men det er alligevel kaosbilledet der er det stærkeste,
månen kan holde til himlen hele dagen uden at svigte og når den lyser ud på havnen står alle brist i os stille,
forfaldsbilleder ser næsten tilgivelige ud i det bløde lys og heksene i gaderne ligner mere og mere de piger vi er gift med,
jeg går langs med skellet mellem dig og mig og verden og føler at mit efterslæb til fuglene er det eneste tilbage,
træerne står stikkelsbærbenede og rager uklar med frosten men det er kun en overgang i irritationen mellem dag og nat,
jeg går langs med skellet mellem dage og nætter,
- F. P. Jac, Mit efterslæb til fuglene – et forhåbentligt digt, 1984.
"Jeg går langs med skellet mellem dage og nætter ..." ja, det er jo lige netop sådan, det er. Mellem dage og nætter og lige midt i mellemrummet :))
Såååååå smukt, så fint og følsomt på den allerbedste måde,at jeg bare kan smile og smile og smile ... og så falde i søvn igen med et smil om munden og ind i drømmeland ... Mmmmmm ZZzzzzz
Ja, når du siger JAC, så siger jeg Borum :)) her hvor han som JAC også skriver til kvinden og kærligheden i sit liv.
Mit liv
Jeg følger mit liv hen over alle afgrunde forfølger mit liv forføres af mit liv til større dristighed end jeg kan stå ved jeg kryber med mit liv ind under bjergene mit liv har sin rede derinde
Mit liv råber mig ind til sig og jeg stryger dets blinde pels med min lille latter hør den jeg kanter mig ud og ind mellem mit livs dage jeg aflæser på hudens skærm den daglige afstand til livet
Blåfrosne sygelige lillebitte liv kom jeg har ondt af dig varm dig jeg har opgivet al forfølgelse jorden er mig for tryg bombarder mig med liv jeg vil ikke beskyttes kast livsbomben midt i mit kød
Jeg er stadigvæk angst og vejløs jeg har endnu ingen oprydning foretaget i det støvgrå kontor hvor jeg bor men jeg længes og jeg ånder og jeg åh hold kæft brug mig op elsk mig hører du
*
Til Inger 16.1.65
Man giver mig grænser, man rækker mig midtpunkter og periferier. Men i virkeligheden eet eneste og uudstrakt. Hvergang du nærmer dig er jeg lidt nærmere. Hvergang en af os vender sig bort bliver en sol et sted sort. I lokker mig ind, I lukker mig ude. Men i virkeligheden er virkeligheden det som ikke kan rummes. Herregud, tænk dog på hvad et menneske er. Hvor lidt, hvor ringe, hvor blodfattigt og snart borte. Du snører mig ind, jeg løser dig fri og vi danser ja danser og det er godt og der er stjerner. Men tænk dog på hvor langt endnu. Se, tag oppå neglen blot eet sekund, kan du se, overskue det? Jeg snører dig ind, du løser mig fri og vi synker og hvilen er god. Kom du nærmeste nærmere endnu. Men i virkeligheden er vi altid (udentid) hvor vi er. Hører du! Hvor er du? Det er mørkt og det er sneslud og der er sølvmåne og menneskeånde. Herregud hvor meget verden et menneske indsuger udstøder. Hvergang du trækker vejret ér jeg hos dig. Dans som vi danser, brænd dette ord. Men i virkeligheden er vi ild luft vand og jord.
Ja, det er virkelig så godt, så godt … naturen i dem, han brysk, udfordrende og jublende i stormen, hun favnende sine guldæg med varsomhed, udstrakt mod hinanden med dunkende accept, noget er hjemme – det er ikke spor svært at forstå, når du sir’…der er kun ja’et tilbage..;)
Svært er det at sidestille anråbende for livet, forvandlingen, det pludseligt enestående forår, man er en rejsende i kulmination, når digte fremragende fører én med sig. Ja … her et andet, en form for status midt i de omsiggribende forvandlinger, der nok fødte den inderlige vaklen på skellet, der også brændte i Borum og Inger:
Forvandlingen
Dine Lænder er ild. Din mund er en brændende stjerne. Jeg selv er en smal Stribe Taage et sted i det fjerne.
Jeg selv er en Storm, en stum, mørn Storm over Mørket og Tavshedens Kyst. Ulegemlig Glød der forbrænder mod dit Bryst.
……Stille, helt stille – og du er den lyse Nat og den vilde Vin, det tøvende Rum og Vinduets lette Gardin.
en lys Bund af Sand under vand der er skinnende grønt som den stigende Dag. En Hånd lagt løst over min – og et Åndedrag.
- Morten Nielsen.
Det ka’ være Tutti, eller den mørkhårede skønhed i klubben, men der er ikke meget der ka forstyrre ham ;)
goaftens nyd – sikke et efterårsskin, i dag! ;) Simon
Her er der natkaffe og røg på bordet, det er Sylvia-time and you could call it a honey trap! – røgen holder dog hverken bier eller begejstringen væk over “The Restored Edition Ariel, A facsimile of Plat’s manuscript, reinstating her original selection and arrangement” med forord af datteren Frieda Hughes, ja man får næsten lidt…bzzzzz! Om ikke længe klumper jeg selv som en lille bi, lige så snart digtet herunder står i Mellemrummet… Mange af hendes digte er skrevet uden barnegråd, på tidspunkter hvor eneste lyde var skrivemaskinens klapren og pennens kradsen nedover papiret, eller som hun selv skriver, i tiden før mælkemandens glasmusik starter med flaskers anbringelse. Hun var en vældig dygtig arrangør af de fineste stemningsbilleder, interessant er det også at stikke næsen i processen, rettelserne m.v. Igrunden findes der vel heller ingen bedre indføring i sprogets hemmeligheder end gennem poesi, trods ørers træthed over det engelske sprog udsat for dårlig amerikansk slang. Men den slags var flittig-bien Sylvia nærmest klinisk renset for, gennem nætters arbejde der jo endte i dette umådeligt smukke håndværk, hvor så mange sublime sanse- og naturindtryk simpelthen står i kø for vore øjne, og ikke mindst dette, gonat-gonat…eller morgen! ;)
The Arrival of the Bee Box
I ordered this, this clean wood box Square as a chair and almost too heavy to lift I would say it was the coffin of a midget Or a square baby Were there not such a din in it.
The box is locked, it is dangerous. I have to live with it overnight And I can’t keep away from it. There are no windows, so I can’t see what is in there. There is only a little grid, no exit.
I put my eye to the grid. It is dark, dark, With the swarmy feeling of African hands Minute and shrunk for export, Black on black, angrily clambering.
How can I let them out? It is the noise that appals me most of all, The unintelligible syllables. It is like a Roman mob, Small, taken one by one, but my god, together!
I lay my ear to furious Latin. I am not a Caesar. I have simply ordered a box of maniacs. They can be sent back. They can die, I need feed them nothing, I am the owner.
I wonder how hungry they are. I wonder if they would forget me If I just undid the locks and stood back and turned into a tree. There is the laburnum, its blond colonnades, And the petticoats of the cherry.
They might ignore me immediately In the moon suit and funeral veil. I am no source of honey So why should they turn on me? Tomorrow I will be a sweet God, I will set them free.
Det sker jo, når borumitterne påkaldes og samles til fest i kroppen, som små faderløse lymfocytter…
og øjnene jubler som under et symposium, over blodbøgens rødder… at vi bare må ha mer!
Så her lidt flere Borumitter, ”Valgte Digte” ved F. P. Jac og Hans-Jørgen Nielsen 1987 - det er m.a.o. deres lystne øjnes komposition, det her, uden skelen til oprindelige samlingers kronologi, de byggede en smuk buket – men han var jo også lidt af en køn plante, den godeste Hr. Borum…;)
ET VISSENT LØV
Jeg har det så fremmed. Jeg er grebet af verden og kastet et sted hen jeg ved ikke hvor.
Det er billigt og banalt at være et vissent løv men jeg er det.
Men der er fordele ved denne henkastede situation: f.eks. er man ikke bange.
Og den nervøse hjertebanken hører ikke til i verden, er bare noget i ens krop.
Stormen rev et blad løs blandt tusinde fra et tilfældigt træ, regnen gjorde det gulere, mere lysende.
Mod den sortgrå næsten spejlglatte asfalt hviler helt i ro et vissent løv.
Jeg har det så underligt, som om jeg ikke var mig. Jeg er ude af verden og helt i ro.
*
SOMMER, ÉT SEKUND
Den gamle mand der går og stjæler stemmer fra alle træer og buske i den endeløse have har lukket sine vandblå øjne ét sekund og gennemlevet støvets år fra fødslen –
Således ved vi at tid ophæver tid: en brønd der fyldes fra en gavmild jord.
Og kvinden der sætter fugle op har forladt sin glasveranda og kommer nu ad stien langs syrenerne med sækken fuld af sang.
*
ENDNU ET MØRKE
Endnu et mørke falder på endnu et lys har opbrugt sig selv
Her står jeg på tærsklen til huset med udstrakte hænder, samler mørke som regnvejr
Her har jeg i al fald – tror jeg – mørke nok til nogen år
Og går ind og lukker døren. Opfyldt.
*
DET LYSENDE
Mens man går på gaden og der er fyldt med mennesker blir gaden pludselig fyldt på en anderledes måde.
Det er et lys der kommer indefra og om det kommer inde fra mig eller inde fra en af de andre er ligegyldigt.
Pludselig har dagen fået en tyngde som om det er den sidste dag i verden.
Om næsten dansende går man videre fra den flise hvorpå der usynligt stod skrevet: her begynder det.
Alle øjne så det jeg ved alle øjne kan se det.
- Poul Borum.
Man kan godt se ham for sig, gå dér med skuldertasken svingende på hoften, på vej hjem til den skarpe diskant og sollyset der stirrer ned på arbejdsbordet – forøvrigt har det været det allerstråleste efterårssolskinsvejr i dag, flere af dem … ditto! ;)
Alle de gode skriverier, du la'r mig læse, nydes i fulde drag, mens oktobersolen danser i farver, og fuldmånen lyser for os om natten. Bedre kan oktober næsten ikke blive. Dén måned er og bli'r nærende kost til årets korte dage.
Så i oktober må der indåndes og indsnuses hist og pist, så ethvert duft- og synsindtryk (og -udtryk) fanges i de vibrerende næsebor. Der skal leves og oplives med åbne sanser, så hylderne i det indre viktualierum langsomt fyldes op til vinterens gode måltider og nydninger.
Ja, der er så sandelig noget i luften ... og her er det snart jul og dans med en luftning af noget Borumsk :)))
Verden er
verden er en sten der er faldet fra mit hjerte jeg går så vingelet henover dig, forladthed
og kaster sol efter sol op over den sugende himmel og taler med læberne lydløst soleksplosioner
blad efter blad ind i timelighed ribbet for alt og dansen går
jeg er mig ingen afstandtagen bevidst jeg har altid været meget nærtagende jeg har pindehugget de tørre små sekunder jeg har tidsbestemt al tiden altid
Så de skal ikke komme her og påstå med deres sorte grimme grin at det er en retfærdig straf når tiden nu snart dødt og varigt tages fra mig
- Poul Borum.
Der er jo så mange, men dem vender vi tilbage til..;)
mvh & nydelig weekendefterårssol Simon
P.S.: Ja, kulden konserverer den søde fugtige duft fra løvet, man går som bedøvet rundt og smiler ad magtesløse stolte Athener, det er en fantastisk næse man pludselig har – og jeg som troede den var gået op i røg… Lyset klirrer i den kolde luft, jeg elsker virkelig denne tid, måske fordi den er så fastholdende, alt for tit er man jo lidt for langsom..;)
Her endnu et par borumitter, papirløse danser de ind i øjnene:
OG INTET FORSVINDER
her vil jeg anbringe mine levende og her sætter jeg mine døde op
på dette gulv alle mine tinsoldater parate til kamp men stivnede i lyset af denne lampe min nådens sol og så hastigt de kan forsvinde blot ved et tryk på en knap eksploderer verden i mørke for alle mine mennesker
men her på denne strandbred placerer jeg atter alt hvad jeg ved i menneskeskikkelser under den individuelle sol og intet forsvinder og intet forsvinder
jeg dør med mine levende jeg lever med mine døde jeg græder og råber: jeg har jo ikke forladt jer hører I!
her stiger sandet op over mig og her drukner jeg
*
TIDLIG MORGEN I BYEN
Jeg så byen sølvklædt jeg så husene gnide øjnene og nikke til hinanden jeg så en solsort som ledte efter et træ med højt næb, gult
jeg så søen i parken som et lukket rum hvem åbner græssets lille dør? jeg så en latterlig usikker sol helt hvid af begyndelse
jeg så himlen åbne sig ned i søen jeg så husene åbne munden og råbe uhørligt på deres mennesker
jeg så på uret i tårnet som var standset på halv fem verden véd som menneskene aldrig får at vide
*
MIN ØJENHUDS…
min øjenhuds sprængte køn, hele huden besat af øjne, håndflade dækker og ser ned, ser dybt i papirets frostmørke, ser mit liv svinde hen i syner, ser strengen til verdensnavlen dirre efter en sidste uudholdelig akkord
- Poul Borum.
mvh Simon
P.S.: Uddrag af Sylvia Plaths dagbøger 1950 – 1959 findes på dansk, samlingen hedder ”Måske bliver jeg aldrig lykkelig” og viser et reflekteret menneskes mange overvejelser, aktuelle for også andre, i en tilrettelagt verden af forventninger, mulige skuffelser og frygten for slet ikke at slå til. Man kunne godt tro, at bekymringer man gjorde sig om sin fremtid i 50’erne, set med nutidens øjne, må være et overstået kapitel og særlig hvis de uens tiders velstand sammenlignes. Hvor mange børn og unge der i dag kæmper med psykiske problemer – lige midt i et politisk gedemarked, hvor selv deres fritid, og dvs. den reale tid til at falde til ro i eftertanke, er kalkuleret med – viser næppe noget statistik materiale særlig meget om. Det er lige så svært at vælge levefod nu som altid før, og holder forældre eller undervisere op med prikke én på skulderen med spørgsmål dertil, så stiller man dem selv. Men ligefrem og bevidst at vælge sig en usikker økonomisk fremtid, det indgår lige så lidt i nutidens systemtænkning som det indgik i 50’ernes og længe før.
Sylvia Plath havde nu fået sin eksamen, og den var udmærket, men undervisning skabte ingen fryd. Her lidt fra dagbogens senere sider:
”Digtning : Min tvangstankegang er som følger: jeg vil gerne skrive noveller og digte og en roman og være Ted’s kone og mor til vores børn. Jeg vil gerne have at Ted skal skrive som han har lyst til og bo hvor han har lyst til og være min mand og far til vores børn. Vi kan ikke i øjeblikket og vil måske aldrig kunne leve af at skrive, hvilket er den eneste profession vi kunne tænke os. Hvordan skal vi tjene penge uden at ofte vores energi og tid på det og skade vores arbejde? Og det allerværste: Hvad nu hvis vores arbejde ikke er godt nok? Vi får afslag. Er det ikke omverdenens måde at fortælle os at vi lige så godt kan opgive at blive forfattere? Hvordan kan vi være sikre på at vi, selv om vi arbejder hårdt nu og prøver at udvikle os, vil blive mere end middelmådige? Er dette ikke omverdens hævn over os fordi vi har stukket næsen for langt frem? Vi vil aldrig få det at vide før vi har arbejdet, skrevet. Vi har ingen garanti for at vi får Den Store Forfattereksamen. Havde mødrene og forretningsfolkene alligevel ikke ret? Burde vi ikke have undgået disse foruroligende spørgsmål og taget fast arbejde og sikret børnene en god fremtid?
Ikke medmindre vi vil være bitre resten af livet. Ikke medmindre vi vil tænke længselsfuldt: Sikke en forfatter jeg kunne være blevet, hvis bare. Hvis bare jeg havde haft mod til at prøve at arbejde og påtage mig den usikkerhed som al denne prøven sig frem fører med sig.
At skrive er en religiøs handling: det er en orden, en omformulering, en omlægning og en omelskning af mennesker og verden sådan som de er og sådan som de kunne være. Et arbejde der ikke dør bort som en dags maskinskrivning efter en dags undervisning. Det skrevne varer ved: det vandrer omkring i verden på egen hånd. Folk læser det: reagerer på det som en person, en filosofi, en religion, en blomst: de kan lide, eller også kan de ikke. Det hjælper dem, eller også gør det ikke. Det synes at intensivere livet: man giver mere, undersøger, spørger, ser, lærer og udformer dette: man får mere: uhyrer, svar, svar, farve og form, viden. Man gør det først og fremmest for dets egen skyld. Hvis det giver penge er det da helt fint. Man gør det ikke først og fremmest for penge. Det er ikke for pengenes skyld man sætter sig ved skrivemaskinen. Ikke fordi man ikke gerne vil have dem. Det er da vidunderligt når man også kan leve af sin profession. Når man skriver, er det måske, måske ikke. Hvordan kan man leve med sådan en usikkerhed? Med det der er værst, den lejlighedsvise mangel på eller tab af tro på selve det skrevne? Hvordan kan man leve med disse ting? Det allerværste, værre end alt andet, ville være at leve uden at skrive. Så hvordan kan man leve med de mindre djævle, og bibeholde dem som mindre?”
Sylvia Plath brugte meget tid på sit terapeutiske arbejde – hun havde en terapeut som hun respekterede og rigtig godt kunne lide – hvorfor årsager til depressionerne og et ambivalent forhold til moderen selvfølgelig også fylder i dagbøgerne. Enhver generation ejer vel tidspunkter, hvor den tænker sig friere end den foregående, vel ikke mindst fordi man gør op med konventioner fra de foregående, og piger har jo altid været forholdsvist mere beskyttet end familiens drengebørn, men vé den der tror pigerne af den grund var mere puritanske eller mindre trodsige end de selv! Desuden forsøgte uddannelsesinstitutioner og politikere også dengang at påtvinge de nyuddannede en rigtig dårlig samvittighed over bare at rejse deres vej med den ”gratis” uddannelse under armen. Hun skriver et sted noget rigtig smukt:
”Jeg gjorde hvad jeg følte var det eneste rigtige og giftede mig med den mand som jeg følte var en eneste mand jeg kunne elske, og ville være sammen med, følge i ét og alt og lave mad til og føde børn for og skrive sammen med. [Udeladelse.]. Og alt tydede på at jeg var lykkelig sammen med ham, tænkte mor. [Udeladelse.] Hvordan kan jeg være lykkelig når jeg har gjort noget så farligt som at følge mit eget hjerte og min forstand uden hensyn til hendes erfarne råd og Mary Ellen Chase’s misbilligelse og den pragmatiske amerikanske verdens kolde øjne: jamen hvad lever han af? Livet, kære venner. Det er hvad han lever af.
Det er der ikke ret mange der gør mere. Det er for risikabelt. Først og fremmest er det et forbandet stort ansvar at være sig selv. Det er meget lettere at være en eller anden anden eller slet ikke nogen. Eller give sin sjæl til Gud ligesom St. Therese og sige: er der noget jeg frygter er det at følge min egen vilje. Gør du det for mig, Gud. Dette rejser nogle problemer og spørgsmål.”.
Dagbogen er en vidunderlig indføring i en dygtig poets overvejelser med sit liv, hvis menneskelighed er nøjagtig lige så sårbar som rigtig mange andre menneskers er det i dag, hvor det kan være præcis lige så svært at finde modet til at virkeliggøre hvad man brænder for. Og det kan være godt at vide, at også andre mennesker har lidt de samme kvaler, 60-70 år spiller ikke den store rolle i historien. Gråzonen af umenneskelig politisk ligegyldighed er stort set den samme, for kort tid siden var danske politikere lige ved at lukke ned for tilskuddet til Livslinjens natpersonel, det tar sin tid at skabe solide sociale forandringer, selv samfund der praler med velfærden. ”Måske bliver jeg aldrig lykkelig” er m.a.o. et forslag til god læsning…;)
Jeg når ikke op til dine læber. Jeg er bundet til en hørelse af sten.
Ligesom havet uforstyrret af sømænds og meteorers plump
kaster terning under stjernerne modtager dig uden at ænse dig
og rykker sammen over den synkende og trykker hans brystkurv ind.
*
POETENS HOVED
I Langt til havs gynger poetens hoved. Faer, din søn.
Solen græsser i det vestlige led. Skyerne grønne som urter.
II Delfinernes blade for solen synker ned i det tomme led.
Mægtige årstider perses her og gynger i stjernelys.
Isbjerge sejler med striber af siddende lærker.
III Morgen. Lemmer rullet sammen blandt sovende ord.
Min tunge slikker foden af disse ledeblokke.
*
BLUE IN GREEN
Et træ er et digt. Denne gran er fældet efter kunstens regler.
Uophørlig udslynger synet sådanne økser som bider i roden og rører
ved dybe fortøjninger: Over insekters larm en tone,
højere end den en fugls stemme skjult: en meddelers mund;
en fugls musik talende om skove som om mennesker dette træ.
Du som herfra sendes videre uden besked her er din båd over Acheron.
*
NOVEMBER
Ikke at sneen falder og det er ret koldt vejr blæsende, plager mig o min solsort. Heller ikke egentlig at den lille sø under kirsebærtræerne tæt ved banen falmer og fyger til. Sådan er november. Men at du i morges sad kold i magnolien som omspændt af ribben et hjerte pludselig i snetykning eller forfald.
Go'morgen Simon ... (Ææhhh ups! det blev vist til en formiddagshilsen) :))
Så er Sylvia Plath's dagbogsnotater bestilt, takker for tippet :)) ... og takker også for Borumvitter og Højholt og alle tanker og betragtninger, herlig læsning og inspiration.
Da jeg ledte efter Sylvia Plath, kunne jeg se, at der også er lavet en spillefilm over hendes liv. Har du set den eller hørt om den?
Nå, nu må vi ha' lidt af de levende og nuværende poeter. Han skriver faktisk ret godt, ham her. Sådan på en lidt "gammeldags facon" ... og jeg ka' li' det :))
Et vildt univers, mastodontisk formummet, er glimtvist forbundet af lysende bølger, sporadiske cirkler, der omfavner rummet, galakser, der danser, og stjerner, der følger.
Urolige sole og utrolige kloder, der suser omkring i elliptiske baner som voldsomme poder om hver deres moder, titaner med ældgamle kosmiske vaner.
Med lysår imellem er livet en gave, så hvem skulle tro, at en udkantsgalakse gav jord til en frodig og kriblende have og hjem til en art af de vanvittigt vakse?
En art, der har fine, men farlige hænder som værktøj til værktøj og våben med kløer, der dræber langt bedre end rovdyrets tænder, forrykker balancer i alle miljøer.
En art uden skyggen af vinger og finner, forbavsende blottet for skrupler og kvaler, har sat sig på verden, fra havdyb til tinder, ført klapjagt på alt fra insekter til hvaler.
En art, der sågar er sin egen arts fjende, har udviklet stenkast til spyd og missiler og ansporet jagt efter magt uden ende - et bytte, der hverken forgår eller hviler.
Kan hænde, det sejler for menneskearten: et udsigtsløst nedbrud af kredsløb og skranker, tangenten forsvinder fra cirklen i farten, en pil uden bue, et skib uden anker?
*
Og dog, pessimist er jeg ikke de dage, hvor foråret stryger mig blidt over kinden, og floraens farvespil atter er tilbage, hvor livskraften smitter og spredes med vinden;
de dage, der løftes af perlende latter, hvor barndommen gløder på skinnende kinder, fortryller en hvirvlende søn eller datter, og lejres forsigtigt som glasklare minder;
de dage, hvor drømme er vågne og nøgne, hvor fingrene taler, mens ordene maler visioner og længsler i lysåbne øjne, til stjernerne daler, og hanerne galer;
de dage, hvor hverdagen hersker og byder på mønstre og vaner, der favner min færden, med blikke, der lyser af nærvær og flyder som ringe i vandet og fylder min verden.
Jo, mange små cirkler har lodder og liner, som dagligt forankrer mit liv i detaljer, depoter med honning fra hverdagsrutiner gi'r mod til at modstå alverdens bataljer.
Rune Engelbreth Larsen: Cirklen og tangenten (2012)
Smukt digt, og så ligefrem fra en endnu levendes varme hånd, juhuu..;)
Helt slipper du nu ikke for en førhen åhh så levende, for her kommer lidt ”rudimentær rimfrostlyrik” til din rude – det er fra en Kristensen’sk Tom, der ikke selv mente naturdigtningen var hans livstykke. Man kan i ”Tom på Thurø” læse historien om Ove Abildgaards og Thorkild Bjørnvigs besøg i Onkel Toms hytte, en underholdende læsning med lyden af klirrende flasker og duften af lyrisk ånde, med indrømmelser af enkelte kunststykker der naturligt nok har lunet i storbyens øjne. Ingen der kendte ham mente dengang, at Tom Kristensen havde en kinamands chance for at overleve væk fra Københavns små oaser, men de tog så gruelig fejl af bokserdrengen i Tom, der på afstand blot så storbyen m.m. i et lidt andet lys, et der længe efter glimter så levende i vore øjne.
I skoletiden var han jo også pensum, og jeg husker hvordan vi i læseferien slangede os i græsset til en lidt kvalm fornemmelse af Hærværk, der så senere blev læst med lidt andre øjne, og i dag, blir man nærmest lysegrøn af en beundrende misundelse over hans naturlige blikfang, der pilkede den ene vidunderbasse ind på bøttepapiret efter den anden. Så her en tidløs isblomst til din egen rude, og som ligefrem er synet i en syngende busk:
Isblomster
KULDEN lyser flammevild derude. Solen gløder i det kolde bad. Frosten breder Isen paa min Rude som en Skov af tropisk Kuldehad.
Palmeblade staar med lange Flammer, men med Isens aandehvide Skær, ud fra Vinduesrudens mørke Rammer som en farlig Kres af dragne Sværd.
Bregner hælder deres klare Vifter over Skovens stejle Frostvejrspas, og det lyner gennem Isens Rifter som et Hjulspor, fyldt med knækket Glas.
Blade skyder frem af deres Skede med et Bladkød som den blanke dag, pludseligt som i en tropisk Hede, skabt som i et inspiréret Jag.
I et Bundt af lette Fluevinger glimter Blomster fra en tornet Hæk, og de klirrer skarpt, og Hækken ringer gennem isen med et køligt Knæk.
Men bag Isens knitrende Lianer anes Himlen som et ildfuldt Syn som det blaa i fjærne, blaa Vulkaner, Sol og Is og lunefulde Lyn.
Ak, men dette skulde jeg jo kende, det vulkanblaa bagom Skovens Bræm, og jeg aner nu, hvor jeg er henne: til min blaa Drøm er jeg naaet frem.
Jeg har rejst paa Jordens stærke Strømme, jeg har døjet Angst og farligt Vejr, men har fundet mine vilde Drømme opfyldt paa min Vinduesrude her.
- Tom Kristensen, fra Den Syngende Busk.
Der er noget helt vidunderligt forfriskende over disse regnvejrsdage, en gåtur med vådt hår mellem halvt afklædte træer med dryptud, og så bare hjem i den lune rede og brygge noget skoldhed kaffe, ja det er sgu da lige til at blie helt Højholtsk af…;)
mvh & dryp, dryp, dryp… Simon
P.S.: i sådan et vejr bør man forøvrigt høre Steely Dan’s album ”Aja”; men Donald Fagan er åbenbart nærigt bange for at gå glip af et par dollars, så jeg ka altså ikke finde det til dig på Tuben!
Jeg kender ikke filmen, men det ku jo være den var værd at bide øjne i, selv om man kan mistænke, at en dramatisk kærlighedshistorie helt udraderer de ambitiøse arbejder mod et liv omgivet af poesi, for sådan plejer de jo at behandle litteratur... Engang i firserne læste jeg en herlig lille tykmavet paperback ved navn ”No one gets out of here alive”, der handler om Jim Morrisons liv, hans intellekt, læselyst og poesi, selvfølgelig også om tiden i The Doors – han var jo andet end bare en tom whiskyflaske med en joint i bunden. Så frem til at se filmen, der bare var en stor skuffelse. Men selv dokumentarer ender jo tit i lalleglade dramaer om forfatteres kærlighedsliv, der så ligner alle de andre af slagsen. Det gælder nærmest om ikke at glæde sig for meget, medmindre selvfølgelig man trænger til lidt filmisk romantik ;)
SP’s dagbog ku jeg godt lide at snuse i, selvfølgelig indeholder den også romantik og vrede, det er bare ikke fyld. Hun er mere interessant, med svære situationer der trodses af real perspektivering, en bevægen sig udover sig selv, der er jo børn, ambitioner og økonomi og depressioner der må håndteres – der trods god hjælp og et godt intellekt, kan æde et liv op indefra. Hvordan disse tackles, kan være ret interessant, de kan ramme enhver. Evnen til at formulere sig, på en eller anden måde, skabe sine pejlemærker for overblikket, handler det at skrive jo lidt om. Kvaler vi i livet alle gennemgår, må jo formuleres – digte har jo deres stil og rytme og en vis grad af genkendelige tankebilleder. Dagbogsoptegnelser kan derimod være en molevit af egensindige udbrud, private billeder i skjul, hvor hensigten sjældent er andres vurdering, endsige oplæg til melodramatiske sindsbollefilm. At læse dagbøger, er sgu lidt som at løfte låget på gammel slidt kuffert, som øjnene er gået lidt rundt om i spændt forventning. Sylvia Plaths Mor måtte give sit samtykke til dagbogens udgivelse, formentlig velvidende at indtrykket nogen kunne danne sig af hende ikke var smigrende, hvilket jo ka få stor betydning for ens sociale liv – folk kaster gerne breve udover mennesker de har læst om, og tænker ikke altid forinden. Jeg har først selv lige læst den danske version, hvor der er plukket ud her og dér, min egen er engelsk. Jeg håber du får nogle gode timer i selskab med Sylvia..;)
Apropos, havde den fantastiske Tom Kristensen vist også sine svære stunder. Den lille pamflet ”En bogorms barndom” er forøvrigt rigtig fin; fortællingen om barndommens ubegrænsede fantasi i konkurrence med vennerne, eventyrerne der udfordrer hinanden, og et lille læseudvalg det formerer sig, Hr. Robert Louis Stevenson gik skam også an. ”Tom på Thurø” er herlig læsning, en ordentlig moppedreng, nærmest en sengehest at styre, med de fineste illustrationer af Povl Christensen, her et lille pift i…
Fløjten
Nu skylled Aftenlarmen bort, og Ødet sejled frit med Rummets Vidde i sig som en Gysning gennem Gaden. Den brune Tristhed, næret af det natlige Madrid, laa som en Sygdoms Teint paa Husfacaden.
Som vandet fra en druknet Kvindes langt henslængte Haar drev Anelsen om utugt paa de natteblanke Ruder, og Husets Ansigt skalled af et krateragtigt Saar i stivnet Smerte som hos syge Guder.
I Mørket vinked lyse Krads paa Husets Gadedør, Urinen bredte sig som Blæk paa Trappestenens Flade, og Hunden var forsvundet; men dens hæse Glam fra før blev memoréret af den triste Gade.
Paa Stenen, som var døbt af Hunden, døbt i Blasfemi, i Dybet af det usle sad en Tigger med sin Fløjte og rensed Mørket om sig med en Draabemelodi af spinkel og af draabeklinger Højde.
Og Fløjten sang: Jeg tror, der er en Øregang i Sten, ja, mange snævre Gange ind i Stenens mørke Hjærne, og naar de ikke lukkes af de travle Støvleben, af Folk i Huset, lytter Stenen gærne.
Og bag de blanke Ruderligger natten som en Tragt, der stemmes ind mod Glasset af det Noget, der vil høre. En Falmet Divan og en Stol med Glædespigens Dragt og Vifte lytter med et haarfint Øre.
Det andagtsfulde Mørke er som hældet mod mit Spil, og tunghørt hænger Himmelen i Skyer over Byen. Det er et klumpet Øre, Gud opmærksomt lægger til. Jeg aner en Konkyljegang i Skyen.
*
Barndomsminde
Paa Kirkegaarden mellem Tjørnerod og sunkne Grave larmed vor Tagfat, og Solnedgangens sidste Brise stod som Purl i Haaret og i Tjørnens Krat.
Af Død og Solens Aftenglød besat sprang vi paa Gravene med sandet Fod, en vildsom Leg, forinden det er Nat, og Døden størkner i vort brune Blod.
Det isned stundom i vor Uforstand som Brisens Raslen gennem Tjørnens Løv; men Legen ildnedes af Død og Ro, for under vore Fødder hvirvled Sand i Aftnens røde Skær som gyldent Støv, og Grave risled ned i vore Sko.
- Tom Kristensen.
mvh & god weekend..;) Simon
P.s.: lyden af regnen der siler ned i natten, ikke just missevejr; engang imellem høres en sagte jamren, men han er ikke til at lokalisere, missemand uden paraply er et ynkeligt syn – ak ak, sir fuglene sikkert, i stille ironi…;)
Tom på Thurø må jeg vist også ha' fat i og læse :)) og flere beskrivelser af bogen gjorde mig også interesseret i Bjørnvig og hans egne mange erindringsbøger. Bogen "Pagten" om venskabet med Karen Blixen fik mig til at gå på yderligere opdagelse ved hjælp af Google :)). Jeg husker, at vi tidligere her i mellemrummet netop har været inde på netop deres specielle venskab.
Men her får du nu lidt fra "Den afrikanske farm" om luftens vingesus, som måske også allerede ligger herinde i forvejen? Karen Blixen kaldte flyvningerne over Afrika med Denys Finch-Hatton "Den største og mærkeligste Glæde i mit Liv paa Farmen".
Man har vældige Udsigter, naar man kommer op over de afrikanske Højlande. Her er store, forbavsende Sammenspil og Omvekslinger af Lys og Farver... Sproget mangler Ord for de Indtryk, man faar under Flyvning, og man kommer med Tiden til at finde paa nye Ord for dem. Naar man har fløjet over Rift Valley og over de to udslukte Vulkaner, Suswa og Longonot, saa er man vidtbefaren, og har været i Landene paa den anden Side af Maanen. Til andre Tider flyver man maaske lavt nede, man ser Dyrene paa Sletterne, og føler for dem, som Gud gjorde, da Han lige havde skabt dem, inden Han endnu havde faaet Adam til at give dem Navne.
*
... pludselig kom Søen til Syne. Den hvide Søbund skinner gennem Vandet, og giver det, naar man ser ned fra Luften, en overraskende, ubegribelig, azurblaa Glans, saa klar, at man et Øjeblik lukker Øjnene. Vandspejlet ligger midt i det blakkede, brunlige Land som en mægtig lysende Aquamarin. Vi var højt oppe, nu gik vi ned, og idet vi sank, saa vi vor egen dybblaa Skygge flyde under os paa den lyseblaa Sø. Her lever mange tusinde Flamingoer, og ved vor Ankomst spredte de sig under os i store Ringe og Vifter som en synkende Sols Straaler, som et kunstfærdigt Kaleidoskop, et dejligt kinesisk Mønster paa Silke eller Porcelæn, der blev malet, og malet om, medens vi saa paa det.
Smukt; jeg ka ikke finde passagen i Farmen, hvorimod jeg fandt denne lille sjove ting, og morskab er der meget af i hendes skriv, som du kalder det, det er rent papagøjisk:
Plejaderne sank, og Selene. Midnat er inde Timerne rinde jeg hviler paa Lejet alene.
- Papegøjen.
Det er en meget smuk historie, Denys Finch-Hatton citerede fx dette til fruen med historierne i ærmet, han der kunne sidde og lytte, noget hun satte rigtig meget pris på, men som også satte sin frihed i livet højere end nogen kvinde – de poetiske linier bliver udsagt på tidspunktet hvor hun må bryde op, pakke sit liv på farmen sammen, og det må virkelig ha været en af de sværeste stunder i hendes liv; måske lige bortset fra tabet af netop ham, der for øvrigt lærte hende latin, og som altså sagde disse ord midt i opbruddet:
»You must turn your mounful ditty to a merry measure, I will never come for pity I will come for pleasure.«
Hun var en fortræffelig brevskriver, det er virkelig en fornøjelse at læse hendes breve, som der heldigvis er mange af og som af enkelte betragtes som en del af hendes romaner, i en søgen efter sandheden om Tanne. I Pagten af Bjørnvig får man hans oplevelse af hende, hvad hun har ment og hvad han har frygtet, kan man jo så spekulere lidt over, men med så mange historier fra div. forfattere, ka man i det mindste komme lidt rundt om hende, skue hende på hatten. I mine øjne ska hun ha sit privatliv i fred, ja dvs. når bare jeg lige får lov til at se hende over skulderen mens hun sidder dér ved pulten og fletter verden sammen i sine vidunderlige fortællinger. Hun tilhører gruppen af de forfattere jeg helst ikke vil undvære, og dem er der heldigvis en del af.
Her lidt flere af Toms bybilleder – 91 år efter, anes Vestergade måske en smule anderledes, kun hestekræfterne lugter nu, midt i den satans trafik:
Vestergade 1924
Vestergade! Saa for fanden! Det var ogsaa som forhekset! Smæld og Trutten, Raab og Banden, Cyklen væltet, Hjulet ekset. og jeg svinger rundt med Benet, som er fast i Cyklens Stel. Bort fra Vognen! Bort fra Hesten! Den vil sparke mig ihjel.
Vognen knager! Hesten stejler! Hvorfor ligger jeg og maaber? Højt til Vejrs en Sky, som sejler, højt til Vejrs en Kusk, som raaber, højt til Vejrs et Hestehoved med de vaade Næsebor; aldrig aned jeg, at Hesten var så mærkelig og stor.
Jeg maa skubbe mig til Side, halvt i blinde helt befri mig, og maa lade Vognen glide tæt forbi mig, tæt forbi mig. Andre Heste, andre Vogne gaar som i en stadig Strøm. Enten er det Vestergade, eller også er det en Drøm.
Ud fra Gadens mange Porte rage lange Hestemuler, gule, brune, hvide, sorte, som fra mørke Dyrehuler. Her er alle Hestes Gade. Her er alle Hestes Stald. Her er Luften gennemknitret af et evigt Piskesmæld.
Her digtet der står i position til ”The arrival of the bee box”, nøjagtig lige så fremragende som dette:
THE BEE MEETING
Who are these people at the bridge to meet me? They are villagers – The rector, the midwife, the sexton, the agent for bees. In my sleeveless summery dress I have no protection, And they are all gloved and covered, why did nobody tell me? They are smiling and taking out veils tacked to ancient hats.
I am nude as a chicken neck, does nobody love me? Yes, here is the secretary of bees with her white chop smock, Buttoning the cuffs at my wrists and the slit from my neck to my knees. Now I am milkweed silk, the bees will not notice. They will not smell my fear, my fear, my fear.
Which is the rector now, is it that man in black? Which is the midwife, is that her blue coat? Everybody is nodding a square black head, they are knights in visors, Breastplates of cheesecloth knotted under the armpits. Their smiles and their voices are changing. I am led through a beanfield,
Strips of tinfoil winking like people, Feather dusters fanning their hands in the sea of bean flowers, Creamy bean flowers with black eyes and leaves like bored hearts. Is it blood clots the tendrils are dragging up that string? No, no, it is scarlet flowers that will one day be edible.
Now they are giving me a fashionable white straw Italian hat And a black veil that molds to my face, they are making me one of them. They are leading me to the shorn grove, the circle of hives. Is it the hawthorn that smells so sick? The barren body of hawthorn, etherizing its children.
Is it some operation that is taking place? It is the surgeon my neighbors are waiting for. This apparition in a green helmet, Shining gloves and white suit. Is it the butcher, the grocer, the postman, someone I know?
I cannot run, I am rooted, and the gorse hurts me With its yellow purses, its spiky armory. I could not run without having to run forever. The white hive is snug as a virgin, Sealing off her brood cells, her honey, and quietly humming.
Smoke rolls and scarves in the grove. The mind of the hive thinks this is the end of everything. Here they come, the outriders, on their hysterical elastics. If I stand very still, they will think I am cow parsley, A gullible head untouched by their animosity,
Not even nodding, a personage in a hedgerow. The villagers open the chambers, they are hunting the queen. Is she hiding, is she eating honey? She is very clever. She is old, old, old, she must live another year, and she knows it. While in their fingerjoint cells the new virgins
Dream of a duel they will win inevitably, A curtain of wax dividing them from the bride flight, The upflight of the murderess into a heaven that loves her. The villagers are moving the virgins, there will be no killing. The old queen does not show herself, is she ungrateful?
I am exhausted, I am exhausted – Pillar of white in a blackout of knives. I am the magician’s girl who does not flinch. The villagers are untying their disguises, they are shaking hands. Whose is that long white box in the grove, what have they accomplished, …why am I cold.
- Sylvia Plath.
mvh & god regnvejrsdag, der måske ligefrem byder på små laguner i himmeltaget… Simon
Jeg har ikke noget at indvende, ikke noget at indhente.
Jeg flakker, altså flammer jeg. Jeg stammer, altså taler jeg.
Jeg dør i dig, så brat, så sort.
Altså lever jeg.
Jeg har ikke noget imod at leve.
*
ASTERISK
Jeg er selvskreven til en plads imellem stjernerne. Der er faktisk et lille ufuldendt stjernebillede et sted der bare venter på min ankomst for at blive helt og fuldt billede.
Jeg er selvskreven inde imellem bogstaverne, i en brat opstreg eller i et o’s hidsige runding med solen befandt jeg mig.
Jeg er selvskreven og aflæselig efter mund-til-hjerte-metoden, vældig oplivende i nød og betryg.
Jeg bringer ordløsheden de daglige forsyninger at den skal føde sig lidt mindre usikker i verdens talende virvar.
Det er virkelig tunge sager, det skete i Paris, en tung og virkelig byrde for ikke mindst de dødes efterladte, men også for os andre overalt i Europa. Tragedier af denne art får imidlertid de fleste demokrater til at stå sammen om demokratiets væsen og hinanden, og særlig får den slags os til at stå sammen imod grusomheden, hensynsløsheden og den stupiditet, som disse radikale islamister forsøger at opløfte til ædle handlinger i deres guds navn.
Hensynsløse mord som dem vi nylig har været vidner til, har aldrig været nogen ædel gerning, hverken af religiøse eller politiske årsager, ikke engang i krige – og mon ikke, at særlig muslimer i stedet mener, at deres gud i dette nu må være særdeles ulykkelig tung af gråd på de efterladtes vegne. At sprede frygt og fortvivlelse gennem terror, vil aldrig ødelægge demokratiske grundpiller, eller de mellemmenneskelige værdisyn og hensyn, det kan højst få vore politikere til at sige en række uigennemtænkte ting og sager for en tid, så det vil aldrig lykkes for islamister at ødelægge demokratier indefra, for deres betændte had til personlig frihed er en byrde som de selv må bære. De bygger blot en mur op omkring sig selv, og ender med selv at dø uden menneskelig nærhed og omsorg, midt i et fortvivlende totalitært samfundssyn som flere og flere islamiske trosfæller må tage afstand fra, fordi man indser at livet ikke lader sig udleve på den måde. Og hvad er det også de efterlader deres børn? Så de vil bare blive glemt, som havde de aldrig levet.
Morten Nielsen skrev engang i 43’ disse linier, midt i en tid hvor fortvivlelsen over grusomheden også var ubærlig:
Verden er vaad og lys – Himlen er tung af Væde …
Hjertet er tungt af Lykke, lykkeligt nær ved at græde.
--
Midt i fortvivlelsen over hver eneste død, fødes imidlertid noget ganske andet end det had disse radikale islamister bærer i sig, ikke mindst i lyset af deres fejhed: Der fødes et sammenhold omkring hvert eneste frie menneskes rettigheder – rettigheder der aldrig lader sig knægte af ufrie og feje mennesker uden æresbegreber. Det er denne friheds stolte traditioner som det nuværende Frankrig er bygget op omkring, og som har kostet så ubegribelig mange menneskeliv. Og mon ikke også alle står sammen om de efterladte i denne tid, ligesom alle står sammen om Frankrigs tab. Det er jo helt forfærdeligt, at vi skal bruge tid og kræfter på at bekæmpe det rene galskab, når tiden kunne bruges meget bedre. Men sådan er det desværre, når det religiøse vanvid ender i planlagt grusomhed, hvor friheden til at udtrykke lykke og udsigten til fremtiden trues.
Og tak for al din åndelige føde, som jeg mætter og varmer mig ved ... og især i dag efter denne fredag-den-trettende. Det påvirkede mig i allerhøjeste grad, og jeg havde selv svært ved at finde ord for den grusomhed, som var hændt.
Jeg søgte derfor som vanligt over i poesien, og Morten Nielsens ord var også min første tanke ... og Halfdan også. Men det var faktisk også svært for mig at samle mine tanker til koncentration og konstruktiv søgning og læsning i poesien. Derfor blev det lige netop disse kendte og elskede ord af Morten Nielsen, jeg hele tiden vendte tilbage til.
Og i mit inderste og af hele mit hjerte var mit håb, at et eller andet sted derude måtte der også være mange andre, som fandt disse kendte og dybe ord frem i tankerne ... og i hvert fald var jeg ikke i tvivl om, at der i hvert fald var én anden Tak ...
Ja, det må ikke ende her i grusomheden. Fortsættelsen af det gode som det største, er også det største våben mod håbløshed og afmagt, og derfor også det eneste vi har at gøre. Kærligheden ér større, og den ér det støste.
På tavse sider af skum står et sort skib ud af natten. I det rosa daggry fyldes himlen med horisonter. Med bevidstheden i behold vågner besætningen af drømme ...
Besat af begyndelse ser den blinde billeder af skabelsens sammenhæng.
Ja det var en modbydelig aften for de fleste af os, og det tar selvfølgelig lidt tid før vrede og sorg får ansigt og ord, med hvilke vi jo formulerer indtryk fra oplevelsesrummet. Mange digtere vi her har strålet os lidt i, brugte ret meget tid på den slags, og jeg ved ikke om ligefrem ordet ’genbrug’ vil være på sin plads, deres situationer var jo ikke vores og er muligvis derfor ikke beskrivende. Men enkelte strofer kan jo være rammende på noget der træffer os, noget der plumper beskidt ned imellem os og som vi må tage stilling til, fordi det truer trygheden i vores sociale miljø. For vi kan jo ikke ha, at vores børn ikke kan tumle frit og trygt omkring til måske nok så ”umusikalske” forestillinger, for deres nydelse er vores, og miljøet er vort fælles livslegeplads, ét vi må passe rigtig godt på.
En masse politiske løsninger træffes jo nu, det er i situationer som disse, at politikere må vise deres værd, vise sig lønnen værd, ja virkeligheden og livet selv er ikke videre poetisk anlagt, en indifferent natur der opstår ved lutter nødløsninger og som skyder vildt og ubehersket i og omkring os, så skabende kræfter består af vores eget engagement og arbejde, og det er jo et vedvarende arbejde at arrangere os på måder der tilfredsstiller vore forventninger til social tryghed og mulig udvikling. Vi mennesker ér jo dygtige små arbejdsbier, så det skal nok gå. Men kors i røven, hvor ka man dog blive rasende og ked af det, når man ser og hører hvordan hundredvis af unge og glade festaber koldblodigt myrdes, af uvidende gale religiøse idioter, der kun skærer grenen de selv sidder på over – og hvorfor? Jo, nogle mennesker er blevet injiceret med store doser af overtroisk lirumlarum fra en bønnebog, hurra-hurra!
Kærligheden er ikke noget godt værktøj imod den galskab vi finder i religiøs overtro, galskaben kan derimod ramme lukt ned i vores mulighed for at udtrykke og nyde kærlighed. Den er jo en personlig sag, vi føler den overfor helt særlige mennesker i vores nærhed, strør den ikke om os som puddersukker på alle og enhver. Derimod udviser vi jo medfølelse/empati i handling alle vegne hvor der trænges – jeg sætter en grænse derimellem, ser du nok, men ved selvfølgelig godt hvad du mener, og finder intet mærkværdigt i distinktionen. Det er nemlig godt, at de uens livssyn har forskellige udtryksformer, at de lader sig syne, fordi det gir os et spraglet hele; helt som dengang punkerne medvirkede til at farve det fælles landskab – jeg savner mange fra den tid, bl.a. Strunge..;)
Det var et godt digt, du her fik sat på – for vi ka godt føle det, som var vi vågnet en nytårsmorgen til det rene ragnarok, som efter sådan et kolossalt slag: i drømme går man rundt i de tavse gemakker, aner ikke sine levende råd, sætter kaffe over, åbner stille dørene, og står dér og kigger gennem sprækker på disen der rejser sig fra jorden, hvorefter mosekonen langsomt kommer ned ad trappen med sin alkoholbombe i baghovedet…
Ja, det tar jo tid at blive menneske igen, oven på sådan en omgang. Man ér ikke helt den samme efter de helt store slag i mellemgulvet, og slaget der just ramte pårørende til døde og sårede, ramte naturligt os alle. Jeg ved, at der flere steder i Tyrkiet findes mennesker der frygter radikale muslimers fængselsøjne, at det tar tid at åbne deres små huler, så den friske luft kan rydde spøgelserne af vejen, hvor særlig kvinderne har lidt og stræbt i en fortvivlet kamp i det skjulte. Det tar tid at blive klar igen, formulere forandringerne i os, se fremtiden i møde, og dér er poesien og filosofien ret solide værktøjer: billeddannelsernes dans om hverandre fjerner selvsagt ingen sorger, men muliggør at de ka komme til udtryk, give følelser afløb, så vi ikke forstummer i indesluttethed. At forstumme, ville nu heller ikke være det sprudlende franske temperament værdigt, vi finder sjældent et sprog så rigt på udtryksformer, og nogle af de største digtere er franske. Der er meget at ta’ fat på i denne tid, og støtte op omkring.
Fik du så fat i ’Tom på Thurø’? Den nød jeg i fulde drag, men har også en svaghed for Bjørnvig og TK, når deres lange knive lader indtryk stå på knogler, forøvrigt indeholder den nogle sjove og fine betragtninger over Hærværk – min ”La nausée”, ja jeg ka sgu næsten bedre klare at se filmen…
Morten Nielsens digt er meget smukt, ganske få linjers righoldighed, hans koncentration, ja man ser ham for sig, sidde dér og ta sig til panden, mens linjerne danser for hans øjne. Her et andet, og netop af Halfdan men fra samlingen ”På knæ for livet”, og det er måske meget passende for tiden, han ka jo være noget så brutal; det hedder:
Din broders blod
Stille drukket ind i jordens mund sank det gennem muld og ler og sand, sank og sank ned til det skjulte land uden himmel, horisont og bund.
Gik du her alene, går du her som troende, der ikke tror, vil du høre, bag den våde jord skriget gennem sand og muld og ler.
Ægget slynger mod en klippevæg. Reden tom og grå. Det unge kuld fanget under ler og sand og muld. Jordens himmel lukket som et æg.
Skriget? Ikke lytte. Ikke se! Himlen under dine fødder skælved. Du er den som går gennem hælved. Over dig er intet uden sne.
Åh ja, Tom Kristensens digt "Angst" er genkendelse og derfor ret så forløsende at læse. Jeg kan såmænd selv genkende både følelsen af afmagten og angsten, men på samme tid også følelsen af længslen, som i sidste ende kan få håbet til at spire og gi' en modet til at overvinde det umulige og uovervindelige. Der er kun ét at gøre ... her med en anden Christensen, dog med Ch :))
Det eneste vi har. Det eneste vi har at gøre. Det eneste vi har at gøre for hinanden er at sige det, som det er: Jeg er bange.
At stå ved det, som det er - være bange. Overvinde angsten med angst, og senere overvinde angsten - for at kunne meddele andre om sin overvundne angst
(Inger Christensen: Det, 1969)
"... sin overvundne angst" ja, og derfor er min fortsættelse her (og der) også med Inger Christensens ord fra "Hemmelighedstilstanden" :
Når vi nu er sådan indrettet, at vi tænker på noget, som ligger uden for alt det, vi ellers tænker på som et eller andet uden for alt det, vi kender. Er det måske fordi dagen og lyset aldrig rigtig kan give slip på os? Fordi vi er lysets børn, som der uden tvivl står i en salme. Fordi simpelthen, mere indlysende end alt, dagen begynder midt om natten. Eller dagen fortsætter bare gennem natten, ind gennem vore drømme, hvor der altid er så meget lys, at vi kan se, hvad der foregår. Og når vi vågner, må vi konstatere, at dagen har været i gang hele natten, og at det hele af sig selv er gået videre. Så natten er bare dagens begyndelse, ligesom vinteren er årets begyndelse. Og hvad enten man er en løgplante under sneen eller et barn i sin seng, så kan lyset altid trænge ind, så længe vi lever. Og så længe vi lever, kan det heller aldrig tænkes, væk, lyset.
Det her er da håb og livsmod, så det batter og rykker :)) Og så tilbage til Tom, Thurø og Bjørnvig :)) Nej, den er endnu ikke ankommet her til matriklen men den er bestilt, og det sammen med Blixen og Bjørnvig. Sidste bestilling har jeg modtaget, Sylvia Plath og så var der også lige Nis Petersens samlede, der røg med i samme ombæring :)) Den digtsamling af Nis P, jeg selv havde stående, var ikke de samlede, men kun de udvalgte.
Jeg har dog begge bøger tilgode, der har ikke været overskud til meget læsning. Det har været lytningens tid her på det sidste, men det har såmænd også været godt og berigende for mig :))
"Og hvad enten man er en løgplante under sneen eller et barn i sin seng, så kan lyset altid trænge ind". Hvilke herlige ord at ta' med sig ud i livet. Lys og Livsmod ...
Ja, i denne tid, hvor frygten stikker næsen frem så mange steder, da må vi huske også at more os og leve som vi plejer, og ej at forglemme, fistre afsted med hatten på sned, til det sædvanlige lille listige sted – ta endelig en glögg madame, på min regning! ;) I min faksimile-udgave af Zarathustra, ligger der en anmeldelse fra Politikens Kronik 5/8 1944 – en af farmands overleveringer til sønnike – og på bagsiden af ”bogmærket” ser man denne lille morsomhed; kom sådan til at tænke på Elsa Gress’ bror, men det er nok ikke ham…voila! sagde Carlsen…han ku’ fransk:
Hund i varmen
Vi ejer en lille, laadden Hund, for den er Dagene trælse, endskønt den hører til den slags Folk der altid kan gaa i Pelse.
Den gisper med Tungen sløvt strakt frem og søger forpint at finde en Krog, hvor der eventuelt er gemt lidt Kølighed inderst inde.
Men der er nu intet mærkeligt ved, at Hunden er ved at dejse – for tænk at vandre i Troperne klædt paa til en Nordpolsrejse.
For en gangs skyld forstår jeg ikke så meget af dine ord??? Underligt, ja meget underligt er det. Eller måske er det bare mig, der er underlig og hverken forstår fransk, dansk, fisk eller fugl?
Jeg tror på, at de også holder jul i det franske, meeeen gløgg i det sydlige?? HMmmm, det er sgu' da lidt underligt, at franskmænd er begyndt på at tale svensk, dansk eller nordisk :))))
Menneskelivet er underligt, langt mer, end vi kan beskrive; dog lysner det op fra slægt til slægt, hvor mennesket holdes i live.
Mennesket er hverken fugl eller fisk, kan dog både svømme og sjunge; han står som en gud i dyrekreds med ordet som lyn på sin tunge.
Fuglene alle med næb og klø'r, om de lagde hoveder sammen, de hitted dog ej på det mindste ord, som hører til menneske-stammen.
Underligst og af alt på jord er menneskerøsten i ørken med ord om, hvad intet øje så, men hvad dog har magten og styrken.
Menneskeånden, det er et ord, som ingen af os kan udgrunde, menneskelivet dog er dens værk med ordet i menneskemunde.
Menneskeånden, det er en kraft, som kan ikke selv sig forklare; men hvor den findes, i råd og dåd kan kraften sig klart åbenbare.
Sjæle og kroppe i tusindtal kan menneskeånden forbinde, dem gennemtrænge med ord som lyn, så alle de ét får i sinde.
Sjæle og kroppe med folkemund, som trodser med ordet mod ånden, de glemmer dem selv som menneskebørn og bliver til dyr efterhånden.
Fugle og fiske og vilde dyr da fødes i menneske-hammen; og stene må græde, når folk som fæ da vil lægge hoveder sammen.
Menneskelivet er underligt for menneske som for myre; men dyrelivet i menneskeham, det er et forhekset uhyre.
Mennesket er i Guds billede skabt med levende ord på sin tunge, og derfor kan han mellem træ'r og dyr med guderne tale og sjunge.
Menneskebørn i den grønne lund, hvor fugle i bøgene sjunge! I skønne derpå: det er guderne ligt at tale med menneske-tunge!
N.F.S. Grundtvig
En hel del forvirring og spørgsmålstegn herfra?? RoseMarie
Så ankom bøgerne til adressen min :)))) Wauw, en forside "Tom på Thurø" har ... jeg er vild med portrættet i sølv på det mørkegrønne, og ikke mindst illustrationerne, når man lige skimter bogen igennem. Jeg er forventningsfuld og glæder mig allerede til fortsættelsen :))
... og så er der "Pagten", hvor forsiden næsten ligner et juleeventyr, fordi Tanne har hue på, som umiskendeligt kunne være en nissehue ... den kan simpelthen kun være rød, den hue :))))))))))
Og som sædvanlig landede der liiige er par ekstra bøger i indkøbskurven ... ja, man er vel en ordjæger af rang ;)) Den ene er et litterært eksperiment, hvor 14 forfattere skriver videre på berømte danske værker. Den enkelte forfatter har valgt et værk i dansk litteratur, som han/hun har et særligt forhold til og har digtet en fortsættelse til. Deraf udspringer også titlen på bogen ...
Den sidste er en billedbog, der både har jagt og jul over sig, sådan noget om vaffelhjerter og naboer.
Jo, jeg er vist godt kørende i jagtudbyttet, og det her må da vist nok allermindst udløse lyden fra et jagthorn :))))))
Nåh, så jeg skaber forvirring, jamen, det var da langt fra tossed’…;)
”For en gangs skyld forstår jeg ikke så meget af dine ord??? Underligt, ja meget underligt er det”.
- Går udfra det var mit: ”voila, sagde Carlsen…han ku fransk”, som du ikke forstod et hak af, men det er såmænd bare en vrøvleremse alias: ”og katten gør æg”…hvad de nu engang sjældent gør, medmindre der akkurat er tale om en misforståelse, og dem skal der jo også være plads til, ved du..;)
”Jeg tror på, at de også holder jul i det franske, meeeen gløgg i det sydlige?”.
- Åh ja, jamen apropos angsten du omtalte vs. frygten vi i denne tid godt kan føle for terror, så må vi bare huske på at leve livet som vanligt, dvs. fortsætte med at smutte indenom de små listige steder, caféer og deslige, hvis det er dér vi afrunder arbejdsdagen, og hvor exempelvis tiden nu er oprindet til en god glögg – forresten har sandsynligvis flere pasticer end glögg set øjet i det franske, enig, men med list og snilde skulle også dén ku opdrives. Vi ska bare huske, ikke at rende hjemmefra uden bukser p.a. frygt for terrorstrusler, for ikke alene ser det lidt fjollet ud, men det er sgu også for koldt – med en glögg over en god snak, er chancen for at vi forstummer i frygtelige forestillinger næsten udraderet, og det er godt ;) Blev jeg mon ikke lidt klarere nu..
”HMmmm, det er sgu' da lidt underligt, at franskmænd er begyndt på at tale svensk, dansk eller nordisk :))))..”.
- Årh, vissevasse og katten gør æg – hov, der var den sgu igen! –, jeg er ret sikker på, at også de franske tunger efter et div. pasticer slår svenske knuder, ja måske oven i købet danske! ;)
Ja, ”Tom på Thurø” er pragtfuld underholdning, man sover ligefrem godt når øjnene omsider har lukket sig om tankerne i den. På s. 48 ser man næsten TK ret ind i ansigtet, det ligner ham virkelig på en prik, men det er vel heller ikke første gang Hr. Mikkelsen har haft en kulstift i hånden; han er virkelig en knag med den kulstift, træet på s. 18 viser vist alt om hans skaberkraft. Det er en helt særlig fornøjelse at se en god tegner skabe liv i det han ser på papir, paralyserende..
Antologien du har lånt lyder spændende, det er nemlig spændende at se hvad andre favoriserer og tænker stort om; og i den forbindelse er du jo sådan set nu forpligtet til at trutte i lurblæseren, når engang du kommer ud på den anden side af oplevelsen. Men det er altid godt med noget i vente; håber du får en hygsom læsetid..;)
Go'dag mand økseskaft, jo jeg kender godt til sort snak :)) og jeg forestiller mig mange gange, hvordan børn og udlændinge også må opfatte vores dagligdags vendinger som ren sort snak.
Og fra børn til børnebøger og her til en børnedigtsamling, hvor man godt kan finde smilet frem på trods af alvoren som omdrejningspunkt:
Først ler min ven, så ler jeg.
Så bliver latteren lang nok. Jeg kan vikle den tre gange rundt om halsen, og få den til at varme den halve vinter.
Ja, det har du så sandelig ret i, vort sprog må virkelig forekomme mange der kommer hertil som sort snak; de danske tungers krøller må få de fleste afrikanere til ligefrem at blegne, og også dét ville se sort ud, for i vores nøgne hjerter er vi alle negre, og det er der i al fald én lyrisk påvisning af:
SORT OG BLÅ
Se mit ansigt det er sort som pisken. Alt hvad jeg ejer det er sort som den. Det er fordi jeg elsker alt det sorte og fordi en sort mand er min ven.
- Michael Strunge.
Jeg har ledt som besat, for at finde den vidunderlige LP ”Hinkeruder på motorvejen” på YT, og bare for at indramme halvfjerdsernes kæresteglade danskhedstid, der for vore næsten violblå øjne har set ganske uskyldig ud, her midt i København. En tid hvor der var langt mellem pizzeriaer og hvor terrorisme var et teoretisk forhold der fortrinsvis p.a. billeder i avisen fra OL i Tyskland i 1972 gav mine og venners forældre indsunkne blikke, ja vi måtte hive dem i ærmet!
Sprogkundskaber var hovedsagelig et skoleanliggende der blev pudset på rejser, helt forskelligt fra i dag hvor børn taler mange sprog. På 40 år er der sket så mange forandringer, selv vore madvaner snakker italiensk, nogle forandringer er javel til det bedre, men jeg tør altså ikke tænke på, om vi selv engang havner på et plejehjem hvor vi må døje med tubemad! Her vender vi tit lyrikblikket bagud og til tankelandskaber der sjældent afspejler ydre landskaber, for de er væk – træet i ”Tom på Thurø” kan kun registreres som en kulstifttegning på side 18 osv. Det er svært at forestille sig, hvad et digt af Strunge vil sige en 8 klasse, for de har ingen referenter at arbejde med. Eller hvordan Tom Kristensens bog Hærværk vil ta sig ud for en Iransk familie der har boet her i 20 år? Engang imellem ku være helt sjovt at følge en undervisningstime, ikke fordi nogen skal sidde og læse Poul Borum eller Strunge, men fordi jeg sikkert ville føle mig som en indvandrer, en Strungesk neger uden de nødvendige redskaber til at forstå hvad de snakker om…;)
SORT VILDELSE
Satans kolde, golde øjne brænder natten blæk. Denne mønt af hvidguld køber natten væk.
Store mide, hvide slave, hvorfor tog du mig? Sorte sad i haven, altid var som beg.
Tror jeg skylder en Strunge’sk undskyldning, for det var selvfølgelig ’alting’ og ikke ’altid’, der var som beg – Inger ”Kristensen” ville sikkert også ha’ syntes at det så sort ud med mine vrøvlerier…;)
Vi er vant til høje himle, stjerner ses fra dæk – med storm ska vi slå følge, drive pesten væk.
Vore børn skal være frie, som vi selv er frie mænd, luften i Europa, ska’ blie ren igen!
Jamen det er jo både rigtigt og god poesi! – det begyndte med, at vi gik i seng / og endte med at jeg stod op / nu sidder jeg her / i kaffedamp og røg / men nu begynder enden også at blive træt igen…;)
Forinden skal du nu alligevel ha en bowlerhat med Benny i; vores allesammens gode gamle Sverigesstirrende dansker, som akkurat nu ligger og bobler, medmindre altså, at enden ikke også dér er stået op og sidder og drikker kaffe med sine hårugler:
LIVET
Livet det er noget vi alle kender livet fører så meget med sig fører så meget bort med sig jeg har ikke noget imod livet det ligger bare ikke så naturligt for mig mere der skal flere forberedelser til nu længere tids opvarmning hver morgen hvad skal det ende med til sidst er det tilløb alt sammen og når man så skal springe er man dødtræt der er ikke andet for man må snyde sig selv for at kunne holde det ud gå op i starten give sig hen i sit timelange tilløb med liv og sjæl.
*
LYKKEN
Der er noget særligt ved lykken man kan blive helt glad når man møder den men også beklemt står stille lidt lister lidt varsomt frem som i et minefelt og hver gang man sætter foden ned uden at ryge i luften glemmer man enten at nyde lykken eller bliver sur over ikke at vide hvor længe den varer så når modgangen endelig melder sig er det en lettelse som om man er kommet i sikkerhed det er nu skammeligt for der er noget særligt ved lykken som man ellers ikke møder måske ligger fejlen dér man kender for lidt til den burde sætte sig mere ind i den jeg tror det er en træningssag.
Her lidt hvidguld fra en jublende anti-snehysteriker med lue, der bare gætter, at DSB omsider synes at ha’ fundet sig en naturlig undskyldning.. ;)
Ham her, har vi vist ikke haft nogen af:
SNE
Der er ingenting i verden så stille som sne, når den sagte gennem luften daler, dæmper dine skridt, tysser, tysser blidt på de stemmer, som for højlydt taler.
Der er ingenting i verden af en renhed som sne, svanedun fra himlens hvide vinger. På din hånd et fnug er som tåredug. Hvide tanker tyst i dans sig svinger.
Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne. Tys, du lytter, til det tavse klinger. O, så fin en klang, sølverklokkesang inderst inde i dit hjerte ringer.
- Helge Rode.
Ham her, har vi derimod set i øjnene..
SNE
Hvidhed og kulde tynger træernes løftede vinger mens snelyset falder ind i en stilhed der svinger.
Ind i et frysende rum der strammes og toner. Hør vinterens frostviolin under træernes kroner.
En glødende længsel forvandlet til syngende stål mens sneen daler som aske fra solens fjerne bål.
- Ove Abildgaard.
Smukke landskaber for øjnene at vågne op til, og lydefri; ja dvs. snart lyder der forhåbentlig glade små stemmer fra nisselandskabet, for omsider er det kælketid! Endnu har jeg tilgode at se en sparkstøtting brugt her i landet, men kommer der rigtig meget sne, hvad man jo bare kan håbe på og ikke mindst for byluftens skyld, ja så dukker også de op her og dér og alle vegne ;)
Viben kredser stadig og tegner en kosmisk cirkel på den blæstforrevne himmel. Stadig vender køerne stumhedens blik arkaisk ro i varme kroppe mod solen og regnbygernes skiffertage. Hele himlen er et luftigt hus bygget af drømme åndesyner fortid.
Røg af brændende halm driver over jorden. Får hviler i gravhøjens skygge binder blikket til usynlige Atlantis-kontinenter under græsset glemslens hav. Børn leget i spraglet tøj vilde blomster som nikker på grøftekanten under det vældige lys.
Men som en svulst i vævet skyder metastaser – cementspor barakkens øglerygge pigtråd og rustne skinner. Skærver af flint bunkers hjelme og bøssepiber. Jagere tordner mod nord ind under Jyllands stormgrå himmel.
Hvad tåler øret af larm hjertet af rædsel for soles sammenstød steppebrand glødende kul i øjenhuler? Hvad kalder afmægtigt som elskende dæmoner på vildskabens favntag jernets køn kaster dragesæd over dine marker?
Jordmassen skælver som en udspændt membran. Den vingede kommer strejfer kornet mejer himlens ager med sin blinkende le. Ingen elsker ejer stærkere ild ryg mod ryg driver de sammenslyngede ud over planlagte baner kæntrede planeter.
Her lidt guf til hele registret, et afsnit af Babel der bl.a. handler om Patti Smiths glæde i rejsers indtryk omsat i forskellige udtryksformer, fotos, musikken og poesien, hvor også Sylvia Plaths fremragende samling ”Ariel” figurerer som noget af betydning: God fornøjelse midt i de vidunderlige snelandskaber:
Øj, en morgen så herlig i den frostklare luft og det klareste morgenlys. Det er næsten som at høre den smukkeste morgensang, måske endda den du selv foreslog, "Der er intet i verden så stille som sne" ...
Og Benny, ja fra ham lyder ordmusikken også :))
Når jeg spiller er jeg ikke en anden men noget andet tom for alt andet end musik Det er ikke min smerte eller lykke I hører de forsvinder ved første anslag Det er musikken der benytter sig af at jeg rører ved den Hvor er musikken – i mine fingre og nerver? i noderne? i klaveret? i mit hoved? Jeg ved det ikke nu Jeg ved det kun når jeg spiller og ingen forklaring behøver tom gør jeg plads for musikken.
Og som du vil jeg også gå til en af de ældre, her med Per Lange fra "Kaos og Stjærnen" lyder nattergalesang :
Nattergal
Brast der en Kilde i Nattens Indre? Hvorfor blev alting med ét så lyst? Var det en Stjærne hinsides Mørket som sprudled op gennem Jordens Bryst?
En Skovgud drejer med stille Hænder en stor og glødende Ædelsten. Tungt falder Straalerne gennem Mørket røde og grønne én for én
En lille levende Fuglestrube har fyldt en Verden med Drøm og Ro. Et viltert Fuglenæb strakt mod Himlen. Et Fuglehjerte i Nattens Klo
Her en ældre opskrift, sikkert blandt utallige andre, hvorfor det bare er med at overlevere dem, så de kan nydes i ganer her og dér og alle vegne…
Slåenvin – som findes i skov, klit og hæk:
6 kg. slåenbær, 8 kg. hyldebær, 15-20 kg. æbler, 10-12 kg. sukker, gærnæringssalt, bourgogne- eller bordeaux-gær.
Slåenbærrene kommes en nat i dybfryseren, overhældes derefter med kogende vand, så det dækker bærrene. De står natten over og trækker. Så hældes saften fra i en ballon, og nyt kogende vand hældes over bærrene, der trækker en nat til, hvorefter saften hældes i ballonen. Processen gentages en tredie gang, hvor bærrene koges i vandet.
Hyldebær og æbler koges møre. De hældes på ballonen sammen med gærnæringssalt og 3 kg. sukker og massegærer ca. en uge. Massen sies og saften hældes tilbage på ballonen, hvor den gærer videre. Der kommes sukker på 2-3 kg. ad gangen, således at gæringen holdes ved lige (ca. en gang om ugen).
Vinen stikkes om når den første stormgæring er ovre, dvs. når der kommer en boble pr. minut. Senere stikkes et par gange for at klare vinen. Har man tålmodighed, behøver man ikke svovle vinen for at standse gæringen. Den går i stå af sig selv i løbet af ½ - 1 år og er klar til at hælde på flaske når den er 1 år gammel – men man ka da smage på den ind imellem.
*
Omsider er vi så nået til nissenullerierne, en vigtig tid for det oplyste nissehuefolk, men vi ved jo alle sammen godt, at der ind imellem er huller i nissebevidstheden, hvilket der dog er råd for, exempelvis her: http://www.nissenuller.dk/31188070
De nisseligste hilsner og med stor tak for Hr. Lange, som skabte et bredt smil! Forøvrigt stornyder jeg også snelandskaberne og de glade, skraldgrinende børnestemmer i alle aldre! ;) Simon
Filmen ”Sommertid” af Olivier Assayas, m./bl.a. Juliette Binoche, Charles Berling, Jérémie Renier m.f., må på det luneste anbefales en vinteraften her i nissetiden..;)
Jeg googlede filmen "Sommertid", og jo den må jeg se, og så måske netop lige her i juletiden, som er vinterens sommertid :)) Og her på vej til julemåneden med nisser, sne og gran i håret må der lige repeteres et par af de herligste kvinder med deres lysfyldte ord :))
Lyset springer pluds´lig ud som en Sarons rose, duften af den gløder grønt, over myr og mose.
Livet toner rosa frem, med et lysvælds iver blænder mig, kom bare an -! og tak til ukendt giver.
Bad om lov, imens jeg sov – jeg vil så gerne vågne, dragedrømme piner mig og plager øjenlåg´ne.
Tak for lysets morgensang som vækked mig af døde, tak fordi mit hjerte slår og kommer dig i møde.
Suzanne Brøgger
*
Graner i sne
Tynget af sne sover granerne en næsten hypnotisk søvn grenene bøjer ikke anderledes spændt end skuldre dømt til at slæbe på kærlighed Duften af kulde hænger klægt mellem træerne
Jeg vågner i det tynde vinterlys et transparent sted mellem sorg og latter i ekko af svag rosa gennemstukket af veneblåt mørke
Jeg elsker jorden mere for hver dag der lægges til mit liv dens åndedrag og øjeblikkets apokryft spirende stjernesplinter ― og hvis jeg lyver er det kun af frygt
Utællelige krystalnåle vokser under huden hvor en skyggeblomst nu folder sig ud blændende Stille, intravenøst synger de hvide skove.
Det er en herlig lille film om livets nære situationer, en af dem man bare blir så skide glad i men ikke ventede, kort sagt: en god fransk film, hvor dramatikken på ægte Bergman-manér er genindført i og ikke omkring mennesket, hvilket stiller noget andre krav til skuespillere end hvad vi i årtier er blevet propfodret med – hvorfor nogen jo nok vil kede sig bravt, men med manér. Jeg forestiller mig at du vil stornyde den, som en lille invitation i en svær og genkendelig situation..;)
Men nu ska der dæleme’ noget Schade på bordet, og det ska’ der, fordi jeg i nat fik mig en røg under et træ sammen med Hr. Snemand, der pt. bor i haven, mens vi stirred på det gule bæst, der kun var lige ved at bryde igennem drilagtige skyer med sne på næsen – og vi havde endda en gulerod!
Vinternatsmåne
Nu løfter månen sit vikingeskjold I Danmarks skov! Og min hånd er kold og tænder langsomt en cigaret. Det varmer altid – jeg holder tæt om tændstikflammen min hule hånd – o måne! Du glæder en ensom ånd, som endnu befinder sig her ilive, med denne store, berømte skive.
Her lidt guld fra 78, ikke mindst fra koncerterne med jomfruerne i Den Grå Hal, der bare vuggede af varme dansende kroppe, alt imens Weidekamps næse lå rustenrød på dynen…;)
Synge for dig, ka jeg ikke – hvad du muligvis skal være glad for –, og YouTube har tilsyneladende aldrig hørt om ’Hos Anna’, men du ka måske låne eller på anden måde skaffe dig LP’en ”Åh” med bandet Hos Anna, der i 1979 bestod af Pierre Dørge, Irene Becker, Hanne Rømer, Jette Schandorff og Bent Clausen – jeg betvivler den er udgivet på CD…
Texterne er skrevet af den nys afdøde Jan Monrad, Pierre Dørge himself, Bodil Bredsdorff, Dan Turell, Carl Scharnberg, Charlotte Strandgaard og Jesper Jensen; navne der med undtagelser ikke vil sige en ”international” ungdom det mindste. Men 70’ernes var spækket med bands og fin lyrik, visioners håb for den fælles fremtid og en noget større solidaritet end vi i dag ka præstere, tør jeg svagt antyde. Tiden bød på teaterforestillinger og koncerter med Jomfruerne, Solvognen, C.V. Jørgensen, Bifrost, Røde Mor og, ikke at forglemme, Klyderne og spandevis af øl, rødvin og kaffe.
I dag er det jo umuligt at få øje på ungdomsfællesskaber, derimod sker det at man tænker ved sig selv, særligt når man hører 30-35 årige tale nedsættende om en 60’er-generation – de ikke har forstået et klap af – som ”en flok røde lejesvende” m.m. Det er virkelig også svært at sætte sig ind i den tids frihedstrang, årsagen til udspringet, såvel som hvad der dog ku få så stor en del af hele verdens ungdom til at synge Lennon-sange og demonstrere imod Vietnam-krigens destruktion af noget for fremtiden humant, noget der i høj grad vedrørte også dem, der bare lå i barnevognen og suttede sødt på tomlen eller endnu ikke var født:
Fødsel
En dag da sneen næsten var væk røde sol bag den nøgne hæk kærte Rigmor til en fødeklinik hun var bange dengang vandet gik.
REF. Et menneske fødes på ny velkommen til vores by til livet med glæde og sorg til kampen her i velstandens borg.
I det fjerne hører Rigmor et skrig vokser barnet mon op til krig men Rigmors glæde er stor nu er der både en søster og en bror.
Barnet skal give os det håb en tro på livet og nytten af råb i kampen for retfærd på jord når kapitalen bedriver sin hor.
- Pierre Dørge (sidste sang på LP’en ”Åh”), og åh så smukt sunget af dygtige Hanne Rømer!
Hører man i dag unge tale om socialisme, refererer de altid til de mest banale sovjetkommunistiske klicheer i liberalismens hellige navn, i virkeligheden en delmængde af datidens diskussioner der sjældent udgjorde nogens målsætninger, i al fald ikke socialister i VS, SF m.f. Ja vi ku endda være så heldige at finde socialister i Socialdemokratiet dengang, hvor underligt det så i dag ka lyde…
I ny og næ ka jeg godt ta mig i at gi viseren et knips, dingle tiden tilbage til en aften i Saltlageret med Jomfruernes ”Storfulde Højder”, og placere min smukke datter lige midt i salen med udsigt til ”Grisen” (Stig Møller) deroppe på scenen – denne vidunderlige sang, der har så mange associationer. Men det lader sig naturligvis kun gøre i digtningen, eller i morsomme diskussioner om nutidens værdisyn vs. fortidens, for tiden er nu engang gået, og forøvrigt ville hun bare ha’ klappet mig på hovedet og sagt, at dét dér, vist ikke lige matcher nutidens ”høje standard”, men at gårdmusikanterne i Rusland sikkert ville klappe i deres små forfrosne hænder! ;)
Ja, vi hører jo stadig alt det ”gamle” musik, nogen af os, og som for en stor dels vedkommende stadig er lige nærværende, ja måske oven i købet vigtigt, eller jazz og klassisk, og jeg nægter stadig at ta til Rusland og trykke levebrødspolitikere i hånden. Men tiden er jo ganske rigtigt gået, ja den humper rask derudaf med en marchhastighed på ca. 60 sek. i minuttet, og man kan jo slet ikke ”følge med”, hvilket forøvrigt også er revnende ligegyldigt, dersom nutidens informationshysteri hovedsagligt består af de fleste som gentager enkelte! Derimod er det helt flot at tænke på, at så mange mennesker op gennem 60’erne, 70’erne og godt op i 80’erne faktisk havde idealer at tænke et fællesskabs fremtid ind i, her i Danmark, og at rigtig manges værdisyn præsenteredes gennem musik, poesi, teaterforestillinger og forsamlinger i øvrigt, og i det lys ka man jo så spørge, om vor tids ungdom mon er tilfreds med at lade fremtiden diktere af teknokrater, økonomer og popidoler? Men jogging, computerspil og lidt Klovn i tv opfylder måske forventningen og fremtidens ideal? Det vil deres børn nok ikke sætte særlig stor pris på, men de skal måske ligesom deres forældre bare frigøre sig fra sig selv? ;)
Nå, måske du bliver nysgerrig og stormer bib. for at finde ”Åh” eller andet af bandet Hos Anna; det er jo ikke småting de ligger inde med, bibberne – og faktisk ér det ret fint at genhøre musik fra tiderne hvor man ikke bare havde nok i sig selv og sine, og derfor havde en mening om hvordan livet og de sociale fællesskaber skulle se ud for fremtiden, og som i hvert fald ikke bare skulle fordunkles med religiøst hysteri…;)
Morn’ er dog et fattigt fredagspip, bekløer man træers nøgne arme mens pelsdyret dér ved træets fod, selvfornøjet udviser al sin charme…
Friheden har ofte sin pris, og om husdyret så er menneske, hund, kat eller den bevingede pip, så kan frihedstrangen føles som den ubærlige lænke til drømmen; måske lidt som ægteskabets eller forholdets lænker, hvor der må to eller flere til, for at bære. Hvor mange der anno 2015 ufrivilligt er indespærret i den mareridtagtige voldelige islamiske selvberuselse, ved vi jo ikke; men påvirket af fuglene bliver man uanset, drømmens vingesus vil på et tidspunkt lade høre fra sig, måske som et glimt fra brøndens bund. Men det minder mig om William Whartons vidunderlige bog Birdy, med psykosens lokkende stemme der indemurer drømmen selv, eller, var den omsider en frihed fra de omkringsigværende tremmer? Jah, vi må dømme selv – men historien er skam virkelig nok, for den der fængsles af William Whartons sprøde stemme…;)
Om ikke andet, er det en kold fredag med udsigt til små varmegrader, mons tro vi også i dag får sol i øjnene – synes nu godt, at den vidunderlige sne og solen der står i øjnene ka’ forenes…wow!
Til slut her et digt Tanne skrev i sin pure ungdom, og på en biltur reciterede overfor Bjørnvig; det findes på side 108 i Pagten du nys fik af posten – altså, tænk engang: at få en pagt bragt af posten, dét kalder jeg sgu service, du heldiggris…;)
I sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger, ingen af Verdens andre skønne Sange skønt for dets Øre klinger. Selv Fugle fødte i Bur har vist Drømme hvor de sig frit mod Himlen svinger, og i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.
- Karen Blixen. Jeg tror nok, at jeg et sted bagude lagde det ind i Mellemrummet; pyt, så ka det glæde igen, i sin egen relation til de forfærdelige begivenheder, der nyligt stod os i halsen. Jeg kommer til at tænke på hendes bog Vintereventyr…
Tror sørmedansemig vi ska ha endnu et Hein’sk lille gruk her på faldrebet, måske særlig i lyset af tidens mange tv-kiggere, der åbenbart stadig er i tvivl om hvad de skal stemme, selvom de siden 1986 har haft alle muligheder for at vide det, og nu igen sidder og lapper alverdens bluf i sig, før de skal til urnen. Atter gruer nogle af os på egne og børnebørns vegne, særlig nu hvor landets fremtid befinder sig i hænderne på så mange ”europaliderlige” økonomer, hvis eneste ambition er at sidde til bords med tilsvarende af slagsen, dér i Bryssel. Mon Danmark overhovedet findes om 100 år, må man efterhånden spørge sig selv…
Dem der dutter:
En yndet form for polemik består i det probate trick at dutte folk en mening på hvis vanvid alle kan forstå.
- Piet Hein.
Her en anden lille fin, men Rasmussens’sk ting:
Noget om troens bæreevne
Beklageligvis er jeg ikke politisk begavet og tilhører ikke den flok, som kan vandre på havet. Jeg prøvede på det engang, men var nær ved at dø. - - Der ér noget i vejen med vandet i Gentofte sø!
- Halfdan Rasmussen.
Den kritiske frø
Anden ordner sit spejlbillede pænt om sig for natten. Endelig den rette lydhørhed for rørsangernes glødende toner. Folk står stille og lytter på stien, så myggene tar alle stik hjem, medens vandrotten diskret fjerner forstyrrende ællinger.
Kun en ung smal frø skjuler sin betagelse bag en ræben.
Her et lille udklip fra ”Udsatte egne – det er mig” med Per Højholt, og selvfølgelig fordi jeg mener det er indtil flere gentagelser værdigt; ikke at klippet tidligere er blevet gentaget her i Mellemrummet, blot at klippets værdi er gentagelser værd – naturligvis også fordi, at Per Højholt var en skattet og anset nisse der savnes af rigtig mange ører; ja hans bænk står jo nu og dummer sig i ensomhed, ak … så gi ham lige lidt stemme..;)
– klip –
Lynskud – Tilfælde – Gentagelse
PH: Når man siger ˶øjeblikket˝ tænker folk almindeligvis: nå ja, livet hægtes sammen af en lang række øjeblikke. På den måde for de sammenhæng i det. Men det er forkert. Et øjeblik er sgu’ et øjeblik og det skal hædres som sådant. Man kan ikke opleve øjeblikke. Man kan have oplevet øjeblikke, men man kan ikke opleve dem, for så står man midt i det. Det er det samme med ˶nu˝, ordet flyver i vinden. Det øjeblik er det samme som musikken får efter. Øjeblikket indeholder netop det lige skete og det der kommer. Når du kender et stykke musik godt, så hører du ikke kun det øjeblikkelige alene, men du hører det i lyset af hvad der lige har været og hvad du ved kommer. Og det kan ikke undgås at øjeblikket får status derved. Det er med til at bygge øjeblikket op. Det er også en del af hele gentagelsesfilosofien.
LJ: Øjebliksoplevelsen er en af ambitionerne i dine digte?
PH: Ja, der skal gå et hvidt lyn gennem hovedet på folk så de siger: ˶ Hvad fanden var det? ˝ Den kunstneriske oplevelse, det er en brat indsigt, der kommer som et lyn eller en nysen. Nys har jo den egenskab, at det forener hele kroppen i en ekstatisk udfoldelse, uden for ens herredømme. Man kan overhovedet ikke styre et nys. Det kommer bare med et brag eller en knækken eller hvordan det nu lyder – efter min mening skal et nys have fuld udblæsning. Nys er noget, der kommer bag på én. Det kan være en åbenbaring, en sær behagelighed, for man giver efter og lader sjæl og krop blive et, et øjeblik. På samme måde er det med den kunstneriske oplevelse. Så når man forlanger at forstå den, så svarer det til, at man vil forstå et nys. Det kan man ikke. Et nys det er noget, der altid har været. Det nu, hvor det sker, i det nu har man den maksimale indsigt i kraft af det kunstneriske udtryk. På samme måde med en anden ting, hvor man også reagerer uvilkårligt uden for ens eget herredømme – latteren. Latteren har den egenskab at den bare kommer, når noget er skægt og det er tit når noget uventet sker eller når man tager to ting, som ikke har noget som helst med hinanden at gøre og fører dem sammen, hurtigt. Så opstår den eksplosion, som hedder latteren. Og latteren er basis for det kunstneriske arbejde. Man arbejder hen mod det højdepunkt som latteren jo er. Dette højdepunkt har ikke-sproglige udløsninger, man ler bare. Latteren er ikke formuleret, den er der bare og den kommer fuldstændig uvilkårligt og besætter alle ens sanser og hele ens krop. Latteren gør at man kan få det uforenelige til at nå sammen. Få det til at forenes i én størrelse, ganske vist kun i et øjeblik, nemlig så længe man ler. Man ler af skræk og rædsel og fordi det er skægt og fordi noget uforudset sker. Det nærmeste den menneskelige biologiske organisme kommer til et sprog, det er latteren. Det er organismens svar på en indsigt, som den ikke forstår, men dog er genstand for og ophavsmand til. Indsigten er gådeguld i almindelig logisk forstand, dog ikke når man ler sig frem. Engang under et show var jeg udsat for, at en dame pludselig skreg højt og jublende og i pausen kom hun hen og sagde: ˶ Er du klar over, at du har helbredt mit knæ?! ˝ Hun var af latter kommet til at gøre en uvilkårlig bevægelse, så knæet pludselig var gået i hak. Jeg sagde: ˶ Meget kan en lyriker, men helbrede et knæ, det er sgu’ ellers ikke noget man gør. Er du helt sikker? ˝ Hun var fuldstændig sikker og hun ringede til mig senere og sagde: ˶ Det knæ det er bare i orden. ˝
LJ: Fører latteren til erkendelse?
PH: Det tror jeg. Man kan le sig frem til en vis erkendelse, men det er et problem for os udbytteriske mennesker at latteren, indsigten, erkendelsen er så kortvarig. Den er en pludselig brat indsigt, et glimt gennem hjernen, som gør at man pludselig indser, at det her er rigtigt. Eller at det her har en eller anden sandhedsværdi. Det er ikke bare sandfærdigt, det er sandt! Sådan er det! I hvert fald foreløbig. Latterens store force er, at den hele tiden og ved alting understreger foreløbigheden. Altså det, at erkendelser som forekommer os ret bastante, er foreløbige. For latteren søger sig hele tiden en ny genstand, en ny årsag, som den kan være virkning på, eller som kan udløse den. Og det gør at latteren er erkendelse på en rastløs måde. Den er altid på farten. Den er karakteriseret ved sit tempo i lige så høj grad som ved sin melodiske kvalitet. Rock-musik er i høj grad en studie i tempo. Osse jazz’en har en puls. Men den puls kan forandres og i det øjeblik den forandres, forandres intensiteten måske og nogen gange, så hører man pulsen forøge intensiteten, men det lykkes ikke altid. Det er en god idé at gøre det, derfor går mine digte tit meget hurtigt. De skal læses hurtigt, de skal opfattes hurtigt og bliver de ikke opfattet, så er det også lige meget, for de er røget lige i kroppen på læseren, hvis han eller hun er modtagelig nok.
Når man griner meget, så sveder man og løsner slipset, damernes mascara løber ned ad kinderne. Det ser skægt ud, når der kommer nogle uvilkårlige lyde. Latteren besætter ens krop og man gør alle de der mærkelige ting, som det pludselig er i orden at gøre. Men for at kunne le, så må man forstå. Den der ikke forstår en vittighed, kan ikke grine af den. Vi kender det alle sammen. Man er en dummernik, når man sidder der og glor og ikke har forstået vittigheden. Alle de andre griner og man prøver at grine med, men det bliver en underlig halvhjertet grinen. Man ér ikke med. Forståelsen er i og for sig en indsigt, et glimt gennem hjernen, som giver én en prøve på vanviddet og en største indsigt, samtidig.
Digtet er lynet som læseren ikke selv kan bidrage med. Alt det andet kan læseren selv klare – hvis ikke er det værst for læseren selv. Jeg forråder sagen ved at begynde at forklare. Men der skal bygges op til øjeblikket, til lynet. Folk skal kende omstændighederne. Du kender den der åndssvage præcision et lyn har. Det slår ned i en person og flækker træskoene, men lader personen uskadt. Og man tænker bagefter at det her, det må være gennemtænkt, det er ikke tilfældigt. Gu’ er det så! Det er bare tilfældets uendelige magt. Det ligner en lov, men det er det ikke.
LJ: Ligesom med den øvrige natur.
PH: Nemlig ja, præcis det samme. Jeg har det samme problem med fyrretræerne. Det øverste midterste skud af et fyrretræ, topskuddet, hvis der sætter sig en fugl på det, mens det er blødt, så knækker det.
LJ: Og så deler stammen sig?
PH: Ja, et af de skud der kommer nedenunder bøjer ind i en bue og vokser opad som et nyt midterskud. Hvad fanden er det, der afgør det? Går skuddene nedenunder i udvalg og bestemmer de demokratisk? Nej, det gør de ikke, det er tilfældet. Hvordan finder sideskuddet midten? Det er tiden, der afgør det. Jeg kan godt lide den der laaange laaangsomme tid, som naturen benytter sig af. Den kan være år om det.
LJ: Gentagelsen.
PH: Gentagelsen er et problem for vores fodboldlandshold. Hvem er det der scorer? Det gør dem, der er kolde i røven i det øjeblik hvor det er allersværest at være det. De laver det helt geniale og de kan ikke forudse, at de skal skyde.
LJ: De trykker af fuldstændig instinktivt.
PH: Men det instinkt skal opøves. Det er nødvendigt. Det er fascinerende at se sådan en kombination af tilfælde, helt langt nede på egen banehalvdel, blive ved med at gå godt. Hvis det ikke ender med en scoring, så er der et eller andet der knækker. Men bliver der scoret, siger man: det er fuldbragt! Det er det, jeg kalder at betjene sig af tilfældet. Det kan man lære sig. Det er erfaringen der gør, at man kan lære at omgås tilfældet. Indgangen til et digt får man tit foræret, et eller andet sted fra, men det kræver erfaring at vide hvornår den er der. Det melder sig pludselig og jeg siger: der er den! Hvad der så skal komme bagefter, det aner jeg ikke. Man kan gå længe med en indgang. Ligesom Bjørnvig der sagde: ˶ Det, der er problemet, når man rimer, det er, hvad der skal stå til venstre for rimet! ˝ Han gik for det meste rundt med flere rimpar oppe i hovedet.
LJ: Resten dukker op?
PH: Ja, pludselig faldet alt i hul og man tænker hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før? Og hvem er det der er virksom der? Ja, det er én selv, men i kraft af hvad?
LJ: Tilfældet, som man i kraft af erfaringen, gentagelsen, har gjort sig modtagelig for.
PH: Ja. Gentagelsen kan være mange ting. Det er også den, der slår Dirch Passer og Jørgen Ryg ud. De skal gentage og gentage og de skal blive ved med at være spontane og fuldstændig umiddelbare. Det kan man jo ikke.
LJ: Men afhængigheden af suset fra publikum driver dem, tror du ikke? Der har du vel også selv været?
PH: Jeg har prøvet det, ja. Gudfader bevares! Og jeg tænker stadigvæk på, at jeg måske skulle … Det at have en sal med 700 mennesker for enden af fingrene, det er krafteddeme skægt! Ja, det er fantastisk. Det er som at skrive i virkeligheden, havde jeg nær sagt. Man har den fornemmelse, når man improviserer – hvad jeg næsten altid gjorde – overfor en stor forsamling, at det nærmer sig skrift.
Kunstnerisk arbejde består i høj grad af gentagelser. Man skriver et digt igennem, jeg ved ikke hvor mange gange, uden at ændre noget, for at få det manuelt op, sådan at det sidder i armene på en og i skulderen på en, i stedet for bare at være oppe i hovedet som en indsigt eller forståelse. Det skal også være der som en sanselig erfaring. Den kunstner som ikke ved nok om fænomenerne, er efter min mening en dårlig kunstner. Men den som ved meget om fænomenerne er ikke nødvendigvis en god kunstner, sådan er det heller ikke. En kunstner bør vide besked med for eksempel naturvidenskabens fremskridt, genmanipulation og mange andre ting, alt muligt. Man må ikke komme i nød for viden. Men ofte tænker man: den her indsigt, hvor fanden kommer den fra? Det var en viden jeg ikke havde før, men som jeg nu har arbejdet mig frem til. Ikke ved at erfare det, men ofte ved at gentage og gentage den samme dumhed så mange gange, at den ligner en tanke og dermed bliver en tanke. Og den tanke er sanseligt – ikke intellektuelt – funderet. Det er en meget vigtig erkendelse, som er kendetegnende for moderniteten. Netop det at vi sgu’ ikke kan gå rundt og være uskyldige. Vi kan ikke gå rundt og nære os af ikke at vide noget og gøre os dumme på den måde. Men man kan dog ikke studere til kunstner, for oveni kommer intuitionen, som betyder, at det er muligt for en at forene det uforenelige og at kombinere fuldstændig frit og suverænt så man næsten tror, at ansvaret ikke er ens eget, men ansvaret er tingenes selv. Der er mange, der så lader sig forlede af dén indsigt, til at tro at alting er én stor sammenhæng. Det er noget sludder!* Alting er en stor forskel. Sammenhængen skaber vi i kraft af vores intellekt og vores indsigt. Sammenhængen er der ikke, den skabes og engang imellem bliver det til et kunstværk.
Gentagelsen i kunsten er også de verselinjer, der sidder i hovedet på én og som man ikke kan glemme, fordi de har gjort indtryk på én engang og stadigvæk gør det. De er uopslidelige. Det er sådan nogle alle digtere gerne vil skrive. Ting der hænger sammen på en måde, som er uforglemmelig. Det er ens inderste mål at lave noget uforglemmeligt. Og det ophæver selvfølgelig den øvrige gentagelse, for lykkes det én at lave bare fem-seks digte, der er så gode, så må man sige at meningen med ens liv faktisk er … fuldbragt. Bræk! – Men jo, det er rigtigt nok. Det er blot ikke noget der hjælper én. Man bliver ved med at prøve, man bliver ved med at gentage i håbet om, at der skal ske noget. Jeg skriver som sagt mine egne digtudkast af mange gange for at se, om der ikke skulle være en eller anden inertiens lov, så jeg kom til at skrive for meget eller for rigtigt. Derved får jeg måske en rettelse ind i kraft af gentagelsen, en rettelse eller tilføjelse som jeg ellers ikke ville have opnået. Det er gentagelsens skabende kraft, der gør sig gældende der. Uden den var vi ingenting. Vi er selv gentagende væsner, vi ligner vores forfædre. Vi er en gentagen natur.
LJ: Og døden er gentagelsens definitive ophør.
PH: Ja, Kierkegaard siger, at i gentagelsen sker det nye og det er det man skal holde øje med. Døden, den ultimative død, den sidste og eneste død man har, er på en måde også en gentagelse. Man har prøvet døden igennem i hovedet adskillige gange, og har dermed vænnet sig til dem. Ganske vidst ved man jo ikke hvad man skal vænne sig til, men døden accepteres på en eller anden måde – i hvert fald i mit tilfælde – fordi man ved, om ikke andet, at man sgu’ da endelig får fred – i bogstaveligste forstand!
– klip –
* akkurat dette sted, bør lægprædikanten Arne gentage adskillige gange for sig selv! ;)
Her lidt gendigtning i nydelser, en poetisk postil af Elsa Gress: Under månens skive – hedder samlingen af alverdens herligheder, ja man finder endda en…
TAOISTISK SANG
Jeg vil uddrive visdom og forkaste lærdom, mine tanker skal vandre i det tavse øde. Evigt at angre gjort uret vil aldrig bringe mit hjerte hvile. Jeg kaster min snøre i flodens vand, men min fryd er stor, som besad jeg et rige. Jeg løser mit hår og går syngende frem, fra de fire grænser synger mennesker med. Dette er sangens indhold og omkvæd: »Mine tanker skal vandre i det tavse øde«.
- Anonym, kinesisk.
VI ER DET DRIVENDE
Vi er det drivende. Overfor tid der går, vældigt og vægtigt står det evigt blivende.
Alt dette farende – snart er dets stund forbi, først til det varende skal vi os vi.
Kast ej ung mod og tro bort på en vildsom fart, flugt fra et indbildt bur.
Altet er fyldt med ro – mærkets og lysets art, ånd og natur.
- Rainer Maria Rilke.
EN SAMTALE tilegnet Karen Blixen.
Da vi stod på de knuste sten der i gangen, var det som et vårlandskab rulledes op mellem os. Farver så dybe som ædelsten – et livs gobelin, indviklet og rig. Jeg blev optaget, inddraget i denne verden, disse sindbilledfarver lyste som ædel vin: jet – det rummer mørke for dem der har kendt det værste; beige – pergamentet hvorpå et brændglas rister sindets sære runer; turkis – denne duft af grønt og blåt, mark og himmel – fremhævet af blandingen. Kunstner og kvinde var her, hver i sit eget lys, skarpttegnet mod en baggrund af drømmenes sølv – alle farver blandes i sølvet, en sølvgongong, hvis fulde resonnans en kunstner væver til sjælens brokade.
- Barbara Howes.
*
I mosaikken ”Med solen i ryggen” af Halfdan Rasmussen, Ivan Malinovski og Erik Stinus finder man denne ironi af Franco fra 1962, ved siden af et billede der viser tre små piger foran en klynge fattige huse, hvor den ene gemmer sig nysgerrigt bag sine to veninder, står så texten:
”Vor åndelige sociale og økonomiske fremgang er indiskutabel og gør, at vi er genstand for beundring og misundelse”.
Diktatorer har i enhver samtid haft det med at vende virkeligheden ryggen, illusionerne der opretholder deres selvbilleder tåler sjældent lys fra måne eller sol, da slet ikke lyset i disse tre små pigers øjne!
Her et digt, der sagtens ku beskrive hvad fattige familier oplever i vor tid, når islamister hærger som bødler med deres underlige guder under armen:
Det er som om der står én bag et vindue og hele tiden peger på mig med et geværløb.
Den smerte i min ryg lader mig ikke i ro.
Jeg mærker den på gaden, i metroen, i sporvognen, hjemme hos mig selv.
Det er frygteligt at være forældre og søskende til det unge menneske, der just kastede livet fra sig i en blodrus p.a. en tro; at miste barnet man engang holdt i sine hænder og senere så den genkendelse i, som man siden må lede så forgæves efter. Meningsløse selvmord der brat slukker alt i de der fortsat elsker, men ikke længere kan anbringe deres kærlighed og nu vakler ubegribeligt i ønsket om at holde de viljestærke øjne fast, ændre splitsekundets retning mod en livløs fordømmelse. Alle bløder under så blind en dumhed, forårsaget af så vanvittig en tro og med så kolossale eftervirkninger, nøjagtig som i borgerkrigen, som alle ved at ingen kan vinde, men alligevel ofrer alt... Her lidt stærk poesi fra Madrid 1955, det hedder: A modo de esperanza:
I dag, lig med aldrig
Det er som om skæbnen er trådt ud af kraft, som om ulykken tynger uden dog at falde; det er som om kærligheden har klædt sig i sorg. En eller anden der står mig nær græder ved mit bryst og kalder mig ved det navn jeg skjuler.
Jeg er bange for at dø.
Det er som om jeg har opbrugt livet. Ikke en eneste tåre falder, ikke et eneste ord, som om alt var fortæret.
- af José Angel Valente.
mvh Simon
P.s.: Rigtig god valgdag til alle, tykke og smalle, troende og ikke-troende – og lad nu være med at klappe gederne (Løkke & Skrigeskinken), for heller ikke disse konsekvenser fortjener vi at skulle leve med!
Herlige kalendergaver man finder her i mellemrummet :)) Tak for dem, og her er også lidt decembergodter til dig at pakke ud :))
Tannes vingedigt får også mine vinger til at blafre i glæde, og derfor her et par stemningsmættede beskrivelser fra hendes ånd på Farmen ...
"Jeg kan en Sang om Afrika, tænkte jeg, om Girafferne og om den afrikanske Nymaane, som ligger paa Ryggen, om Plovene i Marken og om Kaffeplukkernes svedte Ansigter. Kan Afrika ogsaa en Sang om mig? Dirrer Luften over Sletterne nogensinde med en Farve, som jeg har haft paa, leger Børnene en Leg, hvori mit Navn forekommer, kaster Fuldmaanen en Skygge over Gruset paa Indkørslen til Huset, som ligner mig? Ser Ørnene paa Ngong ud efter mig."
*
"Man har vældige Udsigter, naar man kommer op over de afrikanske Højlande. Her er der store, forbavsende Sammenspil og Omvekslinger af Lys og Farver. Regnbuen staar paa det grønne, solbelyste Land, de lodrette Skyer og store vilde, sorte Uvejr svinger om os til alle Sider i et Kapløb og en vild Dans, de piskende, haarde Regnbyger hvidner Verden paa skraa omkring En. Sproget mangler Ord for de Indtryk, man faar under Flyvning, og man kommer med Tiden til at finde paa nye Ord for dem. Naar man har fløjet over Rift Valley og over de to udslukte Vulkaner Suswa og Logonot, saa er man vidtbefaren, og har været i Landene paa den anden Side af Maanen. Til andre Tider flyver man maaske lavt ned, man ser Dyrene paa Sletterne, og føler for dem, som Gud gjorde, da han lige havde skabt dem, inden han endnu havde faaet Adam til at give dem Navne. (...) Javist, har jeg tænkt, det var altsaa Meningen, og nu forstaar jeg det altsammen."
Nisseløjerligste hilsner RoseMarie
P.s. En lille ekstra kalenderpakke og fortsættelse lander måske herinde i løbet af aftenen ... så hold dig vågen, ven ;))
Valget er afgjort, vi har stemt, og Danmark har talt :)))) Og nu inviteres du så med på en lille smuttur på vinger over Tannes Africa ... til hendes frie land, hendes vide land, hendes hjertes land.
Kom ta' med, så letter vi og nyder turen sammen :))))
EX AFRICA
Over Gadens hvide Lygter, som bestandig vaager, skrider Maanen frem inat, imellem Skyer og Taager. Længe ser jeg på Dig, Maane, for at kende Dig igen, som jeg saa Dig i de Nætter - ak, de Nætter som svandt hen. For at vide om Du ser inat Dine Skyers Skygge over Bardamat, hvor den lange Skraaning Sletten følger. Kan Du spejle Dig i Guasho Nyeris Bølger? Bag Kijabe og Kedong, over Suswa og Ngong, i mit frie Land, mit vide Land, mit Hjertes Land. Over Horizontens Rand Sydkorsstjernerne i Brand.
Paa de store Luftsyns Sletter, i Masai Reserve.
Naar jeg kom hjem fra Jagt mit Lejrbaal røg. Luften bølgede med Lejrens Brænderøg og Støj. Ismail fortalte, mens han satte Vildt paa Spid, Eventyr om Jagt og Elskov fra en svunden Tid. Sabagati slæbte Brænde og Kitau bar Vand, Fara smilte, satte Røgelse og Vin istand. I den kolde klare Luft de lange Gnister skød. Tusend Ting man da kan skue i sin Lejrilds Glød. Og naar jeg vendte Blikket opad mod den dunkle Nattehimmel, saa jeg Dig, o Maane lyse klar og funkle, og mens Du gaar fremad paa Din Vagt, ser Du ned paa Løverne paa jagt.
I den store Tropenat, hvis Vælde aldrig brødes, før vi Hvide kom, jeg hører Lyde dø og fødes. Nattevinden løber, løber uden Hvile, gennem Græs og Tjørnekrat de tusend Mile. Og i Maaneskinnet paa de store Sletter græsser Zebraflokkene som lyse Pletter, og som Taarer over Kinder løber Stjerneskud nedover Himlen og forsvinder. Som en Sang Millioner af Insekter klager. Og da drøner gennem Natten Slettens gamle Sang, - aldrig glemt om hørt engang, - stivner Blodet hos Enhver, er paa engang fjern og nær, som en Trolddom. Det er Løverne der jager.
I de store Maanenætter, i Masai Reserve.
Når Stjerner skælver blegnende paa Himlens Bryst, drivvaad og hvid af Duggen lyser Høj og Dal, gaar Løverne fra Byttet med et Blik mod Øst, langsomt hjemover gennem Taager af Opal. Højt paa den røde Himmel trækker Flok paa Flok af Gæs Zebraer og Bukke vandrer, nikker i det vaade Græs. Fra Masai-Manjattaens Ring staar der Røg i lette Sving. Og de unge Piger der, med Øjne som Gazeller, aabner Laagerne af Ris for Kvæget mens de tæller, smiler mens de gaar. I den kolde Morgenluftning bræger deres Faar.
Paa de klare Morgners Sletter, i Masai Reserve.
Brølende Sandoas hvide Oxer drives ned for at drikke under Guaso Nyeris glatte Bred. Og mens Solen stiger stivner deres tusend Spor, hvor de brede Buske med de gule Blomster gror. Luften tager til at dirre, dirrer som en Streng og Sletten hæves, daler saalangt Øjet stirrer. Middagstimen bringer Lugt af Svovl og Svimlen. Tusenfoldigt spejles Sommerdagene. Langt borte løses de blaa Bjerge op og stiger op i Himlen. Og paa Sletten under Bjergets Vinge lyner det i Blink af Spyd og Ringe, af Masaierne paa Vandring, evigt dragende.
Tja, godt var det at få det skide valg overstået – som slet ikke var gyseren, for den kommer først i 2017 ved det engelske valg; og hvor jeg dog håber at vore naboer besinder sig og flygter fra EU-bureaukratiet, som er den virkelige økonomiske ruin. Det vil skabe mange sunde diskussioner overalt i Europa, hvor exempelvis det nordiske handelssamarbejde ku være det attraktive alternativ til EU’s bundløse korruption. Man ka kun forvente at V’erne og A’erne frivilligt trækker Euro-Løkke nedover halsen, det er grundlæggende samme parti, men udgifterne til valget ku' vi de godt ha sparet os for til efter 2017; men så igen, siden hvornår har unødvendige udgifter bekymret Løkke, der altid betales af samfundsborgerne, inkl. hans personlige – vi har bare en rigtig dårlig hukommelse..;)
De nisseligste hilsner Simon
P.s.: Ihh, jeg bliver sgu altid så stjerne nisseglad når Tanne pludselig står mig i øjnene, og her i dec. ska jeg naturligvis læse Vintereventyr, andet ville også være unisseligt…;)
Noget af nissetiden tilhører jo nytårsaftens trylleri, der også snart står for døren, og hvem ka vel fingere stemningsbilleder som Jorge Luis Borges? Denne kosmopolitiske herre med så strålende et vid og hukommelse, at det at skulle lære et nyt sprog at kende sent i livet, og naturligvis for at kunne læse de islandske sagaer på originalsproget, slet intet problem var, og som forøvrigt fik stor indflydelse på også Højholts indsigter og vidjesyn. Det har vist altid været sådan, at når de store nisser forsvandt, ja så bævede samtiden lidt over udsigterne konfronteret med det udmarvende vanvid, for hvad ville nu ske, hvorefter nisserierne så startede forfra – som Højholts sne, der om det ukendte øjeblik vil svinges op i luften af granens stærke arme, som en sneboldkamp med tiden; for det ér jo svært for små nisser at forstille sig, at også Jorge Luis Borges engang var en bittelille nisse med nytårssne på tippen…
Nytårsaften
Hverken den symbolske detalje at erstatte et to med tre eller den tomme metafor der bekendtgør et år som er dødt og et nyt som fødes eller fuldbyrdelsen af en astronomisk proces kan overdøve og underminere denne største af alle nætter og tvinge os til at vente på de tolv uigenkaldelige klokkeslag. Den rigtige grund er den almindelige og dunkle mistanke om Tidens gåde; det er forbløffelsen over det mirakel at der på trods af talløse tilfældigheder, på trods af at vi er dråberne i Heraklits flod sidder noget fast i vort indre: ubevægeligt, noget som ikke fandt hvad det søgte.
- Jorge Luis Borge.
Har du forøvrigt læst Leonardo Paduras Fortidens Tåge? – hvis ikke, da læg den på natbordet før du går i seng, og sluk så uret..
Morgennisserne spøger og gør december til noget hyggeligt, rart og varmt :)) gløgg og stearin lys gør nok også lidt til både hyggen og det varme :))))
Et nissedigt og et godt og næsten nødvendigt huskeråd til os alle her i December måned ...
Det er nissernes tid og englenes tid. Urolige nisser, fredfyldte engle. Nisser, som kræver, engle, som giver. Jordbundne nisser, himmelske engle.
*
Nu er dagene korte, for korte til det, vi skal nå. Hvad skal vi nå? Snart vil vi se, at det, som er livets glæde, er ikke det, som vi nåede, men det, som nåede os. Og dagen bli’r lang, uudtømmelig.
Henrik Dons Christensen
WAUW, en klar stjernehimmel med måne og blinkende stjerne, der er her til morgen ... og helt stille er det. Stormen Helga har lagt sig, så nu er det tid til det rette digt til en klar og stille decembermorgen ... og et efterfølgende ægte drillenissedigt med glæde og glimt i øjet ;))
Månen var en stor ballon som svævede over himlen og jeg fik lov at svæve med i drømmens tågeslør.
Stjernevrimlen blinkede tæt omkring mig og jeg plukkede en stjerne som kastede lys på jordens tykke mave.
Op af jordens navle sprang en kilde og det friske rene vand fik blomster til at skyde frem af gadernes cement.
Hele jorden blev en dejlig have og det vrimlede med børn i alle farver som løb rundt og legede sammen.
Månen sejlede langsomt over jorden og hviskede hvert barn i øret: pas på jordens have så den ikke visner.
Så steg solen op og slukkede stjernelygten mens månen blegnede lidt og svævede lige ind i solens hjerte.
Charlotte Blay
*
Når en drillenisse driller kan man nemt få mavekriller der er sne i vinterhuen træskotramp i spisestuen der er huller i min sok. Nisse Nok, Nisse Nok stop før vi går helt amok.
Når en drillenisse tramper ryster alle husets lamper hør hvor slem kan smagen blive sennep i min æbleskive der er lim på Bedstes stok. Nisse Nok, Nisse Nok stop før vi går helt amok.
Når en drillenisse hikker kan man aldrig være sikker billeder dratter ud af rammen spisestolen braser sammen så man får et ordentligt gok. Nisse Nok, Nisse Nok stop før vi går helt amok.
Når en drillenisse griner blafrer duge og gardiner der er pludselig salt i theen hvem har bøjet sukkerskeen hvad mon bli’r det næste chok? Nisse Nok, Nisse Nok stop før vi går helt amok.
Charlotte Blay
NYTÅR ... ja, vinter- og nissetid er da også nytårstid på allerbedste måde ... på vej til lysere længere dage og spirende forårsblomster :))
Adelige vinter Hvor Gud lader sig vise I grafiske grene Og menneske hjerter der banker af flid. Jorden der slår ind I drømmenes næsemuld Så de to mødes og sagte, stille er tavse I pur-rene lagener. Ja, mødes skal mulden og jorden til det forår hvor endelig personen ved den skønne kobling genopstår. For drømmene lover os prinseblåt og sølv: Leg og befrielse.
Yes! ones ears are nissing away, On the road of Charlot’ Blay…
Sådan er dét, hun er fin..;)
Padura er hygsom læsning, en forventnings glæde, så jeg sætter tre pingviner på, at du så også får lyst på Adios Hemmingway – manden der er aldeles skyldig i andres misbrug, grundet hans valg af exit; og selvom det nok blir lidt svært at få placeret ham i klub 27, så er jeg sikker på han er den bedst balsamerede af dens ærede medlemmer…;)
Nå, men apropos den tids ærkekommunistiske motivationer, så her et af digtene tilegnet en anden skarp næse:
Undskyld
I må meget have mig undskyldt Jeg er smuttet til den store epileptikers by Skt. Petersborg og håber på det bedste både hvad kulde angår og huller i erindringen.
Her en der først nu har besøgt mellemrummet – velkommen Ibsen!
Pandora
Og det blev ved under et lag af skyer pulserende som en væske fuld af lys gik vi omkring og passede de tusind terrasser i Pandoras æske sikre på at rense hendes navn engang
Her lidt flere glimt fra smilets øjenkrog – min kan vist ikke rigtigt dy sig i solskinnets glimt fra Onkel Dannys hat, der trasker derudaf dér på Memory Lane sammen med Kerouac og Burroughs:
Livets Teater !
Indover bordene hang de, i et sandt virvar og rod af flasker og glas med øl, som blandedes med udkvaste cigaretskod. Alt imens genlød lokalet af bralrende fuldemandssnak, akkompagneret af jukeboxens dåseromantik!
De var mennesker på et værtshus – forsumpet i al elendighed, med gustne ansigter og udtryksløse øjne, som vidnede om menneskeligt forfald.
Det var et Livets teater hvor tragedien trak dyne spor blandt mennesker, som flygter fra alt og alle, også sig selv.
*
Morgensymphoni
I et fantastisk farvespil dukker morgenen frem over byens tage der viser sig som mørke silhuetter mord morgenhimlen.
Alt er endnu tyst og stille ingen fuglesang herinde i byen for det er september – og snart vil efterårets farver fortælle at vi er på vej mod den del af året hvor mere tøj er nødvendigt.
Alligevel er det smukt køligheden har sin egen charme og opleves stærkest i denne måned hvor himlen er mest klar og skyerne er noget helt særligt.
- Jens Jørgen Blach, En del af livet.
*
Jeg kan ikke give dig mit Paris Det findes når drømmenes skyer spejler sig i floden Det findes når det regner i februar og vandet er kaffe med mælk Det er en blidere tåge af andre ord.
- Peter Laugesen, fra Trashpilot i det herrens år 2000.
Her et lidt flere situationsbilleder – fra Kirkebys billedkælder – til morgenkaffen:
Det bliver ved med at sejle rundt i mit hoved Et skib skyder årer ud af siden som tårer fra øjenkrogens mundinger Grådfyldte sejl der hænger slapt i havblik
*
Hvis nu at være ottonisk miniaturemaler i et kloster med faste arbejdstimer i en celle med uden at glemme. Er pergament bedre end trætavler? Sidde ned eller stå op? Hvorfra kommer denne trang til cellelivet? En Tarkowski-film? Et lysende felt pylrede farver i forårets maler cellens væg med ført hånd formodes ellers er der ventetid lukket celledør.
*
Klippekanten rykker det grønne bliver til gulbrunt skred Frygten er tilbage i geologien Udsigten er mere end ord Guldkorn i en tåre.
*
Jeg talte med min højre arm den er nøglen til døren ind i mørket ensomheden Utterslev mose Vestvolden Den uforståelige pigegård Jeg taler til min arm for at nå den person der bærer mit hjerte Jeg taler til min arm.
*
I samtaler med min højre arm bliver jeg klar over at Utterslev mose er min mavesæk et mudret spejlbillede at det første kys det første bryst før fjernsynets tid og blandt kolonihavernes hårdt beskårne træer gjort med det formål at få det til at ligne en tegning af van Gogh fra da han tegnede i de hollandske kolonihaver.
*
I barnets barndom så jeg et væltet træ spejle sig over en sumpet kanal ved Furesøen Det væltede træ var romantisk Barnet i hånden sentimentalitet Det sætter gang i penslerne og skaber uløselige problemer Liv og kunst
Barnet er vokset fra Træstammen er gået til et veneziansk forfald af emmende tåge og løse farveklatter forførende og afskyelig.
hvilke øjne venter, for hvem skal jeg være båd, forventning, hvem skal jeg bare … sove for? det er sprogets klang af forladthed, som vil tænke, uden for mig, det lille mørke spættet af verdener, regnbuers nedslag som tunge viljer, men over vidder som er helt blinde, også for sort lys, hvor er jeg overhovedet nu. sproget er færdigt, før øret vågner
(Norén)
efter stormen, bløde øjne og stilheden befolket af skygger, vindens tilbagetrækning suger dem frem, træerne gentager samtaler fra i går, tiden falder langsomt som et mørke, kredsende og samlende, jeg må afsted, her bor ingen
alt levet er kendt og mærket, hver eneste dråbe lys fra den elskede krop engang følt af øjets finger, forvandlet til kemisk kendsgerning for altid, fra begyndelsen til det levedes slutning står disse ting opstillet i det forgrenede galleri hvori virkelig tid løber, de første tegn er utydelige, næsten sorte i det sorte, de næste uskelnelige, men fulde i anelser, så kommer figurerne, dit fortællelige livs hjemsøgere, til sidst bliver de overtydelige, men færre, så tre, så to, du alene, du er meget lille, har glemt at tale, nogen glæder sig over dig, og fortolker dine træk, der gives ingen træk, findes vorten, en eneste dråbe lys
(ja ja, baglæns)
giver fra sig uden at tilegne sig handler uden at vente sig noget godt når han er færdig med noget holder han ikke fast på det og fordi han ikke holder fast på det bliver det stående
(Tao)
- Per Aage Brandt.
Jerusalem
Vinteren er her. Den bliver hård. Det sner med nummerplader, maskinpistoler, bomber, identitetskort, lange stave, angst og hovmod, fingre, skrift. Alt er besat. Hvornår kommer den store nye imam og rabbi og knytter fremtids blomstertæppe af fortids glemsel?
lyd rytme grammatik syntaks der er stærk nok til at kunne bære mening og betydning
Et tæppe der kan brænde uden at smelte bare strøm og tryk af ubegrænset styrke
December den 9. er det blevet, og nu er det tid til, at jeg også må bidrage til vores mellemrumsjulekalender med lidt mundgodt fra enkelte af de poeter, du har inspireret mig til at læse :)))
Seamus Heaney får her det første ord ;))
The First Words
The first words got polluted Like river water in the morning Flowing with the dirt Of blurbs and the front pages. My only drink is meaning from the deep brain. What the birds and the grass and the stones drink. Let everything flow Up to the four elements, Up to water and earth and fire and air.
Herefter ta'r selveste Grundtvig ordet i sin mund, og her lyder det ...
"Lyksalig den tunge i menneskemund med liv og røst, som slår sine rødder i hjertelig grund til evig trøst, som skinner af lyset i livets ord ..."
"Lyksaligt det folk, som har øre for klang herovenfra! Det nynner alt her på den evige sang: Halleluja!"
Sophus Claussen får også sin stemme i ordene her
Solgud og Mesterskabs Aand. Der findes en Verden bag Verden Og en Sol bagved Solen, et Lys bliver tændt bagved Lyset, Guddomsdybt var det Hjerte, der brast paa et Kors i Judæa Solen selv blev korsfæstet og genfødt med Ild, som er Naade
Tom Kristensen ikke at forglemme, og her om selveste
Julenat
Tre stjerner sprang ud i tre sole ved nat, og Augustus blev vågen og vild. Han rev purpuret af og løb ud i sin gård for at se på den tredelte ild.
En kejser løb nøgen i vinterens frost, og man hørte ham græde og le; thi når natten sprang ud i en trillinge-sol, måtte Rom blive spaltet i tre.
I søjlernes gange og marmorets gård myldred kvinderne nøgne i trop, medens solen flammede, tredelt i rødt, på hver lysende, løbende krop.
Hver Nubiens slave var grålig som støv, og hver Afrikas slave var sort, og med sort og med gråt skylled kvinderne hvidt gennem marmorets gullige port.
Da brølte en træl: »Der er sprunget en bæk ved de halvmodne vindruers kro, og den flyder med olie i rødt og i grønt under Tiberens stensvungne bro«.
Da brølte en anden: »I kejserens lund, der er ranglet som dødningeben, folder sommerens blade sig ud på hvert et træ, gløder frugterne gult på hver gren«.
Da skingred en tredje: »På stenlagte vej ligger æsler og heste på knæ«, og i kejserens gård klang et marmorkoldt grin fra de leende slavers hæ-hæ.
Og angsten blev latter; thi ingen forstod, at det største var nu ved at ske. Man så slaver og kvinder få krampe af grin og en kejser begyndte at le.
Tre stjerner sprang ud og gled sammen til én, dengang verdensforløseren kom; men et under, som troldbinder Kanaans Land, bliver altid til latter i Rom.
Og endelig bli'r det nytår eller her med Grundtvigs ord
Nyaars-Morgen
Ja, Lyst til at sjunge Jeg har nu om Alt, Hvad Øre og Tunge Jeg værd haver kaldt: Om Moses og Mimer, Om Himmel og Jord, Om Alt, hvad sig rimer Med Aand og med Ord, Om Lys fra det Høie, Om Glimt i vort Øie, Om Gnisten i Staal og i Flint!
Ja, Soel i det Høie! Ei du som nu staaer Støv-Hytter for Øie Med Dødninge-Kaar, Men du som har straalet I Kraft og med Glands, Da Ordet var Maalet For Syn og for Sands, Dig vilde jeg love, Som Fuglen i Skove, Som Stjerner i Dagenes Gry!
Og, deilige Maane! Ei du, som med Iil, Maa stjæle, maa laane Dit Dødninge-Smil, Men du, som har luet, Saa lun og saa klar, Da Aanden blev skuet, Som Ild under Glar, Dit Ny og dit Næde Er værd at omkvæde. Ei Bytte gjør du paa Bedrag!
Thi bandt jeg dig gjerne Af Straaler en Krands, Høihellige Stjerne, Som skjuler din Glands; Du Soel under Dække, Lys-Billed af Ham, Der sig lod paalægge Vort Aag og vor Skam, i Støv lod sig svøbe, For Støvet at døbe, At klare med Ild og med Aand!
Fuldværd at omkvæde Og kalder jeg dig, Som favner med Glæde, En Bølge saa liig, Ydmygelig Varmen Af Solen bag Sky, Og føder i Barmen Da Lyset paa Ny, Du Skabning af Aanden, Af Gudhjerte-Haanden, Du deilige Maane i Løn!
Da pludselig Seamus Heaney atter jublede for mine øjne på dine linjer her i aftningen, kom jeg igen til at tænke på hans læsning i drengeårene, ja på mine vandringer i hans aldrende øjnes barndomsgenkaldelser, eller gendigtninger, som han muligvis selv ville have kaldt det, og da ikke mindst på hans barndomsoplevelse af at føle et særligt træs kolossale gevirer på sine skuldre, som strakte han armene mod himlen i en speciel gestus, og dermed på mine tanker derom, da jeg stod dér med min kaffekop og så ret ind i en glasrude af sollys i lindetræet herudenfor, som mine tanker der spejlede sig i hans hukommelse. Mine tanker strakte sig bl.a. mod det utal af barneøjne der gennem tiden må ha rejst i Robert Luis Stevensons fortællerøjne, og nu mod det digt han selv skabte i Human Chain, som vist desværre blev en af hans sidste digtsamlinger, hvis ikke den sidste. Så det får du her, som respons på og tak for dit eget – alt mens kulden myldrer rundt herudenfor, for det er jo som bekendt nissetid:
In the Attic
I
Like Jim Hawkins aloft in the cross-trees Of Hispaniola, nothing underneath him But still green water and clean bottom sand,
The ship aground, the canted mast far out Above a sea-floor where striped fish pass in shoals – And when they’ve passed, the face of Israel Hands
That rose in the shrouds before Jim shot him dead Appears to rise again … ‘But he was dead enough,’ The story says, ‘being both shot and drowned.’
II
A birch trees planted twenty years ago Comes between the Irish Sea and me At the attic skylight, a man marooned
In own loft, a boy Shipshaped in the crow’s nest of a life, Airbrushed to and fro, wind-drunk, braced
By all that’s thrumming up from keel to masthead, Rubbing his eyes to believe them and this most Buoyant, billowy, topgallant birch.
III
Ghost-footing what was then the terra firma Of hallway linoleum, grandfather now appears, His voice a-waver like the draught-prone screen
They’d set up in the Club Rooms earlier For the matinee I’ve just come back from, ‘And Isaac Hands,’ he ask, ‘Was Isaac in it?’
His memory of the name a-waver too, His mistake perpetual, once and for all, Like the single splash when Israel’s body fell.
IV
As I age and blank on names, As my uncertainty on stairs Is more and more the lightheadedness
Of a cabin boy’s first time on the rigging, As the memorable bottoms out Into the irretrievable,
It’s not that I can’t imagine still That slight untoward rupture and world-tilt As a wind freshened and the anchor weighed.
Jeg forstår godt din flyvetur med Seamus Heaney ... jeg stiger på og ta'r med! ... og så lander vi lige så smukt og fint ned midt i dagligdagen, deler et æble og snupper en kop kaffe eller to, inden vi flyver ud over havet igen :))))
Hanstholm
Drømmene opstod ude på havet båret af bølgerne søgte de mod kysten nogle knustes i brændingen mens andre tog land og materialiserede sig i huse i moler i kajer i produktionsbygninger og i gader og nye veje og mennesker bosatte sig i de nu jordfaste visioner.
Og ude på havet fødes til stadighed nye drømme som søger de bølgetoppe der kan føre dem ind til det sted på det yderste land hvor de mennesker bor som netop vil trives i samvær med drømme.
*
Morgenens hjerte
Der er en lyd—og det er nok den der har vækket mig— der er en lyd af hastige hivende åndedrag som ikke er vores egne, og det er morgen nu, og jeg ser —og det er første gang denne morgen at mine øjne ser andet end drømme— jeg ser sollyset blive siet gennem gardinets tætte vævning, og stadig hører jeg disse hastige hivende åndedrag som trænger ind i huset sammen med lyspartiklerne, og endnu inden jeg har besluttet det, er jeg henne ved vinduet, og jeg trækker gardinet fra, og den bliver kraftigere lyden, og nu ser jeg den også en sort bølgende linje over det sydlige himmelrum som solen endnu kan belyse skråt nedefra, og bølgen strækker sig næsten fra den østlige og næsten til den vestlige horisont. Jeg siger bagud: “Det er tusinder af knortegæs på træk mod nord.” og jeg siger også: “som en opstigende guirlande,” men det passer ikke helt, må jeg indrømme da vi er blevet to derhenne ved vinduet, der er for megen bevægelse på tværs, for mange bevægelige højder og flygtige dybder i tegningen deroppe. Og pludselig ser jeg det: Det er jo et langstrakt og venligt afrundet kardiogram, der har hævet sig over horisonten, og basker sig hen over den store blålige skærm deroppe. Vi kan godt tage hinanden i hånden nu. “Se,” siger jeg, “se endnu en dag er der et hjerte derude, der slår som det skal.”
*
Dagligdag
Jeg tror når jeg f.eks. på onsdag kører ud til planteskolen og køber det æbletræ, der skal vokse et solrigt sted dér syd for vores hus, så vil verden endnu en gang blive ny,
og jeg håber at et vindpust en efterårsdag lister omkring hushjørnet og løsner det store røde æble der hænger alene på den kvist der rækker helt op i himlen. Så vil jeg gribe det med to af mine ivrige hænder
og jeg vil række dig æblet sammen med min svejtsiske lommekniv. Æblet vil dufte af evighed og vokse sig ind i dine øjne. Så vil du dele det og give hver af os den andens halvdel.
Heaney er jo næsten som honning i juletidens honninghjerter. Én bid ... to bidder ... tre og HAPS! :)))))))))))))))))
Peter Laugesen i honninghjertetiden, her også med en af de mundrette bidder med knas og knus og sus i. Juleknas og juleknus og knaldvarme julehjerter, ja hvad mere ka' man ønske sig? ;))
efter coltranes my favorite things ligger vejen åben du er blandt fugle og stjerner og dem du nu møder er derfra dunkende knaldvarme hjerter små i rummets gigantiske sus
"Vejrudsigter" 2007
Og så er der endda musik i lyrikken ... og sang :))
Peter Laugesen har lige et ekstranummer i baglommen :))))
PAPER MOON
Lige nu sidder Michael Strunge, Dan Turèll og Morten Nielsen på en bar i Himlens Minefelt. De drikker bajere, kæderyger smøger og hører Big Mama Thornton live. Hos mig er hun på LP, købt i Fona oppe i centeret – special import.
Her sidstningen af Kirkebys samling ”Linieret papir” på ulinieret baggrund. Han er også en nisse, der hopper og danser over, under og imellem og lige midt i øjet med pragtfulde nisserier – nissens pen(sel) er en tryllestav der kan udvirke sære sager, og fra underlaget dufter der af poesi…
Ut Pictura Poesis for klangens skyld sagde katten på plankeværket. Et hul til fugten Omgivet af grønne tæppekanter et henkastet fugleskelet en dinosaur-rest
11. sept. 1834 foregriber filosoffen Kierkegaard gallerist Michael Werners flue = hvad angår det os vi har med kunst at gore som svar på mit udbrud om pragten ved skovtunnellens indian summer.
Hiatus
Det er skuffer der mangler det er ikke til at trække et hul ud men skufferne over og under afslører ikke noget nyt. Så lad bare det hele blive mast sammen af knasende kontinentaldrift.
Reglement
trække skuffen ud skubbe den ind stå op og gå i seng
Farveløs og hudløs kortet er monokromt skifter farve fra blomstring til forrådnelse Grønt er svært og sløver detaljerne de viser sig først når det visner.
Det store atelier nøgenmodeller i ydmyge stillinger Maleren begynder med omridset men folk strømmer til paraplyer og forfængeligheden et stop på spadsereturen
Lyrik-efterskrift
Jo værre jo bedre Det eneste regellignende udsagn i en verden hvor ingen regler findes. Ingen mening Ingen intellektuel struktur De der hævder det modsatte er digtere der ikke har haft mod til at tage afmagten på sig og er blevet kritikere
Lyrik er Papirkurv Losseplads Mudderhul
Digteren står i lort til halsen Mumlende sin fortvivlelse over universets sorthed Verdens åndssvage indretning Dagligdagens og kærlighedens lidelser Lyrik kommer af afmagt Det står i Anden Mosebog: (Moses: ˶ Jeg har svært ved at udtrykke mig i ord. ˝ Herren: ˶ Gå nu. Jeg vil være med din mund og fortælle hvad du skal sige. ˝) Lyrik er afmægtige fremmedskabende indskydelser Og selv om det ser lykkeligt og lyst ud er en afmægtig formulering tvunget frem af mudderhullets fortvivlelse
Det er en gerning uden belønning eller anerkendelse for ikke at tale om penge
Der er kun de andre tossers modtagelse af endnu en tosse
Debutantprisen er ikke en vurderingspris men iagttagelse af at endnu en er sprunget ud i sumpen Denne tale – eller efterskrift – ønsker at føje spot til skade
- Per Kirkeby, september 2004.
Her et…
DIKTUM
Enhver har sin egen grænse ind mod det ubevidste Min er et snehegn Jeg elsker følelsen af fygning mod ansigtet mørket som blander sig med sneen
- fra Johan W. Ibsens ”Datolinjer”.
Nu er det allerede ved at mørkes midt om eftermiddagen og vi mangler sneen til lokation, det hvide sprøde lærred vore sammenknebne øjne kan boltre sig som børn i, ja den gir næsten anledning til sangen om Ole der sad på sin knold og sang. Men min stemme er sprød og kaffen lunken, så jeg vil nøjes med et nisseligt vink med huen…
December uden sne, og så er det tilmed lunt! I går kørte jeg forbi to ”skiløbere” på hjul: tidens aktive snesavn, men dog et noget morsommere syn end disse ”fittnisse-cykelryttere” (læs: at fise rundt på cykelstierne iført cykelrytterdress med mindst 25 km./t med ringeklokken i bund). Det er på høje tid, at de små snefnug atter gir sig til at danse omkring os, det her ér altså lidt for unisset, og for december ret uelegant!
”Hverken solen eller mennesket tillader, at man betragter dem uden gennem et beskyttende dække. Solen betragter man gennem en farvet ædelsten, mennesket gennem poesiens slør…” - Asinius Pollo.
Nå, man ka’ blie fuldstændig vågen af at la’ sig forsvinde i Borges Fiktioner og andre fiktioner, hans Utopia – det græske ord som betyder, at et sådant sted, findes ikke –, eller bare rækken af de fortræffeligste historier, og det er jo ikke det allerværste sted at forsvinde; ja det sker tilmed at man runder et hjørne og pludselig støder ind i sig selv, eller et minde om noget, der pludselig levenedegøres, rejser sig, fra glemslen eller… Her lidt mere Borges:
Cambridge
New England og morgenen. Jeg runder Craigie. Jeg tænker (jeg har længe tænkt) at navnet Craigie må være skotsk og at ordet crag har keltisk rod. Jeg tænker (jeg har længe tænkt) at denne vinter rummer de gamle vintre hos dem der har skrevet at vejen er fastlagt på forhånd og at vi allerede tilhører kærligheden eller Ilden. Sneen og morgenen og de røde mure er måske former af lykken selv, men jeg kommer fra andre byer hvor farverne er blege og hvor en kvinde, når aftenen sænker sig, vil vande patioens blomster. Jeg ser op og mine øjne fortaber sig i det uendelige blå. Længere borte er Longfellows træer og den evige sovende flod. Ingen i gaderne, men det er ikke søndag. Det er heller ikke mandag, den dag vi bilder os ind at noget begynder. Det er ikke tirsdag, dagen som regeres af den røde planet. Det er ikke onsdag, dagen for denne labyrinternes gud som i Norden var Odin. Det er ikke torsdag, dagen som allerede er underlagt søndagens vilje. Det er ikke fredag, dagen som styres af denne gudinde som i skovene sammenvæver de elskende kroppe. Det er ikke lørdag. Den findes ikke i den kommende tid andre steder end i erindringens spøgelsesriger. Som der i drømmene bag de høje døre ikke er noget, end ikke tomheden. Som der i drømmene ikke er nogen bag ansigtet der betragter os. Forside uden bagside, mønt med et eneste ansigt, tingenes. Denne elendighed er det eneste gode den hastige tid efterlader os. Vi er vor erindring, vi er et indbildt museum af flygtige former, denne bunke af knuste spejle.
- Jorge Luis Borges.
mvh & god rigtig søndag Simon
P.s.: hva mon du så synes om Padura – måske lidt for klicheagtigt?
Tak for så meget, og så især for at huske mig på min lyttelæsning af Padura, inden han fik en tilfældig plads blandt glemmebogens notater ... jeg er igen igen solgt, og det med blafrende ører, øjne på stilke, myriader af småbobler i mellemgulvet og så en gang hjerteflimmer oven i hatten :)))))))))))))
Sne, sne, vi må ha' sne, julesne, nytårssne, ja bare sne. Og derfor får du her lidt af bare en bette smule
Snevejr
Sneen er den store magiker der tryller med hvide slør og hurtige håndbevægelser
Bare en kommentar: Ja, det er nemlig en fin samling af pragtfulde historier, der udmærket ka læses uafhængig af hinanden, med et attraktivt loyalt og socialt venskabs-familiekærlighedsforhold som grund i samtlige, og hvor Contes kærlighedsproblemer let identificeres – ligegyldigt hvor gamle vi blir, ligner vi jo klodsede teenagere i tango med forelskelsen! Men han er en både herlig og kærlig karakter, ikke sandt, og hvor de mange problemfyldte tanker over livet heldigvis ikke isoleres i de sædvanlige åndssvage drukscener der typisk findes i danske, svenske og norske kriminalromaner, men som i stedet har deres relation i venskabsbånd med indbyrdes realistiske forventninger. Og så er der jo det lidt vemodige og let sentimentale nedenunder, hvor særlig en real-socialist vil ku mærke blodet banke stjernerne op i øjnene; det kan jeg især godt lide, klicheerne er sgu for trættende læsning. Historierne har noget menneskeligt genkendeligt at ta ind, man er i godt selskab, og ser pludselig fortvivlet på uret…,)
Svante ja, det herlige og menneskelige menneske på godt og ondt, som er så let at spejle sig i med mildhed og varme.
En anden af nisseslagsen (nisseslægten?), som du har præsenteret mig for, rør' mig lidt på samme måde og det mellemrum i mig, hvor de milde øjne og varme arme har til huse og åbner døre :))
Himlen er hvid som den blindes øje og fælder langsomt sit haar. Træerne taler med græsset og siger at livet er langt.
Ordene kommer til mig i haven og sætter sig i de ledige stole. I aften sender jeg dem bort til droslen til det duggede tøj til hændernes tilflugtssteder, for droslen skal synge længe endnu, og jeg er for ung til at være andre end mig selv.
Men i morgen vækker jeg tidligt min drøm og sender den til vejrs for at spejde efter solen.
Faktisk har jeg lige været inde på en herlig side, danskfilmogteater.dk, og fordi jeg sku' finde lidt om Mime Fønss - denne herlige madamme i rollen som fru Lassen i Wieds Livsens Ondskab, tv-serien vi her med nydelse genser. Men sørme, om ikke jeg på denne side støder ind i en hel database med "Sange", og rigtig mange af dem endda - én af dem lægger jeg nederst, så skrål bare løs i vilden sky, fru Nisse, ja måske der ligefrem kommer sne! ;)
Apropos er Overlærer Clausen temmelig hvid på toppen, i modsætning til Gammelkøbings interessanteste personlighed og gnavpotte, Esau, det "pædagogiske skelets" gode ven, også kaldet Tolder, der er ræverød til sin buskede hale, men dog ikke i sin politiske overbevisning, for han har just - hvor altså vi er nået til i tv-serien - arvet en frygtelig masse penge, og er nu blevet "storborger" i Gammelkøbing. Ja vi ved jo alle, hvordan pludselige penge river et menneskes overbevisning op ved roden, selv vor tids nye politikere farer straks i "højrekødet" - "andet ville da heller ikke være naturligt, for mennesket er et barn", som Esau på et tidspunkt så smukt siger til det pædagogiske skelet, der har lagt sig med snuden i vejret men pludselig føler en enorm forargelse rejse sig som en ild, da storborgeren ligefrem gør en dyd ud af sit holdningsskifte...
Det er en aldeles vidunderlig tv-serie, der såmænd slet ikke er så langt tilbage som man ku' tro, hvad det menneskelige angår, sagt som endnu et bidrag til julens mulige oplevelser.
Ta’ og kys det hele fra mig:
Det er meget muligt byen har tårne på, men det mor' mig altså mer' en morgen at gå, i de dæmringslyse gader hjem fra Adlon, møde første morgenmænd og sidste natvogn. En fuld mand med sin sang, en ismand med sin stang. Dagen i gang. Ta' og kys det hele fra mig! De første nette pi'r, de sidste lette pi'r trætter pi'r. Ta' og kys det hele fra mig! Jeg syn's at dagen netop ender så kønt, sådan med morgenstemning, sollys og grønt. Byens konkyliesang, den københavnske klang, lyt engang! Ta' og kys det hele fra mig!
Sikkert nok er byen et væm'ligt sladderhul. Pressen er i hvert fald tem'lig smadderfuld. Lad dem leve Olsen, Madsen, Ped'rsen, Sørn'sens, de må lev' for mig med hvem de vil hos Jørnsens. Om Hansens kone har lidt knas med Jensens far. Det' kun rart. Ta' og hils dem alle fra mig! Og mon en kvinde kan omgås sin forrige mand? Ja - for fanden! Ta' og kys det hele fra mig! Der er for meg'n moralsk besværlighed til. Kys I hinanden! Det er kærlighed til. Hva' folk de laver sammen, det er kun fryd og gammen, ja - og amen! Ta' og kys det hele fra mig!
Voldene, de gamle gader, grønne træer, la' de andre bare se det kønne der. Jeg syn's byen er folket med de åbne aor, og hva' ra'r det mig at der er grønne traor. Teatret talte dog, engang det dansk sprog, som en bog. Ta' og hils hr. Neiiendam fra mig! Vi snakker kort og klart, med kraft og fynd og fart, smaddersmart! Kys det københavnske fra mig! Der sprækkes fynsk og lollandsk i radioen, tal københavnsk, for så får i fat i noen. Den bred åbne klang, den københavnske slang. Lyt engang! Ta' og kys dem alle fra mig!
Ta' og tæl den København, man taler om. Det' vel tredive, der er lidt rabalder om. Deres livskald er at vær' notits til BT. Tænk, hvis de faldt fra! Gu' ve, hvad byen så blev til. Såd'n folk med virk'ligt navn, bær hele København, sikket et savn. Ta' og hils de tredive fra mig. Mon byen standsed' brat, hvis disse navne drat fra en nat? Hils dem alle kærligt fra mig! Se, hvad turisten ser, den navnløse by, strømmen, som bærer København og dens ry. De tusind cykelpi'r et brus af nikkelstyr, sikke pi'er, ta' og kys dem alle fra mig!
Dansken elsker alt med sund og bælt og vand. Byens nærm'ste gode vand er Helgoland. Østersøens Perle, ja vi tror på snakken, man bli'r fuld af sorte perler fra kloakken. Hvis jeg sku' prise no'et, var det det viser råd, vi har fået. Ta' og hils kommunen fra mig. Hvergang lidt hav er frit, losser man skrald og skidt, milevidt. Kys til sundhedsstyrelsen fra mig! Østersøens dronning, du er hærget og slidt. Ku' byens styre ikke værge dig lidt? Nej, de har kummerli'en, trampet i bommesien, dumme svin. Tag og kys de herrer fra mig!
Text: Poul Henningsen Musik: Bernhard Christensen Sang: ingen ringere end Liva Weel - men gi' bare selv stemmebåndet en ordentlig tur! ;)
De nisseligste hilsner fra Grønnevang - ak, hvornår kommer det sne...suk!
Her lidt flere mestrede tankebilleder fra den i bogstaveligste forstand fantastiske fortæller, hvis blindhed sent i livet åbnede uendelige landskaber – Umberto Eco tænkte måske netop på Borges, da han skabte figuren og klosterbibliotekaren Jorge af Burgos i den lige så fantastiske roman, Rosens Navn:
Buenos Aires
Jeg er født i en anden by som også blev kaldt Buenos Aires. Jeg husker gitterlågernes knirkende jern. Jeg husker jasminerne og cisternen, nostalgiske ting. Jeg husker et rosa skilt som engang var højrødt. Jeg husker den solrige krog og siestaen. Jeg husker de korslagte sværd som havde gjort ørkenkrigen med. Jeg husker gaslygterne og manden med stangen. Jeg husker de gavmilde tid, folk som kom uanmeldt på besøg. Jeg husker en kårdestok. Jeg husker det som jeg har set og det min familie har fortalt mig. Jeg husker Macedonio i en krog i et konditori i Once. Jeg husker de landlige kærrer i Onces støv. Jeg husker Almacén de la Figura i calle de Tucumán. (Estanislao del Campo døde rundt om hjørnet). Jeg husker en tredie patio jeg ikke kom ind i og som havde været slavernes patio. Jeg mindes Alems pistolskud i en lukket vogn. I det Buenos Aires som har forladt mig vil jeg være en fremmed. Jeg ved at de eneste paradiser som ikke er for- budt for mennesket er de tabte paradiser. En som er næsten identisk med mig, en som ikke vil have læst denne side, vil begræde tårerne af cement og den styrtede obelisk.
*
Descartes
Jeg er det eneste menneske på jorden og måske er det hverken jord eller menneske. Måske ledes jeg vild af en gud. Måske har en gud idømt mig tiden, den store illusion. Jeg drømmer månen og jeg drømmer mine øjne som ser månen. Jeg har drømt den første dags aften og morgen. Jeg har drømt Kartago og de legioner som har ødelagt Kartago. Jeg har drømt Lucanus. Jeg har drømt Colgatas bakke og Roms kors. Jeg har drømt geometrien. Jeg har drømt punktet, linien, fladen og rumfanget. Jeg har drømt det gule, det blå og det røde. Jeg har drømt min sygdom plagede barndom. Jeg har drømt landkortene og kongerigerne og en vis duel i morgengryet. Jeg har drømt den ubegribelige smerte. Jeg har drømt mit sværd. Jeg har drømt Elisabeth af Bøhmen. Jeg har drømt tvivlen og visheden. Jeg har drømt dagen i går. Måske var der intet i går, måske blev jeg ikke født. Måske drømmer jeg at jeg har drømt. Jeg føler en smule kulde, en smule frygt. Over Donau hviler natten. Jeg drømmer videre om Descartes og hans fædres tro.
*
Nattens historie
I løbet af deres generationer rejste menneskene natten. I begyndelsen var blindhed og søvn og torne som sårede den nøgne fod og frygt for ulvene. Vi vil aldrig få at vide hvem der smedede ordet for det skyggeinterval som adskiller de to skumringer; vi vil aldrig få at vide i hvilket århundrede rummet og stjernerne fik deres tegn. Andre frembragte myten. De gjorde den til moder for de stille parcer som væver skæbnen og de ofrede sorte får og hanen som varsler at den er forbi. Kaldæerne gav den tolv huse; uendelige verdner, Søjlegangen. Latinske heksametre og Pascals forfærdelse gav den form. Luís de León så i den fædrelandet til sin rædselsslagne sjæl. Nu føler vi at den er uudtømmelig som en gammel vin og ingen kan betragte den uden svimlen og tiden har ladet den med evighed.
Og at tænke at en ikke skulle findes uden disse skrøbelige instrumenter, vore øjne.
Et ganske lille snedrys må der til i mellemrummet, selvom vi er landet under de varmere himmelstrøg med både Umberto Eco og Borges den ene og den anden :)))
Vi må læse og skrive os til sneen indendørs, så den kan sanses. Ja, helt ned i lungerne, ud i tæerne, omkring næsetip og øresnip skal sneen sanses ... :))
Hvis jeg står alene i sneen blir det klart at jeg er et ur
hvordan skulle evighed ellers finde rundt
Inger Christensen (fra "Lys" 1962)
Jeg hygger mig jo ellers fornøjeligt med et kig ned i de gamle bøger sammen med Mario Conde i "Fortidens tåge" :)) og det fik mig til at tænke på denne artikel af Rolf Gjedsted, som fortæller lige så varmt og stemningsfyldt om digtere og digternes bøger og dedikationer til hinanden.
Og på falderebet her Hr. Tom Kristensen med et underfundigt smil i skægget i vinterens frost en
Julenat
Tre stjerner sprang ud i tre sole ved nat, og Augustus blev vågen og vild. Han rev purpuret af og løb ud i sin gård for at se på den tredelte ild.
En kejser løb nøgen i vinterens frost, og man hørte ham græde og le; thi når natten sprang ud i en trillinge-sol, måtte Rom blive spaltet i tre.
I søjlernes gange og marmorets gård myldred kvinderne nøgne i trop, medens solen flammede, tredelt i rødt, på hver lysende, løbende krop.
Hver Nubiens slave var grålig som støv, og hver Afrikas slave var sort, og med sort og med gråt skylled kvinderne ind gennem marmorets gullige port.
Da brølte en træl: »Der er sprunget en bæk ved de halvmodne vindruers kro, og den flyder med olie i rødt og i grønt under Tiberens stensvungne bro«.
Da brølte en anden: »I kejserens lund, der er ranglet som dødningeben, folder sommerens blade sig ud på hvert et træ, gløder frugterne gult på hver gren«.
Da skingred en tredje: »På stenlagte vej ligger æsler og heste på knæ«, og i kejserens gård klang et marmorkoldt grin fra de leende slavers hæ-hæ.
Og angsten blev latter; thi ingen forstod, at det største var nu ved at ske. Man så slaver og kvinder få krampe af grin og en kejser begyndte at le.
Tre stjerner sprang ud og gled sammen til én, dengang verdensforløseren kom; men et under, som troldbinder Kanaans Land, bliver altid til latter i Rom.
Her lidt til nisseørerne af en helt særlig art, du kender ham muligvis, denne fantastiske stemme og alle disse vidunderlige albums, hvor netop Brother to Brother og A Pauper in paradise nok hører til favoritterne, men vælg selv. Var i midten af 90’erne til en Niels Lan Doki-koncert hvor herren her netop var gæstesanger, det var simpelthen forrygende…dygtig mand, værsgo: https://www.youtube.com/watch?v=vHt1t-GxNWw
Stod det til Venstre, havde vi grisehjerter og krølle på halen, når vi bliver gamle…
- Bækkens tale.
Øv at være en solsort og stå på en sten uden liljer med unger at fodre i reden og næbbet mod lysets kilde Snart er de nok bachelorer i først det ene og så det andet men tankerne løber som tid og kviksølv i stenede årer Hov for satan et mørnet agern en tidlig bille og alt det man skulle have siddet på gavlen og sunget i forgårs
Her lidt fra Per Aage Brandts ”Poesi i udvalg 2002 – 1969”…
Et øjeblik er alt usynligt Så bryder regnen løs, lange glitrende kaskader Dækkes af fine net af koagulerende bobler og strenge Efter sidste opløsning afsat som vægtløse duftspor i porer Og små fordybninger i huden dens kærlighed
*
folk tror ikke på gamle fraser ideologier og klassekamp de har haft rigeligt de har fået nok af socialismen de vil bestemme i eget hus før de bliver sat under administration udefra vil de sætte eget hus under administration fagforeninger og andre kommunister har forsøgt krampagtigt at opretholde illusionen om at udbyttede arbejdere kæmper mod industriherrer og arbejdsgivere på den anden side men folk har fået nok af denne socialisme skellet går mellem den produktive del af befolkningen og den uproduktive svulmende golde offentlige, overflødige, herskende klasse som kvæler med forbud påbud forord efterskrift ansøgning det private initiativ som alle skal leve af og den personlige frihed til at bestemme i eget hus før de bliver sat under administration udefra folk ønsker et systemskifte med bedre forhold for invalide uden egen skyld
*
La mort, c’est surtout cela: tout ce qui a été vu, aura été vu pour rien Deuil de ce que nous avons percu
- Francoise Wahl
døden, det er: alt det sete fører til intet, vil være set af ingen, sorg over det sete dit ansigt ligner min kærlighed sorg over dit ansigt
*
SNEEN KOMMER
En pludselig erindring. Sneen. Hver gang en anden dækket verden. Jeg står udenfor mit vindue med gadens lange lys mellem hænderne,
pludselig hvidgult over verdens fravær. Frostsneen skærer nye spor i landet, vi skifter navne og svæver som fygning over bjerge. Ansigtet vådt og glasagtigt.
Du ser at mine læber sidder fast. Isen. Dine vokaler kommer frem. Jeg flyver, men rører mig ikke.
Byen er forandret, der er ingen byer. Jeg ser stille at din tunge dækker verden, den slikker. Smagen, erindringen.
*
se hvordan sneen glider ned ad taget bare ved at give slip
- Per Aage Brandt.
Omsider ønskes du en rigtig god jul med nissehjerter og hele baduljen, og selv når sneen holder på sig, ka der jo kælkes på drømme i månedrys eller fodslag; sidenhen hvidtes landskabet jo nok, med sne på graner, julemænd og nissekoner med lys i øjnene..;)
Glædelig jul til dig også Juletravlheden er overstået, og julefreden har indfundet sig midt i forårsvejret, så man får helt lyst til at synge med på Holsteins "Det er i dag et vejr" efterfulgt af Grundtvigs "Julen har englelyd" til duften af hyacinterne :)))
MORGENDUG
Ak! hvem har vækket mig? - en Vogn paa Vejen, en landlig Hane, som i Morgnen gol, en Drøm, der fødtes af den rundne Sol, en Stær, som fløjtede, en Smaagrens Svajen, - -
Jeg vandrer langs min Haves nøgne Hæk, en aarle Bi i Morgensolen summer og drikker Dug af gyldne Krokuskummer og klemter med en silde Vintergæk.
Dér ligger Landet lyst i Foraarsfreden, dugfugtigt luende som glødet Guld, en glasblank Luft af kølig Dugduft fuld, saa morgenkarsk, saa lyst et Foraarseden.
Ak, hvem har vækket mig i denne Time? - højt i min Sjæl en Morgenhimmel staar gylden af Sol og sitrende af Vaar, og i mit Hjærte alle Klokker kime.
Viggo Stuckenberg
Knitrende sne, sneboldkampe og sneengle, snemænd og -koner må vi skrive os til, så vi får den under huden, indtil vi mærker den håndgribeligt og fanger smeltende snefnug på tungen :))
Her med Jægerens skriverier fra en rosenhave til musik ...
DECEMBER 52
Eftermiddag. Solen ser skærende over vort tag. Skoven har brusende kastet sit mørke ind mellem husene. Eet hus er vort. Gemmer sig ydmygt bag granerne bort. Nu blev der tændt. Lyset er ud gennem ruderne vendt. Venter du der? Står du, en skygge, ved ruden og ler? Lys bag din ryg. Nu kom jeg hjem, trådte ind og blev tryg. Solen, den segnende, stiger i morgen som ny over hegnene. Solen, den sovende, rejser i morgen sig stærk over skovene. Solen, den fagre, nyårets sol over byer og agre.
*
LILLE VINTER
Rødt lyser fra et pilehegn en vinters dyre lykke. Den ånder bag sin blanke bark og tegner mod den hvide mark sin langelige skygge. Den sorte skov med bøjet ryg, det ganske land så øde. Det fyger frem bag hegn og ris, nu drær med sne og gror af is min hvide førstegrøde.
Her lidt fin musik med relevant lyrik i vor tid, nok lidt udover tidens små hymner til profeter eller søvnige politikere med euro og sig selv i øjnene – forøvrig er der veldig mye nisse i CV…;)
Målløse Mortensen’s præmiesøn fik altid trettentallet i kemi for en selvstændig men også noget rutinepræget præstation der sku’ bli’ basis for den obskure hjemmeindustri hvis interesser nu varetages fra kælderen i en forstadsbungalow hvor junior sidder dødsens bleg og måneskinsarbejder som en afsporet teenager på små uhyrligheder ”sådan bare for sjov”
Sidder på en bombe i et S-tog og drømmer mig tilbage – til dengang i de ligeglade tressere hvor blomster var symboler på de samme ting som bomber er idag
”Hvis det alene stod til mig så burde den slags udskud offentligt skydes” sagde retskafne Reinkopf hen for sig selv ”og det at de bliver født måske ovenikøbet hel forbydes” men avisen han studerer kommer ikke ud med andet end sludder, om en pæn dreng og hvordan han blev til bombemand og døde som en martyr under overskriften ”ungdomskludder”
Sidder på en bombe i et S-tog og drømmer mig tilbage – til dengang i de ligeglade tressere hvor blomster var symboler på de samme ting som bomber er idag
Det’ lige før det hele er på vej henover hovedet på skråsikre Strømkjær der selv om terroren griber om sig har formået at forblive sig selv, nemlig en kuli der har rejst sig op og er blevet funktionær og hvis eneste kommentar til dagens Danmark ”er at det svinger ikke en meter” og det er logik for begyndere at det må gå som det går når de kommende generationer drives til vanvid af dommedagsprofeter
Sidder på en bombe i et S-tog og drømmer mig tilbage – til dengang i de ligeglade tressere hvor blomster var symboler på de samme ting som bomber er idag.
…og baghjul med tidens tand, ud i vor tids uoverskueligt mange ”chefer” i den off. butik, og nutidens forfølgelse af anderledes tænkende i enhver forstand, hvor ikke mindst tv-apparatet jo er blevet et fremherskende instrument til passivisering af det menneske, der dog i stigende grad konfronteres med spørgsmålet om den ønskværdige tilværelse, exempelvis om den skal være stedet hvor mennesket frit kan udfolde sig eller bare stedet, hvor de regelrettede kan have det behageligt? Eva Forest tanker i ”Dagbog og breve fra fængslet” – nok verdens berømteste fange – er stadig lige så nærværende og relevante som Preben Wilhjelms er det, og burde igrunden ha’ ligget under træet fremfor så meget andet, men nisses i stedet på forslagstavlen her, ikke mindst p.a. brevenes umådelige indholdsværdi ud i menneskelige kvaliteter, men også fordi nutiden er lige så voldsom som dengang ETA blussede i Spanien og Frankrig. God læsefornøjelse…;)
Og så lidt Helge Rode – særlig fordi julesneen snød min næsetip og rosa børnekinder, og så ved jeg jo hvor glad i haven du er:
Våren i Frederiksberg Have in memoriam Shelley
Da våren nåede den store park, hvor året afmåler sig træk for træk, kom der stænk af sne på den blege mark. Det var Gækkesne, det var Vintergæk; for den kom på det bud, som jog sneen væk.
Så herlig, som solen brød frem på ny med sit strålende magtbud: Nu skal de ske! var den unge jord dog så sky så bly, at det første vårtegn, som den lod se, var de blomster, der knap kan skelnes fra sne.
(Erantis kan ikke regnes med, den buser på som et børnekuld, der intet aner om tid og sted. Dens latter triller med sommerguld, før sne er sunket som vand i muld).
Men Gækkenes skælmske lighed med sne er en ængstelig spørgen om hvad eller hvem, er en sitren midt mellem græde og le, er en bleg lille længsel, som vover sig frem fra et øjelåg, der står halvt på klem.
»Når du smiler til mig, må jeg smile til dig, men husk, at jeg mente det kun som skæmt! Er det spøg for dig, er det spøg for mig. Det var bittert slemt, hvis jeg sad forglemt med et smil, som skam og spot havde skræmt.«
Jeg har ventet dig længe, du mægtige vår. I min søvn har jeg drømt, at dit kys var sødt, og din hånd gav vinteren banesår. - Når dens herredømme er brudt og dødt, skal jeg blusse med gyldent og blåt og rødt.
»Når du kysser mig, sol, med dit hvide lys, skal jeg give dig alle mine farvers kys. Når Vintergækken er svunden hen, skal jeg lyse imod dig, mer varmt end den.«
Og krokus brød frem, violet og guld! Små brogede flammer slog op og stod som glædesblus på den brune muld og lyste den lysende sol imod med jordens fineste blomsterblod.
For se! Dens kalk er så sart og skør og dens sind så rent, at den ville le, hvis den hørte, at lykken gør vild og ør og brænder sig ud i tomhed og ve, for dens ild er lige så kysk som sne.
Tulipanen kom med et stærkere sind. Dens farver er mættet med ro og mod. Den vajer som flag under vårens vind, den blander sin flamme med lysets flod, for den er frygtløs fra top til rod.
Men den unge jord blev så drømmefyldt, mere varm og øm for hver dag, der gik, og dens nat blev sølv og dens dag forgyldt under vårens store og lyse blik, og den drag af dets glans som en gudedrik.
Og tændt blev kastanjen med rødt og hvidt. Ak, kirkernes kerte er ikke så from, og hjemmenes lys er ikke så blidt, for den nærer sin ild ved en overflom fra livets inderste helligdom.
Og Syrenen, svøbt i sin egen duft, - dens blegblå klaser bar samme bud: at den fineste bølge i forårets luft er et åndedrag af den ukendte Gud, som anes ved blomsternes gennembrud.
Og slyngede ind i den sølvblå kvæld hang guldregnsguirlander, den lyse regn, der et nu har standset sit rislevæld for at stå som et stille og gyldent tegn fra et evigt rige, en salig egn.
Stå stille, stille du rislende strøm! Opløft dig, tid, over dag og år! Dit blik er bristende fuldt af drøm; – for det, som er evigt i vore kår, er den flygtige stund, som er hellig vår.
Den flygtige stund før sommerens glød, da anelsen hvisker et hemmeligt ord, så vi skimter trods skiften og sot og død, at alt, hvad der gror og bygger og bor, har dybere rod end i denne jord.
- fra digtsamlingen Ariel, men findes også i Ebbe Rodes ”Mit Frederiksberg, erindringer fra Sokkelund Herred”.
Så meget for romantikken og den gode hr. Rode og hans elskede Storm på barometerstokken, to luner i ret vinkel. Håber du/dine nyder lidt ”forårsferie” med div. nisserier, og at du blev befrøet med alt der hører julen til, her i andedammen – sneglerierne lar vi ligge lidt endnu, medmindre altså at bøgen ikke springer ud i morgen! ;)
Det blæser til morgen mindst tre pelikaner, og min sæl om ikke øjet aner en flok festlige pingviner der til vinter formaner; men cyklen holder fri og kaffen den er varm, så jeg fraviger råben og alverdens larm...
eg fór vill i viuskogjen ikringum ein elvestein – jutuldotteri narre meg, eg fann ikkje vegen heim.
Det er nu synd, at vi får sneen i dråber, da særlig for de der havde sat næsen frem til en lille skiferie med de små ben. Men den ka endnu nåes – sir de festlige i dress…;)
Var i byen og spise forleden, og inden kaffen arriverede stod vi så dér, tre mand høj i skjorteærmer og trøje og dampede ude på gaden, på ægte norsk manér, så at sige – og mens jeg stod dér og ledte stjerner ned, kom jeg til at tænke på Mortens smukke digt:
VI SENDER DANSEMUSIK OM NATTEN
Jeg er Cigarettens Glød og Jazzmusikken Rytme, hurtig. let, men med en Underklang af Død.
Jeg er restauranters Rum og Dansegulve - Ekko af den Dans der gaar der, langsom men med Underklang af Skabelsens Rytme. haard og hed og stum.
Jeg er Ilningen af Ild i jeres Nerver – Døgnets golde Mening med den Vej, hvir I gaar vild.
Jeg er Rytmen i mig selv – munter – uden lykke – haard og hed og stum.
Aldrig mere Rytmen i en Blomsteraabnings hvide Skælv.
Ikke Jorden Rytmespil eller Sangen gennem Kornet, ikke Rytmen hvortil Vaaren foldes ud og bliver til.
Ikke Klodens, ikke Vækstens gode Rytme, der er nær og mild og evig stor og streng - jeg er Hungrens, Tidens, Dødens Dansemelodiers Rytme og Refræn.
- Morten Nielsen.
Så melodisk smukt konstrueret, helt ligesom hans digt…
ØJEBLIK
Vilde Roser i Dagregn ! Og Toget er standset, med Ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
Lykkeligt stort og ligetil bliver Livet – Draabe der rammer Draabe, Regn over Regn. Sekunderne lukker sig op for en lang Erindring: Veje i Hederne, Pigestemmer og Havet.
Jeg smager dem paa min Mund, de forsvundne Somre … Kølige, regnfulde Lykke, et Kys af Aar –
Vi rejser i krigens urolige, fjerde Sommer. Med eet er der stille … Vilde Roser i Dagregn, Ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
*
Bedste hilsner letter i blæsten, du sneglenes Mutter Courage! ;) Simon
Ja, Morten Nielsen er jo lige så smuk i regn som roserne, han skriver om. Jeg holder meget af ham, og jeg holder meget af roser ... og sne. Roser i sne og sne på roser, og i sne gør han også godt :))
Nu sner det med Mørke og stilner med Sne. - - Det hvisker i Hjertet, besværligt og hedt: Du svigter for meget, du har bragt mig for lidt. Saa hvisker det angst: Ufuldbyrdet, forladt staar din Skæbne tilbage, hvis du gaar nu i Nat. Du skal vokse og blomstre og sætte dine frø. Du er endnu for ringe til at dø
Du skal vokse og blomstre og sætte dine frø ... det kan næsten ikke siges bedre ... ja, man er vel en rigtig Mutter C.
Når man siger Morten Nielsen følger en hel række navne på andre af de skrivende og tidstypiske ordsmede, bl.a. Ole Wivel. Også han har go'e ord om sneens forvandlende kraft :))
Vi maa forvandle os - vi maa forødes i vor form som bladene der hvirvles hen i høstens tunge storm. Som løv af høje gamle træer maa vi til jorden ned, forraadne, synke bort som muld med læ og frugtbarhed. Vi maa berede os - vi gaar nu vinterfrost imod, og der maa samles forraad af det som gror paa slægtens rod. Nu har det hast for den som ved at eng og dyrket jord snart ligger dybt i sne kun rørt af lette fuglespor.
Og nu vi er ved Wivel, så må også han æres med en gentagelse her i mellemrummet :))
Der truer os i tiden en ond, usynlig magt: vor egen sikre viden, som sprængte med foragt den skænkede natur og nedskrev Adams billed til skyggen på en mur.
Før sang man roligt salmer i fattet tro på Gud. Men gammel enfold falmer som løv og slettes ud i denne jævndøgnstid, hvor hjerterne er delte og med sig selv i strid.
En frygt på vore øjne er lagt som ild og is. Afmægtige og nøgne vi ser vort livs forlis: vor jord forladt af sol, de stærke bjerge smuldret fra nedbrudt pol til pol.
Og dog er vi i live, Forpint samvittighed vil troligt hos os blive og nægte os vor fred. Vort hjerte banker tungt og søger i sin feber mod håbets vendepunkt.
I ordet overvintrer den sandhed, vi forlod, og ingen magt kan hindre den i at fæste rod selv i en fattig jord, hvor frøet som et under og skjult for alle gror.
I ordet skabtes verden som kloderne i lys. I ordet skal vor færden fra dag til dag fornys, så vi alligevel får ærligt mod til sammen at vedgå arv og gæld.
En Adam i os alle hver stormfuld jævndøgnstid kan høre nogen kalde langmodig, trofast, blid: Mit barn, mit barn, giv agt - alt er igen uprøvet i dine hænder lagt.
Og han får lige et sidste ord med på vejen, og må det være en opfordring til årets sidste nisser, for måske de også bli'r de første? ;))
En dag smiler den mørke og opfatter verden som ordnet fra begyndelsen men grundigt forkludret undervejs. Hør han henvender sig til en kammerat! Visdommen fra talerstolen blev glemt med samt folkehaabet og gyldenaaret. Men i samtalen begynder livet igen.
Det var jo nærmest en rosenlund, du dér fik skabt, så smukt det…;)
Ja Wivel og den tids dygtige lyrikere, vender blikket jo tit tilbage til og næsten af sig selv, da så mange ypperlige digte jo rager op fra klangbunden i tidens billedkælder og i lyset af en særlig anledning der tilbyder en sammenhæng – og vupti, er yderligere tilknytning skabt…fantastisk!
Sådan har jeg det også lidt med Dylans album ”Desire” – det er sådan noget med vin og dans og glade ansigter, som på et tidspunkt er blevet sultne og sidder i køkkenet og kaster nostalgiske minder henover bordet med særlig glans i øjet, særlig når tonerne fra ”Sara” høres i baggrunden, ja så bliver man helt blød og overgir sig øjeblikkeligt. Det er nostalgi på 1. klasse med benene i skødet på hinanden…;)
Og nu forsvandt så også 2015 bag os; tænk … synes nu lige 2007 forsvandt bag os, men dér ka’ man jo bare se. jamen det ér helt u t r o l i g t som tiden farer afsted! Næste gang har jeg sikkert lige opdaget, at vi gennem flere år har siddet her og langet poesi over disken fra hvert sit Oldekolle, og at Arne for længst er blevet årets brumbasse for den helt ufattelige udførelse af samme salme i 25 år! Jeg synes nu godt at tiden ku’ skrue lidt ned for volumen, men dét nytårsforsæt er jeg vel næppe ene om…;)
Rigtig godt nytår og tak for den megen fine billedmusik i året der gik. Ha’ en hyggelig aften, hvadenten der ska’ slås til søren og bimles raketter op på månen, eller den skal nydes på anden måde.
Godt Nytår også til dig, og også herfra tak for ord, musik og ordmusik, som har lydt i den mellemmenneskelige færden i Mellemrummet :))
Jeg har nydt årets sidste aften. Nydt at jeg kan nyde ord og poesi til berigelse i her i livet. Nydt at være et helt almindeligt menneske i en helt almindelig verden, som godt nok er (og altid har været) hård og barsk, men på samme tid også herlig og kærlig, sjov og overraskende :))
Dylan, et barn af blomstertidens Peace, Love and Understanding, lod du lyde som en Nytårshilsen ...
Min Nytårshilsen kommer her og er næsten også helt tilbage fra Blomstertiden og musikkens verden :))
Alle mine dage jeg sidder her en tilfældig bænk jeg sidder her
hænderne presset så årerne står frem hænderne presset ned i bænken
og at lade strømme fra kroppen ud i træet ned i jorden fra jorden op i træet ud i kroppen at lade strømme
end ikke i drømme varer evigheden længere end et sekund
men her svarer solens cirkel øjet det ufravendte
jeg sidder her længe med kroppen ind til mig
jordens godhed op igennem mig lyttende
alle mine dage kommer forbi mig som svimle skygger levede og endnu ikke levede imellem hinanden
jeg presser træet så hårdt at årerne træder frem
goddag mine dage kom og sæt jer luften er kold og varm solen cirkler min hånd lugter af træ
Poul Borum "Sang til dagens glæde" (1974)
Goddag 2016 og du skal være så velkommen i rækken af mine år D ... ja, hvis man sløjfer et enkelt r i årerne, så træder årene frem :))
Allerførst tak for skål, og dernæst skål men i kaffe – mit hoved tåler pt. ikke så meget som lyden af champagneglas’ klirren, så vi tar den sgu’ i ler! ;) Der er nu noget særligt over sådan en nytårsmorgen; at stå der i døren med kaffen på hæld og suge den friske luft ned med en dejlig osepind fra det forgangne år, velvidende at resten af landet nu er indhyllet champagnebobler – ja man føler sig sgu’ nærmest som en gråspurv på narrestreger – og så nyde synet af mosekonens enorme anstrengelser derude. Selv fuglene sover længe på dette tidspunkt, eller holder de vejret i forskrækkelse over nys erfarede konkurrenter i luften?
Ja, Dylan er stadig aktiv her i huset, det sker ikke sjældent at han snurrer rundt på drejeskiven, ka’ jeg godt love dig, men han er jo også en væsentlig del af blomsterfamilien, du lille rosenknop. Selv var jeg jo et stort barn i 60’erne, søster er syv år ældre og var en del af ”hulkort-familien”, som du sikkert selv husker, næh, det var skam lillebror der voksede op og blev et værre ”fliphoved”, altså indtil håret sku’ klippes og ”she who must be obeyd” tog lidt ansvar for udviklingen – men den sang kender du sikkert også en del til..;) Jeg er stadig vild med Dylan, Doors og hele resten af molevitten fra den tid, og ku’ for den sags skyld stadig finde på at ta til fest i Den Grå Hal på Christiania en juleaften og høre Jomfru Ane Band, hvis det altså ikke lige havde været fordi, at også mø’erne blev klippet og i øvrigt stadig går rundt og bobler af champagne, velsagtens…og det er jo dét, tiderne…
Så her får du ham, med text og hele moletjausen, god fornøjelse og…godt nytår RM…
Come gather around people, wherever you roam And admit that the waters around you have grown And accept it that soon you'll be drenched to the bone If your time to you is worth savin' Then you better start swimmin' or you'll sink like a stone For the times they are a-changin'
Come writers and critics who prophesize with your pen And keep your eyes wide, the chance won't come again And don't speak too soon, for the wheel's still in spin And there's no tellin' who that it's namin' For the loser now will be later to win For the times they are a-changin'
Come senators, congressmen, please heed the call Don't stand in the doorway, don't block up the hall For he that gets hurt will be he who has stalled The battle outside ragin' Will soon shake your windows and rattle your walls For the times they are a-changin'
Come mothers and fathers throughout the land And don't criticize what you can't understand Your sons and your daughters are beyond your command Your old road is rapidly aging Please get out of the new one if you can't lend your hand For the times they are a-changin'
The line it is drawn, the curse it is cast The slow one now will later be fast As the present now will later be past The order is rapidly fadin' And the first one now will later be last For the times they are a-changin'
Nytårshilsner – fra det stadigt boblende hoved.. Simon
Jamen, en skål i krus og kaffe er da også at skåle boblende. Kaffe kan også være boblende, og især da tilbage fra blomstertiden, hvor man ofte hørte de kaffebryggende bobler fra kolben på komfuret til den færdige kaffe på bordet og i kruset. Denne lyd af bobler og duften af nybrygget kaffe har jeg meget levende med mig fra min barndom :))
Og lidt længere tilbage i tiden i 30'erne ku' man høre P.H.'s vise ord
»Ord skal være redskab først, og så musik!« Og det har han jo nok ret i ...
Endnu nogle af de gode ønsker for nytåret og tiden, som nu påny fortsættes og hedder 2016 ... til lyden af boblende kolbekaffe :))
”Tidens våde drømme” ku’ titlen ha’ heddet, og på den fineste lille fortælling om stor musikalitet hos de af os, der for tiden vågner hvert andet øjeblik til basunen der blæser livet en lang march, eller bare ret op i loftet og uden de store klapsalver fra nattens øvrige men tavse blæsere – sagt som exemplet på, hvordan musik som det første ka få store ord med på vejen, blandt andet…;)
Nå, idet mindste er det da ikke en sækkepibe man render rundt med – exemplet på hvordan ordene ka’ skabe forestillingen om et musikalsk mareridt med uoverstigelige konsekvenser! Og hvordan lukker man så af for den slags ”musik”, må man rask væk spørge? Svaret er ordene, eller rettere Storm P’s og exempelvis disse:
Sangeren Freddy Albeck var engang som lille dreng stukket af fra skolen i et frikvarter, og fuld af fortvivlelse havde han søgt tilflugt i Frederiksberg Have, hvor han mødte Storm. Storm standsede o spurgte deltagende drengen, hvad det var, der var gået ham imod. Da denne havde svaret, og de yderligere havde samtalet i nogen tid, tog Storm afsked med nogle opmuntrende ord og sluttede: »Op med hovedet, min ven, du har jo både overblik og underbid, så du skal nok klare dig.«
Det er svært at le og samtidig skabe stor musik med udvæksten - prøv selv!
Det fik mig sådan til at tænke på en af de herligste forfattere jeg kender, nemlig Günter Grass, som jeg derfor i stedet kastede mig over – ”Når løget skrælles”…;)
Basuntrut, musik, ord og poesi, som er mere end virkeligt. Ja, det gør i hvert fald noget jordisk virkeligt, fordi det sker netop her i den jordiske himmel :))
Jord og lidt larm fra det jordiske horisontale og alligevel fra den himmelske blomstertid. Dylan ku', og her er en, som også kunne det engelske til UG+, omend det er i en anden tone og fra et andet kontinent. Vietnamkrigen og så meget andet er måske årsagen til Dylans skepsis og stærk politiske opråb. Men her er det europæiske svar i musikkens verden ... og uh, hvor var han også en skøn gut, ham her :))
Tak for herlig musik og numre som man jo kender så godt, en noget anden omgang trut end hvad jeg for tiden hugger af mig…;)
Men apropos kaffen og disse skrøbelige kolber, som jeg husker tilbage fra barndommen og de pludselige brag og rungende eder, der vel også var årsagen til at farmand erstattede vidunderet med en kedelig maskine. Jeg selv sværger jo til at koge vand i kedel/gryde og smide de glade bønner på hovedet deri, for så når duften under omrøring stiger mig til hovedet og efterlader det forventningsfulde smil, at hælde den ædle drik i en stempelkande, hvor den hviler til næsen vipper utålmodigt – her bruges for øvrigt Cirkel eller Irmas Blå, intet smart ved dét, men selv helt billige bønner løftes på den måde betragteligt opover hvad de ellers ka’ tilbyde.
I det norske bruger flere jeg kender stadig kogemalt – groftmalede bønner, der nærmest ligner små skærver – og koger vand i en stor kedel og hælder, når kaffen bobler op en smule koldt vand deri, hvorefter man så ”hjælper” bønnerne til bunds ved med et fast tag i kedlen at svinge grumset til bunds – det såkaldte ”Bønnesving”, der jo adskiller sig lidt fra det kirkelige selvsving, der også må behandles med sikker hånd..;)
Nej, det ér jo ikke just caféfolkets hippe helse-metode, jeg ved det, men metoden finder man sikkert mange steder rundt om i bygderne, hvor smarte kaffemaskiner og italienske kaffebønner til 140 kr./kg. sikkert bare får en hovedrysten med på vejen og et tilbud om en fornuftig omgang rømmegrød til hovedet – forudsat man altså ikke er én af dem med iPhone i baglommen og 3000 ”venner” på Facebook – hvilket minder mig om Günter Grass, som i et interview om alt fra politik til arbejdsprocesser fortalte om et barnebarn der undrede sig meget over at Bedstefar ikke brugte Facebook, for selv havde han jo mange hundrede venner dér; hvorefter Bedstefar fortalte sit barnebarn, at hvis man har mange hundrede venner på Facebook, ja så har man i realiteten ingen venner!
Jaja, der er i høj grad point til Günter, og dét udlignes ikke med henvisning til hans alder - han lever desværre ikke længere - eller nostalgien omkring den lille Olivetti; for informationsværdien på Facebook stiger jo ikke p.a. hurtigere maskiner, tværtimod tar det værdifulde sin egen tid at skabe, så 1–0 til Olivetti!
Jeg ku’ i øvrigt godt forestille mig han selv lavede kaffe til konen og vennerne på gammeldags manér, hvad man så lægger i det, selv var han jo dedikeret te-drikker og ynder af sælsomme madvaner fra krigsårenes tid, og lavede helt sikkert fortrinlig mad. I bogen ”Når løget skrælles” fortælles der om morsomme bekendtskaber som krigsfange, hvor en særlig kok underviser de omkringsiddende rumlemaver med i bogstavelig forstand ”himmelske kokkerier”, som ét af mange undervisningstilbud der bag pigtråden. En tids frygtelige oplevelser, leveret af en skulptør med en helt fantastisk knivskarp pen. Har du læst Bliktrommen og Hundeår?
Nå, slutteligt fandt jeg på nettet en lille ode og måske til kaffen – nåh ja, samt et par vitser til humørbarometeret, det er godt nok ved at være koldt, så vi må le os varme…;)
Oh kaffe, du sorte satan, som smiler fra bunden af min kop Du er en charlatan, som forfører og gør underværker i min krop Når jeg dufter dig om morgenen, friskbrygget og rund Mundvandet løber, jeg fører dig til min mund Suger dig i hulen, og slynger rundt Gurgler et par gange, og lader mig bondefange Af din aroma og essens Altimens Jeg opdager til min gru Min manglende omhu Idet jeg synker Og småpibende klynker Den forkerte ske! Det jo TE!!
- Michael Bonnevie.
En ældre herre sætter sig i kupeen overfor en stærkt tatoveret og ikke helt ung punker, med en abnorm hanekam. Længe kigger de i smug på hinanden, men efter en tid må punkeren bare ud med det:
”Hva’ så, dit gamle fjols, har du da aldrig gjort noget rigtig vildt i hele dit forbistrede lange liv?” Den ældre herre funderer åbenlyst over konsekvenserne, men beslutter sig omsider for at svare: ”Joh, det har jeg rent faktisk. For en del år siden duskede jeg jo denne høne, og sad netop og tænkte på at du jo ku’ være min søn…”.
*
Her en om praktiseret moral i det off. rum.
Ved himlens porte er en gammel gubbe ved at redegøre for sit liv:
”Jamen, er der da slet ingen gode gerninger, du her ka fremføre?”, spør’ Sct. Peter med dybe furer i panden… ”Joh, såmænd er der så”, svarer gubben, ”jeg sparkede jo for resten en rigtig fæl rocker over skinnebenet, da han forulempede en ældre dame i toget…” ”Hvornår skete det…?” spør’ Sct. Peter, med ansigtet i en stak papirer… ”Årh, for en lille times tid siden…”
*
På den første bænk i kirken, sidder borgmesteren og ser glad og tilfreds ud ved søndagens prædiken, som foretages af hans gode gamle ven. Da præsten pludselig refererer til buddet ”Du må ikke stjæle”, begynder han at sidde uroligt og kigger stjålent om sig med et noget vredladent ansigtsudtryk. Men da buddet ”Du må ikke bedrive hor” lyder fra stolen deroppe, slapper han synligt af igen med et mere venligt smil til de omkringsiddende. Efter prædiken hiver præsten sin gode ven lidt tilside og spørger ham, hvad der dog var i vejen. - Joh gamle jas, ser du, da du før talte om det at stjæle, da opdagede jeg sgu’ pludselig at tegnedrengen var pist væk, men da du så talte om hor, ja så huskede jeg jo pludselig hvor det var jeg havde forlagt den…
Tak for smil og latter, som jeg også elsker at boltre mig i :)) Ja, nogle gange endda så meget og så højlydt, så jeg selv vækkes af det, hvis jeg gør det i søvne
Tænk dig at vågne ved sin egen kluklatter, så kan fortsættelsen kun blive til en go' dag, fordi man ved, at også nattens drømme var af den go'e slags :))
Günter Grass må jeg straks få kigget lidt dybere i kortene :))
Inden da er tiden inde til at klukle på græs. Af og til må vi som mennesker sættes på græs, også ved frost og sne og ikke kun som køerne ved forårstide ...
Min egen Günter Grass-passion skyldes en sær interesse for overlevelseskunsten i krigstiden, og pluralismen med Gruppe 47 udviklet af nødvendighed og på politisk vanskelige vilkår, der kommer så smukt til udtryk med kunstarter der akkompagnerer hinanden i indbyrdes afhængighed i blækspruttens (Grass’) arbejder – billedhuggerarbejder, tegninger og historier, alt sammen dele af en livshistorie skabt på forskellige udsigtsposter og et potentiale som han udnyttede lige til sin død, og med et billedsprog der flød afsted som øjnes spejlinger i vandet. Vi ka tale om det vi lægger mærke til og ser og beundrer, men kunsten at få noget dansende til at flyde i skyggerne og som han var en mester i, det må vi opleve. Det stimulerende i at føle sig udtømt efter fire års slåskamp med ord, og så arbejde videre på historien men nu i tegninger eller skulpturer – der på netsider, men desværre ikke i tre dimensioner, står og stirrer os i ansigtet – for på denne måde at udfordre og udvikle sig og samtidig regenereres, også dét er en kunst. Han gjorde livet til sit arbejde og omvendt, og gav os fantastiske oplevelser af en tid de fleste af os er afskåret fra men gerne snakker om, som et facetteret kighul ind i skæbnens former, et fælles vilkår…
Og igrunden er det jo sjovt at se hvor amerikaniseret alt bliver, mens vi kulturelt set har betydelig mere tilfælles med det tyske, der også lider under griske økonomer og spekulanter uden egentlig politisk vid og overbevisning, og på bekostning af en menneskelig sammenhængskraft der på sigt truer med at gå i opløsning, hvormed historien netop gentager sig – gang på gang…
Det minder mig om den tyske serie Heimat, måske noget af det bedste jeg har set og lidt i retning af at læse Günter Grass – men vidt forskellig fra alt det dårlige tv, ”kultur” og socialt mediefis vi har tilladt os at bedøves af de sidste 30 år –, hvor et spænd af kunstneriske udtryksformer udvirker så bred og sanselig en palet, at vi smager vores egen nære historie og genererer de mindelser vi ellers aldrig var kommet i nærheden af, men har så hårdt brug for, for at skabe kontakten til os selv.
Men nu var det jo heller ikke uden grund at Grass fik de helt store priser, og der findes jo stadig mange der som han, med store tanker om litteraturen, kunsten og kulturen behandler historien i os med så fantastisk en realisme og på ark af hvidt og uskyldigt papir som en Oskar Matzerath; evner Günter Grass ikke selv anså sig i besiddelse af. Men det rækker jo at bygge båden og angive destinationen. Som fantasien der puffer virkeligheden lidt i siden, næh..lidt mere til venstre, ja sådan, og vupti, så ér den der, udsigten til Fortunas Tempel med drømmenes horisont, som virkelig ka’ gøre os (til) noget! I hvert fald blev der noget ud af ham, er du gal en livshistorie han har behandlet og på samme måde som Seamus Heaney, hvilket ku’ få hans elskede søster, der var lidt from, til at udbryde: arh, det dér har du jo digtet, jeg tror ikke på dig! Men hendes tanker flød skam allerede med strømmen, lapperne i erindringshullerne var bare ikke hendes. For øvrigt døde hun et halvt år før han, og sådan går det tit mennesker der er limet sammen af en fælles historie, dét er så til gengæld svært at lappe.
Om ikke andet, er der masser af oplevelser at hente hos Günter Grass, hans billedhuggerarbejde er ret fantastisk og ses langt ind i historierne beskrevet med ord. Fremfor alt var han kunstner og ikke en ”produktarbejder”, jamen man ka’ da blie så kvalm over at høre folk omtale det de sælger som ”produkter”. Enten sælger man vandhaner, eller også gør man ikke, det andet er bare pis og papir og bør blive på handelsskolen, basta!
Forresten er der atter udsigt til fine snemænd og koner omkring os, og røde ører og næser, hurra!
mvh Simon
P.s.: Elsker altså også vitser, men har tilgode at vågne leende; det lyder altså helt top! ;)
Må vi sammen mindes Bowie med hinanden i hånden og ham i ånden og i stor taknemmelighed for den glæde og den trods og glædestrods, han spredte ved et pust af stjernestøv úd over os alle ...
Tak til ham for kærligheden til musikken og til livet ...
Har du set den pragtfulde film ”Turist ved et tilfælde” m. William Hurt, Kathleen Turner og Geena Davis? Den må være et must i ethvert menneskes filmopdragelse! ;)
Her lidt tysk poesi fra ham med overskægget – det skæg han virkelig havde sjov med, når han sku’ forklare dets eksistensberettigelse, som udover at skulle justere underbiddet også havde andre funktioner. Han var en humoristisk fætter med vid og bid, ku’ man sige, og sikken en litteratur vi er blevet efterladt! Der har mig bekendt ingen tysk poesi været førhen, så det er vel på tide…;)
WINTERLICHE INSCHRIFTEN
In jungen Jahren konnte ich mit strammem Strahl die Namen der jeweils Geliebten, selbst längere wie Annerose und Aurora, in den Schnee pinkeln, sogar mit zärtlichem Vor- und Nachwort; sobald es gegenwärtig schneit, bin ich dankbar, wenn es gerad noch zum Bekenntnis für Ute reicht.
Ja, nu er det på tide at få åbnet døren til de tyske gemmer og skatkamre :)) Günter Grass ligger parat til afhentning på biblioteket i morgen tidlig, og jeg vil med glæde gi' mig i kast med ham med stor ørenlyd og et åbent hjerte :))
... og indtil da lidt af de Hölderlinske forårsfornemmelser
Således vil jeg da også, I himmelske! takke og atter ånder fra lettet bryst sangerens bøn imod jer. Således som da jeg stod med hende på solfyldt højde taler og styrker en gud inde fra templet mig nu. Leve vil jeg da også! det grønnes! og som fra en lyre kalder det foran, som sølv skinner Apollons bjerg! Kom! det var som en drøm! de sårede vinger er helbredt, og forynget og stærkt lever hvert eneste håb. Megen storhed er endnu at finde, og hvem der har elsket således, vandrer, han må, banen til guderne selv. Ledsag os da, indvielsens timer, uroligt unge, alvorsfulde, forbliv, hellige anelser, bliv bøn og begejstring og alle I gode genier, I som gerne og allerhelst er, hvor de elskende er. Følg os så længe, til vi på samme jordbund, dér hvor de salige er beredt til alle at komme igen, dér, hvor ørnene, stjærnerne, Faderens sendebud bor, hvor muserne, og hvorfra helte og elskende er, dér eller også her genses på duggede øer, vandrer i haverne, hvor alle, der føler som os blomstrer, og sangene gælder og foråret længere bliver og vore sjæles år atter begynder sit løb.
og hertil skal lyde de liflige, bløde og skinbarlige toner ... med eller helt uden skægstubbe ;))
Den lille Lullaby dér, den har jo i generationer lydt ved vugger og små senge, nu også ved min forkølede kaffekop, så tak for den…;)
Må næsten være ’Når løget skrælles’ du taler om, og jeg forestiller mig din overraskelse over først at plumpes ned i Danzigs hverdagsliv, set fra en stor drengs øjne, for snart at stå midt på perronen i 40’ernes Döblinagtige atmosfære og med fornemmelsen af Dresdens banegård hængende i næsen – han var en storartet fortæller, tillige kendt som en suveræn oplæser!
Det må ha’ været en fornøjelse at høre ham læse op. Hans søster ønskede sig som fødselsdaggave, at han læste højt for hende og mange andre, hvad han selvfølgelig ikke ku’ sige nej til, han elskede hende jo, som man nu elsker den søster der binder de fælles barndomserindringer sammen, men altså også fordi han simpelthen elskede at læse op. Svært at forestille sig nogen bedre anledning end lysten, og jeg forestiller mig gerne hans nydelse over at vandre gulvbrædderne op med snaden i mundvigen foran konen, når kapitler omsider var færdige og trængte et øre, mens han lagde billeder på røgskyer – ingen ringe form for hjemlig hygge, ka’ man sige, og for os på medhør et mærkværdigt møde med krigstidens autentiske oplevelser, svævende på magiske skyer med et strejf af piberøg.
Nå. god fornøjelse med Grass’ – forresten sner det i vilden sky, pingviner og polarbjørne holder juletræsfest og hygger sig sikkert umådeligt, alt mens en anden snotter og hoster som en gris med tuden liggende på dynen, ak & vé for en skæbne! ;)
Du ska da i øvrigt lige ha’ en ref. til en aldeles nydelig Günter Grass-introduktion, for Per Øhrgaards egeninteresse stråler jo som en lille sol fra hans fine lille: ”Fortsættelse følger – et essay om Günter Grass” fra 2002 [ISBN 87-02-01556-0], og med et væld af fine henvisninger bagerst!
Så det var måske også en mulig inspirationskilde ;)
Tak for forslaget til inspirationskilden ... den blev også lige bestilt på biblioteket :))
Noget nyt for mig, her efter nytår, er en hel times daglig middagsstund sammen med Jørgen Leth i radioprogrammet "Spørge Jørgen" på Radio24syv ... en herlig middagsstund :))
"En brevkasse med Jørgen Leth, hvor du kan spørge om alt. Om døden, livet, gastronomi og sport. Om poesi, erotik og hvor man skal købe herreskjorter i New York. Hver dag, fra 12.05 til 13, besvarer forfatter og filminstruktør Jørgen Leth - fra Haiti - lytternes spørgsmål. Send dit spørgsmål til sporgejorgen@radio24syv.dk."
Jeg holder rigtig meget af Jørgen Leth, holder rigtig meget af hans stemme, sprog og fortælleevne og altid med udgangspunkt i egenoplevelser. Han fortæller så rigt og generøst og meget ligetil og ærligt ... og med humoren bevaret også i det alvorlige.
Her et fundet citat fra bogen "KUNSTEN AT GÅ PÅ GADEN - TEKSTER FRA TRESSERNE" udgivet i 2012.
Citat
Det hér kan ikke rigtig blive en anmeldelse. Jeg har læst Inger Christensens nye bog Det, men jeg er ikke færdig med Det. For mig er Det slet ikke en bog, man sådan kan lægge ned foran sig og sige: Det var den bog, det var sådan og sådan, og nu til den næste. Det er nemlig en af de sjældne bøger, som laver et kæmpekrater i det litterære øjebliksbillede – og som giver én nogle mærkelige dage, man ikke kommer urørt fra. I stedet for at referere og vurdere må jeg i al hast meddele det umiddelbare indtryk: Jeg er stadig midt i Det, overvældet, euforiseret af denne himmelhøje poesi, som i al fald – og nu alligevel straks et ryk ud i et litteraturhistorisk perspektiv – uden videre kan fastslås at være det betydeligste lyriske værk på dansk siden Klaus Rifbjergs Camouflage (1961), så har man ikke sagt for meget … Og ligesom Rifbjerg dengang satte en milepæl i sin egen produktion og samtidig i modernismens udvikling, er det med Inger Christensens ny bog ikke blot åbenbart, at hendes talent er modnet til genialitet, men hér – med to hundrede og niogtredive sider afsindsklare og fortabelsesdybe vers – sættes et nyt kæmpekolon i tiden. En generations erfaring koncentreret til visionær indsigt. Der må gøres ophold her, og alt er forandret herefter.
Hyldesthilsner til inspirationen i menneskers mellemrum RoseMarie
Stikker gerne ørerne i de næsten-haitianske lydspor, næste gang lejligheden tilbyder sig – forøvrigt en god beskrivelse af det som Dét gør ved én, en digtsamling der jo fik stor betydning for mange poetiskglade ansigter, rundt om i oplevelsesrummene.
Og hvad oplevelserne angår, ka’ man her stikke hele nydelsesapparatet i Johnny Carsons sidste dag på job, hvor en helt uimodståelig vidunderlig Bette Midler i selskab med en ustoppelig ung sprælsk komiker, gjorde deres for at han sent skulle glemme den – man ka’ da blie så glad i det skøre kvindemenneske..;) https://www.youtube.com/watch?v=qS1yPvMntZQ
de snehvideste hilsner, i ønsket om ualmindelig god weekend.. Simon
ORDS MENNESKERS MENNESKEORD løbesod damptromle figenblad BLÆSTS LØVFALD AF SAMTLIGE ORD anstand tilforladelighed nærsyn ORDS ATOMISEREDE TONALITETER jeg du han hun den det vi I de BLÆSTS FØLELSESLØSHED NÅR VINTER KOM i med fra til om for til herved ORDS MÅNEPLET-FLAGER HERFRA TIL ALT
*
TIL SIDST
Med tiden bliver alle udsigter smukkere alle oplevelser rigere alle liv mere levende Med tiden finder man ud af at det der med sorg og glæde er underordnet Man husker nogen få ting og de bliver ved med at vokse Til sidst er man helt sikker på at man er til Til sidst
*
MADRIGALER
Hvor vil I vinger til intet I vinger hvor død måtte råde og fulgte vi rådet
Hvor strømmed I lysskær og døde hvor døde
2. Blind som ingen hånd finder nat og vej ledes led for led mod jordisk duft
Bøjer sig en hånd giver kan ikke give
3. Den som med intet ord dig var det eller dig vi tændte intet flammede ikke ikke sang
Den som med tid endnu ind mellem vindens stjerner
4. Blot at løftes een gang å fald af salighed Som skibet på himlen at drømme sig nær
Og hør ja deres råben alle algerne
5. For hvem skal ingen knæle et træ er hele jorden og når med skællet sol i timen før daggry
Hjertet slår og slår ved ikke mere
6. Men fortvivlende som om nogen og ved dog ikke er sandt har stadigvæk besidder sollyset så selvfølgeligt
Å kald mig ingen navne ikke befrier ikke død
7. Til sidst blev alting mørkere det gule mere brunt det sorte fordybedes og med mørkt glas over sjælen vadede vi ud fra kysten
Vi kom aldrig hjem eller kom vi
8. Mød mig hvis ikke som denne død som den næste til kødet til hvad som helst vi styrter jo og styrter
Brådsø ja du skal hedde brådsø og barmhjertighed
9. Ingen vind langs stranden naturen som vi kalder den sover og månen mere del af os sin vidende utrolighed
Gå nu det er meget sent snart vil fyret vågne
10. Til det inderste et brev ord hulket ned usagt drøm her ja her
Og som modtagende den første sol ved horisonten
11. Forleden da blæsten var et løfte nej lad os ikke tale om det Eller i skyers mangfoldighed den dag verden sprang ud
Nej lad os gribe dette det eneste hvor er det
12. Jeg tror lyset overrasker os en dag ved det hvad det vil og med hidtil uset langsomhed løsnes det segner synger
Med rummet over skuldrene prøver vi at stamme vores lak
13. Med stor kraft sprang udslukkelsen frem endnu stærkere skal verden antændes
i morgen når vi får tid i morgen når vi vågner
14. En sort hund går for solen og latter fra skovens sjæl til en bille over vejen med sin bratte død på ryggen
Vi findes eller finder vi går på en skovsti
15. Således blev det mørkt det var ikke til at sige da vi atter åbnede øjnene var vinduet væk
Ind i os så noget andet end vi selv
16. Tilstrækkeligt Vi giver fortabt Vi kan ikke gætte vores identitet Fortæl os det nu Vi giver jo fortabt Vi må da ha det at vide
Eller begynder vi forfra på en anden leg
17. For hvis det en dag blev muligt for hvis man fortalte os at nu for hvis der ikke var noget nu og vi stod i et lydtæt rum
Tror du du kunne elske mig og jeg dig
18. Der er bag næste træ næste en navnløs skovgud han skriger lyd som fløjten i et græsstrå ofte med løvsangerens kalden
Hvis vi bare lukker øjnene kan vi ikke undgå at finde nogen
19. Nu har vi gjort os rigtig tomme nu venter vi på angreb spyd og flammer her med åben hud afventer vi og tør ikke tro på varighed
hvem skulle tro det var os vi der gav tingene navne
20. Morgen og morgen gentag det for mig nej det er utroligt morgen og morgen
Så fint og smukt skrevet og beskrevet af Borum. Af og til (og måske mere til end af) taler ordene mig lille og stille og alligevel så stor og så himmelhøj. Ja, og egentlig på samme måde som musikkens toner gør det ved mig :))
Ord og poesi bli'r til toner og musik, når de når mig i mit inderste.
Madrigal lyder også her ... med og af Tomas Tranströmer
MADRIGAL
Jeg arvede en mørk skov, hvor jeg sjældent går ind. Men der kommer en dag, hvor de døde og de levende bytter plads. Da sætter skoven sig i bevægelse. Vi er ikke uden håb.
De alvorligste forbrydelser forbliver uopklarede trods indsættelse af mange politibetjente. På samme måde er der et sted i vore liv en stor uopklaret kærlighed.
Jeg arvede en mørk skov, men i dag går jeg i en anden skov, den lyse. Alt det levende, der synger, slynger, vifter og kryber!
Det er forår og luften er meget stærk. Jeg har eksamen fra glemslens universitet og er lige så tomhændet som skjorten på tøjsnoren.
Og så er der også lidt Madrigal til og igennem øregangen :))
Jah, han er jo en fin poet, hvorfra vi så ka’ hente masser af herlige ”borumitter”, men det samme gælder Tranströmer, og hvor man dog genkender tøjsnorsskjorte-fornemmelsen, hvortil man dog må glæde sig over ”gitterværkets” velfungerende virksomhed, da glemslen jo godt nok sænker sig som en blyhat nedover det stakkels hoved, men man er dog fri for uvedkommende tanker og ka’ frit koncentrere sig om det egentlige. Det er nok muligt, at vi på et tidspunkt må ha’ fred og dø, at vi ikke tåler den store slidtage, som jo også helt udraderer vores tilgang til glæde i livet, men kors det er træls, at se den ene storartede kunstner efter den anden forsvinde fra oplevelsesrummet, og da hukommelsen tilsvarende truende indskrænkes, står man jo omsider med lidt af et problem. Nå, det løser naturen jo uanset.. ;)
’Madrigal’ er så fint et ord, for det der implicerer os i musikken..;)
Bedste hilsner Simon P.s.: danser du lidt på væggene sammen Grass? ;)
Her lidt fra en uvejrskrage, en mindelse om Skagen i august..
Den jyske Blæst og de jydske Sletter, Mil lagt til Mile af aaben Muld… Her aander Odin i uvejrsnætter, Kong Snjo med Kappen af Frostsne fuld.
*
Og her nogle svimlende smukke billeder fra Kai Hoffmanns…
Vinter
Buske og smaabitte Træer, der bøjer sig stumme, klædte i Hvidt, kridhvide Mure med tilføgne Døre og Ruder – o det er mit! Slottet, der slumrer i Skoven i Glemsel og endeløs Sne – ind til de svimlende Fester vinker den hvide Allé …
mvh Simon
P.s.:
Arh, lidt formfuldendt Kristensen’sk elegance må der til, så her ”På Tvangen”..
Ak, Sneens skønne Tid og Falkens røde Tid er svundet for en Måned med dens Slæb og med dens Slid: tht Politiet jog mig og plaged mig og tog mig og ind på Tvangen drog mig at lære mig lidt Flid en lille Måneds Tid; med hvide Snefnug flagre og blænde just, fordi de aldrig lærte Alvor og aldrig hængte i.
Mit Legems hvide Sne – mit djævelsk røde Hår! Hvor er de viltre Syner? Hvor er Festen fra i går?
Sølvglimtende hvidt er det i dag, og det må nydes. Lyset som suges ind gennem øjets pupil og bli'r til liv og lyst og latter :))
Jo, jeg har kastet mig ud i dansen med Grass, men jeg får ikke gjort så meget ved læsningen for tiden. Du fik mig jo også til at kaste mig ud i filmens verden med "Turist ved et tilfælde", og så har den ene gode film efter den anden fænget mig. Gad vide om jeg ender ud med at få kantede pupiller?? :)))))
Vinterdigte om sne og frostklar luft og himmel, og her er det Herman Bang, som snedigter :))
De stod op og gik ud under Aastiens Træer, hvor fra Grenene Sneen faldt.
Hvor dog Dagen var stille, og Stien laa ene.
Mens de vandrede Arm i Arm, de undrende saa' hver rimdækket Busk, hver snetynget Grén, hver Sten, hver en Vej og selv Byportens gamle Taarn.
Mens stille de vandrede Arm i Arm paa den hvide Vej, blev det Skønhed alt: hver Vinterdagssky, hver snedækket Sten og selv Byportens gamle Taarn.
”Jo, jeg har kastet mig ud i dansen med Grass, men jeg får ikke gjort så meget ved læsningen for tiden. Du fik mig jo også til at kaste mig ud i filmens verden med "Turist ved et tilfælde", og så har den ene gode film efter den anden fænget mig. Gad vide om jeg ender ud med at få kantede pupiller?? :))))).”
- Ja, det er en vidunderlig film med en helt særlig atmosfære, som jeg engang imellem nyder at plumpes ind i - sådan har jeg det forøvrigt også med filmen ”Wonderboys” m. Michael Douglas, selvfølgelig ikke sagt for at gøre dig helt rektangulær, men du synes jo at være en ganske øvet ”filmovit”..;)
Det er ikke overvældende med Bang vi har set her i Mellemrummet, så det var jo godt også han fik lidt sne på næsen – det smukke hvide landskab jeg i nissetiden savnede, men nu er både kaffekoppen og jeg så glade igen. Ind imellem tænker jeg, ved synet af træernes hvide arme, på Højholts næsten levende bænk, hvor han jo holdt så meget af at sidde og føle dumheden brede sig ud alle lemmer – absolut også en film der er et gensyn værd.
Det er godt man ka’ lægge bøger fra sig, nyde en tilpas mængde Grass, forstoppelse har jo heller aldrig skabt stor appetit, og desuden synes jeg at Grass fylder temmelig meget – det samme syntes forøvrigt to af hans børn, som også måtte ha’ ham i mindre doser..,)
Her blev det endelig morgenkaffetid midt i alt det snehvide og de puffede snepuder. Ja, man kunne næsten tro, at det var en drøm :))
"Drømmen om en bevægelse der atter kunne sætte dem i gang, stiller drengen på en prøve om at opdage endnu en gåde: At møde eller genfinde det lette menneske. Den som kan møde sig selv på spejlets bagside. Den som kan vente uden at vente på noget. Den som kan forfalske sit pas og let falde ind i rollen. Den som kan bevæge sig rundt i mellemrummene, mellem de stemmer der høres og de regndråber der falder. Som sodavandets brus modstår hans lethed trykket og lægger sig trygt og samvittighedsløst på den uendelige overflade. Han svæver som en luftballon lavt over land og lægger sig til rette i de tunge vinde. Han bevæger sig gennem skyer og rører ved dem som gådefulde tilfælde, ikke for hvad de er, men simpelthen for det, at de er til. Hvis han sejler på havet som Ismael er det ikke fordi han drømmer om at kaste en harpun igennem Moby Dicks uhyggelige hvidhed, det uendeligt tilslørede fantom. Så er det for at nyde hvalens ensomme sprøjt, som roligt, snehvidt sender sin fjerfontæne mod himlen, som derefter lægger sig som stille skum, og hurtigt blander sig med vandets klare overflade."
Alexander Carnera Ljungstrøm (Vandringens gåde)
***
Snehvid begyndelse, et hav af ustyrlige atomer åbner sig over kegleformede glas på høj stilk, ord vokser gennem natten mod den første dæmring i øst, apoteosens tidligste morgenfarver.
Dette må så være formiddagskaffen i morgenstemning, i en dis af ganske små snefnug der præsenterer nissedansen omkring de majestætiske kroner, og sandelig om ikke der er udsigt til et extranummer – vi heldiggrise med isblomster på tuden og små varme kinder, ja måske med pejs og smilet på høje tinder. Det er et dejligt syn, og fødderne holder jo så meget af lyden. I fredags, sad vi såmænd på en café og slikkede sol i os i minusgrader, med ingefærte og et jublende humør i maven, så er det godt at være nisse! ;)
Nå, her lidt fra fruen du holder så meget af, du skal intet mangle, ved du nok ;)
Flere personer har drømt om et samfund siddet og drømt i den silende regn drømt om en sol der står af en afgrund varmer den enkelte giver ham tegn
Pludselig er han den glade maskine pludselig har han en grum fantasi pludselig giver han sig til at grine pludselig klapper han gællerne i
Pludselig løber han hurtigt for livet pludselig har han et ord der slår til pludselig tager han det hele for givet pluselig ved han præcis hvad han vil
Sandheden er en proces man vil skjule men ingen kan skjule en splintret proces Troen består i den mørkeste hule Troen består af den rene ekces
*
Mon ikke hendes egen Poul, her har svirret på opvågningen…;)
Efter den første morgen
Efter den første morgen søger jeg sprogets dæmpede jordrøg
Atter og atter kysser jeg mindet om væk mig! væk mig! Solen og de svir- rende vinger i morgenbrun damp
Hvad gav du mine tanker, er broddens modstand, skjult i min svævende blomst
Der findes tre emner: kærlig- heden, døden og fluerne. Så længe mennesket har eksiste- ret, har denne følelse, denne frygt, dette nærvær fulgt det bestandigt. De to første fæ- nomener må andre behandle. Jeg tager mig af fluerne, der er bedre end menneskene, kvind- derne undtaget.
Og tak for link til lidt om fluernes verden i det høje lysegrønne svenske sommergræs ... og Søren Ryge :)) Altid dybt passionerede mennesker, han skildrer med allerstørste respekt og ro, ja og ydmyghed. Han får mennesker til at blomstre så mangfoldigt som en svensk sommereng :))
Se, så det går helt ned i fodsålerne Tænk, så det danser for dine øjne og find så de ord der forbinder.
***
Jeg ved et sted under høje træer, hvor solen aldrig når ned, hvor løvets dirrende skyggehænder åbner og lukker for himlens lys. Og træerne hvisker om fuglereder og brækkede grene og fodspor i græsset, og stemmer trænger ud fra det dybe, hvor drengene sidder i sorte huler og ryger og taler om bjørn og ulv.
Erik Knudsen
... ja, og vi er jo godt på vej til tiden med både blomster og bier, græs og svirrende blomsterfluer.
Sov godt og la' ord og drømme danse og forbinde RoseMarie
Ja det var jo noget småkravl lidt ovenover føddernes verden, men en både interessant og medrivende lille historie hr. Sjöberg fortæller, forøvrigt spiller småkravlet jo en temmelig stor rolle, når det kommer til stykket, dvs. udover vores besynderlige forhold til de små væsner over som under fodhøjde.
Det er helt rigtigt, det du skriver om Ryges karakter og arbejdsfacon/metode, der altid udviser en menneskelig vinkel til forståelsen af et historisk forløb, hvori livets forfald ofte belyses i sit helt naturlige og genkendelige leje, ind imellem med en smule romance på sukkertoppen, hvad vi jo rigtig godt ka’ lide. Men der ér jo noget æstetisk smukt over den naturlige forgængelighed, der vel også er en væsentlige del af kernen i hans programmer – en historie vi med rivende hastighed selv deltager i, om vi bryder os om det eller ej – og hvor barskheden serveres på en lidt mere tilgængelig måde.
Der er bestemt intet mærkværdigt over vores nærmest sygelige tilgang til en mere naturlig forståelse af livet, idet noget naturligt så sjældent optræder i de kulturformer vi vælger at skabe og befinde os i, ja selv boligformerne vi skaber, må helst ikke vise tegn på forgængelighed, for tiden ser vi tilmed exempler på hvordan det lægefaglige skal indskrives i unaturlige synteser og krav, svært forskelligt fra livet tættere på en naturlighed, exempelvis den Sjöberg og tager jeg ikke meget fejl, også den Søren Ryge har valgt at omgives af. Ja det varer ikke længe før vi ser foråret spire så småt omkring os, det er jo altid en særlig tid der præger manges humør ;)
Det er godt der stadig findes mennesker med naturinteresser i DR, så det hele ikke ender i fiktion og reklamer præsenteret digitalt – i den forbindelse er det ikke godt at vide hvad de såkaldte politikere mon har forestillet sig, men der findes jo mange mennesker helt uden interesse for deres digitale fis og ballade, og som derfor slet ikke vil kunne se tv fra og med februar, men som sikkert stadig forventes at skulle betale den snart endnu større licens. Men det er vel heller ikke særlig interessant, det blir sikkert deres egen hovedpine. Ak ak!
Nå, godmorgen og dag til dig – fint lille digt fra Knudsen for øvrigt ;)
Ja, havde jeg ikke allerede fået, så har jeg i hvert fald nu erhvervet mig helt firkantede øjne (¤ ¤) :))))
Tre hele døgn har jeg brugt (og det næsten uafbrudt) til at fordybe, ja næsten begrave mig i de seendes TeleVision-verden. Jeg har nydt at pejle mig rundt på må og få og det ud fra de bedste indskydelser og associationer. Det ene efterfulgt med et bindeled til noget andet. Bindeleddet til en ny fortsættelse, og derfra til en ny åbning og herfra til den næste fortsættelse og åbning. Fortsættelse og åbning, ja, nytårsfortsæt og åbning og ikke noget med nytårsforsæt :))
Jørgen Leths daglige middagsprogram har været til stor inspiration for mig. Jeg holder virkelig meget af den mand, netop for hans åbenhed og ærlighed, og fordi han står ved sig selv, sine passioner og derved også det modsatte. Man er ikke på noget som helst tidspunkt i tvivl om, hvad han mener, og hvad han står for. Man skal ikke først trille emnet ind over et oversættelsesprogram for at få det oversat middelmådigt på Googlemanér.
Jeg er helt trist, fordi det i dag gik op for mig, at det i morgen bliver det sidste program i denne her udsendelsesrække. Han og hans stemme har været min daglige vitaminindsprøjtning inden et veltrængt middagshvil :))
Han har pæret godt og grundigt op i mine fordomme om dette og hint, sat nyt lys ind over mennesker og situationer, som jeg før har tænkt forbeholdent om. Det er ikke, fordi jeg er enig med ham i alt, slet ikke. Men det får min sjæl til at falde til ro og mig selv til at træde frem i ro og ligefremhed. Og så får han livsnyderen frem i mig, og egentligt nok også livs-yderen :))
Hvis du på et tidspunkt får lidt tid i overskud, så ta' et kig på denne video i to dele
... og derefter helt naturligt efterfulgt af denne her, manden uden så mange tænder i munden, men med en varm og meget, meget levende gnist i øjnene ... og jeg er totalt solgt til stanglakrids og øjengnistren :))))
Måske kan vi kun tackle virkeligheden hvis vi tar den med kunst Et favntag på scenen kan starte lidt forundring En ond mand i en god B-film rejser spørgsmål Kanhænde vi skimter omrids, muligheder Et skilderi sætter i gang En sang skynder på Uden kunst kom vi måske ikke ud af flækken.
***
Mit værelse er udsigtspost og nervecenter. Herfra skal jeg sgu nok observere fremherskende kriser og tendenser og sætte et og andet i gang som trækker i den rigtige retning eller noget i den retning – Mange er opmærksomme på en masse løjerlige detaljer rækker fingeren op og råber: Jeg ved det! – i TV og får tildelt præmie af folk der ved endnu mer besked om dit og dat og smedens kat, indsamlere af løsøre afrettere afrettere ser ikke dynamikken for bar droscher kvitter springet til fordel for fintælling af sutsko ... Jeg må le. I mit værelse.
Ja man er jo lige ved at sige gomorn’, her hvor lyset kun langsomt bryder igennem, men for nu på Camus’sk vis at falde ud i det, ku’ jeg nu godt tænke mig at høre, hvad det så ér du her og dér ka’ være uenig i, i de refleksioner du hører fra henholdsvis Leth og Rukov? Der er i Rukovs filosofiske tilgang til livsforholdet anelser der hurtigt får én til at tænke på flere historiske personligheder, bl.a. en Camus, hvorved en livslang arbejdsproces bevæger sig mod en selvstændighed med en vis mængde mod, som netop kontrasterer den planmæssighed så stor en del af samfundslivet jo fungerer ved, ja man ka’ ligefrem sige at Rukov tog ”livets øjeblikke på sig” og var tilstede i det der omgav og påvirkede ham, altså brød med det forventnings- og planmæssige, der truer med at isolere mennesket i forskellige forhold.
Jeg mindes især hans enorme glæde over Proust’s ”På sporet efter den tabte tid”, som han jo elskede langt ud i følelsen af selv at befinde sig på sporet efter noget ikke helt klart defineret, men hvor netop springet indebar, at han måtte falde ud af noget, for altså at indgå i noget. Han skrev en del om værket, det ligger sikkert et sted på nettet, for det gør de jo, tingene. For øvrigt er det morsomt at slå ham op i Wikipedias Pixibog, hvor det eneste væsentlige der åbenbart slog personen der skrev om ham, var at Mogens Rukov havde modtaget nogle priser men var en mand der insisterede på at ryge hvor som helst – man sidder jo næsten tilbage med fornemmelsen af, at nu ér omsider denne tandløse bidende fabulerende ryger da omsider væk fra det herlige røgfrie rum, at planen fortsætter ufortrødent og politisk korrekt, helt i skattevæsnets moralske ånd; her må der gerne hostes!
Jeg forstår så godt din glæde over de levende øjne, han så jo netop godt, var helt sin egen, hvilket Leth jo på sin side også ka’ siges at være – også han måtte jo flygte fra medierytternes rygflåen, men havde heldigvis en base udenfor små selvretfærdige skråleres rækkevidde, og skriver i øvrigt selv pragtfuldt levende, som den dygtige poet han er. Også jeg synes Leth er et herligt menneske, og netop fordi han fremstår som et menneske, midt i al den tvivl som livet nu engang byder os. Så tak for en fin time for ørerne – og ja, middelmådighed er der meget af, landet er jo efterhånden nærmest sovset ind i den, desværre..;)
Når jeg skrev, at jeg ikke var enig i alle holdninger fra Leth, så har det intet at gøre med livsnyderen i ham. Tværtimod så er det netop det, jeg holder meget af hos ham. Han står ved, at han vælger livet til og både yder og nyder det bedste, han kan her i livet. Han ser også meget realistisk på, hvad livet ikke byder på til alle og enhver på grund af forskellige livsvilkår. Han bruger faktisk ordet vilkår rigtig mange gange i løbet af den udsendelsesrække, som nu slutter i dag ... ØV
Ja, og så gør han op med middelmådigheden og småborgerligheden, og får også os andre til at se den og tænke selv Netop at se og erkende, at den ligger der hos os alle som en spire af den indre svinehund. Jeg har hørt samtlige af de her programmer med ham, og jeg ved, at jeg af og til tænkte, at her var min egen holdning og indstilling anderledes. Jeg forsøger lige at huske et par eksempler ... hvis jeg kan :)))
Jeg tror, at de fleste gange drejede det sig om noget, hvor han meget kategorisk udtalte sig om et eller andet, hvor jeg er mere diplomatisk og mæglende ... muligvis også mææh-lende med uld i mund :)))) Så det, at jeg ikke kan sige mig enig i alle synspunkter, ser jeg kun som et udtryk for, at han netop får min egen tænketank til at snurre på en konstruktiv måde, og jeg åbner op for, at jeg lytter, ta'r ind og gerne vil rykkes og ruskes i både viden og holdninger.
Rukov faldt jeg bare pladask for. Jeg kendte meget lidt til ham i forvejen, og jeg har nydt at se disse optagelser af ham flere gange i løbet af få dage. De levende øjne, begejstringen, som både ses og høres og lyser så lysende ... og så det helt fantastiske, at han valgte kunsten til og tænderne fra ... YES, tænkte jeg, sådanski! og jeg blev selv til ét stort smil med levende øjne. Og bøgerne, ja bøgerne, som lever med ham og i ham. Åh, ham ville jeg gerne ha' hørt mere til.
Men så er det godt, at vi stadig har Leth at lytte til, at lære af, at leve lidt mere af :))
Lethte hilsner ... og nu er det tid til at høre ham selv RoseMarie
Jamen, dén fik du jo flot staldet…næsten som mine katte der gør sine æg ;) – jaja, engang imellem må vi stryge misforståelserne lidt over håret, ae dem, så de ikke fremtræder så hårrejsende men misser glad med øjnene. Jeg er nu ikke i tvivl om hvad du mener, i den forbindelse ku’ man sagtens tænke sig, at Rukovs ”forfaldsteknik” repræsenteres i det tandløse storartede smil der jo også glimtede fra de små sprækker og i så mange af hans livs stunder. Det var selvfølgelig også derhenad jeg gerne ville, med det smukt naturlige i livets forgængelighed, der virkelig kontrasterer frygten for alderdom, som i så stor grad vrisser ad alderdom og død i vor kultur. For der ér jo virkelig noget særdeles smukt i den helstøbthed enkelte menneskers personlighed udstråler med ælde, ja en snarlig udviskethed – for signalet er jovel ikke popsmart elegant og stinker ikke af parfume, nejvel, men det er en livets erkendelse som allerede ér foregået mellem de ofte så store ører; en erkendelse der adviserer energibesparelse, for nu er der ikke langt igen! Engang imellem ka’ man ligefrem være så heldig at se et menneske med så overvældende mange rynker i ansigtet, nøjagtig som en gammel Egs årringe, at man i ét spillevende lille øjeblik aner undergrundens rødder i dette furede ansigt. Og den slags kalder jo på mængder af spørgsmål og gode snakke om livet der var, alle historierne der ofte pist forsvinder i glemsel, hvilket jo er så diametralt modsat måden alderdommen så mange steder behandles på, nemlig med en afvisning af en ælde ethvert menneske kommer til at forholde sig til.
Jeg er overbevist om at Rukov gjorde sig masser af den slags tanker, og at hans adfærd ikke så meget var en meningers provokation, som bare en naturlig opførsel fra konsekvensen af hans greb om livsforholdet sit, hvormed han mere frit var tilgængelig for de væsentlige øjeblikke, ikke misbrugte så meget levetid på unødig pjank – han talte meget om det ’at skamme sig’ over ”omvejene”, at forspilde medmenneskers koncentration og dermed tid. Leth ejer jo også dette livsmod, og kaster sig jo gerne ud i at forklare, ej heller han vil nemlig spilde nogens tid, det klarer vi jo i sidste ende også bedst selv. Men altså, det dér med ikke at forestille sig at være så fandens uundværlig, at det faktisk går an at slappe af, være lidt af det dovne asen Rukov omtalte – hvilket selvsagt blir det rene knald i potten for politikere og skolelærer, der ikke engang under andre menneskers børn at kunne bruge tid på at falde i staver, for dermed at se hvor dét så fører ens tankerækker hen. Dette med at se livet passere henover ansigter begravet i timemanageren, fx forbruge levetid på konstant at være telefonisk tilgængelig for chefers misbrug, som om livet ikke var andet end økonomiske kalkuler. Noget politisk gik fra 80’erne og helt op i nutiden ravende galt: vi accepterede så blindt at lade os forlede til at kun justere menneske- og livssyn efter økonomiske kalkuler, udstukket af økonomerne selv – benzin smidt på småborgerlighedens bål, og en snak Rukov, Leth og Møllehave sikkert ville ha’ drukket mange gode øller over..;)
Ha’ en nydelig weekend RM, det var en fin link! ;) Simon
P.s.: Syntes lige at du sku’ ha bare en lille fornemmelse af ø-rigets tankeunivers i Sjöbergs fine bog Fluefælden. Så jeg har tilladt mig at stille blikket på bare en enkelt tange, der nu strækker sig temmelig vidt og efterlader én sulten på betydeligt mer; ja man får næsten fornemmelsen af at være en lille svirreflue, der fornøjet ser gennem luppen på det der befinder sig i Sjöbergs egne øjne – og tænker: hvordan mon svirrefluen egentlig ser verden omkring sig, ja for ikke at tale om de tobenede med flagrende arme…:
Manden, som elskede øer, er naturligvis Lawrence selv, og novellen en allegori over hans uophørlige flakken mellem kulturer og livsanskuelse. Da jeg endelig havde fået fat i bogen, blev jeg først skuffet. Var det det det hele? En mand med anlæg for misantropi køber en ø med intention om at forme den efter sit eget hoved, gøre den til sin egen verden, men landbruget kan ikke løbe rundt, og han bliver snydt af sine tjenestefolk. Så han sælger øen og flytter til en mindre, med færre tjenere og endnu færre illusioner, står der i blæsten og føler ingenting, ikke lykke, ikke længsel, men får et barn med husholderskens datter, hvorefter alt begær i han dør med en så utiltalende endegyldighed at han må flygte videre, til en tredje ø, en klippe bare, i det brølende hav, hvor han mister forstanden mellem enfoldigt brægende får og til sidst fryser ihjel i sit simple skjul. En af mandens allersidste glæder var at katten forsvandt for aldrig at vende tilbage:
Hans eneste nydelse bestod stadig i at være alene, helt alene, helt opslugt af rummet. Ale- ne med det grå hav og med fodfæste på sin havomskyllede ø. Det var den eneste kontakt. Intet menneskeligt, der kunne bringe sin hæs- lighed i kontakt med ham. Kun selve rummet, det fugtige, mørke havomskyllede rum! Dette var hans sjæls brød.
Skuffet satte jeg bogen på hylden og tænkte at novellen hverken handlede om øer eller om kærlighed. Nogle år senere læste jeg den igen, og igen, i perioder mange gange, særlig når livet på øen stivnede under trykket fra indelukket mørke og tragik af den slags som nytilflytteren ikke ser. Mit første indtryk af teksten holdt ikke længe. Lawrence havde set noget som jeg på visse dage vil kalde sandhed. ”Selve luften affødte en hård , bitter ondskabsfuldhed. Det var, som om selve øen var besat af ondskab. I ugevis kunne den blive ved med at være drilagtig og ond. Og så var den pludselig en morgen igen frisk og dejlig som en morgen i Paradiset, hvor alting var skønt og såre godt. Og alle begyndte de at føle sig så lettede og satte deres lid til en ny lykke.”
Forældre siger i novellen at de ikke gør ret mod deres børn ved at bo på øen. De barnløse siger at de gør uret mod sig selv. Ja, sådan var det, præcis sådan.
Med fluerne faldt det hele på plads. I kontrollen over noget, det være sig aldrig så ubetydeligt eller tilsyneladende meningsløst, gemmer der sig en eufori fuld af ro, måske forbigående og undflyende, som det lykkes Lawrence at indkredse når han lader sit alter ego finde sig selv igen gennem en forholdsvis primitiv botanisk samlen. På den første ø søger han beskyttelse i sit store bibliotek og lader sig opsluge af det endeløse arbejde med en opslagsbog om alle de blomster der omtales hos antikkens græske og latinske forfattere. Senere, på den anden, mindre ø, udfylder han sit fængsel med et til tider lystpræget forsøg på at lave en komplet fortegnelse over alle plantearter på øen.
Først på den tredje ø mister han enhver interesse for botanik. ”Men han var glad. Han ønskede hverken træer eller buske. De rejste sig i vejret ligesom mennesker, var alt for selvsikre. Hans nøgne, beskedne ø midt ude i det bleggrå hav var alt hvad han ønskede sig.”
Knappologi kaldes det, respektløst, men korrekt. Manden, som elskede øer, er af væsen og som samler den typiske knappolog. Han laver fortegnelser. Det er tanken at de skal være komplette. Alt skal med. Herved adskiller knappologen sig fra korttegneren, som han ellers ligner og let kan forveksles med. Men den der tegner kort, kan aldrig få alt med i sit billede af virkeligheden, som forbliver en forenkling uanset hvilken skala der vælges. Begge forsøger at indfange noget og holde det fast. Og dog er de så forskellige. Det der foruroliger mig, er at knappologen nogle gange, som hos Lawrence, synes at være en forhenværende korttegner, der er godt på vej til at blive gal. En forbigående fase.
Slip en dreng løs på en lille holm og se hvad der sker. Han løber rundt om den. Det slår aldrig fejl. Han springer fra sten til sten i strandkanten, som et lykkeligt dyr, et levende bevis på at ordet revir har samme sproglige rod som riviera. Han opmåler sit revir. Han følger kystlinjen i hele dens udstrækning som en korttegner. Spæner rundt efter drivrømmer og vragstumper. Først derefter udforsker han øens indre med knappologens velsignede tunnelsyn. Kattehalerne svajer blidt i havbrisen. Tangens tunge duft. Sølvterner!
- Frederik Sjöberg, Fluefælden [ISBN 978-87-92845-44-3].
Mit filmflip er ikke helt overstået, og det er jeg slet ikke ked af, for det gi'r mig mange dejlige oplevelser med fortællinger, som jeg end ikke anede eksisterede.
Og for nu at blive i fluernes verden, så har jeg netop lige set filmen "Fireflies in the garden". Jeg ved ikke, om du har set den? Barsk, men også meget smuk. På et tidspunkt tænkte jeg, apropos Rukov, på Vinterbergs "Festen", men filmen her ender et helt andet sted. Et godt sted, som ikke bare er en sukkersød happy ending, men i stedet med en (som jeg såmænd også tror Rukov ville ha' betegnet det) ... med en åbning.
Fireflies In The Garden
Here come real stars to fill the upper skies, And here on earth come emulating flies, That though they never equal stars in size, (And they were never really stars at heart) Achieve at times a very star-like start. Only, of course, they can't sustain the part.
Har endnu ikke set filmen "Fireflies in the garden", så det var absolut et hint – hvad jeg nys læste lød spændende. Vinterbergs ”Festen” synes jeg var en specialitet, i hvert fald for mig, der ellers sjældent har set noget storslået over nyere dansk film; men er sikkert gået glip af en del, eftersom jeg har vendt den ryggen som en trivialitet.
Filmklip, billeder, reportager og interviews ka’ være en tryllelygte der sætter omverden i skjul, så jeg forstår din jublen, der jo også har rumlet op i mig, når jeg har klikket dine links frem i lyset, og hvor Højholt altså indtil videre har fået havregrødsprisen, for den brændte nemlig på første gang jeg så klippet. Det sidste var også ganske storartet, ja havde Rukov pludselig stået tandløs med bowserne om haserne, havde han afgjort truet Højholt på prisen, sikkert også for de tilstedeværende, der nok var glade for at han holdt tungen lige i munden.
Jeg kvitterer lige med..
Dust and snow..
The way a crow Shook down on me The dust of snow From a hemlock tree
Has given my heart A change og mood And saved some part Of a day I had rued.
Her et satirisk vers over de hjemlige litterære forhold, det fandtes i Sophus Claussens lille versbog ”Trefoden” – i bogen ”Omkring den litterære café” af Aage Welblund fortælles det, at Claussens versbog var så dunkel og uigennemtrængelig, at selv de der stod ham nær måtte opgive at finde nøglen, og at Claussen selv, der yndede at være lidt gådefuld, smilede meget betydningsfuldt af deres anstrengelser, men aldrig selv røbede ”Trefodens” hemmeligheder - tja, sørme om jeg ka' komme på hvad dette minder mig om! ;)
I nedenstående vers holder den gode digter tydeligvis opgør med ”Bernina-kliken” - Bernina var en såkaldt Schweizercafé hvis kunder hovedsagelig var strøgets mange forretningsfolk samt studenterforeningens liberale fløj, cafélivet i København som sådan, begyndte i 1840’erne med disse Schweizercaféer. Bogen ”Omkring den litterære café” er morsom og lærerig, måske særlig for dem der holder af at bevæger sig lidt rundt i indre by og i øvrigt interesserer sig byens historie, hvor det jo stadig er muligt for en tørstig sjæl at bevæge sig fra minefelt til minefelt og få sig en kold bajer, uden at få div. teenagebabser i hovedet. Bogen har tillige fine sjove illustrationer af datidens mange litterære, bl.a. Hr. Claussen der her har ordet:
Det aandelige Børstenbinderlaug i en høj Stue på et Gadehjørne holder Samråd og Udkig og Vagt og drikker som Bjørne.
En Skomager holder sit Haandværk i Agt, det samme gør en Skrædder, en Skinder. Men ingen kan opæde Litteratur som en litterær Børstenbinder.
Det aandelige Børstenbinderlaug, blot ved at kigge paa Gaden kan kende enhver Frue, der holder Vikar, og hver ormædt Skønjomfru i Staden.
Men intet bevæger det Børstenbinderlaug med alle dets Sladderhanke, som naar en uskyldig og redelig Bog kommer ind for deres Skranke.
De galer som Haner, de kagler som Høns, de svinger de fornærmede Koste og farer rundt fra Avis til Avis som Mider i fordærvede Oste.
Det aandelige Børstenbinderlaug, jeg hører det juble og feste … Vorherre i sin usigelig Kløgt har indrettet alt paa det bedste:
De rene aander, hvis Tro er så stærk, dem Herren med Palmer husvaler. Men til det daarligt bevæbnede Tros – til dem skabte Herren Sjakaler.
- Sophus Claussen.
mvh Simon
P.s.: Hvis du læser dette, Ole, synes jeg da det ville være helt hyggeligt, hvis du stak næsen indenfor efter din sildemad med den tilhørende schnøpz.. ;)
Jeg læste her i aftennyhederne, at der her i aften var observeret en meteor flere steder over Sjælland, og det må munde ud i mellemrumsord om stjerner og andet natligt gods :))
Nattevandring
Bjergene blinker endnu af Is under det vaarlige Stjernehvælv; endnu er Jorden frossen og haard, og ingen Spire tør vove sig frem. Endnu er der længe til Verdens Vaar.
Men mit Sind er til Spiring stemt; jeg længes saa vildt i Dybet ind, jeg længes saa sært i Jorden ned, og mens jeg længes, fanger mit Sind de blinkende Bjerges Fortrolighed.
Her er saa trygt paa den haarde Jord – den er saa gammel og prøvet og klog, tænker saa dybt, grunder saa tungt, lukker sig barsk om sin indre Ild, men bærer forborgent endnu i sit Bryst et Lue-Mysterium, saart og ungt som Menneskelængsel og Menneskehaab – har endnu noget at glæde sig til!
Frem gennem Natten gaar Stjernernes Fog, det myldrer med Sole i Leg, i Dans, Bjergene staar og ser derpaa, svøbt i Hvirvler af Stjerneglans! Det sner med Sole i Leg, i Dans, de daler som Fnug paa Jorden ned – jeg mærker som Glimt igennem mit Sind de lystige Stjerners Fortrolighed!
- - - -
Endnu er der længe til Verdens Vaar. Men i det himmelske Straalespil har Sjælen genkendt sin inderste Drøm, sin egen, evigt vaarlige Ild. . .
***
Aprilnat
Der driver Flager af Stjerneskum, der sejler Sole og blanke Kloder i Nord paa Nathimlens mørke Floder.
Der spirer Lys fra hver regnvaad Tue. Den vaarligt vaagne og sorte Jord har ogsaa klædt sig i Stjernelue.
Frimodigt løfter de nøgne Træer smaa draabeperlende Universer op mod det tavse og gyldne Vejr!
***
Nattesus
Stjerner blafrer som Baal bag vaagnende Haves Ørke. O, at aande sig mæt i det friske, nye Mørke!
Bag snetunge Skyer et Straalespil af Nordlys, der farer og farer hen! Nu vaagner Dybdernes Vinterild, Ødet lever og aander igen.
Fra Maanen glider i vaagnende Vind Rimglorier ud over Hav og Land. Bjergene tændes, Tind ved Tind, og Bølger vækkes og bryder i Brand.
Ak, laa jeg i Jorden end døv og blind – jeg vilde vaagne en Nat som nu og favne det store Stjerneskin endnu engang i Glæde og Gru!
Alle tre digte af William Heinesen
***
Aftenens stjerne mod nord
Kølige striber af år. nord for den jord, hvor jeg går, kom den med mørket, der kom, aftenens stjerne mod nord. Ude i himlen, men nær, duver den ind i dit blik, blir til en rytme, der blidt følger en rytme af skridt.
Gennem den tidlige nats muldlugt og lugten af løv, ude fra mørket, der faldt ind om den jord, der er alt, synker den ned over mig, bli'r den en rytme, der støt følges med pulsslagets rytme, svingende roligt og rødt.
Vejene strækker sig ud under det blinkende grå, langs med en efterårshæk løb mine drengeår væk. Nu er jeg hjemme igen - årstidens smuldrende lugt mødes med sky'r i en bristende skal om den faldende frugt.
Gyngende falder et lys ind over øjnenes vej, ser en bevægelse dér, mødes med rytmen af dig. Stjernen. Og du. Og mit liv - klar falder rytmen, og hed, er som et lysskær omkring det, der er hemmelighed.
Himlen har vi alle fælles, hver en stjernes sidste suk. Det er så fine ting fra Heinesens falkeblik, og absolut med sammenhæng til Nielsens, der er skam stjerner i begges øjne. Det er jo fantastisk når pludselig sten fra det ydre smutter indenfor og buldrer ned blandt radiserne, ja man tror jo ikke sine øjne små, står bare dér og kigger ud i det blå. Det minder mig om en limerick Elsa Gress lagde ind i ”Jorden er ingen stjerne” – bare for morskabens skyld:
There was a young lady named Bright, Who traveled much faster than light. She departed one day In the relative way, And arrived on the preceding night –
Der er ‘jordisk kærlighed’ i rigtig mange fine digte, i Petrarcas 47’ sonet stråler stjerneskæret fra Lauras øjne exempelvis stadig i hans, og her befinder vi altså pludselig tilbage i 1300-tallet:
Velsignet være måneden og året Og disse mine ark, hvor evig dvæler Den fagre egn, den plet af Amor kåret, Hvor skønne øjne har mig tryllebundet!
Velsignet smerten, mig i kødet båret, Hin første, søde stund hans sejr var vundet, Og buen, pilene, som har mig såret, O deres brod, som har mit hjerte fundet!
Velsignet luften, mine lunger ødte, Hver gang jeg råbte hendes navn, det kære, Og suk og tårer, som min længsel fødte,
Og disse mine ark, hvor evig dvæler Min dames hæder – og velsignet være Min kærlighed, som hun med ingen deler!
- Petrarca.
Med hvilke øjne vil nogen om 1000 år mon se på indtryk vi efterlod os, spør’ jeg ind imellem mig selv, netop i stunder hvor blikket dvæler på en stjerneklar himmel, eller, når Ebbe Sadolin tog mig ved hånden i sine vandringer mellem bøgers æselører af marmor m.m. – man får jo næsten lyst på en lille melodi af Taube, sunget af Gøran Fristorp, der jo så ka være min søndagshilsen…;) https://www.youtube.com/watch?v=CbUBLDxDW-Y
Så mange mennesker holder af at læse Evelyn Waugh, bl.a. jeg, der skatter Sword of honour-trilogien og ikke mindst Brideshead revisited højt. Her et spændende sted hvor ligesindede ka’ bruge ”lidt” tid: http://www.evelynwaugh.org.uk/styled-40/index.html
Foråret ligger og lurer derude, der er ved at være pip i fuglestemmerne, og der er gang i væksten i det grønne. Måske Borumvitterne snart slår vingerne ud og letter med en næbet solsorts forårsglædessang :))
Her har han i hvert fald oversat noget om solsorten og såmænd også med lidt af det snehvide :))
Tretten måder at betragte en solsort
Blandt tyve snedækte bjerge var den eneste ting der rørte sig solsortens øje.
Jeg var i tre sind som et træ, hvori der sidder tre solsorte.
Solsorten hvirvled i efterårsvinde. Den var en lille del af pantomimen.
En mand og en kvinde er eet. En mand og en kvinde og en solsort er eet.
Jeg ved ikke hvad jeg skal foretrække, Skønheden i modulationer Eller skønheden i antydninger, Solsorten der fløjter eller lige efter.
Istapper fyldte det lange vindue med barbarisk glas. Solsortens skygge krydsede det frem og tilbage. Stemningen sporede i skyggen en årsag der ikke kunne tydes.
O tynde mænd i Haddam, hvorfor fantaserer i om guldfugle? Ser I ikke hvor solsorten vandrer rundt mellem fødderne på kvinderne omkring jer?
Jeg kender ædle betoninger og klare, uafrystelige rytmer; men jeg ved også, at solsorten er involveret i det jeg ved.
Da solsorten fløj ud af syne, markerede den kanten af én af mange cirkler.
Ved synet af solsorte flyvende i grønt lys ville selv vellydens koblere udstøde skarpe skrig.
Han kørte over Connecticut i en glaskaret. Engang blev han gennemboret af frygt, idet han forvekslede køretøjets skygge ked solsorte.
Floden bevæger sig. Det må være solsorten der flyver.
Det var aften hele eftermiddagen. Det sneede og der ville komme sne. Solsorten sad mellem cedertræets grene.
Wallace Stevens, 1917 (Oversat af Poul Borum, 1994)
Med et hej i natten skal der lyde lidt mere forår.
Jeg ved godt, at vi kun er midt i februar, men forventningens glæde er altid herlig at ta' med :))) Ja, den kalder smilet frem og lys i øjnene ...
Nu hælder Europa mod sol igen, og syden blæser på norden. Fugletræk over landene gå, mulden lugter så mæt og rå, det kribler i ryggen af jorden.
Og engen bli'r grøn, og urten får køn, og arret af brynde lider Nu trækker det op over alle sted igen til den store frugtbarhed, genfødelsens svangre tider.
Det bløder af glæde i mit sind. Så klare dagene rinder. På marken står koen veltilfreds og æder af det salige græs, som solen gennemskinner.
Se, træerne løves af ungt begær, på brinken de følfod bære en blomst så trodsig gul, som en ed mod dagens solgrønne herlighed, at ukrudt evigt skal være.
Se fjordens dybe, svale blå et utal af faldne brande fra bålet højt i himlens blå ligger og hopper lystigt derpå. Der leger ild over vande.
Der fløjter fugl, der summer insekt - der ligger en lykke forborgen. Nu kvinde og hundyr, korn og siv besvangres skal med det evige liv, som vaktes i tidernes morgen.
Ja det ulmer godt omkring os, træernes våde drømme, og det varer endnu lidt inden der går kuk i bøgen – ja tænk hvad den har stået model til gennem tiden, bøgen altså ..;)
I vindens piben flokkes nætter om træers suk til glimt af øjne i ruden det dages
*
Her lidt fra ”ruden” Jørgen Gustava Brandt:
Lands Ende
Mellem pælene februarsolens glans i de visne sivskove Det døde livs gule ulmen En Varighed mens skibet oven over vender sin side hvid derude og toner bort i det isblå rum Farvel!
*
Og som et lille forskud, lidt…
Ubekymrethed
Pludselige skovensomhed i baghaven en middagsstund i juli efter regn Hegnets tunge mørkning under birkegrenenes vindstille gyngen I hvirvler af lys svulmer løvværket højt foran mit ansigt Milde grene milde rum af lykke og vemod
Al voksen bekymring løftet bort af glædens vævning Ude i løvets åbning damper jorden Og langt borte i drømmens græsmarker forsvinder den lille ridder på ni på sin jagt efter drømmens drager under horisonten
mvh Simon P.s.: Det er et imponerende forfatterskab Jørgen Gustava Brandt lagde bag sig - han gør øjnene godt!
Stilheden har jo sænket sig og det er sengetid, men forinden en link til de jublende øjne; forøvrigt synes kulden at ånde forårsfornemmelserne lidt i nakken denne weekend – det var nok bare en sibirisk and:
Her ka’ man forestille sig Leo McKern i rollen som Rumpole, stående der foran spejlet og sysle med sin garderobe i The Old Bailey inden mødet med favoritdommeren ”The Bull”, alt imens han reciterer fra yndlingspoeten Wordsworth:
I wandered lonely as a cloud
I wandered lonely as a cloud That floats on high o’er vales and hills, When all at once I saw a crowd, A host, of golden daffodils; Beside the lake, beneath the trees, Fluttering and dancing in the breeze
Continuous as the stars that shine And twinkle on the milky way, They stretched in never-ending line Along the margin of the bay: Ten thousand saw I at a glance, Tossing their heads in sprightly dance.
The waves beside them danced; but they Out-did the sparkling waves in glee: A poet could not be gay, In such a jocund company: I gazed – and gazed – but little thought What wealth the show to me had brought:
For oft, when on my couch I lie In vacant or in pensive mood, They flash upon that inward eye Which is the bliss of solitude; And then my heart with pleasure fills, And dances with the daffodils.
- William Wordsworth.
Rumpole of the Bailey sku’ forøvrigt befinde sig som hørespil på BBC’s Radio Drama, om de sådan lige er til at laste ned, ved jeg derimod ikke – selve tv-serien, der jo desværre ikke er til at opdrive på dvd, er jo en herlig måde at spilde sin gode tid på, hørespil er bestemt ikke værre! Læste forleden i Berlingske, at lydbøger er blevet vældig populære; og det er da til at forstå, forudsat oplæseren altså har en god stemme, som fx Fjord Trier Hansens.
Blæsten blæser sig op kulden køler sig ned sammen griber de mig straks jeg åbner gadedøren og mens de trækker af med mig som de gjorde hele sidste vinter tænker jeg på om de mon har stået der hele tiden og ventet og har ladet som ingenting og at det måske var derfor sommeren aldrig tog mod til sig.
Den nyere forskning har vist at istiden ikke var længe undervejs men begyndte det år der sprang sommeren over.
- Villy Sørensen.
Et sælsomt syn i dagens solrude:
Koldt mørkt dybt og fuldstændig klart, et element som ingen dødelig kan udholde men fisk og sæler … Èn sæl især
Luften er lys og fuld af sol, og det er lige før forår :)) Og tænk engang at blive håndfodret her ved Mellemrummets foderbræt som en vinterfugl med begyndende forårslyd :))
Tak for alt det gode på foderbrættet, blandingen er go' og nærende, og den nydes med lidt forårspip på hjernen :))))
Og det må fejres med en mellemrumsgentagelse af selveste Benny Andersen ...
Der står i den frysende morgen en tone der snart vil tø. Om lidt er stilheden moden og åbner sig som et frø.
I denne luft er der farver dit øje ikke kan se. De venter som dybder i rummet over den blinde sne.
Stille. Vent med at tale. Sæt ikke noget i gang. En dråbe stilhed mere og luften er fuld af sang.
Kun lidt sne er det blevet til ... ja, udendørs i hvert fald, for vi er jo nok stadig nogle inkarnerede nissefolk hist og pist, som er til både sne- og nisselandskaber ;))
Og nu er det gækketid ... med Soya
Da sneen sank fik vi visit af lette alfer klædt i hvidt af jorden steg blufærdig-kæk med bøjet hoved en vintergæk.
Og så lige et ekstranummer som en hyldest til forårets snarlige kommen ... og som en tak for den lille udflugt i Limfjordlandets bølger guidet af Hans Edvard Nørregård-Nielsens stemme :))
Jeg synger dig, Jorden, en Lovsang paany, jeg galer beruset af Grøde og Gry, jeg kukker i Lunden og smægter mod Sky.
Og i hele dets lange længde ...
Jorden
Der snurrer en Klode saa tæt og saa tyk med tunge urolige Have paa Ryg, med ildstrammet Muld imod Tyngde og Tryk.
Beboet af Væsner med Tand og med Torn, med Næb og med Kløer, med Negle og Horn, med Lyster paa Lur under Løv, under Korn.
Beboet, saa Knoldene kryber om Land, beboet i Luft og i Havenes Vand, beboet, saa det stænker med Fisk over Strand.
Jeg synger dig, Jorden, en Lovsang paany, jeg galer beruset af Grøde og Gry, jeg kukker i Lunden og smægter mod Sky.
Jeg elsker dig, Jorden, dybt ind i din Muld og højt op i Skyernes fugtige Uld – min Sjæl af Lyksaligheds Kvidder er fuld.
Min Latter har Løvspring, naar kælent din Regn af Skødet dig kildrer hvert Foraarets Tegn. Jeg finder mig midt i hver spirende Egn.
Nu grønnes de Græsser, som Tunger til Kiv, hvert Blad som en hviskende tveægget Kniv. Mildt æder dem Koen med Kalven i Liv.
Mig føder du ogsaa, velsignede Jord, jeg æder af Fylden, som lever og gror, kun mættet jeg finder de kærlige Ord.
I Tøndevis aad jeg dit muldmætte Korn, ja frodige Okser, som leved tilforn, fortæred jeg lige til Knokler og Horn.
Og medens jeg synger om Skove og Skyer, om Kvæget, der græsser, om Livet, der gryer, min Kone staar hjemme og myrder et Dyr.
Se, Solkuglen ruller nu Morgenen ind, det lyser af Ruder, af Øjne og Sind, om Skyggen end mørkner vor ene Kind.
Det plasker med Solvand mod saftige Bred, de evige kilder er kommen paa Gled, med Trivsel, med Mælk og med Moderlighed.
Ja, Dyrene kredser i ensomme Par, og Blomsterne blotter Hengivelsens Ar, og Drifterne syder i Cellernes Kar.
Se Lysternes Farvefanfare i Eng. Der lokkes og gantes og parres i Flæng i Sommerens grønne og solhede Seng.
Forførelse driver med Dugg over Straa, Forførelse slæber Insekterne paa, og se om den Knægt lader Pigerne gaa.
Al Ungdom staar saligen fyldt med sig selv, med Evner paa Spring mod et Skød og et Skælv, et Spring over Dødens fortærende Elv.
Det lykkes i Natten, naar Vinden er sød, det lykkes i Middagens søvntunge Glød, og Fremtiden tynger de tusinde Skød.
Den sover derinde, den tynger saa sødt, i moderlig Kvinde nyt Blod bliver rødt, og Grenene svaje med Æblerne blødt.
Det Liv, som skal tage en dødelig Tørn, det flygter mod Lykken i Unger og Børn – kun Vraget skal bo under Gravenes Tjørn.
Dets hellige Ild fra Oprindelsens Gry skal have sit Sted mellem Mulde og Sky, skal reddes og brænde i Barnet paany.
Jeg hilser dig, Jord, under farvede Skyer, jeg synger min Lykke som Digter og Dyr, imens dine Skabninger Livet fornyer.
Jeg synger med Sjælen af Latter saa varm til Vindenes Lullen og Havenes Larm, og Pigerne lytter ved Vinduets Karm.
Ja det er så fint, programmet med Hans Edvard Nørregård-Nielsen, hvor Thøger Larsen jo har sin særlige betydning, og så må man jo ikke glemme Kirsten Kleins umådelige sans for stemninger og situationer i sine fotos, for det er da helt fantastisk. Det er et pragtfuldt program, og så ka jeg bare godt lide Hans Edvards syn på nationalitet, som er af en noget anden karakter end vi vanligvis omgives af. Jeg ku godt bruge sådan en tur på skonnert rundt i Limfjorden, den må ha sat sig godt i begge, men han er jo i kraft af sit arbejde en rejse i sig selv, og en jeg ka bruge til noget.
Ja jeg troede jo også at foråret forleden havde sat sig, og så vågner man op i sne, jamen herregud da også. Ikke desto mindre hænges der vasketøj ud og drikkes kaffe til øjnes strejf på himlen. Vender tilbage – i hvilken forbindelse det forøvrigt var det sjovt med Soya, som jo var storartet, så tak for også ham ;)
Ja, Hans Edvard har jeg også taget til mig og helt ind under huden, både i ord og stemme og livsvisdom ... han har meget at lære mig, ja han har allerede lært mig meget :))
Og så er der Kirsten Klein, som jo også er et helt kapitel for sig. Jeg har i mange år beundret hendes evne til at fange øjeblikke af lys, som er så "øjeblikkelige" i tidens foranderlighed og alligevel med en uforanderlig bevægelighed. Noget som var, som er og som til stadighed vil komme. Lyset som åbner øjne og får os til at se, høre og sanse ... altså vågne :))
Her flettet sammen med Thøger Larsens vise ord:
"At søge vort livs perspektiv i fortid og fremtid, at give nuet dybde og dimension."
Nuet er intet i sig selv, det bli'r først interessant i sammenhæng med både fortid og fremtid, i sammenhæng med historien og håbet ... :))
Forårsklare hilsner godt på vej til forårsjævndøgn RoseMarie
P.S. Og selvfølgelig er min egen reols udgave af "Den afrikanske farm" illustreret med fotos af Kirsten Klein og efterskrift af Marianne Wirenfeldt Asmussen med udgangspunkt i Tannes personlige forhold til den blå farve i sit liv :)))
Her lidt Heinesen på langs, hvor særlig digtet ’Høstlig morgen’ minder mig om Tor Jonssons grønne pen, men William er selvfølgelig en Heinesen som ingen anden før og efter, ja det er stærke sager man finder i samlingen Vinter-Drøm, som er et udvalg fra 1920’erne til 30’erne. Det var lysets brydninger jeg tænkte på, særlig Kirsten Kleins fotografier og bl.a. fra skonnerten Mira, og dertil Heinesens fantastiske egne, en slags fotografier med bjergtagende pen, for det er virkelig livligt, ja dugperlende og glinsende. Forresten har jeg lige læst lidt i ”Lidt Efterslæt” – Morten Nielsens fem noveller og digte – for nu at blive i den levende poesi, og så er man alligevel tilbage i tiden hvor han tøvende former billederne; den muntre skråsikkerhed er her en anden, sikkert også det røde hår og de spanske divaer, men man aner virkelig fortsættelsen, selvfølgelig fordi man kender den, men sandelig også i billederne selv. Der var jo veldig meget natur i MN’s øjne, som den øjensynligt ses i Heinesens, og det forekommer jo let at forstå dette indre brus som søger mage i det ydre, måske særlig hvis man omgivet af den har født sig i den. Disse sjove spring i tider, ak ja, hvor kan en times minutter dog forekomme lange, det er som at se gamle lysbilleder med undrende øjne. Nå, ik mer pjank, nu lidt fra ham der bruser i dig..;)
Orv! lige et P.s. før da(tid), for min egen Afrikanske Farm var min mors og er fra 1955, så desværre ingen Kirsten-Lyssætter i den. Jeg må pænt nøjes med the lady in blue herself, men det går da an - apropos lyset, så bragede filmens eget jo storslået ret ind i min egen lille lyskasse, tør jeg ellers svagt antyde, den er jo mageløs, netop hvad lyset angår. Ja hun er fabelagtig dygtig, Kirsten Klein, og det var egentlig så sjovt at se hende og Hans Edvard komplementere hinanden på samme rejse, turen der har sin helt egen særlige stemning over sig, filmisk fanget og kapslet ind i en tidløs fremtid, som andre måske engang kan nyde og glide i tankerne tilbage til deres egen barndoms dal..
Våraften
Det dirrer i luften af dråbestøv, det drypper så lunt i hver pyt, det dufter af regn og grøde lifligt og nærende sødt.
Imod mig den ødsle vellyd af kilder der gurgler sig frem blandt duggende strå som glinser blidt i den våde em.
Og elleve gulgrønne gæslinger traver rundt i det regntunge græs og synger enfoldigt en sang om sig selv: vi er gæs, vi er gæs, vi er gæs!
Jeg drømmer stilfærdige drømme og bilder mig ind at jeg gror som et glinsende strå uden tanker, en rod i den lune jord.
Jeg drømmer en tidløs verden, en bævende aftensang med rytmer af dagens fodtrin, årenes gåsegang.
Den duglyse nat ser jeg smile til dagen, der kaster sit læs, det lyder som stjernestemmer: vi er gæs, vi er gæs, vi er gæs!
*
Mødet
Havets kolde bølger spejler et ømfindtligt morgenskær. Højt i luften sejler fugletrækkets hær.
Lyd af vårlig fryd over vintergolde kyster, Forårsrøster, fugle sang i syd.
Her er alle vejes ende, her er verden stået frem – kan du kende fugleflok dit hjem?
Fuglerøster i det øde forårsgry – her er verdensgryets kyster stået frem på ny.
Fuglerøster fjernt og nær, våde skyer brænder – Nattens trætte vandrer ender her sin færd.
*
Aften
Af dagens dis og byger en kølig aften sprang, og bag dens tunge skyer en isblå himmel hang.
Og solfaldsskæret ulmed som guld på havets bund, og høstens træer svulmed af lys en liden stund.
*
Høstlig morgen
Skyernes hvide lyshvælvs-bro, vejenes blinkende væde, bjerge, der peger i dagningens ro – alt er en sang for min glæde.
Synsrandens linje er blå og klar, dens rundhed har hvile og vælde. Øjet øser af dagens kar ungdom og isnende ælde.
- William Heinesen, fra Vinter-Drøm, digte i udvalg med træsnit af Søren Hjorth Nielsen.
Den stormgrå dag er sunket i aftenrøde. En tåget skumring vælder mig mildt i møde. Så underfuld en aften, så vårligt vågen – som grønnedes der marker etsteds i tågen.
Og se, en måne vågner, så vel til mode og frodigt-rød, som var den en vårlig klode, der svøbt i lune dampe og dybe vande kan mærke solen bejle og livet lande.
Livsaligt spirer dagen i jordens drømme, thi mildt og frodigt støjer forløste strømme – en vårlig sang i tågen, en skabertale af kildevæld der vågner i døde dale.
- Villiam Heinesen
Og nu vi taler om naturens undere, så her et…
Forårs-under
Ma taler om naturens spil … men går det mon naturligt til?
At muldjord blir til gule krokus, det er det rene hokus-pokus.
- Piet Hein.
Et sidste her er fra Morten Nielsen lige efter studentereksamen, hvor han i hjertesorg over tabet af Inger Ravn også gik rundt og tog afsked med sit kære Ålborg, før næsen måtte vendes mod studierne i København og sørme, smukke Sonja Hauberg – forinden tog han et billede af en bænk hvorpå studenterkalotten lå ensom tilbage; den kærlighed…
- Et Sted mellem lyse Blomster i Skovenes natlige Bund, dér har jeg gaaet i Drømme med Drømmenes Tegn om min Mund.
Dér har jeg løftet mit Ansigt mod Stjærnernes røde Strøm og baaret paa al den Lykke, som kun kommer nær i en Drøm.
mvh & god weekend.. Simon
P.s.: nu smager luften sgu’ atter af forår, ja det pibler ligefrem i leende øjne..;)
Her et lille brev med et kådt forår i brystet, det er fra jyden Morten Nielsen og skal simpelthen plantes her lige midt i Mellemrummet, fordi det er så smukt og også i Hans Edvards øjne ville hedde noget med Forårets Horisont:
- Kære Jylland. Jeg længes efter en Markvej, saadan som den er, naar Tøbruddet sætter ind. Gul af Ler og Sand, med Bunden presset op i Volde omkring smaa Søer af gult Vand. Og med grønt og gult Græs, der staar og aander mod Solen. Saa kan man føle, hvordan Saften suser inde i dem, helt nede ved Roden. Og jeg længes efter at se en Haand stille Havens første Vintergæk paa Sybordet i Dagligstuen, og efter en Dag at høre en Stemme: »Nu er Stæren her«. Men jeg er langt af Lande. Jeg sidder ved et Bord i en By paa en Ø, og Bakkerne og Vejene, Fjorden og Skovene og Græsset derovre maa ta imod Foråret uden mig. Vi bliver ikke to om det ellers. Du maa sige Goddag og Velkommen, alene. Men jeg kommer igen. Til Sommer vil jeg staa på en Landevej ved Lemvig og lugte Vesterhavet. Og jeg vil ligge på Ryggen under et Birketræ og se, hvordan Kvistene skærer det himmelblå i smaa Stykker. Jeg kommer og stiller mig midt i alle Ting. …
- Morten Nielsen.
I dag er det ingen sag at fistre fra den ene del af landet til den anden uden at opleve noget, men dengang tog det en sommer med båd og tog – man stillede fortroligt den indre viser og oplevede rejsen undervejs.
Så er der serveret en række Jacismer til morgenkaffen :)) samt et link til en anmeldelse af Lars Bukdahls "LÆBERNE SPROGES Hokus pokus F.P. Jac" fra 2005, hvor han skriver og glædes ved Jacs helt specielle sprog. Så ligesom der er Borumvitter, er der altså også Jacismer :))
når jeg går hen til det græsstrå er min oprindelse på sine ben igen
når jeg kan undervige dit bløde bryst er jeg fri igen med sommerfuglesmagen
så enkelt kan en angst skrives min elskede du ved jo hvor kort jorden er i os
*
Af fuld hals af fuld hals synger vi Og slår vores sommerhænder Igennem parader af sinkende vinduesfag, Og her står vi så Og pryder hinanden i venskaber Mellem glasstykker og blodansamlinger
*
Vi er tilbage nu fra tungsindets efterår og løsrevet fra tankerne vi betalte af på i moderate afdrag for at vi kunne forenes med byens lyshav igen og vise vore virkelige ansigter bundet op af kræfters uudtømmelige stemme og med et syn på fremdriften der er afstemt med den menneskelige bevågenhed
*
træerne står stikkelsbærbenede og rager klar med frosten men det er kun en overgang i irritationen mellem nat og dag.
Link til at kunne opleve et par rigtig go'e timer med Flemming Palle Jacobsen som hovedpersonen :))
P.S. Ja, jeg er jo stadig optaget af den visuelle filmfortælling. Den er vist kommet for at blive :))
Har du set "The reader"? Jeg blev dybt grebet af den og ved, at den skal ses igen ... med de øjne og den viden, som filmens slutning giver os. Anelsen kom langsomt, men visheden først næsten til allersidst ...
Bare sådan lige ud ad markvejen, et smil for særligt denne: ”Så ligesom der er Borumvitter, er der altså også Jacismer” – for naturligvis er det sådan, livets spejl sat op for naturen som i Macbeths femte akt:
Livet er en skygge, der svæver hen – en stakkels skuespiller, der for en stund gør støj og spræl på scenen, og dermed glemmes, en historie fortalt os af en idiot, med klingklang og bulder, som betyder ingenting.
Vil høre links senere, de lyder veldig interessante - noget ved titlen The Reader simrer forøvrigt, uden at jeg lige kan komme på det, men det kommer i anden forbindelse som et, nåh ja … eller nej ;)
Det hele set sådan lidt fra oven, ka godt behøves, særlig når vejret sniger sig ind på cyklisten, der bakser lidt mod naturens pedal:
Billede
Se månen som en brun tobak i mundingen af en pibe! Den står der og lyser. Mange tak! Nu gik der ild i piben.
Og månen lyser meget mer – den steg jo op af skoven som tændte en usynlig mand en pibe, set fra oven.
- Schade.
Et træ i fabriksgården
Uden stempelurstid suger dets rødder næring.
Uden tarifbetaling arbejder løvet sig ud af grenene.
Uden jag skifter bladene farve efter årstiden.
Uden angst lader det grenene blive nøgne i kulden.
Uden modstand står det i gården omgivet af jernkasser.
Uden at vide det er træet en længsel.
- Lean Nielsen.
Skyerne måtte lige dryppe af, men så smilede foråret kækt i hele byens øjne, inklusive mine, der akkurat nåede tørskoet ind, før skyerne igen begyndte forårsrengøringen. Se, det var hensynsfuldt af skyerne, der så en mand på hjul i kun striktrøje og blåt halstørklæde, og derfor lod solen bløde på huden lidt endnu. Det begynder af smage, vejret, man ska bare lige huske en jakke, en tid endnu…;) The Reader kender jeg ikke, ikke endnu – tak for også dén! ;)
Hej Simon ... her midt i forårssolens morgenlys, som er godt for både mennesker og fugle med vinger :))
Lige en tilføjelse om filmen "The Reader", som er filmatiseret med udgangspunkt i romanen "Der Voerleser" af den tyske forfatter Bernhard Schlinket. Det er en alvorlig fortælling pakket ind i en lidenskabelig kærlighedshistorie, en ret alvorlig beretning om skyld/uskyld, tro/tiltro og handling og ord til håb og liv på trods ... og det modsatte.
Glæd dig til at se den, eller måske endnu bedre til at læse romanen og få det hele med :))
”... her midt i forårssolens morgenlys, som er godt for både mennesker og fugle med vinger :)).”
- Tja, så kort ka det siges..;) Det er jo stadig mild vinter, med solen der rigtig ansporer en indre kløe efter de snarlige forårssprøjt på alle sanser – præcis som Morten Nielsens længsler: nu er stæren her! Fuglene som barometer, og man hører ligefrem hans mors fødder trippe ind fra haven for at meddele det for humøret så vigtige – man ka bare prøve at forestille sig et skrækkeligt scenarie, et liv uden fuglene; straks synker noget i os, humøret. Apropos film og fugle, ramte Hitchcock jo noget centralt i os med den fascinerende men uhyggelige film ”fuglene”, for fuglelivet ér jo barsk natur, og noget lidt andet end fx mit behov for fuglesang og stemninger født derfra – uden hvilke jeg var rystet! Måske netop derfor at landmænd og koner bør gemme deres sprøjtemidler i laden, hvor Eva sikkert ka få lov til at lege lidt med dem! ;)
Ja, fuglene kan vi ikke undvære. Jeg tror, vi er båret af vinger :))
Og som Tanne skriver et sted i Den afrikanske farm"
"Her i denne høje Luft trak man Vejret let og indaandede et vildt Haab, som Vinger. I Højlandet vaagnede man om Morgenen og tænkte: Nu er jeg der, hvor jeg skal være."
... og jeg ved godt, at vi før har haft hendes digt "Vinger" her i mellemrummet men lige her og lige nu må det med rette være på sin plads med en gentagelse :))
I mit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger, ingen andre af Verdens skønne Sange skønt for dets Øre klinger. Selv Fugle født i Bur har vist Drømme, hvor de frit sig mod Himlen svinger, og i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.
I sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger, mon da fra andre Verdner Livet vore Sjæle til Jorden bringer, og kendte de der ei Baand, ei Tyngde, som nu dem til Jorden tvinger, for i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.
Høi er Himlen, et Dyb af Klarhed, en Brønd af Blaat, og af Straaler skinnende, høit vil jeg stige uden at svimle, se Jorden forsvinde, lege med Vindene. Skøn er Jorden ved Sommertide, naar alle Roser af Svøbet springer, men i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.
Hilsner på vinger med forårsfløjt derude RoseMarie
P.S. God idé med at læse filmen eller at få den læst højt :)) I al filmens/romanens alvor har det væsentligste for mig været den meget smukke skildring af, hvor meget litteraturen og poesien kan bevæge, berige og gøre levende. Lige der mellem liv og død kan den være helt afgørende for liv og fortsættelse.
Her lidt Ivan Malinovski, Tjekhovs lyriske lillebror og kun lidt forskellig fra damen i de rungstedske bassiner, der måske ikke ville ha’ skrevet ordene:
livet er ikke til eller poesien eller kærligheden
over det hele og allerede nu én stor renlig død…
- men ganske afgjort disse:
hvem smiler ikke på alle sprog græder hikker nyser det er grammatik for begyndere.
De er fra samlingen Poetomatic i 1965 efter opholdet i de romerske bassiner, hvor livet under skyerne betragtes uroligt og smukt. Her et essay, eller som der står, et foredrag, tanker jeg forestiller mig også ragede godt ned i rødderne hos poeter som Zweig, Heaney eller Tjekhov, der alle på deres måde spejlede naturen og uddybede forståelser af særlige livsforløb, til tider iført fjer over trætoppe eller i mindelser om et træs marvagtige hud mod muskler:
LIVET I TRÆERNE (foredrag)
Hvorfor lærken springer ud før linden, linden før aspen og aspen før egen kan botanikeren forklare. Men bag hans forklaring er der et stort hul uden forklaringer, uden ekko og holdepunkter. Hvorfor vil granen være en gran og ikke et pæretræ? Hvorfor tjørnen netop en tjørn?
Gådefulde væsener os til behag! Vi ligger i deres skygge, mærker deres lugt; de står i vort liv som vi i deres. De der spædte egens egevæsen ved også at give fyrren dens navn quercus vidste mer end vi. Men endnu ved min datter:
,,træerne de vokser ligesom vi, de har grene som vi har arme og røder som vi har ben. Og bladene som sjæle som dør nor træet går ud. nor det er vindter, ligger træets sjæle døde for dets fod, men nor det er sommer lever de. Vi består af et liv og en sjæl og en kærlighed ikke anet”
At elske dem og frygte dem er tegn på menneskelighed, er ikke ufornuftigt. De vil mønsteret, et vi mangler. Hvad er det koglen har i sine hårde lommer? Lag for lag kan man skrælle løget uden at finde tulipanen; og valnøddens vilje er vidt forskellig fra agernets.
Lad os fastholde forskellen: aspen stram som spindelvævet eller lynet, birken kaster blødt med manken som en plag. Lugten af amygdalin og alkohol er ikke til at tage fejl af. Ellen er hverken renlig eller rørende, men hvilken bedrift: at være el! Jeg har boet under et æbletræ og befundet mig godt. Syrenen er stum som alle de andre, den er også et træ. Cellulosefabrikation, regnskove og tømmerpriser er jeg ikke kompetent til at udtale mig om. For øvrigt har savværket sidste ord.
Her en løbeseddel:
Tiden er for kort til ikke at nævne tingene ved deres rette navn. En uhørt luksus – selv velkendte begreber optræder i fremmede uniformer. Trésor, trandafir, trahison, trusser. Tyve små drenge, tre fede mænd. Død er alt for langt et ord til at tjene sit formål. Bækken standser og modsiger sig selv. Kun snigmorderne taler nu rent.
*
Og her til sidst nogle...
ENETALER regn
Et landskab levende af usynlige linjer En sky formørker din eftermiddag.
Hvem går derude? Hvem er det der ler I et fremmed rige af slåen og søvl?
Bag himlens store skøder samme lys Og du ved hvad den betyder
Denne hjertebanken som bæres til dig Over vidder tunge af salt, det er bådene
Strålen fra tagskægget finder sine kurve Æblet fylder sin form i regnen, roligt
Det er kun dig der mangler Uomstyrtelige billeder, urokkelige gentagelser
Glem det: nu lysner det Og denne lugt af kløver
Lærkerne stiger som sten De elskende har nået havet.
- Ivan Malinovski.
mvh & god soldag – i hvilken man breder sig..;) Simon
til hoveder snart med lue på, og de som uden omkring må gå – men nu blomstrer det jo snart med huer allevegne, så hvorfor ikke en kantate af Alex Garff:
Kastanjen er studentens træ, og år for år vi skuer, i løvets mørkegrønne læ, de nye studenterhuer. Den står af hvide blomster fuld, studenterhuer puld ved puld, den skænker glad til skolen. Vi griber den med sejersråb, for huen er vort unge håb, med den vi hilser solen.
*
Jeg planter et tre
Jeg planter et tre, det luner så godt, det gir så sval en skygge. Grenene brer sig med luftig løv, og der er spurvene trygge.
Blomstre gjør det hver tidlig vår; hver høst er det tungt af frugter. Og når det stilner imot kveld, kan jeg kjenne hvor godt det lukter.
Og når det hvisker i sakte bris, kan jeg forstå hvad det mener. Unger mine skal klatre op og gynge på myke grener.
En dag skal den eldste av de to, mens hjertet brenner og banker, med panden presset mot brusten bark betro det sine tanker.
Det hvelver sig over stuens tak og dem som bor derinne. Jeg ser dem som gjennem en vegg av glass: to unge – en eldre kvinne.
Jeg står her og planter et lite tre, jeg planter min glede ved livet: Voks til du favner hele mitt hus, og la så bygene drive!
Jeg legger mitt hjerte under din rot. I dig vil min lengsel strømme, i dig vil den knoppes år efter år, i dig vil jeg stå og drømme.
Ta varlig imot den unge sorg, og vern om den barnslige glede, våk over hver en liten seng! I dig vil jeg være tilstede.
Og bår du tender ditt blomstereveld og lar det drysse og falle, fell da din sne i min elskedes hår, og krans mine unge døtres vår, men du må kysse dem, alle!
- Arnulf Øverland.
Endelig - og som et vink fra huen til hjelmen – skrev Kaj Munk i 41 dette:
Sidste nyt
Nu gælder det blot om at være dum, saa dum, at det rigtig kan batte. Der er i vor Tid en anseelig Sum af Visdom, man ikke kan skatte nok at la’ være at fatte.
*
Morn’ i gryet til dig RM, medmindre selvfølgelig du snorker om kap med dine gode venner, sneglene – side om side i dur og mol, hys hys! ;)
Det lysner, og foråret er godt på vej, sådan som vejrudsigten spår om den kommende tid. Lyder det ikke godt? :))
Lige nu og lige her er det i hvert fald blevet til "et lille forår", som en forsmag på det store, der myldrer og buldrer dernede og skubber jord som en vulkan lige før udbrud ... :))
Der er et lille forår som er forbeholdt de få som kigger på de forårstegn som ingen kigger på.
Det løber som en forårsmorgenssolskinsbygevåd dråbe langs en forårsforstadssporvejsledningstråd.
En himmel vendt på ho'det med en martssol i det små - et lillebitte forår går på line i det blå.
Jeg drømte mig en drøm, i nat – vandred’ rundt på et lokumsbræt, men ak så galt det dog var fat – ej ku’ jeg gribe snoren fat…
Så er det godt at være linedanser!
Men her lidt bedre lyrik, Arne Sørensen ulmer her af forårsfornemmelser, med sine Spark og Kærtegn:
April
Frederiksberg Have: Foroven er Himlen næsten graa. Men fra Slottet lyset et Splitflag og en Postkasse i festlige røde Farver – bag et lille hvidmalet Vindue spiller en Eventyrprinsesse Klaver, mens Havebetjenten – filosofisk og guldtresset – tygger paa sin sejge Skraa. Træerne er fyldt til Randen med Sne – for det var Vinter i Mandags. Lidt Sol skinner nedover smaa, grønne Ting – for det var Foraar i Torsdags. Rundt om er Kanalerne begravet under gammel, graa Is, – for det var streng Frost for nogle Uger siden. Allevegne rasler triste Blade – fra Efteråret. Henne i det Hjørne – er det Graavejr. _ _ _
Men højt, højt, højt – hej – saa højt, højt oppe i et Træ sidder en lille blaa Fugl med rød Hale og fortæller, at det alligevel er Foraar. _ _ _
Der gaar tre-fire pastores emeriti med Halstørklæde og Hoste, og her møder jeg en ung Pige med Elefantfødder og Barnevogn – tre Nonner med Kors og Rosenkrans, stilfærdige og stivede paa Brystet. Dér gaar et Kærestepar med glade Øjne og nænsomme Hænder, og her og der ensomme gamle Damer i Snørestøvler, sortklædte og sammenfoldede – og saa et Dusin hujende Drenge med Stokke i Hænderne og en Fantasi, der kunde ønske at rive Skalpen af Pastorer og Barnepige, Nonner, Kærestefolk og gamle Damer. _ _ _
En Morgen i øsende Regn: Hele Verden et Styrtebad, lidt af Dagen i Sol og Natten frostklar, som var den hele Verden en Riddersal, hvor Maanen gaar som en vældig Edderkop tværsover det blaa Loft og spinder fra sin opsvulmede Bagende et Net af gyldne Stjerner.
Her lidt tidløse tanker fra et par af de store få:
Jeg gikk gjennem søvnens skiftende blomsterenge. O, der var tyst og svalt, som på havets bunn. Det våknet omkring mig. Det lysnet de vide vegne, og drømmenes lande blev våkne i samme stund.
Natten og rummene fylles så vidt og vide af fryktsom lykke, av fin og beruset vår. Vi seiler mot solen og nærmer oss jevndøgnstide.
Å høre det puste derute og vekkes og stride, – høre hvor træerne suser og elven går – det er som å merke en kvinne tett ved sin side og langsomt fortape sig inn i et gyllent hår.
- Arnulf Øverland.
I sin ungdom skrev Hamsun det smukke digt Høstdag, herfra det sidste vers:
O høst, du er skjønhets væld. Du tænder på himlen det ild-alfabet som fordum blev tydet av prest og profet, nu leder hver vandrer ved kvæld. Du skabningens slummer, du milde pause o måtte jeg ende som du, i det tause, når dagen kommer på hæld.
Og han endte faktisk tavs og tilbageholden på et ældrehjem. Befolkningen havde læst ham med følelsen af forelskelse man aner ovenfor, men senere med en afsky han aldrig selv lærte at forstå – hvad der for ham var lutter meningsforskelle, var for en befolkning spørgsmålet om liv og død, uforenelige synspunkter. Hans sidste ord efter højesterets dom lød også kort og koncist: ”St. Hans 1948. I dag har højesteret dømt, og jeg afslutter min skrivning…”, tavshed…
Sigurd Hoel har i så fint et essay skrevet om Hamsun, og naturligvis fordi forfatteren selv var beundringsværdig, ja uimodståelig; Sigrid Undset belyser sagen storartet med sine egne ord: ”hele Hamsuns diktning går egentlig bare ut på å la helten komme i seng med en dame av den honnette klasse”, til hvilket Sigurd Hoel bare konstaterer, at så dumme ting kan et klogt menneske sige, når uviljen blir for stærk – og den står stadig i vejen, selv om Hamsun har skrevet og tænkt andet end politiske tragedier, og er i det lys stadig en af de store og få.
God weekend til linedanserinden, som jeg allerede aner springe fra stængel til stængel i urhaven, og med sivet mellem tommelfingre blæse foråret ind i humøret..;)
Foråret titter forsigtigt frem fra hjørnet med det ene øje, håbet gnistrer i grønkorn og øjne blå, glæden sidder i halsen, men kender jeg vejret ret, er der et glimt af fryd i forårets andet øje, måske fra et…
BLÆSEVEJR
Jeg er Nordenvinden. Haahaa. Minde Tænder ryger af Sælhundeblod. Jeg har Is på min Halestump, og jeg kommer med hele Favnen fuld af Snefnug og Frostvejr og dinglende Istapper. Hej – – Jeg har Duften af nylagte Rypeæg i min pels. Jeg bringer røde Kinder. Haahaa.
Jeg er Østenvinden, hihi. Jeg er Alverdens Rengøringskone. Jeg skurer og skrupper med flinke Fingre baade Himlens blaa Lofter og Maanelygten – Jordens lyse Marmorgulve og dens brogede Tæpper – plask – ned i Hodet paa Menneskene og deres spættede Kvæg. Jeg har Aal paa mine uldne strømper. hihi.
Jeg er Vestenvinden, hoho. Jeg er en fregnet Bondetøs. Alle de smaa fine Dun paa mine bare Ben er fulde af Støv fra de vilde Blomster, men mit lange løse Haar er Tordenvejr, og jeg hyler af Vildskab – jeg er knagende stærk og gal Huuuuuuuh, Jeg drukner alle mine fortabte Elskere uden Sorg i sultne Bølger. hoho.
Jeg er Søndenvinden. haha. Jeg er bare tyve Somre gammel. Jeg er fuld af Ungdom og af mørkerød Vin. I mit Bælte er Kirsebær og Roser, og min Pose er fyldt til Randen med Unger af Solen (det kalder jeg de gule Appelsiner): Tju. Jeg kysser mindst et Hundredtusinde Piger paa min Vej og leger med deres lyse Haar. haha.
Herlige ord til både spark og kærtegn :)) ... jeg ka' godt li' dynamikken og spændingsforskellen som drivkraft og afsæt. Slå ørerne og vingerne ud og spring, for lærken har for længst ladet sig høre ...
... og det er tegn og kærtegn til forårets begyndelse :))
Så og så mange lærker
383 lærker er kommet 384 birketræernes kroner syder (385) som balloner faktisk balloner man blæser op gasforekomster på stilk nejende som birketræer ja fuldstændig som birketræer der syder 388 lærker er kommet og synger over muldvarpeskud 389 vinterens søvnveje blottes vinterens søvnveje ligger blottede og fulde af vand solen rammer dem en morris kører op over bakken og ned og brummer op gennem hulvejen og nærmer sig plaskende langs fyrretræer postens morris kommer til syne under 390 lærker
Per Højholt "Min hånd 66" 1966
Hilsner med og til forår og fornemmelser RoseMarie
Tja, jeg forestiller mig det klø i mange grønne fingre, og apropos de bevingede:
Nu slår våret dristigt upp sitt fönster emot hagen. En stum gardin bliver plötsligt fylld av starens höga jubel och vinkar i en nyckfull fläkt mot molnens flykt som drar den. Följ med oss ut, följ med oss bort på djärv seglats och lekar! Vort liv är kort, det tar snart slut, vad än vi själva tycker. En vår förgår som luftens bris och fågelsång och kvitter, som vattnets porl och solens stänk i bäckens kvicka glitter. En vår har brått, den går sin kos och hinner inte vänta. Den som vill med får skynda på att bryta upp för färden. Gå ej förbi, tag med oss ut, och se till våra gåvor! Försmå ej det vi kan bestå, men sprid för dina vindar på nyck och lust och äventyr vad vi förfogar över! Föskingra allt vi är och har; först då kan vi bli rika!
- frit snuppet fra Lars Gyllenstens fantastiske og humoristiske bog ”Sokrates död”.
Der er i øvrigt noget over stroferne:
Nu slår våren dristigt på sit vindue imod haven, et stumt gardin bliver pludslig’ fyldt af stærens høje jubel.
Forøvrigt slog jeg en sen aften brat altandøren op til stilheden, jamen du store kineser! Et ægtepar sad tydeligvis i træet midt i kåde vårdrømme, og brokkede sig følgelig gevaldigt over min larm, hvorefter de forargede lettede mod et mere fredfyldt sovekammer; ak ak: må vi lige få en smule respekt for vore bevingede venner og deres nattesøvn, tak!...lå der ligesom i luften…;)
... og Nis Petersen får lov til at sætte stemningen med
Forår ved Mariager Fjord
To gyldne sommerfugle fandt hinanden, og otte gyldne vinger bar dem bort; en lillebitte skovmus fandt en anden, og de - nå ja, de fristedes af fanden, og livet er så altfor, altfor kort.
Madonna riede med silketråde så fermt, at der føg trevler trindt omkring. To spætter koblede så spættekåde, at gøgen dydelig tog fat og spå´de' dem reden fuld af spættekåde ting.
Der skød primula og anemoner, og der skød gøgeurt af jordens lænd - der kom hundreder af millioner af muntre, lattermilde blomsterkoner og muntre, lattermilde blomstermænd.
For det var forår, og der var larmen i hver en lysning af solens værk, og på en græspude midt i varmen sad smedens tøs knappet op for barmen og sy`de løs på en lille særk.
Lidt længere mod nordvest ta'r Thøger Larsen over ...
Det grønne Foraar med Sol i Sinde er kommet til os for Søndenvinde.
Af Engen aander en Vellugt vide i Blomsterdrifternes Ungdomstide.
Den Muld, som Vaaren nu atter arver, er skjult af glade, kokette Farver.
Om fine Blomster letsindigt svinger sig Sommerfugle paa fine Vinger.
Mit Hjerte hilser det foraars-skære med Ja og Amen og »Lovet være!« — -
Paa grønne Agre din Fod skal træde, du friske, fagre, min Hjertensglæde! — -
Thøger Larsen
...og så østover med Sophus Claussen i "Nyt Foraar"
Smyk op dit Hus med Løv. Hvem ved: den nye Tid, som altid er paa Vej, – den gaar ad grønne Stier – maaske den kommer hid og just behøver dig ...
Den ultimative lyd af forår kan næsten kun være denne her med Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter
"Jeg bliver nødt til at udstøde et forårsskrig, ellers sprænges jeg. Hør! Kan du ikke høre foråret!" De stod stille og hørte, hvordan det kvidrede og susede og pludrede og sang og rislede i deres skov. I alle træer og vande og grønne krat levede det, overalt lød forårets friske, vilde sang. "Jeg står og mærker, hvordan vinteren strømmer ud af mig," sagde Ronja. "Snart er jeg så let, at jeg kan flyve."
Smukt og meget apropos: sikke et vejr det i dag har været – jam’ Iris blomstrer jo i folks øjne, lige meget hvor man går! Nå, tilside med mit fis og ballade, for jeg har her lidt påskedessert til dig, du ved, lidt goodies til humørbarometeret, og rent faktisk vil jeg ikke forbløffes det mindste, hvis pludselig du midt i læsningen selv brød knop, det er set før, men nu ka’ du jo se: prøv Compton Mackenzies ”masser af whisky”, den sku’ gøre det – og så forøvrigt tak for de nisseligste strofer, for han er jo storslået, den Hr. Nis…;)
mvh Simon
P.s.: Staar vinden i syd, er det fiskens stund, saa blæser Din madding ind i dens mund.
- fra ’Den fuldkomne fisker’ af Izaak Walton/Charles Cotton, to der beherskede lyd i stående stund ;)
Hybenrød sol flimrer aflangt ud på den ridsede isflage. Tilfrosset snot under drengenæser. Luft så spids at man ku rense negle med den. Af og til hænger vejrtrækningen fast som i en lynlås. Skøjteløbere lige i hælene på sig selv. Lange blå skyer drejer som gigantiske urvisere. Hver gang et par skøjter overhaler skøjteløberen mærkes et lydløst bump i isen. Hårdt vand på denne årstid. Fjerne gjaldende råb lyder ganske nær. Der må være verdenshjørner lige i nærheden. En pige kommer strygende fra baggrundsprik til fuldvoksen på få sekunder på en lydløs skøjte med den anden strakt bagud ansigtet langt foran højrøde kinder salig kyssemund øjnene vidt åbne og nu helt nær Så drejer hun lynsnart om et verdenshjørne og væk. Men selv uden skøjter nåede man at opfatte at dette var lykken: sand så kort den varer.
*
Til orientering
En blåsort skyvæg dækkede selve månen men gennem en dyb udskæring strømmede klart gult lys ud i natten og farvede runde rande på lavere skyer som fra en oplyst festsal ud på gårdens brolægning og mig som trettenårig svimmel af længsel efter at være der hvor livet foregik i festen i dansen nær hende den tilbedte uopnåelige være bare et år ældre et lysår nærmere det sted hvor lyset udgik fra nær glædens glødetråd. Og nu de mange år efter en oktoberaften med en sprække månelys følte jeg samme længselssug imod en mereverden og havde svært ved at acceptere det. Nu har jeg da oplevet fester hvor jeg ikke alene var inviteret men med i festudvalget sommetider selve festens midtpunkt årsag til dans og mange kilowatt Så uden at være mæt af fester kan jeg nævne tilstrækkelig meget jeg på ingen måde gik glip af og alligevel følte jeg ved synet af denne månevinduesåbning hvorfra lydløs gylden musik trængte ud og svingede de dansendes forstørrede skygger svimlende rundt som en karrusel samme trettenårige hjælpeløse sug mod FESTEN festen bag alle skyvægge og fester Urfesten livet bag livet! Der gik jeg i natten og hengav mig til en oktobermåne og en hullet efterårssky til noget som ikke i sig selv var DET men mindede om var en afglans af som flaget for nationalisten som den elskedes trusser for fetichisten som oblat og Svendborg frugtvin for den kristne. Og da lysstriben drejede bort fra min rute følte jeg mig fortabt på fem minutter tappet for følelser til flere uger som kunne være brugt på noget virkeligt at gøre denne verden til en mereverden. Forarget og samtidig rystet over at mærke dette følelseshøjvande tiltrukket af en død planet. Følelsens genstand var intet i sig selv. Men følelsen var sand.
*
Til efteråret
Det blæser op træerne dunker hinanden i ryggen og hoster rustne blade op. Sokkerne blir længere og tykkere. Det varme vand blir hurtigere koldt. Fugle samles for at vise hvad de dur til og undgå gigt. Nogle folk graver stadig kartofler op andre gifttromler. Hvis skovlen ikke eksisterede måtte man opfinde den. Det siges vi er for mange mennesker på jorden men har man spurgt hver enkelt? Hun siger af og til: ˶Jeg ku æde dig!˝ men svarer ikke når jeg spør: ˶Er det sandt?˝
Would you like to sin With Eleanor Glyn On a tiger skin? Or would you prefer With her To err On som other fur?
- Skaberen ukendt, som Eleanor Glyn, men Evelyn Waugh brugte det i “Men at arms”…
Og se, et flygtende Fodspor skinner i Græssets Skygge; staa op, forklaret, og nyd den vældige Kraft, du vinder, naar al din Længsel er ubesvaret.
Og som en Vandrer paa Uvejrsdage forbitret samler sin Kappes Flige: kald al dit søndrede Selv tilbage og vend dig atter mod din Lige.
- Per Lange.
*
»… for fuldkommenheden er en drøm af denne verden, og den hjælper denne verden med at komme videre.«
- Michel Seuphor.
*
Lazarus
Paa et gammelt blegnet billede fra barndomshaven, sommerlandet under de solplettede træskygger, staar du med dit undvigende smil. Nu husker jeg: det var jo aldrig dig, der først sprang i bølgerne og hørte havet bruse mod dine øren som møllesten, aldrig dig der sad øverst i den svajende krone og saa jorden svinge bort med legetøjshusene, hvide og smaa. Men her, under solurets gyldne pil som jog eftersommeren i møde, var du den eneste der hørte det sorte kamera sige: knips, du skal dø!
Du var allerede forberedt. Var for svag, troede vi, dig kunne det ikke være. Indtil vi hørte du var taget, dømt og ført bort. Frøslev, Neuengamme, Dachau og hjem igen: disse ord gentaget aften efter aften af din far og mor naar de bladede i det slidte album under lampen – lød de ikke her i stilheden som den anden trosartikel: pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til helvede, men paa tredje dag igen opstanden fra de døde?
Ingen havde kaldt. Du adlød ikke blindt en simpel befaling, men prisgivet faldt du ud over frygtens rand hvor din svaghed bar dig. Og mellem vagttaarnet og de høje ovne hvor kragerne skreg med hæse skrig fandt du dit sidste værn i det værgeløse.
Mærkeligt skrøbelige menneske, Lazarus, bror og kammerat: foraaret fandt dig i Danmark. Men dine søstre, Martha og Maria som havde let sig ud af barndommen med fletninger og bare ben, løbende i hvide sommerkjoler – som havde fulgt dig da du var forfulgt (Martha som altid travl og trodsig paa kurérfart over sundet mens Maria aabnede sin favn for dine trætte, kvindetørstende kammerater): de stod nu dér og lo i regnen da de hvide busser kom tilbage fra dødsriget med de aabne grave.
Lyrik så jordbunden,så jordbunden her i nattens stille timer og stadig med spor af dagens jord under neglene. Jordspor som kun kan betyde forår, nu hvor det helt passende også netop lige har været forårsjævndøgn :))
Mens vi endnu har den
Sådan kan han stå og glæde sig over den græsdækkede jord over kornet, roerne, frøafgrøderne, sådan kan han stå og glæde sig over den jord som frosten mørner om vinteren og gør tjenlig til bearbejdning sådan kan han stå og glæde sig over forårets lune regn, over solen over grønne og gule farver så langt øjet rækker, sådan kan han stå og glæde sig over den jord som vender bugen i vejret hen i oktober, sådan kan han stå og drømme time efter time sådan kan han stå og tænke på sig selv.
Knud Sørensen
Ja, såmænd vi er her endnu ... årets gang er årets gang og vi holder gladelig ved den gænge :))
Nåh, begynder de grønne fingre så småt at pulsere under solrig fryd, foråret rør’ jo på sig? – Hr. Mis er her helt oppe i skyerne, hvis ikke træerne, når hans bevingede venner aer blidt for trommehinderne, men solen synes jo at synge for enhver, ja måske disse strofer…
’Gonna build a kingdom on this sad old ground, Gonna build a kingdom all around! Gonna call it heaven, cause that’s what it’ll be, A place of beauty, joy and peace for you and me!’
Du husker sikkert filmen ’Døde poeters klub’, en pragtfuld film i øvrigt, den ku’ jeg godt tænke mig at gense, og mon ikke det var digtet af Whitman herunder der fik noget op i drengene, jeg tror det:
O CAPTAIN! my Captain! our fearful trip is done, The ship has weather'd every rack, the prize we sought is won, The port is near, the bells I hear, the people all exulting, While follow eyes the steady keel, the vessel grim and daring; But O heart! heart! heart! O the bleeding drops of red! Where on the deck my Captain lies, Fallen cold and dead.
O Captain! my Captain! rise up and hear the bells; Rise up—for you the flag is flung—for you the bugle trills, For you bouquets and ribbon'd wreaths—for you the shores crowding, For you they call, the swaying mass, their eager faces turning; Here, Captain! dear father! This arm beneath your head! It is some dream that on the deck You've fallen cold and dead.
My Captain does not answer, his lips are pale and still, My father does not feel my arm, he has no pulse nor will; The ship is anchor'd safe and sound, its voyage closed and done, From fearful trip the victor ship comes in with object won; Exult, O shores! and ring, O bells! But I, with mournful tread, Walk the deck my Captain lies, Fallen cold and dead.
Ja, "Døde poeters klub" er en skøn film, og jeg har set den mange gange og endda også "tvangindlagt" nogle til at se med
Scenen med "O CAPTAIN! my captain!" trækker både tårer og stor fryd hos mig. Ja, og det har den gjort hver eneste gang, jeg har genset filmen. Tårer skiftevis med fryd er til stor bevægelse i hele filmen Dybden af den forskel og bestemt ikke den overfladiske tårepersende forskel.
Og frydefuldt er også foråret, og ønskes herfra velkommen tilbage med stor længsel og forventningsglæde og alligevel med forundring og overraskelse :))
Og hvem kan udtrykke den glæde og forundring bedre end vores allesammens Benny Andersen ...
Man leder efter et ord og finder et sprog
Man kysser en mund og blir gift med et folk
Man graver i haven og støder på en planet
Man ser forundret op og man er forår.
*
En tændstik blusser op i verdensrummet belyser kort et ansigt før den slukkes. I mørket mødes hænder berører kort hinanden før de stivner. Ord sendes ud. Nogle få når frem til et øre huskes muligvis en tid. Målt på langs er livet kort men lodret målt uendeligt en dirrende fiber i dødens muskel. Kys med det samme før kysset rammer et kranium. Snart er du ingen men nu har du læber og tændstikker.
Månen i sin leg med solen er i strålende påskehumør, havde den en bandoneon ville Argentina snappe efter vejret, men det har den ikke, så du får her en arrangør der har: https://www.youtube.com/watch?v=zfbLMqPv9XY
Ja, måske musikken passer lidt til ham her…
Den sort-hvide amerikanske trio i ˶Håbet˝..
Her er music! Som en sulkys eller bedre: Som en rickshaws rappe rullen er de ti vaniliesorte slanke fingres løb på grå tangenter. Her er toner – nogle hulkes – nogle skriges ud i jubel- født ekstase ved det korte, altfor korte kyske kærtegn der er mødet mellem nervefine fingre og de grå tangenter.
Sorte djævle! Se det lyner, når din broncebrune broder slår sit luegyldne plekter i det flade instrument.
Se, de store øjne smægter; hør, det hyler – det er afsind, det er potenseret vanvid – det er – - - go ahead! – nu griner manden under tykke, sorte bryn, mens to hvide rækker tænder ler om kap med plektrets lyn. - -
Men madame – hvid og venlig – hvid som æbleblomsten er det i en kalifornisk vårnat – glider frem og synger – synger – det er music! væld af toner, voldsomt – gnistrende vulkansk, det er meget mer end himmelsk – nemlig helt amerikansk.
P.S. Mr. Lofton og hans partner – som man ser det – er om dagen under sommerlyse linde en særdeles pragtfuld gartner og en dito gartnerinde.
- Nis Petersen.
Ja, jeg husker også mange stærke scener i Døde Poeters Klub; er der noget der virkelig karakteriserer tiden før ungdomsoprøret rigtigt satte ind, så er det netop ærefrygten for fars vilje i middelklassen hvad uddannelsen angik – husets lovgivende stemme, i hvis lomme ens egen vilje sad, er i den henseende uhyre romersk antik. Og uden denne frygtindgydende respekt for fars ønsker på fremtiden vegne, havde det været en helt anden kedel fisk. En pragtfuld film jeg må gense, og sikke præstationer at forsvinde ind i, vidunderligt…;)
The Wasp I wanna tell you 'bout Texas Radio and the Big Beat Comes out of the Virginia swamps Cool and slow with plenty of precision With a back beat narrow and hard to master
Some call it heavenly in it's brilliance Others, mean and rueful of the Western dream I love the friends I have gathered together on this thin raft We have constructed pyramids in honor of our escaping This is the land where the Pharaoh died
The Negroes in the forest brightly feathered They are saying, "Forget the night. Live with us in forests of azure. Out here on the perimeter there are no stars Out here we is stoned - immaculate."
Listen to this, and I'll tell you 'bout the heartache I'll tell you 'bout the heartache and the lose of God I'll tell you 'bout the hopeless night The meager food for souls forgot I'll tell you 'bout the maiden with wrought iron soul
I'll tell you this No eternal reward will forgive us now for wasting the dawn
I'll tell you 'bout Texas Radio and the Big Beat Soft drivin', slow and mad, like some new language
Now, listen to this, and I'll tell you 'bout the Texas I'll tell you 'bout the Texas Radio I'll tell you 'bout the hopeless night Wandering the Western dream Tell you 'bout the maiden with wrought iron soul
Så er påsken overstået, og jeg er tilbage også her i Mellemrummet :))
Jeg så for lidt tid siden en portræt-/"dokumentar"film "Skyggen af en helt" om Gustaf Munch-Petersen, hvilket fik mig til at dykke lidt ned i digte og beskrivelser af hans korte liv og også om hustruen, Lisbet Munch-Petersens efterfølgende lange liv.
I "Udvalgte digte" 1938 skriver hun i forordet:
"Hele verden er én front – for og imod det dejlige liv, som mennesker kunde leve – hver og en, hvor man end befinder sig, maa forstaa, at det trods striden er så dyrebart og stort, at det skal frælses, hvad det end koster; – at ingenting kan have nogen mening mere, hvis det mistes på jorden. – Vi maa lære den realitet, at det simpleste, som vort liv kræver, fordrer den største kamp, og det største offer af os."
... og så er scenen ellers sat, på en måde næsten som en slags påsketid. Her Gustaf Munch-Petersen selv fra digtsamlingen "Nitten digte" 1937:
BØLGER
- Solens sendags-skraa Spyd svingende stikker i Havet, Glashuden hæver sig dirrende og glattes ud, Kysten gennem Dis er grøn, blegblaarøde Vandmænd stiger mod Guldlys, suges mod Havbund, driver bølgende mod Mad og Død - Solpile vakler og falder, Kysten vender sig bort, vindstille matblaa Bølger mumler Havbølgers Nat
*
RIDS
Viben skriger en Cirkel sort skriger en Kurve hvid i Luften - Saltengen drejer sig grøn-graa vaad med et lukket Æg i Midten -
Havet glider rødmende ind i Solens Ild, Aften aander Salt mod Morgens Vind - En Maage forsvinder i sløret Sus, Fiskeren vaagner til Dag
*
KONTURLØST
Oktober Regn-Storm pisker fra Land, Havet kryber, Bygerne hvinende stryger, lave, sorte, pressende Havet ned - Vandet synker Skærene ligger blottede, et opankret Skib staar taarnhøjt, opslugt i Dis, en Kone på Dækket med Kikkert ser intet - Over Landet en tidlig Maane suser gennem rygende Skyer - En lille Baad flygter væltende mod Havn -
*
NAT
Stille Regn falder gennem Natten - Over den anden Kyst hviner Stormen - Her falder Regnen stille - Fra en graa Himmel usynlig i Natten falder Regndraaberne paa Huse og Marker og Baade, og paa Klipperne ved Havet - Og gør alting vaadt i Nattens Stilhed - Fra den anden Side Øen høres Stormens Hvinen svagt
*
MARTS
Sneen ligger fast og hvid - Havet straaler sommerblaat - Flammende Sol og isklar Luft brænder i trætte Øjne - Havfugle yngler, hæse Stære skriger - Natten kommer sort og dyb - Baade følger stimende Sild - Over Landet i Vest gnistrer en Stjærne grønt -
Jeg så, smilede og blev helt oplivet :)) Se, smil og opliv kan kun være min opfordring til liv og livsmod ... og så det lille ord på bare to bogstaver:
"at"
Ræk mig en lillefinger til liv, glæde og hjertelige smil :)) ... og bare et enkelt og lillebitte "at"
Fin ordmusik! Tænkte at du ville synes om nedenstående, kreeret af Peter Bieri – selvom kompositionen lyder Bergson’sk – og smukt er det:
”Af de tusinde erfaringer vi gør, sætter vi højst ord på en. Den ligger skjult blandt de mange andre erfaringer der giver vores liv farve, form og melodi.”
mvh Simon
P.s.: Solen har rigtig flagret med arme og ben idag, den er helt oppe og køre og jeg tør vædde på, at foråret ser til med et skævt smil ;)
Ja man basker jo lidt som en sommerfugl med forårsfornemmelser, når man sådan genser filmen med Inger Christensen: revolutionen der ruller tilbage i sin livmoder og genføder endnu et synsfelt; og så hendes varsomt leende øjne der får en til sådan at smile. Og da nu du befinder dig midt i årets efterpåsketid, ja så forestiller jeg mig jo at ægget sagtens tåler genudklækning ved sådan et lille bask her fra sommerfugledalen, og at påskeægget får erindringsløgene til at fnise i fryd over Ingers cikader, for skøn er hun jo – Borums lille nougatæg: http://filmcentralen.dk/alle/film/inger-christensen-cikaderne-findes
Det er en vildfarelse at tro at et livs afgørende øjeblikke, hvor den vante retning for altid ændres, skulle være af stor og voldsom dramatik, ledsaget af heftige indre udladninger. Det er det rene kitsch opfundet af fordrukne journalister, berømmelseshungrende filminstruktører og forfattere, i hvis hoveder der ser ud som i kulørte ugeblade. I virkeligheden er dramatikken i en altafgørende erfaring ofte af en uhåndgribelig lethed. Den er så lidet beslægtet med braget, stikflammen og vulkanudbruddet at erfaringen i det øjeblik den gøres, ofte slet ikke bemærkes. Når den udøver sin revolutionerende virkning og afstedkommer at et liv bades i et helt nyt lys og får en helt ny melodi, så gør den det lydløst. Og i denne vidunderlige lydløshed ligger dens adel.
jeg vil ikke være hemmelig hænderne og øjnene vil komme til verden jeg kan aldrig holde mig fra lyset og når lyset er slukket må jeg ånde som altid jeg vil sidde i en stol og elske jeg kan ikke undgå det
jeg spørger mine støvler de siger det er godt at være fri og binde sig til andre tidsindstillede fristelser nu falder søvnen vist på det er godt at gå på hæld i et digt som kysser sig selv.
mvh & godnat - fra min egen kugelschreiber, som er blå som en sommerblå feriehimmel på Mors, når altså gråblå skyer ikke skygger ;)
P.s.: "skyen" ovenfor er vist ikke helt så gråblå som de skyggende skyer!
Godmorgen til lyden af fuglesang og kaffebægerklang :))
Åh ja, en sommerblå feriehimmel over Limfjordslandet er et skønt syn på nethinden. Det himmelblå over det bølgenblå med en ustyrlig lyst til at kaste sin krop ud på dybt vand eller at smide sig på ryggen i en grøftekant og studere lidt botanik og himmerige ... ik så ring endda :)))
Og tak for Vizki og kuglepen, heller ik så ring endda :))) Her en af hans Himmelstormere og endda lidt forårshimmel oveni ...
FORÅR
.
hun sagde til mig, at jeg skulle grønne ned med
skraldespanden
hun havde en blomst i næsen da hun sagde det og lidt næseblod
og jeg tog elevatoren ned på lette mokkasin
så gik jeg i kiosken efter cigaretter
.
– vi må eje hele kosmos, sagde hun
hun sagde: ‘det er min stjerne’
– nej, det er min, sagde jeg
– nej, det er min!
– nej, det er min!
– nej, det er min!
– okay, sagde jeg, så er det din
vi skændtes tit, he, he
.
døden er livsvarig
.
*
.
han havde sin champion
den store fugl i rummet
.
sin champion . . . . –
den store fugl i rummet
som sagtens gik sit jordegods
men faldt i matchen
.
hans helt havde lovet et sprog væk
men det huggedes og knugedes
. . . . af bagstræberne!
.
han sprang neglerødder mod sin barndomstro
den store fugl i rummet
.
han savnede ordene og gik ud af sig selv
ud på eftermiddagen
.
og han digtede for museumsgængerne
den nye fugl i rummet
.
og han vågnede i vanære
den ny store fugl i rummet
.
‘hvem er det der springer fra broen’
‘det er den ny store fugl fra rummet’
.
.
han havde sin champion
den store fugl i rummet
.
.
.
Jeg er da totalt solgt til ham, himlen og foråret ...
Ja jeg undres med ophør i tanker om nøgne fødders vandren på Mors i himmelblåt, når jeg står der med sommeren i mig og det drypper så usselt og gråt!
Det gør nu det hele så meget lettere, at se hvordan træerne pyntesyge spejler sig i pytter af vand, man bliver glad på alles vegne, desuden gør legebarnet poesien og de gode historier sit til at ventetiden tåles. Jeg forstår godt at Vizki får himlen ned, vi har også lagt så meget desangående på langs her, ikke mindst fra Borum og VS, men Kirsten Thorup mangler? Apropos det dejlige sind, her tilbage fra 85, så her en…
Beskrivelse
undskyld. jeg taler på denne mands vegne. kan han ikke få noget smertestillende der virker for han savner jeg allesammen. han det I ikke var. I skal kun vide det: han har kærlighed nok til alle, et slot mellem benene og et mareridt. han trasker gennem knæhøje vandpytter på eftermiddagens eller formiddagens avenuer, mens han smiler. ankler, nipler, sort hår, mens han smiler. torso, ikke marmor, men kød, mens han elsker verden og ville tage 52 armbøjninger på De Forenede Nationers talerstol for jeres skyld. han er mulig, ikke ond. dirrende ting, ikke uvenlig, ikke uhøflig, intet faktum. tænk, hvor man råstoffer vi skal møde og måske få. og energilommer og atletlommer og tryghedsmuskler. han er jeres, kun jeres, hvad vil i mere, hvad vil I –
- Morti Vizki.
Nej, der var jo så meget mere, mere end det, men mere om det efterhånden.. ;)
Godmorgen og go'forårsdag ... ja, for nu er det da ankommet, det forår, ikk'? Et let skær af lysegrønt toner frem og mirabelletræet står klædt i hvidt, som var det et lag forårssne ... og derfor må vi også ha' et par små drys af sneens poesi, her fra Viggo Stuckenbergs lille digtsamling "Sne" ...
Morgen
En stille Morgenstund, en Foraarsdag, en solgul Skorsten paa et tjæret Tag, en blaalig Røg, der gennemsigtig rinder langs Foraarsskovens brune Bryn, fra Hegnets Dug et Væld af hvide Lyn, en Vej, der blank i Morgensolen skinner,
en Himmel som et køligt, lysfyldt Vand, og ud fra Skovens grenespundne Rand et dugfrisk Fuglefløjt, en trøstig Trille, der bliver ved og bliver ved og stiger som den køle, sprøde Fred, der aander fra en muldfødt, sølvklar Kilde.
*
Stemmer
Den ene: Saadan blev Livet givet, at faar du for meget Glæde, maa du til andre i samme Stund, at ogsaa de kunne æde.
Og stænger du Gaard og Stue, fordi din Sorg blev for stor, den tiende Time rider du ud, hvor du ved, at Mennesker bor.
Hvem kan bære sin Lykke, hvem kan magte sin Sorg? Lykken, den maa du dele og tage din Trøst paa Borg.
Saa stort er Livet, at ingen tør kalde det ringeste sit, ... din Sorg, din Glæde — et Hovslag iblandt ti Tusinders Ridt.
Den anden: Saa fattigt er Livet, saa kummerligt smaat, at ikke du ejer et Trin, du har betraadt,
at har du blot nævnet et Ord, som var dit, før Aften har Tusinder gjort det til sit.
Din Lykke, den maatte til Torvet vandre, sin Sorg, dit bedste gav du de andre.
Hvad er saa dig, du, som var én? et tusindsplintret Dryp under Gren!
Den ene: Ak nej, thi derfor er Livet stort: Det fylder saa lidet, hvad du har gjort!
Men er det lidt kun, et hvirvlet Frø, er det dog dit og kan aldrig dø.
Eg og Stene bygger et Hus, ingensteds bindes din Tankes Sus,
d u er i den som Fluens Surren i Vejenes Solstøv om Grøfteburren.
Den anden: Har Livet kysset din blege Mund, du bliver et Støvfnug i samme Stund.
Din Fryd, som aksled dig Kongekaaben, din Sorg, som drypped dig Edderdraaben,
det, hvorpaa du i hele Vrimlen kendte din Plads som Stjerne paa Himlen,
kun et Pust i en vissen Skov, kun et Bytte for andres Rov.
Den ene: Andre, andre — aa Herregud! Det er det store, det eneste Bud:
Tal om det, som volder dig Nag, og du har talet din Næstes Sag;
tal om det, som volder dig Fest, og du har alle, som lever, til Gæst.
Det er Livet: at være en og bære Hundredfold Sne paa Gren,
at være en — og sprede omkring Knopskæl fra tusind Blade i Spring.
Ja sandelig er det blevet rigtigt igen, det helt rigtige forår med træer der i solsiden laaangsomt klær sig på med lysegrønne håb om en snarlig sommer. Ja der er allerede en kurre på tråden her og dér, snart jubles der under redebyg med skæld ud til dovne hanner, forårsglæden er lavet af klorofyl, og her skal du ha’ lidt naturlig forgængelighed fra en af Himmelstormerne:
Nature Morti
lutter vold derude i regnen sjælen herinde skinner
som en sjælden pagode for fred løfter den sig ned i foråret som skal blive katakomber foråret som lader mig gense min fødeby
i tagkammeret ligger legeklodserne spredt belyst af søndag aftens sol besmykket af deres eneste pynt: latter fra fortovet dernede
belyst er også modningen
lutter modning
lutter de gamle søndage
du kan ikke både få natten og dagen
natten er meget smuk, ja og dagen er meget smuk, ja
men de er så forskellige som to væsner
hvem er så jeg? jeg er den der ser ind i skyhvirvlerne den der raskest i sin sygdom lægger sig bag de våde lyskurve (hvor går grønne mænd hen når de røde kommer)
og venter på genfindelsens sted for min barndom er devirgineret
jeg drikker slet aldrig mere jomfrublod hvis ikke han vender tilbage brækker jeg mig i den elektriske altankasse
han var uendelig mild, som min søn men med varsomste grusomhed forlod han mig
natten og dagen række skånselsløst deres tunge mod hverandres drøm under beklædningen livrem
du kan ikke få dem begge men din længsel skifter mellem to elskere
vi ses rask og kedelig vi ses savlsyg og inderlig
han pillede et hår af min trøje tatoverede mine forårsmåneder og gik
han barberer sig
han spytter
*
LIVET
livet er der det kan mærkes i anklerne han skal leve med det solen er rød og grøn – det ved du godt – ligesom om sommeren – forventningsfuld
*
Her lidt fra sidste samling Almanak, for i det ene nu, sad han og drak kaffe med venner, idet næste, var han helt og aldeles væk – væk som alt for mange døde venner, der ligger en vinter i dét, hvortil kommer overgrebene bøsser og lesbiske udsættes for af stakkels moralister, hvilket vel gjorde sit til en tidlig vinter. Men der er så meget musik i ham, strofer der stadig blomstrer op i øjnene på os, og dem må vi glædes over, som så meget andet i denne lysende tid:
LAPPEDYKKEREN
Lappedykkeren drejer sig Omhyggeligt, snapt På vandspejlets cyangule.
Imidlertid regner det Så fiskene kan mærke Fuglen med den glædesfyldte Fjertots nærvær.
Livet er et godt liv.
Gud er den gode Gud Og det er det vigtigste at stole på.
Og lappedykkeren venter I venlighedens regndråbe.
Guds omsorg Guds medfølelse Tro, håb og kærlighed I fugleøjets emalje.
Solens hemmeligheder Sort pis Og grovkornet medfølelse
*
NATUREN
Din hånd Evigt dalende Som et bøgeblad Hvor er du?
Naturen Vi er selv er produkt af den: Naturen går over sine bredder
Jeg kan se du har en tatovering Den kører jeg efter
Og alt imens: Bach Den Femte Evangelist
Jomfruer i Karlsvognen
De siger rosen ikke venter For den skal dø i aftenlyset Vi dufter nu, det har de ret i Intenst som kunne de spares Til i vinter.
- Morti Vizki.
mvh Simon
P.s.: "Sne" er en finurlig og smuk lille samling! ;)
Som et Ups til den forårsglade, og nu det jo er ved at være...
Nat
I sommer lå folk og solbadede her. Nu er her køligt men stjernerne er også sole og på deres planeter skinner solen måske nu. Tågen er meget lidt tåget den hænger mellem træerne ledning for tynde tanker? Træernes blade er flest på jorden visnede genforenede endnu en gang. Nu på vej til muldstadiet. Her er også elektrisk lys i parken selvfølgelig. Græssets blide vådhed kærtegner mine fødder og bladene… Biler på vej i mørket - kun få. Himlen låner lys fra byen – et mere harmonisk forhold til stjernerne end i sommernattens kontrast. Min ånde danner tågeskyer på himlen er der ingen. Klarheden. Selvfølgelig er jeg til… Så fredeligt… togets susen kun en bekræftelse vinden blæser ikke i nat. Selv farverne ikke engang hvisker i dette blandingslys.
Mit hjertes rolige rytme minder mig igen om mig
nu vil jeg gå hjem… langsomt… nattens kølige ro følger mig på vej. Da jeg når hjem er stjernerne der endnu.
Her lidt flere af firsernes farverige undertoner, smukt ophøjede med dramaturgisk talent; i guder der var mange pragtfulde visionære digtere til, helt uden hensynet til det såkaldte ”generationsskifte” – foruden afdøde er de fleste vel nu på varig ydelse, afblomstret i livets hastighed, som et lille skridt til side for det nye..
Nye dage
Dagen slænger sig nonchalant over verden og betragter afslappet intenst horisonten hvorfra nye dage er på vej. Nye dage med nye stemmer der stiger stærkere og højere for hver passeret nat med dens styrkende, altindebærende omfavnelse af jorden. Kun lyset fra månen og stjernerne – men hvilket lys.
Hvilket livgivende lys fra stjernernes evige dage der omfavner jorden under søvnen. Hvilken gødning fra søvnen når længslerne løber frit bag øjnene mens dit ansigt er uskyldigt som et spædbarns. Her er du dig selv. Du kunne aldrig dræbe.
Sortheden, lyset og drømmenes gødning.
Styrke … Til de nye dages stemmer der nu spirer op slående rødder i jorden groende til fantastiske planter der synger summende, sanser med alle blade nye ukendte ord, gamle kendte sanser i nye frugtbare forbindelser …
Højere, højere, højere gror stemmerne i fuldendt harmoni blå, røde, grønne toner toner over verden og indvarsler det nye: »Vi er frugten af nattens fortrængninger vi er det glemte i mørket. Vi er dem der troede på stjernerne vi er dem der elskede drømmende trofast intuitivt mens andre lod dem blegne i dagens smukke lys.
Nu er vi kommet til verden og verden er kommet til os vore rødder stikker dybt. Se vore grønne blade se vore toners farver se vore kroppes blødhed vore sansers voksen og ordene i forbindelser som andre glemte i fremtiden. Se hvor vi bliver højere og højere himlen støtter sig til os for vi er de nye dage.«
*
Til F. P. Jac
I. Under søvnen er visionerne koncentreret om dit sinds vakuum og du ånder ud: Tanker for det nye.
De svæver rundt og søger så igen dit sinds vakuum.
Endnu har de ikke fundet en tid uden rummets kopi. Endnu har de ikke fundet et rum uden tidens gentagelse.
II. Vi er de fortabte midt i tomrummet mellem ruinerne og det genopbyggede. Vi er derfor også genopbygningen – tomrummet mellem stilladsets stålbjælker.
Vi er luftens renhed der summer af uindåndet ilt – renset af kriges udladninger som efter et tordenvejr.
Vi vil blive indåndet af beboere af det genopbyggede. Vi er det endnu ikke sete.
III. Vore tilstande bliver til handlinger mens vi fortsætter med at forblive ændrende os selv og virkeligheden fra her til horisontens cirkel. Vi er centrum for det nye vi er her, hvorfra planerne føres ud i livet som radier mens vi fortsætter med at omfavne cirklen med vore lange arme og fingre og former den til noget endnu mere rundt.
Vore fingerspidser mødes i en omfavnelse af luften. Vore øjne ser mønstre af en udvikling træde frem. Vore ører hører den klingende lyd af vore ord der spiller på dette luftgitter.
Kan du dufte materialets skinnende farve som en blomstrende kvinde af sten.
IV. I stedet for kedelige betragtninger over begivenhederne efter at de har fundet sted – dramatiske og farlige udforskninger af tidens kim! Nogle vil blive til hirse andre igen til kødædende planter.
Her kræves mod, klare øjne og gartnerens behændighed mens han med et smil på spring i mundvigen beskærer voldsomt en lille plante og kærtegner uendeligt forsigtigt et kæmpe træ med nye frugter.
Text: Vägen hem var mycket lång och ingen har jag mött, nu blir kvällarna kyliga och sena. Kom trösta mej en smula, för nu är jag ganska trött, och med ens så förfärligt allena. Jag märkte aldrig förut, att mörkret är så stort, går och tänker på allt det där man borde. Det är så mycket saker jag skulle sagt och gjort, och det är så väldigt lite jag gjorde.
Skynda dej älskade, skynda att älska, dagarna mörknar minut för minut. Tänd våra ljus, det är nära till natten, snart är den blommande sommaren slut.
Jag letar efter nånting som vi kanske glömde bort och som du kunde hjälpa mej att finna. En sommar går förbi, den är alltid lika kort, den är drömmen om det man kunnat vinna. Du kommer kanske nångång, förr’n skymningen blir blå innan ängarna är torra och tomma. Kanske hittar vi varann, kanske hittar vi då på något sätt att få allting att blomma.
Skynda dej älskade, skynda att älska…
Nu blåser storm därute och stänger sommarns dörr, det är för sent för att undra och leta. Jag älskar kanske mindre än vad jag gjorde förr men mer än du nånsin får veta. Nu ser vi alla fyrar kring höstens långa kust och hör vågorna villsamma vandra. En enda sak är viktig och det är hjärtats lust och att få vara samman med varandra.
Den er smuk, rosen dér – jeg ka i øvrigt godt lide hendes pandehår, uf, det skrev jeg ikke! ;) Nå så fingrene nyder klorofylens fremspring, ja det tænkte jeg jo nok. Vi har en lille tobenet dame lige udenfor et vindue, som er særlig glad for den midt i udrugningstiden. Den firbenede må spidse ører, og det er jo ikke helt ufarligt at bevæge sig ud på de allertyndeste grene, den slags ka godt ende med både stjerner og fuglekvidder i misende øjne. Nu er det jo også Rygetid, selv om han vist har lagt snaden på hylden, i det mindste i sendetiden. God fornøjelse med de grønne tentakler…;)
What thoughts I have of you tonight, Walt Whitman, for I walked down the sidestreets under the trees with a headache self-conscious looking at the full moon. In my hungry fatigue, and shopping for images, I went into the neon fruit supermarket, dreaming of your enumerations! What peaches and what penumbras! Whole families shopping at night! Aisles full of husbands! Wives in the avocados, babies in the tomatoes! – and you, Carcia Lorca, what were you doing down by the watermelons?
I saw you, Walt Whitman, childless, lonely old grubber, poking among the meats in the refrigerator and eyeing the grocery boys. I heard you asking questions of each: Who killed the pork chops? What price bananas? Are you my angel? I wandered in and out of the brilliant stacks of cans following you, and followed in my imagination by the store detective. We strode down the open corridors together in our solitary fancy tasting artichokes, possessing every frozen delicacy, and never passing the cashier.
Where are we going, Walt Whitman? The doors close in an hour. Which way does your beard point tonight? (I touch your book and dream of our odyssey in the supermarket and feel absurd.) Will we walk all night through solitary streets? The trees add shade to shade, lights out in the houses, we’ll both be lonely. Will we stroll dreaming of the lost America of love past blue automobiles in driveways, home to our silent cottage? Ah, dear father, graybeard, lonely old courage-teacher, what America did you have when Charon quit poling his ferry and you got out on a smoking bank and stood watching the boat disappear on the black waters of Lethe?
Et go'morgen her fra de de grønne fingre med jord under neglene ;))
Tak for alle mellemrumsord og -skriv ...
Næste mellemrumsstep er Lorca, udsprunget ved inspiration fra de sidste af dine skriv :))
Statuerne i vore haver vil få liv Apollonguder blandt jasminer udstøde suk i parker, liflige og disindsvøbte Sensualitet på parrenes læber vil lægge gennemsigtighed
***
Den som går til verbena Træder ind i lygtemændenes hus.
Tjim dada tjim dada tjim
Selvom der ... Ikke er en verbena som den i Cartagena
Tjim dada tjim dada tjim
Kærligheden er skør og gør ondt! alligevel nyder mit blottede hjerte tanken om pilen der kommer!
Tjim dada tjim dada tjim
***
På månens akse drejer Guds gamle karrusel. Kun digteren Sirius græder tyst langt fra al opstandelsen. Mellem de små stjernepiger danser den store bjørn. Og i træernes toppe drejer brisens cylinder. Nede i daggryets butik Sælger en stjernemorlil nougat af sne.
Jo sgu’, han er et pragtexemplar med let sigøjnerpen, lad os hvile på ham lidt endnu – vandret i Granada? ;)
Her endnu én til Whitman, der som en sol skinnede på de fleste..
Ode To Walt Whitman
Along East River and the Bronx, the young men were singing, baring their waists, with the wheel and the leather, the hammer, the oil. Ninety thousand miners whittled silver from the rocks and the boys traced ladders and perspectives.
But nobody slept or wished to be: River; none loved the big leaves or the beach blue tongue.
Along East River and Queensborough, the young men were grappling with Industry. The Jews sold the faun of the river circumcision’s rosette; and the sky, over bridges and rooftops, emptied its buffalo herds to the push of the wind.
Du må nyde Strindbergs ”Ensam”, som fåes til udlån på bib. og med ingen ringere end Erland Josephson som oplæser, med hvem det jo ikke ka gå helt galt, og det gør det bestemt heller ikke, snarere tværtom – gennem hans skuespillerstemme strømmer i øret øjeblikkes mindelser, og man placeres i et Strindbergsk oplevelsesrum bedre end nogensinde. Og ham, Strindberg, kommer ingen jo udenom, end ikke Mefistoteles, med hvem han i ensomme øjeblikke nok havde sin krangel. Jeg har altid været opslugt af teater og film med Bergman og Strindberg, med nedenstående link ka du selv rulle dig i Strindberg til du dåner, ”Ensam” er desværre ikke dér at finde, det er til gengæld Frk. Julie fra ´57 – sagt i ønsket om god fornøjelse…
radaransigt vendt mod himlen drivende nætter og hvide dage sanser udvalgte detaljer
spejlvendt kastes kroppens aftryk i kløften vingerne vokser blå ud dagen falder tavst i havet
- Camilla Christensen
HENOVER HIMLEN
Henover himlen sejler mit øje henover øjet sejler mit lys henover lyset sejler min blæst henover blæsten sejler min hånd henover hånden sejler min hud henover huden sejler min puls henover pulsen sejler mit blod henover blodet sejler min dag og nat henover dagen og natten sejler mine år henover årene sejler min død.
Nattens rensende vande har allerede befriet mig for de mange farver og for de mange former. I haven jubler fuglene og stjernerne allerede over at gamle savnede normer for drøm og skygge kommer tilbage. Skyggen har allerede forseglet de spejle som kopierer tingenes fiktion. Goethe har sagt det bedre: Det nære bliver fjernt. Disse fire ord rummer skumringens væsen. I haven holder roserne op med at være roser og vil være selve Rosen.
*
Til en kat
Spejle er ikke tystere end dig og ingen dæmning så furtiv; du er den panter vi i månelyset ser utydeligt og fjernt bevæge sig. Som ved et dunkelt, gudeligt dekret må vi forgæves søge dig; du er mer fjern end Ganges, solnedgangens skær, du går alene, bliver nødigt set. Din ryg tillader at jeg stryger let med hånden over den. Så langt tilbage at det er glemt, fortabt i tidens dage går din accept af denne håndens ret. Du findes i en anden tid. Din sfære er lukket som kun drømmen kan være.
Her lidt muldvarpeknagen fra Højholt, der stadig har sit at sige og sikkert trænger til en god pibe og et kig fra bakken ned til huset, hvor dummebænken nu står mutters alene og givet savner lidt selskab samt lyden fra Jimis guitar:
Kunstneren samfundets samvittighed
1. Samfundets samvittighed, hvorfor lige mig? At være samfundets samvittighed er vel alles pligt og derfor ikke netop kunstnernes. Deres opgave er at gøre hvad ikke alle kan: lave kunst sådan så det lissom bliver mer naturligt for folk at være samfundets samvittighed, fx Det vil jeg godt være med til, dog med den tilføjelse, at mine læsere nok vil blive samfundets dårlige samvittighed, ikke dets gode, en god samvittighed – er der noget mer ufrugtbart, rent kunstnerisk, eller mer kedeligt, rent menneskeligt, eller mer sjofelt og asocialt, rent politisk? Samfundets dårlige samvittighed, det er bedre, kunne man selv spille den rolle ville man måske trives som digter og få en god samvittighed.
Alligevel duer det ikke: Samvittighed, det er noget med at være sikker på noget, at det er umagen værd, fx, jeg er kun sikker på een ting: jeg vil ikke stå i vejen for kaos.
2. Jeg samfundets samvittighed, Perspektivkasse! Ikke tale om, ikke i det her samfund som har brug for en samvittighed fordi det er et klassesamfund, og de eneste i et klassesamfund som har en samvittighed er dem der har råd til en. En samvittighed er dyr, skidedyr, i et kapitalistisk samfund, det er kun for de rige. Men de er til gengæld også nødt til at have een, ellers er det ikke til at holde ud at være rig. Man kan kun være rig med god samvittighed hvis man har en dårlig. De rige sætter pris på digterne, gode digtere, der kan give dem en kvalificeret dårlig samvittighed, som de kan veje den gode op med.
Så længe man har en samvittighed er der en Gud foroven. Personligt råder jeg ikke over nogen samvittighed men derfor kunne jeg selvfølgelig godt blive samfundets. Fast ansat hund i keglespillet, fordi keglespillet har brug for en hund der kan vælte en kegle af og til, en ad gangen, naturligvis, ikke alle ni, eller tisse på den.
3. På den anden side: Der findes så megen uretfærdighed i verden, der myrdes så mange, der undertrykkes så mange, de fængsles og torteres og sendes i lejre, de slagtes og deporteres og bombes og brændes, – bør digterne ikke gøre folk opmærksomme på den slags fx ved at skrive om det? Næe. Sødet med lyrik er det svineri. Hvad er da digterens rolle i samfundet? At ødelægge det med gode digte. Hvad ellers: indse det umulige i sit forehavende og fortsætte alligevel. Hvad ellers? Fortsætte og blive ved med at fortsætte. Samvittighedsfuldt.
ps. Kort besked til den digter der lige nu er ved at skrive sit digt om Ulrike Meinhof: STANDS! Det er for sent allerede. Hun er død. Hun er færdig med det digt der kostede hende selv og andre livet. Elendige samvittigheds-nager, hvordan smager et mord? Smelter Ulrike på tungen? Endnu en kort besked til digteren: Hvis håndklæde hang hun i? Har du set efter i skabet? Ellers gør det ved lejlighed, du vasker alligevel dine hænder om lidt, efter måltidet, ikke? Nekrofile svin, stop et håndklæde i skrivemaskinen og prøv hvordan det er.
*
Supermule runder en sky
Når man som jeg i årevis har arbejdet som genstand for manges opmærksomhed og har skuffet dem præcis så underholdende at de hænger på så må man spørge til sidst: Hvornår er det nok? Findes jeg nu ikke i så mange versioner at jeg kan måle mig med dem? Jeg virker måske nok lidt mer til en side end andre med den her hvide bubble gum sky ud af munden her men jeg spør alligevel: Hvor længe varer det før jeg kan forveksles? Hvor mange menneskers fantasi skal man beskæftige før man får sin egen,OK?
... og også hej til dig og dine skrivende fingre med ånd i hånd :))
Åh altså, hvor er det herligt at vågne og langsomt få den lidt mørbankede krop til at bevæge sig og de kløende, røde og hævede høfeberøjne hevet fra hinanden, så man i lodret stilling kan se, hvordan forårssolen snart vil kalde ud i lys og luft og have igen i dag ... en fryd er det :))
Og når det at vågne og få øjne så endda også betyder, at man nu er i stand til både at se og læse ord og sætninger og noget af det, der ikke var muligt i aftes med øjnene fulde af birkepollen. Ja, så er det at man virkelig føler sig både begavet, beriget og befriet på én og samme tid og takker derfor Simons flittige fingre nok engang ;))
Jeg har ikke så meget at byde ind med, men du ved jo at jeg nyder den inspiration, du gi'r mig og her kommer så fru Tafdrup med toner af hvalens morgensang og morgenlysets bølgende leg...
Mellem træets udfletninger af stammer, står solen i feberblank dans, fugle synger af genkendt kærlighed. Jeg opfanger bølger af lyd ― grenene vajer rytmisk, reflekser af morgenlys kastes ind over gulvet i fjedrende lysfelter, hvor katten med et blødt bump slår sig ned for at slikke en pote. Jeg er uden for alt, et øre i en fremmed drøm. Jeg er hammer og ambolt, rejser huse parallelforskudt til hjernens arkitektur, tømrer ordene sammen og hører en sprød lyd af vinger, som da jeg lærte at sprætte bøger op, og kunne få kniven mod papiret til at suse som vingeslag gennem stuen … Ser fugle lande på sålbænken til kalejdoskopiske boliger, så tætte, at de kan holde på tankerne ― og på samme tid så permeable, at stjerner og andre drømme vil trænge ind … Vildt gennemskinnelige.
Ak Ja, sammenknebne øjne i birkebassiner er ingen forårsblomst eller det legende sprut mod himlen fra dybdens majestæter, nærmere som atter at lære at svømme, i en kornsilo, og igrunden poetisk tortur at udsætte blikket for nære ord i det fjerne, men en tankeflugt er jo belejlig snak. Det minder mig for resten om Marguerite Duras’ ”At skrive”, som udkom på Vandkunsten for ikke så længe siden. Dén må du virkelig blikke, når altså, at du igen har fået syn for sagen, så at sige, for den er da helt og aldeles vidunderbar, eller hvad nu det vidunderlige hedder i disse tider, men er selvfølgelig skrevet for længe siden; ja det kan jeg vist godt tillade mig at skrive, på den tid hvor man havde noget at berette. Den har naturligvis en vis relation til Strindbergs ”Ensam”, i den forstand, at der jo er tale om en ensom proces, en der selvfølgelig ofte udspiller sig med andre næser om ørerne, men uanset: angrib den, når horisonten nærmer sig, ta med bus til Neauphle-le-Chateau og åben vinduerne til torvet med de legende børn udenfor, og hvil ørerne, det kun sjældent rinder fra! Nej, det var ikke en hentydning, nærmere en antydning om vore tider…
Nå, Hr. Højholt har igen ladet høre fra sig, og er det igrunden ikke lidt mærkeligt, jeg mener, sagde han ikke at det nu var slut med det pjat? Men her er han altså igen…
Postscriptum
Natten gik som en bølge henover en hed strand. promenadens træer dukker frem ad taagen kolde, blinkende. – Havet lyser grønt i solopgangen!
En tærne tumler op i havstokken, vakler tungt op mod vinden glider af, drejer paa vingespidsen og stormer ud med skyggen springende under sig. (Et øjeblik endnu saa slukkes mine øjne!)
Byen strækker sig, rød uden solrøg. Havnen morgenstille, med bassinernes usikre spejl under ridende skyer. Hvem er det som rider bort?
- Per Højholt.
Man kan nu forresten godt blie lidt kær i Tafdrup, når hun boltrer sig fri af sig selv og resten af menageriet. Hvor friheden dog er tanketung… God bedring med de plagsomme små, ja måske ligefrem blå, RM..;)
Her lidt støv fra Claude Debussys vingespidser, da de fejede henover minderne og efterlod disse vidunderlige indtryk i os; han må ha tænkt på Marguerite Duras mens han fløj ind i drømmene, for hun skriver netop som drømmen hvori alt det bagvedliggende spejles, og er lige så virkelig til når man læser hende, som hun er i denne times gode selskab: https://www.youtube.com/watch?v=TPiv0EKzd8k
Natten må være hunkøn, med alle de stemninger den afføder, hvori selvfølgelig indgår skrigene affødt fra penne og klaprende skrivemaskiner eller computere, alt sammen små hovedbrud a la Zeus’ hjemmefødsler. Og nu du talte om lyset og luften, og jeg mindes snakke om havets repertoire af sanseaftryk i sindet, ja jeg tvivler på at der findes noget der som havet ka ramme så bredt i os, da ska du naturligvis ha lidt mere af lyset, et lys jeg finder utroligt smukt – lagt i link nederst på siden.
Forresten ka’ jeg blie helt syg efter at sidde i Marguerite Duras have og ikke røre så meget som en lillefinger, bare være der, ja det havde selvfølgelig været at foretrække med en drikkelig kop kaffe serveret af hende selv, dér i haven, hvor intet andet end det at indånde haven stod på, men det hører nu engang til historier på papir. Der findes haver som bærer på en næsten umådelig historisk byrde, og en sådan have minder hendes mig altså om – og det er vel igrunden ikke så mærkeligt, besættelsestiden taget i betragtning, hvor selv små grønkorn fik ubærlige minder skåret ind i sig, og så dybe rifter i sindet bevares langt ind i eftertiden, hvor de så indlæses uden man nødvendigvis selv er sig dem bevidst. Haver siger naturligvis en del om deres gæster, dem som låner lidt levetid i dem, en del haver afspejler ligefrem deres indre landskab, lidt som at gå på opdagelse i deres bogreoler, for dér at komme deres indre lidt nærmere – dem der låser deres bøger inde i store glasskabe, bør man måske ta sig i agt overfor. En sådan bush af blomstrende forhistorie afspejler husets indre, er et vidnesbyrd om et fortroligt forhold til noget forgangent iboende i os, historien vi bærer ud i livet og som sætter sine frø. Det er jo så ikke alle frø der overlever, og noget overlevende ka jo være en frygtelig historie, men måske en historie vi er nødt til at lære at kende, for at kunne leve et frugtbart liv. Jeg har tit tænkt, når jeg har set nye betonhuse skyde op i luften, på hvordan det må være at leve i historieløse rammer, der jo sagtens ka være resultatet af behovet for tag over hovedet og et sted at være privat. Det er jo heller ikke alle historier der er lige interessante, ligesom det ikke er alle rismarker i Vietnam man skal rode alt for dybt ned i. Men tilbage til livets indtryk på øjne og ører, og de mindelser vi aflæser i det omgivne: https://www.youtube.com/watch?v=GC9gnHZxP6Q
Oppe i bakkerne er det ikke mer søndag end lyng tillader. Medbragt søndag bliver lille som en orm her, en rod skrabet hvid, og alt, alt for meget himmel, mand, en kæmpe-søndag, klodset op med pinse! Verden er jo blød, blød, blød …
Højholt er herlig og ganske aktuel, synes jeg :)) Ja, og så fik jeg aldrig nævn og takket for linket til John Coltrane ... lækker, lækker lækker :)))))
Lækker, lækker, lækker og til nydning, det er også denne kvinde ...
Ja, hun er fremragende, jazz og bossa ér jo også et solidt ægteskab, ja et nødvendigt indhold i en pladesamling, hvad jeg jo også mener Jobim selv er, hvor der tilmed er frit valg på alle hylder, hvad det musikalske akkompagnement angår – og vi må nu engang ha en vis dosis bossa for at fungere, ellers stivner smilet og det ka ikke engang musene leve med. Så jeg fortsætter den brasilianske morgenbakke lidt endnu, selv om nogen på Grønnebakken vel nu nynner Corcovado på hovedpuden..;) https://www.youtube.com/watch?v=crruMnUlGcY
Her i aftenstunden, nattens lillesøster, med sin uendeligt høje hals i mørkeblåt, atter lidt Højholt:
Tumult 1. Ret op i sol en højstammet fyr med sin træge sved og kogler der springer op, knastørre, og af og til et lille frø der med en flortynd vinge forlænger sin korte vej ned, og jeg tænker her i den lette skygge på de frø deroppe, som ikke har vinden, men fugle eller egern får fat i, og på H.C. Andersen, der slæbte sin store florvinge gennem det meste af Europa i så mange år.
*
Personen på toppen
Jeg drømmer om et digt lige så indiskutabelt som at hovedvej A15 trækker sig op over bakken med fire lastvognstog sejt krybende, op, opad indtil gedehamsen heroppe nejer for vindtrykket. Jeg drømmer om et digt som beskæmmer gulspurven firbenene og de mangefarvede fluer – et digt som en Scania Vabis i slæbegear – og hvad får jeg når stilheden pludselig ruger gaver ud? En skovdues lokken nede fra skjulet og lærkens højlydte trilren med tyttebær ud over himlen den skyfri!
Forår, Højholt og højtidsdage af de talrige, det er tiden, vi har og er i lige nu ... her efterfulgt af Piet-ismens ord og toner ;))
Når de lyse lærker synger over Danmark, og lune briser vifter mod din strand, og de gyldne agre gynger over Danmark, så længes jeg mod dig mit lille land.
Og så mindes jeg det sommersind derhjemme, de solskinsbygers lune rige spil. Dine bølgers røst og bøgeskovens stemme og véd det er hos dig jeg hører til.
Når de mørke skyer luder over Danmark og marken ligger vintersortned hen, og de kolde storme tuder over Danmark så længes jeg mod dig mit land igen.
Og så kender jeg jo styrken under spøgen, som vinterhærget trodsigt holder stand og ved løvbrudstid står grøn igen som bøgen så ved jeg, jeg har rod i dig, mit land.
Når den store verden lytter til en tanke, et ord, en stor bedrift herhjemme fra, så fornemmer jeg med fryd mit hjerte banke, det er den stamme du er rundet af.
Og når alle veje åbnes over Jorden for danske og for det vi vil og kan, må min tanke gå med tak til dig i Norden... jeg elsker dig, mit lille store land!
Piet Hein
Åh jo, han kunne nu også noget med de ordbilleder og det knivskarpe blik :))
Ja, han er mageløs – hvad der måske var ikke så lidt af et problem – og hører absolut til blandt dem jeg i en særlig tid sætter stor pris på; med en smule distance til det private, ka det være svært at se forskel på det i den tid så personlige; så mange særlig artige indtryk fra det omgivne fylder, man bliver tung, må dovent lægge dem fra sig, glad…
Sommerhav
Mit sommerhav, vel mødt igen saa blankt og sporløst ubetraadt, som da engang for første gang du fyldte blidt mit blik med blaat, – mit hav med lyse drag mod land og luftig leg af fjedret kræ, og duft af udve – solet salt og oljet baad og tjæret træ.
Med undren saae man sidenhen mod nord i samme sommersø fontænens hvide hængebirk paa hvalens sorte vandreø, og atter af det samme hav mod syd i smeltet tropebugt en stime flyvefisk slaa op og følge med i svalens flugt.
Ja, havet krummer kloden rundt og holder kuglen i sin favn. Det kalder ud til stedløshed og leder hjem, igen i havn. Det vækker hjertets verdenssult men stilner til den store ro, behovløs mellem enkle ting paa morgenstranden ene to.
Et fliget øland med et hav i hjertet ligger om vor rod. Det gav os søens vandresind og vide syn at stunde mod. Velkommen atter, sommersum af tid hvor tidens uro tav og bare blæst og bølger sang, Velmødt igen, mit sommerhav
- Piet Hein.
Tvelys
Til Bodil Bech
Udspændt som et sejl under solen duvende med det blaalige skib, kastet som en sten i strandkanten kvalt i sol, er du selv det største lys!
Og her hvor livet flammer, selv næsten brændt til døde, har du hjemme.
Men henunder aftenen, naar hjertet hviler rastløst mellem blaabær, naar lyngen skyder frem ved næseroden, vifter over kinderne som graner, krummer sig om pandens sten, – ligger du så nær ved solen at du hvirvles som et blad mod baalet.
Jeg har tænkt så dybt over mit liv at det er blevet flydende og selv om metaforer ellers ikke vinder ved daglig omgang synes jeg alligevel den her smager lokalt: lidt som Funder å dyb og smal og for meget jern og okker til at danne grøde men over lange træk hovedkulds væltende sig under pil og asp og i modsætning til mig aldeles uvidende om at den langt ude godt rusten i lejet taber sit navn ud i Gudenåens men hvem der har udgrundet dens dyb rager mig og Funder å en dunhammer vi har rigeligt at gøre her med at holde os selv flydende
Mens fuglene i drømmende træer gnubber øjne med en jublende morgentriller, og hvem ku’ ønske sig morgenuret anderledes, ska der lyde et go’morn fra ham den spraglede Pegasus med de gode manérer:
Early Morning Idyl En improvisation
I Herning skyder man ikke John Lennon! Man fniser under plataner og gifter sig men man skyder ikke John Lennon, okay! Man har kirkens morgensalme rullende ned over våd asfalt og gågaden blinker regnspulet med fordoblede butikker men her finder også mord sted! Man skyder måske ikke John Lennon men tro ikke derfor det grinende køkkentøj eller bankernes drejende kamaraer eller lugten af vand! Tag ikke fejl: Her døes! Man skyder ikke John Lennon i Herning men plataner hænger tunge af regn og sygehuset gaber hvidt med overbelyste fødegange og gamle vakler til deres læger mens de første motorcykler tordner i gårdene: Store hjerter slå her, ja men de høres knap nok og ses slet ikke!
- Per Højholt.
mvh & go’ dag med rødderne i grønnebakken, RM..;) Simon
P.s.: lige en til, fra den snaksalige:
Paa morgenens grænse
Grebet og bortført i svalers parabler, blindt som det blik der naar mig fra en fisk paa en tør sten er det øje som svømmer paa havets graa stanniol. Maagernes skrig ligger stumme i græsset som pile, vendt mod den stigende sol.
Dugg over viber i engdrag, et kast af morgenfrisk vind langs det graa spejl kuldsejler i græsset. Blodet stabler sig rødt til en rus i forgrenede aarer, et værkende rum hvor sanserne dør og loft og væg gror til med taarer.
Springer lærkerne ud? Gaar græs i knæ for en morgenfødt vind? – Kvidrer til svar den østlige gren i min vandblinde krone slaar dagen rødder og solen planter sit dirrende spyd her, i sandet mellem mine fødder.
Så kastede jeg dig i tårnet og talte et ord til takstræerne, fra dem sprang en flamme, som tog mål til din kjole, din brudekjole:
Lys er natten, lys er natten, som opfandt hjerter til os, lys er natten!
Den lyser højt over havet, den vækker månerne i sundet og løfter dem op på skummende borde, den vasker tiden af dem for mig: Dødt sølv, liv op, vær fad og skål som muslingerne!
Bordet bølger time op og time ned, vinden fylder bægrene, havet skyller retterne frem: det svævende øje, det tordnende øre, fisken og slangen –
Bordet bølger nat ud og nat ind, og over mig flyder folkenes faner, og ved siden af mig ror menneskene kisterne i land, og under mig himler og stjerner det som derhjemme ved sankthans!
Og jeg ser hen på dig, Ildomsolede: Tænk på den tid, hvor natten steg med os op på bjerget, tænk på den tid, tænk, at jeg var, hvad jeg er: fangehullernes og tårnenes mester, en brise i takstræerne, en svirebror i havet, et ord, som du brænder ned imod.
Her lidt mere fra samme, faktisk er det fra en brevveksling mellem Ingeborg Bachmann og Paul Celan, to digtere mellem hvem, så mange smukke linier blomstrede mellem torne så menneskelige, som drømmene og håbene i en for kærligheden svær tid:
Köln, Am Hof
Hjertetid, de står, de drømte, for midnatcifret.
Noget talte ind i stilheden, noget tav, noget gik sine veje. Forvist og Fortabt var hjemme. … I domkirker. I domkirker usete, deres vande uhørte, deres ure dybt i os.
Hvilke smukke, skønne og blomstrende ord at få mellemrumsserveret :))
... og nu må det være min tur til at invitere dig indenfor (og udenfor) i det altid overraskende Højholske højland med udsigt over de store vidder. Kom med og og nyd ...
Nogen træer vokser længere ind i himlen end andre uden derfor at løbe fulde af engle.
Efter tænksom stirren op i en høj ask: Om så alle disse vingede frø stimlede sammen
om det samme himmelråbende spørgsmål: Hvorfor skal vi omsider dø? blev svaret: Gavntræ.
Ny økseskafter.
*
Virvar som intet beskriver og ikke anden form tager, dyr eller plante, i sod fra meddigtende stjerner. Som af en ellers helt hendød rytme eet slag mejsler en leddel fri som i fri bevægelse udfolder havet eller rørt med et hvilket som helst krav pludselig brænder af dette en vinge som nær et sekund støtter sin spids på en fremmed og da synlig stjerne.
*
Lad gå med at birken nejer nyudsprungen og græsset bider i den bløde luft, indforstået – at rosmarinlyngen ryster sine spæde klokker den æder jeg råt, også jeg har sjæl at ernære, men at der hen over denne gentagne iver lavt her hen over en så umotiveret foretagsomhed kommer svaner strygende, hvide, og tre, med langsomme vingeslag og strakte halse, det er for meget, det er MIG for meget: under de omstændigheder er jeg bedst som mangel!
Lige et p.s. her i solens grønne lund, hvor jeg vil æde min hat på, at små myggefrøkner er ved at hvæsse de lange knive til en frokost i det grønne – også du er inviteret! Nå, de kælne frk. i en forhutlet vietnamesisk zoo, overgår trods alt samtlige frokoster man ka forestille sig, vi overlever...
Ja det er jo lidt specielt, det at læse andre menneskers breve: man er en voyeur med skarpt stillede briller – jeg har varmet kopper med kaffe, ingen uskyld her. Man er nattens sidste kunde, vender forsigtigt sider i et efterladt brev. Men hvilke sætninger, så nøgterne og lyriske, man læser sig frem, men historien ånder en i nakken - jødisk blod hvisker fra en koralrød horisont, stemmer livet… Ingen overlevede koncentrationslejrene, ikke rigtigt – det er bare at læse Tadeusz Borowski, for at forstå det –, den efterfølgende evige søgen efter jeg’ets hvilested. Mange endte med selv at grave det, tilhørende det endelige ’de’. Det blev simpelthen for svært, relationer, ægteskab osv. Nå, her et til:
Allesjæle
Hvad har jeg gjort? Befrugtet natten, som fandtes der atter andre, mere natlig end denne.
Fugleflugt, stenflugt, tusind beskrevne baner. Blikke, stjålne og plukkede. Havet, smagt, fordrukket, fordrømt. En time, sjæleformørket. Den næste, et efterårslys, rakt frem mod en blind følelse, der kom denne vej. Andre, mange, stedløse og ude af sig selv: sete og forbigåede. Hittebørn, stjerner, sorte og fulde af sprog: opkaldt efter en brudt ed.
Og engang (hvornår? også det er glemt): modhagerne mærket, hvor pulsen vovede en modtakt.
Du sku’ alså ha’ set’em, Susanne, Alpern’, ikk’ oss’, Jungfrau og all’ de andre, Matterhorn, - Mont Blanc! Den vill’ Preben alså se, Mont Blanc, f’di det hed hans fars fyldepen den gang han var lill’. Vi had’ nær aldrig funden’en, det’ alså besværlig. Alpern’, der er en hel mass’ andre bjerg’, end dem der hedder noget, ikk’ oss’, de’ ikk’ berømt’, dem ska’ man udenom! Det’ da heller ikk’ te’ og se på en bjerg, om den’ berømt eller den ikk’ hedder noget. Så vi holdt’ jo dær og kigget, mig og så Preben, det var alså så høj’ all’ sammen. ˶Hvaffor en a’em er’et, Preben?˝ sir jeg så, han ku’ ikk’ find’ud a’et. Der var ikk’ nogen a’em, der lignet en fyldepen, ikk’ det jeg ku’ se, ihverfel, men en a’em mått’ det jo vær’, der var skilt og alting! Så kigget vi på dem all’sammen, en for en, lissom for en sikkerheds skyld, ikk’ oss’. ˶Nu må vi altså ha’ set’en,˝ sagde Preben så til sidst, vi had’ holdt en hel kvarter! ˶Det ska’ jeg alså husk og sig’te den gammel derhjemm’, han har overhodet ikk’ set’en.˝ ˶Preben,˝ sagde jeg så, ˶det var nu heller ikk’ for meget så, om du fik hans fyldepen,˝ sagde jeg så, - te sin tid, Susanne. Han var ellers sur det mest’ a’ tiden vi var der, Preben, han gad ikk’ og kør’ sårn en sted. ˶Det’ alså opad og nedad hel’ tiden,˝ sagde han, ˶Vi sku’ ha’ blev’n op’ i Tyskland, dær var’et mer ligeud det’ for meget rally, det her!˝ Han var oss’ sur over bjergen’, ikk’ oss’, de var lissom for høj’, syn’s han, og jeg forstod ham, Susanne, det gjord’ jeg, de’ alså høj’, Alpern’, oss’ for høj’, og så sne på, ikk’ oss’, de højest’, alså, evig! Somom det var fuldstændig ligemeget me’ os. Det var alså ikk’ rar, det var’et ik’, vi sad jo i hans bil, ikk’ oss’, rull’seler, ikk’ oss’.
Ja undskyld men den snetiger her ved bagdøren som står og luder mellem lange bløde driver den må da vist være drømt og i hvert fald ikke af mig selv om jeg nu længe har været holdt fast af dens blik Den må være en andens: selv er jeg mest til små dyr min drømmefauna omfatter egern og mus og firben flokke af småfugle hundestejler samt visse insekter Naturligvis kan også jeg i vågen tilstand drømme om at begå selvmord i en hvals hjerne eller campere mellem forbenene på en dinosaur men alligevel: jeg synes at den der spilder sin drømmesøvn på at holde den tiger på benene skulle se at vågne det er jo ikke til at komme ud når den står der og går jeg i seng drømmer jeg bare en der er større.
*
Sabbat
I dag skal vi hvile i asken, se vores ansigter vokse af latter og træthed se marker med skridt under smilet lytte til kramfuglens sang se jorden gaa bort mellem lampen og døden mellem graverens haand og hospitalet. I dag skal vi hvile og bede som fredens folk, i dag skal vi vælge mellem døden og døden.
*
Nødden fra l’Estaque
I Da jeg en tidlig morgen trådte ud i haven mødte den mig neddykket i en uopnåelig Grå. Ikke naturens, den Picasso beskrev …
Hvor var midte her hvor intet var født? Penslen gik i ring og ved et sidste spring mellem al erfaring vandt jeg
kun nogle punkter, de nærmeste for farven. Så blandede himlen sig
med lindetræet tværs over sjælens afstande. Jeg så på græsset med fluens øjne.
Tidligt om morgenen gik jeg ud i haven for at arbejde på portrættet af Vallier
og kom døende ind. Indskibede mig en nød og rejste til l’Estaque, l’Estaque ved havet.
II Ces nymphes Dette træ ved kysten. En fyr højstammet med lave grene.
Vindene over l’Estaque bestryges af adskillige sådanne pensler.
Meget mindre var det ikke og fuldt af stemmer
da jeg stod og malede her i de vanskelige år.
Mumler også nu hvor man maler abstrakt i Paris.
III Stenene brast i planer for mit blik. Jeg måtte rejse dem igen, som korthuse.
Bag de fjerneste bjerge et landskab som løfter dem så de svæver.
Et strøg af elfenben – en farveprøve før pulsslagets definitive pavse. – skinner igennem ved næseroden.
Jeg måtte. Tvunget som en sten undervejs mod et spejl som gengiver, gengiver …
IV Jeg så hvordan husgerådet gik i et med bordpladen en intarsia flad og mærkelig.
Æblerne selv de kunstgjorte var at male som faldende dråber.
Hver ting jeg rørte med blikket faldt sammen eller udstod også mig.
V Aldrig solen på mine billeder. Min ven den eneste jeg ikke har portrætteret. Som skydeskive for kunst har den aldrig bevæget mig. Ike fra noget verdenshjørne har en lidenskab for maleri varmet mig – Nordstjernen undtaget en stålfin dissens som ingen fatter – kun tålmod venskabeligt som en hunds: Mens jeg foran min blå servante udviklede et univers af æbler og løg – glødende galakser omkring Pugets Amor – ventede solen gnistrende på trappen. Og hvor jeg nød når jeg malede ude at mærke den store Venlige om mig kredse om mig mild og anskuelig.
VI Her fra mit hul kan jeg se bugten: Svaner af min lysende skole trækker mod nord. O Paris.
Men fyrretræerne på hvis stammer den røde bark krakelerer i solvarmen og de små teglhængte huse som ligger strøet nedover skråningen som spillekort håber på en Cézanne.
*
Har de ret, les cygnes, disse mine unge venner blandt kunstnerne
som ved ankomsten til Aix fyldte perronen med kegler cylindre og kuber
har de ret til i samtaler og breve at tale om min sene blomstring.
At udvide min synskreds og ikke tage fat på denne nød.
VII Picasso i Aix
Fra mit vindue mod morgenen et træ. Infiltrationer i grenene efter de vindstille år. En revnet husmur skingrer med sin blottede nerve i solen. Højdedrag og skummende grønt om en hulvej lavlandet brunt som læder under bevoksningerne lysninger prismer af luft under fjernere træer – alt plettet som af en besynderlig regn eller flokke af skader: små mænd i sorte gammeldags klæder står eller sidder alle vegne. Det grønne hvidt omkring dem. En på Chemin des Lauves trukket nær i kikkert: sparket ud af skyggen endnu med et aftryk af solens fod på tøjet holder han rast støttet til en kæp. En stråhat dybt i panden, underansigtet dyppet i skæg som i en bisværm. Landskabet hviler tungt som en kamel mod hans øjensprækker. En anden (ældre) indfanges højere oppe blandt sten og grus ubevægelig i sin venten på solens rette vinkel. Ser op i det samme hageskægget en spydsod mod jorden. Over hans skulder Mont Sainte-Victoire tygget af hans øjne.
- Per Højholt.
mvh Simon P.s.: Benny Andersen bliver man sjældent træt af, Tikka, jeg tror såmænd han blot synker ned på sin plads i os; sidder dér og rasper skægstubbe af sig til toner fra Dissings Martin - hvis han da ikke har glemt den i en taxa, endnu engang..;)
Du må nu være i besiddelse af en særdeles udviklet lugtesans for nissegrød og julesne ... og meget apropos, så er titlen på Pia Tafdrups nyeste digtsamling netop ... Lugten af sne :))
Her falder der lidt snefnug i mellemrummet fra hendes lysende hånd og ånd ...
Strømmen af dufte nedefra
Af klodens mere end syv milliarder findes ikke to identiske ansigter. Selv om ligheder findes, skiller enhver sig ud fra milliarderne af andre.
Enhver er helt sin egen med erfaringer, der ligner andres og alligevel har deres eget særpræg.
Sammen med alle andre er enhver den eneste ene, udstyret med egen mund, næse, øjne, ører, hud.
Enhver er henvist til egne sansninger, som når jeg nu med solen i ansigtet, juni, og kulden i ryggen, standser op
for at bøje mig mod jorden, hvor jeg såede frø, bøje mig mod blomsterne for mine fødder for at trække vejret dybt, indsnuse duften, vel som de mere end syv milliarder tilsvarende kloden over nu og da bøjer sig mod jorden for at indånde de dufte, der strømmer milde eller stikkende som fyrrenåle i næsen.
Sommeren gav da lige lidt lyd fra sig. Og tro mig, den vender snarligt tilbage trods den nuværende blæst og blafren og køligere temperaturer. Syrenernes duft er skønnest og varer også lidt længere i et vejr som nu, hvor de ikke afblomstrer i al hast.
Nisser og andet godtfolk (måske endda også Heerups Nis og Nutte og fuglene) synger allerede om noget i luften ;))
Vi spiller og Synger og Fuglene Pipper og Gynger
Gammel Musik
Jo, der er så sandelig noget i luften, og snart er det rosenregnen, der vil pirre både næser og nisser :))
Ord brænder på tungen
Før slangens smertebid Eurydikes længsel: Mennesker skulle vække mennesker røre lidt mere ved hinanden. Lade hjertet flamme op i mørket, lade sorg vende til lettelse. Der er ikke andet mellem os end alting. Der må findes en mulig flugtrute for flyvende fugle i blodet - en rosenregn, en susen så klar, at den i nætter, hvor ingen sover, kan høres af en stædig stjerne
Pia Tafdrup
De nissenæseligste hilsner under syrenen (snart under rosen) RoseMarie
Nej, har du købt den! Jeg var også stålsat besluttet på at smage sneen, hendes, vel at mærke, og er det stadig, så det var velkomment – det er ordentlig opgave hun har sat sig for.. ;)
De nisseligste hilsner Simon
P.s.: Her går jeg i knop over Paul Celan, hvis kærlighed og dystre minder var en byrde der måtte bæres af tre og en halv, og mellem så mange roser flår torne dybt. Man jubler og ser på samme månes skær, men tiden er en anden og den husker intet. Slukker og lar køkkenet flyde, det blomstrer trods alt, både i og omkring os. Ja, den sommer ligger på lur om hjørnet, man mærker den i bygers skygger og mellem syrener, udplantninger fra flittige hænder, og fra noget dybt nede i sig. Men værst havde dog været en hede med 45 grader i skyggen, så hellere en nissehue og sin gode genser ;)
Ups: Fandt denne her, som til trods for lugten af sne smager af fugl..
PÅ FERSK GERNING
Fisken fanger sin føde og bliver selv fanget, får skåret hovedet af med en knasende lyd, lugten af fiskeblod slår op, mens fisken under kniven stadig spjætter. De lette knogler og fuglefjer ligger spredt mellem græs og sten, hvor fuglen kredsede i luften, lugtede sig frem til regnorme i jorden, før måren indtog sit måltid. På græssletten går en sulten ulv efter fårenes bug og indvolde, på kadaverne er ribbenene gnavet ned, fluer og orme tager sig af de sidste rester. I støvet mellem krigens murbrokker ligger de sårede, jeg genkender lugten, når der går hul på en engel. I støvet mellem krigens murbrokker ligger de døde, blodtimens ofre, som engang lå i livmødre, skal nu lægges i graven endeløst nær vores hjerte. Vejrtrækning, kollision, stederne samler sig, klipper og jordklumper, hele verden er et gerningssted.
Sys’ vi sku bygge en juletråd og at du ska være julegeneral – selv mærker jeg jævnlig nissen sprælle i denne tid, og tænker at et lille lyspunkt fra Trygve Hoff 1985 ku’ være nyttig: Ooh, se sneen daler…får man lyst til at synge, selv om en pip eller to nok helst vil se solen danse. Men nu er der altså kun 218 dage igen, hold ud julevenner! ;) https://tv.nrk.no/serie/lyset-i-moerketida/OBUI25003108/01-12-1985
De nisseligste weekendhilsner Simon P.s.: du må altså gerne lægge noget af Tafdrups sne på langs! ;)
…for det var da en helt vidunderlig filmmusik, lige noget for flyvenisser på land, med deres længselsfulde blikke udover vand. Luc Bessons film, særlig The Big Blue, Subway samt enkelte andre, holder jeg rigtig meget af: de pragtfulde karakterer og rummet mellem dem, som det nærmest biografiske, noget virkeligt bemærket. Den er meget stemningsfuld, The Big Blue, med vandet der ikke lader sig forme, men former særlige indtryk i os, måske noget hengemt kommer op i os. Findes der noget som at sidde i klitterne ved Skagen om aftenen med en dasende vin imellem sig, og bare se udover vandet på albuen, mens tiden skvulper indover stranden? ;)
En sommerdag i klitterne ved Skagen ... så skønt og herligt, ja, og nu kommer hun altså igen, hende med Skagen og sommerdagen :)) og lige netop i år, hvor Sommerfugledalen har 25 års jubilæum ...
Og foregøgler universets tåbe sig selv, at der er andre verdner til, hvor guderne kan både gø og råbe og kalde os tilfældigt terningspil,
så mind mig om en sommerdag på Skagen, da engblåfuglen under parringsflugten fløj rundt som himmelstumper hele dagen med ekko af det blå fra Jammerbugten,
mens vi, der bare lå fortabt i sandet, så talrige som nu kun to kan være, fik kroppens elementer sammenblandet
af jord som havs og himmels mellemting, to mennesker, der overlod hinanden et liv der ikke dør som ingenting.
Der fandtes ham, der om hunden sang i mange lange dage! Men jeg er Jordens Nefertiti, månens Maria Callas og min glaskårstone er balladen sort som natten:
... og hvorfor ikke begynde dagen med en morgenbøn på Bennysk manér :))
Levende morgen, skil surt fra sødt og inderst fra yderst, lad lysets knive skrabe bort mit inderste sure hovmod, at jeg kan frygte når frygtens time slår, at jeg kan høre hvor jeg skal falde ind, når den store musik begynder.
Med et særligt tak for Benny, hvem jeg heller ikke ville undvære, her et essay fra 80’erne af Marguerite Duras, skrevet på hendes gamle skrivemaskine og garanteret med et gl. whisky og en sort kop kaffe med sukker ved siden af den. Essayet er et blandt mange ganske fine i ”Det materielle liv”. Tidsspilde i dag, tales der kun om som et samfundsøkonomisk problem, men nedenunder rumsterer livet til urets tikken i øvrigt, og for hver enkelt måske spørgsmål om, hvad vi brugte den fortabte levetid til og hvad den kommende skal bruges til. Enkelte menneskers levetid ka være værd at bruge sin egen på, for særlig udvalgte er andet utænkeligt, at læse er også forbrug af levetid, om den var det værd? Engang imellem synes alternativet utænkeligt. Gennem et andet menneskes øjne, findes virkelig oplevelser man helst ikke ville være foruden, forårsaget af tilfældigheders frie spil ind og ud af hinanden i en tid der aldrig kommer igen. At lade hjerterytmen slå sine slag i mere eller mindre rolig rytme til sideskift der hurtig blir fortid, er mindre anstrengende end selv at vove pelsen i en urskov af tilfældig fremtid, men også en tidsspilde, i sig selv:
At spilde tiden
Med den distance, man i min alder har til ungdommen, virker det meget mystisk at se, hvad den gør med sin tid. Det er skræmmende og det er meget mystisk. Det enkelte tilfælde er altid det værste. Den fulde anvendelse af livet opnås af de kvinder, som har børn. Det er det, som er deres sikkerhed. De er overvældet af børnenes behov, deres krop, deres skønhed, den pleje, man må give dem, den kærlighed, hver enkelt af dem kræver at få i fuldt mål og vil dø af, ikke at få. Kvinderne med deres børn, det er det eneste syn, der ikke virker svækkende. På den afstand, der er fra mig til jer, op på den, der er mellem jer indbyrdes, virker enhver eksistens ellers uden nogen betydning, uden nogen berettigelse. Enhver eksistens er et uløseligt problem. Naboerne på trappeafsatserne, som er anbragt lodret i ejendommene, man spørger sig selv, hvordan det er muligt og man er selv en del af arrangementet. Det, som udfylder tiden, det virkelig at spilde den. Alle disse unge, som er plantet foran kirkerne, på pladserne, i Darty, Forum des Halles og som står og venter gør til syvende og sidst mindre ondt at se på end arbejderne i det Sociale Boligbyggeri ved Paris’ porte, og mindre end vækkeurene, der ringer i vinternatten, for at folk skal gå på arbejde, så de kan blive ved med at være levende.
Hej igen, RM, i bossa'ens hjertevarme grønnevang og sikkert midt i beplantningens kunst, dvs. den der angår planteriget...;)
Her et lille men ældre godag fra Ebbe Kløvedal Reich, og om et tema der blir mere og mere nærliggende - og hvor man dog savner mennesker som ham på ”dagens torv”, med alle de spidse vinkler på særlige begivenheder af betydning, ofte med den skæggede lune historiske pointe og det nærmest salige glimt i øjet! Men tiden er gået sin gang og nu er der kun fortidens Ebbe Reich at grave frem, men alligevel:
Ebbe Kløvedal Reich: Danskeren og sproget (1991) Godmorgen, kære dansker! Hvordan har du det med dit sprog? I hovedsagen kan vi danskere have det på to måder med det danske sprog. Enten elsker vi det – af mange forskellige grunde, som er svære at gøre op kort. Eller osse betragter vi det som en uretfærdig forhindring. Denne sære afart af nordgermansk, som stort set ingen andre end danskere finder på at tale, er jo et handicap i fremtidens Europa og den fine, internationale konkurrence. For den foregår jo på de store sprog. Lad os prøve at kaste et blik på det danske sprogs fremtidsudsigter. De er ikke gode. Indtil videre hører dansk til blandt de tolv sprog, der er officielle tolkesprog i EF. Men det varer sikkert ikke længe. En dag vil effektivitetskravet til de centrale EF-myndigheder vokse så stort, at de må opgive den hundedyre oversættelse frem og tilbage mellem dem alle ti. Alle med fingeren på pulsen i EF er enige om, at nytteværdien slet ikke står mål med omkostningerne. Man må antage, at fremtidens EF-tolkning kun vil komme til at foregå mellem de 4-5 største sprog. Og dansk vil blive det første sprog, der bliver sparet væk. Når det sker, vil den tendens, der allerede kan konstateres, til at erstatte dansk med engelsk, tysk eller fransk, når det er mest praktisk, blive cementeret blandt os. Det er ikke svært at forestille sig, at vores sprog i næste generation vil være degraderet til en plads som gælisk har det i Skotland eller kymrisk i Wales. Til noget, som vi lærer vores børn af sentimentale grunde og også selv taler sammen i familiens skød eller på værtshusene – lige indtil der kommer en udenforstående ind ad døren. Så slår vi over i engelsk. Dansk vil blive et sprog, som vi sjældent eller aldrig bruger, når det drejer sig om forretning eller jura eller noget andet alvorligt. Men er det egentlig ikke kun naturligt, at det går sådan? Jo, hvis det danske sprog først og fremmest er en uretfærdig forhindring i den internationale konkurrence, så er det selvsagt kun udmærket. Hvad farverigt og varieret ordforråd angår, kan dansk jo slet ikke måle sig med engelsk. Og når det gælder grammatisk og strukturel klarhed, er både tysk og fransk jo dansk overlegen. Dansk er i det hele taget, set fra en bestemt synsvinkel, en mærkelig, lavstammet bastard af et sprog, og ingen sproghistorisk juvel, sådan som Rasmus Rask påviste, at islandsk er det. Og sprog er jo dødelige. Man behøver bare at tænke på hele gruppen af østgermanske sprog med gotisk i spidsen. De er forsvundet ud af verden, ganske som dronten og dinosaurussen og masser af andre livsformer. Hvorfor skulle det ikke osse gå sådan med dansk i overskuelig fremtid? Faktisk har det allerede en gang før været ved at gå sådan. Det var i enevældens sidste tid. Den man – ikke altid af gode grunde – plejer at kalde den oplyste enevælde. Da var der nogle slægtled af danskere, hvor det danske sprog kun blev talt iblandet af fattige bønder og andet proletariat. I adelen og højgejstligheden talte man helst fransk eller tysk, og tendensen bredte sig længere og længere ud i borgerskabet. Dengang gik det jo over igen. Men der er ingen naturlov, der siger, at det går på samme måde næste gang. Verden har jo unægtelig ændret sig siden 1700-tallet. Forudsætningen for at dansk overlever som et helt nulevende sprog er den enkle, at der er nogen, der skal have brug for netop det sprog og intet andet, til at udtrykke en ganske bestemt livsforståelse. Og denne nogen er det danske folk. Hvis der ikke er noget, der kan kaldes et dansk folk, så er der om ganske få slægtled heller ikke noget, der hedder dansk sprog. Sproget kan ikke forsvares ved hjælp af moraliserende nationalisme. Vi kan ikke tvinge hinanden til at tale dansk, og hvis vi prøvede, ville det være sprogets visse død. Sproget kan ikke leve uden et folk, der takker det af hjertens lyst. Kære dansker. Gå derfor ud i hverdagen i dag og føl efter i dig selv, om du har lyst til at høre det danske, du hører og sige det på dansk, som du gør. Og hvis det er umuligt for dig at hitte den lyst – så prøv at sige noget andet på dansk. God dag!
Ja, sprog betyder mere, end man umiddelbart skulle tro. Ord er ikke bare ord, for ord skaber, hvad de nævner ... og deri består kraften, vigtigheden og kærligheden til mangfoldigheden. Ord må der gerne frådses med, deles ud af, så de kan modtages og tages ind ...
Når jeg læser og nyder digte, ja så har jeg det som om, jeg frådser i ord. Og det på trods af, at langt de fleste digte ikke synligt og konkret består af mange ord, men af mangfoldige ord ... og for mig rummer mellemrummene nok flere ord end bogstaverne.
For mig er mellemrum noget af det allermest hele og helene, ja endda hellige (sådan apropos) ;)) Mangfoldigheden, overraskelsen og ånden. Det hellige er for mig ikke et sted derude eller deroppe i det blå. Mangfoldigheden er det hellige, at kunne rumme mangfoldigheden og se meningen i den og i mellemrummene ...
At være vidne til noget helligt er at løfte sit hoved, at brede sine arme ud. Ikke mod himlen, bare lige et lille nyk op lige indtil (og ind til) forbindelsen til det andet menneske nåes. Det hellige ligger i mellemrummet til et andet menneskes blik og udtryk, i det at kunne se og rumme mangfoldigheden dér, til noget andet end mig selv ...
Jeg ved, jeg før har citeret denne herre, og nu kommer han igen ... :))
"Den som kan bevæge sig rundt i mellemrummene, mellem de stemmer der høres og de regndråber der falder. Som sodavandets brus modstår hans lethed trykket og lægger sig trygt og samvittighedsløst på den uendelige overflade. Han svæver som en luftballon lavt over land og lægger sig til rette i de tunge vinde. Han bevæger sig gennem skyer og rører ved dem som gådefulde tilfælde, ikke for hvad de er, men simpelthen for det, at de er til."
***
"Vi vandrer ind gennem en lang slugt af bløde små bjerge, hvor regnens violette nedfald giver hele stedet en sær men dragende toning. At vandre ind i Nabateanernes hule er som at sejle ind i Mekongflodens forgreninger mod skjulte ruiner gemt i junglen. Efter en times vandring åbner klipperne sine porte til det gamle folks stolthed: Kazneh. Et paladsagtigt skatkammer med høje søjler. Øverst oppe opdager vi frisernes tilsynekomst, der når solen står højt antænder et levende teater af Nabateanernes stolte dyrejagter. Et hjortelignende hoved sat øverst på en søjle og med sin ranke hals og nedadvendte øjne havde den gennemskuet os. Måske var vi allerede kommet for sent til at opleve dette sted. En hel by der først blev opdaget i det 18. århundrede. En by som måske aldrig skulle have været opdaget, men forblive et hemmeligt billede på et sted naturen selv har skabt og som ikke vil ses, men kun forvandle. Et sted der forbliver uforståeligt for os, fordi vi kun kan møde en tilsynekomst og ikke gribe en forvandling. Hjorten kender sig selv, det gør vi endnu ikke.
Klipperne der om formiddagen var indhyllet i et tåget slør, ville langsomt i løbet af dagen afsløre sine hemmeligheder. Det var som om nattens søvn havde vævet usynlige tråde ind i klippernes krop, der den næste dag afslørede en overrumplende rigdom af changerende farver fra lilla og violet over til rødbrun og okker. Et persisk tæppe af farver og mønstre havde sovet sig ind i klippen. De fugtige morgendråber havde gjort tæppet levende."
Fra "Vandringens gåde" af Alexander Carnera Ljungstrøm
Og så lige lidt fra det grønne og duftende ;))
I Danmark er der roser i bedene, når foråret kommer, der er også små lysthuse i haverne, så snart det er sommer, de består af fletværk af træ og blomster som kommer og kommer, i solen, i vinden, så snart det suser af sommer.
Så står vi op og klæder os på igen - vi går i haven med en allerkæreste ven - vi drikker af duggen og duften med øjne og næse, vi drikker morgenkaffen, begynder med at læse.
Jens August Schade
En herlig aften til dig her fra det grønne RoseMarie
Ja, det ka nok ikke siges meget bedre, men engang imellem er det nu også mit indtryk, at du både ved og uden at læse Marguerite Duras, meget præcist skriver hvad netop hun mente og tænkte om det hun så i det at læse og skrive, ordenes flere lag, med et ganske utydeligt underneden, som man kun aner eksistensen af, når man er uopmærksom under den bogstavelige læsning. Jeg tror også at hun betragtede læsningen som et helligt øjeblik, et udvalgt øjeblik og fortrinsvis i mørket og alene og i kun lampens lys, strålende ned på ordene mens værelset lå i skygge. At åbne en verden på egen hånd, uden anden tilskyndelse end sin nysgerrighed, at ”gå igennem denne fødsel på egen hånd”, skriver hun i en lille pamflet som hedder ”At læse” – ah! dér ka også vi mænd jo være med, føde og genfødes i gentagelser til baghovedet ligefrem bulner, når hukommelsen spiller os et puds, udbrød jeg! Og dér er vi jo så i det hellige allerinderste, historiens fosterstadie, voila!
I øvrigt en sjov pamflet, ”At læse”..;)
Både Ljungstrøms og Schades ord – den gut holder jeg sgu så meget af! – er rigtig fint! ;)
Tak ilm. og god aftning ditto, som Meyer fra ”Huset på Christians Havn” sagde med knoppen ud af vinduet ;)
Ja, netop derfor elsker jeg regnen ... Det er ord, der virkelig rører og bevæger mig, måske ret så forløsende, omsorgsfulde og livgivende i det dobbelttydige ... Tak for bevægelsen :))
En anden herre i samme aldersklasse, altså er han også et sted i livet, hvor tilbageblikket kan skabe en glæde ved at kunne sanse genkendelsen, se og indse, forene og forsone sig med den, tillade og tilgive, at livet er, hvad det er, og også hvad det blev til ... og bliver til, for så kunne gå fremtiden i møde varmt og åbent :))
Du skal holde på dine hemmeligheder og huske at respektere mysteriet. Du skal sige hvad du mener når det gælder. Du må godt tage ved lære af kaktus og pindsvin men hav en hudløs favn for dine kære. På den måde fylder du 60 og står en dag ved spejlet og ser at dit skæg er vokset som det skulle, at du nåede til det rigtige sted som slet ikke lå hvor stemmerne sagde eller var knyttet til nævneværdige bedrifter. Det var et øjeblik i vinden da du indså at kærlighed virkelig findes; da du genkendte din kvinde; da du så dine døtre få ansigt og gentog navnene ét efter ét indtil der ikke var andet i hjertet – kun lys
Man ka’ slet ikke forestille sig livet uden lyden og fornemmelsen af regnen, som opleves svært forskelligt – på platomassiver som Serengeti med det umådelig rige dyreliv, må jo både de to og flerbenede gå fuldstændig badus af lykke når de første spæde dryp endelig trommer dem på hovedet. Man skal muligvis være lidt specielt konstrueret for at opleve badusen, men alene det at høre dens stille trommen på bladene herudenfor, ka nu godt få mig til at nærme mig en forståelse.
Jah, du har ret, enkelte ”gamle” nisser er her da heldigvis stadig – en nisse har jo pr. def. lidt hylde, og nu er jeg sikker på at fx Søren Ulrik Thomsen i akkurat den forbindelse vil takke så meget for påmindelsen, dog skal det retfærdigvis tilføjes at jeg også selv er ved at anlægge mig halvnisseformat – jeg vil under ingen omstændigheder undvære nisserierne, ej heller havenisser, der jo drypper så saligt i øjne brune som blå. Men for nu at blive ved SUT – der ligger absolut intet underforstået i forkortelsen! – har jeg nærmest strøet blikke udover hans samlede nisserier, som også indeholder essays der ligeledes regner med de lyksaligste glimt.
I virkeligheden er dette jo en rigtig nisseverden, og lad mig i den forbindelse lige påminde dig om at der nu kun er 211 dage til jul! Ta dig en dans, min ven, det gjorde jeg..;) Det er jo blevet helt vidunderligt vejr omkring os, børnene har røde æblekinder og tindrende øjne, solen har en god indflydelse på os, og som tak for de fine sager fra nissen Bo Green Jensen, som måske kun er en halvnisse, ska’ du selvfølgelig midt i aftningen ha’ lidt mere fra den anden:
Dybblå skyers bulede kufferter tunge af langsomt opløseligt mørke rejser over Utterslev Mose. På de højeste skorstene tændes små løbende lys, og det tordner. Et øjeblik var det som om, alt dette skulle forsvinde. For der findes en nat så helt ubegribelig stor, at alle nætter kan skinlægges dér med hver sin blafrende seddel: Samleje Glemsel Mareridt Sang. Men svanerne gled som stivede skjorter ud på et højglanspoleret gulv.
Hej Simon her imellem natningens og morgenens stille ro
Et kærligt strejf af overraskende sommervind og en varm fornemmelse af nærmest højsommer nåede os, inden vi overhovedet var trådt ind i den første sommermåned. Det blev varmt og dovent og også alt for meget for sådan en som mig. >Julesne, julesne, om jeg må be' :))))
Jeg driver gennem den blanke vinter vinen suser i kroppen kroppen suser i natten bilens flydende og vajende lugte radioens fjerne signaler let svajer det tunge metal under håndens berøring tusinde lys meddeler sig hastigt gennem ruden mit hoved lænet mod sædet mine øjnes langsomme dans de falder langs murene de falder på hallernes trapper vinen suser i kroppen kroppen suser i natten mit ansigt forsvinder i blændende modlys isblomster gror på det kolde glas forsvinder i ristenes søjler af damp politibilers flakkende blåt forladte flygtet i vinter isens sølvplader sejler i luften sneens nåle hviner kvindernes lange hår lyser mod center 94s mægtige glas mænd kaster hinanden gennem ruderne børn synger uden ord flash over flash over frosne søer vinen suser i kroppen kroppen suser i natten nu river alle døre sig løs nu falder alle vinduer ud manuskripterne vælter sig sindssygt i vinden brevenes skrift opløses fotografierne flyder ind i hinanden tankerne myrder og forherliger sig selv brækker sig på alle hjørner vinteren blinker over veje og kroppe øjnene falder ind i sig selv hænderne blir glatte som plast ansigterne blæses bort drivende men øjnenes dans bestandigt langsommere vinen suser i kroppen kroppen suser i natten.
***
Henover himlen sejler mit øje henover øjet sejler mit lys henover lyset sejler min blæst henover blæsten sejler min hånd henover hånden sejler min hud henover huden sejler min puls henover pulsen sejler mit blod henover blodet sejler min dag og min nat henover dagen og natten sejler mine år henover årene sejler min død.
***
Et ustadigt du virrer med hovedet foran mit vidtåbne øjes ryk – gennem pendulurets rosentræstårn kastes et halvtimeslag tilbage fra Intet og ud i stuen: I oceanets ustyrlige orden flyder det fastland vi går på.
Jah, nu dvæler sommeren atter i os, selv nætterne strækker sig dvask oven på sådan en dag. Det blir også for meget for mig, hvis tid jo er efteråret. Dejligt bliver det selvfølgelig atter at bade, og nu at spise gode salater til kolde øller, men så alligevel: at samle tankerne i svale aftenstunder til kaffesnak og gløden fra sin cigaret, er nu noget af det bedste. Snart vil flyvende frøkener med lange snabler og de slimede ”infanterister” u/hus på ryggen jo også bidrage med deres bud på sommerens charme – heldige os! Jeg holder meget af indre bys forladthed i sommertiden, indtaget på trappestenen til min frisørs tyrkiske snapsekaffe, og her fornemmelsen der fangede Søren Ulrik Thomsen:
Alle mine venner og de, jeg elsker, er rejst Eller også er det mig. Ihvertfald: I gaderne er stilheden bredt ud, og der er en lyd i baggården.
*
Ned gennem 11
Det regner ned gennem 11 tåger tyk er disen der presser de hvinende ruder ind i mit rum – Og jeg. regnen slår råbende op mellem murene masterne, busserne vælter uden et suk ind under tågen.
*
Hvis mørket en dag var brugt op måtte det genopføres som en fornem villa med utilnærmelige tårnværelser hvori vi omsider kunne få lidt søvn
var vinteren en martsdag for altid forbi skulle alverdens kulde huses i vores egen forfrosne sjæl
blev stilheden ridset som en gammel lp måtte dens uhørte opus nul komponeres fra grunden igen og igen
og blev der slået en streg over døden måtte alle der var færdige med livet bæres bort i de hemmelige tunneler under den mørklagte villa
Nå, du havekvinde, skal da lige ha et drys af Ester Nagels humoristiske vid, og hvis ikke du allerede har moret dig over hendes og Tove Ditlevsens vidtløftige humorider i ”Husmor og skribøse”, ja så er der nok ikke så meget andet du ka gøre, end at smide leen og kaste dig ind i bilen og futte mod det nærmeste bibliotek! Man trænger jo altid til et godt grin, om så man lige har overlevet et. De to madammer er ganske enkelt pragtfulde, man skæver til uret og hører ordene klukke når sider vendes. Så gartnerinden ka godt belave sig på en fridag, men her lige en mundskænk – åh ja, for øvrigt var disse damer en del af Unge Kunstneres Klub, ligesom Halfdan o.a. var det. Åh ja, mon ikke de har haft det ret morsomt…;)
Virum d. 28.4.49.
Kære Tove – Jeg hører, du er blevet hospitals-flakke. Hvad er nu det? Render fra det ene sted til det andet med dit stakkels hoved og dit døve øre og bliver opereret og får gjort ved. Da jeg sidst – osse den gang gennem vor kære Bjermose – hørte om dig, gik bulletinen ud på, at du var i god bedring. Og jeg belavede mig så småt på at falde over Ewaldsbakken med min vanartede yngel. Jeg ventede bare på, at det skulle blive lidt varmere i vejret, Og så hører jeg, at der slet ikke er nogen at falde over derude, ingen uden en sagesløs Carlt og tre små sagesløse børn, Stakkels Tove, jeg føler en dyb og medlidende sympati for dig! For mit eget vedkommende var 6 uger på hospital mere end tilstrækkeligt, så befandt jeg mig i en sådan tilstand, at jeg det ene øjeblik trak tæppet op over hovedet og forsøgte at dø og i det næste sad lige ret op og ned i sengen og i afmægtig raseri tænkte: »Hvis der nu kommer en læge ind, så smider jeg blækflasken i hovedet på ham!« Nå, til alt held skete der ingen af delene. Og jeg har en fornemmelse af at du trods alt tilhører samme slags sejlivede ukrudt som jeg selv. Men guderne skal vide, sjovt er det ikke så længe det står på og det har jo stået temmelig længe på med dig, hvad der ikke gør det sjovere. Ak, tålmodighed, tålmodighed er en vanskelig dyd!
For tiden sidder jeg græsenke i Virum. Min kære ægteviede opholder sig på et 2-måneders stependieophold i Norge, tæt ved Oslo. Da jeg imidlertid ved, at du ikke er meget for selv at foretage rejser eller befinde dig i udlændighed, kan jeg nok uden at fremkalde en misundelse, der er lige så giftig som mit eget farvebånd, fortælle dig, at jeg også selv skal derop. På visit, I 8 dage. Min stakkels gamle mor tager sig af ungerne imens. Egentlig føler jeg mig som et skrækkeligt luksusdyr, en flittig mands uproduktive kone, som iført en dyr rød frakke (figur, oh la la!) rejser til Norge på en billet, som manden har betalt, og ferierer på et hotel, som manden også kommer til at betale. Det er den slags ting, som er yderst behagelige, og i det lange løb påfører en de forfærdeligste mindreværdskomplekser. Jeg forudser, forstår du, at jeg en dag fremtræder som: Fru forfatter Halfdan Rasmussen. Og det er gyseligt! For alt hvad der så er blevet tilbage af mig, er dette lille uhyggeligt lovformelige og anonyme og selvudslettende »fru«. Ak ja, denne kvindes selvhævdelsestrang! At man dog ikke bare kan falde til ro og blive en af den slags, Martin A. Hansen besynger et sted: »Først giver hun, siden mister hun.« Det lyder så smukt, men du må indrømme, der er forbandet lidt sjovt ved det. Nå, men foreløbig er jeg trods alt heller ikke nået så langt. Foreløbig skal jeg 8 dage til Norge og kan som tilforn glæde mig ved min mands flid og husets gode økonomi.
Under Halfdans fravær er jeg blevet grebet af den store havedille. Jeg oprykker træer med rode for at anbringe dem på nye og bedre pladser i vores lille park. Jeg omlægger stenhøjen og står på hovedet i den givtige muld til jeg ligner en neger. Og med sans for det storagtige har jeg plantet solsikker. Når du engang kommer herud, skal du få en buket med hjem. Det vil sikkert komme til at se morsomt ud. Især hvis du skal køre på motorcykel hjem. Havearbejde er nerveberoligende og dulmende og har yderligere den fordel, at børns larm og gråd og skæren-tænder lyder mindre ophidsende under fri himmel. Der er ligesom bedre plads til lyden. Jeg har, som du ved, to børn, men disse to børn har skarer, skarer af legekammerater, uanede mængder af børn, som alle sammen stormer ind gennem hoveddøren og ud af havedøren, mens jeg selv sidder midt i gennemtrækken og fortvivlet klamrer mig til den gamle Erika-maskine med en stedse mindre fast vilje til at skrive en novelle. Du forstår, det er bedre med det samme at opgive den novelle og stikke i træsko og gå ud og rive træer op med rode. Bliver jeg inde, er jeg bange for at springe i luften med et knald og en skønne dag komme til at springe det lille stykke for højt, så jeg knækker nakken mod loftet.
Tja, hvad skal jeg mere finde på at fortælle dig? Der allerede skrevne er jo mest lokalt Virum-nyt. Jeg lever p.t. ret isoleret i min egen lilleput-verden, mens de store strømninger driver lindt udenom. Den gamle garde ser jeg sjældent noget til, Frede, Ågård og Niels og Kås. …Jeg traf for nogen tid siden Ågård på gaden og mens vi skridtede Strøget af, viklede han os begge ind i sine sædvanlige uforståelige alenlange teorier, så jeg følte mig som en forkludret garnnøgle, da jeg endelig tog afsked ved Kgs. Nytorv. Bortset fra at Ågård har fået ny frisure under sit pariserophold, er han fuldstændig den samme. Han fortalte mig, at han det sidste hele år ikke havde bestilt andet end at male diagonaler. Man undrer sig undertiden over, hvad store voksne mænd får tiden til at gå med. Diagonaler! Næh, må jeg så ikke be’ om Ib Spang Olsen, som tegner trolde og på opfordring nedriver enligstillede haveejerskers rådne plankeværker, hurtigt og sikkert, mens hans kone sidder og modner i solen. Ib Spang og Grethe (som jeg ikke ved, om du kender) skal nemlig ha’ en lille.
Nå, til slut de bedste ønsker om en snarlig og fuldstændig helbredelse. Bliv rask og vend frygteligt tilbage!
Tak for ord til latter, og de klukkende fornemmelser i maven Åh jo, gartnerinden holder skam fridag og nyder friheden og latteren, letheden og tyngden og selvfølgelig havens eksplosion i farver og dufte ... den rene salighed :))
"livet, luften vi indånder findes en lethed i alt, en lighed i alt, en ligning, et åbent bevægeligt udsagn i alt, og mens træ efter træ bruser op i den tidlige sommer, en lidenskab, lidenskab i alt, som fandtes der til luftens leg med den faldende manna en enkel principtegning, enkel som når lykken har masser af mad og ulykken ingen, enkel som når længslen har masser af veje og lidelsen ingen, enkel som den hellige Lotus er enkel som når latteren tegner dit ansigt i luft"
Inger Christensen - fra "Alfabet" 1981
Varme hilsner fra en overlevende i skyggen RoseMarie
Ja jeg ska lige love for at varmen huserer – åh de træer, den svage brise, velkommen, ven! Det ér lige på grænsen, 28-30 grader, men det ér en vidunderligt duft der omringer os i denne tid, ingen tvivl om det. Farvesmældet er dog ikke særlig kraftigt her, grøn er min dal, men jeg ka sagtens forestille mig din glæde ved et sådant syn…;)
Ester Nagel tyede vist tit til naturens nåde, når der var ved at være lidt for ”lavt til loftet”, men sådan en kæmpe børneflok ka jo få de allerfleste til at løbe på væggene, så en park med tilhørende hus ka være godt for alle parter. I øvrigt kender de færreste måske noget til humoriden i Tove Ditlevsen, hendes lyrik og prosa ler jo ikke læseren ret op i ansigtet, men den eksisterede altså. Depressioner er jo også en slidsom skygge altid at ha på slæb, den kræver sit af livets lys, og ikke mindst et våben som humoren, og det findes der jo mange pragtfulde exempler på, fx Joh. Møllehave…;)
Nå, du sku bare lige ha lidt fra Ester Nagels, og det må vist ha krævet en større af slagsen, altid at blive anset som Fru Halfdan Rasmussen, for uanset hvor meget man holder af hans pen, skrev hun med sin egen.
Og med tak for Fru Christensen, her lidt til solen fra endnu en humoride:
Årstiderne
Blomster på eng og i potte. Banket blir mangt en måtte. Plæner blir sået og digte forstået for nu er det forår i Danmark.
Vasketøj vajer i vinden. Småbørn får knopper på kinden. Piger blir drillet og fodbold blir spillet for nu er det sommer i Danmark.
Dagene falder så dystre. Skolebørn vil ikke lystre. Tøj blir forældet og tårer blir fældet for efterår er det i Danmark.
Skilsmisser. Dødsfald. Romaner. Hoste og nedfrosne planer. Næsen blir dryppet og tuden blir dyppet for nu er det vinter i Danmark.
Tiden lige nu er så dejlig trods den stærke varme.
Det er en sand fryd at gå langs bækken hen under aftenen, nu hylden er i blomst, når jeg skal til haven med de døde, hvor vandsprinklerne arbejder på fuld styrke for tiden.
Vandsprinklerne som er havens hemmelighed, så den kan holde sig smuk grøn.
I denne forunderlige have sker der altid noget uventet, som her til aften da en pige på ca. 9 år tog sine sko af for en sikkerheds skyld, hvis hun nu trådte på de døde, der hvor hun gik.
Hun gik bagefter en kvinde som virkede søgende og fraværende trods barnets mange forsøg på at få svar på sine spørgsmål om stedet, som hun sandsynligt besøgte for første gang ud fra de spørgsmål, jeg hørte hun stillede.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at det at komme og være på kirkegården skulle være så berigende, som jeg oplever det er.
Kirkegårde er andet end kolde stene og blødende sår i øjne, det er også stedet hvor babser stritter mod solen til suk fra den besuttede lille tommel i barnevognens åbne mund. Stedet hvor der i græsset gror alenlange filosofiske smuler mellem flaskekroppe. Stedet hvor kaffen nydes fra termokander på grønne bænke, mens blodet pulserer bag øjne der glimter i glemte tider. Stedet hvor nogen går tur med friske blomster og varme minder, og det lille smil, der ved, at det ikke er helt det samme. Assistenten er et af disse steder, hvor solen daser over kolde stene og knogler, mens blodet risler svagt i næsten samme historier, og nogen der ser sig selv i øjnene…;)
Her lidt fra en sikkert gudsbenådet poet, som jeg holder meget af:
Nat
Mørkets - kuldens tid var inde – det var nat. Der var vokset sorte roser op i solens have – og jeg husker nu en gråd, der græd bitterligt, som græd den mellem grave.
Nat kan komme fuld af sødme som et smil. Nat kan komme som et sagte sus af spæde vinger, medens kaktusblomsten fine klokker blidt over selve Himmeriges Have ringer.
Nat kan komme som en smerte og et savn og sens blinde, døde øjnesd frygtelige veje standse tøvende og bedende og grå i de sorte rosers væld omkring vort leje.
Søvnens, drømmens tid var inde – det var nat. Små minutter blev til mel i mørkets tunge kværne, og om nogen si’r at ingen tårer græd bitterligt – jeg tror det såre gerne.
For jeg ved kun, det var nat – var nat.
*
Nattevandring
De kolde nætter, hvor svaner spiler den kække flok ud i lette kiler –,
De kolde nætter, hvor guldstøv siler som regn fra stjerner, der står og smiler –,
De vilde skrig, som sørgende fletter sig hårde kranse i kolde nætter –,
Før dagen gry’r over landets sletter og slukker stjerner i lyseblå hætter –,
Blandt dyr, der sover – mens gårde hviler som sorte, lakhårde silhuetter –,
Her lidt fra en der stadig pulserer, en for hvem det var vigtigt at få skabt noget på tryk, inden alt var forbi, før han kun var mindet i andres øjne. Der er en stoisk ro over hans tankebilleder, et dybt snit i livets midte hvor der groede en lille ængstelse, midt i en triumferende uovervindelighed man jo som ung føler. Noget tilsagde ham at skynde sig. Den sprællevende ordblomst foldede sig i hast ud med en selvkritik der skar dybt, samme kritik de nære venner måtte mærke, og i en tid hvor nuet var nu og krigen styrtede imod ham. Det blev til en enkelt digtsamling, de efterladte digte udgav senere Paul la Cour, og så en pragtfuld samling breve til fri læsning, hvor sindets modenhed stråler os i øjnene og minder lidt om Kim Malthe-Bruuns. Et blik som en ragekniv der skærer det uvæsentlige væk. Det er både vidunderligt og lidt vemodigt at læse den slags, dybden tilfører os jo en masse, som tilfældet er det, når gode hoveder rammer os. Og tiden er jo en hensynsløs modstander, så de blomstrende ord må vi selv vande, og der er masser af liv i Morten Nielsens, som man nu og da føler behov for at dase mellem, som solen daser på kølige stene med tidens mindelser om følelsen af overvindelighed. Dér ka gode poeter godt gi tiden et lille skub til siden, bare for en tid..;)
En sommer over væggen
Det er et Mørke af Nat, der roligt falder ind om deres Arme, to græske Piger, tøvende i Skæret af Sommermørke over vore Karme.
To græske Piger i et Relief med lette Arme og med Haanden lukket om en tretusindaarig Blomst, en fjern og frodig Regn har gennemtrukket.
De bøjer Nakkerne i Sommermørket; med tunge Munde tier de i Rummet, i Skyggen om dem er der haarde Skuldre og unge sagte Raab, der er forstummet.
Og de er vaagnet i den blege Nat med Mørkets Aande over deres Arme. Det grove Lagen rører ved min Hånd, og under Huden venter der en Varme –
for de er tre. To staar med fyldte Blomster, og hun, der hurtigt klær sig af, er deres Søster, og dette klare Mørke er det samme og tar som Hænder ned om deres Bryster.
*
Verden er vaad og lys – Himlen er tung af Væde …
Hjertet er tungt af Lykke, lykkeligt nær ved at græde.
*
GULT GRÆS MOD SOLEN
Har du set den første Svale, hørt et blødt Fløjt af Stær, aander gult Græs mod Solen og er Solen mere nær?
Staar der krokus i Haven en Morgen, naar du gaar, og tar Blæstens Hænder stille og forsigtigt i dit Haar.
Er det allerede Foraar, er Frosten forbi, eller tvinger den de første smaa aabne Munde i?
Paa Vejen, i et Landskab, der er stort, lydt og hvidt, staar Hjulsporets Vægge som hugget i Granit.
Men et Skred i Muld, en Syngen, en bevægende og blind, er begyndt, og noget strømmer og vil ud, og vil ind,
og mit Hjerte, der tav som en syg Mand i sin Stol, staar vendt igen mod Solen – mod den hellige Sol.
- Af en eller anden grund synes jeg at lyden fra kirkens klokker hører miljøet her til, og ka faktisk godt lide når tonerne danser med vinden i gardinerne. Der er i virkeligheden lyden fra hele to sæt, men desværre digitaliseret som armbåndsure; klokkeringerens kunst, campanologien, findes velsagtens nu kun i England og Tyskland. En gang imellem har jeg ligefrem indtrykket af at mennesker i nutiden helt ønsker at overflødiggøre sig selv, at livet som kunst betragtet, fremover skal digitaliseres og lægges på disk, så nogen i en fjern fremtid ka vågne af dvalen og undre sig lidt over udlevet liv i fortiden. Om jeg begriber det, altså tankens mangel på omtanke, for det er jo ved vore fejl og mangler at en kunst værdsættes. Nå, men de sidder så også i kirker og værdsætter computerprogrammer, fremfor hænders spil med klokker, ja måske politikere på Christiansborg allerede er erstattet med computerprogrammer, at dét er gådens forklaring…
De har jo signalværdi, kirkeklokkerne, nogle signaler er netop venligere stemt end andre. Vi ka ikke lide det, når de ringer døden ind, men ved så hvad der er sket, og det ka være vigtigt at vide, og jubler så når de kimer lystigt over rosende ord og ris på de netop nygifte, da er klangen os venligere stemt. Tja, ka jo hænde at mennesker ud i fremtiden sidder og gifter sig med hinanden pr. e-mail, sender og vurderer billeder med vedhæftede kropslyde, at det bliver kunsten af leve…;)
Dit indlæg bragte mig vidt omkring i erindringen, og jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal svare dig, da tankerne vælter over hinanden for at komme til.
Så opgaven bliver at begrænse mig.
Du får dette.
Jeg kender godt kirkegården, du taler om, som jeg gik igennem som ung for at undgå Nørrebrogades trafik og mennesker på det stykke, når jeg skulle til indre by for at handle vare som ikke på daværende tidspunkt kunne købes hos købmanden hjemme ... Miso, Tahin, brune ris, økologisk mel, grøntsager og kaffe mm.
Hed den Urtekræmmeren?
De havde linser, mingbønner og andet af "den slags" i store lærredssække stående på gulvet som man selv kunne tage af og som familien Danmark ikke dengang spiste.
Kirkegården og andre parker/anlæg var dengang åndehuller, men her hvor jeg bor nu, er naturen rundt om og tæt på mig, så det er ikke nødvendigt at tage på kirkegården for at slappe af/hygge sig og eller blive fri for trafik støj eller mennesker, og her ser du ikke folk spise mad eller drikke kaffe ect. på kirkegården.
Faktisk har jeg ikke set folk sidde på de bænke, der er, i den tid jeg er kommet her på kirkegården.
"Kirkegårde er andet end kolde stene ... "
- Jeg holder meget at sten ... alle slags sten ... og opfatter dem ikke som kolde, men som noget "levende."
Mange af stenene på kirkegården er smukke i sig selv, men de er også en slags visitkort, der fortæller en historie med de mange forskellige navne, skriftsteder, årstal og for de ældre gravsteders vedkommende stillingsbetegnelse.
I dag bemærkede jeg en sten hvor der stod: Indremissionær ... stort og tydeligt før mandens navn.
Stenen på den grav jeg passer blev på et tidspunkt returneret til stenhuggeren, da malingen han havde brugt var skallet af.
I den tid stenen var væk, var det som om der ikke var nogen i graven. Underligt, ikke?
:
Jeg kan godt li' versene af Nis Petersen som du har postet, men jeg kan desværre ikke gengælde.
Digte er nyt land for mig.
Jeg kan bedst lide fortællinger og eventyr, men jeg har noteret hans navn op, da hans ord taler til mig.
Tak for Morten Nielsen vers, som ikke rigtigt sagde mig noget.
#20821 - 05/06/2016 19:36
Er lidt træt så prøver at læse dem igen i morgen.
:
"Selv kirkeklokkerne virkede venlige"
Hvorfor jeg skrev dette, var fordi jeg almindeligvis oplever kirkeklokker som støjforurening, og så repræsenterer de jo alt det som folkekirken står for, og som jeg ikke er tilhænger af.
Så det havde måske været mere korrekt at skrive, at det var mig der var venligere stemt overfor klokkernes ringen den dag.
- samt rim og remser som jeg sammen med ordsprog er opvokset med og har givet videre.
Jeg husker en stor bog med billeder af Halfdan Rasmussen som særligt blev benyttet.
Kan dog ikke huske navnet på bogen eller særlige rim som Halfdan Rasmussen skulle ha' skrevet, men her for eksemplet skyld efter erindringen:
"Dig og mig og vi to sejled' i en træsko. Skoen sprak Jørgen sang, moar moar nok engang"
"Der var engang en mand, han boed' i en spand. Spanden var af ler, konen vasked' bleer. Nu ka' jeg ikke mer."
"Nede i fru Hansens kælder kan man købe frikadeller Når man køber æg må man ikke lave skæg. Når man køber margarine, må man ikke stå og grine."
Jeg kan blive helt glad ved at erindre dette, da der er meget "musik" i den slags vers ... og fordi ... sammen med børn er det bare sjovt ... også selv om noget af det er det rene vrøvl.
Nej, kirkegårde som åndehuller er jo ikke samme nødvendighed, som når man bor i byens midte. Ville ikke selv ku holde bylivet ud, og derfor bruge kirkegårde som beboerne.
”De kolde stene” er mere symbolet på døden, forgængeligheden, overvindeligheden, viljens ende.
”Jeg kan godt li' versene af Nis Petersen som du har postet, men jeg kan desværre ikke gengælde.”
- Sprogets lyde er i sig selv musik, at synge er et sprog; fx ka breves indhold gøre øjne glade eller sørgeligt stemt, som kirkeklokker: ”øjne som kirkeklokker” ka sagtens betragtes som en værre omgang vrøvl, men har man forbundet sorgen i øjne til lyden af kirkeklokker, da vil tankebilledet som en bevidst sproglig fremstilling formidle et stemningsbillede der bringer forståelse frem i os, virke som et eventyrterapeutisk værktøj: sætningsdannelser ka som kirkeklokker vippes, og formidle os en sproglig forståelse. Man behøver jo ikke at læse digte, eller skrive dem, men de ka jo være en god måde at formulere noget hengemt i sig, og metoden ka være et indre behovs værktøj, fordi sproget ringer et eller andet frem, som fx hos Nis Petersen, Morten Nielsen og Halfdan Rasmussen. Børn elsker netop ham, HR, de leger netop hele tiden med sproget. Men han skrev også meget alvorlige digte, fordi indtryk fra en stor del af levetiden var så alvorlige, at det tragiske for at tackles måtte spejles i en humorisme, ligesom Benny Andersen, og levede i mange år sammen med en humoride, hr. og fru. humoride-Rasmussen..;)
Egentligt kiggede jeg efter de der rim og remser, som jeg huskede, fra der var engang, men ak, det blev ikke i dag.
Derimod fandt jeg:
Johannes Wulff Udvalgte digte ... Vi som er hinanden.
Det første hedder: Kosmiske sange.
Mellem sværd og latter
fødes vi og dør.
I bladløse skove
er vi trøstesløse,
skønt himlen ånder på os.
I hinandens øjne ser vi,
deraf opstår nye riger.
:
De to andre indeholder lyrik af forskellige forfattere.
Så nu skal der læses digte og Kierkegaard ... Kierkegaard som er kommet hjem fra biblioteket.
Så må "vi" se, om det kan fange mig, nu jeg har fået fint besøg.
Noget skal jeg jo ha’ puttet i hovedet, nu mit bibelliv ser ud til at være fortid.
:
Da jeg bladrede bøgerne igennem faldt der en frisør regning ud fra: Salon Vesterled i Randers hvorpå det ses at vask og ondulation kostede 13,10 kr. og en klipning 7,80 kr. ... lidt sjovt.
Ja, det ka være en sær oplevelse, i gamle bøger at støde på mærkesedler der fryser tiden i et bestemt øjeblik, måske det tidspunkt hvor et læsende menneskes egen historie ophørte, fordi det indfandt sig i bogens historie. Aksel Sandemose fortæller i ”Det svundne er en drøm” om en mands sære oplevelse: En mand går ud af huset, og kommer – for de andre af husets beboere – først tilbage igen 6 uger senere. For manden selv, er der blot gået få øjeblikke, men han er kommet ud af tiden, og skal nu indhente de 6 uger som de andre fik med sig.
Ja, og velkommen specielt til dig, Tikka. Godt også at møde dig her i mellemrumstråden :))
I forlængelse af ordene fra jer begge, synes jeg dette digt af Michael Strunge fra digtsamlingen Verdenssøn bli'r en helt naturlig følge ...
Der må findes en dør til et hus med et rum med et vindue hvorfra jeg kan se hvilke veje jeg kom ad for at se dem igennem mine øjne i rudens spejlbillede.
Hvis vinduet i det rum i huset med døren bliver åbnet af mig glemmer jeg måske mig selv og husker med ét hvordan det er at gå uden tanke for andet end gangen.
Så har jeg råd til ikke at stirre på solen men lukke øjnene og rummes i dens varme gemt midt på gaden bag orangerøde æg og ikke andet.
Ha' en dejlig dag, om det nu er ude eller inde ... eller måske både og :))
"En mand går ud af huset, og kommer – for de andre af husets beboere – først tilbage igen 6 uger senere. For manden selv, er der blot gået få øjeblikke, men han er kommet ud af tiden, og skal nu indhente de 6 uger som de andre fik med sig."
¨¨¨¨ Indhente fællesskabets tid som erindring kan han jo ikke ... "Det svundne er en drøm" ... da han ikke var tilstede.
Netop i dette øjeblik sagde manden til sig selv: Hvad ville jeg ikke give for den lykke at være ved din side i Island under den store ubevægelige dag at tage del i nuet som man deler et stykke musik efter smagen af en frugt. Netop i dette øjeblik var manden sammen med hende i Island.
Natten sender dufte ind gennem åbne døre, sommerdufte, og mis ligger derude med stjerner i øjnene, næsten som en lille Strunge...
»Vejrudsigten: En stor flok brogede spækhuggere er på vej gennem luftrummet over Østdanmark fra nord til syd. Meteorologisk Institut melder, at de er ufarlige…«
- M. Strunge.
Mis egen vejrudsigt, bygger på uanede mængder af luftmad, på jorden - jeg selv synes næsten at solen manglede i dag...
Var i en nordsjællandsk havn i weekenden, og tænkte mens vi spiste frokost på Kløvedal og et helt liv i havstrømme...;)
Solen er stemt for sommer og sjov, vandreskyer for dryp, men her, symfoniske dryp på Schades Anne-Lise – der vist om nogen, er lidt af en højsang..;)
Sfærers musik i København
Der er en lykke gemt, et stort klaver er stemt, en by står op af søvne! I København er lagt en stor og sælsom magt, pladder, vil man sige.
Men kys en forårsdag min Anne-Lise bag, der som rabarberblade køligt hvælver sig som himmelhvælvinger inde i en kirke, der sagte skælver af toners høje stemmer.
Da er det, at du glemmer det, som du ville sige –
Og ligger du på maven på hendes himmelstige, da er det jo som graven har mistet al sin magt. I København er lagt
en glød i hendes skød, en ånd i hendes kød, en radio-udsendelse, hvor engle står på vagt!
En evig strålekrans – bestandig i sin glans!
Og hele rummet skælver i en lørdags-tonepragt, hvori min Anne-Lises skød er evigt underlagt.
*
Fra ”Sjov i Danmark eller som man ser det - satirisk sangværk”:
Forfatterens forord
JER SER mig selv i spejlet – stå frem som Danmarks digter med sjæleliv og hatten i min hånd og sælge mine varer som en forfinet købmand – og sige: Her er prima vers med ånd.
- Berømt skal dette blive, som Danmarks lov blev skrevet og sat på store hylder i en krog og dænget til med tiden af gammelt støv og mug – og skyder nye skud i denne bog.
Køb derfor disse linjer – du, som elsker Danmark, den lille modersplet på jordens kind – og sæt dig i din stol. når du en dag får tid og lul dig med min bog i landet ind.
- Og du vil drømme saligt – thi jeg er Danmarks ånd, min bog er din, og ligger i din hånd, og lytter du, så hører du dit hjertes skjulte lov som lever i det smertens barn, hr. sjov.
Her vil jeg nu fortælle om denne unge mand, som i romanen mister sin forstand, men finder noget bedre: sin lille barnesjæl i kampen for at leve – den er fæl.
Du hører om hr. sjov i fattigdom og nød, der søger trøst i livets milde død, og om hvordan han græder og ingen tuber har – for han er nemlig maler – det har han fra sin far.
Hvordan han som en kunstner, hvis sjæl jo voldsomt svulmer – går hen og bliver digter – for det dulmer. Og hvordan livets skifter, med uheld og med held, – du kender jo det hele fra dig selv.
Du ser et Danmark for dig – som han går rundt og ser, og det er morsomt – men: jeg siger ikke mer! For ellers tog jeg spændingen af hele livsromanen, – og den er krydderi for kræsenganen.
– Jeg ser mig selv som digter stå frem og rose mig: Jeg er en pokkers dejlig digter, jeg. Jeg skriver himmelsk godt, jeg bryder åndens segl, – men sådan noget gør man i et spejl.
Her lidt mere fra denne stjernebrønd, af en poet...
Aske
Et værelse på et hotel, som alle andre. Timen uden metafór, siestaen som opløser og mister os. Det elementære vands liflighed i svælget. Den svagt lysende tåge som omgiver de blinde, nat og dag. Adressen på en som måske er død. Spredningen af søvnen og af drømmende. For vore fødder en vag Rhin eller Rhône. Et ubehag som allerede er forbi. Disse ting for ubetydelige til verset.
*
El sur
Fra en af dine patioer at have set de gamle stjerner, fra den mørke bænk at have set disse spredte lys som min uvidenhed ikke har lært at navngive, endsige ordne i stjernebilleder, at have fornemmet vandets cirkel i den hemmelige cisterne, duften af jasmin og kaprifolium, den sovende fugls stilhed, porthvælvet, fugtigheden – disse ting tilsammen er, muligvis digtet.
*
Manuskript fundet i en bog af Joseph Conrad
I de skælvende lande som stønner af sommer er dagen en blændende lysning, et snit gennem mørkets gardin, af nådesløst hvidt, en feber som indover sletterne kommer.
Men den gamle nat er dyb som et vandfyldt kar. Vandet flyder bort i endeløse strømme. Under stjernerne, i kanoer, vuggende i drømme måler manden den flygtige tid med en cigar.
Grå tilslører røgen de stjerner der var langt borte. Nuet mister fortid, navn og stand. Verden flyder ud, bliver stadig mindre klar. Floden den første flod. Manden den første mand.
*
Den cykliske nat
Til Sylvia Bullrich
De tro Pythagorasdisciple har længe vidst besked: cyklisk vender stjerner og mennesker tilbage; på skæbnesvanger vis skal atomerne gentage Afrodite af guld, thebanerne og torvene med.
I fremtidens aldre skal kentaurhoven mase lapiterens bryst; og når Rom engang er støv og ruiner så vil man natten lang fra det stinkende palads høre minotauren rase.
Hver søvnløs nat gentager sig, detaljeret. Hånden som skriver dette bliver født af samme skød. De ukuelige hære vil atter sprede død. (En tanke også skotten David Hume har formuleret).
Jeg ved ikke om vi kommer tilbage i en anden alder som tallene kommer tilbage i en periodisk fraktion; men jeg ved at en dunkel pythagoræisk rotation bevirker at jeg hver gang nattemørket falder
står på samme sted i verden, i et forstadssceneri. Et afsides hjørne i el Norte, el Oeste, el Sur, men altid med den samme blåkalkede mur, samme skyggefulde figen, samme buklede sti.
Her har vi Buenos Aires. Og tiden som finder elskov eller guld til andre, men som kun har overladt mig den visnende rose, dette konglomerat af gader hvis navne er rene fortidsminder:
Laprida, Cabrera, Soler, Suárez … mine aner. Navne med (nu glemte) trompetfanfarer i, med fordums republikker, solopgange og rytteri. De lykkelige sejre, de militære baner.
Torvene hæmmet af den herreløse nats inerti er dybe patioer i et øde palads, de samstemte som skaber rum og plads er korridorer frygten og drømmen svæver i.
Den konkave nat, som Anaxagoras tydede, bliver ved; til mit menneskekød vil evigheden hele tiden vende tilbage med mindet – planen? – om et digt uden ende: ˶De tro Pythagorasdisciple har længe vidst besked…˝
Se ned på andre øjne, de smukkeste, kan I, Mit barns skønne øjne, hvori jeg flygtigt ser Det blideste i Natten, det bedste, som sker! Gyd over mig. o øjne. jeres dunkle trylleri!
Mit barns store øjne, jeres gådefulde lyn, I ligner mest af alt disse mystiske huler, Hvor, bag massive skygger, ukendte skatte skjuler Sig, skæbnesvangert lokkende, som vage drømmesyn!
Mit barn, dine øjne er natlige og dunkle, Dog stjerneskud kan glimte i deres dybe ro! Deres ild er elskovstanker, deres funker er din tro, Som snart i vellyst, snart i kyskhed kan funkle.
*
Dagens Ende
I dagslysets falmende stråler, Meningsløst vrider det sig: Livet, respektløst, og skråler. Men, i horisonten, på vej
Er natten, der vederkvæger, Selv sulten den lindrer så småt, Selv skammen dens mørke læger, Og digteren siger: ”Hvor godt!
Min ånd, mine rygstykker beder Så brændende om at få fred; Fortabt i tungsindigheder
Jeg lægger mig derfor ned, Dit tæppe jeg dækker mig med, Forløser, i evigheder!
*
Smertens Alkymi
Èn taler om dig med glød, En anden, Natur! med harme; Èn er kun: liv og varme! En anden: rædsel og død!
Hermes, min listige ånd, Måske du en dag vil sige, At jeg er Kong Midas’ lige; Ved tanken ryster min hånd.
For dig gør jeg guld til skrot, Forvandler til ondskab alt godt; Jeg skimter en afdød, en kær
– skyernes ligsvøb af gråt – Og bygger på himlens ager Mægtige sarkofager.
- Charles Baudelaire.
mvh Simon
P.s.:
HUNDREDE ÅRS VEJRUDSIGT
Nej, der er ej.
Der er ikke noget at komme efter.
Når man ser sig om i landet må man give landets tidligere statsminister ret:
Der er virkelig ikke noget at komme efter.
Hovedstaden for eksempel ligner og lugter som et lokum.
Lorten løber ud i vandet til højre.
Ovenpå bor de rige. Nedenunder de fattige.
Ude til venstre står svinene og pisser jorden ihjel.
I byerne bor de mennesker som i sin tid valgte den før omtalte statsminister og nu lever for at se sig selv blive til grin på tv hvis vigtigste opgave tilsyneladende er at promovere griskheden og snobberiet.
Sådan ligger landet.
Den før omtalte statsministers ord er nok det sandeste der er blevet sagt om det
og en af de sjældne sande udtalelser den mandag kan citeres for:
Her lidt fra Laugesens ”Trashpilot” (Borgen 2000) , der som en blid vind løfter gardinet lidt til siden…
De fleste af dem der lader sig gribe af lidenskaber havner helt ude på kanten af alting med vingerne brændt Det er kun få hvis lidenskab bringer dem ind på skærmen i primtid Det er dem der ved at bassinet er fuldt når de står på vippen Men faktisk er det som regel tomt og det er mørkt og regnen regner og stormen stormer og bladene flyver
*
Floden drikker skygger af et træ og tætner i sit løb til mørk musik.
*
Jeg hører John Cale Paris 1919 mens jeg tænker på min datter et sted i Kina på The Backpacker Trail starry eyed and crazy Hun star på muren og leder efter en telefonboks Hvorfor har de ingen telefonbokse på den forbandede mur når den kan ses fra månen Og lad os så tænke lidt på Formand Mao og hans lille røde bestseller der jog de intellektuelle ud i rismarkerne eller til Hongkongs opiumshuler Drømmeland mod øst hvor magre gamle mænd springer efter månen og ridser tegn i Yangtzes bred med bambusstokke for vandet at læse
P.s.: den her må ikke glemmes, selv om jeg godt ved, at frygten for dræbersnegle aftager med sneglefart…
Til en snegl
Jeg tror ikke på at du æder det hele Du fødes kun af regn og nat om vinteren dør du Selv ved jeg ikke en skid om noget af det jeg engang har vidst Det skriver jeg om natten i regn med kolerisk slim Jeg fyrer mig selv på gråt papir hver dag
Her en vidunderlig SRP-udsendelse om livet der leves som det kan og måske burde udleves, med alt det nærvær der skaber gode levevilkår, og som sætter så mange tanker og minder i sving om det Christiania og andre minisamfund var tænkt som, der tilbage i begyndelsen af 70’erne og længe før. Det er virkelig en glæde at se denne familie stråle af harmoni og kærlighed til hverandre og naturen omkring sig, så den skal der selvfølgelig deles ud af i Mellemrummet som altid før, selv om jeg forestiller mig at du velsagtens har set den, bon appetit:
Jo, jeg har fulgt den lille familie over de tre udsendelser, der har været sendt. Det har været herligt at følge og næsten som en af Astrid Lindgrens mange historier :))
I forhold til Christiania, Thylejren og andre lignende steder, så er der knap et halvthundrede år til forskel. Dengang var der mange, som i fællesskab gik sammen om at danne en alternativ form for samfund, hvilket der kom både godt og skidt ud af. At der var mange familier sammen om projektet udgør en væsentlig forskel set i mine øjne. Børnene var børn sammen med mange andre børn, små og store og dem midt imellem. Der var ikke nogen, som faldt meget udenfor.
Så ligemeget hvor meget jeg har elsket at følge den lille familie sammen med Søren R., så sidder der en stemme i baghovedet på mig, der tænker bare få år frem i tiden, hvor børnene her bli'r nødt til at blive en del af et omkringliggende samfund, som er et helt andet sted, ja vel nærmest en hel anden verden ... Måske går det godt? Måske er anderledesheden for stor til det? Jeg håber og krydser fingre for børnene, og jeg håber ikke, at det koster dem for meget i forhold til den verden, der på en meget brat måde bli'r et velkommen og et hop ind en ny og helt anden tidsalder ...
Nå, men herligt at se udsendelserne og også det at se Søren Ryges samspil og åbenlyse glæde med familien :))
... og her får Piet Hein lige ordet :))
Vor sommer er solstrejf og brisevift og varmebølger og bygedrift og skyers skiftende vandring. Den går som bølger i korn og bugt, dens rytme synger i svaleflugt sin sang om liv og forandring.
Vor sommer er selv som et svalepar på rastløs flugt fra den tid der var med hast mod timen der kommer. En vinget iling, et livets tegn, på kasteflugt over mark og hegn - vor aldrig hvilende sommer!
Men sommeren gemmer bag sorgløs flugt en flid og travlhed med frø og frugt, et værk bag luner og lege. Et større tema end sol og regn er sat med svalernes nodetegn på tråd langs sommerens veje.
Vor sommer skal skabe af lys og muld det nye korn og de nye kuld fra maj til høstmørket daler. Og skal end grotiden fare hen, skal verden fyldes igen, igen med nye somre og svaler.
Ja, mange har nok tænkt deres bag skærmen. Der er en soliditet i argumenter farmand fremførte, han virker ikke naiv, for det er vigtigt for børn med en god bund af tillidsvækkende kontakt til sig selv, som udgangspunkt for sociale engagementer i øvrigt. Børn behøver ikke børnehaver, for at lære at begå sig og fungere mellem andre mennesker, mange faktorer spiller ind. Måske de endda udvikler sig som små sociale mønsterexempler i en privatskole med vægt på kundskaber og andet end ikke at måtte sige ”negerbolle” osv. Men det ka hænde at skolegangen ideologisk set også bliver en udfordring for forældrenes naturromantik, børn lægger ikke fingre imellem, om Søren Ryge og vi andre så når at opleve dette, er en anden sag. Men livet er bestemt ikke problemfrit ;)
Ja, Christiania og Thylejren m.m. er en mere udvidet ramme for samme grundlæggende principper. Christiania havde i øvrigt (og har sikkert stadig) egen børnehave, uanset den måske bare var muligheden i dage eller at den lilla ble havde anden farve, for ganske mange forældre havde jobs rundt om i det omgivne samfund. Det er mange år siden jeg har sat mine ben derude, men engang var det et fredsommeligt fristed for venner og jeg. Jeg husker i øvrigt en klynge af tretten huse i Nordsjælland, hvor et enkelt hus midt i forsamlingen fungerede som forsamlingshuset, og da der altid var en eller flere forældre der i ugens løb havde fri, fungerede forsamlingshuset som samlingssted med lektiehjælp osv. Penge der ikke gik til børnehave finansierede faktisk huset. Der findes sikkert masser af den slags, i større eller mindre format. På øerne har de deres alternativer.
Men det var en meget fin og anderledes udsendelse, med en masse absolut blomstrende, i hvilket vi jo altid vil skærme noget der er os kært fra livets strabadser. Sådan er vi jo, heldigvis ;)
Upsedasse, om ikke jeg glemte Laugesen midt i Christiania! Nå, det er der jo råd for, så her er han, midt i livet under skyer der lover lydhør regn:
Livet er en bog vi låner på det store bibliotek og de får den aldrig tilbage De råber om straf på overtid men vi har solgt den Vi har glemt den taget den ud af cirkulation For ingen andre skal leve det liv efter os Det er vores og ingen har levet det før.
Det år lå jeg i barnevognen som pludderprofessor og lytter Matricen blev anbragt dybt i blodet og kroppen stod op på talens fod Bare der var andet at sige men det er der ikke Månen er blå og den spejler sit kinesiske fjæs i vandet rundt omkring Amager min fødeø hvor Li Po forsvandt under hængepilens grene
*
Hvis universet er en blomst og hver blomst på en plante er et univers og planten er et univers af universer og hvert græsstrå og hver eneste plante og bierne der hænger i blomsterne og farven de er og bevægelsen og den fantastiske mangfoldighed som en død kat i en pose nogen har smidt fra en bil ved et busstoppested og hunden pludselig standser og ser ind i posen og jeg bøjer mig ned og ser hvad den ser og kattens små hvide tænder dens røde tunge Hvem har gjort det og i hvilket af de universer der er er det sket Den sorg der griber en og den skakt af håbløshed der åbner sig i sjælen som et sår der ikke kan bløde ikke kan smile ikke kan danse ikke kan le og huske Det kunne man male hvis man hvis man kunne male det maler malere hvis de maler det er derfor der er malere og de er dem Jeg skriver det bare jeg lægger det her med dråber af dug på de gule blade og tidslernes dun hen over jorden hvor hunden ligger og venter mens du samler bønner og blommer og rædslen skal forsvinde det er hvad vi skal hvor ådselgrønne fluer sidder og venter på døden som gæster på en fin restaurant som den drukne mand ser på en tidsel og det er livet vi er og uden anden forklaring
- Peter Laugesen
mvh Simon
Hvor er denne bøgernes verden en dejlig og ind- tagende verden – hvis man ikke påtvinger den den studerendes pligtlæsning, eller betragter den som et surrogat for dovenskab, men nærmere trænger ind i den med den opdagelsesrejsendes begejst- ring.
Hills sport tweed for april’s back, world parades her birthday frock.
Clouds don laces and white linen, all the sky is light blue denim.
Air is clear as honeydew, in pink tiaras daisies blow.
Daffodil purs on frilled yellow, fringe of veil suits greening willow.
Crocus struts in amethyst, robins button scarlet vest.
Squirrel brushes silver fur, river flashes jeweled hair.
Sunlight gilds fair boy and girl, apparels them for pastoral.
Tricked with clover is the land, with leaf and lover wreathed around.
Lest spring bequeath me nakedness, o sweet one, clothe me with a kiss.
- Sylvia Plath.
En fascinerende og yderst disciplineret poet, en overlever og sikke en arbejder! Men oppe imod helt umenneskelige kræfter må man give op, og derfor døde hun kun 30 år gammel. Læses hendes breve [ISBN 0-533-10202-8] forstår man bedre hendes digte, alene ringer de smukt som klokkeblomster i sindet. Her står hun, ved siden af sig selv, som en lille blomst i en bogreol, og var sikkert netop det, for alle hendes hårdtarbejdende små bier - en lille bidronning.
Herunder et smukt digt, en ekspressionisme, fra teologen og den finlandsfrivillige arbejdsbi i udlængsel Peter de Hemmer Gudme. Det er fra 1918 og antyder tankebrydninger fjernt fra et trygt og lunt sofahjørne, at gøre en praktisk forskel og ikke blot i verdenskrigen men i livet ud, har givet ligget ham på sinde. Han måtte desværre ta sit liv i 1944 i Shellhuset, efter at være blevet tortureret af Gestapo. For en evt. interesseret, udgav Peter Nicolai Gudme Christensen i 2013 ”Helte og andre ofre” [ISBN 978-87-88214-82-6], hvori beretningen om hans liv, humanisme og skæbne mere indgående udbredes for ens øjne:
»Det syder i min Tanke jeg vil af Buret ud. Jeg vil paa gamle Vaner for altid gøre Brud.
Og Ryggen vil jeg bade, hvor Bro i Flammer staa og uden nogen Tanke mod Eventyren gaa.«
De smukke strofer minder om en tilsvarende viljefast poet:
NATTOGET
Rolig går toget frem over Østlandet. Frosthimlen lyser, stjerne ved stjerne. Karlsvognen ruller stilt langsmed åskammen, der hvor dens brødre drønner mod jernet.
Menneskene sover inde i nattoget, trygt i den venlige, varme kupéen. Vugget tilhvile fra sangen av hjulene bæres de frem gjennem natten og sneen.
Blodrøe gnister fyker langs stjernene opp fra det dirrende lokomotivet. Fyrdøren åpnes; ind slænges kullene. Her sliter mændene; her synger livet.
Men i den ukjendte natten de suser mot, synger det også, i viljer som spændtes – skufler i snestormen, bud gjennem trådene, hør oss, vær rede – nattoget ventes!
Høifjeldmaskinen snøfter mot stormnatten, kræftene strækker den, skinnende, slanke, frem i en skjønhet som ender i sneplogen, stolt som en vilje, fri som en tanke!
Brændingen fråder og velter mot stålbringen, sprænges af plogjernets flamme som flyver. Manden på dørken griper om spaden sin; ildmørjen blaffer; snekôvet gyver - -
Sang det i trådene: sneras ved Reinunga! Hei, den roterende sætter op dampen, suser langs linjen, pikker opp mændene, dirrer med vældige kræfter mot kampen.
Hvinende skjærer de flyvende knivene ind gjennem skredet, hvirvler og slænger sneen til himmels; stanger sig fremover fot efter fot langsmed skinnenes strenger.
Mændene luter ved gry, over skuflene, frysende venter de: dér drønner larmen, nattoget fløiter! Inde i vognene våkner det nogen, og klager for varmen.
Så er det borte, bruset av nattoget! Ut i den friheden mændene brøitet stormer det vældig med jublende klang, sprænger langs juvene, smelder i skjæringer, lyner i solskinnet, nedover, nedover, dalene bæver under dets sang!
Farten bliver øket, susende vestover! Målet er nær, ja i blæsten fra havet løfter det stålropet, seirende, stolt! Skibene svarer; skibene skjønner det – de som må gå gjennem mørket og uveiret … Nattoget stanser. Ruten er holdt.
Durch mein Leben zittert ohne Klage, ohne Seufzer ein tiefdunkles Weh. Meiner Träume reiner Blütenschnee ist die Weihe meiner stillsten Tage.
Öfter aber kreuzt die grosse Frage meinen Pfad. Ich werde klein und geh kalt vorüber wie an einem See, dessen Flut ich nicht zu messen wage.
Und dann sinkt ein Leid auf mich, so trübe wie das Grau glanzarmer Sommernächte, die ein Stern durchflimmert – dann und wann - :
Meine Hände tasten dann nach Liebe, weil ich gerne Laute beten möchte, die mein heisser Mund nicht finden kann …
(Franz Kappus)
Gennem mit liv skælver uden klage, / uden suk en dyb, mørk smerte, / Mine drømmes rene blomstersne 7 er mine stilleste dages indvielse. Men hyppigt krydser det store spørgsmål / min vej. Jeg bliver lille og går / kold forbi som forbi en sø, / hvis vande jeg ikke tør måle. Og da synker en sorg ned på mig, så mat / som glansfattige sommernætters grå, / som en stjerne flimrer gennem - nu og da - : / Mine hænder famler da efter kæelighed, / fordi jeg gerne ville bede lyde, / som min hede mund ikke kan finde …
- Fra Rainer Maria Rilke, ”Breve til en ung digter, og anden prosa”
Her lidt mere fra Marguerite Duras’ ”At læse”, der nærmest er en lille lykkelig pamplet hvorfra lykken danser op i øjnene på én; lidt som at se børnenes ansigter når de stamper vandpytter, se bladenes dug når man går ind i solens dis en tidlig morgen med våde bukseben, eller at se hvordan det gnistrer af håb i en elegi, et blomstrende sprog der får mig til at ønske at sidde og drive tanker af i hendes pragtfulde have til livets tikken, mens sneglene flytter huse i tårnhøje græsstrå – jeg tror for øvrigt ikke gartneren hendes fodrede snegle med knurrende mave, men muligheden må stå åben, for som du ved, er det franske køkken en lyksalighed af sjove maveting. Ja det er ikke spor svært, at forestille sig lidt driveri af tid i det kære Provence med de lilla marker, mon for resten Erik Pouplier i dette nu er ved at fylde vindunken i garagen, mens hans tanker vandrer mod bordets glæder?...;)
”Jeg er aldrig kommet mig over det fortvivlende ved politik. Aldrig. Det er på grund af denne naivitet, at jeg er blevet forfatter. For Sartre og de andre var der for lidt militant holdning, de måtte gå via et professorat. Det, der virker bedst, er at udbrede en idé, for folk tørster efter beviser. Det er det, der er naivt. Lykken er at være klar over, at vi er grundlæggende utilfredse, og at der ikke er noget at gøre ved det. Det er et falsk problem. Det var måske nødvendigt for at gennemføre Den Franske Revolution, for at løfte masserne, men ikke desto mindre drejer det sig her om grundlæggende naivitet. Og dog er det dette fejlagtige udsagn, der har gjort størst uret mod det maskineri, som marxismen er. Når marxismen er slut, skyldes det både den tankegang og den skæbne, den har lidt, lige siden Den Franske Revolution indtil Den Russiske Revolution i 1917, nemlig lykkebegrebet hos folket. Alles lykke fører aldrig til den enkeltes lykke, og den enkeltes lykke fører aldrig til alles lykke. Lykke er et begreb hos det enkelte individ, det er individuelt, individualistisk, og intet kan på nogen måde erstatte lykken, set udfra et samfundssynspunkt. Samfundet kan ikke forvalte lykken. Hvis lykken for mig er at stjæle eller at dræbe, er det ikke samfundet, der skal påbyde mig det. Den væsentlige dumhed må ligge på det punkt i den marxistiske moral. Lykken er et begreb, som på tragisk vis hører til individet, den bliver ikke tildelt af samfundet. Lykken er nu et begreb, som er i tilbagegang, den er en sociologisk dumhed, men uden tvivl betydningsfuld.
Det, der giver mig fornyet livsmod – og jeg håber ikke, det holder op, før jeg dør – det er, at mennesket har opfundet Gud, musikken og at skrive. Det er overhovedet ikke Korstogene eller Marx eller Revolutionen, det er snarere Baudelaires digte, et digt af Rimbaud, hele Beethoven, hele Mozart, hele Bach og mig selv. Jeg tror, at Revolutionen har gjort både mennesket og den menneskelige idéhistorie uret. Jeg tror, at det, jeg har troet på, og det, jeg har tilsluttet mig i årevis, denne marxisme-leninisme, er den største dumhed – i bogstaveligste forstand – som hvis man sagde: den største intelligens. Det, vi forsøger at skille os af med lige nu, er stadigvæk den form for marxisme, som ikke længere tillader at se med friske øjne på fornyelse, improvisation, på kvindernes, børnenes, de gales og andres stemme. Alt er helt og aldeles cementeret af marxismen. Det er sygt.
Den eneste lykke, der findes, er forstandens. Jeg tror, at personer som Rousseau, Montaigne, Diderot fandt lykken. Jeg har talt meget om moderkærlighed, da det er den eneste kærlighed, jeg kender, der er betingelsesløs. Det er den, der aldrig holder op, den eksisterer i ly af alle vejrligs omskiftelighed. Der er ikke noget at gøre ved det, det er en ulykke, den eneste i verden, vidunderlig. Jeg har levet alene i mere end ti år, og det er det rigeste liv, jeg har levet.”
Her lidt af de efterladenskaber den chilenske poet Pablo Neruda lod stå tilbage i vore øjne – hvilken gentleman!
I MENNESKENE
Jeg er pilgrimmen på valfart til Påskeøen, den mærkelige gentleman, og kommer for at hamre på stilhedens porte: endnu en af dem som vinden bringer hid med et spring gennem luften over havet: her er jeg, som de andre besværlige pilgrimme der plaprer løs og priser ruinerne på engelsk, turismens udsøgte bordfæller, mage til Sindbad og den hellige Kristoffer, uden at opdage andet end regningen ved baren. Jeg tilstår: vi har dræbt sejlskibene, femmasterne med det ormædte skrog, vi har dræbt havebbernes bleggule folianter, vi lod os befordre i kæmpegæs af aluminium, siddende korrekt på sæderne, nippende til stærke drinks for at stige ud som kolonner af villigt stemte maver.
*
II MENNESKENE
Det er prologens sandhed. Død over det romantiske tågehorn, eksperten i uforståeligheder: jeg er som lærerinden fra Colombia, som rotarianeren fra Philadelphia, købmanden fra Paysandú, der skrabede penge sammen for at komme hertil. Fra forskellige gader, fra ulige sprog kommer vi, her til stilheden.
... her i mellemrummet mellem alt og altid :)) Det er et rum for mig, der betyder og bebuder og altid husker mig på, hvad livets største værdier er ... når det kommer til stykket.
Tak for alle de opbyggende ord, du gi'r mig med altid og hen ad vejen. Dine sidste mange indlæg uden meget respons fra mig, fik mig til at tænke på Haldan og ordene her ...
Gi' dem himlen tilbage, fugles og stjerners skrift, venlige torve, troskyldige veje og gader, landskaber uden lænker, skyer i drift, blomstrende mure og farver som ikke hader.
Gi' dem sangen tilbage, vindens og regnens sang, børnenes latter og stilhedens lille klokke, sprogets kærtegn og kroppens, en solnedgang lovsunget af cikader og stæreflokke.
Gi' dem livet tilbage, altings mangfoldighed, sødme og bærme vugget af samme kviste, dagenes frodige uro og svale fred. Gi' dem tilbage alt hvad de har at miste.
* * *
Den glæde vi fandt hos hinanden, bag ord som blev til da vi tav, er større end glæden der kaldte sig ind under øjnenes frygtsomme krav.
Vi er hvad vi skænker hinanden. Vor lykke er det vi formår at hvælve os over og fylde med kraft fra de kræfter vi ikke forstår.
Han ku' nu noget med ordene, der både var det lette og det, der var langt dybere og mere alvorligt
Og her en anden og nutidig ordskriver :))
At kende sig selv er at finde et lys og flakke som møl i spiraler, at føle et sug mod det fjerne, et gys i flugt med kometernes haler - sprænge sig ud gennem knogler og hud og glide mod himlen som svaler.
At ville sig selv er at bane sig vej i krattet, hvor tornene flænser, at vække sin Tornerose til leg og ride i spring over grænser - træffe et sted på en kærlighed til det, som du slet ikke ænser!
For kærlighed buldrer i celler og væv og bølger fra græs og til hvaler. Den dirrer i dunet om dammenes siv og blikket, når kæresten taler - slynger sig op, til den finder en krop, og elsker mod alle moraler.
At finde sig selv er at røbe sit skjul og finde sig i at blive fundet, at råbe "hér er jeg" og træde i sol - for før var du blindet og bundet! Frit komme frem som en ven mellem dem, der troede, du var forsvundet.
Til kæmper blir de, der vil gribe det blå og kende sig selv og hinanden; dog større er du, som tør famle og nå med hænderne over forstanden. Fandt du en ven, ved du - kender kun den sig selv, som ved af en anden.
Jesper Kallesøe
Mange hilsner i morgensol efter de mange dryp RoseMarie
Her lidt ord ved månelys og en højblå himmel af stjerner, stille hvilende på hovedpuder af blodkar, der læser livets sødme tilbage, mens små gryntende munde ligger ved deres side. Så fredfyldt det er at se børn sove, mens de hvirvles rundt på ukendte vinde, måske på Halfdans svalevinger fra aftnens sidste sang…;)
Det er et meget smukt digt du her lagde på altiden, eller i Mellemtiden, om man vil det. Han har bygget så mange og hver enkelt fylder et dyb, så øjet engang imellem godt ka få det lidt vondt, en verden af farverige indtryk til minder, der måske gir indtryk af en mindedal. Jeg så filmen om Halfdan flere gange, fordi huset jo netop var et rigtigt Halfdanhus af mindeværdige seværdigheder, det selvfølgelig må ha givet blodskudte øjne at se på for børnene der skulle rydde op, og det var jo lidt filmens omdrejningspunkt – hvor en lille sykurv sagde de sidste ord: her lidt penge til gravøl, nyd mig på vor tids vegne! Et dejligt menneske, med alt hvad der skal være i et menneske, og det samme synes jeg gælder Ester Nagel og så mange af den tids særlige billedskabere, som så tit har fået tiden til at være blikstille som natten, i mine øjne. Det er vel nærmest en endeløs mellemtid der udvides med tilføjet nyt til minde- og sommerfugledalen:
Hvornår læser sommerfuglen, hvad der står skrevet på dens vinger i flugten?
Hvilke bogstaver behøver bien for at forstå sin rejserute?
Med hvilke tal subtraherer myren sine døde soldater?
Og hvad hedder cyklonerne, når de ikke bevæger sig?
*
Hvordan blive enige med fuglene om oversættelsen af deres sprog?
Hvordan sige til skildpadden, at jeg slår den i langsomhed?
Hvordan spørge loppen om tallene fra dens mesterskab?
Og nellikerne, hvad skal jeg sige til dem som tak for deres vellugt?
- Pablo Neruda
Nattehilsner – og sku du flyve på hovedpuden, så god natteflugt..;) Simon
Ja, netop dén samt øvrige omkring den tid synes jeg nok allerbedst om. Holdt i det hele taget meget af den tids musik, som de fleste formentlig holder af en særlig slags musik i deres samtid, nogen er der bare lidt mere nerve i. Apropos, ska du lige ha’ lidt der måske ka få knæene til at vippe i ren nostalgi – noget vi store drenge flippede helt ud over, og da jeg senere fik en lille kæreste der havde delt hovedpude med sanglærken, fik idolet og den pragtfulde musik så pludselig sjove billeder på – og det er stadig herlig musik fra en flippet flot tid..;) https://www.youtube.com/watch?v=wvUQcnfwUUM
Ja, det fik da lige sat gang i gartnerkvindens vuggende gang imellem blomster og urter
Der er noget ved musikken og rytmen, som er så smittende, at man simpelthen bare må stampe med, fordi man slet ikke ka' la' vær' :)) Teksten lærer man hurtigt, for de synger det samme om og om igen :))))
Nej, der fangede du mig! Hverken den ene eller den anden, men jeg har sgu stadig singlen som jeg og bedstevennen skrålede overalt. Side 1 stjal simpelthen al vores opmærksomhed – for øvrigt var søster der var Elvis Pedersen-fan, godt træt af at høre på os rollinger! Men var hun træt før, blev det meget snart meget værre, for vi gik da helt badus over den her:
Få år senere ramte Dylan mig midt i ansigtet, søsters plader var da for længst blevet fælleseje, og kærligheden alvorlig business, jeg var solgt! https://www.youtube.com/watch?v=iBSfuqPhIec
Oh, I’m sailin’ away my own true love I’m sailin’ away in the morning Is there something I can send you from across the sea From the place that I’ll be landing?
No, there’s nothin’ you can send me, my own true love There’s nothin’ I wish to be ownin’ Just carry yourself back to me unspoiled From across that lonesome ocean
Oh, but I just thought you might want something fine Made of silver or of golden Either from the mountains of Madrid Or from the coast of Barcelona
Oh, but if I had the stars from the darkest night And the diamonds from the deepest ocean I’d forsake them all for your sweet kiss For that’s all I’m wishin’ to be ownin’
That I might be gone a long time And it’s only that I’m askin’ Is there something I can send you to remember me by To make your time more easy passin’
Oh, how can, how can you ask me again It only brings me sorrow The same thing I want from you today I would want again tomorrow
I got a letter on a lonesome day It was from her ship a-sailin’ Saying I don’t know when I’ll be comin’ back again It depends on how I’m a-feelin’
Well, if you, my love, must think that-a-way I’m sure your mind is roamin’ I’m sure your heart is not with me But with the country to where you’re goin’
So take heed, take heed of the western wind Take heed of the stormy weather And yes, there’s something you can send back to me Spanish boots of Spanish leather
Manhattan Transfer ... ja, de lå pakket godt af vejen, både gemt og glemt var de. Sjovt at få de gamle indre hylder støvet af og la' vinylen dreje igen ;))
Jeg ved ikke helt, om jeg kan li' dem eller ej?? Flere numre i træk med dem gør mig lidt træt i øregangen :))) Måske det ville være anderledes live?
Men så fik jeg øje på damen her længere nede på listen ...åh, åh, og hun har fået lov til at fylde både min krop, mit sind og mine øregange med utallige numre og bare tæer :))))
Blidt og blødt er både sprog og rytme. Man kan vugge stille, siddende eller stående, alene eller sammen. Tænker lidt om det som Jørgen Leths dansebeskrivelse, hvis du husker tilbage til januars skønne middagsstunder? Mere radio af den slags, ville jeg nyde ... og musikken også :))
Du har ret, der er lidt skadestuemusik over dem, små portioner er mere passende..;) Til gengæld kendte jeg ikke musikken du i linket serverede, og vil høre det senere, for det ørerne lunede sig ved, lød skam rigtig godt, ja faktisk har jeg fornemmelsen af at man ska ryge sig en cubansk cigar i vuggen. Apropos (vuggen) soler det hele til, de sir vi skal steges i weekenden, juhuuu! Men heldigvis blæser det i dag en hankat…
Ingen før
Vi gaar gennem ovnen hal, hvor alt levende brænder.
Vi gaar gennem ovnen, gennem solskinslandet, forundrede – her, hvor ingen har været før.
Nu glammer den hvide ovn, dræber ikke.
Og vi kommer ud en vinterdag, hvor der er hvidt ved askens port.
- Ole Sarvig.
Digt
Et grønt blad og i baggrunden et lille tordenvejr. Mine fingre skriver duftende ord på papiret. En måge strejfer erindringens sø med vingen. En rosensky svæver let som en ballon.
Stemninger, flygtigere end æter, finere end silke –
Afskyeligt! Så hellere myrde sin fader Eller spytte på Herrens gyldne alter Eller hviske de ord som springer universet.
- Erik Knudsen.
Selskabsorden
Vi gemmer al den hygge væk som flyder her til daglig og sørger for at alt er tomt og vinkelret og sagligt.
Her ligner et sterilt og ubeboeligt kontor for her kommer et par mensker som skal se hvordan vi bor
- Piet Hein
Jeg ku sagtens drive liv af i Havana, sidde i en magelig stol og ligne en solstråle, mens øjnene stråler over vuggende hofter der smiler til øjet, jo, det går an. Ind imellem har de jo også en lille vind, faktisk én så hatten passer. Når så øjnene svimle af magelighed må rejse sig, ku man jo ta til Key West og lure Hemingway stien af, se hvordan det gjordes – mon vinden stadig bærer ham og mon hans cigarduft stadig hænger i gardinerne? Det er solen, man går helt badus…;)
For når alt kommer til alt, så skal vi slet ikke gå så langt, som mange vil ha' os til at tro. Et smil og en armslængde med fingre til at stikke i den jord, vi står plantet i og hen til et andet menneske ... ja, så er vi langt ude over stepperne :))
Pladen Det ér meget smuk, den og Iskrystaller, snor sig ind i en aftenstund engang i 80’erne med sang for gymnasiaster og højskoleelever i en gymnastiksal i Sønderborg – jeg var en besøgende i en sal af sigende stilhed, hvor disse digte udspillede sig fra denne høje og klare røst. Hun var både fin og dygtig, der skal noget til for i timer og med en enkelt guitar at holde 18-20 åriges koncentration fanget med poesi. Dér hjælper rutiner lidt, intensiteten mere.
Ind imellem tænker man på hvad sanglærker dengang laver i dag, mulighederne er mange, men sproget dansk synes jo at drukne i forventninger til en internationalitet – enkelte fjoller sågar rundt i ”universelle helheder” –, hvad der synes mig som en ubegribelig afstandstagen til et grundlæggende behov for at forstå og mestre det nære med sit eget levende sprog. Så mange pragtfulde digtere har åbnet horisonter med et blomstrende dansk sprog – Dan Turèll på engelsk/Tysk ér jo lidt som at anbringe Vesterbro i Hollywood, selv om bydelen i dag nærmere minder mig om et Bo Bedre-hjem klinisk renset for personlighed.
Apropos, her lidt af Lise Sørensens stemningsfylde, hendes nøgterne, rummelige dobbelthed og intensitet:
BLÆSTEN UDENFOR
Grønsværen dukker sig, kryber langs jorden på larvefødder. Men søjlerank står bøgen og spænder sin smidige stamme mod aftenblæsten, der spiller og slår
en grusom musik for orgel og slagtøj. Her i vort hus, bag den aflåste dør fløjter den blidt som en rolig andante forædlet, forfalsket i piber og rør.
De hæslige optrin udspilles som smukke tableauer af vemod, og danser fordækt i stuerne hos os, aflejres i sindet som hårde små perler med pinefuld vægt.
I evighed skjult under vedbendens tæppe stirrer vi ud gennem rudernes glas: forlængst er det blevet for sent at slå rødder blandt bøge i blæsten. Vi kender vor plads.
*
TRO DINE ØJNE
Du blev født under dansemusik fra restaurant Hollænderdybet og umådeholden romanlæsning ind imellem arbejdet
– Det blev en lille pige påstod de – Fantastisk mor og utrolig normal
Da de var ude af døren talte jeg dine fingre Næste dag tog jeg tæerne Jeg kunne dårligt tro på det jeg så på disse storkeben og russerøjne Du var usandsynlig du førstesete
Du er utrolig Se de i øjnene Tro dine øjne Så får du syner og sagn
*
I STJERNERNE
Hvad skal vi skrive i stjernerne nu hvor papiret er sort af sværte Nu hvor vi ikke kan finde de simpleste ejendele Nu hvor der ikke findes noget som ejendele Nu hvor der lukkes og slukkes? Hvor er vort skøde på jorden som er ubrugelig nu Hvor bliver børnene af som sagde de helst ville dø Hvor er min livsforsikring Hvor er min læselampe?
Udenfor kan man endnu se for stjerner Hvad skal vi skrive i stjernerne så det kan ses at vi var her?
Spiller vo lind Synger vor nattergal Lever vor lille dreng Vokser vi Visner vi Var vi?
- Lise Sørensen.
Ja det regner RM, vidunderlige lyde, og det drypper saligt i ørerne med fuglesang: sange fra drømmenes lande med fede regnorme og lykkelige munde i reder af moderstolthed, og far der sidder på grenen ved siden af og ser lidt vigtig ud. Himlens mund gaber lidt og jeg skal cykle, slet ikke dårligt, forudsat at himlens port ikke åbnes på vid gab:
REGN
Jorden vandrer som et regndryp i universet – Varmt og strålende op ad blå himle vandrer solen.
- Årstider skifter landskab. Drivende zinkblå skyer fortæller den dæmrende dag om regnvejrets komme.
Også mennesket er som et regndryp. Det samler sig i en tilfældig form, falder gennem bitterhedens zoner for at blive opsuget af jordens sødme.
Man blir tit så imponeret, når man på sin vej gennem livets græs støder på en eller flere udøvere af en beundringsværdig monotoni: hoppefolket, der med elektronisk grej til måling af puls og meget andet, danser rundt som bølger til technokoncert; op og ned, op og ned, som lappedykkere på land; monotone intervaller i neonfarver og med håret i sidste nyt, med arme der symmetrisk holder kroppens beat, vugger afsted i livets cyklus, hop, hop, hop:
Berus jer!
Man bør altid været beruset. Alting beror på det; det er den eneste opgave. For ikke at mærke tidens skrækkelige byrde, der knuser jeres skuldre og knuger jer til jorden, må I beruse jer uden ophør.
Men i hvad? I vin, i poesi, i dyd – som I vil. Men berus jer.
Og dersom det undertiden skulde hænde, på et slots trapper, på en grøftekants grønne græs, i jeres stues tung- sindige ensomhed, at I vågner, og rusen allerede er taget af eller helt forsvundet, spørg så vinden, bølgen, stjernen, fuglen, uret, alt det, som flygter, alt det, som sukker, alt det, som rinder, alt det, som synger, alt det, som taler, spørg hvilken time det er; og vinden, bølgen, stjernen, fuglen, uret vil svare jer: »Det er beruselsens time! For ikke at blive tidens mishandlede trælle, så berus jer; berus jer uafladeligt! I vin, i poesi, i dyd – som I vil.«
Det blir en kz-lejr af vred varme i weekenden, vi må ta os til hovedet med is i maven! – vi nisser tænker jo hengivent på julen, grøden, tanker indpakket i silkepapir, mandlen i alles øje, og alle de små våde kys fra himlen, aftenstjernen i maven der lyser af forventning, selv om man har set Fanny & Alexander nioghalvfemstusind gange; men hvad er det jeg her skriver til en julegeneral, der allerede ved at der kun er 185 tilbage? Men jeg nisser mig nu alligevel ved tankerne…;)
Her lidt nye genbrugsord fra Bundgård Povlsen, den knag – ja han døde i ’82, forlod os bare dér på stranden, som verdenskloge barnerumper med slotte i øjnene: nu må i selv finde udvejen, sagde han, og fløj da sin vej…
DET BRUGTE
Jeg holder mest af ting der er mærket af brug- Min moders giftering og hønsenes ædetrug.
Bøgerne, der er brugt, og en pibe med ar, har fået noget smukt det ubrugte ikke har.
Et skuret køkkenbord og en bulet spand siger smukkere ord end ordene om det kan.
Jeg holder mest af ord der er mærket af brug lisom et køkkenbord og hønsenes ædetrug.
*
Og så den mindeværdige Tomas Tranströmer, manden der med violinbueøjnene skar strofer af livsnødvendighed ind i os:
ERINDRINGERNE SER MIG
En junimorgen hvor det er for tidligt at vågne men for sent at falde i søvn igen.
Jeg må ud i det grønne der er tæt besat med erindringer, og de følger mig med blikket.
De ses ikke, de smelter helt sammen med baggrunden, perfekte kamæleoner,
De er så nær at jeg hører dem ånde skønt fuglesangen er bedøvende.
*
VINTERENS BLIK
Jeg hælder som en stige og når med ansigtet ind i kirsebærtræets første sal. Jeg er inde i farvernes klokke som ringer af sol. De sortrøde bær gør jeg en ende på hurtigere end fire skader.
Så rammes jeg pludselig af kulden langt borte fra. Øjeblikket sortner og sidder som øksens mærke i en stamme.
Fra nu af er det sent. Vi forsvinder småløbende uden for synsvidde, ned, ned i det antikke kloaksystem. Tunellerne. Dér vandrer vi i måneder, halvvejs i tjeneste og halvvejs på flugt.
Kort andagt når en luge åbner sig over os og et svagt lys falder. Vi ser opad: stjernehimmelen gennem afløbsgitteret.
Vanen tro er vrede politikere og journalister i Europa atter i færd med at skræmme frihedssøgende englændere tilbage i sandkassen, og selvom de nok helst er fri for EU-bureaukratiets grådige politikere og det menneskehav af socialøkonomi der fortsat påføres landes borgere, ja så synes deres skræmmekampagner underligt nok ofte at virke, forudsat nogen altså har tillid til statistikkers antydninger skabt i sandkassen...
Men måske mange briter lige nu virkelig ér bange for at ingen længere vil lege med dem, hvis de skulle finde på at frigøre sig fra et kurrumperet EU, som efterhånden kun dem med økonomiske interesser har tillid til. Ikke desto mindre er vi da fortsat en del der stadig håber at Storbritannien viser sig som det stolte og selvstændige folk vi jo kender fra historien, og altså ikke bider på de åndssvage historier journalister kaster på avisers forsider. For skulle nogen i bare to minutter tænke klart, så sir det vel sig selv at intet land er udelukket fra beslutninger om en fælles fremtid, bare fordi man reducerer sit engagement til ønsket om et EF-samarbejde, hvor det nu engang er lettere selv at afgøre hvem og hvor mange arbejdssøgende man vil tillade i sit land, det er Norge med EØS et udmærket exempel på.
Mange tidligere EU-tilhængere har erkendt den helt ustyrlige korruption i EU, som blev resultatet af den politiske overbygning, der nu bare er en tidskrævende og bekostelig affære for alle skatteborgere. Og der ér ingen udvej, det er bare blevet værre som tiden går. EU har som en domstol lukket sig om sig selv, så ingen længere får sandfærdig information om hvad der i virkeligheden foregår. EU er blevet stedet hvor landes politikere søger til for de enorme livslange pensioners skyld, som skatteborgerne også skal betale. Desuden udviser politikere i vor tid endnu mindre ansvar end tidligere for beslutninger de har et stort ansvar for, de flygter bare til EU, så glemmes alt. Alle lande drukner nu i EU-direktiver, som er egentlige love der er ment at suspendere selvstændige landes suverænitet, nøjagtig som havde man allerede valgt en præsident for staten EU: Deutschland, Deutschland über alles…
Det vil for mange af os være fuldt ud forståeligt hvis Storbritanniens vælgere atter ønsker selv at skabe deres politiske mål, der ingenlunde og aldrig har ekskluderet nogen fra noget samarbejde, for den slags er kun en retorik politikeres pressechefer anvender og som ingen burde tage alvorligt – det er alvorligt nok, at netop den slags mennesker medvirker til at fastholde pivåbne grænser, så flere og flere udlændinge søger arbejde i bl.a. England, hvad der skaber stigende arbejdsløshed og dårligere socialøkonomi. Og den slags problemer kan hverken Storbritannien eller Danmark overlade til det korrumperede EU at løse, for dér har man så rigeligt at gøre med at puste sig op som konger og prinsesser, for i dén illusion at bygge de luftkasteller som borgere i medlemslandene skal betale.
Svært få englændere ville alligevel drømme om at fratage EU-fanatikere retten til at sidde og surmule i sandkassen, for det ér den slags mennesker nu engang bedst til, men sku de nu mærke dette pust af rædselsvækkende realitet på den våde kind, så vil sikkert masser af eksværdige englændere og danskere stå klar med en lille morsom Angela Merkel-krisepakke - hun ka også selv skrive et lille ”anrop”, så synger vi den her for hende:
Rule, Britannia!
Rule, Britannia! Britannia, rule the waves! Britons never, never, never shall be slaves.
When Britain first, at heaven's command, Arose from out the azure main, This was the charter of the land, And Guardian Angels sang this strain:
(Chorus)
The nations not so blest as thee Must, in their turn, to tyrants fall, While thou shalt flourish great and free: The dread and envy of them all.
(Chorus)
Still more majestic shalt thou rise, More dreadful from each foreign stroke, As the loud blast that tears the skies Serves but to root thy native oak.
(Chorus)
Thee haughty tyrants ne'er shall tame; All their attempts to bend thee down Will but arouse thy generous flame, But work their woe and thy renown.
(Chorus)
To thee belongs the rural reign; Thy cities shall with commerce shine; All thine shall be the subject main, And every shore it circles, thine.
(Chorus)
The Muses, still with freedom found, Shall to thy happy coasts repair. Blest isle! with matchless beauty crowned, And manly hearts to guard the fair.
(Chorus) Rule, Britannia! Britannia, rule the waves! Britons never, never, never shall be slaves.
Ja, britternes valgresultat kan få vidtrækkende konsekvenser ...
Men i dag skal vi fejre midsommer og forjul med fællessang. For i dag nærmer vi os jul, og både nisser, hekse og skovtrolde er at finde på vej og sti og gade, her, der og alle steder, til lands, til vands og i luften ...
Det er nok muligt, at det ikke er bål, vi kan varme os ved i aften. Men varmen er i luften, og så må lanterner tændes, og de levende lys sættes i stager. Ild må vi ha' ... og sang :))
Vi elsker vort land, når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje, når om våren hver fugl over mark under strand lader stemmen til hilsende triller sig bøje: vi synger din lov over vej, over gade, vi kranser dit navn, når vor høst er i lade, men den skønneste krans bli'r dog din, sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade, - men den skønneste krans bli'r dog din, sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.
Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, når hver sky over marken velsignelsen sender, når af blomster er flest, og når kvæget i spand giver rigeligst gave til flittige hænder; når ikke vi pløjer og harver og tromler, når koen sin middag i kløveren gumler: da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans! ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler, - da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans! ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.
Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende, men mod ufredens ånd over mark, under strand vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde: hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde, vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans! den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde, - vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans! den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.
Vi elsker vort land, og vi hilser den drot, som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde: på hans eventyr-slot kan hver kvinde, hver mand et eksempel for livet i kærlighed finde! Lad tiderne ældes, lad farverne blegne, et minde vi vil dog i hjertet os tegne: fra sagnrige nord gaar en glans over jord - Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge, - fra sagnrige nord gaar en glans over jord - Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!
Holger Drachmann
***
Hvor smiler fager den danske kyst og breder favnen, når solklar bølge. Og sommerskyer og skib med lyst står sundet ind i hinandens følge, og Kronborg luder ved Sjællands port mod hvide skuder - hvor lyst! hvor stort!
Mod søen stunded vor sjæl tilforn. Men bølgen brød med en røst derude som vindens rislen i Danmarks korn – da vendte mangen på ny sin skude. Den grønne ager på Sjællands bryst! hvor smiler fager den danske kyst!
Den danske mark i en bølgen går som åndedræt af en venlig kvinde. Sødt gynger byggen sit silkehår, og rugen ånder med sol i sinde, og vinden iler til hvedes bryst. Hvor fager smiler den danske kyst.
Der driver høduft med krydret vind. Igennem engen en å sig slynger. Og lærken ringer skærsommer ind, mens vilde blomster ved grøften gynger. Gravhøje kroner det grønne land. Hvor skønt fortoner sig sø og strand.
Alvorlig taler ved alfarvej med grønsvær tækket de gamles grave. Henfarne slægter – forglem dem ej! i arv de gav dig en ædel gave. Henfarne slægter i landets marv sig ej fornægter. Bevar din arv.
Hvad hånden former er åndens spor. Med flint har oldbonden tømret, kriget. Hver spån, du finder i Danmarks jord, er sjæl af den, der har bygget riget. Vil selv du fatte dit væsens rod, skøn på de skatte, de efterlod.
Men du, der søgte mod fremmed strand, de gamle lig, som mod søen stunded, hver gang du genser det gamle land, skal sande, her blev dit hjerte bundet. Thi dybe minder og gammel agt og milde kvinder – hvor har de magt!
Johannes V. Jensen
... og så lige lidt af den nyere lyrik, også om både jul og Sankt Hans ;))
Man tager verden til sig som den er den kommer som den er og har mange indbyggere der ikke altid kommer som de er men som de gerne vil være eller som de var men ikke længere kan forlige sig med at være lyset nu er som taget ud af juni lidt før Sankt Hans vi ser på flammer og gløder aske efter lys som nat efter dag vi hejser flag og verden bliver ældre i dag er det verdens fødselsdag Og lidt hud kommer i klemme i en lynlås et frimærke sidder skævt på et brev er der noget der skal ommøbeleres sofaen, lænestolen, spisebordet i verden et kalenderlys står støvet på gulvet det har to år på bagen og vil ikke brænde før der er noget at brænde for det står og siger at tider vil komme det står og siger at tider rullede hen og det vil brænde når jorden er dejlig og hvornår er jorden dejlig man synger sin salme man tager verden til sig som den er
Sikke en nat! Himlen har ligget så uroligt, den vendte og drejede sig, for til sidst at lyne op og ned ad hvælvingen, og sikke et mas, da den omsider badede os i lys – mens vi her drak Thors kaffe…
Valg: Ja, der vil de kommende dage ingen grænser være for journalisters profetier, de vil falde over hinanden for at vise sig, og sikkert kollapse verdensbanken og meget andet alt imens – de bader i hinanden og synes en hel masse... Det varer noget tid før faktiske forandringer og nye perspektiver blir synlige, men der blir jo nok lidt at snakke om i Bryssel på lørdag, og et par års forhandlinger fremover. Spændende – og godt at se at man ikke finder sig i hvad som helst, fra bureaukraterne i den kolos!
Maskerne
Hav medynk med disse århundreder og med dem der overlevede dem, lykkelige eller mishandlede; hvad vi ikke skabte, var ingens skyld, der manglede stål: vi opbrugte det til så megen nytteløs ødelæggelse, men når vi gør status betyder alt dette intet: årene led af blegner og krige, brøstfældige år, hvor håbet skælvede på bunden af de fjendtlige flasker. Nuvel, så lad os da en gang eller undertiden tale med en svale, så ingen hører det: jeg skammer mig, vi er jo sky som enkemænd: sandheden døde, den er rådnet op i så mange grave: så lad os hellere lægge os på sinde, hvad der vil ske: i det store bryllupsår er der ingen slagne: lad os derfor alle tage sejrsmasker på.
- Pablo Neruda.
*
Vi sad her uden fremtid Og var hinandens nærmeste Vi sad her uden fortid Og var hinandens banemænd I de tik-tok limbolave dage Hvor der kun var støvregn udenfor. Man kunne forsvinde her I det store formiddagsrum Glide ud mellem øjenblink Og ophøre med at eksistere Som andet end disen og fuglenes Kærtegn over det langsomme land.
Med så karakterfast et himmellys på de våde øers hexesabbat, ville jeg som nissen nok mene at der ingen grund ville være til bål, udover det rent umulige deri, men hvor jeg dog savnede at sidde dér og mærke ansigtet flamme i velbehag, mens snakken gik om de varmeste drømme omkring samme bål. Det blev der så ikke noget af i år, men jeg håber du alligevel havde en god midsommerfest..;)
Det er helt vidunderligt at stå op og brygge kaffe til granens snorken, alt imens fuglene synger i det dugfriske fra nattens regn. Det får mig til at længes nordover, og til her at lægge yderligere lidt ind fra Tranströmers mageløse billedskærerarbejde:
SVENSKE HUSE, ENSOMT BELIGGENDE
Et virvar af sorte graner og rygende månestråler. Her ligger gården sænket og den synes uden liv.
Indtil morgenduggen risler og en olding åbner – med rystende hånd – vinduet og lukker en ugle ud.
Og i et andet verdenshjørne står nybygningen og damper med lagenvaskens sommerfugl flagrende ved hjørnet
midt i en døende skov hvor formuldningen læser gennem briller af saft barkbillernes protokol.
Sommer med hørhårsbyger eller en eneste tordensky over en hund der giver hals. Frøet sparker i jorden.
Ophidsende stemmer, ansigter flyver i telefontrådene på forkrøblede hurtige vinger over mosejordens mil.
Huset på en ø i elven rugende på sine grundsten. En stadig røg – man brænder skovens hemmelige papirer.
Regnen vender himlen. Lyset bugter sig i elven. Huse på brinken overvåger vandfaldets hvide okser.
Efterår med en bande af stære der holder morgengryet i skak. Folk bevæger sig stift på lampeskærets teater.
Lad dem uden ængstelse de kamuflerede vinger og Guds energi sammenruller i mørket.
- Tomas Tranströmer, Hemmeligheder på vejen, 1958.
Det er sådanne digte der får mig til at holde vejret, bare lidt endnu, og til at glædes over regnen der skyller alt tilside, så man ka lidt igen…
Og så tilbage til hexene. I ”De satans kvinder” skriver Johnny Thiedecke i kap. ”Myten om den katolske brandhærgen” flg.: ”Heksejagten kulminerede i Europa i perioden 1570 – 1650. Den sidste heks blev henrettet i 1793. Det var i Polen. Men folkelige lynchninger af hekse har fundet sted helt op i det 20. årh. Hexeforfølgelserne var igangsat af af inkvisitionen, den pavelige undersøgelsesdomstol vendt mod kættere, afvigere fra den rette tro. Men det er en myte, at det var inkvisitionen, der var den største heksejæger. Tværtimod var det – som den danske hekseforsker Gustav Henningsen har påvist i sin doktordisputats, ”Heksenes Advokat” – inkvisitionen, der afskaffede heksebålene 100 år før resten af verden. Myten om den rædselsvækkende katolske institutions ”brændhærgen” er oplagt protestantisk propaganda. Det frodige heksebilledmateriale vrimler således med fanatiske munke, der piner stakkels ungmøer. I realiteten henrettede de protestantiske områder, Tyskland især, mindst lige så mange hekse som de katolske. Også til den nye verden bredte heksejagten sig. Således blev 31 mænd og kvinder hængt – det var henrettelsesmetoden ”over there” – ved masseprocessen i Salem ved Boston. Et glimt af atmosfæren og spændingerne i en sådan amerikansk heksesag kan man få ved at at se Arthur Millers stykke ”Heksejagt”, der for øvrigt også handler om Mccarthyismen i 50’ernes USA”.
Det var m.a.o. mænd der kostede rundt med kvinderne, dengang – ”She who must be obeyd” er et senere fænomen. Der findes masser af fin hekselitteratur, bl.a. en bemærkelsesværdig bog af Niels Hemmingsen, ”Om Echteskab” fra 1572 – så ka man med dén, tænke lidt over, hvorfor ægteskabets lænker forekommer mange at være så tunge, at der må tre til at bære dem!
God weekend Nissen P.s.: de lover os Provencevejr her i weekenden, håber du ka døje det…;)
Her et af de helt vidunderlige programmer fra Ryge-arkivet, et gensyn javel, men et specielt et af slagsen, fordi der hører litteratur, kunst og videnskab (entomologi) til, samt en usædvanlig stærk interesse for vores mindste venner, i visse tilfælde uvenner måske, det afhænger af forholdet man har til de små. Men Fredrik Sjöberg skrev altså denne særlige bog ”Fluefælden”, som jeg syntes var noget helt særligt, og beretter her om passionen med den tålmodige overbærenhed der nok hører sig til, når blikket for detaljen bruger sin tid på at brede de store linjer ud i et forklarende lys. Og så er skærgården i Stockholm jo noget af det smukkeste der findes, et vidunderligt sted og bo og opfostre sine børn og leve sit familieliv, svært at forestille sig en afsked med dette sted, og man ka holde sommerferie på øen, ta’ et kig: https://www.youtube.com/watch?v=8bVhzkUicmw&list=PL1vs2TjNVf7q4gYe67reOExS76LgrT3Sm
Hej dér, i den sorte nat, hvor selv månen har trukket dynen opover hovedet…;)
Ja, igrunden alt for lidt fra en af tidens store geniusser, men sikke dog en herlig lille halvtimestid, med lup på verdens allermindste pegasusser…
Søren Ryge-halvtimen afrunder så fint den ugedags aftning, tit ska der jo også synges og fortælles historie og alt det andet gode, inden der omsider ka gasses i dyners duft af sol og vind. Alligevel har jeg så tit sukket, når den halvtime pludselig var tilende, for selv om halvtimer vel ikke ska vare en kaffetår længere, ja så må enkelte af dem nu gerne strække sig bare ti minutter til – men ak, så er den gal i den anden ende, suk!
Det er nu for resten ikke let at være jødisk flue på Fredrik Sjöbergs ø, denne lune mand med bid, dog har det mosaiske trossamfund endnu ikke brokket sig, der er jo ellers nok af tilbud fra forbudstanketænkerne i og udenfor EU, men verdens mindste pegasusser interesserer vel også ganske få.
God morgen sol
God morgen sol! God morgen, morgensol! som skinner ned på bellis og viol og ned på Jens og Karl, de frække fyre, der står og tisser på tissemyre.
Men myren skal man ikke tisse på, og derfor råber jeg: la vær og stå og tis på myren, men gå hjem igen med jeres tissemyretissemænd!
- Halfdan Rasmussen.
Og hermed go’nat med en nissetanke fra…
Det Muntre Nord
Kom til det muntre Nord hvor bardehvalen bor i grønne haves ørke og mætter sig så fro med ensomhed og mørke!
Kom til det skælmske Nord hvor tossefuglen bor på sorte drangers tinde og pjanker uforsagt med havets onde vinde!
Kom til det skumre Nord hvor eskimoen bor og fra sin gravhøjs tue opløfter sjæleglad sin latters kåde lue!
Kom til det sære Nord hvor pludselig af jord blandt klipper urtidsvilde springer i frost og nattemulm en koghed kilde!
Kom til det blege Nord hvor vædderlammet bor og trygt ved afgrundsrande græsser med regnbueglorie omkring sin pande!
Kom til det muntre Nord! Her bor din gamle mor. Hun rører i sin gryde den sejd af liv og død du hører evigt syde!
Lidt fortættede stemningsbilleder fra et par hveder, særlig stærkt er Morten Nielsens ”Lille Helvede”, der udstråler den smerte en umulig forelskelse i Sonja Hauberg medførte, hun der døde af tyfus tre år efter han selv var død…
Maaske en martsnat
Jeg dør en lille smule for hvert sekund, der gaar, jeg bærer døden med mig igennem livets aar.
En nat, maaske en martsnat, saa mild af regn og tø, skal jeg gaa bort i mørket og holde op at dø.
*
Dråben
Et øjeblik, så sluttet som en dråbe, har standset tidens løb. – Nu lever du. Der findes hverken fortid eller fremtid, alt er forklaret, alt er her og nu.
Når dråben brister, iler tiden atter, du tvinges med af strømmen – men du ved, at du kan aldrig blive helt den samme, som før dit blå sekund af evighed.
- Grethe Risbjerg Thomsen.
*
Glemt Foraar
Alle de vaade Veje lyser og staar i Blomst. Jomfruer brænder Olie for vaarens Tllbagekomst.
Ind gennem Ventetiden blomstrer de blegt og ømt, Vejenes unge Træer og Drømmene de har drømt.
Jomfruer brænder Olie for den ventedes Rytterfærd. Han red over andre Veje. Og mødtes med noget dér. – – – Den tunge og lyse Olie, ødselt var den fordelt. Men Flammerne daler langsomt, og nogen slukkes helt.
Jomfruer brænder Olie. Flammen er lav og Blaa. Og nu er det snart September. Hvem vender I mere paa?
*
Lille Helvede
Dette er Lille Helvede, skal vi sige, det er en Café. Jeg sidder ved Hæderens Hjørnebord, der faar jeg en Ting at se. Den er et Syn i Lokalet. Oprejst som Lys og Vind. Jeg sidder i Overfrakke og ser hende komme ind.
Mens jeg igen kan huske Mødernes lille Baand mærker jeg hendes Parfume mindende paa min Hånd og Utaalmodigheden og kravet om nyt og blidt at møde et andet Menneske rejser sig sammenbidt.
Men dette er Lille Helvede, hvor alle Bordene står med samme Afstand imellem sig som ude i Lysets Aar, og selv om de glødede, Læberne, og Brysterne skælvende gik, husker jeg ikke Glæderne saa godt som det vigende Blik.
Hun, der er hemmelig Tanke, Tavshed, og kold eller øm, hun lyser i Nat paa et Værtshus, en uuddrivelig Drøm, og jeg promenerer Lokalet. Det knitrer af Fattigdom. Og det er det lille Helvede, hvor Tankerne raver om.
*
Opstandelsens Under
Jorden har Svaner. Valmuer står i Brand. Skibe besynger Havet i Aalborg Havn. Skygger, der vandrer over usynligt Land, strejfer min Hånd, standser, og hvisker mit Navn.
Blomster blir Frugt. Jorden skal høste den hjem. Vidt skal de blomstre i en Midsommerstorm. Dybet i Verden stiger og bruser frem, møder mig her, gløder, og finder en Form.
Blomster blir Frugt. Frugten er stille og graa – Døden står stum i min Hånd, og i Saft og Blod: Dybt i det Træ. Øjnene hviler paa; under den lyse Knitren af Grus for min Fod.
Vent paa mig nu, du der er mørk og lys – menneskefødte Bærer af Fryd og Smerte. Verden var død. Skøn står den op paany ved Tingenes blide Forløsningsleg i dit Hjerte.
Underet sker – og du er en Fe som tryller med alting omkring mig – og gir det din dybere Glød. Se, jeg har Skibe, se jeg har Blomster og Storme, Himle og tøvende Skygger. Et liv og en Død.
Smukke smukke ord af Morten Nielsen. Han er poesiens unge poet med en langt ældre visdom. Så fint og næsten jomfrueligt drømmende, så dybt og tænksomt, så let og elegant trods alvorens tyngde af virkelighed ...
At se livet i øjnene og elske det for hvad det er
som Virginia Woolf har udtrykt det. Ikke fordi jeg vil sammenligne de to. Jeg kom blot til at tænke på denne sætning og det at være i stand til at elske livet, også når det bider og slår fra sig. Ja, måske netop på grund af og ikke kun på trods af. Man kan sige om dem begge, at de også er i stand til at elske livet med vrangen ud. De ved, at livet er andet og mere end forsidens glatte retstrikning ;))
Og nu må jeg så vende tilbage til Søren Ryge og det direkte haveprogram, som lige for tiden og på flere måder også vender med vrangen ud. Her viser han både sig selv og haven som et menneske, der ikke magter alt. At naturen og omstændighederne af og til viser sig med større kræfter... og at man ikke er et mindre menneske af den grund.
At se livet i øjnene og elske det for hvad det er
... med eller uden skvalderkål :)))
Og helt oplagt bli'r det nu, at ta' en svingom sammen med Benny, som netop gæstede haven (og nok også huset) i det seneste SR Direkte
Skvalderkålblues
At dyrke blomkål og kartofler var et af mine store mål og et bed med persille det smager godt til stegte ål men i min lillebitte have gror det udelukkende skvalderkål
Jeg er en fredelig mand syns at krig burde være forbudt Jeg er en fredelig mand ville ønske alle krige var slut Ja jeg går ind for fred så jeg foretrækker ukrudt frem for krudt
Jeg sprøjter ikke med gift farer ikke frem med brand og bål Jeg vil ha fred i min have så nu dyrker jeg kun skvalderkål Med et par kolde snapse til kan den spises til de stegte ål - skål!
Men når min nabo ser min have så udstøder han et skrål At drøfte havebrug med ham kræver nerver af rustfrit stål Næst efter mig er det værste han ved nemlig skvalderkål!
At skabe fred i min have er stadig mit højeste mål men når min nabo ter sig som stukket af en indre nål må jeg vel se at få gjort kål på al min skvalderkål!
Himlen bombarderer ved aftenstid sommerens små flyvere med vandkanon, de ser så deres snit til at finde ly her; jeg selv er ikke så hys, men jeg har jo også lige været til time hos Sjöberg – apropos danser snabelsugerinderne let i luften, mine trusler om Sjöbergs Auschwitz-metode bider overhovedet ikke på dem, hvorimod lyden af en avis i det fjerne synes at sætte sig visse spor. Jaja, måske man sku erhverve sig en pumpe mage til Sjöbergs, rende rundt og té sig som en anden skypumpe, og så ud-pumpe danserinderne i vor herres fri natur, bare for at ta mig elskværdigere ud end hende med den vrede avis, hmm…
Det er fine betragtninger: Morten Nielsen og Virginia Woolf brugte jo samme værktøjer, og begge gnistrende af erkendelser fra et mangesidigt liv der trængte sig ind på dem, ja på alle i samtiden, ikke mindst fra samme politiske forhold, men fra forskellige erfaringers kant. De havde begge stjerner i øjnene, og forstod til fulde deres eget værd gennem omgivelsers anerkendelse, og et selvkritisk engagement. Livets indhold har for begge været yderst værdifuldt, mens måden livets omstændigheder udviklede sig på, med krigen der satte humanismen og den blotte overlevelse i perspektiv, har medvirket til at fokusere på sprogets udviklingsmuligheder, det der beskæftigede dem. Begge har de værdsat arbejdet alene ved bordet som noget primært, et indre behov for at finde de sublime udtryk for sindbilleder der havde rod i det omgivne, uden på nogen måde at underkende sociale og kærlighedsmæssige behov. Men for VW spillede jo psykiske faktorer ind, omkostninger fra yderligere omstændigheder, der på et tidspunkt indgød hende til at tage de sidste skridt, velvidende at tomheden ville omfavne hendes mand Leonards livsglæde. Omkostningerne ved at leve kan være uoverkommelige, når angsten for at gå i tusind biter helt bemægtiger sig handlefriheden, og dermed berøver én muligheden for at udvikle det man sætter størst pris på i livet. Uden sit indhold er livet en tom skal, i en Sjöbersk terminologi: en flue der har mistet sin flyvefærdighed. Tilgangen til at værdsætte, hvad vi nu værdsætter i livet, kan jo blive så forstyrret af kemien under luen, at sansebombardementer ikke længere skaber gnistrende øjne, og det tror jeg skete for VW. Og sikke en forfatterinde verden mistede, du milde skaberinde! – ja jeg går altså udfra at guden var en ’inde, der er ikke nær så meget vé i os mænd, forstår du.
Hun nåede så betydeligt mere end hvad MN nåede i sit korte liv, fabelagtige fortællinger, og man tænker jo derfor på de fantastiske arbejder der sikkert ville være kommet fra hans hånd, dersom han og kæresten Tutti dog bare havde fået mulighed for at bygge deres liv op sammen. Men det gjorde den sure Citron altså en ende på. Det var den satans krig, der skabte grobund for så mange læssioner i følsomme sind allevegne, og frygten den krig skabte, tror jeg at man skal ha levet dengang, for helt at forstå konsekvenserne af, ikke mindst for at forstå, hvorfor så mange satte livet ind for at undgå udsigterne. Det ka mange ex-jugoslaver sikkert berette om. Men de ting MN så fik skabt, er jo frygtelig smukke, – jeg tror oprigtig talt at han var ret hidsig med livet, sugede mindste blodsdråbe i sig med højlydt smasken, og at kærestesorgerne omvendt skar dybt, du ved: åh, det er også den satans røde kam! Han var sikkert en skide irriterende herlig fyr, en lyslevende deltagende iagttager, det vidner hans breve om.
Men her lidt fra Halfdan, dengang han var en vemodig spinkel humoristisk skørtejæger med en hjerteknusende rødmen – sikkert en rødmen der matchede Morten Nielsens hår og fregner – hvad han sgu sikkert var livet ud; dette indtagende ranglemenneske med vid og bid, men altså, lige bortset fra tiden hvor livet var tonstungt og hjertet sank, når døden høstede bedstevenner af begge køn.
Han har skrevet så mange dejlige ting, tunge, alvorlige og livsnødvendige, hans egen overlevelse krævede det – for hvad gør man, når nogen man elsker og behøver og som man er vant til at vende livet med, pludselig ligger bleg tilbage i en rosensal og alle er tavse? – at jogge eller cykle sine sorger en afstand til, endsige erklære sorgerne kriseterapi, det har nok næppe været værktøjet i brug. Sorgen og vreden har krævet tiden til at bundfælle sig, det vidste de alle, for omsider så at skulle afarbejdes i tankebilleder, som hos Seamus Heaney:
Øksedunk udenfor som bølgers slag gennem en natfærge: du, som jeg trofast holder ved, du kløver trofast ved.
- District and Circle.
Som forord i Halfdan Rasmussens ’Korte skygger’ står disse strofer:
Sig det med blomster. Syng om det pæne liv. Syng om en pige du kendte. Folk vil ha kærlighed. Roser og favntag og stjerner. Borgerlugt tidsfordriv. Syng! Men hold kæft om alverdens besværlighed.
Folk vil ha pæne ord. Fuldskæg og flødeskum. (Nogen gik bort en nat. Ud i det store rum. Ud til en ensomhed. Ud hvor de aldrig ser roserne, stjernernes, sollysets verden mer).
Venner der gik og kom. Jer vil jeg synge om. Synge med fattige ord. Dæmpede fattige ord- Drømme som I har drømt før altings mørke kom. Dem vil jeg synge om. Dem vil jeg laane ord
*
Digtsamlingen Korte Skygger er tilegnet mindet om Morten Nielsen, men er ikke bare som et smil gennem tårer, den bruser af mindeværdige stemninger fra et fælles liv i dem alle, alle disse forventningsfulde unge kunstnere med ambitioner og forsigtige smil, og mange af dem skrev jo vitterlig vidinderlige ting der stadig ånder af tidens liv. Her ler forleden nærmest én ret ind i ansigtet:
SAMMENSKUDSGILDE 1943
Vi larmer og vi griner. vi synger sjove sange og drikker øl og sodavand og hjemmegjort likør- Vi spiser fedtemadder med landlig spegepølse og tegner smaa figurer i de spildte sjatters øer.
En starter grammofonen og vælger sig en plade med Armstrong eller Calloway, saa vi kan faa en dans. Vi vralter rundt paa gulvet og snakker med en pige og har gjort det sjovt og hyggeligt til hotte negerbands.
Vi koger røde pølser og skaaler med hinanden og brænder vittigheder af og tier sidenhen. Saa vælter én en flaske og dingler ud af stuen paa lange gyngevorne ben, og kommer bleg igen.
Vi puffer til hinanden og tar hinandens koner og ser dem dybt i øjnene og siger ingenting. Et par gaar lidt alene og tier stille sammen og kommer ind med læberødt om mundens tavse ring.
Vi smøger cigaretter. Vi ryger osse pibe og tigger lidt tobak af en som har en god ration. Saa danser vi og sveder og smider slips og jakke og lægger nye plader paa den laante grammofon.
Ny synger Dan og Karen. Nu er her ganske stille, og der er ingen angst og frygt og ingen tomhed mer. Og vi er meget fulde og meget meget unge og klamrer os til livet, der er varmt og aabent her.
Nu smækker en entrédør. - Aa. gaar I allerede! Der ligger en og snorker tungt i stuens bedste stol. Saa tier grammofonen. Vi taler dæmpet sammen til ruderne tar rødme af den første morgensol.
Vi staar i korridoren og prøver mange frakker og taler lavt om den og den, som flygtede i gaar. Saa vandrer vi i klynger ad morgentomme gader og skilles med et lydt farvel som ingen helt forstaar.
*
Her et tilbageblik i et lige før, nethindebilleder fra sorgens indre lag – der er intet kyndigt "Rifbjerg-hængemulesmil” i det, du ved: Uhh, det var svært, men vi klarede den! Mere den blotte erkendelse af de dystre kvaler:
Stemmen
Engang var vi arbejdsløse. Husker du dengang, ven? Ensomme, kærlighedshungrende gled dagene hen.
Bagerbutikkens jomfruer lo naar vi bad dem hjem. Ingen kom indover gaarden og bød sig frem.
Ingen fandt vej til de trapper hvor nætternes sejlende skridt gled ind i en lampes cirkler af taaget hvidt
og førte en dreng til et kammers søvnløse munkebo, til nætternes hvide kuldes urolige ro.
Nætterne kom med somre og levende grønne træer, kom fra den dybe himmel, der var dig nær,
nær som de unge pigers latter og lyse skridt, fra haver hvor sommerkjoler lyste hvidt
og toner fra små orkestre og dufte af æbleblomst hviskede til dig om menneskers sammenkomst.
Morgenen kom med skygger af bord og stol ind i den alt for skarpe og hvide sol,
kom med en ny forventning, en ny klar dag, der tonede hen i drømme og nederlag.
Vinteren kom med kulde. En haandfuld brød. Vandring til Samaritanens havregrød.
Graadigt slubrende munde. Hvert blik var to. Den ene. Ensomhed. Drømme. Fortinnet ro.
Det andet var trodsigt. Aabent. Lyste af oprørsaand. Blev til hvidnen om knoerne i din haand.
Brændte af had og feber, der blev til ord og vrede mod denne haarde fordømte jord. - - -
Skørner og smerter tænderne i din mund. Tænker du på dengang i samme stund?
Sønderrives din lunge hver taaget dag? Smager din mund den rustne blodramme smag?
Husker du da hvad livet og landet gav? - - - - - - - - - Min ven, jeg husker din fattige nøgne grav.
*
Der er flere smuksakker i Korte Skygger, dem må du så sole dig lidt i, når gartnerinden træt af ”broen” trænger til at ildne øjne og sjæl. Det er et rigtigt nissevejr, det her, jeg nisser storartet, i tide og utide…;)
Flodsengen, udtørret, halvfuld af blade. Vi, lyttende, til en flod i træerne.
Nattetid og morgenstund. Ja, for nu er det morgen. Fuglene synger morgensang, og der er ingen lyd af dryppende eller silende regn. Det lysner, og der blev lys :)))
Og derfor bliver det også Inger Christensen, som får lov til at være vores Morgendigter med ...
Lys
I Jeg genkender atter en lysning i sproget de lukkede ord som er til for at elskes og gentages ind til det enkle En svane som folder sig sammen om ægget er endnu et ekko af skabelse i os Og svanen som flyver dit øje mod solen er endnu engang profeti om et under Det lykkes i ordet at genkende lyset ufattelig handling fra manden til kvinden Et ord som forvandler dit sind til en svane har enkelhed nok til at forme et æg Og sproget som lukker sig inde i ægget har vinger som bærer fra fødsel til lys Og solen er til for at elskes
II Jeg tænker mig en sol en svane og afsindighed et stof som lyser uden stoflighed og svinger uden grænser med tilfældigheden lygte Så legemligt et under er et lys når evighed fortættes træder nær og ikke dræber Jeg tænker mig en maske af marmoreret sol en ham af stive fjer og hvid substans i hjernen Lad døden være kold Jeg tænker mig et under at hjertet er en lygte som tilfældigheden svinger mellem dette jeg og intet i afsindighed og lys
III Jeg tænker et lys at solen er stærkere nøgternt begriber jeg legemets fald de hvirvlende flager af lys om sig selv Jeg tænker et løfte på linie med renhed at lyset har givet os stærkere vinger end solens i rummet til dette at dø
Og ellers kun legemet sparsomt belyst af sit uvisse løfte aldrig en mur og kun dette bestandigt. Jeg tænker et lys
IV Det at vokse er måske det samme Jeg tænker mig et træ en fugl og fantasi og gennem alle grænser skriver vinger drømmens vækst Og hvor du faldt har søvnen andre dyb og åbne vinde fra det løsrevne Jeg tænker mig en sorg og hvor den faldt har fuglen atter hængt en rede op så stor som himlen til mit sind at bo i Det at vokse er måske det samme som at bo i drømmen ingen sorg kan hindre fugl og fantasi
V Gentag det for mig at dette er nok at dette er legemets rygende lys at dette er nu Støvet har intet fortvivlende ekko vort eneste liv er en rose af liv som vi elsker
Gentag det elskede: lygten du svinger så lydløst omkring mig er endnu engang et barn som begynder
***
Efter den første morgen søger jeg sprogets dæmpede jordrøg
Atter og atter kysser jeg mindet om væk mig! væk mig! Solen og de svirrende vinger i morgenbrun damp
Hvad du gav mine tanker, er broddens modstand, skjult i min svævende blomst
Hvad du gav mig er lutter morgen
Min lidenskab: at vågne
***
"I den brune time er min kærlighed grøn i den hårde lava lidt kølig tang
Resten er havets fjerne sang
***
Han er en lille bitte enøre gemt i forhåbningskilden Han er en morgen det røde i solen farven jeg sidst vil miste Han er i tidlig kløver det som jeg tidligt finder uden at søge Han er en revne i vinterjorden stædigt forår og vandmund klukkende kys
Han er forfærdelsens stærke besværger der græder med fugls trøst Han er den lerede skrænt som hærdes af solens lange kamp med hans krop hvor svalepar ruger Han er i tikkende vinger det første møde med morgenblå luft Han er i sang og næb mod næb
Jorden fanger sit vindue og svinger og knirker med tiden Jorden griber sin fugl og murer den inde i gråt Jorden låser sin kilde ned i en skudsikker box Jorden fortærer det brændende næb når solfuglen falder
Jeg vil ikke skamme mig over mit håb til de døde Jeg vil ikke skamme mig over mit håb til min elskedes håb Jeg bærer hans vældige solsang morgen forfængeligt møde Jeg åbner min kærligheds vindue og indånder lugten af jord som er os og forfængeligt håb Vi alligevel håber
Mosekone-effekten: jorden der damper op i øjnene på os, til jordforbindelse og opvågning – man må næsten som Dessau ha IC i kufferten, bygge sig ind i horisonten… En herlig poet, tak for IC-brunch og go’ dag ;)
Lige stået ud af fjerene, de fleste redebyggere krummer sig endnu i deres, på nær enkelte der lige nu gjorde som jeg og synger mit godmorgen. De er vidunderlige, disse morgenstunder, hvor alt ånder fred, ikke en lyd – end ingen snorken – udover Fitzgeralds svage sødmen i baggrunden for kaffekoppens klirren: det er nemlig festtid, Søren Ulrik Thomsens stemning af byforladthed; jeg oser af fryd, når mine tæer vrikker under kaffebryg og blikket søger efter træerne morgensangen stammer fra.
Så mojn’ dér, din sovetryne: svagt risler det i græsset, man aner små følehorn der vejrer fredfyldt snorken, og nu sagte pejler sig ind på gartnerindens frydefulde forrådskammer! Apropos, her lidt af Seamus Heaneys feltarbejde af øjeblikke, som på dansk er kaldet Markarbejde, udvalgte digte. Efter frokost i byen i går, steg jeg efter hjemkomsten atter ind i hans ’Fornemmelser for stedet’; den gubbe er som Tranströmer et slumretæppe af mageløse sanseiagttagelser at gibbe i, man svømmer pladask i ham, så han burde igrunden ha været kvinde…;)
Østers
Vore skaller smædede mod tallerkenerne. Min tunge var en flodmunding der fyldtes, min gane behængt med stjerners lys: da jeg smagte de salte plejader dyppede Orion sin fod i vandet.
Levende og skændede, lå de på deres lejer af is: tvedelte: havets kløvede hvælv og forførende suk. Flået op i hobevis, flækket og spredt.
Vi var kørt ud til kysten gennem blomster og kalksten og der sad vi nu og skålede på venskab lagde et fuldendt minde på plads i stråtags og lertøjs svalhed.
Over alperne slæbte romerne deres østers pakket dybt i halm og sne til Rom: jeg så fugtige vidjekurve udspy deres bregnelæbede, saltvandsbidte fråds til de privilegerede
vred over at jeg ikke kunne hvile i tillid til det klare lys, der som poesi eller frihed skrånede ind fra havet. Jeg åd dagen med overlæg, så at dens snert kunne vække mig til verber, rene skære verber.
*
Slåenlikør
Enebærs klare vejr mørknede til vinter. Hun nærede slåen med gin og forseglede glasset.
Da jeg lukkede det op lugtede jeg en busks forstyrrede stramme stilhed stige op i spisekammeret.
Da jeg skænkede den havde den en bidende snert og flammede som Betelgeuze.
Jeg drikker din skål i røgsværtede, blåsorte blankpolerede slåen, bitre og pålidelige.
*
Pejlinger
xlii
Lyng, plantestængler, tørvestakke viser sig stadig sommer efter sommer, med græshopper og det hele, ligesådan med sjældnere: de næsten saliges marker
hvor knoglede fyre i skjorteærmer bøjede sig og gravede eller stod for sig selv i tusmørketog så udover mosebredder nu er de syner, men stadig virksomme
og territoriale, stadig sikre på deres ståsted, stadig interesserede, uden viden om hvor langt skyggernes land er blevet skubbet tilbage,
for hvor længe siden lærken er forstummet udenfor disse marker og kun synes umulig at standse for dem fanget som en fjern bakke i et uventet solstrejf.
- Seamus Heaney.
Morn’ fra Nissen – som lige pointerer, at der nu kun er 178 dage igen, før grøden dampende pifter efter én…;)
Efter den veloverståede examen, har studenter med blanke øjne overalt givet den så hatten passede, for mange går turen nu ud af landet med lykken sprællende i kroppen, inden drømmene igen skal fattes. Her lidt fra Tranströmers ”Erindringerne ser mig”, da han som student i en anden tid masede med ordene, og hvor glæden efter examen næppe har været meget anderledes, mens der mellem lærer og elev var en verden til forskel – en Scherfigsk atmosfære rumsterer…
LATIN
I efteråret 1946 begyndte jeg i gymnasiet, klassisk sproglig. Jeg fik nye lærere over hele linjen. I stedet for Målle, Satan, Sløverik med flere kom nu sådan nogle som Fjalar, Fido, Moster og Bukken. Sidstnævnte var den vigtigste. Han var klasselærer og kom til at påvirke mig mere end jeg ville indrømme dengang jeg tog livtag med ham.
Vi havde haft et øjebliks dramatisk kontakt et års tid tidligere, inden han blev min lærer. Jeg var for sent på den og kom løbende i en af skolens korridorer. Fra den anden side kom en anden dreng farende, en der gik i en parallelklasse. Det var G., en kendt bølle. Vi bremsede pludseligt op lige foran hinanden uden helt at kunne undgå kollisionen. Pludselige opbremsninger har megen aggressivitet i sig og vi var alene i korridoren. G. benyttede lejligheden til at slå. Hans højre næve ramte hårdt ind i hjertekulen på mig. Det sortnede og jeg segnede om på gulvet, jeg besvimede som en mamsel i en roman fra 1800-tallet. G. fjernede sig.
Da mørket fortonede sig så jeg op mod en skikkelse der stod bøjet over mig. En langtrukket klagende, syngende stemme gentog næsten fortvivlet »Hvordan går det med dig? Hvordan står det til med dig?« Jeg så et lyserødt ansigt og et yderst velplejet kridhvidt skæg. Ansigtsudtrykket var bekymret.
Denne stemme, dette ansigt, tilhørte lektor i lain og græsk, Per Venström, alias Pelle Vänster, alias Bukken.
Han holdt heldigvis ikke forhør over mig, men virkede tilfreds da han så at jeg kunne gå fra stedet på egne ben. Fordi han virkede oprigtigt bekymret og næsten hjælpsom fik jeg en følelse af at Bukken inderst inde var et velvilligt menneske. Noget at dette blev siddende også senere hen, da vi kom i konflikt med hinanden.
Bukkens ydre var elegant og ret teatralsk. Til det hvide skæg bar han normalt mørk bredskygget hat og kort slængkappe. Et minimum af overtøj om vinteren. Det var let at associere til Dracula. På afstand var han suveræn og dekorativ, på nært hold havde hans ansigt ofte noget hjælpeløst over sig.
Det halvt syngende tonefald der kendetegnede ham var en personlig videreudvikling af det gotlandske idiom.
Bukken led af en kronisk ledsygdom og haltede slemt. Men bevægede sig alligevel hurtigt. Han gjorde altid dramatisk entré i klasseværelset, mappen blev smidt på katederet og allerede efter nogle sekunder stod det klart om humøret var godt eller dårligt. Hans onde påvirkedes tydeligt af vejrliget. På kølige dage blev timerne ret gemytlige. Når det var lavtryk og overskyet vejr slæbte timerne sig afsted i en trykket, pirrelig stemning med uundgåelige vredesudbrud.
Han hørte til den slags mennesker som det var umuligt at forestille sig i nogen anden professionel rolle en lærerens. Man kunne ligefrem sige at det var umuligt at forestille sig ham i noget andet end lærer i latin.
I det andet gymnasieår kom jeg i gang med mit eget modernistiske poesiskriveri. Samtidig blev jeg draget mod ældre poesi og da latintimerne fra de historiske tekster om krige, senatorer og konsuler gik over til vers af Catul og Horats glem jeg villigt ind i den verden af digte hvor Bukken præsiderede.
Versterperiet var lærerigt. Det gik til på følgende måde. Eleven skulle først læse en strofe, for eksempel Horats:
Aequam memento rebus in arduis servare mentem, non secus in bonis ab insolenti temperatam laetitia, morituri Delli!
- Oversæt, råbte Bukken.
- Men fattet sind … øhh … husk med fattet sind … nej … sindsro … at bevare et fattet sind under vanskelige forhold, og ikke anderledes … hm … nej, ligeledes under god … gode forhold … øh … afhold dig fra overdreven … hm … livfuld glæde, dødelige Dellius!
Nu var den selvlysende romertekst virkelig blevet bragt ned på jorden. Men i næste øjeblik, med næste strofe, vendte Horats tilbage på latin med versets vidunderlige præcision. Denne vekselvirkning mellem det mangelfulde trivielle og det spændstigt sublime lærte mig en masse. Det var poesiens vilkår. Det var livets vilkår. Gennem formen (Formen! kunne noget løftes. Larvefødderne var væk, vingerne foldede sig ud. Man måtte ikke miste håbet!
Desværre indså Bukken ikke at jeg var fængslet af det klassiske vers. For ham var jeg en stilfærdigt provokerende yngling der havde offentliggjort uforståelige »fyrtiotalistiske« digte i skolebladet – det var efteråret 1948. Da han så mine produkter, med deres gennemgående små bogstaver og manglende tegnsætning, blev han forarget. Jeg indgik i det fremtrængende barbari. Sådan en måtte være uimodtagelig for Horats.
Billedet af mig mørknede yderligere i en time hvor vi gennemgik en middelalderlatinsk tekst om livet i 1200-tallet. Det var en overskyet dag, Bukken havde ondt og raseriet lå på lur. Pludselig udslyngedes spørgsmålet hvem den læspende og halte Erik var – han var omtalt i teksten. Jeg svarede at han var Pærekøbings grundlægger. Det var en reflektorisk reaktion for at lette den trykkede stemning.
Nu blev Bukken ikke bare vred i øjeblikket, det semester fik jeg »advarsel« i latin. Advarsel var en kortfattet skriftlig meddelelse til hjemmet om at eleven havde opført sig dårligt i faget. Eftersom jeg havde fået ros for latinstilene måtte jeg opfatte advarselssedlen som gældende livet i almindelighed snarere end latinen.
I gymnasiets afgangsklasse blev forholdet mellem os meget bedre. Da vi nåede frem til studentereksamen var det hjerteligt.
Omtrent da begyndte to horatske strofeformer, den sapfiske og den alkæiske, at trænge ind i mit eget skriveri. Sommeren efter studentereksamen skrev jeg to digte på sapfisk metrum. Det ene var »Ode til Thoreau« - senere slanket til »Fem strofer til Thoreau«, efter at de mest ungdommelige partier var fjernet. Det andet digt var »Storm« i suiten »Efterårsskærgård«. Jeg ved ikke om Bukken nogensinde gjorde sig bekendt med hvad jeg skrev da den første bog udkom.
Klassiske versemål. Hvordan jeg var kommet på den idé? Den meldte sig bare. Jeg betragtede jo Horats som en samtidig. Han var som René Char, Loerke eller Einar Malm. Det var så naivt at det blev sofistikeret:
FEM STROFER TIL THOREAU
Endnu en har forladt den tunge bys ring af glubske sten. Krystalklart salt er vandet der slår sammen om alle sande flygtninges hoved.
I en langsom hvirvel er stilhed steget herop fra jordens midte, for at slå rod og vokse og med frodig krone beskygge mandens solvarme trappe.
*
Foden sparker tankeløst til en svamp .En tordensky vokser stor i randen. Som kobberlurer giver træers krogede rødder tone og bladene spredes forskræmte.
Efterårets vilde flugt er hans lette frakke, flagrende til atter af frost og aske rolige dage er kommet i flok og bader kløerne i kilden
*
Troet af ingen går den der har set en gejser, flygtet fra stenet brønd som Thoreau, og ved således at forsvinde dybt i sit indres grønne, listig og forhåbningsfuld.
*
EFTERÅRSSKÆRGÅRD
STORM
Pludselig møder vandreren her den gamle kæmpeeg, som en forstenet elg med milevid krone foran septemberhavets sortgrønne fæstning.
Nordlig storm. Det er i den tid hvor rønnebær- klaser modnes. Vågen i mørket hører man stjernebillederne stampe i deres båse højt over træet.
˶Og hvordan var det så,˝ spurgte jeg ham, ˶at møde Eliot?˝ ˶Når han så på én,˝ sagde han, ˶var det som at stå på en kaj og se stævnen på Queen Mary komme ganske langsomt imod én.˝
Nu er det som om jeg står på et molehoved og ser på ham, der hele tiden ser på mig, mens han ror ud og en træstævn agter bakser og flimrer og gynger mod versets grænse og aldrig rigtigt når nogen vegne.
Bagerst i en have, med flodvand indenfor hørevidde, i et murafskærmet hjørne som bastuen eller bagerset i et tagløst abbedi eller en romersk villa med knuste gulve, har de plantet deres birkelund. Plantet den for nylig, men allerede nu hver morgen skyder den op i solen som deres egne for længst voksne kroppe, barkens hvidhed så lysbadet og kølig som den hvide natkjole af satin hun bøjer sig og retter sig op i, mens hun drikker te, siddende overfor ham, der dingler med en sandal på sin store taktslående fod, så nøgen som en abbeds. Røde mursten og skiffer, blommetræ og æble er stadig lige troværdige, en cd med Bach går sine runder i den helt almindelige haveluft. Over dem et jetspor der smalner og bølger som en pindekerte eller pilevånd. ˶Hvis kunsten kan lære os noget,˝ siger han og overtrumfer livet med et citat, ˶så er det, at menneskets vilkår er privat.˝
*
MOYULLA
Dengang strømmede hun sortslikkende, hurtigt under piletræerne og kulden fra hende
var som kulden fra dig – dine kinder, dit tøj, dine bevægelser – når du kommer ind fra arbejdet i haven.
Hun var under vejr med sig selv, hendes grusgrunde myldrede. pollenhinder lå mat på de stille dyb.
*
Og hvad så? hørte jeg nogen råbe. Lad dem hvis de gider, men lad det være for hende,
hendes rislen, hendes bundsten der er fedtede og slørede af alger, som om hendes navn og talende vand
er blevet ramt af mudring, hendes klare vokaler af et stort vokalskifte, fra Moyola til Moyulla.
*
Flod i mælkefeber, fråde ved munden af udløbsrøret, drejesygt drivgods…
Barfodet på bredden, gladøjet, med græs om ankel, så jeg det hele og elskede det den gang –
mispelpletter, bistik, mejeriudslip på hendes rene, kønne piletræer og elle.
*
Træd ud i hende for mig en friskkindet eftermiddag, men ikke før du træder ned i hellange waders
for at gå op til brystet mod strømmen, i hendes dybeste slæbende sug, stå imod og skille hende,
hævde hende og mærke kilden til hende og dit eget fossende jeg, mens ingen af jer er rede til at give op.
- Seamus Heaney.
*
I Rilkes værk om billedhuggeren Auguste Rodin, skrevet mellem 1903-1907, støder man bestandig på de smukkeste billeder skabt af Rilke selv: billedhuggeren der langsomt gror ud af billedskaberen, levendegøres: ”Der gives i Rodins værker hænder, selvstændige, små hænder, som uden at høre til nogetsomhelst legeme, er levende. Hænder, der retter sig i vejret, tirret og vrede, hænder, hvis fem strittende fingre synes at gø som en helvedeshunds fem halse…”.
... og tak for alle gode måltider i mellemrummets mellemrum, de er blevet smagt og spist med stort velbehag til nydelse og inspiration ;))
Mon ikke også parret her gensidigt har serveret mad og inspiration for hinanden? Måltider til nydelse og de tre s'er: sang, syn og smag ...
En sommerdal vil hjertet gerne være, hvor lærken uophørligt stiger op, med stadig større klangkraft i sin stemme, som var det sangen selv, der bar dens krop.
Lise Sørensen
***
Det flygtige elsker jeg Ikke fortællingen Men øjnene der talte Ikke filmen Men når der blev mørkt i salen Det flygtige gav smag Det flygtige blev tilbage: Spor i sneen Et dansende blad over markerne Togdør, brus af skinner Og én der råber Axelsen! Ansigter i en modgående vogn Svaler, endnu belyst af solen Og da du kom ud i haven Stilheden Og børnenes stemmer inde i skoven.
Erik Knudsen
... og helt på samme måde som Christensen&Borum :))
En himmelsk morgenmusik strømmer nedover os, lige bortset fra det altså er formiddag, en sommersang mange voksne med børn i sommerhuse og på Pingpladser lige nu bander langt væk, i hvert fald de med børn der ikke stråler som små leende sole over at stampe vandpytter op – findes der mon voksenkurser i at genfinde dén barneglæde?
Apropos sidder jeg og gnaver lidt i Borums ”Samtale med Ole Sarvig, og tænkte af den grund på livet som symptom på faldet, dråben der får regnen til at vælte, da det jo ér bevægende at se hvordan livet rejser sig og falder, som en tidsindstillet sulten baby der smasker levetid i sig – er det noget under at oppegående mænd er så optaget af vin, kvinder og sang, hvilket må være Munch-Petersens hymne til livet som en vandbærerdans.
Sørensens og Knudsens imposante vidnesbyrd, får mig til at tænke på tabte næser og munde når Sort Sol har leget en himmeldans ind i én. Tidligt i morges stod jeg og røg en kaffetår i egne tanker, til lyset der svagt tændtes og træers fugle der så småt var i gang med posten, da pludselig ti-femten stort bevingede venner bagfra drejede indover hustaget og forsvandt udover. I stilheden hørtes lyden fra vingerne som en armslængde – de var på vej til rund fødselsdag nordpå, men sku lige hente en bærevind hernede hos os, dvs. de fastboende fugle og jeg…;)
Nu alle – nåja, med enkelte undtagelser – har været til messe og fået deres morgenkaffe, må Halfdan igen på bordet. Og i disse skydegale tider, der vel ikke adskiller sig fra de øvrige, er moralen her nok up-to-date:
Torpedobåden Marinedåsen på togt til Møn, tabte kurs og retning og havned oppe ved Hallandåsen med ti kanoner og fuld besætning. Den gæve skipper var osse fuld, skønt helbefaren i rok-og-rul. Han skreg: fyr løs og gi faen i Møn, vi skyder os genvej til Østersøen!
*
Og så et par gode råd, før konebyttereglementet træder i kraft..hø-hø!
Noget om Kontakt
Vil du opnå kontakt med det modsatte køn, må du lære dig følgende regler, min søn:
Hvis du møder et pigebarn under ti, er det bolcher og bændellakrids hun kan li’!
Står der sytten i øjnenes stjerneskær, så vis hende Glostrup som var det en nat i Paris!
Er hun tyve og frejdig og lidt for erfar’n, så fortæl, du har kendt Greta Garbo som barn!
Ser du tredive blå somre i øjnenes glans, bør du byde de tredive blå somre til dans!
Er hun fyrre og færdig med fyrre, berøm hendes kløgt, hendes krop, før hun mister sin drøm!
Blir hun tres eller firs eller mere, min ven, er det bolcher og bændellakrids igen!
Igen bistik i foden strålebarn i glaspusterens reflekser vabler i hånden af middelalderlige mursten oversavede billeder men intakt kvinde.
*
Træets knudrede øjne følger mig træernes øjne er der som en regnbyge af øjne. Så rammer dråberne den sorte vej. Morderen flygter gennem alléen for at komme i læ.
Træet er som en gletsjer der skyder ned fra himlens indlandsis og giver mig kuldegysninger vi ved det kan ske på en nat går i seng i det grønne og vågner op under tre kilometers indlandsis.
Her et digt fra Hvedekorn 1960. Ole Sarvig forklarer om det overfor Poul Borum i en radioudsendelse i 1968 – der i 1969 blev afskrevet fra bånd og kom til at hedde "Samtale med Ole Sarvig" – at det blev sent til, i en sen situation mellem to, måske tre mennesker, at titlen er bogstavelig:
”Det er en afskedssituation, eller det er snarere tilstanden efter en afsked, hvor verden slår sammen om én, fordi den, man er bundet til, er fjern. Måske kan man kalde det et Orfeus-digt .Det er et digt, hvor den, der elsker eller blot længes, ikke kan nå den, der tænkes på. Lyden af gruset slår op imod ham, lågen knirker, tingenes støj og gadens larm slår sammen om ham. Jeg tror alle kender den fornemmelse af verden som et lydt rum, når man har været inde et sted til et eller andet afgørende. Man har taget en afgørende beslutning, måske taget afsked, der er sket et eller andet, en afgørelse er faldet, og så kommer man ud i gaderne, og de overvælder én med deres væsen. Så er det, man prøver at værge sig imod gaderne og mod den Eurydike, der er forsvundet.
Digtet handler også om det, sindet fastholder som en sidste mulig erobring af det allerede mistede, hvor han følger hende på vej ind i det, der for ham er mørke, og hvor hun nu hører til i den fremmede verden, der presser så hårdt på sindet. Og i dette dukker tanker om et skyldsforhold frem, for der er jo en grund til denne afsked. Det kan være en anden person, en anden der ligesom lever uden for det dramaet rum, hvor det ene sind skjuler sig for det andet, og det andet – altså i dette tilfælde digter-jeg’et – søger den, der er forsvundet. Det kan have været én, der var så helt anderledes, som fristede én og derfor bragte bruddet i stand. Der kan måske være sket noget bestemt for denne anden, der er så anderledes, så distant, at hun – i dette tilfælde sikkert en kvinde – sammenlignes med bakkerne, der sover bag ved byen. Der kan også – for nylig eller oprindelig – være sket noget uigenkaldeligt hos den ene eller den anden, noget som gjorde bruddet absolut mellem de to første. Det er, som om tanken nærmer sig en hospitalsport, der betyder noget ganske bestemt, måske en virkeliggjort trussel om at gøre noget fortvivlet, således at porten på et tidspunkt stod der som en mund, der råbte, mens ambulancen var på vej dertil. Da hører man altså denne stemme, og det er uvist for mig – det var det, da jeg skrev digtet, og det er det stadigvæk –, hvad der kommer ud af denne situation. Om det er muligt for de to første, jeg snakkede om, at komme i forbindelse med hinanden, eller om der er sket noget helt uopretteligt, og det er mig heller ikke ganske klart, hvad søvnen fører til for den tredje person, som de hvide kitler ligesom sner ind foran. – Måske er det blot et strejf af fremmede skæbner, der har ramt mig som en radiobølge, mens jeg gik i forstaden, og hvori jeg syntes, jeg kunne genkende noget, men som nu atter fortoner sig.”:
Sent Digt
I dag, da min kærlighed skjuler sig. I dag, min elskede – du er her ikke.
Her er blot gruset og lågerne, som knirker, og gadernes larm som i går og i går og i går.
Så lad os dreje en film af i dag: (Filmen, det er d i n tanke, denne verden samlet i d i t sind, men tankerne kommer og går og de andre betragter dig).
Tankerne kommer og går, og jeg, der bryder alt, hvad jeg ser, jeg, der er utilgængelig som diamant, jeg er jo skjult bag denne linse, som nu rettes imod dig, skjult bag løvværk, over alt, som solblink i sten, i sand, i den knuste rude, som faldt ud inat og fik dig til at lytte – ud af gadens rum, før du slukkede og gik ind i husets mørke … _ _ _
(Du anden: hvor er du nu, du der sov som bakkerne bag ved byen?) _ _ _
… Dér for enden af gaden stod jo dit ansigt, og alle vogne forsvandt i din mund:
– Kommer du snart, du lovede! De våger i korridorerne – jeg måler nattens gulve ud!
Og kitler glimter. De vogter på din dør til søvnen.
- Ole Sarvig.
Et smukt og vedkommende digt, et Poul Borum betragtede som et af dem fra Sarvig han holdt allermest af. I det hele taget er bogen en stor forsamling af fine synspunkter mellem to digtere der nu er helt væk, men her forekommer én så vedvarende nær – hvad der jo er lige til at nisse om træet over, her i de tusind vandpytters sangfugleland; så den er altså artig at ha liggende på natbordet..;)
Forleden nævnte du Virginia Woolf, hende jeg sætter så umådelig højt og hvis stemme jeg under højtlæsning ville ønske henrykkede mig, hvad der desværre er en umulighed der kun ved hjælp af fantasien realiseres, hvad man selvfølgelig ikke skal kimse ad, hvis dét gir historien et extra pift. Og findes der vel noget som at få fortalt historie, ligge dér med blanke øjne som et ivrigt barn der bare vil presse momentet til sit yderste? Jeg tror det næppe, og tiltror VW at ha været lige så ypperlig en højtlæser som forfatterinde – en Ebbe Rode eller en Preben Uglebjerg i skørt, så at sige; at høre sidstnævnte fortælle historien om Peter og Ulven til instrumenternes dans i øret, det glemmer man aldrig. VW var i øvrigt ret charmerende, eller indtagende dame, som det vist hed sig; ikke så få af tidens herrer lagde sig i hendes selskab ned med blank pels og bugen blottet, også i Bernard Shaw skabte hun et varmt indtryk, han skrev d. 10. maj 1940 dette:
Min kære Virginia, Jeg husker ikke den hændelse Roger beskriver, og jeg ville næppe så kortfattet have afskrevet kunsten som social faktor, som om jeg blot en fem minutters tid havde kastet et blik på den som et fremmed emne. I virkeligheden er jeg kunstner til fingerspidserne og hævder altid, at jeg er et højtuddannet menneske, fordi jeg til stadighed havde kontakt med litteratur og kunst, herunder musik, i min barndom og fandt, at skolens og dens latin- og græsk-terperi ikke var andet end et forrående fængsel der på katastrofal vis greb ind i min virkelige uddannelse. Nu da jeg er næsten 84, er jeg mere end nogensinde overbevist om, at en æstetisk uddannelse er det bedste, man for tiden kan få, og at forsømmelsen af det æstetiske i videnskaben har berøvet den kravet på at være videnskabelig.
Det Roger hørte mig sige var naturligvis, at kunsten ikke kan gøre noget fundamentalt, før det økonomiske problem er løst. Jeg ynder at sige, at tolv timers sult vil degradere enhver helgen, kunstner eller filosof til en stratenrøvers niveau.
Jeg tror mit første private møde med Roger samtidig var mit første møde med Elgar. Vi spiste alle tre frokost hos Madame Vandervelde, der dengang var gift med den senere afdøde socialistiske minister i Belgien. Elgar, der havde nydt min musikkritik, da han var student, og huskede alle mine dumme spøgefuldheder, talte så overdådigt om musik, at Roger ikke kunne gøre andet end spise sin frokost i tavshed. Til sidst standsede vi for at trække vejret og få noget at spise selv, og Roger, der følte at vores værtinde ventede at han skulle yde sit bidrag, begyndte med sin smukke stemme (hans og Forbes Robertsons stemmer var de eneste man kunne lytte til for deres egen skyld): »Når det kommer til stykket, er der kun én kunst: alle kunstarter er ét og det samme.« Jeg hørte ikke mere, for min opmærksomhed blev fanget af et brøl fra den anden side af bordet. Det var Elgar med blottede tænder og rejste børster, i et frygtindgydende raseri. »Musik«, spruttede han, »står skrevet på himlen, så du kan notere den ned. Og du sammenligner det med en FORDØMT imitation.«
Det eneste Roger kunne gøre var enten at gribe karaflen og kløve Elgars hovedskal med den eller tage det som en engel med fuldendt værdighed. Og han gjorde det sidste.
Jeg ville ønske vi kunne se lidt mere til dem og Leonard; men vi to er nu så frygtelig gamle, at vi ikke længere vover at tilbyde vores selskab til fornøjelse for venner, der stadig befinder sig i livets vår.
Et af mine stykker hedder Heartbreak House (Natsværmere), og det forbinder jeg altid med Dem, fordi jeg fik ideen til det i det hus et eller andet sted i Sussex, hvor jeg mødte Dem første gang og, naturligvis, forelskede mig i Dem. Jeg formoder at alle mænd gjorde det. Derfor er jeg altid Deres
G. Bernard Shaw.
Tit er det jo de morsomme situationer og fortællinger der viser noget interessant om nogens liv, deres intelligens og personlighed – som leende mennesker der i situationen glemmer sig selv; fremfor dramaet, afskedsbrevene og en sidste tids frygtelige tilstande. Apropos de sjove historier, så her en de fleste genkender, og som nok tåler at blive fortalt igen og igen, og det må så være morgenhistorien, mojn-mojn: https://www.youtube.com/watch?v=F74PMrBt4Mk
... og velkommen til sommersolen og de luftige vinde ;))
Jeg tror, jeg har det lidt henad ... sådan her:
i dag er det en lykkelig dag – jeg har fået et nyt slips af gud. det er rødt og jeg binder det i en stor knude, en fugl har skidt på min nye frakke, paa den højre skulder paa min grønne frakke, ja det er en lykkelig dag...
Glade dage & lyse nætter = sommerferietidens hverdag :))
Jah, himlens fugle har nu altid haft de mærkeligste toiletvaner: bedst som man står dér ved pøllevognen og beundrer sin nye hvide jakke, får man ikke alene prikker på den, men også ræmu' på pøllen...ak ak ;)
Her holder mis vagt med de bevingede, der ler ham ret ind i ansigtet med en skræppen, der ikke er til at misforstå...
Lidt fra arkæologiens pennefører, må man næsten ha’ til at skylle regnen ned og se historien i øjnene med; den der skeletteret under vore fødder gror ud af generationer… Han er som en god kop kaffe efter en nats dybe søvn, blækføreren her, der med nøgen pen ser gennem sludder og tilfører naturens barske forgængelighed anelser af bærlig smuk realitet – og måske en blid aen på nisse- og mosekonekinder, der langsomt glipper nethinder fri og smager ham i kaffen:
Moseland
Vi har ingen prærier til at skære en stor sol i skiver om aftenen alle vegne føjer øjet sig efter den fremtrængende horisont,
lader sig lokke ind i kyklopens øje, en bjergsø. Vort uafspærrede land er mose, der stedse danner skorpe mellem glimtene af solen.
Man har gravet skelettet af den Store Irske Elg op af tørvene, opstillet en forbløffende tremmekasse, fuld af luft.
Smør sænket for mer´ end hundrede år siden blev bragt op salt og hvidt. Jorden selv er venligt, sort smør
som smelter og åbner sig under foden og i millioner af år endnu vil mangle sin sidste definition. Man kommer aldrig til at grave kul her,
kun vandmættede, store fyrrestammer, bløde som grødet frugtkød. Vore pionerer bliver ved at søge indadtil og nedad,
i hvert lag de blotter synes der allerede at have været en boplads. Mosehullerne kunne være atlantisk indsivning. Det våde centrum er bundløst.
*
Anahorish
Mit ”stedet med det klare vand”, verdens første høj hvor kilder sprøjtede ind i det skinnende græs,
og mørknede brosten i den smalle vejs leje. Anahorish, blød konsonant- skråning, vokaleng,
efterbillede af lamper svunget gennem gårde vinteraftener. Med spande og trillebøre
går disse højboer i tåge til hofterne for at bryde den tynde is over brønde og møddinger.
*
Tjenestedreng
Han overvintrer det sidste af et dårligt år ude, svingende en stormlygte gennem et udhus;
en løsarbejder mellem skygger. Gamle arbejdsluder, slave- blod, som trådte markedsbakker under hver bydendes øje
og bevarede tålmodigheden, holdt tand for tunge, hvor du trækker mig ind på dit spor. Dit spor
brudt fra stakplads til stald, et skvæt foder stivner på sne, han kommer som den første
til de små baroners bagdøre; fortrydelig og ubodfærdig, bærende på de varme æg.
*
Orakel
Gem dig i piletræets hule stamme, dets lyttende fortrolige, til de, som de plejer, kukkukker dit navn over markerne. Du kan høre dem svinge låger åbne i gærdet mens de kommer nærmere og kalder dig ud: lille mund og øre i et træs kløft, mosede steders øreflip og strubehoved.
(juhuuu…RM i dåsen!...;)
- Seamus Heaney
Goherligmorgen med pip i regnen og alt det tilhørende – husk plyen’, hvis ikke du vil ligne en forpjusket gråspurv ;) Simon
Og slå også denne scene i guld, i relief, Så et grådigt øje ikke kan udtømme den: Staldstrå, Rembrandt-strejf og glans
Hvor min far bøjer sig over en tekasse pakket med salt, Med stormlampen løftet til øjenhøjde I sin knyttede venstre næve, mens hans højre hånd roder
Efter det ikke-blødende, livfulde baconkød, Hjemmerøgede skanker hevet op i lyset Til overvejelse før de blev lagt tilbage.
Den aften ejede jeg Ægyptens dynger af korn. Jeg betragtede vagtpostens fakkel over forrådet. Jeg stod i døren, uset og flammende belyst.
- Seamus Heaney.
*
SOMMER ÈT SEKUND
Den gamle mand der går og stjæler stemmer fra alle træer og buske i den endeløse have har lukket sine vandblå øjne èt sekund og gennemlevet støvets år fra fødslen –
Således ved vi at tid ophæver tid: en brønd der fyldes fra en gavmild jord.
Og kvinden der sætter fugle op har forladt sin glasveranda og kommer nu ad stien langs syrenerne med sækken fuld ad sang.
Lysets flygtighed er lysets bestandighed som en hånd holdt op mod lyset gennemrød og åndende
Vi ved ingenting og det vi ikke ved glemmer vi så hurtigt som nu denne hånd
Indeni hånden er der en mørk skov lyset har sagt til mig at jeg skal flytte ind og bo dér
Som oversætter kunne han også noget, som her i oversættelsen af Walt Whitman ...
MIRAKLER
Hvem gider gøre noget særligt ud af et mirakel? Hvad mig angår så kender jeg ikke andet end mirakler, hvad enten jeg går på Manhattans gader elller kasteret blik ud over tagene op mod himlen eller vader med bare tæer langs stranden lige i vandkanten eller står under træerne i skoven eller om dagen snakker med en jeg elsker eller om natten sover i sengen med en jeg elsker eller sidder ved middagsbordet sammen med de andre eller ser på de fremmede der sidder overfor mig i vognen eller iagttager de travle honningbier om kuben en sommerformiddag eller dyrene der græsser på marken eller fuglene eller luftens vidunderlige insekter eller solnedgangens vidunderlighed eller de rolige, klare stjerner der skinner eller forårsnymånens udsøgte, spinkle kurve - alt dette og meget mere, alt det er mirakler for mig, alt henviser til hinanden og er dog adskilt og på hvert sit sted.
For mig er hver time af lys og mørke et mirakel, hver kubikmeter rum er et mirakel, hver kvadratmeter af jordens overflade er dækket af det samme, hver fod indendøre myldrer med det samme.
For mig er havet et bestandigt mirakel, fiskene der svømmer – klipperne – bølgernes bevægelse – skibene med mænd ombord, findes der mere mærkelige mirakler?
Nyd både dagens tørvejr og regndråbernes dryp RoseMarie
Med tiden bliver alle udsigter smukkere alle oplevelser rigere alle liv mere levende Med tiden finder man ud af at det der med sorg og glæde er underordnet Man husker nogle få ting og de bliver ved med at vokse Til sidst er man helt sikker på at man er til Til sidst
Herlige borumitter! – lidt a la’ Munch’ens nøgne lymfocytter iført elskov og halstørklæde – vender snarest selv tilbage iført kaffe og røg…;)
Medicin
at tegne arabesker af ord er elskovsranke ynglinges trøst –
jeg vil hugge sten og sove –
jeg knytter hinanden i lommen og skyder hatten om i nakken,
og kunsten er atter skøn –
*
Efteraar
det regner – regner – luften er graa og mælket, gaderne vaade og kolde, menneskene blege og klamme som syge fugle. jeg gaar og gaar, men det bare regner, haabløst – himlen staar som en mørk mur mellem os og solen og varmen. i husene ruller folk gardinerne ned og tænder lys – paa gaden slaar mændene kraven op og staar stille, saa at tøjet ikke rører ved kroppen – det er efteraar.
Her lidt til øjne og ører, når de regnvåde omgivelser lægges bag aftningens puderyst:
Lyset…
Bengt Lagerkvist, som desværre døde for ikke særlig længe siden, vennen til Erland Josephson og endnu en formidabel stemme i skrift og tale, ikke mindst på svensk tv, fortæller her lidt om lyset fra tre fantastisk smukke billeder:
Fredrik Sjöberg fortæller i ’Kunsten at flygte’ om Gunnar Widforss’ liv og lidenskab med netop lyset – endnu en fortræffelig bog af biologen, der suger natlampens lyskegle til sig og efterlader lukkede øjne i et eget sært lys; helt som forføres man af Erland Josephson, Pär Lagerkvist og sønnens magiske fortællerevne.
Det er sjovt at se Borums fascination af Wittman og andre fra den tid, der nærede hans egen hengivenhed for at løfte barrieren, ane at horisonten kaster lys i bevidstheden, før man ofres for fænomenerne – Sarvigs udtryk, endnu en værdsat. At få det sidste lyssatte med sig, inden det mørknes, er måske fascinationen af skyggerne hos rigtig mange. Noget af det stolteste var måske Borums opløsning i den sidste tid, som en del af det menneskeligt menneskelige, kontrasten til neonlyset på uforgængeligheden, den evige amerikanske ungdom med de raslende skeletter i kulissen. Det er jo en forfærdelig frygt, som kun vi selv kan bevidstgøre, for netop at forgå og glemmes med samme værdighed som hvad vi i livet tillagde betydning. I det lys findes der mageløse exempler på noget naturligt menneskeligt, en åbenhed for livet og selvfølgelig frygt, og den integritet var måske Borums sidste digt til os - lidt som som dette:
SORGDIGT
Uigenkaldeligt på øjets inderside tungt trofast det billedløse billede _ _
I er mætte jeg er sulten I sover jeg er vågen I er hele jeg er sprængt derfor er det derfor jeg elsker jer med neglene _ _
Sur-varm gråd-smag latterens usikkerhed _ _
Stolt afvisende længsel som en evighed af glas _ _
Luft i luft i hud hud i hud glød glød hed drift aften seende éndnu _ _
Græsser himler jorder er her og her og her _ _
Det blandet-onde ligegyldigt-engagerede dødssikre-betingelsesløse sidste mulighed _ _
Bange for at få at vide at det er forbi _ _
Jeg bor i brændingen med åben krop i tilsyneladende nøgenhed
jeg indånder luften jeg ved så lidt _ _
Frostskurvet og klangdyb ikke privatdød _ _
Over engen kommer over engen Hvide træer borte dag Over engen nøgenhed kommer over engen Hvide træer sorg
- Poul Borum
Nå, apropos lys og skygger, skinner solen atter gennem en mælkehvid himmel, og fuglene synger barneglade til kvæk i græsset, så det ku være man sku få lidt sol på kalotten. Fortsat god weekend, ja du ska vel også ud og grønnes lidt blandt grønkorn og ane følehorn glo dig i nakken, ka jeg tænke mig…;)
Ja, det er som om intensiteten bli'r større, og alting bli'r belyst og oplyst, når livet er ved at ebbe ud. Det tror jeg er almenmenneskeligt, men digterne kan omsætte intensiteten til ord, som var det farver og pensel på et lærred ... maler med ord. Tænder ordbål.
Mere Borum, skønt det her er fra 1962 og hans allerførste digtsamling, Livslinier.
Bølgende du kornmark fygende i vindil drømmesikker under blæstens hånd
thi intet efterlader spor
men blæsten har elsket kornet
*
Stemmer forsvinder i luften ord segner ned og dør mennesker kommer fejer ord sammen tænder ordbål ser røgen
Synes det mellem borumitterne må siges, ja ligefrem påpeges, at der nu er 167 dage til dansen om nissegrøden - man ka sådan set godt begynde at lægge tøj frem! ;)
Poesien er ikke til noget Poesien er ikke til Poesien er ikke Poesien er Poesien
- ku’ ha’ været konstrueret af Inger Christensen, der provokeret af systematikken fik Det sidste ord, og selvfølgelig til Højholts ærgrelse, hvis bænk mumlende står alene tilbage, i mangel…;)
Som rytmens gang, når Borum danser på afstanden med bevægende sans for livfølelsen:
Går og går selve det at mærke benene som går Træt mekanisk men pludselig bevidst
– bevidste ben! – mærker læggendes ømhed mærker kontakten med jorden (ikke i gammeldags ydmyghed men konkret uden tanker).
*
Nå: tom tom tom, saligt tom er verden for andet end ting...
Som bjørnen i vigen, Bjørnvig, der vandrer i en objektiv verden, er glad for at opleve den, at der er huller i ham, der slipper noget ind, der ikke er ham…
Kors hvor det grønnes omkring os RM, man blir grøn af mangel på misundelse, og våd som en hundehvalp der for første gang mærker sneen, jublende med snuden i vejret, som i går, hvor regnen stod ned om bare tæer i et hav af himmelsk lyd, en imponerende højtaler! ;)
Poesien Poesien er Poesien er ikke til Poesien er ikke til noget
... men altid til nogen og rettet mod den anden.
"Poesien er aldrig ulogisk. Dens Væsen er ikke Forklaring, men Aabenbaring af Sammenhæng, ikke blot i Formerne. Dens Forhold til Logiken er frit. Det er dens Væsen altid kun at tale om Forbindelser, selv hvor du ingen ser. Hvor Tingene mødes, er Poesien. Aldrig hvor de skilles."
Paul la Cour
og med Inger Christensen
et sprog der fortæller at afgrunden mellem os fyldes
Nu hvor sneen og juletiden la'r vente på sig ... ;))
Jeg har hele tiden haabet paa Sne, det er dog sjovt, at den kom. Ja, nu ligger den der – se, hvor hvid den er, jeg er saftsusemig glad for den, jeg har jo hele tiden nok tænkt, at den ville komme.
Og saa ligger den der lige med ét – det er dog sjovt, at den saadan kommer, uden at man gør noget som helst for det, jeg har ikke halet den ud af Luften, den er kommet saadan af sig selv.
Fine ord – nejda, jeg har det selv lidt a la’ La Cour og Inger Christensen, der omvendt ikke har det helt som jeg, lige nu, men derfor ka’ vi jo sagtens se lidt ens på i al fald Dét – for øvrigt også lidt som Schade, som jeg elsker at hale frem i og udenfor – nissetiden; men hold på hat og briller, du kære julegeneral, for der er ikke langt igen, før små fnug daler nedover os, der har gran i næsen og jul i hovedet: jeg klipper derfor endnu en dag i julekalenderen ;)
Men her i aftningen fra endnu en dag uden himmelmusik – blir dette ved, ender vi som små forkælede brownies med ører på stilke efter regnens trommen – lidt højtravende men smuk ordmusik fra både Rilke og Verhaeren:
TIL MUSIKKEN
Musik: Statuers Aande, maaske: Billeders stilhed. Du sprog, hvor sprogene ender, du Tid, som lodret staar på de svindende Hjerters Retning. Føling med hvem? O, du Følelses Ændring, til hvad? Til hørbart Landskab. Musik: Du fremmede. Hjerterum vokset længst fra os. Mest inderligt vort, som overstiger os, trænger os ud –, hellige Afsked: naar vort Indre staar om os som det indøvede Fjerne, den anden Side af Luften, ren, vældig, og ubeboelig.
*
FORGÆNGELIGHED
Timernes Sandflugt. Sagte evigt fortærende selv den velsignede Bygning en Dag. Liv farer hen. Snart ikke mer bærende Søjler op uden forbindende Tag.
Men er Forfald mere Sorg end Fontænen, som vender tilbage til Spejlet, bestøver det draabefordelt. Lad os da holde os mellem Forvandlingens Tænder, saa at dens skuende Hoved begriber os helt.
- Rainer Maria Rilke.
UENDELIGT
Høstblæstens og Fortvivlelsens Hundeflok sig samler Og skambider Aftenens Ekko med sit Glam, Og umaadeligt i Tomheden Skyggerne famler Efter Maanen, der glimrer i hver en Brønd og Dam.
I Slettelandets Synsrand bestandig samme Plettet Af Lys. Og stadig Røster i Vest og Øst – Tværsover over de uendelige Sumpe og Sletter Og Skovdybet – Skumringens mangfoldige Røst.
Og Aftenens Landeveje sig uafbrudt forener Og skilles ad, som Skibene krydses tavst og brat – Bestandig de sig strækker og grænseløst forgrener Og taber sig langt borte i den bundløse Nat …
- Émile Verhaeren.
Endelig lidt fra Knud Sørensens smukke samling, Først Nu (2013), der er som sol i øjnene – han er nøjagtig lige så dygtig som Sven Holm, der faktisk ka’ skære en ko i små stykker og plante delene på marken, for siden at kunne stå og nyde synet af alle de glade køer der vokser op derude:
DER LÅ ET SEKUND
derhenne på vejen lige ved skovbrynet
et rådyr stod som en skulptur og kiggede en rævehale lå ubevægelig ved en græstue
det voksede langsomt op sekundet som om kloden åndede en sæbeboble
jeg stod og kiggede kiggede ind i den og opdagede at der sad én derinde
som jeg vistnok kunne huske at have set i et spejl engang
*
VIGEN
Det er en af de dage hvor hverken himmel eller jord ånder, alt er som et eviggjort øjebliksbillede og her op mod de grønne fjordenge ligger et blåt silkegulv ventende. Jeg fornemmer at jeg burde bryde ud af øjeblikket at jeg burde gå ud på det blå gå hen over det til jeg nåede en anden side, men jeger alligevel for bundet til jorden og bliver stående herinde i min ø-faste dagligdag.
*
SNEFNUG
Der er nogle snefnug derude så få er de at jeg næsten kan tælle dem det er nok vinterens sidste, tænker jeg og de holder sig svævende over den engang så hvide nu smeltende grålige flade trodsende enhver erindring om tyngdekraften og jeg ved nok hvad der styrer os for vi søger jo efter et vissent græsstrå hvor vi kan bosætte os som var vi dun fra Vorherres sovepude og i et håb om at vores korte evighed kan forlænges så den dag udsættes da strået varsomt vil grønnes uden os.
Syntes lige at du sku mærke Sørensens blæst i ansigtet, og håber i den forbindelse bare, at den har børstet bisserne og ikke lugter af våd kat – sagt i ønsket om en fornøjeligt weekend med sol på broen…;)
DEN VESTJYSKE BLÆST
Det er en af de dage hvor jeg kan læne mig op mod blæsten kan stå med samlede fødder og danne en vinkel på ca. 60 grader mod horisonten
og i den stilling får jeg et mere fortroligt forhold til jorden kan næsten se igennem den aner ormenes disse hellige dyrs bolig dernede.
*
HER
netop her slap husene op de dyrkede marker rundt om sank ned under overfladen og landskabet er ikke mere menneskeskabt men noget som vel bør kaldes naturens natur
men et sted i erindringen står der et æbletræ med et enkelt rødt æble som glemte at falde mens tid var
og nu er det som om at mine hænder vil gribe efter noget som måske var engang.
*
PROPELLER
Der er nogen der har sat propeller på vores mark og nu vi går spændt og venter på at den en dag letter og tager os med til en bedre verden.
De grundværdier vi længere tilbage talte om, frygten for børnenes fremtid, de sociale implikationer, der angiveligt har interesseret mange rundt om i landet og som også bekymrede dig, afdækkes måske lidt mere her i det åbenbart sidste program: https://www.youtube.com/watch?v=beX_NdmgG-M
Bemærkelsesværdigt er det, at mange mennesker åbenbart har reageret hvis ikke moralsk negativt, så i hvert fald meget tvivlsomt overfor den lille families livsprojekt, og muligvis fordi sjældent få i dag kan forestille sig et liv uden elektroniske hjælpemidler og samfundsinstitutioner der ånder dem i nakken. Min første reaktion på familieprojektet var i øvrigt: nåda, dér har vi jo livet på Moberg-plan! - et herligt gensyn, vil jeg sige dig. Du husker vel i øvrigt selv de gamle klicheer i anvendelse, når argumenter slap op: jamen det er bare udviklingen, dén kan man ikke stille noget op overfor…;)
Ikke desto mindre levede vore forældre og bedsteforældre altså netop uden alt det isenkram som mennesket i dag er så afhængiggjort af, men der findes dog stadig små samfund der praktiserer livsindretningen der fungerede flere hundrede år tilbage. I den forbindelse må det vel også bekymre mange mennesker, hvad de selv ville stille op hvis pludselig det elektroniske grej ikke fik strøm i månedsvis, hvor exempelvis et ”pengeløst” samfund” – hvormed fortalere kun tænker på betaling via kreditkort – ville true os alle på livet. Men der er jo flere gode grunde til at mennesker finder på alternativer til samfundsjaget der reducerer så mange menneskeliv til bare en økonomisk ressource; de så at sige, generobrer deres eget liv med private beslutninger, og det er vel denne personlige frihedsudøvelse der minder meget om grundtankerne Fristaden Christiania blev opbygget på – ja du husker sikkert, hvor negativt det blev opfattet af ikke mindst politikere dengang, der slet ikke tålte at se alternativer udvikle sig til deres samfundstanker. Christianitter var nassere, kriminelle og lugtede alle af hash osv.
Jeg forestiller mig at du allerede har set programmet, selv fik jeg først nyligt set det, uanset må ka’ det være et gensyn værd – og så lige én til, bare for en ordens skyld, som vendte et par ganske udviklingsivrige forestillinger ryggen:
Og det blir godt at sidde ganske stille og være ene med en stues ro. Og høre regnen banke mod den rude, som angsten før har mærket med sin kno.
Ak ja, ”Hvad var Livet uden Kærlighed”…bedyrer Knagsted i den herlige fortsættelse af Livsens Ondskab, og fortsætter: ”Jeg personlig har for Eksempel kendt en Enke, der elskede sin Mand i den Grad, at hun vedblev med at faa Børn i mange Aar efter hans Død”…
Digteren Rasmus Vridsløse (der i Knagsted fordrejer hovedet på folkeskolelærerinder), var forøvrigt Wieds egen karikatur af datidens Carl Ewald, der i Politiken 21/11 1902 svarede, at hvis Gustav Wied ”nogensinde begaar Selvmord, bliver det en Gang, hvor han i otte Dage ikke har kunnet hitte paa noget morsomt”.
Men blev man først grebet af de forgående morsomme beske historier og karikaturer af det menneskelige menneske og dets forestillinger om sig selv, så er man vel allerede på sporet af fortsættelsen med Pastor Sørensen & Co – som humørmusklen ikke må mangle, og er allerede dér på nippet til at melde sig ind i Gustav Wied-selskabet!
*
SPINOZA
paa dit skarpe tuberkulose ansigt laa visdommens ro i vemodige smil –
din godhed var din races hjælpsomme humor trænet under inkvisitionens bedske kærtegn –
din tro havde klarhedens styrke og forstaaelsens mildhed –
*
SOMMERNAT
en hvid ugle sejlede lydløst imod en cypres –, og fire stjerner gik samtidig ud af himlen og lagde sig paa havet – fra den øverste bjærgtop skreg et æsel en raa stinkende tone om fortvivlet uret –
Her lidt alvorlig morskab fra to vilde hveder i Nr. 10/1945:
RANDBEMÆRKNING til Halfdan Rasmussens digt om »nyromantik« i Vild Hvede Nr. 8.
Vel ved vi, Tidens smag er groft forraaet; men naar en Litterat som ekstra Pirring serverer os en Snaps Begrebsforvirring som denne – ja, saa er vel Grænsen naaet?
Lad gaa, at Halfdan ikke har forstaaet og kun har Spareblus i Læselampen; men er man saa uartig, brænder Tampen paa gen Bagdel, før man selv har slaaet!
- Svend Sørensen.
og
BAGTALE
til en artig ung mand fra en uartig do.
Hr. Sørensen, som ikke ynder snapse af andet bryg end fra Hr. Engbjergs kælder, er blevet kæfereret og fortæller mig arme mand, at tampen vil mig klapse.
Jeg stak en naal i Engbjergs hm! – finale. Men Svend sprang op som var min naal en lanse. Var naalen spids? Nuvel! Lad den da danse, som følte stikket i sin egen hale!
Jeg er uartig! Jeg har sagt min mening! og nu skal tampen brænde mine baller. Slaa til, Hr. Sørensen! Hvert slag, der falder vil hærde min bag – og din aands forstening!
Forraaet smag! Entartet – und so weiter. Vi kender tonen og Hr. Goebbels stemme. Vi er alene nu! Og vi maa glemme hvert ord fra Goebbels propagandafejder!
Ny-romantik? Gaa væk! En hverdag taler til os i dag. Og du maa ikke svigte! Vi staar paa jorden nu. Og vi maa sigte med naal og lanse mod de rette haler!
- Halfdan Rasmussen.
*
Og her en vild hvede der mener noget med kærligheden, fra Nr. 9 samme år:
TIL EN PUBERTETSHVALP I ET PRÆSTEGAARDSHJEM
Jeg skal lære din famlende mund at kysse – og saare dig haardt. Du skal lære at elske mig, og lide, naar jeg gaar bort.
Det skal svide i hele din krop, den dag da du ved jeg gaar. Du skal lære at skrige efter de kys, som brændte gennem dit haar.
Ny spirende ukendte ting skal gi dine søgende hænder, fylde dem med kejtet angst for ting, som de ikke kender.
Du skal lære at elske mit bryst, du skal lære at elske mit skød. Jeg gir dig ikke stene men bare levende brød.
Jeg gir dig ikke at elske en Gud, der bare er død. Jeg gir dig bare at elske mit levende, levende skød.
Ikke døde ting skal fylde dig med skrig, men dine tomme hænder den dag, da det er forbi.
Dine egne tomme hænder skal savne det de fik lært. Du skal jamre efter mit skød, skrige paa det du fik kært. –
Ord og hvedekorn og stærk tobak vækker smil om munden her på en højhellig søndag morgen :)))
Der er en lune i ordene på samme måde som morgenkaffe i maven. Øjne og sind åbnes, og man vækkes med velbehag og smagen efter en mundfuld mere ;))
Her stadig i det Halfdanske univers ...
Hvis du vil være blid og smuk skal du drikke morgendug og spise aftenrøde, drysse stjerner i dit hår og gnide dine tynde lår med måneskin og fløde. Men hvis du vil være vild og varm med hængerøv og kæmpebarm, så skal du kikke dig selv i et spejl og elske alle dine fejl og være som du plejer.
*
Hvad vil du være når du bliver stor? Kattekonge, kejser eller klodsmajor? Kagekone, rejekælling, nissemand, løve tæmmer, kræmmer, muffedissemand, nattevægter, skattenægter, brillemand, rotteplager, pottemager, spillemand, herremand i Herning eller Frue i Paris? …… Jeg vil være lykkelig og glad som en gris !!
*
Morgensko og hjemmesko, snørresko og sutsko, gimmesko og klemmesko, træsko og badutsko. Sko til store, sko til små, sko til danseskolen. Men jeg vil meget helre gå med bare tær i skolen.
... og så er vi ved Søren Ryges udsendelse om den lille familie i bakkerne :))
Og jo, jeg havde set udsendelsen, men jeg så den da igen. For jeg elsker at se og opleve mennesker, der har mod til at stikke af og ud fra det, som er de gængse værdier for et godt liv. Det gør jeg både af nysgerrighed for at kigge ind i en anderledes verden og for at udfordre mig selv og min egen tilværelse og værdier. Jeg lærer selv at tænke, når jeg oplever mennesker, der tænker over tingene og ikke bare hovedløst følger hverken guruen eller mængden. Sådan lidt som Niels Hausgaard synger i "Hvem bestemmer"...
A hår sit i mit fjernsyn at no går æ galt. Mæ åltj det vy skylder å intj hår betålt. Åel skjæller uk, å kon fo er tefres, gammel å oeng, ja, siel spæbøen hår stres. Åel skjæller uk, å kon fo er tefres, gammel å oeng, ja, siel spæbøen hår stres.
Åelting det s tiger, kon kronen går nier. Åltj mens de ser, vi ska brueg mier å mier. Så ska vi spåer, å så ska vi brueg. Parolen dæj skywter trej gåen på en ueg.
Vor bil dæj er tysk å vor fjernsyn japansk. Å det vi kaitj dar i, det er amerikansk. Hva er æ for noe? Hva æjjer æ mæ? Hvodant er vi kommen så tossi årstæ?
Det er val en ting, som vi nøe vil vær ve. At vi søber de koel, som vi sæel hår svint te. For de flæst hår jo magten, så det er så næmt, det er jo præsis, som de flæst hår bestemt.
Men vo vi klåeg, både for det vi er månner i flok? Tenk så klåeg vi ku blyev, hvis vi båer var nok. Dar er no en ting, det var skønt å ha væst, om de flæst er de bæest heller båer de flæst.
Ja, det var virkelig et fint lille indblik i en lidt anderledes måde at skabe familieidealer på, i vor tid; og som vi jo før har talt om, er det altid rart at se værdsættelsen af det atypiske, det ikke så retlinede, i Søren Ryges programmer om livet – og der ér vist også mere end rigeligt af alt det andet! At jeg ikke selv ville ku’ leve i sådanne rammer med børn, gør det ikke mindre inspirerende at opleve mennesker der ikke alene brænder for, men tillige praktiserer og ka’ deres idealer. Sødsuppe ér det jo altså ikke, der lægges knofedt i arbejdet, der slet ikke er så ringe endda. Det ska’ nok gå, selv om livet noget af turen er opad bakke, for den lille familie.
Og for nu blie i hvedeklimaet, præsenterer Hans Kirk her sit bud på den hjertevarme underhvede-vild’ert…
Min Frands jeg jo elsker og vil holde af, for han spiller saa yndigt paa Harmonika, han spiller de yndigste Toner for mig og siger, min Hanne, jeg elsker kun dig.
Min Frands, han kan synge, ja, det kan I tro, min Frands, han kan danse, saa der sier Sparto, min Frands, han synger en yndig Tenor, hans Stemme er kraftig, han Kundskab er stor.
Jeg strikker, jeg hækler, broderer og sy, jeg malker den sværeste Ko uden Kny, jeg koger og laver den fineste Ret til min Frands, naar han kommer hjem og er træt.
*
Sjovt er det altså at læse de gamle hveder, dem bliver man sgu ikke så hurtigt træt af, hvor Overhvedestadiet heller ikke dengang var kønsbestemt – meeen, mon ikke (Matadors) Fru. Grisehandler Larsen var et nogenlunde typisk exempel på hjemmefrontens overhvede, også dengang? Jeg synes at ane det, uden dermed at underhvede-bestemme Halfdan Rasmussen, meeen så alligevel, mon konen kiggede ham over skulderen, mens han skrev dén…;)
Det minder mig for resten om, da Knagsted i Livsens Ondskab fortæller historien om gud, der havde glemt at kaste klumper på til barmen – har du forøvrigt læst Wieds Knagsted, RM?
Lidt til kaffen; et klassisk smukt digt af Wied, der blev optaget i tidsskriftet Ny Jord. Det er fra 1887 og dedikeret til kvinden i hans eget liv, Nathalia, men også til kvinden som mandens frelse og fordærv – kom igen, nutidens romantikere!
Jeg tror kun paa een Gud, og det er Dig! _ _ _
Naar dine hvide Armes Marmorlænke i mejslet Skønhed om min Hals sig vinder, da vaander Sjælen sig i dybets Ve og jubler højlydt som en dødpint Martyr, der skuer Gudens underfulde Billed gennem en blodrød Taagesky af Vanvids Fryd, af glædeblandet Sorg, af stille Vemods taareslørte Lykke! I Rædslens Dæmon jeg genkender Dig …
Dit Blik er som Jasminens Blomsterduft en dugfyldt Julinat, naar Maanen stjæler sit gustenblege Lys i Haven ned … Som Kejserkronens Taarer er dit Blik: et Væld af Smerte bag et Gem af Purpur, _ _ _
Jeg kunde sætte Dig i Himlen op og vælte mig i Støvet for din Fod! Jeg kunde pine Dig med djævelsk Fryd og bade dig med Vellyst i dit Blod; Jeg kunde stryge med en blytung Hånd ned ad dit hvide stolte Gudelegem, saa Fingrene sad efter i dit Kød! _ _ _
Jeg drak mig drukken i dit Drueblod og kaldte paa Dig med ukendte Navne … Du kommer, Engel, Dæmon, Barn og Kvinde, Du kommer under Tusind Harpers Lyd! Jeg bær dig hen til Klippens bratte Rand hvor dybt i Dybet Glemslensfloden rinder. Der styrter jeg Dig ned. Et Kvad jeg kvæder, et vildt, vanvittigt-jublende, et daarende, graadblandet Elskovskvad, der stiller hver en Længsel, hvert et Savn … _ _ _
Jeg kaster mig fra Klippen i din Favn, og Glemslensfloden skyller over Stedet, hvor Rædsel dvæler skjult bag Lykkens Navn! _ _ _
Livsens ondskab har jeg set, men aldrig læst. Den er bestemt et gensyn værd, og den ligger på YouTube. Så den vil jeg se og få sat lidt gang i træningen af lattermusklerne ;))
Ja det sku du gøre, og hold endelig på maven, men den er nu også bare en stor nydelse, ikke mindst p.a. de fortræffelige skuespillere. Næh, jeg tænkte mer' på anden del, som bare hedder "Knagsted", der er mindst lige så fortræffelig, men den må man hygge sig med som bog, evt. lydbog, og med helt det samme udfald ;)
Jeg gik gjennem søvnens skiftende blomsteregne, O, der var tyst og svalt, som på havets bunn. Det våknet omkring mig. Det lysnet de vide vegne, og drømmenes lande blev våkne i samme stund,
Natten og rummene fylles så vidt og vide av fryktsom lykke, av fin og beruset vår. Vi seiler mot solen og nærmer oss jevndøgnstide.
Å høre det puste derute og vekkes og stride, – høre hvor trærne suser og elven går – det er som å merke en kvinde tett ved sin side og langsomt fortape sig inn i et gyllent hår.
Gunnar Ekelöf, tror jeg du kender temmelig meget igen i. Læser pt. hans efterladte breve og antegninger - Ingrid Ekelöf har redigeret udvalget og skrevet indledningen; selve digtene ér hans selvbiografi, men brevene og særlig de tidlige barneråb...
Hva' synes du mon om ordet "Muffla"...et signal mellem venlige dyr? ;)
Asiens popplar står längs floderna tunna som 9 års flickor med hår som gröna slöjor står de raka längs Asiens floder kantar i tunna böljande rader bäddarna av de guldförande av de törstsläckande som om de väntade Inte flyttar de sig ett steg från stället Varför skulle de flytta sig Varför skulle de inte vänta Floden som rinner och rinner hög eller låg är tiden som ger dem alla ett och samma möte som om de alla stämt möte med en och samma
*
En tredjedel av mig själv är min vikt Muren av skugga väger fyra gånger mig Du som kan räkna! Den fjärde delen är också jag den enda delen av mig
*
Prövar du mig, Liv i avsikt att jag skall hävda mig? Då kan du gå med din svans mellan benen Jag skall inte, jag vill inte, jag kan inte mer än vara tills jag inte mer är till Ingenting mer!
Den förstår mig inte som inte sett livet intill döden Först i en föraning förstår han dig La joie de vivre är intet pubertet, ungdom men utnyttjandet av den korta tid
Lidt stemningsbilleder fra ingen ringere end Ekelöf selv – skrevet med den nervøseste nervendes vakre røst:
Nattvinden viskar i träd över vilka höstmånen lyser- Och ur det oändliga fjärran kom denna musik till mig. Den genljöd från stjärna och återklangen nådde mig svagt som en doft av blommar. Nattvinden viskade i träd över vilka höstmånen lyste …
Då jeg vaknar denna regndoftande morgon och betraktar den blå himlen och de skimrande vattendropparna i gräset får jag en obestämd känsla av tingens skönhet och harmoni.
*
blommorna sover i fönstret och lampan stirrar ljus och fönstret stirrer tanklöst ut i mörkret utanför tavlorna visar själlöst sitt anförtrodda innehåll och flugorna står stilla på väggarna och tänker
blommorna lutar sig mot natten och lampan spinder ljus i hörnet spinner katten yllegarn att sova med på spisen snarkar kaffepannan då och då med välbehag och barnena leker tyst med ord på golvet
det vita dukade bordet väntar på någon vars steg aldrig kommer uppför trappan
ett tåg som gennomborrar tystnaden i fjärran avslöjar inte tingenas hemlighet men ödet räknar klockans slag med decimaler.
- Gunnar Ekelöf (ovenstående sidste digt, er fra digtsamlingen Sent På Jorden fra 1932).
Ja, har man sagt Pia Tafdrup, kommer man ikke udenom Ekelöf. Og det var da også i forbindelse med hendes tekster, at jeg fik øjnene op for Ekelöf og hans stemme, som taler så direkte ind i livets sjæl og sjælens liv ;))
Tak for inspirationen, der har fået mig til at gå på opdagelse i min bogreol :)) Flere bøger af og om Ekelöf stod bare der og ventede på igen at blive fundet af et par nysgerrige øjne med åben dør :)))))
SEGL
Nej, det er ikke en hemmelighed, som den der skjules bag en sovendes lukkede øje, ikke en sindrig kode, som vi længe foregiver at bære på, overleveret fra bedsteforældre eller forældre på deres dødsleje.
Det er en vibreren i musklerne afsat af en kronisk uro, der forårsager dønninger selv på denne sommerdag, hvor vinden har lagt sig, og vilde dufte fra endnu dryppende buske og blomster vægtløst slår rødder i den vareme luft.
Det er en kraft og modkraft, der er en smerte vakt til live, en indre intifada, en sindets nye stenalder, hvor jeg er taget til fange af mig selv, for jeg tænker ikke bag skudsikkert glas, når jeg går den vej enhver kun selv kan gå, når jeg vækker et sprog, et dronningerige.
Jeg finder et stisystem, bevæger mig over broer eller ud ad porte, jeg rejser mod en yderste grænse, går gennem drømmeagtige passager, giver min stemme - resten mister jeg som blodet fra en violet åbnet vene; jorden trækker alt til sig og drikker, lugter bagefter fugtigt af regn.
Ja, Ekelöf er virkelig ret imponerende, selvsagt må mange gennem tiden ha’ læst viddet hans ind, så det er slet ikke sikkert du behøver runde reolen, for at se ham i øjnene..;)
Her en anden herlig poet, en seksstrenget betvinger af stjernestunder i ører verden over; svært er det at forestille sig en dag i US, hvor stemmen ikke kliner sig til hjerterytmen et sted med horisonten foran sig. Han er en af dem der stadig står og ruller støt på trilleren, et sted i huset hvor vi mennesker bor, Mr. rock & rulle: https://www.youtube.com/watch?v=An2a1_Do_fc
Druknande i dimman gryningens svindelfåglar: den glasklara drömmens punkter av glömska.
Moln är ännu i pannan men solen växlar i skiftande ögenblick stenarnas brus till azur.
*
På himlens blåa duk
På himlens blåa duk är molnen färger för vindens lätte pensel: På jorden bliver de skuggor av vilka skymning timrar det Hadesrike där nattvioln står.
- Gunnar Ekelöf.
Endelig en Frödingsk røst - bag Ekelöf, der næsten fødtes mens Fröding døde, men som også trættedes af hellig selvgodhed.
De gode och de ädle
Jag vill ej vara ädel, jeg vill ej vara god, de gode och de ädle de ställa upp sin stod i skönaste belysning på högsta piedestal med inskrift om bedrifter i hörnet av sin sal.
Sen stå de och betrakta sin älskliga bild, hur ädel är ej minen, hur god och blid och mild, de tänka i sitt hjärta: Si, allt är ganska gott! – men bakom står Hin onde och hostar så smått.
I middagsheden er der kun ét at gøre ... at gå indenfor med blik for Ekelöf ;))
Som sagt så gjort, og jeg suger til mig og lades op ved et møde med hans blik for liv og sjæl. Et du, et jeg og alt det, der opstår og og nu ér og bliver til som noget nyt og mere.
Jeg tror nok, jeg før har linket til denne P1-udsendelse. Men den må genhøres og ses som ny :))
... og hvor ville jeg ønske at kunne se filmen "Ekelöfs blik", der omtales i udsendelsen. Bogen "Nordens fyrste" er mulig at komme til via bibliotekerne, og den må der snuses lidt til ;))
Godt at høre du og Ekelöf med skroget på langs, som det gode træk, er på forkant mod varmeknopper – endelig et pust med dryp fra oven, himmelske lyde, så tilpas, og så tilmed med Ekelöfs blide tordenkile i øret…voila!
Jah, var man ikke blid i solen, blir man det af Ekelöf – der her snurrer i fine små poster mellem ham og Paul Åström, en atheniensisk indre rejse med en fornemmelse af Platon der kigger ham over skulderen. Er nu glad for ikke selv at være kyllingen der i denne stund befinder sig i gryden Athen, der må være ulideligt i denne varme ;)
Endelig letter varmen lidt, og der er herlige luftninger imellem ord af Paul Celan og Sort mælk :))
EN BOOMERANG, på åndeveje, sådan vandrer det, det vinge- mægtige, det sande. På stjerne- baner, af verdens- splinter kysset, af tids- kerner arret, af tidsstøv, med- forladte sammen med jer, Lapilli, for- dværget, formindsket, til- intetgjort, skaffet bort og forkastet, sådan kommer det fløjet, sådan kommer det igen og hjem, et hjerteslag, et årtusind langt at holde tilbage som urskivens eneste viser, som en sjæl, som hans sjæl beskrev, som en sjæl nummererer.
***
HJEMKOMST
Snefald, stadig tættere, duefarvet, som i går, snefald, som om du stadig sov.
Langt borte aflejret hvidt, over det, endeløst, slædesporene efter det tabte.
Nedenunder, skjult, krænges det udad, det som gør så ondt i øjnene, høj ved høj, usynligt
På hver af dem, hentet hjem til sit Nu, et jeg gledet ind i stumhed: af træ, en pæl.
Der: en følelse, blæst hertil af isvinden, som gør sin due, sin sne- farvede flagdug fast.
***
BLOMST
Stenen. Stenen jeg fulgte, i luften. Dit øje, så blindt som stenen.
Vi var hænder, vi øste mørket tomt, vi fandt ordet, som kom op fra sommeren: blomst.
Blomst – et blindord. Dit øje og mit øje: de sørger for vand.
Vækst. Hjertevæg efter hjertevæg bladrer frem.
Endnu et ord, som dette, og hamrene svinger i det fri.
Her hvor snegle ligger og slumrer til en enkelt trille i træet herudenfor; ja måske fra ham der just vågnede til samme snorkende drøm som jeg, men jeg var ham der først satte kaffe over… Jo fa’me ikke til at sove i den varme, ikke underligt at man vågner i nordligere nissetanker med en eskimoræv bag øret:
”Någonstans långt borta finns en mur med rosor eller en palm och en ljummare vind. Och det är allt.”
Skriver Ekelöf et sted, mens min kind nu bare længes efter en kølig vind…;)
To see a World in a Grain of Sand and a Heaven in a Wild Flower, hold Infinity in the palm of your Hand and Eternity in an Hour.
- Blake.
Där nattens sådd har fällit växer tystnad upp och ensamhet. Där nattens sådd har fallit växer blommans själ av ingen sedd. – En doft av skumma stiger, lövskog, sanka ängar är tyst musik för varje vind som sakta, tvekande för bort en blommas dröm …
- Gunnar Ekelöf.
Digtet ovenfor findes i hans samling Sorgen og Stjernen, kompositioner der handler en overgivenhed, hvor netop Blake var en af dem han holdt meget af. Herunder endnu et fra samme samling, smukt som flere, tænkeligt månen så sig i blikket hans, mens hånden sang henover papiret…
Månan
Månen stryker med handen milt över ögonen, väcker mig djupt i natten. Ensam bland sovande lägger jag ved på glöden, pysslar med rykande trän, rör mig bland skuggor tyst, skyggor fladdrande högt över de bruna stockarna, frydda rikt med blänkande pimpeldon …
Varför väckte du mig? Ensam bland sovande, ryggar vände mot elden, öppnar jag dörren tyst, går kring knuten i snön, trampar i tussarna, ser månesken lockande kallt över sjön …
*
Paul Celan, åh ja, denne mageløse poet. Man tænker engang imellem på hvad der ville være sket, hvis skæbnen havde fået et puf i en anden retning, men i samme stund, at det givet kunne være gået udover musikken hans...;)
mvh Simon P.s.: nogle fugle skaber bare de smukkeste triller, hva’ ska man med en grammofon…? ;)
Et lille stemningsareal fra Kirkebys erfaringslandskab Linieret Papir, aftryk af en art, som vi muligvis slet ikke ser mere af – en anden synssvækket mand sad dog engang ved sit flygel og komponerede fantastiske landskaber, måske der konstrueres grafiske håb:
Træets knudrede øjne følger mig træernes øjne er der som en regnbyge af øjne. Så rammer dråberne den sorte vej. Morderen flygter gennem alléen for at komme i læ.
*
Salzburg
Ærkehertugindens hus med bogreol og sangerindens skalaer øverst oppe den lille dreng ved borgens afgrund over domkirkens orgelkoncerter I det susende tog tilbage til byen den ømme hviskende kærlighed i det forsvindende lys For sidste gang.
Eet öga rullar över golvet, jeg vrider mig inåt. Dörren är stängda läppar lövet är tungt att bära. Sakta växer här och naglar in i tystnaden. Dörrens läppar är stängda för omvända värden. Ingen blixt är hemma under drömmens ögonlock, Men nattens aska går i det fördolda.
Og så en sang på færgen:
Sung
Det är stjärnklart i kväll. Luften är ren och kall. Månen söker hos alle ting sitt förlorade arv.
Ett fönster, en blommande gren och der är nog: Ingen blom utan jord. Ingen jord utan rymd. Ingen rymd utan blom.
Her en morgentriller for Hans Gregersens »Forår i Toscana«, en nydelse mellem sangfugle og dryp på stråhatten, bestående af fine kulturhistoriske fortællinger fra manden på rejsefod, nærmest noveller, og som jeg tror du vil sætte pris på – og måske navnlig disse toner til fortællingen om Lucca: https://www.youtube.com/watch?v=mNoxDv1GgPM
Hvad Ekelöfs fine poesi angår, vil man hos ham altid ku’ stige ned i sig selv gennem disse nærmest fotografiske stemningsbilleder, som tilfældet jo er hos poeter der ikke trætter, man blir aldrig færdig med dem – og tar man sig ikke lidt i agt, ender man sgu’ sikkert som ”opvakt beundrer”, altså i sagens natur ude af sig selv. Men så det er jo godt der i verdenslitteraturen findes et utal af store øjne, måske tilmed enkelte i vores egen tid – selv om den vist er mere optaget af ”likes”..;)
bedste morgenhilsner – med kun 148 dage tilbage, ska blie kækt med lidt julemarcipan…;) Nissen
En jøde, en kristen og en muslim diskuterede hvem af dem, der var den mest religiøse. - Jeg red på min kamel midt i Sahara, sagde muslimen, pludselig dukkede der en sandstorm op. Jeg troede, at det var ude med mig, da jeg lå der ved siden af kamelen, mens vi blev mere og mere begravet under sandet. Men jeg mistede ikke min tro på den almægtige Allah, jeg bad og bad og pludselig, i en omkreds på 100 meter omkring mig, lagde sandstormen sig. Siden den dag har jeg været en hengiven muslim og nu er jeg ved at lære Koranen udenad. - En dag mens jeg fiskede, begyndte den kristne, sad jeg i min lille fiskerbåd ude på havet. Pludselig begyndte der at blæse voldsomt og det udviklede sig hurtigt til en storm. Jeg troede, at min sidste time var kommet, eftersom min lille fiskerbåd blev slynget op og ned på havet. Men jeg mistede ikke troen på Jesus Kristus. Jeg bad og bad og pludselig, i en omkreds på 300 meter omkring mig, lagde stormen sig og havet blev blikstille. Siden den dag har jeg været en hengiven kristen og nu fortæller jeg børn om Jesus Kristus. - En dag gik jeg ned ad en gade, fortæller jøden, jeg var i mit dyreste sæt tøj midt i New York City. Pludselig så jeg en sort taske, der stod på jorden foran mig. Jeg åbnede den og stak hånden ned i den og fandt en million dollars i kontanter. Jeg synes virkelig det var sort uheld for mig eftersom det var lørdag og vi jøder ikke må have noget med penge at gøre om lørdagen. Men jeg mistede ikke min tro på Jehova, jeg bad og bad og pludselig, i en omkreds på 500 meter omkring mig, blev der torsdag…
Her lidt Wied’sk ”Erotik/En forelskets optegnelser” til morgenbordet, der såmænd udmærket ku være Knagsteds egne ord, sådan lidt før den buskede periode i Gammelkøbing og den senere flugt til Villa Rørholm m. svanen i vandhullet og turen til Karlsbad sammen med vennen, den pragtfulde Overlærer Clausen – der i mine billeder altid udfolder sig i skikkelse af Ebbe Rode. Ja, man gør sig mange tanker disse finurlige figurers hittepåsomhed, det var i al fald hvad Wied gjorde, dér bag sekretæren, og man må forestille sig hans egen mave krympe sig af grin, når mulighederne for forestillingerne blev anlagt med så kunstnerisk et vid, ja man ligger jo pladask hvor man blev anbragt, og rør sig ikke ud af flækken!
Alt indrettede sig selvfølgelig ikke helt som tænkt for Wied selv, der fx blev dømt for fortællingen ”De unge og de gamle” der tryktes i dagbladet København i 1891, hvor han givet måtte slippe nogle sure skillinger til samtidens forfægtere af den rette moral. Ergo måtte han indrette sig med en mere afdæmpet version, men den oprindelige fortælling finder man bl.a. i Lystige Historier, hvor altså eros her også ligger og tar sig til maven i fryd – og hvem ved hvor hun i dagens Danmark tar’ sig, når hun sidder som en anden libido på skulderen af lysten og mærker sig resultatet af sine mange anstrengelser, vel næppe til panden, den skurk? Morsomt er det at forestille sig Knagsted underlagt kvindens vilje, en ganske umulig forestilling naturligvis, så et godmorgen fra Wied med ”Alfons” sidste ord om dén sag – men det skal nu ikke forhindre nogen i at kende sig igen i situations alvor, ville Wied sikkert føje til, med et lunt glimt i øjet…
Juli 3. Alt Galanteri er Kønsdrift, siger Herbert Spencer, hvilket imidlertid burde være en Overdrivelse, al den Stund jeg gør kraftigt Haneben til en fyrretyveaarig Gærdestav med Overskæg og 200.000 i Medgift.
11. Juli. I Gaar friede jeg, og hun svarede ved at knække midt over i mine Arme. Altsaa er den Ting afgjort.
12. Hun har ogsaa en Moder, en ældre Mumie med Strikke – og Snakketøj.
20. Vi skal snart have Bryllup. Det er hende, der har Hastværk. Gud maa vide, hvordan den Historie vil spænde af.
Juli 23. Jeg holder paa Raad- og Domhuset, Kvinderne holder paa Kirken. Nu faar vi se, hvem der er stærkest!
28. Kvinderne naturligvis! – – Kirkebryllup! nu be’r jeg Dem!
2. Aug. Min Svigermoder mener, at jeg bør købe mig en høj Hat. Vel saa køber jeg mig en høj Hat. Jeg hader høje Hatte!
6. Nu stiger den! Middag i Koncertpalæet! Og jeg, som afskyer og foragter Bryllupsmiddage” Men hvad gør Tysken ikke for Penge!
10de. I Dag om tre Uger skal Dommen eksekveres. Hellige Sebastian bed for mig!
Aug. 11. Hun var nedringet i Dag ved Middagsbordet! Ach Du lieber Augustin, alles ist væk, væk, væk!
Aften. Jeg tror sgu jeg stikker af, gør jeg!
12. Aug. 200.000 paa Rente giver 8000 om Aaret. Assistent paa næstyngste Gage giver 1200 om Aaret. Jeg bliver og sætter min Lid til Influenzaen.
13. Hun er rent tosset efter at kysse nu. Alle gode Magter, hvem der havde lidt Udslet i Mundkrogene.
14. Tolv Retter mad og syv Slags Vin. Jeg ved nok, hvem der bliver kraftigt beruset!
15. Skulde jeg alligevel ikke absentere mig? – Kunde jo stille en Vikar.
16. Nu vil Svigermor Gud hjælpe mig ogsaa Kysse!
18. Tror, jeg vil forsøge paa at faa Delirium inden Brylluppet.
21. Ak ja, ak ja, ak ja! hvor ved, hvor nær én er sin Ende!
22. Næ!!!
23. Aug. »Min alfons« sagde hun i Aftes, da jeg forlod hende: »God rolig Nat, min Alfons!« Og saa trykkede hun en stridhaaret Tandbørste mod min Pande … Ptføj!
24. Mon man dog ikke kan købe Guld for dyrt? Om otte Dage – Heil Dir im Siegeskranz, om otte Dage!
25. Alle mine Bekendte lykønske mig paa den infameste Vis.
26. Min Svigermoder vil bo hos os!
Aften. Skulde man ikke med lidt Fornuft kunne leve ganske lykkelig af 1200 om Aaret?
27. To ældre slægtninge med Hængekrøller taler om at logere sig ind hos Familien ovenpaa. – Nu ved jeg snart, hvad jeg gør!
28. En gammel Onkel med Polyper i Næsen og Ligfald over det hele har set paa Lejlighed i Stuen!
29 Aug. Morgen. Har forsøgt Oprør, men ynkeligen undertrykt.
Middag. Min Svigermoder sagde for en Time siden, at hun nok skulde ordne det hele.
Aften Kl. 6. Danmark, dejligst Vang og Vænge – nu gaar jeg til Hamborg.
31. Aug. Ankommen til denne kraftige Hanseby afsendte jeg følgende Telegram: Frøken Elvira Kaspersen, Solitudevej 101, København. Paa Grund af ændret Livsanskuelse bedes De undskylde mig ved Festen i Morgen. Alfons.
Lidt tidligt fra den senest frafaldne, der bestandigt drypper:
En regn
himlens kolossalfysik/vandafstande i mindsken/et dråbefor dråbelofter blafrende i gennemtræk/skraveret vandfolie
mellem regndråber indbyrdes er der helt stille på vejen ned de indbyrdes afstande mellem dråberne ændres en smule på vejen ned
de første dråber betragtet nedefra en nålepude
jorden dækkes af regnmøl (regnmøl dækker jorden)
- Per Højholt.
*
Guddommelig musik fra den himmelske pianist:
Thelonious Monk Five Spot Café, New York
Efter indledningschoret lukkede hans hænder sig og trak sig tilbage fra flyglet.
Nu kørte de andre frem. Chorene rasler forbi ham (Johnny Griffin alene otte chor) til alle sider blottes skinner der brutalt stregede hinanden over eller gled sultent sammen.
Midt i det sad han distanceret tilbagelagt fortrængt et barn optaget af ingenting i tobakstågen tolv chor igennem uden at se på de andre, uden at gøre forsøg på at råbe dem op. De var for langt ude, ude af sig selv og ude af hinanden, kendte ham ikke mere, målte ikke ud fra ham mere, kendte ikke ørerne der vendtes mod dem, smil der for længe hade været holdt nede og nu var brudt frem på siden af hoderne, blinde smil der ikke aner hvem de smiler til da han pludselig er der, ingen ser springet som et klip i en film, lokomotivet foran, det er ham der har trukket læsset hele tiden going west med læsset af stakåndede bohemer profetiske postkortmalere indadvendte danserinder overbelastede øjenbryn barens sorte galionsfigur nybarberede vagabonder rystede skandinaver
med et hårdt tiltrængt indgreb i klaviaturets rygrad slår han fast at nu er vi fremme at her på denne præriehvide stilhed står vi af.
- Benny Andersen.
*
Augustmånedsdigt
For altid de knuste blommers flod gennem tunge haver drivende av fugt gennem mørke kamre der driver af fugt. For altid i dette liv august med natten som en sivende regn der køler sensommerens blussende frugt og barnemoderens glød under smærtens aske. For altid for altid august for altid hærværkets forvredne jærngitters morgen, sværtede metal. August med de splintrede stene ned mod de knuste blommers flod. For altid dette liv de elskendes liv og barnets bestyrtede august med de revnede mure og med sammenskvattet mørtel og med skyggernes ødelæggelse som stænglers elegiske kryben gennem utallige skakter og ellevilde børn, pludseligt brændende og en levende hare der taber skindet som en kåbe og en blind mus gennem rustne barberblade. Hvem udholder august i sit liv med de krybende skygger over det knuste livs flod fra april til august hvorefter metallet smælter i dine øjne og hvor skulle ikke metal og jærn søge mod orgasmen som blomster i min elskedes øjne og hvad skete i det sorte krigens hul i muren? August evindelige fornedrelsens flod med de sorgfuldt ophøjede klemt af klokker der vibrerer ligesom mursprækker og ligesom hestenes næsebor på skråningens ler, lige projektørernes skrigende metal og som den pludselige tavsheds sitren. August – ja, min august som kaster ring på ring av uro over murene ind til skyggernes hob af helte, til skæbnernes infiltrering ad de knuste blommers flod mod dynger av død gennem kloakkerne gennem ledningernes sårbare rør i bugen gennem hele systemet hvori der i midten breder sig et barns smil. Dybt derunder de knuste blommers flod (og det er egentlig et efterår i vore haver) som også har farvet denne dags himmel gul i horisonten og med mørke trævler; måske er det husene, barndomshaverne med en klam rose hængende fra gitteret.
Bundgård Povlsen.
* Fra den visionære, blikstille regnmåler i 1944:
Telefonaks
Den tidlige graa morgen, da solen tøver. Alt er sort og grønt og graat. De elektriske aks staar i vaser rundt om i landet. Man ser, det er det 20. aarhundrede, ser der og husker. Køerne brøler. Dagen er ikke kommen endnu under den lave kuppel. Overalt i det blygraa mørke sover mennesker.
Sommerfuglene flagrer i haven, sneglene snegler sig i græsset, og tudserne er dem, der med glæde rydder op efter RM's saksemord og andre myrderier. Med andre ord så er tudserne tilfældigt og på bedste vis blevet til havens hoppende venner og nærmest helt uundværlige lykkedyr ... i tilfældighedernes spil og i mellemrummet mellem naturens orden og uorden :))
"Alle de små mellemrum, hvor tilfældigheden kommer ind. De små mellemrum mellem vore sanser, mellemrummene mellem opmærksomhed og uopmærksomhed, mellemrummene mellem ordene på papiret, papirets uoverskuelige mellemrum, når der intet står på det, søvnens mellemrum, det formløses mellemrum, de øde strækningers mellemrum, der hvor man er ude, indtil man er inde igen. Alle de steder, hvor bevidstheden overgiver sig til tilfældighedernes spil. Hellere altså denne sommerfugleeffekt, end den totale orden. Hellere lade den mindste lille tilfældighed brede sig til et hav af tilfældigheder, hvori bevidstheden drukner, end lade den klamre sig til sin egen afgrænsede og dermed fiktive orden."
skriver Inger Christensen i Hemmelighedstilstanden.
At have en have er også at kunne overgive sig til tilfældighedernes spil og få øjnene op for mellemspil og mellemrum ... meget apropos Søren Ryge i aftes, hvor siddepladser og tilfældigheder kom til at være en øjenåbner for havens allerstørste værdi. At den er, hvad den er, og hvad der er tid og kræfter og jordtype til.
... og sådan må den elskes og også nydes. Med både orden og uorden, drømme og tilfældigheder, det åbenlyse og det skjulte, ja både med hymner og ukrudt.
Raindrops keep falling on my head…pludselig går der Jac i det, nøjagtig som i 1989:
en sol er skudt op, og du står midt i den.
nu skal du bare følge solen.
- F. P. Jac
Et smut tilbage til 78…
Det er en regnvåd aften sort i en by jeg kender godt tit går jeg i den både dag og nat om dagen er den lille om natten er den stor om dagen en del af verden om natten bare jord
- Peter Laugesen.
Rart at høre du nyder sommeren med de fineste stjernedrys, der trods vådterierne er mange af, noget særlig kikkertfolket i ferien har skyhøje forventninger til. Hvad angår de kære små snegle som især du passer godt på, skaber sommervejret jo rig mulighed for en god sommerferie for sneglebørn, særlig i haver der som du (næsten) siger, smager så fuldt ud af naturlige drømme og dette fordi, at alt til en vis grad får lov til at passe på sig selv, hvad naturen jo også er temmelig god til. Ja der er næppe grænser for sneglebørns lege i det høje græs, og som vi alle ved, er der jo intet der slår synet af trætte børn med rosa æblekinder og blanke øjne, som næppe hører et muk før øjnene drejer på Ole-knappen. Så mange snegleforældre i små landsbyer priser sikkert vejret i høje toner, og på kroerne snakker de sikkert meget det store havefolks uterlige klippe-rive-ødelægge-manier – sandsynligvis de samme mennesker der bare må ryste puden bag gæster nys gik på do: den stilfærdige karakterneurose der mellem planter og træer bare må udtrykke sig som en morderisk tilbøjelighed, vil snegle flest over et godt glas øl nok mene… Men havefolks forhold til naturen kan jo også være et imponerende skue i selvdisciplin, exempelvis hos dem der får en arkitekt til med millimeters nøjagtighed at tegne hvad de forestiller sig er en pryd – hvor ofte det indendørs miljø ligeledes vil være støvsuget for tilfældigheder. Ja, næppe et hyggeligt sneglebo værdigt, som måske har noget i retning af hobbithullet over sig – har snegle mon samtalekøkkener med små runde vinduer ud til haven, ja hvordan mon deres naturfilosofi ser ud; hmm, dér var ellers lige noget Lindgren med fryd ville ha’ taget sig af, den vævre kone…;)
Nå, jeg har slet ikke set Ryge, RM, det har været småt med tv, men flere af programmerne ligger vel og netter sig i bunker af reklamer på YT, ka’ jeg forestille mig – i hvert fald hvis en behjertet sommersjæl har set ham – apropos sommerfuglen, der ligesom Halfdan hører sommertiden til:
Sommerfuglen er så let som en piges åndedræt. år de fine vinger bæver ligner den en blomst der svæver.
Før jeg sover trygt og tyst kan jeg mærke i mit bryst hjærtets gode stilhed svinge som en sommerfuglevinge.
- Halfdan Rasmussen.
Ja, guderne må vide hvad folk vil gøre uden sommerfugle, bier og alt andet småkravl der er så nødvendigt for livet – sandsynligvis bare fylde benzin på bilen i en verden af beton…
So the Platonic Year Whirls out new right and wrong, Whirls in the old instead; All men are dancers and their tread Goes to the barbarous clangour of a gong
Skærsommernætters drømme varer jo længe endnu, særlig dem fra knagen her:
Noget om skærsommernætter
Nu nejer blomsterne. Og geden bræger vemodigt, mens den ber sin rosenkrans. På Kongens Nytorv sidder Oehlenschläger og tænker på, at snart er det Sankt Hans. I Vinje sidder Vesaas, der er nordmand, og nynner Solveigs sang. I Malmø ser hr. Svensson op på himlen fra den jord han måske skal himle fra om tre kvarter.
Jeg ligger her hvor natten dugger ruden og tænker på dem alle, men især på den hvis skygge danser over puden og under mine pilgrimsfærd. Hun dufter grønt af kløver. Hendes læber er vilde jordbær. Og jeg plukker løs. Skønt jeg har læst en del om kys der dræber, er jeg i grunden ikke spor nervøs.
Hvad ved vi om hinanden? Vesaas standser sin sagte nynnen. Oehlenschläger glor på Nyhavns Don Juan og førstedanser der hiver dagens kæfert overbord. En tagsten ryger ned i Havnegatan det sted i Malmø hvor hr. Svensson står. Nu ligger han og mumler sgu og satan med alle himlens stjærner i sit hår.
Jeg ser på Sirius, der løfter rummet og mætter det med tusind somres vejr, mens pigen ligger sval og sammenkrummet med mælkevejen mellem sine tæer. Her hviler vi, et hundredetyve kilo formummet drøm og drift fordelt på to, og tænker på, at Venus var fra Milo men har en datter her på Nørrebro.
Nu gaber Vesaas træt i Ytre Vinje og klapper Halldis på det runde knæ. Nu nynner Oehlenschläger denne linje: Vort gamle Danmark skal bestå, så læ … Nu opgir fire skånske nervelæger hr. Svensson, som var død på et kvarter. Nu sover blomsterne. Og geden bræger. Og holder mund. Og bræger ikke mer.
Jeg vender mig i sengen før jeg sover. Så over jeg og vender mig påny. En fordvogn kører Svenssons kone over så hun skal møde ham før morgengry. En pige står i mørket. Blæsten kommer og griber hendes hånd og vandrer hjem, mens alle træer synger om skærsommer … Mit hjærte flyver stille efter dem.
Et smukt og frodigt regnvejrsdigt af Michael Strunge, så er dagen godt begyndt i medvær :))
Regn nat
Jeg hører regnen mod vinduet den er så gennemsigtig at den ikke ved det men bare falder og falder fordi den tiltrækkes af jorden og dens løfter om medvær i væksten mens den holder de grønne træer og søer af vand frem for sig. Jeg hører regnen mod vinduet den er så gennemsigtig
Søren Ulrik Thomsen kommer vi heller ikke udenom her i regntidens lys :))
regn søvn blå kys lys seng vand hånd regn søvn blå kys lys seng vand hånd
Regnmåleren med den flade kumme står i juninattens bløde regn på sin søjle, fyldes af vand, mens mørke popler suser og bevæger deres grene.
Nattens kan høres viden om. Regnen gir genlyd i verden. Der er tomt. Der er stille. Alle skabninger sover.
Poplerne suser. Inat er haven vågen og fuld af vellugt.
Ganske stille som en flad kumme i juniregnen vil jeg løbe fuld af vilje inat.
Rifbjerg ser regn og blæst, som et livsvilkår, der også er en nødvendighed ...
»Vi lever en stor del af vort liv under en lav stratus-himmel, som giver nedbøjede nakker og sure tæer, alligevel bliver vi sjældent ladt i stikken, for regn og blæst kommer. Der bliver spulet ud og renset igennem med mellemrum, alene derfor er der en vis garanti imod den totale forsumpning og nedstemthed, og derfor er vi også et folk af lyrikere.«
Og som rosinen i pølseenden endnu et uddrag af IC og Hemmelighedstilstanden :))
Og først når tilstrækkelig mange ord har fundet deres pladser i digtet, og dermed tilstrækkelig meget glemt, som er det vigtigste i livet, er hentet frem, og den almindelige viden er forbundet med den viden der er medfødt, når disse ting og mange flere er sket ved at gribe ord ud af luften eller rive dem ned fra bibliotekernes hylder, genbrug af genbrug, så opstår det til sidst en balance, det osmotiske tryk udlignes og menbranens funktion ophører. Ordet er helt sig selv.
Og det betyder ikke, at man så ikke længere kan komme i samtale med digtet. Tværtimod. Det betyder snarere, at der i hvert fald midlertidigt er oprettet balance mellem ude og inde, at membranen er gjort uigennemtrængelig - og ordet at digte betyder jo netop undurchlässig machen - uigennemtrængelig fordi der ikke længere er noget, der trænger sig på for at overtage og beherske et andet niveau, alt synes i digtet at svæve, uafbrudt bevægeligt, men stille, som midt i stormens øje, i det Novalis kalder "das seltsame Verhältnisspiel der Dinge". (Tingenes sælsomme relationsspil).
Og det er bestemt en meget eftertragtelsesværdig tilstand, som mennesker vil gå meget langt for at opnå. For måske har vi det sådan, at denne tilstand, denne i egentligste forstand verdensforklarende tilstand, ikke rigtig eksisterer, hvis ikke ordene nævner den og dermed skaber den igen og igen for vore undrende øjne.
Med ord og undrende øjne går vi dagen i møde med gummistøvler og regnhår :))
Herligt! Vil tygge til kaffen og lyden af dråberegn, men indendørs - også længe siden at Strunge har sunget her i mellemrummet, må man sige, og han er stadig en vidunderlig poet i mine ører, som andre du her disker op med. Ha' en fornøjelig dag du også ;)
Halvt sne halvt regn helt solsort fordybet i klang
Bakkers linjer skybuer hård luft og en stemme
Det pisker i øjnene fløjtende det er helt af tid og udenfor
Selvkredsende uden selv halvt sne halvt regn hel solsort
*
ALLE BLADENDE
Alle bladende på alle træerne har alle bevægelserne helt forskellige
Solen rammer dem hele tiden Også blæsten
*
SÅ AT SIGE ALTING
Alting på én gang jeg vil ha alting på én gang jeg vil ikke stå dér og nøjes
Her i griseland hvor vi mulder os frem mellem sofa og seng
Der skal fandme eksplodere nogen regnbuer og det skal fandme være nu
*
VERDEN EFTER VERDEN
Verden efter verden de ruller sig ind over mig de knuser mig blomster huse bevægelige mennesker jeg kan ikke gemme dem må bruge dem nu hver eneste lille død er en fremmedhed jeg må gøre kendt og forstået vandet spejler mig det brænder bag skyerne jorden holder mig oppe det foreløbige kalder jeg min evighed og jeg ejer ikke andet jeg samler støvkorn jeg tæller dem jeg kan dem snart udenad jeg knuger dig til mig mens jeg taler og taler om at forgå sol efter sol sprænger himlen men jeg blir ikke ældre end jeg var da jeg fødtes og sammen med dig kan jeg se en endeløs række af dage der ender et sted
Snart er vi der, langsomt drejer grobunden mod farvetoner der får os til lykkeligt at snappe skovbundens duftsamlinger i os, en musik Tafdrup herunder oser af og som jeg inat fik færten af, som en ræv med snuden i vejret. Efteråret er min tid, jeg tar den gerne på mig, og ejer så hvert år sammen med de andre en hel årstids særlige stemninger. Og der var anelser i luften inat: et efterårslandskab dalede ned på min sommerhud og gjorde mig blød! Nuvel, du ved jo at jeg synes Pia Tafdrup er en nisse, i al fald er hendes dufte af sne ren nissemusik der gør grøden glad – derfor også endnu et Tafdryp, og et der ville få flere af de manglende til at smile som en flækket træsko:
EFTERÅR
Lugt af efterår, af kuldeskyer over himlen, lugt af vildgæs, der i kiler trækker væk fra Nordens zone, lugt af blades flaksen ned mod jorden, lugt af nødder, lugt af æblers bump fra træers kroner,
lugt af korn og frø i laden, lugt af støv, af korn til foder, udsæd, brød og malt, af havre, hvede, byg, af rug, af græssets og af raspens frø, når luft i tørringsanlæg blæses gennem høje dynger,
lugt af plovens vendte furer, lugt af blæst i håret, drengens varme hårbund, når han stormer vidt omkring i skoven og på marken med de andre drenge, indtil sveden springer, og til skumringsmørket sniger frem fra alle sider,
lugt af rønnebær, at sene roser, lugt af snebær, gyldent løvfald, af kastanjetræers blanke, brune frugter, lugt af løg og græskar, kål og gulerod, af ny kartoffelhøst, de sidste soltomater, førend frosten sætter ind,
lugt af tunge drueklaser, lugt af hyldebær og brombær, lugt af modne pærer, figner, blommer, ferskner, lugt af slynget honning, pludselige favntag i oktobersolens lune stråler, lugt af nattehimlen med spor af stjerneskud,
lugt af svampe dybt i skovens mos, af krydret luft, af prægtig skørhat, birk- og lærkerørhat, lugt af giftig fluesvamp, af kantarel og karljohan besøgt af snegle og af os på jagt med kniv og kurve, rustet med en endeløs tålmodighed,
lugt af sammenkrøllet løv, af tørre strå og vissent græs, af kløvet brænde fra et væltet træ, og ved, når økseslag får kilen til at flække kævlen, lugt af kogler, kvas og brændestykker klar til frost og lange vinterdage,
lugt af regn og rusk, af træers blade, der nu klæber vådt som gamle mænd til deres koner, lugt af græssets sure strå, af halmens gennemblødte stakke, af kompost, af dyngvådt kvæg på marken, lugte efter styrtregn, lugt af nyopfunden ro,
lugt af slagtet kvæg, af blod og frygt for ensomhed og evig uro, stank af myrderier i en anden del af verden, lugt af angst og fjerne krige, verdensrummets råhed åndet ind med fugtig luft og langt fra håbefulde veer.
- Pia Tafdrup
Til slut en sen hilsen fra Bertolt, med denne lille bekendtgørelse (til grådigheden):
Ja, mine kære, nu er alt græs ædt Og rundt om på kontinenterne rygtes det, at livet ikke længere Er værd at leve Racerne er gamle, man kan ikke forvente mere af dem Den lille planet er flink og afgnavet Det hele er allerede forbi, man snakkede bare om det en tidlang Vi er kun en sen lille slægt af øjenvidner Og tiden kommer til at hedde: Gummialderen.
Voldelig kaldes den rivende strøm Men flodsengen der indsnævrer den Er der ingen der kalder voldelig.
*
Ved en søns fødsel fra det kinesiske: su Tungp’o, 1036.1101
Familjer der har fået et barn Ønsker, det er intelligent. Jeg som ved intelligens Har ødelagt mit liv Kan kun håbe, min søn Må vise sig at være Uvidende og tanketræg. Så vil han få en rolig tilværelse Som minister i kabinettet.
*
Digternes udvandring
Homer havde intet hjem Og Dante måtte forlade sit. Li-Po og Tu-Fu flakkede om under borgerkrige Som gjorde det af med 30 millioner mennesker. Euripides truede man med processer Og man holdt munden lukket på den døende Shakespeare. Francois Villon var ikke blot eftersøgt af sin muse Men også af politiet. ˶Kaldet Den elskede˝ Gik Lukrets i landflygtighed Ligeså Heine, og ligeså flygtede Brecht ind under det danske stråtag.
- Bertolt Brecht.
Duftudveksling
Duften af den nyfødte strømmer varmt i møde, en sky af molekyler emanerer fra den spæde krop, mit afkom. En sart og dunet duft, der ikke har været i verden før, lukker et øjeblik alt andet ude.
Den arkæologiske murske graver i nuet, næsen glider over barnets kind og pande, dets hårbund, tiden er. Kan ikke få nok af det nye væsen, mærker rummet fyldt af dets duft.
En identisk proces starter i barnets hjerne, barnet kender lugten af sin mors krop til forskel fra en anden kvinde, lugten af moren smyger sig om det, en første kim af sandhed at navigere efter, sprogløs.
Barnet trykker næsen mod brystet, indsnuser en verden fyldt af morens lugt, forenet og adskilt, barnet samler al opmærksomhed, frygt- og drømmeceller vokser med uforudsigelig styrke.
Digtet herunder ka’ høres på Sebastians vidunderlige album Tiderne Skifter (1979) m. Anne Linnet/Lis Sørensen som kor – måske noget af det smukkeste på skiven, der er fyldt med Bertolt Brechts pragtfulde digte, der også betog vores generation og var en del af pensum i tysk:
Om verdens venlighed
1. Små og nøgne kom I alle ind I en verden kold og fuld af vind Intet dække skærmed jeres krop Da en kvinde kom og tog jer op.
2. Ingen banded over jeres start Ingen holdt med hestevogn parat. I var ukendt i et ukendt land Da en mand engang tog jeres hånd.
3. Fra en verden kold og fuld af vind Går I alle bort med skurvet skind. Glad for verden, uden store ord Når man rækker jer en håndfuld jord.
*
Brecht forstod til fulde hvorledes menneskelig nød og elendighed behandles af samfundets medierobotter – intet er forandret:
Teaterkommunisten
Med en hyacint i knaphullet Fornemmer ynglingen På Kurfürstendamm Verdens tomhed. På toilettet Forekommer det han indlysende: han Skider i et hul.
Udmattet af sin fars Arbejde Besmitter han kafeerne Bag aviserne Smiler han farligt. Det er ham der skal træde Denne verden i stykker som En lille kokasse.
For 3000 mark om måneden Er han villig til Al iscenesætte massernes nød For 100 mark om dagen Viser han Verdens uretfærdighed.
*
De elskende
Se høstens tranar i en mægtig kile! De skyer der følger dem som deres kygge Flygted med dem i samme nu de iled Imod et nyt liv og lod dette ligge. I samme fart og højde ses de hvile, Side og side svæver adskilt begge. Må sky og trane med hinanden dele Den smukke himmel de så kort beflyver, Må ingen af dem tøve eller skele Til andet end hvordan den anden duver I vinden begge føler, begge hører Som ligger hos hinanden mens de svæver; Til intet kan da vinden begge føre Forblir de blot sig selv og overlever Så længe kan dem intet ondt berøre Kan de fordrives fra hvert sted hvor sneen driver Hvor skyller truer eller bøsser knalder. Bort under sol og månes lige lyse skiver Flyr de, hensunket i hinandens kalden. Hvorhen, I? Intetsteds, Og væk fra hvem? Fra alle. :/: Det er de elskende :/: I spør hvor længe de har været sammen? I kort tid. Og snart skilles deres veje? Vid: Kærlighed bærer elskende en tid.
- Bertolt Brecht, fra samlingen Digte.
Eftersom en fortumlet hveps igår satte sin sabel i mit ene lår, et lår der var nær ved at kvæle dens frihed i det fælles duftrum med søde mirabellatræer, men at låret hurtigt forstod en så skarpsindig hentydning fra det bevingede tigerdyr:
Insektvinge
Morgenen balancerer på et duftspor af parfume plantet i luften.
En insektvinge slår mellem husene, spreder duften af dråben,
dypper luften, fylder byens rum en travl og tidlig morgen, duften
stiger trinløst i styrke, navigerer med blodets forventning
mod næser, binder uden remme, lænker, reb,
gnider næseborene, får tanker til at krakelere, splintrer morgenen, duftsekunder sætter vildspor langt ind i dagen.
Her lidt fra: Man Burde Burde, en samling alvorlige tanker i sjove former, ind imellem karakteristika af noget eller nogen i det omgivne og fjerne, til tider tættest på, som følsomme tryk på kluklatterknappen – man spræller, herligt tilpas…
FORKÆMPER
Energi kommer af at bruge den siger han og væk er han forfølger veloplagt forfølgere ofrer sig med næb og klør for ofte iler gennem tykt og tyndt for at opstøve hårdtramte støtte vakkelvorne få blodsugere til at rødme Kom an hajer og slanger råber han med harpun i højre og lasso i venstre Ved af som kun få forudser før løbesedler møder morgenfrisk optrækkende farer på halvvejen Tillid vækker hans næsten husmoderlige orden i oprør og indgreb: protester i skuffen med knive resolutioner skrællet og klar til i morgen demonstrationer punktlig fremdateret Mens han rør rundt i en boblende skideballe og krydrer en dampende mishageytring smiler han muntert: Det ligger lidt tungere med landet i dag pølsesnak og pindesuppe men i morgen står den på blodigt kød og dennegang skær jeg helt ind til bener
Her et lille udpluk af hans agitation: »Moderne krig er udslag af forkælelse, forvoldes af generaler der holder sig for gode til at vaske op og gå ned med skraldespanden.« »Øje for tand og tand for øje sagde den tandløse til den blinde – så kom de til at le og blev venner for livet.» og den ganske korte: »Levne eller blive ædt».
En gang hver sommer finder han det hele omsonst tar nedbrudt i skoven eller Tivoli med familjen opsparer på een dag dårlig samvittighed nok til den næste helårige forkamp.
*
Digtet her var i sin vår næppe tiltænkt nogen lægprædikant, så skulle en sådan læse det, er det altså ikke ment som et skår i selvkærligheden…;)
SKÅR
Hans navn kan være lige meget men han lignede en vase hvem gør ikke det kan man sige eller man kan sige hvem gør det og svaret må lyde: der er mange former for vaser. Som tiden nu gik gik der flere skår i hans livsglæde. Til sidst var han lutter skår men det var alligevel ikke helt til sidst for han prøvede at rekonstruere sin livsglæde føje de forskellige skår sammen til en form for – skal vi sige: jovial resignation eller som det så smukt hedder: at føje sig. Denne selvklinkning slog fejl. Denne vaseefterligning var så skæv at den væltede og gik i endnu flere skår. Han var slået ud men alligevel ikke helt: som han nu lå der i skårhøjde fik han øje på andre brudstykker og tænkte: der er sgu noget der! Tog nogle af disse skår sammenlignede dem med sine egne – brudfladerne passede overhovedet ikke sammen men noget i sammenstillingen fik han til at glemme at det var skår han stod med han kasserede nogle af sine egne skår foretrak visse andre som egnede indgreb i omgivende vasevrag hejsa udbrød han gang på gang og da han nu ikke havde andet at se hen til så han hen til den vase eller hvad man skal kalde det for det skulle jo netop ikke være en egentlig vase heller ikke en mosaik nej han lagde skårene på tværs af hinanden på en pindsvineagtig måde (pindsvin vælter nemlig ikke så let) gik meget op i processen til han pludselig en dag i oktober kom i tanke om sig selv: det var godt du kom ud af den vase. Sorterede derpå videre mellem sine og andres brokker. Han var ret livsglad nu men ligner slet ikke nogen vase, og hvem gør slet ikke det?
*
Forleden så jeg den godeste Søren Ryge pirke lidt til en af de pelsklædte venner i naturens egen have – der vel efterhånden også er blevet vores –, vennen var tydeligvis afgået ved døden for ganske nylig og under uvenlige omstændigheder, men var selve årsagen til at jeg kom til at tænke på digtet i den sjove samling her, og naturligvis derefter på al den jord man med tiden har kastet på gamle venner. Her har Benny Andersen fat i snudeskaftet på én med særlige overvejelser, der dog kommer til fornuft, ja muligvis en tip-tip-tip-tip oldefar til Sørens lille ven, verden er lille…
DEN FORÅRSKÅDE MULDVARP
Ved denne tidda de deroppe slipper håret løs hælder stearinen ud af øret ryster tungen ren for krummer og fortielser taler om at grave grøfter ind i hinanden tunneller under gamle skel og slagord
Ved denne tid da alle har sletter til gode og der går forår i bukser og vimpler dukker jeg op af min tue med mine vingeskovle til underjordsflyvning misser mod de letvingede deroppe
Hvad om man købte en kvidreparlør og emigrerede til våren gik ud at sit gode brystbillede slog sig løs i det grønne fandt ud af hvor alle disse rødder ender hvad der blomstrer i toppen af disse seje kabler og strømlignede kloakker
Men mon ikke man ville tulre hjælpeløst rundt støde ind i skarpe lyskanter nyse ustandseligt ende som kastebold mellem storpolitiske skovle Hvorfor give slip på sit gode kalde som sortseer bedst at mærke mørke omkring sig og dybt under rødder kabler kloakker flittigt gøre dybet farbart.
- Benny Andersen, Man Burde Burde, 1971.
Til slut…
Et postkort fra Island
Da jeg dyppede hånden for at prøve strømmen et par meter fra et varm kilde, kunne jeg ikke høre andet end alt det glatte mudders mumlen og kogen.
Og så min guide bagved der sagde, ˶Lukewarm. Og det vil interessere dig at vide, at luk var et gammelt islandsk ord for hånd.˝
Og i skal bare vide (men ved det allerede), hvor velkendt dette pust og trykket føltes da vandets indre håndflade fandt min.
Der er ingen som Benny Andersen, der kan lokke smilet frem. Ham kommer man ikke sådan udenom. Nej her må man indenom og også invitere ham indenfor i hjertet med smil og honnør og for fuld musik :))
Hvad med uden forklaring at gi grønthandleren et kys eller ta frakken omvendt på Det skal mærkes at vi lever Musik må der til og blomster til alle hvem ved, en enkelt banan måske Øs hele din sjæl og opfindsomhed ud hold kroppen i gang så den damper thi hellere dampe end støve
Brug store ord i massevis, overdriv for en gangs skyld. Thi kendes for ret: Du er dømt til at leve!
Jah, ind imellem må vi jo ha’ lidt Andersen på huden, bare gnide ham udover sig, i dette store alarmerende forkælede smil; jeg vil gå så vidt at mene at han må være en alvorlig trussel for markedet af rynkecremer, man er jo reduceret til bare denne ene store smilerynke… Nogen vil muligvis rynke lidt på næsen, andre igen vil måske ligefrem beholde deres rynker, for det har trods alt taget mange år at bjerge dem alle ind. Slet ikke noget dårligt argument, ja Højholt ville nok ligefrem ha’ sagt: nej, ved du nu hvad, jeg vil sgu’ da ikke sidde på min bænk med det halve af Andersen udover det hele, mine ansigtstræk ska’ sgu’da ikke poleres for karakter, nu må du fa’me gi’ dig! Så jeg er tilbøjelig til at overlade synspunkterne helt til temperamentet, bare en fascinerende tanke…
Jac sagde fx:
Jeg vil nynne med din ungdom hvis du vil lytte til min alder, jeg glædes over din stramme kjole og du går let hen over mine digte, sådan kan vi måske finde sammen og glemme alle episoder om hård hud, linien i os er jo helt klar nok men der er også en jalousi i klemme, ikke en jalousi vi kæmper om men en vi kan såre så uendeligt med, så vi må finde fuldstændig sammen så skåret forbliver en trussel, hvad med en tekst vi blander vi kunne gøre det ind over kongens have, vi vælger hver sit yderste hjørne og ser hvordan byen tager imod, så hvis du rækker mig hånden giver vi byragnarokket et kæmpe puds, du vælger først et indretningsvindu og peger ting ud der er forvirrende, det bliver et helt lyst rum du indtager og kun et tæppe skærer i øjnene, det er det enkelte du vil se og det er det enkle der lyser i dine øjne, jeg vælger med min alder i ryggen og inviterer dig lige lukt ind i menuen, det bliver dyreryg
- F.P. Jac, Forårsgave til mine rødder, 1983.
Han fik med tiden næse for aldersstregerne, de behøver skam ikke være en streg i regningen, og alligevel er det så moderne at ligne en livløs pudret barnerøv, det er da ufatteligt. Næh, må vi få noget liv, sådan udover det hele, så nøjes vi med at læse Andersen med stort smil ;)
Ikke kun Benny, men også du gi'r mig smilerynker, og det er ikke helt dårligt at få synlige spor af den lattermilde humor og munterhed :)))
... og forårssolen, som Benny også hilser så hjerteligt velkommen. Ja, den kan såmænd skinne til og i os hele året, forår, sommer, efterår og vinter. Mildt, lattermildt og gavmildt ...
Det er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter. Slut med fordums fede ødselhed. Vi begynder at træne til skeletter. Jeg blir fem år ældre ved hvert indgreb i min pung, men når forårssolen skinner, blir jeg ung!
Lad kun falde, hvad der knap kan stå ... Men i så fald sku jeg altid komme kryv'nde, hver gang skatten gir sig til at flå mine sidste mønter fra mig hver den tyv'nde Jeg blir tom i hjernen, træt og tung i sjæl og krop, men når forårssolen skinner står jeg op!
Og jeg fægter med min sparekniv. Men den skraber bare hult i sparegrisen. Der er ikke meget tegn på liv. Selv i vinter var der dog en ko på isen. Jeg har længe næret en istap ved min barm, men når forårssolen skinner, blir jeg varm!
Solen skinner på fallittens rand. Derfor denne dyrekøbte randbemærkning: Der er caries i tidens tand. Dens emalje trænger rædsomt til forstærkning! Snart skal jeg og mine sidste tænder skilles ad, men når forårssolen skinner, blir jeg glad!
Endnu bedre bli'r ordene dog her i sang og toner i den Poulske mund
Ja, det er en meget fin sang, den dér. Jeg blir sgu altid så rørt over de to nisser, der ikke så sjældent ligger sammen på trilleren og spyr ganske nødvendige stemningsbilleder ud i æteren her, bl.a. hymnerne og ukrudtet der jo ikke må forgå – de har da mig bekendt endnu ikke optrådt sammen i et Rygeprogram, hvilket da igrunden er lidt underligt?
Det glæder mig meget at ku’ medvirke lidt til nogle af humørstregerne i livets ansigt, den slags hører trods alt til nogle af de smukkeste bekendelser vi ka skabe, da særlig i en tid hvor man får røde irriterende prikker af hvepse, man ligner jo snart en lille Nikolaj – det undrer mig stadig at de sådan ka vimse i dette vejr uden små regnfrakker på, men sørme om ikke de vimser i arrigskab og med livets lyst!
Imellem bygerne stiger solen jo trods alt op over det hele, og står så dér på himlen og ligner en hel fødselsdag. Man må væbne sig med lidt tålmodighed, før eller siden blir man nok tør bag ørerne. Ja det lyder jo næsten som et livets motto – tålmodigheden, ikke sandt…;)
Hør bare Heaney:
Køligheden fra lagner der lige var kommet af snoren fik mig til at tro at fugten stadig måtte være der men da jeg tog mine hjørner af linnedet og trak mod hende, først lige ned langs sømmen og så diagonalt, smækkede og rystede stoffet som et sejl i tværvind, lød der et udtørret, bølgende smæld. Så strakte vi og foldede og endte hånd i hånd en brøkdel af sekundet som var intet sket og intet var som ikke altid havde været der i forvejen, dag for dag, helt ligetil hvor vi igen kom hinanden nær ved at holde fast i træk hvor jeg var x og hun var o indskrevne i lagner hun syede af sprættede melsække.
- Seamus Heaney
Ak ja, livet går sin gang i Lidenlund, og nu skinner solen (som sagt) igen, fra hvilken jeg vil ønske dig en fortsat god sommerdag…
Du ska’ også ha lidt musik, men fra midt firserne og i netop den tid hvor Borum og Michael Strunge og mange andre herlige mennesker hoppede op og ned det samme sted, i protest over at nogen politiker kaldte den slags for udvikling – intet har såmænd siden ændret sig, hverken her eller i Storbritannien, andet end ansigterne og en rivende udvikling af fattigdom. Og dét har de fire rødder her en mening om – for øvrigt ville nogen nok ha tabt kronjuvelerne på gulvet, hvis Morrissey havde smidt bowserne, men det ka’ jo nåes endnu:
I’d like to drop my trousers to the world I am a man of means (of slender means) each household appliance is like a new science in my town and if the day came when I felt a natural emotion I’d get such a shock I’d probably jump in the ocean and when a train goes by it’s such a sad sound
I’d like to drop my trousers to the queen every sensible child will know what this means the poor and the needy are selfish and greedy on her terms and if the day came when I felt a natural emotion I’d get such a shock I’d probably jump in the ocean and when a train goes by it’s such a sad sound
And when I’m lying in my bed I think about life and think about death and neither one particularly appeals to me and if the day came when I felt a natural emotion I’d get such a shock I’d probably lie in the middle of the street and die I’d lie down and die
... og med fuldmånen som lyset i de længe ventede mørke augustnætter. At se og opleve sådan en skumring og aften kan kun være lige netop dét og den glæde, Benny hentyder til ...
Af og til kan man fyldes af glæde på en måde der er helt utidssvarende. Hvis man røver omfanget af den ville det virke stødende som om man var glædesblotter man risikerede at blive pålignet en særlig forlystelsesskat eller i bedste fald slippe med en advarsel Lad det ikke ske igen og aldrig i andres påsyn.
Det kan skyldes synet af en blomst i vejkanten en pludselig indsigt i dens fuldkommenhed den står der og er blomst på en genial måde som om det var det naturligste i verden hvad det naturligvis også er men man ville næppe slippe godt fra at fortælle det til andre. Se engang hvor den blomst den er den blomsteste blomst i miles omkreds blomst helt ud i bladspidserne ikke ét overflødigt blad det er virkelig professionelt arbejde alt i den rod stængel kronblade støvdrager udfylder indefra dens blomsthed til dens yderste grænse MEN og her kommer vi til det geniale den overskrider endog denne grænse i kraft af sin vellugt i kraft af sin skønhed som når mange meter væk se selv lugt selv glæd jer selv.
Folk ville stirre rystet på en eller med pegefingeren foretage en drejende bevægelse ud for tindingen. Eller når det går op for én hvilket mirakel det egentlig er at man er samtidig med sin elskede menneskeheden har jo millioner år på bagen sammenlagt er det store tal vi taler om og naturligvis har mange af dem mødt hinanden en eller flere gange men prøv så at regne ud hvor mange mennesker der gennem tiderne aldrig har mødt hinanden. Hvis de alligevel fik chancen mødtes i samme århundrede på samme sted ville mange af dem ikke have noget at sige til hinanden ville sidde forlegne trille tommelfingre og skotte ud ad vinduet hvordan mon vejret blir i morgen og ønske sig langt væk hvad de jo heldigvis også var i virkeligheden.
Men ud af denne ufattelige mængde mennesker som dels aldrig mødte hinanden dels ikke ville have fået noget ud af det var min kone og jeg så usandsynligt heldige at det netop var os to der mødtes synkront på samme sted og tilmed straks havde så meget at sige hinanden at vi sagtens kunne bruge et par liv til men det er nok at tage munden for fuld.
Hvis ikke det er et mirakel men prøv at forklare sådan noget til andre de vil straks komme med særdeles ledende spørgsmål vedrørende ens drikkevaner så jeg går lidt stille med det og håber det kan blive mellem os.
Benny Andersen
Ja, så ér det sagt. Helt og ikke halvt. Helhjertet er glæden, når den helhjertet udtales, vises og gives væk, for så at bliver taget imod med åbne menneskearme til et åbentstående menneskehjerte... åh ja, åh ja, åh ja... som han selv siger det :)))
Herligt! I tankefortsættelsen her et par spørgsmål:
1) dersom du frit ku' placere en person fra tidslinjen i din egen personlige nærhed, eller placere dig selv på tidslinjen i en personligheds historie og nærhed, til fordel for hvilken personlighed/historie/samtid ville valget da falde ud?
2) hvis nu du mellem ti værker skulle angive dine største læseoplevelser - uanset genren - hvilke forfattere/historier/bøger ville du da liste op?
Fra Benny Andersen springer jo tit herlige tankerækker i øjnene, tankelege med et musisk sprog med saft og kraft, som når glæden danser til Peter Bastians fagot, eller til Halfdans klarinet, der bare lignede en pen…
Man husker måske en eller flere forfattere for deres enestående historier, der nu sidder uforglemmeligt fast i hukommelsen med deres eget lille æseløre. Det er dén slags oplevelser jeg tænker på.
Hej Simon Tak for de mange ord i digt og tanke og til eftertanke hos mig. Og dit sidste skriv med spørgsmål til mig er jeg ret begejstret for :)) Jeg svarer straks, jeg får mit normale kommunikationsmiddel til at virke. Tankerne er tænkt, og svaret ligget lige på tungen ;))
Lidt poesi der ikke før har befundet sig her i rummet:
Ligesom vore hænder
Eftersom dyrene ikke kan tale kan de måske tænke smukke ting Ligesom vore hænder
Ak, man skal vande blomsterne Før man kommer i gang med at læse.
*
Træets vanskeligheder
Jeg kender et træ i nærheden at Etliks vingårde Gud ved hvorfor Men det har ikke hørt ordet lykke
Træet kender nætterne og dagene Fire årstider, vinden, sneen Det elsker måneskin Men det bagtaler ikke mørke Jeg skal skænke træet en bog For at bringe det i vanskeligheder Lad os se hvordan træet bliver Når det lærer kærligheden at kende.
*
Den gamle mand og hunden
Han har lagt sin hånd på hundens hoved. På sit værelse, i lænestolen, uden besvær Bemærker han knoglen, fjeren og sin egen hånd, Senere bemærker han sin puls, pulsåren Og luften, som han indånder, En lethed i sjælen som han flyver til vejrs. Han glemmer værelset, lænestolen og hunden. Hunden var stille, ved siden af ham.
Så her til morgen Moder Sol kigge langt efter Benny – den kán ikke rigtig stå for ham og spejler sig glad i glæden, når den ser denne spankulere henad gaden med lykken i den ene hånd og Venus i den anden:
Benny Selvglad
Jeg er henrykt for at være mig takket være mig som bliver mere og mere forelsket i min kone og samtidig er omsværmet af smukke yngre damer må tit holde nit bestyrtelsesmedlem i ave har fremtidsplaner mindst 14 år frem føler mig mere og mere nulevende oplevende medlevende fremadskuende udadskuende opadskuende – Hej Venus! navlebeskuende – dog kun når jeg passerer solbadende kvinder på stranden
Tillad mig at fordreje et Søren Kierkegaard-citat: Jeg bliver mere og mere misundelig på mig selv!
Engang jeg sad og signerede bøger kom to fnisende unge piger og bad mig signere deres silkebløde underside af deres underarme
Ved samme lejlighed kom en nydelig dame som i stedet for signering bad mig om et kys
Jeg svarede: – Er jeg nu ikke lidt for gammel til dig? Hun smilte: – Nej, du er jo en klassiker! Så fik hun en roterende tungeslasker og gik noget slingrende videre
Jeg må i øvrigt pointere at jeg aldrig er min elskede utro Jeg boller aldrig ved siden af rammer plet – dvs. G-punkt – hver gang eller som køllesvingende golfspillere udtrykker det: ˶Hole in one!˝
Som skrevet står: ˶Du skal elske din næste som dig selv.˝ I betragtning af hvor forgabt jeg er i mig selv må jeg være et af de mest menneskekærlige mennesker i verden!
*
Venskabeligt Mareridt
Engang var jeg på randen af et nervesammenbrud heldigvis ikke mit eget det tilhørte en god ven og han var meget langt nede jeg kunne kun nå ham med ord så jeg råbte: – hvad laver du dernede? Han svarede grådkvalt: – Min kone har forladt mig! Jeg udbrød spontant: – Det har min også – men hun kommer tilbage om en lille times tid! Så kom nu ovenpå og få en lille én! – Nej, jeg vil begå selvmord! – SELVmord! Du der ellers er så uselvisk! – Ha, det mente hun ikke. Når jeg sagde: – Min elskede, hvor dejligt at ha dig helt for mig selv! Så svarede hun: – Din kæmpeegoist! Næ, nu går jeg over til Benny!
Tænderklaprende skreg jeg til min ven: – Bliv endelig dernede, nu kommer jeg!
Jeg kastede mig ud og et øjeblik efter vågnede jeg lettet op.
*
Lykken
Der er noget særligt ved lykken man kan blive helt glad når man møder den men også beklemt står lidt stille lister sig så varsomt frem som i et minefelt og hver gang man sætter foden ned uden at ryge i luften glemmer man enten at nyde lykken eller bliver sur over ikke at vide hvor længe den varer og når så modgangen endelig melder sig er det en lettelse som om man er kommet i sikkerhed det er nu skammeligt for der er noget særligt over lykken som man ellers ikke møder måske ligger fejlen dér man kender for lidt til den burde sætte sig mere ind i den jeg tror det er en træningssag.
Rytmiske volde af modstand der løfter sig foran spirer den gennem mer hidsigt end bambus uanset retning, lys eller næring, skønt ofte belemret med flere forhindringer samtidig, først og fremmest sin egen saftløse rod hvis væsen det er at bøje af, gå under, at suge næring af den letteste modstand og straks telegrafere den frem som hæmning.
Eller den dvæler i månedsvis (skønt endelig skånet for rodens tungsind) ved een bestemt forhindring som var denne tilfældige krise målet det gælder at holde fast uden at visne, uden at vokse, uanset næring, lys eller årstid.
*
Kold Tordenkaffe
Vi spejder ind i regnen skeløjede af forventning: En lyslevende naturkraft går endnu frit omkring, brølende, olm, med krængede øjne, trampende ned for fode.
Men da tordenen når os er den ikke hvad den var engang. Længe står den og trykker. Kniber endelig et beskedent lyn frem.
Et forsinket skær læst ind i det uden at det anskues umiddelbart, kun stryges, som en hånd eller et par bukser, ligesom havet stryger sig mod en klippe når det nu ikke har andet at lave – omgivet af gode venner på en slapper, sådan var det altid med dig, du der kommer tæt nok ind på livet af mig: Åh, du har ofte fundet spor i haven hvor hvepsene og rødhalsene har deres rede; spor på trappen, i sakristiet og garagen med dens enorme trommer. Sig noget der kan styrke mig, lad mig drikke af alle colaer i verden før jeg svømmer væk fra dette rev, ind i den egn af bregner og bobler der venter os, hvor de fleste ikke er så kloge, men nogle få er. Dem trykker vi ind til os, vores kropstatoveringer der søger psykiatrisk hjælp, og jorden smasker og slubrer rytmisk. Det kunne få selv en hund til at holde af dig, men her byder ingen stemme dig helt ind.
Her er jordbesiddelser der antager navn i storbyens skumring, den der netop strejfede dig. Har du lektien med? Godt, det var jeg sikker på. Men kan ikke mere gå ud forbi dørvogteren. Her, tag alligevel denne kurv med glasurkager. Og han jubler. Alting sker i tide for ham, at spise som man evner, sammen med frenskmændene og motorcykelfolkene, sådan som hovedtelefonerne sagde det. Og når vi ikke længere har hinanden at se på, bliver de ved med at summe og give genlyd. Ligegyldig fra hvilket spejl eller hvilken mørk krukke jeg har frembragt dig, fra Duluth, og uden ophøjede påvirkninger, er du taknemlig, og glad for omsvøb i det hele taget. Det er tid at feste igen snart.
Langsomme krager holder stadig til ved det stikmærke i en dansk himmel, hvor en savbuk leverer den forsinkede magnyl og spoler rulles op til fordel for en større klarhed end denne: Snart bliver alting skjult, som en scene bag et rødt fløjlsforhæng, og dét modersmærke på din skulder – man behøver ikke spørge hvad det hedder. I det livlige skjul der er blevet så udbredt, trives alt: buske, lygtepæle, moteller ved udkanten af lufthavne, hvis blå lys leder det dalende fartøj ned til et sikkert leje i den snarlige nat, mens bolværk byder deres beholdere velkommen med åbne arme, om de så ser nok så sjuskede ud. Og jeg tror det siger en masse om os, om vores måde at byde velkommen på, at dagene ikke forstyrrer hinanden eller tænker for meget over det, eller bemestrer det forpjuskede spor som skulle have været vores kendemærke. Vi er alligevel for hemmelighedsfulde til den slags, ingen kan narre os med selv det mest perfekte falske pas, ladningsfortegnelser. Det er som om vi er ankommet friske fra en fremmed planet og straks har øjnet hvad denne mangler: en appelsin, rent sengetøj, blæk, en kuglepen.
Og alligevel giver væksthuset tegn fra sig. Jeg har før fortalt dig om hvor skrækslagen det gør mig, men jeg tror vi kan klare det sammen, og jeg kan lige så godt afsløre min sidste overraskelse hér som alle andre steder: dig, sådan som du går, uligevægtig, ligeglad, men med himlen som markise ligeså længe som den overhovedet orker at skærme dig. Det var dét jeg mente med ”at få styr på”, og idet jeg siger det falder både overflade og undertekst endegyldigt på plads og returpostkontoret forsvinder ind i forårets blå mildhed.
X I I I
Du bliver sulten, du spiser varmt. Hjemme er et koldt serveringssted. Den emfatiske næse lægger det til side. Klubberne har fuldt hus. Jeg kan på en eller anden måde godt lide de tidlige morgenskænderier selv om jeg elsker hemmelighedskræmmerier, med eller uden kat.
Jeg lader så mange mennesker gå forbi mig at jeg til sidst længes efter en af dem, hvem som helst, der ville vende sig imod mig, glemme disse tårer væk. Som børm legede vi voksne, nu trækker problemerne op i horisonten.
Så – hvis du vil tage mig, eller bare trække mig ved øret, så lad dem dog bemærke dét. Sommeren ender ikke i dit skød, og stjernerne er ikke mere flygtige end sædvanlig. Fred, ro, en ordbog – det betød så meget, men til sidst havde ingen tid til nogen af delene. Det var som om intet af det nogensinde var sket, mine snørebånd var gået op, og – har jeg glemt noget?
Lad os gå ind i tapetet sammen med Aarestrup, som vi nu engang gør os til en del af de strukturer vi bevæger os i; få lidt støv på de pænt opsmøgede ærmer, ryge en smøg og gå glemslen i møde:
Man har Sagn om Borgtapeter
Man har sagn om Borgtapeter, Hundredaarige, på hvilke De afblegede Figurer, Syede Sting på Sting af Silke,
Faae et sælsomt Liv om Natten, Stige ned og, som det gamle Herskabs fordums Tider, sig i Maaneskinskabinettet samle.
I de bløde Lænestole Damerne med Atlasslæbet Blændende sig atter kaste, Munden smiler rosenlæbet.
Ridderne, som paa Tapetet Knapt om Dagen er at mærke, Læne sig paa Stoleryggen, Brune, skjæggede og stærke.
Gjennem Buevinduet glimre De forgyldte Instrumenter; Hvide Skyggehænder jage Over støvede Tangenter.
Klang fra de forsvundne Tider, O vidunderligt at høre! Gammeldags Galanterier Hviskes i et yndigt Øre.
Næsten kunde man misunde Dette Skyggeliv, hvis ikke – See! hun blegner bag sin Vifte, Angst for Morgenrødens Blikke.
Selv den tappre Ridder gyser, Smutter, som den hele Vrimmel, Ind i Muren, i Tapetet: Dagen seer kun Støv og Skimmel.
Saadan gaaer det ogsaa Venskabs Stille Tegn og Billedværker, De forsvundne Sympathiers Efterlade Mindesmærker.
Glemsel, som et Møl, dem gnaver, Tiden slukker deres Farve; Kun Erindringsnatten bringer Flygtigt Liv i deres Larve.
Og, som hist i Borgen, stige Falmede Figurer, flade Tegninger i Mindets Time Udfra disse hvide Blade,
Færdes som i svundne Tider, Sladdre sammen, gjør sig lystig, Selv ved Hanegalet rækker Man hinanden Haanden trøstig,
Sukker tit: a rivederla! Og, som jeg i Aften, smutter I Tapetet – ak, idet jeg Verset her paa Bladet slutter.
Her fra endnu en augustaften med duften af roser, sensommer og høst, smagen af Ekelöf i sommernatten med lyd, stemning og vibrationer fra både Ipanema og det nordiske. Tag med her på rejsen i selskab med både Sjöberg og Ekelöf ud i sommernattens drømme og længsler :))
Sommarnatten
Där nattens sådd har fallit växer tystnad upp
och ensamhet.
Där nattens sådd har fallit växer blommans själ
av ingen sedd. -
En doft av skumma stigar, lövskog, sanka ängar
är tyst musik
för varje vind som sakta, tvekande för bort
en blommas dröm...
När mellan träden solnedgången ännu drömmer trolsk,
ett återsken
av själens längtan till det land där smärtor stillas
och sorger glöms,
när himlens vemod djupnar, ändlöst blånande.
När ändlöst blek, i bleka drömmar fången skymningen har vävt
sitt spindelnät -
och när jag vandrar här av tunga tankar trött,
på drömmar led,
och dagg och ljuvlig svalka faller i min väg
och allt är lugnt,
då glömmer jag att tänka, ömkande mig själv:
Hur ensam jag,
hur ensam jag på jorden! - Ty jag delar ensamhet
med varje blomma ...
Och lugnad stannar jag och lyssnar för mig själv
till kvällens ljud:
Väckt av en kvist som brutits lockar ensam fågel
i sömnigt bo
och i en bortglömd glänta hörs en koltrast slå
sin glittersång ...
Nu prasslar det i skogen, torra grenar bryts ...
Nu åter tyst -
men gömd där inne skrattar någon dämpat, lockande:
Mjuk väntar mossan ....
En kornknarr ropar någonstädes, som en sovande ... Allt är en dröm
och djupt i varje hjärta håller nakenhetens fe
sitt törnroshov. - Från hennes trollspö stiger syner, formlöst klara:
En bild av Eden ...
Och kärret tänder sina lyktor, stenar grubblar åter
på urtidsminnen ...
Och alfer fladdrar av och an i luden fjärilsdräkt
vid älvors bädd
och tusen glittervingar dansar sjungande i ring
och ängsull bugar ...
Och genom skog och ängar går en ensam vind,
en vällustrysning
som öppnar stumma blomsterläppar i en doftrik kör: Bebådelsen ...
Och mellan träden ser jag själ och hjärta vandrande
med hand i hand,
i dunkel längtan än en gång förmälda med varann
vid sagostranden
där solnedgången ännu drömmer, trolsk och hägrande
längs horisonten.
I deras silverstänkta fotspår växer tystnad upp
och ensamhet.
I deras silverstänkta fotspår sörjer blommans själ
av ingen känd. -
En doft av skumma stigar, lövskog sanka ängar
blir tyst musik
för varje vind som sakta, tvekande för bort
en kärleksdröm ...
Och så som fången där i ensamhetens nät
en spindel väntar
på ludna fjärilar som hänger fångna i varann
vid strån som sviktar.
Så väntar jag ur sommarnattens famn förgäves
min gåtas lösning
Så längtar jag förgäves att få smälta samman
med allt som längtar.
Och när jag vandrar här av tunga minnen trött,
på drömmar led,
och dimman stiger kylig, sakta döljande min väg
och skogen tiger,
då tvingas jag att tänka, ömkande mig själv:
Hur ensam jag,
hur tusenfaldigt ensam jag på jorden! Ty min ensamhet
är varje blommas ...
Och när jag stannar här och lyssnar inom mig
till nattens ljud:
Hur syrsan redan börjat slipa sina saxar vassa
mot tystnaden
som genomtränger allt med dova pulsslag, skälvande
i varje strå...
Och när jag ser hur allting kämpar blint som jag,
hur drömmar famnas
av andra drömmar, sökande sin sista tillflykt -
då fattar jag
att liv är drömmar och att verklighet är död
och livlöshet!
Då fattar jag att sommarnatten är min egen bild,
dess väntan min:
Som spindeln fången i sitt nät, som blomman fästad med rot i jord
förblir jag mina drömmars fånge, dömd att vänta
på svar med vinden ...
Och vinden börjar spela sorgset över ängen och
dimman rörs
och blinda töckenväsen strövar sökande förbi:
Är det en fjärlis död?
Och stjärna efter stjärna tänds och skuggan djupnar
i månskensångest
och över gräset smyger frosten obevekligt sakta
sitt silvernät ...
Då glider plötsligt genom skog och mark en viskning
av andlös skräck
och under träden byter gömda källor hemligt blickar:
Förgängelsen!
Och skrämda alfer flyr och älvor skingras - och av två
blir en och en ...
Och alla blommar fäller ödmjukt sina kronblad ...
Då tiger allt
och väntar djupt i tankar, gömmande ett frö
i dödens mull.
Nattens drottning börjar skrida ...
Såge sig blott en sig om!
Då skymtade jag äventyret som jag lever
på annat plan ...
Är jag en tiggare med handen sträckt
mot nattens rikedomar?
Är jag en riddare
som söker röva evighetens jungfrudom?
Synerna växlar ...
I dessa trakter vacklar berget under mina fötter ...
Nu är jag ensam, ensam
nu är jag äntligen ensam
och ensamheten sjuder inom mig som saven i ett
träd,
ett träd i vilket vinden spelar rysning efter
rysning.
Omätliga natt,
hur stjärnströdd är din ångest,
hur andlöst är ditt stumma skri av skräck!
Blott ur ångest kan det nya livet födas:
Den som inte känner ångest är fördömd eller redan
salig ....
Blott ur ångest kan den nya glädjen lysa,
stjärnan tändes endast för den drunknande!
Se till mig: min ångest är ofantlig,
jag är en tiggare på jorden,
en bärare av den väldiga bördan, berget som vacklar.
som stöder sig på mänska efter mänska ...
Stjärnskott på stjärnskott
rispande himmelens mörkblå duk!
Världen försvinner i ögonspringan
som en slända på glittrande regnbågsvingar ...
det är de kokande vita tårarna!
O, föll ej nu
som en gång förr en skärva genom mitt öga
ner i mitt hjärta ...
Skänkte mig inte himlen sitt glödande mynt,
min skärv av verklighet ...
Hur fjärran skulle inte liknöjdhetens helvete mig
vara
om en bland dessa stjärnor
dock hade blivit min!
Där nattens sådd har fallit växer tystnad upp
och ensamhet
Där nattens sådd har fallit växer själen vild,
av ingen känd.
En doft av höst och fallna löv på skumma stigar
blir tyst musik
för varje mulen vind som sakta plånar ut
en mänskodröm
/ Gunnar Ekelöf /
Tak for mange smukke ord og stemninger fra dit tastatur, da mit stod af ;))
Man ka' i en fortid flirte lidt med tanker om hvad dén og dén mon ville ha tænkt og ment i en senere tids særlige situation, tanker jeg gjorde mig under Ekelöf-læsning, da han var en vidunderlig registrant ;)
Vi har muligvis udsigt til enkelte sommernætter, omgivet af skyer alle steder fra; efterårets farver og jordbundsdufte står snart for døren, vil springe os friskt i øjnene, som små nisser...;)
Den sidste dag i den sidste sommermåned, og i morgen træder vi ind i septembers navn og favn. Jeg må se efter de små skovnissehuer, måske de så småt er ved at stikke næserne frem i alle disse jordbundsdufte, der er ;))
Jeg snitter en dato i træ
Den vilde blomme hvid, bag den, majgrøn, forestiller granen sig påklædt. Længere borte: det rustne bliktag, et vindu blæst ind, mørkt som alt rum der er os fremmed. Ovenover: himlen med dens lys igennem regnslør. Drik, jord. Drik.
Den åndeløse radio forkynder verdensnyt, løfter byer og kilometre af opblødte stier ud af hænderne på en hersker, overdrager dem til en ny. Skud- og klapsalver. Til stede var mikrofonerne, kameraerne, ikke vi. En stor kost fejer de trætte sammen, skårene, sårene, knoglerne der slog mod vægge i ubeskrevet mørke, øjnene, bliktagene: en bunke som en bjergryg. Lyt nu til sangernes vejrtrækning. Lyt.
Skrevet af Erik Stinus (ja, det lyder da næsten som stinisse) :))
Næser med vandrestøvler, midt i septembers omskiftelighed, træder varsomt i skovbunden...
Men nisserne, de danser på bordene med decemberdrømme i øjnene, mens næser hiver lommetørklæder op af lommen!
Med nisserier ka sproget tale i tid og rum, øjne hviler på det de indser, så her…
En vinteraften
Når sneen falder på ruden, Lyder aftenklokken længe, Til mange er bordet dækket Og huset er godt forberedt.
Flere på vandring Kommer til porten af dunkle veje. Gyldent blomstrer nådens træ Ud af jordens svale saft.
En vandrer træder stille ind; Smerte forstenede tærkslen Da stråler et rent lys På bordet brød og vin.
G. Trakl.
Til lidt morskab fra Inger Christensens "Del af labyrinten":
"Ingen er pligtige til at yde bidrag til nogen anden verden end den som er hans egen"
"Vanen er vor anden natur"
"Da vi holdt op med at dyrke jorden, holdt vi op med at dyrke vandet, luften og lyset og begyndte at dyrke hinanden og kommunikationen i en lidenskabelig handel med varer og værdier. Naturen det billige skidt."
Sommerdage svulmer stadig under skyerne, som et P.s. her ...
I skumringstimen
Mørket over jorden falmer. Kun af lyd et blad, der skælver; kun af dag det skær, der samler sig og solen nedgang hvælver.
Kun et sind, et kvalt, der bæver lydløst i sin sidste glød - - - Og en skumringstanke svæver, hvor et hjerte sank i døden.
M. A. Nexø.
Ak ja, disse ”Løkkelige” tider, og dens håbløse slægter …
”Han levede plattenslagerens variable liv, som den ene dag til et stykke tørt franksbrød forsluger sig i håbløshe- dens tomme forhåbninger; den næste tænder en cigaret med en tikroneseddel, måske fordi dens erhvervelse dog brænder han ganske lidt på fingrene.”
Aftning og skumringstime på terrassen, her lige efter ½ time i godt selskab med Søren Ryge :))
Og nu lidt mere fra ham Stinissen :))
OM INSPIRATION
Der er to slags dage, de hvor virkeligheden selv kommer med sine krav på nærvær, og de som føles tomme hvis ikke jeg udover avisen får læst et digt, en novelle, et kapitel, et essay, en akt eller helst et hélt skuespil. Værker skrevet for scenen har i mange år været min foretrukne læsning. Men der er perioder hvor også faglitteratur, en bestemt bog man tilfældigt får i hænde eller én man føler man må læse for at øge sin viden, fængsler mig i den grad at jeg ikke slipper den før den er læst til ende og flere gange de for mig vanskeligst tilgængelige afsnit. For øvrigt husker jeg næsten alt hvad jeg har læst (det kan man vist desværre ikke blive ved med) men mangler talent for at gengive det, navnlig hvis det drejer sig om håndværk, mekanik, økonomi, psykologi, filosofi eller for den sags skyld analyser og tolkninger af skønlitteratur, billedkunst, musik og dans. Jeg er ikke udstyret med absolut gehør og erstatter undertiden i erindringen ord og toner med andre. Til gengæld kan jeg ret hurtigt, hvis den pågældende bog er indenfor rækkevidde, finde frem til de steder der optog mig mest og læse for eventuelt interesserede hvad den-og-den har skrevet om det-og-det.
Fjernsynet har jeg kun lidt glæde af og mindre og mindre efterhånden som alt i det fremføres som var det et show. Jeg lytter hellere til radioen og kan som regel se de ansigter for mig, som taler eller synger. Men film og dokumentarprogrammer ser jeg gerne, skønt de sjældent er en direkte inspiration. Hvad inspiration end er for noget, så kommer den i glimt, og jeg slukker for apparaterne og lukker bogen. Nu er det min tur.
Blandt de bøger der har sat mig i gang med selv at skrive vil jeg fremhæve dem jeg for længe siden læste højt for mine børn og dem jeg nu læser for mine børnebørn. I dem hører jeg begyndelserne, den første sang nogen sang for en anden.
***
Ud og ind fletter sig trådene. I er ikke én, I er hverandre, synger væven, og det mørke tæppe begynder at lyse. I lyset: et ansigt, hænder, de vandrende fødder, blyanten på papiret, bolden i luften, brødet, druerne, blomsterne. Hvileløst synger væven: Verden, bliv til.
Til inspiration vender jeg lige tilbage til spm. herunder, men altså kun fordi svaret der var lige ved at rende dig af læberne, muligvis glemtes i et lyrisk nu...;)
1) dersom du frit ku' placere en person fra tidslinjen i din egen personlige nærhed, eller placere dig selv på tidslinjen i en personligheds historie og nærhed, til fordel for hvilken personlighed/historie/samtid ville valget da falde ud?
2) hvis nu du mellem ti værker skulle angive dine største læseoplevelser - uanset genren - hvilke forfattere/historier/bøger ville du da liste op?
Som ”Pindarisk tillæg”: hvis naturen tilbyder farvetoner der udgør vejvisere for tanken, det skarpe blik der skærer ret gennem livets blændværker, hvilke årstidsfarver tænker vi da bedst i?
(En provencalsk lilla mark af vellyst ligger her og ulmer i en sommerfest af eftertanker!)..;)
Og som tillæg til Stinus, der fik strikket et livsstykke med aortas garnnøgle, sagde en argentinsk sfinks:
James Joyce
Et menneskes dag er alle tidens dage, fra den ufattelige første dag da en ond gud med nedrigt velbehag bestemte hvordan resten skulle smage, og til hin anden hvor den brede nil af tid på jorden er tilbage ved sit udspring i den dybe evighed og slettes i al tid jeg kender til. Fra gry til nat er universets gang. I nattens dybder ser jeg for min fod jødernes veje. alt Karthagos blod og hører helvedsgråd og englesang. Lad mig, o Herre, glæden, modet finde til at bestige dagens høje tinde.
- Jorge Luis Borges.
Det ligner sgu en sommerdag, RM! Luften bølger og radioen går med glentesang ud af en tangent, og klokken er kaffe, så jeg vil herfra sige: godmorgen dag, og må du i denne finde stort behag…;)
Atilla rider langs Jyllands kyst og hærger i Jyllands skov, og hesten viser sin store lyst og slår med sin tunge hov.
Atilla rider Danmark ned og æder af korn og hø, og se, hvor den onde rytter red, må græsset og landet dø.
- Leck Fischer.
*
Med tømmer i sindelaget…
Consummatum est
Birken lo med alle birkes lyse, lette latter, suged’ solens lysblink, rejste sig på tæerne og kastede et fingerkys til himlens gode gud, den dag graner brød igennem graners vagt ved grå rabatter, jog sin ketcher gennem tågen, pilled’ mørket ned af træerne og viste hele skoven, at en bøg var sprunget ud.
Å-h! sa’ fire popler, og et egetræ sagde næ-h! Og bøgetræets egern, som kom hjem fra pigens træ, fo’r forvildet rundt i skoven for at finde sit logi. Men bøgen stod og nikkede med tusind spæde stilke, og nye knopper bristede i brus af dunet silke; for våren lå og lynede, og knopper lå og længtes, og inden i hvert et hylster lå undere og trængtes, til ly og længsel gnistrede, så brune pupper sprængtes, mens alle vårens guder galoperede frobi.
- Nis Petersen.
Samt fyrige poeters stormfulde tanker…
Opstandelsens under
Jorden har Svaner, Valmuer står i Brand. Skibe besynger Havet i Aalborg Havn. Skygger, der vandrer over usynligt Land, strejfer min Hånd, standser, og hvisker mit Navn.
Blomster blir Frugt. Jorden skal høste dem hjem. Vidt skal de blomstre igen i en Midsommerstorm. Dybet i Verden stiger og bruser frem, møder mig her, gløder, og finder en Form.
Blomster blir Frugt. Frugten er stille og graa – Døden står stum i min Haand, og i Saft og Blod: Dybt i det Træ, Øjnene hviler paa; under den lyse Knitren af Grus for min Fod.
Vent paa mig nu, du der er mørk og lys – menneskefødte Bærer af Fryd og Smerte. Verden var død. Skøn står den op paany ved Tingenes blide Forløsningsleg i dit Hjerte.
Underet sker – og du er en Fe som tryller med alting omkring mig – og gir det din dybere Glød.
Se, jeg har Skibe, se jeg har Blomster og Storme, Himle og tøvende Skygger. Et Liv og en Død.
*
Øjeblik
Vilde Roser i Dagregn! Og Toget er standset, med Ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
Lykkeligt stort og ligetil blir Livet – Draabe der rammer Draabe, Regn over Regn. Sekunderne lukker sig op for en lang Erindring: Veje i Hederne, Pigestemmer og Havet.
Jeg smager dem paa min Mund, de forsvundne Somre … Kølige, regnfulde Lykke, et Kys af Aar –
Vi rejser i Krigens urolige, fjerde Sommer. Med eet er der stille … Vilde Roser i Dagregn, Ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
Drømte en livagtig drøm inat. Mod en blå aftenhimmel steg en lærke. Efter en stund kommer den flyvende mod mig. Mærkeligt tillidsfuld sætter den sig ved siden af mig. Først idet jeg vågner, slår det mig at den var på størrelse med en ugle. Den snakkede forresten til mig også, venligt naturligvis. Jeg har glemt hvad den sagde, men jeg har følelsen af at det var noget vigtigt. Før i tiden havde jeg ofte mareridt, drømte at jeg styrtede hundredvis af meter, nedover langt uendelige husfacader. Her i Spandau er jeg forskånet for sligt. Drømmende er stort set behagelige, ikke mindst fordi de foregår i frihed. Drømmelivet skaber tydeligvis en ligevægt til det virkelige liv. Følgen er at jeg ofte drømmer at jeg vandrer i et yndigt fantasiland, gerne i en vakker solnedgang.”
Ovenstående er et pluk fra Spandauer Tagebücher af Albert Speer, en samling af tanker han noterede sig gennem sine 20 år bag fængslets mure sammen med Raeder, Dönitz, Hess, Schirach, Funk og Fritzche, de overlevende efter Nürnbergprocessen – elleve andre blev henrettet om natten d. 16. oktober 1946. Bormann og Himmler manglede under processen. Himmler tog sit liv, Bormann fandt ingen nogensinde.
Dagbogen – som jeg stadig kan finde på at læse – er et udsnit af dokumenter der anbringer én i historiske øjeblikke, oplevet, fortalt og reflekteret over af Albert Speer selv. Et nærvær i en tid der fik så uendelig mange konsekvenser for mennesker over hele verden, ikke mindst for jøder, kommunister og idet hele taget for mennesker der praktiserede en omtanke for deres medmennesker. Man må begive sig ind i tankeverdner for at forstå dem, særlig dem man er uenig i, det er måden hvorpå man skaber forståelse og evt. ændrer den verden der ingen anden betydning har end den mennesket giver den. Det tilkommer mennesket, og kun det, at vælge en mening med verden. Selv i dag, efter anden verdenskrig, ser vi diktaturer skabt af mennesker med uhyrlige meninger om verden og mennesket, en religion som islam med et menneskesyn som i mosebøgerne, er ingen undtagelse.
Albert Speer var intet monster, der er ingen uhyrlige tanker i dagbogen, snarere mange ganske smukke, beskrevet med en usædvanlig klarhed der udstråler intelligens og sans for almen menneskelighed, sandsynligvis et menneske man selv ville ha holdt af eller elsket, havde man selv levet på den tid. Det er svært med abstraktioner at beskrive en tids særlige stemninger, det vil kræve et særligt overblik, et overblik Albert Speer ikke selv mente han besad, han var jo dog arkitekt og ikke historiker. Alligevel ér der mange af den slags stemninger i både dagbogen og hans erindringer. Det er god læsning, tilfører én noget, hvilket måske kan skyldes at det at skrive var nødvendigt for ham, en selvransagelsesproces. Og det er dette der er det spændende: drømmene om livet der skulle komme, om arbejdet som det formede sig, kærligheden og venskaberne, tidsånden, helt uden amerikansk (eller dansk) sødsuppe til at fylde ud mellem kommaerne. Ingen overtro, intet dramatisk epos, mere en nøgtern bestemmelse om tilværelsens aktuelle problemer, kritik af en systemtænkning og ens eget blotte ansvar for at ha deltaget, ingen undskyldninger, man var strafansvarlig – men med et ukendt liv foran sig, og hvad med drømmene?
Det er sært, forestillingen om hvad det vil sige at leve afsondret i en celle med fire-fem timers havearbejde i tyve år, samt naturligvis tiden til at lette på historiens vingesus med det hav af litteratur et stort bibliotek kan tilføre én. Det var det, og så det gode hoved der gjorde at han overlevede. Hvordan man så sidenhen er som menneske og ”overlevende” udenfor murene, det er en anden historie.
Dagbogen giver én muligheden for at opleve livet indenfor murene, gennem årene og sammen med personligheder man ellers aldrig havde lært at kende på denne måde.
- Er den nu så rask, at jeg kan spille klaver? - Ja, det skulle der ikke være noget i vejen for! - Det var rart, sagde Storm, - det har jeg aldrig kunnet før.
Humoren, munterheden og latteren er det mest forløsende, jeg kender
Jo, jo, vi må godt være kede af det, sorgfulde og ha' tårer i øjnene. Men uden latter, og den frigørende virkning lattermildheden har, er vi lost og kan kun se på livet med alvor og selvhøjtidelighed ... og disses spor på både krop og sjæl.
Jeg tror ikke, jeg vil være i stand til at kunne leve mit liv uden hverken Marx Brothers, Dave Allen og John Cleese i mit visuelle indre. Lattermildhed er alt andet end bare en overfladisk livsholdning. Det er en holdning til livet som et L I V , man gud'død'me er tvunget til at ta' ind og ta' på sig. Lige dér sker Gud, lige dér og hér og ikke et sted ude i "rummet". Gud sker i mellemrummet, og der er en verden til forskel. Ja, og måske endda et levende liv til forskel. Vi kan kun, og jeg siger og understreger kun, "være" i livet og taknemmeligheden ved at være tilstede og være nogen for det andet menneske. Dét er tro, dét er tillid, og det er at v æ r e tro ... ja og det er at være. Til.
Jah, humoren er jo en del af værktøjerne vi anvender i visheden om hele livet at måtte leve med modsætningsforhold (meninger, holdninger osv.) i de sociale rammer, en måde at sammenfatte og skabe den nødvendige selvdistance på, at stikke fingeren i jorden er trods alt mere praktisk end hele kroppen, og mennesker har jo et stort potentiale og tit større tillid til humoristiske betragtninger end det overfølsomme selvalvorlige, for dér er der bedre plads for en menneskelig natur at røre sig på, at leve med den forskellighed der faktisk er en dynamo for selv- og samfundsudvikling på sigt, platformer for drømme og visioner. Jeg holder sgu så meget af Hans Kirks trilogi, som man kan læse uden at identificere sig med et sådant selvsyn p.a. af rummeligheden – ligesom katolikker og andre former for kristne jo sagtens ka’ more sig kosteligt over Dave Allen, og længe gjorde det; ja gu’ ve’ hvad der blev af dén humoride…? ;)
Storm, Alstrup, PH og hulens mange andre humorider der tilbage i tiden så det komiske i bl.a. den snæversynede gudfrygtighed og gjorde op med den slags, havde det nok som folket i almindelighed, et folk der også havde behov for tryghed, men søgte at skabe den i fremsynethed og ikke kun for deres egne børns skyld. Sorgerne får os til at se indad og reflektere, store sorger at reflektere i fællesskab, som fx i og efter krigenes nærmest umulige sociale efterspil, altid skabt af enkelte mennesker med ophøjede og gerne gudfrygtige selvanskuelser men på almenvældets vegne. Det er nærmest utroligt hvad et fællesskab kan genopbygge på ti og tyve år, tilmed visioner og humøret…luft, lidt sol og en god nats søvn ovenpå strabadserne gør meget for humøret, midt i virvaret. For ikke at tale om poeters klare blik på sansevældet, selv om der blandt poeter er en ganske betragtelig selvalvorlighed, men mange blev poeter af nødvendighed, ikke fordi de ville fornøje andre. Benny Andersen inklusiv, selv om vi morer os kosteligt over spejlvendte billeder, ja han var sgu ligefrem ved at drukne sig i drikkelige sager.
Nå, men solen formåede altså endnu engang at trænge gennem skydækket, og Ryge sidder sikkert i sin have og blir større og større for hvert et blik udover moder natur. Samme fornemmelse får jeg, når jeg ser hvordan træerne heromkring bugner af selvtillid, det er den slags der får én til at ku nyde lyden af regnens trommen på bladene: man ved det er en periode, og jeg ville ikke for alt i verden undvære de fire årstiders spraglede beklædning, der nærmest får mig til at gense punkernes farverige hårpragter for mig, midt på et ellers kedeliggrå Gammel Torv….;)
I starten af 20’erne (1922) udkom Blod af Rud Broby-Johansen på Studentersamfundets Forlag, en lille ekspressionistisk digtsamling med enorme følger. Først i slutningen af 60’erne dunkede Blod i øjnes større forståelse, men man skal ind i 80’erne for at se tilsvarende udtryksformer med blodets livgivende pulseren. Han var forud for sin tid, som enkelte andre, forsøgte forgæves at forklare det uønskede. Der skulle gå år før noget lignende spærrede øjnene op:
GRYTÅGE
I stenstivnet gyde hvor emmet lygtepæl negler om skarprygget kantsten saffian-sko: frosset blodklat
Stille/stille hviler forårsblanke floder iler ikke bruser ikke risler risler dødsenstavse gennem vårnat
Langsomt driver mellem side marker under tungsindig våde graner purung kvindes blomsterspinkle hunger-lig sort hår glinser / flydende som en fane på strømmen
Mænd lister / pestslagne / forkrøblede knystede legemer skurvdækkede fra døende byer at dø i vårens dugg-enge
Liget i floden åbner endnu engang glasagtige øjne stirrende mod: vårbleg himmel slette i tøsne / menneskeådslers klynge (larve) kravlende ned mod flod
Mand med blodunderløbne øjne læber i edrende sår raver i vand til livet / får hende op falder om med hende på bredden skændet kvindelegem suger sig grådigt ind over det
Flod risler risler Fjærnt ude fra kommer lyd af andre floder sælsomt blandes flodernes vårsang med mænds rå latter
*
Sorte grene hulker Storm-choral orgler tungt gennem rå-tågenat løv dødsdanser lykke må forgå
Navnløs gemme i søs moderskød huds brænden kold siver vædeblidme ind over legem ind i hånd- fladerne
Sovende hvisker: uejet
*
Mit rum sover Måneasfalt Sø Karreer: Barme
Fodtrins hvislen Ridser linjer Aner flader Buer form
Lidt Grieg her til morgen, hvor solen skinner over Bergen til Solveigs sang – Peer Gynt, som han skrev på opfordring fra Henrik Ibsen og som han først ku lægge fra sig i 1875, året hvor han mistede begge sine forældre og måtte finde sig selv igen i stilheden, og derfor ikke kom til premieren i Christiania.
Naturen var for Griegs frodige gemyt en medicin mod lange tider med koncentrationsproblemer, lange fjeldture i sommertiden var stimulerende. I et efterårsbrev fra 1886 skriver han flg.: »For hver morgen der gaar, synes jeg Troldhaugen blir skjønnere, men idag er det saaledes, at jeg sir til mig selv: Skal dette blive ved paa denne Maade, hvad saa? Det blir jo formelig Lykke. - - Jeg tør næsten ikke sige Dig, hvor dejligt her er nu. Du kjender disse stille, stille farverige Høstdage, som indeholder i sig bare Fred og atter Fred.«
Ibsens digte var noget ganske særligt for Grieg, han var jo selv en musikalsk lyriker og poet, og sagde selv: »At male norsk Natur, norsk Folkeliv, norsk Historie og norsk Folkepoesi i Toner, står for mig som det, hvori jeg tror at kunne udrette noget.« Et andet sted: »Kunstnere som Bach og Beethoven har oppe paa Høidene bygger Kirker og Templer. Jeg vilde, som Ibsen uttrykker det i sine sidste Dramaer, bygge Boliger for Menneskene, hvor de kan føle sig hjemme og lykkelige.« Ka man andet end mærke den vemodige lykke overstråle sit ansigt, når blikket daser i en glimtene sø til Solveigs Sang?...
Der findes diamanter på alle små drabanter, de ligner elefanter og gale trafikanter.
Dem der ligner elefanter vrider deres slanter, mens de gale trafikanter maser deres tanter
og fjaser rundt med vanter.
»Slut med tant og fjas, der må da være kanter!« råber mange tanter, mens elefanter laver spas og glemmer deres slanter.
De glemmer deres mas og ved di er amanter. De tænker: »Det er dags at sove på drabanter.«
Stilhed på vejen alle sover søndag, pludselig skyder en ting sig op i luften
og begynder at flyve mod nord i sølv, rødt og mørkerødt.
Lydløst, med fart og uden et ord, tumlende, drejende sig henover forstadens dødstille.
Identifikation ikke mulig.
I en sådan situation takker man Gud, at man ikke er kristen. (Min håndskrift ændrer sig nu.)
I disse fremmede gamle dage er døden reel og giften synes at være i alt. I de sære nætter er livet en myte og planerne lægges for nyfødte dage hvor alt vil ændres radikalt.
Eller sådan noget.
Åbn døren til verden, eller: verden åbner dig. Du kan skrige uforståelige ord og det vil have en betydning som givet er meningsløs. Du kan drømme om andre steder. Etiopien er en tropisk utopi for mig, en utropi.
Entropien er uden for samfundet. Her er jeg udskud og afskum, den skummende fløde.
I TV viser man, hvordan europæerne i Australien jager bøf- ler med biler og helikoptere, prøver at ramme dem. De ræd- selsslagne dyr jages ind i en fold, hvor de i hundredvis står presset sammen i angst. De angriber bilerne og hegnet, gør utrolig mod-stand. Senere føres de udmattede dyr til fabrik- ken, hvor de parteres på samlebånd. Ind i maskineriet – og ud igen som steg og bøf til mennesker. Og som dåsemad til hunde og katte, mestendels.
Kænguruerne er umulige at udrydde, selv om store flokke af og til massakreres med biler og geværer, når farmerne føler »deres« 100.000’er tønder land truet af kænguerillastyr- kerne. For dem er en pung kun noget værd, hvis den kan bruges til opbevaring af penge.
Penge er verdens største illusion, en farce i papir og mani- pulation, Penge er intet værd, det reneste lort.
Jeg efterlyser ting, jeg aldrig har ejet og udlover enorme summer for fundet!
Gasbleg støvluft og svindende dags blå skær Brydes mellem »William Simpson«s skrigende reklamer
En meter over gulvets majgrønne kvadrat Tungt holdt i ave af et sværbenet kraftparallelogram Hænger billardets spinatfalmede af Perspektivet brat tilspidsede firkant Hvide cirkelflader bevæger sig i spiraler Fra Qeuers terra-trekanter
Spiller bøjer sig med rød kugle-hoved Tungt kilet fast i kegle-krop Gult oval-ansigt griner Drukken ræber (mund: sort hul i grønligt fjæs) Skøges ådselblik klæber ved apaches lask-hænder Skød vider sig cirklende
Dør hyler
Tretten års blomstersælgerske kommer Alle hendes legems linjer er ellipser Rummets terning blir rosenrødme Stilhed eviggrønner / blåregner Bjerg / træ / sø …
Alfons ætser hudløs Spanskgrøn / Zinnober Falder bagfra over bue-skuldre
Broby-Johansens Blod befinder sig nu på hylden med Strunge, Jac, Borum, Vizki og mange andre øjne der iltedes i psykens bassiner; men dengang de 700 exemplarer beslaglagdes og moralens røde øjne dømte ”utugtens” ophavsmand, da indså adskillige straks at man dermed blot mytologiserede Broby-Johansen, som det skete med Bangs Håbløse Slægter. Pontoppidan skrev:
»Hr. Rud. Brobys Digtsamling »Blod« er et artistisk Forsøg, paavirket af visse litterære Strømninger i Nutidens unge Tyskland. Men øjensynlig har Forfatteren i de fleste af Digtene ogsaa tilsigtet en Virkning af moraliserende Art. I de afskrækkende Skildringer af kønslige Udskejelser har et ungt, idealistisk Digtersind udøst sin Rædsel og sin Harme over den udbredte moralske Perversitet, som er en af Verdenskrigens onde Frugter. Man kan kalde disse Skildringer raa eller modbydelige eller monomane. Men utugtige eller blot letfærdige kan de aldrig i Verdens kaldes, idet de lige saa lidt som Billederne i et anatomisk Atlas appellerer til Kunstfølelsen. Sammenlignet med den Frihed, hvormed lyriske Digtere i deres Vers plejer at besynge og befamle Kvindens Yndigheder, er der snarest noget munkeagtigt i denne unge Poets Holdning overfor Vellysten. At stemple hans alvorlige lille Bog som et pornografisk Spekulationsforetagende vilde være en beklagelig Misforstaaelse og en blodig Uret.« (1923).
Man har nydt at læse forargelsen i aviserne, har enedes og stridt over kaffebordets boller eller øllerne på den lokale, og sikkert nogenlunde som i de pragtfulde stemningsbilleder i serien Matador, når temaet abort pludselig satte alles sind i bevægelse midt i den trygge atmosfære af livsanskuelsers ordnede forhold – som man helst så poesien afspejle. Ser man derfra lidt længere tilbage, fik en del jo også bollen galt i halsen ved kaffebordet over skriftet ”Om Andersen som romandigter”, af en dengang endnu levende kritiker. Vi ska nok være glade for ikke frit at ku rejse i tid og rum, på den anden side ville mange af nutidens selvalvorlige trosbekendere vel ha haft godt af sådan et lille rekreationsophold, opleve den blodige virkelighed 500 år tilbage; men man har jo sige tvivl om dét så ville reformere deres rosenrøde fantasier…;)
Der var en solsort den anden dag den sang dit ansigt og din smukke krop så det sugede mæthed ind i mine øjne så at voksede ned i din skønheds mark og med mit ene øje vovede jeg det andet hvis orm sugedes op af jorden og så blindedes jeg af din umættelige skønhed
At rejse i Afrikas hjerte som blodet der rytmisk vender tilbage for at pumpes ud igen?
Det ville være det rene selvmord!! Måske, men bliver jeg her i vanhvid og angst sparkes jeg inden længe livløs ind i døden.
Jeg går helst ikke ud på gaden, i byen går jeg kun i en tåge af rus. Skal beherske mig for ikke at smadre en bil eller en videobiks.
Rummet mindre, det hvide rum, hvor skrigende kryber sammen i hjørner og klynger af sved og gnidende tænder.
Rummet ligger som glas over huden og enhver ting der minder om oprindelighed kærtegnes voldsomt af alle sanser.
Selv himlen ligner en luder. For 100 år siden sås cirka 3 gange så mange stjerner på himlen. Forurening. Jeg glor som en idiot for måske 10.000’nde gang i mit liv ud af vinduet og skimter 5 blege stjerner. Så langt fra hinanden som jeg fra hver af dem.
I FORNUFTENS HVIDE HOSPITAL, KZ-lejr for under- bevidstheden, betragter de hvide kitler den bedøvede sorte snak. Der er lukkede døre, kun indveje og sprøjten eller sprogets hvide snit – eller en sprøjte med usynligt blæk. Så satans ild for sidste gang og ind i den lille, hvide kasse i den store hvide sten. Endelig! Det sorte hul – og sort er atter sort og alt er sort. Det store ædegilde, festen over måneder kan begynde. Velkommen, fine grundige mider. undergrundens guld- smede. Fyld mine årer, åh ja, tag endelig hjernen, smovs i mine gyldne erindringer og søde krystaller af god, gammel kærlighed. Varm jer i synernes blålige skær. Også øjnene er blå. kom biller og bær dem væk, tril dem som store sole af gelé og byg en sikker hule i hjertet. Og kønnet … så træt af at elske, ømt og slattent som et træ uden vand. Tag det, rotter, og bliv til tusinder, takket være mit usunde kød. Endelig træder skelettet frem, hvidt og ukendt for verden over jorden. Om hundrede år er det sort som den omsluttende jord, endelig sig selv, endelig virkelig neger.
Jeg er slaven i guldminen. Jeg bærer guld så tungt som min fars kiste. Jeg graver og graver, jeg graver mig ind i jorden og møder pludselig det underjordiske folk. Jeg er i landet under jorden hvor alle taler sort og ord kun dannes af stinkende nødvendighed. Alt hvad jeg siger fra her er kun en skygge af hvad jeg ser.
(Ok, jeg bryder i indskrivende stund, 1983, min neger-regel: ikke at bryde manuskriptets improvisatoriske strøm med til- føjelser etc. Jeg nigger mig skamfuldt for een gang skyld. Med normalsprog er her mine underjordiske fremtids- visioner fra Helvede:
Jeg vil nøjes med at omtale kendte mennesker eller typer, der har optrådt i alles liv.
»Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.« - Satan (Mattæus-evangeliet, 4:9)
- Michael Strunge.
mvh Simon
P.s.: Jens Kistrup ku ikke fordrage Michael Strunge, Land og Folks Peter Gregersen tænkte så det knagede på om det hele mon handlede om begrebet ”nigger”, eller bare negere i almindelighed… – det vides ikke om Jens fik sat tingene på plads. Laura (Matador) derimod, ville bare ha rystet på hovedet og sendt Røde et hvast blik: den slags læser ordentlige folk overhovedet ikke! Gad vide hvad hans mor ville ha sagt…
Her lidt tidsvarende tankebilleder fra 82. Centralnervesystemer døser nu bag skærme til lemlæstede kroppe i blod til sofaens kant, sikkert i 3-D og med jesusikoner på væggen, for en sikkerheds skyld – helligdrømmene sku nødig komme noget til. Der plaskes i hæmaglobin som aldrig før, den trygge uvirkelighed fra skærmene ligger som arvæv henover en blodig virkelighed, man døser og fryder sig over pengene fra skat i år, som i 1982…
Englene & Ikonografi
Jeg så kvinder komme og gå i rummet, De lydløst flagrende cocktailengle Med blanke læber og glinsende tøj, En duft af løfter og lokkende fred Viklet om de lange fingres konstante Sommerfugledans. Her er målet for Din rejse. Come and Take the Pleasures of the Harbor. Glem din Storm i mørket bag gardinerne, Men dagen kommer op udenfor. Vid det, ved det, kød er alt. Du behøver ikke andet end De levende bryster mod din ryg. Udslet dig selv i mig og jeg i dig. Vi kan sende verden op i en boble Af skum og se den eksplodere. Jeg er kød, tekstil og mulighed. Jeg går altid med dig hjem. Jeg er syntetisk. Jeg er perfekt. Tilfredsstiller hvert et behov Med rutineret hellighed og et Dovent skuldertræk. Jeg er engel. Jeg er bedre end maskiner.
Skriget kaster vraggods op og Hvirvlen drejer ned i sig selv. Helliget være aftenbyen Hvor gud bor i en flaske Og den nødvendige engel Altid går med dig hjem. Sover når morgenen kommer Med duft der bliver ved I dit hoved. Du skal ikke Tænke mere. Det er ikke Godt for noget. Du skal Bare spærre grinet op og Dreje gennem aftenen.
Der er ingen fribyttere mere, De er hentet ned fra stjernerne Og stedt til hvile her. Horisonten er af panser Og kun under klokker af glas og acryl Lever endnu det skabende øjes Autonome transcendens. Men Drømmene bliver i stuen Og visionerne er alle mareridt. Hun havde ret: Det er bedre At give slip. Det gør Næsten ikke ondt og du Skal ikke være bange.
Den moderne verdens ikonografi er splittet og sær. Sten & Spejl. Kaos & Dislokation. Du kender kataloget. Det dumper ind hver dag i dybtryk med alle dine drømme i. I Kværnen salmer for den tavse tid mens veje- ne forsvinder og vi venter på den vilde gud. Magtjunkier poserer som værn og for- nuft. The last resort of the gambling man. Mugge på den femte væg. Men alvoren krake- lerer og abstinenserne skinner igennem. Bag- efter kollektiv længsel tilbage til dage før faldet. Vi leger vi ikke ved hvad det drejer sig om og glemmer os selv i indkø- ringsflimmer og strygeruskyld. La Guerre Des Etoiles. May the Force Be With You. Smukke kroppe forbruger ting I det lyse rum, de bløde tæppers organiske hud varm og lyd- løs under din. Barbidukkekvinder drikker djus og går i sauna og lytter til machomænd uden smil. Kernefamilier bygger korthuse til et TV uden lyd. Hygge for de små maski- ner. Ved siden af virkeligheden i sorthvid og underformat. Korn og slør står bedst til absurditetens konsekvens og logiske nødven- dighed. Forrevne lig i fjerne lande, vrag, spild, pludselig død og parterede kroppe. Du kender kataloget. Der er ikke mere drøm og virkelighed. Brændende børn skriger ned ad julglevejetil ære for klikkende kamera- øjne. Faktionsmareridtet sprøjtes nonstop ud i disse byer uden tid. Velfærd konstant. Statis gjort til gyldent snit. Kun fabeldyr og offerbukke afleder hærens opmærksomhed. Angstens ubikvitet holder folk i hullerne. Istedet stormer vi billedhuse for sammen at se jorden gå under igen og igen. Dolby, Sensurround, 3-D, som at være der i øjet selv. En pervers fryd i at udforske kata- strofen. Denne æggende kontrast til den lille cirkels lave dage og flimrende intet- hed. Ixion er kigger. Ud af disen, ud af døsen. Ansigter åbne blinker ikke. Vi vil have det hele med.
De stiger op, planetens sommerfugle som farvestøv fra jordens varme krop, zinnober, okker, guld og fosforgule, en sværm af kemisk grundstof løftet op.
Er dette vingeflimmer kun en stime af lyspartikler i et indbildt syn? Er det min barndoms drømte sommertime splintre som i tidsforskudte lyn?
Nej, det er lysets engel, som kan male sig selv som sort Apollo mnemosyne, som ildfugl, poppelfugl og svalehale.
Jeg ser dem med min slørede fornuft som lette fjer i varmedisens dyne i Brajcinodalens middagshede luft.
II
I Brajcinodalens middagshede luft, hvor al erindring smuldrer, og det hele i lysets sammenfald med plantedele forvandler sig fra duftløshed til duft,
går jeg fra blad til blad tilbage og sætter dem på barndomslandets nælde, naturens mest guddommelige fælde, der fanger hvad der før fløj væk som dage.
Her sidder admiralen i sit spind, mens den fra forårsgrøn, forslugen larve forvandler sig til det vi kalder sind,
så den som andre somres sommerfugle kan hente livets tætte purpurfarve op fra den underjordiske bitre hule.
III
Op fra den underjordiske bitre hule, hvor kældermørkets første drømmekryb og al den grusomhed, vi helst vil skjule, lægger bunden under sindets dyb,
op stiger Morfeus, dødningehoved, alle der vender aftensværmersiden ud, og viser mig, hvor blødt det er at falde ned i det askegrå og ligne gud.
Kålsommerfuglen fra en eng i Vejle, den hvide sjæl, som har en tegning malet af altings flygtighed på vingens spejle,
hvad vil den her i denne dystre luft? Er det den sorg, mit liv har overhalet, som bjergbuskadset dækker med sin duft?
IV
Som bjergbuskadset dækker med sin duft, at blomstringen har rod i alt det rådne, det skyggefulde, filtrede og lodne, en vild og labyrintisk ufornuft,
kan sommerfuglen med sin flagren dække, at den er bundet til insektets krop, man tror det er en blomst der flyver op, og ikke denne billedstorm på række,
som når en sværmer, spinder, måler, ugle, der hvirvler farvens tegnfigur forbi, tilkaster os en gåde som skal skjule,
at alt hvad sjælelivet har at håbe hinsides alt er sorgens symmetri som blåfugl, admiral og sørgekåbe.
V
Som blåfugl, admiral og sørgekåbe i farvens periodiske system ved hjælp af blot den mindste nektardråbe kan løfte jorden op som diadem,
som de i farvens klare sorgløsheder, lavendel. purpur, brunkulssorte, præcist indlejrer sorgens skjulesteder, skønt deres glædesliv er alt for korte,
kan de med deres sommerfuglesnabel opsuge verden som en billedfabel, så let som med et kærtegns glideflugt,
til alle glimt af kærlighed er brugt, kun glimt af skræk og skønhed går i ring, som påfugleøje flagrer de omkring.
VI
Som påfugleøje flagrer de omkring, jeg tror jeg går i paradisets have, mens haven synker ned i ingenting, og ordene, der før var til at stave,
opløser sig i falske øjepletter, dukatfugl, terningfugl og Harlekin, hvis gøgleord om kiselhvide nætter forvandler dagens lys til måneskin.
Her gror de stikkelsbær- og slåenbuske, som ligegyldigt hvilke ord du spiser gør livet sommerfuglelet at huske.
Skal jeg måske forpuppe mig og måbe ved alt, den hvide Harlekin fremviser og foregøgler universets tåbe.
VII
Og foregøgler universets tåbe sig selv, at der er andre verdner til, hvor guderne kan både gø og råbe og kalde os tilfældigt terningespil,
så min mig om en sommerdag på Skagen, da engblåfuglen under parringsflugten fløj rundt som himmelstumper hele dagen med ekko af det blå fra Jammerbugten,
mens vi, der bare lå fortabt i sandet, så talrige som nu kun to kan være, fik kroppens elementer sammenblandet
af jord som havs og himmels mellemting, to mennesker, der overlod hinanden et liv der ikke dør som ingenting.
VIII
Et liv der ikke dør som ingenting? Hvordan hvis vi i alt det menneskeskabte, naturens sidste selvoptagne spring, må se os selv i det på forhånd tabte,
må se den mindste stump af kærligheden, af lykken i en formålsløs proces, gå ind i billedet af menneskeheden som græsset, selv når det er gravens græs.
Hvad skal vi med den store atlasspinder, hvis vingefang udbreder jordens kort, den ligner mest det hjernespind af minder,
vi kysser som ikoner af de døde, med smag af dødens kys, der rev dem bort. Hvem er det der fortryller dette møde?
IX
Hvem er det der fortryller dette møde? Er det min hjerne, som er bleg og grå, der selv får lysets farver til at gløde som andet end den sommerfugl jeg så.
Jeg så Auroras stænk af paprika, den blege skær af pebergrå savanne, og tidselfuglens træk fra Afrika den lige vej til jordens vinterlande.
Jeg så en månemålers fine rids, de små halvmåneformers sorte rande, der sad på universets vingespids.
Og det jeg så var ikke kun forfløjne syner, som en hjerne selv kan blande med strejf af sjælefred og søde løgne.
X
Med strejf af sjælefred og søde løgne, med dunet skær af grøn smaragd og jade kan irislarverne, der selv er nøgne, efterligne piletræets blade.
Jeg så dem æde deres eget billede, som så blev foldet sammen til en puppe, til sidst hængt op som det det forestilled, et blad blandt andre blade i en gruppe.
Når sommerfuglen med sit billedsprog kan overleve bedre ved at stjæle, hvorfor skal jeg så være mindre klog,
hvis det kan dulme angsten for de øde at kalde sommerfuglene for sjæle og sommersyner af forsvundne døde.
XI
Og sommersyner af forsvundne døde, hvidtjørnens sommerfugl, der svæver som en sky af hvidt med stænk af røde blomsterspor, som lyset sammenvæver,
min bedstemor i havens tusind favne af gyldenlak, levkøj og brudeslør, min far, der lærte mig de første navne på alt hvad der må krybe, før det dør,
går med mig ind i sommerfugledalen, hvor alting kun er til på denne side, hvor selv de døde hører nattergalen,
dens sange har en sært bedøvet svingen fra ingen lidelse til det at lide. mit øre svarer med sin døve ringen.
XII
Mit øre svarer med sin døve ringen, mit øje med sit indadvendte blik, mit hjerte ved, at jeg ikke er ingen, men svarer med det kendte lille stik.
Jeg spejler mig i frost- og løvfaldsmåler en aften i novembers egekrat, de reflekterer månelysets stråler og leger solskin i den mørke nat.
Jeg spejler mig i deres puppedvale, hvorfra de nådesløst befries, når nøden er størst i kuldens spejlbelagte sale,
og det jeg ser ved selvsyn, spejlets nøgne, fortabte blik, er ikke bare døden, det er døden som med egne øjne.
XIII
Det er døden som med egne øjne vil se dig selv i mig, som er naiv, en indfødt, som er bundet til den nøgne selvindsigt i det der kaldes liv.
Jeg leger derfor gerne skovhvidvinge og sammensmelter ord og fænomen, jeg leger perlemåler for at bringe alverdens leveformer ind i én.
Så jeg kan svare døden, når den kommer: jeg leger sandrandøje, tør jeg håbe, at jeg er billedet på evig sommer?
Jeg hører godt, du kalder mig for ingen, men det er mig, der svøbt i kejserkåbe ser dig an fra sommerfuglevingen.
XIV
Ser dig an fra sommerfuglevingen, det gør jo kun lidt sommerfuglestøv, så fint som intet skabt af ingen, et svar på fjerne stjerneformers løv.
Det hvirvles op som lys i sommervinden, som glimt af perlemor og is og ild, så alt hvad der er til i sin forsvinden forbliver sig selv og aldrig farer vild,
så det som ildfugl, iris. isblåfugl gør regnbuen til jordens sommerfugl i jordens egen drømmesynske sfære,
et digt som nældens takvinge kan bære. Jeg ser, at støvet løfter sig en smule, de stiger op, planetens sommerfugle.
XV
De stiger op, planetens sommerfugle i Brajcinodalens middagshede luft, op fra den underjordisk bitre hule, som bjergbuskadset dækker med sin duft.
Som blåfugl, admiral og sørgekåbe, som påfugleøje flagrer de omkring og foregøgler universets tåbe et liv der ikke dør som ingenting.
Hvem er det der fortryller dette møde med strejf af sjælefred og søde løgne og sommersyner af forsvundne døde?
Mit øre svarer med sin døve ringen: Det er døden som med egne øjne ser dig an fra sommerfuglevingen.
- Inger Christensen, Sommerfugledalen, et requiem – så smukt som nogen sommerfugl…
Åh ja, så smukt som nogen sommerfugl ... Tak for dem alle. De har bredt deres vinger ud og deres flagren mærkes i både sjæl og krop.
Og nu må stemmen fra manden hendes så også lyde. Her på en sommerdag af jord som havs og himmels mellemting :))
Grønne skridt i græsset stier ind mod skoven mørket er en del af det lys du skal bekræfte
Hvert skridt er en begyndelse til en åben verden Din rygs linjer tegner det du gik forbi.
Og derfra til disse andre smukke ord
De som har smak för det eviga måste ändå dröja vid minnet av ett kök om kvällen. Dröja vid doften av mjölk och barnens skrik, dröja vid skenet av levande ljus.
***
Ty det är vid denna vardagliga gräns som undret sker, om och om, i varje stund, mot allt förnuft.
Ja, det er virkelig en smuk og bevægende beretning, konsistent og isiggribende - hørte hende læse den op, for nogle sommerfugletider siden; hendes særlige stemme, sommerfuglsk let dæmpet. Man hører den let for sig, når man i dalen vandrer og dér omsust møder døden.
Fra Jacques Werup må du lægge mere ind, det sir sig selv..;)
P.s.: ved ikke om dette ka’ bruges, men Nils Ferlin sidder i mig fra allerførste gang jeg mødte ham, i en sang der fik stjerner til at smelte, dengang sunget af Ketil Bjørnstad; dette er lidt specielt…lidt jazzet, muligvis i Jacques Werups ånd, han tog jo prisen…;)
Storm P skal man unde sig at nyde, satiren er som altid før en så vigtig begivenhed mellem mennesker i dagens Danmark. Man kan ikke åbne dagens aviser, uden en smule af Storms humoristiske distance. Det samme gælder når vi læser hvad nutidens overtroiske mennesker finder på at trolde virkelighedsrummet til med. Den slags kræver lidt humor, og man er særdeles godt gearet i informationsvinden efter et besøg i det stormfyldte museum.
Det lyder fra Løkke-Rasmussen & Co, at pensionisterne nu skal spænde livremmen ind, ja det sagde en tør stemme forleden, der straks mødtes af en mere humoristisk: de der går med seler ka jo være ligeglade…
Snakken havde længe drejet sig om Storm P, der i krigsårene muntrede mange trængte sind op med det humoristiske vid fra Asgårdsvej 17, hvorfra piben havde den samme gode klang krigen igennem, idet adskillige jo overlod ham deres tobaksration. Storm påvirkedes naturligvis af situationen som alle andre, udadtil var det noget andet. Tysken havde endnu engang sænket sin dystre alvor nedover Europa, problemer Storms vagabonder tog del i på en måde som de alvorlige ”gæster” ikke altid forstod. Nogle af krigens første tegninger handler om mørklægningsproblemet, og mentaliteten, som de to praktiske vagabonder diskuterer og hvor Alkibiades spørger: »hvordan mørklægger du, Aristoteles?«, til hvilket Aristoteles på charmerende vis svarer: »Jæ’ stikker bare ho’det ner i inderlommen!«…
På en anden tegning sidder så et ældre ægtepar dybt under jorden i en kælder der fungerer som deres private beskyttelsesrum. Over dem er der et væv af rør og på en kasse mellem dem står et stearinlys, under tegningen står texten:
– Vi mennesker er dog nogle underlige væsener – vi må gemme os under jorden, fordi vi har opfundet flyvemaskinen.
I en vits bragt i Politiken, står to bedrøvede venner og snakker om vinterudsigten:
– Hvordan skal det gaa med Brændslet til Vinter? – Vi faar vist et Tørvemærke! – Jamen hvis der nu ikke kommer nogen Tørv! – Saa maa vi fyre med Mærket!
En anden sag:
– Hr. Vimseskaft sku’ vel ikke hae’ en gammel Frakke? – De trænger da ikke til nogen gammel Frakke! – Syns’ De ikke Hr. Vimseskaft? – Absolut ikke – men De trænger i høj grad til en ny!
Selv var jeg sikkert gået agurk over krigens tobakssituation, og husker min fars bemærkning derom, en der findes på en af Storms tegninger: har man først prøvet den tids cigarer, forstår man straks hvorfor de fleste kun røg én eller mindre om dagen!
En anden billedsituation ka også få smilet op, ja den ramler nærmest ind nutiden, hvor betjente jo snart skal rende rundt med synlige numre broderet på uniform/kasket – nogle vil jo nok betjene sig af moden og tatovere tallet i panden – som en straffefange … Alkibiades og Aristoteles her står sammen med en anden lapset vagabond og vurderer situationen, bagerst ses to strissere med lapper overalt på uniformen:
– Du, Aristoteles – nu ska’ betjentene ha’ lapper på uniformen. – Uh, den bli’er gal – hvodden ska’ vi så kende forskel?
Problemet løste de ”grønne gæster” med tiden selv, idet alle betjente fik et nummer som straffefanger. Den situation havde jeg gerne set de to vagabonder vurdere..;)
Landets politikere har nu helt isoleret sig fra befolkningen, få af dem har haft et egentlig arbejde i det samfund hvis interesser de mener at varetage. Det siges, at de gemmer sig i beskyttelsesrum med vagter udenfor døren, mens de afventer svar på ansøgninger om arbejde i Bryssel. Det vides ikke med sikkerhed, om det er pensionisterne eller den arbejdende befolkning, de er bange for…
Det sir sig selv, at hverken regnen eller Højholt sådan forsvinder, på bordet og bænken gror mos, et stille liv syder i træerne omkring…
Oktober dør i utide
Regn hænger tæt om huset lodret med larm som vækker selv dybt sovende: Nu frisk! Dine morgendrømme kolliderer så gigantomanisk mellem strå og stilke derude at rødders trevler sikkert griber for sig i panik og mos utvivlsomt bulner med Venus-lader som ingen står imod som står i døren: Vår, for helvede, skal det være ynde, det her så er jeg muldvarp i den, blød og skeptisk retter jeg mig ud med morgenluft i gangene og løfter trynen og besvarer denne syndflod med et skud!
*
Marine
Måske fordi jeg har vejr på klods hold og træer det kådt rumsterer med sker det at min indre spiler slår ud næsten som en indvortes valmue men til søs går jeg nu ikke, langt fra: Efter en vis duven mærker jeg køl forneden ret køl til hed forskel og med ordene skråt i munden navigerer jeg således.
*
Sorg. Et udkast
Sorg af den slags der driver én så langt ud på moler at man får lunger og andre indvolde spilet godt op hjælper ikke: Hjertet vender sig i tårer som en sild og fravær af hvaler tordner lige hvidt mol bolværket. Kun sådanne kæmpe-kommoder af dyr har skufferum nok til ens følelser men som dybe ræb gynger de langt ude med alle skuffer slået i og store friske hjerner!
mvh Simon P.s.: Man skal unde sig en gåtur rundt på det Frederiksberg hvor Storm boede, runde museet og le i sit stille sind sammen, det er det værd! Bagefter kan man jo på Frederiksberg Allé læske ganen og få lidt mad..;)
Morgenkaffe og Chet Baker er nu ikke en helt dårlig cocktail :))
Det lyder nu heller ikke helt dårligt med et besøg på Frederiksberg og et kig til Storm P. :)))Jeg har aldrig kigget indenfor der, så den oplevelse skylder jeg mig selv ... og Storm såmænd også ;))
Tak for opmuntringen i både ord og toner. Det er altid godt at få smilerynkerne motioneret og finde julestemningen frem :))
At slentre i snefnug på Alléen med gran i håret og julelys i øjnene ;))
Den morgentrætte glæde vil udover sin kaffe med en røg og små fine huiiit på den grønne gren, sikkert sætte pris på et mojn fra Højholt, han ville ligefrem ha’ gjort et nummer ud af at kalde det for Praksis – desuden skinner solen allerede på tusinder af flerfarvede cykeltoppe i strækbukser (sprælske pyjamas’er?), der gir forhjul et baghjul med solbriller på, kækt skal det være, så…
MORGEN
Fra gensyn med de talløse spindelvæv augustduggen kalder frem ved man de fint vibrerer: Når en vind rører sig ser man dem dryppe rundt om i græsset vandrette og tomme spændt ud som under små faldende.
TRÆF
1115 slag på tasken og hvis byen så væltede står den nu her igen og blinker med friske lys og en håndgribelig vrimmel der myldrer fra forskel til forskel: Alle følges til dørs! Blinde bærer vi farverne ud af byen. Ånd peger!
Personen i gang
Især steder i huset hvor en hånd hver dag sættes skinner mørkt og med lød, den lød ting får langsomt greb kun gentagen brug gør synlige: Første gang er ingen gang for et håndtag men tilfældet danner skik og praksis, en sød orden: Ingen gang er væsentlig eller bidrag af betydning, kun tilbagevenden brug ligesom også mange tærskler i huset er slidt godt ned og ikke kun af mig. Sådanne steder tilføjer et liv mønstre det dårligt nok ved af og først sent ænser! Tid, lang tid kalder dem frem uden videre, efterhånden som tærsklerne bliver lavere og lavere og lavere.
Personen i udbrud
Set fra mine øjne er morgenen skam klar nok solsorten sidder med sit gule næb løftet lidt tidligt måske så krav på vind har man ikke endnu til trods for at stilhedens sum gør mig mere påfaldende end jeg og naturen er vilde med, men enfin; Jeg affinder mig! Flerfarvet sommerfugl brudt ud af aldrende puppe!
- Per Højholt, Praksis 11: Lynskud, 1995.
Nu ku’ man jo godt affinde sig med det, men her et sidste suk fra vemodets kyst:
HUNDREDE KILOMETER
Grene i tæt,. blaa Luft. En svag Fuglelyd, spirende ud over Himlene. Savklingens lyd, brummende under den søde Lugt af Brænde, og Lyngen, der virrer mod havet uden Ende …
Ind over Huden blæser det unge Vejr. Stoffernes Farver sitrer i Solfigurer under de lukkede Laag. Og bag Solskinsmure løber Børnenes Stemmer med hvide Skær – –
De fjerne Motorer, et Øjebliks Stilhed gi’r frem, gaar dæmpet og frodigt i Baade, som vender Hjem. Halvøer blaaner. langt, og i Lys begravet. Og pludselig synger en Lærke over Havet.
Hundrede Kilometer fra København falmer en Blyant over en haard, hvid Blok. Bare at nævne Tingene ved Navn blev i et Øjeblik til Glæde nok.
Den rolige Registrering af dette her: Børnenes Raab, Lyngen, og Havets Skær. Det som et skraanende Sollys tilfældigt fandt. Dette, som ogsaa er sandt.
NÆR
Pludselig gik der et Efteraar gennem den hvidlige Foraarsdag. Bladende vendte sig susende om, Fliserne mørknede som et Slag.
Endnu stod Solen i vores Hud, Kulden var bare en Ting, vi saa: Løvet, der hældede blegt og mørkt, Skygge, som Fødderne traadte paa.
Brat gik en Kulde i Pladsens Trær, væltede frem med en lydløs Støj. Mørke flød koldt som et Aandedrag henover Foraarets lyse Tøj –
Pludselig mærkede jeg dig her, du, der tilfældigvis var gaaet med, pludselig mærkede jeg det ske, uden at tale, uden at se.
– Morten Nielsen, Digte, 1967.
Morgenhilsner fra Nissen – der hermed konstaterer, at der nu kun er 102 dage til nissegrød & julelys i øjnene!
P.s.: Ja det er vældig hyggeligt med sådan en lille spadsurtæer mellem Storms & Alstrups gamle fæstninger, og slottet på Asgårdsvej står der sgu’ endnu, man får næsten lyst til at inspicere herligheden indefra, dog ska’ man nok ikke regne med at husets ”nye” mutter serverer stormkaffe til tropperne. Han selv ligger som en anden humoristisk ubåd lige om hjørnet med tæer og pibe ret i vejret, og jeg vil næsten tro, at hele familien Rode også ligger der, det ku da bare mangle! Museet nupper man så i højt humør bagefter, dér ka’ man sagtens tilbringe en times tid eller mere, og kommer siden hjem med barometeret på Storm. Det ka’ kun anbefales ;)
Frederiksberg Kirke er i øvrigt ret hyggelig juleaftensdag, hvor museet jo har lukket, det havde ellers været en fornem cocktail. Vi må ha' noget mere Storm mellem linjerne her, der nu er kravlet helt på 200 sider, jamen det er jo blevet en hel poesibog..;)
Der findes masser af litteratur af og om Storm P, der i og med han er godt for humøret jo er godt for helbredet, m.a.o. er han altså til trods sine i egne øjne manglende forkundskaber ud i det lægefaglige ganske lægende, det er da egenskab hvis ikke en kundskab. Måske det var humørbomben der fik Ebbe Rode til at ryge i vejret hver gang han så eller læste noget om Storm P, efter eget udsagn var den i al fald gal med ham helt fra barnsben, og i »På Stikord« fortæller han hvordan både forældrene og husets mange gæster hørte med overbærenhed på ham, så åbenbart var ikke alle lige begejstrede, eller trængte til at blive lægt & lagt af grin. Selv mener jeg Ebbe Rode havde ret: Hr. Storm får straks lymfocytter til at gå til angreb på de fremmede som bidske vovser – ikke så snart var jeg midt i historien »Slaget om Asgårdsvej« før jeg glemte alt om lungebetændelse, og da jeg nåede til frem til enden, havde jeg atter kold snude og blank pels. Nå, men her er i al fald en erindring fortalt af lystigheden himself, der også involverer Gustav Wied:
Jeg mindes Gustav Wied. Der hænger her på Jernbanerestauranten en reklameplakat for et svensk badested – man ser nogle træer og et stort træhus, bagved er vand, Østersøen. Værten på hotellet hedder Schwartz, og da min fantasi ynder kurver – vinkler – triangler og kuber, fik jeg snart lavet navnet om til Hvid – Sylvester Hvid – Hvids Vinstue – ånd og hvid – Gustav Wied. Der stoppede jeg og faldt i staver, mens min smörgås krummede sig i kakkelovnsvarmen.
Gustav Wied – jeg husker engang, han havde købt nogle akvareller af mig, og da han kom ind til sin glarmester i Roskilde for at få dem indrammet, sagde den gæve glarmester til den lille digter: – Jamen Hr. Wied – vil de virkelig ha’ sådan noget skidt på væggene? – Næh, sagde Wied – aldrig i verden – de skal ligge på gulvet! –
Da Dagmarteateret opførte Wieds »Ranke Viljer«, fik jeg overdraget »en fange«. Rollen krævede, at han skulle have forårssyge – og da jeg aldrig har haft den sygdom, måtte jeg først studere den på hospitaler, og da jeg ikke havde nogen forkundskaber i lægekunsten og anså det hele for håbløst, afgav jeg rollen, men Wied overtalte mig til atter at modtage den – jeg kunne så spille stivbenet – halt – vindøjet eller hvad som helst. Jeg valgte at prøve mig for, og den ene aften var jeg stivbenet, den næste hæs, så skeløjet, forkølet og forskellige andre småting. Denne stadige forandring af figuren forvirrede dog ikke min fortræffelige medspillende – Adam Poulsen. Hver aften glædede han sig til at se, hvad jeg nu havde fundet på – og det var virkelig ikke for at gøre grin, jeg fandt på, det var kun fordi jeg ikke kunne »finde« figuren – jeg havde aldrig været i fængsel, jeg havde kun fået fem kroner i bøde for at køre uden lygte. Men til sidst lykkedes mine anstrengelser, og jeg fik en ganske anstændig forbrydertype ud af rollen. – Et sted skal Adam P. give mig en rulle skrå, som han har gemt i en gammel lænestol – den skrårulle blev efterhånden aftenenes clou, den forvandlede sig fra skrårulle til chokoladecigar, en sveske, et stykke røget ål osv. Men jeg lod mig heller ikke forvirre af dette forsøg på at få mig til at smile- jeg fandt også på – – det er utroligt hvad der kan laves på en scene, uden at publikum lægger mærke til det. Jeg skulle feje cellens gulv, og under dette anstrengende arbejde fandt jeg mange forskellige ting – en guldtyvekrone, en diamantnål, 6 hårnåle, en omstigningsbillet, 3 champagnepropper og mange andre ting, som jeg overrakte A. P. med et for aftenen forfattet lille bon mot.
Gustav Wied opnoterede mange af disse bon mots – men jeg har dog ikke fundet nogen af dem i hans senere produktion. Han var en gentleman – og ikke som Shakespeare, der huggede alle sine dramaer fra Bacon og Eggs. –
Inden jeg slutter, må jeg lige fortælle om et besøg, jeg aflagde en kendt grosserer på hans kontor – lige midt i den travle formiddag. Altså – jeg går ind uden at banke på, grossereren sidder optaget ved en tilsyneladende vigtig telefonsamtale – jeg tager kopipressen og vælter den på gulvet, derefter hyler jeg som en ulv og lader en medbragt flaske champagne springe, mens jeg uafbrudt råber: – Gamle dreng – hiv og sving – gamle dreng – hiv og sving! –
Manden ser idiotisk på mig, ringer af og rejser sig op – to tiloversblevne hår rejser sig på hans lille runde hoved – derefter falder han med et smask ned i kontorstolen og siger: – Er de gal, mand – hvad er meningen med at komme her og forstyrre mig i mit arbejde!!? – Tag den med ro, sagde jeg og bød ham en cigar fyldt med dynamit – ser de, fortsatte jeg med en mine som Phileas Fogg i Ekstraklubben – ser De, min kære herre, jeg kommer her for at vise Dem, hvad det er at blive forstyrret i sit arbejde. Forleden aften var De i Cabaret »Edderkoppen«, og der sad De og afbrød de optrædende hele aftenen – og da jeg havde den ære at vise mig på tribunen for at aflevere et par historier, så råbte De og gebærdede Dem akkurat som jeg gjorde for et øjeblik siden – De må nemlig vide, at det var mit arbejde, De forstyrrede, og at der i lokalet sad folk, der gerne havde hørt, hvad jeg sagde – ja – det var det hele jeg ville, og be’r Dem undskylde, at jeg forstyrrede Dem. Så rejste den lille mand sig, bukkede og sagde – Tak i lige måde, for han var nemlig en gentleman – trods alt.
- Robert Storm Petersen, fra »Bag rampe og kulisser«
mvh Simon P.s.: Da mennesket nu engang ér TV-apparatets lydigste hund, er det fuldt ud muligt at hunden er menneskets bedste ven…
Tak for latteren og de store smil som et herligt krydderi til morgenkaffen :)) Åh jo, med latteren og lattermildheden kan man bære meget på sine skuldre, her udtrykt med Immanuel Kants vise ord
"Som modvægt til livets mange sorger har himlen skænket mennesket tre gaver: håbet, søvnen og latteren."
Dostojevskij gi'r også her sit besyv med, som en modgift til selvhøjtideligheden overtag.
"Hvis vi alle turde være lidt mere latterlige, ville vi holde mere af hinanden."
Munterhed (ærligt og særligt fra hjertet) er at skabe plads til både sig selv, sit medmenneske og mange af de vilkår, vi står med ved at være menneske.
Som Johannes Møllehave udtrykker det i sangen "Mild, lattermild og gavmild"
Jeg tør være den jeg er når vi er sammen, al min mistro svinder langsomt hen, du er mild, du er lattermild og gavmild, jeg bli'r tryg og tillidsfuld igen, ja ha.
Nå, fra Møllehave videre til Møllehave&Storm P. og "Tusind fluer med eet smæk". Jeg ved, at jeg har bogen, men mine bogreoler er lidt uoverskuelige og besværlige lige i øjeblikket. Heldigvis kan ereolen.dk og biblioteket komme mig til hjælp i den situation. På ereolen fandt jeg "Møllehave læser Storm P.", og de to er et særdeles godt makkerpar.
Og da, jeg gik på jagt i min egen bogreol, så faldt jeg lige over Ebbe Rodes bog "På stikord", som du lige nu og tidligere har citeret fra og anbefalet. Begge skal indåndes her i septemberfarver og -lys, for det er lige nu, verden er i farver og humoren som den springende hval ... :))
Jah, Kant’en var allerede i 1759 på pædagogisk forkant med en slags »Kinderphysick«, der så alligevel ikke blev til noget, og muligvis fordi de ”intuitive guddomsgnister” sleb Kanten på Johann Hamann så det skar ham i øjnene – man må her forestille sig hvordan tidens åndslys satte humøret i kog med de nyttigste anvisninger for hele familien på skovtur med stjerner i øjnene..;)
Bogen på »På Stikord« (1970) husker jeg min far morede sig godt over, familiens lidt højere børn holdt forstås meget af barndomslandskabets humorider, folk med samme knas i maskineriet som før og siden; men den skide krigs vidtrækkende konsekvenser og menneskelige omkostninger skabte jo også anderledes perspektiver for humor, måske særlig i epicentrene, og uden denne særlige humor havde ingen vel klaret skærene. Humoren har selvfølgelig ændret sig, for i en tid hvor man ikke i samme grad bærer døden i sig, har man selvsagt ikke så meget brug for galgenhumoren, hvilket også ses på indholdet i film og teater – der måske for de fleste nu er helt erstattet med facebookanmeldelser om sig- og hinandens ”selv”. Teater, kino og litteratur og spræl har simpelthen været en vigtig del af det sociale liv i så alvorlige tider, og var Storms og mange andres hele liv. Den tids humor tåler vel også sjældent en tur i facebookmaskinen, den signalerer en helt anden samtids- og selvforståelse, hvad der ka’ være sjovt og spændende, men ikke så meget i lyset af et kvalitetsstempel, mere i lyset af hvad man i grunden kan genkende sig i, i en tid hvor så stor en del af rammerne er staffage. Netop dét er nok en ironi der påvirkede mange af de poeter vi sætter højt, også Møllehave, som jeg forestiller mig må ha en dosis Dostojevskij for at holde snuden kold og pelsen blank, for vi dør selvfølgelig, når vi ikke længere kan genkende os i noget…;)
Sådan en herlig lørdag morgen med sol i øjnene og mos på næsen, den nogen sikkert kalder formiddagen, hvor avisdelingen mellem kryddere, tebirkes, æg og kaffe er vel gennemgnasket, ka’ det jo ske, at man kommer en af nattens drømme i hu om en bulet bænk ved et havebord levende af mos, og pludselig savner Højholt noget så frygteligt, eller hyr?
Personen hyr
Svært som det tit er at vride en skrue i bund har jeg mit hyr med tavsheden. Selv når jeg ligger begravet i søvn taler den tværs gennem sig selv og hver gang som noget andet. Mer lys over dette får jeg næppe før de skruer der holder den på plads med tiden begynder at dreje op af deres huller.
*
Fanfare
Straks ved den mindste tøven snubler alt ind i et udtryk og yes: Trompeter & pauker! Og med hængende ører efter dén skuffelse dukker det frem sønderytret og tvangsformuleret og andre betydninger bløder og gør så ondt at klinikker springer op og spænder bælte! Virkeligheden er sin egen patient, baby, kom og besøg den, du er dens eneste fordøjelse!
- lød det fra Per Højholt, denne lørdag morgens formiddag…
Tiden stønner med kulturer humpende efter sig, et greb i luften og æblet ligger trygt i hånden der snart tørrer sig, man er på rejse i støvet og ikke mange viser dette bedre end Virginia Woolf:
»Men der var ingen tvivl om at det var noget stort der sad derinde (i vognen), en storhed der passerede skjult forbi inden for rækkevidde af den pøbels hænder der for første og sidste gang befandt sig så nær ved Englands majestæt, det evige symbol på statsmagten, som ivrige arkæologer skulle identificere i udgravningerne af den tids ruiner, når London ikke var andet end en vej tilgroet med ukrudt, og når dem der gik i byens gader den onsdag morgen næppe var andet end en bunke knogler med en og anden vielsesring, blandet med deres eget støv og plomberne fra utallige hullede tænder.«
Man ka’ selvfølgelig gøre et stort nummer ud af at mystificere sig selv i en indifferent verdens støvede knogler der ligeglade danser i luften omkring én, eller begrave øjne i stjernetåger for bare at fastholde dette ene indtagende øjeblik, men ikke mange gør det bedre end en William Faulkner, Virginia Woolf eller Gabriel Garcia Marquez, hvor ens øjne rejser i nogens blikke. Man er fryden selv, og kaffen blir kold under sommerbyger der rejser på efterårsvinden.
Tiden er for kort til ikke at nævne tingene ved deres rette navn. En uhørt luksus – selv velkendte begreber optræder i fremmede uniformer. Trésor, trandafir, trahison, trusser. Tyve små drenge, tre fede mænd. Død er et alt for langt ord til at tjene sit formål. Bækken standser og modsiger sig selv. Kun snigmorderne taler nu rent.
*
Parafrase
Så kold som verden er, hvad kan der vindes ved at gå sulten rundt blandt åbne grave? Ja warum lebt der mensch, når døden findes? En busk af blod blandt farerne hernede, korsfæstet i tabeller, knust af vrede …
Kun disse sten skal se hans blod det tynde som springer vildt og stødes ud og størkner, så hvorfor venter han, til dagen mørkner? Ensom, med slunken bug og frossen brynde, en oprejst kriger mellem åbne grave …
Utroligt er hans mod i denne have.
- Ivan Malinovski (der bader i de romerske bassiner) ..
Gamle digtere jeg tænker så meget på jer for tiden hvor I er henne I der stadig er på planeten og hvad der bevæger sig i jer og bevæger jer i disse dage jeg tænker på at der Raymond Chandler blev gammel (og I kender Raymon Chandler: en mester i lauget) da Chandler blev gammel og var helt gennemtrukket af whisky da skiftede alle mennesker omkring ham karakter hans venner og veninder gik fra kød til papir de blev alle sammen personer i en bog af ham selv og de kunne alle sammen mærke det sådan sluttede Chandler og da Jack Kerouac blev gammel og da var han endnu meget ung men ikke længere flakkede i ramponerede biler igennem den store endeløse amerikanske nat og ikke længere høre på Buddha’ens be-bop med store sinds- syge narkotiske øjne og trommede hænder i trance men i stedet sad hjemme hos mor, Memére i Lowell, Massachusetts og drak var det da ikke det samme der skete for ham sad han ikke også og så ud på en verden han havde levet var Lowell, Massachusetts nogen sinde andet end hans bog og sluttede han den ikke bare sådan Gamle digtere Chandler og Kerouac er døde men jeg tænker så meget på jer for tiden hvordan I mon har det Simenon f.eks. Simenon i Venedig træt og bitter efter alle disse år alle disse bøger Simenon helt isoleret og langt væk fra Paris og fra Schweiz hvor han skrev over to hundrede romaner om Paris ved et arbejdsbord med indbygget kaffemaskine og pibeholdere Simenon som pryder hver eneste beskidte jernbanekiosk med sin sære dyreagtige menneskelighed den tålmodige Simenonder ikke bare skriver men nu bare venter på Døden Døden i Venedig nu da Maigret er gået før ham melankolsk efterår i den europæiske undergangs by Venedig hvorfra Ezra Pound’s lig blev sejlet i gondol for kun fem år siden Simenon i Venedig Graham Greene i sit arbejdsværelse med ulastelig sarkasme Henry Miller børnelegende bedstefar på Hollywood’s legeplads William Burroughs sandsynligvis så usynlig som altid Ray Bradbury i Sydstaterne ét eller andet sted Ray Bradbury, vejrbidt og furet men med drømmende irsk-mexicanske øjne i en gyngestol med en majspibe og et glas mælkebøttevin stirrende ud i skumringen indsnusende alle lugtende i dyb fortrolighed sarsaparillos og solmættethed det er dét jeg spørger mig selv om når jeg bladrer i avisen det er: hvad tænker Ray Bradbury mon på hvor er Ray Bradbury mon henne
That illusion of a world so shaped that it echoes every groan, of human beings so tied together by common needs and fears that a twitch at one wrist jerks another, where however strange your experience other people have had it too, where however far you travel in your own mind someone has been there before you - - is all an illusion. We do not know our own souls, let alone the souls of others. Human beings do not go hand in hand the whole stretch of the way. There is a virgin forest in each; a snowfield where even the print of birds' feet is unknown. Here we go alone, and like it better so. Always to have sympathy, always to be accompanied, always to be understood would be intolerable."
*
"Look, the unseen bade him, the voice which now communicated with him who was the greatest of mankind, Septimus, lately taken from life to death, the Lord who had come to renew society, who lay like a coverlet, a snow blanket smitten only by the sun, for ever unwasted, suffering for ever, the scapegoat, the eternal sufferer, but he did not want it, he moaned, putting from him with a wave of his hand that eternal suffering, that eternal loneliness."
Jeg spiste til middag hos min lille viltre elskerinde, og gennem det åbne vindue i spisestuen betragtede jeg de skiftende arkitekturerm som Gud skaber af himlens dampe, det ubegribeliges vidunderlige bygninger. Og jeg sagde til mig selv, midt under denne beruselse: »alle disse blændværker er næsten ligeså skønne som min skønne elskedes øjne, det lille viltre uhyre med de grønne øjne.« Men pludselig fik jeg et voldsomt dunk i ryggen, og jeg hørte en rå og henrivende stemme, en hysterisk stemme, der ligesom var hæs af spiritus , min lille elskedes stemme, som sagde: »Nå, skal du ikke snart til at spise din suppe, dit fjols af en sky-kræmmer?«
- Baudelaire – fra prosadigtsamlingen, Parisisk Spleen.
Snul
Det er klart det er snullet at gå tur i solskinnet og sé på blomster. Det er snullet at ligge i sin seng med en varm dyne mens det bliver mørkere og Far og Mor sidder lige ved siden af én og man har sin bamse og sin flaske og sin egen lille spilledåse med Brahms’ vuggevise.
Det er derimod ikke snullet at ligge med en våd ble. Det er ikke snullet at have ondt i maven eller falde over et stoleben og slå sig. Og det er slet ikke snullet at høre Far hæve stemmen alt for højt ud på aftenen. Tingene skulle være så snullede som muligt, det var min og min kones klare mening. Det er den eneste måde at have sådan én på.
Snul er sød og fin og flot Snul skal altid ha det godt
var princippet, med en af de tidligste Snulle-Sange. For som vi mente (og dén sang jeg for hende på én af mine yndlingsmelodier – ’It’s Only A Paper Moon’):
Du er bare en lille Snul men du er af det rene guld Månen var ikke nær så fuld hvis ikke du var Snul
Du er bare en lille Snul kun en killing en hvalp et kid Men der var ikke rum og tid hvis ikke du var Snul
Hvis nogen mener, dén sang er typisk sentimentalitet blandt blændede forældre, så vil jeg hævde at de ikke har forstået en kæft af noget i tilværelsen. Det er dét det hele handler om. Siden dén unge kom har hun været rum og tid fremfor noget andet, fremfor de normale begrænsninger og bestemmelser af et menneskes rum og tid: arbejde, kærlighed, penge etc. Intet af dét pjat har nogen mening ved siden af en Snul.
De vil måske spørge hvad en Snul er. En Snul har det, som denne free-form sang siger:
En Snul den er snullet En giraf den er høj Og en orm kryber rundt under jorden Og sådan har alle det på hver sin facon Og en Snul den er altid lidt snullet
Man bliver så glad når en Snul er glad. Man bliver så ked af det når en Snul er ked af det. En Snul smitter En Snul omfatter desuden, skal jeg tilføje, følgende afarter: Snulli, Snulling, Snullibux, Snulissen og Snullerik.
En svensk Snul hedder en Snulla, en engelsk en Snully (y’et udtales som et i), en spansk El Snullo, en russisk en Snullivich, en italiensk en Snullissimo, en kinesisk en Snu Li. Sandsynligvis stammer alle disse ord fra den latinske rod Snullicissimus, oprindelig en Super-Snul.
Og åh ja, for resten, hvis nogen skulle spekulere over dét: Ordet findes naturligvis overhovedet ikke på tysk. Tysk er ikke særlig snullet.
En Snul kan antage mange forskellige former. En Stor Snul er en Super-Snul. En Snul der synger er en Synge-Snul, en Snul der skider er en Skide-Snul.
På denne måde findes f.eks. også Spille-Snuller, Snakke-Snuller, Sove-Snuller, Svine-Snuller, Slide-Snuller. Ingen af dem kan effektivt adskilles fra hinanden, og de må alle respekteres for hvad de er.
Snuller er nemlig – som sagt – meget smittende. For at tage et eksempel: Hvis en solstråle lander på en Snul bliver den straks en Snulle-Sol, for alting forandres når det bruges af en Snul. Et bord bliver et Snulle-Bord, en seng bliver en Snulle-Seng, en skål en Snulle-Skål så snart Snulle-Maden ligger der, klar til Snulle-Skeen før Snulle-Bleen. Og alt efter hvordan man bevæger sig (eller ikke) kan man så betegnes som en Sidde-Snul, en Stå-Snul, en Svømme-Snul eller en Flyve-Snul. Og alle ting og mennesker og dyr er enten snullede eller ikke. Der er ingen mellemting. Ud over selvfølgelig, at man kan blive snullet selv om man ikke hidtil har været det. Det modsatte har vist ingen nogen sinde hørt om. En Snul holder ikke op med at være en Snul. Det beviste sig bl.a. da den store Troldmand-Trylla-Tjalla-Tjumsalabum tryllede Snullen om til alle slags dyr på dagligstuegulvet. Hun blev ikke en tiger, men en Tiger-Snul, ikke en frø, men en Frø-Snul. For en Snul er altid en Snul, ligemeget hvilken størrelse, skikkelse og farve den har! Men dette er alt sammen Snullologi – en ny videnskab i sin spæde vorden. Og hele denne videnskab finder – må De forestille dem – dag for dag sted i hovedet på en ny Far der forundret iagttager dels sit afkom, dels dets stadige indflydelse på ham.
De enkle processer er simple nok og kan let nok fanges i daglige situationer – lad os sige sådan:
At holde min datter i seks minutter gav fire hikker og otte prutter
og så kunne man kalde det ’8-4 prutterne’. Men det er noget andet det sker bag: En forbundethed, en tæthed, en intimitet – som man næsten kun kan formulere i form af Snulle-Sange og Snulle-Snak.
- Dan Turèll.
mvh Simon
P.s.: Man ka' evt. finde Dan Turèll's prosa og digte i bogen: Onkel Danny fortæller - det hele. Der er mange fine ting i dén, bl.a. ovenstående kærlighedserklæring til hans lille Snul, jamen man bades ganske enkelt i den slags, svøbes ind i hans vidunderlige univers. Ja, han forsvandt jo desværre alt for tidligt fra os, så nu har vi "kun" det kæmpe univers han efterlod os, samt mindet om de sorte negles kolossale effekt på alle og enhver, da særligt i TV-Byen...;)
Pssst! Tak for Virginia, den vidunderlige kvinde har også efterladt os en masse herlige sager, i en anden tid og på en anden måde.
Ih hvor man for resten mærker skiftet i vejret, det lidt køligere strejf på kinden trods solen; vi er ved at blive nisset ind i efteråret, Jubii...;)
Du ska’ da lige ha’ en henvisning til jublende læsning: Faxerier fra Halfdan Rasmussen til Joh. Møllehave, hedder jublen – og selvfølgelig ligger indholdet i breve tæt på den personlighed man fornemmer i digtene eller tosserierne, et reflekteret sinds situationsfornemmelse i text og billeder, vel nærmest hjemmelig hygge:
”Kære Johannes Misunder dig din rejselyst som fører dig helt til Barbados, Benny og badevenligt havvand. Her nøjes jeg med bruseren, der nærmest udløser en bakteriebyge fra det forældede rørsystem. Den påstand så jeg i hvert fald i TV, hvor et af de veluddannede vandhoveder fremsatte den, så det må vel stå til troende…osv.”
Regnens harpe tav omsider. Lys flød over alle høje. Under broen drev en poppel som et hvælvet fiskeøje.
Faxerierne, ja, og så står de endda i bogreolen lige sådan, at jeg kan finde dem :)) Den må fingrene og hjertet ha' fat i mæ det vuns ;))
Er du god i al din Leg imod dine Venner - skal jeg nu fortælle dig hvorfor Solen brænder - Hvordan Maanen den blev til og de Tusind Stjernesmil som staar over Himlens Skyer. Aa - det blir et Æventyr!
*
Vaagner du en stille Nat skal du ikke græde, tusind Stjerner lyser mat som en Perlekæde. Alle Stjernerne er tændt for at du kan ha' det pænt naar du sover trygt og godt. Aa - det er saa flot, saa flot
Solen hun er Stjernemor, Maanefar er Manden og de skændes ikke Spor men kan li' hinanden. Og når Stjernerne blir tændt saa er Maanefar Betjent. Du kan tro han passer paa Stjernerne, der er så små
Og så selvfølgelig også lige et par linjer fra "Den som har set september"
Skænk mig mørke fuldt af fred og dage uden flugt. Før mig ind til mennesket før livet er forbrugt
Nå så du kendte den, ja så var det jo en køn ”gave”, hvorfor den fluks byttes til en anden herlighed i næsten samme afd.: bogen ’Det at være skuespiller’ (1973), som er en brevudveksling mellem Johs. Sløk og Ebbe Rode – med tanker om menneskets selvanskuelse på scenen som udenfor teatret.
Johs. Sløk var stærkt interesseret i ”skuespillersamfundet” udfra den filosofiske vinkel og har bl.a. oversat Shakespeares værker, men sørme om ikke det viser sig at han også har spillet rollen som Ebbe Rode, ja hvad gir du? Det har jo nok moret Ebbe Rode gevaldigt, og har selvfølgelig sin sammenhæng i erindringsgodset, der gør bogen til lidt af en rosenhave. Nu ka’ du jo se. Den er tilegnet danske skuespillere, hvad de to så ka’ ha’ ment med dét – selv nød jeg både at være tilskuer og iscenesætter af morsomme tankebilleder – og kom bl.a. til at tænke på dengang nogen havde vældig travlt med at få iscenesat Sløk og Løgstrup som rivaler, selv om d’herrer næppe deltog i forestillingen.
mvh Nissen P.s.: også dén ka’ selvfølgelig byttes – og så er det ikke engang jul…;)
Nej, det var nu alligevel en meget go' gave med Faxerierne :))
Jeg elsker inspirationen, du serverer, og det får mig til at gå på kig i og imellem bøgerne. Og så er det, at der gerne ryger et par sidestykker oveni. Som nu f.eks. her med Halfdan, hvor en biografi og et fødselsdagsskrift fulgte med Faxerierne ud af reolen.
Jeg kan godt li' at læse på den måde, lidt hist og pist og frem og tilbage fra den ene bog til den anden.Jeg ved godt, at det ikke er den gængse måde at læse på, men jeg elsker at gå opdagelsens og den impulsive vej (og leg). Det får mig til at åbne hjernen lidt mere for både sanser, tanker og hukommelse :))
Det er bl.a. derfor, jeg også holder af at høre forfattere og/eller andre læsere fortælle og genfortælle fra bøgernes verden. Og her er jeg også godt klar over, at jeg ikke får det hele med og, at jeg får det overleveret måske igennem en ekstra stemme. Men det behøver nu ikke at blive dårligere af den grund. At en stemme er grebet med både hjerte og hjerne og begejstring, griber også mig samme sted. I hjertet, i hjernen og i begejstringen.
Måske det egentlig også er det, der sker i skuespillet? Formidlingen er altafgørende og er den forskel, der skiller godt fra mindre godt.
Ja, der er nærmest tale om en fælles undersøgelse af skuespilleren i rollen, forfatteren og dennes idé, samt hvad skuespilleren så tilfører ideen med sine værktøjer, der stringent må følge eller afvise i hensynet til særlige overvejelser der også kan gribe ind i det politiske og private, dertil er der selvfølgelig forholdet mellem publikum og skuespilleren, hvor Ebbe Rode – hvad vi jo i forvejen ved – er det lyse hoved som mange holdt så meget af, man kommer her mennesket lidt nærmere. Det samme var Sløk jo, denne begavede forfatter/filosof/teolog der forstod at stille interessante spørgsmål, et skarpt hoved og venligt menneske. Ja nu er alt fortid, et dengang, der så åbnes som en skuffe under læsningen, for ud springer nærværet som særlig breve nu engang indeholder – lidt som når man læser Blixen’s breve, øjeblikkeligt sidder vi pludselig dér i petroleumslampens skær og følger pennens vej over bækken. Man befinder sig i en anden tids øjne, og når det omkringværende vækker én til irritation, blir man først klar over det særlige ved kunstneren, skuespilleren, som når man langsomt vågner efter det gode teaterstykke, og er lige ved at blive kørt over på vej hjem. Ebbe Rode er ligesom sin mor og far en dygtig forfatter, også det, for han er jo en nydelse at følge og se i sine roller, men også at læse i det private tankerum der her åbnes sammen med Sløk, hvor man finder arvævet fra de nuancerede refleksioner der så skabte dimensionerne der så var nødvendige for at blive en stor skuespiller. Gamle venner kan altid tillade sig meget overfor hinanden, og mennesker fra den tid, voksede op med en anden bestemmelse af forholdet mellem noget personligt og noget privat. Der var meget der kun kom få ved, bl.a. i hensynet til skuespillet. At holde sig til det vedkommende er en disciplin begge forfattere i brevene udviser, men man sidder med fornemmelsen af et dybere kendskab, der bare ikke er sagen vedkommende. Jeg tror nu ikke de var tænkt på til udgivelse i skreven stund, at de blev det, skyldtes måske netop disciplinen. Selv om folk er døde, er der jo stadig meget der kun kommer ganske få ved.
Forstår godt det du skriver, der er også forskel på måden man læser på privat og arbejdsmæssigt. Privat kan man springe hvorhen man vil, afhængig af lysten der knytter sig til interessen; det kan være et tidsrum i nogens liv fjernt fra tiden man lever i, som man bare må bade øjnene i – i Catullus digte kan man hoppe og danse uden at forstyrres, den går ikke i naboens dagligstue. Oplæsning er for øvrigt en luksus der burde dyrkes langt mere end at glo på tv. Jeg har hørt Rode læse historier, og forestiller mig at mange øjne først åbnedes bagefter. Nogle mennesker ejer denne evne til at fortrylle under oplæsning, fx havde Anna Sophie Seidelin og har Joh. Møllehave den. I den forstand er lydbøger vidunderlige, når oplæser ejer denne evne. Fjord Trier Hansen er én af de oplæsere der har den. Det er jo også noget særligt at høre Dan Turèll selv læse Vangedebilleder op, ligesom det var en god oplevelse at høre ham i Sølvstjernerne med Jan Kaspersen ved roret. Det er dén slags der inspirerer og skaber appetit. Man ka’ bare håbe der vokser tilsvarende evner op i denne og senere kulturer, selv om teatret vist ikke har det nær så godt som dengang Ebbe Rode viste sig i al sin ydmyghed, blandt mange andre store begavelser. Heldigvis er det jo lidt som du siger, at man pludselig støder på en bog der vifter alt andet tilside, ja jeg tror hun hedder Lykke… ;)
Ja, man behøver næsten ikke hive ham ud af reoler, nu man har hans digte i tankerne, men der er så meget man ikke husker, i hvilken forbindelse Halfdan jo syntes at ha været lige så imponeret over Møllehaves husker, som alle os andre. Jeg ka nu godt lide din fremgangsmåde, hvor tilfældet også får sit at sige, hvad læsningen angår, og tror at også Halfdan læste alt efter inspirationskildens pludselige ansigt. Men nydelse er jo heller ingen examen, ja det ku man måske godt få indtrykket af i andre forbindelser, men det duer ikke uanset, lykkens lillesøster glæden lader sig heller ikke betvinge.
Man mærker det at blive gammel i brevene mellem de to venner, naturligvis direkte hvad Halfdan angår, idet det er hans breve man læser Møllehaves igennem. Og sjovt er det sgu ikke at blive gammel, men digteren overlever jo altid skroget og titter ustandselig frem mellem sårene, man ser det overalt i det han skriver – de usynlige er altid de værste, tabene af Morten Nielsen og Tove Ditlevsen måtte han jo bære alene til skroget ikke ville bære ham, og da det med tiden ikke blir lettere at narre sig selv, ku man vel nærmest tale om hukommelsessvigt som nådegave, altså bortset fra alle de praktiske problemer den medfører, og med en hukommelseselefant på slæb som Joh. Møllehaves, må det for livet gælde om at være en englebasse, og hvem fanden ka’ så udholde dén byrde? Nej, man må nok sætte sin lid til glemsomheden og tilfældet, fx den tilfældige bog der glider ud af reolen samtidig med den huskede, hvormed opmærksomheden straks pakker til rejsen. Forresten var Halfdan også glad i Nørregård-Nielsens fremragende huskerier, og det ka’ man jo så godt forstå. Ja der er virkelig mange herlige forfattere til i dette lille land, hvor erindringer også her er noget af det bedste, til trods for mine betænkeligheder. Billederne bagerst i bogen fik mig næsten til at hoppe, de var en særlig overraskelse. Mange er gode, men for at fremhæve enkelte for deres store styrke, er der på side 119 et af en græsk kvinde der mistede sin mand og børn under juntaen. Hendes øjne fortæller selv historien, det er så grusomt smukt et billede, at jeg godt forstår hvorfor han havde det hængene i sin stue. Det af Tom siddende i et afskåret træ med sin fløjte, er også pragtfuldt, samt det af Ester Nagels tænksomhed. Og til slut lidt fra Halfdan – en anskuelse der ville ha fået det umenneskelige i tidens politiske klima til at isne, hvis den ikke havde været så blodfattig, og med dette så et gonat:
Den rige begærer sin rigdom. Den fattige knæler og ber. For verden har nok til mange og intet til endnu fler. (˶Sort tro˝, Regnens harpe)
Jeg synger for én eneste, om også alle hører på, og bare denne eneste kan sangen helt forstå. Men I som hører, styrk dens klang; for var ej denne eneste, som vakte nu min tonetrang, da fik I ingen sang. Er vejen ej den beneste, forgrenet gjænnem alle her, så er den dog den eneste som kommer ganske nær. Å, gode hjæeter, styrk hvært ord, så de må bli de eneste i hele kjærlighedens kor, som hun av hjærtet tror.
Aftenen er en terning, ve de Indskrevne En terning hvoraf en side altid er skj for den Inskr her kaldet baggrunden En baggr hvoraf det meste er fyldt med nælder En skygge lister sig frem med solen her kaldet en myg skj for den Inskr I egene af myg en vibrerende enorm overfl. Gennem nælder en snegl på vandr Solnedgg her kaldet fuglenes flugt.
*
Spejlet
En ufødt der vender sig og stiger – som i slow motion en druknende søger op mod sit spejlbillede – vender igen og synker krum som et øre mens han, skvulpende livløs skraber sin tinding mod kajens stenkant sørgmodigt: kun svømmende kender vi ophængt i vand en magnetnåls dirren.
Eller sku’ du nu alligevel hedde Evigglad? Nej, selv mariehøns må ha’ forbaskede dage.
Det var skuespillet: jeg synes næsten du selv skal læse om skuespillet/skuespilleren i brevudvekslingen mellem Rode og Sløk. Jeg ka på forhånd love dig herlig ordmusik fra henholdsvis scenekunstner og mirakelmager - selv om begge ér mirakelmagere med deres penne -, selv hovedpuden blir glad i ansigtet over begge. Måske særlig afsnittet ”To heste” synes at galopere ind i dit spørgsmåls rækkevidde, der således iscenesættes af også dig - sådan fungerer teatersituationen vel egentlig også? ;)
Man hensættes i en særlig stemning ved Marguerite Duras’ stemme om livet, betragtninger om det at skrive, hvorfor det begyndte og haven der kom ud af det; hvor nogle historier en tid blir stående tilbage, som erstattet af den skrivende, der helt forsvinder når tiden skyller alt bort, så kun fragmenter er tilbage, før også de omsider forsvinder i havet, livets seng..
Den Bi, som alene vil slikke Honning, er ikke i Kridthus, hos Biernes Dronning.
Den Bi, som kun kysser de søde Blomster, blir fjernet, naar Kuben har Sammenkomster.
Den lader de andre om Slæbet og Svien og taaler ej Lugten af Arbejdsbien.
Den blir sit Pund, som den ikke forrenter, til Spot hos de andre smaa Voks-Producenter.
Den følger sit sikre Organ, som er Næsen, med renlig Sans for det rene Væsen
og finder Timerne solforgyldte, hvor Bærrene svulme og Konerne sylte.
Mon denne Slikmund, forfulgt og bandet! den hører dog til Eliten i Landet –
kender hvert Straa paa den hjemlige Ager, som Løvetandsridder og Smørblomst-Smager.
Den kunde tjene Guld, den Dosmer, paa Blomsterverdens Mikrokosmer.
Men den er kostbar, som kunde den lugte, at der er en Dronning, den skal befrugte.
Den opdager Stierne – gør Sybariten!
Og Arbejdsbierne tager Profiten.
*
EFTERAARET
Som Stormfulde over det mejede Agerland Timerne flyr, og Solen fører sin Dagfragt tungt gennem susende Skyer. Det tykner med regnvaade Nætter efter hver solbleg Dag, og endt er de tætvoxte Markers frodige Aftenbehag.
Og aabner jeg Døren i Gavlen, naar Skumringen lægger sig sval, da staar du med klaprende Tænder og hyller dig tæt i dit Sjal. Ud over Stubmarkernes Muldjord vender du Blikket saa trist, min Skat, min veninde, som skulde du søge et Haab, vi har mist’.
Mindes du Foraarets Aftner, naar Solen som smæltende Guld svandt fra en hedblaa Himmel af trilrende Lærker fuld, mens hvidgrønne Rugax lyste og blaat blev Frugthavens Løv, og i Solstrimen hvirvled sig Skarer af Myg, som skinnende Støv.
Men siden saa har vi hadet den lyse Sommer bort. Og nu skal vi skilles i Fred for at skilles ved Mén og Tort. Men bleg og skælvende vender mod Mulden du Blikket saa brudt og brydes endnu med en Lykke, som aldrig skal blive fortrudt.
Højholt er helt sig – og sir’ det her – selv, og har hensynsfuldt forudskikket tilfældets forsvinden med gensynsglæden, hvad der (foruden Kurt) straks får mig til at springe ud i det, med et: koffert!
Appendiks: Voldtag stilheden
Ved indgangen til labyrinten lagde jeg et navn fra mig. Det havde aldrig været mit. Nu har jeg glemt det, men hvis I derude vil mig noget, så råb ˶kar˝, ˶kartoffel˝, ˶koffert˝, ˶konvolut˝, ˶kedel- dragt˝ eller ˶kaserne˝ eller ˶knap˝, for nu at tage dem med k. Til sidst kommer så også jeg, sgu ikke fordi jeg hedder Kurt, men fordi jeg godt lige vil se hvordan det tager sig ud, tilfældet, når det er overladt helt til sig selv.
*
14. Efter Leonardo. Når han lader vand flytte sig, hvirvle og glatte sig ud eller buldre i fald, tror man ham først. Så indser man, at vand aldrig ville kunne arte sig sådan. Præcisionen, det naturtro, kommer ikke fra vandet. Hvordan skulle det kunne opføre sig typisk, når det er ude af stand til at gentage sig selv? Hvad er det da for en genta- gelse disse studier sætter i værk? At Leonardo hver eneste gang ikke har kunnet gøre sig så over- flødig, som ham med arbejdet tilstræbte det! Deraf kommer vel også, at jeg nu ikke kan se vand løbe uden at det minder mig om den gamle me- sters udkast, at han én gang for alle er kommet imellem mig og vand, som om det lige siden er løbet i stranden efter hans anvisninger.
Sophus Claussen, det herlige og sanselige menneske, burde ha' en selvskrevet plads i hver en bogreol ... siger hende, der stadig har ham til gode på rette sted ;))
Men så er det til gengæld godt, at han af og til har træffetid her i mellemrummet, hvor han altid vækker en stille jubel og et træk i smilehullerne :))
Jeg tror også, at denne Claussen har inspireret mange efterfølgende danske poeter. Ja, og måske endda har løftet kroppe og lettet hjerter ved at kunne gå i kødet med samtlige sanser.
Så her på denne sidste septemberdag, må Jægeren ta' ordet og føre os videre i mellemrummet til oktober :))
Løft op mit legeme i høstens luft og lad i lutret kølighed det ligge. Fyld ud mit hjerte med septembers duft af minderig og drenget ufornuft, fyld ud mit hjerte, ja, men spræng det ikke. Som om det ganske år er indeholdt i denne måned, hvor det blæser koldt og dog er lunt bag gærdets grønne stene. Forsinket står en blomst og blomstrer ene.
Hvornår var sidst mit hjerte let som nu, så helt befriet for al jordisk stræben. Hvornår så lykkeligt, det ved kun du, som dengang slog det røde rum itu med skjulte sommerfuglekys på læben. Det er igen september. Og igen skal sikkerhed og viden vejres hen. Forløst står svimmelheden op herinde: September elsker jeg - og dig, veninde.
Mellem spredte solstråler danser nisser på efterårsferie glade i solen! – ikke kun i visheden om de 85 dage til hop på stedet over grøden, næh-næh, netop som du sir’, fordi også Sophus Claussen fra tid til anden stikker knoppen i Mellemrummet. Det hoved han også jævnligt stak i Ebbe Rodes barndomshjem, til inspiration og glæde for dem alle, ja digtersnuden ska’ angiveligt ha’ ytret sig om at Edith Rode spildte sit talent på Berlinger (avusen, altså), til hvilket hun så ska’ ha’ svaret, at hendes efterår så muligvis vil holde hvad foråret havde lovet, da det vel ingen kunst er bare at stå dér i sommeren og gro! – en praktisk kvinde, smuk og skarp, javel ja, man sku’ jo mene lidt penge på bogen var vigtigt for den oppegående familie; meeen, mon alligevel ikke Sophus Claussens anerkendelse af talentet fik fruen til at stråle som en lille sommersol, mens hun stod og skabte festkurven til turen i Frederiksberg have, jeg tror det sgu’.
Det ville nu ha’ været sjovt selv at ha’ mærket pulsen fra flere af den tids personligheder, mange vidunderlige poeter, musikere og malere fyldte jo det lille København, det havde jeg gerne oplevet, bl.a. digtersnuden vi her glæder os over fra så mange sider, men også jægeren:
SØNDAG I SKOVEN
Søndag i Skoven. Det blaaner i Træernes øverste Kroner. Hvisk og tisk kun om Højtid, I sødmefyldte Serafer! Helt ind i Himlen jeg følger Jer gerne. Dog endnu er Jorden ung for mig som en Panter, og Artemis, Jægergudinden, jager forvildet af Kyskheds Begær dens plettede Foerværk.
Maaneflammer ved Midnat, Solflom i Midsommers Vildnis, Barpletters Pragt i en Tykning og Skaldetheds Sot under Pinjen. Alt, som forfærder vor Manddom, er Fryd for en jagende Jomfru, vækkende Fest og Goldheds Fordærv med sit klingende Jagthorn, dragende Skønhed af Døden og Sang af den ødeste Hule. Men om Jordlegemets Runding med favnende Mægtighed fatter Jomfruens Tvillingebroder, Solstyreren Føbos Apollon, som en Flamme opgløder et Kul, til der inderst i Kærnen luer et levende Krater, og Rødmen i Mørket forraader skjulte, men brændbare Kilder, hvis Goldhed forløses ved Solkraft.
Men er Solkraft et Gode? Besvar mig det, høje Serafer! Er ikke Solkraft en Lykke? Saa syntes det her for vort Jordsmon og for de skønne Planeter, vi møder paa Jordlivets Baner. Solkraft saa inderlig skattet og allermest af de svage, er det en Ulykke nu, da Guds Under er kommet til Verden? Aanden har ladet sig føde og Stjerne-Ord fra Universet slaar den Solfryd paa Flugt, som trøsted vor uvisse Klode – – ?
Ej for Aartusinder siden. Nej, Kristus er kommen til Verden nu – netop nu! Skal han taale den haarde og hedenske Modstand af de stormægtige afsides Kræfter, som kalder sig Sole? Søndag i Skoven. Det blaaner om Træernes øverste Toppe. Stjernetegn fra Universet, forbarm Jer I høje Serafer! Bydes jeg ind i det himmelske Kor for at spille paa Fløjte? Fingrene er ikke stive og allesteds har jeg hjemme. Sjælden er Alvor mig kær i Musikken, I høje Serafer.
Ingen Taarer jeg fælder, hvis Koret kan opveje Solen, hvis et Atom gennem Solen kan stige til stærkere Stjerner … Men jeg var jæger paa Jorden. Og først vil jeg fælde en Panter.
... og det i det natlige Halfdanske hjørne med smil om ørerne :))
Claussen er ikke glemt, slet ikke. Biblioteket kalder til aflevering ... og det inden hjemkaldelser bli'r til røde tal på kontoen. Og så må der byttes bøger, og mon ikke hylden der også rummer en Claussen af slagsen ... :)))
Nå, men her i natten er Halfdan i smilekrogen, fordi jeg simpelthen ikke ka' la' vær' efter at ha' genset "Nogen om Halfdan" på Filmcentralen. Tænk engang et hus med blåmalede rum og stjerner på trappetrinene. Jeg gad godt vide, om B612 også var et eller andet sted i huset?
Noget om en poet...
Det kan ikke være mig, som går om i denne nat med en månestråleglorie som skygge på min hat. Denne nat er kun en drøm. Denne drøm er kun en leg. Denne mand er kun et barn. Det kan ikke være mig.
Hvad er det, som går omkring med en sjæl, der ligner min, med en brillestang på næsen og med stille musetrin? Jeg kan se ham, hvor han går. Jeg kan ikke få ham fat. Denne mand, som en ern dreng med en månestrålehat.
Se, nu standser han og ler! Se, nu bøjer han i knæ, mens han snakker med en skovmus bag et lille kroget træ. Jeg er her, og han er der. Å, nu flyver han sin vej! Han har store vinger på... Det kan ikke være mig!
*
Natten er en gammel mand. Med en stjærnekappe over skuldren vandrer han ned ad månens trappe.
Standser på det sidste trin. Roder i sin taske. Nipper en tår månevin af en sølvblank flaske.
Skænker blomsterne en tår af de dugblå strømme. Klapper jordens kind og går ind i dine drømme.
Den der har nydt kroppens træthed efter plukkearbejdet i den franske vinmark, og som beruset af ømheden har spist herligt brød og ost til vinen i solnedgangens krater mens snakken glimtede i alles øjne, har kendt Bacchus og søvnen han forløser – samt oden knyttet til bløde sommerminder:
Til Bacchus!
Han, som yder kraft i kampen, og forlener mod i elskov, gør en danser smuk ved gildet, han er kommet, guddomsvældig, og det milde elskovsbæger, drikken, som kan sorgen stille, bringer han til jordens sønner. Vinen, som er rankens pode, endnu stedt i druens fængsel, den bevogter han på træet, og når vinhøsttiden kommer, fri for sygdom alle vorde, friske i det skønne legem, friske i det muntre hjerte, indtil høsten atter kommer.
- Anakreon
Man håber at Erik Pouplier stadig og på egne ben henter dagens vin i bryggerset, med hvilken Bacchus ror ved årer mod hans hjertenskær – selv om man godt ku’ tænke sig endnu en lille historie om den gode Barbaroux og Florianne m.f. Men i en alder af nogen og halvfems har man vel lov til at lægge pennen fra sig…;)
Ja, huset havde lidt af digterens charme, men han var jo også en lille trold ;) - det er en smuk lille film, men jeg hader den slags oprydning, det gør sgu for ondt ;)
Ja gu' ve' hvem der nu bebor huset, og om de kender dets historie og alt der følger med. Der går jo ikke mange timer, når nogen er forsvundet, før det hele ligesom føles forladt, tomt, ja det mangler pludselig alt det huset ikke selv kunne skabe. I sådanne stunder har jeg det bedst med at komme ud, væk - selv dén situation havde han en løsning på, den gode Halfdan: han lagde i et syskrinet penge til en tur med Bacchus; den gæve mand...nej, ham er der ingen der glemmer ;)
Åh, hvor godt og skønt med blandingen af Rasmussen&Rasmussen i sang og bluesrytmer ;))
Jeg er lige kommet til at tænke på dine spørgsmål om forfattere og værker fra for lang tid siden. Vil du repetere spørgsmålene for mig? Jeg er lidt i tvivl om det var én eller flere forfattere, du spurgte efter? Og listen med de 10?
Jeg vender tilbage senere :)) Jeg vil ud og indsnuse dagens sidste oktoberlys :))
Ja, han er nu ik' så ringe endda, som kun jyskerne ka' sie' det; men faktisk tror jeg der er en helt egen poesi i ham - selv om det er dejligt at høre farmands, gennem ham..;)
Du ska' bare tre-fire sider tilbage i poesibogen her, og vupti har du mine spørgsmål - som både gjaldt værker og poeter uden hensyn til tid og sted. Imens ka' du nyde Claussens lille vidunder her, selv om frøkenen der var genstand for hans tanker, fik en noget tragisk skæbne.
Så her Sophus Claussens digt om denne begavede ven, kvinden der fortvivlet søgte at udfri sine drømme med sit store talent, men tvunget af smålighed skabt i en tids forrykte spejle måtte skrive i mandens navn - lege muse. En fri fugl i tanke og sind, muligt en drømmer, beundret af Sophus Claussen o.a. der kom i hendes hjem, men som oplevede det tragiske, at da hun omsider brød fri af det trange ægteskab for at virkeliggøre drømmen sammen med sin Hans, at den brast. Hun tog som konsekvens sit liv i Auckland, kun 38 år gammel. Ikke at kunne skrive i sit eget navn, at være anden-person, har været en ubærlig tankebyrde, hvorfor man finder en betragtelig del af hendes skaberværk i Viggo Stuckenbergs, ikke mindst har Johs. Brøndum-Nielsen blotlagt dette i: »Fagre Ord«, nyfundne manuskripter af Ingeborg og Viggo Stuckenberg, 1962. Her Sophus Claussens egne tanker om sin ven:
INGEBORG STUCKENBERG
Til dine Øjnes Aandemusik i skumringstimen vi lytted sørgmodig. Din tavse Mund stod smertelig modig i Drømmepagt med dit Tungsinds Blik.
Du fulgte med søvngænger-festlige Skridt en vaad Allé, som var høstafbleget, med Hjertet stort af fortvivlende meget, hvoraf der skal huskes saa bitterlig lidt.
Hvor kan en Kvinde med trofast Sir – skønt selvfortæret af Smerten og Haanen – bygge sig Slotte i Solen og Maanen og klippe Stjerner af Guldpapir!
Men du var opfyldt af Klokkespil, som drog dig fjernt over Hav og Bølge med deres uhørlige Tonefølge til Eventyrland, som for dig var til.
I dine Øjnes Aandemusik det kæmper og haaber, det hvirvler og spøger som Genfærd fra tusinde Tider og Bøger, du vilde ej taale, at Livet forgik.
Ej har dine Søstre paa tyve Aar med Læberne røde af Kys og Løgne – den Ro i to Uro-store Øjne, den Straaleglans af usigelig Vaar.
Din Mund var en Gaade med lukkede Segl. Men Øjnene stirred saa blanke og kolde, som skulde du dyste med Drager og Trolde og blive ført bort under Sørøversejl
Som skulde et Sted paa den sorte Jord du vinde den Sandhed, hvorefter vi spejde, og lykkelig frelse fra Livets Fejde en Fabelblomst og et gyldent Flor.
… Det kneb dig som Skændsel, At Dødens Le vil fælde hver Drøm, som gøgler og kogler, og blotte de stakkels blufærdige Knogler, som Kvinden skjulte med hvileløs Vé.
Naar Blæsten vendte det brogede Løv til Side fra Træernes øde Skeletter, du huskede mørke, forglemte Nætter, hvor dine blodfyldte Savn blev til Støv.
Saa gik du bort. Men den Livets Drik, du søgte, blev dig til Bærme i Munden. Vor Ungdoms frimodige søster forsvunden og tabt i Taagen dit Tungsindsblik!
Da dine Haandtryk og Spor forgik, vi saa din Stolthed, som aldrig har sveget. Der bliver fortvivlende lidt af saa meget:
Der er panorama i SC’s blikfang af historisk dimension, et lille hop fra skulderen efter stjernen fra den ene, et låneøje på verdens vildskab fra en anden, og fluks øjner han en himmelstige til fabelagtige indsigter – og skaber deri et blik på lykke og sorger fra livet engang. Det er den eneste måde vi kan hoppe rundt i tiderne på, så skønt er det jo at der fandtes poeter som SC:
VERBENA
Med sine Fingre og med sin Strengeleg Verbena er min Hjærtenskær ung svulmende og bleg. Naar hende Hjærte svulmer, naar hende Strenge bruser, da naar hun Nattens Dybder og de himmelske Sluser. Hun kysser hele Jorden og det dybe Stjærnehvælv i disse Vellystbølger, med hver Fiber af sig selv. Og hendes Sjæl der strømmer som Nattens blanke Vande, frembringer nye Planter og nye Folk og Lande. Er Mennesket en Mur og er Synskredsen stum, jeg hylder denne Muse, hvis Tone skaber Rum.
- Sophus Claussen.
Her lidt fra et andet poetisk hoved til formidable læseoplevelser, selv om prosa og fortællinger mere var hans metier – hvor Varulven så er min kæphest til mareridtet mellem hans øvrige fine bedrifter:
Det hvisket fra mitt urolige hjerte om et land med hengende haver. Det lå et dugget eple i gresset, og mauren så på verden fra toppen av et strå.
Møte deg, mor, i din ungdom, vugge til fred på gyldne tåker. Låne litt lykke til høye renter og leke med småbarn under de vennlige trær.
- Sandemose, 1931.
Bedste hilsner fra Nissen – der ser julen ride efteråret ned, med brus og knas i tanke og sind ..;)
Man blir jo ør af fru. Lykke i dette vejr - når også farvespillet indtræffer, med vindens sang i træerne, da blir man lidt rørstrømsk, lidt nisset...
Apropos det herligt fjollede, her en herlig strofe fra en ven til Thorkild Bjørnvig:
I Madistan, et lille land, er hæren kun på otte mand. De to er generaler, der skiftevis befaler og vogter hærens ve og ve, at ingen bliver skudt ihjel, når der er krig i landet. De ejer bare en kanon, den passes af en lensbaron, når den er fuldt bemandet.
- Søren Christensen.
Nu var Halfdan jo en nisse, følgelig hænger jul og Halfdan sammen. Så det er bare med at hoppe på hovedet i julebunken, idet man dermed får bunker af jul i hovedet, og hva' ka' vel være mere nisserigtigt? ;)
The almanac of time hangs in the brain; The seasons numbered by the inward sun, The winter years, move in the pit of man; His graph is measured As the page of pain Shifts to the redwombed pen.
The calendar of age hangs in the heart, A lover’s thought tears down the dated sheet, The inch of time’s protracted to a foot By youth and age, the mortal state and thought Ageing both day and night.
The word of time lies on the chaptered bone, The seed of time is sheltered in the loin: The grain of life must seethe beneath the sun, The syllables be said and said again: Time shall belong to man.
*
A winter’s Tale:
It is a winter’s tale That the snow blind twilight ferries over the lakes And floating fields from the farm in the cup of the vales, Gliding windless through the hand folded flakes, The pale breath of cattle at the stealthy sail,
And the stars falling cold, And the smell of hay in the snow, and the far owl Warning among the folds, and the frozen hold Flocked with the sheep white smoke of the farm house cowl In the river wended vales where the tale was told.
- Dylan Thomas.
mvh Simon – “elfing” with a cuppa, feeling age…;) P.s.: Forøvrigt ret nisseligt det med troen - the proof is in the pudding - sagde morgennissen..
De gamle morgennisser - du ved, Gunner Nu osv. - må da findes et sted på YT, sku' man mene? I såfald må de næsten ha deres naturlige mellemrumsplads i julemåneden. Go dag dér..;)
Der er noget fængslende ved tanken om den befriende latter som livets nødvendighed, og hvem ku’ vel udfri den, som herren der skrev disse ord:
Fra Jørgen Gustava Brandt Dragør, 51
Kære Karen Blixen! Hjærtelig tak for den fortryllende aften! Tak for baronessens latter! Der findes paa Rungstedlund en særegen latter, som jeg ikke har oplevet andre steder; en dyb latter, som muligvis kommer fra husets gode aander. Latter er skabende. Jeg husker fra “Farmen”, at negrene sagde, at baronessen ler ad folk. De følte vel slægtskab med baronessen netop deri. Det synes ellers som om den højere latter ikke les mere. Vi talte, ved en bemærkning fra baronessen, om manglen paa mod. Gud ved om ikke manglen paa latter har forbindelse hermed! Mennesker ler ikke, da de er bange. Kun vittigheden, befrielsen kan faa folk til at le. Men Pan synes at være afgaaet ved døden, – eller skindøden, thi jeg haaber og tror, at der endnu findes uindfriet latter i verden. Men ulykkeligvis blev mennesket opmærksom paa faren ved latter og glemte Gud. Nu er det indset, at ler man, bliver man maaske udsat for forfølgelse og ihjelslaaet som eskapist. Derfor holder jeg på Bromius, den larmende. Kære baronesse, tak for rosen fra haven, for den varme, lynende sommeraften og for uvejret, der brød ud over mit hoved paa hjemvejen og brød den ring af fortryllelse, som lynene havde slaaet om samværet på Rungstedlund. Mange hilsener til baronessen og ogsaa til frøken Clara. Jørgen Gustava Brandt.
De mange kroppes flod er stærk Med Coffman Memorial Union som base.
Jeg lægger mig ned for at sove På broen ved East River Parkway,
Og ingen man skal kæntre På Dirty Boulevard.
Mit hjem er sorte bakker I en dal i North Dakota.
Mit hjem er en lejr Joshua Tree, Og jeg passerer fra støvet til støvet,
Men min hammer skal ringe i bjerget, Og bjerget skal synge mod regnen og jorden,
Og ved hver stjernes død skal du tænke At lyset forbliver i støvet og floden,
Og floden bliver ved i os, Ikke hver for sig men sammen,
Ikke i ro men stadig i drift, thi Bevægelsens spor er den frugtbare kraft.
Vind Kant Strøm Feber: Med dette Stof har jeg skrevet for livet,
Og min hammer skal ringe mod bjerget, Og bjerget skal synge i jorden,
Og jorden skal samle de mange, Og floden skal rejse i fred.
Vi forlader lejren ved daggry. Ingen mand skal kæntre.
Med dette stof har jeg skrevet. Du skal kende din længsel som grøn.
*
Flodens slag
Vandet går Floden begynder Alle greb jævnes ud i dyb tid Fra broen følger vi strømmen Der løsnes i virkeligheden
Floden er sort Floden er Sikker Et stort dyr skruer Sin ryg op i isen og flagerne Driver som grå drageskel
Tænker rejse Lever sted Lukker for en afstand med Drømmen om evig passage gennem Kølig skygge på fuld brun flod
Springet kommer Våren sker Et offer af røg må forrettes Floden er stærk under solen Landet er roligt og tæt
Floden er grøn Floden er Giftig Byerne støder i kroppen Med pumper og gør hvad de kan For at dræbe en seng med
Brændselsstave Brugte hylstre Hellig plastic og køkkenaffald Det hele flyder i hjertets egn Når floden er svullen i radiumregn
Men floden er rød Floden er Rolig Med kobber og rust Fra et jordskred i blæsten River den skrænterne med sig
Floden er gjort af skabelsens Fibre Den er strømmen af tid I en verdens historie Den er Banen af blod i en syngende krop
Floden er blå Floden er Bitter Manden i huset På bredden skrev dette Billede fast gennem 33 år
Før han kom til floden selv I kæben af det store land og Tog sine fotos af skygger og vand Med henblik på virkeligheden
Alle marvens farver kender Øjet efter flodens slag Du skal ære Hver stjerne som sandskorn, sejler Du skal vide hver hund har sin dag
Hvor kærligheden var
»Jeg begyndte at tegne kort, da jeg var lille. De viste stedet, ressourcerne, hvor fjenden og hvor kærligheden var. Jeg vidste ikke, at tiden afgiver stof til landet. Hændelser driver ustandseligt ned, vasker kendemærker med sig, hæver overfladen som sne. Jeg er blevet voksen. Landet ligger over mig nu. Jeg kan ikke bevæge mig mere. Det er på tide at gå.«
Jeg holder rigtig meget af Bo Green Jensens skriverier, og jeg holder rigtig meget af floden som metafor. For mig er floden en slags omvendt vej eller sti. Ja egentlig også en slags omvendt bro, hvor både det at stå stille, og det at bevæge sig ender med at blive en bevægelse.
Et blad og et øje, en krop som står op. Det er dagen der begynder Og således rejser vi stadig ad alle rosens veje ind mod dansens stille punkt.
Jeg er dig. Du er mig. Vi er vand. Vi er lys. Vi er mennesker.
Og her.
(fra "Rosens veje" 1991)
*
Dagen begynder som evakuering, og alting er menneskers vej over broer. På Hennepin rejser vi sammen med lyset i spor mellem blokke og tårne af spejl. Den ene bygnings side i den anden bygnings fald er sat som det eneste syn, jeg kan tro. Jeg holder til højre og drømmer mig blind. Mit hoved er barberet så jeg mærker Mississippis vind. Det er sådan at jeg venter. Det er sådan at jeg elsker dig.
(fra "Den samme flod to gange" 1990)
*
når avisen knitrer mødes vore øjne i det svage lys vores liv hænger sammen og det ved vi begge to kulden udenfor og varmen indeni slår gnister af tryghed mod verden udenfor
(fra "Requiem & messe" 1981)
Hilsner fra floden med de mange lysende flydelys RoseMarie
Ja efter en tur på flodprammen, ska’ du jo ha' sangen fra skønheden her: https://www.youtube.com/watch?v=DXg6UB9Qk0o ... som mange sikkert også har dryppet lidt over, smuk er unægtelig udstrålingen – den dér madonnadims m.f. ka’ godt gå og lægge sig..;)
Nå, nu må jeg til det, det med svarene på dine spørgsmål long time ago ...
Citat:
1) dersom du frit ku' placere en person fra tidslinjen i din egen personlige nærhed, eller placere dig selv på tidslinjen i en personligheds historie og nærhed, til fordel for hvilken personlighed/historie/samtid ville valget da falde ud?
2) hvis nu du mellem ti værker skulle angive dine største læseoplevelser - uanset genren - hvilke forfattere/historier/bøger ville du da liste op?
For at gøre lidt ekstra sjov og ballade ud af det, så får du svarene sådan lidt efter lidt. Måske lidt som en slags julekalender og nedtælling til nissehuer og den stundende højtid ...
Og fordi jeg er lidt omvendt af så meget, så vil jeg også her begynde fra begyndelsen ... som omvendt af det hele er nummer to af dine spørgsmål :))
Citat:
2) hvis nu du mellem ti værker skulle angive dine største læseoplevelser - uanset genren - hvilke forfattere/historier/bøger ville du da liste op?
Førstepladsen og nummer 1 på min liste er
1) Mis med de blå øjne af Egon Mathiesen
En lille mis med blå øjne og godt humør gik engang ud i verden for at finde landet med de mange mus. - Ja, sådan starter det dejlige eventyr, hvor lille mis på sin færd møder mange små forhindringer, hjælper kattene med de gule øjne, selv om de først ikke vil vide af en blåøjet frænde. Til sidst finder den det forjættede land og accept: "Tak for mus, gode mis. Vi har fundet ud af, at du er en kat ligesom vi, der kan være sulten og sjov, og tynd og tyk, og finde marker med mus og se ligesom vi. Selvom øjnene er blå".
Tilføjelse og begrundelsen for mit valg af "Mis med de blå øjne" som den første på listen af de ti.
Det er ganske enkelt den tidligste bog, jeg husker fra min barndom (tror jeg har været 3 år). Det er den første, jeg husker som gentaget højtlæsning, der fik mig til at juble af begejstring. Det var også den bog, jeg først kunne "læse" ved at kende billeder og den meget enkelte tekst.
Ja, og det var begyndelsen til en evig kærlighed i fortællingens og læsningens univers ...
Nissehuer (eller barneører) i x antal, ku’ være et kvalitetsstempel for den særlige forfatter eller historie der stadig bevæger sig i os, trods tidsforløb og historier der er forekommet siden mor og far var fortælleren, og stadig elsker vi nemlig at få fortalt historie, akkurat som var ørerne ganske små. Jeg har fået fortalt at Ove Sprogøe ofte læste højt for sin kone, og i øvrigt var vidunderligt barnagtig, men lige udover han jo var så storartet en oplæser, anser jeg akkurat det at man læser højt for hinanden for at være et samlivs særlige dimension, og måske det har lidt at gøre med at to liv dermed forenes i barndommens seng, at to tidslinjer krydser hinanden i en tid og på en måde der fører tryghed med sig, akkurat som når børnene ligger og putter sig som små fugleunger, mens spændingen lyser i øjnene, for til sidst at få alt til at slappe af i søvnen. Kender du en bedre måde at falde i søvn på, end netop ved at putte sig som en fugleunge mens man hører historie?
Jeg kendte slet ikke »Mis med de blå øjne«, som altså er tiden hvor alt bare var kæmpe stort, ikke mindst de voksne – jeg var dengang dybt fascineret af deres enorme fødder, som jeg ikke overhovedet synes så særlig elegante ud, men der var vel lidt ’store sko - stor tryghed’ over det… Sjovt er det, som helt tidlige fortællinger sidder uafrysteligt fast, hvad der nu også får min ”nostallogicus” til stolt at rejse sig som et fyrtårn i fortiden, måske særlig fordi jeg hører til dem der pludselig finder sine nøgler i køleskabet, men hævder stadig at alt for meget ”nyt” bare er gammelt i nye bowser og at jeg holder mere af originalen – selv om det lyder som om alt bare var så meget bedre dengang da … og som kronen på værket, ja jeg ved ikke om du har læst det, men en hidtil ukendt Hr. Duncan Lewis har forleden udgivet ”sit nye projekt”, en engelsk oversættelse af Tom Kristensens Hærværk, hvad der netop fik enkelte til at flippe ud på nogenlunde samme måde. Ja vi har sørme megen glæde af vores barnlige kæledæggeideer, men der ér altså historier vi knytter særlige minder til, og som vi sikkert vil bære med os til vi stiller snabelskoene og nisser af – og sådan må det for min skyld også gerne blive ved med at være. Men Mis med de blå fik altså førstepladsen..;) Jeg tror forøvrigt det er første gang Lars Bukdahl nævnes her i Mellemrummet, men jeg tar nok fejl, strofen var i al fald fin, og kvitterer i natten med første vers fra en (anden) gammel dreng:
Den store stille Nat gaaer frem Med Lys fra Himmelenes Sale; Hvert Lys er Sol for Sjæles Hjem I Høiere Verdners Dale.
Jeg smiler varmt ved din respons på de ikke nisseligste, men misseligste blå øjne :))
... og her kommer
2) som er Benny Andersen og hans "Nikke nikke nambo" i den gamle og oprindelige udgave. En udgave hvor barneøjne og -ører vækkes af den finurlige forsidetegning og indledningsord, som danner ikke mindre end et spejl i gåde.
Den bog fandt jeg på nysgerrig opdagelsesrejse iblandt min fars bøger i stuens bogreol og altså i de voksnes verden. Det var bogen, mine fingre igen og igen pillede ud, ja bare for at se på forsidens illustration ... at tegn og uforklarlighed på ny kan opstå i en sammenhæng som noget ganske nyt alligevel genkendeligt. Ja, lidt som Punktum punktum komma streg", og den langt senere (for mig) som Storken" i Tannes vilde Afrikafortællinger :)))
Her blev streger, tegn og ordlyd pludselig til billedkunst, musik og rytme sammensmeltet til ét. Her blev tegn og ordrytme til musik, og poesiens havde sat sine spor som et hjertesprog, og en genklang blev vakt til live for stedse ...
Ja, og det blev begyndelsen og vækkelsen i min sjæl og i mit inderste til poesiens mangfoldige udtryk i forhold til både både indsigt og udsigt. Her tror jeg, jeg må ha' været godt og vel 4 år, som jeg skønner det i forhold til mine egne spor og "optegnelser" i bogen :)))
Nikke nikke nambo no se rambo para para poski para para po. Nikke nam nikke num para para poski. RoseMarie
Det er en meget fin andenplads, ingen tvivl om det, for selvfølgelig tænkte jeg mig at netop han måtte svaje et sted deroppe i det tynde luftlag, hvor barneøjne jo ingen alder har. Opdagelsesrejser i snudehøjde er sjove mindelser, og en vigtig erindringspost til forståelsen af store øjnes trang til i uforstyrrethed at undersøge denne enorme verden som et lille hjem kan være - hvad der så også fik mig til at mindes et særlig spændende bogskab i en reol, der råbte på udforskning men uden øjne i nakken! Den slags historier fører tit andre med sig, akkurat som her...;)
Og i aftenvinden et pust fra én af de særligt private lyrikere, den til tider dystre men nu forgudede skikkelse som sikkert kun oversættere forbander langt væk; så med ham og fra trækronernes aftenmusik, et gonat:
A PROCESS IN THE WEATHER OF THE HEART
A process in the weather of the heart Turns damp to dry; the golden shot Storms in the freezing tomb. A weather in the quarter of the veins Turns night to day; blood in their suns Lights up the living worm.
A process in the eye forwarns The bones of blindness; and the womb Drives in a death as life leaks out.
A darkness in the weather of the eye is half its light; the fathomed sea Breaks om unangled land. The seed that makes the forest of the loin Forks half its fruit; and half drops down, Slow in a sleeping wind.
A weather of the flesh and bone Is damp and dry; the quick and dead Move like two ghosts before the eye.
A process in the weather of the world Turn ghost to ghost, each mothered child Sits in their double shade. A process blows the moon into the sun, Pulls down the shabby curtains of the skin; And the heart gives up its dead.
... og tak fordi, du bringer Dylan Thomas på banen. Jeg har tidligere læst enkelte af hans digte, men havde helt glemt ham igen. Det vil jeg nu gøre godt igen og lade mig lukke ind i hans verden af smukke ord og ja, til tider også den lidt mere dystre side af ham.
Dobbeltheden hører altid sammen med dybden, og jeg ser ikke den og det dystre som noget skræmmende. Ingen skygge uden lys, velvidende at formuleringen her er omvendt af den sædvanlige ordlyd :))
Notes On The Art Of Poetry
I could never have dreamt that there were such goings-on in the world between the covers of books, such sandstorms and ice blasts of words,,, such staggering peace, such enormous laughter, such and so many blinding bright lights,, , splashing all over the pages in a million bits and pieces all of which were words, words, words, and each of which were alive forever in its own delight and glory and oddity and light.
Dylan Thomas
Her Pia Tafdrup (og en bette smule Dylan Thomas) :)) fra "Hvalerne i Paris"
I LOTTERIET
I lotteriet vandt jeg retten til tavshed, lod frivilligt min mund fylde med sand, der løb fra mange hænder
som en forsegling af tungen.
Lod mig føre ind i det rum, der blev anvist som bolig,
asketisk,
ikke større end et skab. Døren blev lukket af et venligt menneske, skåle med mad dukkede op,
nok til hele døgnet
og bøger af Edgar Poe og Dylan Thomas. Disse feberdage var en stige
uden trin.
En stor fugl satte sig nu og da på en gren uden for et vindue højt oppe, lagde sit hoved på skrå, stirrede med ét øje
ind i min bedøvelse
og fløj bort ... Den samme hund gentog sin hylen aften efter aften, som sad den fanget i en rævesaks, ikke langt borte. Ravnevingers gravkammermørke var nætterne, når de lukkede sig om mig, fikserede mig
i urørlige positioner.
Døden læres tålmodigt, tænkte jeg, og lagde øret mod døren, når nogen bankede - men da var lyden af besøgendes trin allerede forsvundet, som ekko fortabes i labyrinters labyrinter, i dag var for længst blevet i går ... Jeg måtte lade tiden gå, men vågnede og hørte stemmer, slog døren op, der til min rasende forundring
ikke havde været låst!
En have, der ikke har opgivet sin drøm, breder sig ud for mine fødder nu i et kalejdoskop af lysreflekser - buske blomstrer og sender vådt lynende dufte mod mig, regnbuefarvede fugle stryger i koder gennem luften, under træerne bevæger talende sig omkring, ihærdigt dechifrerende en ny vækst. Døren slår i bag mig, jeg går syngende ud,
Der ligger særlige forventninger i forgrunden for etiketten dyster, alvorlig, ville oprigtig talt være bedre, og læser man så Rejsen Tilbage, bobler en humørfyldt anerkendelse af barne- ungdomssindet i hver en krusning. Ja det er pulsen i lagene der skaber livet, hver historie har liv, hvori jeg aner en himmelsk pegefinger, overalt, der afstøder en egen frigørende vildskab, kontraster, livet indeni. En fascinerende gut - Caitlin har ædt kameler fra morgen til aftning ;)
Nu er jeg så spændt på 3'eren? ;)
mvh Simon P.s.: bogskabet går igen over det hele, alle steder, hvor der er øjne. En verden springer i øjnene, når nøglen drejes om, og netop dér står så de omtalte, som selv træder frem, hvis de da ikke hopper rundt i små ginflasker på gulvet som fx Jac, ja så tripper de ind på særlige erindringspladser, som de selv markerer på særlige måder, og er siden lige til at hive ud, ved blot en enkelt lille association. Man har pludselig fået sit eget bogskab, der vokser som et mellemrum helt uden hylder, et mellemrum i mellemrummet, hvori også Tafdryp opstod – men hun kan ikke være 3’pladsen, hmm…nej, der må ligge noget imellem?...;)
Ja, jeg må jo til det, selvom der her er noget af en indre sjælekamp ...
Er det nu den der og hende, eller er det ham der og den, eller måske kunne det også være hende den anden med denne her? Tæt løb har det i hvert fald været ... og så alligevel nej, for det her var egentlig mit allerførste valg til førstepladsen ...
Ja, af sine nærmeste blev hun kaldt Tanne. Hun var virkelig en storyteller, og netop i dette felt kom Babette til verden og kokkererede til et helt specielt og eventyrligt gæstebud med alt, hvad man kunne ønske sig og alligevel slet ikke kunne forestille sig :))
Den er enestående, både som novelle og som Gabriel Axels filmatisering ... og jeg elsker den af hele mit hjerte og kan se den igen og igen og igen :)))
"Barmhjertighed og Sandhed mødes Retfærd og Fryd skal kysse hinanden
Mennesket tror i sin svaghed og kortsynethed, at det skal træffe sit valg her i livet, Og frygter den risiko, det derved løber. Vi kender frygten.
Men nej!
Vort valg har ingen betydning. Den tid kommer, hvor vore øjne åbnes, og vi omsider indser, at Nåden er uendelig. Vi skal blot vente i tillid, og modtage i taknemmelighed. Nåden stiller ingen betingelser.
Og se, alt det, som vi har valgt, blev i virkeligheden skænket os. Alt det, vi har afstået fra, bliver os til del, Ja, vi får også det tilbage, som vi har forkastet.
Barmhjertighed og Sandhed mødes Retfærd og Fryd skal kysse hinanden."
Ja, det er et rent helvede, jeg med bare fire-fem små linjer har fået skabt for dig dér, og føler det faktisk lidt som da Sløk udsatte Ebbe Rode for nogenlunde samme behandling, du ved, bogen jeg tidligere henviste til – og som man med fryd kan læse adskillige gange – men det var nu ikke en kopi deraf, jeg der foretog, det var blot spørgsmålet om det var muligt…
Selv kan jeg ikke hekse, trylle er en anden ting, og er enig i at Tannes tryllerier – der snarere minder om hekserier – ikke skulle op i nærheden af skydækket, om ikke andet i nærheden af solen, der så kunne skinne på hendes lille kind. For øvrigt tror jeg nok at Bjørnvig ville ha sat pris på det. Noget andet er så Dylan Thomas, der har betaget mig til rødøjede morgenstunder og som fik mig til at se barndomslandskaber, skrive og genkende mig i dem – hvad der jo faktisk også var lidt af meningen med hans poesi – og stadig gør det, ind imellem. Han er i mine øjne en af de enestående, men putte ham ind over eller under andre der har udøvet næsten samme hekserier med mig, det ved jeg ikke om jeg selv kunne. Selvfølgelig skal du heller ikke slås med den slags, men det ved du naturligvis. Vi ka’ ha’ det sjovt med det, udfordre os selv med den slags, uden at forvente nogen form for retfærdig udmåling i noget system, mellem så mange storslåede poeter og forfattere i øvrigt. Apropos Dylan Thomas, så skal du næsten ha’ den her at sove på, det er vidunderligt, smukt, og med det et gonat herfra – med tak for generalens tale!...
Poem in October
A birthday is a time for a celebration, as well as a time for taking stock, for remembering the past and looking forward to the future. Dylan Thomas’s birthday was on 27th October, and the following poem is one of several that he wrote for his birthdays. In it he celebrates his birthday by taking an early morning walk in the countryside near Laugharne. As in ‘Fern Hill’, he feels that he belongs to the morning, and the morning belongs to him – that the birds were ‘flying my name’. He sets out in ‘rainy Autumn’, but, in the distance, the October sun is ‘summery on the hill’s shoulder’. At the end of the fourth verse ‘the weather turned around’ and the ‘sky streamed again a wonder of summer’. This change in the weather suddenly makes him remember his childhood days, when ‘a boy in the listening summertime of the dead whispered the truth of his joy to the trees and the stones and the fish in the tide’. The flash of memory is so vivid that ‘his tears burned my cheeks and his heart moved in mine’. In the last verse another ‘turning around’ of the weather reminds him that it is his ‘thirtieth year to heaven’, and the poem ends with a prayer for his next birthday:
It was my thirtieth year to heaven Woke to my hearing from harbor and neighbour wood And the mussel pooled and the heron Priested shore The morning beckon With water praying and call of seagull and rook And the knock of sailing boats on the net webbed wall Myself to set foot That second In the still sleeping town and set forth.
My birthday began with water- Birds and the birds of the winged trees flying my name Above the farms and the white horses And I rose In the rainy Autumn And walked abroad in a shower of all my days. High tide and the heron dived when I took the road Over the border And the gates Of the town closed as the town awoke.
A springful of larks in a rolling Cloud and the roadside bushes brimming with whistling Blackbirds and the sun of October Summery On the hill’s shoulder Here were fond climates and sweet singers suddenly Come in the morning where I wandered and listened To the rain wringing Wind blow cold In the wood faraway under me.
Pale rain over the dwindling harbour And over the sea wet church the size of a snail With its horns through mist and the castle Brown as owls But all the gardens Of spring and summer were blooming in the tall tales Beyond the border and under the lark full cloud. There could I marvel My birthday Away but the weather turned around.
It turned away from the blithe country And down the other air and the blue altered sky Streamed again a wonder of summer With apples Pears and red currants And I saw in the turning so clearly a child’s Forgotten mornings when he walked with his mother Through the parables Of sun light And the legends of the green chapels
And the twice told fields of infancy That his tears burned my cheeks and his heart moved in mine. These were the woods the river and sea Where a boy In the listening Summertime of the dead whispered the truth of his joy To the trees and the stones and the fish in the tide. And the mystery Sang alive Still in the water and singingbirds.
And there could I marvel my birthday Away to heaven stood there then in the summer noon Though the town below lay leaved with October blood. O may my heart’s truth Still be sung On this high hill in a year’s turning.
- Dylan Thomas.
mvh Simon P.s.: Poem in October er tyvstjålet fra bogen: Living and Writing: Dylan Thomas - edited by Christopher Copeman.
Ups: Jeg købte engang midt i 70’erne en fin udgave af Barbettes Gæstebud, en ældre mand kom endda forbi med den, han var samler og den er stadig velbevaret. I den står der, at historien er blevet fortalt af Bodil Ipsen i den danske radio 24. nov. 1950 og den 8. feb. 1952, samt i svensk radio 18-19. april 1951 – man kan godt forestille sig fascinationen ved at sidde dér ved radioen, måske samlet, og så høre netop hende læse den op, ikke sandt?
Det er virkelig en skam at noget sådant ikke længere forekommer, ja at Radioteateret ikke længere eksisterer, for det var virkelig en festlig oplevelse. Vi hørte meget radio i min barndom, jeg elskede fx Carlsens Kvarter til krydderen, og langt senere, ja jeg mener at det var i ’78, hver lørdag-søndag kl. 10.00 at bide negle til ”Stemmer der dræber” m. bl.a. Erik Wedersøe – på en SU måtte man skrabe extra ind med natarbejde i weekend, men når jeg så vågnede om morgenen var der morgenbrød på sengen til netop Radioteateret: https://www.youtube.com/watch?v=Lza0IkuUe8A
Jeg er enig med dig i Barbettes Gæstebud som hørende til blandt de store læseoplevelser, sandt at sige fik du mig til at ta den med i kanen, i hvilken man naturligvis kun anbringer de gode sager, men så er vi der igen, for hvad med Skygger paa Græsset – der ikke bare supplerer Den Afrikanske Farm – eller Syv fantastiske fortællinger, Vintereventyr, ja du er jo selv inde på miseren, og lettere blir det jo ikke fordi valget reduceres til forfatteren, men sjovt, dét er det sgu! Og apropos Erik Wedersøe, ja så fandtes der ikke mage til student: https://www.youtube.com/watch?v=IKGOCIbZJ38
Ja, det er en stor glæde og også ganske overraskende, når der pludselig blæser en vind op fra fordums dage. En vind som ta'r os med og byder op til endnu en dans :))
Hvor herligt er det ikke? og herlig er også denne her, som jeg utallige gange har skrålet med på, vugget lidt i hofterne til ... og glemt har den været indtil nu.
Den må støves af lige nu og lige her. Vugger du med? ;))
Fra den ene Dylan til den anden Dylan, fra lyrikken til musikken og sangen. Ja, og det kan næsten ikke være en bedre overgang/prolog til mit næste valg, som er kort og godt og blåt ...
4) Højskolesangbogen.
At få denne lille blå bog i hånden for første gang som voksen blev en forandring af de store. En forandring jeg på ingen måde havde kunnet forestille mig. Her fik jeg virkelig øjnene op for sproget og lyrikken i både salmer og sange.
Sangens poesi og poesiens sang ... og så gik jeg ellers i gang med at læse poesiens blå sprog i den lille blå bog. Nyt og gammelt, ord jeg kendte, ord jeg ikke kendte, ord jeg tog med mig i hjertet ... som Hjertesproget :))
Jeg elsker den brogede verden trods al dens nød og strid; for mig er jorden skøn endnu som i patriarkernes tid.
De snakke, som om den er gammel, af synd og sorger mæt. O nej, den flyver endnu i dans om solen så ung og let!
Jeg har grædt, som andre, af smerte, fordi min boble brast, men boblen er ikke verden; læg verden det ej til last!
Var livet en dans på roser, mon alt da var bedre end nu? Hvis ej der var noget at kæmpe for, hvad var da vel jeg og du?
Kamp må der til, skal livet gro, ej kamp blot for dagligt brød, men kamp for frihed i liv og tro, thi evig stilstand er død!
Og derfor elsker jeg verden trods al dens nød og strid; for mig er jorden skøn endnu som i skabelsens ungdomstid!
Selvom jeg kendte Inger Christensens "Det" via Pia Raugs stemme og toner, så trådte de frem for mig på en ny og helt anden både.
Jeg ser de lette skyer Jeg ser den lette sol Jeg ser hvor let de tegner Et endeløst forløb Som om de føler tillid til mig der står på jorden Som de ved at jeg Er deres ord
Lige en kort bemærkning, for netop højskolesangbogen kom som en (behagelig) overraskelse! For dén er jo herlig og blev tidligt gennemelsket i flere venskabskredse med guitar og morsomme stemmer, der ind imellem dræbte hele oktaver. Jeg tilslutter mig derfor helt dens plads i nærheden af tinden, da solen jo har altid skinnet i ansigter fra dens væld af lyrik. Flot ;)
Ja, fra Dylan til Dylan, det passer jo så storartet på begge sider af kommaet, samtidig må man nok sige at Bob fik lidt mere vind i sejlene og sikkert færre whiskys indenbords end sin navnebror, der godt nok brændte ud med manér og skrev ting der får hårene til at rejse sig, men levede et hårdt liv. Jeg holder meget af tanken om ham som årets prismodtager, og ka’ ikke lade være med at tænke på alle de morsomme diskussioner de i komiteen må ha’, når argumenterne for den ene og den anden flagrer om ørerne, en festlig strid. Det er jo ikke fordi der er mangel på kandidater, men når man først stikker hovedet i lyrikken og farer afsted på bølgen, da kommer man vidt omkring. Jeg har gamle venner der sværger til hans musik, og jeg forstår dem, er altid selv blevet grebet eller har ladet mig bevæge, måske særlig p.a. hans folkelighed og dens spændevidde, og tror, at netop denne har rørt flere der valgte netop ham, dette år. Det er et godt valg og glæder mange der nu er blevet lidt tyndhåret. Ja jeg bare undrer, om ikke Troels Kløvedal engang imellem sætter ham på trilleren og mindes tiden med Ebbe og alle de andre, det vil jeg næsten tro – og berørte vel dér endnu en folkesjæl som har berørt de danske hjem, helt som Ebbe Reich. Ja det er i sandhed blevet efterår, livets puls rasler i træers blade, der snart daler mod jorden. Men sikke nogle historier også Troels har serveret, det ka’ sku’ da ikke være bedre, så jeg forstår hans tilfredshed og tænker på den verden også han jo har omfavnet. Så jeg havde tænkt mig at smide hans hjerte, køjesæk og græske logbog i sengen i aften, og i natlampens skær rejse en tur med ham ;)
Højskolesangbogen emmer jo netop af den brogede verden. Ja, den ér ganske enkelt et udtryk for den brogede verden i al dens udtryk. At salmer, popsange, protestsange, folkeviser, nyt og gammelt og alt andet godt fra havet kan stå side om side i den samme lille blå bog er ganske enkelt en broget verden i poesi og sang, der byder op til fællessang og samhørighed ...
Sangbogen betyder meget for mange mennesker, og mon ikke man stadig sidder om et bord med vin og bajere og synger de gamle sange - alle ka’ jo ikke flyde foran kukkassen og med vildskab i øjnene glo på ben der farer i kødet på drømmen om at blie set og vejet…
Men alene Bob Dylans bibliografi er jo en variation i stilarter hvor en konsekvent vedkommende lyrik så betyder noget udover den amerikanske sangtradition, han har i skiftende tider sagt sandheder i manges ører, der bar dem med sig ind i politiske diskussioner overalt hvor folk mødtes, fester, samvær osv. spredt udover kloden, en fantastisk tanke.
Robert Burns og Dylan Thomas’ poesi har sikkert ligget på manges natborde rundt om, bestemt også på Bob Dylans, ja de må næsten være blandt de poeter der især har inspireret ham, selvfølgelig i lighed med en lokal fattigdoms sociale og mentale trængsler i et US hvor politikeres storhedsvanvid nærmest trak i snoren til en grotesk guddommelig komedie hvor helvede så udspillede sig i Vietnam, senere i Irak m.v. Der var ikke andet at stille op med så stærke påvirkninger end at skrive og synge om de menneskelige konsekvenser, ligesom nutidens mange forfattere, der overalt har forsøgt at afdække det uvæsen af terrorisme som politikere overalt i verden har ført deres befolkninger ind i, men tydeligvis aldrig synes at forstå deres ansvar for. Måske en lyrik i sange rammer dybere i mennesket, tit har vi jo her talt om ordenes musik, der i alle kulturer synes at være anvendt til at samles om, udbrede information og budskaber med. Om de dermed bedre forstås, tja… Men altså, herregud hvor alle Bob Dylans gamle sange stadig klinger sødt i mine ører; nyder man Larry Slomans ’On The Road’ til kaffen, da er man straks ’On the Tracks’ på vej tilbage mod ’Nashville Skyline’, der jo kun lægges på trilleren med et lille stik i hjertet, for hvis ikke ’Girl from the North Country’ med Johnny Cash’ sprøde varme stemme får én til at lægge armene om hofterne på sin elskede og sammen vugge ind i kærligheden, ja så har man sgu’ også fortjent turen nedad Styx med kukkassen i hovedet! Der er sikkert skrevet masser af fine bøger udover On The Road, det er desværre den eneste jeg har læst, uanset ville megen fin lyrik fra hans hånd ha’ fået mig til at stikke tomlen i vejret for en nobel lille pris til manden under hatten – der vist hører til de få amerikanere der aldrig ses med en kasket om ørerne..;) Sjovt er det at se hvordan journalisterne står på nakken af hinanden, for at høre hvordan det føles at være nobelpristager – og hvor ku’ man dog ønske sig, at de fandt på nogle bare lidt mere interessante spørgsmål. Men det kan de altså ikke finde ud af. Det værste for ham må netop være invasionen i privatlivets sfære, og det burde jo også række med en tale ved prisuddelingen. Han er nøjagtig lige så privat som den navnebror jeg holder lige så meget af, og deler formentlig den holdning med masser af mennesker. https://www.youtube.com/watch?v=duYlNm0QLOA
Especially when the October wind With frosty fingers punishes my hair, Caught by the crabbing sun I walk on fire And cast a shadow crab upon the land, By the sea side, hearing the noise of birds, Hearing the raven cough in winter sticks My busy heart who shudders as she talks Sheds the syllabic blood and drains her words.
Shut, too, in a tower of words, I mark On the horizon walking like the trees The wordy shapes of woman, and the rows Of the star-gestured children in the park. Some let me make you of the vowelled beeches, Some of the oaken voices, from the roots Of many and thorny shire tell you notes, Some let me make you of the water’s speeches.
Behind a pot of ferns the wagging clock Tells me the hour’s word, the neural meaning Flies on the shafted disk, declaims the morning And tells the windy weather in the cock. Some let me make you of the meadow’s signs; The signal grass that tells me all you know Breaks with the wormy winter through the eye. Some let me tell you of the raven’s sins.
Especially when the October wind (Some let me make you of autumnal spells, The spider-tongued, and the loud hill of Wales) With fists of turnips punishes the land, Some let me make you of the heartless words. The heart is drained that, spelling in the scurry Of chemic blood, warned of the coming fury. By the sea’s side hear the dark-vowelled birds
*
IN MY CRAFT OR SULLEN ART
In my craft or sullen art Exercised in the still night When only the moon rages And the lovers lie abed With all their griefs in their arms, I labour by singing light Not for ambition or bread Or the strut and trade of charms On the ivory stages But for the common wages Of their most secret heart.
Not for the proud man apart From the raging moon I write On these spindrift pages Nor for the towering dead With their nightingales and psalms But for the lovers, their arms Round the griefs of ages, Who pay no praise or wages Nor head my craft or art.
Sådan midt i efterårsstilheden er der jo basis for brusende lykke over kakaoskæg og ædende gode boller, og så en gåtur med kig på træer og tanken om hvad vinteren mon har at tilbyde, og ka’ her godt få det lidt som Benny, der i mindets afkrog blir et lykkeligt forår..
Forøvrigt må du da næsten læse »På besøg hos bedstefar«, som er én af flere herlige fortællinger i Dylan Thomas’ novelle- eller prosasamling: Rejsen Tilbage – en nydelse for enhver glad i det blomstrende sprog, der så har den fordel kun at sku’ vandes med glæden.
Til efteråret
Det blæser op træerne dunker hinanden i ryggen og hoster rustne blade op. Sokkerne blir længere og tykkere. Det varme vand blir hurtigere koldt. Fugle samles for at vise hvad de dur til og undgå gigt. Nogle folk graver stadig kartofler op andre gifttromler. Hvis skovlen ikke eksisterede måtte man opfinde den. Det siges vi er for mange mennesker på jorden men har man spurgt hver enkelt? Hun siger af og til: ˶Jeg ku æde dig!˝ men svarer ikke når jeg spør: ˶Er det sandt?˝
Her en af de smukke fra herren med pennen, der i øjeblikket burde sidde på en lyserød sky med sin Caitlin og synge: whack for my daddy, oh…there’s whiskey in the Jar:
FERN HILL
Now as I was young and easy under the apple boughs About the lilting house and happy as the grass was green, The night above the dingle starry, Time let me hail and climb Golden in the heydays of his eyes, And honoured among wagons I was prince of the apple towns And once below a time I lordly had the trees and leaves Trail with daisies and barley Down the rivers of the windfall light.
And as I was green and carefree, famous among the barns About the happy yard and singing as the farm was home, In the sun that is young once only, Time let me play and be Golden in the mercy of his means, And green and golden I was huntsman and herdsman, the calves Sang to my horn, the foxes on the hills barked clear and cold, And the sabbath rang slowly In the pebbles of the holy streams.
All the sun long it was running, it was lovely, the hay Fields high as the house, the tunes from the chimneys, it was air And playing, lovely and watery And fire green as grass. And nightly under the simple stars As I rode to sleep the owls were bearing the farm away, All the moon long I heard, blessed among stables, the night- jars Flying with the ricks, and the horses Flashing into the dark.
And then to awake, and the farm, like a wanderer white With the dew, come back, the cock on his shoulder: it was all Shining, it was Adam and the maiden, The sky gathered again And the sun grew round that very day. So it must have been after the birth of the simple light In the first, spinning place, the spellbound horses walking warm Out of the whinnying green stable On to the fields of praise.
And honoured among foxes and pheasants by the gay house Under the new made clouds and happy as the heart was long, In the sun born over and over, I ran my heedless ways, My wishes raced through the house high hay And nothing I cared, at my sky blue trades, that time allows In all his tuneful turning so few and such morning songs Before the children green and golden Follow him out of grace
Nothing I cared, in the lamb white days, that time would take me Up to the swallow thronged loft by the shadow of my hand, In the moon that is always rising, Nor that riding to sleep I should hear him fly with the high fields And wake to the farm forever fled from the childless land. Oh as I was young and easy in the mercy of his means, Time held me green and dying Though I sang in my chains like the sea.
Fra en anden nobelprisvinder (1995), jakobiner fra barnsben grundet »Kidnapped« og som følte sig som en lille Atlas i den marvagtige gamle træstamme i hjørnet af gården, med gevirerne strakt mod himlen på sine små skuldre, her erindringspunktet der nok har fået drenge flest til at drømme sig ud på havet med kursen ret mod skatteøen, en historie heller ingen andre glemmer, ligesom man ikke glemmer digteren, fortælleren og jakobineren Seamus Heaney:
In the Attic
I Like Jim Hawkins aloft in the cross-trees Of Hispaniola, nothing underneath him But still green water and clean bottom sand,
The ship aground, the canted mast far out Above a sea-floor where striped fish pass in shoals – And then they’ve passed, the face of Israel Hands
That rose in the shrouds before Jim shot him dead Appears to rise again … ‘But he was dead enough,’ The story says, ‘being both shot and drowned.’
II A birch tree planted twenty years ago Comes between the Irish Sea and me At the attic skylight, a man marooned
In his own loft, a boy Shipshaped in the crow’s nest of a life, Airbrushed to and fro, wind-drunk, braced
By all that’s thrumming up from keel to masthead, Rubbing his eyes to believe them and this most Buoyant, billowy, topgallant birch.
III Ghost-footing what was then the terra firma Of hallway linoleum, grandfather now appears, His voice a-waver like the draught-prone screen
They’d set up in the Club Rooms earlier For the matinee I’ve just come back from. ‘And Isaac Hands’, he asks, ‘Was Isaac in it?’
His memory of the name a-waver too, His mistake perpetual, once and for all, Like the single splash when Israel’s body fell.
IV As I age and blank on names, As my uncertainty on stairs Is more and more the lightheadedness
Of a cabin boy’s first time on the rigging, As the memorable bottoms out Into the irretrievable,
It’s not that I can’t imagine still That slight untoward rupture and world-tilt As a wind freshened and the anchor weighed.
Nøgne kviste strikker i vinden. Blade smuldrer som gamle breve solen har læst og brændt.
De første snefnug falder ned i min varme hånd og fordamper.
Nu synker vi ned i rummet. Vil vi falde i levende hænder?
- Benny Andersen.
mvh Simon P.s.: En vits der ikke bør læses af den overtroiske:
En ung kvinde skal krydse en kirkegård en mørk aften. Pludselig hører hun en uhyggelig lyd. Hun bliver meget forskrækket, men får så øje på en gammel mand, der sidder og slår med hammer og mejsel på en gravsten.
- Der skræmte du mig godt nok. Jeg troede det var et spøgelse jeg hørte. Men hvad laver du her midt om natten? - Fjolserne har stavet mit navn forkert!
Her en skrøne af nyligt afdøde Dario Fo, nobelpristager og stor kunstner:
Lazarus’ opvækkelse
- Undskyld! Er det her den kirkegård, hvor Lazarus’ opvækkelse skal finde sted - Ja, det er her. - Godt. - Øjeblik, ti skilling for at komme in. - Ti skilling? - Vi siger to. - To skilling! Hvad fanden, er det for? - Fordi jeg er opsynsmand på kirkegården, og I vader ind og smadrer alt og vælter hækkene og tramper græsset ned, og jeg skal have erstatning for skader og ulejlighed. To skilling eller nul mirakel at se. - I orden! Du er godt snu, hva’! - Også to skilling for jer, det er ikke mit problem, I har børn, de kigger også. Nå, lad gå: en halv skilling. Kan du komme ned af den mur, din skid. Han vil se miraklet gratis, den bandit! Det koster penge, forstået! To skilling… nej, du har ikke betalt. To skilling, også jer, to skilling i entrë. - En snu rad, ham! Han laver penge på mirakler! Nu må jeg se, hvor ham Lazarus er… navnet burde stå på graven! Sidste gang jeg var henne for at kigge på et andet mirakel, da stod jeg den halve dag og ventede og så lavede de miraklet derovre bagved! Der stod jeg og gloede som en idiot. Men den her gang når jeg kender navnet, jeg har spurgt mig for, så hitter jeg navnet på graven, jeg kommer først! Lazarus!? (leder) jeg stiller mig… Lazarus? jeg stiller mig foran graven, og så får jeg det hele med fra begyndelsen. Se der! Lazarus!? Og selvom jeg så finder graven, hvor der står Lazarus, når jeg nu ikke kan læse? Pyt! Jeg gætter! Jeg stiller mig her. Det gik skidt sidst, vi håber på bedre held… Hvem er det, der maser? Nej, lad være med at skubbe! Jeg kom først, jeg vil stå forrest! Hvad rager det mig, om du er lille! De små må komme op om morgen tidligt for at få plads. Snedigt, hva’! Han er lille og maser sig frem! Skal vi stå efter størrelse? Små forrest, store bagerst! Og når en lille kommer sidst, så skal det være som om han kom først! Lad være med at skubbe, jeg ryger ned i graven! For satan! Og hvad så, hold tilbage. Hva’? Nå! Kvinderne, begynder de nu også at skubbe! - Kommer han her? Er det ikke nu, der skal være et mirakel? - Er der ikke nogen, der kender ham Jesus Kristus og kan få fat i ham og sige, vi er kommet, hva’? Man kan jo ikke stå og vente på mirakler i al evighed, vel? - Hvad med lige at holde tiden? - Stole! Hvem skal have stole? Kvinder! Tag en stol! En stol to skilling! Tag en stol at sidde på, kvinder! For når miraklet sker, og den hellige mand får Lazarus på benene og til at snakke og synge og bevæge sig, når hans øjne stråler, så bliver I så forskrækkede, så I ryger bagover og banker hovedet ned i en sten og bliver slået ihjel! Døde! Og den hellige mand laver kun et mirakel om dagen. Tag en stol! To skilling! - Øj, han er rigtig ude på at lave penge, hva’! - Er der ikke nogen, der går derhen… ? - Lad være med at skubbe! Hvad så! - Ikke stå op på stolene” Hvor er det strengt! Så i det? Den lille stiller sig op på stolen! - Lad være med at læne dig, graven er lige foran, og så… - Kommer han? Han kommer ikke! - Sardeller! Velsmagende sardeller! Sardeller, to skilling! Velsmagende! Ristede! Lækre! Lækre sardeller! Kan vække en død mand op igen! To skilling! - Sardeller, sardeller… giv et kræmmerhusfuld til Lazarus, så maven kan vænne sig! - Hold mund, gudsbespotter! - Rolig! - Han kommer! Han kommer! Der er han! - Hvem er det? Hvem af dem? - Jesus! - Hvem af dem? - Ham den mørke? Ad, et stikkende blik! - Nej, nej! Det er Markus! - Ham bagved? - Hvem af dem? Ham den høje? - Nej, ham den lille. - Ham drengen? - Ham der med det lille skæg. - Han ser s’gu da ud som en lille dreng! - Se der! Nu kommer de alle sammen! - Der er Johannes! Johannes, ham kender jeg! (kalder) Johannes! Jesus! Han ser rar ud, Jesus! - Øj! Se der! Der har vi Madonna også! Hele familien! Sig mig, går han altid rundt med alle de… ? Ihh!... - De lader han ikke gå omkring alene, han er lidt skør! - Jesus! Hvor er han sød! Han blinker til mig! - Jesus! Jesus, prøv og lav miraklet med brødet og fiskene igen, det var så lækkert! - Ti stille! Bespotter, opfør dig ordentligt! - Stille! På knæ, han gav tegn til at falde på knæ og bede! - Hvor er graven? - Øh… det er den der. - Så! Se nu! Han sagde, de skulle løfte stenen. - Ih, stenen! - Stille! - På knæ, på knæ, så, alle ned på knæ! - Ikke mig! Jeg knæler ikke ned, jeg tror ikke på det. Du godeste! - Stille! - Lad mig se. - Nej! Gå nu ned, ned fra den stol. - Nej! Lad mig komme op, jeg vil se! - For satan! Se der! De har væltet stenen fra! Der er den døde, han er derinde, for satan, Lazarus, han stinker! Hvad er det for en hørm? - For helvede! - Hvad er der? - Stille! - Lad mig se! - Han er fuld af orme og fluer! Ham dér har mindst været død en måned, han er opløst! Ha, hvor har de taget fis på ham! Hold kæft, et nummer! Denne gang klarer han den ikke, staklen! - Han klarer den helt sikkert ikke, ham kan ikke! Han kan umuligt vække han op igen! Han er rådden! Et nummer! Kraftidioter! De sagde, han havde været død i tre dage! Mindst en måned! Hvor pinligt! Stakkels Jesus! - Jeg siger, han alligevel klarer den! Han er en hellig mand, der gør mirakler op til en måned efter at folk er gået i forrådnelse! - Jeg siger, det kan han ikke! - Skal vi vædde? - Vi vædder! - Ja! To skilling! Tre skilling! Ti skilling! Så meget du vil! - Skal jeg tage dem? Du stoler på mig? Det gør han! Gør alle det? Godt, jeg tager mig af pengene! - Rolig, nå, hør nu efter! Alle knæler ned, stille! - Hvad laver han? - Derovre, han beder. - Ti så stille! - Halløj! Stå nu op, Lazarus! - Ih! Det kan han sige fra nu af til dommedag, han vrimler med orme, det er bare dem, der kommer ud! … Stå op? … - Stille! Han er kommet op på knæ! - Hvem? Jesus? - Nej, Lazarus! For satan, se der! - Hold op, det er umuligt! - Lad mig kigge! - Se der! Han kommer, han kommer, han står oprejst, han kommer, han kommer, han falder! Han kommer, kommer op, han står op! … - Et mirakel! Åh! Mirakuløst. Åh, Jesus, gode milde, og jeg som ikke troede på det! - Bravo, Jesus! - Jeg har vundet væddemålet, hit med dem. Hej! Nu ingen numre! - Jesus, bravo! - Min pung! Den er stjålet! Stop tyven! - Bravo, Jesus! - Stop tyven! - Jesus, bravo! Jesus! Bravo! … Stop tyven!
Lidt fra sjælens spejl, en sortklædt mand med stjerner i øjnene, lysvågen:
Papegøjen
Papegøjer bliver røde, når de flyver mod syd blå, når de flyver mod nord gule, når de flyver mod øst og grønne, mod vest. Papegøjer hører de dybe skove tikl og holder derfor af at sidde ubevægelige over sovende zebraers hovedgærder. Men de yngler i klippegravene højt, højt oppe hvorfra man kun kan se havet med øjne forseglet af guldmønter der har kendt millioner af øjne så de døde kan slippe ud der hvor bølgernes skum møder bjergtoppenes sne.
*
Det
Smilet og knoglerne farer i hver sin retning. Sminken strækker ikke til, der er en verden til forskel.
Hun er en ting med et ur på.
Vægten af kroppen har vristet tandrækkerne fra hinanden. Der ser man det obskøne ord ens og uudtaleligt på alle verdens sprog.
I tusmørket arbejder hendes hvide ubevægelighed som en båndsav på at modellere sjælens fravær.
Så rejser hun sig uden at røre en eneste af sine sorte celler
og antænder sig selv med hele jordens tyngde.
*
Kyria Doras hus
Om morgenen falder bjergets skygge over huset. Om aftenen klatrer husets skygge opad bjerget med åbne vinduer. To ligger overfor hinanden så solen går hele vejen gennem huset og får en gyvelbusk på bjergsiden til at lyse.
Fra et tredje vindue kan man skimte en havn. Under havspejlet i det lave sollys findes to dybe sejlrender: Èn for indgående og én for udgående skibe. Fra mit vindue ser man henunder aftenen
lyset falde på skibe, der sejler ud. De der sejler ind er sorte skygger.
*
Stjernebillede
Ved midnat, i min søvn, blev jeg invaderet af myrer som bar mig op over bjergene og sletterne bag bjergene, mod nye bjerge.
Ved daggry vågnede jeg som et stjernebillede i en brønd, af en som drak dens kølige vand af de hænder, der havde opgivet ham.
*
Hvor vi end rejser hen
Hvor vi end rejser hen, kommer vi altid for sent til det vi engang tog afsted for at finde. Og i hvilke byer vi end opholder os er det de huse, det er for sent at vende tilbage til de haver, det er for sent at tilbringe en måneskinsnat i og de kvinder, det er for sent at elske der plager os med deres uhåndgribelige nærvær.
Og hvilke gader vi end synes om at kende fører de os udenom de blomsterhaver, vi leder efter og som spreder deres tunge duft i kvarteret. Og hvilke huse vi end vender tilbage til ankommer vi for sent om natten til at blive genkendt. Og hvilke floder vi end spejler os i ser vi først os selv, når vi har vendt ryggen til.
Tak for alle ord og strømme af stemningsmættede øjeblikke. Hvilken verden vi lukkes ind i, når vi følges med poeterne i hånden og ånden ...
Sådan var det også, da jeg for en hel del år siden trådte ind i et univers så stemningsmættet, så sitrende, så sansende, så levende og forvandlende. Det blev en port, jeg tog et skridt ind i som ét menneske og ud af som et andet ... måske som en voksen kvinde med sanserne i behold :))
Ingen forklaring, blot en forvandling ... med mig som menneske og med min oplevelse og forståelse af poesiens univers netop som en forvandling og ikke en forklaring. Og derfor er næste levende billede på listen blevet ...
5) "Dronningeporten" af Pia Tafdrup (1998)
SEGL
Nej, det er ikke en hemmelighed, som den der skjules bag en sovendes lukkede øje, ikke en sindrig kode, som vi længe foregiver at bære på, overleveret fra bedsteforældre eller forældre på deres dødsleje.
Det er en vibreren i musklerne afsat af en kronisk uro, der forårsager dønninger selv på denne sommerdag, hvor vinden har lagt sig, og vilde dufte fra endnu dryppende buske og blomster vægtløst slår rødder i den varme luft.
Det er en kraft og modkraft, der er en smerte vakt til live, en indre intifada, en sindets nye stenalder, hvor jeg er taget til fange af mig selv, for jeg tænker ikke bag skudsikkert glas, når jeg går den vej enhver kun selv kan gå, når jeg vækker et sprog, et dronningerige.
Jeg finder et stisystem, bevæger mig over broer eller ud ad porte, jeg rejser mod en yderste grænse, går gennem drømmeagtige passager, giver min stemme - resten mister jeg som blodet fra en violet åbnet vene; jorden trækker alt til sig og drikker, lugter bagefter fugtigt af regn.
Over ordene sætter en regnbue sit lysende segl.
***
AKACIEDALEN
Her samles en understrøm, her er en brønd med vand til planterne, der visnede svovlgult eller krøllede sammen trøstesløse i støvgrå toner før sommerens endeligt, til det afsvedne græs, der hørbart hvisker i vinden, til markerne hvor høsten slog fejl, og dyrene endnu skriger.
Her er en brønd, hvor du kan drikke eller drukne, hente en stjerne på bunden, slukke din tørst i farven hvid.
Her er en brønd, der får grundvandet bag alle bjergblå tanker til at stige klart igen og de borttrukne fugle til at vende tilbage i store klynger langvejsfra.
Du kan koncentrere dig i timer, tænde lys i skumringen, nå frem til de to sekunders priviligerede indsigt, det vil tage år at glemme igen:
En vældig kilde skal vande bevidsthedens akaciedal.
Dér var hun, Pia Tafdrup, som jeg har afventet men alligevel ikke helt endnu. Så det ser spændende ud, idet der jo også ka’ gå hul på engle i dronningeporten, så at sige – smukt ;)
Det er i morgenstunder som disse, med efteråret der siler nedad ruder til arme der taktfast slår i vinden, at det er så godt at vide, at nissemænd- og koner jo om sølle 64 dagdrømme vil bulne af glæde, nissegrød og julegodterier, alt imens snefnug kysse næser – så hold på sydvesten og det gode humør! ;) Der skal nisseligvis tilføjes et lille Tafdryp til 5’eren, ikke for at blande mig i ordensansen dine minder smukt arrangerer, blot fordi også dét er fint…
Fossil
Den drøm som klippes over af en entrédørs smækken i efterårsblæst river sig løs fra det sarte hjernevæv som et foster fra uterus væg aflejres som pergamentgråt spildprodukt et smertende fossil frosset inde et sted bag øjnene.
Men filosofisk pointe, ramte Piet Hein tit et tankeunivers af navlepillere:
Vi verdenscentre. At jeg er universets midte, er ingen hazarderet dom. Jeg slutter mig rent logisk til det. For resten er jo udenom.
- Piet Hein.
Gammelt vand
Under hvide hvælvinger hørte jeg hviskende vand – eller gjorde vinen mig overfølsom? I dette hvide hus skød et mørkt og stærkt træ op gennem det kalkede vand. Under bryllupstrappen af is og guld betragtede min elskede & jeg en sjælden mosaik: opalhimle strøet med kæmpetårer i turkis og sølvengle, der holdt hinanden oppe, og engle, der råbte gudernes stilhed ud over den svimlende afgrund.
Musikkens farve er det blæsende og hældende landskab saa tyndt at tilsyneladende kun overfladen eksisterer, endestationen den erobrende graalige gade. I pauserne ser man ned i afgrunde, der er ingen ro og ophold. Lyden af styrtende geder stiger ud mod en, suset og skriget, sømmet og bundet til en stige, med hvidt udsyn. De bidende langsomme baand der holder fast i lommerne, hvor man hænger. Skoven svinger buet væk ned i en nat der er endnu frygteligere end civilisationen har lavet den, fuld af mennesker og ting, der har menneskenes egenskaber. Den tykke lugt hænger overalt i skyerne og opløses kun i græsset om morgenen, i det triste øjeblik, hvor alt er smukt. Dagen kommer overhovedet ikke ind i billedet på noget tidspunkt.
- Peter Laugesen.
Og jeg, der går rundt med efterårets eksplosioner på smilekroge, oplever november scenografisk og uden sidestykke; nisset ind i stemningsbilleder med knagende fodtrin i byens snelandskaber, på vej til cafémøder med glögg og gnistrende øjne: man sku være julemand!
Åh ja, fra Piet Hein i al sin enkelhed og altid med et Heinsk lille tvist, og så til Rolf Gjedsted, der har mere end fingerspidsfornemmelse for sanserne :))
Men her et par stykker mere fra den fængende Intetfang
FINDER HJEM
Finder hjem uanset landet uanset luften uanset havet finder hjem til kroppen uanset årstiden genfinder en tilstand under mørket genfinder alle vegne mørket der udvisker grænserne mellem landet og luften og havet genfinder overalt veje der fører til kroppen finder tilbage altid som til det man ikke forstår.
***
DET SOM KOMMER
Bytter fuglene ud med skyerne skyerne med stjernerne bytter én himmel ud med en anden - ikke nødvendigvis smukkere himmel dag med nat
det som findes omkring rykker ind i lyset og betragtes
alt det som kommer tilhører mig et øjeblik fuglene skyerne og stjernerne alt det som kommer er netop hvad jeg søger
det som én gang fandtes kommer ikke mere derfor griber jeg himlen bag himlen nu
og det lys de har fanget, mine øjne gør mit blod så levende
Ja, det er jo dét: sanseorgier så vidunderligt stemt – var man ikke nisset, blir man det…sgu’! Selv træerne blir gule og røde i naturlig misundelse..;)
Bedste weekendhilsner Simon P.s. Er lidt spændt på om 6’eren så er den, jeg tror det er…;)
Døden og livet drog ind i vort hus i sommer paa samme dag. Én bar vi ud, én bar vi ind tæt som to bølgeslag. Mange formørkede sorgens aar græd ned gennem husets grund, og morgenskæret af nyfødt liv stod der i samme stund.
Livet selv løste døden af som tog paa det samme spor. Timer, hvor glæde og sorg blev ét, søgte forgæves ord. Og én, som vidste hvad ord var værd i stunder af virkelig vælde sendte vort hus i et ordløst brev en hvid vild blomst og en bjælde.
_
Mange går efterårets mørke og vintervejr lidt trist i møde, vi ved det, kender en eller flere der frygter vinterdepressionen, en god ven eller et familiemedlem, alle derfor kærer sig lidt mere om i denne tid. Piet Hein plantede træer, både i haven og med ord – papirtigre brøler også!
Diagnose og terapi
Lysets ny oktaver bag dets regnbuebaand bærer tunge gaver til vort kundskabsfond. Hvor vi famled blindet, hvor kun mørket var, ligger gennemskinnet legmets dunkle kar.
Fulgt af isotoper følges stoffets spor. Svulster og mikrober rammes hvor de gror. Straalestof som rører livets dybe rod vælger hvad vi fører slægtens skæbne mod.
mvh Simon P.s.: Man ku’ jo godt undre sig over, hvad reklamer med pistolskud ret ind i ansigtet på evt. kunder skal gøre godt for på YT– er fx vold, mord og modbydelighed den rette moral YT gerne understøtter, alt imens man har ondt i moralen over simpel nøgenhed og sex mellem mennesker?
Er man derimod interesseret i voldens virkelige omstændigheder og konsekvenser, ka’ man fx læse Preben Geertingers bog: Af en retsmediciners bekendelser – der underholder sin læser på en helt anden måde, da man dér lærer noget.
62 dage ... jaaaa, jubler barnet og hopper allerede, sådan lidt på forhånd i de mange regnpytter :))
REGNTID
Der går stjerner i em som en regn under nat, hvor vindene venter i vest. og bølger går blidt mod bromolens kant, men længes mod stormens fest. Det lurer og leger og lokker til blæst med skum om en sort hests hov, - og mågerne skriger til den der går næst om bytte og blod og om rov. Og tankerne hidses i anet ring, mens kroppen spændes i buer af sort: jeg venter, at morgen skal komme med ting, som styrkende slår mod min port. Jeg venter en havstorm, stærk og strid, som fejer en fest om mit hus – - men hesten står tøjlet, stille og hvid uden vildsind og vindes sus.
Sådan skrev hun i sit allerførste publicerede digt. Hun var 20 år, og hun hed Inger Christensen
Ja, for nu er vi nemlig nået til den sjette kalenderlåge, der indeholder noget både flagrende, farverigt og fantastisk.
6) Sommerfugledalen
De stiger op, planetens sommerfugle som farvestøv fra jordens varme krop, zinnober, okker, guld og fosforgule, en sværm af kemisk grundstof løftet op.
Er dette vingeflimmer kun en stime af lyspartikler i et indbildt syn? Er dette min barndoms drømte sommertime splintret som i tidsforskudte lyn?
Nej, det er lysets engel, som kan male sig selv som sort Apollo mnemosyne, som ildfugl, poppelfugl og svalehale.
Jeg ser dem med min slørede fornuft som lette fjer i varmedisens dyne i Brajčinodalens middagshede luft.
Aldrig har jeg læst noget så smukt, og jeg kan læse den lille violette bog om og om igen. Jeg vidste jo egentlig godt, at Inger Christensen var til. Hende havde jeg lært at kende via Pia Raugs musik og sang på pladen "Det". Og alligevel var det først, da jeg ved et tilfælde fandt den lille violette i en oprydningskasse i en boghandel, at en prås gik op for mig i forhold til hendes lethed og dybde.
F A N T A S T I S K var det :)) og her også et fra Det
Her ser de lette skyer Jeg ser den lette sol Jeg ser hvor let de tegner Et endeløst forløb Som om de føler tillid Til mig der står på jorden Som om de ved at jeg Er deres ord.
“Five to one, baby, one in five / No one gets out alive … The old get old and the young get stronger / May take a week and it may take longer / They’ve got the guns while we’ve got the numbers / Gonna win, yeah, we’re taking over: Come on!” …
Blomsterpistoler der udspyer kærlighed på alt og alle, var vel ikke akkurat Jim Morrisons foretrukne ekshibitionisme, eller whiskymærke; ej heller med kun fraser at ville revolutionere et samfunds livs- og selvforståelse bygget på hårde dollars, men blikket fandt nok netop ingen andre udveje end nihilistisk at vende sig mod sin egen opløsning, bevidst at flyve den i møde på bl.a. filosofiske koryfæers vingesus, men hvilken lyrik og musik der blev efterladt os!
In the womb we are blind cave fish.
Everything is vague and dizzy. The skin swells and there is no more distinction between parts of the body. An encroaching sound of threatening, mocking, monotonous voices. This is fear and attraction of being swallowed.
Inside the dream, button sleep around your body like a glove. Free now of space and time. Free to dissolve in the streaming summer-
Sleep is an under-ocean dipped into each night. At morning, awake dripping, gasping, eyes stinging.
The eye looks vulgar Inside its ugly shell. Come out in the open In all of your brilliance.
Nothing. The air outside burns my eyes. I’ll pull them out and get rid of the burning.
- Jim Morrison.
Ser man udefra på USA i dag, med Donald & Daisy Duck der indædt kæmper om forældreretten over 300 mill. amerikanske skæbner, ja så ka’ man jo godt få den tanke, om ikke den amerikanske statsborger føler sig noget overladt til samme erkendelse Jim Morrison så i møde, få lyst til solidarisk at nynne med på ”The End”, for man ka’ da vist ikke just kalde Donald & Daisy for blomsterbørn: https://www.youtube.com/watch?v=HWTphAi2ekY
Ja, jeg så jo nok sommerfuglevingers støv i forgrunden, og tænkte derfor, at netop hun måtte komme ind på den flotte 6 plads!
Tænk at du fandt dén i en boghandels oprydningskasse, det ér s'gu da fantastisk. Jeg tror ikke særlig mange antikvariater har så meget liggende af hendes sager i dag, de bliver revet væk inden de når til vinduet - men man har jo lov til at være en heldiggris ;)
Den ér vidunderlig, dalen, er helt enig - det samme er både Pia Raugs "Det" og "Iskrystaller".
Solen er pludselig stemt for sang, på sådan en våd fjollet mandag. Det er jeg sådan set også, det skyldes nok nisserierne...;)
Inger Christensen er som en opdagelsesrejse for mig. Uanset hvor mange gange jeg læser hendes digte, får jeg øjnene op for noget nyt. Ser det, fanger det, opfatter det og lader det finde sit sted inde i mig. Jo mere jeg læser hende, jo mere får jeg lyst til at læse hende. Netop fordi hun på én gang både er genkendelsen, gentagelsen og så alligevel et nyt og næsten uberørt stykke land :))
alfabeterne findes
alfabeternes regn
regnen der siler
nåden lyset
stjernernes stenenes mellemrum og former
flodernes løb og sindets bevægelser
dyrenes spor deres gader og veje
redernes bygning menneskers trøst
dagslys i luften musvågens tegn
solens og øjets samvær i farven
den vilde kamille ved husenes dørtrin
snebunken vinden hushjørnet spurven
jeg skriver som vinden der skriver med skyernes rolige skrift
eller hurtigt over himlen i forsvindende strøg som med svaler jeg skriver som vinden der skriver i vandet stiliseret monotont
eller ruller med bølgernes tunge alfabet deres skumtråde
***
nætterne findes, natskyggen findes natsiden, navnløshedens kåbe findes
bevidsthedens nordgrænse findes, dér hvor det drømte åbner og lukker sin nordlige krone i nastiske drejninger
uden at dagen og natten bestemt er placeret, uden at nadir og zenit er lodret under eller over og uden at
naos, det inderste rum som er cellens vil røbe om frøet i en indvendig himmel samler bevidsthedens grænser i et punkt et blomstrende punkt hvori som lidt solskin istiderne findes, istiderne findes
hvori som lidt ild insekternes vingeløse Nike findes, og der hverken er sejr eller nederlag til, kun ingentings trøst; navnenes trøst, at ingenting kaldes ved navn, at navnløshed kaldes ved navn
at navnene findes, navne som narhvalen nælden, navne som nelliken, natuglen navne som natravnen, nattergalen, nymånen navne som natlys, najader, og de anderledes navne hvor et ord når det nævnes er en duft som narhvalens navn for de arktiske have, som nældernes navne for feber, som nellikens navne for genskær af lys i fabrikshvide nætter, som natuglens, natravnens navne for fjer, som nattergalens navne for det at være jordsanger skjult i de fugtige krat som nymånens navne for Jorden og Solen som natlysfamiliens navne for slægtskab najadernes navne for det at være vandaks og hviske najadernes navne i vinden
De er begge fra "Alfabet" fra 1981
Jeg ved ikke, om du har regnet min Top 10 liste ud? Altså hvorfor rækkefølgen er, som den er? ;))
Go'nathilsner på vej mod endnu en oktoberdag med sol RoseMarie
Jeg tænker mig rækkefølgen som illustration af påvirkningsgraden på en livslinje, pejlemærker i en erindringshorisont der velsagtens ku’ pile mange andre historier ind, særlige fortællingers betydning for et videre forløb, en retning – digtningen, eventyret m.v.
Det får mig til at tænke på denne lille historie, der er fra Torben Brostrøms antologi ”Danske digtere fortæller eventyr”:
Eventyrets Land
I eventyret land læser prinsen i en billedbog, men billederne i bogen er levende. Hvert barn er prinsen i eventyrets land, og for det er verden en billedbog med levende billeder. Om morgenen spejler himlen sig rød og gul i havet. Stranden ligger om søen med en bred hvid rand. Øjet fortabes i rosenrødt , gyldent og sølvern, og fjernt ude i himmelranden skimtes en stribe med blålig tone. Det véd hvert barn, som det har set, at derude ligger lyksalighedens øer. Om middagen leger stimer af hvide skyer i det blå himmelbad. Der blæser en frisk vind, og bølgerne går med skum. Der er en blændende sol på himlen, og en datter af den luer i havet. Fiskerkonen, der breder net ud til tørring, skygger med hånden og ser ud. Båden krydser derude. Røgen står af skorstenen hjemme. Solen tæller tiden og måler dagen ud til arbejde og mad og hvile. Om aftenen var først himlen rød; men det røde sank ned i natten, som solen gik ned, og tilbage blev en bleg tone, som ikke er lys og ikke er mørke. Søen er mat grå. Man kan ikke skelne den fra den mørke sky. Skoven står som en mur af sort skygge. Om aftenen bliver lydene stærkere, og skyggerne bliver levende. Det er ikke trygt at gå i de mørke gange. Da sidder barnet på moderens knæ og lytter til hendes historier. I eventyrets land levede vi som små. Der legede vi som kongebørn med kostelige skatte. De gule blomster med den mælkehvide saft var vore ædelstene, og dugdråber på små perlebånd. Dengang nemmede vi fuglenes sprog og forstod de grønne urters stilhed. Underlige ting timedes os, som vi ikke turde tale om som voksne. Vi så blomst underfuld, som vi aldrig siden har genset, og store fugle med skinnende fjer, som de lærde ikke kender. Vi legede med små sølvfisk i et klart vand, og de kendte vor røst og slod med deres finne derved. Dengang skinnede solen varmere. Frugterne var sødere, og urterne i lunden højere end nu. Siden kom virkeligheden og ledte os ved hånden ind i sit land. Da sad vi på skolebænken og lærte navne på alt, og alt som vi sad der, blegnede eventyrets farver. Det hviskede ikke længere i sivet. Dr fremmede fugle blev til skader og viber. Læreren kom med fisk på glas og urter i herbarie og ville bilde os ind, at det var vor barndoms herligheder, og vi fik at vide, at eventyrets land kun havde været til i vor indbildning. Siden tog vi eksamen i, at det var så, og afsvor højtideligt eventyret og alt dets væsen. Men der kom en nattestund, da fuldmånen stod i øst, og en skinnende metalbro førte over havet og ud imod den. Da trådte vi månebroens trin og vandrede bort fra virkelighedens land. Da levede vi atter en kort stund i eventyrets rige og hørte fuglenes og blomsternes sprog. Da så vi i tryllespejlet. Fjerne riger og tidsaldre viste sig for os i det. Og vi blev for en tid som børn på ny og lyttede til eventyr.
Her et kap. godt for øjet, ja endnu ét, idet herren her har skrevet adskillige der får øjne indbyrdes til at nyde synet, så jeg ku’ sådan set ha’ taget et hvilken som helst. Han er alt andet end enøjet, så jeg har længe nydt de eftertænksomme stemninger han efterlader, m.a.o. en af dem jeg holder af at læse:
Det skum som kranser vandet det lys som farver jorden skymasserne som længe har samlet sig til jorden
Den store fyldte regnbu’ og du og jeg, veninde hvor længe tror du inden vi skilles ad og svinde?
Nyt bølgeskum vil komme nyt skyggespil til syne og andre skyer trække på himlen op og lyne
Forgå, fordunste skal vi som dråberne der strømme og som en regnbu’ slukkes alt hvad vi se og drømme
Forstyr os derfor ikke den skønne korte vandring der truer alt, den kommer den dræbende forandring!
På alle livets områder er afveksling behagelig – og lige så nødvendig som kontinuitet. Tradition kan man heller ikke være foruden, men jeg kan sagtens undvære ideen om, at traditioner er noget man opretholder, for det er i lige så høj grad noget man skaber. Tradition, your last bad performance, snerrede Toscanini. Et paradoks er en umulig tanke som ikke er til at modstå – og undertiden den eneste vej til forståelse. For mig er tradition og fornyelse som komplementære begreber, der består i kraft af hinanden og samtidig udelukker hinanden. ˶Jeg glemmer aldrig dét vi skal bygge på ruinerne,˝ sagde Asger Jorn, ˶men jeg glemmer heller aldrig ruinerne.˝
Afveksling anfægter ikke den tryghed som ingen af os kan være foruden, men forandringer kan godt give sved på overlæben, når de er så omfattende som dem vi i dag har udsigt til – de kan ikke sammenlignes med de omvæltninger og revolutioner verden hidtil har set, og alligevel taler vi om fremtiden som om vi kendte den af erfaring. Ad helvede til med universet, som Becket siger, enhver er sig selv nærmest – den største forandring jeg har registreret i mit eget liv har været dét som H.C. Andersen kalder fornemmelsen i legemet af den gamle mand. Før jeg med nogen rimelighed kunne kaldes gammel, eller hvad man vil foretrække at bruge af formildende omskrivninger, var alder et abstrakt begreb for mig, som for de fleste unge. Det er med alder som med kærlighed – før man selv har oplevet den forstår man den ikke, og når man har oplevet den, forstår man ikke sig selv og hvad dén har gjort ved én. På én måde er det rigtigt, at man er så gammel, som man føler sig, men alder er også et objektivt livsvilkår som ikke har noget at gøre med det man føler. For at holde lægevidenskab og teknologi beskæftiget og skaffe medicinalindustrien afsætningsmuligheder har man haft held til at forøge vores gennemsnitlige livslængde med en snes år i løbet af det sidste århundrede. Vi bliver gamle som aldrig før i dag. For at give det en human begrundelse, at vi ikke længere dør en naturlig død, har man gjort varigheden af et liv til en selvstændig kvalitet. Det er lykkedes at indbilde nutidsmennesket at et langt liv er et godt liv, i og med at det varer længe, som om vi er sat i verden med det ene formål at overleve, og på trods af alt hvad vi ved om ˶den anden barndomstid, den rene glemsel, som mangler tænder, øjne, smag og alt˝. Jeg synes varighed er en nøjsom målestok for mit liv, selv om jeg uden tvivl vil klamre mig til det, når det bliver truet. Men i stedet for at påstå at et langt liv er en værdi i sig selv, kunne man sige, at et langt liv er ikke nødvendigvis godt, men et godt liv må gerne være langt. Det må være kvaliteten det kommer an på. Den schizofreni, som er blevet den uofficielle model for moderne tænkning og adfærd, arbejder med lige stor energi på at opbygge det sunde menneske og på at nedbryde det miljø som det sunde menneske skal leve i. Og udover motioneringens strabadser er afkald, forbud og restriktioner sundhedsdyrkelsens sakramenter. Det hedder sig, at religion er dét man ikke må – sundhed af i dag er blevet det modsatte af det man gerne vil. Blandt mine venner er der flere passionerede cigaretrygere på afvænning, og når jeg ser, hvordan de pines og lider under forsagelsens patetiske forsøg med nikotinplaster og tyggegummi og ser mere og mere askegrå og misfornøjede ud, tænker jeg på, om de ikke udsætter sig for lige så store farer ved det smertefulde afkald som ved det tidligere misbrug. Jeg forsøger at tøjle min snusfornuftige tanke om et evt. mådeholdent forbrug, der kun ville afsløre mig som håbløst upassioneret ryger. Jeg har et helt afslappet forhold til rygning, takket være min far, som jeg ikke mindes at have set uden at der kom røg ud af ham, endda mine barndomserindringer er sporadiske. Og jeg er så heldig at have oplevet tiden før glæden ved at ryge blev overdøvet af de hysteriske forestillinger som i dag påføres hele verdensdele gennem skrækpropaganda, skræmmekampagner, trusler og forbud med støtte fra videnskab og sundhedsmyndigheder. En gejstlig fortalte mig at jeg ikke måtte betragte livet som et tilgodehavende, og det er også blevet mig pålagt at være taknemlig for det. Det er jeg også, navnlig i mine bedste øjeblikke, om end mine taksigelser er uanbringelige. Men jeg vil gerne selv tage ansvaret for det. Som regel passer jeg godt på det, men jeg værdsætter også den risiko jeg løber for at afkorte det, når jeg passer mindre godt på det. Jeg mener, djævlen har også krav på lidt respekt. Vi er ikke meget for at dø i utide, hvornår det så er, men vi vil da også gerne leve, og desuden kan et liv i sundhed ikke forventes at blive belønnet, lige så lidt som umådehold bliver straffet. Eventuel forsagelse må bære frugten i sig selv – og skulle nogen alligevel redde sig et par eventuelle ekstra leveår, så kommer de først til allersidst, og det er som regel for sent. Ligesom eftertanken som man godt kunne have brugt tidligere. Hellere et kort liv og et morsomt ét, sagde min far, som bliver levende for mig her i det italienske, hvor han boede og arbejdede som ung. Han var rejsevant og havde været jorden rundt før han fyldte femogtyve. Han blev syvogfirs, og jeg tænker på hans liv som et godt ét, takket være hans evne til at gøre det morsomt – når man ser bort fra afslutningen, som dog var lettere end den min mor fik, da han døde fra hende, og hun blev så led ved livet uden ham, at hun en dag uden at ryste på hånden kastede det ud af vinduet, tappert og diskret – til gården, så ingen andre kom noget til. Historien om en mor.
Den eneste statistik, man kan stole på, er den man selv har forfalsket, skal Winston Churchill have sagt, og det er måske så meget igen, men en alt for indædt tro på statistik og registrering kan være illusorisk og vildledende fordi man ved at arbejde talmæssigt med livsvilkår kan komme til at tro, at man er på sikker, objektiv, videnskabelig grund og overse at tallene ikke forklarer noget i sig selv, men kun er grundlaget for en kritisk vurdering. Desuden bliver moralen og etikken ofte nødlidende, når mennesker gøres til genstande for statistisk beregning og ses som tal og former, der kan fyldes ud, med et vilkårligt indhold. Mennesker mister deres individualitet og bliver berøvet deres eksistens som selvstændige væsener med moralske rettigheder og pligter. Som Anton Tjekhov udtrykker det: Statistik bløder ikke. Jeg er født i 1927, og ifølge de statistiske efterretninger om gennemsnitslevealder har jeg ikke langt igen. Det gør mig ind imellem bedrøvet, for selv om jeg ikke bryder mig om at blive gammel, vil jeg gerne have et langt liv. På den anden side er der også trøst at hente i statistikken – hvis jeg levede i stenalderen, ville jeg nu have været død i femogtredive år. Allerede tanken opmuntrer mig. Fremad før den dør!
- Frederik Dessau, Livet på rejse – Eftertanker fra Italien, 1996.
Hvor sjovt at du lige ta'r fat i Frederik Dessau og hans eftertanker. Han og "Ved nærmere eftertanke" tog med mig hjem, da jeg var på biblioteket sidst :))
Jeg har altid holdt af både hans eftertanker og hans stemme, som jeg i flere år med jævne mellemrum har kunnet lyttelæse via ereolen. Det kan man så bare ikke længere ... ØV!
Men så må øjnene kan tages i brug, så eftertankerne stadig kan gi' lidt stemning, når nu stemmen ikke mere kan indfanges på reolen ... og så alligevel kan man godt høre den for sig med øjnene. Jeg kender hans stemme ret så godt, har hørt ham meget, ka' du nok høre ;))
I bogen her fortæller han i første kapitel lidt om skuespilkunsten ... ja, sådan apropos ;))
Skuespilkunst og en skuspillers arbejde er basseret på forstillelse og forvandling, det hører til faget at kunne antage en hvilken som helst identitet. Men leg med identiteter og personforveksling er også hvad mange skuespil handler om, så en skuespiller er med andre ord en person, der foregiver at være én, som ofte foregive at være en anden. Man er ét og bliver et ganske andet, siger H.C. Andersen i sit eventyr om tepottens genbrug og selvforglemmelse
- Tepotten var stolt af sin lange tud, stolt af sin brede hank; den havde noget forud og bagud, tuden for, hanken bag, og det talte den om; men den talte ikke om sit låg, det var knækket, det var klinket, det havde mangel, og sin mangel taler man ikke gerne om, det gør nok de andre.
- Jeg kender også nok min mangel og jeg erkender den, deri er min ydmyghed, min beskedenhed; mangler har vi alle, men man har da også begavelse. Kopperne fik en hank, sukkerskålen et låg, jeg fik nu begge dele og én ting forud, den de aldrig får, jeg fik en tud, den gør mig til dronning på tebordet. Sukkerskålen og flødepotten forundes det at være velsmagens tjenerinder, men jeg er den givende, den rådende, jeg udbreder velsignelsen blandt den tørstende menneskehed; i mit indre forarbejdes de kinesiske blade i det kogende, smagløse vand.
Det gælder for både tepotter og os andre, at vi ikke kommer igennem livet uden skår. Selv den fineste hånd kan være kejtet, og i eventyret går det også galt. Tepotten bliver kasseret, men den genopstår og får et bedre liv. Der bliver lagt jord i den, og i jorden et blomsterløg, som erstatning for de kinesiske blade og det kogende vand:
- Og løget lå i jorden, løget lå i mig, det blev mit hjerte, mit levende hjerte, et sådant havde jeg før aldrig haft. Der var liv i mig, der var kraft og kræfter; pulsen slog, løget skød spire, det var ved at sprænges af tanker og følelser; de brød ud i blomst; jeg så den, jeg bar den, jeg glemte mig selv i dens dejlighed; velsignet er det at glemme sig selv i andre!
Og nu spurter jeg, for jeg skal i Brugsen og hente en bogpakke om ... ja, gæt engang :)))
Ja, han har en behagelig stemme, der betyder en del, men kan han heller ikke hives hjem på lydbog?
Det er jo gode tanker han skriver, han er en fornuftig mand, og så er der jo det at den rejsende til forskel fra turisten ofte har øjnene med sig, og i dette tilfælde altså evner at skrive så oplysende at man indlysende må vende også næste side. Så søvnen kan udmærket først komme ud på de små timer.
Jeg har en lille fin historie til dig, som netop OH har skrevet, men det må vente lidt.
Og med et papirtigerspring tilbage i tiden, for Voltaire, der sit liv igennem skrev vers og nærmest som det at trække vejret, var poesien og fornuften heller ikke modsætninger. Overtroen der på den tid huserede overalt og som var drivkraften bag en fanatisme der drev mennesket ud i flere hundrede år med religionskrige, anså han derimod for en modsætning til fornuften, dens fjende. Her fandtes endog gamle tanker at regere og bearbejde, gerne i vers, tragedier og læredigte:
Undertiden har kløgten sejret over skæbnen, der er den svages tyran og den stærkes slave. Vi skaber selv vore skæbner, hvad man end kan sige: mennesket kan regere sig selv med sin forstand.
mvh Simon P.s.: falder man i søvn med benene på nakken, må man hoppe på tungen ud for at lave morgenkaffe – hvad der jo udmærket ka’ være et yndigt syn ;)
Hørte du kluklatteren, da jeg vågnede med benene på nakken og hoppede ud af sengen på tungen Jeg måtte alligevel hurtigt få benene ned fra nakken og tungen ind i munden for ikke at få kaffen i den gale hals ... og jo, det var helt sikkert et ømt syn at være tilskuer til
Lige nu er jeg selv blevet tilskuer til Sløk&Rodes skuespillerevner og sidder nu og hygger mig med bogen i det muntre hyggehjørne. Jo, det var såmænd de to herrer, der forårsagede min gakkede gangart i aftes ;))
Jeg kender godt Oluf Høsts fantastiske malerier og farver, men jeg har aldrig været på museet. Jeg må og skal derover en dag, for jeg har kun været på Solskinsøen én gang i mit liv, og det var i 7. klasse med skolen :))
Ja kom ikke og sig, at der ingen ben er i at komme ud af fjerene! ;)
Jeg nød også Sløks/Rodes brevudveksling, en række af tankeposter der tillige synliggør det forarbejde skuespilleren må/måtte igennem, før arbejdet kan/kunne præsenteres som legen i lyskeglen. Breve/dagbøger kan virkelig være berigende læseoplevelser, hvad der jo findes utallige exempler på: Der kræves faktisk kun at man gir voyeuren i sig lidt snor, hvormed essensen i en snak mellem to ellers ukendte så pludselig kan afsløre tanker der er én vedkommende, og vupti har man så at sige et tankefællesskab. Endnu et eksempel på en formidabel læseoplevelse ku’ så være Etty Hillesums ”Et krænket liv”, hendes dagbogsoptegnelser fra tiden mellem 1941/1943, som er en noget anden oplevelse end tidsperioden ellers associerer til – selv om min første association i den forbindelse, er noget med ben på nakken og i næsen..;)
Her Jim Morrisons requiem, oden til Brian Jones som døde to år før han selv skulle findes liggende i et parisisk badekar, som en tilbagevenden til fostertilstandens urmusik, på vej til møde med muserne på signaltrommens allersidste beat…
Digtet her ligger i samlingen ”Wilderness, the lost writings of Jim Morrison”, som er en mosaik af fine prosadigte, arbejdet der dannede grund for en inciterende musik der stadig fylder mange af os med beundring. I alt 7 frydefulde albums, 1600 sider med lyrik/digte, anekdoter, historier, essays og manuskripter, blev det til. I prologen ridses enkelte forhold op i et forklarende lys. Selv ville jeg sikkert have nydt også at kunne snage lidt i tankerne fra hans tidligere notesbøger (fra High School/College-tiden), men det var nok meget smart tænkt, netop at overlade det til folk selv at åbne dørene gennem poesien, hans værktøj – forholdt vi os alle mere konsekvent til selve arbejdet nogen efterlader sig, ville denne fjollede idoldyrkelse der årligt konsumerer så mange sind, muligvis ha’ været betydeligt mindre, hvortil kommer at tusinder af politikere og journalister nok måtte finde sig et andet arbejde, Donald & Daisy ingen undtagelse! Det er i al fald fuldt forståeligt at så mange kaster sig i døden fra berømmelsens tinde. Vidunderligt er det at vandre i Wilderness’ tankeslotte, hans egne delt med os:
Ode to LA while thinking of Brian Jones, Deceased
I’m a resident of a city They’ve just picked me to play The Prince of Denmark
Poor Ophelia
All those ghosts he never saw Floating to doom On an iron candle
Come back, brave warrior Do the dive On another channel
Hot buttered pool Where’s Marrakesh Under the falls the wild storm where savages fell out in late afternoon monsters of rhythm
You’ve left your Nothing to compete w/ Silence
I hope you went out Smiling Like a child Into the cool remnant of a dream
The angel man w/Serpents competing for his palms & fingers Finally Claimed This benevolent Soul
Ophelia
Leaves, sodden in silk
Chlorine dream mad stifled Witness
The diving board, the plunge The pool
You were a fighter a damask musky muse
You were the bleached Sun for TV afternoon
horned-toads maverick of e yellow spot
Look now to where it’s got You
in meat heaven w/the cannibals & jews
The gardener Found The body, rampant, Floating
Lucky Stiff What is this green pale stuff You’ve made of
Poke holes to the goddess Skin
Will he Stink Carried heavenward Thru the halls of music
No chance.
Requiem for a heavy That smile That porky satyr’s leer has leaped upward into the loam.
Her en fin historie fra en poetisk skribent og gudsbenådet skuespiller, der desværre døde alt for tidligt, nøjagtig som hans gode ven Dylan Thomas o.a. gjorde, men som alligevel overlever i vort indre i kraft af enestående oplevelser i enten teatret eller på lærredet, hans genius og karismatiske personlighed, som især stikker igennem i interviews. Man må i øvrigt nyde godt af hans vittige og til tider ironiske tankelandskaber i den vidunderlige ’The Richard Burton Diaries’ (edited by Chris Williams), bogen som vennen – og heldigvis nulevende – Robert Hardy anser for værket Richard Burton så alligevel fik skrevet, ja dvs. ved siden af to andre fine små historier, nemlig ’A Christmas Story’ og ’Meeting Mrs. Jenkins’. Men altså, her én til smilebåndet, og ikke mindst for de af os der kender situationen med at vente på fruen…
Richard Burton’s ‘The Trials Of Travel With Liz'
Travelling with Elizabeth Taylor is a kind of exquisite pain. Let me explain why this is: I am ferociously over-punctual, whereas Elizabeth is idolently the opposite. I love Elizabeth to the point of idolatry, but - let's repeat that 'but' - she will unquestionably be late for the Last bloody Judgement. And, infuriatingly, she is always breathtakingly on time. She actually misses no train, or plane or boat, but of course misses the fact that her husband has had several minor heart attacks waiting for her while he shifts a shivering Scotch to his quivering mouth to his abandoned liver, waiting, waiting, waiting for her to come out of the lavatory. And the hooters howl or somebody says, 'All aboard' or 'last call for flight 109 to Los Angeles,' and not standing there is my stupendously serene lady, firmly believing that time waits for no man but her. In a sense I am one of the original boys who watched the train go by and lusted for London and, indeed, I finally caught that train and never went back and never will. Elizabeth is not the only one of her sex who thinks that a hair's breadth is half a mile wide. I have a sister-in-law who for years has been catching the 10.55 from Paddington to Port Talbot, resolutely believing that it's the 9.55. She has never understood why the train is always an hour late. But travel has become to us, as to most itinerant professionals, a part of our lives. We have been forced by habit to become doomed nomads, incapable any more of being sweet stay-at-homes, sweet lie-a-beds, forced to work around the world. We find nowadays that staying in any one place for more than - shall we say - three months is intolerable. And there is no place we've been to that we don't love. We love New York (but not in June) and Los Angeles and London and Paris and San Francisco and Puerta Vallarta and Gstaad and that rough country of my heart, Wales, and even Ireland, though the land is so unharsh that it gives a cragged moored felled fenned man like me a touch of the creeps. We sit around in the middle of the night wherever we are and dream of places we have been to - my wife is a bad sleeper and worries about spiders and mosquitoes - and in the middle of the night is sometimes an open forum as to where you would like to be now. And she says, or I say, perhaps in Paris, 'Wouldn't you sell your soul for an ordinary drugstore where you can have hamburgers or coleslaw or corned beef hash with an egg on top?' And then again we're in New York and again we awake at the dying time of night and dream of a bistro in Switzerland or some of the remoter regions of France unspoiled by Michelin or a trattoria in Italy nestling at the foot of a hill at the top of which is a magnificent church and there is a turbulent red wine and salami and cheese that crumbles in the hand, falling down its own face like a landslide. We separate countries into foods. Then there is, of course, the press. I mean photographers. If they are not there to meet us off the plane or train or boat, I lament the end of our careers. If they are, I blame Elizabeth for being too notorious. What can you do? What can she do? You're damned if they're there and you're damned if they're not. However, travelling with Elizabeth has its compensations. She loves it. Porters and stewards and even stewardesses reward her with enormous over-attention and therefore I get a little on the side. Customs men from Port Said to Porto Santo Stefano grace her with a kiss on the hand. Grim men at Chicago and Dover wish her well. I remember once going into a restaurant, a famous one, in the South of France, and there were so many cars outside that we couldn't pull up to the entrance. We had two of our dogs with us. They ran ahead and up the steps into the restaurant. We had forgotten that dogs are forbidden in the place. The head waiter came out in a passion of outrage looking like an impersonation of Peter Ustinov impersonating a head waiter and with a shuddering admonitory finger was about to order them out when suddenly he saw Elizabeth and the cosmic gesture of dismissal turned, in a flash, into the most sycophantic leering smile of welcome that it has been my privilege to see. I laughed for the rest of the day. So much so that I allowed them to overcharge me. After all, one hundred dollars for two bowls of soup and two quenelles de brochet and two mille-feuilles is going a bit far, I think. They fed the dogs too. By hand. Very sweet. We've never been back. But back to the drawbacks. how would you like to have a shoe of your wife's stolen off her foot by some fanatical fool at an airport - one of several thousand fools on this particular occasion - and feel the urgency of the crowd toppling you inexorably, it seemed at the time, into a trampled and affectionate death? How would you like to pass your small daughter over the heads of the madding crowd to a friend, all of us shouting in a language we didn't know? How would you like your wife to be hit in the stomach by a paparazzo because he wanted an unusual photograph? It happened, you know. No jokes. Honest to God, he hit my wife in the stomach. I wasn't there or I would have long ago walked Death Row. Or how would you like to travel from Paris to Geneva with two nannies, four children, five dogs, two secretaries, a budgerigar, and a turtle who has to be kept permanently in water, and a wildcat, and 140 bags and Rex Harrison edging his way through the narrow bag-seiged foyer screaming in a low mutter - this was in the Lancaster Hotel in the Rue de Berri - 'Why do the Burton's have to be so filthily ostentatious?' Well, I'll tell you, it's a tough old ride, but I wouldn't swap the privilege of travelling with Elizabeth for anything on earth
Tak for føden in memoriam, en aperitif imens tøflerne koger, altså disse små sataner med øjne, hvoraf en af dem akkurat var skyld i en styrtblødning under skrældningen - jaja, det er skam alvorlige sager, sådan at miste en hudluns!
De nisseligste efterårstanker Simon P.s.: man blir sgu helt kåd af at se træerne strippe!
Tak for lyrik og musik, eventyr og go'e fortællinger ... og kluklatter ved din beskrivelse af glæden ved årstidens træer Håber din finger klarer tøffeluheldet ;))
Med ét gik op for mig, hvilke eventyr og fortællinger, der helt grundlæggende har været fundamentet i min glæde ved ord- og fortællekunsten. Så indlysende og selvfølgelige er de og har alligevel slet ikke figureret på min liste. Det er dog så stor en mangel, at de nu må indføjes helt udenfor nummer. De skulle begge ha' ligget tidligt på listen, fordi de har været der siden barndomstidens mælketand :))
De to er selvfølgelig Astrid Lindgren og H.C. Andersen. To der nok debuterede i mit liv på nogenlunde samme tid. Samtidig var der også eventyr af Asbjørnsen&Moe og brødrene Grimm, der for mig kom til at betyde noget i kraft af næsten små opførte skuespil som fortælleteknik ... og jeg elskede det og har også taget det med mig i livet. Men det er nu alligevel Andersen og Lindgren, som på ingen måde må forbigåes i tavshed.
"Børnene i Bulderby" var introduktionen af Astrid Lindgren, derefter Pippi og Emil. Pippi var jo nok den, der betød mest, fordi meget skete og sker i mig, når jeg præsenteres for en fortælling og et menneske, der vender tingene på hovedet.
Med H.C. Andersen var det lidt anderledes. Ham har jeg næsten aldrig selv læst, i hvert fald ikke som barn. Ham har jeg altid fået fortalt og har lyttet mig til. Først i den nære familie, senere da jeg som 6 årig fik en grammofonplade med seks eventyr fortalt af Louis Miehe-Renard, Klods Hans, Hvad fatter gør, Svinedrengen, Springfyrene, Hyldemor og Stoppenålen. De tre første blev mine yndlingsAndersen, og hele pladen blev hørt igen og igen, og mere og mere ridset og knasende i lyden :)))
Ove Sprogøe har her lidt af det samme som Louis Miehe-Renard, måske ikke helt så levende, men alligevel næsten.
Ja, Astrid Lindgren fnulrer også i dette baghoved rundt mellem storslåede oplevelser, der indlysende har betydet noget for mig og søster, der selvfølgelig måtte holde lillebror i hånden, når han var på nippet til at bide tungen af sig i spændt forventning. Og H.C. Andersen … ja, hvad kan man tilføje om denne skønne fortæller, som ikke allerede er blevet sagt? – evt. ku’ du jo placere dem side om side på anden række deroppe, eller det er måske lidt for tæt på lærredet? ;)
Men her en blød efterårsbrise i øjnene, den hedder Oluf Høst, men det sir’ jo sig selv …;)
ØSTBORNHOLM, tanker og stemninger man kan få ved at bo der af Oluf Høst
Skyerne er som en hilsen fra fremmede lande. De der kommer fra nordlige strøg er så smukke; store, lyse og ensomme sejler de frem i de klare rum hen over én – af de fire vinde er nordosten den festligste. En vinterdag, når vinden springer og havet halser ind mod land fra en stor og klar horisont, og dagen bliver lys med glanende farver, da er man som ung igen. Efter en lang kedsommelig grå og sukkende sydvest er det vel nok en ekstragave. Også det at høre vejrberetningen, både den danske og svenske, er at få en hilsen ind i stuen fra kendte steder, – Borkumriff, – den Helder, straks ser jeg fyrskibende i Tyskebugt ud for de store handelssteder i flod og ebbes mudrede vand langt til søs. Aberdeen, Stornoway, Lindenæs, Skagen, – én fornemmer det saltgrønne hav, og enhver landkrabbe har jo hørt noget om »brede sejl over Nordsjö gå«. Følg svensken op langs hans østkyst, lang som en afstand ned i Middelhavet, eller op til Island, der får man navne som Rönnsjær, Holmegad, Sjökjöran, – det er hilsen fra Bottenhavets kvikke elvfriske vande.
Som dreng på vintermorgenen så jeg solen stå op af det evigt vandrende hav, fra vindueskarmen drømte jeg mig til fremmede lande, og de syntes mig som nabonær, eller på Svanekehavn på varme sommerdage, når svenske brændeskuder lossede deres krydrede last op på boldværket, da var det som om jeg fornam Sverige helt op igennem på langs, – hen på efteråret kom russerbordinge og kuffer fra Pommern med hørfrøkager nede fra Randstaterne, og der kom en mættet sødlig luft på havnen i de mørke, våde og blæsende dage, eventyr der var ved de fremmede skibe; russeren havde kvinde ombord for at kokkerere, hun var lang, stærk, mager med lidt skrå øjne. I kahytskappen på kufferne var et lille skilt med påskriften: »Gott mit uns«.
At der også var en ung mand der hed Marc Chagall som gik og spankulerede rund dernede øst på, hvor der var synagoger og jødiske spillemænd, vidste jeg ikke, det havde gjort omegnen endnu mere spændende.
Nu er skibenes færden ikke så interessant mere; den går præcis efter programmet, det er næsten som de er uden skæbne. Anderledes for fiskerflåden: hvad dagen i morgen vil bringe ved man ikke, det er chancen der gælder, og det er mere på liv og død, kutteren fører fortid og nutid sammen til en helhed for en halvgammel mand.
Når stormene sætter ind, må jeg til Nexøhavn, for så er den proppet fuld af kuttere. en skov af master, alene det at starte sin bil og give sig på vej hører til de gode glæder, fra Gudhjem langs kysten gennem Saltuna, Ypnestå, Bølshavn, navne som synger sig ind i én, og selve Svaneke, hvor hver eneste gade med fine forløb er en fryd at færdes i; videre til Norremark med de træløse klippeløkker, sådan så fædrenes Bornholm ud med de store vidder, – og så med een gang ligger Nexø der, den er ingen idyl heldigvis, det kan man også få for meget af, – alvorsfuldt strækker boldværkerne sig inden for skær og rev, den gør indtryk af at være sig bevidst som nødhavn. Foruden de hjemmehørende er der kuttere fra Esbjerg, Thyborøn, Skagen og nedefter, fra svenskekysten og tyske både fra øst og vest, – de danske og svenske har lyse lette gule, grønne eller blå farver, skære som vinterhimlen. De tyske er sorte, men med en svær, gul stribe, indenbords en mærkelig grum grøn, næsten som en undergangsstemning, tung varm grøn kulør er ikke oplivende. Nogle af trawlerne er fladbundede – det er flodmentaliteten, man fornemmer kontinentet. Yderst i inderhavnen ligger redningsfartøjet »Jens Væver« fortøjet.
Der sker noget i sjælen, når man går dér, fabuleringen tager fart, tanker løber om langs kysterne og giver én hvad de har at byde på, Albert Engström f.eks., hos ham har jeg min barndom lyslevende, – gammeldags øvrighed, kirkegang, brændevin og lyden af slagsmål i lune nætter.
Sillanpää – mennesker i sommernatten, – mindes dem selv deroppe, var med en tremastet skonnert, lastede træ i Björneborg. Vi var en aften et par stykker, der drev om ikke i land, intet er så skønt som en juniaften i skærgården, – så skete noget lige med een gang, to piger viste sig i billedet, to lyse kjoler og hvide hovedklæder, og lige så pludselig to granvoksne politibetjente! – husker deres lange blanke læderstøvler. Knutten raslede ned over ryggen på pigerne, jeg hører endnu skrigene i den stille lyse nat. Det er mange år siden, Bovrikof var guvernør i Finland dengang. (Pigerne skulle være hjemme i seng kl. 10 blev der sagt).
Det var på samme rejse, vi lå nu og drev uden vind i Ålandshavet, der var fuldt af sæler, der stak deres mørke hoveder op i blanke havfladen og gøede som hunde rund om os i sommernatten, sekunderet af de slappe råsejls dasken mod riggen og bomsejlenes rykken i stoptaljerne.
Der var Dostojevski’s St. Petersborg, bogen: »De hvide nætter«, hvide som de også hedder, – jeg husker et madonnabillede på en bro over Nevaen og en zarofficer der slog kors, da han gik forbi. Ikke forglemme Edith Södergran fra det karelske Näs indbegrebet af baltisk Sjæl. Sally Salminen fra Ålandsøerne og Käthe Kollwitz fra Königsberg, to kvinder af en beskaffenhed så man skulle tro at ægte menneskelighed hørte hjemme på de kanter. I Königsberg levede Kant alle sine dage, i Danzig boede pessimisten Schopenhauer, foruden med noget tragisk om et oprejst dyr på to ben beskæftigede han sig med Buddha. Fortsætter én til fods kursen herfra til Danzig ret ned efter, kommer man til mærkelige lande og byer og til sidst vil man nå steder hvor kulturens vugge stod.
I Lübeck Thomas Mann, det ligger noget bag, det er som man ikke kan se noget den vej for »Rytterknægten«; og alle de danske øer og halvøer, de ligger så underligt både på langt og på tværs, så man ingen vegne kommer.
Ære være gamle Danmark, det var engang, og det var om bord på en Svanekeskonnert, kullastet fra England. Vi stod sundet ind en sommermorgen, Kronborg lyste i morgensolen, fornemt og formfuldendt, slottet såvel som toldkrydseren, der løb op langs siden på os for at forsegle luger. Skønt alt sammen, dog fattes der mig noget. Døgner derpå om natten rundede vi den nøgne Hammerknude i svag vind. Da vi kom ind under kysten fik vi landbrisen, det knagede lidt i riggen, sejlene fyldtes og skuden skød fart gennem vandet, som om den længtes hjem, og ud til os på dækket kom en stærk duft af engegras og nyslået hø. Da følte jeg at den store Pan var ikke død.
For kort tid siden kørte jeg med en ven ud til hans hjem i Charlottenlund, det var søndag og hen på eftermiddagen. Vi passerede Fuglebakken, jeg mumlede noget om Grundtvigskirken, det var han med på, – fra trafikvejen svingede han op til venstre og så lå kirken der. Hver gang jeg ser den, – det er sjældent, er jeg stolt over at være dansk. Hvilket andet land kunde i vor tid præstere et så formfuldendt monumentalværk, formet frem som af selve folket? Det må gennem store skjulte kræfter; der var gudstjeneste, vi listede ind og satte os, orglet lød prægtigt i det høje rum. Da det hele var forbi, gik vi frem i kirken og forundrede os, gule mursten på gule mursten med en stædighed, der næsten var for meget af det gode, og da vi kom hen til alteret ind til det allerhelligste, var det, som dette arrangement ikke slog til; der var noget fattigt ved de murstensnicher, de mindede om vægge på et bedre sommerhotel. Men der er gode råd for det: hent Karstens store korsfæstelsesbillede op nede fra Kunstmuseets kælder og anbring det her.
Kirken og billedet, der er gjort med bibelsk enkelhed og følsom kolorit, ville supplere hinanden, forhøje den store alvor og gøre bygningen til en endnu større seværdighed. Billedet er blåt, et natblåt, der går henimod grønt, blødt i stoffet, desforuden noget hidsigt grønt og bruntrødt stærke røde og gule farver; kirkerummet er grågult. Karsten og Klint havde vel ikke så meget at tale med hinanden om i denne verden. Efter første verdenskrig var der en forening som hed moderne kunst. En aften stod Jensen Klint på talerstolen. Karsten, som tilfældigvis var tilstede, sad og kedede sig gudsjammerligt, rejste sig og forlod forsamlingen i foragt. Wanscher fór op og forsøgte forgæves at berolige kæmpen, men kanske det går bedre nu for begge de to herrer at være sammen, hvad ved jeg? Hvad Karsten angår så var han for klog og trods alt beskeden til at udpensle Gudssønnen på korset, han koncentrererede sig mere om ham røveren, og det skulle man formode kunne fortjene den højeste belønning.
Jeg vender tilbage til mine fire vinde. Lyt til sydvesten en varm sommereftermiddag, når den med et langt, vemodigt sus høres oppe i granernes toppe, det er som en hilsen fra vestlige kulturlande, man bliver eftertænksom og taknemlig. Nede i Sydfrankrig boede Cezanne, hans materialisme med det dybe perspektiv er frelse for ens sjæl.
mvh Simon P.s.: Som du beskriver forbruget af fortællinger fra 45-pladerne, kommer jeg selvfølgelig til at tænke hændelser i Hakkebakkeskoven og Kardemommeby - fra hvilken "Tante Sofie" var navnet vi satte på alle damerne med svære hatte og uden smil, og i særdeleshed enkelte der havde det med at være ordenshåndhævere...;)
Nu verserer der jo mange historier om Donald's flagrende hænder og især på ansatte kvindekroppe, hvad han i det off. rum på det kraftigste har benægtet. Imidlertid har nogen altså opsnappet denne her:
SMS fra gud: Kære Donald Trump. Allerførst beklager jeg virkelig fejltagelsen jeg gjorde under netop din skabelse, men nu du så indtrængende spør’ mig under aftenbønnen, ja så ér grunden til din extreme kådhed altså den, at du rent faktisk sku’ ha’ været en kanin…
”Med ét gik op for mig, hvilke eventyr og fortællinger, der helt grundlæggende har været fundamentet i min glæde ved ord- og fortællekunsten. Så indlysende og selvfølgelige er de og har alligevel slet ikke figureret på min liste. Det er dog så stor en mangel, at de nu må indføjes helt udenfor nummer. De skulle begge ha' ligget tidligt på listen, fordi de har været der siden barndomstidens mælketand :)) De to er selvfølgelig Astrid Lindgren og H.C. Andersen. To der nok debuterede i mit liv på nogenlunde samme tid. Samtidig var der også eventyr af Asbjørnsen & Moe og brødrene Grimm, der for mig kom til at betyde noget i kraft af næsten små opførte skuespil som fortælleteknik ... og jeg elskede det og har også taget det med mig i livet. Men det er nu alligevel Andersen og Lindgren, som på ingen måde må forbigåes i tavshed.”
- Når vi tænker på antallet af krimis og voldsfilm der i vor tid udstødes og skrives som aldrig før, er fænomenet jo tæt forbundet med en omgivende brutal virkelighed, der som terapi kalder på litterære voldsscenarier, med en forståelig grusomhed der så har sin ende og hvor vi alle kan ånde lettet op i retfærdighedens ofte hellige navn – som regel da. Altså en eventyrterapi vi alle har brug for, for at kunne abstrahere fra og konsumere en virkelighed der ikke lader sig bortvise men nærmest påtvinges os. Det er i dette lys at H.C. Andersen, brd. Grimms og masser af Walt Disney m.m. må anses som en børnenes nødvendige terapi, barnets værktøj, der uden hensyn til alderen stadig fungerer som sindets afarbejdningsmekanisme. Hér ligger nok noget af forklaringen på hvorfor vi alle med ét blir 80 cm. høje og kroger os som små børn i eventyrets vidunderlige verden, idet vi altid vil læse dem for også barnet i os selv, altså af nødvendighed. En transfiguration der som alle former for poesi relaterer til pejlemærker i sindet, når netop levende linjer får skyer til at lette og horisonter til at rejse sig for indsigten.
Det er jo lidt fantastisk hvad et musisk sprog faktisk kan tilføre og hjælpe os med, i en verden med en stigende population og dermed potentielt flere kriser. De store eventyrskabere fungerer som broer til barndomsdalene, de skaber i os sammenhænge vi ellers ikke umiddelbart har adgang til, og hører absolut til poeterne vi bruger af nødvendighed. Desværre udelukker en ”politisk” erhvervsmættet robotundervisning i grundskoler at børn tilføres nødvendige værktøjer til håndtering af psykiske kriser; krisehjælp er åbenbart blevet noget børn selv må rode med, hvorfor en afstumpet vold har sneget ind i senere eventyrverdener, de senere barndomsdale, med så mange forfattere der af ren nødvendighed må skrive brutale kriminalromaner, med volden selv som eneste konfliktløsning. Ja man tør jo næsten ikke tænke på, hvad Pipis mange kræfter ville være brugt til i en nutidens ”Pipi på de syv have”, selv foretrækker jeg nu den gamle..;)
mvh Nissen – som spændt venter på grøden! P.s.: 7'eren er jeg i øvrigt helt med på...;)
Jeg har engang kendt en hånd, som nu forlængst er død – stiv var den, krum var den, hård og ru og rød – det var den, jeg kasted vrag på, denne skønne, magre hånd før de skiltes støv til støvet, ånd til livets væld af ånd; men jeg gav jo, å så gerne, et af livets bitre år, hvis den eengang måtte stryge som et kærtegn i mit hår.
Ved det næste valg på min liste ta´r jeg nu et hop ud af skønlitteraturen og ind i faglitteraturen.
8) "Kunsten at elske" af Erich Fromm
Den bog kom ved en tilfældighed til at betyde meget for mig allerede i teenageårene og har lige siden været ved min side og med mig i hjertet. Den blev nok begyndelsen for min interesse i både filosofi, sociologi og psykologi, ja vel egentlig også tro og antropologi. Altså en undren og en nysgerrighed i forhold til, hvad det vil sige at være et menneske, og specielt i relationen til andre mennesker.
Jeg er i dag meget taknemmelig for, at Fromm blev min introduktion til det psykologiske univers og det, der nogle gange synes som en hel rotterede af selvhjælpsteorier og -litteratur. "Kunsten at elske", og også Fromms "At have eller at være", har gjort, at jeg aldrig tænker psykologi uden også samtidigt at tænke filosofi og antropologi.
Jeg forstår ikke alt, hvad han skriver, men jeg forstod i hvert fald, at det at være menneske og medmenneske er noget meget sammensat, men også noget med en kontinuerlig bevægelse igennem livet ... og det, at et du og et vi er en bevægelse mod et jeg. Kunsten at elske er kunsten i relationer, åbenheden og nysgerrigheden i relationer, viden og erfaringer.
Så jo, det er en kunst at elske ...
Overgangen til næste nummer i rækken kan ikke være bedre end dette link :))
Jeg må altså lige påpege, at det ville være ikke så lidt af en kunst at undgå at elske, når man lidt efter lidt forsvinder i sin elskedes øjne og i dem ser den fælles historie, eller, når man ser det betagende syn af lykke i ens børns og venners øjne – ikke sagt for devaluere Fromms eskapader med Eros, mere for selv at kunne se Eros i øjnene…;) .
Har i de seneste hovedpudestunder tumlet mig i Richard Burtons hukommelse og dagbogsoptegnelser, der oser af god litterær smag og morsomme oplevelser samt en kærlighed til livets indhold, der hæver sig langt opover sensationspressens smalle øjne, og vil derfor lige benytte en kærkommen lejlighed til at udpege dén som evt. natbordslæsning her i nissetiden.
Jeg aner selvfølgelig i kulissen et snakketøj med æselører, stå dér og vifte med stokken for at komme ind på en flot 9 plads, der forståeligt er ham velundt. Jeg er nok mere i tvivl om værket du vil mindes, men har et gæt..;)
Nisseligste gå-nu-nathilsner Simon P.s.: de sidste blade daler nu rask mod jorden, alt dufter efterårsk - smukt..
Ja, det har jeg også fornummet ... med en udsigt til snarlig vinterhvidt drys, en anelse af duften i luften og antennen stillet ind på den rette nissefrekvens :))
Nu er det under Dylan Thomas-læsning ikke helt ualmindeligt at få det som en ½ fl. whisky, men i brevene til og fra venner ka’ det tilmed lykkedes at få det hele til at klukke som et par sømænd på vej i land efter et år på søen. Ikke alene ku’ han aldrig skrive et brev uden at gøre det til et smukt kunststykke, men man hører ligefrem hans stemme; hvad jeg selvfølgelig her har betænkt dig et lille exempel på – ja du ka’ jo så bruge weekeenden til at finde benene, alternativt hoppe på tungen ;)
To Daniel Jones
Arizona, 21st March 1952
Caitlin & I are buried in the Tuzigoot stone on the other side of this card. We were killed in action, Manhattan Island, Spring, 1952, in a gallant battle against American generosity. An American called Double Rye shot Caitlin to death. I was scalped by a Bourbon. Posthumous love to you & Irene & Dylan & Catherine from
P.s.: Ja, himlen synes næsten at true med opvartning af små hvide drys, der jo så kræver cafébesøg m. glögg og julegaveøjne på stilke, hvad der jo altid gør én lidt blød. Samler de små drys sig tilmed i smukke bunker, ja så ér vi faktisk ude i noget der ligner en julemand, der så igen kræver en taxa, for at komme hjem. Så lad os endelig håbe det hele nisser til, selv om man nok ikke skal forvente at se DSB glide på skinner ;)
Det er også i tider som denne, at man kan savne denne bænkløse herre:
November
Ikke at sneen falder og det er ret koldt vejr blæsende, plager mig o min solsort. Heller ikke egentlig at den lille sø under kirsebærtræerne under banen falmer og fyger til. Sådan er november. Men at du i morges sad kold i magnolien som omspændt af ribben et hjerte pludselig i snetykning eller forfald.
En Højholtsk solsort er en dejlig måde at begynde både weekenden og et forskud på den kommende novembersne. Jeg fik egentlig aldrig kommenteret dine herlige links, så dem må du ha' nu ...
Allerførst min absolutte favorit, som er Bodil Udsen og hendes lattermilde og livsglade tilgang til livet på trods af store tab og sorger i hendes liv. Jeg er vild med hendes store livsappetit og muntre selvironi, som i allerhøjeste grad er et eksempel til efterfølgelse :))
Når du har en times tid til overs, så må du love mig at opleve et gensyn med hende fra 1977. Her møder vi hende med hendes fortælling om sit liv og skæbne med bramfrit sprog og hendes skønne og smittende latter
Udsendelsen begynder med den fremragende "Poesiens Blå Blomst", som jeg altid vil forbinde med hende og hendes stemme. Hun fortæller også om skuespillet "Hvem er bange for Virginia Woolf", som netop Richard Burton og Elizabeth også har spillet.
Ja, hun er et ret centralt sidestykke i den danske folkesjæl, et ribben fra en strålelatter, og knagende dygtig, her fastholdt som levende erindring. Har altid nydt hendes humor og latter, og glædet mig, når jeg fik mulighed for at se teaterstykker med hende som medvirkende - og genser bestemt gerne timen du lægger frem. November er lidt særlig p.a. de mange føsdae', der sådan nisser julen lidt op, og ka' så godt lide digtet fra Højholt, solsort...altså ;)
Fik i anden forbindelse en link. vedr. en skuespiller, og måtte selvfølgelig snage lidt. Og sørme om ikke jeg støtte på en sjov lille sag med indbyggede minder. Så her lidt om systematik med noter, markering og referencer I det læste, der i dag er helt almindeligt men tidligere var fy, idet vi jo værnede om bøger med separate index i a-4 mapper ell. notesbøger, der så ku’ smides på porten i dette smid-væk-samfund. Det må i øvrigt være en særpræget fornøjelse at låne/købe overtegnede bøger, uanset det kunstneriske niveau. Har selv en del selected poems liggende fra Faber med overtegninger så massive, at digtene selv ligner noter, hvad der er synd. Men lærebøger regnes åbenbart ikke rigtig for bevaringsværdig litteratur, har man indtrykket af, de er ellers dyre nok: http://oxfordstudent.com/2015/01/06/a-new-way-of-reading/
Det er søndag morgen, og der er morgenkaffe og morgensang :))
For lige netop dagen i dag er denne morgens mulighed til at fatte min Højskolesangbog, slå op på nr. 26 og synge glad og fro :))
Teksten er skrevet af ham, der er mit næste valg til Top 10-listen. Han har skrevet et hav af bøger, og en del af dem kender jeg fra min egen bogreol, men det er komplet umuligt for mig at sætte bare én enkelt på listen.
Jeg har tænkt og tænkt og ledt i min hukommelse efter den af hans bøger, jeg vil kunne fremhæve som den største læseoplevelse i hans forfatterskab. Jeg var lige ved at opgi', da tanken og hukommelsen havde fattet sig i et skær af den blå farve ...
9) Nr. 26 i Den blå skrevet af Johannes Møllehave
Denne morgens mulighed. Vi har luft i vore lunger. Hænder, øjne, ører, tunger, levende og glade unger. Denne morgens mulighed.
Denne morgens kærlighed. Frugter af den fryd vi så’de, alt blev givet os af nåde. Her er svar på livets gåde. Denne morgens kærlighed.
Denne morgens munterhed. Her hvor nattens mørke brydes her hvor lysets skaber lydes, se hvor muntert alting frydes. Denne morgens munterhed.
Denne morgens mulighed. Hang du fast i glemte dage, i en fortid, som kan nage, alt blir givet nyt tilbage. Denne morgens mulighed.
Et link til morgengymnastikken kommer her og er ret god træning af lattermusklerne
Det er efterhånden sjældent jeg ser Det Kgl. Teater indefra, men tænker ind imellem på oplevede stykker når jeg kører forbi, og dét er nok ikke et af dem der kommer i dén pulje. Det betyder jo ikke at stykket ikke kan være en stor oplevelse, tværtimod er det ofte sådan, at det man tager lidt afstand fra viser sig at være en oplivende affære, som det jo også er det med fester, har jeg tit erfaret. Så hvis du skal se det, håber jeg du tager hjem efter en god aften.
Og slutningen og begyndelsen var altid til Før begyndelsen og efter slutningen. Og alt er altid nu.
T.S. Eliot
Her et af umådelig mange fine fra Dylan Thomas, hvis breve jeg imellem Richard Burtons dagbogsnotater læser med iver:
A Rude Poem
A Sundays paper did its best To build a Sunday singing nest Where poets from their shells could burst With trembling rhymes and do their worst To break the laws of and metre By publishing their young excreta.
A highfalutin little bloke Conducted (with an artichoke) The choir of birds who weekly piped From pages very neatly typed. Hail to the Referee all plastered With products of the pimp and bastard.
With each prophetic phrase or clause Dropped from their educated jaws, The guts of Logic turn about, The swine of Bathos shows his snout. With every – verse they print Their Muse develops a worse squint.
Not all rejoice that Victor N Is far above the run of men. A new Messiah of the Muse Would that we could, like these old Jews Place on the head an ink-filled crown And crucify thee upside down.
Et påfund til julegavetræets fod, nu tiden endelig er inde til at vandre mellem glögg-steder med pengepungen løst i lommen, evt. på jagt efter en gave til sig selv, da det bestemt ikke er forbudt at tilsmile egne øjne, i lange vinterafteners månelys. Det er en god gave at ønske eller give sig selv, et fint værk med et utal af referencer og noter der nok vil kunne få de fleste til at mindes eller berige sig med nye oplevelser, fx med Shakespeares stykker. Måske vi ligefrem burde bygge en tråd her i december: ’Årets drømme om juletræsfoden’…;)
I nat blev det vinter, men træerne stripper stadig i slowmotion, som tror de ikke vejrmeldingen, endnu en gennemskuet Voldborg i varme farver, selv fuglene fløjter frejdigt i morgensolen, og jeg bare stråler i nissehue og strikvanter … https://www.youtube.com/watch?v=iNM68RCsd-I
Fröding der havde sine pinsler, var nærmest ved at brække sig hans tids selvgodhed, og betragtede de usalige, de forbandede som lige så gode eller snarere bedre end de selvretfærdiges gud, en eftertanke han atter genskaber om som lige såvel ku’ indramme vor tids selvgode troende lænket til deres psykogene gudebilleder, det af kirken internaliserede neurotiske indre helvede, og skrev blandt andre fine epistler dette:
Den gode er väl ej så god som själv han tror i sitt övermod. Den onde är ej så ond ändå som själv han tror, när kvalen slå.
Alt har jo en ende, og ved translokationen synges der på akademiet sidste vers, her de samtlige:
Afskedssang til Academisterne i Sorøe:
Jeg veed et Sted, som jeg har elsket længe, Dets Navn skal aldrig i mit Hierte døe, Der leger Fisken mellem Blomsterenge, Der synger Droslen ved den dybe Søe; Der glider Baaden langsomt under Landet, Mens Bølgen sukker under Aarens Slag, Den ranke Hiort tidt speiler sig i Vandet, Naar Maanens Skin forvandler Nat til Dag
Jeg veed en Egn, omkrandset rundt af Lunde, Hvor Bøgen suser for den sagte Vind, Hvor gamle Minder dybt i Skoven blunde, Og vie den til stille Tænkning ind; Bag Lindens Blad dog høres Fugleqvidder, Og Nattergalen her en Tilflugt fandt, Hvor store Navne dybt i Barken sidder, Og voxe større med hvert Aar, der svandt.
Jeg veed en By, den er saa taus og stille, Den synes ringe for den ydre Sands, Den pragtløs er og dertil meget lille, Og savner ganske Hovedstadens Glands; Men hvo, der vandred ved dens dunkle Vove, Og hvo, der saae dens Roser spire frem, Og hvo, der hviled i dens gamle Skove, Han sikkert aldrig vil forglemme dem
Nei sikkert aldrig dette Sted I glemmer, Hvor I har vandret tidt ved Venskabshaand, Hvor Vaaren hilses først af tusind Stemmer, Imens den smiler som en salig Aand, Hvor I har skuet Skyens Leeg i Vinden, Og drømt maaskee Jer bedste Foraarsdrøm, Og hvor I Taaren rysted' let af Kinden, Saa den for evig sank i Glemselsstrøm
Her har I forsket i de Vises Skrifter Og Tanker læst, der aldrig vorde glemt, Her har I stirret i de dybe Rifter, Hvor Jordens Aand har sine Skatte giemt, Her Eders Blik har vendt sig tidt tilbage Og skuet Tidens underlige Gang, Og her I grubled over Fremtids Dage, Mens Haabet sang for Jer sin gamle Sang
Saa reiser bort! nu Tiden er udrunden, Og lever vel og kommer snart igien! Og lad de Blomster, som I her har funden, Til Frugter modnes, hvor I vandre hen; Thi Sølv og Guld, dem skal I ikke sanke, Dem har I aldrig lært at finde her, Men Aandens Frugt, den indholdsrige Tanke, Det er den Skat, der er os ene kiær
mvh Nissen – der ikke begriber et pluk af hvorfor Flemming Jensen & Sebastian Klein vil tjene penge på at indvie befolkningen i Jesper Kleins personlige problemer på vaskeægte Se & Hør-manér!
Oh, hvor sneen daler, og man skæver umærkeligt til Højholts solsort; hvor er det nisseligt! Og så kræver det selvfølgelig en lille julehistorie, endda fra en storartet fortæller, voila:
Richard Burton’s ‘A Christmas Story’
There were not many white Christmases in our part of Wales in my childhood-perhaps only one or two--but Christmas cards and Dickens and Dylan Thomas and wishful memory have turned them all into white. I don't know why there should have so few in such a cold, wet land-the nearness of the sea, perhaps.The Atlantic, by way of the Bristol Channel, endlessly harried us with gale and tempest. Perhaps they blew the snow over us to the Black Mountains and Snowdonia and England. Most of the Christmases of my childhood seem the same, but one of them I remember particularly, because it departed from the seemingly inexorable ritual. On this Eve of Christmas, Mad Dan, my uncle, the local agnostic, feared for his belief but revered for his brilliantly active vocabulary in the half-alien English tongue, sat in our kitchen with a group of men and with biting scourge and pithy whip drove the great cries of history, the epoch-making, world-changing ones, out of the temple of time. they were all half-truths, he said, and therefore half-lies. I sat and stoned raisins for the pudding and listened bewitched to this exotic foreign language, this rough and r-riddled, rolling multisyllabic English. " 'There is only one Christian and he died upon the Cross,' said Nietzsche," said Dan. Nietzsche, I thought - a Japanese. Perhaps he can speak Japanese, I thought. it was said that he, Dan, knew Latin and Greek, and could write both of them backwards. "Can you speak Japanese, Mad Dan?"I asked. "Shut up, Solomon," he said to me. " 'Workers of the world, unite! You have nothing to lose but your chains,' " he said. "Irresponsible rubbish. Cries written by crabbed fists on empty tables from mean hearts. " 'Dulce et decorum est pro patria mori.' " "What's that?" I asked. "Latin, Copperfield," he said "meaning it is sweetly bloody marvellous to die for your country. " 'Man is born free and is everywhere in chains' -- golden-tongued, light-brained, heedlessness of consequences. " 'I think, therefore I am' -- Descartes." "French," I guessed.
"Right, Seth," he said. Thou shalt have a Rolls-Royce and go to Oxford and never read a book again. " 'I think, therefore I am,' " with scorn. "Wallace the fruiterer-he who sells perishable goods after they have perished to Saturday night idiots--might well say of them, 'They do not think, therefore they are not, they buy perishable goods after they have perished.' " Out of the welter of names and quotations ( Mad Dan's "My personal leaden treasury of the human tragedy") the cries, the references rolled out endlessly. he said that Martin Luther should have had a diet of worms. Why, I thought, why should the man eat worms? "Can you eat worms? I asked. "Not as readily as the worms will eat you," he said. he roared with delight at this incomprehensible joke. he had become more and more burning and bright. he said he had a cold, and took some more medicine from a little bottle in his pocket. This was as it should be. Uncle Dan had been talking ever since I could remember. until this moment Christmas was Christmas as it always had been. But then my sister's husband, cheekboned, hollowed, sculptured, came into the room. "Alright right, boys," he said, "off you go-take the boy with you." "Where to?" I asked. "Just go with Dan and behave yourself," he said. "Where's my sister?" I said "Never mind," he said, "Go you."
I went out into the night with Dan and the other men. Why were they sending me out at this time of night on Christmas Eve? My mother had died when I was two years old, and I had lived with my sister and her husband ever since. i had had lots of Christmases since my mother's death, and they could already be relied on, they had always been the same. There was the growing excitement of Uncle Ben's Christmas Club ( you paid a sixpence or shilling a week throughout the year ), and the choosing from the catalogue--Littlewood's Catalogue.There was the breathless guessing at what Santa Claus would bring. What was in those brown paper parcels on top of the wardrobe? Would it be a farm with pigs in a sty, and ducks on a metal pond, and five-barred gates, and metal trees, and Kentucky fences, and a horse or two, and several cows, and a tiny bucket and a milk-maid, and a farmhouse complete with red-faced farmer and wife in the window? And a chimney on top? Pray God it wasn't Tommy Elliot's farm, which I'd played with for two years and which I feared--from whispers that I'd caught between my sister and Mrs.Elliot--was going to be cleaned up and bought for me for Christmas. It would be shameful to have a secondhand present. Everybody would know. it must be, if a farm at all, a spanking-new one, gleaming with fresh paint, with not a leaden base showing through. And I would spend an hour singing Christmas carol duets from door to door with my friend Trevor, picking up a penny here and a ha'penny there. and then home at nine o'clock, perhaps to gossip with my sister and eat more nuts, and be sent to bed sleepless and agog. and now, at the time of getting to bed, I was being sent out into the night with Mad Dan and his audience--all of them with Christmas colds, and all of them drinking medicine out of little bottles kept in their inside pockets. We went to the meeting ground of our part of the village. It was called "The End". It was a vacant stretch of stony ground between two rows of cottages--Inkerman and Balaclava. Both the Inkerman people and the Balaclava people called it "The End". Insularity, I realize now, streetophobia--to each street it was "The End". It should have been called "The Middle". The miners had built a bonfire and stood around it, burning on one side and frozen on the other. Chestnuts and--because there had been plenty of work that year--potatoes were roasted to blackness, and eaten sprinkled with salt, smoky and steaming straight from the fire. And Mad Dan, making great gestures against the flames, told the half-listening, silent, munching miners of the lies we had been told for thousands of years, the mellifluous advice we had been told to take. Turn the other cheek. turn the other cheek, boys, and get your bloody brain broken. Suffer all my children. this side of the river is torment and torture and starvation, and don't forget the sycophancy to the carriaged and horsed, the Daimlered, the bare-shouldered, remote beauties in many mansions, gleaming with the gold we made for them. Suffer all my baby-men, beat out, with great coal-hands, the black melancholy of the hymns. When you die and cross that stormy river, that roaring Jordan, there will be unimaginable delights, and God shall wipe away all tears, and there will be no more pain. Lies! Lies! Lies!"
The night was getting on. Christmas was nearly here. Dan was boring now, and sometimes he didn't make sense, and he was repeating himself. What was in those parcels on top of the wardrobe, and why had I been sent out so late on Christmas Eve? I wanted to go home. "Can I go home how, Mad Dan?" "Shut your bloody trap and listen," he said, "or I'll have you apprenticed to a haberdasher." This was a fate worse than death to a miner's son. There was, you understand, the ambition for the walk of the miners in corduroy trousers, with yorks under the knees to stop the loose coal running down into your boots and the rats from running up inside your trousers and biting your belly ( or worse ), and the lamp in the cap on the head, and the bandy, muscle-bound strut of the lords of the coalface. There was the ambition to be one of those blue-scarred boys at the street corner on Saturday night with a half a crown in the pocket and, secure in numbers, whistle at the girls who lived in the residential area. The doctor's, the lawyer's, the headmaster's daughter. And Dan roared on. he said he believed nothing and believed everything. That he knew nothing and knew everything. He said he was the Voltaire of Aberavon. He wept once or twice, and the silent miners chewed and stared uneasily. Crying was for women, or for preachers when talking of God's magnanimity, his mercy, his love. Miners did not weep--not even gabby miners like Mad Dan, who evaded work whenever he could. Mad Dan, with passionate eloquence, had long been an advocate of frequent and lasting strikes. Life was too rough to cry about. I tried to sneak out of the circle around the bonfire and make my way home, but one of the miners caught me by the ear and brought me painfully back. "You'll go home when we go home," he said. Dan didn't speak anymore--he chuntered on--that is to say he would have been mumbling into his beard, had he had a beard. There came out of the grey embers of his dying oratory occasional flashes of coherence. "Who sent the slave back to his master?" "Was St. Paul a Christian?" And, with snarling sarcasm, "There was an Israelite indeed in whom there was much guile." " 'Give me liberty or give me death.' " " 'Thou hast conquered, O pale Galilean; the world has grown grey from thy breath.' " The wind, tigerish, now crouched, now circled, now menaced the bonfire. and the bonfire, now rearing back down from, now roaring back at the wind, would send showers of sparks and smoke and coloured flame up the endless open chimney of the night. I was bored and bewildered. I pondered on some of the half-baked things that Mad Dan had been saying--he talked like a book, they said of him. What did Mad Dan mean about cries being lies? Anyway his cries didn't such much like cries to me. They sounded like sentences. Cries were screams and things like that when somebody twisted your arm or busted your nose.How could "Turn the other cheek" be a cry? or "God is love" or "The wages of sin is death"? I dimly guessed what time in mist confounds. Why was the Twenty-third Psalm a poem of incomparable beauty? The teacher in school had said it was. I puzzled about this, too. It didn't rhyme. How could it be a poem if it didn't rhyme? What were the cries? How could something be a half-truth? Why were cries lies? Why couldn't I go home? Why was I kept out so late on Christmas Eve, when Holy Santa was due any time after midnight? I dimly guessed what time in mist confounds.
Why had my sister been upstairs all this night on Christmas Eve when I was home? Why wasn't she peeling potatoes, or something? Why were two of my aunties sitting in the parlour, and with them Mrs.Tabor T.B.--she who wore her husband's cap on back to front? Why did they talk low? I dimly guessed. Was my sister dead? Dying? I loved my sister--sometimes with an unbearable passion. I suddenly knew that she was dying. "Is my sister dying, Mad Dan? I said. "We are all dying, Nebuchadnezzar," he said. "Even your growing pains are reaching into oblivion.She'll last the night, Dyfrig," he said. "She'll last the night." Now my sister was no ordinary woman--no woman ever is, but to me, my sister less than any. When my mother had died, she, my sister, had become my mother, and more mother to me than any mother could have been. I was immensely proud of her. I shone in the reflection of her green-eyed, black-haired, gypsy beauty. She sang at her work in a voice so pure that the local men said she had a bell in every tooth, and was gifted by God. And these pundits who revelled in music of any kind and who had agreed many times, with much self-congratulations, that of all instruments devised by man, crwth, violin, pibcorn, dulcimer, viola, church organ, zither, harp, brass band, wood-wind, or symphony orchestra--they had smugly agreed that there was no noise as beautiful at its best as the sound of the human voice. She had a throat that should have been coloured with down like a small bird, and eyes so hazel-green and open that, to preserve them from too much knowledge of evil, they should have been hooded and vultured and not, as they were, terrible in their vulnerability. She was innocent and guileless and infinitely protectable. She was naive to the point of saintliness, and wept a lot at the misery of others. She felt all tragedies except her own. I had read of the Knights of Chivalry and I knew that I had a bounden duty to protect her above all other creatures. It wasn't until thirty years later; when I saw her in another woman, that I realized that I had been searching for her all my life. Why had I been sent out? When would they let me go home? Why were my aunties there, and Mr.Tabor T.B.? ( She was called Mrs.Tabor T.B. because she'd had eight children, all of whom had died in their teens of tuberculosis. She was slightly mad, I think, and would mutter to herself, "It wasn't Jack or me. T.B. was in the walls. The council should have had that house fumigated. The T.B. was in the walls.") Mad Dan was silent now. His stoned eyes stared into the fire. A little spittle guttered quietly from the corner of his mouth. "Let's have a song, boys," he said slowly. "Stay me with minims, comfort me with crotchets." The crag-faced miners sang with astonishing sweetness a song about a little engine. "Cranshaw Bailey had an engine; It was full of mighty power. He was pull a little lever; It was go five miles an hour. Was you ever see, Was you ever see, Such a funny thing before?"
They sang a song about what you could see from the hills of Jerusalem; they sang a song about a saucepan--of a green hill far away, without a city wall; of a black pig and how necessary and how dreadful it was to kill it; of the shepherds and the Magi. Mad Dan stared, and I sang soprano. There was a disturbance outside the fire's night wall and my auntie Jinnie came suddenly into the light.. Mad Dan stood up. "All right?" he said. "Lovely," she said. "Nine pounds--a wench." "Come, Joseph of Arimathea," he said to me. "Santa called early tonight. Home we go." We walked a few steps. "Oh!" he said. "Any of you boys got a piece of silver?A tanner would do, but a crown or a florin would be tidier." One of the men threw him a florin. "Tell her it's a happy Christmas from Nat Williams, and all that," he said. We went home. Mrs.Tabor T.B. was downstairs in the kitchen, husband's cap on back to front. My brother-in-law was whistling at the hearth, with the flat iron and the nuts, working steadily. My auntie Jinnie and my cousin Cassie, spinsters both, were arch and coy, and spoke to me as if I were demented and slightly deaf.
"Santy Clausie has brought Richie-Pitchie a prezzy-wezzie for Christmas. Go upstairs and see what Santy has brought you." I went upstairs with Mad Dan. as I went, Mrs.Tabor T.B. said to my breath-whistling, nut-cracking brother-in -law, "Talk to the council, Elfed," she said, "get them to fumigate the whole house." I dimly guessed, of course, but there was still a chance that there would be a fire engine, loud-red and big enough for an eight-year old to ride in. The prezzy-wezzy was a furious, red-faced, bald, wrinkled old woman, sixty minutes old. "Try this for size," said Mad Dan, and pressed the florin into the baby's left hand. She held the money tightly- "You've got a good grip," said Dan to the baby. "She'll never be poor," he said to my sister. My sister looked washed-out and weak. She smiled at me, and I gave her a kiss. "Well, what do you think of your Christmas present?" she said "Fine," I said. "Is this all I get?" "No, there will be more in the morning." "O.K.," I said. "Good night, then." We went downstairs together, and the baby screamed. "There," said Mad Dan, "'Tis the only cry that is true and immortal and eternal and from the heart. Screaming we come into the world and screaming we go out." "Well, what do you think of your new sister?" they asked in the kitchen. "New niece," I said. "Fine." I went to my bed in the boxroom. The bed was old, and the springs had long ago given up, and sleeping in it was like sleeping in a hammock. My brother-in -law blew out the candle. "Sleep now," he said. "No lighting the candle and reading." He closed the door and went downstairs. I pulled the clothes over my head, made a tent, felt for my Woolworth's torch, and with John Halifax, Gentleman propped against my knees, began to read. The Atlantic wind, wild from America whooped and whistled around the house. the baby choked with sobs on the other side of the bedroom wall. I listened. well, at least, I thought, it isn't Tommy Elliot's farm.
- Richard Burton
Bedste hilsner Nissen P.s.: spændende valg med muligheder, ikke sandt? ;)
Mens jeg må kæmpe mig igennem din lange tekst på udenlandsk, så får du lov til at kridte dine snesko, spænde dem ekstra godt fast og øve dig i nissestøvletramp og hovsahop omkring lysene på den grønne gren.
Ufda det er vidunder-lidt koldt – og jep, der skal akkurat snetøj på rødderne til morgen, andet ville være ganske uklædeligt, ja unisseligt! Sneen og den krystalliserede luft får en jublen op i os, og træerne har så godt af igen at få mulighed for indbyrdes at strides om, hvem der med det største svip ka’ få snemasser til at hvirvle højst op i luften – du ved, det smukke syn Højholt så poetisk omtaler i flimsen der snarere sku’ ha’ heddet ’Den bænkede mand’. Der sker meget i snelandskaber: hastigheden på stor set alle udfoldelser sænkes til et for sindet mere tåleligt niveau, og så får vi jo disse æblekække små rosenkinder, der vel nærmest får os til at ligne små børn der afventer de voksne i herligt lyddæmpede universer, ja jeg glæder mig til at se Fanny & Alexander i julen, ikke mindst p.a. dens begyndelse, hvor julen bare rejser sig som et crescendo, der helt sikkert får mig til at en ligne lykkelig tosse. Joh, det ligner sgu’ en hvid jul RM ;)
Forøvrigt har du helt ret, det er da temmelig strengt at fylde træet her med engelske julestemninger! Men den skid, Mr. Burton altså, havde simpelthen besluttet sig for fransk, italiensk, engelsk og til dels tysk, som de eneste sprogområder der var værd at interessere sig for, åh ja, hertil kommer jo så denne besynderlige lydmasse der ofte stiger op i struben på et folk der kalder sig for welsh – hvad du sikkert har gennemskuet her skal være min undskyldning. Men den lille historie er faktisk fin, og blev desværre den ene af to der udgør hans publikation, hvis man ser bort fra hans i mine øjne herlige dagbøger, som en fornuftig mand altså samlede til den natbordbasse der ligger og venter på at de skide yankee’s ska’ blie færdige med deres opmærksomhedskrævende aktiviteter.
Sjovt er det forøvrigt at se/høre populister fra stort set alle hold, fare i flint over den aggressive tone de oplever i en amerikansk valgkamp, der rigtignok er anderledes og hårdere i tonen, men man skal ikke tage fejl, for uanset den nærmest hadske retorik i anspændte dueller, er alle amerikanere og står vemodigt sammen om nationen USA. Jeg ved ærlig talt ikke hvilken værdighed man kan tillægge europæiske politikere der hverken siger hvad de mener eller mener hvad de siger, men det er åbenbart kæledæggeideen hos vore ”ansvarlige” europæiske politikere/journalister. Spændende blir det at se udfaldet, der har stor betydning for verden omkring os.
Til slut vil jeg lige hæve tomlen for ”mit kodeord” – idet jeg ligefrem mener at den slags hører til almen pli for en agtværdig nissemand/kone! ;)
Sne, sne, lysende sne ... som et smil, der breder sig på fnuglette vinger og bli'r til røde kinder og lys i øjet :)))) Selvfølgelig må den snehvide bog findes frem i dag, og herfa
Jeg indånder sneluft, indånder et verdensrum, sneen daler, danser mellem træer, danser under gadelygters lyskegler, sneen har mistet himmelen,
sneen hvirvler gennem rummet, jeg indånder kulde, indånder renhed, sneen er hvile for sjælen, tanker stiger op, ekspanderer, men hvert fnug søger
sit tilfældige centrum i verden, snehimlen lægger sig på jorden, noget rækker ud over kroppens grænse, noget større er til, end jeg kan omfatte, kun ane ...
Helt enig, og det er faktisk en smule vemodigt at se akkurat hans nisselighed ;)
Her en anden nisse, som en befolkning irriteret over grådige og uredelige politikere samt en selvoptaget journalistisk stand, selv skabte – en lidt usædvanlig nisse at se i den (politiske) form for erhverv: https://www.youtube.com/watch?v=wuzciGMa2NY
nisseligt Simon P.s.: ”sne, sne kom igen, du er…” ;)
Nu må det være nok med disse US-Trump’s, hvorfor blikket straks vendes mod et Venedig der glitrede i Georg Trakls øjne:
I VENEDIG
Stilhed i det natlige værelse. Flammen fra stagen flakker som sølv foran den ensommes syngende ånde; magiske rosenskyer.
En sort fluesværm formørker rummet af sten og den hjemløses hoved stivner i smerte over den gyldne dag.
Havet bliver mørkt og ubevægeligt. Stjerne og sort sejlads forsvandt bort fra kanalen. Barn, dit sygelige smil forfulgte mig stille i søvne.
- Georg Trakl.
Og nu tiden er inde til at stampe sneen af støvler og ben, en mærkværdig lille julehistorie fra ingen anden end Hjalmar Söderberg – muligvis født kort før eller efter hans flugt til Danmark, hvorfor det var lidt småt med julelys i øjnene; i det mindste er den dansk…;)
PELSEN
Det var en streng Vinter det Aar. Menneskene skrumpede sammen i Kulden og blev mindre undtagen dem, der gik i Pelsværk.
Herredshøvdingen Richardt havde en stor Pels. Han havde den saa at sige i Embeds Medfør; thi han var ledende Direktør for et aldeles nyt Aktieselskab. Hans gamle ven Doktor Henck havde derimod ingen Pels. I Stedet for havde han en smuk Hustru og tre Børn. Doktor Henck var mager og bleg. Nogle mennesker bliver fede af at gifte sig, andre bliver magrere. Doktor Henck var bleven mager, – og saa blev det Juleaften.
˶Det har været et daarligt Aar i Aar˝, sagde Doktor Henck til sig selv, da han Juleaftensdag ved Tretiden, netop i Middagsskumringen var paa Vej op til sin gamle Ven John Richardt for at laane Penge. ˶Det har været et meget daarligt Aar. Mit Helbred er vaklende for ikke at sige ødelagt. Derimod er mine Patienter kommet sig; – næsten hele Selskabet – jeg ser dem kun sjældent nu for Tiden. Jeg vil formodentlig snart dø. Det tror min Hustru ogsaa, det har jeg set på hendes Ansigt. Det var i saafald bedst, at det skete før Udgangen af Januar Maaned, inden den forbandede Livsforsikringspræmie skal betales.˝
Da han naaede til dette Punkt i sin Tankegang, befandt han sig paa Hjørnet af Regeringsgaden og Havnegade. Da han skulde skraa over Gaden for derefter at gaa ned ad Regeringsgaden, gled han paa et glat Slædespor og faldt omkuld, og i det samme kom en Droskeslæde kørende i fuldt Fart. Kusken bandede, og Hesten veg instinktmæssig til Side, men Doktor Henck fik alligevel et Stød i Skulderen af den ene Mede, og desuden greb en Skrue eller et Søm eller noget lignende fat i hans Overfrakke og rev en stor Flænge i den. Der samlede sig Folk omkring ham. En Politibetjent hjalp ham paa benene, og en ung Pige børstede Sneen af ham, en gammel Dame gestikulerede omkring hans revnede Frakke paa en Maade, der antydede, hun vilde have gjort den i Stand paa Stedet, hvis hun havde kunnet, en Prins tilhørende Kongehuset, der tilfældigvis gik forbi, tog hans Hue op og satte ham den på Hovedet, og saa var alting godt igen – undtagen Frakken.
˶Fy for Pokker, hvor du ser ud, Gustav˝ sagde Herredshøvding Richardt, da Henck kom op til ham paa hans Kontor. ˶Ja, jeg er bleven kørt over,˝ sagde Henck- ˶Det ligner dig,˝ sagde Richardt og lo godmodigt. ˶Men du kan ikke gaa hjem i den Tilstand. Du kan godt laane min Pels, saa sender jeg en Dreng hjem efter min Overfrakke.˝ ˶Tak,˝ sagde Doktor Henck. Og efter at have laant de Hundrede Kroner, han behøvede, tilføjede han: ˶Altsaa paa Gensyn til Middag.˝ Richardt var Ungkarl og plejede at tilbringe Juleaften hos Hencks.
Paa Hjemvejen var Henck i bedre Humør, end han længe havde været. ˶Det er Pelsens skyld,˝ sagde han til sig selv. ˶Hvis jeg havde været klog, havde jeg for længe siden købt mig en Pels paa Kredit. Det ville have styrket min Selvtillid og hævet mig i Folks Agtelse. Man kan ikke betale saa små Honorarer til en Doktor i Pels som til en Doktor i sædvanlig Overfrakke med slidte Knaphuller. Det er kedeligt, at jeg ikke tidligere er kommet i Tanke om det. Nu er det for sent.˝
Han gik en Vending gennem Kongsparken. Det var allerede mørkt, det var paany begyndt at sne, og de Bekendte, han mødte, genkendte ham ikke. ˶Hvem ved – maaske er det ikke for sent?˝ vedblev Henck for sig selv. ˶Jeg er ikke saa gammel, og jeg kan have taget fejl med Hensyn til mit Helbred. Jeg er fattig som en Kirkerotte, men det var John Richardt ogsaa for ikke saa meget længe siden. Min Hustru har været kold og uvenlig mod mig i den senere Tid. Hun vilde sikkert atter komme til at elske mig, hvis jeg tjente flere Penge, og hvis jeg gik med Pels. Det har forekommet mig, som om hun syntes bedre om John, efter at han har faaet Pels end tidligere. Hun var vist ogsaa en Smule forelsket i ham som ung Pige, men han friede aldrig til hende. Tværtimod sagde han til hende og til alle andre, at han aldrig turde gifte sig paa en Indtægt af mindre end ti Tusinde om Aaret. Men jeg vovede det, og Ellen var en fattig Pige, der gerne ville giftes. Jeg tror ikke, hun holdt af mig, saa at jeg kunne have forført hende, hvis jeg havde villet. Men det vilde jeg jo heller ikke – hvorledes skulde jeg have kunnet drømme om en saadan Kærlighed? Det har jeg ikke gjort, siden jeg var seksten Aar og for første Gang saa Faust paa Operaen med Arnoldsen som Gretchen. Men jeg er alligevel sikker paa, at hun syntes om mig den første Tid, vi var Gift – saadant noget tager man ikke fejl af. Men saa dannede han et Aktieselskab og bød os engang imellem med sig i Theatret og anskaffede sig en Pels. Og saa blev min Hustru naturligvis efterhaanden træt af at sige ham Spydigheder.˝
Henck havde endnu nogle Ærinder at besørge før Middagen. Klokken var allerede halv seks, da han kom hjem fuldt belæsset med Pakker. Han var meget øm i venstre Skulder, ellers var der intet, der erindrede ham om hans Uheld om Formiddagen undtagen Pelsen. ˶Det bliver morsomt at se det Ansigt, min Kone vil sætte op, naar hun ser mig med Pels paa,˝ sagde Doktor Henck til sig selv. Der var helt mørkt i Entreen. Lampen blev kun tændt i Modtagelsestiden. ˶Nu kan jeg høre hende i Dagligstuen,˝ tænkte Doktor Henck. ˶Hun svæver saa let som en lille Fugl. Det er sært, at jeg endnu bliver varm om Hjærtet hver Gang jeg hører hendes Trin i et andet Værelse.˝ Doktor Henck fik Ret i sin Formodning, at han Hustru ville give ham en elskværdigere Modtagelse, end hun ellers plejede – fordi han var i Pels. Hun smøg sig tæt ind til ham i Entreens mørkeste Krog, slyngede Armene om hans Hals og kyssede ham varmt og inderligt. Saa borede hun sit Hoved ind i hans Pelskrave og hviskede: ˶Gustav er ikke kommet hjem endnu.˝ ˶Jo,˝ svarede Doktor Henck med en noget usikker Stemme, idet han med begge Hænder strøg hende over Haaret. ˶Jo, han er hjemme.˝
I Doktor Hencks Arbejdsværelse brændte en lystig Ild. Paa Bordet stod det Whisky og Vand. Herredshøvding Richardt laa udstrakt i en stor skindbeklædt Lænestol og røg en Cigar. Doktor Henck sad sammensunken i et Sofahjørne. Døren stod aaben ind til Stuen, hvor Fru Henck og Børnene var i Færd med at tænde Julelysene. Middagen havde været meget tavs. Kun Børnene havde kvidret og snakket i Munden paa hverandre og været glade. ˶Du siger ingenting, gamle Ven.˝ sagde Richardt. ˶Sidder du maaske og grubler over din havarerede Overfrakke?˝ ˶Nej,˝ svarede Henck, ˶snarere over Pelsen.˝ Der var Stilhed nogle Minutter, inden han fortsatte: ˶Jeg tænker ogsaa paa noget andet. Jeg sidder og tænker paa, at dette er sidste Jul, vi fejrer sammen. Jeg er Læge, og véd, at jeg ikke har mange Dage tilbage. Nu véd jeg det med fuldkommen Sikkerhed. Jeg vil derfor takke dig for al den Venlighed, du i den sidste Tid har vist mig og min Hustru.˝ ˶Aa, du tager fejl,˝ mumlede Richardt og saa bort. ˶Nej,˝ svarede Henck, ˶jeg tager ikke fejl. Og vil ogsaa takke dig, fordi du laante mig din Pels. Den har skaffet mig de sidste Sekunders Lykke, jeg har følt her i Livet.”
Snart må jeg til det, Simon. Snart må jeg udkomme med mit 10. valg til listen, hvor jeg også snart vil afslutte opgavens finalespørgsmål med at gøre en drejning på 180 grader.
Hvordan er din liste og dit finalespørgsmål? ;))
180 grader, ja ... for hvordan vil du selv løse din opgave? Kom med dit bud ...
De 180 grader er vendt, og det er de, fordi den næste i rækken har jeg aldrig nogensinde læs, ej heller fået læst op af. Jeg kender ikke så meget til hende, men lige nu er jeg ved at lære hende at kende. Så hun må med det samme inviteres indenfor her i mellemrummet og også ind i min verden. Ja, det er hun så også allerede via denne her ...
10) "Snedronningen" skrevet af Henrik Wivel
Citat:
Selma har fået danske vinger
Selma Lagerlöfs 100 år gamle forfatterskab oplever en litterær revival i Danmark i disse år, hvor Gyldendal ikke kun nyoversætter alle hendes bøger, der er solgt i over 125.000 eksemplarer, men også har genudgivet Henrik Wivels biografi om eventyrtanten fra Mårbacka.
Lørdag D. 29. OKTOBER 2005 KL. 03:30
Næsten ligesom Nils Holgersson, der en søndag morgen i kirketiden bliver offer for en nisse, trylles om til en tommeltot-stor dreng og får et lift med en tam gås, der følges med en flok vildgæs på en eventyrlig rejse gennem Sverige, er danskerne de sidste femten år blevet fortryllet af Selma Lagerlöfs forfatterskab.
Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, gnider sig tilfreds i overskægget. Konstaterer, at forlagets satsning - at nyoversætte hele forfatterskabet - er blevet kontant belønnet af danske læsere. Mere end 125.000 Selma-bøger er siden 1994 blevet langet over disken i den danske boghandel, ligesom bøger som »Gösta Berlings Saga«, »Mårbacka«, »Kristuslegender« og »Hr.Arnes penge« - alle vidunderligt og virtuost nyoversat af Anne Marie Bjerg - udlånes flittigt på landets biblioteker.
»Det begyndte med romanen »Jerusalem« i 1994,« fortæller Johannes Riis. »På grund af Bille Augusts filmatisering fik bogen et ordentligt boost, og solgte vidt og bredt på kort tid. Vi havde egentlig ingen planer om at nyoversætte Lagerlöf fra a til z, men succeen gav os blod på tanden, ligesom efterfølgende udgivelser viste, at der var et stort behov og marked for Selma Lagerlöf-bøger.«
Johannes Riis kan ikke forklare, hvorfor danske læsere i vor tid i den grad har taget Selma Lagerlöf til hjertet. Det er en herlig gåde, hvis løsning han gerne overlader til pressen eller litteratursociologer. I resten af Norden findes der nemlig ikke en tilsvarende stor interesse. End ikke i Sverige, siger Riis.
»Tag bare en lille og blandt menigmand ukendt fortælling som »Hr.Arnes penge«, der er en thriller fra 1500-tallets protestantiske Sverige. Vi udgav den i 2004, og bogen har på et års tid solgt 3.500 eksemplarer, ligesom erindringsbogen »Mårbacka«, der udkom i 2003, nu er ude i 3.oplag og også har solgt ualmindelig godt i bogklubben.«
Spørger man litteraturprofessor ved Københavns Universitet, Hans Hertel, som kender meget til bøgers uransagelige veje mellem forfatteren, forlaget og læserne, hvorfor Selma Lagerlöf hitter så voldsomt i Danmark, glæder han sig for det første over den gode nyhed, og peger derefter på arten af Lagerlöfs litteratur, samt på det enkelte menneskes længsel efter større eksistentiel sammenhæng, som er i dagens Danmark:
»Vi ser blandt mange læsere en markant interesse for det, man bredt kunne kalde magisk-realistiske fortællinger. Altså store episke konstruktioner med masser af swung og bredde i fortælleformen. Som handler om familien, slægten og hjemstavnen. Det er samme magisk-realistiske fortælleform, man også finder i andre populære nordiske forfatterskaber som Göran Tunströms og Herbjörg Wassmos. Også de kan, som Selma Lagerlöf, stille det dybe, episke behov i os allesammen.«
Religiøse rødder Og så er Hans Hertel da slet ikke i tvivl om, at danskernes glæde ved Lagerlöfs fortællinger hænger sammen med den genopstandne interesse for religiøsitet og eksistentielle sammenhænge. Mange unge læsere i dag oplever, tror Hertel, hvad litteraturprofessoren selv oplevede som dreng på Krebs Skole, hvor han hørte »Kristuslegender« blive læst op, og aldrig glemte den store episke stemme i historierne, samt den unikke blanding af fortælling og tro.
Weekendavisens kulturredaktør, Henrik Wivel, der også er forfatter til den i Sverige prisbelønnede Selma Lagerlöf-biografi, »Snedronningen«, der udkom første gang i 1988 og netop er udkommet i en nyskrevet, revideret udgave på Gyldendal, er meget enig med Hans Hertel:
»Lagerlöf er en forfatter med et helt ekstraordinært potentiale. Man behøver kun at læse fire linjer i en af hendes fortællinger, så hænger man på og kan slet ikke stoppe, før man er færdig. Jeg har flere venner, der som jeg selv er litteratur-opdraget i det, som man kunne kalde »den kerne-modernistiske tradition« herhjemme. Det er venner, der - som jeg selv - engang fik en bog af Selma stukket i hånden og med en vis modvilje gik i gang med at læse den, fordi man jo har sine fordomme om Selma Lagerlöf: At hun er en lidt klæg religiøs og sentimental forfatter. Men jeg skal love for, at både jeg selv og vennerne kom på bedre tanker. Flere af dem kom med tiden ind til mig, lettere fortumlede og svimle og sagde: »Det er saftsusemig en god bog det her!«
Det har naturligvis altsammen at gøre med Lagerlöfs evner som fortæller,« understreger Henrik Wivel. »Det at hun skriver direkte ind i menneskers hjerter. Hun er ikke spor gammeldags, og der er ikke et gram patina i hendes prosa. Derimod er det tekster, der taler direkte om den menneskelige eksistens. Og så er Selma Lagerlöf jo også hemmelighedsfuld og dyb som en Dostojevskij,« tilføjer Wivel:
»Hun afslører ikke alt direkte, men lader selv læseren gå det sidste stykke ind i fortællingernes mysterium. Heri ligger magien hos Lagerlöf: At hun bruger læserens forestillingsevne som medspiller. Hun siger det så smukt i »Kristuslegender«, hvor hun beskriver, hvordan hun sidder med sin gamle farmor, der fortalte historier. Når farmoren havde afsluttet sin historie, lagde hun gerne hånden på Selmas hoved og sagde: »Og alt dette er lige så sandt, som at jeg ser dig, og du ser mig«. Altså, jeg kender ingen bedre definition på magisk-realistisk litteratur: Farmoren indgår en kontrakt med lille Selma, og det er den samme kontrakt store Selma den dag i dag indgår med hver enkelt dansk læser.«
Hun er dynamit Når man spørger Henrik Wivel, hvad det er for en religiøs dimension, vor tids danskere søger og åbenbart finder i Selma Lagerlöfs bøger, svarer han, at hun ikke var konfessionel kristen og engang i 1920rne sagde til dagbladet B.T. der ville vide om hendes forfatterskab var religiøst præget: »Nej, det er snarere æstetisk«.
Wivel mener nemlig, at Lagerlöfs religiøse passion har meget med skønhed at gøre. At hun igennem sin digtning er i stand til at skabe en skøn og fortryllet verden. Men samtidig er hun ikke bange for at fokusere på de valg, som vi mennesker må træffe gennem livet, og det fænger læseren den dag i dag. Der er store ting på spil:
»Træffer hendes personer et »forkert« valg, så må de sone deres skyld. Tilgivelsen er ikke absolut hos Selma Lagerlöf, og deri adskiller hun sig klart fra den evangelisk-lutherske kirke. Hun mener i høj grad, at det er op til mennesket selv at skabe sin egen tilværelse. Hun stiller store krav til den enkelte. Også i dag.«
Eros' store rolle At guden Eros også spiller en rolle i Lagerlöfs forfatterskab vil Henrik Wivel ikke benægte. Allerede i sin debutbog »Gösta Berlings Saga«, der udkom i 1891 og blev berømmet af Georg Brandes, udråbte hun Eros til at være den almægtige Gud, der behersker alt og alle:
»Og selv var hun et overmåde vitalt menneske, der skrev om sin debutbog, at den havde »dynamit mellem arkene«. Det kan hun selv være! Én stor eksplosion! Lidenskaben er i hvert fald helt uomgængelig i hendes bøger. Det der gør dem så strømførende.«
Alligevel valgte han i 1988 at kalde sin biografi for noget så køligt som »Snedronningen«. Og det har Wivel holdt fast ved i den nyskrevne, reviderede udgave, der udkom i august i år, fordi Selma Lagerlöf som menneske var spaltet til roden:
»Hun havde en mægtig indre varme, som hun af forskellige dybt traumatiske grunde ikke kunne leve fuldt ud, og som hun derfor omsatte i sin digtning. Som alle moderne forfattere var hun meget bevidst om sin splittelse og skriver om den talrige gange i sine bøger, tydeligst i »Gösta Berlings saga« og erindringerne »Mårbacka«, hvor hun henviser direkte til én af sine forgængere og forbilleder i litteraturen - H.C. Andersen. Også Selma havde fået en splint af troldspejlet i øjet og kom derfor - ligesom Andersen - »til at se alting forkert«. Som den store manipulator, Snedronningen, kom hun til at sidde i sit isslot og lege med menneskeskæbnen.«
Og hvad er eventyrtanten for Mårbacka så kommet til at betyde for Henrik Wivels eget liv, udover at han i 1990 blev dr.phil. på sin biografi om Selma Lagerlöf og lige siden har holdt et utal af foredrag om hende overalt i Norden?
»Jamen, hun er jo blevet »min sjæls veninde«. Jeg troede naivt til at begynde med, at jeg kunne holde hende ud i strakt arm og beskrive hende »videnskabeligt«. Den gik jo ikke! Selma har sin egen kontrakt med læseren, og man kommer til at indgå i hendes forestillingsverden på godt og ondt. Jeg tror ikke længere, at jeg kommer fri af hende og hendes bøgers fortryllelse.«
Solen blusser her gennem blufærdige trækroners lysegrønne kjoler, og jeg er glad for at de som jeg holder efteråret oppe lidt endnu – efteråret afbilleder på så mange måder livet, med de hurtige skift i lys, farver og tider der slutter. Jeg stod midt i dette glittergrønne væld og tænkte lidt på din egen erindringsrejse her, og havde imens som tidligere denne herres uforglemmelige tankebilleder i mine – han, der lige er fulgt efter sin Marianne, der faktisk skrev ham et brev før sin egen død, hvilket han straks besvarede og hvori han fortalte, at hvis hun rakte hånden lidt frem ville den nå hans, idet han forestillede sig snart at følge hende. Og sådan blev det, som det så ofte er tilfældet for mennesker. Men sikke mange vidunderlige ting han skabte, der nu rejser sig i efterårstanker der går mod hæld, altså trods min og træers påholdenhed. Enkelte af hans stemningsbilleder figurerer vist tilbage i tråden, men det skal naturligvis ikke forhindre andre i at genblomstre:
I Have Not Lingered In European Monosteries
I Have Not Lingered In European Monosteries and discovered among the tall grasses tombs of knights who fell as beautifully as their ballads tell; I have not parted the grasses or purposefully left them thatched. I have not held my breath so that I might hear the breathing of God or tamed my heartbeat with an exercise, or starved for visions. Although I have watched him often I have not become the heron, leaving my body on the shore, and I have not become the luminous trout, leaving my body in the air. I have not worshipped wounds and relics, or combs of iron, or bodies wrapped and burnt in scrolls. I have not been unhappy for ten thousands years. During the day I laugh and during the night I sleep. My favourite cooks prepare my meals, my body cleans and repairs itself, and all my work goes well.
*
Waiting for Marianne
I have lost a telephone with your smell in it I am living beside the radio all the stations at once but I pick out a Polish lullaby I pick it out of the static it fades I wait I keep the beat it comes back almost alseep Did you take the telephone knowing I'd sniff it immoderately maybe heat up the plastic to get all the crumbs of your breath and if you won't come back how will you phone to say you won't come back so that I could at least argue
- Leonard Cohen.
Det er en både fin og sjov erindringsrejse du skabte her, og svært er det jo at udpege noget betydeligt fremfor andet, idet så mange øjeblikke er lænket sammen som eftertanker på snor med egen glød. Det er jo rigtigt, at mange små hovedpuder nok gemmer på drømmebilleder fra HCA’s fortællerunivers, deres enkle og smukt sammenhængene moralske dyb, der jo aldrig synes at glemmes – at han først senere kom til i dit erindringsbillede her, betyder selvsagt ikke at han var glemt, blot at så meget andet nært umiddelbart kom tanken først. Og det er vel også noget af det allerførste jeg selv genkalder mig, når jeg tænker tilbage på gå-nu-natseancer med blikket rettet mod loftet. Eventyrene i deres forskellige former er stadig en del af læsningen.
Nu ligger du vel som fornuftige mennesker flest og gasser dig i de luneste drømmescenarier, måske ligefrem grundet Selma Lagerlöf, Sigrid Undset eller hva’ der nu måtte posere på natbordet dit. Ikke desto mindre er det en krystalklar efterårsnat med den stolteste måne hængene i trætoppene, som en juledekoration hænger den under den klareste stjernehimmel og stjæler lidt af deres magi, mens den våger over drømmerne; et ret fantastisk syn!
Selvfølgelig afventede jeg at se mine frække spørgsmål komme retur, og mellem de første betydende udtag fra hjemmets boghylder kommer jeg ikke udenom Mark Twain, hvor ”Lille Toms Eventyr” fra 1911 nu står blandt andre stjernestunder, og genlæst mange gange. Han hører definitivt til mellem forfattere der i barndommen skabte drømmene, som velnok medvirkede til i det mindste noget at min fars grå hårmanke – mutter var rødhåret og blev selvfølgelig kaldt for ”Rasende Ørn” – vel især når venner og jeg legede i åen på ikke helt ufarlige tømmerflåder. Af tilsvarende, men i praksis helt uigennemførlige eventyr, må i den forbindelse nævnes den effekt Tom Kristensens ”Kina i Oprør” havde på mig, men det at omdanne en sejlbar å til et Mississippi, var altså intet regne imod at genskabe bokseropstanden i Kina, som derfor måtte forblive i fantasien – ellers en fremragende historie for et drengesind, og vistnok den eneste drengebog som Tom Kristensen fik skrevet. Men for at vende tilbage til Mark Twain, der åbenbart ikke har særlig stor indflydelse på drengesind i dag, her lidt teater: https://www.youtube.com/watch?v=pQAKV24cog8
Bedste hilsner Simon P.s.: Sgu’ trist at miste endnu et flot poetisk pejlemærke, ja man gruer sgu’ for at også Bob Dylan lægger sig med benene vejret, og givet som en konsekvens af det nyligt overståede men jo ganske spændende valg – for ikke at tale om den hysteriske folkemængde der pt. render rundt og skaber sig over samme ;)
Udenfor kruses dog altid det årlige markeds rande. Frihedens gynger! Iverens dykkere. gøglere! Og den udmajede lykkes figurlige skydebane hvor skiven ryster for målskud og rasler af blik når en dygtig har ramt.
- Rilke
Parodi
Du skal ikke elske dig det volder besvær, men tænke så langt du orker på andres træer…
Efter nogle travle dage er jeg tilbage her i mellemrummet mellem ord og bord ... og hvilken opdækning og servering der møder mig ved bordet. Mad, musik og ord som til en fest af de bedste. Cohen og Rilke til dessert. Jeg nyder hver en mundfuld her i mørkningen, hvor ord forløser ...
Nu sænkes timen og rører mig tøvende med sit metalklare slag; jeg føler: jeg kan - og griber med prøvende sanser den plastiske dag.
Førend jeg så den, stod skabelsen stille, ingenting folded sig ud. Mine blikke er modne, hver ting, som de ville, kommer til dem som en brud.
Den mindste elsker jeg, maler den gerne på guldgrund, herlig og bred, og holder den højt og ved ikke, hvis fjerne sjæl jeg forløser derved ..."
Rainer Maria Rilke (fra "Udsat på hjertets bjerge")
Herligt med Rilke, der her besvares med høj cigarføring:
Nicotine - Hymn to the Dope
Goddess of the murmuring courts, Nicotine, my Nicotine, Houri of the mystic sports, trailing-robed in gabardine, Gliding where the breath hath glided, Hidden sylph of filmy veils, Truth behind the dream is veiléd E'en as thou art, smiling ever, ever gliding, Wraith of wraiths, dim lights dividing Purple, grey, and shadow green Goddess, Dream-grace, Nicotine.
Goddess of the shadow's lights, Nicotine, my Nicotine, Some would set old Earth to rights, Thou I none such ween.
Veils of shade our dream dividing, Houris dancing, intergliding, Wraith of wraiths and dream of faces, Silent guardian of the old unhallowed places, Utter symbol of all old sweet druidings, Mem'ry of witched wold and green, Nicotine, my Nicotine:
Neath the shadows of thy weaving Dreams that need no undeceiving, Loves that longer hold me not, Dreams I dream not any more, Fragrance of old sweet forgotten places, Smiles of dream-lit, flit-by faces All as perfume Arab-sweet Deck the high road to thy feet
As were Godiva's coming fated And all the April's blush belated Were lain before her, carpeting The stones of Coventry with spring, So thou my mist-enwreathéd queen, Nicotine, white Nicotine, Riding engloried in they hair Mak'st by-road of our dreams Thy thorough-fare.
Nytårets ånde ... åh ja, nytåret ånder tungt og let, lige til et par nytårsdigte eller tre :))
Lange Aar har vi en Gysen i vort Hjerte baaret, vi har været ved en Afgrund fra vor Ungdom skaaret. Nye Aar, byg atter Broen over Sjælens Brist! Væk igen den grønne Groen i den brudte Kvist.
Lad nu Nytaarshaabet bryde frem af Vintermørket, saa vi føler os ved Foraarsdrømmen stille styrket, stirrer atter længselssvimle efter Vaar paany, Fuglesang og lyse Himle, bedre Tiders Gry.
Lad os ikke mer af Verdens Vunde blindt forbløde, men med glade Hjerter møde Jordens Morgenrøde. Vi vil række Broderhænder ud mod Vest og Øst. De, der saaede Dragetænder, fik ej gylden Høst.
Nye Aar, lad alle Kræfter op mod Lykken stævne, giv os Enhed, giv os alle Broderaand og Evne! Og lad Sangen gennemstrømme Sindet som en Flod, blinkende af Sommerdrømme. Virkelyst og Mod.
Lad ej hovne Fødder træde mer paa andres Nakke, lad os sammen bære vore Byrder op ad Bakke. Maa der standses, maa der stønnes stundom paa vor Vej, hvor vi gaar, skal Jorden grønnes, blot vi svigter ej.
Kom da, Nytaar! Før os Solen underfuld tilbage! Kom med Lykke, Haab og Sejer, Vaar og Sommerdage! Giv til Marken yppig Grøde, Hjertet Fremtids-Tro! Lad i Drømmens Morgenrøde Dagens Gerning gro!
Thøger Larsen
***
Jeg ser gennem ruden mod lygternes by og venter, hver lygte skal blive som ny. Jeg venter, at nytår vil komme som blæst og rense min by til en skinnende fest.
Tom Kristensen
***
Ja det er lyset, som vil forløses. Af himlens Skåler en ild skal øses. Den store Varmer og Altforbarmer vil indfri atter det ældste håb. Ak vinterhjerte, annam din dåb!
Ja, som tiden dog går - om aftenen ligger man med en pludrende baby imellem sig, når man vågner ska' hun giftes. Sjovt er det jo på årets sidste dag at prikke tidens store oplevelser ud, som fx...bum-chi-chi-bum-chi-chi-bum, alletiders Peter Sellers og nok en af favoritterne blandt store komikere, og absolut en af dem man i julen må se, when you’re cleaning windows - en uforglemmelig gut: https://www.youtube.com/watch?v=1mbUdsQfSq0
Inden Peter Sellers og nytårstamtam, så er her et rigtigt Mellemrumsdigt ... mellem tid og begyndelse :))
du griber netop om en hånd som du vil begribe og du viser en ild som du vil bevise men fem lys over kendsgerningen løfter det virkeliges stjerne sig op i dit inderste
mellem over og under mellem grund og plan mellem sol og vind mellem tid og begyndelse mellem digt og strofe mellem vers og linie skaber du det andet som hjertende består
Jah, endnu står der mellem os og nytåret aftners musik fra en Amazonas af listende regn, samt den nissede men ædle grandans omkring slotte af drømme – ’tunneller af platoniske drømme’, ville Tranströmer måske ha’ kaldt dem –, og tar’ jeg ikke helt fejl, endnu et par dansende linjer fra bløde såvel som hårdryggede. Tillige er der jo alt det sjove med byturene, der sagtens kan ende på Parnas men slutter hos tandféen med de buskede, p.a. den ”stegte diamant i persillesovs”, men hvad gør vi ikke for stemningens skyld, ligesom vi alene af hensyn til fantasien om hukommelsen glemmer alt om ønskesedler, ja det ku’ da bare mangle…;)
Nå, det smukke mælkehvide lys aftager hastigt, derfor tilbage til denne strålende poet, hvis noble pris for nogen tid siden fik mig til at juble som en stor kælegris:
POSTLUDIUM
Jeg slæber som et vod over verdens bund. Alt det jeg ikke behøver sætter sig fast. Træt indignation, glødende resignation. Bødlerne henter sten, Gud skriver i sandet.
Tavse rum. Møblerne står flyvefærdige i måneskæret. Jeg går sagte ind i mig selv gennem en skov af tomme rustninger.
*
VINTERENS BLIK
Jeg hælder som en stige og når med ansigtet ind i kirsebærtræernes første sal. Jeg er inde i farvernes klokke som ringer af sol. De sortrøde bær gør jeg en ende på hurtigere end fire skader.
Så rammes jeg pludselig af kulden langt borte fra. Øjeblikket sortner og sidder som øksens mærke i en stamme.
Fra nu af er det sent. Vi forsvinder småløbende uden for synsvidde, ned, ned i det antikke kloaksystem. Tunnellerne. Dér vandrer vi i måneder, halvvejs i tjeneste og halvvejs på flugt.
Kort andagt når en luge åbner sig over os og et svagt lys falder. Vi ser opad: stjernehimmelen gennem afløbsgitteret.
Åh ja da, Tranströmer. Ord, musik og ordmusik ... og så Nobelprisen i levende live. Det er da kun til at juble over :)))
Selma nåede det jo altså også i levende live. Inger Christensen gjorde det ikke, heller ikke Astrid Lindgren og mange af de andre, som var helt på linje.
Tranströmer rører også mig helt inderst inde. Jeg har altid set og mærket hans digte som en mandlig pendant til Inger Christensen. Hendes requiem bli'r levende igen i hans præludium, og deraf bliver også faldskærmen et fælles delings- og øjepunkt.
Hans ... fra "Præludium"
"Opvågningen er et faldskærmsspring fra drømmen".
Hendes ... fra "Brev i april"
foldet ud som en faldskærm af silke og stilhed, en vifte af skiftet belysning
Smerten, skæbnen og et liv på trods har han dog helt tilfælles med Selma Lagerlöf. Ordene bliver både hans og hendes vej igennem smerten og afmægtigheden i livet, hvor det også bli'r til den konkrete overlevelse og overlevering til liv og genkendelse hos andre mennesker. Her bli'r ordene først virkelige og levende, flyvende og svævende, for så at lande på jorden midt i menneskelandet.
Jeg må træde over den mørke tærskel. En sal. Det hvide dokument lyser. Med mange skygger som bevæger sig. Alle vil underskrive det.
Indtil lyset indhentede mig og foldede tiden sammen.
*
Hans tankebilleder hænger jo i os som levende indtryk på alle sider af dammen, men er overalt privat eje, en grænseløs diskret stemme som mange føler behov for – en anerkendelse der overskrider enhver prisoverrækkelse. Der er nok næppe tvivl om at Inger Christensen havde sin egen plads i hans ”galleri”, han har givet lagt øret nøje til rette efter nyt fra sommerfugledalen:
I swim out in a trance on the glittering dark water. A steady note of a tuba comes in. It’s a friend’s voice: “Take up your grave and walk.”
Gonattiden er inde, rigtig god weekend herfra ;) Simon
Lidt flere lysbilleder fra skulptørens ekskursioner, en brøkdel af den fangede verden, som efterladte erindringsmotiver:
SKIPPERHISTORIE
Der er sneløse vinterdage hvor havet er i slægt med bjergegne sammenkrøbet i grå fjerdragt, et kort minut blåt, lange timer med bølger som blege losser, forgæves søgende fæste i strandgruset.
En sådan dag går vragene vel op af havet og leder efter deres reddere, bænket i byens larm, og druknede besætninger blæser mod land, tyndere end piberøg.
(I nord går de rigtige losser, med hvæssede kløer og drømmende øjne. I nord hvor dagen bor i en grube både dag og nat.
Hvor den eneste overlevende må sidde ved nordlysets ovn og lytte til de ihjelfrosnes musik.)
*
I DEN BRUSENDE STÆVN ER DER HVILE
En vintermorgen fornemmes det hvordan denne jord ruller sig frem. Mod husets vægge smælder et vindstød fra det skjulte.
Omflydt af bevægelse: stilhedens telt. Og det hemmelige ror i trækfugleflokken. Af vintermørket stiger et tremolo
fra skjulte instrumenter. Det er som at stå under sommerens høje lind, med titusind insektvingers drøn over sit hoved.
*
MIDVINTER
Et blåt skær strømmer ud fra mit tøj. Midvinter. Klirrende tamburiner af is. Jeg lukker øjnene. Der er en lydløs verden der er en sprække hvor døde smugles over grænsen.
Jeg skulle lige til at spørge efter nissenullerierne, og så linker du lige ind i nissenullernes verden ... og jeg takker glad og nisseligt med en rigtig go'nathistorie af H.C. Andersen :))
Pejlinger i tankegruber over kunsten som et sygeligt neurotisk fænomen, hører til blandt erfaringer også Kerstin Ekman er stødt på mellem et etableret samfunds kongstanker, der her får et klap på hovedet og forlades for en refleksion over udtryksformerne som en ytring gennem den mere raske del af os. God fornøjelse & søndag..;)
Ser do Josef å hans kuen Maritch ræst og stæ te Betlehem Matitch hon gjik å wænte sæ så ræssen war noe kon stræng. – Engler sang i wilden skytch så folk bløw ræj å bång om kongi der bløw føj i næt så møj en dæjli sång.
De kom te Betlehem we næt å sku fej dem e stæ å leej men der war tysk turister øwerålt å ent e wærels å feej. – Engler sang …
Josef war uj å Maritch hon græ for hon war møj I pien men tror do noen wil lok dem ej ja, a we ent hva det sku lien. – Engler sang …
Det war wal dejgång lisom no do we turister fræm for ålt de djik fra går te går å spur å det war bejønt å blyw kålt. – Engler sang …
I lajmaj tøt wal det war søj å prøve på å trøest men hay hae ålting leje uk på nær en boes u i nøst. – Engler sang …
Uv imæl tjyrn war der lunt å gåt å der føej Maritch i dræng å tænk dæ det war Kristus siel å der bløw ent i gång skaffe en sæng. – Engler sang …
A tøejs det en skøn fortælling. Åge å det håer a ålti tøt å maj hae wal bier ku forstå dæj om maj hae wat mæ der å høt. – Engler sang i wilden skytch så folk bløw ræj å bång om kongi der bløw føj i næt så møj en dæjli sång.
Åh, hvilken herlig englesang fra Hausgaards hånd og mund. Den fik kluklatteren sat fri og gjorde godt :)))
Og tak for alle links og gode sager ...
Nå, nu til spørgsmålet om tidslinjen
Citat:
1) dersom du frit ku' placere en person fra tidslinjen i din egen personlige nærhed, eller placere dig selv på tidslinjen i en personligheds historie og nærhed, til fordel for hvilken personlighed/historie/samtid ville valget da falde ud?
Ja, det er jo så noget af et valg at skulle ta' ... et svært valg. Jeg har været omkring samtlige forfattere på min Top-of-the-pops liste.
Inger Christensen ville jeg gerne ha' kunnet kigge over skuldrene, både i forhold til hendes eget forfatterskab og hendes ven- og ægteskab med Borum. Jeg ville gerne ha' siddet med ved samtalerne i lejligheden med stakkevis af bøger fra gulv til loft. Jeg ville gerne ha' taget et kig forbi forfatterskolen og lyttet med blafrende ører og øjne på stilke for at få det hele med :))
Så var Tanne selvfølgelig også oppe at vende, og i lang tid troede jeg, at det var hende og farmen, flyvningen over savannen og det at lytte med, når hun sammen med DFH gav sig ud i fortællingernes verden.
Astrid Lindgren, Pippi, Emil, Bulderbybørnene, Løvehjerterne, Bo Vilhelm Olsen og til landet i det fjerne på ryggen af en hest med vinger.
Og så kom Selma og hendes lille nisse og inviterede mig med på gåsevinger og den forunderlige rejse over hele Sveriges land.
Men tænk også at kunne ha' været med på hundeslæden sammen med Knud Rasmussen. At opleve hvordan han var i stand til at få mennesker til at tale, synge, danse og fortælle. At opleve hvordan han med sine øjne viste sin egen sjæl for også at se lige så direkte ind i det andet menneskes øjne og sjæl med stor respekt og vedkendelse. Sneen, lyset, mørket, myterne og sangene, eskimoerne og Knud ... Humoren, glimtet i øjet og latteren, livslyst og elskov. Jeg tror, jeg ville ha' elsket hans latter lige så meget som hans blik :))
Men valget blev nu alligevel til en her i Dannevang ... og så blev det endda en ægte nisse, der blev mit valg. Hos ham ville jeg gerne ha' stået i lære, ja jeg ville ha' været mere end vild med det. Jeg ville garanteret ha' lydt som et andet damplokomotiv, når jeg forsøgte at ligge mig tæt i slipstrømmen fra hans cykeldæk :))) Jo, måske du har gættet det? Vi befinder os i en have i Rødovre, og her boede engang en rigtig nisse og hans familie. Tænk at ha' været ven af huset og familien her, at kunne ha' sin gang i både huset og haven :))
Tom Kristensens hyldest til Fini Henriques ... og legen.
Der har siddet en dreng med et lynende spejl og sendt solpletter ud i sit kammer. Det var leg, det var unyttig ødslen af tid, disse pletter med spillende flammer. Og man kunne vel mene, at sådan en leg for de voxne, som kalder sig vågne, var lidt fjærnt pusleri, var et meningsløst spil, en guddommelig lyst for de dovne.
Men vi tænker os altid, at værket er slid, kun fordi vi er voxet for meget og har glemt, at da verden i sin tid blev skabt, blev der grumme guddommeligt leget. Der blev leget med storme og leget med sol, der blev leget med sfærernes klange, for den skabende Gud var så vældig en knægt, at vi alle blev små og så bange!
Og vi tænkte os Gud som en ældgammel mand med én fure af anstrengte tanker og en bule af anspændthed over sit bryn, hvori blodtrykket vredladent banker, denne olding af alvor og grumhed og lys, som vi aldrig fik lov til at kende, for vi troede, at det var dybsindigt og svært at få formet en verden som denne.
Der har siddet en dreng med et lynende spejl. Også der var der ingen frelse mod voxnes forfald, hvis vi leved den tanke foruden. Så vi mærker det juble i hjerte og sind, når vi hører den tanke få tone, og i leg og i spil, i fuldkommenheds spøg komme til os fra himmelens zone.
Thi dér sidder du vel med dit spillemandsspil og skal lære en stjerne at danse, for dit gamle motiv: som var liv, som var liv, kan din død ikke nænne at standse. Nej, det toner idag, og vi hører dig le, og vi hører dig lokkende kalde, og fornyelsens sind vågner op med et sæt i os alle, os alle, os alle.
... og det kan nisserne. De kan lege, de kan le, de kan drille, og jeg tror også, de kan lære en stjerne at danse Hopsa :))
Det er altid interessant at se hvilke forf. der af forskellige grunde har berørt os, måske endda skabt en betydning det langt fra altid er muligt at sætte fingeren på, enten fordi man får brug for både fingre og tæer eller bare sidder tilbage med ord som magisk realisme som det eneste der kommer sagen en anelse nærmere. Og dér står man så, som da jeg (desværre) pludselig befandt mig i den anden ende af Martin Andersen Nexøs erindringer, en historie man blir lidt bedrøvet over får sin ende, for man befinder sig rigtig godt i hans nære samtids historie. Nu behøver velbehagelighed ikke være et kriterium for den gode læseoplevelse, historier skrevet ind i os af Marcel Reich Ranicki eller Paul Celan er forfærdelige men smukt opførte symfonier af smertelig virkelighed der helt kan erobre huden. Forfærdelige historier kan flytte ind i os som en nødvendig erindring, at flytte en historie ind i øjne er noget ganske andet end at henlede opmærksomheden på det skete, og i særlige tilfælde sker dette på måder der skaber den uforglemmelige historie, poesi eller forfatter.
I en tid hvor hjerneceller bombarderes med enorme mængder af både uønsket og ligegyldig information, er ubehagelige læseoplevelser næppe dem vi (u)bevidst søger, hvad vi søger er tydeligvis gerne impulser der behager smileværket, og vi klapper kærligt ”gitterværket” til neurosehaven når vi lægger bogen fra os og falder i søvn i visheden om det forventelige når vi vågner. Vi ved at noget spændende og begavet sjældent befinder sig dér, at det nærmere popper op hvor man mindst venter det, måske netop dér hvor regler og vanemønstre helt brydes. Men måske det spændende nye ikke er noget vi rigtig ønsker os, hvilket man måske bedst får indtrykket af når man lægger mærke til hvad vi griber ud efter i hverdagen, på boghylder, ja hvorsomhelst. Døsigt forledes vi til dagligt at gentage de samme mønstre, og afskrækkes måske ligefrem over den store lykke i erkendelse af smerten som konsekvens, og amputeres måske gradvist livet ud, til vi drager vort sidste suk.
At være på rejse med Knud Rasmussen hører afgjort til erindringer også jeg gerne hiver op fra billedkælderen, hans historier er fængslende, trygt sidder man i lænestolen uden frostskader. Men for nu lige at tilføre rejseoplevelsen en fantastisk dimension, ja så var en længere rejse fra det hyggeligste Herredet mod Kløvedal og videre til et uhyggeligt Morder en alt for kort historie – jeg var en femte hobbit og intet omkring mig kunne forstyrre mig, min dyne har vel sjældent forekommet kærere end når jeg drønede hjem med næste lånte bog i fjälräven efter en hyggelig aften med venner med hvem jeg delte bøger. Vi var alle med på rejsen, og irriteredes hver især over at skulle vente på at nogen blev færdig og videregav det læste. Denne historie fik faktisk konsekvenser for nogle menneskers liv tilbage i tiden, men ikke for dig? Selvom det måske ér et lille sidespring, var jeg nu alligevel lidt forbløffet over intetsteds at se så meget som antydningen af Tolkiens vidunderlige fortællerunivers blandt dine erindringsmotiver, der jo kan skyldes at det endnu ikke er opdaget eller at opdagelsen var dig en kende for eventyrlig. Dette sidste forekommer mig nu alligevel lidt utænkeligt, idet jeg mellem dine yndlingsmotiver har anet ikke så lidt af en romance med eventyrets uendelige muligheder, og også dér anet en kobling fra drømme til visioner i virkelighedens indretning. Altså at også du anvender det læste i dit liv. Jeg tænker ikke på nogen her som eventyreren, men på hvorledes fantasiens universer spiller en stor rolle i mange menneskers liv, at de fik betydning for måden hvormed de tænkte, administrerede og indrettede deres senere liv på. Fx forestiller jeg mig HCA som et lygteskær i manges barndom, historierne som pejlemærker i et erindringslandskab vi gerne giver fra os i samme glæde de engang blev os til del, dengang vi selv lå med snydeskaftet over dynen og så de mærkværdigste hændelser tage form, og hvor en lille morale jo ofte var knyttet til enden, hvormed eventyret og drømmene blev medvirkende faktorer i skabelsen af livssyn og perspektiver vi anede. At rejse med Knud Rasmussen er jo igrunden ikke så svært forskellig fra rejser med HCA eller Tolkien, det handler uanset om evnen til at flytte sig henover isen, smage den på læberne og høre den knage og forfærdes over tanken om at blive til bamsemad, hvis ikke kursen holdes og man passer lidt på rationer m.m.: kan man blive en del af historien påvirkes man, og er bagefter ikke længere helt den samme som før, hvilket jo igrunden er livets mærkværdige proces, hvadenten det så er virkeligheden eller historien om en virkelighed, der har fat i kraven på os.
Fik du mon fat i »Angst essen seele auf«? Det sker jeg bider mærke i hvad hænder griber ud efter på boghylder i antikvariatet hvori jeg gerne oser lidt, og tænker måske på om det er ukendt spændende eller forventet læsning der vil betales for ved kassen. Og det sker at vi dér diskuterer litteratur og læseoplevelser, mange har kendt hinanden i årevis og er beskæftiget med litteratur på forskellige måder, fælles for alle er vel at en støvet fortid fylder betydeligt mere end fremtiden, at de nutidige øjeblikke fremdeles bruges på at drysse rundt i velkendte epokers gab af ukendskab, m.a.o. er der intet nyskabende at finde dér heller. Jeg selv har intet ønske om at rykke op og begive mig ud på andre eventyr end de historier jeg kan indleve mig i gennem andres skaberværker, hvoriblandt nogle af de betydeligste der har rørt mig dybt men ikke nødvendigvis tidligst, befinder sig blandt dem vi ikke her har talt om, som fx Thomas Mann i kraft af »Trolddomsbjerget«, Elias Canetti for sin »Forblindelsen« samt fortællinger skabt af Kafka, Camus og Sartre og især for sin »Frihedens Veje«, Stendhals »Hoffet i Parma« og Gabriel Garcia Marquez’ »100 års ensomhed« hører til blandt store digtere der fik mig til helt at glemme alt omkring mig, noget jeg virkelig nyder og måske særlig føler behov for, efter at ha’ læst aviser – forresten bliver jeg nødt til at nævne Graham Greene og Georges Simenon, og simpelthen fordi jeg tit er slumret ind i deres magiske universer og egentlig betragter dem som en uvurderlig kilde til henrykkelse, selvom temmelig mange forf. nu kan stå på hylderne og se lidt forarget ud over at høre til de unævnte. Jeg får nok et lille smil på læberne over at se en hånd hive »Istanbul-Ekspressen« ud mellem andre, og udelukkende fordi jeg forestiller mig de tusindvis af måneskinshænder der har vendt side efter side i akkurat denne roman, og at dette sikkert vil fortsætte længe efter at også jeg er ude af historien. Man bærer dem i sig, historierne der erobrede noget af ens levetid, ja guderne må vide hvor mange liv den gode Hr. Graham Greene har på sin samvittighed i mere end én betydning?
I den forbindelse ka’ det måske synes som udtryk for lidt af en pessimisme, men en epoke hvis levetid set med mine øjne har varet alt for længe, handler om frygten for at biblioteker og bogmarkedet vil bugne af ensartede forventninger, fordi forfattere der virkelig evnede at holde os vågne med noget værd at fortælle enten er uddøde, glemt eller proppes ned i skraldespanden til kollegerne, men for at give plads til hvad? Og frygter faktisk endnu en diskussion om ”den lille betaling” for lån af litteratur, men vi får se…
Jeg mindes mange vidunderlige aftener i Den Grå Hal med Lone Kellermann & Band, der bare lagde os alle sammen pladask, dvs. vi hoppede jo rundt som en flok tosser til vi var godt møre. Særlig hyggeligt var det at mødes derude selve juleaften (77/78) når juletamtam med fam. var slut og mutter stod i entreen med bekymret mine og listede en sedl til taxa ned i de efterhånden godt forvaskede cowboybukser inden sønnike forsvandt. Det var et noget andet Christiania end det jeg senere har set, hvor Loppen, Månefiskeren og Den grå Hal tit var steder med god musik i weekender. Men Lone Kellermann var virkelig en forrygende sangerinde og havde en imponerende energi på scenen, og sikkert en hyggelig madamme privat. ”Før natten blir til dag” er albummet jeg holder mest af, og mener at flere af numrene er optagelser fra koncerter på den tid: https://www.youtube.com/watch?v=14gaj55Lrfo
Bedrifta var samla, det var meg og eg. Eg var der som tilsett, og sjefen var meg.
Så drakk me og åt, sjefen og eg. Eg las eit dikt, då kosa eg meg.
Sjefen heldt tale, og skryten fekk eg. Eg takka for året, og gav blomar til meg.
Etter desserten gjekk eg frå bordet, og drog med meg sjefen inn på kontoret. Eg såg meg i augo, kviskra sjefen i øyra. Sjefen min smilte, det er slikt han vil høyra.
Eg er nokså lur, eg veit kva som trengs. Eg gjekk opp i lønn, og fekk sjefen til sengs
I min ’Jonathan Livingston Seagull’ ligger der et brev fra en kær ven som dengang boede i Californien. Jeg lærte ham dog at kende i Rom, idet han som jeg og min kæreste var på rejse rundt i Sydeuropa, ja dvs. han tog bare et fly fra land til land, som man i US gør det mellem stater, mens vi dryssede rundt i toge. Vi tre så sammen Rom og nogle meget gamle romerske historier, hvad der i den grad fik os til at tale om litteratur og historie, inden han nogen tid efter måtte videre og besøge noget familie. Senere fik jeg så dette brev indeholdende Richard Bach’s ’Jonathon Livingston Seagull’, en historie jeg havde glemt alt om, men genkaldte mig straks hvordan han henrykt havde berettet om denne samt om Alice Walkers ’The Color Purple’, med hvilken hun i ’83 vandt Pulitzer Prisen, men også hans hjerte. Begge måtte læses, og hvilken fryd det var. Senere så jeg filmen (’Jonathan Havmåge’ blev den danske titel), der bestemt heller ikke var nogen dårlig oplevelse – men alt lå jo også klar-parat fra Richard Bach. ’Farven Lilla’ blev ligeledes en fantastisk filmoplevelse, men som det jo ér med gode historier – der muligvis nok skal ses i biografen – skal de først og fremmest læses, det samme gælder derfor Jonathans bevingede livshistorie…;)
Her i natningen og mørket anes de tændte og blafrende julelys, mens nisserne vrimler frem og nu med røde huer :))
Jeg har med blafrende ører muntret mig med Thomas Windings "Jul hele året" ... og så endda som lydbog indspillet med ham selv og hans velkendte stemme, som ikke kan frembringe andet end ro og nostalgisk genkendelse. Der er bare nogle stemmer, som kan tale lige direkte derind, hvor også hjerteklapperne står og blafrer. Thomas Winding er én af dem, der kunne og kan, Leonard Cohen kunne og kan også. Godt at de stadig kan høres og vække den genklang, som vi ikke kan leve foruden. Fortiden og erindringerne er med til at danne os som de mennesker, vi er blevet, fremtiden og drømmene som håb og udsigt til livet, der ligger forude og vil komme.
Advent
Es treibt der Wind im Winterwalde Die Flockenherde wie ein Hirt, Und manche Tanne ahnt, wie balde Sie fromm und lichterheilig wird, 5Und lauscht hinaus. Den weißen Wegen Streckt sie die Zweige hin — bereit, Und wehrt dem Wind und wächst entgegen Der einen Nacht der Herrlichkeit.
Rainer Maria Rilke
Jørgen Gustava Brandt beskriver det sådan her ...
Advent
En solsort fløj fra en nøgen våd gren. Grenen vipper dødt.
Rækker af tomme bænke – Juleaften.
***
Mellem umage sætstykker flakker de slægtløse børn nu frysende om
***
Kun ved din kærligheds vilje og troskab bestaar alt elsket her
***
Du staar i dagen. Giv dagen dit lys
Nisserne og juletiden er netop en tid, der klokkeklart er eksemplet på fortiden som erindringer og fremtiden som drømmene.
Go'nu nat og drøm dejligt om nisser og jul RoseMarie
P.s. Jeg vender tilbage med mine reflektioner over dit indlæg om litteraturen som både fortid, nutid og fremtid :))
Åh ja, svenske nisser har det muligt lettere end store julebukke - at være optændt af lyse ideer, har sørme mange sider.
Det er nemlig godt vi kan fastholde erindringer, der er i så mange tilfælde er vidunderlig læsning, hvadenten det er dystre eller hjertemilde historier. Thomas Windings og Cohens stemme sætter hurtigt erindringsbilleder på tog...;)
Er du forresten glad i gode krimis, ka' Cyril Hare's 'Tragedy at law' varmt anbefales.
Min nysgerrighed blev pludselig mangedoblet, for sørme om ikke jeg lige fandt ud af hvad 'Jul hele året' nogenlunde drejer sig om, hvorfor jeg nisseligt takker for opfordringen - dén er hermed lånt..;)
En fin erindring du har med bogen om Mågen Livingston, og lidt pudsig for mig, da "Den lille prins" blev anbefalet af et menneske som stod mig meget nær i ungdommen.
Vi var som dag og nat, og begge var vi for meget, at det vi hver især var.
Derfor havde vi stor glæde og gavn af hinanden, trods gensidig irritation over den andens formegethed.
Hun tilførte mit liv lethed og åbnede mine øjne for et anderledes liv, end det jeg var opvokset i.
Udover hun var vegetar var hun drømmerisk, havde hang til at male og tegne, talte om Jesus ord og havde bøger på engelsk, hvis billeder jeg elskede/elsker.
Det sker jeg må vågne til Svantes Viser, mens kaffen får færten af næser, sutskoene sine fødder og natten sin vinterdag, men i en efterårssødme der stadig stiger fra jordbunden. Inden jeg går i seng, må jeg lige ud og læse stjernerne, der som natlamper står på en frostklar himmel, det svimleste syn, der får mig til at gå bagover i tid og sted. Engang stod en anden jo dér og drak af selvsamme lys, lod tankerne vandre i endnu fjernere tiders mennesker, nu skjult for alle. Men, tænkte jeg, sjældent har nogen dog ført det skete ind i det sete som Marcel Reich Ranicki – og det er en oplevelse du ka’ gøre til din i kraft af hans selvbiografi: ’Mein Leben’ / ’The Author of Himself’.
Det er muligt, at du, som du sir’, må gribe ud efter ordbogen, men det ville måske være det hele værd, for ikke alene åbner han verdner, han skaber dem sgu’ også, i kraft sit vid om ikke alene den tyske litteratur og særlige historie, men også en skrivekunst han sjovt nok altid har moret andre med ikke selv at se sig i besiddelse af. Man ku’ jo, nu tiden er inde til at forfægte glæden i andres øjne, huske på også at glæde sine egne – og denne sprudlende litterære gamle nisse ville såmænd bare ha’ moret sig over at ligge dér under en igrunden tysk tradition han jo var så bevandret og nu er begravet i, i al fald begaver han én med sine erindringer:
Ye fools, so closely to search my trunk! Ye will find in it really nothing: My contraband goods I carry about In my head, not hid in my clothing.
Nå, i denne tid står Svantes panik mig nær, for hvor jeg dog hader stormagasiners mennesker, der som forvildede gæs farer rundt mellem hinanden som midt i slagtningen; muligt fordi de har det som Svante og jeg:
SVANTE I STORMAGASINET
Selv i en ganske almind’lig butik rammes jeg ofte af skræk og panik. Men når jeg går ind i et stormagasin, så kræver det mer end min selvdisciplin.
Her er for meget, for her findes alt lige fra flygler til middelhavssalt. Jeg kom for at købe no’et ganske bestemt, men hvad det var har jeg fuldstændig glemt.
Snart flyder varerne ud for mit blik. Susen for ørerne. Tungen slår klik. Jeg peger i blinde før alting blir sort. Betaler og skynder mig sanseløst bort.
Hen på et værtshus. To øl og tre snaps redder mig fra en øj’blik’lig kollaps. Så hjem for at pakke mit indkøbsnet ud selv om jeg ved det gir gåsehud.
Aldrig en ting jeg kan bruge til no’ed. Alskens besynderligt husgeråd. Hvad skal jeg med sko der er alt for små, en rangle af sølv og en ternet BH?
Skrev jeg mig ind i det mørke land og ind under himle af mørkt, tungt vand, det evigt strømmende væld af tider hvor frygtens vældige bjerge skrider.
Skrev jeg mig under den våde jord og ind i de sorgbetyngede ord, til hjærtet lukkede sig om sorgen og glemte drømmen om påskemorgen.
Dagen var ond og blev ond igen bag væbnede rækker af tavse mænd. Men der faldt vingede lyskrystaller på mine læber. Og lyset falder,
strømmer og falder som fra et punkt af mættet stilhed. Hvad før var tungt og uhåndgribeligt hårdt og knuget blev lysudstrålende, alterduget.
Mørket blev fødende. Regnens sang kom nær som en rytme, en underklang, blev løv under hjærtet og vældende vande, ind i mit bryst og fra min pande.
*
Gå stille og tyst –
Gå stille og tyst gennem verden. Hver drue skal bære sin vin. Hver menneskedrøm er en højsang. Vær tro mod den drøm som er din.
En dag skal du drømme alene. Alene blev drømmen et savn. Gå nær til den menneskefødte og kald dine brødre ved navn.
Uroligt er menneskets hjerte, bestormet af sorg og fortræd. Gå ind under stjernernes stilhed og søg hvad du selv bærer med.
Gå stille og tyst som en skumring. Lad stilheden bære dig frem. Hver menneskedrøm er en højsang som leder den vejløse hjem.
*
Børnene
Gennem søvnen kommer de, nøgne, varme og små, med fødder der kærtegner gulvet, og hænder som skælvende strå – tripper ind i den øde dag med søvnbevægede lemmer og løsner mørket med lyse klare stemmer.
Deres øjne møder mig, dunkle, dybe og rene, som var jeg en stamme af mørke og de mine blomstrende grene bærende himle af glemte år i de forløsende hænder, som ømt bevæger det bryst, de næppe kender.
Var jeg den de kaldte på spørgende blidt og spændt? Jeg, den afsindige elsker, hvis elskov blev indadvendt? Vendt mod det liv, som kun var mit og aldrig var mit alene. – – Skønt og rent skal i blomstre mine grene!
Halfdan har også lidt om kvinder, både dem vi rager uklar med samt nye vi finder:
Forbi
Hun tændte lyset for at se om det var mørkt men så kun natten strømme ind og snefnug falde. Og døren græd på sine hængsler da hun gik og hendes hænder tømte rummet for musik før hun blev et med intet og med alt og alle.
... og tak for Halfdan. Ja, de kvindfolk og den kærlighed, der ikke altid er så nem :))
Noget om at ærgre sig
Der sejler en pige på Tungtinghu i det Kina, jeg aldrig har set. Hun læser et gammelt kinesisk digt af en gammel kinesisk poet. Og det ærgrer mig lidt at hun læser ham. Og det ærgrer mig mer endnu, at jeg ikke har skrevet det smukke digt til en pige på Tungtinghu.
Der danser en pige på en café i en by jeg har drømt jeg har kendt. Hun danser en tango og danser den med en fyr der er stor og potent. Og det ærgrer mig mer end jeg synes om, at hun lægger sin mund til hans og slet ikke forstår at det ærgrer mig at den mund er en fremmed mands.
Der vandrer en pige på Karl Johan under Oslos velsignede sol. Hun går med en flaske direkte hen på det nærmeste vinmonopol. Og hun sætter sig trist og vemodig ned ved den flommende Glomma elv. Og det ærgrer mig dybt at hun sidder der og må tømme den flaske selv.
Der sover en pige i rue Dauphine i Paris der' byernes by. Der sov jeg engang i den samme seng i den selvsamme ældgamle rue. Så det ærgrer mig dobbelt at pigen bor i den dobbeltseng der var min, og at ikke jeg ligger og bobler nu på et leje i rue Dauphine.
Der sidder og ligger og går og står en del piger, jeg aldrig skal se. En ammer en tøs og en får en dreng og en barsler i Borups alle. Og det ærgrer mig noget så grusomt at de får børn med en dum barbar, skønt de stakkels små unger var bedre tjent med en rigtig poetisk far.
Jeg kender en pige. Og hun er gift. Og tilfældigvis netop med den, der sidder og digter om nogle pier, som tilfældigvis ikke er mænd. Og det ærgrer mig lidt, at hvis de var mænd, og min kone var lisom jeg, var det ikke så helt usandsynligt at jeg fik grund til at ærgre mig!
Halfdan Rasmussen
En helt anden skriver sådan her
Solsort
Saa fandt du dog din Sang igen, dit solskin kom tilbage! Tavs har du gemt dig, Ungdoms Ven, i mange mørke Dage.
Den lange Vinter løb du sky og stum ved Dødens Porte. Men Livets Sol har rørt paany ved dine Fjedre sorte.
Vi mødtes for første Gang hin Vaar, den drømmesvangre, fjærne, hvis Afglans nu i Vester staar med Nattens første Stjærne.
Og da var Dagen sød og rig, og Natten dyb af Drømme; og saligt sank dit Solskinsskrig til Bunds i Sjælens Strømme.
Vi mødtes senere igen, Det var ved Vintertide. Da var vi begge plyndret, Ven, og ene med vor Kvide.
Og da var Natten lang og léd, og alle Dage øde. Men brændt af Frost og Ensomhed blev dine Sange søde.
Vel mødt i Vaaren, Ungdoms Ven, og Ven fra kolde Dage! Guds Godhed favner os igen, vort Solskin kom tilbage.
Dit Næb blev som det blanke Guld, og sort som Sod din Skjorte. Din Strube jubler sødmefuld ved Solopgangens Porte.
Og fløjter du i Herlighed, fra Granerne de høje den store Sol bag Skove ned med Himlen i dit Øje.
Er al din Sjæl en Stjernehælg, som risler Gud i Møde; og salig drypper fra dit Svælg den klare Aftenrøde.
Der er ingen grænser for problemerne Eros forventes at løse. Oprindelsen til alt hvad der i Tiden (Aion) blev til, fødtes i Uranos’ og Gajas omfavnelse, her var al kraften (Eros) koncentreret der foldede sig ud i tiden – nogen har så ment at Eros var den yngste gud og Afrodites søn, andre igen at han var den første gud, og dertil at Kaos var til før Aion, ja det er det rene meningsforstoppelse. Uanset har Eros en travl arbejdsdag, tænk hvilken arbejdsplan med de forventninger – og der er ingen betaling for overarbejdstimer – det er evigt arbejde, i henhold til Aion. Og hvem tænker vel på Eros, når man har travlt med at forsvinde i hinandens øjne, eller når skoene er lige ved at rende om hjørner under julefrokosten? Ikke engang en julegave er der tænkt på til Eros, men der ville så heller ikke være tid til at pakke dem ud. Og så er der den dér tømrer der går Eros i bedene, ja man sku’ næsten tro han var lidt forliebt i Eros – ja det er ganske sikkert og nis’t…
Apropos nisser, har vi her nogle rigtig gamle og sjove af slagsen, én taler tysk, en anden jysk (hvad der nogenlunde kommer ud på ét) en tredje hænger foroverbøjet indover sin rollator, og vil under ingen omstændigheder hænge på nogens dør eller juletræ, til trods for et stående tilbud om daglig grød m.m. Men man er vel også sin egen nisse…;)
I juletiden drog familien med mange venner og børn flere gange med båden samlet til Sverige, hvor der især købtes kaffe, sprut og tobak. På båden spiste man og vi børn legede rundt om på båden. Det var i mange år storartede ture, en sjov tradition, hvor voksne under indtag af snapse blev børn igen, trods til tider dystre snakke om krigen og andre ture til Sverige, historier hvor øjne blev våde og munde smalle: https://www.youtube.com/watch?v=ekEcjwnsFyk
LÆNGSEL EFTER SVERIGE
Her står jeg og stirrer mod Sveriges kyst og længes mod høje bjerge. Mit hjerte tripper og basker af lyst til at ta med den første færge og glemme alt det onde i lyse birkelunde hvor unge piger ler … men jeg må blive her … for ellers blir jeg søsyg.
Det er som at se det forjættede land der flyder med fuldfede priser, hvor tiden næppe har mistet sin tand og hvor folk synger Bellman-viser med tyttebær i munde i lyse birkelunde mens jeg må blive her som bolværkspassagér … for ellers blir jeg søsyg
Jeg står i et lille neurotisk land beboet af smilende gale. De svenske kan meget som vi ikke kan og de holder sig tappert neutrale og er så kernesunde i lyse birkelunde og sprudler af ide’r mens jeg må visne her … for ellers blir jeg søsyg.
Min aske skal sendes til Sveriges land og spredes for samtlige vinde så jeg blir båret fra strand til strand et sted hvor jeg kan bunde i lyse birkelunde … men indtil dette sker må jeg vel leve her … for ellers blir jeg søsyg.
en cigaretstump synger uhørligt fra toppen af en våd ahorn paraplyer vandrer forbi underneden og alle mennesker har antennerne ude
i den mørke novemberaften kører bilerne slowmotion gennem alleen og klare sødlige regndråber klatrer nedad mit skæg min mund masserer grådigt og skævt din smukt hvælvede pande af procelæn
denne regn er så blød og erotisk at ostehandleren varsomt og henrevet stiller alle sine oste ud på gaden og det emmer på samtlige ruder som om unge og dampende piger steg rosenrøde op af varme bade
det var så lykkeligt og tropisk overalt at ingen blev forundret da færdselsbetjenten der dirigerede krydsets somnambule trafik roligt og beslutsomt trak tøjet af og sang en mystisk regnvejrssang på et sprog som alle troede var uddødt for årtusinder siden
Lidt fra en sprudlende kunstner, en fløjtespillende blomst på regnbuen…
Pan- og fabriksfløjte
Tiden rullede videre i sit gamle ræveskifte. Vinden gik i vest, øst, syd og nord. Regnen rettede sine byger og nedbør derefter. Solen fulgte troskyldigt i hælene på morgenhanen…
Ogsaa vor generation gjorde alt hvad den formaaede for at komme den svækkede livsførelse til undsætning for ikke at føle sig forældreløs Men resultatet blev det tragisk modsatte Men landsforræderne tærskede langhalm paa sabotørernes rygge druknede vore evakuerede forældre i meningsforskellenes dybe hav Sig det med blomster
Nu har nisserne på loftet i en menneskealder vidst hvad der igrunden foregik i billedkælderen, samt i de øvrige etager, og mon ikke de tilmed kigger googlepsykologer o.a. ”bredt uddannede” over skulderen, uden de ved af det, for ved selvsyn at få et glimt af årsagen til de skrækscenarier der opæder enhver tids profeter – og fortrækker stille til loftet mens de ryster lidt på hovedet i tanken om, at det vel stadig også er manglen på lagengymnastik der fylder hoveder med skrækindjagende motionsprogrammer som en akademisk disciplin. Nu er børn jo sjældent dumme, de ser skam nissen på de voksnes skuldre, og tænker deres…
En mindeværdig rejse i kulturers information og strukturer under evig forandring bundet i det forgangne samt en gylden regel for glemsomheden: at huske hvad (og hvem) man helst vil glemme og i et liv, hvor vi afhængig af egen hukommelse og kognition hastigere må forkaste den ene nye informationsteknologi for en anden, i dens bestandige opløsning grundet inkompatible forbindelser, for kun profit – en nærmest selvdestruktiv hukommelse i en smid-væk-kultur, og egentlig en favorisering af glemsomhed i en kultur der i stigende grad kaster information af sig, det ikke altid er værd overhovedet at tænke på. Men det får mig til at mindes Umberto Ecos billede af det litterære vs. illitterære, når han gik på opdagelse i sine biblioteker for at genkalde sig rejserne i historiens dyb, der hensunken i tidens brønd kun kan opleves i litteraturen, og i kraft af hvilken han så havde oplevet Platon, Aristoteles, Cæsar, Cicero, Catullus, Catilina, Berengar, Anselm, Aquinas, Ockham og utallige andre personligheder udfolde sig om livet præsent og før dem, men rent faktisk døde med flere tusind års mindeværdige historier i bagagen, og alt sammen p.a. litteraturen, biblioteket og en mindeværdig evne til at forklare hvordan tanker gennem historien forholder sig til hinanden: https://www.youtube.com/watch?v=TGPVJvHwXgQ&list=RDiruXg9ma8LU&index=10
Det er skønt at se Umberto Eco fortælle om litteraturens verden og dens nødvendighed. At se hans hans vældige bogsamling er overvældende. Herligt og smittende at se hans glæde og entusiasme, når han muntert og ligefrem fortæller og guider rundt i den ene samling efter den anden. Tænk at kunne gå på opdagelse blandt alle de bøger :))
Jeg har lånt "Kirkegården i Prag" som lydbog og vil forsøge at bevæge mig indenfor igennem lågen, også selvom jeg har det svært med at komme igennem de lange romaner. Men lydbøgerne har nogle gange hjulpet mig. Dog ikke altid for som han selv (og også du) beskriver, så er der en helt egen værdi ved den fysiske oplevelse at ha' bogen i hænderne. At mærke og sanse vejen fra hånden til hjertet som et kærtegn.
Men nu er det december og nisserne lurer fra både hushjørner og skuldre, skabe, kældre og lofter ... så nu er det tid for en Juletale til morgenkaffen :))
Det er en pragtfuld roman, og det at høre den fortalt er lige så godt som selv at gnidre sider, selv elsker jeg simpelthen at få læst historie, ikke mindst hans. Men ja, jeg er tilhænger af at ha’ en bog i hånden, dog knapt så meget af den støvede historie de så samlet ka’ fortælle historien om. Jeg ved at der findes mange med en forkærlighed for særlige bøger, i hvilken forbindelse det ér noget særligt at samle på meget gamle bøger der så indeholder en usand teori/historie af betydning – i Lynges Antikvariet kan man (med få lov) gå på opdagelse i et univers af gamle smukke exemplarer, som de færreste dog har råd til. Men det ka’ fx være noget helt særligt at stå med Enten-Eller i hånden, velvidende at forfatteren selv eller andre ligeledes har haft denne i hånden. Men for de fleste spiller det nok ingen rolle om selve historien befinder sig i en ældre eller nyere bog, og mange har jo gennem en levetid fået samlet sig et brugsbibliotek, som er noget lidt andet men ikke mindre vigtigt, da det så er dér de samler tankerne om noget særligt der gør dem godt, andre igen foretrækker så at læse på iPad. Jeg har set flere komplet bogløse hjem, hvori der skam bor mennesker, selvom det er helt umuligt at se det – beboerne selv, synes det praktisk set er helt vidunderligt at ikke en sjæl ka’ se at der har boet mennesker, hvorfor ”hjemmet” bevares som noget lign. Illums, og så at sige er lige til fremvisning for salg, hvad der åbenbart er det eneste der betyder noget. Støv er upraktisk og er ikke til at sælge, og er man (hysterisk) allergiker blir det ligefrem ukomfortabelt at færdes steder hvor mange bøger befinder sig, hvorfor man må ha’ et slot, hvor bogormen så ka’ vride sig i sit eget gemak. Så der er skam muligheder for selv folk med støv på hjernen. Men så igen er slotte jo ikke altid til at sælge, så alt i alt synes jeg vel bare man skal bosætte sig i forhold til sit eget velbefindende – og så i den forbindelse et usædvanligt interview med Katherine Hepburn i et særligt hus hun ejede midt i Manhattan, et boligområde jeg sagtens selv ku’ forestille mig at ha’ henslæbt noget levetid i, men nu boede hun der altså; hun var vist heller ikke særlig begejstret ”de anonymes hjem”, sikkert mere for bøger der sagde hende en masse og som hun nok også fik samlet om sig; støvet tog andre sig velsagtens af.
Ja, hvilken kvinde, og hvilke film, hvad der fluks bringer mig fra a til e, for her en film man i julen må se https://www.youtube.com/watch?v=DkI1v-srnx4 – desværre ku’ jeg ikke finde øjeblikket hvor de to langsomt blivende venner nærmer sig sønnen Boolies juledekoration af et hus, eller dér hvor Miss Daisy ber Hoke om at sætte Azaleaen på Leo Bauers gravsted, og han dér tar sine første skridt ind i en verden af sammenhængende ord der betyder, at han nu ikke længere ser i men læser avisen og i øvrigt lærer at skrive efter præcis samme metode som bormesteren selv. Begge episoder hører sammen som mange andre fortræffelige af slagsen i en egen tid, der så samlet belyser en levetid hvor et bånd af tillid knyttes mellem to herlige mennesker, Miss Daisys og hendes bedste ven – hvad ingen af dem havde set komme, den dag Boolie ansatte Hoke og Miss Daisy byggede mure for at bevare sit privatliv intakt. Det er dén slags film der gør amerikansk film ære, og det ka’ man hurtigt få brug for, nu man må skamme sig over en præsident der har travlt med at twitte, når han skulle høre efter i timen. Men sådan er der så meget, andre har så en Løkke Rasmussen m.m.…
mvh Simon P.s.: håber du nyder romanen, som er speciel, men det er den slags mennesker jo også – og de findes! ;)
Du skrev tidligere: ”Men tænk også at kunne ha' været med på hundeslæden sammen med Knud Rasmussen. At opleve hvordan han var i stand til at få mennesker til at tale, synge, danse og fortælle. At opleve hvordan han med sine øjne viste sin egen sjæl for også at se lige så direkte ind i det andet menneskes øjne og sjæl med stor respekt og vedkendelse. Sneen, lyset, mørket, myterne og sangene, eskimoerne og Knud ... Humoren, glimtet i øjet og latteren, livslyst og elskov. Jeg tror, jeg ville ha' elsket hans latter lige så meget som hans blik…”.
- Ja, jeg forputtede mig engang i hans ’rejsedagbog, skildringer fra den første Thule ekspedition’, så i ’Festens Gave’ og ’Den Store Slæderejse’, i hvilken han på side 65 skriver: »Pilekvisten« var også en betydelig digter. Hans fantasi var frodig, og han havde et meget følsomt sind; han sang altid, når han var uden beskæftigelse, og sine sange kaldte han for »kammerater i ensomheden«. Her er en af dem:
Mit åndedræt
Jeg vil synge en sang, en lille sang, der er stærk Unaija – unaija. Syg har jeg ligget siden efterår, hjælpeløs lå jeg, som var jeg mit eget barn.
Bedrøvet ønsker jeg min kvinde bort til et andet hus, til en mand, der kan være hendes tilflugt, sikker og fast som vinteris. Unaija – unaija.
Bedrøvet ønsker jeg min kvinde bort til en bedre beskytter, nu, da jeg selv mangler kraft til at rejse mig fra mit leje. Unaija- unaija.
Kender du dig selv? Så lidt du dog ved om dig selv. Kraftesløs ligger jeg her på min briks, og kun mine minder er stærke! Unaija- unaija.
- Pilekvisten.
Jeg holdt i øvrigt meget af Ellen Forchhammers ’Kære Knud – Kredsen omkring den unge Knud Rasmussen’, hvori jeg syntes at ane lidt af personen fremfor dennes tanker om, ja…livet, osv. Ja så vidt jeg husker læste du den jo selv med samme begejstring, engang i Mellemrummets ungdom, eller længe før. Jeg har aldrig selv været i Grønland, kun snuset til lyset du omtaler og hørt bekendte fortælle om det, med en vidde i øjnene der nok ku’ få enhver til at ane en storslået oplevelse, noget der helt sikkert havde sat sig, for aldrig siden at forsvinde. Og her er vi så igen inde på hukommelsen og det uforglemmelige, og måske mere præcist hvad der igrunden får så mange grønlandske kvinder og mænd til at længes efter noget der lever i dem, en grønlandsk natur, en frihed og et lys, der sikkert får Skagens til at blegne og som ikke lader sig transportere med den effekt det formentlig indgyder sindet, i det menneske der givet må føle sig hel og lykkelig midt i en trods alt barsk vildmark, for det er jo hvad det ér, og lige så sikkert må føle husene klamre sig til én, når man betræder et klaustrofobisk Danmark hvor man gerne ævler om friheden som begreb, men sjældent har oplevet den snerre under dén himmel. Det kræver nok sin grønlænder rigtig at mærke suget fra mindelser i brystet, når der daskes lidt til lyset på film og fotos, samt at forstå hvad Knud Rasmussen og de mange andre igrunden taler om, men her et lille dask, om ikke andet ka’ vi jo i fantasien rejse hvorhen vi vil… https://www.youtube.com/watch?v=jIphBNsfLjs
Hold kæft hvor er der meget liv i verden! Hvor er den ikke til at holde UD så stor den er! Hvis man skulle være med til alle de begravelser eller klippe navlestreng på alle de blodrødt- nyfødt-skrigende molekyler. Eller træer, bare træer, inden du var færdig med at tælle alle verdens træer var der kommet mindst ét til. Eller kærlighedsforhold og lignende geometriske figurer. Man, det er bare for STORT. Og så skal du jo selvfølgelig til at begrænse dig – men har du nogensinde tænkt på hvor mange begrænsninger der er, utallige som himlens sand og havets stjerner. Og ja, stjerner, svimlende deroppe, hver gang et par af vores øjne slukkes blir de hængt derop, systemer efter systemer, alt velordnet, planlagt, pænt og ret stort i al sin uendelighed. Eller tanker, hver enkelt med sin biografi, sin stamtavle, sit personlighedsbevis, kørevækkort m.m. hver enkel med sin tilblivelse, vækst, modning, forfald, død og eventuelle opstandelse, men forvandlet. Åh, forvandlet. Elsk alle tanker, fordi de er der. Og er der så flygtigt, og dør så ømt, små tåretanker, små tankelængsler, alleheder. Hold kæft hvor er der meget liv i verden, rør ved noget, sig til dig selv: du kan begynde her! Begynd!
*
JEG ER MIN INGEN
Jeg er min ingen afstandstagen bevidst jeg har altid været meget nærtagende jeg har pindehugget de tørre små sekunder jeg har tidsbestemt al tiden altid
Så de skal ikke komme her og påstå med deres sorte grimme grin at det er en retfærdig straf når tiden nu snart dødt og varigt
Nu er der så 17 dage til nissegrød og barneansigters stjerner i øjne, der jo som bekendt ingen alder har, og som vist ska’ vi lidt opover for at mærke snefnug dale på det oppegående humør, så her lidt du måske ikke før har set, den er ganske nydelig og fra ’79: https://www.youtube.com/watch?v=FABLteuq7Y4
Foruden din drøm om at ha’ siddet lunt og godt på Knud Rasmussens slæde mens landskabets ismasser piskede forbi, og et par sultne polarbjørne betuttet ville ha’ stået bomstille med næserne i vejret og set hvordan maden rendte sin vej, skrev du forinden flg.: ”Inger Christensen ville jeg gerne ha' kunnet kigge over skuldrene, både i forhold til hendes eget forfatterskab og hendes ven- og ægteskab med Borum. Jeg ville gerne ha' siddet med ved samtalerne i lejligheden med stakkevis af bøger fra gulv til loft. Jeg ville gerne ha' taget et kig forbi forfatterskolen og lyttet med blafrende ører og øjne på stilke for at få det hele med :))…”
- Forstås! ;) Ja tænk hvis vi med ét ku’ smutte tilbage i tiden, ændre historiens gang og hændelsers udfald, ploppe os ind på et tidspunkt i fortiden der forekommer os særlig spændende; noget af et perspektiv der dér åbner sig, ikke sandt – den gamle drøm, beskrevet og fabuleret over, ligefrem filmatiseret adskillige gange. Der er helt sikkert hændelser jeg gerne selv havde ændret, ligesom der er historiske tider og mennesker jeg trods farerne gerne havde oplevet og talt med; enkelte havde jeg gerne oplevet tale på Rostra; eller hva’ med selv at opleve stemningen, dengang en amerikaner på sit ubehjælpsomme tysk udtalte ordene: ”ich bin ein berliner”? ;)
Men for lige at vende tilbage til Inger Christensen, så jeg mig vind og skæv i hendes helt vidunderlige Pisatårn; dét havde jeg gerne arvet, og det skulle så ha’ stået i køkkenet, for i stedet for en prop at udligne komfurets skævhed… Desværre gik toget, men eventyret fantaserer stadig! – forøvrigt tror jeg altså at Borum ville ha’ snakket dig ind på kløvermarken, og at det langt fra er sikkert Inger ku’ ha’ taget tyren ved hornene…muh! ;)
DAY TRIPPER
Toget går toget er gået skinnerne trøster sig med at de kender den lige vej frem.
Toget går toget er gået, relsen mellem skinnerne trøster sig med at den er af sten og har øjne.
Toget går, toget er gået, gule og røgblegede strå stritter stædigt.
Stilhed omsluttet af vigende klarhed. Rytme. Tegn som bestandig er kode. Flygtende billede. Tøvende som en musik af forløste skygger. Glidende former som intet forestillede. Mønster på vandring mod nye mønstre. Drøm. Flygtige anelse slettet af vind og strøm.
*
Ansigt
De lange vintre. Sneen. Kulden. Mørket. Et net af slædespor. Hvid ensomhed. Tårne af is der gennemborer himlen. Kløfter hvor dagen kæmper med sin skygge. Svævende tyngde. Stilhed som styrter ned. Våger af lys i mørket hvor græsset sover. Himmelrummet en bristende dråbe af lyd. Fugleskyer. Farver. Landskab i drift. Skrifttegn over skrifttegn i et ansigt. Livets skrift.
*
Sæløje
Ser på dig. Lokker dig farligt nær. Som den dybe kløft. Som det mørke vand. Omslutter dig og betragter dig fra stilhedens grænseland. Ser på dig. Drikker dig langsomt ind til dit øje ser hvad jeg roligt ser. Lukker mig om dig. Forvandler dig. Om slipper dig aldrig mer.
*
Øjeblik
Himlen og havet. En stemme kalder et sted. Dybere stilhed end stilheden. Laksen i elven springer. Står stille i luften. Så rammer en skælven fisken, der styrter i dybet. Og alt ånder fred.
Sne glimter som en gammel surdej i et hjørne af mit rum, en følelse uden navn i det faktiske sprog, som måske ikke findes undtagen i mig.
Rummet er også fyldt med hvide syrener og vender ud mod lindetræer, mens jeg først ser på dine fingre og så på dit ansigt gennem de tungede marcipangardiner, og gennem poesiens linse.
Den have hvor muld begynder er nu beskåret helt væk, indlejret i min erindring som i en isblok, og tid er på en gang en legetøjsflod, der løber den forkerte vej, og en lille smule regn, der sender os ind i huset og staver en cul-de-sac,
Den buket, jeg kan se på mit bord uden at se, gør mig syg, dens blomster hinsides musik som de næsten er hinsides poesi, vil blive fjernet og solgt til halv pris.
Hvorfor findes hvorfor? Når ethvert rum udtrykker en sindstilstand, og jeg er i det samme rum som sidste februar, der hvor august på en eller anden måde flyttede ind, og hvor efterårets lille sum nu møder så meget af mit eget blod og blæk som en stor konvolut kan rumme.
Dette rum igen under taget er som et ottekantet bibliotek, en stilhed imellem fortid og fremtid hvis veje er passable, fordi de er frosne.
Jeg lever udenfor et samfund, som selv er udenfor den slags ting, og enhver kan se i mine forældreløse møblers lejede fastlåsthed, at det er forkert placeret men for tungt at skubbe.
Mit skæve strandliggerklaver åbner sig som vinter, dets ikke-musik, dets anti-musik elsker med mig, indtil jeg blir musikkens stedbarn, musikkens slave.
Det punkterer alle sine balloner lige så hurtigt de slipper fri, som udmattende drømme. Dets melodi deler sig mellem to utallige hænder, som om en mands ti fingre kunne svulme som en pedal og stikke som brat stammende tale.
Lyden af det har talt hvert eneste trin på trappen, og engang, da et stykke papir faldt på tasterne, blev det bare ved og spillede gennem papiret.
Det lyder som tørst efter en lang søvn; det repræsenterer en fætter eller kusine eller spejlet i et kongerige, som ingen tror på.
Men nogle ord såvel som toner, der aldrig udtaler sig selv, er henvendt til højst ti mennesker i den hele verden, hvis ilt er storme.
Hvis noget meget ungt, der ikke efterligner min berøring, rørte ved mig som et skib og sprøjtede blod over støvet i natten, ville min nye pianist forsvinde ind i en bygning uden fortid.
- Medbh McGuckian.
Erik Højsgaard: Nocturne. 94
Nat sig sænker over lande. Den sidste bil er sovet ind. Lad mig stryge fra din pande smerten i dit sind. Nu lægger sig den sidste hvirvelvind.
Jeg erkender jeg er ikke stærk nok til at trøste så lad min svaghed være trøst.
Jeg ser det mørkne i dine øjne og ved at sådan er det, vi er kaldet til at sove.
At dø – det gør man ikke mod en kat. For hvad skal en kat stille op med en tom lejlighed. Klatre op ad væggene. Gnubbe sig op ad møblerne. Tilsyneladende har intet ændret sig her, men alligevel har det forandret sig. Tilsyneladende er intet blevet rørt, men alligevel har noget skiftet plads. Og om aftenen lyser lampen ikke mere.
Man kan høre skridt ude på trappen, men det er ikke de samme skridt. Hånden der lægger fisken på tallerkenen er heller ikke den samme.
Der er et eller andet her der ikke begynder på sit sædvanlige tidspunkt. Der er et eller andet her der ikke foregår som det burde foregå. Nogen har altid været her, men er pludselig forsvundet og er her stadig ikke.
Man har kigget ind i alle klædeskabe. Gennemløbet alle boghylder. Trængt sig ind under tæppet og undersøgt. Endog overtrådt et forbud og bragt uorden i papirerne. Hvad mere er der at gøre. Kun sove og vente.
Bare han kommer tilbage, bare han viser sig. Så skal han få at vide at sådan opfører man sig ikke over for en kat.
Man vil gå hen imod ham, som om man slet ikke havde lyst, på dybt fornærmede poter. Og til at begynde med ingen piben ikke noget spring.
- Wislawa Szymborska, En kat i en tom lejlighed, 1996.
Da Federico del Sagrado Corazón de Jesús García Lorcas temperament strålede, tørrede solen sveden af panden og satte sig smilende i skyggen, mens hans billeder af livet, døden og kærligheden dansede på den helt store scene, firmamentet…
Lola
Under appelsintræet vasker hun bomuldssvøb. Hun har grønne øjne og stemmen er violet.
Ak, kærlighed under appelsintræet i blomst!
Vandet i kanalen er fyldt af sol, i den lille olivenlund synger en spurv.
Ak, kærlighed under appelsintræet i blomst!
Snart, når Lola har brugt al sæben, kommer de små tyrefægtere.
Ak, kærlighed under appelsintræet i blomst!
*
Lille uendeligt digt Til Luis Cardoza y Aragón
Farer vi vil på vejen kommer vi til sneen og kommer vi til sneen gnaver vi i tyve århundreder kirkegårdens græs.
Farer vi vild på vejen kommer vi til kvinden, kvinden som ikke frygter lyset, kvinden som dræber to haner på et sekund, lyset som ikke frygter hanerne og hanerne som ikke kan synge over sneen.
Men tager sneen fejl af hjertet kommer vinden måske fra syd, og da luften ikke ænser vore suk må vi atter gnave i kirkegårdens græs.
Jeg så to smertefulde aks af voks som begravede et landskab af vulkaner, og jeg så to gale børn som grædende puffede til en morders pupiller.
Men to har aldrig været et tal, for det er en angst og dens skygge, for det er den guitar som tolker kærlighedens fortvivlelse, for det vidner om en anden uendelighed end dets egen, og det er dødens mure og den nye genopstandelses straf uden ende.
De døde hader tallet to, men tallet to dysser kvinderne i søvn, og da kvinden frygter lyset og lyset skælver for hanerne og hanerne kun kan flyve over sneen, må vi hvileløst gnave kirkegårdens græs
10. januar 1930. New York - Federico Garcia Lorca.
Her endnu et digt fra en rammende poet og nobelpristager, med…
Hadet
Se, hvor dygtig hadet er, hvor godt det holder sig i vort århundrede. Hvor ler det tager høje forhindringer. Hvor nemt det er for det – at springe frem og gribe fat.
Det er ikke som andre følelser. Det er både ældre og yngre. Det føder selv anledningen, der vækker det til live. Falder det i søvn, er den aldrig evig. Søvnløshed nedbryder ikke dets kræfter, men forstærker dem.
Religion eller ikke religion – det vigtigste er at bøje knæ ved startstedet. Fædreland eller ikke fædreland – det vigtigste er at springe frem. Til at begynde med er retfærdighed slet ikke værst. Bagefter kan det vælde frem af egne kræfter. Hadet. Hadet. Med et ansigt fordrejet o kærlighedsekstase.
Åh! disse andre følelser, klodsede og dovne. Siden hvornår kan broderskab regne med så store menneskeskarer? Medlidenheden – er den nogensinde kommet først i mål? Tvivlen – hvor mange villige kan den bringe med sig? Kun dét kan bringe noget med sig, for det ved besked.
Begavet, lærenem, meget flittig. Behøver man nævne hvor mange sange det har komponeret? Hvor mange sider i historien det har nummereret? Hvor mange mennesketæpper det har foldet ud på hvor mange stadier og pladser?
Lad os ikke bedrage os selv: det kan skabe skønhed. Blændende er dets gløder i den sorte nat. Prægtige dets eksplosionsskyer i det rosarøde daggry. Det er svært at nægte ruinerne deres patos, eller i det mindste en grov humor, en søjle der midt blandt dem stikker drabelig frem.
Det er en mester i kontraster mellem brag og stilhed, mellem rødt blod og hvidt sne. Men frem for alt bliver det aldrig træt af motivet med den velsoignerede bøddel bøjet over sit besudlede offer.
Altid parat til nye opgaver. Er det nødt til at vente, så venter det. Man siger, det er blindt. Blindt? Det har en snigskyttes skarpe øjne der skuer modigt ud i fremtiden. Kun det. Det eneste.
- Også i julen må der være plads til en ”and”, men jeg holder nu også på at uglen langt bedre nisser historien ind i julen og naturen op i træet – hvad enhver i denne plasticalder ka’ savne, hvadenten vi så står og synger julesalmer om en roterende plasticgran, eller går hånd i hånd omkring det naturlige ugletræ… Det er her besluttet, at sådan ét ska’ vi ha’! ;)
Et ugletræ, ja selvfølgelig skal det være et ugletræ ... og det er slet ikke noget ukendt fænomen at ha' en ugle siddende i træet. Sådan fortæller Peter i hvert fald ...
Ved Juletræet
Aa, hvor det straaler! Nej, se dog blot, hvor alle Lysene skinne! Og se, hvor Træet er fuldt af Godt! en Kat kan nu først jeg finde. Og dér er et Horn og en Svane — aa! Og dér er Pjerrot af Sukker; ham skal jeg rigtignok passe paa, naar siden vi Træet plukker. Her hænger en Hest under denne Gren, og dér er en Kurv med Pærer. Og dér er en Mand, nej, sikken en! En Tøffel paa Ryggen han bærer; hvoraf han er lavet jeg ikke ved. Men se blot Storken der oppe!
Og Kagedukker, som Hænderne ned i Buxelommerne proppe! Og Æbler, hvis Stilk er fint forgyldt, og et Par Strømper af Kage og Kræmmerhuse, som helt er fyldt med Ting, som jeg nok gad smage! Og Svøbelsebørn! Og se blot dér to Frøer af Chokolade! Nej, kom, der sidder en Ugle her. Aa, hvor vi alle er glade! Og store Figner i røde Baand og Grise og Sukkerkranse! — Bedstemoer, kom, tag fat i min Haand! Nu skal vi om Træet danse
Ugl-la-la! Ja, uglen som litterært symbol har sin selvfølgelige plads på livets stamtræ, sin helt egen gren og naturlige plads i også juletræer; på hvilken hylde i hvilket bibliotek står der ikke også uglebøger og ser forstående ud i rummet, hvem vågner ikke ved siden sig selv foran kaffen med indtil flere hårugler i behold fra nattens sidste grene af små beretninger… Jeg kender sågar én der griner som en ugle - hvad der får de fleste til at holde sig på maven, når hele stamtræet sætter i gang og ryster under dette uhhh-uhhh...- og mindes en historie hvor en krøllet lillebror var vældig snu og havde ugleøjne. Uglen sætter sig spor mange steder, ikke mindst i tankelandskabet, ja hvem husker ikke uglen i Poul Thomsens tv-program, men egentlig er den lydløs: https://www.youtube.com/watch?v=kR7LIJbW-YA
Trolddoms mellem slagskygger fnisende forsvindende 13-årige
– –
Stenholdt museum Med ét svømmer alt for øjnene
– –
Mit hjerte forstenet og pludselig hurtigt af vandnymfer
*
ØJEDIGT
Øjet ældes og verden blir mindre men ikke mindre forvirret. Øjet synes indkredset af tabt tid i tynde fine rynker. Øjet i spejlet har et sortere centrum af uudgrundelighed. Øjet ældes og drømmer oftere om lukkede øjne. Øjet vågner i glimt af gråd fra søvnen. Øjet ser de andres øjne fjernere eller alt for nær.
*
MULDVARPDIGT
Skyde ryg blæse tue brun jord op skubbe videre snøfte blindt
– –
Ungerne smådøde blegt hvidrøde fandt vi ved gærdet
– –
Over plænen uregelmæssigt gravhøje små hikkende gråd.
Lidt flere stemningsbilleder fra Wislawa Szymborska, samt lidt information om penneføreren, der jo desværre satte sit sidste punktum i 2012, selvom 88 år kan betragtes som en flot levealder: https://www.poets.org/poetsorg/poet/wislawa-szymborska
Kærligheden ved første øjekast
De er begge overbevist om, at de er blevet forenet efter øjeblikkets indskydelse. Hvor smuk er ikke en sådan sikkerhed men en usikkerhed er endnu smukkere.
De tror, at fordi de ikke havde kendt hinanden før, kunne intet nogensinde ske imellem dem. Men hvad vil gaderne, trapperne og korridorerne, ad hvilke de for længst gik forbi hinanden, sige til det?
Jeg har lyst til at spørge dem, om de ikke husker – måske engang i svingdøren ansigt til ansigt? Et ”undskyld” i trængslen? Et ”det er forkert nummer” i telefonen? – men jeg kender godt deres svar. Nej, de husker ikke noget.
Det ville undre dem meget, at tilfældet i lang tid havde leget med dem.
Endnu ikke helt parat til at forvandle sig til deres skæbne, nærmede den dem hinanden og fjernede, spærrede vejen for dem og sprang så til side med en undertrykt fnisen.
Der var tegn og signaler, hvad så, om ulæselige? Måske for tre år siden, eller tirsdag for en uge siden fløj der et lille blad fra den ene skulder over til den anden?
Et eller andet er blevet tabt og samler op igen. Hvem ved, måske en bold i barndommens buskads?
Der var dørhåndtag og dørklokker hvorpå på et tidligt tidspunkt den ene berøring blev lagt oven på den anden. Kufferterne ved siden af hinanden i en garderobe. Måske en og samme drøm en nat tværet ud straks efter opvågnen.
For hver eneste begyndelse er blot en fortsættelse, og begivenhedernes bog er altid åben på midten.
*
Nogle kan lide poesi
Nogle – det vil sige ikke alle. Ikke engang de fleste af alle, men de færreste, Regner man skoler, hvor man skal, og digterne selv fra, bliver det to personer per et tusinde, omtrent.
Kan lide – men man kan også lide hønsekødsuppe med nudler, man kan lide komplimenter og farven blå, man kan lide sit gamle halstørklæde, man kan lide at sætte sin vilje igennem, man kan lide at klappe en hund.
Poesi – men hvad er poesi for noget? Et spørgsmål som allerede er blevet besvaret med mange vage svar. Men jeg ved det ikke og jeg ved det ikke og jeg holder fast ved det som ved et velgørende gelænder.
Dette lille digt er særligt, dels støder det på troende menneskers ønske om at finde livets mening, dels på denne mening skabt ved ønsket, tilmed støder det på prosa fra året 1516 og hele 2000 år forinden, måske det endog kan frastøde eller tiltrække mennesker, idet pennen jo tilskriver ønsket det lille håb. Så omfangsrigt men nært et digt er i sig selv en bedrift..
En utopi
En ø, hvor alting bliver opklaret.
Her står man fast på bevisernes grundlag.
Der findes ingen anden vej end vejen der fører hertil
Buskene bøjer sig under svarenes vægt.
Her vokser Den rigtige Antagelses træ ved en kilde der hedder Åh ja, Sådan er Dét.
Jo større udsigt til skoven, jo bedre kan man se Det selvfølgeliges Dal.
Er der tvivl, driver vinden den bort.
Et ekko tager til orde uden at nogen kalder det frem og forklarer ivrigt verdnernes hemmeligheder.
Til højre en hule, hvor meningen ligger.
Til venstre Den dybe Overbevisningens sø. Fra bunden løsner sandheden sig og kommer nemt op til overfladen.
Den urokkelige Sikkerhed rejser sig over dalen. Fra dens top kan man se Sagens Kerne.
Til trods for sine ynder er øen mennesketom og de små bitte spor efter fødder som man ser ved kysterne, fører alle som ét mod havet.
Som om man kun gik herfra og uigenkaldeligt forsvandt i dybet.
Jeg er stille, jeg er bevæget og rørt i mit allerinderste. Jeg er dybt taknemmelig for, at der findes smukke ord, men endnu mere tanknemmelig for, at der findes smukke mennesker som Wislawa Szymborska til at benytte og forbinde de smukke ord og mellemrummene ...
Lige nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal skrive. Lige nu vil jeg bare lade hendes ord stå lige foran mig. Stå lige der foran mig som en fin og enkel buket blomster plukket i en grøftekant. En storhed i al sin enkelhed.
Tusind tak for hende og hendes ord ... og mellemrum :))
Ja, det er fine ting hun efterlod, og heldigvis overlevede det tredje riges storm henover Europa, så det at skrive blev hende muligt, ja andre til del. Så mange svære indtryk må jo ha' sine udtryksformer, ellers bliver man gal, og den væsentligste del af hendes bedrifter handler jo også netop om mennesket i sin situation. Det er virkelig som om, at de allerstørste katastrofer i verdenshistorien fødte de betydeligste kunstnere ved et ubærligt materiale, men det viser de bedre selv.
mvh Simon P.s.: det er dejligt bare at læse, særlig hvis det man læser gør godt eller bevæger én på en måde man trængte til; som det at sætte tænderne i dén appelsin, der så pludselig blev appelsinen i dagens turban... Vi trænger ikke altid at skrive, eller læse, hvad der minder mig om en sentens i Reich Ranickis barndomsminder, hvor hans svoger en dag skriver til de 14-årige æselører: Primum vivere, deinde philosophari (først leve, så filosofere - eller læse, ku' vi udmærket tilføje), hvilket svogeren naturligvis havde helt ret i, men det blev alligevel en tanke der forfulgte ham livet igennem. Omvendt er der jo så meget man ikke vil gå glip af, og ingen ved om de vågner og ser solen, og hva' så med næste kapitel? ;)
Hvem er det søde barn i kjoleliv? Det er jo lille Adolf, hr. og fru Hitlers søn. Måske bliver han doctor juris? Måske tenorsanger i wieneroperaen? Hvis er den lille hånd, hvis øret, øjet, næsen? Og maven fyldt med mælk? Det ved man ikke endnu: en trykkers, en doctors, en købmands, en præsts? Hvor skal de morsomme smø fødder vandre hen, ja hvorhen? I haven, i skole, på kontoret, måske til bryllup med borgmesterens datter?
En lille skat, en kerub, en trold, en lysstråle. Da han for et år siden kom til denne verden, manglede der ikke tegn fra himlen og jorden: forårssol, pelargonier i vinduerne, en lirekasses musik i gården, en lykkevarslende spådom pakket ind i lyserødt silkepapir og moderens profetiske drøm lige før nedkomsten: at se en due i drømme – en glædelig nyhed. At fange den – der vil komme en længe ventet gæst. Banke, banke, hvem er det? Det er Adolfs lille hjerte.
En sut, en ble, en hagesmæk, en skralde. Knægten syv-ni-tretten og Gud være lovet, er rask og ligner børn i alle andre fotoalbumer. Så så, nu ikke græde, hr. fotografen skal lave knips under et sort lagen.
Atalier Klinger, Grabenstrasse Braunau. Braunau er en lille, men prisværdig by: solide firmaer, godmodige naboer, lugten af gærdej og brun sæbe. Man hører hverken hundenes hylen eller skæbnens skridt. Historielæreren løsner skjortekraven og gaber over skolehæfterne.
- Wislawa Szymborska.
Vals i grenene
Der faldt et blad og to og tre. I månen svømmede en fisk. Vandet sover en time, i hundrede sover det hvide hav. Damen på grenen død. Nonnen sang i pompelmussen. Pigen gik fra pinjen til koglen. Og pinjen søgte trillens lille fjer. Men nattergalen begræd sine sår overalt. Og også jeg, for der faldt et blad og to og tre. Og et hoved af glas og en violin af papir, og sneen fik bugt med verden, en og en to og to og tre og tre. O hårde elfenben af usynligt kød! O havbugt uden daggryets myrer! Guddommelige grene, et kor af kvindesuk, en lyd af kvækkende frøer og den honninggule klode. En torso af skygge vil komme bekranset med laurbær. For vinden vil himlen være hård som en væg, og de afrevne grene vil danse med vinden. En og en om månen, to og to om solen, og tre og tre til elfenbenet sover.
Nu ska’ vi ikke just grave os gennem snemasserne for at nå stier, veje og postkasser, det havde ellers budt på en vis hygge trods arbejdet, men håbet om hvid jul glimter dog stadig i øjne brune og blå. Igår sad vi ved pejsen et sted vi ynder at spise frokost, jeg sad ligefrem og savnede synet af sneen udenfor. Så mens vi nu venter på Godot, tænkte jeg, at lidt teater måske lige var hvad alle havde brug for i ventetiden, for herlig er den, og så hænger rævestreger og julen jo også lidt sammen: https://www.youtube.com/watch?v=UHVo1ww1iJQ
…og så fin en musik og sang ;) Nuj…hvor ville jeg elske at forsøge at bestige sådan en ”væltepeter”, monstrummet for overblik med hjertet i halsen – de fine snabelskøjter der jo engang fik drenge og piger til at juble af fryd på isen, ér da også meget flottere end nutidens, og lidt mere jordnær! Men tænk at pakke sådan et par skøjter ud juleaften, ja islænder, nissehue, vanter og halstørklæde har skreget op om øjeblikkelig at blie luftet, ja det overhovedet at falde i søvn må ha’ været noget af en kamel – kom igen i pc’-spil, computere og den slags, dér ka’ i slet ikke være med…;)
Ak ja, man savner sine snefnug på tippen, i tiden jeg nærmest betragter som efteråret, selv fuglene tøver med at pakke, jamen hva’ ligner det; og hva’ med rensdyrene, for ikke at tale kaneturen ud og hente ugletræ? Nej, må vi straks få noget vinter med sne på toppen og folk der skutter sig med venlige hilsner til ligesindede, her 10 dage før grøden!
mvh Nissen P.s.: ér de forøvrigt ikke dygtige og søde, skuespillerne i stykket? – en sand fornøjelse!...;)
Her skuespil når det blir sublimt, ja med sådanne skuespillere behøves ikke alle de klip – de ka’ alle deres Gustav Wied til fingerspidserne…vidunderligt! https://www.youtube.com/watch?v=2D2F33I7HFQ
mvh Simon P.s.: forøvrigt ser man jo næsten lægprædikanten Arne for sig i rollen som Emanuel Thomsen, der jo vil være så god mod alt og alle, hvis altså bare gud ville udgyde sit vand over ham..;)
Indsendt af: Anonym
Re: Mellemrummet - 15/12/201601:49
.
"...der jo vil være så god mod alt og alle, hvis altså bare gud ville udgyde sit vand over ham..;)"
Altså, nu må jeg næsten skrive kære, selv om vi nu kun kender hinanden fra Mellemrummet her, hvor det nære dog tit ender med også at blive tit det kære, i form af lyrik og anden litteratur der som pionerer maser sig ind i nerveceller her og dér. Årsagen til at jeg skriver således er selvfølgelig ’Vinterens hjerte – Knud Rasmussen og hans tid’, der just blev en varde under ugletræet her og en idé jeg med fornøjelse igen kaster op i luften – da jeg forestiller mig at den velsagtens ku’ tårne sig op i/over andre ugletræer, sætte kløerne i læselysten: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/gad_vinterenshjerte.htm
Nisseligst.. Simon P.s.: Det er godt at være på rejse, livet igennem, hvadenten det så sker gennem musik, litteratur eller med stor oppakning og sanseaftryk på huden – for når det kommer til stykket må vi indrømme, at har nogen endelig skabt forunderlige oplevelser, ja så er det sket og med stor succes ved selve menneskets evne til at formidle indtryk sprogligt og musisk, hvorved forfattere, musikere og opdagelsesrejsende har sat lys på begivenheder og igrunden skabt øjne. Nogle af disse oplevelser er jo af så enestående karakter, at man næsten synes livet ville være fattigere foruden, og Grønland er måske ikke længere væk end erindringsmotivet. Bøger i Harry Potter ser og fortæller mageløse historier, godt set af forfatterinden, hvor biblioteker blir til enestående verdener med evne til at bevæge og forandre os, og det er den bevægede Kirsten, Erik oplever – mageløst! ;)
Vi ved alle, at julen er hjerternes fest, det er en glædesfest, som muligvis er anbragt på et forkert tidspunkt i året, men det er fordi man har overtaget de gamle hedenske feststunder for at overbevise de vantro om noget ganske andet.
Førhen troede man jo fx på, at tordenen skyldtes, at Thor kørte henover himlen med sine bukke. Nej, det tordner, fordi GUD og Sct. Peder engang imellem tar sig et slag tennis, og når bolden så rammer jorden (vores himmel. red.), så tordner det. Det giver også en meget bedre forklaring på, hvorfor det næsten kun tordner om sommeren.
Anton W. Olsen, der boede i Kærby, blev en skøn sommeraften, da han vaklede hjem fra den lokale café, ramt af et lyn. Han kom derfor op til himlens port, da bestyrelsen trods alt følte sig lidt ansvarlig. Han fik hurtigt tildelt en palmegren og en lille harpe samt skemaet for den himmelske dagsorden.
Kl. 8 om morgenen begyndte Anton altså at synge ˶Hallelujah˝. Han, der havde levet det meste af sit liv på værtshus, gav den faktisk efter det, man i salmebogen kalder ˶egen melodi˝. Det samme skete med Jubel og Hossiannah.
˶Hallelujah, kommer der ikke snart…˝ ˶Hossiannah˝…
Efter næsten et halvt år blev det den gode Gud for meget, han kaldte Sct. Peder til sig. De blev imidlertid enige om, at de ikke kunne være bekendt at sende ham ned i underverdenen. Men pludselig en torsdag, mens GUD var travlt optaget af at sætte det mindste blad på en nælde, kom Sct. Peder løbende: ˶Vi sender ham tilbage igen, vi sender ham tilbage igen˝, råbte han. ˶Vi har dog kun sendt nogen ned, hvis vi kunne gøre om på menneskeheden eller dele af den˝, svarede Herren. ˶Vi kunne sende ham tilbage igen med en gudelig indskydelse til den danske regering˝, mente Sct. Peder. ˶God idé˝, sagde den gode Gud, og han vidste jo virkelig, hvad der var godt. Hurtigt skrev han et par gudelige indskydelser ned, og kort efter stod Anton i den himmelske elevator, som en af de få, der ikke skulle i kælderen, men som havde fået lov til at stå af i stuen.
Da Anton atter stod i Kærby og så sin gamle stamcafé, og hørte Harmonika-Egon give den med ˶Kommer der ikke snart …˝, så gik han lige ind. Den gode, gamle stemning greb ham igen, og da han jo allerede havde mærket suset af evighed, ja så blev han siddende, og siddende, og siddende … og siddende. Det er derfor, at den danske regering aldrig nogensinde har fået en gudelig indskydelse …
Det er en mærkelig historie, og den er heller ikke sand.
Lille og vagtsom som et fyrtårn, et rent og klart sted for barnet i enhver, er det som havde havet talt i dig, og så var ordene tørret ud.
Bidt og opforstret der ved havet, og af det Britiske forår, er der vist kun en måde at ske på og et digt til at vise, at det er sket.
Jeg er tæt på nu, breder armene ud imod dine slotstykke mure. Jeg må lære at bruge din vildskab, når jeg låser din dør op og i, den er svagere end kys.
Måske er du en eller anden slags gud eller menneskestjerne, varig på trods som en node lænet op ad en vase med blomster. Eller en rød skjorte på lyseblå baggrund.
Dit sinds seng har udstået bøger af kærlighed, du er hvad jeg har samlet til mig af andet; dit køds slidte glans har jeg lært mig at elske igen.
Endnu en ustruktureret, ugift og ufærdig sommer putter sit løsslupne vejr ind i mine vinterdigte, snyder tiden og blodet for dens tidløshed.
Lær mig at have dig for evigt som man siger, det dybere modsatte af et billede, dine blade, den del af dig som havet først talte til.
*
Rødkridtstegning ved auktion over dødsbo
En tyk og livmoderagtig knude i gardinet (præcist som en tømrer der viser muskler) unaturligt komprimeret et rige af brunt:
som om himlen var smeltet en smule, med sine to jeger vendt af en høtyv, en streng af rubiner trukket igennem den sorte perle, den falske, og virkeligt månelys.
Jeg savner en temmelig stor bunke silke fra min arm hvor den putter sig usagt i et L’s bøjning eller går til vandet, brudt af sten mellem fingrenes ornamentale læber;
og skænds på hvert eneste kuldskært plan af det særlige blad hvis efterårs slægtskab snor den rene grønne tråd ud af mit kød.
*
Gladiolus
Denne grænseplante, hvis statelige blomster kloner mættede røde på en enkelt stængel, vil ikke tømme jorden som georginen: Den har kun et mål, og det er kunsten at gøre sig elsket. Den vokser i transit med ærligheds måner af atlask, den træder ud af sit eget bladhang, evigt grøn eller grå med de kravede blade lagt over hinanden og frøene venligt flået som kerner, som tusind spillekort blandet i træk og svindel, kun for at fange de datterceller, der forårsager de gule ar.
Grafologer bøjer sig over digterens skrift. Ordenes rutinemæssige forhør. Ude i det fjerne Europas uundgåelige græsgange. En cyklist der venter foran en sænket bom. De uregelmæssigt stigende sætningers alpinister.
Ud fra den første betragtning kan man slutte at her har vi med en kimæresamler at gøre. De pedantiske optegnelser kataloger og registre afslører forkærlighed for kostbare nederlag.
Hans arvtagere ser ham af og til i de terningformede landskaber når han bortødsler sit lange liv på en kortvarig udødelighed.
*
Hestevæddeløb
Denne kærlighed har brug for et liv efter døden og hestevæddeløb.
Vi kan jo ikke nå at gå fra hinanden. Vi kan ikke nå at være hinanden utro.
En triumfbue i spisestuen. Morgenen fra nærtliggende juveler.
Vi sejler i sprogets nedarvede gondol. En tropisk libretto. Tidens galge.
Dette år gik fallit hurtigere end vi havde troet. Vores aktieselskab kaldet ægteskab er nu insolvent. Vi mangler følelser. Vi går konkurs og tager til Sutherlands vandfald for at slukke tørsten. I Auckland hos Richard H. taler vi om at imitere døden. Rømmede pirater. Solister fra en forstadsballet. Pianister klædt i anakronistiske parafraser. Vi lægger vores rejsekufferter til side. En plaid. Gør os fortrolige med tennisskoenes ortodokse sorthed. Syge drenge. Cortisonslaver træner tavshed på bibliotekerne som normanniske trappister. Hortensia farvernes spraglede provins smykker vores meningsløshed.
For øvrigt er appelsiner slik for øjne, og guderne må vide hvor mange der først tegnede opsatsen af de smukkeste kloder, og derefter dødeligt kastede sig i lunden...
Her lidt mere af Ewa Lipska:
Blafferen
Åh, min ven! Også du skal dø. Men hvorfor beklager du dig? Thi også Patrokles døde, selv om han var langt bedre end du. Homer
Stand denne ligvogn. Nej den standser nok af sig selv. Sig et par ord på det officielle sprog. Du må gerne beundre naturrigdomme i det land du rejser til. Dets metriske system. Diamanter. Sukker. Tobaksvarer. Forsøg ikke at bevise at sandheden er et ulige tal. Regn ikke med noget svar. Landet du kører ind i hedder Katarakten.
*
Måneformørkelse
Første sætning. En ubevægelig salemander i værelsets stenbrud. Hovedpine. Udstoppet tomhed. Der høres ingen idé.
Jeg stirrer gennem kikkerten på papirets grå fibre. Afpresseren står allerede i døren. I samme øjeblik går Hölderlin amok. Jeg bøjer mig
over punktummet. En sorgfuld tegnsætning. En sort ø med bugtens hals snøret sammen. Jeg betragter måneformørkelsen. Resten må jeg overveje.
Brandskattede tidens stipendiater. Oprørere gemt i filosofiens udslukte vulkaner. I løb ned ad brandsikre trapper hen over papirets hvide sletter. Distingverede herrer der slæber de hylende helte efter sig. Mordere af mindreårige piger. Blottere. Nymfomaner. Forladte elskere. Romaner skrevet under psykiske pseudonymer. Den unge Törless. Josef K. Leopold Bloom. Alle ligner hinanden og ser ud som faldende aktier eller et dødstelegram.
Vi mindes ikke hvornår vi holdt op med at skelne mellem farverne.
Øjnenes blå i gråhedens fangenskab.
Barndommens brunlige fortifikationer. Engens farveløse frase. Ignoranter. Vi beundrer forgæves Chagalls Drøm på museet.
Vi er blevet forrådt af rødt og akvamarin Det lyserøde marmor holdt ikke sit løfte.
I en forretning med sy – og besætningsartikler køber vi kondolencetresser kant bånd og tråd.
Århundredskiftet fyldes med tåge. Vi pudser de nærsynede briller.
Vores elkere slår græsset og klager over en tør sommer.
*
Depression
Åh, lad os ikke fortryde det der ikke er sket især at der ikke er sket noget. En isterning smeltede mellem kendsgerningerne. Ingen undredes over tiden neurasteni. Hverken øjeblikkets makeup eller vores følelsers auktion som vi ikke nåede til led skade.
Der er ikke sket noget men i bedste stil. Vi frekventerer stadig sansernes ambassade og hver aften reder vi op til kronisk depression.
Vi skriver august, og jeg har ikke læst en bog i et halvt år bortset fra én der hedder Tilbagetrækning fra Moskva af Caulaincourt. Alligevel er jeg lykkelig, jeg kører i en bil sammen med min bror og drikker af en flaske Old Crow. Vi skal ikke et bestemt sted hen, vi kører bare. Hvis jeg lukkede øjnene et sekund, ville det være slut, men jeg ville nu gerne lægge mig ned og sove for altid i vejkanten. Min bror giver mig en albue i siden. Der kan ske noget hvert sekund.
*
Vintersøvnløshed
Sindet kan ikke sove, kan kun ligge vågen og proppe i sig og høre på at sneen dynger dig sammen som til et sidste angreb.
Det ville ønske Tjekhov var her og kunne give mig et eller andet – tre dråber baldrian, et glas rosenvand – hvad som helst, det ville være lige meget.
Sindet ville gerne væk herfra ud i sneen. Det ville gerne stikke af sammen med en flok lodne dyr, med blottede tænder,
under månen, henover sneen, uden at efterlade sig aftryk eller spor, noget som helst. Sindet har kvalme i nat.
*
Lykke
Så tidligt at det stadig er næsten mørkt udenfor. Jeg står ved vinduet med min kaffe og det sædvanlige morgenbiks der går for at være tanker. Da jeg ser drengen og hans ven der går op ad vejen for at levere avisen. De har kasket og sweater på, og den ene har en taske over skulderen. De er så lykkelige, de siger ingenting, disse drenge. Jeg tror at de, hvis de kunne, ville tage hinanden under armen. Det er tidligt morgen, og de gør det her sammen. De går langsomt fremad. Himlen er ved at blive lys selv om månen stadig hænger bleg over vandet. Så smukt er det at i et øjeblik har død og ambition, selv kærligheden ikke noget at skulle have sagt. Lykke. Den kommer uventet. Og overgår i virkeligheden enhver tidligt morgensnak.
Det er på tide med lidt morgenmusik fra en livsklog Bjørnvig, Samsøs eg, der her rytmisk dirigerer vandet som en legesyg delfin under et ophold i det skotske – månen og Birgit har begge leet befriende over al den kærlighed han øsede ud i naturen, der gav dem så mange gode år sammen ...
Tidevandet ved Rosemarkie
Tårnurets slag, de elleve, de tolv, det ene, de to overdøver havlyden så længe de varer. Det samme gør mågeskrig efter de tre til de blir borte ud over havet. Men bølgeslaget, tilbagebruset drukner ekkoet, glemslen til sidst den mægtige rytme.
*
Siv vand og måne Digt til et billede (Tai Wén-Chin, Kina omkring 1446: Sovende fisker I en båd)
Vinden i sivende kalder drømmende frem, de spirer i søbunden, vokser op gennem vand, svajer i luften, åbnes mod stjerner og skyer, dugdråber glider ned langs stænglerne, søvndisen af månen der stiger.
Fiskeren ligger i sin båd og sover med ansigtet støttet på armene, halvt ude af det flettede sivtelt. Foran ham, over båden: siv, og alle sivene rækker sig forbi den sovende med slørfine blomsterkvaster op imod månen.
Er jorden sådan? Ser jeg den drømmende i en drøm? Ikke Himalaya eller Antarktis, ikke Grand Canyon eller New York, ikke en mågeomskreget affaldsplads, eller en rygende vulkan. Nej, jorden selv i blideste søvn, drømmende som den sovende i båden. Siv vand og måne.
- Thorkild Bjørnvig.
Nisseligst Simon P.s.: Jeg forstår fuldt ud din nydelse ved ”Jul hele året”, og her i hytten får vissevasse fremover en ganske anden betydning! ;)
Jeg har sørme også haft gang i Bjørnvig her i mit sofahjørne med tæppe og morgenkaffe. Så her er lidt mere Bjørnvig til din morgenkaffe :))
September
Guldgrund bag Grenene, Aftenstilhed, som var jeg alene med Solsortskriget. Men alt er til Stede, Firbenet spejder vaagent ud af et Hul i Diget.
Fra Vandet stiger Goplens rene Klokkebevægelse gennem mit indre. Nældens Takvinge lukker sig sort paa Bjælken, for roligt at overvintre.
Et nyfaldent Æble svulmer i Haanden og glatter Livslinien ud en Stund. Aa, kølig Velsmag, alt er til stede, og strømmer tidløst gennem min Mund.
Denne sjældne Ligevægtstime, som usøgt kommer er Taalmodsgaven. Se, Luften er hævet af Solnedgangen og svæver gyldent højt over Haven.
De fire vinde er endelig samlet - Hvor fjærne træer kronerne breder, hvor solen daler, hviler de ud som store fugle i høje reder.
***
Sten
Nu fyldes stort og lydt Septemberrummet af Dønningbruset efter Nattens Storm, paa Stranden ligger Sten ved Sten i Skummet, hver blotter i sit Fugtrum Flader, Form af Marmorfarvehvirvler gennemtrukket: Athener, fødte af de tavse Skyer, hvis Pander straaler som Smaragd, Porfyr – brat fløjet ned, af Havet atter dukket. Betænker jeg, ved disse Stengudinder, Giottos Jomfru-Udkast: en Oval – en Mulighed, dog fuldendt, lukket, sval som Rummet her, hvor Fødslerne er sket en salig Stormnat – ler jeg, frydes, finder Bevis paa Skabelsens Identitet.
Morgennisseligst RoseMarie
P.s. Ja, vissevasse er et skøønt udtryk, og det ligger både godt i munden og til øret. Det får ligesom fremkaldt både smilehuller og glimt i øjet ;)
Ordene herunder ska’ ikke reflektere Berlins puls, eller ekko-journalister som grådigt kaster sig rundt i tårekanaler efter nye lig, for de er Inger Christensens musik, måske et lille suk:
Handlingen
Et samfund kan være så stenet At alt er en eneste blok Og indbyggerne så benet at livet er gået i chok
Og hjerter er helt i skygge Og hjertet er næsten hørt op Til nogen begynder at bygge En by der er blød som en krop.
Her lidt mere fra Raymond Carver – ja, jeg synes jo nærmest han er reolers nødvendig uglegave; lidt som appelsinen og munden.
Vinduet
Det blev uvejr i aftes og strømmen gik. Da jeg så ud ad vinduet, var træerne nærmest gennemsigtige. Bøjede og dækkede med rim. Der lå en uendelig ro over landskabet. Jeg vidste bedre. Men i det øjeblik følte jeg at jeg aldrig i mit liv havde afgivet noget falsk løfte eller foretaget mig noget som helst uanstændigt. Mine tanker var dydige. Senere hen på formiddagen kom strømmen selvfølgelig tilbage. Solen kom frem bag skyerne og smeltede rimfrosten. Og alting stod som før.
- Raymond Carver
mvh Simon
P.s.: forøvrigt synes jeg igen at vi mangler Rysse - han fik det med at mangle, ja selv de skrå brædder så lige nedad gaden for at kigge ham ud! Måske vi alle sammen året ud, sku' gi' Lisbeth Dahl og Ulf Pilgård et særligt kram, et uglekram, de trænger begge! ;)
Med tak for Neruda, lidt fra denne mærkværdige sangerinde, der gerne optræder i kunstfærdige rober med de mest storslåede prikker over i’et: en helnode iført g-streng med nissehue, kort sagt en nissekone! – men leveringsdygtig i en ofte inciterende rytme der straks griber hjertet på dets vej henover nodelinjerne; ja det de færreste nisser der ka’ stå stille når dén frue først sætter i gang. Særlig husker jeg én LP, Living My Life, der vel nu er druknet i en omfattende produktion: https://www.youtube.com/watch?v=ok8SWAJwNzY
Lidt flere fastlåste øjeblikke fra Raymond Carver – øjeblikke i en tid jeg glæder mig over ikke forsvandt, fra mig som først nu oplevede dem:
Gaven
Til Tess
Det begyndte at sne i aftes. Våde flager faldt ned forbi vinduerne, sneen dækkede tagvinduerne. Vi så på det et stykke tid, overraskede og lykkelige. Glade for at være her og ingen andre steder. Jeg fyldte brændeovnen. Drejede på spjældet. Vi gik i seng, og jeg lukkede straks øjnene. Men af en eller anden grund huskede jeg, før jeg faldt i søvn, scenen i lufthavnen i Buenos Aires den aften vi tog afsted. Hvor virkede stedet dog roligt og forladt! Dødstille bortset fra lyden af vores motorer mens vi bakkede væk fra gaten og langsomt taxiede ud af startbanen i let sne. Vinduerne i terminalbygningen var mørke. Ingen at se, ikke engang noget jordpersonel. ˶Det er som om alting sørger˝, sagde du.
Jeg åbnede øjnene. Dit åndedræt fortalte at du lå i dyb søvn. Jeg lagde en arm henover dig og forlod Argentina til fordel for at genkalde mig et sted i Palo Alto hvor jeg boede engang. Ingen sne i Palo Alto. Men jeg havde et værelse og to vinduer der vendte ud mod Bayshore- motorvejen. Køleskabet stod ved siden af sengen. Når jeg blev dehydreret midt om natten kunne jeg slukke tørsten bare ved at række ud og åbne døren. Lyset indenfor viste vej til en flaske koldt vand. Der var en kogeplade i badeværelset nær ved vasken. Når jeg barberede mig, stod gryden med vand og boblede på spiralen ved siden af krukken med pulverkaffe.
En morgen sad jeg på sengen, påklædt, nybarberet og drak kaffe og udskød det jeg havde besluttet at gøre. Til sidst drejede jeg Jim Houstons nummer i Santa Gruz. Og bad om 75 dollar. Han sagde at det havde han ikke. Hans kone var taget til Mexico i en uge. Han havde dem simpelthen ikke. Han havde ikke nok til resten af måneden. ˶Det er helt i orden,˝ sagde jeg- ˶Det forstår jeg godt.˝ Og det gjorde jeg. Vi snakkede lidt mere, så lagde vi på. Han havde dem ikke. Jeg drak det sidste af kaffen, stort set i samme øjeblik som flyet lettede fra startbanen og fløj ind i solnedgangen. Jeg vendte mig om i sædet for at kaste et sidste blik på lysene i Buenos Aires. Så lukkede jeg øjnene og begyndte den lange tur hjem.
Her til morgen er der sne overalt. Vi taler om det. Du fortæller mig at du ikke har sovet godt. Jeg siger at det har jeg heller ikke. Du har haft en skrækkelig nat. ˶Det har jeg også.˝ Vi er usædvanlig rolige og kærlige mod hinanden som om vi mærker hinandens vakkelvorne sindstilstand. Som om vi ved hvordan hinanden har det. Det gør vi selvfølgelig ikke. Det gør vi aldrig. Det gør ikke noget. Det er ømheden der tæller. Det er den gave der her til morgen bevæger og omslutter mig. Det er det samme hver morgen.
*
Kolibri
Til Tess
Lad os sige at jeg siger sommer, skriver ordet ˶kolibri˝, lægger det i en konvolut, bærer den ned ad bakken til postkassen. Når du åbner mit brev, vil du huske dengang og hvor meget, ja, hvor meget jeg elsker dig.
*
På udkig efter arbejde [2]
Jeg har altid gerne villet have bækørred til morgenmad.
God jul til dig og dine – med lidt fra IC, der skrev:
Sig mig at tingene taler deres eget tydelige sprog.
- Eet er i hvert fald sikkert, digtene her i tråden taler deres eget tydelige sprog, og indtrykket blir tit, at de gør det uden hensyn til penneføreren – der også skrev:
Sneen er slet ikke sne når det sner midt i juni
Sneen er slet ikke faldet fra himlen i juni
Sneen er selv steget op og har blomstret i juni
som æbler abrikoser kastanier i juni
fare vild i den rigtige sne som er sneen i juni med blomster og frø
når man aldrig skal dø.
- Jeg har muligvis ikke oplevelsen af Junisneen nu, men så igen har jeg heller ikke oplevelsen af decembers, og stiller mig tilfreds med frømænd og koner p.a. årstiders genopståen. Genopståen er sket et utal af gange her i tråden, Sylvia Plath står lyslevende foran sine bistader og ser solnedgangen i øjnene. Ak ja, men hvilken solnedgang, faktisk er det sjældent jeg har læst noget mere livsbekræftende end hendes smukke digte. Det samme kan siges om Inger Christensen, Poul Borum og et utal af andre små sole, der skinner i øjnene på os her og dér, netop i kraft af disse små fødsler, der synes at blive ved i det uendelige. Så tak for dem, RM…og god jul, med gås, and og gris, eller hvad der nu måtte glæde ganen ;)
Endnu et godt bud på en julegaveidé: Svetlana Aleksijevitj’s Secondhand-tid – erindringerne om Sovjettidens drømme om det nye menneske, der endte i noget nær et mareridt for et utal af mennesker. Det er en forrygende fortælling, man kan ikke andet end unde hende sin store pris…;)
En natlig kærlig hilsen i latter og leg, i alvor og dybde ...
Ja, det er Mellemrummet i en nøddeskal :)) Her boltrer vi os rundt i ord og ord om ord til inspiration og dyb glæde :))
Tak for alle ordene, (*) Tak for inspiration til opdagelsesrejser i massevis :)) ... og blandt andet til denne herre med den hudløse ærlige inderlighed.
vores sigte er også skønheden
for vi vil blive ved med at se de legende børn bryde en ny søvn i kommende lag af sne,
og alt det som vi går tæt på hinanden for at formulere ud det vil være i børnenes bevægelser når de tumler i sneen,
og vi skal se børnene række hænderne ud mod os i deres krav om en fælleshed,
overalt vil børnene gøre krav på verden en senere verden,
F.P. Jac
Med ønsket om en glædelig og velsignet jul til dig og dine ...
Årstider kan være så mange ting, sneen også. "Jul hele året" kan også både læses, høres og fortælles uanset tid og sted ...
Citat:
- Jeg har muligvis ikke oplevelsen af Junisneen nu, men så igen har jeg heller ikke oplevelsen af decembers, og stiller mig tilfreds med frømænd og koner p.a. årstiders genopståen.
Håber du har en rar lille ugleferie, og at julemaden ikke lagde sig som en dyne på samtlige udsigtsposter inkl. øjenlåg – hvad der jo også ville være ganske uuglet. Piet Hein har ret, det ene fordrer det andet, hvad synet og lydene af småfugles leben jo vidner om, og forøvrigt har sneen jo aldrig gjort en ugle! Nå, pjattepjank med mig. Her ka’ man ane gentagelsen i den nye tids slag, med et blik henover Tom Kristensens skulder:
NYTAAR
Nu hører jeg Klokkerne ude omkring og standser min Tanke som foran et Spring. Hvornaar vil dette komme, det kommende Aar? Det kommer! Men nu? Eller nu? Eller naar?
Jeg ser gennem Ruden mod Lygternes By og venter, hver Lygte skal blive som ny. Jeg venter, at Nytaar vil komme som Blæst og rense min By til en skinnende Fest.
Jeg synes, usynligt kan ingenting ske. Jeg venter hver Aar at faa Aaret at se. Men inden jeg rejser min Tanke til Spring, var Aaret fornyet i alting omkring.
Det gamle usynlige Aar kom i Skred og styrtede lysløst intet Sted ned. I Tidernes Dyb er der aldrig lydt, og gammelt fortrænges i Tavshed af nyt.
Og Lygterne staar i det skinnende Vejr med stadig et gult, uforanderligt Skær, og Blæsten er gammel, og Regnen paa Jord er faldet med Bygen, som øste i Fjor.
Den malmtunge Klokker begyndte sit Slag i Gaar for at naa til det tolvte i Dag. Jeg hører bestandig, at Klokken slaar, som var det et Ekko fra forrige Aar.
Lidt til øret fra et par af tidens vidunderlige sangere og musikere, ja de er faktisk så goe’, at man bare anbringer hagen på en hånd og drømmende flyder med…;)
Forfulgt, drevet frem af sin dobbeltgænger, den anden i ham, vandrede han gennem Frankrig til Bordeaux, til en huslærerstilling dér
hos den tyske konsul. Ventede ti dage på pas i Strasbourg. Tog postvognen til Besançon. Vandrede resten af vejen. Og hvilken? Ni dage
gennem kold blæst og undertiden sne i Lyon. Blev holdt op på vejen. Spilled den stumme af angst for røvere og politik. Seks hundrede kilometer endnu.
Gik som i trance. Talte timevis sine skridt gennem snestorm i Auvergnes bjerge, rastede og overnattede hvor det faldt sig.
Kom pludselig til en blomstrende dal, gik langs Dordogne, fandt et herberg i Libourne, stod op før daggry, løb til Bordeaux, kunne ikke vente og blev ikke ventet
så tidligt, men vel modtaget. Atten umenneskelige dage og nætter bag ham. Fik nu et herligt værelse. Hilste på fruen. fem døtre, og konsulen sagde:
˶De vil blive lykkelig.˝ Men de hetzende skridt af en anden lød stadig ved siden af ham, og en fremmed stemme skringred bag stemmen, de andre hørte.
Kun én udflugtsdag ved havet hørte han intet andet end havet og levede op. Lo. Glemte sin dobbeltgænger og angsten. Men kun
ved havet. Ikke ved det rige hus’ fester, ikke et øjeblik ellers. Måtte tilbage. Bestille pas for Bordeaux til Strasbourg. Rejste brat en morgen
hjem over Paris. Så guderne i gallerierne, ingen hjalp ham. Blev afvist af herberget, som i en trappeopgang, smidt ud, stumplede videre, stadig mer hetzet, mer stum. Ankom
i laser til vennerne, stinkende som en tigger, selv om han vaskede sig i bybrønden først. Flygtede fra deres forlegenhed hjem til barndommen, ungdommen: Moderen.
Efter brevet om Diotimas død slog han alt itu om sig til han blev bundet til sengen, Af beroligende midler hjalp ingen førend den rådløse læge læste højt af Iliaden for ham.
- Thorkild Bjørnvig
MAANE OG INDSØ
Bølgen driver med bløde, mørke Hænder mit Ror, Maanen, den pragtfulde Døde, skinner forvoven og stor.
Himlen er blank og buet, fast som en Hvælving og nær, Stjærnernes Dybder er luet bort i et Graasilke-skær.
Ingen Dybder forvirrer. Ingen Uendelighed. Bag en Sølvmaske stirrer Rummets Dødning herned.
Ja, det ér jo vidunderlig musik og stemmer; faktisk fik jeg i julegave en hel bunke musik med disse sangfugle, som de sidste dage her har lydt med volumen, og sikkert fået andre fugle til at trippe på grene i træer...;)
Endnu et par prosadigte fra denne vidunderlige poet, der vel ikke længere interesserer særlig mange mennesker, tænkeligt er de der engang interesserede sig for ham nu døde, at kun få elever nu husker navnet men ikke personen, der dog alligevel rejser sig og helt standser tiden i de øjne der gir hans øjeblikke puls:
I havlys nær Sequim, Washington
De første grønne marker. Og de høje, hvide gårde efter vadehavet og de dér små sandkrabber som var klar til at stikke af eller vende om og tage kampen op hvis vi løftede den sten de holdt til under. Der var så drømmeagtigt stille den eftermiddag. Det var så smukt at køre på den landevej. Vi talte om Paris, vores Paris. Og så fandt du det sted i bogen og læste for mig om Anna Akhmatovas ophold dér sammen med Modigliani. Om hvordan de sad på en bænk i Luxembourg-haven under hans kæmpestore sorte paraply og reciterede Verlaine for hinanden. Begge to ˶endnu uberørte af deres fremtid˝. Men vi stod ude på marken, så vi en ung mand med bar overkrop og opsmøgede bukseben, som en af oldtidens roere. Han så på os uden nysgerrighed. Stod dér og gloede ligeglad. Så vendte han ryggen til os og genoptog sit arbejde. Mens vi som en smuk sort le passerede gennem det perfekte landskab.
- Raymond Carver.
mvh Simon
P.s.: Det var godt du ikke blæste væk inat, det var bare med at holde på hat og briller! ;)
Boulevard Saint-Michel forsvinder i december-tågen denne søndag aften, og billedet af en gade – en af de få i latinerkvarteret, den eneste formodentlig, som ofte optræder i mine drømme – toner frem på min nethinde. Til sidst lykkedes det mig at genkende den. Den skråner jævnt ned mod boulevarden, og drømmenes afsmitning på virkeligheden gør, at Rue Gujas for mig altid vil forblive stivnet i skæret fra begyndelsen af 1960’erne, et blødt, klart skær, som jeg forbinder med to film fra den periode: Lola og Adieu Philippine. I gadens nedre del lå der, i stueetagen på et hotel, en biografsal – Studio Gujas. En eftermiddag i juli havde jeg søgt tilflugt i denne mørke, kølige sal, fordi jeg ikke havde andet at tage mig til, og jeg var den eneste tilskuer. Lidt længere oppe, på Montagne-Sainte-Geneviève, plejede jeg at nødes med en veninde, der spillede med i den Nye Bølges film, som de blev kaldt dengang.
Jeg kom til at tænke på hende i går eftermiddag, da jeg foran Jardin du Luxembourgs gitre passerede en mand, som var iført en slidt shetlandstrøje, og hvis brune hår og ørneprofil mindede mig om nogen. Ja, selvfølgelig, jeg så ham ofte på den café, hvor denne veninde satte mig stævne. En vis François, med øgenavnet ”Filosoffen”, formodentlig fordi han underviste i filosofi på en privatskole. Han, derimod, genkendte mig ikke. Han havde en bog i hånden og lignede en evighedsstudent. Det var tilfældigheden, der efter et kvart århundrede havde ført mig tilbage til dette kvarter, og så stod jeg overfor denne uforandrede mand, som for stedse ville forblive tro mod 1960’erne. Jeg kunne have henvendt mig til ham, men tiden, der var gået siden vores sidste møde, havde for altid gjort ham utilgængelig for mig, som én jeg havde ladt bag mig på stranden på en fjerntliggende ø. Jeg havde bevæget mig ud på åbent hav,
Jeg så ham igen i dag, på den anden side af haverne, i selskab med en ung, lyshåret pige. han stod en tid og talte med hende foran nedgangen til metroen, som har erstattet den gamle gare du Luxembourg. Så gik hun ned ad trapperne og efterlod ham alene. Han gik med hurtige skridt hen ad Boulevard Saint-Michels fortov, i retning mod Port Royal. Han havde stadigvæk bogen i hånanden. Jeg forsøgte at følge ham, med blikket fæstnet på shetlandstrøjen, en grønlig plet, der til sidst forsvandt ud af syne i nærheden af Rue de l’Abbé-de-l’Épée. Jeg gik gennem haverne. Var det, fordi jeg havde mødt dette spøgelse? Eller alleerne i Luxembourg, som jeg ikke havde betrådt i umindelige tider? I det sene eftermiddagslys forekom det mig, at årene smeltede sammen, og at tiden blev gennemsigtig. En dag havde jeg ledsaget veninden, der var filmskuespillerinde, i hendes cabriolet fra Montagne-Sainte-Geneviève til filmstudierne i Saint-Maurice. Vi kørte langs med kajerne på vej ud af Paris, og platanerne dannede en løvkuppel over os. Det var foråret 1963 eller 1964.
Man ka’ da blie så glad i låget over Ekelöfs tidligste digte, her to fra første samling: Sent På Jorden – og man hører under læsningen en mund mumle: bedre end aldrig, du svenske Vergil …
Blomsterne sover
Blomsterne sover i vinduet og lampen stirrer lys og vinduet stirrer tankeløst ud i mørket udenfor billederne viser sjælløst deres betroede indhold og fluerne står stille på væggene og tænker
blomsterne læner sig mod natten og lampen spinder lys i krogen spinder katten uldgarn at sove med på komfuret snorker kaffekanden nu og da med velbehag og børnene leger tavst med ord på gulvet
det dækkede hvide bordventer på en hvert trin aldrig kommer op ad trappen
et tog der gennemborer stilheden i det fjerne afslører ikke tingenes hemmelighed men skæbnen tæller urets slag med decimaler
*
Usynlig tilstedeværelse
daggryet kom med brustent blik, vinduet stirrer længe i øjeblikket der faldt bort da vækkeuret ringede …
en gaben slæbte sig over gulvet og druknede i servanten, vinden åbnede badeværelsesvinduet gardinet dansede på tværs …
udenfor drak vanddråberne lys i tågen som spejlede gadesælgernes usynlige råb og de store sorte træer lignede lydløse råb med armene i vejret
Benny Andersen ka’ også dét med bønnerne, men på en ovenud humoristisk varm måde, som nok de allerfleste forbinder med denne musikalske ål:
Bordbøn
Giv mig i dag mit brød at smørre. Blødt og strengt skal mødes i mine hænder og smørrets solskin overvælde brødets mørke. Lad mig røre ved det vi lever af, brunt brød, gult smør, kærlighed.
*
Morgenbøn
Levende morgen, skil surt fra sødt og inderst fra yderst, lad lysets knive skrabe bort mit inderste sure hovmod, at jeg kan frygte når frygtens time slår, at jeg kan høre hvor jeg skal falde ind når den store musik begynder.
*
Her i reservatet, er der…
Lighed
Og ingen mennesker er mindreværdige At nogen føler sig mindreværdige og føler andre som mereværdige skyldes for det meste at de der føler sig mereværdige får andre til at føle sig mindreværdige At få andre til at føle sig mindreværdige må betragtes som mindreværdigt så derfor må de der betragter sig selv som mereværdige og betragter de andre som mindreværdige selv betragtes som mindreværdige Men hvis alle må betragtes som mindreværdige kan betegnelsen ikke bruges mere derfor er der ingen mindreværdige mere her i reservatet.
*
November December
Lyset ret mørkt af lys at være varmegraderne kolde solen virker stærkt rystet man hilser ved hjælp af krampetrækninger gardiner klæber til ruden folk synes på vej hen for at blive udstoppet istapper sømmer sjælen fast til kørekortet en avissælger slår pludselig over i norsk en domptør og en nøgen dame tilkaldes i hast til Børsen hvor deprimerede vekselerere kravler skrigende rundt på gulvet men samtidig forlyder det at mundinger er ved at kløjs i ammunition eller nægter at spytte den ud skønt næsten alt hvad der foregår er ledsaget af ønsker om genindførelse af dødsstraf det er allerede for sent at komme for sent og sorte lister går i kæmpeoplag for at undgå kolde fødder er der snart ikke den hvis skuldre der ikke bliver stået på man er så småt ved at vænne sig til kulden her i reservatet.
Så er de pressede juledage ovre. I morgen hopper vi ind i det nye år, og på vej er hverdagen. Hverdagen hvor ikke alt er nyt, men nyt er året ... næsten som nyfalden sne og blikket af omvendte øjne :))
Vær lidt varsom denne ene morgen, træd forsigtigt i den nye sne; husk, at her har endnu ingen gået, her bli’r alle dine spor at se.
Her skal komme brede spor af biler, her skal komme smalle spor af ski, mange spor af små og store fødder, men endnu kom ingen her forbi.
Denne underfulde glans forsvinder trampet bort ved vilde drenges leg, om en time er her bare søle, men endnu kom ingen denne vej.
Husk, du går her som den allerførste, her bli’r alle dine spor at se — vær lidt varsom denne ene morgen: træd forsigtigt i den nye sne.
"Det var den bedste tid, det var den værste tid; det var visdommens århundrede, der var dårskabens århundrede; det var troens periode, det var vantroens periode; det var lysets tid, det var mørkets tid; det var håbets vår, det var fortvivlelsens vinter; vi havde alt i vente, vi havde intet i vente; vi gik alle lige ind i Himlen, vi gik alle den modsatte vej ..."
Charles Dickens, begyndelsen af "En fortælling om to byer"
... og nu til de omvendte øjnes udsigt og min velkomst til årsskiftet. Det var den bedste tid, det var den værste tid. Tiden kan være sammenfaldende, og herfra har vi alt i vente ...
Godt nytår til dig, med tak for fine sager i det forgangne – og da jeg nu tænker mig, at du (også) i overmorgen må hoppe på tungen ud for at lave kaffe, så her lidt hjælp fra et par daværende vidunderligt undrende tænkere, som desværre ikke længere holder skruen i vandet:
Det undrer mig meget, hvordan et menneske, for hvem litteratur virkelig betyder noget, kan studere den. Frygter det ikke en slags udjævning mellem navnene? Jeg holder mest af at forestille mig digterne på en isbane og hvordan de behændigt glider udenom hinanden.
*
Musil er min fornuft, som mange franskmænd altid har været det. Han geråder ikke i panik eller viser det ikke. Overfor trusler holder han stand som en soldat, men han forstår dem. Han er følsom og ikke til at ryste. Den, der gruer for blødhed, kan søge redning hos ham. Man skammer sig ikke over at tænke, at han er mand. Han er ikke lut- ter øre. Han kan fornærme ved at tie. Hans fornærmelse trøster.
- Elias Canetti.
Vinger
Vi har et kort over Universet for mikrober et kort over en mikrobe for Universet.
Vi har en Verdensmester i skak lavet af elektroniske ventiler.
Men fremfor alt har vi evnen til at sortere ærter at drikke vand af hånaden at lede efter den rigtige skrue under sofaen i timevis
Inspiration, indånding til liv og lys, det er, hvad du har skænket mig i mellemrummet mellem netop liv og lys og vinger... og med tak fra et sultent vingehjerte :)))
Stjernernes brændende skrift over himlen. Luften dirrer af vingeslag.
Grethe Risbjerg Thomsen
Sådan kan Nytåret være. Ja, sådan kan det nye år blive ... blive til. I taknemmelighed for bare at kunne ånde og få luft. Ånde ind, ånde ud, trække vejret til liv og lys, lyst og livsglæde ... som et levende menneske.
Lige sådan er gaven ved mellemrummet. Liv og lys, lyst og livsglæde, men også et medmenneskes menneskelige nærvær i smerten og alt det svære ...
... i allerstørste taknemmelighed for mellemrum i det hele taget, men mest af alt lige netop dét her mellemrum.
Viden: at kunst er orden eller ordenes opløsning i opløsningens orden, mens sindet ser.
I al fald ka' man give Sarvig ret ved at sige, at vi jo har så mange øjeblikke bag os, uden at de forsvinder i os, at vi må skabe nytåret for at holde rede på dem, for med en vis ordenssans at få lidt styr på os selv. Det er så mærkeligt, nytåret, man kan blive så vemodigt fortabt i en brønd af melankoli, at nogen må redde én med en ordentlig brandert. Og det er vel hvad vi gør, forudsat der altså ér noget at se tilbage på, i savn. Tit er det de små minder der fylder allermest, små bitte glimt i tiden, der for en stund overskygger alt andet - som raketter der oplyser perlemorsmuren. Det nye kommer af sig selv; det er ikke dét vi, eller måske rettere jeg fejrer i nydeligt selskab. Det er måske også dét poesi og god litteratur gør, den hjælper os med at fastholde vores forhold til noget betydende, samle adspredte tanker i rytmiske former der bevæger os.
Jeg læste nylig i WA 51 et par herlige artikler: "Duften af Paris" og "Sus i syntaxen", som netop fik mig i bevægelse... At bevæges af ordnede tanker er ikke det værste der kan overgå os, og det er vel hvad så mange digte m.m. har at tilbyde os. Her står den for tiden på "Vergils død" af Hermann Broch, som jeg engang læste uden samme udbytte, idet jeg befandt mig et andet sted. Enkelte digtere lever som blodtransfusioner videre i generationer, han er én af dem. Og med disse ord, tak for dine rosende - nogle roser ka' rose, uden at være ødelæggende, skrev Elias Canetti, og sikkert i bevidstheden om de stik han fik med og derfor ikke mod sig...;)
Nu er den her, hverdagen i 2017. Det må fejres i en brandert af poesi :))
Overgiven uden alder i min filtrede uld må jeg danse som jorden der tosser rundt hyllet i vind og vejr efter det almægtiges vilje
Dagen er ikke en eksamen
Vingede billeder mangfoldiggør mit lys så jeg kan trylle en ny verden frem
Hvor der er et du er der et jeg
Utallige ligedannede blikke betragter min krops broderlighed
- Jeg hører guldspurvens spinkle sang i kæret - Og der kommer drengen på sin hastigt raslende cykel ad engstien
Der er græsset og de asymmetriske buske - der er vandet - Sangen brister i latter over jorden En vedvarende barndom Og det blåner over universets ansigt
Situationen med at stå og tude lidt over alkoholbombens nedslag, og den bedre halvdel så meddeler én: 'Det dér opnår du intet ved', og man grødet svarer, at man for fanden da tuder fordi man intet opnår...var der nu intet af i år.
Der var bare tale om en tidlig opgang med solen til kaffe og hjemmebag, en almindelig søndag - men igrunden er det altså et besynderligt syn, at se hvor lovlydige ud i det ensrettede Moder Danmark er blevet: ingen raketter, ja end ikke så meget som en skide enøres kineser hørtes 1. nytårsdag! Man havde nærmest fornemmelsen af at være vågnet op i DDR anno 1971, men det er vel resultatet af denne politiske korrekthed, der som en blyhat har sænket sig nedover EU's små omegnskommuner ... fremfor alkoholbomber - og forestillede mig ligefrem hvordan landets borgere stod ret under statsministerens nytårssnak...;)
Jaja, brok dig bare Simon - jeg ser det! Men tænk at man nu skal til at skrive 17, og så bare fordi én eller anden knold havde uro i bentøjet og bare måtte flytte rundt på tiden - nej, nu må det være nok! Fremover vil jeg derfor i al opsætsighed skrive 15, og så fremdeles; ja nogen må jo holde tiden lidt i ørerne, nu ingen længere gider holde lovbyggerne i ørerne - ja, jeg savnede sgu' lyden af mine små knald, alkoholbomben ku' det være ligemeget med, dén og den bedre halvdels logik skal nok se dagens lys. Nu jeg er i gang, synes jeg forøvrigt også det er på tide med lidt uorden her og dér; orden ka' man ha' mellem ørerne, det behøver da ikke gå udover miljøet, for fanden!
Bedste nytårshilsner Simon - der tæller mønter og stabler dem i pæne bunker..;)
…lige én til, fra dette varme hjertes dundren i stilheden, nu uden sne, den død han frygtede ville indhente ham inden han fik skabt ord som disse:
STILHED FRA LÆNGE – SIDEN
Man bliver sig selv saa forstrolig ved langsomt at slentre i Sne. Lydende kommer saa stille fra Steder, jeg ikke kan se. Igaar slog de lydt fra mit Hjerte, de kommer saa stille i Dag og viger fra andre Stemmer, der møder mig indefra.
Og Skovlenes Skramlen i Gaden og Sporvognens klare Klemt løsnes og driver tilbage til Stilheder, jeg har glemt. En Damper, der losser Brædder, hvidner og tones hen og sejler i Dag i den Stilhed, jeg nu først har fundet igen.
Aa tænk om det netop er Verdens sidste Snevejr, der sneer, og jeg paa en tilsneet Klode opslaar mit Vinterkvarter, hvor Stilhed vil skjule min Viden om Angst og uroligt Begær, og Rummet gaa under i Sneen, mens jeg er mig selv saa nær.
Lidt fra Canettis optegnelser - der er som at læse Villy Sørensens dagbøger:
Dagene er blevet til dråber, hver dag en enkelt, der samler sig ikke mere, end et år som et halvt fyldt glas.
Ved aftensmaden spurgte jeg hende, om hun gerne ville forstå dyrenes sprog. Nej, det ville hun ikke. Da jeg spurgte: Hvorfor ikke? tøvede hun lidt og sagde så: For at de ikke skal være bange.
Dyr bliver mere og mere gådefulde for mig, måske fordi jeg tror, jeg ved noget om mennesker.
De der har norsk visekultur tæt på livet, husker nok at få en portion Paus i jule- og nytårstid - selv nynner jeg stille "Jeg er så glad i...", når jeg ser en godt indpakket vapper på str. med et marsvin, gå dér og grynte foran sin stolte mor:
Lidt mere fra Elias Canettis egne optegelser - hvem fanden de så ka' interessere:
Møde med gamle figurer ved højtlæsning af David Copperfield. Hvad er der blevet af Uriah Heep i en, og hvordan var han virkelig? Det er imidlertid også de glemte figurer, som man pludselig griber ligesom ved kappefligen: dér er han, hvordan var han dog. er det virkelig ham, nej, han er helt anderledes, kappefligen stemmer, men der er en anden i kappen. - Der er figurer, som i sin tid, man var for ung, ikke gjorde spor indtryk på en. Dem forbavses man over, blandt dem er mange af de bedste. 'Dickens hører til de uordentlige digtere, det synes, som om de er de største af de store. I romanen begynder ordenen med Flaubert, dér er intet, der ikke er sket. Ordenens fuldkommenhed tangerer ordenen hos Kafka. Hans virkning hænger også sammen med, at vi er hjemfaldne til mange former for orden, som har tæret livet op, deres herredømme og overmagt mærker vi i alt, hvad der findes af Kafka. Dog har han endnu ånde, som han drager af Dosstojevskijs bekendelseshede, og det er denne ånde, der bringer hans ordener til live. Død vil Kafka først være, når disse ordener opløses.
Han er helt bestemt et gensyn værd. Han er skøn, han er ukrukket, han er sig selv uden bare at være sig selv. Han er både dybt alvorlig og munter på samme tid, og så ser han med ørerne og lytter med øjnene
Ja, han er en herlighed med et levende glimt i dejlige øjne, og det smitter ... her i en times selskab med Gitte :))
Ja, jeg sad netop i går og boblede lidt over dém; som man næsten ikke ka' læse, uden hans tonalitet - faktisk havde jeg med en vis fryd jam' Zuzaaannn' i øret længe efter..;)
Et lille forslag af himmelsk musikalsk dimension til din samling, som sikkert ka’ købes på nettet eller måske lånes på bib, historien om ’Oda Krogh’ af Ketil Bjørnstad ka’ selvfølgelig læses med smil – man er helt væk i disse historiske glimt fra et solbestrålet Kristianias litterære skikkelser leveret med så poetisk fryd, hvis liv og levned da må være en solstrålehistorie for enhver nutidig kvinde med ben i næsen og glimt i øjet. Her en smule gods om selve indholdet på de to cd’ere, som jeg så anmassende bringer:
Du er på ingen måde anmassende, Simon :)) Jeg er altid åben for en anderledes udsigt til livsindsigt ... levende og åben for et liv i bevægelse er jeg altid, og jeg har slet ikke sluppet ugletræet ... ;))
Det føltes ikke ubehageligt, snarere levende. Netop levende. Det kribler i huden og op gennem sener og nerver. Han står og bliver opstemt. Står med sin ugle på armen og er underligt glad. Og rolig. Rolig som et træ, et stort udvokset træ, hvor ugler holder til. Sådan føler træet det, når noget sidder i det.
Sådan står det og bliver kildret af fuglefødder og er glad af det. Sådan midt i nattetågen, der strømmer hvidgråt og køligt om alle ting. En tåge at gro i med sine fugle. Han mærker, hvor fast han står, og hvor dybt rødderne går under ham. Hvor sikkert alt er i træets verden. Hvor trygt for ugler…
Knud Holst
***
VIDSTE DU at hornugleungers øjne er orange nøjagtigt den samme orange som lava og knitrende tillid at de ligner gløder fra skjulte jægeres cigaretter når de tumlende hopper ud fra træer når de prøver deres vinger om natten
Lone Hørslevs fascinerende billede af antændte hornugleøjne, får én til at stirre ind i natten og se modet på redekanten udfolde sig i det uendelige; og med hvilken følelse, at mærke hvordan vinden bærer én lydløst henover spisekamret - Ikaros, sku' min ugle hedde, men allerede tanken satte hende fri...;)
Havet glider rødmende ind i solens ild, aften ånder salt mod morgens vind...
*
Man ka snart få brug for en slurk Rifbjerg, bare at åbne for hanen, der galer...
Tømmermænd
Hjertets anstrengte tappenstreg på denne skæve morgen hvor man retter på værelsets udseende som på et billede der ikke hænger lige.
Igår var skæg. Husker du ham der drak øl gennem næsen? Var det mig? Nej, det var mig der bed Kirsten i armen!
Lykkelig stund hvor vi er sammen i sengen med hoveder som søderskudte banegårde. Fugle flyver så frit om vort hus, solen skinner, det er lyrik!
Og her ligger vi med lune tømmermænd. Med Florence Nightingales' milde krimkrigsøjne stirrer to albyler på os: Nåde for den lette brigade.
Ad Hekkenfeldt til med K.F.U.M. og Danmarks Flora hvad er en ærlig brandert ikke værd i maksimaltider som disse? Heste i stalden er vi nu vore vældige tunger kræver morgenvanding.
Ah, Niagara i badeværelset med lange sugende drag går vi ind til vandorgiet tømmermænds privilegium. Vore ender står spændte som hesterumper ud i værelset når vi drikker.
Og så tanken om den lange, ugidelige grå dejlige søndag foran som en behagelige rejse. Lægger hovedet tilbage i puden og priser Lundstrøm: Store syner, opstilling med karaffel og glas, langstrakt og underligt!
Ved siden af mig ligger den rareste klukflaske, Du Inge, bedste stykke almuekultur og fuld af kluk. Godt at favne dig, du klarøjede snapsting, andendagens bedste hivert.
- Klaus Rifbjerg
Højholt står ved siden af Hans Henrik Mattesen, som to gode venner der holder reolen og hinanden oppe; man hører næsten grinet, da han fortæller, hvordan venner der kender ham godt, tydeligt ser slægtskabet...;) Ja, han hører bestemt også til dem jeg kan få brug for, hvorfor det er godt, at også hans ører står i reolen og ser interessante ud - og hvor ka' de med tiden blive store, et øjeblik anes et kolossalt vingefang, men han kom jo også vidt omkring.
Vintersøvnens rige
I vintersøvnens rige er glasklart og koldt
I stilheden står ildfluer og irgrønne knælere fikserede af sekunders frostfald som i montrer af dis
med strittende vinger standsede i vinkler mellem indfoldede og flugt
vi kunne være de sidste levende på Museet for Forsøg med Søvn
Ja, jeg kunne altså ikke stå for de der lysende hornugleøjne på kanten af reden. Modet og vingerne, som kan bære og forhåbentlig ikke helt slavisk følger myten om Ikaros med bål og brand og vinger, der gik op i røg ;)
Helt hernede ved jorden kan såmænd bare udsigten til nattehimmel og ugleøjne få en til at mærke vindens sus og det stille svæv på de bærende vinger ...
Udsigt fra et muldvarpeskud
Om dagen sidder uglen i træet, en mølædt maske som nogen henter hver aften og går til karneval med. Men hvor? Der er ingen spor af fest i nattemørket, ingen trommer eller klarinetter, ingen kulørte lamper der hopper op og ned mellem træerne, ingen dugvåde dansepladser hvor græsset er trampet ned. Det eneste, der sladrer om munterhed, er de runde, tørre elglorte, som hver morgen ligger i en ny orden og dermed røber, at nogen har jongleret med dem i måneskinnet.
***
Foroven lærken. Forneden alt det andet.
Eske K. Mathiesen
En sjov og lidt anderledes fortolkning og fremstilling af Ikaros myten
Ja, det er en fascinerende historie med uendelige perspektiver ud i det symbolske, som på Pinden mellem socialdemokratiske ømme sjæle er hørt reduceret til: brændt barn lugter ilde…;)
Der er i det hele taget for få af de legendariske græske myter i omløb, hvoraf mange jo langt overgår senere mytologi i ’fantastiske fortællinger’, og det ka’ næppe skyldes at vi ikke holder af myter, du store kineser; det er vel nærmest som en kædehistorie, der gennem sit lange forløb ender i uigenkendelighed for samtiden hvori den begyndte. Men det ka’ man jo som set, gøre noget ved – hvad nogen bestemt også gør, fx José Carlos Somoza med sin The Athenian Murders, hvis det ku’ ha’ interesse.
Ved årtusindskiftet stod vi en del venner på en balkon og stirrede ind i tider nu skjult for os; i tanken fylder et par tusinde nytårsaftener jo ikke stort, selv om tiden p.a. ubærligheder vi fylder i den ka’ være nok så tung. At stå dér under månen og skænke dén og dén en tanke for så og så længe siden, én som fejrede samme begivenhed i sine minder og ønsker for nogens fremtid, der så som tankefyld på tidens snor blev til andres minder under samme nytårsmåne, måske vor oplevelse…
Nå, men helt utænkeligt er det jo ikke, at Ikaros faktisk endte med at få tørret fjerposen og muleværket op i et større smil, og nu befriet for tankefængslet skabte en fremtid for egne små ”ugleunger”, et sted derude hvor moder sol kommer ind i alle kroge. Når jeg mærker efter, var det måske på tide selv at lette og få sig anbragt på en græsk bænk og blie lidt dummere, sidde dér og tænke på Prometheus misundelse på Athene, når det ene skib efter det andet bryder horisonten – alene tanken om lidt frisk græsk yoghurt m. honning til cikadernes gymnastik, ku’ godt få én til at fare ind og pakke…;)
Havet, bidende blåt og hvast under skyløs himmel, under solen som kredser i en vis favn af blæst…
Ja, selvfølgelig klarer ugleungen Ikaros sig med en tør fjerdragt og næbet i sky :)))
På samme måde vil Grækenland med både Græsk yoghurt, horisont og mytefortælling også bestå og til hver en tid være åben og byde velkommen til besøgende fra det kolde nord.
Bestå vil la Cours digte også. Her i mellemrummet har han været med næsten lige fra begyndelsen ... med ordene her, som tåler gentagelse.
Vej Jordens grønne Stjerne paa din Haand, Træernes Morgenbro fra Jord til Himmel, hvor store Fugle løfter sig og spejder, Kildernes strømmende blaa Krystal og Kvægets Roser i vandklart Græs, alt hvad du ser, som styrter ind i dig og blomstrer der. Og paa din anden det, som stiger op i dig, et Dyb som bliver lysning, Tankernes Sole, hvor de hvide gaar, det du fik med, Forventninger og Drømme, Vækst som fik Vinger, alt du føler strømme hemmeligt i dig med usynlig Vaar. Og nævn mig, om du kan, paa hvilken Haand du bærer det som lysende er Aand.
Lidt mere la Cour og poetisk fryd :)) her fra "Fragmenter af en Dagbog"
"Poesien lever jo aldrig i Tingene selv, men i deres Forbindelse med os. Det er ikke det bestemte Træ eller Solnedgan- gen, som er Poesi, men deres Betyd- ning for Sindet. Da jeg søgte Poesien, fandt jeg altså hverken Tingene eller Digtet, men Livet som vi lever. Kun- sten forsvandt, og en Helhedsopfattel- se af Tilværelsen trådte i Stedet."
Et stik fra en skuespiller i et arbejdsområde hvor lyrikken konstant udtrykker sig, og netop som indtryk fra en omgiven verden af politiske arrangementer, som derfor må besvares og forsvares af arbejdsbierne selv, fx. når en så facetteret kube af indbyggere trues på livet af endnu en "cowboy-præsident"... https://www.youtube.com/watch?v=NxyGmyEby40
Det er ikke så let at glemme Meryl Streeps rolle i filmen Sophie's Choice skrevet af William Styron, ej heller er det let at læse hvordan sådanne historier realiseredes overalt hvor naziregimet udøvede politisk magt gennem brutale voldsorgier; en film der skaber livsvarige men nødvendige mén: https://www.youtube.com/watch?v=DZ9bht5H2p4
Ja, jeg så også Meryl Streep i nyhederne. Det er rystende at tænke på konsekvenserne af, at en så stupid og afstumpet mand er valgt til at lede USA. Og det er endnu mere rystende at tænke på, hvor langt ud i vandet ringene vil sprede sig ...
Og så til klippet fra Sophies valg ... Den film glemmer jeg aldrig, og klippet her går gennem marv og ben, og den trækker både rædsel og smerte og også tårer frem. Jeg kan ikke andet end at græde, når jeg ser den her scene.
Der bli'r meget at kæmpe for og meget at kæmpe imod ...
Ja, det er svært at sige noget fornuftigt i forbindelse med den cowboypræsident. Men det er bevægende at se så mange mennesker påvirket af det utal af tåbelige beslutninger ved en stemmeurne - ikke svært forskellig fra hvor blåøjede mange netop var det i 1933. Der skal såmænd bare gå et par generationer, hvor det eneste man er optaget af politisk netop er, at præparere børnene til samfundsmaskinen kun styret af økonomer og pengemænd, så ser man naiviteten kaste frø overalt...
Der er en lige linje derfra og til tankegodset som påvirkede Paul la Cour og rigtig mange andre digtere i en tid hvor det for alvor brændte på. For mange hører han jo til livet, digtene lever og flytter stadig tanker, puster os i øret, som sommerkåde drømme skabt i vinternætter ...
En vinterkube, men i kubens form aner du klare vingers sommerstorm ...
I en vis forstand er der jo ingen større forskel på gløden skabt med pensel eller pen: hvad der lever i værket, gløder i os, og kan betyde umådeligt meget for den enkelte - jeg er ret sikker på, at der i ham ulmede samme glød gennem troen, som i mange kristne rundt omkring, måske udmærket illustreret ved ord som disse ...
Verden blev stor og fremmed og tung af Begyndelsens Døgne, fordi han stirred saa kærligt paa den med Dødens Øjne.
Og nu vi alligevel svæver lidt i de højere luftlag, så lidt toner fra en anden fantastisk billedskærer - som egentlig skyldes en historie Marcel Reich Ranicki fortæller i sin erindringsbog, nemlig om møder med Yehudi Menuhin, hvor særlig det første, der fandt sted i en enorm koncertsal i Warszawa 1956, er bemærkelsesværdig. Bygningen var fyldt til randen, og flere hundrede musikstuderende havde kun haft råd til de allerbilligste ståpladser ude i siden længst tilbage. På podiet, hvor der både er plads til et helt symfoniorkester med tilhørende kor, står så denne mand med sin violin og skal lige til at begynde, da han til publikums store forundring sænker violinen og ser sig omkring, hvorefter han beder alle dem med ståpladser om at komme op og sætte sig på scenen - og det var en oplevelse som Ranicki fortæller blev hos ham livet ud, hvad der sikkert også er tilfældet for samtlige der sad deroppe og hørte englene synge, på det man vel godt kan kalde for første parket.
Sluttelig men i en lidt anden boldgade, dog også et vidne om stor skaberkraft, ja så ka' man jo tænke sig den volumen af drømme skabt over en anden lille englebasse, Marilyn Monroe...
Would you like to sin with Eleanor Glyn on a tiger skin? Or would you prefer with her to err on som other fur?
Og så ik' mer pjat fra mig - nåh jo: mosen er skam fuld af ugler...med øjne i nakken - men som skabende fænomener betragtet ér mennesker jo ret besynderlige..;)
Natuglehilsner Simon P.s.: læst noget spændende du synes er værd at omtale?
Her lidt smukt tankegods fra Ingeborg Bachmanns War Diary...
Ingeborg Bachmann’s ‘War Diary’ covers a period stretching from the late summer of 1944 to June 1945. In September 1944 Ingeborg was an eighteen-year old Abitur student at the Klagenfurt high school for girls, known as the Ursulinen-Gymnasium. She lived, mostly alone, in the family’s small house in Hensel Street. Her father was an army officer doing war-service in the East and his visits on home leave were infrequent. Since 1943 Ingeborg’s mother, her younger sister Isolde and her four-year-old brother Heinz (Heinerle) had been living mainly in the family’s other house in Obervellach in the Gail valley, west of Villach and well clear of Klagenfurt with its frequent and increasingly heavy air-raids. At this stage, like many of her contemporaries, Ingeborg faced the prospect of having to do a bazooka training course followed by some form of war-service. As a girl student she could claim exemption by agreeing to do teacher training and signing away her entitlement to higher education. Helped by a family friend, she got a place at the teacher training college. Here the course was dominated by National Socialist ideology, anathema to Ingeborg who was used to the relatively benign atmosphere of the Ursulinen-Gymnasium. Still, her studies at the college continued until early 1945 when, with the collapse of Nazi Germany imminent, and unwilling as she was to go on digging anti-tank ditches, she left the bomb-damaged Klagenfurt house to rejoin the rest of the family in Obervellach. Her experience at the teacher training college was hardly a catalyst in the development of her anti-Nazism, the foundations of which had already been laid in 1938 when as an eleven-year old she experienced the trauma of Hitler’s annexation of Austria. She was not actually there on 12 March 1938 to see the triumphant entry of German troops into Klagenfurt, but the ‘bawling, singing and marching’ she found so repellent went on for weeks and left her mind permanently scarred. In 1944 Mathias Bachmann was badly wounded in east Poland. After hospital treatment and home leave he returned to the front only to be caught up in the German collapse outside Prague. Avoiding capture by the Red Army, he surrendered to the Americans and was soon, probably in August 1945, back home in Obervellach. Unable because of his Nazi past to resume his teaching career, he nevertheless decided to finance the university education of his two daughters by mortgaging the Obervellach house. So it was that at the end of 1945 Ingeborg was able to start her studies in Innsbruck and later continue them in Vienna. The manuscript contains references to persons who, for good reasons, are not identified by name. The Bachmann family wish to maintain this discretion. Confusingly, only the later entries in the diary are properly dated. Issi is one of Ingeborg’s school-friends and not be confused with Isi, her sister Isolde. In the rhetorical flourish at the start of the third paragraph Ingeborg is recalling these lines from Rilke’s Book of Hours: ‘Was wirst du tun, Gott, wenn ich sterbe? / Ich bin dein Krug (wenn ich zerscherbe?) / Ich bin dein Trank (wenn ich verderbe?) / Bin dein Gewand und dein Gewerbe, / mit mir verlierst du deinen Sinn.‘ Ali was the neighbours’ dog. Ingeborg is rightly dismissive of the suggestion that the acronym FSS might point to a link with the Secret Service. It stands for Field Security Section. Field Security was a branch of the Army Intelligence Corps and was concerned in Austria with denazification, frontier control and the gathering of intelligence. The questionnaire completed by Ingeborg was standard and designed to establish whether the interviewee had been a member of the Nazi Party or any of its subsidiaries, including of course the League of German Girls (BDM: Bund Deutscher Mädel). The latter, affiliated to the Hitler Youth (Hitler Jugend), had as its mission the National Socialist upbringing of girls between the ages of 14 and 21. Jews with backgrounds like that of Jack Hamesh were numerous in Field Security. By defying local anti-Semitic bigots and maintaining her friendship with Jack, Ingeborg showed great courage. After his demob she kept in touch with him till 1946/47 when he is thought to have emigrated to Palestine.
War Diary
Dear diary, I’ve been rescued. I don’t have to go to Poland or do bazooka training. Daddy was here and went with me from Vellach to Klagenfurt; he went to see Dr Hasler, who advised him to get me signed up straightaway at the teacher training college, for teachers are in short supply. I could never even have dreamt that one day the detested teacher training college would be my salvation. I was immediately registered and enrolled as a final year student, on a fast-track course, and you have to teach while still being taught yourself. Everything went smoothly at the Regional Office. The only nasty bit was being seen by the assessor for girls doing teacher training and so exempt from war-service under the emergency scheme. I was there twice, the first time she wasn’t there, I could scarcely recall her or her face, All I remember was her making the dreadful pronouncement that I would have to behave myself, otherwise it would be all up with me in spite of my good report. And that she said ‘Mädel’ with a very long ‘ ä’. This time too she tried to appeal to my better nature, but I got in there first, since I knew from talking to Hasler what line to take and I said I was sure now I wasn’t of degree calibre and so I wanted to be a teacher, also because for the war-effort teaching children was more important – and I added: for the children too. That shut her up. The only thing was I knew you had to sign a form declaring under oath that you were renouncing any claim to a university education. I hesitated for a moment and then I signed. No, I am sure that in this country I shall never continue my studies, not with this war still going on. What madness to hesitate even for an instant! Today we had the first lesson at school. I was almost glad to be back again. But can you call it school? I think the girls in my class are all fanatics. After the first lesson the air-raid warning went and that was that. But Wilma – she used to be in my class – is also on the course. She did the same thing as me. She didn’t come with me, but biked over to Annabichl and then home, and so now here I am, stretched out at our favourite spot by the edge of the forest. Issi brought the flour mush from the chemist’s and we’re fetching water from the stream to stir into it. Sunshine. She’s asleep, sunning herself. After five hours still no all-clear. Still no bombs. Once a couple of fighter-bombers came in low and fired a burst or two … The Russians are in Vienna and probably already somewhere in Styria. I have talked it all over with Issi. It is not at all simple. She doesn’t know whether she can get something out of the poisons cupboard. We are both scared of the Russians. Of course, I don’t believe everything I’m told, but no one can foretell what they will do with us, whether they will leave us here or take us to Siberia. You have to expect the worst. What will you do, God, if I die …. I’m not going up into the shelter again. The Tschörners are already dead and a day later, Ali also met his end. Our Ali. There is nobody left in the street. The days are so sunny. I’ve put a chair in the garden and I read. I’ve made up my mind to go on reading when the bombs are falling. The Book of Hours is already crumpled and messy. It is a great comfort to me. And Baudelaire! Bientot nous tomberons dans les froides tenebres, adieu vive clarte. I no longer need to look at the book. Yesterday we had the biggest raid ever. The first formation flew over, the second dropped its bombs. The droning noise was so powerful that it took my breath away and then I did go down into the basement, which in our little house was ridiculous as it wouldn’t withstand even a small bomb, let alone one weighing 100 kg. They say it looks terrible in the city, and even here it’s like the end of the world. But I’m not scared, only when the bombs fall there’s this physical sensation, a sort of stomach cramp. But in my mind I have made my will. Maybe it’s sinful just to stay sitting there, staring into the sun. But I cannot go into the shelter for hours at a time, with the water running down the rock walls and the air so bad that you nearly faint. There is a ban on talking because of the air, but the silence of those abject masses of people is unbearable too. The thought of perishing with them like cattle is dreadful. At least let it be in the garden. In the sun. This morning A. said we’re not allowed out any more when the air-raid warning goes. He’s like a madman. This morning he saw that Wilma was wearing her little silver pendant with its crucifix and was so enraged that he nearly threw her downstairs. At 7 o’clock tomorrow we all have to go out into the Annabichl fields to dig trenches. ‘Klagenfurt must be defended to the last man and to the last woman,’ he bawled. I immediately talked the matter over with Wilma. She has to join her brothers and sisters. They have been bombed out and their mother is in bed somewhere, dreadfully ill. I shall go there on my own and see how things are and, if need be, invent some excuse for her. Issi, dear sweet Issi, consoled me. We went again to the edge of the wood and in the end even had a laugh. The ‘cover supremo’ was there again, crawling around in the bushes 20 metres from us like a startled weasel. Whenever low-flying aircraft strafed the trains he stuck his head out of the bushes, shouting hysterically, Take cover, ladies! Take cover, ladies! And Issi, who nearly chokes when she can’t stop laughing, finally gasped and said, ‘What a well brought-up young man!’ Then she told me the latest jokes from the chemist’s and we had cold potatoes. Tomorrow we must really be on our toes. All the kids were there to do the shovelling, but not a single member of staff. Nor A., needless to say. The prefects were in charge of course, and anyway no one in this flock of sheep showed any awareness of the effrontery of our role-models, the teachers. In my rage I poked around with my shovel in the hard ground. I didn’t feel at all ill but must have looked quite pale, because half an hour later the girl next to me said, ‘Are you feeling sick?’ I mumbled something indistinct and kept thinking to myself what they are doing to us cries out to heaven. The adults, our esteemed ‘mentors’ who want to get us killed. When the alarm went some of the younger ones got agitated, far and wide no houses or cellars, and all those factories in the vicinity. Nearby there was a wooden shed and a bomb-damaged nursery garden. My bike was there and I said I needed to sit down for a bit. As ill luck would have it a short while before a few older Hitler Youth Leaders turned up to check the trenches, yelling ‘Get on with it!’ In spite of that I got away, leaned against the side of the shed and, since no one could see me properly, jumped on the bike and rode off. Bombs were already falling in Pischeldorf Street. I lay down in an old crater in the meadow and then half an hour later went to call on Wilma. Wilma seems calmer. The two of us are not going back to school. In any case we are not yet known to all the teachers. A. probably doesn’t know me at all. And Hasler definitely won’t say anything. Wilma is afraid we could be shot as deserters. But in all this turmoil I think we can rule out any chance of people bothering about us. In the cellar I have got together the most important things. I’ll take them with me to the Gailtal when the time comes. But for now I shall stay here. I found Liselotte in a box. I put her into her frilly pink dress and she is lying in bed with me. She can’t say ‘Mama’ any more, and neither can I. Oh, Mummy, Mummy! And Heinerle, my angel. No post. Nothing. Talking to the grown-ups has become pointless. Everyone living within ten kilometres of the frontier needs a pass. Vellach is still within the frontier zone. If you want a pass or are looking for a job you have to go to the FSS. I don’t know what that means, lots of them say ‘Secret Service’, but of course that’s nonsense. I was there today and it was quickly my turn. There were two Englishmen in the office, one of them really wild-looking, with a beard; he’s said to be from South Africa. The other is small and a bit ugly, glasses, speaks German fluently with a Viennese accent. The South African speaks it worse, very haltingly. The little one made me fill in a questionnaire, then he looked at it and said: ‘So you’ve done your matric.’ I think he was surprised because all the others are peasant girls. Then he said: ‘BDM, of course’. Suddenly I felt quite sick and couldn’t say a word and just nodded. I could have told him that I am probably no longer listed, because I didn’t join at 14, never even took the oath, and later too never got roped in or went along of my own accord. But I don’t know what came over me. I thought too they probably all tell him they were never members or only because they were forced, and straightaway I also thought he wouldn’t believe a word of it. Finally, he said ‘Think again very carefully about whether you were a leader or not. We’re bound to find out if you were.’ I managed to say ‘No’. But I believe I turned quite red and in desperation even redder. Why you should turn red and tremble when you are telling the truth is beyond me. Yesterday I enquired about my pass. The South African was the only one there so I’ll have to go back; it will take me a day or two to get the pass. Close to the local government offices, by the greengrocer’s, the other one suddenly got off a bike. He still remembered my name and was totally changed, no longer sarcastic, embarrassed rather. His name is Jack Hamesh. I was quite embarrassed too. He asked me where I live in Vellach and he walked with me as far as the bridge. I don’t know why he wanted to talk to me. He asked if Uncle Christl is related to me, and of course I said ‘Yes’, adding that just about everybody called Bachmann is related to us. Why Uncle Christl ended up in a camp, when it was the G.s and the M.s who were the most fanatical Nazis, I don’t know; everybody thinks that the G.s, who own the only shops in the village, must be behind all this. Now they are all denouncing one another, especially the Nazis as a group, because they all think that this way they can get off lightly. Of course I didn’t say a word about what I thought, he would definitely not have understood and after all I scarcely know him. I don’t know either what he wants from me. 11 June. L. has fallen in love with an Englishman, he is tremendously tall and gangling and is called Bob. She says he is very rich and was brought up in Oxford. He’s all she can talk about. Yesterday she said she had just one wish, to get away from here and go to England. She’s hoping, I think, that he will marry her. But marriage between Austrian girls and Englishmen is prohibited by the military government. She says the hardships here will never end and that she has gone through too much, can’t take any more, and wants a life for herself. I can understand her only too well but get angry with her too, because she thinks I also ought to marry an Englishman and get away from here. Of course I want to get away, but only in order to study, and I don’t want to get married and not even to an Englishman, just for the sake of a few tins of food and some silk stockings. Most of the Englishmen here are very nice and decent, I think. But I am much too young. Arthur and Bill are really very nice and we talk and laugh a lot together. In the garden we often play Tailor, Tailor, Lend Me Your Scissors and Look Behind You . Arthur keeps giving Heinerle chocolate, and a few days ago he called on Mummy, who is still in bed, and put tea and biscuits onto her bedspread. She calls him ‘Redilocks’, because he has such ginger hair, and likes him best. I think he also is in love with L., Bill is too, but Arthur more so, and I think too that Arthur is terribly jealous of Bob. Bob is quite standoffish. We once exchanged a couple of words but never again and even then it didn’t amount to much: it was just to thank him for letting L. have the car so that she could fetch Mummy from hospital. 14 June. My mind is in a whirl still. Jack Hamesh was here again, this time he came in a jeep. Everyone in the village was gawping of course and S. came across the stream twice to look into the garden. I took him into the garden because Mummy is in bed upstairs. We sat on the bench and to begin with I was trembling again so badly that he must have thought I was mad or had something on my conscience or whatever. And I just don’t know why. I no longer know what we talked about first, but then all at once it was about books, about Thomas Mann and Stefan Zweig and Schnitzler and Hofmannsthal. I was so happy, he knows everything, and he told me he would never have thought he might meet a young girl in Austria who in spite of her Nazi upbringing had read all that. And suddenly everything was quite different, and I told him all about the books. He told me that he was taken to England in 1938 in a Kindertransport with other Jewish children. Actually he was already 18 years old at the time, but an uncle managed to arrange it, his parents were already dead. Now I know too why he speaks such good German. Then he joined the British army and in the occupation zones lots of former Germans and Austrians are now working in the offices of the FSS, on account of the language and because they know the conditions in the country better. We talked till evening, and he kissed my hand before he left. Nobody ever kissed my hand before. I am so mixed up and happy, and when he’d gone I climbed the apple tree in our garden, it was already dark, and I cried my eyes out and thought to myself that I would never wash my hand again. Jack comes every day now, and I’ve never talked so much in my life. We talk mostly about Weltanschauung and history. He’s very good at explaining, and I’m no longer in the least embarrassed by him. I always ask him if it’s something I haven’t yet heard about. At the moment we’re doing socialism and communism (and of course if Mummy were to hear the word ‘communism’ she would faint!), but you must have detailed knowledge of everything and study. I’m reading Marx’s Capital and a book by Adler. I’ve told Jack that I’d like to study philosophy, and he takes me very seriously and thinks that is right for me. But I’ve kept quiet about the poems. L. has borrowed my shoes, because of Bob. I’m happy to lend them to her now and then, but now she’s wearing them all the time and I have to go around in my old house shoes, even when Jack comes. Mummy thinks that’s very inconsiderate of her. Jack thinks she is very clever and she calls round sometimes if she’s got time, then it’s more fun. I think that like everyone else he likes her, but I don’t mind. You can’t talk sensibly to her at all now, she’s up there in the clouds. I begin to doubt if she will ever be a good doctor, for dancing and having a good time and flirting are much more important for her. She is quite changed. I think also that her father is worried. Bob has given her a car, and so now she has two, an official Red Cross car and one of her own, and Bill, who has gone all moody, often acts as her chauffeur and drives her around. He is so naïve and kind. So that’s the way things are. They are all talking about me and of course that goes for all my relatives too. ‘She’s going out with that Jew.’ And Mummy is quite tense because of all the gossip, and she can’t understand what it all means for me! She avoids the subject and so today when we were cooking, I brought it up and told her nothing is ever said between us that could not be heard by a third person, that she herself must know this and was best able to sense it herself. After all, she knows me! But it’s not about that but about ‘me and the Jew’. And I told her that I shall walk up and down through Hermagor and Vellach with him ten times in a row and if that upsets them, so much the better. This is the loveliest summer of my life, and if I live to be a hundred this spring and summer will still be the loveliest. ‘Not much real sign of peace’ is what they all say, but for me peace is peace! People are so terribly stupid. Did they really expect that such a catastrophe would be followed by some kind of earthly paradise? That the British would have nothing better on their minds than making our lives a bed of roses? Goodness me, even a few months ago who would have thought that we would even survive? Now I can go up the Goria again every day, just to be alone and dream, how marvellous to dream! I shall study, work, write! I am alive, I am alive. My God, to be free and alive, even without shoes, without bread and butter, without stockings, without …. Oh, what more can I say? This is a splendid time! We don’t talk about Daddy any more. I don’t, because of Mummy, and she doesn’t, because of us. If only he had really been in Prague … Jack says that the Americans and the British are already releasing lots of prisoners, but of course nothing is known about the Russians. Basically nothing at all is known. From Vienna there are rumours of looting and rape, it’s awful. Shall I be able to get to Vienna at all? When? How? I can’t stay here for ever, waiting and waiting. There is nothing for me to do here, nothing to learn. If the universities don’t open soon. I’ll have to look for a job. Maybe with the British, so that we have something to eat. There is less and less. Yesterday we got our ration of horse meat and two of the three tins were bad. Thank goodness for Aunty Rosa! So we do at least have milk for Heinerle, but already he looks like a tiny skeleton. I don’t understand it, for we’re doing all we can for him.
"Det er rystende at tænke på konsekvenserne af, at en så stupid og afstumpet mand er valgt til at lede USA. Og det er endnu mere rystende at tænke på, hvor langt ud i vandet ringene vil sprede sig."
- Enhver med penge nok har mulighed for at blive præsident, men at se US repræsenteres af et fjummerhoved i den kaliber må selvfølgelig opleves som en skændsel for nationens omdømme såvel som indbyggernes intelligens, på linje med episoden hvor den yngre Bush fik plantet sig ved roret. Opslutningsivrige fattige og pengestærke republikanere må såvel som triste demokrater leve med beslutningen, samt muligvis en på forskellige områder regressiv politik. Men hvem ved, om ikke det går hen og blir en dyr forretning - murene ka' jo også blie så høje at selv pengeglade republikanere går hen og blir lidt blege om næbbet. Herhjemme synes jeg endda Søren Pind er lidt hvid i hovedet..;)
Lige nu nyder jeg Paul Celans smukke digte, og så venter der en udfordring for mig med den meget lange engelske tekst. Hurra for nettets mulighed for oversættelse :)))
Selv på denne triste dag med afskedstale fra nok den mest sympatiske og banebrydende præsident, USA har haft, må vi ha' lidt januarsol til lys og glæde og som en tak og hyldest til Obama.
Jeg ved, at du tidligere har haft fat i disse ord skrevet af Piet Hein, men i dag må de igen frem på tørresnoren til luftning i vinden. Måske får blæsten også rusket lidt op i pindens hår og lader ham stå der med udu i den blafrende frisure og lidt hektisk rødme midt i blegheden ...
Januarsol
Nu leger tidlig foraarssol om Sjællands frosne straa. Den kolde, lyse vinterjord er god at vandre paa. Et blaf af blegt og lunet lys har vasket byer og trær. Hvor tydelige alle ting. Hvor virkeligt et vejr.
Et træ staar rakt mod rummets dyb med nye skud paa spring, forgrenet som et slægtens træ med livets lys omkring, med roden i en haarde jord og stammen strid af liv. Det gode gribelige nu. Det lange perspektiv.
Han søgte virkelige ting og ingen verdensflugt. Den vare sans, det vide syn, hvor virkeligt, hvor smukt. Luk verdens svale, skarpe sol og klare syner ind. I dag som da skal livet gro af karske, sobre sind.
Nu tungetaler mørkemænd i magisk mulm paany. Man haaber sig en billig tro og lusker sig i ly. Men aabent, uforfærdet sind, og udsyn støbt i ord, er stærk som dette klare lys mod denne kolde jord.
Lidt fra Højholts ven, bænket og således selv i stand til at sige ørerne et par (besynderlige) ord fra...
IGITUR eller Elbehnons galskab, oversat af Knut Stene-Johansen - her om...
MIDNATTEN
[-] Vist varer Midnattens nærvær ved. Timen forsvandt ikke gennem et spejl, begravede sig ikke i draperier, mens den med sin tomme klang vækkede tanken om en møblering. Jeg husker at i fraværet ville dens guld udgive sig for at være en intetsigende dagdrøms juvel, en rig og unyttig fortidslevning, bortset fra at konjunktionens uendelige tilfældighed lod sig aflæse i et guldsmedearbejdes hav- og stjernekompleksitet.
Som Midnattens åbenbarer har den hidtil aldrig angivet en sådan konjunktur, for her er den eneste time den har skabt; og fra det Uendelige skiller stjernebillederne såvel som havet sig, i det ydre er de forblevet gensidig intethed, som kan tillade dens væsen, forenet med timen, at forme tingenes absolutte nutid.
Og i visionen forbliver Midnattens nærvær et tidens rum hvor den gådefulde møblering tilbageholder en vag tankes skælven, en skinnende brydning [-] fra genkomsten af dens bølger og deres første udvidelser, mens det tidligere sted for timens fald er gjort urørlig (indenfor en grænse i bevægelse) med den narkotiske ro i et længe ventet rent jeg; men med en tid som er opløst i draperier hvor den svækkede skælven tilbageholdes i glemsel, og supplerer dem med sin pragt, som en vandsmægtet hårmanke der omgiver gæstens ansigt, oplyst af mysteriet, med øjne tomme som spejl, blottet for anden betydning end nærvær.
Det er den rene drøm om en midnat forsvundet ind i sig selv, men en distinkt klarhed som alene forbliver i hjertet af sin i skyggen nedsunkne fuldbyrdelse, sammenfatter sin sterilitet på hvidheden i en åben bog bordet frembyder; Nattens almindelige bogside og udsmykning, bortset fra at tavsheden stadig varer ved efter et antikt [-] ord den har forkyndt, hvor denne tilbagevendte midnat fremmaner sin endelige og intetsigende skygge gennem disse ord: Jeg var timen som må gøre mig ren.
En for længe siden død, antik idé spejler sig som sådan i kimærens klarhed, hvor dens drøm har udkæmpet sin dødskamp [og] genkender sig selv i det umindelige, tomme tegn, som inviterer den sig selv med for at afgøre kampen i denne polariserede drøm, sammen med både den kimæriske klarhed og den lukkede tekst, for at overgive sig til den afbrudte skygge og det Midnatsabsolutterende ords Kaos.
Forgæves, fra den fuldbyrdede møblering der vil hobe sig op i mørket ligesom draperierne, allerede tynget i en tidsløsheds permanente form, alt imens den rene ild fra urværkets diamant glitrer i et virtuelt lysskær skabt af dens egen fremtoning i mørkets afspejling, den eneste overlevende rest og juvel fra den evige Nat, formuleres timen i dette ekko på tærsklen til paneler som dens akt [-] i Natten har åbnet: Farvel Nat, som jeg var, din egen grav, men som vil forvandle sig, den overlevende skygge, til Evighed.
Tak for Piet Hein og dennes vidunderlige (nemlig tiltrængte) Januarsol!
Og så beklager jeg Ingeborg Bachmanns dagbogsoptegnelse på engelsk, hvorfor jeg oprigtigt må spørge, om det ville være lettere med tysk? - du har nemlig tidligere lagt de fineste tyske versefødder på langs, hvorfor det jo ikke er utænkeligt at jeg bare er blind som en muldvarp...;)
IB's dagbog findes på engelsk/tysk, men det påfaldende er en ganske ung piges sprog og tankers modenhed, der midt i en kaotisk nutid skaber rod i en mulig fremtid, og allerede dér har hun digte i og bag sig - forøvrigt synes jeg det er så vidunderligt et billede, at kravle op i et træ og skælve med træet, mens gråden tvinges ud over den bekyssede hånd, som fra nu af skal forblive uvasket, og dermed basta! Se, dét kalder jeg forelskelse - ja man bliver sgu' da selv blød om hjertet over sådanne vidunderlige tanker, som netop beskriver det nærvær mange måtte finde sammen i, som var det deres sidste time, og det er jo heller ikke fjernt fra oplevelsen mange må ha' haft, midt i krigstiden med mareridtene om russere med bukserne nede om hælene og knive i øjnene. Man får i texten et lille indtryk af Ingeborg Bachmann selv.
Die große Fracht des Sommers ist verladen, das Sonnenschiff im Hafen liegt bereit, wenn hinter dir die Möwe stürzt und schreit. Die große Fracht des Sommers ist verladen.
Das Sonnenschiff im Hafen liegt bereit, und auf die Lippen der Galionsfiguren tritt unverhüllt das Lächeln der Lemuren. Das Sonnenschiff im Hafen liegt bereit.
Wenn hinter dir die Möwe stürzt und schreit, kommt aus dem Westen der Befehl zu sinken; doch offnen Augs wirst du im Licht ertrinken, wenn hinter dir die Möwe stürzt und schreit.
"Selv på denne triste dag med afskedstale fra nok den mest sympatiske og banebrydende præsident, USA har haft, må vi ha' lidt januarsol til lys og glæde og som en tak og hyldest til Obama."
- Er af flere grunde enig. Mange rep./dem. er enige om at Obama viste sig at blive en fremragende præsident, hvor økonomiske og menneskelige hensyn langt på vej blev genforenet. Det er også kløften man i begge lejre frygter vil udvides, at mennesker kun vil være forenet i et system af ejerskaber, en økonomisk struktur kun omkranset af demokratiske frihedsbegreber, hvor de sociale hensyn står i vejen for drømme om ubegrænset merværdi. Grådigheden skaber overalt kolossale problemer, og den blir ikke mindre af at placere grådige pengemænd i politiske positioner ...
Jeg forestiller mig at mange amerikanere savner folk som ham her, fra hvem sangen her så ku' være en ironisk morsomhed i anledning af det nye skifte: https://www.youtube.com/watch?v=0qSkASy-ofE
Øj, et slaraffenland af alt godt fra fortiden i ord og lyd ... ren kræs til morgenkaffen i lyset fra en solstråle :))
Savage Rose, Black Angel og deres skønne hjem med masser af sjæl og personlighed ... og så deres samspil, sådan rent bogstaveligt i musikken, i passionen, i livsværdierne ... og også i sneen og legen :))
Nu til et par nye navne her i mellemrummet, der taler lidt sammen med nostalgien og roserne ...
En stille latter
Billedet tiltaler mig så jeg må smile: oprøret vel at mærke det indre, som påhængsmotor til min lille båd nærmest en pram!
En stille latter så længe efter ved mindet om en tid, da mit skrøbelige fartøj anvendtes som trojansk hest til stor forundring for fjenden.
***
Selvfølgelig hører det med, at jeg lyttede til ledsagemusikken og alle ordene, vekslende mellem kommandoer, sagte sange, jubel eller nødråb. Selvfølgelig hører det med, at jeg skrev digte.
Skrev jeg mit liv? Var det det, jeg gjorde, det, jeg nu i min tilstand mellem ikke-liv og ikke-død ser i glimt som fugle, der højt oppe, langt borte flyver forbi?
Himlen dækkes af fugle, fugleflokke af ord, både de skrevne og dem, jeg aldrig fangede, de alt for store, de alt for små, de alt for onde til at skjules i kode.
Selvfølgelig hører det med, at jeg skrev digte, ligesom det hører med, at jeg ikke skrev alt.
Birthe Arnbak fra Skyggesang
De lange horn fortoner sig og synker med den glemte dal under os skifter landskabet til vejnet, der strømmer i lange baner af lys
Strålekastere fejer ind over byer, rockkoncerter og scener med farvet røg
Metallica The Hungry Ghosts jernet med hager af gotisk skrift
Bomber i Europa Kernevåben i Stillehavet Asiens flammekastere Mellemøstens krigere, fulde af had Hakker og spader i Afrika og i Sydamerika parterer de frugten af kvinders nød med macheter!
Sky for solen mørke midt på dagen græshoppesværmen ribber bøndernes afgrøder i umættelig rasen falder som blodregn, pest og bylders nød
***
Her er et helt mausolæum med lyrefugl og græske urner med barnets sølvsko og fruens portræt i glas og ramme
Her er en niche en due
en himmel af sten de malede dukker
Navne forvitrer under urterne blir til pulver igen i forgyldningen drysser som flager fra korsets lange arme
Han taler med blæst i stemmen kranium indsyet i stjerner:
o, tiders mørnede flagdug o, sorte sejl i strædet
Armenes møllesving og styrtflugt mod havet!
***
Lidt efter banker det på ruden jeg kigger op fra bogen jeg sov vist lidt i teksten
Det er hende Hanne står i sine gummistøvler trøjen trevler op i kanten håret sidder med et spænde hun har jord på kinden og en plantesaks i hånden
Jeg løfter haspen af slår vinduet op for Rosa Mundi
Hun tysser med en finger op min læbe
jeg siger ikke mer.
Ib Michael fra Rosa Mundi
Glade hilsner lige midt i januarsolens stråler RoseMarie
Åh ja!...apropos de "smilende billeder" er der nu ikke meget der ka' få humøret til med et swush at slå knoppen helt af flagstangen som As you like it, Charlie Brown – her får Charlie (som lige er blevet mindet om, hvad han er de øvrige 364 dage) råd og vejledning af en stålsat Lucy…
- You know what the whole trouble with you is Charlie Brown? - No, and I don’t want to know! Leave me alone! - The whole trouble with you is you won’t listen to what the whole trouble with you is! …you need me to point out your faults Charlie Brown…it’s for your own good… Besides, I can do it for you better than anyone else…my system is unique! - What’s so unique about it? - I’ve put all your faults on slides so we can project them on a screen! - Oh good grief! - Easy, easy..this is only the beginning! - Aaugh!
Vi ved jo alle, at intet trænger så meget til at blive forbedret som andre folks vaner, det er her Lucy med ynde viser vor egen - så man ler lidt fortabt når man gentager den..;)
mvh Simon P.s.: En af de mest slående forskelle mellem en kat og en løgn er jo, at katten kun har ni liv..
Jeg er enig, det er en fed cd - selv om det mest er deres ældre musik jeg hører. Ja, de var gode sammen, de to...dejlige mennesker ;) Jeg har ikke læst Rosa Mundi, så det var jo en god anledning. Jeg nød hans trilogi, og husker tydeligt min begejstring over Rejsen Tilbage, som i mine øjne hører til blandt fantastiske fortællinger - og tristes over Troels Kløvedals sygdom.
Søren Brun og de andre radiser er en skøn livsoplukker til det mellemrum mennesker imellem altid og aldrig. Tak for at gi' mig et varmt gensyn med peanuts og radiser dyppet i salt og ... HAPS som en godbid i munden :))
Ja, kys det nu, det satans liv ... også når det synes som peanuts eller radiser i munden
"Ingen bør gå i skole eller på arbejde eller i hundene, uden at der er nogen til at kysse farvel"
Søren Brun
***
"Det sner stadig. Og det fryser. Men vi har ikke haft et jordskælv for nylig"
Peter Plys
... og så smukt kan det lyde en nytårsmorgen, når Thomas Koppel får en fornemmelse for toner i sne og frost.
Som i brev til månen, et hej til morgenen og dig..
Ja de ér sgu’ skønne – i barndommen, når jeg midt i alt det spændende blev sendt i seng, var de helt Flintstones plastret på såret, og er stadig en fryd…
Her forsøger en opbragt Charlie Brown at sætte en tavs Lucy ind i livssituationen…
- If you’re thinking of asking me if I got a lot of valentines, the answer is NO! ...did you hear me? NO!! That means I didn’t get ANY! None! NOT ONE! The answer is NO! Not a single solitary one! None! None! None!... - I wasn’t going to ask you…
*
Her et digt også Charlie Brown ku’ føle for…
EFTER MIG, den druknende, kaster du guld: måske lader en fisk sig bestikke.
Giv mig, død, min stolthed.
- Paul Celan
*
Bedste søndagshilsner – grisen gøl i granens top…trula-lula-lulalaj… Simon P.s.: Mark Twain ku’ i høj grad også være morsom: Han er unyttig på jordens overflade; han burde være under den til opmuntring for kålen…
Et par fine digte fra forf. og lærerinden Ingeborg Simesen...
LÆNGSEL MOD ROM (1902)
Romerske Dage, den evige Stad; - jeg tænker tilbage og tænker mig glad;
mindes, at Trevis rislende Vande kyssed til Afsked min Mund og min Pande;
véd, jeg skal gense Taarne og Tinder, færdes igen mellem Tusindaars-Minder;
skue fra Pincio den synkende Sol, drømme paa Forum og paa Kapitol;
gaa i Cæsarernes segnende Sale, undrende lytte til Stenenes Tale;
vandre dernede, fængslet og liden, glemmende Hjemmet og glemmende Tiden.
Romerske Dage, evige Stad; - jeg længes tilbage og længes mig glad.
*
SYRAKUS (Dcbr. 1904.)
Her er skønt, betagende skønt, om du vil; her er Havets vekslende Farvespil; i Latomierne Stenene taler; - det lyder dernede som Klynk af Kvaler; Gravgadens Kamre, skrigende øde, hvisker i Stilhed om fordums døde; i Teatret sad de, - bænkene staar, - Græker ved Græker, - her hvor jeg gaar. - Her blev der levet, kæmpet og lidt; - nu hører jeg kun mine egne Skridt.
Oldtidens storhed smuldred i Grus. Et Mausoleum er Syrakus.
Med fare for at få en neutral svensker i nakken, synes jeg nu alligevel man sådan en søndag sku' krybe sydover til den vidunderlige tyske krohygge og gode musik, som her serveres af en begavet jordbunden David Garett m.f.: https://www.youtube.com/watch?v=PjB8xLjayZk
Wohin wir uns wenden im Gewitter der Rosen, ist die Nacht von Dornen erhellt, und der Donner des Laubs, das so leise war in den Büschen, folgt uns jetzt auf dem Fuß.
*
I rosernes torden
Hvorhen vi vender os i rosernes torden, er natten oplyst af torne, og løvets lynild, der var så stille i buskene, følger os nu i hælene.
Those days we slept in a trumpet. It was very quiet in there, we never dreamed it would sound, lay, as if to prove it, open-mouthed in the gorge— those days, before we were blown out. Was it a child, on his head a helmet of studied newspaper, was it a scatty hussar who walked at a command out of the picture, was it even those days death who breathed that way on his rubber stamp? Today, I don’t know who woke us, disguised as flowers in vases, or else in sugar bowls, threatened by anyone who drinks coffee and questions his conscience: one lump or two, or even three. Now we’re on the run and our luggage with us,. All half-empty paper bags, every crater in our beer, cast-off coats, clocks that have stopped, graves paid for by other people, and women very short of time, for a while we fill them. In drawers full of linen and love, in a stove which says no and warms its own standpoint only, in a telephone our ears have stayed behind and listen, already conciliant, to the new tone for busy. Those days we slept in a trumpet. Backward and forward we dreamed, avenues, symmetrically planted. On a tranquil unending back we lay against that arch, and never dreamed it would sound.
- Günter Grass
*
Chapter Heading
FOR we have thought the longer thoughts And gone the shorter way. And we have danced to devil's tunes Shivering home to pray; To serve one master in the night, Another in the day
- Ernest Heminghway.
*
Millennium
This could be my little book about love if I wrote it— but my good demon said: 'Lay off documents!' Everybody was watching me burn my books-- I swung my liberty torch happy as a gestapo brute; the only thing I wanted to save was a scar a burn or two— but my good demon said: 'Lay off documents! The fire's not important!' The pile was safely blazing. I went home to take a bath. I phoned my grandmother. She is suffering from arthritis. 'Keep well,' I said, 'don't mind the pain.' 'You neither,' she said. Hours later I wondered did she mean don't mind my pain or don't mind her pain? Whereupon my good demon said: 'Is that all you can do?' Well was it? Was it all I could do? There was the old lady eating alone, thinking about Prince Albert, Flanders Field, Kishenev, her fingers too sore for TV knobs; but how could I get there? The books were gone my address lists— My good demon said again: 'Lay off documents! You know how to get there!' And suddenly I did! I remembered it from memory! I found her pouring over the royal family tree, 'Grandma,' I almost said, 'you've got it upside down—‘ 'Take a look,' she said, 'it only goes to George V.' 'That's far enough you sweet old blood!' 'You're right!' she sang and burned the London Illustrated Souvenir I did not understand the day it was till I looked outside and saw a fire in every window on the street and crowds of humans crazy to talk and cats and dogs and birds smiling at each other!
- Leonard Cohen.
*
Brotherhood
Each and every thing cuts wounds, and neither of us has forgiven the other. Hurting like you and hurtful, I lived towards you.
Every touch augments the pure, the spiritual touch; we experience it as we age, turned into coldest silence.
Bliv blind allerede i dag: også evigheden er fuld af øjne - i dem drukner det, som hjalp billederne over den vej, som de kom, i dem slukkes det, som med et tegn tog også dig bort fra sproget, og du lod det ske som dansen af to ord gjort af efterår og silke og intet.
*
Noget som nat, mere skarp- tunget end i går, end i morgen;
noget som en fiskemundshilsen over jammer- disken;
noget sammenblæst i barnenæver;
noget af mit og ingens stof
*
Trådsole over det gråsorte øde. En træ- høj tanke griber lystonen til sig: der er endnu sange at synge hinsides menneskene.
- fra Atemwende, 1967.
Et enkelt digt fra Sprachgitter, 1959:
Stemmer, ridsede
i det grønne i vandfladen. Når isfuglen dykker, svirrer sekunderne:
Det der tilkommer dig på hver bred, det træder høstet ind i et andet billede.
*
Stemmer fra nældevejen
Kom til os på hænderne. Den som er alene med lampen, har kun hånd at læse af.
*
Stemmer, natgennemvoksede, reb, som du hænger klokken på.
Hvælv dig, verden: Når dødsmuslingen svømmer frem, vil det ringe her.
*
Stemmer, for hvilke dit hjerte viger tilbage ind i din mors hjerte. Stemmer fra galgetræet, hvor sent træ og tidligt træ bytter og bytter sine ringe.
*
Stemmer, gutturale, i gruset, vor også uendeligt graver, (hjerte-) slimet kanal.
Sær bådene ud her, barn, som jeg bemærkede:
Når kastevinden kræver sin ret midtskibs, trækker klammerne sig sammen.
*
Jakobsstemme:
Tårerne. Tårerne i broderøjet. En blev hængene, voksede. Vi bor i den. Ånder, så den løsner sig.
*
Stemmer, i arkens indre:
Kun mundene er reddet. I synkende, hør også os.
Ingen stemme - en sen lyd, timefremmed, skænket til dine tanker, her, endelig fremvokset: et frugtblad, øjenstort, dybt revnet; det væsker, vil ikke gro sammen.
*
Endelig to fra Mohn und Gedächtnis, 1952:
Erindring om Frankrig
Tænk med mig: himlen over Paris, den store efterårstidsløse...
Vi købte hjerter hos blomsterpigerne: de var blå og blomstrede op i vandet. Det begyndte at regne i vores stue, og vores nabo kom, Monsieur Le Songe, en lille mager mand. Vi spillede kort, jeg tabte øjestenene; du lånte mig dit hår, jeg tabte det, han slog os ned. Han trådte ud af døren, regnen fulgte ham. Vi døde og kunne ånde.
*
Hele livet
Solene i den halve søvn er blå som dit hår en time før morgen. Også de vokser hurtigt som græsset på en fuglegrav. Også dem lokker den leg, vi legede som en drøm på lystens skibe. Ved tidens kridtklint møder dolkene også dem.
Solene i den dybe søvn er mere blå: sådan var dine lokker kun én gang: jeg tøvede som en nattevind i din søsters bestikkelige skød; dit hår hang i træet over os, men du var der ikke. Vi var verden, og du var et krat foran portene.
Solene i døden er hvide som vort barns hår: det steg op af bølgen, da du rejste et telt på klitten. Det drog lykkens kniv over os med bristede øjne.
Efter et bad i Paul Celans smukke tungsind, ka' en stund i Vreeswijks nærhed snart behøves, og hvilken stund, for mon ikke det tungsindige hjerte har trillet let hjemover efter dette: https://www.youtube.com/watch?v=vUSQQyn9b-s
... med morgentanker som på en sommerfuglevinge :))
EFTERLIV
det er alt for sent til at overgive sig til det visne græs. Men netop tids nok til at blive hjemløs i den evige vinter.
Med Venus sovende i sin barndom. Under isbjerge, frostskygger, isstøv og det tunge lys fra hjernernes polarnat.
Igennem den hvide tunnel til den anden side af de blinde stjerner og al tænkelig kulde. Mod det ventende, rødmende dagslys.
Her hvor udsigten åbner sig, og afstandene ankommer under drømmenes styrtregn i det unævnelige skær af purpur og smaragdgrønt.
Eller i mønsteret på en sommerfuglevinge, eller i et indre anliggendes blå eksil. Hvor vi hver især tilfældigt dukker op efter en endeløs tavshed.
Fra hvor vi end var.
Og alt det kommende kommer til os, når vi kalder.
Rolf Gjedsted / "Læbernes polarnat" 2002
Og med tak for de skønne toner i Vreeswijks nærhed, der skaber et smilende hjerte i lethed og morgensind, er her et bud på Morgennisserier og den juletid, som varer hele året :))
Sommerblæsten synger blå I min sanselige krop, Det suser i mit hoved – Det er en konkylieskal Fra evighedens strand, Og verdensvæsner, Barnlige sjæle Holder mig for øret, Hører mig koge og suse.
Langt borte fra Kommer lyden, Kommer en sagte solrislende lyd Fra grønne gennemsigtige bølger, Fra der hvor inden véd – så vokser den Nærmere, nærmere Kommer den, Og det er som du synker i et stort hav af længsel Og bader i evighedens bølger.
Og kommer du, og ser du Og finder min skinnende form, Min regnbuefarvede skal, Da vil du længes – For jeg synger som sommerblæsten Om det som sov i dig selv – Og vågner engang måske, Når solen har drukket mine farver, Og vi ser de smilende børn, Hvis drømmende øjne er stjernerne, Der kigger på jordens svingende kugle Og lytter til mærkelige toner –
Jeg synger som sommeblæst, Hør mig, Over det susende hav Usynlig kommer jeg farende – Op bag jordens skuldre Stiger små skyer, Jeg fører dem med mig, Jeg giver dem vinger, De store, hvide, flagrende skyer.
Jeg giver bølgerne liv Og evig bevægelse, Jeg kysser dem bløde og eftergivende, Jeg kysser den gejle og skumfrådende, Jeg lader dem rase og rulle med øjnene I afmægtige lidenskaber. Jeg lader dem synge sig smægtende trætte I kystens frodigt smilende arme –
Min vej er evig, I stilheden dør jeg, Men hvor jeg er, synger livet – Du ser mig drage med skyer over landet Og velsigne jorden, Du mærker min ånde i modent korn, I solbrun markduft, Du hører mig hviske i krydret lyng, i biernes summen, Du hører mig synge i mågernes stormskrig, I solsortens messesang, Mine vingers pust går gennem dit vindue Og lufter gardinet, Du hører mig synge dybt i dig selv, I dit susende blod, Jeg hører alle levende hjerter på jorden, Og de ler af lyst.
Jeg synger sol og sæd – Jeg stemmer instrumenterne, Sjælenes – legemernes, Jeg lader tonerne stige, Jeg slår orkanens akkorder an, Jeg synger sansernes symfoni –
Skønne og skyldfri Er skabningerne, Som en rød tråd Slynger floden sig Fra skød til skød, Fra slægt til slægt, Gennem livets land Til evighedens hav – Rislende rene er vi I det hvide solrige, Som luften efter tordenvejr – Strålende sandsletter er vores tanker, Hvilende på stranden O plastiske skikkelser, Usammenhængende er sandkornene, Kommer orkanen Hvirvles mod alle verdenshjørner De små kloder –
Umådelige er vi, Ladet med almægtige lyster Som en elektrisk sommerdag – Når skyer formørker solen Med gigantiske gudespil – Når hvide, vingede englebørn Jages af sorte djævleunger Og de sorte sejrer – Under bjergenes bragen Floders styrten, Og de sendes lynende stråler Af flydende ild, Og de pisker flammer Af jordens skød Og bringer død Og dårskab.
Men om aftenen, når luften dirrer Over blomstrende lyng Og duftende korn, Da synker solen i knæ Og græder blod, Da kysser den jordens skuldre Med en glorie om hovedet, Og da kommer stjerneøjnene frem –
Og jeg synger min elskedes drøm – Jeg rækker helt op i himlen Og river en stor, rød stjerne ud, Det er hendes hjerte - - Og jeg holder det i hænderne, Og ser, Hvor det banker og bobler varmt Og det hvisker og giver mig nøglen Til alle himlens gåder –
Men jeg ser, hvordan det fryser Og fryser til en stor klump af guld, Og jeg tager mig eget hjerte Og lægger det i hende – Så smelter hun og smiler Og hviler tryg som jorden I sin grønne seng.
Hendes øjne er åbne og nøgne I den dybeste favnende drøm – Og vi hører et sydhavns dønninger slå Mod en solberuset og ensom ø. Hendes negle er røde koralrev I armenes rytmiske bølger, Og brysterne buede kraterbjerge I et fjernt og fantastisk land, Hendes magtgyldne lysende underliv Er en japansk måneskive, Hendes skød er en skovsøs dunkle mystik I det mørkeste Afrika –
Og vi drømmer, at tiden er død, Og jorden falder ned Og slår hul på himlen og vi ser de smilende børn hvis drømmende øjne er stjernerne – de går og leger ved stranden – så finder de en konkylieskal – en tusindårig konkylieskal – og det tager den op og lytter ---
Det var jo herligt at komme hjem til et par dansende versefødder, tak for dem - hvad der straks fik mig til overveje returneringen, og pludselig slog det mig: Walter Matthau...dét er poesi! Men da man ikke ka' sige poesi uden at sige Walter Matthau, kan man heller ikke sige Walter Matthau uden at sige Jack Lemmon, så derfor får du her begge de skøre kanutter i samme båd - guderne må da forresten vide hvordan konerne klarede en aften med dem i samme rum, jeg selv ville være død af grin... https://www.youtube.com/watch?v=nOIqkTdOTzc
mvh Simon P.s.: beklager reklamerne - reklamefolk sku sendes til Sibirien sammen med Trumpffft!...;)
Og som P.s. til de to vidunderlige skuespillere, der vist altid har komplementeret hinanden så storartet, men hvor særlig Walter Matthau med sine æselører og hangen til det gode slagsmål med krydsord, jo så ofte fremtvang forståelsen af meninger gennem krystalklare ironiske modsætninger, ja så ører ligefrem spidsedes når munden åbnedes...
...her et digt af Paul Celan, som der er så vældig musikalsk en storhed i; og ingen hænder ka' vel som Ingeborg Bachmanns udtrykke hans koder i forståeligere lydbilleder, så derfor først lidt fra en af hendes forelæsninger i Frankfurt, egentlig hendes egne noter der senere blev udgivet i samlinger, hvorfra hun i samlingen Ny tænkning, nyt sprog (kap.: Om digte) siger flg.:
... Dette gælder i højeste grad også for digteren jeg her til slut vil tale om: Paul Celan. Med et gravskrift, Todesfuge, fremtrådte han først for os, og med svært lysende, dunkle ord, som foretog en rejse til natten ende. Og jeg'et giver i disse digte afkald på det store og voldsomme, på en fremtvungen autoritet - og vinder autoritet idet det ikke ber om andet for sig selv end: «gør mig bitter, regn mig med til mandlerne, regn mig med til det ... som holdt dig vågen ...» (Fra «Zahle die Mandeln» i Paul Celan: Mohn und Gedächtnis, 1952.) Men her har jeg taget han sidste digtsamling med, Sprachgitter, siden han her begiver sig ind i et endnu ukendt, nyt terræn. Metaforerne er fuldstændig blevet borte, ordene har aflagt sig enhver forklædning, tilsløring, ikke et eneste ord flyver længere mod et andet, beruser et andet. Efter et smerteligt vendepunkt, en yderst hård overprøvning af forholdet mellem ordene og verden, følger nye definitioner. Digtene hedder «Matière de Bretagne» eller «Bahndämme, Wegränder, Ödplätze, Schnutt» («Jernbanedæmninger, vejkanter, tomme pladser, deponering) eller «Entwurf einer Landschaft» (Udkast til et landskab) eller «Schuttkahn» («Skraldebåd»). De er ubehagelige, undersøgende, tilforladelige, så tilforladelige i at benævne at det må hedde: hertil og ikke længere. Men pludselig, på grund af den strenge begrænsning, er det igen muligt at sige noget, helt direkte, uden koder. Dette er muligt for den som om sig selv sir, at han går virkelighedssåret og virkelighedssøgende med sin eksistens til sproget. I slutningen af det store digt «Engführung» («Tætføring») optræder en lignende sætning, og med den vil jeg gerne slutte - men for at ordet »stjerne« skal forstås rigtigt, nævner jeg først at stjernerne for Paul Celan var et »menneskeværk«, at det er et menneskeværk der her menes:
......... En stjerne har vel stadig lys. Intet, intet er tabt.
*
Selve digtet:
Tætføring
-
Bragt ind i landskabet med det usvigelige spor:
Græs, skrevet itu. Stenene, hvide, med stråenes skygger: Læs ikke mere - se! Se ikke mere - gå!
Gå, din time har ingen søstre, du er - er hjemme. Et hjul ruller, langsomt, af sig selv, egerne klatrer, klatrer på sortagtig mark, natten behøver ingen stjerner, ingen steder spørges der efter dig
*
Ingen steder spørges der efter dig -
Stedet, hvor de lå, det har et navn - det har intet. De lå ikke der, Noget lå imellem dem. De så ikke igennem.
Så ikke, nej, talte om ord. Intet vågnede, søvnen kom over dem.
*
Kom, kom. ingen steder spørges der -
Det er mig, jeg, jeg lå imellem jer, jeg var åben, var hørlig, jeg tikkede for jer, jeres åndedræt adlød, det er stadigvæk mig. I sover jo.
*
Er det endnu -
År. År, år, en finger famler ned og op, famler omkring: Sammensyningssteder, følelige, her står det vidt åbent, her voksede det sammen igen - hvem skjulte det?
*
Skjulte det - hvem?
Kom, kom. Kom et ord, kom, Kom gennem natten, ville lyse, ville lyse.
Aske. Aske, aske. Nat. Nat-og-nat. - Gå til øjet, det fugtige.
*
Gå til øjet, det fugtige -
Orkaner. Orkaner, fra begyndelsen af, partikelfygen, det andet, du ved det jo, vi læste det i bogen, det var mening.
Var, var mening. Hvordan greb vi fat i hinanden - med disse hænder?
Det stod også skrevet, det. Hvor? Vi lagde en stilhed over, giftstandset, stor en grøn tavshed, et bægerblad, der hang en tanke, vækstlig, på det - grøn, ja, hang, ja, under ondsindet himmel.
på, ja, det vækstlige.
Ja. Orkaner, par- tikelfygen, der var endnu tid, endnu til at forsøge hos stenen - den var gæstfri, den afbrød ikke talen. Hvor havde vi det godt:
Kornet, kornet og trævlet. Stilkformet, tæt; drueagtigt og stråleformet; nyreformet; flaft og klumpet; løst, for- grenet -: den, det afbrød ikke talen, det talte, talte helst til tørre øjne, før det lukkede dem.
Talte, talte. Var, var.
Vi slap ikke taget, stod i midten, en porebygning, og det kom.
Kom mod os, kom igennem, lappede usynligt, lappede den sidste membran, og verden, en tusindkrystal skød op, skød op.
*
Skød op, skød op. Så -
Nætter, udskilte. Cirkler, grønne eller blå, røde kvadrater: verden satser sit inderste i spillet med de nye timer. - Cirkler, røde eller sorte, lyse kvadrater, ingen flyverskygge, intet målebord, ingen røgsjæl stiger og spiller med.
*
Stiger og spiller med -
I uglernes flugt, ved den forstenede spedalskhed, ved vore flygtende hænder, i den yngste forkastning, over skydevolden på den begravede mur:
Synlige, på ny: furerne, korene, dengang, salmerne. Ho, ho- sianne.
Altså står der stadig templer. En stjerne har vel endnu lys. Intet, intet er tabt.
Ho- sianna.
I uglernes flugt, her, samtalerne, daggrå, grundvandssporene.
Hvilke ord, hvilke mellemrum, hvilken stemning, hvilket stjernelys og -drys ... og så til lidt mere Paul, en anden, men ganske kendt som et af de mange mellemrum, og her en stjernesol :))
Ny sol
En kølighed gled over vejen. De stod og så den hænde. Og pludselig var de løst fra sig selv, vendt imod Sol og Sne: Morgenen så de brænde. Tid og navn faldt af deres hånd, ordene visned i deres blod, døre blev de som stumt sprang op, ruder som åbne stod.
Øjet var ikke en grænse, græsset blev grønt i deres sind som det var grønt for deres fod, stemmer legede hviskende ud og ind, solen stod op gennem deres lemmer svidende ren og åbenbar, og i et øjeblik holdt de sig tavse oprejst som dem de hemmeligt var.
Paul la Cour / "Bark og ved" 1950
Natlige hilsner (stjernerne er deroppe, højere end skylaget) RoseMarie
En grund i mig kan ikke rokkes om græsset snart skal træde på min skulder og kilden tynges af mit blod. En uforsonlig lykke i mig våger født før end jeg, født før end angst og mod.
Lynet som hærger græsset røber træet blottet til vækstens dyb, dens hemmelige rod. Kom blæst, kom tåger af bitter frost, omstyrt mit hus, knus mine gulves fjæl.
Der er i os et lys som alting tåler. Nu lever det. Nu blev det salt og stråler. Der er spændt vinger til vor hæl.
- eller morgenstundens spinkle lysstråler, om du vil. Det er også en mørk tid, sneen ville virkelig ha' hjulpet os lidt på vej. Jeg tror et spædt forår er begyndt at trippe i dig, den stille forventning om lyset der gror sig modent, for til sidst som grønkornet at briste ved synet af solen - ikke mange ka' som Paul la Cour udtrykke dets længsler...;)
Her en af de herligste filmoplevelser i mands minde, og det er selfølgelig nok muligt at er ingen perfekt, hvad en hvilken som helst forelsket mund jo forøvrigt vil afvise, men i al fald ruller filmen her et aldeles perfekt grin op i øjnene, hvilket jo heller ikke er et ringe sted for det perfekte at befinde sig, og skyldes naturligvis indtil adskillige solstråler blandt selve skuespillerne, ikke mindst Jack Lemmon og Tony Curtis, hvorfor disse solstråler måske ka' bruges i afventning af grønkornseksplosionen: https://www.youtube.com/watch?v=-N4Rk9uSMOk ...tænkte jeg.
mvh Simon P.s.: Tak for de fine digte! ;) P.s.: Det ser vist desværre ud til at nogen har pillet ved filmen, så den fremtræder gennem lup, og det er selvfølgelig synd...ikke mindst for solstrålerne...ak ak ;)
Lidt poesi fra vindueskarmen - det er stadig usikkert om herren et par huler væk var Cary Grant! ;)
The Cave Girl
I got my smile from the sunshine. I got my tears from the rain. I learned to dance when I saw a tiger prance. And a peacock taught me to be vain. A little owl in a tree so high, He taught me how to wink my eye. I learned to bill and coo from a turtle dove. And a grizzly bear taught me how to hug. But the guy that lived two caves from me, He taught me how to love
Her lidt gods til natbordet: Aksel Sandemoses vidunderlige roman Det svundne er en drøm, som begynder med Heines digt...
Der Asra
Täglich ging die wunderschöne Sultanstochter auf und nieder Um die Abendzeit am Springbrunn, Wo die weißen Wasser plätschern.
Täglich stand der junge Sklave Um die Abendzeit am Springbrunn, Wo die weißen Wasser plätschern; Täglich ward er bleich und bleicher.
Eines Abends trat die Fürstin Auf ihn zu mit raschen Worten: Deinen Namen will ich wissen, Deine Heimat, deine Sippschaft!
Und der Sklave sprach: Ich heiße Mohamet, ich bin aus Jemen, Und mein Stamm sind jene Asra, Welche sterben, wenn sie lieben
- Heinrich Heine
Romanens motiv er gammelt: mord og kærlighed - atter krydser en flygtning sit spor, det svundne dukker op igen i et sindrigt vævet mønster med suggererende effekt, hvori ungdomskærligheden og den tabte barndom genopleves... Romanen lægger hurtigt afstand til så mange af nutidens skriblerier, der er fare for røde øjne og mulig genlæsning - god fornøjelse ;)
Du kan tøve så længe for at samle styrke at du går glip af det, som springet vil betro dig. I springets hjerte lå et øjeblik af plantens ro springet hvor du satte alt ind. Længe skal du vove springets dødsfrygt før din ryg bliver krænget op til en vinge, en rype i det grænseløses hænder. Fortsæt din kærligheds stormløb. På tinderne dvæler ynden. Når du i endeløse år har levet for at blive frugt, når din ærgerrighed er afløvet, din viljes træ omstyrtet, vågner du en dag alene med dig selv og er oprigtig. Oprigtigheden kræver ikke mod. Den har ikke frygtløse øjne. Den er barndommen før angsten. Floderne, kilderne, spejler sig ikke længere i dine træk. Du er løst op i floden og i kilden. Nu kan du tale. Dit mindste ord er et digt.
Et par dage eller flere med film, gode og mindre gode ... og så den bedste med et aftryk i sjælen som efter det fineste digt. Har du set eller hørt om "The weight of elephants"?
Nej, men elefanter vægtede jeg i tidlig barndom med uhørt frygt, mareridt søster og vore forældre søgte at forklare mig var en misforståelse, selv var jeg hunderæd for disse kæmpemus...
Ka' regne ud at jeg har en god filmoplevelse tilgode, så tak for hint - får vel så se drømmen lidt an...;)
Aften efter aften svæver de budskaber, som har unddraget sig tankerne, ind, kongehårde, nathårde, i klage- fogedernes hænder:
ud fra revnen i deres livs- linjer træder svaret, lydløst: den ene evige dråbe guld.
*
Landskab
I høje popler- denne jord mennesker! I lykkens sorte damme - i spejler dem til døde!
Jeg så dig søster, stå i denne glans.
*
Jeg hørte sige
Jeg hørte sige, der var en sten og en ring i vandet og over vandet et ord som lægger ringen om stenen.
Jeg så mon poppel gå ned til vandet, jeg så, hvordan dens arm greb ned i dybet, jeg så dens rødder benfalde himlen om nat.
Jeg hastede ikke efter den, jeg samlede kun den smule fra marken, som har dit øjes skikkelse og adel, jeg tog sentensernes kæde fra din hals og kantede med den det bord, hvor smulen nu lå.
Tak for link til diverse og ikke mindst Sandemose, Morse&Lewis og "Ingen er fuldkommen"
Latteren og selvironien vil for mig altid være større end troen på Gud og gud. Jeg vil selv betegne mig med en tro, der svarer til kristendommen, og som et menneske, der altid vil lukke op og byde velkommen i mit sind med en gensidig respekt, ærlighed og troværdighed. Det er herligt for mig at stå ansigt til ansigt med et (ethvert menneske), der sætter humoren og selvironien i perspektiv til livet og tilværelsen. Latter og fordybelse, humor og selvironi, munterhed og begejstring ...
Latteren og selvironiens herlighed er overskriften for min egen tro og troskab ved enhver form for tro ... eller ej.
Ja, lidt humoristisk selvdistance er ikke bare guld værd, men dødsens nødvendig, i en verden hvor mennesker jo i stigende grad kravler rundt på hverandres rygge, med fare for hudirritationer. Humoren er vel ikke alene balsam mellem mennesker, men også hvad "hængslerne" i sindets døre jævnligt kræver, i det man vel ellers ender med at henslæbe levetiden i en uudholdelig skeletterende knirken, hvor det sygelige selvforhold bare blir en naturlig reaktion - humoren har jo sin iboende alvor, sin Gustav Wied, den gode måde hvorpå man passer på sig selv og hinanden, hvor vinkler og dybder ofte medvirker til at blikket flyttes og at vi ler. Jeg ku fx. ikke udholde begravelser uden en vis mængde humor, det hele ville knirke - der er intet morsomt ved tabet, men personen man mister, ka' jo ha' været et yderst humoristisk menneske, og fremmes sådanne karaktertræk, da ka' sorgen måske få et tiltrængt smilehul. Hvad du skriver ang. dit eget gudsforhold og humoren/glæden derved, er vel på mange måder mit indtryk, men det lyser jo også ud af meninger i indlæg du skriver, eller poesi du vægter. Jeg interesseret mig nu sjældent for nogens gudsforhold, det interessante er mere religion som politisk/kulturelt tema - drillerierne hvad angår "lægprædikanten" har kun været prik i en selvhøjtidelighed jeg vel mere end en knirken anser for fraktur. Men der var engang livlig aktivitet på Trosfrihed, med humørfyldte synspunkter fra gamle knarke der lå temmelig fjernt fra noget selvhøjtideligt. Endnu sjovere var der faktisk på KD's gamle debatportal, dvs. før de blødende jesusvenner på redaktionen satte hælene i, og på vaskeægte kristusmanér, endte med at slikke hinanden ihjel...;)
Nok om det, for apropos Ingeborg Bachmann, så her lidt gods fra Max Frisch: "Bevidstheden er som et brydende prisme, der opdeler vort Liv i en Tidsfølge, med Drømmen som den anden Linse, der atter samler det i den oprindelige Helhed. Drømmen og Digtningen, der saaledes søger at nærme sig det samme Maal...".
- Det er skr. på en café i Zürich i '46, og handler egentlig om betydningen af at føre dagbog.
Maestro Federer's poesi med lyren, og hvilken match begge d'herrer leverede for en lille uges tid siden - mon ikke dén tåler et gensyn...;) https://www.youtube.com/watch?v=HcNxBAT0Qd0
Det kommende er bjerge i flammer af livslyst og sangfugle der vil synge spinkelt og stærkt om jordens genopstandelse. Det kommende er torden af stemmer udråbt over byens giftdrivende afgrunde med styrken fra summen af alle sanser: "Vi erobrer vor planet på ny bryder de stivnede cementdatamaters billeder af os. Vi er det nye folk vore sjæle synger vi ud så bedragernes og magthavernes middelmådighed vil briste i stykker og angst. Vi er den nye klarhed vundet i kampen mod maskinerne vi er den nye skaberkraft der skaber skønhed og evighed af ruinerne fra det gamle i teknologien, i naturen i videnskaben, i kunsten i enighed… (i byen. i verdensrummet!)." Det kommende er sejren og visdommen vundet ved barnets sang om blomstens elektriske bølgesignal. Det kommende er det nye/gamle det fremmede/selvfølgelige/kendte erkendelsen af helets sammenhæng fundet i venskab og ord mellem stjerner og folk fra verden.
... her i dette natlige univers, hvor vi lærer at se med ord.
Landskaber
At. At gå. At gå baglæns i egne fodspor. Skridt: Navn. Gang: Bevægelige navne. Du spurgte mig, om jeg havde lyst til at gå en tur, Og spørgsmålet forgrenede sig ud i landskabet. Landskabet prøver sin stemme på os, det prøver at udtale vores fremmedartede navne, men vi er heller ikke i stand til at formulere dét. Hvad vil du vide? Det siger: ”Vær ikke bange, bliv her.” Vi siger: ”Vi er her allerede.” Æbletræerne blomstrer selvindlysende og lærer os at se med ord.
Ja, nu har jeg jo aldrig spillet tennis, blot nydt at se på, måske særlig dengang man faktisk ku' få øje på bolden, hvad der mere end øjnes nuværende standard sir noget om boldens hastighed. Dog er der stadig tale om en form for ballet, som i særlige tilfælde så får én til ligefrem at se det poetiske på grønsværen - også dér kræves der ikke så lidt af kameler før de får adgang i nåleøjet, men nu er jeg vist ved at bevæge mig i det område Federers kone formentlig vil betragte som hendes private gemak. En herlig dyst var det immervæk, det var så også derfor jeg tænkte...har du forresten spillet tennis? ;)
Tak for fin musik og poesi ;)
Nisseligst Simon P.s.: har forresten lidt til dine øjne fra Max Frisch, hvis du kender ham, men det må vente lige...;)
Nej, jeg har heller aldrig spillet tennis, og har som dig også blot kunnet nyde spillet over TV. I flere af mine barndomsår fattede jeg ikke en dyt af, hvordan man kunne sidde og kigge/lytte til de samme slag, ord og lyde i én lang uendelighed. Men da jeg blev lidt ældre oplevede jeg også selv begejstringen og spændingenDet var dengang Bjørn Borg og John McEnroe havde deres fighter inkl. John McEnroe's iltre temperament og evige diskussioner med dommerne :))
Max Frisch fik noget til at dæmre, men jeg måtte da alligevel google ham ... åh ja, Homo Faber, som var et must i skoleundervisningen. Men huske den kan jeg ikke.
Et andet navn vi vist heller ikke har været omkring i mellemrummet er Robert Corydon. Så ham springer jeg lige ud i, mens jeg venter på Godot ;))
Tegnet
Der er en langsom forankrende lykke ved at finde et stykke træ bag brændingens hvide boblende skumme -
finde det stykke træ, som faldt til i eens haand, skære et mærke og male med tusch det buskmandstegn, som er i eens hjerte.
Her lidt tanker fra Max Frisch' dagbogsblade, eller omskrivninger, udenomssnak...næsten en afspejling af Marguerite Duras' At Skrive - han fortæller forøvrigt i samme blade en fortræffelig historie om sit møde med Bertolt Brecht, hvis du sku' få lyst til at anbringe ham på natbordet...;)
Om betydningen af at føre dagbog: Vort liv foregår på et transportbånd; vi har intet håb om at indhente os selv og forbedre et eneste øjeblik af vort liv. Vi er de svundne dage, selv når vi forkaster dem, i samme grad som vi er dagen i dag. - Tiden forvandler os ikke. Den bringer os kun til udfoldelse. Ved at nedskrive sine tanker- der højst kan have gyldighed for øjeblikket og stedet, hvor de opstår - og ikke ved at fortie dem, vedkender man sig dem. Man gør sig ikke noget håb om, at man i overmorgen, når man tænker det modsatte, skulle være blevet klogere. Man er den, man er. Man sætter pennen i papiret som nålen i jodskælvsobservatoriet, og i grunden er det ikke os, der skriver; vi bliver skrevet. At skrive vil sige: at læse sig selv. Hvad der sjældent er den rene fornøjelse; man forfærdes for hvert skridt, man gør; man tror selv, at man er en gladensvend, og hvis man tilfældigt ser sig selv i en vinduesrude, opdager man, at man er en gnavpot. Og en moralist, hvis man læser sig selv. Det er der ikke noget at gøre ved. kun ved at bevidne og fastholde de øjeblikkelige tankers siksakkurs kan vi lære vort væsen at kende, dets kaos eller skjulte helhed, dets uafvendelighed, dets sandhed, alt det, vi ikke umiddelbart er i stand til at finde udtryk for, og da slet ikke ud fra et enkelt øjeblik -.
Tiden? Den ville i såfald kun være et tryllemiddel, der lader vort væsen falde fra hinanden og gør det synligt, idet den opdeler livet, alle muligheders allestedsnærværelse, i en tidsfølge. Kun derved fremtræder livet som forvandling, og derved nødes vi atter og atter til at antage, at tiden dvs. tidsfølgen, ikke er noget væsentligt, men noget tilsyneladende. Den er et hjælpemiddel for vor indbildning, et forløb, der i en tidsfølge viser os, hvad der egentlig er en helhed, nemlig noget samtidigt, som vi ganske vist ikke kan opfatte, lige så lidt som vi kan opfatte lysets farver, når strålerne ikke er brudt og opdelt. Bevidstheden er som et brydende prisme, der opdeler vort liv i en tidsfølge, med drømmen som den anden linse, der atter samler det i den oprindelige helhed. Drømmen og digtningen, der således søger at nærme sig det samme mål -.
Om forfattervirksomheden. Det vigtige er: det uudsigelige, det hvide mellem ordene; altid taler ordene om noget uvæsentligt, som vi egentlig ikke mener. Vort anliggende, det egentlige, kan vi i bedste fald omskrive, og det vil ordret sige: man skriver udenom. Man omringer det. Man siger ting, der aldrig dækker vor virkelige oplevelse, som forbliver uudsigelig. Det, vi siger, kan kun afstikke oplevelsen så snært og nøjagtigt som muligt, og det egentlige, det uudsigelige fremtræder i bedste fald som en spænding i det, der er blevet sagt.
Ja, vel er det jul :)) og Max Frisch er en smuk og særlig julegave her i mellemrummet. Herlige visdomsord og glade nostalgiske til livsmod og dansen omkring ugletræet.
Lidt mere Corydon og og glade toner til natten ...
Node
Er det tungt at leve, naar vi kan vandre i Græssets Kældre og hvile i den syngende Grøft, hvor Græshopper, Frøer og Firben har grebet smaa levende Instrumenter og rejst et Hus af grønne Toner, som Guldsmedene flyver igennem med Sollysets glødende Violin på tonende Vinger.
Jeg sidder i Tusmørket i det høje svajende Hus med alle de smaa grønne Musikanter rundt om paa Grøftens Taburetter og hører Dagen blive spillet til Ende saa Nattens sorte Node høres i Frøens Orkestergrav.
For lidt siden perlede Sollysets knitrende Noder fra Grøftens Kapel. Er det saa tungt at leve, naar vi ved, at alle stumme Instrumenter i Græssets Kældre er gemt under Støvets slidte Fløjl i Duggens Futteral, slumrende med nye Dages grønne Melodier skabt i Krybets store Musikersjæl.
Julenissepoesi fra en glad gris... - 09/02/201707:23
Morn RM..
Ja, tænkte nok du ville sætte pris på lidt fra hans kragetæer, imellem hvilke der også findes tæer jeg værdsætter. Og apropos tæerne, ja så er tiden for alvor inde til at pakke rødderne godt ind i det uldeste - forudsat man da ikke vil gå dryptud, for...
I sne står urt og busk i skjul; der er så koldt derude; Dog synger der en lille fugl på kvist ved frosne rude.
Giv tid, giv tid! - den nynner glad og ryster de småvinger - Giv tid! og hver en kvist får blad; Giv! - hver en blomst udspringer.
Giv tid! og livets træ bliver grønt, må frosten det end kue. Giv tid! og hvad du drømte skønt, du skal i sandhed skue.
Giv tid! og åndens vinterblund skal flyve for herlig sommer; Giv tid! og bie pa Herrens stund! - hans skønhedsrige kommer.
- B.S. Ingemann.
Så, nu er min rate af Herre-ord vist toppet for dette år, nu ka' jeg ikke mere, thi maven blir så tung og jeg ser syner...;)
I stedet får du så denne:
Afholdenhed! du Viises Dyd, Som jevn og sej, men varig Fryd I et langvarigt Liv os byder! Du tager vel ei ilde op, At jeg dog heller i Gallop, I kort, men heftig Lyst mig fryder
- J.H. Wessel.
Faktisk var jeg lige ved at sne siden lidt til med Stuckenberg, men han har jo sneet tilbage i baggrunden, hvorimod Corydon stod så fin og sprek til morgenkaffen, så tak for mer af ham - og må sneen dale på endnu en glad gris...med lune rødder! ;)
Hygsom læsning: Peter Plys og hans Tao af Benjamin Hoff...
Hvori digteren Lu Yu citeres:
Skyerne over os samles og spredes, Brisen i haven blæser bort og vender tilbage Således er livet, lad os trække vejret dæmpet, Hvem kan afbryde vores fest?
Lidt mer fra legetøjsskuffen - til humorismen og associationer...
Der er mange der snakker med dyrene - sagde Plys. Det kan godt være, men... Men der er ikke mange der hører efter - sagde han. Og det er problemet - tilføjede han.
Man kan med andre ord sige at viden er andet og mere end Fakta. Som Mystikeren og digteren Hanshan skrev:
Om at kunne stave til fredag
En lærd ved navn Wang Lo ad mine digte. Tonerne passer ikke, Sagde han. Der er for mange takter, Versemålet er slet, Ordvalget uovervejet.
Jeg ler ad hans digte, Som han ler ad mine. Han er i mine øjne Den blinde der søger ord Til at beskrive solen.
Ikke så sjældent, når man som lærd slås med forholdsvis ligegyldige emner, bliver man mer og mer konfus. Plys beskriver Konfutsianerens Konfuse Pigtrådstilstand med stor præcision:
Om Mandagen når solen skinner, Spør jeg mig selv med hede kinder: er det mon sandt, er det mon lyv, At syv plus fem er fem plus syv?
Om Tirsdagen når skyer tordner, for øjnene det næsten sortner: mon nogen vismand ved for visse, om de er dem og demdér disse?
Om Onsdagen når himlen blåner, får jeg det straks, som om jeg dåner: mon nogen nogensinde tror, at hvad er hvem og hvem er hvor?
Om Torsdagen når alting fryser, nyfalden sne omkring mig lyser, da spørger jeg mig selv igen: hvis den er hvis, hvis er den så?
Plysord er plusord. De har forundringen og en total naiv og skøn tilgang, hvor forklaringen vendes på hovedet og bliver til noget nyt i barnets visdomssyn.
Ja, der er meget at hente i Hundredemeterskovens helt eget landskab ... og mange varmende smil, hvad der forøvrigt også er i de andre ord, du her deler ud af. Tak for visdomssmil ... med et smil :))
En voksen, som næsten kan det der, sådan lidt med samme sind og syn og dog voksen, er Benny Andersen. Ja, her har inspirationen været en skovtur, og måske endda en skovtur i Hundredemeterskoven, hvem ved? Måske også dine rødder kender samme skov? Og er der natugler, fuglefødder og kragetæer? ;))
Kærlighed hænger ikke på træerne men det er dem man ser på når man savner den hvordan mon de klarer sig så langt de står fra hinanden kan lige nå næste træ med en bladspids og så er det træ måske slet ikke det rigtige nærmest i vejen alligevel vokser de daglig og her går man rundt i skoven på sine bevægelige rødder man stikker sine bevægelige grene i lommen det er da det mindste og skynder sig tilbage til byen.
***
På høje tid
Det er på tide - vandet koger jorden brænder - verden venter da Alexander var på Cæsars alder var han allerede Den Store da Cæsar var i min alder - var han allerede færdig de spildte ikke tiden - tiden spildte ikke dem de brugte tiden som en skjorte - sov med den på spiste med den på - blev begravet i den. Og her sidder jeg - holder avis - holder jul holder igen - lader bedrifter gå min næse forbi i håbløs restance med opdagelser - verden venter ikke. Da Mozart var fem år - da Jesus var tolv da Columbus lettede anker - da Homer - da Rembrandt da Pasteur - da Darwin - da Dalgas - da Gama Damokles - det er på høje tid - det er over tiden min hat - min frakke - mine cykelspænder det er nu eller aldrig.
... og du har helt ret i, at den visdom, der opstår eller ender i smilet, er det stikmodsatte af en indlæring, der opstår eller ender i selvhøjtideligheden.
Latteren og humoren er vigtig, også selvom den kommer direkte ud af tårer ... og selvfølgelig allerbedst i relation til det andet menneske, altså i et mellemrum og ikke et inderrum.
Fine ord under en glad sol over Hundredemeterskoven - som jeg tit har indtrykket af at Benny Andersen og hulens masse andre bebor med samme boblende glæde som du ;)
Vender tilbage senere, rigtig god lørdagssol i sneen...
Bordet, af timetræ, med risretten og vinen. Der ties, spises og drikkes.
En hånd, som jeg kyssede, lyser for mundene.
*
Tübingen, januar
Til blindhed, over- talte øjne. Deres - "en gåde er det rent- udsprungne" - deres minde om flydende Hölderlintårne, måge- omsusende.
Besøg af druknede snedkere med disse neddykkende ord:
Kom, kom et menneske, kom et menneske til verden, i dag, med patriarkens lysskæg: han måtte, hvis han talte om denne tid, han måtte kun lalle og lalle, om og om igenigen
Her husband is old Faustus, the don who pawned his soul To learn forbidden secrets and slake his soured lust, Narcissus who loved his own shadow, and Judas who rook as dole Caesar's silver face, and played traitor when he kissed, And Jacob the cheating patriarch who gambled on blindness and hunger.
He fears her frigid eyes, her brief and bitter anger Who married Trojan Helen and poisoned Juliet, Who acts his personal tragedy with the gestures of a droll Since every summer ends in snow, and passion lives no longer Than the notes of a song, which no one can recaoture or forget.
Jeg fandt den Bergmanske krone på Filmstriben, og jeg glæder mig til at se den i hele sin udstrækning. Hidtil har jeg kun set stumper og stykker og enkelte afsnit, og på den måde får jeg ikke dybden med mig. Men jeg fik kun lige sat mig til rette med dyne og kaffekop og fik lige set de første 5-10 minutter, og blev så afbrudt. Men nu er det bare et tryk på play, og jeg kan fortsætte nydelsen ... :))
Er det TV- eller biografudgaven, der ligger på Filmstriben? TV-udgaven varer i ca. 5 timer, men oplevelsen er uanset i top.
Jeg ved ikke om den ér kronen på (livs-)værket, mange andre formidable film forsvinder jo ikke just i skyggen, mange er enestående - én jeg fx er helt pladask i, er Ved Vejs Ende, men Fanny & Alexander er noget ganske specielt...hvilket skuespil! Der er flere af mine absolutte favoritter blandt skuespillere med i denne film.
Så fik jeg set "Fanny og Alexander" i en godt 3 timers udgave. Jøsses da, hvor den bider og bider sig fast. Den sætter sig dybt i hjertekulen og stikker, og jeg har svært ved at ryste den af mig. Du har helt ret i, at den er spillet og instrueret fabelagtigt med en skuespillerliste, der vil noget ... og kan det. Jeg må se den i den lange udgave også, men jeg skal vist lige vente til hjertet ikke stikker helt helt så meget mere.
At se en film med så stor en del, der er set igennem et par barneøjne gør altid et dybt indtryk på mig. Jeg kan ikke huske, om jeg har nævnt filmen "The way way back" fra 2013? Den er med lidt af det samme tema, og alligevel så langt fra i intensitet.
Jeg må se at finde den anden, du nævner og andre af Bergman ... måske vekslende med noget Holberg som igennem karikaturer og humor også har sine dybe pointer. Inde på DR Bonanza findes en håndfuld Holberg, og jeg synes også, jeg så flere af Bergmans, men jeg kan ikke finde ind til dem igen??
Sjovt du i forbindelsen nævner Holberg, for det er da lige på kornet - korset på graven hvorpå der står: her ligger humoren begravet...
Ja, filmen er så stærk og intens, med de mange menneskelige facetter der flyder rundt hinanden imellem i samtlige sociale lag og aldersgrupper, og i en tid der jo igrunden ikke er så svært forskellig fra nutiden som vi måske går rundt og bilder os ind. Men særlig de voldsomme dødsscener er enestående, samt selvfølgelig oplevelserne i så dobbeltbinded en voksenverden set fra 1 meters højde, hvor netop alt jo levendegør sig og kan blie så truende nær en følgesvend for resten af livet, at den eneste tilflugt må være teatrets forunderlige verden - og hvor ér det fint sagt af farmand-teaterdirektøren på juleaftensdag: herinde er den lille verden, og derude den store verden, som den lille verden engang imellem formår at afbillede og på en sådan måde, at den store verden...engang imellem, måske endog kun ganske få sekunder, kommer på tryg afstand...ja, det sir jo det meste: forståelsen af sin situation, der også er begyndelsen på et voksende mareridt i Fanny og Alexanders indre lille verden, sammenbruddet.
Mange af Bergmans private barndomsskildringer skjuler sig i Alexander, der er omringet af de mange smukke kulisser, som Bergman udtrykkeligt kaldte for kulisser, hvad der jo ikke gør dem mindre smukke, men måske lidt farligere, idet de indgyder denne fascinerende forestilling om en tryghed, der i næste nu viser sit sande ansigt, og tæppet går op. Hans søgen efter tryghed var i sig selv en livsbeskæftigelse - læser man Tre Dagböcker af Maria von Rosen & Ingmar Bergman, træder hans kone Ingrid øjeblikkelig ind på scenen som moderen der skabte de trygge rammer. Livets erkendelser handler filmene om gang på gang, selvfølgelig hans egne: det at se barnet i sig, at se i sig det store barn der søgte en mor i sin egen kone, handler på ingen måde om en sentimental nedværdigelse af sig selv, eller af mennesket i sig, det er blot kulissernes fald, livets skinbarlige realitet, hvor det at gennemskue løgnene kun muligvis blir tilgangen til en ærligere kontakt med sig selv, hvilket jeg mener var hvad han søgte. Alle disse "spil" oprulles netop også i filmen Ved Vejs Ende, hvor den gamle professor Isak Borg, der skal til Lund for at blive æresdoktor, passerer hele sit liv i det smukkeste svenske landskab, hvori han nærmest genetablerer møderne med "jordbærstederne" (filmens rigtige tittel) og livets store skuffelser - den er i mine øjne en af de mest fremragende film, og så vidt jeg ved én han selv holdt meget af, med Victor Sjöström, Bibi Andersson, Gunner Björnstrand m.f. Men det er jo ikke sikkert du vil synes den er særlig storslået, det ska' jo så blie spændende at høre dig fortælle om..;)
Jeg ved ikke hvad der befinder sig på Bonanza, det er mange år siden jeg sidst kiggede derind, det må ha' været i begyndelsen - jeg bryder mig simpelthen ikke om forringelsen DR er blevet til i kraft af en forsamling teenagere der grådigt hiver mill.lønninger ud af statskassen uden af besidde nogen form for kvalitative egenskaber; så jeg bruger slet ikke DR's såkaldte "tjenester"- men der må da være nogle af Bergmans film på bib., det ville da være mit forslag om stedet at søge?
P.s.: Jeg tror nu du vil elske filmen Ved Vejs Ende/Jordbærstedet, hvori understående digt optræder i en situation hvor en piges to venner skændes om hvorvidt gud findes - og da pigen senere åbner bildøren for de to kamphaner, spør' hun sarkastisk dem begge: nåh, fandtes gud så...
Men ved et kaffebord påbegynder Isak Borg digtet:
Sökandet efter Gud
Var är den vän som överallt jag söker? När dagen gryr, min längtan blott sig öker; När dagen flyr, jag än ej honom finner, Fast hjärtat brinner.
Jag ser hans spår, varhelst en kraft sig röjer, En blomma doftar och ett ax sig böjer. Uti den suck jag drar, den luft jag andas, Hans kärlek blandas.
Jag hör hans röst, där sommarvinden susar, Där lunden sjunger och där floden brusar; Jag hör den ljuvast i mitt hjärta tala Och mig hugsvala.
Likväl ett töcken mig från honom stänger: Min bön men ej min blick till honom tränger. Ack, såge jag hans anlet och mig slöte Intill hans sköte!
Ack, när så mycket skönt i varje åder Av skapelsen och livet sig förråder, Hur skön då måste själva källan vara, Den evigt klara!
O ljusets, fridens, salighetens källa, När skall för mig din rena våg uppvälla? Vem förer mig till dina friska flöden? Den stilla döden.
Var tröst, min ande, hoppas, bed, försaka. Dig vännen vinkar: du skall se och smaka Hur ljuv han är och sjunka i hans armar, Som sig förbarmar.
Snart till den strand där böljor sig ej häva Lik arkens trötta duva skall du sväva, Till herdens famn lik rädda lammet ila Och där få vila.
Endnu et digt til runde ugleøjne i en sen nattetime ...
Synet flod
Jeg elsker at være midt ude i synets store flod som altid skyller gennem mine øjne med et mylder af stærke ting. Et vidunderligt drivtømmer af menneskers hverdagsagtige smaa, svedige skaarede, bulede mugne, forslaaede sterile, forrevne og oliesnavsede ting. Det blaa bundfald af trækronernes klirrende skyl er i synets flod, drejer mine hjernevindinger kastes til bunds i mine øjnes mægtige kar. Jeg elsker øjnene, øjnene, der ser landskabets hævede arme med korn paa de senede hænder. Lysene i gavlen paa den ensomme gaard. Pigen med askeansigtet helt nede i gadens skakt. Et øjebliks fortættede linier i hvidt sollys. Træer, huse, skorstene asfalt, en tremmet laage kolde netgrene gruset paa fortovet, det fossende lys over trætoppene, det hele svejset sammen i sort, glasurtungt jern som en staalbro med skarpe linier og vinkler midt i mit syn. Vidunderlige dage ligger paa spring i mit syn. Alt, hvad det har taget med i sin flod har jeg elsket med en stor, nøgen lidenskab. Alt, hvad der endnu vil komme fossende gennem øjnenes spinkle flodleje forbi sindets store, hvide sletter, som frugtbargøres af synets gødende vand. Her vokser gult korn op gennem vild, knugende asfalt. Endeløse gader mildt favnende marker, lyser og smiler paa sindets slette. Husk! det begyndte i den skramlende kupe ved barnets kupe-vindue. Husk! du sad mellem store, sorte skygger med flipper og flettede urkæder. Du sad og saa ud på landskabets første linier. Koen saa du og elskede den helt ind i den smørfligede mælks duftende moderbjerge. Barnets kupevindue. Sorte venteværelser. Ungdommens cigaretrøgfyldte kupeer med ren, ufordærvet elskov paa støvets plyds. Rækken af vinduer døre og rejsernes arabesk tegnet i synets klare vand. Turen frem og tilbage til byen med det fladtraadte arbejde. Margarine-reklamen paa gavlen, som vi saa hver dag og som aldrig ændrede sig. Drømmene om stien gennem granskoven ud til det store, lægende hav. Kedler, ømt haar og vaade trapper. Altid gemt bag mure. Sorte billeder og perspektiver og trange, visne profiler. Livet heftet op mellem gulve, støvede rammer og lysekroner af massivt klingende glas, er her lige langt fra havets violette spejl og urenes smaa altre. Ikke et løv har skyllet over disse mure, ikke en brændings lange, blæsende tunge har slikket disse følsomme trappesten. Der foregaar altid fordækte ting i entreerne. En ung mand kommer ind i stuen uden rødee drømme. Han har en grøn gren med nyligt tændte blade i haanden. Han gaar omkring og lader grenen glide over malerierne, billederne og de mange indskrifter. Det varer ikke længe førend der høres latter af klægt, graat ler. Den unge mands gren brænder ned. Aske, skygger, røg og letter lister omkring ved murene. Alt er i synet, byerne som menneskehedens sømærker, markerne og havene som vidunderlige reservoirer for fantasien, alt er i det store, grønne syn, der er digtets. Jeg elsker dets bundfald. Elsker det paa den raslende fart med det takkede udsyn fra kupeens vindue. Toget kører forbi en kirkegaardsmur med udsyn til marmorsokler og forstenede duer. Den nedgaaende sols delta bag kirkegaardstræerne flyder sammen med mit syns stridige flod, indtil mine øjnes flodleje er fyldt og træt af liv.
Ja, jeg har også måttet erkende, at jeg må gå ombord i det svenske på YT, hvis jeg vil ha' det hele med ;)) for med en hel dags jagt er der stadig ikke nogen frisk og sprællende fisk på krogen ;))
Men på min vej mødte jeg noget andet godt og blåt ...
Mistanken om rent snyd syntes idag at blomstre i øjnene på selv den firbenede, der bare lå og gassede sig i strålerne, men også træerne overvejede vel at klæ sig grønt til ære for solen, der fik alle til at dase rundt som små sole - vi trænger trods vinterens umiddelbare overskuelighed til den...
Kieślowskis trilogi forsvinder ikke fra én lige med det samme, fra hvilken film som Blå og Rød stadig fascinerer mig. Dér greb du fat i endnu en fremragende billedmager, der ligeledes har sat et uafrysteligt indtryk i et utal af billedekældre - musikken er enestående, og jeg husker stadig oplevelsen ved at træde ud i den friske luft fra biografens mørke med lyrens toner i mig, dette sære sammenspil mellem det hørte og sete i arenaen, retsalen...et herligt genhør! ;)
En diktbok är lik skrinet med många ädla stenar och många smycken små, lik mångahanda vinet, som källaren förenar i n och samma vrå.
Men stundom är smycken ej fullt att lita på, och stundom är av vinet ej allt den ädla drycken från Xeres och Bordeaux.
Så pröven då med blicken var dikt, var bok vi sjunga, vart smycke i vart skrin, och när I vinet dricken, så pröven med er tunga om det är äkta vin!
Så lå den der i postkassen, Bergmans "Ved vejs ende". Jeg kan kun være enig med dig i, at det er en gribende film. Til at begynde med synes jeg, at den var lidt grotesk og uhyggelig, men langsomt finder både øjne og sind ro i fortællingen. Jeg vil se den igen i morgen, det vil den kun blive bedre af ...
Ja drømme ka' jo være vældig groteske: scenen Isak Borg oplever i sin drøm, minder lidt om (under-)bevidsthedstilstande i Buñuels mange film - ikke at Bergman kopierer ham, men at han ligeledes slår "gitteret" ned, så traumerne frit kan flyde forbi linsen. Dette påvirker ikke bare Isak Borgs store dag, der jo var så detaljeret planlagt, men får stor indflydelse på hans tænkning og dermed valgene han træffer, idet han jo lærer noget af scenerne der stiger op fra billedkælderen - bevidthedsprocessen er allerede i gang. Om Isak Borg herefter blir et "bedre" menneske, det ved jeg ikke, men måske et omgængeligere, idet han jo ikke i samme grad dirigeres af sår han skaber, hvilket måske ses derved, at han i slutningen af filmen jo deltager i og kærer sig om sine næres livssysler, at han skaber frigørelse ved det at han nu føler sig frigjort.
Jeg ka' forøvrigt godt lide ordet hårtottepuslerier - god fornøjelse med dem ;)
mvh Simon P.s.: det ka' virkelig være sjovt at være mange der går i biffen sammen, for bagefter så at fortælle om det oplevede, fortællinger der grundet forskelle i værdering, er en oplevelse i sig selv ;)
Mit skelet gnægger nu altid hyggeligt, når der læses højt fra Benny Andersen, ingen syrekys dér, nærmere er det som en forårsdrøm på snepuder, ingen brud - på andet end etiketten...
Det oprørske skelet
På en måde forstår jeg godt mit skelet Når jeg ligger og tar solbad får det aldrig lov til at komme lidt ud i solen det må føles ydmygende formynderisk det eneste der kan se sit snit til at stikke frem er de par tænder jeg har tilbage og mine korte negle ellers anes det kun som buler knoer og knyster under huden plus et par enkelte knæskaller resten er henvist til et liv på skyggesiden og mens jeg ligger der og langsomt tørrer ind fornemmer jeg min benrads fosforescerende harme: Bliv endelig liggende skeletundertrykker gamle ribbensfascist hvirvelsimperialist bliv liggende eller bedre rådn snarest op så jeg kan befri mig for dig og realisere alle skeletters retmæssige drøm at danse lettet hen over engen med le i hånd og smil om tand og tomme øjenhuler åh omsider at være i stand til at rasle med hele sin stolte benrad befriet for dine slappe deller sentimentale indvolde blødsødne hjerne åh omsider at være i stand til uhindret at kunne skræmme sig frem vil du i verden frem så skræm åh omsider at være istand til at glæde sig over de små børns skrig at klapre mod månen klirre mod solen måske vil min ringlende sejrsfærd kulminere på Kongens Nytorv på det Kongelige Teater en rolle i en Flint-ballet eller hvad med en tid at stå model for en ung og succesrig morbid maler i betragtning af hvad jeg ellers har måttet stå model til fra din side så bliv endelig liggende gamle knogleracist nu er min tid kommet slip skeletterne løs det er vår
Så farer jeg op med et sæt styrter frem børster som rasende hvad jeg nu har at børste af tænder
Jeg føler med min livstidsfange ville ønske jeg kunne gøre noget men er for fej og ømfindtlig til ligefrem at arrangere et åbent skinnebensbrud så det ku få et lille glemt af verden udenfor men det vil vare længe før jeg klipper mine negle
*
Trængt op i en krog
Fra nu af nul halløj i privatsfæren aflys rødvin udsæt højreb indtil videre lad isvand komme til sin ret biksemad og tørt brød så længe hver anden i verden sulter så længe apartheid frådser læg idylen på hylden hyggen i frostboksen så længe Sovjet står i Afghanistan så længe USA står i Mellemamerika så længe Mellemøsten står i Mellemøsten så længe det står på må der ikke stås af fra nu af så længe tortur censur færdig med small-talk og store ord skånselsløst færdig med gensidig smiger og uafsluttede sætninger gør peberkværnen med punktummer klar kom godt med salt på lumre lagner ny nøgternhed må til så længe raketter slår rod og mini-U-både minerer Selv om vi er små omend kun i den store sammenhæng skal man ikke kunne finde os i færd med at finde os i alt ikke før stormagter holder op med at kaste folkeslag i hinandens arme ikke før de sorte og de hvide ikke før de røde og de grønne ikke før man kan se en ærlig solnedgang uden at rødme ikke før man kan åbne avisen med oprejst pande ikke før man kan tage hænderne op af skødet i gode venners selskab over en god rødvin lidt uskyldigt lam med duft af hvidløg uden at ligge søvnløs bagefter trængt op i en mundvig
Leth er er for mig et virkelig kærkomment indblik i jegudsigt til selvindsigt. Her bliver jeg taget ved hånden på vejen igennem den sidste del af vinterdelen ... og her i glimt og på vej videre.
Takke og kvitterer med lidt fra hende du ved nok, hende der får solen til at glimte i øjnene dine...;)
Hviskende græsfødder
Hviskende græsfødder lister sig gennem os, granfingre rører ved hinanden når stierne mødes, sejg svedende harpiks klæber os sammen, sommerbegærlige spætter hakker i hårdføre frøgemmehjerter.
*
Forstening
Henne på bordet ligger mine hænder Nede på gulvet står mine fødder Ude langt ude et sted ser jeg ikke hvad du ser med mine øjne
*
Hvis jeg står alene i sneen blir det klart at jeg er et ur
hvordan skulle evighed ellers finde rundt
- Inger Christensen
mvh & nysselig weekend Simon P.s.: Spørgejørgen havde sikkert tabt pusten hvis nogen havde sagt ham, at hans stillestående rødder drønede rundt om solen med hele 30 km/sek, alt imens munden gik som en blæsebælg...;)
Ja, fru Christensen kan få solen til at skinne ... også på en gråvejrsdag :)) Lidt mere sollys her ...
Ansigtets sol
Så du så du havet så du solen så du solen stige op gennem havet så du skyerne føje sig for den så du ansigterne vendte sig og så den
***
Og langt tilbage, længere end dagene og nætterne og længere end et enkelt ords erfaring og længere endnu, helt ind til et billede af en anden end dig selv rejser sig et digt så smukt at du taler til det.
***
Efter syv dages mørke, kommer syv dages lys. Men som del af et tidsmaleri ligner dette lys en, i et hjørne, omvendt himmel og en, i et andet, jord.
Nederst, synes det, vokser noget i sin skygge: Giv mig det, hvad det end er, at jeg kan gå, videre, gå og gå og ane mine levende råd undervejs.
***
En indsigt melder sig på vejen. Og det næste bliver et særligt ritual kaldet digt. I sig selv er det intet, og ved det, og kan ikke stå alene med sin skønhed og ved også dét.
De fleste lyrikere er mig helt ukendte, i mødet gror så ofte forventninger om også ukendt lyrik - som skulle solens stråler idag varme sulet på en anden måde. Apropos, så stråler sangere i morgenkåbetræer nu atter af forårfornemmelser! Det er helt vidunderligt igen at stå dér i døren med sine søvnige hårugler og høre forskellene i strubers hulrum sende post rundt med så imponerende en styrke, at kaffen køligt ser op. Ingen barnestemmer, ingen joggere eller hunde, ingen kirkeklokker, kun mis' fortryllelse over disse kraftige stemmer fra små sangere og et vagtsomt blik mod røgen i døren - men nu kommer solen også snart hjem, så ska' man for alvor stå tidligt op, men det er det hele værd. Det med sangerne får mig just til at tænke på Samuel Beckett, den flittige hånds mange breve, dvs. parten med tilknytning til hans arbejde, som formentlig er ved at være på trapperne; tænk hvis postbude sang breves indhold op for os i døren... Jah, det ville da være noget af en trille, og selvom alene tanken nok gør nogen lidt blege om næbbet, så vil egentlig nyt også dér få Godot frem på scenen ;)
Nå, ikke mer pudesnak, men med tak for lystige digte og det strålende humør, kvitteres med endnu ét fra ham vildmand-Andersen:
Lige før forår
Det står i den frysende morgen en tone der snart vil tø. Om lidt er stilheden moden og åbner sig som et frø.
I denne luft er der farver dit øje ikke kan se. De venter som dybder i rummet over den blinde sne.
Stille. Vent med at tale. Sæt ikke noget i gang. En dråbe stilhed mere og luften er fuld af sang.
mvh Simon NB! beklageligvis tillader youtube også i dette interview relamer at poppe op helt uden varsel, for dermed at skabe det chok der skal efterlade reklamen i hukommelsen/sindet - et egentlig overgreb der indlysende burde få juridiske konsekvenser, hvad ingen tilsyneladende gider gøre noget ved det - men i al fald her en advarsel, så du ikke ryger ret gennem loftet, når du bekvemt og intetanende sidder dér med ørerne spidset.
Fortællingen Don Juan fra Tranhuset er én blandt adskillige fortræffelige af slagsen i William Heinesens: Fortællinger fra Torshavn (1973) - så hvis ikke du allerede har betrådt stien, ja så er det da bare med at komme i røjserne og ud og sparke grus tilside. Fortællingen begynder med Kierkegaards fascination af hjerteridderen Don Juan, der var ham til så stor inspiration, at han ligefrem fik lov til at ride kommaer ned, men det er en anden historie:
Don Juan gjør ikke blot Lykke blandt Pigerne, men han gjør Pigerne lykkelige – og ulykkelige, men, besynderligt nok, således er det, de vil have det, og det var en daarlig Pige, der ikke ønskede at blive ulykkelig for eengang at have været lykkelig med Don Juan
Men allerede i forordet (af Erik Vagn Jensen), løftes låget på endnu én af Heinesens sorte gryder, idet han skriver:
Nogle mennesker er så lykkelige, at de føler sig hjemme i skønne og mærkelige egne rundt om i verden, selv om de aldrig har været der. Til tider vil et virkelig besøg på stedet skuffe, men i andre, heldigere tilfælde er éns forhold så stærkt og indforstået, at man uden større vanskeligheder overser betonhusene og reklamerne, så éns eget land ligger der og ser ud og lugter, som det skal. Da Stefan Zweig midt i 1930’erne for første gang kom til Rusland og kørte med toget til Moskva, rejste han gennem mange kendte egne – og først lidt efter lidt blev han klar over, at fortroligheden med det russiske bondeland skyldtes ungdomslæsning af Turgenjev, Tolstoj og Gorkij. Lidt ældre danskere, der har haft en lærer, som kunne fortælle bibelhistorie, er lige så fortrolig med Kanaans Land, det gamle jødeland, som med deres eget danske sommerferielandskab. Man færdes hjemmevant blandt hyrdernes stenede stier, kender byportene i Jerikos mure og tager sig i agt for tornebuske og tætte krat, som skjuler røvere og listige købmænd. Vi er også mange hjemmefødninge, der kender Det Græske Øhav ud og ind og ikke ville behøve spørge om vej til Fajakernes Ø eller Itaka. Af en eller anden besynderlig grund husker jeg meget klart selv ubetydelige detaljer og småstier på egnen omkring Mester Gepetto’s hus, hvor Pinocchio færdedes og kom galt afsted, da han lod sig lokke til at skulke fra skolen. Jeg har aldrig læst bogen, men en eller anden stor kunstner må have fortalt den for en måbende førsteklasse, hvor jeg sad blandt tredive andre børn og glemte, at vi egentlig skulle have byttet billeder af cykelryttere.
William Heinesen har givet mennesker i mange lande del i den færøske hovedstads lugte, lyde og lys. Hvis vi kom derop nu, ville vi trodse den vilde biltrafik, ikke ænse stanken af grillstegte pølser og fritterede fiskefilet’er, men i en stejl gyde bag de høje forretningshuse med neonreklamerne ville vi genfinde det lille sorttjærede hus i den bitte lille tilgroede have, hvor vi engang sad og hørte fortællinger om gru og ondskab, om fest og kærlighed. Det er på en måde, som om vi har oplevet en næsten uendelig sommerferie i Thorshavn. Vejret dengang var naturligvis langt smukkere end nu til dags. Solen skinnede oftere fra en meget blå himmel, vinden legede i græsset og tørrede vort tøj, som vi efter hundestejlefangsten i den rivende bæk havde bredt ud over de ældgamle træagtige ribsbuske. Vi glemmer aldrig den saftiggrønne idyl med køer, får og blomsterkantede veje. Vi kender hver enkelt ko, og Heinesen husker os på blomsternes navne, der duftede af eventyr, fromme munke og folkeviser: kejserkrone, blåklokke, trævlekrone, syreskræppe, troldurt og fredløs. Men det er ikke bare idyl. Der er farlige huller mellem tuerne, og hvis ikke mennesker er agtpågivende, falder de i fordærv – der er beretninger nok om det. Vi lugter tørverøg og smager kandis, vi leger bag baller og tønder i haven, samler æg på strandengene og kommer altid for sent hjem i de lyse sommeraftener. Men vi er også rædde i det vingede mørke. Vi har oplevet storme, forlis og ildsvåde. Har hørt om retfærdig straf, pludselig død, gemt os for sære og farlige mænd, skreget af rædsel – og hjertet bankede først nogenlunde almindeligt, når lampen havde været tændt meget længe i den kendte stue. Et billede af en engelsk brig på trævæggen, en hvidskuret hvalknogle i vindueskarmen og læsning i en gammel Marryatbog hjælper én til at flygte fra de nære trængsler til fjerne, solbeskinnede strande. I morgen, når det er lyst og blåt, er de mørke magter så borte, og vi tør skrige hånsord mod dem, mens vi springer dristigt på de sorte basaltklipper. Det gamle Thorshavn er kulisse og baggrund. Her udspilles både romancerne og tragedierne. William Heinesen fortæller os om, hvad han har set og fået fortalt, og han digter videre, så jævne beretninger om fattigfolks trængsler og længsler blir evige og universelle. Thorshavn er ikke bare en lille fattig provinsby i udkanten af det danske rige engang før første verdenskrig. Her er slet ikke så trangt, som mange måske kunne tro; når man kommer ud af det lille missionshus eller den fattige røgstue i den snævre hovedgade Gongin, så er der luft, skiftende lys, byger, himmel og meget langt ud til kimmingen. Byen ligger virkelig midt i verden.
Vi er i brydningstider. De gamle kan stadig huske monopolhandelens tid, og embedsmænd i snævre sorte uniformsjakker herser endnu med almuesfolk. Skolebørn undervises ikke på deres modersmål, præst og missionærer slås om sjælene, de fine børn går til klaverspil, og drengene sendes siden til Danmark for at gå på latinskole. Efter mange års forløb kommer nogle af dem hjem igen for at assistere de tilbageblevne med at føre processer mod hinanden. Andre er blevet læger og præster. De sender regninger og får offer, men lindrer vel også, når sygdom, skibbrud og død kræver mere, end man kan klare alene. Men det nye skyder frem mellem de gamle tørvehuse. Købmænd og spekulanter sætter fart i udviklingen. Nogle krakker, andre klarer sig og bliver konsuler og ridder af Dannebrog. Fremmede kommer til øerne, både engelskmænd og danske, og med dem kommer nye tanker og erfaringer og bringer både liv og forstyrrelse ind i hverdagen. Kapitalismen erobrer større og større dele af det lille samfund, og nye forhold opstår mellem indbyggerne. Det er ikke længere de strenge embedsmænd, der alene bestemmer over småfolk. Redere, købmænd og værftsejere bygger større huse og tillægger sig levevaner, som ville have forskrækket deres forældre. Arbejdsgivere køber arbejdskraft og sælger varer til deres arbejdere. De sender fiskere og søfolk ud med nye, havgående fartøjer. Et farefuldt liv, der skaffer beskeden hyre til nogle og rigdom til andre. I denne småstad, dette babel, foregår William Heinesens fortællinger. Men hvad der hænder disse gode folk fra Thorshavn ligner til forveksling, hvad der foregår mellem mennesker i andre små og store stæder verden over. Mennesker er undertrykte, men også de undertrykte hundser i deres elendighed med dem, der er endnu svagere. Snæversyn, naragtighed, dømmesyge og misundelse trives i disse stræder og boder. Men det gråklædte, tålmodige folk består af individer, mennesker der holder af poesi og humor. Det er lige så bevægende som det altid har været, når man møder så megen mildhed og opofrelse. Og man ryster på hovedet, først vantro og siden anerkendende, genkendende, når man på ny blir præsenteret for kærlighedens mirakler. Heinesen har for længe siden valgt at slutte sig til den socialistiske arbejderbevægelse, og han har lært så meget af marxismen, at han hele tiden er opmærksom på sammenhængen mellem produktions- og ejendomsforholdene og menneskenes livsvilkår. Den der læser Heinesen uden at opdage, at forfatteren hele tiden husker, hvem der har magten, og hvem der er undertrykt, han læser ikke ret godt. Men William Heinesen har også opdaget, at der ind imellem alle lovmæssighederne hænder de mest overraskende ting. Helt uforklarlige og just derfor egnet til at gøre menneskelivet underligere og skønnere. Det kan godt være, at man ind imellem skræmmes af det sære og uforudsigelige, som kommer så pludseligt, at det kan være slemt nok. Men fra forskræmthed til forundring er der kun kort. Tilsyneladende forekom der lidt flere uforklarlige hændelser i det gamle Thorshavn end her i vores travle supermarkedsgade. Kan hænde, at omgivelserne deroppe gav rimeligere spillerum for troldtøj; andet skyldes forhåbentlig, at børn til alle tider og i alle lande har skrappere sanser end trætte voksne. Men hovedforklaringen er, at den nysgerrige Thorshavndreng, der dengang gik løs på den blanke verden, er digteren William Heinesen.
Med et rask hovedspring har jeg, med lidt tilløb fra dig :)) kastet mig ud fra de færøske klipper og ned i et bølgeskummende ocean. Så nu dykker jeg ned i Heinesen og andre af hans frænder og landsmænd i både alvor og latter.
HOPSA ... O' grib mig da, AtlanterhaW :))
Fra "Hymne og Harmsang" 1961
Hymnus Amoris Anna Magdalena og Johann Sebastian Bach piæ memoriæ
FANTASIA
"Om tusinde år, ja om millioner af år skal jeg fortælle dig: Ved du hvor du er? Du er i mit hjerte."
FUGA
"Ja!" vil jeg svare dig glad fra de tidløse himmelegne hvor jeg vanker: "Jeg er i dit hjerte, og hvor er jeg lykkelig!
"Jeg er saltet i dit blod, den urgamle smag af havet du kom af.
"Jeg er det evige tidevand af nat og dag i dine øjne som lyset skabte og som genskabte lyset og gav det indhold.
"Jeg er labyrinten i dit øre, ambolten og hammeren som finhamrer verdens råstof af lyd og skænker det mening.
"Jeg er luftningen der går i dine lungers kroner, ilten og kulsyren som de evigt udveksler med jordens hjemlige grønhed.
"Jeg er fugten i din mund, smagsløgene på din tunge, saltsyren i din maves kolbe, kraften i dine indvolde der uddrager essensen af jordens kerne og mætter livscellernes myriader i dit legeme.
"Jeg er tilblivelsens dybe mysterium i dit indre i hvis mørke månen uset tændes og slukkes. Jeg er den unge ensomme frugt på din livmoders ældgamle verdenstræ og jeg er mælkens kildespring i dine bryster.
"Jeg er kalken i dine knogler, smidigheden i dine sener og ledemod, hornet i dit hår og i dine negle. Og jeg er den fyrige vellugt af din huds porer.
"Jeg er hæftigheden i dine arteriers bjergfloder og sagtmodigheden i dine veners blå delta. Jeg er den hvidnende energi i dine nervers lynforgreninger, ja, jeg er livets elektriske ladning i din sjæl.
"Jeg er de frygtløse tænder i dit smil når du er glad. Jeg er ømhedens hemmelige sødme i din sorg. Jeg er ildhvirvlen i din angst, og min rasende kærlighed skal brænde din smerte til aske!"
Herlige ord og en herlig tilgang til det levende og levede liv ...
Med en snudehulkende (og tyvstjålet) hilsen :)) RoseMarie
Det er med hørlig fornøjelse man hopper rundt i hans fortællinger, og efter et bad i Jan Karons Barbara Cartland-agtige A light in the window (ja jeg måtte sgu' ha' fortsættelsen) trænger man ligefrem til at få pustet ud i krogene under en rigtig Heinesensk stormnat i Thorshavn med flagrende gevandter og de livligste tagrygge om ørerne - Don Kierkegaard ville utvivlsomt ha' kaldt hans hudnære fortællinger for et virkeligt menneskebad. Og forresten afventer man hvert øjeblik Morten Nielsens spanske diva gløde jazzet op i hjertekammeret, når man suger linjer som disse i sig:
Jeg er ømhedens hemmelige sødme i din sorg. Jeg er ildhvirvlen i din angst...
Ja han er god, rigtig god - så det var da et taksomt morgenkaffemøde på debadutten her...;)
Bedste morgenhilsner - husk nu røjserne, for det pisker heinesensk ned i almuerummet! ;) Simon
Lidt fra digteren, billedlampen som stadig stiller skarpt...
Nattens historie
I løbet af deres generationer rejste meneskene natten. I begyndelsen var blindhed og søvn og torne som sårede den nøgne fod og frygt for ulvene. Vi vil aldrig få at vide hvem der smedede ordet for det skyggeinterval som adskiller de to skumringer; vi vil aldrig få at vide i hvilket århundrede rummet og stjernerne fik deres tegn. Andre frembragte myten. De gjorde den til moder for de stille parcer som væver skæbnen og de ofrede sorte får og hanen som varsler at den er forbi. Kaldæerne gav den tolv huse; uendelige verdner, Søjlegangen. Latinske heksametre og Pascals forfærdelse gav den form. Luis de Léon så i den fædrelandet til sin rædselsslagne sjæl. Nu føler vi at den er uudtømmelig som en gammel vin og ingen kan betragte den uden svimlen og tiden har ladet den med evighed.
Og at tænke at den ikke skulle findes uden disse skrøbelige instrumenter, vore øjne.
*
Things that might have been
Jeg tænker på de ting som kunne have været og ikke blev. Den afhandling om saksisk mytologi som Beda ikke skrev. Det ufattelige værk som Dante måske fik lov at skimte da det sidste vers af Komedien var rettet til. Historien uden korsets aften og skarntydens aften. Historien uden Helenas ansigt. Manden uden øjne som har vist os månen. Sydstaternes sejr efter de tre dage i Gettysburg. Kærligheden som vi ikke delte. Det vidstrakte rige vikingerne ikke ønskede at grundlægge. Verden uden hjulet eller uden rosen. John Donnes dom over Shakespeare. Enhjørningens andet horn. Irlands fabelfugl som er to steder på samme tid. Den søn jeg ikke fik.
Obs! Her en morsom skive i anledning af weekenden - at der ingen ben sku' være iden, ville rent dansemæssigt nok være for meget sagt, tanti saluti to them... https://www.youtube.com/watch?v=yKNYOh8iK6g
In the magic the Homer dusk past the red spire of sanctuary I null and she royal hulk hasten to the violet lamp to the thin K'in music of the bawd. She stands stands before me in the bright stall sustaining the jade splinters the scarred signaculum of purity quiet the eyes the eyes black till the plagal east shall resolve the long night phrase. Then as a scroll, folded, and the glory of her dissolution enlarged in me. Habbakuk, mard of all sinners. Schopenhauer is dead and the bawd puts her lute away.
*
MOLY
The lips of her desire are grey and parted like a silk loop threatening a slight wanton wound. She preys wearily on sensitive wild things proud to be torn by the grave crouch of her beauty. But she will die and her snare tendered så patiently to my vigilant sorrow will break and hang in a pitiful crescent.
*
ECHO's BONES
asylum under my tread all this day their muffled revels as the flesh breaks breaking without fear or favour wind the gantelope of sense and nonsense run taken by the worms for what they are.
Ikke så få har Borges poesi i sig på usynlige hylder, den levende stemme fra en nu afdød - som han selv lod sig formulere, og afskrev sig håndens snirkler:
Mine bøger
Mine bøger (som ikke ved at jeg eksisterer) er lige så meget del af mig som dette ansigt med grå tindinger og grå øjne som jeg forgæves søger i spejlene og som jeg stryger med den hule hånd. Ikke uden en vis bitter logik tænker jeg at de væsentlige ord som udtrykker mig er på de sider som ikke ved hvem jeg er, ikke på dem jeg har skrevet. Desto bedre. De dødes stemmer skal formulere mig for altid.
*
En blind
Jeg ved ikke af hvilket ansigt jeg blir set når jeg ser ind i spejlets ansigt dér; jeg ved ikke hvilken gammel mand der lurer i dets skær i stille raseri og meget træt. Min hånd udforsker langsomt mine træk usynlige i min skygge. Et lysglimt når mig. Jeg har akkurat skimtet dit hår af aske eller gyldent stadigvæk. Jeg gentar at jeg kun har mistet det som udgør tingenes tolle udvendighed, ord af John Milton som jeg trøster mig ved, men jeg savner bogstaverne og roserne. Jeg tænker: hvis jeg kunne se mit ansigt her i denne sære aften vidste jeg hvem jeg er.
En lys grå gul burmeserinde: Lysere end min café-au-lait. Lige skikkelse, så spinkle underarme, og med sin vilde høje pande en sydlig Buddha, bag de store øjenlåg og dybt sænkede sorte små pupiller. Hun hviler i en blå sommerfugl-stol, og hendes fingergestus er de røde skyggespilfigurers. Øjenbrynsbuerne er halvt usynlige. Et lige blik. På nært hold inde, og forbi: dette magre oliede krigeransigt.
- Jørgen Sonne.
close-down
metafysikken har gode stunder de blå mærker blir både gule og grønne imellem linjerne står der en masse det ved enhver
den frie verden går ind for øget kontrol og har et kamera skjult bag hvert eneste digt så de kender månens og punktummets bagside når det en dag er kommet så vidt
alle gader udmunder i sort forrådnelse hvis de da ikke er spærret af politi eller på anden måde ender blindt i en domkirke fx
det ene øjeblik tar faktisk det næste med sig og snart kan man ikke huske hvor gammel man selv var
dog stadig må jeg beundre kapitalismen ikke mindst for dens evne til at beskytte forbryderne mod de små i samfundet
hvad kan det ikke udvikle sig til efterhånden
faldet (døden) tar nålen med sig i faldet og når aldrig at angribe sin position
Lidt til humøret fra Piet Hein - som jeg altid forestiller mig ham, liggende i sengen med armen under nakken mens der i loftet ridses linjer:
Vi verdenscentre filosofisk gruk
At jeg er universets midte, er ingen hazarderet dom. Jeg slutter mig rent logisk til det. For resten er jo udenom
*
Meditation Under et anfald af mystisk oplevelse
Der er ikke form og forskel. Der findes ikke forandring. Jeg hviler i verdens midte, hverken let eller tungt, mens tiden, den rette linie, urokkeligt rinder - på vandring gennem alverdens eneste archimediske punkt.
Her i vinterens sidste dage nyder jeg den varme hilsen fra Spørge Jørgen på Haiti. Den varmer og får mig til at smile og grine stort. Snart 80 år og still going strong med eller uden kat ... :))
Bestemt også en god fortælller, en nærværs-skaber, og af dem er der kun få tilbage. Så fortsat god nyd, bistået af de mange sangere der netter sig i stråler mellem spredte skyer - ja måske også de er med på hør, da også han jo ved noget om redebyg under de umuligste omstændigheder..;)
Spørge Jørgen og Leth kom sidste år som en overraskende spirende vintergæk af det grønne i det hvide, og med det hvide af det grønne. I år er det blevet året efter, og oplevelsen i de nye udsendelser er stadig lige oplysende og livgivende ... og netop fordi det hele ikke er og bliver status quo og en evig gentagelse som en papegøjejørgen :))
Jeg elsker den evne og det mod til bare at åbne både munden og hjertet, sådan som dagsformen nu engang ér. Her er ingen indlærte og udenadslærte sætninger. Her er et menneske, der sætter sig selv i spil og hver gang helt på ny og i forhold til dagsformen med eller uden selvmodsigelser. Gentagelsen opstår i en ny version hver gang, fordi her er umiddelbarheden og det levende menneske og dets levende indhold det største ... og så langt, langt, langt væk fra CV'et og anden kreeret og skolet papirkunst.
Vedkendelse er så meget større end anerkendelse. At vedkende sig er jo netop at anerkende livet selv og dets vilkår ... som et liv i medgang og modgang.
Jah, den i høj grad undværlige papegøjevise ser vi til overflod allestederfra - og er i realiteten digterens trussel: vanens klo i en ensidig skabagtig ydre stemme, underholdning, reklamen, noget der aldeles overdøver ens indre stemme... Hvad der driver Jørgen Leth, er hvad der driver og drev digtere flest, og mon ikke at han allerede i sine tidlige år var sig dette bevidst, og nogenlunde fik tøjlet og frigjort sig. En ung Sylvia Plath skrev i 1948 disse ord:
You aks me why I spend my life writing? Do I find entertainment? Is it worthwhile? Above all, does it pay? If not, then, is there a reason? ... I write only because There is a voice within me That will not be still.
Du sætter selv fingeren på det med ord som: spirende, oplevelse osv. 'Det kreative menneske' (var vist titlen på en film han fik ideen til at skabe) der bevarer kontakten til sig selv, sin indre stemme - der er en væsensforskel mellem en 'Jørgen der spør' af spirende interesse, og en 'Spørgejørgen' der ukontrolleret kaster spørgsmål i alle verdenshjørner; forskellen ligger i overblikket der genererer vedkommende spørgsmål, relevansen - hvad der vel også nogenlunde karakteriserer Jørgen Leth: ressourcerig (så langt fra frihedsberøvet) og relevant, og så øjeblikkelig tilstede i noget nærværende p.a. en god kontakt til sig selv (modsat ekko-mennesket/papegøjen, der fanget i ydre omstændigheder er tvunget til ukontrolleret at gentage sig), men grundlæggende er der jo roen der kaster masser af humor af sig, alvorens spejl, han er alvorligt ramt af humor...;)
Guld strøget blidt
Guld strøget blidt tilbage over bjergets aftenside jeg ser fugle derude og skruer blikket tilbage her er fluer indrammet i en dæmrende firkant længere tilbage kan jeg ikke se vil jeg ikke tale om guld ser jeg i et svindende strøg tilbage over bjerget skygge ser jeg og om lidt er bjerget væk
- Jørgen Leth.
Selv er jeg nærmest fortryllet af Samuel Becketts skuende hånd, derfor herligt med lidt frigørelse ved din fortryllelse fra anden side ;)
Regnen undergraver sten men du balancerer kækt på toppen af dit spejlbillede. Vejen er lang og buet som en bogryg.
Regnen bøjer sig over dit rige, mørke hår og hvisker: natten, natten, havet - - Men du redder dig hastigt op i bussen og dit billede synker til bunds.
Vejen ligger buet og blank som en bog der lige er lukket.
*
ØJEBLIKKE
Natsværmere, tørre dråber af mørke slår mod lampeskærmen, smuldrer sig mod lyset. En dumper ned i dit dybe hår. Du ved ikke det er mig men lukker mig medlidende ud igen til flagermus og ugler.
_ _ _
Du lærer mig at svømme, du crawler i det grønne vand, jeg i det tørre sand. Strømmen fører dig bort, men lige til det sidste vinker du anerkendende til mig der spræller på stedet som et spidet frø.
_ _ _
Du viser dig i butiksruden da jeg ser på overfrakke. To gange vender jeg mig om, men der er kun hvepsene under træet, døende af kulde. Tredje gang behersker jeg mig og tilbeder din vakre afglans.
_ _ _
Vi plukker røde glatte bær, jeg nipper dem af din hånd, da hornsignalet river stilheden op. Nu må jeg gå! Jeg må løbe! Vinder dækker lyden til, Men dit ansigt er gråt i solen.
_ _ _
Vi kommer gående mog hinanden, blege og forjagede, på hver sin skinne. Det støvregner, graner dufter mørkt da vi mødes og togets rystelser gnaver under foden, men vi smiler: her vil vi være, nu har vi tid nok!
Læste mellem andre nyligt Jens Mathias Eriksens breve til sin ven Frits Pullich, Uden for alle grænser (1980) hedder den lille brevsamling, som er et udpluk fra en større samling der strækker sig over en længere tid, og jeg tror at netop disse ku' ha' din interesse - Møllehave står forøvrigt for forordet om brevkunsten, hvori man indføres i Provst Eriksens såvel som religionshistorikeren Pullichs liv og levned. Nu ved jeg ikke om du er ved at revne af nysgerrighed, ifølge velunderrettede kilder sku' verden i al fald ikke være det, altså ved at revne, hvad man nu ikke bør tillægge for stor betydning, som bekendt opstår der jo tit grusomme sprækker med de alvorligste følger, her og dvs. i brevene ka' man dog nøjes med sprække i små grin og måske med et lille hovedbrud som følge, fx. når jomfrufødslen knager i d'herres overvejelser, men det ka' du jo så overveje om du vil la' fare forbi vinduet dit - gnæk...;) Men nu jeg med sikkerhed véd hvor nissetossed også du er, ska' du da også indføres i en lille julestemning fra 1926, dvs. for hele 90 år siden - blir du ikke alene ved tanken lidt træt i rødderne, trænger til at sidde ned? - ja det er jo noget tid siden ... halvfems år, ja hvem sku' vel ha' troet at nogen i denne mobiltid gad jamre over hvad fossiler på papir måtte ha' tænkt og ment, det næste blir vel en invitation til rundbold med Sibbern? Men nu ka' du jo se tiden lidt an, hoppe ind i julestemningen, så at sige:
21. december 1926. Kære ven og magister!
Det var lige ved, at der ikke blev noget af et julebrev til Dem i år af flere grunde. Når jeg trods alt har overvundet alle besværligheder, er det ikke just fordi det er jul, som fordi jeg skylder at advare og formane Dem. Jeg har nemlig drømt så fælt om Dem og flere. Det var natten efter, at jeg i Politiken havde set eg tegning forestillende professor Grønbech og flere andre lærde herrer sidde og gnide deres overskæg ved en konkurrence, vist nok om det tyske professorat. Som sagt den følgende nat drømte jeg forfærdeligt. jeg var i helvede. Med særlig rejsetilladelse og forsynet med Satans pas besøgte jeg en mængde pinesteder dernede - omtrent som da Dante førtes rundt. Blandt andet kom jeg til en stor, stor kirke, langt større end nogen, jeg før har set. Hvælvingerne hang så højt, at man kun kunne skimte dem, og murene var slet ikke til at se; der var kilometer mellem pillerne. Kirken var stuvende fuld, og der blev prædiket uafladeligt.
Det er nu i sig selv en mærkelig ting at komme til kirke i helvede, og jeg spurgte derfor kirkebetjenten, hvad det skulle betyde. Han svarede, at det var pinested for alle dem, der ikke flittigt nok havde hørt prædikener. De skulle sidde her i alle evigheder og høre på præster, som i deres funktionstid her på jord ikke havde kunnet få folk til at gå stadigt i kirke. Se det er jo en raffineret straf, bemærkede jeg. Ja, sagde han, vi regner det for en af de værste straffe et menneske kan idømmes. Og der er virkelig mange rigtig pæne mennesker imellem, folk som man ikke ville have troet om, at de skulle ende her. Og ved De så hvem jeg så? På en af de allerforreste bænke sad professor dr. theologiæ Vilhelm Grønbech og gned sit skæg til en lang, tynd tråd, uafladelig vendte og drejede han det; man kunne se, at han led ubeskriveligt. For hver halve time skiftede prædikanterne, og mellem hver prædiken sang et usynligt kor for falske stemmer: Credo. Som sagt, Grønbech led over al måde. Han sendte rasende blikke mod prædikestolen, men jeg forstod, at hans dom var endelig og evig. Ved siden af ham sad Anker Larsen. Han tog det mere roligt, om end man fik det indtryk, at han nok kunne lide at bokse med de evindelige prælater. Endelig var også De der, men jeg forstod, at De havde fået en betinget dom, således at hvis De sad pænt ville De efterhånden blive betroet en underordnet stilling blandt kirkebetjeningen, hvilket gav anledning til større bevægelsesfrihed. Men altså, denne drøm er den egentlige anledning til dette brev. Jeg må advare mine venner. I må alle gå noget mere i kirke, og der er jo god lejlighed dertil netop i disse dage. Sig det til Grønbech, at han må overvinde sig, ellers komer han i helvede og skal høre prædikener - lutherske vel at mærke - i alle evighederes evighed. Thi moralen er: der er fastsat et bestemt mål af kirkegang for enhver lutheraner, og fyldes målet ikke her kommer opfyldelsen hisset. De har engang bedt mig forklare Dem protestantismens væsen, og jeg ser det som min pligt at indvi Dem i gudsrigets hemmeligheder, men det må ske langsomt og ved passende lejligheder. Hermed har jeg nu forklaret Dem et nyt kapitel, og det er meget vigtigt. Lad mig da se, at De lader Dem belære af det!
Lev så vel og fornøjet i julen og husk, at den både i kirke og hjem er noget af det allermest hedenske vi har, og at den just derfor er og bør være kristenhedenskabets største fest.
*
Sluttelig begynder brevsamlingen med disse ord: Det er godt at mennesker drømmer, thi det betyder at evigheden rumsterer i dem - Jens Mathias Eriksen.
mvh Simon P.s.: forresten aner jeg hvad der ku' få hin lægprædikant til at lege agnostiker, alene udsigten til alle de gode prædikener, må vel føles som juleaften året rundt..;)
Nu er jeg langt fra ene om at blie helt blå i hovedet af iltmangel, når jeg i ét stræk læser såkaldt liberale mf'eres bekendtgørelse om danskheden, og det ka' ta' sin tid at få vejret, når man skuer disse indvævede forestillinger om det danske sind, særlig ved et minde marcherende på en ikke særlig gammel vind; for hvor lavt sættes igrunden ikke dette sind, denne danskhed, der ved tunnelsynet ikke alene får HCA til at ligge lidt uroligt, for også regnormene må vel til at overveje bosituationen - og når dén situation pludselig opstår, ja så ka' man jo godt trænge til at få pusten over noget svensk jazzzz: https://www.youtube.com/watch?v=tlzigOo-mHI
H.C. ANDERSENS LAND
Før holdt de sig skjult skrev anonyme breve kom med anonyme tilråb anonyme opringninger foretog anonyme overfald nu tør de kaste maskerne nu har de navne og ansigter gode danske navne knyttede danske ansigter nu har de opdaget hinanden gennem læserbreve gennem meningsmålinger gennem radio og fjernsyn de kan mærke de blir flere og flere hævder allerede at være de fleste endnu er de ikke organiseret endnu marcherer de ikke i takt men partiet står parat med åbne arme og lukkede grænser
Mangt og meget sker med overrumplende skift i dette sekels krampetrækninger
Flygtninge indvandrere alle I med anderledes hår anderledes næse anderledes hudfarve anderledes tro og skikke:
Dette er H.C. Andersens land lær af ham og bliv klogere nationalsporten er kanøfling humoren brolagt med bananskaller i folkeviddets troldspejl ses ofre som trusler medmenneskelighed som udansk
Her er det en dyd selv for højtuddannede at lade som om man hverken kan læse eller regne så få tusinder gøres vupti til en folkevandring
Giv agt når nogen siger: - Jeg er ikke racist, men - Så er det bare om at springe til side før de brækker sig over jer.
Danmark en gang besat af gale germanere snart af besatte danskere mit land beboet af rygge mit land hvor der jævnligt er rift om sko der er for små mit land med skrumpehorisont forvekslet med verdens navle
Danmark mit skulende land bliv voksent og stort slå øjnene op slå armene ud så vi kan rette ryggen ved at tilhøre dig
Danmark gør dig ikke mindre end du er udgør udfyld din del af verden gør vores skam til skamme at vi kan forny dit ry.
*
REGNORM
Jordnærmest af alle mest forskellig fra fugle muldfølsom sandkilden lerlysten du kommer aldrig ind i noget byvåben ubrugelig i kantater og reklamer for uheroisk for nøgen din uterlige omgang med undergrunden vækker uhumske tanker i os som kun fører til afveje men det værste er at vi står i hjælpeløs gæld til din obskøne flid uden dig ville kloden være gold og fantasiforladt skam dig hele den grønne frodige blomstrende overflade er dit liderlige værk og det vil vi aldrig glemme dig din lavtstående underudviklede latterlige laverestående æreløse afstumpede laveststående lavestkrybende snigende proletar kend din plads og vov at vise dig her på overfladen med retskafne spader står vi parat til at amputere dig fra dig selv.
Ja, nu jorden begynder at dufte indbydende, ka' jeg så levende forestille mig muldvarpen rumle lidt i maven, at fingrene må klø efter lidt jord under neglene. Derfor ska' du selvfølgelig også ha' et par velkendte toner, her i lysets brydning:
Fra Emil Aarestrup, blandt københavnske minder samt andet for øjet så godt, et…
Fragment
Mistvivlende kun Sjælen trækker Igjennem Støv sin dorske Krop, Hvor kedelig sig Søen strækker, Og Landet gabende ser op –
*
Og nu det langsomt gror i os, her en Morten Nielsen i en begivenhedsrig københavnsk studentertid, fuld af længsler og bristefærdig poesi:
Jeg kan huske den Nat, da Foraaret kom sidste Aar. Det var præcis den første April. Og i Jylland. Jeg gik ud af Hasserisvej, mens alle Kloakker sendte det søde Ekko af Pans Syrinx op imod mig, og det klukkede livsaligt i alle Riste. Det var i Jylland – og jeg endte ude paa Landet dén Nat. Foraaret gik igen, efter i Lørdags. Men i Forgaars! I Forgaars kom Blæsten med Solen. Gaderne blev lyse, det glimtede forsøgsvis i Ruderne med Sol. Det var varmt. To Grader over Frysepunktet, eller tre. Paa Søerne var Isen ved at bryde, der var store, vaade Pletter i det hvide. Udenfor mit Vindu forsvandt Sneen med eet fra Jorden, og lod vissengrønt Græs og brun Havegang komme frem i Lyset. Da jeg kom fra Universitetet gik jeg derud, for i Vanvid at undersøge Mulighederne for Vintergækker. For naar Vintergækkene staar med fine Farvestreger indeni. og naar der kommer Krokus saa gule og blaa som Sol og Sommernætter, saa blir Livet værd at leve. Selvom der er Krig, og Krigen altid blir værre om Foraaret.
*
Sluttelig en frisk poetisk æblejuice fra Strunges løbske farvebånd, fra tiden hvor så meget modnedes og sprang ud af ham:
’Vi’ strømmer ud i folket som en rejsning og mænger os med unge med tomme hænder. Der er frugt i vort skrig ’vi’ skyder fjenden i skoene
mvh Simon P.s.: tænk, at jeg her har langet 3000 indlæg over disken..;)
Her lidt til natbordet dit: friheden, angsten og introduktionen til den skæggede poet Lars Gustafssons allersidste værk: Doktor Wassers recept https://www.youtube.com/watch?v=onl2_IPjp0I
Lige så nærværende og generøs du har været her i mellemrummet, lige så fraværende har jeg været. Det må der rådes bod på lige med det samme ... hjemvendt og nu igen på færde i mellemrummet :))
"Men kun eet er fornødent Nærvær ..."
***
Du tar en strimmel papir og klæber dens ender sammen Så har du et almindeligt bånd Med overside og underside Indre og ydre
Tænk dig nu at dette bånd er uendelig bredt Så kan du aldrig komme Fra overside til underside Fra indre til ydre
Tag så igen en strimmel papir og klæb dens ender sammen Men efter først at ha snoet den halvt Nu har du et Möbiusbånd Du kan følge dets flade overalt med din finger For det har kun een flade Intet over og under Indre og ydre
Tænk dig nu at også det bånd er uendelig bredt Så gælder det at På denne ene flade I dette ene felt Møder du alt
Svend Johansen
Så er jeg skudt i gang igen, og det samme siger vejrudsigten om den kommende uges forårssol og milde vinde ... det må fejres :))
På tidens hav ser en fyldepen i horisonten en kollega og skynder sig at hejse samvittighedsflaget p.a. ond samvittighed over ubesvarede breve. Derude farer den samvittighedsfulde kollega straks i blækhuset for at bekræfte kollegaen i sit samvittighedsnag med ordene: tænk nu bare ikke mere på det – din kuglepen…
Det minder mig forresten om de fine breve Halfdan Rasmussen faxede til Møllehave, til tider klukkede jeg sgu’ nærmest i havsnød, hvor en indbyrdes glæde over fine lyrikere så mange steder overstråler livets skyggesider, der jo med alderen tiltager og kræver lidt humor, bl.a. som forudsætningen for at overleve tandlægebesøg. Nisser er heldige fordi de har hinanden – at miste en nisse er et mørke, derfor er det også godt at Møllehaves humor skinner så kraftigt igennem, men man ka’ jo godt frygte dagen hvor manglen på også dén nisse får mørket til at tætne, Tabet af Halfdan må ha’ været grusomt, en humor jeg ville savne:
Kære Johannes Anden dag hos tandlægen. Den nye tand sidder hvor den skal, men i morgen ønsker det borende X at se mig igen og gennemgå samtlige resterende tænder. Hvis jeg ikke havde kendt Panduro, ville jeg tro at samtlige tandlæger var sadister, som oven i købet fik betaling for at være. Hos min almindelige læge, som ikke borer så meget i det, fik jeg attest til fornyelse af kørekort plus nogle piller mod vandladningsbesvær. Der var ingen bivirkninger ved pillerne udover impotens, så jeg foreslog at han ordinerede nogle Viagra samtidig. Det gjorde han nu ikke.
Spiller gamle grammofonplader for tiden. Sidder ud på natten og nostalgerer over Jazz på svenska, som var et hit hos Benny og mig, da han og Signe boede i Farum. Hyggelige tiden, som er gode at dvæle ved i selskab med et godt glas. Apropos glas, så så (ikke såså) jeg fra åsen at en rude i tagvinduet manglede. Det fik jeg først udbedret i dag efter at have ledt i timevis i går efter min glasskærer. Nu er ruden på plads og jeg er øm i nakken efter at have klemt mig ud og ind af tagåbningen for at få anbragt vinduet det rette sted. Når vinduet går itu er ruder vel trumf.
Lutter småsnak. Men jeg oplever jo ikke større ting her i min kravlegård. Har læst lidt Jens Chr. Grøndal uden at blive helt skør af begejstring, men han skriver jo godt og kort om sin Indian Summer. Og så har jeg forgæves ledt efter Tafdrups Territorialsang, som jeg syntes godt om da jeg læste den, men Dronningeporten har jeg til gode. Det grå og blæsende vejr med flere plusgrader vil blive afløst af kulde og måske sne. påstår vejrhanerne. Det ser jeg frem til uden frygt. Kulde er bedre for bronkierne end blæsende fugtighed, og lidt vintersol vil heller ikke blive mødt med fjendtlighed fra min side. Så alt tegner lyst, selvom man ikke just tegner.
Kærlig hilsen til dig og Herdis Undertegnede Halfdan
*
Til slut lidt fra A.E. Housman:
From far, from eve and morning And yon twelve-winded sky, The stuff of life to knit me Blew hither: here am I.
Now – for a breath I tarry Nor yet dispense apart – Take my hand quick and tell me, What have you in your heart.
Speak now, and I will answer; How shall I help you, say; Ere to the wind’s twelve quarters I take my endless way. *
Og så vil snotnæsen her hoppe tilbage i seng; intet ka’ få én ud af fjerene som et tilstoppet kranie, det sku’ da lige være et udstoppet, i færd med at nyse…
mvh Simon P.s.: Mellemrummet har jo efterhånden et par år på bagen, og tilsyneladende med os som de eneste interesserede, hvad der selvfølgelig skyldes en læseglæde der kræver sin tid. Det er derfor kun naturligt at der ka’ gå tid imellem poster, dertil ér livet jo andet end poesi – selv om man ikke sku tro det, når man læser hvad folk med gud i hele hovedet skriver – som du ser bl.a. snotnæser. Kigger senere på linket, ha' en god dag.
Sådan en nat, hvor månen stirrer én i ansigtet som et lille barn på narrestreger, ka' jeg ikke lade være med selv at stirre og tillægge den små hemmeligheder, ja at se den som vidnet til det mest utrolige over aners lange historie. Jeg ved at M.T. Cicero gerne lod sine tanker stivne i dens ansigt, og mon ikke at månen på Palatinerhøjens tag fik det varmeste smil, da den lille Tullia kom til verden: så heldig kan en mand være! Nogen fødes i solens, andre i månens strålende ansigt, atter andre havde måske en lille sky hængende over sig - uden dog af den grund at blive sky -, men at se månen spejle sig i Venedigs kanaler sender virkelig tanker på rejse: den blir ens ven for evigt, men har jo igrunden ingen fjender. Forelskede blikke glemmer den aldrig, fulderikken smiler, når den hjælpsomt viser ham nøglehullet, og den hæver jo aldrig så meget som et øjenbryn i selv de fortroligste stunder, og så ka' den holde på din hemmelighed. Og så er der alle de digtersnuder den gennem tiderne har kigget over skuldren. Paul la Cour er én af dem, han fandt den dybt betagende og iaggtog den gerne, og sendte den sikkert et lille smil mens pennen kradsede sig ud af buskadset. Dette er et af hans sidste månesmil, som han lod Ole Wivel udgive kort efter sin død, han døde 20. september 1956:
Maanenat
Himlen er lys, men højere lyser Maanen gylden og blaa. Med Straalefinner svømmer gennem et Hav af Dugg den stille Maane.
Engene hvide, Græsset hvidt og Løvet, Blomster af Vand staar hvide alle Steder, Kvæget med aabne Øjne er sovende Sne.
Inde i mine Hænder ligger Mørkets sammenrullede Orm, men Øjet drikker elskeligt Lys ved Livets sidste Grænse. Min Stav er Vindens Lugt af Jord og Løv.
Myrerne jager mig paa Askefødder over min egen hemmelige Afgrunds spinkleste broer. Kærligheden løfter den fordrevnes Ansigt paa min salte Mund.
Månen ja, for hvor har vi de sidste par dage haft en smuk måne i skue, for ikke at tale om klare stjerner og planeter i skumringen og den blå time. Jeg er vild med la Cour, men det ved du vist. Jeg er også vild med måne og stjerner, det er vist også kendt. Mange ord er sagt og skrevet om månen også her i Hvedekorn fra 11/11-13 ...
"Hvordan man skriver et digt om månen
Man skal først få trukket en tand ud.
Det virkede i hvert fald for Tal R (der stod bag det fantastisk røde heste-cover til Hvedekorn for en 4 år siden), da han skulle male et billede af månen, iflg et interview i Politiken:
Hele vinteren gik jeg og døjede med, hvordan jeg skulle male månen, der spejler sig i Sortedamssøen. Jeg fik løst det, fordi jeg fik tandpine. Nytårsdag var der en pakistaner, der rev min tand ud. Så gik jeg hen ad gaden på Nørrebro med sådan en negativ Vesuvio i kæben og tænkte: Jeg er her stadig. Han kunne også have taget min arm. Og så gik jeg direkte hen og malede og kunne godt male månen, der spejlede sig i søen. I løbet af få sekunder var min forestilling om mig selv udvisket af sådan en negativ vulkan, der går nedad i kæben. At male månen, der spejler sig, er jo også at male en ting, der er deroppe på himlen, og så er den i en negativ form dernede i søen. Som tanden, der er der og ikke er der."
Ja man ka' godt blie lidt månesyg i mangel, fx. ville jeg lige nu juble som en overstadig kælegris ved smagen af en gul måne, men de fåes nok ikke mer. Det er nok ikke så svært at male månen, for den sags skyld grøn som en ost, det er mere det med måneoplevelsen, der ka' være en gordisk knude. Dér ka' tandpine og andre rædselsvækkende former for afstand muligt være nyttig - smagen af en gul måne ville p.a. den tidsmæssige store afstand sikkert få mig til at male en måne i en hovedbund...nå, pjat med mig, det må være snuen. Det mærkelige er oplevelsen af den, der som erindringsmotiv hænger dér og dingler, og at dette aldrig vil være identisk med "nymånen", hvorfor vi alle og uden hensyn til køn måske går rundt med vores helt egen måneskat, hvad der velnok anbringer månen i en særdeles ensom position: tænk at være årsag til så mange tanker, ja billeder, og så drejer de sig i virkeligheden om noget ganske andet? - nu blir jeg sgu' månesyg igen...den snue! ;)
P.s.: du ska' lige ha' en "måneoplevelse" fra Horace Silver, stykket hedder godt nok Lonely Woman, men ku' ligesåvel være en elegi til månen, der hænger dér helt alene og forårsager så mange spejlbilleder, for som du sir, ér den så smuk - lidt af en kvinde, når den fx ligger dér på ryggen og ser indbydende ud: https://www.youtube.com/watch?v=OkbwGv3QKQc
Igår blev jeg ærlig talt noget træt af snydeskaftet, og da man jo ikke så godt ka' gi' den en styver, tænkte jeg som en rasende på hvordan man dog sku' få lagt afstand til dette opmærksomhedskrævende organ. Efter en stund bar mine anstrengelser så frugt: jeg begravede mig simpelthen i Lars Gustafssons dobbelte sindbilleder, der alle befinder sig i samlingen: Stenkista (1994) - så herfra nogle stk. til fri afbenyttelse, hvis du pludselig selv en dag sku' få brug for at snyde skaftet:
I skolsalen
Bokstäverna, och hur avskyvärt ont de gjorde i fingrar och hand när man skulle skriva dem med stålpennan.
Hästarnas mjuka steg i den mörka natten.
Ett enda äpple faller. Hovar mot lera.
Och den kissande återvänder in i huset med dess större värme.
*
Metaforer och antimetaforer
Lekan är barnets arbete. Arbetet är den vuxnes lek.
Gälarna är fiskens lungor. Lungorna är människans gälar.
Lejonet är djurens konung. H.M. Konungen är människans lejon.
Vingarna är örnens galoscher. Galoscherna är den gamle poetens vingar.
Vattnet är fiskens luft. Luften är fågelns vatten.
Metaforen är digtens hydrofor. Hydroforen är brunnens metafor.
*
Sven Delblanc (1931-1992)
Så många böcker denne vän som dog igår, efterlämnade
i min hylla. Bladen känns torrare mellan fingrarna nu när man vet.
Dessa, och inga andra, var Svens böcker. Det finns inga andra.
I detta stora universum.
Ofta med muntra och ironiska tillrop i dedikationerna.
Som om vi hade varit inbegripna i något gemensamt pojkäventyr..
(En skridskoutflykt med alltför mycket blåst och snö:
"Håll ut Lars, snart är det över!")
Mitt inne i en rykande snöstorm står ett gammalt tornur,
befolkat av sovande ugglor och spindlar. De vaknar och rör sig yrvakat
var gång som den långsammaste visaren rör sig, med ett tungt och tydligt knäpp,
och hele dette landskap alltmera utspillt under en kallere måne.
Ânnu dröjer någon förvuxen blåklocka i det illa medfarna gräset.
Och barndomen känns ännu riskfylld fast den är över för så länge sedan..
*
Sonetten om början och slutet
Det går att börja nästan var som helst. Men början varer inte länge; vem finner rimordet till "helst"? Det rinner så många småord mellan stenarna, varhelst
man ser i dessa klara vatten. Men äldst och djupast ner den sten vi inte övervinner. Dikter är som trappor. Steg för steg. Hinner vi någonsin ifatt den vi förföljer? Frälst
från mången falsk. Från början eller slutet? Steg för steg går dikten fram i sine jamber.
Som om den aldrig hade något annet mål. Stridare blir vattnet när det över grunda bottnar går. Varför hoppas vi att ingendera når till slutet?
*
Tornet utan alla sina visare
Frosten, flodens stränge betvingare...eller något sådant, heter det på ett ställe hos Nietzsche. När han springer den sista novembermorgonens terränglöpning längs den lilla ån i det branta gryningsljuset, där några träd faktiskt ännu bär litet gult under snön, det allra svagaste gula, dekorationsgult, skulle man kunna säga, slår det honom hur överdrivet och orealistiskt hela detta ställe hos Nietzsche är. Frosten kommer inte alls så, den är ingen tjur, inte heller någon betvingare. Den är en förförare. Vattnet under bron håller på att stelna till is så långsamt att det inte finns något ord för vad det är. Âr det ännu vatten men ett annat slags vatten, eller ett slags mycket lös is? Genom detta som varken är det ena eller det andra har de sömniga änderna dragit upp små kanaler. De simmar nu för att spara krafter den ene framför den andre, de är nästan letargiska av kylan. De glider hjälplöst in i vintern. Och strax innan han kommer hem får han en chock: alla de fyra uren på Domkyrkotornet saknar sina visare: de togs ner till ny förgyllning igår. Hur många västeråsare ser i detta ögonblick ovarnade upp mot tornet och tror att Den Stora Vintern har kommit?
En interessant oplevelse fra slutningen af 70'erne, der afgjort ikke adskiller sig fra senere af samme slags, men her så smukt præsenteret:
Bokmässa i Frankfurt am Main
Efter en lång och tröttsam dag på bokmässan i Frankfurt am Main, på väg från stånd till stånd, från de ena nationen till den andra, tycker han sig till sist ha hamnat i en zoologisk trädgård. Varje förlags stånd är en bur och det intressanta är inte böckerna utan de varelser som ställs ut där. Och plötsligt ser han hur lika de olika stånden är. I ett litet avsides utrymme, skyddat av ett skynke alltid en äldre, imponerande hane, uppvaktad av de yngsta av honorna, belåten i en stol. Litet skyggt längre bort yngre hannar, några medelålders honor, och de starkasta hanarna uta på jakt, då och då under dagens lopp återkommande med något byte som de frustande av belåtenhet kaster på den äldre hanens bora. Under dessa betongbalkar, i dessa jättelika rum, landskap utan väderlek, värld utan vindar, ljus utan lövspel, återgår människorna instinktivt till en stamorganisation äldre än äktenskapet och kärnfamiljen.
Den lilla världen er en tankebog om hverdagens nære forhold, de ofte fascinerende menneskelige spil, tankerne som aldrig rigtig fik plads i mine romaner, skriver Lars Gustafsson indledningsvis – en vidunderlig oplevelsesbog, de velovervejede jordnære dryp der aldrig indesluttes i tænketanke, han skriver så fint: ”var jeg bibliotekar, ville jeg ikke vide hvilken afdeling den skulle placeres i, og jeg formoder at det er et godt tegn.” Selv placerede jeg den gerne i egen reol, nogen ville dog gøre krav på den, så uanset rodløsheden er der tydelige tegn på at den omsider fik et hjem, og mon ikke adskillige Gustafssonske tanker fryder udenfor reoler, det er vel opslået under læsning, de har det allerbedst:
O guddomskraft! om du åt mig dig låner, Så att den skuggbild av de sällas rike, Som i mitt minne präglats, jag kan teckna.
Så säger Dante i Edvard Lidforss översättning när han kommer till uppgiften att skildra Paradiset i Den Guddomliga Komedin. Det är en gammal litteraturkritisk sanning att det är lättareatt skildra helveten, och fremför allt skärseldar, än paradis. Finns det en guddomskraft som kan hjälpa diktaren på vägen så finns det också allt skäl att åkalle den. Varför är det så svårt att skildra paradiset? Varför är vi så misstrogna mot alla försök?
I bondeupprorens spår i Tyskland och Flandern dyker bilderna av Schlaraffenland upp. Man ligger på ryg. Vinet strömmar självmant ur fontänerna. De stekta sparvarna flyger mot bordet. Spadarna gräver själva i jorden.
Hur ser vårt paradis ut? Âr det en njuyning som fortsätter i det oändliga? Eller är Paradiset det ögonblick när en smärta upphör? Vart man än vänder sig vänter misstron runt hörnet. Utsträckningen i tiden är problematisk. Varje lust vill evighet, djup, djup evighet, säger Nietzsche. âr det sånt? Vad skulle hända med t ex vissa sexuella upplevelser om de varede i evigheter eller månader? Kanske Paradiset är en cancerpatient som alldeles nyckfullt får ett tre veckors totalt uppehåll i sina smärtor? Kanske lever vi alle som inte har smärtor hela tiden i Paradiset, utan att veta om det? De så kallade hsiaochinchuangpoeterna, en ganska ny skola av bondediktare från Tientsindistriktet skriver ungefär som de nya bondemålarna måler: natur och människa i samklang i ett arkadisk, friskt landskap. Så här ser en dikt ut i min något snabba översätning från en engelsk version i Chinese Literature, Wang Hsin-mins ”Tack vare den stora kulturrevolutionen”:
Den uppgående solen får gryningsmolnen att rodna, Grön vide och röda banér dansar i vinden. Ett smaragdfärgat hav sträcker sig mot den fjärran horisonten, Vindkrusade vetefält flyter bara längre och längre bort.
En röd traktor väver sig genom gobelängen av grönska. En blå vattenpump släpper loss den tämda draken. Diken som korsar varandra kaster ett silverne nät. Som gyllene stjärnor punkterar djupa brunnar fälten.
Våra flickor arbetar ivrigt med sina hackor. Var och en en röd blomma på den gröna mattan. Vackert som en tavla är livet i vår kommun. Tack vare den store kulturrevolutionen.
Det är nästan alltid ett poetisk misstag att i en dikt förklara hur läsaren skall känna inför den, i de to sista raderna; läsaren vill alltid känna själv. Därför skulle jag ha rått poeten att stryka dem. Men bortsett från det: Âr inte detta en underbart vacker dikt? En paradisskildring, genomträngd av vind, vattnens friskhet och silverfärg, smattrande vimplar och, som en kulmination, människan själv, i arbete, på sin plats djupt inne i landskapets grönska. Jeg kan redan tänka mig hur en och annan läsare rynkar på näsan när jag säger så. Några kanske för att de har bestämt sig att all modern kinesisk litteratur måste vara dålig, partibunden och fantasilös, hur tusan den sedan än i verligheten ser ut. Andra, säkert många fler, rynkar alldeles opolitisk på näsan, att skildra Paradiset är alltid vilgärt, lyckan banal, harmonin i konsten något misstänkt. Måste det vara så?
Jeg ligger ibland på en soffa där jag ser en stor del av de böcker jag äger. Sträcker jag på nacken kan jag se vad jag själv har skrivit, något trettiotal volymer i ett hörn. Det känns som att hitta Sverigepå världskartan, ett litet landskap man känner väl, inklämt mellan väldiga kontinenter . Ibland känner jag ett vemod när jag ser dem, för jag vet att de rymmer så mycket klagan, så litet lycka. Jag grips ibland av ett behov av att skriva en fullständigt lycklig bok, med aktiva, starka, expanderande och mognande människor. Högsommar, vajande fält, friskav atten, något av samma stämning som i Adalbert Stifters romaner. Men hur gör man det? Man skall inte inbilla sig att de gamle var naiva. Dante kände mycket väl svårigheterna när han närmade sig Paradiset. Han har till och med en alldeles utmärkt psykologisk teori om varför lyckan, till skillnad från alla andra tillstånd, är så svår att skildra. Så här formulerar han den i första sången av Paradiso:
Ty, när hon nalkas målet för sin trängtan, Vår själ så djupt sig däruti försänker. Att minnet icke mäktar följa efter.
Morn’ i stille regn, akkompagneret af enkelte sangeres strålende stemmer, en morgensymfoni…
Man må se hans lille sirlige rovdyrskrift for sig, på digtsamlingens manuskriptblad, ikke kun Hans Kirks men manges store forbillede. I Ole Wivels Tranedans er der et vidunderligt billede af ham, stående med sin cigar i en snak med Karen Blixen ved Laurbærfesten for ham d. 19 februar på Nimb 1955 – Erindringsmotiver hedder samlingen, som jeg er lige ved at tro også befinder sig på de små skiver:
Se, paa mit Bord ligger Piben saa utændt og stille, fyldt med Tobak, men forglemt, for hvad var det jeg vilde?
Ingen Tobaksrøg vil slynge sig op i det tomme og illudere som Tanker, der nu skulde komme.
Se, Manuskripterne ligger saa gule og stille, glemte og krumme i Sol, for hvad var det, jeg vilde?
Ingen Fuldendelsens Glans, der alene befrier, selv om den kun skulde vare i fire Aartier.
Stor ødelæggelse, Daadløshed har jeg erfaret. Minderne nager som Breve, jeg ej har besvaret.
- Tom Kristensen.
Ett optisk fenomen
Jag bor i stadens utkant och de som kommer har redan glömt allt det som de skulle berätta.
De sitter alldeles nöjda i bersån och vi byter åsikter och ord i fred med ansikten som alltmera ljusnar
tills vi med undran och förvåning inser att inget mer behöver sägas till förklaring om en mittpunkt, längre in belägen,
och synlig emot himlen som ett ljusare parti vid horisonten, där friheten är större, också friare, men stanner på sitt avstånd ifrån oss.
Jeg tror, den her er en genganger ... måske fordi du før har bragt den her og har sat ham i spil her i mellemrummet? Men nu vil jeg vil også gerne gøre det ... som en genganger ;))
Pragtfuldt gensyn, så meget liv ér vel en lang kæde af replikationer, ind imellem ligefrem en perlekæde der får én til at juble over…ja, ”hængemulens” karakteristiske stemme, der jo får billederne til at stå på række.
Apropos perlerækken, hørte jeg i dag og desværre at Møllehave nu var kommet på plejehjem. Det første der meldte sig var en trist tankerække, at nu også han forsvandt fra det genkendelige bybillede, ikke længere bare ville dumpe ind i antikvariatets gamle støvede lugte og stemme genkaldelserne op i det vanlige smil. Det irriterer mig umådeligt når skabet flyttes: man kører ned ad Pile Allé kl. 10.00, og på vejen hjem hedder den noget andet…
Ja, dér satte du fingeren på endnu en berører, afgjort en forbindelsesofficer i landskabet, der som Turgenjev overlod det til ordene at fortælle historien om det skete. Passagen fra musik- til ordværkstedet er forbløffende kort, et luftigt gardin solen danser i, adskiller dem. Jeg tror Tranströmers skulpturer hørte tonerne lige ved siden af, og besluttede sig for at danse. Her en anden skulptør, en fortæller der ligeledes betyder umådelig meget: https://vimeo.com/80546401
mvh Simon P.s.: solen leger forår i træerne herudenfor, fuglene nyder forestillingen, noget nærmer sig...;)
Både Strunge, SUT og Dave Allan giver fylde og folder livets forskellige facetter og mangfoldigheder ud. Livsfylde som en varm hilsen til forårssolen ... og til Poul Dissing med et ønske om alt det bedste.
Ud af det mest stille i stilheden opstår nye fugle. Ud af revner i det synlige skimtes det usynlige nu i solen. Det er pludselig blevet forår. I parken folder skrigene sig ud på alle statuernes pander.
Lyset vælder frem. Den vanvittige hilser den ny dag med et ocean af drømme og en lille knivspids fortrydelse. På pladsen bløder det sort fra alle sårene i husene og det krakelerede marmor. Du er endelig kommet fri af endnu en vinter og mørket i de andre, som du genkendte fra dig selv.
Ja det hele begynder så småt at spire, det samme gør Dissing forhåbentlig..;)
En herlig række Dave Allen-sketch man finder på den reklameserver dér, små usete livskunster eller ikke huskede. Natmaskinen & Sut fremstår næsten selvhøjtidelige midt i det irske landskab med det skæve smil i mundvigen, som en spadsurtæer i Belfast med den lille Atlas.
Snart begynder de gode venner at kigge ud af sneglehusene, og den legendariske Hr. Talpa får forårsfornemmelser og oprydningstrang, trillerne at slå an til lysfest i Tusindmeterskoven, har allerede overtaget vækkeurets arbejde! Ja, Gjedsteds marmor slår i sandhed sprækker ;)
Træer knopper sig lidt i forårsdrømme, buske ser bare til, mens hr. Mis vrikker sig på tør grund mellem enkelte solsangere. Uden de grønne dyner bager solen nærmest sommeragtigt, salige sidder vi allerede ude og lader den tegne forårsstreger på kaffemunden. Lidt tilbage, men på nogenlunde samme tid, fik også la' Cour farve i ansigtet:
Tidligt Foraar
Luften er hvid og vædet, bidende, med Lugt af Klor. Det kalkede Hus med Træværkets sorte Knogler faar en syrnet Farve, bliver saa fogængeligt. Mennesket slæber sin Død med sig, bor med Døden i sine Huse, mens Verden vasker sine Øjne.
Stierne i Haven er vaade af Ler, snor sig gule mellem Græssets gule Spirer, gule Marker rejser sig op i Luften, men i Solnedgangen grønnes de køligt. Himlen er en Mark, der skråner mod vore Karme, den spirer med spæde Skud i Mørket.
Det gror lønligt omkring os. Hvisker vi Mulden til Side, er der lange lyse Trevler, underjordiske Straaler af Sol. Det bager saa mildt i den kølige Jord. Kan I mærke Lugten af Brød?
- Paul la' Cour.
Det forår er næsten en hel lille komedie, meget apropos, var komedien forbudt under Christian d. 6. En kgl. forordning af 1738 befalede, at "ingen Comoediantspillere, Taskenspillere, Linedansere eller de, som holde de saakaldte Lykkepotter, sig herefter udi Danmark og Norge maa indfinde, for deres Spil og Exercitier der nogensteds at forestille og øve" Ak ja, den selvhellige treenighed på debadutten her, ville sikkert ha' elsket at leve på den tid, med salmesang over jesusfantasier dagen lang, hurra-hurra for en kæphest! ;)
Holberg brugte sine ellers mest produktive leveår på at skrive Danmarkshistorie, Niels Klim o.m.a. Epistlerne, dvs. breve eller essays, spirede først i nogles øjne omk. 1748, og gennem hele 539 af slagsen fulgte folk så med i hans livskloge humoristiske tanker, der sagtens ku' strække sig over flere sider - lidt af en korrespondance! Men tænk, at være bragt til tavshed i hele tyve år af sådan en skide pietist, men sådan var vilkårene. Jeg var øjeblikkelig flygtet til planeten Nazer, og havde også Tolkien levet på den tid, er jeg sikker på at hele Entetinget og resten af hans pukkelryggede familie var fulgt trop. På planeten Nazer straffer man mildt og tolerant, fx. betragtes teologiske og metafysiske fantasterier kun som sygdomstegn, og dvs. at de naturligvis må behandles på hospitalet. Tænk engang, ja gu' ve' hvad Christian d. 6 mon selv ville ha' sagt til sådan et lille ferieophold? At han noget så jovialt "så gennem fingre" med udgivelsen af Niels Klims underjordiske rejse, det var blot udtryk for intet at ku' stille op med litteratur udgivet udenfor rigets grænser. Men måske Niels Klim trænger til genlæsning? Humoren begravedes jo ikke sammen med Holberg, den lever skam i bedste velgående, er en oppegående tilstand, selv om grundtviganere stadig må opleve den som en ordentlig én på den ophøjede tud.
Nu danser solen lystigt og missemand er sikkert ude på narrestreger, en lystig komedie...;)
Noget om Halfdan er på en måde noget om alle, der så længe medvidede om det voksende der nok fik sin afslutning, som alt levende der gror, men de mange digte gror jo fortsat, som en lille del af Halfdan i hver eneste en af os. Måske gensynet her er lørdagskyllingen, fuglesangen til lørdagens mange solbilleder, men i al fald er både Iben og Tom historiens fortsættelse, og det er en vidunderlig tanke: http://filmcentralen.dk/alle/film/noget-om-halfdan
Jeg tror der ligger et barn i alle levende ting, der gror et barn, der er som en fuglevinge en lille Gud, der er evigt stor.
Jeg tror han danser i altings hjerte jeg tror han hviler i altings vækst og alle underes under er det, at han har ordlyd, og altings tekst.
Han er i regn og hvor støv må tørste i sandets rislen, i træets saft, i alt det mindste, i alt det største, den mindste enhed, den største kraft.
Hør blæsten synger din sang, veninde se træet blomstrer, på barnets bud, jeg tror der lever et barn dybt inde, en kraft, som aldrig kan drives ud.
Man må jo ind imellem ha’ sig lidt Halfdan, måske nærmest for at ku’ gå lige, og mærker man forårets hvisken på gånattur mellem træer og drømmende fugle, ja så ku’ På knæ for livet være én af flere fine samlinger at slå rod i, hvori netop disse blomster gror:
Jeg elsker –
Jeg elsker den rolige rytme, som bærer de tunge ord. Tågen, der står som en hemmelighed over den skjulte jord, rummer den samme rytme, betagende dyb og stor.
Jeg elsker de famlende hænder, de kejtede følelsers skred. Barnet, der griber min elskedes bryst, skænker den samme fred, rækker sin hånd mod lyset med samme inderlighed.
Jeg elsker den levende varme, hvor livet blir til af to. Jorden, som dier den rolige regn, rummer den samme ro, griber om livets hjerte og byder hvert frø at gro.
Atter er hjertets forår blødende rødt og nær. Lyset vugger så løst og let mellem de våde træer. Himlen er fjern og åben, signet af solens skær.
Trygt løser dagens hjerte forårets drømme fri. Blomstremøllerne maler tyst mørke til vej og sti. Stjernerne synger: Jeg elsker. Du. Jeg. Vi.
*
Her farer tankerne øjeblikkeligt mod Sonja Hauberg, der med sin roman April (den fåes bl.a. som e-bog) søgte at bearbejde tabet også Halfdan Rasmussen ramtes af i 1944. Hun døde desværre selv af tyfus i 1947, kort efter en litteraturkongres i Finland. Smukt er digtet her:
Sonja
Så steg du gennem tid og rum mod feberkurvens hvide bjerg hvor natten sover, bleg og stum.
Det bjerg som intet øje så skal dine øjne se i nat og dine fødder vandre på.
Så trygt og tyst, som bar en drøm søvngængeragtigt dine fjed, slår dine knæ mod kjolens søm.
Og det du søgte stiger frem bag fjerne horisonters skær.
Du sover. Du har fundet hjem til det, som altid var dig nær:
Når du siger Halfdan så vil jeg gribe den, fortsætte og begynde med ham :))
Noget om helte
Livet er en morgengave. Sjælen er et pilgrimskor. Der står krokus i min have. Der står øller på mit bord. Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø, for en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø.
Her er fredeligt og stille. Her er ingen larm og støj. Jeg har sået kruspersille og et brev med pure løg. Lad al verden slå for panden og bekæmpe spe med spot. Jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha' det godt.
Samson gik og styrted templer. Peter Freuchen knak sit ben. Ak, mod disse to eksempler er min dåd en sølle en. Jeg har aldrig dræbt filistre eller kæmpet med en haj. Og når stærke mænd bli'r bistre, syn's jeg, det er synd for mig.
Der er nok, som går og sysler med at sprænge kloden væk. Jeg vil ikke ha' skærmydsler og kanoner bag min hæk. Mens de andre går og sveder for at gi' hinanden lak, vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak.
Jeg vil ikke slås med bisser. Jeg vil så og ikke slå. Selv de rødeste radiser kan man roligt lide på. Der er nok af danske helte, som er danske hele da'n og går rundt og spænder bælte, mens de råber: fy for fa'n!
Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd. Jeg, reserven blandt reserver, bryder ofte ud i gråd. Jeg får nerver og migræne, blot jeg skær mig på en dolk og vil hel're slå min plæne end slå løs på pæne folk.
Livet er en dejlig gave. Jorden er en herlig jord. Der er øller i min mave. Der står krokus på mit bord. Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad, skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.
***
Noget om kraft
Med store undrende øjne går jeg, hvor anemonerne lyser hvidt. Og midt i forårets lysvæld står jeg og ser mod himlen og spørger blidt: Hvem opfandt lærken og nattergalen? Hvem satte knopper på birk og bøg? Og hvem bestemte, at netop svalen sku være svale og gøgen gøg?
Hvad er det dog for en slags reflekser der kalder pindsvin og tudse frem? Og hvem er det, der går rundt og hekser i Hornbæk, Tarm og Jerusalem? Thi alle steder er samme under og samme kraft, som gør sjælen stum. Og alle vegne går folk og grunder på livets dybe mysterium.
Men ingen svarer fra skjulte egne og gir os grundig og god besked, så jeg må svare på andres vegne og formulere, hvad ingen ved: Jeg tror, der ligger et barn dybt inde i alle levende ting, der gror, et barn, der er som en fuglevinge, en lille gud, der er evigt stor.
Jeg tror, han danser i altings hjerte. Jeg tror, han hviler i altings vækst. Og alle underes under er det, at han er ordløs og altings tekst. Han er i spurvenes sang i hækken, i solsortfløjt og i hundeglam. Og hvis du lytter til tudsens kvækken og lammets brægen, så er det ham.
Han er i regn og hvor støv må tørste. I vandets rislen. I træets saft. I alt det mindste. I alt det største: Den mindste enhed. Den største kraft. Hør, blæsten synger din sang, veninde! Se, træet blomstrer på barnets bud! Jeg tror, der lever et barn dybt inde, en kraft, som aldrig kan drives ud.
***
Noget farligt
Der er så meget Man ikke må Og der er meget At passe på. Et blødkogt æg om dagen Er gift som bare fa’en Fordi der er noget farligt indeni.
Drik aldrig sødmælk Du bli’r til kalk Kom smør på brødet og ring til Falck! En enkelt kaffetår Kan koste dig år Fordi der er noget farligt indeni.
Altså lige fra morgenmad’n Så er du ude i ballad’n.
Du har brugt sukker Du har rørt rundt. Og du har nydt det Et svinsk sekund. Din marmelademad Den gjorde dig glad Fordi du ved den er farlig indeni.
Der er så meget man ikke må Og frokostbordet Skal man la’ stå. Et stykke steg med svær Gi’r overlagte tæ’er Fordi der er noget farligt indeni.
Ja – det er grufuldt Og noget skidt. At drikke øl til Og akvavit. Hold dig fra røget ål La’ væ’r at sige ”skål” Fordi der er noget farligt indeni.
Næ hold fast ved livets glød Og hold dig væk fra wienerbrød! Likør til kaffen Gi’r dig et knæk. Næ tag en cognac Og hæld den væk! Et stykke fyldt konfekt Kan gøre dig defekt Fordi det ka’ væ’r farligt indeni.
Der er så meget Man ikke må. Og der er meget At passe på. Se bort fra middagsmaden Beslut dig til at hade den Fordi der er noget farligt indeni.
La’ væ’r at ryge. La’ væ’r at drik. Løb lange ture, Gør gymnastik. Og hvis din mand bli’r hed Lad væ’r at læg dig ned Fordi der er noget farligt indeni.
Hold dig godt Lad væ’r med noget Det er den eneste rigtige måde
Husk alt er farligt Pas på dig selv Og følg parolen: Ked dig ihjel. Jeg er en svag natur Mig ka’ de ikke lure Fordi jeg vil være farlig indeni
Ja, og sådan fortsætter og begynder dagen med både smil og alvor i et øjeblik en søndagsmorgen sidst i marts.
Dejlig søndag til dig RoseMarie
P.s. Tak for inspirationen til at lytte og tænke tanker på Kierkegaardsk. Netop disse YouTube klip lytter jeg af og til bare for at mærke livsenergien, -kraften og passionen og den viden og indsigt, der ligger til grund. Bare Møllehaves stemme og engagement får mig til at mærke en meget stor taknemmelighed over, at der findes mennesker, hvis stemme, vid og humor tænder både lys og smil i mit hjerte. Jeg kan både le, lære og leve i hans formidling.
Ja, pt. ka’ jeg næsten ikke andet end foråret, så det er langt fra kun de næbbede der lige må snappe efter vejret over knopningen. Jeg forstår godt glæden ved Kierkegaard, sproglaboratoriet sprudler da også i øjnene på en stor del af den læsende verden – og nu man ér den heldige indehaver af selve modersmålet, ja så sku’ man da også være noget af en sær snegl hvis ikke man tog den på hovedet ind ad døren – hoveddøren. Det er bestemt ikke kun kristne troende der stornyder det filosofisk begavede hoveds mange smukke tankebilleder, alene ordlegene sprutter sgu’ rundt på villavejene langt fra edens have.
Jeg deler desuden din begejstring for Møllehave, som nok også betyder meget for mange mennesker, og det har jo nok meget at gøre med det storsindede og begavede menneske han vitterlig ér – at man ind imellem ser nogen falde ham i ryggen, handler jo som oftest mere om en malplaceret misundelse der ikke har mere raffinerede udtryksformer, og derfor stikker i øjnene, hvad han selvfølgelig fuldt ud er klar over. Det spiller ingen rolle, ethvert menneske ku’ sættes op på en nål, hvis det sku’ være. Det er bare ikke alle der synes at de er så satans interessante, at de har noget deroppe at bestille. Så jeg holder bestemt også af at høre ham fortælle, i hvilken forbindelse der vel heller ikke findes en bedre recept på et dårligt humør, end netop at kunne læne sig tilbage og lade fortællinger danse ind? Jeg er imponeret over hukommelsen, men anekdoterne og fortælleren kommer i første række. Når man læser faxerierne, må man jo tænke på, at Halfdan i tidsrummet er så skide træt og plaget af sygdom og liv. Alt falder da på plads. Det forhindrer jo ikke at man selvfølgelig blir ked af det, når de mennesker man i årevis har nydt ordblomster fra, pludselig drejer nøglen om og forsvinder – det ville fandme være underligt andet!
Så hva’ akkurat Halfdan angår, ja så blir vi jo heldigvis aldrig færdige med at nyde ordkunstens mangfold af billeder og alle hans mange fine tanker om livet. Og jeg synes Møllehave har helt ret, for han ér virkelig én af vore helt store poeter, og ikke kun begrundet i den store betydning han så i alle vore små medmenneskers fremtid, men p.a. hans socialpolitiske tilgang og høgeblikket, tænk bare på de politiske perspektiver i Med solen i ryggen. Man ka’ selvfølgelig sagtens lave lidt sjov med cykelturen til Spanien, men det vigtige at få med sig ér dog selve engagementet i uretfærdighedens sag, og det, at sagen jo ikke bare ender i salonsocialisme, men forsøges praktiseret! Han forsøgte at gøre noget, en forskel, sad ikke bare med hænderne i skødet og ophøjede meninger til modige idéer, som så mange andre! Det var i øvrigt også Morten Nielsens livsfilosofi, hvis man da ka’ tale om en samlet anordning. Og dér er noget at respektere, forøvrigt synes jeg da at både Iben og Tom selv udviser et storartet kunstnerisk engagement, og har gjort det i årtier. De har det bestemt ikke fra fremmede, der er både Ester og Halfdan og hele forsamlingen af de nu pukkelryggede unge kunstnere, noget af en klub, en storfamilie…;)
Bedste forårshilsner Simon P.s.: det er fine digte, du dér lagde ind! Har et par stykker i ærmet, men ka' ikke lige finde det, altså ærmet.
Nu du har fat i Lyriske installationer, denne herlige smukke lille digtsamling med de vidunderlige tegninger af Arne Ungermann, som næsten bringer tankerne hen på Storm P, hvad der kun viser noget om kvaliteten, hvor Noget om ...har så mange retninger, da ka' jeg næsten ikke nære mig for også at hive Noget om lys ind i natten, der nu er ved at være morgen, og ikke for at slukke stjernerne før tid, men fordi foråret allerede bruser i alle mere eller mindre bevingede. Men kort forinden indføringen, som er noget så Halfdan'sk - og så måske også fordi vi jo nu i en årrække har observeret et noget besynderligt men urgammelt fænomen, nemlig en temmelig skabagtig og lattervækkende adfærd blandt en del yngre mænd - som tydeligvis er lidt usikre på hvad en mand egentlig er for noget, og altså er havnet i den vildfarelse at muskelmasse, vold, råberi over vandpiben og en skrævende vikingegang til og fra bilen sku' påvise hankønnet. Og sørme om ikke Halfdan Rasmussen også her ka' være behjælpelig med råd og vejledning, få flyttet blikket fra navlen til en verden fyldt med sjove installationer - selvom det jo ér lidt før EF og det senere magtmonopol, men landet sku' da vist stadig være vores:
Inføring
O, kære læser, som af pligt tar fat på denne omgang notorisk løgn, latin og digt. Lad hjernen blot gå tomgang.
Her kræves ikke energi af læseren. Thi den, som har skrevet denne poesi, er både nøj- og nænsom.
Han ved, at tankevirksomhed og åndsliv trives sparsomt. Og når man ved så god besked, da bør man træde varsomt.
Thi kun en jævn poet formår at skrive jævnt og mandigt, så alle, selv han selv, forstår, at dette er forstandigt.
Tag, læser, da med denne bog, hvis indhold følger moden, at dumhed er et verdenssprog skabt ved naturmetoden!
*
Noget om lys
Klæd mit land grønt, du lysets gud. Synd mod havet, bakkekam og skrænt. Se, fra himlem selv har våren sendt tusind løbske spilledåser ud.
Væk den lille myre. Lad ham gå ad sin stammes hærvej på min jord. Og giv alle lysegrønne strå små kulørte damehatte på.
Rejs et tårn af sol i hver en by. Byg et slot af lys på torv og plads. Blæs i hundred små trompeters glas alle huse spraglede og ny.
Mal med lange bløde penselstrøg landet op. Og spred med ødsel hånd fugle over markerne. Og ånd venligt på vort simple hverdagstøj.
Fyld med blanke fisk det åbne vand. Kalk de hvide længer op og drys huse, køer og fjerkræ ud. O, kys vores lille byggeklodseland.
Du forårssprudlende menneske ... endelig kom det, og med det kom også liv, lys og luft og halfdanske ord fra og til et menneskeliv i både stort og småt, latter og gråd, lethed og alvor. Selvom vi lige nu har gang i Halfdan og installationerne, så må jeg altså ha' den her frem som et af forårets smilehuller. Foråret er evigt tilbagevendende, og altså også ord om forår ...
Ja, så er vi her – næsten; som japanske kirsebærtræer bristed’ i smil, lidt kølige om rødderne, nuvel, men der er sgu’ sol i toppen. Nyligt så vi et sådant træ, stå dér midt i byen, nøjagtig som en utålmodig brudebuket var det glad sprunget ud af sig selv, sikke et syn!
Flipper man halfdansk ud, som jeg, er det dejligt med også andet om ørerne – Noget om gødning..
mvh Simon P.s.: nu smiler solen igen, luner rødderne ;)
Apropos Halfdan, her et fra hans samling Hemmeligt forår (1955)…
Hemmeligt forår
Der lever et hemmeligt forår i mørket omkring os. Det synger af sol under sne. Og i stilheden gror en blomst der er hvid som det kølige lys over havet og grøn som forventningens sang i et lykkeligt ord.
Det drømmer sig frem under snefog og stigende stjærner. En hemmelig undren er med i hvert spirende tegn. Og aftenen bøjer sig tæt over sneklædte bakker som klær sig i grønt for at påkalde solskin og regn.
Vi kender en sødme i blæsten som vandrer på vejen og rejser portaler af støv over kommende vækst. En morgen vil lærkerne åbne den lukkede himmel og regndråber skrive i sand deres levende tekst.
Vi aner det uden at se. Og vi setr det når natten har lagt sine rolige linjer i marker og træer. Og det er lyksalighed nok til årtusinders drømme, at våge med hjærterne tømt for uroligt begær.
*
Og fra Regnens harpe (1990), med Ib Spang Olsens tegninger som helt tar pusten fra én…
ERIN
Min grønne dag har rødder i tusind års muld. Min vugge går på gænger af evige stjerner. Blæsten leger med frøkorn fra svundne tider og lægger dem for min fod. En sol af guld danser bag mine bjerge. Men altid red skyernes lette skygger på mine høje. Og der er altid sten nok til øde veje og altid plads nok til drøm og tungsindighed.
- Halfdan Rasmussen.
Der er en Erling Vik i Halfdans poesi, som nåede til strukturer efter bade i detaljer, sådan opleves virkeligheden, og det var disse, billederne fra drømmekælderen, der som stjerner stod én i øjnene.
I Halfdan Rasmussens digtsamling Stilheden bjergtages man af Ernst Clausens kulstifttegninger, spillevende springer de i øjnene, men rejsen begynder her:
Om du har set det glemmer du det aldrig. Om du har elsket det er du fortabt. Et landskab i dit sind. Drøm i dit blod. Og længsel synger evigt i dit hjerte.
…og langsomt ser man det hele, gennem Halfdans lille…
Sæløje
Ser på dig. Lokker dig farligt nær. Som den dybe kløft. Som det mørke vand. Omslutter dig og betragter dig fra stilhedens grænseland. Ser på dig. Drikker dig langsomt ind til dit øje ser hvad jeg roligt ser. Lukker mig om dig. Forvandler dig. Og slipper dig aldrig mer
*
Sejlads
Sommer på Skovfjorden. Is-katedraler vugger på bølgerne. Fjærnt som en bjælde stiger og daler lyden af smeltevand blidt transformeret af blånende fjælde.
Svale erindring om dage på søen: Himlen der kæntrede indover vandet. Og fra en boplads løb hundenes gøen vild med bjerge hvor tiden var strandet.
Blæsten og stjærnerne skrev deres navne ind i det blanke vand. Kløfter og bjærge gentog forundret hvad skrigende ravne havde forkyndt for de lyttende dværge.
Farver og dufte drev side om side nedover fjældet. Og mørk som en gåde sejlede hvalfisken ind i det hvide hvirvlende lys mellem vuggende både.
Tiden svandt hen som en krusning på strømmen. Lys søgte ind i hver ventende kilde. Aldrig var dagene nærmere drømmen. Aldrig var natten så åndeløs stille.
*
Ansigt
De lange vintre. Sneen. Kulden. Mørket. Et net af slædespor. Hvis ensomhed. Tårne af is der gennemborer himlen. Kløfter hvor dagen kæmper med sin skygge. Svævende tyngde. Stilhed som styrter ned. Våger af lys i mørket hvor græsset sover. Himmelrummet en bristende dråbe af lyd. Fugleskyer. Farver. Landskab i drift. Skrifttegn over skrifttegn i et ansigt. Livets skrift.
*
Sult
Kajakken fantaserer om åbne vande. Kniven drømmer rødt. I sultens kolde riffelgang slår ingen vinger ud. Harpunen peger på min magre kone og ser en sæl bag hendes runkne hud.
*
Fight
Et kast. En tone i luften. Den dryppende line spænds. Aftenens rolige fjældprofil. Stilheden, dyb som et suk. Lokkende rytmisk går spinneren. Og som en muskel i mørket kender du laksen. Dit hjærte slår. Der er hug!
Kun elvens brusen og blodets. Den salige rytme i kroppen, som var dit hjærte en sølvblank fisk i kamp for at slå sig fri. Ned til det dybeste søger du. Stiger på ny som en skygge. Hører bag smerten en anden smertes melodi.
Er fisk i strømmen. Er bundet usynligt til skæbnens tynde syngende nerve. En tæmmet kraft i trommehvirvler af vand. Springer med krogen i læberne gennem en regn af stjærner. Bærs på bølger af skummende smerte ind mod land.
*
Ung pige
I mine øjne går de unge mænd til dans. Den mørke tromme i mit bryst er altid rede. Den blanke rytme er min ven. Mit blod er hans. I alle fløjter er min varme mund tilstede.
Der flyver sol fra mine læbers sol. En flod af lys og latter strømmer gennem mine lemmer. Min hånd en bølge og en gylden fisk min fod. Mit sorte hår er tungt og tæt af fuglestemmer.
I denne nat skal mørket danse på min krop og alle himlens stjærner sove i mit hår. Jeg ved om sød musik der aldrig holder op. Og hvem kan sidde roligt nu hvor dansen går.
*
Sabine synger
Mange børn og mange år bar jeg ved mit hjærte. Trygt at bære. Trygt især når man har sin byrde kær.
Ingenting at bære på: Ingenting at favne. Hvem har båret før du bar? Spørg den blinde sne om svar.
Hænder skabte han til slid. Fødder til at danse. Sliddet tog sig førsteret. Aldrig blev man dansetræt.
Søen danser mørk og våd. Sneen hvid og stille. Fjord og fjæld tog mand i pant. Ingen søgte hvad de fandt.
Aldrig var det mer end mørkt. Aldrig mørkt alene. Altid bar vi i os selv lys fra større himmelhvælv.
Våren smelter is og sne. Fjældets sider grønnes. Liv blir skabt og liv forgår. Hvem kan fatte? Hvem forstår?
Furet er mit ansigt nu. Trætte mine hænder. Lys i mørket kan jeg se. Er det stjærner eller sne ..?
- Halfdan Rasmussen, Stilheden, skitser fra Grønland.
At læse Halfdan er som at ta' med ham på rejse ud i alverdens landskaber og fjerne egne. Bare det at vandre side om side har kunnet få meget til at ske ...
En ukendt glæde
På mine øjne falder lyset blidt og fra mit hjærte er min uro drevet. Let er sekundet jeg har gennemlevet og let den jord som glemmer mine skridt.
Der er en rolig rytme i min gang, så ubespændt som havets myge dvælen. Jeg træder altings mørke under hælen og dagen møder mig med sol og sang.
Så sært at vandre hvilende og trygt. Så sært at mindes mørket uden vrede. I dag er kommet med en ukendt glæde. I morgen skal jeg møde uden frygt.
***
Trådene
Ved et gammelt tæppe
Trådene synger. Det svundne er med hvor du går. Livet har vævet sit mønster af dage og år.
Menneskehænder har skabt det af drøm og begær. Tynget af støv stod det op for at møde dig her.
Drøm spinder tråd til det kommende. Intet går tabt. Broderligt når det dig, alt som blev levet og skabt.
Dyb er forblødningens time. Men fødselens stund ler gennem smærte og klager med smil på sin mund.
Intet er nyt. Alt er nyt når du møder det frit. Trygt skal du favne det. Alt hvad du favner er dit.
Alt søger ind i sit mønster. I trådenes sang sover en rytme der stiger til helhed engang.
Skønhed og hæslighed bløder. I trend og i tråd toner det evige tema af lykke og gråd.
Næsten som en trosbekendelse til foråret, begynder udsendelsen med forsagelsen af det værste af det værste: Svalderkålen! "Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen."
Lente currite, noctis equi! (Il kun langsomt, I nattens heste!) - Ovid, Amores.
Inden tætmås lige et par ord, samt det resterende af Haldans digtsamling Stilheden, måske en enkelt dertil: ja foråret gir vinger, blikke brænder i stråleøjne, det sære lys, selv folk man ikke rigtig kender synes der at være noget forandret over, deres små soldanse – tør vædde på fiskerne laver rejehop, når de tror at ingen ser det!
Ja jeg håber min sæl hr. Ryge er ovnklar og snaden stoppet, så ingen må undvære deres niogtyve minutters naturbad – selvom andre vel sidder uroligt med idéer om at bade i sig selv.
Men med øjnene på rejsefod ka’ du her bevæges af første og sidste strofe i digtsamlingen Stilheden – tænk at rejse rundt i Grønland, snappe synet i sig og folde vingerne ud?...
Dag
Og det blev dag. Rød ild slog ud bag fjældet og rørte ørnens vinge. Fåreflokke bar morgentågen bort på lodne rygge til mørket mellem nøgne klippeblokke.
En sø i fjældet morsede til himlen med blanke solreflekser. Fjordens bølger gik skingrende af sollys op mod elven som jaget af en hemmelig forfølger.
Et monument af is flød lysomstrålet ind i sit eget billede. En dønning bevægede de dryppende konturer der krøb som slanger under skibets lønning.
To master rørte himlen. Sejl bar brisen som lette sæbebobler over vandet. Et ekko af et skud - - Så føltes landet. Og mellem bjerge lyste indlandsisen.
*
Lys nat i Narssak
Farverne mørknede langsomt og skumringen silede stille som regn mellem husene- I silhuet vandrede to på den skrånende himmel og smilede gennem en cirkel af lys fra en tændt cigaret.
Lattermildt nynnende vand i en bæk var den eneste lyd i det ventende rum. Og det grønne og blå kæmpede ene om himlen, der bar på den reneste tone af bristede farver før natten faldt på.
Svigtet af vinden stod kæruld i klynger og lyttede. Veje løb vild i en fjern horisont. Og musik vandrede opover fjældet, der hemmeligt byttede farver med fjorden hvor tågerne dansende gik.
Huse gav slip på den sovende jord og gled drømmende ind i den tidløse himmel bag bjergenes rand. Og gennem kløfter i stilheden kaldte den strømmende evigt bevægende rytme af levende vand.
- Halfdan Rasmussen.
Bedste hilsner, god weekend! ;) Simon P.s.: tak for link!
til lørdagens morgensangere & snorketræer i drømmeland, her mens kaffevandet koger ved siden af de æg, der næsten kalder på dårlig samvittighed under morgensymfonien - derfor et lille spring i tiden:
Som søgelysets kolde høje flamme skal digtet staa i nattens mørke ramme.
Og først naar dagen gryr og taagen letter skal rammen splintres af de lyse nætter. -
Hør uglens skrig! Hør spættens hammer banke! Et foraar gror. Hver underkuet tanke,
hvert skær af liv, som barkens panser gemte skal spættens næb forløse fra det glemte.
Hør spættens banken! Lyt til uglens kalden! Lavt brænder flammerne i urnehallen.
Mørkt drypper natten ind i kolde hænder. Hvor er du ven. Hvor er I alle venner ...
- Sådan begynder Halfdan Rasmussens Digte under besættelsen (1945), en kurv af guldæg til øjne -
Og det, du troede, du skulle, er blot et skin, en puppe af mening, af hvilken formålet først bryder frem, når det er nået. Om overhovedet. Enten var der intet formål, eller målet hæver sig over din forestilling og forvandles til sin fuldbyrdelse.
Måske Otto Gelsteds øjne befandt sig mellem de mange andre skinnende sole, under Vilhelm Grønbechs "sorte messer" tidligt i 40'erne (sådan kaldte en småforarget præst forelæsningsrækken), og så for sig denne alvorlige humoristiske udgave af Homer stå deroppe og åbne døre til historiens vidtstrakte landskaber for alle tilhørerne, en rejse ingen af dem ville glemme. Måske det var her Ur-instinktet begyndte at tikke, længslen Vilhelm Grønbech var fødselshjælper til:
Urreligionen
Hvad er den ældste religion på Jorden? At overalt en kraft har bo, en guddomsmagt i stenen, træet, giraffen og den røde ko.
Men ikke altid virker kraften, snart er den nord, snart er den syd. Den flytter, døves og fortsættes, er nu et ord og nu et spyd.
En kraft sprang ud af øjeblikket, du så et træ, det blev din gud! I kronens grønne brænding suste almægtigt mod dig kraftens bud.
Du jog din kniv i sandet - kilden stod i en stråle, rød af jern. Den blev din gud - et tegn, et under, dit helligt røde væld og værn.
En pige gik en sommermorgen og så sit ansigt i et kær. Der lo en elskovsgud i vandet, hun så sig selv i gudens skær.
Man råber på, at vi skal vende tilbage til de gamles tro, så vil den vidtberømte uro forvandles til velsignet ro.
Jeg følger gerne med tilbage - hen helt tilbage! er mit skøn. Det kristne er mig for moderne. Jeg søger selve troens brønd:
En urtro, alle drømmes kilde, hvoraf hver gud og dæmon sprang - det ildsekund, da guden skabes af stormen i et hjertes trang.
En gud er, hvad en ting betyder. Vær sløv, og der er ingen gud. Men se og elsk, så springen guden som sol og lyn af tingen ud.
Tak for soldryp, og ja, det symfoniske ruller i blodet, man er sgu' en lille epikuræer der pjasker rundt i forårsfryd - og pejles Sophus Claussen ret, ja så bællede han det i sig, aqua vitae!
Det er virkelig også en herlig pjatsk tid, fuglene er de rene legebørn - ja tænk engang, at ha' vinger: bare suse udover mod nordlige egne, ane de høje tinder i forgrunden med skove i det uendelige, slå lejr ved den rislende lyd og bare lange tråden ud efter aftensmaden - det er da lykke, selv ørreden må få sol i øjnene...;)
Tak for vers, som jeg fandt en god rytme og fortælling i.
Måske var det ordene: Vaarens spæde Hæk der gjorde, jeg erindrede en sang: Grøn er vårens hæk fra barndommen, hvor danske sange fyldte en del i hverdagen.
Den er faktisk ganske svær at synge, hvis det skal lyde ordentligt.
Over sommerdrømme legende i forhåret, en kølig halvmåne så skinnende smuk:
Til vinteren
Hybenrød sol flimrer aflangt ud på den ridsede isflade. Tilfrosset i snot under drengenæser. Luft så spids at man ku rense negle med den. Af og til hænger vejrtrækningen fast som i en lynlås. Skøjteløbere lige i hælene på sig selv. Lange blå skygger drejer som gigantiske urvisere. Hver gang et par skøjter overhaler skøjteløberen mærkes et lydløs bump i isen. Hårdt vand på denne årstid. Fjerne gjaldende råb lyder ganske nær. Der må være verdenshjørner lige i nærheden. En pige kommer strygende fra baggrundsprik til fuldvoksen på få sekunder på en lydløs skøjte med den anden strakt bagud ansigten langt foran højrøde kinder salig kyssemund øjnene vidtåbne og nu helt nær Så drejer hun lynsnart om et verdenshjørne og væk. Men selv uden skøjter nåede man at opfatte at dette var lykken: sand så kort den varer.
- Benny Andersen - der vist har hår på månen.
Og nu vi danser i foråret, strofer så altsigende enkle:
FORAARETS HORISONT
Verden er vaad og lys - Himlen er tung af Væde ...
Hjertet er tungt af Lykke, lykkeligt nær ved at græde.
Poeten Seamus Heaney & Irland, den keltiske tiger, lærken og rummet med den lille gut i verdens trygge midte, og hjemlandets alvorlige historie ... det er her alt sammen, som en Vermeer under bearbejdning: https://www.youtube.com/watch?v=8HWurkQ1ao4
ilse ønsker sig en Foraarsdragt siger Moren. Ilse fylder sejsten. Det er første Gang, det bliver sagt.
Hidtil havde Ilse ingen Ønsker, som blev nævnt og stod ved Magt. Ilse ønsker sig en Foraarsdragt.
Og jeg smiler lidt og tier stille, da mit Barn begyndte selv at ville. Ved at se det nye Foraar vakt, er det, som jeg frydefuldt blev lagt ned i Jorden. Og nu bærer hun min Foraarsdragt.
*
Foråret 1897 foreviges her højstemt:
Evangelium
Foraar! Jeg bliver altid først mig, naar Vaaren er nær. Min eneste Grund til at være var dette Foraars.Begær. Det væsentlige af mig det er mig Foraars-Begær.
Paaske, - de graablaa Dage, Vaarsæd og Naaletræer, Bøgeskoven visnet, isnet af Foraars-Begær! Det er mit Kors og mit Vievand det isnende Foraars-Begær.
Foraar - sne og Violer, Langfredags skarpe Blæst; er Jorden sort og Frossen, vaares hjærterne bedst. Et Judas-Kys paa min Læbe af Foraar, som hvisker: Korsfæst!
Og hvad jeg ønsker vinder sit dybe, stærke Skær. Min eneste Adkomst og Ære det er mit Foraars-Begær. Med Tiden vil Verden være saa rig som mit Begær.
Et par ord fra Poul Møller, som Tikka nyligt med sangstemme livede op – sange der måske synes så længe siden, men sunget sprudler af livet de blev givet. Ingen tvivl om smukke stemmers kraft, men alene i ordene ligger den sødme eller gru, der næsten maieutisk får alt til at risle:
Poesiens Blomst er forbrændt paa dine Agger, I en Ørken du søger Forjættelsens Land. _ _ _
Forgieves af Kunsternes høie Ruiner De pene Kasteller man sindrigen kliner; Af det ældgamle Spil. Ei daares jeg vil. _ _ _
Og dog – hvad er Livet , naar Kunsterne flygte, Naar Alvor boer under Loftet af Iis? Et bælmørkt Huus, uden Lys eller Lygte, Og Linden for Dør med sit kulsorte Riis.
- Poul Møller.
I Halfdan Rasmussens Korte Skygger (1946), findes mindelser med puls om fællesskab og en skrigende tomhed, kun døden der hårdt slår ned efterlader, hvor billeder vågner i rytmen af liv poeten skabte, bl.a. i strofer som disse:
Isblomster
Barnet sover. kvinden ved din side aander roligt. Du alene vaager. Og i mørket ser du skygger glide ind i din bevidstheds lyse taager.
Rudens himmel staar med blomsterklynger præget ind i isens skyggetone. Og det er som om et mørke slynger kuldens stængler til en tornekrone.
Barnet sover. Vaager du alene? Roligt tar en haand om dine arme. Ruden staar med hvide æblegrene sænket over nattens lyse karme.
*
Foraar over Europa
Aa . kunde jeg fortælle dig et æventyr, mit barn, om børn der aldrig kendte sult og graa ruiners skarn. Om drenge ingen havde lært at tømme en pistol mod nattens røde hjerte om mod dagens lyse sol.
Aa – kunde jeg fortælle dig et sælsomt æventyr langt borte fra en vished om de søndersprængte byer. Fortælle om en verden, der var god med sine smaa og aldrig gav dem haandgranatens mod at leve paa.
I mørke kældres fugtighed hvor raadenskaben staar og skriger i en feberkrops betændte hungersaar, gaar børn omkring, smaa blege børn, som igen verden har og søger blandt forkrøblet liv en savnet mor og far.
I smaa, graa hænders vifteform staar haandens knogler spændt mod hudens skøre, blanke væg, materiebetændt. Der jamrer fra hver skorpet mund en livløs bøn om brød… Saa vralter en fra blod og snavs til ensomhed og død.
De brænder lig i skovene paa denne foraarsdag hvor løvets himmel lukker sig om livets nederlag. Nu blomstrer anemonerne paa stilkens grønne garn… _ _ _
Aa – kunde jeg fortælle dig et æventyr, mit barn.
*
Sammenskudsgilde 1943
Vi larmer og vi griner. Vi synger sjove sange og drikker øl og sodavand og hjemmegjort likør. Vi spiser fedtemadder med landlig spegepølse og tegner smaa figurer i de spildte sjatters øer.
En starter grammofonen og vælger sig en plade med Armstrong eller Calloway, saa vi kan få en dans. Vi vralter rundt paa gulvet og snakker med en pige og har det sjovt og hyggeligt til hotte negerbands.
Vi koger røde pølser og skaaler mod hinanden og brænder vittigheder af og tier sidenhen. Saa vælter én en flaske og dingler ud af stuen paa lange gyngevorne ben, og kommer bleg igen.
Vi puffer til hinanden og tar hinandens koner og ser dem dybt i øjnene og siger ingenting. Et par gaar lidt alene og tier stille sammen og kommer ind med læberødt om mundens tavse ring.
Vi smøger cigaretter. Vi ryger osse pibe og tigger lidt tobak af en som har en god ration. Saa danser vi og sveder og smider slips og jakke og lægger nye plader paa den laante grammofon.
Nu synger Dan og Karen. Nu er her ganske stille, og der er ingen angst og frygt og ingen tomhed mer. Og vi er meget fulde og meget meget unge og klamrer os til livet, der er varmt og aabent her.
Nu smækker en entrédør. - Aa, gaar I allerede! Der ligger en og snorker tungt i stuens bedste stol. Saa tier grammofonen. Vi taler dæmpet sammen til ruderne tar rødme af den første morgensol.
Vi staar i korridoren og prøver mange frakker og taler lavt om den og den, som flygtede igaar. Saa vandrer vi i klynger ad morgentomme gader og skilles med et lydt farvel, som ingen helt forstaar.
- - - -
En anden smuk digtsamling, med de smukkeste tegninger af Ernst Clausen, er Torso (1957):
SAPFO
Som en hånd der leger med evigheden rækker pinjen grenene ind i himlen og bevæger over din pande månens kølige vifte.
Månen over Lesbos har hun besunget, hun som i en klynge af unge piger gik ved denne kyst hvor de høje skrænter anråber natten.
Endnu går hun her. Når du lytter efter kan du høre støvet på vejen tale om den mørke pige hvis fødder evigt kærtegner øen.
Blæsten plukker blomster til hendes ære. Og den første stjerne på aftenhimlen lokker op af havet en sølvmønt præget i hendes billede.
Hendes søstre, unge og uden alder, bær jasminers duft i deres mørke lokker som en hilsen til dig fra øens dronning, Sapfo fra Lesbos.
*
SØVN
Væk ikke de sovende. Stands daggryets hjul og lad stilhedens kilde springe. Lænk støvet til vejene. Dans mørke på ruden og skygge på muldyrets bringe. Lås hånden med kærtegn. Bind svalhed i træers krone og kystens sand. Rejs havet Poseidon. Blind Helios’ øje med kølige vifters vand. Stands tid. Lad falde blid regn over tørstende bjærge og sletter. Læg ind i denne vigende nat årtusinders dybe nætter.
Man må næsten selv ha’ vandret blandt de gamle monumenter, for at få støvet i sig, så enten er det derfor, eller fordi Halfdan skrev med hellensk støvpen efter turen i tidens brønd, at man alligevel får noget af det i øjnene ved at dvæle i Torso, som på en måde selv blev monumenter – smukke er de:
TORSO
Skønt at vandre blandt skønhed og i det svundnes glans dvæle ved Erechteions blide Karyatider, finde igen omsider skønhedens resonans.
Glemme for tempelhøjen livet ved højens fod. Glemme for sejrsgudinden Nike, den vingeskabte, nederlagets fortabte torso i kød og blod.
Glemme det grå og vandre drømmende indadvendt bort fra nutidens armod ind i en tidløs verden, vide at også smærten stivner til ornament.
Vide at tiden tvinger skønhedens puppe op, og at det svundne stråler skønnest hvor drømmen maler baggrunden mørk og taler gennem en marmorkrop.
Skønheden klager ikke. Sten visner ikke i bånd. Lidelsen bor i det levende. Bundet til stok og krykke strejfer den tabte lykke skyggen fra Parthenon.
*
AGORA
Her gik han, denne mand som spurgte tit, man aldrig lod sig binde til et svar. Dyb efter dyb blev rørt. Om intet bar, der var dog grund mer hård end granit.
Han prøvede sit folk. Igen. Igen. Er Gud den rette Gud? Er dyden dyd? Er retfærd det retfærdigste, så byd din uven samme vin du bød din ven.
Han prøvede sig selv. Om jeg er viis, da er jeg viis i kraft af fæ og pjok. Lidt mindre dumhed. Er det visdom nok? Kun tossen skænker tåben kløgtens pris.
Han spurgte. Og med sine spørgsmål stak han som en hveps de sløve. Hvad er sandt? Han kendte ikke svaret. Men han fandt omsider svar i bægret han drak.
De dømte ham. Men han blev aldrig dømt. Ironisk, mild, tog han imod sin dom og drak skarntydens bitre drik som om det var al visdoms kalk han havde tømt.
Tak for festmåltider af ord, så mange gode og skønne ord. Tak for poesiens sprog, som kan noget helt særligt ved at formidle varme og nærvær. Ord og sprog kan og skaber mere, end man tror, forvandle lys- og livsintensitet. Et hjertes forår i en spirende kraft, en varm og lys skærsommer i et skær fra midsommerbålets flammer, et livets efterår i en verden af løvfald og brændende farver, en vinters snelandskab med sneengle i leg og baskende vinger. Kort og godt, lade ord og sprog le og leve eller græde i live.
Tag ordet, tag sprogets tilbage
Sproget skal man trække vejret i, gøre til sit eget, man skal bo i det. Det er een selv og alt hvad der er udenom. Med sproget kan man give hinanden noget, man kan sende signaler med det over store afstande, bygge samvær med det som et telt at sidde i. Sproget kan gøres klart hvis det er uklart, sproget er jo også den måde man tænker på. Lad ingen tage det fra jer.
Sproget kan blive mindre og mindre uden man lægger mærke til det.
Når det skrumper skrumper virkeligheden.
Leg med det, brug det.
Når det skrumper, skrumper dine muligheder for at finde svar på virkeligheden, du får mørke områder i dig, kældre hvor fanger råber om hjælp, hvor de sulter, skove hvor dystre, vilde væsener hærger, bitre øde sletter i mørket.
Leg med sproget, prøv det, brug det, prøv at sige ting I ikke før har sagt, befri fangerne i jer og giv dem ordet før de kvæler sig selv eller jer. Kom de fangne og glemte til undsætning.
Alt hvad der sker i verden omkring jer sker også i sproget, sproget kan bringe det frem, men ligeså vel mumle det ind i evindeligt strømmende pludren.
Vær kritiske, se på ordene, lyt til dem, lær jer at se hvornår de siger noget og hvornår de dækker over noget andet. Vær fordringsfulde.
Sproget er enormt stort, så stort som alt hvad nogen i verden har set eller ved. Hvorfor skal I så lade jer nøje med de yderste strimler, med små reservater og betonvejen gennem dem? Hvorfor ikke færdes over det hele, hvorfor ikke gå en tur med nogle ord der ellers aldrig kommer ud?
Sproget kan skrumpe til det, der kan kodes ind på maskiner. Brug også resten af det, det er jeres hvis I tager det.
Sproget kan beskæres i aviserne og andre steder, det kan forenkles, formgives, gøres til formler, moduler, det kan designes, standardiseres, harmoniseres, ordene gøres til glatte, let udskiftelige brikker, som knap nok behøver veksling fra et land til et andet. Der kan lægges et gitter af andres normer, bestemt af andres ønsker, andres trang til magt, ned over sproget uden at man rigtig lægger mærke til det.
En dag kan I finde jer selv som fanger bag det gitter. Og sproget kan rives fra hinanden, gøres til sæt af ord for forskellige sæt specialister, deles i fagsprog og koder låste for alt hvad der strømmer omkring dem.
Og det fælles sprog hvor vi kan færdes sammen tyndes ud, strammes ind, gøres mere forgrovet, så det til sidste kun kan bruges til ganske enkle funktioner.
Tag bladet fra munden, tag sproget tilbage fra dem der har røvet det, fold det ud, blæs liv i det, bad i det, byg med det, tænd lys i alle dets kroge og egne, lad det vokse sig endnu større end det er, sæt endnu flere blade på dets grene, lad det blusse og spidde, gnistre og knitre, skinne, varme og drømme. Lad det le.
Tak for vårens grønne hæk, der lige nu har det fineste lysegrønne skær og næsten er udfoldet i forårets udspring. Melodien indrammer og understøtter teksten på en næsten elegant måde med de sidste toner i dans og hopsa ...
En anden sang, jeg også erindrer fra min min barndom, men ikke helt forstod, var morgen salmen: Nu titte til hinanden men som repræsenterede: morgen, solskin og glæde mm. for mig.
Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre; nu alle jordens børn deres øjne opslå, nu sneglen med hus på ryg vil vandre.
Den kære Gud og Skaber den mindste orm er nær: han føder fugl og markens lilje klæder; dog menneskenes børn har han allermest kær, Gud ånder på øjet, når det græder.
Guds Søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå, hans vugge stod på jord foruden gænge. Guds Himmeriges fryd har han lovet de små og blomster fra Paradisets enge.
Guds Søn har os så kær, han er børnevennen stor, han bærer barnet op til Gud på armen; han storm og hav betvang, da han vandred på jord, men børnene leged ham ved barmen.
O du, som os velsigned og tog i favn de små, en morgen se vi dig i Paradiset; du lærte os til Gud vore øjne opslå, evindelig være du lovpriset! B.S. Ingemann 1837.
Over det gyngende hav. Hvirvlende sol i luft krydret og tung af en hed tørstende grønheds duft. Rejsende bort fra dig selv. Ind i en sol og på ny vandrende hvileløs gennem en fremmed by.
Blændende lys. Som et skrig flænger det øjet. Du ser huse der brænder og rødt glødende krukker af ler. Dansende farver mod grå fattigdom. Og fra en trang stinkende gyde en mørk klagende stemmes sang.
Spraglet elendighed. Vand drukner i støvet. En blind kravlende menneskebylt rammer dit blik og vil ind. Ind bag din sløvhed ig dybt ind til sin tabte rod. Vandrende hvileløs gennem dit mørke blod.
Gennem dit mørke. Og der ind hvor du blødende står ramt af den skyld som ved skyldighed intet formår. Vandrende gennem dig. Rejst i dig som klage og krav. Standset og styret. På ny styrtende i sin grav.
Flygter du? Hvor skal du gå? Solen vil blotte din skam. Ingen kan skjule sig. Du lever i skyggen af ham. Over det gyngende hav. Under det grynende hvælv. Vandrende hvileløs. Flygtende fra dig selv.
*
Referat
I Mennesket rejste sig tungt fra lejet og gav sig tilkende, hilste den stigende dag med ræb og forløsende fjærten, smækkede skodderne op og slubrede vand af en krukke, nynnede glad og gik ud i menneskets sælsomme verden.
Gennem den hidsige larm af skingrende stemmer og lyde frembragt af mange slags dyr med navne som ikke skal nævnes, og i en hvirvlende ring af tidligt befolkede stole, vandrede mennesket frem ad gaderne brolagt med sole.
Eet med den varme musik der rørte hans krop som en glæde, sang i hans lemmer som lys og fyldte hans øjne og ører, gik han på fjedrende ben og følte sig hjemme på jorden, hilste på legende børn og koner og lastbilchauffører.
Standsed omsider og stod på torvet hvor ferme rhapsoder lovpriste snegle og ost og tørrede småfisk i bundter, grønne citroner og løg, majs, røde tomater og hvide fjerkræfremstillede æg af form som elliptiske kloder.
Indsnuste duften af får og duften af mørke oliven, oksers urolige blod, rå planker og rådnende frugter, menneskets pirrende sved og stanken af femhundred katte; dertil den navnløse lugt af alt hvad der stinker og lugter.
Mennesket nød det og lo og blottede villigt og gerne eet dusin tænder i alt, plomberet med ædle metaller, købte et brød som han trak på armen som var det en guldring, købte tillige et pund af kalvens fortrinlige hjærne.
Klappede efter en dreng og fik en kop kaffe serveret, skyllede efter med vand og stangede tænder med tungen, spyttende gennem et hul i mundens forvitrede tremmer, sparkede efter en kat og kradsede sig under pungen.
Stod og var glad ved sit liv og lyttede henført til dagen, fandt sig en stump cigaret, fik ild og gik bort gennem larmen, så efter piger som bar årtusinders rytme i kroppen. Kyssede brødet der sad som var det en guldring på armen.
*
Referat
II Udmattet ligger Athen når middagens sol panorerer over den udstrakte by . hvor skyggerne falder på skygge. Råbende kvæles af tørst. Og gennem de døsige gader drejer i cirkler af sol den slibende lyd af cikader.
Dryppende falder et ord i stilhedens kumme. Så tier alt som har stemme og klang. Og tomme bazarer og boder sover bag skodder af jærn, mens dagens fortættede hede gløder på middagens bund som dynger af brændende hvede.
Vandet fordamper til lys på torve og pladser. Og hænder rækker mod kølige glas i svedige rum og på øde glemte caféer, hvor alt er tidløst og mennesket hænger stønnende over en stol, som skulle det langsomt forbløde.
Gule trompetstød af sol. Og kalken i murene smuldrer. Træet har standset sin vækst og hvisker med støv i sin krone. Skridt visner hen og dør bort. Den sovende by er belejret. Modstandsløs ligger Athen, bestormet af sol, og besejret.
Sovende, alle og alt: Den værkbrudne på sine krykker, tungt som et standset pendul i timen hvor stilheden stormer. Tiggeren mager og tør, forpuppet i snavs. Og den blinde sovende ind i en drøm af hvirvlende farver og former.
Sovende, sovende alt: Det flygtige vand i fontænen. Stenen i stilhedens brønd og søjlen der rækker mod himlen. Drift og uroligt begær. Skjult frøkorn og støv der skal falde. Hvilende, drømmende alt. Tungt sovende, alting og alle.
*
Referat
III Venner som elsker musik, jeg ved om et sted hvor Euterpe leger med fløjten og hvor den ranke Apollon slår takten. Følg mig ifald I har lyst. Jeg sværger af vinen er billig og at den vinglade gud beklager han aldrig har smagt den.
Der kan vi træffe i kvæld den dejlige Hebe hvis ungdom aldrig fortaber sin glans men vækker vor ungdom til live. Og er vi heldige kan vi udmønte dyden og være Eros til meget behag i favnen på husets hetære.
Trappen er stejl, pas nu på! Den skakt skal forceres som dyden. Let og dog mandigt vil vi tilsammen betræde lokalet. Bordet i hjørnet er vort! Her ved jeg at Sokrates tømte utalte kander med vin forinden han tømte skarntyden …
Drømmen er dygtig til vers. Erindringen lyver og leget. Sokrates kom ikke dér så lidt som den fagre Euterpe. Men der blev danset og drømt elysiske drømme. Og kvinder talte på gudernes mål skønt ingen af dem var gudinder.
Nogle sang hæst, men de sang! For vinen var billig, og drømmen sad ved et tarveligt bord og så den roterende vifte male den drivende røg til flygtige syner, mens bordet avlede flasker med vin og saligt bedøvende gifte.
Tarveligt var det måske. Men alle som kom for at glemme kendte sig lykkeligt fri som ligemænds lige hernede. Og af det simple og grå steg farver og tonede længsel dybere her end blandt dem hvis liv er et regelret fængsel.
Stodderen sad med sin glas og drak sig til hersker og herre over det herlige land der ligger hvor mennesker mødes, drak sine nederlag bort og slyngede vinglassets drue ind i den hvirvlende rus hvor konger og hædersmænd fødes.
Havnearbejderen kom med svedeklud tøjret om halsen. Og med sin arm som en tung uløselig trosse om pigen dansed han hverdagens støv til stjærner, mens hændernes kloder lokkede salige lyn af brysternes mørke katoder.
Pigen blev dus med en drink og mere end dus med den glade villigt betalende gæst. Og siden forsvandt de som venner op i det øvre gemak, og dér, på en sangbund af fjedre, kaldte hun Eros ved navn og tærskede mønt af hans lænder.
Livet er simpelt, javel. Og skønt er det simple som elsker uden at spørge om dyd i timen hvor dyden skal falde. Skønt er det fattige liv og sødmefuld frugten der tynger. Venner som elsker musik: Alt levende længes, og synger …
"Ved ikke om dette hører til "mellemrummet" ... men lidt sjovt for mig de sådan popper op efter mange års "forglemmelse."
- Selvfølgelig hører salmer m.m. til, Tikka, som strofer der stadig gør indtryk; de er jo ordmusik, litteratur netop du ved betydningen af.
mvh Simon P.s.: Dan Turèll nærmest himlede foran Ingemann!
Min bemærkning var med dig i tanke … håbede ikke jeg ødelagde tråden, da jeg var i kategorien himmelnisser.
* Jeg elskede dengang disse salmer, der kærtegnede og gav følelsen af håb, men også ro og fællesskabsfølelse når vi i klassen skulle stå ved siden af vores plads og synge hver morgen i de mindre klasser efterfulgt af Fadervor.
* Lysets engel går med glans var også en obligatorisk morgensang.
Tråden her har jo flere guder iboende, det er bare se sig om, og de vil ved strofers livlighed springe i øjnene - masser af troende har gennem tiden skabt linjer der stadig danser os i møde, ikke nødvendigvis med didaktiske formål, men fordi visse oplevelser betød noget og derfor måtte fastholdes, livagtiggøres. Nogle salmer står derfor levende for os, andre ikke, og fremkalder minder der for os har betydning.
Oplevelser med salmesang kender jeg udmærket, men for det meste i aulaen ved fremmøde - lidt søvnige stod vi dér, vågnede kun langsomt. Jeg betvivler at du med salmesang kan ødelægge tråden her eller noget for nogen, hvorimod du kan vise en ordmusik du værdsætter, og hvem ved, om ikke værdsættelsen betyder noget for andre?
En del af Dan Túrells lyrik/poesi holder jeg meget af; det "underlige" var mere værktøjet brugt til at skabe sig en levevej - en væsentlig detalje i erkendelse af en verden der fremdeles skaber fællesskab om ejerforhold - men levede og drak kaffen helt som mennesker flest. Forøvrigt var han et varmt og godt menneske, der havde fortjent at opleve sin Snul få børn.
I den kølige forårsnat, med fuldmånen der legende under stjerners blikke overstråler temmelig mange snorketræer, ku’ man næsten få lyst til at høre Rudolph og Mimi lede efter nøglen, som i den helt vidunderlige lille film Værelse med udsigt; men dén skal jo helst høres højt, og snorketræer har brug for at drømme deres drømme. I stedet blev det derfor til et par digte af Villy Sørensen, som jeg synes mangler, men hvis strålende begavelse nu glimrer i alt han efterlod os – i visselullen skal vi jo alle, før eller siden, gonat-gonat:
Fuldmåne
Lys uden varme er helvedes kval. Derfor kan man få ondt af månen som flyder over af lys der ikke kommer af hendes egen ild.
For den der ser alting så klart som månen kan det være svært at blive optændt af elskov. Månen kastede sin kærlighed og sine stråler på den sovende Endymion der ikke havde blik for hende.
Hendes kulde viste sig i at hun ønskede ham evig søvn så hun uforstyrret kunne nyde synet af ham, ubemærket kunne nærme sig og fjerne sig uden at han kunne beklage sig eller fryde sig.
Man kan godt forstå månen: i den, der sover, er alle muligheder vågne. For den, som alle ser op til, kan det være svært at blive optændt af elskov. Månen foretrak den sovende Endymion fremfor de opvakte poeter der besang hendes stråler uden at føle sig ramt af dem.
*
Det gode
Er det gode godt for noget eller godt i sig selv? Er det godt fordi vi synes godt om det eller synes vi om det fordi det er godt? Gode gamle spørgsmål der dårligt kan besvares langt, men som godt kan besvares kort: Det gode er naturligvis det der er godt for os, men det er ikke altid det vi synes godt om.
*
Små øjeblikke
Der er øjeblikke, små øjeblikke hvor jeg føler at jeg alligevel vil savne alt dette når jeg – som man siger – ikke er mere og således næppe får tid til at savne noget som helst.
Det er ikke de store øjeblikke – der altid har lidt evighed i sig – jeg tænker på i disse små øjeblikke, men på alt det der gør at livet er til at bære og som undertiden gør at det ikke er til at bære: alt det, der er så småt, at det er til at græde over – til at grine ad – til at smile over – til at smile til.
- Villy Sørensen, Vejrdage, 1980.
mvh Simon P.s.: apropos Stockholm og de bedrøvelige seneste hændelser, der ikke helt er til at rumme, måske for nærværende ikke til at tale om, ka’ man godt ha' brug for et Sørensen’sk smil, den humoristiske undertone, måske ligefrem en tiger på væggen, ja i sengen; muligheden for at le er uendelig, trods det utilstrækkelige, men med Lars Gyllenstens Sokrates död er man dog lidt på vej, og nærmest ud i stjernestunder selv månen får besvær med at overstråle…
Godt at vide nisser fra alverdens riger ka’ deltage her i Mellemrummet.
Min indtræden i rummet – Mellemrummet – opstod spontant ved du nok – spontant som det kan ske når et og andet åbner for erindringen – ligesom da du nu skrev: aulaen - aulaen som der ikke var i min store kasse af en kommuneskole -
- Derved - erindrede jeg, vi ved klokkeringning om morgenen - og efter endt frikvarter - i skolegården skulle opstille os - året rundt - 2 og 2 i række på en bestemt plads klassevis; og der afvente gårdvagten der som en politibetjent med sin fløjte og hånd i et gadekryds kaldte os klassevis frem, (når vi stod stille og ordentligt) hvorefter vi så tavst bevægede os frem, som en lang slange mod indgangen der slugte os, alt imens vi gik flere etager op til klasseværelset, hvor vi forinden havde passeret en observatør på trappen, der skulle tilse, om det hele foregik i ro og orden.
Arme os hvis det var Hr. X, vi skulle forbi, fordi han uddelte "kokosnødder" til dem der ikke artede sig – "kokosnødder" som er en knythånd, hvor knoerne hårdt bankes oven i hovedet flere gange hurtigt efter hinanden på den uheldige.
Straks vi kom ind i klasseværelset, og døren blev lukket eksploderede vi, og snak og andet gik i højeste gear, indtil læreren åbnede døren – (eller den der var sat til vagt uden for, kom ind og advarede om lærerens komme) - da fløj vi hen til vores plads og lignede englebasser, der rejste sig når læreren kom ind.
Det var så ikke altid, vi nåede det, og var årsagen graverende, ja, så startede dagen med at stå uden for døren hele timen eller opholde sig på inspektørens kontor.
Lidt ekstra: Klasselæreren som jeg havde, fulgte de af os, der ikke skulle i boglig linie fra de små klasser, til vi gik ud.
Han kunne fastholde os, så vi lyttede, og jeg lærte at sætte pris på fortælling, som han mestrede, og som vi elskede at lytte til når han i klassens time, - hvor vi i fællesskab kunne bestemme, hvad timen skulle bruges til – plagede ham, så han fortalte historier fra sin hjemegn i det nordjyske med opdigtede figurer, hvor 4 drenge som altid var hovedpersoner eksempelvis løb gennem en mosen ved at hoppe fra tue til tue; hvad der gjorde indtryk, da den verden hans fortællinger foregik i var helt anderledes end livet på stenbroen.
Det var i øvrigt en gammel skole, som også min mor havde gået på, hvor skolegården dengang var opdelt i drenge og pigegård, ligesom klasserne var kønsopdelt, og der blev sagt De til lærerne.
I min tid der - begyndte vi at sige du til lærerne; hvad der var svært i starten, og lidt kluntet da vi stadig skulle titulerer dem med Hr., Fru og Frk. før deres efternavn … men al begyndelse er som bekendt svær.
Nå - det var så en lille historie, men ganske sand som ordet aulaen vækkede, som nok burde ha’ været på vers, nu det postes i Mellemrummet, men det må man selv tænke sig til.
”Min indtræden i rummet – Mellemrummet – opstod spontant ved du nok – spontant som det kan ske når et og andet åbner for erindringen – ligesom da du nu skrev: aulaen - aulaen som der ikke var i min store kasse af en kommuneskole.”
- Egentlig debat har det jo været småt med i nogle år her på Trosfrihed – selv lægprædikantens trosbekendelser, gerne iscenesat som ”Sokrateslege”, nåede vel deres sidste renæssance. Så ér der trods alt noget mere krudt & sjov i god litteratur, de livlige debatter findes så mange steder…
Skolen ér så en stor del af livet, at skolelivet forblir hos os livet ud – hvadenten minder opstår i maven eller i strålende erindringslandskaber. Meget er jo sket, men skolen har ganske rigtigt været en rede for stramme lukkemuskler, der bl.a. anså ”nøddeknækkersuiten” for dejlig latin. Vi der gik i skole op gennem 60/70’erne fik jo en helt anden etik med os end så mange tidligere elever fik imod sig, ikke at selve kundskabsniveauet dermed forandredes til det bedre, blot forsvandt ”skivestrammerne” med deres udenadslære i egne mindreværdskomplekser fra det off. rum - som en nødvendig del af en social revolution der har betydet alverden for børns undervisningsmiljø. Selvfølgelig har der været pragtfulde lærerkræfter til, Poul Martin Møller var sikkert én af dem, og mon ikke mange af os husker en særlig lærer for dennes menneskelige kvaliteter.
Her lidt mere fra VS:
Skolegang, livets gang
Jeg ser børnene gå i skole, gå fra skole, gå ud af skolen, ser dem sjældnere og sjældnere, en sjælden gang som voksne: sådan går livet hurtigere og hurtigere med årene, uden rigtig varighed i sammenligning med døden der ikke har nogen varighed, for intet at regne med døden der intet er.
*
Svaghed for de svage
Som barn kunne jeg blive grebet af en underlig medfølelse eller snarere samfølelse med skolekammerater der ikke kunne følge med med løbere der blev halet bagfra med brydere der tabte med tyskerne der tabte krigen, men også – til min forskrækkelse – med landsforrædere, hipofolk, frikorps Danmarks soldater… og alle der fik tæv.
Var det kvindelig trang til at tage sig af de svage eller mandlig trang til at føle sig stærkere eller barnlig trang til at føle imod, holde med de forkerte.
Var det dekadence, medmenneskelighed eller endda kristelighed eller alt sammen på én gang?
Jeg kender følelsen endnu, men kender – og behersker – den bedre.
This is the spot: - how mildly does the sun Shine in between the fading leaves! the air In the habitual silence of this wood Is more silent; and this bed of health – Where shall we find so sweet a resting-place? Come, let me see thee sink into a dream Of quiet thoughts, protracted till thine eye Be calm as water when the winds are gone And no one can tell whither. My sweet friend, We two have had such happy hours together That my heart melts in me to think of it.
- W. Wordsworth.
*
Song
A rowan like a lipsticked girl. Between the by-road and the main road Alder trees at a wet and dripping distance Stand off among the rushes.
There are the mud-flowers of dialect And the immortelles of perfect pitch And the moment when the bird sings very close To the music of what happens.
Lige et P.s.: Det er vidunderligt med historier om skoletiden, små filmstrimler som jo ikke skal glemmes men fortælles, for på denne måde at videregives. Vi husker jo temmelig meget i kraft af den slags fortællinger, de sætter fremviseren igang. Når man som du skaber stemningsfulde billeder med fortællinger om skoletiden, betyder ord som prosa og poesi vel ikke stort, jeg synes ikke versene mangler, eller at der må være en bestemt form at udtrykke sig i, for livet der dengang var, pulserer jo og mærkes, og jeg tror at nogen kan genkalde sig i stemningen. Det er nu mere end formerne det levende sprog, der er det vigtige, adgangen til at kunne hoppe rundt i skolegården blandt skolekammerater i en tid jeg slet ikke levede i - det er fortællere der åbner dørene til sådanne muligheder, jeg betragter som digtere. Et utal af store digtere kender jeg slet ikke - det ukendte sprog i en fremmed kultur, kan være barrieren der gør at en fortælling udelukker mig fra historien. På samme måde, kan jeg være udelukket fra en fortælling, fordi den aldrig fortaltes, at historien døde med opleveren, som tanten og onklen, der roede mange jøder til Sverige men pludselig forsvandt i det uvisse, at deres fravær blev tomrummet i en anden historie, muligvis historien om menneskelivet som det sandsynligvis udlever sig for mennesker flest. Man kan opleve det, som at blive sat udenfor døren, mens de andre kammerater får fortalt historie. Det kan fx. irritere mig grænseløst ikke at kunne huske, der jo bare er et fredfyldt tidsrum hvori livet sker - livet blev dermed ikke sat i musik, men vi skal måske heller ikke høre musik hele tiden. Jeg synes m.a.o. ikke at formerne skal bestemme hvad nogen skal fortælle. Det vigtige må være, at fortællinger tilfører os et liv vi måske først da får tilgang til, så kan versene humpe bagefter, så vigtige er de nu heller ikke - selv om jeg nok ville savne dem, hvis de helt udeblev.
Har man ikke noget at fortælle - kan man tale om vejret, der altid bringer historien med sig.
¨¨¨¨ Jeg har et vindue her på bjergets top i min hule, hvor jeg kan se himlen, skyerne og vejrets gang.
I går boltrede de store fugle sig.
Især 2 lagde sig sidelæns efter hinanden på vindstrømmen, hvor de længe lå, og blev ført afsted med udstrakte vinger med stor fart uden vingekraft - som var de en frisbee - indtil de vendte om og tog en tur mere.
I dag var det støvregnen - så tæt og fin, der gav væde til livet som blev mere og mere grønt, for hver gang jeg kom til vinduet; så jeg blev stående for at se det ske - så stærkt gik det - jow jow det er skam ganske vist.
Derfor gik jeg også ud for at være i det, og kom forbi den gamle landmandskone der om foråret fra sin bod sælger det fra sin have, hun tynder ud i.
Der købte jeg en blok purløg; hvorefter jeg på vejen hjem plukkede skvalderkål og tænkte, at det var nu; det var nu.
Egentlig debat har det jo været småt med i nogle år her på Trosfrihed – selv lægprædikantens trosbekendelser, gerne iscenesat som ”Sokrateslege”, nåede vel deres sidste renæssance. Så ér der trods alt noget mere krudt & sjov i god litteratur, de livlige debatter findes så mange steder…
Jeg er egenligt ikke debattør, men vil gerne udveksle og høre andres meninger - men du har ret, der er ikke meget "gang i den" her, og jeg har da kigget efter andet, men kan ikke finde:" ... de livlige debatter findes så mange steder… "
"krudt & sjov i god litteratur"- Nogle af versene du poster her i Mellemrummet rammer mig dybt; som blev der talt til mig - jeg kan dog bedst li' … føler mig bedst hjemme med rim og remser - og vers/digte der rimer, eventyr samt fortælling fra livet, som de gamle kan fortælle fra deres tid her eller der.
Det giver en større forståelse, for mennesket der fortæller, men også den tid/egn og de mennesker der fortælles om, som jeg har benyttet mig meget af som tilflytter, da det hurtigt giver en samhørighedsfølelse, når jeg indrages i fortællingen.
Det kan fx. irritere mig grænseløst ikke at kunne huske, der jo bare er et fredfyldt tidsrum hvori livet sker - livet blev dermed ikke sat i musik, men vi skal måske heller ikke høre musik hele tiden.
Påsken går man næppe sulten fra, en lurendrejertid for glade maver, den evt. restitution ku’ dog være det Vesaaske univers, for det er fuldt ud muligt sammen med Halldis Moren Vesaas, at Vandre med vers [ISBN 82-521-3625-7], hvorefter man så med Tarjei Vesaas’ ka' ta' Båten om kvelden [ISBN 82-05-06165-3] – og til begge enders glæde er man i stedet fuld af forunderlig poesi…
Halldis Vesaas skriver efter sin mands død flg.:
Fem steg frå streken
Eit av Tarjeis siste dikt heiter «Ta mi hand». Da han skreiv det visste han at han stod fem – eller kanskje sju – steg frå den streken som han så inderleg ønskte å få passere med andletet fram. Det ønsket har kvar og ein som nærmar seg slutten av livet. Det er ikkje døden vi er mest redde for. Det store forfallet som skjer med så mange på det stadium av livet skremmer langt meir. Lat meg sleppe det! Og lat meg få ta di hand!
TA MI HAND
Det eldgamle, heite ønsket: Ta mi hand. I alle tider det siste og det viktigaste: Ta mi hand og før meg, før eg fell.
Ta mi hand og reis meg opp så eg kan gå dei få stega. Det er fem, eller kanskje sju. La meg få gå dei og koma over streken såleis, med andletet fram.
Er redd a bli liggande med andletet nedi, fem steg frå streken, andletet i saur og søppel, det er difor.
Ta di hand og vask det bort i hardveret. Alt det eg ikkje ville. Der er eit ver for slikt. Det bur i dine hender.
Mi villfarne hand, tumlande der ho ikkje hadde noko å gjera – fordi alt var så lavande rikt og liksom for meg, for meg. Alltid søkande i blinde. Stum står ein i mørkret.
Ei hand full av støkk og takk og undring, kan eg rekke deg den?
*
Eit av dei mest gripande alderdomsdikt eg veit om er Bjørnstjerne Bjørnsons «Siste smærte»-. Det blir enda meir gripande fordi han vore ei kjempe, han som her vitnar – nesten stotrande – om korleis kreftene sviktar:
SISTE SMÆRTE
Å, nu har jeg lært det hvad jeg frygtet først, at den sidste smærte, den er også størst. Kan ei mer arbeide, har ei kræfter nok.
Kan ei mer arbeide, har ei kræfter nok, kan ei længer veide mine tankers flok. De er over fjællet, samles aldrig mer.
De er over fjællet, samles aldrig mer. Og jeg selv på hældet imot graven ner, og jeg selv på hældet imot graven ner. *
«Det är vackrast när det skymmer», seier Pär Lagerkvist. Ja. Da ser ein som aldri før kva ein har hatt, og enno har. «Utruleg» heiter eit dikt av estlendaren Jaan Kaplinski. Turid Farbregd har gjendikta det og mange andre dikt av han til norsk:
UTRULEG
Utruleg: når for første gong igjen heggetrea står i blom.
Altfor kort er livet til å bli van med våren.
- Halldis Moren Vesaas.
På denne måde havnede man så i våren, forstå det hvem der ka…
Hvad livlige debatter angår, ku’ løsnet muligvis findes her: http://www.verdidebatt.no/ Portalen har ændret sig lidt, men der er masser af gode debatter, forfattere og meninger på stedet, så det var da en idé.
”jeg kan dog bedst li' … føler mig bedst hjemme med rim og remser - og vers/digte der rimer, eventyr samt fortælling fra livet, som de gamle kan fortælle fra deres tid her eller der.”
- Vi er jo også vænnet til, at digte, det er noget med endelser der rimer, og gør de ikke det, ja så får de gerne et fortegn: prosa-digte – men tankebilleder ka’ i sig selv være metrisk forbundne på særlige måder der får tæppet til at lette, og når man vågner, jah… Fortællerkunsten ka’ få knappenåle til at stå i luften, du har sikkert egne strålende exempler. Muligvis er kunsten gået tabt, i al fald er det få jeg synes mestrer den – så jeg vender også helst ørerne tilbage, i tiden. Man får let favoritter, og selvfølgelig skabt blinde vinkler med det resultat, at man sikkert overser en hel karavane af kameler. Men herregud, der er sikkert andre der ser den ;)
”Det giver en større forståelse, for mennesket der fortæller, men også den tid/egn og de mennesker der fortælles om, som jeg har benyttet mig meget af som tilflytter, da det hurtigt giver en samhørighedsfølelse, når jeg indrages i fortællingen.”
- Seamus Heaney fortæller i Fornemmelser for stedet (en essaysamling), at der i den irske poesi findes en hel genre indenfor litteraturen kaldet dinnseanchas, digte og fortællinger som beretter om stednavnes oprindelige betydninger og udgør en form for mytologisk etymologi – som akkurat handler om denne samhørighedsfølelse. Du er dermed også en del af en gammel keltisk tradition, ikke dårligt.
She came every morning to draw water Like an old bat staggering up the field: The Pump’s whooping cough, the bucket’s clatter And slow diminuendo as it filled, Announced her. I recall Her grey apron, the pocked white enamel Of the brimming bucket, and the treble Creak of her voice like the pump’s handle. Nights when a full moon lifted past her gable It fell back through her window and would lie Into water set out on the table. Where I have dipped to drink again, to be Faithful to the admonishment on her cup, Remember the Giver fading off the lip.
Digtet herunder er fra samlingen Leiken og Lynet (1947), en tid hvor en vældig energi blev sluppet løs over hovedet på jordens chokerede befolkning – nutiden synes blindt at affinde sig med despoters lege med lig:
ATOM-KJERNEN
Det store dyret som vi har ropt på og bedi etter, har omsider høyrt bøna vår.
Som vi ville fekk vi det – så er det vel godt. Det kom i første fred og fridoms år.
Er du bleikare? Er det litt annleis enn du tenkte – der du aller ytst ved stupet står?
*
MAI NATT
No blømer heggen vilt ved opi glas og puster grovt sin sjø av ange inn. Der inne grip ei hand kring ingen ting og augo vaker stille under lok.
Nu blir det spor i dogg på grøne eng, ein veg som morgonsola skal ta bort. Ein ung manns veg i mai, mai natt, – hans heite pust ved glaset kvævest ned.
Man ka’ helt forsvinde i Villy Sørensen dagbøger, og alligevel finde sig selv, altså noget andet end den forsvindende glæde, da en stille glæde derimod rejser sig, som under trylleriet i Sære Historier, og skyldig er den begavede pen, som begynder med de gamle ord:
Men alligevel … de tanker, der sky- der op i os, skal vi tage frem til under- søgelse og ikke sorgløst lade dem flyve igennem vort hoved, hvis vi da har den mindste interesse for vort eget bedste.
- Platon: Charmides 173a.
11. januar 1953.
Alt er snehvidt på bjerget hvis labyrint altid fører mig lidt nærmere mig selv. Men når jeg står på toppen, kunne jeg dog kun glædes over min egen gråd.
To buske var for tynde til at bære sneen. Mine øjne fyndes af svidende sorte grene. Derinde sad tre blåmej- ser – blåmejsen var altid min yndlingsfugl ti den bærer himlen på sit hoved.
De fløj fortroligt fra gren til gren. Mine ører måtte le ad deres vingers lyd – disse bløde barnlige spræl hvis kraft er større end kroppens.
Alt blev gyldent for mine øjne, og på vingernes lyd lærte jeg at kende de tre fugle fra hinanden. Da huskede jeg at jeg i nat i drømme fyldte tre tomme konservesdåser med visdom.
Always there will be stories of lights hovering among bushes or at that foot of a meadow; maybe a goat with gold horns pluming into the moon; a tingle of chains
on the midnight road. And then maybe word would come round of that watery art, the lamping of fishes, and I’d be mooning my flashlamp on the licked black pelt
of the stream, my left arm splayed to take a heavy pour and run of the current occluding the net. Was that the beam buckling over an eddy or a gleam
of the fabulous? Steady the light and come to your senses, they’re saying good-night.
- Seamus Heaney.
Fra Paul Nizans vaghund lød det, at filosofien aldrig er til at håndtere, ja stole på, når nogen behøver den… - mens Villy Sørensen nordpå noterede skoven i sig:
Skoven
Mine træer var indkaldt som soldater. De stod vagt i grøn camouflage. På deres geværer sad fugle og sang med kløvede tunger.
Med fingrene holdt jeg øjnene åbne for modigt at møde de mundinger af død der endnu tav.
Og mens soldaterne voksede blev hele min skov uindtagelig.
Men en knækket gren rev mine øjne til blods.
Og en knust fugleunge fyldte mit øre med ufødt sang.
Jeg læser, nyder og glædes ved alle dine ord, ligesom jeg glædes ved forårets lysegrønne skær i landskabet. Et lysegrønt skær der snart bli'r til et blændende lysegrønt lys og hjertensglæde :))
Det grønne Foraar med Sol i Sinde er kommet til os for Søndenvinde.
Af Engen aander en Vellugt vide i Blomsterdrifternes Ungdomstide.
Den Muld, som Vaaren nu atter arver, er skjult af glade, kokette Farver.
Om fine Blomster letsindigt svinger sig Sommerfugle paa fine Vinger.
Mit Hjerte hilser det foraars-skære med Ja og Amen og »Lovet være!« — -
Paa grønne Agre din Fod skal træde, du friske, fagre, min Hjertensglæde! — -
Ja der er forår i luften - en ven har det sågar i maven, men da bestemmelsen indtil videre er tophemmelig, nøjes vi her med at se det i hans øjne - og i træerne, der ivrige klær sig på til solpjask i fuglesang. Thøger Larsens var vist også noget af en forårsforelsket sangfugl..;)
P.s.: er såmænd selv ved at dreje nøglen om her på Trosfrihed - reklamer der nu også skal lukkes ned mellem indlæg, gider jeg sgu' ikke rigtigt - men så havde vi en sjov tid med fin poesi ;)
Indrømmet, min mellemrumstast har været lidt rigelig træg på det sidste ... ;))
Seamus Heaney skriver meget smukt og følsomt. Det samme gør E.E. Cummings, når han her begi'r sig på rejse ud i forårsfornemmelser og rosenbede. :))
somewhere i have never travelled, gladly beyond any experience,your eyes have their silence: in your most frail gesture are things which enclose me, or which i cannot touch because they are too near
your slightest look easily will unclose me though i have closed myself as fingers, you open always petal by petal myself as Spring opens (touching skilfully,mysteriously)her first rose
or if your wish be to close me, i and my life will shut very beautifully ,suddenly, as when the heart of this flower imagines the snow carefully everywhere descending;
nothing which we are to perceive in this world equals the power of your intense fragility:whose texture compels me with the color of its countries, rendering death and forever with each breathing
(i do not know what it is about you that closes and opens;only something in me understands the voice of your eyes is deeper than all roses) nobody,not even the rain,has such small hands
... også Rilke skriver om forårsfornemmelsernes blomsterlandskab med kig til himlen.
Again and again, even though we know love’s landscape and the little churchyard with its lamenting names and the terrible reticent gorge in which the others end: again and again the two of us walk out together under the ancient trees, lay ourselves down again and again among the flowers, and look up into the sky.
Poesi er på én gang: følelse og stemning, ånd og materie og tillige det mest fuldkomne sprog, som læseren af poesien bedst kan fatte med hele sin personlighed, åndens ideer, sjælens følelser, billeder i fantasien og musik for øret!
Du ved jo hvor pjattet jeg tænker, når jeg barnligt hæver øjenbrynet med dumme kommentarer til dit fravær, snart med fjollede billeder om sneglene og snart om snarkens snorken; jamen der er jo ingen ende på de pjankede morsomheder, der løber som en strøm fra pennen, lidt som poesien, også når den af nødvendighed tegner skyggebilleder fra grusomme hændelser i sindets afkroge, for som du sir, er den temmelig stemningsfuld, måske ligefrem lunefuld, ja man får jo næsten indtrykket af den som en helt igennem menneskelig syssel..;)
Foråret har nok altid fået det til at klø i mennesker flest, og hvis bønder og hårdarbejdende mennesker ude i landet ikke var dødtrætte ved dagens slutning, havde de sikkert fyldt træerne og stedlige fugle med sangværker om indre strømme – hvad nogen af dem jo altså også gjorde. Jeg blir helt salig når netop Seamus Heaney i Digging starter…
Between my finger and my thump The squat pen rests; snug as a gun.
Under my window, a clean rasping sound When the spade sinks into gravelly ground: My father, digging. I look down
Til his straining rump among the flowerbeds Bends low, comes up twenty years away Stooping in rhythm through potato drills Where he was digging…
Alt sammen drengebilleder der hænger til tørre i eftertiden, og hvor det hele blir til liv i øjnene på os igen, når landskabet læser sig ind i os som en kantate af Bach; jeg tror virkelig han havde ret, når han så det hele som musik, for der ér vitterlig fantastiske komponister til blandt dem der graver drømme frem i øjne med umuligt få pennestrøg, men de skriver for selv at se, at genkalde sig:
Personal Helicon For Michael Longley
As a child, they could not keep me from wells And old pumps with buckets and windlasses I loved the dark drop, the trapped sky, the smells Of waterweed, fungus and dank moss.
One, in a brickyard, with a rotted board top, I savoured the rich crash when a bucket Plummeted down at the end of a rope. So deep you saw no reflection in it.
A shallow one under a dry stone ditch Fructified like any aquarium. When you dragged out long roots from the soft mulch A white face hovered over the bottom.
Others had echoes, gave back your own call With a clean new music in it. And one Was scaresome for there, out of ferns and tall Foxgloves, a rat slapped across my reflection.
Now, to pry into roots, to finger slime, To stare big-eyed Narcissus, into som spring Is beneath all adult dignity. I rhyme To see myself, to set the darkness echoing.
- Seamus Heaney, Death of a Naturalist, 1966.
Jeg har såvidt husket intet læst af E.E. Cummings, der m.a.o. er et nyt blomsterbed, her i eftertiden, lige til at høre…;)
Mere Seamus Heaney, jeg er faldet i armene på hans poesi og hviler godt i den :))
The Rain Stick
for Beth and Rand
Upend the rain stick and what happens next Is a music that you never would have known To listen for. In a cactus stalk
Downpour, sluice–rush, spillage and backwash Come flowing through. You stand there like a pipe Being played by water, you shake it again lightly
And diminuendo runs through all its scales Like a gutter stopping trickling. And now here comes A sprinkle of drops out of the freshened leaves,
Then subtle little wets off grass and daisies; Then glitter–drizzle, almost breaths of air. Upend the stick again. What happens next
Is undiminished for having happened once, Twice, ten, a thousand times before. Who cares if all the music that transpires
Is the fall of grit or dry seeds through a cactus? You are like a rich man entering heaven Through the ear of a raindrop. Listen now again.
På min vej faldt jeg over hende her ...
Living things
Our poems Are like the wart-hogs In the zoo It's hard to say Why there should be such creatures
But once our life gets into them As sometimes happens Our poems Turn into living things And there's no arguing With living things They are The way they are
Our poems May be rough Or delicate Little Or great
But always They have inside them A confluence of cries And secret languages
And always They are improvident And free They keep A kind of Sabbath
They play On sooty fire escapes And window ledges
They wander in and out Of jails and gardens They sparkle In the deep mines They sing In breaking waves And rock like wooden cradles.
Anne Porter
... og her er hun, næsten 100 år gammel og med masser af liv i øjnene :))
When I was a child I once sat sobbing on the floor Beside my mother's piano As she played and sang For there was in her singing A shy yet solemn glory My smallness could not hold
And when I was asked Why I was crying I had no words for it I only shook my head And went on crying
Why is it that music At its most beautiful Opens a wound in us An ache a desolation Deep as a homesickness For some far-off And half-forgotten country
I've never understood Why this is so
Bur there's an ancient legend From the other side of the world That gives away the secret Of this mysterious sorrow
For centuries on centuries We have been wandering But we were made for Paradise As deer for the forest
And when music comes to us With its heavenly beauty It brings us desolation For when we hear it We half remember That lost native country
We dimly remember the fields Their fragrant windswept clover The birdsongs in the orchards The wild white violets in the moss By the transparent streams
And shining at the heart of it Is the longed-for beauty Of the One who waits for us Who will always wait for us In those radiant meadows
Yet also came to live with us And wanders where we wander.
Ja sikke en kvinde; bag de brilleglas befandt sig lige et par verdenskrige samt det løse, antallet af morgensmøger over teskeen frit stående i kaffen har muligvis været til at overse, men 64 år var hun, da poesien for alvor løb ud i bækken - måske en lille engel sad bag ørerne og sang, her et par strofer til morgenkaffen:
An Altogether Different Language
There was a church in Umbria, Little Portion, Already old eight hundred years ago. It was abandoned and in disrepair But it was called St. Mary of the Angels For it was known to be the haunt of angels, Often at night the country people Could hear them singing there. What was it like, to listen to the angels, To hear those mountain-fresh, those simple voices Poured out on the bare stones of Little Portion In hymns of joy? No one has told us. Perhaps it needs another language That we have still to learn, An altogether different language.
- Anne Porter.
Og ja, Seamus Heaney er godt for øjne, og har, apropos musikken-i-bækken, sikkert været noget af en inspirationskilde for litteraturstud. - for ikke at tale om anerkendelsen han fik fra den irske befolkning. Så vi er i godt selskab RM, ja også Joyce ligger sgu' og synger med! ;)
Lidt mere fra Anne Porter og hendes paradishave, hvor engle og fugle synger med baskende vingerne :))
The Pasture Rose
Rosa humilis
The rose of the pastures A small peasant rose
Free and for nothing Gives us her prickles Her five translucent petals And her golden eye
And so to thank her I try to learn That dialect of silence Which is her language And then translate it Into human words
As if the Lord had told me Listen to the rose Be the voice of the rose.
***
Wild geese alighting on a lake
I watched them As they neared the lake They wheeled In a wide arc With beating wings And then They put their wings to sleep And glided downward in a drift Of pure abandonment Until they reached The surface of the lake Composed their wings And settled On the rippling water As though it were a nest.
Mild, lattermild og gavmild. Det er, hvad jeg ser i hendes øjne og ansigt ... lys og lyslevende.
Give praise with the rippling speech Of the eider-duck and her ducklings As they paddle their way downstream In the red-gold morning On Restiguche, their cold river, Salmon river, Wilderness river.
Give praise with the whitethroat sparrow. Far, far from the cities, Far even from the towns, With piercing innocence He sings in the spruce-tree tops, Always four notes And four notes only.
Give praise with water, With storms of rain and thunder And the small rains that sparkle as they dry, And the faint floating ocean roar That fills the seaside villages, And the clear brooks that travel down the mountains
And with this poem, a leaf on the vast flood, And with the angels in that other country.
Og tak for en herlig duft af poesi, der efter bytur med herlig musik her kvitteres for med noget i retning af lyduniverset fra ”de høje støvlers tid”, måske en anden slags Bitches Brew, eller omskrevet & kort sagt: poetry isn’t dead, it just smells like jazz… https://www.youtube.com/watch?v=V2a0ux53dKY
Med tak under skydækket, lidt aforisme & morgenhaiku...
Der er flere udmærkede måder at beskytte sig mod fristelser på; men den sikreste er fejhed.
Vand kan, indtaget i forsigtige mængder, ikke skade nogen.
- Mark Twain.
Månegoplen svajer som en faldskærm i luft under bølgerne.
- Bash Swift.
- dén her vil Fillon sikkert underskrive:
De bedste planer hos både mus og mænd går ofte skævt, Og gir os ene stene og sand for det lovede brød – (Solvitur ambulando).
- Robert Burns.
_ _ _
The Gutturale Muse
Last summer, and at midnight I smelt the heat of the day: At my window over the hotel car park I breathed the muddied night airs off the lake And watched a young crowd leave the discitheque.
Their voices rose op thick and comforting As oily bubbles the feeding tench sent up That evening at dusk – the slimy tench Once called the ‘doctor fish’ because his slime Was said to heal the wounds of fish that touched it.
A girl in white dress Was being courted out among the cars: As her voice swarmed and puddled into laughs I felt like some old pike all badged with sores Wanting to swim in touch soft-mouthed life.
- Seamus Heaney, Field Work.
- mvh Simon P.s.: Hvad mon muserne sir til det numsevrik diskodaskoen kalder dans? ;)
I løbet af dagen er skydækket forsvundet og himlen blevet mere forårsblå :)) ... og så må jeg hellere med det samme komme med en rettelse til mit link fra nostalgiens morgenstemning. Det skulle ha' været et link til denne herre, som så også lige får lov til at berige mellemrummet med lidt forårsstemning :))
Det psykedeliske forår (Solgt til stanglakrids)
Safterne stiger som livseliksir i fontæner der kunstfærdigt står placeret i groteske formationer på de rige mænds trimmede plæner hvor solsorten slår sine triller på baggrund af de violette skyer stadig blåøjet nok til at tro sig hensat i et eventyr
Blodet stiger en til hovedet i berusende kaskader & den eksklusivt mousserende trylledrik du indtog gør dig minded for vemodige ballader så alt imens Claude Debussy brænder en solo af i La Mer føles det grangiveligt som om mit sølle kranium eksploderer
Alle mine sanser & hver en nervefiber indeni mig svinger & nu letter jeg forsøgsvis af asken som en fugl Føniks på splinternye vinger man si'r ved jord at bli' det tjener sig bedst ja det er desværre sådan landet ligger men der kommer en dag hvor du er både flyvefærdig & flyvesikker
Sjovt med den LP, vi var virkelig solgt til stanglakrids da en mosaik af nærværende lyrik bare sprang os i møde, dengang i 78/79 hvor telefonboxe endnu havde døre, og nu fortæller små skrat mellem rillerne så deres små historier, alt i alt den herligste lyd af mindeværdig konfekt – og jeg synes stadig det er den bedste LP, men han er ikke blevet ringere…;)
Her lidt om afmægtighed fra Hagerup – tro det eller ej…
Den korsfestede sier
Ta meg ned. Det er på tide. Trodde jeg jeg kunne lide det som millioner led? Dachau, Buchenwald og Belsen, hvor var jeg, og hvor var frelsen? Ta meg ned.
Menneskene har bedratt meg. Gud og djevel har forlatt meg. Ta meg ned og bær meg bort. La den siste bleke jøde vidne om de andre døde bedre enn jeg kunne gjort.
Ta meg ned. Det er på tide. Lansegapet i min side, tornekronen – hva var det? Nylig slo et barnehjerte hjelpeløst av angst og smerte i en gassovn. Ta meg ned.
Ta meg ned. Jeg var der ikke. Redselen i barneblikket, morens gråt gikk meg forbi. Knus mitt kors som ikke kunne redde dem som gikk til grunne. Ta meg ned. Gjør verden fri.
- Inger Hagerup, Den syvende natt (1947).
Himlen mørkner i nisselige byger, inden vi ser os for, ska’ vi skovle sne som i norske landskaber, og du ska’ være snekone med rosenrøde små kinder – du blir et forårssus..;)
Fra Svendborgdigtene lidt af Brecht’ ballade- og folketonekunst, her ved skrædderen fra Ulm der "lufter" en kristelig sandhed – at Brecht her lader biskoppen få det sidste ord ved et par magre skræddersyede vinger, puster ham ikke just op til noget sandhedsvidne i eftertidens øjne, der ellers ser masser af morsom metafysik flagre rundt:
˶Biskop, jeg kan flyve˝, sagde skrædderen til biskoppen. ˶Se, hvordan jeg gør. Hvilken dag!˝ Og med sådan nogen tingester på sin krop der så ud som vinger steg han op på det store store kirketag. Men biskoppen gik videre. ˶Det er så dumt at lyve, mennesket er ingen fugl, mennesker vil aldrig kunne flyve˝, sagde biskoppen til skrædderen.
˶Skrædderen er død˝, sagde folk til biskoppen. ˶Der var en jagt. Hans vinger blev ødelagt nu ligger han knust som glas på den hårde hårde kirkeplads.˝ ˶Klokkerne skal lyde, det var så dumt at lyve, mennesket er ingen fugl, mennesket vil aldrig kunne flyve,˝ sagde biskoppen til folk. *
Svendborgtiden sluttes af med disse ord:
Lovet være tvivlen! Jeg råder jer, hils muntert og ærbødigt på dén der prøver jeres ord som var de falske mønter! Jeg ville ønske, I var kloge og ikke gav jeres ord med alt for megen tillid.
Jeg har altid set Bertolt Brecht som en alvorlig digter med et brændende stort hjerte i kampen mod ulighed. Men her har lune og humor taget over :)))
Jeg tror, vi er mange, der drømmer om et forår med latter og milde vinde og lyden af Ronjas vilde forårsskrig ... :))
Min drøm
Jeg drømmer om et forår, hvor al fornuft skal standse, hvor husene skal synge, og alle stenene danse, hvor skyerne blir grønne, og kilderne blir gule, mens alle blomster flyver som skinnende sommerfugle - og menneskene slår rødder og strækker lyse grene imod den nye himmel, sagtmodige og rene.
***
Mit træ
Det træ som synger uden for mit vindu er meget mere levende end jeg. Iaften tier det. Jeg tror det drømmer. Mit træ, jeg ville gerne ligne dig.
Jeg ville gerne leve mod en rude, gro ved et hus, hvor den jeg elsker bor. Være ham evigt nær med sang og stilhed. Være ham ganske nær foruden ord.
***
Fjorde og søer
Jeg har altid haft ruder ud mod en levende himmel, vilde ænder og gæs trak forbi, svaner steg højt med strakte halse, mens skyerne fløj for vinden som spændte sejl.
Jeg har levet mit liv nær fjorde og søer, i lyset fra spejlende vand. Mine dage har dirret af fugleskrig, mine aftener gemt sig i dis. Bølger er gledet gennem mine drømme.
Ja der var humor i Brecht, født i alvoren - som her får lidt smukt til ørerne fra 70'erne, musik man sjældent hører i disse tider, hvad der egentlig er lidt underligt, da nutidens "computer-musikere" jo stjæler med arme og ben, men tilsyneladende ikke har opdaget Duncan Browne & gulddrengene: https://www.youtube.com/watch?v=6lZSSyAxuMg&index=9&list=PL5qkLRJTGDxCQlnkEDaWWAuJuL7fGfSk7
Det hele grønnes og træerne flagrer med armene i vind og regn, et herligt forår! ;)
Musikken kendte jeg ikke, men det gør jeg nu og går glad videre på opdagelse :))
Mere forårssol og morgengry fra GRT ...
Tøbrud
Der var engang en lang og håbløs vinter, en evig ventetid, hvor alt var gråt. Mit blik blev sløvet, mine fødder tunge, alt hvad jeg gjorde blev til nederlag. Så vågnede jeg brat en tidlig morgen og hørte undrende, at regnen faldt. Jeg vidste, sneens triste mørke dynger blev fejret hastigt bort af stærke strømme. Befrielse, omsider, overalt.
Og himlen tændtes af et langsomt gry - jeg stod ved vinduet og så det komme. Nu skiltes skyerne, og solen lyste ned på en verden som var ren og ny.
Hvert fattigt nederlag, hvert bittert sår blev ingenting i dette våde lys, jeg kunne møde alt og bære alt, skønt intet havde ændret mine kår.
Hvert forår vågner dette minde i mig.
Det bærer bud om lykkelige kræfter, som jeg skal leve på fra år til år.
Jeg er i slægt med skyer, sol og tøbrud, med mørk befriet muld, med regn og vår.
***
Vejret og lyset
Leve med i årstidernes skiften, åben for vejret og lyset.
Vågne om morgenen ny som morgenrøden, gennemleve dagen, som var den et helt liv, og sove ind mod natten, mæt af mange timer, villig til mørke og glemsel, men mærke vinden, føle månen stige selv gennem min dybeste søvn.
Ja det er da herligt at høre fuglesang i forårssol, og herlige strofer du her lægger frem - tøbrud er netop ordet der slår igennem som brydningstiden mod lysere tider, noget vi nærmest sukker efter, som tørsten efter vand...
Forårsramte står vi dér og klokkebøjes som Ingeborg Bachmann og Paul Celan, aner ikke andet end solsmil - og så disse stjerneklare nætter, hvor søvnen pludselig hører vinteren til, en anden og senere tid.
Nat
Mørkets - kuldens tid var inde - det var nat. Der var vokset sorte roser op i solens have - og jeg husker nu en gråd, der græd bitterligt, som græd den mellem grave.
Nat kan komme fuld af sødme som et smil. Nat kan komme som et sagte sus af spæde vinger, medens kaktusblomsters fine klokker blidt over selve himmerigets have ringer.
Nat kan komme som en smerte og et savn og dens blinde, døde øjnes frygtelige veje standse tøvende og bedende og grå i de sorte rosers væld omkring vort leje.
Søvnens, drømmens tid var inde - det var nat. Små minutter blev til mel i mørkets tunge kværne, og om nogen si'r at ingen tårer græd bitterligt - jeg tror det såre gerne.
For jeg ved kun, det var nat - var nat.
- Nis Petersen.
M.h.t. musikken, var jeg helt vild med den tilbage i slutningen af 70'erne - der er virkelig en besætning af fremragende musikere på disse LP'er, Duncan Browne døde desværre kort efter, så vidt jeg husker i beg. af 80'erne. Men musikken vibrerer stadig, fx på Streets of Fire, men er vel nu glemt eller kendes ikke. Pt. er det Leo "the Lion" Mathisen der danser på trilleren, vidunderlig musik der får ben til at spjætte - men han var vist selv lidt af en sprællemand...;)
Er som en anden abekat hoppet i historien (p.a. en vens opslugte interesse), indtil videre blinker hverken synapser eller halsbånd, men det ka’ jo skyldes teflonhjernen…;)
Lidt flot musik fra nylig afdøde Peter Bastian; ak ja, man sukker i tanker om de mange oplevelser han har serveret med enorme æblekinder som selv Dizzy Gillespie ikke ku’ ha’ gjort ham kunsten efter; en vidunderlig musiker med et herligt snakketøj, men altså nu blandt de forsvundne: https://www.youtube.com/watch?v=HWeTTSp7ImM
Herlige minder fra Bastian&Bazar-tiden, men især tak for at minde mig om Espedal, som kun begejstrer mig mere og mere, år for år. I starten kunne hans tekster godt forvirre mig. Åbningen skete, da jeg begyndte at lytte til ham som nu. Allerbedst at høre ham tale på sit norske modersmål, at høre og se begejstringen og den spontane talefrihed, begejstringen befordrer. Intet stendødt papegøjesprog, men et menneske med et hjertesprog i både frihed og forpligtelse, mod og medleven. Det griber, begejstrer og åbner til forvandling. Sprog sætter spor, og ord talt og udtalt fra et åbent hjerte bli'r til hjertesprog i relationer. Frihed, forpligtelse og hjertemod er netop denne dags største og væsentligste mindeord om vejen til freden og glæden, til at kunne gå videre med fred og glæde :))
En lærke letted, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang. De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit, ja, Danmark frit.
Det var en morgen som tusind andre og ingen morgen i tusind år, da Danmark vågned med klare øjne til glædestimer og frimandskår, og landet lyste fra sund til klit, for det var forår og Danmark frit, og Danmark frit.
Vi mindes stille de tapre døde, hvis navne lever i Danmarks navn, og takken søger til dem, der segned, og dem, der sidder med tunge savn. Gud trøste dem, der har lidt og stridt, til det blev forår og Danmark frit, og Danmark frit.
Men du, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, dig flyver hjerternes tak i møde, vor skæbne er i din stærke hånd. Nu er det forår og Danmark frit, Velsign det, Herre, fra sund til klit, fra sund til klit.
Fint med forårssmilet dit under skydækket. Ja, igrunden ér det jo en mærkelig tid, med al denne ekshibitionisme à la Knausgård, der ind imellem også har sine morsomme og interessante sider, men læse- og litteraturglæden stråler ud af Espedal, noget han deler med mange mennesker – her et sært lille indblik i tankerne over livet i Bergen: https://tv.nrk.no/serie/bokprogrammet/mktf01001513/05-11-2013
* (Nu vi er ved det…)
Det blæser op. Det er nat. Han farer ind i himlen på en vogn af ild. Og en eller anden idiot skriver 3000 år senere en bog om UFOer gæster fra det ydre rum som om der var et ydre og et indre rum som om der var mere end et rum som om det ikke var meningen nu efter århundreders tungetale og hemmelige forsamlinger omkring døde ritualer og mere og mere bugnende borde med flere og flere flasker at sige tingene lige ud som de er så alle kan forstå dem gribe dem og bruge dem
Den lille hund med den røde næse kan hverken skrive eller læse og den er sgu da ligeglad
Jul og Decembervej på vej til jul og "nu falder julesneen hvid"... jaaaaaaa, men først skal sommersneen nu altså falde og nydes. Her fortæller Søren Ryge så befriende om ungdomsminderne for denne årstids store fest med et meget realistisk syn og tilbageblik med denne sætning:
"... og hows nu det, min dreng: der skal mere til at plow end at si'e hyp" :)))
Det kommende er kun min egen association og eftertanke ...
Notes On The Art Of Poetry
I could never have dreamt that there were such goings-on in the world between the covers of books, such sandstorms and ice blasts of words,,, such staggering peace, such enormous laughter, such and so many blinding bright lights,, , splashing all over the pages in a million bits and pieces all of which were words, words, words, and each of which were alive forever in its own delight and glory and oddity and light.
Dylan Thomas
Med hilsner om dagens smag af sommer&sol RoseMarie
Dén ka' jeg li': og hows nu det, min dreng: der skal mere til at plow end at si'e hyp"..;)
Sjovt nok, så jeg her til aften set dvd'en hvor Søren Ryge er i Skotland på besøg og Lotte & Anders Glob - blev jeg lige bjergtaget, så det sank...pragtfuld dvd! Husker du udsendelsen?
Ja, og nu vil jeg finde plovfuren, eller pladsen mine drømme ka' få lov til at udfolde sig på - forøvrigt herligt med Dylan Thomas, som jo også nærmest har fået sin naturlige plads i livet...,)
P.s.: dejligt at vandre i Peter Laugesens Tohuvabohu, ord der var nedsunket i glemslen men pludselig dukkede op og fik øjne, her med solen i træerne, enkelte genskaber endda blikke fra omkring 1 meters højde, barndomslandskaber ude af glemsel, men det hele begynder sådan set:
Ord førte mig fra ord til ord og værk fra værk til værk
Den der vil lære runer må holde sig til Odins fremgangsmåde. Hænge neddykket i sig selv længe nok.
Vejen til runerne, bogstaverne, skriften, de hellige ord-tegn går gennem jegets urdynd. Odin hang ni døgn med hodet nedad i et træ der svajed i storm. Der blev han stukket med spyd og viet til Odin. Selv blev han viet til sig selv. De ni døgn er osse svangerskabets ni måner.
*
Undulaternes pippen til hinanden. Kærligheden i bur. Billige billeder. Koster næsten ingenting. Bare din sjæl og hvad betyder en sjæl nu om dage.
Dumb Buddha hiding away in the closet of the mind. Jumping from the top and flying into words.
Sidse græder. Hun vil ikke sove.
Digterne leger skjul med tomme ord og ingen gider finde dem så skjuler nogen af dem sig mindre godt og i deres skjulested kan ingen finde noget
Mørket stiger fra snævre gader og svøber sig om rummene hvor mennesker bor De venter på et eller andet de fleste og kalder det et eller andet julen kærligheden friheden
Handling som en natsværmer hvis dunede liv brænder op i lysets vibrerende flamme
Et tabt hår fra for længe siden på et stykke hvidt papir med sorte stænk af tid Vask ikke sporene bort læs dem
UNGER AF ILD piger og drenge museunger pindsvineunger kalve og lam og føl Hestens runde røv og koens dybe øjne Rumlende drøvtygger og galoperende styrke Fårets tykke pels og egernets nysgerrighed
Konsekvensen: Fortsættelse. Børn. Familie. Arbejde med ting, det er nødvendigt nogen arbejder med. Afvejningen af det er personlig og kan ikke under nogen omstændigheder lægges i rammer. Begrebet revolution har mange betydninger, for de fleste af det meningsløst. Det er et af vilkårene, hvis altså det ord bruges som et udgangspunkt. Historien – og ikke bare de sidste 20 års historie – er væsentlig. Jeg går mere og mere længere og længere tilbage i historien for at finde ord og billeder, der udtrykker den psykiske virkelighed jeg føler som min. Eckehart i 12-tallet. Bosch i 15-tallet.
For lidt siden er allerede længe siden.
Time passes quickly too for the arab in the dessert sand
Ned I gulvtæppet funny face har mange kræfter ja ja han har jo også de der sønner de er så disciplinerede og søde og modne og godt begavede stabile i det og rolige de har ikke nogen psykiske problemer når man bare er sund og glad og har badesalt nok
- Peter Laugesen.
*
I Højholt sidder stadig bænken og dummer ham dejligt, for man glemmer aldrig synet af bordets mos, lyden af regnen i træerne eller tekandens vandring op til biblioteket med piben i munden, og så disse salige øjne ved lyden af Jimi Hendrix forlængede krop, Permand der nærmest blev et hjørne i naturen:
Nature’s corner
midt i naturens blik et strå ret op sne snefald her bag graner pudevæxt snetyngen
brat afløst af en grens røg og ensomme fægten stor og stille kunst under månens hundetand
natur naturens blik naturen mig betragter fra sit hul sit nul mig dig den det sin sit
hjørne
*
Landskab med stor figur
sne stirrer ned fra bakkerne dit spor er et insektspor fra bunden af en tør verden som stirrer ned fra hver gren du kommer forbi det ligner nu ikke noget insektspor ikke nu ikke før du er nået op i bakkerne og kan stå og se ned på dit insektspor i sneen hud er spændt om din hieroglyf
At vandre i ord, hvilket herligt udtryk, ja vi vandrer i ordenes landskab og nyder det, helt uden vabler og ødelagte fødder :))
Her kommer flere af de skønne stjerneord, skrevet at den glade norske gut med døbenavnet Bjørnson Bjørnstjerne
Dagen er oppe, Glæden tændt, Mismodets Skyborg stormet og brændt, over de glødende Fjelde Lyskongens Hærskarer tjelde. "Oppe, oppe!" Fugl i Lund "Oppe, oppe!" Barnemund, oppe mit Håb i Solen.
***
Løft dit hoved, du raske gut! Om et håb eller to blev brudt, blinker et nyt i dit øje, straks det får glans af det høje.
Løft dit hoved og se dig om, noget er der, som råber: kom! noget med tusinde tunger, som om frejdighed sjunger.
Løft dit hoved! thi i dig selv blåner også et udstrakt hvælv, hvor der med harper klinger, jubler, toner og svinger.
Løft dit hoved og sjung det ud: aldrig kuer du vårens skud! Hvor der er gærende kræfter, skyder det året efter.
Løft dit hoved og tag din dåb af det høje, det strålende håb, som, over verden hvælver og i hver livsgnist skælver.
Ja, det at rejse har altid fået et ord med på vejen, faktisk er det kropumuligt ikke at gå i hælene på fortidens mange vandrehistorier, sporene kan så med større eller mindre succes følges af egne ord, som Tomas Espedals rejsefod, hvor en indre rejse også dér bevæger sig udover ydre omstændigheder – nissen følger som bekendt med og får måske ømme ben, men heller ikke dén blir ved efterligningen til en Rimbaud…
Altid synes der at være indre kræfter på spil som årsag til al den spjæt, Knagsted gik for sin maves skyld, andre for konens, nu går man på løbebånd uden at komme nogen vegne, ikke meget at skrive hjem om dér. Ebbe Sadolins Vandringer fra Firenze til Rom (1954) var derimod inspireret af HCAs fortællinger fra samme tur, og er udover oplevelserne fyldt med hans vidunderlige vignetter, håndens foretrukne bevægelser, man får tilmed en tur i HCAs droske, som endnu et exempel på ordenes magiske univers. Afsluttende ka’ man i Labyrinten ta’ med Jens Baggesen på rejse gennem Tyskland, Schweiz og Frankrig, og vedr. spjætårsagen skr. han flg.:
”Sandelig, jeg havde ikke blot al mulig Lyst, men tillige al tænkelig Aarsag til at rejse. Den skarpsindige Stjerne har inddelt alle løse og ledige Personer , som forlade deres Hjem, i 4 Hovedklasser; den nemlig, som enten rejse formedelst legemlig eller aandelig Brøstfældighed, eller af uomgængelig nødvendighed, eller af nogen anden eller af slet ingen Aarsag. Jeg hørte virkelig i strengeste Forstand til alle disse Klasser.”
Naar paa din Vej et Syn dig møder Med ny Magi, Og de kun staar paa faste Fødder, Gaa det forbi! Imens du vandrer, det ej forandrer Sit Trylleri – Men naar dig paa din Vandring møder En Piges Smil, Som Vinger fik paa lette Fødder, Saa stands din Il! Staa ganske stille For ej at drille Den skælmske lille, Som lurer paa dig med sikker Pil!
- Jens Baggesen, Labyrinten (1910).
Apropos fortryllelsen under vandringen, så er det vel manges oplevelse midt i Tolkiens magiske univers, alene Bilbos smukke kvad her, sir jo lidt om livet:
Se vejen går og går og går Fra den begyndte ved min dør, Nu må jeg følge vejen, hvor Den snor sig fremad, hvis jeg tør Forfølge den på ivrig fod Indtil vi når en større vej, Som mange stier iler mod. Og hvorhen så? Jeg ved det ej.
Sluttelig får Seedorf ordet, som
en knejsende Svamp med skørvævet Hat, der stod som en Fallos i Skovens Nat…
Herligt syn - at se fruen nedlagt af en Karma Cowboy, hvad jeg gerne vender tilbage til...;)
På verdidebatt.no tog i dag en Ragnvald Sagen ordet med nedenstående indlæg, som jeg tiltar mig friheden at dele her, såfremt det ku’ ha’ interesse: http://www.verdidebatt.no/ragnvaldsagen
Døden beskæftiger vi os med i livet, den har stor litterær værdi og kan som mellemrum betragtet anses som en absurditet, her i forårsregnen med udsigt sommer – men hvilket brev der idag slog mig i øjnene!
Jævnligt dukker dødhjælp/eutanasi jo op som tema, ofte hjulpet godt på vej af meningsivrige raske og livsglade mennesker, for hvem døden oftest er noget aldeles fremmed – livstrætte unge og ældre mennesker synes åbenbart utilregnelige. Også her på Trosfrihed har døden himlet adskillige gange, er velnærmest snakket ihjel i kærlighed til et kristent livssyn, mens svært livstrætte nok har undret sig i tavs accept af meninger der så ensidigt kræver livet, så end ikke døden bliver stedet for smertefrihed, idet døden næppe er indtrådt før den erstattes med efterliv!
Sjældent får den døde dog ordet som her, ganske vist en afsluttende bemærkning, men som udtryk for ønsket om at andre svært syge og livstrætte mennesker ikke skal afslutte deres liv som en tyv i natten, at i stedet en menneskelighed vil indfinde sig, og dét er da et synspunkt det vil noget i livet! Naturligvis har disse beslutninger svære (pol.) implikationer som vedrører alle, men først og fremmest det livstrætte og syge menneske i forventningen om at blive respekteret på sit livs yderste tærskel. Vi kan alle pludselig stå i den situation, at livet bliver for smertefuld et sted at være, og at vi derfor får brug for en sidste håndsrækning:
En tale fra graven av Bjørnar Kanli
AKTIV DØDSHJELP. Kreftsyke Bjørnar Kanli (71) fra Arendal tok sitt eget liv før påske i protest mot at aktiv dødshjelp ikke er tillatt i Norge. Onsdag 12. mars ble han begravet. Da ble denne gravtalen han hadde skrevet, lest opp:
Tale i egen begravelse. Kjære alle sammen. Det å ta sitt eget liv er jo ikke vanlig, men det å skrive en tale til sin egen begravelse, er vel enda mer uvanlig. Det er flere grunner til så vel den drastiske handling som til disse skriveriene, og det kommer jeg tilbake til, men først vil jeg takke deg, Arna [forfatterens kone. Red.anm.] for det du har vært for meg. Du er et fantastisk menneske! Så en stor takk til barn, familie, slekt og venner for alle de hyggelige stunder vi har hatt sammen.
Motivasjon til å mestre. Dernest vil jeg fortelle om en spesiell opplevelse jeg hadde og som kan hende også kan hjelpe dere dersom dere møter skikkelig motgang i livet. Denne opplevelsen viser at en faktisk kan mestre hvilket som helst problem dersom en greier å motivere seg på riktig måte: Noen uker etter at det svære kreftangrepet i tykktarmen og leveren var konstatert i februar 2001 og det var klart at overlevelsessjansen nærmest var ikke eksisterende, lå jeg i min seng og tenkte over min begredelige situasjon. Humøret var vel slik en kunne vente, men for øvrig var jeg i god balanse. Plutselig var det som om en person sto ved siden av sengen og snakket til meg, og denne personen var jeg selv. La meg kalle ham «han». Takk skjebnen! Det første han sa var: «Hvorfor i huleste ligger du der og gremmer deg og er bitter mot skjebnen! Du burde heller av hele ditt hjerte takke skjebnen. For det første har du hatt et helt fantastisk liv: En flott barndom, en topp kone og fine barn, gode venner, du har aldri vært syk før (for eksempel, sist du hadde influensa var for 35 år siden), og du har hatt en jobb som du har elsket, for å nevne noe. For det andre har du jo alltid sagt at du ikke er redd for å dø. Nå vet du jo at du ikke er det. For det tredje vet du jo at gjennomsnittsalderen for menn i Norge nå er 74 år. Da er det klart at dødsstatistikken må begynne langt under din alder på 65 år og gå opp tilsvarende på den andre siden. Følgelig, når du har nådd opp i din nåværende alder så vil det være å anse som en naturlig død hva alder angår og en årsak skal jo døden ha.» Han hadde rett. Så forsvant denne fantasifiguren, og jeg ble liggende og tenke over hans argumenter. Jeg fant fort ut at han hadde jo helt rett, og plutselig var det som å slå over en bryter i hjernen, og jeg ble glad og fornøyd. (Det var vel underbevissthetens måte å motivere meg til å mestre situasjonen på. Både før og siden har jeg ment at en kan motivere seg til å tåle hva det skal være). I disse årene som er gått siden har jeg ikke hatt et eneste tungt øyeblikk psykisk sett.
Jeg har hatt tilsammen seks, til dels svære, operasjoner med etterfølgende til dels store komplikasjoner, slik at de fysiske plagene har vært temmelig store, men humøret har hele tiden vært godt. Tankene har jo titt og ofte streifet innom kreften min, men det har ikke på noen måte ødelagt humøret. Det høres utrolig ut, men det er virkelig sannheten. Jeg får vel gjøre oppmerksom på at jeg ikke tror på hverken Gud eller djevel, og døden skremmer meg derfor ikke Aktiv dødshjelp. Den neste grunnen til disse mine skriverier er et brennende ønske om et innlegg i debatten om «aktiv dødshjelp» fordi jeg nå føler at jeg har et særdeles godt grunnlag for å ha en mening om dette. Jeg synes det er helt forferdelig at et menneske som er dødssyk og lider, ikke skal kunne hjelpes til å få en slutt på de fysiske og psykiske lidelsene.
Når et kjæle— eller husdyr er dødssyk og lider, viser vi medlidenhet og tar det til dyrlegen for en siste sprøyte, men når det gjelder et menneske som går mot den sikre død og lider de forferdeligste kvaler, så vel fysisk som psykisk, så mener man at de bare skal ligge der og råtne bort. Et fyord. Jeg kan til nød forstå at de religiøse har en slik «umenneskelig» holdning, men det er komplett umulig for meg å forstå hvorfor ikke-religiøse mennesker skal innta et slikt standpunkt. Uttrykket «aktiv dødshjelp» har jo vært fyord gjennom hundrer av år som følge av at den kristne lære har styrt samfunnet fullstendig. Imidlertid er vi jo nå endelig kommet inn i en virkelig «opplysningstid» hvor iallfall vårt lille samfunn her oppe på berget er blitt beundringsverdig humant.
Så nå er vel tiden endelig kommet til at politikere, myndigheter for øvrig og alle andre begynner å tenke på å forandre denne umenneskelige praksis som faktisk på en måte er like forferdelig som det at muslimene stener sine egne til døde. En giftpille. For ordens skyld: Jeg forlanger ikke at helsepersonell skal gi meg den siste sprøyte, men jeg forlanger at en giftpille skulle kunne legges på mitt nattbord slik at jeg kunne ta den selv. Nederland har jo med stort hell praktisert dette med aktiv dødshjelp i mange år, så hvorfor ikke også i Norge. Jeg ber Arna sende kopi av denne talen til Aftenposten slik at mine erfaringer og tanker kan spres om hvordan en kan få en meningsfylt tilværelse selv om en opplever all verdens motgang og om hvorfor man nå for alvor bør starte en debatt i folket om «aktiv dødshjelp». Forhåpentlig vil andre aviser rundt om i landet plukke opp artikkelen. Det skulle glede meg meget (vel, jeg kan jo i skrivende øyeblikk glede meg i håpet!). Slippe plagene. Til slutt kan jeg fortelle dere at her jeg nå sitter og skriver mitt siste brev i livet, er jeg i fullstendig balanse og har det greit. Det skal bli godt å slippe alle plagene. Naturligvis er det veldig trist å skilles fra mine kjære og venner og bekjente, men det hjelper meg å erkjenne at denne adskillelsen senere jo hadde kommet i alle fall, selv om jeg hadde levd til jeg sovnet inn av alderdomssvakhet. Jeg tror at denne min løsning er best også for mine nærmeste. Det er en forferdelig tanke for meg å forestille meg at de skulle se at jeg råtnet på rot, så å si. Og enda verre: Tanken på at barnebarna skulle se bestefar transformeres til et ugjenkjennelig «vrak» er for meg helt uakseptabel. Som en tyv i natten. Det eneste jeg er lei meg for, er at jeg nå er nødt til, som en tyv i natten, å ta mitt eget liv. Det er ikke akkurat noen verdig og fin slutt på livet som jeg av våre styrende er tvunget til! Dette i grell kontrast til følgende scenario: Jeg kunne samle mine nærmeste rundt meg, ta et varmt og fint farvel, legge meg i min seng, strekke hånden ut etter giftpillen og sovne fredfullt inn – antagelig ville jeg gjøre det med et godt smil om munnen. Jeg føler meg ganske overbevist om at også mine nærmeste ville føle det som en verdig og fin slutt på livet. Helt til slutt har jeg lyst å gjengi et lite dikt som jeg er veldig glad i: _Stå ikke ved min grav og gråt jeg er ikke der. Jeg sover ikke –_ _Jeg er de tusen vinders blåst jeg er snøkrystallers frost. Jeg er morgensol i duggvåt eng og høstregnet som væter kinn. Når du våkner opp i morgenstille er jeg de tusen fuglevingens sus. Når du sovner inn i nattens silde er jeg de milde stjerners lys._ _Stå ikke ved min grav og gråt jeg er ikke der. Jeg døde ikke –_ Jeg kan jo bare håpe på at noen av dere vil føle det slik. Farvel og takk for alt.
*
Denne kronikken trykkes i Aftenposten etter uttrykkelig ønske fra avdøde Bjørnar Kanli selv. Hans enke, Arna Helene Kanli, har også gitt sitt samtykke. I Bjørnar Kanlis følgeskriv til Aftenposten står det: «Når De leser dette, er jeg død og begravet. Jeg ber dem være vennlig å trykke denne min vedlagte «gravtale» i Deres avis. Hovedgrunnen til disse mine skriverier er et brennende ønske om et siste innlegg med størst mulig nedslagsfelt i eutanasi-debatten. Ytterligere én grunn, og for meg nesten likeså viktig, er et ønske om å fortelle omverdenen om mulighetene til å motivere seg til å mestre motgang og smerte i livet. Ettersom det er meg meget maktpåliggende å få forklart fo slekt, venner og bekjente hvorfor jeg gikk til denne drastiske handlingen –– som av mange er ansett å være uakseptabel, ja, uanstendig –– ber jeg Dem vennligst bruke mitt navn.»
Tak for oplæg til et livsunderstøttende emne. I første omgang vil jeg blot berøre emnet med et strejf af en fjerlet vinge, som kan sætte alt igang, hvor man mindst af alt venter det ...
Vi, der valgte regnen, vi har lange, valne fingre og et stort og frodigt hår. Vi får markens grønne grøde kastet ned i vore lunger, mens vi går.
Vi, der valgte natten, vi får uglerunde øjne sået til med sære syn. Vore fødder træder varsomt, og en tanke trykker sårt på vore bryn.
Vi, der valgte landet, har lidt evig jord i lommen og på vore ellesko. Vore tænder knuser kerner, tag en enkelt, tag en håndfuld eller to.
Vi, der vælger livet, går en dag på tværs af vejen, ender i et efterår. Vi får regnen, natten, landet trykket ind mod vore hjerter, mens vi går.
At være til ...
Ikke blot det diffuse begreb "at-være", men det for mig langt mere konkrete "at-være-til". At være til i den verden, vi er landet i, at være til i verden, som den er. At komme til verden, for at kunne være og blive til i verden som et menneske.
"Ikke blot det diffuse begreb "at-være", men det for mig langt mere konkrete "at-være-til". At være til i den verden, vi er landet i, at være til i verden, som den er. At komme til verden, for at kunne være og blive til i verden som et menneske."
- Ja eksistensen, at være til, i live, etc. er nu slet ikke så diffus en begivenhed endda, referencerammerne er tilmed vældig sandsynlige og ka' registreres som virkelig aktivitet udenfor eget sanseapparatet - oppegående folk har endda fortalt mig, at gud har ladet dem registrere, de er så at sige blevet katalogiseret! ;)
Nå, men i akkurat denne forbindelse må jeg næsten, meget apropos den fine brevudveksling mellem Joh. Sløk & Ebbe Rode (Det at være skuespiller) anbefale dig Joh. Sløks Mig og Godot - man sidder faktisk med fornemmelsen af at være dumpet ind i ikke alene hans humor, men i selve fortsættelsen af den føromtalte brevudveksling; og så er Sløk jo vældig læseværdig, for ikke at sige læsevenlig - så hvis det ku' ha' din interesse, her mellem en virkelig naturs udmådelige udspring.
Det livsunderstøttende er ganske enkelt en god registration, idet det omtalte brev med al dets livsophør og som oprørte så mange, selvfølgelig intet livsfornægtende har i sig overhovedet, hvorimod det skabte en nødvendig bevågenhed i os, noget trænger alvorligt til revision. Men det ér jo et tema med svær berøring, særlig for de nære, der ligesåvel ku' være du og jeg. Mange digte berører akkurat samme grund i os, hvor blikke kaster os ud i erindringsskud der rammer noget i os. Faktisk sad jeg i et digt af Olav Nygard om gutten hans, og tænkte, hvor norsk man mon skal være for at forstå sorgens sprog, og endte i Hildegunn Dales livsytring...
Vatnet hevar seg i kroppen, det senkar seg. Eg rundar hushjørnet, bøyer meg. Greier ikkje knute lissene på skoa skikkeleg. Ein halv vegg. Mi blindsone. Bestefar lasta en hest. Gjekk inn over fjellet. Nede i dalen finst sol-skugge. Det store hjulet ligg attende i tid, driv det mindre, som driv det minste framover.
P.s.: noget af Olav Nygard ska’ nu pryde poesikisten, besluttede jeg under en granøl med træets nabo, og som en tonesø af mundvand på møllen:
No svanar dagen ut (Brot)
Nu svanar dagen ut i kveld og klaare og tusind tonesjøar ollar inn or løyndeheimann, og ei blaasval baare av lengt og vemod vaknar i mitt sinn. Og gamle hende som hev kjølfar skore igjenom hugen, vekkjer no med linn forsoven song ei livsskreid upp or kvile som herre livnar upp naar dei fær smile.
- Olav Nygard, Minneutgåve, 1934.
…samt endnu et par linjer af Hildegunn Dale:
Katten har ikkje fingrar. Difor kan han ikkje leike med meg. Kanskje han kan leike med munnen? Eller med klørne?
- Mangt en tå har i dynens lune rede bevidnet mis’ skarpsindighed, og under hårugler har andre end mine tanker knurret, at skarpsindigheden i det mindste ikke fik fat øverst på låret – og som et gonat med manér, en opvakt Højholts duftende billeder:
Oktober dør i utide
Regn hænger tæt om huset lodret med en larm som vækker selv dybt sovende: Nu frisk! Dine morgendrømme kolliderer så gigantomanisk mellem strå og stilke derude at rødders trevler sikkert griber for sig i panik og mos utvivlsomt bulner med Venus-lader som ingen står imod som står i døren: Vår, for helvede, skal det være ynde, det her så er jeg en muldvarp i den, blød og skeptisk retter jeg mig ud med morgenluft i gangene og løfter trynen og besvarer denne syndflod med et skud!
Onkel Danny er alt for bredskuldret til at dø, højden spiller jo i længden aldrig nogen større rolle, så han breder sig som altid før i nogens tanker, minder og kærlighed:
Jeg tror stadig der er et mødepunkt f.eks. kaldet ’livet’ mellem f.eks. Ludwig Wittgenstein Søren Kierkegaard Bodhisattvaen, Andy Warhol & Anders And. Om ikke andet og store så dog f.eks. kaldet mig.
*
Videre fra Sene Digte, hvor øjnene i natten altid var på gåture:
Sé alle disse forskelle. Som de dog ligner hinanden!
&
En øm blid træthed i forårsluften i Ryesgade
Som et pludseligt intet krævende kys
*
Apropos forskellen, noget der gør en forskel, springer én i benene:
Som jeg spiller jazz på ’anlægget’ med lyden sejlende ud ad det åbne vindue sér jeg hvordan folks gang på gaden ændrer sig i dét øjeblik de går forbi mit hus –
*
Han er vedgående pragtfuld, selv om natten ikke længere hilser på hatten med smøgen i flaben og hænderne i lommen og Erling Bundgaard ikke mere har sved på overlæben over de sorte negle, osv. Det var nu en farverig interessant tid, med småborgerlighed og skæve eksistenser i mere end én betydning, og hvor 20 Kings kun kostede 9.85 og vi selv bagte vores rugbrød, og på et bord i stuen stod en krukke hjemmedyrket pot til fri afbenyttelse, for tjalden var bare for meget…mand! ;)
mvh Simon P.s.: Har du hørt Jesus Flipper Sangen på LP'en Sølvstjernerne?
P.s.: Onkel Danny har heller ikke tid til at uddø, bare at forsvinde fra forsamlingen af størknede tonesøer:
Verden roterer igen Et enormt dyr løfter sig op på bagbenene og begynder at vakle fremad Om en time vil gaderne myldre af ansigter og lugte og drømme og alle vil deltage i opførelsen af den første og eneste og sidste og evige og forgængelige 2. marts, 1973
*
Det regner. Morgenen har dobbelt ansigt
Fuglene synger mellem bygningerne på Gl. Mønt og gaderne er stoppede af folk på vej til arbejde
Og i nat har jeg mistet pung penge kørekort nøgler papirer Og i nat har jeg elsket og altså vundet under alle omstændigheder Og nu til morgen er der ingen steder jeg skal hen
Marts er snart slut. Regnen tager af og blir et tyndt silende tæppe. Jeg går ind i en park for at mediterer over natten
Den tidlige morgens grå musik kryber ud gennem asfalt og kød...
*
Musikken står stadig levende, blandt andet skiller den sig ud, forblir hans lyde, for de allernærmeste savnes den oppegående mand på særlige måder, uforglemmeligt, enestående i kærlighedens favntag og dens uknuselige mange sider. Dødens uværdige ansigter siler ned i kloakken ved lyden af den efterladte musik, som levendegør de mange minder. Der er så mange fine digtere, han var én af de personlige det varmer at tænke på, og derfor læse, genhøre...;)
Tak for at ta' mig med på flere af Dannys vandringer i tonesøer og lydhørhed, op og ned i tonestiger, ud og ind i sidevind fra lysets englevinger :))
Nu er det tid til at vandre en stund i solen, i skyernes bjerglandskab eller skovens kirke. Vil du med? :))
Mozart: Koncert for fløjte og orkester i G-dur
Hør, du som endnu lever og træder under den velsignede sol med stærke skridt i vejens sten eller løber, danser over græsset - hør du, bror, søster, hvem du er, hvad jeg saa indtrængende, saa bristefærdigt frydefuldt paalægger dig. Og oversæt saa min henrykte glæde til dit eget sprog.
Som en fugl i skoven, stolt og ensom, en lille kriger i det grønne, som en fugl i skovens uendelige sale synger, kalder og synger jeg fortabt. Hvor kommer disse toner fra, denne mægtige henrevne klang? Du standser, lytter, lægger usikkert haanden paa dit hjerte: aa, hvilken gud bestormer dig med denne skønhed, denne rædsel, panisk stærk?
Lysning mellem stammerne og duen, nattergalen saa sødmefuldt nær. Du ved det selv, dybt i dit blod sover sangen uforløst og banker, banker i din puls.
Ikke om fjerne, fremmede, fyrsten eller danserinden, hoffets nar og kirkens potentater, ikke om denne yndige tids damer, gøglere, købmænd og gesandter, men om dig selv, hvem du saa er, handler sangen, sunget som hemmelighed, en kileskrift som fugle under himlen, først tydet og menneskeliggjort naar min stemme lever i et lyttende øre.
Stands dødelige, en stund i solen, i skyernes bjerglandskab eller skovens kirke, du som endnu vandrer paa jorden - og lyt.
Det var fine sager, herligt! ;) Og nu du har solet Ole Wivel op: I hans Kunsten og krigen er man på vandring i erindringslandskaber fra mørketidens gnistrende poeter under en himmel gråtung af væde som nu, med et fugleperspektiv på Sarvig, der spændt som en bue over tidens opbrud og afskedsstunder, viser et fælles behov for poesien som en tids nervetråde, for en stigende sol opover byens mågeskrig: ”håbet i sit panser af frost og forvitring”, og det at læse digte om angst og håb for hinanden – men måske stierne allerede er betrådt?
Hans Rejsen til Skagen er jo også pragtfuld, jeg fik den af en ven på en tur i sommerhus deroppe, som et bad Skagen på en anden tid, men tilbage til Sarvig:
Jeg gik ud af skoven og lukkede en høj, rød dirrende laage efter mig. Bladene stod i mærkelige vinkler mod mit sind som violinbuer, der snart vilde stryge løs og faa alle fugle til at flyve.
Nu var der intet mere at huske. Og sporene var opblødte af megen regn og mange vogne.
*
Strandbillede
Forladtheds strand, hvor alt er graat, og blankt og oliet vand uden vinde den tomme vej til andre kyster.
Slimede alger gror paa vandbunden, grøngraa og brune, og der ligger dynger af raadnende tang paa stranden.
Her paa livets glemte sted staar skyerne stille, og sorte skyggefugle peger med spidse næb paa stedets øde,
mens deres hæse struber skratter mod strandens tørre, tomme baade.
*
Lyrik ka’ forøvrigt gi’ de flotteste vabler, vandringsmanden Rimbaud fik så ømme fodnoter, at han faktisk endte på denne ene, der nu stråler i verdenslitteraturen og sætter alverdens hjerter i brand, bl.a. Tomas Espedals – af hvem, jeg synes særligt godt om Gå.
Kærligheden som naturkraft kommer til udtryk på mange måder, måske særlig i El-skoven:
Unge Tøse og Drenge stod tyst i den blindede Gang. Gennem de myge Aarer vred sig Elskovens Sang. I Hak og Kroge skjulte, aabnet for tidligt Drift – Munde lyste i glødende Mumlen som Rift ved Rift.
Det var den unge, hurtige Elskov foruden Sted. En pludselig Ild i Sjælen brændte den svidende ned. Unge Tøse og Drenge svælged den hastige Lyst. Hjerterne banked som Fuglehjerter under det smalle Bryst.
Således begynder Kunsten og krigen – Erindring og debat af Ole Wivel - det er tid værd at se billederne af Aksel Jørgensen, evt. på nettet (link fungerer desværre ikke):
Aksel Jørgensen
Elsket som mester af mine malende venner. Paa trods af krig, 40ernes inferno uafladelig beskæftiget, vejledende og vis paa som Sokrates at tanken og de indtrængende spørgsmaal er sjælens salt. Frygtede hverken hovedbrud eller haansord om svigtende spontanitet men stod gerne alene i daggammelt støv mellem gliedermænd, raa løg, linealer og kasseroller for at fastholde et linjespil og farvens hidsighed i dit sobre alderdoms- og arbejdslys.
For længst var du hinsides den blinde tro på blodets kløgt (maskingeværerne hørtes udenfor din dør). Gammel socialist men aldrig tarvelig partigænger. Du gik ind for billedet som ordnet univers og symbol på samfundets retfærdighed. Nøgen model, 1908 en hærget kvinde havde du en gang for alle elsket med dine malerhænder som gjorde kroppen monumental uden at svigte hvad der brændte i dig af indignation.
Dine træsnit fra samme tid er vredladne trommehvirvler. Billeder af Rigensgade, Aftenstjernen og Drachmann i Himmeriges kro møder tilskueren som stadier af brat opnaaet suverænitet. Men noget dramatisk i din natur en egen paradoksal humor krævede din stadig mere indtrængende selvovervindelse. Til sidst var atelierets inventar dig modstand nok.
Hvem glemmer nogensinde din godhed din troskyldige aabenhed og aldrig svigtende iver for at redegøre for dine formaal? Dybere og dybere gik du ind i tingenes tidløshed hvor lyset staar stille og brydes næsten uudholdeligt i gult og violet. Her blev du endelig standset med en ung mands undren i dit blik og penslen slaaet dig af haanden midt i en erkendelse.
”I første omgang vil jeg blot berøre emnet med et strejf af en fjerlet vinge, som kan sætte alt igang, hvor man mindst af alt venter det.”
- Døden har det svært med forår og sommer, der ikke er dens tid, hvorimod den sejrsikkert spejler sig i det regnvåde efterår og stivner til udmærkelse i vinteren, hvor alt gemmer sig i mørket for at samle kræfter til nye opbrud. Man ka’ næsten ha’ oplevelsen af forårets tidlige fuglesang som en sejrsrus, man hører naturen le. Og da nu Sarvig fik det sidste ord, ska’ Morten Nielsen her få lov at bryde ud i sang, foråret var trods alt hans tid, og så viser digtet her sider af både poetens og poesiens væsen, evnen til at udvikle erkendelseshop i opbrudsstunder:
Det stormer af Foraar og Opbrud –
Det stormer af Foraar og Opbrud. Og Havene ler. Og vi har Ordre i Sindet. Befalingen sker! Trompeterne blæser Fanfarer fordi du forlod mig, og jeg tramper ud af dit Liv med en Søndenvind mod mig.
Og du der var gemt bag din blide og fjerne Mine, og jeg der tavs, og besværet af det som sker, vi der blev truffet af Lyset fra Hav og Fugle gaar i et Foraar af Maager og Blæst og ler…
For er Blæsten og Blaaet og Fuglene ikke en Smerte, dyb og urolig som Fødslens og Opbruddets Smerte – Og ligger der ikke en Sødme paa Foraarets blændende Bund , den du en Dag ikke fandt igen ved at gi dig ind under min Mund? En Blidhed, en Stilhed, en Sødme hos en eller anden et Sted, som uden at ane det gaar omkring og har al din Forløsning med.
Vi er et med Verdens Smerte i en høj og forklaret By. Vi gaar efter intet og ved det dog: En Dag vil det ske paany. Og Maagernes flugt er en sneboldkamp og vi gaar paa en Kaj og ler, vi der har brugt hinanden op og aldrig skal skændes mer.
- Morten Nielsen.
mvh & go soldag Simon – som tristes lidt over udsigten til også at miste Møllehave..
’Har de forstået at håndtere deres eget liv? Hvis de har, har de gjort meget mere end at skrive bøger. Har de hvilet dem tilstrækkeligt? Så har de gjort meget mere end den, der har erobret byer og kejserdømmer. Menneskets store og ædle mesterværk er at leve i overensstemmelse med sig selv, gør et mesterværk af dem selv. Regere, pengepugeri, bygge, alt andet er højt regnet kun nødhjælp for det eneste fornødne’
Tiden blir hurtig mørk når man forsvinder i Højholts samlede liv med de fantastiske historier – i Praksis 1 og med en revolver i mørket, slås lagkager venligt ihjel:
En lagkage tilovers
Jeg rækker en lagkage ind i mørket til Jørgen Leth som sidder inde i mørket og spiser lagkage og nikker til sin gamle film og jeg sætter mig ind til Jørgen Leth inde i mørket og vi sidder og ser hans gl film mens vi spiser lagkage og nikker og rækker rækker af lagkager længere inde i biografen til alle de andre som sidder derinde for at se Jørgen Leths gamle film og spise lagkage og nikke op til billedet i mørket
*
Og med solen, der omsider nåede huden i græsset, er vi næsten inde i sommerfugletiden:
Sommerfuglen
Hvor svært at holde sig i ro når man i rum sø er sommerfugl og hvor fristende. Ingen så
da skibet gik fra kaj den grønne larve på rælingen, hverken mand eller mus. Ingen
på den lange rejse sommerfuglen som blafrede i lasten fra luge til luge.
Klangfiguren på mine vinger solens eller min? Hvor fristende at undslå sig hos vindende
og tørre ind som solen hvidglødende uden røg så hvor svært at leve sådan dagevis på en nål.
*
Dampenumser pryder allerede stranden, snart slukker man sig i havet og nyder en stilhed til lyden af insekter svirende i luften under træers skygge – du vidunderlige sommer! Og du, RM, rejser dig vel fra tid til anden i fuglesang fra det solgrønne, som en rundrygget Fanøkone med smilerynker – man hører svagt hr. Talpa for sig, signalere ro med sin stok mod loftet over al din larm – og så er der Søren Ryge i vente, ikke så ringe endda…;)
Trosfriheds vrede discipel, ska’ naturligvis heller ikke snydes for et demokratisk lune:
Fristil om demokrati
Demokratiet betyder folkestyre. Vi har demokrati, og vi er et demokratisk folk i Danmark. Vi styrer selv vores land. Det er folket der sørger for at det går os godt alle sammen. Det er os der er retfærdige og det er også os der behandler alle ens, både rige og fattige.
I er demokrati skal vi være demokratiske. Sådan er det ikke i et diktatur . Der er kun nogle der skal bestemme, de andre må ikke hvis de vil, men selv om de er mange er det ikke demokratisk alligevel.
Men i demokratiet er der også frihed, meget, helst mere og mere, lige meget til dem alle sammen. Vi skal passe på at de rige ikke får mere end de fattige af frihed, for det skal være demokratisk. Et demokrati kan man kende på hvis de fattige også er frie.
Frihed skal være gratis i demokratiet, ellers har de fattige ikke råd. Hvis nogen ikke er fri er det deres egen skyld. Hvis nogen tager friheden fra nogen andre kommer de i fængsel, undtagen politiet og dommerne eller børn, hvis man kan fange dem.
Alle i demokratiet som arbejder får løn. Dem der ikke kan arbejde får heller ikke løn, det hedder bistand. Dem der ikke vil arbejde skal, ellers får de ingen løn og det er udemokratisk. De arbejdsløse skal også være demokratiske, for det kan de ikke gøre for, og når de får arbejde igen skal de have lige så meget af frihed som ham der fyrede dem, der må ikke være forskel. De arbejdsløse for understøttelse, det ligner løn meget, men de arbejder jo heller ikke.
Børnene får demokratiet af deres far, men ellers af deres mor. Når de bliver større får de det i skolen, hvis de passer sine ting og ikke sviner, fordi demokrati er noget alle skal.
*
Fra Praksis, 8:
5. Et kunstværks tilblivelse er helt indlysende knyttet til dets ophavsmands livstid, af og til endda på skæbnesvanger vis. Henførte læsere be- græd hin engelske lyriker – var det Keats eller Browning? – der udåndede midt i en strofe, og vi i vor tid har næppe endnu set den sidste entusiast forsøge at afslutte en af Kafkas romaner! De fær- reste blandt poeter har som Mallarmé installeret en sarkofag i digtet for at kunne føje en død til dets udsagn, men serafer som Hölderlin og Proust har utvivlsomt udnyttet deres egenart, da de ind- gik deres kontrakter med det hinsidige. Blandt disse dages mere koldsindige naturer ved rimeligt huld har det længe været gængs at betragte egne værker som dele af en broderlig tekst, bidrag til en stadig fornyet kontinental sammensværgelse, som indtil nu uforknyt har pustet sin fjer gennem litteraturens endeløst muterende rum.
- Per Højholt.
mvh Simon P.s.: Man lægger solen fra sig på puden og vågner omfavnet af efterår – og så lige af DR, der nu digitaliserer sig selv med analoge argumenter, til forsikring af de uforglemmelige genudsendelser til nye udgifter, muligvis et muterende rum…
Jo, jeg har i øjeblikket fingre og fødder plantet solidt i mulden, kigger blå himmel igennem alt det lysegrønne og nyder det hele i fulde drag. Kom og fang mig forår, det er blevet tid til at lege ta'fat i det grønne med blomstersne i håret ... :)))
Sol og sne
Idag er der Lys i Overflod, et Luftsyn er Verden, hvid og blaa! Det er en Dag for det svimle Mod, selv Skyggen er overmodigt blaa!
Et Luftsyn er Verden: de kendte Ting set i et flimrende Spejl af Drøm. Hvor luer fortroligt de nære Ting i deres Dragt af ufavnelig Drøm!
***
Græsset grønnes
Græsset grønnes. Dagene lysner. Underfuldt bruser den store vår. Nætterne er kun dæmrende aftner. Duggede stjerner i kimmingen står.
Glæde, jeg troede blev aldrig moden, lykke, jeg troede var drømmespind, bryder sig vej som stjernedæmrende løsnede vande gennem mit sind.
***
Kvinderne ved graven atter engang det vilde græs, tågen, regnen, det frodige mørke, pletter af sol på dampende jord, tavse aftners myggedans mellem huse, hvor små børn slumrer!
Atter vågne ved hanegal og skue havets udstrakte agre af smilende lyn! Cirrusskyer, fuglevinger, afsindig jubel højt i den isblå luft!
Da går det glade galsinds musik fængende gennem din sjæl – fuldriggerbruset, Purcell, Händel – rige hjerters overstadige fortrøstning: »Død, hvor er din bråd?« »Helvede, hvor er din sejr?«
Og i en brænding af lys over lys aner du oprakte hænder mod dybet – aner du frydefuldt kaldende munde – øjne, der misser mod solen – kvinder, samlet i en undrende klynge foran en natsort klippehules indgang – foran et mørke, hvor sorgen ikke mere bor…
William Heinesen
Tak for alle dejlige ord, Simon ... de nydes altså også i fulde drag :))
Hva’ sir mon hr. Talpa til at du sådan slår rødder på 1. sal, som en anden hobbit? Ja man ligner sgu’ nærmest en forårsrulle i det her vejr, med de momentvise sommerdage som den just overståede weekend, hvor vi faktisk ku’ sidde under himmellyshavet til sent aften og helt uden massemord på draculiner, der nok ska’ arrivere for at kræve deres skålpund blod - uf!
Here is this spring, stars float along the void; Here in this ornamental winter Down pelts the naked weather; This summer buries a spring bird.
Symbols are selected from the years’ Slow rounding of four seasons’ coasts, In autumn teach three seasons’ fires And four birds’ notes.
I should tell summer from the trees, the worms Tell, if at all, the winters’ storms Or the funeral of the sun; I should learn spring by the cuckooing, And the slug should teach me destruction.
A worm tells summer better than the clock, The slug’s a living calendar of days; What shall it tell me if a timeless insect Says the world wears away?
Skrift paa vind og vand er en solopgang for øjne siddende i klitterne, dér på Vesterhavets skråning, hvor man burde sidde med saltet svælg over den sandkolde Chablis mellem måger, mens Højholts billeder suser ind:
Akvarel
Vejen løb ind i et sneglehus, jeg ligger i græsset og venter, under en busk i det varme grus spiller græshoppers små instrumenter.
Kølighed dræer over marken ind, mit sind bevæges som græsset, maagerne syer i den lette vind som trækker sig henover næsset.
Alt blir saa let. Jeg ligger og dør med aftenstjærnen i munden. Det bølgende græs, var det lavere før? Eller synker jeg langsomt mod bunden?
Kineseren tror paa en evig pastel som kroner de to elementer. Jeg ligger slængt i en dansk akvarel med øjnene aabne – og venter.
Solen tøver i luende rav, vibrerer mod havets bræmme. Saa glider den ned, og græssets hav slaar sammen over min stamme.
*
Postscriptum
Natten gik som en bølge henover en hed strand. Promenadens træer dukker frem af taagen kolde, blinkende. – Havet lyser grønt i solopgangen!
En tærne tumler op i havstokken, vakler tungt op mod vinden glider af, drejer paa vingespidsen og stormer ud med skyggen springene under sig. (Et øjeblik endnu saa slukkes mine øjne!)
Byen strækker sig, rød under solrøg. Havnen morgenstille, med bassinernes usikre spejl under ridende skyer. Hvem er det som rider bort?
*
Havsnød
Med sin tidevandsbølge har havet grædt sig helt bort fra denne min strand og dette mit græsgraa land, død-stille lys over frisk hø men intet kort som kan udlægge aaer og strø frø i furet sand
findes. Jeg er her alene, ene mens vindene gaar og maagerne fletter de kommende aar, saa frisk som græs under himlen naar hav og fisk er drømme langt borte. Ensom og intet kort
og strandsand i drift over græsgraat land ensom og ingen sjæl kun planters drøm og dyrs lort og livet selv for kort til at kaldes liv i natur eller gud, for kort og fortvivlende sent
at indhente livet med lud eller gud for at leve det rent.
*
Solen
Den store fugl er langsomt fløjet bort. Stilhed bølger efter sommerens akkord.
Stor og sval og ensom i den lunkne rede ligger solen, straalende af fattigdom og vrede.
*
Paa morgenens grænse
Grebet og bortført i svalers parabler, blindt som det blik der naar mig fra en fisk paa en tør sten er det øje som svømmer paa havets graa stanniol. Maagernes skrig ligger stumme i græsset som pile, vendt mod den stigende sol.
Dugg over viber i engdrag, et kast af morgenfrisk vind langs det graa spejl kuldsejler i græsset. Blodet stabler sig rødt til en rus i forgrenede aarer, et værkende rum hvor sanserne dør og loft og væk gror til med taarer.
Springer lærkerne ud? Gaar græs i knæ for en morgenfødt vind? – Kvidrer til svar den østlige gren i min vandblinde krone slaar dagen rødder og solen planter sit dirrende spyd her, i sandet mellem mine fødder.
Hesten og Solen (1949) hedder samlingen – måske skitser tabt af solvognen:
Om sommeren sker det, at hestene begiver sig til havet. Står med sænkede hoveder foran den vældige ager. Prøver at græsse, men vender forundret tilbage med mankerne hvide af skum. Den udslagne dag tumler de sig som klodsede børn, vrider de blanke kroppe i solen. Senere gaar de paa sandet og hører havet vokse.
*
Det at vide dette –
Vished flød fra min hånd da jeg greb de sejrende bølger og trak himlens grænser op med løgn og rummets salt.
I timer saa lange som mit liv i dagene efter min død i sengen paa torvet i postbudets taske i fødeklinikker paa kirkegaarde i tomme magasiner saa jeg efter et sted at rejse mit alter.
Allevegne raabte de: i morgen i morgen vi skal skrive og spørge i morgen!
Men i dag er der kryds paa alle portene.
*
Og fra Poetens hoved, et…
Poetisk landskab
Hver afvigelse svinger her helt i et særligt leje som den stærk ryster. Et forår til så umuligt at spå om og al arkitektur kommer under vand. Hvilken mægtig flodseng for storkene at flyve over og om lidt besøge efter hvilen i de genfundne reder.
*
Kirsebærskråningen
Træt som når henimod sengetid et barn synker sammen på gulvet blandt sit legetøj digteren på kirsebærskråningen.
Grå og smuk i gamacher og støvfrakke ligner han en stor fra himlen nedfalden hånd i det tynde græs.
˶Naturens variationer henrykker os. Skønheden hos det uforudsete smigrer den findende. Men prøvet imod det tabte er den klangløs
uden dyd. Den som vil skabe i sådanne tider må befri sig for fremtid og vaner. Hans liv ikke tage retning men forblive vertikal
hårdnakket: en stift mod det strømmende … uænset: må være uden gestus, en brønd et tårn som findes og er tilfreds ufundet.˝
*
Blue in green
Et træ er et digt. Denne gran er fældet efter kunstens regler.
Uophørligt udslynger synet sådanne økser som bider i roden og rører
ved fortøjninger: Over insekternes larm en tone,
højere end den en fugls stemme skjult: en meddelers mund;
en fugls musik talende om skove som om mennesker dette træ.
Du som herfra sendes videre uden besked her er din båd over Acheron.
- Per Højholt.
*
I en anden tråd på debatsiden her, taler én igrunden meget om sin egen rædsel for det altafsluttende, om dommedagen - dvs. i en religiøs kontekst -, et egentlig blomstrende exempel på den ængstelse for livets ophør der så ofte lægges ned i børn for tiden rundt om i skoler o.a. institutioner, information præsenteret under foregivende af at akkurat miljøspørgsmål sku’ være børnenes store nysgerrighed - altså lige midt i en tid med evige kontroltab. Meget apropos, her historien om kalenderdåsen og samlerens særlige patologi, fra et symposium hvor bl.a. Fredrik Sjöberg musicerede: https://www.youtube.com/watch?v=wuXfhGA5HsE
Her et Ryge-program jeg aldrig før har set, og om noget så usædvanligt som striktrøjer – selv om det er noget vi alle går med, og sikkert har én eller to der er vores allerbedste – og der ér vitterlig striktrøjer der er usædvanlig flotte (og dyre!), netop den han fik foræret er jo ligefrem smuk, og sikke et arbejde, ja man får sgu’ næsten lyst til selv at knitre naturens farver ind på brystkassen: https://www.youtube.com/watch?v=Z1el2-yMhqw
Et dejligt Ryge program om en smuk trøjes tilblivelse, tidløs og helt enestående som en femte årstid ... :))
Den femte årstid
Lugten af den femte årstid overdøver det, der har fortryllet: Vintergækker og erantis er forsvundet, ligeledes tulipan og pinseliljer, også kornblomst og lupiner er et overstået fænomen som asters,
lugten af den femte årstid hænger som en vild erindringssky, vibrerer midt i lyset, sætter sig i næsebor og lunger, sjæl, den har sin start i alle årets tider, hvirvler fortsat fremad i sublim spiral
lugten af den femte årstid rummer vejrets uafbrudte skiften, sol, som veksler brat med regn, derefterfølges hårdt af hagl, og derpå blæst, som raser mellem huse, finder ind i smalle sprækker,
lugten af den femte årstid kendes ikke fuldt, fornemmes kun, den femte årstid udgør altid nu og ikke næste år og næste, lugten af den femte årstid er en labyrintisk fordring, kræver kvantespring,
lugten af den femte årstid transformerer frem foralt, så den er kød, der bli'r til jord, og jord, som formes om, når himlen får sit farvespil af støv, og støvet omvendt himmelsk farveskær,
lugten af den femte årstid viser liv brudt op af rædselstankers lyn, komposition erstatter de komposition, det nye rejser sig med skønheds duftpartikler fanget ind af sindets frygt for kaosstorme og afmægtighed,
lugten afden femte årstid vækker hjernens stjerneår, utopisk lugt som en fin membran, en før usynlig åbning, hvorfra jeg kan slippe ud med ukendt puls, forsvinde i forvandlingsord
To sjæle én...ja, et herligt program, sandt at sige er det ikke meget Ryge jeg ser for tiden, for ikke at tale om strikketøj ;)
Til gengæld ka' jeg honorere Den femte årstid med lidt poesi fra en tid hvor strikkepinde ganske sikkert har knitret i de fleste hjem, og jeg sku' ta' meget fejl hvis ikke også mange selv farvede det, mellem hulens mange andre gøremål - poesien var nok ikke lige det første man tænkte på, når man fik øjne, men Edgar Allan Poe var måske en af de første økonomisk selvstændige poeter/forfattere, en hård levevej også dengang.
Her et smukt digt til gemalen fra Virginia E.C. Poe (musen i E.A. Poe's Annabel Lee) – og fra tiden hvor poesien duftede af romantik, og hvor gentlemen rejste sig og trak stolen ud for de sarte violer:
Ever with thee I wish to roam — Dearest my life is thine. Give me a cottage for my home And a rich old cypress vine, Removed from the world with its sin and care And the tattling of many tongues. Love alone shall guide us when we are there — Love shall heal my weakened lungs; And Oh, the tranquil hours we'll spend, Never wishing that others may see! Perfect ease we'll enjoy, without thinking to lend Ourselves to the world and its glee — Ever peaceful and blissful we'll be.
Edgar Allan Poe, hold da helt op ... det er poesi når det er bedst :)) Jeg vil nu alligevel fortsætte med mere lugt af sne på trods af, at den første sommermåned nærmer sig med hastige skridt.
Min hvide bog havde forputtet sig og har været ude af mine hænder alt for længe, så nu gør den sig godt med et glædeligt come back :)))
Reflektion over is og sne
Lugten af sne er god, sneen lyver ikke, den er der, når den er der, som snestorm eller et kor af snefnug i luften, er ikke som skiltet på butiksdøren: Kommer snart igen. Sneen ligger som hilsen fra en fjern himmel, så langt næsen indsnuser den, blodet oplyses af sneen, den ene tanke griber den næste, uden at en sløjfe bindes.
Går oprejst gennem sneen i isnende kulde, støvlerne gnaver hul på hælen, solen får krystallerne til at lyse, en blå tone skærer sig frem i det hvide, der selv i mørket forsøger at illuminere landskabet. Støvlerne synker ned i sneen for hvert skridt som om fast grund mangler.
Tænker på isbjørne på jagt efter føde, på meldinger om, at isbjørnehanner er begyndt at parre sig med brune bjørne, fordi de instinktivt fornemmer, at isen er ved at smelte, og kun hunner kan lære unger at overleve.
Vinteren har skrevet sneen af sig, det er ikke kun sletteknappen, der har fjernet den med ét klik, den faldt kun få dage i år, dækkede lige akkurat jorden og hjertet.
Det var bare hjernen, der formede den af én stavelse, mig, der drømte den, drømte, at jeg gik i sne og frost, i det grænseløse, mat og lykkelig, bange for, at sneen havde forladt verden efter at have læst om smeltet is på havet, om at isbjørne, strandet på land, skal overleve på kropsfedt fra jagten i foråret, og nu lade sig nøje med fugleæg og bær.
Tænker på isbjørne, der jager sæler og fisk, tænker på sne som dråber, is som dråber, isen på polerne smelter langsomt, jeg lærer at trække vejret i brændende hede, vand strømmer.
Mere om sne og lys, årstider og vejrlig her af Robert Jacobsen
Huset og hendene
To hender sa: Flytt inn her. Ikke regn, ikke frost, ikke frykt. Jeg har bodd i det huset uten regn, uten frost, uten frykt til tiden kom og rev det ned.
Nå er jeg ute på veiene igjen. Kappen er tynn. Det trekker opp til sne.
***
Inne i alle dager er det et lite hjerte og en åpen hånd. Kanskje hver dag er et liv for seg. Morgenen har sin lov og aftenen har sin og om natten er det en krone av ild over vårt hus ingen kan nå.
Sommerbekkens lille hvite pande er full av tanker den ikke kan holde fast på og hører til i en annen verden, krystallren men flyktigere, alltid musikk.
Grankonglen faller ned som et gongongslag og noen netter er fulle av et bronceaktig lys. Ørreten vandrer i sin elv som et spor av fruktbarhet dypt i hjertet, den har en munn som gaper og svelger uten å drikke.
Til denne verden hører også kvinnens små lykker: en katt i fanget, lave ord til barn og alt som vokser, trådene i en vev, tre fingerspor på vinduene om aftenen, det er for smått til å nevne men det er kanskje det lave gresset i vårt liv, den grønne bølgen som skyller om strandens sten og bekken med den hvite panden, tankeløs, full av musikk.
***
Dedikasjon Den som bærer en fred har stille lys om pannen ser sin lykke som et smykke. Bruden som i morgenstunden går med fjerne smil om munnen, går i glansen av en annen. Du som har et stille ord.
Du som har en langsom smerte som en søvn i dine hender, ser du hvor en stjerne brenner over skogene i nord: Lyset fra et annet hjerte.
***
Grønt lys
For dette har vi glemt, at Jorden er en stjerne av gress, en frø-planét, rykende av sporer som skyer, fra hav til hav, et fokk. Frø biter sig fast under brostenene og mellem bokstavene i mitt dikt, her er de.
Ja man ku' i denne blæst godt få den tanke, om små snefnug mon snart vil dale nedover ens forårsruller, idet blæsten næsten hvæser med tænder som et efterår, den er hård og jeg gætter på at den bider godt fra sig ved Vesterhavet, hvor jeg gerne sad og så udover tændernes hug på stranden. Det er en fantastisk tid, hvor det hele ikke rigtigt ved hvad det vil, snart byger, snart sol - en nissetid, dér var den!
Tak for fin poesi, der fik tænder til at løbe i vand, efter is...;)
Sommerhilsner Simon P.s.: Den stakkels E.A. Poe mistede tidligt sin elskede kone, intet under musen hviskede søde små ord i hans øre, om de kærlighedsbånd der varede livet ud - han blev kun 40. Engang imellem undres man over hvor meget mange i virkeligheden nåede, i det vi vel i dag betragter som et kort liv. Måske har man levet livet meget intenst, hver time gjaldt for en måned, idet man jo ikke ku' være sikker. Børn fødtes tidligt i unge ægteskaber hvor økonomien sku' sikres, der har været noget at se til, og alligevel nåede man at overlevere eftertiden omfattende fortællinger der imponerer os og nydes i dag. En mageløs fortæller, E.A. Poe ;)
Vedr. det religiøse, med efterlivs- og evighedstankerne, hukommelsen bl.a. i kunsten, litteraturen osv. her et fint interview med en lun Arthur Miller: https://www.youtube.com/watch?v=OlOqAWbElRQ
Et meget fint afslappet interview med Jim Morrison og hans ”old lady” Pamela Courson, kort før deres afrejse til Paris, om samtidens musiske og politiske fremtid: https://www.youtube.com/watch?v=LmcsLsKC0t8
Sommermorgennissesjov med Ebbe Rode og det efterfølgende møde med Jim Morrison får mig til at kvittere med disse to links, som om ikke andet må føre til opvågning og vækkelse ved lyden af den varme latter rullende fra mellemgulvet og helt op til ørerne ... :))))
Fra en portugisisk poetisk åre flyder mange smukke og sanselige ord ... Alberto Caeiro (Fernando Pessoa) fra digtsamlingen "At være virkelig" oversat af Peter Poulsen
En sommerfugl flakser forbi øjnene på mig Og for første gang i hele universet tænker jeg på At sommerfugle hverken har farve eller bevægelse, På samme måde som blomsterne hverken har duft eller farve. Det er farven der har farve på en sommerfuglevinge, I sommerfuglens bevægelser er det bevægelsen som bevæger sig. Det er duften der dufter i blomstens duft. Sommerfuglen er kun sommerfugl Og blomsten bare blomst.
***
Mit blik er strålende som en solsikke. Jeg har for vane når jeg går på en vej At se til højre og til venstre Og indimellem at se mig tilbage... Og hvad jeg ser hver eneste gang Er hvad jeg aldrig før har set, Og jeg forstår mig på disse sager... Jeg er i stand til at føle en undren så dyb Som barnet ville føle hvis det, idet det fødes, Kunne erkende at det virkelig var blevet født... Jeg føler mig født hvert eneste øjeblik Til den evige nyhed i Verden...
Jeg tror på verden som på en tusindfryd, Fordi jeg ser den. Men jeg tænker ikke på den Fordi at tænke er ikke at forstå... Verden blev ikke skabt for at vi skulle tænke på den (At tænke er at være syg i øjnene) Men for at vi skulle se på den og komme overens med den...
Jeg har ingen filosofi: jeg har sanser... Hvis jeg taler om Naturen er det ikke fordi jeg ved hvad den er, Men fordi jeg elsker den, og alene af den grund, Fordi den der elsker aldrig ved hvad han elsker Eller hvorfor han elsker, endsige hvad det vil sige...
At elske er den evige uskyld, Og den eneste uskyld er ikke at tænke...
***
Det er måske den sidste dag i mit liv. Jeg har vinket til solen med højre hånd, Men jeg har ikke vinket til den for at sige farvel. Jeg gjorde det for at vise min glæde ved stadig at se den, kun derfor.
Det er præcis hvad det er - duften af tobak danser tango om næsen, jeg tror Peter Poulsen har tre ben, plus dem i næsen...;)
I skal krone mig med roser Blå og ubevægelige står de fjerne bjerge Kun denne frihed tilstår guderne Den som pløjer sin ydmyge jord Oven over sandheden sidder guderne Jeg foretrækker roser
Lidt atmosfæriske forstyrrelser af stilhed, fra to enige repræsentanter af musikalitet:
Sensommer samme sted fjerde år i træk
Sent i juli falder eftermiddagslyset på en meget høj facade af hvidmalet træ uden vinduer,
så det et øjeblik føles, som om de bortviste skygger har taget beskuerens øjne med sig som gidsel
for kun at vende så meget mægtigere tilbage når rollerne byttes om.
Så går et vindstød gennem majsmarken. Og i huset smækkes en dør i
til et århundrede man ved, ville forvandle en til sten hvis man turde se sig tilbage.
- Henrik Nordbrandt, 3½D, 2012.
*
En statur i stilheden
Der foregår så meget i larmen, der var så mange klokker at høre, når folk de elskede, opdagede noget og behængte hinanden med ordner, at al det spektakel blev mig for meget og jeg kom hertil til fods for at leve, her i stilhedens enemærker.
Når blommen falder fra træet, når en bølge falder i afmagt, når solbrændte piger tumler sig i det bløde, varme sand, eller et træk af mægtige fugle går forud for mig og mit videbegær, min stille rekognoscering, så er der ikke en lyd, ingen skrålen, ingen buldren, ingen hvisken, ja, end ikke en mumlen: derfor er jeg blevet her for at leve, her i stilhedens musik.
Her er luften endnu stum, bilerne glider lydløst afsted på usynlige veje af vat, og politikkens menneskemasser med de behandskede gebærder forsvinder i en hemisfære, hvor end ikke en flue summer.
De allermest snakkesalige kvinder er nu druknet i dammene eller svømmer omkring som svaner, som skyerne på himlen deroppe, og sommerens tog de kører lastet med frugter og munde, uden pift, uden hjul der hviner, som cykloner der føres i snor af stilheden selv.
Månederne er som gardiner, som gulvets lydløse tæpper, hvor årstiderne de danser i ring, indtil vinterens statue ubevægelig falder i søvn i salonen.
Her lidt mer Neruda til morgenkaffen, mens fuglene jo synger solen op i noget der udmærket ku’ betragtes som en regnmålers slot, skabt i sidstningen, intelligent nok kaldet Sidste Digte, ja mere præcist er disse to stykker berammet i Udvalgte mangler; men i al fald tankers vandring i tid og sted, prikket i træet som de smukkeste etuder, muligvis helleristninger til bløde øjne, han gør jo noget ved én, kirurgen her:
ORÉGANO
Da jeg lidt efter lidt lærte at tale, tror jeg nok jeg allerede lærte manglen på sammenhold: ingen forstod mig, ikke engang jeg selv, og jeg hadede de ord, der igen og igen stødte mig ned i mit endnu dunkle væsens brønd, stadig plaget af min fødsels kvaler, indtil jeg på en perron eller en netop ryddet mark stødte på et ord, orégano, et ord, som fik det til at dæmre for mig, som om det trak mig ud af en labyrint.
Kun det ene ord ville jeg gerne lære.
Jeg brændte alle ordbøgerne, lukkede mig inde i disse syngende stavelser, fulde af billeder af engang, fulde af trolddom og ville planter, og skrålende af fuld hals på bredden af floderne, mellem skarpe dunhammerblade eller på citadellets cement, i minegange, på kontorer eller når der blev våget ved lig, gumlede jeg igen og igen på mit ord orégano, og det var som om det var en due, jeg lod flagre op blandt de uvidende.
Hvor lugtede det af frygtindgydende hjerte, hvor lugtede det af et væld af violblåt, og hvilken form som et øjenlåg til at lukke øjnene og falde i søvn: natten har orégano, og ofte blev det til en revolver, der fulgtes med mig, så jeg ubekymret kunne gå rundt blandt rovdyrene: dette ord forsvarede mine vers.
En drage, hugtænder (de ville visselig sønderrive mig), vildsvin og krokodiller: da trak jeg bare mit beundringsværdige ord orégano op af lommen, råbte af glæde og svingede med det i min skælvende hånd.
Og pinedød, de bestyrtede uhyrer bad mig om forladelse og bad mig ydmygt om orégano.
O sommerfugl blandt ordene, o helikopterord, på én gang ubesmittet og svanger som en præstlig fremtoning, tung af duft, eneherskende som en sort leopard, fosforescerende orégano, som tjente mig til ikke at tale med nogen og til at forklare min skæbne, så jeg gav afkald på veltalenhedens pomp, takket være ent hemmeligt sprog, oréganoens sprog.
*
Et andet slot
Nej, jeg er ikke den fyrige, jeg består af klæder, reumatisme, iturevne papirer, glemte citater, usle hulekradserier på noget, som engang var stolte sten.
Hvor er regnens slot blevet af, hvor ungdomstiden med dens triste drømme og hin uretfærdige plan af udfoldede vinger, af ørn på himlen, af heraldisk ild?
Nej, jeg er ikke lynet, hvis blå ild plantes som en lanse i hvert et hjerte uden bitterhed.
Livet er ikke spidsen af en kniv, ikke et pludseligt slag af en stjerne, men langsom slitage i lejekostume en tusinde gange gentaget sko, en medalje, der ligger og ruster inde i en mørk, mørk kiste.
Jeg forlanger ikke friske roser eller smerter, det er ikke ligegyldighed, som tærer mig op, men det at hvert tegn er skrevet, at salt og vindudvisker skriften, og sjælen nu er en tavs tromme på bredden af en flod, den flod som var der og altid vil være der.
Efter skønne ord fra Neruda er jeg her igen med en sen nattehilsen ... måske en tidlig junimorgenhilsen? Ja, det kunne næsten lyde som en snehvid julemorgenhilsen med alfabetet som morgengave :))
juninatten findes, juninatten findes, himlen omsider som løftet til himmelske højder og samtidig sænket så ømt som når drømme kan ses før de drømmes; et rum som besvimet, som mættet med hvidhed, en timeløs
kimen af dug og insekter, og ingen i denne flyvende sommer, ingen begriber at efteråret findes, eftersmagen og eftertanken findes, kun disse rastløse ultralydes svimlende rækker findes og flaggermusens jadeøre vendt mot den tikkende dis; aldrig var jordklodens hældning så dejlig, aldrig de zinkhvide nætter så hvide,
så værgeløst opløste, mildt ioniserede hvide, og aldrig usynlighedsgrænsen så næsten berørt; juni, juni, dine jakobsstiger findes, dine sovende kræ og deres søvndrømme findes, et svæv af galaktiske kim mellem jorden så jordisk og himlen så himmelsk, jammerdalen stille, så stille, og gråden sunket ned, sunket ned, som grundvand igen
i jorden; Jorden; Jorden i sit omløb om Solen findes; Jorden på sin rute gennem Mælkevejen findes; Jorden på vej med sin last af jasminer, med jaspis og jern, med jerntæpper, jærtegn og jubel, med Judaskys kysset i flæng og jomfruelig vrede i gaderne, Jesus af salt; med jacarandatræets skygge over flodvandet, med jagtfalke, jagerfly og januar i hjertet, med Jacopo della Quercias brønd Fonte Gaia i Siena og med juli så tung som en bombe; med hjemlige hjerner, med hjertefeil og hjertegræs og jordbær, med jerntræets rødder i den jordtrætte jord
Jorden Jayadeva besynger i sit mystiske digt fra det 12. århundrede; Jorden med bevidsthedens kystlinie blå og med reder hvor fiskehejren findes, med sin gråblå hvælvede ryg, eller dværghejren findes, kryptisk og sky, eller nathejren, siljehejren findes, og graden af vingeslag hos jernspurve, traner og duer; Jorden med Jullundur, Jabalpur og Jungfrau findes, med Jotunheim og Jura findes, med Jabron og Jambo, Jogjakarta findes, med jordfygning, jordrøg findes, med vandmasser, landmasser, jordskælv findes, med Judenburg, Johannesburg, Jerusalems Jerusalem
Vågnede på bredden af søen som sommervarmen skabte mellem puden og øret, en søslange snoede sig i selvglæde midt i dammen og hviskede søde ord om drengens minder, fordrejede heltekvad eller små epos om prinsesser, ondskabsfuld rivalisering under lange cykelture i glemte sommerminder fra skoletidens parenteser, drømme af solskin, der ser noget matte ud i eftertiden. Men tænk at en søslange ka’ huske alt dette, selv om en del unægtelig mindede om noget jeg havde læst og nu fik blandet sammen til det uigenkendelige. Men så kom jeg i tanke om det, for i skyggen på natbordet lå stadig drengens drømme og smeltede i Dylan Thomas forevigelse, men allerførst det fine digt du just lagde på langs, som også findes, nu blandt andre der næsten har dannet kult i en mærkelig institution, der nok ville ha’ forarget og måske bedaget damen lidt, og som nu stråler under denne juninats tunge skyer; hendes blide puf ind i samme art af fantastiske scener, som det nu heller ikke er så sikkert man kommer helskindet ud af igen, men skøn er hun…;)
I 18 poems findes denne smuksak; meget han skrev handlede akkurat om drengen dengang, noget umisteligt fik former, og hvilke, huu! Min søslange er næppe nogen enestående selvbader, apropos det med institutionen, men det ér enestående og meget smukt, man lægger sig ikke uberørt, snarere vågner man midt i et søslag akkompagneret af en stille snorken:
I see the boys of summer
I I see the boys of summer in their ruin Lay the gold tithings barren, Setting no store by harvest, freeze the soils; There in their heat the winter floods Of frozen loves they fetch their girls, And drown the cargoed apples in their tides.
These boys of light are curdlers in their folly, Sour the boiling honey; The jacks of frost they finger in the hives; There in the sun the frigid threads Of doubt and dark they feed their nerves; The signal moon is zero in their voids.
I see the summer children in their mothers Split up the brawned womb’s weathers, Divide the night and day with fairy thumbs; There in the deep with quartered shades Of sun and moon they paint their dams As sunlight paints the shelling of their heads.
I see that from these boys shall men of nothing Stature by seedy shifting, Or lame the air with leaping from its heats; There from their hearts the dogdayed pulse Of love and light bursts in their throats. O see the pulse of summer in the ice.
II But seasons must be challenged or they totter Into a chiming quarter Where, punctual as death, we ring the stars; There, in his night, the black-tongued bells The sleepy man of winter pulls, Nor blows back moon-and-midnight as she blows.
We are the dark derniers let us summon Death from a summer woman, A muscling life from lovers in their cramp From the fair dead who flush the sea The bright-eyed worm on Davy’s lamp And from the planted womb the man of straw.
We summer boys in this four-winded spinning, Green of the seaweeds’ iron, Hold up the noisy sea and drop her birds, Pick the world’s ball of wave and froth To choke the deserts with her tides, And comb the county gardens for a wreath.
In spring we cross our foreheads with the holly, Heigh ho the blood and berry, And nail the merry squires to the trees; Here love’s damp muscle dries and dies Here break a kiss in no love’s quarry, O see the poles of promise in the boys.
III I see you boys of summer in your ruin. Man in his maggot’s barren. And boys are full and foreign to the pouch. I am the man your father was. We are the sons of flint and pitch. O see the poles are kissing as they cross.
- Dylan Thomas.
Nu risler regnen i træerne atter vidunderligt køligt, jeg hader disse ”pudedamme” i sommervarmen og tør vædde på at missemand nu drømmer om markmus og små bevingede sataner et sted i en hule med underlige gemmerier man næppe forestiller sig eksistensen af, for væk er han. Men lyden er fantastisk, et orgel af vandpiber spiller i løvværket, en vellyd der stryger over alle sind, måske en sang fra fostertiden, jeg kender intet mishag derom. Meget apropos Pablo Nerudas sidste tanker på skrift, findes også hans Vinterhave, sommeren skal jo nok klare sig, så på nisselig vis får du herfra dette sneskrift med dig ud i natten – og ja, man glemmer ham ikke lige med det samme, måske aldrig, noget i ham klinger, måske glemte sager eller noget ukendt nyt. En bemærkelsesværdig mand, smuk er han jo også, med disse spillevende øjne der ler livet ret ind i ansigtet, selv om jorden nu har opslugt ham, så med ham godnat fra mig igen, en ny pude venter, hvem ved, måske endnu et søslag:
Vinterhave
Vinteren kommer. Et strålende diktat giver de langsomme blade fra mig, klædt som de er i tavshed og gult.
Jeg er en bog af sne, en rummelig hånd, en eng, en cirkel der venter, jeg tilhører jorden og dens vinter.
Verdens brus tog til i løvværket, så flammede hveden op, stjernestrøet med blomster, røde som brandsår, og så kom efteråret for at indføre vinens skrift: alt passerede, en forgængelig himmel var sommerens bæger, og den sejlende sky døde bort.
Jeg ventede på balkonen, bedrøvet som i går af min barndoms efeu, ventende på at jorden skulle sprede sine vinger i min forladte kærlighed.
Jeg vidste, at rosen ville falde og den ubestandige ferskens sten atter synke i søvn for at spire på ny: og jeg berusede mig i luftens bæger, indtil hele havet forvandlede sig til nat og morgenrøden blev til aske.
Jorden lever sagtere nu, roligere er dens forhør, udstrakt dens stilheds skind
Jeg bliver igen den fåmælte, der er kommet langvejs fra, indhyllet i kold regn og klokker: jeg kan takke jordens rene død for viljen til at spiring i mig.
Hav medynk med disse århundreder og med dem der overlevede dem, lykkelige eller mishandlede; hvad vi ikke skabte, var ingens skyld, der manglede stål: vi opbrugte det til så megen nyttesløs ødelæggelse, men når vi gør status betyder alt dette intet: årene led af blegner og krige, brøstfældige år, hvor håbet skælvede på bunden af de fjendtlige flasker. Nuvel, så lad os da en gang eller undertiden tale med en svale, så ingen hører det: jeg skammer mig, vi er jo sky som enkemænd: sandheden døde, den er rådnet op i så mange grave: så lad os hellere lægge os på sinde, hvad det vil ske: i det store bryllupsår er der ingen slagne: lad os derfor alle tage sejrsmasker på.
*
XX
Jeg, en synder i ethvert regime, sammen med ædedolke fra fjerne egne, turkmenere, kirgisere, kaukasiske hyrder, bestemte mig til at blive kødæder og skjald: jeg frydes ved kroppene og musikken, ved mavens ubeskrivelige glæde, ved lyden af søvngængeragtige violiner.
XXX
Med revolutionens første sne, den røde sne, forsvandt maleriet med sine oranger. Med sine vidunderlige kuber fravristet det rene kaos levede det i Berlin, i Paris, i det sorte London, modnedes overalt i sit eksil og illuminerede med sit elektriske glimt fremmede landes mure. Alt blev orangefarvet af den billedskabende fantasi hos emigrerende jøder og russere, som fik andre stjerner til at skinne.
Imedens vågede Moskva i sit skatkammer, i de kejserlige staldes Manege, over et dødt maleri, småborgerskabets forlorne bras, portrætterne af helte og heste, så udsøgt malet, så heroiske, så korrekte, så sakrosankte som kobberstik i fromme bøger der ligger fremme i sygehuses venteværelser, slidt op af døde maleres rutine, døde men endnu i live.
Ak, men maleriet i eksil, det uvirkelige, det imaginære, den centrale orange, poesien, vil vende hjem til sin moderlige bolig, hjem til sit hus af sne.
*
En hund er død
Min hund er død.
jeg begravede den i haven ved siden af en gammel, rusten maskine.
Dér, ikke længere nede, ikke længere oppe, vil den engang forene sig med mig. Nu er den borte, med sin brogede pels, sim slette opdragelse, sin kolde snude. Og jeg, en materialist som ikke tror på, der findes en forjættet himmelsk himmel for noget menneske, tror for denne hund eller for enhver hund på himlen, ja, jeg tror på en himmel, hvor jeg ikke kommer, men hvor den venter mig, logrende med sin viftehale, for at jeg ikke skal mangle venskab, når jeg indfinder mig.
Ak, jeg vil ikke tale om, hvor trist det er ikke mere at have den at følges med her på jorden, den der aldrig har været en tjener for mig. Den nærede et venskab for mig som et pindsvin, der bevarede sin uafhængighed, en selvstændig stjernes venskab, uden overflødig fortrolighed, uden overdrivelser: den sprang ikke op ad mit tøj, dækkede mig ikke til med hår og skurv, gnubbede sig ikke op ad mit knæ som andre, brunstige hunde gør.
Nej, når min hund så på mig, skænkede mig den opmærksomhed jeg behøver, den opmærksomhed der er nødvendig for at få en selvglad fyr til at forstå, at den, som hund, med disse øjne, renere end mine, spildte tiden, men den så på mig med blikket, der holdt hele sit blide, lodne liv, sit tavse liv, beredt for mig alene, tæt op ad mig, uden nogen sinde at genere mig og uden at forlange noget som helst af mig.
Ak, hvor ofte ønskede jeg mig ikke en hale, når vi fulgtes ad langs havets bredder, om vinteren på Isla Negra, i den store ensomhed: deroppe i luften, gennemilet af iskolde fugle, og min hund hoppende, pjusket, fyldt af den elektriske havspændings kraft i bølgernes bevægelse, min omstrejfende, evindeligt vejrende hund, som stak sin gyldne hale i vejret ved synet af Oceanet og dets skumsprøjt.
Lystig, lystig, lystig, som hun kan være lykkelige, bare sådan, med den uforskammede naturs uindskrænkethed.
Intet farvel til min hund, som er død. Mellem os er der og var der ingen løgn.
Den er borte, og jeg begravede den, og det var alt.
Det er næsten sommer men også kun næsten. Og når det er sagt er sommeren næsten forbi.
*
Husker man sin første tur med skolen i maven, sin nye læderskoletaske, bøgerne og det spændende indhold i penalhuset, mødet med skolekammerater og lærer, skolegården og den første sommerferie med 2. klasse i vente:
Skolernes skole
Alene
Ordet
Skole
*
Hestene
Heste bør blive nede på jorden så ddres trav får den til at dreje om sin egen akse sådan som det ses på alle de gamle cowboy- og indianerfilm, og ikke mindst så nat kan blive til dag og dag igen til nat kom jeg til at tænke fordi jeg så en flok på fjorten-femten stykker flyve belyst nedefra af februareftermiddagens skarpe lys i den oversvømmede eng hvor jeg stod i mine gennemblødte sko og undrede mig over vinterens pludselige farvepragt og at ingen af hestene havde vinger.
Når de alligevel kunne flyve, måtte de have lært det af mig, for mig bekendt er jeg den eneste, der kan dét. Så måske er jeg alligevel ikke helt så talentløs som vintermørket næsten havde fået mig til at tro da jeg selv næsten havde glemt at flyve og hvordan man også godt selv kan hjælpe forårslyset lidt på vej.
- Henrik Nordbrandt, 3½D, 2012.
Villy Sørensens 55 Bagateller er vidunderlige, på én gang runder de levetiden af og kaster et sært lys over den, og står nu i hjem og fylder så lidt af hvad han huskede, tænkte og læste, men betyder meget:
En kort historie
Han hed Frederik og var fregnet, tit tog han chokolade op af tasken og spiste den midt i timen og blev derfor kaldt cho- kolademanden. Det var første klasse. Vi stod på række i den lille gård, kirkeklokker ringede, chokolademanden stod bag mig og sagde til sin sidemand: Nu ringer de til begravelse. Jeg følte mig klogere: de ringede selvfølgelig solen op. Han forsømte i nogen tid, så hørte vi at han var død. Han var den første døde jeg kendte.
*
Ukendt soldat 1-2
1
Underligt at blive kendt som den ukendte soldat jeg ville gerne være blevet kendt have fået et navn høstet hæder i felten, fældet fjenden med ære jeg så aldrig fjenden, hørte ham kun jeg faldt for hans granat ukendelig derfor begravet og ophøjet som den ukendte soldat.
I det korte øjeblik så jeg hele mit korte liv alle jeg kendte og som kendte mig mig selv som lille dreng der legede soldat og blev større og stor nok til rigtig soldat det første kys, det sidste kys jeg prøvede at fastholde det, hun prøvede at fastholde mig men jeg forsvandt i mængden af ukendte soldater søvngængere på flugt mellem syner i sneen engle i hvide uniformer, lysende stolte, flyvende heste jeg ledte efter mig selv og var kun en af de andre et ligtog af ulevet liv.
I det korte blændende øjeblik var det mig selv der blev sprængt
2
Jeg meldte mig frivilligt fred er ikke det bedste vi havde glemt at livet er kamp at først kampen er liv
jeg ville lære mig selv at kende føle alle følelser jeg ikke rigtig havde følt jeg ville bruge alt hvad jeg havde i mig og endnu ikke kendte
jeg kunne ikke kende mig selv i kampen det var ikke mine følelser jeg følte det var ikke mit liv jeg mistede det var en ukendt soldats
Sådan en venlig solskinsfredag ka’ benene godt ha’ behov for at gå bytur, og mens de går, ka’ man jo passende se på mennesker og tænke på, at det for både dem og én selv ku’ være den sidste gang:
Gennem Byen Sidste Gang
Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang det skal være mit sidste beskedne ønske jeg vil gå på mine fødder igennem min by igennem København som jeg har gjort så mange gange før og jeg vil vide det er den sidste gang og jeg vil vælge min rute med omhu og jeg vil gå ned ad Istedgade eller Vesterbrogade og gå ned ad alle de små solløse sidegader med alle deres nedlagte butikker og jeg vil sé på alle antikvar-udstillingerne af gulnede gardiner og fedtede gasapparater og jeg vil mærke lugten i næsen af kål og frikadeller og kartofler i hver eneste trappeopgang og jeg vil rode i bogkasserne og jeg vil ingenting købe og ikke fordi det er sidste gang men fordi jeg aldrig roder i bogkasserne for at købe men for at rode i dem og tænke på hvor kort og mærkeligt livet er
og jeg vil sé børnene lege i de små firkantede stenede forblæste baggårde og jeg vil høre dem råbe til og efter hinanden og jeg vil sé mødrene læne sig ud af køkkenvinduerne med deres svulmende barme og kalde dem ind når maden er færdig og ud af vinduerne vil der hænge tørresnore med familiens undertøj og det vil blafre i vinden og jeg vil gå igennem Vesterbros digterkvarter i skumringen jeg vil slentre langs med Saxogade Oehlenschlägergade Kingosgade og jeg vil gå ind et sted på et af værtshusene måske Café Guldregn og nyde en bitter dram og ikke andet og så ud og videre
jeg vil slide mine såler flade den sidste slentretur i København jeg vil sige farvel til min by jeg vil sé alle Vesterbros arbejdere komme hjem i deres kedeldragter mærket af dagens slid og sved med en grøn Cecil i munden og et sammenfoldet Ekstra Blad i baglommen
... og jeg vil gå videre fra Vesterbro jeg vil gå ind over Hovedbanegården jeg vil passere den i gråt lys og den vil være lettere sløret og den vil som altid ligne en gammel tårestribet film og den vil skære i hjertet som den altid gør dé sædvanlige sprittere vil sidde dèr og vente på ingenting de unge blaffere vil stå der med deres rygsække og deres mælkekartoner fortravlede og forjagede folk vil vente på deres forbindelser familier vil komme med kufferter og barnevogne for at tage på week-end hos familien på landet og jeg vil stille mig i et hjørne og blive overvældet og ikke ville kunne gribe ind og heller ikke have lyst bare blive overvældet af alt dette liv al denne mylder fugtig i øjnene uden påviselig grund og meget meget fjern
og når jeg har fattet mig vil jeg ryste mine frakkeskuldre ryste Hovedbanegården af mig som en hund ryster sin våde pels eller som når man kommer ud af biografen fra en film jeg vil tænde en cigaret og gå videre ned ad Vesterbrogade til Rådhuspladsen hvor alle flakser rundt mellem busser og biografer og igen vil jeg bare stille mig op ad en plakatsøjle og stå og kysse alle i mit stille sind da jeg ikke kan gøre det i virkeligheden og jeg vil vide at her et sted på disse sten ligger hele mit liv og alle mine drømme ganske som så mange andres liv og drømme
og i morgen kommer gadefejerne og fjerner det hele pakker det sammen og det brænder og rådner som din cigaretpakke således også du og jeg vil vide det ganske klart og uden nogen sorg som neonlysene tændes over Rådhuspladsen og lysavisen telegraferer sine nyheder alting er så flygtigt og forbigående som éns sidste slentretur i byen
og jeg vil gå ned ad Strøget som en skygge og hele vejen ned vil jeg være ledsaget af mine venner og alle jeg har elsket og de vil alle være genfærd og ingen andre end jeg vil sé de er der men det er de og vi tager afsked med alting og hinanden og vi er ikke sentimentale men luften er fyldt af noget ingen véd hvad hedder eller er og vi går dèr i tavs samtale og hen imod Nytorv er de væk igen alle skyggerne er smeltede og selv fader jeg ud lidt længere nede min sidste slentretur igennem byen er forbi og en enkelt skygge mindre befærder gaden –
At slentre på en junidag i godt selskab med Henrik, Villy og Danny er ikke dårligt ... faktisk helt godt i grunden :))
Lidt mere fra et par timers fælles fodslaw med Nordbrandt i "Forsvar for vinden under døren"
Forår i et landligt køkken
Priset være vinden under døren! Den, som skænker det ubevægelige støv sine skinnende vinger og forårslyset i de kummerligt overvintrede ting så mægtigt et fængsel at bryde ud af. – Søster til enhjørning og natskygge rastløse isblomst uden rude! Den, som ridende på en knækket kost kaster violette skygger hen over køkkengulvet hvor skoene hober sig op i søle og den nat, hvor landskabet sættes under vand slukker flammen i messingstagen så vi ser mørkets farve. Giv os i dag vor daglige træk! Så knoglerne ikke smelter inden i os men suger af jorden, slipper kirsebærblomsterne …
***
Stilhed
Også stilheden har sine navne på steder og personer som navnene har deres stilhed
og det, som fortsætter er det, som er blevet afbrudt.
Den, der måske er kommet forbi og har set petroleumslampen stå og blafre i hallen for åben dør
har blot set en blafrende lampe. I et af husene. En eller anden.
Insekter slår op i violette skyer. Mennesker falder hver for sig. Og hvis en klippe kan være helt sikker
er det, fordi den mangler ører.
***
Jeg tror på stedet
Jeg tror på stedet, som ikke er: Sollyset der rammer et blomstrende frugttræ på en mørk slette et diset bjerg, forankret af våde telegraftråde
og skinnerne, som pludselig får noget at passere – stedet der bliver til et øjeblik for i næste øjeblik atter at blive til et sted.
***
En ørn i meditation over Ürgüp
Her er det ikke nok at være her før det ikke længere er her. Andetsteds er det præcis det samme men giver sig først til kende der på en ny måde: Tidligere kaldet længsel består denne følelse af de ting deres navne sætter i forhold til hinanden uden at forklare. Vind og vejr veksler, prisgivet årstiden, her såvel som der. Rummet, som liv og død kræver hvert øjeblik, er det samme lukkede overalt. Kun indfaldsvinklerne er forskellige og former personen i faldet. Det vigtigste er kunsten at falde.
***
Granatæbletræer
Om dagen farven, om natten lyden … Når granatæbletræerne kommer med frugter trodsige som drægtige løvinder trykker selv de røde tomater sig tyrkisgrønne mod jorden rotterne flygter med en lyd af bambussumpe blæst bøjede og violette kat og mus søger tilflugt i hinandens pels og de femtenårs piger vågner med et sæt når en enkes papegøje eller en sko under muren får dem til at forstå, at de er blevet set.
***
Vejsving
En vej af hvide tjørneblomster destillerer sit sving, hvor byen begynder i kys på kys mens vinduet atter åbnes ud mod dalen for at fange det sidste solskin. Tynd røg stiger op fra den disede bund og stenene, vi sparker til ruller nedad for at samle mos på oversvømmede huses dørtrin i et rødligt skær af blafrende olielamper. Jeg bevæger mig uforudsigeligt som en sti, der med øret til floden føler sig frem gennem tæt underskov. Og min krop er et bur af lys, hvis tremmer falder ud en efter en med en glæde, som giver mig vinger.
Sikke et fortryllende sommernavn, helt romersk og ovenikøbet med udsigter, idet det jo bærer fremtiden i sig, kalender- og vejrdage, slet ikke ringe - men har du ikke også altid haft et sigte? Tak for fine melodiers strejf af sødme. Her har træers små konger og dronninger lige afholdt deres aftensang, som gør én lidt nattergal - nattens vind fløjter allerede og aftningen er forlængst overstået og sommergæster ligger på puder af drømme. Det samme vil jeg, og kvitterer her med lidt mer fra VS’ dagbog Forløb & digtsamlingen Vejrdage:
Tordenen nærmer sig en aften om sommeren, tordenen nærmer sig ofte om aftenen om sommeren, tordenen nærmer sig, og verden lyder stærkere end fordum.
Bange falder stilheden som dråber til jorden, skyer klumper sig sammen i angst for at skilles.
Tordenens regn, mørkets flammende opklaring, næring for øjne og øren som savned at høre og se.
Hvilende regn og jordens duftende åndedrag, opklaringens, gensynets lysende ro. Tordenen fjerner sig, det tordner i det fjerne, tordner endnu …
Villy Sørensen, Forløb, Juli 1956.
* Nattergalens svanesang
Uformodet brød nattergalen sin tavshed, ti dage efter St. Hans. Det var ikke dens hele og fulde sang, ikke hele forløbet, ikke alle løbene, men dog nattergalen endnu en gang. Det gjorde godt og gjorde ondt og gjorde vemodig.
Det vemodige lå ikke i nattergalens sang, der er munter, triumferende, virtuos, men i at den sang igen – eller endnu. Det mindede om at noget stadig er muligt eller ikke er muligt mere. Det mindede om at alt har sin tid, at alt hører op og måske begynder igen.
*
Jeg stødte for en tid siden på ét af VS tidligere digte, og kom til at tænke på tidens godhedsprædikanter, ikke særligt på én, men på tendensen og dens lange forhistorie, som en trope i overtroens tjeneste:
Sadisme
Den enes nød kan gøre den anden helt blød.
Man kan få så ondt af dem der lider ondt at det gør én godt at man føler sig god.
Man kan gøre andre ondt for at få ondt af dem for at føle for dem for at føle for at blive blødt op.
Megen ondskab er ulykkelig kærlighed til det gode
*
Et andet smukt digt som bærer lange skygger, lyder:
Vold og afmagt
Verden regeres med vold og magt. Et styre der bygger på vold og magt kan ikke bestå. Kan verden ikke bestå?
De velmenende kommer altid til kort, når sjældent til magtens top eller blot til dens bjergside. De der kommer op med vold kommer også ned.
De der regerer med vold og mord har aldrig fred. Hvor der ikke er dødsstilhed mellem deres undersåtter, aner de en trussel der må straffes med døden.
Med vold og magt kan de udrydde en halv nation eller en hel, teknikkens fremskridt taget i betragtning. Få den til at leve og trives kan de ikke.
Tyranners dage er altid talte: de vil fælles af andre tyranner. Kun samfund, der bygger på det, der kaldes utopisk, naivt og urealistisk, har en fremtid.
... og tak siger hun, hende Madam Juni :)) Det er ikke mange forundt at blive navngivet på næsten romersk manér i juninattens sommervind, og så endda med Villy Sørensen som lygte og fadder. Det navn kan jeg kun med glæde tage på mig, tage til mig, tage ind og tage med mig i det, der skal komme ... næsten som Madam Christensen her beskriver lyset i en sommervind :))
Ser dig an fra sommerfuglevingen, det gør jo kun lidt sommerfuglestøv, så fint som intet skabt af ingen, et svar på fjerne stjerneformers løv.
Det hvirvles op som lys i sommervinden, som glimt af perlemor og is og ild, så alt hvad der er til i sin forsvinden forbliver sig selv og aldrig farer vild,
så det som ildfugl, iris, isblåfugl gør regnbuen til jordens sommerfugl i jordens egen drømmesynske sfære,
et digt som nældens takvinge kan bære. Jeg ser, at støvet løfter sig en smule, de stiger op, planetens sommerfugle.
Inne i den väldiga romanska kyrkan trängdes turisterna i halvmörkret. Valv gapande bakom valv och ingen överblick. Några ljuslågor fladdrade. En ängel utan ansikte omfamnade mig och viskade genom hela kroppen: ”Skäms inte för att du är människa, var stolt! Inne i dig öppnar sig valv bakom valv oändligt. Du blir aldrig färdig, och det är som det skall.” Jag var blind av tårar och föstes ut på den solsjudande piazzan tillsammans med Mr och Mrs Jones, Herr Tanaka och Signora Sabatini och inne i dem alla öppnade sig valv bakom valv oändligt.
Sikke en weekend: huden er nu for lille, skelettet ømt og hovedet værker: det er blevet sommer for nissebørn, koner og mænd, tiden hvor man vågner i fuglesang og kattene hænger ud med skyggerne, og hvor vi kører på cykel med bare fødder efter is. Men hvad jeg egentlig ville sige var vist noget i retning af, at Skyggebiblioteket af Karsten Sand Iversen, absolut tåler en kop kaffe i havestolen, den er vidunderlig!
Tak for Tranströmer og Madam Christensen – dém ka’ jeg ikke stikke, men jeg ka’ være pjat med Tage Danielsson, der ka’ få folk til at le sig smukkere:
Rättvis tanke av primitiv kajakägare
Bilarna borde ha avgasrören inte i aktern, uten i fören. Då blir det ju den som kör som dör.
*
Tro
Min son tror starkt på Snövit och på sagans ädle prins, men bergatroll och stygga häxor tror han inte finns.
Min egen fantasi fungerer likadant som hans. Jeg tror egentligen att Adolf Hitler inte fanns.
*
Riktigt galen tanke
Den tanken måste vare riktig galen att TV sänker sexualmoralen. Det kan väl inte bli så mycket hor hos folk som bare sitter där och glor?
Det må være tusind og en nat siden Ivan Malinovski skar fra, men tiden sig jo nærmer med korsangen fra hærmygges march i mørket med lanser hævet, og vi bulne skal slikke vore sår fra nætters slag i morgenbadet – der er udsigt til mange hudslag, så her en…
MYGGESANG
i juninatten denne drøm
huset båret af kirsebærtræernes skum
til druknende fugles klukkende bølgeslag under en klokke spinklere end jordens spejl
min søvn en gærdesmuttens æg: en væg af kalk og bristefærdig synsbedrag
dirrende plantet i mørket det hvide en segl og lydløst hakker et usynligt næb
på spejlets hinde af vind og salt
snart brister alt
*
TIL MINDE OM EN SOMMER
Så sent som august syntes alting muligt selv livet selv blodets flugt mod blod
ingen muslinger blev åbnet af bajonetter ingen billeder forfulgte os bag øjenlågene
gyvlerne knitrede under gule sole og tvivlen overvejede at kaste sin bandage
nu og da bragte vinden som sædvanligt et brev med aske endnu varm: til gengæld
havde duerne intet særligt at rapportere om stukas eller højtryk i horizonten
måske vidste dragernes sky følehorn bedre måske burde vi selv have set det: uophørligt
iagttog et brændende øje vort håb og mismod.
*
STATUS
For iskold vind nu stjernernes sejl i voksende flåder Nymåne forår
Og kan på hunden nøgen under skyggen af et skjold eller spindelvævslanse
Virkeligheden grotter af gange Dette er sten dybere falder du ikke
Træernes knopper så store som små dyr Til halsen i granit hans hjerte
Dog tapper mod dommens ro Synger med blandt baggårdens ugler
Sommertid er jordbærtid, måske livets største nydelse, det afhænger af omstændighederne, som det fremgår af historien her:
Buddha’s Blues
Mens vores lokale Jesus som bekendt var mand for at fyre en lignelse af hver gang han havde gylpet nadveren i sækken var den gamle Boddhisattva en mand af få ord og få historier. En af de tre-fire fortællinger der tilskrives Buddha selv er den følgende, som er henimod tre tusinde år gammel – og som jeg synes i al sin enkelhed kan lære enhver en hel del om livet. Boddhisattva’ens historie handler om en mand der er tvunget til at rejse igennem et øde ørken-landskab uden tegn på liv, hverken dyr eller planter, blot ensformigt sten og støv – men manden skal igennem for at nå frem til en by hvor han kan få arbejde, så han vandre igennem denne trøstesløse tomhed. Og da han har vandret dér i tre dage, så mærker han pludselig et åndedræt bag sig og vender sig om – og dér står så en stor, grusom tiger der tydeligvis heller ikke har fået foder i tre dage og som har udsét sig ham til quicklunch. Manden løber panisk, med tigerens hede åndedræt lige i hælene, og da han har løbet en halv times tid og hans lunger er ved at briste når han er afgrund. Tigeren er lige bag ham, han kan ikke vende og har intet valg: Han må styrte sig ud over skrænten og håbe. I farten får han fat i en vildvins-gren der vokser på selve skråningen, og hængene i denne med den ene arm sér han tigeren anbringe sig foroven og knurre og vente. Han sér længere ned af klippeskråningen for at sé om der er en afsats han kan komme ned på – og der er én, kun to meter nede. Og på dén står der en endnu større og endnu vildere tiger der tilsyneladende ikke har spist i ugevis. Og som manden så hænger dér ud over skråningen i sin vildvins-gren, med en tiger foroven og en tiger forneden, så kommer der to små mus frem – en hvid mus fra venstre og en sort mus fra højre – og de begynder at gnave selve den vildvins-gren over som han hænger i, for vildvins-grene er japanske mus’ yndlingsret. Og som han hænger dér, med en tiger foroven og en tiger forneden, i en vildvins-gren som to små mus er ved at gnave over – så ér det han sér, at dér på skrænten der vokser et stort smukt struttende saftigt jordbær. Og idet han stadig holder sig i den bristefærdige vildvins-gren rækker han med den anden hånd ud og plukker jordbærret, og – slutter Boddhisattva’en sin tre tusind år gamle historie – aldrig havde dén mand smagt et bedre jordbær.
Smukt er det - synes at ane Bergman i kulissen, skabte Ved vejs ende alligevel indtryk? ;)
For en gang skyld en bålaften uden regnfrakker, varme ansigter og glødende øjne der sang sommeren op i livet, kun afbrudt af jordbærgnask og snak skyllet ned med hvidvinen. Varme kinder på puder hører sikkert en svage rumlen, sommernattens skyl venter..;)
Midsommeren er over os, Simon ... og her fødes verdner i solsekunder
Midsommer
Vi laa paa Maven, imellem Skræpper, og dræbte Myg. Der kom ej nogen, vor Broder Snogen gled hjemmetryg. Bag Bladeteltet, hvis Skærme vælted, vi laa beskyttet, skønt Solen lyned i Planteæltet og Sneglespyttet, og Arachnider spandt Spindeltraade af graaligt Bryg. Vi laa paa Maven, imellem Skræpper, og dræbte Myg.
Men disse Timer, som ej fik Ende, fortæred Sjælen, saa Hjærtet brændte at sende Tiden et Skud i Hælen. Hvad er en Mand, før han mødte Stunden, hans Sjæl befol —? Vi dræbte Myg, og vi dræbte Timer, selv dræbt af Sol.
Vi stirred ud over store Følfod paa léret Brink til Skovens Kam, hvor en ung Veninde os før gav Vink. Men Eventyret, som var os lovet, gik bort en Vaar med sin Drøm om Hoved. Vi saa paa Mulden, hvor Somrens Storhed rundt om befol. Vi dræbte Myg, og vi dræbte Timer, selv dræbt af Sol.
En Fryd af Tavshed og Muld og Skræk! Her skaanes Øjet, af Skræntens Blade, for Havets blinkende Drøm og Flade: - En Damper ankres der dybt i Bæltet, som blaaner væk. Og der gaar Springdans, til Lyd af Trækspil, paa Skibets Dæk. Men ind imellem fra Havnen høres en taktfast Kran. Den har — mens Kysterne middagssløres — sin Arbejdsplan! Den sluger Stenkul — hør efter: Stenkul! og spyr dem væk. Men der gaar Springdans, til Lyd af Trækspil, paa Skibets Dæk.
Det sang og summed fra Skovens Tuer og Dammens Sten af Tusind Fluer med Øjenruder som Glimmersten. De sorte Snabler, de sorte Ben fortæller Farter og ældre Fabler end Odysseen. En Tæges staalkolde Spæt i Spæt, de fine Vandfluers Vingenæt naar ikke op mod en Hverdagsflues forlibte Halvsorg i Flor og Yet.
Thi Fluen tjener hos Eventyrets alskønne Fé og er paa Færde i alle Fabler, naar de skal ske, mens Féen ligner en Hex, som vinker og listig hinker med skævgroet Ryg ... Rør ikke Fluen, den Lykkeflue, der er saa styg. Vi laa paa Maven, imellem Skræpper, og dræbte Myg.
Man bliver træt af de store Timer, som ikke kom. Der gaar det Rygte, at hele Verden skal møntes om. De gode Engle har faaet Forfald og findes ikke. Har Eventyret en kulsort Engel maaske at skikke? Den bedste Ven har forlængst forladt os, hans Plads er tom. Hvem sidder stille, naar hele Verden skal møntes om?
Der durer Kraner og der gaar Springdans ved Dag og Nat. Men Sindets Bitring og graa Forvitring greb hæftig fat. Den kolde Kraft, som om alt vil spænde, forgaar i Kedsomhed uden Ende, og søger Lindring hos Giftinsektet fra Dam og Mose, et Stik i Pulsen, en Feberrose mod denne Armod i Cellevævet, som trods al Plan slaar en Erobrer, hvis Vilje kræved et Ocean.
Her støbes Kraften, hvis Love fylder de blinde Kim, og Fabeltoner i Fuglestruber, og Farveformler i Blomstertuber, og Mælk og Honning i sære Kuber, og skjulte Gruber, hvis Gange bugner af Vox og Lim.
Her fødes Verdner i Sol-Sekunder til Spil af hengemte Straalebundter, naar Eventyret, berust af Pan, hjemkalder Guden. Han vandrer munter til sine Afgrundes Dyb og Huler. Der yppes Værket. Men Natten skjuler hans Skaberplan.
Hvis Pan er ødsel, selv Ædelstene blir støbt paa ny. Naar Pan fornyr sig, er alt det gamle en Taaresky. De ægte Stene er gaaet løse; thi de skal smæltes. Og alle Dyder er blevne Djævle, naar Skranken væltes. Det gryr og vaarer i Jordens Aarer. Men Ran og Svindel i Byen favnes paa Babeltaarnenes Trappevindel. Der høres Festlag af Deliranter fra Kvæld til Gry og Gadeoprør af Diamanter i Tyves By. Og Mildheds Dommer, af Skræk for Plyndring og Stimandsfserd, har dræbt sin Dørvagt og sælger Livet nu med sit Sværd.
Vi laa i Skumring bag store Skræpper og tav i Flok, mens Taagen steg som en giftig Stribe. Mon Pan nu tænder sin sidste Pibe før Ragnarok?
Skal alt gaa under? Nej, Pan og Jorden forliges nok. Men som en Skaber i Rimnøds Knibe han har en Fabel, som han skal slibe i Digterform — mens en Guldfé rusker hans Pandelok.
Vi tror ej altid paa „Kraft“ og Kabler. Vi tror, at Verden er dyb af Fabler. Og paa min Skovkam har Fabelvæsner af Ask og Gran opbygget Templer, hvori man ærer den store Pan.
Der bølger Sollys om den grønne Sommer; der trækker Skyer op til Styrteregn; der hujer Stormkast, Efteraaret kommer; der blænder Snedrys i den golde Egn; — i Sné og Storm, igennem Regnen, Solen, som digter om og gøgler med vor Jord, ulænket knejser end i Kongestolen den evige Natur. Paa den jeg tror!
Det store Hav af Mennesker! som dønner med udslidt Skvulpen og med Brændingsbrag, som elsker, hader, skriger Eder, Bønner, forliger sig og holder Dommedag; — jeg tror paa Slægten, men jeg tror den ikke; jeg tror, at dette Hav trods Pral og Ord vil frit i evig Bølgerinden ligge.
Paa Livet, Svaghedens Triumf, jeg tror!
Jeg tror paa god Natur. De friske Vinde skal hvirvle alle visne Løgne væk. Uendeligt det er i Livet inde, hvor alt er nyt og skønt med sine Træk. Den evige Natur, hvem intet saarer, hvem ingen Kvakler giver sin Bekomst, vil skænke Gudespot mod syge Taarer.
Og midt i Døgnet plukker jeg en Blomst.
***
Kan du drømme med mig til en Lykke dig ind uden Sten paa vor Vej, uden Tvivl i vort Sind, hvor ej Døre i Laas mod den skrigende Flok er behov, vil vi ene os stænge; ti om nogen sig ind vilde trænge, var han ikke for os, ti vi selv var os nok.
Kan du drømme os ind i en stjærneklar Nat med en legende Vind i det slumrende Krat mellem Ungskov og Bøge beskærmede tæt, hvor et Sted i de dugslørte Blade af en Drossel vi faar Serenade, mens drilagtige Myg vil omsvirre os let.
Kan du drømme dig ind i en Salighedsstund, hvor med Kind imod Kind og med Mund imod Mund vi har favnet os hen i en eneste Tro paa vor Ungdom, vor Elskov, vor Lykke ...? — Paa en Sandhed vi da kunne bygge, ti en Drøm vinder Liv, naar den drømmes af to.
Her lidt mere livsnødvendighed, apropos smilet der ler, en historie der også kunne ha’ heddet Det arkaiske smil, men Jørn Riel havde nok øje for...
En græsk gudinde
Helt pludselig blev jeg voksen. Fjorten år med ret til at drikke søndagssnaps og ryge stærk tobak i den pibe, min farmor havde givet mig i konfirmationsgave. Og så kom naturligvis det med kvinderne, det som alle dage har været vanskeligt at håndtere. Utallige er de tilfælde, hvor jeg med sorg eller dårlig samvittighed har måttet give afkald på det ene for at opnå det andet. Til og med mit trettende år havde jeg plejet en trofast kærlighed til Oda, en anæmisk bagerdatter fra Hindsholm. Pigen havde været betagende fra øverst til nederst og udmærket sig ved et par til hver sin side seende øjne. Da disse fantastiske øjne brutalt rettedes til ved en lille operation, svalnede mine følelser. Som bælgøjet havde Oda været anderledes og aldeles uimodståelig. For bælgøjet kom fra det franske ˶belle˝ sagde min farmor, og det smukke havde bredt sig ud over hele Oda. I København begyndte jeg at besøge Nationalmuseets etnografiske afdeling. Først de afrikanske samlinger, men siden meget flittigt afdelingen for Nordamerikanske indianere og eskimoer. At gå på Nationalmuseet var at foretage lange rejser. Her kunne man uden hindring sætte sig i en kajak og glide gennem det arktiske landskab, eller træde sig varm i indianske snesko over endeløs tundra. Jeg foretog disse rejser både i og udenfor museet, og på de natlige færder sneg en ung pige sig med. En indianerpige med lang, sort fletning, klædt i rådyrskind og med broderede mokasiner på de små fødder. En sød, terrængående eskimopige i hareskindstrusser, lange kamikker og anorak. Det var herlige færder gennem en fantastisk verden.
Netop på det tidspunkt forlod min far Afrika og kastede sig med lidenskabelig interesse over det antikke Grækenland. Klassiske figurer voksede frem mellem hans hænder og sugede liv af hans fantasi. For en tid forlod jeg mine arktiske venner og begav mig med mit ophav tilbage i antikkens verden. Figurerne blev skåret i egetræ, som på det tidspunkt var min fars foretrukne træsort, idet vi havde arvet et helt møblement af en fjern onkel i Odense. Egetræet bevirkede dog, at de udskårne figurer fik lyst hår, en bagatel min far naturligvis let kunne bortforklare. ˶De græske kvinder, ja for den sags skyld også mænd,˝ sagde han, ˶var ivrige soldyrkere. Lyst hår var på mode, og får at få det bleget gjorde de det vådt og sad i timer i solen med ansigtet i skygge af en stor hat.˝ ˶Men hvis de havde hat på, så blev håret da ikke bleget,˝ indvendte jeg. Far smilede overbærende. ˶De havde naturligvis skåret pulden bort,˝ sagde han, ˶spørg blot din farmor, hun har selv prøvet det.˝ Far og farmor var tit uenige. Men de stod last og brast, når noget skulle verificeres. Snart var jeg fortrolig med Grækenlands historie, mytologi og græsk livsmønster. Jeg begyndte at gøre afstikkere fra etnografisk samling til antikken. Her ledte jeg især efter det af min far så beundrede ˶arkaiske smil,˝ et fint og lokkende lille smil som han forsøgte at demonstrere for mig ved at skære ˶Fløjtespillersken fra den Lodivisiske trone˝. Uden fløjte. Især følte jeg mig tiltrukket af en minoisk slangegudinde. Det var en forelskelse, som jeg dog ikke blev rigtig bevidst, før jeg så hende lyslevende. På Enghave Plads. En eftermiddag. Hun var en smuk, lyshåret pige med ansigtstræk, der var en guddommelig fuldkommengørelse af det menneskelige. Over hendes læber lå det søde, arkaiske smil. Ved en hurtig rundspørge blandt venner fik jeg oplyst, at hun hed Vibeke Alfedt, at vi boede i samme gade og gik i samme skole. Det viste sig, at vi oven i købet også havde gået i børnehave sammen. Det var beklemmende. At jeg ikke for år tilbage havde bemærket denne græske gudinde. Sandsynligvis skyldtes min uvidenhed, at jeg i børnehaven endnu ikke havde hørt om det arkaiske smil, samt at skolen vi gik i var strengt adskilt i en pige og drengeafdeling. Desuden gik hun en klasse under mig og tilhørte derfor småtøsene. Jeg længtes stærkt efter at se hendes smil igen.
Det faldt så heldigt, at skolens sløjdsal befandt sig lige under pigernes gymnastiksal. Mellem disse tio sale gik en trappe, som førte op til en balkon over gymnastiksalen. Døren til trappen var naturligvis aflåst. I sløjd havde vi en tyk, elskelig lærer, Bonde Anders kaldet, som var i besiddelse af et sundt sovehjerte. Erfaringsmæssigt vidste vi, at han kunne saves i søvn i løbet af få minutter, hvis alle mand savede på samme tid. Var han først faldet hen, kunne vi uden videre reducere antallet af save til 5, hvorefter mere end to tredjedele af klassen kunne holde fri. En da så jeg fra sløjdsalen, at Vibekes klasse var på vej til gymnastik. Ideen meldte sig omgående, og jeg betroede den til mine nærmeste venner, som lod den gå klassen rundt. Vi savede hurtigt Bonde Anders ind i en comatilstand, og det lykkedes mig at fiske hovednøglen ud af hans kittellomme. Med de betryggende savelyde i ørerne låste jeg døren op, famlede op ad den mørke trappe og ud på balkonen. Efter mig havde jeg en hale af nysgerrige drenge. Vi mavede os over balkonens gulv og gloede ud gennem rækværket. På gulvet under hoppede 30 piger i gymnastiktøj. De gjorde små hop på stedet, og vi stirrede i dyb forundren. ˶Tak skal du ha’, hvor de dog hopper, ˝ hviskede min sidemand. Ingen svarede ham. Vi vidste alle, hvad han mente. Jeg fandt Vibeke, men kunne beklageligvis ikke se det arkaiske smil, da hun havde ryggen mod balkonen. Så blev tovene trukket frem, og pigerne vendte front mod os. Det første hold tog fat, og på et signal fra lærerinden begyndte de at arbejde sig opad. Det gik langsomt, og vi drenge begyndte at indgå væddemål. De lette piger havde ingen besvær, med små henrykte hvin gled de støt mod højderne fulgt af de lidt tungere og stønnende. Fjerde tov var en klar outsider. Hun var kraftig og gumpetung og måtte stoppe efter hvert tag for at puste ud. Lille Hans, som havde en svaghed for fyldige piger, holdt 3 mod 1 på, at hun til sidst ville nå helt op. Og den arme tøs kæmpede virkelig for ikke at skuffe ham. Det lykkedes hende ved beundringsværdig viljestyrke at erobre halvmeter efter halvmeter, og da hun i lang tid blev hængene blot en meter fra målet, kunne Lille Hans ikke styre sig. Han stak hovedet ud mellem tremmerne og skreg. ˶Lidt til Ulla, skide godt. Hold ud Ulla!˝ Pigen som var tomatfarvet i ansigtet af anstrengelse, så forskrækket op. Så udstødte hun et højt skrig og kurede i rasende fart mod gulvet, hvor hun landede med et dumpt drøn. Vi dundrede ned ad trappen og tilbage til sløjdsalen, hvor de fem mand tappert havde holdt savene i gang.
Straffen var den gammelkendte. ˶Hvem stjal mine nøgler?˝ spurgte Bonde Anders. Jeg trådte frem. ˶Lover de at lade være med at slå ham, hvis jeg siger, hvem det var?˝ spurgte jeg. Bonde Anders smilede et næsten arkaisk smil. Han havde nok hørt den før. Så nikkede han, og jeg gav ham nøglen. ˶Det var mig.˝ Han blev ved med at smile, da han tog min arm. ˶Løfter er til for at holde,˝ sagde han, ˶men du får fem af Peter Skrap for at sladre.˝ Rutineret fjernede han stilehæftet, jeg i hast havde stukket ned i buksebagen. Højtidelig tog han spanskrøret ud af det skab, hvor han gemte sine fineste stemmejern. Bonde Anders slag var berømte for deres langtidsvirkning. De påførtes med et smækkert spanskrør, der i lighed med historiske sværd også havde navn. Peter Skrap bed hurtigt og hårdt, og det tog flere dage, før jeg igen var istand til at sidde uden straks at blive mindet om Vibekes smil. Jeg var forelsket, den sag var klar. Derfor søgte jeg råd hos min farmor, som jeg fortalte om min forelskelse. Hun klappede mig medlidende på hovedet og sagde bedrøvet. ˶Kærlighed, min dreng, er smerte på smerte med en lille smule lykke i pauserne .Er det løgn Mads.˝ Farfar rystede på hovedet. Alt hvad farmor sagde var rigtigt, og i dette kapitel havde hub så inderlig ret. Som ung havde hun været skønhedsdronning i Svendborg, hvor hun mødte farfar, da han lå inde som husar. Hun blev sejlet til Langeland for at min oldefar, der var en bredbringet møller fra Tullebølle, kunne syne hende. Da hun steg i land i Rudkøbing i krinoline og med kysehat, havde den gamle satan grebet sin tunge kørepisk og slået knald henover de små frøkenfødder og brølet. ˶Ka hu å hopp?˝ Denne smertefulde erindring var nok grundlaget for farmors kærlighedsteori. ˶Kan det ikke være anderledes˝, rådede farmor, ˶så bliver du nødt til at invitere hende ud og behandle hende som en rigtig prinsesse.˝ Hun fik farfar til at give mig to kroner til formålet.
Og sådan blev det. Jeg inviterede Vibeke på Nationalmuseet, hvor vi efter hendes ønske beså etruskerne, som jeg ikke kendte noget til. Vibeke var utrolig sød. Hun fortalte mig, at vi da også kunne gå over på Glyptoteket, hvor de havde en endnu større samling af dette italienske oldtidsfolk. Hun smilede meget arkaisk, og jeg stod for første gang over for valget at opgive det ene for at opnå det andet. Tokronen brændte i lommen og jeg længtes pludselig, som så ofte senere i livet, efter de nordamerikanske indianere og eskimoer. Vi kom ikke på Glyptoteket. Og tokronen anvendte jeg dagen efter til en bog af Louis de Rougemont, som ledsagede mig ˶Tredive år blandt de vilde˝.
Lidt lyrik til morgenbordet, men få nu ikke krydderen galt i halsen, når Rilke her slukker glæden ved Zoo - for det ér jo forfærdeligt, at betale penge for at stå foran et vilddyrs tremmer, og se hvordan livet langsomt slukkes...
Panteren
I jardin des plantes Paris
Så træt er blikket blevet af sin færden langs gitret, at det slipper alt og glemmer. Der er som gaves der kun tusind tremmer og bag ved tusind tremmer ingen verden.
De smidigt stærke skridt, som blødt og tungt i allermindste kreds ensformigt går, er som en dans af kraft omkring et punkt, hvori en vældig vilje sløvet står.
Kun når den standser foran sine tremmer, og løfter fra pupillens ring et slør, går lydløst gennem anspændt stille lemmer et billed ind i hjertet, hvor det dør.
Rejsetiden nærmer sig: fødders rejse med det lange ben foran; måske det andet kun nølende følger i eftertænksomhed – man ska’ nu heller ikke kimse ad ben der hellere vil ligge og lege med tæerne, mens tankerne gør arbejdet!
Tilbage i Mellemrummet havde Frederik Dessau jo Inger Christensen med i sin kuffert på livets rejse i Toscana, som han sikkert siden har besøgt, ja hvem ved, om ikke Inger Christensen også dér fik listet sig ned i hans kuffert, hende vil han vel næppe undvære, og hvem kan vel fortænke ham i det. Hvad er vel geografiske strabadser imod den rejselyst der udfordrer tankelandskaber og som får én til brede sig i en fortids litterære paladser, som fx dette lille besøg i Epidauros – der findes i kap. Den travle tid:
Vismanden Labruyere fortæller om en kvinde, der med stort besvær havde flyttet sig til oldtidsbyen Epidauros for at konsultere lægeguden Asklepios for sine kramper. Først klager hun over træthed og udmattelse og får at vide, at det skyldes den lange rejse. Hun siger hun ikke har nogen appetit om aftenen, og guden foreskriver hende at spise mindre til frokost. Hun siger hun lider af søvnløshed og for at vide at hun kun skal ligge i sin seng om natten. Hun spørger hvorfor hun bliver fed og Asklepios svarer, at hun skal stå op før klokken tolv om formiddagen og af og til bruge sine ben til at gå på. Kvinden beklager sig over at vin bekommer hende dårligt og får at vide hun skal drikke vand. Hendes fordøjelse er heller ikke god, hun får tilrådet diæt. Mit syn bliver ringere, siger hun. Så brug briller, lyder svaret. Jeg bliver i det hele taget svagere og svagere, jeg er ikke så stærk som før, klager hun. Det er fordi De bliver ældre, svarer guden. Men hvordan skal den sygdom dog blive helbredt? Og Asklepios svarer, at det hurtigste middel er at dø, ligesom hendes mor og hendes bedstemor har gjort. Hvad er det for et råd at give mig? siger kvinden, er det den kundskab, som menneskene priser jer for og hele verden agter så højt? Der er ingen hemmeligheder ved den lærdom I kommer med. Alt hvad I har foreslået mig vidste jeg jo i forvejen? Hvorfor benyttede De Dem ikke af det? spørger Asklepios.
Her uhørt hovedet, vi ikke kender med modne øjenæbler. Som en stage står denne torso, hvor hans synskraft brænder, dog stadig tændt, kun skruet halvt tilbage.
Thi ellers havde brystet ikke haft det hvælv, som blænder blikket, og hans lænder den drejning rundt, der som en smilen render ned mod det sted, der bar hans avlekraft.
Så stod den sten vel skæmmet og massiv under hans skuldres klare styrt tilfældigt og flimred ikke som et rovdyrskind,
brød ikke fra konturerne så vældigt ud som en stjerne: intet sted er blind for dig. Du ses. Må ændre nu dit liv.
*
Øvelse ved klaveret
Højsomren summer. Dens eftermiddag trætter; hun vejrer ør som kjoles friske flige og utålmodigt i etuden fletter hun al sin drift ind mod det virkelige:
i morgen er det der, i aften, var måske just her, men blot holdt skjult for hende; foran den høje vinduesåbning har hun sporet den forvænte park herinde.
Da brød hun af, så ud, med hænder sænket, og ønskede en lang bog, skød med ét vellugten af jasmin vredt tilbage. Den gik for nær, hun fandt sig uvist krænket.
*
Barndom
Man skulle tænke grundigt for at tale om noget tabt, der lå så dybt i dvale som barnets lange eftermiddagsstunder, der aldrig sådan kom igen. Man grunder:
hvorfor? Påmindes nok engang: i regn måske, hvem husker mer, hvad det vil sige; men aldrig var vort liv så fuldt af tegn, og gensyn og farvel så virkelige
som dengang, da der ikke skete andet for os, end det der sker for ting og dyr, da levede vi i deres eventyr, skønt mennesker, fyldt af figur til randen.
Og blev så ensom som en enlig hyrde og selv det fjerne har vi som en byrde og langt fra hørte vi det kalde, vække, og langsomt som en ny blandt lange tråde blev vi ført ind i denne billedrække hvor det at blive nu er os en gåde.
Et interview med Conde’s rigtige far, hvis historier man dufter og smager længe efter de blev fortalt, apropos solen, blæsten og bølgerne: https://www.youtube.com/watch?v=WomXMqENjiM
Skyerne store hvide heftige et lift for fantasien ufattelig hjortenes ynde deres usynlige bidsel og guldsmeden jordens ældste dyr en god model snerlens pragt rasibel kokosnødden: en snehytte opført i hovedet på en lille orangutang stråets konstruktion rumkapslens to millioner samvirkende partikler luxuxklump i intet mirakel gedehamsens blændende neonfelter i nåleskoven Scarlatti og nattergalen to sider af samme rigdom rasibel mod en himmel tung som en blodpølse brænder birken i gult Milanokatedralen er dolomitterne i en nøddeskal snudebillens skæl og maestroens dobbeltgreb filigran kraftværker højmesser nedlagt i mikroskopiske frø hvilke enorme strukturer hvilke vidundre 30 heltedigte 100 elefanter 14000 løsslupne indfald i eet sperma hvidløget garanteret uberørt af menneskehånd i sin fantastiske emballage rasibelt se edderkoppen en diamant på sit fløjl koen står på marken allerede halvvejs bøffarvet dagen er fuld af fantastiske farver og andre sensationer natten varsles af en stærk c-streng og et kolossalt multebærsyltetøj
så langt fra broderskab så meget billigt bras.
*
Portræt af en paria, kort og godt
Som en slynget og støvet streg set i drømme umiskendelig omend flimrende som en stærk hede eller som en kort tydelig smag af salt i munden mellem den ene fade faste og den anden ja hvor finder man kort sagt så meget stærkt byggema- teriale som disse mægtige muslinger det gør man ikke det ved du bedre det er bag murene og under klærne døden finder os c’est la vie darling som jeg plejer at sige til min kone når jeg er særlig tung om hjertet ved synet af disse åds- ler i agfacolor næsten stum af forbavselse ja du må undskylde jeg sådan mumler: mit nuværende bord er meget vakkelvornt petroleumslampen og mit glas kunne falde på gul- vet hvis jeg virkelig skulle sige min mening hatten af for filosofien tænkning må der til men det er de elementære iagttagelser der fører til poesi: en alt for stor kvinde træder på brystkassen af en spist kylling nej nej og atter nej! for sent! forkert! for tid- ligt! forrykt! den ene rammer den anden i synet eller på brø- det på stranden spadserer de døende til de døendes fornøjelse og hvilken stormflod af stjernebilleder synker ikke i havet nu ved solopgang! på den ene side mørke! og på den anden! fascister i alle lande forener eder! æslet det venlige ældet før tiden hoster omsonst i pine for at få det overstået (˶og aldrig fødes mer: nu kan det være nok˝) ikke desmindre tar De fejl mine damer og herrer: ikke desmin- dre er det her (eller et andet sted men et sted er det at) denne uantagelige nat holder op og hjertet be- gynder
"... denne uantagelige nat holder op og hjertet begynder"
Hvilke ord, hvilken formulering, ja så kan man da kun smelte, så hjertet begynder. Nordbrandt kan også få hjertet til at begynde på sin helt egen måde, også ham har du lært mig at holde varmt i hjertet :))
Når et menneske dør
Når et menneske dør bliver dets omgivelser tilbage:
Bjergene i det fjerne kvarterets huse og vejen som om søndagen går over en træbro lige inden den fører ud af byen.
Og forårssolskinnet som lidt ud på eftermiddagen når en hylde med bøger og tidsskrifter, som uden tvivl engang var nye.
Ja, man ka’ i al fald få en malinovskisk trang til at pibe krager, når man hører måger hvine under løvet, de næbbede sataner der vækker selv de døde, her i grønne Dannevang – nå, man tænker måske ind imellem på, om ikke han var en tankes skridt foran ordet, nu det i den smukke Poetomatic forlyder, at…
jeg går som var jeg en fange bag mig min skygge foran mig min tanke
jeg skrev om en stjerne
da jeg så op fra papiret var den nede
ordet udelukker ikkeordet ordet tar sig selv i munden ordet tar sig selv på ordet på lårene brysterne enden
ordgasme talende tomrum i stilhedens tonefjeld
stumphalet stækket i juninattens jublende decibler
mit ord af bly mit ord så let om hjertet
kan krukken være smukkere end vandet…
- Ivan Malinovski.
Under alle omstændigheder, godmorgenkaffe…RM, med tak for rosers flygtighed ;) mvh Simon
En aften i mindre selskab med Niels Hausgaards mundtøj og guitar, må da være herlig tidsfordriv, én på humørbarometeret, om man vil; og ak ja, ta’ nu disse solvarme strandballer der står som diger foran ens øjne mod havet, jam’ hvor ka’ årnli folk dog væer? ;)
Nøgenbadning
A ser i skygen her ve min bijl Såntj mæ i sodevåej for mæ-siel. A ka sitj spetboe dar fræjser åstæ, Skønt de er låent frå mæ. For a hår tåe min tjikkert mæ.
Strajjen er varm, å folk slapper å, Månner hår slet intj klæer på. Det er forskrækle, såntj som de er, Goer her helt uen klæer. A går da høwst mæ båer fæer.
Sitj no der øwer baeg ve dæj klet, Det er det væst a inno hår sit. Der lejr æ kvejmeesk så tøej som i streeg å nagen helt eej te her skeej. Her sku komunen no skri eej.
Å der er jæen dar skywler sæ baeg ve æ klæej, Men a ka sitj her båer æej. Hun snovr sæ å vrijr sæ for intj å blyw sit, Men a ka ilywal sitj lidt. Det sku forbyjjes det svineritj.
No hår a sat her i oet daev på strajn, A ser har nok osse i måen ijan. Det er intj for det såntj sit anfætjer mæ, Men dar er snået intj æ stæ... Hvæen årnli folk ka væer i fræ
Niels Hausgaard får altid vækket mit muntre og lattermilde jeg, så jeg står afklædt og ler :))) Og jeg nyder at høre ham på vendelbomål, fordi han med sin dialekt formår at bringe en nærhed ind i distancen, for derved at kunne få mig til at se! distancen og komme til nærhed og nærvær med alt, hvad der er mig ...
Halfdan siger det med andre ord, og får noget af det samme frem i mig. I hvert fald bli'r mit smil ligeså stort, og det lattermilde vinder over så meget andet, og det mindre betydningsfulde får lov til at skrumpe ind til, hvad det ér :)))
Hvis du vil være blid og smuk så skal du drikke morgendug og spise aftenrøde og drysse stjerner i dit hår og gnide dine tynde lår med måneskin og fløde.
Men vil du være vild og varm med hængerøv og kæmpebarm og fuld af narrestreger, så skal du kigge i et spejl og elske alle dine fejl og være som du plejer!
Lyder som et smil under natlige bølgeskvulp indover et saligt sind, for du sku’ vel ikke være havnet i kulturhistoriens arne, frivilligt farende vild i Dædalus arme, nu siddende på en taverna foran en elektronisk dims, læggende de blussende mindelser i arkiv på disse vældige pufskyer? – ku’ såmænd gerne selv være faret vild i Rhodos gyder, som jeg desværre aldrig har set.
Ja Hausgaard er rigtignok og helt som Halfdan Rasmussen det gode selskab, mon ikke også han allerede som ung troubadour kiggede Halfdan ud og slet ikke ku’ holde op igen - forøvrigt er det ikke spor svært at se for sig Erik Clausen og Hausgaard på ferie sammen, siddende i hver sin liggestol på en lang spansk strand med dette hav af hoppende strandballer i øjnene, begge på research og ligesom vuggende i takt. Ja Hausgaard er sgu’ god for ørerne, der stadig krøller, når han rigtig danser på vokalerne…;)
Selv om solen adspreder skyerne:
Nu falder regnen monotont og trist og lægger spejle ud på sti og vej. På himlen vandrer skyerne, og hist hvor vejen krummer ryggen vandrer jeg.
Jeg går og nynner på en melodi om markens blomster og de vilde hegn. Og er den ru og hæs er det fordi min røst blev stemt af vestenvind og regn...
- Halfdan Rasmussen.
Bedste sommerhilsner Simon P.s. sku’ du nu se den bevingede svæve på solens stråler, så hils fra mig ;)
Jamen, her får du så en version af den hilsen, du efterlyser ... tror jeg? Måske den kan bruges ;))
Sang til jorden
mens jorden driver roligt rundt, fordeler solens strålebundt fra sted til sted sin herlighed og drejer livets solskinsur en tur. her vandrer vi ad himlens sti, som om vi var så evigt fri, mens sagen er, at her som der er vi kun gådefulde spor af jord.
det er et overjordisk held, at jordens drejning om sig selv i Mælkevejens himmelleg forvandler rummets stjernestøv til løv. så selv en sten kan blomstre op på jordens grønne plantekrop, hvor ild og vand og luft og sand har blandet jordens bjergmassiv til liv.
her bor vi ved en himmelrand hvor der er mere vand end land, et paradis i tågedis, her bygger lykkens sommerland på sand. men når det skrider under os, og ingen mer misunder os, har vi så mod i overflod til selv at kalde landets savn ved navn.
fra gorms og thyras jelling kom vor lange livsfortælling om en omgangsform hvor livets norm får alle til at leve kvit og frit. så vi kan stå på talefod med viljen til at gå imod den brede strøm den fede drøm om grådighedens posefuld af guld.
har ordet skabt, hvad det har sagt, forunderligt som solens magt at ingenting får alt i sving og spreder os som jordens salt i alt. da løfter sjælens sommerfugl sig fra sit mørke vinterskjul og flagrer frit fra dit til mit, og ingen ønsker mer, jo mer de ser.
det er en meget dejlig jord, en frugt så saftiggrøn og stor, hvor alle sprog blir bragt i kog, så vi på dansk kan rime jord på ord. den ligner mest forbuden frugt, jeg tænker, den er alt for brugt, så ingen gud tør gribe ud og plukke den, så alting skabt går tabt.
Ja, IC brændte jo som så mange andre for sprogets indlysende fordele, hvorvidt hun så brændte op nær eller fjernt fra målet, må læsende øjne vel selv afgøre, men historien om Ikaros ku’ da udmærket anvise processen selv som målet; for øvrigt viser livet sig jo uanset sproget at være noget af en fængslende oplevelse, og sikkert er det jo ikke at Dædalos selv opnåede nogen egentlig flugt, og en flugt fra hvad? Også Baudelaire overvejede sagen, med sin Anywhere out of the World, gik lidt rundt om sig selv og tænkte på hvor fanden man dog ku’ være sig selv, og sikkert på den rejsende, der ved tankens flugt og med benene på nakken jo alligevel slæber rundt på tremmerne:
Ligegyldigt hvorhen, blot udenfor verden
Dette liv er et hospital, hvor hver patient er besat af længsel efter at skifte seng. Een ville gerne udstå al verdens kvaler, når han blot kunne komme til at ligge nær kaminen, en anden tror, at han ville blive rask henne ved vinduet. Hvad mig angår, forekommer det mig, at jeg altid ville befinde mig godt der, hvor jeg ikke er, og dette spørgsmål om at skifte opholdssted er et, jeg uophørligt drøfter med min sjæl. »Sig mig, min sjæl, stakkels forfrosne sjæl, hvad mener du om at bo i Lissabon? Dér må der være varmt, og dér vil du leve op igen som et firben. Denne by ligger ved vandet; den skal være bygget af marmor, og folket der skal have et sådant had til planteverdenen, at det river alle træet op med rode. Det er et land efter din smag; et land skabt af lys og sten, og vandet spejler det alt sammen.« Min sjæl svarede ikke. »Siden du holder så meget af at hvile og se, hvordan alting bevæger sig foran dig, vil du så ikke bosætte dig i Holland, dette lyksaliggørende land? Måske vil du kunne adsprede dig i disse egne, hvis billeder du ofte har beundret i museerne. Hvad mener du om Rotterdam, du som elsker masteskove og skibe, der er fortøjede ved husenes fod?« Min sjæl er stadig stum. »Måske ville Batavia behage dig endnu mere? Der ville vi desuden finde Europas ånd formælet med den tropiske skønhed.« Ikke et ord. – Skulle min sjæl være død? »Er du da nået så langt i din dorskhed, at du kun finder behag i din sygdom? Hvis det forholder sig således, lad os da fly til de lande, der er mere som billeder på døden. – Jeg skal sige dig, hvad vi gør, arme sjæl! Vi pakker vore kufferter og rejser til Torneå. Lad os komme længere bort endnu, til Østersøens yderste grænse; endnu længere bort fra livet, hvis det er muligt; lad os slå os ned ved Nordpolen. Der strejfer solen kun jorden på skrå, og lysets og nattens langsomme skiften ophæver afvekslingen og forstørrer ensformigheden, denne halvdel af det rene intet. Der vil vi kunne tage os langvarige bade i mørke, mens nordlysene, for at more os, fra tid til anden sender os deres rosenrøde stråleneg, ligesom genskær af et fyrværkeri i helvede!« Endelig blusser min sjæl op og råber til mig disse vise ord: »Ligegyldigt hvorhen! Ligegyldigt hvorhen! når det blot er uden for denne verden!«
- Charles Baudelaire, Parisisk spleen, små prosadigte.
For enden af en evig nat Ligger jeg vågen med Husenes kuber og vejens kværn Bag det støvgrå morgenglas – Øjne stirrende Automater runde uden fokus Venter på den gode søvn Men finder kun pulserende smerte Der rutscher gennem hovedet Skønt al bevægelse Forlængst er hørt op – Gennem lys og mørke bliver flyene ved Frenetisk pumpende turisttransit Lufthavn kloakdyr mund og røv Bestandigt malende kæbeløs Og konger og kunder tager hjem og væk Men ekskrementer ophobes herude Uophørligt aflejres de I stinkende fræsende forstadsdis – Dette er Danmark Og disse er dagene Sommer igen nu Og aldrig en chance Ingen tøver, ingen venter Maskinen sover aldrig Monolitten skal have mad Gradvist forstummer vor tøven Men vore drømme, ønsker og begær Bliver et med dens bøvs efter mere – Den stjæler søvnen sommetider, Den giver den aldrig tilbage. Den giver aldrig noget tilbage.
Jeg skal tænke på dens brøl Og glidende himmellys som livstegn: Dragen lægger guldæg og lorten har værdi For os og mig og dudedem der lever I disse dage og dette land, Men der er søvngængersignaler, Det er sommer og jeg kan ikke smile mere. Jeg er træt af død og penge og Denne forbandede ild i mit hoved. Jeg vil sove nu og hvile, Og for hver gang stilheden dræbes Og livet dør en lille smule Vendes apati til had.
Det er morgen, forstad, askeland.
Lill sover (lav guttural hvæsen konnoterer frostmorgenmoter) og Bo ligger vågen Med husenes kuber og vejens kværn Mod glassets støvgrå morgenskærm.
- Bo Green Jensen.
Mens han sad i gældsfængsel, blev Robert Baker, en kunstner fra Edinburgh, slået af den virkning lyset havde, når det kom ind mellem tremmerne i hans celle og gennemskinnede brevet han læste, og udfra dette indtryk opfandt han det første panorama, en konkav, gennemsigtig billedudsigt over byen.
Denne opfindelse blev snart afløst ad Dioramaet, som ved at forrykke rummet tilføjede en illusion af bevægelse. Endvidere lyde og nye lyseffekter. Daguerres Diorama af London står stadig i Regent’s Park, et sjældent levn, eftersom disse udstillinger altid var afhængige af kunstige lysvirkninger, frembragt med lamper eller gasblus, og derfor næsten altid endte med at brænde op.
Det er bestemt ikke usundt at få lidt Villy Sørensen på huden her i sommersolen, end ikke et slid, og så er man fri for overfladebehandling:
Religiøst vanvid?
Jeg bryder mig ikke om menneskemasser der brøler og takt- fast slynger masser af højrehænder i vejret som kastede de med sten – Jeg bryder mig ikke om at mennesker får hænder hugget af – Med al respekt for alderdommen bryder jeg mig ikke om at gamle mænd ophøjes til ufejlbarlige autoriteter – jeg bryder mig ikke om at en religion blir en politik eller at en politik blir en religion – og jeg kan vist godt sige vi: vi bryder os ikke om det.
Men deres hersker var vores mand på deres sted: hvad har vores frisind, vores kristendom, vores rigdom givet dem?
*
Oh rasen! oh gamling! din død det blir! Fire hundrede blødninger er kvindens liv … Find gnisten! fluks! fyr! …
Skriver Céline i sit afsluttende værks andet bind Nord, han der tøvede med at afgå ved døden for sine fjenders tilfredsstillelse, for i stedet senere ved sit arbejdsbord i Meudon at beskrive de lidelser en vaklende mand og dennes hustru Lili tog i strakt arm midt i undergangskulisserne, sammen med vennen Le Vigan og katten Bébert. Det er fantastisk at opleve ubehaget krybe henover huden når det er poeten Céline der med blodig pen fotograferer livet i ruinerne, andet end dette fascinerende ubehag er ikke muligt, og velsagtens ubehaget fjenderne gerne tilstod ham. Alle samtlige er nu døde, fjendskabet lagt i graven, trods en fransk litterær splittelse, alt har sin tid, og alligevel her foreviget med en ætsende poetisk realisme man kan sidde og rystes af i sommersolen, og måske rejse sig og lave kaffe med denne sære fornemmelse af at Céline just lagde noget af en uafrystelig menneskelighed i sig.
mvh Simon P.s.: der ligger ufatteligt meget materiale om Louis-Ferdinand Céline på nettet – han må ha’ rystet en del af os!
Villy Sørensen er god til alle tider og på alle tidspunkter af året :)) Jeg kigger og læser i øjeblikket hans "Jesus og Kristus" ... ja, og så er der Céline, som du nævner, ham må jeg læse noget mere om og af :))
De første 15 minutter af den 1½ times lange udsendelse er en god appetitvækker, hvor bl.a. Amos Oz citeres med disse ord fra en takketale for en litteraturpris i 2007.
"Hvis man blot er turist, standser man måske op på gaden og kigger op på et gammelt hus i den gamle del af byen og ser en kvinde, der læner sig ud ad vinduet. Så vender man om og går videre. Men som læser iagttager man ikke kun kvinden, der kigger ud ad vinduet, man er sammen med hende i hendes stue, oven i købet inde i hendes hoved.
Når man læser en udenlandsk roman, bliver man inviteret helt ind i andre menneskers stuer, deres børneværelser og studerekamre, ja selv deres soveværelser. Man bliver inviteret ind i deres hemmelige sorger, deres glæder, deres drømme«.
Derfor tror jeg på litteraturen som en bro mellem folkeslagene. Jeg mener, nysgerrighed faktisk kan have en moralsk dimension. Jeg mener, evnen til at sætte sig i andres sted kan være et middel mod fanatisme. At sætte sig i andres sted vil ikke blot gøre en til en bedre forretningsmand eller en bedre elsker, men også et bedre menneske."
Ja så blir det jo spændende at se hvad du så synes om VS’ ”Jesusbog”..;)
Céline er stadig kontroversiel, et fragment i en lang provokerende historie der også har med identitet at gøre. I eftertidens franske øjne ulmer hadet ved synet af navnet nok mindre end det gjorde fra 1945 og hans liv ud. Måske man nu i større grad læser ham af litterær interesse, som så mange andre forfattere læses i eftertiden, men uden helt samme monumentale politiske afsky, der som en mur kan stå i vejen for fascinerende litterære værdier. Historien er en indsigt i grusomhed, en side af det menneskelige som findes overalt, og som viser og organiserer sig på så mange måder vi ikke altid selv kan gennemskue konsekvensen af, endsige styre under suggestiv påvirkning. Det mærkværdige er, når det grusomme viser smukke forførende sider af sig selv, hvisker os i ørerne, og viser et menneskeligt ansigt vi kan genkende og finde overalt. Måske det er naturen i os, han viser os, det er i hvert fald Céline der fortæller hvad han oplevede, og det er bestemt ikke uinteressant.
Tak for det fine link RM ;) Ja det er jo svært at ty til tv'et, i disse tider, når hjertets begær ska' ha' bare en smule tilfredsstillelse at tumle med, hvad der selvsagt er lidt synd, for i guder hvor DR må ligge inde med mange fine optagelse indenfor stort set enhver genre. Radioen er vel derfor hvad mange istedet nyder godt af, når man altså ikke poppes op i et hjørne det ikke er til at komme ud af igen, så jeg vil her servere dig en concert til både ører og øjne, og med en besætning der nok ville ha' fået Copenhagen Jazzfestival til at rødme af kærlighed, for dét her er da en sukkerknald der vil noget i kaffen, så værsgo...Madame Juli:
Blomstrende træer som uvirkelige drømmekroner, strakte sig ind i tanker, da to smukke konfirmander for ikke længe siden sad ved bordenden som virkeligt kronede drømme. Og det er vel ikke så ualmindeligt da at tænke, hvor hurtigt livet falmer, for så straks at gribe mindet om intet at være, uden netop den fortid der langsomt opbygges i én, og uanset forblive den samme, fragmenter der udgiver sig for et hele; samt på, hvor lange timer dog kan vare, når man som fjortenårig blomstrer i en evig sommer. Jeg tænkte også på Morten Nielsens smukke ord til lillesøsters konfirmation, hendes store dag:
Nu skyder alle Græsser paany af Havens Jord og stærke Rødder synger en Saftsang uden Ord. Det er det nye Foraar, paa eengang vildt og sky, der slynger over Danmark sit lyde Ord: »Paany!«
Du er April, forstaa det. Du er den nye Vaar. I dig er alle Spirer, for du er fjorten Aar. Der lever i og om dig de muligheders spil, der, samlet i dig, former det liv, du fødtes til.
Du gaar i Foraarshaven, den grønnes, hvor du gaar, for du er selv et Foraar paa fjorten grønne Aar. Du rækker op mod Solen som Havens nye Græs, og du er selv urolig af Sol og Safters Pres.
Det er April omkring dig, det dufter paa en Vej, men du skal vandre fremad, og een Dag er det Maj. Og vejens Træer skal blomstre uvirkeligt og ømt og staa med hvide Kroner som Drømme, du har Drømt.
Det er den store Maaned hvor dét skal genopstaa, som vi en Høst saa falme og visne og forgaa. Det strømmer alle Vegne, det voxer, og det ler, - en Lærke under Himlen: Det er vort Liv, der sker!
Og det skal blive Juni og Juli og August, og du skal se Oktober som Kobber og som Rust. Men nu staar alt af Mulde og skræmmes ikke Spor – og du skal staa i Solen, mens du gror og gror.
De nordiske sommernætter kalder på tale med et særegent sprog ... som nu lige netop her :))
TAG OG SKRIV
I.
Om livet, om de levende. Om døden, om de døde. Om at elske og at hade. Om øst og om vest, de to som aldrig skal mødes og aldrig skilles, blot ane hinandens nærhed, fornemme og følge hinandens bevægelser, sådan som menneskene må i had og i kærlighed.
Jeg synger om det eneste der forsoner, det eneste praktiske, for alle lige: Hvor sjældent mennesket ejer magt til at afstå magt! at afstå jeg og talen, afstå - det eneste som giver magt.
II.
Jeg rejser mig ud af min aske - et tænkende følelsesliv på vej til at sluges af det skikkelsesløst bølgende svæver jeg igen. Kun som vidne er mennesket til: Tag og skriv! Der findes ingen anden styrke end indre styrke og den kommer udefra, fra det gådefulde noget som rører sig deroppe, skimtes blandt utydeligt selvlysende skyer, strømmer over dig galvanisk så du mærker hvordan du kæmper: Da er det kraften der kæmper, ikke du! Hvormed kæmper kraften? Der findes ingen anden svaghed end indre svaghed og den kommer udefra, fra det gådefulde noget som rører sig dernede, skikkelsesskiftende, mørkt bølgende, truende, galvanisk. Du mærker hvordan stærke arme brydes! Da er det kraften der kæmper, ikke du! Hvormed kæmper kraften? Sandelig, du er ikke mere end en valplads! En vandrer, hvem solen og stormen på en gang forsøger at tage kappen af, på én gang! Ikke efter tur. Iskoldt i skyggen, glohedt i solen: Sjælens april.
III.
Du siger "jeg" og "det gælder mig" men det gælder et hvad: i virkeligheden er du ingen. Så jegløs, nøgen og formløs er virkeligheden! Det var i skræk for den du begyndte at klæde dig, begyndte at opføre dig og kalde dig "jeg", klamre dig fast til et halmstrå. I virkeligheden er du ingen. Retsorden, menneskeværd, viljefrihed, alt er billeder malet med skræk i virkelighedens tomme sal, skræk for at vedgå noget hinsides ret og uret, hinsides sætning og modsætning! I virkeligheden er du ingen. Selv uden for godt og ondt en valplads for godt og ondt, det øvre vilddyrs kamp mod det nedre - sandheden du af og til aner som en afgrund ved vejen, uden at vove vide, uden at ville vide, du som gyser ved det mindste hul! I virkeligheden er du ingen. En plads, et klædningsstykke, et navn - alt andet er blot dit ønske, dit jeg et ønske, din ufrelsthed ét, din frelsthed et andet: Alt har du taget på forskud!
Frelse, der findes ingen frelse! Du drømmer dig frelse og stammer Opstanden! og Hellig! - thi sådan er dine ønsker. Og menneskenes lod står uforanderlig fast men du er kommet endnu et trin på dit ønskes bygning: Endnu et ønske ud af alle de tænkelige tusind og tusind er blevet dig muligt, nødvendigt, sikkert og endeligt faktum, ligesom du selv der også var ønske fra begyndelsen, ligesom det magiske navn forældrene har givet dig til at skærme mod mørke og jegløshed, at skille netop dig fra tusind lignende og næsten ens. Og alligevel er du i bund og grund så navnløs som natten og mørket: I virkeligheden er du ingen.
IV.
Den skønhed jeg hidtil har søgt var trampolinens gyngen. Den klogskab jeg hidtil har troet var hopperens fejhed. Men den som venter forsoning, han er en uforsonet. Den som vil frelsen, han er allerede fordømt. Fornægtelse? Nej, den dybeste tro, den som først kan vindes, når man ingenting tror, den som først kan ejes når man véd: Jeg lyver ikke, det lyver ikke i mig og sandheden er mig fjern (jeg er mig fjern). Jeg overgiver mig ligesom den sidste rotte fra et synkende skib, et brændende vrag af hvilket dybet får sit når højden har fået sit, (du er vejet på en vægt og fundet dels let, dels tung), en skibsbrudden der driver på det mørke skikkelsesskiftende, tiltrukket og bestrålet af den hemmelighedsfulde kamps stjerne, hun som usét er mægtigere end sol og måne, hun som på én gang er enkel og dobbelt, dunkel og lys, på én gang! Ikke efter tur. Liv er kontrasternes møde, liv er ingen af parterne. Liv er hverken dag eller nat men daggry og skumring. Livet er hverken et onde eller et gode, det er kornet mellem stenene. Liv er ikke dragens og ridderens kamp, det er jomfruen. Og ingen skal komme til mig med dragens sult eller ondskab, og ingen skal komme til mig med ridderens ædelmod, selv om sagnene lyver så skønt! Og ingen skal komme til mig med jomfruens fortrøstning og håb, thi kampen varer for evigt og den der skal sætte livet til er ikke dragen og ikke ridderen men altid jomfruen.
V.
Jomfruens ængstelse og flugt er sværdet og kløerne. Af hendes flugt og ængstelse hamres sværdet og vokser de skarpe kløer. Hun dør hvert øjeblik, derfor lever hun. Hun flygter hvert øjeblik, derfor bliver hun tilbage. Hun optager kraft og modkraft, derfor vakler hun. Hun vakler, derfor er hun i balance. Kronen, kappen og de foldede hænder tilhører kampen, ikke hende, men kampen tilhører hende. Det er af hende kampen lever: hun er dens attrap.
O dybe vindstille, hyllet i storm! Du ligner en dukke, kastet af børn, viljeløst føjende dig i det meningsløse! For den som gennemskuer kampen træder du frem. For den som gennemskuer dig forsvinder du, thi han forsvinder i dig: En port der åbnes, en vej der bugter sig væk. På vejen en ensom skikkelse der fjerner sig. Samme skikkelse der vandrer sin vej og forsvinder, igen og igen den samme som igen og igen forsvinder: synsbedrag og partenogenese.
Gunnar Ekelöf "Färjesång" 1941 oversat af Jakob Brøbecher
Nåja, så formiddag da, men i al fald tak for Ekelöf, der bestandigt fascinerer og fører én tilbage til oplevelsens bred. Mellem sommerskyerne ka’ man vel godt få brug for noget læseværdigt, og så er det jo heldigt noget sådant findes, nemlig Simone Signorets: Nostalgi er ikke mere, hvad den har været - som er den danske titel på hendes erindringer, og som jeg forestiller mig vil få dig til at glemme alt om skyer i dette årtusinde.
Bedste hilsner Nissen P.s.: ka’ du mærke julen lige om hjørnet? ;)
Fra Funkis Forlag 1934 udkom Viggo Olsens Ild I Straa – året før udkom ”den oprindeligste Lyriker blandt de unge”, som Tom Kristensen i Politiken kaldte Jens August Schade, med En mærkelig aften i verdens historie, pris: 3.00 kr. Hvad en omstigning med sporvognen på den tid har kostet, står umiddelbart hen i det uvisse, men står næppe i noget forhold til buspriser i dag. Bygerne derimod, får stadig folk til at rykke sammen i porten til en kort snak om vejr og vind, måske omkring en smøg, noget er vedvarende trygt det samme:
BYGE
Flakkende Glimt af elektriske Lygter flokkes i Flæng paa den vaade Asfalt. Lysstriber leger, hvor Skyggerne flygter. Regnen har ramt overalt.
Alle de lysreklamerede Farver sløres og flimrer, og Himlen er Sort. Cyklerne standser, og Gaderne rømmes. Folk søger ind i en Port.
Taxa faar travlt i de fedtede Gader. Sporvognen fyldes, naar Frakken er vaad. Ned ad de triste og mørke Facader siver den himmelske Graad.
Tak for musikken, lyrikken, nordisk lys og midnatssol, der lander lige midt imellem byger og solstrejf i det danske sommerlandskab. Det danske sommervejr lige sådan, som jeg holder allermest af det ... med lidt af det hele og hverdagens genkendelighed i sol og bygers kommen og gåen ... :))
Homerisk sommer
Med silkevipper vugger det modne korn, og svalevinger klipper i himlens blå. Af varme støver horisonten. Humlerne summer og haner galer.
En grøftekant: Cikorie, kongelys og kløver. Roer prunker med hjelmbusk på. Den store sommer kom. Jeg fryder hjertet med solen og Illiaden.
Ja det er virkelig en pragtfuld sommer. Alene det at man er fri for at gå lig tre meter bagved sig selv, som man jo gør det i Athens hexekedel, trykkogeren der får hoveder til at true med endnu en storartet explosion, herligt!
Det var da herligt at gense Gelsted, jeg var lige ved at tro han havde mistet tålmodigheden med os. Jeg kvitterer derfor fluks for ham med en decideret mangel her i poesikisten - du ved, de selvfølgelige huller der jo muliggør at orddrømme kan listes ind hvor som helst der er plads, som fx Po Chü-i’s her, uden hvilke humøret måske slet ikke ville have helt den samme klangbund; en mægtig løfter, som det selvfølgelig slet ikke duer at man pludselig står dér og mangler - hvorfor er det altid de ståendes mangler der kommer i første række? Nå, men nu er han i hvert fald i kisten, og sprællevende, som var 1966 blot et sporskifte til endnu større forventninger:
Til John Ashbery
Jeg synes det er utroligt at der ikke findes en anden verden, hvor vi kan sidde og læse nye digte for hinanden i vinden højt oppe på et bjerg. Du kan være Tu Fu, så er jeg Po Chü-i og Abekvinden vil være i månen, og smile ad vores skæve hoveder når vi ser sneen lande på en kvist. Eller skal vi helt forsvinde? det her er ikke det græs jeg så i min ungdom! Og hvis månen er tom når den står op i aften – et dårligt tegn, der betyder ˝i forsvinder som blomsterflor.˝
*
Digt
Jeg så et tøjhus frisere sine bronzemursten og på himlen var et glinsende stakit af mælk. Hvor var svanen henne, den med den værkbrudne ryg?
Nu går jeg op ad trappen ind i mit nye hjem fuld af grå radiatorer og glas- askebægre fuld af uld.
Mod vinteren må jeg skaffe mig en samovar broderet med basilikumblade og ukrainske mottoer til den fjerne lyd af vinger, pinagtig anti-vind,
en lille smule af den blå sommerluft kommer igen når dampen klukker i uhyrets dampende angreb
og jeg bliver lykkelig både her og der, fuld af te og tårer. Jeg kommer nok aldrig til Italien men har i hvert fald den skrækkelige tundra.
Mit nye hjem bliver fuldt af træ og rødder og deslige, mens jeg går rundt i højhalset sweater og laver min cykel.
Jeg så palisaderne ryste af kulde i mit ansigts sne, der var blevet overnaturligt ren. Jeg ødelagde engang en mands begreb om sig selv for at få ham.
Havde jeg haft en samovar havde jeg lavet te til ham og som hyacinter gror fra urte- potten ville han elske mig
og min stue er fuld af møgbeskidte tehætter, årsagen til at jeg må rejse, for at samle bladene. Åh mit enorme klaver, du er ikke som at være udendørs
skønt det er koldt og du er gjort af ild og træ! Jeg løfter dit låg og bjerge gensvarer at jeg er god.
Stjernerne blinker som et hårnet der blev tabt på et sæde og nu ligger i passagen bag teatret hvor mit stykke giver genlyd i døende stemmer.
Egentlig er jeg træskærer og mine ord er kærlighed som selvrådig paraderer i sin stue og ikke vil flytte.
*
Trin
Så spøjs du er i dag New York som Ginger Rogers i Swingtime og St. Bridgets spir der hælder lidt mod venstre
her er jeg lige sprunget ud af en seng fuld af V-dage (jeg blev træt af D-dage) og du der blå som altid accepterer mig, tumpet og fri alt jeg ønsker er et værelse deroppe og dig i det og selv den tykke trafikprop er en måde for folk at gnide sig mod hinanden og når deres kirurgiske udstyr falder i hak bliver de sammen resten af dagen (og hvilken dag) jeg går forbi for at se nærmere på et lysbillede og siger det maleri er ikke så blåt
hvor er Lana Turner hun er ude for at spise og Garbo er backstage på the Met alle tager frakkerne af for at vise brystkasse til bryst-kiggerne og parken er fuld af dansere med deres trikoter og sko i små tasker som ofte forveksles med fitnessfolket fra YMCA hvorfor ikke Pittsburgh Pirates råber fordi de har vundet og på en måde er vi alle vindere vi er i live
lejligheden blev ledig efter et bøssepar som flyttede på landet for sjov de flyttede en dag for tidligt selv knivdrabene hjælper på befolkningseksplosionen men i det forkerte land og alle løgnene har forladt FN Seagram-bygningen er ikke længere opmærksomhedstruet ikke at vi behøver sprut (vi kan bare godt lide den)
og den lille kasse er sat ud på fortovet ved siden af delikatessen så den gamle mand kan sidde på den og drikke øl og blive væltet ned fra den af sin kone senere på dagen mens solen stadig skinner
åh gud det er skønt at stå ud af sengen og drikke for meget kaffe og ryge for mange cigaretter og elske dig så meget
*
Digt
Pulverkaffe og en letsyrnet fløde i, og en opringning fra det hinsides som ikke synes at komme nærmere. ˝Åh far, jeg vil være beruset i dagevis˝ af en ny vens digte mit liv holdt skrøbeligt i andres seende hænder, deres og mine urimeligheder. Er dette kærlighed, nu hvor den første kærlighed omsider er død, hvor ingen umuligheder var?
*
Kritikeren
Det er mig umuligt at se dig som andet end det du er: snigmorderen
i mine frugthaver. Du lurer der i skyggerne og udmåler
samtalen som Evas tidlige forveksling af penisser og
Et par dage før Kirsten sang sin Aum og Candyman fik rytmen til at rejse sig som en hymne til Blake, skete der vist noget i den bewranglede cowboy, der på side 230 i Carma Cowboy ser så dejlig tidstypisk ud, at man straks får lyst til at krybe ind i billedet og bare la’ græsset gro til den himmelsang af kærlighed der tydeligt flyder ud af ham. Det ka’ selvfølgelig også skyldes den tids opmærksomhed på nødvendige sociale forhold som et fælles gode, tiden hvor man fandt sammen om ansvaret og strejkede for fælleskabets formål, tider hvor mennesker endnu ikke blot reduceredes til en uLøkkelig økonomisk omstændighed og hvor fattige og gamle mennesker faktisk fandtes, og hvor det langt fra var sandsynligt at enhver havde et par tusinde kroner til et par nye sko; eller selve synet af cowboyjakken, denne vidunderlige hud af Wrangler mod sin og andres, der gør sit for at skubbe asociale kendsgerninger til side for bare en smule frisk luft, så man igen ka’ få sig et bad i genkendelig menneskelighed:
10. April
Tomhed ja Tomhed Et andet sted og et fremmed sted og en sang der drypper ud af luftens mund og størkner mellem mine læber og alle læber Jeg har aldrig troet på nogen ’teori’ eller på at nogen ’teori’ var nødvendig for at handle Jeg opfatter teorier som krykker Det er klart de er uundværlige når man har brækket benet men deres nytte forudsætter altså at man i forvejen er invalid Det er en opfattelse af tingene som viser frem til en social praksis der udfolder sig samtidig alle steder uden om DEN sociale praksis som altid er styret af ’teorierne’ mens praksis nu som altid skriver sin egen teori som altid er bagud for den nye og fortsatte praksis og med praksis mener jeg VÆREN eftersom jeg aldrig har kendt andet end væren Ethvert sted er en scene hvor der kan handles og sådan er hele denne ’verdensomspændende verden’ som Nuser sagde i Radisserne i går Der kan slås ned overalt fordi alting afspejler sig overalt Der er snedynger udenfor i april Det sneede i går mens jeg gik rundt i byen Senere kom solen og så vendte snefaldet tilbage igen Jeg mødte H. M. tilfældigt på Strøget og senere Vagn på et cafeteria Jeg købte en tandbørste og noget undertøj og fløjtede gamle bluesmelodier mellem tænderne ’Travellin’ Man’ ’Livin’ with the Blues’ eller ‘Livin’ my Blues’ Jeg er efterhånden blevet forbandet godt klar over at der er nogen der elsker mig og at der også er nogen der hader mig uden at jeg hader dem ja uden at jeg kender dem og at det er prisen jeg betaler for mig Den totale frihed er smuk men den kan også blive desperat og overfor andre komme til at fungere som en faktisk forbandelse Jeg er her Jeg er her stadig og sidder i dette fremmede rum hvor alting ustandselig begnder og kærligheden er en vedvarende konflikt eller et navn jeg giver konflikterne mellem mig og alt andet Som krop er jeg hæmningsløst forelsket i enhver anden krop Som hud drømmer jeg om huden og kalder den luft indtil den blir en fælles hud som alle kroppe kan ånde igennem Jeg siger det som det er Jeg elsker dig Jeg elsker mig og ville ikke kunne elske nogen uden at være elsket selv Dette er hvad der løber igennem hjernen og hænderne i dag og ud i intetheden som heller ikke længere er nogen intethed fordi jeg véd og andre véd den vil få et navn og en placering som vil være der ligegyldigt hvor uønsket den er Jeg må begynde forfra som jeg hele tiden har gjort It’s hard being a man og nu er sneen væk nej den er ikke væk den er blevet vand og kan koges til kaffe Det er nødvendigt at handle selv om man véd hvor processerne vil bevæge sig hen og bevæge én hen fordi handlingen er den rytme man er Som Lou Reed synger ’You better walk it as you talk it unless you’ll lose that beat’ ‘that beat’ som er den rytme væsenets svingninger blir i luften og kroppene i den ’that beat’ det vedblivende AUM som ethvert åndedræt er Alt hvad jeg gør er det sted hvor jeg bor og det kaldes KARMA og som free-lance arbejdsmand i min egen bevidsthed og enhver andens kalder jeg mig Karma Cowboy At blive klar over sit eget navn er slet ikke så lidt endda At være her er mission nok At være er at være redskab og dreje verden på at være verden (just like Nuser) ved selv at være selv Kom og kys mig Vi trænger til det LOVE IS ALL YOU NEED LOVE IS ALL
- Dan Turèll
Men før sneen daler og nisserne begynder at synge:
Les Étiquettes Jaunes
Jeg samlede et blad op fra fortovet i dag. Det virkede barnligt.
Blad! Du er så stort! Hvordan kan du skifte farve, og så bare falde!
Som om der ikke var noget der hed hæderlighed!
Du er alt for rolig til at svare mig. Jeg er alt for skræmt til at insistere.
Såndt bløv der snakket, og æ skal lov’ jer, vi tov voss venlet og kærlet åv jer, der itt var med, og hver jenne jen fæk sålt og peffe, som di fortjenn.
For det hör til! Skal en rigte mor’ sig, så må en sandmæ og’ kubb kro sig og gi et hip og et dygte rap – til hven – ja, det kån vær hip som hap.
*
Kageopskrifter:
Stribetærte
8 æg, ½ pd. sukker, ½ pd. kartoffelmel, 2 spsk. mel, 2 teske bagepulver. Æggeblommer og sukker røres først med mel og bagepulver. Hviderne piskes og røres i á to gange. Bages på plade, skæres i 3 stykker og lægges sammen med 1 lag jæv- net stærk saft og 1 lag kagecreme. Oversiden kan pyntes enten med glasur eller flødeskum
Kys
3 æggehvider, ½ pd. sukker, en lille spsk. eddike. Røres godt. Kan også tilsættes kakao og nødder. Bages ved svag varme.
*
Gleisdreick
Vi bor i ægget. På indersiden af skallen har vi kradset uanstændige tegninger og vore fjenders fornavne med gnidret skrift. Vi bliver udruget.
Hvem der end ruger på os, vores blyant ruger han med. Sluppet ud en dag vil vi straks danne os et billed af den rugende.
Vi antager, at vi bliver udruget. Vi tænker os en velsignet vinge og skriver stile om farve og race hos vores rugende høne.
Hvornår slipper vi ud? Vore profeter i ægget skændes for middelmådig betaling om rugetidens længde. De antager en dag X.
Af kedsomhed og ægte trang har vi opfundet rugekasser. Vi bekymrer os meget om vores vækst i ægget. Vi anbefaled gerne vort patent til den som våger over os.
Men vi har jo tag over hovedet. Senile kyllinger, embryorer med sprogkundskaber samtaler hele dagen og drøfter endog deres drømme.
Og hvis vi nu ikke bliver udruget? Hvis der aldrig går hul på denne skal? Hvis vor horisont kun er denne horisont fuld af kradserier og bliver ved med at være det? Vi håber, at vi bliver udruget.
Selv om vi endnu kun taler om at ruge, røber vi dog frygt for at en eller anden uden for vor skal føler sult, slår os ud i sin pande og bestrør os med salt. – Hvasd gør vi så, mine brødre i ægget?
Festina tarde burde der stå over enhver hoveddør, der skal forsikre at man nu også har husket at få hovedet med sig ud i malstrømmen, samt naturligvis på særlige bøgers forside, selv om man jo sikkert ender i flere erindringsbade, man jo heller ikke bør forhaste sig med. Man ka’ med fordel ligefrem svømme i Frank O’Haras sindbilleder, og samtidig nyde tanken om den forargelse der i vor tid synes at slå så mange bøssefikserede troende ud af kurs, mennesker han velsagtens ville ha’ kunnet undervise i humoristisk selvdistance, ikke mindst de særligt næstekærlige og sikkert med hoppende hjerte. At skynde sig langsomt er et smukt og meget gammelt begreb, et livsforhold Frank O’Hara muligvis også mestrede, en livets melodi, som hans levende tanker dunkende af blod:
Majakovskij
1. Mit hjerte hopper! Jeg står i badekaret i græder. Mor, mor hvem er jeg? Hvis bare han vil komme tilbage én gang til og kysse mit ansigt hans kraftige hår stryge mig over tindingen, den dunker!
så kan jeg klæde mig på tror jeg, og gå ud i gaderne.
2 Jeg elsker dig. Jeg elsker dig, men jeg nærmer mig mine vers og mit hjerte lukker sig som en næve.
Ord! vær syge ligesom jeg er syg, dån, rul med øjnene, en pøl,
og jeg skal stirre ned på min sårede skønhed som i bedste fald bare er et talent for at digte.
Kan ikke glæde, ikke charmere eller vinde hvilken digter! og det klare vand er tykt
af blodige slag med dets hoved. Jeg omfavner en sky, men da jeg lettede regnede det.
3 Det er sært! Jeg har blod på brystet åh ja, jeg har båret mursten sikke et mærkeligt sted at sprække! Og nu regner det på Skyrækker-træerne idet jeg træder ud på gesimsen vejene under mig er tilrøgede og i en glitrende vild lyst til at løbe springer jeg ned i bladene, grønne som havet
4 Nu venter jeg roligt på at min personligheds katastrofe skal virke smuk igen, og spændende og moderne.
Landet er gråt og brunt og hvidt i træerne, snevejr og skyer af latter som altid aftager, mindre sjove ikke bare mørkere, ikke bare grå.
Det er måske årets koldeste dag, hvad tænker han om det? Jeg mener, hvad tænker jeg? Og hvis jeg tænker er jeg måske blevet mig selv igen.
*
Digt
Lana Turner er kollapset! Jeg travede afsted og pludselig begyndte det at regne og sne og du sagde det haglede men hagl rammer en på hovedet hårdt så i virkeligheden sneede det og regnede og jeg skyndte mig sådan for at møde dig men trafikken opførte sig præcis som himlen og pludselig ser jeg en overskrift LANA TURNER ER KOLLAPSET! der er ingen sne i Hollywood der er ingen regn i Californien jeg har været til masser af fester og opført mig fuldkommen skandaløst men jeg er aldrig decideret kollapset Åh Lana Turner vi elsker dig op at stå
Jo jo da, jeg læste det også som rettelsen lyder :))
Jeg tror nu, at han må ha' været et menneske, der ville tænke større end som så end at hænge sig i slåfejl. Poesiens ophavsmennesker ser langt mere og større. De véd og tror såmænd fuldt og fast på, at sproget kan høres som dét, der helt ærligt og nøgent vil kunne opfattes som en relation og en skabelse. Relationer er ikke det samme som manifestationer, vel? En verden til forskel er der ... skabelsen og ikke en indlært,endeløs og rigid gentagen af det samme. Få og samme ord og sætninger i årevis kan kun opfattes som. Ja, som ... tænk selv videre.
Alting afhænger af øjnene, der ser ... eller ikke ser Når du har bare en enkelt time i overskud, så ta' et kig på udsigten herfra ... sådan lidt punktvis.
Selv glade spejderdrenge og piger må denne sommer ha’ deres problemer med bålfesterne, tænker man, men selvfølgelig ligger de og hygger med lommelygter og knas i teltene med hovedet ud i lungen, nedpakket i fiseposerne. Til sammenligning er Komfortfolkets campingferie jo intet at regne, og minder snarere om snegle med hjemmet på ryggen. Ikke meget Rip, Rap og Rup over dém, der tilmed går glip af lyden af natteregnens trommen på teltdugen, dvs. nærmest hele humlen. Det var nu ikke just med disse nedsættende tanker om komfort, at man i sin tid åbnede teltdøren en festivalmorgen i Roskilde og så ud over de gyngende telte på vandspejlet. Nu har jeg selvfølgelig heller aldrig været nogen glad spejderdreng, dog ligget i telt uden bund – men sjovt nok aldrig siden savnet Roskildes søfestival, er vel ikke med på noderne, skønt jeg husker SSB, Santana og anden musik der fik regnguder til at surmule…
Apropos den sublime musik:
NATTFISKE
Nyckfullt fiskar döden här i natt nyckfullt dyker fågeln ner ur rymden. Många är vi jo i denna trakt ibland snäckor under blinda alger. Solen söker os därnere locker med sin regnbågsstege sina svängande lianer. Alle vill vi göre resan riva sönder fast vi bländas havets hinna vattenfångens tröja. Några återkommer några återkommer inte. Särskilt denna natt hörs snäckor klaga: nyckfullt fiskar döden i vår trakt nyckfullt dyker fågeln ner mot vattnet.
*
REGNET
Jag måste fara in till Söder och köpa mig en sydväst. Jag måste se om min rock och mina skor. Jag måste förbereda mig som en konfirmand till en nattvard.
Se bukiga driver molnens pressenningar in över stadan och blommorna kallar samman sina kronblad! Snart skall regnet strila genom parken och min viljas eldslågor släckas av tusen droppars zittra.
Välsignad du himmelens regn för ditt svårmod större än vårt.
*
OM TIO TUSEN ÅR
Om tio tusen år smälter isen. Det infrusna barnet lossnar och återrupptar sin lek: skapar av pinnar och kottar tjur, ko och kalv samt en gärdsgård mot döden.
- Werner Aspenström, Samlade dikter 1943 – 1997.
mvh Simon P.s.: Ja O’Hara ville sikkert ha’ tiljublet min leg i hans rytme..;)
Der ka’ nok blie plads til lidt flere digte fra W. A’s psykiske horisont, hans fiskeøjelinse, der synes at få det meste med, ja man ser ham næsten for sig dér i hytten lidt væk fra huset, hvor Signe ventede med varm te og hvor de sammen med venner legede ”borddans”, når han ikke spillede skak på verandaen med Stig Dagerman, der ellers sad et stykke væk i Strindbergs gamle hytte og ormede sig ind i en skrækindjagende berømmelse der ku' ha' taget pusten fra enhver. To venner, med hvert sit og dog identiske psykografiske blik på verden og livets tilbud, der får ordene til beundrende at se sig i spejlet. Hans samlede digte er så fin en vandring i livets indsigter, og kærligheden til hans egen Signe:
SOMMARNATT
Solbrasan har sjunkit i havet, ugglan tänder sina lyktor.
Jag läser för natten. I köket: doft av dill, i kammaran jasminer. Ômt lyfter du katten från sängtäcket. Din nakna kropp skimrar som skumbläddror på stranden.
Snart är jag dig så nära att dina ögonfransar krusas.
*
FRESTELSEN
Kvinnan med rovfågelssporrar skrämmer mig. Jag kastar eldbränder efter henne. Jag är rädd för de stora synerne, endast om natten vågar de sig fram. Jag ser dem vid skogsbrynet där mörkret bråddjupt stupar: flämtande ögon som vilddjurens eller de lågt flygande svärden.
Jag väntar på den tomma gårdsplanen. Kom närmare ni vilda hundar! Genomträng ljusets trånga cirkel! Besegra mig! Besegra mig!
*
FLICKAN I SPEGELN
Flickan där i spegeln ville gärna likna en videkvist, ville likna en rosenkvist eller en fågel. Stör henne inte! Låt henne tro att kärleken finns och att man och kvinna ännu kan försonas. Men hon skall blekna som en rosenkvist och hon skall dö i snaror.
*
POETERNA
De reser sin regnbåge, sitt spejlande vita torn. De sänker sitt garn ute på det öde vattnet.
Oupphörligt faller aske mot jorden ner: som vore himlen en förkolnad hägring.
En av dem står på vakt vid lagersträdet. Den andre flyr med korpen på sin skuldra.
Den tredje drömmer under aftonlampans skärm. Den fjärde suger blod ur hjortens strupe.
Ikaros lyfter sin svindel över bergets kam. Sjöfararen spanar efter sjunkna öar.
Någon har sitt tillhåll vid städernas portar där triumftåg och sopvagnar möter varandra.
En annan vandrar över den solpinade slätten där gruset bränner som salt under fotsulorna.
Alle söker de en hemvist, en trädgård som ej gulnar. Men ingenstans finner diktaren en varaktig sång.
Ingenstans finner modern en trösterik sång för detta barn som anar dödens närhet.
Tak for det værdifulde nordiske sprog og mening. Her på dansk med vores egen Johannes Møllehaves ord, som også er indeholdt i det nordiske ...
MODER JORD
Velkommen kære kvinder børn og mænd ! Jeg håber l kan kende mig igen ? Man kender vel sin egen gamle mor! Og jeg er jeres mor. Og Moder JORD
Og jeg er endnu stolt af mine frugter Jeg bugner med forskellige produkter som risen, hirsen, majsen eller hveden Jeg har min styrke i mangfoldigheden.
Som blomsten har jeg mine bi-indkomster Jeg varierer 18.000 ærteblomster! Den som for alvor ser variationen Han overgi'r sig - og beundrer konen
Så mange spiselige ting man møder! Jeg kaldes moder JORD fordi jeg føder Jeg både føder og jeg skaffer føde til trods for ørknerne og alt det øde
Selv i en ørken fødes kaktuser og tidsler Hvor meget mere hvor man overrisler og lægger mine haver i terrasser Men krisen er her. Og jeg syns den kradser
Hvis det blir ved så trues alt som gror Det e r jo kønt l kalder mig for Moder JORD Men lad mig sige det med rene ord: Hvor er det l behandler jeres mor!
Min blomstring er en underfuld forvandling Men kræver dog en rimelig behandling l Indien er jeg hellig. Hvad er helligt? At føde ALT- og føde så forskelligt!
From er jeg ikke. Men jeg tror at helligheden præcis er dette med forskelligheden. Forskelligheden sprænger glas og ramme Men kærligheden det er dog den samme
Jeg elsker risen, hirsen, majsen, hveden og vinge-bønnen - hele frodigheden Kun tanken om at være mindre frodig kan gøre mig så rasende mismodig
Og jeg er ganske enig med de hellige at helligheden bor i det forskellige Forskelligheden, kaldet diversiteten er det guddommelige ved planeten
Forskelligheden mellem får og elefanter, forskelligheden mellem mår og panter, forskelligheden mellem mus og salamander, forskelligheden mellem alle jordens planter
Forskelligheden er det største gode som skænkes jer på denne grønne klode Ja man har hentet planter helt fra Ancles hvis spirekraft man ikke vidste fandtes
Jeg bringer jer besked - her er beskeden: Pas ømt og varsomt på forskelllgheden som også kaldes for diversiteten enhver som åbner øjnene kan se den!
Den er mit modermærke under huden Den er mit livstegn - for l døde uden. l er forskellige fra Indiens hellige men alle lever af DET SAMME: Det forskellige
Tør jorden tro at den er mellem venner Og tør man lægge den i jeres hænder Kun hvis l værner om diversiteten for ellers vil det allerværste ske den
For der er varsler, der er advarsler og jærtegn som viser at hvert livstegn kræver kærtegn Livstegn og kærtegn de er lige hellige Bevar det samme - ved at værne det forskellige.
Johannes Møllehaves ord stammer fra en begivenhed, der kan ses i denne udsendelse og monolog ... Tag et kig med smil i øjne og mund. Jeg er vild med hendes humor, latter og bramfrihed ... og fletningerne :))
Du sneglenes muse; ak ja, tænk hvad det vil sige at være snegl i disse tider, med denne evige trommen på husets dør: er det ven eller fjende? Hele landsbyer ligner jo et søkort, hvor også roserne ser sig lidt betuttet i vandspejlet.
Werner Aspenströms digte har man godt af, og ka’ tørre stå på hylden til jævne udhiv, mens våde vinde synger egne sange af lidt nyere dato. Nylig døde så en anden vidunderlig fortæller, én jeg langt foretrækker fremfor så mange andre nutidige, og tror omvendt ikke han har interesseret nutiden noget særligt, men den har jo også travlt med at løbe rundt. Men hvilke fortællinger, jeg ville ikke undvære dem. Et sted i Mellemrummets egen fortid, ligger der vist en link til herren med cigaren, hvis søn Mik skabte dette herlige indblik i livets forløb: http://play.tv2bornholm.dk/?area=search&term=Tage+Voss
Sneglenes muse ... ha ha :)) Lige så smukt det lyder, ligeså smukt lyder det, når musen ta'r saksen i hånden til lyden af Dance Masacre ... Klip, klip, klip og klip
Eske K. Mathiesen skriver her lidt om haver set med snegleøjne :))
HAVER
Det bedste ved haver, påstår sneglen, er når de bliver opgivet og atter vil være natur, når bladene ikke bliver revet væk men får lov at ligge og rådne; når lys og skygge må bygge deres egne spindelvævsslotte; når jordbærrene år for år bliver mindre, til sidst som skovjordbær; når ingen mennesker mere kommer og forstyrrer med deres linealer, græsslåmaskiner, ukrudtspulvere og spader; når de vilde hindbær en aften tænder deres røde lygter, og sølvstierne – vort værk – begynder at glimte i månelyset; når faldne træer får lov at ligge, og stubbene dækkes af glødende mos og lav. Når alt dette sker, så synger vi snegle, og elsker, bug mod bug, i timevis, i dagevis, intet har hast, alt er lyst! Ved du, hvad der skete i Paradisets Have, da Adam og Eva forlod den? Blomster og fugle, dyr og insekter, ja selv regnormene græd af glæde og lo om kap med hinanden. Det var det bedste, der kunne ske, at disse to forvirrede skabninger forlod haven, sikken fest der blev! – Det gik dem ilde; men Gud så, det var nødvendigt. Gud er næsten lige så klog som en snegl.
... og nu med William Heinesens ord
Græsset skælver i vårens regn
og morgenvind.
I slummer står syren, duggrå og blind.
Tyste og sorte snegle bor
under syrens tag.
De færdes om i en glasgrøn dag
som stumper af nat og vædemæt jord.
Frodig og ung er syren at se,
men bundet i blund,
som drak den endnu med barnlig mund
dyb, ulægelig drømme-ve
af den sorte grund.
... og af lidt nyere dato
som snegl med eget hus bor jeg gratis til gengæld har jeg ingen friværdi
som regnorm med hoved i begge ender begynder vejen der hvor den slutter
Claus Ejner fra "Hjertet, der faldt i søvn"
Endnu engang takker jeg for de mange timer med Tage Voss i levende billeder og ord. De er bestemt et gensyn værd ... og her kommer så også et syn eller måske et gensyn med alle sanser i hele to timer, som jeg lige har smagt på og har sanseligt nydt og glædet mig dybt i mit hjerte ... Glæd dig! :))
Jah, naturen må for eftertiden ha’ sneglet sig rundt i noget nær en sommerforelskelse, uden de to forrykte æblegnaskere … – livet kræver dog veludviklede følehorn, men ak & ve, ja tag nu det golfbane-plæneklippende folk: jamen hvad ligner det at ødelægge helt naturlige bopladser, og så for sådan en kuglerendes skyld? Nej, jeg holder ubetinget med hr. og fru. snegl, samt med resten af bosætningen!
Og tak-tak for badet, der skabte en frydefuld havudsigt oppe i mindelunden. Ja igrunden sku’ man vel for symmetriens skyld bo i en evig klukken på en husbåd, og ikke kun for morgenstemningers, men for ørernes skyld. Det er meget udmærket at ha’ noget pænt at se på, men hvad med ørerne? Tænk dig livet uden lyden af bladenes raslen i træer, åens rislen, ja uden P-3? ;)
Nå, ik’ mer pjank fra mig. Her i stedet et forslag til dine øjne, du må også snart ha’ læst bogreolen bagfra i det her vejr: Paul Valéry, En afton med Heer Teste.
Langt fra byerne, hvor mørket lægger sin trygge kappe om én og benene går med vækster på begge sider, tænder uglen pludselig lygterne og tankerne går sine egne veje. Svært få stier er ubetrådte, man vandrer som regel i nogens fodspor, kendte som ukendte, men får en sær fornemmelse i lygtemanden Werner Aspenströms fodspor:
ARIETTA
En obestämd känsla av lycka söker en text. En arietta? För vem? För den som nyss lärt sig att gå? Eller for henne, sopranen, som redan står stadigt på scenen och sjunger om kärlek?
För den som just lärt sig at gå och just blivit kär i en katt och ej vet vem hon är, att hon är Arietta.
*
MUSIKEN
En viss förlägenhet griper oss ryggradsdjur tillhörande klassen mammalia, som flockats just här på perrongen. »Inga djur i denna vagn!« Ingen vågar kliva upp och sätta sig. Dörrarna stängs med ett väsande. Tåget lämnar stationen. Några skall komma för sent till något som möjligen var viktigt. Vi befinner oss djupt nere i gråberget. Det står en flicka med flöjt och notställ på avsatsen mellan rulltrapporna. Fragment av ett adagio ringlar sig ner och vidrör oss – oavsett vilka vi är och vart vårt släkte är på väg.
*
STADEN
Vindstilla, som fallen från skyarna, ligger Riddarfjärden. Solen glimmar nästan som hos Bellman. Startberedd men ovillig att lyfta står en helikopter på en gul ponton, långt från de stora händelsernas centrum.
*
BERGSBYN
En skrämmande vacker solnedgång kom fönsterrutorna att glöda och mjölkkärlen att blixtra i en bergsby i Österrike, från tåget sedd. Säkert hade de fjällkor däruppe, får och getter däruppe, trofasta hundar däruppe, nattliga drömmar däruppe om att störta utför lodräta stup och tio meter från det tragiska förvandlas til svalor.
*
ÄVEN VI ÄR LEKMÄN, SADE VÅGORNA
Två nätter i rad med start från Stavanger har jag fotvandrat över Atlanten mellan isberg och oljeriggar och under upprörda samtal med vågorna som tröstade mig och sade: »Âven vi är lekman«.
*
GÅTAN
En stötesten ses ligga här. Du kommer ej förbi den. Den ligger här och bara är och upphör ej, som du och jag, med tiden. Den ligger här och bara är, i alltings mitt, i mitt och ditt. Vi kommer ej förbi den.
Vad är det för en konstig sten: ett rimmeri, en rimsten bara?
Jag minns en dröm, jag vet ett svar, men tänker inte svara.
La Cour-tid er den blikstille nat – som en drøm om lys fra Gyldendals Julebog 1956, her et par af hans nisserier:
TO
To strides om mit Liv. En, som jeg kender, og en, som gæster mig i Nattens Ild, naar der befrier sig i mine Hænder en Drengehaand, alt vovende og vild. Han, jeg har slidt paa og længe har været, krænger jeg af mig, han er endt og brugt, for hældet skinnende mod Hovedgærdet staar der en anden, født til Storm og Flugt. Og Tanken rejser sig og ser beruset og væver ung og uforsonlig fri Himmel og Jord og Ildens Aander, Bruset af Sang til Afsind, Livet strømmer i. Og støttet på mit søndersprængte Fængsel hvisker han straalende: ˶Fuldbring dit Værk! Min Vinge er din Higen og din Længsel. Saa spænd den til mig leende og stærk!˝
*
ARGOS
Det saa jeg: Sol og Sne, Havet med Klippeholme, et Sværd af vaarlig Ungdom omhvirvlet af Søfugleskrig, det salte grønne Argos rygende af Kulde og hvid Decembersol. Her har jeg naaet mit Hjem, naaet med vragede Lemmer, med Blodets Græsser gulnede, naaet med blindede Øjne fordrevet fra mine Kilder, med ingen Mund til at drikke næsten døende frem.
La Cour er helt som du skriver ... en drøm om lys til den blikstille nat. Hans ord er som en let pusten på skrammen, som en skulder at læne sig op ad, en favn at falde ind i, ja som man ler, når man lige har grædt.
Lidt mere Suzanne fra "Lotusøje"
Regntræerne spejler sig i trappegangen ned til fiskene
***
Månen skælver på bunden af vandet, brystet higer efter luft.
***
Et rødt blad farer vild på vandet, angsten kender ikke vejen.
***
Ænderne glider på andemanér hen over lysende spejl.
***
Lysstien ned i vandet kommer fra himlen, kosten i hånden.
***
Et fnug falder gennem luftens varme duft, min sjæl, hvad vil du mer'?
Ove Abildgaard ... et par strofer eller fler', når jeg nu endelig er igang :)))
Vinternat
Fuldmånen stråler, det er lyst som dagen, og gaden er hvid som et nyvasket lagen.
Og det skære lys bag min rudes hinde udvider den verden som finde herinde.
Ved min side sover en drøm i sne, et bryst der ånder et hjerte som slår.
Og uret på bordet, går og går. Den faldende rytme mod ukendte egne vi ikke forstår!
Jeg ser mod stjernerne, opdager flere og flere og mens jeg ser dem er de måske ikke mere.
Men opfyldt af lyset og lykken herinde blir jeg en dirrende streng mellem himlen og hende.
***
Blæst
Jeg hørte havet hyle som skrig fra bølgemunde, det skummer hvidt som løbske heste, før de åbner sig som gab der ville sluge stranden hvis de ikke selv blev opslugt af de næste.
Huset skælved. Jeg lå vågen selv i oprør, hvirvled op og ned i strømme fra ufrugtbare år, døde som jeg lever med levende, jeg svigter som bølger der forsvinder førend jeg forstår.
Men da det stilner høres huset som en cello blæstens bue stryger med sikker hånd. Og jeg har gennemlevet stormen hvori musikken fødes og den ro hvori den tæmmes og blir til ånd.
Godt med lidt mer' fra ham den blikstille, som jeg nu heller aldrig blir færdig med - det var da forøvrigt også en skrækkelig tanke! Og hvad gråden angår, tænkte jeg mig at løfte en smilerynke, simpelthen at stille mig på skydækket og skære igennem med en le'en af meningen. For principielt ku’ meningen med virkeligheden jo være livet, og livet så være værdien der købes med den ubundne tænkning som gangbar mønt – hvis altså ikke hr. og fru snegl straks ville ryste på hovedet og pege op på skyerne, der jo også får alt til glide meget lettere, nåja, med visse forbehold, og et sted i Frans af Assisis’ Solsang hedder det da også:
Lovet være du, Herre, for søster vand, hvilken er såre nyttig og ydmyg og kostelig og kysk.
Hmm, jaja, mon ikke børn i sommerhuse har anset Søster Vand for lidt af en vandhund, der var for from til at bide solen i sig? En del må givet ha' savnet hele uger badet i sol og hadet dryptuden under hætten, havet har tilmed været for koldt for eskimoer at dyppe tåen i. Men det er stadig sommer, tra-la-la, og netop for for at træde lidt mere i det, da vil jeg her slå på tromme for nogle…
Snespor
Stor-mokkasiner i nysneens glitter – de slæber en kende – måske er han træt – her standser han – lytter? – og se hvor han skridter – han løber – han springer – bli’r ung og adræt, og her, hvor det knirker og piber og hviner, her kommer der spor af to nye mokkasiner.
Sikke yndige små! Og de tripper som stikker ved siden af køller i sving mod et skind, og snubler en stikke, slår køllen så sikker som klovene under en fire års hind; – her stopper de op, og een tå står og smiler vis à vis, hvor to pladser i nysneen hviler.
Du kæreste – trommen går vid’re alene; men hvor er den trippende små tamburin? Her bøjer han sig ind under snetunge grene – og her er en rem af en rød mokkasin. – En hytte! – kom Juno! Hvad rager os feen, når vi er forlovet med skoven og sneen.
- Nis Petersen.
Nis’ digt ku’ sagtens være sneglebørnesnak på sengekanten om de snarlige vinterlege i natlampens skær, nu skyerne har slukket stjernerne og det snart også er tid for nisser at glide ind i drømmen. Efterårssolen er nu heller ikke værst, og så er der jo heller ikke langt igen til det blir juuuul…;)
Altså, den lange lømmel er garantrisse aldrig kommet helskindet nedad nogen sandbanke med vinden for fuld skrue i nathuen, så man tør jo slet ikke overveje knokkelværkets tilstand på glattere underlag, trods nok så megen modvind i sydvesten – han er jo fuld af Annemad! Delebørn burde afgjort ha’ samlet de to nær Løkken, med fare for et harmonikasammenstød af lykkelig weltschmertz – syntes jeg, dengang jeg nød deres vidunderlige programmer..;)
Apropos andemad og sand i håret, tænkte jeg det måske ku’ være rart med et par nyttige råd, den slags ser vi jo så sjældent i disse tider, hvor kvinden er gået fra bog og nål og vi stakler går rundt med hul i sokkerne, ak ak:
Rejer gir tørre hornhinder fedt gir filipenser pandekager ligger for fladt i maven flæsk er ikke godt for hjertet fisk er ikke godt for slagteren kylling er ikke godt for kyllingen frikadeller er ikke godt for noget undgå sagosuppe under svangerskabet undgå løg under ægteskabet sødt er syndigt surt er farligt salt forkorter livet bittert trækker de i landdrag marmelade gir slatne ører labskovs trækker svømmeblæren sammen æg får armene til at sidde skævt ost påvirker lugtesansen peberrod påvirker smagen småkager påvirker hørelsen radiser indskrænker horisonten ærter standser udviklingen blomkål tar udsigten morgenmad tar appetitten natmad skærper den mad er ikke godt for maven livet er usundt haps haps haps
*
Ansigter blir jo så glade i solen, der omvendt er glad i Benny, og det er jo ikke fordi det pædagogiske skelet er uglad i sommeren, men til morgenkaffen sluttelig en…
Vinterbøn
Vinter, gør mig stille at jeg kan høre smerten i de lukkede træer, i de stumme fugle, i vandet der kradser med tynde barnenegle under isens låg. Vinter, gør mig stille at jeg kan høre din smerte.
Vinter, gør mig vågen at jeg kan kende dig. Denne induktionsstrøm der kroger min hånd når jeg vil åbne den, er det dig? Er du bundet et sted og sender nødsignaler ud gennem mine nerver? Vinter, gør mig vågen at jeg kan finde dig.
Dejlige Benny, som altid får det menneskelige kaldt frem med sin lune ... :)) Jeg tror ikke, jeg før har læst det sidste af dem?
La Cours Levende vande har jeg nydt her i en sen nattetime, og nu hvor morgenen næsten gryr, må det være morgendigtene, der bli'r den lille avec ved siden af kaffekoppen :))
Morgen
Himlen er grøn over Træernes Kroner, endnu hensunket i mørkt Drømmeri, men i den kølige Stilhed, som stiger, gyder sig Morgenens Renhed deri. Ind mod det klare, ind mod det høje, det, der blev smidigt og bølgende fast, styrter et Fugleskrigs skinnende Toner, slynget fra Struben i hvirvlende Hast.
Lyset og Luften, de jagende Klange, brudt til et Skum mod den lyse Ro, bygger vor Glæde en Bro gennem Rummet, hvor den kan springe i duggvaade Sko.
***
Øjeblik
Skoven staar aaben som en Mund, der synger. Bladene ler i Lyset, og jeg læser paa grønne Læber Ord, jeg hører gerne.
Græsmarken flyver op mod Regnens Vinger, og som et Luftskib dykker der en Bille helt blaa som set i Drøm og fra en anden Stjerne.
Blæsten har rejst sig paa sin lune Rede, den svømmer gennem Luften, og nu dypper den kølende sit ene Bryst i Kornet, hvor som en aaben Skaal dets Aftryk gaar.
Gøgen har standset sine Raab, og Tordnen aabner sin blinde Dør bag Hyldens Gavle. Lynene skingrer over Himlens Tavle. Barndommens hvide Ekko til mig naar.
Har dette været mit og er det atter sendt mig tilbage som en Kvinde kommer. Lydløs og svøbt i vaade Lys og Latter staar hun med Munden skygget af sit Haar.
***
Havens morgen
Graa af Dugg er Haven, drivende, som dukket op af Underverdnen med sit Taageflor.
Solens Løvehoved luder over Græsset, hvor den slikker Duggen som en Dyremor.
Fuglehjertet vaagner som et Vand, den store Stilhed tørstigt hæver i den sprøde Stund,
og imens han tømmer sine Hænders Bæger, glitrer Sangens Vellyd om den tavses Mund.
***
Dobbelttegn
Jeg kom med tidligt Lys i mine Øjne, og alt stod mørkt imod den blege Sol. Jeg saa den stige i den sprøde Kulde og sætte sig paa Havets lave Stol. Gyldne i Lyset svømmed gyldne Skyer, men de var uvejrsblaa paa deres Rygge. Jeg stod med Solens Varme paa mit Ansigt og saa to Stjerner skifte Lys og Skygge.
Alting var stille, da det Dobbelttegn lo paa den flade Strandengs Græs og Sten. Et Favntags Ild og Stumhed mellem to skælved i alle Ting, skønt hver var en. Og Kvæget vaagned graat af Duggens Skimmel og løfted Horn som Rav mod Skyens Rande, og naar de kom forbi med deres Varme, vandred et køligt Kærtegn paa min Pande.
***
Træerne
Den hele Sommer lang har jeg stirret paa jer, Trær, men vores fælles Stumhed, den dybe, vilde Stemthed før Sangen skal begynde, blev kun for jer til Sang, aa Digtere, som gror med Rødderne i Jorden, hvorpaa jeg har min Gang. Vi kan vist bare mødes, hvis den i mig kan fødes, den fjerne, lyse Verden førend det første Ord. Da Ordet var en Kilde, en Klippe og en Bølge, et Blad, en Sten i Bækken og Tordenen bag Skoven. Men jeg blev altfor tung til undrende og stille med jer at slaa Følge og gaa i glemte Spor, sagtmodige, som standsed ved Døren, hvor jeg bor.
Tak for fine og så prægtige linjer, der jo også findes i visse ansigtstræk hos ældre mænd og koner, samt netop i skriftens buede linjer, der ligefrem ka' skrive tegn på genkendelse i øjnes fødte tanker, måske særlig i møder med Andersenske Benny eller den la Cour'ske Paul - og når man så også ser nyt, ja så er det jo helt i top..;)
Benny Andersen har sandelig også været rundt, og er bl.a. stødt ind i Søren Kierkegaard på Hjortekærsvej, jeg husker ikke lige om det var i syltet poesi, men bukserne var i al fald på cykel. Og det er dén slags man kan opleve i selskab med Benny Andersen, selv om jeg pers. gernest havde mødt Knagsted og det pædaogiske skelet stå dér og se beruset på perspektivet, hvilket også jeg var faldet i stave over, som endnu en anbefalet Andersensk dyd. Men tænk dig, at kalde sig for doven digter, eller...
Den forpuppede digter
I skulle bare ha set mig den gang jeg begyndte og den gang jeg blev ved og den gang jeg ikke kunne holde op og I skulle bare ha set mig når jeg tar fat for alvor og blir ved at blive ved men lige nu må I helst se den anden vej.
- Benny Andersen.
Bedste hilsner Simon
P.s.: kors hvor det styrtede ned i går, her i spejledam! ;)
Et beregnende P.s.: Til regnens dans ka’ det jo være fint at læse, forudsat at ens lemmer ka’ holde sig i ro, og her er poesien vel ikke det værste at fordrive vandet med, idet hverken vandfaldet om eller digtningen i sig selv jo har ende. Det samme ka’ siges om Paul Valéry, som man så nydeligt helt ka’ forsvinde i til man savnes, sikkert som Højholt og han selv nød fortryllelsen ved Mallarmé. I hans Essays og aforismer skriver han flg.:
De virkelige elskere af et kunstværk er dem der bruger mindst lige så meget begær og tid til at se på det i sig selv, og inde i sig, som der i sin tid blev brugt på at skabe det. Men endnu mere engagerede er de der er bange for det og flygter. Tanken bør i digtet være skjult som nærringsværdien i en frugt. En frugt er nærring, men virker som bare velsmag. Man føler bare glæde, men man modtager et stof. Fortryllelsen indhyller denne umærkelige nærring som den medfører. Digtet er aldrig fuldført – det er altid en slump som bringer det til afslutning, det vil sige udleverer det til publikum. Det kan være trætheden, forelæggerens mas – eller et andet digt der trænger sig på. Men selve arbejdets tilstand viser aldrig (med mindre forfatteren er dum) at det ikke kunne udarbejdes videre, ændres, betragtes som et første udkast eller udgangspunkt for ny søgning. Jeg for min del kan godt forestille mig at samme emne og næsten samme ord kunne tages op igen ustandselig og fylde et helt liv.
*
Det var forslaget til læsning i regnen, som det også ka' være fint at danse i, selv om man med huset på ryggen må snegle sig rundt i tangoen. God weekend ;)
Som vinbjergsnegl er man udsat for naturens luner, et af dem har hænder som skovle og grådige øjne, et andet er fjerposer på træk med sylespidse næb - og så er det godt at ha' hjemme i musens have. Apropos trækfuglens kompas, læst fra nord til syd, var der nylig i WA en fin artikel indeholdende et par af de bevingede ord:
Ordene rejser
Jeg bor i et andet land, men forlader alligevel ikke mit hjem. Alfabetet tager jeg med og grammatikkens strukturer, ordenes betydning og betoning. Uanset hvor på kloden jeg slår mig ned bor jeg i sproget, jeg er født ind i. Ingen storm af andre sprog vælter mig omkuld. Jeg er jeg i mit eget sprog – drømmer på det, der tilfældigt blev mit modersmål. Jeg skriver hjemme, skriver ude, overalt det samme: Ordene har trækfuglehjerte, viser dissektionen, de vil nå en anden, og jeg lever med disse fugleord, deres sang og hæse skrig.
*
Fik du mon købt den, og er nu en medrejsende på fjerne vinde?
Jo jo, trækfuglens kompas eksisterer i levende live her i huset ... og selvfølgelig også lugten af sne, som sagtens kan fornemmes, også her i en sensommernat ... og endda ligeså bevinget som trækfuglen selv :))
UNDER FJERSKYER
Som blod springer frem på en pande,
lyse, røde skyer af iskrystal
højt over jorden, før solen går ned,
kompakt lugt af fyrrenåle
føres med en brise fra træerne længere borte.
En sværm af insekter hænger i luften,
husker, hvordan det var at blive holdt vågen
af en historie uden at kæmpe mod søvnen, bare følge
læber i bevægelse, lytte til ord fra en mund,
mærke den varme ånde strømme mig i møde,
holde mig svævende i lampens lys
som insekterne foran mig.
Først efter historien landede jeg i mørket,
der var godt,
overladt til mig selv
piblede ord uophørligt frem.
Jeg er til stede, lytter til mit åndedrag midt på stien,
hvor jeg er standset,
som jeg hørte min vejrtrækning i mørket som barn
uden at kalde på nogen. Lungerne
spilede sig ud, når lampen blev slukket,
historierne var uden slutning dengang,
de blev ved, uberegneligt,
der var intet farvel,
ingen talte om, at noget ville ende.
Når ét eventyr sluttede, fortsatte det næste,
der var kun begyndelser, tilblivelse, åbninger,
som om historierne behøvede mig
for at folde sig ud, eller jeg behøvede dem
for at få pustet liv i mig, for at trække vejret,
så lungerne nåede himlen, videde sig ud
som nu i brisen under fjerskyerne.
***
FORELSKET FUGL
Trækker vejret ind, så dybt jeg kan,
skuldre hæver og sænker sig, lys
hæver og sænker sig, sneens aromatiske lys.
Jeg er tredimensional,
foldes lungerne ud, har de et areal
på størrelse med en lejlighed
på cirka 90 kvadratmeter, jeg flytter ind,
tager hver en krog i brug.
Mave, ryg, hele brystkassen udvider sig,
det kuppelformede mellemgulv,
der øger volumen i brysthulen, spiler sig ud,
når jeg trækker vejret, indsuger duftene omkring,
luft, passage, bevægelse,
jeg er lysvågen,
trækker vejret ind, snefog, snestorm, snevinter,
om natten snehvid månesabel.
Jeg synger og taler på luften, jeg ånder ud,
synger stående ved at løfte hovedet
som en forelsket fugl,
synger fuglen måske med bøjet hoved?
Trækker vejret ind, så dybt jeg kan,
som at stige på et tog nord for fremtiden
og lade sig fragte af sted,
finde hvile i bevægelsen, ro
til at omspænde et akustisk alfabet,
ro til at forme tanker til ord,
før jeg ånder ud igen hinsides snegrænsers hvide spor.
***
ÅND
Jeg indånder sneluft, indånder et verdensrum,
sneen daler, danser mellem træer, danser
under gadelygters lyskegler, sneen har mistet himlen,
sneen hvirvler gennem rummet, jeg indånder kulde,
indånder renhed, sneen er hvile for sjælen,
tanker stiger op, ekspanderer, mens hvert fnug søger
sit tilfældige centrum i verden, snehimlen lægger sig
på jorden, noget rækker ud over kroppens grænse,
noget større er til, end jeg kan omfatte, kun ane,
snehimlen lægger sig over mit hjerte,
jeg indånder luften, der binder
os sammen hver for sig.
Ånd mærkes, når den indfinder sig, rører
som med spidsen af en vinge, en vind, en tågebølge,
sætter sit spor af opløftethed, når den uventet kommer,
ånd er forbundet med min bevidsthed, men ikke mindst
større end den, ånd kan nå alles bevidsthed,
den findes mellem os, vi taler sammen,
forstår i glimt hinanden, griber ind i hinandens liv,
mirakuløst eller barbarisk, ord er udånding, indånding,
jeg indånder lugten af sne, ånder ud, ånder ind, som du.
... og go'nunat Musen
P.S. Jeg har ikke læst WA med trækfuglens bevingede ord,og jeg har forgæves søgt efter at finde den på nettet?
Ja jeg forestillede mig skam også du befandt dig på vinden, for med luft under vingerne at følge den moderne augur, der som en anden romer varsler under studier med dissektion i felten, men i en tid hvor ordenes betydning ikke altid får skyer til at lette...
Artiklen, skrevet af Tafdrup, befinder sig i WA/28, 14 juli s. 14-15, sektionen: Bøger – ka’ den ikke med få tryk hittes på afstand, da ligger den øjensynligt på bib og afventer dit blik, idet jeg næppe forestiller mig at de allerede sku’ ha’ smidt den ud. Ved samme lejlighed ka du jo så nyde interviewet med Henrik Nordbrandt: »Jeg er den, jeg er. Også i udlandet« - der med solen bagfra var min lørdags nydelse, med kaffen på langs som en anden græker. Og da vi nu ér der, i det græske såvel som på langs, ja så er der jo ikke så langt til Leros, hvor man i Göran Schildt’s græske epos ka’ besøge hans Dianas ø – ja hvad ved sådan en nisse som jeg, det ku' da hænde også du trængte til lidt sol på tippen, og netop dér er han fuldt ud leveringsdygtig, selvom han desværre har forladt arenaen.
Borges er mit efterår på natbordet, et tidsbassin oplyst af en natlampe, og snart lægger en kølighed sig himmelhøj om huse og haverne blotter sig i mælkehvidt. Man vil savne farverne og morgensangen, men det er stadig lunt, vi bader som spurve i bladgrønt og ildnes i aftninger af chablis under kroner, men lægger os altid i en…
Erindringsstrøm
Min erindring om husets have: planternes slaraffenliv, et fornemt liv, en mystisk adelsfrue tilberedt af sine mænd.
Højeste palme på himlen dér og lejekaserne for kvidrende spurve; vinranke, med de mørke druers firmament døsende sommerdage i din skygge.
Højrøde vindmølle: det fjerne hjul som drejede med blæsten, husets stolthed, for de andre lød vandsælgerens klokke langs med floden.
Runde, meget dybe brønd, du gjorde haven svimlende for mig, skrækslagen så jeg gennem en sprække ned i dit fugtige fangehul.
Have, foran dit gitter slæbte tålmodige bude altid på noget og de pjaltede optog gjorde mig bange med deres grove, blasfemiske kæft.
Høkerboden som dominerede hjørnet var roden til alt ondt; men du havde rør at lave til lanser og spurve til at gå i forbøn for dig.
Dine træers drøm og min blander sig fremdeles om natten og skadens hærgen har afsat en ældgammel angst i mit blod.
Dine ganske få alen jord var en geografibog for os; en jordvold var selve ˶verdensbjerget˝ og meget farlig at bestige.
Have, jeg standser min hyldest her for altid at være istand til at mindes: bevidst eller ubevidst var dine træer villige til at give os skygge.
*
Heller ikke Borges ville jeg undvære, hvad han åbenbart vidste, siden hans romerske månenæse så tit blander sig op i mine nætter, selvfølgelig med taknemlighed…;)
Endnu en dråbe fra Borges pen, denne snu gamle ræv man bader i for at blomstre, samt en storartet anelse fra Wordsworth himself, der må være lige så nødvendig som vandet:
Ting
Den væltede bog som de andre skjuler bagerst i reolen og som dagene og nætterne dækker langsomt med stille støv. Ankeret fra Sidon som Englands have trykker ned i deres blinde og bløde dyb. Spejler som ikke gentager nogen når huset er ladt alene tilbage. De neglestumper som vi efterlader i tidens og i rummets løb. Det ubestemmelige støv der har været Shakespeare. Skyernes modifikationer. Den kortlivede, symmetriske rose som tilfældet skabte i de hemmelige spejle i barndommens kalejdoskop. Argos’ årer, det første skib. Fodsporene i sandet på stranden som de dosage og skæbnesvangre bølger sletter. Turners farver når lyset slukkes I det lange lige galleri og intet skridt genlyder i den høje nat. Bagsiden af det udførlige verdenskort. det fine spindelvæv i pyramiden. Den blinde sten og den nysgerrige hånd. Drømmen jeg drømte lige før daggry og som jeg glemte mens dagen lysnede. Begyndelsen og slutningen på Finsburhs epos, i dag nogle vers af jern, ikke gnavet af tidens tand. Det omvendte bogstav på trækpapiret. Skildpadden og bunden af cisternen. Det som ikke kan være. Det andet horn på enhjørningen. Det væsen som er Tre og En. Den trekantede skive. Det ufattelige øjeblik da eleaterens pil, ubevægelig i luften, rammer plet. Blomsten mellem siderne hos Bécquer. Pendulet som tiden har holdt tilbage. Klingen Odin plantede i træet. De ikke afskårne blades tekst. Hovenes lyde under stormangrebet ved Junín, som på en eller anden evig måde ikke er slut og er en del af handlingen. Skyggen af Sarmiento på husfacaderne. Stemmen som hyrderne hørte på bjerget. Skelettet blegnende i ørkenen. Kuglen som dræbte Francisco Borges. Bagsiden af tapetet. Tingene som ingen ser undtagen Berkeleys Gud.
*
Du
Et eneste menneske er født, et eneste menneske er død på jorden. At påstå det modsatte er bare statistik, er et for- gæves regnestykke. Ikke mindre umuligt end at addere en duft af regn og drømmen du drømte natten til i forgårs. Dette menneske er Ulysses, Abel, Kain, det før- ste menneske som bragte orden i stjernebilleder- ne, det menneske som byggede den første pyra- mide, det menneske som skrev heksagrammerne i Forvandlingens Bog, smeden som ristede runer i Hengists sværd, bueskytten Einar Tambarskelver, Luís de León, boghandleren som avlede Samuel Johnson, Voltaires gartner, Darwin i stævnen på Beagle, en jøde i gaskammeret, med tiden du og jeg. Et eneste menneske er død ved Ilion, ved Me- taurus, ved Hastings, ved Austerlitz, ved Trafalgar, ved Gettysburg. Et eneste menneske er død på hospitalerne, på skibe, i den tunge ensomhed, i vanens eller kær- lighedens alkove. Et eneste menneske har betragtet det store morgengry. Et eneste menneske har på sin gabe følt vandets svalhed, smagen af frugterne og af kødet. Jeg taler om den eneste, den ene, om den der al- tid er alene.
Norman, Oklahoma.
- Jorge Luis Borges, Digte 1923 – 85.
*
Oft in these moments such a holy calm Did overspread my soul, that I forgot That I had bolily eyes, and what I saw Appear’d like something in myself, a dream, A prospect in my mind…
- Wordsworth.
mvh Simon P.s.: trænger humøret til en gang lak, ka' Evelyns Waugh's Gilbert Pinfolds prøvelse få smilet frem!
Måske du er på ferie, eller bare må dryppe øjnene i sensommerens havedrøm, begge dele er dig velundt, hvad du selvfølgelig ved. Det har jo heller ikke været nogen særlig varm sommer, alligevel fristes jeg til at sige, at jeg fremfor de hede somre gernest nyder de gode ture mellem grædekoneskyer, stik modsat ungdomstiden, hvor det vist ikke ku’ blive hedt nok. En stemningsfuld hede findes også i Philip Kerr’s Prussian Blue, hvor man i selskab med Bernie Gunther konfronteres med noget så uhyggeligt som Martin Bormann’s isnende kulde, der er lagt godt i ovnen, sku’ man nu være blevet træt af skyers våde hundeøjne og trænger til adspredelse. Selvfølgelig ska’ et mord på ingen andre end Heydrich’s anfordring opklares, og mord har det jo i krimis med at intimidere livsnydere på bedste Agatha Christie-manér, hvilket også her er tilfældet, deltagerne og rammerne er dog usædvanligt enestående, med de historiske kendsgerninger og dette spektrum af fascinerende personligheder der træder frem for én, som var uret 1939 sat i stå.
Albert Speer (Hitlers arkitekt) beskriver i sin dagborg Spandauer Tagebücher adskillige af sine kolleger, gennem hans skarpe øjne får de personlighed ved karaktertræk han indgående ridser op, ikke mindst ”kollektivets” seks andre indsatte, selvfølgelig, en absolut fængslende læsning – forudsat naturligvis den tids politiske klima og en frygtelig historie har interesse. Det har den givet for Philip Kerr, der gennem Bernie Gunther vækker alt til live, selvfølgelig i en fiction real, for det drypper af virkelighed – fremfor alt har man, ja jeg tror serien nu er oppe på hele 12 titler, masser af god historie at dyppe sig i, når ellers fusserne er tørre og maven er glad, og man ligger på flyderen med en god kop kaffe efter en tur i vandland…;)
Jo, jeg er her, men jeg har det nok bare med at falde i staver af og til, for så pludselig at befinde mig på både vildveje og vandveje ... og omfartsveje :))
Apropos vild- og vandveje, så mødte jeg tilfældigt denne radioudsendelse på min vej og er nu endt op med et eventyrligt besøg i Venedig og en sanseoplevelse af ord på smukkeste vis :))) den2radio.dk/udsendelser/venedig/
"En tåre kan fældes i denne by ved adskillige lejligheder. Antager man at skønhed er en fordeling af lys på den måde der er mest kongenial med ens nethinde, er en tåre en indrømmelse af nethindens, såvel som tårens, manglende evne til at fastholde skønheden. I det store og hele indfinder kærlighed sig med lysets hastighed; adskillelse med lydens. Det er nedtrapningen af den høje hastighed til den lave som fugter ens øje. Fordi man er forgængelig føles en afsked med dette sted altid endelig; at lægge det bag sig er at forlade det for altid. For at tage afsked er en forvisning af øjet til andre sansers provinser; i bedste fald til hjernens sprækker og spalter. For øjet identificerer sig ikke med den krop det hører til, men med genstanden for dets opmærksomhed. Og af rent optiske grunde betyder afsked for øjet ikke at kroppen forlader byen, men at byen forlader pupillen. På samme måde volder den elskedes forsvinden sorg, især når det sker gradvist, uanset hvem der rent faktisk flytter sig, og af hvilken peripatetisk grund. Som verden ser ud er denne by øjets elskede. Efter den er alt et antiklimaks. En tåre er forudanelsen af øjets fremtid."
"Om vinteren vågner man i denne by, især om søndagen, til lyden af dens utallige klokker, som om et kæmpemæssigt the-stel stod og rystede på en sølvbakke i den perlegrå luft uden for ens lette gardiner. Man slår vinduet op, og værelset fyldes øjeblikkelig af denne klokkespilmættede dis derudefra, som består af fugtig ilt, af kaffe og af bøn.
Uanset hvilken slags og hvor mange piller man er nødt til at sluge denne morgen, føler man, at ens sidste time endnu ikke er kommet.
Uanset hvor selvstændig man i øvrigt er, hvor meget man end er blevet svigtet, og hvor dybtgående og forstemmende ens selvopfattelse er, tror man på, at der stadig er håb for en, eller i hvert fald en fremtid."
"Hvis det ikke var for nåden, ville årsagerne til gensidighed være uudgrundelige ..."
" ... det eneste som kunne overgå denne by af vand, ville være en by bygget i luften."
Ja man er som en åkande og ikke så mærkeligt, i betragtning af hvem fortælleren er. Og så lige Venedig, man snuser de dasende billeder i sig og genkender her og dér stemninger – har du brug for en redningsvest? Det ér jo fantastisk godt, og svært at træde vande med ørerne på stilke. Så herfra et tik-tak fra mig, der stadig flyder i kanalerne...
Bedste søndagshilsner Simon P.s.: hørte engang samme oplæser fortælle Stefan Zweigs erindringer (Verden af i går), fra samme hyldemeter med fantastiske forfattere, efterfølgende i samme tilstand. I øvrigt godt at høre du falder i staver, og det er sådan set ikke fordi jeg unødigt vil forstyrre, hader jo den slags når jeg selv staver, men hvad mon du syntes om VS' kristusbog, hører jeg mig selv tænke? ;)
Én dag nærmere nissernes festtid, dansen om træet og grøden til velbehag. Uuhm ... jamen, vi nupper da lige en forsmag i nedtællingen med det første kapitel i Ole Lund Kirkegaards "Mig og bedstefar - og så Nisse Pok" :))
"Hvert år, når julen nærmer sig, flytter jeg ud på landet og bliver bondemand. Eller bondedreng hedder det vel, når man kun er otte år gammel og mangler den ene fortand. »Sådan en bette knægt har slet ikke godt af at bo inde i en by,« siger min bedstefar til min mor. »Næhh, sådan en grønskolling skal ud på landet og ha’ godt med snefog i næsen og masser af rim i skægget.« Jamen,« siger mor, «drengen har da slet ikke noget skæg.« »Har han ikke noget skæg?« råber min bedstefar. »Nåhh, nej. Det har de vel for resten ikke i den alder. Men en næse – det har han da vel?« Ja, ja,« siger min mor. »En næse har han – så for min skyld kan han såmænd godt tage på landet.« Se. På den måde går det til, at jeg hvert år først kører et stort stykke vej med toget – så et mindre stykke vej med rutebilen – og til sidst skrumpler og bumpler jeg ud ad en gruset vej på toppen af Alfred Olsens gamle lastbil. Til sidst standser Alfred med et ryk – og dér ligger bedstefars gård minsandten midt mellem bakkerne. Der stiger røg op af skorstenen, hunden Sophus gør og logrer, og den gamle hest, som hedder Lotte – ligesom alle andre ordentlige heste – stikker hovedet ud ad stalddøren og vrinsker. Og så kommer bedstefar susende ud ad døren. »Halløj, knægt,« råber han. »Vel mødt.« Min bedstefar har et kæmpestort, hvidt skæg. Så stort er hans skæg, at det næsten når ned til midt på hans mave, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan han kan finde munden derinde i skægget, når han skal putte mad derind. Men når man ser rigtigt længe på ham – min bedstefar – så kan man nu godt se, hvor munden sidder, fordi skægget er lidt gult på det sted. Det kommer vist af, at noget af maden bliver siddende i skægget, når han har spist. Og så lugter han – min bedstefar. Næhh, ikke sådan grimt – nærmest lidt dejligt. Mest lugter han af stald og halm – men han lugter også lidt af tobak og skrå og brændevin og røg fra komfuret. Nå, men når jeg kommer, så råber han: »Halløj, sønnike,« og giver mig en ordentlig knusetur, så jeg bliver helt rød i hovedet – og bagefter går vi rundt og hilser på alle dyrene. Hunden Sophus bider mig i buksebenet, og gamle Lotte rykker mig i ærmet, fordi hun tror, at jeg har en sukkerknald i lommen. Så giver jeg hende et stykke tyggegummi – eller to – i stedet for, og så ser hun mægtig tilfreds ud. Lotte holder ganske forfærdelig meget af tyggegummi. Til sidst går bedstefar og mig ind i hans varme stue, hvor der er så lavt til loftet, at bedstefar må bukke hovedet en smule. Og derinde sidder vi så foran kakkelovnen og stikker hovederne sammen, mens vi fortæller hinanden ting, som ikke kommer andre ved. Til sidst siger jeg: »Bedstefar, kommer her nisser i år?« »Mmm, tjahhh,« siger min bedstefar. »Det plejer der jo, så mon ikke.« Og minsandten om det så ikke banker på døren, og Anders Post stikker hovedet ind i stuen og siger, at der er brev til bedstefar. »Ha,« brummer min bedstefar fornøjet, da Anders Post er gået igen. »Det her er sikkert brev fra en eller anden nisse, der vil tilbringe julen i vores hyggelige selskab.« Og ganske rigtigt. Brevet er fra Nisse Pok, og han skriver, at han kommer en af de nærmeste dage. »Nisse Pok,« mumler bedstefar og tænder sin krumme pibe. »Nisse Pok. Nå, så det er Nisse Pok, der vil bo her i år.« »Kender du ham?« spørger jeg. »Om jeg kender ham,« brummer bedstefar. »Ja, du kan lige regne med, at jeg kender ham. Men vent til i morgen, så skal jeg fortælle dig et par historier om ham.«
Se, dét er en rigtig nissehistorie, som må høre med i nedtællingen.
Med ønsket om en Glædelig forjul på forskud RoseMarie
Jeg er helt enig, dén hører absolut med til forretterne – forøvrigt undrede det også altid mig, som barn at se disse enorme skæg nærmest dække bord, samt hvordan de netop fik noget i skrutten, med denne vækst strittende ud af hovedet. Særlig én fascinerede mig, en gammel ven til min far der hed Cornelius, og så hans store bistre papegøje. Skægget sad faktisk altid og gaflede ostebidder i sig til kaffen, når jeg en sjælden gang var med på besøg, og jeg tænkte tit på hvad der mon gemte sig, dér i skoven. Tanken slår mig stadig, når jeg ser én med rigtig skæg, altså julemandsskæg, men mad får de altså, for samtlige jeg har observeret er temmelig trinde og har i reglen et storartet lune…;)
Og ja, tiden ér jo ved at være inde til hyggelige nisser på loftet, samt til udveksling af gode opskrifter på exempelvis klejner, der som regel ender med at gi’ mig kvalme, ikke at det stopper trafikken, som begynder om ca. en måneds tid. Og så netop historierne, de er næsten det vigtigste, det stemningsskabende, men her er der også små og store børn med julelys i øjnene, som overhovedet ikke ka’ skelnes fra hinanden når der fx er Chip & Chap i æteren, alt sammen herlige historier, julehistorier; så lad os endelig få en masse af dem og lidt til – forresten er det ikke helt utænkeligt at jeg får langt skæg i år, dog uden ostehaps men sikkert hvidt…
Der ka’ nok blie plads til mer fra Joseph Brodsky, hvis venetianske vandmærke stadig klukker, som lyden fra gondolers dansen en søndag i mælkehvidt, eller berusede øjne i Brideshead af Evelyn Waugh:
Akaciens brusen
Storbyer tømmes om sommeren. Mennesker bæres af sted på bølger af ferie og lørdag. Om aftenen – kedsomhed. Først når du prøver at ringe til en veninde i byen, som du formoder endnu ikke er rejst mod syd, spidser du øren ved lyden af latter og volapyk,
og lægger røret igen: byen er indtaget. Skred overalt i systemet: lyskurve viser nu oftest rødt. Du får fat i dagens avis og begynder din læsning med teaterrubrikken, hvis tekst er gengivet med petit. Ibsen er tung at danse med. A.P. Tjekhov – forslidt. Hellere gå sig en tur og samle lidt appetit.
Solen går ned, som altid, bag TV-tårnet, Og dér har vi da også Vesten, hvor damer behandles som æg, der, hvor pistolerne knalder, og hvor man siger ˶skrub af˝ til folk, der beder om penge. En sølvfarvet klarinet i sorte, skælvende fingre synger sit ˶lah-dee-dah˝. Baren er vinduet, som blev udhugget mod den kant.
Flaskernes række på hylden ligner New Yorks silhuet. Så er du allerede henrykt og venligt stemt. Det eneste, som kan give fornemmelsen af Orient, er tankernes kileskrift: hver af dem ender blindt, samt Muhammed eller hans bjergtop på pengeseddel eller mønt og det hviskende ˶do you speak …˝ i de hede åndedræt.
Ved hjælp af en knibtangsmanøvre ender din slingrende kurs ved Cannae, hvor du krænger dit stinkende indre ud om morgenen, klokken fire, i det flisebeklædte rum; fra spejlets oval over vasken med urinens højlydte plask glor han på dig – hans greb om sværdet er mandigt og fast – Erobreren, mens han forsøger at fremsige et ˶cha-cha-chaeren˝.
*
Den jødiske kirkegård uden for Leningrad
Den jødiske kirkegård uden for Leningrad. Et skævt stakit af frønnet finér. Bag det skæve stakit ligger på rad jurister, handelsfolk, musikanter, revolutionære.
De sang for sig selv. Sparede op til sig selv. De døde for andre. Men først svarede de skat og viste øvrigheden ære, og i denne uhelbredeligt materielle verden tolkede de Talmud og forblev idealister.
Måske så de meget mere. Måske troede de blindt. Men de lærte deres børn at være tålsomme og stædige. Og de såede ikke korn. Nej, de såede aldrig korn. De lagde blot sig selv som sædekorn, i jordens kulde. Dysset ind i evig søvn. Dernæst drysset til, med muld, og man tændte lys for dem, og på deres Mindedag lod de sultne oldinge, halvkvalt af kulde deres stemmer gjalde med bøn om lindring. Og de fandt den. Som opløsning af materien.
Intet huskes mere. Intet glemmes heller. Bag det skæve stakit af frønnet finér, fire kilometer fra, hvor sporvognen vender.
Ups! sørme om ikke her er endnu ét, fra digteren med noget af en historisk akse, forvist fra sit land, sin elskede og sit barn, ved en politisk bestemmelse man næsten må være russisk for at begribe omfanget af og tabet ved, trods den noble pris og de utallige anerkendelser udenfor murene… Vandmærke, som jeg just kastede mig over på din anbefaling, er helt i top – meget apropos dette med at svømme i erindringshorisonter…;)
Den klassiske ballet
Til Mikhail Baryshnikov
Den klassiske ballet er skønhedens slot, hvis blide undersætter er afsondret fra dagens prosa af orkestergraven. Og vindebroerne er trukket op.
Vi presser bagen ned i det imperiale plys, den skønne, som du aldrig kan forføre, får sine lår til at stenografere, og lander så i haven, som et spyd.
Vi ser de onde magter i mørkebrunt trikot, den gode ngel svøbt i tyl og drøm. Og ovationerne når til Elysium og vækker brat Tjajkovskij & Co.
Den klassiske ballet! En tid, som er passé! Med skolhed grog og kys på alle læber, med droskerne, som fløj, og bobeóbi, og hvis der var en fjende – sp var det Marskal Ney.
Betjentpupiller lyste mod gyldne kuplers glans. Man døde i de reder, hvor man fødtes. Og det, der løftedes, hvis noget løftedes, var ingen bro, men Pavlova i dans.
Forunderligt så fjernt fra det gamle russerland at se Baryshnikov, med uformindsket styrke i benene, med hele kroppens sitren omkring sin egen akse, sætte af
til springet, som éns sjæl så længe vented’ på, som pebermøer, parat til syndefaldet! Men alle steder er det hårdt at lande, så lad mig anbefale USA.
Mellemrumshygge opstår når og hvor, man mindst venter det ;)) Man søger et ord og finder et liv. Jeg søgte på *Paul Valéry* og fandt et par trygge og omfavnende vinger ...
Og tak for de fine grünbeine på fluepapiret, som en stærk tysk tobak denne tidlige lørdag morgen, for det var akkurat som katastrofe-fisk på nethinden, med naturen som vor tids lyriske pauseskærm og lærdom på grundskoleniveau, hvor gudskelov langt fra alle universalmelankolikere opmærksomhedskrævende sidder og hiver deres kristus i fletningerne – til trods for at man jo forstår panikken.
Lørdagen er avislæsning på tværs og langs, nu under en skummetmælksagtig efterårshimmel, dog med enkelte gyldne lamper i kronerne men desværre uden morgensangen, som jeg savner, vore bevingede venner med pejling forlod os jo i stilhed. Så snart er vi omfavnet af bladguld med stor lyst på vandring og eventyrlæsning, og ja, hvem ved, måske et lille mellemrum..;)
... eller måske er det en meget tidlig søndag morgen her med Mellemrummets genbrugsdigt nummer ét :))
Øjeblik
Vilde Roser i Dagregn! Og Toget er standset, med Ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
Lykkeligt stort og ligetil blir Livet – Draabe, der rammer Draabe, Regn over Regn. Sekunderne lukker sig op for en lang Erindring: Veje i Hederne, Pigestemmer og Havet.
Jeg smager dem paa min Mund, de forsvundne Somre . . . Kølige, regnfulde Lykke, et Kys af Aar –
Vi rejser i Krigens urolige, fjerde Sommer. Med eet er der stille . . . Vilde Roser i Dagregn, Ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
Ja, Morten Nielsen har med et kærligt blik øje for roser og regn og også for det vilde lys. Jeg bli'r aldrig træt af at læse om dette øjeblik ... et søndagsmorgendigt må det med rette være :))
Mange gode bogfund finder jeg på hylderne i genbrugser, sidst var fangsten mere end fortræffelig og til en femmer stykket. Der er ikke mange digtsamlinger og lignende på hylderne, men de findes, selvom de er få og små. Ikke mange kunder skænker ikke de små smalle bøger en tanke, men de små og smalle står jo bare lige der på hylden og venter på et søgende blik og en gribende hånd. Ja, og så kan jeg da ikke andet end at gi' dem en hånd og finde ind til deres skatkiste med guldkorn, perler og stjernestøv ... :))
"Min ven Paul la Cour" af Karla Frederiksen (breve)
"Rejsen til Astrid" af Otto Gelsted
"Minotauros" af Erik Knudsen (og flere forskellige af hustruen Lise Sørensen, såmænd også)
"I Fiskens Tegn & Jævndøgns Elegier" af Ole Wivel
... og Ole Wivel lægger ud
Henimod solnedgang naar svalerne skriger skinner glaskuplen under det fjendtlige loft. Det er den magiske time. Skyggerne viger.
Aa kom, naar blæsten stilner, med dine sange, luftaand, staa som et syngende træ. - Aftnerne paa et høsthospital er saa lange.
Bred dine hænder ud over denne rene time af klarhed og time af kølig ro. Slip din syngende frugt med naadige grene.
***
Som havet under dine øjenlåg, som konkyljen dit øre, som tang på stranden dit hår om kindernes og hagens skåle. Som vejenes støv alle vore ord, som røde bær vore kys, og som fuglene der plukker dem med hårde næb min ensomheds hunger. Som nøgne træer vore tanker, som blæst i deres grene Gud,
som røg af sne under himlen glemslens uendelige sang. Men dér, dybt, som undrende fisk på havbunden, som uudgrundelig skrift, skrevet med strenge og yndefulde tegn vore to små piger som sover.
Måske har vi før haft disse strofer her i mellemrummet, men så må de være til genkendelse og gentagelsens fryd ... :))
Et gensyn ka' udmærket være en bydende nødvendighed, hvis vi altså lige ser bort fra Gensyn med DR - der når året er omme og hvis også de gamle nyheder kastes op i spanden, sandsynligvis har overgået sig selv med hele 98% - det dog sikkert var faldet Evelyn Waugh ind også at gøre grin med, havde også han set nutidens journalister gå catwalk foran spejlene...
Egentlig var dette nu også ment som anbefaling til fortrinlig læsning, selv om det nok er tvivlsomt du vil finde Essays af Joseph Brodsky, hvordan man læser en bog mellem de tynde rygge på store reoler i genbrugsen. Til gengæld får du så et par herlige timer i godt selskab og med øjnene på stilke, der vel heller ikke er det værste en sneglenes muse ka' udsætte sig for, udover spadsurtæren til bib mod en blodbøg af indfriet forventninger. Så på med fødderne og op med paraplyen...;)
mvh & go efterårsdag! Simon P.s.: Er man pt. forskrækket over regnestokken, så tænk på det ærgerlige folk der i disse tider bygger svømmebassiner!
Med et hej til snegeles muse, og nærmest på en himmelseng af sollys, der får én til igen at fornemme sensommeren, samtidig et par essays fra Brodsky – som jeg var så fræk at stille i udsigt for enden af spadsurtæren, men faktisk sir han nogle sjove og interessante ting:
Jo mere poesi, man læser, jo mindre tolerant bliver man over for enhver form for ordflom af både politisk og filosofisk art, i historiske afhandlinger, sociale studier, eller inden for den kunstart, som kaldes fiktion. En god stil i et stykke prosa er altid afhængig af præcisionen, tempoet og den knappe intensitet i den poetiske diktion. Som barn af epitaf og epigram – tilsyneladende undfanget som en genvej til enhver form for konkret emne – er poesien en ældre bror til prosaen, og tillige en fortrinlig pisk over nakken på sidstnævnte. Den lærer ikke alene prosaen at kende værdien af det enkelte ord, men også de forskellige ordklassers individuelle temperamenter, alternativer til lineær komposition, evnen til at udelade alt overflødigt, at lægge vægt på detaljerne, brugen af antiklimaks. Frem for alt udvikler poesien hos prosaen en appetit for det metafysiske, hvilket er det, der adskiller et kunstværk fra et skønmaleri. Det må dog siges, at navnlig i denne retning har prosaen opført sig som en temmelig doven elev. Misforstå mig nu ikke: jeg prøver ikke på at afglorificere prosaen. Men sandheden er, at poesien ganske enkelt er ældre end prosaen og derfor har rejst over større afstande. Litteraturen begyndte med poesien, med en syngende nomade, længe før mennesket slog sig ned, blev fastboende og begyndte at skrive. Og selv om jeg andetsteds har sammenlignet forskellen på poesi og prosa som forskellen på flyvevåbnet og infanteriet, har det forslag, jeg fremsætter her, intet at gøre med hverken hierarki eller litteraturens antropologiske aner. Det eneste, jeg prøver på, er at være praktisk og spare Deres øjne og hjerneceller for en masse ubrugeligt papir med skrift på. Man kunne sige, poesien er som skabt til dette formål – thi den er i sin natur økonomisk. Hvad man derfor bør gøre, er i formindsket format at gentage den proces, der har fundet sted i vores civilisation over de sidste to tusinde år. Det er lettere, end De måske tror, thi poesiens fysiske omfang er langt ringere end prosaens. Og hvis De alligevel hovedsagelig er interesseret i i moderne litteratur, er det endnu lettere. Det eneste, De behøver, er at sætte et par måneder af i selskab med digterværker på Deres modersmål, helst fra den første del af dette århundrede. Jeg vil antage, at De ender med at side med ti eller tolv temmelig tynde bøger, og ved sommerens afslutning vil De være i fin form.
*
XIX
Blandt de mange dyder, der står til rådighed for os mennesker, er tålmodigheden den, der er bedst kendt for at give belønning. Faktisk er tålmodigheden en integreret del af alle dyder. Hvad er dyd uden tålmodighed? Et sundt temperament ikke mere. Der findes imidlertid en bestemt form for arbejde, hvor tålmodigheden er mere end som så. Faktisk kan alt andet være livsfarligt. Der findes en bestemt form for arbejde, der kræver tålmodighed i helvedes store mængder. Måske fordi det er den eneste form for dyd, der kan sættes i forbindelse med denne bestemte form for arbejde, udføres den af dette arbejdes udøvere med en særlig indædthed. Så bær over med os, kære læser. Forestil Dem, at De er en Muldvarp.
*
Sluttelig, og måske i forbindelse til en tråd om demens som Ole skrev om livet i, her et par ord fra et digt der måske vil være dronningen en lise – det er dog ikke småting hun har måttet høre og se på, i Bladet der burde tie mere end det tør, med en vis tålmodighed:
Det er os ikke givet at råde Hvordan eller i hvem vore ord fortsætter livet Kun den dybeste glemsel er givet Fra hvilken vi engang blev skænket nåde
Et vidunderligt program om denne behagelige og tilmed smukke cykel, hvor tanken om at den første danske tilhørte Gustav Wied, der nu skulle være begravet i hans have, næsten gør historien endnu sjovere – såvel som herligt at se de rankryggede vippe afsted med netop en tydelig Wied’sk anstand: https://www.youtube.com/watch?v=cDEC0HiRoik
Jeg elsker at læse Knud Sønderbys essays, han er det menneskeligste menneske, en humorist udover alle grænser og var en ven af Ebbe Rode, der begræd hans død og sikkert af samme grund. Hans essays findes i samlet udgave, her…
Et tag i Sverige
En uge i det tidligere forår boede jeg på Øresundskysten nord for Helsigør. Lange dage igennem sad jeg p en altan ud mod vandet, som i en fuglerede klinet ind under taget højt oppe på en mur. Det er, som alt vejr i landet sætter hinanden stævne her i sundets indsnævring. Alt vejrlig presses sammen ligesom skibene og drager i hastigt følge, næsten som i tumult sydpå eller nordpå rundt om Kronborg. Menneskets hukommelse er kort, omvendt proportional med dets tilpasningsevne. Man glemmer den ene årstid for den anden. Hvem har en råkold vinterdag den virkelige erindring om sommeren? Å ja, der er en erindring. Der er visse ord inde i hjernen på En, brokker tabt på vejen af det læs, der kørte forbi. Men selve sommeren, som den drager over verden, lyset og sommeren inde i En selv, det forandrede menneske, man var, det har man glemt, og godt det samme. Hvem kunne ellers stå vinteren igennem? En da skinner solen, så man ligger halvnøgen på græsplænen og bages med lys og varme helt ind i sjælen. Den næste dag tøfler man i regnfrakke og gummistøvler over den samme plæne på vej mod brændeskuret for at samle pinde til lidt ild. Er det en dag siden eller et år siden, man lå dèr på plænen, og solen skinnede? Lige meget, den virkelige erindring om den anden tilværelse er blevet slettet ud. Vintermennesket husker ikke sommermennesket. Regnvejrsmennesket husker ikke solskinsmennesket. Årstiderne og vejrligene visker hinanden ud på erindringens tavler. Men oppe ved sundets nordkyst så jeg dem drage forbi, alle vejrligene i kavalkade til demonstration af deres omskiftelighed. Det var et skuespil, hvor det faste land blot blev kulisser. Den svenske kyst blev til en lav linie i dette rum af hav og himmel, blot anbragt dèr for at pointere og give et holdepunkt for perspektivfornemmelsen. Det var i rummet selv, det skete. Bivirkningerne var det, at regn kunne strømme ned over danskekysten, så man måtte rykke sig i stolen, og bivirkninger, at solen i næste øjeblik kunne skinne, så det glimtede som forgrædte barnesmil i vandpytterne på verandaens gulv og rækværk. Det var himlen og havet, der enevældigt kom til at husere. Tunge skyer kunne komme dragende, et himmelocean i gigantisk oprør, så Sundet og Kattegat kom til at ligge som et fladt vand, en forblæst vandflade blot under skyernes vældige udfoldelse. Skyerne kunne jævnes ud til et upersonligt dække, ikke skyer mere, blot gråvejr, og så fik havet fylde og dybde. Hvide bølgekamme i kast mod kysten med et ekko af kraft og dybde i deres klang mod strandbredden. Her kom havet marcherende med døde skibe i sin favn. Og på en time kunne det hele have opløst sig, skifte mening igen eller blive dejlig meningsløst. Blot solskin fra en sommerhimmel med vatkugler i letfærdig flugt. Flaskegrønt blinkende hav. Fred og venlighed. Hvem tænkte skumle og dystre tanker for lidt siden? Nu er det glemt. Piger løber i badedragt udover broerne og tager hovedspring i bølgerne. Da de løber ind igen, er det på flugt fra en regnbyge, der striber vandet på vej mod kysten. Kold blæst river i deres badekåber. Vejrligene kan tørne sammen over Sundets indsnævring, så man sidder stum som over for et skuespil. Alle teatrets effekter prøves. Belysnings- og scenemestre leger med deres virkemidler. Der anbringes lys på Kullen, konturerne træder frem, og den ligger med sit højeste punkt Nörre Ljungås som en formidabel bjergkæde ragende ud i Kattegat. Det slettes ud. Bjergkædens bugnende kulisse hylles i blå tåger, bliver til blot et lille stykke land svævende i en overvældende verden af hav og skyer. Opmærksomheden henledes pludselig på de småbitte huse i Viken. Alt koncentreres om netop dem. De udstilles til spot og advarsel for alverden. En stribe tordensvanger himmel bag dem, svovlgul og uhyggelig, langt ind i det gamle testamente kigger man bag de huse. Lavt og knugende hen over det svovlgule hviler et loft af sorte skyer, et tag af buldrende mørke, der breder sig højt oppe på himmelhvælvingen, så stort, at det undslipper alt perspektiv, men det er Viken, de millimetersmå huse under den centimeterhøje svovlstribe, det gælder, hvad har de mennesker dog gjort? Men se nåden! Op fra de sorte skybanker, på selve vredens tag, højere endnu mod himlen gror en sky, der vokser sig til strålende hvidhed i det hinsidige solskin, som en gylden havblomst står den mod alt det sorte, en skær koralblok øverst på himlen. Også for Viken er der håb! Og stor glæde bliver der da også snart derovre igen. Grangiveligt ser man i ånden folk løbe glædestrålende ud af husene og falde hinanden om halsen midt på gaden, gamle fjender forenes i den fælles fryd. Solen skinner igen over Viken. Fordømmelsen er taget fra byen. Solen skinner fra Kulla Gunnarstorp til Kullens yderste pynt og langt ud over Kattegat, så langt som man kan se. Kullen er ikke længere blot en lav kulisse mellem hav og himmel, den liver op i lyset, bliver en formidabel bjergkæde, en forpost med fødderne stejlt i havet. De hvide huse i Mölle er som skum fra en brænding langt borte, det er havet og solen, der nu gør sig gældende. Med lyset brydende i blink over bølgeskråningerne drager Kattegat sydpå. Mod mørket over Helsingør-Helsingborg. For derude står et andet vejr nu. Man kan blot gætte, at de steder stadig må ligge der. Syd for Sofiero er alt slettet ud i mørke. Ikke tåge, ikke skyer, blot luften, der er blevet sort. Grænsen mellem hav og himmel, skillelinien mellem landene er slettet ud. De solbeskinnede grønne bølger glider ind under tæppet og forsvinder.
Og hvad er så det hele andet end en vel forberedt virkning. Pludselig sættes projektøren på. Solen bryder igennem et sted inde i mørket, en bred lyskegle baner sig vej, så det strimer vifteformet fra usigtbarheden, henover den mørke vandflade spiller en gylden solbeskinnet plet, og ud gennem tågerne, frem gennem solstrimerne kommer den sorteste skude af en flyvende hollænder, arbejder sig tungt ind over det gyldne vand, og bagude i Helsingborg er Kärnans fæstningstårn dukket frem i det begyndende lys – verden omskabt til et papetisk exlibris for Ens øjne. Da skibet en halv time senere er kommet ret ud for En, er det en dybtliggende, pænt grønmalet skonnert med en hund vimsende over dækslasten. Ikke meget eventyr ved det fartøj længere, så tungt lastet er det, at nationalitetsmærkerne rører vandet. Sverige sætter præget på Nordsjællands kyst mellem Helsingør og Hornbæk. Om natten med kystliniens lys, der somme tider kan ligge som en blinkende perlerad i mørket og somme tider kan gå i et med stjernehimlen. Om dagen ved det perspektiv, kystlinien giver. Kullens blå tågebanker. Et bjerg i sigte fra Danmark! Skorstenene over Helsingborg. Sofieros og Kulla Gunnarstorps bygninger , der skimtes mellem de svenske træer, de småbitte huse i de småbitte byer bag bølgerne, en vinduesrude i Sverige, der pludselig spejler solskin ind i øjnene på En, et stort blankt tag, som man altid lagde mærke til.
En tidlig morgen med solskin og klar luft fik jeg en kikkert lige så lang som jeg selv op på altanen og rettede den netop mod det tag. Nu måtte jeg dog vide, hvad det var. Men du fredsens! Hvilken rolle spiller det tag, når man får det i kikkert. Der havde man gået og narret sig selv med dets betydning alle de gange, man kiggede derover. Blot en ladebygning er det, som man ikke ser andet end det tag af, men foran det ligger et beboelseshus, hvidlænget med rødt tag, gardiner i vinduerne, græsmark helt op til dørtrinet, og på marken græsser får, fem i alt, i den tidlige morgenstund, inden i husene sover folkene tydeligt nok endnu, og omme ved gavlen holder en arbejdsvogn, og der er pæne træer, som man kan se ind imellem og, hold på mig, er det ikke en høne, der spankulerer rundt der, svagt rystende i kikkertlinsens udsnit. Nu har man altså set det med! Nu har man set en svensk høne i Sverige! Det er til at blive stakåndet af. Man må lægge kikkerten efter sådan et syn. En høne i Viken, det svenske Sodoma, som blot dagen i forvejen lå knuget under en højere gammeltestamentelig vrede. Man ryster på hovedet og kigger med det blotte øje ud over bølgerne, langt på den anden side af dem anes et blankt tag … Mere! Kikkerten op igen! Øjet suges fast til den, som gjaldt det livet … Og ved siden af laden og huset med det røde tag ligger der andre huse, sommerhuse ved en vej, der snor sig op mod skoven, en butik, telegrafstænger, et skur nede ved stranden og både, der er trukket på land. Og nu sker underet! En mand, en rigtig levende mand, en svensker har man lov til at antage, kommer gående ned ad vejen fra skoven, frem med kikkerten, forsovet og intetanende med en flaske i hånden, flytter benene skiftevis, drejer, som var det den naturligste sag, bort fra vejen og hen langs et havegærde, går op ad trappen til butikken med sin flaske i hånden. Men han kan ikke få døren op. Næ! Døren er låset! De har altså ikke åbnet forretningen endnu! Butikken er lukket. Det er, fordi det er tidligt på dagen. Affärn er stängt, farbror! Og der er han kommet gående oppe fra skoven og har regnet med, at der var åbent! Og han skulde endda vide, hvornår en svensk butik åbner, når han selv er svensker! Men der er noget menneskeligt i det! Sådan er det altså også derovre! Han rusker i døren! Han sætter sig på det øverste trin og venter. Selv sætter man sig til rette på sin veranda og venter også, anspændt med kikkerten for øjet. Aldrig i sine livsskabte dage har man set mage til mand. Først 20 minutter senere fik han besørget sit ærinde og nåede velbeholden op ad vejen igen med sin flaske.
...og tak for godis med udsigt, kikkert og visit. Ja, man føler jo nærmest selv at ha' været der. Måske det skulle prøves at være en bevinget svensk høne i Sverige? :)))
Essays med Brodsky og Sønderby og så en cykeltur med Gustav Wied, alt er nydt i fulde drag. Og når fruens begejstring vækkes, så vækkes også lysten til selv få sin egen tohjulede støvet af og komme lidt til vejrs :)))
Flere nattetimer er gået med at læse essays, og DR i genbrugsbilleder får lov at hvile i fred. Ja, fred være med dem ...
Nu er solen ved at stå op, og det er tid til morgenkaffe og haverunde :))
Dvs. hvis du ikke bobler drømme op i sneglehusets tag under denne regnvejrstunge himmel, her lidt mere fra det Vandmærke du et sted i baggrunden slap, hvor Joseph Brodsky efterbesøg hos Ezra Pounds livslange samleverske Olga Rudge, fortæller en anden fin historie men denne gang om sprogets finesser:
Åh, sproget gode gamle suggestive kraft! Åh, denne legendariske evne som ordene har til at rumme mere end virkeligheden kan præstere. ”De uhelbredeliges kaj” har naturligvis sin oprindelse fra pesten, fra epidemier som gennem århundreder udrensede halvdelen af denne by med en folketællings regelmæssighed. Navnet fremmaner de håbløse tilfælde, ikke så meget omflakkende som liggende rundt omkring på fliserne, bogstaveligt taget udåndende, ligklædte og ventende på at blive fartet – eller snarere færget væk. Fakler, røg, gazemasker der skulle beskytte mod indånding, lyden af munkenes kutter og dragter, bølgende sorte kapper, stearinlys. Gradvis forvandler begravelsestoget sig til et karneval eller til en promenade hvor man må bære maske, for i denne by kender alle hinanden. Læg hertil tuberkuløse digtere og komponister; læg hertil mænd med skøre ideer eller æsteter som er håbløst forelskede i dette sted – og kajen har fortjent sit navn, virkeligheden indhenter måske sproget. Og læg hertil at sammenspillet mellem pest og litteratur (poesi i særdeleshed og navnelig italiensk poesi) var indviklet fra første færd. Dantes nedstigen til underverdenen står i lige så stor gæld til Homers og Vergils – i hvert fald episodiske scener i Iliaden og Æneiden – som til den byzantinske middelalderlitteratur om kolera, med dens traditionelle indbildske forestilling om førtidsbegravelse og efterfølgende sjælevandring. Nidkære udsendinge fra underverden der strejfede omkring i den koleraplagede by, skød sig ofte ind på en fælt udtørret krop , pressede deres læber ind mod hans næsebor og sugede livets ånde ud af ham for derefter at erklære ham for død og rede til at blive begravet. Når de først var kommet nedenunder, vandrede hver enkelt gennem endeløse sale og værelser med anråbelser om at han var blevet forvist uretmæssigt til dødsriget og krævede oprejsning. Når han fik den – som regel af en domstol under forsæde af Hippokrates – vendte han tilbage fuld af historier om dem han havde truffet i salene og værelserne dernede; konger, dronninger, helte, ærværdige og æreløse dødelige fra samtiden, angrende, resignerede og trodsige. Lyder det bekendt? Så meget formår fagets suggestive kraft. Man kan aldrig vide om det er en oplevelse der afføder et sprog, eller et sprog der afføder en oplevelse. Begge dele er istand til at udvikle adskilligt. Når man er alvorligt syg, forestiller man sig alle mulige følger og forværringer der så vidt vi ved, aldrig indtræffer. Er det metaforisk tænkning? Jeg tror svaret er ja. Bortset fra at når man er syg, håber man selv håbløst på at blive rask, på at sygdommen ophører. En sygdoms afslutning bliver på den måde enden på dens metaforer. En metafor – eller i bredere forstand sproget selv – er i det store og hele uafsluttet og kræver fortsættelse: et liv efter dette, om man vil. Med andre ord (utilsigtet vits) er metaforen uhelbredelig. Og til dette lægger man så en bærer af dette skrivende fag eller af denne smitte – faktisk af et par stykker, med appetit på en tredje – der en blæsende aftenkommer sjokkende langs kajen, hvis navn udsiger hans diagnose uanset sygdommens art.
*
Sluttelig et par store småting fra Paul Celan, der kan få én til at tænke på poesien skabt på vægge i selve rædselskabinetterne, som tidens blod, støvet, nu har lagt en blid hinde omkring - også hans egne blev skrevet med blod, fx til hans mor. Man ska’ ha’ hård hud, for at gå på besøg i disse kabinetter, bleg kommer man uanset ud:
EN DUNDREN: det er sandheden selv som er kommet til menneskene, midt i metafor-foget.
*
DU VAR min død: dig kunne jeg holde, mens alt faldt fra mig.
*
LANDSKAB med urnevæsen. Samtaler fra røgmund til røgmund.
De spiser åndssvage-trøfler, et stykke ubegavet poesi, fandt tunge og tand.
En tåre ruller ind i sit øje igen.
Den venstre, forældreløse halvdel af pilgrims- muslingen – de skænkede dig den, derefter bandt de dig – oplyser lyttende rummet:
klinkespillet mod døden kan begynde.
*
BLIV BLIND allerede i dag: også evigheden er fuld af øjne – i dem drukner det, som hjalp billederne over den vej, som de kom, i dem slukkes det, som var et tegn tog også dig bort fra sproget, og du lod det ske som dansen af to ord gjort af efterår og silke og intet.
*
I SLANGEVOGNEN, forbi den hvide cypres, gennem strømmen kørte de dig.
Men i dig, fra fødslen, skummede den anden kilde, på den sorte stråle minde klatrede du for dagen.
Og nu under stjernedrys på en sensommerhimmel, længe savnet af også mig, der såmænd gerne står ud af fjerene før hønsene får dem på, for bare at se dette mageløse skuespil på en mærkeligt blå hvælving med en kaffekop og en smøg på sned. Det ér sgu også smukt. Og dér står man så ved et gammelt træ og tænker på, hvem der mon lige nu ligger og stirrer op i et næsten tilsvarende men endnu bredere og klarere syn, måske et sted i Kykladerne, hvor samme tanke løber den anden vej, på hvilken måde ukendte mennesker jo ka’ tænke på hverandre med næsten samme tæppe på snuden – hvad de sikkert har gjort i årtusinder… Men nu ér det strengt taget morgenstund, sagde min gamle kaffekop der nys blev fyldt, mens lyde knurrer. Snart vågner alle og mis nattejagt er ved vejs ende – det dér med at slikke de bevingede på ryggen mens de er vågne, ska’ man trods alt være en rap missemand for at kunne, ham her må være bessefar til adskillige kuld:
”Flere nattetimer er gået med at læse essays, og DR i genbrugsbilleder får lov at hvile i fred. Ja, fred være med dem ...”
- Ja det er jo desværre et desværre, når man nu tænker på hvad de har i gemmerne, men af forskellige årsager ikke ka’ vise. Måske særlig de gamle skuespil og hørespil, ku’ det ha’ været rart at se/høre for særlig ældre mennesker, der åbenbart heller ikke findes i DR. Efterhånden er både Tinget og DR jo blevet noget af en ungdomsklub, og det af Danmark der endnu ikke er solgt, et stormagasin for turister. Ældre mennesker har skam også deres ”ophøjede” numre på de store hospitaler, uddaterede, urentable, glemte; vi andre i mellemgruppen afventer velsagtens at blive solgt på tilbud – ka’ du kinesisk? ;)
”Essays med Brodsky og Sønderby og så en cykeltur med Gustav Wied, alt er nydt i fulde drag. Og når fruens begejstring vækkes, så vækkes også lysten til selv få sin egen tohjulede støvet af og komme lidt til vejrs.”
- Godt med en cykel, ja du har sikkert én der tilmed ligner en cykel, ka’ jeg tænke. Mange ligner jo nu om stunder ufo’er på hjul, nu også med el-oplader, så de ikke behøver bruge så mange benmuskler på stigninger, og så ”kun” 15-20.000 for sådan en skiderik, herregud, og hvis man så også klær sig ud som marsmand m/k, ja så er billedet vel hip. En el-cykel ka’ jo være smart for ældre eller mennesker uden megen muskelmasse, men da du jo stadig er ungnisse har du selvfølgelig en muskeltramper. Ja, jeg har også nydt Brodsky mellem andet, der er lige så mageløs en fortæller som Knud Sønderby, hvad man hurtigt opdager, når man sænker blikket i fx hans essays, og siden glad oplever at være tilført noget ikke uvæsentligt, nemlig en viden. Heldigvis får man samme oplevelse fra et utroligt antal fortællere, ikke mindst fra tiders lyrikere som ovennævnte selv blev delen af, med inspirerende henvisninger til hidtil ukendt læsestof – og så står man der, med hatten i hånden… Historien om Gustav Wieds cykel var fx ny for mig, der er stornyder af hans fortællinger, for ikke at tale om tv-serien, hvor ingen skuespiller ka’ se så fåret ud som Ebbe Rode der nys har fået sin julegave af Esau: den spritny sikel, men ingen duevinger, og som ligner alt andet end en ufo! Og Esau havde ganske ret, det pædagogiske skelet ser virkelig ganske nydelig ud dér i vejret, med de lange ben der først fortvivlet leder efter pedalerne, men finder dem, og vupti, er der nye horisonter i forgrunden. Mageløse Gustav Wied, som jeg altid har mistænkt for at indeholde ikke så lidt af ironiske Esau, og så pludselig viser der sig også at være lidt af overlæreren i ham! Andet er selvsagt umuligt, man må kende sine pappenheimere…;)
Nå, men go’soldag med endnu et af Celan’s billeder:
TVEFIGUR
Lad dit øje være et vokslys i rummet, blikket en væge, lad mig være blind nok til at tænde det.
Nej. Lad andre være.
Gå ud af dit hus, spænd din spraglede drøm for, lad drømmens hove snakke til sneen, du blæste bort fra din sjæls bjergryg.
Morgenkaffe serveret på sengen er ikke alle forundt, men endnu bedre er det så også bare at kunne stikke fødderne i gummistøvlerne, gribe en trøje eller en jakke med den ene hånd og kaffekoppen med den anden for at tage imod morgenlyset og dagens kommen til verden. Lige fra lysstriber, pletter, glimt, strejf og anelser til et flimmer i et lyshav. Sådan en kop morgenkaffe må være det, man kalder jordmoderkaffe ... :)))
Morgenstund
Morgen Et eneste ord har man nået at skrive: Morgen og straks har man alle de gamle skriverkarle på nakken forgængere angriber altid bagfra ser én over skulderen flår i papiret slås om kuglepennen enkelte kommer med hviskende forslag andre råber i munden på hinanden hvordan overhovedet få et ord indført ud over det ene man nåede at skrive
For morgenstund har ikke bare guld i mund, den forgylder klippens top og bjergets side og mens jeg prøver at få øje på det åndssvage bjerg vågner alle Guds favre blomster og fugle små og gir sig til at titte til hinanden, titte til hinanden vifte med det ene bryn men de gamle skvadderhoder er langtfra færdige med at diskutere guld thi nok står der skrevet at som guld er den årle morgenstund men den spreder det også på sky mens sneglen med gyldentækket skjold på ryg må vandre frem og tilbage og tænke nok er jeg sløv og tålmodig men dette må snart få en ende
Undskyld siger jeg det er egentlig mit digt hvis jeg bare kunne få lov til at skrive det
Men så begynder nogle af de gamle rødder at springe op og spænde bælte mens andre slår løs på deres strenge og solen rinder op og ned ad østerlide Hvad med den rosenfingrede dagning spør en gammel blind indvandrer Næ næ svarer en anden jeg holder på jordens bold der skal gløde nu er vi med i VM-fodbold igen Hør her siger den tredje og skodder sin tolvte smøg: Jorden har vendt sig en omgang i sin store himmelseng
Og så tager fanden ved dem
Mens lysvæld efter lysvæld stiger af papirets skød ryger de gamle originaler i totterne på hinanden sparker hinanden over versefødderne kyler jamber gennem lokalet skanderer hinanden på det groveste giver hinanden en på sonetten jeg bliver nødt til at smide hele bundtet ud ærbødigt men bestemt Lukketid de herrer Tilbage til bogs til sengs, til sangs Nu skal her arbejdes
Morgen foreløbig står der stadig kun det ene lille ord morgen men hvilke muligheder og dagen er kun lige begyndt.
Benny Andersen
... og så får Gelsted lige de sidste par linjer på to hjul :))
Hvem ved måske blir mit bryst en tromme, der kalder sammen til dans på engen, og mine arme en prægtig bue, der henter hejren fra himmelhvælvet.
Måske min hals som en herlig hane engang skal gale i morgengryet, måske min bag blir to hjul, som sjælen kan køre frem på i evigheden.
Ja, denne herlige Benny Andersen, der for nogle år siden endda oversattes til kinesisk - hvad kineseren syntes om de lune danske kragetæer er derimod stadig lidt af gåde... Men tænk et marked at bevæge sig ud eller ind på, at berejse; det er det rene russisk at forstå kinesisk, alligevel gætter jeg på at masser af kinesiske børn har rumsteret med præcis samme lege og fantasier som børn over resten af verden, at de efter lektielæsning og hjemmearbejdet, har sejlet på selvbyggede pramme og dyrket små hushold af levende organismer i store syltetøjsglas, der hvis de blev opdaget forvistes til haven, men hvor især larverne næppe virkede særlig tiltrækkende på pigerne, eller mødrene:
SYLTNINGENS POETIK
Som dreng holdt jeg larver holdt af dem syltede en under besættelsen plukkede af hækken en larve en flot fed flerfarvet ligustersværmerlarve med sort krumt horn i enden puttede den i et syltetøjsglas med et forråd af ligusterblade lukkede til med perforeret pergamentpapir men i stedet for at æde løs blev den stille de fine farver den vrikkende fedme blev pakket ind og gemt væk i en livløs og farveløs puppe.
Jeg anbragte glasset bagerst i spisekammeret efteråret gik vinteren gik den blev glemt der var andet at tænke på Hitler og Rommel med Eisenhower og Montgomery rykkede foråret nærmere en forårsdag råbte mor En mus en mus der er en mus i spisekammeret du må fjerne den straks En flaprende lyd fra bunden af skabet et vingefang større end syltetøjsglasset en skønhed der krævede universet faderstolt slap jeg min unge ligustersværmer ud i lyset bare vent snart får du både mørket at se og alle de stjerner du har fortjent
Nu gammel og forældreløs tyr jeg ofte til samme metode sylter fede ubevingede digte i mørke skuffer i månedsvis savner min mor vikarierer for hende lytter forventningsfuld skrækslagen til den varslende flapren fra glemslens mørke der melder at befrielsen er nær at digtet nu er på vingerne
Tak for musen Mor.
*
FATA MORGANA
kridtets fødselsskrig 1 + 1 er sted i branket tavleørken prisgivet knastør solsvamp spinkle blege alligevel vendt mod forjættet facit at ganges som luftspejling palmer oase eller divideres tæt sammenslynget skiftevis skygge for hinanden love hinanden at undgå nedværdigende subtraktion eller opløftning i anden eller impotens så hellere bryde op i logaritmebør og drage til alle talegne ligningsstrøg stifte bekendtskab med nomadeprocenter og fastboende decimaler holde en mente over dåben holde en nykonfirmeret brækbrøk for panden være forlovere for to der har fundet en fællesnævner bestyrke gamle kvotienter i troen på et sesam og ansigt til ansigt med den omsider dyngvåde svamp at fastholde at een og een er eet
- Benny Andersen
mvh & god weekend - sir jeg, med jordmorkaffen på hæld..;) Simon
Der er næsten ikke nogen, der som Benny Andersen kan beskrive barndommens land set ud fra barnets vinkel og oplevelse. Han beskriver det så godt, at man som læser selv får vækket sine erindringer på en meget levende måde. Ja, det er vel egentlig det, han er i stand til i alle sine tekster. :))
Jeg er blevet vild med Knud Sønderbys essays, og jeg forstår og deler din begejstring til fulde. Så her kommer et lille uddrag fra Grønlandsk sommer ...
I den nederste køje overfor min lå en grønlænder. Det var Jørgen. Han irriterede os over al måde. Han stod op flere timer før alle andre. Søsyg var han heller ikke. Ved 5–6-tiden tumlede han under højlydt sang og fløjten rundt på gulvet efter anorak og kamikker, gik på hovedet ned i en dyb krog, hvor han skyndsomst fik det ene bukseben på, rullede baglæns tilbage under bordet og op på den modsatte væg, hvor han med et mægtigt grin sad og iførte sig det andet, hang i dørhåndtaget, medens han fangede sin kasket med fødderne og lod sig derefter med en pibe i munden falde op på dækket for at hilse den nye dag. Vi hylede og bandede, og han vinkede venligt igen og grinede elskværdigt, han forstod ikke dansk. Vi fremtrådte i deputation for ham med tolk, da vejret tillod det. Det nyttede heller ikke. Da tolken havde talt med ham, grinede han og pegede på ham.
Hver morgen vil han stå endnu tidligere op og være endnu gladere, forklarede han os, for han længes efter sin kone!
Da lo også vi med tomme maver, men Jørgen sad meget artig, med årvågne, brune øjne og kunne ikke se, at der var noget at le ad, smilede blot høfligt, mens han klædte sig af.
Så snigløb vi ham. Vi blev feststemte og glade og gode mod alle mennesker. Vi skænkede ham et glas whisky med to sovepulvere i. Det var til Jønnemand. Ud af hjertets godhed. Og medens han fik skulderklap og kære ord i tilgift, labbede han det også godt nok i sig og sov ind fra al yderligere festlighed og fra, at vi med forsvarlige reb bandt hans køje til. Der lå han så inde i buret. Vi kunne slet ikke falde i søvn af fryd over, hvor godt vi nu skulle sove. Vi jublede ved tanken om hans ansigt, når han højt op ad formiddagen pænt måtte bede os om at komme ud. Klokken fire lå vi endnu helt udmattede af latter, men meget søvnløse. Klokken halvfem vågnede vi ved, at Jørgen stod midt på gulvet med store smil og megen fløjten og klædte sig på. Spilvågen. Hans lange dolk havde sovet hos ham. Rebene var skåret over hensynsløst på kryds og tværs.
Han råbte noget til os og lo. Tolken forklarede os det alvorligt nede fra sin køje:
– Hans levers kant blev hvid, siger han.
– Hvad blev hans lever?
– Hans levers kant blev hvid .... Han blev bange, forklarede han yderligere. – Stor skræk, da han vågnede.
Først om eftermiddagen, da pokker igen tog ved skibet, og vores indvolde, virkede sovemidlerne. Da gik Jørgen mod sædvane i seng og sov sødeligt med smil på læben helt til næste dag, medens vi afbalancerede vore lidelser med åbne øjne.
Da vi endelig var kommet i land i Julianehåb i sportstøj af drabeligt arktisk tilsnit, hvem så vi da? En lille køn grønlænderkone med rød strikket hue og sælskindsbukser og otte børn efter sig i gåsegang, alle med røde huer og sælbukser. Og hvem anførte den benovede og lykkelige procession? Jørgen! I sort stilfuld vinterfrakke med hvidt halstørklæde og bowlerhat! Helt fraværende af lykke. Vi kastede os over ham. Jørgen! Vi hilste på hans kone! Midt i vores klynge stod han og svingede bowlerhatten stort for hver enkelt af os og i sin glade forvirring for konen med. En søvngænger af lykke. Ingenting gik rigtigt op for ham. Han var på visitter med kone og børn. Og op ad de små plørede stier i regnvejret gik processionen videre ....
Ja, det er let at blive glad i ham, der jo desværre forsvandt fra verdenen der først voksede op for mig, når man så elegant får én på opleveren – heller ikke blir svært at se, hvorfor han var så afholdt af andre kunstnere i nærheden af sit felt. Ja det er særlig hans essays, jeg begejstres af, deres sindrige, sandsynligvis også vemodigheden der ligefrem dirrer i fx Forsvundne somre. Grønlandsk sommer har jeg netop tilgode, og fik så her en aperitif – med tak. Sov godt..;)
At læse poesi og digte er mit hjerteblod, men jeg skal lige love for, at du har fået lukket op for noget af en sluse til essaybølgerne. Dønninger har det i hvert fald givet ... :)))
Jeg springer lidt rundt i det med essays, hopper fra det ene til det andet, fordi jeg på vejen til en kende af orienteringssans støder på og ind i inspirerende læsning. Også sådan blev det til et møde med Jørgen Leth, her i Den gavmilde digter – Et essay om Jørgen Leth skrevet af Finn Janning i 2014.
Med udgangspunkt i digteren Jørgen Leths kunstpraksis vil jeg vise, hvordan den digteriske proces samtidig er en prøvelse af en etisk eksistens. Der digtes plads eller rum til det, der sker, hvorved begivenhedens udtryk kan erfares. Livet gøres erkendeligt for et liv, og omvendt. Det peger i retning af, at et liv er etisk, for så vidt det er digterisk (poetisk eller skabende). Det skal ikke forstås således, at et etisk liv rimer. Eller bevæger sig på fine versefødder, mens det fabler. Nej, det er digterisk, fordi det løbende opfinder eller skaber et sanseligt rum, hvor den menneskelige erkendelse kan manifestere sig. Det vil sige et rum, hvor livets omskiftelige kræfter kan virkeliggøres. Der er af samme grund tale om en gavmild eller generøs etik.
I et interview har den chilenske forfatter Roberto Bolaño udtalt: ”Biblioteket er en metafor for mennesket, eller hvad der er bedst ved mennesket, på samme måde som en koncentrationslejr kan være en metafor for, hvad der er værst ved dem. Et bibliotek er fuldstændig generøsitet” (2009: 48. Min oversættelse). Tilsvarende er livet generøst. Det er fuld af umiddelbart gratis glæder. Bolaño taler dog ikke om livet, men om et liv forstået som den enkelte eksistensform eller måde at leve på. Det gør han, fordi et liv med samme rundhåndethed kan række den del af livet videre, som det har lånt. En anden præmis, som nærværende fortælling abonnerer på, er, at livet er til låns. Det gennemstrømmer os. Pløjer hen over os, mens nye tanker og følelser plantes, såfremt vi formår at engagere os. Blotte os. De gratis glæder kræver altså et vist stykke arbejde.
Bolaños udtalelse åbner op for en gavmild etik, som jeg undervejs vil prøve at udfolde med reference til Leths kunst- eller eksistenspraksis. Leth er den gavmilde etiker. Det interessante i forbindelse med en gavmild etik er: Hvordan et liv gør sig modtagelig overfor de uendelige kræfter, som livet rummer. Hvordan disse kræfter aktualiseres, idet de rækkes videre. Mit bud er en affirmativ praksis, der gentager det, der er værd at gentage. Det er sværere, end det lyder. For ingen ved, hvad der er værd at gentage, før det er blevet til. Leth introducerer essaysamlingen Filmmaskinen fra 1979 med følgende erklæring: ”Jeg er på bar bund, blank. Det er det jeg vil gøre interessant og underholdende” (p. 7).
Udgangspunktet er en ustrategisk ydmyghed, hvor kun det underholdende rækkes videre. Imidlertid skal underholdning ikke forveksles med entertainment og Hollywood blockbusters, i så fald bliver man skuffet. Snarere drejer det sig om alt det trivielle i livet, som Leth underholder sig med, nemlig livets kræfter eller energier, der emmer af livagtighed. Senere i samme bog, i essayet Min Hamlet åbner han med den profetiske selverkendelse: ”Jeg gentager.” Og det er i høj grad det ganske ordinære, som gentages. Leth er god til at gentage, som han også understreger, når han afslutter samme essay: ”Jeg interesserer mig for at gentage. Jeg vil gentage det smukke til et bristepunkt” (p. 11 & p. 16).
Det er derfor, han er hovedpersonen. Han udgør et væsentligt element i denne fortællings stillads. Leth er imidlertid ikke alene. Det er ingen kreative mennesker. De er altid del af et fællesskab. Den amerikanske popkunstner Andy Warhol er her også. Roberto Bolaño, som vi allerede har hilst på, vender tilbage. Senere dukker Karl Ove Knausgård op. Den franske filosof Gilles Deleuze er en central figur, som er med hele vejen. Han er primært akkompagneret af den tyske filosof Friedrich Nietzsche.
... og i tillæg lidt i lyd fra manden selv lige til aftenkaffen eller natmaden :))
En sjov forbindelse, expressen Leth-Bolano, men med 2666 af Bolano åbnede jeg i 2007 selv et øjeblik i et bagvedliggende kranium, og vandrede derfra ind i en noget kaotisk verden af mere eller mindre spændende forviklinger, som det vist tog et par mdr. at bevæge mig igennem - den er lidt sær, vel nærmest for at gøre det hele lidt sært.
Det er den eneste jeg har læst af Bolano, der på dette tidspunkt fik en nærmest kultagtig status i US, senere i Europa: denne sære personinteresse som dyrkelse, måske særlig i dén ende af verden, der jo ligefrem kan kaste præsidentembeder af sig og til endnu særere mennesker. Men dette med at leve for at skrive, eller læse, hvad der kan komme ud på ét, ved at noget skrives i os, og hvor sammenhængen menneske-sprog kan ses som interagerende biblioteker med mulighed for at selve historien vil overleve døden, vistes ved et billede af Bolanos skrivebord, hvor krivemaskinen stod alene tilbage som symbolet. Jeg ved ikke om han idag dyrkes på samme måde, men for små 10 år siden skabtes der vist en lille Hemmingway ud af ham, derovre hvor der jo er lidt flere penge i guderne...;)
Men Knud Sønderbys Grønlandsblik glæder jeg mig som sagt til at se igennem; det er jo også rigtigt, at livet kan genopstå i sproget, og at vi som mennesker kan anses at være omvandrende historier, altså små biblioteker, forudsat at vores hukommelse ikke spiller os et gevandigt puds, som den skiderik jo har for vane ;)
... til en dag med mere Jørgen Leth :)) og nu Tilfældets gaver (2009)
Se
En fader siger til sin søn, inden denne drager ud på sin første udenlandsrejse: „Husk nu at bruge dine øjne, søn.“ Sønnen skal bruge sine øjne til at se med. Han skal ikke glemme at se. Han skal opleve verden med sine øjne. Med sit syn. Sønnen rejser ud i verden og ser sig om. Han gør som hans far har sagt. Han ser, og han noterer sig det han ser. Han danner sig sine indtryk. Han opdager at verden er fuld af billeder og betydning. Han prøver at forstå det han ser. Hver gang han kommer hjem fra en rejse, fortæller han sin far om det han så. Han samler sine indtryk og viser dem frem. Han beslutter sig for at han vil blive ved med at bruge sine øjne hele livet igennem.
At se er at vælge en bestemt optik. Med sin optik indrammer man et udsnit af virkeligheden. Man kan se ud i rummet uden at se noget som helst. Man kan se et udsnit af sin verden på bordet foran én. Man ser de enkelte ting, en tom kop, nogle papirer, en kuglepen, en pakke Marlboro. Man ser nogle ord på papiret. Man kan lave sig sit eget nature morte. Eller man kan gå ud og samle indtryk fra kaos. Verden består af det man ser. Man ser måske en sammenhæng, et billede. Eller måske kan man ikke få øje på noget, der indprenter sig på nethinden. Man kan vælge sig en udsigt. En situations inventar kan forekomme ganske overskueligt, men sommetider vil det ikke lykkes at fokusere på enkeltdelene og slet ikke at få tingene til at flyde sammen i et billede. Man løfter blikket og ser. Man sænker blikket og husker.
Virkeligheden tilbyder sig horisonten rundt. Sommetider skarpt synlig og ganske nær, sommetider uhåndgribelig og delvis skjult. Men den er distribueret til alle sider som subjektive indtryk, som individuelle billeder. I forskellige hjerners erindring. I forskellig indramning. Som det komplicerede sprog vi handler med hinanden.
(1994)
Mange hilsner med kig til en plet blå morgenhimmel RoseMarie
Under denne sensommersol med den frisk vind, her ved indgangen til et efterårs pragtfulde farver, lidt saltet blæst i dine øjne:
Blæsten i Vestjylland
Vindens tone er en del af Vestjylland. For mig er den en del af min barndom. Blæsten giver de vestjyske landskaber mæle og liv, piber i marehalmen, hvisker i lyngen, brummer i husåbningerne og synger i telegraftrådene. Man kan ligge på en vestjysk grøftekant og lytte til den evige blæst, man kan lytte i timevis, for den taler for En selv, den er meget menneskelig i klangen, klagende, sukkende, resignerende, somme tider desperat, men derefter roligt småsnakkende, selv blæsten taler i al sin frihed, som er den bundet og kæmper svære kampe med sig selv. Også havet giver den mæle. Hvis man lytter efter, hører man det på flere kilometers afstand. Dets torden stemmer forventningerne. Jeg arbejdede mig ud til det gennem brede klitrækker. Allerede klitterne er jo hav, et hav i oprør, bølger, der er stivnet efter at være gået på land. Marehalmen hvisker og svajer i blæsten, blåklokker og gule høgeurter trykker sig i dalsænkningerne, over bakkekammene står faner af sand, sand i munden og sand i øjnene. Hver gang man når op på en ny top, tænker man, at nu må man være der, men nyt klithav, nye stivnede sandbølger dukker op. Og så står man på den yderste klit og ser det endnu engang, Vesterhavet. Det er ebbe, og vandet har trukket sig langt tilbage. Foroverbøjet strider man sig ud over den øde strand for at komme nær til brændingen. Bulderet bæres friere frem her, hvor klitter ikke ligger imellem. Man fyldes med blæst og lyd. Der er sang i luften! Den hårde strandbred bæver som et orgelværk, når de bølger kommer løbende og og smækker panden i barrieren. Det duver under fødderne som efter stødet af en rambuk. Klang af bølger, brus af brændingen og hujeb af den salte blæst. Dette er hav! Man må opløfte sin stemme og selv råbe med? Men kulingen stopper munden på En, propper lungerne til sprængning, inden man får et ord indført – og det ville heller ikke kunne høres, det ville synke til bunds i dette vidtspændende register af enstonige, flerstemmige, stigende og faldende lyde. Det stærkeste stykke natur i Danmark. Engang får solen sig et kighul gennem de skumle skymasser, og langt ude blir et udsnit af det mørke hav pludselig flaskegrønt og sommerligt, lunt og lifligt for øjet, med kridhvidt skum i det blinkende solskin. Og sol og skygge begynder at skilles, går i hælene på hinanden henover strandbredden, marcherer klitrækken af, holder belysningsprøve med bratte omskift mellem grå hverdag og sorgløs søndag, det fungerer tilfredsstillende, men er til senere brug åbenbart, projektørerne slukkes, og hav og strand ligger hen i grå dysterhed. Et stykke tid endnu fortsætter glimtene af solskin ad en strandbred inde i sig selv, så fortaber det sidste glimt sig også der, og både på virkelighedens og sjælens strandbred er der kun stormpisket gråvejr tilbage…
- Knud Sønderby, Hvidtjørnen.
Jeg kan nu godt lide Leth, og selvom det vel ikke er velsignet gerning, her i disse sociale tider – jo, det er tilladt at le – minder han mig om andre fortællere, for det godes skyld, digtere som desværre ikke er her længere, hvorfor det jo er godt at ha’ ham gående omkring under samme sol, og måske med lidt saltet blæst i hårtotterne, ja det er jo ikke til at vide. Prosadigte er sgu’ et sært ord, digte er digte, samlet set fortællinger om duftene, måske bedre, hva’ med lidt om poesien fra Strunge, denne flabede knægt med de spillende øjne i Tafdrups smil?...
Poesien har briller på og skæl. Den sluger alting råt og hvisler. Den kender de kroge som ingen andre kender. Den snuser og husker, den glemmer ingenting. Den spiser kun sjældent, er altid på bagt. Den flygter for alt, som støjer og flagrer. Poesien er den slange, der ledte Eva i fristelse.
- Michael Strunge, Nigger 2.
Nå, god weekend og tak for fortællingen, poesien, minders dufte – nu får vi jo snart et par flerfarvede øjne af træerne, inden de klær sig af, for der er ikke langt igen til nissetid! ;)
Mere Knud Sønderby og Vesterhavsus fra dig og mere på Lethisk fra mig, her fra filmen Det perfekte menneske
“Ja, og det citat stammer så igen fra en af Ian Flemings James Bond bøger, hvor der på første side et stykke nede står sådan “Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om et par dage. Om min højre hånd strålede en krans af tågede, hvide flammer. Midt i mit hjerte var der en lillebitte, lysende, hvid prik. Jeg ved ikke, hvad det skal betyde.” Sådan omtrent tror jeg, det er. Det er jo simpelthen en ready-made i Duchamps forstand. Jeg har løftet citatet ud og indrammet det på en måde, gjort det til mit digt og måske også skubbet det en lille smule i oversættelsen. Det er jo et virkeligt fund at finde sådan et citat i et stykke triviallitteratur, som vi kaldte det dengang, og så se, at det rummer en undren ved livet.”
Og så et sommerprogram fra Spørge Jørgen, som helt er gået forbi min næse:
Med tak for Leth, her lidt om en ny bog (2015) om Sylvia Plath. For en tid siden anmeldte Jørgen Monrad i WA # 37 nemlig Connie Palmens bog om Sylvia Plaths tragiske død, der på dansk så kom til at hedde Du sagde det selv – der sir det hele. Hvad Monrad nok glemte at skrive var, hvor typisk det ér for de sidste mange års skrivekulrede nøglehulskiggere, der intet interessant har at fortælle, men beslutter sig for at overskrive alle tilgængelige spørgsmål om, hvad der mon ku’ være sket i en tidligere kendt persons privatliv, altså i håbet om at det omsider vil begynde at sne på den anden side af døren. Storm P havde sikkert ”anmeldt” denne skrivekulturs psykiske side med en tegning, hvor tres-halvfjerds anmassende mennesker ligger på knæ foran et nøglehul til en ubeboet lejlighed, og andet er der jo heller ikke at fortælle om denne mani, udover at irritationen selvfølgelig begynder med at man fanger sig selv i at læse én af disse Se & Hør-bøger, selv om topmålet jo selvfølgelig ville ha’ været de 300,- kr. – åh, du kære bibliotek!
En langt smukkere bog udkom i midten af halvfjerdserne, da Aurelia Schober Plath med bogen Letters Home gav de mange sørgende læsere et indblik i sin datters liv gennem breve og poesi. Når man tænker på den opmærksomhed der overvældede Ted Hughes i kølvandet på sin ex-hustrus selvmord, har det selvfølgelig ikke været lettere at være en sørgende mor, for hvor kan man som læser dog være dumdristig i sine formodninger om den forfatter der har overvældet ens følelsesliv i en sådan grad, at man ved dennes død mistede en søskende, måske endog en elskede. Men tilsvarende ses i dag, når popidoler tragisk omkommer i malstrømmen på en medieverdens idiografiske metoder, hvor teenagere får så svære depressioner når deres idoler dør, at også de tar deres liv, hvorimod man aldrig ser denne medieverden af journalister føle noget som helst medansvar for disse konsekvenser, når de illusoriske bobler de så behændigt pustede op, brister i ansigtet på de mennesker der berigede dem.
Men tilbage til Sylvia Plath, hvor poesien for hende selv var det centrale i livet, hendes arbejde og lige nøjagtig hvad hun bestræbte sig på at komme til at leve af, hvad der ikke var spor let, med hele to små munde at mætte samt en hel bisværm af flittige venner at se til. For det er vidunderlig poesi hun skabte, og selvfølgelig ville det ha’ været dejligt at se flittigbien selv henrykt over resultatet af sine anstrengelser, men sådan skulle det altså ikke være, og vi må nu nyde hvad hun rent faktisk skabte, og det var nu ikke så lidt:
The Arrival of the Bee Box
I ordered this, this clean wood box Square as a chair and almost too heavy to lift I would say it was the coffin of a midget Or a square baby Were there not such a din in it.
The box is locked, it is dangerous. I have to live with it overnight And I can’t keep away from it. There are no windows, so I can’t see what is in there. There is only a little grid, no exit.
I put my eye to the grid. It is dark, dark, With the swarmy feeling of African hands Minute and shrunk for export, Black on black, angrily clambering.
How can I let them out? It is the noise that appals me most of all, The unintelligible syllables. It is like a Roman mob, Small, taken one by one, but my god, together!
I lay my ear to furious Latin. I am not a Caesar. I have simply ordered a box of maniacs. They can be sent back. They can die, I need feed them nothing, I am the owner.
I wonder how hungry they are. I wonder if they would forget me If I just undid the locks and stood back and turned into a tree. There is the laburnum, its blond colonnades, And the petticoats of the cherry.
They might ignore me immediately In the moon suit and funeral veil. I am no source of honey So why should they turn on me? Tomorrow I will be a sweet God, I will set them free.
The box is only temporary.
*
WINTERING
This is the easy time, there is nothing doing. I have whirled the midwife’s extractor, I have lost my honey, Six jars of it, Six cat’s eyes in the wine cellar,
Wintering in a dark without window At the heart of the house Next to the last tenant’s rancid jam And the bottles of empty glitters--- Sir So-and-so’s gin.
This is the room I have never been in. This is the room I could never breathe in. The black bunched in there like a bat, No light But the torch and its faint
Chinese yellow on appalling objects--- Black asininity. Decay. Possession. It is they who own me. Neither cruel nor indifferent,
Only ignorant. This is the time of hanging on for the bees---the bees So slow I hardly know them, Filing like soldiers To the syrup tin
To make up for the honey I’ve taken. Tate and Lyle keeps them going, The refined snow.
It is Tate and Lyle they live on, instead of flowers. They take it. The cold sets in.
Now they ball in a mass, Black Mind against all the white. The smile of the snow is white. It spreads itself out, a mile-long body of Meissen,
Into which, on warm days, The can only carry their dead. The bees are all woman, Maids and the long royal lady. They have gone rid of the men,
The blunt, clumsy stumblers, the boors. Winter is for woman--- The woman, still at her knitting, At the cradle of Spanish walnut, Her body a bulb in the cold and to dumb to think.
Will the hive survive, will the gladiolas Succeed in banking their fires To enter another year? What will they taste of, the Christmas roses? The bees are flying. The taste the spring.
- Sylvia Plath.
Og med disse søndagsord, der sgu’ nærmest ligner en prædiken, men det passer jo også så storartet til mig, så pytipande med det, de bedste søndagshilsner til sneglenes muse…;) Simon
Se og Hør bøger :))) ... åh, hvilket rammende udtryk. Ja, engang var der Læs og Forstå bøger, nu er det mere blevet til Læs og Forstå Mig bøger. Her tænker jeg også på al den bekendelses litteratur, der er tidens bestsellere, næsten på højde med krimier. Bekendelseslitteratur, hvor der mindst er ét andet menneske, der egentlig er bekendelsens hovedperson, og allerhelst en far eller mor, en forhenværende ven eller ægtefælle. Bøgerne bli'r skrevet med en selvhøjtidelighed så stor, helt uden varme, humor og selvironi, der kan pege på forfatteren selv som værende et menneske på godt og ondt. Og jo, jeg ta'r også af og til mig selv i ikke at kunne modstå den slags nysgerrighed.
Men nu til Sylvia Plath, som er en af de forfattere, du også har lært mig at holde af. Jeg ved, at hun også skrev om sin far, men nok mere ud fra en dyb smerte i derpessionens afmægtighed. Ikke for at hylde sig selv og tjene penge på det. Her et digt fra hendes digtsamling Ariel:
Kvæstelse
Farve strømmer til stedet, mat purpur. Resten af kroppen er vasket ud. Og perlemorshvid.
I en klippespalte Suger havet besat: Én eneste hulning er havets akse.
Ikke større end en flue Kravler dommedagsmærket Ned ad væggen.
Hjertet lukker sig, Havet glider tilbage, Spejlene er dækket til.
Storm P får lige ordet, så dagen morgenkaffen og dagen kan modtages med et smil :))
Livet æ' et pladespil - det æ' kun de færreste, der vinder en gibsfigur, og der æ' aldrig noge'en, der render a' med salonvækkeuhret!
***
Når man rigtig tænker over livet - så drejer det sig om et stykke med leverpostej.
Halfdan får også lige ordet med sine Tosserier til et skævt smil :))
Noget om filosofie
"Tanken er troens forklæde". B.H. Spirella
"Klarheden er en mose for dødsdømte elefanter". Ukendt bornholmsk mystiker
Mærkeligt er livet blevet. Mærkelig er jorden hvor mange tusind folk har levet gennem mange tusind år. Underligt hvad man har nået. Underligt hvad man har set, lært glemt og misforstået på vor rullende planet.
Når man tænker på hvor mange mennesker man selv har kendt og hvor mange hundred gange samme hændelse er hændt under kloder som har drejet forårsgrønt til sommergult, undrer man sig over meget som er dunkelt, glemt og skjult.
Hvad er livet? Er det livet vi har levet på akkord? Er det livet er det givet vi har levet livet bort. Er det døden vi fornemmer når vi hører hjærtet slå, er det klart at det vi glemmer er lidt trist at huske på.
Den slags tanker kommer ganske af sig selv og kræver ord, når man prøver på at granske hvad man tænker når man tror. For man tror jo på en måde hvad man tror på, det er klart, selvom livet er en gåde af en ganske særlig art.
Skal man løse de problemer er det tvivlsomt om man kan, hvis man sværger til systemer der går over ens forstand. Thi forstanden er jo roden på det træ hvis frugter hang som en himmel over floden hvor vi sad som børn engang.
Men selv børn i moden alder kan ta fejl og savne svar når det sker at frugten falder fra en gren som intet bar. For den bar jo intet, grenen, som på trods af vækstens lov gød sin tomhed over plænen hvor de voksne lå og sov.
Troen er en gammel traver som blev ramt af tvivlens spat. Nietzche, Marx og Schopenhauer har vor tid forlængst forladt. Skal vi tro på troens spejle når de standser vores kval, må vi standse tvivlens plejle i apokalypsens dal.
Træt af spiritus og kvinder sidder man en skønne dag med en tro som helt forsvinder under tankens brede bag. Kun den tvivl der sad som enke efter troen som gik bort evner endnu helt at tænke systematisk, klart og kort.
Å mit livs Filosofie! Du, hvis bryst har næret Kant! Du, som jeg engang skal die langt fra verdens fjas og tant! Skænk mig af din rige kilde tankens sødme, troens salt. Lad mig atter blive lille og omsider rumme alt!
Jeg må erkende, at det poetiske oftest ikke rigtig siger mig så meget - at jeg nok ikke er så begavet i så henseende - men der var alligevel noget her, der gav resonans i mig:
Citat:
Å mit livs Filosofie! Du, hvis bryst har næret Kant! Du, som jeg engang skal die langt fra verdens fjas og tant! Skænk mig af din rige kilde tankens sødme, troens salt. Lad mig atter blive lille og omsider rumme alt!
Under den transcendentale dialektik forsøger Kant at finde frem til de tidspunkter, hvor vi bruger vores erkendelse på måder, vi ikke har ret til, altså hvor vi overskrider, hvad vores erkendelse er i stand til. Han kaldte disse transcendentale illusioner og mente, at de var en uundgåelig del af menneskesindet, da vi altid vil forsøge at overskride grænserne for vores egen erkendelse: En transcendental illusion kan ikke undgås, så lidt som man kan undgå, at havet synes at ligge højere oppe i midten end ved bredden på grund af, at vi ser havets midte ved hjælp af lysstråler, der ligger højere end de, der kommer fra bredden, eller, endnu bedre, så lidt som selv astronomen kan undgå, at månen ser større ud, når den stiger op, selvom han ikke lader sig bedrage af denne illusion.
"overskride grænserne for vores egen erkendelse" og "atter blive lille"(uden at jeg dog på nogen måde vil forsøge at "gøre mig klog på" Immanuel Kant)
Helt herligt at se dig i det rette element, for det er bestemt ikke rigtigt at du ikke har digterisk kunnen – i såfald husker du i al fald ikke historien om din ufortalte fabel…;)
Jeg forstår hvorfor den kristne samvittighedsplagede herre kan høre for sig Kants moralske lænker rasle et sted i det universelle mørke, og forstår også hvorfor hans væren må føles så tung, i lyset af en kantiansk pligtetik der ubetinget tilsidesætter hans flammende kristusikon i forhold til den menneskeværdighed Kant anser for besmittet og krænket, når selvløgnen tilsidesætter den nødvendige selvjustits i tilmed samfundsforholdet. Men et sådant samvittighedsdilemma måtte jo betyde, at denne herre faktisk havde læst Die Metaphysik der Sitten, dvs. ikke bare turet rundt på Wikipedia, og af dén grund pludselig forstod meningen i afsnittet om menneskets pligt mod sig selv blot som et moralsk væsen, og derfor hører denne raslen et sted i mørket.
Hvad jeg derimod ikke forstår, er hvorfor denne selvransagelse ikke er opstået 10 år forinden, altså dengang nogen her på debatten interesserede sig for anvendt filosofi som et godt værktøj, og i stedet turede rundt med sit kristusikon på nakken og snakkede om ingenting – hvormed det sene jo altså ikke nødvendigvis må anses for bedre end aldrig, idet for sent kan ende med at blive identisk med aldrig. Herren ka' selvfølgelig betragte sig som vakt af en tårnhøj medfølelse for sandheden…
Selvvækkelsen
Hvor blomstrer ei den unge Pode, Mens Dyden er hos ham paa Fode, Og Uskyld i hans Aasyn står! Men naar han Ungdomsdyd forsvinder, Hvor blege blive da hans Kinder, Og se, hvor svag, hvor krum han gaar!
Men så igen, hvor må Narcissus dog ha' leet, da han så Kant i spejlbilledet – eller var det omvendt. Det er næppe Kant du bør indsætte som forbilledet, endsige overlade ham kristusikonet…;)
Godt at få besøg i mellemrummet og poesiens verden :))
"...Lad mig atter blive lille og omsider rumme alt!
er også for mig to sætninger, der går rent ind i hjertet og får mig til at smile mildt. For det er jo netop det, der er et af de væsentligste budskaber i kristendommen og evangelierne. Det og så det dobbelte kærlighedsbudskab. For mig er det at kunne blive lille og som et barn det samme som at kunne sanse og ta' imod livet og kærligheden, også når man ikke kan forstå og forklare det.
Det dobbelte kærlighedsbud ser jeg som det at kunne se og derfor også at kunne give.Der hvor både den umiddelbare tilskyndelse (som det stadigt iboende barn) og ansvarligheden (som den voksne) går hånd i hånd. Når man som voksen kan se, kan man også se mennesket og det menneskelige jordiske liv som sammensat af både godt og ondt. Det er bl.a. derfor vi må kunne se os selv som syndere, fordi vi netop som mennesker i tanke og handling indeholder både godt og ondt.
Jeg forstår mig ikke så meget på filosofi, og jeg må indrømme, at jeg heller ikke forstår så meget af artiklen om Kant. Måske skal jeg ha' min morgenkaffe først og søge en mere enkel beskrivelse af hans filosofi? :))
Poesien behøver man ikke kunne forstå, ligesom man heller ikke behøver at forstå musik. Poesiens ord og rytme er en sansning, noget der rammer og rører ... hjertet først og fremmest, og den kræver ingen forståelse eller fortolkning men sansning og genklang først.
Jeg ved ikke, om det her er sådan en reflektion, du lagde op til? Men nu har du i hvert fald fået mine morgentanker om emnet, så nu er det tid til at finde morgenkaffekoppen frem og sanse kaffen ... helt uden at forstå den. :)))
”Jeg ved, at hun også skrev om sin far, men nok mere ud fra en dyb smerte i derpessionens afmægtighed. Ikke for at hylde sig selv og tjene penge på det. Her et digt fra hendes digtsamling Ariel.”
- Ja, jeg holder også af Ariel, de indtrængende og meget alvorlige stemninger der afspejler nogenlunde samme forståelse for skriften i sig, som Marguerite Duras o.a. herlige fortællere, og som vi der læser jo selv synes det er vidunderligt at læse os ind i, hvad der nok må ha’ lidt at gøre med det at få lidt forståelse for sig selv – apropos den nødvendige dialog Arne omtaler. Hun havde som andre på den tid god grund til at være bekymret, for udover kærligheden, der jo kan forvandle sig til en usympatisk symbiotisk smerteudveksling, så er svære depressioner jo ikke noget at spøge med, og slet ikke en situation der gør tilværelsen med familieeudsigter lettere at håndtere. På det tidspunkt var der jo også en tendens i antipsykiatrien til at overføre skyldspørgsmål for sådanne sindstilstande på forældre og samfundsforhold – det er næppe svært at forestille sig indtrykket en sådan lægefaglig handlingsplan må ha’ haft på familieforholdet. Og er man, som hun var, så yderst samvittighedsfuld og pligtopfyldende et menneske, da stiller man jo store krav til sig selv, og må samtidig balancere med en angst for sit tungsind – ikke just uforståeligt at Ted Hughes kan ha’ set så på hendes ”bestemmelse” som poet med frygt, en smertelig afstand iblandet kærlighed og det at være far. Man holder jo ikke sådan op med at elske hinanden, det kan bare være svært. Så penge har jo selvfølgelig været gode at ha’, ja nødvendige, som hun selv sagde, så der var nok en vældig alvor i dette med at ville leve for at skrive – måske en udvej der i dag er mere almindelig end man kan forestille sig, bestemt også af psykiske årsager. Og er det ikke fantastisk, så dygtige mange unge mennesker i dag er?
Jeg elsker faktisk at læse krimier, der for det meste begrænser sig til kendte gamle forfattere som Colin Dexter, Georges Simenon, P. D. James, Ngaio Marsh og den slags, hvad der forøvrigt skal reklameres lidt for: Robert van Gulik’s Guldmordene, er da helt vidunderlig læsning ryg mod ryg, eller med puden oppe under hagen – og undrer mig stadig over, hvorfor endnu ingen har opfundet den sublime sengelæsningsstilling, da jo i den grad ka’ være livsnødvendig, hvis man gerne vil undgå at få en mursten i knolden? ;)
Solrige hilsner Nissen – der nok altid vil være lidt fortabt i Sylvia Plaths poesi.
Jo, du har helt ret i, at penge er livsnødvendige at ha', hvis man skal leve og tilmed forsørge sine børn. Så selvfølgelig har hun skrevet og har tjent sin løn ved det at skrive. Men om hun havde haft en formue liggende i sengehalmen, så tror jeg, hun ville ha' skrevet på samme måde, netop fordi det har været en inderlig og stor drift og drivkraft.
"Robert van Gulik’s Guldmordene, er da helt vidunderlig læsning ryg mod ryg, eller med puden oppe under hagen – og undrer mig stadig over, hvorfor endnu ingen har opfundet den sublime sengelæsningsstilling, da jo i den grad ka’ være livsnødvendig, hvis man gerne vil undgå at få en mursten i knolden?"
Åh jo, det er på en måde også livsvigtigt med en sengelæsningsstilling af rent sikkerhedsmæssige årsager ... :)))
Jeg må se at finde nogle af de krimiforfattere, du skriver om. De få krimier, jeg har læst for mange år tilbage, er Ian Flemings om James Bond og så en smule Hitchcock. Jeg har set krimier på TV, og det gør jeg af og til stadig, især når jeg ikke selv kan tænke så meget og må ha' noget serveret :)) Panduro har i sin tid gjort noget godt for krimigenren,og så var der jo også alle hørespillene i radioen.
Du spø'r, om Tom Kristensens digt: Et mannakorn. siger mig noget.
Mit svar: Jo, det gør det, men det er ikke noget godt, det siger mig. For mig stinker det langt væk af kristen magtkorruption.
Jeg tror ikke på, at:
Citat:
Begik du Livet, bedrev du Livet, som det er givet, du maa og skal, saa husk, at Livet er blevet givet til dig i Kraft af et Syndefald.
er den oprindelige kristendom, og at den ville gøre nyfødte børn syndige.
Her er jeg mere enig med jødedommen og islam - og måske tillige med buddhismen og hinduismen - som det er beskrevet her
M.v.h. Arne
"For mig stinker det langt væk af kristen magtkorruption."
Derved siger du vel også, at kristendommens grundlag – værdien af Jesu offerdød – er kristen magtkorruption?
* Hvornår mener du, denne kristne – (kristne?) - magtkorruption er foregået - den kristne magtkorruptionen som jeg forstår, du mener har indført arvesynden i kristendommen?
Samme folk - måske - som konstruerede treenighedslæren?
NB: Måske jeg skulle ha' lavet en ny tråd til dette. (?)
Når jeg skriver "stinker af kristen magtkorruption", så er det ikke noget, jeg teologisk har underbygget, så er det blot en fornemmelse - noget intuitivt.
Og dog - på internettet fandt jeg dette. Og når man betænker, at den ortodokse kristendom er den ældste og den mest oprindelige, hvorfra den romersk katolske er brudt ud (ca. år 1000), og hvorfra igen den lutherske sidenhen er brudt ud (ca. år 1500), samt ordene fra ovennævnte link:
Citat:
Arvesyndslæren hører til inden for den vestlige kirke, det vil sige den romersk katolske kirke og de protestantiskekirker. De østlige kirker, altså de ortodokse kirker afviser denne lære.
så kunne det vel godt tænkes, at min "intuition" ikke er helt forkert? (Beretningen om, at Jesus blev korsfæstet, er for mig en helt anden og meget længere historie - og jeg ser ingen sammenhæng med idéen om arvesynd)
Man ka’ vel godt trænge til lidt Andersen af den Bennyske slags, ovenpå det tragiske..;)
Moralisten
Dit krav om sammenhæng mellem livvidde og politisk overbevisning. Personligt valg af lommeuld. Dit vartegn: et flænget strygefrit digt flagrende på dine meningers gevir. Hvor du fremtoner opfyldtes rummet af rensede negle, højnede pander fremsynede pressefolder. Verden udvikler sig på det bestemteste. Spædbørn lærer sig hastigt at gå. Vor vilje skyder frem som en dekorationssaks snupper elegant det helt rigtige fremtidsmål fra malighedens støvede hylde. Du viser os det muliges udstrækning når du rundhåndet udstrør dit tidspunktskonfetti.
Livet blomstrer når vi afreagerer dig, kommer overdådigt for sent, feterer os med fedende konjunktiver, tar maveplaster i en dejg af vage formodninger og hylder os ind for natten i billedblade.
*
Model og kunstner
Dit blik falder klæbrigt på mig nu skal jeg regnes, Sidde stivnet i din opmærksomheds harpiksdråbe uden at skifte stilling, uden at kunne give mig hen i min dødskamp
til du løfter papiret endelig mæt: der er et liv over det!
Jeg lister mig bort for at begynde et nyt liv.
- Benny Andersen.
mvh Simon P.s.: Min hat fungerer denne sensommer som dråbetæller, nu snart en guldfiskedam…
Stilhed omslutter den vigende klarhed. Rytme. Tegn som bestandig kode. Flygtende billede. Tøvende som en musik af forløste skygger. Glidende former som intet forestillede. Mønster på vandrig mod nye mønstre. Drøm. Flygtige anelse slettet af vind og strøm.
*
Solsort
Solen og natten lever fjernt fra hinanden.
I skumringens blå skove lukker skyggerne dagens låge for den kommende nat der aldrig så sin elskede.
Men det hænder at længselen blir uudholdelig.
En dyb fløjtetone kalder nat og dag sammen.
Og natten sidder i sit mørke træ og fløjter gennem solens gule næb.
Egentlig var det Ingeborg Bachmann-portrættet der fangede min interesse, men som månen, stjal Celan opmærksomheden - stjernestunder må indimellem vige.
Det var så beretningen om, at Jesus blev korsfæstet, du gerne ville høre om, hvordan jeg opfatter den.
Men allerførst dit spørgsmål om Den Hellige Treenighed, som jeg synes, at Gyldendals Den Store Danske redegør ganske godt for:
Citat:
Den nikæno-konstantinopolitanske bekendelse slog i 381 fast, at de tre såkaldte personer i Treenigheden er af samme guddommelige væsen, men at Faderens stilling dog er særlig, fordi Gud Fader er ophav til både Sønnen og Ånden.
med den lille "krølle på historien", som kaldes filioque:
Citat:
filioque, en tilføjelse til den 3. trosartikel i den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse. Tilføjelsen blev gjort officiel i 589 og satte sig igennem i den vesterlandske kirke. Ved at sige, at Helligånden "udgår fra Faderen og fra Sønnen", ville man betone Sønnens, dvs. Jesu Kristi, guddommelighed. Ordet filioque er latin med betydningen 'og fra Sønnen'. Den østerlandske, ortodokse kirke har altid afvist "filioque", som kunne synes at mindske Helligåndens betydning i treenigheden. I de økumeniske samtaler har man i moderne tid forsøgt at finde en fælles formel.
Om korsfæstelsen af Jesus, ser jeg den som kristendommens forståelse af fuldbyrdelsen af den treenige Gud's kærlighed til os mennesker.
Sønnen, den guddommelige, "fra før alle tider", lader sig føde som et hjælpeløst menneskebarn - endda af en jomfru, som er gjort gravid ved Helligåndens hjælp - i den treenige Gud's kærlighed til os mennesker - og i sin yderste konsekvens også påtager sig de værste lidelser, vi mennesker kan få, såsom henrettelse og total fortvivlet gudsforladthed - som når Jesus på korset udbryder de kendte ord: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig."
Det er jo "guf" for ateister, men kan jo altså også tydes som Guds kærlighed til gudsforladte mennesker.
Dertil kommer, at det jo også kan forstås som ord fra en af Davids salmer i Det Gamle Testamente, som den er gengivet her og hvor du bl.a.finder ordene:
Citat:
v2 Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?
samt
Citat:
v20Men du, Herre, hold dig ikke borte, du, min styrke, skynd dig til hjælp! v21 Red mit liv fra sværdet, mit dyrebare liv fra hundene, v22 frels mig fra løvens gab, fra vildoksernes horn!
Du har svaret mig! v23 Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig: v24 Lovpris Herren, I der frygter ham, vis ham ære, hele Jakobs slægt, frygt ham, hele Israels slægt!
altså en understregning af både den jødiske og den kristne Guds magt over - samt kærlighed til - os mennesker - og som iøvrigt også islams Gud er med i på deres egen måde. Den efterfølgende nedstigning til dødsriget er jo så også frelsende kærlighed til de døde.
For mig er alt dette en vidunderlig smuk og dejlig fortælling om Den Treenige Gud. Er den sand - eller er den en ønskedrøm? Det ved jeg ikke - men den fulde sandhed tror jeg ikke den er
Det ser vist desværre ud til at en ældre mand trænger til et venligt puf over i den rigtige kørebane – det sker jo, at han blir lidt diffus af den megen kristussnak, ja lidt tunghør. Jeg vil derfor gerne bede dig flytte lægprædikant-Arnes fine prædikestol (nåja, der er måske tale om en ølkasse) over i en af de utallige tråde han har skabt til netop at sidde og ”pudse” sit kristusikon. Lyrik er pointen med Mellemrummet, hvor enhver ka' boltre sig i meningsfuld, smuk eller ligefrem forfærdelig litteratur, men læst litteratur er hvad vi her nyder og deler, og bruger altså ikke litteraturen som afsæt til promovering af livssyn/gudetro. Det er såmænd før sket at lægprædikanten har brugt tråden her som trampolin for sine trosbekendelser, men er altså ikke meningen med tråden.
Bedste hilsner Simon P.s.: Jeg ser selvfølgelig problemet: hvor anbringer man så indlæg med så ”åndrige” ideer som lægprædikantens, er rum med islamisk eller kristen tro mon den rigtige placering? Tja, heldigvis er det jo ikke et problem en mand uden ånd som jeg, skal løse, men skal gerne indrømme at det nu morer mig lidt at tænke på hvordan du så vil løse det...;) En anden forståelig sag er, at når der ikke er megen respons at hente for sine storartede idéer om meningsfyldte guddommelige universer i tråde man opretter, ja så ville det jo være nærliggende at flytte sine ideer ind i tråde hvor der er lidt aktivitet. Men det er så netop dét jeg mener Mellemrummet gerne skulle fritages for.
Der er en væsensforskel mellem at begejstres over en litteraturs poetiske konstruktion, hvor noget guddommeligt indgår, og så at sidde og onanere over en kristusrelation man finder rundt om i litteratur på wikipedia, hive disse exempler ud af sine sammenhænge og bruge Mellemrummet til at promovere sin tro på onaniobjektet.
I Mellemrummet har litteratur fortrinsret, uanset livssyn. Selvtilfreds trosonani med dit kristusikon må du derimod frit dyrke i en af utallige tråde du jo netop bygger til formålet, puds kristusikonet dér og kald det for min skyld gerne trosfrihed. Jeg har selvfølgelig forståelse for at der ikke er meget ved at sidde og blotte sig i en tråd ingen gider læse, men det ér altså dit private problem, ikke et andre i Mellemrummet skal tvinges til at forholde sig til.
Jeg vil derfor bede moderator om at flytte din prædikestol til et rum ideelt for din syssel, men du plejer jo også altid at sidde og pudse kristus i de kristne debatrum, dit behovs placering kan naturligvis ha’ forandret sig, i henhold til din glæde over islamisk tro, men dette må moderator se på.
”…penge er livsnødvendige at ha', hvis man skal leve og tilmed forsørge sine børn. Så selvfølgelig har hun skrevet og har tjent sin løn ved det at skrive. Men om hun havde haft en formue liggende i sengehalmen, så tror jeg, hun ville ha' skrevet på samme måde, netop fordi det har været en inderlig og stor drift og drivkraft.”
- Ja uden penge, intet livsgrundlag, det er de hårde facts, og når små børn er involveret blir særlig mødre forståeligvis extra forsigtige med experimenter der skaber usikkerhed omkring familiens livsfundament; et dilemma som Sylvia Plath og Ted Hughes helt sikkert har forholdt sig meget alvorligt til, idet de begge måtte arbejde ved siden af forsøget på at etablere sig som forfattere, en situation helt så svær som i dag. Der er heller ikke på det område sket store forandringer, mennesker har de samme problemer som for 50-60 år siden. Hvad jeg forsøgte at sige, men som Ingeborg Bachmann igrunden har udtrykt så indførende i Ny tenkning, nytt Språk [ISBN 82-530- 1779-0] og særlig i kap. Om Dikt, var sprogets nødvendighed som mentale spejle, som man virkelig oplever i Ariel: hvordan ansvare for sit «jeg», om det dækker noget, føre bevis for det; hvad nu hvis det er en usynlig identitet der blot frembringer lyde, som et oplæst «jeg», for hvad er vel «jeget» - intet, hypostaseringen af ren form, substansen fra en drøm, noget der betegner drømmens identitet? At digte måske anvendes til at opsøge «jeget», granske og undersøge det for indhold, måske særlig når en underliggende frygt truer med at lemlæste og slå det i stykker; en mental proces som forsøget på virkelig at lære sig at kende, lære at tage vare på sig, men da i en psykologisk øvelse bag en glasrude. Man finder altid én der siger tingene på en klarere måde, der virker forklarende, og som lampe fungerer IB utvivlsomt stadigvæk for også andre mennesker, til trods for at hun jo ikke længere hiver efter vejret ved flodbredden, som P. O Enquist så rammende udtrykker det. Selv om der vel ikke findes noget mere desillusionerende end at møde kendte personligheder, ville jeg nu gerne ha’ hørt bare én af hendes forelæsninger.
”Panduro har i sin tid gjort noget godt for krimigenren,og så var der jo også alle hørespillene i radioen…”
- Jah, hvem ka’ ikke stadig flække af grin over Av min guldtand; sjovt nok synes jeg stadig Ka’ de li’ østers m.f. er fremragende underholdning – forøvrigt var Panduro (ham med) hængemulen’s gode ven. Selv muler jeg stadig glad over begge ;)
I wandered lonely as a cloud That floats on high o'er vales and hills, When all at once I saw a crowd, A host, of golden daffodils; Beside the lake, beneath the trees, Fluttering and dancing in the breeze.
Continuous as the stars that shine And twinkle on the milky way, They stretched in never-ending line Along the margin of a bay: Ten thousand saw I at a glance, Tossing their heads in sprightly dance.
The waves beside them danced; but they Out-did the sparkling waves in glee: A poet could not but be gay, In such a jocund company: I gazed—and gazed—but little thought What wealth the show to me had brought: For oft, when on my couch I lie In vacant or in pensive mood, They flash upon that inward eye Which is the bliss of solitude; And then my heart with pleasure fills, And dances with the daffodils.
Anbefaling til natbordet: Hans Magnus Enzenberger’s Tumult – ikke umuligt man kommer lidt rødøjet op, ja må ha’ en albue før det sker, men hvilket berigelse ;)
Tumult er kigget ud, fundet og reserveret på biblioteket, tak for opfordring :))
For tiden fylder efterårsrengøring i både hus og have, og farverne ta'r til i styrke og kraft. Det er i år en ekstra nydelse på grund af sommerens mange dråber fra oven, ja brusebad er vist mere ordet :))
Men hvem tænker på det, når efterårssolen skinner og flammerne er mange. Ja, det kan næppe erindres længere og er på vej i glemmebogen, der hvor svalerne endnu ikke findes. Som svalerne ser Johannes V. Jensen det hele lidt fra oven, og perspektivet tænkes større.
Nu flokkes svaler på Danmarks sletter, og kornet modner, mod mørke nætter, Med tidlig klarhed høststjernen tindrer. Hedt blusser året, thi det erindrer.
Det spæde kvidder fra svaleklynger en svunden sommer med liv besynger, hvad der har blomstret, hvad der er sket- ho, hvad har svalerne ikke set!
Skjul dig i kornet - dig finder svalen. Tagkamret ser den på femtesalen. De mørke høststænger - søgt af to, der ruged svalen, vit, vit, og lo.
En fugl om meget man hører synge og svundne uger igen forynge, og svundne måneder, svundne år, ja andre aldres forsvundne vår.
Så fint og fjernt lyder svalens kvidder som hørte du det over tidens vidder og gennem sekter. Ja svalens viden er øjeblikket - men for længe siden!
Når stjernelyset har jorden nået man ved at tusinder år er gået. Og kvidrer svalen sit sidste nyt på Snorres tid, man må rødme -
Efteråret, her Verlains svaleblik - ufda! frem med Gyldendals, under paraplyen:
Les sanglots longs Des violons De l'automne Blessent mon coeur D'une langueur Monotone.
- Paul Verlaine.
Herlig vind i håret, et rigtigt efterår - der måske skulle være oplevet ved Vesterhavet på Snorres tid.
mvh Simon
P.s.: Tumult fik jeg selv anbefalet, fornøjelsen er endnu ikke dampet af, og så er han sgu' ikke så lidt morsom, digteren ved havelågen. God fornøjelse!
Ja, det ligner godt nok en grønlandsk tunge, og ser således ganske kinesisk ud, for mig, der synes det var rigtig tarveligt trick..;)
Men jeg kender faKTISK en grønlandsk slædefører, men han har det vist lidt som Dirchs' krudtugle (den der fik en ildflue op i røven), så der ender vel med en google-oversættelse, og dém kender vi jo alle kvaliteten af - men ska' da gerne gøre et forsøg..;)
Omvendt får du her en nydelse, nu himlen spejler sig så fint i solen glad - og de hører endda til blandt mine favoritter:
Mørkning
Tålmodige telefonpæle holder garn i solnedgangen. Forladte blomster lukker sig for at udgrunde ny honning.
Lys springer frem i et vindu. Straks huler mørket sig om det som hånden om tændstiksflammen. Uglen har ikke ro på sig længere. Den må ud og opfylde bange anelser.
*
Mislykket koncert
Musikken ligger indkapslet i rederne. Kun gøgen vokser aldrig fra at lege med sin vippe. Droslen snerper næbbet sammen, trykker sig beskyttende mod det forfalskede æg.
Egernet afslører den sorte snog, noden der sniger sig ud af partituret, griber en kogle og river hastigt biletter af til højre og venstre.
Men dybt inde i skoven ringer en telefon.
*
Grøftevandet går næsten i stå, tykt af indviklede spejlinger: der sidder sommerfuglen så trygt bag skarntydens brændte stilladser, her beder døvnælden for fire brombær der bryder gennem stakittet.
Pludselig går det lettere: tre violette stikflammer slår op fra tidslen. I flugten genvinder sommerfuglen sin gamle usikkerhed.
- Benny Andersen, Den musikalske ål.
mvh hr. nisseglad. P.s.: tror forøvrigt at Trosfrihed snart lukker ned.
Ja - vil prøve - burde jeg jo ha' gjort fra start.
Hvis der er problemer, gør jeg det gerne. Man hvad skal være overskriften? Skal det være: Korsfæstelsen af Jesus? Jeg er stadig interesseret i at få afklaret, hvorfor du mener, at det jeg skrev var noget "vrøvl"
Det er jo meget muligt, at jeg kan give dig ret, men det kræver jo, at du forklarer dig
Mellemrummet vil altid bestå, ja og kun fordi det er her, det sner :)) Kan man forestille sig et liv uden at kunne lade sig falde i snelaget for at baske lidt med vingerne?
Vi må findes et sted derude, og vi ved det, når vi mærker den andens hånd og i hvert fald når, vi møder hin andens blik.
De malede bjerge forsvinder Planter og mos foldes ind under jorden Disen forsvinder En sten flyver op over bjergene
For det første, kommer nok du til at oversætte de grønne ritter - men det vidste du vel? Dernæst et blik i Tumult'en, som du måske allerede har afhentet i glasburet med de tomme skranke, hvor hyldemeter på hyldemeter af nutidig litteratur nu står og glor som børn, der savner forældrene?
Fredskongres
Et fly lander med hundrede løgnere om bord. Med en håndfuld blomster tager byen imod dem, med en lugt af naftalin og sved, med en vind fra Asiens sletter.
Under projektørerne siger løgnerne på halvtreds sprog: vi er imod krig. Tavs giver jeg løgnerne ret. Løgnerne siger sandheden, men hvorfor skal de bruge halvtreds timer til en eneste sætning?
Når de rejser igen, er blomsterne grå. Askebægrene flyder over af solidariske skod, urokkelige cigaretender og uovervindelige stumper. I spyttebakkerne svømmer freden.
I Det Hvide Hus, Under projektørerne, forkynder i samme time de ærlige folk en anden sandhed: Krigen vokser. Kun løgnerne er urokkelige.
I Det Hvide Hus er blomsterne friske, spyttebakkerne desinficerede og askebægrene rene som bomber.
Et vindstød farer henover byen, en vind fra Asiens sletter. Sådan piber en kværket kvinde, som kæmper for sit liv.
*
Og her ét Laugesen har oversat:
Den sidste gangster
Jeg venter ved vinduet med døde sprutsælgere fra Chicago om mine fødder. Jeg er den sidste gangster, endelig i sikkerhed her, ventende bag et skudsikkert vindue. Jeg ser ned ad gaden og kender dem igen, de to hævnere fra St. Louis. Jeg har set dem blive gamle ... set pistolerne rustne i deres gigtkrumme hænder.
- H.M. Enzensberger.
"Mellemrummet vil altid bestå, ja og kun fordi det er her, det sner :)) Kan man forestille sig et liv uden at kunne lade sig falde i snelaget for at baske lidt med vingerne?"
- Ligge dér i sneen og lave engle, som Jack Lemmon og hende jeg ikke kan huske navnet på, i filmen der på dansk hedder Gnavne gamle mænd, og som forøvrigt er en vidunderlig film?
Tja, i al fald det eneste sted jeg udveksler små herlige tankebilleder af forbavsende karakter, dvs. andres digte, og det kan jo selvfølgelig være, at Trosfrihed ligger på sin egen elektronisk sky og basker med vingerne...;)
P.s.: et lille indlæg, der måske ku' ha' din interesse - selvfølgelig fulgt af det hav af indlæg, som oprørende indlæg nødvendigvis må kaste af sig, men udmærket skrevet og fyldt med mening: http://www.verdidebatt.no/sarahnazeem
Er vi ude i en bøn om dekryptering af de grønne gloser? :))) Okay da, så la' gå, men kun for denne ene gang og fordi det er dig ... :)))
Morgenfugl og murmeldyr på vinterferie Lille Mathilde er energisk og fuld af idéer. Desværre er det ikke altid hende, der får lov at bestemme. Så er det godt at have to fantasivenner! Morgenfugl og Murmeldyr er klar til at fortsætte rejsen der, hvor virkeligheden stopper. Og for fantasivenner er der intet, som er umuligt. Det er sommer, men regnen står ned. Mathilde keder sig. Havde der været vinter, ville det have sneet i stedet. Morgenfugl og Murmeldyr er små nok til at tage på vinterferie i fryseren. Det bliver til noget af et eventyr. 8 minutter / Produktionsår: 2014 / Instruktør: Annette Saugestad Helland Produceret af Mikrofilm som er et prisbelønnet produktion og animation selskap lokaliseret i Oslo, Norge. Animation er deres store lidenskab og det er nok derfor deres produktioner har vundet international anerkendelse mange gange.
Tumult skulle i går være landet på afhentningshylden på mit lokale bibliotek, men den er endnu ikke landet hjemme hos mig i sofahjørnet. En træls hovedpine gør, at jeg ikke kan læse, men mon ikke morgendagen gør det af med den slags pineri :))
Tak tak! Ja både Norge, Island, Svalbard, ganske sikkert også Grønland, samt uendelig mange andre horisonter, ska’ nu snuses ind i sommervarmen, men vinterlandskabet, dét er en side helt for sig. Godt med en kummefryser, selv om den nu ér fandens svær at skie i, for nu at sie’ det sår’n…
Ak ja, disse pinehoveder, som om hoveder ikke var pinelige nok. Hovedsageligt er ventetider vel næppe værdsat, i al fald ikke mellem mennesker med hovedet under armen, men disse salige hoveder er vel så igen heller ikke forsvundet i Enzensbergers øjeblikke, hvad man nu godt ku’ unde mange. Tænk, at se mennesker sidde ved og i busserne, fordybet i andet end elektronisk krimskrams – ai-sikkelajsikkelontonton, killemillemaksikaksikuksi-ladetøj! Jeg vil mene, at Tumult o.a. fra herren ved havelågen, vil være noget af det man ønsker at genlæse. Og så ikke mer sludder fra mig, udover ønsket om god bedring med hovedet ;)
mvh Simon P.s.: En gl. ven havde for længe siden en yoga-tid m. næseskyldning, knuder på lemmerne af besynderlig slags og meditative tilstande, der bevirkede, at vi gerne satte os i en rundkreds og betragtede dette fænomen indgående. Han hævdede, at han ved at stå på hovedet, ku’ afvise enhver hovedpine, og syntes vi var ret åndssvage, når vi med et øjenbryn helt oppe i håret spurgte, hvor faen ha’ dog sku’ ha’ fået dén hovedpine fra. Nu ska’ jeg selvfølgelig ikke afvise at metoden ka’ være virksom, om ikke andet gir den jo et andet perspektiv, hvad der velsagtens ka’ ha’ sine fordele.
... og til en dag med udsigt til at kunne glemme tanken om paraplyer og des lige. Ja, endda med udsigt til en periode med indian summer i oktober :))
Og tak for latteren med dine tanker om ski'e scener fra en dybfryser, pinlige pinehoveder, krimskrams, tumult og en omvendt verden på hovedet :)))
Humor er helbredende og livsforlængende, og man kan kun takke for hver en smilerynke, der måtte sætte sig som et fasttømret aftryk af lattermildheden. Her i al min efterårs-endevenden af rod pakket ind i støv og edderkoppespind dukkede Storm P op i form af Møllehave læser Storm P, og heri er der et afsnit om Harald Høffdings forhold til humoren:
Det var Høffding der talte om latteren som det pust, der fjerner et fnug. Forholdet mellem pust og fnug kan være højst forskelligt, sagde han. I den barnlige latter, i den „kåde overgivenhed og fryd for ingenting“ behøver der slet ikke at være noget fnug, nogen ydre anledning. Den overstrømmende livskraft og livsfølelse fører til, at man forholder sig legende og spøgende til alt. Sådan møder vi ofte Storm P.s vagabonder. Lykkelige over bare at være til, med hatten i hånden for et blad som falder eller en stjerne på himlen, der ser ud som om den sad i toppen af grantræet. Nærmest i slægt med den spontane latter – som et udslag af overstadig livsglæde – er den latter der skyldes lettelse af et tryk eller befrielse for en fare. Hemingway har en novelle, hvori han skildrer en dreng, der tror han skal dø, fordi hans temperatur er så ubeskrivelig høj. Det viser sig han har taget fejl af celsius og fahrenheit. Havde han haft den høje feber kunne ingen more sig, nu smiler man af fnugget. Storm P. lader ofte den lille mand sige en replik som trækker gulvtæppet væk under den oppustede person: – Her er det mig der bestemmer, brøler en kraftig herre. Og en lille mand spørger uanfægtet: – Nå, og hvad bestemmer De så? Undertiden lader han også alvorsmanden selv forstå spøgen med randen af bevidstheden: – Det er meget ubehageligt, siger sådan en person, at indtage en stilling som tvinger en til at tage sig selv alvorligt! En svær herre tænker over sine forspildte muligheder og siger: – Livet handler med os. Som dreng drømte jeg om at blive Harlekin på Pantomimeteatret. Og der er direktøren som indrømmer overfor sig selv: – Der er en betydelig forskel på mine beslutninger før og efter frokost. Det som kan synes et angreb kan vejres hen som et pust, som i fluen hvor den ene herre meget kategorisk siger: – Jeg synes Dickens er rædsom! Hvortil den anden svarer: – Såh, det overlever han aldrig.
– Af og til snakkes der om jordens undergang. – Ja, men det er som regel kun en overgang.
Selv en afdød kan fremkalde et smil: – Blev der noget til familien? – Ja, han efterlod sig en æske maltbolcher.
Høffding sondrer mellem den humor der er forbundet med hån, altså beslægtet med satiren og sarkasmen, og den som ikke er hånende. I hånen forsøger man at komme en fjende til livs, at puste fnugget væk med humoren, som gør det tunge let. I den ægte humor er sympatien det bærende element. Mens hånen forsøger at komme sin genstand til livs, siger Høffding, søger humoren ligefrem at skærme og frede den. „Højsindet bærer med et smil ikke blot sin egen byrde, men andres byrde, idet det føjer sin kraft til den ringe kraft der har fremkaldt smilet“. Næsten overalt i Storm P.s fluer er der tale om en sådan sympati med det som fremkalder smilet, altså hverken hån eller satire, men humor. Den holdning, der kommer til udtryk hos manden, som sidder og filosoferer over et ord i sproget og bliver bevæget ved hvad det dækker: „Der er egentligt noget rørende over ordet fjerkræ“. Når man siger et sølle kræ (sølle er en biform af ordet salig) føler man et stik i hjertet. Hvad så med fjer-kræ? Et kræ, som slet og ret består af fjer!
Den holdning mener jeg man møder som grundholdning hos Storm P., en dyb sympati og et skævt smil. Sympati f.eks. med forskeren, der siger: – Muligvis sker der en del i vore dage, men jeg er nu ikke nået længere end til trettenhundrede og nitten. Sympati med den tiltalte: – At tiltalte er en ærlig mand bevises af, at han åbent tilstår at være en stor slyngel. Med den stakkels tiltalte, der selv udtaler sig: – Jeg er uskyldig, og jeg beder dommeren betragte dette som en formildende omstændighed. Eller med mennesker i al almindelighed:
– Menneskene er jo gode – men hvorfor er de det så ikke?
Høffding taler videre om en humor som har sin grund i vemod eller længsel. Der er f.eks. manden som står længe og ser på det hjerte, hvori han engang skar sit og sin elskedes navn. Så sukker han og siger: – Det var en god kniv. Eller manden som ved synet af skiltet „Isen er usikker“ mindes: – Det var Petrea også. Eller ham, som næsten på Oscar Wildes vis siger: – Jeg har haft det vidunderligt i min tid – takket være en svag karakter. En mor 1er ikke hånende af sit barn, fordi hun ser det i dets ringhed eller i dets selvmodsigelse, men hun kan godt smile med varme og sympati af sit barn – og netop sådan smiler Storm P. Høffding siger: „Intet i humoren er latterligt og komisk, som ikke har et element af værdighed eller ikke kan vække til vemod – intet er ophøjet og tragisk som ikke under sin udformning i tidens lave verden kunne synke ned i det betydningsløse eller det latterlige.“
Det er en fin definition på fluernes sære blandingsformer. Det er f.eks. værdigt at være videnskabsmand og kunne de latinske betegnelser på insekterne. Men når Storm P. lader en videnskabsmand fundere: – Denne myggeart kaldes diptera ortorropha – et temmeligt langt navn, når man betænker at en elefant slet og ret hedder elephas!
"Den gode vise, det er viddet, vinen, vildskaben, visdommen sat på lette vers. Den trænger ind som en pil, den smælder som en snert, den jubler sorgløst som fuglekvidder. Den klapper en værdighed på maven, slår en slyngel på snablen, pilker en torsk, giver latteren ord. Den synger spøgen vågen og tungsindigheden i søvn. Den hamrer med sit omkvæd en sandhed ind i de mest fornaglede hjerner. Et omkvæd! Et kongerige for et uforglemmeligt omkvæd! Det er mere værd end en afhandling, som glemmes!" – George Brandes til Anton Melbye
Herlige tanker fra og om, ja engang imellem tænker man jo lidt på hvordan han har det, og synes vel det er lidt trist sådan at se skyggerne stå parat, men kan jo så tilsidesætte dem ved netop at trække slige tanker i forgrunden, og faktisk finder man næppe noget bedre lyspunkt end netop Storm P, hvor jeg hvad humoren angår, stadig ser for mig Slaget om Asgårdsvej sætte Reden lidt i baggrunden; nåja, det hjælper måske lidt at ligge dér med sår hals og opvartes af en sygeplejeattitude fra Krimkrigen, i al fald har en sår hals sjældent leet sig så øm. For han var jo mageløs, hvad man bestemt også må sige om Møllehave, som har bistået utroligt mange mennesker i deres kvide, med netop en forståelse der stikker dybt, for i tragiske situationer at kunne fremmane humørets bedre udkigspost. Nu ka’ man selvfølgelig ikke le eller elske alt ubehageligt ihjel, hvor det at få flyttet blikket og se situationer fra andre synsvinkler ligefrem kan være helsefrembringende, og det er nok dér at begge d’herrer, Storm og Møllehave, begge har gjort så mange mennesker rigere.
Så jeg kvitterer for det fine stykke, ja på sådan mælkehvid lørdag eftermiddag hvor Storm og Alstrup sikkert havde stået ved Sokkelund med hunden i mente, og hvor Møllehave lige så sikkert var stokket rundt som kun Søren ville ha’ forstået nødvendigheden af, med to smukke stykker af Mathew Arnold – ikke fordi jeg ka’ ventes at gro mig ældre, sikkert blot gamlere og med et fandens humør i vente:
Growing old
What is it to grow old? Is it to lose the glory of the form, The luster of the eye? Is it for beauty to forego her wreath? —Yes, but not this alone.
Is it to feel our strength— Not our bloom only, but our strength—decay? Is it to feel each limb Grow stiffer, every function less exact, Each nerve more loosely strung?
Yes, this, and more; but not Ah, ’tis not what in youth we dreamed ’twould be! ’Tis not to have our life Mellowed and softened as with sunset glow, A golden day’s decline.
’Tis not to see the world As from a height, with rapt prophetic eyes, And heart profoundly stirred; And weep, and feel the fullness of the past, The years that are no more.
It is to spend long days And not once feel that we were ever young; It is to add, immured In the hot prison of the present, month To month with weary pain.
It is to suffer this, And feel but half, and feebly, what we feel. Deep in our hidden heart Festers the dull remembrance of a change, But no emotion—none.
It is—last stage of all— When we are frozen up within, and quite The phantom of ourselves, To hear the world applaud the hollow ghost Which blamed the living man.
*
Dover beach
The sea is calm tonight. The tide is full, the moon lies fair Upon the straits; on the French coast the light Gleams and is gone; the cliffs of England stand, Glimmering and vast, out in the tranquil bay. Come to the window, sweet is the night-air! Only, from the long line of spray Where the sea meets the moon-blanched land, Listen! you hear the grating roar Of pebbles which the waves draw back, and fling, At their return, up the high strand, Begin, and cease, and then again begin, With tremulous cadence slow, and bring The eternal note of sadness in.
Sophocles long ago Heard it on the Ægean, and it brought Into his mind the turbid ebb and flow Of human misery; we Find also in the sound a thought, Hearing it by this distant northern sea.
The Sea of Faith Was once, too, at the full, and round earth’s shore Lay like the folds of a bright girdle furled. But now I only hear Its melancholy, long, withdrawing roar, Retreating, to the breath Of the night-wind, down the vast edges drear And naked shingles of the world.
Ah, love, let us be true To one another! for the world, which seems To lie before us like a land of dreams, So various, so beautiful, so new, Hath really neither joy, nor love, nor light, Nor certitude, nor peace, nor help for pain; And we are here as on a darkling plain Swept with confused alarms of struggle and flight, Where ignorant armies clash by night.
- Mathew Arnold.
mvh & god weekend Simon P.s.: mit mas med dine grønne riter, fik som set ikke gjort kål på Gyldendals, men forsøget var smukt, hi! ;)
"Den gode vise, det er viddet, vinen, vildskaben, visdommen sat på lette vers. Den trænger ind som en pil, den smælder som en snert, den jubler sorgløst som fuglekvidder. Den klapper en værdighed på maven, slår en slyngel på snablen, pilker en torsk, giver latteren ord. Den synger spøgen vågen og tungsindigheden i søvn. Den hamrer med sit omkvæd en sandhed ind i de mest fornaglede hjerner. Et omkvæd! Et kongerige for et uforglemmeligt omkvæd! Det er mere værd end en afhandling, som glemmes!" – George Brandes til Anton Melbye
- Ja, herligt! ;)
Hertil mit P.s. som lidt dansk og egentlig tænkt med Prospekt af Harald Landt Momberg, der i stedet blev til noget velkendt og godt, under disse mælkehvide safter og som såret på plastret (læs:Gyldendals!), for sjældent få ka’ åbne brystet som den rødhårede Ålborgdreng med hjertet i hånden, bydende rakt mod venner, nærværet, naturen, livet og den kvinde der fik hænderne til at dirre. De ligger alle tre i Morten Nielsen, Digte (1967):
FEBER
Vejenes Børn gaar til Skole mod Himle, der fyger, saa Rummene fylder sig tæt med små drejende Kloder. Og gennem det blændende Lys i den dæmrende Snedag vugger der brune Tornystre og Skindhuehoveder.
- Jeg gaar i det hvide, det tidlige, vaade og rene, igennem de fygende Morgener, gaar for at gaa i Verdener af Sne og af Trær, som med svindende Grene fortones i Mørke og Byger af sne, der staar paa.
Jeg søger til Fodtrin af Børn, til det tidlige, rene, til syngende Stemmer igennem det hvirvlende Vejr, til Byger af Snefog, for jeg er alene, alene med Lys, der har Dødens og Dødssynders Skær i sit Skær.
Træerne, Børnene, Dage, som dæmrer i Sneen, den tidlige Verden, jeg kender, den jeg søger til: og her skal den møde det tidlige, stærke og klare, det rene, og det i mig selv, som jeg inderst vil.
*
HUNDREDE KILOMETER
Grene i tæt, blaa Luft. En Fuglelyd, spirende ud over Himlene. Savklingen Lyd, brummende under den søde Lugt af Brænde, og Lyngen, der virrer mod Havet uden Ende …
Ind over Huden blæser den unge Vejr. Stoffernes Farver sitrer i Solfigurer under de lukkede Laag. Og bag Solskinsmure løber Børnenes Stemmer med hvide Skær - -
De fjerne Motorer, et Øjebliks Stilhed gi’r frem, gaar dæmpet og frodigt i Baade, som vender Hjem. Halvøer blaaner, langt, og i et Lys begravet. Og pludselig synger en Lærke over Havet.
Hundrede Kilometer fra København famler en Blyant over en haard, hvis Blok. Bare at nævne Tingene ved Navn blev et Øjeblik til Glæde nok.
Den rolige Registrering af dette her: Børnenes Raab, Lyngen, og Havets Skær. Det som et Skraanende Sollys tilfældigt fandt. Dette, som ogsaa er sandt.
*
DU VAR BETYDNINGSFULD
Du var Betydningsfuld, der i det Rum hvor du stod, Kjolen, der var som en Sætning, hviskes bevidstløs frem -: Lad dine Hænder gaa over min nøgne Ryg, gør mine Arme fri, riv denne Kjole itu, lad mine Brysters Kys dirre imod dig frit, min Ryg er en syngende Glæde, lad den saa synge frit.
- Morten Nielsen.
Nisseligst & god weekend - på ben eller hoved! ;) Simon
Blege sørgmodige blide har lidt dybder i havet blåner hvidt døde fiske gyser grønt i gæller gulnet blod øjne
Durrer og skurrer og dulmer du dig langelig suser en drøm gaderne vandrer et hjærte igennem krysser en stræng alt bedende blod bøjer i lyset tusinde lygter længes du bort fra en verden som lider tusinde tusinde er det dig nok.
The Way Through the Woods er både starten på Colin Dexters roman, af samme navn, og Rudyard Kiplings digt:
Weather and rain have undone it again, And now you will never know There was once a road through the woods Before they planted the trees. It is underneath the coppice and health And the thin anemones. Only the keeper sees That, where the ring-doves broods, And the badgers roll at ease, There was once a road through the woods.
En fornøjelig Morse-roman, der på dansk hedder Vejen gennem skovene, måske én af de herligste, hvis man overhovedet kan vælge, og i antikvariater til en pris af omkring en 10’er. Forøvrigt sover man herligt med næsen i noget af det bedste indenfor kriminalromaner, blot sagt, fordi du selv fortalte at du ikke havde læst noget videre indenfor denne genre. Jeg er nu ikke selv bevandret, men Colin Dexters Morse-romaner er der en helt særlig stemning over, som i hvert fald jeg holder af – hvis du nu skulle vove forsøget efter rejsen i Enzensbergers hukommelse.
... en tidlig lørdagsstund inden morgengry :)) Men men men med en dag, hvor både luftstrømme og temperaturer kan fejre indian indian summer ... farverig og herlig :))
Inspector Morse er en af de krimiserier,jeg altid har holdt af at se på TV. Dens lange stille scener i tempo, Morse' meget menneskelige temperament og ikke mindst på grund af hans interesse og nydelse for klassisk musik. Jeg har faktisk aldrig overvejet at læse dem. Så måske jeg en dag om snart må få lukket op for den del ... også :))
Nå, tilbage til min genopdagelse i de støvede bunker og kasser og deraf ganske mange nys og ikke så mange gys :)))
Her fra bogen Da alting blev anderledes - Udvalgte tekster 1958-96. Mange af teksterne er gode til eftertanke og et opgør mod en alt for puritansk tankegang.
Vi trækker streger og sætter skel imellem andre folk og os selv. Vi taler om børn, som vi kalder ægte, og andre, hvis ægthed vi vil benægte. I evangeliet får vi at vide han stilled sig på de uægtes side. Og alle dem, der faldt uden for stregen, dem slog han følge med hele vejen. Så ingen af dem, som Vorherre skabte, skal kaldes udenfor og fortabte. Han fjernede grænser og slettede skel, og derfor slog de ham også ihjel. Han satte en streg over hver en streg, som sættes imellem dig og mig. Det danner et kors, naturligvis, og det blev hans kærligheds høje pris
***
INDGANGSBØNNEN
1985
Måske er der ingen, der tænker over, hvad der siges som det første, når vi går i kirke. Måske opfatter man det som en bøn, der er så gammel, at man ikke behøver at forstå den. »Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus – for at høre, hvad du vil tale til mig«. Det er vigtigt, at den bøn er det første, vi hører. Så er det sagt, hvad vi kommer efter. Ikke efter noget, vi kunne have sagt os selv, men alene efter, hvad der skal tales til os. Men i den bøn er der en sætning, som jeg altid har følt kan misforstås og måske ødelægge hele gudstjenesten: »at jeg af dit ord kan lære at sørge over mine synder«. Sådan står der – og sådan siger de fleste kordegne. Jeg ville ønske, de sagde: sørge for mine synder. For når der står »sørge over«, så kan man da kun opfatte det som, at til synden svarer bedrøveligheden. Jo mere jeg kan yde bedrøvelse, des mere er jeg ved at løse mig fra min synd. Men det er jo ikke meningen. Meningen er, at jeg skal sørge for mine synder – ikke sørge over. Hvis jeg skal sørge for min sult, skal jeg have noget at spise. Hvis jeg skal sørge for min tørst, skal jeg have noget at drikke. Og hvis jeg skal sørge for mine synder – må jeg møde det eneste, der kan ophæve synden – og det er tilgivelsen. Det var derfor jeg kom for at høre, hvad Gud vil tale til mig. Den fortabte søn kunne jo godt sørge over sine synder – men hans bedrøvelighed hjalp ham ikke til et nyt liv mellem svinene i det fremmede. Det eneste, der hjalp ham, var at han kom hjem og hørte sin fars stemme – som sagde ham noget, han ikke kunne have sagt sig selv. I faderens røst – og i de ord, hans far sagde til ham – lå et nyt liv. Havde han nøjedes med at sørge over sine synder, havde han stadig været den fortabte. Så kunne han sidde og græde over, at han havde sat det hele over styr. Men derfor var det jo stadig sat over styr. Han regnede ikke med, at faderen ville tage imod ham – som han gjorde. Den eneste måde, han kunne sørge for sine synder på, var ved at høre, hvad faderen sagde. I den stemme og i det, som blev sagt, lå livet for den døde og udfrielsen for den fortabte. At sørge for sine synder er at gå hen og høre tilgivelsens ord. Tror man, at det er en selvfølge, så ved man ikke, hvad tilgivelse er – lige så lidt som godhed og kærlighed er en selvfølge, er tilgivelsen en selvfølge. Ligesom den, der elsker, må høre kærlighedens tilsagn igen og igen – må den, som lever af tilgivelse, høre tilgivelsens ord igen. Hvis nogen vil sige, at udtrykket »at sørge for mine synder« kan misforstås i retning af, at jeg må sørge for at leve livet som en synder – og altså sørge for synden, sørge for at skaffe den til veje, så vil jeg svare, at det gør ikke noget. Hvad andet kan et menneske sørge for end sine synder? Det er lige så sandt, som det er ubehageligt, at det jeg skaffer til veje i løbet af mit liv er mine synder. At gå i kirke, at læse Guds ord, er at sørge for dem. At høre hvad han har at sige til mit livs ubehagelige kendsgerninger. Hans søn sagde:»Det er saligere at give end at tage«.– Men det var kun ham, der kunne sige det. For os andre består saligheden i at modtage – kærlighed, godhed, tilgivelse, nyt liv. – At høre det på trods af sig selv og alle kendsgerninger er at sørge for sine synder. De kommer ikke ud af verden ved, at man sørger over dem – men de kommer ud af verden ved, at man sørger for dem, dvs. hører tilgivelsens ord som en direkte tale, som faderens personlige tale til sin fortabte søn. Det kan vi ikke sige os selv – det må vi høre og tro.
Engang lærte jeg en kvinde godt oppe i halvfjerdserne nærmere at kende, Ilse hed hun. Hun havde en vidvinkel på livet, der på en måde syntes at reservere en alvorlig sygdom til sideforholdet, hvis dette ord ellers kan skubbe min betragtning i nærheden af hendes oplevelse af livet med så alvorlig en sygdom. Hun var katolik, talte jævnlig med sin præst, som hun tydeligvis havde et både personligt og arbejdsmæssigt forhold til. Jeg lærte hende nærmere at kende ved et tilfælde, min ugifte kone og jeg kom sidenhen på besøg til kaffe og en snak. Vi talte gerne om livets mange forhold, litteratur, oprindelig var hun bogbinder og af tysk oprindelse, særlig de store danske og tyske forfattere fra guldalderen havde hendes interesse, men kun sjældent om hendes sygdom, der nærmest blev indiskutabel, som et afklaret forhold mellem hende og gud. Jeg tænker ind imellem på hende, på hendes integritet og venlige sind, hendes væsen, særlig når det ku’ ha’ været rart at smutte forbi med et eller andet på vej hjem, og på, at hun var fra en tid hvor det at tro på gud egentlig ikke var noget man snakkede særlig meget om, og hvad var der vel også at tale om, som man ikke talte med gud om? I den forbindelse kommer jeg til tænke på Don Quixote, vindmøllerne og nutidens troende, der tror, at det de tror og mener om gud, må være af særlig interesse for andre end guden – ellers havde de vel anvendt taletiden om bl.a. deres synder i selskab med guden – og talt om livets mange andre forhold med deres medmennesker, som jeg oplevede Ilse gjorde.
Og dette fører mig så til Colin Dexter, der muligvis og muligvis ikke var en troende herre, men altså skabte disse fortræffelige fortællinger med fintmaskede tankerækkers etiske-moralske dybt realistiske dilemmaer, hvor Morse som den enlige jordbundne kriminalmand med det ene øje på kvinden, der i hver enkelte tilfælde nok helst ikke må fratage ham det særlige rum i privatlivet, og som på en måde vakler mellem et intellektuelt forhold til det menneskelige og menneskets egentlige eller sande natur, men i kraft sit indgående menneskekendskab og et særligt vemodigt musisk væsen i sin egen natur, igrunden er temmelig melankolsk anlagt, hvad der igrunden gør ham så øretæveindbydende menneskelig, at man bare nyder at ligge dér og læse livet ind gennem bunden af hans ølkrus. Dels blir meget kun gradvist klarere, dels temmelig dobbelt, når man igennem de mange gåder oplever livets ambivalens i den samfundsramme Colin Dexter med socialpsykologisk indsigt præsenterer, med de naturlige drifter der buldrer ind i moralen, ikke mindst i bogen Gåden om de tre mil. Bøgerne adskiller sig på flere måder fra filmene, væsentligt ved forskellen på historiernes indhold og udvikling, som vi alle kender det, for selv om manus ikke kan flytte så meget som et komma i bogen, ender filmen jo ofte i en anden historie. Som karakterer optræder Morse og Lewis derimod vældig identisk med de personligheder man kan opleve i bøgerne; selv blev jeg først bekendt med dem gennem filmene, og endte vanen tro med at holde mest af bøgerne. Det har noget at gøre med nuancerens roligere rytme, de mange fine dialoger og tankeformer, og min irritation over slutninger i bøger og film.
Hvad det religiøse angår, er Morse ikke nogen religiøs mand, han har derimod et forhold til kulturen hvori religionen træder frem, og ikke altid på nogen særlig positiv facon, han forholder og konfronterer sig vanligvis med menneskets og livets realiteter. Hvorimod Lewis måske i sin bund er en troende mand, et livssyn der kun ses i bisætninger. Men overalt i fortællingerne mærker man Oxfords stemninger, det nutidige liv der udspiller sig på en gammel kulturhistorisk scene, hvor både en historisk selvbevidsthed og sprogbrug støder sammen – også den liberale Morse støder sammen med Lewis’ mere arbejderklasseloyale samfundssyn. Alle steder optræder små og store konflikter fra konfrontationer der forholder sig realistisk til hinanden, og man lærer noget, kan tit slå efter hvad både historiske eller filologiske kendsgerninger angår. Det er da ikke så tosset for dem der fx holder af sprog og kryds & tværs, at kunne beriges af kriminalromaner, ja flyde fra fiktionens verden direkte over i pudedrømme – sagt med tak for musikken, Morse-musikken, der også findes som Bruckners 8’de..;)
Herligt med gode ord midt i travle dage ... og NU til tumulten, som jeg længe har glædet mig til at indtage i små bidder af latter og mildhed (læs de to ord i ét = i herlighed)
Håber så du tumultisk gribes på flyveturene i kærlighedens spor med den romantiske realist – jo ingen der sir vi skal glo i jorden, der selv kommer gående… Her lidt brugspoesi til røde morgenøjne, venlige Enzensberger-digte:
Gamle Europa
I den varme brødlugt fra bageriet faldbyder en tyk tryllekunstner fra Guinea nøglevedhæng under den gyldne kringle i Gråbrødrestræde. (Hvem var de mon, de Grå Brødre?)
Små spændstige pushere i enorme sportssko skændes knurrende på et sprog, som ingen forstår, ved muren til Helligåndskirkegården. (Hvem var mon den Helligånd?)
Og så den gamle bosniske kvinde, der i flere minutter strækker sit stive ben ud på en bænk, i cen mørgrønne, stille gård bag den mørkegrønne portal til Elefanthuset, bygget 1639.
*
Jordfæstelsen
Et jordisk hylster, hedder det, men hvad er der indeni? Psyken, siger psykologerne, sjælen, sjælesørgerne, personligheden, siger personalecheferne.
Og desforuden anima, imagoet, dæmonen, identiteten, jeg’et, id’et og overjeg’et. Den sommerfugl, der skal svæve ud af denne trængsel, tilhører en art, vi intet kender til.
*
Misogyni
Min mund er en pung fuld af flammen mønter: jer, i kvinder, spyr jeg dem mellem tæerne, køb jer krukker med sminke! krukker med kød! lad stege spottefugle for jer, retter af æggeskaller og safran, tiltusk jer pelse, parykker til jeres skalle, til jeres bene, og køb jer tjenere i himmelblåt,
som kan tygge lakridsroden for jer, kan besove jer. Prygl hinanden for de skønne mønter der ruller under sengen: jeg går, jeg har nok af den blakkede ritus, sølingstrolddommen med rogn, den blinde begydning i det søde slam.
Jeg kender omslyngelsens partitur: sider sværtet med blod, mimoser radbrækkede, løg og derimellem pærekerner, sorte som forgiftede tårer, jeg går.
Lad mig alene mellem tro krystaller, i solens omsorg, i vindens pleje: jeg går, at tilberede et ordløst måltid, opslå en side, der står tom, uden sporet af jeres røde tænder, en side, hvid og tom som sneen og sorgen og det firstrøgne cis.
*
Lokkesang
Min hele visdom er et siv snit dig i fingeren med det for at pensle et rødt ideogram over min skulder kvirrevit kvirrevit
min skulder er et hurtigt skib’ læg dig på det solede dæk for at gynge til en ø af glas og røg kvirrevit
min stemme er et blidt forlis lad dig ikke fange mit siv er en silkefin dolk hør ikke efter kvirrevit kvirrevit kvirrevit
- H.M. Enzensberger.
Go’ dag under mælkehatten, der ind imellem leverer et fandens smukt lys..;)
To sjæle én tanke! Min tanke var dog, at man på sådan en efterårsdag, næsten må høre disse smukke toner, nærmest mindesamlere, der jo hurtigt får et vemod til at gro i brystet og minder med klassekammerater til at stå som glas – én af melodierne er nu ikke fra den tid, det blir den nu ikke mindre vidunderlig af, måske bare mindre støvet..;)
Den galvaniske skælven dybt i sympaticus, ved lyden af silke, der tages af. Kemisk sjæletumult. Derpå denne svage hvinslen i mørket - Hvinslen vil sige ˶en åndedrætslyd af næsten pibende karakter˝.
Flygtigt, ikke til at fatte, en pludselig gave, et tegn på gengældt kærlighed, som ingen har fortjent.
Ubegribeligt, hvad der er så sublimt ved en kvinde bare røv.
P.s. til nissemor: Med kun 64 d. til nissegrøden, vipper små som store huer allerede utålmodigt. Der skrives ønskelister lange, ja i går drak jeg sgu’ juleøl fra i fjord, og så efterhånden sneen lægge sig ømt om mine snabelsko – søster har længe puslet om sin ædle gran, som jeg forleden brugte til at tørre underbukser på, da det var vand og ikke sne, der ramte alt fra huen og ned! Men i år vil vi altså ha’ sne, og det i mængder, der får børn i alle aldre til at glemme alt om elektronisk grej, for i stedet at rende rundt med røde æblekinder og uldne luffer på voksende vatpuder, der gør det lettere at kælke end køre bil – basta!
Det er forbudt at sætte ild til personer. Det er forbudt at sætte ild til personer, der er i besiddelsen af en gyldig opholdstilladelse. Det er forbudt at sætte ild til personer, der holder sig til lovbestemmelserne og er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse . Det er forbudt at sætte ild til personer, som ikke kan forventes at være en trussel mod Kongeriget Danmarks sikkerhed. Det er forbudt at sætte ild til personer, for så vidt de ikke ved deres adfærd giver anledning hertil. Det er i særdeleshed heller ikke tilladt unge mennesker – der i betragtning af manglende fritidstilbud, ringe kendskaber til bekendtgørelserne desangående, og som på grund af tilpasningsvanskeligheder er i en psykisk udsat position – uden persons anseelse at sætte ild til personer. Det må med henblik på Kongeriget Danmarks anseelse i udlandet på det skarpeste frarådes. Det sømmer sig ikke.
*
De rige
Hvor mon de bliver ved med at komme fra, disse yppige horder! Efter hvert nederlag er de krøbet ud af ruinerne, urørte; igennem hvert et nåleøje er de sluppet, tal-, sten- og velsignelsesrige.
De fattigste. Ingen kan lide dem. Tungt bærer de på deres byrde. De krænker os, er skyld i alt, kan ikke gøre for det, må væk.
Vi har forsøgt overalt. Prædiket har vi for dem, og besværget dem, og først da der ikke var anden udvej, afpresset dem, beslaglagt, plyndret. Vi har ladet dem bløde og stillet dem op ad muren.
Men næppe havde vi sænket geværet og taget plads i deres lænestole, før vi måtte konstatere, først vantro, men dernæst med lettelse: heller ikke vi forgår let. Jojoh, man vænner sig til alt. Indtil næste gang.
*
Erhvervsliv
Nogen blir betalt for at fastlægge de politiske retningslinjer, for at slagte, for at udlægge Kierkegaard, for at lægge sig i seng, for at trykke på tasterne, for at give sin sæd, for endelig at komme videre med Lipotropin-syntesen, for at give knippelsuppe, for at lave mad, for at stryge, score mål – og for endelig at forsvinde.
*
Bliktallerkenen
Om fattigdom er alt sagt. At den er sejlivet, vedholdende, klæbrig. At den ikke interesserer nogen, bortset fra de fattige. Kedelig er den. Så fortravlet, at den ikke har tid til at klage over kedsomhed. Den er ligesom skarn. Der, hvor bunden er, der er den, er i vejen, smitter, stinker.
Den gør sig bemærket ved sin allestedsnærværelse. Det er som var den evig. Gudelige attributter. Hjælpsomme, helgener opsøger den, munke og nonner er forlovet med den. Alle andre, som livet igennem er på flugt fra den, indhentes af dens bliktallerken majestætisk og ufølsomt
på det nærmeste gadehjørne.
*
En iagttagelse for udskiftning af topledere
Denne skurende lyd, en skraben, dag og nat, af tæer, fingre og kløer – det kommer, når de kradser, klatrer, kravler – de, der med tilbageholdt åndedræt vil opad, op,
højere og højere, fulde af angst, angst for sandskrænten giver efter under neglene, så de rutsjer nedad igen, ned hvor de kom fra, og tilmed, jo mere de i panik, endnu før den møre kant
smuldrer, brækker af, begynder at trampe på alt, hvad de formoder under sig, desto dybere ned, uophørligt,
nedad.
*
Hymne til dumheden
Himmelske magt, der skjuler sig i stamhjernens folder, menneskeslægtens bundløse medgift in saecula saecolorum,
endeløs som mælkevejen er du og mangfoldig som græsset.
Hånd i hånd med din mægtige tvillingesøster, intelligensen, celebrerer du sammen med hende en tungsindig palaver.
Jo, det er stærkt, som du inspirerer os i bestandigt nye forklædninger, som kvindelig dumhed og som mandligt idioti,
som du lyser ud af slagsbroderens blodsprængte øjne, tripper omkring og rømmer dig i aristokratisk indbildskhed,
som du emmer os i møde med en mundlugt som fra en, selvbestaltet muse og som selvglæde ved indviklede ord på det filosofiske seminar.
Hvad var vel den dygtige uden dig, snyde-, torske- og tæskedumme dumhed, der suser fyrigt gennem årene som en overdosis amfetamin,
eller forskeren uden den fikse idé, han løber rundt efter, gennem de hvide gange på sit institut, som en rotte i en labyrint!
For ikke at tænke på verdenshistorien, hvem skulle den ellers nævne, om ikke sejrherrerne, i deres napoleonske indskrænkethed.
Så vinderens dumsindede stolthed slipper vi vel næppe for, ej heller taberens grumme forbitrelse, som kun nu og da forsødes
af minoritetsprædikanternes ophøjede snak, af komikernes og kvartalsdrankernes. Dumhed
du oftest bagtalte, som i din klogskab stiller dig dummere an end du er, du beskytter af alt skrøbeligt,
kun de udvalgte lader du få del i din ypperste gave, de enfoldiges velsignede enfold.
De er de ubeskrevne blade i din store bog hvis segl du aldrig lukker op for én af os.
*
Nimbus
Atter et af disse ord, som er forsvundet, lydløst. ˶Gudernes Tågeslør på Jorden, Stråleglans.
Kun blandt meteorologer bruges det stadig, nu og da, når tungthængende regnskyer trækker henover kemisteppen.
På sådanne dage går jeg gerne på museum, eller, i højsommeren, ind i en kirke, hvor der er køligt, og betragter vantro
Julen er over os, rundt om os og i os. Modstand er nytteløst, intet kan befri os. Dog er der et, der hjælper en smule, simpelthen selv at begynde at juble. - Piet Hein
Julesang? ... nej, nej, nej, men en hel koncert, du min evige himmelnisse i det blå :)))
Ja den er, og i den anledning skal du her få lidt smukt og sjovt fra Kaj Munk (mindeudgaven 1949):
Den første sne
Den første Sne, aah, kom og se, den er begyndt at falde. Af Tø og Kulde blød og fin i Eventyrets Drømmelin den klæder alt og alle.
Den sorte Skov, der dødningesov, af Stormen ildehandlet den vaagner i et kærtegnsskælv og kender næppe nok sig selv, vidunderligt forvandlet.
Den Vinterdag saa kort og spag sig lægger hen at slumre. Og aldrig har jeg vidst det, før Snetæppet faldt for Dagens Dør, at det saa tyst kan skumre.
Aah, Dulmefred! jeg knæler ned for en usynlig Krybbe, og fjernt som i en hellig Krypt jeg hører Skovens Træer dybt med milde Taarer dryppe.
*
Vandgang
Lille Kaj har drillet Tantes Hønseflok, indtil den kalkunske krigeriske Kok rød i Kammen svor paa: ˶Saa, nu er det nok.˝
Paa tilbagetog da Kaj lidt ilsomt kom. Bag ham stod en Balje, og den var ikke tom. Før end man gaar baglæns, bør man se sig om.
- Kaj Munk.
mvh Simon P.s.: Også på Kaj Munks tid undrede man sig over bankerne: Man undres over nøden i banker, og deres faktiske svar, ja, hvad skal de dog gøre med alle pengene, de har?
Ja, sikke en synddag..;) Ups! Koncerten nupper jeg senere, netop dén slags er jo det rene nyd, og må ha' sin egen tid..;)
P.s.: en lille én fra Hr. Jensen, ka’ det vel blive til, mens Perlmans grandæk vibrerer til Bachs dirigentstok under låget – smukke toner, ikke sandt?
Foraar! O Foraar 1902! Mit Hjærte bevæger sig mod ukendt Fatning, fuldkommen støt, placidement – det er fordi jeg har befriet mig for en Byrde af nogle Skokke uafrystelige Danskere, der uden Nødvendighed laa mig på Hjærte, og fordi jeg har taget et Forskud på Evnen til at dø ene og forladt.
Kære Danmark, Farvel! Jeg rejser let om Hjærtet østerud paa Kloden.
Jeg ryster den danske Regn af min Hat, nu har jeg baaret din Regn i niogtyve Aar! Farvel og Tak fra mig! Nu har jeg indviet mig til Troperne og Havet. Jeg har paakaldt Columbus.
Columbus, forliste Skipper! Du min usalige Stamfader! Jeg har følt din vilde, ulægelige Længsel, jeg har kendt Takten af din blødende Stormhjærte. Nu er jeg rede, du store Dødning – nu er jeg ensom nok, o Columbus!
Mine Karaveler duver nervøse under kysten og lægger Snuderne sammen i Jævndøgnsnatten og rykker i Ankerkættingerne, stundende mod Søen. Vinden er stik Syd – Under sejl!
- Ulven.
Natlige hilsner Simon – som nøjes med at ryste vandet af huen..;)
Tak for ord og billeder og endnu et tip til nye ord af Tage Voss. Lydbogsudgaven har jeg søgt efter uden held, men jeg har kigget lidt mere nysgerrigt og opsøgende ind i det Vossende univers for både far&søn og deres fælles kærlighed til havets bevægelser og horisont. Herlige fortællinger og stemninger fra skiwet ... :))
En smule hav og skiw er også at finde her i et par digte af Einar Már Guðmundsson fra Orkanens øje samt begyndelsen af Regndråbernes epilog.
Måske kommer ordene op af havet ligesom livets fornødenheder Fisk og fugle, vinger og haler: Imellem dem, mennesket. Jo dybere jeg dykker Jo højere flyver jeg.
***
Tal ikke om store nationer og små nationer udkanter, verdenshjørner og rande. Det her er en kugle; midten befinder sig under dine fodsåler og bevæger sig og følger med dig, uanset hvor du går
***
1. DEL - Skibet i stormen
Flammende blålys
Da torden og lynild eksploderer over den halvmørke aftensøvnige by, lyder det som om der bliver spillet på utallige elektriske instrumenter i luften. Alt ryster og rasler. Skrattende lyde, som af radiofoniske forstyrrelser, tumler rundt, og en hvinen som af mangfoldige ustemte violiner fylder ørerne såvel hos svævende afdøde som hos dem der går levende omkring. Det er som om der bliver slået med bordben på bækkener, som om pauker trakteres med træklodser eller en taktløs kompressor skælver oppe i himlen. Alt ryster og rumsterer over den halvmørke aftensøvnige by. Nogle mærker deres kranier dirre, og mens øjenlåg sitrer som ruder i vinduer, kan man til alle sider høre sindets jordskorpe slå revner. Et sted flakker pupiller omkring som lysekroner mellem vægge. Et sted stryger sprækker hen over skrøbelige sjæle. Et sted ... Men lige med ét. Igennem det mørkklædte hvælv farer raketter på størrelse med himmellegemer. De farer af sted med så voldsom fart at det et øjeblik er som om samtlige himmellegemer springer i luften. I det samme lyses jorden op af et skarpt, blitzagtigt blålys, og et lynhurtigt skær slår imod murstenshuse og betonblokke. Her er alting så lyst. Her er alting så klart. Selv mørkerædde katte bliver blændet, og bælgmørke musehuller lyses op og skinner som høje lyse sale. I byen har indbyggerne det, som befandt de sig i en kæmpemæssig celle, hvor nogen tog billeder af dem. Men byen. Byen selv. Aldeles forsvarsløs står den ved verdens iskolde yderrand som et nøgent træ på en klippehylde, knap nok større end en utæt hytte eller en lillebitte dråbe vand, hvis man betragter den i verdensøjets blå skær. Og havet, det skummende brusende hav. Oprørt og gråt slår det mod klipperne, hvor forkrøblede grene skælver i deres iskolde nøgenhed. Enten er deres blade ved at drysse af, eller de er forlængst føget langt pokker i vold, og i det blålysende mørke synes det som om alle husene, alle blokkene, alle bygningerne, de jernarmerede betonbygninger, er i færd med at ændre sig. Ja, i skæret fra det klare lys antager de spøgelsesagtige slottes ansigtstræk, og det er ikke så sært hvis en og anden føler det, som om det et eller andet sted hviner i rustne hængsler.
Herligt med lidt efterårssol, der når den ligefrem glitrer i et roligt hav fremfor i pytter, skaber denne sære ro i den der sidder på rælingen med vinden i håret. En lille time med duften af Svaneke, gør nu også godt i øjnene, samme gør Havet om vort hus & Fra skærets horisont, der mærkeligt nok (endnu) ikke findes som lydbog. Det gør kun Moise Minskis vandring, der ved klik, ligger som flere læsemuligheder - dvs. Datoerne findes skam også som lydbog, men kun på kassettebånd. Anbefalingen af Moise Minskis vandring skyldes dog adskilligt, bl.a. dens fortættede stemning af forventning, fyldt med mindeværdigt erindringsstof; det er poesi, en levende fortælling, som du vil kunne genlæse uden helt at mindes første gang du satte foden på stigen. Igrunden undrer jeg mig stadig over hvorfor han ikke læses meget mere, i hvert fald af de der holder af litteratur der vedr. sidste verdenskrig. Men måske mennesket som solur betragtet, rammer det hele meget godt ind, tæl kun de lyse stunder - mennesker prioriterer fortællinger der behager forventningen, selvanskuelsen; "åh, så menneskeligt", ville Hr. Minski ha' sagt.
Jeg må tydeligvis snuse Einar Már Guðmundsson godt ind, ingen vej uden om den sag – med tak. Pt. står den dog på gode gamle Nicholas Blake (pseudonym), også kaldet mordgådernes mester, en fortælling der hurtigt får stearinlyset til at gå ud, men det er en anden historie..;)
P.s.: Sku’ du få lyst til virkelig at mærke stemningen, under én af de mange farefulde aktioner for at få mennesker afsted til Sverige tilbage i 1943, da har Tage Voss i Datoerne skrevet en længere og temmelig levende beretning om hvordan det rent faktisk gik for sig, uden de romantiske valdhorn i baggrunden. Titlen henviser til en række vigtige tidspunkters alvorlige begivenheder, opdelt i overordnede kapitler, som forsøget på gennem tankevækkende analyser at søge en dybere mening; som meningen er med den nødvendige dagbogsoptegnelse, at skabe lidt skik på det skete, her dog snarere forsøget på den dybere undersøgelse gennem klare og fornuftige refleksioner, til gavn for også andre mennesker.
Denne tråd i kategorien Åndelig fordybelse hedder Poetisk fryd. Tidligere hed den Mellemrummet, startet af Rosemarie 14/03/2013 med ordene:
Citat:
Her er en tråd og et mellemrum for ord og lyd til opbyggelse og eftertanke ...
Det får mig til at tænke, at også religiøs poesi vel må have en plads her
I hvert fald vil jeg benytte mig af min ytringsfrihed til at bringe et religiøst digt - for ja - sådan opfatter jeg det.
Det kaldes sædvanligvis Fadervor - og jeg vælger her den version jeg bedst ka' li':
Citat:
Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.
Det er jo - kan man vel sige - poesi brugt som bøn:
Citat:
Fundamentet for den kristnes bøn udspringer af troen på en personlig Gud, der elsker mennesket og ønsker at kommunikere med det.
For mig er denne bøns-poesi smuk og dejlig, men jeg kan ikke undslippe den - nok lidt lurvede - mistanke, at det hér drejer sig om en ønskedrøm
Måske har vi placeret os selv alt, alt for højt - og gjort os selv alt for meget elsket - her i dette univers - eller er det et multivers? - og måske skulle vi mere realistisk se os selv i en meget mere ydmyg position.
Og måske skulle vi tillige erkende, at en faderfigur nok er mere menneskelig end guddommelig.
I så fald kunne bønnen til "Faderen" måske i stedet være noget i retning af:
Citat:
Du ufattelige kraft bag verdens væren, du første årsag til alt - du evighed. Jeg bøjer mig i tak for mit liv, vil elske det - og verden.
Hej Arne Tak for dit indlæg her i Mellemrummet, som for mig er velkomment, men det kunne også være en helt ny tråd, der kunne hedde Fadervor og bøn. For mig personligt betyder Fadervor, bøn, tro og kirke meget. Jeg holder selv meget af folkekirkens ritualer og dens inkluderende holdning til fællesskabet, og jeg er også selv "aktiv" bruger. Når jeg sætter "..." omkring aktiv, er det fordi, jeg ikke altid fysisk går i kirke, men i ligeså høj grad også benytter mig af både radio og tv programmer i den henseende :)) Det kunne f.eks. være disse to:
Fadervor kan f.eks. også udtrykkes(læses og synges) som her i denne nye salme:
Vor Gud du som er i det skjulte men ved om de længsler og sår der gemmes i natskovens skygger du gav os dit fadervor den bøn som Jesus har lært os så alle der ikke ved vej men ængstes og famler i mørke får ord der når frem til dig
du lytter til mig når jeg kalder og mangler et sted at ty hen du tilgir og hører min klage og taler som ven med ven i kirkerne beder vi sammen men når jeg har mistet mig selv så folder du hænderne med mig i hverdagens huskapel
du gør os til ét når vi bede der og skænker os lys så vi ser de andre der kæmper derude i stormnattens vintervejr og går jeg fortravlet og glemsom i mængden da ser jeg du står ret nær i et hjørne af blæsten bag den der er udenfor
Vor far du som er i det skjulte du skabte det hele så godt og satte os fri så vi ikke skal tænke det gråt i gråt et skrøbeligt menneskehjerte kan huse dit himmelske ord der sover i bregner og nælder men våger i fadervor.
Tak for dine venlige ord og dine tre links, som jeg skal have fundet tid og tålmodighed til at se nærmere på
Ritualer, fællesskab, synd og tilgivelse er da væsentlige emner i kristendom og i andre religioner.
Og selvfølgelig kan man "modernisere" kristendommen - enten man er luthersk-evangelisk, romersk katolsk, ortodoks kristen, eller hvad man nu er
Det, jeg så fokuserede på, var om kristendommens gudsbegreb måske er for primitivt jordnært - eller med andre ord - om, at hvad vi kalder Gud - og som ateister vel kalder "naturen" - måske er uendeligt meget større, end hvad vi mennesker nogensinde vil kunne fatte.
Det er jo egentlig også smukt udtrykt i digteren Jalal al-Din Rumi's lille digt:
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel, men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Det var så i den sammenhæng, jeg foreløbig endte med ordene:
Citat:
Du ufattelige kraft bag verdens væren, du første årsag til alt - du evighed. Jeg bøjer mig i tak for mit liv, vil elske det - og verden.
i et forsøg på at formulere en måde at forholde sig til livet på, som hverken kristne, jøder, muslimer, buddhister eller ateister og agnostikere umiddelbart ville afvise
Det er meget muligt mislykket, men det er dog et forsøg - og er der andre tilbud?
Som vinden ka’ fylde én med lykke, ka’ man vejrhaneglad mindes efterårssøndage på Klaptræet, stedets støbejernslysholdere på kaffebordene og et vindblæst Kultorv badet i sølv, tilbage i de 80’ere hvor også disse strofer blev født:
Organisk
By ligger tæt i sten og asfalt. I bevægelsen fra luften atomers mønstre, molekyleblokke mellem gaders tomrum. Cellevæv vejlysenes wire. Gennem plaster af smog.
På asfalt, huden af byen, sår og operation. Indre læsion har åbnet indtil byens marker. Små bunker klodekød, under byen venter jordens sæd.
*
Morgenmund
Skyklodser løber lavt som bombefly over morgenhimlens fugletrafik sort som hemmelighed. Træer gennemsigtige af vinter Mit hoved brændt klart af løgne.
- Jens A. Seehuusen.
Halvsøvnebilleder
Liv skal række ud over drømmegrænser derfor vil jeg kroppen nu dirrende lyst i alle celler
det er det der ikke er synligt der klarest indspejler sig det usagte hører kroppen sagtens og forstår
derfor skal alle halvsøvnebilleder vokse vildt i mig fantasiens plasma flyde mellem hjernens grå og rosa mure kun sådan kan vi alting
jeg tæller måneskrift og fornemmer rummet og sekunderne jeg er en del af kredsløbet jeg et stykke natur som ikke vil dø før jeg har levet med solen i munden.
- Pia Tafdrup.
*
Jeg er et pludrebarn med tobak og kvinder hvilende i munden, en lille naiv gøgler der stadig tror på et sart stykke af vores udskudte forvirrede cancerløse kærlighed, jeg bærer fortiden i et smykke på brystet og hvæser af den middelmådighed der tager sig til takke med pudder,
men nu står vi kun i udkanterne af europa og forstår ikke en skid af den bevægelse der slynger sig fra stranden, og negativisterne de kommer i busser for at fotografere os og alle de stædige dannelser der efterhånden er blevet kultur,
spørg en gæst fra syden hvordan frisk fisk stiltier kroppen og du vil se en glat krop forsvinde i whisky og angst, en og en sidder de og tænker på familien og afhoppede elskende hvis eneste troværdighed findes i historiebøgerne,
jeg er et pludrebarn med tobak og kvinder hvilende i munden, jeg er et kristenbillede jeg er en kulturhore jeg er gal og fuglene som erindring er vores sidste fine øjenbillede.
*
det er løgn når de siger at mennesket overdøver støjen løgn når de siger at kærligheden er det eneste ene,
jeg har set kritikere slå sig til tåls med bøger af uforstand og digtere der skrev rummelighed som femørestørrelser,
ræven kender sin rute og gider ikke gestus af omveje den rangerer byttet i elegance og sover så søvnen ud,
skal man tage bærret eller bare lade det falde selv det er et spørgsmål om alder en morale om vægt,
det er løgn når de siger at mennesket er et enestående, hvem har ikke set fuglekrige rydde et franskbrød op,
jeg går langs skellet mellem dig og mig og kalder på retfærdighed der er os fuldt ud,
jeg har set skrifter slås med sig selv af den pure logik
- F.P. Jac.
Da enhver ka’ få brug for en misforståelse, sluttelig…
Til en kat
Spejle er ikke tystere end dig og ingen dæmring så furtiv; du er den panter vi i månelyset ser utydeligt og fjernt bevæge sig. Som ved et dunkelt, gudeligt dekret må vi forgæves søge dig; du er mer fjern end Ganges, solnedgangens skær, du går alene, bliver nødigt set. Din ryg tillader at jeg stryger let med hånden over den. Så langt tilbage at det er glemt, fortabt i tidens dage går din accept af denne håndens ret. Du findes i en anden tid. Din sfære er lukket som kun drømmen kan være.
Når livet er grimt og tanken pebergrå, i spejlet han sværger den nuttede kær forsvinder stirrende i kristusnavlen, ser fåret mod ham le en fest at være sig så nær…
Stumper skumflager ord for vinden og alt for damerne zyklon b epigrammatiske blomster og floragrammer biblioteker bassiner tælling: entfremdung ɞxẢɛуɛlu systemer symptomer gesamtkaos gamle træsko tartar og andre råstoffer koks i badekarret oldkirkeslavisk ɞxẢɛуɛlu skære klippe konturere hadet vælge gamle madrester tygget tømmer alting brugt livet et leksikon lidt lys digteren er eklektiker bare lidt lys for at se for at stave til døden.
*
Sex og samfund
Uvidende læsere! Eilige reisende und ganz Anspruchslose! Blæsten kan lægge to og to sammen; mindre end ni måneder efter ses resultaterne. Lad os ikke tale om dem. Jeg kender andre ting der kaldes gift: der er billeder ingen, INGEN kan få på tryk.
Det er kvaliteten der gør forskellen.
Solen kender sin bane, ikke mennesket. Meget går værre end ventet, men veje er af det gode. Arvinger til ufejlbarlige alliancer, balancer, assurancer! Drømmer jeg eller er jeg vågen? Hvis sengen? Ryst ikke på hovedet! Overhovedet gælder det om at finde det punkt i sig selv, hvor beslutningen sidder. Når man finder det, er det som regel for sent.
FRIHEDEN FORTIL: Den A-formede skridtudskæring giver benene en hidtil ukendt bevægelsesfrihed, og skråtrækket regulerer lårenes linjer.
Plovfuren er brødets vej til munden, kussen slægtens store port. Hvad hjælper det? Missilerne er så fine, at de kan gå af bare det ryster i nærheden. Og bagefter er der maskiner der fortsætter kampen for demokratiet; hovedløs løber hønen videre.
Hvor brat! Vi kender jo knap nok hverandre. Vi har kysset hinanden, vi har været fulde sammen. Det er det hele.
Talentløse statsministre! Statsansatte bøller! Velkommen også I! Velkommen! Velkommen, I embedsmænd der kun evner at betjene et par knapper, en telefon, velkommen. Tak for det lidt.
*
Fragment fra en rejse
Urfuglens skralde i den vågne nat
Fårenes søvnløse spor over fjeldet
Ørreden i sit omvendte bjerg af krystal I støvet et øje der spørger efter sit låg utrøsteligt som en muldvarp fordrevet fra sin hule
Et blik så åbent som et sår så bange nødtvungent vidne til et tydeligt landskab
Dets drøm: en si til at drikke mørke et flygtende vandspejl en dans af frugter
Det ser månen der græder og græder i en kres af sindssygt kukkende gøge
Det ser sig selv som bytte for en gåde af ubestridelige meridianer og udtømmelige årsager
Det ser fjeldet der ser ørreden det siger „nejtak fasten er forbi”
Det ser og ser og længes efter den leende fulg bag spejlet og smertens revers
Efter storm kommer sol ... og hvilke soldage og månenætter, såå herlige, så dejlige, så skønne :))
Det må lige være til Jac og hans Tretten dage af en sne fra 1981. Mon det også stammer fra Klaptræet? I hvert fald stammer det fra Klaptræets tid, som vi nu må besøge i mindernes tid om Kultorvets café&biograf. Det er mange år siden, biografen lukkede. Én af de to biografer i København C, der var de smalle films lærred. Mange gode film er det blevet til både i Klaptræet og i Grand, som var den anden dengang. Heldigvis er cafébiograferne ved at spire og dukker op hist og pist, og hvor er det bare godt, ja det er, sgu ... ups! :)))
På den trettende dag
sådan ender jorden sin begyndelse, og alt forbliver ældelse i det nye,
så mange lån bæres ud på læberne men nu som sig selv og i nyt mod, så store ord står omkring kvinderne nu, de har beredt os hver deres alder som intet har med brystets muskel at gøre, de har forsynet os i de sidste advarsler så nu er det at indstille sig på lys og syn,
væk med pseudo som status og krige for blomsterne forbliver i stengavlene, de kan ikke soles væk af neutronvarme men vil forblive i de tidlige stenhuler, og i billedalbums ser vi os tilbage for at forstå hvad vi har udstået, ser tilbage på processer og kvinder og det krucifix som de har tålt af år,
sådan ender dagene til deres begyndelse og alt tænker at vokse mod solen,
status bliver der ikke tid til, men måske en indskrænkning til sproget, men måske en indskrænkning til sproget
Bedste hilsner fra en oktobersoldag Sneglenes muse
Pia Tafdrup må også være på sin rette plads, her i 80'ernes tid og Klaptræets café:
VI ER IKKE ENDAGSDYR
play 00:0001:45 I mørket vogter månen konkavt. Dine øjne er lukkede - alle har set noget, men ingen det samme. Hvad ansigtet skjuler, iagttager natten. og døren står åben. Dine øjne er lukkede - dit ansigt er nær mit. En kraft stiger og stiger fra det øjeblik, vi fødes, - og vi er ikke endagsdyr. Vores hjerne er ikke konstrueret til at styre vinger, men til at bygge sprog og navigere på anden vis: At tænke er at forsøge at se på en ny måde, polarklart - hvilket vil sige også at fatte begrænsningen. Dine øjne er lukkede - din krop er et kast frem i det safranlysende skær. Søvnen har væltet din hjernes rosettasten; den viser en skrift, vi ikke har tydet før … Vores sted er tiden, og vi læser, som ville vi forsøge at huske det, der endnu ikke er hændt os. Hvad vi ikke gør, tilgives ikke. Den ene hånd griber hårdt, den anden beskytter, en tredje velsigner. Dine øjne er lukkede ― sjælen tiltrækkes af det uendelige rum, bygget af musikkens pauser. Jeg har dit skrig i min mund.
– og hvor er det dog godt at huse er hule! Ja du store kineser for en storm, og hvor der pludselig blev stille i det store rum – enten øjet nu har andet for eller nyder en middagslur, for sikken ravage – og pinedød, suk! Jeg ved nu ikke hvor megen poesi, der blev skrevet, men rigtignok blev der vist helvedes mange fine film – du må da i øvrigt gerne sgu’e – og lapped’ mælkekaffe, øl og blanke øjne i sig, inden de altid månesene gå-hjem-ture nedad Købmagergade, som jeg også glad genkalder mig – og stadigvæk står her én af de smukke støbejernslysholdere, det dog nu er forbudt at anvende som askebæger. Engang imellem trænger man altså også til at se nogle af F.P. Jacs tankebilleder, øjnenes lune mulm. Godt er det bestemt at se moder sol stråle glad, det trænger vi vist også til, oven på dén tur, så jeg fortsætter ufortrødent ud af samme spor – med en svimlende lille afstikker:
Rekonvalescensen
Himlens vældende Brønde af Blaat over Tage og Træer, det fine rimede Vejr!
Og den kvægende Duft af Tømmer og Vaar i din Vindueskarm naar Solskinnet gør den varm!
Nu møder Skyer Skyer i blaanende Kuldegys og laaner hverandre Lys.
Højtidsfuldt løftet mod Hvælvet, svimmel af Gensyns-Fryd, ser du i Nord og Syd
kun glitrende Vaarbruds-Lande, og Mørket, som du forlod, krummer sig nu ved din Fod
som en tæmmet og lydig Skygge, raser ej mer og glammer i Dødens ensomme Kammer.
Et tærende Baal af din Lykke! Det fraader af Livsens Hunger og sender nidkære Tunger
ud efter vor Hverdags-Graahed, vil svide hver Tvivl og Smerte til Støv ved dit Flammehjerte!
- William Heinesen.
*
Og da nu livet atter korsfæstes med skrårems-mystifikationer, er det godt at ku’ hive Jægeren i ærmet – velnærmest en Diogenes, der lige må bede en opsvulmet Hr. Heidegger flytte sig lidt for solen:
Være-digtet
O at være en høne, ingen kan finde, hvor er. Gemme sig dybt i en have, pikke et rødhudet bær.
O at være tøjhund, kysse en blankøjet dreng, bo i hans venlige arme, sove sig mæt i hans seng.
O at være æble, svulme i rigdom og mag. Suge begærligt i stilken, slippe en sensommerdag.
O at være stodder stedt på den regnvåde vej. Ensom, fordrukken og sølle. Sådan en stodder er jeg.
- Frank Jæger.
Og da vi nu ér der..
Hjerneånden
Cogito ergo sum var dirken der åbnede menneskets dør i kirken.
Da flyttede kampen mellem Gud og Fanden fra alnaturen og ind i manden.
Men udenfor striden lå menneskets stub, naturen og rummet bag kikkert og lup.
Og fremtidens mænd blev maskinfabrikanter der tæmmed naturens trækelefanter.
Der bygged et Babel af glas og cement på hjerneåndens lovfundament.
I toppen af et drivhus for kapitalister der dyrkede Gud som natur-realister.
I bunden af en kube for arbejdsbier der samlede honning til djævlerier.
Og maskinerne summed mellem staten og Ford, til vi blev penduler mellem krig og komfort.
Da flyttede kampen mellem Gud og Fanden fra hele mennesket og ind i forstanden.
Og hvis vi et øjeblik forlader fornuften fortsætter kampen i luften.
P.s.: Til Pia Tafdrups fine indre, ja da ka’ mås jo med fordel gryde sig lidt i klitterne! – blot sagt, fordi det ér tiden, hvis altså, man vil svimle lidt på kanten til Uranos og Gajas brydekamp; i hvert fald nærmer dette sig Ole Wivels oplevelse, med digtet jeg formoder må ligge dig o.a. lidt på sinde…;)
Tidlige landskaber
I Barndommens haver, mærkeligt dybe, med trolddomsbuske og eventyrdiger hvor jeg mod aften kunne krybe ind i de ældste forjættede riger!
Her var min indgang til mytens verden! Skyerne fløj på englevis medens forneden dyrenes verden virkeliggjorde mit paradis.
Stille sad jeg, saligt alene, drømte mig bort mod den yderste rand, indtil under de bøjede grene solnedgangen stak alt i brand.
Da blev jeg ramt af en syndefaldsskygge! Duggen smagte, som gråd, af salt. Frysende flygtede jeg fra min lykke: navnløs at være eet med alt!
II Å, gyldne vemodspark, min ungdoms rene forventnings og fortryllelses symbol: det suser endnu højt i dine grene af sommerblæst og sen oktobersol!
Her gik jeg med min første sky veninde – hvor brændte uvant kølig hendes mund! Her så vi Mars og Venus frosthårdt skinne i efterårets dybe afskedsstund.
Men sommerhuset lå omkring min pande når tynde hefter lyste i min hånd: fortumlet steg min sjæl mod morgenlande, båret af Hölderlin og Shelley’s ånd!
Og tiden kom, da jeg med fjerne blikke mod himlen fulgte svalers flugt og skrig. Mit liv var digt og drøm – jeg vidste ikke at verden sprængtes af den store krig.
III Klitternes stikkende græs. Regn og jagende blæst. Over det jerngrå hav, skyernes sluse i vest. Skånselsløst som en dom dette fortabelsens øde, aldrig farvet af mildere drømmes morgenrøde. Vesterhav, hvor din hånd slår mine skuldre hårdt! Storm, lån mig din fjederham og før mig bort! Manddommens bitterhed bider i mit blod – sjælens savner sin grænse, tanken sit vigende mod. Skal jeg mon standse her, tåle i uvished truslen om undergang, jordens tordnende skred? Sænk da din vældige hvile, hav, i mine lemmer! Overdøv mine skrig, himmel, med rolige stemmer!
IV Tidlige landskabers morgenrøde, da barnet lo med en engels lykke, gennemgløder manddomsnætternes gru som et kosteligt gyldent smykke!
Intet mørke som ikke lyset sejrrigt leende overskrider! Ingen stormnat som ikke følges af stilhed og nye solopgangstider!
Dette ved jeg, hellige viden skænket mig i fortabelsens øde: mørket viger når verdensherskeren uformodet står op af døde!
På indersiden af husets vandrør sidder partikler fra stalinismens og koldkrigens dage; der er fremdeles en svag durren efter nazisternes støvler i visse brosten. Støvet, som har været på jordomrejse, er kommet tilbage fra Auschwitz og Srebrenica og falder sagtmodigt på biler og hatteskygger, inden det genophvirvles og fortsætter rejsen.
*
Længe siden
Engang glemte Zoot Sims sin sweater hos en pige, som jeg har kendt. Det er køligt for denne årstid. Folk skutter sig, når de træder ud af butikkerne. Hun var lys og musikalsk. Sims døde i 85. Pigen fik cancer og bukkede under. Hvor er sweateren? tænker jeg af og til.
*
På vej til købmanden lå en handske. Den var våd og så hjælpeløs ud. Jeg stod lidt og betragtede fænomenet, hvis man kan kalde en handske sådan. Så forlod jeg den, som den var. Da jeg kom tilbage, lå der tre.
*
Flytning
Bøgerne står på de samme reoler men i et andet hus. Et billede, som hang i stuen, er placeret over køkkenbordet. Diverse brugsanvisninger er forsvundet. Jeg har ondt ved at trække vejret, hvorimod køleskabet fungerer.
Min mor er død i mellemtiden. Det har intet med vores flytning at gøre. Hun burde være i himlen nu, hvis ellers der er retfærdighed til. Hun har brugt et liv på projektet.
Får de mon børn deroppe i det evige liv, spiser de risengrød juleaften, eller er det hele symbolsk?
”Uden at ha’ øje for det uendeligt små, ka’ man ikke ret få syn for det uendeligt store”, skrev G. Brandes engang i Kritiker og Portrætter – og det må jo siges at være en træffende sætning, i betragtning af små lægprædikanters store vildfarelser, flagrende rundt i store tankeuniverser uden at få det mindste med sig! Vil man derimod ha’ en gyngetur i detaljen, må man fx. på tur i J.P. Jacobsens Mogens, for hermed at se noget uendeligt småt vinde noget uendeligt stort i kunsten og livet.
Eller ta’ på tur i ridehjulets lille historie:
Avanti
På side 1 i min barndom står en trehjulet cykel med fladt træsæde, afskallet rødt stel, rustne pedaler, formodentlig jern.
På dette vehikel startede livets rejse gennem konfuse men velbeskrevne årtier.
Barnet voksede, nye cykler kom til, men ellers var der intet forandret.
Nu står den sidste cykel og samler støv i en kælder i hovedstaden og vil en dag blive fjernet af fremmede hænder,
I vores gård er rådhusvinen gul, okker, rød, oliven, brun. Blade daler på de våde varebilers tage. Duerne kurer på røven ad fedtet skiffer mod de svingende fulde tagrender. I nabogården står en forladt klapvogn. En gynge svinger dryppende i sit stativ. Farven på himlen er ubeskrivelig. Den bør ses. Det er allerede nødvendigt at arbejde ved elektrisk lys. I dag har min elskede syet en bluse, igennem hvilken man aner konturerne af hendes bryster og ser de arrogante brystvorter stirre igen. Om nogle timer får vi besøg. Vi åbner en flaske rødvin i tusmørket. Jeg drømmer ikke om andre steder. Jeg er helt rolig i dag.
*
Historiens vingesus
Her rider Ceaușescu på den blå elefant tilfreds med en vellykket galamiddag endnu rørt til tårer af deres taler.
Berømte tyranner i børnekyser ser troskyldigt ind i den pantsatte fremtid.
Ny bro over Styx. Karon på overførsel. Oboler lægges i automaten.
Jeg ligger rundt om skelettet og passer på, som var jeg Ramses II i Cairo, en gravballemand fra næste årtusind.
Måtte jeg slumre til duften af roser, til lyden af tenorer, som søger at deflorere den stjernemyldrende sommerhimmel.
Som at stå med et brev i hånden og vente på, at de får bygget et posthus.
Endnu ét fra billedkælderen, eller hvor nu så levende et materiale opvokser:
Skitse i oktober
Bugserbåden er fregnet af rust. Hvad laver den her så langt inde i landet? Den er en tung, slukket lampe i kulden. Men træerne har vilde farver. Signaler til en anden bred! Som om nogle ville hentes.
På vej hjem ser jeg blækhattene skyde op gennem græsplænen. De er de hjælpesøgende fingre på en der har hulket længe for sig selv i mørket dernede. Vi er jordens.
Hvordan skal jeg fattes ord, når du siger det hele. Jøsses, et hav af ord og billedlinks, ja et helt stort og stormende Vesterhaw med vindstød af orkanstyrke. Jeg nyder rigdommen i stormen af ord og billeder, indånder og læner mig tilbage op ad vinden med udbredte arme og holdes uden at falde ... :)))
En oplevelse, jeg mindes fra Klaptræet, er bl.a. også om et stort blåt hav:
Jeg glæder mig over, at du ka' li' det lille digt: Lille øjeblik
Citat:
Lille øjeblik
Farvel lille øjeblik - farvel. Du kommer ikke igen - du kommer aldrig igen, Far vel.
Farvel lille øjeblik - farvel. Du blev, som jeg var. Far vel.
Goddag lille øjeblik - goddag. Lad os gøre det godt. God dag.
Goddag mit sidste øjeblik - goddag. Evigheden står lodret. Og nu?
Du gætter, at det måske kunne være en, der hedder Baggesen, der har digtet det. Jeg formoder, at det er Jens Baggesen, du tænker på.
Her må jeg desværre skuffe dig. Det er ikke ham. Det er såmænd bare mig, der har digtet det - og det var derfor, jeg ikke gav oplysning om "digteren"
Det blev til for mere end 10 år siden i en lille udendørs bjergcafé i den gamle "hovedstad" på den lille græske Ø Symi (ca. 500 trappetrin over havet - beskyttet mod fortidens sørøvere) - et dejligt sted, hvor tiden har en tendens til at gå i stå.
Jeg var kommet ned i bjerglandsbyen oppe fra højlandets subtropiske urskov - godt træt, men inspireret af naturen - samt nogle klostre deroppe og deres ikoner - Ikoner er for mig ikke noget, man skal underkaste sig - men snarere "poetiske inspirationer".
Nu kan jeg ikke lade være at tænke, at den her - netop nu - aktuelle situation kunne være en inspiration til, at vi i stedet for at angribe hinanden fokuserede mere på de kvaliteter i livet, vi hver især har fundet
Muligheden er der jo - netop nu - i dette "lille øjeblik"!
De stiger op, planetens sommerfugle som farvestøv fra jordens varme krop ... og her fra får Benny Andersen ordet i Kamera med køkkenadgang, og med den specielle lune fremkaldes billeder af hjerter, der pumpes op for som balloner at stige op under stjernerne :))
Filosofi
På skovstien stramt snøret af rødder en guldsmed: lineal og pen parat.
En blomsterflue kun en apostrof på den blanke himmel men nok til at guldsmeden foretager en kraftig understregning.
Inde i køligheden prøver svampe at forstå de sorte snegle der gnaver sig gennem deres høje hvide pander.
***
Løsning
dammen ved aften opløst tid: kviste og insekter visere og tal færdes endelig frit mellem hverandre. Mosesnegle stiger op til overfladen. Dybets gåder må op og trække vejret.
***
Et sted
gennem smattede parker over skinner over tage over skilte overalt for at finde et sted.
***
Stjerneklart
Vi stod af og trak for ikke at lave kaos i sjernerne. Vi lagde nakken tilbage og drak det perlende mørke. Vi lo til hinanden for ikke at komme i balance igen og min hånd blev stamgæst hos dig. Jeg trak galant min pumpe og pumpede dit hjerte op. Vi steg mod åbne stjerner i dit hjertes ballon.
Lykkelig spoler jeg den indre film: da min fantasi løb af med dig.
Inger Christensen begyndte, og nu får hun lov til at fortsætte ...
Jeg leger derfor gerne skovhvidvinge og sammensmelter ord og fænomen jeg leger perlemåler for at bringe alverdens leveformer ind i én.
Fro-kost-hilsner fra det lune køkken :))) RoseMarie
En dejlig film, og jeg er i tvivl om hvorvidt også jeg så den i Klaptræet, måske Grand, grandios er den uanset – hver gang den genses, som kendetegnet for det kunstnerisk gode. Det er nu ikke så mange film/bøger, man har det sådan med. Tilsvarende har jeg det med Chet Baker, noget oprindeligt udfoldes hver gang, noget trættekært lå slet ikke i mundstykket. Mon Benny Andersen engang fik lidt sommerfuglestøv på fingrene fra Inger Christensens dal, synes tit han stiger som solen over Mellemrummet, glæden som noget vedvarende, ikke sandt? ;)
I historiens løb har mennesker forholdt sig til forskellige former for tro, med forhåbning om den gode skæbne for dem og deres under store krige og svære epidemier, tænkte de med forhåbning på deres forsyn. Også tilbage i det romerske imperiums tidsalder ku’ man benævnes Felix, være under gudindens (Fortuna) beskyttelse, ikke fordi man ikke anerkendte personlige evner, men man tog varsler alvorligt og takkede siden guderne for bedrifters gode udfald. Her bidrog også poeterne med deres, i udødeliggørelse af særlige personligheder, imperatorer, konsuler eller store statsmænd, som vi bl.a. af den grund kender lidt til idag. Her en noget senere engelsk poet, hvor noget måske kunne tyde på nylig diskussion om tvivl på guddommens moralske formåen og oratoriske evner:
The Endless Story
God is not dumb, that He should speak no more; If thou hast wanderings in the wilderness And find’st not Sinai, ‘tis thy soul is poor: There towers the mountain of the Voice no less, Which whoso seeks shall find; but he who bends Intent on manna still, and moral ends, Sees it not, neither hears it’s thundered lore.
Slowly the Bible of the race is writ, And not on paper leaves, nor leaves of stone; Each age, each kindred, adds a verse to it, Texts of despair or hope, of joy or moan. While swings the sea, while mists the mountains shroud, While thunder’s surges burst on cliffs or cloud, Still at the prophets’ feet the nation sitt.
- James Russel Lowell (1844)
*
Mere nærværende i tid og rum er man med Peter Poulsen, hvis situationer anbringer mig i sin særlige fornemmelse for det skete, en slags efterladthed som vidnet på det sete, mindelser der opbringer og vender sider i mig – måske han også ville ha’ sat fluer i hovedet på James Russel Lowell:
To fluer
Burde der lægges en skovscene ind, noget idylisk med frokostkurv, tæppe, hvidvin, ikke ligefrem Rubens, men dog noget yppigt med babser og svulmende lår, et lille vådt egern i baggrunden, kort sagt noget mere natur?
Eller hvad med noget parisisk, De ved med snørliv, netstrømper, rouge, veneriske kløfter, natteluften strømmende fra en flakon, Baudelaire med sin sorte skøge på en café?
Ville de foretrække et ungt elskende par på en øde strand eller lidt maskilin porno til en forandring, noget med granvoksne erigerede nonner, som gennemborer hylende sømænd, Jane i vildt knepperi med gorilaen, mens Tarzan er hjemme i Staterne for at filme, måske der burde være en scene, hvor Gudsmoder spanker det lille jesusbarn, så hans numse er rød som en hollandsk ost, og, mens jeg husker det, hvad med lidt søskendesex, den klassiske situation med Ødipus og hans mor eller Ødipus og hans far for nu at slå to fluer med ét smæk.
*
Kanon
Ingen kendte Søren Kierkegaard, andre vidste kun meget lidt, og hvad de vidste holdt ikke stik.
Selv om de ikke kendte til Kierkegaard, var de stolte af hans ry. Han blev studeret i Paris og Peking, folk de særeste steder lærte sig dansk for at kunne læse Enten-Eller.
Danskerne, som i forvejen kunne dansk, læste derimod sjældent Kierkegaard. De havde nok i bevidstheden om hans ry og anså hans udenlandske læsere for at være en smule excentriske.
- Peter Poulsen.
Nok om ham, der måske også synes to-tre digte er i orden, mens gratis opvisning af hele samlinger blir en anelse for meget. Men han ér sgu’ skøn, den gamle nisse uden cykel!
Ja RM, man burde virkelig sidde og glo ud på Vesterhavets skumtoppe, med en kande brandkaffe imellem sig, bare sidde dér og mærke tiden i knokkelværket, mens vinden leger med ens grå hår. Men nu er det vist også ved at være på tide at vandfaldet fra oven holder vinterferie, så de små nisser ka’ skøjte på snabelsko til vores beundring. Der er ikke langt igen til nissegrød og mandelgavelege, og juledagens traditionsrige Fanny og Alexander, der ligeledes hører til blandt de udødelige filmoplevelser.
Går udfra en Tumult nu har lagt sig, her under mælkehatten, og med et blik opad at vi har mer i vente, så der atter er frit slag i bølgen blå, hvorfor jeg som gonatlæsning vil foreslå: Johs Brøndum Nielsens Gustav Wied i Breve – idet jeg vil æde min gamle hat på, at hvis du ikke allerede elsker den bøse mand med den skæve pegefinger, ja så gør du det sgu’ efter side 10! Fortryllende og morsom læsning, er det, ja en ren nydelse, sådan at kigge Gåssemand over skulderen og se hvor bedaget han er af de dejlige frk. og fruer omkring sig, ja hvor herligt let han skriver, trods sit mas med verdens allerværste mave. Man blir ganske enkelt i strålende humør af den pen, som der forøvrigt også er et par exempler på, og får næsten lyst til selv at stikke ham et, som tak for det gode humør.
Nåja, der er vist pt. noget med biblioteker og nye styresystemer, hvad fanden det så skal gøre godt for, men det betyder altså, at man en 14. dags tid ikke kan bestille nyt. Hmm, selv har jeg foreslået at de udviklede sig tilbage til hulkortstiden - tidsrummet jeg vil tro en del mænd bukkede for og ka’ huske, men forslaget vandt vist ikke gehør – ak ja, nutidens rappenskralder, suk!
Nå, uanset så mange tak for Otteson, som jeg naturligvis synes er et skub i den rigtige retning. Herfra en pose weekendhilsner i håb om, at natbordet ikke står helt tom for gode fortællinger.
Sandsynligvis den bedste serie jeg nogensinde har set, bogen affotograferet side om side, så selv Evelyn Waugh ville ha’ hoppet på stedet med cigaren i flaben..;)
Apropos andet musejob: Musen og elefanten går over en bro, efter et stykke tid udbryder musen: ih hvor vi to gungrer…
Lidt ordballet til humørbarometret under den mælkehat, som jeg ka’ stå og glane på og afvente det første fnug fra, men uden gevinst og til missemands store fryd:
Novemberdag
Nøgne kviste stikker i vinden. Blade smuldrer som gamle breve solen har læst og brændt.
De første snefnug falder ned i min varme hånd og fordamper.
Nu synker vi ned i rummet. Vil vi falde i levende hænder?
- Benny Andersen.
November byder på bolsjer af granit. Uberegneligt! Som verdenshistorien der ler på det firkerte sted.
- Tomas Tranströmer.
Noget der heller aldrig blir min (fascination):
Go
I dag, den niende september 1978, lå i min hånd en lille skive af de tre hundrede enogtres som kræves for at spille det astrologiske go, Orientens anden skak. Det er ældre end den ældste skrift og brættet er et kort over universet. Dets sorte og hvide variationer skal udtømme tiden. Folk kan fortabe sig i dette spil som i kærligheden og i dagen. I dag, den niende september 1978, ved jeg, der er uvidende om så mange ting, at der er én mere af slagsen, og jeg takker mine skytsånder for denne afsløring af en labyrint som aldrig bliver min.
*
Hvorimod jeg har vandret mig glad i og mindes:
Alhambra
Livsalig er vandets stemme for den som har levet i sorte ørkner, livsalig mod den krumme hånd søjlens cirkelrunge marmor, livsalige er de fine vandlabyrinter, ind og ud imellem appelsintræer, livsalig er zejellens musik, livsalig er kærligheden og livsalig er bønnen opsendt til en ensom Gud, livsalig er jasminen.
Forgæves er krumsablen mod geleddernes lange lanser, forgæves er det at være den bedste. Livsaligt, lidende konge, at føle og ane at din mildhed er et farvel, at du bliver nægtet nøglen, at den vantros kors udsletter månen, at aftenen som du skuer er den sidste.
Granada, 1976
- Borges.
Bedste hilsner Nissen - der pt. er salig i serien Brideshead!
I har succes med jeres poetiske fryd - og et stort Til Lykke med dét!
I gengiver mange digte, og når jeg læser debatreglerne:
Citat:
1. I debatten kan man selv vælge om man vil optræde som registreret eller anonym. Uanset hvordan man vælger at optræde, er man selv ansvarlig for, hvad man skriver. 2. Indsendte indlæg må ikke indeholde racistiske, æreskrænkende eller blasfemiske udsagn. Indlæggene må heller ikke indeholde tekster eller billeder, der er ophavsretsligt beskyttet (kortere citater er dog tilladt). I det hele taget må der ikke i indlæggene være noget, der er strafbart i forhold til den danske lovgivning. Ansvaret for evt. lovbrud påhviler alene skribenten. 3. Debatredaktionen har ret til at slette eller redigere indlæg – eller dele af indlæg – der er i modstrid med disse retningslinjer, eller som af andre grunde vurderes til at være upassende i forhold til god takt og tone. 4. Debatredaktionen har til enhver tid ret til at forhindre en bruger adgang til debatten enten ved at slette personens bruger-id eller ved at formene brugerens adgang til tjenesten. 5. Debatredaktionen har til enhver tid ret til at lukke en debat eller flytte en debattråd grundet redaktionelle hensyn.
Udover disse krav anbefaler vi også brugerne: 6. at holde debatten på dansk. 7. Ikke at indsende det samme indlæg mere end én gang. 8. Kun at indsende indlæg til det i tilfældet relevante forum. 9. Kun at oprette én brugerprofil. 10. Ikke at anvende portalen til spam og chikane. Brud på disse krav og anbefalinger kan i visse tilfælde medføre redaktionelle indgreb jf. punkt 3-5
så håber jeg da, at I har sikret jer ang. det fremhævede om copyright.
Hvordan man gør det, ved jeg ikke, men det må vel kunne lade sig gøre, hvis det er nødvendigt.
Jeg forstår til fulde din salighed i forhold til Brideshead. Jeg er for længst gået ombord og nyder lige nu lyden af gondolernes bølgeskvulp på vej igennem i Venedigs kanaler. Det er en guddommelig fortælling i ord og billeder.
En himmelblå efterårshimmel som denne, nærmer sig jo truslen om lykke for oppegående morgennisser m/k – små suk i gondolen på vandspejlet, og der ville ingen vej være udenom!
Ja den er pragtfuld, serien Brideshead – en rus af isoleret lykke, og en af de få gange hvor en bog rent faktisk forvandles til noget sublimt. Dén og den tyske serie Heimat er velsagtens det bedste indenfor tv-serier jeg har oplevet. Jeg ville egentlig ha’ lagt dig et link med den særlige situation, hvor Charles må lide under faderens grufulde hævn: han har inviteret Orme-Herricks & datter til at underholde en aften lang med det mest opløftende parti for flygel/cello! Men desværre ser det ikke ud til at nogen har værdsat situationen, hvor Nemesis griffer flår den lille overtrækker tilstrækkeligt til et link. Det er nu ellers en mindeværdig aften. Men så igen, serien er jo en flod af enestående skuespil og kostelige dialoger, billeder man svømmer hen i, da ikke mindst i Venedig, du ved, dér hvor lykken klukker..;)
Pludselig syntes et moralsk skrig fra vagttårnet at ses i Mellemrummet - nu er jeg ikke leveringsdygtig i ”kristusterapi”, men lægger gerne en planke ud, et bevægende øjeblik:
Over dig har du én der bor, under dig har du én der tror, i dig har du ”livets pæl” – ryst med numsen, frels dig sjæl..
Og nu vi er der, her endnu en nærværelse fra Peter Poulsen – en nydelsesvækker:
Støvets år
I syv årtier har jeg været her på jorden ikke altid lige nærværende. Jeg har sovet ca. treogtyve år.
Jeg har været melankolsk i flere, både lykkelig og trist. Jeg har sunget på mit sære tungemål.
Jeg har grundet over månens skønhed på selve himlen eller spejlet i en vandpyt.
Svalerne har jeg beundrende fulgt. Tænk at digte kunne skrives, som de flyver.
Jeg kan ikke dø som rosen for at blive genfødt.
Når jeg dør, er det for altid. Endegyldigt.
- Peter Poulsen.
Mvh & go soldag samt fortsat nydelse i Brideshead ;) Simon
Kulden mærkes for hver dag stærkere, som en gammel optøet isvinter der igen er ved at samle sig, spreder den sig i vore knogler. Snart blomstrer iskrystaller i næsebor og man skutter sig ved indgangen til Hvids, som Helge Rode i Den Litterære Cafe:
Mine Fødder er paa Jorden, paa den underlige Jord, mit Hoved stikker op gennem Luften - gennem denne sære Luft.
*
L. F. Celine
Den klassiske harmoni i den store, ydre form. Alle regler overholdt i absolut kaos. Først en sang og sidst en sang. Indimellem dans. Rigodon. Før krigen. Det grå, stinkende Paris og byens triste forstæder. Forfængelighed. De forkerte valg og den pris der skal betales. Galejslaven i sit hus på skrænten over fabrikkerne, hvor man ikke længere fabrikerer tanks men små fikse kasser til små fikse fjolser. Næsten ulæselig håndskrift med blyant og krampe ind i døden. Og litteraturen bagefter, langsomt, det dumme svin. De sindssyge impressionister ved floden i pletter af lys. Hunde og katte og papegøjer og mejser i badegardinerne, men han satte aldrig sine hvide stokke i Lucettes danseskole. Han gik ud i haven, hvor de trofaste dyr var begravet, og i malariaskælven befolkede han turistbådene med drømme. Så han en præst slap han hundene løs, og på den sidste rejse fik de sat en staude hver eller måske en busk, et træ. Som en tung varm frakke i vinden ved bæltet.
*
Stenede profeter kommer ned fra bjerget: Først er man jøde senere blir man filister og hverken før eller siden aner man hvem man er Det er som cowboys og indianere i en grusgrav: Hvem holder du med spørg ikke hvorfor for svaret blæser ikke bare lige i vinden Brutalitetens fremmede maske er brændt fast i huden og spørgsmålet blæste ad Helvede til for længe siden
Lidt Benny Andersen hører sig til, som noget folkekært der luner, og guderne må vide hvor mange juletræer, han hvert år ligger pakket pænt ind under. Jeg kendte en diakonisse, der havde ham i sin bogreol – han så ganske velbrugt ud, mon ikke hun holdt af digte som dette:
Lige før vinter
Det skråner nedad mod vinter og alt som tøver må gøres forbi. Tar du din byrde på dig blir du fri.
I nat blir dit hjerte synet og alt som lever af frygt må forgå. Vover du undergangen skal du bestå.
Din er den bortvendte himmel. I mørke kan kun du se hvad du vil. Hinsides tanken om frelse blir du til.
*
Eller hvad med…
Natlig Strandpromenade
Bag månedråben fløjter en fugl. Havet tæller langsomt strandens sten.
Pludseligt skænderi fra et sommerhus. Grenen er knækket. Stumperne sigter på hinanden.
Alt kommer over mig i nat. Stilheden nærmer sig skridt for skridt.
*
Pers. har jeg noget med muldvarpe, desværre er det omvendte utænkeligt, men det havde været kækt at gå tisse-af-tur med sin muldvarp før sengetid, stå sammen og grynte veltilfreds, mens man ryster dyret:
Den forårskåde muldvarp
Ved denne tid da de deroppe slipper håret løs hælder stearinen ud af øret ryster tungen ren for krummer og fortielser taler om at grave grøfter ind til hinanden tunneller under gamle skel og slagord
Ved denne tid da alle har sletter til gode og der går forår i bukser og vimpler dukker jeg op af min tue med mine vingeskovle skabt til underjordsflyvning misser mod de letvingede deroppe
Hvad om man købte en kvidreparlør og emigrerede til våren gik ud af sit gode brystbillede slog sig løs i det grønne fandt ud af hvor alle disse rødder ender hvad der blomstrer i toppen af disse seje kabler og strømlinede kloaker
Men mon ikke man ville tulre hjælpeløst rundt støde ind i skarpe lyskanter nyse ustandseligt ende som kastebold mellem storpolitiske skovle Hvorfor give slip på sit gode kaldt som sortseer bedst at mærke mørke omkring sig og dybt under rødder kabler kloaker flittigt gøre dybet farbart.
Nymånen over bakken åbner for rummet; halvcirklen udstrømmer klarhed, som var før skyer og skygger.
Fuldmånen over havet lukket om utilgængelig skønhed; intet at lægge til og alt at trække fra, og derfor kun naboskab til døden.
Halvmånen mellem bakkerne svæver lavt over dybet; under den flokkes uvisse skygger, bredes søvnens eventyrhave.
*
Fra Anubis:
Uglen
Tusmørke; varme Sten i Skovens Dige imod min Haand, og nu, et Lykkestød: en Vinge med en Krop, mut, rund og blød mod Himlens skær; saa hører jeg den skrige: et kort, som hvæssed een en Kniv i Vrede, fuld af sørgmodig, grundløs, mørk Foragt, et langt, som styrted Klangen i en Skakt, blev Rødder, Kilder, Ild, Rubin dernede. Een sad engang med Lytten, Spejden, Nik, halvvoksen, majestætisk paa min Finger, da følte jeg den store gule Blik undfange Fremmedhed i mit, dyb Ro, en vild Befrielse; mit Hjærte lo, da Fuglen løfted sine bløde Vinger.
Apropos de gode læseoplevelser, valgte Ebbe Rode som port I strid modvind, disse linjer:
Der fløj en due til min altan vort hjørne er fuglefyldt hele da’n den sad på gelænd’ret og glanede ned på myldertidens mangfoldighed.
Snart kom der en anden due til den første så nær som ved aftalt spil
Men vips fløj den nye fugl afsted og fluks fløj dens fuglefælle med.
Pist væk og jeg møder dem aldrig mer’ opslugt af rummet så langt jeg ser
Det hele, kort som et åndedræt, var livets og glemslens selvportræt.
*
Og inden man ser sig for, har en lun Hr. Rode skubbet sider bag andre i et kosteligt syn, fx tålte jeg gerne synet af den langlemmede bag på Bodillens kost:
Bodil Wamberg
Jeg vil ikke kalde dig engel for engle har ikke sex, så kommer det an på krydderi er du nok lidt mer af en heks.
I hvert fald: hvis englene kalder så rokkes jeg ikke et fjed – men hvis du på en kost ta’r ad Bloksbjerg til – ta’r jeg fandenmig gerne med!
Kort sagt, ska’ man fandme være noget af en humørforladt tudse, hvis ikke man med et vemod morer sig kosteligt i Ebbe Rodes selskab: ISBN 87-11 11107 0.
Ja, latteren er en nødvendighed, og den er en hengivelse, når den boblende som en kilde udspringer fra hjertet :))
Latter om eftermiddagen
Om eftermiddagen finder vi ud af det af og til murmel, en sveddråbe løsnes i øjenkrogen og løber ned over næsen, loftet, med en hånd frigøres samtidig bevidstheden og man ser trekanter det fantastiske armhulekryds tæppet, hoppe, ansigtsfarven kommer op af en kløft det er muligt at le.
Legemsfunktionerne er grandiost reelle forplantningen gudskelov humoristisk, snabel, menneskehedens regulære fortsættelse fulgt på vej af eftermiddagslatter ellers var det aldrig gået.
Klaus Rifbjerg
Formiddagshilsner med eftermiddagslatter Havenissernes musemor
Sikke en tid, med tyske og danske politiske ”alternativer”, ben på fremmarch i rørende weltschmertz rækkende historien en arm – nu ingen længere tæres af krystalklare minder, rækker man ud efter kolde hænder i mere venligsindede interneringslejre, uden barakker med bunker af guldtænder, hår og tasker; ja vis os lige dén politiker der med vores europæiske bagage i erindring, tør smykke statskassen med ejendele fra fattige mennesker på flugt?
Nå, nu har snuder på langs jo lov til at ironisere, selv om det jo ikke ville ligne mig, men for resten byder Ebbe Rode I strid modvind på alskens fine digte, historier, breve og en livsglæde, han nu ikke gør til en Marguerite Viby-oplevelse, og som igrunden er noget af en privatsfære med herlige billeder – desværre ingen nøgne babser, m.a.o. ikke noget for iPad-tidens frugtsamlere –, dog endnu et bud på vintermørkets nisselæsning, hvormed der kvitteres for grinet leveret af dig. Her så et par enkelte fra kammertjeneren himself:
Til Salman Rushdie
Nu er jeg gammel og bér mig fri for meningsdannelsens tyranni, jeg vil ikke godta’ et ja eller nej der fører til mordbrand hver sin vej Og vil ikke nagles med spyt og spot hvor mit budskab ikke er galt men godt
Dog én ting er der jeg må ha’ sagt før min taletid er tilbagelagt, én mening, skudtæt, pletfri og stærk: Truslen mod Rushdie er Satans værk!
*
Verden
Vi er blevet en brændende brandbil på vej mod et hus der er brændt, en angrebet læge der søger hjælp hos en lammet patient
*
Grevinde Dannerhuset, som i disse tider må være fyldt, burde iføres et banner, hvorpå ku' stå:
Han slog sin kone til butterdej og råbte grædende mens hun skreg »Tror du ikke det her gør ondt på mig?«
Nå, du ka’ jo selv læse -rismer og runer når du kommer forbi, og så for øvrigt god weekend ;)
mvh Simon P.s.: hvor fa'en kommer al den regn fra, og hvor bliver sneen af, ja kaffen? - spurgte jeg "husholdersken", og fik én på lampen! ;)
Nu vi langsomt men ganske absolut nærmer os nulpunktet, og måske derfor ka’ håbe snart at få snekastende træer at se, ku’ man jo synge Lorelei for efteråret med Heine, vandrefuglens absolutte nulpunkt:
Mein Herz, mein Hetz ist traurig, Doch lustig leuchtet der Mai; Ich stehe, gelehnt an der Linde, Hoch auf der alten Bastei.
Da drunten fliesst der blaue Stadtgraben ind stiller Ruh’; Ein Knabe fährt im Kahne, Und angelt und Pleift dazu.
Jenseits erheben sich freundlich, In winziger bunter Gestalt, Lusthäuser und Gärten und Menschen, Und Ochsen und Wiesen und Wald.
Die Mägde bleichen Wäsche, Und springen im Gras herum; Das Mühlrad stäubt Diamanten, Ich höre sein fernes Gesumm’.
Am alten grauen Turme Ein Schilderhäuschen steht; Ein rotgeröckter Bursche Dort auf und nieder geht.
Et spielt mit seiner Flinte, Die funkelt im Sonnenrot, Er präsentiert und schultert – Ich wollt’, er schösse mich tot.
- Heinrich Heine.
I brev fra samme herre (1840):
I grunden, hvad er dybt? Er gruben dy- bere end det flade spejl, der reflekterer den med dens dybeste dybde?
*
Anderledes højstemt og smukt, fra Anubis:
Cypresser under natlig himmel
Føl Jorden ulme under tynde Saaler, mens Penslen jager hvileløs af Fryd, og Synet som en Brændeglas samler Straaler fra Himmelrummet, fyldt af Lys og Lyd, som sorte Flammer stiger højt Cypresser og Stjærner raser, rykket nær, som Hjul, for Sjælen lagt paa haarde Skaberesser er intet Hjem mer, intet naadigt Skjul; den skuer Rummet, vældigt, uformidlet, den hamres sprængt i Stjærnehjulets Billed og straaler vildt, umenneskelig sand som Stjærner er; saa maler han besat til ør Cikadelarm den lange Nat, en salig, søvnløs, gudsforstyrret Mand.
- Thorkild Bjørnvig.
*
Endnu en højsang, fra Mod & Andethed:
Øjenlåget
Øjenlåget er en tynd hud af bark, en tynd skrift står dér, utydelig, usikker, altrummende.
*
Helt solsort
Halvt sne halvt regn helt solsort fordybet i klang
Bakkens linjer skybuer hård luft og en stemme
Det pisker mod øjnene fløjtende det er helt af tid og udenfor
Selvkredsende uden selv halvt sne halvt regn helt solsort
Jeg tror nisserne er på vej ud af deres gemmer. Hav øjne og ører på stilke for de er der, før end vi ved af det :))
Heerup
Op af græs vokser nisser mellem ukrudt smiler fuglene af sten. Se der ved bjørneklo skarntyde rundt og leende et ansigt skyder frem entusiastisk og affabelt opstemt, glubende og venligt skuffet mellem ugræs: Kunstens egen lille nisse, det er Knud.
Ja jeg lurer også på himlens mave, om den mon ikke er fyldt med de mest pragtfulde små fnug..;)
Historien
Den så så fin ud i sin pose for et par år siden nu er den grimt støvet til. ikke andet at gøre end at stikke hovedet derned som en hund. Den glemmer ikke. Den er ikke bange for sine egne spor. Den graver dem frem – forsigtigt som en arkæolog – og så pisser den på dem. Besegler dem en gang til. Den skal ikke have kort til automaten. Den smider ikke alting væk så snart batterierne er brændt ud. Den dyrker intet forbrug af sorte reklamehuller. Den sender ingen e-mails fra Mongoliet. Den styrter ikke hovedløst rundt efter ungdom mistet for evigt. Den er fra et andet land.
*
Da jeg var barn var alting enkelt Jeg tvivlede ikke på noget som helst Mennesker var og dyr og planter og ting som de var til jeg mødte tvivlen Det var poesien der viste mig den tror jeg nok Dens forstillelser dens affekterthed dens naturlige skønhed når den er mest tvivlsom og fremmed Det er månen spejlet i søen der er mig liv
*
Spændt som en hund der venter på mad
*
Jeg blir ikke ramt af sorg den er der hele tiden Jeg forsker i den hver nat og hvis forskel opstår er den glæde De vandre til håbe som Kingo de følgis og ad og med kalket ansigt blir klovnen hvid Men den nedbrændte træstub med solsort er altings fløjtende hjerte
- Peter Laugesen.
*
Bekendelseslitteratur om forældre skrevet af børn, hældt på ølflasker og solgt som biodynamisk selvterapi, som rideturen på ryggen af den far der aede barnets: når han er død, vil han ikke brokke sig over en offentlig dissektion; det vigtigste er jo, trods alt, at fremvise hans organer for verden, der selv kan se hvor ærlig man kan være, for 240 kroner, som fars anstændige skygge.
I Onkel Danny fortæller på talløse opfordringer findes en mageløs lille historie, fyldt med liv og forældres overgivelse, Kære lille Lotus, hedder den.
Jo, jeg tror også, at himlen smager herligt af snefnug :)) Hold godt øje med de små glimt af nisser M/K her og der og alle vegne, for ser vi dem, så ved vi, at sneen er på vej ... og julen også :))
Selv på sådan en grå og kold novembersøndag eftermiddag, kan man glæde sig over at møde et par levende nisseøjne ...
Under min arm tog jeg onkel Danny med fra 99.4, og smilet tog så fat i mig og breder sig nu varmt snullet, fnullet og Hubbi, Smuppi, Smuppi-lubbi, Smuppi-duppisen ... :)))
Det var spritnyt for mig, interviewet dér, så det vil jeg glæde mig til at gennemhøre, så tak for det ;)
Jaså, så vokalernes dans puster lidt varme op i ørerne dine, greit det! ;) Undres nu alligevel lidt, idet du da ingen problemer har med svenske vokaler i galop, men det har jeg helt overset? Dér ka' jeg få problemer, når dialekter rigtig tar fat. Begge sprog har jeg det vældig godt med, nok fordi selve sprogets sang jo så ofte er et lyrisk fremtoningspræg der holder koncentrationen fast. Jeg hører hvad venner nordpå siger mig, muligvis også fordi ordstillinger kan være anderledes sammensat, men fremdeles p.a. sangen. Så ofte er det sangen i sproget der tiltaler dig, har jeg lagt nøje mærke til, og tænkt mig, at du velsagtens har det lidt på samme vis.
Cornelis er et godt exempel på en sanger der fik folk til at lytte, jeg har det betydelig sværere med mange danske, der jo så ofte har søgt at udtrykke sig på engelsk, hvad der nærmest får dem til at høres endnu mere danske ud, da de oftest mangler sprogets sang ;)
Savner du som jeg en forstående ven at dele tykt og tyndt med da lad os dele sammen hvad vi hver for sig går glip af Jeg er et ganske almindeligt stærkt verbum selverhvervende med egen bøjning har ord for at være velsoigneret og stabil Kun på grund af generthed og en skuffelse i førnutid har jeg endnu ikke fundet det rette ord Position og stavemåde er underordnet Ligegyldigt om du er bevinget eller belagt fremmedord eller biord bare du er kærligt anlagt og som jeg føler at dette efterår er for godt at stå alene i Interesser: Alt godt, naturen, hjemlig grammatik og et enkelt superlativ Et muk ingen hindring (Varigt ordspil, evt. digt)
Alt godt fra Benny Andersen i det sære poetiske hjørne RoseMarie
Ja dvs. morgen og morgen, nåja, efteråret døser stadig i vinterkåben, så kattepoter ka liste usete om hjørnet; andre kalder nok mælkehatten for formiddag. Men uanset, et uhindret muk ska' du da ha', faktisk hele tre, og ikke et ord om tippen, tak! - der rød og fin som en anden basun, får selv arme træer til at hvisle. Mon ikke sådan et sleepyhead som dig vil sætte pris på lidt Ginsberg, den dejlige jødiske poet med de søvnige øjne, nåja, nu sover han den rigtig ud, men stadig får han øjne til at tindre, også mine, og han gik heller ikke på kattepoter:
To Aunt Rose
Aunt Rose – now – might I see you with your thin face and buck tooth smile and pain of rheumatism – and long black heavy shoe for your bony left leg limping down the long hall in Newark on the running carpet past the black grand piano in the day room where the parties were and I sang Spanish loyalist songs in a high squeaky voice (hysterical) the committee listening while you limped around the room collected the money – Aunt Honey, Uncle Sam, a stranger with a cloth arm in his pocket and huge young bald head of Abraham Lincoln Brigade
– your long sad face your tears of sexual frustration (what smothered sobs of bony hips under the pillows of Osborne Terrace) – the time I stood on the toilet seat naked and you powdered my thighs with Calomine against the poison ivy – my tender and shamed first black curled hairs what were you thinking in secret heart then knowing my a man already – and I an ignorant girl of family silence on the thin pedestal of my legs in the bathroom – Museum of Newark.
Aunt Rose Hitler is dead, Hitler is in Eternity; Hitler is with Tamburlane and Emily Brontë
Though I see you walking still, a ghost on Osborne Terrace down the long dark hall to the front door limping a little with a pinched smile in what must have been a silken flower dress welcoming my father, the poet, on the visit to Newark – see you arriving in the living room dancing on your crippled leg and clapping hands his book had been accepted by Liveright
Hitler is dead and Liveright’s gone out of business The Attic of the past and Every Minute are out of print Uncle Harry sold his last silk stocking Claire quit interpretive dancing school Buba sits a wrinkled monument in Old Ladies Home blinking at new babies
last time I saw you was the hospital pale skull protruding under ashen skin blue veined unconscious girl in an oxygen tent the war in Spain has ended long ago Aunt Rose
Paris 1958
- Allen Ginsberg, Kaddish and other poems, 1958 – 1960.
*
MORGENAVISERNE LYSNER EN NY DAG
Avisbuddet har sat sin anhængercykel, morgenavisen er klar til ankomst, så høres denne stolte kradsen liste fra en busk. Det er vores visitgæst, og den trænger også til en godbid fra morgenstunden, og det får den så, en rigtig rød elegancesirren . Og så starter snuseriet ellers. Det er Rødemis, men den har vist fundet en kæreste i vores lejlighed. Det er vores egen dejlige hunkat, Bille, steriliseret, og med en våd omvandrende snude, den er blevet husets butler. Kvindelig elegantier. Og så er der Rødemis lettet for sin nossepose, så lad dem endelig være kærester, der er ingen fare i fluen.
EN SEANCE STÅR IGEN TIL GENTAGELSE
Alle disse trin over lakgulvet, men så bliver der pludselig stille, den daglige oase. Vi står selvfølgelig kun skimtende, men sikke et fotografi, de står og sætter mund til hinanden, det er en verden vi kan lide. Hvor den dog ligner vores.
Undtagen Paris, eller Chiracs gemene arrogance, han burde sparjes ind i et bundet fletværk, bare at se dette latterlige mundheld halte, i en balje med olie, og gid han blev dernede. Denne europæiske svindler, denne kosmetiske figur, og med en snude der trænger til Jørgen „Gamle” Hansens hånd.
Nu lister kattene med fruen først ud til sommerskovsvejr, hvad er det dog for lyster? En time senere sover de den af, i hver sin vindueskarm. Hold kæft hvor de ligner os.
Jadak til Jac, den herlige gut, der altid er fremkalder af mit milde smil :)) Med hans digte bli'r læsningen og ordene til levende billeder og næsten til et indre filmklip. Digtene her er fra En torden i det stille og er måske mere ordbilleder og -leg end filmklip.
Første mellemistid
måske nok brugt men vel aldrig opbrugt,
har stået til brug for solen i uoverskuelige tider men aldrig med tanke for noget endeligt.
måske nok død som ting men aldrig døende,
der er ikke noget tilfældigt med det jordiske gods, det er gået og går imellem os som hænder eller som redskaber med nye muligheder,
man behøver ikke farvelægge alle ting er farve, og vil kunne lide at skifte plads og position eller bare blive brugt som vores liv er opstået,
hermed erklæres et jordisk glimt for åbnet,
***
En solpause vil aldrig findes
himlen kender intet til mørke det kan være mindre end lyst men altid klarheden dybt under altid en trøst at spejles ind i
stenene skjuler jo aldrig sandet men legitimerer en flade varme lægger sig godt og porøst ind så alle har en lille hemmeliged
i stuerne er lyset et andet det er menneskers lys i flæng ikke så varmt men dog oplysende og en stille kontrast til åbenhed
et gadekryds samler et spurvepar de overtræder vore normer og lyser op hvorfor ikke samle alt på gaderne
skyerne fortæller at de er figurer senere rammer regnen os som skyts men der er et lys der tilgiver dråberne
en øllysning ses nede ved havnen her stimler man om fisketimen og lader fisken lytte til den sidste snak
så sent som mørket ses kun lyset så overalt er døgnet det samme
***
Hver eneste streg er universets
dine hænder er dunkende af tid tid til at vinde alle grænser
på fugten faldet ud fra armhulen står en sød regn ud i rummet tætner med træthed og eftergivenhed en overskuelse som er umulig
din tinding er spændt ud i luften en luft befolket af al tid og med en viden af overvindelse
gravstene står som en ny begyndelse navne tilbage led på led på led og en jord der skabes som stadig som en morgen ny i alle vinduer
dine hænder er dunkende af tid tid til at vinde alle grænser
alle kloder griner med bevægelse og tænker på os med omdrejning så vi sover trygge på sengen
dine hænder er fastholdt til hilsen
***
Når stenen slutter alt omkring os
den sidste dag er selve bestøvelsens her er sidstebesøgende på alle niveauer og lyngen lægger kranse om panden
en kvinde har sejret på klitterne og er ikke uden bølge i sin afsked hun går kant om hånden og tæller og kan mærke at dagene er gået
den sidste dag er selve betagelsens her står det fast her er det gået men ingen begejstring står i tidsstykker så den holder skinnerne over og toget
en sidste sol tilraner sig postkortene inden de uskrevne falder i taskerne men det der er skrevet skrev sig og behøver ikke dubletter i sig
den sidste dag er selve undfangelsens så er der sejret så er der fødsel og den står i laurbærrenes mønstre
årene skal ikke tælles mere de skal mærkes i deres nu
sådan som de hviler i søvn i søvn der bevæger og ryster søvn der bærer en kraft oppe
Ja han var virkelig en herlig gut, denne milde dreng med det voksne sind og en billedkælder med duften af hav, sagt med tak for de fine dias, kvitteret for herunder på rundtur med Bille:
Vesterhavet, denne erotiske bølge
Sand der får ro imellem tæerne, så er digtet allerede i hovedet, og jeg går med følge, katten Bille går i sit billede, nysgerrighed.
Den har aldrig set Jylland før, men hvor den trives så tæt på bølgeforskræk, men vi følges hjem til sommerhuset, en prinsessse vil også nuancere verden.
Vi sidder under den sidste sol, og leget oson og grill under en mørknende plæne. Bille gavtyv spadserer sin forsigtighed, rundt om huset, men dufter nu til røgen.
Som altid betror jeg mig til alkohol og kvinden, det er de trygge virkeligheder.
- Jac.
Faktisk lå jeg og ”nyseroden” og læste Bjørnvigs essaysamling Virkeligheden er til, i hvilken Pär Lagerkvist genoplives i den megen død, med særlig henvisning til barndomsminder i Gæst hos virkeligheden, et tema udstrakt i forfatterskabet og med indvirkning på bl.a. Bergmans billedmaskine, ja ”rødder” glemmer helt at nyse i Thorkild Bjørnvigs selskab. Bare et hint, hvis pludselig du selv sku’ blie nødt til at hive i hornet..;)
Ja, nattevinden blæste ind over fruen i huset og hvirvlede op i både hår og snoninger, og så gik der ellers Bjørnvig i dagen og virkeligheden. Så meget at jeg nu er helt blæst i hovedet i hvirvler og henrykkelse ... :)))
Jah, effekten af disse ”oprydninger” efterlader ingen helt tosset fornemmelse, om hvilken nogen også bruger ord som ’renselse’; anset en god gang massage af sindet, netop som under spadsurtæeren langs Vesterhavet eller over tid at mærke vinden rydde op i sig, en fornemmelse af nødvendig man akkurat også bemærker på tur i Bjørnvigs forankring i landskabet. Han der står så støt som nogen, ingen ligegyldige overflødigheder dér.
At låne Billes knurhår og øjne, er bestemt heller ikke dårligt tænkt af Jac, nærmest Halfdansk – med ord som Himmeldybet, er man nærmest også på vej ned i noget udenfor sig, for dermed at få lidt samling på sager i sig, og hvem ka’ ikke trænge til det? Man forstår Ebbe Rodes stjerner i øjnene, ved tanken om en tur på Bodillens kost. Forøvrigt tror jeg Gæst hos virkeligheden ligger som hørespil på svensk radioteater – heller ingen dårlig oplevelse ;)
P.s.: Apropos yndlingsdigtere, her lidt at blie væk i og vakt påny, fra ham med den levende violin og jordens ansigt. På et billede her, hænger han siddende på væggen med sin cigaret og ser på én med øjne som svedsker badet i elektricitet, på panden smiler månen under en flok hår, lidt af en intens herre, og digte fyldt med liv:
Nattevandrer
Der hænger ål i mine strømper, min mave er utilpas, min hat er i sin egen skygge bulet, mens skyggen, som den kaster på gaden, er glat og rund og sleben – man ser ikke pletterne i den mørke nat.
Mine forhenværende gule flaneur-sko er ikke gule, men inden under sålen er de hule af huller som planetens måne har – som skinner på deres overlæder med solgult glar.
En herre er en herre, om han så har hul i bagen, jeg går her på kloden om natten og ikke om dagen, for jeg tør ikke vise mine sko, min hat – men min skygge dækker om natten det vandrende hul i min lykke.
*
Skyggen danser
Jeg danser i nat med min nøgne skygge, kloden løber hen under os med raske trin, klaveret spiller selv – og månen gør det hele mere vanvittigt og forrykt,
som hun ser dér på mig, sygt smilende af elskov til min nøgne krop med tilbundne, mørke øjne, som jeg ikke kan se – mens hun slanger
de sorte lemmer mod mig, grotesk spottende mine egne bevægelser, mes træsk forførende lader – til vi lader, som om vi finder hinandens kroppe opad muren,
hvor månens ild nu lader konturen splittes mellem vældige voksende ben, der ligger henad jorden, medens een som bøjer skyggens krop, får lave ben
og lægger sig på jordens knæ, som støder mod hans, mens andre former former møder, på kloden, hvor klaverets spil forsøder elektrisk dem, på hvem en måne gløder.
... og ja selvfølgelig må denne den lyseste digter træde frem på scenen lige nu og her i denne den mørke novembermåned. Bjørnvig kaldte, Schade svarede, og der blev lys ...
Her som med Bjørnvig, til at tænde lys i hjerterne:
Mørk er november og løvfaldet slut, vandet begynder at fryse, lyset fra solen og blomsterne brudt - da må vort hjerte selv lyse. Synge vil vi, legen er magt, mer end beregning, forstand og foragt værn mod det sorte og tomme. Om der svæver dødelig dræ, vil vi dog elske - og plante et træ: frugter kan uspået komme.
At sidde og vågne stille sammen med dagen er salighed ... og især da på sådan en klar og iskold novemberdag. Fra nat, til gry, til dag. Det må fejres med Inger Christensen og lidt fra Hemmelighedstilstanden til morgenkaffen ved dagens begyndelse:
"Når vi nu er sådan indrettet, at vi tænker på noget, som ligger uden for alt det, vi ellers tænker på som et eller andet uden for alt det, vi kender. Er det måske fordi dagen og lyset aldrig rigtig kan give slip på os? Fordi vi er lysets børn, som der uden tvivl står i en salme. Fordi simpelthen, mere indlysende end alt, dagen begynder midt om natten. Eller dagen fortsætter bare gennem natten, ind gennem vore drømme, hvor der altid er så meget lys, at vi kan se, hvad der foregår. Og når vi vågner, må vi konstatere, at dagen har været i gang hele natten, og at det hele af sig selv er gået videre. Så natten er bare dagens begyndelse, ligesom vinteren er årets begyndelse. Og hvad enten man er en løgplante under sneen eller et barn i sin seng, så kan lyset altid trænge ind, så længe vi lever. Og så længe vi lever, kan det heller aldrig tænkes, væk, lyset."
Der er sætninger der altid sætter mig hen i mismod, ja, glor mig grimt op i ansigtet. „Så er vi endelig ved dagens ende.” Cigaretten går langsomt ud, alt er meningsløst.
Hvad er det for en ende, er det jordpåkastelsen, en pludselig udsigt fra rullestolen, bliver jeg blind? Bare det at skulle huske, altid huske, et par briller til hver jakkelomme, var det mon alt?
Jeg prøver at stoute mig ud af hængekøjen, gudskelov er der fodbold og kaffe senere. Pause og en hurtigpisser, så tilbage til sofaen, der er snart flere kommentatorer end spillere. Vi tabte, de vandt, og askebægrene spandt åh så forgæves. „Så er vi endelig ved dagens ende.”
- Jac.
Der findes eventyrlige steder, som man aldrig ville forstyrre ved at rejse dertil og se det virkelige, såvel som eventyrlige rejser man bare må betræde. Har du været på tur i Sandemoses Varulven? Man kommer hjem som en anden! Her hører den til blandt favoritterne, gennemtrasket og med et utal af kommentarer og streger, ligner den oplevelsesbogen fra togturen ned gennem Europa, men har kun set enkelte områder den så levende beskriver. Måske den var hans Magnus Opus, en stor læseoplevelse og rejse i mennesket uanset, og man ender ofte med at stå på isen og se ned i hullet.
Nå, god weekend Nissen P.s.: Der er ingen grænser for lokalpolitikeres interesse for mennesker i det omgivne, før kommunalvalg…;)
P.s.: At rejse er livet, livet er en rejse, livets rejse er en kunst eller en tur på kosten med retning mod Bloksbjerg; ja der er ingen grænser for bevingede forslag til lidt luft om ørerne, uanset, her historien om tante Gustava og hendes flyvende Permand, en fortælling der indgår i Aksel Sandemoses Varulven, som jeg jo altså mener man bør læse, inden man går op i røg – ja måske du ku’ påtage dig arbejdet at få den indlæst som lydbog, RM, for besynderligt nok har ingen tænkt på det? ;)
Tante Gustava
Lige inden Venhaug bad han Kristiansen om at køre ned ad sidevejen til tante Gustava. Den gamle kvinde sad ude i sit køkken og havde travlt med nogle bær. Det lykkedes hende ikke helt at skjule sin glæde over, at Erling kom. Det stod sløjt til med hendes ben, nu da hun var henved de halvfems, men hun måtte da ned i kælderen efter æblevin.
Tante Gustava var, så vidt folk vidste, ikke tante til nogen. I mange år var hun vandret som bagestuekone og anden hjælp mellem gårdene, men havde hovedsagelig været på Venhaug, hvor hun før Felicias tid havde haft bedre greb om husførelsen end nogen anden – og hun var forsigtigt blevet holdt på afstand, for tante Gustava havde tendenser i retning af det tyranniske. Hun var fra et lille sted under en af nabogårdene, hvor hendes fader havde et hus mod at gå som daglejer, og hun var blevet forældreløs atten år gammel, for så længe siden at unge mennesker ikke rigtig troede på, at der overhovedet havde været nogen tid dengang. Straks efter at hun var blevet alene i verden, traf hun ham, der kom til at overtage både stedet og hende, men de havde haft en lang forlovelsestid, som tante Gustava ofte mindedes med spydige kommentarer. Hun havde også sit at fortælle om, hvordan ægteskabet senere forløb. Måske han kunne være blevet en anstændig mand, sagde hun forsigtigt. Tante Gustava forfaldt aldrig til begejstring, og måske hun heller ikke længere huskede manden så nøje. Vi havde været gift et halvt år, da det skete, sagde hun (og alle vidste, hvad der nu kom). Det var regnvejr, fastslog hun. Sådan almindeligt, jævnt regnvejr en af de første dage i november. Han var gået ud i skoven for at skaffe brænde, da det lysnede, men han blev båret hjem, da det mørknede. Han havde fundet en gran, som vinden havde taget om natten. Roden lå ligesom en væg af jord og sten, der var flået op af fjeldet, og det måtte enhver da vel kunne sige sig selv, at den ville slå tilbage, når man savede stammen fri. Men Per havde haft sin forstand andre steder den dag. Hvis han da ellers overhovedet havde nogen større forstand, tilføjede tante Gustava, som havde han været en fremmed, hun blot kunne vurdere efter en enkelt begivenhed. Måske han ikke havde så forfærdelig meget, som sagt, jeg ved det ikke. De fandt han langt væk, oppe i toppen af en fyr, han må have fået sig en ordentlig tur for at kunne gøre den rejse gennem luften, og død var han jo, men på den anden side havde han det også med at pimpe lidt, når det var råt i vejret. At tænke sig, at han havde stået på stubben og savet. Han måtte have været lidt løjerlig den dag, sagde tante Gustava med eftertryk. Flyve afsted ligesom en fugl. Man anede en rest af gammel forbitrelse i hendes stemme. Når hun var kommet så vidt i beskrivelsen af sit ægteskab, undgik tilhørerne at se på hende og blev tomme i ansigterne. Tante Gustava knurrede først noget om stort hoved og lille forstand, og så kom det: Hvordan var det med ham der, du kaldte den flyvende hollænder? Tante Gustava havde oplevet en anden stor skændsel. Sønnen blev født, da hun havde siddet som enke nogle måneder. På en eller anden fødselsdag. jeg havde, plejede hun at indskyde (mærkværdigt nok i et ekstra muggent tonefald). På den manér fik vi samme fødselsdag. Knægten rejste senere til Junaiten, og i fem-seks år sendte han i ny og næ nogle dollars i et brev. Jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op med dem, men købmanden ville nok have dem, og så kan man jo sige sig selv, at han snød mig. Han skrev hver gang, at han havde det godt, fint. Så holdt han op med at skrive. efter 1916 kom der ikke så meget som et kvæk fra ham. Tante Gustava blev knotten på ham. At han kunne være død, faldt det hende ikke ind at tro, selv om hun nok nærede en mistanke om, at han havde fundet på lignende kunster som sin far. Noget løjerligt, selvfølgelig, for de var løjerlige i den gren af familien. Måske han var draget ud for at grave guld. Men i samfulde fyrretyve år kunne man vel få et par minutter tilovers fra guldgravningen og skrive et kort til sin gamle mor. Folk havde sagt, at Per – som han hed efter sin far – nu måtte være omkring de tooghalvfjerds, men når de sagde det, indskrænkede tante Gustava sig til at fnyse og godtog ikke det som nogen alder.
Jorden havde bonden på gården overtaget, men havde ladet enken blive siddende i huset med en lille have om. Der havde hun i de mange år holdt til med sine potteplanter og sit skeptiske sind – som øjensynligt forlængede livet – og havde holdt udkig med, hvad der skete på vejen.
For en halv snes år siden var den gamle gårdmand død i en alder, som tante Gustava modstræbende kunne acceptere, og det havde givet hende noget nyt at udbrede sig om foruden den flyvende mand og sønnen, der ikke skrev. Den halvfjerdsårige svigersøn, der havde overtaget gården, ville have hende ud af huset. Det harmede hende – og Felicia havde engang sagt, at det gjorde hende lidt bange. Over for Erling og andre viste hun sin harme. Tante Gustava brød sig ikke om, at der indtraf forandringer i verden. Hun pointerede stærkt, at det var hun blevet for gammel til. Når man begyndte at grave dybere i sagen, kunne det komme for en dag, at husleje havde hun aldrig betalt, men hvad skulle det også være godt for. hun var født i huset for snart hundrede år siden, og den gamle bonde på gården havde aldrig åbnet sin mund om noget så dumt som husleje. Det måtte være noget, de havde fundet på inde i Kongsberg.
Erling havde altid stor glæde af at besøge tante Gustava, og han fortalte tit sine bekendte om hende. Men klog på hende blev han aldrig. Blev hun spurgt om hun var tilfreds med livet, så hun mistroisk ud, som forestillede hun sig, at der blev stillet en fælde for hende. Hvorfor skulle hun ikke være tilfreds. Lidt senere kunne hun så antyde et og andet om manden Per, der fik flyvegriller, og sønnen Per, som ikke gad skrive, men ellers var livet vel, som det nu engang skulle være, mente tante Gustava. Hun er en elskværdig udbytter, erklærede Felicia. En afpresser af rang. Hun stiler ikke særlig højt, men hun kræver ind og får, hvad hun vil have. Erling blev aldrig helt overbevist om det. Der var et eller andet ved det, der ikke stemte. Tante Gustava havde et usædvanlig stræbsomt liv bag sig. Hun var glad for blomster, og børn elskede hende. Hun var hjælpsom. Man hørte aldrig sladder fra hendes mund. Og så på den anden side hendes forbeholdenhed og skepsis og en næsten stupid fortolkning af et par begivenheder, der havde fæstnet sig i hende tankeverden. Selv kunne han godt lide den gamle kone. Og det samme kunne Felicia, Julie og alle de andre på Venhaug. Men man løb panden mod en mur. Man fandt ingen sprækker og ingen dør i den mur. Hun var sur som eddike, men hyggelig at besøge. Hun var rethaverisk og tyrannisk og påfaldende usnobbet. Erling hældede mere og mere til den opfattelse, at tante Gustava var et koldt kvindemenneske, der blæste på menneskeheden, men som engang for længe siden havde fundet ud af, at når hun selv ville leve og have det rart, kunne andre for den sags skyld også godt få lov til det. At hun altså i virkeligheden var en repræsentant for den etisk set mest holdbare af alle livsopfattelser – bygget på egoisme og fundet på i et middelmådigt, men praktisk bondekonehoved, hvor to og to endnu var fire. Og dette her med tabte Gustava og børn –? Var det måske sådan, at børn – som altid var usentimentale, når ingen havde forkludret dem – netop holdt af en kvinde, som de forstod var medgørlig og rar, fordi det var det letteste? Som så på dem med en så ophøjet ligegyldighed, at de forstod, at det var hende det samme, om de spiste de syltede blommer eller faldt ned fra taget og brækkede halsen? Meget af det han havde set i forskellige hjem, gav ham en mistanke om, at det ikke altid var kærligheden, der skabte en følelse af tryghed hos børn, men kombinationen hos visse voksne af solide nerver og mangel på den overflødige interesse for, hvad ungen gjorde sig livet ubehageligt med.
Tante Gustava havde altid været vel ved magt, men var efter krigen blevet umådelig tyk. Betegnelsen flodhest om et menneske er som oftest lige så overdrevet, som når folk uden sans for ordenes vægt taler om en virkning som fra en atombombe, når de vinder 250 kroner i lotteriet. Men tante Gustava mindede om en flodhest, og Erling undgik at tænke på hendes vægt. Han havde set hende første gang i efteråret 45, da hun allerde var blevet umådelig fed. Derfor forestillede han sig hende også sådan, når hun talte om sin ungdom.
Hun kom prustende med vinkanden og skænkede et ølglas fuldt til ham. Selv forsynede hun sig med brød og ost fra bordskuffen, som hun trak ud, til den hvilede på hendes vældige bug. Udenfor stod bilen og brummede, men det var hun hævet over. Nå, nu må du til at fortælle, sagde hun og stak det meste af brødskiven i munden. Fra den ene bordskuffe ind i den anden, tænkte Erling, idet han nippede til vinen, før han tømte glasset. Det er altid sådan en god vin du har i glasset, sagde han. – Tøm du bare kanden, sagde tante Gustava, mens hun væbnede sig med kniven for at skære en til. Hvad har du så lavet siden sidst? Pjanket med pigerne, din buk? Erling sagde, at han havde siddet og skrevet på noget. – Nu igen? sagde tante Gustava foragtligt og stoppede brød ind. Ja, jeg forstår mig ikke på folk, der aldrig tager sig noget til. Men til gengæld er du jo meget på Venhaug. Erling kluklo. Tante Gustava tyggede og så fortørnet på ham. Hvad sidder du og griner ad? Der var jo i virkeligheden heller ikke noget at le ad. De fleste skrivende folk i Norge kunne trænge til at komme til Venhaug og blive fedet op nogle gange om året. Men sådan var det altid, tænkte han, pludselig alvorlig. Få eller ingen fandt frem til et Venhaug, før de sad trygt med eget hus og egen mad. – Hvordan er det, er du ikke søn af en landsbyskrædder? Det kom næsten som kaldet, og han spurgte hurtigt: Hvorfor nu det? – Å, det kunne man da i hvert fald kalde at tage sig noget fornuftigt til. Hvis for eksempel min mand nu havde kunnet sy … Erling tømte glasset og rejste sig. Han længtes efter at komme til Venhaug, ellers ville han endnu engang have hørt om manden i fyrretoppen. Hvordan fik de ham for resten ned? spurgte han. Tante Gustava var allerede i tanken så langt inde på temaet, at hun uden videre forstod ham: Det har jeg ikke fortalt, fordi det var så uhyggeligt, sagde hun, lænede hovedet bagover og fra den hule hånd hældte ostestumper og brødsmuler ned i sit sultne gab, – de fiskede ham ned fra fyrren med en tømmerhage. – Det går os mennesker forskelligt, tænkte Erling, da han gik ud til bilen i den skyllende regn. Nogle bliver kvalt af en grisesnare, andre med en tømmerhage fisket ned fra toppen af et fyrretræ.
"At rejse er livet, livet er en rejse, livets rejse er en kunst eller en tur på kosten med retning mod Bloksbjerg; ja der er ingen grænser for bevingede forslag til lidt luft om ørerne" skriver du ... :)))
Jeg vil da nødig være tvunget til at rejse på et kosteskaft, nej så hellere på ryggen af en gås som en lille nisse. Varulven er en lang roman og er en alt for stor mundfuld for mig. Men så var det, jeg kom i tanke om denne ½ times radioudsendelse, hvor essayet beskrives som små godbidder af rejsebeskrivelser, nærmere beskrevet med Knud Sønderbys begreb "livsfornemmelsesforløb".
"Vejen gik opad gennem sort skov, jeg åndede tungt, jeg så mig ikke om. Jeg var på ingen måde udmattet. For et øjeblik siden havde jeg krydset grænsen, og intet havde besejret mig, hverken det fjendtlige land eller det trætte land, og den tvivl, jeg havde haft i Polen, heller ikke. Jeg er i Rusland. Jeg er i Rusland. Først oppe på højderyggen vendte jeg mig om, og det, jeg så, ramte mig i hjertet. Mod vest var himlen revet op, en glødende sprække, bred som horisonten, den sidste sol brød netop igennem. Den kastede glans over alt. Det brunligt tomme, bølgede land. Hele den fjendtlige dag. Jeg blev stående og sugede billedet ud af himlen, til det var forsvundet, så vendte jeg mig igen mod øst, og den mørke snorlige landevej ind i intetheden var det bedste, jeg nogensinde havde set. Fuld af løfter, fuld af eventyr. Fuld af begyndelse."
Allerførst, nej, jeg har desværre ikke læst Wolfgang Büschers Berlin-Moskva, og er først her, via dig, blevet bekendt med denne spadsurtær, som jo nok får associationer til at gløde men fremdeles får mig til at tænke på vor tids vanvittigt modige opdagelsesrejsende. Den lyder jo absolut spændende, så tak for begge link – Sønderby ka’ jeg jo passende liste mig ind i til formiddag, nu det hele bare er snot i varme dyner, fødder, ører og tud i kamillete, med et skvæt whisky i irritation, for dét er november, i sine grå sutsko! Men sutsko i november betyder jo bare, at man for igen at ku’ vifte lidt med nissehuen må række ud efter Hr. Andersen, der her rækker ud efter Sten Kaalø, altså for at klare novemberopgaven:
Sten i november
Det er sortnende november og alt er snart forbi øjne ser ud som om de lige har grædt eller skal lige til det fuglene flyver kun nedad hundene flyver slet ikke Det er sortnende november og alt er snart forbi ingen går ud på altanerne mere ingen hænger vasketøj ud mere ingen går om bag en busk det er for sent det er for sent alt sammen for det er sortnende november og alt er snart forbi vi hvirvler ikke mod afgrunden gjorde vi bare det men vi synker langsomt ubønhørligt ned i novembermosen de lysere årstiders livsalige konturer forsvinder med os ned i golde konturløse dybder MEDMINDRE medmindre vi med en sidste kraftanstrengelse rækker ud efter en bod af Sten Kaalø
Da er man reddet endnu engang Da får man livets skarpe og bløde konturer tilbage lyset stederne farverne hele spekterviften hvor det sorte også er med men ikke får lov at bestemme det hele lydene af barnegråd, kærlige suk, smadret forskærm, Sonny Rollins lugtene af hvidtjørn, tang, pis, sved, forår, stegt lever, huden på en gammel ulv smagen af havsalt, hævede mandler, honning fra Holbæk-egnen Her er det hele lige fra kunstskøjteløbersker i New Delhi til dengang oppe i Farum mens fuglene dovnede i august hvor du skulle lære at hade vores forpulede militær og alt dets væsen
og det lykkedes over al forventning Det er sortnende november og det er her altsammen igen de SKØNNE DAGE og FOLK I BYEN er ikke mere VÆK De er her MED HUD OG HÅR med kærlighedens vemod og smerte og nødvendighed med hengivenhedens udsathed og blinde synskhed med klangen af tomme bøjler i skabet og den manglende klang af glemte cykelpumper og de gamle piger udenfor Lautits Betjent og de gamle drenge gennem luften Henry Miller Lars Norén Jens August Schade Bundgård Poulsen de er her alle sammen igen så livet varer mindst fjorten dage til og så er det jo alligevel snart jul Det er sortnende november og jeg er her igen udfriet fra novembers udviskning har fået trukket mine konturer op (og de sidder vist meget godt hvis de blir lagt lidt op ved ærmerne) Det er ikke første gang Sten Kaalø har halet mig op af sumpen og dog er der folk som i ramme alvor diskuterer kunstens betydning i dag! Sten kan kunsten at forvandle verden til det den egentlig er ved at trække konturerne op og samtidig spore de hemmelige forbindelser mellem lurvethed og skønhed grumhed og ømhed en ligtorn og Mount Everest Det er i kunstens virkelighed så enkelt at det kun er få der mestrer det Det drejer sig om stædigt at påvise det underlige i det selvfølgelige og det selvfølgelige i det underlige og så selvfølgelig være konstant tilstede under hele skriveprocessen opfyldt af selvfølgelig undren Kun på den måde kan der opstå merlivsværdi helt ud i detaljernes knopskydning som for eksempel stortrommen og dens behårede gedemælk på brudesuiten i Galway Hvor var den ellers blevet af, spør jeg bare eller trillebøren op ad muren indsmigrende med sin hule ryg udad som en vanvittig elverpige i ly bag huset fra i sommer og med luft i sit ene forheksede forhjul Nu er det her alt sammen igen Nu fik man alt det igen som man ikke vidste man savnede før man fik det tilbage Det er sortnende november og man troede man var ved at synke ned i det dyb hvor alle konturer slettes ud og så oplever man på ny at det konturløse er et blændværk men at Sten Kaalø eksisterer Tak for det og genliv!
- Benny Andersen.
Og med dette lille digt vil jeg så forputte mig igen, men god novemberdag..;)
Han ka’ lidt mer, den godeste Hr. Andersen (ham uden reb og droskekørsel rundt om div. middagsborde), faktisk en hel del, her er han lige i sit Es – lad os håbe det stadig sidder i ærmet:
Før jul
Allerede nu kilder vatfnug i næsen klør gran under flippen bundløse barneøjne forfølger en overalt store stærke mænd udskiller tælle mindes flydende egen og Peters jul umuligt at træde nogen over tæerne tindrende børn og fornyede voksne tilgir alt en måned frem hjertet blir selvoppusteligt bulner af god- og gavmildhed dog endnu holdt nede af mammonballast slip hvad der tynger køb rigeligt ind og stig frigjort op svigt ikke det barn du engang var du fik engang du blir engang og kilder det i Bethlehem så klø dig i Jerusalem det er så enkelt at kaste lidt glæde følg nærmeste kogle syng med hold ud for i år blir det alles jul!
*
Nytårsfortsætter
Velkommen nytår lige hvad vi behøver den går ikke længre på den gamle manér jeg vil gerne gøre mit til og andres til at højne hinanden Jeg lover at gøre mit bedste ikke gøre visse ting for tit og iøvrigt ikke gå for vidt gøre hvad jeg kan for ikke at smaske svede skylde fare op ikke blande mig i alt for meget men dog ha begge hænder i hanke med adskilligt daglig virke lindrende huske at hilse jævnligt skrive under på det gode komme plaster på det onde vinke til det gamle gå ind for det nye gøre det ene holde op med det andet for en tid jovist kan det nytte hvis man bare vender blikket indad samt udad luger ud i sit privatliv såvel som i Congo indser sine fejl som man indser de andres griber denne lejlighed til at gribe ind med beslutninger fortsætter afkald det er jo kun nytår én gang om året og sku man få tilbagefald (man er dog kun menneske og året er så langt og fremtiden så uvis) behøver løfter ikke betyde en døjt hvis man ikke sir dem højt.
- Benny Andersen.
Apropos Varulven, denne herlige fortælling af Sandemose, ja for den sags skyld ture bag på koste til Bloksbjerg, forstår jeg så fint dit syn i begge fald, ja dvs. udfra mit. Dels ér oplæsning jo noget af en belastning for alle bånd, udover kunsten, endelig bør i al fald mænd ikke sådan koste rundt med deres gode kugler, hvis de har deres helbred kær. Men tænk engang, sikke en udsigtspost, sådan at svæve forbi forsvarets jetjawere med et lille vink. Bare fare afsted mellem våde skyer blå, naturligvis med regnfrakke på, til fest med alle de nøgne damer og så i dans – tror sgu’ jeg ville sætte med ved siden af Ebbe Rode og udvide horisonten, knappe et par bajere op og række kammertjeneren den ene. Det ville vi sikkert trænge til!
Udover Andersen, der introducerede behovet for Sten, der ligger til glæde over det hele, her hans eget:
Hups
hups der har vi stranden med sydfrankrigs letpåklædte damer og stribede badetelte maleren dufys penselstrøg sidder endnu i 1969 på himlen et par hår fra hans pensler er faldet ned i havet og bruges nu som badebroer af eksmænd og ekskoner med cigarer og barberede øjenbryn og ude i havhorisonten dukker japanernes hellige bjerg fusijama frem af varmen som et stykke afrikaørken der mangler bare dromedarerne derpå kolde afvaskninger og et enkelt glas og så ind i kystbyen med fortovsrestauranterne de mørke nethinder under solparasollerne helligdagens lange hvide skægstubbe omkring kanten af de kolde glas og dette perlemorsglas der sitrer over hage og kindben dette perlemorslys det ligger som en klar tåge ved den lille mørke kirke hvor officererne går morgentur med krigsveteranerne og unge par skulker fra skole gemt bort fra forældre og skoleinspektører af store militærfabrikker seks francs for alletiders frokost: sild, tomater og ristede æg med fem glas vin til bookmakerhandel i de små gader og museernes forstørrede glyptotekshaver de berømte fontæner der blir dybere og dybere jo længere man læner sig udover kanterne forbi koncerthuset hvor et turnerende pariserorkester øver nu i denne viftende time oboen – en ung mand med overskæg – kommer for sent til prøven og med bølger i håret og alle tubaerne morer sig mægtigt de ved han blir forelsket af denne kystby lisom han blir det af enhver anden kystby og en glødende buket har han sendt til sin udkårne han ved hvordan hun helst vil ha det uden afsender han har let til tårer og græder under hele prøven pigens far er den berømte digter Joachim Gasapparat med fuldskæg og tilbagestrøget hår han må ikke vide noget om oboen fra paris frankrigs gonorré har han engang kaldt den by og stirret stift på det store landkort i studereværelset robåde til en francs i timen eftermiddagen under det grønne bladhang ved kanalerne hvepsereden i de røde ruiner over havets glitrende sølvarmbånd familiefesterne og promenadeturene mellem havernes statuer og solure skyggen står på tre en damper ankommer til den sydlige kaj malerne har åbnet atelierdørene og lagt modellerne i solens varme lysthus midt på gulvet de bruger udelukkende hvide farver i disse timer og fiskerne navigerer efter de skinnende lærreder nattens danserinder er ved at stå op de sorte netstrømper og de kaminrøde kostumer hæftes fast om kroppene og de høje slanke sko sættes op under fødderne Joachim Gasapparat går den bitre vej til lægen til under- søgelse for syfilis hans kone sidder i køkkenet med støv på ryggen og i datterens værelse står vasen med oboens blomster man kan næsten ikke se det unge par i mylderet på torvet men de er der … arm i arm ind på fortovet der kommer et omrejsende cirkus gennem byen oboen og hans elskede blir mast i trængslen og kysser første gang hinandens læber – du smager af mozart, siger han og hun ler til ham de skynder sig afsted over torvet skygger blir lange og når hinanden samtidigt fra alle fire sider natfiskerne sejler ud mod månen der har lagt sig som en snehytte på toppen af det hellige bjerg danserinderne i halvmørket fremkalder mavekrampe både hos sig selv og tilskuerne oboen tar et vist hensyn hun er jo jomfru endnu men han kender et godt sted digteren Joachim Gasapparat ligger længe på ryggen så drejer han hovedet og hvisker – afsvedne kælling, snart er det ude over hele byen: Joachim Gasapparat har pådraget sig en ondartet syfilis ved omgang med en nydelig tyrkisk forfatterinde Joachim læner sig ind over sin kone – hvis bare ikke du havde været sådan en forbandet afsvedet mær var dette aldrig sket for øvrigt var det alletiders knald århundredets bedste at du ved det konen vender ham ryggen og tænker på hvordan hun skal for- klare det overfor Joachims forlægger toget afgang ud af landet klokken 0.30 vognene duver ind i tunellen søsygen hænger i loftet sammen med den grove røg fra gauloisecigaretterne man forlader hurtigt frankrig man når dårligt nok at sige hups
Sten og Andersen er ikke nogen helt dårlig blanding til kaffebrygningens duft og aroma. Jeg tror, jeg vil fortsætte med blandingen af de to herrer, nyde kaffen og vente på en vinterverden af sne ... :))
VINTER
Det var sne - det stod ud over havet inde fra land og det er ikke længe siden
lidt yngre lidt mere rejseklar - nu er du ældre og lidt mere forberedt
Sten Kaalø
***
ALT
Det er ikke bare noget Det er mere end noget for meget hvordan begynde andre er sikkert begyndt på det samme men faldet fra for overvældende og hvor mange får ikke engang begyndt og så dem der er tilfredse med bare at få begyndt hævder at godt begyndt er halvt fuldendt Er der noget så pinligt som halvt fuldendt Så hellere blive ved med at begynde Godt begyndt er helt begyndt Godt begyndt er at komme til verden Findes der smukkere udtryk på jord At komme til verden At Komme Til Verden Der findes andre smukke udtryk At elske At være lykkelig At gøre lykkelig At glæde sig ved livet Men hvad var det værd hvis man ikke kom til verden Ikke blev BRAGT til verden SAT i verden eller på anden måde tvunget ind i noget men kom slentrende ude fra rummet havde masser af tid og ikke noget særlig andet at lave og fik øje på verden og tænkte Aha Der er noget dér der kunne jeg tænke mig at slå mig ned og se dagens lys Hvilken tillid der ligger i de par ord At komme til verden Det er alt hvad det drejer sig om.
Bare et par ord ovenpå aftenen, med tak for de herlige billeder, for netop kommunalvalg får velnok en del til at tænke lidt tilbage, og minder jo i mangt også meget om evolutionsbiologi: If you scratch my back, I’ll take a ride on yours, hvis man da ikke ligefrem flår hinanden helt i hungeren efter et levebrød som politiker, ja tankevækkende billeder som det frugtbare had titter sgu’ nærmest frem helt af sig selv:
Man spytter efter snylterlænget, og øjne mødes had mod had. Et øjenpar af hunger flammer, et andet glor tilfreds af mad.
Og nu vi er ved Halfdans sigende og fremdeles smukke billeder, er der jo intet som linjerne fra farmand Rasmussen der i frygt for at gro til i et hektisk voksenliv, udviser et knugende behov for barnets vidunderlige blik på sin omverden – man må jo også tit krumme tæer over politikeres syn på børnene som var de en erhvervspolitisk ejendom:
Jeg lånte dine øjne. Du brugte dem jo ikke. Så gik jeg ud i natten og gav mig til at kigge.
Her leger den pragtfulde Ove Abildgaard med verden:
Det kimer under himlen som af fjerne vækkeure, skovens træer strækker sig endnu morgensure .
Og vintersæden løfter sine tynde spirearme op igennem mulden der er dampende af varme.
Men højt i luften over engens grønne hegn dirrer lærken op og ned som et lille nodetegn.
Snart vil nye toner lyde nattegalen komme og våren springe ud af solens æggeblomme.
Man er solgt…
mvh & nat-nat Simon P.s.: I dag var der tidspunkter hvor jeg ventede at se hvide fnug nisse rundt i luften, men det skete ikke, suk! ;)
Snesort himmel mellem tilbageholdte gavle Under en gesims på Ôsterlånggaton hænger en istap i legemstørrelse Udfra den omvendte kegle gror mindre lemmer af og istrevler
Hernede står vi stille med hver sit varme blod Over os frost-alrunen rummets kolde rod
Vi må skynde os hen i »Den Gyllene Friden«
*
Helhjertet hyldest til HALFDAN Til Halfdan Rasmussen 70-årsdag
Man siger en sund latter forlænger livet Holder det stik har du størstedelen af skylden hvis vi om få årtier blir en nation af livslystne oldinge.
Men hermed er næppe det halve sagt om smerten bag ord der befrier om lysets rødder i mørket.
Du gamle tabnkesvinger du unge ordforynger talsmand for de små på kant med smålighed.
Hos dig går barnet hånd i hånd med Sokrates og finder det velkendte nøjagtig så forunderligt som det egentlig er og meget blir mindre forgæves.
Det uendeligt store blir li’så reelt som det der er småt. Og omvendt: hvor du sår radiser gror stjernebilleder godt.
Du er det modsatte af en statue nemlig på alles læber. Så hvorfor nøjes med at opkalde en vej en boulevard en tilfældig færdselsåre efter dig. Hvorfor ikke hele Halfdanmark!
- Benny Andersen.
mvh Simon - som synes følelsen 'våd nisse', snart må stives af under snefnug! ;)
Jeg tror, jeg længes ligesom dig efter bare et lillebitte hvidt drys fra oven. Det ville gøre godt og glad. Vi må boltre os i sneen her i mellemrummet, danse lidt skøjtedans og snevals i sneord lige indtil det forhåbentlig meget snart også bli'r muligt. Sne sne, kom nu snart, vi har ventet længe, vi vil ud og boltre os på de hvide enge ... :)))
Her vil jeg byde op til en stille dans i natten med Morten Chemnitz' sneord og vinterlige digte:
Der er kun en let vind nu i de bladløse træer. Det mælkede hvide i horisonten i den ellers blå himmel. Vinteren i den gennemtrængende frost.
Vinteren over vandet og i det lysere blå over. I måden dagen begynder med solen mod muren i gården og kulden fra gaden.
I vinteren med vinterens sollys henover. Over for havet.
***
Over husene som kaster lyset tilbage. Solen i de lange flænger i de lette flader af let is.
I isklumperne i solen solen.
***
I de tynde vinterstængler lavt over jorden den lette sne. I skylaget og under krattet inden havnen. Sneen i det hårde vintergrønne også. Som et tyndt lag udenom. Det hvide som ligger i barkens hulninger.
***
Det første af dagens tætte gule løftet mod dagen. Den tunge dug i solen om morgenen med græsset. De sidste tjavset hvide blomster ind mod muren. Selv i solen det voldsomme alene. I bladene foran. Den gule raslen lidt dæmpet igennem I de høje og bladløse træer. Det hvide hvidt i det matgrønne og grå.
***
Krusninger i barken af det mindste blå. Og foran havet. Det gule og næsten vintergrå græs. De sorte meget tynde grene som hænger mod jorden.
Et spinkelt mørke mod det klare dagslys. I græsset.
Jaaa, med kun 31 dage til grøden, la’ os da få lidt sne på næsen! ;) Den lille fine skøjtebane foran Frb. have, stod i aftes helt tom for sneglade nissehuer, der ellers nok plejer at nyde muligheden. Julesneen må vi som du sir, tænke os til, far til fire i sneen er vist historie. Haven er et nydeligt sted at gå mave, hvis man altså ka’ komme forbi renderiet af joggemåse! ;) Her lidt til øjnene: https://www.youtube.com/watch?v=kmjJdrqeC0g
Herlige billeder, jeg kan slet ikke vente nu, så vanterne og de snesikrestøvler er allerede fundet. Og med bare 31 dage til grøden og dansen om ugletræet, så må vi ha' gang i årets første vinterlige nissefortælling:
"Oplev vinteren sammen med Nisse og dompap med stjernekikkernætter, dryptudssnøften, fastelavnsmaskerade, pandekagetårne og meget mere ..."
Med et godmorgen herunder mælkehatten, så mænne tak for gaven! – som åbnes når alt andet er fra bordet. Tænk at få julegave i november, ih da også, forkælede jeg! ;)
Det er noget jeg godt ka’ savne, turene på ski i et landskab der tog pusten fra selv de ældste nisser med forfædre fra generationer i bygden, fordi man uanset alder forblev barn blandt de gamle tunge træer og huse med historier skåret i træ af forlængst glemte nisser. I tidlig forårssol badede vi i mere end 60.000 år gamle badekar udskåret i fjeldet af det rindende vand, hvor heldige vi, nu med kolde øller på fjeldkanten i lidt senere tidsalder, dér sad og skrålede højt om det labre fruentimmer der universets tidsalder taget i betragtning, nys havde forladt akkurat vores kar. Tænk, hvis fortidens nissemænd og koner havde skrevet hverdagslivets irritationer og uforglemmelige oplevelser ned og lagt dem på små elektroniske pufskyer til nedhentning i eftertiden? Jah, så havde vi tre brøleaber sikkert siddet dér i fjeldkarret og måbet over de noget anderledes omgivelser:
"Du, der engang skal læse min lille beretning her, vil sikkert undre dig over dette iskolde historiske pust i nakken, og fra en ukendt forfader der i hvert fald ikke mangler is i sin Martini, eller i badekarret, for den sags skyld…"
Her er vi så tilbage i en tid, hvor yndige nissepiger vrikkede rundt efter sidste modeskrig indenfor skindnederdele, der måske var en anelse kortere end i senere hulkortstid, og hvor Eventyrrejser, globetrottere og Alt for Dullerne endnu manglede sin opfinder, til gengæld havde de masser af den sne vi nu savner, i det der sku’ komme til at hedde den søde juletid…;)
Nå, ik’ mer pjank fra mig, men ha’ en nydelig dag ;)
Lidt mer fra de efterladte sager, som muligvis havde set anderledes ud i endelig form, men fra en ganske livlig Jac:
Min tid er kun et spillerum
Det er jo kun stumper af historien, som jeg kan få lov til at påvirke, men jeg gør det med al min generthed, og vil kun så få til livs.
Men jeg spadserer naturen med stok, og synger mig ind i fuglene, hold kæft, hvor kan man tænke, det er ikke drøm, det er taksigelse.
Ingen har slået mig i hovedet, men jeg er forgabt i kvinden, nysgerrighed, vi er jo egentlig så ens, snak, elskov, hengivenhedstryghed, vi er ét.
Det burde være sommer, men jeg har efterårsøjne, den skide sol svigter igen, men jeg har katten hvilende i min varme dyne, og så må jeg sidde i kontorstolen og skrive.
Min hovedstol er altid tilgængelig, for man nåede da ikke at blive krukket.
- F.P. Jac / Tvivlen.
Apropos endelser, hvor kun længslen aldrig synes at få ende, ka’ vel ikke finde sine spor:
GOLDEN STRINGS
Sne minder altid om sne på træer på buske på dig på mig på hunden på alting sne minder altid om sne Den er hvid den er tid den er sne
du ved ikke om den kommer igen eller det er den sidste sne du ser sidste gang det sner
Det tager den tid det tager at lade alting vandre – tankerne vinden fuglenes træk og dyrene ordene hen over sletterne ind gennem skovene Byer forvitrer forstøver og stjernerne oplyser vejen så de kan forsvinde mindre end nano og borte bag vægge større end alt mellem intet og intet i drømmeland her og nu
du ved ikke om den kommer igen eller det er den sidste sne du ser sidste gang det sner
Som stjerner i oliebæltet rundt om den lille runde fra Columbia til Filippinerne har Kong Burger spredt sine baser der sprinkler det hele med coke
du ved ikke om den kommer igen eller det er den sidste sne du ser sidste gang de sner
Dagslys som en isbar ved Nørreport i 50’erne og udenfor på gaden det ny årtusindes nat der blindt på steroider hamrer fortvivlede næver i paladsets jernstativ ind går det indad mod et barn så tungt af sorg at ingen gaver hjælper
du ved ikke om den kommer igen eller om det er den sidste sne du ser sidste gang det sner
Solen er så rød, mor og skoven bli'r så sort. Nu er solen død, mor og dagen gået bort. Ræven går derude, mor vi låser vores gang. Kom, sæt dig ved min side, mor og syng en lille sang.
Himlen er så stor, mor med klare stjerner på. Hvem monstro der bor, mor på stjernen i det blå ? Tror du, det er drenge, mor der kigger ned på mig ? Og tror du de har senge, mor og sover li'som jeg?
Hvorfor bli'r det nat, mor med kold og bitter vind ? Hør den lille kat, mor den mjaver og vil ind! Mågerne og ternerne har ingen sted at bo. hør, nu synger stjernerne, de synger mig til ro!
Ak ja, enkelte træer står her blufærdigt i undertøj, afventende som alle, end ikke granerne stolter sig, uden deres vinterdress. Ja, hvad stiller man op? Man ka’ selvfølgelig gøre som Ove Abildgaard, sætte sig ned, midt i det hele og boble:
Bobler
Hvor solen kun var glitrende striber gennem skovens tremmede himmellåge, sad jeg stille og røg min pibe indfiltred i tankernes fiskende kroge.
Det summede fint som i telefoner over mit hoved i træernes toppe, hvor fuglene spandt i et net af toner imellem de vingede fuglekroppe.
Og glæden steg i mit hjerte, som bobler i vand der begynder at koge, så jeg glemte mig selv og fløjtede med til skoven forsvandt i tåge.
*
Måske du ville holde mere af dén her:
Gammelt vand
Under hvide hvælvinger hørte jeg hviskende vand – eller gjorde vinen mig overfølsom? I dette hvide hus skød et mørkt og stærkt træ op gennem det kalkede vand. Under bryllupstrappen af is og guld betragtede min elskede og jeg en sjælden mosaik: opalhimle strøet med kæmpetårer i turkis og sølvengle, der holdt himlen oppe, og engle, der råbte gudernes stilhed ud over den svimlende afgrund.
- R. Gjedsted.
Nå, man må vel se lyspunktet, ingen får i år vinterdepression og folk på arm & ben afd. ka’ puste ud. Men synet af våde kælke opad mure, mens man knagede går videre på aftentur, vil jeg igen savne. Forleden så vi fra et stuevindue det stærke skin fra et lysstofrør i loftet, og ku’ ikke lade være med at more os over den danske hygge, ja på, hvordan juletræet mon ville ta’ sig ud i dét lys…
Sidst en læseværdig anbefaling, der evt. ka’ kroge sig under træet som gave til tænksomme teenagere, Albert Camus’ Sisyfos Myten. Til dig, ku’ jeg godt finde på at forære Thomas Mann’s Jacobs historier, som jeg forestiller mig ville stå sig godt på natbordet, hvem ved, måske med lidt Bach i baggrunden..;)
Under så ubestemmelig blå en himmel, må man simpelthen slukke nyhederne, der ligesom politikerne hopper op og ned og kalder det for udvikling. Det er i disse morgenkaffestunder, over en himmelsk smøg, at man ka’ få brug for at stemme i med Svante:
Længsel efter Sverige
Her står jeg at stirrer mod Sveriges kyst og længes mod højere bjerge. Mit hjerte tripper og basker af lyst til at ta med den første færge og glemme alt det onde i lyse birkelunde hvor unge piger ler … men jeg må blive her
for ellers blir jeg søsyg
Det er som at se det forjættede land der flyder med fuldfede priser, hvor tiden næppe har mistet sin tand og hvor folk synger Bellman-viser med tyttebær i munde i lyse birkelunde mens jeg må blive her som bolværkspassagér
for ellers blir jeg søsyg
Jeg står i et lille neurotisk land beboet af smilende gale. De svenske kan meget som vi ikke kan og de holder sig tappert neutrale og er så kernesunde i lyse birkelunde og sprudler af ide’r mens jeg må visne her
for ellers blir jeg søsyg.
Min aske skal sendes til Sveriges land og spredes for samtlige vinde så jeg blir båret fra strand til strand ja, måske vil jeg endelig finde et sted hvor jeg kan bunde i lyse birkelunde … men indtil dette sker må jeg vel leve her
for ellers blir jeg søsyg.
*
Til vinteren
Hybenrød sol flimrer aflangt ud på den ridsede isflage. Tilfrosset snot under drengenæser. Luft så spids at man ku rense negle med den. Af og til hænger vejrtrækningen fast som i en lynlås. Skøjteløbere lige i hælene på sig selv. Lange blå skygger drejer som gigantiske urvisere. Hver gang et par skøjter overhaler skøjteløberen mærkes et lydløst bump i isen. Hårdt vand på denne årstid. Fjerne gjaldende råb lyder ganske nær. Der må være verdenshjørner lige i nærheden. En pige kommer strygende fra baggrundsprik til fuldvoksen på få sekunder på en lydløs skøjte med den anden strakt bagud ansigtet langt foran højrøde kinder salig kyssemund øjnene vidtåbne og nu helt nær Så drejer hun lynsnart om et verdenshjørne og væk Men selv uden skøjter nåede man at opfatte at dette var lykken: sand så kort den varer.
*
Til efteråret
Det blæser op træerne dunker hinanden i ryggen og hoster rustne blade op. Sokkerne blir længere og tykkere. Det varme vand blir hurtigere koldt. Fugle samles for at vise hvad de dur til og undgå gigt. Nogle folk graver stadig kartofler op andre gifttromler. Hvis skovlen ikke eksisterede måtte man opfinde den. Det siges vi er for mange mennesker på jorden men har man spurgt hver enkelt? Hun siger af og til: „Jeg ku æde dig!” men svarer ikke når jeg spør: „Er det sandt?”
*
Til Sommeren
En sommerfugl flyver gennem byen. Det tar nok flere timer og den kan ikke engang tillade sig at svede. Så vi andre må ikke klage.
På torvet står der et mægtigt træ med en skygge så fed og kold som en blåhval men så langt når jeg nok aldrig. Jeg sidder ved et af de små borde i udkanten har drukket et stort glas iskold limonade.
Fire isterninger ligger tilbage i glasset og selv om jeg ved jeg på forhånd har tabt gir jeg mig til at rafle med solen for at vise at mennesket er ukueligt.
Mange ord, mange toner, mange tanker, megen liv i gråd og latter ... og så elsker jeg mere end noget andet det lille ord ukueligt ... denne fortsatte insisteren på det at være til som et menneske i et levende liv og i en verden blandt medmennesker.
Jeg vil være som en mælkebøtte der kaster nye liv med vinden ind i systemernes haver tværs over hække der hver dag barberes af brummende forlorne tænder.
Apropos ukueligt, kommer herren herunder ordet nær:
Aaret i Danmark 4 texter under 4 vægmalerier i Det Danske Hus i Paris.
Sommer
Med sol og skyer leger havets vind. Kært er os somrens lunrige vind.
Efteraar
Det lyser gult i efteraarets hal. Den lave sol har lune tonefald.
Vinter
Vi gaar med aarets sol i vinterhi. Men mulmet ulmer lysets klange i.
Foraar
En genfødt sol velsigner jordens støv. Hvad jubler grønt som Danmarks foraarsløv.
*
Frosten har tryllet inat
Stiv og forstenet af kulden derude ligger min græsplænes levende jord. Men et forunderligt vinterligt flor vaagner og gror: Frosten har tryllet inat paa min rude.
Grene og blade og blomstervæld stiger ud af min stuelufts frysende em. Livet har holdt sig en bagdør paa klem, drømmende frem iskolde urskoves æventyrriger.
Her er et tegn af uendelig ælde ristet paa klipper, før livet blev til: Skabelsens tegn fra de kræfter som vil formernes spil – urstoffets drift mod det levendes vælde.
- Piet Hein.
Men landet her ligner jo en fandens drypstenshule, man ku' altså godt ønske sig et julet klima i retning af det man ser i den fremragende film med Walter Matthau & Jack Lemmon, Gnavne gamle mænd.
Jamen altså, så kig du bare nordover i det nostalgiske mode, jeg synes, jeg dér fornemmer et strejf af de hvide fnug dalende lige midt ned i julemarkederne ... endda er de mange af slagsen :))
Tak for fine linjer RM, som fik mig til at tænke på en passus, her hvor natteregnen sænker en blid ro over et informationshysteri, hvor selv en isnende kulde mellem glødende albuer i et hav af borgmesterposter, må dampe af til himlens metronom. En vinter i Venedig, er lige hvad jeg ku’ tænke mig! I Bo Green Jensens digt Vinterverden findes en særlig stemning og rytme, hvor et billede slog mig: Sneblind vandrer i et ørkenland:
Vinterverden
her er alt stille, det er nat nu kun vinden udenfor hyler gennem gaderne og gør sneen hård trafiklys mekanisk blinker og blir ved imellem mørke huse i frostsprængt evighed
jeg sidder ved mit vindue i det her vinterhus og lytter til min ordmaskines terminalhalssus og hverken naboelskov eller naboskænderi forplanter sig i murene her indeni
her er et sted der lever i forstadens nat mit vindue er et øje i stenmuren sat min krop er det kamera jeg registrerer med og ingenting forsvinder mellem tid og sted
værtshuset har lukket og folk er snublet hjem de lufter ud derovre ogh døren står på klem jeg sender dem en tanke jeg er ikke med i dag mon branderterne falder på isens glatte lag
jeg kigger i arkiver og albums fra i går livet leves mest til låns I disse gyldne år men truslerne er tavse her er ingen bitterhed her er våbenhvile og liv og tid har fred
her er en plet som gløder i forstadens dis håb og angst forenes nu og sit på englevis at stederne skifter og menneskene med men ingenting forsvinder mellem tid og sted
jeg er mest en sneblind vandrer i det her ørkenland med triste vinterdage der smuldrer bort som sand imellem stive fingre hvis skælven kun har fred i flaskens kropbedøver hvor sindet synker ned
men ligenu og her har jeg en lille ild i mig den tøver og den blafrer men sir til mig at jeg en dag skal nå det lys som ligger åbent og parat efter nattens tunnel kommer sollys varmt og klart
her er en ild som lyser i forstadens gård varmekapsel spinder mod antarktis udenfor tiderne skifter og menneskene med men ingenting forsvinder mellem tid og sted
husene er bjerge nu med døde øjenglas samlebåndet venter imorgen med din plads bag glasset hviler hverdagsheltes trætte kroppe ud de sover nu og drømmer om foder, kæp og guld
i min mave er der mildhed i mine øjne kærlighed herfra min vinterverden går og her har jeg fred hvor gyldne fælder smækker og lænker vises frem med smil når tv tændes i stolte forstadshjem
her er en krop som lever i kastrups kuldermund og jeg er toogtyve her i skrivende stund mine støvler er for store, mine skjorter er for små men jeg har ingenting i ærmet og hjertet udenpå.
- Bo Green Jensen, Requiem & Messe, 1981.
Det ka’ godt være svært at jule sig op, uden sne på tippen i en vinterverdens dæmpede lyde, en pause nok mange trænger til. Evt. må man søge tilflugt i sneklædte landskaber, rejse på vinterferie i litteraturen, eller simpelthen drage nordover og hilse på elgene – havde jeg vinger, uh, sikke et sus..;)
Man kommer til Venedig ad en Jærnbanebro — en By i Lagunen, som aldrig gaar til Ro.
Der findes ingen Maager. En kurrende Sky af Duer bedækker den vognløse By.
Af alle de Kvinder, som i Venedig bo, gaar de halve med Tøfler og de halve med Sko.
Hvis du er velbeslaaet og ikke altfor bly, hver eneste Aften kan du have en ny.
Og de, som kun har Tøfler, har om Skuldren et Sjal. Men de fleste har en Elsker og desuden en Gemal.
*
Man hører i Venedig for hvert et Skridt, man gaar, en Gondolieres Tilraab: La gondola, signor?
I Følge med to Landsmænd jeg kom der som Gæst Den ene var en Købmand, den anden var en Præst.
Vor Købmand steg i Baaden og skyndte sig at bé' om at blive roet hen, hvor de smukke Piger lé.
Der stod vi andre flove og vidste ikke Raad, indtil Pastoren vinked ad den følgende Baad.
Vi sejled til den ø, hvor de døde har Plads, og til en anden ø, hvor der pustedes Glas.
*
Min Præstemand var frisk og fornuftig hans Snak. „Der smider han sit Hjærte i den store Kloak.
„Jeg kendte som ung saa mangen fiffig Ka'l, der dog kom til kort i en mudret Kanal,
„men leved længe efter og troede, ja mindst, at have vundet Livets allerstørste Gevinst.“
*
... Man hører i Venedig for hvert et Skridt, man gaar, en Gondolieres Tilraab: La gondola, signor?
Man tror, Venedigs Nætter bliver tilbragt med at ro og beruse sig i Vand under Sukkenes Bro.
Ak nej! Naar Stadens Skønne forelsker sig saa let, vil de drikke fyldig Vin og vil spise sig mæt.
Da ler de højt og følger, saa langt som du vil. Uden Serenader har du vundet dit Spil.
Som trinde Pælemuslinger gror paa deres Pæl, saa gror Venedigs Skønne: de fleste mangler Sjæl.
*
Det hele Venedig er dog en sær Butik, et Dukkeskab med Skuffer og blank Mosaik. Og da jeg gik derind, fik jeg en Trylledrik.
Det bugter sig i Gange, hvor man kan løbe vild. Det er en Klynge Slanger, som udspyr Sol og Ild.
Det er Medusas Hoved ... se nærmere til!
*
Medusas Datter aabned vor Købmand sin Mund. Der findes ingen Blomst i Venedig som hun.
Der findes mange Flaner, som tager lange Skridt og som i Raahed — ritsj! — gaar tyve Mil for vidt,
men ingen som hun, der har stille sat sig hen med sin lille trange Mund for at opæde Mænd,
som sidder med sin Attraa saa feberagtig stum og giver Mandens Tanker des vildere Rum.
Det ligner Svangerskab — dog nej, hun fødtes gold. Hun er Medusabilledet paa Byens blanke Skjold.
*
Jeg gad se Venedig paa en Festdag, naar alt, hvad den rummer, tropper sammen og rejser sig for vildt at sprænge Rammen, Venedig er den underligste Verden.
Jeg gad se Venedig i dens Storhed. Denne Stad — er den bygget paa Pæle? — giver Storhed selv dem, der mangler Sjæle, og har Vand til at slukke store Flammer.
Venedig er en Verden for sig, organisk, et havomslynget Hele. Jeg gad se dens splidagtige Dele hylende — en Kampdag, en Festdag.
Og jeg tror, at de vilde klinge sammen, og i Luften vilde Duerne sig parre. Og Venedig vilde le ad alle Narre, som ikke var født i Venedig.
*
Der findes her i Verden saa mangen fiffig Ka'l, der er kommen til kort i en dyndet Kanal.
Det gik mig som Præsten: jeg turde ikke bé' om at blive roet hen, hvor de smukke Piger lé.
Man førte os til Øen — de dødes Hvileplads! og til en anden Ø, hvor der pustedes Glas.
Er jeg som denne Præst? Er mit Liv halvt forbi og rinder kun i Draaber, som jeg gør til Poesi? (jeg har kun mit poetiske Glaspusteri)
og kan jeg ikke føle, som andre, Fryd og Mén? — da ro mig bort til Øen med de mange hvide Sten. Dér er, selv i Live, mit rette Land og Len.
*
Men jeg er varm. Jeg mærked min Styrke i Behold, da jeg saa' Medusas Hoved paa Byens blanke Skjold.
Ja, det dér mojn’ lyder unægtelig noget kækt, som var man en varm kop kaffe på et sønnejysk bord. Snarere føler man sig efterhånden lidt som en ubåd, hvor kursen mod Venedig bestemt ville være en lunge. Du har forøvrigt ret, Sophus Claussen på Sukkenes Bro passer godt i billedet, ja får næsten én til slikke sig om næbbet og pakke køjesækken. Her lidt humor fra Heine – det ka' man nok få brug for, under paraplyen...suk!
Solen stod op ved Paderborn, uhyre treven og mødig. Men tænk, at belyse den dumme jord, – ved gud, jeg gjorde det nødig.
Hun farer bestandig fra øst til vest, så guldhåret flyver om panden; men får hun én halvdel af kloden belyst – er der buldrende sort på den anden.
Som Sisyphos med sin tunge sten, Danaiderne med deres tønde, må solen forgæves slide sig op og stadig forfra begynde!...
*
En anden sag: Morti Vizkis Fire raketter, fire prikker – monologer skrevet til en række skuespillere (1988):
De primtal er lykkelige som synker Synker
Sole i vand Suk
Sennep på en piges knæskaller Endeløs række synkende
Fra istapperne uden for bryggerset Et uendeligt nært synkende primtal
Sunket i sennep sole i vand Og kys
*
En dag vil du sætte mig op på dine skuldre Du vil ”ride” mig ud til havnefronten mens nogen hælder regn ud over os Ud til havnefronten hvor jeg vil elske dig Og du vil smelte sukkeret af mig Tilfreds med den labile på dine skuldre Tilfreds hver gang din tenor udspiler cementspalterne Lad mig kigge optoget. Udsigten bliver ikke bedre. Du vil udpege en strimmel måger men jeg vil ned Du skal lige til at udpege fugledyrene men jeg vil ned til dig Og nogen vil hælde regn ud over os men de vil allerede lang tid i forvejen Have fortalt mig om dig og om det sorte bælte Da vil du smelte sukkeret af mig Byen vil ligge derinde og være et glas vand Renslikket alt sukker våger jeg over din søvn Jeg vil stryge dit hår men du vil forvandles til en mågefjer på bænken Og jeg må gå hjem til mit arbejde med en tyvefjer i hånden Så folk kan sige: nu er han også begyndt at skrive med fjer
*
Iført svømmefødder og dykkerbriller, syntes et glimt af solen påtrængende! Men rigtig god dag under strålerne ;)
Åh ja, hvad skulle vi gøre uden engle? Nattens engel, Lysets engel og dem i flok. Engle med venlige øjne og engle, der vandrer og møder os ved midnatstide og dem, der svævende tænder julelys ved morgengry ... :))
Morgensang
Nu morgner det vildt igen nå åbner jeg alle mine øjne som er alle verdens øjne nu ser jeg med alle mine syn.
Hav tak for natten som svandt i rolig og menneskelig søvn hav tak for dagen som elsker at vække mig uforvarende.
Så jeg vågner uden mig selv og bare er verdensvågen og kroppen kimer og fløjter.
Poul Borum
***
Det svævende træ
De fleste træer gror i jorden men mit træ gror i tredie sals højde og forleden sagde min nabo at det burde fældes.
Måske gror det i jorden længere nede men for mig gror det mest derude foran vinduet i tredie sals højde.
Længe alt for længe stod det nøgent og jeg tænkte at det måske aldrig sprang ud men en dag var det grønt.
Grønne blade og spændte knopper en slags skinnende erektiv svimmelhed der svævede uden for mit vindue. Træet i luften!
Mine lunger åbnede sig et spirende saftspændt grenværk luftmycelium og ilt sprang ud alle vegne jeg åndede!
Naboen mente træet tog for meget lys. Når han så på det så han ikke at det lyste!
Øksen ligger ved træets fod på asfalten de få steder træer gror i deres ydmyge huller i byen.
Svævende derude mit åndedræt og i tredie sals højde min grønne sjæl udødelig og kampberedt trodsende alle naturlove i naturens og vækstens hellige navn.
Lad der blive lys!
Klaus Rifbjerg
***
Broen
Sansernes sandhed forvirrer mit hjerte sortblå åbner sig dyb på dyb stort er lyset de endnu gemmer. Dirrende spændes min korte krop bliver til streng til bue og bro mellem to lande jeg ikke kender. Stærk i min geometriske strenghed løber jeg fuld af tro og glemmer ... - står jeg tillidsfuld på broen som på trappestenen hjemme i den dybblå vintermorgen ufortrøden - rig på latter ler. Og husker og forvirres atter over mine sansers sandhed: ære bro og blive båret.
Åh ja, de englebasser – også Heine, den gamle svinger, var stornyder af selskabelig omgang med selvsamme, og det ville ikke undre mig, hvis også de fornøjet gik i bro…;)
Lige oppe på bjerget ligger et prægtigt slot; dér bor tre fornemme frøkener hvis kærlighed gjorde mig godt.
Om lørdagen kys af Jette, søndag af Julie, – vel! Mandagen blev Kunigundes, hun klemte mig halvt ihjel.
Men tirsdag holdt frøknerne selskab: både inden- og udensogns nådigherrer og –damer ankom til hest og til vogns.
Mig indbød de derimod ikke, og det var nu dumt. mintro! De tiskende tantekusiner lagde mærke til det og lo...
Apropos Nattens engle, en herlig forsamling der gir smilet lyd, ja de ér da søde – og meget alvorlige! – hørte jeg i kølvandet Kirsten Thorup fortælle om frøene i sin forfattervirksomhed, der som en lille perle ligger samme sted. Der er jo desværre ikke så mange af disse ”smilerynker” tilbage, men foreviget i en levetid ligger de så, ”bassernes” flotte arbejder – og nu du selv hiver ham op i ørerne:
Madrigal
Foråret er kommet tilbage men jeg er ikke den samme
Hun står derude i haven med sine hænder fulde af hvide og gule blomster
Men min uro hører ikke op
Tre-fire skyer svæver på den lysende blå himmel og fuglene styrter ned mod mig som pile
Ganske tæt ved mig står en stor syngende varme
Foråret er kommet tilbage, fordi jeg ikke er den samme
- Poul Borum.
Så nisseligst Simon P.s.: endelig har vejret frostkært nevet mig i næsen, så kinder og øjne jublede forbi lyden af skøjters små og lange ben – stadig har jeg snefnug på hjernen! ;)
Kort før denne stille skumringstime stod både hjerte og himmel i brand. Her damper hjertet stadigt varmt under en himmel med månelys og stjerner og en anelse af frost i luften ...
Lykkestrejf
Røde Skyer mod den nøgne Himmel, Røg af den gale Aftenbrand. Mit Hjærte: en Fugl, som tumler sig svimmel og slig ind i sit Fødeland.
Thorkild Bjørnvig
***
Nu vandrer jeg min Aftentur og lader Gud om Resten. Han putter Solens gyldne Ur stilfærdigt ned i Vesten.
Det er saa skønt at standse midt i Glemsomhed og Glæde som et Guds Barn og lege lidt med Himlens Stjernekæde.
Med Glorie han Maane staar i store Straalekranse, han følger med mig hvor jeg gaar, og staar, naar jeg vil standse.
Jeg vandrer langs med Mørkets Mur og fryder mig ved Freden. Det er, som om jeg gik en Tur et sted i Evigheden.
For nu er Tiden ikke til. og Livet haster ikke. Lad Verden gaa som Hjertet vil, jeg hører det kun dikke.
Ja det var jo ikke så skidt, det…;) Apropos viser i tonedans, ja bøtte og spand, her én du muligvis vil kunne li’, sunget af en præst og kollega på et ældre sygehus for svært ramte mennesker – tro mig, i månedsvis anede jeg ikke at humoriden var hele landets kæledægge, og det er han sådan set stadig, men uden det vanvid den slags ofte skaber. Smukke er hans mange viser, bl.a. denne: https://www.youtube.com/watch?v=lTgFQdN2XGc
mvh Simon P.s.: jeg tror den er fra pladen Tålt, hvis du sku’ finde på at købe den, men er ikke sikker.. ;)
P.s. Her lidt Borum-lyst over en kop kaffe sort som natten, at kalde ham for det fint indpakkede mørke chokolade i underkoppen, ville nok være som at kalde nutidens arrangerede boligindretning for udslaget af tilfældets hyggelige rod; nok snarere er han den gode smøg til kaffen, mens trykimpulser fra størknet liv vågner på nethinden, som at genoplive minder i hans album – er man heldig, ka’ man næsten høre radioens diskant og se tasken daske jakken. I al fald forstår jeg både din Borum-lyst og IC-lyst:
Glasdage
glasdage idyller af forladthed
som en gammel slægtning man besøger og hun er senil og tror hele tiden man er sin egen far og taler hele tiden mest hviskende om vores fjerne ungdom
glasdage verandalys og dampen fra thekopper
som en syg der glider ind og ud af bevidstheden og ser fra loftet ud på himlen og ser tilbage på loftet og er ligeglad med hvor han er
glasdage sprægtheder midlertidigt helede glasdage
som at komme tilbage til lejligheden efter sommerferie og alle proportionerne er anderledes og forkerte
møblerne står som om de sover endnu bøgerne læser lukkede sig selv denne kuldelugt i sommervarmen
glasdage
*
Huset
væggene er tomme for billeder nu væggene er tomme der aftegner sig blot nogen lidt lysere felter på det støvgrå
tapet og svage skygger af snorene væggene er tomme nu
og gulvet gir sagte efter træt af skridt gulvet har lagt sig og vil ikke mer
og på loftet kan du aflæse forfaldets evigt gentagne geografi disse bjerge og søer som kun døende insekter tilfældigt besøger
hvem boede i dette hus? hvorfor gik de bort? var lyden af den grå dørs hængsler pludselig en dag som et skrig for dem?
eller bar man dem ud (døde eller levende, skrigende)?
eller endnu enklere: hvor ligger dette hus? har du set det? har du været i det? hvordan kan det være at du på en uhyggelig og kold måde følte dig hjemme dér?
væggene er tomme for billeder nu fraværet æder dig op
digtet er ikke begyndt
- Poul Borum.
Bedste hilsner Simon Ups! Igår vrimlede det med iskrystaller i græsset, nu sover de, som bjørne i natten, medmindre man er polarbjørnen bag sin isskosse med sælen på luppen ;)
Efterkommer af protestantiske præster og af sydamerikanske soldater som i ørkenens uberegnelige støv sloges mod godoen og hans lanser både er og er jeg ikke. Min sande æt er min faders røst som jeg stadig hører når han gengiver Swinburnes musik og de tykke bøger jeg har gennembladet, gennembladet, men aldrig læst og det var nok. Jeg er hvad filosoffer har fortalt mig. Tilfældet eller skæbnen, disse to betegnelser for noget hemmeligt vi aldrig fatter, har velsignet mig med hjemstavne: Buenos Aires, Nara hvor jeg har tilbragt en enkelt nat, Genève, de tvende Górdoba’er, Island … Jeg er den hule, solitære drøm hvori jeg mister eller prøver at miste mig selv, de to skumringers tunge åg, de gamle daggry, første gang jeg så havet eller en udvindende måne uden sin Vergil og uden sin Galilei. Jeg er hvert øjeblik af min udstrakte tid, hver evige søvnløse nat jeg har tilbragt, hver afsked og hver eneste dag forinden. Jeg er den svigtende erindring om et stik som stadig hænger i stuen og som mine øjne i dag formørkede engang så klart: Rytteren, Døden, Djævelen. Jeg er hin anden som har set ørkenen og som i al evighed fortsætter med at se den. Jeg er et spejl, et ekko. Gravskriften.
*
Til Maria Kodama
Der er så stor en ensomhed i dette guld. Nætternes måne er ikke den måne Adam så. De lange sekler af menneskelig nattevågen har fyldt den med gammel sorg. Se på den. Den er dit spejl.
Rosenstenen fra ørkenen hviler trygt i sig selv ligesom mit hjerte banker i sit bryst
Stenen står foran mig i hjertehøjde og banker med Næsten ingenting forråder den lille afstand mellem stenen og mig
Men mit oprør kommer oppefra fra hjernen der ikke vil stilne
Hvordan får jeg rosenstenen til at nå dérop? jeg er så fremmed.
Den skrivende hånd ryster, den tænkende hånd hviler mod papiret.
2
Rosenstenen hviler i sit åndedræt af kølig luft efter ørkenheden Mens mit åndedræt besværet søger sin egen hvile udenfor sig selv.
Rosenstenen danser i sin form ubetynget enig Mens mit åndedræt slæber sig fra station til station.
Rosenstenen synger roligt fløjtetyndt mens mit åndedræt rasende slår fra sig og ikke akcepterer verdens kulde.
Rosenstenen tier med det eneste af den verdensangst den ved Men mit åndedræt jager sin hvidnende uvidenhed.
3
Rosenstenen ånder gennem sandbrun hud
Mens min hud gør modstand og slipper sine lemmer
Jeg vil ind i rosenstenen skønt jeg ved jeg ikke kan
Rosenstenen vil ingenting skønt den kan alt
Rosenstenen ånder
4
Med min krop som indsats i et spil hvor jeg skal slå rosenstenens livsevighed
med min hjerne som kontrollant ved alle hazarderede slag og rosenstenen alene og sejrssikker
med mit åndedræt som tidtager mens rosenstenen er ude på kanten af tiden
Med mit hjerte med mit hjerte med mit hjerte
- Poul Borum.
Apropos graven, så dette, der gir myrer i maven:
Treblinka Gaskammeret
»Klostermayer beordrede at børnene skulle tælles igen. Deres stjerner blev klippet af og smidt på midten af gårdspladsen. Det lignede en mark af smørblomster« - A field of buttercups, Joseph Hyams.
faldestjerner »en mark af smørblomster«
Davids gule stjerner faldende
fangerne børnene faldende
i dynger oven på hinanden går de ned
Thanatos udskyller sin sorte ånde de må ånde ham ind de ser stjerner bag deres øjne Davids »mark af smørblomster«
en metafor hvor alt der er tilbage ligger ned
- Phyllis Webb.
Poetry: an anternate, less linear logic.
mvh Simon Ups! det var jo ikke opmuntrende digte, ka’ man sige. Vi trænger vist til nisser på skærmen! ;)
Har du helt glemt nisserne Visse&Vasse og Jul hele året? Et vognhjul, en and og en gammel kage ... :))
FØRST FIK HAN GRØD OG SÅ FIK HAN GRØD OG SÅ FIK HAN GRØD IGEN OG SÅ FIK HAN BRØD: (HAN FIK TI SLAGS BRØD!) OG SÅ FIK HAN BRØD, MIN VEN
OG SÅ FIK HAN VIN OG LIDT ØL OG LIDT SAFT OG MER’ AF DET, SOM HAN IKK’ SKU’ HA’ HAFT OG TI LITER KÆRNE OG TI LITER SØD OG SÅ SKU’ MAN TRO, HAN VAR DØD TJUHEJ MEN DER KAN MAN GODT TRO NEJ FOR SÅ FIK HAN GÅS OG SÅ FIK HAN MOS OG SÅ FIK HAN GÅSEMÅS SÅ FIK HAN SVESKER MILLIONER AF SVESKER DET VAR ET FORFÆRDELIGT FRÅDS
"Tredje kapitel Nu kunne du måske tænke dig at høre, hvad der skete med Visse, da han faldt ned i det mørke hul. Men først vil jeg sige lidt om Vasse. For han lå nemlig stadig hjemme i hulen og sov på sin høvlebænk. Og i drømme så han en konge, som kom gående med en masse glade børn og voksne. Det syn gjorde Vasse så lykkelig, at han væltede ned af høvlebænken, mens han råbte: ”JA, selvfølgelig! Kong Ole!” Og selvom han vågnede, huskede han det, han havde set: ”Kong Ole … ja ja … HAM husker jeg.” Så lagde han sig til at sove for at se, om han ikke kunne huske noget mere. Nå! Nu må du hellere høre om Visse. Han faldt altså i et hul i jorden og faldt dybt ned i mørket, indtil han landede på en blød dyne i en seng, som var alt for stor til en lille fyr som ham. Og fordi han var så træt, faldt han i søvn med det samme ..."
Ih da osse! Jeg har blik for Vasses billedmaskine og fik apropos Kong Ole, en association, der egentlig bare betyder, at det ku’ være på tide at Ole titter ind og siger god jul. Men ak, den unge nissemand sover vel på sin svenske høvlebænk og har andet i hovedet – små nissepi’er..;) Og ja, lidt jul er bestemt velkommen oven på skrækkelige billeder af Treblinkas træbarakker og stedets tildækkede børneøjne under utrøstelige smørblomsters bukkede hoveder, så herfra en tak til både Visse & Vasse!
Og her kommer vi så til det første adventslys, som jeg nok er klar over glimter smukt i øjnene. Levende lys er her året rundt en anvendt del af husets lyskilde, advent året rundt, ville du sige. Bortset fra at mange stearinlys i julen er flottere end ellers, men på en grans arme med fine røde bånd i ærmet, løftes lyset unægtelig lidt mod loftet – der vist trænger til lidt snehvidt, suk, ja det blir ikke på denne side af året, for nu komme julenissen Jac lidt i møde, Ak ja, nu ska’ vi igen stå op i en morgenstunds mærkelige stilhed og se ud i landskabers besynderlige kontrast til en aftens himmelstormere. Det var fint at bringe Jac ind idet..;)
P.s.: meget apropos tiden og tidsskiftet der igen står for døren, et par trin Schade tog ind i menneskets univers på Hviids’; ja måske ér der ingen jul på Hviids uden tanken om Schade og andre store digtere:
I HVIIDS VINSTUE
Den tid den tid – det tog så mange år da jeg kom ned til jorden for at se de mange gale mennesker hos „Hviid”.
Vi drak Absinth – så lysegrøn som skoven og som tudser, Campari som åndeløse kys og røde trusser.
Velsignet blev den gyldne øl af bordets vennetale – det var som blev den båret ind på vingen af en svale.
Den unge pige blev en sky nedsteget til min hånd – indflettet her i byens ånd en sløjfe i dens hår.
Og bænken gyngede så småt ved kærlighedens fødsel vi sad som en elefant på universets kant.
Og jeg sad der med englevagt: en pige på hver side – fra Hviids Vinstue i sin pragt så jeg et tæppe glide. –
Den hyldede kontorchef han var slet ingen ulv. Den sne der føg ud fra hans sko var stjernetågers gulv. –
Og brølet fra en malers mund som kæmpedampskibstuden – det var jo blot en lille hund der drømte lidt på puden. –
Den finske pige som for mig i skjul trak kjolen op så smukt helt op til brystets top – var ingen vilddyr-tøjte
men blot en lille fløjte med huller til at blæse i en lille skumringsmelodi om elskovstrylleri.
Og damerne i tudse-grøn og horelysten silkedragt som slimet mudder om dem lagt – de var et åndepust
i skovens dragt så lysegrøn – en liderlig og underskøn dybt åndede erotisk bøn – en telefonisk stønnen
fra Paradis i deres bryst om på den anden side af himmelrummet tæt herved – og til den store evighed.
En symfoni af fjerde og femte dimension. – En stønnen til Guds ære fra mindst en million
i kærlighedens sfære.
- Jens August Schade.
At drikke en glögg fyldt med schnøpz i Hviids efter en tur i kulden i det omkringliggende, er stadig en del af julen for mange, og vældig hyggeligt – selv om det godt ka’ ende på Parnas, efter man har mistet sine bowser på Skindbuksen!
Nej, det var ikke Schade, der var skyld i min dårligdom. Det var blot en virus, men det er slemt, når maven kramper, og der ikke er mere at kaste op. Nå, slut med flere detaljer, og fred være med Roskilde. Det var Jac og sneen, vi kom fra, ikk'? ;))
på den anden dag
såsom nødvendigt at åbne sig udad så vil et forår blive helt klart,
noget med at undvære et selv fuldstændigt, bare bære grene og hvile i dyrene eller gå ind i skoven efterladende for at se,
der er besværgelser der er døet hen, steder i hænderne der svigter nu, der er et løvspring i sig selv og det kan tages i levende live,
indrøm at det var overmod og angst, der blev ikke sunget efter hjerter der blev danset og stjålet af lyset, indrøm dog at noget blev overgået,
og så er der tilbage alene og stenene, en tilstedeværelse om det eneste, ingen der bryder ind i en tid for alt skal fortsætte til en regn,
og erotiske parløb svækkes i skygger i en sommer stærk og lang,
det bliver den rene hvide ydmygelse, når frøene og vandet og planterne bliver genstand for en pludselig omsorg,
Jeg havde faktisk slet ikke nået at læse dit indlæg med Schade på Hviids'. Jeg tror såmænd, det ville ha' fået mavekrampen til at gå over ved at mærke latteren boble :))
Men nu lige lidt Bjørnvig her ved midnatstid fra Begyndelsen, et essay skrevet i 1948:
Begyndelsens Tid, Begyndelsen i alt - er det ikke Sjælens sande Livselement. En klar homerisk Morgen, Summen af alle stærke Morgener, vi har kendt. Barndom og Ungdom og den første Kærlighed: har vi ikke bestandig Hjemve mod dem, som var vi udenfor det egentlige, paa et fremmed Sted, hvor alt er Foreløbighed og Gennemtræk? Begyndelsen er Sjælens Hjem. Derfor længes vi tilbage; - og længes vi frem, er det mod en ny Begyndelse. Vi lever mellem den svundne og den kommende Begyndelse. Over Begyndelsen hviler Mytens Sollys. (S. 11)
***
Men disse faa, de andre - det er Børn som bliver Voksne! Det er dem, som uden Ængstelse atter og atter tør bearbejde og muligvis omstøde Bund og Grænse i deres første Erfaringer. I lykkelige Tilfælde naar de saa vidt, at deres Erfaringer ophører med at være i almindelig Forstand subjektive, men grænser direkte op til og formes efter Jorden, Elementerne, Guddommen. Guddommen, Akilleus, der sad paa Stranden og græd over sin bitre Forurettelse, var ikke barnagtig, men et fuldvoksent, alvorligt Barn. Jesus som i Getsemane Have og paa Korset spurgte sin himmelske Fader: 'Hvorfor har du forladt mig' - ligeledes. Fortsættelse, Fuldbyrdelse betyder, at vort Liv uhindret blomstrer ud i Eventyret, eller i bitter Trods mod alle Hindringer bæ- rer Tragediens Frugt. (S. 18)
***
Naar man endelig har givet Afkald paa at faa Meningen med Tilværelsen bekræftet udefra, i Tiden og Samfundet, hvad der ofte kan føre til ufrugtbar Irritation, Afmagtsfornemmelser, Følelsen af at være paa forkerte Veje, kan man omsider selv begynde at leve den. Paa den Maade bliver Myten til: man begynder ubevidst og idet man giver sig hen i sit Væsens Nødvendighed at danse den; og søgende rækker ens Hænder ud efter Meddansere. Det bliver nødvendigvis ofte de Ensomme (maaske de Døde, hvis Bøger ligger opslaaet under Midnatslampen), for Mytens Frugt modnes ikke under en urolig og nyfigen Massegramsen. Tøvende er de første Trin og de første Haandtryk. Foreløbig er det kun Drømmen om en Dans. Men allerede mærker vi noget i os, som er større end os selv: tydeligere Vink, vældigere Varsel gives ikke! Og da har vi at følge det uden Beregninger om det mulige eller umulige deri, uden Blik paa Tidens og Konstellationernes Gunst og Ugunst. (S. 21)
Ja fyd’ i grisen da! – visse vira og bakterier har nogle væmmelige ansigter, ja maver forskrækkes alene ved synet; hva’ ville du fx selv gøre, hvis pludselig du åbnede døren, og dér stod så sådan en grimrian? Nå, maven lyder glad igen, ikke uvigtigt – syv, ni, tretten! ;)
Lige en tilbagevenden, for en kort bemærkning, eller rettere en fin lille snak om forskellen mellem fortidens og nutidens krimier, metode og verden; ja desværre får vi jo ikke flere intelligente og underholdende Dalgliesh og Morse-romaner, der udover at være en ganske udmærket julegave, i hvert fald er blandt mine favoritter, som vi jo så må nyde at genlæse, men pludselig dukker der altså også fine små interviews som dette op – og dét er jo herligt: https://www.youtube.com/watch?v=srNM-ig68nM
Thorkild Bjørnvig og essays, ér jo godt, for hele systemet, og for øvrigt et fascinerende rart menneske og vidunderlig digter; ja ordet digter kommer jo her til sin ret. Han fik jo guldmedalje for sin Rilke, i hvilken forbindelse man ikke får det spor ringere af en lille forsvinden i Rilkes Rodin – som var et af Rilkes store forbilleder. Og det var vel egentlig hveden til morgenkaffen, her før fuglene får sutsko på,..
Åh ja, Udsat på hjertets bjerge, Rilke med Bjørnvigs oversættelse.
Rodin kender jeg ikke endnu :)) men i min søgning fandt jeg så til gengæld denne artikel om Rilkes engel. En jævnaldrende veninde der døde pludseligt og alt for ung. Her en appetitvækker fra artiklen:
Rilke, den nye verdens mand, maner i sit rekviem den døde veninde bort. Han beskriver hjemsøgelsen, taler om det glemte, det ikke skete eller indsete, at der ikke er tid til at vente, at verden er nu. Her. Hans langt senere mesterværker, Duino-elegierne og sonetterne til Orfeus, har nogle af deres dybeste rødder i den abrupte konfrontation med Paulas ufærdige værk. »Det er et sælsomt land,« skriver han om Worpswede, »der begynder en himmel af ubeskrivelig foranderlighed og storhed, og veje og vandløb fører dybt ind i horisonten.«
Rodin har Rilke skrevet, mens Inga Junghanns oversatte dette samt andre værker han skrev. De var gode venner og deres brevudveksling findes også at læse. I bogen findes en masse billeder af Rodins skulpturer, der levende springer op i dit ansigt og vidner om årsagen til Rilkes fascination. Bogen på dansk er fra 1960 og udgivet på Gyldendal. Du må nyde den og Rilke der med sit blide væsen vækker de sovende skulpturer – egentlig er den jo et must i en bogreol, og ku’ jo gemme sig under juletræet til dig selv..;)
Bedste hilsner Simon P.D. James & Colin Dexter er nu heller ikke værst, der er ikke meget jeg på langs har nydt som netop deres fængslende billedmaskiner. Egentlig har jeg det lidt som P.D. James beskriver, for også jeg foretrækker så langt de ældre krimis fremfor vor tids, hvor man exempelvis i Dorothy L. Sayers mange fortællinger, ka' ta' på en tiltrængt ferie i en mere sammenhængende og derfor lettere forståelig omverden, for hvem behøver vel at synke ned i fortællinger der udelukkende tilstræber at affotografere velkendt adfærd i det omgivne? En af de mere vidunderlige fortællinger, som forslag til en sådan ferie, ku' være The nine Tailors/De ni klokkeslag, hvor man udhvilet oplever at løfte blikket fra sidste side. Den slags ka' man godt ha' brug for! ;)
P.s.: Sådan en morgennisse som dig, sætter sikkert pris på en rolig opvågning med lidt guld i horisonten, hvorfor jeg tænkte mig at en musisk kombination måske ville værdsættes; nåja, engelsk er det, dog ikke latin, som Colin Dexter faktisk underviste i, det ku’ m.a.o. være værre! Men nyd de tre kvarter til morgenkaffen, forudsat der ikke er vigtigere sager på morgenprogrammet, og hermed go’morn: https://www.youtube.com/watch?v=B-0zyxxzVVk
Det var en skøn begyndelse på dagen. Tak for det. Selvom vejret snusker med regn, fortsætter vi i sneen med Jac. Jeg har lidt på fornemmelsen, at han på sin snevej kommer forbi både Schade og Hviids'. Der er noget i duften ... og luften :))
på den tredje dag
overskuddet er overstået som sådan og naturen er stadig den ydre kant,
det kan ses i omrids og træer, og i kvinder tilbage på markerne mens de lærer sig hjem med frugter,
der er mosarter der vil tilbage igen, græsser der vil træde ud af kriser inden de vil fylde tulipanerne helt, der er hjerter der vil udredes påny,
det ses indvendigt det bare døde, derfor vil familier samles i trods mens tiden slappes i sit væsen, der kommer børn til regnen såmænd,
senere endnu bliver slægten til ansvar, lige så naturlig som en afgrund der bliver mere og mere tryg i nat, senere endnu er det alt det rene,
der er ingen råd for vores glæde så lad os lægge lidt fuglebrød ud,
verden skal tilbage i en fin globus, så træd et skridt der græder mens bølgen slår op i solen
Nu er det så helt oplagt at la' Schade glædes i sneen ... og vi ved gensynsglæden i hans ord:
Sne
Nå, så fik vi da sne, og jeg, som troede, vi ikke skulle have sne, og så ser det virkelig ud til, at vi skal have en ordentlig bunke sne, og ikke gå og tænke på sne evig og altid, uden at den kommer.
Også luften har sne i sig den er ligesom ladet med sne, måske er der en snetykning langt borte, som man sådan kan mærke i sig, uden at man direkte ved det, men som kommer, så man kan se det.
Jeg har hele tiden håbet på sne, det er dog sjovt, at den kom. Ja, nu ligger den der - se, hvor hvid den er, jeg er saftsusemig glad for den, jeg har jo hele tiden nok tænkt, at den ville komme.
Og så ligger den der lige med ét - det er dog sjovt, at den sådan kommer, uden at man gør noget som helst for det, jeg har ikke halet den ud af luften, det er kommet sådan af sig selv
Tror bestemt også Schade var en sol i sneen. For øvrigt et herligt par, Schade & Jac, der sammen ville ha’ nydt at betræde ”dødsruten”, fra Hviids til Skindbuksen med endestation Parnas, hvorfra, de arm i arm og med sol på isserne ville ha’ båret hjertelige bjørne tilbage til morgenkaffe på Hviids…;)
Digteren
Kender I den lyse digter Schade? Har I set ham selv ved solnedgang? Dér på kanten af den runde kugle sidder han og kysser på sin blyant.
Tar et stykke sol – og spiser det med munden, fløjter lidt og trykker på sit hjerte, … ud af hjertet flyver solens fugle.
*
Ja sikke stråler af våd sol, end ikke det mindste fnug. Man lugter også af våd nisse, når man hiver vamsen af og ryster sig som en våd hund..;)
Som barn, forlod vi sjældent bassinet, på kanten ku’ tørlagte kvinder kalde sig hæse på os poder, vi der kort for inden havde svømmet trygt i deres indre. Stadig er vandet hinden vi må iføre os, trods en forfærdelig smag af klor, helst salt. Også regnen må vi mærke, til sidste strofe skyller os ud i glemsel, hvad Nordbrandt igen beregner smukt:
Botticelli kunne ikke
Botticelli kunne ikke have gjort det bedre: Du går ud i aftenens regn og mister langsomt dine farver til jorden og næste dag.
Bagefter sniger du dig ind i min drøm og for den fremkaldt på ny af klavermusikkens rustne toner. Lyset blafrer i trækken. Det øser ned.
O, skumfødte! Vandets forestilling om vand! Du skal forsvinde mellem fingrene på mig inden jeg finder dit hjerte – og gå ud og finde dit eget leje.
*
Violinbyggernes by
Hver gang du kommer tilbage kunne jeg dræbe dig for det – af misundelse over den udsigt jeg ikke fik set, floden der slyngede sig gennem byen og ud i et blomstrende landskab med mindre det var en strøm af blå heste bjergenes sne og de indfødtes sprog, de indforståede vittigheder de fortalte om deres konge. „Violinbyggernes by” har jeg ofte døbt det sted, hvor jeg leder efter din sjæls foretrukne tilholdssted din melankolis skovbund, og den særlige tone i lyset over din kind den som gør mig gal sidst på vinteren eller med andre ord: Om døden ved jeg intet men en sådan afmagt tillægger jeg de døde en sådan genstandsløs længsel at intet billede kan gøres på trods af rammen, som altid er der: Hele natten ned ad floden lå vi ikke desto mindre vågne på dækket og lyttede til strygermusikken der blev båret ud mod os fra usynlige bredder.
- Henrik Nordbrandt.
mvh & sov godt Simon P.s.: og så brokker jeg mig over mangel på sne! ;)
Jeg kom en dag bag ud af dansen, så her kommer Jac på sin sneturs fjerde dag:
på den fjerde dag
benene hviler sig ikke i en sten, men kommer spænende i græs,
en genkaldelse hæver deres hop og de kommer på langs af luften, de kommer på tværs af alle tider,
og sneer vil flytte sig i vindene, nogle insekter vil tiltage et territorium og skrue et lys ud på de grønne planter, sneen vil dække helle vores oprindelse,
så nye skoler vil opstå ved dyreruterne, hvor børnene er til hjælp med vand eller rydder tanker for deres gengivelse, der er en chance for et altings totale,
der vil være stjerner der må udvides, og dele af døgnet der må priviligeres der må vælges en erotik til alt, hvor intet kan strømme mere i møde,
børnene forbinder ikke en ting noget men tæller deres fiskenet ved vandet,
og salte vil forsvinde under horstene, civilisationer vil erkende i nederlagene men solen har jo millioner af år
Ja, dén snemand, altid disse fine billeder og det lille skub af optimisme, faktisk mener jeg ikke at huske at ha’ set det kulsorte sind hos ham, trods vandring tæt på skæret. Apropos vandringer i fine billeder, så er pudelæsning den magiske verden i Ingmar Bergmans Den gode vilje, en så detaljeret rejse i hans kinematografiske hånds erindringer, at Fanny & Alexander påny står levende for én, hvad der selvfølgelig gir julens filmoplevelse det lille extra pift. Den kan vel fåes på lydbog, men det ville næsten være synd, idet man under læsning ofte må pause og genkalde sig mageløse sentensers elegance, der som små indføringer varsler et komme, og dermed hele tiden ophober forhåbninger. Han var vidunderlig med den pen, heller ikke her er der grund til sammenligninger, bare sagt som forslag til natbordet, hvis der nu sku’ være en ledig plads..;)
P.s. Her lidt fra Eeva Kilpi, hendes så levende linjer om livet og kærligheden – erindringerne står stadig og venter, livet under en vinterkrig, bestemt ingen kærlig alliance, snarere stivnede indtryk, det har krævet en poet af dén dimension af optø:
Og hvad venter jeg af livet? Oplevelser: Glæde og moralske problemer.
Kærlighed: en revolution i mennesket.
Kærligheden er menneskets mest elastiske dimension. Den er som en vagina. Den tilpasser sig stort som småt.
Naturen beklager ikke.
*
Fra en poesibog
I templet for godhed blæser skønhedens vind. I kærlighedens græs hvil dig en stund.
*
Jeg er blot en episode i mit liv som alt andet, ægteskab, mænd også børn. Jeg ville gerne vende tilbage til den enhed jeg i begyndelsen fødtes til.
Om man havde vidst dette: at alt er episoder, mellemspil, at ingenting er definitivt … Og hvad så?
*
Ved din side vågner jeg og ser hvordan morgensolen forgylder dine bogreoler fra gulv til loft og pludselig ved jeg ikke mere hvem jeg elsker: dig eller dine bøger.
Elskede, vær modig og kend mig, sæt pris på denne bekendelse.
*
Din duft i mig i mange dage, i mange dage elsker jeg mig selv.
*
Så: Skønheden findes. Kærligheden findes. Glæden er til.
Alle I der lider under verdens elendighed, tag dem i forsvar!
*
Næppe havde han nået at sige: „Nu mangler der bare jordbær” før jeg løb om bag huset og fra et tilgroet hjørne plukkede en håndfuld små forvildede bær inden han var færdig med sin yoghurt; de var friskmodnede. Tag vare på dine ord, sagde jeg, alt fuldbyrdes nu.
Og han tog vare.
*
Tænk, sagde han netop da jeg var sikker, vi passer sammen.
Den gode vilje som bog er med det vupti sat på ønskelisten til biblioteket :))
... og som du selv påpeger, så ta'r bogen og det skrevne ord sig sine helt naturlige pauser. Man stopper op og la'r øjnene summe lidt, for så at flyve op og se sig tilbage i et større perspektiv. Og ja, næsten som at vandre, hvor man lige pludselig oplever at blive fanget og vækket i et øjebliks sansning. Og det er lige dér, hvor spor afsættes i menneskeliv.
Der er meget, jeg glipper ved at "læse" lydbøger. Netop fordi det kræver en aktiv handling at stoppe lyden og høre baglæns. Men jeg får noget andet med mig i lydbogen, for jeg får melodien og tonen nærmest nynnet og sunget. Men kun når forfatteren og oplæseren har samme sprog og stemme ... og det er langt fra altid.
Men lige nu vandrer vi videre i sneen med Jac. Kom, vi går med, ikk'? :))
på den femte dag
den yderste tilstand er jo erkendt så nu er der kun at se som det vil ses,
tilbage tilbage om så det skal koste rusen, for der er jo en datter i smil og gynger og hun skal ikke betale et helvede,
nu er det fodslag til selve gulvet, unge barn du skal se blomster og forældre du skal måle i erkendelse og mad, nu er det din verden der må rokkes,
stille skal du føres over åkjærs høje, og vesterhavet skal stå og slynge der skal tælles årtier i ravstykker, stille skal du føres til og fra alt,
og foråret er selve en februarsol, husene bliver og tjærer lidt til og åerne roder videre i sit vand, og sommeren er jo noget at tale om,
det skal stå til troende min sæd og et barn tegnes ud på himlen,
selv deliriet skal vises i sin stjerne, for når barnet beder om kys er der ingen jord større end klarhed,
Ja, du har helt ret, der ligger en herlighed i at få historier fortalt, og netop, hvis fortælleren kan fortælle og ellers ikke har en stemme der får tapetet til bukke sammen. Det er mærkeligt, jeg har jo hørt en del og nøje lagt mærke til, at det meget sjældent forekommer at jeg virkelig nyder en kvindelig oplæser. Det ka' bestemt ikke skyldes, at der blandt kvindelige fortællere ikke findes gode stemmer, dét ved jeg ikke er tilfældet.
Jeg husker særlig en sommerlejr, sidst i tredserne, hvor en hel sovesal var fyldt med stilhed, midt ude på gulvet sad en kvinde og læste Hobitten, hvad hun gjorde samtlige aftener... Det minder mig om en anden stor fortællerinde, nemlig Anna Sophie Seidelin; at høre hendes læse H.C.A's historier, du milde himmel!
Nå, det var bare et spring fra din pointe, oplæsningens kunst, der jo også ka' dyrkes hinanden imellem, fra pude til pude, uden af dén grund at komme hudløsheder til livs..;)
At lytte til stemmer er én ting, at føle sig tiltalt i hjertet og åbne sig op for en stemme er en helt anden side af sagen. Umiddelbart vil jeg også gerne vedkende mig min ørehang til mandestemmer. Jeg kan nævne mange navne, hvor hankønnet er fællestrækket. Men når jeg så tænker nærmere efter, så ér der faktisk også rigtig mange kvindestemmer, der taler helt ind i mig.
Når jeg tænker på fortælling/oplæsning, så skal jeg bare træde ét enkelt skridt ind i de kvindelige skuespillerrækker for at kunne liste en hel række op, bl.a. Bodil Udsen, Ghita Nørby, Helle Hertz, Ellen Hillingsø, Sofie Gråbøl og mange, mange andre. På samme måde er der bestemt også mandestemmer, der overhovedet ikke kan træde en millimeter ind under huden på mig, også uden at kunne sætte en finger på noget helt eksakt.
Jeg skal på en eller anden måde kunne fornemme og høre en dyb forankring i en stemme. Den forankring kan opstå og komme fra et ærligt, åbent, livligt og spontant udtryk, men den kan lige så vel komme fra en faglig veluddannet ballast. Og så er der bare nogle mennesker m/k, der har en stemmenøgle hos sig som et medfødt naturtalent :))
Men lige her og nu er det Jac, Schade og Eeva Kilpi, som har stemmer og stedsans til at vise os vej til Hviids'. Fremad går det, skridt for skridt i duftspor og julestemning ... :))
på den sjette dag
så kom det endelige gennembrud og åbnede og verdensnomaden røbede sit humør,
et gennembrud for barnet til søs, når alt hvidt tages bort af mørket og søerne og træerne ragner af rok,
aldrig mere det samme diges huller, men nye fødder der træder i alt og trækker sandet med af liv, sådan fortsætter man som en stjerne,
aldrig mere de samme menneskers angst, den kan stækkes nu af ord og der er mere fred til en undskyldning, sådan fortsætter man som en offentlig,
aldrig mere gamle venners jubel, de er trådt ud af alle sko og kender kun tegnet fra avissider, sådan startes der forfra med kaos,
så kom barnets kys endelig og åbnede og alt må betales helt om igen,
der er noget med at tilvænnes stuehusene, uden at man tør dø hver nat uden at man vil opgive sin oprindelse,
Ja, som sagt har jeg bare undret og tænkt mig tilfældets puds, som det forklarende, men en fortællings indhold er for mig også det væsentligste, og jeg læser helst selv; men at en oplæsers stemme og dennes evner selvfølgelig har sin betydning for oplevelsen, kan der ikke være nogen tvivl om. Forøvrigt anerkender jeg frit Bodil Udsen og Ghita Nørby som ganske vidunderlige fortællersker – dertil nævnte stemmer, er jeg ikke sikker på overhovedet at kunne genkalde mig –, men begge behersker faktisk flere oktaver, har en dybere røst. Men det spiller nu ingen dybere rolle, for nu at være morsom, så ja, jul & Hviids – fine linjer…;)
dette afsavn af sne, og straks kan man høre fælden smælde, fuglene synger nytårsmorgen fra en gren, og vi synger os på. denne drøm om forførelse.
jeg sukker i din hånd, så tidsbestemte vi stirrer mod solen, du synger nytårsmorgen fra kaffemaskinen, og vi er på højdedrag.
vores drøm om forførelsen.
jeg kender ingen længsel, for dit bad mætter mig i spejlet, men det er jo nytårsmorgen, så jeg lader stubbene sidde over. hvem af os står mon til forførelse.
dette afsavn af sne. fuglene synger nytårsmorgen fra en gren. denne drøm om forførelse.
***
next stop kongens have
paddehatteskyen i vores hjerter, vi er dog tidsaldre borte, eller har jeg stirret mig blind på mennesker, deres tænkepauser.
den hvide tåre, stadig kun et øjeblik fra øjet, synets angst, jeg ser på min elskede, for her er menneskeskønheden total.
sangene må aldrig ophøre, for vi bliver varme af erkendelse, næh, hvisk blomster i hinandens ører, og dans i jer selv.
et mørke har vi lagt bag os, stadig kun et øjeblik fra angsten, vi elsker jo hinanden, synlige og tøvende, afstandsmukke.
lyt nu, når vores tekst slår op, solen lindrer jo for os, hånd i hånd, solmål på solmål, vi vil leve fuldt.
paddehatteskyen i vores hjerter, vi er dog tidsaldre borte, eller har jeg stirret mig blind på mennesker, deres tænkepauser.
Wolfgang Büschers Berlin-Moskva fik i dag et hjem, som udgangspunkt for en lille spadsurtæer på langs, det ska’ nok blie en yndig tur, har jeg fornemmelsen af..;)
Og det er jo ikke fjernt fra ture med Jac, ja faktisk ka’ jeg sige at jeg opnisses lidt, og at det gør godt i skroget – hvilket jeg her vil kvittere for med et par Kilpi’s:
Svedig drikker jeg min te på morgenbordet til en solhed dag og nyder hver eneste dråbe. Jeg lufter min eksistens ud over dette landskab. Myggene og bremserne elsker mig, drikker maverne fulde, slingrer berusede af mit blod. Og når man spiller „Skovvioler” danser min sjæl fra ås til ås, snurrer i granernes toppe, svæver langs skovsøen på guldsmedens ryg. Men altid vender det fjols tilbage til denne krop. Hvad lokker ved forgængeligheden?
*
Dårlig vejr og høje græsser, på stien padder, mine kære klumper, på vagt foran haven. Ved stensoklen de vagtsomme hugorme, den ene sort, den anden grønlig, ved trappen de hjælpsomme nælder. Om natten flagermusens armé. Og når jeg skriver, min stolthed: tre bjørnekloer der giver vinduet bag mit ryglæn dækning. De læser i smug over min skulder hvad jeg skriver om dem.
- Eeva Kilpi.
Den kvinde ér da vidunderlig - komplementær med Jac..;)
Eller deromkring, for det ér jo på tide at nisser får deres morgenkaffe, under en underligt blå hvælving over hvide skyer; og sker det ligefrem til toner som disse, ka’ man næsten få indtrykket af at være vågnet midt i en ceremoni, men hvilken! Juletidens mange kor overalt i Europa, ja tænk, at bruge hele december på at futte i bil gennem de mange østrigske småbyer, fra den ene koncert til en anden, nyde sit lille morgenritual med den langsomme opvågning under den varme kaffe mod ganen på balkonen i byen Abtenau med udsigten til det lille torvs gamle kirke, og vide, at man samme aften bare ska’ slå ørerne ud og lette sammen med alle de andre? Og jeg tør vædde på der er sne til øjne og fødder på smalle ski, for de der ikke ka’ holde rødderne i ro!..;) Mojn-mojn: https://www.youtube.com/watch?v=9vsaDIs_1-I
P.s.: Jeg synes altså, at man i julen ska’ forkæle sig selv lidt, selv om det vel egentlig er medmenneskers hovedopgave – en opgave man omvendt bør pålægge sig selv, selv om jeg nu ikke synes julen partout ska’ begrænse trafikken. At lægge en Hilsen til en mirakel gøgler under træet med eget navn på, ka’ være et udmærket exempel på selvforkælelse; den er ligefrem en antologi i elegant forkælelse af fødselaren, som selvfølgelig er Ebbe Rode og hans 80 års dag, med morsomme ting og sager fra Bodil Kjer, Mikael Rode og Billeskov, til Piet Hein og Sløk m.f. Pers. havde jeg ikke haft det mindste imod at den lunefulde natur havde gjort en farbror ud af ham, og havde i skolen nok pralet lidt over familiens kammertjener – dén film gør sgu’ stadig underværker. Her et morsomt ex. fra Mikael Rodes hånd:
”Kritik. Som skuespiller præsterede du i sin tid nogle voldsomt dramatiske udladninger der virkede som om der ikke var psykisk dækning for dem. Du har sikkert selv skrevet dem, da du har konfessionelle tilbøjeligheder, der i reglen træder i kraft ti år efter syndens begåelse. Og helst i bogform. Som forfatter af digte og artikler m.m. kan du undertiden virke med en lidt rungende dominans af rim, rytme og tunge ord. Rungelyd kan være skøn, men i visse tilfælde hæmme tilegnelsen af gode tanker. Jeg har skånsomt betegnet dette træk som overlødighed. Aldrig som underlødighed. Du kan i dine vers og artikler virke selvoptaget, men hvis man ikke skulle være selvoptaget, hvem skulle så? Og i øvrigt synes jeg du er en rimelig genstand for selvoptagethed. Som privatperson kan du undertiden, over for fremmede, virke distant. Det skyldes vistnok, at du som ung succesrig skuespiller kom på nogle steder hvor man dels kunne få øl, dels nogle tomt gemytlige, snobbede skulderklap. Dit forhold til penge ligner, mærkværdigvis, visse storkøbmænds: du sparer på skillingen, og lader daleren rulle, begge del med et vist held. I alt fald husker jeg en telefonsamtale hvorunder jeg anbefalede dig at drikke Buer-Lecithin og genseng-ekstrakt, som styrkemidler for sjæl og legeme. Dit svar var latterligt: »Det er så dyrt.« Mindre latterligt var det at du et par dage efter sendte mig en smuk motionscykel til flere tusinde kroner. Men dine skatter betaler du uden glæde, og det finder jeg mærkeligt: jeg synes man skal tage alle de glæder livet byder på, når man kan gøre det uden at skade nogen derved. Jeg må slutte den kritiske afdeling, men først efter at have noteret følgende: for nogle måneder siden mødte jeg dig iført stor kameluldsfrakke, acceptabel som statussymbol, men også som praktisk, varm og slidstærk hverdagsoverfrakke. Imidlertid havde du om halsen slynget et ferskenlyserødt halstørklæde; dunblødt, fnuglet, fluffy, men frem for alt ferskenlyserødt. Hvis du vil nedlægge dette halstørklæde i den sværest tilgængelige af dine kommodeskuffer, skal jeg som modydelse bringe et citat fra en af vore sidste telefonsamtaler: Jeg: »Nåh, nu har jeg talt længe og måske trættet dig.« Du: »Ih nej, slet ikke. Hvis du bare vil sige til når du er færdig!« ...".
Bogen er en humørgevinst for enhver mule, og koster vel nogenlunde det samme som ginseng og den slags, måske værd at overveje? ;)
Tak for de snehvide og meget smukke stemningsbilleder her ved søndagens morgenkaffenydning, åh ja, åh ja, ååååh ja ... og Jac vandrer endda med os gennem sine Tretten dage af en sne og ud i det Hviideste landskab med duften af sne og glühwein :))
på den ottende dag
et overblik midt i møllets vinger sådan klargøres en stor åben sky,
og familien står i åbne centre, den vender tilbage på et i nyt tæt og den skal ikke nå i støvene,
man vil læne sig tilbage over broer og begynde at tale om sprog igen, man vil værne sig tydeligt igen og ægteskabet vil roses af genkomst,
der vil blive inddraget af kommuner og mere plads komme til os selv igen der vil blive draget af vores luxus og huden bredt ud i sarte ægtepar,
forfinelsen er jo op til os selv sådan næsten som sandkassernes tydes, og en skovtur kan tages op for at åbne en hverdag helt ud,
det vil blive en stor øm avis smeltet helt ud over samfundet,
og familien stiger i fremtider, den kommer vist nødvendigt tilbage for at leve videre med og i os nu,
Jeg havde slet ikke opdaget dit p.s., og i latter og enighed kan jeg ikke sige andet sige TOP! som i Hvad fatter gør ... af H.C.A. ;D
Sidst jeg var forbi biblioteket hoppede Ebbe Rodes Lykkelig latter op i mine hænder. Jeg har kun lige nået at ta' et hurtigt kig, så resten har jeg til gode med mere latter i vente :)))
Ja, også dén er herlig, i det hele taget har han begået mange fine ting, den gamle nisse, som jo desværre ikke længere rager op i landskabet - forøvrigt står der øverst på kagen, dvs. i begyndelsen af fødselsdagshilsnerne:
Angsten i vort hjerte. Tvivlen i vor hånd. Alt skal gennemleves for at blive ånd.
- Halfdan Rasmussen.
Alene i betragtning af højden, må man vel forestille sig en let skyet åndelig brise deroppe, men det var vel ikke lige pointen..;)
Ja det var ikke så Leth – men ganske herligt! ;) Her i hytten har Bill Evans en af sine renæssancer, enestående musikere har få konkurrenter og ejer trilleren til ørerne trættes. Men apropos koncerter i småkirker udøves campanologien som ældre tradition stadig, ja tænk hvad man må finde af indskrifter i træværk og klokker, rundt om i Europas ældste fuglekasser:
Indskrift på en revnet klokke
Hvor mange skygger der har taget mig, hvor meget hastigt vand at gøre mine dage op i trapper og torve, hvor mange fald at lære rækkefølgen af porte, klokkeslagenes vægt og månen lige efter det ved du: Hvor melankolsk jeg er og så elskovssyg at der er nætter, hvor jeg ønsker at bade i dit blod og er nær ved det.
Hvor kort afstanden er mellem elsker og bøddel! Der ser jeg nu på disse torve, hvor enten vand eller jern uafbrudt slår mod sten og jeg har slidt så meget tyndt: Der er intet helt forhæng mellem os ingen dør, der ikke er splintret, og i hver eneste slukket lampe ser septemberlyset sig om efter dem der skal dø i nat.
*
Tånegle
Allerede tåneglene er et fjernt varsel om det yndige sted, hvor benene mødes. Så følger fodens kurve, og benene selv
er lange som eftermiddage om sommeren med hav og doven musik, ispinde på dækket og den stjerneklare nat, der rykker nærmere.
- Henrik Nordbrandt.
I går og idag mente jeg at få snefnug i ansigtet - det var sikkert en and, eller fjeren fra en flygtende, ak ak! ;)
P.s.: med tak for Jac og fornøled stemme, inden turen på søhest, her en hilsen fra Hr. Stinus:
Skrift i sne
Regnen er uden sin stemme trængt ind mellem murene. Regnen har uden sin maske forskrækket spurvene. Regnen er min gamle stemme. Regnen er min grusomme maske. Men idag er jeg ild, mine fodspor lammer vinteren. Idag kan jeg ikke slukkes.
Lille regn, langt har vi rejst. Vi vågner mellem levende mure. De havde sejret, de ville forstørre metallernes mening, men idag ligger vinteren for vore fødder, rusten, som en indtørret frugt.
om så og så længe vokser det helt til, og frugterne bifalder deres form,
med en kontrakt spænder uret sig ud, der er forpligtelser for flygtende børn der skal holdes i vækst og græs,
slut med tilintetgørelsen for sprogets skyld der varværdier større end sluttede ansigter, og så længe skoven spænder i fugletvang var alle gravmæler en for let lede,
slut med totalitær væskeforsømmelse det var tidsidealerne alt forsmå til, og de få tilbageblevne piger i skørter fortjente en større nedgående sol,
slut medal den grinende pengesplid det var mælken for beredvillig til, og i sin rummelige energi ud over markerne stod det klart at alle strå dominerede,
om så og så længe kan det ikke skilles ad og alle levende skænker sig i et,
med et udsyn vil alle takke barnets redning, det åbnede for altings forståelse og drømte videre end hændernes vrede,
Fortsættelse ind i sidstningen af Jacs Tretten dage i en sne
på den tolvte dag
måske slidt voksen på sin overdrivelse, og så opdagelsen af granvoksne træer,
i et sidste forsøg på at anstrenge himlem skal en rosenkrans skrive på bladene, skal en hustru skrive min historie historie som en ærte af kærligheder,
så hvidt så slidt voksede du kvinde blev bjergkæde og sukkerknald og påberåbelse blev en sikker ømhed, helt enkelt skænkede du dig i hustru,
så slet så nødvendigt opstod kvinden, voksede mig ud af en sommerkrise, sitrede en tomhed ud af sin hvile og lagde så sten på sten til filurkysset,
måske krævet voksen på en forløgnelse, på en angst for sit sande udtryk,
i et sidste forsøg på en sommerforkølelse skal strandene vises over samtlige byer, hustru du står skrevet i selve sandet,
sådan ender jorden sin begyndelse, og alt forbliver ældelse i det nye,
så mange lån bæres ud på læberne men nu som sig selv og i nyt mod, så store ord står omkring kvinderne nu, de har beredt os hver deres alder som intet har med brystets muskel at gøre, de har forsynet os i de sidste advarsler så nu er det at indstille sig på lys og syn,
væk med pseudo som status og krige for blomsterne forbliver i stengavlene, de kan ikke soles væk af neutronvarme men vil forblive i de tidlige stenhuler, og i billedalbums ser vi os tilbage for at forstå hvad vi har udstået, ser tilbage på processer og kvinder og det krucifix som de har tålt af år,
sådan ender dagene til deres begyndelse og alt tænker at vokse mod solen,
status bliver der ikke tid til, men måske en indskrænkning til sproget, men måske en indskrænkning til sproget
... og herfra siger Jac tak for de tretten dage og år
Ja, genstanden for menneskers begær og kærlighed er noget af en historie, historisk set er menneskets forelskelse i kærligheden lidt af en labyrint – og Thorkild Bjørnvig med Tanne som vejleder en flertydig fortælling, der heldigvis endte i fantastiske fortællinger fra begge.
Men efter en tur i rygsækken fra Berlin til Moskva, noget af en tur, må man sige, er det ligefrem en lise at befinde sig i Rilkes Schweizer Jahre ved J. von Salis, som et andet udtryk for kærlighed, og måske lidt tættere på Bjørnvig. Og nu skinner solen som på en tidlig efterårsdag. Forresten hørte jeg i dag en fortælling om de tidligst dokumenterede nisser, dem udenfor fortællingen er sikkert ældre og mere spændende…;)
Åh ja, de snefnug bli'r jo altså blot på et splitsekund til lyden af vandråbernes dryp dryp. Lidt om det her:
Tilbage i min bolig. Her hvor jeg hører hjemme. Det er morgen. Det er således: før end alt andet kommer noget ud af mørket, et eller andet uddifferentieret som lange, slanke striber, der ender som tørre impulser - gnistrer og flækkes langt inde i mig til noget endnu mere spaltet og skarpt. Svæver så stille som kloder; men må sammen til en ny helhed. Smækkes flade mod flade, og en anden energi opstår, der giver udslag af lys i mørket - ganske enkelt - et mørke, der vist er mit. Energi af små nålestik, der gnistrer dobblet i mit indre - nu er det mit - det er som kun den fineste stjerne, jeg har kendt, den helt fra barndommen, som vi vandrede imod i drømme. Og jeg mærkede den lille, der holdt mig i hånden, idet hun snart førte, snart lod sig føre af sted. Den stjerne trænger nu langt ind i mit mørke, samlet af uendelige dele til parvise helheder, der straks efter atter sønderdeles, falder ned til en bund, glat og lind, der så bliver grobund for de spaltede små, og hele kulturer vokser frem som det stærkt lysende af barndomsstjernen - stikkende, brudt og skarp. Lever nu kun for at piske sig frem til noget som fyldes og rejser sig til en hel kultur af glimrende og klingrende impulser. Da bliver det hele mere mildt at være i - tøbrud langt nede i erindringen om et vældigt hår, som lugtede af fortrøstning og deri et lille, kringelkroget øre, der fanger denne dirren ud af luften - skingren, glimren, plirren som kommer fra en smal, lys spalte i bølger fra vinteren. Derude synger ufrivilligt en lille krog af metal - spinkelt og skingert, og det var morgen, og det var lydene og luften omkring dig.
skriver forfatteren Bo Reinholdt
Med hilsner af smeltet sne i en kop :))) RoseMarie
Nå, en kop smeltet sne blev til en hel grydefuld.Nu er der brygget kaffe af smeltevandet, og jeg vil ikke græde mere over spildt sne :)) Morgenkaffen skal nydes med to andre snedigte fra Sneens tretten digte. De er ikke skrevet af Jac, selv om titlen er noget nær den samme ...
Du græd i bækken, der klirrede fortryllelsen blev rakt frem imod mig fra min barndom, hvor jeg faldt i gryden og havde set gæssene stige i u-form sneen, der kridtede neglene og malede lærreder over din hage var en skål om det, jeg også genkendte sort i vandrette trækninger øreringene gled som balloner ud i strømmen perlekæder hang fra dine øjne i frost.
***
Verden er et spindelvæv, sagde du det kan til enhver tid briste under mig jeg svarede ikke hvis vi nu kunne kaste en livline ud bare ved at gå videre under de bedøvede nåle der blev syet gennem sjælen vore øjne dansede alarmblåt sammen pilene for op mod himlen.
Når jeg har hørt de tomme rum i huse fortælle drømme som jeg selv har drømt og hørt de glemte døre stå og sluse mine sunkne minder rundt på skrømt
som om der var de store ting at huske som om det var så vigtigt alt jeg så som om den vilde blomst de runde buske var visnet hvis jeg ikke lod dem få
en vokseplads i læ af min bevidsthed med lys og skygge ligelig fordelt hvor alt var vundet ved at være mistet når sproget halvt om halvt var blevet helt
Så har jeg set en jordiskhed i alt som var mit sind lidt græs der blev fortalt
***
FROSTKRYSTAL
Jeg: tydelig vinter
vinteren tyder sit hjerte hjertet tyder sin sne sneen tyder sin kulde kulden tyder sin sol solen tyder sin kulde kulden tyder sin sne sneen tyder sit hjerte hjertet tyder sin vinter
Sjovt nok, blir det jo svært at vende tilbage gode digte, straks lettere blir det påny at vende sig mod dem, medmindre selvfølgelig de pludselig står udslukte, som tilbagelagte landskaber – ideen er ikke kun Friedrich Schlegels, der skrev: der er ikke noget mere sjældent end et poem, mens der findes så mange skitser og studier over det, men kønt ser det ud. Mærkeligt rart kan det være igen at gå på opdagelse i Sommerfugledalen, til en ny opstand, en oplevelse man bestemt også ka’ ha’ i Jacs (vinter-)landskaber. Nu husker jeg så ikke om disse digte, der er fra den rumænske digter Ana Blandiana, her opstår påny, men lidt kærlighed er der i sagen – der måske også kan blive træt, lige må op og lægge sig, for at opstå påny? Nå, om ikke andet:
Fald
profeterne i ørkenen er brændt ned Og engle med hængende vinger Bliver ført i kolonner Og samlet på pladser. Vil snart blive dømt Vil blive spurgt: hvilken synd der Har fået væsnerne i himlen til at fordrive dem? Hvilken skyld? Hvilket forræderi? Hvilken fejl? Med en sidste kærlighed Vil de se på os omtågede af søvn Og vil ikke finde det djævelske mod Til at indrømme, at englene falder Ikke af synd, ikke af synd, Men af træthed.
*
Jeg er som et hesteøje
Jeg er som et hesteøje Dækket mod verden. Du må ikke spørge Hvornår jeg vil være hos dig, Hvilke træer og hvilke blomster Jeg mødte. Jeg ser kun vejen Og af og til Skyernes skygger, Der sender mig budskaber Jeg ikke kan forstå.
*
Vilkår
Jeg er som timeglassets sand som kun kan være tid i faldet.
Nu sneen atter forsøger at lægge sig i små bløde dyner, er det godt at ta’ på café i Schades blik, her fyldt med liv og kærlighed – nærmest på nissevis:
På en café i Assens
I Assens var der vådt og tomt og koldt, og som et stykke sæbe, der glider ud af hånden, når man trykker – steg den gyldne måne spejlblank op af havet – – se derude, rund og fristende som om den blinkede til mig alene lå, dens kugle sølv-glitreende på vandet, svævende, som Kristus, på de våde bølger – og en lille skonnert, sort som kul, gled glimtende forbi, imedens vi i fryd og lykke lo til „ham” og „hende” over bordet i den tomme sorte, mørke, triste, kolde, mugne, sure, fattige café, hvor vi sad i elskovslyst – blank steg den måne, strømme løb, og over havet holdt du dit vinglas op – og under bordet, i mørket, lå, din anden hånd i min, og vilde af begær lod vi den sejle, den lille skonnert, imod fjerne mål og sofaen, vi sad på, gyngede som havet under os, da vi sagde „skål”
*
I vinterens hjerte
Jeg ligger syg i en seng og drømmer om en lille eng, for vinterens iskolde vind slår gennem vinduesrevnen herind.
O gid vi lå skælvende sammen i mørket – nu oser flammen fra petroleumslampens skårede glas – og ensomt knager min mugne madras.
*
Naturkatastrofe
Fyret står ved Vesterhavets kyst, flænger natten over havets bryst. Og utroligt ånder under silke dine bryster som Maria Rilke.
Drømmer om en mand der tog om dem nu i eftermiddags klokken fem. Og som land af havet stiger op flænger du nu silken af din krop.
*
Lykke
Skyer går over hor, begravelse, lykke, sødme – jeg får kaffe med piskefløde. – Hendes søde kind må rødme.
Lysedugen skælver ved de blotte knæ – min cigaret rødmer og falder ud af munden.
Inspireret af dig, glæden og Schade og fra bogen Schade i Spejlet udgivet af sønnen Virtus i anledning af Schades 75 års fødselsdag :))
Det indbildte billede af Asger Jorn
Det er sagt, at Øjnene er blinde, at det er med hjertet man kan se. det er paa samme maade med øret. Det er døvt, og det er med hjertet man hører. Ord og billeder eksisterer ikke i øjet og øret men i hjertet, om man forstaar at hjertet er det pulserende liv, der paa forunderlig vis besjæler støvet og former vore vidunderlige legemer. Da jeg fandt ud af dette undrede jeg mig ikke længere over den poetiske vision i Schades tegninger. denne kunstner, mer sanselig end nogen jeg kender, er ikke sanselig i almindelig overfladisk forstand, men ejer hjertets sanselighed i en grad, der besjæler ord og billeder med samme selvfølgelighed. Er der grund til at tale om selvfølgeligheder? Er der grund til at tale om regnen, der selv taler til os. Schades tegninger er selvfølgelige som regnen, og alle har lejlighed til at opleve det. Engang begik jeg den taabelighed, at ville illustrere en bog af Schade, men da var jeg ogsaa meget ung. Nu ved jeg, det er ugørligt for andre end ham selv. Øjet og øret, følelsen og smagen er blot sanselighedens veje. de virkelige synes opfanges af hjertet og udgaar fra hjertet. Schade er seer, synsk og visionær, fordi, der ikke for ham eksisterer noget oversanseligt, men blot sansninger af en langt intimere beskaffenhed end de fleste kender, og hans kunstneriske udtryk er paa samme lykkelige maade suveræn over for sanseomraadets almindelige omfang. Billeder og indbildninger er bygninger, der rejses i vore sjæle af visionære, der har vore sanser og (?) i deres magt, og kan gøre mærkelige ting ved os. Nogle linier paa et stykke papir, nogle små bogstaver og ord, der også bruges til saa meget andet, bliver pludselig anledninger til, at vi oplever de sælsomste ting, som er blevet oplevet og forstået af kunstneren. Schade nedskriver sine tegninger, som han skriver sine digte. De er i sig selv digte, der kan læses, og samtidig er de præcise som modeltegninger i et værktøjskatalog. For Schades digte er værktøj, der aabne veje til livets mest hemmelighedsfulde oplevelser. Hvor er vi mange, der er lykkelige, fordi Schade er, lykkelige, fordi der en lille linie, nogle ord eller tegn vi kan kan erindre og tage frem (?), glemme uden dog at at glemme det de virkede i os, som et smil, en varme, der altid er der, noget forunderligt vi ikke kan undvære, og som vi dog troede laa uden for vores rækkevidde.
Når de søde små juledryp begynder at rende ud af det andet øre, altså ikke specielt på Hviids, men fordi man bare er så sød overalt, nærmest nuttet, og man derfor ender med at savne synet og lydene af den gode gamle velkendte frækhed, ja så ka’ man jo godt ka’ få brug for et ordentligt skud Nordbrandt, velnærmest som en penicillin mod noget elysæisk unisset – nisser er nu engang helårsfrække, ham her ér i al fald, og jeg ville ikke undvære ham! Bare sagt som endnu én af de hjemmelige, der vist finder sig bedst hjemme ude:
Mellem jul og nytår
Mellem jul og nytår er der næsten ingenting. Det kan næsten være i en almindelig, sort håndtaske af den type jordemødre bruger plejede min mor at sige. Men jeg ved ikke, om den form for logik er gangbar i dag. Det gør ikke noget, hvis man glemmer tasken. Der er alligevel ikke nogen, der vil have den. Til næste år på samme tid står den der igen på bænken på perronen. Ingen sætter sig ned ved siden af den. Sådan er det mellem jul og nytår. Det er selvfølgelig noget andet hvis det lige har sneet og der ligger lidt sne oven på tasken og man kan forestille sig et damplokomotiv køre ind ude fra skumringen. Sådan ser den taske altså ud. Den er din. Tag den! Min mor sladrer ikke (Fralandsvind 2001)
*
Nietzsche og de andre
Hvorfor begynder du altid med årstiden? Jeg synes årstiden er i orden, men ikke hver gang. Jeg kan godt lide foråret men hvad med Nietzsche og de andre? Efteråret, ved du, er det bedst ikke at tale om. De her fede gæs f.eks. Jeg fulgte din opfordring, og tog ud og så på dem hvordan de øvede sig på den store flyvetur mos syd nu hvor nætterne er blevet mørke og stille så havet pludselig lyder anderledes med tryk på a og et rullende r. Lidt som om man har hældt grus i det. Og det på grund at et øjebliks uopmærksomhed. Skal vi opføre os som vildgæs bare fordi tiden overlistede os bare skrige og skrige, og så flyve vores vej? Vi kunne nok lære at flyve, men hvad med meningen? Hvor skulle vi så flyve hen? Det kan ikke være årstiden, der er meningen bare årstid på årstid i én uendelighed. Hvis vi erstattede vildgæssene med dybfrosne kyllinger ville vi kunne vende tilbage til Nietzsche. Jeg synes f.eks. at man skulle slippe alle kyllinger fri og ved samme lejlighed forbyde religionerne i det mindste de patriarkalske. Så hvorfor begynder du egentlig ikke dér eller et hvilket som helst andet interessant sted? Bare ikke denne evindelige årstid der i bedste fald gør én melankolsk og i værste, desperat specielt her den sidste uge i september. Og hvorfor siger du i det hele taget du og ikke jeg eller i det mindste De? (Besøgstid 2007)
- Henrik Nordbrandt.
Og så til det nissede, hvori Schade indgår som en helt naturlig helårstilstand, ja han er med i det hele, som en del af os: en folkekær digter som står og kigger ind i så mange stuer, skulder mod skulder med andre selvfølgeligheder, bl.a. ham her, der jo har sit at sige om det hjemmelige:
Danmark
Danmark står ude om natten skorstene, vejen ned til Aggersund.
Det blæser. Det er stille. Udendørs huller og en strækning der forsvinder.
Morgenen hiver det ind under sig og afslører det samme.
Nå, siger vi, så det er så vort, dette land, vort.
Jeg kender også et hul. Nej.
Lyset kommer op, flere skorstene og deres skygger i byerne, Aggersund.
Drejningen ved krudtværket melder sig men forsvinder i tænderne på Kammerslusen.
Nu skal jeg prøve: Ved middagstid sidder vennerne og spiser.
Frygteligt nærmer tidspunktet sig gennem Magstræde, Vognmagergade, fire-fem.
Hvæsser knivene og ville gerne mumle uheldsvangert ved synet af statuernes hoveder.
Åhå. Men de svindende skorstene og asfaltens tryghed, tanken om denne styrke.
Tålmodigheden i sporvognene og den legitime selvbevidsthed mellem fisk og køer, værdigt.
Nu spiser de igen, vennerne, musikgafler og statuerne tager sig til halsen.
Den sidste lander på Amager med horisonten selvfortærende mellem hjulenes svirpgummi.
Bryster sig op igen mellem hullerne med hullerne, drejningen, slusen, strækningen.
Danmark står ude. Danmark. Danmark. Danmark.
*
Eller hvad med denne musik:
Søndergaard igen
I Ferring lukker de døde havelågen efter sig men det trækker alligevel.
Kirken har sine komplekser gående med fyrtårnet lidt sydpå hvem rager mest op?
Søndergaard kommer ud af en mand af cement. Han går igen.
Søndergaard maler tid evig tid. Det landskab kan aldrig blive Søndergaardsk nok.
- Ham hængemulen, Fædrelandssange, 1967.
Ja, man ka’ høre Schade i regnen og mærke Rifbjerg i solen, være i det, som en del af vort. Og i guder, hvor lægger vi mærke til mangt og meget, i kraft af så mange fine danske poeter, ja, det går an at blive lidt vemodig – lidt sne ville sikkert få det til at tippe..;)
Nu tænker jeg på dig nu og hvad er det der ligger i forgrunden på gaden skrammel? Åh, vi skal igennem billeder allerede gammeldags bøger i skuffer længst nede falmede i mørket dårligt papir så blændes der op og det er Exalon 1945 Exalon i Absalons by en bunke skrammel en flok mennesker der piskede ind gennem døre og vinduer som sen hidsig sne hvirvlende rundt og ruskede og flåede og kastede ud gennem vinduer gjorde vinduet til brækhul og aggressionerne lå der i en dynge. Exalon højt til hest med en måge på hovedet stirrer frem og tilbage og som sædvanlig stod der en parat løbet ned fra Rådhuspladsen i fhv. hvid cotten-coat lugtende sig frem med en søger en linse en velkomst byens glædesbræk foreviget og det danske smil en hidsig dynge stole knust piano og en skål med italiensk salat næppe holdt sammen af erstatningsolie lamme gulerødder og bløde faldne filipensærter. Følsomme hinder altid udsat i alle højder og dybder for indtryk kamera svævende og gående løbende fra frelser-globus til trækker-fliser den underjordiskes pissoir-tryghed og tårnets lodrette håndsved faldet klokkeslagene trukket ud i fortynding tuben skal trykkes nedefra rulles op sagligt ikke klemmes vanvittigt her og der tryk byen frem sagligt nedefra rullende opad og til sidst er skriget meget tyndt og lyden strømmer tilbage til klokkerne der vokser og vokser og fylder tårnet og revner det og på Langbakken må man vende sig og se dette syn en selvfølgelighed der pludselig splintres sætter skibindingerne fast men stirrer igen fordi det er løgn og det er det og det er det ikke Vor Frelsers kirke revner fra top til tå og Absalon rider frem gennem klokkens pandebrask med åben mund også han er fuld af lyde en råber proppet med århundreder der må ud holder stenhesten i tømme men fjedren er for spændt vrinskende af sin indespærring sætter den hoven på Christians slår op mod Trekroner og Absalon krigeren klamrer sig ikke helt comme il faut til flankerne og udstøder krigsråbet Exalon Exodus men snubler i det og føler forvirringen nærme sig ved synet af tårnene hvordan var det med ham selv han griber sig hermafroditisk til skrævet forvirringen af køn og navne Adam tænker han Adam nej, en lærke, en lærke løftede sig og kimingen blev kørt i korrekt stilling så der kunne være en bakkekam at forcere men det var et andet sted en anden by en anden kirke med to tårne to tårne og der skulle en kriger og en biskop og en ny by til at udrydde denne tvilling fistlen i kødet i kødet inden i kødet Hafniaskinken født i hemmelighed en meget sen aften og veerne faldt senere som kardæsker fra Sundet og igen sank et tårn i grus oh, musikalske og selvbevidste hovedstad ej til flække støbtes du men er det tårnet sang klokken sprang og sang mens opfinderen lidt senere i århundredet greb om sin magnet og sagde at til højre fra tommelfingeren nej i tommelfingerens retning altid i tommelfingerens retning er polen og hver gang han skulle tænke på noget andet måtte han gribe denne jernstang med viklerne på og sige til sig selv det er i den retning polen ligger og svulmer og biskoppen rider mod blomstertorvet og husker sine femogtyveører men har ikke nok fordi hesten fylder til tre parkometre og han må sadle af og stå et kvarter på gadehjørnet af Købmagergade og Gå-strøget med fremstrakt hånd og tigge sig til lidt moderne skillemønt mens provoerne lader som ingenting fordi man skal være god ved alle selv stenkrigerne i hjelm og lanse men borgerne vender ryggen til og en giver en femogtyveøre og skamfuldheden og skyldfølelsen varer helt ned til Vagn så blomstrer den af og sættes ud i stiklinger ved Krinsen der i dagens anledning har en helt ubehersket jaloux hest selv om den er af bly og ikke af sten og den lar budstikken gå først til kæmpeuhyret på Sct. Annæ der grusser sig så Kresserjan råber ikke igen ikke igen men den er sgu ligeglad og da ingen synes at høre den eller ham galoperer krikken modsat færdslen ned ad Bre’gade og så går ellers den vilde jagt udsat for to siden ti heste gennem Magasin du Nord Crome og Goldschmidt Illum Fonnesbech og Thomsens magasiner og ender foran folketinget hvor hipoerne standses af et parlamentarisk prrrrrr tolv folketingsbetjente har fjernet Frederik Syvtal og lagt ham i kongens repræsentationslokaler og nu sidder Hækkerup under hjelmen og ingen kan se forskel kun hestene der er klogere end du og jeg det er forår tænk at have en hals af sten en hals i overstørrelse endda og være grundlægger og militarist og kristen ikke så mærkeligt han er tørstig og et øjeblik strejfer mindet om hedenskaben ham de gode ramsaltede historier skulle man tordne hen og lægge trynen ned i vandet og suge og suge og suge ligesom brormand i sin tid i kamp mod midgårdsbørge ædel kappestrid hvilken slubren slusemesteren ude i syd går hurtigt i stykker styrter frem og tilbage vandet fosser bort skibene står et øjeblik balancerende på en lang mønjerød kineserfod tumler om i dyndet og fiskene springer som tanglopper og deres dødsskrigs papir strømmer ud af telexapparaterne på alle redaktioner et skud der ligger slusemesteren for egen hånd og selv dem der så det ville ikke tro at Ørstedsværkets sokkel var så stor men det er ikke sandt og Kalvebodens vand er ikke rart at drikke selv ikke for en mand af sten nej, Exalon er bedre Absalon parkometret løber ud og hesten vrinsker folket er parat til fest og glemsel mørke år er kastet op og det er lyst i maj stolene kan brændes og Hans Wegner Børge Mogensen og selveste Finn Juhl kan gøre andre male striber op og ned ad strøget lægger fliser og spille lidt revy Søren Kierkegaard har siddet der og klappet for hver gang Knud Pheiffer sang og fik succes og de er døde begge to på hver sin måde og de har striber på og folket klapper men Exalon er gået ud og det er også helt forkert at dette gamle enkle sted med sit møblement og glemte komplikationer skal danne rammen om vor helt spontane hyldest til den gravide stenhest biskop Absalon kom nu herind si’r Urban Hansen viklet ind i 800 pandekager oversmurt fra top til tå med velstandssyltetøj kom herind i mit Rådhus vi er alle lige og kører sporvogn nu som dengang kom lad os tage en tur til Bellahøj og køre rundt om Brønshøj Torv med linje to og når så mørket falder på står vi sammen på balkonen og modtar folkets hyldest ser på lysene i Politikens vinduer og pigerne på det smarte Richshus fra dengang i trediverne da du blev født og Exalon var til endnu og ikke brændt og møblerne slet ikke købt så kan de passe hesten nede på brandstationen for der blir ingen ildebrand i nat og ingen løber efter sprøjten mens manden laver skitser til det stik som siden skal vise os hvordan byen så ud før imens og da den brændte og du fortæller helt stille lige i mit øre om hvad du så i alle disse år oh, sensitive hinde af granit gamle fotostat med Exalon på hodet og en måge i din højre hånd flyv op imellem tårne spir og ure syng og slå i tid og evighed vort hjertes melodi mod forårshimlen.
Hvilket veritikalt digt fra Rifbjergs taster, nærmest et helt højhus. Ja, højtiden nærmer sig jo også med små hurtige skridt. Grødmad og ugletræ i de små hjem er snart til at få øje på, og gavernes tid er ved at indfinde sig :))
Højtidsstemt skriver Sophus Claussen også:
Morgenprækener
Er jeg dømt i denne Verden af en umild Dommer? Endnu blomstrer mine Urter med en høstsød Sommer.
Den septemberklare Himmel skænker Sol og Brise. Jeg har Ord som Brød i Kurve, dersom Folk vil spise.
Naadegave, mer end anden Lykke, skabende Talent ved din Ild et Liv igennem holdt jeg Faklen tændt.
Lukker Verden for min Sang og Tak sine Porte i i mit Hjærte jubler tusind Farver som jeg gjorde fri.
For min Fjendes Magt at overvinde skal de staa mig bi - de skal lønlig over Fjeldets Tinde vise mig en Sti.
***
Hjemfart
Skibene ligger paa Genovas Rhed; men Skyerne taarnes til Slotte. Dagene flyver, September er nær. Gør Baadene flotte til nordiske Storme, stridere Vejr!
I Nord, paa den lave Bred, hvor Tusmørket evig har hjemme, vil vi drømme en Efteraarsnat under blygraa Skyr. I de dyndede Byer, som gemme Vandrotter, Sluser og indfødte Dyr.
Nu svinder i Syden vort Hus, det høje med Skoddernes Røde, der laante os sommerlig Skygge og Hvil. Byger og Bølger vi møde, Bølger og Byger! Vor Smakke har Il.
Jeg frygter ej Udyr og Slud. Min Moder vil Lysene tænde, en tindrende Fest for den hjemkomne Søn. Og min gode Søster vil kende en Broder, hvis Vilje har voxet sig skøn.
***
Bevidsthedens Grænser
Dit Hoved siger: Jeg er Aanden og jeg er redebon og nær forhaanden. Man viser mig et Kim til noget stort, — straks i mit Indre er det gjort som Trær, der bugner ud med underfulde Vækster: dér synger Fuglene mit Hjertes Tekster. Min Overdaadighed kan ikke rummes, men nu skal jeg af Legemet fordummes.
Dit Legem siger: Tag mig med og lær mig Led for Led det ny og herlige, du ved. Det er ej nok, at Lyset standser i Kløgtens Spil paa Pandens Høje, mens jeg gaar om med ubelyste Sanser og paa hver Finger ønsker mig et Øje. Ak, hvor de dumme Sanser støje!
Man sku’ tro det var maj, jamen du søde milde, træer knopper jo mens der salmes om granen, sikke et julevejr. Nå, i det mindste stokker gamle ben jo mere sikkert afsted. Men apropos gamle sange og viser, jeg ku desværre ikke finde Jan Eggums min sang – din vise, tænkte jeg i stedet at hænge ham her på ørerne, nu træet soler sig: https://www.youtube.com/watch?v=M-D3YJnHgKw
November 1986 skælvede en hånd de sirligste linjer af sig, sikkert i sund vrede over en selvtilfreds trosonani der gennem kulturhistorien så ofte oprørtes over kravet om frihed fra omklamrende ortodokse troende, et krav der i samfund stadig mødes med uhyrlige overgreb, hvilket en fri pen som Henrik Nordbrandts selvfølgelig ikke kan godtage:
De som påstår, at Verden og Gud er ét har aldrig set grundigt på en tandbørste! De tandløse ved dette. De sidder rundt om i verden og rækker tunge af Gud.
- Fra Håndens skælven i november, 1986.
Tanker tæt på jul
Så vidt jeg kan se, må det engang blive dig der til allersidst har skrevet dette. Da slutningen altså kommer først implicerer det Gud, skal du nok få indskudt. For Guds veje er uransalige, siger man. Men jeg siger: Der er ingen gud uden for ordet Gud, og jeg ville ønske Jesus havde holdt sig til ordet. Hans mirakler finder jeg lidt smagsløse. Jeg tror, jeg kunne have troet havde det ikke været for dem. Da ville jeg i dag have været kristen og hvem ved? Muligvis general. Der har været kristne generaler før mig på nøjagtig samme måde som Lazarus alligevel endte med at dø. Hvorfor så trække det ud Her ved midvinter står de uransalige veje fulde af vand som i en vild drøm om at forvandle sig til is smelter sammen med solen, lige før den forsvinder. Jeg kommer ingen steder men ældes med tiden hurtigere end tiden går. Det siger sig selv, siger du. Det hænger sammen med, at du for længst har skrevet dette så det snart er jul, hurra for det! Hvis Gud i den anledning skulle gå i rette med mig vil jeg anføre begrebet digterisk frihed ligesom han skal være velkommen til at gøre det samme.
- Fra Pjaltefisk, 2004.
På spørgsmålet om hvad et digt kan som andre kunstarter ikke kan, svarer Henrik Nordbrandt i Året har 16 måneder:
”Alle kunstarter kan noget forskelligt. Digtet kan sætte ord på. Det kan faktisk ikke meget andet. Det er ret jammerligt, at det kun kan det. Maleriet f.eks. kan sætte form på og farver på, men digtet kan kun sætte ord på. Det er meget fattigt på en måde, men det er måske netop den fattigdom eller mini- malisme, som kan gøre digtet så præcist, når det endelig en sjælden gang lykkes. Med helt almindelige ord kan det åbne for noget, der er helt ualmindeligt.”
- En herlig måde at udtrykke det på, og nu vi er ved det herlige, måske endnu et bud på en læseværdig julegave til sig selv, eller en man holder af – forøvrigt indeholder den nogle spændende fotografier af Krass Clement.
Gl. smukke huse med en smule anstand, som fx. huset hvori Gyldendals huserer, ka udmærket tænkes at være en nissebolig værdig, samme ku siges om Nisse-ambassadøren Ib Spang Olsens, der tydeligvis var et nissemiljø fra kælder til tagskæg - men nissen vidste jo også hvad han talte om: https://www.youtube.com/watch?v=YxS0Gw4kXvg
Nordbrandts Året har 16 måneder kender jeg kun som det enkle digt med den titel og ikke resten af bogen. Den er nu noteret, og tak for julegavehintet til både mig og den anden ... :)) Google er en god ven at ha' ved hånden, når man søger bøger eller så meget andet af det skønne. Og hør engang, hvad jeg fandt på denne vandring ad skyvejen:
Om at skrive digte skriver Pia Tafdrup i Over vandet går jeg med sine ord noget tilsvarende:
"Digtet begynder undertiden i et drømmeøjeblik og ganske af sig selv, eller ved at to ord kolliderer og straks sætter en større bevægelse i skred:
"Mellem altid og aldrig er det at tingene sker et åndeløst sekund når man mindst venter det forandres verden"
"Noget som ikke har været før, og som i sig rummer alle muligheder for en ny væren, dukker op. Eller processen kan starte næsten umærkeligt med en tone, en rytme, et musikalsk motiv, en splint af noget næsten glemt eller en fejllæsning. Tilmed oplevelsen af fravær kan sætte sproget i bevægelse. En moderne fysik vil hævde, at der altid har været atomer, altså at noget har været givet. Et eller andet forekommer, men det kan være yderst diffust, hvad dette noget egentlig er. Der eksisterer et stof, en amorf struktur, der via transformation bringes til at antage en række former, men vigtigt: Digte skabes ikke af intet. Noget er. Ligesom vi allerede ved fødslen har ni måneders indtryk bag os. Det, der oprindeligt var udgangspunktet for digtet, og som ofte kasseres, findes alligevel som et usynligt sted og har sin særlige funktion i digtet."
Nå, tilbage til årets måneder, så fandt jeg for nylig i den lokale genbrug Forelsket i Aaret af Hans Hartvig Seedorf, og det endda uopskåret til blot en femmer. Den er opdelt i årets 12 måneder og er en skøn bog med vignetter af Ebbe Sadolin. Jeg er kun lige begyndt på den og eftersom, jeg har for vane at begynde baglæns, så har jeg kun lige nået december og november. Men jeg er også allerede forelsket i resten af året :))) Den er skrevet ligeså poetisk som Edith Holdens Naturdagbog af en engelsk dame år 1906, og de to bøger fortjener helt bestemt at lande i et par kærlige hænder med sans for natur og jord under neglene :))
Godmorgenhilsner her på denne juleaftensdag Morgennissen RoseMarie
P.s. Og nu vi er igang med julegaverne, så har Ebbe Sadolin jo altså også skrevet og illustreret "Vandringer i Venedig". Ja, det er jo kun jul én gang om året, ikk'?
Et udmærket exempel på den gode snyd, ja en udmærket tiktak, med hvilken man ganske overser temmelig megen indviklet udenomssnak, der ligefrem ku’ minde om examenslæsning, ti hi..;)
Med de 16 måneder fik Nordbrandt klart favoriseret november, der jo også er en udmærket måned til mangt og meget, bl.a. er der ikke langt til jul – som interessant variant, kender jeg fx to der holder føs’dag hele to gange om året! –, m.a.o. er der ingen grund til at begrænse fantasiens muligheder for festlig udfoldelse. Ydermere kredser bogens samtaler om adskillige kernesunde tanker, der ikke engang ligner de mange andre af slagsen. Så den ka’ du, der jo så vil begynde med epilogen, glæde dig til – på selvsagt drillenisselig vis, naturligvis, hvortil jeg her vil slutte med en slags begyndelse:
Året har 16 måneder: November december, januar, februar, marts, april maj, juni, juli, august, september oktober, november, november, november, november.
- Henrik Nordbrandt.
mvh Nissen – der slet ikke ka’ forestille sig en jul, uden vinterkrigen mellem Anders Rap og Rip, Rap & Rup! P.s.: Ebbe Sadolins Vandringer i Venedig står, blandt få andre fine sager fra hans hånd, som en velholdt nydelse, ja kigger nærmest ud af reolen som en lille bagtanke! Ha’ en god aften, RM ;)
... også en Glædelig jul til dig. Jeg kan høre nisserne pusle, kan du også høre dem? Jeg tror faktisk også, jeg lige så toppen af noget rødt ... :)))
Selvom jeg nu anbefalede Ebbe Sadolins Vandringer i Venedig, så har jeg aldrig haft den i hænderne selv. Jeg har den om Rom i reolen ... eller er i en af kasserne ... UPS!, de er der stadig, de kasser :))
Drøm dejligt, måske du allerede er landet i drømmelandet nu ... RoseMarie Natnissepusler
Håber du hæs af salmesang, ja måske gode cigaretter, nu har slået rod i nydelsen af rester fra gårsdagen and, dog med en anelse samvittighedsnag over den ellers så smukke rappe gang; ja egentlig burde man jo nøjes med at spise deres mad, hvis ikke også dét var galt. Så lad os blive ved nydelsen, her på årets vippe, og med en røst nogle år forinden – og helt uden stemningen af ord der står og græder, som man næsten hører i en nyere biografi; ja der burde ha’ været et tredje digt, men Ingeborg Bachmann var på tur med farmand i Klagenfurt, så du må altså nøjes med disse – desuden ved jeg jo hvor glad du blir, når jeg vifter lidt med Gyldendals lille røde, så, here we go, som nissen sagde:
New Year on Dartmoor
This is newness : every little tawdry Obstacle glass-wrapped and peculiar, Glinting and clinking in a saint's falsetto. Only you Don't know what to make of the sudden slippiness, The blind, white, awful, inaccessible slant. There's no getting up it by the words you know. No getting up by elephant or wheel or shoe. We have only come to look. You are too new To want the world in a glass hat.
*
Ode for Ted
From under the crunch of my man's boot green oat-sprouts jut; he names a lapwing, starts rabbits in a rout legging it most nimble to sprigged hedge of bramble, stalks red fox, shrewd stoat. Loam-humps, he says, moles shunt up from delved worm-haunt; blue fur, moles have; hefting chalk-hulled flint he with rock splits open knobbed quartz; flayed colors ripen rich, brown, sudden in sunlight. For his least look, scant acres yield: each finger-furrowed field heaves forth stalk, leaf, fruit-nubbed emerald; bright grain sprung so rarely he hauls to his will early; at his hand's staunch hest, birds build. Ringdoves roost well within his wood, shirr songs to suit which mood he saunters in; how but most glad could be this adam's woman when all earth his words do summon leaps to laud such man's blood!
- Sylvia Plath.
Preludes
I The winter evening settles down With smell of steaks in passageways. Six o’clock. The burnt-out ends of smoky days. And now a gusty shower wraps The grimy scraps Of withered leaves about your feet And newspapers from vacant lots; The showers beat On broken blinds and chimney-pots, And at the corner of the street A lonely cab-horse steams and stamps. And then the lighting of the lamps.
II The morning comes to consciousness Of faint stale smells of beer From the sawdust-trampled street With all its muddy feet that press To early coffee-stands. With the other masquerades That time resumes, One thinks of all the hands That are raising dingy shades In a thousand furnished rooms.
III You tossed a blanket from the bed, You lay upon your back, and waited; You dozed, and watched the night revealing The thousand sordid images Of which your soul was constituted; They flickered against the ceiling. And when all the world came back And the light crept up between the shutters And you heard the sparrows in the gutters, You had such a vision of the street As the street hardly understands; Sitting along the bed’s edge, where You curled the papers from your hair, Or clasped the yellow soles of feet In the palms of both soiled hands.
IV His soul stretched tight across the skies That fade behind a city block, Or trampled by insistent feet At four and five and six o’clock; And short square fingers stuffing pipes, And evening newspapers, and eyes Assured of certain certainties, The conscience of a blackened street Impatient to assume the world. I am moved by fancies that are curled Around these images, and cling: The notion of some infinitely gentle Infinitely suffering thing. Wipe your hand across your mouth, and laugh; The worlds revolve like ancient women Gathering fuel in vacant lots.
- T. S. Eliot.
mvh & fortsat glædelig jul! ;) Simon P.s.: faktisk kender jeg godt det med kasser der samler tid. Det er en meget underlig fornemmelse at åbne sådan en kasse og hive arkæologi op af tidens brønd, minder der pludselig får luft, følelsen af pludselig at få gaver man længe har ønsket sig, og pludselig at være langt væk i et andet land når man stikker næsen i gammelt tøj m.m. Jeg har en gammel klamys, som én engang ”bandt sammen” til mig i julegave, et kært gensyn åbenbaret fra en sådan kasse, der nu bare lugter af mig…;)
Ikke nok med at udfordre mig på englesproget, så byder du også mig og mine manglende sprogører trods og fortsætter over i det tyske. Ja, tænk engang på en højhellig juledag at begi' sig ud i nissedrillerier, Simon altså altså. Nå, men nu må du så hellere ta' fat i den grønne af slagsen ... tju hej :)))
IS I GRØNLAND I Grønland stod en lille tøs i sneen hvor hun hundefrøs men pyt – hun fandt en stor klump is hun blev så glad – hun gav et fnis for isen lå og flød i vandet hvor der var fisk og meget andet der svømmede kæmpe store hvaler og sælhunde med fiskehaler der sejlede isbjerge og skibe forfulgt af deres kølvandsstribe så gik hun hjem og smelted klumpen for der var ingen vand i pumpen hun blanded sig en kande saft og bedre drik har ingen haft.
I Grønland stod en lille fyr han spiste is – og den var dyr men flødeis er lækkert guf og fyren åd den i en ruf så han blev ganske kold i maven men derfor blev han ikke gnaven han havde flere lommepenge og fik en ny is inden længe mens koen stod i Danmarks land den gumlede græs og slubrede vand og bonden malkede mælk og fløde til børn i Grønland som var søde så de ku’ få en flødeis til deres lommepenges pris.
Charlotte Blay
***
Kling klang iskrystal nisseøl og sukkerknald julemanden kommer snart er de søde børn parat Oppe i det kolde Grønland bor en rigtig julemand.
Kling klang iskrystal vil du med til julebal træet står i al sin stads der er gløgg og juleknas oppe i det kolde Grønland bor en rigtig julemand.
Kling klang iskrystal julelys og tordenskrald få en gave – smag en kage men det er forbudt at plage oppe i det kolde Grønland bor en rigtig julemand.
Kling klang iskrystal sagen i en nøddeskal hvis du vil med slæde hjem kører rensdyrkanen frem oppe i det kolde Grønland bor en rigtig julemand.
Ha, ta’ dén Simon – og tak for kaffe! ;) Faktisk oversatte jeg tidligere lidt, men får altså denne underlige smag af bøttepapir i munden, og mener jo, at så smukke strofers fødselsvræl selv bør danse i øjne brune som blå. Men selvfølgelig, nej man gør ikke den slags ustraffet, og må slæbe kuglen efter sig i søgen efter nøglen til verselinjerne – men se nu lige dér, om ikke nogle af de spændende glyffer (denne gang) er dresset ud med nøgle, sagde jeg taknemlig. Egentlig ér det sprog jo en sang (til de varme lande?) – men tænk at ku’ ku’, hører jeg mig selv sige, og får igen denne mærkelige fornemmelse i maven ved tanken om naturen deroppe, som jeg jo ved, er et hjemlængselens suk i mange maver. Dog er det jo noget af en spadsurtæer for små nisser, der altså både må sejle og propellere, hvis naturen deroppe ska’ trommes ind på nissemaveskind. Men sikken musik, ja et syn – vel ikke kun for guder? ;)
Glædelig jul til dig også – håber du i år blev rigeligt begavet (hi hi, hvor jeg altså elsker den sætning), med sager du selv drømte om at købe. Nat-nat fra Nissen – med en smule: https://www.youtube.com/watch?v=ZbCk72tS2kI
Vejrindsigten: næsten ingen skyer, husk luffer! Udsigterne: Ja, der er jo nogen tvivl om livets grundidé, at der skal to til et menneske, mand/kvinde osv., men der skal uden tvivl to til en bog, læseren og forfatteren, og nu kommer så hittet: Omskrivninger af Morten sand Iversen – som dagens pip, nærmest en antologi, et evangelium, øj øj! ;)
Man kan kun tigge og bede om at de forfulgte aldrig bliver forfølgere. - Nelly Sachs.
Her ved årets udgang (i brag og stjernetåger), ka’ man sgu’ godt få det lidt som Piet Hein, der her går og skyder andre skud, ja få lyst til at putte ørerne i lommen, til de andre:
Jeg gaar og vaarer
Lige nu før Dyrehavens træer skifter skrud, vandrer jeg derud og sier, hvordan de skal se ud. Folk som gaar forbi begriber ikke, hvad jeg gaar og. Dét skal jeg fortælle Dem: jeg gaar og leger foraar! Hvor jeg gaar og peger, skyder bøge deres skud. Dét træ! Og dét træ! Og saa er de sprunget ud.
Vintersorte grene viser æddergrønne vifter. Dét træ! Og dét træ! Og hele skoven skifter. Jeg er selve vaarens milde gud, som gaar og vaarer. Det dejligste ved foraaret er selv at være foraar. Turen gaar fra Hjortekær og ned til Røde Port. Dét træ! Og dét træ! Og saa er det hele gjort.
*
Vi verdenscentre Filosofisk gruk.
At jeg er universets midte, er ingen hazarderet dom. Jeg slutter mig rent logisk til det. For resten er jo udenom.
Her morgenen inden årets udgang, lidt af Bjørnvigs slotte, måske højstemt stående i nye – Hr. Eros slyngende sig rundt i elskoven:
Den hvide væg
Der står et langt lavt vinterlys fra ruden hen på væggen overfor –: et ganske stille lys på en planetvæg, som flytter rummet ind i stuen her, her hvor jeg sidder grundende alene efter drømmen rusen festen fyldt af en dyb varm mættelse, organisk velbefindende, som bliver ved og strømmer over i en vågen søvn – uden behov for andet end for lyset, som lever ubevægeligt i luften og indladt i en vellyst diamantklar og uden optakt eller synken – fraværende er dog intenst til stede i et usynligt punkt, som er en åbning, et intet som blir til en ny pupil at se på nært med indtil nært blir fjernt – et tilløb til et flygtigt sfærisk øje.
Alting står stille, svæver, er beskinnet og skyggeløst og fjerntfra som kun ting i det ydre rum. Hertil går ingen vej og ingen vej herfra. Men paradisisk og ensom står den hvide væg i rummet –
*
Agerhøns
Der lyder en hjertegribende pippen i morgenmørket, halvvoksne agerhøns flokkes på bakken: en kort stund deres med mørke øjne sorte som sort vand i halvmørket – hvad mon de klukker de fuglesøskende små` Et sprog må det være siden det rører mit hjerte så ømt omtrent som den nøgne huds membran blir berørt af min elskedes øjenvipper.
Bevidsthedens tærskel synker og lige over den ser jeg græsser og skærmblomster vandre forbi og i øjenhøjde, ser blågrå halse og flerenes strå mod stråler og egebladsvissent brunt i fanen rodfæstet i deres løbende jordkroppe, dugges og mens de ransager bakken og pikker larver og frø, vokser den bløde klukkens jordrunding ud over himlen.
*
Kan kærligheden –?
Kan kærligheden, den fjernfødte fri, bygges inde i bord stol køkken og seng, baderun barn og smukke ting? Holdes i livslang stuearrest? Nej, i hændernes lagt om dit ansigt, i dine øjenlåg under min mund lever og ånder den –
er hvor vi er og bevæger os hen. Vinget drager den os mod forandring, ny uvished og intensere liv: morgenglød i vor fryd ved langt mer end hinanden og vort. Selv hjemfast rejser vi mod den stigende sol, først skilt af det sidste mørke.
- Thorkild Bjørnvig, Morgenmørke, digte – med grafiske arbejder af Bodil Kaalund,1977/79.
P.s.: Lidt Halfdansk lune, har man tit brug for, bl.a. for at udholde lunefulde politikere og andre skærmplanter, men grundlæggende til bevarelse af sit gode humør – apropos nytåret i Thors festsal:
Noget om elektricitet
Jeg sidder i stuen og hører de vældige brag, når Thor med sin bukkespand kører på udhusets tag, og ser, hvordan uvejret trækker elektriske runer i rummet om ensomme flækker og sognekommuner.
Først klipper et lyn silhuetter i himlens kardus. Så kommer en torden og sætter sig tungt på vort hus. Den slipper en lyd, så det knager i murværk og planker og kalkpudset hænger i flager på vildvinens ranker.
Så lyder der dråbemusik fra den ormædte kål, og lynild går ind i mit blik som en glødende nål. Min søn, som kan li at forfærde familjen, betror den med skingrende stemme: Nu er det faen lyneme torden!
Så buldrer og brager det atter, som foer der en jet herned, hvor min sælsomme datter går rundt med kasket og hvisker forvirret og hektisk i døren til haven, at hun vist er blevet elektrisk på bunden af maven.
Fjernt brummer en bjørn, og en drage spyr ild i nordvest. Men dagen er kommet tilbage med solskin og blæst. Og ungerne traver ad stier, hvor pytterne blinker og leger, at naboens kvier er røgede skinker.
*
Samme har man for Hr. Andersen, der med sol i øjet jo hævder, at nogen altså griner af hans sorte humør:
Bordbøn
Giv mig i dag mit brød at smøre. Blødt og strengt skal mødes i mine hænder og smørets solskin overvælde brødets mørke. Lad mig røre ved det vi lever af, brunt brød, gul smør, kærlighed.
*
MEN
Men her er også det må vi ikke glemme kun vi der har set det kan give det viddere de lyse nætter de mørke nætter og alle dagene gratis fuglesang en bunke småfrøer der går i land og flere blomster end der er knaphuller til en ung pige der har en sort plet på kinden sikkert uden at vide det og man ved ikke hvordan man skal sige det til hende og så snakker hun uden videre udenlandsk man får lyst til at tage hende med på en færge men gør det ikke fordi man som regel skal noget andet først så man nøjes med at omtale pletten som hun fjerner med lidt spyt på en snip man synker sit eget mundvand og går langt ind i reservatet med flere fløjt på læben i minuttet.
En nytårshilsen med skælmske glimt og skud i øjet ;))
Så gik året
Et glæd'ligt nyt år til hele landet! Det gamle, slidte var tit forbandet, men vi kan gøre det nye bedre for mødre, afkom og deres fædre! Lad glæden vokse og hadet svinde. Lad regnen falde og solen skinne! Lad blomster blomstre og piger yndes - og julemaver en del fortyndes!! Lad men'sker mødes og tindre glade lig sød musik af Jens August Schade! Gi' pokker i om din middag branker, blot livet leves og hjertet banker! Gid små og store lidt mindre strides! Gid Jordens skatte lidt mindre slides! Lad frihed råde i Thy som Thule, lad grønne jakker bli'e blå og gule! Glem alt om skatten men husk dén ene, der er din balsam og din sirene! La' vær' at ligne et drops, der sluges, for livet er her, og det skal bruges! Kom nu med smilet, skru op for charmen, Læg dig i selen med hele barmen! Kom glæd'ligt nyt år med håb og honning - og go' formaning af daners dronning!
Tak ska’ du ha. Godt nytår fra mig – hodet just nu, har vist kun øje for det nærliggende, og tænker, at det nok vil være bedst at lægge sig varsomt tilbage på puden. Ser du, skærmen skærer lidt i øjnene, kaffen smager ikke, men tak for fint digt ;)
Ja Schade gjorde godt i Mellemrummet, han er bestemt også fin og har leveret megen fin tankemusik, næsten Mozartsk på en Kierkegaardsk facon..;)
Jeg tænkte lidt på, om du så kom i vej med de 16 måneder, ja måske ovenikøbet har lagt dem bag dig, samt hvad de evt. ku’ bidrage til rent atmosfærisk, eller bare af for- ell. beundring? Også han er jo en herlig og tilmed nulevende tænker, med fint konstruerede tankebilleders ofte smertelige virkelighedsforankring i som bag sig. I og med de 16 måneders mange bagtanker, udfyldes der jo parenteser, altså udbytterig læsning der gør godt ovenpå sådan et juleflow – nåja, nisses gør det vel endnu, har tilmed hørt sige, at nogle nisser til påskeharen hopper på bordet, selv om det vist kun er himmelnissefolket.
Nå, ik’ mer pjank, selv om det er alvorligt svært at nisse sig alvorligt op, i januar måned uden sne – men:
FORESTIL DIG NU
Forestil dig nu at der ikke er andet i verden end dig og sne. Jeg har forestillet mig det og forestiller mig det lige nu. Lige nu fyger sneen rundt om huset og bortset fra huset er der kun sneen og mig i mørket. Uden mørket ville jeg muligvis være ét med sneen og derfor hverken have set mig selv eller sneen. Så takket være sneen ved jeg nu, hvad det er i dette hus døden savner.
Henrik Nordbrandt, Besøgstid, 2007.
Pyha, en smule for dramatisk for morgennisser, og selvom jeg ikke just savner bjældeklang ovenpå nytårsfesten, gofestligmorgen til dig.
Åh ja, jeg tror, jeg forstår din oplevelse af dagene med bjældeklang, og så den lettelse der opstår, når hverdagen igen ta'r over ...fra i dag, og her er Nordbrandt og de 16 måneder helt fin at lande med. I al den lyd af bjældeklangen har jeg faktisk helt glemt at få hentet bogen på biblioteket, så det må være en af denne dags glæder. Tak for at få mig til at huske ... :))
Jeg er helt vild med radioudsendelserne og dialogen mellem Nordbrandt og Jens Winther. Jeg har den dybeste respekt for Nordbrandt og den måde, han meget realistisk fortæller om og forholder sig til livet. Det er bare SÅ forløsende, og jeg sad flere gange og jublede :))
Jeg kan kun glæde mig til også at få selve bogen i hænderne. Jeg har på fornemmelsen, at det bli'r rengøring til indersiden af hovedet og glughullerne ud til en dag med lys og vintersol :)))
Havde den radioudsendelse baggrund i 16 måneder - den 2 radio?
Ja, han er en oppegående mand der har afprøvet livets hjørnestene, sandsynligvis med et godt blik på mennesker. Mærkværdigvis havde jeg lidt opfattelsen af et personligt misforhold, da Møllehave engang interviewede ham, og havde svært ved at greje årsagen. Uanset holder også jeg af flere digtsamlinger fra hans hånd - pssst! Ka' du se at komme på bib...;)
Det er skønt at høre Nordbrandt fortælle og også korrigere sin medforfatter, når han ikke bliver forstået. Han er god til ikke at udtale sig generelt og netop påpege, at det her er hans helt egen historie og opfattelse. Ærligt og meget jordnært med en stor selvindsigt om alderens og erfaringens forandring af øjnene, der ser ... og ligeså dagsformens briller, som kan være lidt som vinden blæser at ha' foran sit udblik :))
Det er fint at se interessen for akkurat dén bog, der udover de mange nærmest exemplarisk dårlige erfaringer med særlig kristendommen, netop synliggør den både følsomme og karakterfaste tænker, bag en temmelig omfattende mængde lyrik/poesi - for man sidder lidt med den anelse, at der er endnu mere godt i vente. Og dét er jo ikke den værste fornemmelse at vende sidste side med.
Tak for link, som jeg næsten må prikke liv i på et tidspunkt, hvilket var min natlige hilsen..;)
Året har 16 måneder og som bog er den nu i mine hænder. De 3 timers radioudsendelse om Nordbrandts år viser sig ved nærmere og lidt besværlig søgning at indeholde alle årets 12 måneder og altså 6 timers udsendelse. Så nu får du links til hele året:
Bosæt dig aldrig mellem bjergene og havet men løb frem og tilbage mellem dem hver dag. Du vil alligevel savne det ene sted på det andet og således hver gang undgå døden på halvvejen
Her i nytåret må der være lidt nyt, men inden Handkes strofer, lidt kendt fra én der tidløst fordyber sig tanketung i mange sind, en sommersvale i en barsk natur der betog ham, som den tar alt til sig, grusomt betagende:
Mismod
Er der opdrift et sted ved randen af Jordens bakker og skranter? Er der et slip i tyngdekraften og depressionen, en pause i tidens skubben og puffen, et hav som er rent – et sprog som ikke er hadets og negationens og dog kan bruges og dog er nøjagtigt? Er der et sted beskærmet af glemsel, en morgen på vej uintegreret i menneskers planer?
Må jeg fra uge til uge for øvelsens og for lindringens skyld betænke bier som summer azurberust over jordens blomsterbund, fugle hvis brystspejle lyser af lyset fra bjergsøer og vadehav, hvaler hvis rygge beskinnet af solen er paradisøer, venner og viise tilbage fra rejse og tusindårsfravær, kærlighed som ikke bestandigt elsker på andets bekostning – gravitationens slip. Ord som undfanget af andet end ord hører sindsbevægelsen huden og stunden til fugleskrig stormlyd formende hånd og sfærisk dybde, en havvendt gavl som begynder at lyse mens jorden endnu er jordgrå, figurationer af svingning og svæven –
- Thorkild Bjørnvig.
Bortsvævende ansigt! Stenene for mine fødder bringer dig nærmere: Fordybende mig i dem, bebyrder jeg os med dem.
- Handke.
mvh & god aftning under vandhatten..;) Simon P.s.: Ser i forbifarten et fad til ører komme springende ind i Mellemrummet, og helt uden at have løftet låget, her en tak på kredit..;)
The silver trumpets rang across the Dome: The people knelt upon the ground with awe: And borne upon the necks of men I saw, Like some great God, the Holy Lord of Rome. Priest-like, he wore a robe more white than foam, And, king-like, swathed himself in royal red, Three crowns of gold rose high upon his head: In splendour and in light the Pope passed home. My heart stole back across wide wastes of years To One who wandered by a lonely sea, And sought in vain for any place of rest: 'Foxes have holes, and every bird its nest. I, only I, must wander wearily, And bruise my feet, and drink wine salt with tears.'
- Oscar Wilde.
*
And The Moon And The Stars And The World
Long walks at night-- that's what good for the soul: peeking into windows watching tired housewives trying to fight off their beer-maddened husbands.
Lidt Ivan Malinovski, efter en rus i partikelbyen:
Flammen vil se mørket derfor dør den
Når jeg kun kan skrive med de sidste trevler af hjerte nerver nyrer kan jeg ikke skrive
så venter jeg til næste dag som stabler sine arabiske indiske japanske skyr over mit hoved
og så er verden nærmere end verden i fingerspidserne her lades alle hudløse ude
ingen panik sir jeg det går nok selv fuld af blod er postkassen grøn
det er håbets farve det går inte att gråta jämnt eller ændre verden hvis man ryster på hånden
skriver jeg hermed egenhændigt med de sidste trevler mellem nat og morgen
*
Benzinhjertet
Forude (naturligvis) døden I bakspejlet landskab på landskab Konsumerede marker og byer Afbrændte piger Spildprodukter Brugt tid Blå os Gas Målet en verden af ekskrementer Enorme køkkenmøddinger Spørg ikke hvorfor Du forbrænder forældre Æder lærer og idoler Grammofonplader Formgivne billigbøger Du har også et åndeligt røvhul Om bremserne er i orden Er af mindre betydning Men forstoppelse er en dødssynd Dit liv et måltid benzin Hastig indtaget Selvbetjening Speederen i bund Et flyttelæs på halvfjerds år Skal gennem dine pupiller Du skal drikke en sø Fordøje syv okser Tredive tønder skov I form af aviser Tygge dig gennem en hel botanik Platin eller plastic: Ned skal det Deraf afhænger Balancen i naturen Og den Fri Verdens fremtid Spørg ikke hvorfor Forude Endnu større marker og markeder Landskab på landskab Ganske almindelige Landskaber Af uvis varighed Saksen skjult Jernbaneoverskæring e.l. I bakspejlet (naturligvis) lutter ragelse Indrøm det bare: Du inhalerer livet Du er og blir et nåleøje Og tråden har to ender
Efter Ivan kommer datteren, så her Nina Malinovski:
Der er nu engang de sten der skal være her i verden De elskende som kryber sammen en grå morgen Der er nu engang de træer fugle blomster der kan være De drømme hvor nogen pludselig skriger Der er nu engang det vand som er De hænder der giver og dem som tager Det er lige tilpas og alt sammen som det skal være
***
At tale sammen er at forstå med hjertet Hele tiden at oversætte dét den anden siger til sin egen verdens dialekt
***
Efter en tunnel på to kilometer blir græsset lidt grønnere Og himlen bare en anelse mere blå
***
Der var en duft af hav fra din hud i nat Bare en anelse men nok til pludselig at huske at det var sømand du kaldte dig dengang vi to mødtes
***
Lader i drømme hånden glide hen over en afrikansk landsby Det varme ler Krukkens runde kant Den lysebrune latter Manden Og sandet under min nøgne krop
***
Se selv det nye er ikke nødvendigvis godt Slidt er smukt selv vi og verden
***
Der er hænder som omgående får en til at føle sig begæret Og rum hvor døden altid er Der er skove som langsomt fremkalder billedet af en nøgen mands krop Og øjne som får en til at se Der er vægge som får en til at synge Og kornmarker som byder op til dans Der er togrejser som i sig selv er et digt
***
Det er sensommer og svalernes skingre samtale om afrejsen overdøves af stemmen som mangler Fuglen, spiddet til vildrosens yderste gren, til stedet mellem før og nu til nu og altid. Ildrød på jorden hybenfrugten, sneglens glimtende spor over vejen, her gik jeg!
Jeg tæller ikke ligefrem mine døde noterer mig bare, at tallet stiger støt men hvad er døde tal mod sprældøde venner jeg har ikke noget imod de døde nogle af mine bedste venner er døde det påfaldende er blot deres usvækket livskraft modsat adskillige nulevende som er mere døde end levende jeg kender flere uafdøde som keder mig til døde mens de rigtige døde de professionelle har det med at gå igen på uventede tidspunkter blander sig i alt sætter skub i en kedelig samtale får syrener til at blomstre midt om vinteren kalder latter frem under en tandudtrækning kalder vrede frem under en blodfattig TV-reklame får en til at læse en bog igen som man ellers har svoret aldrig at ville læse mere minder en om at Limfjorden er til at man har oplevet ufattelige nordlys visse gespenster har smukke bryster en mørk og gylden latter andre er noget ved musikken for tiden har man et gengangerband bestående af harmonika og guitar trommer og tenorsax violin og cello plus hele to bassister de spiller en slags fusionsmusik Jazz og Mozart sømandsvalse og reggae Carl Nielsen med afrobeat jeg frygter ikke de døde jeg frygter mere de levende som godt kan tage livsmodet fra mig men de døde gir mig oplevelser for livet åh hvad var livet uden jer mine utrættelige vejledere i hvor levende livet kan være og så swinger det oven i købet dog må jeg passe en smule på de står altid og mangler en pianist og dér står jeg altså af.
Benny Andersen
***
Latter – siger du – latter! du tror der er nogen, som ler. Snarere er det en perlesnor, som drypper, hvor ingen ser, mange, små hoppende perler på et himmelblåt gulv af glas, hvor sydende flammer flænser i mørket omkring et palads.
Å – jeg må sige dig – lyde! man tror, at det ligger og ler; men lytter man – du - i en sommernat, så er det som noget sker. Som hopper der mange små perler i bølgeblå, pludrende hop i spidsen for andre perler i en endeløs traskende trop.
Lyde – du er som lanterner, der går i en nat forbi - grønne og røde – en perlesnor i en dryppende melodi; men midt i lydenes latterglimt og midt i lydenes gøgl den lyd af en uset tærnings sodbløde fald mod fløjl.
Den lyd – du af tærningers tyste fald i en bundløs nat, hvor tærningeøjne tælles, og skæbner leger tagfat - den lyd er den eneste latter – du - som ligger et sted og ler - ler som en bristet perlesnor, der drypper , hvor ingen ser.
P.s.: Der er risiko for glæde i skroget over Ivan Malinovskis Poetomatic, vi er tilbage i 1965, så det ska’ ikke hindre en god surmulen over tøsneen der lægger sig på øjenvipper, som det var så godt at mærke, unisset påklædt som bjørn – er frysende nisser set? Fascinerende er vejret, dets skiften, himlens farver og sene nætter i øjenhøjde med oppustede duer, der som nervøse linedansere trykker sig på regnvåde grene; eller hvad med lyden fra regnharpen under gåture i skov, lidt himmelsk, ikke - her lidt mer Malinovski:
seks æg i en hulning i jorden seks himle der brister af sang seks farver mundhugges i verden
hvad angår det lysets himmel
*
iøjnefaldende vissens fuldautomatiske forplantning dens gejle billeder: defloration undfangelse og barsel BANG
ære være dens hårde små frø bier ti vintre under et krat af visent ophav
*
når du ser på uret er det dig der går for langsomt
det er altid for sent
*
forklædt som magnolie indtar mordet tre drosler til morgenmad
Når rimfrosten lægger sig, er det næsten som en hilsen fra Kong Vinter og sneens verden :))
C-DUR
När han kom ner på gatan efter kärleksmötet virvlade snö i luften. Vintern hadde kommit medan de låg hos varann. Natten lyste vit. Han gick fort av glädje. Hela staden sluttade. Förbipasserande leenden – alla log bakom uppfällda kragar. Det var fritt! Och alle frågetecken började sjunga om Guds tillvaro. Så tyckte han.
En musik gjorde sig lös och gick i yrande snö med långa steg. Allting på vandring mot ton C. En darrande kompass riktad mot C. En timme ovanför plågorna. Det var lätt! Alla log bakom uppfällda kragar.
Med tak for en herlig Tranströmer, her en meter af Halfdan Rasmussen på skæret til endnu en dag med trillende barnevogne i sol og luft af iskrystal, nu de gamle stjerner står og glor mens månen blinker halv(forn)øjet. Sjovt er det nu at tænke på hvor mange små og store øjne der mon i aftes glemte alt omkring sig i ”gnomens” og Ib Spang O’s kolossale billedverden – selv vågnede jeg brat ved en dynes raslen med Faxerier fra Halfdan til Møllehave på maven, der nu luner sig i te og striktrøje. Det er blevet rigtig koldt! Apropos ska’ du nu ha’ et par centimeterbreve, der som en anden stjerne udstråler et humorideagtigt sind; guderne må vide hvem der fandt på ordet humoride, der også praktiseres og helt til ug med glans i Ester Nagels brevudveksling med Tove Ditlevsen, Husmor og skribøse, bare som endnu en optakt til humøret. Det ved Benny Andersen sikkert, han var jo en del af den tids fællesskab, viddet og menneskeklogskaben, hvad der vel også er egenskaberne som gør denne gruppe digtere til nogle af de foretrukne, den menneskelige varme og humoristiske begavelse alle vel behøver, for at holde snuden oppe i en tid hvor samfund vist er reduceret til fællesskab om ejerforhold. Ak ja, hvordan mon forresten det går med Møllehave…
Kære Johannes
For 60 år siden jokkede jeg træt og sulten gennem byen Nimes. Jeg ville ha været til Arles og hilse på van Gogh, men som blaffer be- stemmer man ikke altid rejseruten, så i stedet for de van goghske landskaber kiggede jeg på den gamle arena i Nimes. Det skete i au- gust 1938, og det er jo længere end længe siden. Næsten som man var samtidig med Napoleon, som det hele jo gik i kage for. Siden har jeg ikke været på de kanter, men din fax om jeres ferie nær Arles fik mig til at mindes det forgangne. Her styrtregner det så man føler trang til at bygge en ark som Noahs. Og da jeg alligevel ikke kan tåle sol på mit sarte legeme, til- lader jeg mig at nyde det skiftende vejr, som andre forbander og flygter fra. Jeg går ud i haven og plukker ærter og bælger dem direk- te ind i gabet. Det er som at spise en fontæne af små eksploderende klorofylbomber. Ah! Det med Ib Spang og forlæggeren har du misforstået. Jeg har for- længst forklaret nævnte forlægger, at jeg ikke har noget nyt, hverken i skrivebordsskuffen, i maskinen, eller på tapetet, og det har han affundet sig med og må ta til takke med en frokost. Ellers intet nyt under den manglende sol. Snakker et par gange om ugen med min familie pr. telefon. Spiser godt, drikker rigeligt, sover nogenlunde. Tar mig af og til til hovedet og fornemmer at det sidder hvor det skal. Bruger det ellers ikke. Håber at du og dine alle har deet godt. Hils. Hils. Hils!!!
*
Kære Johannes
1.000 tak for de 2 meter fax. Jeg er noget mindre skrivende, så du får denne her i centimeter. Udenfor: Hundekoldt. Inde i huset: Halvkoldt. Man blir kuldskær med alderen, så jeg polstrer mig med uldne trøjer og holder den indre kviksølvsøjle på normalen. Det er dog utroligt så meget du overkommer. Jeg blir helt forpustet bare ved at læse om det, selv om der ikke er meget pust i de gamle bæl- ge. For mig forekommer det overkommelige uoverkommeligt, næ- sten underkommeligt, hvis det udtryk ellers eksisterede. Jeg går rundt om mig selv et par gange for at få lidt motion. Ikke engang en enebær- busk har jeg til det formål, og stak jeg hovedet i sådan en ville det være helt uoverkommeligt symbolsk: Ene bær? Lutter bær, eller alenebær? Overvejede at købe sommerhus til børn og øvrige familie. I den anledning havde jeg besøg af Iben og hendes kæreste. En ejendoms- mægler gelejdede os rundt, men vi fandt ikke det helt rigtige, og pri- serne her er oppe i det højere skylag, så jeg har udskudt projektet ind- til jeg ramler ind i et hus, der ikke tar varig skade af sammenstøddet. Jeg går aldrig i biograf eller teater. Film ser jeg på TV, og FESTEN har jeg købt på video. Jeg finder den også god, men bryder mig ikke om det håndholdte camera og de uskarpe billeder. Det er noget krukkeri at gøre det villet ubehjælpsomme til en genre. Men spillet er fremragende. Min bedste film, som jeg genser gang på gang, er POSTBUDET (IL POSTINO), som du sikkert har set, og den er jo netop også frem- ragende på grund af spillet, hver af hovedpersonerne, det naive postbud der bringer post ud til Nevada. Nu vil jeg friske den sløve Rasmussen op med kold, frisk luft inden jeg skal i gang med aftensmaden, en overkommelig bøf.
De kærligste hilsner til dig og Herdis.
*
Og herunder så et par digte, nærmest som prikken over prosaen, eller en anden måde at sige gonat på:
Snefnug
Som stjerner sejler de gennem rummet, danser ud af evigheden til en dvælende forening mellem rum og jord.
Gennem bæk og fos danser de mod havet.
Jeg har hørt dem sukke i ensomme nætter – kalde mod stjernerne med klare blå stemmer.
Men en nat når himlen er åben og rolig vil stjernerne sejle på havets urolige himmel.
Stjerne vil møde stjerne og lede de små flygtninge hjem før dagen gryr.
*
Solsort
Solen og natten lever fjernt fra hinanden.
I skumringens blå skove lukker skyggerne dagens låge for den kommende nat der alrid så sin elskede.
Men det hænder at længslen blir uudholdelig.
En dyb fløjtetone kalder nat og dag sammen.
Og natten sidder i sit mørke træ og fløjter gennem solens gule næb.
- Halfdan Rasmussen.
mvh Simon P.s.: er de 16 måneder mon drukket i glæde?
P.s.: i mange år har vi set mediers unge knøse forkynde at Møllehave har hul i hovedet, men allerede på dette tidspunkt barslede han skam med fuldmåne, folk flest anerkendte dog den åbenlyse begavelse og hukommelse, mens troende sikkert mente der var tale om åbenhed mod himlen, en hårfin skelnen. Uanset her et par pragtfulde resplikskifte fra endnu en humoride – i håbet om at han har det godt, den gamle ugle: https://www.youtube.com/watch?v=DKrVc3S2WtA
Åh ja, Møllehave det skønne menneskebarn og nu en af de gamle, som vi skylder al mulig tak for alt muligt ... og den nye portrætfilm kan kun være et must til en klar-parat-starter på Nådeåret 2018 :)) Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at også Møllehave kun kan være enig i disse af Jægerens skønneste ord som dagens aftenbøn:
Tja, det lyder jo ikke usandsynligt, idet der igrunden er lidt Jæger i også ham, som også jeg altså synes, det er lidt trist ikke længere at se i det Frederiksbergske gadebillede. Men tak for fint digt ;)
Bedste hilsner & gogråvejrsdag Simon P.s.: en nissehue med mand fortalte mig i går, at vi skam har sne i vente - tænkte, at den information ku' få glæden til at rødme små nissepigekinder..;)
Måneder, dage, timer føles så forfærdeligt længe, tiden der er gået, føles aldrig lang.
– Hr. Minski.
Rilke ved et havebord i Muzot, kaldte i et brev digterne for ”det usynliges bier” – samlere af det synliges honning. Tranströmer, fortæller Karsten Sand Iversen, sætter i et haikudigt hvor verden er hvad den ér, fluerne til at fæste det ulegemlige og flygtige til jorden:
Rentyr i solskin. Fluerne syr og syr skyggen til jorden.
Johannes de silentio, der i 1849 havde fuldbragt samtlige værker og dermed lagde pennen fra sig, ku’ næppe ha’ rammet billedet bedre ind, dog skrev pennen videre i sin dagbog: ”Christian VIII var kun saa klog, at han, næsten overtroisk paa sin egen Klogskab, når han fik et Indtryk af eminent Klogskab, blev næsten phantastisk, og i eet væk frygtede spøgelser.”
Spøgelseshistorier kan få nathuer til at lette på små drenges hoveder, min er stadig væk – hvilken søster elsker ikke at skræmme livet af lillebror, ak ak.
En anden anbefalelsesværdig rejse i tid og sted: Hans Edvard Nørregård-Nielsens Frank & Fuglefri – steder og billeder, 1989. En helt igennem vidunderlig tur i bl.a. det græske og italienske, hvor et besøg på en digters grav får vandmærket til hørligt at risle. Dén må du nyde!
Go' idé, tak så meget. Nu skal der søges og kigges fra fugle- og himmelperpektiv :))
tilbage, tilbage til skyerne, der viser os lyset, til det nervøse vandspejl i morgendæmringen, der viser os lyset, til spejlene og blikkene, de forrevne, blanke og grænseløse ting, som ikke er ting, vi ved ikke, hvad de er, de viser os, at der er lys, og vi ved ikke, hvad vi ser, en uro, en ild, en art støv
Per Aage Brandt
***
En solsort kom flyvende inde fra tågen den sidder her nu og synger i en våd bjergfyr om lidt flyver den tilbage til naturen.
En virkelig fin reise nedover, hvor man udover digteren Keats, henfalder til uendelig mange andre herlige sager, men som du ved, har Hr. Nørregård-Nielsen jo efterhånden gjort sig skyldig i temmelig mange ligedanne velbehag. Og meget apropos, med særlig tak for den bænkede mands solsort, ikke at forglemme Brandt, her lidt stjernedrys fra en af vore ypperligste nordiske digtere i historien, noget nær Frits Kreislers Liebesfreud ell. lign.:
Asgaardsreien
Lydt gjennem Luften i Natten farer et Tog paa skummende sorte Heste. I Stormgang drage de vilde Skarer. de have kun Skyer til Fodefæste. Det gaaer over Dal, over Vang og Hei, gjennem Mulm og Veir; de endse det ei. Vandreren kaster sig ræd paa Veien. Hør hvilket Gny - det er Asgaardsreien!
Thor, den stærke, med løftet Hammer, staaer høit i sin Karm, er forrest i Laget; han slaaer paa Skjoldet, og røde Flammer belyse det natlige Tog ved Slaget. Da klinge Lurer, da er der en Støi af Bjælder og ringlende Ridetøi, da hyler Sværmen og Folket lytter med stigende Angst i de dirrende Hytter.
Asgaardsreien i Fylking rider ved Høst og Vinter i barske Nætter, men helst den færdes ved Juletider; da holder den Fest hos Trolde og Jetter, da stryger den lavt over Eng og Sti og farer den larmende Bygd forbi - da vogt dig Bonde, hold Skik og Orden; thi Asgaardsreien er snart ved Gaarden!
Naar Øllet virker i Bjælkestuen og vækker de hedenske Juleskikke, og Ilden kaster sit Skin fra Gruen paa svingede Knive og vilde Blikke, da gaaer der et Gys gjennem Tumlen tidt; da høres de natlige Skarers Ridt, da knager Væggen, da dandser Kruset; thi Asgaardsreien slaaer Kreds om Huset.
Der holdtes et Bryllup paa Øvre-Flage tre hellige Juledage til Ende. Blandt Terner fandtes ei Brudens Mage, og Brudgommens ei mellem Ungersvende. Der stod en Glands i den bonede Hal af dækkede Borde og dyrt Metal, der fandtes en Skat, som er kommet for Orde, af Kobber paa Væg og af Sølv paa Borde.
Og lystigt durede Trommer og Giger, og Brudgommen traadte sin Dands mandhaftigt; han førte sin Brud mellem Svende og Piger - da gik vel Hallingen let og kraftigt! Til Dandserens vældige Kast og Hop fløi Ternen om som en surrende Top; da strømmede Larmen og Spillet sammen, da drønede Hallen af Liv og Gammen.
Den tredie Kveld, da Øllet var drukket gjennem al den Helg af Gamle og Unge, da var vel Tørsten i Laget slukket, men Karlene vare drukne og tunge. Vor Brud havde atter sin Krone paa; thi nu skulde Skaalen om Bordet gaae. Og nu tog Kjøgemesteren Ordet og krævede Stilhed med Slag i Bordet.
Da styrtede ind i det bænkede Gilde de vidt berygtede Seims-Bersærker; Øinene rullede mørke og vilde, paa Panderne havde de Slagsmaalsmærker. De gjorde et Sprang over Hallens Gulv - ja, det var Brødrene Grim og Ulv! Grim, der nys var forskudt af Bruden, kom nu selvanden, og var ei buden.
De døsige Gjæster foer op med Bæven og havde kun liden Hu til at stride. Hver ravende Mand, der knyttede Næven, blev grebet i Bringen og kastet til Side. Brudgommen satte sit Bæger ned, steeg op paa Bænken og bad om Fred. Men Brødrene reve alt Kniv af Bælte; det var just Brudgommens Liv, det gjældte.
Da stimlede Kvinderne sammen i Klynge og danned' en Vagt om den haardt Betrængte; bag Borde og Bænke, der laae i en Dynge, de stode ved Høisædet indestængte. Den ældste Kvinde i deres Flok blottede nu sin graanede Lok, og gav saa Brudgommen Sønnenavnet, og tog ham paa Skjødet og holdt ham favnet.
Men Brødrene endsed' ei Kvindemildhed, de stormede frem over Borde og Bænke og splittede Kvindernes Flok med Vildhed - da var der ei længer paa Fred at tænke. De greb' deres Offer og slæbte ham hen til Hallens Dør og ud gjennem den. Da blev der en rasende Kamp i Gaarden, og Gjæsterne fulgte i vild Uorden.
De styrtede ud med Blus og med Brande; thi over Egnen rugede Mørket. Da saae de Brudgommen opreist stande; nu var han af Vinterens Luftning styrket. Han brugte sin Kniv til Snit og til Stød - saa gav han igjen hvad de Andre bød. De Trende danned' et rædsomt Knippe, og Ingen af dem vilde Taget slippe.
Da tumlede Grim med Eet overende, og Blodet strømmed ham bredt af Brystet. Des haardere brødes de andre Tvende og holdt hinanden i Rygtag krystet. Tilsidst blev Brudgommen sat mod Jord, og Kniven alt mod hans Strube foer. men Ulv holdt inde og stod bedøvet, og skjælved og bæved som Aspeløvet.
Thi gjennem Luften i Mulmet sused et huiende Tog paa fnysende Heste; det foer over Skoven mod Brudehuset, og vilde det blodige Gilde gjæste. Da klang der Lurer, da blev der en Støi af Bjælder og ringlende Ridetøi. Nu var det nær - det kom over Heien - der hørtes et Skrig: Det er Asgaardsreien!
Da blev der et Veir mellem Jord og Himmel, der kastede Rædsel i alle Barme; det hvirvled afsted i voxende Stimmel, det slog med Vinger, det greb med Arme. Da var det Ulv blev draget i Haar, og slynget i Luften og ført af Gaard, ja ført over Skov, over Fjeldetinde - han spurgtes ei meer, han var ei at finde.
Da Larmen stilned om Rædselsstedet, laae Grim af Dødskampen sammenkrummet, men Brudgommen blev over Sneen ledet, og sattes paa Hynden i Gjæsterummet. Hans Hoved vakled, hans Blodstrøm flød, han svæved en Tid mellem Liv og Død; men han blev pleiet og vel forbundet, om Vaaren havde han Alt forvundet.
Nu sidder han bøiet og høit bedaget, og kan sin Æt omkring Arnen samle, nu sidder han ofte med Sagn i Laget og korter Tiden for Unge og Gamle. Saa var det seneste Julekveld, da Ungdommen raabte: "Fortæl, fortæl!" Da flammed hans Blik, da saae han tilbage, da maned han frem sine Bryllupsdage
Nu vinden rusker så kaffekopper isner, et lunt glimt af Benny Andersen:
Nekrolog
Vinden kurer hen over søen. Isen holder. Vinden tygger på lighterflammen. Kan ikke få den ned.
Sparker så bladene af fire vintergækker, kryber i min hvide skjorte på snoren, tar sig til det sted hvor hovedet skulle være og dør.
*
Mørkning
Tålmodige telefonpæle holder garn i solnedgangen. Forladte blomster lukker sig for at udgrunde ny honning.
Lys springer frem i et vindu. Straks huler mørket sig om det som hånden om tændstiksflammen. Uglen har ikke ro på sig længere. Den må ud og opfylde bange anelser.
Her mellem regn, rusk og røde kolde næser, en varm anbefaling til lidt magisk realisme og livskloge sondringer, ja sandelig en erindringsbog båret af meningsfuld rytme, som Erling Nielsen i forordet skriver om Aksel Sandemoses Rejsen til Kjørkelvik, men her et drys fra Sandemose selv:
»Utenfor larmer bekken vår, den er etter voldsomme regnskyll blitt til en liten elv som stormer framoverskummende stryk, Norges stemme! Jeg lukker øynene og ser for meg skogen som står tett bare noen meter fra vinduet, og plutselig fatter jeg ikke at noen vil bo andre steder enn midt i tykke skogen, ved fjell og vann, inn mot hjertet av Norge«.
NORGE
Det hvisket fra mitt urolige hjerte om et land med hengende haver. Det lå et dugget eple i græsset, og mauren så på verden fra toppen av et strå.
Møte deg, mor, i din ungdom, vugge til fred på gyldne tåker. Låne lidt lykke til høye renter og leke med småbarn under de vennlige trær. (ca. 1931)
- Aksel Sandemose.
Og nu vi sandt at sige er ved disse magiske ordsakse, er det i den samme skov ingen sag at støde på Vagn Lundbyes, så efter nærmest et væld af stemningstung poesi, og jeg jo ved hvad der får solen til synge:
Æseldyret
Jeg var med ved Jericho og slæbte sten til Keops pyramide Jeg var ned ved Waterloo og så forstummet Babelstårnet skride Sagtmodig red jeg Jesus hjem en søndag i Jerusalem
Jeg er glad for børn og dyr og hader politik og blanke sabler Giv mig tusind eventyr og alle La Fontaines dyrefabler Og hvad skal jeg med stjernedrys når blot jeg har min Peter Plys
*
Se, dét var jo lidt andre boller på suppen, med hvilke jeg her sir, nat nat..;) Ups! Jeg glemte da helt at sige, at man i Vagn Lundbyes Dyrefabler finder de fineste tegninger af John Olsen, for det er jo ikke helt uvæsentligt.
Formiddagskaffen er nydt sammen med dine skriv, og læsningen er en genopstående vækkelse :))
Og for nu at begynde, hvor du kom til. Ja, ikke helt til dyrefablerne, som ganske vist også er dejlige og underholdende, men til ham med honningkrukken fuld af skønne godbidder, der kan smages på igen og igen ... og jo, de har skam smag af den gode honning med styrkende og opbyggende propolis :))
Peter Plys leger med ord og sne i toner, her i Tom Kristensens oversættelse:
Jo mer det sner, tral la la des mer der er af sne og ingen ser tra la la la, at mine tær, tral la la la de våde er af sne.
Og fra sne i Hundredemeterskoven til Paul la Cours De hundred somre:
Jeg vilde... Jeg husker det ikke... det er ikke her, jeg var hjemme... Jeg vaagned med unge Blikke. Da kaldte fjernt en Stemme. Den raabte om Sol og Sommer, en lovet Leg under Blaaet. Maaske er det nu, den kommer... Men hundrede Aar er gaaet. Aa giv mig den Time, jeg vilde. For sent er det ikke blevet. Luk op for det dybe, stille Liv, jeg vilde levet. Stig ned til din glemte Fange. Jeg sprænger Dagenes Fængsel, hamrer en Ild af Sange af hundrede Somres Længsel.
Samme herre i Fragmenter af en dagbog:
"Poesien lever jo aldrig i Tingene selv, men i deres Forbindelse med os. Det er ikke det bestemte Træ eller Solnedgan- gen, som er Poesi, men deres Betyd- ning for Sindet. Da jeg søgte Poesien, fandt jeg altså hverken Tingene eller Digtet, men Livet som vi lever. Kun- sten forsvandt, og en Helhedsopfattel- se af Tilværelsen trådte i Stedet."
Og så er der også lige Rimbeaud i Pia Tafdrups oversættelse:
"Thi jeg er en anden. Når metallet vågner op som trompet, kan det ikke gøre for det. Dette står mig helt klart: Jeg er til stede ved min tankes blomstring: jeg ser på den, jeg lytter til den: jeg gør et strøg med buen: symfonien spreder sine bevægelser i dybderne, eller kommer i et spring frem på scenen".
Tom Kristensen havde jo også en Plys i maven, og omvendt, tænk bare på begges store evne til at glæde ganen – og meget apropos, ja to så stærke filosofiske hoveder må naturligvis ha’ lidt rede på maven, være lidt på forkant med sig selv:
Torsdag, da rimer frosten slem; det blinker rim, når jeg skal hjem. Dog er den gåde ganske nem, om hvem er hvis – Men hvis er hvem?
*
Forresten blev jeg jo næsten helt opvakt over pludselig at se din genopstandelse, men kom så til at tænke på Ørkenens Sønner og de fire raske drenges Slag på Reden, ja på deres bemærkelsesværdige opfordring om at holde stand, hvilken jeg her videregiver, da hverken verden eller Plys jo står foruden! Ja, nu vi kun får sne i flydende form, da må vi jo glæde os over små mellemrum med faste ritualer, ved du. Hvad angår Aksel Sandemose, har jeg jo tidligere stukket fingeren i vejret for ham, engang imellem ka’ jeg vist ikke rigtigt få den ned, for det meste skyldes det nu Varulven, som jeg jo mener man bør læse fremfor bibler, aviser og alt muligt andet, men folk med fingrene i vejret sir jo så meget, og her ønsket om en god nats søvn…;)
P.s.: Et godt exempel på et visionært interessant livsforbrug med historiske rødder, det er ikke et krav at reproducere naboens stationære villa-vovseliv med biblen i natskuffen og et kryds hvert fjerde år: https://www.youtube.com/watch?v=OttgPFvGQYI
Nøøøj, tænk at ha' en flodpram. Hér er der en hel verden til forskel, og intet kan sammenlignes med hverken naboens kalender- eller gadekryds :)))
Vand kan noget, og vand gør noget ved mig. Vandets bevægelser og strømninger får også mit blod til livligt at strømme og gør mig levende i både krop og sjæl. Tak for kig til strømme af længsler og drømme :)) ... med et dyk ned i Den samme flod to gange, som vi før har badet i her i mellemrummet :))
Hennepin
Dagen begynder som evakuering, og alting er menneskers vej over broer. På Hennepin rejser vi sammen med lyset i spor mellem blokke og tårne af spejl. Den ene bygnings side i den anden bygnings fald er sat som det eneste syn, jeg kan tro. Jeg holder til højre og drømmer mig blind. Mit hoved er barberet så jeg mærker Mississippis vind. Det er sådan at jeg venter. Det er sådan at jeg elsker dig.
***
Floden
De mange kroppes flod er stærk Med Coffman Memorial Union som base.
Jeg lægger mig ned for at sove På broen ved East River Parkway,
Og ingen man skal kæntre På Dirty Boulevard.
Mit hjem er sorte bakker I en dal i North Dakota.
Mit hjem er en lejr Joshua Tree, Og jeg passerer fra støvet til støvet,
Men min hammer skal ringe i bjerget, Og bjerget skal synge mod regnen og jorden,
Og ved hver stjernes død skal du tænke At lyset forbliver i støvet og floden,
Og floden bliver ved i os, Ikke hver for sig men sammen,
Ikke i ro men stadig i drift, thi Bevægelsens spor er den frugtbare kraft.
Vind Kant Strøm Feber: Med dette Stof har jeg skrevet for livet,
Og min hammer skal ringe mod bjerget, Og bjerget skal synge i jorden,
Og jorden skal samle de mange, Og floden skal rejse i fred.
Vi forlader lejren ved daggry. Ingen mand skal kæntre.
Med dette stof har jeg skrevet. Du skal kende din længsel som grøn.
***
Øvelser i afsind
Det er solhverv. Månens vinkel Og tyngden af stjernernes materiale Har hævet floden til landets niveau. I det store dyrs kæbe er natten grå. Skaktens rør er en tunnel til hjertet, Og uden for minen står dværgene ret.
I min mund er smagen af længsel som blod. Jeg véd ikke om stoffet der sidder i luften Er sne eller frø eller hvidt fiberglas, Men jeg falder i dage for rejsningens pris.
Jeg skar mine hænder på rosen, men Fryden skal komme ved afsindets stof. Forvandlingen foregår stadig i strømmen. Min mave skal sprænges til grønt før jeg dør.
I feel like i'm dying from mining for gold
***
Sanatorium
De sejler mig hjem til den havn, som jeg kom fra. Om natten kan jeg høre vinden. Den river i rigninger, nåder og skodder. Jeg ligger på køjen, jeg ligger på dørken. Mellem uret og sengen kan tiden gå til, og efterhånden har jeg en svag fært af rute. Jeg véd at floden fører sydpå, at det kun er et spørgsmål om måneder nu, at der vil være balloner og alleer, børn i parkerne, kvinder i hvidt, gylden sprit og medicin, til at tage den værste længsel og slukke tørsten efter sne. I den havn blev jeg født engang, 33 cirkler borte, tilbage i skellet før lyset lå fast. Jeg ligger på køjen med nålen og skeen. Vægten balancerer optimalt. Jeg ser Mødrene komme og fædrene gå. Hver nåde brister ved daggry. Det er ikke nogen drøm det hér: Jeg smiler igen som en indfødt.
***
Det sidste skud her fra kanten af landet Er taget, hvor året lukker sig til På veje og måder, som sikkert vil Vokse og veksle med mønstre i sandet, Der ligger ens mellem skrænten og vandet, Uden at mindskes eller tage til, Som i et uendeligt langsomt spil Med vinden, stjernerne, støvet og andet Materiale, vi prøver at tyde, Fordi vi blankt erkender og glat forstår, At vi intet véd om et hjem, et år, Som stadig skifter med skygger og lyde: Vi kender hver farve som kærligheds ven, Og for begyndelsen begynder vi igen.
I det store og hele ér vi jo omvandrende vandmænd og koner, flyder ved fødslen ud i verden og fortsætter nu tørre bag ørerne livet ud i et rent vandbad. Ikke så mærkeligt vi har det bedst med vand om ørerne, der ér jo heller ikke meget ved en vindtør rosin med sure tæer! Det er noget ganske særligt at falde i søvn med en klukken fra vandet i ørerne, eller som jeg selv gjorde i længere tid, at sove på stranden i det græske, hver aften at falde i søvn til lyden og duften af et salt hav, nærmest vågne som skildpadde. Og alligevel er vi så forhippet på et udtørret liv i storbyer, med os og larm i næse og ører, se dét er det mærkelige! Tanken om Stille- og Atlanterhavets storme ka’ jo nok få tæerne til at krumme, men sikke et boligareal, en boligplads – nej, spøg tilside, men også jeg blir ærlig talt vældig oplagt når jeg ser livet udfolde sig på flodbåde, en boligplads der nok minder en del om de mange små lejligheder rundt om i brokvartererne, hvor det at sove i en skuffe jo slet ikke var ualmindeligt, også dengang bed folk fra sig med stor fantasi. Husker du i den forbindelse Halfdan Rasmussens fortælling om én af de mange søskende der sov for enden af mors tøjrulleaggregat?
En del bygger jo flodpramme her i landet, men i forhold til vores ophav som en ældgammel sejlerkultur er det jo en bedrøvelig affære at se på, og desuden – her i Nordens Jantekultur, hvor ingen åbenbart skal ha’ mere end jeg – også temmelig dyrt. Engang imellem tar man sig jo til hovedet, men kommer så i tanke om hvordan kulturen pt. def. samfundet: som en større eller mindre gruppe mennesker, der finder sammen om kun ejerforhold! Den form for accepteret kultur- og samfundssind, lider tydeligvis også mange mennesker af i det sydlige US, hvor mange bare ikke har andre muligheder end at leve på og af floden. Nu kan man jo reducere alt til bare romantik, men det er ingenlunde hensigt eller pointe, for jeg betvivler simpelthen at dagliglivet på exempelvis Mississippi vil opleves som fx Hollywood ville fremstille det, tværtimod er der sikkert tale om dagligt slidsomt arbejde, men til gengæld et liv på ganske nødvendige behov, hvad der får alt derudover til at opleves som glædelig luksus. Parret i den lille sekvens vidner i høj grad også om temmelig jordbundne mennesker, og det er ikke spor mærkeligt, når man betænker hvordan byliv fremdeles folder sig ud som kun en servicevirksomhed, og at langt hovedparten af mennesker nutildags slet ikke kender andre levemåder. Faktisk er det så galt, at menneskelivet ikke længere har kontakt til naturens fødevarekammer, og som følge deraf heller ingen respekt for det, ja ikke engang ville kunne finde ud af at tørre sig i røven uden toiletpapir! Som kulturform betragtet, ville vi af temmelig mange årsager få langt bedre udbytte af en tættere kontakt til den natur vi udspringer fra, altså kontakt til en enklere levefod, også p.a. resistensforhold, og det er vel igrunden hvad de to i filmstrimlen grundlæggende udtrykker behov og forståelse for. Nu handler det der interesserer de to sig jo fremdeles om flodlivet, eller om livet i tættere kontakt dertil, et liv i kontakt til naturens præmisser, men enkelte af disse grundtanker findes også i Robert Pirsigs Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel, der stadig er en vidunderlig læseoplevelse og her en kvittering for vidunderlig poesi, jeg tror sgu’ endda den findes på lydbog, hvem der så ka’ ha’ lagt stemme til dén – man ku’ jo håbe på Fjord Trier Hansen, der desværre blev skyllet ud sidste år, men stadig eksisterer i et utal af ører…;)
Ja, jeg er ganske enig med dig i, at Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel er en vidunderlig læseoplevelse. Jeg har ikke selv kørekort til motorcykel, men jeg er faldet pladask (i vandet!) :))) over dette klip med Havets bikere. Kig med her og få en ligeså vidunderlig oplevelse:
P.s.: Fornylig læste jeg i WA’s ’Bøger’ artiklen om Strungefilmen Væbnet med ord og Vinger – smukkere ville Væbnet med vinger af ord nok ha’ været – læste du den, og har måske endog set filmen?
Selv ka’ jeg nu nære mig, men det skyldes nok, at poesien fremfor det private fuldt ud er personlig nok til selv at ku’ stå, desuden har privatlivet jo været genstand for adskillige genopstandelser, hvorfor denne sidste må frygtes at være end dårlig reinkarnation. Interessen for den private Strunges lyrik og tænkning om livet, ka' evt. findes i Mai Strunge (1985), samtaler mellem Anne-Marie Mai og Strunge. Derudover er der jo stadig de herlige minutter: https://www.youtube.com/watch?v=2awil8JphOc
Selve artiklen skinner vist også lidt af savnet efter den skabende poet, men det er vel tiden vi lever i, hvor rammer overalt ska’ overbelyse det manglende værdiindhold. Ja hvem ved om ikke Strunge i den næste film blir en halv Marylin Monroe-inkarnation i fire spændende afsnit, selvfølgelig på DR - på forhånd god fornøjelse..;)
mvh & god weekend Simon Ups: På el-cykel ka’ man med en smule fantasi godt få fornemmelsen af mc’en, ellers er der jo Velo’en, med træk, slip og til en overkommelig pris. Ville gi’ min nabos hus for en tur tværsover US på Harley..;)
The Naming of Cats is a difficult matter, It isn't just one of your holiday games; You may think at first I'm as mad as a hatter When I tell you, a cat must have THREE DIFFERENT NAMES. First of all, there's the name that the family use daily, Such as Peter, Augustus, Alonzo or James, Such as Victor or Jonathan, George or Bill Bailey-- All of them sensible everyday names. There are fancier names if you think they sound sweeter, Some for the gentlemen, some for the dames: Such as Plato, Admetus, Electra, Demeter-- But all of them sensible everyday names. But I tell you, a cat needs a name that's particular, A name that's peculiar, and more dignified, Else how can he keep up his tail perpendicular, Or spread out his whiskers, or cherish his pride? Of names of this kind, I can give you a quorum, Such as Munkustrap, Quaxo, or Coricopat, Such as Bombalurina, or else Jellylorum- Names that never belong to more than one cat. But above and beyond there's still one name left over, And that is the name that you never will guess; The name that no human research can discover-- But THE CAT HIMSELF KNOWS, and will never confess. When you notice a cat in profound meditation, The reason, I tell you, is always the same: His mind is engaged in a rapt contemplation Of the thought, of the thought, of the thought of his name: His ineffable effable Effanineffable Deep and inscrutable singular Name
- T. S. Eliot.
Venner til den afdøde huset herre, ofte omkringfarende under navnet Hr. Mus, et navn der sagde lidt om herrens personlige interesser, men reagerede han på navnet? Ofte tænkte man, når han tvært så i retning af stemmen: en krone for dine tanker, du stolte halefører..;)
Ja, det var da lige ordet, for man bliver sgu næsten fuld af bare at se Dean Martin, men synge, det ku' han, og så er det jo nogle vidunderlige sange, mange af dem, og hvilken humor, ja selvironi, mer af den ..;)
Ja, sindets munterhed er virkelig en livsgave at ha' fået og at kunne ta' med sig i mave- eller rygsækken. Latterens gave, fantasiens kraft og barnesindets leg og nysgerrighed håber jeg aldrig at miste ... ej heller nisser og trolde, engle og andre legekammerater :))
Journalist: ”Tror du på nisser?”
Heerup: ”Nej, men jeg tror på fantasiens kraft – og den hører både engle og trolde og nisser og Herman Stilling til”.
Jah, enkelte fnug i hvidt dress dansede så småt om ansigtet, men var budt op til cancan i selskab med deres gode venner, fru. frost & hr. vind - se, dét ville ha' været nisseligt! ;)
Og apropos det HCA'ske, forsvandt så endnu en mindeværdig skuespiller fra landskabet, dette kuglerunde altid skægget ansigts skæve smil, nydt i skuespil og tv-stykker, ikke at forglemme alle hans levende oplæsninger helt i kvalitet med Bodil Udsens; det er ikke småting denne hjemlige betjent med vaniljekransen i munden fra En by i provinsen fik løftet op i niveau, nu så trygt hvilende i manges mindelund.
Sølversang
MAN SER hr. sjov på landet – med Sølver ved sin hånd, de lægger mærke til det smukke vejr – der kommer himmelfugle, og forårsliljer skyder, og milde vinde vugger fine træer.
Og hvide skyer blinker i forårssolens sølv, og cykelstille går de på en sti – med trin som om de aldrig i dette liv var til men kun var solens blink med drømme i.
- Schade.
mvh Simon P.s.: God og fornøjelig rejse i det frank og fuglefrie! Her, står den på S. Maughams detaljerede billedunivers, hvor end ikke duften mangler.
Mer' Schade her lige før morgengry og dagens begyndelse:
At bore sig ind i dig er som en yndig maskine der hæver sig på hvide vinger og tar mig med sig ind i dødens verden i de dybe rosers der står og dufter og vifter roligt bag stjernernes regndråber.
Og med et kig og inspiration i den herlige Frank og fuglefri skal Johannes V. Jensen fortsætte med sin livsaglige tekst og Knud Jeppesens livlige toner. Det må være dagens morgensang til morgenkaffen :))
Vintergæk er brudt af mulden, brudt af mulden, kæk erantis trodser kulden. Spurven solforrykt i sind tjipper i en nøgen lind. Solet smiler husfacader gennem lange, lyse gader.
Blussende som hyacinter, hyacinter, blide som den blide vinter skolebørn fra skole går, byens allerbedste vår. Frisk som føl på eng, med bogen under armen, hopper pogen.
Søster med en gylden fletning, gylden fletning, tankefuld forandrer retning, med et stort og skyldfrit blik, mod en fristende butik. Hjem hun vanker, sval som vinden, med en bismarcksklump i kinden.
Stoltelig vor lille broder, lille broder, går spadseretur med moder. Benene er meget små, han må trave mer end gå. Tyk og tapper stumpen render, krokusblå de søde hænder.
Noget summer - sen en flyver! sen en Flyver! Over tårn og tind han klyver. Sjælland ser han fra sin sky, Sverrig, skibe, sund og by! På en stråle sol vi ridder, eja, nu og alle tider!
God morgen her fra levende lys og morgenkaffe RoseMarie
Mens bevingede venner trykker sig i våde træer, fjerner vi ”fisk” svømmehud i stearinlysets skær, alt imens stråler solen på havet foroven – igrunden ville man ha større forståelse for tilbedelsen af Zeus, der smager lidt mere af fisk end af kristusser.. ;)
Nå, jeg må ellers sige du kommer tideligt ud af fjerene, men morgenstunden er jo også herlig, og desuden arbejder mange mennesker også bedst på det tidspunkt, hvor hjernen er veludhvilet og kaffen smager bedst. Tak for fine strofer, hvortil jeg næsten må anbefale lidt til natbordet: Antikt ideal & Båge och lyra (1912) af Vilhelm Ekelund. Det er prosa, men om flere af de store digtere, derudover er hans græske buket m.m. enestående – bare som lidt til skæret fra stearinlysets..;) Har du apropos læst Joh. V. Jensens Kongens Fald & Himmerlandshistorier, der omend på en anden vis er lige så betagende som Sandemoses Kjørkelvik-historier, men uden sammenligning var Joh. V. Jensen vist også Sandemose til stor hjælp.
Og for nu at blive ved Schade, men forsvinde mellem byger i tid og sted:
I Skoven
Der danser usynlige kvinder eller er det måske børn? i den jublende skov herinde. Jeg hører dem synge, toget går, stationen forsvinder, ja det er vår, vår! som det hedder på dansk.
Det betyder, at træerne blir grønne, og at den gamle heks ved kilden snuser til luften. Hun føler unge mænds dille som elektrisk strøm i sin mave – „der er kvælende skønt i min have”.
*
I universitetets frokoststue
Her sidder jeg og Josefsen med lange hår, mens gadelygter rundt i verdens tændes. – Her svinder tid og rum som kaffen i en kop, mens livets aftenblade langsomt vendes.
P.s.: Anden anbefalelsesværdig læsning: Kirsten Thisted & Karen Littauers Grønlandske fortællere - nulevende fortællerkunst i Grønland. Man nyder de mange fortællinger, som sad man deroppe med vinden i håret!
Så ganske afgjort, er der råd for det - indtil hænderne så er fyldt med de fine små historier, her indledningen til en trommesang sunget af en ijaajivatsiaq, som fortælleren Robert har oplevet:
„Ja, se det var jo straks noget helt andet end tysk!”, hørte jeg en stemme sige! Fortællinger fra Grønland er så tit noget helt særligt, hvem er ikke faldet i søvn med Jørgen Riel på sin klukkende mave, nåja, så hans fortællinger da, eller forestillet sig ham sidde og gumle på sin gamle snade, mens grønlændere tryllebandt ham med deres. Bogens fortællinger er trods en humor hist og pist ofte ret alvorlige, de handler jo om barndomserindringer og forældres liv, i den del af verden hvor overlevelse har krævet alvorlig omtanke og et helt andet sammenhold end vi er vant til. Særlig interessant er derfor de skikke der binder et folk sammen, og dem er der virkelig mange af, tillige godt fortalt. Så glæd dig gerne til at holde den i hænderne, selv om jeg nu ikke tror Jørgen Riel har det mindste imod at ligge på leende maver..;)
Der findes ingen store ånder uden jazz og lignende brug af lunger, læber, kæber, for- og bagben, ellers ånder ånder næppe: de bliver stakånder, som lydløst humper langs fortovene efter midnat, når tågen tætner alle kanaler, og jeg end ikke hører græs, urt, busk gro, grå mosekoner hoste (hæst)
Tak for Per Aage Brandt og dejlig musik til inspiration og nydning :)) Her mere Brandt:
nogen slår på en tønde med en stok, igen og igen, indtil sangen bryder ud, fordi døden er nær, den kommer kun, når der synges, slag på slag, indtil kroppene danser, det gør de kun, når der skal skiftes mellem dag og nat, for så kommer kraften, forandringens håndværker
Ja, det ér vidunderlig musik, og en næsten opbrugt plade af den slags, der med tiden har fået en egen skrat som akkompagnement. Ikke ulig hæftede bøgers historie, som fx min rejselystne Idylia, der af ukendte grunde var havnet på en italiensk pensione og nu står iført slidt kappe mellem brødre i pænere dress og praler lidt af sin livshistorie. Den er faktisk helt Jægersk: løs ryg og løse blade, et naturligt rod har med tiden indfundet sig, helt i hans ånd:
I haven
Vækstens standsede Smerte stikker i mine Fingre. Jeg bærer smaa nye Træer til din hemmeliggjorte Have.
Inderst, hvor Hækkene mødes, planter jeg i det tidlige Mørke. Mærkeligt danser paa min Ryg Regnen, som paa et stort hvidt Blad.
*
Vissen Hverdag
Snævert omkring Jer trækker Horisonten sin Cirkelbue, magiske Tings endelige Form: Frugtens, Solens, Tryllekredsens især.
Lavt over jer driver elendige Levedage som Skumflager paa Havet efter Storm, som kedsomme Skyer paa blege Aftenhimmel.
Og aldrig kommer Lørdags længselsfulde og farveløse Larver frem og flyver fra Jer paa vildt kulørte Sommerfuglevinger.
Ingen kan sætte Læskærm om denne Vissenhed, i duftende Vaarvind vil i duve fra hverandre: „Vi venter, med Vinter i vore Hjerter.”
- Frank Jæger.
Læst noget godt fornylig? Ellers ka’ jeg anbefale en rullen sig i Maughams tidlige dagbogsoptegnelser, hans Notebook!
mvh Simon P.s.: Tænk at min morgenkaffe ka’ blive for stærk. Jeg, der ellers elsker at høre øjenlågene smække op; det må være al den te jeg er blevet udsat for. Men god dag dér ;)
Åh ja, Jægeren og Idylia, som er man selv til stede i tryllekredsen :))
Frank og Fuglefri ligger stadig, så jeg kan lige nå den med hånden og øjnene for læse en bid eller to mere. Og ellers har jeg lige nu også gang i en herlig lille antologi Natur menneske Menneske natur" med bidrag af
Naturen, ikk' oss', der findes ikk' noget lignen' som den, man ska' bar' vær' eet me'en, men det ka' man ikk', Susanne, myg, ikk' oss', myrer, og foreksempel hugorm. Eet me'en blir man aldrig, det lissom der mangler noget hver gang man lissom prøver, og prøvet det har jeg alså, mang' gang', det har jeg godt nok, oss' uden sko, ikk' oss', barfodet, ikk' oss', på græs, alså, allivel var'et lissom der manglet noget, det var endda en søndag!
Ja, og så kan latteren ikke længere holdes tilbage, så jeg gik videre med denne her, som vi vist også før har været omkring:
Ja han må ha’ rystet af latter, mens Gitte langsomt groede opover kanten på den gamle IBM, men i realiteten er hun jo nu hele landets lune attitude, ingen relativitet dér, og så afgjort én smilerynker gerne ser på natbordet, tilmed er hun jo i godt selskab – det ville ham med den næsten unødvendige pegefinger sikkert ha’ syntes godt om. Det ér selvfølgelig nummer ét at høre ham selv læse op, ellers ka’ man jo læse dem med hans stemme..;)
Selv ruller jeg mig ret fornøjet i 20’er og 30’ernes Sydfrankrig – er med Selina Hastings på besøg i Villa Mauresque, i noget hun kaldte ”Maughams hemmelige liv” – og ak for en snagen! hvad han bestemt ikke ville ha’ brudt sig særligt om, denne vidt berejste mand med de vidunderlige fortællinger; så det ender jo nok med Se & Hør på natbordet. Som du ser, har jeg m.a.o. ikke din gode smag, hvilket jeg her før pudetid ska’ forsøge at rette lidt op på:
Some can gaze and not be sick, But I could never learn the trick. There’s this to say for blood and breath, They give a man a taste for death.
*
Dette har Maugham sikkert syntes om:
Oh were he and I together, Shipmates on the fleeted main, Sailing through the summer weather To the spoil of France or Spain.
Oh were he and I together, Locking hands and taking leave, Low upon the trampled heather In the battle lost at eve.
Now are he and I asunder And asunder to remain; Kingdoms are for others’ plunder, And content for other slain.
*
‘I am old and day is ending And the wildering night comes on; Up the Mysian entry wending, Lydians, Lydians, what is yon?’
Hounds behind their master whining, Huntsmen pacing dumb beside, Oh his breast the boar-spear shining, Home they bear his father’s pride.
*
In the morning, in the morning, In the happy field of hay, Oh they looked at one another By the light of day.
In the blue and silver morning On the haycock as they lay, Oh they looked at one another And they looked away.
*
The sloe was lost in flower, The April elm was dim; That was the lover’s hour, The hour for lies and him.
If thorns are all the bower, If north winds freeze the fir, Why, ‘tis another’s hour, The hour for truth and her.
*
The fairies break their dances And leave the printed lawn, And up from India glances The silver sail of dawn.
The candles burn their sockets, The blinds let through the day, The young man feels his pockets And wonders what’s to pay.
- A. E. Housman, Collected Poems.
mvh & nat nat.. Simon P.s.: Apropos gode fortællinger, ligger på mit natbord Victor Hugos Klokkeren fra Notre Dame og venter, jeg læste den som barn og fik mareridt, en gentagelse sku’ ikke undre mig, men dét var da ellers lidt af en anbefaling, hvis der sku’ være en tom plads på dit eget. Den gode hr. Hugo har de på Martins Forlag 1957 anset for noget af en gulddreng, det smukke omslag taget i betragtning, i dag var han sikkert svøbt i billig karton i en paperback, og ka’ sikkert slet ikke hamle op med et bad i Karl Ove Knausgård og hustruens karakterneuroser…;)
Sådan en herlig lørdag morgen under nisselige skyer, den ska’ naturligvis ikke snydes for sin gode kaffe, man ka’ da stikke næsen i sky senere, før aftenens festivitas; forøvrigt vil jeg stå på hænder mens jeg piller næse, på at den lovende sne bare er en kæmpe liter mælk! – snart bades vi sgu’ i forår, men soler os i drømme, hvad der ka’ få en jæger op mennesker flest:
Spark mælkeflasken om. Idag skal vi ha vin og grønne kranse drysset paa vor morgengrød. Ved gavlen staar en dreng og bapper i basun, han kaster verden frem i foraarsstærke stød.
Nu klør min frosne taa, nu gaar min jægt sin vej, nu kildrer frem et nyt og mere yppigt skæg. Det største under bærer Putte dydigt frem: læg øret til og lyt: vor høne er med æg…
*
O at være en høne, ingen kan finde, hvor er. Gemme sig dybt i en have, pikke et rødhudet bær.
O at være tøjhund, kysse en blankøjet dreng, bo i hans venlige arme, sove sig mæt i hans seng.
O at være et æble, svulme i rigdom og mag. Suge begærligt i stilken, slippe en sensommerdag.
O at være en stodder stedt på den regnvåde vej. Ensom, fordrukken og søle. Sådan en stodder er jeg.
The stars have not dealt me the worst they could do: My pleasures are plenty, my troubles are two, But oh, my two troubles they reave me of rest, The brains in my head and the heart in my breast.
Oh, grant me the ease that is granted so free, The birthright of multitudes, give it to me, That relish their victuals and rest on their bed With flint in the bosom and guts in the head.
*
Young is the blood that yonder Succeeds to rick and fold, Fresh are the form and favour And new the minted mold: The thoughts are old.
*
Into my heart an air that kills From yon far country blows: What are those blue remembered hills, What spires, what farms are those?
That is the land of lost content, I see it shining plain, The happy highways where I went And cannot come again.
Det var dog en halv sød, mindst, og ih hvor den fryder. Lige hvad jeg har savnet, den gode vinterkulde med solen strålende gennem afklædte træer, gåture i tyk genser med top og kinder der i farve matcher næsen. Får vi nu femogenhalv ltr. sød til, vil en helt vidunderlig stilhed sænke sig over land og by, og humøret langsomt pible frem under de vuggende luer. Ikke just missevejr, nejvel, ej heller vejr for helse-neurotikere med diodebefængte ben på nakken, til gengæld lidt af en piberenser i blyrøret København, men ikke mindst, noget af en nydelse for rødkindede nisser i tykke gensere, og som krølle på halen er der det faktum, at en god kold vinter får glæden over foråret til at blomstre i øjnene – som Benny Andersen sir’ i Sne, sne og atter sne, kan man kun håbe på at én af statuerne i parken får Schade til at dukke op, når al den sne han har gendigtet, smelter igen…;)
Åh, hvor smuk en video ... sneen, landskabet og stemningen ved billeder og musik. Jeg læste dit indlæg i aftes, men jeg var da ikke i stand til at afspille videoen på grund af en dårlig strøm- og netforbindelse. Jeg har først set og nydt den her til morgen ... mange gange i træk på repeat, efterfølgende også her fra samme sted:
Ja der er stadig områder i gryden her hvor internetforbindelse m.m. er skrøbelig, jeg har dog altid anset dig som værende fuld af strøm, så hæng du netstrømper osv. op på taget, det ska’ nu nok værke net..;) M.h.t. sneen, vil den kommende næppe omfavne landet som på øverste hylde dérovre, modsætte mig ville jeg nu ikke, men lidt mindre ville nu også hensætte det yndige land i en ganske nisselig stand. Endnu ka’ vi da håbe på en tid med knagende skridt og krystaller frit svævende i luften, desuden sover man så fortrinligt i hvide landskaber, lad os nu se.
Apropos, er vinteren også tiden til Woody Allen-film & musik, der er nu ikke noget som at se hans tidlige film begravet i dyner og tæpper, så her et par lydspor i sneen: https://www.youtube.com/watch?v=FdmT86f95eQ
Her og nu og lige midt i det smukke landskab er solen ganske fuld af sig selv, og det er jo et fornøjeligt syn, så langt så godt. God dag ditto..;)
Den faldende musik på sletterne i afrikanske højlande, må man næsten opleve med hagen på hendes skulder i skrivende stund, det falder nok heller ikke så svært, hendes pen kradser jo umådelig meget andet end lydspor fra regnen op i ens ansigt, og dér står man så, våd i ansigtet og tripper som en anden afrikansk hoftevugge. Jeg har set dias og hørt venner fortælle om liv og dagligdage fra års ophold gennem bl.a. MS, og dér sad jeg så og sendte røgsignaler til vejrs, men foretrækker stadig langt Tannes fortællinger – som en invitation ind i fortryllende fortællinger, der måske bedre kan beskrives ved at sammenligne fotos og malerier, for hvor vi gang på gang ser nye tilstande og bevægelser i maleriet, så anbringer fotos os for det meste i samme registration. Fortryllelsen kræver en levende pen, først da forsvinder rammen. Tidligere talte vi i tråden her lidt om Tanne, hvor også Ole jo nød hendes fortællerkunst, og selvfølgelig forandres vi og læser således Vintereventyr med andet blik, men kan derudover gennem de mange opdagelser af nuancer ligefrem opleve en ny fortælling – lidt sjovt er det at se, at ikke bare læser, men også at fx Barbette vikler sig ud af rammen!
Forøvrigt så jeg engang Bodil Udsen i et program der hed Her er dit liv (det var dengang der var voksne mennesker ansat på DR), og så vidt jeg husker, fortalte hun netop lidt om sine ture derud hvor en himmelsk musik, når den kommer, virkelig kommer oppefra. Nu har jeg aldrig selv slået teltdøren op til savannen, men har dog en anelse om hvorfor hun foretrak at slå gækken løs netop dér, for jeg er ret overbevist om at også hun var blevet lidt forgabt i Tanne, hvad man jo ikke kan fortænke hende i, ligesom man ikke kan fortænke nogen i stadig at være lidt forgabt i Bodil Udsen, for mage til musik, tja, jeg gætter på latteren stadig rumler rundt derude...;)
Åh ja, Bodil Udsen, Afrika og Tanne, i sig selv en hellig treenighed ;))
Jeg husker godt den skønne spontane og klukkende latter, den lette lattermildhed og en god evne til selvironi. Jeg husker også, at Bodil Udsen her bl.a. citerede Johannes Møllehave:
For der er varsler, der er advarsler og jærtegn som viser at hvert livstegn kræver kærtegn Livstegn og kærtegn de er lige hellige Bevar det samme - ved at værne det forskellige.
Jærtegn, livstegn og kærtegn er jo egentlig også treenige ... ;)) Om tegnet skriver Paul la Cour i Fragmenter af en dagbog
Tegnet
Man siger om Digteren, at han er Ordkunstner, udrustet med en særlig Ordfantasi, og ser deri det oprindelige Vidnesbyrd om hans Bestemmelse. Men det er en Følge af hans Bestemmelse. Det var Redskabet, han tildannede for at kunne omsætte sin Undren i synlige Tegn. Sproget var senere. Først var den himmelfaldne Undren, først den Udtrykskraft, som skabte Sproget.
Vi maa aldrig glemme, at alle Kunstarters inderste Sprog er Tegnet. Det var ikke Imitationen, men det gaadefulde Tegn, som vi fylder med al den Menneskelighed, det kan bære.
Kast Ordene bort og skriv med Ting. Du vil opdage, at ogsaa de bliver Tegn, som kun din Følelse kan skænke Realitet.
Du ser et Menneske danse, en glidende Rækkefølge af Rumtegn, der vikler sig ud af hinanden som en Plante i sine Faser. Du spørger ikke, hvad Tegnene betyder. Omsider aner du, at Dansen og Musikken, selve Bevægelsen, der uophørligt strømmer, er en Mening i sig selv. Digtets inderste Tema er Digtet, et særligt, ordmusikalsk Livsudtryk.
Anders og Julius kan sagtens fungere som den underste del af krydderbollen til kaffen i et levende og levet liv :)) Ordene, som vi deler her, er noget helt særegent og specielt. Men det levende og levede liv vil altid være større og det største ...
Poul Borums 44 fabler med illustrationer af Robert Jacobsen, ku’ sagtens få historieløse lægprædikanter til at rødme, men det er nu ikke deres opgave, de vil bare så gerne fortælles – og så hele 44, med både Robert og Poul på ét bræt; hvis ikke dét ka’ lokke smil på besøg, herunder den anden halve sød, så…
Fabeldigt
Løver løfter kløer og elefanter snabler, de hvæser og de brøler: vi er trætte af fabler.
Slangen sprøjter gift og stikkemyggen summer kun fordi det ingen dybere mening rummer.
Men mennesket, den tåbe, vil gi’ naturen mening. Det er den egentligste og værste forurening.
Moral: Hvis myg og løver slog mennesket ihjel, blev verden så betydningsløs at den ku’ vær’ sig selv.
Men dyr er alt for dumme til at dyrke l’art poulard, fordi de ikke vrøvler og ingen fabler har.
*
Æggefabel
En løve og en høne forelskede sig i hinanden. Det kan godt være folk kaldte dem et umage par (– og det gjorde de). Men der kom i hvert fald nogen skægge æg ud af det.
*
Duftfabel
Der var engang en skunk, der gik på duftkursus i Den kommunale aftenskole. Den vandt hver gang. Moral: Kan du ikke lide lugten, er det bare ud af bageriet.
*
Kærlighedsfabel
Der var engang to elskende, der elskede hinanden så højt, at de hele dagen og det halve af natten var nødt til at bekræfte det. Så – Jeg elsker dig, sagde den ene, og – Jeg elsker dig, sagde den anden. Indtil en skønne dag den ene (eller var det den anden?) sagde – Hør, sig mig engang, når du siger »jeg elsker dig«, mener du så egentlig ikke »jeg udnytter dig«? Moral: Der var engang to elskende…
*
Flere fabelagtigheder til morgenkaffen:
Gnome
Sæt i den læretid der går dit mod over styr til vandreår gennem en verden som høfligt ved at afvise lærdoms lømmelagtighed.
*
Gribben
slæber sin sult over himlen mit kraniums skal af himmel og jord
slår den ned på de faldne som snart må tage deres liv og gå
narret af et væv som måske ikke kan bruges før sult jord og himmel er ådsel.
*
Fluen
Mellem scenen og mig ruden tom uden den
fladt på maven snøret ind i sine sorte indvolde paniske følehorn sammenklemte vinger krumme ben en mund der suger tomhed nedsablende himlens blå knusende sig mod det usynlige får den under min magtesløse tommelfinger havet og den klare himmel til at kæntre.
- Samuel Beckett.
*
Billede
Husene firkanter sig opad, og på himlens grove lærred solen, en lille rød kugle, hård, bevidstgør sin rundhed. Menneskene søger at indhente deres forbiilende skygger. Indlejret over husene et aftenlandskab af øjnes flimren, grønt og blåt og med bakker og søen dérnede, hjemme. Hver gang en dør åbnes gennemhulles landskabet. Absurde øjenskikkelser trænger ind på scenen. Aftenen maser solen nedad og større, større til den om- fatter alt, vi fryser fast i selve billedets intense flygtighed, nattens gæster og hvornår slipper vi ind til hvilen bag lærredet og den ødsle fred.
*
Påkaldelse
Det er umuligt at vende tilbage. Alr er forklaret, har forklaret sig selv. regnen er ikke en regn men noget der faldt, og tågen over marken har ingen steder hjemme. Det tøvende blå over slåenbuskenes bær søger at bevare det for evigt adskilte, lærkens lille hvirvel opad, søger at give stemme. Forgæves. Skridt er døet hen i sand og aften. Sol blev rød, blev sort, og hjertet faldt. Det er umuligt at vende tilbage, forklaret og renset og duftløst er alt.
*
Tidlig morgen i byen
jeg så byen sølvklædt jeg så husene gnide øjnene og nikke til hinanden jeg så en solsort som ledte efter et træ med højt næb, gult
jeg så søen i parken som et lukket rum hvem åbner græssets lille dør? jeg så en latterlig usikker sol helt hvid af begyndelse
jeg så himlen åbne sig ned i søen jeg så husene åbne munden og råbe uhørligt på deres mennesker
jeg så på uret i tårnet som var standset på halv fem hvor er der meget verden véd som menneskene aldrig får at vide
- Poul Borum.
Regn
Vågnede op i morges med en frygtelig trang til at blive liggende i sengen og læse hele dagen. Kæmpede imod et øjeblik.
Så kiggede jeg ud ad vinduet på regnen. Og gav efter. Overgav mig fuldstændig i denne regnfulde morgens varetægt.
Ville jeg leve mit liv om igen? Begå de samme utilgivelige fejltagelser? Ja, hvis jeg fik bare den mindste mulighed for det, ja.
- Raymond Carver.
mvh & gomorn’..;) Simon P.s.: Livet skal rigtignok udleves, hvorend der åndes, om så på ruden.. Ja, to virkelige nisser og egne personligheder, samlet set en lang og skøn historie, som næppe længere findes mage – som tiden går, forsvinder den ene bonde efter den anden, i et yndigt land hvor man tidligere ikke var så bange for at få jord under neglene, hvis man da ikke var søstærk. I dag, sidder man hellere og filer dem ved computeren, joh, der var et yndigt land..;)
Allerførst en lille anbefaling til natbordet dit: Fuglene af Tarjei Vesaas.
A character
I marvel how Nature could ever find space For so many strange contrasts in one human face: There’s thought and no thought, and there’s paleness and bloom And bustle and sluggishness, pleasure and gloom. There’s weakness, and strength both redundant and vain; Such strength as, if ever affliction and pain Could pierce through a temper that’s soft to disease, Would be rational peace–a philosopher’s ease. There’s indifference, alike when he fails or succeeds, And attention full ten times as much as there needs; Pride where there’s no envy, there’s so much of joy; And mildness, and spirit both forward and coy. There’s freedom, and sometimes a diffident stare Of shame scarcely seeming to know that she’s there, There’s virtue, the title it surely may claim, Yet wants heaven knows what to be worthy the name. This picture from nature may seem to depart, Yet the Man would at once run away with your heart; And I for five centuries right gladly would be Such an odd such a kind happy creature as he.
Billie Holiday & Lester Young hører til den musik/sang jeg ofte foretrækker at sætte på trilleren, og havde om muligt gerne ladet mig tryllebinde mellem de andre gæster i Café Society, dér hvor også digteren Lewis Allen (Abel Meeropol) ofte fandtes – han der omskrev enkelte af sine digte til sangtexter, hvoraf ét blev Lady Days protestsang Strange Fruit, og som i april 1939 blev spillet i nord som syd:
Stange Fruit
Southern trees bear a strange fruit, Blood on the leaves and blood at the root, Black bodies swaying in the Southern breeze, Strange fruit banging from the poplar trees.
Pastoral scene of the gallant South, The bulging eyes and the twisted mouth, Scent of magnolias, sweet and fresh, Then the sudden smell of burning flesh.
Here is a fruit for the crows to pluck, For the rain to gather, for the wind to suck, For the sun to rot, for the tress to drop, Here is a strange and bitter fruit.
Den er 12:20 I New York en fredag tre dage efter Bastille-dagen, ja det er 1959 og jeg skal have pudset sko fordi jeg skal stå af 16:19-toget i Easthampton klokken 19:15 og gå direkte hen til middag og jeg kender ikke de mennesker som vil give mig mad
Jeg kommer gående i den lumre gade mod begyndende sol og får mig en hamburger og en maltet og køber en grim NEW WORLD WRITING for at se hvad digterne i Ghana spekulerer på for tiden
Jeg går i banken og Frk. Stillwaggon (fornavn Linda hører jeg engang) ser for første gang i sit liv ikke efter om der er overtræk og i GOLDEN GRIFFIN finder jeg en lille Verlaine-bog til Patsy med tegninger af Bonnard selv om jeg egentlig havde tænkt på Hesoid, overs. Richard Lattimore eller det nye stykke af Brendan Behan eller Les Nègres af Genet, men jeg købte dem ikke, jeg nøjes med Verlaine efter næsten at være faldet i søvn af ubeslutsomhed
og til Mike går jeg bare ind i PARK LANE Liquor Store og beder om en flaske Strega og så går jeg samme vej tilbage til 6th Avenue og tobaksforretningen i Ziegfeld Theatre og beder henkastet om en karton Gauloises og en karton Picayunes, og en NEW YORK POST med hendes ansigt på forsiden
og jeg er gennemblødt af sved og tænker på da jeg stod lænet op ad lokumsdøren på FIVE SPOT mens hun hviskede en sang hen over klaveret til Mal Waldron og alle holdt vejret inklusive mig
Tak for natlige ord&toner ... og billeder, der førte til smil :))
Jeg har siddet og hygget mig lidt med Otto Gelsted i lænestolen, ja, det var nu mest hans digte, og han er heller ikke uden humor. Hør blot til hans Bøn m.m.
Kære Gud, vil du ikke nok lade den Tand, jeg har knækket. gro ud igen. For dig er det kun en ringe Ting. Jeg ved jo, at hvis jeg slog Hovedet af en Kammerat med et Sværd, og du vilde, at det skulde gro fast igen, saa vilde det flyve op og sætte sig paa hans Skuldre!
Jeg taler saa daarligt uden Tanden, og alle mine Kammerater har alle deres Tænder, saa naar jeg kommer i Skolen, er det ligesom at have Hul i Bukserne. Du behøver jo ikke at lade den vokse ud med det samme, Du kan lade den gro ud lidt efter lidt saa ingen mærker det.
Tilgiv mig, kære Gud, at jeg igen har været oppe at slaas med min Søster. Men hun kaldte mig Snotfink, og det vil jeg ikke finde mig i.
Hjælp ogsaa du mig, helligste Gudsmoder, Jomfru Maria!
***
Over de blaa Marker, hvor Stjernerne blomstrer, rider et Tog i skinnende Rustninger, et Tog af lanseførende Mænd. De rider saa stille under de brogede Vimpler. Unge Ansigter ser frem under svære Hjelme - blodløse, med strenge og kantede Træk andre med hede øjne og Kinder duggede af Sødme - lyslokkede, sorte, stridhaarede Mænd et langt smalt Tog. Saa mange forskellige Ansigter, ens kun i deres Ungdom og Alvor! Det er den døde Ungdoms Tog, de altfor unge døde.
Tøvende standser Togets Fører. En grøn Erindring strejfer hans Hjerte - Lugten af Foraarets nymalede Stakitter,
***
Vej dine farver mod hinanden, til deres Brusen er så klar og samlet som Lysets Hvidhed.
Prøv dine toner, til deres Samklang er så ren og mægtig som Altings Stilhed.
Lad alle Længsler storme mod dit Hjerte, til du er rolig som Orkanene Centrum.
***
Som Kloder slutter sig til Kloder, skal Broder finde Vej til Broder paa vores Stjernefnug. Da er det værd at se mod Gryet og mod en Dag, der ler fornyet i Sol og Dug.
Godt at dagen ler fornyet, også her på en grålig dag midt i februar ... og om bare to uger træder vi ind over tærsklen til den første forårsmåned for at blive givet et forår i knop og udspring. :))
Nu kender jeg jo ikke din lænestol, måske alligevel den ville slå ørerne ud ved synet af Jens Kruuses Poetiske forposter, med bl.a. Per Højholts breve i Heretica i en given periode? Den ku’ selvfølgelig også agere klapstol, en tanke jeg nu ikke ville læne mig for meget opad. Så det var måske en idé, her i vinterlandskabet hvor akkurat noget der minder om forårssol pludselig springer os i øjnene, hvad der nu ikke får fru. Frost til at pakke og rejse hjem lige foreløbig, hun er jo lidt som svigermor, ved du.
Solen drager sin hvide ring af fingeren – gaar bort og slukker alle flag og parasoller efter sig…
– men i morgen springer appelsinlunde atter ud på indersiden af øjenlåg, hvis ikke den har solbriller på!
Som p.s. & et apropos Heretica, måske også lidt fordi Trosfrihed jo engang var en morsom lille debat med vinklede synspunkter og bl.a. om kulturhistoriens guder, og altså ikke blot afgrænset til fattige få, men derimod inkluderende vor egen kulturs snurrige arne, hvad der nok er værd at få med sig – har lænestolens ører forøvrigt nogensinde fået fortalt Njals og Egils saga, Gisle Sursen, Gunløg Ormstunge eller Finboges saga, for her at nævne enkelte få? - her lidt fra jægeren:
Recitativ ved en bazar for gudernes efterladte
O guder, kom ikke som venlige ansigter mod ruden eller gudfaderhænder paa vore skuldre, men som bragende ild ud ad forgjorte skorstene, og som baal i det dybe hav.
I er ikke smaa graa katte, som enhver kan hente ind i den tætte, tolvte time, og som vedbliver at være graa. I er de store dyr med horn og vinde øjne.
Ingen skal faa lov at smyge jer henad ryggen, spille paa jer, høre jer spinde med tilfredse struber. I skal rispe træets bark med jeres frygtelige kløer.
Nu vælger de falmede haver selv deres farver, nu flyver trækfuglene, hvorhen deres næb vil. I skal gøre grønne løvskove under sneen og bøje fugletrækket ud paa det endeløse hav.
Grum tilfældighed ejer I og lovbundet kaos, men antænd smelteovnene i det stivnede fjeld. Læg haab i den haabløse ager, riv det satte ukrudt op af den tilfredses forsømte bed.
Læg igen jeres mægtige hænder paa vore ploves styrestænger, laan os jeres øjnes vælde paa det, at furen kan blive ret.
Skærp med jeres fingres strygestaal æggen paa skovmandens økse, og naar tiden er inde. skal det være jer, der vælter træet over ham.
Slaa miraklerne ud over byen som et brusende rødt kvindehaar. I gadekrydsene brænder tornebuske som uforglemmelige trafikfyr.
Først naar vægteren har anmeldt natten, bør I vende jeres aasyn bort. Omring vore huse med stimænd, og lad luen dø i vore hjerter.
Jeres hustruer sidder i nøddehegnet højt oppe, med gule og røde prangende bukser, jægeren med alle sine hunde maa magtesløst standse og stirre.
Guddommelig latter sælges i poser fra alle kiosker, kulørte baand med jeres uløselige knuder skal skal lede jomfruer ud i det urene vand.
Taaberne ler i fængslet, mølleren hælder sine fødder i den tomme kværn. Og I guder danser som fluer med hovedet nedad under himlens loft.
Hvad der maa være tilbage af hviledagenes tæpper bør I brede ud i de store parker og byde os til sæde derpaa.
Det gør godt med lidt rød vin og smaa flade, hvide kager. O hør provinsens hornmusik med de smaa toner ved siden af.
Altid dette blaa søndagsgardin over de sovende ansigter, det blide sollys, som lommetørklædet kan destillere ud i sveddraaber.
Aa vi skal være tvættede klokken ti og høre vismandens kødfulde stemme udlægge ordet imellem radioens fredelige pejleprikker,
for paa hviledagen er intet skib i nød. Men som en larve borer bevidstheden om den nye, lange række hverdage i vor døsige søndagssamvittighed.
En kold nattevind puffer til træerne, i huset der burde hedde »Sien« spøger den i sprækkerne, alt imens ben knuger om min søvnløse dyne og Bill Evans gamle trio sætter stemning på det hele, her i Jantes land hvor journalister dagen igennem har hoppet på tungen i imponerende selvforglemmelse af års meninger om Margrethes mand. Min far og hans venner oplevede i 1945 noget tilsvarende, idet hele landet pludselig gyngede af modstandsfolk og komisk fædrelandskærlige politikere, der næsten var de værste. I nat har Margrethe grædt sig i søvn, og vil til morgen vågne ved synet af sin mands sutsko og duften af hans trøje – hvordan fanden hun klarer dén begravelse er jo et godt spørgsmål, sandsynligvis går hun efterfølgende af, og hvem kan vel fortænke hende i det?
Her lidt fra Ingeborg Bachmann:
Fall ab, herz, vom baum der zeit / Fald ned, hjerte, fra tidens træ
Fald ned hjerte, fra tidens træ, fald i blade, fra de forfrosne grene, som solen omfavnede engang, fald, som tårer falder fra det opspilede øje!
Endnu flyver lokkerne dagen lang i vinden om landgudens solbrune pande, under skjorten presser næven allerede det gabende sår.
Vær derfor hård, når skyernes spæde ryg endnu engang bøjer sig for dig, lad dig ikke besnære, når Hymettos endnu engang fylder vokskagerne for dig.
For et strå i tørken er ikke meget værd for landmanden, en sommer er ikke meget for vores store slægt.
Og hvad bevidner dit hjerte? Mellem i går og i morgen svinger det, lydløst og fremmed, og ethvert af dets slag er et fald ud af tiden.
*
Sternen in märz / Stjerner i marts
Der er endnu længe til såningen. Frem træder marker i regn og stjerner i marts. Efter samme formel som ufrugtbare tanker føjer universet sig ligesom lyset, der ikke berører sneen.
Under sneen vil der også være støv og det, som ikke blev nedbrudt, støvets senere næring. O vind, der rejser sig! Igen river plove mørket op. Dagene vil være længere.
På lange dage sår man os uspurgte i de krumme og lige linier, og stjerner træder tilbage. På markerne trives eller rådner vi vilkårligt, lydige mod regnen og til sidst også mod lyset.
Prins Henriks citat om kærligheden til poesien må være helt på sin plads her i mellemrummet i dag:
"Poesi er en nødvendighed...Her formuleres følelser i ord. Her nærmer vi os verdens sande væsen og de evige spørgsmål, som mennesker stiller til deres liv".
Som skumringens luftsyn I et grænseløst himmelrum Vil jeg være den skygge Som følger dit fodtrin. Et syn, som svinder Mens ørkenen mørkner En dunkel skygge Du aldrig får at se. Skjult i det bløde sand Vil jeg værge og våge Over de svage spor Du træder på famlende fødder. Hvad gør det mig Hvor scenen er sat Mit brændende ønske er blot At skjule din frysende krop Med min skælvende skygge. I det mørknende blå Vil jeg jage blandt ulvene Uophørligt følge dit spor Til vort evige stævnemøde.
Han var virkelig, hvad jeg vil kalde, en genial original i ordets allerbedste og dybeste betydning ... og så er der latteren og lyset i øjnene. Den latter og det lys, som han delte så generøst ud af til mennesker fra både høj og lav, børn og gamle, tykke og tynde og gerne med sig selv som indsats :))
Der er et digt, der på en eller anden måde minder mig om ham. Ikke i ord, skrivestil og sprogbrug, men hele stemningen i digtet er lidt fanden i voldsk og alligevel med en meget dybere under- og overtone.
Spræng den himmel, der ikke vil lukke os ind, spræng den, om så med atomer, der sprænger sig selv, så portene af sig selv går op under lydløse farvesignaler –
Spræng hellere himlen end jorden, hvorfra vi skal springe på springbræts-gulvet. Himle er til for at sprænges, så de kan mærke at nogen vil ind og op.
Sidder Gud Fader selv i midten, så skal vi varme ham op ved dans med alle hans engle, hvis de er piger, som der kan danses med, piger, som gerne vil udveksle ilden med ilden, så skørterne fløjter i vejret til avling af lettere slægter end vore tungsindsfamilier her på jorden –
Sidder Gud Fader dér i midten og børster stjærner af skægget og meteorer af håret, så er det nok sådan, at han venter så tankefuld glemsom på os.
Lad os bare prise hans navn, fordi han var virksom og pludselig fandt, at livet er noget, der sker i stedet for det, der ikke blev til.
Lad os ikke skuffe hinanden med lukkede himle og døre, som vi selv låser indefra af. Lad os nu banke på med knoer af kød og jærn, så rummet knalder af genlyd – skønt Gud er jo også filosofisk godmodig elsker af kamre med stilhed til ny grubliserende visdom.
Det er klart, at døden kun er en dør, der kan åbnes og aldrig mere lukkes igen af nogen –
Åh, om vi vidste lidt mer om den nye fødsel, kendte lidt mer til nøglemesteren Gud, gammel portner og postombærer i Kosmos –.
Men han kan ikke fordrage jet'ens hvinende jærn og den lungeomvridende gas fra dens indre –. filosofisk godmodig elsker af stilhed i ophængte kamre af ny grubliserende visdom – den mand, han har godhed til dig og mig, når vi deler den ud til alle de andre -
Jeg kan bare ikke udstå disse, ska’ vi sige, bagtaleriske ondskabsfuldheder, der altid ulmer i folk der sjældent selv kan skabe noget værd at forholde sig til, og som gennem de seneste generationer har sneget sig ind overalt, det er igrunden det hele. Endnu har jeg ikke læst hans digte, så jeg ved intet om dem, men vil nu ikke blive overrasket hvis de også siger mig noget – det dér med ”gode digte” overlader jeg til såkaldte anmeldere at udbrede sig om, og vil sikkert fortsat undres over at nogen går i teatret, i biffen eller læser bøger p.a. meninger fra de kanter, der vel svarer til at man sætter et kryds på stemmesedlen efter at ha’ læst et partiprogram. Men tak for de fine sager, du lagde ind. Jeg tror for øvrigt at jeg ville kunne lide Margrethe, hvis jeg havde kendt hende, og tror egentlig hun er en rigtig læsehest, med puder i ryggen og smøger på natbordet, helt som Preben Christensen, hvis vi ser bort fra smøgerne..;)
Jeg forstår dig fuldt ud, for dét kan jeg heller ikke klare, Simon ...
Små sko er det værste, jeg ved. At ha' fordomme er noget helt menneskeligt, men der ér også et tidspunkt, hvor nok er nok, og hvor menneskers fordomme nærmest med stolthed overtager og udråbes i total mangel på empati og medfølelse ... og dét får virkelig min drøbel til at gå i selvsving og overgå til kvalme og voldsomme mavekramper ...
Vejret kort: Endnu en halv sød dryssede forleden udover os taknemlige nisser på underlaget, selv fik jeg nærmest stjerner i øjnene, da jeg for mig så kane og sparkstøtting med røde kinder på vej mod Brugsen. Drømmen varede kort, javel, men endnu en sød synes at lure på snarlig fald, og er dét så en storebror, ska’ det knageme gøre godt i skoene!
Til Jens Kruuses Poetiske forposter, glemte jeg helt at nævne en anden herlighed begået af samme snilde mand, nemlig Holbergs maske – som endnu et tillæg til natbordet, og det gode grin.
Du skr.: ”Små sko er det værste, jeg ved. At ha' fordomme er noget helt menneskeligt, men der ér også et tidspunkt, hvor nok er nok, og hvor menneskers fordomme nærmest med stolthed overtager og udråbes i total mangel på empati og medfølelse.”
- Tja. Folk blir jo så yndige af at blive elsket lidt, om selve fordomsfuldheden elskværdigt afrundes af ture i elskoven med udvalgte himmelnisser, det må som tankeexperiment nok ha’ strejfet en del troende, der sikkert også gerne så de forstoppede skrigs begær efter bogstavelighed afhjulpet. Man kan fuldt ud elske nogen trods dumhed, men næppe nogen for deres smålighed, og det var dén gemalen i årevis var omringet af, og dér fornuften stadig er på herrens mark. Hvad dén slags angår, kryber jeg selv til korset, hvad der i en kristen nisses ører må lyde vidunderligt dramatisk, næsten helt teatralsk – det samme ku’ siges om Ekstrabladets seneste kærlighedserklæringer til gemalen, har man set mage til frækhed! ;)
Men nok om kærlighed og prinser, nåja, måske ikke helt endda, for i WA # 05 holdt Bo Bjørnvig nemlig båltalen ved sin fars 100 års fødselsdag, der som lørdagsnydelse indtoges på langs med skagenshorn til kaffen, en passende hyldest til Kandestedernes vandringsmand, sku' jeg mene - læste/hørte du mon artiklen? Her et par af digtene:
Jeg skyder skriften
Jeg skyder skriften af mig som en ham hvad jeg har været, det er ligegyldigt om jeg er skyldig eller ikke skyldig om jeg har grund til stolthed eller skam. Om der er vinger under hammen, ved jeg ikke og jeg er vingeløs, en orm måske.
*
Vandring alene
På vandring mellem bakkerne henad en dalsti, fjernt fra årstider og mennesker alene med den blå himmel over mig nærmer jeg mig døden, ikke som en udgang men grebet af den blideste hjemfølelse som en indgang. Til hvad ved jeg ikke. I al fald intet synligt, men undertiden hørligt som havets pålandsbrus nede bag træerne.
- Thorkild Bjørnvig.
Troels Kløvedal er i Alle mine morgener på jorden (2017), utvivlsomt grebet af en hjemfølelse nogenlunde identisk med Thorkild Bjørnvigs, og det er lidt af en nydelse fra tid til anden at begive sig ud på små rejser ind i hans liv, for han gør sgu’ så godt i en tid hvor frafaldet synes kolossalt, og egentlig har jeg lyst til at henlede opmærksomheden på kap. 11 om sommerhus-refleksioner, men vil næsten hellere slutte af med hans epilog, der er ganske smuk og fuldt ud afspejler det fine sind, som den lille digterhytte bestemt må være broderet af:
”Når solen går ned i begyndelse af juni, sidder der altid en solsort eller en stær på toppen af gårdens flagstang og synger i vilden sky, og duggen kommer drivende nede fra ydermosen og bliver til tusmørkedråber, og på en nærliggende mark drær rugen. Og ellekrattet er levende med nattergale, der fortæller os, at sommeren er her lige nu. Og morgenerne, alle mine morgener på jorden … tør jeg slet ikke skrive om, for da drukner bakkerne i skønhed, og lærken er allerede på vingerne et par timer efter solopgangen, og solens varme får de islandske heste til at søge ned i skyggen ved grøften, og kvierne på nabomarken beslutter sig til at lægge sig ned og tygge drøv.
Midt i al denne skønhed og efter 50 år ombord på Nordkaperen har jeg slugt ankeret, som de gamle kaptajner sagde, når de gik i land. Jeg har testamenteret skibet til mine fem børn og ti unge styrmænd- og kvinder, som alle sammen har lånt Nordkaperen i en længere periode og kan gå lige ombord og sejle den. Min ven, advokaten Knud Foldschack, har skruet en fond sammen omkring skibet, og vi fandt pudsigt nok ud af, at vi har en fælles oldefar. Jeg er syg og mærker hver dag, hvordan mit legeme forfalder. Mit hoved er normalt, men min krop forlader mig stille og roligt. Det føles som at gå på en skovsti, og så forsvinder mit før så sunde legeme pludselig ned ad en anden sti, mens mit hoved fortsætter som planlagt. Jeg kan ikke synke mad mere og får næring gennem en sonde i maven, kan ikke trække vejret mere uden en respirator, kan ikke tale mere og hoster slim op af lungerne mange timer hver dag. Når man bliver dødeligt syg, spørger mange mennesker, om man er religiøs. Det er jeg ikke, selv om jeg har mødt alverdens religioner og sat mig rimeligt godt ind i de fleste. Jeg har altid haft stor glæde ved de naturvidenskabelige forklaringer, som har været rige i min levetid. Hvorfor er himlem blå? Det gav min første navigationsbog den smukkeste forklaring på. Jeg tror man falder som et gammelt træ i skoven, og det giver en lysning, hvor nye skud kan gro op mod solen. Jeg har en konstant følelse af, at jeg er ude i dårligt vejr, hvilket gør, at jeg mere og mere drømmer om at sejle ind i en atol, i en lagune med stille vand. I revpassagen står alle de mennesker, som elsker mig, og de vinker til mig, og da jeg er inde i det blå, klare lagunevand, smider jeg ankeret mellem de smukkeste koraller på en sølvfarvet sandbund. Og så dør jeg, og alt er, som det skal være. Først får man det hele forærende, og så mister man til sidst det hele igen. Sådan er livet.”
- Troels Kløvedal.
Smukkere kan det ikke siges, men gør jo så forfærdeligt ondt i hele den store familie, der rækker langt udover den nære med børn og venner, for her mister vi vist alle et menneske vi gennem så mange år er kommet til at holde meget af, og som gennem fantastisk smukke tv-programmer og fortællinger, har taget os med på rejser gennem historien, kort sagt givet en masse fra sig, ikke sandt?
Lidt mer fra bjørnen i vigen, og en lyd allerede savnet:
Morgenlyd
Brumbassen ved det åbne vindu summer udhvilet nøgternhed, vild sødme og tidlig sommermorgen ind i øret højlydt og uforstyrret, eneste lyd som var der intet sket for mig siden engang for længe siden, årtiernes tummel af utilregnelig natterus energisk summet hen i glemsel af dens lodne flid og vekslen mellem borende brum i en støvbund og hidsig flugt til den næste – i bassens pels safrandryp fra et himmelrum i brand og i dens vingesurr en dobbeltsvingning af kontrabas fraskaberdyb af humor, af skingrende planetklang med hæs dæmper uændret hørlig også denne morgen.
- Thorkild Bjørnvig.
Nu vi er i bjørnens habitat, fandt jeg forleden endnu noget ukendt: Tommy og Tanne af Tom Buck-Swienty, en rejse i Tannes historie der nok vil interessere dig. Ellers vil Suzanne Brøggers Sølve så ganske afgjort, som er en række helt igennem herlige lokalhistoriske fortællinger, et tidsglimt der bestemt ikke befrier nogen fra lidt kærlighed til madammen på landet, der så behændigt ormer sig rundt i kildematerialer – ”medormen” Keld Zeruneith, har ligefrem skabt bevidsthedshistorie, nemlig pragtstykket Træhesten, blot nævnt hvis pludselig natbordet sku’ trænge til lidt lys fra nogle af verdenshistoriens allerstørste dramatikere. Man ved jo aldrig..;)
Jeg bli'r liige nødt til at fortsætte lidt i dine bjørnespor, inden jeg går på nye opdagelser med dine forslag til mit natbord. Så nu går jeg en tidlig morgentur langs vigens kystlinje og følger lidt flere bjørnespor i sandet. Rejsebeskrivelsen udkommer her i mellemrummet i aftenskumringen :))
Vandringer ved vand er jo også poetiske forposter, så du kruser allerede midt i sporet, såmænd også hvad gælder Sølve, men både madammen & magen har jo i årevis fremvist fund af guld fra arkæologiske vandringer, små henvisninger er blot en sølle pejling.
Bjørnen er nu alligevel lidt for sig, der ligesom Paul la Cour m.f. stikker hoved frem de morsomste steder, og dukker sikkert op dér langs kysten, tror jeg gerne, så hvad mon du oplevede, tænker jeg...;)
Lige på netop denne dag vandrede jeg med morgenlyset i bjørnens fodspor, som nærmest vil følge prins Henrik på vej med et tak for livet.
Lykkestrejf
Røde Skyer mod den nøgne Himmel, Røg af den gale Aftenbrand. Mit Hjærte: en Fugl, som tumler sig svimmel og slig ind i sit Fødeland.
***
Nu
Nu, under disse rentblæste Forårshimle med Dybder, som vækker en isnende Fromhed, nu, da dén Følelse længst er gravlagt under en kølig Sol, en ustoflig Dagmaane -
saa lad mig aldrig møde dens Genfærd ved natlige Vejkryds, når det med glemsom Fryd går derhen, hvor ingen mer venter, og maa min Følelse, Guddom, svare nøjagtig til Hjærtets Plads og mit Legemes Linjer.
***
Præludium
Hvor er der en Indgang - skinnende Stene er Laase og Slaaer for dette Landskab, alle dets lukkede Skatkamre - en mægtig Maskinduren føles, naar Havet er tomt, for lav til at blive til Lyd, blot et Vindtryk i Øret, en Smærte i Trommehinderne, ja -: Men et Himmelrums-landskab, en Smeltedigel, Paradis for Mineraler -
I denne sørgmodige Purpurslette i Solnedgangsstunden synker min Sjæl som en Kilde i Ørknen, forsvinder sporløst i Sandet, men hvisker, imens den synker:
Eneste Renhed, hvor Kaos paany og paany sletter alt levendes Spor, Ternens paa Stranden og Myrens i Klitgryden, Skarnbassens, Hugormens Mønster og Hjelmens Cirkel - Vinden fører dens spidse Straa rundt og rundt som en Passer, der tegner det blivende: Himlens Figurer - og slutter den evige Kreds med fygende Sand -
En dag, måske, en dag - vil vi finde andre egne, ja, andre landskaber, fyldt med andre tiders sødme. I andre byer - varmere - smukkere - vil du rødme mere lykkeligt end her, hvor hver dag og hver time kun var en snærende lænke, som lod kærligheden segne.
Vort liv på dette sted, er nu tilendebragt - for alle kar er tømt, som vor elskov havde fyldt. De skønne år, der var evighed på jord, er nu som byens mure - ruiner af det ord, vi gav hinanden - spredte sten af vor fæstnings pragt ...
Det blotte syn af denne ruin, som var en by, af brudte spir og tårne, af ødet kærlighed, får sjælen til at vige forfærdet bort. Et sted så smuldrende og mørnet som vore hjerters bånd vil jeg ikke mere kende. - Kom, følg mig, tag min hånd i dette rustne fængsel, og lad os sammen fly.
En dag, måske en dag - vil lykken atter vende og smile til os, give os vor første fryd tilbage. Kom - jeg skal finde kilder, der risler mindre spage, langt friskere, langt rigere på kærtegn mod din hud. Pinje og eg skal knejse, og roser springe ud - Vi skaber skønne haver, som når til verdens ende ...
Jah, begravelser, denne sære forsamling stemninger, hvor nogle i sorg er tavse som graven, mens andre har lyst til blidt at synge den ud. Jeg husker da de blev gift, så deres lykkeligt røde kinder sort på hvidt, samme syn forsamlingen til begravelsen må ha’ siddet og set for sig. Også vandet må ha’ nynnet en kvietistisk sang for parret, sagnet om lykken til vands, hvorpå de i årevis nød liv på den stolte madamme. For sangen er jo vandets røst, men også Drachmanns, der lige så menneskeligt led når livet spillede sine puds – her næstsidste strofe af digtet, Med høj horizont:
„Fortæl dem Alle, hvorhen i gaar, I, mine dæmpede Toner! At Lykken at synge med ensomme Kaar, ja selv med forladthed forsoner; flyv kun, I dæmpede Toner! Og spørger Jer nogen saa Superklog
hvorfor I da netop vil dæmpe Jert Sprog, naar Lykke dog ligger i Sangen, saa svar ham ikke, men peg paa Vrangen! Kender han Livet, han vil jer forstaa. – Og at synge for Alle og fattes af Faa, det er netop Lykken, som Sangen kan naa.”
*
Har man sagt a, må man også sige b, her tar’ derfor Thøger Larsen sig af resten, med den smukke…
Solsangen
Nu hælder Europa mod Sol igen, og Syden blæser paa Norden. Fugletræk over Landene gaa, Mulden lugter saa mæt og raa, Det kribler i Ryggen af Jorden
Og Engen bli’r grøn, og Urten faar Køn, og Arret af Brynde lider. Nu trækker det op over alle Sted igen til den store Frugtbarhed, Genfødelsens svangre Tider.
Det bløder af Glæde i mit Sind. Saa klare Dagene rinder. Paa Marken staar Koen veltilfreds og æder af det salige Græs, som Solen gennemskinner.
Se, Træerne løves af ungt Begær. Paa Brinken de Følfod bære en Blomst saa trodsig gul, som en Ed mod Dagens solgrønne Herlighed, at Ukrudt evigt skal være.
Se Fjordens dybe, svale Blaa! Et Utal af faldne Brande fra Baalet højt i Himlens Blaa ligger og hopper lystigt derpaa. Der leger Ild over Vande.
Der fløjter Fugl, der summer Insekt - der ligger en Lykke forborgen. Nu Kvinde og Hundyr, Korn og Siv besvangres skal med det evige Liv, som vaktes i Tidernes Morgen.
Det bløder af Glæde i mit Sind: O Rigdom, hvori jeg svømmer - Sol-Søvn, hvori jeg drømmer! Der kommer en Tid, en underfuld, da Græsset er grønt, og jeg er Muld.
- Thøger Larsen.
Troels Kløvedal har lagt første strofe af Solsangen ind i Alle mine morgener på jorden, jeg savnede ligesom resten, men strålende ér det jo set, Janushovedets opdukken i hver en livssituation. For øvrigt skyldes tavsheden under begravelser vel for det meste også klumpen i halsen, selv om sang ved solstråle eller gravtale for mit vedkommende nok blir et hysh, thi din mund! Uanset go’ dag under strålerne, med tak for stroferne..;)
P.s.: Digtet Andre steder: Der ulmer et modent sind i erkendelsen af opløsningen som også en forløsning, hvorudaf der kræves dette ene, bevægelsen mod knopskud, om man vil, et sindelag der næsten gør digtet arkaisk – en tid, hvor opløsningsstunder (krige) kaldte på evnen til at se fremtid i øjnene, ta’ hånd om øjeblikket i tryg forvisning om resterende samhørighed overlevet, som måske det eneste genopstået i ruiner – eller, måske blot Henrik’sk af sind, da det i sin klassiske opbygning er meget personligt. I al fald en strålende appetitvækker, og tak for den..;)
Fra Græske stemmer, 20 fortællinger: Markos Lasaridis, f. 1911 i Smyrna, opvokset i Peloponnes og siden bosat i Abessinien. Hans bog „Sydkorset” blev prisbelønnet 1953. „Den smilende Buddha” er en selvstændig fortælling fra et bind noveller (Tropisk svimmelhed):
Den smilende Buddha
En morgen blev æggekonerne, som stablede deres æg og høns sammen på pladsen foran De hellige Apostles kirke, forbavsede; det samme gjorde grønttorvets sælgere; det var også et mærkeligt fænomen: en kineser, en rigtig kineser! Hvordan var dette fremmede væsen dukket op? Ingen vidste det. Han stillede sig op foran portalen til kirken, hvis overjordiske ro druknede i markedsråb, åbnede to store jernkufferter og bredte sine varer ud på jorden. Hans lange sorte hårpisk havde meget hurtigt lokket en mængde gadedrenge til, som kvæles i hverdagens kedsommelighed og er villige til at slå et kraftspring for en smule afveksling; desuden nogle kvinder af folket, tjenestepiger og bydrenge, som slæbte på net og kurve fulde af frugt og grøntsager. De slog kreds om kineseren og stod og gloede. Hans ansigt, bredt som fuldmånen, med de fremspringende gule kinder og de skæve øjne, hvis sorte pupiller strålede glat og koldt som hos en væsel, og som skjulte trætheden fra rejsen og en uudslukkelig lyst efter guld under et iskoldt smil, tiltrak sig som en magnet alles blikke. Han havde khakifarvet dragt på. Ikke et eneste dun beskyggede hans overlæbe eller hage, og den lange hårpisk fik mange til at spørge, om han var en mand eller en kvinde. Han talte ikke, han skjulte bare et eller andet i munden og kvidrede som en kanariefugl. Hans levende hænder spillede på sælsom vis med de brogede papirblomster, som åbnede og lukkede sig og ændrede form så hurtigt, at man blev ganske forvirret. Foran hans fødder lå små bunker af hvide koraller, strålende muslinger fra Det gule Hav, bemalede vifter af træ, papirknive af elfenben med ciselerede drager, cigaretmundstykker af perlemor, statuetter af duftende sandeltræ, og i midten en stor tyk porcellænsbuddha siddende med korslagte ben. Hans skallede hoved var helt rundt og glinsede som en billardkugle, og hans ansigt bar et bredt, lyksaligt smil til skue. Fire små kineserbørn, der var iført kimonos med blomstertryk, legede med ham som børnebørn med en elskelig bedstefar. Også de lo af fuld hals. To af dem lå i hans skød og klappede med deres hænder hans nøgne, fede bryst og hans svulmende mave, to andre var kravlet op på hans skuldre og kildede ham i ørerne. Hvilken sorg og harme man end måtte føle ved synet af denne gruppe med dens overstrømende munterhed, kunne man ikke forblive hård. Den ubekendte kunstner, der et eller andet sted i det fjerne Kina havde skabt denne gruppe, havde med dens trolddomsmagt, som kun kunsten besidder, indfanget den rene glæde. Blandt de nysgerrige stod også en ung dame med et fint formet ansigt og i en enkelt kjole. Hendes store, eftertænksomme øjne udstrålede et gråt, melankolsk lys, der var mildt og blødt. Hendes tæt sammenpressede læber, der var uden sminke, gav hendes brune ansigt et udtryk af lidelse og tålmodig eftergivenhed. Man forstod, at glæde og latter ikke var hende særlig bekendt. Hendes hage derimod med de stærke linjer vidnede om vilje og beslutsomhed. Også hun så på kineseren. Men da hendes blik faldt på den lille buddha, blev hun ved med at stirre og kunne ikke løsrive sig. Den hemmelighedsfulde kraft hos denne smilende gud fra Asien havde atter gjort et mirakel. Pigens læber skiltes, og et smil foldede sig ud, som fordrev skyerne fra hendes ansigt. Hun pressede sig frem gennem mængden, bukkede sig ned og tog blidt i sin hånd smilets strålende guddom, hun kærtegnede den med sine lange fingre og lagde den ind til sit bryst, som var det et elsket barns hoved. „Hvor meget?”? spurgte hun kineseren. Ja, hvor meget koster livsglæden? Hvilken møntfod er dens? Hun gav så meget, han forlangte, og alligevel syntes hun, at hun havde fået den for intet. Kan man betale det ubetalelige? I sin ene hånd holdt hun buddhaen, i den anden nettet med sine indkøb, og vendte sig nu om for at skynde sig hjem, ja, hun ligefrem løb. Man skulle tro, hun havde fundet en skat og var bange for, at man kunne stjæle den fra hende. Hvilket dristigt håb rev hende med sig? Ville måske denne fremmede gud med sin latter forjage skyggen af de sorte vinger, der faldt ind over hendes hus? For hver dag blev skyggen tættere, og vingerne omspændte huset stadig fastere. Hvad hjalp det, at udenfor strålede solen og forgyldte appelsinerne og farvede fersknernes dunede kinder på de tungt hængende grene rosenrøde. Ind i hendes hjem trængte strålerne ikke. I hendes syge broders værelse vævede dag og nat en kæmpe-edderkop med sine hårede magre ben den dødsskjorte, der skulle indhylle ham. Hvad kunne denne fjerne gud gøre ved det? Skæbnen kan man ikke ændre. Magtesløse trækker lægerne sig tilbage og ryster bedrøvet på hovedet. Lægemidler? Når fortvivlelsen får magt over den menneskelige sjæl, griber den tøjlerne og lader ikke fornuften komme til orde. Skønt man havde sagt hende, at intet lægemiddel haves mod denne sygdom, ville hun ikke tro det. Hun solgte oliventræerne, solgte figentræerne, solgte markerne, haverne, som, mens deres forældre levede, fyldte det herskabelige hus’ lagre og kældre med deres afgrøde, og pengene, som hun fik ind derfor, forvandlede hun straks til alle mulige brogede medicinflasker, pulvere, piller, mineralvande, messebrød, kerter og votivgaver, dog uden at opnå, at en tilværelse, der i 12 år havde været bundet til sengen, bedrede sig. Olien i lampen var ved at være brugt op. Ubønhørligt om end langsomt nærmede slutningen sig. Den svage flamme flakkede og knitrede, før den helt gik ud. Søsterens tårer var udtørrede og læberne var blevet trætte af at bønfalde. Hun vidste, at denne fremmede gud ikke havde nogen mulighed for at frelse hendes broder. Men måske kunne han med sit smil skænke den prøvede en smule glæde, således som hun selv var blevet velsignet med et smil. Og i årevis havde hun ikke smilet. Selv det mindste lys er en trøst i mørket.
Hun kom hjem, gik hurtigt op ad trapperne, gav den gamle tjenestepige Lemonia nettet med pakkerne og stillede forsigtigt buddhaen på bordet. „Se engang Lemonia, hvad jeg har med hjem.” „Hvad er dog det for noget, mit kære barn? Ja hvor er den smuk!” sagde hun godmodigt, åbnede sine knoglede hænder lidt, hun kunne tilsyneladende ikke se sig mæt på den glade gud. „Kan du lide den, Lemonia?” „Om jeg kan! Man ser på ham – og ens hjerte åbner sig som en rose. Hvor har du den fra?” „Jeg har købt den.” „Hvad kostede den?” Men da hun nævnede summen, begyndte den gamle at jamre, „Ak, min egen, er det virkelig det rette øjeblik til at smide penge ud for den slags ting? Har du glemt, at vi i forgårs solgte sølvskeerne – og det kun for at købe dette nye lægemiddel!” „Vær nu rar, Lemonia. Jeg ville så gerne engang se hans læber smile.” „Ak. arme børn!” sagde den gamle kvinde og skjulte sit indfaldne, rynkede ansigt i hænderne. Hun satte sig ned på gulvet og begyndte at græde ganske stille. Hendes ryg var blevet krum af hendes tredsindstyve år og al den lidelse, hun havde set. Hun var en flygtning fra Anatolien, et ensomt menneske uden slægtninge. hendes mand var blevet knust under en mur, som styrtede sammen over ham under den store ildebrand i Smyrna. Hendes to sønner blev taget af tyrkerne, og hun så dem aldrig mere. En højtelsket datter havde hun også; hun blev voldtaget og sønderrevet for hendes øjne af de tyrkiske soldater. Sammen med mange andre fra Anatolien havnede hun i denne by på Peloponnes. Man indkvarterede dem, så godt man kunne, i skoler, kirker og lejre. Hendes unge frue fandt hende i et tobakslager, og da hun hørte om hendes skæbne, optog hun hende af medfølelse i sit hus. Men dette hus er nu ruineret, og den unge søn, husets søjle, ligger forstenet i sin seng. Nu gengælder den gamle Lemonia sin frues barmhjertighed. Da denne sagde til hende, at hun måtte hellere søge andetsteds hen, fordi hun ikke mere kunne betale hendes løn og nu selv var nødt til at gøre pigens arbejde, så blev den gamle Lemonia i huset og arbejdede uden løn. „Nej, hvad fruen har gjort, er rigtigt gjort,” sagde hun så og tørrede sine tårer af med forklædet. „Men lad også mig se, når han ler. Jeg har jo endnu aldrig set ham le.” „Godt Lemonia, lad os så blot gå ind.” Hun tog buddhaen i hånden og gik ind i den syges værelse. Foran den lukkede dør blev hun stående et øjeblik, så på buddhaen, samlede al sin styrke for at kunne smile. Hun trykkede klingen ned og trådte sagte ind med den lånte glædes maske på sit ansigt. Bag hende kom Lemonia. Den syge havde lukket øjnene. Hendes hjerte bævede. Sådan var det hver gang, hun åbnede døren og fandt ham sovende. Hans ansigt var så smalt, at man næsten kunne tro, at – – nej, Gud bevare hende for den tanke! Hun stillede buddhaen på bordet og nærmede sig den syge med lette skridt; hun bøjede sig over ham. Hans åndedrag var langsomt og mat, hans bryst bevægede sig næppe. Men hendes hjerte faldt til ro. Hun havde foretrukket at finde ham vågen; nu måtte hun vente. Og hun var så utålmodig efter at gøre ham glad, at se hans sørgmodige ansigt lyse op i et smil! Men ak, hvordan er et smil på et par læber, som har vænnet sig af med at smile? Det virker, som om harmonien i et landskab pludselig blev ødelagt af et voldsomt jordskælv, eller som om man pludselig fik øje på en grav, der var smykket med festlige, brogede flag. Lyset, der falder skråt igennem vinduet, kaster skyggen fra hans øjenvipper langt ned over de blege, fremadspringende kindben. Hans stolte, sorte øjenbryn forlener hans af smerte prægede ansigt med en mild alvor – forstærket af det tynde, mørke skæg, som bedækker hans hage, og hans tætte, sorte hår, som hviler på den snehvide pude. Hun strækker hånden ud og lægger den på den åbne bog, der hviler opslået i læsestøtten over dynen. Hun havde lavet denne læsestøtte til ham, da den frygtelige sygdom, der langsomt, men lumsk og ubønhørlig sneg sig fra fødderne op i kroppen, også lænkede hans hænder til sengen. I denne seng havde han tilbragt fire tusind tre hundrede tre og tredive dage, som gled hen i fortvivlelse, langsomt, enstonigt, uendeligt, som var hver enkelt dag et helt år. Hvordan udfylde disse tomme dage? Langs vestvæggen i sygeværelset stod et helt bibliotek, tykke bøger, smukt indbundet, mørke bøger, som på deres hvide sider skjulte fremmede tanker, følelser, sorger og glæder, dem som vi gør til vore egne; og kolde, hårde bøger, som bringer os fortvivlelsen nær; varme, menneskelige bøger, som bringer kærlig trøst; kloge bøger, hvis afmægtige visdom ikke giver noget svar på de spørgsmål, som brænder os på læben. Det ene bind efter det andet havde han gennempløjet. Tre sprog havde han lært i sin seng. Men mennesket er et levende væsen. Trangen til bevægelse lever i vort blod og kan ikke overvindes. Der var timer, i hvilke bitterheden overmandede ham, og hvor han græd som et barn, der er blevet straffet med urette. Intet kunne forsone ham, hverken læsning eller visdom eller musikken, som hans søster spillede for ham på klaveret, intet, intet! Og nu kan han ikke mere bevæge armene for at vende bladende i bogen. Hun vendte dem for ham. Hvor mange blade har hun ikke allerede vendt for ham! Hvad bliver der af al den visdom, som han har opmagasineret i sit hoved, når den tid kommer, hvor sygdommen stiger højere op, rammer hans læber, binder hans tunge og gør hans øjne stive. Der er endnu et stykke vej igen – ti centimeter. Min Gud! ti centimeter! Hvis han nu allerede, medens hun var væk – Hun ryster ham forskrækket i armen: „Petros! Petros!” Den syges øjenlåg åbnes halvt og forbliver sådan. En dump stønnen kommer fra hans bryst, og da hans mund er lukket, trænger den videre gennem næsen. De to kvinder forfærdes. Ude af sig selv griber pigen ham om skuldrene og ryster ham voldsomt: „Petros! Petros!” Den gamle kvinde bøjer sig ind over ham og skriger: „Jesus Maria! Mit barn, mit barn!” En stærkere stønnen er der eneste svar. Hans øjne åbner sig ikke yderligere. To tårer lyser i øjenkrogene. Øjenlågene sænker sig og tårerne glider ned på kinden. „Petros! Petros!” Pigen kaster sig ned over sin broder, omfavner ham lidenskabeligt og bryder ud i hjertegribende gråd. Den gamle slår sig for brystet som en anden Hekuba: „Mine børn, mine kære børn.” Deres klageråb overdøver den døendes rallen som bliver stadig svagere og sluttelig glider over i en kort og frygtelig hiven efter vejret. „Det er forbi ,Lemonia, vores Petros går bort, han forlader os.” „Nej, han forløses, min datter. Måtte Gud endelig skænke ham fred!” „Gud” – „ak, Lemonia, jeg ved ikke mere, hvad jeg skal tro. Hvad kunne det dog have gjort, om han havde skånet ham endnu nogle øjeblikke, så han kunne være gået bort fra os med et smil? Blot et eneste smil!” „Spot ikke, min datter. Gud er uden skyld.” „Hvem er da skyldig, Lemonia. Hvem har befalet al den uret, som sker i verden?” „Gud er hævet over ret og uret, over ondt og godt, over glæde og sorg. Alt det er kun menneskers lod.” „Du taler mærkeligt. Hvem har lært dig at tale sådan?” „Livet, min datter, selv har jeg intet lært!” „Mit hoved og hjerte forstår ikke, hvad du siger.” „Menneskets hoved er for svagt til at begribe Guds planer, og dets hjerte er for lille til at rumme ham – det siger jeg.” „Gud har ingen medlidenhed med os, vi er alene her i verden,” sagde pigen, idet hun rystedes i gråd. „Græd mit barn, græd, så meget du vil, og let dit hjerte, men spot ikke! Din broder har nu fundet hvile, hans pande bliver kold,” sagde den gamle kone, som med sin arbejdsvante hånd klappede den dødes hoved. Så udstødte pigen et skingrende skrig og fæstnede sine læber på den forseglede, bitre mund, som var stivnet i kulde, uden at et sidste smils sødme var givet den til gave. Den gamle Lemonia gik langsomt hen til det åbne vindue. Hun så solen skinne ude i haven, hørte fuglene kvidre i træerne og vandet pludre i bækken, der gled ned over det lille vandfald. Hele denne skønhed syntes hende upassende. „Det hele er hjerteløst,” mumlede hun og lukkede skodderne. Idet hun vendte sig om, faldt hendes blik på buddhaen. Hendes hjerte gjorde oprør, da hun så den smile i halvmørket. Hun tog sit forklæde af og dækkede den til. Så gik hun ud for at hente eddike til at vaske den døde i.
Hvilken smuk fortælling om det største i det mindste og det mindste i det største. Ja, velsignet er det at glemme sig selv i andre og selv mærke glæden og varmen ved at kunne få et andet menneske til at smile til liv og glæde
"Og løget lå i jorden, løget lå i mig, det blev mit hjerte, mit levende hjerte, et sådant havde jeg før aldrig haft. Der var liv i mig, der var kraft og kræfter; pulsen slog, løget skød spire, det var ved at sprænges af tanker og følelser; de brød ud i blomst; jeg så den, jeg bar den, jeg glemte mig selv i dens dejlighed; velsignet er det at glemme sig selv i andre! Den sagde mig ikke tak; den tænkte ikke på mig; – den blev beundret og lovprist. Jeg var så glad derover, hvad måtte den da ikke være det. En dag hørte jeg, der blev sagt, at den fortjente en bedre potte. Man slog mig midt over; det gjorde voldsomt ondt; men blomsten kom i en bedre potte, – og jeg blev kastet ud i gården, ligger der som et gammelt skår, – men jeg har erindringen, den kan jeg ikke miste."
Fra H.C. Andersens Tepotten
Til liv og glæde er også Thøger Larsens digte, og selvom vi med hastige skridt nærmer os forårsjævndøgn, får vi alligevel med lugten af den sne i frost og sol måske lidt henad julestemning :))
Vintersolhverv Nu mørkner Vindens Stemme, og Sol er ikke hjemme, og Dag bli’r stadig mindre, en Drøm i Nattens Indre. Solen tog sin gyldne Gave, rejste bort med Edens Have, Natten er som Nat i Grave.
Smaa Blomsters Blus har Kulde blæst ud paa Mark og Mulde, og bladløst Træet breder sig uden Sang og Reder. Is om Næsset gnyr og knager, evneløs er Eng og Ager, Døden ud af Himlen klager.
I Natten Øjet møder en Sne af frosne Gløder, vemodigt gennemstraales det Mulm, som aldrig maales. Under Ild fra disse Kloder stivner sagte Sø og Floder, bliver Jorden aldrig Moder.
Og Maanen naadig smiler, naar den i Natten hviler, fortrolig, som den vidste, at alle laa i Kiste, som det i dens Lys fornemmes: Disse Børn skal stille gemmes, sove sødt og saligt glemmes.
Men just som Solen vender, et Haab igen sig tænder, og lyse Haner gale i Barndoms dybe Dale. Sangen brister frem fra neden, Lykkens Fugl har Æg i Reden, atter kommer Vaar og Eden.
Og Juletræet tændes, saa Barneøjne blændes, og alt i Drøm forgyldes, af Sole Stuen fyldes, Mands og Kvindes Hjerter gynge, hører fra den glade Klynge sene Somres Fugle synge.
Mærkeligt er det jo, at man i norden ser så lidt til de mange græske fortællere, der bl.a. oversættes i Tyskland, der er ellers rigeligt at komme efter – men et udmærket exempel på sprogbarrierens betydning. Jeg mindes fx ikke litteraturprogrammet Babel på noget tidspunkt har inviteret en græsk forfatter til middag; i Norge er Hellas blot feriestedet for solplejede kroppe, som i Danmark... Thøger Larsens digte, ser vi også sjældent meget til, så dét er jo vidunderligt; hvad mon tidens øjne og ører har så travlt med, ku’ man spørge, men poesien har vist altid badet i sig selv, trods aktualitet eller smukke kreationer.
Her et fint program med en yndlingsforfatter – et gensyn, javel, dog med eng. undertext, apropos sprogbarrieren – hvor højaktuelle synspunkter omk. politiske extremer i det europæiske hus, der jo altid har fundet grobund, måske er eftertanken værd: https://vimeo.com/80546401
Nu du har været i Tepotten, smuk er den, her lidt fra den anden Andersen, der fødtes med sit vræl – den tilbageholdende unge mand, hø hø! ...
På høje tid
Det er på tide vandet koger jorden brænder verden venter da Alexander var på Cæsars alder Var han allerede Den Store da Cæsar var på min alder var han allerede færdig de spildte ikke tiden tiden spildte ikke dem de brugte tiden som en skjorte sov med den på spiste med den på blev negravet i den og her sidder jeg holder avis holder jul holder igen lader bedrifter gå min næse forbi i håbløs restance med opdagelser verden venter ikke da Mozart var fem år da Jesus var tolv da Columbus lettede anker da Homer da Rembrandt da Pasteur da Darwin da Dalgas da Vinci da Gama Damolkes det er på høje tid det er over tiden min hat min frakke mine cykelspænder det er nu eller aldrig
- Benny Andersen.
På vej hjem, så vi til aften de uhyggeligste betonskeletter stikke op i luften, gitre tegnet af Albert Speer-arkitekter, huse der vil blomstre som de levendes gravhøje:
Husene
Husene stirrer husene er helt faldet hen og stirrer tomt frem for sig ned ved havnen, stirrer skibene sundets jernsorte flåde.
Der går en færdsel af cykler og sporvogne ved foden af husene, men de hører det ikke, de sover, disse levende, som vi aldrig fik vækket helt, som ikke hammer- og mejselslag vakte helt op af stenens søvn.
Hvilken ufuldkommen skæbne for sådanne huse! Disse gitre! Disse kors- og krydsøjne, der stirrer blindt mod mine ruder.
Som jeg mod dem!
- Ole Sarvig.
Børnenes øjne
Jeg frygter børnenes øjne de hviler altid på mig, som gør de stille et regnskab op, de ikke er sig bevidst.
Imens jeg selv forvandles, vendt imod andre egne, afhængig af mennesker og af ting, som børnene ikke ser –
glider jeg ind i et mønster, hvis tråde dagligt væves af handlinger og af tonefald, jeg næppe selv ved af.
Øjnene samler forråd til kommende årds erindring, mit ansigt står i et dyb af lys, som spejlet i blæsende vand.
Jeg frygter børnenes øjne, jeg elsker dem højt og sørger ved tanken om mine forældres liv, som barnet aldrig så.
Dagen i dag må begynde lige her med den anden Andersen ... :))
Morgenhymne
I dag skal der leves, folkens! Vi er allerede i gang startede tidligt i morges vand i ansigtet kaffe i halsen et rask skænderi og lidt morgenavis. Vi mangler stadig latteren arbejdet kærligheden og et par måltider til så mere kul på, folkens! Nye ideer modtages gerne Hvad med uden forklaring at gi grønthandleren et kys eller ta frakken omvendt på Det skal mærkes at vi lever Musik må der til og blomster til alle hvem ved, en enkelt banan måske Øs hele din sjæl og opfindsomhed ud hold kroppen i gang så den damper thi hellere dampe end støve Skriv tredive breve og plant et træ efterlign et par fuglestemmer tillæg din kone en frygtelig last og tilgiv hende på stedet det er alt sammen tegn på liv Endnu er dagen spæd du kan nå en masse inden du segner livstræt om Brug store ord i massevis overdriv for en gangs skyld Thi kendes for ret: Du er dømt til at leve! Du må ikke kassere din skæbne tværtimod tage den på dig Fyld den ud som din hud! Bid livet i låret Find fremtiden frem Rut med planer og visdomsord for i dag skal der søreme leves!
***
Hjem
Jeg får mere og mere behov for at bo Bebo mit tøj mine hylder mit liv Slå mig ned i et digt Falde til i et kærtegn Have duften af dig som adresse Har stadig behov for at rejse Men nu noget at rejse fra og til Dufte Daggry Digte Dig.
Benny Andersen
... og ordet gives videre for at kunne strømme i vinden og hvirvle i luften:
Symptomkreds med fugle
De bæres af strømme i vinden, de hvirvler i lyset, som ord ruller om tungen, cirkler om hinanden, glider sidelæns og går op imod vinden... Hvorfor udforske disse huller eller sindets måske endnu større afgrunde, det mørkt bølgende og aldrig glemte, der fægter og kæmper under al væren.
Nutidens arkitektur-gravmæler findes i mange byer her i Danmark. Ikke bare i storbyerne, men også i mindre byer og i skærende kontrast til vand, sand, kyst og natur Det er bestemt ikke mennesket, de hylder med deres fancy og lidt skræmmende byplanlægning og bygninger. Så ja, det er bestemt en slags "gravmæleri" for at hylde egne projekter med udgangspunkt i et postulat af en anden verden.
"Mennesker ka' ikke li' solskin, de vil ha' udsigt og ikke generende solstråler ind gennem vinduerne..."
Er det ikke, hvad man ellers kalder "gitterly" ... :)))
Ja, de findes desværre masser af steder, mest beton for færrest penge vil altid understøttes af mf’ere og lokalpolitikere der næppe selv vil bo i det, og samtidig afspejle indblik i udsigterne. Masser af landsbyer rundt om i landet, har rigtignok været igennem en forfærdelig politisk historie, i halen på afvikling af landbrug og fiskeri, så mange bymiljøer er nu nærmest afrettet, på bekostning store virksomheder osv. Suzanne Brøgger serverer en fin historie derom i sin Sølve; ka' man så se at få gjort plads på natbordet..;)
For at bo i storbyen i dag, må man for at udholde det nærmest være mellem 20-40 år og med mobil i ørerne fra morgen til aften og blikket rettet mod sin iPad. Speer-arkitekter, der altid vinder gehør for ”monumenter” udenom bysamfunds vidende og ønsker, med sjove små aftaler der politisk set er temmelig komplicerede, vil nok i dag rage flest en høstblomst. Man flytter bare, og overlader hele områder til egen skæbne. Social tryghed er et rigtig morsomt begreb i nutidige politikeres munde, i mange tilfælde uden at vide hvad det indebærer, og jeg vil dertil hævde, at den ikke blir mulig, uden bl.a. fuglene…;)
Her lidt fra andre forposter, trods fluens glade leg i kroppen. Måske vågner man med vinger, en "minifugl" med afklaret fremtid, nu underlagt fluernes herre i det ganske bittelille svenske Ørige...hmm:
Asters
Til en buket
Der høstes Vingerne gaar over marken Det dufter af knuste stænglers saft De ensomme birke i hegnet løsner de brune rakler og vingede frø falder langsomt imod jorden
Den gryende forløsning tager fart og skørner alle stilke I et nu er faldet endt
Paa jorden om den hvide stamme samles aarets farver i et bundt der gløder let og understreger formiddagen og den sene dag da hele træet som en dyngvaad buket asters segner ind i regnen.
Vinteren kom med snebær og knudrede æbler fra de støvede vinduer saa vi den komme ad haarde veje med sneen fygende henover skuldren. De fjerne høje, før klædt i lyngens brune skær, svinder bag den graaliggule himmel. Murens vedbend ofrer en gren eller to for at beholde taget i de gamle sten.
Du behøver intet at sige. Det hele staar i de smeltende fnug paa ruden, i de faste spor mod horisonten. Vi vidste alt som sneen før den falder og faar det nu bekræftet.
Det vilde gøre godt med en tur i det fri! Ud at falme som stenen i digtet med en dusk vissen englesød i haanden Ud at falme i sneen, slettes bort som de rindende grøfter, man maa kende for at være sikker!
Men der staar intet om blaabærturene i skoven, da stenene var varme at gaa hos og hvile paa. Om glæden ved at gaa vejen træt i Tolne bakker, naar vejret var gyldent og høet paa de høje enge slaaet dagen før. Om de blaa enebær, der duftede som mandler, naar solen stod højest – naar gusen om natten kom sejlende ned over bankerne i vest og pløjede dagens varme ned i mulden af blod og harpiks.
Men i skyerne stod skrevet om den stille glæde det var hin dag at hænge ravets gule perlerad omkring din hals.
- Poetiske forposter, Per Højholt & Heretica, breve 1948 – 53.
Jeg kan godt fornemme, at de Poetiske forposter lige er noget for mig, set af dig. Så stemningsmættet, at det næsten er som at være der selv :))
Her et par stemningsbidder til aftenkaffen avec ... :)))
Ud af mørket synges stenens ryg af fugle i det tørre krat, fra træer eller redehuller dybt i væggen, indtil farver skifter sind, og klippen løftes højt af vingeslag, svøbes ind i skrig og sang, i skarpe morgendufte, i en stilhed klar og endeløs som sletten, hvor jeg svinder til et korn af støv og hvirvler bort i mængden...
Pia Tafdrup
***
Jeg lover for den Bonde, der vaagner karsk på Krop og pløjer af sin Ager det grove Rugbrød op. Jeg lover for Melet i Kværnen naar Møllehjulene knager … mens Dugdraaber kysser Solen, som hele Verden bager
Det er en vældig fin samling breve, kommentarer og tanker fra tidsskriftets mange bidragsydere i nævnte periode, selvfølgelig indeholdende en del digte. Tillige, findes en antologi af essays og digte fra hele seks årgange, udvalget skabt af Ole Wivel med masser af gode sager, fra Morten Nielsen (der helt er sig selv) til Martin A, Hansen, Frank Jæger, Th. Bjørnvig, Paul la Cour m.f. Så nyder du at læse poeters tanker i tiden, med denne fornemmelse af arbejdsproces og overvejelser som det afstedkommer, da vil jeg næsten tro læsestoffet kan omregnes i adskillige stearinlys – lyskilden, der tillader sluffen taknemligt at grynte videre i egne drømme, mens man trækker storetåen ind i varmen under sideskift. Tænk, det blev vinter, med dette særlige lys i stuerne fra glasskæreren. Vinden klager og sindet synger, mens feberen her rasler op og ned, ja man er sgu’ en heldiggris. Men god fornøjelse, med tak for Sophus & Tafdrups trille.
Her endnu et af de gode fra ham den anden Andersen, der forhåbentlig har varme tæer under den kolde næse:
Til vinteren
Hybenrød sol flimrer aflangt ud på den ridsede isflade. Tilfrosset snot under drengenæser. Luft så spids at man ku rense negle med den. Af og til hænger vejrtrækningen fast som i en lynlås. Skøjteløbere lige i hælene på sig selv. Lange blå skygger drejer som gigantiske urvisere. Hver gang et par skøjter overhaler skøjteløberen mærkes et lydløst bump i isen. Hårdt vand på denne årstid. Fjerne gjaldende råb lyder ganske nær. Der må være verdenshjørner lige i nærheden. En pige kommer strygende fra baggrundsprik til fuldvoksen på få sekunder på en lydløs skøjte med den anden strakt bagud ansigtet foran højrøde kinder saftig kyssemund øjnene vidtåbne og nu helt nær Så drejer hun lynsnart om et verdenshjørne og væk. Men selv uden skøjter nåede man at opfatte at dette var lykken: sand så kort den varer.
- Benny Andersen.
Politikeres erindringer er sjældent værd at bruge tid på, her en lille undtagelse til natbordet: Man kan sagtens være bagklog af Preben Wilhjelm, netop genlæst med tuden på dynen. Ham har jeg altid godt kunnet lide, måske p.a. den udeblevne selvforgabelse.
Lidt vokaldans til kolde ører under solen, som nok må spidses lidt: https://litteraturbanken.se/ljudarkivet?spela=holmberg%2Fferlin_viddiktensport_holmberg.mp3
Tak for inspiration lige midt i dagene med den frostklare vintersol og knirkende hvidt i hvidt :))
Dette land om vinteren i et strejf af helvede, dog vintervæde og drømmedråber.
Fugle begynder at gå.
Grenene strækker deres heroin ind i det evigt smudsige fiskekød.
Plovfure dækket af sne fyldt med agerhøns.
Bag ledende agerhøns i løb mod bjergfoden og snublende foran pludselig guldkalv bærer jeg samme maske som fjerene skjuler for huller som forbipasserende vaskebjørn.
Bag mig er ryggen fri og tiltalte skal høres gennem sneen.
Øjet ser kun masken og hvad ved jeg hvad jeg ser.
Henrik Have
Sneen og frosten kom, og nu har vi netop sat foden indenfor i årets første og tidligste forårsmåned, hvor lyset lander og forplanter sig i liv og mellemrum ... :))
Sorte blomster
I det dybe København blomstrer om natten sorte blomster, der slår håret ud og venter på altings fuldbyrdelse. I røg og ild slår deres sjæles blomster vingerne ud og river sig løs fra de jordiske blomsters kød og lever - Over legemerne lyser måneskinnet som en urgammel drøm - I nogle øjne er henrevetheden blevet en ny verden, som knuser lykkens rovbegær og er opgået i æterisk lyst Jeg er så glad som bare Helvede for disse blomster.
***
Kysset
I det muntre foraar med blomster paa døde sten under solens flammende latter naar munden er opladt stemmerne blegner og tier i dagens skvulpende vellyd raa og grøn er sansernes sang klar agurkesalat bordet er gammelt og helligt og linieglat skyer af rindende røgelselugte bag erindringens flaskeglas
og sus bag ryggen man hører kun det fjærne klaver kun det og kysset er langt og mørkt og melankolsk.
Ja, man knager lidt rundt med forårsfornemmelser, når solen skærer iskrystaller til mellem de nøgne stoltheder der rækker mod himlen. Det bedste er næsten fuglenes sang, der får ører til at spidses. Det er også på denne tid man bør hvisle nedover fjeldet med små elefanter i maven…;)
Vi er en stor familie. Nogle i flokken må insistere på at lade sig rive med af det, der sker uden for flokken, for at se hvor det fører hen, så de kan vende hjem og fortælle de andre om rædslerne, svævet og nænsomheden derude, hvor ingen hverdagsrytme skærmer mod den værste tomgang. De må forlade bopladsen og gå på jagt, så de kan vende tilbage til bålpladsen med vildt, ingen vidste var derude. De må følge egne instinkter, for at have noget at byde de andre på. De må lade sig lede af øjeblikkets indskydelse, ikke af fællesskabets aftaler.
Hvorfor synger fuglene? Det var Lars H.U.G.s første bud, da han i de første uger af året 1992 skulle kredse sig ind på tidens vigtigste spørgsmål. Sammen med Poul Nesgaard var vi i gang med at skitsere en serie debataftener på Dr. Dantes teater. Hvad var det virkelig vigtigt at finde ud af, hvis man skulle forstå samtiden? Hvorfor synger fuglene, spurgte musikeren. Det mærkelige var, at der ikke gik ret mange år, før biologerne havde fået styr på, hvorfor fuglene synger så lystigt om foråret. Fordi, selvfølgelig, at de vil parre sig. Jo, men vanskeligheden for biologerne var at forklare, hvorfor det dog gik an at synge så lystigt. Måske kunne hunnerne høre det og blive lystne derved, men alle rovfuglene og jægerne og de andre fjolser kan jo også høre den lystige sang. Og det koster dertil en masse kræfter at synge. Hvorfor ikke bruge dem mere hensigtsmæssigt, spurgte biologerne sig selv. Svaret på det spørgsmål blev ganske vist givet af en fugleforsker allerede i 1975, men der var ingen der rigtig troede på ham, fordi svaret lød helt tåbeligt: Fuglene synger ikke, fordi det har en funktion at synge, men fordi det er helt uden funktion, fordi der ikke er nogen mening med det, fordi det er ødselt at synge. Det lød ret underligt. Men i 1990, bare et år før Lars H.U.G. stillede sit spørgsmål, blev der ført matematisk bevis for, at den mærkelige forklaring gav mening. Fuglene synger, fordi de derved pådrager sig et handicap. Det er svært at synge, det koster mange kræfter og gør én sårbar overfor rovdyr. Netop derfor er det smart, hvis man vil forføre en anden fugl: Ved at gøre noget svært, viser man at man har så mange ressourcer, at man kan ødsle med dem. Man bruger ikke sine kræfter på at overleve, det klarer man let. Man bruger dem på noget, som man ikke kan bruge til noget. Derved viser man, at man har rigeligt af dem. Fuglene synger for at bevise at de har så meget overskud, at de ikke behøver samle føde og flygte fra rovdyr hele tiden, siger denne såkaldte handicapteori, som mange biologer i dag tager meget alvorligt. Nogle er endda begyndt at overføre den på mennesker: Vi synger jo også, vi maler billeder, hugger skulpturer og foretager os alle mulige andre ting, som strengt taget kun har meget begrænset nyttevirkning i det daglige ræs for at klare opvasken, opgaverne og opadstigningen på den sociale rangstige. Vi mennesker laver kultur og andet besværligt, som sjældent fører til rigdom. Nogle af os er tovlige og står ikke op om morgenen og passer det borgerlige arbejde, men sidder i stedet med morgenhår og synger om ulykkelig kærlighed. Det er, siger handicap-teorien, en måde at vise at man er et menneske med mange ressourcer. Man har så meget overskud, at man ikke behøver bruge hele dagen på at tjene til dagen og vejen, men kan lave mærkelig, tilsyneladende planløs kunst i stedet. Ved at vise sin ressourcerigdom, demonstrerer man overfor medlemmer af det modsatte køn, at man er værd at parre sig med. Derfor synger kunstnerne: Det giver, som Dire Straits så smukt har udtrykt det, "money for nothing and chicks for free". Man skal gøre noget svært, så får man det sjovt. Umage giver mage.
I et interview i Euroman, april 2003, fortæller Lars H.U.G. om de syv års tavshed, der gik efter gigantsuccessen "Kiss & Hug From a Happy Boy" fra 1996: "Mit pladeselskab foreslog mig at tage til London og indspille i Abbey Road med et stort big band. Men jeg kunne ikke. Det ville have være for nemt." - Hvad er der galt i at noget er for nemt, spørger Euroman. "Det ved jeg heller ikke. Det spørger jeg også mig selv om en gang imellem. Det er nok et eller andet med, at jeg skal helt derind, hvor knoglerne knirker," svarer H.U.G. Et andet sted forklarer han om pladen "Save me from this Rock and Roll": "Nogle af numrene har jeg jo indspillet i 50 udgaver i seks forskellige tempi med syv forskellige tekstbud." Men samtidig ender han med at forklare: "Musikken skal ikke lyde, som om den har været svær at lave, så er det jo ligegyldigt." På den ene side er vor kunstner altså helt på det rene med, at man skal anstrenge sig, sætte sig nye mål, udfordre sig selv hele tiden, vælge det svære, for at være i live som kunstner - og for at gøre indtryk på damerne, sagde biologerne. Men på den anden side må det ikke se ud af noget. Det skal se let ud. Hvordan ved damerne så, at det var svært? Hvordan kan de vide, at det sværeste er at få det til at se let ud? Hvordan kan han være så sikker på at de kan vide det? Lars H.U.G. er billedkunstner, egentlig mere end han er musiker. Maler, især. Tegninger, malerier, i massevis. Manden maler med pensler, med ord, med sin stemme. En crooner, der er billedkunstner. En visuel mand, der giver lyde fra sig. Også visuel når han laver musik: Han baldrer biler på scenen. Autoophug. Skulpturer laver han også, men ikke meget. En sofa med krokodilletænder af patroner, har jeg set. Lars H.U.G. er ikke billedhugger. Han stjæler bare billeder med sin musik. Han er billedstormer. Fugl.
Den store amerikanske psykolog William James skriver i et af den psykologiske videnskabs hovedværker, Principles of Psychology fra 1890, om hvordan en billedhugger laver en skulptur: "I en vis forstand har statuen stået der i evigheder. Men der var tusinde andre ved dens side, og det er billedhuggeren alene, der skal takkes for at netop denne blev udfriet mellem alle de andre." Man laver en marmorskulptur ved at fjerne noget marmor. Man tilfører intet, tager kun noget bort. Og derinde, førhen skjult bag alt det man fjernede, står så den yndige Venus i al sin pragt. Billedhuggerens besvær er at fjerne den unødvendige marmor. Beskuerens oplevelse er det, der er tilbage. Hvordan kan beskueren så forstå, hvori billedhuggerens anstrengelse bestod? Statuen viser jo netop ikke alt det, der blev smidt væk undervejs. Hvordan kan vanskeligheden, umagen, håndelaget, ødselsheden med tid og ressourcer, ses af beskueren? Kan hun se, hvor meget marmor der er fjernet og hvor svært det var at fjerne det? Kan hun se, at skulpturens klarhed, enkelhed, lethed, ubesværethed er det sværeste af alt at skabe? Kan hun se billedhuggerens usynlige arbejdsindsats? Ja, hvis hun er en ægte prinsesse.
Nok vokser materialet ud af tilfældigheder, nådegaver og åbent sind. Men det skal pudses og plukkes gennem benhård disciplin og vedholdende kvalitetskontrol. "Illusions they might come and go. Is it yes or is it no?" H.U.G. har givet os en musik og en samling tekster, som vi kan bruge, når vi vil sige det vigtigste og det eneste og det allermest banale: Elsker dig for evigt. Det er det, det hele handler om. For hver af os, høj som lav, fri som fange: Kærlighed, den anden, det egentlige, fuglesangen, halløj du dér, er der nogen hjemme?
XO, KISS & HUG. Tor Nørretranders
G'nat og drøm dejligt om forår og fuglesang RoseMarie
Det handler ganske rigtigt om yngel- og reservatpleje, ofte med en statur og stemme man næsten kan savne hos flere oppegående blandt de tobenede, ser vi bort fra drosler på scenen og dem under brusen – ja, afgjort et de mere besynderlige steder at yngle, redebygge og pleje reservat, helt enig. Droslen Lars derimod, sværmede så hut jeg hvisker oftest rundt i århusianske nætter, ikke underligt forvekslet med natsværmeren, en kliche? Nåja, ikke desto mindre en ubestridelig kendsgerning, forøvrigt er jeg overbevist om at droslen dér nu ka’ bryste sig af adskillige kuld – trods stemmen, hø hø!
„Nej, ved de nu hvad, lille De, det er da ellers så nydelig en røst!”, vil du her straks sige, og har så ganske ret, det er ren og skær misundelse fra det andet træ, som endnu en naturlig egenskab vi deler med vore flyvske venner.
Apropos det flyvske, igrunden er det vel tale om mere universelt omflakkende blandt tungtgående sanglærker, ja så ka’ vi alene her på debadutten prale af indtil adskille påvisninger af den nærmere bestemt og ret morsomme kristusianske tankebygger, der ofte ses redebygge i store huse med ret høje spir, hvori de kvidrer lystigt om kærlighed – per se! ;)
Nå, det var bare et nisseligt udslag af snekuller, og nu vi ér i det Andersenske hjørne, får man jo helt lyst til at bygge snemænd & koner med gulerod og kost. Men fortsat højt humør på den franske nougat, med tak for morsomt indlæg…;)
Ja, det var også kun ment som en spøg, hvis nogen skulle komme i tvivl. Sådan er det med os spøgefugle og vores practical jokes under bæltestedet og en slags bokseslag i solar plexus ... ;)
I håbet om en smule vilkårlig jazz på baggrundstæppet, ramlede jeg den foregående nat i stedet ind på en frekvens, hvor meninger mellem en yngre lytter (Camilla) og en lidt ældre radiovært (Keith), talte om menneskets plads i rollesamfundet, maskepiet og ungdommens vaklende mod på sine usikre melankolske ben, og som modsvar for en 17-årig menneskeklog pige, der allerede ser meningsløsheden blomstre op over det hele, at lære sig på forhånd at afvente det værste, for om muligt at opleve det lille glædesfrø spire en times tid; ja det ér jo endnu ikke muligt at sagsøge forældrene, selv om alle jo udmærket ved at børn burde ha’ forældremyndigheden. Dette syntes i al fald så nogenlunde at være radioværtens grundlæggende synspunkt, og en på mange måder behagelig grundtanke, da særlig for de mange børn der fik børn og i det samfund, hvor børnene ikke skal forvente en barndom fri af voksenansvar, uafhængig af rentabel skolepædagogik fra de forvoksede på Christiansborg, der åbenbart forventes at vide noget om mennesker, i al fald i meget nær fremtid. En i øvrigt dejlig og klog tænksom pige i snak med en moden mand med tidens ar, i en udveksling af tanker om livets læsioner i forreste ende, fik langsomt søndagsaftner foran lektier med Tine Bryld på P4 op fra billedkælderen: det var i de yndige og tidlige halvfjerdsere med flagrende bukseben og frisørsalonen i brystlommen, afghanerpelse og ”partisanere” om ørerne. Ak ja, som tiden farer afsted, mens endnu en nutidig ungdom gentager tanker og følelser som forfædre før dem, og lige midt i den verden vi bestandig vil føle os lidt fremmede i, for til slut ikke engang at ku’ finde iskiosken. Det bemærkelsesværdige ved ungdommens tanker ér jo det enestående, som smerten ved verdenshistoriens allerførste ugengældte forelskelse, der umuligt kan spejle sig i ældre øjne, hvorimod de ældre øjne sagtens lodder smertens dyb i de unge, men altså ikke længere tiltænker den en enestående værdi, idet noget der slutter aldrig kommer igen; som smerten ved tabet, jo med tiden vil afdæmpes til et tab af smerte, og tilsvarende er det med lysten, der sluttelig klukker ud med vandet.
Ja, det ér da også en køn pose udsigter, tænk at man overhovedet gider, ku’ de ældre øjne ha’ hvisket de yngre i ørerne, havde det ikke lydt mere af misundelse end af livserfaring. Desuden er de unge jo altid gammelkloge, tanken er oldgammel. Men dengang jeg sad dér, omtåget af lektier med Tine Bryld i baggrunden, eller var det omvendt? Nå, i al fald har jeg næppe været ene om at forestille mig P4 på P1 som beregnet på at skabe ”blå mandage”, idet selv radioen brød ud i befriende gråd, når Gasolins afslutningsmelodi tonede ud i æteren, efter i timevis at ha’ udspyet depressioner. Og alligevel hørte man pligtskyldigt programmet denne søndags-lektiedag, hvilket muligvis skyldtes Tine Brylds imponerende evne til at hive problemets kerne ud af meningsløsheden hos de tavse teenagere. Nåja, så var der jo også den gode musik mellem tårerne. Men tænk engang, at man næsten kan genopleve de pubertetsagtige tidelige halvfjerdsere i dette lunkne årti, imponerende! Kender du, der jo så gerne lytter, Radio 24/7’s natradio?
Eller, har du som Alfred Musset været i Venedig og fanget nattestilheden over kanalernes vande:
Et les palais antiques, Et les graves portiques, Et les blancs escaliers Des chevaliers,
Et les ponts, et les rues, Et les mornes statues, Et le golfe mouvant Qui tremble au vent Tout se tait.
(Ups! dér var den jo igen: henvisningen til Gyldendals lille røde!)
… som man bl.a. finder i Chr. Ellings Breve om Italien, hvori han fortsætter med en strofe fra A. P. Adlers Optegnelser fra en Reise (1849), om de venezianske Betragtninger med Gondolen som udgangspunkt: „Der er bestandig en vis Hemmelighedsfuldhed udbredt over vore Toure i Venedig. Vi ere i vort lovlige Ærinde – men bestandig er det som vi paa disse lydløse Vover hemmeligt listede os frem, stjal os frem for at Ingen skulde høre os. Saaledes gaaer man naar man hemmeligt besøger en Elskerinde, har et ensomt Stævnemøde med Medsammensvorne. Befordringsmaaden udbreder en Poesi over vore mindste i sig selv prosaiske Vandringer. Man hører ikke engang sit eget uadskillelige Echo, Fodtrinets Lyd. Man ikke blot seer det romantiske, man bliver selv romantisk, spiller ligesom en Rolle med, tænker sig ind i Situationen, gjør sig selv til Helt…” Andetsteds hedder det: „Opholdet ligner en Drøm. Vandringen er lydløs som en Drøm; thi det er Drømmens Charakteer, at den er lydløs.”
mvh Simon P.s.: Det er da fuldt ud tilladt at erotisere, hvis kinder rødmer over plat pornografi; skjulte motiver har jo alle dage skabt langt større lyst end gribbens syl i kødet. Nåja, forudsat man ikke er grib, naturligvis…;)
Forøvrigt dufter solens stråler pt. så meget af forår, at snemænd og koner må græde af glæde!
Den yngre fyrst Andersens fodspor i den hvide morgenstund, som til kaffe hos Spillemand Benny sammen med Fjodor uden sit j:
Babelstårnet
Kafka og Dostojevski som vred min ungdom af led og lave tør jeg endnu ikke læse igen. Også Edith Södergran må vente lidt med det lysner snart for Sophus Claussen. Blicher og gamle Andersen, jer er jeg nu vendt tilbage til, og læser med nye halvgamle øjne, fatter hvor virkelig fiktionen er i forhold til virkeligheden. Og så alle dem, jeg gik udenom, fordi jeg følte at tidspunktet ikke var det rette for mig endnu (og senere blev det måske forpasset) plus alle de nye bøger du store kineser! Hvorfor blir jeg selv ved med at genopbygge Babelstårnet af bøger? Dels for at blive læst. Dels for at skrive mig frem til hvad jeg nu tør læse.
*
Spillemand
Når jeg spiller er jeg ikke en anden men noget andet tom for alt andet end musik Det er ikke min smerte eller lykke I hører den forsvinder ved første anslag Det er musikken der benytter sig af at jeg rører ved den Hvor er musikken – i mine fingre og nerver? i noderne? i klaveret? i mit hoved? Jeg ved det ikke nu Jeg ved det kun når jeg spiller og ingen forklaring behøver tom gør jeg plads for musikken.
*
Livet er smart og højt
En tændstik blusser op i verdensrummet belyser kort et ansigt før den slukkes. I mørket mødes hænder berører kort hinanden før de stivner. Ord sendes ud. Nogle få når frem til et øre huskes muligvis en tid. Målt på langs er livet kort men lodret målt uendeligt en dirrende fiber i dødens muskel. Kys med det samme før kysset rammer et kranium. Snart er du ingen men nu har du læber og tændstikker.
Et svært daggry er overstået. Cyklen ligger endnu dræbt på fortovet og himlens smerte er stadig ikke splittet. En blod- underløben plet og det knugende loft efter en hovedpine der er lettet er alt hvad den fordringsløse rejsende har efterladt. Vi vedbliver at uddele hvide strimler til damerne bag kon- ditoriets gasfedtede ruder.
Nu begynder opgaverne for alvor; hvert år er fuglesangen lige svær at fordøje og lysets mur med skudhuller og afskallet kalk (man kan næsten ikke undgå at komme forbi engang imellem) Fortvivlelsen har sin stærke logik og tiden arbejder ad ufravigelige baner: man vågner med et ord på læben og dør med en sten på brystet, der er ikke noget at gøre bed det.
Lidt efter lidt lysner det på trapperne, vinduerne åbnes og nogen synger i gården. Et kys lysere end du selv fører lukt ned i et sort hul i jorden. En bibelmærkning kan ofte rumme den fulde sand- hed, og hvad De ikke ser på ser De tydeligst. Hvad ændrer sig lettest, stenen eller din mening om den? Træerne har glemt hende og husene ser den anden vej- Her er der ikke mere at gøre.
*
Ord i skumringen
Fostret spænder vingerne på og hopper ud fra tårnet. Den gamle vise – et skrig mellem lamslagne svaler. Samme stædighed igen og igen, samme ambulance. Det er en kold søndag med snedrys.
„Forstår De, det jeg tilbeder i kærligheden er dens – hvad er det nu det hedder …” Ansigter, som har dækket hinanden med kys, passerer hverandre i sporvogne.
Bilen standser. Ud stiger Gigol, det levende hundehoved, med sin tallerken under armen. Chaufføren påpeger, at han også skal leve. Hovedet ryster. (Og hvem skulle i denne forklædning have genkendt Lady Mildred, født Slynghoney …)
Sure haver. Rustne fasaner. „Der birne vorwerfen, dass die motte draussen ist! Eine zynische kreatur” smiler Pilgramm (Offswitch & Ojslender Ltd) Hans luksus er ham velundt; vi forbigår konsollerne. På terrassen: de visne blades gravitetiske tango.
- Vognen kører ikke længere … - Det regnede hele sommeren, vi sad mest og hørte ra- dio … - Hvor har du dine tanker? Du er langt væk, ikke? - Og så siger han – du, siger han …
Derrière moi mes yeux se sont fermés, la lumière est brulée la nuit décapitée. Således forblivet liget uidentificeret. Den offentlige an- klager er i svømmehallen. Miss Linck uddeler bibler i for- stadens maisons de tolérance.
Errungenschaft. Skumring, umærkeligt. I baggrunden tårnet. Igen og igen.
The clock says “When will it be morning?” The sun says “Noon hurt me,” The River cries with its mouthful of mud And the sea moves every way without moving.
Out of my ear grew a reed Never touched by mouth. Paper yellows, even without flame, But in words carbon has already become diamond.
A supple river of mirror I run on Where great shadows rise to the glance, Flowing all forward and bringing The world through my reflection.
A voice like a ghost that is not Rustle the dead in passage Leaving the living chilled, Wipe clear the pure glass of stone.
Lidt bevingede og luftige forårsfornemmelser på forhånd ... :))
Forårståge
Det er forår bag tågen, ænder og måger pludrer og skræpper usynligt derude på vandet og lærkerne kvidrer i højden. Jeg står her omflagret af lyde som i en tågekirke. Min sjæl skyder fjer og vinger og stiger syngende til et sangliv med brødre og søstre derude, deroppe.
Thorkild Bjørnvig
***
Tilskuerens øjeblik
en solsort synger
verdensrummet trykker sig ind mod dens vinger og skrog og hoved og næb
det er en flyvetanke der svæver på stilheden det er stilheden der spaltes af vinger det er en fugl der bryder gennem luftvæggen
det er en luftvæg der lukker sig op og en fugl der falder gennem stilheden det er stilheden der lukker sig op og en væg der begynder at synge det er en fugl der lukker sig op og en sang der får vinger
det er vinger der svæver på en luftsang det er en luftsang der slår sig ned på en gren det er en gren der blomstrer i stilheden det er stilheden der lukker sig om en sangfugl
***
smilende stemmer i dagen i drømmen drømmen om lys og bevidsthed smilende drømme syngende dage og lykke en sang og syngende bjerge gennemsigtigt sand syngende ingenting silke bog lysende vind
Nåh, så gnistrende øjne lurer efter foråret, der velsagtens skyldes mindelser om spadsereture med glade snegle og begges følehorn mod solen, op og ned over muldvarpens stjerneskud? ;) Du syntes ikke om Ted Hughes? Alene tanken om mandens lange tavshed, overfor en lidt hys og stadig blødende Sylvia Plath-generation, brudt med meget personlige digte, må man ellers forestille sig at mange har læst med beundring.
Ærligt og ama'r, så er jeg nu mest til happy endings :))
At kunne være sammen og være noget for hinanden i levende live sætter jeg en hel del højere end at kunne ligge sammen i graven. Ja, for det blev jo skæbnen for de to lidenskabeligt elskende, hans og Sylvias noget triste skæbne ...
SÅ er det nu en hel del bedre med et glimt i øjet og Schades forårsnykker ... :)))
På café
En god sang, et lille skørt mirakel udgår af grammofonen mens jeg tier. Og til alles forbavselse rykker jeg stolen bort under mig, og bliver siddende. Foran mig sidder en pige med grimme tænder og flygter øjne. Hun tier. - Vi to véd hvad der foregår indeni hinanden, og stærke som løver kysses vore sjæle. Hun stiger op i luften, og jeg med, vi finder hinanden dér over bordene. Og til drøn og klapsalver over sangens mirakel vikler vi os om hinanden og karusellerer ud af caféen.
”At kunne være sammen og være noget for hinanden i levende live sætter jeg en hel del højere end at kunne ligge sammen i graven. Ja, for det blev jo skæbnen for de to lidenskabeligt elskende, hans og Sylvias noget triste skæbne ...”
- Gløden mellem dem kølnedes jo nok lidt med tiden, ku’ man sige, og endda mistænke mange fans af Sylvia Plath for at mene, at der i graven var større varme end i ægteskabet med ham. Men der ér jo betydeligt mere og andet i digtsamlingen, udgivet så længe efter, end mindelser om hans tidligere kone. Nå, pyt, lidt mere liv i kludene er jeg såmænd enig i må være ideelt, samt lidt solskin på tippen, hvadenten hovedet så er op eller ned – med tak for vinstuen Wieds, karusse..;)
At høre akkurat "Blue eyes" synge Jobims hjertevugger, det er ganske rigtig en noget lunere kærlighedsaffære end disse 6 fod under - denne pragtfulde stemme! ;)
Sjovt med at sende bøgerne på rejse, og bogbyen har jeg aldrig hørt om tidligere. Har du besøgt byen og stationen? Eller den i Norge? Det ser ud til, at de også har mange gode foredrag og arrangementer. Jeg bli'r helt glad i låget over at vide, at et helt lille samfund er grebet af lysten til bøger og litteratur. Det er jo et strålende bevis på, at ildsjæles passion kan sprede sig som ringe i vandet. Passion og lysten til at dele ud af den gør en verden til forskel. Det er vækkelse og lystænding ... ja, og lysttænding også :))
Vi skulle ha været dansere, fakkelbærere i processionerne mod sommeren.
Aah at bære sit kød i nætterne som en flyvende purpurklædning, ung, uplettelig.
Søjler af sølv er vi blevet til, dansegulvene de blodige gulve i skovene.
Nøgne træer med grenene rakt anraabende mod det isnende væld i himlene.
Men vi skulle ha været dansere i et fakkeltog, hvis skuldre naaede stjernerne.
”Sjovt med at sende bøgerne på rejse, og bogbyen har jeg aldrig hørt om tidligere. Har du besøgt byen og stationen? Eller den i Norge?”
- Nej, kender kun praksissen af omtale fra brugere. I Norge, hvor jeg har rødder, kender jeg derimod ingen brugere.
”Jeg bli'r helt glad i låget over at vide, at et helt lille samfund er grebet af lysten til bøger og litteratur. Det er jo et strålende bevis på, at ildsjæles passion kan sprede sig som ringe i vandet. Passion og lysten til at dele ud af den gør en verden til forskel. Det er vækkelse og lystænding ... ja, og lysttænding også :))”
- Sandt det; passionerede tilhængere af det glade knald i låget, er en strålende variation indenfor vækkelses afd. Men litteratur har jo altid haft det med at spredes, med lidt hjælp på tværs af natborde, så der er rigtignok noget at finde sammen om – hver for sig...;)
For oft, when on my couch I lie In vacant or in pensive mood, The flash upon that inward eye Which is the bliss of solitude; And then my heart with pleasure fills, And dances with the daffodils.
Pssst! Med det glade knald i låget, der jo i den grad ka’ misforstås, mener jeg faktisk, at et ’glædeligt knald i potten’ langt er at foretrække og støtte op om, fremfor uglædelige…;)
Ægget må du afvente lidt endnu - en fremragende idé! Ænderne derimod duver i vinden som Lausensen her, undrende ...
Jeg glemmer aldrig noget der er af betydning Jeg skelner ikke mellem højt og lavt Det er et selvmords dagdrøm at leve sådan at ville det bedste man aldrig kan Og kragerne samles hver morgen i træet…
*
Hvor er malerne henne når solen går ned og rørene står som et brændende sind omkring søen Hvor er de med deres små besatte sjæle Hvorfor brænder de ikke som rør og hvor er digterne henne Hvorfor sidder de ikke på tomme bænke med udsigt til himlen Hvor er de henne når alt andet brænder Hvorfor maler de ikke det der kan malers Hvorfor skriver de ikke det der kan skrives når vejret slår om i tø og ænderne flytter
- Peter Laugesen.
Af de der kan male, er der ikke længere mange tilbage; en døende kunstart er snart helt erstattet af digitale snapshots, der sagde alt allerede første gang. Af digtere er der heller ikke mange tilbage, bænkene står tomme som søerne, fluefiskeren med havørneblikket er for længst gået hjem, men nogen ser efter dem...;)
P.s.: Nogen ville formentlig sige, at enhver nutid bør vende blikket mod dets fremtid, andre, at fremtiden nogen søger, får mange til at se tilbage i ønsket om at gense kvaliteten i poesien og malerier man engang evnede at skabe - og meget apropos er Wordsworth, silly old sheep, igen stået op:
The clouds that gather round the setting sun Do take a sober colouring from an eye That has kept watch o’er man’s mortality; Another race hath been, and other palms are won. Thanks to the human heart by which we live, Thanks to its tenderness, its joys, and fears, To me the meanest flower that blows can give Thoughts that do often lie too deep for tears.
- Wordsworth, sidste strofe fra Ode – Intimations of Immortality from Recollections of Early Childhood.
Kunsten, lyrikken og musikken ... ja, hvad skulle vi gøre uden den?
Er en fribytter ikke en sejler, der flakker fra grønt til rødt og vågnende stirrer mod livet, men søvnigt mod alt, som er dødt? Og ligger han ikke og døser i læ af latinersejlet og ser på de vilde Lande, som i havet står omvendt spejlet?
Er en fribytter ikke en samler, der spejler alverden lyst: - Den kalkhvide havneby kravler fra havet mod blå Bjerges Kyst! - Af templernes knaldrøde porte bedåres de sorte Svaner! - Den solhvide sky forfølges af de hidsige, mørke traner!
Er en fribytter ikke en drømmer med sind som et vands metal og syner som frugtræers blade i drejende, funklende fald? Og blir ej den spejlblanke flade af drømmenes ånde dugget, når frugttræers hvide blade på et sølvstille vand bliver vugget?
Er en fribytter ikke en skaber, der kæntrer med sjæleblank ro for atter at støbe sig syner med lysere, farverig tro, for atter med voldsomme hænder af skabende evne krummet at slynge sin indre verden med dens flammehjul ud i rummet?
"Kunsten, lyrikken og musikken ...ja, hvad skulle vi gøre uden den?"
- Ja, som kommunikationsformer der griber ind i hinanden og samlet set er så vældig en bestanddel af den fælles kulturbrønd, hvis indhold vi ikke altid genkender, med musik og teatret som de sandsynligvis ældste former, med tanken om hvad glemte kulturer ku' ha' fortalt os, havde overlevering været mulig. Mon 'rapmusik' engang vil få ører til at blafre eller næser til at rynke, og vil nogen engang ligge og forundres over Tom Kristensen på samme måde som vi? ;)
P.s.: Måske Mellem Krigene (1946), Tom Kristensens artikler og kronikker fra 20’erne til 40’erne i et udvalg af Regin Højbjerg-Pedersen, vil interessere dig – udover fornøjelsen ved at læse hans tanker om mange forfattere i perioden, hvor bl.a. Carl Nielsen som prosaist og Helge Rode som religiøs skeptiker indgår, så er den lidt af en inspirationskilde; og rent faktisk har man det sgu’ lidt som Røde der lige har åbnet avisen ved bordet sammen med ”Fede” og grisehandleren på Jernbanerestauranten, og er lige ved at kalde på Boldt for at gi’ en omgang.
Sådan en solrig formiddag sku’ man næsten ha’ siddet i bussen med et birketræ om ørerne på vej til Århus, det ville også ha’ været helt i overensstemmelse med den yngre og noget elskværdigere hr. Andersens busture. Træet var for øvrigt også blevet til skov før man nåede Århus i hestevogn på den gamles tid, desuden kan jeg meget bedre lide Bennys solrige sind, når han ikke går solsort – det ligner sgu’ et forår:
Det elskværdige skelet
Huset støtter sig til en valmue. Hvide breve holder postkassen på plads. Meget liv spildes med at gå i en stor bue uden om døden eller med forsøg på at få fugle til at flyve baglæns. Du må elske og takke dit skelet der så trofast forhindrer dig i at falde fuldstændig sammen.
*
Lys nat
Hvor meget fuglen end fryser varmer den luft en smule op. Skjorten bevæger sig på snoren kan klare sig uden krop: Den lykkelige skjorte uden mand. Der var engang to sokker som elskede hinanden men sad fast på hver sin fod. Glæden er lille men vågen knækkende frø og nattergal. Mellem to arme savnes en varme at dele nattergale med. Ja, der er liv på denne klode.
*
Hjemme
En kløvet, solfyldt tomat med salt, persille og hakket løg midt i vinteren – Ah! Uhm! Så må det alligevel være den rigtige klode jeg havnede på!
*
Æg vulkaner og banjospil
Purløg på spejæg Ingen hoste Hundrede blomster blomstrer Biler kører af og til langsomt Der er endnu folk der spiller banjo Tine Schmedes ammer sit barn på Rådhuset Ordet „Fugl” er ikke helt forældet En vits kommer sjældent alene Der er en sammenhæng mellem sved og skyer mellem æg og vulkaner Den dag vil komme da alle jordens vulkaner kræver deres lava tilbage da alle jordens æg holder blommen tilbage men stadig er noget muligt: purløg på spejlæg håb om banjospil.
*
Små mennesker store afstande
Her går vi ved siden af hinanden. Imellem er der tolvtusind mil. For stædige til at skyde den lille genvej på godt og vel et smil.
*
Ikke til at komme over
Hvo intet vover intet holder: Jeg loved dig en æblegård. Du fik et pæretræ.
Og der er ingen pærer på. Hvor kan man plukke æbler hvor ingen pærer gror …
Nu er det vinter. Stive stjerner omringer os. Min hånd er underlig flad.
Jeg ville ha skrevet noget andet. Men hvordan jeg end vender og drejer min hånd blir ordene stadig de samme: Jeg loved dig en æblegård. Du fik et pæretræ …
*
Birken i bussen
Et birketræ med luft omkring men hvor? Et birketræ med birkeløv og birkebark med revner.
Jeg sidder i en skoldhed bus og trænger kleptomanisk til et birketræ med luft omkring.
Der lugter brændt i bussen. En hørm af sveden olie. En dame spør chaufføren: „Kan det ske vi eksploderer?”
Han svarer med en latter: „I så fald sker det bare det: Vi ser et lysglimt og så er der ikke mere!”
Vi smiler alle lettet. Chaufføren starter bussen. Vi eksploderer ikke så jeg kan stadig længes mod et birketræ med luft omkring og mindst et smil pr. jammerdal og sang som hjertet rører.
*
Den lille overtro
Det ringer for mit øre. Nogen tænker på mig nu. Er det mon min mor der i dette nu serverer frokost for patienter på Gentofte amtsygehus eller en fritidspædagog der nu er ved at læse et af mine bedre digte? Måske en dame der sætter mig højt – jeg aner lysende øjne – Nej snarere hr. Hyldegaard fra kommunen opkrævningsafdeling – jeg glemmer det ikke, hr. Hyldegaard jeg skal nok betale min restskat. Eller er det min elskede datter som snart gør mig til bedstefar … det kan også være den unge poet fra Lyngby hvis digte jeg jo har lovet at læse og sige noget om. I hvert fald ikke Harold Wilson, ej heller Ella Fitzgerald … Det ringer ikke mere. Ingen tænker på mig nu og jeg går helt i stå.
Ja, helt utroligt så mild natten pludselig blev, da halen af sibiriske isfugle omsider fløj forbi. Også fuglene blomstrede syngende op, da det blev dem klart at tiden måske var inde til at sænke brystkassen lidt, men det er selvfølgelig vinteren vi har forårsfornemmelser i, slet ikke dårligt, ikke spor…;)
Lige før forår er et rigtigt lille mesterværk, af den slags der gør en forskel, nøjagtig som helt nødvendige digtere, der jo stemmer særlige toner an i os. I den forbindelse overvejede jeg at levere et exempel af samme art fra Tom Kristensens bassedreng af kronikker og artikler, men bade i den sku' du måske selv, såfremt interesse osv. - fik du mon læst Sølve... Her i stedet en anden af den nødvendige slags, men som jo desværre forsvandt i 2001, men alligevel nåede at sende en kolossal kulturhistories yndlinge en lille hilsen fra et årtusindskifte, digtere og filosoffer, hvorimellem flere nok ville ha’ peget på vor tidsregning som ganske forskruet, hvad jeg er ganske enig i, og apropos brugen af målestok:
Høstregn
Når regnen på andet døgn falder kraftigt, så vi ikke går ud uden tvingende grunde, og tvinger kornet i knæ, der rankt stod parat til at blive rekordhøstet, men vel ventede på at maskinerne skulle blive ledige, mindes vi om at vi lever af naturens nåde. Men det er kun et svagt minde. Hos os sker der ikke naturka- tastrofer, og det er ikke vores problem hvis vort høstudbytte bliver for lavt: manglen og sulten mærkes andre steder. Det kan være et problem at høsten bliver for stor og prisen for lav: så sker det vi må have økonomisk hjælp til at destruere over- floden. Vi lever af kulturens nåde. Andre dør af den, såvel som af naturens unåde. Regnen falder kraftigt, men forvolder ingen oversvømmelse. Vi går alligevel ikke ud uden tvingende grunde. Vi hygger os.
*
Ansvar
Undertiden går det bedre når man ikke kan holde sig selv til gode at man ikke har det for godt. Gode undskyldninger er gerne overflødige dårlige undskyldninger kan man ikke få nok af.
Så længe man er lille, er det de andres ansvar. Når man er halvvoksen, er det de andres skyld. At blive voksen er at tage ansvaret, at tage skylden på sig, også for det man ikke har gjort. At blive ved at give de andre skylden, er at blive infantil, selv om de andre har skylden – og man selv har ret.
At have ansvaret er at være under anklage: de andres, sin egen. Derfor kan man godt have brug for at holde sig selv til gode: at man ikke har det for godt.
Det blir et problem, når man både har ansvar og »har det godt«, dvs. masser af goder – og ingen undskyldning.
Et lille hop i tiden sammen med befrieren og bassisten med vægten, kasketten og piben, herunder vinterens smukke mælkehat, der nok tårner støt en tid endnu:
Portræt af kunstneren som et træ
Er lyden Regn eller Stilhed? Hør Sommermaanen. Alleen aabner sig. Modlys. Og det er Porte. Duften af Salvie. Aftenmusik. Hvor det blænder. Træerne staar, som de plejer. Groer. Grønne. Sorte.
Her lufter af Ansvar. Hvilende Nepotisme. Selvbebrejdelsen, laadden: En Bjørnespinder. Natten er ikke Nat nok. Og Bølgerne ikke sortladne. Fryser I, Drømmere, Natravn, Veninder?
Tjørnene, blæst imod Øst, deres hvide Forklædning. Maanen med sine Aftryk af Gudens Fødder. Slægterne uddøer. Det kalder: Fisk. Øgle. Amøbe. Er regnen Lugt eller Hvile? Her slog jeg Rødder.
*
Ved Tybring Kirke
Musvaagetrækket, rolige Rovfugle, brune, lysere, hvidblaa, som Sne, stiger op gennem Livets højeste Himmel.
Kirkegaardsmuren, Kastanierne fælder. Intetsteds priser man varmere sine Tarme. En Graver, bleg, ved sin Skovl, dybere, dunklere vokser hans Kælder.
Musvaageskrig, eet eneste. Svimmel ser jeg derop. Dér er den, graabrun, som Svovl, med afslidte Streger.
Og inden den atter skriger, falmer mit Blik: I den Bleges Hånd en Hovedskal. Se, hendes lyse Lokker for Vinden leger.
- Frank Jæger.
Men sikken forårssmag foran caféerne, dér sad de intolerant indpakkede julegaver med smøger og kaffe på bordene, mens fuglene lo fornøjet, ..;)
mvh Simon P.s.: anbefalet læsning: Glasbåden af Karen Enevold.
Skønne digte af Jægeren, en godbid på selve Poesiens dag. Jeg har googlet Glasbåden, og den må jeg forsøge at få fat i ... efter Sølve. Den er jeg slet ikke nået til endnu. :))
Morgenbønnens lysfyldte grynede tåge en stilhed der brydes af spætte-hakken en insisterende hvirvel der blandes op med en tung hamren Brædder der sømmes fast over det forladte hus døre og vinduer
***
Står og ser ud af vinduet. Den daglige udsigt, som ved sin fortrolighed mærkværdigvis hele tiden er en trussel om at glide over i andre billeder. Billeder som også er fortrolige men ikke ønsket. Eller det er måske blot årets gang. Eller tåge, lyset der er slukket, eller pollen i luften. Det splintrer for øjnene og alle linier hakker sig uskarpe over et rum af kit-gulnet farve. Hvis man står der længe hver dag, synker man ned, og fødderne sidder fast som i fortidens asfaltsøer, og kroppen svulmer op og synker samtidig sammen. Men fordelene er indlysende. Man sætter sig ikke ned og skriver om transparens, og udsyn der bliver til indsyn, eller forudsigelige opsatser som fotografi som kunst eller ikke kunst. Man reagerer ·sletikke.Der er slukket for knappen. Jeg vil gå over i min karnap, med vinduer på tre sider. Det var bedre da der voksede en stor grov og underernæret kaktus op af den ene sprosse. Det har jeg skrevet om (Rodin).
"Jeg har googlet Glasbåden, og den må jeg forsøge at få fat i ... efter Sølve. Den er jeg slet ikke nået til endnu."
- Det er ikke umuligt du så havner i armene på Thoreau, der godt nok byggede sin hytte i Walden godt 50 år før åndsfællen Karen Enevold gav naturen sit vræl, men hvor de ligner hinanden, næsten for meget til ikke at være familie – måske hun allerede som ung bar en klog gammel kone i sig, en Vølve med særlige anlæg for naturskildringer, noget i retning af Sølves moder. Der er så mange mærkværdige slægtsskaber på tværs af tid og rum mellem forfattere – hvilket sanseligt udtryk vores egen gråd for resten ville have fået i skyggen af Struensetiden, er jo ikke godt at vide, men så skrøbeligt et fartøj som Glasbåden sir det næsten alt – der er noget helt særligt over titler, og denne er helt fantastisk! God fornøjelse..;)
Naturens poesi, havet, skoven, lyset og himlen ... årstiderne. Jo, der er mange poeter og andre skribenter og kunstnere, der har ladet sig inspirere af naturen og årets gang. Skovens digter blev han kaldt. Skoven hvor han arbejdede, så og sansede og fik sin inspiration til poesiens gaver.
- Hold sinnet ditt mjukt, sier en stemme i vinden. - La det ikke stivne av år og alder. Smør det med dagenes gule soltalg, dynk det med dogg fra en blomsterkalk, garv det i motgangs bitre saltlake. Hold sinnet ditt várt og villig som greina i brisen: en hvileplass for fugler med vingen av blå himmelluft.
***
Men drøm din drøm Det er det eneste som kan verge dine øyne mot altfor nakne syner: Drømmen er blømmende lyng som skjuler dødens helleristninger på grunnfjellet i ditt sinn.
***
Jeg sitter her i en kirke av skogduft og dogg en dag. Linnea ringer til messe med lydløse klokkeslag. Og presten har intet ansikt og prekenen har ingen ord. Det hellige sakramente er angen av vårlig jord. En løvsanger kvitrer ved redet, en bille bestiger et strå. Og dypt i den signede stillhet hører jeg livshjertet slå. Det finnes en tillit i verden, et lys over store og små
***
Havet og skogen er søsken. De taler langveis sammen på vindspråket. Den ene blond av brenningers hvite skumbrem, den andre mørk av rotvokste vingeslag. Havet og skogen er søster og bror. Og selv er jeg av samme higende ætt. Jeg anerkjenner ingen grenser, selv ikke dødens. Jeg har sloppet mitt hjerte på beite på solnedgangens røde enger og slått opp min lengsels sandslitte beduin-telt bortenfor synsranda, der lendet haller vestover mot evigheten.
***
Den som har lengselen i seg er aldri fattig. Lengselen kan legge en blå kongekappe selv over tiggerens magre skuldrer.
Hans Børli
Naturen er på én gang både ny og gentagelse på gentagelse. Naturen har hverken begyndelse eller ende, den bevæger sig ikke på en linje. Naturen bevæger sig som en ubrudt cirkel ... og jeg kan godt li' cirkler, cirkelbevægelser, rytme og gentagelser ... :))
Bl.a. derfor kan man ikke tale om nuet. Fordi vi som mennesker oplever i sanser og tanker, vil vi altid være både i fortiden med vores erfaringer og i fremtiden med genkendelsen eller nysgerrigheden. Så længe vi kan tænke, vil vi altid være mest i fremtiden. Naturen, poesien og lyrikken eksisterer og opleves ved det næste skridt, næste vers, næste tone ...
Ja, en stor del af kendt poesi har ikke underligt spejlet øjeblikkes tanketilstande i naturtilstande, hvor fx tankebilledet med badet i aldrig den samme flod, bryder billedet af en evig natur i ubrudt cirkelforløb op i et prisme; atter et indres reaktion på påvirkning og forandring, forventninger til naturen i og udenfor afspejlet – løvet spejlet i et glitrende vand og vandets pludselige mørke, ville vel nærmest være et Ekelöfsk sindbillede på den natur der altid tar fusen på os, melankoliens fødsel oplevet på første parket, naturen tillagt særlige forventninger ender oftest med sidst at le…;)
”Bl.a. derfor kan man ikke tale om nuet. Fordi vi som mennesker oplever i sanser og tanker, vil vi altid være både i fortiden med vores erfaringer og i fremtiden med genkendelsen eller nysgerrigheden. Så længe vi kan tænke, vil vi altid være mest i fremtiden. Naturen, poesien og lyrikken eksisterer og opleves ved det næste skridt, næste vers, næste tone..”
- Jah, registrationer af trykimpulser på sanseapparatet, tar uanset genkendelse (intuition) sin tid, men som udgangspunktet fælles for alle hjerner, spiller det indbyrdes set ingen større rolle. Alligevel kan vi fastholde øjeblikket, spejle erfaringstilstande i billedkunst og tankebilleder, der endog kan få øjeblikkelige impulser til at flyde frit fra tårekanaler, en salt tåre ophobet fra floden vi kort forinden betragtede som uforanderlig. Forresten blev Hans Børli endnu et nyt blad i Poesikisten, et solstrejf på fredagens bleghvide himmelhat (det trængte den sgu’ også til!) og m.a.o. endnu en naturskildring, ja den sidder godt fast i os, eller er det poesien…;)
Lidt af den vidunderlige Toots til lørdagsørerne, og næsten som at ha’ solen i øjnene på vej langs Christianhavns Kanal, lige at smutte indenom Huset på Christianshavn: https://vimeo.com/32526033
Den som omsider når fram til et høgt og lenge etterlengtet mål, han vet dette: Det var dine feilsteg som brakte deg hit. Ad mørke omveger, over snublesteiner og myr og morass, hastet du langsomt gjennom låglendet mot høgdene med solrand over.
***
Små varder av ord
Jeg har lest at eskimoene i det nordlige Alaska ofte stablet opp steiner på de høgeste punktene i landskapet for å gi en illusjon av liv i et ellers øde synsleite. Anukok kalte de disse støttene av stein som på avstand tok seg ut som menneskeskikkelser.
Jeg forstår så innerlig godt disse vandrerne fra det store isødet. Jeg har selv på den lange sledeferden over livets frosne tundra bygd opp mang en anukok, lagt opp små varder av svarte ord for å bryte ensomheten og vise andre vandringsmenn at jeg har levd.
***
Høstnatta
Høstnatta kommer laddende stille på husulesten, med skrik fra en enslig gjertrudsfugl stukket som blanke bundingstikker inn i den ullgrå skumringen. Ho har så mange gjøremål, natta: ho skal skáre veken på stjernene og folde vinden sammen og strø dogg i graset og hviske trøstens kone-ord til sorga i menneskenes syke hjerter før ho setter seg til å strikke stillhet med sine årete gamle hender.
There was an old lady named Gregory Who cried: ‘Come all you poets in beggary’ She found her imprudence When hundreds of students Cried: ‘We’re that noble category’
- James Joyce.
En slemmert:
En jødisk bedstemor betragter med fryd sit barnebarn lege på stranden, da en kæmpe bølge vælter ind og griber den lille og fører ham langt ud. Hurtigt ser hun mod himlen og udbryder: ”Åh kære gud, frels dog mit eneste barnebarn, lad ham komme tilbage igen!” Kort efter afleverer en anden bølge så drengen uskadt på stranden igen, og bedstemor ser op igen og sir’: ”Tak kære gud, men hvor er huen?”
*
Sluttelig:
At prutte djærvt i eget hus. Undertiden er man parat til uden tøven at tro på kapitalismen.
*
Måske kommer vores snue af at vi hele tiden sagte græder indad.
*
Livsanskuelse: slet og ret en begrænsning.
*
Jeg ser mig omkring i min stue og det underligt tvivlsomme i alt dette fylder mit sind.
*
Ak du som er sulten, Ak jeg som er født på de mættes side. Jeg ser dit billed i avisen, jeg sluger det foran fjernsynet, sætter penge ind på den konto skærmen viser. Min medskyldigheds kwashiorkor fremkalder grumme mareridt: hver nat stiller vi jer mod muren, retter maskingeværerne mod jeres udspilede maver og tvinger jer til at tilgive os.
Hjælp mig, æd dig fed, smil, hold styr på mavemusklerne, og se på mig fra alle sider.
*
Sidste dag. Også vejrprognosen er smuk: Varm luftstrøm over Finland vinde fra vest og sydvest.
Ved afrejsen ser jeg: haven er fuld af regnfang. Hele sommeren har jeg remset: kommer, kommer ej, elsker, nej.
- Eeva Kilpi, fra En sang om kærlighed.
mvh Simon P.s.: Sku’ hofterne savne sit svaj af bossa, prøv evt.: Carminho Cante/ Tom Jobim – i hvert fald flyder ørerne på solstråler..;)
Et pust i nakken fra Arnulf Øverland. Vi befinder os antagelig et sted i starten af 40’erne, hvor manges tro jo sattes på prøve under Terbovens jernhånd, og djævlen iført grågrønt kradsuld så sig om over det meste af Europa, ikke mindst i Sachsenhausen, hvor også Arnulf Øverland var på visit, og måske dér skabte denne lille novelle, der så heldigvis – for held havde meget med dén sag at gøre – overlevede med ham. I dag er hverken han eller hans fortællinger og poesi særlig kendt, han er jo ikke på ”fjæsbog” og indtryk i tidsrummet fra før, under og efter 2. verdenskrig, der også påvirkede ham stærkt nok til at ting og sager på sæt og vis måtte skrives ud af systemet, har nu mest opmærksomhed for dem der selv har økonomisk interesse i at skrive romaner om en tid uden oplevelsers indtryk. Det er ellers kraftig kost, særlig digtene, afspejlende svære ar i sindet, samt noveller, gerne behandlet med en smule ironisk distance i humørmaskinen, for tidens og den nødvendige glemsels skyld. Men de der i samtiden genkendte råkosten, anmærkede ham som én af de helt nødvendige poeter, og læste ham for helingens skyld. I dag genkender ingen vel djævlen i grågrøn kradsuld, velsagtens næppe heller i Oslo, hvorimod stærkt troende på Sørlandet muligvis vil genkende djævlen i bikini, når de legende baller hopper rundt i øjnene og djævelske hormoner står rør i tårekanalen. Djævlen er jo stadig et varmt samtaleemne i Slyngelstuen over en øl, eller til kaffe i missionsforeningen, når små lægprædikanter der gerne vil frelse verden fra helvede, beruset af snakken om egen frelse føler universets knopskud i egne bukser. Uanset, her i al fald Øverlands pragtfulde fortælling:
Tro og overtro
Jeg indser nu, at det meste af mit Forfatterskab er forfængeligt og unyttigt. Det er næsten blot den Slags, som jeg har fundet paa af mig selv, der findes næsten ikke et sandt Ord i det. Og der sker saa mange Ting i Verden, at det ikke kan være nødvendigt at skrive alt det op, der ikke sker. Derfor vil jeg heller ikke gøre det mere, men blot skrive Sandheden. Og det vil jeg begynde paa nu med det samme, for det var kun for et lille Øjeblik siden, at dette skete:
Jeg sad altsaa her og læste i Den Sorte Bog. Det er mærkeligt, sagde jeg til mig selv. – At nogen har kunnet tro paa den Slags! At de har villet læse saadan en Bog! I vor oplyste Tid er det næsten ikke til at forstaa, at Folk har kunnet være saa uvidende. Eet er tro, noget andet er Overtro – det er netop Forskellen! Jeg sad længe og tænkte paa denne Forskel. For det er jo en kolossal Forskel! Til sidst blev jeg forarget og sagde: Jeg tror paa Gud, simpelthen fordi han er til, men jeg tror ikke paa Djævlen, for han eksisterer ikke. Nu skal vi se, om vi dog ikke een Gang for alle kan faa rammet en Pæl gennem Overtroen! Jeg bladede i Den Sorte Bog og fandt en ekstra kraftig Djævlebesværgelse. Saa tegnede jeg en Ring paa Gulvet. Den skulde have været med Kridt, men det havde jeg ikke, jeg gjorde det med en Farveblyant. Saa læste jeg tre Gange, indtil det svimlede for mig. Abraxas! sagde jeg til sidst.
Jeg begyndte allerede at fortryde det. Der lugtede svedent, det var ikke til at tage fejl af, hele Stuen var fyldt med Røg, og sandelig! – en blaa Flamme blafrede op midt i Ringen, og den skinbarlige Djævel kom op af en sprække i Gulvet! - Goddag, sagde han. Er det her, du bor? - Ja, sagde jeg, men jeg har tænkt paa at flytte – pas paa Stregen dér, den maa du ikke gaa udenfor! - Aa, det er ikke saa farligt, naar det blot er med Blyant, sagde han og smilede djævelsk og hængte Hatten fra sig paa den glatte Væg og gik ud af Ringen. - Vil De ikke tage Plads? sagde jeg og pegede paa en Stol nede ved Døren. - Tak, sagde han og trak Stolen hen til Bordet og satte sig. - Maaske maa jeg ogsaa byde Dem paa et lille Glas Dyvelsdræk? Jeg tog en Flaske Blue Label frem. Han skelede til Vinmonopolets blaa Etikette. Saa sagde han: Tak, jeg har min egen! og trak en lille Lommelærke op. – Har du Glas? - Tak, jeg nyder ikke Svovlsyre før Middag, sagde jeg og bukkede. - Vinmonopolets Dyvelsdræk er forresten ikke værst, sagde han. Vi bruger meget af den i Helvede. Den er i al Fald bedre end Ruster Ausbruch, som de bruger til Altervin hos – æhem! – i Kirken.
Sandt at sige følte jeg mig lidt saaret over denne sammenligning, jeg syntes, den var temmelig smagsløs, men jeg sagde ikke noget. Jeg syntes, Djævlen kunne gaa, men det lod til, at han befandt sig godt her. Han nikkede til Siden hen mod mit Skrivebord: Hvordan gaar det med Digtningen, Øverland? – Daarligt? – Kunde du have lyst til at lære at digte? - Jo Tak, sagde jeg. Han var enkel og ligetil, Djævelen. Han sagde Tingene helt ligeud. Han var meget fortrolig overfor mig, det syntes jeg nok. Han kunde for Eksempel have sagt, at det ligger i Egenarten af mit Talent, at min Produktion ikke kan blive særlig omfangsrig. Men det gjorde han altsaa ikke. Men paa den anden Side – kunde han hjælpe mig, saa … - Saa synes jeg, du skulde øve dig lidt, sagde han. – Har du for Eksempel prøvet at staa op før Tolv om Formiddagen og simpelthen sætte dig til Skrivebordet? - Søvnen før Tolv er den sundeste, sagde jeg. – Forresten lider jeg af Søvnløshed. - Da kan jeg i al Fald høre dig snorke helt ned i Helvede! Jeg vidste, at Djævelens tilsyneladende elegante Verdensmandsmanerer blot var et Skalkeskjul. Egentlig var han en Bølle. Men det maatte jeg vel finde mig i, hvis han bare vilde fortælle mig, hvordan Shakespeare bar sig ad med at digte saa godt. For det har jeg ofte undret mig over. – Men at komme med det, at jeg skulde øve mig! Paa at digte! - Digtets Aand, sagde jeg – det uundsigelige kan ingen lære. Det kommer ovenfra. - Javist, sagde Djævelen. - Men hvis De havde tænkt at friste mig – kunde De saa ikke prøve med nogle dejlige Jomfruer? - Jomfruerne gør det jo af sig selv! Hvad kan det saa nytte! sagde Djævelen. – Her findes jo næsten ikke Kristendom mere. Ungdommen tænker ikke paa andet end Forlystelser, hele Tiden er præget af den krasseste Materialisme. Hvordan tror du, det skal gaa til sidst? - Nej, sagde jeg og tænkte mig om. – Det gaar vel ad … Det gaar vel i … Hånd. Jeg kom til at vrøvle, fordi jeg var bange for at forsnakke mig. Desuden forvirrede det mig, at Djævelen havde dette alvorlige Livssyn. - Se nu bare paa dette, sagde han: Hele Den Hellige Skrift er fuld af Beretninger om min Virksomhed – jeg farer i Svin og den slags – den giver en Række uomstødelige Vidnedsbyrd om min Eksistens. Men hvem tror paa Biblen i vore Dage? - Tror De virkelig paa – æh – Gud? sagde jeg. - Hvad var jeg uden ham? sagde Djævelen sagtmodig. - Nej, De siger noget, sagde jeg. – Men kunde man saa ikke tænke sig et Samarbejde mellem Dem og – æh – Gud? - Søde Ven, sagde han, – hvad andet tror du, vi bestiller – Kristendom og Moral og Lov og Ret og hele den sædelige Verdensorden er da en Frugt af vort intime Samarbejde! - Jeg troede, det var – æh – Gud alene, sagde jeg. - Troede du. det var Gud alene, som fristede Eva med at vise hende Slangen? - Nej, det var Dig, sagde jeg. Og vil du vide min Mening, saa synes jeg, du skulde skamme dig! Det kunde han have godt af at høre. For hvis han ikke havde lokket Eva den Gang, saa havde vi været i Paradis endnu. - Men sig mig, sagde Djævelen, – hvordan kunne den almægtige Gud tillade Menneskene at synde, hvis han ikke vilde, at de skulde gøre det? - Men jeg forstod, at Djævelen vilde friste mig til at tænke, og derfor svarede jeg ikke, men holdt for Ørerne. Men det hjalp ikke, for jeg kunde høre, hvad han sagde alligevel, det var som en indre Stemme: - Kan du forresten forstaa, hvorfor han ikke skabte en bedre Verden, naar han er almægtig? - Himlen er en bedre Verden, sagde jeg. - Og du vil gerne i Himlen? - Ja, naturligvis. - Og helst nu med det samme, ikke sandt? For du skal jo dø før eller senere alligevel? - Nej, sagde jeg, – Doktoren siger, at hvis jeg bare er forsigtig med Maven, saa kan jeg godt blive firs. - Kan du sige mig, hvorfor de Kristne er saa forfærdelig bange for at blive Salige? Saa snart jeg holdt mig for Ørerne, kom den indre Stemme igen: Hvad tror du egentlig, de Salige bestiller deroppe? - De synger vel, sagde jeg. - Men naar de er færdige med at synge? De har jo Tiden for sig? - Saa beder de vel til Gud. - De behøver vel ikke bede om noget, naar de ikke mangler nogen Ting? De er ikke sultne, saa Mad behøver de ikke. De behøver altsaa heller ikke at bestille noget. – Hvad pokker bestiller de? - De synger hele Tiden, sagde jeg. - Tænk hvor smukt! sagde Djævelen. Og alligevel foretrækker du denne Jammerdal? - Det er fejgt at vilde dø, sagde jeg. - Ja, sagde Djævelen, – det er en dyb Tanke. Men heldigvis findes der næsten ingen fejge Mennesker. Der er maaske een paa hver ti Tusinde, der er fej nok til det. Alle I andre er tapre. - Hvis du ikke havde været her, sagde jeg, – og ødelagt alt, saa kunde vi have haft det godt her. Saa havde vi haft en retfærdig Verden. - Himlen har Gud været alene om at indrette, sagde Djævelen. Alligevel havde jeg ikke indtryk af, at du gjorde dig overdrevne Forestillinger om Saligheden. – Og nu en retfærdig Verden – hvad vil du dér? Tænk dig om! Tænk dig, at Verden var retfærdig, og du maaske alligevel bare befandt dig saadan omtrent midtvejs paa Rangstigen! – Her sidder du nu og pusler ved Skrivebordet og opnaar ikke noget nævneværdigt hverken af Gods elle Ære. Er det da ikke simpelthen en Trøst, at Verden er saa skandaløs uretfærdig? – Jeg skal betro dig en Hemmelighed: I Helvede hersker Retfærdigheden! Hos mig, faar enhver den plads, han fortjener. Du kan Tro, det er en Jammer med dem! Det er ad Helvede til! Nej, Retfærdigheden er der nok ikke mange, der sætter pris paa. – Ellers kunde du godt faa Lov til at komme til mig. Til dette sagde jeg kort og godt, at Helvede er det simpleste Sted, som findes, og hvad ham selv angik, saa var han saadan, at ingen vilde vise sig sammen med ham, og hverken Biskop Berggrav eller jeg vilde have noget med ham at gøre. Til at begynde med forsøgte han at tage en overlegen Mine paa, men det var let at se, at han blev ilde til Mode, da han fik Sandheden at høre. Han fór op og begyndte at løbe rundt i Værelset. – Aa, denne Hallesby! sagde han. - Hva’beha’r? - Aa, der er nogen, der besværger mig, – det er naturligvis Hallesby igen, han er jo næsten den eneste, jeg har at omgaas her i Landet. Frygtelig plagsom Person! Og han bruger Kridt, jeg kan næsten ikke røre mig. Og saa kaster han med Blækhuse! – Ja, Farvel da, det var morsomt at træffe dig, jeg ser indenfor igen en af Dagene! Jeg vilde følge ham ud, men han gik bare hen og aabnede Kakkelovnslaagen. – Det er godt, du ikke har Centralvarme, jeg stikker lige denne Genvej, sagde han og susede op gennem Flammer og Røg.
Pludselig solens ansigt over sneen, som tidlige jordbær til champagnen, mens træers fugle synger blidt om Erik Satie og Sibirien i haven:
Jeg gaar i Vinterskove
Jeg gaar i Vinterskove i sommerligt Humør usømmeligt og synger en Tak for alt, der dør, som elsked jeg distrait en Enke sørgeklædt, der ikke burde gløde bag sine sorte Slør.
Jeg ser kun Sørgeskarer af stedsegrønne Træer ustandseligt passere i Skovens Gaadeskær, en Sorg i grønt at se imod den triste Sne. Dog er min Glæde stadig og stærkt til Stede her.
Kun nøgne Bøgestammer, en barsk og nøgen Hær kun lange, sorte Skygger, kun Sorg og trist Besvær. Kun Sorg og megen Ve, den dødsensblege Sne. Saa hvorfor skal jeg juble i dette Vintervejr?
Men bag de sorte Stammer staar Solen luerød, som vilde den fortære et Slør i Flammeglød. Da mindes jeg distræt en Enke sørgeklædt, der ikke burde gløde, men drømme om en død.
- Tom Kristensen.
BrushaneForår i min hånd, med blæstens grube i de lyse fjer ved roden af den lange strube
bagudbøjet, forår, plukket brunt og plettet i himlen over havet der lyner mågespættet
bag de blæsende enge, hvor tidsormen skyder smal og lys i mørke rosetter af skarntyder.
Forår mere grønt end de knasende fluer, mer metallisk blåt end solen der i løbebiller luer.
Dunetblødt og rustent gammelrosafarvet – Hjemme sover hun alene som sødede min stemme.
Derfor står jeg her med næven fuld af gaven: Alle rummets farver lagt i ring om ring om kraven.
Alle jordens farver spilet i dens haleslæb, renæssancebukser, sænket fægternæb.
Alle oceanets farver spejlet i den lange strube, forår i min hånd, med blæstens blide grube.
Det jeg skriver nu er fortsættelsen af mig selv, den trætte stil er hele tiden ved at blive slidt så meget, at den bliver skarp. Sliddet lægger sig langs den gentagne oplevelse, langs sætningernes meningskanter og fører til elementære sammenhænge. Landet poleres rent, dets skrift er vendt helt om og fjernet et rum, så de ikke vender nogen dele væk fra mig selv.
Ordene generer ikke skriften, deres velmente holdning til den er deres planlagte funktion. Så længe de opfører sig sådan er de ikke i vejen og kan få lov til stadig at være dele af skriften. De søger selv sammen i sætninger, tættere sammen i skarpere sætninger i cirkulære betydninger. Skriften er sangen og legen om Tornerose, hvis man er det ord cirklen lukker sig om. I deres fuldstændig spontane sætninger, nærmer ordene sig den rene følelse kun en sætning kan komme i nærheden af.
Bakkerne er limet i forvejen før farverne trækkes ned over den. Farverne standser når de ikke kan nå længere. På en måde spiller kærligheden kulissen. Fingrene reagerer på visheden om at skriften maser sig ind på dem gennem bevidsthedens virkelighed. Det er materialets sætninger der ender med at eksplodere, når ordene nærmer sig forsigtigt og ærbødigt. Det er ordene der gør skriften til det den er.
- Peter Laugesen.
Fiskestime
Stilhed omsluttet af vigende klarhed. Rytme. Tegn som bestandig er kode. Flygtende billede. Tøvende som musik af forløste skygger. Glidende former som intet forestillede. Mønster på vandring mod nye mønstre. Drøm. Flygtig anelse slettet af vind og strøm.
- Halfdan Rasmussen.
Bevidstheden gentager sig selv hele tiden
Bevidstheden gentager sig selv hele tiden Jeg véd at hvad jeg siger nu har jeg sagt i et andet rum i en anden tid Det er ingen grund til at jeg ikke skulle sige det igen når jeg ikke er den samme som sidste gang er det også ændret af de usynlige hænder uden for vinduet i den anden materialiserede tid der pisker mine øjne til et andet støv der hvirvler op fra mine fingre
Og ellers „har jeg det godt” har jeg dét, godt, jeg har det, godt det har jeg … græsset klamrer sig til vinden jord og himmel „står” ikke i ét men er ét sådan. … og alle vægge bør sés som værende under permanent nedrivning
Ord fra mit nygamle kendteukendte sammeanderledes land hvor jeg sangskriver ingenalting enaldrigmeregangtil.
Påsken er et snapseting, hvor rejerne gør hvad de kan, for at komme væk i tide – det lykkes dem aldrig – godt at ha’ Laugesen, selv om man ikke rejehopper…
Derfor danser de ikke
Digtere er melankolske fugle der ruger på store sten i træet som ingen botaniker endnu har fundet Der sidder de og synger som skæve og rustne stemmer siger de skal Du ser dem med øret i struben i kanten af alting hvor mørket står som en anden verden af gulvet Med blinde øjne ser de på lyset der brænder dem ned.
Shit
Jeg kan stadig mærke den spidse metalsmag i munden som en jernplade revet over med en laserpapirkniv da Gomasiobruden åndede ud på den leviterende risgalette over det magiske spøgelsesbord hvor kejser Klump III sad for bordenden i sin kulørte kaftan og stangede til sin skæve skål med brune ris i grød Skal vi nu have grøn Marok igen telepaterede vi til hinanden
Danger som en due der dykker tungt i bunden af himlen Som en vimpel der vajer i storm fra en frønnet pæl Fuck haiku gadekæret fråder om munden på Speedy Gonzales
„White collar conservatives flashing down the street pointing their plastic finger at me.” Jimi Hendrix
Minder så højt oppe så dybt need så langt ude så langt inde at de ikke kan huskes Klaverets tangenter klistret sammen af tusind års sved og fingrene skorpede af gammelt blod S-toget standser stadig i Lyngby Det kører gennem sammenkrøllede cigaretpakker indad mod Hovedbanegården Intet er anderledes end det altid har været Billboards langs nordhavnens knuste paladser Alt det kun musik kan bære fordi øjeblikket er evigt som udtrådte sko eller en jumbojet der nødlander i et badekar mens alverdens insekter summer i den sorte kasse
Jeg hører John Cale Paris 1919 mens jeg tænker på min datter et sted i Kina på The Backpacker Trail starry eyed and crazy Hun står på muren og leder efter en telefonboks Hvorfor har de ingen telefonbokse på den forbandede mur når den kan ses fra månen Og lad os så tænke lidt på Formand Mao og hans lille røde bestseller der jog de intellektuelle ud i rismarkerne eller til Hongkongs opiumshuler Drømmeland mod øst hvor magre gamle mænd springer efter månen og ridser tegn i Yangtzes bred med bambusstokke for vandet at læse.
Når hunden pisser god nat
Du vil helst ikke ud i det fri hvor alting lurer Jeg holder mig helst til de sorte buske
I Elsa Gress’ vidunderlige Fuglefri og fremmed, en usentimental vandring i tankelandskaber gennem 30’ernes fremmedfølelse og frygt, findes på s. 162 dette digt, skabt af broderen Palle:
Apokalypse 41
De fire rider gennem verdens riger med domsbebudelsen som igen standser, og hestene har svedigvåde flanker.
Og den der ser dem komme stivner, skriger. For deres hovslag døver alle sanser. Og deres ridt går gennem alle tanker.
Og deres blik slår sjælens skal itu, og blodets rytme brydes af dets gru. De gamle vidste det. Jeg ved det nu:
De fire, kamp og smerte, higen, død, skal ride altid, aldrig finde freden, før alting atter flyder, som det flød, da tiden skar sig ind i evigheden.
Svært at dy sig med solen i øjnene, selv i forårsnatten stråler den smukt udover muldvarpeskuddene, og hører man efter på overtissevovseturen, høres hylet fra menneskets bedste ven, der nys fik en på tuden af vingeskovlen tilhørende Hr. Jules:
Den forårskåde muldvarp
Ved denne tid da de deroppe slipper håret løs hælder stearinen ud af øret ryster tungen ren for krummer og fortielser taler om at grave grøfter ind til hinanden tunneller under gamle skel og slagord
Ved denne tid da alle har sletter til gode og der går forår i bukser og vimpler dukker jeg op af min tue med mine vingeskovle skabt til underjordsflyvning misser mod de letvingede deroppe
Hvad om man købte en kvidreparlør og emigrerede til våren gik ud af sit gode brystbillede slog sig løs i det grønne fandt ud af hvor alle disse rødder ender hvad der blomstrer i toppen af disse seje kabler og strømlinede kloaker
Men mon ikke man ville tulre hjælpeløst rundt støde ind i skarpe lyskanter nyse ustandseligt ende som kastebold mellem storpolitiske skovle Hvorfor give slip på sit gode kald som sortseer bedst at mærke mørke omkring sig og dybt under rødder kabler kloaker flittigt gøre dybet farbart.
*
Filosofi
På skovstien stramt snøret af rødder en guldsmed: lineal og pen parat.
En blomsterflue kun en apostrof på den blanke himmel men bok til at guldsmeden foretager en kraftig understregning.
Inde i køligheden prøver svampe at forstå de sorte snegle der gnaver sig gennem deres høje hvide pander.
Jeg gik i en by, som var øde, og talte for højt med mig selv. Mit ekko sprang op for at møde en tomhed i portenes hvælv.
I byen hang palmernes blade og vifted som pjaltet tapet, og øde lå gyde og gade, de tommeste rum, jeg har set.
Det dryssed fra hul og fra fure, det dryssed fra hal og fra stald, det dryssed fra mauriske mure og myldred med sagte forfald.
Jeg mumled i drømmende klager og talte for højt med mig selv, og ordene dryssed som flager i portenes kalkede hvælv.
Jeg gik i en by og var ene, i gyde, i hal og i stald, og talte blandt smuldrende stene, og ordene var mit forfald.
*
Klokken
Som en klokke mellem krykker hang en betler uden ben, svang en betler langsomt kroppen for at minde om sit mén. Krøbling-malmen maned mørket ind i gadens åbne dag, og fra usseldommens klokke lød et lydløst bedeslag.
Grinet om hans gamle læber var en sammensunken bøn, og det krummed sig i rynker under smertens stumme støn. – Nej, det var en hån mod ynken, og et kræmmersmil lå bag, når han kaldte ynken til sig med et lydløst bedeslag.
Fra en klokke uden knebel ånded slaget uden klang. Rædslen svared i mit hjerte med en svingning og en sang. Og medlidenheden kimed, kimed som med tunge tag for at møde denne måben af en klokkes bedeslag.
Alt for let mit hjerte kimer, låner lyden ud til alt. Derfor vugged betlerkroppen med en tone i hver pjalt, vugged, vugged, dyb og dunkel, dyb og dunkel, brag på brag. Der var klang af tunge malme i mit hjertes bedeslag.
Poul Martins savn efter dansk sommer i Manilla, en julidag 1820:
Rosen blusser alt i Danas Have, Liflig fløiter vist den sorte Stær, Bier deres brune Nectar lave, Hingsten græsser stolt paa Fædres Grave, Drengen plukker af de røde Bær.
Her imellem Havets dybe Kløfter Gives aldrig Vaar og Blomsterpragt, Hvalen kold og dum ved Skivet snøfter, Tause Fugl de brede Vinger løfter med sit Bytte fra den vaade Jagt.
*
Også Ove Abildgaard sukker glad over foråret, her sidste strofe af Forårets Trompet:
Forårets skingre soltrompet går os ind i marven, ægget får vinger, væksterne gror imod lysets himmel; et under er sket! Frihedsdrømmen vokser sig stor, får næb og klør og vinger, eet med livet i jordklodens rum, klokken hvori tonerne svinger.
*
Pt. skæver man lidt til himlens skyer under sneluen, og tør slet ikke sige ordet forår, i frygt for næste snebyge..;)
Tak for alle ord her på den utålmodige vej fra den slumrende til den vækkende tid :))
Vær utålmodig menneske
Langsomt blir allting til. Skapelsen varer evig. Mørket blir lys og lyset ild, og mennesket våknet en dag og sa: Jeg vil.
Langsomt blir allting til. Langsomt seiler vår jord mot en ukjent havn. Ingen kan måle vår fremtid, og ingen kan gi den navn. Men dette vet vi, at vi er med på å skape det evige livet, skape det ondt eller godt.
Vi vil ikke tape. Vi vil ikke miste den ilden vi engang har fått. Mange var veiene. Det bar galt av sted. Styrken ble makt, og makten vold. Og mennesker trampet hverandre ned. Men alltid var drømmen den aller ytterste virkelighet.
Langsomt blir allting til. Det haster, det haster. Det kan gå galt igjen. Hva er det vi vil? Drømmer og utopier sider de kloke menn. de som er kalde av hjertet. Hør ikke på dem lenger!
Livet er ikke bare hus og mat og penger. Vi er bestandig på vei, bestandig et stykke lenger, alltid på vei mot menneskehetens seir eller nederlag. Det haster, det haster i dag! Vær utålmodig, menneske! Sett dine egne spor! Det gjelder vårt evige, korte liv. Det gjelder vår jord!
Nåh, man blev vakt, du er da ellers i forvejen så vakkert et barn..;)
Ja, det er jo et stykke tid siden, går ud fra påsken og du har haft godt af hinanden, sagt med tak for Inger Hagerup (den dejlige kon'), her lidt til øjne, ører og bisser:
I Flere gode glæder (1957) red. af Jacob Paludan, en buket skribenter der blev budt at røbe hvilke glædelige sysler de dyrkede udover det professionelle, finder man udover tolv andre fortræffelige historier, bagerst Eiler Jørgensens særlige Glæden ved at være, den starter således:
Min tunge er en tiger, der leger med sin bytte. Den krummer sig og kysser ofret i et blødt strejf, og smerten vælder frem. Den slikker blidt henover den glatte, pulserende flade, hvorunder pinslens djævle sidder parat med modhagebesatte treforke; og ved hvert tirrende strejf jager djævlene dybere og dybere ned i det usete mørke. Det er morgen. Alle sover i huset. Alle naboer sover. Hele vejen, hele byen sover. Hele landet, hele verden sover eller spiser eller elsker eller indånder karske bjergvinde … dér hvor der nu er den slags vinde … eller drømmer i flimrende sollys under palmer eller trasker med en æselrumpe i hånden op over bjergsiden ved Benalmadena, mens Afrika vågner derude under den blege himmel og løfter et brunt bjergbryst over horisonternes luftlinie. Kun jeg … kun jeg har en tiger i min mund og lider under dens vellystne leg … kun jeg … Nu … nu kaster den sig i sadistisk fryd ud til siden og hugger mod det røde, blodspændte kød. En glødende strøm af smerte æder sig vej gennem min højre kæbe, fordeler sig og forgrener sig, og for hver ny strøm, der vokser frem, øger smertekilden sit væld og skyller op over hver lille hjerneknold, fosser gennem kløfterne, fylder hver fure, hver sprække. Min hjerne er som en ostehandlers vandoverrislede butiksrude; smerten fornyer sig, bruser evigt hen over de samme steder, hen over hver lille plet, uden hvile, uden stands. Jeg lider … og verden sover uden at ænse mig. En verden fuld af tandlæger sover, tusinder og atter tusinder af tandlæger, der har bor og tænger og ragepinde og kanyler og sprøjter liggende sterile, parat til udrykning, glimtende, opmarcherede rækker, armeer af metal. Og boremaskiner, som står rede, lig ubevægelige kæmpe-knælere. Men tandlægerne sover…
*
Ak ja, glæden ved at være til her i verden, er så ofte fortællingen om noget der først begynder når en forhistorie tar slut, og hvilken historie, ja hvilke historier, fortællinger om og fra livet af Branner, Tage Voss, Flemming Bergsøe, Frank Jæger, Aase Hansen, William Heinesen, Ole Sarvig m.f. - stakkels Eiler Jørgensen får dog til slut sin kaffe – og apropos kaffe, her en lille sønnejysk sång:
Ann-Dorthe, ok ja, den stakkels lærr e vist ålde rigte å kunn blyv færre, for skønt hun slirre og hænger i, fæ vi først kaffe ved midnatsti’.
Men opp’ ved Kjesten og lill Pær Skaffe dér skal æ lov’ her, te det gi kaffe, en spølkumm fuld urren pjank og pjat, så en må op et par gang’ om nat.
Til kaffen: Kaffestænger! 4 pd. mel, ¼ pd. sukker, 1 liter mælk, ¼ pd. smør, kardemomme og lidt salt, 4 pakker gær blandes, bages, skæres og ovntørres.
Lidt aforismer fra Martin A. Hansens dagbøger (1944), absolut interessante, men det er jo sundt at le – muligvis latteren ku’ løsne tidens helseneuroser, de løber tit sure omkring…
Hvis en kommer og siger til dig: jeg er frisindet – saa sig til ham: Jeg tror paa Arvesynden. Bliver han da stødt og fuld af Fordom, da er han ægte frisindet.
Jeg kender en Journalist, der ofte interviewer Folk, og som paa ingen Maade er aggressiv Hader af Religionen, men som i en flygtig saglig Tone gør et Spørgsmaal til det religiøse, akkurat som naar Lægen spørger: Er der Tuberkulose i Slægten.
Gid jeg var en Svale – blot for at sidde paa en Telefontraad med sammenfoldede Vinger, lykkelig vis paa, de kunde bære mig overalt.
En af Kristendommens Modstandere er Konventionen, det gaar an at være udflydende, men ikke at være afgjort Kristen. Men den bliver først farlig, naar troende af lutter Høflighed vil gøre Kristendommen konventionel.
We who were living are now dying with a little patience.
Alt er så nær meg denne velsignede dag. Svaberget ligger åpent med rolige drag. Havbrisen vugger vennlig den duftende tang. alt er så nær meg ennå en lykkelig gang.
Barndommens vekster gror i hver fure og sprekk med sine kjente, blide og rørende trekk. Går her en liten pike fremdeles hver kveld og plukker blomster og snakker høyt med seg selv?
Lenge var jorden øde og himmelen tom. Dypt i mitt hjerte åpner seg rom etter rom. Alt som er nær meg gir meg et klarøyet svar. Nå kan jeg rekke hånden til henne jeg var.
***
Åpen,åpen står havets grind. Hjerte, måtte det vare! Måtte du vugge for vær og vind og la dine sorger fare. Måtte du bare duve av sted fra blåne til blåne av sommerfred, mens glitrende måkeskrik slår ned som sølv over berg og tare!
***
Du er ung idag, du er sterk idag og den grønne jord er din. Fold deg ut som et knitrende silkeflagg i den feiende, friske vind!
Du er full av sol og av gyllen vår, og du kjenner de tusen sange. Og du eier en verden av skjønne år og av timer rike og lange.
Fold deg ut idag mens ditt hjerte slår og ditt sinn er en blomsterhave. Grip din skinnende lyse vår og livets tindrende gave!
…du forårsglade sneglebetvinger! Ja, nu nærmer det sig med maoskridt, solen blinker her i viftende egernhaler, mens de tramper rundt i forladte boer. Og der er allerede morgensang, langt bedre end noget vækkeur. Her lidt til poesikisten, den vist ikke før har set:
∑yμτ
Jeg har svært ved at forestille mig et begreb som lykke men hvis jeg skulle forestille mig det kunne jeg udmærket se mig selv i rollen som svampefisker bådebygger, lods eller bare drukkenboldt i havnen på Simi. Hvis du engang skulle gå fra borde der vil du utvivlsomt forstå hvad jeg mener: Bemærk først og fremmest de stejle klipper som omgiver havnen og betinger byens opbygning og arkitektur hvordan de tvinger gaderne til at forvandle sig til stier eller trapper, og hvordan de fylder husene med forskudte rum, hemmelige passager og utilgængelige balkoner hvor kattene soler sig. Hærget af vejret med dens sparsomme vegetation af timian og tidsler og med dens skingre insektlyde dagen igennem synes den porøse sten så at sige afskåret af det blanke vandspejl fra sine undersøiske rødder: Solsystemet af gange, som vandet sydende prøver at finde sig selv i udhulende klippen, de store gallerier hvis lys betinger fiskenes reflekser og algernes intelligens såvel som de sunkne skibe er normalt usynlige skjult under vandoverfladen med dens nøjagtige gengivelse af byen fra bådene på vandet til møllerne på bjærget. Kun på visse tider af døgnet og i visse belysninger, som nu er det muligt at se de to landskaber på samme tid, det undersøiske gennem spejlbilledet af det oversøiske og det er dette billede som giver det bedste billede af Simi, som jeg ser det. Så hvorfor skulle jeg ikke gøre mig selv til en del af dette billede, halvfuld og med min halvfulde vinflaske på anløbsbroen. For hvilket billede kunne være mere attråværdigt at se sig selv gengivet på end dette. Hvilken baggrund kunne egne sig bedre som baggrund for en rask kærlighedsaffære eller et melodrama. Husenes indbyrdes, forskudte placering de skjulte haver som blander havluften med duften af basilicum og tørrede blæksprutter, for slet ikke at nævne de pludselige udsyn mod blå bjærge, hvor der mangler en dør eller hvor en trappe er styrtet sammen har næsten gjort det for let for de elskende. Hvor svært at forestille sig selv den største elskov ende dramatisk her. Dante ville have oplevet Beatrice til fordel for en rig, forholdsvis pæn enke hvis han havde været på Simi. Og hvad Napoleon angår føler jeg mig sikker på at han på Simi næppe ville have drevet det til mere end gemen sørøver eller bolværksmatros. Jeg kan heller ikke se hvordan et klassesamfund som det europæiske skulle kunne opstå her for enhvers forhold til sin nabo er forskudt og uberegneligt, betinget af klippens hårdhed og af jordskælv. Og jeg tror faktisk Marx ville have grinet af sine egne værker, hvis han havde læst dem på Simi. Måske er det derfor tjeneren ikke gider reagere, men lader mig i stikken med min tomme flaske for fuld til at tænke en tanke til ende og for ædru til at opgive den. Skulle jeg, som Perikles smugleren foreslog, tage part i hans båd og opgive det her skriveri og de her popitiske spekulationer som jeg hverken tror eller tjener på eller skulle jeg simpelthen gå videre til den næste taverna? Hvorfor ikke drikke sig ihjel her svævende mellem en tilværelse det er for sent at leve og en tilværelse der er uacceptabel mellem byen på klipperne og dens spejlbillede i vandet for at udtrykke det lidt mere direkte. Se nu, hvordan citrontræernes skygger over havnens vand breder sig over vandspejlet som en syre der får det undersøiske landskab til at træde tydeligere frem mat skinnende og sløret i omridsene klippeformationer, der suger lyset til sig dybt nede i mørket som nøgne lemmer på en renaissancemaleri kæmpemæssige ankre, begravet i stendynger og forvredne jernarmeringer og kæder som synes at antyde eksistensen af foruroligende store, sporløst forsvundne, navnløse skibe. Måske er det sådanne scener vi oplever i de drømme som altid piner os ved altid at undvige os når vi forsøger at huske dem genoplevelser af syner set før fødslen og forudanelser om oplevelser efter døden. Og måske er det fordi landskabet her sætter os istand til at opleve os selv både som ufødte og som døde det fascinerer os. For vi kan svømme ind i disse klippehuler og betragte os selv som fostre eller lig i disse grotter og disse hemmelige, klukkende gallerier hvorfra den blå farve som forvandler de hvide mure om aftenen, og intensiverer gårdhavernes rosenduft den blå farve, vi kalder mystisk stiger op gennem de dødes fingre for at beherske os. Vi kan dykke ned mellem disse skibe vi kan samle disse knogler op fra deres sprængte, rustne jernkister med en følelse som om de var vore egne som om vi havde mistet dem for længe siden, før vi blev født og vi kan betragte vore vægtløse lemmer ned i disse skumrende, undersøiske kløfter, fulde af undren: – Vil vi nogensinde atter kunne hæve os op gennem vandspejlet, gennem billedet af byen i det hvide sollys? Vil vi i det hele taget komme til syne igen i et landskab som det vi forlod, et landskab hvis distancer leder os længere og længere ind i os selv efterhånden som vi overskrider dem, og hvor vore liv bliver konkrete som de stejle klipper der betinger dem? – Jeg har svært ved at forestille mig et begreb som lykke men når jeg nu og da stiller mig selv et spørgsmål af den slags, er det i et landskab som dette jeg accepterer at svaret ikke eksisterer. Og jeg ser mig om. Og jeg er lykkelig over at vide jeg er her.
Det var ellers noget af et langdigt, ham Nordbrandt har forfattet, :)) ... og så fra det dejlige Grækenland, hvor Zorbaen danses, maden dufter og smager, og de blå og hvide farver lyser i solen. :))
Brev i april skrevet af Inger Christensen er også et langdigt med oplevelser og tanker fra de sydlige himmelstrøj ...
Med som til sprog intet andet end himmel, ingen hamren med knyttede næver, kun digtet der frit folder fremtiden ud som en faldskærm af silke og stilhed, en vifte af skiftet belysning, lidenskabelig stjernesendt stejl ligegyldighed spundet til sind, mens vi går på vores egen lidt rullende måde rundt om solen. Så er vi ved huset.
... og her et uddrag fra Hemmelighedstilstanden
GENKENDELSESBILLEDER
"Og trøsten ligger ikke i, at disse naturfænomener direkte skulle kunne betragtes somn forbilleder for en forfatters skrivemåde. De skulle snarere betragtes som en slags genkendelsesbilleder, så det vi ser i isblomsterne, kiwifrugten og den grå sky, umiddelbart får os til at udbryde: Ja det er sådan det er at skrive! Eller for den sags skyld: Ja, det er sådan det er at leve!
Novalis kredser om disse genkendelsesbilleder, og måske især om deres fællestræk, som om de engang havde haft deres udspring i én og samme skrift, og skriver i sine meget smukke indledningslinier til "Die Lehrlinge zu Sais":
Der er mangfoldige veje menneskene kan gå. Den der følger og sammenligner dem, vil se forunderlige figurer opstå, figurer, der synes at høre til den store cifferskrift, som man kan få øje på overalt, på vinger og æggeskaller, i skyer, i sne, i krystaller og i stendannelser, på vand der fryser til, i bjergenes, planternes, dyrs og menneskers indre og ydre, i himlens lysskrift, i de fine jernfilspåner rundt om magneten og tilfældets mærkelige konjunkturer (d.v.s. forbindelser). I dem aner man nøglen til denne forunderlige skrift "Wunderschrift" og dens tilsvarende sproglære, men anelsen vil ikke indgå i faste former og synes aldrig at blive nøglen til noget højere.
Nej, selv med anelsen om eksistensen af en nøgle til den forunderlige skrift (Wunderschrift) bliver det aldrig nemt at overgive sig til tilfældighedernes ordnende virkning."
***
Det ydre er et til hemmelighedstilstand opløftet indre.
Billedet silkeagtig stilhed, mindede lidt om Alessandro Bariccos fortælling om Hervés lidenskab for silkelarverne - Silken, hedder bogen.
Her synger fuglene nu solen ned, man må jo kvidre lidt mens man indretter sig for natten til de gyldne sidste stråler, og man kan næsten ikke undgå stille at lytte med, ingen vej udenom den sag – tidligere prøvede man jo at blande sig lidt, men ærlig talt, studsede de vist bare i øjeblikkelig forundring, men havde vel også hørt mig i badet og tog sig derfor til ørerne i håbet om at jeg nok snart flettede næbbet, og hvem kan vel også fortænke dem i det, når man hører deres skønsang? Men det var fine søndagssager, som nu står dér og ser så prægtige ud. Uffe Harder har bedrevet et lille udvalg af Seamus Heaneys bedrifter, Fra samvittighedens republik hedder udfaldet, og ligner jo en hel smuk buket, men han er jo også lidt af en dekoratør, så det er nu ikke så underligt – hvis nu du selv sku’ føle trang til at gå pladask:
Havesoldat
Du så den aldrig brugt, men hører stadig sigtning og fald af materiale, der hopper på nettet,
knolde og knopper i et lille sammenstød, en hob af nedfaldet stof, som vokser under det.
Hvad er bedst, det som bliver eller det, som falder igennem? Eller skabes værdien af valget selv?
Snart en pantomime, raphåndet, med spredte ben, så kan man sigte tingenes mening fra det, man tænker
og se hvad der sker i den historie om manden der bar vand i en sigte.
Var det kriminel uvidenhed, eller en via negativa mellem dråber og nedfald?
*
Øen som forsvinder
Engang mente vi at ville slå os ned for altid mellem dens kolde høje og disse sandløse strande hvor vi tilbragte vor desperate nat med bøn og vågen,
da vi havde samlet drivtømmer, bygget et ildsted og hængt vores gryde op som et firmament, brød øen under os som en bølge.
Jorden der bar os syntes først at holde stand da vi favnede den in extremis. Alt hvad jeg tror der skete dér var vision.
- Seamus Heaney.
Nå, de kåde sangere er vist gået til køjs, eller også holder de familieplanlægning under dynen og beslutter sig for dagens morgensang, de ved jeg bare er med på hør..;)
At bringe sig i overensstemmelse, med enten hvad der forventes eller med det omgivende:
Linier
Alting iklæder sig pludselig kobberfarver sneen tændes indefra vandet er blåt omgivet af rødt rummet rører ved jorden og vi genfødes med øjne fingre lunger og næse med alle vore glemte sanser husker vi pludselig hvem vi er
Ord der fortaber sig i gudedrømme og helvedesangst, som hinder mod død, og membraner til drømme:
Plads til ord
Små slag Man kan ikke få alt Hvem tænker sig en rosengård Hvem tænker sig en rødkindet børnehave Guds åsyn, vægtløshed og orgasmer Kvinder i knop, folkedanse og viktualieforretninger Hvem sagde frihed for frygt, everlasting, godmorgen Der er tale om et mindre onde, så langt er det kommet Selv skrækken en sen nat om vinteren når alle andre sover Svedende sommerbjerge, ene, rør, gran, gyvel Entropi, samliv på trods, sår og tomme skaller, små slag Freden hedder også Simon, Arthur Sylvester, Leana, Alphonse Sanchez Den er også forkludret kærlighed og forfaldne veksler Drømme om noget andet og en sovende søns energiske profil Flimrende billeder af en stor by, blind handling og hensigt Den store ro er lige om hjørnet, freden er uro En slags fredelig krig, så langt er det kommet Pulsslag indtil videremer eller mindre slæbende Åndedrag, mer eller mindre hivende, små slag Plads til ord som „davs” „møjunge” „kys” „hold kæft” eller „idag” En slags liv, indtil videre Bordet og sengen i en forrykt verden Begrænsede muligheder I en forpestet verden Frem for ingen
- Ivan Malinovski.
Atter tilbage i Ålborg, med den mærkelige følelse af fremmedhed i det vante, og Sonja der trods alle forholdsregler alligevel fik hjertet til at pulsere, fik Morten Nielsen nok set en særlig stjerne ud – denne vidunderlige poet:
Aftenens stjerne
Kølige Striber af Aar, Nord for den Jord, hvor jeg gaar, kom den med Mørket, der kom, Aftenens Stjerne mod Nord. Ude i Himlen, men nær, duver den ind i mit Blik, blir til en Rytme, der blindt følger en Rytme af Skridt.
Gennem den tidlige Nats Muldlugt og Lugten af Løv, ude fra Mørket, der faldt ind om den Jord, der er alt, synker den ned over mig, blir den en Rytme, der støt følges med Pulsslagenes Rytme, svingende roligt og rødt.
Vejene strækker sig ud under det blinkende graa, langs med en Efteraarshæk løb mine Drengeaar væk. Nu er jeg hjemme igen – Aarstidens smuldrende Lugt mødes med Sky’r i en bristende Skal om den faldende Frugt.
Gyngende faldet et Lys ind over Øjnenes Vej, ser en bevægelse dér, mødes med Rytmen af dig. Stjernen. Og du. Og mit Liv – klar falder Rytmen, og hed, er som et Lysskær omkring det, der er Hemmelighed.
- Morten Nielsen.
Nu vi er der:
Strandbillede
Forladtheds strand hvor alt er graat, og blankt og oliet vand uden vinde den tomme vej til andre kyster.
Slimede alger gror paa vandbunden, grøngraa og brune, og der ligger dynger af raadnende tang paa stranden.
Her paa livets glemte sted staar skyerne stille, og sorte skyggefugle peger med spidse næb paa stedets øde,
mens deres hæse struber skratter mod strandens tørre, tomme baade.
Skroget kan da blive så glad af hele Bjørnvig og hans historie, som han beskedent ville ha’ spurgt, om dog i det mindste ikke det halve ku’ være rigeligt, ja godt nok? – nøjagtig som spørgsmålet, ikke kun han har stillet sig selv i årtier: er dette nu virkelig al den ulejlighed værd, ja er det virkelig kunst med stort K? – men den ville mangle, halvdelen, og det går slet ikke an. Det med kunsten, ach du lieber, sikke et spørgsmål! At få det hele med er vel en noget uoplagt umulighed, men man ka’ da pakke sig sammen og rejse i ham, se sig lidt omkring i 30’erne, over en kop kaffe, hvis ikke i digtene, så i samlinger af essays som fx. Begyndelsen og Virkeligheden er til, og tilmed en del af vejen i selskab med Rilke og hans store hjerte for fortællingens kunst, som stadig beriger en hel menneskehed, den medmenneskelige del af den:
Udsat paa Hjærtets Bjærge. Se dér hvor lille Ordenes sidste Landsby, og højere, ak, men hvor lille, endnu en allersidste Følelsens Gaard. Kan du erkende den? Udsat paa Hjærtets Bjerge. Stengrund under min Hånd. Her blomstrer vel noget tøvende op, paa det stumme Fjeldstyrt blomstrer en uvidende Urt syngende frem,. Ak, men den vidende? Den, som begyndte at vide og tier nu, udsat paa Hjærtets Bjærge.
UNG
Fralandsvind over frisk grønt morgenhav hvirvler erindringer op om engang fremtiden lå blæsende vidtstrakt foran mig: et uhyre både dragende og skræmmende tomrum, og bag mig barndommens tætte hule, en verdenshule med sin egen sol og måne, håndgribelige som appelsiner og lerklumper, nu med en ufattelig kampesten foran indgangen, og desuden omkring den: drengetidens skov ryddet, dam fyldt op, og grusgrav skredet sammen.
Ja, ryggen mod nær anvendelig fortid og foran mig fremtiden, den ene dag netop som havet derude i fralandsvind endeløst plant som et stort tomt dansegulv, en øde motorvej og hvælvet over den lysdybder af begyndende farveløshed som det yderste rummørke eller som aftenhimlen ved enden af en højtliggende forstadsgade: plads intet andet end plads og udradering af den, som vover vandringen kørslen springet ud i den skinnende lysåbning.
Den anden dag fremtiden som et fluepapir overfyldt myldrende, alt optaget, kvinderne lejlighederne husene og stillingerne, akcellererende misforhold mellem antallet af mennesker og muligheder, 1936, og jorden optaget til ende, Dr. Mabuses testamente skrevet, alle roller (uskelnelig virkelighed og scene) fra Fred Astaire til Roald Amundsen opbrugt, Greta Garbo en af intet opsteget Venus i kjole og sko, uopnåelig, og forførelsen til det, enhver syntes om, indiskutabel.
Og for at overkomme alt dette og mismodet og følelsen af at være kommet uigenkaldeligt for sent: dagdrømme om voldsomheder, berettiget forbrydelse, ubetinget forskrivelse og sejr for enhver pris, selv digtningen ubekendt som væsentligt andet end dagdrøm og uden et glimt fra forklarelsens bjerg eller Medusas ansigt, eksempelvis Jack Londons ”Bokseren” og Bernhard Kellermanns ”Tunellen”.
Under alle omstændigheder den illitterære umusikalske og ukomplicerede helt i aktion, den aldrende hestedreng Mac i det første tunneltogs førerkabine under Atlanten på vej, hans trætte heroiske ligegyldighed overfor alt andet end for sit værk og sin triumf, dagligdag smerte omkostninger elimineret, ladt tilbage i den ekkoende endeløse tunnel; arbejdet for arbejdets skyld og farten for fartens – og derudover? Og hvor endte den til syvende og sidst? Skar lyset i øjnene fra hvilke blændende tomrum og jublende morderisk længsel, eksplosioner og apati?
Beskæftigede mig adspredt, årets begivenhed (for mig) var den, at jeg fik kørekort, mens alle hastigheder steg, fortvivlelser og dagdrømme intensiveredes; dog ind imellem, som køling fra en underliggende vandåre, trods alt følelsen af andre muligheder: fra svimlende solidaritet til afsides visdom, i hvert fald holde en linje og dø af den grund i tide før man blev enten afsindig i tomrummet eller kompromitteret i trængslen; alder i hvilken som helst form – uønsket og utænkelig.
*
AFBRYDELSE
Det trommer inden i mig, pulserer til fingerspidserne, vished fra linje til linje, fra ord til ord, et styret raseri, placidement og vågent.
Afbrydelse, Men trommerne fortsætter, bliver ved, løber løbsk i hæslige kakofonier, rytmer og syner forvirres, et idiotisk og vidunderligt arbejde – behøver
ubrudt sammenhæng som f.eks. sygdom eller rejse, savner placering og alibi, kan tilsyneladende altid opsættes, til imorgen, i overmorgen.
Men den hemmelige arbejdsgiver (hvem eller hvad det kan være og hvilket køn) siger altid: Nej, det er nu – og alting larmer og arbejder videre i infernalsk
tomgang præcis til den tid jeg ville have været færdig som om man var et optrukket urværk, løbsk og løbet ud. Resten er tomhed og desperat gætteri,
fortrydelse, rekonvalescens og glemsel og spørgsmålet: Er dette såkaldte arbejde, kunst måske med stort K overhovedet den ulejlighed, og andre forsømmelser, værd?
*
TOGSIGNALER FOR LÆNGE SIDEN
Var det i Chartres? I Dinard? Befinder mig der igen. Hører på hotellet togene ude i landskabet – deres lange skingre hyl gennem natten flimrer over min nethinde: omrids af fremadjagen. Min sjæl står op fra mit søvnløse lyttende legeme og ligger som en langstrakt spejdende lyd i luften efter dem. Ligger der endnu årtier efter. En dis af længsel. En tågestrime af ensomhed. Et voldsomt dirrende kraftfelt. Et ekko, der lever sit eget liv og higer imod at blive et ekko af noget uvist vildt eventyrligt og indhente det, og med et glødende parringssuk bore, udlade sig ind i det ukendte, blive til ét med det – østen for sol og vesten for måne og uden ophør, nogensinde.
*
TYSK BY
En rejse i tiden. Alene. Lange støvende eftermiddage, trykkende formålsløs forventning.
Uhyre ressource latens og fortvivlen, kroppen en eneste fallisk støtte, i mangel af bedre et krav om gudinder.
Vejtræer og parker kvalte anslag, væksten nedtalt til eksplosivt zero eller død - som min stående krop.
Apropos Thorkild Bjørnvig, essays og den elegante humor, fortæller han i Digtere om en række sjove episoder fra Akademiet med gode venner som Otto Gelsted, William Heinesen, Løgstrup, Knud Sønderby m.f. Det sker jo tit, at man først gennem humoren lærer et menneskes inderste rigtigt at kende, Akademiets forsamling har kendt hinanden særdeles godt og gerne, sikkert lidt henad Gustav Wieds exempler på bordskik og Dionysus dannelse, her et par pragtfulde ex.:
Gelsted glemte aldrig at videnskaben i sin oprindelse var græsk, og han glemte heller aldrig sin afsky for kristendommen. Dette fik sit særlige udtryk i en samtale med Knud Løgstrup, som blev gentaget næsten enslydende ved aftenbordet efter møderne når de to kom til at sidde sammen. Gelsted spurgte pludselig Løgstrup højtideligt og uvant inkvisitorisk: „Du tror på videnskaben, ikke?” „Jo”, sagde Løgstrup. „Men du tror også på teologien”. „Jo, undertiden,” sagde Løgstrup. „Men du tror også på Gud?” „Jo,” sagde Løgstrup fast, om end lidt desorienteret. Og så kom det nærmest som en slags syngende triumf fra Gelsted: „Gud, hvor må du være uhæderlig.” Og Løgstrup morede sig lige hjerteligt hver gang.
Alt tyder på at Akademiet for Otto Gelsted var en hårdt tiltrængt rekonvalescens fra den dogmatiske kommunisme. Den nævnede han aldrig med et ord. Nej her var han grækeren, den gamle græker, med talrige referencer til Hellas, og det skulle Akademiet leve op til, det var meningen med det, den egentlige mening. Ved særlige festligheder kunne han kort og dødeligt forelske sig i et af Akademimedlemmernes kone, således f.eks. i Jørgen Gustava Brandts smukke og stilfærdige jydekone. Så hævede han glasset til hendes og sagde hengivent: „Goddag til dig, goddag til dig.” Og derefter sit mod Jørgens: „Farvel til dig, farvel til dig.”
Nu var erotiske forhold mellem mænd og drenge og mænd og mænd jo absolut tilstedeligt i det gamle Hellas, agtet lige så højt, ja, undertiden højere end forholdet mellem mand og kvinde. Men her satte Gelsted grænsen. Det fik sit klare udtryk ved et Akademimøde, der blev holdt i et nyindrettet biblioteksrum i Rungstedlund. Under mødet dér blev døren pludselig smækket op, og dér stod William Heinesen. Midt gennem de tætte tobakståger fik han øje på Gelsted og udbrød straks: „Goddag, Otto. Det er dig jeg er kommet for. Det er dig jeg vil være sammen med i aften.” Han blev bragt til sæde, men han ville kun i kontakt med Gelsted. Ind imellem fortalte han om Thorshavn og Færøerne eller småsang. Gelsted slap han ikke. Pludselig slog han på sit glas, rejste sig op og sagde højtideligt: „Jeg elsker dig, Otto. Skål!” Gelsted rejste sig protesterende, med armene i vejret, mødet blev hævet, Gelsted foreslog Heinesen at holde bøtte, og der blev holdt pause før middagen. Bjarnhof, der var sekretær, trak Ole Wivel og mig til side og bad os om at tage os af de to. De blev nu placeret ved enden af middagsbordet side om side, og Ole satte sig ved det ene hjørne, ved Gelsted, og jeg ved det andet hjørne, ved Heinesen. Da vi var kommet forbi forretten, slog Heinesen på glasset og bad om ordet. „Jeg har noget vigtigt at sige Akademiet. Jeg tror ikke det for alvor er gået op for jer, at når jeg elsker Otto, så er det rent kødeligt. Det er fysik!” Og så lagde han armene om den spinkle Gælle og klemte ham til sig. Gælle gjorde sig fri og spurgte: „Ja, men hvorfor finder du ikke hellere en pige. En ung pige. Jeg er jo ikke andet end skind og ben.” „Nej, Otto,” svarede Heinesen med dyb og indtrængende stemme. „Det er dig, dig, og ingen anden jeg er forelsket i.” „Jamen skal det absolut være en gammel én, hvorfor så ikke hellere ham,” sagde Gelsted og pegede på Paludan. „Eller ham!” sagde han og pegede på Steen Eiler Rasmussen. „Nej, det er dig og ingen anden,” sagde Heinesen og ville igen lægge armen om Gælle. Men nu blev det for meget, han rejste sig op, tog sin tallerken, satte sig ved den anden ende af bordet og sagde: „Jeg vil slet ikke sidde ved siden af dig, William. Du er for besværlig. Du ved ikke hvad du selv siger.” Så foreslog jeg Heinesen at spise. Vi fik rød oksesteg, men han havde endnu ikke rørt den. Nu kiggede han olmt på den, vendte og drejede den og tog den pludselig i én mundfuld, som en stor glubsk schæferhund. Derefter blinkede Ole og jeg til hinanden, og vi skålede de to langsomt og grundigt, om ikke under bordet, så til blid søvn i hver sin ende af huset. Hvad der dog skete inden det kom så vidt, husker Ole bedre end jeg og har skildret i et erindringskapitel om Akademiet.
Gelsted var græker, men ikke på den måde. Dog for dem begge var Akademiet et fristed. Og for Gelsted var det om noget symposiets sted. Den græske ånds sted, i bidende ironi og i absolut alvor. Og det var ikke blot min opfattelse. I en tale til Akademiet, som lund og sted, som begreb og institution, fra Platon til Ewald – citerer Paul Diderichsen Otto Gelsted og kaldte ham „Akademiets ældste og græske medlem.” Det stemmer.
Når jeg så på Gelsted, eller nu ser ham for mig, kan jeg næsten ikke forestille mig ham som ung. Bag sig havde han hele sit lange foretagsomme liv, med Thøger Larsen og Johs. V. Jensen, med tidsskrifter, artikler og digte, sit emigrantliv i Sverige under krigen, sit københavnerliv – men han refererede næsten aldrig til det. Han var helt i det nærværende. han havde gjort sin alder, de syv år jeg kendte ham før han døde, til et livsafsnit. Han var uforanderlig uforsonlig, med en højst forsonlig munterhed. Der var som en lang eftervarme i hele hans væsen fra den græske sol – lige til han forsvandt i den absolutte skygge.
En forsvunden almuekultur, og tanker derom, forsvandt siden helt med en af de største digtere. I Martin A. Hansen til minde mærkes indtrykket han efterlod i flere store digtere, ikke mindst skriver Jacob Paludan meget smukt om vandringsmands hjem, sind og væsen, der kun blev 47 år, og allerede efterlod sig et uforligneligt skaberværk - om skolelever i dag overhoveder kender Martin A. Hansen, læser ham, tja ... måske, her i al fald digtet som introducerer mindeværket:
Landet hinsides fjorden
Hvad blev for mig den Sang jeg nynned paa? Mundharpens rustne Blikmusik, Cikadesang. Kun sorgfuld er jeg vaagen, kun stum er jeg at tro.
For saa du ikke Ordet drukne imellem det og mig?
En Lærkelyd, et sejlende Dun af Sang, en tjæret Pram, den amboltmørke Ko som tygger Drøv i Græsset ... du frister ... men vig bag mig.
Først Stum, først Død med Jord i Munden skal man annamme det maaske.
I døde, I kan tale ud, I taler paa dets Vegne, at dø er kun at elske fuldt og aldrig mere skilles.
Det er min Bøn: Giv mig min Død paa Borg at jeg kan tale sandt. For hvor jeg gaar, ja hvor jeg gaar og ser optaarnet imod Himlen foran staar Keruben.
I hans Øjne er det ingen Naade og mine Tankers Fugleskarer opbrænder i hans Flammekappe saa at intet Skrig naar frem, saa fjernt som Glimt i Fjordens Bølger.
Han er imellem mig og Marken hvor min Vugge stod hvor jeg vil bo. Han er imellem mig og alt jeg ved og gaar imod. Han er imellem mig og mig.
Saa trodser jeg og kalder: Kom ud af Højen ud af Graven, mød paa Tinget og Lys denne Sjæl i Kuld og Køn! Men ingen kommer, tavs er Jorden, urtidsstum.
Da trodser jeg og ruster mig, den røde Vilje svulmer, Remmen strammer under Hagen, Vaabnet tynger frydefuldt som Ørnen tynges af sit haarde Bryst naar den fra Skyenøjner Bukken som en Myre. En Kriger rejser sig, en fremmed Kraft: Da har jeg ingen Fader og ingen Fortid her, da skal du røves, som du blev røvet før, som du blev røvet først. Du er en Kvinde, troløs i Drømmen, tro i Tvang, da skal du røves som det er din dunkle Længsel.
Men Lynet lammer. Vinden gaar igennem Krigersjælen som gennem Fjordens Dis.
Det tabte Land.
Hvad inderligst du ser det er og bliver fjernt du selv en fredløs Mand.
At elske er at blive Dømt mit Hjerte er et Dommens Sted, hvor Faar og Bukke skilles.
Til stille søvntung Sjæl der lyder: Kom! Men bort skal drives Landnamsindet som røver Land, som bygged Land, som værged Land, ud jages da min Mandsforstand, en Ravn i fredløs Skumring
25-9-49.
Martin A. Hansen.
*
Sluttelig en anden stor digter, også af den slags man ikke mere ser:
Tankestille
Omme ved bagsiden af bankerne, den tomme plads bag templerne, gaar sjælen nu og raaber.
En gade svinder i horisonten.
Og sorte skygger falder tungt, mens solen brænder livet hvidt, uvirkeligt - - - Som punkttegn gaar fjerne mennesker over gader og i udkanten af forventningens øde torv.
Kopierede lige følgende fra Information på facebook:
At være digter er at være antireligiøs.
Citat:
»Poesi er aldrig på magtens side. Den er per definition imod despotisme, imod tyranni og imod religion, i den forstand at religion er et lukket system. At være digter er for mig at være antireligiøs eller rettere ikkereligiøs. Det er at operere og skabe hinsides al dogmatik.«
Vi har mødt det arabiske sprogs digterkonge ved Vesterhavet.
Adonis: »At være digter er for mig at være imod religion« Den arabiske verdens bedste bud på en nobelpristager i litteratur er en 88-årig revolutionær, der sætter sin poesis mystiske verdensopfattelse op som modbillede til et magtinstrumentelt islam.
Adonis er en ukrukket og imødekommende mand. Han har et nysgerrigt blik og let til klukkende latter. Men han er også en revolutionær og kontroversiel skikkelse, der står bag skånselsløst kritiske udtalelser om, at Islamisk Stats barbari skulle være udtryk for den islamiske religions »selvmord og blindgyde«, og at »intellektuelt har islam intet at byde på længere«.
Han ser ikke ud af alverden, den lille mellemøstlige gentleman med hat, som han står der i et vældigt og vidtstrakt klitlandskab med det oprørte Vesterhav som baggrund. Det er en tåget, regnfuld dag i Husby, hvor havets grå farveskala glider i ét med himlen og får horisonten til at forsvinde.
Men Adonis er en sand gigant. Han er det arabiske sprogs og den arabiske verdens digterkonge. Citater slut.
Min kommentar, det beror selvfølgelig på en stor misforståelse af religion (og det spirituelle), for intet mere end det religiøse og spirituelle skubber til menneskets poetiske kreativitet, uden dog at det essentielle i det religiøse og spirituelle kan erstattes af det poetiske. Ej heller kan det poetiske fyldestgørende og udtømmende redegøre og beskrive det essentielle i det religiøse og spirituelle som er meget meget mere omfattende. Især fordi det religiøse og spirituelle også omfatter vores vertikale noumenale spontane disperate diskontinuerte kreative ekstatiske skabelsesøjeblikke, Kairos øjeblikke, i vores liv. Disse strukturer er nøje beskrevet i enhver dyb religiøs spiritualitet.
Poesien kan forsøge at beskrive disse "strukturer" men kun gennem vores religiøse spirituelle engagement kan vi direkte tilegne os disse "strukturer" med fx et nyt liv til følge, med fx Healing og helbredelse som en følge og gevinst.
Eksempeler på "STRUKTUR FORHOLD" som poesien ikke fyldestgørende kan gøre rede for, følger her:
Citat:
Free will chooses between good and evil, but real freedom is essentially an eternal, creative means of knowing the revelation of truth. Freedom informs personality, but within individualism it is in a state of estrangement. The freedom of personality breaks the chain of necessity through love and reaches out to the cosmos. Freedom is a religious virtue and the primary way to enter the Kingdom of God. God does not create freedom. Instead freedom is prior to God, and it originates in the Ungrund.
The will of fire erupting from meonic freedom is an act of creativity, an ecstatic passage from nonbeing to being.
Nicolai Berdyaev:
As a god-like being, belonging to the realm of freedom, man is called to reveal his creative power.
Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itselv religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world.
The creative experience is unique and self-sufficient - it is not something derivative; its roots go into the deepest depths.
What is of God in life is revealed in creative acts, in the creative life of the spirit, which penetrates even the life of nature. Spirit can upset and change the 'natural' order.
There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive "creative ecstacy" act which breaks through that commonplace normality that he is to be found.
Disse vertikale spirituelle struktur forhold vil poesien aldrig kunne fyldestgørende redegøre for. Disse vertikale spirituelle struktur forhold griber ind i alle menneskelivets forhold og antropologier, bare at nævne nogle: medicin og sundhed; karakter og personligheds dannelsen; psykologi og pædagogik; neurovidenskab etc etc
Det religiøse og spirituelle (med dets fokus på alle menneskets transcendens muligheder) er netop ikke et lukket system som Adonis siger, alle dage har det jo stået for, repræsenteret og præsenteret os for det stik modsatte, nemlig som et brud med alle former for determinisme og lukkede systemer.
Venlig hilsen Hans-Kristian
PS:
Egentlig vil jeg ikke blande mig i jeres tråd, men det her var for relevant.
Og da I begge ved flere lejligheder (i jeres poetiske lalleglade (fra sans og samling strukturløse) naivitet) har givet udtryk for det samme som Adonis måtte jeg lige for min samvittigheds skyld og for at forsvare det autentiske i det religiøse og spirituelle lige begå dette indlæg for at udrydde jeres Adonis misforståelser.
Skal det drøftes yderligere må det blive i en ny oprettet tråd.
Den dag Sokrates skulle indtage giften fortalte han sine venner at han havde skrevet: havde sat Æsops fabler på vers.
Og det var ikke fordi Sokrates holdt af visdom og ville forsvare det undersøgte liv. Grunden var, at han havde haft en drøm.
Nå, tag nu Cæsar, eller Herodes, eller Konstantin eller hvem som helst af de Shakespear'ske konger, der andet med at briste som dæmninger
hvor originale panorama'er ligger oversvømmede og må stige op før dødsscenerne - det er troligt, at de tror på drømme.
Men næppe Sokrates. Før, selvfølgelig, han siger til sine venner drømmen gentog sig hans liv igennem, hver gang med samme opfordring:
Dyrk kunsten, hvilken kunst han indtil da altid troede var filosofien. Lykkelig derfor den, som er født ned evnen
til at dyrke den rigtige lige fra starten - poesi, for eksempel, eller lystfiskeri; hvis nætter er drømmeløse; hvis dybt sunkne panorama'er stiger op og glider bort som dagslys gennem fiskestangens øje eller pennespidsen.
*
Stensliberen
Penelope arbejdede med en vis garanti for et resultat. Hvor meget hun end ødelagde om natten af sin vævning kunne det fremskynde alt med en dag.
Jeg, jeg sliber de samme sten i halvtreds år og hvad jeg ødelagde var aldrig hvad jeg havde gjort. Jeg var ude belønning som mørke ved et spejl.
Jeg behandlede min flade så den kunne overleve hvad der kom - kartografer, typografer, al denne linietegning og farvesætning. Jeg fastlagde uigennemsigtigheder og de spåede.
For dem var det hver gang en frisk start og en ren tavle. For mig, at komme cirklen rundt som den lille krusning der fødes i stilhed.
Derfor. For at mindes mig. Tænk på flader hugget i et stenbrud. Praktisér coitus interruptus på en stak af gamle litografier.
*
Tjørnebærlygten
Vinter-tjørnebærret brænder udenfor tiden, tornens krabbe, et lille lys for småfolk, som bare kræver af dem at de hindrer selvrespektens lunte i at brænde ud, den behøver ikke blænde dem med illumination.
Men til tider når din ånde pudser sig i frosten antager den form af den omvandrende Diogenes med lygten, som søger en retfærdig; sådan ender du med at blive betragtet fra bag ved tjørnebærret som han holder op i øjenhøjde ved dets kvist, og du viger for dets bundne marv og sten, dets blod-stik som du vil skal prøve og frikende dig, dets hakkede modenhed, der gennemgår dig og flytter videre.
At være noget nær og nogen nær er Afsked. Du ejer intet men er plyndret. Mødet med et Straa, en Fugl, et Land, den elskede - farvel. Kommer denne Afsked fra dit Væsens Dyb springer Lynet sprænger Laasen, Vinter vaarer. Varm af Ungdom staar du i dit Troja.
- Martil A. Hansen.
Ägnas minnet av Martin A. Hansen
Skugga mig väl här i parkbänk så gott I lindallén kvitter självt duva i träden Skugga mig väl här, och så gott
O vi alla när dagarna slocknar och se kan det tänder sig allt vem vill det att fåglarna slocknar?
- Gunnar Björling.
Er man glad i naturskildringer, blir glæden ikke mindre efter man har læst Sommerluft af Martin A. Hansen!
Lad ikke kopier fra kompost vise alt om dig og dit liv, ikke andre mennesker skabe strofen der klinger dit liv - skab den selv! Men du er måske bange for ansvaret? ;)
mvh Simon P.s.: Inden vi ser os for, kryber ormene i os og vi har intet længere at sige. Glem derfor alt om hvad nogen før dig har følt for deres bibler o.a. novellepsykologier. Hold op med at lade gamle fabeldyr synge dit requiem!
Også denne herre havde lidt at slås med, bl.a. sin fars hensygen og døen, en afslutning livet def. må trodse med al sin kraft:
Do not go gentle into that good night, Old age should burn and rave at close of day; Rage, rage against the dying of the light.
Though wise men at their end know dark is right, Because their words had forked no lightning they Do not go gentle into that good night.
Good men, the last wave by, crying how bright Their frail deeds might have danced in a green bay, Rage, rage against the dying of the light.
Wild men who caught and sang the sun in flight, And learn, too late, they grieved it on its way, Do not go gentle into that good night.
Grave men, near death, who see with blinding sight Blind eyes could blaze like meteors and be gay, Rage, rage against the dying of the light.
And you, my father, there on the sad height, Curse, bless, me now with your fierce tears, I pray. Do not go gentle into that good night. Rage, rage against the dying of the light.
- Dylan Thomas.
Forøvrigt er tråden her lige som debatten død, syng du hellere de sidste sange om gudedrømmen sammen med lægprædikanten og Jens/Thomas osv..;)
Lidt mer' Dylan Thomas, der trænges tydeligvis, men af andre grunde, hvad man jo sagtens forstår; måske endda en lille kordreng benovet ser på, når vor himmelske englebasser skriver guders ord, men vist ikke rigtigt ka' blive enige med hverandre om hvem af dem, der er den største englebasse ...
Shall gods be said to thump the clouds When clouds are cursed by thunder, Be said to weep when weather howls? Shall rainbows be their tunics' colour?
When there is rain where are the gods? Shall it be said they sprinkle water From garden cans, or free the floods?
Shall it be said that, venuswise, Some old god's dugs are pricked and pressed When milky night is mother of the air?
Shall it be said that this moon's face Is but the face reflected of some god Admiring the acres of his brow? Does gods' blood die the sun?
It shall be said that gods are stone. Shall a dropped stone thud on the ground, Flung gravel chime? Let the stones speak With tongues that talk all tongues.
The gods of stone our fathers worshipped Are brass and wood if gods weep rain. If gods thump thunder, then the clouds Are gods of water, and the bark is brass. All things are god if gods are thunder.
*
Matthias spat upon the lord And gained an everlasting curse; The Reverend Crap, a pious fraud, Defiles his maker with a word Dropped from those educated jaws. Which is the most to be abhorred - Jew's cob or gentile's praise?
The Reverend Crap, a holy pimp, Reads the bible and loves children, Loves to pat a choirboy's rump, And, following the band of hope, To stroke the girls behind the organ. Who shall be cursed - the virgin Crap Or the poxy whoreman?
Jens August Schades Kommodetyven (1939) snakker ingen længere om. Den består af tre på hinanden følgende forunderlige fortællinger, illustreret af Inga Lyngbye, Hans Scherfig og Schade selv -, tænk et selskab, på Hviids eller til middagsselskab at hæve alle glas mod månen sammen med, fyldt af historie, for så samlet at vandre hjem under en stadig leende månehat, bevidneren til hans hele liv og varme ... Nå, men den mellemste af fortællingerne begynder med ordene:
Én eneste stor hemmelighed
Vi er én eneste stor hemmelighed. Vi kender hverandre, og dog kender vi ikke hverandre. Vi er mennesker. I en lille by bor vi - temmelig langt fra hinanden - adskilt ved luft og huse. Vi møder hverandre undertiden - i et kort øjeblik mødes vore blikke, vore øjne - dybt inde rører vi ved hverandre - og går videre. Vi er en stor hemmelighed.
*
Jeg har en Måne, diger, tyk og rund og stor stående ved mit bord. Og fyldt af lykke tømmer jeg det lille fyldte glas, som med en Måne i gør mig tilpas.
Og jeg har tømt så mange glas - og ved det selv.
- Men aldrig glemmer jeg det lille glas, som nu i aften svæver i min hånd, så fyldt af vin og månelys og ånd.
O danske Måne - véd du, hvad jeg så I aften, mens jeg dybt i sengen lå? - et lille glas, et fyldt, utérligt glas, som i min hånd steg op til min madras.
Den lille Måne i det store glas, som styrede min hånd som et kompas - gled langt om længe ind i mine læber - o den jeg elsker er det som jeg dræber.
Og hvis jeg havde ham her ved min side - så ville vi to saligt sammen glode så flydende som månen i mit glas, hvis indhold gør mig vældigt godt tilpas.
Barndomslandet er en verden forskellig fra voksnes, alene øjenhøjden dirigerer den voksne væk. Cwmdonkin Park var Dylan Thomas' barndomsland, for de voksne en park Swansea, for børnene et fantastisk sted helt uden voksenkontakt - som turene langs med vandet, hvor man søgte vraggods, flaskepost, fårekranier, gamle guldure m.m. Man glemmer siden indtryk de dengang særlige steder indgød én. Dylan Thomas' notesbøger leverer denne specielle kontakt til barndomslandets indtryk, og havde man i sin barndom tilgang til samme oplevelsesverden, må det være en fryd at læse de mange digte skrevet dengang, en generobring af tabte horisonter, hvoraf en del siden brugtes som "råmateriale":
Where could I ever listen for the sound of seas asleep, Or the cold and graceful sond of a swan that dies and wakes, Where could I ever hear the cypress speak in its sleep, And cling to a manhood of flowers, and sing the unapproacable lakes?
*
I samme park:
The hunchback in the park, A solitary mister Propped between trees and water, Going daft for fifty seven years, Is [getting] dafter, A cripple children call at, Half-laughing, by no other name than mister, They shout hey mister Running when he has heard them clearly Past lake and rockery On out of sight.
There is a thing he makes when quiet comes To the young nurses with the chindren And the three veteran swans, Makes a thing inside the hanging head, [A] figure without fault And sees it on the gravel paths Or walking on the water.
The figure's frozen all the winter, Until the summer melts it down To make a figure without fault. [It is a poem and it is a woman figure.]
Mister, the children call, hey mister, And the hunchback in the park sees the figure on the water, Misty, now mistier, Hears it's woman's voice; Mister, it calls, hey mister, [And the hunchback smiles.]
*
I see you boys of summer in your ruin. Man in his maggot's barren. And boys are full and foreign in the pouch. I am the man your father was. We are the sons og flint and pitch. Oh see the poles are kissing as they cross.
WA # 14 Bøger bød sørme på en Norsk elefant, rettere har Suzanne Brøgger været på fjeldtur og set Danmark lidt oppefra, og det er jo altid interessant, men resulterede samtidig i et par spændende oplevelser og overvejelser, der i den grad har med litteratur at bestille - Norsk omelet udkommer d. 24/4 på Gyldendal. SB skr.:
"Et af de spørgsmål, der trængte sig på, var: Hvordan får man verdens længste land til at hænge sammen, nåtr man i lille bitte Danmark ikke kan? 'Strukturformen' for ti år sidenreducerede antallet af kommunalpolitikere fra 4.647 til 2520, og det oplevedes ude i landet som et angreb på Danmarks demokrati. Kommunernes antal gik i et teknokratisk snuptag fra 271 til 98 - med lukning af rådhuse, skoler, biblioteker og butiksdød til følge. De nedlagte arbejdspladser tømte provinsbyerne for indhold og funktion. Bagefter kom det som en overraskelse, at centraliseringen med New Public Management havde medført masseflugt og mange steder lagt landet øde. Nu, i dag, har man så i bedste Pol Pot-stil besluttet at tvangsforflytte statsansatte ud i landet for at genoplive spøgelsesbyerne og befolke 'de hvide pletter på landkortet', teknokratiet selv har skabt - ligesom også Maos kulturrevolution ville tvinge de intellektuelle ud på landet. I Danmark er det dog snarere end Molbo-historie, en slags 'Kluddermor'. Kan den slags dog ikke ske lidt mere kløgtigt?
Hvad gør man i Norge? Hvordan får man sammenhængskraft i verdens længste land? Der skal incitamenter til. Derfor har man i mange år haft en langsigtet strategi. Fordi man bevidst satser på, at der - i modsætning til Sverige - skal bo mennesker overalt, selv om det er dyrt. Unge mennesker får eftergivet deres studiegæld, hvis de flytter ud. Og der er skattefordele. Det mest sammenhængskraftige tiltag i Norge har dog været opdateringen af 'Hurtigruten', nu på listen over Unescos kulturarv, færgefarten langs hele den norske kystlinje fra Bergen op til den russiske grænse ved Kirkenes. Turen med 'Hurtigruten' sendes også på tv i real time - mens nordmænd og norddamer i alle aldre holder sig vågne foran skærmen i flere døgn - i fascination over deres lange land. Slow-tv, hvor intet sker, er en norsk opfindelse. Man mangler lige programmet 'Fra får til sweater' om folk, der sidder og strikker nat og dag i lange baner med løbende hjorte over brystet.
Jeg læste på rejsen, at klodens ulige ressourcer udjævner sig gennem migration. I Norge er der masser af plads. Og hvis jordkloden skulle gå under, kan man glæde sig over, at al musik og litteratur er bevaret langt oppe i Nordnorge, dybt inde i et bjerg i Mo i Rana - navnet på en gammel samisk markedsplads. Herinde i bjergets kulde lister man rundt med røde, sterile futter på fødderne, og bibliotekarerne går med uldvanter. Det er herindefra, mineralernes og råstoffernes verden, at Eddaens dværge kommer os til hjælp, og derfor er de så kloge, hævet over verdens dårskab. Men hvad skal man egentlig bevare til minde om os, homo sapiens, hvis vi udslettede os selv? spørges der inde fra bjerget, der er lige så gammelt som kloden. Ingen ved det. Derfor opbevares alt mellem himmel og jord fra menighedsblade til reklamer for skinkestrimler efter stregkodens princip. Noget tyder på, at det hverken er biblen, Platon eller Heidegger, der røber, hvem vi er. Men læs Charles Dickens! lyder svaret. Her er ironi, humor, medfølelse, alvor og solidaritet."
- Har de læst De tre musketerer? - Nej kun den ene.
*
- I går aftes lå jeg mig på bænken. - Det hedder: I går aftes lagde jeg mig på bænken. - Nå, så lagde jeg mig på bænken, men da jeg så vågnede i morges, lagde jeg ved siden af bænken. - Det hedder: lå du ved siden af bænken. - Jamen, hvorfor hedder det lagde om aftningen og lå om morgningen?
*
Det er sjette gang i dag jeg har ventet i tyve minutter i telefonen efter at der er sagt: et øjeblik.
*
- Jeg ville have koteletterne panerede, men det ville Alvilda ikke - det er på den måde, der opstår krig.
*
- Goddag, goddag hr. Søndergaard! - Jeg hedder Nørregaard! - Jamen, jeg så dem jo bagfra...
*
- Du går tur på kirkegården - er der nogen der er døde? - Ja, det er de alle sammen.
*
Storm P til graveren der får sig et hvil på kanten af graven: Godmorgen, godmorgen - nå, vi har nok fået lov at være lidt oppe i dag?
Foråret er landet i Danmark ... også her i Jørgen Nash :))
Forårsdag
Min fjerprydede veninde flyver i dag af reden for første gang. Lille syngende hunfugl,
som forførisk vækker mig i en favn af sigende morgen, som jubler indtil dagen dåner, som vinker til aftenmånen, der er på vej op i natten før solen rigtig får set sig om nede i horisontens glødende landskab.
Også du kæmper for en mere retfærdig fordeling af goderne. Livet er rigere end øjet rækker.
Træernes kønne kærlighed spirer og knoppes. Jeg føler vårblomsternes bevægelser. Jeg mærker befrugtningens kildende glæde vågne i mig - og i dig.
Vi ligger under lindetræet. Det er ikke blot mine øjne, som dyrker og bedækker dig.
Blade er brudt ud fra nye grene, honningbier summer i bistader, og store krogede kirsebærtræer blomstrer som mit pigevidne.
Mit hjertes forelskede sangfuglemor flyver bort fra sit lune leje. Foråret synger i duftende hvidtjørn, i hybenhækken med rosa rugosa. Min lille fugl har æg i sin rede og vender hver dag tilbage.
Lidt flere forårsfornemmelser med Nis Petersen, som du præsenterede herinde for tre år siden. Men både ordene og synet vækker foråret i både krop og sjæl ...
Når kirsebærtræerne blomstrer - det gør de i denne stund - er det, som jorden rækker himlen sin blomstermund.
Når kirsebærtræerne blomstrer - det gør de i denne nat - er det som lys, der brænder over en bortgemt skat.
Kirsebærtræernes trolddom hvisker bag hver en hæk - den samme lysende sladder, der går i en rislende bæk.
Og jeg, der gik ud at søge efter en bortgemt skat, glemmer de lys, der brænder, for sladderen i en nat.
Svikmøllens gamle slagsang til regeringen - genbrug absolut muligt:
Sangens Vinger
Snart klages der, brødre, i øst og vest, den signede dag giver lyd. Man håner den fattige bondemands hest og krænker en arbejders dyd. Nu lyse på himlen vor tang og vor le. Til arbejdet, S - ak & V.
Årtusinders åg får på folket vi lagt, vor fromme og lyst er dets nød. Vi standser på borgen så sprud i vor magt, og had blev til kærligheds glød. Thi fædrenelandet skal sammen os se til arbejdet, S - ak & V.
Det knager i gruppernes brogede flok, den blegnede kind bliver rød. Men ræk mig, oh broder, din hånd og din stok, da får vi det daglige brød. Blandt venner i mørket det frydeligt ske. Til arbejdet, S - ak & V.
*
Og dig, RM, ja du er da rigtig på den grønne gren, nu vor der atter er lidt sol på næsetippen; det gør nu også underværker, især efter den pøs vand. Og lægger vi øret til vinden, hører vi allerede de små søde snegle synge deres slagsang: åh, vor mutter hun strutter af kærlighedsbud, Edens have vi æder sommeren ud, tra-la-la...;)
Essays af Knud Sønderby er en særlig nydelse, de har det hele, motiver badet i en poetisk rytme, der også får en selv til at stå vagt om bevarelsen af bestemte minders atmosfære, og man forstår de der dengang mente, at romanerne snarere end ophøret var oplæg til de senere essays. Her et, plukket med besvær fra De blå glimt. Lydene af fiskekutterne, de mange små forretninger og hele det genkendelige menneske er nu erstattet af ejendomsmæglere, pizzabikse og kold steril boligindretning støvsuget for enhver mindelse om personlig aktivitet, rene udstillingslokaler. Stemningen og mennesket på den tid bevarede Knud Sønderby som flaskepost, og trækkes proppen op, dufter der igen herligt af …
Christianshavn
Når jeg hører klokkespillet fra Vor Frelsers Kirke eller lyden af en bestemt fræsermaskine på Burmeister virker det altid stærkt på mig. Jeg har boet på Christianshavn engang. Dengang gjorde det ikke særligt indtryk på mig, jeg blev ikke bydelspatriot, fik det ikke som visse selvfølende christianshavnere, der sender breve tilbage, hvis postdistriktet er angivet som Amager eller København S. De bor på den anden side af Lange – og Knippelsbro, men inden for voldene vel at mærke, det og kun det hedder Christianshavn. For enden af Torvegade, hvor Acisseboden ligger, hører Christianshavn op, og der kan folk selvfølgelig have de bopæle, adresser og postdistrikter de selv ønsker.
Jeg boede der som sagt engang, og selv om jeg var godt tilfreds, indser jeg nu, at jeg måske ikke skønnede helt nok på det. Jeg kan se, hvor dejligt det var, længes efter det.
Vi boede med udsigt ned til kanalen. Det liv der var. Bådene. Om vinteren var der flokke af troldænder dernede, et forår kom en stor torsk svømmende på ryggen i overfladen af det grønne vand, var flere timer om at passere, og engang lå der en udsultet havmåge med knækket vinge, og jeg benyttede mig af lejligheden og tog elevatoren ned for at se om der ikke kunne gøres noget, om man ikke kunne få forklaret det til en båd, der kom forbi, eller måske selv få fat i en båd, og jeg snakkede med to gamle mænd, der sad på en af bænkene, om det, og cigarhandleren kom op af sin kælder i huset overfor, og lidt efter var der en mand til, kommet ovre fra beværtningen, og vi snakkede sammen, medens vi kiggede på fuglen, og han kridtede billardkøen, som han havde fået med sig, men ingen båd kom, og ingenting var der rigtigt at gøre andet end at stå og hygge sig, før en mand, der var ejer af en salonriffel, dukkede ind i billedet, først prøvede han at ramme den med fast anlæg oppe fra sin vindueskarm, så kom han ned og stod med den ene fod i dramatisk positur på bolværket og gav den nådeskuddet.
Og blot hundrede meter borte buldrede færdslen gennem Torvegade, næstefter Vesterbrogade det mest trafikerede strøg i København. Man kan på Christianshavn gå blot nogle skridt bort fra storbyens forvirring og gamle folk sidder i fredfyldt meditation på bænke mellem bindingsværkshuse og kigger på fiskekuttere, hvor man sætter agn på krogene, små drenge ligger på maven ud over bolværket, med snor i hånd, selvforglemmende, i virkeligheden er de der ikke, de er i snorens anden ende. B&W-arbejdere ligger på fortovet og slikker solskin i middagspausen, fabrikspiger driver afsted i grønmalede robåde med fødderne ud over rælingen ned i det kølende vand. Der er noget fredfyldt og levende, noget usnobbet og usterilt over det. Utilfredsstillende ord. På Christianshavn var fiskeforretningen anbragt på en pram, og når man skulle have fisk til middag, balancerede man ad en smal landgangsbro ned på den pram. Sådan er fiskeforretningen ikke der hvor jeg nu bor. Jeg savner den på Christianshavn.
En morgen ved syvtiden mødte jeg i Sofiegade en yngre fejende og fyldig dame på vej hjem fra morgenindkøb, stram sort silkekjole, rød ræv, nedtrådte sutter, fire bajere og en deciliter fløde, da tænkte jeg ikke over det, men nu husker jeg hende som noget betydningsfuldt, noget af Christianshavn, jeg vidste jo heller ikke dengang, at jeg ikke skulle se hende mere og komme til at savne hende. Man møder hende ikke i de velplejede forstæder. Der tager man heller ikke sine spisestuestole ud på fortovet, når man vil nyde sommervejret. Det gør man på Christianshavn. Engang så jeg endda en sofa, lænestol og bord stillet ud foran huset, og der var flasker på bordet og familie og venner hyggede sig, så det i hvert fald ikke var indlysende, at de bare har ventet på en flyttevogn. Fra et andet af vinduerne havde vi udsigt til noget af vold af voldterrænet, kunne se træerne over gamle tegltage. Skulle vi til den ende af byen, i retning af Rådhuspladsen, gik vi over på volden og henover den og et sted ned ad nogle trapper og videre langs voldgraven, og så var vi allerede ved Knippelsbro. Voldene der engang var yndede udflugts- og spaseresteder og nu forekommer så øde og folketomme, voldene med de mange udmærkede bænke for gamle og unge. I det hele taget kender jeg ingen bydel med så mange bænke som Christianshavn. Er det Christian IV, der har tænkt på sømandens og andres hvile? Ellers er bænke sjældne, navnlig hvor man har brug for dem, bliver vistnok betragtet som noget potentielt umoralsk man helst bør undgå, hvor Fanden anbringer en bænk stiller kommunen for en sikkerheds skyld en lygte, men på Christianshavn har det været uoverkommeligt.
Og det får mig til at tænke på, hvor turene ind til byen altid var smukke og oplivende. Gennem den myldrende Torvegade og pludselig åbner et vældigt lys sig, med hele færdslen svæver man til havs over Knippelsbro, standser sommetider op, når broklapperne hæves som augurarme mod himlen, en folkemængde i andagt, medens noget åbenbarer sig, jordkloden drager forbi, fra Marstal til Yokohama. Et par gange om dagen får christianshavnerne sindet luftet ud ved de lange åbne kig over havnens vand, bliver dus og på fornavn med handelsflåden og passagerskibene, Bornholm: ˶Rotna̋, ˶Kongedybet̋, ˶Hammershus̋, Hvem er hjemme i dag? ˶Tjaldur̋ og ˶Gullfos̋, Færøerne og Island, smukke skibe, og hvad er smukkere.
Men også på anden måde er christianshavnerne havvendte. Den bekvemmeste måde at komme frem og tilbage på er faktisk til søs. Da jeg boede derude var der passagersejlads til Højbro og Kongens Nytorv, nu er kun den sidste rute tilbage, ikke bevaret som turistattraktion, men som praktisk trafikmiddel året rundt. Vi var så heldigt stillet, at vi kunne holde øje med båden fra vinduet og nå at komme ned, hvis vi skyndte os. Om sommeren var der bedre tid, da slog det sjældent fejl, at styrmanden også måtte lægge bi ved den flydende iskagebod, medens passagerer blev ekspederet gennem den søværts lem. Og vi sprang om bord som var det ingenting, som var det en sporvogn, optaget af os selv eller andre ting, man skulle bare et andet sted hen. Nu synes jeg det er underligt, at jeg ikke tænkte mere over det. Da jeg første gang ankom til Venedig og gik om bord i vaporettoen for at sejle til hotellet ad Canale Grande og var ved at gå omkuld over denne sejlads, denne gade af vand, dette eventyr, så jeg i en modgående vaporetto en mand, der sad og læste avis. Og eventyret var så stort, at ønsket om at blive som denne mand strejfede mig, at kende dette så godt, i den grad være ét med det, at man kunne tage det som noget selvfølgeligt, beskæftige sig med andre ting. Men – sans comparaison – sådan har jeg altså selv haft det i bådene på Christianshavn, jeg havde månedskort, jeg har sikkert siddet og læst avis, taget det som noget selvfølgeligt, at man kunne side i et københavnsk trafikmiddel, bragt under fortovshøjde, lade en hånd hænge ned i vandet, hvis man ville. Når man passerede B&W’s pladser, hvor nittemaskinerne sender deres spættehamren som et haglvejr ud i luften, har det været noget selvfølgeligt.
Bådene langs kajerne, ja, der lå jo altid både, nutid og fortid, rigdom og fattigdom ligesom husfacaderne, flotte lystbåde og frønnede plimsollere, ofte nogle hvidmalede Hundested-kuttere med net til tørring fra masterne og tovruller på dækket, hvide måger fra Hundested. Jeg husker en gammel udflugtsdamper, der i gråmalet forfald lå fortøjet på samme plads i årevis. Den havde sejlet måneskinsture til Kongelunden og tilbage igen, kunne man se., og nu lå den der, den gamle dame og gyngede blidt med puffet gået af tournuren, hælene slidt skæve på knapstøvlerne og øjnene slået ned for helst ikke at se på nogen. Hvad forstod man sig på Kongelunden nu? Hvad forstod man sig på Constantia? Bedst ikke at tale om det. Bedst ikke at se sig omkring, men passe sig selv og gynge så lidt som muligt.
Jeg husker en anden gammel dame. Det var en dag, hvor styrmanden blev liggende påfaldende længe ved Bodenhoffs Plads, der var nogen han ventede på, tilsidst løftede han bilhornet, sigtede op mod et bestemt vindue og truttede vedholdende. Og skibsdrengen, selv fyr og flamme af interesse, vender sig mod passagererne og synes vi skal delagtiggøres. – Ja, for når hun har sat aspedistraen frem, så er det for det hun skal med, forklarer han. Og så kom hun jo også, det bedste hun kunne, en gammel dame med den ene hånd på hatten for blæsten og den anden o indkøbsnettet. Fredeligt og levende, usnobbet og usterilt. Når jeg hører klokkespillet fra Vor Frelsers Kirke, husker jeg det hele og mærker samtidigt, at der var mere endnu, noget glemt der presser på, men aldrig vil nå frem. Eller når jeg hører den bestemte tudende lyd fra Burmeister, en tuden der stiger som et højt suk og lægger sig til ro som udrugende et hemmelighedsfuldt fortidens æg. Hvad er hemmeligheden? Det skal jeg vel aldrig få at vide. Jeg aner, at det bare er en tilstand, noget der var anderledes, mig selv som jeg var dengang. Men Christianshavn var omgivelserne for tilstanden, spillede en rolle for den, det kan jeg høre på Frelserens klokkespil, den måde det får noget til at ringe inde i mig selv. Den signede dag … En lys fortrøstning. Toner der svinger sig som en fugleflok ud i solskinnet over hustagene.
Jeg husker, at vi engang var oppe i det tårn, en af de tossede ideer, man får en søndag eftermiddag. Jeg husker bare et glimt af det, at vi var kommet ud på den udvendige vindeltrappe og at hun, der heller ikke oprindelig havde haft lyst til at gå derop, satte sig svimmel på et af trinene, holdt sig fast, lukkede øjnene og syntes det var rædselsfuldt. Og at jeg lo og sprang videre op ad trappen til kuglen under spiret. Nu for nylig gik jeg derop igen, og jeg genkendte udsigten, men det var ikke behageligt, jeg holdt mig i strakt arm væk fra rækværket. Der er meget højt, så højt, at der er stilhed, lyden fra færdslen er forsvundet, blot en skoles legeplads høres, som det eneste når de klingre barnestemmer herop i højden – jordens klokkespil. Tårnets indre huskede jeg derimod ikke, de kolossale, skumle egetræsbjælker, de alvældige, sorte klokker. Og et solidt ståltrådsnet, der afspærrer et rum med mægtige tromler, tykke virer og store tandhjul, tiden der er sat i bur. Kun et enkelt af hjulene anes i langsom tikkende bevægelse, de andre står stille, men kun tilsyneladende, de bevæger sig alligevel – som jorden selv – vær fuldt fortrøstet om det. For bag gitret bevæger sig en anden ting, et kæmpemæssigt pendul hænger ned mellem bjælkernes virvar, som et lukket ansigt, der aldrig hæver blikket, aldrig får tid til det, blot er optaget af at svinge fra side til side, sekund efter sekund, mange meters udsving, en helt imponerende tur – men det nås, det nås, hver gang, hver gang.
Martin A. Hansens Rejse paa Island er både en rejse i sagaen og i Sven Havsteen-Mikkelsens fantastiske illustrationer – to virtuose pelikaner indtar stuen, det samme gør almuedigtere som Bólu-Hjálmar, hvis sidste runer lød:
Utrygt ryster Pennens Fjer, mit Digt er kun en Saga. De lange mørke Nætter her, søvnløs, uden Lysets Skær, maa jeg taale, pint af Gigtens Plage.
Langsomt smuldrer Livets Vold, sig nærmer Aftenrøden. Graven mod mig gaber kold, jeg rister nu paa Haabets Skjold de Runer, der skal tydes bag ved Døden.
*
Om Martin A. Hansen fortæller Sven Havsteen-Mikkelsen:
På rejse
Selv om man havde fornemmelsen av at kende Martin A. Hansen, længe inden man traf ham, og sådan må mange have haft det, fik vi, der kom til at rejse sammen med ham del i hans væsen på en måde, så selv hans digtning kun blev en afglans av. Et sådant menneske havde man aldrig kendt og skal man aldrig mere kende. Hele landet, helt ned til Eiderstrømmen, med gravhøje og kirker, huse og gårde vil for os være knyttet til ham frem for til nogen anden. I oktober 1949 tog Martin A. Hansen, Ole Wivel og jeg på den første av de rejser, der gav sig selv navn av kirkerejserne; og i de følgende år blev der få egne her i landet, som vi ikke gennemtrawlede. Dette var baggrunden for Orm og Tyr. Vi så så meget, at meget løber sammen i erindringen; men kirkerne var altid hovedmålet. Talløse synes de, vi standsede ved, og forskellige var de alle, som de steder hvor de var rejst. De fik karakter for os av vejrliget, av dagens luner, ja av natten med, men fremfor noget av den stilfærdige varme, der udgik fra Martin. Han ejede dem, skønt en beskedenere ejermand har man aldrig kendt, og han var altid den samme.
Som oftest gik vi en runde for at se på muren; en skulptur, en lindorm kunne sidde, hvor man mindst ventede det, og de håndhugne kvadre og deres farvespil var et syn, han aldrig blev træt av; men det hændte, at vi så blot satte os i stolene, når vi kom ind. Længere end til at sidde i det gode, gamle hus, kunne man ikke nå. Var vi fire, var Regin Dahl med, kunne orglet sætte i med en fuga, og det var da som om rummet fyldtes av det drama, bogen skulle fortælle om. Vi rejste altid om vinteren, og vi har rastet i lyngen, ved Vesterhavet og i skovene i alt slags vejr. Disse rast førte ofte til rejser ned gennem århundrederne, for næsten hver egn havde sit at fortælle, når fortælleren kom.
Men efter de mange rejser her i landet og i Norge og Sverige fulgte den, hvor vi var ene, rejsen på Island. Det var først havet. Et døgns sejlads er ikke havet, men i det andet begynder det. Man har sluppet Norge, ser Shetland, så Færøerne og endelig Island. Det land hvis digtning og historie han var mere fortrolig med end de fleste, som han skulle se for første og sidste gang, og som han, hvor mærkeligt det end lyder, som den første danske digter ville beskrive.
»Det er en drengedrøm, der går i opfyldelse,« sagde han. Hvor vi teltede, var han snart stedkendt. Jeg hører hans stemme læse av sagaen, og skønt vi begge kendte den godt, blev alting som nyt – eller han fortæller fra de unge år på Stevns; den ene historie tager den anden, også de bliver sagaer, mens vi sidder på hver sin sovepose med primussen imellem os og natten går. Det var mange år siden, både han og jeg havde levet i det frie døgnet rundt, og er man overladt til sig selv på de islandske heder, er man træt og våd med en jeep kørt fast i pløre, og med et telt som stormen truer med at flå av stængerne, er man uhjælpeligt den man er, men så frodig var han, at dårligt lune ikke trivedes hos ham eller i hans selskab. Det varede ikke længe, før vi syntes, vi havde levet sådan vor meste tid, og en hotelnat opdagede vi, at vi havde mistet al smag for komfort. Vi kunne ikke sove i de bløde senge, vi svedte og fik hovedpine og længtes til vort luftige hus.
Jeg husker en morgen, jeg vågnede tidligt og så, han var væk. Det var stille og frostklart. Vi havde ikke set mennesker i et par dage. Landet var vældigt og øde. Jeg gjorde klar til morgenmad foran teltet: tørfisk, brød, kop og kniv, tændte under kaffekeddelen og så mig ind imellem om efter ham. Så stod han pludselig bag ved mig. Hvor var han ung! Han havde villet se dagningen og den første ravn, skønt gryet næsten er umærkeligt på den årstid. Senere så vi det ofte eller mærkede det, som en stilhed der uforvarende kom over os.
Aller tydeligst ser jeg ham for mig stående agter på vej over Nordatlanten i svær dønning. Han stod her ganske roligt i timer og fulgte sø og fugle; det uendelige hav. Et menneskeliv er kun lidt. De fleste av disse tegninger er fra øvre Gudbrandsdal, en egn av Norge som Martin holdt særligt meget av. I Kringens umiddelbare nærhed boede han og Vera på deres bryllupsrejse, og mange år senere rejste de igen med deres børn gennem disse strøg. Ærenpris og ranunkel er en hilsen fra Færøerne, som han så i nogle hastige dage, der kom til at fylde meget i hans erindring. 29. juli 1955.
Trænger man til interessante grin, klukker de selv op fra puden midt i Dylan Thomas’ levende korrespondance med vennerne (evt. Constantine Fitzgibbon’s Selected letters of D.T.), man måske sku’ medbringe til Toscana, dersom konen/manden denne sommer har tænkt sig at bortføre garderobe og opsparing i samme dyre myggelandskab – om ikke andet, fortryllende selvmorskab… Efter et par mdr. i dette berømte museum, kedede han sig bravt, trængte til at se venner over kolde øller, men ingen af dem kom anstigende. Mellem arbejde var der jo ikke andet at gøre end at løfte humøret med fornøjeligt brevskriveri; mon dog ikke ølhunden nød opholdet, trods savnet af venner, alt blir med tiden kedsommeligt, bortset fra så humoristisk et vid udført med så gylden en pen – og så er der adskillige breve af samme slags:
Villa del Beccaro Mosciano Scandicci, Florence July 11th 1947.
My dear Tommy, In a shuttered room I roast Like a pumpkin in a serra And the sun like buttered toast Drips upon the classic terra, Upon swimming pool and pillar, Loggia, lemon, pineclad pico, And this quite enchanting villa That isn’t worth a fico, Upon terrace and frutteto Of this almost a palazzo Where the people talk potato And the weather drives me pazzo –
I am awfully sick here, on the beautiful hills above Florence, drinking chianti in out marble shanty, sick of wine and contadini and lambini, and sicker still when I go, bumby with mosquito bites, to Florence itself, which is a gruelling museum. I loved it in Rome, felt like Oppenheim on the Riviera, but we have been here, in this villa, two months, and I can write only early in the morning, when I don’t get op, and in the evening, when I go out. I’ve wanted to write to you, and have longed for a letter from you. We’re coming back, some brown as shit, some bleached albino, one limp and carmine, all broke, early in August. Will you be in London, or visiting? I do hope we see each other often this autumn. I am told the bitter’s better, and I will be writing a filmscript to buy same. We really do have an enormous swimming pool, (into which I have been only once, by mistake), and our own vineyard, olives, mosquitoes, and small Italian mice with blue chins. I have written a longish poem which I’d like to send to you when it is typed by an Italian professor of English in Florence. I asked the professor about Elba, where we thought of going, and he said – it was the first remark I heard him make – ‘Plenty di fish-dog’. He translates Henry James and Virginia Woolf. Give my love to May and yourself. Write when you can, before August if possible, and tell me where, if you’re in London, as you said, last time we met, you might be, I can write. Now I am going out to the cicadas to shake my legs a bit.
De Andersenske toner, der ind imellem sover længe, og blidt vækker:
Lige før forår
Der står i den frysende morgen en tone der snart vil tø. Om lidt er stilheden moden og åbner sig som et frø.
I denne luft er der farver dit øje ikke kan se. De venter som dybder i rummet over den blinde sne.
Stille. Vent med at tale. Sæt ikke noget i gang. En dråbe stilhed mere og luften er fuld af sang.
*
Regnen
Regnen undergraver sten, men du balancerer kækt på toppen af dit spejlbillede. Vejen er blank og buet som en bogryg.
Regnen bøjer sig over dit rige, mørke hår og hvisker: natten, natten, havet – – Men du redder dig hastigt op i bussen og dit billede synker til bunds.
Vejen ligger buet og blank som en bog der lige er lukket.
*
Moralisten
Dit krav om sammenhæng mellem livvidde og politisk overbevisning. Personligt valg af lommeuld. Dit vartegn: et flænget strygefrit digt flagrende fra dine meningers gevir. Hvor du fremtoner opfyldes rummet af rensede negle, højnede pander fremsynede pressefolder. Verden udvikler sig på det bestemteste. Spædbørn lærer sig hastigt at gå. Vor vilje skyder frem som en dokorationssaks snupper elegant det helt rigtige fremtidsmål fra magelighedens støvede hylde. Du viser os det muliges udstrækning når du rundhåndet udstrør dit tidspunktkonfetti.
Livet blomstrer når vi afreagerer dig, kommer overdådigt for sent, feterer os med fedende konkunktiver, tar maveplaster i en dejg af vage formodninger og hyller os ind for natten i billedblade.
... og godmorgen igen fra det lysegrønne med blade, der udfolder sig dag for dag og klæder sig i et lysegrønt festskrud. Jeg ved godt, at de følgende ord også er en gentagelse, men de kan sagtens bære at skrives i flertal. Evigtgrønne er de ... :))
Fjerindhyllet forening. Du og en solsorts vinge. Det syngende aftentræs smykke. Mandens skjul i fuglen. Fuglens klarsyn i ham. Naturflugt. Bevidsthed. Jeg jeg er den der betragter.
Saligheds mørkning. Mand og solsort besejret. Hvilende drift i dem begge. Drikker med samme hjerte. Synger med samme næb. Forskansningens nærbillede. Jeg jeg er den der er udenfor.
Uvirkelig smerte. Solsortens leg og din stemme. Forbindelsens ekko og aften. Lytter til mandens fløjten. Opfatter fuglens sprog. Kaldende. Er jeg en kvinde. Jeg jeg er den der er åben.
Inger Christensen
... og fra den nyeste blå bog om det også grønne græs og på samme måde fjerindhyllet af samme fru Christensen ...
aftenfalken fejer himlen ren bølgeslaget vender sig i søvne cirkler lidt om strandens gamle sten det slidte græs der har så mange navne er næsten anonymt igen af sand, forliste børn der intet har at savne går langsomt op til husene på land, her lyder kun en fjern forsinket piben i randen af det bølgeløse vand jeg tror den samme lyd som viben kaster rundt når ungerne bliver væk. langt om længe trækker solen striben med sig ned bag horisontens hæk ned i verdensrummets sorte sæk
En sådan tragik kræver en opmuntring, der må en anden Andersen til:
Her lades ikke alt håb ude
Her på sindets smattede skrænter her hvor ingen ord når hen og hvor ingen engel venter blir man menneske igen.
*
Et hul i jorden
Der er kommet et hul i jorden. Tomt. Uden jord udenom var det der slet ikke. Hullet er dybt afhængig af jorden, en tomhed der viser at noget er til noget der viser den tomhed er til. Hvis jorden ikke var der var der heller ingen tomhed. Af hul er du kommet til jord skal du blive. Eller omvendt. Jeg klapper venligt hullet og går videre på jorden.
Ja, det var en tragisk skæbnefortælling, men et varmt og fint portræt som nekrolog ...
Foråret fortjener nu alligevel en optimistisk glædessang:
Fra påskeblæst til pinsesol er lutter lyse dage. Så lader jeg min sorgfiol om denne verdens klage. For landet ligger lysegrønt med påskelam og lilje. Vor bøgeskov vil blomstre skønt, lad den kun få sin vilje.
Jeg hører med et glædessuk den første forårssanger. Mit hjerte som en gedebuk bag brystet står og stanger. Af blomster plukker jeg et pund på grøftekant og bakke, og blæsten snøfter som en hund og snapper i min frakke.
Hos påskelam og pinseføl jeg gerne går i lære, for dem kan ingen verdens møl endsige rust fortære. De myldrer frem, så jeg må le, og verden er så fager, at alle folk må kunne se, hvad forår forårsager.
Det pusler her, det pusler hist fra markens grønne vidder. Et sidste “prr”, et sidste “pst” er alt, hvad dagen gider. Lad bare solens lys gå ud i dis og tågedampe, så tænder mørkets milde gud sin store, sorte lampe.
... her i denne forårsnat sidst i april, der næsten er ved at blive morgen. Om lidt lander i den skønne grønne maj, og nu skal der synges, tralles og nynnes fra det grønne og Den Blå:
Jeg vælger mig april! i den det gamle falder, i den det ny får fæste. Det volder lidt rabalder, dog fred er ej det bedste, men at man noget vil!
Jeg vælger mig april, fordi den stormer, fejer, fordi den smiler, smelter, fordi den evner ejer, fordi den kræfter vælter, i den bli'r somren til!
Bjørnstjerne Bjørnson
***
Kom, maj, du søde, milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg igen den så! Ak, kære maj, hvor gerne igen i marken gå.
Om vintren kan man have vel mangt et tidsfordriv. Man kan i sneen trave, å ja, et lystigt liv. Har leg af mange arter, især ved juletid, vel også kanefarter på landet hid og did.
Men når sig lærker svinge mod sky med lifligt slag, på engen om at springe det er en anden sag! Men nu min kæphest rolig i krogen hist må stå, thi uden for vor bolig man kan for søl ej gå.
Du derfor smukt dig skynde, kom, kære maj, o kom, at snart vi kan begynde på marken vor springom. Men frem for alt du mange violer tage med, og nattergalesange og kukkeren tag med!
C. A. Overbeck
***
Se, det summer af sol over engen, honningbien vil fylde sin kurv, og der pusles ved bordet og sengen af den fattigste sisken og spurv; og der jubles hele dagen; men mod kvælden bli'r alting så tyst, våren synger sin sang, det er sagen, og mit hjerte bli'r voks i mit bryst.
Der er sølvklang i maj-bækkens vove, gyldent skær gennem aftenen lang, hver en grøft bliver blomstrende skove langs den kornrige bølgende vang: disse bølger, oh, de stiger med min sjæl over solskyens rand rundt i verden er dejlige riger, ingen vår som en maj i vort land.
Tja, en næsten erotisk hudløshed, som de færreste mennesker i længden tåler at vandre gennem livet med, var velnok lidt i retning af det tænkte – jeg har hverken læst bøgerne eller set de dengang omdiskuterede talkshows. Jeg har læst enkelte artikler på POV, og selv om jeg egentlig ikke ved hvad jeg skal mene, kan jeg lide den grundlæggende forargelse over uretfærdigheden, der tit springer i øjnene.
Jeg tror også der ligger lidt af Alex Garff på POV, herlige strofer – og nu sprudler grønkorn overalt, har i øvrigt også altid syntes at træerne erotiserede bedst med lidt skjult. Og nu vi er ved det, Italiens sommersol, her lidt til fingrene også:
Abbacchio alla cacciatore Retten laves af lammets forbov på flg. måde: På stegepanden svitser man et fed hvidløg i olivenolie. Nu kommes det småtskårne lammekød i sammen med en kvist rosmarin. Det står over en stærk ild i ti minutter, så stænkes det hele med en smule eddike, et låg lægges over, og retten er færdig. Spises uden gemyse og det er synd at bruge bestik. Kun ved at bruge fingrene og suge de velsmagende bidder i sig, nyder man retten fuldtud.
Der har vel altid været en vis snagen over det at læse andre menneskers dagbøger, trods udgivelse hører tankerne jo privatlivet til, men det er ikke altid muligt at nære sig. Adskillige dagbøger i senere tid er skrevet med henblik på udgivelse, a la’ en fiktiv ekshibitionisme i Karl Ove Knausgårds fortællinger. Mange tidligere forfattere var yderst bevidst om deres dagbøgers senere granskning, lagde derfor en notits i testamentet om at de skulle brændes efter deres død. Optegnelserne var netop private og ikke ment for andres øjne, de ejede ikke i den udstrækning vi i nutiden ser, dette behov for at spejle sig i alle og enhver. Men enkelte er trods redigering og udeladelser af hensyn et vidnesbyrd om intimiteter, de har denne personlige atmosfære man finder i Martin A. Hansens. Her er man øjeblikkelig snuseren i den nyligt afdøde forfatters hjem, optegnelser, sondringer og arbejdsmetoder er blotlagt på arbejdsbordet, som afbrudt af andre tanker ligger de dér, og om et øjeblik træder han igen ind ad døren, det er fornemmelsen. De enkelte billeder af familie, venner og selve arbejdsværelset genkalder tidlige øjeblikke, som vigtige begivenheder, andre levendegør han med den gyldne pen, som vandringerne i novellernes og romanernes store fortællerunivers. Så har du snushanen i sig, er det bare at gi’ dig i vej ud af stien. Henad vejen forstår man mere og mere af enkelte forhold, mennesket, karakteren, livsanskuelsen og den nødvendighed for at udtrykke sig på skrift der groede i ham allerede som lærer – tegning og maleriet tilbød ikke helt de samme udfordringer, mærkeligt nok. Forøvrigt et natur- og familiemenneske, han mente selv at kende det meste af Sjælland temmelig indgående, at der ikke var mange stier han ikke havde betrådt, og efter en indgående snusen i optegnelserne betvivler jeg ikke rigtigheden af hans ord. Dagbøgerne byder på mange skønne fortællinger, landskaber gror ind i én. Ser man nærmere på hans gamle cykel, får man bestemt også mere indtrykket af den koncentrerede oplever fremfor fartbøllen – stik modsat nutidens cyklist.
Morsom er tanken, at mennesket også længere tilbage i tiden ønskede hurtigere transport, men ville de virkelig have valgt så hidsig en fremdrift, på bekostning af oplevelsen? Det var hvad der skete – at cykle på Frb. i dag, er næsten som at stige ind i »Blade Runner«, med en hysterisk ungdom om ørerne der gør alt for at komme frem. De farer rundt i gamacher med hidsige farver, et outfit der forklares med, at deres tøj endelig ikke må lugte af dem selv. Lugter du virkelig så dårligt, var min tanke i snak med en af fartbøllerne. Heldigvis var det ikke dén slags der bekymrede opleveren Martin A. Hansen, hverken hans eller den efterfølgende generation havde større problemer med deres lugt i menneskebadet, og havde vist ikke nær det samme behov for at blive set. Der sku’ være en vigtig substans som grund for udgivelser, ja det at skrive, man skulle have noget at meddele. Og det var præcis hvad han havde, også det vidner dagbøgerne om, hvis de kan have din interesse.
O the green glimmer of apples in the orchard, Lamps in a wash of rain! O the wet walk of my brown hen through the stackyard! O tears on the window-pane!
Nothing now will ripen the bright green apples Full of disappointment and of rain; Brackish they will taste, of tears, when the yellow dapples Of autumn tell the withered tale again.
All round the yard it is cluck! my brown hen. Cluck! and the rain-wet wings; Cluck! my marigold bird, and again Cluck! for your yellow darlings.
For a grey rat found the gold thirteen Huddled away in the dark. Flutter for a moment, oh, the beast is quick and keen, Extinct one yellow-fluffy spark!
Once I had a lover bright like running water, Once his face was open like the sky, Open like the sky looking down in all its laughter On the buttercups, and the buttercups was I.
What then is there hidden in the skirts of all the blossom? What is peeping from your skirts, O mother hen? ’Tis the sun that asks the question, in a lovely haste for wisdom; What a lovely haste for wisdom is in men!
Yea, but it is cruel when undressed is all the blossom And her shift is lying white upon the floor, That a grey one, like a shadow, like a rat, a thief, a rain-storm, Creeps upon her then and ravishes her store!
O the grey garner that is full of half-grown apples! O the golden sparkles laid extinct! And O, behind the cloud-leaves, like yellow autumn dapples, Did you see the wicked sun that winked?
Søren&Søren er et godt makkerpar, også her sammen med hund og de hurtigt kriblekrable kravlende krabber midt i køkkenskriveriets travlhed. Hvilken herlig udsendelse, som jeg faktisk aldrig har set før nu, så mange tak for den dejlige mad ... :))
Under Pavsen mellem to Vers for Eksempel løber en fortsættende Bevægelse. Det er som at se et Løg skyde op og sætte Blomst i ultrarapid Film, en kontinuerlig Bevægelse, hvormed Formerne skyder ud af hinanden, en Vækst, der bevarer en selvfølgelig Forbindelse med Grundformen, Løget.
Paul la Cour
... og fra la Cour til Nis P:
Digtet
Hun spurgte mig, hvordan et dig bli’r til. Jeg svared’ sanddru: - Kun fordi det vil!
Man intet anende går sin gang og lytter til små fugles morgensang –
en tvivlsom digter, men utvivlsomt synder, da kyllingen i en forsagt begynder
at pikke på sin skal, for den vil ud. Og resten gør såmænd den gode Gud!
***
Små sirlige tuer med sirlige plader markerer den vej, vi drog frem; små smilende høje fortæller om længsler og håb, som gik under i lyst og i trængsler; små sirlige tuer som svaler i rader vil følge os, til vi når hjem.
Små døende drømme vil snart følge efter og trætte små håb få stridt ud. Det mod, som vi øged’ med ildnende løfter begraves i tuer langs vejenes grøfter, og tavler beretter: her ligger små kræfter og drømme, som vandred’ til Gud.
Men underet, det der ta’r livet af sorgen, - ved alle de hellige mænd! – det kysses til live af solen og dagen, og hver dag har næppe en time på bagen, før verden har set en opstandelsesmorgen, hvor tusind små håb går igen.
***
Sangene
Når solen slår hvirvler på ruden ved gry skal du synge din sang, - sangen om tingenes salighed - sangen om kvindernes dejlighed. - sangen om børnenes munterhed. Ved gry skal du synge din sang!
Thi sangene står ved dit leje - hver svirrende sang, blot du ser den, og siger med latter i stemmen: Så syng mig dog, kære - så syng mig!
Så syng mig dog, kære! - og gyng mig på bølger af tindrende glæde og bær mine ord på din jubel, som guderne længst har bestemt.
For Sang er mit navn - jeg er danser og danser på stiger af stemmer, - jeg gør, at du nådefuldt glemmer - og genkalder det, du har glemt.
Ja - Sang er mit navn, og jeg tripper ad alle de blanke tangenter, der fylder de grå manualer på orglet, som står i dit sind.
Og hulker dit hjerte i længsel - og snøres din strube af kummer - og hamrer din hjerne - og brummer af sorgenes sydende kval - husk - Sang er mit navn, og jeg lærte iblandt en betynget at smile og kom til den blindede famlen forklaret og rolig og sval -.
Når solen slår hvirvler på ruden ved gry skal du synge din sang, - sangen om tingenes salighed - sangen om kvindernes dejlighed. - sangen om børnenes munterhed. Ved gry skal du synge din sang!
Nis Petersen
... og sluttelig Inger Christensen fra Hemmelighedstilstanden
Det jeg kredser om, er sammenhæng og forskelle mellem alle skabninger på jorden.
Vores kunnen, udfoldelse og forståelse som et fælles projekt.
Sten og insekter, regnskove, mennesker og skyformationer som en samlet nødvendighed.
Hvis vi ikke kunne synge, spille og danse, hvis vi ikke kunne fortælle historier og berette for hinanden om verden, ville vi aldrig kunne begribe verden, og verden heller aldrig begribe sig selv gennem os.
Al den viden vi har er i en vis forstand allerede samlet i de store kunstværker.
Derfor er det også umuligt at forestille sig en videnskabelig kreativitet, der ikke også bygger på barndomsoplevelser der er glemt, på oplevelser i naturen, litteraturen, musikken o.s.v. - på alt det der har fået os til at undres, det vi husker uden at vide det og som får os til at ønske og håbe, det vi elsker, tilbeder og indgår i. Men også det vi hader. Og det at vi hader, det at vi kan ødelægge og dø. Og dræbe.
Nyd de mange grønkorn i regnens frodighed RoseMarie
Ja det var en ordentlig portion grønkorn, til også krabbegildet, som ligefrem ku' duftes, i det prg. heller ikke jeg havde set. De synes akkurat at have det så fortrinligt sammen, disse brødre af gavn og navn, supplerende poeter i bordets glæder - Bacchus må være yderst tilfreds med begge.
Apropos så fin en buket, med Inger Christensen, Paul la Cour & troubadouren Nis i dans om forårsløget, det hele springer i og omkring os, vi næsten vågner fortryllede i bevinget morgenmusik. Om ikke længe, sidder vi ude i sene aftenstunder og skåler under månen i kold Chablis.
Formkarakterer undfanget i en vision af det mulige nederlag for al skaberkraft og formende glæde. Skibe, galger, brønde, vogne mærkeligt sammenstimlede vrag bombenedslagenes krøllede jern majestætisk fortættede efter drønet og katestrofen.
Men netop kun denne mulighed som en horisont tingene drejer og lever under. En verden skabt af frydefuldt hvilende legemer hærdet af ilden hvis flammer sidder i jernet med askens farve og ulmende ro.
Langsomt løfter de sig gynger og svæver i rummet tunge af rædsel, sandhed og trods. Tiden masles af disse dæmoniske solure..
Hensat i en anden tid, noget nær duften og atmosfæren i Harry og Kammertjeneren, hvor om lidt geniets raket farer til himmels, ser man Robert som barn:
Dukkerne
Det begynder på losseppadsen. Skrot, skrammel, affald under mugnende tidsler bag skure af blik og træ hvor jorden er sumpet og farlig som mosen i folkeeventyret. Det usleste, det misbrugte og færdige henslængt under en skiden himmel sur af røg hvor selv maagerne er gule. Og som et øje udefra hinsides ødelæggelsen søgende her i et andet ærinde end klunseren finder du dit motiv:
Absalon, det gamle ur, dæmonen i den grønne kjole, Bukke-Bruse marsmanden, den kronede bændelorm og en knust men genkendelig Kristus forsamlede i jern. Skiftespor og skruenøgler haandtag, tandhjulskæder, gamle ovne stumper af alt uting og brugsting og ting til pynt en koncentrationslejr af genfærd eller nej et paradis for menneskets torterede ofre. Det ringeste, oversete, forhaanede sammenkrølet af dødelig gigt nu indblæst liv af den taalmodige smed som om aftenen gaar mellem sine rustne ting og ser at alt er saare godt som det er.
Åh ja, Robert Jacobsen og den herlige fanden-i-voldsk-hed i både kunst og tale. Det gi'r smil på læben og i øjnene. Her har jeg fundet, et par linjer eller tre af Asger Jorn fra Helhesten, 1941. Jeg syn's, de passer godt i sammenhængen :))
INTIME BANALITETER
"Smagen er jo arvelig. Hyænen lever tarveligt". Johannes Holbech.
Det er typisk, at den der har mistet forbindelsen med det fundamentale i kunsten også mangler sansen for det banale. Jeg mener ikke her evnen til at se om noget er banalt, denne evne udvikles tværtimod i sørgelig grad, men evnen til at forstå banalitetens kunstneriske værdi. Ja dens fundamentale betydning for kunsten. Der er mængder af anonyme banaliteter, der har en aktualitet, der strækker sig gennem århundreder og overgår enhver genial præstation af vore såkaldte store personligheder. Ser man efter, vil man også opdage, at endog deres fortjeneste ligger i deres evne til at gribe om banaliteter.
Det store kunstværk er den fuldendte banalitet, og manglen ved de fleste banaliteter er den, at de ikke er banale nok. Banaliteten er her ikke uendelig i sin dybde og konsekvens, men hviler på et dødt fundament af åndelighed og æstetik.
Det, man kalder det naturlige, er den frigjorte banalitet. Almindeligheden eller selvfølgeligheden uden forsøg på at påføre den sjældenhedens præg. Det er af betydning at fremhæve, at kunstens fundament netop er de evindelige almindeligheder, det letkøbte og billige, der i virkeligheden viser sig at være vore dyreste og mest uundværlige ejendele.
Intet andet sted finder man så mange smagløse ting som i Paris. Dette er netop hemmeligheden ved, at det stadig er stedet, hvor kunstens inspiration lever.
Der ligger for eksempel også en direkte symbolsk styrke i ordene:
SIG DET MED BLOMSTER,
der gør dette digt til en af grundpillerne i dansk lyrik. Det er udtrådt som en støvle af almindelig fin pasform, og kan på det musikalske område kun sammenlignes med de amatørorkestre, der spiller falsk.
At kunne spille falsk er en af de største musikalske præstationer i dag. Den musikalske fornyelse må søges med sit grundlag i lirekasser og billige grammofoner.
Min største musikalske oplevelse stammer fra en lille provinsby, hvor befolkningen pludselig blev grebet af en ganske betagende lyst til at spille på små tryllefløjter af celluloid. Man var som forhekset af dette lille instrument, der kunne slå spinkle gennemtrængende triller op og ned, at man spillede overalt i byen, dag og nat, kun dette enkelte op og ned. Enhver dreng. enhver pige, mænd og koner, ja selv ældre ærværdige borgere gik i hemmelighed med den lille panfløjte i lommen, og tog den frem, når de troede sig ubemærket, for at inddrikke nogle få triller af dette fængslende vidunder. De mennesker, hvis egne indre strenge var bristede, led under denne, dem så uvedkommende støj. Man skrev uden virkning i aviserne og holdt taler imod "spektaklet", som man kaldte det.
Først da indflydelsesrige borgere formåede politiet til at skride ind overfor urostifterne, indføre forbud mod salg af fløjterne og arrestere alle, der fandtes i besiddelse af det famøse celloidapparat, greb den store angst igen ganske langsomt befolkningen i den lille by, så man kunne vende tilbage til normale, og for sjælsroen og den afklarede samfundsform så værdifulde depressioner.
For sanddruheden af denne hændelse kan jeg føre mange vidner, hvorimod der, såvidt mig bekendt, aldrig er fremkommet undersøgelser angående årsagerne hertil.
Jens August Schade forekommer mig at være den eneste danske digter, der virkelig føler, hvilke primære værdier menneskene skaber og udnytter i banaliteterne, den eneste, der konsekvent baserer sin kunst på dette livsvigtige stof og frigør det i den grad, at hans digtning stadig vokser og fornyer sig selv indefra jo mere den bliver brugt; på samme måde som H. C. Andersens eventyr.
De, der søger at bekæmpe produktionen af trommesalsbilleder, er fjender af den bedste kunst i dag. Disse skovsøer i tusinde stuer med guldbrunt tapet, hører til kunstens dybeste inspirationer. Det virker altid tragisk at se folk slide for at save den gren over, som de selv sidder på.
De børn, der elsker glansbilleder og indklæber dem i bøger med påtrykt
ALBUM
giver kunstnerne større håb end diverse kunstkritikere og museumsdirektører.
Bedste hilsner til dig og ha' en god aften :)) RoseMarie
Pzzt & tak, her kvitteret for med bjørnens elegance; forøvrigt blir man så ualmindelig glad i Jorden hjerte - ja dvs. hans - at man bare må ha' Hjørnestuen og månehavet med!
Musvitter
Musvitter bygger i pumpen i gården, fløjter ned, lytter op, veksler lyd med hinanden, vævert og vippende sort-gult i morgengrålys.
Smutter op af, og ned gennem pumpestangshullet og tuden, ser og ser måske ikke med små bitte vagtsomme øjne mit nære ubevægelige påskeø-ansigt.
Har deres rede, hvor vandet før flød og strømmed og stemplet gik slurkende op og ned; nu poster det småfugle flaksende ud af pumpetuden:
Et menneskeredskab forvandlet til brugbar tilfældig natur, et hult og mærkeligt jerntræ, hvorom de behændigt svirrer og klatrer; imorgens unger i sikkerhed dér for den luskede kat.
Slugvorne halse, pneumatiske skabninger, fjedrede følelser: Nu netop nu er I uskræmt og vægtløst og underfuldt til - og mennesket blevet en stenstøtte, næsten glemt fortid i løbet af natten.
"Det gi'r smil på læben og i øjnene. Her har jeg fundet, et par linjer eller tre af Asger Jorn fra Helhesten, 1941. Jeg syn's, de passer godt i sammenhængen."
Halfdan får de første ord til denne dags morgen og begyndelse i alt det lyseste lysegrønne ... ja, til marker der stiger på fuglevinger.
Hjemad
Hjem til det grå. Til himlen der søger jorden. Ad kølige veje ind i den lave sol. Skumringens sorte træer. Marker der stiger på fuglevinger. Og havet hvor mågerne skriger. Hjem til en dyb grøn stilhed hvor regnen synger og havens solsort gynger på våde grene. Hjem til det land hvor du aldrig er helt alene. Til landet som fulgte dig hvorhen du gik. Kornets brusende brænding. Grøn musik. Hjem fra det smærteligt skønne du blændet så. Tilbage til hverdagens skønhed. Hjem til det grå.
Her er grå ikke det grønnes modsætning. Det grå forstærker og er en medsætning til det grønne ... og bli'r til grøn musik og festlig glæde.
Natborde trænger tit til et godt grin, hvilket let klares med bogen Jesper Kleins Liv og Lykke, en fortælling så væsensforskellig fra sønnikes barndomstårer over fader Kleins våde liv og levned, at atmosfæren atter dufter herligt af klydens fjællebodshumor - som han selv sagde: skuespillet er som parfumen, når man går hjem igen, forsvinder alt mod himlen og en ny dag truer… Men det er godt at mindes de herlige ting og sager han skabte, hvor det stærkt personlige liv og engagement erstatter privatlivets mindre interessante forhold, og hvor man dog savner den mands humor, de herlige teateraftener i Frb. Have og de svært morsomme kommentarer til selvalvorligheden på Borgen. Ja, man ka' jo i ny og næ kaste sig over hans lille biwel, dersom man ikke længere ka' løfte den selvhøjtidelige mod snuden, han har desuden skrevet andre strålende ting, men god fornøjelse med den lille "gen-kaldelse"...
Og nu solen igen stråler over gamle dannebod, og vi i drømme sidder nær de levende paraplyer med kaffen, hva' så med en lille julefortælling fra Kleins' Almanak 1984, bare sådan for næstekærlighedes skyld:
Her kommer et Æventyr fra det virkelige Liv, for det er sjældent, man hører noget fra den Tid. Der var engang en Frø, som var blevet forvandlet til en smuk, ung Prins, men det var han ingenlunde tilfreds med, han savnede faktisk at plaske rundt i Tusmørket og snappe sig en Flue eller to. Det bragte ham mange problemer. For et Samfund ser jo ikke med glade Øjne paa, at deres Prins render rundt i Mosen ved Aftentide og æder Fluer. Nu var det imidlertid saadan, at han havde faaet fortalt, at hvis blot en smuk, und Prinsesse ville kysse ham let paa Munden, saa ville han straks faa sin gamle Skikkelse igen. I Nabolaget fandtes der en Prinsesse, som baade var ung og smuk, for det er Prinsesser altid, og hun kedede sig saa gevaldigt, det eneste hun fik sin Dag til at gaa med var at række den ene Haand frem for at trykke fremmede Mennesker i Haanden og den anden for at tage imod Blomster. Om Aftenen gik hun i sit Theater og saa paa nogle Folk, der sang om fortryllede Svaner og andet, som slet ikke eksisterer. Hun havde nu kedet sig saa bravt hele sit Liv, at hendes Far havde lovet, at den der kunne faa hende til at le, skulle faa Prinsessen til ægte og den halve Brudeseng. Vores Prins, ham der egentlig var Frø, tænkte: Jeg tager derhen, ikke for at gifte mig med hende, men kan jeg faa hende til at kysse mig, saa kan jeg blive mit gamle Selv igen. Som sagt saa gjort, Prinsen tog til Nabokongen, fik foretræde for Prinsessen, og det første, han sagde, var: "Kære Prinsesse, Kys mig!!" Selvom Prinsessen netop havde afsagt Dødsdom over en ung Fyr, der var kommet med en Krage, en udtraadt Træsko og en Smule Pludder, saa blev hun saa Paf, som kun en Prinsesse kan blive og kyssede ham lige midt paa Munden, og puffff, pludselig kravlede der en Frø rundt paa Gulvet og sagde: "Quaks!" Nu kunne Prinsessen ikke ikke bare sig for Latter, hun lo og hun lo, og Kongen, der aldrig havde set sin Datter le, blev saa glad, at han tilkaldte Præsten og lod Brudesengen rede i ren Silke med Guldkanter. Det blev en Aften af de helt store ... og Nat, først langt ud paa Eftermiddagen kom Kongen endelig ned fra sit Sovegemak, han suttede paa sit Overskæg og udbrød: "Jeg elsker Frølaar".
mvh Simon
P.s.: Ja, tænk at Venstre skulle blive så kedsommeligt et parti, der nu langt overgår Socialdemokraternes dumheder, man forstår hvorfor folk med humor flygter - Klein var ingenlunde blevet overrasket! ;)
P.s.: Anbefaling: Fem falske spor af Dorothy L. Sayers.
En herlig roman af en vidunderlig forfatterinde - hendes virkelige livs problemer lar vi ligge. Derimod er hendes romaner med Wimsey ved rattet noget af det behageligste krimisengelæsning jeg kender, og man fri for at irriteres over aldrig at kunne finde den ideele læsestilling - bøgerne er ikke tunge og læses i ét svup. De må forøvrigt lige være noget for den kristne sjæl, der savner det pæne sprog og den gode moral praktiseret i det mindre og mere overskuelige bysamfund. Nåja, de findes vel stadig i vor tid, suk, ja dvs. hvis man drager ud i et af de ørkenlandskaber vor tids kloge politikere skabte med afvikling af et utal af landets kommuner? Nejvel, måske alligevel man skal en tur til Christiansø eller Fanø, et af levestederne hvor hav- og sladretaske lever side om side og man ved af naboens vabler før de opstår, stedet hvor den lokale betjent stadig patruljerer på sin sorte Raleigh? - nej måske man simpelthen bare bruge sin fantasi og hoppe i kassen med en Dorothy L. Sayers-krimi. Lord Peter Wimsey er med på lidt af hvert og udforsker det helt utrolige med succes - man hører nærmest tv-seriens velkendte musik når første kapitel åbnes, og ved, at man de næste par timer er lykkelig fri for nutidens bloddryppende plagiater af virkelighed. Rettere er man lukket ind i et ældre og mere behageligt eventyrligt miljø, fritaget for irritation over selvsamme fordrukne kriminalbetjent i ligegyldig hvilken krimi der nu om dage åbnes Måske man endda smilende lægger sig til at sove med forholdet mellem samvittighed og opførsel i erindring, som den muligvis huskes fra nogens barndom, og sir godnat til snorketræet, man lover sig selv at servere en morgenbakke med et utal af krummer - der er langt mere krudt i ældre krimis...;)
Og tak for tips til natbordet med både Klein&Lykke og Lord Peter Wimsey ved rattet. Begge dele fremkaldte mange dejlige minder fra dengang et fjernsyn var et fjernsyn med både prøvebillede og hyletone ... :))
Jeg forestiller mig angribeligheden som eneste forudsætning.
Mælkebøtterne med det sidste af solen. De fligede blade strakt frem over græsset. Og over åen pilegrenenes spinkle og aflange, hvidgrønne løv. Stammens furer gentaget, uden tyngde, i vandfladens krusninger. Bregnerne brudt frem af græsset, endnu sammenfoldede.
I frugttræerne blomsterne som taber de rødkransede blade enkeltvis. Næsten vandrette flokke i vinden i skyggen. I dynger i kanten af græsset de nedfaldne blomsters adskilte blade. I foråret med den tid i sig som gør det går i stykker.
De sidste, store og hældende, næsten ødelagte påskeliljers løse kronblade. Over apriljorden under pæretræet. Inden natten, og inden det blå i de snart blå nætter.
Aftenregnen i de afblomstrede hyacinters sammenfaldne blade. Som korte, mørke strøg i pæretræets lysebrune bark. Og ad de lukkede, tæt sluttede, høje tulipaners stilke.
Vårfladbælg og vild kørvel. Døvnælder blomstrer. Bregnerne står halvvejs foldet ud.
Hele vejen langs vandet den syrligt duftende hæg. Hægens klaser som falder frem over brombærkrattet under regnen. Og ligeså pludselig og let afviselig som hægens blomster gråden. Det tætstillede gule som de hvide kurvblade omgiver. I de nye tusindfryd inden hylden. Hylden med de dybe kamme og furer i den ældede bark.
Mange mælkebøtter i det majhøje græs. Enkelte afblomstrede allerede, kuglerunde, værgeløse. Løgkarse i klynger på skrænten ved banen, alle vegne. Under ellens i støvregnen, disen, glinsende sorte kogler. Æbleblomsten foldet fra sit røde allerede.
I bedene, før det sorte træværk, forglemmigejerne. Kodriver, kærmindesøster og svovlgul anemone. Syrenerne snart. Og under dem i hårde, matte flokke den fligede tvetand. Svaleurtens ranglede stængler nede ved bækken. I aftenen solsorten igen.
Måske i foråret, i forårets forsvinden og udfoldelse, tilnærmelsesvist et vi af en slags.
"Og tak for tips til natbordet med både Klein&Lykke og Lord Peter Wimsey ved rattet. Begge dele fremkaldte mange dejlige minder fra dengang et fjernsyn var et fjernsyn med både prøvebillede og hyletone ... :))"
- Hva' er nu det; gør fruen på Hamre nar ad de dejlige minder, og mindes nu kun vækkelser fra hyle-prøvebilledet efter en tur i Wimsey's bil og detektivunivers? Nej, hvor dejligt frækt! ;)
Stadig er jeg vild i huen med de gamle krimis, atmosfæren i disse små universer, der i mangt og meget afspejler universelle tanker andetsteds, romantikken - ja det ér næsten som at kigge på fresker m.m. Nåja, lad os så sige enkelte af dem, for indrømmet, der var vitterlig også en masse bras imellem; hvem husker ikke ham med slikkepinden, eller ham på krikken med den sure chef, osv. Braset må til, for omsider at skabe det sublime, nøjagtig som med digte. Man må ind imellem vågne ved hyletonen og det dejlige prøvebillede - tænk, jeg savner ligefrem onsdagens kl. 12-toner, og får pludselig denne trang til at hive den kære Jeppe Aakjær ind i manegen, han, der midt i computerlandet helt er glemt, som Ewald, Blicher, Ingemann og alle de andre - ikke mindst hans frimands kår!
Man sku' jo mene at en computer og en telefon blot er et redskab på linje med vaske- og kaffemaskiner, men nu fungerer end ikke skoleundervisning uden - og vis os lige den yngling der bare trækker på skulderen ved at opdage lommeguden er glemt derhjemme. Snart finder man vel heller ikke sommersolen uden mobiltelefonen. Som Jesper Klein i lign. situationer sagde: unge mand, er de lige venlig at tage fingeren ud af anus! - der sikkert også først lige ska' googles:
- Ingen er idel ånd, vi ikke idel hånd; vi har længsler, som i sjælen skælver; længsler mod frimands kår, længsler, som næring får, når sig himlen - blå om jorden hvælver.
Slupne fra vinterens tørn, står vi da vårens børn her med sommerblæsten i vor fane; hvor vi end lejren slår, når vi end sejren får - under lyse himle går vor bane!
- Jeppe Aakjær.
Billedbøgenes blade blev så forunderligt hvide - søvnens gode vorherre smilte på sidste side.
- Ole Wivel.
mvh & go' sol og tra-la-la…;) Simon P.s.: Jesper Kleins Liv og Lykke ér virkelig et herligt gensyn, min tids Svend Gønge, humoresken, nålen i Erhardts rumpetunge Danmarksbillede, som jeg for mit vedk. netop så som prøvebilledet...;)
En skoldhed god kop kaffe i den kolde nat efter solens lange jubelsang, er da lige sagen; man sku’ forresten tro den var Morpheus argeste fjende, men det er så langt fra tilfældet, nærmere ku’ man brygge kaffe på ham. Nu er ungdom også mere en drøm, og længere levealder noget der næppe blir andet end alderdom, ja ind imellem ka’ man ligefrem få et tit af døden, der går dér og pusler med sit lille hul i jorden. Ejendommeligt nok gør det én mere nysgerrig om fortiden end på hullet, og sådan har det sikkert været for mange langt tilbage – gedebukke der på hullets kant går og ruger over kristussymboler og den slags, havde også de sikkert rigeligt af. Måske det var den slags kynikeren Diogenes omsider fik nok af, da han efter sigende valgte at slutte trække vejret, selv solen der står én ret i ansigtet får man nok af. En kølig stille nat med lidt læsestof, er nu heller ikke værst, for de kedsommelige af os der ikke gider lægge sig:
Skønheden har lagt sig
skønheden har lagt sig som perlende lys på buske og træer de fløjtende fugle bryder ind over øjenlågene.
*
Øjnene brister som æg
øjnene brister som æg/vi svømmer i lys og dagen er lang som
stenen synker et orgel/vi drukner i kobber og dagen er langsom
knuder der taler fingersprog/vi skvulper i film og dagen er lang
som planter slukket i øjeblikket/vi indhenter for det bruser over
og meningen skifter handsker/vi læser et ovalt spejl støbt helt af dagslys
dagen brister som et hoved/vi sopper i mundvandet og det smager af smeltet lys.
Når den åbner sig ved daggry, er den rød som blod, Duggen rører den ikke af angst for at brænde sig. Ved middag er den åben og hård som koral. Solen går gennem vinduesruder for at se den gløde. Når fuglene på grenene begynder at synge, og aftenen dør bort i havets violblå, bliver den hvid med en hvidhed som en saltdækket kind. Og når natten blæser på sit blødtklingende horn, og stjernerne kommer frem, mens brisen lægger sig, begynder dens blade at falde ved mørkets grænse.
- F. G. Lorca.
*
Kærlighedens hemmelighed
Tal aldrig til din hjertenskær om kærlighed som ej har ord. Den blide brise kommer nær, tyst og stille, uden ord.
Jeg sagde hende al min hu, alt hvad der bor i mig, bange, skælvende af gru. Ak, hun gik sin vej.
Og en rejsende kom hid, da hun fra mig drog. Med et suk som brisen blid, tyst han hende tog.
- W. Blake.
Sandsynligt rettet mod kvinden der smittede ”ridderen af Venedig”, idet han efterfølgende fik problemer med at være byens gifte fruer gavmild, med sit lem:
Jeg husker dig! Jeg husker dig! Til Lethe slukker livets strøm, skal skam og anger følge dig, plage dig som en feberdrøm!
Jeg husker dig. Tvivl ej derom! Din mand vil også huske dig. Vi glemmer ikke kvinden som var falsk mod ham og ful mod mig.
- Byron.
*
Vi kvinder
Vi kvinder vi er så nær ved den brune jord. Vi spørger gøgen, hvad den venter af våren, vi slår vore arme om fyrens nøgne stamme, vi forsker i solnedgang efter jærtegn og råd.
Jeg elskede engang en mand, han troende på ingenting … Han kom en kold dag med tomme øjne, han gik en tung dag med glemsel over panden. Hvis mit barn ikke lever, er det hans …
- Edith Södergran.
*
Venneskoven
Vi to tænkte rene tanker, gik side om side vor vej, gik hånd i hånd, du og jeg, uden ord, blandt blomster og ranker,
som to elskende ofte igen vi drog langs de natlige enge, lytted sammen til mystiske strenge under månen, vanviddets ven.
Siden døde vi ene et sted langt bort i skyggeblid fred fyldt af skovsusets kær-kendte lyd.
Og deroppe i evigheds lys vi mødtes med tårer af fryd, du min fælle fra stilhedens gys.
- Paul Valery.
*
Ingen vej tilbage
Og natten knuste dagen, slynged den mod bjergets mure, flænged den itu, en stilhed kom, som den der, fuld af gru, lytter, når længst henfarne går igen.
Jeg våged for de døde, kaldte dem, som livet bortjog, een for een ved navn, men alle var de fjernt fra livets havn, og ingen svared, ingen vendte hjem.
Så kom et grys uformelige stund, tomt halvlys som en sindssygs feberdøs, den stund, hvor syge suk kun er at høre.
Og mens jeg stod halvt kvalt, med tør, hed mund, i vingesus, som ingen sjæl slap løs, jeg frygted himlens evigt stængte døre.
Skønne ord og digte ... man bli'r jo nærmest helt høj af dampen :))
Bli'r det sommer i maj? Vi har har i hvert fald haft nogle majdage som en nærved&næsten-sommer med både morgendug, middagshede og aftenlys. Nattevagten tog både månen og stjernerne sig af med både vink og blink, smil og latter ... :))
Morgenduggen
Det er morgen og jeg tænker på bøgernes rygge, menneskenes hænder, lyden af en knirken der næsten aldrig betyder det samme men alligevel minder om græsset helt tidligt om morgenen idet man lader sig falde ned i duggen.
Man kunne studere denne proces, lade den gentage sig. Åbne hånden som et kort lade solen falde ind i striber på det skakternede gulv og stå der som en dronning.
Katinka My Jones
***
Middagssolen
Et heftigt Ildstænk mod det haarde Blaa staar Middagssolen hed i strittende Straalen. Den tørre Muldbrink er saa pulvergraa, Insekter summer over Agerkaalen.
Den stille Dag sig strækker vidt og højt. Omkring mig Myg og Sommerfugle svirrer. Fra Luft og Løv der pibler klare Fløjt. I glarfin Dis de fjerne Flader dirrer.
I Søens blanke, afmagtstunge Vand staar Fisken stiv og dum fra Gab til Hale. Nu slog den Snuden mod den bratte Strand og nøs og dasked hen i Dybets Dale.
Der ligger den paa Bund i Søen klar, og fra dens Snude gaar tilvejrs en Boble: den stirrer op mod Overfladens Glar, hvor Solen gynger som en ildgul Gople.
En Bondepige sidder i en Grøft – med korte Særkeærmer, nøgne Arme. Man ser det øverste af Barmens Kløft – der ligger Draaber, Sol og Kødets Varme.
Det er saa varmt og godt ved Muld og Strand. Det er en Sommerdag i Danmarks Land.
Thøger Larsen
***
Aften
Det hvide lys blev varmt og tæt. Hver sten blev blind. På fjældets sider sov de trætte farver ind. Et bjærg af glas. En flod af ild. Fortroligt gled hver form ind i et roligt favntags evighed.
Halfdan Rasmussen
***
Nattevagt
Kalder det og klynker det om natten ved dit bål — drypper det med mindedryp som draber i en skål — syder det og piber det, og ligger du forladt og dirrer som et ulvehyl — et ensomt i en nat.
Kryber det og kravler det i mørkets relief — snærrer det og snapper det med kolde, korte bjæf dirrer det og tikker det som revnesang i is, mens røde flammer parrer sig i bålets tjørneris.
Stirrer der et øjenpar imod dig fra dit bål fløjlsgrå og famlende, som søgte de et mål — drømmer du, og kommer der en munter flok herhen af drømmebørn, som ingen tid fik livet af din lænd.
Kalder det og klynker det og syder det og ler — mylrer det i mørkets dyb, hvor ingen øjne ser — tænd din pibe, kammerat, og lad det snærre, lad det le — vi er tusinder, som våger — legioner — en armé!
Ja man har godt af at få rørt latterværket lidt, gerne med lidt substans tilmed, som fx de irske digtere, der tit har en særlig humor:
Det irske svin
Det var en november aften, hvor jeg havde nydt saften og skred stolt og drukken ad min vante vej, Men som jeg i fuldskab humped, jeg i rendestenen dumped, og et svin kom hen og lagde sig hos mig.
Ja, i rendestenen lå jeg, vage fjerne syner så jeg, da en tøs kom til og sagde hen for sig: "Man kan kende folk, der solder, på det selskab de sig holder." Her rejste svinet sig og gik sin vej.
Det er da et udmærket billede på sprogets betydning, at det man vælger at kommunikere, også henvender sig til mulig forståelse. Når det er sagt, er det udover at være interessant, også ret sjovt at se skriftsprog der forekommer én komplet uforståelige - og kan jo give én billedet af hvordan sproget man selv anvender, engang var lige så ubegribeligt.
Forøvrigt er det jo ingen usædvanlig oplevelse, at det nogen (uden navn nævnt) her på Trosfrihed skriver, lige så godt ku' ha' været kinesisk...;)
P.s.: Apropos vejret, der jo nu får os alle til at rende rundt som små sole, så her lidt i en mere genkendelig rytme, måske forventning, i den forstand, at digte også kan rime så pænt og sødt, at Vizki, Strunge, Borum, Jac osv. sikkert holder krisemøde i fælleskøkkenet, trods det lille nap. Dem om det, billederne er pragtfulde:
Skoven er tavs
Årstiderne går gennem skov og enge, man ser det i avisen, slap og sløv. Årstider slentrer om vang og vænge. Man tæller dage, og man tæller penge. Man længes væk fra byens støj og støv.
Et teglrødt hav af tage ser man falde og stige i en luft som gamle klæ'r. Man drømmer skønt om agre og om stalde, om grønne søer med forel og skalle, vil gerne på besøg blandt grønne træ'r.
Af brostensslideri blir sjælen krum. Og træer kan man jo dog brødre kalde og bytte sjæl med i naturens rum. Skoven er tavs. Men den er ikke stum. Hvem der end kommer dér . den trøster alle.
Man flygter fra kontorer og fabrikker. Hvorsomhelst hen! For jorden er jo rund. Der hvor de høje strå som venner nikker, og edderkoppen silkestømper strikker, der blir man sund.
- Erich Kästner.
*
De fem grunde til at drikke
Hvis gammelt ord skal stå ved magt, så er der, som det sandt er sagt, fem grunde til en drikkestund: god vin - en ven - en tørstig mund - skræk for at komme helt i bund - og hvilkensomhelst anden grund.
- Henry Aldrich.
- Henry er en gl. græker med sans for kærligheden og al dens væsen, det ånd-fulde vennelag omkring den søde vin, skabte Platon givet med en god kande vin på bordet. Og de noget senere guder om bordet, må vel vide af hvor mange babyer der siden kom til verden med Bacchus ved roret - for ikke at tale om digtene skrevet efter en tur på Bernini...;)
Der lå såmænd heller ikke andet i det kinesiske digt end også min facination af skrifttegn, og lige her i denne tekst er selve oversættelsen uden betydning. Skrifttegn gør mig både nysgerrig og betaget, når man ser, hvor smukt det ser ud. Især skrevet med håndskrift bli'r det nærmest til små kunstværker, hvor man kan se for sig, hvordan hånden bevæger sig forsigtigt, sirligt og malende.
Tilbage til Morten Chemnitz og hans smukke tekster, der også er fuld af malende ord, forbindelser og bindeord, så de nærmest også bli'r til skrifttegn. Ja, og så er der jo altså også hans inspiration fra Inger Christensens april digte ... og græsset. :))
”Begrebet ”natur” prøver jeg at undgå. Når man taler om ”natur” og ”kultur”, etablerer man en opdeling i nogle kategorier, jeg finder det svært at tro på. For mig handler digtene snarere om, hvordan tingene og menneskene i verden står i forbindelse med hinanden. Om relationen til det sansede og den inddeling af det sanselige, som sproget foretager. Jeg var interesseret i at undvige nogle sproglige magtstrukturer."
Det første af dagens tætte gule løftet mod dagen. Den tunge dug i solen om morgenen med græsset. De sidste tjavset hvide blomster ind mod muren. Selv i solen det voldsomme alene. I bladene foran. Den gule raslen lidt dæmpet igennem.
***
Krusninger i barken af det mindste blå. Og foran havet. Det gule og næsten vintergrå græs. De sorte meget tynde grene som hænger mod jorden.
Et spinkelt mørke mod det klare dagslys. I græsset.
Nyd solen og det lysegrønne flimrende lys RoseMarie (Spasmagerinden&Halfdan) ;))
P.s.
Lidt tant&fjant i en jublende og meget lattermild forårsglæde :))
Onkel Karfunkel er landmand til vands med fem tusind grise som ikke er hans, den ene er flot og den anden er fin, men resten af grisene er nogle svin!
***
Munk ler af onkler, der funkler, før de for- dunkler.
Ja, som Inger Christensens vidvinkel: naturens sprog er ikke altid let læseligt, koderne kræver at tydes - og er selvfølgelig vores egne, tillagt naturen, sagt i strid Christensensk' modvind ;)
De japanske glyffer er også betagende koder, som jeg heller ikke kan tyde - en afdød ven voksede en del af ungdommen op i Japan, og forstod lige lidt af dem. Som læge kunne hun dog lidt latin, der omvendt var dem kinesisk...;)
Lige et par nattefjolletanker, inden lægning, som Borums nederste forvandlinger, som stjernen i havet, og man må sågu da håbe han så snart skyller op på stranden forvandlet til sit gamle ømme jeg, for ham ku' de altså godt bruge på Ekstra Bladet - jeg ville give ham seks stjerner med én i mente! Ak ja, det skrøbelige lille skind med de stjerneklare øjne, der godt nok forlod verden, men endnu traver rundt i manges øjne. Man må sige at der er lidt bestandighed over ham, forvandlet eller ej - ku' han forøvrigt ikke lige hive ex-konen med op på bredden; nåja, Jac & Rudolf med, for den sags skyld, og hvad med Rilke, der så så stjerneklart?
Det nye
Nej, det nye, ven, er ikke kun at maskinen sejred' over ånden, blot en overgang er 'nytidsånden', og dens pris vil tie om en stund.
Universet har langt nyere veje end et kabel og et kæmpehus. Se, den gamle ild er stjernens eje, og de slukkes snart de nye blus.
Tro ej, at de længste transmissioner allerede drejer fremtidshjul, thi æoner taler til æoner.
Udenom os ligger mangt i skjul. Fjerne ting i fremtidsperspektiver ses som vore sande mål i livet.
- Rainer Maria Rilke.
*
Romanforfatteren
Talentet sidder som en uniform på en poet, hans rang er ubestridt, han kan forbløffe som en hvirvelstorm, dø ganske ung, leve som eremit.
Kæk som en rytter stormer han afsted, imens med slid og slæb den anden må kæmpe sig ud af sin umodenhed, blive den ingen ofrer blikke på.
Thi for at nå sit mindste mål må han blive blandt kedelige kedeligst, ha' elskovssorger som enhver anden mand,
være blandt redelige redeligst, sjofel blandt sjofle, svag blandt svage, lide alverdens triste tort og plage.
- W. H. Auden.
*
Du kan begynde her
Hold kæft hvor er der meget liv i verden! Hvor er den ikke til at holde UD så stor den er! Hvis man skulle være med til alle de begravelser eller klippe navlestreng på alle de blodrødt- nyfødt-skrigende molekyler. Eller træer, bare træer, inden du var færdig med at tælle alle verdens træer var der kommet mindst ét til. Eller kærlighedsforhold og lignende geometriske figurer. Mand, det er bare for STORT. Og så skal du jo selvfølgelig til at begrænse dig - men har du nogensinde tænkt på hvor mange begrænsninger der er, utallige som himlens sand og havets stjerner. Og ja, stjerner, svimlende deroppe, hver gang et par af vores øjne slukkes blir de hængt derop, systemer efter systemer, alt velordnet, planlagt, pænt og ret stort i al sin lille uendelighed. Eller tanker, hver enkel med sin biografi, sin stamtavle, sit personlighedsbevis, kørevækkort m.m. hver enkel med sin tilblivelse, vækst, modning, forfald, død og eventuelle opstandelse, men forvandlet. Åh, forvandlet. Elsk alle tanker, fordi de er der. Og er der så flygtigt, og dør så ømt, små tåretanker, små tankelængsler, alleheder. Hold kæft hvor er der meget liv i verden, rør ved noget, sig til dig selv: du kan begynde her! Begynd!
- Poul Borum.
Ups! Borums' Samtale med Sarvig, jeg ved jo ikke om du fik læst den, men dén er da værd at krybe til køjs med, hvis man ikke har noget fornuftigere at foretage sig dér, det er. Bogens bagsidebillede er da forøvrigt så morsomt 60'agtig, mens Sarvig på forsiden sidder så ulasteligt klædt på til samtale i haven - og med et lille lommetørklæde i brystlommen, sku' han nu komme til at græde af grin over fliphovedet overfor! ;)
Allerførst en hyldest til Per Kirkeby, der døde i aftes:
"Kunsten handler om livet og derfor måske især om døden. Det handler om steder og alting. Om Falkenberg og universet. Selv om materialerne og formerne er almindelige og dagligdags. [Kunsten] er måske din nøgle til det ufattelige rum og livets og dødens afhængighed af hinanden. Og det uden om intellektets begrænsede kapacitet."
***
den vissengrønne kratskov oplyst af ildfarvede glimt et sønderdelt fjeld af lysende blokke delvis dækket af gulligt græs under en himmel hvor grå skyer og blå himmel er lysende afbleget lange skygger fra skyerne hen over det vældige flade kratland bygningsværker af lysende blokke glider ind i de lange strøg jord af samme farve som bygningerne og strittende buske mellem tykke søjler tunge ornamenterede bygninger står på det visne græs har vissent græs over den lodrette mur ornamenter der gør himlen farveløs og over det viftende græs og svajende buske falder lyset gennem ornamenterne hvis øverste grænse afskæres af lyset
Ja, det var triste nyheder - og ikke småting han måtte arme sig igennem i livets sidstning.
Man ka' da blive noget så glad i hele skroget, under læsning af hans essays og digte, det er denne glæde han efterlod os - foruden en verden af indtryk med pensler!
Linieret papir bør nu læses sammenhængende, alligevel:
Hjertets forbrydelse. Harmonikaen Træk ud træk ud Tractatus Grønt bliver gult vi nærmer os jul Grødhoved Mit ansigt skrider som mudderstrømme med staldluften under dynen.
*
Det bliver ved med at sejle rundt i mit hoved Et skib der skyder årer ud af siden som tårer fra øjenkrogens mundinger Grådfyldte sejl der hænger slapt i havblik.
Kækt stukket af lykkens bi, åndehulllet, Beatles revolver; det var bestemt ikke kærlighed til sande beskrivelser, Kirkeby manglede, og nu mangler også han...
Ut Pictura Poesis for klangens skyld sagde katten på plankeværket. Et hul til flugten Omgivet af grønne tæppekanter et henkastet fugleskelet en dinosaur-rest.
Hiatus
Det er skuffer der mangler det er ikke til at trække et hul ud men skufferne over og under afslører ikke noget nyt. Så lad bare det hele blive mast sammen af knasende kontinentaldrift.
Reglement
trække skuffen ud skubbe den ind stå op og gå i seng
Farveløs og hudløs kortet er monokromt skifter farve fra blomstring til forrådnelse Grønt er svært og sløver detaljerne de viser sig først når det visner.
Det sorte atelier nøgenmodeller i ydmyge stillinger Maleren begynder med omridset men folk strømmer til paraplyer og forfængelighed et stop på spadsereturen
Lyrik-efterskrift
Jo værre jo bedre Det eneste regellignende udsagn i en verden hvor ingen regler findes Ingen mening Ingen intellektuel struktur De der hævder det modsatte er digtere der ikke har haft mod til at tage afmagten på sig og er blevet kritikere
Lyrik er Papirkurv Losseplads Mudderhul
Digteren står i lort til halsen Mumlende sin fortvivlelse over universets sorthed Verdens åndssvage indretning Dagligdagen og kærlighedens lidelser Lyrik kommer af afmagt Det står i Anden Mosebog: (Moses: "Jeg har svært ved at udtrykke mig i ord." Herren: "Gå nu. Jeg vil være din mund og fortælle hvad du skal sige.") Lyrik er afmægtige fremmedskabende indskydelser
Og selv om det ser lykkeligt ud er en afmægtig formulering tvunget frem af mudderhullets fortvivlelse
Det er en gerning uden belønning eller anerkendelse for ikke at tale om penge
Det er kun de andre tossers modtagelse af endnu en tosse
Debutantprisen er ikke en vurderingspris men iagttagelsen af at endnu en er sprunget ud i sumpen Denne tale - efterskrift - ønsker at føje spot til skade
Menneskers drømme er titlen på en af Peter Poulsens digtsamlinger, og herfra et par enkelte:
så enkelt
om natten - man mærker jorden som drejer rundt, højt på himlen den tindrende stjerne klar som en snaps, hvad der er uheld og lykke står hen, en hånd som hviler over en anden, én af dem er lykkelig, måske begge eller ingen
om morgenen - vågner alene eller sammen, samme stjerne tindrer bag øjnene klar som en snaps, blomsterne lukker sig op og måske var det dem der natten over gemte på lyset, så enkelt så svært
***
et lys
musik strømmer ud fra et åbent vindu, et lys rammer mit ansigt fra et sted jeg ikke kan se. der står en sætning på en gul konvolut, en fremmed skrift som jeg dårligt kan tyde - det er ikke mig der har skrevet det - det er en kølig aften om foråret
***
fødselsdag i stenbjerg
som et rumskib igennem natten og universet rejser huset endda uden at bevæge sig
mærkeligt mens jeg har skrevet dette er en usynlig grænse passeret et nyt år er begyndt her midt i det gamle
Her lidt kineseri til livsudfoldelsen under de grønne bøge, i enighed ell. ej - digtet findes sidst i Jordens hjerte af Th. Bjørnvid:
Menneskelivet
Menneskelivet er kort. Træerne lever længe, og elefanterne og papegøjerne, men menneskene visner hurtigt ... Nyd derfor tiden vel! Klag ikke over svindende år - og grubl ikke over livets gåde! Grublen gør dig kun sørgmodig, og du vil alligevel aldrig udgrunde livets mening ... Hvorfor da tænke? Le, dans og drik -
Jeg måtte tygge Jordens hjerte igennem et par gange, trods det at jeg huskede temmelig meget fra år tilbage, men den fortjener genlæsning, som de mange fine digte fra hans hånd. På mærkværdig vis gør hans erindringer én så godt tilpas, bl.a. fortællingen om hans første møde med Martin A. Hansen, der viser lidt om personen man sidder overfor, med bogen i hånden, integriteten, der må ha' varet livet ud, da mennesker nok ikke ændrer sig så radikalt, i den alt for korte levetid. Og så er der jo det ved gode digtere, at de altid er så gavmilde med henvisninger til forfattere der optog dem, hvormed man kastes ud i en fortids tankefrugter. Jeg blev aldrig klar over, om du fik læst den?
Apropos de gode digtere:
Kvindemagt
Der kom en kone flyvende Hun var vred over at manden havde overmandet kvinden og Himmelguden taget jorden fra Moder Jord. Jeg gav hende ret.
Men hun mente at jeg således havde giver hende ret over mig. Da jeg nægtede hende den ret, sagde hun at jeg var bange. Jeg sagde at jeg sikkert var en tøsedreng og at hun var min overmand.
*
Sproglig indsats
Først tar vi højde for det. Så må vi ha fod på det og ha det op og stå. Så skal vi op på mærkerne. Men så bør vi køre med lav profil.
*
Sluttelig disse strofer - måske også fordi der på Trosfrihed findes et morsomt exempel på, hvorledes begreber kan savne sin reference -, for der fandtes næppe en sprogkunstner som denne, der når lejligheden bød sig ku' vende tigeren på hovedet:
At have og at være
Vi sidder i vore ejerlejligheder og skriver: det drejer sig ikke om at have, men om at være, ikke om at have lejligheder, men om at have lejlighed til at være.
Vi der er noget sidder og skriver: det drejer sig ikke om at være noget, men om at være. Og hvad kan man så være (om ikke noget) andet end sig selv.
At være sig selv - det betyder hos os: at være alene, at være fri for de andre. Vi kan også være os selv, hvis vi ikke er for mange, men vi kan ikke alle være os selv: sproget er ikke indstillet på det, vi er det heller ikke.
Men sproget tillader os om ikke at være noget sammen, så dog at være noget for hinanden og at have noget sammen. Det var måske det vi skulle have bedre lejlighed - eller have bedre lejligheder? - til?
Måske Livets træ af Johannes Jørgensen lige var noget for dine små blå; nuvel, de ka' selvfølgelig allerede ha' været i spil? Læste den nyligt rask væk selv i fryd, og forestiller mig at han næsten må ha' stået Inger Christensen kær med særlig reolplads, hvis forudsat han altså ikke blev stablet, for at gi' plads til lidt af eks'ens "hudibras"..;)
At sidde om aftenbordet i stearinlysets skær og fortælle hinanden historier, sagn eller eventyr, det er jo en ældgammel syssel dyrket overalt hvor mennesker har færdedes, som den fælles swing om med fantasien og denne kriblen nedad ryggen, når uhyggen langsomt breder sig - og personen der altid foregiver at være uanfægtet, ender som det fælles offer for spøgeri i mørket. Sådanne aftener behøver jo ikke kun at høre fortiden til, de lader sig fint praktisere, og handler hverken om ondskab, nederdrægtighed eller penge, kun om fælles narrestreger og om at ha' det rart sammen; forøvrigt er der sikkert strikket et hav af trøjer alt imens - og er når praktiseret, udover den fine besparelse på el-regningen, også en opøvelse i fortællerkunsten, og det er jo ikke værst.
Weekendens rode- og rydderier førte både til det ene og det andet og også til fundet af Bjørnvig, Blixen, Villy Sørensen og Morten Nielsen i adskillige af mine forsvundne bogbind. Nu er de igen fundne, jeg har såmænd lige haft de herrer og den dame i hånden ... samt endnu en herlig herre af slagsen, som i forhold til tro og jordisk menneskeliv har meget tilfælles med Sarvig.
Bestemmelse
Som at træde en dans og være til i rytmen, nærværende, er en bevægelse mod helheden, det sluttede, som man træder ind, – sådan er hvert skridt, jeg tar, i hengivelse til bevægelsen på samme tid komplet selvrealisering og selvforglemmelse i tillid til helheden på vej mod helheden, som er identisk med min tro
Jørgen Gustava Brandt
Essays skrev han også, og her et lille uddrag fra En bjergblomst:
"Jeg saa en dag en fasan paa meget nært hold. Der er mange af dem herude. Den var vidunderlig rød og brun og blaa og gylden. Først stod den helt stille som en ting i bronze. Saa gav den sig til at danse paa stedet, langsomt i rytmen af en tolvtakters blues, meget yndefuldt, elegant. Men da jeg nærmede mig mere, løb den over engen som en almindelig høne og blev borte i den hvide vide verden."
Fortællinger, overleveringer, myter og folketro har ord og sprog som det grundlæggende. Det vidste Grundtvig, det vidste Knud Rasmussen, Jørgen Riel og Vagn Lundbye (i gemmerne fandt jeg også Det nordiske testamente i god behold). Og så selvfølgelige The Storyteller herself, Karen Blixen plus så mange andre nordiske forfattere ... både de der var her, og de der stadig er her.
Skumringstimerne i al deres fortættethed er som skabt til fortællingernes nær- og samvær ... i bålets eller stearinlysets varme flamme ... :))
Ja, det er så fordelen ved opretstående biblioteker: man rækker ud efter det man søger - og står samtidig tit med støv på tentaklen fra noget iøjnefaldende andet - i modsætning til det i kasser liggende, dog bedre end et ikke existerende, der vel må forstås i forbindelse med en google-generations sterilitet. Omvendt, så er kasser uden Artline-information på flappen jo spændende som et skattetogt med John Silver og den sure papegøje: hvad kan den mon indeholde, kassen, og hvornår blev den pakket og af hvem? Det er som julegaven, når flappen løsnes, kryber man spændt ned i gravenhøjen med pulsen oppe - lidt som at sidde med røde ører og øjne på stilke ved bordet med urørt øl, fordi den blændende fortæller tryllebinder selv fluerne. Måske noget lignende skete i Rungstedlunds store stue, da hendes skærende stemme rørte ørerne; en indre stemmen man måske burde læse historierne med, for udbyttets skyld. Blandt fortræffelige fortællere, findes netop dem der giver hver karakter sin egen røst - her kræves virkelig en skuespillers engagement, som en Jonathan Cecil der læser The Code of the Woosters op for store øjne - læser man ikke op for blikke?
Bogens stemme står sig alene for synets skyld bedst på reolen. Bjørnen Thorkild, har heller ikke godt af for længerevarende hi, han skal jo høres, ses, det samme mente han om Rilke - hvis gravskrift lød:
Rose, oh reiner wiederspruch, lust, niemandes schlaf zu sein unter soriel Lidern.
*
To love and bear, to hope till hope creates from its own wreck the thing it contemplates.
- Shelley.
Vindens reddede tunge var også Canettis, i al fald i egne øjne et telegram på livstid, dog langt fra alles udsøgte nys, men for mig en urlyd blandt andre i poetikkisten - og så er det jeg tænker: RM har sgu' sin egen poetikkiste, hvorfra hun hiver udsøgte stemmer op, wow! - og tak for det..;)
Og al den ve, der aftvang ham det sidste, bitre skrig, og hans vilde sorg, hans angstens sved, jeg følte andel i: For den, som lever mange liv, bliver af døden aldrig fri.
*
Alle kvinder kommer til at ligne deres mødre. Det er deres tragedie.
- Oscar Wilde.
Skotsk ordsprog: En mand, hvis kone er enke, er ikke megen nytte til...
Gå-hjemture forbi borde med leende shorts under månens misundelige tit fra øjenkrogen, i nattestunder der dufter græsk men smager dansk, for senere at vækkes i et urhav af postbudes snak fra træ til træ; man bare må ud af egne fjer, lave lidt kaffe og læse avis, efter at ha' smidt endnu en edderkop på porten, en behåret satan der formentlig burde honoreres for vagtsom flid med gratis husleje, havde det ikke været for de andre strofer! Det er sommer, børnene har sol i øjnene og du, RM, har Schade på hjernen - men hvor sku' man ellers ha' ham, denne vellystige narrestreg? Let er det i den forbindelse, at se for sig Hans Edvard Nørregård-Nielsen stå bagbord og recitere Schade med hele Limfjorden i hjertet, turen man med fryd ku' gense, og mærke bølgeskvulpene i ansigtet:
Jyske piger
Dér, hvor Limfjorden bringer sit bål til at blusse i modne nætter, imod Sankt Hans, danser små nøgne piger ved stranden henimod morgen en solblus-dans.
Stærke og smidige bøjer de lyngklædte piger sig modne og smiler mod dag i de lynglædte bakker, høster så kornet med mørkebrun teint i den lynende dag, slænger så leende noget i duggen og snakker.
Henimod middag, mens kløveren dufter og hårene flagrer, højner de havernes bede og blotter de modne fuldblodsbryster og stænker dem over med vand - strålende fuldender solen sin stigning om kloden.
Hør, hvor de skraldrer i køknet med tørv og tallerkner, - stille bereder de sig til en fest under funklende stjerner - fyr i komfuret spejles i messing og kobber, lyng og blå roser pynter et hvidskuret bord.
- Hemmeligt blander de hjertets banken i banken af tæpper, titter til kønne solkarle med voksne smil - tænker på middagens pavse på sengen med to - sengekants-elskov og snøren af kjole og sko.
Så langsomt, så langsomt går solen, mens køerne gumler, høstakke tælles - klaveret får sidste puds, tordenvejr brager i smeltende dis, tynget af regnen segner det gulnede korn.
Hodet på hestene drejer sig rundt imod regnen, føler den lunkne blæst og luder med mulen, tunge af havre fyldes de lysende buge - storm i et pludselig smæld gennem træerne mærkes.
- Foran en smørgul sol kysser pigerne længe - flokkes i landevejsgrøfter og blomstrende hegn, to små unger af mennesker lykkeligt smiler ... - Rød baner solen sig vej gennem vældige skyer.
Hvis døden er hullet i erindringen, må Kirkeby være stregen i regningen, men pludselig blev så meget til så lidt...
Nekrolog
Flyttekassernes og affaldssækkenes bortgang og et øjeblik af løvfald I venten på blæst en nekrolog Motiver til det ene og det andet nussede blade holdt sammen af spiralrygge: en spinkel streg og lange rejser grafit der smutter væk kuglepenblæk der fordamper Der er ingenting at glemme og ingen slutning.
Det skal væk affaldssæk det gør mig rigtig ondt arabiske skrifttegn Hede Stammer Stubbe det vil aldrig slutte.
Har købt fem sorte kuglepenne der var fire sorte og en blå
Kommer billedets sort først eller sidst og er blå genopstandelsen?
De fire sorte lukker og slukker den blå ruller ud i en endeløs monotom udsigt.
Hverken faktura eller regning gerne en bon.
*
Arkivet
Jeg vil ikke leve i min egen køkkenmødding så jeg lader den ene fyldte flyttekasse efter den anden bære ud og håber ikke at brænde inde i det omflammende spindelvæv som den gamle dame i Store Forventninger som jeg husker nu vi er ved erindringernes flyttekasser fra skolebioens sort-hvide gru
Kan et arkiv blive til fortiden i tre bind det er alt sammen så lidt og var så meget
avisudklippenes gulnede berømmelse katalogerne som den sikre position som med ugemagasinernes interviews ville bringe det store gennembrud
Alt smidt i flyttekasser til en ny ombæring Holdet det aldrig op?
A storm-beaten old watch-tower, A blind hermit rings the hour.
All-destroying sword-blade still Carried by the wandering fool.
Gold-sewn silk on the sword-blade, Beauty and fool together laid.
*
The nineteenth Century and after
Though the great song return no more There's keen delight in what we have: The rattle of pebbles on the shore Under the receding wave.
*
Tredie vers fra: Vacillation
Get all the gold and silver that you can, Satisfy ambition, or antimate The trivial days and ram them with the sun, And yet upon those maxims meditate: All women dote upon an idle man Although their children need a rich estate; No man has ever lived that had enough Of children's gratitude or woman's love.
På Bogtorvet.net får du den til 75 bobs. Tror sgu' endda serveringen er medregnet - hvad der vel nogenlunde svarer til benzin + kaffe & kage, eller tog/bus frem-og-tilbage. Så det ka' ikke være billy'er.
Den lille bog er så fint et exempel på det gode selskab, hvad ingen jo vil af med igen - den er vist forøvrigt udgået. Rød solnæsetip & grønne fingre i havestolen med Borum på bordet, nuj hvor sommerflot..;)
P.s.: Som plaster på såret, sku' en anden nu komme dig i forkøbet - hvilket nyligt hændte mig, der just havde sat en rød næsetip op efter røverkøbet, men istedet fik en lang - her et havblik:
El Sur
Fra en af dine patioer at have set de gamle stjerner, fra den mørke bænk at have set disse spredte lys som min uvidenhed ikke har lært at navngive, endsige ordne i stjernebilleder, at have fornemmet vandets cirkel i den hemmelige cisterne, duften af jasmin og kaprifolium, den sovende fugls stilhed, porthvælvet, fugtigheden - disse ting tilsammen, muligvis, digtet.
Ups.: Lidt pinsesol på næsen, indebærer jo ikke at man skal afholde sig fra gode oplevelser i skyggen, og nu vi er derinde, hvad så med en pinseaften med De Syv Samurajer af Akira Kurosawa - der velnok er en mine allerbedste filmoplevelser?
Filmen som er sort/hvid men spækket med farverig humor, behøver igrunden ingen undertexter, for den er fyldt med hovedroller og samtlige skuespillere har virkelig et kropssprog og en mimik der fortæller detaljeret historie, da ikke mindst Kikuchiyo - den høje kriger der grundet sin "specielle personlighed" (bonde af æt, samuraj i fantasien) symboliseres på banneret med en trekant, de rigtige samurajer med en cirkel; som et udmærket exempel på den humor der sideløbende med en dødsensalvor fylder hele filmen, der godt nok varer 4 timer, men ikke et minut for meget! Så har du ikke set den, RM, ja så var det måske en idé...;)
Åh, den ridder Andersen – ham får man hurtigt brug for, efter en tur i ”kogebogen”!
Den arme ridder
Kæk stiger arme ridder op af tryg lun mælk rider højt til ske sin skæbne vågen i møde hilser den længselsfuldt svulmende mund med ordene Skære jomfru vid at mit kald langt overstiger tallerkenhorisonten at jeg stammer fra fjerne hårdføre slægter der aks ved aks med strunkne mod ophøjede uberørte måner fordums jomfruer søgte tilflugt hos os for hærgende vellystninge lå i læet med mariehøns på finger mens vi holdt vagt med tilbageholdt dræ men nu er jeg kommet du skønne til denne forheksede verden hvor ukyskhed statsbelønnes hvor de sidste jomfruer belejres af obskøne drager og langsomt tryllebindes af underkøbte skjaldes modebestemte gifte Oh jomfru lad mig bære dine farver med gud for ret og mødom med slægtens styrke i ryggen af higen tørst og spægelse dine øjne som tvillingemåner dine ører så skære som snerlens blomster din mund to løndomsfulde blomsterbredder om uskyldige saligheds understrømme Er det for mig den nu åbner sig jeg kommer herskerinde men vi mig først en dåd udpeg for mig dragen troldene giftblanderne og de træske pager først efter korstog og afsavn tør jeg vende tilbage hædret med skalpe trofæer bedrifter og bryde dit skælvende jomfrusegl endnu er jeg ikke værdig men hvorfor er din mund nu så stor synes du ikke vi bør vente til jeg har befriet dig lov mig i hvert fald gudinde at jeg er den første den sidste den eneste.
Et godmorgen og god sommer med det gamle tidsskrift SKALK, den lille guldgrube i a-5 format for de historisk/arkæologisk interesserede øjne, hvor der jo er lidt mer kød på tankegodset om fortidens levevis og de evt. åndstanker: https://www.skalk.dk/da/tidsskriftet/artikler/
Ingen undtagelse uden regel *** Evigt tabes kun det ejede *** Intet er så godt at det ikke er galt for noget *** Gak til myren og bliv gak *** Øst er øst, og vest er vest, og de to vil ustandseligt mødes. *** Der er kun nyt under månen *** En hånd i hånden er bedre end to i lommen. *** Enhver er sig selv fjernest *** Forandringer skræmmer *** Skomager, smid din læst ad helvede til *** For den sunge er alting usundt *** Kun gjort gerning står til at ændre *** Det er nu eller altid *** De første skulle blive de sidste og de sidste skulle blive de første med hvad med alle os andre? *** Find, og i skal søge *** Stammen falder sjældent langt fra øksen *** Kun de døde vender altid tilbage *** Én gang skal være den sidste
*
Fornylig hørtes endog et skrål om humaniteten, der nærmest syntes at være dumpet ned fra himlen, som flaget; men hvem ka’ igrunden internationalisere den som Benny Andersen? For det er jo igrunden en stur stur glæde helt at forsvinde i disse tankebilleder, at blive sig selv igen, som fx Treram, Ole Bjørn o.a. formåede det, erkende sig som:
Skabssvenskere
Er der noget så dansk som en kartoffel? Kartoflen stammer fra Sydamerika.
Er der noget så dansk som selve Dannebrog? Det faldt fra himlen ned engang i Estland og minder om det Schweiziske flag.
Klinger noget mere ægte dansk end musikken til syngestykket Elverhøj? Komponeret af en tysker med flittig brug af svenske folkemelodier.
Pas på nu bliver det svært: Findes der nogen mere dansk end danskerne? Efterkommere af Danerne en folkestamme i Sverige indvaderede vort land engang i 300-tallet mens de oprindelige danskere Herulerne de ædle og tapre men talmæssigt underlegne Heruler blev fordrevet af de grumme svenske Daner måtte flakke hjemløse om i datidens Europa i flere hundrede år til det omsider lykkedes nogle få tusinde af disse urdanskere at nå op til Sverige og bosætte sig der under den tvivlsomme betegnelse svenskere
I får spørgsmålet endnu en gang og tænk jer grundigt om før I svarer: Findes der nogen mere danske end danskerne?
Det korrekte svar er: Ja! Svenskerne! De er de autentiske og egentlige danskere Som jøderne i ørkenen drages de bestandig mod det forjættede land der flyder med øl og bacon men i syttenhundrede år har været okkuperet Af hvem? Af svenskerne! Af os!
Ikke så sært at Skåne kræver Danmark tilbage ikke så sært at mange af os kryptosvenskere har svært ved at tale ordentligt dansk snupper endelser af sluger konsonanter kløjs i syntaksen så det hele lyder som rødgrød med fløde ikke så sært at vi knap forstår hinanden ikke så sært at den hyppigste glose er »Hva’?« Det er jo slet ikke vores sprog Vi er jo slet ikke os Vi er en hoben skide svenske fremmedarbejdere som har kørt dette yndige land i sænk vi sku’ ta og skrubbe hjem hvor vi kommer fra hjem til Sverige Din sol, din himmel, dine ängder gröna hvor vi endelig kunne vedgå vor sande identitet bekende kulør Vi er gule Vi er blå Hvor vi endelig kunne bamke os selv i fodbold få os selv ned med nakken i Melodi Grand Prix Åh hvor har vi dog trængt til og længtes efter dette omsider at kunne synge Bellmans viser på originalsproget vort retmæssige sprog eller språk som det egentlig hedder endelig får vi eneret på at være de eneste i verden som fejlfrit kan sige Sjutusensjuhundrasjutisju uden at tabe gebisset endelig blir vi befriet fra vores dræbende nationale mindreværdskompleks g får lov til at folde os ud og svinge os mod sky som Nodens frieste svaner endelig kan vi slippe for evigt og altid at høre for den dødsyge jantelov som en skrupskør norsk forfatter har påduttet os
Endelig os selv endelig fri Du gamla de fria endelig hjemme hvor vi hører til endelig har vi en chance for at gøre Halvan til Helan og skåle grandiost med os selv når vi får indført humane tilstande hvad angår alkohol drikkeviserne forefindes allerede nu gælder det bare om at udfylde dem gøre dem troværdige
store tider forestår og If we can make it here we’ll make it ev’rywhere
Og endelig er der jo betydeligt mere plads i Sverige.
- Benny Andersen.
Guderne må vide, hvor så Pia og resten af Tinget har hjemme...
Solen løsnes Diskos-frisbee Kurve over dagen Holder Kosmos i sin form
Morgenen tilhører fuglene De tripper over grønne plæner Fra grålys ind i tynd sol Og tror at døden sover De sejler over vakuumhimlen Og væver med boblende strube og bryst Et net af kalden og skrig
Husene venter Det ligner en god dag Himlen er nøgen Og solen er rund ...
Tænk at kunne flyve lige under denne sommerhimmel ... nedenunder den blå farve og ovenover den grønne, som et
FLYVEBLAD
Jeg saa mennesket flyve som en mannakerne i sit flyveblad.
- - -
Nogens aand er saa mægtig, blæser som et sejl, som et stort flag, - andres som en bittelille snip, der stikker ud af en dør.
Ole Sarvig
Samtalen med Borum all inclusive er selvfølgelig et WAUW-tilbud, jeg ikke vil la' mig gå forbi. Og jo, du har ret, det er med at få åbnet havelågen, kridtet sommerskoene og komme afsted :))
I HAVEN
Vi går i ringe i store skove, møder egne spor...
og tanker løber mod horisonter og strejfer rundt om den runde klode og kommer atter og spotter os, -som hunde løber rundt om et hus. Vi står i haven ved husets kerne, vi vandrer sammen ved søers bredder i dage,nætter. Vi vender atter tilbage.
***
I søvn og vågen i dagens kæde - dér længes vi :
I gåden, tågen, i kønnenes væde - at styrte i ...
ved nabolågen i genmøders glæde, som gør os fri!
Ole Sarvig
Bedste hilsner fra sommerhavens havelåge RoseMarie
Morgen med Dug og Sol over blanke Høje. Landet steg op af Nat med vaade Lemmer, tøver endnu og lytter til Drømmens Stemmer. Rummet er dybt og klart som et elsket Øje.
Træerne bærer Ro i deres store Kroner. Lyset og Løvet blandes saa blidt derinde. Gennem det Dunkle lader Solen rinde gyldne og bløde Stænk som Fugletoner.
Bølgende Lys fra den blege Middagshimmel. Sommerfuglene sitrer i Græssets Flammer; let og vildt bliver alt, hvad Solen rammer. Græshoppens Stemme tindrer tynd og svimmel.
Rummet rejses paa brede Straalepiller dér hvor Solen synker i Vest og gløder. Skyen kaster sit Skær mod Jord og møder Aftenens Blomsterskær og Fugletriller.
Himmel og Jord skal atter sammenvæves. Levende Lys fra Stjærnerne skal trænge gennem det tunge Land, til Skov og Enge let som en Bølge ind i Natten hæves.
Det var da i al fald en mulighed, der ligger sikkert bedre tilbud rundt på nettet, men der er vel grænser for hvor meget man gider rode.
Nu vi er ved det, så måske ham her ville være et interessant skue:
Til en digter
Se her disse blomsterskud som kilder kløvede Omskifter mellem solskin, og den milde regn På en hulvej - over deres fulde sejre Først de glædes når en mægtig stråle på dem faldt.
- Stefan George.
Oversat findes Den døde stad af Stefan George. I ungdomsårene var han Ole Wivels yndlingslæsning, sæt han også blev din - lidt af en himmelstrejfer med sol i øjnene...;)
Jeg undrer om du der har lidt flair for de kristelige fortællinger, nogensinde har læst M. A. Hansens Orm og Tyr - titlen refererer til den gamle fortælling om kampen mellem lindormen og tyren? Hvis ikke, var det måske mulig sommerferielæsning. Det er hvad der betragtes som hans hovedværk, den enorme mængde adversarier han efter feltarbejdet måtte bearbejde og tolke (folkefortællinger m.m.), er det vel også det rette ord. I hvert fald spændende læsning for en sommerfugl som dig.
Apropos ved jeg ikke om du har læst WA's artikel om Inger Christensens arbejdsmetode m.v., som findes i det lille tillæg 'Bøger', ellers gir den adgang til værkstedet, der vel ikke er det værste sted sommerfugle kan tilbringe lidt af deres tid? ;)
Hvor i Kain Alter digtet herunder skulle ha' stået, vides ikke, men både det samt en mængde novelleudkast lever i bedste velgående og læses stadigvæk -
Menneske
1.
Røde Skovjordbær og Fyrrestammer, Stilhed Kun Birkens lyse Højsang, grøn som Lynet, Epistelsusen af en Frøgran, Provst i Skoven. Menigheden saa os to plukke Jordbær, opmærksomme Kreds, fromme Koner i Mossets Kirketøj, mørke kampestene med Stenfjæs grædende af Dyd og Dug, da jeg blandt en Vildskovs vilde Bær fandt det sødeste.
Gudbrandsdal! Som laa dernede brudeafklædt fortroldet af den ryggeløse Sol. Til Vejrs ad Kvægets slyngede Lyngstier gik vi, igennem Flueskyer. Kære, da vi traf din Søster, Højlandssøen, rynked hun sin glatte Pande, og paa Bunden formaned satte Fiskefædre de unge mod min krog. Ve o ve, den ungdom bed dog paa, flammerøde smaa aborrer. Ha, jeg valgte bedre Agn og fik en skøn Forel.
Oppe paa Nuterne hørte vi Søndenvinden: Skal hilse fra Sjælland, jer lave Ø, hvor Strandens Bølger danser ind igennem Rugen. Kære Nord Rondernes Fjelde! Urgraa Taarns frosne Mur bar de undre Himle oppe. De Lærkesmaa tog Bjergene ind i store Øjne. Og stærk som Elskere er raaber Daaren: En Gave til min Brud, Ronderne, en stol til min Dronning!
Den røde, beruste kørte ned ad Aasen. Sol da! raaber Daaren, jeg har hyret dig for hele Døgnet, stands paa Kammen!
Men det skumred og blev Aften paa den første Dag, og vi sad ved Elven, hvor den iler, stor og sort, glider, iler, skrider hvileløst og suser, iler, mørke Torve vandrer, blanke Marker rejser, alting iler - da siger du i Øret paa mig - vi sad paa Stenen under Myggesværmen, som mødtes vore Skyggesjæle over os - Livet er saa kort.
Livet? siger jeg og ser.
Den skal være hellig, hver en Smertens Rynke, hvert et Skrifttegn, som det ridser i dit Ansigt. Maatte jeg dog se dig Rynket, gammel, maatte jeg dog læse i dit Ansigt dette Øjeblik til Ende.
Hører du dem Gale? Hanerne har jeg lejet! Gryet aabner sine Øjne, vækket af mig! Se, han puster i de svage Gløder under Nattens Aske, ham, jeg hyred for vor korte Bryllupsdag, kære, kom.
II.
Strofer! ... som store vandrende Hjorde, Klovene støver, den knagende Hornskov skrider mod en fjern og lysende Græsgang. Strofer! ... af Støvskyen bryder syngende Skarer, Ilden brænder paa Højene, Løvkroner svulmer. Sang! ... som Vildgæs, der letter fra dyne Søer. Brede Vers! ... Fædrenes Marv. Mødrenes Kummer og Haab. Min usungne Sang! Drømt til en Gæst, vi har indbudt. Men jeg kan ikke synge.
Du kan ikke dø. Du nære, du fjerne! Alt maa jeg kende, dit Legemes Skæbne, tyngede, dvælende Skridt, Ynden der tøvende blev. Hvor kan du, nynnende Pige, hvis Smil kan mærkeligt blænde som det skyllende Lys gennem Foraarets Dis, sy den lille Trøje med rolige Hænder, medens dit Lod bliver kastet? Din Mund, som lønligt kruses, Venteblikket, Øjnenes dunkle Drømme som Aakander dybt under Vandet, jeg fatter ingenting, naar Guds nærmeste vender sig hjælpende til den uværdige, uden at ængstes som stærk af Bøn.
Igen maa jeg høre, nær dit Bryst, lytte mig dum. mens I tyst hvisker de fremmede Ord. Tal ogsaa til mig, du rolige Hjerte, som vaager benaadet, bærende dem der er glemt, Mødre som længes i dig. Og let som Lærkevingen, legende svarer det andet. En spæd Kno banker paa Skæbneporten. Velkommen, ukendte du. Lammet staar jeg og venter.
Jeg rører i Ordenes Støv, evneløs. Fri dog, Forjætter, den lænkede Mand med din Tøbrudslatter, strø ham i Ørets Jord Strofens frugtbare Sæd! Eller mød ham på Engen, gaa mod ham ved Jabok, mød mig blot een Gang i døgnlang Kamp og udtøm mit Hjerte. Lad dit vilde Vers Plyndre. Det er paa Tide, vi venter en Gæst, skønt vore Marker hvidner af Sne og Skorpes af Frosten. Verdensmark uden Læ, hvor skal den ventende bo? Tro maa du føde.
Du kan ikke dø. Dødelige unge Kvinde, forklar mig lidt af det mærkelige, blomstrende bærer du alt, hvad der er goldt i mig. Sangen lever i dig, al lønlig Skaben, Barnet ser paa mig i dit Blik, Forvandlingens Ansigt bærer jert Budskab, som lyser. Vær Lys for mig! Tro maa jeg eje, i Tro maa jeg bygge et Land til Gæsten. Kom, lille Gæst, og se! Sang maa jeg synge, og Digt skal stige som spirende Marker. Vers som Foraarets Hyld, bulnende Knopper er sprængt, kom, lille Gæst, og se!
Billeder kommer saa Kaade som spændstige Heste fra Stalden, ført af min kraftige Haand fast i Manke og Lok. Gryningen ser min Muldfjæl spejle dens kyske Farver, Morgenvinden bliver et Vers, strejfer det duggraa Græs, kom, lille Gæst, og se! Tankerne holder Højtid i Dagslysets rummelige Kirke, Brød af den ærlige Rug skær jeg til Visens Omkvæd. Sangen hviler hos Middagens søvnige Duer paa Taget, Tusmørkets Skyer af Myg svirrer i Digtets Fred. Sættes saa Ordenes Skaale paa Bordet, friske at drikke, Mælk fra det nybære Kvæg, Grønjordens hvilende Slægt. Sov saa, lønlige Land, til du vækket af Dæmringens Fugle Bortdrager Taagernes Slør, kom, lille Gæst, og se!
III.
Du maa tro mig, jeg elsker dig, elsker dig, tro det! Tro mer end min Tro, det raadnende Halmvred, jeg knuger i søvnløse Nætter naar jeg er ene.
Jo, den aander endnu, men Kærligheden ligner et Barn, som en Drabsmand betragter. Lam i Kvælerhaanden, mens Karret fyldes staar han forstenet.
Jeg har set det forsumpe, i Taagernes bombede Grusdynger, under mørnede Mure sover Troens forkomne Barn mellem de døde.
Lyse Sjæl! Du maa kende den skyldige, frosthaard, som vil jeg ihjeltræde Barnet, maa jeg føre dig herind i Brudgommens skyede Huse.
Hør det banker! Tro ikke Brystets mørke Afgud, du ofrer en dødelig Ungdom. Synger du nu for Barbaren, som træller, svulmer det onde.
Jætten rusker i Burets krumme Tremmer, troløs i Begæret, uvan af Længsel drager den nedvæltende Engel Kværnen, bundet som Oksen.
Staar du her i Templet, dunkelt, beklumret, ser du ham foran det skimlede Alter hæve sit Øjenpars kolde og blege Stene mod Himlen.
Det er mig, min Tanke, Ypperstepræsten Kajfas, som lægger Blodbyrde paa Slægten. Tolkende Aanden i hellige Love dækker han Drabet.
Hører du det hvisle bag dig - fra Snogen? Judas, Judas, her er en at forraade! Kys den elskede, skynd dig efter Sølvet, Raadets Belønning.
Træd herned i Værkstedet, hvor han smeder, Brodermorderen Kain, den kunstfærdige, Digtersindet, der græd for de lidende som krokodillen.
Dybt under dig ser du flydende Øjne, Afsindets Dyr i Forløsningens Brønde. Synk i Kilden, befri dig i Naturens dyndede Skød.
Jeg har vidst det, stum og bunden af Mørke, frygtelige Jord, af mig er du steget. Jamrende Mennesker, Offer og Bøddel, alt har jeg baaret.
Belsen og Meidanak, Navne du hørte, kendet du stedet? Se, hvor de vrider sig. Her i mit Skjul skal de lide og pines til jeg udryddes.
Harmgud, hvis Askeregn graaner Jorden, fyldende min Mund, blindende mine Øjne, løft din Svøbe, hævn dig, træd paa mit Hoved. Jeg bider din Hæl. - - - Du blæstfaldne Lærke, forstummede Fugl, Hvorfor vil du dog bo i mit frosne Myr, forkomme i Medskyldens Skumring, naadeforladt og med hostende Lunger?
Hvorfor vil du blive her, lille Solfugl? Min Ungdoms Glæde, forlad den synkende Is, før Undergangsssuget begynder. Dommen er faldet. Flyv bort, lyse Hjerte.
Pludselig sang en Fugl i en Tornebusk. Jeg elsker dig, elsker dig, nytændte Haab, det Barn, der omkom paa Skyldens Korstræ, opstod i Smerten, genfødtes i Graaden.
En smule kender jeg til Martin A. Hansen og har selvfølgelig også hørt om Orm og Tyr, men jeg har ikke læst den. Jeg er helt sikker på, at hans forfatterskab er værd at dykke ned i, og digtene vil være det første, jeg vil gå ombord i :))
Her til morgen har jeg været på rejse i Paul la Cours Græske Digte:
Græske Bjerge
Pludselig bagved Havet en fremmed Stjernes Bjerge, Reder lettere end Skum lukkede om Stilhedens Fugle.
Bjerge af Roser, Skygger mere lyse end Havet, Natten nægter at brænde sin Fod paa deres Skrænter.
Salte Decembervaar, finder jeg her igen et Løv for min genskabte Haand, et Straa uden Gift jeg tør smage, min tabte Sandhed igen.
Jeg husker et blindet Land, mit Saar, min Kærlighed. Jeg er fra et Sted, hvor Natten bor i Regnen og Duggen.
Vind og Skumring væver det Land en graalig Kofte. I deres mørke Arme gynger de Dagens Sol.
Paa blødende Vinger flyver vort vaklende Mod i Blæsten. Mos af Veghed og Tungsind tynger vore Drømme.
Dog ved jeg hjemme Strande gule mod Fjordens Lyng. Der hviled et Regnbuehoved tillidsfuldt paa min Skulder.
Det sku' du gøre, han var jo en af vore helt store digtere og lidt af en kulturpersonlighed, bl.a. p.a. sit engagement under krigen - men ellers ku' Ole Wivels Fra krigens Aar til døden muligvis være natlampen til inspiration. En vidunderlig indfaldsvinkel er hans Tanker i en skorsten. Han er bare en af dem jeg holder af at læse.
En tur i de græske bjerge er forøvrigt ingen ilde start på dagen, hvad der minder mig om lange ture på rejsefod under samme sol..;)
P.s.: I WA # 21 Bøger, findes den to-sidet artikel Inger Christensen findes - bask levende, ellers ka' man jo investere i Verden ønsker at se sig selv - digte prosa udkast, sku' man være i tvivl. Det er du dog næppe, men ville måske alligevel nyde at ha' denne tusindsider bassedreng stående på reolen til verifikation.
Ikke just sengelæsning, nejvel, dvs. har man sin næse kær; ja jeg holder mere af de håndterlige bekræftelser på "landskabet der time efter time betragter os", uden dog af den grund at stikke tippen i sky.
mvh & nyd aftensolen på tippen - der i denne tid næsten er som solstrejf fra barndomslandskabet, hvor somre i sol & Tyrol kun hilste på byger af drømme, efter lange dage i paradisiske udsigter. Ja, det er næsten ikke til at fatte, men hviler blikket så på æblesunde små kinder omkring os, da ved man straks at akkurat dette er hvad drømme er gjort af. Jeg er forøvrigt overbevist om at Martin A. Hansen levede som drømme stående på Inger Christensens reoler. Snegl på vejen...tra-la-la...;) Simon
Jo, selvfølgelig har jeg været opmærksom på Verden ønsker at se sig selv. Jeg har hoppende glædet mig til den lige siden december, hvor Som var mit sind lidt græs der blev fortalt udkom som en lille forløber og smagsprøve for de nu tusind sider her et halvt år efter
Litteratursiden skrev dengang i december:"Inger Christensens kunstneriske format og personlige vandmærke i sproget og de poetiske billeder er til stede i hver eneste af teksterne i udvalget af efterladte papirer."
Ved den nuværende udgivelse i denne uge kunne man også helt aktuelt høre: https://www.dr.dk/radio/p1/skoenlitteratur-pa-p1/skoenlitteratur-pa-p1-2018-05-30/#!
Bogen er bestilt, og jeg regner med at ha' den i hænderne på onsdag :))
Oh la la! på Odins dag gæster en længe ventet drøm dit hus på ubestemt tid, og får sin særlige plads ved bordet - lyder jo godt. Ind imellem forstår man såmænd de der ønsker livet i forventningsglæde, men der er nu intet som den indfriede drøm, manifestationen af sommerfugledalens idyl...;)
"De gamle græske myter om poesien er værd at tænke over", skrev Martin A. Hansen i skorstenen om Jørgen Nielsen, og fortsatte, "Da Perseus afhuggede gorgonen Medusas hoved, der forstenede alle, som så på det, sprang hesten Pegasus frem af hendes blod, fremstillet som et dyr, ganske vist et vinget, som en drift. Men poesien har altså et udspring fra de forstenede sandheder. Siden bestiger ynglingen Bellerofontes Pegasus. Ridende på den bekæmper han Kimæren. Poesien kan bekæmpe vildfarelsen, dæmonien. Men på hestens ryg prøver Bellerofontes så at storme himlen. Da nedstyrter guderne ham. Digtningen hører jorden til, den vidner, men den er ikke åbenbaring."
mvh & go' aftning i Saharas spejl - ja man har det lidt sådan, i ønsket en dukkert i havet blå... Simon
P.s.:
This seraph band, each waved his hand: It was a heavenly sight! They stood as signals to the land, Each one a lovely light: This seraph-band, each waved his hand, No voice did they impart - - No voice; but oh! the silence sank Like music on my heart.
Endelig landede den i mine hænder. Bogen, jeg så længe har ventet på, set frem til og glædet mig helt vildt til at kunne holde og bladre i Denne skønne hvide bog med en forside næsten som et vandmærke i grønt. Bogen åbnes, og vandmærket er blåt. Ja en hel ny verden bli'r til i lys, græs og himmel ... og ord. Hendes ord, Inger Christensens ord og verden i Verden ønsker at se sig selv.
Det er den tyste lyd af jordomdrejning og ingen anden svimmelhed og fred end den at glide ind i lysets tegning af tid der vender både op og ned
Bedste hilsner fra lyset i flimrende grønt RoseMarie
Mere fra den verden, der bli'r til i hendes ord og gør en verden til forskel:
Roser og roser
Den hvide strand er hvid på billedet. Vand og himmel overbelyser hinanden. Hvidt skum på hvidt vand på hvide dybder lyser lyset op på hvide skyer hvid luft hvide sole.
De hvide roser er hvide på den hvide strand. De hvide grene og hvide stilke har hvide torne og hvide blade af af hvid akryl. Den hvide glæde er uforstyrret hvid angst.
Den hvide skygge er hvid mod din hvide hud. Du hviler under en hvid parasol. Bange springer jeg ind i billedet. Billedet hvor vi langsomt smelter sammen i et væld af glade farver på billedet.
***
Jeg husker
Jeg husker at Skolen var bygget af blade der klatrede op hver sommer
De blev røde og faldt ned. De lå og lignede hjerter. Vi drillede hinanden.
Inger Christensen - når "verden ønsker at se sig selv" 2018
Med så fine ting af IC i den verden der må ses, her lidt Borges til kaffen, som en after eight og endnu en af de mange, man aldrig blir færdig med:
Patio
Mod aften falmede patioens to eller tre farver. I nat vil månen, den klare cirkel, ikke fylde dens hele rum. Patio, inddæmmet himmel. Patioen er en kanal ad hvilken himlen ledes ind i huset. Klar venter evigheden ved stjernernes korsvej. Herligt at være til i den venlige mørke fra et halvtag, en vinranke og en cisterne.
*
Rosen
Rosen, den uvisnelige rose som jeg ikke besynger, rosen som en tyngde og duft, rosen i den sorte midnatshave, i enhver have enhver aften, rosen som genopstår i den grå aske ved hjælp af alkymiens kunst, persernes og Ariotos rose, rosen som altid er alene, rosen som altid er rosernes rose, den unge platoniske blomst, den brændende og blinde rose som jeg ikke besynger, den uopnåelige rose.
- Borges.
mvh & god aften Simon
P.s.: Kender du Midsommerfesten, den midterste fortælling i Tornebusken af Martin A. Hansen?
I denne smukke bog hvor Yggdrasil synes at præge forsiden - mit er et indbunden værk - tilegnet hans egen Vera, lader han Nis Petersen starte alt:
Et er vist: at kampen (ej behøves kalde)
venter på os alle, - rækker os sin krone; - kronen er ej af torne; - tornene skal blomstre; søde, bitre blomster; - blomsterne skal visne; - bladene skal falde; - blomster er det første! frugter er det største; - frugter elsker kampen; - kampen gi'r os torne; - tornene skal blomstre; søde, bitre blomster.
Jo, du har ret ... jeg har lige i øjeblikket IC blafrende i og omkring mig på sommerfuglevinger. Jeg føler mig så velkommen og godt tilpas ved hendes vinger af ord omkring mig, og i dag fugte jeg trygt med på en
Botanisk rejse
Der findes en indvendig himmel i solens og solsikkens frø
en himmel så lillebitte sort som hvis solen var øjets pupil
Der findes en mælkehvid himmel en soldis i kærlighedsfrugten
en himmel som den jeg i søvne ser lyse med døvnældens lys
Betragt kun melonhimlens kuppel dens strømmende grønlige skylag
granatæblets solnedgangspurpur de susende stjerner i kødet
Mød mig i det frynsede indre af tjørnens støvdragerhimmel
den mindste lille lidelses punkt hvori vi til sidst forsvinder
Der findes en indvendig himmel inde i lungernes tusmørke
men når jorden står stille en dag og skyggen bliver inde i kroppen -
Åh menneskebarn under stenhimlen hvad tager du med dig i graven
små malede dukker af træ som kysser dig morgen og aften
Pludselig ser vi det hele. God er en pludselig Død. Pludselig ser vi, hvad halsløs, tankeløs Ungdom betød. Kort var din hastige Vej fra Kroppen og Tanken til Ord. Kortere endnu din Vej fra Liv til den støvede Jord.
Ordene kom fra det Indre, ingen af os kan forstaa. Ingen Besindigheds Vægte bærer dit Prosadigt paa. Det, som du dagde, var Sandhed samme Sekund, det blev til; ikke et tænksomt: jeg tænker; kun et halsløst: jeg vil.
Her skal vi andre nu vandre gennem et Ælte af Kunst, blive en kedelig Gældspost uden Mæcenernes Gunst, blive en Støvhob af Gloser skrevet af Tvang og af Pligt, medens du hviler, skudt ned, skudt ned, dit Livs ubesindigste Digt.
Gustav Munch-Petersen
***
Græsset er underligt højt for mig, som ligger med Næsen mod Jord. Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan, vokser min Verden sig stor.
Under de grønlige Spidsbueporte standser jeg. Her vil jeg staa. Tør ej gaa vild i det lysende Mørke! Tør ej gaa vild mellem Straa!
Inde i Straaenes dæmrende Haller er der en Stemme, som vaagner og kalder et stigende: kommer du nu, kommer du, kommer du, kommer du nu, du nu.
Og som Svar toner en klar underbar, drengeklar Stemme i mig: Endnu ej, nej! Endnu ej, nej! Men naar v mit Vanvid er omme, naar mine Drømme om Storhed er omme, da vil jeg komme, da vil jeg komme, da er jeg lille og lykkelig nok.
Ja, det er godt med milepæle i sindet til orientering i landskabet. Der findes virkelig forfattere hvis fortællinger man vil bære med sig livet igennem, hvilket gør det interessant at undersøge disses historie, og pludselig befinder man sig mellem opdagelsesrejsende, gamle filosoffer og sprudlende historiske personligheder. Günter Grass inviterede bl.a. Bernard Shaw til en af sine bemærkelsesværdige middage, hvor ’fortællingens fyrtårn’ dér angiveligt skal ha’ indviet ham i sine allerdybeste hemmeligheder – Günter Grass’ søster udbrød altid, når han til hendes nysgerrighed udpenslede hvad der så fortaltes under disse middage, ”arh, det er jo bare noget du finder på!…”.
Jeg selv havde fx gerne inviteret en Herman Melville til middag – læser pt. Typee – men da det meste af verden nu betragter ham med den nysgerrighed han tidligere ville ha’ værdsat, ville han alligevel ikke have haft tid. Men jeg tør vædde en halv gris på, at han er en af dem der med interesse har tittet fra reolen ned på arbejdsbordet med det skæve tårn, hvorfra Inger Christensen overskuede universale alfabeter o.a. du igen vandrer i. Du har dér fået et helt verdenskort, søkort eller en kortlægning til indvandring, så det er da forståeligt du kridter skoene og soler dig i hendes blikfang…;)
Det er ikke kun IC, jeg i øjeblikket følger og ledes af. Benny Andersen kigger jeg også i øjnene, nu hvor han for kort tid siden ønskede at afholde sin sidste offentlige koncert.
Som dvale er moder til al dynamik som lytten er livsvigtig for musik, er drømmen din livsbanes ledetråd. Hver drøm danner grobund for vågen dåd.
Dit opladte sind, din opmærksomhed gror frem af underbevidsthedens bed. At drømme er aldrig virkelighedsflugt, men tværtimod saften der fylder din frugt.
Og ganske vist er du den eneste ene tilskuer til dit drømmespilsscene, men samtidig medspiller og sufflør, din egen dramatiker og instruktør.
Uden din undren, din drøm, din vision var livet tomt for kommunikation. Uden talent for at falde i staver var du en gavesæk uden gaver.
PS: Snart er det solhverv, julen er nær og drøm og dag får hinanden kær. Vi danser om træet med julestjernen til hjerterne løber om hjerner med hjernen!
***
GRÆSSET STÅR HØJT
Et eller andet er ikke som det plejer at være uden at tage bogstaver på går jeg ud solen er på vej gennem brevsprækken græsset står allerede højt på himlen en smuk lille gravsten standser op et øjeblik pudser sine briller før den flyver videre naboens solskoldede ben stikker op af skraldebøtten som sædvanlig han er fanatisk med genbrug ude på vejen sidder min elskede med det døde barn i armene nynnende en vuggesang og skønt jeg står i vand til livet bliver jeg voldsomt tørstig og begynder at græde ganske meget først da vandet når mig op til halsen føler jeg mig rolig alt er jo som det plejer hvorfor være så tørstig men jeg kaster inden jeg går ind igen endnu et blik mod himlen hvor græsset nu står meget højere jeg burde se at få slået det snart og dog hvis det skal blive ved på denne måde så lad det bare vokse og vokse og vokse!
Eller under parasollen, sku' man vel sige, men hvor dejligt med et frisk pust fra vinden mens moder sol tar sig en middagslur.
Jeg var ikke klar over at Benny Andersen nu har trukket sig tilbage, sådan en ung mand, hvad er nu det for noget pjat? Det er jo også et fandens mas, den slags, sådan at styrte land og rige rundt med Svante, og for at det så ikke skal være løgn, sniger skattefar sig gratis ind og kræver sit. Ak ja. Så det var da en trist men fuldt forståelig nyhed.
Næh, jeg er udmærket klar over Inger Christensen ikke hænger på væggen, hvad hun bestemt heller ikke ville ha' brudt sig om, hun var skam et menneske med en vis bakkekontakt. Jeg har ind imellem luret lidt på nutidens yngre poeter, men min uvidenhed på området er som en mur. Det er da også ældre og mere bekendte poeter der hovedsagelig har listet sig ind i Mellemrummet, lidt som jeg har det med musik, jeg er nærmest blank som en nyfødt, når det gælder mere moderne musik, og får en ubehagelig rislen nedad ryggen ved tanken om, at jeg en dag sidder og dirigerer Wagner i en lænestol på et plejehjem, omgivet af robotter der danser breakdance. Sikke tankeudsigter, fyd i grisen!
Lidt fra drømmehulens indervæg, hvor sikkert også Dylan Thomas og Seamus Heaney m.f. spinder som kattetunger:
At the middle of life
The earth hangs down to the lake, full of yellow pears and wild roses. Lovely swans, drunk with kisses you dip your heads into the holy, sobering waters. But when winter comes, where will I find the flowers, the sunshine, the shadows of the earth? The walls stand speechless and cold, the weathervanes rattle in the wind.
- Friedrich Hölderlin
mvh Simon
Ups! Sku' du savne lidt til natbordet, var Rejsen til morgenlandet af Herman Hesse måske noget - digtenes oversættelse tog Th. Bjørnvig sig af.
På rejsefod fyger tankerne og huller sig i landskabet, vidderne gir frit slag i bolledejen, særligt gibber det på højderygge efter vandring i dale. I barndommen rejste vi somre rundt i Østrig med pigstokke, der nu står med de flotte stokkemærker i gulvvasen og ser entrédøren gå op og i. Jens Christian Hostrup må have haft et væld af fine travestave gående, stokken er en ældgammel og særlig ting, men han var bevandret i landskaber ukendt for os og oplevede ikke århundredeskiftet, nu er kun hans tanker og længsler os velkendte – parallelt med computerbens lukkede bycirkler. Hans digte er tænksomt fine, spjæt af krop, ånd og en dråbe evighed, der selvfølgelig får det til at gibbe i rødderne, vidt forskellig fra Knagsteds gåen mave og sandsynligvis Gåssemand Wieds egen, tag bare et tit på stroferne smukke:
Fodrejsen
Man må rejse til fods for at sprænge med hast alle lænker, der binde til hjemmet os fast; man som fuglen i luften må tumle sig fri for at glemme det daglige livs vrøvleri. For at blive kulturen og moderne kvit og de huslige glæder og venners visit for at løse sin ånd fra de strammende bånd ta’r man ranslen i på nakken og staven i hånd.
Man må rejse til fods for at døje lidt ondt, for at leve et liv i det korte sekund, for fra morgen til aften at trave sig træt, for at tørste, for at sulte og spise sig mæt. For at sige det skønne goddag og farvel og bestandig med håbet slå mindet ihjel, for at røre sin ånd uden hæmmende bånd ta’r man ranslen på nakken og staven i hånd.
Thi den evige higen, som aldrig får fred, det er fodrejsens dybeste hemmelighed. Ikkun fremad og fremad og aldrig forknyt! Har til målet man nået, sætter straks man et nyt. Om da også man fængsles et enkelt minut, om man bli’r undervejs i en dejlighed skudt, må man rive sin ånd fra de standsende bånd og ta’ ranslen på nakken og staven i hånd.
- Jens Hostrup.
Det er rigtig gå-tur-vejr, under pavestolte træer svajende i vinden blæses man helt igennem, siden orker man ikke lede efter støvleknægten og bukker sammen på trappen mens støvlerne løsnes. Det var sikkert en sådan tid Jens Hostrups morlille kom ham i møde med futter varmet på kaminen, han har været skrupsulten og bagefter nappet sig en middagslur, inden arbejdet med papiret, nu til vores begejstring. Han var samtidig med Kierkegaard og har helt sikkert læst den i etiske landskaber så berejste eremit, der også i samtiden stjal opmærksomheden.
Jeg har fulgtes lidt sammen med Vagn Lundbye gennem Mytologisk rejse i et grønlandsk landskab. Her får du en lille bid, som næsten kunne ha' inspireret IC til sin dal af sommerfugle :))
"Jeg tænkte ingenting, vandet skinnede som sølv, lommen tav, rypekyllingerne flagrede få meter i vejret og tumlede derpå som ramt af lyn ned mellem stenene igen, i vandkanten ringlede de tibetanske ispiber en tidløs strofe om tingenes skjulte væsen, og måske var jeg slet ikke vågnet, men lå stadig oppe mellem alle de andre forsteninger på bakken. Det sker, at sommerfugle forløses midt om vinteren. I selv den stærkeste kulde revner puppen, og fuglen begynder at folde vingerne ud. Lidt efter flyver den, men i det lufthav, den nu flyver i, og det landskab den i et øjeblik svæver over, er ikke en fortsættelse af verden og drømmen inde i puppen. Virkeligheden er hørt op, og hvad sommerfuglen er kommet til findes ikke. Hverken død eller levende slå den endnu få gange med de smukke vinger. Men der er drømme overalt. Også i det sovende landskab, som ikke findes. Drømme om sommerfugle, som drømmer om drømmende landskaber, hvor blomsterne blomstrer, duggen falder, og sommerfuglene vågner af drømmen."
Lidt mere om vandring her i dagens første timer :)) Fra Vandringens gåde af Alexander Carnea Ljungstrøm
"Man fornemmer et tikkende gys midt i solen. Trukket ind i vindens langsomme bevægelser og øjeblikkets åndedrag. Den bare jord og de flyvende sten. Indimellem faldende stjerner og en vibrerende sårbarhed. Var dette ikke mennesket? Luften, lyset, stemmen og mørket synes at komme samme sted fra, måske tankens alkymi, en kvintessens. Vi vidste at det femte element udover at være en dårlig amerikansk film også tilhørte en væsensegenskab hinsides de fire elementer ild, jord, vand og luft. Måske jordens egentlige magi, tankens ophav, den bittersøde intethed, Guds åndedrag, en uendelig rytme, et lufttomt rum i hvirvelvinden eller et gennemtrængende hvidt lys, det nogle kaldte kærlighed. Det som sufi-digterne kalder længsel. Længslens kraft giver os vinger i faldet. Ørkenes oase er et spejl der splintrer. En sø der viser vej, siger de. Ikke lys men stemmer. Musikken kunne være livets femte element, hvis toner får en mægtig klang i ørkenen."
Ser meningen; der er fin overensstemmelse mellem de to - fremragende fortællere. Apropos skabede hoveders gode fortællinger, så er Søren U. Thomsens En dans på gloser nærmest en hel lille skabelsesberetning, med en langhåret morsom historie om vejen mellem to skoler bagerst, hvis det ku' ha' interesse.
Læser du Weekend Avisen? Uanset er her lidt Ole Wivel, digteren dansk som nogen, som der besynderligt nok ikke er meget af her mellem dit og dat, sagt med tryk på det danske, idet nogen på WA nys tyggede drøv på en gammel kamel om hans helt tidlige digte som et udtryk for skabsnazisme. Samme påstand udsattes såmænd også Morten Nielsen for, dog næppe af nogen i samtiden og ret ind i hans åbne ansigt - også dengang var landsmænd nødt til selv at undersøge meningsindholdet i nazismens grundtanker for sandhedsværdi, en tid hvor det at gennemskue avisernes informationer for realitet var lige så svært som nu, ikke mindst en tid hvor man fra en helt anden synsvinkel kunne se nazister alle vegne, men ikke helt omkostningsfrit kaldte landsmænd for nazister, medmindre altså, man var dødsikker i sin sag…
Todesurteil vollstreckt
En vintermorgen . stive træer stritter med haarde grene mod en lukket himmel, og det er koldt. Men det er ligegyldigt om det er koldt og morgenstille. Husker du noget nu? En sommerferiedag for længe siden med en dreng som lo og flimmeret af varme over asfalt. –
Det gaar og kommer . intet har betydning: de store ord, det stille ord. I morgen gaar ormene på vandring i dit haar. Alting er løgn mod dette ene: dømt. Forlængst er al erindring sivet ud, og det, som huskes, hører kroppen til: en pæl, den haarde mark og jordens hul.
Hvor længe mon det varer? Tænker man, naar skuddet brager, paa en barnehaand og siger man et navn paa den man elsker? Aa, hold din kæft: med pælen mod sin ryg og dødens latterlige serviet om halsen, og mod riffelløb som glor er det for sent at flygte fra sig selv.
Og naar du skrev igaar at ingenting fortrydes, selv naar kuglen ligger klar, saa er det maaske sandt og maaske løgn. For langt dér borte gaar en mælkemand som fløjter mens han fryser – og ved Gud, du solgte gerne glorien som helt for livet, løst af dette mareridt.
Men det er dumt at tro det er en drøm naar man vaagen som et dyr er paa spring. Om ti minutter løber der lidt blod ud af din mund, imens en mor staar op og varmer vællingen til dine børn. Og andre lever selvom du er død naar solen farver vinterhimlen rød..
*
Hvad vokser I op til –
Hvad vokser I op til, smaa lukkede spirer, kastet som menneskefrø paa ufreds mark hvor mange bereder sig ældede paa at dø?
Venter et foraar paa jeres komme bag vinterens horisont, luende rød med døde skygger: apokalypsens front?
Vokser I op som bregnevækster, skjult i et hjørne mod nord, tapre, vant til at trives i mærke i havens sureste jord?
Eller forgaar I som vilde sukke stødt af vredens mund? Blev I af vore afmægtige hænder kastet paa klippegrund?
*
Opbrud
Hvorfor er efteraaret opbrudstimen naar æbler hænger paa det klare træ som fjerne kloder højt i rummets kulde? Naar himlens dybder svimlende begærer at tyngdeloven sættes ud af kraft saa vi maa falde, falde i dens tomhed.
Saftmodig gaar vi med en bogtung mappe i gaders blæst og parkers falske fred hvor ænder, børn og barnepiger snadrer. Og pibens søde røg staar som en aande et øjeblik, saa blander den sig dorsk med træers løv og regnskyer paa himlen.
Hvem der nu sindigt satte mappen fra sig og lod som ingenting, men gik og tog sin chance hos de farende paa vejen? Og kom ved aften til en ukendt ny hvor alt var nyt og øllet smagte saligt af Vesterhav og vilde humlehegn.
Men fik vi lært at lade drømme fare som farlig spildedamp fra hjernens kedel. Og mens en maage tumler sig fra oven gaar vi med kager hjem til vores kone som undres over højst uventet ømhed og vejrer rivalinden i vort haar.
*
En glød af stilhed
Nogle af os laa under klittens væg i aftenkøligheden, nogle af os løb nøgne paa det haarde sand hvor skaller splintredes af vore fødder, nogle drev paa bølgerne med skrig som store fugle.
Og vore hænder kaldte – de fik svar hvor bryster smaa og kolde spændte under haandfladen og hvor fødder løftedes og vandet stod klingende om vore skuldre. Haar flød tungt paa bølger som drømme.
Luften var skarp af salt og marehalm, græshopper sang og vore halse straktes hvide under himlen der faldt som flammeregn paa vore øjne. Men alt dette brændte sommeren langsomt til aske. Og der blev kun en glød tilbage af stilhed, dybere end vore raab.
*
Til mor
Graadens tidevand er gaaet over dit ansigt, har vasket det strengt, hvidt og vidende som en havbund.
Men ingen var mild som du – vi gik ind og ud, kom og gik i dine drømme som regnbyger, og du var kornets sol og skygge som tog imod.
Højt sad du over os – og himlens graa lys faldt paa dit ansigts spidsbuede gotiske oval. Vi legede for dine fødder i stuens skumring.
Og vi køb ud af dine hænder senere, som sand, som drømme eller smerte ikke til at huske. Men alle veje kom fra dig.
- Ole Wivel.
To see a world in a grain of sand And a heaven in a wild flower, Hold infinity in the palm of your hand And eternity in an hour.
- William Shakespeare.
En anden der oplevede Europa smuldre, men flåedes midt i en historie af bizarre fantasier om ære:
På grænsen
Urals rand, skoven strejfes af sølv, floden døser på sandet, højt tegner glenten sit rids – dog mindre højt end jægermaskinen, som vævert binder dødsloops sløjfer på kanten af en hvid skys gyldne frynser, og glimtvis helt ude på randen af en jordisk afgrund, dybere end stjernedybet.
Her ender Europa . grænsen for en verden, hvor Atlanten blot er en indsø, og Atlantis en reminiscens. Klokken syv er den otte om aftenen i den anden ende af dette større Europa – i Frisco, San Fransisco, på grænsen til den forestående endnu større krig, Frisco, hvor I.W.W.ı lever. Hvilke øjne betragter derovre oceanet, Vendt mod Asien? Med øjne som mine, tungsindige af at lodde dette håndgribelige intet – kontinenternes begyndelse og afslutning ved et andet ansigts tavshed.
Steppen begynder med viddernes uskyld, Viddernes renhed, frugtbarhed, deres uendelighed og den sky jords tilbud om kontakt til skyerne. Sfærernes frie tiltrækning, rummet, rødbrune føls galop mod kildernes kilde.
Den besejrede sæd visner,’ klitterne skyder op af sandet, en skarlagen sol fortærer den grumt. Åhhh tørst, evighed, brand, benrad, forfængeligheders forfængelighed!
Den kirgisiske kameldriver har kappet sangen af – ubevægelig galskab, som svedent lyner af sand, luftspejling – hvornår kommer stjernerne, eksisterer de overhovedet? Kommer der igen en eneste skånsom aften, en enkelt nats kølige pust, den ufattelige velsignelse, spejlblankt vand til kameldrivernes svælg, til hudens ru tunge, til kamelens torterede mule?
Stilheden opsuger igen rummet. Urdyndet er fyldt med koraler, solen planter sine skræmmende røde bylder, derfra har vi set et underligt purpurrødt dyr strække ud, drevet frem af jordens lidelse. Dets enorme flanker spærrer horisonten rundt.
(Og jorden lider som bekendt mere end helvede, helvede var aldrig andet end luftspejlinger, skabt i feber af jordens børn) Når jægeren fra Uzbekistan fanger ulven levende, binder han den som hævn for fårene, nynnende flår han den blidt, mens han med omhu skåner arterierne – flår den og driver den så tværs over steppen, en omhyggeligt flået ulv kan løbe omkring ret længe i ørkenen, badet i blod, løbe, løbe mod Kara-Koums forjættende, rislende bæk, Mælkevejen, hvor den ufattelige tørst slukkes.
Luftspejlingen forstærker sit billede, et forkvaklet udkast, henover lava, der endnu ryger af kaos, hyrdeøjne indeslutter for altid dette billede i sagnet, det sagn, som jeg opkaster på grænsen til Asien, på grænsen til Europa, jeg, et menneske flænset itu af Eurasien.
- Victor Serge.
Tilbage til nuet og dig der samler på samlede digte - hø hø. Sikke nogle bassedrenge du dér har kær, og sikke muskler, ja reoler. Ikke just sådan én man mellem drøm og virkelighed ska' tabe på tippen, ufda! Hans glosedans er nu ellers en fin balancekunst, udover den sjove langhårede, bagerst. Sjovt er det jo at genkende lidt her og dér. God fornøjelse, nat nat...;)
mvh Simon P.s.: Apropos herlige læsninger og forfattere, genlæste jeg nylig Robert Pirsigs Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel - som hvis du ikke kender den, nok vil ku' holde dig vågen til de små pips synger deres morgensange.
Jo, der står flere af de samlede i reolen hos mig. Mange af dem har igennem årene været billigt til salg ved Det store bogudsalg, og ellers er de købt brugt til 1/4 eller 1/3 af vejledende pris hos en boghandel. Men jeg er helt enig, der er skadesrisiko ved sengelæsning, og en ulykkesforsikring er en fornuftig forudsætning ... :))
Nu du foreslår et essay af Søren Ulrik Thomsen, så vil jeg til gengæld foreslå en pragtfuld samtale med samme:
"Min første gæst har øjne og så har han ord – og ikke mindst en sjæl, der gør, at han kan udtrykke sig, så livet, hverdagen, byen, et øjeblik og et tilfældigt møde står klarere, dybere, mørkere eller lysere for os. Han skriver essays, artikler, korte stykker og fremfor alt digte. Jeg er glad i hjertet over at kunne sige godmorgen til Søren Ulrik Thomsen."
Vedr. de samlede digte i mustensudgaven, så kræver det selvfølgelig - i henhold til det højnede trusselsniveau for tippens fortsatte buede skønhed og sundhed i øvrigt, dersom en sådan gives - at tippens ejer nyder læsningen i siddende eller stående tilstand. Det behøver ikke siges, det er selve digtenes evt. kvalitet der har førsteprioritet. Men så alligevel, når man nu står dér med det smukke exemplar af førsteudgaven i hænderne og henrykkes i en sådan tilstand at man i pludselig frygt og bæven blir æstetiker, hvilket skyldes alt fra tegningers smukke farver til værkets indhold, form og textur, sågar exlibris med det velkendte navn og de venlige ord fra forfatter til ven, ja, da kan det jo ske at man ligefrem må lægge sig for at nyde værket i sin fulde udstrækning - og så har vi balladen ...
Lidt pjat må der jo til, selv om der bestemt er alvor i snakken, og sådan har mange udover jeg det jo med fx. lp'ens lydbillede og det smukke cover. Tænk blot på de mange tidlige fantasifulde albums med Joni Michell, Beatles, John Lennon, Mothers of Invention osv.osv. hvis berusende skønhed helt ødelagdes af cd-industriens skadestuekliniske lydbilleder og et cover du nu skal bruge lup for at læse? Det var da virkelig en sørgelig afvikling af kvalitet og skønhed, måske særlig synd for de der blindt afhændede både pladespiller og lp'er for cd-industriens skyld, og nu må bade i synthetisk lyd og forøge deres el-regning betragtelig for overhovedet at ku' læse en bog. Dette var skam ingen udvikling, det er en afvikling af kvalitet, både på lyd- og textsiden.
Nå, det var vist dagens brok, fra mig der savner regnens musik i træers blade og gerne vender mine egne, men som forøvrigt synes godt om dén Hr. Thomsens billedemusik...;)
Åh ja, de enkelte digtsamlinger holder jeg selv mest af, og lige netop med de begrundelser, du beskriver. Men også en anden ting er betydningsfuld for mig, og det er indbindingen af selve bogen. For de allerfleste enkelte digtsamlinger er hæftede udgivelser eller i hvert fald udgivelser med blød indbinding. Det er noget jeg holder meget af, fordi bogen i hånden nærmest bli'r levende med spor af læsning. Jeg elsker simpelthen bøger, der bærer præg af at ha' været flittigt i hænder, brugt og læst mange gange ... :))
Auster har jeg faktisk aldrig læst. Hustruens forfatterskab har jeg snuset lidt til, men du har nu givet mig en nysgerrighed for Auster, så efterfølgende gik jeg lidt på opdagelse. Bogen, du nævner, tror jeg vil kunne fange mig, det samme tror jeg om hans vinternoter.
En spændende tænker, Paul Auster, hos hvem man som hos så mange andre gode fortællere får fornemmelsen af personlige perspektiver, hvormed man lærer ham lidt at kende, og jeg ved egentlig ikke af, at det skulle kræve andet end tankestof at lære et andet menneske at kende. I Opfindelsen af ensomhed tumler man uværgelig ind i genkendelighed, som det at stå ved gravens rand med ambivalens velnok berører mennesker flest, idet man trods fysisk nærhed kan være hinandens modpoler, men at pludselig ophævede barrierer for bestandig tillader en forståelse for det menneske, man nu kan leve med. En sær fornemmelse er det. at læse breve og vandre i forlængst forladte templer, men dér opleve et menneske man aldrig har kendt. Det er problematisk at begrave sine forældre, forudsat man altså havde sådanne, og der er mange fine overvejelser i hans lille bog, bl.a. over sig selv som farmand, hvad der velnok kan få mennesker flest til at erstatte sten i broer til fortiden, men ikke altid og for enhver pris. Man er forskellig fra hinanden på mange måder, men må opdage det og kunne leve med det. Det er forøvrigt ikke så meget jeg har læst af ham, enkelte pluk i noget der velsagtens er et udvalg mellem noget jeg muligvis ville finde interessant, det indebærer en masse overset. Jeg tror han har skrevet mange vidunderlige ting, og er i den grad en digter - forresten et sjovt udtryk, her mellem omkringkørende kasser af højtråbende drømme om fremtiden, livsbekræftende små epos..;)
Nå, solen er træt og der dufter af mad, min mave rumler og jeg har en drøm om en kold øl. Men inden, kender jeg godt fornemmelsen du beskriver af hæftede bøger, og havde længe en fornemmelse af privatindbundne, som jeg af forskellige grunde har en del af, som 'lukkede rum i egen ophøjethed'. Bøger med fast ryg idag, er ikke af samme kvalitet som den bogbinderen skaber, og engang værdsatte man jo sine bøger som fortællinger der skulle passes godt på, ved netop at indbinde dem i smukke udgaver m.m. Der er jo også stor forskel på et brugsbibliotek og klenodier på udstilling, som gamle privatbiblioteker mange steder engang kunne være - og som har kostet en herregård hos bogbinderen; og tænk bare på hvad bogbinderen så fik mulighed for at snage i, ja havde liggende. Helt sikkert et spørgsmål om tillid, og tillid har jo altid kostet det røde i øjnene.
Lidt fra 70'erne, hvor nogle timer i skolen faktisk lød lidt som et prøvebillede, og man ind imellem vågnede på vej hjem, småsnakkende med skolekammerater, hvorimod ham her, synes at ha' været årvågen fra han sad på livmodervæggen, jeg tænker her på Hvidovres Iggi pop:
Prøvebillede
Jeg hilser den nye, blanke elektriskblå poesi ved at åbne øjnene og udstøde et: "Mao-Zenevera-sesio!" Med den ene hånd forsigtigt om dit hjerte og den anden hånd fast om månen svæver jeg her over byens indtrængende lys og sanser med alle sanser klart radiobølgernes blå, røde summen gennem luften fra hjerte til hjerte fra hjerte til hjerne i krydsforbindelATser mellem alle mellem alle sanser alle sanser det åbner øjnene og udstøder nye ord-ord og nu summer det hele i klartonende A - blåt som T.V.s prøvebillede.
- Michael Strunge.
Uden at miste
Langsomt fylder månen sig og glider lydløst frem mit æg drejer blødt om sig selv mens rummet kalkes hvidt og jeg ser lyset skildrer verden uden at miste et eneste ord.
Dejlige månedigte af Strunge og Tafdrup ... og særligt i disse nætter, hvor himlen er klar og månen viser sig nat efter nat.
Hvem kommer morgengryet til er digte skrevet af Lone Munksgaard Nielsen, og her er månen også på spil :))
Hun springer ud fra himlen og lægger horisonten fra sig som et tæppe solen kan gå ned på.
***
Når månen tror at ingen ser den sniger den sig ned til floden.
Lyset lægger den på overfladen som et tyndt lag kviksølv og tvinger vandet ind i en ny bevægelse.
Før parrene kan nå at fravriste månen deres kærlighed trækker den sig tilbage til himlen og floden bliver sig selv igen.
***
En sjælden gang længes floden så stærkt efter sin hjemegn at den prøver at vende strømmen.
Kun nogle få bølger gør modstand og vil blive hvor de er.
Når floden længes så voldsomt prøver selv vinden at vende den om.
***
Jorden og mørket husker alt men mørket hjælper med at skjule.
Ved nymåne er mørket så tykt at de skærer det ud i blokke som tørv til at lægge på tagene.
Og uden for byen bygger de en hule af det tætteste mørke hvor elskende kan gemme sig for fuldmånen.
De smuler af mørke der bliver tilbage når de har bygget spiser de af hinandens hænder.
Ja, og så er der selvfølgelig også det Højholte månedigt:
Månen forklaret
Haven vånder sig derude i sen sne. For et sidste træt blik sortner vejens spor, nattefrost jager som en gigt i tyndskindede birke og plaget hælder asken, skør i grenværket. Jeg har slukket alt lys, fra rum til rum går jeg og ser månen falde ind på gulvene og fråde i køkkenvasken. Kun ét lys er tændt, det pulserende røde i den gamle Luxman-forstærker: Huset dundrer: Hendrix i højt gear.
Ja, ikke spor svært at se Højholt for sig, sidde på halvmånen og vippe med benene med sol & Hendrix i øjnene - den savnede troubadour med den næsten ligegyldige men viljefaste finger...;)
Rart er det i de køligere aftener, under kronen med lyset fra oven.
Lyden af vandet nærmer sig, men en nisse har længe jublet i min, når jeg så Malinovskis sorte maver under kronens suk med kaffen på hæld, man næsten mærker træets tørst, selv agurkerne hænger med hovederne og minder nu mere om franske kartofler. Snart vil Thors hammer dundre så jorden skælver, træerne strække armene over den forunderlige lyd af vandets piblen, mens hvide streger skærer i himlen så bevingede holder vejret og deres unger trykker sig, men uglen vil parat skutte sig og slå ned på skovbundens flygtende, derefter hurtigt glide tilbage i sin hule. Man skulle være ugle, alene dens årvågne blik på verden under sig når den strækker de lange vinger ud for at se lidt på sagen. Pc-børns øjne minder egentlig lidt om uglens, med tiden vil evolutionen dog give dem et mere rektangulært præg, men stadig stirrende, som den beundrende VU’er der æder sit idol, eller korsedderkoppen foran sit husalter under fodboldkampen. At være ugle, er friheden til at nyde ethvert indfald med stoisk ro og lukke dagens uro ude – et liv så væsensforskellig fra det på pinden, tomt stirrende på Poul Thomsen der fodrer altid sultne Balder med godbidder, mens vovses øjne ligner kiks der misundeligt stirrer på uglens vinger…. Den flyvske tanke er vidt forskellig fra tanken om at flyve, der altid har lukket drømme ind i øjne. Alene elegancen ved frit at svæve på luftstrømme henover trætoppe og søer, slå sig ned hvor og når som helst trætheden indfinder sig, er en drøm med perspektiver. Men tanken er flyvsk som en undervisningsmedisters! Evolutionen vil hurtigere sørge for rektangulære øjne end for fjervækst, desværre for de stakkels skolebørn, der nu allerede fra nulte klasse, vil drømme om flugten fra medisterens frygteligt stirrende blik.
Det skal blive godt med regn i ansigtet, og lyden når den roligt falder på træers blade, mens blikket vandrer rundt på himlen:
. Skyernes skole
Jeg iagttar skyerne deres blændende rande og sorte maver med springende skybrud hvor sækkene brister. Hvad driver dem over stok og sten? En lille sky skjuler pludselig et stort bjerg en stor forsvinder som en lille prik i horisonten. Hvad får dampene til at stige? Regnen til at falde? Vandbærere! Er jeres veje uransagelige? Lader I ikke altid hånt om bjergbondens håb og bønner? Elevatorer! Favoriserer I ikke de øverste etager og deres statistik? Jeg taler ikke om politik jeg taler om katastrofer: i dag længes frøet fordi det tørster i morgen drukner det! Stumme skyer får svæveflyets barduner og skyskraberens TV- antenner til at synge andre er svangre med sorte brag og hvide klinger og slår jorden med stumhed. Jeg iagttar skyerne for at forstå verden. Om vinteren en blytung dyne over landet om sommeren materiale til termikkernes tårne. Jeg læser om tryk temperaturer og luftstrømme jeg fotograferer skyerne: hvaler svampe lamper bjerge. Til højre en mørk mur af vandmasser til venstre en enlig aftensky over ørkenen – hvad er meningen? En lille rød fjer river sig løs af en vild dans med usynlige vinde og svulmer majestætisk ind i intet. Var dens rasende rytme flugt eller oprør? Dens sjældne farve varsel eller minde?
Jeg iagttar skyerne. Den eneste kilde til kundskab om kræfter er studiet af former og formernes bevægelser.
Åh ja, la os bare ta en vals omkring ugletræet, det vil de kun synes er hygsomt..;)
Her et prosadigt til Franz Liszt fra digteren, der, still going strong i så mange vandreres tankerødder med et lille suk, får selv klokkeblomsten til ærbødigt at neje – samme suk høres skam fra en kælder i Bergen, hvor en velklædt poet er på nye opdagelsesrejser foran sin gamle skrivemaskine, med velanrettede stabler af bøger og sirlige rækker af blyanter ved sin side, og Baudelaires vandrestav der i horisonten skriver i støvet foran sig. Det er dén slags poeter der beruser os i fortællerkunsten; ja det er lidt som at titte ud af Frederik Dessaus vippende italienskuffert ved siden af Inger Christensen med en verden foran sig, eller være i Simon & Garfunkels stemningsfyldte The 59th street bridge song og mærke Forest Hills i sig, apropos poesien som natbordsglæde fra ham med staven og musikken i rødderne:
Thyrsusstaven til Franz Liszt
Hvad er en thyrsus? Åndeligt og digterisk set er den et religiøst værdighedstegn i præsternes og præstindernes hånd, når de fejrer den guddom, hvis tolke og tjenere de er. Men rent fysisk taget er den kun en stok, en ganske almindelig stok, en humlestang, en vingårdsstav, tør, hård og lige. Omkring denne stok boltrer der sig viltert i lunefulde slyngninger stængler og blomster, nogle bølgende og flygtende, andre hængende som klokker eller omvendte bægre. Og en forbavsende pragt vælder frem fra dette virvar af linier og farver, der er strålende eller sarte. Er det ikke, som om den krumme linie og spiralen bejler til den lige linie og danser om den i stum beundring? Er det ikke, som om alle disse fine blomsterkroner og alle disse kalke, der udspreder dufte og farver, opfører en mystisk fandango omkring den præstelige stav? g dog – hvor findes den dødelige , som formasteligt vil vove at afgøre, om blomsterne og rankerne er skabt for stavens skyld, eller om staven kun er et påskud for at vise rankernes og blomsternes skønhed? Thyrsusen er billedet på din forbavsende dobbelthed , mægtige og hædrede mester, du den hemmelighedsfulde og lidenskabelige skønheds dyrebare bakkant. Aldrig har en nymfe , ophidset af den uovervindelige Bacchus, svunget sin thyrsus over sine ledsagerinders hoveder med større kraft og uberegnelighed, end du svinger dit geni over dine brødres hjerter. - Staven, det er din vilje, ret, fast urokkelig. Blomsterne, det er din fantasis flugt omkring din vilje; det er det kvindelige, der udfører sine pragtfulde piruetter omkring det mandlige. Du rette linie og du arabesken, hensigt og udtryk, viljens stejlhed, ordets bølgen, det ene mål, de talløse midler, du geniets almægtige og udelelige blanding, hvilken analytiker vil nogensinde have mod til at prøve på at opløse og adskille dig?
Kære Liszt, gennem tågerne, hinsides floderne, udover byerne, hvor klavererne udsynger din hæder, hvor trykkemaskinerne tolker din visdom, hvor du så end er, i den evige stads herlighed eller i de tågede drømmelande, som Gambrinus skænker sin trøst, hvad enten du improviserer sange fulde af fryd eller af uudsigelig smerte, eller du betror papiret dine dybe og dunkle tanker, du den evige vellysts og de evige kvalers høje sanger, filosof, digter og kunstner, jeg hilser dig i udødeligheden!
- Charles Baudelaire.
Man forestiller sig Inger Christensen sidde lidt uroligt, dér i Frederik Dessaus vippende italienskuffert, snart med blikket på jordens liv og snart med en himmels salte vand i ansigtet, en rejsende i livet der får mere end det hele med sig:
Med strejf af sjælefred og søde løgne, med dunet skær af grøn smaragd og jade kan irislarverne, der selv er nøgne, efterligne piletræets blade.
Jeg så dem æde deres eget billede, som så blev foldet sammen til en puppe, til sidst hængt op som det det forestilled, et blad blandt andre blade i en gruppe.
Når sommerfuglen med sit billedsprog kan overleve bedre ved at stjæle, hvorfor skal jeg så være mindre klog,
hvis det kan dulme angsten for det øde at kalde sommerfuglene for sjæle og sommersyner af forsvundne døde.
- Inger Christensen.
Noget tyder nu på at Ivan sad med hendes hår i ansigtet og nød en gammel Falernervin, begge rejsende i samme dal:
Spring ud af puppen, sommerfugl, og bliv! Und dine blege vinger lysets pragt! En krusning på et ocean af liv vil lade hånt om hele havets magt?
Du maler ødselt dine mures sten men mure er og blir de, til du ser at du er mange, alle, ikke en: Vi er et grænseløst og navnløst ler.
Så glem din falske titel, glem dit jeg! Du er alting, alting er i dig.
- Ivan Malinovski.
Her er ikke kun ugler opmærksomt på vingerne, flagermus pifter rundt som jetjagere og snapper føde i luften. Aldrig er de tæt på at ramme én, måske det var ekkolokation cyklister skulle udbygge...;)
P.s.: Det rumler fra de sorte maver deroppe, gætter på en landmand eller to synes det er alt for sent, men alligevel mærker jublen i sin egen...;)
hvis du sku' mangle noget til natbordet, ka' jeg kun anbefale Agatha Christie's An autobiography, det er næsten som at vandre i Tannes univers, og ganske rart at få en fornemmelse af forfatteren til rigtig mange krimis jeg har nydt i sengelampens skær. Den er sikkert oversat.
For millioner af år siden opdagede kamelerne Amerika og forvandledes til llamaer. For tusinder af år siden opdagede mongolerne Amerika og forvandledes til indianere. For femhundrede år siden opdagede spanierne det således forlængst opdagede Amerika og forvandledes til menskeædere og bankrøvere: de tømte kontinentet for ædle metaller og indførte gråspurven.
P.s.: lidt til øjnene fra Hugh Casson - en af de mest vidunderlige kunstnere med pensel, man finder bl.a. hans sketcher som introduktion i Agatha Christies Mord i solen m. Peter Ustinov som Hercule Poirot: http://www.thompsonsgallery.co.uk/artist.php/Sir%20Hugh-Casson-236/
Apropos naturen, vore store digtere og deres mange fine arbejder, er Martin A. Hansen en af dem der stadig læses og ikke uden grund. Her en kronik fra Berlingske Aftenavis 30.5.1952:
Fugle i Atlanten viser Vej til Island På vej til Island har forfatteren Martin A. Hansen skrevet denne kronik, hvori han fortæller om havets fugleliv, som i gammel tid var vejleder for de søfarende nordboer og måske for de irlændere som kom først til Island. Store Havmaager med mølbrune Vinger holdt til i Dokkerne i Leith i Skotland. Studerende Skibet med Ligevægt og Ligegyldighed. Dokkerne lå endeløse hen i Taagen, med frønnende Bolværk og hemmelighedsfulde Skure. Da vi gik om Bord efter en Tur i Edinburgh hang en Maage over Vingerne paa Kajen, stor som en Vildgaas og saa en i Øjnene med et gult gennemtrængende Blik, saa man kom til at føle sig som en Dokspion der afsløres. Baaden stod ud ved Midnat. Om Morgenen saa vi den samme Maageflok gaa som en Patrulje bag Skibet. Nu og da kom en lettere Kammerat ind og blev lidt, en Sildemaage eller en Sølvmaage. En mægtig Svartbag slog ogsaa Følge en Stund, men gik saa paa egen Viking ud over Nordsøen. Disse Maager blev med op til Orknyøerne, hvor de blev afløst. Der var tæt Taage hele Vejen op langs Skotlands østkyst. Ofte staar den isgraa Taagemur, stængende for blikket, blot en Skibslængde borte. Men Baaden gaar med høj Fart endda, 17 – 18 Knob. Den har jo Radar. Der er meget andet mærkværdigt og mekanisk paa Broen, Ekkolod, saa Havbunden ustandselig aflæses. Usynlige Bølger udsendes ud over Havfladen og ned gennem Vandmasserne og vender tilbage til Apparaterne med besked. Skibet styres automatisk, der er ingen Rorgænger. Taagebankerne her ud for kysten er underfundige ligesom Bankerne var ude i Nordsøen. Undertiden er Loftet borte saa man har den klare Majhimmel ovenover al den Uld man sejler i. Eller der er kløfter i Taagebjerget, Dale går indad, smalle Veje som længere inde breder sig ud til klare, blanke Vandmarker med graa Skovbryn om, hemmelighedsfulde Steder. Baaden tuder med korte Mellemrum. Engang svarer et andet Fartøj langt borte, høres en enkelt Gang. Siden hører man kun vor egen Baad. Den gaar nu kun for halv Kraft.. Efter lang Stilhed ses pludselig i Taagen et uhyre Skib liggende forude til Bagbord. Det gaar med stor fart tværs vor Kurs. Mægtige Fløjsøer staar ud fra Boven. Det ligger højt, har en lang Skorsten hvorfra en stor sort Sæk staar op i Taagen. Broen og Bakken er meget høje. Saa svinger det fremmede Skib haardt om, saa vi lidt efter mærker Søerne fra det, render nogle Minutter i samme Retning som vi, svinger atter og løber vestpå ind i Taagen. Men det fremmede Skib drejer igen derinde og nærmer sig endnu engang i svær Fart. Endelig svinger det bort og forsvinder i Taagen. En Trawler. Disen gjorde den saa stor. Der ses meget trods Taagen. Flere gange er der Springere nær Skibet, et Par eller – tre fire sammen. Sorte Rygge skærer Vandfladen, bærende en Finne der mejer Søen. Nu og da springer en. Men højt på Formiddagen engang bliver der et øjeblik voldsomt Røre. Ud af Taagen mod Skibet kommer mægtige Flokke af Springere, i stor Bredde, liggende i Rækker som jager hinanden, 60 – 70 eller snarere flere kaade Dyr. Mange ligger et Øjeblik strakt i mægtige Hop over Vandfladen, som en god Gymnast i Spring over hest, purpursorte over Ryggen, men glitrende blaa i Lysfeltet, med et Lyn i Nakken, fedt gulliggraa paa Bugen. Dertil har de et lille frækt Smil om Hvalmunden. De gaar lige mod Skibet, og under det. Saa borte. Søen er stille under Taagen, et Silkeklæde over blide vandrende Ruller.. Her er fuldt af Fugle. Nogle kan bestemmes på Flugten, til andre maa Kikkerten bruges. Der kommer flere gange Svaler ind over Baaden og befrier den for et Par skotske Myg eller tre, der var med som blinde Passagerér. De ligner vor Forstuesvale. I gaar mødte vi saadan en enlig Svale midt i Nordsøen, ogsaa den var paa en lang Rejse. Den lille Sjæl gjorde en Sløjfe over Dækket, tvivit, sagde den, og det betød farvel, den stod ud over Havet med mange Broderier på Flugtlinjen, op imod Nordvest. I den Retning laa da Jæren og Rogaland i Norge, og derop skulle den vel, Mange Hundrede Kilometer. Nu er en islandsk Ryle kommet en Tur til Havs, inde fra skotske Strande. Den lille Vadefugl, som vi nylig saa bede i Farvandene hjemme, gaar flere Gange rundt om Skibet, fuld af forfængelighed, den maa have vist de rejsende sin fine Sommerdragt, de sitrende hvide Tegninger på Vingernes brunspættede Bund, den blændende hvide Bug. Saa forsvinder den lille Fløjte. Smaa Selskaber af Lomvier ses inde i Taagebrynet, rejsende sig i Vandet nu og da, de vinker med de korte, spidse Vinger. Men snart efter ser man ikke flere af de brogede Lomvier, nu er det kun smaa mørkere Tejster. De er tit nyfigne, bliver liggende på nært Hold, til Skibet er ud for dem, saa gaar der Panik i disse Havets smaa Sladdertasker, de dykker, dog straks oppe igen for at se hvad de blev bange for, pegende og nikkende med de spidse Næb. Længere borte, undertiden inde i Lysningerne i Taagen øjnes større Fugle af lignende Bygning, men stoltere og mere sky, det maa være Lommer. Når man får en Lom i Kikkerten og fanger et Glimt af dens Øje, begraver den sig i havet og ses ikke mere. En enkelt Alk gaar igennem her, men sikkert paa Vej længere ud, endnu er vi ikke ved Alkenes Fiskepladser. Den er buttet, en lille hvid Granat som bæres af hvirvlende Propeller, smalle, korte Vinger. Ubegribeligt at de kan bære den fede sorthovedet Smaaborger fra Fuglefjeldet. Den trivelige Alk har da ogsaa Besvær med at komme paa Vingerne, naar den bliver skræmt og vil lette, den maser hen over Vandfladen, fortvivlet piskende, den maa flaa sig ud af Vandet; men er den først oppe gaar det i utrolig Fart lavt hen over Søen. Vi gaar igennem Vandpladser, hvor Søpapegøjer fisker. Lunden som Færingerne kalder Fuglen. Forsoren, glad, tyk, har til Stadighed Maske paa som til Fastelavn, eller det er en alt for fornøjelig Levemaade der har givet den buttede Lunde saadan et forsviret Aasyn. Næbbet er højt, kort, knortet. Kommer man den nær nok plirer den skalkagtigt med Øjet, der er pyntet med en lys Ring, for at minde en om en Festlighed engang. Ogsaa i Søpapegøjerne gaar der en smule Panik, i sidste Øjeblik, ja for sent, naar der ingen Grund er til det, og vi har passeret Fuglene, de farer af Sted, synes at ville til Vejrs, men dumper kluntet i eet eller andet Hul i Havet og er borte. En flok Skarver kommer trækkende ud af Disen, de gaar flere gange rundt om Skibet, men på Afstand som Graaænder i Rugetiden. Disen gør dem tørvebrune, store herligt flyvende Fugle. En af dem svinger en Gang ud af Kohorten og jager lige mod Skibet, stagvender med stor Sus i de spilede Vingefjer lige over Lønningen. Den er næsten tjæresort, idet den gaar tæt forbi, og man faar et arrigt Blik fra Røverhovedet med det lange Næb, som har en skarp Klo i Spidsen. Tyk Taage laa i Pentland Firth, Strædet mellem Skotland og Orknyøerne. Store Øjer saas i Vandet med høje takkede Kamme rundt om, skummende Vand, eller det saa ud, som et mægtigt Net under Vandfladen blev hevet hid og did. Der er farlige Strømhvirver her, og der laa ingen fiskende Fugle. Inde i Tykningen et Sted stod en Ko og gav sig. Som om den var ved at kælve. Man hørte den det meste af en Time, og dens Vaande kom stadig nærmere, til det lød som var det selv det disede Hav der brølede lige bag Taagebrynet. Det var Fyret ved indsejlingen i Strædet. Et Næs paa den nærmeste af Øerne, men nu usynligt, hedder Torsnæs. Paa Orknyøerne som paa de andre Ølande nord for Skotland er der mange nordiske Stednavne. Her sad Gunhild, Erik Blodøkses Enke, og stirrede ud over Graahavet, da hun havde tabt baade Norge og sine Sønner, mindes man fra Heimskringla. Det klarede da vi kom længere vestpå i Strædet der som en uhyre Tragt ligger aaben ud mod Atlanten. Nu saas et Par af Øerne, løftende sig af Disen, viklet ud af Slørene af Vinden fra det uendelige Hav. Forrest Øen Hoy med bratte Forbjerge, bag den i Horisonten Mainland. Hoy har svære Aase, stejle Fald mod Vandet, men blide Landskabslinjer. Steder i Fjældskrænten ulmede teglstensrøde, højere oppe og længere inde var Landet fagert grønt. Der er driftigt Landbrug på Orknyøerne, og vi havde hos den danske Konsul i Edinburgh hørt om en stor Fagkongres der skal være der på Øerne i næste Maaned, og hvortil mange danske Landbrugseksperter er indbudt. Øerne synker i Havet, det sidste Land før Vestmannaøerne ved Island, men der er stadig fiskende Fugle i Havet, endda flere timer efter at al Landkending er borte. Det er Tejster og Alke som ligger her, og de hører til inde paa Øerne og ved deres Skær. Den tykke Alk kommer op med Fisk den har taget, kommer som ved et Mirakel på Vingerne og har nu saa langt ind til Ungerne med Maden som fra København til Odense. Ved Orknyøerne slap vi Maagepatruljen fra Leight, i stedet traadte fire – fem store Svartbag til, koldsindige Storfugle, der gaar med ud over Atlanten mange Timers Rejse, kolde og hvide som Is naar de paa dovne Vinger hænger over os, men sorte idet de drejer og falder af. Der gaar Timer da Havet er øde og kun den lille Eskorte af Svartbag ses, og en sjælden Gang en sejlende Sule langt ude, et ensomt Væsen. Men hen paa Eftermiddagen prikkes Søen atter med Liv, tyndere end før. Atter fiskende højnordiske Andefugle, Tejster og enkelte Alke. De maa høre hjemme paa Shetland, der ligger dybt hinsides den østre Horisont. Her er ogsaa flere Suler. Men kun en enkelt Gang ses to ifølge. Kun sjældent kommer de nær. De ældre Fugle har Vinger der er hvide, men mørke i Spidsen. Paa Flugten kan de dog, selv langt borte, skelnes fra Maager. Den store Sules Flugt er mere baskende og hurtigere end de store Maagers, den minder lidt om hejrens. Paa nærmere hold faar man det gule Hoved at se og det kolde Øje, Storhavets Blik. Sulen styrtdykker fra store Højder. Falder i Havet som en Harpun der er kastet fra Skyerne, og Vandet spruder hvor den kommer op. Hen under Aften, da det stadig frisker mere op, og mørke Byger staar udbredt over den halve Himmel og Dønningerne tager til, har den sidste Svartbag forladt os. Der dukker ikke flere Suler op. Kun den sære snigende Maagefugl ”Naden” er stadig med. På Himmelen i Nordvest kryber en lille Larve. Et Atlantfly paa Vej mod fjerne Lande i Vest. Ormen borer sig ind i Bugen paa en Sky og Himmel og Hav er graa og øde. Fordum for andre Fugle her, lette Fartøjer gaaende på samme Rute som vi, Nordboerne i deres aabne Skibe med Vadmelssejl spilede på Masten, og Stag sat, saa de med Vejr som nu kunne gaa bidevind op mod Blæsten. Himlen graaner. Vandet slukner. Der er hverken Sol eller Stjerne. Folk har lagt sig i Soveposer af Skind paa Tiljerne bag den surrede Trælast. Søsyge Børn klynker, en af Okserne tørner imod, da Knarren sætter sig i Søen, og ømmer sig, hvor Dyret staar mellem Bomme forude. Styrmanden staar med Rorpinden for Brystet, han stirrer snart mod Søerne, hvad Retning de har, snart mod Vindfløjen paa Mastetoppen. Den forsvinder tit i Dunklet, saa maa han mærke paa Kind og Næse, hvor han har Vinden. Han maa styre efter Søens Gang og Vindens Retning, og det er ikke for trygt, de kan skifte i Nattens Løb, og kun hvis Solen viser sig i Morgen, kan de paa ny sætte ret Kurs. Havet skubbede til Maanen, Stævnens hug Skar i Skyerne. Mangt ved de gamle nordiske Søfareres Navigering over store Havstrækninger er stadig Gaadefuldt. Det betvivles nu af kyndige, at Vikingerne virkelig har brugt Magnetjernsten som Kompas. ”Leidarstein”, hvad man en Overgang mente. De maa have haft Pejleskiver, hvormed de ved Solopgangen kunne pejle Nord, hvad der ogsaa forudsætter at de temmelig nøjagtigt kendte Solens Position ved Opgangstid paa de forskellige Aarstider og paa forskellige Bredder. Stedets Bredde kunde de bestemme ved Solens Højde ved Middagstid, hvad der igen betød de i Erindringen eller paa Trækævler havde en Slags Tabel over Solhøjderne i Aarets Maaneder. Efter Stjernerne, frem for alt Polstjernen, kunde de ogsaa bestemme Verdenshjørner og Højder. Men altsaa Sol eller Stjerner skulle være synlige, og det er de sidste ikke i de lyse Nætter over nordlige Have. Var Sol og eller Stjerner synlige kunde de let navigere over store Havomraader, dersom de sejlede Breddesejlads, sejlede stik Vest eller Øst. Paa Islandsfærd østfra skulde de da gaa ud lidt Nord for Trondhjemsfjord og Norge og holde Kurset ret Vest, saa ramte de Island. Skulde de direkte til Grønland gik de ud langt sydligere, omtrent ved Bergen. Kunde de saa holde samme Bredde hele Tiden kom de sønden om Færøerne og Island og ramte Drivisen ved Grønlands Østkyst ud for Fjældet Blaasærk, firs Sømil Nord for Kap Farvel. Paa saa lang en Sejlads behøvede det ikke at være en Fare, at de fik flere Døgns Taage eller Storm med overskyet Himmel, saa de en Tid kom ud af Kurs og ikke vidste hvor de var. Når Solen atter viste sig kunde de søge frem til den rette Bredde og saa holde mod Vest igen. Det var værre på kortere Sejlads, uden Landkending, saa kunde de for Storm lettere lænse fejl af Landet. De var nemlig ude af Stand til at bestemme, hvor langt mod Øst eller Vest de var drevet. I den islandske Hauksbok fra Middelalderen findes en Anvisning paa Ruten til Grønland: ”Fra Hernum i Norge, sejl lige i Vester til Hvarf (nær Kap Farvel) i Grønland, og du er da sejlet norden for Hjaltland ( Shetlandsøerne), saaledes, at du lige netop kan se det i helt klart Vejr, men sønden for Færøerne, saaledes at Søen er i Midten af Lierne, og saaledes Sønden for Island, at man deraf har Hval og Fugl”. To gange kan der i klart Vejr ses Land, Shetland og Færøerne, men Ruten gaar Syd for Island paa saa stor Afstand, at den nær svarer til Øens Tværmaal, et Døgns Rejse med en moderne Baad. Men Hval og Fugl skal man se. Nordboerne navigerede altsaa ogsaa efter det uhyre brede Bælte af Fugle der i Sommertiden ligger fast omkring Landene i Atlanterhavet, og det vil sige at ved Sejlads fra Skotland til Island kan Fuglene vejlede den søfarende over Orknyøerne, Shetlandsøer til op over Færøerne. Men videre er der øde Hav. Den første Nordbo som kom til Island var fra Sjælland, Gardar Svavarsson; han valgte det bedste Navn han kendte og opkaldte Landet efter sig selv, Gardarholm. Efter ham var Naddod, en Nordmand, paa Øen, han var nok saa beskeden og gav Øen Navnet Sneland. Begge kom der ved Uheld, forslaaet dertil af Storm. Den der gav Island Navn var Ravne-Floke, den tredje, og han var sejlet ud for at genfinde Island. Floke brugte Fugle. Hjemme havde han blotet Troldkraft ind i tre Ravne, som han tog med. Først kom han til Shetland, og her druknede hans ene Datter i en Sø. Saa kom han til Færøerne og her giftede den anden sig med en Færing. Saa stod Floke ud over Havet og slap efter en Tid den første Ravn løs. Den gik op og satte Kursen tilbage mod Færøerne. Han sejlede en Tid igen og slap den anden Ravn løs. Den gik til Vejrs og søgte saa ned til Skibet igen. Han sejlede atter et Døgn eller mer og slap den tredje. Den fløj mod Nordvest. Samme Vej sejlede saa Floke. Disse Mænd var i Island omkring 860 og kort efter. Der havde været andre før dem. Irske Munke var naaet derop maaske et helt Aarhundrede før, og der var nogen da Nordboerne kom. Vi har en gammel troværdig Beretning om irske Munke, der i 795 var paa Island fra 1. februar til 1. august. De er altsaa rejst op over Vandene i den haarde Vintertid, da Dagen er kortest, Stormene svære, og da mange af Fuglene er trukket bort til mildere Strøg. Disse Irlænderes Sørejser er mindre omtalt end Nordboernes, men ikke mindre imponerende. Omkring et Par Aarhundrede før var irske Præster gaaet fra Irland til Skotland for at missionere, efter Sigende i Skindbaade. De havde maaske bedre fartøjer, da de sejlede til Island, men næppe saa store og gode som Nordboernes. De var de første som sejlede paa den Led af Nordatlanten, sønderfra mod Nord og omvendt. Den farligste Led, da bare et par Døgns Svigten af Sol og Stjerner gør det umuligt under Datidsforhold at komme ind i Kursen igen. De gamle Søfarere har vel ogsaa haft andre Erfaringer som kunde hjælpe noget, frem for alt har vel mange af dem haft det samme mærkelige Retningsinstinkt som Fiskere ikke saa sjældent har. Men her paa denne rute har de altsaa gynget, disse fattige og vidunderlige irske Munke, der var paa Nippet til at rejse en helt anden europæisk Storkirke end Roms og hvis Kunstflid Nordboerne lærte meget af. De har hængt på Tofterne i et let Fartøj med tynde Bord bundet til spinkle Egespanter, en Baad der vred sig som en Orm, fløjtede i den simple Rigning, naar Vandbjerget løftede den ovenud af Havet, hvorefter den saa rendte agterud ned i Dalstrøget mellem Søerne. Kuttemændene har været blaa og vaade om Næsen, det tør man sige. Det røde Irerhaar har klæbet til fromme Pander, hvis Hud var stiv af Salt. Ufortrødent styrer de på Guds Kald nordenud mod Verdensegne, hvorom det i Skrifter endnu længe efter deres Tid hed, at dér levrer Havet. Uden om sig har de set Hvaler blæse, som vi just saa det, og Vintertids har de vide Marker om dem været vildere og mørkere end nogen Fantasi har kunnet forestille sig. Dødsriget. Langt om længe er den brune Kjove. Rovmaagen, kommet strygende ind over dem, et Landtegn. Og da har Naden sluppet dem, den eneste trofaste, den underlige snigende Maage, med lys buttet Krop og lige Vinger, af farve som Korsedderkoppens Krop, en Havets Edderkop, synes Naden, som snart er der, snart er væk og dog hele Tiden med sine Tyveøjne holder Øje med Skibet et Steds fra en Dal mellem Bølgerne. Irerne sejlede her som de første. I den lette Skumring synes man at se et Glimt af deres Baad helt ude ved den aareknudede Kiming. Derude i Horisonten hvor der ses rækker af Høje som paa jyske Heder. Højene bliver borte, nye viser sig, fjerne Søer som svulmer, bortfarne Søfolks Gravhøje.
Sebastians LP Ulvehøjen (1977) tager mig gerne ved ørerne og indfører mig i et univers af vidunderlige fortællinger, albummets bagside er i sig selv et udslag af poetens vid, der siden har betaget mig:
Ulvehøjen
For længe siden havde en jæger der kom fra en lille landsby, forvildet sig langt ud i ødemarken. Han var meget forkommen og havde ikke fået mad i flere dage. Dyrene her havde andre vaner end dem, han plejede at jage, og de var for hurtige for ham. . Af sneen måtte han drikke, og det holdt ham så vidt i live. Dog havde han med sin bøsse fået ram på en gammel syg ulv, da han skød efter en ulveflok, som var blevet for nærgående. Han havde ikke før set disse dyr og dømte dem straks som uhyggelige menneskeædere. Ulvene flygtede skræmt af skuddet. Og den gamle blev ladt i stikken. Jægeren forfulgte den. Gennem skove og krat over floder og små søer løb de. Ulven opdagede, da den kom til en dal, der hedder ”Tåredalen”, at den begyndte at miste sine sanser, og at den var gået i ring. Den forstod, at det var ude med den og søgte derfor op på en stor høj, siden kaldet ”Ulvehøjen”, hvor den ville synge sin sidste sang til månen… Dens hyl fyldte manden med rædsel, men han vovede alligevel at kravle efter den. Ulven måtte dø for endnu et bøsseskud. Jægeren skar maven op på den og drak dens blod. Dette gav ham stor styrke og han vendte efter nogle dage tilbage til landsbyen. Men folkene der boede der, syntes han havde forandret sig meget efter den sidste jagt og at han optrådte alt for dominerende og brutalt i visse situationer. De syntes også, at det var mærkeligt med det nye skind, han bar over skuldrene. De bad ham forsvinde. Manden gik til en stor by, hvor der var mange fine herskabsfolk, og de mente derimod at dette nye skind var helt uimodståeligt og ville gøre det til allerhøjeste mode. Han fortalte dem, hvor skrækkeligt glubske disse dyr var, og at de næsten var umulige at få fat i. Men herskabs- og forretningsfolk forsikrede, at han som leder af en ekspedition ville få alle de heste, våben og teknisk udstyr han havde brug for, plus en masse penge og mange beundrere. Manden sagde jatak, men drog alligevel kun af sted med få fortrolige mænd. Undervejs lod han dem sulte og udmatte, således at også de med vellyst kunne drikke ulvenes blod. Da de kom tilbage blev de fejret som de rene guder og skindene blev som forudsagt nyeste mode. Men det var kun de folk, der indordnede sig under jægerens lederskab som fik lov at bære det på deres kroppe. Efter nogle år skete der det i landet, at herskerne følte at de var ved at miste deres magt over indbyggerne. Mange ting var kaos og mange af de svagest stillede følte at de blev udnyttet, selv om politikerne havde fortalt dem, at de levede i et demokrati, hvor alle fik efter fortjeneste, eller snart ville få det. Herskerne indkaldte jægeren, der imellemtiden havde fået maget stor magt over sine folk, og han havde lavet sit eget private vagtkorps der hed ”Ulvekorpset”. Jægeren lovede, at han skulle skaffe ordentlige tilstande i landet, men kun såfremt alle rettede sig efter ham, inklusive dem der havde magt og penge. Og de der havde mange penge, var så bange for at miste dem, at de til sidst accepterede hans krav. Jægeren og hans korps skaffede sig nu først adgang til alle medier, aviser osv. og de marcherede gennem gaderne med musik og disciplin og holdt en masse taler. Manden gav folk ret i deres utilfredshed, men fortalte at det først og fremmest gjaldt om at have en sund sjæl og et godt arbejde, f.eks. i hans nye korps, så kunne de andre ting godt vente lidt endnu. I øvrigt mente han at årsagen til hele balladen skyldtes, at fremmede folk af en lavere race havde blandet sig for meget deres egen. De fleste mennesker følte det var så længe siden de havde haft noget at tro på, at de fulgte ham i et og alt. Ansigt til ansigt med jægeren og hans folk stod nogle grupper, som endnu ikke havde ladet sig overbevise og narre af hans gyldne løfter, men de blev hurtigt lagt for had og mange blev pryglet og skudt, og det hændte ofte at deres egne tidligere venner sladrede om dem til korpset. Men jægerens magtbegær var lige så uudtømmeligt som hans ulveblod, og pludseligt førte han landet ud i en frygtelig krig, som han tilsidst tabte og selv døde af.
Ulvene, de stakkels dyr, som ikke vidste hvor meget de skulle lægge navn til, blev næsten totalt udryddet, men deres blod, so vi mennesker ikke kan tåle, løber stadigvæk i de fleste af os. Og der er den største fare for at gamle folk fra korpset, som endnu har stor magt, kan massere vores hjerner til at tro, at netop de har den rigtige løsning på vore problemer nu og i fremtiden..
*
For tiden danser sommersolen i øjne over høje og halve måner, man er svedt, ser sig barfodet i barndomslandskabet og ved efterårsløvet inden længe varsler vinteren ind. En af de meget smukke sange på Ulvehøjen, hedder netop: https://www.youtube.com/watch?v=r62DKIwF178
Vintervise
Udi natten vi sprang til en sensommersang udi dansen den glade men det var sidste gang før det gamle forsvandt med falmende blade
Nu kommer en tid og mærket tager fat vi kan ikke se udenfor er nye spor i sneen
Vi er mennesker og dyr i et sandt eventyr ligesom vinteren der falder Vi kan blomstre i sne lægge mønstre måske ligesom vinduskrystaller
Nu kommer en tid og mærket tager fat vi kan ikke se udenfor er nye spor i sneen.
På et fotografi af Freuds værelse set man en ophobning af ting: Gravfigurer, masker, perler, penne, papir, brevpressere. Nye ting og gamle ting i stand til at svide alle øjne bort.
Værelset er en sirligt møbleret hule, som om han endnu befandt sig i sin mors mave. Sådan må det være, når man ved, at han opretholdt alle sine relationer på et vågeblus.
Moderen var febrilsk alle steder i det mystiske værk: Dette lidt latterlige i altid at gennemskue folk og se alle forklædte i uniformer, udleveret til en eller anden syg skæbne og dens ironi.
Men på den anden side, Freuds værelse ligner mit. Det er fyldt med ting, der kalder en tilbage. Jeg er blevet blind på det ene øje, men det jeg ikke ser på vejen ud, ser jeg altid på vejen hjem.
- Rolf Gjedsted.
Venner der i England besøgte Freud på hans dødsleje, bl.a. Stefan Zweig, oplevede en nærværende mand, men mon ikke hans blik i deres fravær søgte tilbage til bl.a. dette rums mange minder, det vil jeg tro. Sikke et digt, og en stor digter..;)
Herligt digt, som jeg sagtens selv kan relatere til. Rolf Gjedsted er jo i sig selv en herlig forfatter med et væld af bogudgivelser. Tak fordi du mindede mig om ham :))
Her kommer han med en gendigtning af Baudelaire:
For barnet, glad for kort og stik, ligner universet dets egen store appetit. Åh! hvor stor er verden ikke ved lampens lys! Og i erindringens øjne er den så lille!
Bedste hilsner her i en sommeraftenstund RoseMarie
Alt, når det bevæger sig, må af og til standse op. Menneskene, dyrene, planterne, mineralerne, alt, der har et skin af liv, må af og til standse op, for at overveje, hvor det er på den urolige vej - og for at kunne gå videre ...
Lyngen står stille, uopdaget, bevæget af jorden, og den, der bemærker den; bevæges af noget andet. Som et synligt tegn på noget usynligt, der er til ... Sådan er livet kærligheden, livet, kærligheden, livet, kærligheden livet, kærligheden livet.
Det er fra samlingen Hvor engle danser, nøjagtig som dette, der ramler ind i ringene fra vandet i Tarjei Vesaas' Båten om kvelden; de to digtere sidder givet i hver deres båd, selv om de synes at sidde i samme:
Månebad
Båden glider af sted i natten. Husene forvandles til hvidt pulver i mine hænder, der nu er halvt opløste af regnen.
Mit hår og mine negle vokser uafbrudt, som om jeg aldrig skal dø. Jeg ryster som et lille dyr, mens jeg æder mig gennem tiden.
Alle håber på, at en god død vil finde dem, men jeg kan ikke vente. Jeg slipper ordene fri, og rejser tidligt ud for at finde min. Båden glider af sted forbi månen.
*
Det er en særlig samling billeder, engledansen, som skabt fra hans dagbogsnotater, lige noget for din natbordslampe, her et andet der bevidner:
Det blinde
Her midt i altings blindhed, som vore hjerter altid søgte, mellem aldrig og engang, leder vi nu i natten efter spor af os selv.
Natten lod os kun leve, efter den havde tømt os for at kunne bruge vore drømme, vore øjne og vore ord som broer, der fører over intet ind i ingentings mørke.
- Rolf Gjedsted.
Og nu vi er i aftningen, med svaler piftende gennem det sære lys, som aftengymnastik for sengetid; så her endnu et bud til natbordet: Paul Austers Den røde notesbog, som jeg nys har lagt fra mig. Den er herlig, mindede mig lidt om Hand to Mouth, som jeg læste på fodtur for en tid siden.
Ja, han er sandelig en herlig poet, Rolf Gjedsted, og temmelig morsom. Jeg tror Benny Andersen har ham stående i reolen ved siden af Thorkild Bjørnvig og mange andre gode venner, sammen nyder de morgenkaffen:
Bugtaler
Jeg vågner og tager min krop på. Men det er tingene ved siden af, som jeg har samlet til et kor af stemmer, der taler.
Jeg forbliver tavs i min krypt af sværte, bogstaver, tegn og genbrugspapir. Men mine læber og min mave bevæger sig lige netop så meget, at jeg en dag vil kunne vække de døde.
- Rolf Gjedsted.
*
En større smule fra en yndling:
Der Nürnberger Prozess
Die amerikanischen Korrespondenten beschweren sich Über die Gleichgültigkeit der deutschen Bevölkerung, gegenüber Den Enthüllungen der Kriegsverbrechen. Wie, wenn diese Leute Über ihre Obrigkeit schon Bescheid wüßten und nur Auch jetzt noch nicht sähen, wie Die Verbrecher loswerden?
*
Gleichklang
Bidi im Peking Im Allgäu Bie Guten, sagt er Morgen, sagt sie.
*
Der Hund
Mein Gärtner sagt mir: Der Hund Ist kräftig und klug und gekauft Die Gärten zu bewachen. Sie aber Haben ihn erzogen zum Menchenfreund. Wofür Bekommt er sein Fressen?
En god stærk kop morgenkaffe, så de resterende scener i avisen over en røg, bare sidde under grå maver bærende på mindet om gårsdagens regn, hvor hele genpoolen strålede af lykke; selv vippemåse på stranden må have mærket længslen efter at krybe i gummistøvlerne, bare stampe rundt i vandpytterne, som glade børn. Marker og enge har haft det ligeledes, et væld af leende grønkorn med buttede våde kinder, bare tørstige, som de gamle og nye øjne efter fodboldkampen i solen. Man er salig med regnen og vinden i ansigtet, sukker ikke efter heden lige med det samme:
Alligevel ankomsten - en hjemrejse i syv etaper
En blank pels før foråret kommer
Min far kom hjem og sagde at Thy Måske var et andet ord For himmel i hans erindring
'Jeg vil bo på Fur i vinter blive i huset i dage ad gangen Lytte til vinden og sneen og soveså længe jeg kan
Jeg vil leve af vand og beskøjter Jeg vil frygte for skørbug Og drømme om frugt Blive vild efter ost Som Ben Gunn
Jeg vil holde mig til ilden Og måske få en blank pels Før foråret kommer
Du må forstå min dreng At det er rejsen Ikke ankomsten Som har betydning.'
*
Derfor er markerne aldrg de samme
Summen af farver er landskabets lære. På forskellige tider, i vekslende lys, spiller marker og skyer, til ære for vinden, en fuld kromatisk kammermusik. Døgnet består af changerende flader. Først grå og blå, så rødmende gyldne, endelig syngende, solgule felter, der gjalder mod hvidheden inde i knejsende søjler af lys. Mønstret er ens alle dage, men ingen dage er fuldkommen ens. Derfor er markerne aldrig de samme, skønt kornet møder vinden med den samme føjlighed. For dét må jeg komme hver dag og se dem. Landskabets åbenhed venter mig evigt, om jeg så bliver væk i 2000 år.
- Bo Green Jensen.
*
Augustudsigt
Lidt længere hen på sommeren er der en smal grusvej der går om bag hospitalet hvor den synes at ende i en affaldsbunke som ved nærmere eftersyn fortsætter ud i landskabet. Der ligger et mørkerødt hus på en bakketop lukket inde i sig selv som en bankbox hvorover cumulusskyerne bygger deres hvælv. Hospitalets mure er gule som morgenurin. Det er eftermiddag. Den forestående aften ligger år tilbage.
*
Indlysende er der ikke her tale om en politiker, men om et ærligt menneske der i regnen tager skylden på sig, som en engelsk regnfrakke der jubler mellem bygerne:
Regnen
Det regner. Og fordi det regner har det aldrig gjort andet end at regne. Det er virkeligheden intet andet end regn og alle drømme handler om, at det regner.
Og det er ikke mindst min skyld at det regner. Det er min skyld fordi det er min skyld, at jeg er blevet født.
Jeg er blevet født, fordi jeg har løjet om selve regnen: "Pludselig bryder solen frem og tænder en hvid gavl." har jeg engang sagt.
Endelig har jeg fået fundet kniven frem og har sprættet bogen op med Borums Samtale med Ole Sarvig ... så nu er jeg klar til at lytte med som en flue på væggen i stuen hos de to :))
Men her allerførst lidt fra Inger Christensens den (H)vide verden ønsker at se sig selv. Bogen som jeg næsten ikke nænner at bladre i, fordi mine sommerhedesvedende hænder og havebordet meget hurtigt sætter sine aftryk. Det er bogen, som jeg nyder i bittesmå mundfulde og næsten som en anden slags The White Album :))
Det danske sprog taler for sig selv
Jeg taler som alle slags skyer jeg taler som alle slags regn jeg strømmer af sted gennem byer jeg plasker fra egn til egn
Jeg taler som pludrende vande jeg taler som vind og vejr jeg taler som røg af brande jeg taler som alle og enhver
Jeg mumler fra gade til gade står stille som huse der gror Jeg falder som rene blade jeg falder som rene ord
Jeg synger i munden på alle der holder mit øre på klem Jeg giver mit ord til alle der lykkeligt elsker mig frem
***
Søvn
Gående på taget svingende mellem to lygter i grøn luft gående på taget gennem luft som knitrer gennem lag efter lag af negativbilleder lag efter lag af glemte tiders raderinger fine som intet i grøn luft grove som mørt stof ved din indtræden svimlende himmelfotos luftige som græs træd ind i al fremtid er der intet som græs
***
Position
Går i et land med udsigt til regn. Det forvitrende lys forsøger at fastslå min sjæls position, men intet pålideligt udfald. Alligevel: går i et land ser skyer som offentlige skarnkasser ordne forgæves forskubbede låg, lag efter lag af mere tilgængeligt næsten tiltusket forfald. Men dybere højere (dette afhængigt af min sjæls position som er over eller under sky eller skarnkasse) svulmer et mærket stof, stiger noget jeg blankt kalder drøm, forvandler skarn og forfald og skyer og kører det ind i og ud af sig selv: af sted! Og pludselig krænger min sjæl med nyvasket skarn - går i land under regn
position nåde.
***
Kilden
Fuldendt som en tavs forklaring skød en lilje frem i skoven, favned sin krones folder månens gule lys fra oven.
Blændet af dens sarte stråler flyver aften efter aften mørkets blå ligustersværmer hen at drikke lilliesaften.
Sagte som en tempelsanger nynner kilder, mens de mættes, som en klar og evig rislen, hvori mørket aldrig tættes.
Lyden fra kniven er nu et herligt syn, her mellem linierne. Min far elskede at bruge den nærmest som bogmærke, selvom han jo altid præcis vidste hvor han var kommet til. Det er også lidt som hele tiden at pakke gave ud, når man åbner endnu en side i fortællingen, en god oplevelse de færreste bøger idag kan levere, så det er bare med at nyde den. Her i solen med skyggen på langs, læses der Klaus Mann, hvis du kender ham. Et mindeunivers af historiske perspektiver, Vendepunktet, hedder den.
Her mens månen alluderer sol, smuk som natlampen og latteren lyder et sted mellem træerne i en sommer god som mindet, og Bo Green Jensen sikkert også slikker natlampens skær i sig, skal hans fine linier da også sige gonat:
Drikker vi af månen
Du må godt være ude i vinden til sent men hold dig fra de længselsfulde gader hvor angstens filosoffer vil lokke dine børn i fordærv
Paraplyerne i sne ligner pletter på trækpapir, flager af aske når vinden er våd
Ansigtet set gennem dug på en rude Træk flyder sammen Tid flyder ud
Drikker vi af månen nu drikker vi til vi har drukket den læns
- Bo Green Jensen.
Nåja, ej at forglemme, digteren hvis ædle pen synes at have sin frie vilje:
Om fordele og ulemper ved at være til
Når lyset brænder ombestemmer jeg mig og går videre. Når huset er nørkt mangler jeg papir og pen. Når æbletræet er grønt mangler blomsterne. Når foråret er forbi mangler det vi manglede.
Da jeg for mange år siden skulle skrive fristil om „fordele og ulemper ved at være til” noterede jeg mig dette en nat, hvor æbletræerne stod i blomst.
Ja, la' os for Guds skyld hylde månen med himmelkig og natlig poesi :))
I denne hedebølgetid søger jeg mange gange hellere udenfor under aften- og nattehimlens måneskær end i dagens alt for varme og stikkende solstråler. Flere månedigte kommer her:
Sommeraften
Aftenen faldt paa den stille Jord med Søvn og sagtelig Daanen. Det er saa lydt, at jeg stundom tror, der brøler en Ko paa Maanen.
Søvnens Kamre er Gryder med Mulm, der gærer af Fortid og Drømme, af Legemers Grøde og Barmes Svulm - den Skaal skal Morgenen tømme.
Træets Krone har suget sig fuld af svalt og virkeligt Mørke. Træet fordyber sig tavst i sin Muld, i Tidernes Regn og Tørke.
Søen har Ligevægt og Ro, ligger saa stille ved Stranden. Der høres stundom et Smæk, som af to smaa Fisk, der kysser hinanden.
Der sker noget skønt i det høje Hvælv, hvor Kloder sig nærmer og fjerner og Længsel og Glemsel og glødende Skælv og Sorg over døde Stjerner.
Thøger Larsen
***
Månevisit
Hvor sjælfuld månens skive smiler til mig over København – Inde i mit hus er roser, strøet om i fortidsvaser, se dens tællelys på siden af mit gustne skrivebord – alle disse mølopædte klude på mit gamle bord gør min sjæl fornøjet, ensom, medens månen gør sig stor. Denne sære, gamle skygge ældre end min bedstemor – Månen, som er halvt belyst af en flammepolstret sol, kommer til mig gennem luften i en ildbetrukken stol – og jeg tænker mig, at månen er en gammel prædikant, som for mange år tilbage sad og læste Tieck og Kant, og forundret fandt sig selv siddende ved dette bord – og gik ud af himlens kloster ned til mig på denne jord.
Jens August Schade
***
Digt til Vahal
I Skovens Hal, der var der Liv, Småfuglene de sang Og flagrede så lystelig i Skov, i Mark og Vang; Thi Solen atter kommen var og Skoven bleven grøn Og hele Naturen var forunderlig kjøn. Ravnen hvæste Bas mens Stæren sang Tenor, Og Kilden nynned Elskovskvad for Skovens Blomsterflor, Og Meiserne de dansede til Sidskenernes Spil, Guldsmedden kyssed Rosen, skjønt Bien brummed til. Ja, der var Lys og Klang og Sang, og alle var de glade. – Og dog, i Skovens højste Top, dér sad en Fugl og sukked, Den hørte næppe Kragens Skrig og Gøgene, som kukked, Den sad og sænked Hovedet, den var så trang om Hjærte, En blytung Skjæbne martret det og voldede det Smerte. Den sukked; thi den skulde bort, langt bort til fremmed Land, Den kunde ikke længer blive der ved Hjemmets Strand. Den sukked; thi den skulde bort fra sine Venner gode, Med hvem den havde fløjet tidt og været glad til Mode. Den sukked; thi den skulde bort, bort fra sin Hjærtenskjær, Langt bort fra hende, som han ellers altid var så nær. – På Grenen sad da Sol stod højt den hjærteklemte Ven, På Grenen sad da Sol gik ned den Hjærteklemte end. Da alt blev stille, alt blev mørkt, kun Kilden hørtes klinge, Da hævede den Hovedet og slog med matte Vinge, Så såe den op på Månen klar – o, hvor den dog var smuk. – Så bredte den sin Vinge ud og drog et Hjærtesuk. Den hævede sig fra sin Gren og fløjted et Farvel Til alle dem, den leved med fra Morgen indtil Kvæl. Så fløjtede den et Farvel hen til sin Hjærtenskjær, Til hende som han måske aldrig skulde kysse mér. Så fløj den bort – kun Månen smilte den Farvel så tyst, Så fløj den bort, bort fra den Skov, som var dens Liv dens Lyst.
Der sad en Fugl i Ørkenen på nøgen Klipperand, Dens Tanker fo'er så vide hen til dens Fødeland, Dér hvor den havde Venner, dér gjerne den gad bo; Dér, hvor En havde skjænket ham sit Hjærte og sin Tro. Den sad med dukket Hoved og var vemodig stemt, Den tænkte: De har mig forlængst vist forglemt. – Da lød der klare Toner, som kom fra Fuglebryst, Den så' sig om; thi Stemmen, den lød som hjemlig Røst, Og da den så' i Vejret, da så' den Fugle to, Som bar en Drueklase og en Blomst i deres Klo. Og de, der havde Druen, lod den falde ned på Jord, Og som den faldt begyndte den at synge de Ord: "En Hilsen fra Vennerne ved Laxens Bæk" – Den bredte sine Vinger ud og fløj da atter væk. Og den, der havde Blomsten lod Blomsten falde ned Og som den faldt begyndte den at synge derved: "Jeg bringer en Hilsen fra to klare, brune Øjne" Og som det sidste Ord var talt var begge Fugle fløjne. – Men Fuglens Tanker fløj med dem, nu var de Tanker glade, Den pressed Druens søde Saft og kyssed Blomstens Blade. Skjønt Sangfugl ej, den sang en Sang, den sang den uden Kunst, Til Tak for Venners Druesaft og brune Øjnes Blomst. –
Nuuj, Henrik Pontoppidan, Schade & Hr. Larsen i et og samme åndedrag, det må jeg sige..;)
Ja det er voldsomt med den hede, der er ikke andet at gøre end at være ude, allerhelst i vandet og gerne med månen i ansigtet. Det værste er dog alligevel alle de brande, truslen mod de mange menneskers hjem. Alene tanken om livet i den athenske kedel, får mig til at puste varmt, også i den del af verden foregår sommerlivet vanen tro udendørs: "Jeg har seet en rigtig neeegermand, han var liså sort i hodet som...tra-la-la…" ;)
Sådan en hede kræver sin Ivan, netop Island eller Troms er nogle af de eneste rigtige steder at befinde sig dette nu, medmindre du vil se vulkanen stige op i dig. Og er du rødhåret, RM, burde du allerede ha’ pakket og afsendt dig udenom postvæsnet, der nu betjener sig med trusler om service. Jeg vil stadig fastholde man sku’ ha’ været ugle, bare dase på luftstrømme og se lidt forundret ud, når kulmulerne dernede kigger misundeligt op, ellers bare pudse sine fjer. I stedet er man læsende under grønne skærme, jordens søjle, der langt overgår en i levetid. Guderne må vide hvad man i grunden ligger på, under grønkorn langt nede, sover den smukkeste lerskål måske i glemte tider, mens man ærter sig heroppe hvor duerne fornøjet kurrer, sikkert på guldæg, fruens hemmelighed. Puh, det er varmt! Ufatteligt man er øbo, men det er man vel også kun udefraset. Her en bid af Ivan:
En ø i havet
Jorden hvide himmelseng sover mellem nordlysenes gardiner. Krumme som tyrkiske nymåner ligger sælerne på skærene. Vinden og vandets rengøringsvanvid har skuret denne ø for skidt og pjat (der ligger den med sine hvide elve og sorte lavaveje) og nidkære røgtere holder fisken og kvæget og sproget rent.
Men langt hen i september taler tusindårige laksestrømme uhjælpeligt Manhattan-accent få kilometer fra finansens paladser snakker præsidenten om »landet uden slotte« og det lille pyntelige Keflavik er statens største vulkan hvis udbrud en dag kan jævne disse klipper med havbunden.
»Pengelugt« kalder folk stanken af lodde en lille laksefisk hjembragt af Jan Mayen »skidtfisk« »industrifisk« men rognen højt værdsat især i Japan. Mensket har en fastsat værdi mens snapsen stiger kronen styrtdykker og øl er strengt forbudt. De multinationale morer sig på motellerne. Ophængt i sine akillessener svovler Island på verdens knappeste sprog.
Ifølge den gifte nobelpristager Laxness tar mænd til ægte for at gøre digtning unødig men den islandske Kingo er inspireret af Islam gennem sin kone der var slavinde i Algeriet og digterinden Jacobines forbandelser har efter sigende skænket en flåde af fjendtlige krigsskibe. Villaer står ulåste dag og nat. Det vrimler med nisser og der er naturlige forekomster af sodavand og ventralvarme.
I Reykjavik samtaler Ørsted Pedersen med den blinde katalaner Tete Montoliu. De lutherske præster som endnu ikke er gået om bord hos Buddha overvejer i mangel af bedre at konvertere til Trotskij eller Jesus. Ravnen undlader aldrig at ytre sin misbilligelse. Hvad skal man tro? Man skal ikke tro. Man skal holde kvæget og landet og sproget rent.
Lad snapsen stå, den brænder kort og døver. Sky apotekeren! Mistro forbedringer der mildner det uudholdelige! Din sande ven er smerten, alarmklokken, livsnødvendig!
Her får du mit bud på liv til overlevelse i smerter, og ikke bare til overlevelse, men til et virkeligt levende og levet liv.
Der er meget, man kan klandre DR for, men jeg ligger mig nu helt fladt på ryggen, når de formår at gøre en verden til forskel indenfor et par enkelte timer nu lige midt i hedebølgen :))
Nu holder jeg mig jo i reglen væk fra DR, ved du, og går følgelig glip af evt. perler. Det er kun glædeligt at de findes, perlerne, selv om jeg pt. gerne så iskrystaller nisset op på ruden, men lidt vind i håret er nu heller ikke af vejen. Faktisk er vinden en god ven, selv modvind på cykelstierne, har man fornemmelsen af at et par århusianere pt. revurderer deres forhold til - det er i al fald sjovt at se unge og gamle lege tour-ryttere i det tørre landskab, der nu helt er tom for landmænd.
Hvor ville det være rart at sejle rundt i det Sydfynske Øhav i denne tid, selv om man jo nok ville ligne en fra Nigeria, når man kom i land, og følgelig være indbudt til samtale hos Integrationsmedisteren. Når jeg tænker efter, tror jeg derfor den svenske/norske Skærgård ville være at foretrække. Vand, åh vand, og tænk dig: vand så langt som øjet rækker...nisseligt, ik'? Stakkels havenisser, ak ak.
Tilbage til Ivan Malinowski, som vidste lidt om smerten som uoverkommelig og som nødvendighed. Den nødvendige smerte er livets øjesten, uden den, intet liv, i al fald, et hurtigt overstået liv. En smerteobservatør i samme klasse er Herman Bang, som faktisk mangler her i Mellemrummet. Man ka' ligefrem slå to fluer med ét smæk med Klaus Mann's Rejse til nattens ende - Herman Bang, som er en nydelse. Ellers ka' jeg trygt anbefale dig Vendepunktet, som stadig rumsterer i mit indre - altså, når du engang smider trossen i land..;)
Mens skyerne er i skole hos store vinde, og man liggende i flydestolen nyder dens leg over solhed hud, og sikke tiltrængt, her endnu et af Ivan Malinowskis sjove billeder:
Når du kigger i bakspejlet og skifter vejbane lægger du dit liv i hænderne på et billede. Et andet billede, som viser dig et åbent vindu som viser dig et landskab som viser dig et billede af sig selv, dækker måske over en implosion som forvandler både billeder og vindu og landskab og dig til et sort hul, ikke nu eller nu, men nu! Men ved aldrig. Nærmer man sig med stadig voksende fart et bjerg forfra, ser man det efterhånden bagfra. Magritte ryster for det ukendte og for ikke at se dit ansigt for brat maler han dig med sneglens hastværk fra nakken, luskebuks, mens alverdens bedste spejle vender ryggen ryggen og hjernen lynsnart drejer de omvendte billeder øjet leverer. Ville vi ellers gå på hænder? Nej, på benene, bare omvendt. Begrebet om dørgrebet mister grebet om det, kanonskuddet slukker lunten og forsvinder hvæsende i en tændstikæske i lommen. Hvad vejer tungest: et kilo sten, et kilo sky, et kilo hav? Man ved aldrig, det afhænger af så meget, luftens lokale vægt, farten, humøret og skildringens kvalitet. Linsen kritiserer billedet ved at vende eller afvise det, skulle den sluge det råt? Ikke tale om, det ville jo være døden, både for linse og billede! Så hellere slynge det lige i øjet på afsenderen, men hvem er det? Man ved aldrig. Skygger kan ikke kastes af ingenting, hvorfor kan Intet så kaste så kraftige skygger, billederne? Gud skabte jorden, Satan lagde farver på og forrykte Magritte forrykker det hele. Jeg lægger ikke mit liv i hænderne på sansernes skilderier, siger han. Jeg laver modbilleder, genopretter verdens uorden.
Vendepunktet ligger allerede og venter på mig på biblioteket, så den kommer i hus og hænder her i formiddag ... og i dag er der endda også ret go' fønvind til frisure og sommerskørter ;)
På hylden sammen med Vendepunktet ligger også en bog om Søren Kirkegaard af Pia Søltoft, Kierkegaard og kærlighedens skikkelse. Andre bøger fra hylderne finder nok også sin vej med mig hjem igen. Jeg tror, han er en morsom herre at invitere indenfor i både hjerte og hjerne, og der findes så meget om ham i lyd og billeder, når øjnene bli'r for trætte i de hede varmebølger ... ja og så er der jo bølgerne af latter fra selvironien :)))
"Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaa, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned; thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde rejse mig op igen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum jeg gider slet ikke."
***
"Nu skal man til Australien nu til Maanen, nu ned i en Hule under Jorden, nu Fanden i Vold i Røven - efter en Indvoldsorm; nu skal Teleskopet bruges, nu Mikroskopet: hvo Satan kan holde det ud!"
***
"Jeg taler helst med Børn; thi om dem tør man dog haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener; men de, der ere blevne det! Herre Jemini!"
Du sku' næsten læse ham selv, Enten-Eller er som skabt til indføringen i hans alvorligt humoristiske tidsbillede af de menneskelige kanter.
Klaus Mann er en sjælden dygtig fortæller, som du ka' glæde dig til, hans Vendepunktet er som en dagbogs eftertanker over et helt livsforløb, hvor store politiske affekter kom til at præge en hel verdens mennesker. Det er en af de bøger jeg holder meget af.
Varmen er apropos vendepunkter ufattelig insisterende, og jeg tror jeg nu reviderer ønsket om en tilværelse i ugleoutfit lidt i retning af det eskimoiske...;)
Ja, så fik vi et pust, midt i heden hvor alt sukker efter vand. De par dråber var selvsagt ikke noget at skrive hjem om, grønkornene og jeg havde nu set frem til et nissebad med ovenlys, men ak o vé. Næh, tiden er nok inde til at hyppe kartofler i Nordøstgrønland, med huen på sned:
Det var sommeren
det var denne sommer, solbærrene, blomsterne, den ophedede asfalt, jomfrufødslerne, havbadene, hedeturene. Sneglene eller solsortenes dans på barberblade. Forrådnelsen, lemlæstelsens banaliteter. Med andre ord, det kan man kalde krigen eller et andet sted i verden.
Gå hen et stille sted og stjæl alt bort med dine sanser, og opløs det igen i tomhedens mave.
Det var sommeren, vi havde ventet på hele vinteren, som vi nu må tage afsked med for at tage imod den ny vinter, hvor solbærrene er på glas, og blomsterne hænger til tørre, hvor myggene kun er ubehagelige minder ligesom bierne, hvorimod bregnerne bruges som mærker i en bog, og honningen forsøder teen og tilværelsen. Den mørke til er kun til søvn og køb af aflad.
Gaderne fører os umærkeligt videre. Det taler vi om, mens vi venter på sommeren på bedre tider sammen med familien. På hedebølger, brændenælder, isvafler, airkondition, svaleøl hussvaler, cykelture, teltpleje, skilsmisser, dødsfald, nogle hjerter skåret ud.
Det var denne sommer, denne årstid et sikkert sted på jorden.
- Rolf Gjedsted.
Bajads
Hvad er man så når det kommer til stykket? En maler på gennemrejse En klovn som med årene undlader at sminke sig af før han sover.
Du skal vide at der findes et svalt lys som endnu er ubrugt et sted og hvis guderne undslår sig nu vil det skinne.
Ja, nu fik du også lige vækket min indre julenisse med hang til snefnug og spilopper ... og ugletræer ;))
pludselige stuer med sneen væltende ned udenfor og lorcas poet in new york på et gulv af mørke ujævne brædder med malerklatter langt ude på landet kun en blyant fra alting og længe før næsten hvad som helst men også længe efter overklippede sætninger med tredive år mellem ordene sort silende strøm af tid gennem kroppen en skov af tændte juletræer til børn og en skævt vaklende kvæstet drøm der aldrig standser
***
Jeg er som en guitar på endeløs feedback mens universerne bobler.
***
Jeg elsker dig i haven hvor hatten på en pind bevogter ærterne mod duer Spinaten vælter ud af jorden og kartoflen strækker tæer det er guf Radiserne er væk nu men persillen har taget plads og soler sig i dild og rosenkålen knolder mens den folder sin hænder og gulerødder sprudler Løg gør gad vide hvad imens tomaten rødmer ved tanken om salatens bønner
***
Det hylende kaos holdes sammen af noget der brøler sjove ord midt inde i alt det synger stjerner på plads i skæve billeder med en rå raspende ømhed langt ude over noget jeg glemte Det er så langt ude og så langt inde at det kun måske er mulig fremtid og sagtens kan have været her før eller altid
Det minder mest om et egern men sådan er der så meget
Ja det varer ikke længe, før der er sne og lidt køligere om næsen, hvad en del af os sikkert længes efter, i al fald er jeg ikke særlig begejstret for disse nærmest Alice Springs-agtige vejrforhold, det er faktisk så galt at man hvert øjeblik forventer at se kameler i landskabet..;)
Herligt at se Laugesen, der sikkert også er ved at fordampe.
Lidt fra skyggen, der har større medlidenhed med hedeboerne, mens solen damper af efter en tids overarbejde:
Nu gaar jeg
Nu gaar jeg ind i Stenen, snart er jeg Bjerg og Kulde, kan jeg ikke aabne mit Dyb, da maa jeg blive Laas. Engang skal Bjergene briste, engang skal Laasene springe, Stenen løfte sit drømmende Øje og underligt bryde i Sang. Kan jeg gaa gennem Klippen, glemme min Uro i Mørket, vente mit Stenliv til Ende, da skal min Laas springe op, da skal jeg nøgen i Græsset vende forvandlet tilbage, da er det navnløs jeg kommer, da er min Haand blevet Vinge, da er jeg Ord som er stumme, svævende Stilhed, Uskyld, Strømme af ubevidsthed, da er min Flodliv inde.
- Paul la Cour.
Man sku’ sidde på skyen, mens man drak sin kaffe, måske vinke til en forbigående amerikaner eller kineser, men jeg var jo nok hoppet af i en af de bredmåsede klitter deroppe, hvor rejser med havet i ører og sol på lågene næsten er en fantasi. Bare flyve i sandet med vinden fløjtende, og så en brusende tur i det altid kolde, og forfrisket vandre ind i endnu en rejse. Men snart er det tid, en tid Otto Gelsted har mærket:
Septembervandring
Nu tier Blæsten, nu tier Regnen. Septembers Klarhed er over Egnen.
De pure Farver imod mig klinger, den ydre Verden min Aand bevinger.
Og Skærvens Haardhed mod Støvlehælen gaar som en Svingkraft igennem Sjælen.
Jeg hvæsser Tanken paa Vejens Stene … Men i min Sorg er jeg lige ene.
Jeg lytter gerne til Tingens Tale. Men Sorgens Brand kan den ikke svale.
Saa ren i Omrids og uden Gaade, saa lys er Verden og uden Naade.
Lidt mere Laugesen nu hvor vi nærmer os de mørkere nætter med meteorsværme og lysskud på nattehimlen ... og så er vi godt på vej til september, som jeg elsker :))
I begyndelsens lys før det første menneske blev til spillede de navnløse på rummets strenge og legede med kloder der ikke findes i stjernekiggernes sjælegranskernes eller nervelægernes kort over det tilladte univers
Ja, gladere blir vi i det mere udholdelige vejr, hvad man må formode også de slemme sneglebasser vil være enige i - trods alt er der mer søk i at snegle sig på en varm, rummelig våd efterårsgrund, forudsat alt altså ikke går i svamp. Det har heller ikke været let for vore bevingede venner at holde fjerposen fin, ikke uvigtigt, også de vil sætte pris på det kommende farvespil, forgængelighedens urspil. Til gengæld, er der jo noget befriende ved synet af en vindtør myg i zikzak p.a. manglende brændstof - satans skiderikker, de åd mig i nat! Så det skal blive helt rart med vandreture i bedre klima, der også har stor indflydelse på tænketanken. M.a.o. varer det ikke længe inden vi rigtig skal nisse os, hi hi..;)
Tænk at få blot ét enkelt døgn her midt i den ulidelige hede og tørke, hvor man endelig kan trække vejret og være til i både krop og sjæl. Så er det, man kan være nær ved at sprænge i luften af glæde over at høre til i et hjørne af verden, hvor årstiderne skifter, og året i sin helhed går op i to plus to med de fire årstider ... YEAH :))
Selv en kosmopolit og verdensborger må overgi' sig til glæden ved årstiderne i det bette land, hvor han trods alt havde og følte sig hjemme ... på trods af sin skarpe pen og et bekymret sind for både Danmarks og hele verdens ve og vel.
Når det spirer som i dag elsker solen uafbrudt både bøg og markukrudt fiskeørn og gærdesmut Så ved jeg med mit hjerteslag at ventetiden nu er slut Livet vender glad tilbage I mit sind er forårsdage
Når det vrimler som i dag synger skoven rundesang reden tømmes nok en gang flagermus får vingefang Så ved jeg med mit hjerteslag at sorgen er en overgang Ensomhed og gråd forsvinder I mit sind er fremtidsminder
Når det regner som i dag bliver træet drukkenbolt fluesvampen skåler stolt ræveunger spiller bold Så ved jeg med mit hjerteslag at intet hjerte mer er koldt Regnen holder med de svage I mit sind er sommerdage
Når det fryser som i dag sakker solen agterud skoven står i sne og slud har dog altid overskud Så ved jeg med mit hjerteslag at livet altid holder ud Al natur er ærligheden I mit sind er kærligheden
Sublimt udtrykt: at være ved at sprænge i luften af glæde, efter en tur i dén boble, som i det mindste semimeteorologer nu truer os med en gratis extratur i. Tror oprigtig talt jeg tar til Island, hvor vulkaner er noget man går på. Det er som du sir, bare med at nyde lungens kølige strøg over pandens eftervarme, men nu er jeg selvfølgelig også en udpræget efterårsnisse, hvorfor extreme varmegrader ikke er min natur. Derimod kan jeg til tider lide at læse om koldblodige naturers ophold i varmegraderne, fx den californiske, hvad der just fik mig til at flytte ind i Marlowes excentriske nabolag med Raymond Chandlers Det lange farvel, som man læser i et stræk og som jeg mener er sublim; i øvrigt en fortæller jeg virkelig holder af og hvis skrivestil andre kun med ringe held har kopieret, inkl. Dan Turèll, som jeg holder af som digter - nåja, Mord i mørket kan måske dufte lidt af Chandlers kaffehjørne, men heller ikke meget mere.
Også verdensborgeren må jo ha' hjemme et sted, men kan hvorsomhelst være i sig selv. Enkelte har det ligefrem fint i en helårsvarm vandballon, bedre forstår jeg den gigtplagede der slår pælen i Provence. Jeg vil helst ikke undvære det nordiske vejrlig, selve Danmark er alligevel snart ikke til at genkende, men hvad betyder vel også dét, når bare man kan kalde sig for "EU-borger"...;)
Var godt at skimte Vagn Lundbye, fik du forresten læst Tilbage til Anholt-trilogien?
P.s.: Du er vel pt. den vandrende i Klaus & Erika Manns barndomshistorie, dokumentet om en tid der vist må siges at være noget af en fortælling, og han, ikke så lidt af en forfatter, ikke sandt? Sikke en bagage, at træde fra stanken ind i emigratens livssituation med, en tilværelse med så enorme byrder også tidsmæssigt identisk med Stefan Zweigs, kollegaen og vennen som han uger forinden selvmordet mødte på en gade i Manhattan, nulpunktet han dér ikke kunne forestille sig også ville blive hans lod. Gennem hans skarpe øjne introduceres man i rigt mål for tidens stærke personligheder og historie, og smiler vel lidt i mødet med Troldmanden med status som 1. oplæser, og lukker siden, noget stilfærdigt døren i efter ham. Det er en af de bøger man må eje og genlæse, dels p.a. personligheden og dels fordi man ser tiden i et andet lys: en god registrants øjne; lidt som at være inviteret til fest hos en bekendts venner, og dér helt glemme at man aldrig har set dem før; måske også lidt fordi vreden over lyden fra Goebbels klumpfod opleves som så personlig en fornærmelse at der kun er ét at gøre. Men at flygte i angst og opleve det meste af rodnettet bare le, det vil nok få mennesker flest til lige at revurdere situationen, nemt er det ikke at forlade alt, og så alligevel stole på sit gode hoved, vidner alt sammen om en intelligent mand, der på ingen måde er uden humor. Det er ikke bogen man glemmer lige med det samme, og man læser laangsomt, ska’ ha’ alt med; men du har måske allerede lukket døren bag ham?
Fra tangoen til jazzen: »Eine Miezekatze – hatze – aus Angora mitgebracht – und die hatze, hatze, hatze – mich gezeigt die ganze Nacht« … »Dort gründen wir familien – weil ich mitt dir zusamm’ pass …«
Imellem rosernes generationer fortabt i tidens malstrøm er der en som jeg vil redde ud af glemslen, en uden kendetegn og distinktioner imellem det som var. Min skæbne vil at jeg er den som for første gang skal skrive om denne stille blomst der skulle blive den sidste rose Milton holdt op til sit ansigt uden at se den. O du røde du gule eller hvide rose i en visnet have, træd nu med magi ud af din fjerne fortid; du skal gløde her i mit digt med samme pragt og ånd som da du var usynlig i hans hånd.
Det er svært at være velklædt mis, i disse varmetider, særlig i ZOO hvor mennesket bag tremmer bare står og glor:
Tigeren
Den gik og kom, flot og fatal, fuld af uendelig energi, bag ved de urokkelige tremmer, og vi fulgte den alle sammen med øjnene. Det var den- ne morgens tiger, i Palermo, og Orientens tiger og Blakes tiger og Hugos, og Shere Khans, og de tigre, som var og som vil være, men også tiger- arketypen, eftersom individet, i dens tilfælde, er hele arten. Vi syntes, den var blodtørstig og skøn. Norah, endnu en pige på det tidspunkt sagde: „Den er skabt til kærlighed.”
Hvilken lykke for alle mennesker, havenes Island, at du findes. Den tyste snes og de kogende kilders Island. Island af hvælvende nat over vågen og søvn. Ø hvor dagen kommer hvid tilbage, ung og dødelig som Balder. Kolde rose, hemmelige ø som var Germaniens erindring og som til gavn for os har frelst dets slukkede, gravlagte mytologi, ringen som avler ni ringe, jernskovens vældige ulve som fortærer månen og solen, skibet som blev bygget af nogen eller noget med de dødes negle. Island af kratere som venter og af rolige fårefolde. Island af stille aftener og stærke mænd som nu er matroser og skippere og præster og som i går opdagede et fastland. Ø af heste med lange maner som forplanter sig over græsgang og lava, ø hvis vand er fuld af mønter og et aldrig stillet håb. Sværdets og runens Island, Island hvis erindring er en hvælving hvor der ikke findes hjemvé.
Fra Island til Grønland med Ivan Malinovski, en dag i maj – eller, som våren i det grønlandske ansigt jeg jævnlig ser, der med sine dybtliggende uudgrundelige mørke øjne næsten får mig til at ta’ hånd og flyve med tilbage i et liv her bedøvet, dér genoplivet som pludselig sol i regnvand, endelig rigtigt placeret:
Digt over skyerne i maj
At se landet dette eller hint fra 2500 meters højde bag propellernes sikre cirkler det er fantastisk det er en rubensk Grønland med vældige venusbjerge et æstetikkens arktis svimlende saligt. Så skimter du pludselig gennem skuýernes blændværk et lille rødt tegltag en kbinde der står og tøver lidt for langt ude i en sø en lys prik i fart langs en stribe det er Kurt eller Egon i færd med at køre sig selv og andre ihjel stangfuld og ulykkelig hårdknude akut og du sir til dig selv ligesom Zygielbojm: det er dernede det er i jeres massegrave jeg hører til.
*
L’ANSKAB
„art is the desire of the non-existant; and at the same time, the tool to fulfil the desire”
I I begyndelsen var begyndelsen: disse påbegyndte centralfortællinger af arkitektur i rasende gelé shakes og shimmies neon-kosmos med kloder som bobler og postdaterede bakspejle sidstnævnte naturligvis tomme II Men endnu før freden brød ud faldt der et stort lys (the greater the conscience) over et velkendt hidtil uset lokale et rettested ikke bedested uden vægge loft gulv tomt teater fx med trapper kulisser korridorer nodepulte sæder salver eller måske et laboratorium med glasborde og instrumenter og tympanoide lysorgler hvis det da ikke lige skulle være et af disse umættelige hospitaler senge skærme lamper bøjler knive bårer: „pinebænken er parat træd ind barn” III Nu om ikke før opdager den opmærksomme tilskuer Skipper Skræk (som har været der hele tiden en totempæl et kæmpejern omgivet af sine embedsmænd og bødler) og langsomt befolkes rummet som ikke er et rum af et folk der ikke er et folk det er først her den indtræder den interstellare kulde de invaliderne les innomés haler sig frem med pagajer med stort besvær med vandvenlige propeller og kropsrigtige krykker med vilje snørede radbrækkede bagbundne benlåste de kender deres plads stager sig uden videre (dette ses ikke så hurtigt sker det) hen til deres pæle og bortset fra drikkevarerne sker henrettelsen som en kønsakt m/varme IV Nok om det: nu afslører lyset det syge lys i et helikopterlignende plexiglaskranium myggehjerne på godt dansk og nok er genitalierne stadigvæk blider bare stærkere stadig ikke folk men selvom polypperne bylderne skorpionerne de objektivt skyldige hverken har navn eller adresse og ustandselig skifter ansigt er de nu udstillet på skærmen allerede halvvejs synlige: kontroltårnet der af og til ligner en eller anden de stejlende stålproteser saksene tyrannerne en klarinet eller et gevær næsten opædt af luxuskræft med andre ord: under skippermåtten og lammeskindet er strukturen indlysende og umiskendelig: magtens antropomorfe men ikke af den grund nødvendigvis ubrugelige eller brugbare skelet V En magnet måske billederne af de forpinte hvem ved? afstedkommer tilsidst som et lyn et mønster i spånerne skrækkens auditorier nævnes ved navn hadet finder en retning en vigtig kompasnål går i stilling
Åh ja, fra Island til Grønland, fra Borges til Ivan, fra tørkens hedebølgevarme til luftighedens herlighed med lyd af liv og bevægelse, vind i både træer og sind og liv i levende live ... :))
Vinden finder jer altid Når den har blæst tilstrækkeligt gennem pennalhuse og vinduesrammer Og selvom I troede Jer sammen selvom I troede Jer forladte kommer: Vinden. Kommer: Vinden
I løftede engang Jeres blikke herop Men yderst diskret for ikke at såre nogen og fra den dag vidste vinden Hvem den skulle sætte efter, helt enkelt Men ikke uden en rest af utålmodighed, en visk timian Disse ting ville den medbringe og På den ene eller anden indirekte måde overrække Jer Og næsten sikkert er det at vindens metode ikke vil være akavet Overrækkelsen vil altid være umærkelig Men vinden vil finde Jer uden at bruge sine kræfter på at lede
Vinden kommer, vinden kommer
***
Nature morti
lutter vold derude i regnen sjælen herinde skinner
som en sjælden pagode for fred løfter den sig ned i foråret som skal blive til katakomber foråret som lader mig gense min fødeby
i tagkammeret ligger legoklodserne spredt belyst af søndag aftens sol besmykket af deres eneste pynt latter fra fortovet dernede
belyst er også modningen lutter modning lutter de gamle søndage
***
Livet
livet er der det kan han mærke i anklerne han skal leve med det solen er rød og grøn -det ved du godt- ligesom om sommeren forventningsfuld
Ja, nu smager luften atter herligt, lidt vand på næsen gør underværker. Det har fandme også været unisseligt vejr, utåleligt!
Man har det lidt i sig, efteråret, når man med vindens hvisken i ørerne vandrer rundt mellem træerne og hører de gamle rødder drikke, og får næsten lyst til at bryde ud i et, det juuul!..;)
mvh Simon P.s.: Opgav du mon at vende punkter med Klaus Mann?
Jeg er kun lige kommet igang med Vendepunktet. Mange andre har jo ligget foran i køen på hylden under bordet ved min læne-læsestol :)) For mig er det noget af en mundfuld at komme igang med, fordi den er tæt litografisk skrevet med få afsnit. Nye briller og et svært flimrende syn gør det lige for tiden ekstrasvært. Lydbøger, P1 og Filmstriben har været min en gevinst i heden og det flimrende :))
... men så er der jo den anden af de store også med mange sider :))
Regntid
Der går stjerner i em som en regn under nat, hvor vingerne venter i vest. Og bølger går blidt mod bromolens kant, men længes mod stormenes fest.
Det lurer og leger og lokker til blæst med skum om en sort hests hov, - og mågerne skriger til den der går næst om bytte og blod og om rov.
Og tankerne hidses i anet ring, men kroppen spændes i buer af sort; jeg venter at morgen skal komme med ting, som styrkende slår mod min port.
Jeg venter en havstorm, stærk og strid, som fejer en fest om mit hus - - men hesten står tøjlet, stille og hvid uden vildsind og vindes sus.
***
Forvandling
Spændt som en som en sort fugls vinge tegner din mund sig i mørket så flygtig som fuglenes træk; læberne åbner sig, lukkes, som bobler, der brister og dør i en månelys bæk.
En ansats til anet smerte sitrer uhørlig i rummet og stiger til vefyldt fryd; slynger sig månefordrukken fra hændernes favntag som rytme og tonløs lyd.
Øjnenes blå hyacinther kysser jeg vågne af rusen, så stjernerne spejles deri; lader dem opstå til morgenens lys fyldt af min sjæls melodi.
Længsel mod kommende nætter fanger de legende hænder i frygt for at alting er tabt; forvandles dog hastigt til lykkelig løsthed og viden: i nat blev du skabt.
***
Fald ikke fra mig Ret dine skarpe apparater imod mig og hold mig med tænger Bøj mig mod middagens højde men fald ikke fra mig Gå i mine store butikker gennem glas efter glas af utroligste skønhed. Lad alt specielt falde klirrende ned og højtideligt itu men fald ikke fra mig Skær mig med skår efter skår og slæbt gennem kemiske sindsrenserier med skær efter skær af klarhed bøj mig mod mindre men fald ikke fra mig Hæv dig til skyernes store siesta langsommeligt drejende røntgen- kanoner betragt mig med skudklare øjne men fald ikke fra mig jeg kender ordet vind jeg kender ordet og
Ja, det er jo så et af disse forhold jeg intet kan vide om, men forstår nu bedre at det kan tage lidt tid, så tak fordi du skrev det. Desuden mener jeg bestemt ikke man skal skynde sig med at læse gode bøger, tværtimod mener jeg at enkelte ligefrem bør drikkes, herunder hører Vendepunktet. Men hele Mann-familien består jo af samme slags forfattere, klassikere, der betød noget for mange mennesker dengang, og som vil gøre det langt ud i fremtiden. Læser man hurtigt en klassiker, er det yderst sandsynligt at man vil genlæse den, et klassisk exempel er Tolkiens trilogi Ringenes Herre - jeg kender folk der har læst den, måske ti gange og stadig gribes af fortællingen. Så der findes altså virkelig litteratur man tar med sig og aldrig bliver færdig med, hvorimellem også Inger Christensens digtsamlinger befinder sig, hvad du mange gange selv har vist et flot exempel på.
Og nu er vejret så igen klart tåleligt, netop p.a. regnen og den friske vind. Man er som et nyt menneske under den himmel, som en Martin A. Hansen på ekskursion i landskabets historie, man snuser velbehageligt vejret i sig. Solvarme er fint og rart, men når grønkorn må gi op, blir landet til savanne. Regn må der til, uden den blir vi vindtøre rosiner, ikke til årgangsvin.
steder at elske steder at drømme og spise og sove og forlade i morgen
men boliger
*
et med alverden
jeglikvidation poetomatic
*
der er ingenting bag bjergene bag blomsterne og sangen
med et som en fløjte
glæden
- Ivan Malinovski.
*
Græsset nærmest råbte på vand, lignede nærmest afrikansk slette. Omsider kom den så, regnen, for fulde sejl, og nu måber så flamingoerne på vandspejlet mens man ror forbi på vej til postkassen, suk! Forregnede vi os mon, da vi i skyggen fra træet sang solen ned med flaget i top?
En af de lokale troende sendte for nylig sin himmelnisse en telex:
„Vil gerne ha’ regn – stop – holder skam meget af vand – stop – i moderate mængder! – stop – Ingen grund til overdrivelser – stop – dem klarer jeg fint selv! – stop”. Og modtog kort efter et noget flabet svar: „I har godt af vand – stop – masser af det – stop – tænk på Moses! – stop – Tror du stadig græsset er grønnere på den anden side af dammen? – stop”.
Trods sommerbrune kroppe stadig høje af sol, er det nu alligevel skønt at skimte det omskiftelige efterår ret forude, min tid mellem lange skygger og en utrolig farvepragt der svider som feberøjne, men bare er indledningen til tider hvor også træerne kaster med sne, landskabet der hviler i én på mærkværdige måder.
En af de lokale troende sendte for nylig sin himmelnisse en telex:
"Vil gerne ha’ regn – stop – holder skam meget af vand – stop – i moderate mængder! – stop – Ingen grund til overdrivelser – stop – dem klarer jeg fint selv! – stop”. Og modtog kort efter et noget flabet svar: „I har godt af vand – stop – masser af det – stop – tænk på Moses! – stop – Tror du stadig græsset er grønnere på den anden side af dammen? – stop”.
Jeg håber, at du sådan bare for et tilfældigt øjebliks skyld overgav dig til lidt down under og tog et kig med DR og Tannes øjne ind i Babettes gæstebud.
Som en bagtrop fører hun flokken til netop dét sted, hvor græsset er grønnere ... helt uden Mosesstaven, vejlederekspertise og -gang.
"Barmhjertighed og Sandhed mødes Retfærd og Fryd skal kysse hinanden
Mennesket tror i sin svaghed og kortsynethed, at det skal træffe sit valg her i livet, Og frygter den risiko, det derved løber. Vi kender frygten.
Men nej!
Vort valg har ingen betydning. Den tid kommer, hvor vore øjne åbnes, og vi omsider indser, at Nåden er uendelig. Vi skal blot vente i tillid, og modtage i taknemmelighed. Nåden stiller ingen betingelser.
Og se, alt det, som vi har valgt, blev i virkeligheden skænket os. Alt det, vi har afstået fra, bliver os til del, Ja, vi får også det tilbage, som vi har forkastet.
Barmhjertighed og Sandhed mødes Retfærd og Fryd skal kysse hinanden."
Babettes gæstebud er hver gang en fryd, som fremkalder smil og latter. Ebbe Rodes udtryk i både stemme og mimik, når han gi'r den med sit Halleluja!, får mig til at juble og forventningsfuldt vente på det næste Halleluja! :))
Jeg forstår slet ikke, den dårlige kritik Gabriel Axel fik for filmen. Bog og film er aldrig det samme, og jeg mener ikke, man skal vurdere en film efter denne sammenligning.
"Under historiens lette og ligefremme overflade ligger en række mangetydige og sammensatte lag, der gør fortællingen kompleks og abstrakt, og i sidste ende hæver den fra det gængse ind i kunstens verden. Babettes Gæstebud handler nok om mad, men i overført forstand. Maden såvel som Babettes karakter er egentlig springbrætter for en diskussion af store begreber og sammenhænge som retfærd og fryd, liv og skæbne, fysisk og åndeligt.
Det er helt centralt, at Babettes udsøgte middag og fremragende vin indvier menigheden i en sublim verden. På den måde bliver det tydeligt, at provstens forestilling om en uoverstigelig modsætning mellem jordisk og guddommeligt er uholdbar. Det er gennem sanserne mennesket kan skimte den guddommelige verden.
Babettes Gæstebud er på samme tid sprudlende uregerlig og nøje formmæssigt defineret. På den måde udfolder fortællingen sit højeste betydningsniveau, når den læses som en allegori over kunstens væsen. Det siges om Babette, at hun "er i Stand til at forvandle ethvert Maaltid til en Art Kærlighedsaffære - et Elskovsforhold af den ædle og romantiske Slags, hvor man ikke mere skelner mellem legemlig og sjælelig Appetit og Mæthed."
Det skyldes, at hun opfatter madlavning som en kunstart. I bredere forstand bliver altså kunsten i alle dens former midlet, der kan genskabe den tabte forbindelse mellem materie og ånd, himmelsk og jordisk. Denne tanke, tematisk formet som et spil mellem etik og æstetik, udgør i øvrigt en rød tråd i Blixens forfatterskab som helhed.
For mig at se er der mange grunde til at fejre sol og vand og frihed langt fra hverdagen i selskab med Babettes Gæstebud. Blixen er en særegen og helt unik forfatterinde, der samler sit stof alle vegne fra. Det afspejles med al tydelighed i historien om Babette, der nok er let tilgængelig og hurtigt læst - sanselig som en feriedag - men bliver ved med at give stof fra sig, uanset hvor mange gange den læses og genlæses.
Fortællingen samler det store i det små; gennem den komplekse komposition i kinesiske æsker udgør den en fin mosaik af poesi, psykologi, miljøbeskrivelse, underfundighed og vitalitet. Dens glimtende magi ligger i det åbne tolkningsfelt og det fællesmenneskelige, i oprøret mod konventionerne. Den afgiver livsfølelse og livsfylde til lange tider!"
Ordene stammer fra denne artikel om bogen og fortællingen:
Filmen fik mig til at låne Ebbe Rodes Fodnoter i øjenhøjde som lydbog, og dén fik mig så til låne Fredrik Sjöbergs Fluefælden. Det er vist, hvad man kan kalde en sneboldeffekt i den allerfineste nysne ... og de skal lyttes til i dag samtidig med rengøringen ... :))
... og i aften går jeg igen ind i filmens verden, der hvor snebolden lige ruller forbi :))
Holder meget af Barbettes Gæstebud, ved du, men jeg ku' ikke af den grund drømme om at se noget fra DR - og begriber ærlig talt ikke at befolkningen skal spises af med dén forsamling af grådige gribbe. Igrunden synes jeg nu også den skal læses, selv om filmen indrømmet er fortrinlig - man tør jo slet ikke tænke på hvad der var sket, hvis fortællingen fx havde fyldt 300 sider, uf..;)
Så mange af Seamus Heaneys digte var døden klogere, de overlevede derfor i og heldigt for os, som små stjerner vævet i Athenes tæppe sidder de nu på vor nethinde og soler sig, og så fremdeles. En del af hans digte oversatte Uffe Harder, bedre gøres det næppe, her et par smuksakker:
En dagslys kunst til Norman Mac Caig
Den dag Sokrates skulle indtage giften fortalte han sine venner at han havde skrevet: havde sat Æsops fabler på vers.
Og det var ikke fordi Sokrates holdt af visdom og ville forsvare det undersøgte liv. Grunden var, at han havde haft en drøm.
Nå, tag nu Cæsar, eller Herodes, eller Konstantin eller hvem som helst af de Shakespeare’ske konger, der ender med at briste som dæmninger
hvor originale panorama’er ligger oversvømmede og må stige op igen før dødsscenerne – det er troligt, at de tror på drømme.
Men næppe Sokrates. Før, selvfølgelig, han siger til sine venner drømmen gentog sig hans liv igennem, hver gang med samme opfordring:
Dyrk kunsten, hvilken kunst han indtil da altid troede var filosofien. Lykkelig derfor den, som er født med evnen
til at dyrke den rigtige lige fra starten – poesi, for eksempel, eller lystfiskeri; hvis nætter er drømmeløse; hvis dybt sunkne panorama’er stiger op og glider bort som dagslys gennem fiskestangens øje eller pennespidsens.
*
Stensliberen
Penelope arbejdede med en vis garanti for et resultat. Hvor meget hun end ødelagde om natten af sin vævning kunne det fremskynde alt med en dag.
Jeg, jeg sliber de samme sten i halvtreds år og hvad jeg ødelagde var aldrig hvad jeg havde gjort. Jeg var uden belønning som mørke ved et spejl.
Jeg behandlede min flade så den kunne overleve hvad der kom – kartografer. typografer, al denne linietegning og farvesætning. Jeg fastlagde uigennemsigtigheder og de spåede.
For dem var det hver gang en frisk start og en ren tavle. For mig, at komme cirklen rundt som den lille krusning der fødes i stilhed.
Derfor. For at mindes mig. Tænk på de flader hugget i et stenbrud. Praktisér coitus interruptus på en stak gamle litografier.
- Seamus Heaney.
Slutningen af forordet til:
Ein Frühling
»Ak, det var vel nok en skøn tid, da Himmelen endnu var saa overdrevent blaa og Jorden saa vældig grøn og enhver Malerpotte overfuld! – Ved Anubis, Venner vi vil bestræbe os paa at komme videre ad Vejen til en værdig, brav og forstandig Alderdom; men vi vil alligevel heller ikke lade os beskylde for Utaknemmelighed overfor vo- res Ungdoms gode, naragtige, lystige og grædefærdige Dage. Tværtimod, engang i vores lænestol skal det være os til Ære og Fornøjelse, at ogsaa vi engang stod paa Hovedet midt i det grønne og ikke skammede os! –«
- Wilhelm Raabe.
*
Også Ivan Malinovski lever videre, fra dag til dag fra sag til sag, sidder han stadig i nogens hjertekamre og skriver poesi på væggene:
irriterede over at hjertet fra den gedde de havde renset vedblev at banke tog de det og skar det over men halvdelene bankede videre og endnu en gang delte de stykkerne
i fire timer lå efter sigende de fire blodige klumper på klippen og slog som eet hjerte
*
her er urene løbet ud og lyset slukket
sådan ser jeg den først rigtig den anden verden
*
Og stadig kan en del af os som han, blive så edderarrige over grådige politikeres leg med en hel grønlandsk befolknings fremtid:
nu drikker vi grønland i vore manhattans og highbaals intet er os helligt exit indlandsisen via urinveje og wc-kummer træk og slip
- Ivan Malinovski.
mvh Simon P.s.: ja, det var en sjov lille anekdote, heldigvis er mange troende jo fyldt med humor..;)
"Jeg forstår slet ikke, den dårlige kritik Gabriel Axel fik for filmen. Bog og film er aldrig det samme, og jeg mener ikke, man skal vurdere en film efter denne sammenligning."
- Det er jeg bestemt ikke enig i. Det er trods alt en fortælling skabt af forfatteren, og er der noget forfattere kriges med manuskriptforfattere o.a. om, så er det netop deres fortælling! Faktisk har man oftest indtrykket af, at manuskriptforfattere og deslige, bruger alle midler for at skabe sig et navn på en forfatters bekostning - og med alle midler menes alle midler - og måske fordi de sjældent selv evner at skrive en god historie. At manuskriptforfattere helt ka' skelettere en oprindelig historie, friholder dem ikke for et ansvar overfor forfatterens oprindelige historie, hvilket imidlertid oftest sker ved snedig jura. Men det er en anden sag, men en sag der netop er denne sag vedk.: forfattere sælger rettigheder, der netop ofte ender med at filmfolk er mere interesseret i profit end i at fortælle en god historie. Det er sagen i en nøddeskal, profit.
Barbettes Gæstebud er jo en ganske lille bog, netop det, gjorde det nok lidt lettere at få det meste af bogen med. Jeg synes også filmen er fortræffelig, og at det meste af bogen kom med. Et godt exempel på en film der næsten til punkt og prikke holdt sig til bogen, er Livsens Ondskab af Gustav Wied - så det kan altså lade sig gøre, hvis det netop er fortællingen der er førsteprioritet, og dén man er ansvarlig for videregives på film.
Man ku' selvfølgelig sige: hvad betyder vel en forvandlet historie, hvis rettighederne sælges for et beløb der helt frigør forfatteren for økonomiske problemer livet ud, og denne dermed helt kan hellige sig andre bøger? Ja, det er jo en pointe vel også forf. flest ser i øjnene, og det ses da også at forf. siden helt må tage afstand fra det "produkt" (sådan lærer mange jo at omtale selv bananer...) som filmfolk skabte, netop fordi det er en helt anden historie. Om det var pengene værd, er op til forfatteren selv at vurdere.
Allerførst en hilsen og tak for den Benny Andersenske glæde, han generøst og hjerteligt har delt med os alle igennem en hel menneskealder ... og for alle aldre.
Hvis der er nogen, der virkelig ærligt og fra hjertet har kunnet udtale de meget brugte og også misbrugte ord Jeg gjorde det!, ja så er det ham.
Af og til kan man fyldes af glæde på en måde der er helt utidssvarende. Hvis man røver omfanget af den ville det virke stødende som om man var glædesblotter man risikerede at blive pålignet en særlig forlystelsesskat eller i bedste fald slippe med en advarsel Lad det ikke ske igen og aldrig i andres påsyn.
Det kan skyldes synet af en blomst i vejkanten en pludselig indsigt i dens fuldkommenhed den står der og er blomst på en genial måde som om det var det naturligste i verden hvad det naturligvis også er men man ville næppe slippe godt fra at fortælle det til andre. Se engang hvor den blomst den er den blomsteste blomst i miles omkreds blomst helt ud i bladspidserne ikke ét overflødigt blad det er virkelig professionelt arbejde alt i den rod stængel kronblade støvdrager udfylder indefra dens blomsthed til dens yderste grænse MEN og her kommer vi til det geniale den overskrider endog denne grænse i kraft af sin vellugt i kraft af sin skønhed som når mange meter væk se selv lugt selv glæd jer selv.
Folk ville stirre rystet på en eller med pegefingeren foretage en drejende bevægelse ud for tindingen. Eller når det går op for én hvilket mirakel det egentlig er at man er samtidig med sin elskede menneskeheden har jo millioner år på bagen sammenlagt er det store tal vi taler om og naturligvis har mange af dem mødt hinanden en eller flere gange men prøv så at regne ud hvor mange mennesker der gennem tiderne aldrig har mødt hinanden. Hvis de alligevel fik chancen mødtes i samme århundrede på samme sted ville mange af dem ikke have noget at sige til hinanden ville sidde forlegne trille tommelfingre og skotte ud ad vinduet hvordan mon vejret blir i morgen og ønske sig langt væk hvad de jo heldigvis også var i virkeligheden.
Men ud af denne ufattelige mængde mennesker som dels aldrig mødte hinanden dels ikke ville have fået noget ud af det var min kone og jeg så usandsynligt heldige at det netop var os to der mødtes synkront på samme sted og tilmed straks havde så meget at sige hinanden at vi sagtens kunne bruge et par liv til men det er nok at tage munden for fuld.
Hvis ikke det er et mirakel men prøv at forklare sådan noget til andre de vil straks komme med særdeles ledende spørgsmål vedrørende ens drikkevaner så jeg går lidt stille med det og håber det kan blive mellem os.
Benny Andersen
Og så til filmenes verden og mine famøse sætninger, som fik dig op på beatet på den go'e måde ;))
"Jeg forstår slet ikke, den dårlige kritik Gabriel Axel fik for filmen. Bog og film er aldrig det samme, og jeg mener ikke, man skal vurdere en film efter denne sammenligning."
... og når jeg skriver på den go'e måde, så mener jeg det også. Du ved langt mere end mig om både den økonomiske del, når bog bli'r til film. Det har jeg aldrig tænkt over og heller ikke undersøgt, og det gi'r en helt anden baggrund for at sætte sine egne spørgsmålstegn. Når der går både penge og berømmelse i sagen, kommer der helt andre boller på suppen. Penge og berømmelse er drifter og begær, der meget ofte får mennesker til at droppe alt om, hvad der hedder etik og moral. Det sker overalt og på alle plan, lige fra stort til småt.
Jeg har ikke noget problem med uenighed og heller ikke med at skifte holdning. Faktisk kan jeg li' det, ret godt, og det fordi jeg selv får en større viden og et andet udgangspunkt for undren, eftertanke og måske en anden holdning på grund af ny viden til ny indsigt ... :))
Ja, det er jo netop uens synspunkter der skaber debatterne, der så videre akkumulerer og skaber nye synsvinkler og muligvise holdninger, der akkurat ka’ ende med at skabe glæde ved en personlig og i sidste ende samfundsmæssig udvikling, til glæde for et fællesskab – hvor stor og uigennemskueligt det nu end må anses for at være. Der er unægtelig noget lidt andet end de gamle små og mere overskuelige bysamfund, hvor alle har en mening om alles meninger og alle er ved at kvæles i fælles forargelse over samme. Men der findes ikke ideale samfundsformer, ja dvs. det gør der, men som Idéhistorie betragtet, og helt tilbage til Platon og sandsynligvis ældre, dog for os ukendt – Sokrates har forøvrigt og med al sandsynlighed levet og figureret i nogens tanker, sanser og politiske idéer om netop den ideale stat, det vides fra uens kildemateriale, dog er han altså fortrinsvis kendt gennem Platon, hvorfor det altså ikke går an uden videre bare at glemme ham, når man fx som lægprædikanten gerne leger sokratiker med forkærlighed for kristusanekdoter, der i modsætning til Platons livagtige Sokrates, faktisk og meget sandsynligt ér den kristus, han nærer så mange storartede følelser for. Man ka’ ligefrem sige, at Sokrates kan have været selve smeltediglen hvorfra kristusanekdoterne tog deres udspring. Altså er vi igen tilbage i den hellenske arne som grundlag for det europæiske hus udviklingshistorie, og først her bliver litteraturen med dens væld af idealer og forhåbninger for en fælles fremtid interessant læsning, idet vi fremfor følelsesmæssig hengivelse for de forlængst størknede idealer, stadig har stor glæde af samme udviklingstrang som den vore gamle hellenske aner oplevede, ikke just noget at kimse ad, vel? Og netop litteraturen, den flig vi her i Mellemrummet morer og glæder os over, giver os jo netop indblik i forskelligartede synsvinkler og følelser derfor, her er idealerne sådan set reduceret til kommaer på en vej til anden og videre begejstring over kunstneres herlige frembringelser. Og jeg mener selvfølgelig at alle med fordel ka’ lære noget af kunstneriske arbejder, frugterne om du vil, evt. inspireres deraf, men at vi samtidig må respektere arbejdet som kunstnerens reale bestilling, helt som tilfældet var det tilbage i Athen – anno længe før en ny tidsregning så dagen som idé! – hvorfor man ikke frit kan tillade sig at kopiere kunstneriske arbejder og optjene profit deraf i eget navn. Men det er faktisk hvad jura i stor stil beskytter nu om dage, profitten ved ringe kopier af andres arbejde, som den egentlige og oprindelige kunstner slet ikke vil lægge navn til, men bare skides en lang march. Den slags skete helt sikkert også i det gamle Athen, især i romersk storhedstid, det er så meget lettere at lukrere af andres arbejde, ligesom Musse i serien Matador: ”dét ka’ jeg da også lave, Viggo!”. Svar: ”så gør det, Musse!”..;)
Så når du skriver: ”Penge og berømmelse er drifter og begær, der meget ofte får mennesker til at droppe alt om, hvad der hedder etik og moral. Det sker overalt og på alle plan, lige fra stort til småt”, er der en sandhed idet, bortset fra det stadig ikke går an at sammenligne glæden ved pengene med glæden ved at ha’ skabt et digt eller et maleri, der vil leve længe efter pengene er opbrugt. Det er denne glæde der tilfalder kun kunstneren, og den glæde med sin iboende fortvivlelse ved selve offentliggørelsen/salget, der stadig må tilfalde kunstneren, uanset hvor mange penge man tror kunsten er værd.
Nok om det, det var netop bare en uenighed, et uens synspunkt, sgu’ ikke noget ideale..;) For øvrigt har han netop gjort det, den gode Hr. Andersen, og op til flere gange, skabt netop dét, så det har du helt ret i – og ved du hvad, jeg tror sgu’ han gør det igen..;)
Bedste hilsner & god weekend Simon P.s.: Nu forstod jeg på dig, at du syntes det var lidt af en klode at komme omkring Klaus Manns Vendepunktet, og for nu at forøge kloden diameter, synes jeg da næsten du ska' ha' lidt begejstring i horisonten, bare sådan til din almene glæde og så endda på engelsk, ja hvad gir du? Erika & Klaus Manns Escape to life, som desværre ikke er oversat, hvad du jo så ku' gøre. I hvert fald er den en invitation tilbage i historiske øjeblikke for den der holder af vidunderlig historie, der selvfølgelig og som altid indeholder tragiske momenter, og sørme, om ikke Hr. Einstein som figur No. 1 figurerer med undertitlen: 'Exiled into paradise'. Det er bekymrende vidunderlig læsning, indeholdende livagtige scener med så utroligt mange af de kunstnere vi i dag sætter højt, det bekymrende er jo at vi selv sagtens ka' ende med at måtte leve i exil, hvis vi da lever så længe. Det ser jo unægtelig ikke ligefrem ud til at EU formår at skabe nogen indoeuropæisk frihed, som bestræbelsen jo engang var tænkt, tværtimod synes også den idé at være størknet i fødselsøjeblikket; moderkagen lever som idé, men barnet er dødt. I hvert fald ka' vi lære af historien, særlig når den fortælles så levende som disse to søskende gør det. Så her har du endnu engang chancen for at erobre sproget..hi hi! ;)
Ja, så forsvandt Benny Andersen, som Felicia og de utroligt mange andre, ikke just et lyspunkt, bortset fra freden fra en uoverstigelig smertefylde:
Morgenmørke, tykt lag frost på ruden jeg ånder på min egen frosne ånde ser gennem den våde våge over på andre sneblinde ruder som min ånde ikke når man kan ikke være allevegne men man kunne tænke på det gå ud i kulden, spise sne synke det fade smeltevand hverken læskende eller sundt få opstød fra mellemistiden da gletscherne var overlegne i forhold til de få tunger og dog lykkedes det at smelte det meste det må man påskønne leve op til brække en istap af sutte på den frigide urclitoris sabelsluger uden sabelkat arketype med klirrende jacketkroner man kan ikke blive ved umuligt at gi en bræg orgasme endsige få den til at kælve vinteren er længere end tungen smeltevandet når i bund kedlen fløjter dernede jeg hælder fra en snebunke skriver mit navn med sitrende kønsskrift det siger næppe snebunken noget men blir dog stående og ryger lidt og jeg går hjem, lettet og dog vemodig ved tanken om at mit navn om lidt skovles op på en lastbil og køres væk-
*
Visse dage
Telefonens slangehoved parat til hug ildevarslende knitren bag tapetet visse dage hvor ens tøj lugter af vrag og kasematter allerede før man kryber i det man kvæles blot ved synet af sit eget slips dage hvor det er klogest at smuldre hen under dynen andre sin fortid for at falde til ro lade det drive over svede det ud
Visse dage hvor benenden er mødested for skorpioners gribenæb og druknende venners iskolde kinder hvor man styrter ud og køber lodsedler en gros og i skarp konkurrense med spejderkorpset genner gamle folk over gaden i skokkevis viser vej med rystende fingre og samtidig snuser efter brand holder udkig med tagsten der hvert sekund kan sætte punktum for en selv sveder ved mindet om alle forsømte anledninger til at låne penge ud og komme tilfrosne svaner til hjælp feje for egen øregang forhale råde bod nok har man i junglevis af spildt mælk bag sig men fremtiden kan roligt regne med en bare en frist visse dage som efterlader en lige akkurat med skindet på næsen og halvandet ben på jorden disse dage hvor man hver gang må begynde forfra
- Benny Andersen.
Har nu aldrig været nogen svoren tilhænger af døden, der kun har bidraget med mangler i mit og de nærmestes liv, mennesker vi holdt af og elskede. Og så det tomrum, der vel bare udvides til man selv mangler – det hjælper ingen at dø før de andre, der var i samme situation, stod dér med stafetten. Kun ét ka’ man gøre: løbe sin vej med den og sprede sig på omvejene. ”Den gode død” er stafetten der afleveres hurtigere end ventet, alligevel melder tanken sig straks, at ånden nu forsvinder fra ruden og et tomrum gror på den anden side af morgenkaffen, der nu ikke længere smager den efterladte. Sneen er kørt væk, punktum! Men det er godt vi har alle de fine tanker til eftertanke, fra et utal af efterladte digte og sange!
Fra de Spredte digte som en hyldest til Benny Ordvender
Døden er ikke hvad den har været
Jeg kan se det for mig bag mig og lidt til højre afsides nærvær nærtstående fravær kommende afskeder med elskede venner umistelige mistede vordende genfærd kister og urner åbnede grave hænder knuger hænder tårer møder tårer famlende efter ord afmagt får magt magt over ord thi pudsig nok er den døde sjældent død men er stille sovet ind har fået fred har vi mistet er gået bort faret hen er taget fra os er draget i forvejen
Derfor lov mig kære nulevende og medlevende Jeg beder jer så mindeligt: Når turen kommer til mig gør det ikke værre for mig end det i forvejen er Vis respekt for min respekt for sproget fortæl vidt og bredt når den tid kommer min tid (det jager ikke) at jeg er d-ø-d: DØD og jeg vil være jer evigt taknemmelig
***
Fremtidsdrøm
Bittesmå oldebørn bygger rede i mine flyveklare ører Børnebørn på vandring baner sig vej gennem buskkadser på min brystsavanne når lige inden solnedgang frem til min konvekse navle som tilfældigvis eller er det mon helt tilfældigt? falder sammen med verdens ditto
Længere sydpå når vi til Mamre Lund (til den tid muligvis Mimre Lund hvor familiens ældste medlem fortrøstningsfuldt tror på kødets opstandelse og det evige kærtegn.
***
Erindring om Lysebu
Højt over storbyens sjap og jag i frostklar ro tæt på universet ligger du vidtskuende Lysebu
Tømret af tillid funderet på fremtid bygget af broderhånd ligger du vidtfavnende Lysebu
Med lange ganges snørklede stængler blomstrende op i det åbne rum hvor nordiske venner modes i lys ligger du vidtbringende Lysebu
***
Ry Højskole 100 år
Under alt for store jyske skyer på bredden af en bred beslutsom å langt fra verdenskortets største byer blir øjnene runde og ordene små. Fuglen borer næbbet gennem vinden og åen gisper når en ørred slår. Solens gløder ætser dig på kinden mens blæsten fra vesten forvirrer dit hår.
Krydret duft fra lilla højderygge. En åre skramler med sin åretold. Træet ser forbavset på sin skygge og du har det hele på nærmeste hold. Stærke lærker stejler foran solen i kanten af en lille vågen by. Mellem åbne træer ligger skolen som år efter år lever op til sit ry.
Folk og ord og verdenshjørner mødes. Hver udbredt fordom sættes her på spil. Tanker springer ud og sange fødes. Du indser hvor vigtigt det er du er til. Dagligt undergraves Janteloven. Her lærer du at synde mod dens bud. Husk: Dit mindreværd er helt i skoven. Du skylder os andre at folde dig ud.
Barske byger stryger over egnen som åbner sig for dagens verdensdåb. Blanke tage smiler gennem regnen og regnbuen maler et flerfarvet håb. Stil dig under Jyllands klodeskyer så ser du hvad det er du står og ser: Langt fra verdenskortets største byer forstår du at verden begynder lige her.
Ja, han er virkelig også en jeg altid har været glad i, netop p.a. tankerækker man finder i hele hans samlede digtsamling (også jeg har stående, og som det næppe heller er sundt at få på næsen), der har et så genkendeligt menneskevenligt Andersen'sk vid, at man kun ka' sige: jamen, den mand er er jo en ven! - hvad stort set også hele landet har betragtet ham som. Ja det er virkelig rart at bladre i hans digte, studse og more sig over de mange billeder, ofte beskrivende hverdagssituationer som mennesker flest kan genkende sig i, men som lige får en extra dimension eller vendes på hovedet, som små vækkeure. Der er vældig meget Halfdan i Benny og omvendt, to livslange gamle venner med armen om hinandens skuldre, et venskab hverken kærlighed og død kunne true. På samme måde er det med digtene, de står støt i erindringen og i samlinger til ethvert øje, så flot, så flot!
Uden lige at være misbrugt, var han velnærmest selvskrevet som lidt poetisk fryd i Mellemrummet fra start, som mange andre vidunderlige danske digtere, og trods sin bestemte værgen imod særlig fremhævelse, hvad nede-på-jorden-mennesket naturligvis ikke brød sig om. Det er nok muligt døden ikke er hvad den har været, men det er Benny Andersen nu heller ikke, og det går fuldt ud an at glædes over den han var, uden dermed at gøre ham til en anden end den han var. Det er trods alt dén digter man har glædet sig over, og sikkert vil fortsætte med at glædes over, indtil man selv ikke er mere.
Her er et svar på dit allerførste indlæg i denne tråd, hvor du skrev:
Citat:
Her er en tråd og et mellemrum for ord og lyd til opbyggelse og eftertanke ...
Det har fået mig til at tænke på, om også "amatørpoesi" kunne passe ind.
Det må vel - synes jeg - være din afgørelse
Her er et "amatørpoetisk" bidrag:
Citat:
Lille nu. Du er! Alt omkring er! Jeg er! Fortiden er ikke– mere. Fremtiden er ikke– født. Lille nu, du er jo slet ikke så lille. Du er større end størst. Du er alt! Intet andet er. Jeg fatter dig ikke. Men jeg elsker dig lille nu – lige nu!
Der har aldrig været nogen litterære former der var uvelkomne i Mellemrummet, her er det blot litteraturen selv der er i fokus, og altså ikke agitationer for en evt. underliggende religiøs mystik og overnaturlig tro. Det ved du jo forøvrigt også udmærket fra forklaringer allerede tidligt i Mellemrummet.
Mahognimøblerne insisterer mellem falmet brokade på at holde konversationen i live. Daguerreotypierne lyver om den falske nærhed af gamle dage holdt tilbage i et spejl og når vi undersøger dem nærmere viger de bort som ligegyldige datoer for obskure fødselsdage. Igennem lang tid har deres ængstelige stemmer søgt os og findes nu kun i barndommens første morgener. Lyset fra dagen i dag trænger jublende ind gennem ruderne fra den råbende, svimlende gade og kvæler og udsletter forfædrenes spinkle røst.
... på en skøn augustmorgen med september i luften.
Du gik til ro i nat med Borges, og jeg står op til og med ham :))
Hymne
Denne morgen dufter luften utroligt af Paradisets roser. På Eufrats bred opdager Adam vandets friskhed. En regn af guld falder fra himlen; det er Zeus' kærlighed. Fra havet springer en fisk og en mand fra Agrigentum vil erindre at have været denne fisk. I den hule hvis navn vil blive Altamira skitserer en hånd uden ansigt en bisonrygs krumning. Vergils rolige hånd kærtegner silkestoffet hjembragt fra Den Gule Kejsers rige i karavaner og på skibe. Den første nattergal synger i Ungarn. Jesus ser Cæcars profil på en mønt. Pythagoras åbenbarer for sine grækere at tiden har form af en cirkel. På en ø i Oceanet jager sølvmynder hjorte af guld. På en ambolt smeder de det sværd som skal være tro mod Sigurd. Whitman synger på Manhattan. Homer fødes i syv byer. En jomfru fanger den hvide enhjørning. Hele fortiden kommer tilbage som en bølge og disse gamle ting dukker op igen fordi en kvinde har kysset dig.
Jeg tror ikke, det er mig, der skal afgøre og værdisætte poetiske bidrag i mellemrummet. Det vigtigste må være, at du selv har et forhold til det, du bidrager med og gerne vil lufte og dele det :))
Dit digt her og mange andre tilkendegivelser peger hen på selve Nuets hellighed som et middel til et mål for en enlightenment oplevelse.
Hvis Nuet for dig er en tilstræbelse her i livet, så tænker jeg, at du nok også allerede er bekendt med Per Højholts Praksis, 5: Nuet drunkner i latter, og hvis ikke, så tag dette som en opfordring til bekendtskab.
Ja, der er jo lidt urtid i Borges, som et vækkeur fra kulturens dyb, den gamle fortæller..;)
Her Lidt fra en anden vidunderbasse, i en sensommerdag det blæser med sol:
Maane og Indsø
Bølgen driver med bløde, mørke Hænder mit Ror, Maanen, den pragtfulde Døde, skinner forvoven og stor.
Himlen er blank og buet, fast som en Hvælving og nær. Stjærnernes Dybder er luet bort i et Gransilke-Skær.
Ingen Dybder forvirrer. Ingen Uendelighed. Bag en Sølvmaske stirrer Rummets Dødning herned.
*
Fini Henriques
Som i Ødselhed skabt er den summende Myg, et Fuldkommenheds Gran, overflødig og fin, og den spinder sit Spil til den tyndeste Spids som af Vellyd og Vid fra en fin Violin.
Det er stærkt, dette Spil, i sin Spinkelheds Kraft, det er lyst og vitalt i Utrættelighed, og det strammes til Brist, naar det spidser sig til og i tyndeste Luft bliver ved, bliver ved.
Det er Spindelvævslyn, det er lyden af Sne, det er Faldet af Dun, og et unyttigt Smil, det er alt, som er skabt paa den ottende Dag, da han rejste sig Gud, efter Søndagens Hvil.
Det er alt, som blev til, da det hele var skabt, en Fuldkommenheds Glans, overflødig og fin. Det er Vellyd og Vid, som, oh Fini, ved dig bliver ved, bliver ved fra en lys Violin.
Lille nu. Du er! Alt omkring er! Jeg er! Fortiden er ikke – mere. Fremtiden er ikke – født. Lille nu, du er jo slet ikke så lille. Du er større end størst. Du er alt! Intet andet er. Jeg fatter dig ikke. Men jeg elsker dig lille nu – lige nu! heart
er hverken helligt eller intellektuelt - á la Per Højholt.
Det er helt enkelt blot en direkte oplevelse af det værende - helt fri af fortid og fremtid - en intens og dejlig fornemmelse - der fører til en følelse - åben for enhver
P.s.: Ja så sku’ fanden da stå i det: lidt formiddags-Borges – digteren med myterne i blodet, hvis Fiktioner og andre fiktioner (på dansk ved Morten Søndergaard & Peter Poulsen) også ku’ være natbordslæsning:
Borgesæten
Alt hvad jeg ved om Borgesæten er at den er Portugisisk: mine aner hvis blod er mit, hvis ængstelser, hvis vaner og dystre strenghed stadig findes her. Skønt ubetydelig og uden nemme for kunstens væsen har den dog sat spor, forklar det hvem der kan, på denne jord, i tidens glemsel høres dog dens stemme. Bedre endnu. Den er det folk, det land som da det havde slået muren ned til Orienten tappert drog afsted ad havet til et andet hav af sand. Min slægt er kongen som på mystisk vis ikke er død, men væk i en ørkendis.
- Borges.
*
Und wir, Zuschauer, immer, überall, dem allen zugewandt und nie hinaus! Uns überfüllt’s. Wir ordenen’s. Es zerfällt. Wir ordenen’s wieder und zerfallen selbst.
Har man først sagt Benny Andersen, må man også sige Halfdan:
Min gud er djævel, heks og trold
Og kaldte de mig kættersjæl fordi jeg ikke var som de. Og slog de mig med onde ord og tvang de mig i knæ. Jeg ville rejse mig på ny og tale ånd og tanke fri. Jeg ville spotte deres tro og deres gud af træ.
Og bandt de mig på hånd og fod og slog de deres afmagt ind i ryggens hån, i øjets spot og i min munds foragt. Jeg ville spotte dem på ny og håne deres slavesind og råbe hvad min slagne mund i hvisken havde sagt.
Og trak de mig til galgen hen og lagde rebet om min hals, da ville jeg på ny forkynde deres guds forlis. Og dingled jeg i galgens reb og råbte en: Din gud til fals? Jeg svared ham: Min gud er djævel i dit paradis! Min gud er djævel, heks og trold. En kættersjæl hvis tro er den: Der findes ingen gud så stor at han er livet værd! Men kalder du dit hjerte gud, så tal hans sag igen, igen, før kætterjagtens tid går ind med galge, bål og sværd!
En anden smuksak - knapt så agitatorisk og uden kampråb:
Fiskestime
Stilhed omsluttet af vigende klarhed. Rytme. Tegn som bestandig er kode. Flygtende billede. Tøvende som en musik af forløste skygger. Glidende former som intet forestillede. Mønster på vandring mod nye mønstre. Drøm. Flygtige anelse slettet af vind og strøm.
Mens jeg overvejer, hvordan jeg vil forholde mig til Simons gentagne kompetenceforvirrede forsøg på at indføre ateistisk censur i denne tråd, så hér et lille bidrag, som jeg holder meget af - og har gjort lige siden barndommen:
Citat:
Solen er så rød, mor
Solen er så rød, mor Og skoven bliver så sort. Nu er solen død, mor, Og dagen gået bort. Ræven går derude, mor, vi låser vores gang. Kom, sæt dig ved min pude, mor Og syng en lille sang.
Himlen er så stor, mor Med klare stjerner på. Hvem monstro der bor, mor, På stjernen i det blå ? Tror du, der er drenge, mor, Der kikker ned til mig ? Og tror du, de har senge, mor Og sover li’som jeg ?
Hvorfor bliver det nat, mor Og kold og bitter vind ? Hør den lille kat , mor, Den mjaver og vil ind ! Mågerne og ternerne Har ingen sted at bo Å, hør, nu synger stjernerne De synger mig til ro !
Harald Bergstedt/ Carl Nielsen
Så enkelt, så ærligt, så inderligt - så smukt.
Mon ikke vi er mange, der husker - og holder af - denne sang
Naive mennesker har til alle tider i mangel på overblik støttet sig til forenklede idoler, guder af alverdens slags, ligesom du, dybt forelsket som du er i din egen eksistens uden at ane hvor du skal gøre af følerierne, og altså ender med igen at væske lidt over kristusikonet. Det er bare ikke et særlig interessant syn, du har jo aldrig bestilt andet… Af præcis samme grund foreslog vi dig jo engang at få noget sex, uden at nogen anede at du anså den for så beskidt en affære. Nu har L. Ron. Hubbard ganske vist aldrig slået mig som ligefrem et yndet onaniobjekt, men herregud, hvis dét er ”ren sex” og hvad der skal til for at få dig ud af rillen, ja så ku’ det jo være vi ligefrem ville se en variation over trosbekendelsen din..;)
Jeg kan m.a.o. ikke hjælpe dig yderligere end forsøget i tråden Tro, håb og vissevasse, hvori du tydeligt for enhver viste graden af ubehjælpsomhed, så påfaldende identisk med andre ”scientologer” der bestandig er tvunget til at gentage dogmerne i kraft af forestillinger om den ”neuropsykologi” du nu er begyndt mere oprigtigt at udbrede, dersom du jo alligevel er afsløret som bare endnu en fromsemand. Så hvad jeg skrev, var altså ingenlunde grundløst, da du aldrig har bestilt andet end at bruge Trosfrihed som en opslagstavle for din trosbekendelse, desuden er det så langt fra første gang du er blevet bedt om at styre trosonanien udenom Mellemrummet, og det gælder stadig.
Det betyder bare at du må anvende Mellemrummet til formålet, nøjagtig som påpeget, hvad der vel heller ikke sku’ skabe problemer for en bare nogenlunde intelligent debattør, ja litterater har gennem kulturhistorien og særlig indenfor katolicismen skabt fremragende og smuk lyrik, så der sku’ være rigeligt du også dér ka’ kopiere – men kender jeg lægprædikanten ret, ruger du over en elegi til forløsning af den overfølsomhed der har været dig ubærlig siden din fantasifulde ven Ron slap pennen; så vis du bare dyret frem, ja dvs. elegien…;)
En af de mest vidunderlige digtere, og dem er der jo en del af, hvorimellem enkelte er en ganske særlig slags billedmagere:
Smedien
Det eneste jeg kender er en dør ind til mørket. Ude, gamle aksler og rustende jernbånd: inde, den forhamrede ambolt med den korte klang, den uforudsigelige vifte af gnister eller syden når en sko hærdes i vand. Ambolten må stå et sted i midten, hornet som en enhjørning, retvinklet i den ene ende, anbragt dér urørlig: et alter hvor han bruger sig selv i form og musik. Til tider læner han sig, i læderforklæde, med hår i næseborene, ud over karmen, mindes en klapren af hove hvor trafikken farer forbi i skinnende rækker, grynter så og går ind, med et smæld og et knips, for at banke rigtigt jern ud, bruge blæsebælgene.
*
Tækkemand
Bestilt uger i forvejen viste han sig en morgen uventet, cyklen var læsset med en let stige og en sæk knive. Han kiggede på det gamle bjælkeværk, stak til tagskægget,
splittede og håndterede neg af sammenbundne hvedestrå. Derpå de bundtede stokke: nød og pil fik efterprøvet vægten, blev bøjede så han kunne se, de ikke ville knække. Han syntes at bruge formiddagen til at varme op:
satte så stigen til, lagde velslebne klinger frem og snittede i strå og spidsede ender af stokke der bøjede på midten dannede et hvid-endet bundt så han kunne fæstne sin verden håndfuld for håndfuld.
Liggende i dage på tørv over tagspærene barberede og udlignede han spidserne, syede alting sammen til en bulet bikage, en lap af stubbe og lod os stå og måbe ad hans Midas-greb.
Det er jo ret tydeligt, at Simon forsøger at svine også denne tråd til med sine næsvise udgydelser.
Det ta'r jeg som udtryk for at han heller ikke har overblik over sine kompetencer - og mangel på samme.
Som "belønning" herfor nu dette:
Citat:
1
Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held!
2
Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live, os dig at meddele hel?
3
Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted.
4
Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde. Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værd, til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed?
5
Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte, til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent.
6
Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte, floden, som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af!
7
Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng!
8
Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne, du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold.
9
Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis!
Der er mange, der har denne tro. Og der er mer, hvor det kommer fra - hvis du fortsætter dit redaktionelle storhedsvanvid - hvad du jo næppe kan nære dig fra
Din eneste chance er, hvis trådstarter RoseMarie tigger mig om at undlade
Du kender ekstasens floder af lys Dens hvide valmuer, dens høje enhed
Smeltende taktstokke, flydende timeglas Du kender kærligheden – dens kærlighed, udsigt
Siden forstår du ikke ordet forskel Du styrer din sky i en sols midtpunkt
Var du ikke stum nu ville du kalde verden Et smil, endeløst, krummet i sig selv
Hvor har du dine tanker? Dine lukkede øjenlåg afspejler en gud
Mens uret upåagtet pisker Dit vingeløse liv til skum
Du har da hjemme blandt broderlige stammer Under et tag af fugle der synger dit udspring
Lyset har mindet dig om en strand fra drømmen Du ser alt i et højst usædvanligt skær
Som om din mor endnu var i live Som om din tale var ja ja
Du er blevet eet med en gammel haves asters På ny hvisker du om bølger og korn
Tril daggryet eller lynet viser dig denne by Hvor trompeternes slanger vrider sig i dybet
Mellem revnende mure
- Ivan Malinovski.
*
Det runde værelse
Udvidet til bristepunktet med forgreninger uden kontrol, viklet ind i uoverkoemmelighed som et påtvunget svangerskab, tænker jeg på om alt dette nu også var nødvendigt? Kunne man ikke have nøjedes med utroligt lidt; detaillen af en detaille næsten ingenting noget som en blikdåse hvis låg passer og glider lydløst på plads midt i denne verden af dårligt udført arbejde?
Apropos, fra sidst til først af Requiem & Messe (1981):
Pennemand alene
Gal dag splintrende nyskåret klar Når gaderne er blanke skrig og Solen går mon sort. Sommerlang Denne messe i hans hoved når Ham fra havet i genlyd og gør At han hører verden i dodekafoni.
Tromme i hans hoved Kolliderer med maskinens takt, Ord i kode dog altid ens: Tal ind i din Tal ind i din Tal ind i din Tid. Gradvist Slibes kanter til, Atonalitet forsvinder Og rytmer finder hinanden I synkoperet Tid ind i din Tid ind i din Tid ind i din Tid. Havets innuendo Er solen eksplosion i skum, Fråde om din pokermund.
Mens en sort december brænder Al dens frosne jord til sne Og asken under disen kan du se De dødes øjne og hånden over Dig styrer din dag, Skælvende Skærer den stålet til, drejer, Duver og venter. Du er en flue I et stykke rav og din ild er Din is og dit løfte. Skumforsoner, Febergud. Hvor ender sommervejene?
Marionettens mærker i hans liv, Hans beviser. Kærligt kører han Fingrene gennem furer og ar og Lever kun for bevægelsen. Han Er en lille figur uden ansigt Med et spændt hvidt underliv.
Jeg har fire vægge, Et spejl og en kvinde. Jeg har to døde fædre, Der venter på mig. Tag tro. Vær advaret. Ingen her kommer levende ud. Kun martyrer bliver helte I vor undergangsikon. Her er kun disse pennemænd Spændt ud på liv og tid en danser som standser i krampe og panser rækker slår ud gennem knuste sanser og drejer holdt af tråde i den blinde cancervind
Her er din uskyld, Her er din ende. Tag din tid og Lad knivene vende Indad altid indad Mellem liv og Tid og sted.
Velsign disse svaner, Denne flaske, denne kvinde. Tre Ave for de dødes år Og ligene herinde. Syng om krigen vinterlang Med tvelys under tiden Når gaderne er trommeskind Og månen er i brunst.
Vild var sommerens ild I mit hjerte. Mine årer Var fulde af bristende sol, Men solhav spejler evighed Og alle mine ar er væk
Pennemand mennesker Gud og insekt Din dag er din Eneste mening.
*
Ingen tid
Græsset blomstrer med brune kroppe I himmellinien sitrer (kølig lokkende glidende flugt fra kroppene og tiden) Spændt ud under sommerens bug Sejl som hvide flager gennem dagens
Øjne vi ser hinanden Du kan knipse og det er dengang: Ingen tid for de nøgne folk
Pilgrimme Engle Levende løfter Triste smil og Stemmerne fra dengang »I et vindløst væld af under Dunker lysmaskinens puls«: Sange til de gamle børn Kommer sent Men kommer sikkert:
Rusen er den samme Drømmen er din ven Ta din tid & gi den Som en gave til dig selv Sommer musikken og kraften igen Kærligheden lever
Det var her det begyndte Og stranden her var Eden Dengang.
Et svar til den - set med mine øjne - flabede Censur-Simon:
Citat:
Forestil dig et stejlt, brat klippefremspring med en fremskudt kant på toppen. Forestil dig så, hvad et menneske sandsynligvis ville føle, når han satte foden på denne afgrundens rand og kiggede ned i det svimlende dyb under sig uden at kunne få øje på noget fodfæste eller noget at holde fast i. Dette, tror jeg, er sjælens erfaring, når den bevæger sig bort fra sit fodfæste i det materielle i sin søgen efter det, der ikke har nogen grænser, og som er til fra al evighed. For her er der intet, der kan gribes fat i, hverken rum, tid, mål eller noget som helst andet. Vor tanke kan ikke nærme sig dette. og således mister sjælen gang på gang fodfæstet på det, der ikke kan gribes, den bliver svimmel og forvirret og vender atter tilbage til det, der har samme natur som den selv. Og da er sjælen tilfreds med blot at vide, at den Højeste er fuldkommen forskellig fra de tings natur, som den kender. GREGOR AF NYSSA
Citatet hentet fra bogen: The Orthodox Way af Kallistos Ware, oversat til dansk af Poul Sebbelov (ISBN 87-988460-0-0)
Med tak til Censur-Simon for inspirationen til dette indlæg
Hej Arne istedet for GREGOR AF NYSSA digtet eller tankerne foretrækker jeg mine egne her:
Mit liv er fyldt med aften og nat
Med efterår og vinter
Solen går mere ned i vest
End den stiger op i øst
Det bliver sværere og sværere at gøre sig fri af den stemning at jeg skal herfra
Og hvad så med I andre
Og hvad med mig selv i forhold til I andre, har jeg måske et stunt tilbage, et nummer mere at byde jer på af tossestreger eller skal jeg bare gå over på den anden side uden mere ballade
Du fokuserer på din død - men er vel endnu ikke alvorligt syg og i gang med din dødskamp.
Hvis det er sådan, det forholder sig, er det vel netop dét at skulle træde ud over afgrundens rand - når den tid kommer - der kan inspirere til at leve - nu og her - med fuld intensitet - i stedet for at det hele blot "laller derudaf" uden noget særligt indhold.
Det er i hvert fald sådan, jeg oplever det - i min alder: 85
Du er alt for selvoptaget en kreationist til at være morsom – gynger du derimod i dine små bibelske spejlbilleder, fremstår du sjovt nok ganske morsom..;)
’Kreativitet er den vellykkede løsning på en indre konflikt’, sagde en englænder engang – eller kreationisters fantastiske løsninger på livets enkle udfordring – erkendelsen af egen forgængelighed. Selvfølgelig ingen rar tanke, nejvel, den optræder da for det meste også først senere i livet, barndom og ungdom er fyldt med udødelig søvn, der er brug for kræfterne, stillet overfor livets store besvær. Enkelte digtere har et så vidunderligt hvælv, at man bare må hengive sig til dufte og smag i de livagtige billeder, svært at sige hvor mange der med tiden så fandt lindring ved ansporing gennem digtenes sære veje, straks lettere at se de taknemlige øjne når irlænderen fx læser Yeats og Heaney:
Muddervisionen
Statuer med blotlagte hjerter og pigtrådskroner stod stadig i nicher, harer smuttede rundt under jetflys slumrende buge, vore menu-forfattere og punkere med aerosol-spray hævdede sig mod de bedste af slagsen. Satellit-forbindelser lod pavers velsignelser bølge over os, helikopterlufthavne opretholdt en tryllekreds for idoler på tournée og ulykkesofre på deres bårer. Vi gik i søvne på line mellem panik og formel, prøvefilmede vore første indfødte modeller og de sidste mimere. Så os selv på afstand, begunstigede og luftige som en mand på et springbræt der bliver ved at varme op for fyren kan ikke dykke.
Og så stod den frem i det tågede midtland, vor muddervision, som om et rosenvindue af mudder havde opfundet sig selv i den glitrende fugt, et hjul af flyvende sommer, koncentrisk med sit eget nav af diset søle, besmudset og dog lysende. Vi havde hørt om solen der stod stille og om solen der skiftede farve, men vi blev skænket ægte ler, omdannet og snurrende. Og så blev solnedgangene plumrede, viskeren kunne aldrig helt tørre vindskærmen af, damme smagte af dynd, lette fnug formede sig i hår og øjenbryn og nogle begyndte at gå med en udtværet klat på panden for at være rustede mod hvad som helst. Man indførte at holde nattevagt ved tilmudrede afløb, på altrene havde dunhamre fortrængt liljerne og et hold invalider kom og gik om senge de kunne leje nær ved bruserne.
En generation som havde set et tegn! Disse nætter da vi stod i umbrafarvet dugg og kunne lugte mug på verbena’en eller vågnede til en let fure-ånde på puden, da alt man talte om var hvem der havde set den og vor frygt farvedes af en hemmelig stolthed kunne kun vi selv være på højde med vore liv. Da regnbuen krummede sig oversvømmelsesbrun og var som en vandrottes ryg så bilisterne på den hårde rabat standsede motoren for at se den, ønskede vi den væk og dog antog vi den for at være en prøve der skulle vise at vi overtraf enhver forventning.
Vi levede, naturligvis, længe nok til at se galskaben i alt dette. En dag var den borte og østgavlen hvor dens dirrende blomsterblade havde balanceret stod som en grel ruin igen med mælkebøtter hvis frø af vinden var ført op på høje afsatser og mos der slumrede videre under sin vækst . Da kameraer kulegravede stedet fra alle vinkler begyndte eksperterne deres post factum plapren og vi stimlede sammen for at høre de bedste forklaringer. Det fik os til at glemme at visionen var vores, vor eneste chance for at lære det uforlignelige at kende og dykke efter en fremtid. Hvad der kunne have været oprindelse udmøntede vi i nyhedssnak. Det klargjorte sted havde hverken genfundet sig selv eller os – men man kan sige, at vi overlevede. Så sig det og se på os som havde vor chance for at blive muddermænd, overbeviste og fremmedgjorte figurere i vore egne øjne for verdens.
Den ateistiske Censur-Simon er åbenbart alligevel glad for mine litterære spirituelle indlæg, siden han inviterer til flere. Og situationen for HansKrist rager ham åbenbart en høstblomst Men han må vente på mig til i morgen
Og her er så - til glæde for ateisten Censur-Simon:
Citat:
Jesus sagde: "Splinten i din broders øje ser du, men bjælken i dit eget øje ser du ikke. Når du trækker bjælken ud af dit eget øje, så vil du kunne se at trække splinten ud af din broders øje."
Logion 26 i Thomas Evangeliet (ISBN 87-01-00762-9) Arne
Lærte du på Scientology-kurset kun to alternativer som forsvar mod sund fornuft – og drillerierne derfor?
1. Bliv ved med at fortæl alle om dine følelser for kristusuniverset – gider ingen høre på det og driller dig, gå straks til pkt… 2. Æv-bæv det er du bare også! gentages hele tiden – virker det ikke, gå tilbage til pkt. 1. og anbefal kurset som populær psykologi!
Du har i mere end 13 år vist dig som en lærenem kursist, men får her, grundet sprogvanskeligheder tidligere uddybet af din tålmodige dansklærer Ole, karakteren 8..;)
Jeg lå og ventede mellem tørveflade og mur omkring et gods, mellem lynggroede bakker og glastandet sten.
Min krop var braille for snigende indflydelser: daggryssole famlede sig frem over mit hoved og kølnede mine fødder,
gennem mine stoffer og huder fordøjede vinterens siven mig, de analfabetiske rødder
grublede og døde i mavens og øjenhulernes sammenstyrtninger. Jeg lå og ventede
på grusgulvet, mens min hjerne formørkedes, en krukke rogn gærede under jorden drømme om Østersø-rav. Knuste bær under mine negle, det livsvigtige depot svandt ind i bækkenets krukke.
Mit diadem fik caries, ædelsten faldt mellem tørvene som historiens fundamenter.
Mit skærf var en kort bræ, der rynkede, farvede vævninger og fønisk syarbejde mugnede på mine brysters
bløde moræner. Jeg følte vinterkulden som fjordes snuder mod mine lår –
de gennemblødte fjer, hudernes tunge svøb. Min hovedskal overvintrede i mit hårs våde rede.
Som de røvede. Jeg blev barberet og afklædt af en tørvegravers spade
som tilslørede mig igen og blidt pakkede kulstøv ned mellem stenkamrene ved mit hoved og mine fødder.
Til en adelsmands kone bestak ham. Mit hårs fletning, en slimet navlestreng af mudder, var blevet skåret over
og jeg rejste mig fra den mørke, hakkede knogle, hovedskals-varer, flossede sting, kvaster, små glimt på skrænten.
- Seamus Heaney.
*
Sjovt nok er der kun ganske få digte af Ibsens i skuden her, vistnok tidligt lagt ind af Ole; så her en smuksak men fra Bergliot Ibsens erindringsbog De tre, der viser lidt om mennesket og digteren Henrik Ibsen og gør op med nogle myter, ikke mindst tilbydes man indblik i de smukkeste breve:
Tak
Hendes sorg var de vånder, som knudret min sti, hendes lykke de ånder som bar mig forbi.
Hendes hjem er her ude på frihedens hav, hvor digterens skude kan spejle sig af.
Hendes slægt er de skiftende skikkelsers rad, som skrider med viftende flag i mit kvad.
Hendes må er at tænde mit syn i glød, så ingen fik kjende hvo hjælpen bød.
Dog just for hun venter ej tak engang, jeg digter og prenter en takkens sang.
psst! bløder du fra navlen af mangel på opmærksomhed, hva' fromsemand? - pas lidt på med det navlepilleri, alle har vist forstået du er en vældig overfølsom lægprædikant...;)
Arne, jeg tror ikke, jeg helt forstår din mening med dine indlæg her i Mellemrummet??
Måske det gi'r dig en eller anden form for overstrømmende glæde at splitte? Jeg ved det ikke, og jeg er sådan set også ligeglad. Jeg kan kun vide, hvordan det gør noget ved mig.
Al lyst til at skrive, til at at læse videre, til at skrive og udtrykke mig bremses, og et mellemrum i Mellemrummet bli'r tilintetgjort ord for ord.
Jeg har i nogen tid været lidt bekymret over udviklingen i denne tråd og ville i den anledning skrive til dig, men dialogen - hvis man kan bruge så pænt et ord derom - med Simon har indtil nu brugt min energi.
Jeg startede jo med et indlæg #25913 - 20/08/2018 16:16 fordi jeg havde fået den idé, at man måske kunne berige tråden, hvis det litterære emneområde blev udvidet, som jeg skrev om. Det blandede Simon sig omgående i med #25917 - 21/08/2018 02:10, og det blev efterhånden helt klart, at kan ville bortcensurere litteratur med religiøst indhold - hvad han jo heller ikke har benægtet.
Du svarede lidt senere #25920 - 21/08/2018 06:39:
Citat:
Jeg tror ikke, det er mig, der skal afgøre og værdisætte poetiske bidrag i mellemrummet. Det vigtigste må være, at du selv har et forhold til det, du bidrager med og gerne vil lufte og dele det :))
Jeg er nu nået til at ignorere Simon og vil fokusere på, om amatørpoesi skal være velkommen i tråden - og ligeså om der skal være censur mod litteratur, der har religiøst islæt.
Det synes jeg, må være din afgørelse, da du jo er trådens moder Men det kræver jo så, at du giver til kende, hvad du ønsker.
Jeg blev egentlig rigtig glad for citatet fra Gregor af Nyssa om "Afgrundens rand", som jeg godt kendte, men hvis dybde først nu rigtigt gik op for mig. Men hvis du helst er fri for sådant, så sig det. Indtil da er det jo ikke til at vide, hvad du ønsker.
Min hensigt var og er ikke at skade denne tråd - tværtimod!
"Jeg har i nogen tid været lidt bekymret over udviklingen i denne tråd og ville i den anledning skrive til dig, men dialogen - hvis man kan bruge så pænt et ord derom - med Simon har indtil nu brugt min energi."
"Jeg er nu nået til at ignorere Simon og vil fokusere på, om amatørpoesi skal være velkommen i tråden - og ligeså om der skal være censur mod litteratur, der har religiøst islæt."
"Det synes jeg, må være din afgørelse, da du jo er trådens moder blinker Men det kræver jo så, at du giver til kende, hvad du ønsker."
Jeg ved ikke, om det er for mig (som "trådens moder"??), du fremsætter denne her "bevisførelse"? Dette er ikke min tråd, og jeg hverken ér eller ønsker at være en "mor", som skal ta' stilling til, hvad du mener er fornærmende eller ikke. Du er ikke et barn, og jeg er ikke nogens mor i hverken den ene eller den anden tråd her på Trosfrihed. Det er jeg kun ét andet sted her i livet.
Derfor kan jeg kun gentage mit svar:
"Jeg tror ikke, det er mig, der skal afgøre og værdisætte poetiske bidrag i mellemrummet. Det vigtigste må være, at du selv har et forhold til det, du bidrager med og gerne vil lufte og dele det."
... og derefter tilføjer jeg dette til dig med et punktum.
Jeg er opretter af tråden, ja, og den oprettelse var netop et ønske om et mellemrum med frihed for religiøst fnidderfnadder og barnlig bevisførelse for ret og uret. Mellemrummet blev med tiden til det mere kendetegnende Poetisk fryd.., som derefter blev trådens kaldenavn.
Poetisk fryd, fred og glæde var netop ønsket, og derfor hedder tråden nu igen Poetisk fryd... Hvorfor det forsvandt undrer mig, men jeg ønsker ikke, at du hverken besvarer og/eller forklarer, men i stedet respekterer mit ønske.
Vi har jo alle ret megen ytringsfrihed - såvel i samfundet som her på Trosfrihed.dk - men jeg vil da respektere dit ønske om "Poetisk fryd" i et "Mellemrum med frihed for religiøst fnidderfnadder".
Det spørgsmål, du imidlertid her ikke besvarer, er:
Ønsker du også at være fri for poesi med religiøse islæt?
Så længe du ikke bekræfter et sådant ønske, vil jeg opfatte det, som at dét er der også plads til
Dit brug af udtryk som "fnidderfnadder" og "barnlig" tyder jeg som, at du ønsker at tråden skal være debatfri - og mon ikke det netop er dét, der er årsag til, at din fryd forsvandt - og at du ønsker, at jeg blot skal adlyde og ikke svare dig
Du skaber dig og har jo gjort det i mange år, i tillæg har du misbrugt utallige debattørers tid ved en uhyrlig følelsesekshibitionisme der til forveksling minder om hønsemands, da han var i sine på det nærmeste maniske faser. Men du tror stadig det er interessant at se en gammel mand med ståpels, der for åbent tæppe ruller sig i lutter kristusonani – tro mig, det er langt fra noget kønt syn på debatter og minder mest af alt om hvad man ville forvente at se i et Scientology-orgie! . Desværre er det jo sådan, at debatter på ”sociale medier” i disse tider ofte tiltrækker desperate mennesker der egentlig bare søger afløb for deres følelser, og hvor fanden skulle de ellers få afløb, og noget lign. var altswå ikke bare mit indtryk af dig, da du rigtig begyndte at rulle kristus-føleri-kampagnen ud også på Trosfrihed, vi havde jo set den på KD. Der er åbenbart ingen censor er i dig og man umuligt kan trænge igennem muren af resignation overfor sund fornuft, som du har omgivet dig med, men selvfølgelig, man kan sige sig selv, at når ingen gider snakke kristusfølelser med dig andre steder, ja så må du jo forsøge dig i Mellemrummet, selv om jeg nu helst havde været fri for at se dit fromme kristusføleri med extranummeret fornærmet-legen også her, når ingen forstår et hak af dit sludder – og måske som jeg mener legen med kristusbamsen bør foregå i enerum..;)
Jamen ærlig talt, det ka' vel ikke være meningen at vi igen og igen skal sidde og diskutere lægprædikantens følelser, nu også i Mellemrummet, fordi der ingen andre steder findes folk der gider se på det?
Helt hen i vejret er det da også at du skal til at agere moderen der anviser en ældre mand hvad han skal gøre, nej nu må det sgu' slutte! ;)
Mellemrummet handler om litteratur og poesi, og er ikke en opslagstavle for trosbekendelser, længere er den jo ikke. Men det kræver selvfølgelig at man kan forstå det.
P.s.: Du der forståeligt nok er glad i lydbøger, må næsten ha' et hint til Ole Frøslev's Mørketid - han har skrevet/indlæst andre, som jeg ikke kender til, men akkurat denne serie er vældig hyggelig og bestemt ikke uinteressant, vel det man kalder faktion. Han læser i øvrigt selv godt op og har en god stemme, denne danske Padura..;).
Han er for meget, alt for meget og når han taler om dig taler han i vildelse og det han får skrevet siger mere om ham selv end dig.
Han skriver fuldstændig ved siden af dig, hans karakteristik af dig rammer aldrig, noget jeg har undret mig over i mange år. Men forklaringen er:
1):
at han ikke forstår en hujende fis af det religiøse spirituelle som han sammenblander og forvirrer med alt muligt
2):
at han tror han har en væsentlig religionskritik og det af flere grunde, at han følger med i lignende norske debatter og at han mener at have forstået Dawkins og andre nyateister, derfor brænder han inde med en masse religionskritik og det hælder han ud i hovedet på dig uanset om det overhovedet ikke passer på dig
-0-0-0-0-
Nå men det er Simon's egen skyld at vi nu sidder og drøfter i mellemrummet som vi gør
-0-0-0-0-
Nu jeg har været væk fra trosfrihed og selv her hvor jeg er lidt aktiv igen så glemmer jeg konstant dens tilstedeværelse fordi der jo er så mange andre ting og også andre steder at debattere hvor folk ikke er som Simon, og ej heller opfør Simon sig andre steder som han gør her, det skyldes kun hans disrespekt og foragt for os debattører her på stedet, fordi han føler sig højt hævet over os andre (som også Bjørn gjorde) at han skaber sig under al kritik og har ødelagt og spammet stort set alle tråde i mange mange år såvel som han personforfølger og intimiderer visse debattører.
-0-0-0-0-
Både Bjørn, især Bjørn, og Simon var/er da værdifulde debattører når de koncentrerer sig derom, og undgår at rode sig selv ind i intimiderende personforfølgelser. For mig er det fuldstændig uforståelig at de ikke formår at få bugt med denne deres meget uheldigte karakterbrist.
Engang troede jeg at man kunne appellere til deres samvittighed og "fornuft" såvidt disse forhold. Heldigvis opgav jeg dette. Og slap Simon og Bjørn. Nu kan de ikke irritere mig mere fra morgen til aften.
Men set udefra "skaber" Simon sig vildt meget og ja gør sig selv til grin og hvad han siger om andre siger godt nok mere om ham selv. Og ja indimellem passer det han siger om andre præcist på ham selv.
-0-0-0-0-
Ynkeligt at se hvordan Simon selv indirekte er kommet til at spamme mellemrummet. Som en boomerang har han ikke bare skudt sig selv i foden, men i nakken. Henrettelse, ja han har henrettet sig selv med et nakkeskud.
-0-0-0-0-
Jeg bliver så irriteret over at skulle læse Simon's karakteristik af dig Arne fordi de overhovedet ikke er præcise på dig, hvad han siger om dig giver overhovedet ingen god mening.
Men dette skyldes:
1):
han har aldrig forstået det religiøse spirituelle og jeg tror ej heller nogensinde han kommer til det
2):
det han hælder i hovedet på dig, siger om dig, er noget han har læst et andet sted hvor religion og religionskritik er på dagsordenen. Og nu han har læst dette og haft bøvlet med at forstå det og pointerne, så skal det jo bruges og ukritisk gør han dig til skydeskive Arne, bare for at få liret noget af han har læst på en norsk side og i information og noget ufordøjet Dawkins langt tilbage i tid
-0-0-0-0-
Nå men som sagt er jeg lidt ligeglad med ham, han er skinsyg og afhængig af trosfrihed som så mange andre ting her i livet, fx at føle sig hævet over visse andre mennesker (noget også Bjørn led under)
Disse intellektuelle akademiker typer der ser ned på andre mennesker med foragt og disrespekt stammer især fra forrige århundrede. Ikke at vi ikke også ser det samme i dag, men det er ikke nær så udbredt hos dygtige intellektuelle akademiker i dag, i vor tid. Bjørn og Simon er et levn fra forrige århundrede, dengang der var så meget snop til at vi slet ikke i dag kan forestille det.
Næppe mange dygtige akademiker og intellektuelle af i dag er fyldt med den samme disrespekt og foragt for andre mennesker (som de anser som mindre intelligente) end Simon og Bjørn har demonstreret det for os her på siden.
Jeg kender typen og er ikke bange for dem, men engang troede jeg man kunne få dem til at opgive deres foragt og disrespekt for andre mennesker og deres i samme omgang selvforherligelse, men denne ambition er jeg lykkelig befriet for i dag, og jeg er ikke på den måde ramt som jeg var for år tilbage.
Der vil altid være en Simon og Bjørn, der vil altid være en slange i paradiset, selvom der er længere og længere imellem dem i vor tid. De er et levn fra forrige århundrede. Unge akademiker og intellektuelle af idag har et fuldstændig anderledes menneskesyn og respekt for andre mennesker der er anderledes end dem selv.
-0-0-0-0-
Jeg har skrevet det her indlæg fordi jeg er så træt, så træt, af konstant at møde Simon's karakteristik af dig Arne.
Også fordi der overhovedet ikke er hoved og hale i det han skriver om dig Arne, det rammer så meget ved siden af.
-0-0-0-0-
Vi må spørge Simon og Bjørn om de vil ha andre debattører fjernet der repræsenterer og præsenterer, står for noget andet end de selv gør????
Og ja det er nok hvad de ønsker inderst inde.
Og jo mere de jagter deres egne projektioner om det religiøse spirituelle som de ikke forstår et ord af, jo mere kommer det til at fylde.
Som her i mellemrummet hvor det er Simon's egne vildfarelser, fjendebilleder og projektioner om dig Arne vi drøfter.
Det er ikke dig Arne og hvad du står for.
Havde Simon holdt sin bøtte med hvad han projicerer over i hovedet på dig, havde debatten været rolig og på støt god udbytterig kurs til glæde for alle.
-0-0-0-0-
Jeg kan sige dig Arne af personlig erfaring at det er bedst at være lidt ligeglad med Simon og ikke tage ham nær
Bare sådan for en kort bemærkning, idet du skriver:
"Al lyst til at skrive, til at læse videre, til at skrive og udtrykke mig bremses, og et mellemrum i Mellemrummet bli'r tilintetgjort ord for ord."
- Ser du tilbage i Mellemrummet o.a. rum, vil du se lignende ønsker om destruktion. Lad ikke dette få alt for stor indflydelse på din egen læse- og skriveglæde, for det ka' det få, hvis du anerkender den alvor hvormed vreden er ment og rettet. Sådan er det jo tit i livet, mellem mennesker, at der findes de, der ikke tåler en glæde der deles mellem andre mennesker - ex. påtaler Ibsen denne adfærd som urgammel. Det er godt at dele noget man glæder sig over med andre mennesker end sine allernærmeste, sjovt og til tider vedkommende. Her lidt fra W. B. Yeats, der havde sit at slås med:
Vacillation
Between extremities Man runs his course; A brand, or flaming breath, Comes to destroy All those antinomies Of day and night; The body calls it death. The heart remorse. But if these be right What is joy?
- Yeats.
mvh & god soldag, der jo så ofte afløser regnen..;) Simon
stadig kan jeg ikke se hvad du har gjort forkert,, men fåg da simon har skabt sig over dig endnu for gud ved hvilken gang og jeg bliver så nedslået hver gang jeg trykker på et indlæg og jeg møder det samme samme igen igen,,, som er så skudt ved siden af,,, ihvertfald passer hans karakteristik af dig ikke,,, men det har jeg forklaret årsagen til i mit forrige indlæg.
Vejret i nordjylland er det dårligste i dag, det mest regnfulde og det køligste, men til trods vil jeg køre til Rødhus Strand og svømme og løbe mit barfodsløb,,,
min kærlighed til vesterhavet, at gå i vandet og svømme, en hengivelse som en overgivelse til dette våde salte element er min katharsis her i sommeråret 2018 og jeg frygter vinterhalvåret hvor hende min elskerinde vesterhavet bliver noget så kold,, hvad skal jeg dog gøre,,
men lad os ret drøfte disse forhold et andet sted Arne,,,
Læsningen til lyst og deling er vendt tilbage, og Vendepunktet er fornyet, så jeg har den lidt længere til fordybelse i Manns poetiske sprog. Men først og til stadighed er glæden ved Maggiterningens magi ... poesiens sprog og blå blomst i lyrikken :))
Imellem dem åndedrættet, pulsen, bevidstheden, som dag efter dag må forsynes med mad og søvn og lys og luft og vand og ord og ... og se:
***
Det er landskabets tid. Time efter time ligger landskabet og betragter os, mens det gør sig sine egne tanker, fortrinsvis i form af græs. Af og til sætter det en menneskehed i verden; formodentlig i håb om at kunne tale. Så ligger sumpene og venter, mens de forsyner pilekrattet med vand, og blomsterne driver rundt i flokke og gennem det ene århundrede efter det andet, og bjergene holder sig oprejst lidt endnu. Du kan sikkert huske landskabet et bestemt sted på jorden, om formiddagen, en søndag f. eks., mens fisken stod stille i vandet, og der kun lød et enkelt højt råb, som der ikke kom noget svar på. På samme måde bliver du pludselig en morgen standset af en blomst, som kigger nysgerrigt på dig. Hele det omkringliggende landskab holder vejret. Men det eneste du kan er at længes efter regn. Sådan bliver vi ved med at være en tilfældigt forbipasserende menneskehed, der overfaldes af kærlighed og forstummer. Så begynder græsset forfra. Og planterne som er Guds blanding. Palmerne som bliver anbragt i den gamle fabrikshal. Træhusene som vi kan tage på os som frakker. Stenene der går videre som sko. Uendelig langsomt. Landskabet, der læger alle sår. Længe efter du er død.
Inger Christensen
***
Af og til kan man fyldes af glæde på en måde der er helt utidssvarende. Hvis man røver omfanget af den ville det virke stødende som om man var glædesblotter man risikerede at blive pålignet en særlig forlystelsesskat eller i bedste fald slippe med en advarsel Lad det ikke ske igen og aldrig i andres påsyn.
Det kan skyldes synet af en blomst i vejkanten en pludselig indsigt i dens fuldkommenhed den står der og er blomst på en genial måde som om det var det naturligste i verden hvad det naturligvis også er men man ville næppe slippe godt fra at fortælle det til andre. Se engang hvor den blomst den er den blomsteste blomst i miles omkreds blomst helt ud i bladspidserne ikke ét overflødigt blad det er virkelig professionelt arbejde alt i den rod stængel kronblade støvdrager udfylder indefra dens blomsthed til dens yderste grænse
MEN
og her kommer vi til det geniale den overskrider endog denne grænse i kraft af sin vellugt i kraft af sin skønhed som når mange meter væk se selv lugt selv glæd jer selv.
Folk ville stirre rystet på en eller med pegefingeren foretage en drejende bevægelse ud for tindingen. Eller når det går op for én hvilket mirakel det egentlig er at man er samtidig med sin elskede menneskeheden har jo millioner år på bagen sammenlagt er det store tal vi taler om og naturligvis har mange af dem mødt hinanden en eller flere gange men prøv så at regne ud hvor mange mennesker der gennem tiderne aldrig har mødt hinanden. Hvis de alligevel fik chancen mødtes i samme århundrede på samme sted ville mange af dem ikke have noget at sige til hinanden ville sidde forlegne trille tommelfingre og skotte ud ad vinduet hvordan mon vejret blir i morgen og ønske sig langt væk hvad de jo heldigvis også var i virkeligheden.
Men ud af denne ufattelige mængde mennesker som dels aldrig mødte hinanden dels ikke ville have fået noget ud af det var min kone og jeg så usandsynligt heldige at det netop var os to der mødtes synkront på samme sted og tilmed straks havde så meget at sige hinanden at vi sagtens kunne bruge et par liv til men det er nok at tage munden for fuld.
Hvis ikke det er et mirakel men prøv at forklare sådan noget til andre de vil straks komme med særdeles ledende spørgsmål vedrørende ens drikkevaner så jeg går lidt stille med det og håber det kan blive mellem os.
Benny Andersen
Bedste hilsner i både regn og sol ... og sne RoseMarie
Ja, læse- og skrivelyst kommer jo og går, naturligvis, helt forsvinde vil den forhåbentlig aldrig, men helt sikker ka' ingen jo vide sig. Men det er nu godt at stimulere den med et lille bad i havet af vidunderlige forfattere/digtere, det ingen vel ka' få øjnene fra, når først de er plumpet i. Måske Vendepunktet bare ska' læses en anden god gang, at der er andet lysten hellere vil absorbere. Jeg ka' ha' så knagende lyst til en gammel krimi, at ellers langt foretrukne godt ka' pakke deres grej og rejse. Vendepunktet opdagede mig midt Heinrich Mann, og så er det jo ingen sag at se sig stimuleret. Desuden er jeg så umådelig glad i forf. fra den tid, så jeg er jo et let offer - der ofte kaster læserier i hovedet på fam., venner m.m. Det er noget med at måtte snage i andre værker af samme forf., så det ka' man jo bruge ufattelig meget tid på, hvis man fx havner i en rigtig flittig skribents suppedas. Bare badet gør godt...
Så med tak for IC & Hr. Andersen, her lidt fra ham det nærmest er en livstid siden vi sidst så - og måske ikke helt så tilfældigt et gensyn endda:
The Hollow Men A penny for the Old Guy
I
We are the hollow men we arethe stuffed men Leaning together Headpiece filled with straw. Alas! Our dried voices, when We whisper together Are quiet and meaningless As wind in dry grass Or rats’ feet over broken glass In our dry cellar
Shape without form, shade without colour, Paralysed force, gesture without motion;
Those who have crossed With direct eyes, to death’s other Kingdom Remember us – if at all – not as lost Violent souls, but only As hollow men the stuffed men.
II
Eyes I dare not meet in dreams In death’s dream kingdom These do nok appear: There, the eyes are Sunlight on a broken column There, is a tree swinging And voices are In the wind singing More distant and more solemn Than a fading star.
Let me be no nearer In death’s dream kingdom Let me also wear Such deliberate disguises Rat’s coat, crowskin, crossed staves In a field Behaving as the wind behaves No nearer –
Not that final meeting In the twilight kingdom
III
This is the dead land This is cactus land Here the stone images Are raised, here they recieve The supplication of a dead man’s hand Under the twinkle of a fading star. Is it like this In death’s other kingdom Waking alone At the hour when we are Trembling with tenderness Lips that would kiss Form prayers to broken stone.
IV
The eyes are not here There are no eyea here In this valley of dying stars In this hollow valley This broken jaw of our lost kingdoms
In this last of meeting places We grope together And avoid speech Gathered on this beach of the tumid river
Sightless, unless The eyws reappear As the perpetual star Multifoliate rose Of death’s twilight kingdom The hope only Of empty men.
V
Here we go around the prickly pear prickly pear prickly pear Here we go around the prickly pear At five o’clock in the morning.
Between the idea And the reality Between the motion And the act Falls the shadow
For Thine is the Kingdom
Between the conception And the creation Bewteen the emotion And the response Falls the shadow
Life is very long
Between the desire And the spasm Between the potency And the existence Between the essence And the decent Falls the shadow
For Thine is the Kingdom
For Thine is Life is For Thine is the
This is the way the world ends This is the way the world ends This is the way the world ends Not with a bang but a whimper.
*
Whispers of Immortality
Webster was much possessed by death And saw the skull beneath the skin; And breastless creatures under ground Leaned backward eith a lipless grin.
Daffodil bulbs instead of balls Stared from the sockets of the eyes! He knew that thought clings round dead limbs Tightning its lusts and luxuries.
Donne, I suppose, was such another Who found no substitude for sence, To seize and clutch and penetrate; Expert beyond experience,
He knew the anguish of the marrow The ague of the skeleton; No contact possible to flesh Allayed the fever of the bone.
. . . . .
Grishkin is nice: her Russian eye Is underlined for emphasis; Uncorseted, her friendly bust Gives promise of pneumatic bliss.
The couched Brazilian jaguar Compels the scampering marmoset With subtle effluence of cat; Grishkin has a maisonnette;
The sleek Brazilian jaguar Does nok in its arboreal gloom Distil so rank a feline smell As Grishkin in a drawing-room.
And even the Abstract Entities Circumambulate her charm; But our lot crawls between dry ribs To keep our metaphysics warm.
Jeg har nu stadig mod på at ta' Klaus Mann i hånden, bladre på må og få og la' øjnene fange ord og passager, der umiddelbart går til hjertet. Det er sådan, jeg plejer at gribe det an, når længden og tekstens læsetæthed er lidt i overkanten for mig. Man har vel altid sine genveje, når noget godt er i vente ... :)))
Det er godt nok en hel times radioudsendelse, men også her findes en genvej endda til en hel togrejse :))) https://www.perron.dk/
Øjeblik
Vilde Roser i Dagregn! Og Toget er standset, med Ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
Lykkeligt stort og ligetil blir Livet – Draabe, der rammer Draabe, Regn over Regn. Sekunderne lukker sig op for en lang Erindring: Veje i Hederne, Pigestemmer og Havet.
Jeg smager dem paa min Mund, de forsvundne Somre . . . Kølige, regnfulde Lykke, et Kys af Aar –
Vi rejser i Krigens urolige, fjerde Sommer. Med eet er der stille . . . Vilde Roser i Dagregn, Ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
Ja jeg har også større tillid til dansk radio end TV. Forøvrigt altid en fornøjelse at se Morten Nielsens digte!
Du ref. for nylig selv til Ebbe Rodes digterpen, hans øjne, der helt sikkert var på stilke når Unge Kunstneres penneskafter lynede, det samme var helt sikkert tilfældet når de faldt på Benny Andersen som poetisk husmuse; så jeg vil næsten ta’ tråden op med lidt fra hans I strid medvind, der er en lige så storartet humoride som de øvrige:
Om en vis Hr. Andersen
Martyriets trappe går opad det så vor berømteste pen, – og så valgte han den.
*
Ja, det var jo så den gamle Hr. Andersen, ham Ebbe Rode voksede op med og som læstes af Helge eller Edith Rode, nøjagtig som han selv gjorde det for Martin, når han lå med snuden og tindrende øjne over dynen; sådan har det nok været i de fleste danske hjem, og H.C. Andersen står fortsat i ethvert hjems reol, men nu ved siden af Benny Andersen, Halfdan Rasmussen mange andre storartede digtere, der også fik blikke til at se indad. Næppe mange kender nu noget til den Andersen der hed Vilhelm, en af landets berømte filologer og Peter P. Rohdes gamle lærer, hvis Horats genlød:
Thi Guden vil den fromme vel og under Digteren sit Held. O kom! se, jeg udspreder her for din Fod et Blomstervæld af Landets Yndigheder.
Her skal du i lønlig Dal, der gør selv Hundestjernen sval, besynge Elskovs Flamme: Penélopes og Kirkes Kval, der elskede den samme.
Og Kiervinen mild og blid skal læske dig ved Middagstid i denne grønne Skygge, og Mars skal ej med nogen Strid forstyrre Bacchus’ Lykke.
Og ingen Cyrus vild og raa skal imod Kransen, du har paa, sin plumpe Næve væbne og min Venindes Kjole flaa, værdig en bedre Skæbne.
*
En helt anden tid, javel, og snart forgangen; helt sikkert, og ud i fremtiden er alt nok glemt – måske man end ikke længere vil huske det danske sprog, allerede nu synes det skrevne ord jo temmelig sløjt, kanske man hellere vil snakke ængelsk og sige ”fårk daj” til hvert andet ord, det ku’ meget tyde på, særlig blandt studerende, en samtid med vokaler og konsonanter på overarbejde. Filologi og Dansk Sprognævn vil nok i fremtiden besluttes ikke at være rentabel nok, ligesom hospitalerne, med et kig i pengepungen må Wikipedia nok række. Men hvad betyder vel også det danske sprog i en skindød EU-Stat? Vil man igen se flammende bål af bøger i gaderne, tiljublet af politisk korrekte vejrhøns & hanser? Slet ikke umuligt, ikke overhovedet, ensartethedens lænkehunde stikker altid snuden frem hvor de ka’: ”Stur stur nummer med stur psykologi, kom straks og se vor gud, kun hundrede kroner…” ;)
Stadig er det heldigvis en nydelse at se gamle poeters svung med pennen, de ka’ nydes vor tid ud. M.h.t. Vendepunktet af Klaus Mann, da samledes de i egne øjne heldige udstødte overalt i verden hvor ordet endnu var forholdsvis frit. En mærkværdig ting de alle oplevede var hvordan man i angst for kommunismen først opflaskede fascismen, der pludselig vendte om på hælen og overfaldt sin egen protegé, hvorefter man selv vendte om på hælen og afventede hjælp fra kommunisterne – og sikkert med en noget underlig smag i munden igen hyllede de gode gamle frihedsidealer. Dén komedie går også i dag som varmt brød, suk!
Fam. Mann, Ingeborg Bachmann, Günter Grass og et utal af andre store digtere, dvs. også mange danske, svenske og norske påpegede samme tendens hos mennesket: at det med få undtagelser og kun for sin egen skyld altid gør hvad det får besked på, uanset omkostningerne på sigt! Det er en observation ingen uden videre ka’ betvivle, se bare i dag hvordan folk hellere end gerne lader sig ansætte i kommuner, for at hundse med fattige og syge mennesker og helt uden omtanke for, at de selv en dag blir de udsatte. Overalt er der noget kunstnere må slå ned på, noget de må illustrere betydningen af på sigt, så det i det mindste slår nogen i øjnene. Derfor frygtes kunstnere nu som dengang, og Vendepunktet skitserer fremfor alt de mange kunstneres livssituation sent i 30’erne og under krigen, som flittignisser der netop var tvunget til at hjælpe hinanden, og hvor det mærkelige også dengang var at se, hvordan nazisternes fratagelse af deres statsborgerskab med begrundelsen ”jøde”, ”kommunist” eller ”landsforræder”, aldrig fik noget land til at åbne sine grænser. Tværtimod anbragte man dem overalt i ingenmandsland, hvorfor nazisters/fascisters anklage imod dem altså for så vidt accepteredes. Etymologisk set får ordet ’kommunist’ også i dag amerikaneren til at flå sig i håret, det samme gælder 30, 40 og 50-årige i Danmark, Sverige og Norge, der tror det er et skældsord for misundelige 68’ere der i nattens mulm kommer og stjæler deres iPad. Vi er m.a.o. tilbage ved begrebsforståelsen og dens rutschetur ud af sproget, for sikke nogle generationer, der måske også engang vil henfalde til at føle sig frem til sandheden, mens de sir’ ”fårk, fårk fårk” til hinanden..;)
Skinsyge
At tro sig bedraget i kærlighed er ondt som Ægyptens plager, det kan føre til afsind og hysteri – især hvis man selv bedrager.
- Ebbe Rode.
Bedste hilsner & tillykke med genfunden læseglæde! ;) Simon
Du har altid troet offerrollen klædte dig, men sandheden er at ingen af os nogensinde har set dig bruge Trosfrihed til andet end en opslagstavle for trosbekendelser, og at i al fald Ole og jeg forsøgte at friholde Mellemrummet fra den slags selvtilfredse trosonani.
Bedste råd jeg ka' gi' dig er, at du med den anden trediedel af "Tro-enigheden" (hønsemand) hygger dig lidt med Kristus i en tråd skabt til netop formålet. Du ka' bare håbe på den sidste trediedel ("Buldrende stemme") støder til med den sidste basun under armen, hvormed Frelsens Hærs små kordrenge igen er samlet til slaget mod de frygtelige ateister. I tre har nu altid set så nuttede og æblekække ud, når i sådan tordnede derudaf med reklamer for himmelnissen som løsningen på alverdens problemer..;)
I noget der ligner en efterårsnat, men som bare er sensommerens dufte, under en oprydning med snorketræer ude som inde, faldt jeg over George Eliot's Middle March - den største bassedreng af en historie jeg ka' mindes, men vistnok også én af de bedste! Virginia Woolf er citeret på bagsiden for at ha' sagt: "En af de få engelske romaner, der er skrevet for voksne mennesker". Det ved jeg nu ikke, men her lidt poesi fra Middle March:
Ak ve, hvor kan min kærlighed dog nære sig på sparsom føde, et strejf, et blik, som ingen ved, en skygge i det tomme øde:
En drøm om åndedrag her ganske nær, er indre ekko af en klang, en kvinde, som kan ha' mig kær, de steder, hvor jeg har min gang.
En frygt, som ikke mer kan støde, en synd, der lod sig ikke måle - ak ve, hvor er der sparsom føde, min kærlighed må tåle.
*
Det er dén slags fortællinger man bare må ha' læst op, lidt som Dickens, bare ligge dér og flyde med strømmen med det ene øre mod puden, og dér sku' være garanti for at historien ikke slutter lige med det samme - det er altid så trist når gode historier når deres ende, den ende man så ofte slet ikke ka' holde ud. Jeg tror sgu' den findes som lydbog, og én af de fortællere der i hvert fald burde ha' læst den op, vil jeg mene må være Karsten Pharao - er historien lidt for lang, ka' man jo nyde hans oplæsning af Dostojevskijs Forbrydelse og straf, som en anden af de bedste historier..;)
Det er det samme og det samme og det samme sludder du kommer med og du er fuldstændig ukritisk såvidt om det passer på Arne det du skriver, hvilket det sjovt nok ikke gør. Og jeg blir så irriteret og rasende på dig din idiot du er. Er du dum, er du snotforvirret mand? Eller har du ingen selvrespekt???
Men jeg tror du har gentaget det i så mange år nu at du selv er begyndt at tro på dit unuancerede sludder, der ødelægger enhver god samtale mellem mennesker,
-0-0-0-0-
Kan du ikke føre almindelige samtaler med mennesker?
Du gemmer dig bag din stil
Hvor er mennesket Simon der har lyst til at omgås andre mennesker på en menneskelig måde?
Har du overhovedet ikke et behov for at stoppe med at lyve og ringeagte folk?
Hvad er det der gør dig så giftig og trættende at høre på?
Du behøver ikke svare, men kunne du ikke bare opgive din dårlige opførsel, som nok er blevet en vane, manisk tvang og trang for dig, hvor du åbenbart oplever en eller anden form for tilfredsstillelse (ja der bor nok et dumt svin i os alle og om vi ikke tar os i agt så mister vi nok kontrollen over dette det værste i os).
Det er også en stil for dig, sprog for dig som du har ladet fylde og tage over, der har fået herredømmet over dig og dit liv, ihvertfald når du optræder her på debatten, hvordan du er in real life blandt mennesker du respekterer tror jeg straks er en anden sag.
Hvordan får du bugt med denne din stil og dette dit forfærdelige sprog uden sandfærdighed og retfærdighed med inde over (du er fuldstændig ligeglad med om det du skriver om andre er sandt bare det latterliggør og ringeagte vedkommende).
I visse akademiske intellektuelle kredse fra forrige århundrede var latterliggørelsen andre en sport og ja blev en besættelse over tid. At du har rødder i det miljø er jo tydeligt for enhver og så må Arne stå model og undertegnede her har også prøvet at skulle stå model dertil.
Rent faktisk kan du komme videre Simon, du kan droppe det, lade det falde, opgive din dårlige opførsel og herefter vil du langsom genvinde din selvrespekt og din menneskelighed i omgang med andre. Du vil holde op med at lyve om andre, du vil ikke i enhver situation skulle intimidere og latterliggøre andre, fordi du vil opdage at der er andre måder at være til på og omgås mennesker på.
-0-0-0-0-
Et og andet sted kunne jeg være ligeglad og Arne's menneskelighed og moralske integritet kan du ikke beklikke, så tvivl om, selv om du lodret lyver om ham konstant. Men jeg bliver bare så røv irriteret over at skulle læse dine usande udgydelser over Arne.
Hvis du ikke selv kan se du er "skabagtig" så er der sgu noget galt.
Og selvfølgelig kan du det, ellers er der jo ej heller nogen grund til at appellere til Ole og jeres tidligere hetz mod visse debattører. Men Ole er her ikke mere Simon og den eneste der forsætter den uheldige gamle ubehagelige debat opførsel/adfærd er dig Simon.
-0-0-0-0-
Jeg håber så det bliver mig der får/fik det sidste ord i den her sag.
VI SKAL GLEMME DET GAMLE
EN NY MÅDE AT OMGÅS ANDRE MENNESKER PÅ ER OGSÅ NYT LIV. SOM AT BLIVE OMSKÅRET I HJERTET.
Det er ikke at være behagesyg og åh så kærlig kun, det er også som her, som jeg har gjort, at turde sige sin mening, at turde være og handle moralsk blandt mennesker.
Så det er langt fra lig med at blive kastreret og et fromt lille lam.
Men ihvertfald løgnagtighed og konstant ringeagt (gøren grin med) og intimidering andre mennesker må vi opgive. Vi skal tale sandt og ikke udsprede løgne og vores egne vildfarne kaotiske projektions forestillinger om andre mennesker, der jo siger mere om os selv, ja er en direkte afsløring af hvad der bor i os som vi slås med, har et ubevidst og uafklaret forhold til her i livet.
Ikke at kunne tage stilling til og forsøge at få et afklaret og nuanceret syn på de eksistentielle religiøse spirituelle spørgsmål der gælder vores liv hører en svunden fortid til.
Og dette har intet at gøre med at tro på guders eksistens. Det har noget at gøre med at tage de affekter og ekstatiske begejstrings og humør forhold der kan være os til hjælp her i livet seriøst. Iøvrigt eneste måde vi kan få nøglen til at forstå fx Paulus på.
Sådan har det iøvrigt altid været, det er ikke noget nyt. Og bare en smule religionsfilosofisk og videnskabsteoretisk dannelse og man ville forstå tingene på en moden voksen måde og ikke som et barn der taler om guders eksistens.
Der er dage, hvor man bare har lyst til at føle sig underholdt og få fat i lattermusklen. Her ka' Ebbe Rode få et godt tag i mig og smilehullerne. Allerbedst med lyden af ham selv, når han kaster sig ud i Storm P. tekster, og så er der Mark Twains Begravelsen i Nevada ... :)))
Jeg har også lige taget et kig i hans brevveksling med Johannes Sløk, hvor Sløk indleder brevvekslingen med:
"Du, jeg har truffet en beslutning: Jeg vil skrive til dig – og jeg ved jo på forhånd, at du vil være med på spøgen og svare alvorligt. Jeg vil stille dig spørgsmål, kræve dig til regnskab, drøfte problemer, lave strejftog ind over din metier: kunsten at være skuespiller. Jeg vil for en gangs skyld have en autentisk besked af en, der har ofret sit liv på den ansættelse i tilværelsen."
Dickens og Twain kommer også lige på min lange venteliste:))
Ja, det er virkelig en nydelse at høre ham dekorere med Storm, en vidunderlig skuespiller, tydeligvis var også Sløk begejstret over hans vid og humor. - Tænk dig middagsselskaberne med d'herer og flere til af samme kaliber; ubegribeligt at humoriderne overhovedet fik noget i skrutten, kors hvor har de moret sig..;)
Havde ellers lagt lidt digte og prosa (Bellman, Pär Lagerkvist m.m.) tilside på en nøgle, men den gik i stykker, så det må vente.
Nur ein Hauch sei dein gedicht - sagde en gl. mand.
Ja hvilken taktløshed, man forstår dit surmuleri over påtalen af jer tre bøgetosser, der jo altid har råbt og skreget jeres jesus langt ud i aldrig kendte universer her på Trosfrihed - hvordan i så end forestiller jer fænomenet sku’ løse jeres problemer derudefra –, vi kender således din stemme ganske godt. Det er ikke umuligt du finder mig aldeles fornærmelig, men jeg ka’ nu engang ikke lade være med at forestille mig dig som kordreng allerede i barndommen, iført nystrøget matrostøj med mor i Oxford-bevægelsen, den i tre kordrenge på det nærmeste genskabte..;) Forøvrigt har i to lommepsykologer (dvs. dig og hønsemand) jo været et komisk syn på begge debatter, også hér blir det svært ikke at forestille sig perspektivet, hvis i fx havde været psykologer, psykiatere eller psykoterapeuter pr. kursus; ta’ nu bare den klassiske med dig på brixen og hønsemand i stolen:
- Hønsemand: har vi haft mange intime små drømme om mor? - Lægprædikanten: naj aaldrig! Den slags ville mor aldrig ha’ tilladt. Om vi så havde været de eneste på en øde ø, så ville… - Hønsemand: ahaa! Nå så man drømmer om intimt samvær med mor på en øde ø!
Jeg er i øvrigt slemt bange for din ”kristusterapi” (a la’ Scientology) næppe vil gå som varmt brød på denne side af andedammen. På den anden side synes der derimod altid at være brug for kordrenge med gravalvorlig sans for kreationisme – og dér er der penge i skidtet! ;)
mvh/i håb om du fik lidt til opmærksomheden..;) Simon
Du kører bevidstløs derudad med dit kunstige opstyltede sprog, sproglige stil,
kun stil, tømt for saglighed substans og objektivitet. Sandheden er du fuldstændig ligeglad med, da din stil, din tillærte opstyltede sprog bare skal luftes for enhver pris
Du spiller smart og gemmer dig. Ikke bare for os andre gemmer du dig så vi ikke kan møde dig på en ordentlig måde, menneskelig ordentlig måde, du gemmer dig også for mødet med dig selv.
Dette er så hvad det er. Men at du bruger løgne og konstant er optaget af at intimidere og ringeagte og latterliggøre andre gør at du fremstår som et ynkeligt ondt og ensomt menneske. Hvor må du et og andet sted være ensom sådan som du skruer og trænger dig selv op i en krog.
-0-0-0-0-
Hans hvad tror du bliver resultatet, hvad tror du at du får ud af at fortælle Simon et par sandheder? Tror du det har den ønskede virkning?
Nej
Men jeg gør det for min egen samvittigheds skyld.
Jeg vil ikke stiltiende se på.
Nøjagtig som jeg gjorde i skolen, hvor vi var tre klasser der havde idræt sammen. Jeg gik i femte klasse og to alfahanner fra syvende klasse overfaldt (mobbede) konstant en fra min femte klasse.
Jeg husker stadig hvordan det blev mig for meget og jeg satte mig selv på spil ved at åbne min mund og sige min mening hårdt og brutalt mens jeg fysisk stillede mig op overfor de to alfahanner fra syvende klasse. Jeg vidste dette kun kunne betyde to ting, enten fik jeg tæsk eller også vandt jeg og mobningen ville ophøre for al fremtid. Jeg vandt og den ene af de to alfahanner har været min ven lige siden og han siger han aldrig nogensinde vil glemme den episode.
Nu spørger jeg så mig selv om jeg har turdet dette moralske mod ofte nok i mit liv?
Nej det har jeg desværre ikke. Ham fra femte klasse var kendt for sit moralske mod konstant i skolegården. Men siden har jeg desværre haft en tendens til at svigte at vise mine værdier og normer for hvad jeg finder for god opførsel blandt mennesker.
Men altså jeg gider ikke stiltiende at se på Simons dårlige opførsel. Ikke at Arne ikke kan klare sig overfor Simon, men fordi det irriterer mig konstant at skulle møde Simons løgnagtige beskrivelser og karakteristik af personer og hvad der er gået for sig her på trosfrihed. Idioten er ihvertfald den sidste af alle der har det menneskelige moralske format til at beskrive andre og hvad der er foregået gennem tiderne på trosfrihed.
Jeg er jo ikke uenig med dig angående Simon, men det kunne vel være en idé at lade tråden Poetisk fryd være i fred - og fryd - og så i stedet oprette en ny tråd om usympatiske personer.
Måske en tråd, der ud over at være afløb for irritation, også kunne "grave et spadestik dybere" - ved f.eks. at se nærmere på - med næstekærlige øjne - hvad der driver nogle til usympatisk opførsel
Jeg er jo ikke uenig med dig angående Simon, men det kunne vel være en idé at lade tråden Poetisk fryd være i fred - og fryd - og så i stedet oprette en ny tråd om usympatiske personer.
Måske en tråd, der ud over at være afløb for irritation, også kunne "grave et spadestik dybere" - ved f.eks. at se nærmere på - med næstekærlige øjne - hvad der driver nogle til usympatisk opførsel
M.v.h. Arne
En rigtig dårlig idé, syntes jeg - og da især når du vil elske alt og alle.
Hvis din irritation er et problem, er det vel årsagen til dette, der skal kigges på.
Man skal agte medmennesket højere end sig selv for at kunne vise kærlighed.
Arne:
Citat:
Det er så din næstekærlighed. Den kan jeg ikke leve op til - og jeg tvivler på, at nogen kan. Min form for næstekærlighed satser på på indsigt i næsten - og forståelse - så kommer kærligheden helt af sig selv. Det er i hvert fald min erfaring
Jamen ...
Når du ikke kan hjælpe eller elske uden indsigt og forståelse for det enkelte medmenneske, kan du jo ikke sige, du har aktiv kærlighed til alt og alle.
Det er selvfølgeligt gavnligt med indsigt og forståelse, men dette er der jo ofte ikke tid til når hjælpen behøves af ven eller fjende.
At agte medmennesket højere end sig selv er et valg og livsindstilling.
Du kan jo ikke hjælpe en anden og ej heller elske det, hvis ikke du kan tilsidesætte egne aktuelle lyster og behov.
Nå nok om det vi er i en forkert tråd.
Måske du kan flytte vores dialog over i en ny tråd, hvis du ønsker vi skal fortsætte.
Du kan jo ikke hjælpe en anden og ej heller elske det, hvis ikke du kan tilsidesætte egne aktuelle lyster og behov.
Mit svar: Her har jeg ikke problemer! Jeg finder det ikke svært at se bort fra egne lyster og behov, når jeg søger at forstå et andet menneske. Det er faktisk noget, der sker for mig næsten dagligt. Jeg vil ikke påstå, at det er nemt, det er ofte meget nemmere at forarges eller at irriteres, men her hjælper min nysgerrighed mig I øvrigt enig i, at denne dialog burde foregå i en anden tråd. M.v.h. Arne
Det er i tider som denne og langt udover vinteren at landskaber åbner sig i os, ellers har man nøgler som Højholt, manden med fingeren der rakte ham en hånd, der skrev linier som disse:
Fire æg
1. Det praktiske æg er kun et barn endnu. Fade- ren har en radio- og fjernsynsforretning i Bir- kerød hvor den lille ofte løber omkring, endnu ikke fortrolig med hovedsprogene. Om vinte- ren går tanken til de lange fygende sommer- dage på de sjællandske landeveje i faderens Obel Rekord. Ægget er der en fremtid i, det er til at stole på og indgyder naboerne tilliden.
2. Det lille norske æg er en buket nelliker, udpræ- get familiemenneske, noget af en slider, sande- lig . Efterhånden som synet svinder bliver det sikkert til gene med så mange par briller at det halve kunne være nok, som man siger. Det lille norske æg kigger ned på Værnedamsvej, mens det venter på at sygekassekontoret skal lukke op. Det har åbent fra 11-15.
3. Det uægte æg, der ikke er spor uægte, men blot kaldes sådan for at man kan skelne det fra de ægte æg, opgiver en akademisk løbebane. Li- gesom sin mor, fru Hilda Petersen, og faderen, fænrik Olaf Petersen, opholder det sig mest på land. I betragtningen af afstanden høre det for- bløffende klart. Redaktør af Vindrosen.
4. Ægget i midten sad til hest i mange år. Be- gyndte så for sig selv som helikopter og var ved sin død i 1955 semantiker på området. Ikke mange gør vedkommende det efter! Tre søn- ner, som alle er briller på det lille norske æg, rejste deres ophav dette minde.
*
November
Ikke at sneen falder og det er ret koldt vejr blæsende, plager mig o min solsort. Heller ikke egentlig at den lille sø under kirsebærtræerne tæt ved banen falmer og fyger til. Sådan er november. Men at du i morgen sad kold i magnolien som omspændt af ribben et hjerte pludselig i snetykning eller forfald.
*
Den tydelige solsort
En solsort kom flyvende inde fra tågen
den sidder her nu og synger i en våd bjergfyr
om lidt flyver den tilbage til naturen.
- Per Højholt.
Endnu en af dem man virkelig holder af:
Digt til min datter
når vi går over enghavebroen kan vi se vores skygger dernede på banelege- met
det er din den lille tænker jeg og du ser op på mig med et vidunderligt smil
vi snakker om meget på denne vor daglige tur gennem byen og du har forynget min interesse for verden og dens folks omstændigheder
vi kan diskutere en gul scooter ejerens navn arbejde familieforhold og når altid samme konklusion efter princippet enig gør stærk
det er pænt af dig jeg kan godt lide dig når du samler en busbillet op og gir mig selv om den er toogtyve dage gammel og repræsenterer en inkubationstid jeg frygter den har tilhørt en pekingeserejer med en fremskreden syfilis i begge håndflader
du er sød når du spør mig om mågernes køn som du kender bedre end jeg og når du sir om postkassen at den er en pige
når jeg har afleveret dig og dine effekter og går hjemad med en uvirkelig fornemmelse i højre arms biceps syns jeg alting virker så fladt og min frihed er en uro i maven
jeg er nødt til at læse en avis på vejen for igen at komme ned til verden og den utrolige fattigdom og fantasiløshed dagene i almindelighed rummer
*
Et andet pragtexemplar:
Til Keats
Det lys blev bittert som jeg læste ved, ufrugtbart, fremmed faldt det på mit bord, hvor bøger åbnet et tilfældigt sted rådlæse frembød deres fjerne ord.
Jeg var uprøvet, hård og drømmestærk, min vilje længtes mod sin egen brand. Da steg en kølig kiming af dit værk, din lette kyst, uskyldighedens land.
Mit liv der var uvejsomt, længselsrigt, blev kun en horisont der funkled bleg.
Jeg stod i solopgangen fra dit digt; som luften blev jeg let og jorden veg.
I Phocis vågned jeg umærkeligt, og ørnen over Delphi steg og steg.
- Niels Barfoed.
Jøs’ for en oversætter og digter: Sen September
Nu er det tiden for rødhalse og skader.
Lyset er underligt dvælende ligesom hvert år på denne tid og det er som om himlen får farver man ellers ikke ser.
Når det er stille som i disse dage får man en følelse af plads omkring sig noget af den fyldes af erindringer en anden del er ubeboet og helt ny.
Det giver en vag fornemmelse af uro men også en opstemthed og næsten en kildren i maven.
Solsorten begynder dæmpet en sang der endnu langt fra er færdig.
På træerne stråler bladene. Hvis ikke de rasler under fødder- ne, kunne man høre dem falde. Der lyder et skud. Skytte kommer lige imod mig med gevæ- ret under armen. Det ville være let for ham at plaffe mig ned. Nogle ville savne mig. Da det er pinligt at tænke på, tænker jeg på dem jeg ville savne, før jeg kommer i tanke om at jeg ikke ville savne nogen. Det er det værste ved døden. Det er døden. Bag mig lyder et skud. Jeg vender mig ikke om. Træernes farvepragt minder om en dødskantate af Bach.
Du, der nu som tusinder af øjenlåg danser i drømme under månen, der her har en skyklap for sit ene øje, mens den med det andet fornøjet ser nattelivet udfolde sig, ska' da også ha' lidt til det vågne øje - bevares, Morpheus må fra selv de månekære ha’ sin afgift, andet ville da også se kønt ud. Ind imellem må man bare ta’ sig natlige friheder, dog er det bedste nattevandringer med månen på skulderen og ugleøjne i ryggen langs skovbryn i et svagt oplyst maleri. Da mærkes lysten til at stemme i og sammen synge gamle Bilbos yndlingsvandresang:
På min arne ilden flammer, I min hytte står min seng, Intet, intet foden lammer, Rundt omkring i mark og eng Er der træer, er der stene, Som kun vi for se alene. Træ og blomst, græs og blad, Forlad og glad! Forlad og glad! Bakke, bæk, vej og sti, Vi går forbi! Vi går forbi!
Umuligt ikke at glide ind i skovens lydrum, blie til enter med vagtsomme øjne, og det er ikke bare småkravl man ser på sin vej! Sådan et par fodtudser ka’ da finde på at synge også Bacchus en sang, ikke uset over en dram, som han sikkert selv ville ha’ værdsat og glad stemt i, før han betalte Charon sin sidste obol for overfarten. Ak ja, hvad mon han ville ha’ sagt til Fredmans röst:
Så lunka vi så småningom från Bacchi buller og tumult, när döden ropar: Granne, kom. ditt timeglass är nu fullt!
Du, gubbe, fäll din krycka ner, och du, du yngling, lyd min lag: den skönsta nymf, som åt dig ler, inunder armen tag.
Tycker du, att graven är for djup, å välan, så tag dig då en sup, tag dig sen dito en. dito två, dito tre, så dör du nöjdare.
Blandt smukke kragetæer og billedskabere med Peter Pen, hører også denne herlige røst, og hvem er ikke blevet skåret til efter samme model:
Den ihærdige barber (nærmest selvportræt)
Den ihærdige barber har altid maskinen i ørerne sidder i saksen klipper små forvoksede ord ud af næseborene på læsende kunder der altid får kam til deres eget hår. Gyser med dem der får det kolde stål i nakken fjerner skel fra øjenkrogene dårlig samvittighed fra hovedbunden og spuler efter med flere hold undskyldninger.
Aldrig snubler han over midterskilningen men havner i det bløde fald ved venstre tinding Sakser sig igen hele vejen rundt med hårrejsende elegance børster ørekildrende de sidste ordrester af jakkekraven og viser os bukkende frem i nakkespejlet.
- Torben Brostrøm.
*
Apropos Bacchus, ka’ man ikke dy sig for endnu et af Uffe Harders inderside-pennestrøg, nu varer det jo heller ikke længe før også solen bryder ud i sang, for med hans ord at føle et stærkt vemod over også den episke skippers forsvinden fra Kløvedal:
Græsk dag
I de springende delfiners morgen knitrer den unge sol i skummet og glæden rejser sig i sejlets omrids. Udfoldet i den grænseløse klarhed brænder lyset i den fulde glans’ ligevægt og roen hviler uophørlig i søjlen over blodets rene beruselse. Stenens og bladets forvandlinger frigør cikadesang til purpurblæksprutten synker i det levende hav.
Jeg ved jo ikke om du læste Suzanne Brøggers fine lille in memoriam i WA #34, hvor den vittige poet allerede i tresserne skulle udtrykke samme trang i hendes liv, i kraft af hans nydelige bowlerhat? Der findes nogle herlige billeder af Benny Andersen deri, han der netop intet flokdyr var, hvorimod en dobbelttydighed mellem det lyse muntre og det mørkere mere melankolske sindelag, både viser en tvingende trang i ham som i digtere flest, altså ventilen også hende. Måske jeg særligt holder af at se George Bernhard Shaw placeret ved siden af Benny Andersen, med billedet af skeletterne der må ha’ lov til frit at danse, idet ikke kun de men vi alle ellers falder sammen for åbent tæppe, og det er nu engang ikke altid noget kønt syn. Og det er jo hvad vi allestederfra ser i også vor tidsalder, netop hvad så utroligt mange bruger fx ”de sociale medier” til, eller lokalavisen, EB, BT og hele resten af det samlede DR-show, en ventil der plejes og pusles om, og som naturligvis også stopper til. Holberg og Kierkegaard var da helt sikkert eksploderet uden den nogenlunde velfungerende ventil, hele teaterverdenen er et udtryk for samme, og strækker sig i tid langt tilbage i kulturhistorien. Tit blir det jo selvfølgelig en værre brokkasse, men så mange mennesker, stuvet sammen i samme areal og uden mulighed for afløb? Nej, det var endt i borgerkrigslignende tilstande. Når Benny Andersen stille sover fra Snøvsen, som endnu et fint billede fra den vidunderlige kvinde, da mærkes det naturligvis i alle han udtrykte sig i, og jeg skal da også lige love for at han kom rundt i verden, du store kineser, hvor blir verden dog lille med den slags digtere, til trods for Rilkes ord om berømmelsen. Det er ikke så mærkeligt man blir stille og vånder sig, da han har kriblet og krablet i hver en afkrog og nu er endnu en ventil der pif-paf-puf pludselig nu er ude. Jeg forstår digtere der svæver i Debussys études, her står tiden blikstille, end ikke vinden tør uden fålov røre sig. Der er behov for sommerstille barndomsrum med ansigtet på armen i solfyldte karme, at lære at kede sig, ingenting at gøre, holde hurlumhejet lidt i ave, bare at lade fantasien lege frit og vise de ukendte flugtruter hvor ingen ure findes. De skal såmænd nok ringe på døren, når tiden er inde. Ethvert menneske har brug for sit frirum, musikken, lyrikken, bare forsvinde i billeder eller fortællinger, være sig selv, det jo udmærket går an også at være sammen. Så det er lidt af en balance, den vekselvirkning Suzanne Brøgger så fint beskriver, med det lille vemod over ikke mere at skulle høre Benny fortælle om oplevelser gennem et lang liv. Så hvis du ikke sku’ ha’ læst den, findes muligheden i det stille læseværelse på biblioteket, nåja, børnene skal jo også være her..;)
Apropos:
Syvsover
Umulige umådelige morgen hvor man aldrig kommer ud af sengen eller blot når frem til dens udkant så vidtstrakt er den på størrelse med et amt man ormer sig vej under klam lavthængende dyne enlig vildfaren spermatozo har ikke kondition til at nå frem må standse trække vejret og modet nu ingen svedig panik på lagnet der er endnu uprøvede folder af følge ingen trafik at tage hensyn til man ventes derude ved dynegrænsen med spørgsmål, aftaler, slidske, slips man ventes at vågne man har pligt til at grave sig ud en gang om dagen og vise sig spise lidt vokse lidt stille op og vente på sin tur strække sig bøje sig skrive under på noget eller danse tage stilling tage ved lære tage ved men jeg blir mat i bevægelserne af al denne dyne der skyder sig frem foran mig som en bræ hvad forplanter sig gennem dun send et filtagtigt morse ud til trippende foresatte teklaprende nærmeste vagthavende opdragere og kreditorer: jeg er i live men på forhånd afkræftet sæt en eftersøgning i gang med radar, frømænd, sct. Bernhardshunde.
P.s.: Skulle Vendepunktet ikke fange, står Balzags Skæmtsomme historier - og dem er der mange af - på hyldemeter og bare afventer at blive taget med hjem. De er så aldeles pragtfulde, at de må få enhver pude til at klukle! ;)
Mit sind gror ud af mit hoved – skiftende sind efter at have været død
Endelig det lader til at jeg ved nu – at jeg ikke har et uforgængeligt selv
Hvem ved ved hvad ens selv er lig? – jeg er ligeglad skaber selv mit selv
Skifter fart jeg har brug for fartskift – jeg ændrer mit liv før det ændrer mig.
*
Væbnet med disse
Væbnet med disse ordenes vinger står jeg parat til at svæve.
Jeg kaster mig ud fra krystaltårnet og spænder mig ud over horisonten med hjernen i verdens hjerte.
Gennem mørke, gennem lys gennem lysende byer i nat. Gennem drømme, gennem følelser gennem følende landskaber i nu – gennem døgnet går min flugt gennem uret, gennem synet.
Jeg husker Michael Strunges pludselige død, senere kom digtene, fra venner til vennen hvis grin og gnistrende øjne nu var forstummet og øjeblikkelig blev minde. Enkelte smuksakker havde et eget liv, en intensitet og gnist foreviget, og Bo Green Jensen skrev så sandt, at det meste er borte. Det var en tid med eksplosioner af levende musik, lyrik og teater, en selvkritisk undersøgende tid, omsorgstanker for fællesskabet måtte ikke blive tør retorik. Havde man med et svup omplantet den tilpasningsdygtige nutidige student i daværende tid, var den omkommet i et ungdommeligt farvesmæld af udlevet fantasi – det var dén, man klippede til Erhard Jacobsens røst:
Michael
Der er så meget at erobre – verden f.eks.
Der er så lidt at miste – f.eks. sig selv.
Inderst i flammerne er der de isnende øjne. Det er så koldt at brænde.
Der var så meget verden sagde til ham at han ikke fik tid til at svare.
Nu er kroppen eet med verdenskroppen, alle splittelser lægt.
Nu kan vi kun høre ham i vinden. Nu kan vi kun se ham i solen.
Verden har erobret een til, har taget een til til sig.
Og er blevet mindre.
Han vidste hvor svært det er at leve. Nu ved han hvor let det er at dø.
- Poul Borum.
*
Til en flygtning
Tak, fordi du ikke strøg dig selv og os med hårene
Tak, fordi du viste dig selv uden forbehold uden sikkerhedsnet uden sideblik
tak, fordi du turde leve som var hver dag den sidste som var mørket lys som var kulden varm
Vi, der hørte på dig og fulgte dig er nu ladt tilbage med kulden, mørket og de mange dage
- Jørgen Skovsted.
*
Michael i haven
Michael i haven. Han Sover og han drømmer. Han Ønsker han var gartneren, Skønt alle hækkene er låst.
I blomsternes munde Bliver lyset til væske. Solen i rosen giver Bierne mad. Og Michael
Drømmer spindelvæv. Han Sover lange døgn til hudløshed Og har et helligt syn af klokke Mellem alle plæneklippers ofre.
Mange mælkebøtter dør Den sommer. Stængler Kappes. Efter ligger Græsset tæt af kroner.
Så meget liv er skåret af. Så megen nød har ædt i dagen Og flammerne skånede ikke hverken De første eller de sidste børn,
Som dog var en slags blomster Og som ligeledes er slettet nu, Dækket til af rust og løvfald Fra så mange sæsoner i hjertet.
Det meste er borte. Vi Har glemt vore døde. Vi Sætter pris på gartneren, Der luger ud i krattet.
Så megen tid har taget Vore liv som pris for lyset, Men jeg kan huske Michael For han var ligesom mig.
Det tog dem 27 år At hærde denne vintersplint. Vi rundede de 30 og Fik måske lidt mere dragehud,
For gennemtræk giver åndenød Og dansen gennem alt må læres, Også under vægtes spil i mørke rum Mellem aftryk der ikke kan slettes.
Det er dem aviserne bringer, Men jeg græder ikke for Michael. Himlen holder fast nok som det er, Og Michael sover. Han er i haven. Han drømmer at han er gartneren selv.
Jeg græder ikke over Michael, Men min mund er blevet skæv Og stum. Det føles koldt og sært, Skønt læberne er størknet I et smil som ligner glæde
Til den forveksling vi lærte At vise verden og gemme os bag, Dengang eksilets greb begyndte Og vi rejste fra haven i hjertet, Hvor solen i rosen giver bierne mad.
Og Michael er i haven nu. Han drømmer at han sover. Han véd han er gartneren, For alle hække er låst.
Jeg har ikke læst Weekendavisen med Suzanne Brøgger om Benny Andersen, så ja, den må hittes på biblioteket. I dag lyttelæser jeg og hygger mig klukkende med hendes Jeg har set den gamle verden forsvinde - hvor er mine øreringe?. Grete Tulinius har en god oplæserstemme, og så er det ren nydelse, ja nærmest en forkælelse af øregangen ... :))
Flere smil med Bennyglimt i øjet ;))
Smilende digt
Solo sol på himmelhavet græs skubber visne blade til side dansende sokker på snoren
Hinkeruder kridtes kyndigt op på fliser sjippetove svinges af børn af tidligere børns børns børns børnebørn
Hamlet går sky forbi løfter forsigtigt fødderne for ikke at træde på stregerne
Højlydt har bogfinken fundet melodien der ikke blev væk jeg plukker min elskedes solmodne sokker
At være at vide at være
Hvis et digt kunne smile
***
Sludder
Vi ved at de fleste stjerner er mange gange større end jorden alligevel ser vi dem som bittesmå stænk af lys på baggrund af den ørke nattehimmel vi ved det er forkert optisk nonsens
Og denne følelse af skred i hjertet ved tanken om dig kunne være en kontinentalforskydning på en af milliarder små planeter i mit indre eller en akut galaxeforsnævring et tilfælde af kvasarallergi hvad ved jeg og hvad ved mig eller tror at vide mig og The Big Bang kunne være et sprængt blodkar i øjet på en fjern lidt snalret gud efter en guddommelig brandert
Hvem ved og hvad ved skål du gamle men uanset hvad mener jeg at vide har jeg valgt at vide går jeg videre med at vide at det er min bevidsthed om dig der har afstedkommet dette hjerteskred som ville gøre ondt hvis ikke det gjorde så godt at jeg har tænkt mig at blive ved med at tænke på dig.
Ja hun er skøn, skribøsen, der ku' være søster til Anais Nin, pennestrøget har samme lyd; heldigvis findes der stadig off. fruentimmere & herrer med vedkommende tanker på hjerte, mange jeg holdt af blev borte i livets strøm. Noget jeg tit glemmer ved Benny Andersen er den fremragende pianist, som Suzanne Brøgger har lagt vel mærke til i den i den lille artikel, som bestemt er turen til bib. værd. Du ved, sådan en god lørdag eftermiddag hvor der alligevel skal handles, så smutter man lige indenom til en time foran avusen. Det gør mange her, så sidder man dér, hver for sig og hygge sig lidt sammen, nikker, og futter så hjem igen.
Det er efterhånden også lidt af produktion, skribøsen og humoristen har lagt bag sig. Og stadig er hun flittig som en nisse. Godt hun stadig er her - sagt med tak for fine digte..;)
Ja, skribøsen er herlig, og hun bli'r bedre og bedre afsnit for afsnit, brev for brev :))
Humor og Bedstemor med slaw ier der også at finde her med den gamle hippie:
Fast som en klippe og bred som en strand vild som en brænding i kog fri som fuglenes flugt over land sådan er Julies sprog.
Engang fløj det frejdigt fra mund til mund enhver ku' benytte det frit det gjalded' fra sø og i grønne lund fortalte om godt og skidt.
Hvis du var sorgfuld og modløs og træt så var en sang ej for god måske blev dit sind aldrig lyst eller let men sproget var det du forstod.
Det sprog stjal man fra os og gav os en snak linien var sløret men klar det er lettest at holde et folk i skak som slet ingen sange har.
Det sprog Julie ejer som ku' være vores var vi med til at brække itu vi er fremmed' for hinanden det er vores kors vi raver i blinde nu.
Men midt i alt mørket der brænder et lys en ild som aldrig dør hen det sprog vi har talt trænger til at fornyes vi må lære det gamle igen.
Benny Holst
Den er skrevet til hans bedstemor, Julie Petersens 75 års fødselsdag den 17. april 1976 og udgivet i 'Bedstemor med slag i', 1977. Melodien er oprindelig Julie Petersens version af skillingsvisen 'Bag Rhinens klipper, ved Rhinens strand.
Den første plade jeg købte med Benny Holst var Sangen om Jenny, som er fra samme periode, måske 1978. Han er en fremragende visesanger, ja jeg håber da minsandten han lever endnu. Han, Thorup, Poul Banks, Toftlund og mange andre har altid kriblet glad i mine ører, grundet netop den så levende viseglæde, der altid fik Martin Andersens violin til at synge stjerner ind i øjnene på os alle sammen. Benny Holst hører i mine ører til digterne, så det var fint at gense ham her i Mellemrummet..;)
Og jeg er helt enig, Suzanne Brøgger er bestemt også digter m. stor Peter Pen, og lever glædeligvis stadig og har et godt liv i det næsten Martin A. Hansen-agtige univers. Så vi får stadig læseværdige glæder fra hendes bord - Den pebrede susen og Brøg var blandt dem der fik glæden op i mig, man ku' kalde dem deltagelser. Der er jo netop også brug for deltagelse i disse igrunden fattige politiske tider, selv om næsten ingen længere orker at slå i dynen, og det gælder bl.a. tidens fascistiske fjæs rundt om os, der ustandselig - som en lille sur nisse - vokser op igen og igen og derfor må holdes øje med af mennesker med lidt sund fornuft mellem ørerne, hvorimellem også SB nu engang hører til. Det var bestemt også noget af det der bekymrede Benny Andersen, denne tids træthed og ladens stå til, fordi der ska' skrabes penge sammen til alle de umulige lån osv. At der er noget at glædes over, er vi jo ikke i tvivl om..;)
Her lidt af det første fra disse øjne, nærmest skabt i en daværende verden, hvor lyden Strunges glædesplask ved samme bord blot er minde:
Ud af mine øjne
Ud af mine øjne flyder i glimt to både der driver uden sejl på det mørke vand nær den algegrønne kaj hvor billede på billede af krop og køn fra en anden verden stødes frem og ruller tilbage igen ét for ét medens sæden løber mellem fingrene ligesom fisken svømmer under bådene ud og ind mellem blinkene sten.
* At være fisk
At være fisk med dig i vandet er trættende for mine finner men strømmen er god for vores lykke og dine øjnes metalliske skær er så smukt når de ser mig her mellem stenenes sølvgrå bjergrygge hvor jeg opfanger alt det der strømmer fra dig i bølger.
*
På bunden
Dit åndedrag som hårde bølgeslag mod bådens teakfinér og lyden af bølgerne der sparker tungt mod stævnens bund når øjnene glider frem i mørket som lysende fiskestimer ryk på ryk gennem vandet smagen af grøn grøn tangskov når sæden sprøjter mod ganen.
- Pia Tafdrup.
*
En anden herolds blikfang fra samme verden:
At jeg har været på spritten
jeg har været på angsten længere end tulipanen vist står mod til, jeg har elsket flere glansbilleder end de fleste vil kunne forstå i sorg og forvirring har jeg set rummene falde ned som krystalis, jeg har været på spritten længe inden at digtet og kærligheden blev en mulighed og set en mor der skiftede karakter mens hun græd, jeg har set dem døende tømme sig mens de kaldte fortvivlet på en far der ikke fandtes jeg har set pulsen helt åben en tidlig morgen.
*
Ingen sange vil fortabe sig
der er de levende der er de levende
så pludselige med disse spontane skrig højt op i sommerluften,
og folk på gaderne der et øjeblik står stille mens de glemmer at fortrænge sig selv,
står helt stille og opløftes i formuleringerne af disse ærlige skrig,
der får en til at elske disse klare dages voldsomhed,
det er så usigeligt det er så usigeligt,
bare det at stikke sine hænder igennem mure og glas,
og mærke ved en modstandspukkel der bliver svagere svagere og let,
eller at sparke sig dybt ind i alle grusbunkerne,
og mærke sig en lethed af overrumpende tilfredsstillelse,
for du er jo midt i livet her med hænder der er bundet til noget efter berøringerne med vores utalte verden,
og så er det man ser op for at vise sin prangende taknemlighed,
smælde af fuld hals smælde af fuld hals,
forover ind i dit liv for overalt springer farver og identiteter frem i en overvældende glæde,
se de smukke kvinder marchere ned gennem gaderne med lyse råb til friheden…
Apropos Per Højholt, hvis forsvindingsnummer jeg ikke tror en døjt på, idet han om et øjeblik vil observeres sidde og iagttage mossets bevægelse henover bordets glæder, om hvilket han som dansk auricula er en evig kær gæst. Det er bare at slå det ud, øret, så høres både Gitte og alle de andre:
Rødhætte går til scenen
Hyrdetimer er min force, javist, men ikke så små pastoraler som dem i lysthuse og camping- vogne, næe, giv mig nyset ude, mellem tyttebær og revling, under sandbakkens ene eller den strandblomstblå skovfyr, du, eller bævreraspen, det er mig … Milde Moses, der kommer ulven, jeg kender ham på skriften og det brændende lokum – hej, Perdido, tak for brevet og husk nu at næste gang du får skum i mundvigen og braser ud af lupiner er jeg lige i nærheden, du, tæt på, i fåreklæder
*
At voldtage stilheden
Ved indgangen til labyrinten lagde jeg et navn fra mig. Det havde aldrig været mit. Nu har jeg glemt det, men hvis I derude vil mig noget, så råb »kar!«, »kartoffel!«, »koffert!«, »konvo- lut!«, »kedeldragt!«, eller »kaserne!« eller »knap!«, for nu at tage dem med k. Til sidst kommer så også jeg, sgu ikke fordi jeg hedder Kurt, men fordi jeg godt lige vil se hvordan det tager sig ud, tilfældet, når det er overladt helt til sig selv.
Det nøjagtige ord for »jeg« mangler
Da den aldrende digter døde skrev man om ham at han havde sit eget univers. En under- søgelse foretaget af yngre kolleger fastslog da også, at havet i hans bryst nu lå stille som et spejl, at stjernerne i hans øjne var falmede og hjernens galakser for svandt med lynets hast og at det var begyndt at sne i hans venstre øre.
Hvis der kun var 1 solsort tilbage ville dens sang forfalde, uden svar ville den komme i tvivl. Efter en tid ville ingen som hørte den vide at det var en solsort. Hvornår er der ikke flere solsorte tilbage, jvnf. den kinesiske vand- gran, Kristus etc.?
Midt i valget mellem urner fyldt med alvorligt skuffede og forventningsfulde øjne, sidder enkelte mellem to stole, resten ved de får grå hår i røven på den taburet, hvorfra de vil række tunge ad vælgerne:
Overgivelse
Jeg overgiver mig til de ydre ting med den præcision, jeg undgår dem.
Bjærge af vand, træer og skygger er ufortolkelige tegn på hinanden.
Eftermiddagen brager gennem løvet med den lyd, løvet gør til eftermiddag.
Der vil nok altid være brug for ham den gamle, med hængemulen, for lige at komme om hjørnet i en verden så indifferent, og sekterikere så sure som eddikens sved – bare lige et drys fra humoriden, og tikkeren retter sig, eller hvad det nu er der stikker ud.
Latter om eftermiddagen
Om eftermiddagen finder vi ud af det af og til murmel, en sveddråbe løsnes i øjenkrogen og løber ned over næsen. loftet, med en hånd frigøres samtidig bevidstheden og man ser trekanter det fantastiske armhulekryds tæppet, hoppe, ansigtsfarven kommer op af en kløft det er muligt at le.
Legemsfunktionerne er grandiost reelle forplantningen gudskelov humoristisk, snabel, menneskehedens regulære fortsættelse fulgt på vej af eftermiddagslatter ellers var det aldrig gået.
*
Det svævende træ
De fleste træer gror i jorden men mit træ gror i tredie sals højde og forleden sagde min nabo at det burde fælles.
Måske gror det i jorden længere nede men for mig gror det mest derude foran vinduet i tredie sals højde.
Længe alt for længe stod det nøgent og jeg tænkte at det måske aldrig sprang ud men en dag var det grønt.
Grønne blade og spændte knopper en slags skinnende erektiv svimmelhed der svævede uden for mit vindue. Træet i luften!
Mine lunger åbnede sig et spirende saftspændt grenværk luftmycelium og ilt sprang ud alle vegne jeg åndede!
Naboen mente træet tog for meget lys. Når han så på det så han ikke at det lyste!
Øksen ligger ved træets fod på asfalten de få steder træer gror i deres ydmyge huller i byen.
Svævende derude mit åndedræt og i tredie sals højde min grønne sjæl udødelig og kampberedt trodsende alle naturlove i naturens og vækstens hellige navn.
*
Olof Palme
I revolverens kammer sover patronen sin rævesøvn. På jordens overflade promenerer vi vor skrøbelige tryghed.
Med rasende tiltro selv i vinterens mørke gemt under plader af is stemmer planten sin nakke imod vil op vil ud vil se lyset vil leve og blomstre. I revolverens kammer sover patronen.
Uskyldigt måske naivt men med samme styrke vokser vi selv i verden af panser og plade sætter nakken til og bryder med rasende tiltro de sprængninger ned som vil lukke os inde. Drømmer om frihed be’r til fornuften og ler når forårets skimtes og de herlige træer her og i regnskoven på kanten af ørkenen og neden for bræen folder sig ud og fuglene sætter sig i dem og synger.
I revolverens kammer sover patronen venter naiv og uskyldig som et foster slutter tæt om sin egen fuldkommenhed på sit øjeblik. Retningen fundet målet placeret hånden parat: Vågn!
Så vidt har vi bragt det at håbets sekund kan knuses på langt mindre tid, så meget forstår vi at skærmenes lynblå signaler at verden er sejg og bestandig og langsom døden kort og beskidt som enhver sensation.
I revolverens kammer sover patronen sin rævesøvn altid. Nu blev den vækket og talte. Hvem tør tale imod? Gemt under plader af is stemmer verden sin nakke imod. Gemt i menneskets hjerte vokser en spire af trods og håb båret af tanken om én der vidste at træet har håret i vinden og rødder i jorden at fuglene synger at verden er god og ond og værd at slås for.
Absurditeten bor i revolverens kammer – hjertet har også sit, og selv om den døde sover kender han drømmen i dit.
Jeg husker tydeligt dagen da Palme blev skudt, året før var der miljøkonference i Örebro, hvor jeg tydeligt lagde mærke til hans retoriske kundskaber, jeg satte ligefrem en streg hver gang han trippede 180 gr. rundt på stolen i forsøget på pers. henvendelse til ethvert åbent øre. Selv russerne, med deres bogstaveligt talt enorme forbilleder indenfor folkeforførelse, så beundrende på ham: biologer, kemikere og ”ungdomspolitikere” godt oppe i 50’erne, der absolut intet kendte til udstrækningen af skovdød som de finske fagfæller med bestyrtelse observerede langs grænsen. Alt er stort i Rusland, også selvbedraget. En eksplosiv Palme med vidtåbne engagerede øjne og et sprog så levende at det ku’ blødgøre enhver anden ræv, venligheden selv, satte sig henunder aften træt som en okse tilrette på vej hjem til lillemor, med hvem han året efter gik en tur i biografen for sidste gang. Morgenen efter sad vi og stirrede ned i en kaffekop, troede ikke vores ører.
To vidunderbare quindfolk med spidspen:
Jeg går gennem mit spejlfri indre – jeg går udenfor i et større rum – bæres af luftige vækster – standser ikke – strander på min krop – går ind – ikke for at hvile- ikke for at synge – uafgrænset indelukke.
- Kirsten Thorup.
Endnu én af de savnede:
Selvportræt
Ugræs vokser frækt på min tunge midt i et bed med smagsløg, og mellem hårets mangroverødder stimler sumpfisk, som flygtende sølvgrønne skyggedyr.
Mit hjærte dingler bekymringsløst i sin snor fra nederste ribben til venstre, blir det knust, strør jeg det som aske på isen – eller måske som krudt.
Tak for poetiske solstråler, som gjorde min dag til en soldag på en regnvejrsdag i september ... :))
Cecil Bødker har vi ikke før vendt her i Mellemrummet. Jeg har solbadet i barndomserindringer om Silas, og jeg har nydt at gå på opdagelse i hendes digte ... og hvor er de dejligt finurlige og smilende :))
Ligge på sin flade ryg og lytte, synke ned til græssets rod og ormene, og føle tørven halvvejs op ad siden. Gå i leje låne et cikadelår og spille fint på egerne i solens hjul.
***
Jeg, et landskab med øje, født under vædderen. Vandrende tangurt fra verdenshavet forvekslet -
En stor sang ligger begravet i marts, en stor latters genlyd bevaret -
Timer hvor jeg går på vandet øjeblikke hvor jeg vandrer oprejst henad vandets øvre hinde mens en cello løber løber som en række mørke fodspor længere nede.
Øjeblikke hvor jeg ånder violiners silketråde ind med luften mens jeg træder svage hulninger i vandets uhåndgribelige bærekraft.
Overfladen brister ikke mine fødder synker ikke nedenunder går en cello løber gennem dunkle grønne enge gennem sorte gennemstrømmer -
Løber under mine fødder løber foran iler, iler smukke faste lydellipser mørke, klare tabte - Alle disse våde længselsfulde fiskerygge -, hvor jeg synes godt om farven.
Ovenover rundt omkring mig luften stribet fint af strenge, bæretråde. Der er timer hvor jeg går på vandet mens en cello træder træder opad under mine fødder rødere og mere fyldig end du tror det.
Men kom selv herud og se. - Som guldfisk, sier jeg. Der er violiner hele vejen til at holde fast i.
- Cecil Bødker-
mvh Simon P.s.: Det regner med sensommer, dette sære lys der bærer forventninger om efteråret, der er allerede gulnede blade på Yggdrasil..;)
Taler en masse som sprængte diger om udsigter jeg har set eller ikke set taler om det jeg ved og om det jeg ikke ved taler med skiftende ansigt til alle sider på en gang er allevegne på alle sprog våde hænder lægger jeg over munden men smides hurtigt væk tørrer munden taler med sand mellem tænderne taler i luften og vandet på alle papirer jeg ser og ikke ser står bagved alle billeder står og uffer mosaikker har der været nogen der har været nogen? Her ved indgangen til mit 117. digt antager ordene en pinagtig lighed med ord.
- Torben Brostrøm.
En ældre poetik fra en kvinde, næppe en ungmø, snarere tænksomheden i smukkeste udgave:
Jeg tror, at alle digtere i deres barndom er blevet såret i deres inderste eller udsat for udmygelser, som for al fremtid har givet dem en frygt for livet. I deres had og deres mistro bygger de en anden verden op i deres fantasi. Digterenes verden er ikke et værk af den dybere indsigt, men af en ubetvingelig længsel. poesien er som et sprog indeni sproget, opfundet for at beskrive en tilværelse, som aldrig har eksisteret, og som aldrig vil komme til at eksistere, og dens fremstillinger og billeder er så bestikkende, at mennesker tror på dem og ser sig selv anderledes, end de er. Og kærligheden, som digterne gør til et så strålende skønt blændværk, er ikke andet end længslen efter at blive elsket og være genstand for et andet menneskes opmærksomhed og tilbedelse.
- Clodia Pulcher.
Mona Lisas hemmelighed
Du siger jeg altid smiler
Jamen kæreste forstår du ikke at når du ser mig er du jo selv tilstede.
um, disse stilfulde gennembrud bryder skyernes og nakkernes træk den slags vil man gerne købe mere af rislen under tæppet, købt på klods hvis man kunne forstå en halv del saftigt som en isbutik.
- Morti Vizki
Fjernt fra tabet
Men rejsens mål ønsker vi ikke mere at kende vi der bærer på et savn som et sug gennem byernes overophedede ovne
Vi har været her længere end de fleste erindrer Hver dør er en ny begyndelse til de samme gamle rum
og dit ansigt er mit landskab hvor jeg ustandseligt må vende om for ikke helt at glemme
støder jeg således ind i mit eget billede jeg slyngede op mod himlen i drømmen om den spejlvendte by
Nej, aldrig mere vil jeg se dette billede i lyset af landskabet hvor jeg søger det andet
kun disse hvide nætter hvor jeg fjernt fra tabet af min drøm banker på alle stumme døre
- Thomas Boberg.
*
Da jeg i dag og nat
Da jeg kom gennem parken i dag dansed en pige tai-chi på græsset trafikken slynged et brøl i luften da hun vendte hånden så langsomt foran sit åbne ansigts rynker.
Da jeg kom gennem parken i nat rev et vindue i vinden parketgulvet dæmred i tømte stuer mørke bag rudens ryk. De er flyttet derfra. Der er væk.
- Søren Ulrik Thomsen.
*
Om at være alt i alt
(Ole Sarvig 1921-81)
Underets spire kommer så sagte, En anet sitren i tårnnattens spind Og sang om lyse rums forsoning Skal dunke i hans blod. Alsjæl Endnu spaltet, flænge vandmærker Synet obskønt. Løftet lagt Ved disse mord i byerne og tiden. Ganen kagler sort af tanke, Kryb som føder på hindernes slim Og dræber vor erindring. Men Den rejsende hæver sit ansigt og går Ad væksternes veje ind gennem verden For et jeg og et du og et vi, Finder sin mening i blomstens hjerte Og altings mangfoldige frodighed. Skibene og stjernerne. Sekstanten Er ladet med fald mod forløsning. Såret lægt. Hånden rolig. Det Er gjort. Det er skrevet. Jeghuset allerede efterladt og Et frø er bristet for at begynde I porten ved passagen Under svarløshedens faste tegn For enden af rejsen til livet.
P.s.: Og sikke en sommer der går på hæld, med efteråret der nu står for døren. Her, midt i et endnu trygt Kløvedal står Bilbo ved vinduet med ryggen til nevøen Frodo, der er på vej ud i en stor utryg og spændende verden, afskedsstunden er indtruffet og han mumler dette vers:
Jeg tænker ved kaminens ild På alt, hvad jeg har set, På blomsterflot og sommerfugl, På alt, hvad der er sket.
På spindelvæv, på falmet blad I høstens gyldne tid, På morgentåge, sølversol, På blæst i lokken hvid.
Jeg tænker ved kaminens ild På verdens vel og ve, Når vinter kommer med den vår, Som jeg ikke skal se.
Så mange ting jeg aldrig så, Så meget stort og kønt, Thi hver en skov i hver en vår Har jo sit eget grønt.
Jeg tænker ved kaminens ild På dem, der længst hensov, På dem, der, når jeg først er død, Skal skue strand og skov.
Men sidder jeg og tænker på De tider, som var før, Jeg lytter efter fødders trin Og stemmer ved min dør.
*
Hele Tolkiens’ Ringenes herre er lyrik i topklasse. Der er så meget vi aldrig når, og meget vi nåede skulle aldrig være begyndt, men dén hører til blandt klassikerne man bare må læse, inden man selv lukker sine små blå..;)
En svimlende tur på mælkevejen med den gode Schade, i dag endda med sol i øjnene:
Fra Schade-symfonier, svimlende fornemmelser…
Der står roser
Der står roser i flor omkring jorden næste år – jeg vil vande dem med harpiks fra min sang – så de blir til tav engang og udødelige skinner bagved mælkevejens gang.
*
Kysset
Der borer sig en lille pind ind i månens skive. Der er musik og vestenvind i luften – lad den blive
den søde vind – for ørnen har jo sine vinger til at bære sig – musikken har jo vinden til sit spil
som bærer den fra skovens dyb og pavillonens lys herop til menneskenes by hvor vi to får et kys af denne omfangsrige slags som ægget på en pande der breder sig – som når vi ser jordklodens mange lande
udbrede sig for vores blik idet vi kommer ned fra rejsen til en stjerneprik og nu forundret véd
at dette er den store jord – den lille prik vi så og som er blevet til et kys så stort og bredt derpå. –
- Schade.
Og så Paul la Cour med decembersol:
Argos
Det jeg saa: Sol og Sne, Havet med Klippeholme, et Sværd af vaarlig Ungdom omhvirvlet af Søfugleskrig, det salte grønne Argos rygende af Kulde og hvis som Decembersol. Her har jeg naaet mit Hjem, naaet med vragede Lemmer, med Blodets Græsser gulnede, naaet med blindede Øjne fordrevet fra mine Kilder, med ingen Mund til at drikke næsten døende frem.
Som en barnetrøje strikket af en dynge formløs uld som en film af et smeltende smykke kørt baglæns som krystallen den fine og isblomstens tegn på ruden som en mammut der rejser sig større end Frederik den store som musikkens strukturer i et pløre af stilhed som mønstret der opstår når man opvarmer parafinolie som folk der samler sig i celler om en fane skønt det er strengt forbudt af Kong Kaos personlig som granens etagebyggeri efter en tegning af et støvkorn som et lyn om natten og fornuftens løbeild som et omtåget samleje
og en blodig fødsel der resulterer i en professor i teoretisk fysik som et vækkeur i modsætning til en hatfuld blik som dagpåfugleøjet i stedet for noget som helst andet som bregnen der troligt gentar sit bomærke trodser vi døden ved at holde uorden stangen.
Ramt af mursten på hjørnet af High Street. Vågnet med en vægt af knuste øjne på brystet.
„Ever been in San Miguel de Tucaman?” „Well, not personally …”
Med et ser lærredet ud som en mur ødelagt af syre; du fam- ler mod udgangen: dette er gorgonzola, dette er letsaltet flæsk, dette er griflen af en arabisk krokus … Der er ingen grund til panik; de animalske produkters ind- flydelse på pristallet er ikke så stor som almindelig antaget, siger stemmen.
- Gehst di noch angeln? Ich geh schlafen. - Du, I nat havde jeg mareridt, jeg skulle spise en hval, og da jeg endelig … - Unersättlich bist du ja. Schau mal die wolken – wie schlagsahne … - … og da jeg endelig var færdig, vågnede jeg pludselig og var sulten …
Du skal æde din næste. A buena gana no hay pan duro. Du skal æde din næste. Vi sultede, sagde hun. Dette er vor herre Jesu Kristi blod og legeme. Satte resterne i spisekammeret.
*
nu har du fået rygsøjle nu har du fået lunger nu har du fået tv kom så
Hvad stiger der op bag mit nyredte hår? En måne? Langt ud i landet ser jeg jo landskaber gråne som Goethe, Voltaire og Klabund har set deres hår i spejlet hernede på jorden ved efterår
visne og falme og falde på drømmende kind, mens fortidens sol i det sollyse vindu løb ind og lagde sig om håret som strålende digterkroner, der evigt skal visne og falme og falde, mens træerne toner.
Et endnu fra den gamle nisse, der passer den elskovssyge så rasende godt. Her er bestemt også landskaber at føle for og i, med indskrifter om kærlighed i gamle ege til evig tid, mark, skov og eng der damper ind i alle sanser, særlig i morgensolen hvor det hele vågner påny. Den gamle fisker og bonde ses kun sjældent, mens landskabet stadig barer gamle minder videre, også når vi er væk..;)
I Danmark
I Danmark er der roser i bedene, når foråret kommer, der er også små lysthuse i haverne, såsnart det er sommer, de består af fletværk af træ og blomster, som kommer og kommer i solen, i vinden, såsnart det suser af sommer.
Så står vi op og klæder os på igen – vi går i haven med en allerkæreste ven – vi drikker af duggen og duften med øjne og næse, vi drikker morgenkaffen og begynder at læse.
Hør, det skyller af blå bølgers skvulp mod det hvide sand – vi ser et vuggende skib i den våde strand. O, fisker, som synger, mens skibet gynger i blinkende vand! så klart som dit øje, din strålende sjæl i det strålende land!
Det er åbenbaring af skønhed, det mosgrønne land, skoven sænker sig dybt i en kløft bad den tand-hvide strand! Hvor smiler du yndigt, Georgette, i din rød-hvide mund! Det er, som slog fiskenes haler ud af din mund!
Du slår med din tunge, som var den en guldfiske-hale! som dem du i dammen ser stige og dale og dale ned i det dybeste grønne – og pludselig slå med halen i luften, som var det din storetå!
Du svømmer i luften, min sjæl – du stikker din tå engang imellem i dammens dirrende blå, så fiskene tror, det er luftfisk, der kommer fra oven – de sælsomme dyr – men de kender jo slet ikke skoven!
De véd ikke, skoven har træer, at graner suser så dybt og så helligt som havet – de véd, der er ruser, som fanger dem ind, så de dør – det er alt, hvad de véd – jeg ønsker, at fiskene vidste lidt bedre besked.
Men fisken er fisk – Rembrandt blev aldrig forstået af laks eller rødspætter – ikke engang, da de flået og stegte lå døde på bordet – El Grecos smil malede aldrig for fisk, som vi spiser dertil.
Er du tragisk, muse – hør havet suse, lad skoven beruse din brændende sjæl – husk, havet véd slet ikke selv, hvor skønt det suser – og skoven beruser end ikke havet selv.
Men elsk de roser, som Danmark har dybt i sin dejlige muld – elsk de skove, de strå, som har sommerfugle af guld –
elsk de skyer, som sendte regn ned i det duftende mos – elsk den fisker, som gynger endnu, båret af havet for os!
Schade mærkede dét, der var, ér og bliver uden alder. Han skrev sin poesi udfra det og gav det videre til os andre. Jeg tror, at både Grundtvig og Vagn Lundbye gjorde noget af det samme ... at give noget videre, der blev givet og taget imod til låns fra fortiden og deres stemmer.
At være i skovens dybe stille ro
At gå i skovens farvevæld er en vandring i mig selv. Jeg har en rod, jeg har en top det myldrer rundt i sjæl og krop med hvide larver, hyld og hjort de mindelser, som går i sort og husker alt og svinder bort.
At være skov, dens dag og nat er at være mus og kat at gå på jagt og skjule sig at æde grumt og dødsensbleg og ikke skelne død fra leg. Jeg suser som et eventyr et eventyr som fortidsdyr.
Slet ingen ser, åh gudskelov mine træer for bare skov. Jeg skyde her og visner der men alle kroner har jeg kær. Her synger nonne, munk og nar for hver en sang er dyrebar og synger du så får du svar.
***
Vi er nok gamle, men ikke glemt og synger højt i din dybe sjæl. Vi er ikke blevet blot til digte og styrer stadig de kækkes skridt. Når du mærker kræfter, du ikke kender, så sanser du mere end, du ser.
I birken høres Balders stemme, og vølven kalder fra en kælder. Bjovulf og Røskva råder dig, når du farer vild et fremmed sted. Det blide brus igennem dit blod er kærtegn sent til dig fra Kraka.
Du er aldrig ene, når du er alene, men trøstes af helte, du holder af. Alt der sker, det har en hensigt, og husker du os, så ved du også, at livet fortsætter,og målet med det er, at livet fortsætter, og døden gør forskel.
Vagn Lundbye
Bedste hilsner på vej ud i et efterår af farver RoseMarie
og ja alle I andre også (ja for ABC Arne Tikka og Thomas det må være til stor inspiration), men at jeg sætter det her link i mellemrummet skyldes at her er et eksempel på hvordan litteratur kan forvandle et menneske og udstyre det med en mental styrke uden lige.
Jeg så for nogle år siden en dokumentar film på DR2 om hans over 20 år på dødsgangen (klart et af de bedste dokumentar film jeg har set), hvor han til sidst anmoder om dog at få lov til at blive henrettet selv om han er uskyldig.
Med ny DNA teknologi bliver han til sidst frikendt, men til trods for det tør de ikke løslade ham da de anser ham for måske ude af stand til at være i samfundslivet udenfor.
9000 bøger læser han på dødsgangen, mens han er i det brutale rå miljø med risiko for daglige overfald.
Jeg blev så fascineret af Nick Yarris at jeg valgte straks der for nogle år tilbage at blive facebook ven med ham og det er jeg glad for at være, endda for nyligt udvalgte han mig til "særlig" ven, hvilket vist betyder at vi får hinandens opslag at se.
Han er også blevet spurgt ind til om han ville kunne nævne 5 anbefalelsesværdige bøger, læs selv!
Vh Hans
PS:
Jeg delte link'et "Nick Yarris" ovenfor med mine facebook venner og skrev:
Anbefalet herfra rigtig go søndags læsning.
Der er nogen der har mødt meget større modgang end vi kan drømme om og til trods for vælger at opbygge og styrke sig selv til dog at kunne vinde denne ulige uretfærdige kamp.
Og i stedet for "forhærdelse" vælger de at bruge deres bitre erfaringer i den gode sags tjeneste og sprede budskabet om håb.
LÆS!
PPS:
Jeg nyder at se de især smukke natur videoklip han slår op på facebook, og også klip hvor vi får lov til at se at kærligheden trives med familie og barn til følge
Link til den dokumentar udsendelse om Nick Yarris jeg så, desværre ikke med danske undertekster.
Jeg har tit undret mig over Simon og RoseMarie's fascination af litteratur, men Nick Yarris's skæbne, litteraturens betydning for ham, har givet mig noget af svaret.
Simon og RoseMarie og I andre det er et must at I ser den her dokumentarfilm. Bare en af jer bliver berørt
Nå på mine anbefalinger, på mine ord I kan forstå Nick Yarris liv og skæbne virkelig har ramt mig i hjertet, rørt mig dybt, om jeg lunkne menneske dog også bare kunne tage ved lære og lade mig bevæge af historien så den flytter mig i den rigtige retning her i livet
ikke hælde virkeligheden på digte ikke hælde digte på virkeligheden bare skrive digte virkelige digte
- Søren Ulrik Thomsen.
*
Færøsk Triptyk
I. Den udstrakte stilhed kimer af vand. Fjeldene synger violet.
På bunden af umættelige fjorde ligger husenes solgnister.
Skumringen indhyller de sovende får. En dunkende lanterne gennemgløder mørket.
II Som rustne sætstykker fra et gammelt friluftsdrama efterladt i det smertensgule daggry dukker øerne frem. Skyernes fabeldyr sover deres luftige søvn på fjeldsiderne og brændingen indprenter dig havets hjerteslag. Istidens køl har furet ryggene, en sejlads på sten! Nede fra livet udforsker et hånligt torskeøje den saltslidte ensomhed under atlanthimlens bræ af lys.
III Lad din uro prøves af forstenet stilhed, brændingens hvide jernbid.
Udbred din ensomhed for lysets slagregn, hagl fra en bundløs fosforkeddel!
Se din nedslidte hverdag, ikke overmodets vimpel, men tætheden, slået i knæ af lys.
Din mørke, sammenkrøbne verden mod fuglenes virtuose lysbad, vingebåret vellyst.
Synsbilledets forskellige lag skiltes, alting løb ud i sine betydningers hjørner og blev til og blev til nyt. Kørende, transparente kulisser, bybilledet, det, dit, andres, indover, bagved, forbi, ud. Diapositivet skilt i lag, trukket fra hinanden, dernæst forvandling i det indre, adsplittende billedlags nye betydninger … Omskiftelighed, magtesløshed. Bevidsthed om komponenter – dog uvist antal. Står tilbage, panden lænet mod et tomrum, før billede. Nu er du billede, tomhed, rum for ny billedskaben. Se komponenters sammenstimlen, nye billeder undervejs. Proces, forandring, om dig, i dig – og jeg er først begyndt at vende blikket …
*
De blå fugle
Et fog af fugle! Din heftighed banker med mørke vingeslags takt.
Ingen dagfugle gråner på din vadmelshimmel hvor nordiske blæsevejr mødes. Men besværgelse synger og stjerner. En heraldik af næb og kløer!
Pludselig er det at jeg fornemmer at der lige under den jord jeg går på er en kæmpehånd der begærligt strækker sine sorte fingre iklædt grønt løv op mod den fjerne himmel.
***
Solen står op og går ned og står op og går ned det sker planmæssigt hver dag og tiden går urene er velsmurte og i god stand evighedens erobring er kun et spørgsmål om tid.
***
Min virkelighed er begyndt at blive tyndere lag for lag skræller erindringer sig af jeg er på vej mod den dag der kun er et nu.
***
Jeg ved at jeg ved at derude/bag en af mine horisonter er der et digt der venter på mig. En aften da alle horisonter var skjult i mørket kom et par linjer til mig de lød: "Jeg var altså er jeg." Resten må jeg begive mig ud for at opsøge.
***
Søgende rundt i det almindelige efter det jeg har overset og søgende dernede i det banale efter en ny dybde i rutinerne
alt sammen for at finde spørgsmålet der kan udløse det svar som jeg ved at jeg bærer med mig inderst inde.
***
Solens sidste stråler slår smut hen over havets bølger ind imod den sandstrand hvor klitten efter en storm forleden frigav en ellers glemt bunker som nu bringer en smule historie ind i billedet. Et par børn leger derinde i mørket og går glip af solnedgangen tror vel stadig at verden derude er lysfyldt.
***
Pludselig er det jeg fornemmer at der lige under den jord jeg går på er en kæmpehånd der har strakt sine fingre op i rummet og ladet dem springe ud i grønt.
Med tak for Knud Sørensen & link, her så en symbiose af lyd, lys og farver med Bent Ivre i midten, sammen med den dansende William Heinesen og alle de andre. Ja det er slet ikke dårligt, faktisk storartet. Maler du forøvrigt?
Portræt
Dette støv var en port som ilden er gået igennem.
*
Bjerge
Intenst krummet over træstokken skar Hokusai sig ind til et udsigtspunkt mod Fujijama. Cezanne steg op på Montagne Sainte- Victorie, men for at stige højere ind i billedets ånd. Fordybelsen er altid en bestigning. Intensiteten er altid en højde.
Nede i tuschens sod, nede i akvarelfarvernes pløre tages det jordnære afsæt til en mere svimlende opmarch mod de efterstræbte højdedrag, bjerget, det indre eller ydre. Højdepunktet hvorpå forestillingen og realiteten mødes.
Omkring tinderne er luften ren og konturdannende som en nyskabt realitet. Der kan leves mange liv med bestigningsforsøg og kortlægninger på sådanne bjergsider med slugternes, sten- skreddenes og de usikre fodfæstes sten som findes overalt.
Hernede i vort liv er det mest forhåbningerne der bestiges. Vi træder vande i de nedadvendte bjerges dybe rum og besejrer kun de daglige krav. Vi aner den opstigende tråd til en friere vejrtræknings plateauer over åndenøden og hosten i verdens støvede trapper.
*
Kassandra
Kassandra i krogen, hvide rasende fingre flår i mures revner. Opildnet hår, krænget mund. Sig: betyder det noget om folket tror dine bitre udgydelser?
Mennesker frygter sandhed, giver sig hellere rovdyrene i vold.
Digtere søder deres vished med løgn. Politikere og religionspåduttere tapper løgnen direkte og hyldes for deres milde visdom.
Du hvæser din flig af sandheden i din mørke afkrog. Af guder og mennesker udstødt. Sådan, Kassandra! (parafrase)
- Bent Ivre.
mvh Simon
P.s.: Det undrer næppe mange, at man fra anden side ka' undres over litteraturglæde..;)
’Ethvert land, der tænker mere paa sin Bekvemmelighed og Velvære end paa sin Frihed, vil miste sin Frihed. Og det ironiske er, at det samtidig mister sin Bekvemmelighed og Velvære.’
Selvom jeg ved, at du afskyr DR og tidligere har givet udtryk for, at denne her film ville du ikke se, vil jeg alligevel opfordre dig til at du vover dig lidt over dine egne grænser for at se med her ... (Søren Ryges udsendelser er vel også at se på den grumme DRkanal, Den lille familie inkl.?)
Som skriften på væggen. Eller som skriften i bogen. Som lyrikken, der altid vil forene os, der drømmer. I en drøm. ·
Michael Strunge
***
til michael
der er en ømhed som sårer hjertet mer end et samuraisværd en maskulin hen givenhed mere grusom end en rose i blomst der er et liv som ikke kun måles i år men i kærlighed i kortere glimt men klarere så du sand heden mer end vi
Klaus Høeck
***
Der findes steder hvor du ser længere end du ser øjeblikke af salt hvor du stiger mod det blå som et hjerte af fjer
Der findes veje som ikke findes før de ikke mere findes intet ord er ord uden det lyser af håb Dit ord og og blink kan ikke blindes men når os med et troligt håb om renhed mellem himmel og jord
Ja, jeg må jo desværre indrømme at jeg blir ret auto-diktatorisk når det kommer til måden hvorpå DR har ødelagt TV’ets utrolig mange muligheder, måske ikke mindst de uhyrlige lønninger man skraber til sig på den tossestation, og med diktatorisk indbetaling. Så dén får du mig nok ikke på. Jeg, der ellers afskyr emsighed, ak ja, for en stonehenge..;) Men til dit vågne øje i nattens lyshav, dette opslugende syn af allestedsnærværende fortid og med mindelser om Akropolis – noget før også den blev en turistforretning – her første led fra et musikalsk sproglandskab:
Af fuga
I Fuld af suk og jubel lys og forvirring er vinden i verden. Med munden fuld af døde bønder og blanke turistfly råber den i rummet over Anders og alperne piber som små mus i de mindste huller og de største ørkener hvisker i sivene i Hjulvhult. Vinden fylder lungerne og drukner en storby i afmagt og mørke, stryger skoven med hårene havet med bølgerne driver tålmodigt de listige møller sluger en hær og spytter græsset ud, stundesløs fragter den ler fra Mongoliet dynger tankeløs sne på sagesløse jakutter. Den standser for at tage tilløb spænder sine spiralfjedre om et centrum af stilhed bygger en mur af sort muld foran bilisten snurrer albatrossen om den sydlige halvkugle som en sten i en snor hyler i havsnød, lægger sig pludselig under tyrkiske stjerner vender sig uroligt klynker i søvne.
- Ivan Malinowski.
Benny Andersen forsvinder jo aldrig helt, nøjagtig som Svante, begge får de os til at synge lykkeligt i badet mens kaffen snurrer, og her er der kaffe på bordet før solen bryder frem:
Svantes lykkelige dag
Se, hvilkem morgenstund! Solen er rød og rund. Nina er gået i bad. Jeg spiser ostemad. Livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.
Blomsterne blomstrer op. Dér går en edderkop. Fuglene flyver i flok når de er mange nok. Lykken er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.
Græsset er grønt og vådt. Bierne har det godt. Lungerne frådser i luft. Åh, hvilken snerleduft! Glæden er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.
Sang under brusebad. Hun må vist være glad. Himmelen er temmelig blå. Det ka jeg godt forstå. Lykken er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.
Nu kommer Nina ud, nøgen, med fugtig hud, kysser mig kærligt og går ind for at re’ sit hår. Livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.
- Benny Andersen.
Nu man er ved den allestedsnærværende fortid, og én man jo holdt af og stadig synes mangler, som han og andre har manglet, uden undren over manglens fylde, så her lidt fra en aftenkantate i biblioteket der om morgenen valsede med tasken i solen, selv da livet slog til:
Døden er ikke
(til minde om min mor, død 26.2.76)
Døden er ikke en begivenhed i livet. Døden oplever man ikke. Hvis man ved evighed ikke for- står uendelig tids-varighed, men tidsløshed, så lever den evigt, som lever i nuet. Vores liv er lige så endeløst som vores synsfelt er grænseløst. - Wittgenstein, Tractatus, 64311
1 Døden er ikke er ikke er ikke Hvor ofte skal jeg gentage det over for dette lig?
De sidste dage havde hun perioder af uklarhed og blev mere og mere urolig og aggressiv – de sku ikke gi hende noget som kunne forstyrre denne ikke-begivenhed
Kæmper vi til det sidste for at fastholde livet eller for at fastholde døden?
Døden er ikke er ikke
Døden er det som man ikke oplever Hvor ofte skal jeg belæres om det af dette liv? Hvor ofte for at tro det i min krop.
2 Hvis man ved evighed At sige verden ret farvel ikke forstår i livets gry og livets kvæld uendelig tids-varighed er lige tungt at nemme men tidsløshed det lærtes aldrig her på jord så lever den evigt, var jesus ej du i dit ord som lever i nuet hos os som du er hjemme.
3 Jeg ser på kupeen og togruden som står stille Jeg ser på markerne som bevæger sig forbi
Jeg er på vej til et sted hvor én er som ikke er mere Jeg er på vej til et sort punkt som opleves i sort
Jeg er på vej til jorden Rejsen er hvileløs
Jeg er på vej til jorden Livet er endeløst
Jeg er på vej til jorden Vores synsfelt er grænseløst
Hvem tvinger verdens hvirvel om ikke din hånd over min skulder og mit bryst?
4 Jeg beskytter mig med fremmedhed fordi jeg er dem alle jeg gør mig urørlig
Jeg læser skriften i barken jeg tyder skyernes flugt jeg binder bølgernes linjer
Alle er vi som klokker vi ringer morgener ind endnu før natten er omme
- Poul Borum.
mvh & mojn mojn..;) Simon P.s.: Forøvrigt var det min mening også at lægge et stykke musik på, men jeg ka’ ærlig talt ikke holde YT’s hysteriske reklamer ud, så også dér er den gal..;)
Ja, tung, grå – som en solkig gata i frostiga morgontimman – ofta mig syntes lifvets våg. Dock, o hjärta, hvad strålande kraft begöt dig, då trotsigt du brann af skönhetens vilja …! Se djupt genom kvalmar bröt odysseiska hafsmorgnars sorl. Ôfver lifvets solkiga gata stod för den bländade syn purpurvingad, i strömmande doften omhväfd mänsklighetens genius.
- - -
Konsten är en perversitet, säger filistern. Det normala är ju hans egen feta borgartillfredsställelse. Det produktiva kommer ur brist. Ja – det produk- tiva kommer ur den geniala förmogan att alltid känna brist, att hellre ha hele helvetet i sitt bröst och skapandets jubelångest än vara lycklig.
*
Det finns endast två slag af optimism: den tra- giska och den filiströsa. De två äro skilda som eld och vatten.
- Fra Vilhelm Ekelunds Antikt ideal - Båge och lyra.
Den ku' måske interessere dig, med sit indhold af fine tanker over Hölderlin, Plato, Euripides og dorisk Apollon, til Tegner, Stefan George og Pindariske udsigter m.m. - Antikt ideal er fra 1909 og Båga och lyra fra 1912, udgivet af Ekelundsamfundet og er identisk med originaludgaven.
Tak for alle ord og nu må du ta' dig en glædelig nat på vej til endnu en sommerdag i september med høstanemoner og mariebær i fuldt flor ... Måske du møder dem af og til på din vej i denne tid? Smukke og sigende er de ...
Natten gjorde mig godt, og jeg klukker som en syg høne med Benny Andersens Spredte digte som formiddagskaffelæsningen :))
Flyvenær
Jeg så en måge men den så ikke mig
Jeg mødte en fasan men den skyndte sig bort
Jeg hørte en skovdue Ruh ruh ruh ruhruh men den hørte ikke mig
Jeg hørte din stemme mødte dit blik lettede letter vi sammen
Nu flyver vi sammen flyver aldrig bort altid videre
Her lades intet håb ude så længe alt er ved det nye.
***
Reaktion
Verdensrummet eksploderer til alle sider alt er på vej væk fra alt med hovedkulds hast alle planeter alle stjerner i alle galaxer i alle galaxehobe er sprængstykker udslynget af en detoneret urbombe vor egen klode en enkelt granatstump blandt milliarder trillioner bare beboet
Siden det store drøn har der været drøn på
Ellers er vejret ret roligt i dag træerne i haven står nogenlunde hvor de altid har stået i hvert fald tilsyneladende og det er godt nok
Men da du og jeg i morges så ind i hinandens øjne indså vi omsider at vi var kommet hinanden nærmere og nærmere og nærmere siden vi mødtes første gang
Vi er langt bagud i udvikling får aldrig indhentet resten af universet og hvad værre er det gider vi heller ikke som at kaste stjerner for muldvarpe hver dag et forsmædeligt tilbageskridt hvor alt hvad vi opnår er at komme hinanden nærmere hvad vil det ikke ende med en dag risikerer vi at tænke og føle det samme samtidigt en nat kan det gå så vidt så vi drømmer samme drøm om alt og intet vi har uigenkaldeligt svigtet selve tilværelsens udgangspunkt vist os usolidariske med det store fælles drøn
Men det allerværste er: Jeg angrer ikke et sekund af vores syndige alt for gensidige gravitation jeg er fortabt en rumkætter glæder mig fordærvet til at møde dine interstellare øjne i morgen nærmere end nogensinde og prise mig frafalden himmelfalden dybt reaktionær håbløst lykkelig.
***
Skandinavisk förstås
Lidt syd om Nordpolen ligger Norde n, et ganske velansett sted på jorden . Her snakker man gärna lenge og mye om gamla dagar, men också om nye: Hvis ikke vi skapar et sunnt miljø vill våre skoge og hav snart dö! Et ord er en handling om ordet får styrke men ordet blir arbejdsløst utan et yrke. Därför må alla i Norden veta: Det gjeller for oss om å samarbeta om bättre miljø for folk og för djur, om levande hav og naturlig natur där fåglar kan flyve og udklække unger og barna kan andas med pletfria lunger, där snøa er hvit og grönska är grønt og regnet kristallklart og vann smager skönt . Så la os nå verka tilsammans i Norden og bli ett eksempel för hela Jorden!
***
Livslinjen
Du bevæger dig langs min livslinje bevæger dermed mig Vi er på sporet
Vore tanker går gerne forskellige veje men mødes altid et aftalt sted som smukke sløjfer
Først blev vi stamgæster hos hinanden nu krydser vi hinandens kontinenter på gensidig opdagelsesrejse
Ukendt bliver kendt Kendt bliver nyt for to som siger tak for hinanden.
Jah, han er go' at ha' på natbordet, den gode mand, og tror nu heller aldrig jeg selv har oplevet ikke at klukle; han er sgu' så befriende at latterværket må reagere - det syge hønekluk har jeg dog tilgode at høre..;)
Da jeg lagde et af Bilbos vandrevers på langs, endte det selvfølgelig med gensyn, nu ligger to tårne så og tårner sig, selv om mit natbord er det mindste..;)
Jeg bli'r igen i dag nødt til at fortsætte med Benny som en avec til min morgenkaffe, selvom det er lidt tidligt på dagen ... undtagelsen er Sjælen marineret, som blev udgivet i 2001 få måneder inden hans helt egen Rosalina døde. Derfor er min morgensang selvskrevet til at blive sunget, grint og danset ...og først derefter digtene fra Sjælen marineret.
Aftentur med Rosalina
Solen gaber søvnigt bag et træ. Og skyggerne bliver lilla og lange. Månen træder frem. Den står i næ. Jeg siger :"Nu må klokken være mange." "Næh" sir Rosalina,"det er som´ren der er slut. Fra nu af bliver det efterår minut for minut" Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.
Dagen bliver en skygge af sig selv. Og solen afløst af en spinkel måne. Men her er nu pænt alligevel. Så inden vi går, bliver vi stå´nde. Vi er blevet ældre går det pluds´lig op for mig. Nu føles her lidt køligt på Hjortekærsvej. Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.
Jeg bliver trist og vemodsfuld hver år. Omkring den tid hvor sommeren ender. Erkendelsen af årene der går. Et løvfald i livets kalender. Jeg bliver ti år ældre på ti minutters tid. Og himlen bliver så dyster, og månen gullighvid. Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.
Og mit liv passere nu revy. Men kun de dumme ting kan jeg erindre. Så bliver månen opslugt af en sky. Min modstandskraft bliver mindre og mindre. Jeg sir:"Rosalina, lad os hel´re vende om. Nu må vi ta´ lidt hensyn til min alderdom." Åh ja- åh ja, åh ja, åh ja.
Da sir Rosalina:"Ved du hvad - Jeg glæder mig til efteråret kommer. Det har altid gjort mig stærk og glad. Jeg syns´ jeg går i stå når det er sommer. Efterårets farver har glød og temperament - Jeg føler mig som genfødt hver eneste gang!" Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.
Fra mit hjerte falder tunge sten. Tænk at Rosalina er min kone ! Jeg bliver ganske let i mine ben. Det´ligefør de flyver ud af sko´ne. Stjerner viser stjernebill´der over land og by. Endnu er natten ung, endnu er verden ny ! Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.
Hvorfor se tilbage når man hel´re vil se frem Jeg og Rosalina tager Kalrsvognen hjem. Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.
***
Skabsjyde
At rejse rundt i Jylland De knappe fyndige stednavne Nim og Tim Als og Hals Gern og Skjern Tænk at bo I Ho eller No Ha sit hjem I Them eller Lem Gå til bal I Hald eller Spjald Få et kram I Hvam eller Gram Se morgengry I Ry eller Thy Bare ved tanken om disse navne kommer jeg straks i godt humør og får lyst til at tage mig alvorligt sammen.
***
Jeg holder meget af mine lunger De følger mig overalt Selv når jeg bliver søvnig fornemmer jeg de siger Sov trygt Vi skal nok passe på biksen så længe Det er lunger man virkelig kan stole på
Jeg har kun set dem ved en enkelt lejlighed Der blev taget et røntgenfoto af dem Det sagde mig ikke rigtig noget Det kunne være lungerne på hvemsomhelst et postbud en stripper en brugtvognsforhandler
Mine lunger skal opleves indvendigt fra så er man ikke et øjeblik i tvivl Jeg ånder gennem dem De ser med mine øjne så vi kan gispe sammen ved læsning af Homers Iliade ved synet af en dejlig kvindebagdel eller når jeg åbner min skattebillet
Vi har holdt sammen gennem tykt og tyndt i snart mere end en menneskealder Solidaritet er et fattigt ord Vi føler os dybt uadskillelige Jeg ønsker os flere gode år sammen.
***
Til dig fra mig og solen
Du lyser når du taler dine øjne synger blomsterne vender sig om efter dig tiden står stille og danser klimaet indretter sig efter dig jorden er usædvanlig rund solen står på hovedet for dig
***
Udenrigs
Har jeg mon tastet det rigtige nummer? Rødt kviksølv drypper ned fra telefonen de fine perler triller på mit bord
Jeg lægger på og ringer op igen Nu svares der med duft af kaprifolie isprængt kakao og en smule kokos
Tredje gang jeg taster hendes nummer smelter telefonen i min hånd så røde roser finder vej imellem mine fugtige fingre nynnende en fire-roset udgave af Schumanns Träumerei
Det var altså det rigtige nummer.
Benny Andersen
Morgekaffehilsner med sang og levende lys RoseMarie
Altså, du ska' bestemt ikke holde Benny Andersen-interessen tilbage for min skyld, han er et særdeles velkomment syn her; gør kun det, dersom du pludselig selv får nok af ham. Det er rart at kigge ind og straks se Bennys ansigt stråle her i efteråret, der nu mærkes tydeligere end for bare en uge siden. Lige nu er det mere The splash of sun, the shouting mind, and the brave sting of rain der kommer over én, snart vandrende rundt mellem gulligrøde blade på blød brunlig bund, vidt forskellig fra sommeren der stadig boltrer sig i sindet, ja det forekommer aldeles uvirkeligt at nisserier igen snart vil savne underlaget af hvide puder..;)
Ved tanken om Als må forresten også mit humør lige hive efter vejret i lutter begejstring, så mageløst et landskab, så jeg forstår fuldt ud knoppen fløj ret af stangen hos skabsjyskeren med de halvsvenske tendenser..;)
When your heart seems to turned to stone, and your worry hope like a dog his bone, When the truth is found to ne lies, and the joy within you dies, Don't you want somebody to love? Don't need somebody to love? Wouldn't you love somebody to love? You better find somebody to love!
Måske vi alle igen sku' rende rundt med batches hvorpå der stod: Make love, not war! - jeg havde tilmed ét hvorpå der stod: Make love, not babys, men den holdt jo altså ikke helt stik..;)
Unter ihnen sind Gossen I ihnen ist nichts, und über ihnen ist Rauch. Wir waren drinnen. Wir haben nicht genossen. Wir vergingen rasch. Und langsam vergehen sie auch
- Bert Brecht.
*
Jeg spurgte tidligere om du malede, hvis du gør eller har nulret lidt med billedkunsten, da ku’ det jo tænkes du ville finde denne lille sag interessant:
Asger Jorn (1969):
”Engang under krigen talte jeg med Egil Jacobsen om William Blakes beskrivelse af helvede. Hos Blake står iagttagerne og ser ned i et hul, og der er rædselsslagne. Ildslugerne er mennesker, som ser ud til at vride og vånde sig. Men da iagttagerne selv går derned, opdager de, at de fordømte danser og har det ganske pragtfuldt. Det er måske fundamentet for min indstilling, at det, som på afstand kan se ud som et helvede, tæt på slet ikke er helvede, men lidenskab.
Mine tanker har kun dette ene formål: at kunne bevare den spontane selvstændighed for billedkunsten. Jeg har haft den store lykke at falde over Niels Bohrs komplementaritetsteori. Jeg har benyttet teorien på den måde, at jeg roligt har udviklet en indre sammenhæng, og alt, hvad der ikke passede ind i mit kram, følte jeg, var komplementært til mit kram. Komplementaritetsteorien er og må være et brug med forestillingen om tankens universalitet. Er Niels Bohrs teori rigtig, må den universelle tanke opgives, og universitetet må opgive sit selvbestaltede monopol på tænkning. Da universitets-tænkning er baseret på logik, og jeg hævder, at billedkunstens tænkning er baseret på vision, må der være to komplementære former for tænkning, hvoraf den ene ikke må miste sin selvstændighed i forhold til den anden. Det vanskeligste ved at være kunstner er simpelthen. Siden Georg Brandes’ dage har vi ikke haft en egentlig kritiker, der vidste, hvad han talte om. Skældsord er jo ikke kritik. Kritik er en eliminering af alt det, der ikke kan stå mål med kravene. Men så kommer det selvfølgelig an på, hvilke krav man stiller. De krav, man må stille til et menneske, må være baseret på forståelse af, hvad netop han er i stand til at yde, når han yder sit bedste.”
- Bare et uddrag fra et af mange ganske vidunderlige interviews, der dels blev trykt i Berlinger og Louisiana-Revy, skabt af Gunnar Jespersen med titlen Kunstnere omkring os (1976). En bog jeg vist engang i halvfjerdserne fik af farmand, indeholdende synspunkter fra kunstnere som Erik Hoppe, Oluf Høst, Hornung, Else Alfelt, Egill Jacobsen, Naum Gabo, Arne Haugen Sørensen, Per Kirkeby m.f. Desuden indgår en samling af meget fine fotos – spænd skiven an og lad cyklen springe nach bib, hvis interesse haves..;)
*
Og ja, ham ’den anden Andersen’ forevigede også situationer, og skønt er det at vide de mange værdsatte ikke også forsvinder fra erindringen, selv om både kragetæer og kravetøj jo for det meste frembragtes for deres egen skyld, en nødvendighed der ikke udelukker fornøjelse. Og til trods for at Benny Andersen nok mente altid at konfronteres med hvor morsomt alt han skrev var, da indså han sikkert, at de der begreb alvoren bare lo hensynsfuldt med, da sådan en halvsvensk skabsjysker jo også har brug for privatliv og albuerum, ja bare at ku’ sidde og gro ind i landskabet og nærme sig horisonter, og måske som Højholt, kradse lidt i mosset af ren og skær nysgerrighed, tænde sig en røg og mærke hvordan også roen sætter sig. Det er i al fald godt at ha’ den slags kragetæer på sit natbord, eller bare slumre med dem under tæppet:
Fotografierne
Hun standser og puster på øverste trin. Alle trapper, alle de år –. Står med den kolde nøgle i hånden og lytter efter tyve.
Snak – der er kun fotografierne, godmodige, fremstående øjne. Sådan ser ingen ud mere.
Endelig glider hun gennem sprækken som et tyndt brev til sig selv.
*
Reserveret
Jeg har set afbildninger. De to kamre, højre, venstre, for- og bag-, en corona af arterier, vener, aorta skønsomt klippet a la gasslange af pladshensyn. Jeg har hørt og læst om hjerternes møde/svulmen/afgrunde/forhærdelse ganske kønt og interessant men noget overspændt. Selv har jeg kun firkantede erfaringer, bor i en kasse, har mad i en kasse, penge i sparekassen, lytter til radiokassen, ser på Tvkassen. Mit hjerte er kasseformet. Hjørnerne gir fæle sting. Mit hjerte er en kasse, muligvis en kiste, denne banken holder mig vågen om natten. Muligvis en kiste. Jeg tør ikke lukke op.
Endnu et par kragetæer fra ham "den anden Andersen", som kanuserne jo kalder ham:
Det elskværdige skelet
Huset støtter sig til en valmue. Hvide breve holder postkassen på plads. Meget liv spildes med at gå i en stor bue udenom døden eller med forsøg på at få fugle til at flyve baglæns. Du må elske og takke dit skelet der så trofast forhindrer dig i at falde fuldstændig sammen.
Verden er i farver ... nu. Tak for inspirationen fra Kunstnerne omkring os, den må findes og tages ind i farver i farvernes årstid og verden :))
Efteråret svulmet op
Himlen åbner sig dybt i kobberild, i turkis, i lysende blåtoner, et rum til fortsat forundring for det opspilede øje, en slugt at forsvinde lydløst i over den sumpede jord.
Pia Tafdrup
... og mere passion i farver
som har tingene fået lysende pels – gennemsigtig dug – farverne flyder imellem hinanden tingene flyder over.
***
bygger mig en verden af ord som jeg går ind i.
***
de skal suge honning af sten og samle dug på lænderne de skal være fulde af nik og ikke have blink i kroppen
de vil drukne øjnene i nuet og mødes som tulipaner
de vil have slanger som rygsøjler og danse på vandet
skal de have nogen hastighed skal de stå helt stille skal de røre ved hinanden skal de bevæge sig skal de ingenting tænke
***
skriver med en solstråle i min pencil stranden en stjernehimmel under vore fødder (badende mennesker er altid et digt) den der virkelig elsker tier med nattehimlens sne i sit hjerte
***
med fødder af blød bevægelse og hænder der drypper dybt ned i skyggen med en bundløs skygge flagrende på loftet og fødder der træder dybt ned i en blød bevægelse med en blød bevægelse hånden der drypper på det bundløse loft og skyggen med flagrende fødder der træder dybt ned i smeltede hænder og skyggen der smelter sammen med en blød bevægelse
Skal med glæde gøres..;) . Umuligt mellem lækkerbiskner at vælge hvilken der smager bedst, eller hvilke fortællinger man mellem andre fra et særligt forfatterskab holder mest af, det afhænger helt af situationen. Men en tur på rejsefod med Elsa Gress’ kragetæer i tasken, ka’ med et snuptag få mig til at hive hendes erindringer frem i lyset, hvorfra vi tidligt i Mellemrummet talte lidt om erindringsbogen Fuglefri og fremmed, som åbner døre til så levende øjeblikke i tiden omkring ”hvedernes” blomstringsdage, dvs. tiden før og under krigens gru, i hvilken en del af ungdommen pludselig oplevede deres fremtid som et nærtstående mareridt der krævede noget af dem, hvorfor de kastede sig ud informationstjeneste og mere aktivt modstandsarbejde. Jeg husker ikke om du læste Fuglefri og fremmed, men tror Ole gjorde, som en af de der husker sig selv i den tid.
Det er den slags bøger man bæller i sig, fordi det hele står så levende og lysende klart at det bare er at træde indenfor i en virkelighed der ellers er lukket land for de forsentfødte. Det er hvad vi er, hvadenten vi så anser det for heldigt eller ej. Selv ville jeg nu ha’ elsket at hilse på min far, oplevet den passionerede modstandsmand og de mange andres svulmende vrede underlagt så besættende en dumhed, der som en tung samvittighed gled forstyrrende ind i et ellers fredsommeligt liv, men altså også skabte livslange venskaber som konsekvens af gruen – de store tragedier enten samler eller splitter et folk, og med frygt og terror som værktøj håbede tysken på det sidste. Det er bare lettere at regelrette folk der i forvejen frygter det værste, hvis ikke de indretter sig, hvilket præcis var hvad både konge og de fleste politikere skønnede befolkningen på, men senere bare slog det hele hen som ”nødvendig sniksnak” – nøjagtig som i dag, hvor folk jo også udviser tillid til politikere der kort forinden sagde, ”det dér, det var da bare noget jeg sagde dengang, det mente jeg jo slet ikke…” Men den tids ungdom med fremtiden for sig, havde ikke megen fortid at miste og var derfor knapt så lette at styre, i hvert fald ikke mennesker med benene på jorden, som fx Elsa Gress og broderen Palle – den nervøse poet med de bristede drømme i ærmet, både hans og den mere rapkæftede lillesøsters fremtid lå ellers og viselullede et sted i barndomslandet, ligesom vennerne og de medstuderende Sonja Haugen og Morten Nielsen, som også blev revet væk af uheldet med riven ude, for ikke at tale om alle de andre, der straks springer levende rundt igen i kraft af fortællinger som dem i bøger som Compañia, fortsættelsen til natbordet dit, altså såfremt du pludselig sku’ få lyst til på tæt hold at lette med fremmede fugle i det fri - ligefrem at hive dig baglæns ind i reden, må du altså få loverboy til...;)
Sjovt er det forøvrigt også at se de mange herlige fotos i begge bøger!
There is a house, a lamp, a plate of soup behind every work of art.
- Mark Tobey.
mvh & god weekend Simon
P.s.: Anbefalet læsning: Yukio Mishima The sound of the waves & After the banquet.
Simon altså, Træk mig nu baglæns ...'s betydning bli'r åbenbart også misforstået af dig, som endda har en ret så go' fornemmelse for sne og julenisser? Jamen, så må jeg jo til at skære det ud i pap og la' snefnuggene drysse om ørerne på dig ... :)))
Der findes en fortsættelse af Bjergkøbing grand prix med tanke og tale om julesne allerede i september måned. Jeg tror nok, det var dig selv, der for et par indlæg siden skrev om julesne og nisser, var det ikke? :))
Nejda, som sat men nok i forbifarten overset, befinder der sig jo denne smilende lille sag i bagenden af reden, a la' ...;)
Redebyggeri ska' man sgutte kimse ad, denne hygsomme beskæftigelse og netop gerne med julesneen dalende i en himmelråbende smuk natur. Man ka' jo med lidt flid selv lave sneen, selv om det unægtelig er lidt unisset, så jeg tilslutter mig både snefald & julehumør, men grundet min efterårshumørdille helst fra dec. mdr. Tænk dig et landskab hvor sparkstøtting helt udraderer fartbøller på to hjul - det er bare med at se sig for, før man går ud på søkelstien!
Og så døde den anden kære gavflab, desværre, Rifbjergs pendant hvad gælder folkeviselulleriet. Ak ja, endnu folkekær gut med digterisk kunnen og strålende humør, ikke just nogen hængemule, måske en fedtmule? ;)
På smukkeste systematiske vis, fra den gamle sømand, eventyrer og digter, det er pur redebyg:
Skønheden
håret er et vandfald et brunt gennemsigtigt vandfald kaskader af agater små skibe hejser deres lysende sejl i hjertet af det brune håret er en bi en bi der anstikker en løbsk palet håret er noget brunt der går i stykker en episode i moll besøg på havbunden håret er et drivhus et drivhus med knuste ruder en tidlig morgens pelikaner der letter med dryppende fisk i næbbet en lemur der kigger ned fra et højt træ er brændende trækroner i en bjergflod håret er ild til bålet et øde syn vindenes udgangspunkt
øjnene er galakser to vildfarne jetfly koliderende med en drage et gevær med to sigtende løb et dobbelt stjerneskud øjnene er som en rejse gennem tusinde husmure et filmkys to hvirvelstorme to råb som min egen kærlighed øjnene er en glemt gud der iler langs dalene med et budskab til solen øjnene er landet længere væk øjnene er en sang en sang i søens kælder øjnene er evigheden før døden en bjergvejs bratte drejning eksplosioner i et spejl øjnene er to ufarvede suk i et hasselkrat
læberne er friheden læberne er en fugl en rugende fugl i vulkanen læberne er sneglens selvmord en skjult sprække et langt plankeværks lokkende sprække læberne er tale mellem vinduer en duftende boulevard blade i alléen som efteråret ikke dræber to adskilte toner læberne er ord særlige ord der huskes en endelighedens begyndelse læberne er marker en kløvet blomsterkrans tidevandets ukendte ranker
brysterne er elskerinder er blæsebælge stakåndede skibbrud to modsatte bevægelser brysterne er et fortsat eventyr skorstene i natten brysterne er soldater nøgne soldater uden våben brysterne er tårer fra skyerne når de flygter hen over en slukket by brysterne er hvilende sæler på sølv-is og et spring over ørkenen
maven er et alter et fortryllet alter i skoven maven er diamantens parrings-skrig en påfugle-rede tørst efter dug en blind stjerne der æder en åkande men også en komet badende i det grønne ocean maven er et uventet fald over leende lavendler maven er en bøn til hænderne maven et sovende pas maven er dagens yndling
skødet er en lille væv en balkon en tom balkon som venter skødet er et slot på bunden af en sump et give-dyr og en bro og en smeltedigle skødet er et musikalsk hus hvor regnen overnatter skødet er et flag pyntet til fest en rosa skypumpe et hjælpeløst dun bjerget som bøjer sig for vinranken skødet er ingen statue men en lyd fra glatte sten på stranden og en frøkapsel der åbner sig om lidt skødet er håb skødet er stilhed skødet er hede
benene er sneskred sneskred mod fødderne benene er levende begravet et møde et døgn og et maleri på jorden benene er to knælende obelisker benene er to digte to digte der skal siges langsomt benene er sandt ornament projektørens afsløringer benene er som at stå på et nyfødt tag
Engang malede jeg min mund en stor lys sensuel og fugtig mund Siden fik jeg andre læber smallere hårdere’ mere sikre eller bitre læber Men jeg husker stadig denne første meget brede mund Den fløj bort jeg ved ikke hvorhen Men somme tider drømmer jeg den kommer mod mig stor blød kælen grådig kærtegnende fortærende alt
- Dorrit Willumsen
*
Næsten som var det et svar:
På hjertets akse
Jeg er vild med denne verden Jeg brøler og skriger i stilhed jeg er tiger jeg er ugle jeg er hest
Måske er jeg gået galt i verden men jeg ikke blot affinder mig med det jeg er opslugt af det jeg er dråbe jeg er vindstød jeg er sol
Jeg er ude af mig selv og løber ind og ud som ad en svingdør på hjertets akse snurrer verden jeg er her jeg er der jeg er dig
Endnu engang ska’ jazz’en og den mellem politikeres ører forståede ”smallere” musik ha’ en tur med sparekniven, men man ka’ selvfølgelig spørge hvad der i det hele taget foregår derimellem, andet end at amerikanisere alt med dårlig pop-politik – selv valgaftener har DR efterhånden reduceret til en ringe underholdningsfarce, måske netop dét viser ironien i sig selv. Du præsenterer mig jo ind imellem med en slags undskyldning for DR-links, det behøver du såmænd ikke, men det undrer mig nu alligevel lidt at andre end mennesker uden politisk perspektiv ka’ støtte op om DR, der jo nærmest er blevet Erhard Jacobsens skrækexempel på en 'politisk platform’, dvs. i den udstrækning politikere gennem mange år har indrettet DR som skoleexemplet på kulturel meningsløshed, nogenlunde tilsvarende hvad folk kan forvente at se fra Tinget: et Bollywood. Igrunden er DR jo befolkningens ejendom, selv om ingen nu om dage ku’ drømme om i samlet flok at indtage DR og stille krav til netop folkevalgte politikere om at behandle så gammel en nyheds- og kulturinstitution med langt større respekt.
Selvfølgelig er mennesker der lever af Jazz og beat vant til strenge overlevelsesbetingelser, det har de altid været, ingen forkælelse dér, men det er nu alligevel underligt at se hvordan man behandler netop denne genre indenfor kulturlivet i dag, fx Radio Jazz, når man betænker at Danmark engang var et af de foretrukne steder for store jazzmusikere. Ak ak Danmark, du ligner snart en poleret facade…
Bredgade, mit lille Rusland, dine gyldne løg og Café Petersborg, kælderbeværtningen ved Esplanaden, mit ydmyge vinterpalads, hvor det eneste jeg savner er de små tørrede fisk med de store, salte og forbavsede øjne, bedste tilbehør til porteren, uudgrundelig som Neva, når foråret brækker isen og fylder den stivnede flodære med livgivende mudder, sorte lastpramme og grønne, vemodige håb.
Bredgade, burgøjsergade, udklækningsanstalt for aktiesvindel og anden kapitalistisk humbug, rotterede for vinkelskrivere, lovlakajer og fisefornemme fiduser, befængt med billarm og stinkende os! Når jeg vælger dig til mit røde hjertes gade skyldes det alene min længsel efter Rusland og dine holdepunkter for min længsel:
De gyldne løg og Petersborg, mit vinterpalads, min Eremitage på hvis trappe jeg mødet det første forårs smeldende lys, Pushkins klarhed i et glimt, og hører Ivan Petróvic Belkins listige stemme bag mig, svøbt i sin vante lugt af kartoffelsuppe, syrnet fløde og tørret hestekød fortælle den sidste nye vits og ligkistesnedkeren i Nikitskajagaden.
*
Fuglekraniet
Som det ligger på stien i stumper og stykker, ligner kraniet flager af gråt salt. Kun næbbet er helt, men sangen, du hører, kommer et andet sted fra.
Ja, ja, ja nu kommer jeg ned til jer ord. Trompet: forblæst. Skov: vissen. Karyatide: antik. Kærlighed: løgn. Halleluja: ræb. Poesi: hvor er mit brokbind?
Opvågnen fra nedfrosset dybtanæsticeret koma rykvis. Udflod: smag. Transfocator: syn. Valens: værdi. Pessar: virkelighed. Mach: romantik. Lyrik: 5-4-3-2-1-0.
- Klaus Rifbjerg.
Et DIGT er noget der står på bagsiden af papiret. Ved opmærksomt at følge det med pennen kan enhver fremkalde det.
At drage er langt fra kun Misse Møghes passion, udover når hun drager omsorg for en rigtig drage, sjoskende bagefter med vidunderligt udadvendte fødder, naturligvis. Drager fascinerer alle børn, lige fra fortidsøglen og en eller anden forbandet kælling, til et vindomsust overbliksbillede der indgyder tanken om selv at kunne flyve, at bygge dem selv gjorde de fleste børn. Nogle var klumpede, andre elegante, enkelte et helt vidunderligt syn skabt i spændt forventning, langt de fleste havnede dog i skraldebøtten, som dragefyrster iført flerfarvede butterflys eller dragekoner der aldrig fik suset i skørterne at mærke. At musik ku’ være dragende vidste vel alle, endda at enkelte drager ligefrem sang, exempler sås i teatret, og med dragemusik hilser Karsten Bjarnholt her Poul Henningsen, denne geniale mand:
Dragemusik
Dragerne flyver i grus og gryn alligevel kan udsigten være uendelig
hvad er det modsatte af en nyskabelse er en gentagelse det modsatte …
Herren skabte jorden på syv dage ud af mørket og vandet kom dragerne
ja, jeg tror dragerne kom først, Poul så skabte han mennesket i sit eget billede
som skabte musikken og dampmaskinerne elektronikken, beviskæderne og isfjeldene
krigen og de yderste områder i hjernen dem skabte Gud som en straf, nu koger
herreværelset af ivrige indvendinger som hvem skabte kvinderne og børnene og de små katte
jeg tror dragerne kom først, Poul de stammer fra et gyldent punkt af indsigt
jeg tror der er sagt mere med musik end med ord, jeg tror dragerne kom først.
- Karsten Bjarnholt.
Her en romantisk herre i rullestol siddende i klosterhaven, digtets titel, en byge er just passeret og hjertet skælver over den dramatiske oplevelse:
Han gol – han galer – jeg tæller det ikke. Jeg drukner i Sol mine salige Blikke, jeg ligger og drikker Luftens Duft; Stærene spanker saa blanke og tykke, Græsset er spættet af Lys og Skygge; over mig snurrer de surrende Bier; Æbleblomsterne skælver og tier; Somme er hvide, og somme er røde, alle de dufter dog Solen imøde, åbner under dens Glød pigefrygtsomme bløde Blomsterskød …
- Valdemar Rørdam.
*
Romantikken har her passeret kanten, man ser klart hele situationen for sig: H.C. Andersen har beæret med besøg (i tre hele uger!) og sidder nu i den fine stue og læser op for den samlede familie; på en rød barnekind er en tåre vist på vej ned, da han rørt fortæller om Muslingedyrets skæbne:
Man har et Sagn –
Man har et Sagn – et Eventyr: Hvert Muslingedyr, Der bygger i den dybe, salte Sø, Naar det har skabt sin Perle. maa det døe. O Kjærlighed! Du blev mit Hjerte givet, Og Perlen kostede Livet.
- Den første Andersen.
Man finder massevis af samme slags i den samlede, der på mange måder minder om sødsuppen hos hine lægprædikanter når de på verdens trygge akse står med tårefyldte øjne og skuer udover vorherres romantiske natur, måske særlig når de underlagt argumentationskrav føler deres sensible natur dingle på krusfixet og med grådkvalte stemmer anråber himlen om retfærdighed, der er et lige så rørende syn som ovenstående digte af Rørdam og HCA. Man skal selvfølgelig huske på, at der også i HCA’s og SAK’s levetid fandtes masser af mennesker der så på disse poetiske livssyn med ironisk afslappet humor, mennesker der bestemt ikke flagrede oppe under kirkeloftet når de så en honningbi dase på et blomsterblad. Man havde rigeligt at bestille med livet og de almenmenneskelige forhold.
*
Mere spændende og historisk interessant er Tage Voss, skeptisk ven af fakta og flittig skaber af mange fine bøger gennem sin levetid, ikke mindst tetralogien. Noget af det sidste han med høj cigarføring nåede at skrive, inden farvebånd, tissetøj og hvad ved jeg gjorde knuder, var bogen Besættelsen 1940-45 som den nødigt berettes fra 2013. Heri befinder sig et underholdende kap. som er en helt anden historie end Ole Frøslevs fantasier om politiets heltegerninger, virkelige hændelser iklædt ren fiktion, som skaber et misvisende billede af politiets hovedsagelige engagement under besættelsen:
Heksejagt
Den sidste heks blev brændt i Danmark i 1686. Anklagerne var luftige, ofte fremsat af personlige fjender, misundere, rivaler. Sammenhængen mellem en ulykke, som ramte de forheksede og det hekseri, som påstodes at ligge bag, var påstand, umuligt at eftervise. Ved hekseprocessen blev den anklagede ofte afpresset en tilståelse ved grove midler, trusler, repressalier, brutal tortur. Tilståelsen frikendte anklagerne og dommernes samvittighed bekvemt, så sagen til alles tilfredshed og folkets lettelse og forlystelse kunne slutte med heksen på bålet. Der er anslået i hundredtusindvis i Europa. Motivet til hekseri var dunkelt, til anklagen ofte ret åbenbar, ofte personlig, altid heksens ondskab, redskab for onde magter som argument. Men et videre perspektiv fandtes næsten altid, som førte fra den snævre verdslige politiret til den universelle himmelske kirkelige domstol. En dom baseret på heksens forbund med onde magter, med Den Onde selv, som hun havde forskrevet sig til – Satan.
I nutidens nøgternhed står det klart, at definitionen af Det Onde og Det Gode må være politisk, ligesom det rigtige og det forkerte ofte refereres til som vedtaget lov: hvad der er lovligt, hvad der er ulovligt. At brænde hekse var gudvelbehageligt, en from pligt i kampen med Det Onde, kirkepolitisk pligt forklædt som en moralsk, I dag, hvor et flertal er enten ateister eller ligeglade, er der ikke den store forståelse for disse middelalderlige begreber og generel stor tvivl om deres rimelighed og om deres effekt.
Ved lidt kritisk eftertanke finder man dog en sær lighed med holdninger i nutiden. Politiske systemer som regerer et udsnit af verden er udpræget militante og sensible overfor forandringer, enten de kaldes nationale, økonomiske, religiøse eller politiske. Jo mere differentieret samfundet er, des mere følsomt overfor knas i maskinen. Producenten tjener på produktet, arbejderen tjener alene på én råvare: arbejdskraften, hans eneste aktiv, strejken hans eneste magtmiddel. I lande med produktionsomkostninger (som råstoffer, lys, og maskinkraft) er den dygtige producents overskud afhængigt af, at han kan købe disse ting til billigste pris. Derfor bliver lønkrav, arbejderbeskyttelse, forsikringer, en trussel mod produktionens rentabilitet, en trussel mod samfundets velstand, fremgang og tryghed.
Arbejderen er en produktionsfaktor. At han også er et menneske, hvis liv og velfærd, kost og bolig, hans børns vilkår, afhænger af arbejdslønnen, er en anden sag. Først når han kæmper for prisen på sit eneste monopol , ser man det. Med krav, med strejker og organiseret obstruktion, må man kalkulere med det. Så enkel er forklaringen på, at kommunister forfølges til alle tider gennem århundreder som Satans yngel, børn af den onde selv. Og hermed er der også lagt op til hekseforfølgelse, til inkvisition. Omend heksebålene i vor tid er afløst af mere moderne og avancerede metoder, i sidste instans af funktionelle krematoriovne, men inden det – forfølgelse, forvisning, internering. Og løfter til de værgeløse arbejdere om kompensation i bedre tider. Men besættelse eller ikke besættelse: arbejdernes krav var en trussel mod produktiviteten, mod profit, konkurrenceevne, velstand, mod samfundets stabilitet. Derfor hilste man med tilfredshed kommunistlovene, hekseforfølgelse og arbejderorganisationernes villige kamp mod medlemmerne.
Under besættelsen var politiet fantastisk. Utrætteligt, nævenyttigt, med uanede ressourcer og et betydeligt netværk af angivere. De udfoldede lige så stor iver og anvendte en lige så stor instans på at finde efterlyste kommunister som på at tage rovmordere. Nu hvor ministeriet havde frigjort dem fra retsplejelovens og grundlovens hæmmende regler, havde de frit slag. Mange hundrede mennesker blev arresteret som kommunister, som forhenværende kommunister, som muligt blivende kommunister eller blot som sympatiserende med kommunister. Farlige personager, nogle lumske fandtes ikke på deres folkeregisteradresse, andre var simpelthen forsvundne, og det var eftersøgningen af disse som stillede store krav til politiets organisation, mandskab og fantasi.
Nogle fandt de aldrig. Blandt dem, der klarede sig igennem hele periodens fire år var således Børge Houmann. Han var tilstrækkelig politisk realist til at vurdere sine vilkår efter besættelsen, så han forlod sin folkeregisteradresse og tog ophold på sit kontor på partibladet Arbejderbladet… Men efter 22. april 41 hvor kommunister blev jaget vildt, fortrak han også derfra. Bladet blev forbudt, og som medredaktør og medlem af partiets centralkomite måtte han gå under jorden. Han var en stilfærdig skønånd, fornem oversætter af Joyce, Walt Whitman, Sherwood Anderson. Og af Bert Brecht. Men han var også en dynamisk forretningsfører for bl.a. teatret i Riddersalen, for forlaget Tiden, for den kommunistiske presse trods al dens modgang. Han fortæller, hvordan han straks efter den skærpede kommunistjagt, som indledtes nov. 42, med sin kuffert og sin skrivemaskine starter en endeløs odyssé fra logi til logi, ofte med blot halve timers forspring fra det nidkære politi. Jeg var i nogle uger i 43 ”under jorden” på lignende vilkår med skiftende logi i mærkværdige lokaler og erfarede, hvor belastende for helbred og sjælefred sådan en tilværelse er. Men Houmann gennemførte det med krigsmodet i behold i over fire år. Som politiet havde et netværk, således havde han det også. Han var heldig og klarede sig med spioner af forskellig slags, som bistod ham trofast i disse år.
Som svend Gynge havde Ib, således havde Houmann Mads. Stædig, stærk, snu, utrættelig loyal. Han mente selv, at han uden hende aldrig havde klaret sig. Mads var et af flere dæknavne. Hun var medicinsk student og var blandt studerende ”Trille”, andre steder hed hun sikkert noget tredje. Hendes borgerlige navn figurerede aldrig. Til hans overlevende på flugten bidrog hendes nøgleknippe, der var som en middelalderlig borgfrues, med nøgler til en snes tomme lejligheder, loftskamre, havehuse og pigekamre hos venligsindede folk. Og typisk Mads: ingen navneliste, ingen adresser. Hun havde lært det hele udenad. Hun stenograferede udlandets nyhedsradio om natten, oversatte og renskrev på maskine , kørte næste dag ud til underjordiske trykkerier med resultatet. Transport af 10.000 stykker papir i folie var hendes cykel en selvfølgelig sag fra lager til trykkeri, senere med afhentning og fordeling af tryksagen i byen eller endda i provinsen. Houmanns kuffert og skrivemaskine flyttede hun pr. taxa eller til fods, kurértjeneste, telefonvagt, budskaber, Mads var uerstattelig og altid ufortrøden og munter. Der var ingen som Mads, hævdede Houmann. Men det var ikke rigtigt: der var mange som Mads, mange som vi først senere kendte til. Og muligt flere som vi aldrig fik at vide eksisterede.
Politiet var – som sagt – fantastisk. På Houmanns kontor på Arbejderbladet havde de ved ransagningen fundet en ren skjorte med vaskerimærke ”H8”. Snedigt og utrætteligt lod man forhøre på alle vaskerier om mærket H8. Omsider vedkendte Dehns Dampvaskeri sig forbindelsen. Skjorten var indleveret via rulleforretningen i kælderen i Husumgade, tilhørte hr. Houmann. Rullekonen passede hans vasketøj, indleverede og modtog det, strøg skjorter og syede knapper fast. Men hr. Houmann havde ikke vist sig længe. En pakke tøj lå stadig uafhentet i rullekælderen. Politiet satte to mand på vagt hos rullekonen. De sad der fra kl. 8 morgen til kl. 8 aften i 11 dage, uden at få bid, og uden at få en bid endsige et glas vand af rullekonen.
På uforklarlig måde, (dvs. forklaret af en dusør på 35 kroner), fik så det årvågne politi kendskab til, at Houmann havde en vinterfrakke til reparation hos skræddermester Niels Larsen, Nørrebrogade 55 A, 1. sal, og at denne frakke nu var klar til afhentning… Samt at efterlyste Houmann forventedes at ville afhente den, nu den var færdig. Uden skæven til omkostningerne posterede man to kriminalbetjente i skræddermester Larsens lokaler og opretholdt denne vagt fra 8 morgen til 9 aften, med en dansk og en tysk politimand fra 7. til 14. december, så opgivet efter indstilling fra Gestapo. Men ivrigt genoptaget af det danske politi allerede et par dage efter og opretholdt et par uger ind i januar. Man sparede ingen umage for at pågribe og uskadeliggøre denne trussel mod det stortyske rige og i lige måde den danske stat.
Det var blevet antydet, at Houmann havde været forretningsfører for teatret i Riddersalen engang i 1936-37 og vistnok af og til havde forbindelse med skuespillerne fra dengang. Dette udløste forhør af en snes undrende scenekunstnere, husransagninger uden at vide, hvad man ledte efter, plus en enkelt arrestation, dog fortrudt efter et par dage. Idet dog alle havde fået påbud om ufortøvet at meddele til politiet, hvis de fik noget som helst oplyst om Houmanns opholdssted. Således demonstreredes politiets skarpsindighed og energi som ihærdig og imponerende. Om end altså forgæves.
Her afsløredes det, hvor planløst politiet udførte sit europæiske kvalitetsarbejde: fintmasket net på ligegyldige positioner, store huller hvor væsentligt kunne findes. Således i årevis, klart udtryk for mangel på skelnen mellem stort og småt, vigtigt og uvæsentligt. Men heldigvis skænkede den politiske udvikling nu politiet nye og frugtbare opgaver: jødeforfølgelse.
Efter at regeringen gik i hi og gjorde sig usynlig, fungerede det danske politi simpelthen som en afdeling af Gestapo, og det gik udmærket. De ransagede, de forfulgte, de arresterede og fængslede ufortrødent og effektivt. Indtil de i september 1944 selv blev arresteret af Gestapo og således opnåede erfaring for, hvorledes arrestation uden anklage på ubestemt tid oplevedes. Reaktionen rundt om – hvor der overhovedet sporedes en reaktion – var lettelse. Vi åndede lettet op: endelig, så slap vi da af med dem!
I modsætning til deres egne arrestanter, som nu gennem år havde holdt sig i live (de som ikke var døde), blev politiet ikke anbragt i KZ-lejre. De fik en afdeling som militante krigsfanger i Buchenwald, med bedre forplejning og enklere regler i blot et halvt år. De modtog regelmæssigt Røde Kors-pakker og havde bedre vilkår, som ikke rakte til medlidenhed, endsige til synderlig sympati for disse, som nu skulle stå skulder ved skulder med dem, de selv havde sendt i fangenskab.
Sært som det kan flaske sig. !5 år senere, i 1962, var jeg nogle dage konsulent på børnehospitalet i Risskov. Om morgenen mødte jeg på afdelingen for at præsentere mig. ”Overlæge Høeg-Brask går stuegang, men hun er snart færdig!” sagde sygeplejersken. Og dér kom overlægen ud fra en stue og ind på den næste, med en 3-årig klamret ved sin pegefinger og 4-5 børn i forskellig alder i livligt følge. Og så så jeg det: overlæge Birte Høeg-Brask var – Trille. Dynamisk, munter og umærket af svære år. For nogle timer efter at opleve hendes ægtefælle, Børge Houmann, foran et meterlangt bord tynget af bøger, i fuldt gang med redaktion af udgivelser og rettelser af artikler.
Til min undren over, hvordan politiet manifesterede sit europæiske kvalitetsarbejde nu, i mangel på anledning, foreslog jeg (i et brev til politidirektøren), at man her i fredeligere tider i anledning af deres mangeårige sparringspartner Børge Houmanns 60-års fødselsdag stillede med en æresvagt til parade under hans vinduer med flag og f.eks. transparent: ”VI SAVNER DIG!”. Men der mødte ingen gratulanter fra politiet på dagen. Og jeg fik aldrig svar på min skrivelse.
Kloden har mange forskellige slags alle må leve og dø glæd dig du er alligevel nu meningen er vel at så sine frø på en overladt stjerne ø
Giv os tiden tilbage og lad os bruge et hvert timeslag dørene er åbne og smilene slidt sådan er landet jeg gerne vil kalde for mit
Lykken du holder i hænderne nu den er hvis endeligt min og at du lever og bærer og er gør at jeg også kan værne om din denne smukkeste diciplin
Giv os glæden tilbage og lad os leve af det trylle slag kroppen er mange men styrken er en sådan er landet der står på de viseste sten
Ser du kun mørket hvor du vender hen tomhednes sorte protest skyggerne lever kun hvor der er lys husk nu at sol siden klæder dig bedste og i aften så se imod vest
Giv os lyset tilbage vi vender op på et hvert nederlag lukket bliver åbnet og støjen blir tyst nu skal der danses og elskes hvor mørket er lyst
Alt hvad vi kom for at dele og få dele og elske og få blev på et år det vi levede på fællesskab fødes når jeg blir til os og vi vandre med helios
Giv os landet tilbage giv tolancen et nyt folkeslag hjertet er åbnet og sindet er frit sådan er landet jeg gerne vil kalde for mit
Apropos lyset, kim til liv og langt senere historien, de små sveddråber på glædens pande, hoppende rundt på gulvet som et andet barn i sneen, eller på juleaftensdag, man ka' selv bygge videre. Jeg tænker her på de fortællinger der til alle tider har fået nogen til at glemme alt omkring sig, såvel som på poesien med samme konsekvens. En af de mest fængslende fortællinger hedder Hændelser ved vand, nu skarpt forfulgt af den nylig læste Ud og stjæle heste af Per Petterson, slugt i ét drag - der også findes som lydbog, hvis det var sagen, altså hvis du da ikke allerede er blevet forført..;)
P.s.: Med tak for fine billeder, kvitteres med lidt af samme:
Min hjerne
Min hjerne blev ikke blædt ud af hodet ved en speciel lejlighed ofte refereret af mine begavede venner der blev hellerikke tapetseret med den den var bare for stor for vablet umulig at holde indenfor kraniets snævre ramme den forlod mig en dag i god forståelse mens den endnu kunne klemmes ud af døren til sidst holdt jeg op med at tænke på den
- Peter Poulsen.
Under endeløs vind
under endeløs vind hugger bølger tiden i stumper i brændingen fødes ord
bevæg dig forsigtigt på ordenes sandmile ikke meget holder sammen på den
glemte ord dukker op og forsvinder atter nye ord glimter i lysets hvirvler og triller så over i læ ordbanken ruller umærkeligt
ikke meget holder sammen på mig bevæg dig forsigtigt gør dine kærtegn blide
i brændingen fødes ord bølgerne hugger tiden i stumper under endeløs vind
Ups! Du så glad i Sløk ville måske værdsætte hans Da Kierkegaard tav, der selvfølgelig havde hele den politisk-kulturelle situation til grund, og mere endnu, men så levende fortalt af den alvorligt humoristiske mand – der overhovedet ikke, som flere glade troende tror, stod tilbage for Løgstrup & Co, snarere tværtimod, hvad man jo ku’ forvisse sig om ved selv at stikke snuden i den fornøjelige Mig og Godot, erindringsforskydelsen der ikke alene er interessant, men et rigt mål af stor personlighed. Sløk var jo en af de mange Kierkegaardforskere, der til forskel fra andre ikke blot havde sig selv i tankerne, hvorfor historien om Kirkegaards tanker og liv blev en mere nuanceret fortælling. En anden var Joh. Hohlenberg, min indføring i denne besynderlige livshistorie, før jeg lige midt i studietiden læste ham selv. Først langt senere læste jeg noget af Sløk, ærgerligt nok, men jeg forstår i hvert fald din glæde ved ham, en glæde der så muligvis ku’ levendegøre denne tavse mand, måske lidt som Joh. Møllehave formåede, naturligvis på sin egen excentriske facon, men som endnu et exempel på fremragende fortællere vi vil savne – tja, jeg ved ikke engang om savnet allerede er indtrådt, men han holder velsagtens bare et helt plejepersonale i ånde..;)
Der er puls, vejrtrækning og ord med glimt i øjet ... ;))
TIL BEGRAVELSE
Den afdøde kommer forpustet ind i kirken skynder sig op til den blomstersmykkede kiste hvis låg han åbner og kryber derned efter at have hilst på præsten og bedt de tilstedeværende undskylde hans forsinkelse. “Broen var oppe,” forklarer han med et smil inden han lukker låget efter sig.
***
SIGNAL
Den grå kat gør morgentoilette oppe på udhusets tag. Den lader sig indimellem distrahere af et eller andet oppe på himlen eller måske i en lygtepæl jeg ikke kan se. Så går den videre med sit projekt. Med stor grundighed gennemgår den kropsdel efter kropsdel indtil den pludselig holder inde. Som på et hemmeligt signal hopper den ned fra taget ud af mit synsfelt. Den har glemt at børste tænder.
***
LYSET OVER HAVET
Svalerne rejste sydpå i går med et par nye generationer. Til maj er de tilbage igen. Havet er næsten ubevægeligt glatspartlet og med et fint lysskær. Øjeblikkene har deres verdenshistorie. Verdenshistorien har sine øjeblikke. Det er skræmmende midt i skønheden. Frygten for, hvad der er på vej ophæves ikke af lysets modulationer.
Tusmørke; varme Sten i Skovens Dige imod min Hånd, og nu, et Lykkestød: en Vinge med en Krop, mut, rundt og blød mod Himlens Skær; saa hører jeg den Skrige: en kort, som hvæssed een en Kniv i Vrede, fuld af sørgmodig, grundløs, mørk Foragt, et langt, som styrted Klangen i en Skakt, blev Rødder, Kilder, Ild. Rubin dernede. Een sad engang med Lytten, Spejden, Nik, halvvoksen, majestætisk paa min Finger, da følte jeg dens store gule Blik undfange Fremmedhed i mit, dyb Ro, en vild Befrielse: mit Hjærte lo, da Fuglen løfted sine bløde Vinger.
Underlige ugle vågner midt om natten, kigger efter månen der er blevet væk, pudser sine briller, stirrer vredt på katten, skriver sjove digte med usynligt blæk.
Halfdan Rasmussen
***
En mand der er ét med en mørk skov er ikke nødvendigvis forsvundet. I uglernes øjne for eksempel er han ikke forsvundet
Rejsen til Skagen burde stå i ethvert bibliotek, i hvert fald dem der bruges, ene og alene fordi den hører til dem man nyder at genlæse, den har da også undertitlen Erindringsmotiver og historiske digressioner, der viser vej til baronessen, fam. Ancher, Krøyer, Drachmann osv. Så der er rigeligt med lys i bogen tilmed.
På et foto af sommerhuset i Gl. Skagen ses PH sammen med sin viv Inger og noget familie, huset blev bygget 1964 og har sin helt egen sjove historie som stedet hvor de to badenymfer stortrivedes, men ikke fordi Skagen var stedet man dovnede. På et andet herligt foto ses PH helt i hvidt med en af sine nære venner, dragerne, som han hyggede sig med at bygge og lege med langs vandet, og når tørsten meldte sig, tøjrede han sin flyvske ven på Hotel Traneklits flagstang mens han slukkede tørsten. Afgjort til stor inspiration for alle børnene, at se deres lidt ældre legekammerats kunstfærdige indretninger, mon ikke også der i læ af vinden blev delt ud af gode råd til selvbyggerne.
Som børn hørte og så vi jo masser til den frække nodes versefødder og kreative sind, og forstod hurtigt han i forældrenes øjne var lidt særlig, det står bestemt også lysende klart at Ole Wivel holdt af sin ven, hvis sidste strofer under svær sygdom naturligt indebærer intellektets erkendelse, idet han en aften måtte bede sin Inger om lige at læse de nyligt skrevne linjer, han kunne ikke længere huske dem:
MOD NUL
Jeg har aldrig kunnet være alene men elsket tosomheden. Drømmen om samværet falmer. Vist kommer du når jeg kalder og formilder de næste sekunder. Men bag dig ser jeg det store mørke: Ingensomheden.
Afslutninger på noget godt er altid trist, sange og lyrik ligger dog tit tungt i erindringen og lader sig ikke sådan flytte, som fx Rejsen til Skagen med de fine fortællinger, fotos og billeder hvor særlig Anna Anchers Vilhelm Kyhn (1903) er noget særligt, forsidebilledet med Marie Krøyer i haven ikke mindst, alt i alt billedet på litteratur der gør vore små biblioteker store, steder man falder i staver, ups! … måske der over indgangsdøren til skoler akkurat burde stå: Vær opmærksom på du her kan falde i staver… - man ka' jo altid blive vakt igen af gode vits:
A hypocrite is a guy who writes a book on atheism, and prays it sells.
På Bonanza ka' du i pludselige tilfælde nostalgi finde både Carlsens Kvarter og de herlige kriminalhistorier Mogensen - den slags man bør høre om søndagen..;)
Den "poppede", folkelige og let tilgængelige Mozart, der hverken når Verdi, Wagner eller Bach til sokkeholderne ... meeen han er nu trods al sin "poppethed" værd at lytte til ... hvis man ellers har mod til hoppe en smule under dagsordenen for det, der er commes il faut og trangen til at ville være noget indenfor musikken.
... og jo, selvfølgelig turde hun det og hoppede gerne og henrykt, hende Tanne direkte ind i armene på Mozart :)))
Årh det ved jeg nu ikke, må i såfald være nogle høje sokker; måske du udover lidt vingebask sku' unde dig selv at læse Søren Kierkegaards forliebelse i gutten: Om Mozarts Don Juan hedder den. Det er da fremragende musik, og lidt af en nydelse at sidde i Det Kgl. Teater midt i en drøm..;)
Også Bach'erne var jo popmusik, dengang man oppe i skyerne stod på hjørnet og pladrede om det nyeste nye fra familien tolvfinger, og således hele vejen rundt. Nuvel, den kære Mozart ville sikkert aldrig ha' fået den noble pris, idet Nobelpriser jo fortrinsvis gives for noget man i komiteen ikke rigtigt forstår et pluk af, hvorfor man på samme måde kunne undre sig over hvorfor dén og dén ikke forlængst er blevet nobliseret, og i visse tilfælde med tilbagevirkende kraft. I modsætning til Tanne ville Mozart sikkert ha' været ragende ligeglad med sådan prispjat, hvad der ikke gør nogen af dem mindre værdsat. Mozart er skam stemmers kontrapunkt og en begavelse der tryller humør i selv det tragiske, ham kan livet skam ikke undvære, i hvert fald ikke det livlige..;)
P.s.: Vidunderbarnet skrev åbenbart med arme og ben: hele 50 symfonier, og det er da ellers lidt af en bedrift, selv om adskillige af disse efter Haydns (og dvs. nutidens) målestok er 3-satsede ouvertures, serenader eller ufuldstændige, hvilket åbenbart indebærer at ”kun” de sidste seks fra Wienerperioden viser hans format som symfonikerer. Og sikke noget fis! Men der er jo heller ingen der sir vi behøver bruge den lineal, eller for den sags skyld teoretisere musik som var det en indøvelse i intellektuel sludreterapi. Den slags morede sikkert også Mozart, han har sikkert leet ad samtidens højrøvethed som ad fransk modes tåbelige gevandter, der jo bare ser ud og lyder lidt anderledes i dag. Alle historierne vi lapper i os i dag, skrevet af folk der har læst andres der heller ikke kendte Mozart, viser næppe særlig meget om ham og hans oplevelse af livet dengang farmand helt givet var den der stemte violinen for søsteren Nannerl og lille Wolfgang. Men mon ikke han var som alle de andre børn, og udmærket vidste hvad der var op og ned, og nøjagtig som alle andre forældres aber på silkepuden foran tangenterne, brækkede sig på langs over at sidde til udstilling foran en forsamling klappende puddermasker der revnede af beundring over farmand. Det er hvad jeg tror. Senere spillede Mozart strygekvartet med Haydn og skrev en masse kammermusik, foruden operaerne er det dem jeg kan lide. Set med mine ører er musik jo fortrinsvis jazz, og det er skam ikke en kritik, det er blot et privilegium. Der findes rigtignok lydfænomener der får ens ører til lynhurtigt at krølle bagover i selvforsvar, at disse lydfænomener af vældig mange mennesker og helt på linie med masochismen så betragtes med velbehag, gør ikke i sig selv lydfænomenet til musik – nok rettere gør det lydfænomenet til pop. Man kunne jo også anse ham på silkepuden som en af datidens mange jazzpianister, fra hvem vi så fik overleveret en drøm af musik som en del af vor tids ører bare ikke forstår at lade sig forføre af. Men dem ka’ vi jo bare skide en lang march, nøjagtig som man jo ikke behøver lade sig dirigere af boganmeldere, der ligesom musikanmelderne må betragtes som de virkelige pophoder.
Don Giovanni, Tryllefløjten og Figaros Bryllup er helt i top, og lige præcis musik, sang og teater der bør opleves på den gl. scene, hvor man selvfølgelig sidder ad helvede til og derfor ennndelig må huske selv at ta’ silkepuden med!
I kronik- og essaysamlingen Litterært selskab skriver Jacob Paludan meget smukt om Martin A. Hansen, og får i kraft af noget han skrev om sin hjemegns skove, dette mindebillede:
Hvem är, som ej vår broder mins, Fastän hans skugga mer ej fins? Fastän hans valdthorn tystnat har, Är skogens genljud ändå qvar. Ân Floras fåglaskara Skall ömt hans spel förklara, Än jägarn vid sin snara Akall på sin pipa svara Hur, ibland Orfei söner Af Bacchus krönt s¨sköner, Han utan like var.
- Bellman.
Lidt humor:
En ven af Mark Twain beklagede sig i sit brev: »Er der noget værre end at have tandpine og ørepine samtidigt?« Twain skrev tilbage: »Ja, reumatisme og St. Veitsdans«.
Twain skrev et brev til en god ven og inviterede ham på besøg. Vennen svarede, at det det desværre var ham umuligt, og sluttede sit svar med en dengang almindelig brevformular: »Gud være hos dig.« Kort efter skrev Twain tilbage: »Han kom ikke. Sørg næste gang for at sende en, vi kan regne med.«
Nu har man i Danske Bank ingen etiske principper, sandsynligvis svømmede banker i Mark Twains levetid heller ikke i dem. Under en konkurs stimuleredes hans uvilje mod banker og bankmænd, han yndede at karakterisere en bankdirektør som en mand, der udlåner en paraply, når det er tørvejr, og forlanger den tilbage, når det begynder at regne.
»Alle klager over vejret, men der er ingen, der gør noget for det…«
*
At intet sker
Jeg længes efter det, at nat og dag går over os som stille bølgeslag. At tiden er et spil af sol og jord og ses på, hvad du gør, og hvad der gror. At verden er den samme år for år, og livet går med det, at livet går. Jeg længes efter det, at intet sker. Men intet sker jo næsten aldrig mer.
Hvordan man omgås æg er vanskeligt som om vinteren når det sner på ens mund goplens lange hyl gennem oceanet
***
Først hører jeg hunden, så ser jeg lyset fra klare vinduer falde skråt ud på sneen så deltager jeg i et isbjergs plud- selige ensomme kolbøtte der hvor det ligger
Ja, humor er livsnødvendigt og derfor også dødsens alvorlig i al sin sammensathed. Latteren og glimtet i øjet håber jeg aldrig, jeg mister ... dem vil jeg gerne ta' med mig ind i døden og meget gerne huskes for. :))
UNDER NOGET DER GODT KUNNE SE UD TIL AT VÆRE MÅNEN
Det er månen Det er et søm Det er et ord Det er ligemeget Det er vigtigt
Jeg har ti fingre Jeg har fem fingre Jeg har én finger i jorden i næsen på pulsen En finger på pulsen Det er alt Det er ikke alt men mere end ingenting En finger mere end ingenting Fem fingre Ti
Det er ikke månen Det er ikke et søm Det er ikke et ord Det er ikke lige meget Det er ikke alt
Jeg har ti ord Jeg har fem ord Jeg har et ord på hver finger Ordet Måne er et af dem Ordet Søm et andet
Det er en måne Det er et søm Det er en ost Det er en skydeskive Det er et hul Det er et hjul Det er et øje Det er en blindhed Det er kærlighed Det er dig Det er ikke dig Det er lige meget Det er meget vigtigt
Det er sent Det er ikke for sent Det er før det er for sent Det er lige før det er for sent Det er lige oppe over Det er månen Det er ikke en måne Det er ikke et øje Det er ikke kærlighed Det er ikke alt Det er sent
Du kan vikle mig om en finger om fem fingre om ti Jeg er parat har intet at skjule Du kan mig snart på fingrene
Det er ved at foldes ud Det kan aldrig foldes sammen igen Det kan dø men det kan aldrig foldes sammen igen Det kan altid foldes sammen igen Det kan ikke dø Det er alt Det er ikke alt
Jeg kan ikke vikles om ti fingre (sikke osse et syn!) ikke om fem ikke engang om én Det er lige meget Det er meget vigtigt Det er alt Det er ikke andet Det er ikke andet end månen Det er månen Det er alt Det er ikke andet end alt Det er mere end alt Det er foldet helt ud nu
og kan ses Vi kan se på hinanden at vi er her Med os to som øjenvidner vil det aldrig kunne bortforklares.
Det er månen Når man taler om månen natten igennem Når man taler længe nok om månen står solen op.
Nej det ville da være en skam. Ens gode humør ska' akkurat stimuleres med forf. som exempelvis "den anden Andersen", eller forslaget her tænkt: Erik Poupliers Barbaroux sidste tørn, med hvilken man jo ka' udfordre sin humoride med lidt vemod, idet dette jo er den sidste hist. med den gode slagter omgivet af de skønne fruer og ikke møer. Faktisk irriterer det mig ikke at ku' finde alle ti romaner, men flere har bib'serne jo desværre ikke gidet købe.
Jeg hadde meg en kjepphest, den hette Abilgrå. Hodet var en strydott, halen var af strå.
Smil og lune og lidt sort humor fra Peter Poulsen og hans seneste digtsamling ALLEGRO ma non troppo
LYSET OVER HAVET
Svalerne rejste sydpå i går med et par nye generationer. Til maj er de tilbage igen. Havet er næsten ubevægeligt glatspartlet og med et fint lysskær. Øjeblikkene har deres verdenshistorie. Verdenshistorien har sine øjeblikke. Det er skræmmende midt i skønheden. Frygten for, hvad der er på vej ophæves ikke af lysets modulationer.
***
MIKRO
Dybt nede i ordløsheden hvor kun de mindste biller kan klemme sig ind i nullermændenes habitat som ingen hidtil har undersøgt nøje
i denne verden uden for nummer som kun kan rumme det mikroskopiske hersker et fravær, som har eksisteret evigheder før universet blev til.
***
SKRIFT
Splitsekundet inden en standfugl lander i sneen. Sporene, når den er lettet igen.
***
ET TRÆ
Det enlige træ på den store savanne drømmer om regnskovens tæthed og sammenhold.
Ja, Peter Poulsen er virkelig en af dem der fortryller - øjeblikkets mester i en genkendelig menneskelig hverdag, hvor dufte springer én i øjnene. Tomlen op..;)
Apropos duftene, erstattes enhver himmelflugt pt. med trangen til som en anden hund at begrave hovedet i løvfaldet, alene farverne får en til at hoppe og danse. Så er der noget ved at være vuffie! Og nu vi er ved fortryllelsen, så har Keld Zeruneith nys gendigtet Beowulf, hvis der sku' være mangel på natbordsglæder - han må virkelig ha' skævet til Seamus Heaney, når ikke hans viv stjal opmærksomheden..;)
Snart er det på tide at vande julerødderne, du Mellemrummets julegeneral, opnisse sig lidt, om du vil. Det varer vel heller ikke længe inden sneen vælter ned over land og rige – forhåbentlig med en styrke der sætter hovedparten af landets ”biller” i garagen –, alene tanken om brænderøgsduft i tippen når man lufter rødderne på det knasende underlag, får allerede nisserier til at gløde, og tænk videre så på duften af juleglögg med stærk schnøpz og de hjemmebagte småkager mens man hviler rødderne, oh la la!
Du har jo den sidste tid været lidt flittig, her et gadedrengepift fra Hr. Øverland gaden overfor, hvad Mellemrummet nok heller ingen skade tar af, selvom Øverland sikkert forekommer en del af vor tids glade glade troende som en uoverkommelig konkurrent på kærlighedens sti; en del af hans poesi omhandler netop en særlig tids pligtetik samt menneskelige hensyn, men også om kærligheden havde han lidt at sige:
Kjærlighet
Om dagen pusler hver med sitt. Men plutselig kan du kjenne en liten berøring, bare så vidt: da er de i hus med henne!
Lykkelig den, i hvis lod det faldt at få en virkelig venn, og elske et menneske over alt og bli elsket igjen!
Der er en eneste ting som er godt, når det omsider blir kveld; det er å vite sig forstått og elsket allikevel!
- Øverland.
Efteråret og vintermånederne er jo så oplagt tiden til klassikerne, århundreders pool af brillant og galant underholdning, som det jo ville være lidt ærgerligt at stille sutterne uden det mindste kendskab til, og deri stråler så Honoré de Balzag som et lille fyrtårn, ikke mindst p.a. hans Eugénie Grandet der oversat til dansk af Poul V. Rubow er et vink til ugler om lyspunkt i mørketiden. Endnu en ”uglebog” må så være den fremragende Triumfbuen af Remarque der tilmed begynder en november og som med tryllebunden autenticitet suger én ind i det stille rum mellem mennesker, der blir som venner i en af Europas virkelige mørketider; samme forfatter skrev Intet nyt fra Vestfronten, en ligeså mageløs fortælling, begge er bestemt en julegave værdig, om ikke andet til natbordet. Mit natbord fik på forhånd nys Johannes Jørgensens Indtryk og Stemninger foræret - læser man Gamle Adresser ligger forklaringen såmænd ligefor - og når han så ikke længere gider ligge dér og glo, ka’ han jo passende stå lidt i nærheden af Sophus Claussen og skutte sig ved synet af julesneen…;)
Forresten lød det here, there and jo vældig Beatlesk, er du pt. ramt af et Lennon/McCartney-drive...apropos driverne? ;)
Fra den svenske digter Dan Anderssons Baudelaire-oversættelser:
De älskandes vin
I dag är livet som en dröm och utan sadel, tyg och töm på vinets rygg vi rida fort till feers och till gudars ort.
Likt tvenne änglar burna i en het delirium-fantasi, det fjärran blå vi hinna skall tvärs genom dagningens kristall.
Mjukt vingen av en storm oss bär lik den i våra hjärtan är, rastlöst vi fly, o syster min, i mina drömmars himlar in.
- Baudelaire.
*
Epilog
God natt – god sömn jag önskar er, nu alla vandringsmän. Vi slutta sjunga och skiljas – vad mer om aldrig vi träffas igen. Jag har sagt något litet och fattigt av det som brunnit hos mig och så snart brinner ner, men den kärlek, där fanns, ej förgängelse vet – god natt – god sömn åt er.
Beatles tilsat lidt Baudelaire og blomstersne fra Onkel Dannys bankende hjerte. Bedre ka' det vist ikke udtrykkes i ord og toner ... og et spritnyt lydspor til aftenkaffen :))
Den dag kirsebærtræerne blomstrede
Åh det var dén dag kirsebærtræerne blomstrede og kirsebærtræer blomstrer kun så kort men vi så dem i blomst hele vejen langs kysten fra vi vågnede i Vedbæk og gik kysten ned langs vandet på vejen gennem skoven til København og kirsebærtræerne blomstrede hele vejen som et stort og lykkeligt og berusende flor en pludselig helt uventet og ganske ufortjent udsmykning af Hele Verden en gratis Illumination fra Oven og ikke bare kirsebærtræerne men også syrenerne også gyvelerne også tulipanerne ja græsset selv græsset blomstrende – Overalt en saften, en spiren, en strutten –
Det var dén dag kirsebærtræerne blomstrede og vi gik langs kysten ind til København og det tog netop en eftermiddag en eftermiddag som en sang af Donovan eller en salme af Ingemann en eftermiddag hvor det fortrolige Danmark blev et eksotisk østerlandsk 1001 Nats Eventyr med strålende Sol og vajende vifter i vinden – Alle vegne huse: smukke, imponerende eller rørende, fortabte men alle sammen så talende så fulde af fortællinger fra 'Bel-Ami' til 'Os-Nok' fra de små grønne bric-à-brac karnapper med nipsdyrene til de lange hvide stilige grusede indkørsler – Så talende –
Og talende også talende: træernes umådelige hundredårige vindvirrende kroner deres fletværk af LIV - Talende fuglenes stadig stigende sang deres flippede forårs-fornøjelses-fløjte-festival i intoxicerende blomsterduft - Talende skibene på vandet - som skib-sét-fra-bredden eller bred-sét-fra-skib lige mærkeligt og bundløst - Talende som vandets titusinder af gnistrende nuancer og brydningerne i de blinkende spejlkabinetter -
Talende som livet i græsset og under det i mylderet af insekter, frembrusende svampe og sælsomme underjordiske gæringsprocesser -
Og hele vejen: blid døsighed - Et trylleland En verden i hvide jakker Hele familien Danmark ude i græsset med bajere og thermoflasker solcreme og kriminalromaner og førkrigs-fred - Fred Vand Luft over Skodsborg Taarbæk Klampenborg Skovshoved Smeltende Salig Sol - Sen eftermiddag -
Det var dén dag Det var dén dag kirsebærtræerne blomstrede og vi gik langs kysten til København hele vejen og sang Beatles-sange i Solen og det var en dag af den slags da man tror på den Gamle Sindssyge Verden og ønsker at leve livet Right! On! - en dag af den slags da man smelter ind i alt - en dag af den slags der er født musik og som bare skulle blive ved i al Evighed Amen -
Hej RM.. Tak tak, så fint det ser ud med taktfaste fodslag fra en baudelairesk Danny på bærtur i den herres fri natur; syntes jo nok du var bleven lidt beatniksk her på det sidste – får man solen i øjnene akkurat denne vinterlørdag, er det nu heller ikke let at holde rødderne i ro. Sku’ de nu alligevel finde på at svinge sig op på en skammel, ka’ jeg stærkt anbefale øjnene lidt fra Joh. Jørgensens Indtryk og stemninger, hvor det snart sagt ikke er let at sige hvad man helst bør mærke sig, men kap. Den italienske mystik er overhovedet ikke værst, for ikke at tale om kap. Tutto Passa – manden går ganske enkelt eftertidens beatniks i bedene med sin blomsterpen!
Wir wissen nicht wo noch wannen, wir wissen nicht wohin – wie kann es dennoch kommen dass wir so fröhlich sein?
*
I stedet, her lidt fra en anden poetisk natur, én jeg ganske enkelt ikke vil undvære, selv om han nu er smuldret bort i tidens gang, som en af de flittigste jeg ka' mindes. Jeg har været på tur med ham gennem en stor del af hans liv, dette store kaffebrød der til trods kun drak the og nu ikke engang fylder en sølle hyldemeter. Et bemærkelsesværdigt menneske og nobelpristager, fra tiden hvor titlen gaves til absolut høje træer i horisonten – omend i eftertiden klandret for SS-runer på en fortids revers og af dobbelte moralister, en slidsom affære for hans viskelæder:
Mit viskelæder
Set ned mit viskelæders øjne et Berlin en smuk by.
En søndag, helt opfyldt af lede og tandpine, sagde jeg til mit viskelæder: Vi burde rejse bort, vi burde smuldre væk, som du kalder det, og fordele vores tandpine.
Altid vis à vis askebægeret har vi slidt os op: Mine lommer er fulde af entrebilletter – jeg kan ikke finde nøglen mere.
Tab
I går mistede jeg mit viskelæder; uden det er jeg hjælpeløs. Min kone spørger: hvad er der? Jeg svarer: Hvad skulle det være? Jeg har mistet mit viskelæder.
Fundet
Man fandt mit viskelæder. I ruinerne af Lehrter Bahnhof hjalp det nedrivningsfolkene: Det er blevet lille og er ikke til noget mere.
Teamwork
I dag købte jeg et nyt viskelæder, lagde det på et stykke brugt papir og kiggede på det. Jeg og mit viskelæder, vi er meget flittige, arbejder hånd i hånd.
Om eftermiddagen
Når mit viskelæder sover, skaber jeg med begge hænder. Tiden vil udnyttes: Mit viskelæder sover kun sjældent.
Vantro
Nogle siger, at man kan lade de gale streger stå; men mit viskelæder render i hælene på selv de rigtige. For nylig ville det træffe ondet hjemme og sugede marven ud af min blyant, så den ligger dér nu: Hul, ikke mere til at spidse.
Om natten
Snart er det ikke mere så lyst over tagene og skorstenene. Mit viskelæder og månen, begge er de i aftagende.
Afsked
I dag købte jeg mig for penge et nyt viskelæder. Endnu går jeg med det i lommen, bærer det hid og did. Endnu føler mine spor sig sikre, render efter mig – som en tjener engang løb efter mig: Jeg havde glemt at betale.
I dag købte jeg mig for penge et nyt viskelæder. Sporløst smuldrede jeg væk, min øl kom på tjenerens regning.
Jeg løftede blikket en smule og fik øje for lidt mere om bevægelse gennem et landskab ... måske endda i formation :))
SYV GÆS
hvad kan syv gæs sige til hinanden? hvordan sanser syv gæs et landskab med vand og vind med mulig føde og måske med fare?
den første gås går stolt og opret vil nogen se den, så kom an den ser lige på maleren de to vogter hinanden og de holder på hemmeligheden begge to
den anden gås smadrer i bunden dens hals svulmer af muskler og måske guffer den gode ting i sig men uden at fortælle de andre gæs noget
den tredje gås flyder på vandet den glemmer alt andet den holder hals og næb værdigt den kender sin skønhed og ro det er ikke noget at gække om
den fjerde gås sover den har hodet under fjer og drømmer men gæs fortæller ikke hinanden om drømme deres meddelelser indbyrdes er meget virkelige
den femte gås løfter sig basker med vingerne er fri af vandet alle kan se den, den siger intet
den sjette gås ser bort mod horisonten den vender ryggen til maleren og noget tyder på at den er ham vár men uden frygt - og uden ord til de andre
den syvende går piller ved den første den vrider sin hals i en vanskelig bue den søger ind mellem den ubevægeliges fjer siger den noget med næbbet? er det en slags kærlighed eller en flirt?
hvad siger de syv gæs hinanden og hvad siger landskabet dem? hvad sanser syv gæs i vind og vand? hvad holder dem sammen i flok? har de meget at sige til hinanden? rører de meget ved hinandens fjer og næb? er de uden mange fagter en mærkelig enhed en kollektiv sansning af rummet en bevægelig sammenlevet klynge? er de syv gæs et stille øjeblik hævet over forståelse men ikke over præcis iagttagelse udefra. det er Philipsen som tegner dem. det er Philipsen.
Jeg løftede blikket en smule og fik øje for lidt mere om bevægelse gennem et landskab ... måske endda i formation :))
SYV GÆS
hvad kan syv gæs sige til hinanden? hvordan sanser syv gæs et landskab med vand og vind med mulig føde og måske med fare?
den første gås går stolt og opret vil nogen se den, så kom an den ser lige på maleren de to vogter hinanden og de holder på hemmeligheden begge to
den anden gås smadrer i bunden dens hals svulmer af muskler og måske guffer den gode ting i sig men uden at fortælle de andre gæs noget
den tredje gås flyder på vandet den glemmer alt andet den holder hals og næb værdigt den kender sin skønhed og ro det er ikke noget at gække om
den fjerde gås sover den har hodet under fjer og drømmer men gæs fortæller ikke hinanden om drømme deres meddelelser indbyrdes er meget virkelige
den femte gås løfter sig basker med vingerne er fri af vandet alle kan se den, den siger intet
den sjette gås ser bort mod horisonten den vender ryggen til maleren og noget tyder på at den er ham vár men uden frygt - og uden ord til de andre
den syvende går piller ved den første den vrider sin hals i en vanskelig bue den søger ind mellem den ubevægeliges fjer siger den noget med næbbet? er det en slags kærlighed eller en flirt?
hvad siger de syv gæs hinanden og hvad siger landskabet dem? hvad sanser syv gæs i vind og vand? hvad holder dem sammen i flok? har de meget at sige til hinanden? rører de meget ved hinandens fjer og næb? er de uden mange fagter en mærkelig enhed en kollektiv sansning af rummet en bevægelig sammenlevet klynge? er de syv gæs et stille øjeblik hævet over forståelse men ikke over præcis iagttagelse udefra. det er Philipsen som tegner dem. det er Philipsen.
Ja, selv formiddag har morgenstund i kaffemund! Forresten forstår man jo godt, hvorfor folk med næb og kløer sværger til bassegrisen, og ikke bare p.a. det sprøde rygstykke, men måske det hele bare var en and - Drick ur ditt glas...osv..;)
Det dages og novembersolen prikker én gennem halvnøgne træer, det er næsten ikke til at tro der kun er få dage til jul, hvilket selvfølgelig er en hentydning til nisselige hyggestunder forude, også her på debadutten - traditionen tro, det ligger ligesom i mavsen..;)
Go dag fra Simon
P.s.: Man ku' jo under ugletræet i år, lægge John Dos Passos' Manhattan Transfer til sig selv, sådan bare for at nisse de andre lidt op..;)
Demaskeret liv fra skulptøren og digteren – ufatteligt han er væk:
De fagre ord
De fagre ord. Aldrig mere skal der siges husvalelse. Ingen tunge bevæger sig for at tale tungsindigt. Aldrig mere stemmer, som forkynder os lyksalighed. Al den kummer uden sprog. Afsked med ord, som om manden i landet Uz siger, nøgen kom han af moders skød.
Kunne vi blot også fremover sige ølbimbel eller melkasse, mjød, krus. Så higer vi efter ammen, der gik. Hvem ved, at skovsneppen også hedder biæder? Hvem ville gerne hedde Nepomuk, Balthasar, Hinz eller Kunz? Afsked tager ord, som bad om morgengave, om vesperkost, om nadver.
Hvem vil råbe Levvel efter os, hvem hviske, sengen er opredt? Intet vil sove hos os, komme til os, bivåne os og kende os, som englen forjættede jomfruen.
Til afsked slået med døvhed udgår vi for ord.
*
Række tunge
1
Sort er gudinden, flagermus løsner sig sorte fra træer, som stor sorte for månen.
Ikke mer ak, ve og åh: Frygtelig er hver engel. Ingen tanke står klar til at lukke porer. Overflod må det være, som andet klima har lagt på is. Her, hed det hjemme. hvor ingen indlader sig på spor, intet må være ekstremt, og kompromiset alene er tilladt som terror, her sveder man ikke!
Alle sluser sprængt. Flyder, drypper på bladet, gør sig gemen med blækket: Jeg er, fugter igennem, løber over og sætter leende sveddrevne ord, som står tæt, æskepakket som os i pendultog til Ballygunge.
Den det de. I den almene skubsel stryges alle artikler. Egen sved slikker fremmed. Det håndfaste trukket væk (nu også tæppet, arvestykket, under os). Gået tabt for hinanden, griber vi over os i den tomme luft; medmindre da en af de praktiske stropper – i nødsfald til alleenhver – gav støtte.
Stille, kun smaskende gekkoer, indtil fra vejen bussen til Calcutta, evighedshornet, trafikken modsat … Og naboens radio vræler kærlighed som overalt.
Det hver nat. Men i dag månen i tilgift fuld.
2
De faldt engang - ,an glemte dateringen – ud af hvis, glemt af hvis hånd og ligger på tværs nu, kanter gaden i rækker, begravet i skygger eller rager ind i billedet: pavementdwellers kaldet .
I forbigang er det forbi: ingen efterlader et hul. Se bare soverne! Dødssovere skal det være, på maven de fleste, som på fotos, så ægte.
Ved forordninger ophæve denne søvn. Rydde op! Hvem råber rydde op og: Gør synsfeltet frit! Da ingen må dø – så synligt – blir døden (som kommunal funktionær) bestukket af alle partier.
Straks tilsmiles vi af statistik: alt lever beviseligt, passer butikken, pisker omkring. Mennesker fra alle kanter masende efter sig selv. Enhver efter de andre ganget med tusind. Al den vilje fra dag til dag; kun over trafikken, som standser, kiler sig fast og fri for nok engang at forstene, jamrer horn og hyler sirener, som skulle hvert øjeblik anklages i al evighed.
Råd sortner og grønt springer mure helt op til søjlestøttet pragt: vildvoksende kapitæler. Under suk uden hold – huller i gesimsens tandsæt – varer kolonidrømme ved; for ved tetid – stadigvæk – tiskes historier, i hvilke på strømpefødder Lord Wellesley går omkring.
Reklame hushøj. Verdensbanken kautionerer. Planer til byens redning ligger i stabler. Og selv skraldebjergene tæt ved den vej, der går til Dum Dum, er, daglig forhøjet, kapital. (Hertil Lichtenberg i hefte 9, som han i revolutionær tid fyldte med forbehold, kortfattet: „Samle og søge i skarnsdyngerne uden for byen, hvad byerne fejler, som lægen i afføring og urin.” )
Hvad fejles, hvad mangles da? Til døden intet, til livet, som efter ordsproget er nøgent, lidet mere end kun vilje.
3
Et styrt ådselgribbe. Blank sorthed på alt, hvad der stinker. Næbprydet uro foran en hob hugsiddere i forvasket hvidt, som på hælene sidder tid ud. Intet bevæger dem. Muren bagved tilhører partier. Krager og hugsiddere kort før valget.
Hvem vil klage, hvor hver og en tilstår, hvem råbe, hvor ekko går forud for alt skrigeri, hvem endnu håbe, hvor hammer og segl på alle mure forvitrer?
Snøret til bylter: tæt og klos aflejrer fremtiden på sprukken gadebelægning. Skræv henover, spring over pytter, som står tilbage fra monsunens sidste udtømning. Hvad leder du efter?
At finde dig – andetsteds mistet – her, ville være at råbe dig op, som bylt lagt imellem: du har mistet mælet.
Og sludrer alligevel: Om natten af jordreformen, hvis blot den kom. Lader dig (som syndsforladelse) pådutte flere vandhaner, rickshawlicenser, ord som slumsanering og tørmælk.
Det skal være påvist, at på det sidste en smule mere menneskelighed, som andetsteds forhandles til dumpingpriser som næstekærlighed, er taget til, selv blandt brahmaner, trods alt, taget til, med nulkommaseks procent taget til, så at vi, hvis vi regner frem, i år totusinde …
Tålmodighed, armods merværdi og overflod. I rismarker rygge bøjet for evigt. Ikke kun okserne går under åget. Forbløffende, den last mennesket kan. Og smiler selv i elendighed, det er hemmeligheden, siger indologerne.
4
Brølende tigre, som engang gik talrigt omkring her, nu malet på læsseklapper; eller gudinden sort, som hun rækker tunge rødt. Blow horn! be’r I kulørskrift (og ikke forgæves) den ene lastbil den anden.
Knap var hjulet opfundet, før gaden blev planlagt, først derpå en gud sat over trafikken. Slaghuller siden akselbrud, men også troen på, at vi kommer fremad, fra lyskurv til lyskurv, fremad.
De, som har hjemme her, snotter betelsaft på. Gadebelægning med skurv avler knopper, danner blærer, revner, kradser sig til blods, skorpet i kanterne, spyr efterhældte skærver, tjæreflager ud, hvad lappeskræddere i embeds medfør (og mellem strømafbrydelser? hitter på.
Revner løber væk fra sig selv, vil underskylles som spalter. Ikke huller, nej kratere! Park Street, Gandhi Nehru Tagore Road, ingen af gaderne holder tæt. Deres miskmask plaprer de ud med, brækker op, hvad der skulle hele, ler deres maver itu over løbende udgifter.
Under solen midt i trafikken imod: den blinde. Materialets skrigen, tilegnet den døve. En tanke går over gaden for rødt og slipper hel, om end fladtrykt akkurat fra det.
Hvad der her stinker til himlen og afvist slår ned, var tænkt som offer og finder ingen nåde.
5
Tre gange vaccineret, i tankerne gjort immun. Knap ankommet før vi tager tilflugt til sammenligninger. Vi er ikke her. Det passer ikke. Det slår sig kun på maven. Vi så, under portalen, hvordan en kanon, som var blevet tilovers, blev klappet af børn,
Til højt op i kuplen fylder The Queen sit museum. På et af billederne ser man hende læsende på en hesteryg, mens hendes staldknægt – en skotte – holder tømmen: Victoria Memorial, imperiets hørmede pulterkammer rejst for matronen, som i bronze, foran sukkerbag i sten, skrukker.
En tidsalder fik hendes navn. Hun elskede inderne, de fattige mest, beretter Lord Curzon.
Men hvad var der sket, hvis Hastings ikke havde skudt sin medbejler i skulderen, men tværtimod Francis ham i duellen? Men efter Guds (siden Cromwell) partiske dom ramte Hastings og pressede Indien til kronjuvel og lod Calcutta nærigt blomstre op, på det at byen den dag i dag er verdensrigets misfoster: livsgal forgabet i sit skrald.
Angrebet af kopper hovmodets glathed. Firspændt engang kørte indbildskhed tyrannisk ad Chowringhee. Tilovers af det blev plettet stik håndkoloreret.
Fugtskjolder, flueskidt! Klimaet var altid djævelsk; og på kirkegårdene lagrede årgange af fregnede knægte, før de havde lugtet krudt. Også Kipling her malet i olie, mens han langsynet over brillekanten erobrer provinser, for at iklæde dem en idé: kakifarvet til over knæet.
(Og hvad, spørger vi hinanden ved teen, var det sket, hvis Subhas Chandra Bose, hvem vi netop har set billeder i civil ved Hitlers side uniformeret i Singapore på en tribune, som Japans dukke havde befriet subkontinentet og vendt historien øst for Suez den anden vej?)
Da vi, forbi betelsælgerne, gik bed ad trappen, havde fårene i Maidan, bypark i dag og skydebane engang, krager siddende sorte i ulden. En med tromme havde i reb sin abe med sig; den kunne danse for os: indisk og rock’n’roll. Skybrud havde sat gaderne under flod. Dunst lå over byen. Som på billederne af malerne Daniell, som syttenotteseks med pensler, farve og staffeli gik i land, troende vi at det var Venedig vi så.
6
Skrald vort. Daglig, hvis ikke strejke falder alle hjul og tiden med i egene, ruller tippelæs, hvad byen brækker op, tæt ved vejen til lufthavnen (kaldet VIP-Road) stadig højere op, så landskab opstår, der ændrer sin horisont daglig og er mange børnehænders – som børnene skraldfarvede – madmor, skatkiste.
Thi alt, om knap eller tube, bliver set, fanger øje, tages op, for intet, ikke en colakapsel, eller et søm, ampullen, dåsen af dåser, ej heller skårenes skår skal gå tabt.
Hvem kalder lugte for stank! Det, der lugter, er os. Vort daglige dødsbo; ikke kun fra den rige falder der af, selv afsavn smider fra sig. Alt det rodet sammen og siet gærer under næste monsun og lugter: Skrald vort.
Men gravet om tusind eller lidt flere år, hvor under slikland, efter sidste syndflod det sagnomspundne Calcutta lå, som det hed sig, ville intet blive fundet, ikke tube eller knap, ikke søm, eller colakapsel, dåsen af dåser, ampullen, nej, ikke skårenes skår, intet være meddelsomt: stumt skrald kun.
Men her og nu fandt vi midt i skraldet, hvor det planeret begynder at blive til humus og vinker med grøntsager, en skole gemt i et skur. Stille sad skraldebørn over skifertavler og øvede den bengalske skrift. Livet er dejligt, lød oversat (for os), det, de øvede sig på at skrive, igen og igen.
Fugle derover. Set fra fuglens sted er alting muligt, nær ved sig selv. Gribbene her ved for meget og plaprer ud med det, som først i morgen står i avisen: Snart skal den computer, som en søn af en sweeper, siger gribbene, har udviklet i sin fritid, står i avisen, styre renovationen; kun stanken lader sig ikke …
7
Da det var slut, overlevede kun på det eneste sted de, som daglig havde lært overlevelsen og holdt deres by, hvor man siger, at døden viser eksempel, sprællevende; som „foretagsomt helvede” og „charmerende kaos” priste reklamebrochurer den vestbengalske metropol.
Altså, da intet var overalt, rørte Calcutta lidt på sig endnu og fejrede sine fester og valgte, fordi ej heller politik fandt en ende dér, med stort flertal et tegn, kendt allerede fordum som hammer og segl.
(Man kunne – trods strejke og strømsvigt – længe endnu have haft sjov, hvis ikke – da isen smeltede ved polerne – flodbølgen, op ad Hooghly, var kommet.)
Vi beklagede, sagde Rottesken, som jeg drømmer om, meget det tab. Det var jo også vor by, som gik til. Vi havde ris på strå dér. Til krager og os: nok af skrald. Som intetsteds ellers: dér var vi guderne kære og menneskene lig. Døden, for dem og for os var den håndevending og overgang kun.
Det skriver jeg ikke videre og videre. Nej, Rotteske, nej! Jute skal atter erobre markedet. Birla har nybygget et tempel. Folkefronten vil ved de næste valg. Og langs med vejenes stykværk har mennesker plantet træer, med bastkurve om, træer stikling ved stikling, plantet træer.
Slæber sig på stumpeknæ, lever. Myldrer, opslugt af Howrah Station, straks spyet ud igen, over den eneste, under vægten skælvende bro, vil fejre denne dag, som er vis på en næste; og festerne, Durga, Lakshmi, Kali Pujah derefter, som gør alting billigere, er bortlovet til guderne.
Håb! Over byen skal komme millionkreditter og statsbesøg (bag skudsikkert glas). Og selv i mørket – og uden ventilatorernes opmuntring – synger digtere titusind uforstyrret: Tagore Tagore …
Nej, Rotteske, her er ingen ende på det i sigte; medmindre da enden var allerede før begyndelsen.
8
Klædt i gulligt hvidt, mælkeligt brunt, i skind gnubbet korthåret, foran banegårde, templer, på gærende affald eller lagt på tværs af den svingende rickshawtrafik og uden hensyn til nogen bus – statslig såvel som privat; højtidsfuldt skridende, som bød sug denne flytning, hvis orden gør plads til undervejs at græsse på pap, bast, skrald, sidste udskud: eller forspændt byrder: bambus, bundtet til læs, som svajende peger bagud; også for tom vogn: driverens letvægt kun.
Køer og okser, hornet tålmodighed, åget endda prist helligt. Godan, den bitre Premchands (han skrev sig til blods på urdu og hindi) ubetalelige ko, som billig pr. kilo kun trævler og slasker på diskene for muslimer; her ligger den, tygger drøv, i vejen for opskruet tempos tid, er selv tid, som er drægtig med sig og kælver og kælver. Kærlige i dette land, hvor frygt for berøring er lov, kærlige er kun køernes og kalvenes tunger.
Byrder, ikke rente og rentesrente eller medfødt byrde; lavere end lav, være udvist, kun trække vand op ad rådnende brønde; anden, påtagelig byrde, læs som svævende bårer, hovedlæs er det, som ingen tanke ophæver eller gør vægtigere: bananblade snøret om pakker, under jutesækken, som – ingen ved hvordan – pustedes op til mareridt, går, står og går tydeligt nok et menneske: mærket for altid af oprejst gang.
Besvær og møje. For løn, overalt slæbes der; men i Calcutta så vi bærerne med deres byrder skride gennem nåleøjet.
For meget, det er for meget! Lettelse foreslår jeg, fornuftens lod og trisse; og afleverer min kuffert, ser hvordan den løftet, foran mig, kender sin vej gennem trængslen, mens min viden ordner begreber; arbejdsdeling er det, husker jeg, mens jeg betaler.
Andetsteds ikke, eller mindre: penge stinker her. Især de lavere værdiers paller. Syrligt klæber lugt. Knap er de lagt hen – rupier over tariffen – før jeg straks vil vaske hænder, straks vaske hænder med sæbe. Eller kom blot med ru tunge hellig en af køerne.
Når de lægger sig ned, foran den blege himmel bliver de til blid bjergryg, hvis runde og højeste top står stejlt fra hornene og ryggen lang falder langsomt, er de som hjord landskab, yndet motiv, til den ko, som ligger i forgrunden, æder hvad vinden bar hen: drøvtygget avis fra i går, i hvilken gemt væk (blandt småting) står, at i Bombay mange tusind og flere liter mælk daglig blandes i Det Arabiske Hav, fordi priserne er for høje, købekraften ringe, skønt der er behov overalt, og på plakater børn storøjede tørster …
Nu står køerne. Nu vandrer hjorden. Landskabet spredes.
9
Planlagt var flugt. Vi fjerner os, ser oceanets brænding, undgår de grisede strande. Det store tempel, på hvis sidetage – dér er tekøkkenet for de tusind! – aber, hellige, boltrer sig. Derover, opsprættet af Jaganaths tårn, bringer skyer regn på regn.
Men den fjerne by, svømmer over i dagevis, sidder på nakken af os, fordi et lavtryk over Den Bengalske Bugt, og alle pumper – syv ud af elleve i drift – forgæves og døgnet rundt, og fordi for fyrre år siden præcis, da blod flød for blod i Calcutta, lig sønderhakket blev proppet i rørene og siden lå tværs over kloakken, og ingen pengestrøm altid kun planer, så fra i går kommer op, hvad der skal flyde bort.
Udspyet illustre uhyrer i en historie dateret af kvalme: Job Charnock med samt svigersøn, bengalske nawabs, og ham, som hed Siray ud Dulah og på to dage i juni syttenfemseks åbnede Det Sorte Hul, snævert nok til at sluge alle briter, som ikke var over floden og væk, til Clive så kom fra Madras med eksercerede sepoys pr. skib, for med egen hånd: hævn, sumpfeber, sølv gjort til mønt; senere slaget ved Plassey, som det blev malet; senere (på intet billede musealt) landevid sult, som talte hver tredie ud … Alt kommer op: Divani, East India Companys dobbelte bogholderi, gudvelbehagelige skatteopkrævere; og atter sult, millioner og flere gik til, da japanerne sprang fra landsby til landsby i Burma (med Netaji Bose, en førerlil, i bagagen); endelig snittet: her øst, dér vest, myrderierne før og efter, flygtninge spilede byen, til den (i slow-motion) sprak og flød ud.
Alt det, gurglende fra kloakker, kommer op: hoveder runde som kokosnødder, pikke, i bundter, sorteret, troende på den ene gud, på de mange guder, gennemhullet klassefjender og naxalitter, Kali til sidst, som måler vor tid: nutid sluttid …
Da byder sig dog også (som i legender) hjælp fra oven til: i dag kom flyvende den myrdende myrdede enkes søn, bragte med sig centralmagt at vise dem alle, se: lavtflyvende over landsbyer uden vand, rismarker, forstæder, slums og de sekshundredetusindes lejre, som uden hytter og skure i slam stadig er vælgere.
Men da himmelsønnen måtte lande, stod i hvis bomuld den strenge Basu rede til afsked. Han er vasket af udrensninger (siden Stalin). Indiras hårdtslående goondas, og sig selv, siger man, har han overlevet. Og smilte ikke og krævede petroleum.
Da fløj enkens søn sin vej. Men Basu slog i tanker, med skriften bekendt som alle brahmaner, efter hos Marx, forgæves; thi intet sted i Kapitalen, der handler om højvande kort før gudernes fest.
Da vi havde havet med brænding bag os, fra Howrah Station kom over broen, ryddede byen op i sig selv: murstenssmuld hældt i alle huller, kolonner af harijans mod slammet, udråbere, knæhøjt omskyllet; men alle aviser har lovet heavy rains.
10
Stærke regnskyl under fjernt forsvindende torden. Nærmere ville det være en rumlen, som skulle imod trafikken lastvogne læsset med stykgods fra slaghul til slaghul.
Kommenteret natur: regn, som ikke taber tråden. Linjebrud og kolon’er, så tale gengivet ordret: Alle forsamlede guders snørklede historier, deres bevidnede kiv. Krishnas fnisende gopi’er, besnablet Ganesh, efter hvem, på flasker en sennepsolie har navn, Durga, der for at fejre sig selv trykker priserne. Mantrisk vrøvlen stemt ind på gentagelse. Sanskrit, præstesprogets gudeplapren. Og der er kun trommeriet til at afveksle udtømningen.
Men da vi fra forstadstoget (ti tredive) fra Baruipur over Mullikpur, Sonapur, Garia, Bahhajatin, Jodabpur, Dhakuria mod Ballygunge Station, så marker til venstre og højre oversvømmet, hytter af ler, af halm som øer (kun banevolden, alle perroner – køernes tilflugt – lagt højere), hørte vi, mast inde i vognene, den blinde synge, som det er ret for blinde, med hånden ud til siden, åben, synge, så krævende klage kan gøre dem synlige, skaffe dem plads og drive søm ind i hoveder; den ramte jo, for at det skulle gøre ondt, den blindes sang ramte det ømme punkt igen og igen.
Denne gang var det en dreng med mælkeblik uden mål. Hans sprøde, hærdede stemme baned sig vej, slog gennem stuvet kød en lysning og skabte sig rum i skrig, så sunget nød forlod forstadstoget (ti tredive) og slog ned (kort før Sonapur var det) på synkende hytter, flodbølgen.
Men tom var og blev barnehånden åben rakt ud. Den blinde var kommet blandt døve. Vi gav i hast og genert, opsat på endelig ikke at gøre noget forkert.
(Senere, ved teen, begik sproget forræderi, og drengen mislykkedes for mig, blev frygtelig engel).
11
Derhen bringer livet sig selv før eller siden: lejret i krogede grene, dækket med kæppe, som er vejret på skåle, som de på dommedag (fra et handelsmæssigt fromt perspektiv) vil være i brug. Det har sin pris, det rødlige brænde, fældet i de feberhede Sundarbans, må ikke slå mindre ud end liget.
På diverse brændesteder – alle rykket hen til Ganges’ udmundede arm, til Hooghly-bredden – oser stabler over sløve bål, stadig væk fugtige af vandet, der kom ned, lig en gentagen styrtfødsel (og bragte byen i alverdens aviser som telegram). Endnu tøver de dyre knuder og må oplives, med rishalm oplives, med gode ord oplives.
Smeltet smør fedter ligene. Derpå blomster, som de – lige så søde at ånde – bruges i lystig anledning. Rødt indgnedet sålerne på skævvendte fødder. Blade dækker dødsblikket. (Men de ord, vi har ved hånden til minde – bortgået, hensovet, kaldt bort til en bedre verden – er ikke i handelen). De døde her er særlig døde.
Tomlevet tager træ dem fangen. Med stumpe tænder æder ild sig vej. Måske sjælen et andet sted forfra, aske og rester forkullet får floden, som alt blandes op i: lort, blomster, kemi, de badendes nøgne skrøbelighed, sved fra forvaskede klæder.
Men i dag bliver Durga og Lakshmi, hvem mere, kørt på vogn til Hooghly med trutten og trommer. Festen er slut. I syv dage kom gudebesøg: strådukker, som leret (tørret bemalet) lader syne som kød. Stillet til skue som dyr: løve og ugle, rotte, svane og påfugl. Og på ti arme glimrer i hænderne vold, for at det gode over det onde og andre dumme historier.
I hver en slum: selv de fattigste af de fattige optårner et alter. Se, hvor garvede marxister jager sekstusinde tiggere ud af byen, ud afsides, så længe guddommen holder fest.
Bønner og præster har, her som ellers, deres pris; rædsel fordeles helt gratis. Rejste sig blot vrede, og holdt sig.
12
Så tre koste, nej fire danse i det tomme rum. Eller dansede, bundet af stive strå, en eneste kost rummene tomme og viste forløb af billed ved billed, hvor uforanderligt den er afrettet; medens leende den urørlige udenfor – skaf jeres lort væk selv! – leende rendte sin vej.
Byens mave vendt vrangen ud. Så monumenter med hovedet nedad. Hvad der kryber stillet på ben. Så de rene og renlighedens højere døtre givet til skraldet i pjalter (og ikke længere fnise. Så kolonner brahmaner – lette at kende på renlig snor – rense kloakker. Så elskovsfulde hindifilms helte fordrevet fra lærredet ud i livet, som stødte op i dem, surt, lærte dem at skide tyndtflydende under solen. Så store penge tigge om blikskillinger.
Tålmodighed slut, ubændigt raseri, kokosnødder i bunke, blandet med hoveder fra kroppen, som hinduer og muslimer engang (under sidste britiske velgernings øjne med blonde vipper ) skilte sig knivskarpt og gjorde gudindens arbejde, som sort sidder på Shivas rødmossede vom; hendes blik, som aldrig blinker, ligger over landet.
Kali Pujah var i vente. Jeg så Calcutta komme over os. Tretusind slums, ellers vendt ind i sig selv, dukket bag mure eller trængt hen til afløbs rådvand, løb ud, greb om sig, havde ved nymåne natten og gudinden på deres side.
I mundhuler uden tal så jeg den sorte Kalis lakerede tunge spille rødt. Hørte hende smaske: Jeg, uden tal, jeg, fra alle kloakker og oversvømmede kældre, hen over skinnerne: frisat, seglskarp jeg. Række tunge: jeg er. Jeg går over bredderne. Jeg ophæver grænsen. Jeg gør en ende.
Da forgik vi (du og jeg), endskønt avisen blev ved med at komme og melde om mangel på petroleum, om hockeysejre og gurkhaland, om enkens søn bag det skudsikre glas og om vande, som efterhånden i Midnapur og i Hooghly-diskriktet var faldet igen.
(Og festen, til pris for den sorte guddom, havde fået et roligt forløb, sagde The Telegraph).
Tak for at la' mig græsse lidt hos Grass ... og turen går videre henover markerne her, hvor græsset stadig er grønt :))
Forlængst er ønsket om det fantastiske faldet for håbet om i det mindste det bedste som nu må vige for bønnen til, at det værste ikke skal ske. Næsten taknemmelige vises vi af små katastrofer på plads i tilværelsen stor og brændende som Spaniens Land. Mens mørket falder på, og de tørre palmer bag persiennen hvisler, lyser mit hvide kød op som en gletscher i værelse 19's spejlblanke bord, som jeg bukker mig over for at tænde et lys for sjælen, som ikke ses.
***
Jeg falder i staver midt i en sætning, mens ord efter ord dejser ud af mit sprog, digtet gendøbt i læsket kalk blotter de største, mest hjemløse gloser: Som tunge godsvogne hamrer de ind i hinanden, en enorm og sælsom bevidstløshed famler efter det sted, hvor sjælen er loddet fast til kødet hvem tør skrive, når kloden står stille, så de, der skal ind i verden, og de, der skal ud, ikke svimler idet de passerer hinanden
***
Tilegnet alt det der har stået for længe i regnen i varmen i skyggen i blæsten i verden; alt der står lænket til livet mens solen braser igennem dets anløbne omrids. Og alt der må flygte fra dråbe til dråbe langs murens kalk og faldstammens bulede gaze for først at slå ud som rust, så støv – det er ikke tilfældigt, at negativ tilvækst ir, korrosion og belægning nævnes, for dette er tilegnet alt, der er hjemløst og søger en bolig i elnettets vildnis, urinen, en henkastet tegning. Ikke tilegnet torskens skelet, hvidt på den hvide tallerken, men de trævler af fisken der sidder og rådner mellem en guldtand og én af sølv; blodet der glider på tandtrådens voks og glinser i spejlet foran dit ansigt. Dit ansigt som ikke kan ses i et spejl, kun i en andens.
Ja det var lidt af en græseng; han nu sagtens (som en anden William of Ockham) begrænse sig til det mest nødvendige:
Gasforsyning
I vores forstad sidder en tudse på gasbeholderen. Den ånder ind og ud så vi kan lave mad.
- Günter Grass.
Nøjagtig som S.U. Thomsen, der med kanyle skriver med blodlegemer nødvendigt for synet, som en af mange man bestemt heller ikke vil undvære - med nisseligt tak, sagt.
Ska' vi mon høre sneen knase i år? Mange er vel helst fri, har sikkert platicjuletræet med sin roterende fod stående klar i kælderen, ved siden af dåsen med sne, købt billigt i sommervarmen - hvor uklædeligt for en nisse, at skrive sådan noget, ufda! ;)
Her lige efter midnat og ved begyndelsen på den nye dag er der masser af græs med med et lag af det knasende og knitrende hvide ... helt som et drys flormelis på toppen af en veltillavet fransk æbletærte :))
I morges fik jeg et brev og inden i dét et brev og et brev og et irgrønt blad fra en anden årstid. Spredt er vi for alle efterårs mørke med hver vores viden og huller i hovedet legemers økosystemer roterer synkront i de tidsindstillede senge; en kærlighed end ikke livet kan skille, flakker om som et genfærd i kødet, men kastanjeblomsternes lyskegler danser i dette citat fra en krøllet epistel: Vejene mødes præcis hvor de deles i sjælens pulserende kryds.
***
Jeg vågner og konstaterer i spejlet, at jeg ikke er født i går. Det gælder om at vinde tid, så man kan tåle at miste alt det, man skal. At ofre en time om dagen på at gøre et∙eller∙andet efter alle kunstens regler: Stryge sin skjorte. Lære et knaldhårdt digt udenad. Hvad er vel mere ynkeligt end de evige opbrud? Som om vi ikke er brudt op een gang for alle. Jeg bilder mig ikke ind hver morgen at komme til verden, fordi dén hver dag er født påny. Til gengæld drømmer træerne vel næppe om mig, som jeg om dem.
Søren Ulrik Thomsen
***
Giv os begyndelsens ord. Og slutningens. Vi fylder selv sætningens fængsel ud som vi lægger det der mangler i livets smag til.
Merete Torp
Jeg tror altid smagen af æbletærte vil bekomme smagssansen ganske vel ... og bestemt som tilbehør til en god kop kaffe :)))
Til morgenkaffens nydning og smagen af æbletærte i tankerne RoseMarie
De sidste par dages klare sol har haft nogle helt fantastiske blå timer i skumringen, der lægger op til go'e tanker ... :))
Livet er en gave
Vi var så små da vi fik det, livet. Vi vidste slet ikke hvad det var. Vi vidste knapt, vi fik noget givet, det blev jo borte i perspektivet af øjeblikkenes angst og uro med vækst og kvaler i væv og kar.
Nå, siden fulgte vi livets bane bestandigt opslugt af små tings spil, af det konkrete, det momentane. Og livet selv blev en gammel vane. Det blev selvfølgeligt og mekanisk, vi vidste knapnok, at vi var til.
Men livets udvalgte blir det givet at ta imod det igen fra nyt. Som vintersol gennem skyer sivet skal noget dæmre og blive livet, blir livet til mellem vore hænder, bliver verden broget og rummet lydt.
I sanatoriets blege øde, hvor livets svigtende kraft forlod det, såe jeg det genfødt stå op af døde og flyve forårets lys imøde, et gry af rislen, en rus af grøde. Og jeg stod stille i parkens gange og tog imod det, og tog imod det.
Mærkede til aften frk. Frosts ånde i mørket, er vis på græsset til morgen vil glitre af stjernestøv så selv de næbbede får små julelys i øjnene - måske kulden tidligt sætter sig og vi må sno os i sne - find du bare de lange støvletter frem..;)
Læste nyligt en underlig artikel i WA vedr. en af Virginia Woolfs oversatte dagbøger, der igrunden kun informerede om journalistens manglende læseglæde, og stikker i den forbindelse lige en finger i vejret, idet jeg nys slubrede Leonard Woolfs erindringer Virginia i mig, akkurat på dansk. Vidunderlig læsning, blot en anbefaling til nisserinden..,)
Villy Sørensen skrev et sted i Forløb, „Halve følelser har i sig en trang til polemik og dramatik, de vil gerne puste sig selv op til fuld størrelse”. Sophus Claussens gamle ven Johannes Jørgensen, ville under en middag hvor længslen efter det elskede Siena tårnede sig op i ham, nok ha’ værdsat en udramatisk halvering. Selvfølgelig er det pjat, men hvor man dog kender det, denne afmægtige længsel efter det særlige sted, eller sin elskede, begge dele ka’ langsomt fylde en til bristepunktet, så man på et tidspunkt bare må afsted til åndehullet, ingen vej udenom dén sag – Villy Sørensen havde selvfølgelig selv fine sager af Johannes Jørgensen stående, Livets træ, Sommer, Hjemvee m.m.
Du der holder så meget af Frederik Dessaus rørerier, vil sikkert også bjergtages af Johannes Jørgensens, når han i minderiet tilfører et skvæt af vemod på rejsen i Boccaccios, ja tydeligvis også Bacchus’ fødeegn, for man bare bedugges af glæde som i stedets vin, og nyder ham som god musik. Så ham må du unde dig selv, og der er rigeligt at ta’ fat på, han var en flittigbi, og typografien er storartet, akkurat som skrift bør være, hvad der gør den slags bade så rart og let, da især hvis man hurtigt får trætte øjne. Desuden er vandreturene nærmest afstemt for trætte fødder, nøjagtig som han forstod at lette tyngden for glade fødder, der sjældent holder af at skvulpe rundt efter skrighalse; ingen rejseførermanérer dér; nej, snarere er der tale om orkestrets fyndige cello der roligt viser vej.
Man er tilbage i tiden hvor også Stefan Zweig rejste for at samle sine tanker, i en verden med introduktionsbreve som tillidserklæringer mellem venner der stod inde for den rejsende, tydeligvis mere tillidsvækkende end nok så guldrandede pas, i tidspunktet omkring en modbydelig krig der sku’ åbne døre for en endnu værre; alt sammen så svært at forestille sig, uden disse digtere, poeter og historikere hvorimellem enkelte ligefrem formår at genskabe øjeblikke der lader os høre Virginia Woolf le sammen med veninden over kaffen i alvorlig snak over Joyce’ bevidsthedsstrøm, ja at flygte gennem snævre gyder mod havnen, væk fra en hørm af elendighed der skriger på opmærksomhed, for så pludselig med tjærelugt i næsen at stå med det salte havs drømme i ansigtet, stirrende på de kolossale sejl og al arbejdet med at få lastet de store skibe, mærke denne piblen af frihed i huden hvor man et øjeblik næsten tror at høre en etbenet kok snakke godt for sig overfor skipper, og i det næste synes at ane et frejdigt ansigt stikke op fra en æbletøndes kant; alt sammen fortællinger der kroger hinanden i tid og sted, fjernt fra byer med ensomt bøjede hoveder over iPhones og computere.
Nu var det ikke så meget eventyrlysten der rev Johannes Jørgensen i næsen, mere Italiens enorme kulturhistorie, hvori han mødte sine egne tankerødder og grundede den sindsro der skabte følelsen af hjemme. Han beretter et sted om en særlig episode, historien om romantikerens eufori i sit møde med den hjælpsomme fastboende, ”So ein ding muss…”, men særlig romantikeren må jo være sprogkyndig realist for at overleve sammenstødet med sin drøm, grundlaget for et socialt netværk der uundgåeligt kun sker gennem årtiers flid i menneskeligt nærvær, en nærhed der afspejler hele Johannes Jørgensens liv og menneskekundskab i et katolsk tilhørsforhold, mens hans læsefrugter har sin helt egen velduft af realisme skabt af en flittig lyriker og med en blæk så mærkbart forskellig fra nutidens navlesovs, at man simpelthen læser ham som en rigtig god Falernervin. Til natbordet, her lidt fra fortællingerne Italiensk:
Min Faders Sind har ført mig hid, langt bort fra Rum, langt bort fra Tid, stadig bort fra Hus og Hjem, mens Tider Tider følger Som Bjærge og som Bølger –
blaa Bjærge og blaa Bølger …
Min Moders Sind har ført mig ind i denne stille Solskinskrog. Studenten sidder med sin Bog. og unge Piger vandre, to og to, op og ned, hviske, tiske, smile, le –
og ej blot til hverandre.
SIENESISK FORAAR
Alt er som alting altid er, her og der, fjærn og nær. Alt er som alting altid er for alle, ak for alle –
for alle, alle andre.
La Lizza, Siena, April 1914.
*
Francesco Malavolti
Det synes han haardt at gaa den Vej, der fører til den fuldkomne Glæde. Sancta Brita (Rav.III, 12.)
*
Lidt plads til ham Eliot:
Ved døren hvisker værten Til en anden uden mund, Nattergalene synger ved Det hellige hjertes klosterlund.
Og sang da skoven blødte For Agamemnons sidste skrig, Og lod deres våde klatter falde På klædet over det skændede lig.
Tak for alle go'e ord og appetitvækkere :)) Oprydning og åbning af gamle bogkasser indeholdende mere kvalitet, end jeg nogensinde havde troet ... og husket. Selvfølgelig var Johannes Jørgensen ophav til flere af de overlevende bøger, og jeg er helt klar til at begi' mig ud i ham og hans vandringer ... også selvom fødderne af og til strejker og står af, så er det bare godt at sætte én fod foran den anden. Rytmen og ritualet findes og ender med at løfte højere end, man troede muligt. Selv museskridtene gælder her, om det så kun er et par eller nogle få flere. Når man blot rejser sig og fornemmer, at man er to-bens, så kan man virkelig ha' gået meget, meget langt. Måske ikke længst og først og med en distance og en hastighed, så man kan overgå sig selv og andre i et CV som en selvbiografi. Mange mennesker papegøjesnakker i en uendelighed om langsomhed og væren i forhold til gøren... men hvor er virkelighedens og medmenneskelighedens perspektiv så egentlig blevet af? At præstere og føle sig foran og frelst kan netop ikke sættes lig med blot at være. Nej, nej, nej, for dét er jo netop at gøre og sætte sig over andre fuld af præstation på distance, hastighed og udholdenhed. Renset, retfærdig og løskøbt. Ja, og hvad så egentlig med resten? Delt op i vindere og tabere, A- og B-mennesker ... C- og D- ... og Å-.
Fødder er én ting. Forstand, visdom, kløgt og rødder (også forstået som evnen til at vise en spontan glæde som det første, og dernæst en generøsitet, der frit og frejdigt ka' udbryde"Træk mig nu baglæns ind i fuglekassen"). :)))
Om få dage kan vi se og opleve rimgræssets forunderlige forvandling, og årets omvendte skærsommer er nær ... juhuuuuuu :))
Lysfyldt morgen, til marven kold, med rim på tage og træer! En fuglestemmes vellyd fornemmes. Eja, den første stær!
Som mange varme liflige kys smelter din morgensang! De mørke dage er ladt tilbage. Forår — endnu en gang!
Mig er fortalt et forårssagn om barnekongen, kong Skjold: Fra tøbrudsvande til Danmarks strande han kom, en vårvind i vold.
På skibets mast var hejset en krans. Af løv var på dækket et telt. Medbør og bølge var skibets følge ind gennem sund og bælt.
Så lagde det til, — og i samme stund var kysten og skoven grøn! De svale agre bredte sig fagre med urter og tusindskøn.
Med skibet fulgte en trækfugleflok; som susende, brusende vind i glade hære de funklende stære på Danmarks kyster slog ind.
Således kom vår til de danske øer, et barn med øjne så blå, et skib som skoven, udsprungen på voven, med stære på gyngende rå!
Men da kong Skjolds regering var endt man førte ham på en skude. Han kom fra havet, han blev begravet som sol går ned derude.
Da rejste stærene bort, thi falmet lå kyst og skov, og over strande og gysende vande gik frosten med isskoet hov.
Kong Skjold, det er livets unge søn. Hans smil går som sol over sø. Når han kommer, den danske skærsommer slår ud sit telt på vor ø.
Han kommer med stæren, han dvæler med den i Danmark - med stæren han går. Hvor tit forynger, når stæren synger, dit hjerte sig endnu en vår?
Johannes V. Jensen
Bedste vinterlige hilsner fra Mellemrummets nissefruentimmer
”Mange mennesker papegøjesnakker i en uendelighed om langsomhed og væren i forhold til gøren... men hvor er virkelighedens og medmenneskelighedens perspektiv så egentlig blevet af?”
- Tja, sig det igen, papegøjens plads er nu engang at sidde på samme pind og hoppe i ekstase over livet set fra akkurat dén synsvinkel; flyttes kalorius over på en anden, dratter den i ren fortvivlelse ned. For en tid siden satte jeg i den forbindelse en Norsk omelet til livs, og havde det egentlig helt rart med at se kalorius’ ”virkelighedsappetit” demaskeret som maskehullet i strikketøjet; den stille glæde over også andres undren over at se digtningen maskeret som autentisk virkelighed, og afvisningen af denne mærkværdige hobby med for syns skyld at hænge sig i andres hjem…
Såkaldte men misvisende liberalisters ubændige trang til altid at skabe sig på skuepladser i evig konkurrence, har desværre grebet om sig og er nu en kæmpe del af hele samfundsmaskineriet, hvor skoler, læreanstalter og erhvervslivet daglig indarbejder et hysteri der nærmest er blevet et kulturmønster, men livet, der også må ha’ sin naturlige afslutning, indgår ikke som del deri. Det er blevet et jag gennem livet for jagets egen skyld, papegøjesnak for snakkens skyld og politiske røvslikkere der blir yngre og yngre. Du har selvfølgelig ret, det har intet med et hensyn til medmennesket at bestille, men har sin grund i den virkelighed og konsekvens Erling Jacobsen engang kaldte neurosesamfundet, en sund reaktion på en sygelig påvirkning, fx. et samfunds afvikling af sammenhængskraft, der gradvist viser sig ved forskellige former for fremmedfølelse, forvirring og disharmoni grundet massive forandringer og en tiltagende social utryghed med genetablering af den sociale ABC’s klassesamfund, som du jo selv beskriver så rammende. På kort tid er der sket dramatiske forandringer i hele Europa, hvor revolter tilsyneladende idyliseres med gamle nationalistiske påfund og en begrebsforvirring udtrykt i slagsange, tendensen ses tydeligt i Tyskland for tiden, af alle lande – Danmark er så lille et land, til trods for mange små hundes store selvfølelse som løven der overskuer situationen bag computeren og ser tiden an med udviklingstrangens mod, kom an, kom bare an …vuf vuf!
Ikke underligt mange af os flygter ind i andre tider, vender ryggen og dermed ansigtet væk fra mekanismer vi ikke ka udholde at se i øjnene, være vidner til og del af; digterens skildring ka’ være ret fortvivlende, men også hjælpsom, hvorfor vi vender blikket derimod, måske efter en tur i WA eller hvad vi nu ynder. Forresten ér det nu lidt sjovt med dine bogkasser, jeg er nemlig ikke så sikker på selv at ku’ lade dem stå urørt hen i længere tid, og samme gælder igrunden Johannes Jørgensen, en vidunderlig digter opdaget ved et rent tilfælde. For ser du, jeg kom nemlig til at sluge en af hans bøger, Beuron, der efterhånden så fik følgeskab og altså nu har arrangeret sig i en usynlig bogkasse, digterens foretrukne opholdssted går jeg ud fra. Alligevel synes jeg nu bogkasser som dine er No. 1; at snage og snuse støvet i sig fra guderne må vide hvor, genkalde glemte tider med nye landvindinger, og forøvrigt er jeg helt enig, der er ingen grund til at skele for meget til ur og kilometertæller, frem kommer man uanset så nogenlunde til tiden. Det varer såmænd ikke længe inden jeg selv får det som Halfdan Rasmussen, der mens han alligevel var nede ved skoene hellere måtte ordne det mest nødvendige, for heller ikke jeg bryder mig stort om udsigten til en alderdommens skavanker, synet der strejker og tisseværket der knokler, knogler der værker og hukommelsen der strander eller mindes hvad den hellere sku’ strande, osv. Nej, al det ævl om livet i sig selv, afskåret fra indholdet der netop skaber glæder i livet, er rent sludder. Så der er masser af gode grunde til at mennesker frygter og flygter fra skærsilden og ud i mindelsers afkroge gennem digtere og poeter med havets salt i øjnene, og dem er der heldigvis mange af. Elektronisk grej er en stor hjælp for mange, hvor lydbogen er et godt exempel på kilden til glæde for masser af mennesker; hvem ved om ikke nogen engang ku’ finde på at indlæse flere af guldalderdigterne, nu du har Joh. V. Jensen lidt i ørerne, hvis Himmerlandshistorier sjældent få nu om stunder kender til, han var velvalgt.
Pt. er det her Virginia Woolf og husbond der er i højsædet, begge aldeles mageløse, hvad du sikkert ved. Med tak for fin poesi, i ønsket om en god weekend..;)
Jeg var en tyv i nat. Du lå i søvnens blide bevidstløshed med dukken og bamsen ved din side.
Jeg lånte dine øjne. Du brugte dem jo ikke. Så gik jeg ud i natten og gav mig til at kigge.
En anelse til fra den forunderlige Forløb, 23. marts 1955:
Børnene bragte lyse smil for at formilde den store fortvivlede konge.
Hvert barn kunne kun bære ét smil frem, for det var tungt at smile i de dage og børnene var altid små.
Kongen sad på sin sorte trone af guld, han gav befaling til at børnenes smil skulle opbevares i hans skatkammer som evige vidnesbyrd om hans store regeringstid.
Bødlerne sprang frem med leende økser.
Duekildes afhandling om forbindelsen mellem guder og mennesker hos Homer. Han opfatter gudernes latter som udløsning for en spænding mellem dem, fx mellem Zeus og Hera da Hefaistos optræder som mundskænk. En sådan latter der forhindrer verdens undergang – thi det rette forhold mellem guderne er selve verdensordenen – kan siges at være guder værdig! At guderne er ordenen underordnet udtrykkes ved moira – i dette begreb udtrykkes en umiddelbar forståelse af at der er en nødvendig konstellation blandt guderne (af samme art som mellem symbolerne i et kunstværk, og guderne er jo sådanne symboler) – forsåvidt udøver guderne moira idet de handler efter deres væsen. Denne bevidsthed om at guderne både er og ikke er almægtige ligger bag bønnen og ofret – grækernes fromhed forstyrres ikke fordi bønnen ikke opfyldes, thi måske ligger det ikke i gudernes magt for øjeblikket, alligevel må bønnen og ofret ikke undlades, thi så ville man røbe sin mangel på forståelse af guderne og verdensordenen. Men et sådant dobbeltforhold til guderne kan jo meget let blive et spændt forhold, derfor kan også menneskene behøve latteren; humor findes hvor der er modsigelse. Men et humoristisk forhold er vel aldrig oprindeligt?
At guderne myrder deres fædre, ægter deres søster osv. er jo rimeligt.
*
Samlet og adspredt
Når jeg samler mig om ét, synes alt det jeg lukker ude, at ligge lige uden for, lige for, lokkende, fristende. Når jeg lader mig friste, spreder det sig, fjerner sig: verden er uendelig.
Når jeg ikke samler mig om noget, ikke har noget centrum, opløses også periferien: alt tåger ud, alt er intet, intet har en grænse.
Verden er uendelig og begrænset.
*
Årstiders møde
Vinterplæner efterårstræer sommersol - kun våren udeblev.
Apropos Falernervinen og det glade tungemåls land:
O for a beaker full of the warm South Full of the true, the blushful hippocrene, With beaded bubbles Winking at the brim, And purple-stained mouth…
At forestille sig festfyrværkeriets mester, William Heinesen, uden så meget som en dråbe af den gode vin, er jo som at forestille sig en salig lægprædikant beskrive sin fryd over vores fælles verden i et bøvs af pur realisme, næh, dét går ikke rigtig op..;)
Hvad fablen angår, er noget af det allerbedste jeg har læst af Heinesen Det gode håb; det lystigt mytiske i fuld livsudfoldelse på togt i en farefyldt konkret naturs skumsprøjt og trusler om pludselig død, hvis ikke man i betagelsen eller frygten tar sig i agt og behandler rejsen på havet med sund respekt for årtusinders viden. Havet med sit kolossale synsfelt der pludselig rejser sit truende vandspejl opover én, har altid været matrosens arbejdsplads og drømmens legeplads; det er her den humørsvingende Zeus leger med dukker i bakke og dal, gemmer historier for Gaia i hukommelses dyb, dernede hvor kun fantasien rækker – det er hér, den langfingrede Heinesen med tryllepen låser døre op og i, Thorshavns landkrabbe der kender både sin Zeus og sit hav, nu knejsende som klippens natur i en verdenslitteratur fyldt med det gamle romanunivers; der er simpelthen ikke plads under juletræet til Heinesen, nej her må man ud i det fri med himlen over sig, mærke vinden i ansigtet og historien i sine rødder.
Det gode håb er lige sagen til den rejseglade nisses natbord, en selvforkælelse der går dybt - bare et hint..;)
I Danmark tilgives alt; herregud vi er vel mennesker! i hvert fald på den grønne gren og særlig på kirkebænken, hvor man eftergivende forstår selv politikerens kommende løgne, man er trods alt EU-borger og vil da verden det åh så godt, særlig på den grønne gren … I Frankrig har tilliden til politikere altid kunnet ligge på lillefingerneglen, og her er det tradition at man morer sig over dem i køkkener og i teatret med bidende ironi, i øjeblikket har man særlig i provinserne fået mere end nok af en vis ”charmetrold”. Her herrefolksmentaliteten affotograferet af Baudelaire, eller måske en statsminister der overfor den arbejdsløse praler med sine dyre sko – situationen leende genskabt i korridoren med teatralske miner under en nytårstale …
En spøgefugl
Det nye år brød frem i kaos af sne og snavs, gennemfaret af tusinde vogne, skinnede af juveler og sukkergodt, sydende af grådighed og fortvivlelse, en stor bys officielle rus, skabt til at forurolige selv den stærkeste eneboers hjerne.
Midt i denne vrimmel og denne larm travede et æsel ivrigt frem, hidset frem af et bæst, der var bevæbnet med en pisk.
Ligesom æslet skulle dreje om et gadehjørne, kom der en fin, behandsket herre i lakstøvler, med et overdådigt slips, helt indesnørret i sine splinternye klæder, og han bukkede stilfuldt for det arme dyr, tog sin hat af og sagde: »Jeg ønsker Dem et godt og lykkeligt nytår!« og så vendte han sig om imod sine kammerater med en indbildsk mine for at bede dem tage del i hans moro.
Æslet så ikke denne indtagen de spøgefugl, der blev ved med at løbe ivrigt derhen, hvor pligten kaldte det.
Hvad mig angår, blev jeg fuldstændig grebet af et umådeligt raseri imod denne strålende idiot, som synes mig at samle i sig alt Frankrigs vid.
- Baudelaire.
*
Hvorfor tilbedelse af guder partout skal begrænses til hankøn, uanset tankefødsler store som små, er også historisk set hybris …
Digt om mængden
Jeg tænker på den nøgne, puritanske himmel med enkelte og lidt fortabte lys som Emerson kan have set i Concord i mange vinternætters strenghed. På himlen her er alt for mange stjerner. En overflod af mennesker. De talløse slægtled af fugle og insekter, samt af plettet jaguar og slange, dette netværk af grene, kaffebuske, alt det sand og løv lægger sit tungt og klamt over morgenerne og udbreder for ødselt den unødvendigt minutiøse labyrint . Måske hver myre som vi træder på er enestående for gud, nødvendig for det systemet af strenge regler som hersker i hans underlige verden. Hvis ikke ville universet være et fejlgreb og et helt ubærligt kaos. Spejle af ibenholt og spejle af vand, vore drømmes intuitive spejl, algerne, fiskene, de små koraller, skildpaddernes geledder gennem tiden, ildfluerne en enkelt aften, araucariernes dynastier, blindskriften i en bod som natten ikke udjævner for mig, de er uden tvivl mindst så personlige og gådefulde som mig, der sammenblander dem. Jeg vover hverken at dømme den spedalske eller Galigula.
Omsider er regntrommens rasen erstattet af orkestret fra træers stille dråbefald, også vidunderlig musik men bedst hørt i skoven. Her Epikurs havemand og ven, fanget på hvalryg i en duft af pibeurt og kaffe, dryssende længsler og stjernestøv i øjne, en stjernehimmels musik med Epikurs sko i ørerne:
Epikur Kommer Hjem
Nyder roligt min flade pibe, og dens rør er tyndt og langt og buet ganske svagt. Nyder tobakken, hvis farve min menneskelige kunst og tændstikkens glødende geni forandrer fra solgult til negersort og sidst hvidt som den gamle mands haar.
Nyder havet og dets ro, skibets dirrende ryg, maagerne, der ler af sult eller lede ved altfor megen mad, kysterne, der snart vil drive væk.
Og netop fordi de tydeligt har vist deres uafhængighed overfor stærk strøm og storm og alligevel vil forsvinde bag en endnu ikke synlig horisont, nyder jeg de varme, menneskefyldte kyster.
Sidder på et skibsdæk og sorterer mine mange syn, putter dem ind i min indsigt, nyder alt omkring. I lommen har jeg en stor længsel, en stor længsel efter at komme hjem.
*
I Mit Vinterhus
Maaske bliver jorden vasket i skarp lud, maaske piber vinden stakaandet forbi, maaske skærer sneen ugræs itu
i de korte øjeblikke, jeg aabner den runde glug i pigens alkove og ser lidt ud i verden.
Hun sover langt nede i høet med den grove pude halvt henover ansigtet. Længst nede pusler en mus.
Men fra denne søde, hede luft længes jeg bort bare et lille sekund, og jeg skyder gluggen tilside.
Ser jeg ud i verden, ler alt i mig. For derude trækker solen stadig rundt med sin maaneballon.
*
Søndag I September
Uglen slaar ned paa sit bytte. Kysser det først fra det fjerne med tungen. Hugger siden med næbbet og kryster i kloen. Lugter blodet og ser det.
Uglen sidder i træet og skriger. Uglen er mæt, og den sidder og skriger. Efteraar. Efteraar.
*
Jægerens noder til sindets musik, et epigram til øjeblikket med solen bag nøgne træer:
Ode Til Året
Det stille stakkels træ med kors i barken. En brun og nøgen, sædfyldt mark, Oktobervejret ser dem sammen og ler.
Regn i en ensom sø. Taagemorgener. Regndraaber hænger på telefontraadene langsmed novembers veje.
Mørkt allerede ved firetiden? Den vejfarende ser de venlige lys sidde udenpaa husene i december.
Den øde januar forstaar at styrke svag støj og dagenes stilhed. Mellem de sorte buske galer en solsort.
Maaneden sætter sin mund til skorstens- piben og suger graadigt. Ilden faar ikke fem minutters søvn hele februar.
Tøvende væde og solskin, der springer skraat ned paa marken. Om natten ridser fuglene deres glæde over marts ind i himlen.
Nu løber en ustandselig vind forbi landets gule vejrhaner og langt ind i vore hjerter. April. April. Sød og lunken vind.
Hvem banker saa stædigt og sent mod mit vindu? Birken i maj. Birketræet under høje stjerner.
Nyfigent piller juni med vor længsel efter nøgenhed. Træd ud af tøjet, vis solen alle ting, den ikke kender.
I den aabne dør døser katten. Langsomme skyer løser sig op i varmen, blir til juliingenting.
Nymaanenaal. Gennemsigtige træer mod en solnedgang. August. Og jorden hælder regnen af sit gulv.
Klare dage. Nætter vi ikke kan sove bort. I skoven lugter vi vor barndom. Vi kører tørv hjem sidst i september.
*.
Nylig smed en hændervridende bibliotekar Dydige Digte ud, for blot at give hyldeplads til flere krimier hurtigt glemt; ellers dén slags man sku’ smide ud på netskyer til flagrende øjne, velvidende at de aldrig vil skylle ned og pytte sig; men ak, ikke kun året rinder ud …
Morgenstundens smilende julekalenderøjne, velpakkede skoletasker og slåskampe om badeværelset, køkkener med duften af madpakker, kun sjældent af havregrød, nu alle i skole med gårdvagter der nyder skolegården fri af sne, mens nisser længes …
Decembrisk Nordsjælland
Orangeriets fine himmelpinde op i en bleg og farlig aften. De lukkede søers sorte ensomhed.
Langs gule, lave længer, som intet levende nogensinde synes at forlade. Vejen er ene med mørket og en gæst.
Den første vinters aften ogsaa her i Hørsholm. Een graver sin spades lyd ned under sten. Snart sner alt inde.
*
SAAET PAA ET OLMERDUG
Vi to smaa glemte sædekorn af efteraarig lød og lugt har lagt os i en vinduesbænk, o se, o se hvor alt er sne og smukt. En lammeulden foret vest oppaa en blomsterstribet særk, vi gider ikke vente pænt paa vaarens vilde vokseværk.
I krogen ved min nøgne fod komfur og kat i dur duet, en tosset tromme i mit bryst, o var, o var din mund en klarinet. Nu spirer jeg, nu gærer du, for vi maa gøre, hvad vi ved, vi to smaa søde sædekorn, som manden glemte, hvor han smed.
Jægerens herlige morgentrompettrut er musik som skabt til en dansant ... så tak for dansen :)))
Jeg sidder lige nu og hygger mig med et genbrugsfund til en femmer, Hvad angår poesi - papirbetroelser skrevet af Jørgen Gustava Brandt, hvori han bl.a. skriver:
"Som nævnt kan poesien også indfinde sig i udbruddet - og i høj grad i bruddene. Jeg går altså tilmed ind for råb, lovsang, håndklap, hvadsomhelst. Hvis poesien vil indlade sig! - Poesien kan overhovedet ikke forklares, men den betyder altid forvandling. Det digt bjergtager os, der viser sit slægtskab med musik og dans, og dog forbliver et digt, en formulering i sproget, dets mange måde at være ruse for poesien på, uden at noget dog fastholdes."
Mand med guitar
Jeg skreg engang, som dreng, i feber,- skreg og styrted med mit skrigs raket, en gylden flamme kastet ind i mørkets guddom ...
Det instrument, jeg nu, imens det regner i min gades dæmring, ene her, slaar an, er svar. Den rige regn, en gylden jubel. Stadens tage, spir og kløfter svarer uafladeligt. Se, paa mit hjærtes fjerne første raab fortroligt nære svar: min gamle dør med sprækken, lyset, ting, det falder paa og vækker, piben, uret, flasken, selv den slukte lampe og den søsterlige kop med revnen.
Alt er svar. (De korte døgn jeg kom fra: fyr der hoster hult og hæst i taagen, eller, mellem vissent løv en dag, en efteraarsfugl med dybe, runde toner i det tydelige træ i klar og lydhør luft der holder fuglestemmen længe langt fra denne by.)
Og her: den draabevise regn fra kvist, igen, igen, er svar, og syngende kloaker under riste er det, trygge, mørke gavle, som jeg kender, er det, byen i mit hjærte er det- rislende og disse ord, hvis duft, som regnens i den aarle morgen, er forunderlig og fuld af sælsomt foraar.
Saa langvejs fra maa svaret komme, ytrer sig med mange divisioner. Lovet være ly for overvintret sjæl, den hvide søvn i gryet, barndoms sygeseng.
Gamle guddom af i morgen, dine gerninger er hver dags hændelse og tal. En ting, en enkelt, en tilfældig, paa sit sted, hvert øjeblik, er svarets sum, dersom vi elsker. Men vore blinde afkalds døgn er ligegyldig død.
***
Perception
Den blå susen der er altid et-eller-andet dér uden for kraniets knasen blikfang tilmed venlige ørehængere vindens lugte
udenfor men indeni opstemt panik alene i kraniet løftet svimmelt krattende mod loftet fængslet af dét-dét derude et-eller-andet
her hovedet dog et ringe værn mod selv den svage lyd fra gabets kæmpe larm tværtimod – det er dens grebne bytte dér uden for skallen
hvor de på slidte øjne blaffende forbi forestillingen stadig lever i det vidåbne blik der vil lukkes som et urværks begær efter stop
Mærker sommetider eksempelvis nu en dag som denne trækket af kroppens vægt sølvgrå brædders knage under fødderne håndens tyngde idet den rammer griber om rækværket i fingrene en prikke som af nåle over glat træ hærdet af salt lys blæst under og over gammel solfaldskvæld fordoblet over de rytmiske tærskler flydende
Mågeskrig over klitten og bagved allikers knirkende latter der er altid et-eller-andet udenfor indeni som overfor blev man set derfra
Vent kommer kommer ikke – jeg kommer
der er et-eller-andet dér jeg ikke kan nå uforløst uberedt utilnærmeligt stort skrattende i skallen og muligvis ikke af dette – –
***
Med velberåd hu
Gå tænksom med dørene og kønslig
uden tugt løs og ledig
ingen lyssky ingen griskhed
holde af svare til bøde på lade leve lade være
for det haster jo at udøve den kunst
***
Jeg tøver ved ordet kærlighed om ikke det med andre ord er tilgivelsens magt
hvis indgriben gør noget gjort ugjort forladt
***
Ave forventningen
Bedste hilsner i forunderlige aftenlufte RoseMarie
Hvis jeg dog bare havde et forunderligt digt stående der på skrift, men jeg er ikke poet, blot en dranker på vejen som ønsker han kunne digte...der er sild på vejen...det var en halv strofe...kvinder har nu altid bevirket noget hos os mænd. Nu må jeg hellere sove lidt. Måske fange en fisk...kan man det fra et vindue
Så har jeg vist okkuperet det hele...men ikke ligefrem som Hitler...alle kan komme til orde her. Beklager forstyrrelsen...
Sild er godt og en forstyrrelse værd. En julesild er helt uundværlig, og jeg selv har netop fået en sildemad som aftensmad :))
Angående sildefangst fra vinduet, så skru op for musikken og slå vinduer og døre op. Jeg er helt sikker på, at den her vil kunne få sild til at danse på åben gade :)))
Sæføli ka' du digte, hvortil blot kræves din egen fantasi, altså ikke nødvendigvis at rime ... Kast dig fluks over Pegasus og træd rask mod biblioteket, hvor du på en hylde finder bogen Sære Historier af Villy Sørensen. I denne vil du med fryd ku' kaste dig ud i et fantastisk landskab af fortællinger, der sikkert som amen i kirken så vil kickstarte din fantasi - hvad så end dén vil frembringe, skal herefter blive spændende at se. Ingen grund til at ...
Vale!
Tre Viisdomstænder har jeg dog tilbage! Der var kun enogtredve Tænders Gnidsel, den Dag jeg strammede Pegasens Bidsels og lod den springe over Danmarks Tage.
Forøvrigt var der næppe Grund til Klage. Her satte mig dog Kunsten blot som Gidsel. I Hestens Foder gemtes Torn og Tidsel - hvad Under om dens Koder blev lidt svage.
Nu føler den igen min Spores Smærte. Nu klapper jeg igen dens blanke Hals: "Hvad end du er - du er dog ej til Fals.
Thi stort - det véd du - er din Herres Hjærte. Og var hans Hjærne end iblandt de svage: - tre Viisdomstænder har han dog tilbage!"
Ja han er ikke så lidt af en skønsak, den gode Hr. Schade - ham ville jeg gerne ha' flagret rundt i Parnasset sammen med, hørt hans betroelser på Skindbuksen for siden at vande krikkerne på hjørnet. Alt er så meget lettere med krikker; sidst noget lign. skete, ku' vi dagen efter slet ikke finde futtemobilen ...
”… det var en halv strofe...kvinder har nu altid bevirket noget hos os mænd.”
- Hvad der straks får én til at ihukomme Knagsted i Pastor Sørensen & Co, når Line med storm og kamæleonhumør napper lidt i tolderens store hjerte og han på et tidspunkt får nok: ”Nej, nu vil jeg fanden galeme ikke mere …”, da ser man samme Knagsted for sig på tur med det Pædagogiske Skelet: ”Og nu gider jeg ikke følges med dig mere, jeg tar’ på kvindebesøg!”.
Skulle du nu ikke ha’ fået Knagsted (1902) med dig i farten, står der på titelbladet: ” – Børn er lykkelige, og Dyr og Kvinder; men vi Mennesker er det ikke.” ..;)
mvh Simon P.s.: Begge ka' man jo i forbifarten ta' med sig hjem, når nu man er på bib'en..;)
Årets slutning nær, himlen blytung uden sne, end ikke koldt, måske vi får vand i mængder der knapper dæksler op så de synger deres smukke serenader og forvandler byer til øer? Ønsker mig en nytårsaften i Venedig og julen i Østrig, eller på landet, som i gamle dage med koner og piger der allerede i starten af december begyndte at bage pebernødder, kagemænd og masser af hvedebrød, med børnene stimlende sammen om æltetruget i huse fyldt med duften af bagværk. Vi sku’ sidde om julegrøden med hver sin ske, som små nisser med stor appetit og spille kort og spise æbleskiver, konfekt, rosiner og masser af nødder efterpå, lave konkurrencer og gå revnefærdige i seng. Og så tidligt op og køre indpakket i kane til kirke med bjældeklang og snappe efter vejret i iskold luft med sne overalt, og vågne til præstens amen.
Læste nyligt (i WA # 48) Filmens sidste kejser af Bo Green Jensen, i følge hvem jeg åbenbart er en af de få der holder af filmen La Luna, ser muligvis mere i den; derimod er jeg ganske enig i at Bertolucci har forkælet os alle, hvorfor jeg i julen vil gense filmen 1900, et mindebad i Styx med samme salte smag og vind i håret, trods store forandringer …
Der i eftermiddagslyset ligger gården som den har ligget så længe jeg kan mindes
jeg ved ikke hvem der ejer den eller hvad den hedder den er ikke særlig stor heller ikke påfaldende lille
taget er af bølgeblik længerne kalket hvide i grøften foran vokser hyldetræet og ved midsommertide blomstrer det
buskenes hvide klaser er som sne midt i det grønne og dybe skygger gror imellem dem og op ad staldmuren
alt lever i vinde som kommer fra havet og hvis nogen siger at nu er det sådan er det ikke straks sådan
det er ikke sådan og alligevel er det sådan mens gården graver fingrene ned i sandet helt derned til dengang
den ikke var og intet var det skulle da lige være blæsten fra havet som får alt til at skifte
- Rifbjerg, Kandesteder Suiten.
Umuligt at følge med i afviklingen, den ene følger den anden til graven, snart står der ikke længere genkendelige på kanten og ingen husker mere de gamle sange. Eftertiden vil være henvist til at nynne med fra youtube med krydderen i mobilbørger der vokser parallelt med drømmen om gamle Danmark som omegnskommune i EU, der åbenbart bare blir grønnere og grønnere for hvert fæhoved der nærmer sig en mikrofon – snart forkyndes det vel i nyt direktiv, at nu også døden skal være økologisk; stakkels gamle rødøjede Charon, der vel så skal på universitet for at lære at gøre båden ren, sikken kø …
Rifbjerg med hytte i Spanien, svært var det nu at se for sig Kandestedernes morgentøfler futte rundt i Hemingways blodspor som andre benovede fodsporsrejsende. Nu savnes både hængemulen og Villy samt generationer af forkælere; hvor blev tigeren af?
Skolegang, livets gang
Jeg ser børnene gå i skole, gå fra skole, gå ud af skolen, ser dem sjældnere og sjældnere, en sjælden gang som voksne: sådan går livet: hurtigere og hurtigere med årene, uden rigtig varighed i sammenligning med døden der ikke har nogen varighed, for intet at regne mod døden der intet er.
- VS.
En løve kom frem
En løve kom frem i mit vindue sprang indenfor Nøgen løb jeg ud smækkede døren til hytten og lukkede vinduet kiggede ind på løven
Han var ved at prøve min hat så sig i spejlet og snusede til min potplante Og efter en stund lagde han sig med poterne i vejret Og jeg løb ud i verden uden at være tynget af mit tøj og mit navn Og fik snart lang hale ædelt look manke og smag for film fra MGM
Hej RM - eller måske rettere Fr. Julegeneralinde..
Her lidt Pontoppisk musik m. Ancher-billede som hage; der findes frygteligt herlige breve imellem de to at læse, for det fornøjede blik, sku' du nisse dig op mellem lyrik og julegaveindkøb, dog forhåbentlig med en varm glögg maven:
Ved Lygtens Skin, imellem Faar og Stude, blev Jesusbarnet født og svøbt i Klude.
Et Æsel lagde Ørene tilbage og hilste lydt den Lilles første Klage.
Det var i Bethlehem for længe siden, og Drengens Ry er vokset stærkt med Tiden.
Hans Fødselsstund er Aarets store Time, da Festlys tændes, alle Klokker kime.
Men altid gennem Juleaftens Glæde jeg hører Æslet skryde, Barnet græde.
Som en julekalender føljeton er den om VisseVasse et kendskab og genhør værd og godt på vej til julens egentlige glæde. Ligeså er Venedigs vandmærke også selvskrevet som julekalenderlæsning ... :))
... og så har jeg ellers gang i Proust for både ører og øjne. Den tabte tid lytter jeg til, Glæder&dage er til at øjnes på allerbedste vis og er en anbefaling værd ... fjerlet og farverig :))
En fantastisk rejse med Proust, akkurat et vandmærke, meget apropos skrev ABC nylig, ”jeg ka’ desværre ikke digte”, og dog er der i verden lige så mange digtere som mennesker til; afdøde digtere læst oplives vedvarende, samlet set lidt af en digtsamling ...
I et maleri gæster en solstråle venligt lyse øjne, står en tid med dens far i haven, mens månen legende kysser de små barneøjne, et venskab uendeliggjort:
2
Zofia er to Hun giver pokker i drømmen
Men en af disse skrøbelige aftener hvor vi alle seks har spist i stuen vil hun absolut ud og kysse månen
Hun har indset at den altid følger med og passer på hende Vi går sammen ned i haven til stedet under stjernerne
Her kysser hun ivrigt på månen og jubler af glæde der synger og knitrer i kroppen
*
Rose ser på skyerne
Rose ser på skyerne De er meget interessante Hun kan granske dem i timer De følger hendes egen fart og hun bliver rolig ved deres bevægelse
Rose kommer våd til verden Hun er nyt liv jeg holder i favnen Fire kilo trylledej En kompakt lille form Stadig varm efter skabelsen
Hun løftes ud af et sår men hun kommer for at læge os Hun stiller ikke spørgsmål og jeg kan vente med at svare For nu er den grå-himmel mere end nok
Jeg kan møde dit blik og forsvinde Jeg kan tabe mig selv ned i virkeligheden
Ud af den brogede støj kan jeg træde Jeg kan lytte til dit hjerte og tænke at du er mit anker Der er stemmer og skarer på bredden men vi er på en ø der har revet sig løs
Det er sikkert den ældste historie Det mørke par bliver mor og far En fred som overgår al forstand og samtlige love profeten forkynder Et skyhav i blik og et sind der begynder
- Bo Green Jensen.
Den store epoke hedder galleriet, der bl.a. indeholder fire små stjerneskud, man genkalder sig en duft af nyfødt, der føles så varmt og godt.
Af stjerner tændt findes Thomas Winding jo nu som den varme elefantstemme der vant lunter rundt i ørerne for omsider at lægge sig på puden; jeg husker det lune vid og ord der lød nogenlunde således: ”børn ved jo så udmærket, de er ikke ødelagte, men udsættes de for frygt og store chok, da ka’ det selvfølgelig godt ta’ lidt tid at komme sig, nogle gange et liv...”, selv brugte han det meste af sit liv på sagen, at blive sig selv, sagde han.
Hans opmærksomme blårøde elefants fløjlsbløde stemmedyb, skildpadden der stille kravler op og lægger sig, dyreverdenen tæt på menneskene i en sommerfugledal hvor ordene roligt fødes og griber ind i billedet, så tindrende øjne foran kikkassen ikke skal ængstes i deres verdensopdagelse, går nu rundt som minder i børn uden alder, altså medmindre de er ødelagt og derfor sure.
I Bo Green Jensens galleri genkalder man sig den nyligt fødte i favnen, tankerne om hvorledes man dog skal bære sig ad med at skærme den lille solstråle for skyggerne; og det, at ligge sammenfoldet i det varme hus, bare ligge dér med et lille anker og læse bittesmå historier og digte højt, indtil et par smilene øjne vækker én, for naturligvis falder små og store øjne i søvn sammen, det hører jo trygheden til og er så uendelig dejligt.
Noget om måner
Som et hammerslået smykke forarbejdet af en mester står den store hvide måne i den store sorte nat, hvor jeg sidder tavs og skriver på forkerte anapæster, men Nanette hvisker til mig: Skriv et dit om mig, min skat!
Det er nattens store måne som alverdens folk besynger. Og jeg ved det, ja, jeg ved det, at min sang er ordinær. Men når månen står på himlen, rammet ind i mørke klynger af forblæste træers grene, har den tusind måners skær.
Jeg må synge om dem alle. Men Nanette er så vranten og blir ved at bryde ind i mine versefødders takt: Hvor er bogen af Cervantes? Hvor er nøglen til servanten? … Men i rummet drejer nattens tusind måner. Og som sagt:
Jeg må synge om dem alle. Jeg må stå hvor marken skråner med en uro ved mit hjerte og en himmel i min sjæl, mens jeg gør en sang til månen over alle andre måner, før jeg slukker cigarettens lille stjerne med min hæl.
Fra min barndom kan jeg huske nogle måner som var grønne … Ræk mig lige osteklokken, Sier Nanette og er dum, … Og de store grønne måner var som underfulde brønde med vidunderlige dybder i det uendelige rum.
Og jeg mindes … Hvad er klokken? spør den kløgtige Nanette, … Ja, jeg mindes disse oste, disse klokker … Den er ti! Hvad det var jeg ville sige? Jo, de måner var så lette som min barndoms sæbebobler, der fløj bort med himlen i.
Ih, hvor er du altså fjollet! hvisker det bag lænestolen. Måner er da ikke grønne. Det har jeg da aldrig set. Du sku meget helre skrive om Nanette og violen, så enhver kan konstatere at du er en stor poet!
… Det er svalt. Og her er stille I det fjerne synger havet. Jeg er tryg og lidt forelsket i min egen lille fred. For på himlen står en måne i sit eget lys begravet. Og i mørket står en pige jeg kan dele månen med.
Skal jeg nøjes med den halve? spør hun vredt og rynker panden. Se, der er jo ingen måne, så det er da noget pjat! … Som et hammerslået smykke skabt af mig, og ingen anden, står den store hvide måne i den store sorte nat.
- Halfdan Rasmussen.
Til herren der ikke ka’ digte ville elefanten & Villy Sørensen nok ha’ sagt: ”jeg tror man må ta’ hånd om barnet i sig, være det nær, for vedvarende at ku’ digte vejen til ud af livets tragedier; digtningen er jo fantasiens raffinerede værktøj, eventyrets muse; en tiger i køkkenet er dog intet at regne mod små hvide mus på loftet…” ;)
mvh & go’ søndag.. Simon P.s.: Visse og Vasse..ho ho, herligt!..;)
Nogle politikere har fået den storartede idé, at bruge hele 750 mio. kroner på en ø, bygge et ”åbent Alcatraz”, hvorpå de vil bosætte 75 højrisikobetonede kriminelle udviste flygtninge, der ikke vil rejse hjem. Kalvehaves beboere ville sikkert hellere dele de 750 mio. kroner med 75, betale flybilletterne og stå på stranden og vinke – måske overveje om der ku’ blive råd til et par politikere..
Helt ude på havkanten
Helt ude på havkanten med måne græstage og spir hvor jorden fortsætter i skyer og blir til musik
lå der i kælderen en gammel tørre- hjelm fra en damefrisørsalon det var min søns syv-års fødselsdag
tonerne kom og gik i store prust som om jorden rullede til og fra et lam var ved at blive stegt
til påsken det sneede og fnuggene landede på tagene der var saltsyre i luften som på vrangen af
gamle kasketter bag tørrehjelmen lå en gyngehest oppe ved himlen en snor med kjolers kærtegn
under månen så jeg en ged og hørte i vinden at der manglede heste en italiensk koncertmester trådte
ud af væggen bag tørrehjelm og gyngehest deklamerende aconitum napellus og caltha palustris
det er Venusvogn og Koblomme i lyset var en femten watts pære kom en kvinde der lod som om jeg
ikke var der ned ad kældertrappen og gav sig til at grave og plante et kastanietræ hendes håndtaske
gik op og jorden tumlede rundt i rummet i denne flyvende nat blev drengen født for syv år siden
ydmyg tilsneet brød dagen frem
- Sten Kaalø.
Natligt vand
En nat af hesteøjne som sitrer om natten, en nat af vandøjne på den sovende jord har du i dine sitrende hesteøjne, i dine øjne af gådefuldt vand.
Øjne af skyggevand, øjne af brøndvand, øjne af drømmevand.
Stilheden og ensomheden, to små dyr som månen fører, drikker af disse øjne, drikker af disse vande.
Åbner du dine øjne, åbner natten sine døre af mos, åbner sig vandets hemmelige rige og strømmer fra nattens midte.
Og lukker du dine øjne, fylder en flod dig indefra, en blid, tavs strøm trænger frem og formørker dig: natten fugter bredder i din sjæl.
Octavio Paz skriver smukt og sanseligt, næsten helt Proustsk. Her fra Glæder og dage:
Portrætter af komponister
CHOPIN
Chopin, hav af suk, af tårer, af gråd, over det sværmer skyer af sommerfugle, leg over tungsind, dans over bølger. Drøm, elsk, lid, skrig, formild, fortryl eller vug, altid lader dit kapriciøse lune smerten efterfølges af svimlende glemsel, som sommerfugle flyvende fra blomst til blomst; din glæde har forbundet sig med din sorg: Den hvirvlende glød øget tørsten efter tårer. Månens og vandets blege og blide ledsager, fortvivlelsens fyrste eller bedragne grandseigneur, skøn i din bleghed lader du dig endnu begejstre af solen, der strømmer ind i den syges værelse tilsmiler ham grædende, betragter ham lidende ... Smil af vemod og tårer fuld af forhåbning!
***
GLUCK
Kærlighedens, venskabets tempel, modets tempel. Som en marquis lod bygge i sin engelske have, hvor Amor ofte fandt berømte hjerter som mål for sin galskabs bue, spændt på Watteau.
Men den tyske kunstner - som hun ønskede sig bedårende! - formede dybere og mere alvorligt, uden sødme de elskende og guderne som du ser i frisen: Herakles har rejst sit bål midt i Armidas haver!
De dansendes hæle giver ikke genlyd mere i alleen, hvor asken fra de lukkede øjne og de slukkede smil dæmper vores langsomme skridt og blåner det fjerne; cembaloets stemme er forstummet eller brudt.
Men jeres stumme skrig, Admet, Iphigenie, ryster os stadig, udtrykt gennem en gestus, og også, formidlet af Orfeus eller trodset Alkestis Styx - uden master, uden himmel - hvor dit geni ankrede op.
Men Gluck har som Alkestis gennem Amor besejret døden, uafvendelig for en tidsalders modeluner; Der står et knejsende, modets ophøjede tempel, rejst på det lille Amortempels ruiner.
***
SCHUMANN
Hør fra den gamle have midt i vennernes kreds, hør drengenes og redernes fløjten fra hegnet, du før så forelskede, nu mat af etaper og sår, Schumann, du drømmende soldat, skuffet af krigen.
Blidt fylder brisen langs duernes baner med jasminduft det store nøddetræs skygge, i skæret fra ildstedet læser barnet fremtiden, skyen og vinder taler til dit hjerte om grave.
Før strømmede dine tårer til karnevallets jubel, eller de blandede deres sødme med den bitre sejr, hvis gale begejstring stadig sitrer i din erindring; du kan græde uden ende: den tilfalder din rival.
Mod Köln bærer Rhinen sit hellige vand af sted. Åh! Hvor muntert sang I på festdage langs den bredder! - Dog nedbøjet af sorg slumrer du ind ... Det regner med tårer i det oplyste mørke.
Drøm, hvor hun, den døde lever, hvor du er tro mod den troløse; dit håb blomstrer og dets skuffelser bliver til støv ... så opvågningens flængende lys, når lynet rammer dig igen, som var det første gang.
Flyd, duft, marchér forbi til trommens takt eller vær smuk! Schumann, oh sjælenes og blomsternes fortrolige ven, mellem dine muntre bredder smerternes hellige flod, tankefulde have, øm, frisk og trofast, hvor lilje, måne og svale kysser hinanden! Hær på march, barn som drømmer, grædende kvinde!
***
MOZART
Italienerinder arm i arm med en bayersk prins, hvis triste, kolde blik fortrylles af hendes længsel! I sine frostkolde haver presser han mod sit hjerte hendes bryst modnet i skygge, for at drikke lys af det.
Hans sarte tyske sjæl - et suk, så dybt, så dybt! - Nyder nu endelig den glødende ro at blive elsket, sit fortryllede hoveds strålende håb lægger han i sine hænder, for svage til at holde det fast.
Cherubino, Don Juan! Langt fra den blegnende glemsel står I, i duftene af så mange søndertrådte blomster, som vinden spredte uden at tårerne tørrede ud, fra de andalusiske haver til gravene i Toskana.
I den tyske park, i kedsomhedens tåger, er italienerinden altid nattens dronning. Hendes åndepust gør stemningen mild og spirituel og hendes tryllefløjte drypper kærligt ned i en smuk dags endnu varme mørke en friskhed af sorbet, af kys og af himmel.
Marcel Proust
Smukke og sanselige er planerne om "Den øde ø" til gengæld ikke. En øde ø i et lavvandet område?? Den må de længere ud på landet med ... :)))
Ak ja, tror bestemt også det er indbyggernes refleksion, at tankeøen må længere ud på landet; samtidig ved de formentlig, at det er som at slå i en dyne at tro, at nogen ka' påvirke vor tids politikere til fornuftige overvejelser, før de kaster sig over den slags. Så det har de nok opgivet, i erkendelse af det sikkert bliver så meget lettere simpelthen bare at flytte. Når vi nu ved hvor ligeglade disse politikere netop har været med Danmarks små bysamfund, kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at gamle smukke bysamfund nu ska' bruges til dén slags.
Den voldsomme årstid hedder Octavio Paz' samling, hvori digtet står som indledning - det passede så storartet.
Herunder en skytung himmel hvorfra man næsten forventer at se små snefnug danse ned fra; en mærkelig farvetone, og dér står træerne så med armene i vejret, mens Proust blomstrer i dig, jamen altså..;)
Persiske digte, et udvalg oversat af ægyptologen Erik Iversen, 1943.
Een er den elskede, men om sig har hun stillet for at betragte sig titusind Spejl, og hvert af disse viser hendes Billed forskelligt efter Glassets Klarhed og dets Fejl.
- Maulã-nã Djã̃mi.
*
I Livets Bog som Pennen frem vi glider, og slettes ud. Vor Smerte prentes tæt paa Bogens Sider og slettes ud. Paa dette vilde og umættelige Hav af Stormen pisket, vi som Bølger frem os strider, og slettes ud.
- Fikri Khurasani.
*
Se dette Legeme, en ussel Tue kun over en Grav. Se Himlens Hvælv, en muret Bue kun over en Grav. En Krypt er Verden, vi dens Døde, og Solens Skin, en Fakkels Lue kun over en Grav.
- Mulla Rushdi Rustamdãri.
*
Den Tanke som i alle Ting er gemt og dybt begravet, er Billed af den Skaberaand som alle Ting har lavet, men hæver skumtækt sig af Grund en Kam, af Stormen avet, saa kalder vi den Bølge blot, endskønt den dog er Havet.
- Shams-ed-Din Kirmãni.
*
Hvor haardt Fornuften end imod Lyst vil kæmpe, saa maa den dog for Kærlighedens mindste vink sig lempe. Selv Natten der kan skjule en Verden med sit Slør formaar ej Skæret fra den mindste Gnist at dæmpe.
- Sehãbi Asterabãdi.
*
Sultanen lod slaa op sit kongelige Telt paa Ærens Mark og var saa borte. Derwishen viste Verden fra sig med et Spark og var saa borte. Kort sagt, i tvende Dage kom en broget Fugl som sang en Strofe fra et Træ i Livets Park og var saa borte. –
- Risa Shirãzi.
*
Har end til sidste Draabe du Lykkens Bægre tømt hele dit Liv, Var end din elskte trofast og blev du elsket ømt hele dit Liv, vil dog naar Timen kommer Tro og Lykke blegne og alt i Livet synes dig en Drøm, som du har drømt, hele dit Liv.
- Abũ Sa’id.
*
Vildt i min elsktes Lokker raser Nattens Vind. Hvem skimter Retfærds Vej i Skæbnens viltre Spind, naar af de gyldne Timer jeg gad gerne Tusind give, for kun et Nu at strejfe med min Aande blidt din Kind.
*
I Drømme har dit Navn jeg sagt og Mørket veg for Ordets Magt, saa midt i Natten jeg fik se en Sommermorgens gyldne Pragt.
I samme Time har maaske min Stemme dig af Drømme vakt, I samme Time har maaske du i en Drøm din Mund mig rakt.
*
Med Alnaturen strides Østenvinden, thi den vil ikke mere bære Duft fra Linden og den vil ikke mere bære Duft fra Roserne, den vil kun sagte vifte dig om Kinden
*
Det var min Agt som Stenen haard at være, der dump for ingen Tones Magt vil klinge, og ved sin golde Favn ej Kim ej Frø kan nære. – Forgæves, thi fra Stenen selv saa jeg den stærke Elskovs gyldne Gnister springe.
*
Giv hende Kundskab, Østenvind, kun om min Kummer og min Klage, men gør det blidt. – Thi skulde sandt du først fortælle frit om min Smerte og dens Vælde, saa maatte hendes Død du foraarsage.
*
Se hvor Guldstolen Straaler fylder Foraarets Skaaler med Jasmin og Viol, Se hvor Farverne straaler, –
Og den mægtige Sol, i sin Herligheds Stol hvis Lyshav vort Øje ej taaler hvis Lyskraft ingen udmaaler,
faar al sin Glans alene, fra min elsktes Øjnes Straaler.
*
Friheden er et Hav dets Fisk er Hjerter der svømmer frejdigt om paa kaade Tangskovs Færder, blandt rød Koral og Rav.
men dets Leg er snart forbi, – thi fra Bredden driver Elskov Fiskeri.
Hun meder med særlig Madding, med Guldkrog og Ambralokker, til Randen er fuld hendes Fadding og Smaafisk i Stimer hun lokker.
De la’r sig saa gerne tage og ønsker for sent tilbage, for Elskovs Guldsnøre fri. –
*
Jeg priser Gud som i min Verden har Dag og Nat til Skifte sat: den gyldne Dag, som er dit Ansigt, dit sorte Haar som er min Nat.
*
Kun derfor er mit Øje, at det din Skønhed kan Spejlet holde, Kun derfor er mit Hjerte, at det dit Billed’ kan Telt udfolde.
*
„Hvorfra den Glans som staar om dine Lokker dig?” „Hvor finder Lyset vel i Rummets Mørke vej,” – „Da længst er visnet alle Somrens Roser nu, hvor kan da dufte som af tusind Roser du?”
*
Hvor tit har ikke Sorgen søgt mit Hus at naa, man altid fandt den Porten lukt og stængt med Slaa, nu aabner den hver Dør, den banker ikke paa, alt kun fordi den ses, dit Bud at gaa.
Uanset hvad er vi materialet Vi er asken og spyttet som blandes til mel
Vi renskurer femkronens ansigt og bindes i strukturer af tid og kød og DNA
Jeg håber ikke at Gråhavne findes Jeg vil helst ikke have et liv efter livet og undsiger alle slags før-eksistens
Jeg vil ikke lande to århundreder tilbage grådkvalt ved at genkende på gulvet i en fransk katedral
Når vi dør slettes alle beviserne baglæns De farvede lys slukkes ét efter ét Arkivet justerer sin herskende orden
Med lidt held er det blevet for sent at forstryde og det nytter ikke at adlyde mere
Som det sidste trækker slangen sin hale ned i hullet
Ørkenen er stille da sandet lukker sig over dens krop
Kan man stole på dét vil jeg gerne blive ved et århundrede til
*
Vejret i Sverige
Hun gør sig klar med fingrene Han ligger på siden og venter imens Han tænker velsagtnes på prioriteter og krigen på Balkan og vejret i Sverige hvor der endnu findes lyse piger med vidtåbne munde som dufter af æble og navne som Anni-Frid og Agnetha og kærester der hedder Benny og Björn I Sverige har man Skærgård og a-kraft Om foråret modnes syrenerne hurtigt og spredes siden i klatter og totter smuldrer som surdej fra melhvide fingre og falder som sæd på et ansigt af voks Det er nat på hans vej og de ligger i sengen Han tænker på hvordan Björn ville gøre mens Anni-Frid når det bestemmende punkt Hun har gjort sig klar med fingrene I Sverige har de Skærgård Hun siger, han skal komme Så han kommer
- Bo Green Jensen.
Hinsides kærligheden
I det fjerne hus mellem klitterne brænder en lampe på rundhorisonten holder tre fyr øje med hinanden
udspændt mellem dem ligger landskabet havet og de andre huse
en duren melder skibets ankomst og efter en stund dukker det op over kimingen
søvndybden og søvnens kvalitet veksler en står i halvdøren og stirrer ud
I dagens sidste time i aften har vi vintersolhverv, og det skal fejres med lys i stager og hjerte ... :))
Jule-Solhverv
Ind under Julens Dage den kære Sol blev født paany, og Vinterhimlen mindes sin Sommers hvide Sky.
Skønt evig som vor Verden genfødes Solen Aar for Aar og genopvækker Livet af Livet, som forgaar.
De mørke Nætters Kvide med frosne Hjerters dybe Kval begynder alt at ane den fjerne Nattergal.
Snart vokser Solens Evne, dens Straaler styrkes Dag for Dag, den vrister snart vor Verden af Vintrens Favnetag.
Ved Foraarsjævndøgnstide den naar det skæve Kors, som staar, hvor Dyrekredsen krydser Ækvator ind mod Vaar.
Saa følger Paaskesejren. Opstanden fra Ækvator brat dens Lys besejrer Mørket, og Dag besejrer Nat.
Og Markens nye Grøde den vækker op af Døde snart, mens højere den stiger i salig Himmelfart.
Derfor som Børn vi hilser i Jesu Navn den nye Sol, som spejder fra sin Krybbe imod sin Kongestol.
Og vore Hjerter grønnes, og Haabet søger Hi og Læ, naar Haand i Haand vi synger omkring vort Juletræ.
Thøger Larsen
***
En Klokke runger. Hult genlyd svarer fra Vinternatten.Og Jordens Skarer staar vendt forstummet mod Verdensrummet. Et svangert Nu over Jorden gaar – i Mulmet synker det gamle Aar.
Et Aar i Ring, som de andre, hastet, med Jordens Synder og Savn belastet, Fortræd og Taarer, og Larm af Daarer; med Løgn og Glam det i Graven gaar og for sin Eftermand ilde Spaar.
Dog Solen vender. Og Dag vil længes. Og alle Sjæle som indestænges bag Husfacader i lange Gader Faar Øjet op, i den sorte By – Nu føder Dagene Lys paany!”
Johannes V. Jensen
***
Solhvervssang
Vor sol er blevet kold, vi er i vinter vold og dunkle dage. Men nu er nedgang endt og håbet tændt -- ja håbet tændt, for nu er solen vendt, nu kommer lyset og den lange dag tilbage.
Det grønne, skønne træ forjætter sommerlæ og søde skove. I julelysets skær som stjerners hær, ja, stjerners hær, er solens under nær og alle gule blomstresole små, som sove.
I granens brændte duft får svundne somre luft og de, der kommer. Det danske, svale år i ringgang går, ja ringgang går, omkring en evig vår. Syng alle sjæle med om Danmarks fagre sommer.
Johannes V. Jensen
***
Lys
Ørkenen blomstrer opad evighedshedens hjul som du smyr rundt om den fugl der letter fra dine hænder når du kvæles med decemberlys frost og blå læber når vi deler blå kys med blå kærtegn i en piruet nedad mine drømmes ruchebaner med udspilet iris der brænder mens din glød bliver hvid som tung sne og jeg bliver sneblind
Vi løber og løber og løber tør for luft i en metallisk støvregn over et utopisk metropolis fuld af sved og rust men hvor skal vi løbe hen
Som mørt og banket kød er vi et anker på dyb dyb bund i et astronomisk ocean som altid udvider sig med et ekkolod som kompas Hvem ved hvor vi ender blot vi ender med et brag
Lad os være mørket der drukner i lys Lad os være lyset som kvæles af farver
Michael Juhl Svendsen
***
På maleriet fører alle døre ud til det samme, ligesom vores fem sanser er indgange til samme krop, ofte vil alle døre netop stå åbne samtidig, alle sanserne være modtagelige.
Pia Tafdrup
***
Så falder solen ind gennem ruden i mit rum jeg ligger her med solen i hånden lukker min varme hånd/hver dag skal gribes for ikke at forsvinde mellem fingrene på os.
Det var da en god idé, for lys må der til, her i det blæsende mørke landskab med de mange sagn; og julen der svajer på små humørtoppe, i hvis øjne hele juleriet skinner - uh, hvor de gør én glad..;)
Ved jo julen er din hjertesag, så klem ska' du selvfølgelig ha', samt ønsket om en herlig jul med dine, store som små - og gid alligevel, at du må blie begavet så du næsten skammer dig, hi hi, det er så herligt et syn, når Bedste sidder dér og helt mangler ord, et sjældent syn, javel ja, men ikke mindre velkomment...hø hø..;)
Sølvvinget himmel over graner, skummende vandtænder og gåture langs stregen med vinden pludrende i bukser, ingen får et ord indført, men Rifbjerg har jo alligevel sagt det hele:
awhi aha ahå iwhå amin anim habuba a åj a gøj saw ha waloj a mi a hu a whonne
a går it a mawhomluj a hi a la la romme si woner waj a to do sij a la tive a somme
nåh hølen wi a hora hiw tawa ta mo wi wane a kømmer mi to fjale wot de go tu me a skamme
a hole meg wa rænne rut ti skotte unja warænne det ha æ los de gammel pjok de kama sgu dasamme
*
jamen den bor ikke i de huse uvenligheden det er en tilsnigelse se dog hvor de vinker med skodder og værk en vejrhane her en vimpel der her er skam intet forborgent
hvor vejen vender og slår sin bugt og breder det hele ud så enhver kan se at her bor idyllen
her sidder venner i lys og taler og taler og om lidt kommer fadet med mad
mens aftenstjernen tændes og solen går op og går ned
det er ikke der den bor uvenligheden kun i lyngen og på toppen af klitten hvor de døde har sat hinanden stævne
og slæbt sig op på ryggen af alle de sagn petroleumslampen har skabt og som nu tyndes ud over hæklede duge og gamle kommoder
og uden at nogen forstår det forvandles til pludselig kremten og knubbede ord et skænderi ligefrem eller en umådelig trang
til at stå ved vinduet og stirre ud i ingenting eller et regnvejr med ryggen til og en holdning der kun kan tolkes uvenligt
*
Men den fastholdelse er heller ikke gyldig den dur ikke
for det er så smukt i dag havet roligt himlen hvælvet og svalerne flyver
altid på jagt efter sig selv efter sig selv efter sig selv
projiceret ud i myriader af prikker sorte usynlige som den længsel
man jagter selv under volter og ustandselige manøvrer
for at få noget at spise og fortære sig selv
for det er så smukt i dag havet roligt himlen hvælvet og svalerne flyver
- Rifbjerg, Kandesteder suiten, 1994.
Bedste julehilsner m. tak for både Jensen, Svendsen & Tafdrup, ikke mindst..;) Nissen
Du store kineser: DR og hele 4 afsnit om den tids poesi, måske ligefrem afgrænset til Morten Nielsen?
Mange fine digte m.m. i hæftet (der ikke måtte sælges) Der brænder en ild, bl.a. lidt fra MN (men ikke "Ind i en Stjerne"). Ikke spor svært at forstå at hans talent skinner i så mange nutidige øjne; alene brevene oser af både dét og den humoristiske selvdistance, en facetteret pen med løssluppen drenget galskab, og så så modent et selvkritisk forhold; ak ja, hvad fremtiden dog gik glip af, i et ganske lille grusomt øjeblik, dér i Silkegade.
Døden
Døden, den har jeg truffet da jeg var Dreng. Men kun som en Stilhed hos nogen som jeg holdt af. Aldrig som noget omkring mig, en Kulde, en Skygge, ingen kan nævne ved Navn eller vige fra.
Aldrig som Kulde ved en fremmed Ting. Som Dyb paa Dyb i stivnede Muskelbaand. Som om jeg faldt og faldt i en rumløs Kulde ved at holde en fremmeds kolde Haand i min Haand.
Nu kender jeg den igen, her og allevegne. Den staar i det tavse Lys over Skovens Bund. Den gaar som en svimlende Fjernhed i Sommerhimlen og ligger som Klager over den sovendes Mund
Den venter, for altid lidt ved Siden af Tingen, en Skygge, usynlig, langs Aarer og Sten og Træer. Den går det mere tigt med de nye Sekunder og mere ondt. Og den er mig altid nær.
Men vi fører ingen Samtaler med hinanden, hverken ved Dagslys eller naar Stjernerne gaar i Flok. Vi ved det kun begge to, at den anden er der. Mere er ikke nødvendigt. Vi mødes nok.
- Morten Nielsen.
mvh Simon P.s.: Sjovt, som vore virkelig geniale poeter genstår, sikkert også når vi er væk; de er nærmest foreviget, som fx også Strunge, der for en tid siden blomstrede op i et stort bind og i et utal af nye øjne. Det ville han ha' krummet sig leende over, den gavtyv..;)
Lidt fra natbordets Proust med endnu en godbid fra Glæder&Dage ...
"Marine
Ordene, hvis mening, jeg har mistet, skulle jeg måske lade mig sige dem igen, ordene, der i så lang tid har kendt en vej til mit indre, en vej, der i mange år var opgivet, men som igen kan befares, og som - det er jeg sikker på - ikke for altid vil være lukket. Jeg burde tage tilbage til Normandiet, ikke bekymre mig om noget, simpelthen tage ud til havet. Eller jeg skulle snarere vælge skovstierne, hvor man fra tid til anden kan se havet, og hvor brisen blander lugtene af salt, fugtige blade og mælk. Jeg ville intet forlange af disse ting fra min tidlige barndom. De forholder sig generøst til barnet, som de har set komme til verden; af sig selv ville de give ham de tabte ting igen. Alt ville havet forkynde for mig, især sin duft, længe endnu før jeg havde set det. Jeg ville kun høre det utydeligt. Jeg ville slå ind på en sti langs de længst fortrolige hvidtjørnshække, fuld af uro og spænding og også i ængstelig forventning om gennem et pludseligt hul i hækken med ét at se den usynlige og dog tilstedeværende veninde, den forrykte, der altid beklager sig, den gamle, melankolske dronning, havet. Med ét ville jeg se det; det ville være på en af disse døsige dage under en strålende sol, hvor det spejler himlen, der er blåt som det selv, blot blegere. Hvide sejl ville være anbragt som sommerfugle på det ubevægelige hav, uden at ville bevæge andet, som lammet af hede. Eller havet ville tværtimod være i bevægelse, gult under solen som en stor mudret mark, med stigninger, der på så stor afstand ville virke fastfrosset, kronede af blændende hvid sne."
... og med disse ord også en kærlig tanke og hilsen til Den søfarende havmand og drømmenes kaptajn, som for sidste gang har lagt fra kaj med kurs mod havets horisont.
Da ska’ en morgenhilsen også lyde, med udsigt til Genfundne Tider, ja der er lidt igen! Og træers lange fingre spiller nu på solens stråler som var det forår, forleden syntes de ellers indpakket i vinterkåber og selv ugler måtte skutte sig; i det mindste har vi iskrystallers luft til minde om årstiderne og fuglene synger stadig som vore herlige digtere – men også Højholt ville ha’ savnet at sidde på bænken og se armene svirpe sneen op i luften:
Variationer
Himlen krydses af ugler buede snetunge rosenstængler fra sidste sommer svinger foran ruden som pendulet Goldberg kan
disse variationer udenad og spiller dem natten igennem til kakkelovnens lyd af kul der synker sammen når Greven kalder
spil en af mine variationer kære Goldberg i mørket time efter time indtil morgenen kommer med tjenestepigers vift gennem
rummet lyset og brødet de bærer rundt i grunden en helt ny verden hver eneste morgen variationer hænder der vil tegne
på kroppe som spændes og gløder og på væggen foran sengen inde hos Greven i hans søvnløsheds lys en nøgen liggende
kvinde nogen gange synes Goldberg hun er selve landskabet at køerne søger ly med bagen til hendes skød og modsat Greven
sover hun fornøjeligt uanset hvad der sker det regner og hun går i ét med pytter og lerskråninger en Gretchen intet kan eller
vil skade de lange ben forsvinder bort ad bakkernes vintervej til fjerne gårde en stejlende hest med det hvide ud af øjnene
i skumringen lå Grevens yndlingspige hos Goldberg og ville være hans men hun er Grevens som variationerne købt og be-
talt snart er det morgen spil Goldberg spil en af mine variationer og Goldberg spiller skønt de er og blir Johan Sebastian Bach’s
En lille før nytårs-hilsen med en pøs digte fra Jens August Schade, der næsten må høre til dem der er flest af her i Mellemrummet, men når først stemningerne er krøbet ind i én, forstår man straks hvorfor; han nærmest sådan en slags sneens mand mellem digtere i en bogreol - godt nytår..;)
I toget en decemberaften
Jeg sad i et tog engang for resten og hørte tude decemberblæsten, tu-huh, den højeste vintervind! I vinduet sad jeg, med hånd ved kind.
Å, Danmark, hvor er du et dejligt land. Jeg elsker din sorte decemberrand mod himlens gul-hvide løvetand, den slappe sol – som den stråle kan!
Som den stråle kan i dit vintervejr i søle, sprøjt og halvmørke træer, jeg ser det blegviolette skær i mudder her, mens en sol sank dér.
Og mørket lå, som en ting bag huse, jeg hørte togets skinner suse igennem huse, igennem ting, jeg elsker, elsker de mørke ting.
Ved vinden mon, at jeg elsker den? Den er min gode, min sande ven … Se, elskov knuses, og storm forgår, men elskov varer, og storm består.
*
I sne
Det fyger om Holmens Kirke. En sort paraply står støt og stemningsfuldt stille i stormens hvirvel af hvidt snefog omkring to sorte sko, to sorte strømper, en kjole så sort som to
vidunderligt sorte øjne, som stråler. Klokken er 2. Det ser hun på kirkeuret. En stille ro, skabt af den dunede gade, ligger omkring os to, mens stormen raser. En stille og mægtig ro
i eftermiddagens svindende lys blinker i disse to store, fortættede øjne, som kærlighed, håb og tro har gjort så store. Hun siger: „Lad os gå hjem i ro og drikke the og tænke.” Og jeg så godt, hun lo
i lyset fra gadelygten, som tændtes på Holmens Bro.
Nytårsaften var det, nytårsdag blev det, og det er tid til at begynde det nye år med et par nytårsdigte ...
Nytaar
Atter et Aar med dets Byrder og Gaver synker tilbage, tog hvert et Blad fra dets blomstrende Haver med sig af Dage. Aarene sygner og Somrene falmer, Aarene segner til Uvejrets Salmer. Men lige før Aaret gaar ned i sin Grav, da vender ved Stenbukken Solen sin Stav.
Nytaaret gaar som et Barn os i Møde, Solhvervets Unge, nynner: "Vend Tankerne bort fra det døde, syge og tunge! Se, hvor jeg vokser med hver Dag, der kommer! Evner og Frø! Se mod Foraar og Sommer! O-ja! der er meget forødet og endt. Men jeg er i Vorden og Solen har vendt".
"Se mig, jeg mødtes af fattige Klude, Trusler og Trængsler men jeg skal Vaar over Mulde bebude, Lys over Længsler. Jeg er en Hyrde, med mig skal det vokse — Græsset jeg vækker, gør Kalven til Okse; Ja, jeg vækker Engen i Blomstringens Brand og Pigen og Drengen til Kvinde og Mand".
Thøger Larsen
***
Ydun
Højt imod Nord er Fru Yduns Sal. Den har Søjler af Is, saa blank som Krystal. Gennem Salen jager den kolde Vind ud og ind og rødner Yduns den friske Kind.
Nu er det Vinter og Luften er kold. Over Husenes Tage og Stadens Vold hæv mig, Aarets Genius, du! paa din Flugt mod Foryngelsens Frugt, lad dit Øre ej for min Bøn være lukt!
Med spændte Vinger du flyver afsted. Slut mig fast i din Favn, tag mig med, tag mig med! Fra Stuelufts Tryk, fra Løgn og fra Pral. fra kvalmende Kval, fra Tankernes Væv og til Yduns Sal!
Gennempisket af Hagl og af sneblandet Regn med Stormen og dig til Nordpolens Egn! Snart højt over Sky’r under Himlens Blaa vi med Ørnen gaa. snart Havfladens Spejl med Vingerne slaa.
I det isnende Hav, Forglemmelsens Flod. vil jeg dykke mit Hoved og køle mit Blod. kaste mit Hjertes Sorg overbord. lade Bølgernes Kor døve mit Øre for Fristerens Ord.
Har saa jeg dybt fra det kølige Væld suget Bølgernes Friskhed ind i min Sjæl. vi flyve paany mod den dejlige Dis over Marker af Is. hvor Stormen synger til Yduns Pris.
I den luftige Hal jeg da træde vil og bede om Alt, hvad min Hu staar til. Hil sidde du Ydun, Bragi’s Viv! Giv mig Kraft, giv mig Liv! Sjælens og Legemets Ungdom mig giv!
Genien bar mig herop fra Syd, ham skænker hvert Aar du Ungdommens Pryd, smelter hans Hjerte og mørkner hans Haar. thi du formaar at skabe Vinteren om til Vaar.
Mig række du ogsaa Æblets Saft! Den vil fylde min Sjæl med skabende Kraft. Jeg trænger dertil, alt Gammelt og Gemt har jeg længst forglemt; nu er min Sjæl til Begejstring stemt.
Og vi knæle. Da rækker hun Bægeret hen. I Ungdomsglans staa vi op igen.
Ja, tiden bare futter derudaf, inden man får set sig for er det blevet året 2019; det synes såmænd ikke at være så lang tid siden man sad på en tagryg og pludrede om totallet foran molevitten, set i historiens lys. Uanset, godt nytår til dig og litteraturen, her med lidt Bilbosk hengivenhed og tak for fin poesi i året der gik:
Åh, skønne lyd af regnen sval, af bækkens fald fra høj til dal; men mer end regn over land, jeg elsker dog det varme vand.
Åh, køligt vand vi skyller ned i støvet svælg, i hals så hed; men bedst er øl for tørstig mand og badet i det varme vand.
mvh Simon P.s.: Stadig lige glad i skønånden Proust? ;)
Julesnaps og øl, kombinationen der sidste år fik ganer til at le, hvad der så ofte sker, når silden er god og selskabet godt. Derfor her Mogens Boisens lille snapsevers – forfatteren og oversætteren af de mest fremragende værker, – digtet befinder sig bl.a. i hans Referat af et flerstrenget liv, som det fine exempel på akkurat den slags fortællinger det nu engang er så meget sjovere at høre fra opleveren selv:
„Akvavit” betyder jo „Vand i bort liv,” Men jeg sir jer, kæreste venner: Et glas deraf langt hedere brænder End selv et kys af en elskende viv.
*
Herfra ikke svært at hive Pablo Neruda ind i manegen:
Hvis hver dag synker…
Hvis hver dag synker ned i hver nat, er der en brønd dernede, hvor lyset er lukket inde.
Man må sætte sig på kanten af brøndens dyne mørke for at fiske det sunkne lys med tålmodighed.
En hyldest til livet og lyset er det at læse både dine, Boisens og Nerudas ord. Derfor endnu en hyldest til liv og det at være i live ...
Triumf att finnas till...
Vad fruktar jag? Jag är en del utav oändligheten. Jag är en del av alltets stora kraft, en ensam värld inom miljoner världar, en första gradens stjärna lik som slocknar sist. Triumf att leva, triumf att andas, triumf att finnas till! Triumf att känna tiden iskall rinna genom sina ådror och höra nattens tysta flod och stå på berget under solen. Jag går på sol, jag står på sol, jag vet av ingenting annat än sol
Tid - förvandlerska, tid - förstörerska, tid - förtrollerska, kommer du med nya ränker, tusen lister för att bjuda mig en tillvaro som ett litet frö, som en ringlad orm, som en klippa mitt i havet? Tid - du mörderska - vik ifrån mig! Solen fyller upp mitt bröst med ljuvlig honung upp till randen och hon säger: en gång slockna alla stjärnor, men de lysa alltid utan skräck.
Edith Södergran
... og jo, Proust er stadig ved min side som en hyldest til det at opleve, erindre og beskrive livet sanseligt :))
Det er nu godt at høre din glæde over Proust, som jeg selv har stående og læst flere gange, godt nok længe siden, men givet med samme glæde som du, der sikkert husker Mogens Rukovs glæde over samme forfatter - tidligt i Mellemrummet, lagde du et foredrag med Mogens Rukov ind, som næsten fortjener et gensyn, idet det var så fint et exempel på hvor bidende humoristisk, den næsten tandløse troldmand ud i fortællerkunsten ku' være?
Og nu vi er ved humoristerne, eller rettelig humoriderne og næsten som et komma til Södergrans patos, hva' så med lidt Tannesk af slagsen; vrøvlevers fra hendes barndomsår, her i vrøvleåret 2019 – forresten står de i Thomas Dinesens Tanne, min søster Karen Blixen og som tilsammen med hendes egne breve, gir et vidunderligt billede af den smukke digter, såvel som hendes kærlighed til Denys Finch-Hatton, hun skriver et sted:
»--- jeg venter Denys hertil, maaske i dag, i hvert Fald i denne Uge, og saa ved Du nok, at: Døden er intet, Vinteren intet – .«
Vrøvlevers:
Der var engang en ørn, som gik ud på en mark; så kom der nogle børn og gav den et spark! Ja, sådan går det tusind, fra kongen ned til musen, fra vismanden til pogen. Læs bare her i bogen.
*
Hvis ikke du vil huse det stakkels lille får, som, medens storme bruse, brægende ude står, da får du engang din straf, det går dig som min tante, hvis bedste potteplante blev ædt af en giraf!
- Tanne.
Ja, man må næsten le sig skak over de 19, som jeg stadig ikke ka' finde ud af at skrive, i skræk over de i forvejen 2018, ak ja.
mvh & go weekend.. Simon P.s.: når og hvis du kommer ud i den anden ende af Proust med hjertet i behold, står der måske Ulysses på programmet, sådan apropos den godeste Hr. Mogens Boisen? - som han selv sagde, ka' det godt være at det tar' lidt tid at komme i ind i Ulysses stemning, men når først du så ér derinde, ka' det til gengæld vare et liv at komme ud igen..;)
Man vender tilbage til sig selv som et gammelt, nødtørftigt sammentømret hus, sådan er det: træt af sig selv som af et hullet sæt tøj vil man gerne gå nøgen om, fordi det regner; mennesket vil gerne lade sig gennembløde i det rene vand, i den oprindelige vind, og når dog kun at vende tilbage til sit eget jegs brønd, til den yderst beskedne bekymring om det har levet, har kunnet udtrykke eller betale eller skylde eller opdage noget, som om jeg var så betydningsfuld, at jorden skulle byde mig velkommen eller ikke med sit vegetabilske navn, i sit teater med sorte vægge.
*
For år tilbage…
For år tilbage, på en rejse, fik jeg en flod at se: knap et barn, en hund, en fugl var den, denne flod i sit udspring. Den mumlede og stønnede mellem stenene deroppe i den jernholdige cordillere: den bønfaldt om at være til i ensomheden mellem himmel og sne, højt deroppe, i det fjerne. Jeg følte mig træt som en gammel hest ved siden af naturens nyfødte, der begyndte at løbe, at springe og vokse, at synge med klar stemme, at lære jorden at kende, stenene, tidens gang, at vandre ved nat og dag, forvandle sig til torden, indtil den bliver helt svimmel, indtil den falder til hvile og vandet flyder bredt af sted i patriarkalsk og sejlbar ro, denne lille flod, lille og kejtet som en fisk af metal, der efterlader sig skel undervejs og sprøjter dråber af sølv fra sig, en flod som græd da den kom til verden, som svulmede og svulmede op for mine øjne. Dér i mit fædrelands cordillerer, engang, for år tilbage, så, berørte og hørte jeg det, der kom til verden: en bankende puls, en plasken mellem stenene var det, der kom til verden.
Ole Sarvig var jo noget særligt, denne skæggede nænsomme vildmand i slips, hvis poesi stadig skattes højt. Så her en smule fra Salmer og begyndelser til 1980’erne i udvalg ved Erik Lindgren, der i efterskriftet beretter at salmer ifølge Sarvig ingen genre var, men en fortættet sammenfatning af erfaringer - guderne må vide i hvilken kategori vi så ska' anbringe salmenisserne; mærker du tilhørsforholdet? I al fald, her et par fine sager fra den nænsomme vildmand:
Den nattevind derude i årets sene skov, uglen jeg hørte tude og mærkerne af klov, som jeg vil se, når lyset kommer i denne kolde eftersommer, og lukker døren op, og dagen den er her for os, som tænker, tænker og lytter til de rænker, som blade, stemmer mumler, mens flygtningene tumler i døgnets vandreskær. Sig, er Du dèr, ved døren her? Hvis er den Jordens duft og krop, som vækker os, så vi ser op?
*
Hvem spinder dette tidselkrat ved dag, ved nat, mod dag og nat, hvem lister dér i stål, kitin med rædselsmaskers måben, grin, hvem satte dem i gang, i gang, da livets blide aftensang udklang?
- Ole Sarvig.
Og så begynder Sibiriens isblomster omsider at springe ud, de lange hyleres tid, et ømt syn udfoldes parallelt, ja hvem ved om ikke overnisseskæg blomstrer tilmed, i al fald, gå-nu-nat og go' vind..
I WA # 51 fandt man pludselig overskriften: Ordmageren fra Allerød, et lille mindeskrift af Kurt Hollesens om Jac – der ligesom Jacobsen ikke udtales med et S foran J’et –, og hvilken herlig julegave var ikke det; jeg er næsten sikker på du finde det på bib, RM, hvis tallet 2019 sku’ skabe øjeblikkelig trang til en tilbagevenden til de 2018, men her et lille stik i hjertet:
„Hans tale var altid præget, ja, nærmest gennemsyret af hans originale ordsans. Hvis jeg berettede om en god hundeluftetur i skoven, udbrød han, at jeg »var så fuld af hundesmil«. Aviserne fik deres særlige navne ligesom lægen og omgivelserne. Var han forkølet, så »levede han i køkkenrullerne«, stod der ikke noget af værdi i avisen, så »var det en tyndersjas«, trængte han til en øl, var han »bajerbrunstig«, skulle han i banken, påførte hans sig sit »kreditsmil«, og havde Bodil lavet varme hveder, så var hun »store bededag over det hele«. I 1995 mødte han frisk og ulastelig op til min 40-års fødselsdag. Der var han midt i en fire års »leverpause«…”.
Måske 2019 sku’ fyldes med lidt mere fra den tids herlige ordsmede, der i hvert fald og i modsætning til aviserne, ikke vil være en ”tyndersjas”…
Der er en sorg i at ha’ mistet Troels Kløvedal, trods kærligheden til lidelsens ophør. Hvor har han dog beriget os alle med interessante og smukke rejsebeskrivelser, fortællinger og vores fælles historie.
Sorg
Synger fordi sorg er så virkelig synger derfor krammer hjertet raslende papir
Synger fordi sorg skinner stærkt i øjnene synger fordi sorg er af glas
Ja bestemt, at se og opleve verden også gennem andres øjne, benytter vi os ofte med fordel af. Jeg husker første gang jeg var med i rygsækken, ja rent faktisk var vi to store drengebasser i 18-årsalderen, der med store øjne og sammen med en masse andre mennesker sad dér på Frb. bibliotek og så lysbilleder, mens vi alle var meget langt væk fra alt det kendte - TK var medvirkende årsag til at min ven ikke længe efter rejste alene rundt i Indien et halvt års tid, en tur der vist stadig ligger lunt under en nu gråhåret pynt. Den talentfulde fortæller har siden inspireret mange mennesker til på egen hånd at rejse ud og opleve lidt af verden, eller så vidt muligt, taget os med på sine som andre fine digtere, vi heller ikke glemmer.
I dag fornemmer man, at lyset er ved at vende tilbage i dagene, der bliver længere og længere. Solsorten tror jeg også havde samme fornemmelse i dag med små håbefulde fløjt i solskin ... :))
ildskyen
som en solflage
finkornet støv
søvngængerruten
himlen er så blå igen og skyer er der ingen af i verden
fuglene er hjemme igen
jeg tænker mig menneskene som en flok fiske fiskehejrer
***
fiskehejren findes, med sin gråblå hvælvede ryg findes den, med sin fjertop sort og sine halefjer lyse findes den; i kolonier findes den; i den såkaldt Gamle Verden; findes også fiskene; og fiskeørnen, fjeldrypen falken; festgræsset og fårenes farver; fissionsprodukterne findes og figentræet findes; fejlene findes, de grove, de systematiske, de tilfældige; fjernstyringen findes og fuglene; og frugttræerne findes, og frugterne i frugthaven hvor abrikostræerne findes, abrikostræerne findes, i lande hvor varmen vil frembringe netop den farve i kødet abrikosfrugter har
***
hviskningerne findes, hviskningerne findes, høsten, historien findes, og Halleys komet; hærskarerne findes, horderne herskerne, hulerne, og inde i hulerne halvskyggen, inde i halvskyggen af og til harerne, af og til bladhang for hulen hvor bregnerne findes; og brombær, brombær, af og til harerne skjult under bladhanget og haverne findes, havekunsten, hyldetræets blege, ubevægelige blomster som en sydende hymne; og halvmånen findes, halvsilken, hele den heliocentriske dis der har drømt disse hengivne hjerner, deres held; og huden huden og husene findes, Hades der genhuser hesten og hunden og herlighedens skygger, håbet; og hævnfloden, hagl under stenhimlen findes, hortensiens hvide, lyst lysende blå eller grønlige søvntåger, af og til blegrøde, enkelte flager sterile findes; og hen under himmelhvælvets skrå Harmagedon giften, gifthelikopterens susende harpe over hyrdetaske, hønsetarm og hør; hyrdetaske, hønsetarm og hør, dennes sidste hermetiske skrift, som ellers kun skrives af børn; og hveden, hveden i hvedemarken findes, hvedemarkens svimlende vandrette viden, halveringstider, hungersnød og honning; og inderst i hjertet, ellers som altid kun inderst i hjertet hasselbuskens rødder, hasselbusken udsat på hjertets bjerge, hårdfør og nøjsom, en ophobet hverdag af englenes orden; hurtigt, hyacintisk i sit henfald livet, som i himlen således også på jorden
***
juninatten findes, juninatten findes, himlen omsider som løftet til himmelske højder og samtidig sænket så ømt som når drømme kan ses før de drømmes; et rum som besvimet, som mættet med hvidhed, en timeløs kimen af dug og insekter, og ingen i denne flyvende sommer, ingen begriber at efteråret findes, eftersmagen og eftertanken findes, kun disse rastløse ultralydes svimlende rækker findes og flagermusens jadeøre vendt mod den tikkende dis; aldrig var jordklodens hældning så dejlig, aldrig de zinkhvide nætter så hvide, så værgeløst opløste, mildt ioniserede hvide, og aldrig usynlighedsgrænsen så næsten berørt; juni, juni, dine jakobsstiger findes, dine sovende kræ og deres søvndrømme findes, et svæv af galaktiske kim mellem jorden så jordisk og himlen så himmelsk, jammerdalen stille, så stille, og gråden sunket ned, sunket ned, som grundvand igen i jorden; Jorden ; Jorden i sit omløb om Solen findes ; Jorden på sin rute gennem Mælkevejen findes ; Jorden på vej med sin last af jasminer, med jaspis og jern, med jerntæpper, jærtegn og jubel, med Judaskys kysset i flæng og jomfruelig vrede i gaderne, Jesus af salt ; med jacarandatræets skygge over flodvandet, med jagtfalke, jagerfly og januar i hjertet, med Jacopo della Quercias brønd Fonte Gaia i Siena og med juli så tung som en bombe ; med hjemlige hjerner, med hjertefejl og hjertegræs og jordbær, med jerntræets rødder i den jordtrætte jord Jorden Jayadeva besynger i sit mystiske digt fra det 12. århundrede , Jorden med bevidsthedens kystlinie blå og med reder hvor fiskehejren findes, med sin gråblå hvælvede ryg, eller dværghejren findes, kryptisk og sky, eller nathejren, silkehejren findes, og graden af vingeslag hos jernspurve, traner og duer ; Jorden med Jullundur, Jabapur og Jungfrau findes, med Jotumheim og Jura findes, med Jabron og Jambo, Jogjakarta findes, med jordfygning, jordrøg, findes med vandmasser, landmasser, jordskælv findes, med Judenburg, Johannesburg, Jerusalems Jerusalem
Ja det rusker godt i træerne her; under vandreture har jeg set mange væltede, man får ligefrem lyst til at bryde ud i sang, måske Sebastians Når lyset bryder frem...
Så det går fremover, hver dag spadserer sekunderne ud af mørket, til glæde for de mange der oplever vintermørket som en depressiv periode, hvad jeg nu ikke gør. Ja man sku' vel egentlig ha' været bjørn, bare ligge dér og snue dagen lang, måske lige række ud og tænde læselampen, når én som IC bryder ud i ABC, den skønne kone …;)
Apropos Kurt Hollesens mindeværdighed uge 51 og et skide gråvejr end ikke mågerne gider glo på, ja ka’ vi jo lige så godt ta’ på soltur med Jac, mens tid er - det er da også så betydeligt morsommere end gudesnak og andre meningsløsheder -, både livet og Jac springer trods alt én lige i øjnene som trold af æske, når man åbner digtene og ligefrem glæder sig til igen at se de røde munde kysse solen:
SOMMER PÅ TOEREN
du i roset rosa tæt slynget ind i vandets bølge, og så dette beskuertæppe der øjner luft og fugle eller en afstikker fra familien til vandets fart, eller måske et snorketræ der viser ærbødighed og som krænger sine ben til en svulmestørrelse for at stå godt for kikkert og rygklap for vinden,
du står som en tommelfinger i vandet lillemor og har en våd hårstrimmel spændt under alle negle, du swinger godt i lag med tangen og dybet dog knap så grøn men alligevel i ekstase af grin, ligesom børn når fiskene bliver netofre i jubel,
du er under strengt opsyn det skal du dog vide for ingen havøsen skal lamme min hånd fra din ingen yachtlokker skal kunne kahytsmigre dit skind mens jeg stryger underbukserne flade af skam, du ved hvad jeg mener når du flirter på vandet så overdrag bare alt det til en mågekoloni i humør.
Jadak til Jac og lidt solskinssmil her midt i det januargrå og sjaskvåde. For mig er han som en livsbekræftende erantis, og det tror jeg, han var og stadig er for mange ... en ordspire :))
Mit F.P. Jac-digt
Det var mørkt når jord og bompenge skulle betales, men først var det lyst som en dagtime. Vi færdedes med næser og skuldre, belevne, ja, omfavnede det, vi havde fælles, det store, levende. Der var blå rum og pulserende rum, men mest hvile, som om hele universet sagde: Nu har I levet, drenge, nu kan I slappe af; men der var mere forude, mere at tage stilling til som hænder, der holdt om hinanden. Det var tydeligt, da egernet sprang fra træ til træ, det var nat, men alt var synligt, det var efter, at noget var sket. En åbenbaring af opvågnen, serier af stød fra glas og knogler, tusmørket, der talte og talte. Vi havde det til fælles, at vi lyttede. Fra menneske til menneske, det var sådan, det var, lysende i et inderste, hvor sole stod op. Linjer kunne byttes om, noget andet kunne siges, men der var noget, der stod stille og stirrede. Døden imellem træerne, der var hele tiden nogen, der døde, nogen, der flaskede natten op. Men derfra, hvor vi stod, var der gensyn og varme, en ild, der nok var farlig, men også horisontal. Ære være drengerøven, banditten, ære være det absolut udsatte, det forkerte, bordets stoleben. En udsigt til morgenblomster, morgenbrød og post, måske en fugl, der har glemt sit navn, men anråber himlen, der er mere blå end selve kærligheden, der ellers står her på egne ben og synger. Vi havde det til fælles, at vi sang med. Jeg ser dig som en farve på horisonten, du træder ind som et egentligt ansigt. Vidste du ikke bedre, eller slog du bare op med verden, en rejsende i ordskælv, en vagabonderende på sit værelse. Der skulle en røgdykker til for at finde dig, du var der et sted, drevet bort. Jeg stiller mig hen i nærheden af din skrivemaskine, jeg ved, hvad dit næste ord vil være. Jord, skriver du, ubetænksomt, jeg ser din ryg, dine skuldre, og du vender dig om med et smil, som jeg kender dig, vi har ikke ironi imellem os, kender ikke til omveje, vi taler direkte til hinanden med øjnene, du taler direkte til mig med øjnene, idet du forsvinder i et håndtryk, en form for vinken. Vi havde det til fælles, at vi huskede.
Asger Schnack
***
Nu går det mod lysere sind
Nu måber solen igen sin tid på os, cirka fire sekunder. Vi skal drages igen, undskylde hovmod, måske fatte os.
Jeg fatter iver, to morgenaviser, og katten i vindueskarmen. Senere måske kaffe, og fastelavnsplaner, alle tilsnittet normalitet.
Men du bliver liggende, al denne nysgerrighed er gennemtænkt. Og så nyder du min morgennikotin, du når aldrig tanken om uro.
Og så pludselig kommer dagen, hvor vi går i trav som vekselstjerner. Vi kan være enige om undren, det seende, men nænsomheden holdt altid.
Ja, en lille spirevip med sol i øjnene, måske ikke før kaffen og den første smøg slog lamellerne op, men sådan har mange det. Det er godt der findes ordspirer, du er jo selv én dér i bedet, idet disse får os til at le og smile i en verden der ikke just er det rene lagkage, hvilket også ville ha' været yderst ubehageligt, dog er en smule flødeskum i ørerne jo ikke at kimse ad. Apropos sner det lystigt så nisser hopper i maven, om ikke længe er landskabet skummende hvidt, så blir der jo nok lidt til ørerne.
Jeg tror noget af det dejlige ved Jac, var sindet man finder hos så mange mennesker, denne evne til at se flersidet på situationer med nødvendig humor. Måske i virkeligheden ikke mange digtere har dette træk, og så alligevel, ser man godt efter. Det ka' jo også gå hen og blie ren flødeskumslyrik, eller så gråt, at selv sortsynet forsøger at undslippe. Har du læst En årstid i helvede af Rimbaud?
Med solen i ryggen går vi ind i en skov af høje fyrtræer. Hvor er det heldigt at den side af stammerne som solen skinner på når vi går ind i skoven vender ud mod os når vi har solen i ryggen.
- Henrik Nordbrandt.
En tur med Jac i solen mens rødder knager med sne på luen, det er nu godt for hovedet. Så nu ka' de godt fjerne hjulene under skiene, de tossehoder..;)
Blomstrende kollektiver endnu uden tv-apparaters knurren, vækkeure og afventende morgenhår i køkkenet, lånte sokker og flagrende bukser på cyklen tyve minutter i, beslutninger på fællesmøder med urtete og bagværk til de strikkende der strak’ sig langt; kvasipsykologi og horoskoper i festlige nætter med humørbomber i fuldemandssnak, hvor gl. og ny kærlighed dansede forholdsvis tæt p.a. maven til musik der får blodet til at bruse i endnu levende; hverdagsaftner var helligdom som i al familieliv, med hængehoveder på bordlamper over Thaysens 2’ evangelium, og så utrygheden ved fraflytning, nye rammer med smukke blanke øjne over godnathistorier efter grin og sjov på daset, nu uden morgenkø af forsovede øjne endnu nøgne, langt senere kun set bemalet efter aftale, lovformeligt påklædt en anden tids signatur. Men ismetidens farverige ordsmede virker stadig, her i en anden, stivnet i nye navneord …
Sjæl
Du spørger hvordan ser det ud kærlighedens foster og definitionen af et savn: små fisk i urørt vand og ingen der griber dem Grønt løb over bladene langt inde i skoven heden trykked på øjnenes hvidhed som åkander lod de sig trække ned under vandet Ellers intet Intet at se Intet ingen vorter at lugte ingen påviselig hæslighed: intet bevis på sjælens eksistens.
*
Barndom
Som en slikken kat som en lomme med smuler skærmydsler en hed aften er tankerne om dengang Min mor sagde – min far gjorde – som et par uknappede bukser gabed den svigtende forstand.
Ellers hvem husker Borge af frygt sale for umælende og flygten ad mørknende gange barnet skreg i floden og ridderens rustning var blodig Liget blev aldrig fundet.
Selvfølgelig barndom af spande af sand af dage ved stranden og havet der altid var villigt fred købt for oceaner af vand Men ti år kun elleve og kærlighedens fordrivelse fra det jættede land.
Var det trygheden sat i system var det jorden opmålt holdt fast af små hænder hvorfra da denne uro af kæppe og ikke forklarede søstre angst som trækken fra mørke kroge og fugten bag møbler høj tale og hårde hænder værelsets manglende mening.
Min mor sagde der var skum på vandet angsten var som en stinkende klud Der var løst henkastet tøj fra andre blodige ting henstillet i vandfade og kvalmen ved grød Det og så oprevne frøer ransagede for køn.
Selvfølgelig intet gror under paraplyer papegøjer kan ikke bruges i det daglige selv maddiker begraves i bjerge af kød som ekko af grønt for at at lyde som skud af spy i en senere sommer.
Du kan råbe af fuld hals putte livet i alle lommer og have del i alting Du kan synes i komiteer tilklistres i konvolutter hvad du er og har lært: en parentes kun om splintrede brøker.
Og forklarelsens bjerg med tavler og flyvende fugle: den afpudsede længsel alderens affekt og den dumpe uvilje mod sin kvindes frugtsommelighed.
*
Til tjeneste
Kedlen de grynede morgener i ufremkommelige køkkener blandt overmodne håndklæder og undersøiske tandbørster krummers frafald og madreverenser kedlen – dens fugtige arier optrævlinger dens råbs aflejringer laryngale pagoder dens atmosfæriske indvolde alle dens rablende etager og dertil dens håndtag midt i åsynet og dens generationer af vand og non-stopfødsler.
Er der mere end den akustiske forgræmmelse en keddel i slægten kryptisk heraldik med håndtag i de fælles køkkengrave.
Eller skoen dens konvulsiviske sved dens grimasser mod jorden dens sammenstyrtninger under sengens dens fodhøje vrag løsnet fra benet dens læderpolypper og svælg fuld af tæer dens hug mod de øvre fjender og dette hul over brystet hvor snavset vandrer ind i organismen.
Er der et særligt kollektiv ensemble for strømper og stigbøjler et skib under knæet med blodmatroser.
Eller askebægret dets fjendske middelalder hvor alt synker dødt tilbage dets kreds af døvede fingre dets aldrig færdiggjorte ofringer cigarers anfægtelser daggamle tændstikker cellofanstumpers nedlagte øjenvidner dette askebæger podet med knappenåle og annullerede hægter.
Eller skeen denne skygge under ganen denne tynde båd under spyttets brændinger opsamlinger over tænders stiklinger bundgarnspæle denne ske med falske ladninger over halsens næste afgrund.
Eller er der en særlig kontakt med dit øre som jeg løber mandskab imod er der et særligt sted for den udtrådte lyd et andet reservat for udtalelser en hvisken uden voks betroelser uden små hår en glorificering af oplysninger kan der trænges ind med denne forløftede stemme i dit øres svimmelhed og gyroskopiske tildragelser kan jeg løbe forståelserne af mig opslidsede rørelser inficerede vokaler forlæns udtalelser ind i dit kejtede hoved ind under hårets rampe og forlængerskilning kan der udrettes noget tjenes til en side på denne vor rynkede millimeterafstand
*
Ungdom
Efter et år i regnfrakke følger ungedragten lange ben i ét og et stykke træ i knæet til at bøde på fugtigheden fra optrækkende u- vejr Dertil stikkende øjne heri som den gamle hun men uden dennes klassiske fornemmelse af oplagthed under vingen og de små sære ryk hen under aften Ud med efteråret erhverves en hel del fra de gamle hanners værk- tøjskasse brokbind pletfjernere overvægtige næse- klemmer men ikke mindst evnen til ubemærket at se tilbage (hvis der kastes med fløjter fra et ukendt baghold) I den anden vinter udstyres de med en varig dragt af krympet gardin og et selvvirkende råb i ryggen I reglen forsamles de som andre blinde i fodgængerfelter hvor de hepper ad rødt og fælder hår langt ned i underverdenen Det følgende forår er de yngledygtige men kan da allerede ikke mere skelnes fra omgivelserne opstandere sæbekasser på kørebanen og andre ting hastigt pakket ud i løbet af natten.
Endnu et par alvorssmil fra pennen der graverer minder med indsigt i samfundsliv og menneske-lighed, sagt med taknemligt smil …
Frelsens Hær
Forordning af brødre og søstre kroniske postgang fra Gud Frelsens Hær på kolde torve med ondt for trommer Frelsens Hær opfordret med messing og medistermundstykker March og muskelsvind nadver feltkøkken.
Kommer – – de småtosset snakkende de uvillige mødre mumievækster uden fortovsekko kroppe med hårene indad os der gaber i siden os med aftryk af ukendte instrumenter i ansigtet skrammelfolket alle klumper i forstaden.
Frelsens Hær vaccinerer mod hestelængsler overilede indvolde dræner byen for fejlslagne duer bortfører i taxa til brændende buske Uddeler medaljer blikrender sætter gyldne plastre i omløb ferniserer ormstukne træben iklæder sølvundertøj med dobbeltbund Fordeler frelserekstrakter lavendelbure udstyrer med små bitte kropsløgne tilrider gebisser korsetter Frelsens Hær hjælper mod uren hud.
Men Skrammelguden de skæve indvoldes Gud Gud for alle kroppe fulde af jord for lungernes jodsemestre for neglerødder plantet på ufrugtbare fingre for migrænen ned ad ryggen for alle disse hjernerystelser registrerende støvets slag mod skabene – opslår sine lejligheder højovne tæller sine kroge rudimentære faldlemme alle ujævnheder i væggen Et forsyn med hårede fingre gror i nattens apotekerluger.
Efterårsuvæsen regn gennem alle døre skærmydsler pulterkamre med uafhentede æg Frelsens Hær i tjærekamre sjælens udhuse søger de højt over knæene sammenstyrtede de blodige herbarier udskiller fra bjælker vulkaniserede kranier hoveder der gynger mellem ørerne vander de dødes tøj de udtørrede mundsystemer To indre gravide overføres til Frelsens Hærs kæphesteafdeling.
Aftenen går sine sære veje sporvognsnettet er fuldt af hatte kanalerne bugner af åbnede handsker og lommetørklæders bøjer brevkasserne fremviser de sidste ikke undslupne fingre Søjler af kød bryder sammen i natten blandt møblers kassematter smil kun bestyrket af tænder knager til hovedets opretholdelse nakkelyde og tungebesvær trediesalskatakombe påskemorgen med sten for døren.
Aftenudrykning ind blandt tapeters udrugede blomsterbrusk og affolkede skjorter Frelsens Hær med taktiske trappestiger hatteæsker trænger frem i alle gråspurveretninger lukker hænder op fjerner indlæg af armhulerne luger blandt neglerødder tager gafler ud af ansigterne bringer for dagen det sidste kanarievanvid bemaler med læbestifter de vaskede døde.
Og Gud klistrer i køkkener hænger spyt i dørkarme opslår sine korslagte naglekabinetter mætter brevkasserne med puder drejer fingre om i nedgroede badeværelseslåse stoler på sine opbrudte gasovne og oktobers videre rent statistiske forløb.
Og videre Frelsens Hærs koloniserede accelererende resterende kludeforstyrrelser gøgefornemmelser Naboer kaldt ud af planker til justering familier med én nyre og endnu andre ukendte medlemmers medlemmer til auktion forkølelsesinvaliderede krabbebugede lokale sammenbrud nedlagte enker Frelsens Hær pudser de skjulte kridhvide hunde beskærer briller tager klæbestrimler af potteblomster fjerner fingeraftryk fra lofters glaserede tuer En orgelgud trøster venter på Frelsens Hærs oplagringsplads.
Men senere bagefter hvem svøber i papir tager ud af tønder og skabe sække der intet husker hvem lægger ind på trappeopgange en nøgenhed kun iført salt hvilken flueomsorg hvem hjælper efter sæsonen når Frelsens Hær er draget sydpå for vinteren.
*
Til min fader
Et helt hospital til det og intet håb på parkeringspladsen operationen begynder på trapperne man lægger bevidstheden i garderoben og rækker ud efter en fremmed luftart (snoren i væggen) Helt fremme står stolen til blinkerøjet.
De har fundet en dødelig naturlov inde i dit hoved og en stump af en kam i din mund Hver dag åbner de grinende din seng lægger benene ved siden af dig og tøjstykker du nægter at være sammen med For enden af lommelampen har de arrangeret en sammenstyrtet finger og klumpen af en pupil.
De har anbragt en lam ved din side en lam med en sprængt galoche i hjernen og en sved der ikke kan komme af stedet Jeg fører en finger op til din næse og skægget forlader det synkende ansigt I fodenden sidder en måge og våger over din negl.
På hovedpudens lærred kører en revu forbi hvor er jeg i filmen jeg griber om mit eget fødselsgrin igen er jeg en rejsende i din lejlighed en repræsentant inden døre for skrig og madrester udsending fra de søvnløses folkeregister et stykke påfyldt hud der æder af møblerne, ved højlys dag en småmand der forgæves leder efter din hånd i skufferne denne hånd i tide rejst væk på en lastbil.
Kun din fjernskrivertunge afstedkommer nu opråbene: at der ligger en svensker under sengen og at der også er plads til overlægen i fodenden At persillen ikke kan være i natbordet for papillotterne at der til stadighed er kortslutning i radiatorerne at amerikanerne har købt hospitalet og gebisserne først vender hjem langt hen på morgenstunden.
Og jeg indser instruksen ser at månen er overvægtig og at man ved siden af bruger en harmonika som iltapparat Med en varmedunk bundet fast på ryggen springer jeg bort, trækker en døende kridtstreg efter mig hen af de blissede gange afskediger mine sko på stående fod og mens man flager med karklude stiger jeg som en ny Kong Nonsens ned ad de røde gelændre med affald i knaphullet, trænger mig frem mod udgangen med kroppens refuservand, mod porten hvor man tapper lyd af ambulancen, fortsætter langs træerne med det grønne vasketøj og ud med min gallaoverlæbe i byens spilledåse.
- Jess Ørnsbo.
mvh Simon P.s.: musisk inspiration: Eliane Elias’ Made in Brazil..
Også jeg smiler taknemligt og takker for præsentationen af Jess Ørnsbo. Jeg kender lidt til hustruens forfatterskab, hvor jeg i 1990 blev totalt forført af hendes roman Klædt i purpur.
På YouTube befinder sig et virkelig skønt portræt-interview med parret fra Louisiana Literature festivalen 2016, hvor fruen beskriver sig selv som Prinsesse Sukkergodt med barberblad, og både kærligheden og humoren bobler hos dem begge ... :)))
Umage par
Selv i skriftens retning modsagde de hinanden hendes kælne hælden mod højre hans stædige søgen mod venstre hendes hastige sløjfer og sving hans nedstregers fasthed …
De burde for længst have opgivet alt blot have strejfet hinanden i drømme med det absolut yderste led af en ringfinger Og alligevel de fortsatte fortsatte
Ja, det tror jeg - hvor er sukkergodt med barberblad også en herlig indtaget position. En dejlig digter, Ørnsbo, selv om han ligesom Inger Kristensen pludselig fik et lidt andet men her bare fornavn. Jeg husker ham fra fællessokker-tiden, bofælles- eller kollektivtiden med alle de farverige mennesker hvoraf en del læste litteraturvidenskab og havde poesi på næsen..;)
Ørnsbo var en nyhed for mig, og måske er herren her en nyhed for dig ... i hvert fald er han ny her i mellemrummet :))
Du står alene på jorden. Over dig drivende skyer, stjernerne og anelsen om noget, der ikke bruger samme størrelse af ord som vi. Hjertet sænket i dybet, hvor dybhavsfiskenes lamper lige kan skimtes. Livet er just det, som det er. Og lidt til.”
***
Så længe månen pynter aftnerne og kioskerne sælger aviser og bolsjer, eller den gamle barnevogn bliver brugt som blomsterkasse i haven, skrives der digte: Den, som elsker betingelsesløst, har altid en balkon.
***
For at skære det ud i pap: Der findes intet fuldkomment, måske cigaretten men når den har gjort sin gavn er den forsvundet som røg og aske Bruden i den hvide brudekjole nærmer sig det fuldkomne Men først når hun sidder på wc med det brusende skørt løftet op omkring sig Først da skimter man mennesket i dets elskelige vælde
Jóanes Nielsen
... og så lige et kig til denne her Sporene gror ud af ord. Jeg er sikker på, at du ikke vil fortryde tiden :))
Jep, herren er ny for mig - ih hvor flinkt gættet - sagt med tak for Jóanes Nielsen' poesi..;)
Har derimod fulgt bonden Njal og hans øde, dog lidt på afstand og efter snakke om Island til sommer; selv om jeg gerne går, sker det alt for sjældent på vulkaner, hvad der jo også hurtigt ka' blie ens eget øde. Men tænk engang, sikke fodspor at betræde, ikke just lykkens galocher, og så alligevel, for som du ved: hvo intet vover...
Islandske vulkaner er jo ikke sådan at spøge med, som du skriver. Men vove ska' man her i livet, ellers bli'r det ikke til et levende levet liv ... ja, så hvorfor egentlig ikke springe ud i det og danse på vulkanerne og jorden fra de islandske sagaer:
Så lad os hoppe lad os danse lad os ryste frygten af Og bli' fyldt af nye kræfter til en ny og bedre dag Det' utroligt hvad vi kan hvis vi vil vi danser på vulkaner Danser på vulkaner Danser på vulkaner Danser på vulkaner hele natten Længe leve livet Længe leve livet Længe leve livet mens vi har det
Sebastian
***
Der skal males et lyst Maleri, skønt Mørket knuger os ned, for man står jo med bøjet Ryg med Decemberhimlen som Aag, saa man griber de fineste Pensler og de klareste Farver, man ved, for trods Kulde igen at sætte sin Skaberglæde i Kog.
Det er godt med zinnober og okker, og det flammer dejligt fra gult, og man maler mod skærende blaat en stor og banal Vulkan, og med sølvgrønt en række Oliven og Vinranker mellem dem skjult og Menneskehuse med Skodder og Tøjsnore og en Altan.
Og man drysser lidt Tryghed i Farven og lidt Fryd i hvert Penselstrøg, for at denne symbolske Vulkan kan blive et hyggeligt Bo; men ét maa dog ikke glemmes: En lille Søjle af Røg, en Trusel for denne Idyl, der skabes Tillid og Tro.
Hvad vil jeg med dette Billed, der er gentaget mere end tit, er at skildre det muntre Liv paa Vulkanens farlige Skrænt. Trods Udbrud og Lava og Ild bygges Husene, dit og mit, op ad Skrænten igen og igen, som ingenting havde hændt.
Det er det, som jeg stadig hylder og stadig maa prente ind, at dette er ikke Letsind, der bare kan blive ved. Det er Styrken, ja selve Gnisten i Menneskets dunkle Sind, det er menneskets største Dyd: Den lyse Taalmodighed.
Tom Kristensen
***
Men Omverdenen har ogsaa sin Lyrik, som er umiddelbart mere haandfast end vor. At der ligesaa godt kan udspringe Vulkaner, som Svibelløg, tør vel ingen benægte for nærværende. Selv med den uendeligste Traad og den uendeligste Taalmodighed tager det en guddommelig Tid at naa helt igennem Verden. Lavafloder standser os, i hvilke ingen Baad og intet Spind af Beregninger undgaar at forkulles. Her maa vi flyve over. Flyve lige lukt ind i den uendelige Himmel med et Instinkt som Hanbiernes ved Bidronningens Bryllup højt i Luften. Maeterlinck har beskrevet dette Vidunder — Da gælder det at udløse den Rhytme, man har i sig — at styre efter den udødelige Aritmetik, som bruges af Væsner i Bevægelse — den fuldeste Frihed og den højeste Ligevægt.
Jah, bare man ikke ender som vulkaniseret skovnisse, er en spadsurtæer i toppede islandske egne såmænd fint med mig, der nu alligevel forestiller sig Matin A fremfor Njal i baggagen, som lidt til de små blå når pludselig rødderne vil bæres.
Sebastian, ja gu' ve' hvad dén pjort render rundt og laver; men det er vel noget med en guitar og hjerteblod på lyrikkens sti - synes nu stadig han sku' ha' sat musik til flere texter af Brecht, den allerede skabte triller jo stadig lystigt rundt omkring. Desuden forestiller jeg mig at DR efter år uden, godt ku' trænge til lidt musik..;)
Ja, ikke så mærkeligt sproget er fyldt med musik, det samme er naturen i og omkring os. Maver er fx et instrument der ka’ rumle så øjne i natten må danse mod køkkenet, alt imens andre hermetisk har lukket sig om taktfast snorken - musik er ikke altid noget kønt syn, hvilket også ører er ganske enige i! Ofte må øjne maveglade ud og se om stjerneporten er lukket, måske netop denne musiker havde det sådan:
Der står roser i flor omkring jorden næste år - jeg vil vande dem med harpiks fra min sang - så de bliver til rav engang og udødelige skinner bagved mælkevejens gang.
Også februar med januarudsalg oppefra, en lugt våd hund under spredte solstråler frem til april, hvor nisseligt – isblomster nægter kategorisk at gro på alle de bilruder, de lever bedst på statslige sporvogne og buser til billigpriser, hvor røde næser trykker sig mod ruder og skutter sig på gåben efter ørmakaffe og økologisk hvad som helst, med små varme kinder i hånden …
Death by Water
Phlebas the Phoenician, a fortnight dead, Forgot the cry of gulls, and the deep sea swell And the profis and loss.
A current under sea Picked his bones in whispers. As he rose and fell He passed the stages of his age and youth Entering the whirlpool.
Gentile or jew O you who turn the wheel and look to windward, Consider Phlebas, who was one handsome and tall as you.
- T.S. Eliot.
Forleden drog så den fine forfatterinde Jane Aamund vesten for månen, som overskriften et sted så smukt lød, efter ikke så få slag og på kant med livet; hvilken imponerende kvinde! …
The woman is perfected. Her dead
Body wears the smile of accomplishment. The illusion of a Greek necessity
Flows in the scrolls of her toga, Her bare
Feet seem to be saying: We have come so far, it is over.
Each dead child coiled, a white serpent. Once at each little
Pitcher of milk, now empty. She has folded
Them back into her body as petals Of a rose close when the garden
Stiffens and odours bleed From the sweet, deep throats of the night flower.
The moon has nothing to be sad about, Staring from her hood of bone.
Sje is used to this sort of things. Her blacks crackle and drag
- Sylvia Plath.
Åh ja …
Fathom the wavy caverns of all stars, Know every side of every sand on earth, And hold in little all the lore of man As a dew’s drop doth miniature the sun. But never hope to learn the alphabet, In which the hieroglypic human soul Most changeably is painted, than the rainbow Upon the cloudy pages of a shower, Whose hinges a wild wind doth turn. Know all of each! when each doth shift his thought More often in a minute, than the air Dust on a summer path.
Når jeg går aftentur med Leda, kan jeg ikke undgå at mærke hendes uro så snart vi nærmer os søen med svanerne på. Jalousi? Forargelse? Det er jo så længe siden, og jeg ved jo at den svane skjulte andet og mere. Hvad der harmer mig er bare at sådan en – svane mærker et menneske med dette andet og mere, og så er fuglen fløjet. Dette andet og mere – er det ikke bare for meget for et men- neske der ikke er svane. Jeg vil helst en anden vej, men aftenturen går altid rundt om søen. Leda har noget med svaner, de svømmer og svæver så flot. Jeg synes de går så klodset.
*
Fra Vejrdage:
Lidelse
Uden lidelse ingen indsigt. Derfor søger de lidelse: for at nå til indsigt. Det er ikke nødvendigt. Det er nok at søge indsigt: så kommer lidelsen af sig selv. Ikke fordi virkeligheden inderst inde er lidelse, men fordi der er så lang vej ind og fordi vi har gjort hvad vi kunne for at spærre den.
- Villy Sørensen - savnet af svaner og andre.
Lidt fra ham den gamle:
Solhverv
Men vort blik vendte indad mens vi sov
nu er det os før døden folder sig ud den store blomst i hjertet – du sitrer ja vi elsker – unge mennesker har ingen klæder på.
*
Nat
Dyb er byens dirren det fordulgte hjerte i en vandklar nat køliglys er rummets åndeblå månesten
menneskers gudestøtter hæver de sorte linier beder en øde bøn bort drager skyernes verden kold evig og ophøjet
Man ka’ jo forestille sig så meget, tilmed en ålborgensisk kristusfanatist der i et af sine luner, pludselig ser fantasien i øjnene og i dette særlige moment, flår offerrollen af sig … Nej sandsynligt er det ikke, ikke spor, men alene ved fantasiens hjælp blir meget pludselig muligt. Og akkurat det fantasifulde element, holdt også jeg meget af hos Dan Turèll, at han ku’ tænke sig udveje med fantasien til hjælp, og dermed undgik at kravle på korset i ren fortvivlelse. At være fantasifuld ka’ selvfølgelig medføre problemer, dersom man kun er fuld af fantasi, det var dog ikke Onkel Dannys situation.
Engang imellem spør’ man sig selv, hvordan et voksne menneske igrunden klarer livet uden fantasi, men tilfældet er måske, at det overlever. At overleve, ka’ strengt taget betragtes som en ganske alvorlig mangel på barndomsfilosofi, ikke nødvendigvis anset som endnu en god grund til aldrig at blive voksen – den voksne har dog kortere vej til graven og løber den sjældent imøde – næh, mere som en anerkendelse af adolescensen som det veludviklede barndomsland, at man fik sin barndom med sig og stadig bruger kundskaberne der knytter sig den, og ikke blev så medtaget, at man som voksen fortrængte store dele, eller den hele, og exempelvis måtte strides med en afgrænset fattigdomsfilosofi som religioner og lign. former for statiske livssynsbetragtninger – uanset smulen af poetisk glød der til tider synes i den slags triviallitteratur. Naturligvis findes der massevis af voksne mennesker der husker barndommen og uden gråd, voksne med en veludviklet fantasi, hvoraf en del vedvarende går rundt med lidt Andebylune i blodet, og her tænker jeg på en særlig tids rappe Anders-hæfter, tiden også jeg beundrer med Carl Barks som pennefører i foretagendet, om hvilken Onkel Danny skrev nogle fine betragtninger, der nu også blev skrevet for en del år siden, og som sikkert også snart vil være glemt:
Da Anders And var værd at læse
(Carl Barks Blues)
Kan du huske dengang, da Anders And & Co. var værd at læse, dengang da hver tirsdag var en fest? Lige siden har vi gamle Anders And-fans, hele den generation, der er vokset op med Anders And som den mentale modermælk, næret en uudslukkelig nostalgi over for de gamle blade – de der betød, hvad H. C. Andersens eventyr måske engang har betydet.
Dengang da Anders var brandmand … Anders på Grønland … Anders og ungerne på ferie i husbåd … Onkel Joakim og hans pengesø … Historien om de firkantede æg, historien om landsbyen Omelet, den om Maharajaen fra Pengostan, ,Den gyldne hjelm’, Joe fra Singapore … Vi glemmer dem aldrig, og når man først kommer til at tale om dem, er det som at snakke skolehistorier eller Gøg og Gokke-film: man kommer i tanker om flere og flere gags, man griner om kommer tættere sammen af den fælles oplevelse. Anders And kom for at blive, og han er her stadig. Men vi véd alle, alle vi der læser ham og holder af ham, at han er ikke den samme mere, og at han ikke har været det i mange år. Fantasien er væk, nerven og magien er forsvundet. Anders er for alvor blevet triviallitteratur. Og det var han ikke dengang, han endnu var ’altmuligmand på margarine-fabrikken’. Flere har nu fået øjnene op for grunden til de fede år med de gyldne serier . Mister Carl Barks. Carl Barks, som ingen kendte dengang, og som mange stadig ikke kender – men som ikke desto mindre var manden bag fantasien og fascinationen i, ,Walt Disney’s Anders And & Co.’, som det jo hed.
Carl Barks begyndte 34 år gammel hos Disney – efter en fortid som bl.a. cowboy, skovhugger, jernbanearbejder og hønsefarmer. Han blev ansat som filmtegner, men blev senere manuskriptforfatter og blev den, der fandt på hoved-historierne til bladet, tegneserien Anders And. Og fra da af, fra 1941, arbejdede den 40-årige Barks så på Anders og gjorde Disney’s figur til en helt anden and. Han gav Anders et miljø: Andeby. Han udvidede Familien And – Onkel Joakim, som debuterede i julen 1947, og Fætter Højben, var to af Barks opfindelser. Andre var Georg Gearløs, Bjørne-Banden og Grønspætterne. Alle disse figurer, og de klassiske historier om dem, deres hele mytologi skrev og tegnede Carl Barks til, ,Walt Disney’s Anders And’ – og de blev solgt over hele verden. Barks fik 11.50 dollars pr. side for historien og 34 dollars pr. tegnet side. Han arbejdede otte-ti timer om dagen og tjente gennemsnitlig 115 dollars om ugen. Halvanden til to sider om dagen var hvad han kunne nå. En ti siders historie, som den der altid indledte Anders And, tog ham ti dage – fire til at skrive i, og seks til at tegne i. Og han lavede talløse! Da Carl Barks blev pensioneret, fik Disney-koncernen breve i stakkevis fra læsere, der krævede ,Den Gode Tegner’ tilbage. Det enkle tilnavn, ,Den Gode Tegner’ (for hvem havde hørt om navnet Carl Barks?) har siden været hans kælenavn blandt kolleger og fans. Den Gode Tegner – et smukt, lige til og uprætentiøst navn, der ligner Barks og passer til manden – en simpel, lige-ud-af-landevejen sydstatsamerikaner, som bare passede sit job og puklede på, mens Disney alene tog pengene, magten og æren.
Carl Barks er i dag blevet opdaget og beundret, interviewet og analyseret i hoved og røv. Men han taler stadig med samme rolige håndværker-fornemmelse om sine ting. - Blev dit arbejde lettere med årene? spurgte en interviewer. Barks svarede: ,Der var ingenting der blev lettere … det var bare om at arbejde og arbejde. Være tålmodig, og tegne, tegne om, og tegne på ny igen …’
Tegne, tegne om, og tegne på ny igen – sådan blev han, ,Den Gode Tegner’. I dag betaler samlere 30 dollars for hans førsteudgaver, og amerikanske entertainment-magasiner trykker endeløse fortegnelser over Carl Barks’ andel af Disney-serierne. Også herhjemme slår Barks-feberen ud. Forlaget Sejd og tegneserie-klubben Nemo har udgivet flere hæfter om ,Carl Barks & Co.’, og lige nu bliver Barks-serierne genoptrykt af Guttenberghus. Og hvis du trænger til en glad aften uden spiritus og sex, så læs eller genlæs de to nye bøger med de gamle Anders And-serier – enten, ,Walt Disney’s bedste historier’ eller Walt Disney’s store Anders And bog’ førstnævnte med fem hits til en tier, sidstnævnte med elleve klassikere i røvdyrt stift bind. Og læg så mærke til, at selv om alle serierne i begge bøger er Barks’, er Barks navn end ikke nævnt - det er stadig Disney’s bedste historier.
Barks er nu folkepensionist, men arbejder stadig lidt med på Anders And, nu og da. Han ville gerne rejse – han har aldrig været nogen steder, siger han – men han har ikke råd. Han maler og fisker og slapper af. ,Hvad andet kan en gammel pensionist gøre end at dø med fanen højt?’ siger han. Idet mindste nåede han dog, før han stillede sine sydstats-støvler, at få sin rimelige tak fra nogle af dem, han har underholdt i så mange år. Lad disse linier være endnu en lille del af betalingen på den gæld, vi alle er Carl Barks skyldig.
Forår vinden er kommet med løftestænger har brækket benet på en hund ude i forstaden vand er kørt væk af gaderne og nu her et par skyer ekspederes ud af aftenens bagdør mens vasketøjet i gården bevæget men med ryggen til vandrer ind ad et fredet trediesalsvindu.
I aftenens anledning er cyklerne udstyret med nattegn mørke kunder bevæger sig skrabende hen ad lofts- gangen og en gennemtræk allerede en smule passé kravler ud under dørene her og dér opganges siloer kroppe der er blevet væk til fordel for deres skygge og cykelhandleren der som et sidste pseudopodium har hængt en long-john ud af sit andensalsvindu og dér i alle evigheders knæhøjde i ståltrådsværelset den fælles gardindryps- hule din krop der ventede årstiden ud dine urimelige fodsåler og dette dit ene hygiejniske bryst som jeg læner en finger op ad.
*
Du loved …
Du loved at stjæle en ske til mig du i en skjortes monument en flodhøj jakke med regn trådt ud af overkroppen med en gennemblødt rose i munden og smukt aerodynamisk tilbagelagte ører.
Så dansed vi videre hen over størknede gulve fiskebensparader under trommers kælderbevægelser trompeters markerede spytgynger Muskler brast i saxofonerne hvilke kroppe som rullende trapper kollektivfødsler ind over Jerikos mure.
Jeg vendes på høje korkpropper af fingres stive trærender nyrer slår ud af den indre gamache tværremme konkylier løsnes i armhulen håret sejler inden for tøjet Du gnider mine malede strømper søger alle mine fine små messingdele jeg giver dig mit boblende øre og begge mine gonorrhéblå øjnes vædskende ingenting.
Du siger jeg søger en frelser af glidende olie en karrusel med sprængte blærer Hvor vi smiler til hinanden bag tjenerens ryg ingen adgang for fjortenårige.
Lokalet vælter sig videre tremolo af stadig højere hælarter jakker afsikres vædsker sprøjtes op mod skingre og skurvede glasganer Hen over duges madrasser går tandkød i skred knapper bryder ud gennem munden kjolers blæsebælge fordeler luften til lårenes kul og piger med vådt hår og tunger af størknet lava rives op til dans af rasende gummicykloper.
Hvor sært du blev borte i andres stormende telefonbokse At skrives på regningen vandmærker brystkokkoner olierede nerver alle klokker af kød bag tøjets skærende ostestrenge Nu søger du en der er endnu en smule yngre og jeg tager endnu en pille – skønt du egentlig loved at stjæle en ske til mig.
*
Det evigt kvindelige
Kære du har alt for store fødder din balance på jorden er fuldkommen Du tøver aldrig din oprigtighed er uden grænser du er som et møbel der klaprer med dørene noget der ikke kan være i sin potte.
Når du tager på mig holder jeg mig bare fast begravet under et skred af svedende druer Sikken du brøler mit navn river hårene ud af hoved anbringer dine sugeskåle overalt på min krop: jeg har aldrig følt mig så begæret siden dengang min tantes grævlingehund døde i mandlig forelskelse til mig og mit ene bukseben Kun har mit venstre øre mistet en del af sin form og kæben er gået af led Ak hvilken motion og kærlighed uden puffer.
Du har lært mig at bokse og tævet alle mine venner desværre taler du altid om edderkopper og hunner der æder hanner bagefter Du piller mine nerver ud enkeltvis og sætter dem i hatten hvad nytter det at jeg er nobel og har mange bøger når din latter er som et lokum hvor rusten er gået løs.
Der er for meget der ikke passer du er begyndt at vokse så sært du siger jeg er alligevel en mand men så længe har vi ikke kendt hinanden Ak hvilken sorg og fortræd hun bedrog mig med en vognmand fra Amager Selv om hun sagde det kun var for transportens skyld løb jeg fra hende og så hende aldrig mere Og det skønt hendes bryster var som klokker en nytårsaften når året ringes ind.
*
Mine venner digterne
De sagde: giv mig et stykke af havet giv mig en time med fugle og et skib fuldt af længsler Måske et øjeblik kun og kald så sjælen tilbage fra det den ikke forstod.
Hvor smukt Men selv skønheden brast forblev en måde at sidde stille en abstrakt undskyldning og for hvide tænder en sjæl kun stikkende fast i en flaskehals og sin egen gullige kvalme.
Lad kun digterne klage i endnu århundreder med maver sprukne af sorg og læber som klabrende skraldelåg lad rimene gabe i indbildt lighed to stivnede fiskeøjne bevaret i gensidig skelen Jeg forbliver mig selv et styrt af skridende skærver.
Gør mig ikke til søndag og køer i skaberens pande gør mig ikke til små afbidte negle eller dryppende efterkys: jeg elsker kun det der lever lidt mer end sig selv Langt ud over mit tandkøds bløden og de urolige tænder står mine ord som et fritflamende knippe af udsprungne knive i en gennemblæst hals.
Tak for poesien og alle skriverierne. Denne morgens poetiske mulighed og forfatter fra mig ...
Kontakt
Tegne en spinkel cirkel i luft eller vand lægge en finger på munden og afdæmpe troen lægge en hånd på hjertet svare dig ærligt: ingenting svare ingenting ønske forsvare din fremmede hånd med åbne arme forsvare de svage med tillid svare de stærke med tillid de stærke og svage som alle har fremmede hænder som alle har fremmede hænder der langsomt bevæges og byttes de svage de stærke svare dig ærligt tegne en cirkel i luft eller vand
***
vi låner lidt ild det begynder at gløde det er som vi selv smeltes af fra det døde som hvis stjernerne straks ved berøring bliver bløde
Jeg var da lige ved at tro du havde opgivet ævred, selv om det jo ikke er videre nisset og derfor ikke ville ligne dig..;)
Ja, den Inger Christensen & Borum; hvor man dog tit vender tilbage til deres billeder. Læste forleden tidlige poster og digte, lagt ind her i det mellemste, og undrede mig lidt over tiden og indtryk fra poesi, der stadig virker som første billeder lagt på; at enkelte poeter nærmest forankrer sig i os, at man tar disse med sig ud i egne forandringer, hvor imens kun en smule anden litteratur får samme indflydelse ved gensyn. Sjovt var det i øvrigt også at gense nogle af de gamle debattørers poster - apropos, efter en fest med Halfdan Rasmussen, Sonja Haugen og Piet Hein, hvor Morten Nielsen foreviger en glød der stadig brænder, trods hans tidlige død..
Jeg er Cigarettens Glød og Jazzmusikkens Rytme, hurtig, let, men med en Underklang af Død.
Jeg er Restauranters Rum og Dansegulve - Ekko af den Dans der gaar der, langsom med en Underklang af Skabelsens Rytme, haard og hed og stum.
Jeg er Ilingen af Ild i jeres Nerver - Døgnets golde Mening med den Vej, hvor I gaar vild.
Jeg er Rytmen i mig selv - munter - uden Lykke - haard og hed og stum. Aldrig mere Rytmen i en Blomsteraabnings hvide Skælv.
Ikke Jordens Rytmespil eller Sangen gennem Kornet, ikke Rytmen hvortil Vaaren foldes ud og bliver til.
Ikke Klodens, ikke Vækstens gode Rytme, der er nær og mild og evig stor og streng - jeg er Hungrens, Tidens, Dødens Dansemelodiers Rytme og Refræn.
- Morten Nielsen.
Ja hun bliver hos os, Inger Christensen, samme gør gemalen Poul Borum og en hulens masse andre fine "billedkunstnere", som sukkede de lidt endnu..;)
mvh & god regndans - sagt med håb om snarlig pause, suk... Simon
Starthullerne er blevet lidt slidte, cinders fra kanterne er drysset ned i bunden og bagvæggen har de sprøde punkter der sinker afsættet de tiendedele sekunder der måske kunne have været afgørende, alligevel er der altid noget der kan samles op en tiøre fra dengang sådan nogle var begyndelsen til en formue en pibeudkradser fra dengang det at ryge pibe hørte sig til hvis man ville skilte med et rolig og tænksomt udseende for slet ikke at tale om en A4 blok fra ens middelalder. Det er sådan det er og indimellem kan man forsøge at samle sig selv op når man forvilder sig ind i en ellers glemt fil i computerens indre.
***
Solen som for nogle dage siden forsvandt stikker nu et ben ned gennem skyerne for at minde mig om at den stadig bærer rundt på sin eksistens deroppe.
Kun i stilheden mellem os lever de ord, vi har fælles
Ingen bader to gange i det samme ansigt
Der var engang en dreng en dag kiggede han ind i sit enogfirsindstyvende år for at se om der nu også var en fugl der ventede derinde.
Hvornår var det det var i går og vi gik ind i huset og sagde i morgen, ja i morgen
***
Septemberaften. Vorupør
Det er længe siden der har været et vindpust her det sidste blev sikkert opfanget af fyrretræerne nordvest for huset. Solens stråler kommer vandret til os og puffer varmen ind over land det mærkes på glassene, der stadig står kvartfyldte på bordet, men selv er vi stadig omgivet af en kappe af fastklæbet opsparet varme og kan forlænge denne septemberaften under en himmel der langsomt mister sin farve. Det er næsten idyl, det her kun en svartbag jamrer igennem fl ere horisonter.
Naturligvis ved jeg at mit træ derude ikke vokser ind i himlen, for efterhånden som væksten er blevet tung og mest optaget af at lægge årring uden på årring er det ikke længere højden der øges, stammen har mistet lysten til at sende frodigheden til de højeste niveauer, men sommetider
er det som om himlen blir utålmodig og fortætter sig i grå klumper der samler sig om træets top og så sker det
får jeg lyst til at klatre op i himlen op over den gren som var tænkt som fæste for den østlige ende af en hængekøje, forbi de to spættehuller jeg kender, forbi resterne af allikereden, som i efterhånden mange år ikke har givet lyde fra sig, forbi den gren, der en majmorgen var underlag for en fasan, og længere oppe
vil jeg så klatre igennem himlen for endelig at få at se hvad der er på dens anden side så jeg har noget konkret at berette når jeg kommer ned igen og de næste linier skal skrives
Jeg holder meget af regn, at undvære lyden at dens fald på træernes blade, ville være udtrykt fattigdom. En fortællings meget smukke indgangsparti er begyndelsen af filmen Julia, hvor en kvinde i skumringen med fiskestang og sydvest, sidder i robåden og genkalder sig fortiden. Regn er umådelig stemningsskabende.
Apropos stemninger kvitteres her for Knud Sørensens "himmelstige" med et digt, der lyser som en lampe…
Tak for link, og regndans! Her er regnens rytme standset i faldet, den ved ikke rigtigt, holder pause - og vi tørrer hatte og ansigter med ørerne på stilke.
Håber da du så de tilsvarende programmer af Fredrik Lindström, liggende under nyeste og boblende af helt samme lyriske vitalitet og med digte fra bl.a. Nils Ferlin. Herunder linken til det 1.ste pragtfulde program På Spåret (No. 11. ka' du se i aften kl. 20.00) - unægtelig dejligt at baske lidt med armene over lyrikken, men her er du på rejsefod ud i en vældig verdens mange uens kulturformer; ikke ilde som inspiration betragtet: https://www.svtplay.se/video/20202586/pa-sparet/pa...to&tab=2018
Tivolis galskaber af fortissede højdedrag slår i baghovedet, så al pertentlig ro må man skyde i sig selv. Vi skal bare en tur i teatret, vores øjne må vækkes, om noget er København en bank- og skuespilsdelikatesse, pengefilialerne var polerede og tillokkende, teatrene alt fra synkende både til renovationsdyb med stoppede toiletter, demokratiet sat i skranteblomst.
Vi finder dog et teater i gadehøjde, her ville selv en Colombocigar være gået ud så tryghed til fem stjerner, jeg lægger min hånd på dit urs lysende visere. Anstændigt sidder vi dér i mørket, så kommer der lys og tordenskrald, nu er der slået an til fordybelse, jeg husker tilbage på timerne i fysik. Et kvarter inde noterer jeg, sårbart politisk stykke, rigtig godt tænkt. En halv time inde, det handler om grænser og utopi, så må det være vigtigere end „Vild med dans”, men bløde sofaer frister.
Voldsommer interne diskussioner på et sprog i tredje potens, endelig grinede jeg igen, men voldsommere og fra maven. Grænser og efterretningstjenester, ustandselig flytter et par metalskinner, det er styrkeforholdet, selvfølgelig forstår vi moderne teater, i dette sandede Mellemøsten og omegn.
Nu havde de stædigt krummet kejtethed i fem kvarter. og efter tre ovationer gik dørene op, helt helt op, ud til den fulde frihed.
Røven er nødt til at bene sig igen, akavet kommer vi ned til billardbordet, en god digter har valgt for os, man kan mærke at tørsten hænger i tøjet. Så er vi i teater igen, siger jeg til fruen, det overskuelige af slagsen, ja, teater med luftudsugning, griner hun, og så taler de med øl i munden. Jeg ønsker mig horisontfri, sådan et langt tov af søvn, så bunden af næste glas hæves til i morgen, godaften, godaften.
Det er dog langt vi har gået, mit ansigt bliver grønt som overgangene, du bliver så smidig i dine bare tæer, og så smiler du. Endelig stikker Svanemøllen Station sine redningsskinner frem, jeg har mistet stemmen, og et ben trækker med frisk fibersprængning. Toget mod Nordsjælland er vores brunstige luksus, en portvinsrede venter. Vi snakker om teater, skulle vi ikke tage chancen og skrive?
Vi vågner i et natteinferno af lyn og tordendrift, som udlignende fest, kaffen fylder stuerummet med begejstring og milde eftertanker. Så slog det os pludselig i et kig efter sukkeret, vi sidder jo midt i skuespillet, nu skal vi bare dele akter ud til hinanden. Det skal være en lysning vi finder frem til, sikkert vores eget liv, totalt blottet for terapeuter, coachere, psykologer og hypnotisører.
Vi ender i lutter lys imellem benene, dér er alderen stadig nyudsprunget bøg, kun kræfterne forkorter seancen, men det ses heldigvis ikke i os. Men som vi sover ind som dramatikere, hvis ben er mon hvisses, en reception for os spinder dejlig fjoget på læberne.
- Jac.
*
Vintermørket slår ned Med bøflugt i stræder og korridorer. Seks aften. Røgfulde dages udbrændte stumper. Og nu vikler en regnvåd blæst Den grimede rest Af visent løv om dine sko Og avispapir fra byggetomter; Regnen slår Mod skorstenspiber og halve skodder, Og henne på hjørnet af gaden står En enlig træhest som damper og stamper.
Med gule pærer og fuldt af vilde roser hænger landet ud i søen, I elskelige svaner, oh dukne af kys dukker I hovedet i hellignøgtern vand.
Ve mig, hvor tager jeg, når det er vinter, blomsterne, hvorfra solskinnet og jordens skygger? Murene står ordløse og kolde, vindfløjene klirrer i blæsten.
Dog os det blev givet slet ingen steder at hvile, de svinder, de falder de lidende mennesker blindt fra time til time frem til den næste, som vand fra klippe til klippe blir kastet, årevis i det uvisse ned.
Ja, vinter gråt i gråt uden sne og sol mærkes ikke som nogen rigtig vinter. Jeg foreslår, at vi springer vinteren over i år og ta'r et skridt direkte ind i armene på det sprirende forår, hvor lærken og pollensæsonen allerede er gået i gang samtidig med de tocifrede temperaturer og vin på gamle dunke ... som f.eks her:
Man ka’ blie godt arrig over at se kommunefolk destruere naturen i parkanlæg; vækster og tage det tog så utrolig lang tid at opbygge, halvtreds år og mere; hammen smidt af som mad, grobund og heimat for alverdens små og store organismer; dyrearter, fugle og firebenede rævestreger med kuld godt dækket ... Og hvad efterlader så disse "kommunale skraldemænd" sig: ”golfbaneområder” man næsten ku’ mistænke kommunalpolitikere for dernæst at ville erstatte med parkeringshuse, selvfølgelig i beton; eller endnu flere varehuse af amerikansk dimension.
Ak hvor ærgerligt et syn for blikket: den smule natur mennesker stadig har at færdes i, i byer og omegne, behandlet på en måde, der i stigende grad udelukker fugle og dyrearter fra menneskelivet. Hvem ér dog den hjernekiste der fandt på den slags i Kbh. Komm.? Da forhåbentlig ikke gartnere, da ikke mennesker skolet i organisk natur? Nej, det må være stadsingeniører der leger indendørsarkitekter; folk skolet i fordelen ved natur- og skovdød. Ak ak; ja det syn kræver lidt Eliot, for øjne igen at ku' synke:
Usk
Knæk ej kvisten i din hast, og Håb kun at finde Den hvide hjort bag den hvide bæk. Se væk, lansen læg, fremkvæk Ikke gamle besværgelser. Lsd dem ligge. „Duk dig nu, for brat kun ikke”, Se så op På vejenes fald og vejenes top Søg kun selv Hvor det grå lys møder det grønne skel Pilgrimmes lovsang, hermittens kapel.
*
Virginia
Røde flod, røde flod, Tung blød glød er stilhed Intet vil er til som en flod Er til. Vil gløden gro Alene mellem spottefuglens Ene kalden? Trygge rygge Venter. Låger våger. Purpur træer, Hvide træer, venter, venter, Forhaler, forfalder. Lever, lever, Aldrig i drift. Altid i drift Ankom jernets agt med mig Og går igen med mig, Røde flod, røde flod.
*
New Hampshire
Børnestemmer i frugthaven Mellem blomstrings- og modningstid: Mellem roden og den grønne spids. Sort vinge, brun vinge, svæver svæver; Tyve år og våren er omme; I dag er sorg, i morgen støv, Dæk mig over, lys-i-løv; Gyldent hoved, vinge sort, Klyng, gyng, Vår, syng, Gyng bort op i æbletræet.
På sejl i byger med blikket sydøst, vidende hvad venter på vuggende længsler:
Sommertristhed
Solen henover sandet, ô indsovede krigerinde, I al dit hårs guld varmer et længselsfuldt bad; Og fortærende røgelsen på din fjendtlige kind Blander den med tårerne et længselsfuldt bryg.
Hele den hvide flammes ubevægelige vindstille Fik dig til at sige trist, ô mine frygtsomme kys: ”Vi skal aldrig blive ét eneste mumiesvøb, Under oldtidens ørken og lykkeligt palmeløv!”
Men al din hårpragt er en løbende lun flod, Hvor man uden gys drukner sjæl, som besætter os Og finder det intet, du ikke kender til!
Jeg vil smage sminken, grædt fra dine pupiller, For at se om den kan give hjertet du slog Følelsesløsheden i Azur og i stene.
- S. Mallarmé.
Sku’ sommerlyset så udbrænde i viltre kaskader, ka’ tristheden jo huses m. Højholt på bommen, læsende Gittes monolog om frihed, eller …
Mellem Ørerne
Jeg har sat mig ud her ved gavlen for at blive dummere
eller i hvert fald lille, gerne mindre end græsset, helst kun eet
med naturen. Men der er ingen forskel mellem forskellene.
Fuglene synger, det lysner i øst, a/s græsset hørligt.
Som P.s. i Petter Bergmans Årstiderna, finder man disse ord:
SOM HADE NILS FERLIN SKRIVIT ETT VERSBREV TILL FÖRFATTAREN
När du var fjorton år skrev jag mina dikter i dig. Någon skriver alltid dikter i en när man minst anar det. Kärleken skriver sin dikt och Döden sin. Och alla de andra! Männoskor du litet på som sviker dig, samhällets orätvisor, hysterin, blindheten skriver sina dikter. Och vardagen med sömnlöshet över vad nästa dag kan rikta för slag emoy dig.
Men mest skrev jag om kärleken och döden (outslitliga ämnen eftersom de alltid återkommer) och den ironi som förvandlar vårt liv till fragment. En grå liten fågel lät jag sjunga, för saknadens skull. Den fågeln har sjungit för många. Och jag riktade mig inte till dig. Jag skrev på små¨lappar och lapparna blev böcker och tvärs genom den svanska diktens barocktorn blåste jag livets och dödens höga visa.
Det var inget bra liv, som jag såg det. Men det fanns gläntor, öppna fläckar där solen lyste så mycket starkare därför att jag visste att molnen snart skulle komma åter, att detta bara var en paus, lite lycka som vi stal när ingen såg det. Det var ändå lycka.
Så var mina dikter ironiska.. Och ändå fanns den, lyckan, och ljuset som spred sig var det starka ljuset som solstrålarna ger mellan två mörka moln.
Du mötte flera dikter, flera människor, mer lycka eller olycka; kanske en annan sorts olycka , för var och en har sitt. På den tiden bottnade din världsbild i mina ord, din upplevelse formades av min upplevelse syntax och grammatik.
Men sedan har texterna förändrat sin berydelse, sitt underlag. Och du visste vad som väntade runt hörnet till nästa dag och dagarna, veckorna, månaderna, åren efter det.
Det går att säga det på annat vis: ditt svar på verkligheten tog sig andra uttryckssätt. Men du har inte helt kunnat förlora minnet av mina lösa papparslappar som låg ordnade i böcker när du mötte dem.
Egentligen sitter du där än med mitt ord och min papperslapp. Du byggde om orden på annat vis, men pappret, kartan över livet, har präglat dig och format dina känslor: ensamhetens, ironins, melankolins bleka känslor.
Och ändå tror du att man kan förändra världen? Gör det då! Gå ner på djupet och förändra världen. Som Brecht sa: den behöver det. Och om du hör en liten fågel som sjunger på grönan kvist, så lyssna på den en gång till och gå sedan vidare.
All dikt är är uppror: melankoliskt, ironiskt, analytiskt eler rättframt, stridbart uppror.
S¨lyssna några ögonblick på fågeln och använd sången som du hör till att förändra världen.
Den behöver det.
*
Men inden, rejsen i en næsten glacial hukommelses stemningslag; ikke stemninger man sådan lægger fra sig, man anbringes, som en pickup i rytmiske grave:
EXIL
Gränserna stängs en efter en. Det ena landet efter det andra försvinner. De tidiga åren gick så fort: en dag vaknar jag medelålders utan självförtroende och kraft. Utvisad från mig själv: Persona non grata.
Och medan åren går blir jag alltmer en emigré; ovälkommen i mig själv och misstänksam mot det som är främmande i mig. Plötsligt bryter jag åter upp och ännu en världsdel stängs bakom mig
*
BELA BARTÓK, VIOLINIST
Höstlöven dansar i tonvirveln. Det är mitt Europa, Europa mellan krigen, Europa mellan folkmusik och modernism. Löven virvlar runt sitt centrum, mitt i vindögat. Det virvlar färger, färgtoner, tonfärg.
En ensam violinist står över Europa: han är dansmästaren, som snart blåser bort, sopas bort av den virvelvind han själv har väckt.
Konserter, violinsonater, allt han äger virvlar bort med honom och landar i Amerikas enkla hotell.
Kontrast: Snart är han mycket spelad, ofte framförd på konserter, hyllad och beundrad. Och ligger stilla i sin grav medan löven faller över den avlägsna kontinenten Europa
där vapnen tillfälligt har tystnat.
*
EVERY DAY
Regnstänk på mitt fönstar. Vinden samlar löv. Molnen är vitgrå, blågrå och grå. Och det mörknar.
Vaknar på morgonen långt innan dagen gryr. Regnet faller i täta rader. Och det mörknar.
Hur många dagar? Hur många nätter? Kortare dagar, längre nätter. Regnet fäller sin grå gardin. Och det mörknar.
Det är ett mycket ensamt ljud, regnet mot fönsterblecket. Jag vaknar och somnar morgon och kväll. Djupare in i mörkret.
*
EN TIDIG KVARTETT AV JOHN CAGE
Det händer ingenting i musiken men musiken är laddad med dynamit. Det är ouppnåligt stilla, glittrande som is över de mörka ackorden.
Upp och ned och ned upp, kromatiskt ställt mot cellons enda ton. Och medan inget händer, händer allt. Det är inte en rörelse i rörelse,
det är en rörelse i stillhet. Mycket sakta bildas en bågform. Det är i stillhet det förändras, alltid i stillhet, alltid i stillhetens riktning.
Som årstiderna. Som snön en vindfri dag. Som det att överleva. Det händer ingenting. Men detta händer.
Solen skinner og februar lugter allerede af forår, yderligere gør Jac som fuglenes sang én glad, en vane han tillagde sig år tilbage, længe før sin død; at være død på så nærværende en måde, er nu også hans bestemmelse, en sprogets humørstige mellem andre vidunderlige digtere:
Regnen er så vred i år
Fødderne spejler sig i pytter, alting går mig af hånde i år, kun min boksertud er i farve, min sære stolthed og prang.
Så jeg vil købe mig et gråt sæt tøj, og lader alle se mig i bitterhed, og lader radioen flimre i genudsendelser, holder kæft og er til.
Måske kan vinduet hviske mig noget, det kunne være en fuglerute, jeg hører skridtene fra min seng, alle i sårbart nervøst trav.
Men loftet er nu et poetisk puslespil, der er solen sin fantasi.
*
Jeg føler vores lejlighed hjemløser mig
Alle disse tomme reoler, hele min himmel står i udstueventen, vi er gået ind i endnu en alder, og mon ikke den holder livet ud.
Gulvsliberen lakerer os, og snart vil malerne stå og trippe, syngende, men det får vel en ende, det er årets sommerferie, men vi står fast.
Snart vil kroppen løsne sig, og jeg kan sætte mig på podiet igen, sprogene vil falde tilbage i deres rygge, og en rytme blive normal.
Så ingen tanker om vejret i dag, for det magter ingen, gudskelov.
*
Jeg er så valsende i halsen
Skoven stirrer sådan på mig, galdegrøn som den står, erindrende, men jeg bliver her kun kort, der er mani i mig, en masse dans.
Alle disse porterglimt i mine fingre, verden er kun til udfordring, strandene har lagt sig ud, vandet sitrer, vi er alle med på bølgen.
Men hvorfor vågner man altid op til længsel, til disse mange somre før, til pigerne der bød én op, hvor man stod akavet, og undskyldte sig selv.
Drømmen kan være så vidunderlig, men så falder morgenaviserne ind.
Kaffen står på pinde for selve folkeligheden nu, oh soldaterkammerat med hele din lørdag aften, Europa trykker aldrig døren ind hos os, som historier dog kunne skrives ad libitum, pyntelinier og ekstase så svimmelt korrekte, jeg holder mig samfulde to stivbenede timer.
Hvor der handles der fordanskes sgu omsider, andegård og møllegård åh min erantismoder, Morten Morten din gestusmaske og dit tæppefald, når skuespilkunsten os så solmøre banker, talenter slår knuder på min våde podagratå, men de fik hinanden Armod og Dukkelise så smukt.
Men så springer ballonen i sit myltebælte, og aviserne gemmes hastigt væk fra børneøjnene, fra den syvende himmel flækker af en dagbog, hvor ser vi dog hen her ved højmessetid, bordbønnen læger nok den lækkede oksesteg, men Morten Morten var du virkelig et springbræt.
Sikket forårslys og handelsrejsesnilde der nu står, du analsexens fadder så langt langt fra hjemmet, dine magiske klunkers leg på et dyrt sofastykke, din prolog til det kvindelige strikketøjs dybde, var poetiske tisselege mon et skvulp inden kaffen, oh stangfætter Morten alt står i livets margen.
Din brunstige forståelse for komma og streg, og en rød hilsen i røven fra en martyrhånd, var det mon sædafgang af dine hjernebidder, den glatte pupil på de lænkede marker, og analyse på bondens ager i gummibukser, kornkristne brystbarn hele danskens pensionatsmontør.
Sådan blir børnebørn når terminen kradser, så nu får vi måske film der holder os vågne, Morten Morten du steg op af menneskelig glans
*
Verden som jeg ser den!
En stor by af ubeskedenhed, og drillende lange timer. Men jeg har min skoleplan, og grønne timer med ord og leg. Far han sejler på søen, som skibskok på Englandsbåden. Mor læser et studium hjemme, det er noget med statistikker. Ellers handler alt om mig, sådan synes de det skal være. Vores nabo er en kirke, så vi har søndagssang til morgenkaffen.
Ja, der er forårsfornemmelser i luften, og mange ta'r imod med frydefulde smil ... og nok på samme måde som jeg ta'r imod den poetiske fryd, der drysser som hasselpollen over mig her i mellemrummet. :))
Et drys pollen og et smil til dig også ... forårsrim og forårshåb.
Foraarsrim
Det tørre Foraar i Skoven, førend det Grønne kommer, er egenlig min Skærsommer.
Der er saa lydt overalt, kun Kragens Skrat foroven og Karlen ude bag Ploven.
Jeg finder i Kragens Tale mer nøgen Vaar end hos tyve bestilte Nattergale.
Kællinger sanker Kvas; ved alle Veje og Skrænter staar Bukkar-Børn og venter.
En Promeneren og Gaaen. Jeg staar for at sole min Hud paa Broen og stirrer i Aaen.
Den gamle Herredsfoged smiler og sagtner noget: »Min Gud, vil De styrte Dem ud?«
Jeg sidder, hvor Grøften løber bag Skoven. Der vaagner paa ny i mig en Kandestøber.
Her sad jeg tro mod min Rolle i Fjor og skrev en »Satire ved en forladt Kasserolle«.
Det er mig en Vane at lure, hvad Købstaden siger paa Ture, hvor Damerne stadse og kure.
Med Roe-Industri, Ølbryggeri, en By med syvtusind Sjæle og tre Avisers Drøvtyggeri.
Jeg læser fra Byraadets Møder hvert Ord, som er sagt deri... Jeg er glad for vort Andels-Slagteri.
Nu er her for megen Fred, Kommunen savner sin gamle og fyrige Kobbersmed.
Hvor fordum Czar Peter har spist, staar endnu det skæve Hjørne omvaklet af Markedets Bjørne.
Hvor Venstre og Højre holdt Valg og sloges om Rigsdagsmanden, mens Drengene tamped hinanden —
er Jærnene taget af Essen og Dommeren hensynsfuld hver Gang han dømmer Pressen.
Dog kender jeg Falster Bønder, naar Venstrekuglerne piber, naar Valget er nær og det kniber.
Imens jeg gaar og lytter paa mine lokale Ture, og Damerne stadse og kure —
der byttes med Gaarde og Gods, der tales om nye Partier. Jeg elsker mit fjorgamle Mos.
Ja, takket en genfunden Lykke fra mine helt mosgrønne Dage er Mos og er Vers vendt tilbage:
Hun smiler — naar Lærkerne slaar — ømt, med Violer i Hatten, som var det i Gaar, hun var atten.
Hun samler sin Dragt og kommer og ser — naar i Grøftens Vand jeg øjner en hankeløs Spand.
De skov- og mosklædte Kyster er blevne — hvad end de hedder — for mig som Arkadiens Bredder.
Og hjemkommen hører jeg fjærne Lærker fremdeles kvidre i Hjørnerne af min Hjærne.
Nu planlægger København de nye Teatersæsoner, man omstyrter Troner og Konger.
Den nyeste Digter, som brænder af trodsig Tro paa sin Bog, gaar høflig og trykker Hænder.
O, glade Foraars-Haab! De største Malere bener omkring til de mindste Mæcener.
Ifald København var Rom, og var Mæcenas min Ven, og laante Horats mig sin Pen —
jeg tror ej mere, jeg kom, om selve Augustus mig vinked, og Julia ventede sminket.
Der løber min Ven X. X. og modtager hundred om Dagen og bliver saa bleg som et Lagen.
Der sidder min Ven X. X. og rækker Poeterne Kransen og fælder mod X. X. Lansen.
Der vandrer min Ven X. X. bekymret for det, der skal tros for at opnaa en hinsidig Ros.
Der ganger min Ven X. X. som i Fjor havde Digterlegatet. I Aar har Ven X. X. ta’et ’et.
Jeg ser mig staa saa trist og more en næppe vaagnet indflydelsesrig Journalist.
Dog frygter jeg endnu mer de Hjærte-plukkende Fem-Te’ers Idé-Damer med Orkidér.
Nej, sid ved en vissen Græstørv med smaabitte Myrer og Krybere om Vaaren — naar alt bliver dybere.
Her kan du aande, begære. (Aa dette Foraars-Begær! — »min eneste Grund til at være«).
Her kan du tænde din Pibe og følge i Skyggen paa Jorden Tobaksrøgens hvirvlende Stribe —
og svare dem, der søger Fremtidens Tro, de Vises Sten: at Bøge er bedre end Bøger,
at Kunst ej maler den Skygge, som hist en Pige kan slænge paa Bondens solhvide Længe.
Den sorte Ramme af Skove er Helligdomme, hvis Blaanen i Skumringen venter paa Maanen.
Saa tag mod dit Liv og dets Maal begærlig som Vandringsmanden, der griber den vinfyldte Skaal.
Jah, mellemrum i ord her ér jo et sjovt lille frikvarter, og her i foråret hvor også katten ligger og leger mus for alles øjne, du ved, med åh klø mig dog lidt på maven-artigheder, da ska' der jo ikke meget til før smilene soler sig. Træerne synes forresten også at more sig gevaldigt, med armene oppe og i bar figur; man bare fryder sig over ekshibitionismen og mærker foråret i maven. Det blev ærlig talt også lidt meget, med den regn, selv om jeg nu elsker lyden under overfaldet - også nisser ka' forøvrigt ligne druknede mus.
Her lidt flere af Jac’s humorider, der jo hurtigt får grinet frem, med Agurkerne kvækker (2007) har du her chancen for en stund at være agurk på væggen, dér i Allerød:
NÅR CLAIRVOYANTE FÅR DERES DAGLIGE SLUDDER
- et agurkekvæk –
Hvad helvede er det dog du siger, at du har lukket alle linjer ned. Slubbert. Har du overhovedet talt med din far, nej, det ville være meget ukærligt at sige, men min pung napper så tit til mig, og så er det jo rart at der er naive firkløvere til.
Men nogen budbringer til den ikke fysiske verden, det er bare et bæger, bedrag og idé, en side af et talent som folk bruger alt alt for lidt, så du ringer altså forgæves. Jamen vil det sige at alle notitser du gav, din Slubbert, det var en gaveregn smidt fra hånden, Slubbert.
Her sidder jeg helt klædt af, din Slubbert, og det der skulle være „ERINDRINGSBLADE FRA FORTIDEN”, skal de virkelig ende på Sankthansbålet, dette kommer til at koste dig dyrt, Slubbert. Mon ikke det bliver lidt svært for en svækling i rullestol at true en tænker på 160 kg.
Og erindringerne skal jeg nok skrive, du gejlede mig jo selv op, så alt er sandt. Titlen skal nu nok peppes lidt op, have et originalt antrit, resten kører af sig selv, og hvis ellers du er til aviser, så kan du jo læse anmeldelserne, og se hvad du gav mig.
Men din far var skuespiller, du ved enc af dem der er dusinbundtet, en fjollerik, han nåede aldrig et stade over skolekomedien, men følte et unaturligt ansvar for birollen. De nåede så ustyrlige højder på nattens beverdinger, her glemte han indsvøbt sig selv.
Han havde en drøm om at blive komedieforfatter, din far, men han blev kun komedie. Det forlyder at han faldt i en af vejvæsenets udgravninger og pådrog sig en ondsindet lungebetændelse. Han døde senere på kommunehospitalet, uden at komme i Kraks Blå bog, Trist.
Men erindringerne skal jeg nok skrive, jeg er dog ked af at budbringeren var et falsum.
*
JEG HAR STÆVNET ANMELDEREN
Findes næstekærligheden og beruselsesretten ikke længere, det er jo kun en munter joke i bogform. Jamen, hvorfor vil I dog ikke lytte til mig, det er ikke injurier og misundelseshad jeg tilsigter. Jeg kan ikke skrive som de store, og i psykologi må jeg give fortabt, men sort på hvidt, huslejen drev mig den vej.
Og forfatter er vel en fri tittel, og formildende er det vel også at det var for egne penge, helt egne. Helt egne siger De, det lyder flatterende, jamen ellers skulle et forlag have pumpet dyre domme i mig. Nå, det er det, De mener er formildende, men det er det ikke juridisk, det er beruselsen om igen.
Og hvad angår bogens handling, disse papirtynde rækker af siv, hvor det dog ligner Deres advokat-nabos domicil. Dog skal en vis originalitet fremhæves, Piøs-Hansen bliver til Hanse Piø, det kræver sgu sin mand. Åh dog, selv i en ret er der vel byggestene af humor, jeg er så træt af overklassens takt og tone.
Deres detaljerigdom virker ellers troværdig, næsten som et skjult kamera, se, dette er så trappen ned til vinkælderen, og den ligger jo uden for parcellen, men ser De hængelåsen tydeligt, er det ikke et syn der giver Dem nogle brist? Intet, jeg ser jo kun det forblæste tag med brune blade til daglig og luksusbilen altid blæret stående på gaden.
Jeg hører lyn og ser torden, åh, gudskelov, så var det bare en drøm med en ufærdig romanfigur, så kommer regnen, ja ja, og der er gardiner i vinduet, jeg mærker mine tæer stirre i Ditlevsens dyne. Jeg kanter mig ud af sengen, puh, den er kun fire morgen, alting er for tidligt eller for sent.
Var det ikke aviserne der bunkede sig nu, lyset stritter akavet sensommer, den 8. september bugter sig, jeg døber dagen „Frank Jægers dag”, sådan lidt godmodig og gavtyveagtig, Esbønderuphvid. Vinden piber under vinduet, og kaffen slår sig hen over Weekendavisens sider, prangende.
Sikke en morgen, Rifbjergs reflekslys over Johannes V. Jensen, og min søde Pia T. får mig til boghandlerens vindue, nu gælder det bare om at solen holdet stand, og jeg får den romanfigur gjort troværdig og kommer videre. Min daglige tur i skoven var uoverskuelig, den ville slå ro ud i vibrationer og sløre, og sådan forblev det.
*
DET GØR DA IKKE NOGET, HANSEN
Solen står så tit ned på Allerød, under mine morgenaviser kan jeg se en bil trække sig op med hårene, sikke dog en muskulatur over brillestellet, det er fingernemme Hansen, for biler er til for at kunne køre. Endnu er det lutter fletfri feriefløjten, senere måske oliemaleriets toner, men motoren må ikke høres.
Han har status på parkeringspladsen, den endnu lavmælte pensionist fra etaten, for der lurer huller forude. Inden frokosten står den på asfalten igen, og maleriet står under bruseren, fikser sig i sit nye hvide dress. Med frisk smør i mekanikken glider han, nogle kalder det sport, jeg for jordforskning, men han går banen helt til grønt.
Sommeren bliver ved tør og kvalmevarm, et telt rejses under stor festivitas, og der skamroses af gode hjerter. Og der bliver båret ud til sandpapirsstemmer, alt er fritgående nu, enkelte vokaler med opera-gennemslagskraft. Jeg ser VM-fodbold uden lyd, for kommentatoren sidder i teltet, men der er en genkendelse i gavehovedet.
Bodils kommode får mange medaljenik hver dag, vi måtte have montør på, og søger man snilde, så siger man Hansen. Men selv for dig, knægt, sikke dog en svedemastodont at samle, men over en øl vendte grinet tilbage til maven. Og stolt var du og tak for det, hvad med en frynsepilsner mere, men nej nej, du havde set uføre nok.
Du er jo sporty, også med fruen på kolesterolløb, der forsvinder en times tid, og så bliver der middagsro. Men aftenen bliver ikke så gammel, hvad er det dog med sulten, Hansen, er det ikke chokoladeæsken du prikker i fra? Jo jo, du arbejder med tingene, ligesom med dollargrinet derude, ledningerne skal nok finde sammen til musik.
Men nu kan jeg ikke bære flere kærtegn frem, vidunderligt at I ville se os, vi har glædet os som søfolk. Jeg har prøvet at tænke lidt, men nu er det altså sagt, og ingen redaktør kan nægte dig i trykform. Er det tilladt at se majestæten, med et „det gør da ikke noget, Hansen”, skål og tak for dig.
Synes forøvrigt du sku' se lidt på Stefan Zweig's Amok - Kærlighedens forrykte former, som et bud på forårets natbordsglæde - måske endda som komma midt i Prousts indre univers. Vidunderlige Zweig, det vil du nok ikke fortryde..;)
At klukke sig i søvn med Jacs finurligheder gjorde godt for en go' nats søvn med smil på læben og dejlige drømme ... :))) Lige før morgengry og Zveig er foreløbig lånt på eReolen, men jeg må se at få læsebrillerne på og få bogen i hånden fra bibliotekets reoler. Lige nu lysner det udenfor, og herinde skal det lysne med et kvirrevit:
Hr. Kvirrevit og fru Kvirrevit
Man anede lige vejen, klemt ind mellem grøft og grøft; man anede natten græde med tårer og sagte snøft; det hele var som et mareridt skummelt, uvirkeligt, sammenbidt — da skete det under, at hr. Kvirrevit og fru Kvirrevit — kvirrevit! vit!
Der skete med ét det mirakel, at luften blev fuld af musik — der vippede himmelsk spektakel i snore af elastik; — der skete det, at en stor appetit fik bugt med det tyngende mareridt — der skete det under, at hr. Kvirrevit og fru Kvirrevit — kvirrevit! vit!
De svippede ud i mørket, gik syngende ned igen, mens natten lo gennem tårer omkring de små sprællemænd. Men tænk, om to mennesker vågnede midt om natten og glemte, hvad mit var og dit og sang — bare sang som hr. Kvirrevit og fru Kvirrevit — kvirrevit! vit!
***
Jeg fatter —
Jeg fatter, du ængstes i mørket, som lægger sig tungt over folkenes lykke — forstår, du fortvivler, thi jeg har fortvivlet og rakt efter stav eller krykke.
Men mørket er ikke så mørkt, som det synes den dag, da glæderne ødes, når kun man erindrer, at det er i mørket morgenrøden skal fødes.
Og jeg har erfaret, at mørket kan komme, kan tynge, kan kvælende lamme for mægtigt at fatte et brændende hjerte ind i sin mulmende ramme.
***
Vikingepigen
Da det blev efterår, og løvet faldt, kom hun her oftere og talte svanerne, hvis sære kiler kan fortælle alt.
Før himlen rødmede ved dagens gry, kom pigen springende og sad her dagelang, og næste morgen kom hun her påny.
Mens regnen regnede, og tågen føg, sad pigen spejdende med blikket vogtende på fjordens blinken over birk og bøg.
Og da en morgenstund et sejl blev kendt, da sprang hun hujende, da fo’r hun skrigende, da fløj hun gladgal nedad Hohøjs skrænt.
Som hjortekiddet over stok og sten — med arme glinsende og håret flagrende — som trommestikker gik de brune ben.
Hun stod og ventede på bådens sted, mens de kom nærmere, ja, de kom nærmere, bestandig nærmere — og han var med.
Nis Petersen
Kvirrevit! vit! vit! til morgenkaffe og solopgang RoseMarie
- Alternativt ku' du få dig en monokel; bare så du ved det: rigtige nissekoner går med monokel - når de ik' jågger...
Med tak for Nis'en, her lidt til eftermiddagskaffen - ja, man sku’ vær’ ta’et på tur’ med hende Gitte, sår'n u'i natur’en, bar’ sår'n for li’e og se på’en! På den anden side, ér det jo ikke sikkert man ville være kommet hjem igen uden alvorlige maveproblemer, ik’ så meget p.a. naturen ...
Gittes monolog om Christiansborg
Nå, det’ dær de gør’et! Ja, det’ godt nok flot, det er’et altså, oss’ lidt blæret, jo, det syn’s jeg, al’ det antik, ikk’ oss’, ta’ bar’ vinduern’, - ja, og så tårn, jeg ve’ da ikk’ hva’ de ska’ hel’ derop for! Lidt mindre ku’ vel gør’et, såen som de er kørend’. Preben, han vill’ alså bli’ sur hvis han så det her, det’ hel’ sikker’! De sku’ ha’ ladt vær’ me’et, det sku’ de alså, og funden dem noget mer’ moderne, det’ for antik, det dær! De ku’ jo bar’ ta’ hesten med derud, ikk’ oss’, hvis de er så glad’ for’en! Preben og så mig, vi had’ alså flyttet for læng’ siden, hvis a’ det var os der boet sårn, det’hel’ sikker’, - og så de trapper! »Man ska’ alså ka’ gå lig’ ind,« sir Preben, »fra gaden!« Sårn ser vi nu på’et, det’ bar’ lissom ikk’ os, det dær!
*
Gittes monolog om Krisen i landbruget
Jammen, de mener’et, Susanne, de alså i nød. Prebens far, ikk’ oss’, vi var jo derud’ sidst lørdag, lidt æg og så kød, ikk’ oss’, og det var godt nok slem. »Ja, vi ved snar’ ikk’ vor’ leven’ råd«, sagde han oss’, Prebens far, alså, Niels, ikk’ oss’, de sætter peng’ til hver dag, og hun hade lig’ fået ny køkken med det hel’, ikk’ oss’, aubergine, emhætt og alting, men hun brugt’en ikk’, hun syns hun fik gigt a’en, hun syns lissom det trak fra’en, hun var nød’ te’ og ha’ hendes frakk’ på når hun lavet mad, ikk’ oss’, og det gad Niels lissom ikk’ og se på, så de slukket for’en. Det alså syns de skal ha’ al det kris’, det er’et alså, nu hvor de sku’ te’ og ha’et lidt godt med Preben i vej og hans søster, ikk’ oss’, - men man mærker ikk’ noget te’et, kris’, ikk’ sårn i det daglig’, hun had’ da bagt, og lagkage, og ny fjernsyn. Jeg mærker overhodet ikk’ noget te’ kris’, ikk’ førend de sa’et. »Det lissom oss’ med bag kulissern’« sagde Preben, da vi kørt’ hjemad, »foderstoffer og sårn, afskrivninger osv«. Det lyder alså flot, når han snakker sårn, Preben, vi glemt’ hel’ og kør’ rally på hjemvejen. Det mest ham der kigger ud te’em, hver fjortens dag eller sårn, når han lissom har tid, alså, han har jo hans rally. »Du ka’ jo kør’ rally derud’«, siger jeg så, ikk’ oss’, når’et varer for læng’, før han kommen derud. For det går jo og venter, ikk’ oss’, om sønda’en. Eller oss’ så henter vi’em, for og vær’ sikker, ikk’ oss’, så de ikk’ kommer a’ den selv, ikk’ oss’, for han ka’ alså ikk’ ta’et, Preben, det ka’ han alså ikk’, og ve’ du hvad, Susanne, jeg ka’ lissom godt lev’ mig ind i’et, de kører alså Vauxhall, en gammel syvogtresser, ikk’ oss’, og den ka’ vi alså ikk’… vi ka’ alså ikk’ ha’en holden’. Nu sidst de kom, ikk’ oss’, da vidst’ vi’et alså i forvejen, så han hade alså bakket hans Toyota us, Preben, så de ble’ nød’ te’ og kør’ ind, ikk’ oss’, - så påkørt’ de han blodbøg! De troed flisern var te’ og gå på, så dem kørt’ de uden om, - og lige ind i’en! De holdt’ oven på’en! Næst’ gang de kommer, ikk’ oss’, så skubber vi alså Vauxhall’en lidt hen, te’ ud for naboen, de lærer begg’ to, de lissom nød’ te’ og find’ dem i’et. A’ me’en, det vil de alså ikk’, de gammel, han har to mer syvogtresser’ holden derhjemm’, som han går og piller ve’, ikk’ oss’, reservedel’. »Det oss’ det kris’«, siger Preben, »det hård’ ve’em«. Og det er alså oss’ for gal’, Susanne, de slider og de slider, du sku’ se de der’ hænder, du sku’ alså se’em, Susanne, og hvem takker’en for’et? Hvad har de ud a’et? – Det ni heller ikk’ så pæn som man siger, landbrug, det er’et alså ikk’ , ikk’ når’en kommer nærpå, ihverfel, det alså slem, og når de så ikk’ engang lissom tjener på’et, tvangsauktioner, ikk’ oss’, jeg ka’ godt forstå de gør’et, Susanne, for de altså i nød, ikk’ oss’, bøndern’.
- Per Højholt.
mvh Simon P.s.: Gittes monolog om forfat’en
Om jeg har læst ham, jammen, det har jeg da, jeg syn’s lissom jeg var nød’ te’et. Det’ alså vers, Susanne, det er’et godt nok, nogen bitte små nogen, og overhodet ikk’ rim, nej, det bruger de ikk’ f’tiden, det’ lissom ikk’ »in«. Om jeg forstod’em? Guud, det kigget jeg da ikk’ efter! Jeg læst’ dem da bar’, og de var godt nok lidt underlig’, det var de alså, men interessant’, det tror jeg nok de er, moderne, ikk’ oss’, der’ overhodet ikk’ noget dær, - men forstår’et?
Lidt morgentid, stunden med kaffen på hæld og øjnene på den søvnige måne endnu vågen, i døren ud til tidløs morgensang og dans i luften;
Tiden och jag är två
Som musik är organiserad tid är jag stindtals i kontroll över den kronologiska tiden. Men ofta, alltför ofta, behärskar den mig så att jag känner den gå forbi sekund för sekund med sin last av betydelser. Dette är långtifrån skapande tid, från psykologisk tid, från formulerad tid, den enda tid det gäller.
Är det vår eller höst? Det gör detsamma. För mig är tiden två; och när jag formar den formar jag också mig själv strax innan jag åter splittras i fragment.
Dagarnas tid och årstidernas växling inträffar på ett annat plan: över en akvedukt passerar klockslagen, de intetsägande, de tärande, de dödande formerna av tid som går förbi.
Tak for go'e ord ... og nu til flere finurlige nisserier fra en morgennisse :))
Digtet
Hun spurgte mig, hvordan et dig bli'r til. Jeg svared' sanddru: - Kun fordi det vil!
Man intet andene går sin gang. og lytter til små fugles morgensang - .
en tvivlsom digter, men utvivlsom synder, da kyllingen i en forsagt begynder.
at pikke på sin skal, for den vil ud. Og resten gør såmænd den gode Gud ...
***
Hvad en gammel bissekræmmer fortalte mig om pigerne
Se - no'en er jo skabt til at danse med - og no'en til at føde en sønner, og no'en til at lappe og lave ens mad og no'en til at be' ens bønner.
Der er pi'er med ansigt og pi'er med krop, - og no'en har guldhår og -nakke, og no'en kan starte og no'en gå med, når det gælder den sidste bakke.
No'en er som himlens små engle af sind (- ja, no'en har det omvendt desværre!) - og no'en kan malke og spille klaver, men de bliver færre og færre.
Men finder du dydernes sum på et brædt - det hænds - nå, jeg véd det for fanden! - tja - så kan du roligt belave dig på, at pigen er gift med en anden.
***
Nytår 1942
Vær rolig, mit hjerte, i blæsten - vær tapper, min ængstende sjæl, en dag skal skyerne splittes af solens glødende hæl.
En dag skal det fygende angstvejr - de driver, der skjuler vort mod, forsvinde og smelte, og våren skal varmende gå i vort blod.
En dag skal vor pantsatte håben med kongelig mønt løses ind, og modet, der svides af kulden, skal grønnes og gro i vort sind.
Thi landet, vi elsker, har løndom af evigt, ukueligt liv, og hvisker til den, der kan lytte, som sommervind hvisker i siv.
Hvisker: Vær rolige, hjerter, vær tapper, hver sjæl, fuld af ve. Lad stormene isne ved solhverv - min løndom skal vårbrudet se.
Der er ikke noget svært ved at læse digte, man skal blot ha' lyst til det og så ellers gi' sig i kast med det. Benny Andersen er et godt sted at begynde. Han er meget jordnær og har en humor, jeg tror, du også vil kunne li'... :))
Musik er sundt
Musik er sundt og desinficerende Lad mig gi et eksempel kaldet X: før X blev musiker sad han på et kontor var af og til forkølet eller havde ondt i maven influenca, tandpine, hovedkatar, havde gennemsnitlig 12-13 sygedage om året men da han tog springet og blev musiker skete der er mirakel: han blev så kærnesund at han kun havde en eneste sygedag i tretten år! Bare han slog en tone an fordrev han hele slænget af virus og bakterier bortset fra enkelte måske særlig musikinteresserede smitstoffer der klarede pynten Men selv ikke dengang han fik fåresyge i underlivet så testiklerne svulmede op som væddernosser svigtede han jobbet og makkerne Ganske vist måtte han sidde i en akavet stilling så de smertedunkende klunker hang ud over stolens kant men han spillede som han var betalt for og mere til. Kun en gang blev han og de andre i trioen ramt så hårdt af en meget professionel influenza at de måtte lægge sig på skift en om dagen i tre lede dage hvor influenzasmerterne var langt mindre end smerterne ved at måtte svigte de andre. Blege men fuldtallige mødtes de igen på fjerdedagen og spillede de sidste rester af sygdom ud af kroppen rensede luften med jazz så det lokale hospital måtte lukke resten af vinteren bortset fra skadestuen. Hermed et råd til sundhedsstyrelsen og World Health Organisation: Tænk ikke kun på lægeinstrumenter men også på musikinstrumenter. Ordinér ikke bare piller og beskæring Skriv recepter ud på musik f.eks. 2 dele Mozart + 1 del Armstrong og et stænk Gustav Winkler eller noget i den dur. Musikken gør svag på en måde så man blir stærk.
***
For en sikkerheds skyld
Jeg er nogenlunde sikker på at min tommestok måler sin egen længde når jeg slår den helt ud men for en sikkerheds skyld har jeg købt en tommestok til af samme længde og hidtil har de målt det samme men hvad nu den dag den ene måler forkert hvordan kan jeg da vide hvilken der er den rigtige? For en sikkerheds skyld må jeg købe en tommestok til.
***
Til foråret
Præcis den himmelblå himmel jeg havde tænkt mig med letmælkhvide skyer så man kun kan se når det blæser. Og fuglene. Det lyder som om de skriger af grin hele tiden. Det er vel alle de fjer. Bierne er ude at lufte honningen. Nu skulle man ha haft en hest. Der løber en kat den ved nok hvor den skal hen: hen og være kat et andet sted. Tusind gule blomster langs forureningen. Om jeg så levede i hundrede år fik jeg aldrig knaphuller nok. Små bitte grønne blade på store tykke grene. Det er meget at så gamle træer kan blive ved. Det skal ikke pakkes ind Jeg tager det som det er det skal være en overraskelse. Min elskede har haft en vanskelig vinter. Og ikke noget med rødkål, tak.
Jeg har ikke læst Vandrer mod lyset. Jeg har haft kigget indenfor via dine links, og jeg er selv mere til det sanselige end til det oversanselige. Men vi kan ikke alle være ens og ha' interesse for det samme ... og godt det samme for det. Det ville da være trist, hvis alle læste den samme bog eller hørte samme slags musik. Livet er mangfoldigt, og det er mennesker også.
Han er skøn, Nis'en; noget af det første jeg læste var igrunden om ham, nemlig min fars gamle Nis Petersen, Studier over hans Liv og Livssyn af Jørgen Andersen, der hurtigt får én til at åbne hans digtsamlinger. Men det ér nu sjovt at læse hans breve, der i sig selv er en musisk oplevelse; men sådan er det jo ofte at læse digteres breve, altså når man er en snushane. Her kvitteres med endnu et stykke af "den anden Bergman" - Ingmar's skriverier er jo også en vidunderlig læseoplevelse - digteren der i vinden høres som en lidt melankolsk saxofon:
MORGONBRIS
Solen silar genom mig, och från sundet kommer den svala, sydlifa morgonbrisen.
På natten gick jag över vattnet till drömmens andra sida: genomblåst av vinden,
fri från fastlandet, världen och skräcken där. Fro också från rädslan i mig själv, utom hörhåll
för Brucknertuborna; fri från rädslan för människornas mäktiga ångest som plägar
världsdel efter världsdel. Och solen kommer med sitt svala, läkande ljus, som tonerna
i en stråkkvintett C-dur, en Mozartmorgon att ställa mot alla de andra då krisen
ritar sitt tecken, kramar åt strupen, tar språnget.
Sommerlätt sveper den svala brisen och solen silar genom lövverket.
Jeg vil forsøge at huske på Benny Andersen. Når jeg har læst "På forklarelsens bjerg", så er det fordi at den hører til samlingen af bøger med relation til "Vandrer mod Lyset".
Tænkte bare at jeg ville nævne den.
Hmm...fik vist henvist til den forkerte digtsamling - skulle have været denne her:
Natbordslekture har ingen alder, ikke her i hytten, nåja, en usynlige grænse træder ind i lyset med inkunablen; var forlængst overgået til e-bøger med papyrusruller i sengen, hvor den rigtige vinkel fortsat er en videnskab, med kaffebakken mellem øjnene. Natborde er dog omkranset af søvnens private cirkel, dér hviler tankens optagethed rullet om på maven i private drømme – man ka’ i øvrigt ligge hudtæt op ad det sovende ansigt, læse linjerne med fjerlet finger, se øjnene bevæge sig, langt, langt borte i det fremmede land, uden adgang til stierne …
Det kunne Plys ikke sige noget til, og så begyndte han at synge:
For at opdage polen de vandred på rad: Ugle, Grisling og Ninus med fler. „Det er noget, I opdager,” sagde man glad til Ugle, Grisling og Ninus med fler. Det gamle Æsel og Jacob og jeg og venner-og-slægtninge er nu på vej, men hvor polen er, det aner vi ej … Hurra for Ugle og Ninus med fler!
- Milne.
På mit ligger bl.a. Melvilles’ Moby Dick, Brecht’ samlede digte bind 1 (tysk), P. G. Wodehouse’ Jeeves den uforlignelige og Gittes Monologer af ’den ustyrlige pegefingers ihændehaver’ – Jeeves og Wooster, puffer altid humørbarometret en tak opover, sku' man mangle et puf, ind imellem også ham her:
Det poetiske natbord
Det er ikke nye bøger, eller mørke der ligger på natbordet, det er en ny dags svæven. Hvor skal digtet mon gå hen.
Der er lunt under dynen, vil digtet mon nu kunne overskue solen og søvnen, alle disse ideer på sengekanten. Jeg må være faldet helt ind i tilblivelsen.
Sommersolen spjætter gurglende ind ad vinduet, kaffen i sandet senere vil gøre det godt. Dette skal være en let skyfri dag, uden at læse kritikere til sky.
De kan rende mig med deres komplekser, at de ikke fik fat i digtet. Bølgerne bruser igennem et par nytrimmede trusser, hvor ser hun dog lunefuld ud.
Sådan skal resten af mit liv være, jeg går ikke på kattepoter.
Inspiration til det poetiske Sverige gav du mig, og selv synes jeg, han er som skabt til læsning under denne aftens stjernehimmel. Lidt julestemning måske ... :))
Nästan ingenting –
Varsamhet Dess klang
Också frågor är möjliga.
***
Så sker all skapelse; som ett plötsligt seende Medan substratet ständigt växer, tränger ut ur intervallen, hapseis , i det kontinuerliga Vi är flikar av rumtid; egendomligt att vi kan se varandra
***
Vi ser till varandra; varandras ljusmonster, varandras läkedom till mörker - Det högsta ljuset I själva vändningens andning Och sedan tillbaka Det oerhörda rör sig, i sin permanens
***
Varje ord bär hela sin förtvivlan hela sin glädje Vi bär varandra
Med tak for fin poesi fra det poetisk dryppende Sverige, hvor selve sproget ka’ være musik, hvorfor lidt poesi på tungen jo hurtigt ka’ ende i en fest for Apollon.
Svensk folkemusik og teater har vist alle dage været noget for sig; dér spilles der stadig mange komedier under det lyseblå tag i lune sommeraftner – som egns- og friluftsteatre i det danske engang var mange skuespilleres liv og brød, med fast pianist, piber og trommer, i den skuespiltradition der over det meste af Europa var en blomstringstid ind i det professionelle. En gl. ven, rejste engang rundt med hestevogn i Irland sammen med en gruppe irske folkemusikere (bl.a. Mary Black), det var et liv fra hånden til munden til godt hen på vinteren, men hvilken erfaring han fik med sig! – et liv der til forskel fra kreditforeningslån, ikke isolerer folk bag tv-skærme, og hvor der med ordet ’fest’, ikke menes ”gajolsprut” injiceret via portocat med Youtube nonstop i ørerne!
Næh tak, og må vi så få lidt poesi..;)
DU KAN trygt traktere mig med sne: hver gang jeg skulder mod skulder gik med morbærtræet gennem sommeren skreg det spædeste blad.
*
I FLODERNE nord for fremtiden kaster jeg garnet ud, som du nølende tynger med skygger skrevet af sten.
*
FORAN DIT SENE ANSIGT, ene- vandrende mellem nætter som også forvandlede mig kom noget til at stå, som allerede engang var hos os, u- berørt af tanker.
*
VINGENAT
Vingenat, kommer langvejs fra og nu for altid spændt ud over kridt og kalk. Kisel, som ruller mod afgrøden. Sne. Og endnu mere af det hvide.
Usynligt, det som syntes brunt, tankefarvet og vildt overgroet af ord.
Kalk er. Og kridt. Og kisel. Sne. Og endnu mere af det hvide.
Du, ,du selv: lagt i det fremmede øje, som overskuer dette.
*
ET BLAD, træløst, til Bertolt Brecht:
Hvad er det for tider, hvor en samtale næsten er en forbrydelse, fordi den indbefatter så meget sagt?
- Paul Celan.
Apropos teater, ser vi atter Wieds' Livsens Ondskab og begejstres endnu en gang over Elith Pios og Carl Ottosens sublime skuespilkunst, når de siddende dér på bænken drejer menneskevæsnets allerinderste så langt op i hjørnet, at selv fluer glemmer at gnubbe ben. Det er som et skuespil på det kgl. teaters gl. scene, hvor alle leverer deres karakter så autentisk fra et sted i baghovedets skjulte lager af teatererfaring, at det samlet ender i en symfoni for alles øjne og ører – og en oplevelse der ku’ lede tanken over på samtalen mellem Johs. Sløk & Ebbe Rode i bogen Det at være skuespiller, med det professionelle teaterhåndværk som en illustration af modsætningen mellem det at være og det at vide, hvordan en karakter præsenteres med størst overbevisning. Den dygtige skuespiller Ebbe Rode ville fx sagtens kunne ha' præsenteret neurotikeren, uden altså selv at være én – set i forhold til filminstruktører der farer rundt og leder efter karakterer/personligheder. Også her ka’ man ha’ fornemmelsen af at det drypper lidt mere nordover...
Nej, jeg kender ikke Lars Gyllensten ... endnu. Meen det kan jeg jo hurtigt komme til, når du nu gør mig nysgerrig som en anende opdagelsesrejsende. Her må vi fra morgenstunden og i morgengryet følges med IC på en af hendes opdagelsesrejser under varmere himmelstrøg ... og jo, mon ikke vi før har rejst sammen med hende her på dette strøg i landskabets tid side om side. :))
Det er landskabets tid. Time efter time ligger landskabet og betragter os, mens det gør sig sine egne tanker, fortrinsvis i form af græs. Af og til sætter det en menneskehed i verden; formodentlig i håb om at kunne tale. Så ligger sumpene og venter, mens de forsyner pilekrattet med vand, og blomsterne driver rundt i flokke og gennem det ene århundrede efter det andet, og bjergene holder sig oprejst lidt endnu. Du kan sikkert huske landskabet et bestemt sted på jorden, om formiddagen, en søndag f. eks., mens fisken stod stille i vandet, og der kun lød et enkelt højt råb, som der ikke kom noget svar på. På samme måde bliver du pludselig en morgen standset af en blomst, som kigger nysgerrigt på dig. Hele det omkringliggende landskab holder vejret. Men det eneste du kan er at længes efter regn. Sådan bliver vi ved med at være en tilfældigt forbipasserende menneskehed, der overfaldes af kærlighed og forstummer. Så begynder græsset forfra. Og planterne som er Guds blanding. Palmerne som bliver anbragt i den gamle fabrikshal. Træhusene som vi kan tage på os som frakker. Stenene der går videre som sko. Uendelig langsomt. Landskabet, der læger alle sår. Længe efter du er død.
Inger Christensen
Nyd dagens lys og de mange vintergækker i græs på din vej i dag
Det er jo det rene forår! Man tror ikke sine små blå og venter hvert øjeblik at se sneen dynget op i vejkanten; men nej, solen stråler frejdigt som om intet var hændt, og træerne ler; om lidt aser et kortkjolet smil op over bakken bag en blomsterkurv - Sibirien er gået i blomst, har viftet kulden af sig som en bister skolefrøken; og vore dyner hang skræppende i vinden da vi i går tog til frokost på en safrangul café. Dér sad vi, fire par solbriller mellem borde dækket med lutter smil – ak ja, fra efterår til forår, sukkede nissen ved sig selv…
Den glade sommer kommer
- på melodien: Fò alje di små blomster dæ dov æ tè i år
Med alle de tro sange som bøg og birk i rus, af alder, det er ikke til at tro, vi ser os bort fra regnen som barnelysets sus, kysser kind og bygger så en bro; ih hvor din strand er gået hen, jeg ser på vores ur, det leger så dramatisk, det er sgu vores tur. Jeg drømmer på tå, åh sommer højt i strå, – vi vimser nymfe og kys nu står det i brændt; sommeren er madding, nu står vi rejsen tændt.
Og teltene de rejses i græsset med et hop, der hvisker en vind der aldrig vil stoppe; vi bager vort brød over ild og sender øjne til sol, og ser os, som børnene der lever, og biernes vej de driller på morgenbordets dug, med gæve spor, vi misunder deres spor og sug. Jeg drømmer på tå, åh sommer højt i strå, – Kom alle ud, nu vandet slår smut og leger farve; gå i stenenes lys så finder vi en have.
I musikkens stød der tralles skrap, som den kan samle, ej rådvild såmænd nu kendes ingen våger; stå blot i din dans ingen grund til at famle, nu kommer værdighedens lyse tåger. De gamle viseskrøner, der var kvinder og så mænd, så blev vi allesammen, et godt robust særkendt. Jeg drømmer på tå, åh sommer højt i strå, – De gamle viseskrøner, der var kvinder og så mænd, så blev vi allesammen, et godt robust særkendt.
*
Dagens dejlige omsorg, middagsluren
Først frokostpausen, så fantasisøvnen, herligt.
Alle disse drømme over Sundet, vi sad dér Malmøsyngende.
Bølgerne af snaps der ville være med, i et vuggende skib.
Men storme vil lægge sig, stjerner skyde til masten. Vores lille jordiske cirkus, et kaos af bevægelighed.
Så pludselig flød vi sammen, og skillelinjen åbnede sig som solen.
- Jac.
Hr. Gyllensten hører her til blandt yndlingene; slet ikke umuligt han vil stå sig godt til natbordet dér, han er tilmed oversat til sproget du måtte ønske, men hvorfor ikke synge med på det svenske - indtil naboer ringer eller du får en albue fra sidemanden..;)
Schade og musik hører næsten uadskilleligt sammen, og det samme er det for James Joyce og hans Digte og epifanier. Så jo, nu er jeg langsomt ved at nærme mig Joyce som optakt til Ulysses efter min Prousteperiode ... :)))
KAMMERMUSIK
I
Musik i jord og luft Hør strenges spil Musik og pilens duft ad floden til.
Musik lyder langs med floden hvor Elskoven går med blege blomster på kappen og løv i sit hår.
Han står så stille imod musikken vendt. Hør ham nu spille sit strengeinstrument.
II
Tusmørket går fra ametyst til blåt og dunkelblåt. Og lampens blege grønne skær er over vejen trådt.
Klaveret spiller en gammel sang, så lystig, langsom, blid. Hun bøjer sig over elfenben og vender hovedet hid.
Alvorlige øjne og tanker sky og hænder, der flagrer lyst. Tusmørket bliver dunkelblåt med lys af ametyst.
III
Kan du høre i denne stille nat du ensom op imod himlen ser at nattevindene sukker her og harper beder Amor at snart gryets under sker.
Nu mens alle sover våger du og hører harpers spinkle klang for Amor som en velkomstsang. Hør nattevinden svarer nu og melder solopgang.
Spil, harper, for kærlighedens Gud der spreder lys, hvor end han går over skyer nu i timen hvor musikken vælder fra himlen ud og jordens lande når.
IV
Når over himlen går en stjerne jomfruelig og modløs, sky, en stemme kommer fra det fjerne og synger ved din dør påny. Hans stemme blid som dug i maj og hør, han synger kun for dig.
Synk ikke hen i drømme mer når han ved aftentide kalder og grund ej mer: Hvem synger der de ord der i mit hjerte falder. Men lyt til sangens ord, og vid, at det er mig, der kom herhid.
Proust har jeg stadig gang i, også sådan lidt her og der, fordi mange forfattere beskriver, hvilken inspiration han har været for dem hver især bl,a. Jens Christian Grøndahl og Knausgaard. Zweig venter jeg stadig på skal blive ledig fra biblioteket, og den glæder jeg mig også til. Ellers har jeg taget lidt fat i Tove Ditlevsens forfatterskab, både fra din tidligere inspiration og fra denne radioudsendelse for nyligt: https://www.dr.dk/radio/p1/skoenlitteratur-pa-p1/skoenlitteratur-pa-p1-2019-02-06
Forårssolens lune dage blev nydt trods rindende øjne og næse, så det næsten har været umuligt for mig at se ud af de tilsandede øjne. I dag vil jeg danse regndans i haven i og råbe hurra for dråberne, der kommer som himmelsendt ... :))
Kun en del af Knausgaards hudafføring nåede øjnene, lagde den fra mig inden han korsfæstede sig selv på torvet - tænk, at han har følt sig inspireret af Proust, det kommer nu alligevel bag på mig..;)
Jeg deler med Tove Ditlevsen din glæde, hun og adskillige andre fra krigstidens digtning lever, og vil overleve mange nulevende i kraft af de mange fine fortællinger, der satte sig varige spor; præcis som Martin A. Hansen hvis Efterslæt - en efterladt samling af nydelser præsenteret af Th. Bjørnvig - jeg nylig læste. Og selv om jeg jo ser dit natbord er besat, her yderligere en anbefaling der nys fortryllede mig, og som sikkert vil stå sig godt til Zweig, nemlig H. M. Enzensbergers Om litteratur. Ja jeg tror såmænd Zweig ku' være blevet rullet i stol ind i Gruppe 47's møder, havde det ikke været for hans endegyldige fortvivlelse. Det er i al fald en natbordsdrøm.
Sluttelig og med tak for fin poesi, kvitteres her med lidt fra Hr. Jensens Den store epoke – der ka' få én til at tænke på nationalbedrag klistrende til ministre som Goebbelsskygger, børnene der legede krig i stjernebesatte sandkasser og troede sig på afstand af ligstanken, der dog med få ord hjemsøger blodskudte øjne, de nu medlidenhedssøgende ofre for andres løgne, eller sandhedsvidnerne og civilisationens store frelsere; ak ja, den slags har ingen ende …
Køkkenskriver
I køkkenet har sjælen fred og kroppen får endelig vished. Det er hér de taler sproget, hér at man får tingene at vide. Ordinære programmer bliver aflyst og satellitterne sender henover døgnet fra Bagdad, Beograd, Kabul, Manhattan. Eksperterne udlægger troppebevægelser. Jeg snitter peber til at komme i salaten. Jeg skyller af efter fællesmåltidet og tænker at Neophos fabrikerer svaret på tidens had og problemer: et effektivt flydende afspændingsmiddel. Studieværterne bærer alle slips og beder mig blive på deres kanal. Vi skal føle at vi er midt i det hele, men vi er ikke midt i det hele. Det er ikke deres køkken, og det er ikke vores krig. Jeg stod her da muren gav efter. Jeg stod her da broen blev bombet. Jeg stod her da tårnene faldt, og min datter kom med telefonen. Forvredne billeder tonsede ned fra krystalkuglen på køleskabet, og jeg sagde ja til at kommentere det hele endnu før jeg vidste hvad der var sket. Ministeren forklarer at krigen e3r nødvendig. Han har ikke selv skrevet talen. Det har min gamle kollega fra avisen, så hvordan kan jeg tage retorikken alvorligt? Det er som med leksika man selv har skrevet. Man husker hvor usikker sandheden var, da man formulerede sig fyndigst. Manden med skægget i hulen må være som Robin med hætten for seglets disciple. Der er mest at vælge imellem hos Iso men danskvand er billigst i Netto og Spar har åbent om søndagen. Det handler så om jordskælv i Iran, pædofile katolske præster i Belgien og svineriet på de fynske slagterier. Jeg foragter mig selv for at følge den martrede verdens flakkende genskin og tro jeg kan vide hvad ofrene føler. Dr har brug for dine penge, ikke din medlidenhed. Du er godt nok blevet gammel, bror, Hvis du tror din stemme er vigtig.
M.h.t. Joyce, så findes der jo også David Norris’ & Carl Flint’s nøglekort til sfinxens sproglaboratorium: Joyce – en introduktion [ISBN 87-90524-19-5], tildansket af Ida Klitgård med Peter Laugesen som tegntyderen af enkelte pasager fra ”gravballefesten” – altså gravøllet med de smertende smukke sange, hvor ingen drøm vel ku’ være mere irsk end at vågne fra de døde grundet et skvæt whisky på læberne under lidt følelsesladet tumult. Jah, sådan en irsk single malt ka’ i sandhed være kraftig saft, hvad der også gør denne pudelæsning helt vidunderlig, med de fineste forføriske illustrationer af Carl Flint himself – og sku’ du nu ha’ fået lyst til en dram, ja hertil at danse, ku’ du jo spjætte ben til De Danann all stars..;)
En lille morgenbøn fra Henrik Nordbrandt - som jeg sgu' holder så meget af, måske fordi han ejer den sjældne evne, at få min kaffe til at blive kold...
Borgerkrig
Månen kan ikke finde det den kom for at skinne på. Husenes kalk er faldet af. Flodlejet er tørret ud. Og de unge enker har glemt at løfte deres ansigter.
Lidt mere Ørnsbo? Yes! og så hele 33 injektioner …
Tilsvarende digtere blir der i fremtiden hårdt brug, med tanke på det bette land snart hensat i tour de cykelpsykosen – alene forestillingen om alle de maniske fiskeøjne der m å n e d e r efterfølgende vil vælte rundt på cykelstierne i deres klovnekostumer, får selv fire på hinanden følgende melodramagrandprixer til at lyde som landets befrielse. Hævnen er min, sagde Apollon: de to skøre kanutter skyldige i miseren, bør øjeblikkeligt straffes med samfundstjeneste i mindst tre år – som juhupiger for Birthe Kjær!
VED EN VENS DØD
En fugl flækker himlen
Et menneske dør med en pibende lyd
Himlen gaber som en bestilt kirkegård med alle mindernes sorte novaer hvem hvis forlis uigennemtrængelige drukture og ædruelighedens tørke
Slæbende diskussioner om sjælens holdeplads
Skyerne groede ikke sammen.
*
OPMÆRKSOMHED
Højt over huden rejser sig et svimlende øjeblik Forfaldsrytterne rider forbi på deres ømme heste tililende knæler allerede hvide tatoveringer hænger i luften og barnevogne fyldt med skrig her på pladsen med de varme vinduer nogle grøntsager blander sig i mængden med disse løsgående fresker væltede stole en skygge samler sig PIETÀ
*
ONLINE
Uforanderlighedens inderlighed den omvendte skumring rundt om hjørnet størknet kun nogle fodslæbende skridt fra en hund i forgårs Men så sjyrps du er på altså næseborenes frekvens skifter du skælver i dit eget reagensglas klaprende flygter regndråberne fra taget og sneen klager MeToo gys hvor var du Adam mellem træ og kvinde og din egen gift zigzag uforklarlighedens rus og sjælens højdeskræk galoperende sjyrps men orgasmens nys kun knogleparken afleverer nogle skramlende lyde ganske ulig Mozarts dissonanser Det brølende postbud udbringer kun reklamer
Dine forældre er blevet forældre til andre og dine søskende, naboer. Naboerne er blevet naboer til andre og de andre bor i andre byer. I andre byer vender de hjem nøjagtig som du. Og de finder dig lige så lidt som du finder dem.
Ku' slet ikke forestille mig nogen bedre henvisning til lattermild ordkunst, nåja, det sku' da lige være Halfdan Rasmussen - to gamle venner med en kvinde imellem sig, der med dit syn på livet, i dette nu sagtens ku' sidde og vippe med tæerne på en lille sky med øller imellem sig, præcis som de så ofte gjorde det ved ølstueborde. Halfdan Rasmussen er nøjagtig lige så fortryllende som Benny Andersen, og blev sikkert læst for en times tid siden for store øjne på en lille pude, og ka' man forestille sig noget smukkere end børns øjne der drømmer sig ind i fortællinger læst under natlampen med Anders And? Nejvel..;) Sagen er vel, at livet er så kort trods de lange minutter, og at vi jo altid har den lille dreng eller pige i os, og derfor stadig ka' forsvinde i drømme skabt af digterne som ovennævnte; og tænk dig engang, at være ophavsmand til andres drømme, lidt af en bedrift, ikke sandt? Og det er akkurat hvad de to gamle venner brugte deres liv til: at skabe drømmende øjne til musik og texter for store og små - sikkert også dig, dengang du lå på puden mens nogen fortalte dig små historier...;)
Mærker også du foråret krible i hoved og hænder som en latter, der bobler i maven? :))
Martssol
Jeg rejste mig fra Sengen, da Nabohanen gol, — dér laa Haven gylden under Morgenens Sol;
alle Buske blinked og tegned i Net over Gangen deres grenespinkle Skyggeskelet,
Sneroser, Jordbærplanter og Græs fra i Fjor drypped soltøet Rim mod den nattefrosne Jord,
og højt hvor Himlen blaaned som en frostbleg Viol, stod Foraarsmorgnens luende, ungdomsødsle Sol.
***
Fra min Barndom har jeg elsket Gryet, Morgenhimlen, solklar, silkeskyet, Dagens Rosenlys langt ude i det fjerne, over Skoven Nattens sidste Stjerne.
Alt det bedste, som mit Hjærte gemmer, vaagner som et Brus af Barnestemmer, — trods al Verdens ondt jeg har i Eje Fryd, der funkler over Morgenveje.
***
Klaverstykke
Vi sidder alene herinde, sligt hænder just ikke saa tit, og snakker saa flovt hen i Vejret, hør! hvad om De spillede lidt?
Jeg sætter mig tæt ved Klaveret, — vi er jo alene, vi to, og prøver, imedens De spiller, at glemme min skørnede Tro.
Jeg sætter mig tæt ved Klaveret, saaledes at Dem jeg kan se, saa faar jeg de dejligste Drømme i Vrimmel som faldende Sne.
Jeg vidste jo nok, at De vilde, — vi er jo alene, vi to, — saadan, nu sidder jeg stille og steder min Skepsis til Ro.
* * *
Som Barn har jeg sværmet, som Barn har jeg drømt saa lødige Drømme som nogen, duftende Blomster og straalende Ry har jeg høstet i Kakkelovnskrogen.
Jeg har ligget saa tit paa min Sofa og følt mine Øjne i Sejersglød lyne, og fejret Triumfer som ingen før jeg, naar jeg putted mig under min Dyne.
Jeg mindes, jeg troede paa Bibelens Gud og paa Himmerigs dejlige Sale, og mente, en Prædiken dog var lidt mer end en Sagførers pyntede Tale.
Jeg ved, jeg har dyrket et sminket Begreb og ligget paa Knæ for det Skønne og talt om et Hyggens og Livslykkens Slot, naar jeg traf paa en lerklinet Rønne.
Men Barnet blev voksent, og Drømmene svandt, som Blomsterne knækkes i Blæsten; Livet betalte kun daarligt mit Slid og brød sig slet ikke om Resten.
Men nu som jeg sidder i Halvmørket her ved Siden af Dem, mens De spiller, opdukker de banlyste Drømme igen og frem til Benaadning sig stiller.
I spraglede Dragter, i skinnende Slør, som aldrig blev stænket af Skarnet, stiger de langsomt; jeg kender dem knapt, de har vokset sig store med Barnet.
De lokker saa hedt, de hvisker saa tungt om Sol under løvlyse Grene — — — Men, Kære, nu spiller De pludselig vildt! ... Ja saa! vi er ikke alene. —
Synes vinterkulden kribler mellem hver en solstråle, at det er for tidligt med forår og at små grønkorn reagerer helt forventeligt på de strålende begivenheder, mens vi stadig ka' forvente Sibiriske vinde og røde næser. Derimod er jeg helt pladask, når solen rødmer i en gullig horisont, og nyder særlig fuglenes sang i den friske luft. Her boltrer egern sig frækt i nøgne barometre med fingre på pulsen; du ka' ikke tænke dig hvor frække de er, næsten som store lømler der har pjækket fra skole. Men jo, forårsglæden spirer i alles øjne, men træerne er nu forårets kronvidner..;)
Med tak for hr. Stuckenberg (med sne på næsen), her den tidlige Heinesens digte fra samlingen Arktiske elegier med Otto Gelsted som litterær konsulent; de nu næsten 100 år gamle digte som Heinesen selv betragtede som ”umodne poemer”, uanset de sprudler lige så levende som just skrevne ved kaminens knitren under hans pibes glød, som små invitationer:
Martsaften
Martsaften er saa gennemtrængende grønbleg. Den rige Sol maa gaa til Hvile i en fattig Seng.
Fra nøgne, sorte Sletter stirrer hvidgrønne Søer indtrængende paa den dødtrætte Vandrer.
Himlen bliver særere, jo længer det lider mod Nat, den sygner hen i det karrigste blege.
Paa en Høj staar et Træ, hvis nøgne, sorte Grenfilter søger at ætse sig ind i den vigende Baggrund.
En Fugl sætter sig lydløst i dets lurvede Krone og søger at lune sig i sine Laser.
Den synger skingrende Armodens Gråd og Grin. Martsaften er saa gennemtrængende grønbleg!
*
Til en mester
I
Smilet
Dit Sind er frostglinsende Ruiner under den haarde, straalende Himmel; din Smærte stivner, naar du ser Septemberglansen i de høje stageslanke, gule Træer.
Hvorfor gjordes dine Øjne saa klare, dit Syn saa skarpt, naar du alligevel gruer for at se?
Marmoret, som du arbejder i, er isnende koldt, koldt som din Erkendelse. men koldere er din Ro, naar du smiler.
II
Ved Vinduet
Aftenligt hviskende Røster trænger herind, stille, mens Mulmet gror. Lyst er mit Sind for Fjernhedens falmende Kor; Viddernes evige Sug. Tidernes Gang over Jorden – alt ringer sammen og blandes i dette Nu. - -
Rift paa Rift flænger den stigende Storm i Oktoberhimlens Rand; svære, høstsvangre Skyer kommer i Drift; over det vaade Land bryder kolde Stjerner i Brand. - -
Natlige Tungsindsrøster trænger herind, vækker af Daglarmens Dvale Minder om ensomme Timer. Lydt er mit Sind for Tavshedens ene Tone, der roligt bag alle Lyde vaagner og kimer, koldt uden Genlyd i Tidernes isnende Hvælv:
Ene du er, strider dig rastløs frem gennem den store Forandring, møder dog bare dig selv paa din evige Vandring.
III
Nattevandring
Den frosne Himmels golde Lys kastes tilbage af talløse Vandløb og blinkende Søer i det aftensorte Land.
Rundtom i Dalen knejser store, blanke Stene, mægtige og uforstyrrelige Skulpturer fra en fjern og stivnet Tid.
Her er intet levende at Øjne, ingen Forventning bor her, kun nu og da farer et mørkt Strejf af Kastevind over Vandfladerne.
Rejs dig her, mit Sind, som et Slot med Ruder, der brænder af blaa og rolig Tomhed, en Dødningborg, der spejler sig bleg og tavs i det iskolde Vand.
Senere i Den dunkle sol, linier som lydene på utallige rejser med nattog mellem Danmark/Norge: lys og lyde holdende ved svenske og norske bygder med nattevinden i ansigtet, den udefinerbare kaffe og de selvrullede røget i det sære lys fra overskæringer og landskaber, der akkurat skaber indtrykket af en flygtig drøm; senere vågner man badet i et andet lys og stiger ud i en helt anden verden:
Nattoget
Mørket er ladet med stormende Lyde. Bjerge og Floder, Skove og Byer fortoner sig i Sindet som flygtige Drømme, som farende Skyer. Tilbage er kun den søvnsvimle Tanke, at Livets Hjerte vil altid banke, altid banke.
Vi bæres ind i et Skyet Øde, et Søvnland, hvor ufødte mødes med døde, vi rider, med lukkede Munde, blege, paa gysende Heste ad Hel-dunkle Veje, men kan ikke slippe den varmende Tanke, at Livets Hjerte vil altid banke, altid banke.
*
Fra samme samling, med stemninger man senere kun oplever hos Per-Ola Enquist i erindringer han ikke for alt i verden ville undvære, som sjældne få ville undvære ham:
Et sted bag de mørke bjerge
Et Sted bag de mørke Bjerge ligger en solhvid By med gamle mossede Gaarde, hvor Haner galer mod Sky; der er ogsaa Gader og Mennesker og Kirker og Kroer og Træer, men ingen Steder i Verden kan Hanerne gale som dér, og aldrig har Hanegal tonet som den Morgen, jeg kom til den By, og aldrig har Solen skinnet saa hanestolt og saa kry; og gaar end Alverden under, forgjort af Vanvid og Had – o Herre, skaan i din Miskundhed den lille, galende Stad, og lad til evige Tider Lys fra din Herligheds Hal spejle sig lige underfuldt i Hanebrysters Metal og laane de blodfulde Kamme sin glade og grusomme lid, saa de kan løfte mod Dybet det rødeste Rødt, der er til…
*
Her tilbage til Arktiske elegier:
Aaret
Vi har favnet Dagens Liv og Glæde, vi har aandet Grønt om sorte Grene, vi har spundet Liv om Dødens Tene.
Over Dagens Liv og Dagens Glæde Mørket raader, Vinternatten ruger, Jorden skjuler os i sine Tuer.
Dagens Liv og Dagens blide Glæde – Vaar, der lyser bag den sorte Hede – Morgensol i min forladte Rede. –
*
Apropos våren, her fra Sange mod Vaardybet – der forøvrigt let gir én indtrykket af Heinesen som skulptør:
Apollostatue
Dagen fatter om dig med sit rige Skær for at vise dig, du er dens Blaanen værd.
Skyggen for din Fod har gjort sig graa og arm for at vise dig, den véd din Sorg og Harm.
Mørk og lys af Livet, viden og lægt staar du midt i Alting og føler Altings Vægt –
ser hvor skøn al Skabningen i Middagslyset staar – oprejst ved sin Skygge – en Stund, før den forgaar.
Her William Heinesen fortsat, set i lyset af det tætte venskab og samarbejde med den brændende tørstige Otto Gelsted, digteren du vist selv er lidt pladask i – to digtere der har skrevet så gribende om det oplevede, at poesiens legende alvor straks liver op i øjnene når den genlæses, og næsten som var livet poesiens forskrift, og begge digtere det strålende exempler derpå.
Og så er der jo det med forårsduftene, dem jeg næsten ku’ lyde lidt sur over ikke længere exploderer i hele sanseapparatet, som det ka’ opleves når en vinterhård jord stille tør op, men igrunden bare er udtryk for mit nisselige jegs forelskelse i årstidsoplevelsen. Det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg ikke længere frydes over alle de små opspring i øjne og ører, for ikke at tænke på snudeskaftet, overhovedet ikke; men det er min oplevelse at klimatiske og økologiske betingelser påvirker vores nuværende måde at opleve årstidsskiftene på: den langsomme oparbejdelse af længslen, der ikke længere futter oplevelsen af på helt den samme måde, som når de første spirende væxter trodser sneen: at blie så årstidstræt af vinterens isdække og oplevelsen af sneen som årringe der kun gradvist svinder for forårshåbet, for så endelig at slå knoppen af flagstangen i fest og farver, en oplevelse vi for en stor del nu må erindres om i litteraturen med digtere exploderet i begejstring! Det er bare en erkendelse, der på nisselig vis retter sig ud i lidt nostalgisk forargelse på forårets vegne – det lyder da pænt. Men forandringer i det nære med følgelig nostalgi oplevede selvfølgelig også Heinesen og Gelsted; digtet Dansende poppelfrø (til Otto Gelsted) sir det hele, som den ene tørstige ildsjæl der langer erkendelsen over bordet til den anden; kors de har moret sig, de to:
Der er så langt langt langt mellem Davidsens vinstue på Åboulevarden i 1918 og til hotel Peking i 1968. Langt i tid langt i ånd …
Og så smilet gennem tårer …
Vaaraften
Det dirrer i Luften af Draabestøv, det drypper så lunt i hver Pyt, det dufter af Regn og Grøde, lifligt nærende og sødt.
Imod mig den ødsle Vellyd af Kilder, der gurgler sig frem blandt duggende Straa som glinser blidt i den vaade Em.
Og elleve gulgrønne Gæslinger traver rundt i det regntunge Græs og synger enfoldigt en Sang om sig selv: Vi er Gæs, vi er Gæs, vi er Gæs!
Jeg drømmer stilfærdige Drømme og bilder mig ind, at jeg gror som et glinsende Straa uden Tanker, en Rod i den lune Jord.
Jeg drømmer en tidløs Verden, en bævende Aftensang med Rytmer af Dagenes Fodtrin, Aarenes Gaasegang.
Den Duglyse Nat ser jeg smile til Dagen, der kaster sit Læs, det lyder som Stjernestemmer: Vi er Gæs, vi er Gæs, vi er Gæs!
*
Eller …
Sagn
Af Mørket steg et spinkelt Skud og folded sig i Solen ud, og i dens korte Sommerskin det suged Lys og Farve ind.
Og hver en venlig Morgenstund det vaagned af sin Stjerneblund og plired mod det gyldne Gry og saa sig om som født paany.
En nyfødt ild, forsagt og svag, en Vunde i den vilde Dag – det ranked sig med Blomstersind, en Vilje i den klare Vind:
Se, jeg er Liv til evig Tid, et Frø, som Fuglene bar hid, Forvandlingen, som aldrig dør – jeg mindes, at jeg vokste før. _ _ _ _
Af Ødet steg et spinkelt Skud og flammed blidt mod Rummet ud og blev en stille Helligdom, som tusind Mile værned om.
Og den, der drog den lange Færd fra Verden ud og kom den nær, de slidte Sko af Foden sled og bøjede sig ydmygt ned.
- William Heinesen (den vidunderlige!).
Bedste vårhilsner – m. håb om solens snarlige genkomst.. Simon
Den senere William Heinesen – en opsang til forårsbadet, et batteri af udvist menneskelighed, og sikke en bedstefar!
Tusinde master i regn
Hvilken herlig by! Afgangsstationen ved færgestedet bliver udvidet og er blokeret af stilladslabyrinter.
Man snapper sig en mundfuld bitterbrændevin før overfarten til Cytheres Ø.
Så ud i stilladsskoven. Så ud på vandet med en liden geyser i brystet.
Fortryllende regn og tåge. Fortryllende hverdag, sjaks og sjap og pløre.
Hvor er det dog godt og rigtigt. Hvor er det trivielle vidunderligt når blot baggrunden er glad forventning.
*
Den røde kjole
Hvad vejret angår blev hendes tolvårige fødselsdag en fiasko: gråvejr og bygehimmel. Ikke en solstråle. Men denne skuffelse opvejedes hurtigt og tusindfold af Den røde kjole.
Den røde kjole – tro nu ikke at det bare drejer sig om et pynteligt stykke tøj af kønt changerende blomstret stof. Oh nej det var noget ganske andet og mere, noget virkelig sublimt.
Det var hjertensfryd uden grænse. Det var poesi og apoteose. Det var blomstrende enge og tusinde valmuehaver! Det var landskaber himmelstrøg indian summer i vældige skove, rosa midnatssol over polkalotten! Det var selve vort hjem i kosmos, vores livsalige regnbuekode når den fanger lyset i sine vandes morgenspejle!
Det var endnu mere: det var sjæl og skæbne – ja undskyld nu bliver deres korrespondent vist selv noget eksalteret!
Men som hun står dér, vores lille fødselsdagsbarn foran spejlet: disse øjnes jordisk/overjordiske lykke på grænsen af gråd! Dette bristefærdige smil der næsten lige så godt kunne udtrykke en stor tragédiennes bundløse smerte!
Nej, stem i, instrumenter, og bring os ind i en rimeligere dimension!
Kom, strygere, rejs jeres lystige storm! Kom, alle blæseres henrykte fugleskare! Kom pauker og bækkener med glædeskluk fra dybe vande! Kom triangler og kastagnetter med jeres dansende perlerader af fornøjet timelighed og sund fornuft!
Kom, kontrabas, kom gamle prøvede ven, stor og stærk og faderlig og tag vores forheksede fødselsdagsbarn venligt og fast ved de spinkle skuldre og tryk et svalende kys på hendes pande!
Selv tak, RM. Her en anbefaling til natbordet, ikke videre poetisk, til gengæld yderst interessant: Dick Harrisons Stora Döden (2000). Historien om pestens udbredelse fra Sorte havet udover Europa fra midten af 1300-tallet og frem; et kolossalt forskningsarbejde med en bagvedliggende dyb forståelse for vore forfædres livssyn og perspektiver ud i fremtiden.
Jeg ved ikke om den findes på dansk, omvendt er det vel heller ikke ilde at nyde vokalarbejdet trods den dystre indsigt. Måske du husker DR's fremragende serie Pest over Europa, hvori der bl.a. var interviews med Dick Harrison. God fornøjelse..;)
Døden får nu altså vente lidt endnu ...Stå op og tænd lys! kom først i køen til livet, et genbrugsfund til en femmer og et smil fra den lokale :)))
TIL EN PH LAMPE
Det Lys, der skaber alt, vi ser, find mig saa fint et Skaberler.
Hvad er den grove Ordmusik mod Lampens lysende Logik?
Se paa en graa Decemberdag i en PH
den gamle Pagt af Aand og Lys fornyes.
***
REFERAT AF EN DRØM
Jeg drømte, at der stod en Havebænk i Skyggen og længtes efter en eneste Gang at blive flyttet over i Solen.
Saa drømte jeg, at der var en Trappesten mod Nord, som længtes efter, at der blot en Gang skulde komme en Kat og sætte sig paa den som paa Stenene mod Syd.
Saa drømte jeg, at der var en Skovl, som hver Aften blev sat ned i Kælderen, og som længtes efter, at Havemanden skulde glemme den, saa den kunde faa Natten og Stjernerne at se.
***
SOMMER
Jeg laa paa Ryggen i det høje Græs. En Sværm af hvide, gule Sommerfugle fløj over Strandens hvide, gule Blomster. Min Næse raged som et Bjærg af Sølv op i det Blaa. I mine Øjenvipper sprang alle Regnbufarver frem til Dans. Og i en dyb og dunkel Dvale tog min Sjæl mod Rummets Ild - saa drømmetung som Havet, der let sukkende i Søvne bestormedes af Solens Pileregn.
Og i det sødmemætte Zenith samled en Draabe sig, en gylden Himmeldraabe. og løsnede sig lysende og faldt ned i min Sjæl og fyldte den til Randen.
***
ROMHEDE
Der traver Horder af Træer og Huse i Solens Flimmer langs Jordens Rand, og hvide Skyer med vilde Miner staar panisk stille i Solens Brand. Saa sært kan Dvale og Drift forenes og Hjertets Uro til Ro forstenes.
l Lyngens Ørken forenkles Verden - et Loft, et Gulv, det er alt, der ses. Saa bøj din Længsel mod altings Midte og favn i Hjertet den hele Kres. Saa sært kan Dvale og Drift forenes og Hjertets Uro til Ro forstenes.
De himmelfarvede Pytter skinner som blaa Turkiser i Vejens Baand. Der gnistrer Draaber i Spindelvævet - stat stille Sol over Gibeon! Saa sært kan Dvale og Drift forenes og Hjertets Uro til Ro forstenes.
Var nu ellers så god igår - selv om jeg som Kafka nok anser disse "positive" religioner som en påvisning af menneskets mangel på mulighed for vedvarende at være god -, idet jeg fra en opvakt JV'er, en ældre mand, tog imod hans "Vågn Op"; som jeg dog gav videre til de næste retgående ben, der så angiveligt troede jeg kom fra JV. Kald det gerne dagens gode gerning, fra én der nok ska' vare sig for ikke at forveksles med en sød lille kordreng...;)
Selv om Dick Harrisons Stora döden ellers nok er ganske fængslende læsning, forstår jeg så fint du forbeholder dig din stilling til denne dramatiske begivenhed med ordene: så længe der er lys, er der håb! - og de to tørstige sjæle, Otto Gelsted & Heinesen, ville ganske vist ha' været helt enig med dig, imens de to åndslys klinkede en skål for foråret med blikket mod himlen..;)
Ja, tidens religiøse stemningsstrømme af feel good, be good, i'm good kan være meget lidt opbyggende for hverdagens rodfæstede og jordiske menneskeliv. Men hvor ville jeg dog gerne ha' været det menneske, der i går blev rakt Vågn op og dagens gode gerning fra din hånd. Det ku' såmænd være, at jeg selv var klar med Vagttårnet, ja og så ku' vi jo ha' byttet ... med blikket mod himlen :)))
At gaa Vinteren i Møde som en Mark fuld af Frø – at gaa ind i Natten som en Himmel, hvis blaa Muld er fuld af tindrende Stjerner – at dø som en Dag i September mættet af Liv og Lys!
Otto Gelsted
***
Utroligheds frø, hvis lov var at dale til jorden og dø og gemmes en tid, da frosten er hårdest, og jorden er hvid.
I billeders hær! Så mange der faldt over have og skær. De sover vel nu, de blændes af vandet og sover endnu.
Her er der kun sne og dræbende kulde og frysende ve og rædselens råb i dagenes skygger, som vogter vor dåb. ____
I sjælenes år har vinteren dybest en kerne af vår. Og er du vor Gud, da skyder vi blade, da springer vi ud.
Da er du i os. Da er vi din vintervej dybt gennem os lig sommerens dag, som døber i smerte og lader den bag.
"Ja, tidens religiøse stemningsstrømme af feel good, be good, i'm good kan være meget lidt opbyggende for hverdagens rodfæstede og jordiske menneskeliv. Men hvor ville jeg dog gerne ha' været det menneske, der i går blev rakt Vågn op og dagens gode gerning fra din hånd. Det ku' såmænd være, at jeg selv var klar med Vagttårnet, ja og så ku' vi jo ha' byttet ... med blikket mod himlen :)))"
- Du almægtige, ja sikke et syn åbenbaret for omvandrende skønånder: to rødder der blomstrer på stedet i kærlighed til himmelnissen, voila, du kære forår! ;)
Jaja, den ville Sarvig ha' moret sig over. Ham ka' jeg sgu' så godt lide, apropos skønånd.
Med tak for ham, rigtig god weekend..;) Simon P.s.: Nej. aldrig været inde på siden før nu, med dit link. Kanalen har en natradio med ring-op-og-snak-fanden-øret-af-værter, som ka' være meget sjov.
Kvitterer med lidt sang & poesi: fortællinger og tankebilleder om livet og dets slutning, der så rigtigt aldrig hører op så længe der er liv, og her så modigt, ja smukt holdes frem som fortid der altid er nutidig og som berører – af to knusende dygtige sangere: https://www.svtplay.se/video/20787336/helt-lyriskt...to&tab=2018
Åh ja, et skønt program med tekster af Karin Boye, og derfor denne gentagelse af et par stykker eller tre fra digtsamlingen För trädets skull ...
Ja visst gör det ont när knoppar brister. Varför skulle annars våren tveka? Varför skulle all vår heta längtan bindas i det frusna bitterbleka? Höljet var ju knoppen hela vintern. Vad är det för nytt, som tär och spränger? Ja visst gör det ont när knoppar brister, ont för det som växer och det som stänger.
Ja nog är det svårt när droppar faller. Skälvande av ängslan tungt de hänger, klamrar sig vid kvisten, sväller, glider - tyngden drar dem neråt, hur de klänger. Svårt att vara oviss, rädd och delad, svårt att känna djupet dra och kalla, ändå sitta kvar och bara darra - svårt att vilja stanna och vilja falla.
Då, när det är värst och inget hjälper, Brister som i jubel trädets knoppar. Då, när ingen rädsla längre håller, faller i ett glitter kvistens droppar glömmer att de skrämdes av det nya glömmer att de ängslades för färden - känner en sekund sin största trygghet, vilar i den tillit som skapar världen.
***
Nattens djupa violoncell slungar sitt mörka jubel ut över vidderna. Tingens töckenbilder löser sin form i floder av kosmiskt ljus. Dyningar, lysande långa, sköljer i våg på våg genom nattblå evighet. Du! Du! Du! Förklarade lätta materia, rytmens blommande skum, svävande, svindlande drömmars dröm, bländvit! En mås är jag, och på vilande sträckta vingar dricker jag havssalt salighet långt östan om allt jag vet, långt västan om allt jag vill, och rör vid världens hjärta -- bländvitt!
***
Havssvall, kom sköljande, ge mig den salta och runda klangen att smaka, den som gavs mig till ett urnamn åldrar och åldrar tillbaka! Ord, som inga dödliga läppar kan uttala, ligger gömda inne i svallen svala.
Länge, för länge svalt jag på lättuttalade människoord. Jag vill uppstå, jag vill mätta min mun vid moderns bord. Som ett förvillat barn i ledans ånger vänder jag hungrig om till hemmets sånger.
Låt mig dricka språkens språk ur eviga dova brus. Låt mig klarna till ditt vilande djup av skapelseljus. Innanför själ och ande hör jag dig sjunga. Stig i mitt blod, och blomma i min tunga!
Link til et essay, der med andre ord udtrykker samme dybde som Karin Boyes tanker og digte:
Fin artikel med fint tankestof. Ja, det er en herlig lille serie af musikalsk-poetiske udfordringer, DR i gamle dage straks ville ha' kopieret, men det ka' de jo nå endnu, der er i al fald masser af fine danske poeter til inspiration, hvis man er en dygtig musiker.
Her lidt til forårsøjnene i dag så solfyldte, apropos herlighederne, næsten fra knoppers udspring og lige efter at vennens fremtidsminder stormede afsted med Livets hastighed, der virkelig var til, til tider dansende i mørket til Anisettes sang på Loppen med blot stearinlys langs scenekanten, og kolde øller langet over disken til svedende pander, grinende. Mange er nu væk, men meget liver op i kraft af ord som disse…
min optimale åbningssang,
hvergang jeg føler jeg står overfor en opstandelse af den tilstand jeg øjeblikkeligt befinder mig i,
iklæder jeg mig mit hvide silketøj og begiver mig ud i gaderne,
så alle får mulighed for at tage del i min pludselige anonyme lykke,
får en mulighed for at tilføre sig verden og en smule let rensende mani,
for selv med blomsternes fugtighed står vi her alene om hænderne,
først når tiden har lagt sig formår vi at frelse os selv,
jeg spadserer rundt og løfter med min ilterhed al støvet så alle rigtigt selvmedlidende kan betræde sig ud i de rene fortove,
men jeg afskyr alle opløb for jeg har ikke magten over mig selv,
og hver gang min bevidsthed formulerer sig dansende for mig er jeg bare dens formidlende identitet af hvid ren anonym fuldbyrdelse,
jeg står her bare ustandselig af farvet bleg uskyldighed og expanderer med mig selv i huden,
bliver spontan et sted i stenene eller skaber episoder med glæden,
for jeg vil kræve at blive til i en stadig udfoldelse der tager til og til og til i luften,
jeg spadserer groft lyksaligt rundt for at fortælle dem og den ny anonymitet,
men jeg løsner aldrig for ordene for de skal kunne forstå at det er min opløselige krop der bliver sin hidsige heftighed bevidst i de sarte hvide silkestoffer,
og at dette alting der omgiver os kun er vores sproglige afmagt,
og ikke forfængeligheden i os der stille men sart forløber sig,
jeg fortæller dem aldrig om sproget nærmer mig bare vanviddets renhed ved at stille mig imellem når truslerne når ind på blomsterbuketterne,
jeg kræver kun i mennesket,
foruroligende som det at være sig selv bliver meget mere modent modtaget når klimaet har gjort kroppene hastige bevægende og formuleringsduelige,
og se alle de flæbende hænder strakt som cirkellyn mod himlen der får lov til at fortælle os at denne dag er kulminationen,
og at vi bør hænge sammen i små anelser af uendelige klumper,
og at dette alting kun er i kroppene der sensibelt rammer tiden og gnider sig for hinanden,
for det er begyndelsernes kedsommelighed vi bærer over med når vi står stolte frem i neglene,
og det er virvaret med alle løsnngerne når vi står frem formfuldendt for læberne,
jeg håber ikke at de begynder at analysere,
for der er aldrig nogen der har fået lov eller smerte til at se dybt i mine øjne,
men jeg ved at de vil røre mit hvide silkehalstørklæde for at identificere sig så tæt ind på en isolation som det nu er muligt,
men jeg vil danse for dem skrige hyle blotte beroligende og motivere mit skridt for dem,
men de vil ikke kunne se at munden sart bevæger sig de vil kun kunne mærke en hård følelsesmæssig befrielse i deres øverste lag af hud,
jeg vil hyle som en revsende gal markere lykken stærkere end sneen,
hælde vinen ræbende i mit sår mens jeg styrket hylder rus og fortabelse,
for hvor helvede er religiøsiteten når ens anonyme humør kan skræmme en hel verdens pamfletter og nuancere stilstandende op,
jeg håber i er med på omkvædet alle i lastede gennemsigtige derude,
lad jeres spytkirtler synge og verden forme alle afsættene,
lad jeres virilitet formulere centre . og slå sig ud i et varmt bombardement til denne verden af elskende der unddrager sig al snørklet ondskab og tilfældighedernes venlige overdrivelse,
kom alle i spejlende anonyme alle i kom alle i varme neurotikere alle i,
og lad os som den hvide skare i silke formation af denne vor lette verden fortælle at vi er på dens absolutte side,
kom alle i fordrukne med billediveren kom alle i kækt forsinkede og løft sproget,
lad os sammen fortælle menneskehedens bredde at vi kun nærmer os for at elske dem,
uden at vi behøver løsne et ord,
- Jac, Jeg er fandme til, 1979.
Samt endnu en herlig digter øjnene holder af at hvile i, når de trænger; næsten som ørers reaktion på amerikansk hjerteblues fra 60’erne...
Venner, så snart man er død, har jeg observeret, ligner man en sæk kartofler, intet ondt om disse, netop, det gør det lettere at fatte, at man simpelthen ikke i nogens som helst forstand er der, tænkt: kartofler, de skønne dyr (de mortuis nihil sine bene)
*
Her sidder man så og lytter opmærksomt til sine tanker, med benene i vandet, der strømmer sorgløst afsted, med fiskene fløjtende om tæerne; tankerne må hviske for ikke at skræmme dem væk som små lyn, de fordrer hengiven opmærksomhed, både fisk og tanker, lige sky og bortvendte
*
kat, min sorte ven, forstår du, hvad det drejer sig om, spørger jeg, ja, svarer han med sine lysende øjne, jeg vil ud i lyset og ud i mørket og være sammen med dig, tilføjer han kærligt med snuden, jamen så, kat, svarer jeg med hånden, er vi enige
*
himlen blåner med efterårets særlige ironiske distance, den organiske verden omkring mig synes forvirret og intimideret – jeg vander, meget filosofisk, mine tøvende roser: velan, for mig kan I bare klø på, for vi er her endnu
Nu én igen luller forudsigeligt i sit gevind, som alle tidligere lullerier der fremover vil lulle i sit leje. Tidligere fik man næsten indtryk af en opmærksomhedsprøve: én går lidt ved siden af sit ansigts sved, selv bagvæggens fuger tegner sig i spejlet, dog synes skyggen at ane en mystisk eksistens…
Ham her, har sin sjove vinkel på situationen:
min fortid er nådigt slettet af historien, jeg har spurgt omkring mig, folk jeg har kendt, de stirrer stift på mit ansigt, hvem er du, hvad er du ude på, hvad siger du; o.k. jeg har så ikke eksisteret, og i morgen vil jeg heller ikke have gjort det, når solen går, for træt til at huske, som sole jo er, og for gammel (ikke-væren)
*
alt fortsætter, hvorfor skulle alt ikke fortsætte, det har alt altid gjort, uanset man hyler eller piber, om man hænger i laser eller ruller sig i rosenblade, mens paganini underholder; også jeg vedbliver fra i dag til i morgen, dér er den sværeste overgang, søvnen er realitetsløs og rå (til berkeley, biskop)
Af tidens mørke et barn er født. Af sorg og glæde har hjertet blødt.
I ro i vuggen og svøbt i liv. Oh, kærlighed ham nåde giv.
Det ny livs ånde, skæbnens spil. En ufødt verden bliver til.
Et barn der sover, en død i løn. Forladte fader, forlad din søn.
- Joyce.
Digtet har sine rødder i Joyce’ sorg over datteren Lucias sindsuligevægt, samt fødslen af barnebarnet Stephen, der i 1932 oplevedes som lidt solskin på farens grav.
And then we are married, O, how happy we’ll be For I love sweet Rosie O’Grady And Rosie O’Grady loves me.
- Joyce, A portrait of the artist as a young man, Penguin Books 1960.
*
Nu vi er der, hvorfor så ikke lidt fra ham der fandme var til, og som så udmærket lod sig begribe i og med sproget, der i høj grad bærer udvist kærlighed frem for sig – som modstykke kærligheden der snakkes ud af livet. Tværtimod, er det jo let at forstå venner der savner Jac, når livet og kærligheden popper op i øjnene fra hans digte:
Vi står her oprejst i seksualitet
jeg vil ikke sige noget eller jeg har aldrig set det i en dybde formfuld nok,
og det er jo kun et hus som vi bor fælles i,
og dér denne grænse af vor virkelighed som ikke bør optegnes,
og så den silkesilhuet du altid bærer for at tydeliggøre os,
du står strengt og hårdt udtrykkende bag et træ,
og du peger ned mod en plet af jord med et let skrig efter fælleshed,
får det talende løst op at vi har fået denne jord for at forherlige os i al dens mudder,
og din mund er fuld af kærtegn som står højt op i luften,
hvis det da ikke er verden som du er rettet vredt imod,
hvad er begrundelse andet end ustandseligt at blive grebet af sveden og kroppen,
at se sig selv som noget hele tiden og formulere sig i svedfremstød der nært og tæt dækker endnu en tid for en krop,
og jeg vil altid kunne mærke din skrøbelighed under centimeter af varm sødende sved,
du har ingen mulighed for at undgå dig selv bare på grund af en svedtærskel,
for vi vil være sammen som to glidende formaliteter,
og vi vil møde verden som hårdhændet følsomhed under spejle af opblødt fysik,
vi taler langsomt og knyttet om konkylierne for at se vor opstandelse af virkeligheden,
forstærker os med de smuldrende år der stadig synes at ville anskueliggøre,
og kraftigt syngende lægger jeg min blødende masse af oprørt testikel tæt ind til dine hofter,
og du i en sidste nedtrapning inden du langsomt begynder at fornemme at vi endnu engang har været sammen om et tidsrum,
og fra vinduet rotationen i stenene der aldrig løsriver sig fra hinanden,
jeg har vasket min mund ren og glemt alt i en sidste let vrede,
kun din grænse ser jeg hele tiden efter oppe i vinduet,
vi kender jo ikke hinanden ser bare altid dybt mod vinduerne for at formidle genert lys og sort skræmthed dybt ind i hinanden,
ustandseligt rører jeg døren for at lægge vægt i kampen mod støvet,
usigeligt slår jeg knytnæver ind i dørene,
for at isolere min sky sarte kærlighed til alle de fremmede,
jeg tror kun vi venter på døden før vi slår os dybt forankret sammen,
der får ingen ende det får ingen ende,
og vi står her stædigt i vores fordybelse til kærligheden kunsten nuet og kønnet,
skriger håbløst beriget om at alle verdener vil følge trop og bare beherske deres kærlighed til os menneskekønnet,
og når vi nu ikke magter at løsrive os fra jorden så må vi give os tid til at forstærke os nu med jordiske intervaller,
og lade tiden fortone sig i os til en stor almægtig kønskrop,
og så indtage vores plads i billederne ligesom fuglene
- Jac.
*
Apropos kærligheden, og døden – nylig vakt til live i endnu en kinesisk tråd – fandtes mellem Karin Boyes efterladte papirer en samling digte som Hjalmar Gullberg skrev forordet til, i hvilket han forklarer ganske mange interessante forhold, bl.a. med referencer til Fröding, Pär Lagerkvist og velnok Karin Boyes yndlingsdigter, Rainar Maria Rilke, hvis Duino Elegier sandsynligvis havde deres faste plads på hendes natbord. De Sju Dödasynderna och andra efterlämnade dikter hedder samlingen, der også kan betragtes som en kantate, med døden der kalder som en ven og Karin Boye, der i sindsro ber døden følge sig. Uanset formsnak er digtene forunderligt virksomme – uden mystikeres dommedagsluner – og ville sikkert ta’ sig fint ud på natbordet dit, som venskabelig hilsen fra en brillant forfatterinde. I et af de sidste digte finder man disse fine betragtninger:
De Lugna Stegen Bakom
Lyssnar jag, hör jag livet fly ständigt snabbare nu. De lugna stegen bakom – död, det är du.
Förr var du långt borta – jag höll dig alltför kär. Nu, när jag inte längtar längre, nu är du där.
Käre död, där finns i ditt väsen något som tröstar milt: vad frågar du efter om man vuxit stor eller hela livet spillt!
Käre död, där finns i ditt väsen något som renar klart: det som är lika hos onda och goda lägger du blott och bart.
Följ mig och låt mig hålla din hand, det lugnar djupt och gott. Det vackra gör du bärande stort, det fula gör du smått.
Det är som du ville mig något. En gåva vill du visst ha: en underlig liten nyckel – det lille ordet ja.
Ja, ja, jag ville! Ja, ja, jag vill! Min fromhet lägger jag ner för din fot – så växer livet till.
Forårssolen har taget fat i både kinder, der blusser og knopper, der hurtigt grønnes for at springe ud i det lysegrønne skær. Der er tidligt gang i klipningen på trods af udsigten til nattefrost og en morgen med rimgræs. Poesien fortsættes her i den nordiske forårssol for have og hjerte ...
Kom deg ut døra, beinfly til stasjonen, kast fra deg bagasjen, hopp på toget i fart! Finn
kupéen din. Spør hun som sitter der, med øyne som lyser slik furutrær dufter om våren: -Hvor
går dette toget, egentlig?
– Det er det ingen som vet. – Er det vakkert der? – Det kommer an på. – An på hva da? Oss.
Joakim Kjørsvik
***
Der ute sopar dei gatene for støv til våren.
Dei tek minna med seg når dei dreg vidare for å klargjere andre gater,
andre somrar.
Kanskje er du der
Oddbjørn Birkeland
***
Byrje på ny
av og til får eg lyst til å vere ny i verda
ikkje sakne, sørgje eller skamme seg
men vere som våren
vere ei lita spire som ligg nede i jorda strekkjer seg oppover
gjennom mørke molda
ei lita spire som bryt skorpa og kikar opp
faldar seg ut og seier hei, verda
her er eg
Ruth Lillegraven
***
Morgen
Det er morgen igjen, vesle håp og verden frotterer seg med nyvasket solskinn. Livets ansikt er aldri det samme selv om vi ser på det i all evighet.
Kolbein Falkeid
***
På jorden et sted
Tro ikke frosten som senker en fred av sne i ditt hår. Alltid er det på jorden et sted tidlig vår.
Tro ikke mørket når lyset går ned i skumringens fang. Alltid er det på jorden et sted soloppgang.
André Bjerke
***
Lauvet
Under lauvet som stilt fall ned bad eit hjarte om dødens fred. Ville aldri sjå sola snu. Aldri elske meir. Aldri tru.
Våren kom til den nakne skog. Hjartet inn i si natt seg drog. Fjorårs lauvham låg kald og død, kvilte tungt over kim og frø.
Aldri stansar ein vår for godt. Gjennom lauvlaget tært og grått friske spirer bryt fram og gror. Hjartet finn att si grøne jord.
Får sin sommar. – Men når det ser bleike fjorlauv som enno tér skuggelett over frodig grunn gløymer hjartet den lyse lund.
Ja, sølvskæret den tidlige morgenstund her, ligger også og venter på solen. Foråret sprudler af liv, her har vi små sangere der pikker på ruderne som spætter i fortællerglæde.
Godt billede: nyvasket solskin. Herlige digte!
Her lidt af en anden slags:
Udvalgte Digte ved Thorkild Bjørnvig.
(Sonetterne til Orfeus…)
FORAARET ER HER IGEN
Foraaret er her igen, Vor Jord er som et Barn, der kan Digte, o, mange … Nu faar den rigelig Løn for den lange tunge Læretid, som den erfoer.
Streng var dens Lærer. Vi kunne dog lide det hvide Skæg hos den gamle Mand. Nu, om det Grønne, det Blaa vil vi vide hvad de betyder: den kan det, den kan!
Jord, som har fri, vær nu med til en Vaarleg, leg nu med Børnene. Dig vil vi fange, jublende Jord. Den Gladeste faar dig.
Alt det, som Læreren lærte, som tynger, hvad der staar trykt dybt i Rødder og lange knudrede Stammer: den synger det, synger!
(Nye Digte…)
SENHØST I VENEDIG
Nu ligner Staden ikke Agnen længer, som fanger alle vaagne, springske Dage. Glasagtige Paladsers lette Tage slaar sprødt imod dit Blik. Fra Haver hænger
Sensommeren som en Hoben Marionetter træt, hovedkulds, af Liv forladt. Men fra en Bund af gamle Skovskeletter slaar Vilje op: som skulde denne Nat
Generalen for Have og Galejer fordoble deres vaagne Arsenal, for straks at tjære næste Morgendag
med Flaader, som for tusind Aaretag staar tæt, og har, mens alle Vimpler vajer, den store Stormvind, straalende, fatal.
*
BARNDOM
Man skulde tænke grundigt for at tale om noget tabt, der laa saa dybt i Dvale som disse lange Barndoms-Formiddage, der aldrig mere saadan kom tilbage –
hvorfor? Det minder os endnu: i Regn maaske, hvem husker mer, hvad det vil sige; men aldrig var vort Liv saa fuldt af Tegn, og Gensyn og Farvel saa virkelige
som dengang, da der ikke skete andet for os, end det der sker for Ting og Dyr, da leved vi i deres Eventyr, skønt Mennesker, fyldt af Figur til Randen.
Og bleb saa ensom som en enlig Hyrde og selv det Fjerne bar vi som en Byrde og langt fra hørte vi det kalde, vække, og langsomt som en ny blandt lange Traade blev vi ført ind i denne Billedrække hvor det at blive nu er os en Gaade.
*
DEN ELSKENDE
Det er min Vinduesrude. Saa let er jeg vaagnet, at jeg følte mig svæve derude. Hvor langt naar mit Liv fra min Pude, og hvor begynder min Nat?
Jeg kunde mene, at al- ting i det klare Rum var mig: mørk som krystal, gennemsigtig og stum.
Jeg rummede ogsaa hver Stjærne inde i mig, saa stort var i mig mit Hjærte, saa gerne lod det den ene gaa bort,
som jeg maaske var blevet kær i, maaske kunde faa mig. Fremmed, som aldrig beskrevet, stirrer min Skæbne paa mig.
Hvorfor er jeg lagt under denne vage Uendelighed, duftfyldt som Engen derhenne, bølgende op og ned.
Kaldende og beklemt, om Raabet hørtes af Manden, smerteligt forudbestemt til Undergang i en anden.
*
DØDSERFARING
Vi aner intet om den Bortgang, som fortav os alt. Vi ejer ingen Grund til Pris, til Had mod Døden, hvor den kom, og til at elske Dødens Maskemund,
som skæmmes underligt af beske Klager. Verden er fuld af Roller, som vi prøver. Saa længe vi ser paa, om vi behager, da spiller Døden, skønt hans Spil bedrøver.
Dog da du gik, brød ind paa denne Scene fra Spalten, hvor du traadte ud, en Strimmel Virkelighed: Se, virkelige Grene, Grønt, virkeligt Grønt, og virkelig Himmel.
Vi spiller videre, fremsiger tomme tunge lærte Ting og prøver med Gebærden i Stykket; men dit fjerne, fra vor Færden forskudte, dybe Liv kan ofte komme
uventet over os og køligt sænke sig som en Viden om det virkelige, saa vi henrevet blot, uden at tænke paa Bifald spiller Livet, sælsomt rige.
*
ORPHEUS. EURYDIKE. HERMES
I Sjælenes forunderlige Bjergværk skred de som Sølv. som Aarer gennem Mørket. Imellem dybe Rødder sprang det Blod, som strømmer videre til Mennesker, og det saa ud som tungt Porfyr i Mørket. Kun dette Røde saas.
Klipper fandtes der og væsensløse Skove, Broer over Tomhed og denne store, graa og blinde Dam, hvis Flade svæver over fjerne Dybder som Regnvejrshimmel over diset Landskab. Og mellem Enge, blidelig, langmodig, gik denne ene Vejs forladte Strime lagt ud som lange Lagner, der skal bleges.
Og det var denne ene Vej, de kom.
Den slanke Mand i stærkblaa Kappe forrest, som stum og utaalmodig saa frem for sig. Hans lange Mandsskridt tygged ikke roligt, men slugte graadigt Vejen. Tungt og lukket hang Hænderne fra Kappens dybe Folder og følte ikke mer den lette Lyre, der af sig selv var vokset ind i Venstre som Rosenranker i en Oljegren.
Hans Sanser var som tvedelt: mens han Blik løb foran som en Hund, der drejed om og kom tilbage, vented, og paany stod vagtsom spejdende ved næste Vejsving – blev Hørelsen tilbage som en Lugt. Og ofte var den ham, som nåede den ned til den sagte Skriden af de to, som skulde følge hele denne Vandring opad. Saa atter bare Genlyd af hans Skridt, og bag ham Vinden fra hans Kappe. Han hvisked til sig selv: de kommer nok, han sagde det højt og hørte Lyden svinde. De kommer nok, blot var det to, som gik fortvivlet sagte. Voved han kun éngang at se sig om (hvis ikke ved det ene forbudne Blik det hele Værk forspildtes, som først skal ske), saa maatte han jo se dem, se disse to, som lydløst fulgte efter:
Guden for Vandring og det langvejs Budskab med Rejsehætten over klare Øjne, med Staven baaret frem foran sin Krop, med Vingerne, som slog omkring hans Ankler, og givet til hans Haand, den venstre: hende. Den saa Højt-elskede, at fra en Lyre kom mere Klage end fra Grædekoner, at der af Klagerne blev skabt en Verden, hvor alting atter fandtes: Skov og Dal og Vej og Landsby, Mark og Flod og Dyr; og at om denne Klage-Verden kredsed nøjagtig som omkring den anden Jord en Sol ved Dag, ved Nat en Stjærnehimmel, en Klage-Himmel med forgrædte Stjærner –: den saa Højt-elskede.
Men hun gik frem med Haanden lagt i Gudens, med Fodtrin hæmmet af det lange Ligsvøb, usikker, tøvende og fuldt af Taalmod. Og indadvendt, som vented hun et Barn, var Manden foran fjærnt fra hendes Tanker og denne Vej, som steg mod Livet, fjærn. Saa indadvendt, at det at være død, det følte hun som Fylde.
Og som en Frugt af Mulm og Sødme var hun saa opfyldt af sin store Død, saa ny i hende, at hun ingenting begreb.
Hun gik dér i fornyet Pigeuskyld fjærn og urørlig: hendes Køn forseglet og lukket som en purung Blomst mod Aften, og hendes Hænder vænt fra varme Favntag, saa grundigt, at endog den lette Guds stilfærdigt ledende Berøring krænked hende som alt for stor Fortrolighed.
Thi hun var ikke mer den blonde Kvinde, som Digterne saa ofte havde fejret, ej mer det brede Lejes Ø og Duft, og ikke mere denne Sangers Eje.
Hun var forlængst løst op som langt, blødt Haar og allerede faldet som en Regn og uddelt som et hundredfoldigt Forraad.
Længst var hun Rod. Og da paa een gang Guden i Smærte greb om hendes Arm og udbrød: Nu har han vendt sig om –, forstod hun intet, og spurgte sagte og forundret: Hvem?
Men fjærnt, og mørk mod Aabningen til Dagen, stod én, hvis Ansigt ikke kunde skelnes. Han stod og saa paa Stiens blege Strime, hvorledes Rejsens Gud ,ed sorgfuldt Blik dernede vendte om for tavs at følge hin Dejlige, som allerede skred tilbage ad den samme Vej, hun kom fra, med Fodtrin hæmmet af det lange Ligsvøb, usikker, tøvende og fuld af Taalmod.
Birken lo med alle birkes lyse, lette latter, suged’ solens lysblink, rejste sig på tæerne og kastede et fingerkys til himlens gode gud, dengang dagen brød igennem graners vagt ved grå rabatter, jog sin ketcher gennem tågen, pilled’ mørket ned af træerne og viste hele skoven, at en bøg var sprunget ud.
Å-h! sa’ fire popler, og et egetræ sa’: næ-h! Og bøgetræets egern, kom hjem fra pigens træ, fo’r forvildet rundt i skoven for at finde sit logi. Men bøgen stod og nikkede med tusind spæde stilke, og nye knopper bristede i brus af dunet silke; for våren lå og lynede, og knopper lå og længtes, og inden i hvert hylster lå undere og trængtes, til lyn og længsel gnistrede, så brune pupper sprængtes, mens alle vårens guder galoperede forbi.
Lättjefull dag i april – vindarna leker Med min ljusblå, fönstret står öppet Vårdagens strålande sol lyser på flickan som orädd ber «kom, sol, och ta mig med dig»!
Förgäves ser solen hur barnets armar frestande sträcker sig upp emot ljuset, ängens blommor hopas i hennes famntag liksom fåglarna samlas i trädens grenar.
Ty även solen, även den har älskat och liksom alla vi som älskar ler den lyckligt stolt kan den bära ljuset på sin panna men den har också döden vid sin sida.
Hvo intet lover intet holder: Jeg loved dig en æblegård. Du fik et pæretræ.
Og der er ingen pærer på. Hvor kan man plukke æbler hvor ingen pærer gror...
Nu er det vinter. Stive stjerner omkring os. Min hånd er underligt flad.
Jeg ville ha skrevet noget andet. Men hvordan jeg end vender og drejer min hånd bliver ordene stadig de samme: Jeg loved dig en æblegård. Du fik et pæretræ...
Ej blir viljan frigjord av att färdes mjukt på dynor, ej att fritt i lastens famntag lata sig en levnad lång, fri blir viljan först, när den fått härdas från en veklings ragling till gymnastens genom självtvång fria hjältesprång.
Men när viljans gång är stolt manhaftig och när viljans alla senor spänna muskelkraft i järnhård fjädersvikt, skall ändå dess arm ej frisk och kraftig famna livets välbehag, blott känna tvångets tyngd med ständigt större vikt?
Ja, her midt i aprils dejlige grønne dage, hvor haven ta'r godt for sig af mine kræfter. Vinterkroppen speeder op og gebrækkelighederne svarer næsvist igen, så man bestemt ikke er i tvivl om, at ben og fødder er til for at blive brugt ... hele året!
Der ryddes op og klippes ned, ukrudt luges og krukkerne fyldes med farver, fuglene synger både tidligt og sent ... og ja, jeg synger med Benny og hilser på forårssolen :))
Det er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter. Slut med fordums fede ødselhed. Vi begynder at træne til skeletter. Jeg blir fem år ældre ved hvert indgreb i min pung, men når forårssolen skinner, blir jeg ung!
Lad kun falde, hvad der knap kan stå ... Men i så fald sku jeg altid komme kryv'nde, hver gang skatten gir sig til at flå mine sidste mønter fra mig hver den tyv'nde Jeg blir tom i hjernen, . træt og tung i sjæl og krop, men når forårssolen skinner står jeg op!
Og jeg fægter med min sparekniv. Men den skraber bare hult i sparegrisen. Der er ikke meget tegn på liv. Selv i vinter var der dog en ko på isen. Jeg har længe næret en istap ved min barm, men når forårssolen skinner, blir jeg varm!
Solen skinner på fallittens rand. Derfor denne dyrekøbte randbemærkning: Der er caries i tidens tand. Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning! Snart skal jeg og mine sidste tænder skilles ad, men når forårssolen skinner, blir jeg glad!
Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del af livet, for 'som solfanger er jeg nu begyndt at forstå, at Alt og Intet er os givet. Og en gang går solen sin runde uden mig, men når forårssolen skinner, lever jeg!
***
Jeg er ikke bange for mosen jeg kender sivene de kender mig jeg kender lydene bag sivene ænder der flyver op eller lander eller bare rapper lidt sammen selv om eg ikke kan se dem for sivene er højere end mig det gør ikke så meget for jeg kender mosen og mosen kender mig
De voksne er bange for mosen siger der kan ske de forfærdeligste ting jeg må slet ikke gå herned de blir tossede hvis de opdager det men jeg kan godt lide at være her og jeg kan sagtens finde hjem igen
De voksne ved bare ikke at jeg er her de får det heller aldrig at vide og sivene skal nok la vær at sladre de kender mig selv om jeg er alene er jeg ikke alene her i mosen.
***
Den navnløse
Døden kom første gang ind i mit liv længe før jeg blev født Det er nok en af grundene til at jeg af og til stammer
Min navnløse storesøster Kom livløs til denne verden Jeg blev derfor et ønskebarn men har siden savnet min ønskesøster
Nå, jeg blev en streng men uretfærdig storebror for mine levende søskende Vi har det dejligt sammen i dag Erik, Annie, Anette og jeg
Kun ét spørgsmål hjemsøger mig på mine gamle dage hvor hun burde ha været halvandet år ældre: Hvilket navn mon hun ville ha fået?
***
Når vi havde leget med sne i timevis eller løbet for længe på skøjter og kom grædende ind med fødder som på én gang var følelsesløse og smertedunkende af frost tyggede far mørkt maltet rugbrød og lagde på vores tæer som varme omslag
Det hjalp hver gang.
En meget glad og øm hilsen fra forårssolen RoseMarie
Benny er et strålende exempel på forårsglæden, forøvrigt glæder det mig skam, at du bliver helt øm af glæde i det grønne løv. Der er også lidt fugleperspektiv over havearbejdet, set i modsætning til sneglen der må tisse i sine bowser af skræk over synet af titaner der vælter rundt med træstammer, og hvad ved jeg. Er det noget under, når vore indfølende små venner med dræbende blik kaster sig over spisekammeret, i erkendelse af deres sidste tid på jord? Jeg synes det ikke, nej - og nyder af rent næstekærlige årsager at påminde dig lidt om de små bæster, hi hi..;)
Sådan en solskins-forårsdag får jo én til straks verden fremtræder som dagens lyspunkt, at strække sin dovne krop langt udover sengens kanter, åh så lang skroget dog kan blie. Man begynder jo ikke dagen med at synge blues, nej fyd i grisen! Og så alligevel, her én af dem, en af dém der får os til at tænke på endnu et langt skrog, et poetisk snakketøj med noget på sinde: en venlig mand, som desværre ikke fik sin plads i den æblehave han gerne havde set folk drysse omkring i, og dét var synd. Han berører nu alligevel manges læber, ord der kysses, og det var da godt, imens ka’ man så gnaske et af Ritts røde æbler, på vandring i Onkel Dannys fortællinger:
CODA: BEGRAVELSES-BLUES
Nej siger jeg Nej Sæt ikke noget gitter op omkring min grav Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet og hug ingenting ind i nogen sten Slæb ikke blomster derhen men lad dem stå i jorden Og sæt ingen duer eller ørne op Og lad være med at plapre om at ’hvile i fred’ det ved I jo ikke en kæft om alligevel –
Nej Og lad ingen præst stå og messe over nogen fóret 500 kr.’s kiste Og lad ingen eventuelle pårørende komme i sort og se sørgende ud Og lad mig være fri for fallos’er og kors Men begrav mig i en æblehave Så jeg kommer til at røre jeres læber igen Begrav mig i en æblehave Så jeg kommer til at røre jeres læber igen –
- Dan Turèll.
*
Pigebarn
Hinkende vækst der skruer sig ud af snerleomsorg et net med spraglede planeter over skulderen tilstand før neglelak stilfjern ynde morsende på din exende skygge sjippende i dit svirpende smil indvinder du nye aftantede zoner dit paradisskridt har pirret flisernes brakland dine krydsbolle kildrer urokkelige gavle der gibber af indeklemt duelatter.
*
FILOSOFI
På skovstien stramt snøret af rødder en guldsmed: lineal og pen parat.
En blomsterflue kun en apostrof på den blanke himmel men nok til at guldsmeden foretager en kraftig understregning.
Inde i køligheden prøver svampe at forstå de sorte snegle der gnaver sig gennem deres høje hvide pander
*
LØSNING
Dammen ved aften opløst tid: kvisten og insekter visere og tal færdes endelig frit mellem hverandre. Mosesnegle stiger op til overfladen. Dybets gåder må op og trække vejret.
- Benny Andersen.
mvh & solgod dag Simon
P.s.: endnu et exempel på BA's vidunderlige stemningsbilleder:
Mørkning
Tålmodige telefonpæle holder garn i solnedgangen. Forladte blomster lukker sig for at udgrunde ny honning.
Lys springer frem i et vindu. Straks huler mørket sig om det som hånden om tændstikflammen. Uglen har ikke ro på sig længere. Den må ud og opfylde bange anelser.
Her lige et lyrisk mellemrums indslag. Jeg mener du Simon er sådan en cykelrytter af en slags og jeg mener også at huske du RoseMarie cykler, fx en tur til vandet, ikke?
Virkeligheden er for tornet for min stolte karakter – alligevel blev jeg hos min dame en stor grå-blå fugl som fløj op mod loftets gesimser og trak på vingen i aftenens skygger. Ved foden af himmelsengen som vogtede over hen- des pragtfulde smykker og fysiske mesterværker blev jeg en vældig bjørn med violblå gummer og pelsen bleg af sorg og øjne der stirrede på spejlskabets sølv og krystalglas. Alt blev skygge og glødende akvarium. Om morge- nen – stridbar junimorgen – løb jeg over markerne, jeg asen, indtil Sabinerinderne fra forstæderne kom og kastede sig til mit bryst.
*
H
Alle perversioner udnytter Hortenses hæslige gøren og laden. Hendes ensomhed er den erotiske mekanik; hendes træthed kærlighedens drivkraft. Under opsyn som barn har hun i umindelige tider været slægtens glødende hygiejne. Hendes dør står åben for nød og elendighed. Dér opløses de levendes sædelighed i hen- des begær eller hendes bedrift. – O nybegynderes gys på blodig bund og i gaslygtens skær! find Hortense.
*
KRIG
Da jeg var barn skærpede visse himle min synsevne: alle særpræg afspejledes i mit ansigt. Fænomenerne satte sig i bevægelse. – Og nu driver sekundernes be- stadige brydninger og matematikkens uendelighed mig gennem en verden, hvor jeg overalt oplever bor- gerlig succes, nyder respekt af den mærkelige barn- dom og overvældende hengivenhed. – Jeg drømmer om en krig, om ret og magt, med en uanet logik.
Det er lige så enkelt som en musikalsk sats.
*
MYSTIK
På bakkeskåningen lufter englene deres uldne kåber over græsmarker af smaragd og stål. Brændende enge bølger helt op til bakkens top. Til venstre er jorden nedtrampet af de mange myrderier og feltslag, og alle de grufulde lyde trækker deres ba- ne. Bag bakkekarmen til højre Orienten og frem- skridtets linjer. Og mens billedets øverste bræmme udfoldes af det hvirvlende og urolige brus fra havets konkylier og menneskers nætter, daler den blomstrende mildhed fra stjernerne og himlen og alt det andet ned foran bakken, som en blomsterkurv, tæt på mit ansigt, og gør afgrunden sødtduftende og blå.
Rytteriet her er udelukkede transport fra a - c, med den fordel ikke bare at fjærte uopmærksomt forbi b, ku' man måske sige. Oplevelsesmæssigt holder jeg mere af gåture; har aldrig haft sans for cykelløb og fartbøller i øvrigt, og synes det er temmelig latterligt at bruge tusindvis af kr. på cykeldress og cykler (m/u batteri) for bare at se smart ud, når man ka' nyde cykelturen til og fra arbejde præcis som man er. Jeg har i den forbindelse hørt folk snakke om deres frygt for at "lugte af sved" på job, men kørte de ti min. før, behøvede de jo ikke skynde sig. Så det er udelukkende en gang modefis udsat for dårlige undskyldninger. Der er af samme grund snart lige så mange cykelforretninger som pizzarier, der profiterer fint på en "cykel-filosofi" der snarere minder om tv-serien Klovn.
Herligt - selv om det måske ikke lige var vand på min/vores Mølle og du tog os en tur i cirkus revy møllen - så var det trods alt til at blive i godt humør af,
Ihvertfald jeg finder en måde at læse det på der gør at jeg morer mig kosteligt over din karakteristik af tidens trend
Ja det er skam også bare en morsomhed; sandt at sige har jeg såmænd længe savnet at se noget der matcher de gamle punkeres farverige dress, i byens gader - og det er jo ikke så fjernt fra, ku' man si'e..;)
Omvendt ville det måske ha' hjulpet kultursindet lidt hvis både Thullemand & Mogens Jensen (den gl. DSU'er) var tvunget til at bo et par hundrede km. udenfor landets grænser...
Lige så vigtigt, må udsigten til et valg mellem Mette Frederiksen & Lars Løkke Rasmussen være, hvad der nok vil få ikke så få kultursindede personer til at klø sig lidt i hårrødderne.
... og tak for alle skriv med både Danny, BA, Arthur Rimbaud, Kardemommeby og Cirkus Borgen. Georg Metz har altid et godt og skarpt øje for teater og cirkusforestillinger :)))
Arthur Rimbaud var en herlig præsentation og ny for mig. Han har både modet til sanseligheden, skævheden og humoren i sine ord. Ham må jeg kigge lidt mere på, ligesom så mange andre af dine inspirerende præsentationer. Jeg har netop efter lang ventetid hentet Kærlighedens forrykte former på biblioteket, og jeg har kun lige bladret og snuset lidt til den. Bare forsiden indbyder til at gå ombord i den nu samtidig med kirsebærtræernes blomstring og æbletræernes udspring. Et nyligt indkøbt æbletræ har lige foldet de første grønne blade ud, og tro det eller ej, men det er faktisk et Ritt Bjerregaard æbletræ :)))
Nu til en herre der også ka' det der med forårsfornemmelser, liv og lys på trods af livets vilkår med mørke og kampe, der må kæmpes ...
Er der steder hvor sandheden synger du glemmer din frygt og dit pjat og selv tør forsøge at finde se der hvor målet er sat at finde en vej gennem dagen at vove at finde en havn trods uvejr og bølger at stå der med udsyn fra bro eller stavn.
Er der steder hvor friheden kalder og kræver at du melder klar som vagt her for lyset og livet det eneste liv som du har alt andet kan nemt bli’ det dovne det nemme, det velkendte sted når andre så gerne vil synge så skråler du tankeløst med.
Måske stedet er her hvor du tror på at livet er me’r end fidus måske bli’r du fremmed i flokken der passer det vanlige hus for folket skal finde sin bane og vokse i tro og med ånd det kræver t mod og en vilje der løsner de snærende bånd.
Er der steder hvor kilderne springer måske er her sådan et sted og selv om alt om os bli’r ændret er fordringen stadigvæk med: at høre, at svare, at være at stå der hvor slaget skal stå at gribe, at turde, at elske når livet og kampen går på.
***
Denne længsel der griber alt efter forår og liv den vil mødes i dag, i dag med åbne, med syngende hjerteslag møder os nu her i dag, i dag.
Det vi ville og det vi så det vil leves i dag komme nær så vi kan forstå og gribe det bedste vort liv kan nå møder os nu her i dag, i dag.
Det der ikke er mit og dit det vil blomstre i dag Kærligheden der springer ud er livets gave fra lysets Gud blomstrer her hos os i dag, i dag.
Godheden som nu daler ned skal vi møde i dag Alt er muligt for himlens Gud Se hvor han nu fører vor lykke ud blomstrer her hos os i dag, i dag.
Størst af alting er kærlighed på den hvirvlende jord møder os, rejser os og gror og fylder vor dag med Guds skaberord Størst af alle ting er kærlighed.
Jens Rosendal
Go' weekend iklædt april med både sol og glitrende rimgræs og måske endda et snedrys.
"...og tro det eller ej, men det er faktisk et Ritt Bjerregaard æbletræ."
- Ja det var da en morsomhed. Men hendes ævler ér jo gode og smukke - enhver have med respekt for sig selv må jo også ha' nogle gnasketræer, sådan nogen børn og børnebørn med røde æblekinder godt ka' lide at sidde og gnaske i. De ser nu så søde ud når de selv er små, træerne, og man ka' slet ikke forestille sig at disse sparsommelige kviste på den tynde stamme engang blir til arme der strækker sig tykke mod månen. Tillykke med træet.
Med tak for Hr. Rosendals fornemmelser for liv, også go søndagssol til dig.
Længe siden dennes stemninger har spredt sig – i hvilken forbindelse, du næsten må høre Henrik Jandorf oplæse Ole Hyltofts herlige Københavnerpigen under besættelsen:
(fra Efterladte digte…)
MERE –
Mere ene i Lygtelys, mere alene paa Flisens Vej. En skal jeg ikke mere snakke med. Musklerne rykkede som i Leg.
Mere ene med vores Liv, skønt vores Liv var de kommende Aar, hænger vi tavst ved en Vindueskarm over den gule Museumsgaard.
Mere ene og mere fri. Nu er vi pludselig voksne nok til, at Geleddet begynder at dø. Digerne brydes om vor Flok.
Vejen smuldrer bag vores Hæl, ud i de smuldrede Tiders Luft. Med har vi faaet et Fald af dem, Dyb i det kommendes klare Duft.
*
(…og her den tunge smerte, bragt til ro i en større verdens – fra Krigere uden Vaaben…)
DET STORMER AF FORAAR OG OPBRUD –
Det stormer af Foraar og Opbrud. Og Havene ler. Og vi har en Ordre i Sindet. Befalingen sker! Trompeternes blæser Fanfarer fordi du forlod mig, og jeg tramper ud af dit Liv med en Søndenvind mod mig.
Og du der var gemt bag din blide og fjerne Mine, og jeg der var tavs, og besværet af det som sker, vi der blev truffet af Lyset fra Hav og Fugle gaar i et Foraar af Maager og Blæst og ler …
For er Blæsten og Blaaet og Fuglene ikke en Smerte, dyb og urolig som Fødslens og Opbruddets Smerte – Og ligger det ikke en Sødme paa Foraarets blændede Bund, den du en Dag ikke fandt igen ved at gi dig ind under min Mund? En Blidhed, en Stilhed, en Sødme hos en eller anden et Sted, som uden at ane det gaar omkring og har al din Forløsning med.
Vi er et med Verdens Smerte i en høj og forklaret By. Vi gaar efter intet og ved det dog: En Dag vil det sker paany. Og Maagernes Flugt er en Sneboldkamp og vi gaar paa en Kaj og ler, vi der har brugt hinanden op og aldrig skal skændes mer.
- Morten Nielsen.
mvh Simon
P.s.: af andre nydelser til påskens natbord ku’ nævnes: Volker Weidermann’s Oostende 1936 & Stefan Zweig’s Møde med en svunden tid – nåja, såfremt rødderne dine da ikke er ved at grønnes i den smækre danske muld..;) Ja, det er jo lidt sent, sådan at købe/låne litt. midt i din påskeferie.
Alle de vaade Veje lyser og staar i Blomst. Jomfruer brænder Olie for Vaarens tilbagekomst.
Ind gennem Ventetiden blomstrer de blegt og ømt, Vejenes unge Træer og Drømmende de har drømt.
Jomfruer brænder Olie for den ventende Rytterfærd. Han red over andre Veje. Og mødtes med noget dér. _ _ _
Den tunge og lyse Olie, ødselt var den fordelt. Men Flammerne daler langsomt, og nogen slukkes helt.
Jomfruer brænder Olie. Flammen er lav og blaa. Og nu er det snart September. Hvem venter i mere paa?
- Morten Nielsen.
Underligt, at se hvordan en eller anden har beskrevet Halfdan Rasmussen på Wikipedia, og i den eng. version betragtes hans digte ligefrem som fortrinsvis nonsens for børn og voksne – mange går på bedste Se & Hør-manér mest op i at han ”stjal” sin vens kone, som om denne intet selv havde at sige dertil. Ligesom hos Benny Andersen er der hos Halfdan Rasmussen umådelig alvor i ordenes gang, også de lette trin:
Kemo
Du vendte dig om som ville du sige farvel. Dit hår var borte. Din mund var en tynd, lille streg. Du standsede op. Mit blik slog dig roligt ihjel. Jeg skyndte mig væk fortvivlende fattig og fej.
*
Forbi
Hun tændte lyset for at se om det var mørkt men så kun natten strømme ind og snefnug falde. Og døren græd på sine hængsler da hun gik og hendes hænder tømte rummet for musik før hun blev et med intet og med alt og alle.
*
Skrumpealder
Din glatte hud er blevet tør og runken. Din røv er kold og din begejstring lunken.
Du vågner træt og stiv i alle lemmer bortset fra et hvor intet klør og klemmer.
Så står du op og børster dine plomber og svælger dine pillers dybvandsbomber.
Du lyner ned for bukserne og håber at du vil kunne morse et par dråber.
Du venter og kvitterer med en brummen ved lyden af Chopin i w.c. kummen.
Så er din dag begyndt på bedste måde. Og det er lykken og en sælsom nåde
at kunne lade vandet nu og her trods skrumpetid og prostatabesvær.
*
Noget om en hovedafbryder
Hans sjæl var træt. Hans pung var tom. Han brød sig ikke mere om at bryde sig om noget. Han brød med ven. Han brød med viv. Han brød med dette usle liv, som var ham lidt for broget.
En vinteraften klokken fem tog han en brødmaskine frem. Af sult man må formode? Aknej! Af tabt besindelse afbrød han al forbindelse imellem hals og hode!
Nu sover tyst på Assistens en stakkel uden common sense med sjælen sort og sodet. Ak, syndere og mordere blir nemt et hoved kortere, såfremt de taber hodet!
Om sorgens private ansigt, når pludselig døden river trygheden op ved roden og alt grundlæggende forandres. Trods mediers som regel økonomiske interesser, er sorgen ens egen, den formindskes ikke i mindre smertefulde bestanddele ved publicitet, hvorimod glæden muligvis igen kan vise ansigt sammen med sorgen, hvis man kan lære sig at leve med den. Sorger og glæder, side om side, i et liv med afslutning. Jeg har ikke endnu selv læst hans bog, der måske ka’ ha’ interesse for dig.
Tak for gode ord i både alvor og leg, sorg og glæde, lyst og mørkt. De er nydt i fulde drag med benene højt og ømme forrevne fingre, der stadig har spor af jord under neglene. Haven og solen trækker i mig. Glæden vokser dag for dag til en salig tilstand, der ikke la'r sig skjule. Verden vokser sig stor i det grønne med farveklatter i blå og gule farver og resten af farvecirklen godt på vej ... :))
Vort syn rørte himlen:
Slip farverne fri, fold fanen ud!
Fanen går til det snavsede landskab, og vort eget sprog kvæler trommen.
Teknologiens forbrydelse forstyrrer vore danse.
Solen blir ved at slå ned på mig, muren er en mil høj, oppe i tårnene holder de øje med mig, håber at jeg vil dø … Jeg vil ikke høre deres snak! når kongeriget kommer.
Curtis, Bowie, Rimbaud, Fritz og Tom Verlaine
***
Vær mit livs kontrast stå i modsætning til linien der ligger foran os og gerne vil pege os af sted. Se med dine store øjne hvordan jeg hele tiden skifter farve for dig, min øgle så grim og smuk. Vi danner harmoniske kontraster (når jeg er blå - vil du ikke være gul?) der hele tiden changerer i alle kombinationer af toner og bliver musik.
***
Natten bøjer sig i vækst og dagene vasker dit ansigt. Du træder gennem søvnen og åbner en dør til solen. Dér, ikke i dit eget lys bærer du kroppen strømmet igennem af blod. Dér er du menneske nu og du går for at finde din tid.
***
Vær mit livs kontrast stå i modsætning til linien der ligger foran os og gerne vil pege os af sted. Se med dine store øjne hvordan jeg hele tiden skifter farve for dig, min øgle så grim og smuk. Vi danner harmoniske kontraster (når jeg er blå - vil du ikke være gul?) der hele tiden changerer i alle kombinationer af toner og bliver musik.
Michael Strunge
Glædelig påske og ha' en dejlig solskinssøndag i farver RoseMarie
Ja, der er snart ord for alle pengene, her i Mellemrummet. Men inden du helt får flået skindet af dig med nummeren i vejret midt i grønne Dannevang, så lad os indstille os, se det i øjnene, jeg mener, vi når jo alligevel aldrig at vende os før den er over os - jeg taler selvfølgelig om fars jubeltid, og sandsynligvis tiden hvori dine hænder heler:
Til efteråret
Det blæser op træerne dunker hinanden i ryggen og hoster rustne blade op. Sokkerne blir længere og tykkere. Det varme vand blir hurtigere koldt. Fugle samles for at vise hvad de dur til og undgå gigt. Nogle folk graver stadig kartofler op andre gifttromler. Hvis skovlen ikke eksisterede måtte man opfinde den. Det siges vi er for mange mennesker på jorden men har man spurgt hver enkelt? Hun siger af og til: „Jeg ku æde dig!” men svarer ikke når jeg spør: „Er det sandt?”
- Benny Andersen.
Nej, det ér sågu pragtfuldt at høre fuglene le og se kroppe smile, og i dag var moder sol sgu' iført sommerdress, mage til tyvstart!
… såfremt du altså ikke helt er forsvundet mellem bregner og grønkål, så her lidt anbefalet læsning; og her var jeg traditionen tro lige ved at skrive til natbordet dit, men grønkål og fuglesang har mig bekendt aldrig hindret nogens læselyst i at stortrives, næsten tværtimod vil jeg sige. Erland Josephson's Svarslös er en symfoni af interessante tanker og spørgsmål, dels om livet han har levet og dels om arbejdslivet med alle de karakterer vi indbyrdes antager overfor hverandre, hvor dem på de skrå brædder blot er synliggørelsen deraf. Dette er igrunden femte del af hans memoirers, men ka’ fint læses uden kendskab til foregående, den vil sikkert kalde på dem, midt i din forårsglæde. Velbekomme..;)
Helt enig med Ibsen og du, der sagtens ku' ha' siddet på hver sin gren og gnasket forårsfornemmelser i jer til stortrommens beat, denne herlige melodi vi så hårdt har trængt til. En musikalsk bi søgte tidligt i morges læ for regnen her mellem søvnige øjne, den var så velkommen. Vor melodiøse ven var fuld af vellyd, en sommersang til gradvist vågne ører, kaffe ville den ikke ha', og jeg er nu på vej efter honning.
Apropos bier & honning: man bader i den under Sylvia Plath’s pen! og forestiller sig let som intet hende sidde i det lille rum med åben dør til trygge lyde fra sovende børn der svømmer i drømme, også bierne sover, overvåget af månen, kun afbrudt af hendes klapren og pennens kradsen… Man ku’ virkelig ha’ ønsket at se forestillingen få rynker, de små derinde en dag rydde op mors liv til lydene fra egne børns leg i haven. Men livet er lunefuldt som en efterårssol gennem skyer, det sku’ ikke være sådan. Vi lærer os for det meste at varetage soldage med smil og må glæde os over stemningsbilleder vi finder i Ariel med forord af Frieda Hughes, hvori Sylvia Plaths bestræbelser hyldes udfra egne betingelser, præcis som det bør være. Vil vi vide lidt om Sylvia Plath og hendes liv, må vi læse hendes digte, film uden vigtige mellemregninger har samme tilgang som sladder, og livet går ikke sporløst henover forfatterinden i Ariel, der er som en vandring i registret fra ekstatisk glæde til tungsindig sorg, hendes bølgende liv. Med digte som Medusa, Ariel, Lady Lazarus, Letter in November, The Bee Meeting og The Arrival Of The Bee Box, hæver en boblende fornemmelse sig i én, som rejser i Mark Twains og Seamus Heaneys fortællerunivers, døre åbnes og man lægger alt bag sig, lidt som lykken der varmt breder sig på togrejsen mod en savnet ven, og allerede ugen efter forekommer alt én fremmed når hjemmet igen betrædes – man må en tur i varietékælderen fra tid til anden, ud af livet for at komme til sig selv, har brug for rejsen for at genfinde vinkler i sig. Gode digte er nøgler, det sker de passer og et kildevæld bruser op; poesi læst på rejser øger fryden, med smilende nøglebørn siddende på caféer som resultat – man forstår hvorfor Frederik Dessau foretrækker Italiensrejser med Inger Christensen i bagagen:
The Couriers
The word of a snail on the plate of af leaf? It is not mine. Do not accept it.
Acetic acid in a sealed tin? Do not accept it. It is nok genuine.
ring of gold with the sun in it? Lies. Lies and a grief.
Frost on a leaf, the immaculate Cauldron, talking and crackling
All to itself on the top of each Of nine black Alps,
A disturbance in mirrors, The sea shattering its grey one---
Love, Love, my season.
*
The Night Dances
A smile fell ind the grass. Irretrievable!
And how will your night dances Lose themselves. In mathematics?
Such pute leaps and spirals--- Surely they travel
The world forever, I shall not entirely Sit emptied of beauties, the gift
Of your small breath, the drenched grass Smell of your sleeps, lilies, lilies.
Their flesh bears no relation. Cold folds of ego, the calla,
And the tiger, embellishing itself--- Spots, and a spread of hot petals.
The comets Have such a space to cross,
Such coldness, forgetfulness. So your gestures flake off---
Warm and human, then their pink light Bleeding and peeling
Through the black amnesias of heaven. Why am I given
These lamps, these plabets Falling like blessings, like flakes
Six-sided, white On my eyes, my lips, my hair
Touching and melting. Nowhere.
*
Magi
The abstracts hover like dull angels: Nothing so vulgar as a nose or an eye Bossing the ethereal blanks of their face-ovals.
Their whiteness bears no relation to laundry, Snow, chalk or suchlike. They’re The real thing, all right: the Goog, the True---
Salutary and pure as boiled water, Loveless as the miltiplication table. While the child smiles into thin air.
Six months in the world, and she is able To rock on all fours like a padded hammock. For her, the heavy notion of Evil
Attending her cot is less than a belly ache, And love the mother of milk, no theory. They mistake their star, these papery godfolk.
They want the crib of some lamp-headed Plato. Let them astound his heart with their merit. What girl ever flourished in such company?
Dine ord er indtaget og ikke overset, og jeg glædes og mættes ved dem. Lige nu er jeg selv i en mere eller mindre ordløsproducerende tid, fordi haven i både det indre og det ydre fylder det hele. Syrenerne blomstrer og dufter inde under deres grenes brus af syrenlysthuler, som man i både sol og regn kan hylle sig under ...
En have med tunge syrener. Syrener i sænkede klaser. Strømme af våde syreners duft fra mørkets usynlige vaser. Det sover som dengang, Rapunzel, dit stjerneslørede hus. Men det er din flygtende ungdom, der træder i gangenes grus.
En have med våde syrener i store, drømmende klaser. Som røgelse bølger erindringens duft om mørkets usynlige vaser. Månekalk over mure. De kuplede bøges sus. Og plæner med dugget kløver omkring dit sovende hus.
Hans Hartvig Seedorff
***
I maj skal syrenerne blomstre, de skal! Jordens totale ressourser i et brus Mellem himlen og gaderne Sikken en lettelse!
Inger Christensen
Bedste og allergo'este hilsner indhyllet i syrenduft RoseMarie
Så fint det. Efter år med udveksling af herlig poesi, ved du selvfølgelig at vi ikke skylder at være driftige, at vi blot skriver når og fordi vi har lyst - desuden får forårets impulsoverfald på krop og sind da altid dig til at springe ud som et grantræ med kogler på, Roselil. Haven er jo stedet hvor rigtig mange mennesker henter overskud, akkumulatoren til fx at nyde læsning og poesi, så hvis ellers du passer lidt på ikke at flå hænderne, vil vi sikkert nyde lidt grønkorn ud i også dén kunst, m.a.o. en win/win-situation..;)
Guderne må vide om den rygplagede Søren Ryge stadig laver fine programmer for DR - eller om de nu helt er gået i selvsving med genudsendelser & musikprogrammer for 20-årige? Det ville da være et tab for dansk kulturliv også at miste ham.
Har for anden gang lige slugt Volker Weidermann's Oostende 1936, hvis natbordet dit sku' råbe på opmærksomhed, en lækkerbidsken!
"Guderne må vide om den rygplagede Søren Ryge stadig laver fine programmer for DR - eller om de nu helt er gået i selvsving med genudsendelser & musikprogrammer for 20-årige? Det ville da være et tab for dansk kulturliv også at miste ham."
Pluk du nu bare endnu en buket tulipaner i Søren Ryges have og ta' dig en svingom, mens du er der. Han kan om nogen sætte lys på hvad en have og en svingom ka' gøre ved et menneskeliv. Et menneskeliv med det helt naturlige og impulsive livsafsæt, der kan mere og andet end blot at sætte spotlight på sig selv og sine egne nypudsede glorier ...
og tak tak. Jah, ham er jeg ikke begejstret for at vi må undvære; nu vi er der, ved årstidens udbrud af dufte, syn og lyde der efterlader os så pladask:
Lærker
1 De første lærkelyde ved morgen-to-tiden pikker mod verdensæggets skal. i skydækket løber de første revner.
Min vågenhed står en stund på en lærkeryg, svimler, så raver den mættet ind i dybsøvnens sødme, indad mod verdensæggets midte.
2 Det udblå hav under jordskyggen, lyset er undervejs til lærkernes glædesskingren i stormen.
Trilrende planetoider under den luftige halvmåne, over de rosa ulmende bakker.
En visdom sidder i lærkestruben, borer sig ind i mit øre, trepanerer min lukkede hjerneskal.
Tankerne er hvad jeg hører og ser på, intet som helst jeg i forvejen ved; deres kredsning blir en spiral af lys.
En glædesgråd bryder lysets farver, jorden svæver og ser gennem mig på jorden, omkring den hvælver sig øjets regnbuehinde.
*
Morgenmørke
1 Kirsebærblomster faldt ind ad mit vindu, ind på mit gulv og gennem mit blik til ro på underbevidsthedens gulv – hvis det da ikke i virkeligheden var på taget af en slingrende kreaturvogn, hvori jeg jeg i virkeligheden lå på gulvet, det nederste gulv i kulsort mørke på vej mod det uvisse værste – stuvet ned med smertende lemmer, presset mod usynlige kroppe eller kanter af træ og jern, stank og kulde i næsen: det, som altid har ventet, imens jeg har levet som om det aldrig og umuligt kunne ske mig, endskønt jeg vidste bedre. Og hvordan har jeg brugt udsættelsen, pausen en menneskealder? Var jeg taknemmelig for den? Virkelig? Det hændte undertiden, men aldrig har jeg gjort nok, eller været det nok.
2 Findes der følelser, vi ikke har oplevet i vores drømme om natten? Ingen følelser er mig fremmede, derimod mange former for tro – og naturligvis har jeg drømt om dem: de døde lagt ud, af hvem, og hvor, ved jeg ikke, men unaturligt store ansigter, mærkelige upersonlige grin og vajende palmegrene plantet i øjenhulerne – så fremmed sørgeligt og makabert festligt som ved et indtog i multidødens, et underjordens Jerusalem. Hvad ved vi? Hvad er os mer fremmed, hvem er vi adskilt fra end den døde brors krop: os selv in absentia, definitivt in absentia.
3 Vidunderligt er mennesket og frygteligere væsen under solen findes ikke; dyrene har erfaret det, og vor egen arts svage og tabende. Forfærdeligt at falde i dets hænder hvad enten det i sin overmagt udøver tiltrækning eller fjendskab. Selvmordet måske altid en akt for at undkomme et fællesskab, som krop sanser eller sind er lammende underlagt ikke udholder, intet formår imod: tvang uden alternativ ligegyldigt om hos to, eller hos millioner – kun muligt at unddrage sig ved udslukkelse først sind, siden krop.
4 Hvem hjalp i eventyrene, vi hørte engang – og som mange af os stadig læser for vore børn? Det gjorde de gamle koner, og dyrene, de rigtige ord, og det rigtige navn. Hvem hjælper her? Og nu? Ordene skjuler ordene, men ingen skove og bjerge, ingen have og øer skjuler dyr og koner, eneboere og landflygtige, skjuler menneskene for menneskene mer.
5 Vintermorgen sort tåget og tidlig, min elskede og vores treårige søn ligger i sengen, udveksler bemærkninger med hinanden, en spørgende kvidren, en kærlig lavmeldt mumlen hen over afgrunden, synger en lille sang højt over smertensdybet, det søvnløse, bundløse. Og jeg ved igen hvad jeg udstrakt dernede næsten har glemt –: uvilkårlig som pulsslaget, åndedraget er evnen til sang – og overlever, unedbrydelig i det lange løb, evnen til det ene fællesskab, som ikke næres af de tabende og udstødte nederst og ude ved randen – sådan som tiårs- og tusindårsriger har gjort i triumf – men er stærk nok til at undvære liv i fornedrelses- tilstand, stærkt nok til at afvæbne alle dem, som er stærke kun ved de svagere, kun ved de tabende, kun ved retsbrud.
*
Skilsmisse
Det var i december, det var en nat der føltes som årtusinders – og mit livs sidste decembernat. Og det var ikke solhverv og vendepunkt og barnefødsel ved slutningen af måneden. Da kom du fra intet sted og satte dig med benene optrukket under dig i lænestolen i hjørnet (hvilket hjørne? mit værelses nu, her? eller hjemme hos os?) og målte mig med dine vidtåbne ufravendte frostblå øjnes inappellable og sørgmodige instans.
Og der var gråhvid himmel som et knust isspejl og der var månetomt, eller månen var sort som på et negativ, og sådan har dine øjne ofte hvilet på mig siden vi skiltes, og nogen tid blev for altid. Mit nye liv – blev aldrig påbegyndt i dem. Det er fiktion, det eksisterer ikke, og hvis – så er det en ny forbrydelse, et uophørligt frafald ud i intet. Og hvis jeg opgav det – corpus delici af et sidespring, en lovløshed,
og resten af ens liv tilbagevenden og håbløs genoprettelse – December uden sne, nul grader – et sted der står din seng, dit spejl, lampe og natbord som de har gjort, år efter år og du i lænestolen, aperitif, saltstænger og tavshed, der vibrerer af tristesse, et klangløst ekko af de hundred opgør: Min mand forstår mig ikke eller – min kone forstår mig ikke, eller endnu værre,
som nu, i dette øjeblik, mens du betragter mig et sted fra hvor vi ikke kan nå hinanden mer – med sorgfuldt smukke øjne: ”Du – forstår mig ikke, levede dig aldrig det mindste ind i mig, i min situation, ind i hvordan jeg har det, ind i min hovedpine, mit forblødte hjerte, min skuffelse og den fortræd du gør mig, min nedbrudthed, mit ødelagte liv. –”
”At være en morder – langsomt dø med sit offer” skrev jeg en nytårsnat ned på en brugt kuvert
i et black-out, og fandt den næste dag. Stupidt at nægte at forstå, men modsat: at forstå, indleve sig ihjel – hvad er så det? Jeg måtte sprænges, blive sindssyg, ta’ mit liv – jeg måtte dø, hvis jeg forstod dig nøjagtigt sådan som du ønsked at jeg skulle. Opholdt mig bag din hud, var i din tilstand, så med dine øjne, græd med dem over det jeg havde gjort, tilintetgjort i dig – for os – for børnene, Hvis jeg forstod: først dig, så mig – igennem dig.
Og sæt jeg havde prøvet: hvor meget ville det ha’ hjulpet dig, hvis du for hver dag indtog mit væsen med et glas vermouth, som om det var en stimulerende eller beroligende vidunder- tablet, der langsomt opløst blev til et med dig og lindrede et tidløst stykke tid? Og du til gengæld hengav dig til virkningen, til sidste selvudslettelse? Begge til bitterheden, rusen, glemslen – Hvad hjalp to gange selvopgivelse? Den ene føjer intet til den anden.
Ansigt til ansigt intetsteds. En inerti – uden bevægelse, uden forrådnelse og spiring, uden en vind og planeter som skifter plads – har ført det uforanderlige frem hertil: aperitif, saltstænger, lænestolen, din hånd rakt tranceagtigt frem mod glasset, dit blik tabt som en tom korridor – dit liv udskudt ved piller fjernt bag en mat rude, mit liv med en ulægelig skjult sårrand – indtil den stund vi virkelig forstår: du ikke forlanger den, jeg engang var, tilbage – jeg ikke
tilgivelse af dig for den jeg blev til.
*
TID
Der blæser et overskud af tid imod mig, hvirvler af frisk tid, af ubrugt tid østfra, ind over brændingen, ind over stranden
rytmisk i vandet, ubrudt i luften, formering af det vi aldrig har nok af og altid savner: formering af tid. Husker intetsomhelst af det jeg skal. Ingen andre tidsforløb.
Ingen avisdato eller kryds i kalenderen eller ”klokken er nu –” griber forstyrrende ind og erindrer om tidsspild. Står blot og lader mig gennemblæse som græsset
og fyrrerne og birkene om mig. Flytter mig ikke. Oplever visdom. Ikke som ord og sætninger, men som vægtløshed, grundende sødme, visdom som tilstand.
Visdom? I ynglingetiden som vågne drømme, visheden om at den ene et sted er vidunderligt til og at den selvsamme vind med beruste næsebor løsner hendes hår –
i barndommen som eventyr, bestandigt på spring, på vej bag nærmeste hæk og mur, bag bakker og skyer eller lige bag synsranden, alting kan nås fordi alting bevæger sig mod os.
I barndommen var der altid pålandsvind og Odysseus’ skibe på vej mod kysten. Fravær af tid, eller tidløshed fandtes ikke – men fyldte tider, som vind og bølger,
strømmede fra den livsalige åbning ude over havet mættet med lugten af løsreven tang og saltvand og skyer og ingen døre at åbne og ingen døre at lukke efter sig.
Nej, SR vil jeg helst heller ikke undvære, men jeg synes nu, han virker både frisk og frejdig trods alder og skavanker. Næste gang han byder velkommen i det grønne er han tilbage i direkte udsendelse, og jeg håber så inderligt på en guidet tur i det høje bløde græs med pinseliljer i blomst. Ja, lige dér ku' jeg godt tænke mig at nedsænke mit korpus for at nyde pinseliljeduften og udsigten til himlens blå igennem de grønne trækroners birkeløv ... :))
Dagvise
Nu blomstrer marken skær med græs, og græsset på det grønne næs så yndigt kalven klæder; hvert dyr i rigdom smykker sig, så dyk med lyst da også dig i Danmarks fagre glæder.
Den mørke jord, den tunge jord er grebet af en dårskab stor, af elskovslængsler blide, frem i det høje svale rum som havblå himmelbølgers skum går skyer jomfruhvide.
Min sjæl vågn op, det er en dag af overjordisk velbehag med sol på brede enge, o, lad din sang om træets blad opløftes fint i brisens bad, stig frit min sang og længe
Paul la Cour
***
En ny Dagvise
Vi hilser vor Verdens eneste Sol af Hjertets dybeste Grunde. Som Hanen højt i Dagningen gol, som Lærkesang over Lunde, saa stiger mod Himlens Gudestol vor Hymne fra tusind Munde.
Se, Dagen straaler i Himmelens Sal, saa Øjnene tynges og blændes, i Østens og Vestens Lysportal dens Færd begyndes og endes; og ved dens Gang over Bjerg og Dal paa Jorden Sjælene tændes.
Naar Solen gaar højt, maa den mørke Nat halvvaagen over os blaane, og selv naar den dybest os har forladt, den tit har en Drøm at laane, som spejler sig inderligt, mildt og mat ned fra den slukkede Maane.
Højlovede Sol, i Middagsstund dit Lys som et Hav sig lukker, i korte Skygger fra Træ og Lund vi sløret vort Hoved dukker og hører som gennem et Flor af Blund, det kurrer, kagler og kukker.
Paa Bugter og Vige, langs Skrænt og Næs det flagrer som gyldne Vinger, Som hen over Agre om Gren og Græs smaa Sommerfugle sig svinger, og Bankerne ligger som Blomsterlæs, mens Bække klukker og klinger.
I Løv og Buske, i Krat og Hegn, hvor Fuglene Reder bygger, er Æg og Unger, og vidt over Egn det vifter af Vingeskygger, og Skyerne Byger af Torden og Regn i Himmelens Kroge brygger.
Ved Aaer, som sig mellem Brinker snor, og rundt i frodige Enge, hvor gule solrige Blomster gror, der flokkes Piger og Drenge, som af det blussende Blomsterflor sig Kranse om Haar maa hænge.
Du Sommerens Guddom, Verdens Fryd, der vækker af Døs og Dvale hver levende Sjæl til Lys og Lyd i dæmrende Morgensvale! Velkommen i Øst! Højlovet i Syd! Paa gensyn, naar du maa dale!
***
Jeg står i dag på stjernens hvælv. I mig dens kræfter strømmer. Jeg føler stjernen i mig selv, hvor alle farver drømmer.
De drifter, som i ungdoms sang mod himlens vidder tindre, af dybe dulgte kilder sprang i jordens eget indre.
Af muld og hav sprang livet frem i fjernt forglemte tider. Til muld og hav går livet hjem hver gang det døden lider.
Og alle ting, jeg kommer nær, har dyb, jeg aldrig måler. Ej røber solen, hvad de er, men kun, hvordan de stråler.
Dog nærmer verden sig så øm. Og månen over haven er som fortabte sjæles drøm om solens skin – i graven.
Det er, som sø i sommervind og Danmarks grønne dale står spændt som sluser mod mit sind, vil briste ud i tale.
Det er, som jordens hav og muld med alle deres døde er med en viden underfuld mig gået stumt i møde.
Det uudsigelige land som genfærd søger sjæle. Og stjerners mulm og stjerners brand i mig vil have mæle.
Thøger Larsen
... og tak for Bjørnvig til inspiration for alle sanser :))
Go' weekend til dig med vildt og hvidt fra himlen RoseMarie
Har man sagt Bjørnvig og natur, så følger helt naturligt mere natur og Vagn Lundbye ...
Totem Albert Dam
Nordbo ved tiliset uvejrssejl spejdende horisonten rundt Shaman i pyramidisk halvmørke mellem amøbe og pukkelhval Søger på vandring i sig selv langs følingers mælkeveje Sammenfaldet af træ og kvinde
***
Qallunaatut Upput
Du er dette digt hvor du søgende et sted at gemme dig går med færre og færre smil fra ansigt til ansigt i en halvtom langelandsk rutebil og deler ud af en håndfuld brændte mandler
Du er dette blik henad en stenet strand langs Østersøen hvor du søger efter dit land i de hvide skyer på himlen med et ansigt hvor kun din venten og brune øjne er tilbage
Du er dette hjerte som skinner rødt på de store isbjerge og endeløse snemarker hvor din slæde med sæl og ryper glider om de yderste forbjerge gennem de sidste slugter mod bopladsens trommelyde og den stigende forventning blandt dyr og mennesker.
***
Eventyret og Kærligheden og de grå ulve
Liggende i modlys den sidste lille flok ved bredden af en strandsø hvor sulfoskummet og flydende fisk stiger og falder omkring dunhammerne
Uvidende om ozonbæltets og engangsemballagens svindende tidsfrist ruller et par store unger legende rundt på engen
For blot et par somre siden gik der endnu hellige uden hensigt græssende urokser i baglandets stille kult
En gammel hunulv rejser sig og vejrer længe mod ildskær inde i landet og rundt om hende rykker flokken tættere
Over dem er himlen mere himmel end nogensinde mere mulig end nogensinde
Renen og ørnen er væk og der er ikke længere end et par løvfald mellem den lille flok og et modent brombærkrat hvor landets sidste bjørn liggende på siden med et næsten gennemgnavet ben i en stålsaks fik øjet og maven skudt op i tusinder af hjem
I samme bevægelse bryder ulvene ud af stilheden stryger forenede med stedet i et fastlagt forløb ud til havet hvor de løber lidt frem og tilbage inden de med fralandsvinden begynder at svømme ud mod de græssende rener og urokser de brune bjørne og ørne som forlængst har set dem
Dyrets og træets og Jordens tal tegnet i alt levende væv står skrevet henover himmelhvælvingen
Eventyret og kærligheden udspringer af virkelighedens stilhed og uforanderlighedens kredsende magi.
***
Syngestykke
Menneskene synger siger det syge barn og vender sig ind mod væggen
Husene synger fortsætter en stemme i støvregnen på de øde veje
Stjernerne synger kommer det lidt efter inde fra skyggerne bag gravene
Alting har sin sang siger bedstefaderen og sætter sig hen til sengen
I det bløde solrige græs og oven på sneflagers nys forvilden sig nedover sommerudsigten midt i foråret, så at sige: dér stod jeg og røg en pind, der glødede lige så forarget som katten, der som jeg havde set månen i træerne, dog var dens månesyge præget af pip. Efter en kattens forargelse over uvejret var der jo ikke andet at gøre end retræten til den bløde bag.
Her lidt mere fra Bjørnvig, der netop har det så fortrinligt i selskab med naturen i Hr. Lundbye:
TYSK BY
En rejse tilbage i tiden. Alene. Lange støvende eftermiddage, trykkende formålsløs forventning.
Uhyre ressource latens og fortvivlen, kroppen en eneste fallisk støtte, i mangel af bedre et krav om gudinder.
Vejtræer og parker kvalte anslag, væksten nedtalt til eksplosivt zero eller død – som min stående krop.
- Th. Bjørnvig.
Godt at vide Søren Ryge er oppegående i vor herres fri natur, også jeg gerne ser ham i. Jeg er jo intet tv-menneske, bortset fra den slags.
Der er kun én kunst: at forsage Delfiske dunster, mørke og mærkeliggørelse, fraser og fyld, afkunstle kunsten, afstaa fra kunst til kunstner, og gøre den ærlige ting for dens egen skyld.
Hvilken friskhed, hvilken luft. Fyldt med fuglesang.
Nattens stjerneland af glimt, smuldret i et gry.
Traktorens basmelodi. Riven er spændt fast.
Over kirketårnets spir: Verdensrummet blå.
Mulden er kartoflens mor. Solen er dens far.
Nye mælkebøttefnug. Vårens milde sne.
Hvis bare nu at Japan vil ha svinekød?
Hvis bare der var et afkast? Bare der var råd?
Med sit vilde skogger-skrig står fasanen op.
Fingerkys – fra køkkendør. Hendes åbne mund.
Hvor skønt – at få lov at se – alting springer ud.
Jeg drejer traktorens hjul. Gamle kendte spor.
Dét at dyrke jord og dyr, er mit liv, min lyst.
Jeg har ganske vist besvær med renter – og søvn.
Skolebussen holder ind, børnene står på.
Næste år, ved samme tid, skal Kathrine med.
Måske åbner Japan op? Hvem ved, hvad der sker?
Og olieprisen går ned? Og høsten bliver god?
Viben rutsjer, sort og hvid. Morgenlysets sal.
Sten Kaalø
***
Noget om normal galskab...
Uden for vinduet synger en solsort godnat. Luften er lun som et tæppe på fem kilo vat. Træerne står som de stod og har stået i år siden den 1/5 da våren blev vor.
Alt er så stille at folk, hvis de har lidt gehør, næsten kan høre en gravhund der gøer i Korsør. Jeg, der har bopæl i Hornbæk og er musikalsk, hører ihvertfald en køter der gøer infernalsk.
Snart er det nat. Men endnu er det aften en stund både i følge kalenderen og I Hadsund. Sidder man stille, og det gør den fyr som er mig, hører man at den uhørlige nat er på vej.
Først triller trillerne ud af en nattergal som om det var bittesmå sølvblanke kugler der kom inde fra brystet og hoppede ud i det fri for at besvangre min fyldepen med poesi.
Så kan jeg skrive et digt om jeg ellers har lyst. Sådan begynder det: "Rødt flammer solen i øst..." Det er nu løgn og latin, for det lider mod nat. Og for at være sandfærdig så skriver jeg at:
Fjærnt ligger havet med skibe og masser af vand. Lå det lidt nærmere ville det ligge på land. Så ville skonnerten "Martha", med kurs mod Hobro, sejle igennem mit vindu præcis klokken 2.
Senere ville den splintre den vestlige karm lægge til kaj ved min kones sydøstlige barm. Og hvis den ændrede kurs et par streger til nord, ville hun vågne med fem mands besætning ombord.
Det var jo ikke så godt! Men den slags tar man med når det er maj og en nattergal triller et sted, triller så saligt og sødt at kun den som er gal evner at tolke fornuften og være normal.
Digte så genkendelige hos begge d' forårsnattergale herrer - pragtfuldt!
Jeg glæder mig til senere at smage høstens æblemost, små perleexplosioner i ganen til fuglesang, forudsat naturligvis at solen bryder ud i sang. Også træer synes her lidt tilbageholdende, med kølige nætter og delvist håb om snart, for nu må det da...
Ak ja, men det er jo ikke første gang fru Frost har excelleret i maj, og hukommelsen er sommerglad, men min næse nyser..;)
Hvor er vi, dér i virkeligheden for os – stjernens er stjernens virkelighed og månen er månens, således som de i form og størrelse, farve og glans ser ud her fra bakken. Og ikke flydende lava, protuberanser og flammer og ikke ørkenstøv, sten og øde kratere, og det er nøjagtig som det skal være.
Stjernerne og månen kan klare sig selv, og planeterne og solen. Men ikke det liv på jorden som alt for mange af os alt for ofte har placeret i samme mentale afstand fra os som himmellegemerne, hvad enten det findes nabonært, en kloderunding herfra, eller hvad end der sker det – når blot vi har, hver eneste af os, penge og varer, bekvemmeligheder og nok energi.
Men – hvis det kommer dértil at vi selv, hver eneste af os, bliver eneste virkelighed for os selv, bliver intet, slet intet til virkelighed mer for os. Hverken træet og månen eller trækfuglen og stjernerne. Hverken barnet og solen eller naboen og ordet. Hører vi kun vort eget hjerte, forstærkes dets slag til en hamren mod brystets inderside – som på en port slået op, en dag, ud til brændende byer, forgiftet jord, panikslagen folkeflugt ad motorveje mod intet andet end luftsyn af livet engang. Fra vejkant til synsrand hvirvlende ørkner af knogler og sand.
- Thorkild Bjørnvig, 1981.
Også firserne politiske liv handlede for en stor del om miljøudsigterne i lyset af gentagelser om vækst, vækst og vækst, hvor særlig skyggen fra kernereaktorerne på den anden side af hegnet virkede umådelig truende. Også i dag ville en tilfredshedsundersøgelse i Tinget få politikere til at klø sig i knolden i mødet med så ukendt et ord - og spør' man i dag om planters og træers navne, eller hvor megen social erfaring og aktivitet fra arbejdsmarkedet der ligger til grund for de mange meninger om menneskers trivsel deri, vil hegnet mellem spørgsmål og besvarelse øjeblikkeligt vokse. Ikke at naturen skal tilskrives tilfredshed, eller for den sags skyld "ånder" og guder, blot ville flere muligvis være mere tilfredse med livet, hvis naturen i og omkring dem ikke var dem så fremmed, hvorfor det stadigvæk er en god idé at behandle den ordentligt:
This curious world which we inhabit is more wonderful than it is conve- nient; more beautiful than it is use- ful; it is more to be admired than it is to be used.
Den gamle mand der går og stjæler stemmer fra alle træer og buske i den endeløse have har lukket sine vandblå øjne ét sekund og gennemlevet støvets år fra fødslen -
således ved vi at tid ophæver tid: en brønd der fyldes fra en gavmild jord.
Og kvinden der sætter fugle op har forladt sin glasveranda og kommer nu ad stien langs syrenerne med sækken fuld af sang.
Det er interessante tider. EU-glade mennesker har i årevis talt varmt om ”det åbne Europa” – nogen husker måske de markante afvisninger tilbage i firserne af den politiske overbygning som ”De Riges Klub”. Imidlertid har EU-politikere gennem en årrække ikke har bestilt andet end at bygge høje mure omkring Europa, nogenlunde tilsvarende Trumps murbyggeri langs US’ sydlige grænse. I EU-lande er man i dag rørende enige om at åbne grænsebommen for mennesker med høje uddannelser, mennesker uden, kan åbenbart ikke bruges, og bedes nu pænt om at holde sig væk fra Europa! Det er jo en interessant udvikling der er sket med EU, der altså ér ”De Riges Klub” og åbenbart stadig har vokseværk, idet man for fremtiden ønsker at EU skal ligne noget i retning af USA – Morten Helveg Petersen er dog temmelig ked af at de færreste danskere ved hvad han laver, men dette opmærksomhedsproblem kan jo med tiden ændres, såfremt han engang skulle søge embedet som Præsident for EU-Unionen, der (nu igen) er genopstået fra de døde. Mere interessant ville det måske være hvad de nordiske lande i samarbejde med Storbritannien kunne udvikle sig til, som det attraktive alternativ til ”De Riges Klub”, idet man her har fælles kulturhistorie, en rygsøjle med fælles fodslag:
Hil vejenes folk!
Den vej, der begyndte, hvor foden gled, og ender – ja, hvem ved hvor! – Din vej, vagabond, og min vej med, den vej, som de fredløse fo`r. Den hvide vej, som de ikke kan fly; som slap dig ved nat og greb dig ved gry, beslog dine støvler med milenes bly – ave det folk, der fo`r den!
Den vej, du har søgt, som du daglig har mødt et leje, en flaske, et trug; – den vej, som lå tegnet, fra før du blev født i nervernes net i din bug, den vej, vagabond, som du rækker imod, som gyder det hedeste had i dit blod, som kysser – som favner – som sårer din fod – ave det folk, som fo`r den!
Forbandet den vej, der er din vej som min – forbandet de mødige mil – forbandet de flade, gemytlige grin, hvor hjerterne bad om et smil! Forbandet den tågede dag, vi gik vild, forbandet den dag, som vi viedes til – forbandet – forbandet den vej, men hil – ja – ave det folk, som fo`r den!
Ja, det er en interessant tidd, vi står i lige nu med udfaldet og konsekvenserne af begge valg. Jeg tror, jeg forstår dine tanker om EU, Storbritannien og de nordiske lande. I hvert fald har vi en sammenfaldende tone i sprog, kultur og historie, som bl.a. her kalder på denne genkendelse fra en artikel i Weekendavisen denne uge ...
»Det er det lys, vi vender mod hinanden, så vi kan se hinanden – og os selv. Eller, endnu bedre, få øje på, at vi ikke er alene. Når en roman er sådan et lys, så er det ikke et spørgsmål om, at den er opløftende eller opbyggelig som fortælling, at karaktererne er gode eller sympatiske. Det er et spørgsmål om dens sandfærdighed. Og det er klart, at vi ikke alle kan være et fyrtårn som Tolstoj, men vi kan jo heller ikke lægge os fladt på maven. Op og stå! Det er det, citatet fra Tolstoj fortæller mig: Man må gå efter at lægge sit lys til summen af lys. Man kan ikke rigtig tillade sig andet.«
Ja, jeg læste den; der er rigtige ting deri. Måske du tillige læste Stram kurs på slap line i WA # 18? Jeg ved nu ikke om jeg ville kalde det kommende valg for interessant, eller spændende, da jeg stadig undres over hvad der får folk til overhovedet at ville sætte et krys inden for berammede tilbud - som det eneste interessante. Nordisk Råd er jo et gammelt virksomt organ, der sagtens ku' videreudvikles og være Storbritannien og os selv til hjælp.
Her lidt sol til de små blå, midt i forårsbassinet – om ikke andet, er det jo rart at se Hr. Jacobsen med stjerner i øjnene, når hans elskede stråler i dem, som her hvori undfangelsen spores med smil:
Fragmenter
Imens digte og sangen falder, så må vi hellere stå op, og falde ind
*
Løftet op i din skagenskjole, denne lufttomme befrielse, ja dette tænkende dannebrogsflag.
Sankt Helgen Stens dag
Så nyvågen med sol på alle sider, kun brisen i vinduet kalder mig op.
Bliv dog liggende, og drøm den sol tril ende, men brisen i vinduet ser nu lige på mig.
At tænke en dag som denne til ende, nej, jeg starter forsigtigt i havnen med termokaffe.
Skagen starter på alle sider af mig, mens du sover, jeg ruller en cigaret i søgangen, jorden dog.
Så nyvækket med sol på alle sider, men jeg vil hjem til dig, og se din vågnen.
Jeg kan høre vandet nette din krop, sikken indsigt, jeg ruller en cigaret ved skrivebordet, jorden dog.
At tænke en dag som denne til ende, nej.
Tumulter for to elskende
Haver havde da intet at give, da vi først havde set os selv.
Havet havde kun spejlets virkning, og så langt efter os som hinanden.
Havet havde da intet at give, da vi først havde set os selv.
Havet viste os kun genvirkningen, og så langt efter os som hinanden.
Havet havde da intet at give, da vi først havde set os selv.
Fødslen
Sågar klar til at kæmpe igen, klar til at se videre på ny, næsten rede til at forsvare igen, ja, rede til at lyse igen.
Vi siger allerede velkommen, mens navlestrengen lægger sig som et hjerte på verden. Vi siger allerede, kom til fronten, og så skal vi jo til at tænke som voksne, ja, som børn.
Der er så stort i dette tomme rum, der er så meget der ventes at falde ned, ja, der er talt om engle der snublede men de kom på vingerne igen, og nu vil de være sammen med os alle sammen. Der er så fyldt i dette store rum, og der vil sikkert komme mange til. Der er så mange der vil befolke dette rum.
Naturen ligger jo som den skal, nu skal vi bare ikke trampe for mærkbart på.
Så sæt bare hegnene op, sæt gerne et skel for vores overlevelse. Jeg tror også køerne drømmer, siden de kan skrifte menuen med to maver. Og der er bellis i græsset der aldrig vil gøre os noget, ja, der er vilde tulipaner der kun vil have os til at synge for os selv.
Vi siger altid velkommen, og navlestrengen har lagt sig som et hjerte på verden. Vi siger altid, tilbage til fronten, og så skal vi jo til at tænke som mennesker. Vi siger altid velkommen til.
Af et akvarium på himlen
Når der blødes efter disse indfald, er de gående der skumler i gruset,
Skratter de er der luft mellem husene, og græs der venter på sine tilfælde,
Cirka sådan præcis som en elsket, der binder hele naturen i sin vrede
Når der undres over denne trælleenergi, er det et stille det går ud over igen
- Jac.
mvh & god weekend.. Simon
P.s.: noget så uhørt som en el-knallert, borede sig i går ind mellem os på stien; dem havde jeg ikke før set – eller hørt, og forestiller mig fiskeren på sin el’ert med mælkekassen under tidlig morgensol, som et vindpust havne i armene på stakkels hr. Jensen, der i egne tanker uforstyrret stak øret frem ved tværvejen...
Hun lå på ryggen tæt imod ham og tegnede på hans mave piletræer, en flod, kinesiske bjerge og som en tyndskægget vismand oprejst men med halvt bøjet hoved stod penis og så eller tænkte.
*
Her hvor sangfugle i mørkningen er ved at ta' pyjamas på:
En NATTERGAL
Med en vis selvfølgelighed der kommer af store afstande taler vi rent ud om det hele, mit håb og jeg, vi har alt at miste og ved derfor hver lille bevægelses betydning. Det er ikke uden tvivl at vi begge betragter mit ansigt stivnet da jeg i nat pludselig mens man mærkede mørket vokse hørte en nattergals rene sang. Men vi bliver enige om at tidsløsheden er en selvfølgelig del af tiden og bevæger os igen videre, langsomt og fjernt.
Fra miljødigtene Delfinen (1975) her lidt om støjen – vores mor syntes ”støjen” vi hørte lugtede af brændt gulvtæppe; dén studsede jeg lidt over; vores mormor har muligvis hørt en skovbrand uden hoved og hale; jeg ved ikke om vi lyttede… Irma-muzakkens døs dengang har grebet om sig: det off. rum er nu fyldt af ben med plasticmuffer om ørerne, mere eller mindre organiserede elektroner, der rytmisk pumpes ind i hjerner der sjældent registrerer andre muffeben, i en omverden med stigende befolkningstæthed. Irma har for længst slukket for muzakken, nu er kun trykimpulser på synsnerver muligt – brændte de virkelig et gulvtæppe af, ville det måske antages at være ”musik”…
Om musikken
Stands musikken overalt, dens pauseløse strøm fra vægge, lofter, i restauranter supermarkeder (Green sleeves i soft idestil), på færgerne, i spilledåserne på fire hjul i fart eller standset foran rødt, i lejlighederne, hvor ingen hører, undtagen dem ved siden af: Nat- arbejderen, som må ha søvn, studenten, som skal læse, håndværkeren ved momsregnskabet. Luk millioner af vibratormunde, som overfylder, trykker øret, transistorstrømmen fra skov og strand og nabohaven, fra personen, der vandrer i sit ambulante lydrum, lydkufferten i hånden, døv for bølge og vind og fugl: En drunte i sit larmbur. Ja stands den i kollegierum, gågader, musik i overdosis, bassens drøn som lydnarkotika, larmindustriens potpourrier overhovedet, og lyt et øjeblik – – Til Hvad? Først motorstøj og bremsehvin, knallertens acceleration, MYlokomotivets svingningstal halvt under høregrænsen, sirenens over – til telefoners insisterende kímen, bulldozerskramlen, trykluftsbor, som pludselig hidser sig op, og når som helst et jethyls furiediagram på trommehinden, det daglige delirium, lyt tranceagtigt og intenst – – Og tænk det bort Tænk stilhed, pause, rekonvalescens i stedet, balsamisk, uden ende, og lyt til den blir renselse, akkumulering, en vågen søvn, usynligt svangerskab, eller – måske – blir tomhed, tvang, blir stumhed som den ved skræk, ved død, i fremmed land og faret vild – – Men lyt: For der begynder musikken: En fugl i ødet, en fløjte, streng, et enligt interval – fløjten med huller til en sans af fingre, panfløjtens mange rør til læbers gliden, strengen til fingres greb, til buens løb, tubaens muntre poltergejst og sorgbrum, oboens midnatssmægten, basunens domsklang, trompetens morgenlyd og bækkenslagets to sole mod hinanden, en celestas sangbare rumskib, elektronisk atomtagfat med skingre hyl: Fjernheder som ekkoer ind i stoffets kerne – musik som sammensmelter, eller gør synsk og ensom – purpurberuser, eller gør skærpet lydhør – kontakter sfæresange eller stilhed bag røg- og larmforgiftet atmosfære; musikken vi har glemt – – Det er det samme: Koncertsal, festklædt publikum, pingvin tæt ved pingvin og over- pingvinen med sin taktstoks vingeslag, som ikke løfter ham, men kalder horn oboer slagtøj bækner frem – eller en mangefarvet hvirvel om elektrisk apparatur, guitarer, trommer, forsangeren i ekstatisk samkvem med sit lydæg, kyssende en sværm af toner frem af det, latterfugle, hulkefugle – her eller der: den levende musik, hvorom en fynbo skrev med kompetence, en komponist, en musicmaker, han hvis ild, den uudslukkelige, just i aften ved denne fest vil knitre lyde stige erindre os – som spillemanden Mozart, når han lod sin billardkø stå for et par noder, som faldt ham ind – erindre os en stund om hvad musikken er.
Åh ja, musik og muzak og en hel verden til forskel. Forurening sker på mange planer og ikke blot som plastikaffald langs veje og kyster.
Brændingen
Mægtigst af al musik er erindringens brænding, mørk som nætternes bølger og lys som dagenes skum. Det brølende danseorkester fra damperen ude på havet er som lidt motordunken i mågernes høje rum.
Luften er brændende tung under himlens glastag, det lyner i kimingen, stumt, som fra fremmede lande. Umærkeligt langsomt erobrer bølgerne kysten. Den fjerne brænding slår brusende op om min pande.
***
Lysene i byen
Jeg længes efter nætterne i byen, efter den fine musik i mørket mellem huse.
Dage på torve og pladser hvor pludselig blændende sol suser i håret som blæst.
Og efter solfald lys genopstår: neonblomster skyder op i nattens jord.
Lysene! - ja, lyset fra det lave, der skyller gyldent over alle mure og regner natteløvet morgengrønt.
***
Enhed
Uendelige timer gennem byen fra dagen begynder at gråne. Vi cykler gennem alle nattens timer som båret af den hvide vingemåne.
Den bar os udenfor – her stod vi stille uendelige år, bag vinduesglas, hvor svalesværme styrtede forbi os og lød som blæsten på en åben plads.
Bestandig er vi midt i byens hjerte, hvorfra vor skæbnes røde kredsløb springer. Storbytrafikken løber støt deroppe, båret af bøgeskovens brede vinger.
***
Længsel
Min længsel er en glad og åben slette. Den tog mod dine kys som sol og regn. Den tog imod dig, favnende og evigt – nu møder jeg dig ofte på min egn.
Du går omkring blandt unge blege tanker, blandt ufuldendte gerninger og ord. Her blir dit liv så blåt og uden ende, her blir hver fattig leg så god og stor.
Du, mine hænder aldrig kunne eje du lever i min forårsåbne egn, hvor alting endnu kun er spæd forundring, hvor alt får lov til at gro i sol og regn.
Nu møder jeg dit ansigt og din stemme og dine kys blandt alt hvad der er smukt. Jeg længes, men min længsel lider ikke, den er sin egen regn, sin egen frugt.
***
Fuglestemmen
Ud af det blå springer skyernes hvide klinter, og inde i skoven genopstår blomstrende sne fra i vinter.
Øjet er træt af at sejle på lyshavets perlemor, tørster efter de fugtige farver, der frodigt gror.
Da stiger som øer af havet bøgenes kroner, de bølgende riger hvor solsorten syngende troner.
Et savn, der tøer op og tumler som vandløb fra frostens fængsel og styrter ud i et hav af dybere, vildere længsel.
Lise Sørensen
"P.s.: hva' sir du fx til sådan en fætter, RM, der fint ka' bruges som sluf: http://www.baker-street-studios.com/shop/other/dexter-bear/"
Den er jeg helt med på, Simon. Det er godt at kunne holde varmen, når man bevæger sig i blæsten udenfor. ;)) Se også her, hvad der findes i samme shop og poesiens verden:
Helt rolig sejler pelikanen overe bølgernes toppe så klodset at det ser ud til at den må falde Og dog, den rider, den sejler, den svæver, som ingen som intet andet og løfter dig en anelse ud af dig selv Jeg ville en hyldest til pelikanen Jeg faldt med snotten i sandet Jeg vendte mig om, op, og jeg så dig pelikan Det stille havs fugl … En hyldest til faldet der står
*
Sneugle
Jeg havde ikke noget verdenssyn Jeg havde et par øjne og de havde engang set en hvid ugle på en snemark i en barndom Jeg kunne ikke tage den med mig ud af barndommen Et eller andet forblev der, uforløst og gjorde mig mismodig Det er sært, den hvide ugle, snemarken og disse øjne der møder disse øjne og en ny vinter dækkede sin glemsel på glemsel og jeg sad ved et bord og gloede ud ad et vindue Jeg ville væk Jeg beder hvert græsstrå om forladelse, om nåde, hvert strå jeg knækkede for den ørken der trak mig ud i sit totale billede Og uglen der vogtede over mig Uglen der ikke havde glemt mig
- Thomas Boberg..
Revolution og oprørstanker er altid fulgt i kølvandet på folketingsvalg, særlig med sjove små oprør fra midten; nåja, pt. har Paludans fiskeri tydeligvis skabt oprør i begge sider af åen, selv om enhver vel indser at manden bare ville forsvinde i mængden midt i Christiansborgs fantasiverden:
Opfordring til oprør
Jeg kunne egentlig godt tænke mig at gøre oprør, men det er ikke til at nå alt sammen. Jeg ved heller ikke hvordan man gør, sådan i detaljer , barrikader etc. Brosten er sikkert svære at få op, især den første, og så står man der og pirker, – hvad nu hvos man slet ikke kan få den op? Så går man selvfølgelig hen hvor der er vejarbejde, dær har de dem jo oppe i forvejen, og så siger man: »Hvad med en lille rask rå barrikade, gutter?« Men så er der alle skiltene med pilene og de blippende blinklamper og alle hakkerne og skovlene og spaderne, og hvad hjælper det så man aldrig overgiver sig? Hvid fol bare går uden om bliver der ingen rejsning i Istedgade. (For øvrigt er den vist også asfalteret nu!) Det ville ellers være lækkert med et oprør, hr, et lille et. Et af de små danske. Dem inde fra midten . tak. Nu er de vel friske? – Nej, altså, alene tanken gør mig nervøs: Hvordan begynder mand? Sådan her: Man går hen til nogen der står og venter på bussen. »Rejs jer, « siger man så. »Hva’ er der??« siger de så. »Oprør!« siger man så. De ser sig undrende om. »Fra midten,« siger så, »rejs jer!« Men de bliver stående. »Rejst jer så, « siger man igen, »alle danske, alle mand som en, og gør Danmark frit!« Så bliver de flove, som om de alle sammen har slået en prut og så kommer bussen og dær ligger landet, i våde og lænker, og sådan er det hver gang. Næe, hr, ham Dansken er slap, slap og usund, og hvordan man får ham sund igen er ikke godt at vide. Et lille oprør, måske, fra højre, bare et lille et, hvis De har dem i den størrelse, hr? Jamen, mand, siger nogen så, du kan jo bare mane. Der er ingenting der maner som et digt der går til tops! – Men det er jo ikke sagen. For det første kan man jo ikke sådan gå hen og bare gøre det der står i digtene, »Jeg er Havren«, for eksempel, og for det andet er der alt for få der læser digte, ca. 350 styk for mit vedkommende, og det er alt for lidt til et oprør, – næe, så skulle man snige sig ind på ugepressen eller skaffe sig adgang til massemedierne, TV eller r-a-d-i-o. Hold da kæft! For faen, gutter! Skal vi lige tage og fikse et lille råt oprør, her og nu, – parat? Vi tager venstrefløjen først, de er lissom flest når det drejer sig omkring oprør. Altså, venstrefløj, parat, nu: REJS JER!! Kom så op med jer! Ja, det er længe siden, sær bajerne fra jer og kom så op, sådan, ja, fint! Og så midten, kom så, midten, nu! Alle sammen, ingen slinger i valsen, kom så, op og då. Godt nok. Og så højrefløjen, kom så, højrefløj! (Pause) HALLO! Hallooo, højrefløj! Op med Dem, ja, det er Dem jeg taler til, hr! (Bliv nu siddende, Erhard, det er ikke nogen afstemning, det her!) Er de oppe, hr? Fint! Står vi så? Har alle rejst sig nu? Alle mand som en? Gå så ud og gør Danmark frit, pigerne er begyndt.
Løbehjulet er på mode, som myggebasser summer fartbøller om alles ører. Ældre damer holder håndtasken tæt til kroppen, cyklister ser misundeligt streger blie til prikke i horisonten; inden længe ses propeldrevne børn med skoletasker flagrende i vinden, og over kristuskaffen på Café din sjæls frelse sidder en kristusbønne og forestiller sig hvordan hans åndelige væren flagrer rundt i vor herres fri natur i kraft af egen ”propel”…
Den unge mand i helikopteren
Til Adam Oehlenschlägers 200 års dag.
Højt til vejrs i min skinnende boble under rotorens klaprende le kigger jeg ned på den skinnende storby, hvad kan der være at se? Ingenting, først, tåge og skyer dæmper og slører mit syn, som jeg har glemt at fordoble, men så – nu! – går jeg ned gennem skyen og ser gennem tåge og røg og kemiske dampe – byen! (Synger:)
Sikken by man ser fra sin sky, utrolige larm, ånde så varm, at boblen dugger og gi’r sig og vugger. Jeg går længere ned, jeg vil ned og vær’ med, jeg må finde et sted med ro nok og fred til at få helikopteren ned!
(Helikopteren lander på Frederiksberg Runddel)
Men øret danser, en kogende kedel som trommer på himlen med pift! Her bliver jeg aldrig en leddel, oh, Herre, giv mig et lift! Beving den tomlende yngling på vej til det indre af byen med Illum og chillum og B & W, musikanter og østerlandsk the, politi med optrukne knipler og Rådhuspladsens alkove! Der vil jeg sove til stjernerne pibler!
(Sover på en bænk. Natten falder på.)
Oh, nat, jordiske fryd, som gi’r poesien dens lyd! Vor Frues klokker som kalder og lokker, så findes dog dyd! Her vil jeg vanke ud min skælvende planke og nyde dens fred!*) Gud, send heligkopteren ned! Dette liv med dets dytten og pift som gi’r mine ører sin rift, det er mig den rene forgift! De arbejder også på skift! Det ligner noget af Swift! Jeg frygter, mit kønslem blir stift! Vift, Codan, vift!**) Her har du, Vor Frue, dit stift!
... og ja, lige herfra og til dér under syrenen i majsolens dans :))
Jeg tror paa spraglede, springende Toner, rødt, hvidt og lilla, grønt, gult og blaat; jeg tror paa alt undtagen paa graat. Javist er det grønne for øjet godt og rødt nervøst for visse Personer - jeg tror paa alle Dyder og Skændsler, smører dem op med hvad Farver og djærve Pensler jeg finder for godt.
Tom Kristensen
... og jo, jeg tror, jeg finder i dag bedre og for godt :))
Her lidt herlig læsning til under træet, med isthe i en kommende solvarme, fra I halvfemserne:
Sprog og drøm
Sprog og drøm og det fine blystøv fra den skærpede stift. Affaldet, det overflødige der vokser idet det fjernes At blive brugt og blive brugt op Hvide bunker af tid der ulmer i det unævntes felt. Du er den du vil blive når du forlader og træder ind, hvid af de dage der venter dig.
*
Vi kører stærkt og vi kører stærkere. Altid det samme udviskede ansigt og mumlen af stemmen uden ord. En ondartet vind fandt frem og brød igennem og nogen standsede op for at se. Ud af sprogbunken et svedent øje, betragter dig.
SOUVENIRS (1-13)
1
Som når et vandrør springer flyder gården over hvor et barn sætter skibet af papir til havs
lever vi i tilfældighedernes rige, og du bevæger dig langs et overbegroet hegn ved den forladte jernbane
i forstaden hvor du ikke længere bor og følger sporet, forbi elektricitetsværket,
ud i randens affolkede områder ved bjergenes fødder den yderste fattigdoms grænse,
øde uden ord, summende generationer og fjerkræsfarme sandet til, indhegnet
af rusten pigtråd, ingentings afblomstrede buske,
så uventet de røde der blander sig med dagens flydende flod og blænder profilen af en erindring.
2
Papirskibe, natsværmere af silke, stålkraner og masterne der ligner pinde i et sindrigt mønster forbundet med sytråd
danser på sandbankens ryg under solen vi tog ud for at lære at kende. Lyshvirvler slynger dig langt ind i årene,
årene med gaderne hvor stemmer dør hen med den nedrevne skole. Der er kun erindringens usikkerhed
at forlade sig på. Eg blev til korkeg, bøg til ficus, ahorn til ceder og pisonay.
Vinduerne vinker videre som om rejsen havde tabt dit ansigt af sporet.
…
*
FOSSILT
Ordene her har ingen modtager ingen destination i min erindring er ingen duer med brev med afsender i tiden
De er krøbet ind i sig selv som snegle er blevet deres eget hus af skaller der flyder på mørkets vand eller kryber på molens pæle ned ad ned ad mod dybet ingen retning andet end ned ingen sakse at fægte i hornhinder med
De er gået så langt at de ikke længere er mine at de er blevet meningsløse er blevet sig selv uden objekt snegle på tidens bundgarnspæle ned ad mod forstening stødt til hvile i tankens æon mørkets fosiller skyller op på en bred hvor end ikke tiden går
*
Dagen har kastet søm i det tredje øje
Blomsten har pillet klokken af sig selv
Tørsten har drukket såret ud af stilken vi hev op af den skrigende krop
Døden har byttet livet ud med sandheden sandheden om sig selv i vores marv smidt overalt hvor vi er
Også 80’ernes befolkning havde sine problemer med politikeres virkelige kultur, der selvfølgelig havde sine morsomme sider, stedvist påpeget af Gitte og Preben, og hvor kan man dog savne Per Højholts skæve finger, apropos kulturlivet og forestillinger om en nutids journalistiske pinger med nogenlunde samme humoristiske finger på pulsen …
Virkeligheden i Thisted
Det må være svært at sige hvad kunst er siden ingen gør det. Det kan være en kunst at blive borgmester hvis man mangler evnerne, men det kan også være en kunst at blive det hvis man har dem. Men den største kunst er måske at blive ved med at være det, uanset evnerne, for slet ikke at tale om at holde op med at være det.
Sådan er det i politik, det muliges kunst, og inden for den er der mange kunstnere. Politikerne har sat sig på alt muligt og overladt det umulige til folket, jvnf. livet og tilværelsen som sådan med alle dens valg.
Det må være svært at sige hvad kultur er, siden ingen har det. Ham Frisch, der bollede å’et, sagde det er vaaner og det gælder også for Thisted, så dær har de også kultur alle sammen. Det vænner man sig til, og den er stor, vanens magt.
Og kulturlovene gælder også i Thisted, jojo, der kan man bare se: De Vender og De Gother og Thisted. Gud bevarer skam Danmark. Men kultur er ikke kun at have love, det er også at have lov, og det må de ikke i Thisted. Fadervor, det er okay, men også det lidt mer gemytlige, jov da, helt over til Sommer i Tyrol, såmænd, de skam ikke sippet, men så heller ikke længere. Dær går grænsen, dær ringer den, og dær ligger Thisted, frelst.
Det alså svært med det dær kultur, det er’et, og det er ikke blot i Thisted, men også i Ringsted, det næsten globalt, også i Johannesburg har de problemer. Det er lissom med demokrati. Ingen af delene, hverken kultur eller demokrati, findes i ren form, kun i virkeligheden. De kan kun lade sig gøre.
Men virkeligheden kan være så grim, det ka’en alså, så grim, så grim, både i Ringsted og Johannesburg. Men ikke i Thisted, overhodet ikke, for dær får den ikke lov, kun love, og når virkeligheden i Thisted blir rigtig grim, så grim at den når helt ind til kulturudvalget, og der er laaaaangt ind, så skammer de den ud igen, rigtig dygtigt, og hvis det ikke hjælper, ja så blir det ikke rart at være virkelighed, ikke i Thisted, for dær kommer Landsretten nemlig, og den kan få enhver virkelighed til at stikke af.
Men tag det nu bare roligt, borgmester, det kan jo være det kun er sansen for proportioner du har mistet. Men i dit sted ville jeg nu have et godt øje til bagdøren. Hold dig i det hele taget inden døre, det er mit råd. Men hvis du en dag pludselig går ud og opdager at det ikke mere er Thisted du er borgmester i, så er det ikke helt sikkert det kun er Ringsted …
PS. Nu hvor du har mig, gider du så lige, du ved, sådan HERRER imellem, svare mig: Det dær lille hus I har ned på havnen, hvor så mangen en trængende forgæves har søgt lindring for sin nød, hvad med at indrette også det efter folkets trang, der bor jo ikke nogen mere, han er væk, eller, sagt på en anden måde: Ham J.P. Jacobsen, som I ærer så kønt med det dær kulturlokum, det er godt han er død, hva’?
Ja, Thomas Boberg er også et menneske, som skriver stærkt ...
Jeg begyndte at drømme om Europa som om det havde været sidste udkald fordi jeg absolut skulle læse om de seneste ulykker. Altid at blive mindet om menneskets kranke skæbne, og jeg som hverken tror på skæbnen eller ministerens globale visioner båret af kapitalens digitale bølge der skyller sandhed og våben hvortil det kan betale sig. Hvor indlysende kan det blive? Ikke fordi det gør den store forskel for den der har penge til brød, øl og aviser og en stille død reserveret på et hjem for de gamle. Jo, livet er et mirakel for den som ikke dør.
Thomas Boberg
Som oversætter er han ligeså stærk ...
Det hagler så hårdt, som for at jeg skal huske og få de perler til at vokse jeg har hentet i kæften af hver storm.
Gid denne regn aldrig må tørre ud. Med mindre det blev mig givet at falde for den nu, eller at man begravede mig gennemblødt i det vand der ville springe af alle brandene.
Ja, hos både Boberg & Borum er det en nydelse at ligge i sandet med livet farende indover én; begge yderst nærværende:
Den strand
Dét skur ved stranden- dé gule tidselblomster - den korte tid vi er her - dé stik på stik af sol -
Dét salt - dé skrig af måger udefra -
Dén længsel silende som sandet silende - dé fodspor bort - dé læber - dé fingre - den korte tid - dé køn
- Poul Borum.
Apropos en nydelse at læse Elias Canetti's Forblindelsen, oversat af Karsten Sand Iversen, lige midt i solen - ham har der mærkeligt nok aldrig været særlig meget skvulp omkring - sku' natbordet dit trænge..;)
Fra haven til natbordet er der en verden mellem farvekontraster og lyde, at gi' natbord stemme med Per Kirkebys farverige forfatterskab, er en vandring i naturen:
I barnets barndom så jeg et væltet træ spejle sig over en sumpet kanal ved Furesøen Det væltede træ var romantisk Barnet i hånden sentimentalitet Det sætter gang i penslerne og skaber uløselige problemer Liv og kunst
Barnet er vokset fra Træstammen er gået til et veneziansk forfald af emmende tåge og løse farveklatter forførende og afskyelig.
Alt er ånder friskhed, efter en forelsket himmel har dryppet jorden glad, og de bevingede synger lystigt til Gaia - det er bare med at stikke næsen i sky! ;)
Tak for de nordiske input, Simon. Danmark ejer såmænd også nogle vidunderligt input, og her er er et af de østerlandske. Her er noget både at gå til ro på og noget at stå op til :)))
Med tak for link, der hvad videt og underet angår oversteg indholdet i linket herfra, uanset at det ka’ være sin sag at finde den slags i politikeres eventyrsnak, ikke mindst hvad angår skolen, når vi ser bort fra glade barneøjne med spidse blymænd & koner, der uanset landegrænser overstråler hver morgen – i hvilken forbindelse jeg sgu’ håber Møllehave har det som hin glade skoledreng i kælen sommerferierus, når han forkæles af de artige fruer og møer med skarpe kløer, den gamle dreng med den store hukommelse..;)
Nattens historie
I løbet af deres generationer rejste menneskene natten. I begyndelsen var blindhed og søvn og torne som sårende den nøgne fod og frygt for ulvene. Vi vil aldrig få at vide hvem der smedede ordet for det skyggeinterval som adskiller de to skumringer; vi vil aldrig få at vide i hvilket århundrede rummet og stjernerne fik deres tegn. Andre frembragte myten. De gjorde den til moder for de stille parcer som væver skæbnen og de ofrede sorte får og hanen som varsler at den er forbi. Kaldæerne gav den tolv huse; uendelige verdner, Søjlegangen. Latinske heksametre og Pascals forfærdelse gav den form. Luis de León så i den fædrelandet til sin rædselsslagne sjæl. Nu føler vi at den er uudtømmelig som en gammel vin og ingen kan betragte den uden svimlen og tiden har ladet den med evighed.
Og at tænke at den ikke skulle findes uden disse skrøbelige instrumenter, vore øjne.
Jeg er helt enig med dig i, at dokumentarportrættet her om Johannes Møllehave langt fra er det, man husker ham for ...
I forhold til vores snak om Kierkegaard var der flere videoklip, hvor Møllehave viste sig med vid og et stor engagement og passion ... og så er han her i det poetiske hjørne ...
Er det fejhed eller dumhed? Denne hjælpeløse stumhed. Hvorfor lukkes alle sanser, når man nævner ordet cancer?
Jeg kan huske alle faser, da min mor fik metastaser. Hils din mor, og hvordan går det? Så er stemmen pludselig borte, og der sidder man med røret Tom Konkylielyd i øret.
Først når sproget bliver så vigtigt tier alle så forsigtigt Den er ond – den tavse pause, hvorfor bliver I dog så tavse? Lad for Guds skyld vær´ og svare: “Sådan er det altså bare!” Der er ikke mer´ og sige
Åh, som stilhed dog kan skrige. Efter kemoterapien: Samme tavshed og fortien Selv ens allerbedste venner er som folk, man ikke kender. Ingen kommer på visitter mon de tror, min smerte smitter? Stumheden gør mig forlegen både deres og min egen.
Tavse tider langsomt skrider mens hun sejt og ordløst lider. Og den stumhed varer ved, da hun endelig får fred. Alle håber tiden går. Den som læger alle sår. Og så støder der en sjover til
“Åh, jeg troede du var over det! Det er bar' så svært at svare, på hvor længe sorg må vare.
Har vi ikke lært at tale? Hvorfor gør vi så det gale? Skønt vi ved, hvad ord kan rumme, bliver vi lukkede og stumme. Hvorfor siger vi ikke spor, Når vi trænger mest til ord. Hvorfor savner vi ressourcer. Kan vi lære det på kurser?
Er I raske. Er I sunde? Har I det så nogenlunde? Så sig ord med jeres munde, Ord, der dulmer vores smerter, ord, der viser, at I er der.
Det er svært at tage afsked. Men det sværeste er tavshed. Derfor hvisk i vores øre. Derfor tal – mens vi kan høre. Og jeg beder: La' vær og luk dig Og vælg ikke første Flugtvej Spørg dig selv – hvorfor du flygter. Det er TAVSHEDEN, jeg frygter
Da jeg valgte det dystre digt af Møllehave, var det for at få en anden side af ham end den muntre. Da jeg læste digtet, tænkte jeg med det samme på dette digt af vennen Halfdan Rasmussen ...
Kemo
Du vendte dig om som ville du sige farvel. Dit hår var borte. Din mund var en tynd lille streg. Du standsede op. Mit blik slog dig roligt ihjel. Jeg skyndte mig væk fortvivlende fattig og fej.
Benny Andersen skrev et digt til Møllehaves 70 års fødselsdag ...
Du har en evne til at sætte liv i os andre. Livgiver er du, omend ikke Gud himself så dog tæt på, men i modsætning til ham har du begge ben på jorden. Så jeg tror stadig mest på dig!
I samtalebogen Det ender godt blev Johannes stillet dette spørgsmål: „Hvordan har du selv holdt modet oppe i dit liv?”
"Ganske enkelt fordi det har været afgørende for mig. Hvis vi var ti mennesker på en ø, og vi ikke kunne komme herfra, og én sagde: Jeg kan ikke holde det ud, så vil jeg gerne være ham, der siger: Hold ud!. Jeg vil gerne være ham, der siger: Der ér noget at gøre. Sådan er det også, når jeg har været indlagt på hospitalet. Jeg vil gerne være den, der siger: Du skal ikke pakke sammen og lukke og slukke. Du skal tage en dag til. Der så mange, der er på livets nej-side. Jeg vil være på livets ja-side."
... og ja, alle tre var de venner, og alle tre den anden side med sig. Alvor og humor :))
Allerførst tre smuksak’er og på rad, som solen gennem lukkede øjenlåg, og dette en lørdag nat; take a bite of them apples!
To a Lady asking foolish questions
Why am I sorry, Chloe? Because the moon is far: And who am I to be straitened in a little earthly star?
Because thy face is fair? And what if it had not been, The fairest face of all is the face I have not seen.
Because the land is cold, and however I scheme and plot, I can not find a ferry to the land where I am not.
Because thy lips are red and thy breasts upbraid the snow? (There is neither white nor red in the pleasance where I go.)
Because thy lips grow pale and thy breasts grow dun and fall? I go where the wind blows, Chloe, and am not sorry at all
*
Ah, dans ces mornes séjours Les jamais sont les toujours.
Paul Verlaine
You would have understood me, had you waited; I could have loved you, dear! as well as he: Had we not been impatient, dear! and fated Always to disagree.
What is the use of speech? Silence were fitter: Lest we should still be wishing things unsaid. Though all the words we ever spake were bitter, Shall I reproach you dead?
Nay, let this earth, your portion, likewise cover All the old anger, setting us apart: Always, in all, in truth was I your lover; Always, I held your heart.
I have met other woman who were tender, As you were cold, dear! with a grace as rare. Think you, I turned to them, or made surrender, I who had found you fair?
Had we been patient, dear! ah, had you waited, I had fought death for you, better than he: But from the very first, dear! we were fated Always to disagree.
Late, late, I come to you, now death discloses Love that in life was not to be our part: On your low lying mound between the roses, Sadly I cast my heart.
I would not waken you: nay! this is fitter; Death and the darkness give you unto me; Here we who loved so, were so cold and bitter, Hardly can disagree.
*
Villanelle of Marguerites
For Miss Eugénie Magnus
‘A little, passionately, not at all?’ She cast the snowy petals on the air: And what care we how many petals fall!
Nay, wherefore seek the seasons to forestall? It is but playing, and she will not care, A little, passionately, not at all!
She would not answer us if we should call Across the years: her visions are to fair; And what care we how many petals fall!
She knows us not, nor recks if she enthrall With voice and eyes and fashion of her hair, A little, passionately, not at all!
Knee-deep she goes in meadow grasses tall, Kissed by the daisies that her fingers tear: And what care we how many petals fall!
We pass and go: but she shall not recall What men we were, nor all she made us bear: ‘A little, passionately, not at all!’ And care we how many petals fall!
- Ernest Dowson.
Møllehave: jeg husker ham for æselørerne (bogen), for hans vrede over uretfærdighed og smålighed, ikke mindst hans forargelse over politisk dumhed - der jo nærmest synes at være proportional med antallet af levebrødspolitikere - men nok, fremfor alt, for hans engagement ud i aktivt at gøre noget for mennesker, hvis mulighed for at gøre noget for sig selv, var ringe. Derfor håber jeg da også at nogen nu gør noget for ham, på det plejehjem han (i mine øjne) desværre er anbragt på. Jeg sku' her ta' meget fejl, forudsat naturligvis at ikke depressionerne er tiltaget, hvis ikke han underholder hele forsamlingen af åbenmundede beundrere; og sku' han i tillæg få listet en sød lille spl op i sengen under foregivende af at ville vise hende sine frimærker, jamen så er det helt fint med mig! ;)
Nå, pjat med mig. Han trissede jævnligt ind hos en ven der på Frb. ejede et lille antikvariat, og min ven der selv er i stand til at fortælle en god historie fortalte, at selv bøgerne rundt omkring ham slog deres æselører ud, når de bøger han havde fundet var betalt og de begyndte at snakke om løst og fast. Der er næppe tvivl om hans store glæde ved SAK og HCA m.f., og det er jo dét jeg synes vi lidt har mistet, denne omvandrende erindringsdatabase der ku' få ganske alvorlige sager fremført på så soleklar og enkelt en måde, at enhver følte sig dybt inspireret til selv at læse det omtalte. Vi har det vist begge lidt på samme måde hvad Søren Ryge angår, der i mine øjne hører til blandt små kulturperler som fx Møllehave er et glimrende exempel på. Det er bare lidt ærgerligt at det altid er når folk er væk, at de værdsættes i befolkningen. Det må forøvrigt ha' været en herlig oplevelse at være medøre (et begreb næppe så fjernt fra madøret) under Kierkegaard-seminaret - og i øvrigt en stor fornøjelse at høre Møllehave læse HCA, hvilken med- og indleven! Ja, han er sgu' en perle...;)
Møllehaves ræsonnement er ganske interessant. Her kvitteres med en tilsvarende lille historie, en Agatha Christies gudmor elskede at fortælle hende som barn – du finder den i hendes absolut læseværdige selvbiografi; den handler i sin grund om håbet, som hun mente var altafgørende for hendes eget livsforhold, men anså var forsvindende for den senere generation, desværre:
“It reminds me of the story that my American godmother used to tell me years and years ago about two frogs who fell into a pail of milk. One said: ‘Ooh, I’m drowning, I’m drowning!’ The other frog said, ‘I’m not going to drown.’ ‘How can you stop drowning?’ asked the other frog. ‘Why, I’m going to hustle around, and hustle around, and hustle around like mad,’ said the second frog. Next morning the first frog had given up and drowned, and the second frog, having hustled around all night, was sitting there in the pail, right on top of a pat of butter.”
mvh Simon P.s.: sådan en grønfingret nisserinde, der dog ikke er grøn bag ørerne, burde måske invitere Fru. Agatha Christie op på natbordet..;)
I sommer lo hammerhajerne med øjnene på stilke og gik til mens vi lo som hvepse. Måske er jeg kommet hertil for at møde sandheden i alt det jeg ikke selv gør. Alene og åndsforladt. To tusind år efter fiskens død. Du kigger forgæves efter det gyldne lys i et råd- nende fiskenet. Kællingen af granit knytter masker- ne. Dokken er fyldt af latterlig fiskeyngel. Et gigan- tisk barnemord går for sig. Og ingen griber ind. Nu hiver de anæmiske drenge de afskallede både ud i havnebassinets olieret vand. Du mener at høre en musik, og fandt en sort rod med form som basun på den tilsvinede bred. Taklet knækker når hunden hiver i det. Bunden skal lænses for søle og selvdød tang. Det er barneslaven født til. Men de vil ikke nå langt. Stjernetyderne er gået i sig selv. Og hvor rejse hen i vor tid? Solen har gemt sig bag havgusens gule vom. Og Jupiter … planeten mellem Ravnen og Jomfruen ikke til at finde … Mælken på systemets loft fordær- vet … Stjernerne … når vi aldrig; når de os? Nogen har hældt sort syre ud over det hele, og derefter riet det ind i en dis. Hvilken pervers smålig omsorg for vedligeholdelsen af mysteriets åndedrætsbesvær.
*
Destruktivt bliver mit omrids til konturerne, regningen der munder ud i et råb. Ordene kaster skygger ind i den urolige søvn, lægger sig op under øjenlåg, som sandkorn som salt i et sår … Destruktiv hånden der trækker den kradsende pen
En anden yndlingsdigter, der altid er som oplevelsesrummet der stille vokser frem, ved siden af én på gåturene; en yderst mærkværdig måde at lære et andet menneske at kende på, uenigheder er nærmest ikke existerende:
Alléer om natten
Mange, rigtig mange, vil nødig dø. Mindst lige så mange vil nødig leve. Livs- og dødsangst ligner hinanden.
Forestil dem en kylling som står på ski ned ad en stejl usynlig løjpe en opossum i ridebukser og fosforgrønne plateausko købt i Milano
så har de et billede af hvad jeg mener.
Jeg kunne også forsøge at sige det på en mindre billedlig måde men det er svært.
Uanset hvordan det forholder sig elsker jeg lange tomme alléer som månen skinner på gennem platanernes løv
hvor en skikkelse kommer spadserende uden at ane hvad natten bringer og hvad der venter i næste fodgængerfelt.
*
Længsel efter mørket
Fjerklædte øgler med fistelstemmer hopper rundt fra gren til gren og råber hysteriske skældsord efter naboens kat.
Tulipanerne er fra Edirne. De kom til Europa for længe siden i 1500-tallet så vidt jeg ved.
De første tulipaner var yderst kostbare. En enkelt kunne løbe op i en pris på niveau med et halvt byhus ved en af Amsterdams kanaler.
De som står i bedet derude har kun deres medfødte rigdom at tilbyde.
De frekventeres af bier og andre insekter som beruser sig i deres nektar og flyver derfra i bestøvet tilstand.
Katten dukker sig under de skingre skrig og forsvinder ind bag en busk på udkig efter et fredeligt læ hvor den kan sove uforstyrret og vente på mørket.
*
Stille dage i Svaneke
Dronten lader vente på sig men svalerne er her. Lige nu fouragerer de højt oppe. En
af dagene går de i gang med at tætne deres rede som er blevet hullet i vinterens løb.
En kondiløber forfølges af døden som er usynlig. Hvis det ikke er døden hvem er det så? Angsten for døden forklædt som Hans Højhed selv?
Høreapparater fortæller at batteriet er lavt. Jeg synes godt om hendes saglige tone. Havet er glat son et nyspartlet gulv. Støvet lytter til stilheden under et bordben.
At gå tur i poesien for så at mødes og slå følge med en yndlingsdigter er helt genkendeligt ... bl.a. også med denne herre:
Du sidder i haven med notesbogen, et stykke mad, klukflasken og piben. Det er nat men så stille at lyset brænder uden at flakke, spreder et genskær over bordet af rå brædder og skinner i flaske og glas.
Du tager dig en slurk, en bid, du stopper og tænder din pibe. Du skriver en linje eller to og tager dig en pause og grunder over striben af aftenrøde der skrider mod morgenrøde, havet af vild kørvel, grønhvidt skummende i sommernatsmørket, ikke en sommerfugl omkring lyset men kor af myg i egen, bladene så stille mod himlen … Og aspen der rasler i vindstillet: Hele naturen stærk af kærlighed og død omkring dig.
Som var det sidste aften før en lang, lang rejse: Man har billetten i lommen og endelig alting pakket. Og man kan sidde og mærke de fjerne landes nærhed, mærke hvordan alt er i alt, på én gang sin slutning og sin begyndelse, mærke at her og nu er både ens afrejse og hjemkomst, mærke hvor død og liv er stærke som vin i en!
Ja være ét med natten, ét med sig selv, med lysets lue som ser mig i øjnene stille, uudgrundeligt og stille, ét med aspen som bævrer og hviisker, ét med blomsternes flokke som læner sig ud af mørket og lytter til noget jeg havde på tungen men aldrig fik sagt, noget jeg ikke ville røbe om jeg så kunne. Og at det klukker i mig af reneste lykke!
Og flammen stiger … Det er som om blomsterne trængte sig nærmere, nærmere og nærmere lyset i skinnende regnbuepunkter. Aspen skælver og spiller, aftenrøden skrider og alt hvad der var uudsigeligt og fjernt er uudsigeligt og nært.
Jeg synger om det eneste der forsoner, det eneste praktiske, for alle lige.
Gunnar Ekelöf
... og apropos oplevelsesrummet, så ta' lige med mig et smut derud :)))
Ja, ord som yndling ender under spektralanalyse altid i flertal, anderledes kan det umuligt være, set fra havet - her lidt mere fra ordløberen, på klitten:
Er der sjæle nok?
Måske er det sandt, at sjælen forlader kroppen, sådan ser det ud i det mindste.
Hvor den forsvinder hen er det umuligt at sige.
Hånden på hjertet: de fleste gisninger virker tilfældige, som var de grebet ud af den blå luft.
Måske den finder sig en nyfødt, som den slår følge med resten af livet, indtil det atter er på tide at bryde op.
Sjælevandring er der nogle, som kalder det med en betegnelse, der nærmest lyder, som var der tale om en olympisk disciplin.
Måske man bare skulle tale om genbrug og spørge sig selv, om vi fødes uden sjæl?
*
Solfald
Lyset og stilheden fusionerer og danner et fænomen, man synes er nyt og som man endnu ikke har ord for.
Skyerne prøver at liste forbi, som om de ikke vil forstyrre dette sublime sekund i aftnernes verdenshistorie,
der er så lige til, at man bare kan kalde det mystisk.
*
Andre Ord
Ordene kommer tilbage til mig. De vil høre, hvad jeg mente m dem.
Jeg prøver at forklare dem, hvad det var, men de er svære at stille tilfreds.
Jeg forsøger med andre ord. Det bliver ikke bedre at dét. De stirrer bare vandtro på mig. Det er tydeligt, at de tror, jeg har dem til bedste.
*
Krydsord
Som en stafetløber uden stafet, der intet afleverer til næste mand.
Som Tito, der sidder med en Milanoavis, på et apotek i Nevada, eller Putin en aften på Enø.
Leonora måler uglad sin midje foran spejlet på Espe Hovedgaard.
En øveaften med masser af vin. Lavabjerge hvis farver er svære at reproducere. Det skrydende asen i bunden af slugten.
Nestor afsvor sine vasaller. Lammet er starlet i den lille hjord. Rationaliteten har overbid og meget ondt i de små bisser.
Araen verfer sin urrem i havet. Løbebillen er stivnet i nuet
- Peter Poulsen.
mvh & god soldag.. Simon P.s.: titter på Vimeo senere..;)
Han gjorde nu også noget helt enestående, og ja, ham her ta'r jeg også gerne en gåtur med for måske at kunne finde tilbage til noget fra udgangspunktet ...
Vi må være som alt
vi må være som himlen og lyset gennem den sivende med åbne kærtegn over de skiftende landskaber
vi må være som alt som solen og den faldende regn som bjergtoppenes isblå vinde og skyernes skygger over græssets groen
vi må være som jorden og træerne skydende op i højere luftlag uden grænser for iltoptagelsens varighed
eller som havet vi må være som havet og de søgende fugle mest som fuglene måske eller som de mægtige skove som cumulusskyerne og det blå
vi må være som sandet der forløber sig ud og ind
vi må være som planter fra intet og nattehimlens evige tegn
vi må være som oplevelser og lysår over havets uendelige tilstrækkelighed som græs sten og luft i livsdrift
Jeg ka' godt li' ham (Holck), så træd varsomt lille De, at ikke hans små versefødder syles at spidse fruehæle under flamingoen. Ja det er også her spadsurtid for glade kinder, solen byder jo op, samme gør Hr. Poulsen, jeg synligt slet ikke ka' la' være i fred - sikken heldiggris, sådan at omfattes med så megen opmærksomhed, dér i køkkenvinduet:
Nat ved køkkenvinduet
Mozart forvandlede køer til kolibrier. En departementschef ligger i mors mave. La storia mia é breve, summer en flue. Uterlige nonner springer op af deres kister.
Elskede, dine fuldendte fødder som spadserer i verdensaltet sætter lysende aftryk i mørket som dugdråber i et usynligt spind.
Karlsvognen skal på indkøb i nat. Evigheden har fordelagtige tilbud: flere uendeligheder til halv pris og med forlængede udløbsdatoer.
*
Musik til arbejdet
Jeg elsker disse lange monotone dage hvor man af og til ser på havet og der absolut intet sker ingen krusninger på den blanke flade.
Dage hvor man ikke tænker noget, som kan ligne en tanke og man end ikke mærker tiden
før det begynder at mørkne en anelse ude mod øst.
I aften får de døde travlt. De skal deltage i adskillige sammenkomster. Et par af dem signerer bøger. Der er endda et mindre orkester som liner op til Carl Nielsens fødselsdag.
- Peter Poulsen.
Har du i øvrigt lyst til at more dig lidt på tidslinjen, ka' Aristofanes' komedier varmt anbefales: Kavaleriet, Skyerne og Lysistrate.
Alt imens vore bevingede venner søvndrukne netter flerposen lidt i den opkommende sol - man ved jo hvordan det er, med fugleklatter i øjnene - en lille værdsættelse af nattens gardin:
Gentlemantyven
Mørket tager det hele med sig eller gemmer det bag et gardin som det ruller op når vi vågner.
Tilsyneladende mangler der intet. Bilen står hvor den blev parkeret. Der er ikke flyttet en klemme på genboens tøjsnor hendes potteplanter er anbragt nøjagtig som vi husker de stod i går.
Der er noget nobelt ved mørket. Man mærker det respekterer ejendomsretten og ikke løber med noget af griskhed
men af rent artistiske grunde af faglig stolthed ønsker at vise at det lader sig gøre at fjerne hvad vi troede var fast forankret
og dermed demonstrere, at vores verden ikke er andet end en smuk illusion.
*
Goya og grønkålen
Fornuftens søvn skaber uhyrer Mente Goya. Grønkålen er af en anden mening. Den skaber lysende blomsterranker imens den sover.
Det har jeg efterhånden været i mange år, og du har ret, han har en forbløffende fin stemme der fint egner sig til oplæsning af lydbøger - jeg har derimod aldrig haft sans for oplæsning af digte på caféer og lign. Det skyldes nu kun et eget tempo, at kunne dvæle ved passager, billeder og ord. Hans digte er ofte tankerejser, det er altid spændende at se hvad der optager ham, når knoppen stikkes ud af køkkenvinduet - hvor den alvorlige betragters hvilen i sig, formentlig sikrer iagttagelser mod (selv)højtidelig misbrug af øjne og ører. Der er fint med plads i vinduet til katteøjne, dine, mine og en smilende måne..;)
Nå, du grønfingrede ungmø, officielt er det så blevet sommer; aner vi mon en langtrukken tør raga i forgrunden, fugles hæse kvidren og vore dovne blikke i skyggen - og hvad mon der gemmer sig på natbordet? ;)
Hankønnet er i mange kulturer opdraget som påfugle, væsner der ser sig selv som noget ganske særligt. På puder under månen brygges store tanker om sig selv, og parfumeflakoner spankulerer dagligt rundt i sociale rum, fremvisende muskler og indlærte fraser overfor begge køn – hinanden afmålt og overvurderet opstår der selvfølgelig problemer med selvføleleriet, derfor læses der retorik, filosofi og religion, og ind imellem opsøges Carl Mar-agtige kurser der skal lappe idolet lidt. I østligere egne, indrettes kønnene stadig efter en oldtids orden. Små påfugle pudedrømmer dagligt om en dag selv at være familieoverhovedet, at vandre rundt med et svøb af kvinder bag sig, klar til at opfylde hans mindste vink. Et feudalsamfund hvor pigebørn overføres fra en ægteskabskonto til en anden, som endnu umodne figner på et markeds bugnende kurve, helt som i det gamle Athen, hvor kvinderne kendte deres lod i detaljen og indrettede sig derefter med snilde og stor fantasi, selvfølgelig ofte i indbyrdes samråd – hysh, påfuglen kommer!
Det er bl.a. hos Aristofanes man ka’ more sig over sig selv, lære lidt om vor europæiske arne, der dybt nede viser opdragelsesmønstret. Går man i dag forbi en børnehave og ser, hvordan børnene lydigt ensrettes efter vogternes diktater, har man et nydeligt billede af en gammel orden som vogterne med faglig stolthed kalder ’moderne pædagogik’. I Lysistrate (en af komedierne) morer man sig især over forholdet mellem mænd og kvinder, den opvartede utilfredse og den udspekulerede opvartende - her lidt fra komediens slutning:
Kinesias: Det her udstyrsstykke gør mig sindssyg. (Myrrine vender tilbage med et tæppe) Myrrine: Så, rejs dig lige. Kinesias: Jeg er rejst, tak. Myrrine: Og hvad med lidt creme? Kinesias: Nej, nej og atter nej. Myrrine: Jo, du vil. Du ved det bare ikke selv. (Myrrine ud) Kinesias: Kære Zeus. Få hende til at spilde det forbandede stads. (Myrrine vender tilbage med en salvekrukke) Myrrine: Ræk din hånd frem. Her er noget creme, og så gnider du dig godt ind. Kinesias (lugter til cremen på sin hånd): Undskyld, men den lugter altså forkert. Det er ikke en Værsgod-at-træde-nærmere-creme. Det er en Kom-igen-i-morgen-creme. Myrrine (lugter til krukken): Gud! Jeg har taget den forkerte krukke. (Vil løbe ud) Kinesias (forsøger at standse hende): Nej. Det er en god creme. Her- lig. Myrrine: Sludder. Den skal være i orden. (Løber ud med krukken) Kinesias: Pokker ta’ den fyr der opfandt kosmetik. (Myrrine vender tilbage med en ny krukke) Myrrine: Den her skulle være lige til at gå til. Kinesias: Jeg er også ved at gå til. Kom nu, skat. Og ikke mere frem- og tilbage, vel? Nu skal det være ind-ud-ind. Myrrine: Enig. Jeg skal bare have løst mine sandaler. Og så husker du det med freden? Kinesias: Jeg har det under seriøs overvejelse, og … (Myrrine springer ind gennem Akropolis-porten, som smækkes i bag hende) Den lille satan. Hun har først smadret mig. Så har hun slidt mig midtover. Og nu trækker hun bare skindet af mig og går.
Ak, hvordan skal dette ende? Svindel. Fup. Min egen skat har kørt rundt med mig, og denne pik står uden hjælp i nat.
Jeg har trampet i spinaten. Snydt af kvinders maskepi. Står forladt, med kammeraten uden pasningsgaranti.
(Til publikum): Er Filostratos til stede? Han skal skaffe en babysit- ter.
Mændenes kor: Ak, din uforløste smerte den forstår vi mænd til visse. Hvilke nosser, hvilket hjerte står model til narrefisse?
Mændenes korfører: Kroppens sprænges jo, ifald den går glip af et morgenknald.
Kinesias: Av! Jeg har krampe. Det jager gennem hele kroppen. Mændenes korfører: Der ser man, vad den forbandede kælling har gjort ved dig. Kinesias: Nej. Hun er dejlig, dejlig, dejlig. Mændenes korfører: Dejlig? Hun er fandeme noget af det mest af- skyelige.
Mændenes kor: Hør os, Kronion, stormenes herre. Send fra din himmel en kraftig cyklon. Og som du løfter og hvirvler et hølæs, løft hende højt op for fuld rotation.
Og efter grundig centrifugering til det totalt kører rundt for madammen: Sænk hende ned igen, rundtosset, lammefrom. Sæt hende skrævs, hvor kællinger, bør ta’ plads. Mændenes korfører: … Amen!
Vitae summa brevis spem nos vetat incohare longam.
They are not long, the weeping and the laughter, Love and desire and hate: I think they have no portion in us after We pass the gate.
They are not long, the days of wine and roses: Out of a misty dream Our path emerges for a while, then closes Within a dream.
- Ernest Dowson.
De älskandes vin
I dag är livet som en dröm och utan sadel, tyg och töm på vinets rygg vi rida fort till feers och till gudars ort.
Likt tvenne änglar burna i en het delirium-fantasi, det fjärran blå vi hinna skall tvärs genom dagningens kristall.
Mjukt vingen av en storm oss bär lik den i våra hjärtan är, rastlöst vi fly, o syster min, i mina drömmars himlar in.
- Dan Andersson.
Ahasverus
Stille lider sommernatten, og det hvide stjernesand rinder bort, mens dagen ulmer langs med nattehimlens rand.
Aftenrødens glemte dagglød ulmer dybt i nattens grund – som en sidste vinrest gløder i en bleggrøn rømers bund.
Ene vandrer jeg ad vejen, syg, med sår af torn og tjørn – ak, hvad ville mine tanker mellem dagens stærke børn!
Jeg var fattig, jeg var fremmed, uden venner, uden ry, alle døre fandt jeg stængt for nattens barn i dagens by.
Og den gamle Ahasverus greb på ny sin vandringsstav, vandred ene ud i natten – dagens stue var for lav.
Vandrer nu, mens dagen ulmer halvkvalt dybt i nattens grund, som en gylden vinrest gløder i en bleggrøn rømers bund.
- Johannes Jørgensen.
Epigram
Il ej for rask med en tjenstfærdig hånd at drage sløret fra din broders øje, – uvidenhed er tit det skjulte bånd, der ene binder ham til livets møje.
- Ludvig Bødtcher
Principfaste naboer der mødes over hækken:
Mark Twain opsøgte en dag en af sine naboer og bad om at måtte låne en bog. – Med glæde, sagde naboen. Men jeg må bede Dem om at læse den her; jeg har det princip aldrig at lade mine bøger gå ud af mit bibliotek. Få dage senere ønskede den samme nabo at låne Mark Twains plæneklipper. – Med glæde, svarede forfatteren, men jeg må bede Dem om at bruge den her – det er et af mine principper.
Hu hej og ih du godeste, en lidt for tidlig institutionalisering er nylig observeret, blandt såkaldte politikere – at børn længe blot har været brikker i et økonomisk puslespil, sammenligneligt med finske puslespil, bekymrer åbenbart stadig ingen af menneskelige årsager. At tinget udefraset, længe har været observeret som en børnehave, kommer næppe bag på børnene heller…
Børnemusæum
Børnemusæet har kronede dage stærkest samler interessen sig nok om en livagtig rekonstruktion af en nedlagt legeplads udstoppede børn iført ægte tøj anbragt i gynger og klatretræer eller i gang med at hamre brædder sammen til en hytte som kan ses lidt længere henne Over et kæmpestereoanlæg lyder autentiske børnestemmer tilråb gråd og tælleremser og som noget helt nyt må de besøgende gerne røre forsigtigt ved de livagtige rollinger Tilstrømningen er enorm og mange besøgende grebne trods vilkårene følger vi med her i reservatet.
Jeg ser hver uge frem til i ro og mag at læse WA, der som regel indeholder et eller andet man kan fordybe sig i. Forleden læste jeg så en sjov lille artikel under Debat (#20), Glade læsere, hed den: Hr. Jensen (McDonald’s i Danmark) var lidt ked af Lars Bukdahls kritiske bemærkninger om McDonald’s nye initiativ, "Happy Meal Readers". Selv mener han nemlig, at forretningen ved at uddele børnebøger i stedet for legetøj, medvirker til at skærpe børns læseglæde – en idé, der snart vil følges op af store slikbutikkers uddeling af gratis tandbørster, ved køb af et halvt kg. slik…
Det er de mest udspekulerede belønninger McDonald’s gør brug af som lokkemad, for at få flere familier til at æde deres dårlige ”mad” – hvordan mon Hr. Jensen selv ville se ud i hovedet, efter et par uger på sådan en kostplan? Smartere havde det nu været, hvis han i stedet for klynk havde lokket lille Lars ind i fadeburet under foregivende af også at ville sælge hans ”smalle digte”, og da nu han selv bragte minder frem ved omtalen af Troldepus, hvad ville mon så børns første association være, hvis de foran indgangen til McDonald’s så et foto i naturlig str. af lille Lars? Slet og ret en win/win-situation, idet ”trolden” i akkurat den situation vel næppe ville ku’ snakke køerne ud af kløvermarken…
Nå, ikke flere vits, der sikkert bare skyldes valget, som det nok skal blive spændende at se følgevirkningerne af, med særlig henvisning til troldene i Radikale - forøvrigt er det nok udmærket med en kvinde ved roret en tid, der sjældent er særlig vilde med at lege cowboys & indianere i Mellemøsten, hvad der nok er gensidigt, så herfra et stort tillykke med valget, og god weekend i øvrigt..;)
så herfra et stort tillykke med valget, og god weekend i øvrigt..;)
Med luftige vinde og et ansigt tegnet i luft ...
livet, luften vi indånder findes en lethed i alt, en lighed i alt, en ligning, et åbent bevægeligt udsagn i alt, og mens træ efter træ bruser op i den tidlige sommer, en lidenskab, lidenskab i alt, som fandtes der til luftens leg med den faldende manna en enkel principtegning, enkel som når lykken har masser af mad og ulykken ingen, enkel som når længslen har masser af veje og lidelsen ingen, enkel som den hellige Lotus er enkel som når latteren tegner dit ansigt i luft
Inger Christensen fortsætter sit alfabet som overleverens lyd- og lysbog. Én fod foran den anden, ét enkelt ord lagt til som skridt for skridt og på vej til andet og mere ...
alfabeterne findes
alfabeternes regn
regnen der siler
nåden lyset
stjernernes stenenes mellemrum og former
flodernes løb og sindets bevægelser
dyrenes spor deres gader og veje
redernes bygning menneskers trøst
dagslys i luften musvågens tegn
solens og øjets samvær i farven
den vilde kamille ved husenes dørtrin
snebunken vinden hushjørnet spurven
jeg skriver som vinden der skriver med skyernes rolige skrift
eller hurtigt over himlen i forsvindende strøg som med svaler jeg skriver som vinden der skriver i vandet stiliseret monotont
eller ruller med bølgernes tunge alfabet deres skumtråde
skriver i luften som planterne skriver med stilke og blade
eller rundt som med blomster i cirkler og duske med prikker og tråde
jeg skriver som strandkanten skriver en bræmme af skaldyr og tang
eller fint som med perlemor søstjernens fødder og muslingens slim
jeg skriver som det tidlige forår der skriver anemonernes bøgens violens og skovsyrens fælles alfabet
jeg skriver som den barnlige sommer som torden over skovkantens kupler som hvidguld når lynet og hvedemarken modnes
jeg skriver som et dødsmærket efterår skriver som rastløse håb som lysstorme tværs gennem tåget erindring
jeg skriver som vinteren skriver som sneen og isen og kulden og mørket og døden skriver
jeg skriver som hjertet der banker skriver skelettets og neglenes tændernes hårets og kraniets tavshed
jeg skriver som hjertet der banker skriver hændernes føddernes læbernes hudens og kønnets hvisken
jeg skriver som hjertet der banker skriver lungernes musklernes ansigtets hjernens og nervernes lyde
jeg skriver som hjertet der banker skriver blodets og cellernes synernes grådens og tungens råb
Ja, vindens leg i ansigter ses overalt, der er tilmed luft under vingerne i frihedens hellige navn..;)
Sommerdag
Levende blomster døde vårfluevinger glider frem ad åen.
Solen er standset foran en syngende lærke.
Hvidtjørnen dypper en gren i vandet ridser en kølvandsstribe ind i fremtiden.
- den anden Andersen.
Englebassen med de udtrukne kløer...
...and hence through life Chasing chance-started friendships
- S. Coleridge.
Forleden opdagede jeg missemand sidde og nette sig under en busk, synligt irriteret over en drilagtig skade blot en halv meter derfra, der hoppede rundt og æggede dens slumrende instinkter med sin vedvarende uskønne stemme. Hvilken frækhed, tænkte jeg straks, men vidste selvfølgelig ikke hvad han havde bedrevet, siden skaden havde udset ham som aftenens nar for alles øjne.
Fem meter derfra oppe i vinduet, satte jeg mig derfor tilrette på første parket med kaffe og røg for at nyde aftenens skuespil, mens jeg tænkte ved mig selv: Jaja, hr. Dril, nok er Missemand en gammel dreng, knapt så hurtig som i sine yngre år; men pas på, hr. Dril, pas på din skræppen ikke pludselig ender i denne klagende undertone som begyndelsesordene til dit eget requiem! Ind imellem hoppede hr. Dril nemlig lige lovlig tæt på hr. Missemand, der mens han vaskede sig, med stor indøvelse spillede rollen som den aldeles ligeglade gamling. Ja, de ku’ såmænd ha’ mindet lidt om to gamle venner, der i skumringen, hvor den ene ven udviste fuldstændig ligegyldighed overfor den andens trættekære ord, havde det ikke lige været for Missemands tydelige irritation over dette infernalske skræpperi, der nærmest ku’ minde om skæld ud, endog med ironiske undertoner. Og når hr. Dril pludselig besluttede sig for at pikke lidt i jorden, husskader ka’ vel også blive trætte af deres egen skadelige stemme, da holdt Missemand øjeblikkeligt op med at vaske sig, mens kroppen langsomt sænkede sig til spring. Men ak, for alt imens det gamle muskelbundt langsomt vendte hovedet mod aftensmaden, hoppede hr. Dril bare et stykke udenfor rækkevidde og begyndte igen at skratte højtlydt, men nu med hovedet på sned vendt mod sit offer, og jeg synes næsten at høre ordene: ”Sig mig, tror du jeg er lige så stor en idiot som dig?”. Og alt imens Missemand igen rettede kroppen for at interessere sig indgåede for den ene potes ve og vel, synes jeg at ane ørerne lægge sig bagover. Åh ja, han forstod så udmærket pointen.
Dette varede mere end et kvarter, kaffen var drukket og smøgen blevet til to, og Missemand havde end ikke set op på mig. Træt og opgivende luntede han til sidst henover græsset med sin skræppende ven hoppende bagefter sig. De følgende akter ville sikkert fortsætte under mere private former, skader må jo også hvile ørerne (til alles fryd), og mens jeg lukkede vinduet for dette vidunderlige lille skuespil i drilagtighedens kunst, håbede jeg bare på at hr. Dril ikke denne aften ville trække dynen alt for tæt opover sit næbbede lille hoved. For nok er Missemand ikke flyvsk som så årvågen en drilagtighed, men klog af skade er han nu altid blevet, desuden glemmer han aldrig og er en helt lille abe til at klatre i træer, og jeg ved af erfaring at han har kløer som selv de skarpeste møer.
Ind imellem får han jo fat i flyvske irritationer, og her er mange skader, men man glemmer dem straks man hører bogfinker, solsorte o.a. der ved hvad sangkunst egentlig drejer sig om. Desuden er han jo lidt af en personlighed; ja guderne må vide hvor mange kuld han rundt i nabolaget har været farmand til, velsagtens andre personligheder, og klager kun engang imellem sin nød, idet han jo udmærket ved hvor der i nødens stund er mad og drikke, fx hvis månen svider pelsen og han bare må vælte rundt på ryggen for at blive kælet på maven, naturligvis kun når det passer majestæten – andet ville være et hundeliv værdigt. En dag kommer han vel ikke hjem, og vi vil savne majestæten, velvidende at han har haft et righoldigt misseliv og sørget for tilsvarende personligheder.
Fik du nogensinde læst Kunsten at flygte af Fredrik Sjöberg? - der begynder således:
At flygte er at sejre, som du ved. Ved at flygte bevarer man kærligheden og skaber et minde. Man ofrer alt for kærligheden og alt hvad man har at ofre, er kærligheden selv. Bliver man, ofrer man flugten og skaber en længsel. Der kræves mod i begge tilfælde.
- Stig Claesson.
Apropos vandringer anbefales til natbordet: H.O. Christophersen's Over stok og sten - Med forskere, diktere og andre langfanter.
Jo, jeg fik lyttelæst Kunsten at flygte, og jeg ved også, at det langt fra er og bli'r det samme som at læse og se ordene i en rigtig bog.
Citat:
At flygte er at sejre, som du ved. Ved at flygte bevarer man kærligheden og skaber et minde. Man ofrer alt for kærligheden og alt hvad man har at ofre, er kærligheden selv. Bliver man, ofrer man flugten og skaber en længsel. Der kræves mod i begge tilfælde.
- Stig Claesson.
Kærligheden og viljen til kærlighed er vist ikke mit svageste led i livet ... ej heller modet til samme. Det må du vel også ha' set og erfaret igennem alle årene? Eller hur?
På natbordet dit aner jeg med smil og glæde Vandringens gåde af Alexander Carnera Ljungstrøm ... :))
"Det siges at ordet vago på italiensk både kan betyde "smuk" og "bevægelse". Ordet rummer en idé om bevægelse og forandring, der på italiensk både knytter sig til det uvisse, det ubestemte, det yndefulde og det ubehagelige. Den tålmodige vandring er en bevægelse mod noget utilgængeligt og en tilnærmelse til den intime flugt der lever i os selv."
Go' læsning og vandring i skjul ind over de små timer RoseMarie
Uddrag fra OVER VANDET GÅR JEG skrevet af Pia Tafdrup
"Digtet begynder undertiden i et drømmeøjeblik og ganske af sig selv, eller ved at to ord kolliderer og straks sætter en større bevægelse i skred:
Mellem altid og aldrig er det at tingene sker et åndeløst sekund når man mindst venter det forandres verden
Noget som ikke har været før, og som i sig rummer alle muligheder for en ny væren, dukker op. Eller processen kan starte næsten umærkeligt med en tone, en rytme, et musikalsk motiv, en splint af noget næsten glemt eller en fejllæsning. Tilmed oplevelsen af fravær kan sætte sproget i bevægelse. En moderne fysik vil hævde, at der altid har været atomer, altså at noget har været givet. Et eller andet forekommer, men det kan være yderst diffust, hvad dette noget egentlig er. Der eksisterer et stof, en amorf struktur, der via transformation bringes til at antage en række former, men vigtigt: Digte skabes ikke af intet. Noget er. Ligesom vi allerede ved fødslen har ni måneders indtryk bag os. Det, der oprindeligt var udgangspunktet for digtet, og som ofte kasseres, findes alligevel som et usynligt sted og har sin særlige funktion i digtet."
Jovist, er du ingen ukærlig nisserinde, vist ej..;)
Lovet være Verdens Lys i min Tanke. Solopgangen og Synets Gave! Husvilde Stavkarl, velsign Støvet!
- J.V. Jensen.
Jah, der er ingen ben i vandringen, så længe man altså ikke har benene på nakken; lige udover det appetitvækkende, har jeg nu altid været en vandrepind, men at vandre i nogens øjne er nu langt fra værst, på hvilken måde, man får set mere end benene rækker til - som endnu en grund til at fravise de eldrevne hjul, selv om de små fruer og møer suser så opretstående pænt i vinden, for nu at blie i bevægelsen..;)
Det er rigtig blevet sommer, fortrinsvis ses det i små sole i ansigter, som i går, hvor vi til frokost nærmest havnede i et solbad af glade sidemænd og koner. Og du, får du puklet jorden frodig, fru. Grøn?
Hvad angår fortælling vs. læsning, er det svært foretrække det ene fremfor det andet, historien fortalt ér jo i top, forudsat oplæsningen ikke spænder ben for fortællingen - har virkelig hørt en del brækkede ben (staccato!). Så det kommer vi nok ikke udenom, og alligevel trænger det, selv at skabe sine pauser sig på; samt bare at lægge benene fra sig (under kommandoen fra she who must be obeyed); og er der noget herligere end at slå op, lige dér hvor historien sluttede aftenen før, når man kommer i seng? ;)
Under alle omstændigheder, god soldag til dig, her i Dannevang.
"Digte skabes ikke af intet. Noget er. Ligesom vi allerede ved fødslen har ni måneders indtryk bag os. Det, der oprindeligt var udgangspunktet for digtet, og som ofte kasseres, findes alligevel som et usynligt sted og har sin særlige funktion i digtet."
- Ja, akkurat. Men selv oplevelser fra noget så tidligt som lidt plasken under maveskindet, dengang vi lod os bære rundt i herligt svøb, bærer vi sandsynligt også op fra drømmekælderen, i vor uvurderlige søvn, der har så meget liv i sig, at bevidsthedstilstanden ville blive højst konfus hvis ikke gitterværket havde fungeret bare nogenlunde rimeligt. Hun er skøn, Pia Tafdrup, forstår så fint du er glad i hende. Gu' vè hvad hr. Strunge ville ha' sagt, dersom han havde oplevet hendes forfatterskab; sandsynligvis knuselsket hovedparten, med noget der ku' minde om Ib Michaels harmoni og talent - og jeg, der er så meget gladere i vildskaben midt det allerførste spæde, jeg skarn! ;)
Att elden brinner bäst i friska kölden och isiga blästen, det lärde sig omsider - det brinnande hjärtat.
Lifvet har stenar, lifvet har blommor, hyenor … Och det sällsamma är att klomman är i stånd att sarga ditt hjärta djupare än sten och hyena. Den som ej vet detta vet ej hvad kärlej är.
Det bästa i lifvet? (För en vanlig bitter bättre medelmåtta:) Consolatio philosophiæ. Och en god revolver.
"- Ja, akkurat. Men selv oplevelser fra noget så tidligt som lidt plasken under maveskindet, dengang vi lod os bære rundt i herligt svøb, bærer vi sandsynligt også op fra drømmekælderen"
Så her får du en bid mere fra Over vandet går jeg:
Inspireret af den franske symbolisme har Paul la Cour har kaldt dette fænomen afpersonalisering: "I al stor Digtning findes et Element af Afpersonalisering. Den vil ikke beherske dig med individuel Sjælfuldhed, men lyse ind i dig med upersonlig Aand". Inger Christensen har kaldt fænomenet afrealisering. Begge betegnelser vil det samme, de rører ved et fundamentalt forhold ved al digterisk skaben: En almengørelse af det subjektive. I Mallarmés betydning er afpersonaliseringen en æstetisk og metafysisk dimension, hvor intellektet forlader rummet i digtet for at lade dets eget univers træde frem - eller som Rimbaud udtaler om digtningens subjekt:
Car Je est un autre. Si le cuivre s´éveille clairon, il n´y a rien de sa faute. Cela m´est évident: j´assiste à l´éclosion de ma pensée: je la regarde, je l´écoute: je lance un coup d´archet:la symphonie fait son remuement dans les profondeurs, ou vient d´un bond sur la scène.
"Thi jeg er en anden. Når metallet vågner op som trompet, kan det ikke gøre for det. Dette står mig helt klart: Jeg er til stede ved min tankes blomstring: jeg ser på den, jeg lytter til den: jeg gør et strøg med buen: symfonien spreder sine bevægelser i dybderne, eller kommer i et spring frem på scenen". ("Lettre a Paul Demeny", 15. maj 1871 i min oversættelse.)
Og andetsteds :
C´est faux de dire: Je pense. On devrait dire: On me pense.
"Det er forkert at sige: Jeg tænker. Det skulle hedde: Jeg bliver tænkt". ("Lettre a Georges Izambard", 13. maj 1871 i min oversættelse.) Et forsøg på at gå den direkte vej til det repræsentative vil kun føre til vage digte. Først når det personlige sætter sig ud over det private, kan det almene træde frem. Det er ikke vores følelser, men det mønster vi skaber af vores følelser, der er det væsentlige, har T. S. Eliot påpeget. Jeg siger: Det er hinsides det subjektive englen bor.
Du skriver også:
"Gu' vè hvad hr. Strunge ville ha' sagt, dersom han havde oplevet hendes forfatterskab; sandsynligvis knuselsket hovedparten."
Jo, det tror jeg også, han ville, for meget har de tilfælles i deres sanselige udtryk. Og også Rimbeau, som jeg også må gå på videre opdagelse med ... næsten på samme måde, som jeg stadig følges med Proust(og mere om Proust senere). :))
I buskadset, et guldplettet smykkeskrin, i det usikre buskads der er dækket over med smukke blomster, hvor kysset sover, gennembrydes det udsøgte broderi
af en frygtsom faun der viser sine øjne, bider røde blomster med sit hvide smil. Solbrændt og blodig som gammel vin, brister han i latter under buskenes grene.
Og da han er flygtet, som egernet, skælver hans latter endnu på hvert blad, og, skræmt af en dompap, ser man da Skovens gyldne kys meditere.
Ja, det var Paul la Cour der for mig var speederen i din trådstart, din interesse for ekspressionismen, eller aftrykket i sindet ved sproget, der jo ind imellem gungrer i øjne og ører, når det udtrykte opleves. Han er stadig en af dem jeg holder mest af, ligesom Martin A. Hansen, der bare udtrykte sig med lidt andre virkemidler om samme problemer, som fx i 'Midsommerfesten' fra Tornebusken: om noget egentligt i os, noget af grunden, et fælles, en slags objektiv virkelighed udtrykt så forskelligt fra subjekter, ind imellem med "egne sandheder", osv. og netop med sproglige symboler, der stadig ka' grave grøfter og skille folk.
Gu' vè hvor mange der i dag gider læse tysk og fransk, nu engelsk nærmest er plumpet ned i også det danske sprog; det vil være meget fornuftigt at passe på sproget, dansk og tysk, det franske er der altid blevet passet godt på - franskmænd & koner flest ser underligt op hvis ikke sproget de hører er korrekt. Måske vi selv sku' være lidt ærekære overfor vort danske sprog, der jo ikke er et dårligt sprog, tværtimod? ;)
Ja, Strunge ville ha' nydt mangt og meget af gamle venners arbejder, det er jeg nu heller ikke i tvivl om - og ville sandsynligvis ha' provokeret tidens "flødeskumslitteratur" & digtningen på nogenlunde tilsvarende måde, en tendens der ligger som et gen i enhver tidsalder og kulturform, behagesygen, konfliktfrygt osv.osv.
Selv ka' jeg blie helt autodiktatorisk over forandringer, en gammelmandssyge der sniger sig ind, men heldigvis ikke uden problemer. Fx havde jeg nylig en morsom oplevelse:
På valgaftenen så jeg den gamle skole, hvor en ven sku’ stemme og jeg var med på kig. Hvad der i barndommen virkede så stort, vil næsten altid forekomme den voksne mærkeligt lille, her var det omvendt, en gymnastiksal var komisk vokset udover sig selv, selv toiletterne virkede fremmede, uden ruller med skolenumsens skræk (det skarpe 0-papir) – 'avuspapir' ville klart være at foretrække, som på skiferien med klassen, hvor vi som hønser og hanser sad på rad og række og kaglede som et fælles røvhul:
Noget om mit hjerterum
O, hvilken salig fred! O, hvilken fryd, at sidde her med bagen vendt mod syd og næsen ret i væggen, som er kalket så hvid som mælken når den nys er malket.
En flue summer tyst. En bille går og billetterer oppe i mit hår, hvorunder hjernen ligger i sin kasse og spekulerer på en farlig masse.
Min pibe laver røg. Her dufter godt af sød tobak, som hedder Navy Cut, og som blir dyrket i de fjerne stater hvor spurvene de hedder undulater.
I hjertets billedvindu toner frem en bondemand, som løsner på sin rem. Han sætter sig på hug i ly af bakken, og aner ikke han kan ses fra nakken.
Så er vi altså to, der sidder så’n med hagen hvilende i højre hånd. Kanhænde der er fler, som føler trangen til eftertænksomhed i solnedgangen.
Såfremt man tar hver eneste nation, så er der troligt nok en million på marker og i hytter og paladser, som brummer tyst med deres kontrabasser.
O, kunne alle sidde li’som vi og nyde denne aftens poesi, da ville ingen larmende kanoner slå jævne folk af deres simple troner.
Da ville ingen krige bryde ud. Da ville ikke lyde andre skud end de, der lyder bag de lukte døre, og som kun de der sidder der ka høre …
Jeg rejser mig og ved hvad enden blir. Det rasler trygt af gråt avispapir. En overskrift blir slettet. Døren knirker. Og klokker kimer mildt fra fjerne kirker.
*
Noget om at finde forståelse
Jeg danser med en pige gennem salens tomme støj. Jeg er en ganske lille mand, men hun er svær og høj. Hun kløver luft og røg og larm med ord, som aldrig når mig. Jeg konverserer hendes barm, der nikker og forstår mig.
*
Noget om troens ringe bæreevne
Beklageligvis er jeg ikke politisk begavet og tilhører ikke den flok, som kan vandre på havet. Jeg prøvede på det engang, men var nær ved at dø. – – Der er noget i vejen med vandet i Gentofte sø!
- H. Rasmussen.
*
Åh, stakkels Svante, der forståeligvis måtte fravælge Århus som bopæl …
Smil
Jeg blev født med et vræl skrålende modtog jeg dåben tudede når jeg blev tævet skreg når bier stak mig men blev gradvist mere dansk lærte at smile til verden til fotografen
til læger
betjente og lokkere blev borger i smilets land smil holder fluerne borte og sindet rent og tænderne har godt af lys og luft kommer du for sent går du fallit blir du kørt over bare smil turister strømmer til for at se smilende trafikofre klukkende husvilde kaglende efterladte jeg kan ikke få mit smil af undertiden vil jeg græde eller bare hænge med skuffen eller protestere mod andre smil der dækker over råddenskab og blodtørst men mit eget smil er i vejen rager ud som en kofanger river hatte og briller af folk jeg bærer med smil mit smil mit halvmåneåg hvorpå man hænger bekymringer til tørre jeg må lægge hovedet på siden når jeg skal gennem en dør jeg er borger i smilets land det er ikke spor morsomt.
- Benny Andersen.
Nå, tak for fine tanker og ord, RM - må Proust knibe dig lidt i de friske røde æblekinder..;)
Lidt til ørerne; ja du har sikkert før hørt Hjalmar Söderbergs Doktor Glas, måske ligefrem oplæst af Krister Henriksson, en fremragende fortæller/oplæser: https://sverigesradio.se/avsnitt/1298709
Pointen var blot, at du, såfremt du ønskede at behandle dette som en debatportal, da må gøre klart hvad du har på sinde, m.a.o. præcisere hvad du sætter til debat og hvorfor. Men dette har du altså intet ønske om -
Skrevet af Simon på Rizq af Allah og Zakat: #27552 - 17/06/2019 11:45
Ja det må da være helt sjovt for en "agnostiker" som dig at se ordet debattør, i betragtning af at akkurat du kun har brugt Trosfrihed til fremme for en gudetro på noget nærmest "islamiske præmisser"..;)
Ja det er svært at være "agnostiker", med dét udgangspunkt - forøvrigt er digte her i tråden ikke kopier i stil med dine (af andres meninger), men derimod selve digtene fremført og omtalt - en poesi der morsomt nok kommer til udtryk i dit hele såkaldte "livssyn"...;)
Åh ja, Gelsted som en af de mange fastboende i mellemrum og mellemgulv ... og lige midt imellem :))
Vej dine farver mod hinanden, til deres Brusen er så klar og samlet som Lysets Hvidhed.
Prøv dine toner, til deres Samklang er så ren og mægtig som Altings Stilhed.
Lad alle Længsler storme mod dit Hjerte, til du er rolig som Orkanens Centrum.
***
Solnedgang over noret, der ligger med strimler og striber af røgbrunt og spejlblankt og sort. Det skumrer. En ugle tuder og flagermus svirrer og piber usaligt og sært og forgjort.
Stærkere blusser himlen, og aftenrøden drukner sin glød i det glidende nor. Det er som vandet er blandet med blod! Til branden slukner og mørkningen vokser sig stor.
Fuldmånen stiger, et rige hvor alt er sunket til hvile i glemsel og tysthed og glans og henfarne sjæle kan smile ad menneskers kranse og krige og flagermusenes dans.
***
Luften dirrer af sommerhede, hvide skyer som skove vokser over blånende tordenmarker. Torden brøler som tusind okser.
Alle sommerens vejrlig blandes som en sejd over himmelranden - skyer, regnbue, himmellysning, sol- og tordenblåt i hinanden.
Stilhed. Gøgen i hegnet kukker. Skumringsmarker af pytter skinner. Som et åndesyn står den hvide hest i græsset, der gråt fortinner.
Kryddersød af syren er haven, rød bag regntæpper solen ulmer. Sorg og lykke i aftenklarhed nu almodigt i hjertet svulmer.
De eneste sande døde er dem, der er blevet glemt - Jødisk Ordsprog.
Godt nok ka’ jeg være glemsom, men ”Verdenshistorien på grundlag af toiletter” har jeg nu aldrig glemt, en overskrift der sætter Erica Jong’s fortælling Luft under vingerne i gang og som genfandt sig i tanker på rejse rundt i Europa tidligt i firserne – både den og Fanny sattes i et bogskab på et lille hotel, og fortsatte således med at skabe rejser i ukendte øjne. En god måde at overlevere læseværdig litteratur på, en måde jeg selv er blevet overladt litteratur på som andre kan have værdsat – sammen med andet, ligger hendes bog om hexe just på natbordet, apropos det hygsomme samvær omkring bålet med taler og hexehistorier med fascinerende kvinder der udmærket kan give anledning til de særeste drømme. Sjældent prydes bålet nu om stunder med kunstfærdigt udførte hexe, men hexe på jorden dansende mellem andre, er nu også så meget mere spændende end en enkelt smuksak på bålets top. En tanke der nu vejret er så storartet, godt kan skabe forventninger om spændende båldans, forudsat myter om ædle kropsdele indsmurt i hallucinogene stoffer ikke kun er forbeholdt dansen på Bloksbjerg. Der ligger et mål frihed deri, som nydelsen ved at bade nøgen i verdens skød, den frisindede numsedans om bålet på vegne af tidens kvinder, der verden over blev naglet for livet til anstrengt religiøs ritus, med kvinden reduceret til fødemaskine i kulturfængsler med moral indlejret i pinlig selvfornægtelse; og vé de kvinder der tillod sig fravalget udfra ønsket om selvbestemt skæbne! At fejre friheden fra selvhadet, må absolut indbyde til fællesdans, og hvilken mand/kvinde ville ikke bede smukke Erica Jong op til dans ved ilden?
(Fra Fear of fifty):
Alkestis på oplæsningsturne
(Til minde om Marina Tsvetayeva, Anna Wickham, Sylvia Plath, Shakespeares søster osv. osv. )
Den bedste slave behøver ikke blive slået hun slår sig selv.
Ikke noget med læderpisk, eller med stokke eller med grene, ikke med totenschlæger eller en knippel men med sin egen tunges fine pisk & sin hjernes listige slag.
For hvem kan hade hende halvt så godt som hun hader sig selv? & hvem kan måle sig med elegancen i hendes egen mishandling af sig selv?
Det kræver mange års øvelse at opnå dette. Tyve års listig selvforkælelse, selvfornægtelse; indtil genstanden tror hun er en dronning & dog også en tigger – begge dele samtidig. Hun må tvivle på sig selv i alt andet end kærlighed.
Hun må vælge lidenskabeligt & dårligt. Hun må føle sig som en bortløben hund uden sin herre.
Hun må overlade alle moralske spørgsmål til sit spejl. Hun må forelske sig i en kosak eller en digter.
Hun må aldrig gå ud af huset uden at være tilsløret af maling. Hun må gå med stramme sko så hun altid husker sin trældom. Hun må aldrig glemme at hun er rodfæstet i jorden.
Selv om hun lærer hurtigt & er ganske begavet, må hendes naturlige tvivl på sig selv gøre hende så svag at hun fusker så glimrende med flere forskellige talenter & således forskønner men ikke forandrer vores liv.
Hvis hun er kunstner & tæt på det geniale, må selve hendes talent volde hende sådan en smerte at hun tager sit eget liv fremfor at overgå os. & når hun er død vil vi græde & gøre hende til en helgen.
- Erica Jong, Midtvejserindringer.
mvh & god dans.. Simon
P.s.: Sig det, sig det, universet består af historier ikke af atomer.
P.s.: en særlig tak for klippet med Otto Gelsted, jeg ikke før havde set og som rummer så fine sider af manden! Jeg har antologien af texter fra tidsskriftet Kritisk Revy, helt sjovt derfor at slå ned på det i klippet omtalte om fx Samfundets idé, Gives der et objektivt kriterium på kunst osv. Han døde året efter Sven Møllers interview, kan jeg se, der lige nåede at fastholde digteren og personen, der ikke nødvendigvis fremtræder i arbejderne. Alene tanken om hvad han har været medvirkende til og oplevet, født 1888. Fine sager, god aftning og husk nu på dansen! ;)
Der har altid været et helvedes hus mellem kamphaner m/u pen, der også dengang havde brug for spilleregler, her et par af de mere noble, muligvis inspireret af ”PP’s” som Wells & Shaw – i det hele taget er tidsskriftet Kritisk Revy, hvorfra dette kommer, en herlig tidløs læsning:
Regler for nobel polemik
En åndsturnering er en fest, og den har valgt den bedre del, som værner om den hvide vest og posen med det rene mel.
Vær large, urban, fidel, koket, stil skrubben væk og slib din pil og skjul den i din slebne stil: Den fine mand har altid ret.
Lidt gift i blækket gør sin gavn, men anvend helst en andens navn. Du finder let et dødt geni, som du kan dyppe pennen i.
Hvis du skal stikke, ros så først, det viser klart, at du er størst. Men kniber det, så ti! så ti! til hele faren er forbi.
En dagens mand med dagens pen må lægge kræsen smag for dagen. – Men sagen da, hvordan med den? – Hvad faen rager sagen sagen!
Det er let at miste hinanden i snestorm, miste sig selv, i alt det hvide kun afgrænset af utydelige streger. I roligt vejr er det bjergtagende at se hvor roligt og smukt sneen har lagt sig for én, og vidunderligt at glide mellem graner med vinden i ansigtet, vinden der ka’ vende alt på hovedet, som her i det sørgelige digt, skrevet af den tilbageværende ven:
Samme Farve Som Sne
Til David Karetsky (14. april 1940 – 12. marts 1991) Dræbt af lavine
Vi sætter skiene fra os i den hvide sne, mens vinden hyler, tidens snestorm farer forbi vore øjne,
det er lidt som at være sneet inde i huset i Connecticut en dag da verden forsvinder
og kun den hvide hund går med dig ud for at lave nye spor i den lange blå skygge fra bjerget.
Vi er alle halvvejs fremme, men foretrækker at lade være at tænke på det. Du løb ned ad bjerget først, i det strålende lys, og mindede os om, at vi skulle gribe vore liv og leve med blæsten fløjtende om ørerne og lyset blændende mod vores skispidser
og de mennesker vi elsker venter i hytten dernede, hvor de skriver linier på papir af samme farve som sne,
og ved at det ikke er muligt at holde fast, at der kun er blæstens hylen og disse streger af lys som skinner i den nyfaldne sne.
Erindringskælderen banker på hos Henrik Nordbrandt, der med pennen hvæsset åbner for spadsereture over Drømmebroer, 1998 – en vandring i genkaldelser, afsatte fodspor og pejlemærker:
Drøm om drøm
Jeg drømmer at jeg drømmer. Jeg lever, at jeg lever. Jeg dør, at jeg dør. Jeg elsker, at jeg elsker.
Jeg elsker at jeg drømmer at jeg lever, at jeg dør. Jeg dør, at jeg elsker at jeg elsker, at jeg elsker.
*
Den fede
1.
Den fedes måned: Med bugnende madkurve kører vi ud i skoven.
Kareten er af guld så den selv kan se vejen tilbage i mørket.
Hjemme i kælderen smøres guillotinen.
2.
Sommerens dufte er flygtet ind i glas og flasker. Den første dag man lugter jorden: Venus fra Willendorf Artemis over skyerne:
3.
Alt hvad der skinnede synes nu at dryppe.
Knivforretningen holder udsalg. Ænderne afsætter et uldent fedtlag på søen.
4.
Jordfolket boede her. En gang om året kom de op for at bade i hvirvlende leers lys.
5.
Så mange somre troede jeg ikke, jeg skulle opleve. Det gør heller ingen forskel: Også efter denne sommer synes somrenes sum den samme.
Mit nyvaskede sengetøj lugter af jord.
6.
Sommeren er forbi uanset hvor ofte man har hørt det før
så det alligevel ikke er helt det samme.
7.
Månen navngiver hver af markens stubbe. Derefter går den forbi en hvid lade rund, tung og jordisk som en røgter i gummistøvler.
*
Sent efterår
Himlen er skyfri, men solen er væk. Man kan høre sine egne ord som øksehug fra en skov der er blevet uigennemtrængelig på grund af de syntetiske farvers vilde anarki.
Tankerne standser på baneskråningen hvor mørket falder på først af alle steder. Toget der kommer ud af tunnelen er glemt, når de gule røllikestilke atter står stille.
- Henrik Nordbrandt.
*
Endnu et glædesbrus over en digter der satte så varige spor, bare som kvittering for dit seneste link, RM, en time i selskab med et selskabeligt gensyn, i hvert fald ikke jeg ka’ mindes tilsvarende. Så slå endelig auricula ud, hvis du ikke allerede har siddet dér, blandt alle de leende øjne og de sjove ”frisurer” man tidsmæssigt så let genkalder sig, ja det er nærmest som en time på RUC: https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/gittes-monologer-hojholt
*
Sluttelig lige et for resten, her over tidlig kaffe og små pips der allerede har sunget dagen op: Paul Celan & Ingeborg Bachmann, apropos de dybe fodspor og en kærlighed der var så tung af afsindig byrde, at den trak Paul Celan ned i det mørke vand: Deres brevveksling er smuk som en drøm, og trods erkendelsen fyldt med denne glæde over at ha’ mødt og betydet så meget for hinanden; man kan slet ikke forestille sig digte der blomstrer så levende af taknemlighed, nogensinde vil glemmes, selv om også det er drøm, som solen der buldrer løs og lukker sig om et Sahara - selv fuglene må jo ha' det slemt med heden, ja det er bare med at komme ud til det salte vandet og sprede tæerne, baske lidt med armene, du har heller ikke godt af slå rødder mellem skumle snegle og grønkål der sveder under armene:
Årene fra dig til mig
Igen bølger dit hår, når jeg græder. Med dine øjnes blå dækker du vores kærligheds bord: en seng mellem sommer og efterår. Vi drikker det, som én har brygget, der hverken var mig eller dig, eller en tredje: vi slubrer det sidste, det tomme.
Vi ser på hinanden i dybhavets spejle og deler hastigt maden: natten er natten, den begynder med morgenen, den lægger sig ind til dig.
*
Hele livet
Halvsøvnens sole er blå som dit hår en time før morgen. Også de vokser rask som græsset på en fugls grav. Også dem lokker legen, vi legede som en drøm på lystens skibe. Ved tidens kridtklint vil også de møde dolkene.
Den dybe søvns sole er mere blå: sådan var dine lokker kun én gang: Jeg dvælede som en nattevind i din søsters bestikkelige skød; dit hår hang i træet over os, men du var der ikke. Vi var verden, og du var et buskads foran portene.
Dødens sole er hvide som vores barns hår: det steg op af højvandet, da du rejste et telt på klitten. Det trak lykkens kniv over os med udslukte øjne.
Det nyligt overståede valg har sikkert fået en del til at tænke på, nu statsmedisteren jo har erklæret sig som fortrinsvis børnenes statsminister, om grundskoler og undervisning mon så vil tilbageføres til børnene og skolelærerne, eller om deres barn- og ungdom fortsat skal stoppes med stræbsomme politikeres forestillinger om kommende skatteydere? Er det mon igen bare de sædvanlige fraser fra en socialdemokrat? Eller, vil dansktimer igen fyldes med indføring i kultur- og litteraturhistorie, med mulighed for sprogkundskab og tid til nysgerrighed, så børn og unge igen ka’ være i fred for de voksnes manier, få tid til i ro og mag at etablere deres eget livsforhold, og skærpe sproglige værktøjer og kundskabslyst, hvilket må være skolens egentlige formål. At være barn, er ikke det samme som at være nogens ejendom, man er uanset alder sin egen – kat i sneen..;)
mvh Simon – der stadig synes børn har nødværgeret mod at tingsliggøres og institutionaliseres, og at de derfor burde reetablere Børnemagt, måske med skolens hjælp til organisering, mod fælles frigørelse fra politisk overgreb.
"- selv fuglene må jo ha' det slemt med heden, ja det er bare med at komme ud til det salte vandet og sprede tæerne, baske lidt med armene, du har heller ikke godt af slå rødder mellem skumle snegle og grønkål der sveder under armene"
Og jo, du har så helt ret, morgenvind i håret, luft under vingerne og kroppen i den salte bølgegang, så er dagen godt begyndt, og der ka' synges morgensang med fuglene. Nu er alt grønt jo ikke bare grønkål med sneglespor. Borum har sin helt egen udgave af det grønne og Vizki om at vågne op til lyset af en bille ... :))
Inderst er grønt kriblende ind-i-sig-hvirvlende tættere tættere dyb af tidligste grønt er grønt
I nat har jeg været i tilblivelsens land grønne klipper grønne enge tilløb til dyrisk lykke grønt
Inderst er grønt og evigheder siden jeg vidste det ikke jeg så det det dækkede mig
Poul Borum
***
Lyset når man vågner lyset er her nu vågner du op til virkelighedens lette tåge og det er overstået nu der kravler en Hercules bille og du ser farvede dugdråber
Han tvinges til selv at forme ordene; han må tage smerten i den ene hånd og en klump ren lyd i den anden (sådan som folket i Babel måske gjorde i tidernes morgen) og presse dem sammen så der til sidst drypper et splinternyt ord ud.
- Virginia Woolf, Om at være syg.
Stadig nyder jeg ind imellem brevvekslingen mellem Ingeborg Bachmann/Paul Celan, tankebilleder der overskrider rammer om en kærlighed svær at fastholde, en fælles længsel efter ordløse tider i en verden druknet i meninger, men i et lille solstrejf fødes til tider et venskab for livet, så længe dét nu varer – der er intet overraskende i at se ”stumme ægteskaber” holde livslangt, men op gror glæden i samværet med mennesker der elsker uden at forstumme, som gror på hinanden:
Paul Celan to Ingeborg Bachmann Paris 5. nov. 1957.
As lines so Loves oblique well Themselves in every Angel greet: But ours så truly Paralel, Though infinite van never meet.
Therefor the Love which us doth bind. But Fate so enviously debarrs, Is the Conjunction of the Stars.
/Andrew Marwell, The Definition of Love s. 77/.
Apropos lidt af forskellen mellem slaveri og kærlighed, ligger nu på natbordet William Faulkners The Sound and the Fury. Igrunden er det første gang jeg læser den, og det kan jeg vel takke Anna Raaby Ravn for, eller måske rettere den frues glæde over Faulkners sprog i artiklen I Herrens land (Bøger WA #23). Jeg faldt godt nok i søvn med det enorme Mississippi på maven, og har sikkert drømt om lugte og fodspor fra brune tæer i et univers forskellig fra Mark Twain’s Huckleberry Finn. Jeg vågnede da også våd af sved men til en duft af kaffe. Åh, du dejlige kaffe, og så en røg – den røg, der nu skal medvirke til at finansiere gamle DSU’eres "Solhavegård-politik", der sikkert vil se noget anderledes ud end Trumps forestillinger om landegrænser; men hånden på hjertet, enhver der fremover vil lunte over den danske grænse på rød el-cykel og med en rose i munden, vil de mon mødes af politiets forelskede blikke? Men der ér nu noget over at se landet forvandlet til en ren Lykkegaard af udenlandsk arbejdskraft, nåja, velsagtens i håbet om at nogen kvitterer for elskværdigheden med lidt i skattekassen.
Det har nok altid moret folk at høre bilejere udstøde bandbuller over det tobaksrygende folk, alt imens tobaksplanter har måttet cykle rundt i den luftforurening bilejere ødelagde land og rige med. Det minder mig om en formand for Greenpeace, der engang sad i kantinen iført sin fineste sælvest, mens han med dramaturgisk sans udøste al sin harme over rovdriften på de smukke øjne. Nu er det nok ikke så meget bilejeres ”næstekærlighed” tobaksplanterne bekymrer sig om, nok mere hvor der for fremtiden vil findes grobund – bilejere i Kina, Indien, Rusland og US, de ska’ såmænd nok gøre deres for at hjælpe bilejere også her i landet med at give klimaet det extra puf, hvad der for kommende generationer vil betyde transport med motorbåd, og en lidt særpræget udsigt også kaldet Neden gade oven vande…hmm. Mon ikke de gamle DSU-roser bare sætter prisen for tobak i vejret i håb om, at der så vil blive mere tobak til dem? - er det så mærkeligt, at dem i den anden ende af sandkassen blir så blå i hovedet? ;)
Sommerlæsning med snuden mod vinden og Erica Jong’s Parachutes & kisses i lommen:
I know that there are immense expanses hidden from us, … quartz in slugs, ooze, blue waters for a battle, much silence, many ore-veins of withdrawals and camphor, fallen things, medallions, kindnesses, parachutes, kisses.
- Pablo Neruda.
A venetian Ending og The Greenest Island
Can one then have the heart, the impudence to visit Venice? Is that the reason Proust would never go? For against this, if it might be too hot by day or the stench then too great, by contrast it would seem only too easy to set out by moonlight so taht no couple, if given the miraculous chance, could fail, intent on their two selves, to sink Venice, as can be done tomorrow by the Gondola covering a moonlight lane of sea. Yet to leave her thus is but to come back to bed in Venice.
- Byron.
Take him, I won’t put a price on him. Take him, he’s yours. Take him, pajamas look nice on him. Bur how he snores!
Hvem der fik den skøre idé, at drøne byen rundt i en lastvogn ladet med tyve skrigende fremtidshåb fulde som alliker, mens muzak slår revner i huse? ... aner det ikke, men enhver hest ville selvsagt være rendt sin vej og overladt studenter til ciklen, dengang man sang for håbet på Kgs. Nytorv og i den lyse nat kravlede fra Hviids hjem gennem byens stilhed, som en ottearmet blæksprutte:
GYMNASIUM
Det var egentligen bara fyra korta vintrar. Med Thomas Mann och Hesse och grekiska grammatiken. Och biografen Skandia. Sånt går fort numera. Men då, på den tiden var alltsammans så stort, så långt som ett halvt liv.
Cyklarna där låsen rostade. Det innersta av dessa rostande cykellås: Ett av dessa ställen som vi inte studerade tillräckligt noga.
*
ALLA GALNA SMÅ FÖREMÅL
Alla dessa underliga små föremål som under en livstid kommer till oss vart och ett från sitt ställe var och en från sin Logos. Den gamla trädgårdskniven med sitt slitna skaft av trä och blad som slipats tunt hittad på en trottoar i Arles. Och den skulptur av numera ärgad mässing som en gång en konstnär svetsade ihop åt mig av gamla dörrhandtag i en ateljé nära dåvarande Berlinmuren i Marie Louisenstadt. Denne konstnär var fullständigt galen och kunde bara tilltalas på det schizofreniska språket. Hans verk liknar, om det liknar något alls, en spindel. Men utan nät. En liten azurblå flaska med en fiskmun uppe vid korken från någon sophög
- Lars Gustafsson.
*
Brytning
Jag vet att mina fotspår ska suddas ut av eftermiddagsregnet och att jag när som helst kan bli en droppe i det dreglande bäckvattnet och att alla speglar spricker i tiden
En förrymd hund springer efter ett rop på landsvägen och svalorna berättar i allt högre himlar att sommaren snart ska kvävas av potatisblast
Snart hänger fladdermössen i sina svarta sidendukar
Frosten ska bryta sig in i verandornas glasrum och nätternas obesvarade brev ska bli allt tyngre och allt svårare att lämna efter sig
Lidt om rytmer, koordination og krydsbevægelser, her begyndende med Borum og fortsættelse med Piet Hein, Leth og Tafdrup :))
En dag kom
det kan statistisk bevises at gentagelser ikke finder sted. vi fører det samme bevis årstid efter årstid.
definitionen på rytme er: foranderlighed sat i system. men hvis systemet er låst inde, glemt hvor tar vi da vores fra?
alle vi gennemskuere af mælkehvide tåger, alle vi lygter af sort tråd hen over nethinden.
en dag kom som alle andre og sprængte bevidsthedens mur, verden lå nøgen og tavs, vi besteg den.
Poul Borum
***
her er jeg en krop her er jeg et sprog vi taler sammen vi kender hinanden og taler fortroligt om ting der kommer os ved mit sprog og min krop
som min krop følger mit sprog sine dages og nætters rytme
lad mit sprog sove hos dig uroligt og trygt
Poul Borum
***
Livet skal være et bølgeslag i evighedsrytmer begravet. At ta’ alt, at gi alt, at glide i ét med havet.
Piet Hein
***
Man kan også høre små rytmer, der tager form. Som om det måske er noget, der kommer fra rørene. Det kommer kun fordi, man lytter. Ellers er de der jo ikke. Hvis man ikke lytter, så er de der jo ikke. Men hvis man virkelig gør sig den anstrengelse, anstrenger sig for at høre, nogle mønstre, som om man vil orientere sig, som en blind. Jamen, så danner der sig alle mulige mure, hvælvinger, rum, skakter og små, egentlig uforståelige rytmer.
Jørgen Leth
***
Rum af luft åndes ind og pustes ud igen, når ordene mumles, de er indånding og udånding, bliver rytme, betydning, lyd af blod, hvirvlende dervisher
Pia Tafdrup
***
Jeg er timeglasset, hvor sandet ikke lægger sig til at sove. Jeg ønsker at hvile på en vild strøm, lytte til dit blods rytme, dit hjertes slag. Jeg ønsker et favntag, der ikke former den favnedes væsen efter den, der favner. Ønsker at tro på det, der ikke kan tilintetgøres, og som ikke tilintetgør. Jeg er vinge og opbrud fra et standset liv. Drømmen om et møde findes, valmuers brand i en hvedemark. Drømmen om at opnå fælles hukommelse uden at miste sig selv. Jeg vil gerne tro, det er muligt, men det er det måske kun i et digt? Til en begyndelse nøjes tunge og læber med at hviske det gennem en sprække i tiden.
Pia Tafdrup
***
Jeg er rejst fra et sted til et andet, hilser på det ukendte i mig selv, tænder lys og samler mine skygger Er én, den samme som altid og en anden
Kun længslen er større den vækker papiret ser ordene i øjnene, fanger deres skær
Nåleagtige blink i vandet fisk i synlige bevægelser hukommelsens fund og omfavnelser
Jeg er i hvert blad, men også træet som hver skov er et eneste træ hvis en fugl betragter den højt oppefra
En kalkskal brister, jeg synger fra midten synger fra min skygge, fylder rummet med min rytme hører et sprog blive til; et sted at være, et sted at mødes.
Apropos 'dervishen', kvitteres her med digteren der fra forskellig kant opfattes således, idet han frabad sig respiration gennem den pæne ordsi (med særlig henvisning til navneord), eller, rollen som 'frisindet vovse m. mundkurv'. Spændende er digtere der må sige hvad de mener, fordi de mener det de siger - en forskrift mange nok ku' ha' ønsket sig at se fra div. journalister, forudsat selvfølgelig at journalistik stadig ska' fremstå som demokratiets politiske vagtvovser. Uanset en spændende digter:
NOVEMBERDAG OCH KVÄLL
Från himlen ljudet då den orena snön långsamt faller medan vi vänter på öringen som steks i ugnen.
De sista vindsflugorna hänger under de gråsvarta askträden, ett strålsting av damm som i en torkad nöt, tystnaden inpassed i cellosviterna av aska som frasar samman.
.
Fourniers celo tvättar bort det oigenkännliga, ansträngningen bortom kroppen eller själen, atmosfären av mord från affärerna i underjorden.
Musiken, med sin fakta om livet, mystifierar inte våldet och avskildheten, ikke dig.
Den nästan utydbara kunskaben ger dig en enkelhet och nakenhet, som om du aldrig tidigare hört dig själv.
.
Kväll, vattnet domnar. Fladdermöss, de sista i år. Stenar, tunga som Hölderlin och vingslag. De står öppnade i det ljusa ovädret.
.
Aldringen i den stora grå fåtöljen vid fönstret har urholkat ett rum.
Kroppen tystad som en sträng.
Fötterna, en senig sockel, den vilar mot tomhet.
Klädd och naken under der iskalla dammet.
Skimrande, begjuten med sömn.
Här är himlens stämton den grå himlen vid tvåtiden som lyser upp deres skjortärmer, de små mörkaarbetshästarna i det svarta diset – som John Donne rör sig nattfjärilen i sin sömn bakom gardinens ljus.
Också de, uppbundna i andra, är genomskinliga av censur bortom smärtan. Ur tunghemmet är de sprungna, med tystnad belades deres verk som begjuter sin kväll genom stängsel och ventilationgaller.
Ibland når Bach den högsta tonen hos människan och ändrar den
Och redan i den skuggande justeringen har vi redan vägrat att dö overkliga, osedda.
Sömn och konst genomsiktig skimrar ansiktet, i den lergrå avsträgningen vintersrån, medan foten behärskar bordet med olika oren och lugnande styrka. Vår genomskinlighet hängs upp i dig, ett streck av natt för ögonen när du lyfter på döden och dess aska och sinne spolas ner och musiken härskar över stenen.
Mad må der jo til, her som et forslag i den sjove (men virksomt) experimenterende ende – så ka’ fruen dér jo altid vende op og ned på køkkenet afhængig af temperament..;) Der er så mange tænksomme og dygtige håndværkere i dette forum, til stor inspiration for hinanden o.a., så det er bare at gå på opdagelse, god fornøjelse:
Når du nævner og citerer Lars Norén, så gik min allerførste tanke til en dansker med nogenunde samme mod til modigt og frimodigt at sætte sig op mod bourgeoisiet og dens dannede og småborgerlige adfærdsnormer og -regler ...
Poul Henningsen besad jo præcis det samme mod til at sige tidsånden og småborgerligheden imod, og det blev set, hørt og opfattet som kulturradikalisme for og imod samtidens væsen. Og her er det så, hvad Lars Norén igen ta'r afstand fra ... helt den samme kulturradikalisme, som Poul Henningsen opstod i og af.
Nyt er det, nyt bli'r det, men dét, der er dødsens, ligger lige for og tæt nok til at få overtaget ... ? Eller hur ...?
Nytaarsønsker.
Det gamle Peter Lieps, der brændte! Det brænder nok igen for tredje Gang, for Straatag staar saa skønt til Skovens Hang. Saa nu véd Værten. hvad han har i Vente.
Men vores vidt berømte Pulterkammer, hvor stille Dyssenisser er paa Spil og støver Landets Fortid af og til - hvad om det holdt sit Ord og gik i Flammer?
Hvis gamle Grundtvigs sure, smukt omvendte, tredelte Skæg med Fuglereder i, et Mæle over baglæns Føleri, hvis det nu altsaa ganske stille brændte?
Hvis Stadens skønne klassiske Arrest nu holdt sin velfortjente Afskedsfest, saa fik vi møget Kunst- og Duemøget ud, og C. F. Hansens hovne Aand blev røget ud?
Nu er det ingen Risiko at være Præst - der var engang, da Baalet var en Fest. Tænk alle frie Prækener med Modeslang og øverst Hr. Ricard! - Det brugte man engang.
Vist saa, de svandt, de Satans Barndomsdage, og blindt vi elsker alt, som smuldrer hen! En sød, men falsk Erindring er tilbage - Oh! lad os ogsaa ta og brænde den!
Lad brænde alt, hvad der er smukt og sødt og skønt! og rødt og hvidt og lyseblaat og lysegrønt! og Xylofon og Solnedgang og Damesang! og Guds Natur og Rundetaarn og Dannevang!
(Nytaarsønsker, Kritisk Revy nr. 4, 1928)
***
Tilgi jeg sir et letsindigt ord. Det er klogt, at De forstår det straks. Bare en hyldest til denne jord, for vi har jo kun den samme slags. Verden har nu hadet mer end nok. Vi kan kun besvare med at elske. Selv i den jordiske kærlighed findes våben mod et ragnarok. I dit korte liv er hver time dyr, hvert sekund et dyrt sekund. Du glemmer vel ikke, at årene ryer. Se på dit ur: Viserne flyer. Hold dig vågen ven. Vores lille liv sluttes inde af en søvn. Vi er af samme stof, som drømme gøres af: det store tomme rum.
Alle som påstår, der findes mer, gir os veksler uden underskrift. Mensket har dyrket en hob ideer som erstatning for naturlig drift. Enkel er din skæbnes smukke lov: Hvert atom forlanger, du skal leve. Mensket blev menske i kærlighed gjort i elskov - ja det blev vi dog. I dit korte liv er det meste spildt. Tænk igennem punkt for punkt. Bedøm du det selv og bedøm det kun mildt: Håndtryk blev glemt, chancer blev spildt. Hold dig vågen ven. Hvorfor sove nu i den lyse sommernat ... Det haster med det kys. Den kommer, før du tror, den drømmeløse søvn.
***
Man binder os på mund og hånd
Gribe efter blanke ting vil hvert et lille grådigt barn. Binde andre med en ring gør man som helbefarn. Tænk hvor har man stået tit og delt et vindusparadis. Helle, helle det er mit! Og livet går på samme vis: Man binder os på mund og hånd, med vanens tusen stramme bånd, og det er besværligt at flagre sig fri. Vi leger skjul hos en, som ved at skærme os mod ensomhed med søde kontrakter vi luller os i. Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej. De ord, vi svor med hånd og mund, de gælder kun den korte stund, til glæden er borte og alting forbi.
Kærlighed og ægteskab, hvad kommer de hinanden ved? Kærlighedens tomme gab, til kæben går af led. Elskov er den vilde blomst. I gartnerhænder går den ud. Skærmet får den sin bekomst, men blomstrer hedt i storm og slud. Man binder os på mund og hånd, med vanens tusen stramme bånd, men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri. I alle kærtegn er en flugt de røde sansers vilde flugt fra pligternes tvungne fortrampede sti. Du må ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig. Alle mine kys er ikke ja og ikke nej. De ord vi svor med hånd og mund de gælder kun den svimle stund, det netop er kysset fra dig jeg ka´ li.
Møde hvad der venter os, og ingen vé, hvordan det går. Bære skæbnen uden trods, hva der så forestår. Glad ved hver en venlighed, men uden tro, at det bliver ved. Søge fred, i det vi véd, at vi har ingen krav på fred. Man binder os på mund og hånd, men man kan ikke binde ånd, og ingen er fangne, når tanken er fri. Vi har en indre fæstning her, som styrkes i sit eget værd, når bare vi kæmper for det, vi ka li. Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl. Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel. Det lover vi med hånd og mund i mørket før en morgenstund, at drømme om frihed blir aldrig forbi.
Poul Henningsen
I enighed om det, at enhver aktivt må ta' og ha' mod til at vælge et liv, hvor et VI kan gro på hin anden i stedet for at gi' sig hen til småborgerlighedens dødelige hellighed.
Sommersol og liflige frie luftninger til dig ind-under-vingernes-løft RoseMarie
"I denne den værste af alle tider, i den bedste af alle verdener, tror jeg, digtningen har en stor mission. Netop fordi den er så totalt unyttig, er den det nyttigste af alt. Poesien genopretter legens værdighed. Alt for længe har vi forrådt vor barndoms sandkasser. Der leges for lidt i verden, derfor er freden blevet hjemløs. Fornægter vi snurretoppen, får vi bomben i stedet for. Fornægter vi sjippetovet, er vi hjemfaldne til knutten. Jeg tror på den hellige, almindelige leg, jeg tror på poesien. Kun den kan genskabe mennesket i Guds billede."
***
Å møte et barn i blikket Er mer enn et møte med vår; Det er som å dra på en reise Tilbake titusner av år. Og ikke bare finne Sin egen barndom på ny Men artens famlende barndom I tidens morgengry
***
Den riktige bok er en havegrind til et land du får sjenket som gave For enhver står den åpen! Enhver kan gå inn og bli gjest i en eventyrhave.
De skjønneste planter, hvis blomster er ord, står stille og gror her i haven. Her er det bokstavenes trollmenn som bor, og svinger med ord-tryllestaven.
En bok er en rikdom, en bok er en venn, og kan vel ditt vennskap fortjene, for han som har lært seg å lese i den, blir aldri på jorden alene.
André Bjerke
***
For din skyld bru’r jeg brusende skørter For din skyld er jeg pigelig, sart og koket For din skyld skal jeg hver gang erobres For din drøm er at tæmme mig, svage og bly Mens jeg tappert gør modstand Hver gang skal det være som dengang Hver gang jeg vil gi’, vil du hellere ta’
Men min drøm er at elske i venskab Jeg er træt af min kvindelighed For den bli’r du så bredskuldret af Jeg syn’s ikke om mænd, der er mænd Men om mænd, der er menn’sker
For din skyld er det slut med komedien For din skyld er det tid at ta’ maskerne af For din skyld gør din elskede oprør Jeg er ikke dit bytte, men ligemand Menn’ske, jeg si’r det for din skyld
For ellers glider jeg
***
Der blev hvisket i et selskab. De har hørt det på en trappe. De var sikkert selv til stede, da historien blev fortalt dem, og de leder sand'lig ikke af forbening. De har længe anet Deres, men De hader alt om sladder, De har været loyal og tiet, men nu går den ikke længere, under hensyn til den offentlige mening.
Denne mening er en afgud, som er helt bekvem at dyrke... bare aldrig mene noget, som de andre ikke mener, altid ryggen fri og hånden klar til stening. Næst måned vender vinden, hele horden vender ho'det: "Gud var rygtet ikke rigtigt?" og den stenede bli'r hyldet, af den offentlige vendekåbemening.
Det er god moral, at nærved skyder ingen hul i dyden.. al salonens lummerlider, som kan sysles med i kroge, fandt med alle gode sæder sin forlening. Men hvis kvinder kæmper ærligt for en ny moral i tiden, hvor man mener, hvad man siger, hvor man lever, som man tænker, skal de dyppes i den offentlige mening.
Vi skal alle tro på folket, på det store og det bedste; mange gange har de mange banet brede nye veje og forbedret slægtens vilkår i forening. Men så snart et bål skal brænde, må der også dannes slagger. Alt det skidt, der bli'r tilbage, hver gang vi kommer sammen, er den hellige og offentlige mening.
Det er ikke mer' moderne at man brænder sine hekse. Ak, men ve, den arme pige, som af rygtets hjul bliver slynget ud i sladderens yderste forgrening. Det er tilladt at et mandfolk render på bordel og drikker, men et kvindfolk, som er fræk nok til at elske ham hun elsker går til helvede i den offentlige mening.
Denne offentlige mening... Det er ikke Dem jeg mener! Det er ham til højre for Dem, eller også ham til venstre, som så prompte ordner stadens forurening. Høje hellige moralske fine folk og samfundsstøtter, brave borgere og venner. I som altid vasker hænder.... Tag og rend mig i den offentlige mening.
Måndagen den 1. oktober Snart tis att betale hyren 2.400 kronor o jvartalet, om det inte blir dyrare nu när jordens olja sinar Idag har jag skaffat sömntabletter Mogadon, 5 mg, 1 tablet till natten inringt till apoteket Påfågeln om hörnet Imorgen blir det twå – Det är min matvecka, jag lagar kycklinggryta med vildapelgele När vi dricker portern därtill tänker jag på gamla männen som en gång satt på parkbänkarna, besjunga i en underbar sånd av Paul Simon ”A newspaper blown trough the grass Falls on theround toes On the high shoes Of the old friends. Old friends, The old men Winter Companions Lost in their overcoats” Hur de öppnar flaskan försiktigt som man drar plåstret från ett sår Sitter på parkbänkarna och huttrar med ögon som gamla hästar som drar timmer genom skogen
Jag har somnat framför grammofonen Bix Beiderbecke spelar än och någon sjunger “Just Imagine“ Min hustru, ett jävla namn på något så sälvständigt, står i dörren med naken kropp, hand av regndroppar, rosentörnen, jord, rötter Det är en underbar morgon
Hemmet är höst Stolarna elektriska På borden står skålar av jord Regnet faller Jag har inget minne av verkelig död Hör du mig? Jag skiljer dig från de döde.
*
Livets forlængelighed så vakkert registreret, som et første morgenlys i søen:
Ljuset står bladstilla i trädet där abboren hänger flämtande utan liv
Trasten sjunger ännu där den flugit fast i ljuset
- Lars Norén.
Ja, der har altid været fokus på "nattens digter", og man ka' finde mange tilsvarende exempler, men særlig udgivelsen af den noget særprægede En dramatikers dagbog gjorde sit. For mig er det stadig prosaen samt tidlige og senere digte, der betyder noget.
Norén er skøn i al sin dobbelthed lige fra hans lyseste poesi til mødet med den mørke dagbog og det at kunne se sine egne mørke sider i øjnene ... for deved at kunne følges med både dem og sig selv igennem dagen og vejen.
Jeg ved godt, at det ikke huer dig, når jeg nævner det forbudte og forhadte DR. Men det vil jeg altså blæse på, for i aften har jeg nydt Søren Ryges havevandringer med skønne tilbagekig og med det en fastsættelse af DR's værdi.
Uti vår hage där växa blå bär. Kom hjärtans fröjd Vill du mig någe', så har du mig här! Kom liljor och aquileja, Kom rosor och salvia, Kom ljuva krusmynta, kom hjärtans fröjd! Fagra små blommor där bjuda till dans. Kom hjärtans fröjd Vill du, så binder jag åt dig en krans! Kom liljor och aquileja, Kom rosor och salvia, Kom ljuva krusmynta, kom hjärtans fröjd! Uti vår hage finns blommor och bär, Kom hjärtans fröjd Men utav alla du kärast mig är! Kom liljor och aquileja, Kom rosor och salvia, Kom ljuva krusmynta, kom hjärtans fröjd!
... og til denne skønne stund med endnu mere DR-kiggeri og varmt smileri ;)
Jeg er en underlig fætter - djævel og engel på samme tid - slet ikke til at stole på sikke et liv, men det opvejer i til fulde - gode mennesker - som bare har styr på tingene der er måske ikke meget digt over dette, men jeg kan nu godt lide ham:
Jeg kunne være blevet verdensmester i alt - mere eller mindre - men jeg faldt på vejen og det betaler jeg for, men jeg er fortrøstningsfuld - hvor galt kan det gå der er ikke meget digt over dette og jeg havde ellers tænkt mig at holde mig væk fra jeres tråd, men...
Hvorfor kan jeg ikke digte - jeg kan så meget, men digte - det kniber det sgu lidt med vi må snart holde en fest for Arne og Co
En Dramatikers Dagbok … tag ikke fejl, øjne flest elsker at snuse i kendte menneskers private små tankekroge, særlig hvis de dér finder utvetydige meninger om andres privatliv, der for sladderjournalistens skyld gerne må resultere i at opmærksomheden øjeblikkelig gengældes med at nogen kaster bogen tilbage i hovedet på forfatteren, hvad han i dette tilfælde næppe ville ha’ overlevet. Det er melodramaet sladderjournalisten lever af at skubbe udover kanten, lidt som journalisten der under et interview spurgte Norén, hvorfor i himlens navn han dog ønskede at erstatte det personlige (digtene) med det private ved dagbogsoptegnelser, hvori løgne jo ingen mening har. Et spørgsmål, der isolerer det intime og relaterer det til bekendelser a la’ fam. Knausgårds off. fællesonani, altså hvorfor man kan mene det at klemme bumser ud nær endetarmen midt på torvet har omverdens interesse – et spørgsmål, der oftest besvares med hensynet til en kunstnerisk livsnødvendighed, og et svar der mere end antyder forfatterskabets ende som fuldt synlig...
Imidlertid handler dagbogen om andet end snadren i venners og kollegers privatliv, og den er ikke sort (min er tilmed hvid), men er en samling af refleksioner Lars Norén gjorde om sit liv og omverden i et afgrænset tidsrum, refleksioner han må gøre for at fungere. At skrive, er jo for masser af mennesker en nødvendig del af hverdagslivet, et særligt tidspunkt på dagen hvor nogen samler trådene af noget sket og tænkt, dagens oprydning eller tidspunktet hvor særligt tankestof sættes på nål med mulighed for flersidig betragtning, en tankenødvendig mentalhygiejne der såmænd ikke afhænger af blækklatter eller filer, men som egentlig indøver kunsten at udøve glemsel. En ganske vigtig færdighed, særlig hvis man er elefant med fotografisk hukommelse som speciale, og dem findes der jo også nogen af i Sverige. Men for digteren her, har det vel også en hel del at gøre med slibning af sine sprogkundskaber, der jo glæder os læsere og opøver kendskabet til det svenske sprogs detaljerigdom. Man lærer en masse af digtere i Lars Noréns klasse.
Udsagn som ’digterens afgrænsede skabelsestid’, der vel ikke er noget videre tillidsvækkende postulat, men ofte brugt af undervisere og folk der lever af at vurdere kvaliteten i andre menneskers frembringelser – men måske ikke selv har været i stand til at skrive noget interessant – ka’ overalt i verden ha’ medvirket til at ødelægge masser af skriveglæde, og modsat, initieret en stædig dygtiggørelse og skabelse til alles glæde. Krav og forventninger Lars Norén stiller indenfor skuespil, litteratur, politik osv. handler dagbogen også om, hvormed finkerne flyver frit og nogen selvfølgelig er blevet kede af det – lidt i retning af reaktioner på kritik Klaus Rifbjerg fremførte, og som af de fornærmede blev honoreret med øgenavne som hængemulen m.m. Men det er vel ikke så ringe at vi stiller krav til og forventer os en masse af hinanden, af sproget, vi jo alle er livsafhængige af.
Forøvrigt er det jo fint du ikke lider af mine aversioner, mod DR og hoppende levebrødspolitikere i sandkassen. Sagen er såmænd bare, at jeg synes det ville være så rart med lidt modne og eftertænksomme mennesker i de off. beslutningslag. Men er som mange andre mennesker, udmærket klar over det bare er en lagkage hvorom man indbyrdes måler ærgerrighed efter hvem der har fået mest flødeskum på næsetippen – og synes nu altså stadigvæk Søren Ryge er top..;)
Mod nye have
Dérhen – vil jeg: og jeg tror på mig selv og mit faste greb. Åbent ligger havet, ud i det blå skyder mit geneuser-skib.
Alt stråler for mig nyt og nyere, middag sover i tid og rum kun dit øje – vældige ser på mig, uendelighed!
- Nietzsche.
mvh Simon - der ønsker dig en sommerdagsglad weekend, idet jeg jo ved, at du har rødderne solidt plantet og i det hele taget er en jordnær nisserinde..;)
"Hvorfor kan jeg ikke digte - jeg kan så meget, men digte - det kniber det sgu lidt med vi må snart holde en fest for Arne og Co"
- Jeg går her udfra, at du med " Arne & co" tænker på lægprædikanten & guden. Men lægprædikanten har nu holdt fest for sin gud i samtlige gentagelser af samme indlæg, år ud og år ind, hvorfor et jubilæum i Café din sjæls frelse måske ville være et alternativ? - og jeg lover dig, at du, hvis du synger et par salmer af Brorson vil se hans snude blank og pelsen skinne som aller før...;)
mvh & god weekend Simon - der stadig ikke begriber al den snak om dine mangelfulde digterkundskaber.
... og tilbage til en evigt tilbagevendende gengangerske her i mellemrummet mellem os. Her beskriver hun både lyset og mørket, for til sidst at insistere på lyset, og vende sig bort fra mørket:
Alle de små mellemrum, hvor tilfældigheden kommer ind. De små mellemrum mellem vores sanser, mellemrummene mellem opmærksomheden og uopmærksomheden, mellemrummene mellem ordene på papiret, papirets uoverskuelige mellemrum, når der intet står på det, søvnens mellemrum, det formløses mellemrum, de øde strækningers mellemrum, der hvor man er ude, indtil man er inde igen.
Inger Christensen / fra Hemmelighedstilstanden
***
Ved vejkanten
Vælger passende tuer til en kort cigaretpause. Taler om birkenes løv fordi det er birke vi ser Birke med viftende blade langs de hvide stammer. Taler om andre birke med nøgne stammer. Taler om år. Om rummet imellem os. Måske er det tomt.
Ser en flok børn nærme sig. Hører dem spørge om vej. Siger ja og ser dem løbe genert smilende løbe i den rigtige retning. Knuser cigaretternes glød i sandet hvor de løb. Prøver selv at gå videre imellem os.
***
Aftenstemning
Langt borte, dybt nede mørkner byens tage. Natten falder. Lad dens skumring lukke sig om larmen. Vi har vendt os bort.
På havets høje skrænter har vi søgt en plet at være på i verden. I vore kæder har vi flettet frugter af den vilde kørvel for at vække vindens attrå. Hør den synger allerede om din hals.
På vore læber lægger solen sine sovende roser. Vi vugger dem i tavshed.
Men mågeskriget snapper af vore nøgne ben, og en kragevinge basker i din armhules mørke. Fugleskygger skælver på dit ansigt.
Hvem har åbnet havets porte? Vinden – vinden hør, den synger allerede om din hals.
Langt borte, dybt nede venter dødens porte. Natten falder. Lad dens skumring hylle sig om havet. Vi har vendt os bort.
Ja, det var jo selvfølgelig heller ikke helt uden grund, når Frederik Dessau smuglede madammen ind i Italien - lige udover til eget behov, ville han givet deres eget bedste. Forøvrigt må hun her være digteren, der med mellemrum fremstår hyppigst, selvom hun dér, og dvs. på din reol, fylder alene som tyngdekraft, i form af en bassedreng ingen levende bør falde i søvn med i strakt arm! Sengehesten og meget andet ér opfundet, og endnu mangler den 'den gode position for sengelæsning' at opfindes - ja, spør' bare Århus!
Vi nisser, løber aldrig om hjørner, med hinanden:
Så er det jul igen
Nogle løbere løber rundt om søen fordi de andre løbere løber rundt om søen.
Og bladene begynder at falde.
Eller sagt lidt enklere:
Løberne løber rundt om søen fordi løberne løber rundt om søen.
Og snefnug smelter på deres pander.
Sådan bliver det jul forår, sommer, august
september
og jul igen hele tiden.
Løb!
- Henrik Nordbrandt.
mvh Simon P.s.: har du i øvrigt set/hørt den herlige film: heftig & begeistret af Knut Erik Jensen? - kom igen, DR! Jaja, ud sku' den jo..;)
To be a Cat on a hot tin roof som en af Eliot’s katte, - eller på Piet Hein’sk aldeles sin egen:
Gerontion
Thou hast nor youth nor age But as it were an after dinner sleep Dreaming of both.
HERE I am, an old man in a dry month, Being read to by a boy, waiting for rain. I was neither at the hot gates Nor fought in the warm rain Nor knee deep in the salt marsh, heaving a cutlass, Bitten by flies, fought. My house is a decayed house, And the jew squats on the window sill, the owner, Spawned in some estaminet of Antwerp, Blistered in Brussels, patched and peeled in London. The goat coughs at night in the field overhead; Rocks, moss, stonecrop, iron, merds. The woman keeps the kitchen, makes tea, Sneezes at evening, poking the peevish gutter. I an old man, A dull head among windy spaces.
Signs are taken for wonders. “We would see a sign!” The word within a word, unable to speak a word, Swaddled with darkness. In the juvescence of the year Came Christ the tiger In depraved May, dogwood and chestnut, flowering judas, To be eaten, to be divided, to be drunk Among whispers; by Mr. Silvero With caressing hands, at Limoges Who walked all night in the next room;
By Hakagawa, bowing among the Titians; By Madame de Tornquist, in the dark room Shifting the candles; Fräulein von Kulp Who turned in the hall, one hand on the door. Vacant shuttles Weave the wind. I have no ghosts, An old man in a draughty house Under a windy knob.
After such knowledge, what forgiveness? Think now History has many cunning passages, contrived corridors And issues, deceives with whispering ambitions, Guides us by vanities. Think now She gives when our attention is distracted And what she gives, gives with such supple confusions That the giving famishes the craving. Gives too late What’s not believed in, or if still believed, In memory only, reconsidered passion. Gives too soon Into weak hands, what’s thought can be dispensed with Till the refusal propagates a fear. Think Neither fear nor courage saves us. Unnatural vices Are fathered by our heroism. Virtues Are forced upon us by our impudent crimes. These tears are shaken from the wrath-bearing tree.
The tiger springs in the new year. Us he devours. Think at last We have not reached conclusion, when I Stiffen in a rented house. Think at last I have not made this show purposelessly And it is not by any concitation Of the backward devils I would meet you upon this honestly. I that was near your heart was removed therefrom To lose beauty in terror, terror in inquisition. I have lost my passion: why should I need to keep it Since what is kept must be adulterated? I have lost my sight, smell, hearing, taste and touch: How should I use them for your closer contact? These with a thousand small deliberations Protract the profit of their chilled delirium, Excite the membrane, when the sense has cooled, With pungent sauces, multiply variety In a wilderness of mirrors. What will the spider do, Suspend its operations, will the weevil Delay? De Bailhache, Fresca, Mrs. Cammel, whirled Beyond the circuit of the shuddering Bear In fractured atoms. Gull against the wind, in the windy straits Of Belle Isle, or running on the Horn, White feathers in the snow, the Gulf claims, And an old man driven by the Trades To a sleepy corner.
Tenants of the house, Thoughts of a dry brain in a dry season
- Jeg går din väg till mig och beträder mig själv under människan.
*
Fra dagbogen 12. juli 2015
ANTI-DIKTER
Dagenavger sin bitterhet – bryter förtrollningen som var som barn, – nej, som barn blev jag lika ensam som vuxen, utan hembygd
*
Oförmögen att sörja, i lekparken med barnen, postumt, men det är inte parken som är overklig, eller ens barnens port, ingenting längre varken runtomkring eller inom, ting som brukas som övergivna, tomma gungor, trehjulingar, strålande av klarhet, här uppstår det glada budskapet där det förmår ge upp, guda- musiken gör dig om intet, helandet ett beslut
*
Skuggan från moderns tomhet faller över barnets urtida ansikte som om den alltid skulle stanna kvar och oroa, den enda musiken som är sitt eget minne
I går nat, da alle sov, mens vinden med et stille suk strøg uvist gennem gaderne, gav hverken seng eller valmue mig ro, eller andet godt for søvnen – såsom en god samvittighed.
Til sidst opgav jeg søvnen, stod op og løb ned til stranden. Måneklart og mildt – da jeg traf mand og båd på det varme sand, søvnig både hyrde og får: – søvnigt stødte båden fra land.
En time gik, let også to, endda måske et år? – da sank alle mine tanker, flød sammen i et evigt ét, og en grænseløs afgrund åbned’ sig: – da var det forbi!
– Morgenen kom: på sorte dybder er en båd, den ligger så stille … Hvad hændte? sådan lød det, snart fra århundreder: hvad var der? blod? - - Intet hændte! Vi sov, sov alle – ak, så godt! så godt!
*
Kynikeren taler.
- Mine indvendinger mod Wagners musik er fysiologiske indvendinger: hvorfor så dog forklæde dem under æstetiske formler? Min ”kendsgerning” er, at jeg har svært ved at ånde, når først denne musik indvirker på mig; at min fod hurtigt bliver vred på den og gør oprør – den har behov for takt, dans, march, den kræver af musikken først og fremmest den begejstring og henførthed, der ligger i at røre sig, gå, springe, danse godt. – Men protesterer min mave ikke også? mit hjerte? mit blodomløb? mine tarme? Bliver jeg så ikke uafvidende mere hæs? – Og hvorfor spørger jeg mig selv: hvad vil hele min krop egentlig opnå af musikken overhovedet? Jeg tror at blive lettere: som om alle animalske funktioner vil blive forhøjet gennem lette, kække, kåde, selvsikre rytmer; som om det jernhårde, det blytunge liv vil blive forgyldt gennem gyldne, gode, ømme harmonier. Mit tungsind vil hvile ud i fuldkommenhedens skjulesteder og afgrunde: til det behøver jeg musik. Hvad angår dramaet mig! Hvad kramperne i deres moralske ekstaser, som ”folket” har sin tilfredsstillelse ved! Hvad skuespillerens hele hokuspokus af gebærder! … Man gætter nok, at jeg af væsen er antiteatralsk indrettet – omvendt var Wagner som menneske teatermenneske og skuespiller, den mest begejstrede mimoman, der nogensinde har været, og det også som musiker! … Og, sagt i forbigående: hvis det var Wagners teori , at ”dramaet er formålet, musikken er altid kun dets middel” – så var hans praksis derimod, fra først til sidst, ”attituden er formålet, dramaet, selv musikken er altid kun dens middel”. Musikken som middel til tydeliggørelse, forstærkelse, inderliggørelse af de dramatiske gebærder og skuespillerens forfaldenhed til sanserne; og det wagnerske drama blot en lejlighed til mange dramatiske attituder! Han havde, ved siden af alle andre instinkter, de kommanderende instinkter hos en stor skuespiller, i et og alt: og, som sagt, også som musiker. – Dette gjorde jeg engang, med noget besvær, klart for en hæderlig wagnerianer; og jeg havde grunde til yderligere at tilføje: ”Vær dog en smule mere ærlig overfor Dem selv: vi er dog ikke i teatret. I Teatret er man kun som masse ærlig; som enkeltindivid lyver man, lyver man overfor sig selv. Man bliver selv hjemme, når man går i teatret, man giver afkald på retten til sin egen tunge og sit eget valg, til sin egen smag, selv til sin egen tapperhed, sådan som man har og udøver den mellem sine egne fire vægge over for Gud og menneske. Til teatret medbringer ingen sin kunsts fineste sanser, heller ikke den kunstner, der arbejder for teatret: dér er man folk, publikum, flok, kvinde, farisæer, stemmekvæg, demokrat, næste, medmenneske, dér bukker selv den mest personlige samvittighed under for ’flertallets’ nivellerende trolddom, dér virker dumheden som lystenhed og smitte, dér regerer ’naboen’, dér bliver man nabo …(Jeg glemte at fortælle, hvad min oplyste wagnerianer svarede på de fysiologiske indvendinger: ”Så er De egentlig bare ikke sund nok til vor musik?” -).
I Midt i en ismetid fortæller Peter P. Rohde om sit liv i London og forskellige forfattere han dér lærte at kende, fx T. S. Eliot, der med tiden blev mere meddelsom og bl.a. indviede ham i inspirationen til ”The Waste Land”, der ”sprang ud af erindringen om det mægtige jernbaneterræn i St. Louis, hvor han var født, de uendelige strækninger, hvor al vegetation var visnet bort og havde givet plads for kulrøg og sod; det blev for ham et passende symbol på den moderne civilisation” – her til natbords-inspiration, når rødderne skal hvile under vegeteren på langs.
Der må lidt Schade til, oven på så vandholdig en selvhøjtidelighed, nyligt set her i vor nye lille netkørke, det skinbarlige alternativ til drømmen om i spejlet at skimte caféejeren, snøft..;)
Efterårstid
Jeg kan høre jorden snøfte af et velbehag i natten og den fugter sine læber i et lysten tågesmil
thi jorden ligger nøgen så grå og lykkegrådig så fuldt af ømt begær i det grå oktobervejr
med et blødt og falmet bryst og en rysten i sin røst som var det sidste gang den sang sin sang -
*
Nat
Dyb er byens dirren det fordulgte hjerte i en vandklar nat køliglys er rummets åndeblå månesten
menneskers gudestøtter hæver de sorte linier beder en øde bøn bort drager skyernes verden kold evig og ophøjet
Blandt så mange store danske forfattere, er det nok ret umuligt at foretrække nogen fremfor andre, lettere går det med værkerne. Nederst en af mine foretrukne sider i ’Henrik Pontoppidan-arkivet’, omhandlende hans farverige sprog og de mange tillægsord, ofte opfundet til lejligheden, men her samlet i nogen grad, hvorimellem man kan finde sine favoritter – gerne knytter jeg selv til en smertefuld oplevelse, billedet af en to-en-halv meter høj tandfe med gule tænder og skarpe værktøjer mellem hænderne (min tandlæge), muligvis har Pontoppidan haft oplevelser af et tilsvarende fænomen, i kraft af en ”gebommerlig tandpine”, men gå selv på opdagelse i et både sjovt og spændende udvalg: http://www.henrikpontoppidan.dk/text/forskning/bokelund/adjektiver.html
Som en sortviolet og overmoden figen der har åbnet sig og blottet sit lyserøde indre med den glinsende, fedtede frø og tørrer nydende ind i middagssolen ligger du hos mig i mørket
Henrik Nordbrandt
***
Som den himmelske sol om aftnen i vinkler og cirkler ordnede skyerne hjemme i Jylland former sig mine vers
det fortælles om mig jeg er født paa et sted kaldet Skive – jeg husker det ikke jeg ser mod en anden himmel
jeg har glemt min alder for stjerner og storme om natten
Hørte jeg ikke i altings Inderste Strengen dirre lys som Nymaanesølv mod Midnatsskove kunde jeg blot med Besættelsens Sole i lykkedirrende Hænder gribe om Strengen, den rene føle den staa som en søjle i Rummet sitrende under mit Greb -!
Tove Meyer
***
Det er som om ingen strøm kan drukne mig ingen sorg kan kvæle mig helt – det er som om kærlighed kommer til mig over alle have, fordi en blød streng altid svinger i mig –
Gustaf Munch-Petersen
***
en spændt syngende streng fra hjerte til hjerte så håret knitrer og verset stritter
Hold på solhat og briller, der sandsynligvis vil dugge af varme om nogle dage! Ja, regnen længe leve, dans o lykke, i dit våde element!
Vidunderligt med lidt vind og regn, træerne fryder sig sikkert lige så meget som alle vi andre, ja dvs. bortset fra små strutmåse der hellere ligger og bager på stranden. Det er lidt med vejret, som med...
Lykken
Der er noget særligt ved lykken man kan blive helt glad når man møder den men også beklemt står stille lidt lister sig varsomt frem som i et minefelt og hver gang man sætter foden ned uden at ryge i luften glemmer man enten at nyde lykken eller blive sur over ikke at vide hvor længe den varer så når modgangen endelig melder sig er det en lettelse som om man er kommet i sikkerhed det er nu skammeligt for der er noget særligt ved lykken som man ellers ikke møder måske ligger fejlen dér man kender for lidt til den jeg tror det er en træningssag.
Storm P overfor lægen under forbinding af sin finger, efter et svært bid fra en af de firbenede venner, der hver aften gik tissetur med ham:
- Er den nu så rask, at jeg kan spille klaver? - Tja, der skulle der vel ikke være noget i vejen for… - Det var rart, sagde Storm, – det har jeg aldrig kunnet før…
Sikkert en af dem også Benny Andersen elskede at fortælle, dengang han aften på aften spillede op til dans på et listigt lille sted; et af dem hvor der nu skænkes op under et eller andet fancy cafénavn – Café din sjæls frelse med ”lærken” gemt under bordet? – og med spejle fra gulv til loft, så enhver bjørn ved hvad den slæber hjem til mutter, eller vovse…
På værtshus
Sorger og glæder ganges med flasker man lægger arm og trøst med hinanden hjerternes svulmer mens øjnene skrumper barndomme dynkes ungdomme begrædes ægteskaber gennemblødes står i tårer til opover sølvbrylluppet sprut retter krøller og tanker ud og vælter flere læs pimpsten fra hjertet selv det mindste værtshus kan rumme en kæmpebrandert man gør flydende rede for hvem der er gået tabt i en alt det der var lige på nippet hvis ikke og hvis bare man skubber gammel skyld fra sig man hælder frisk skyld på sig resultatet blir det samme: ribbelse og dårlig ånde de er åbenbart ude på at fjerne sig selv før andre begynder at fjerne dem her i reservatet.
*
Næh, ska’ man på værtshus, må man sgu’ finde et ordentligt sted at skabe bjørnen, og de findes da heldigvis stadig, selv om bybilledet ærlig talt ser lidt sort ud, med fjollede caféer og ejendomsmæglere og et usmageligt pizzaria proppet indimellem. Og sørme, om ikke der på hjørnet af Kgs. Nytorv ligger et listigt sted med skummende øl og sang; akkurat stedet hvor Benny Andersen i arm med Schade har båret mangt en bjørn hjem, og sang Schade for, har månen med glimt i øjet sikkert nynnet Stairways to the stars, mens bjørnene skrålede disse strofer…
Zwecklos ist mein lied, ja zwecklos wie die liebe, wie das leben wie die schöpfer, samt der schöpfung…
Apropos ka’ jeg varmt anbefale dig antologien Græske Stemmer i oversættelse af Leo Hjortsø (fra Neugriechische Erzähler), der byder på et væld af pragtfulde græske forfatteres noveller til inspiration.
Har du læst Mogens Klitgaards Der sidder en mand i en sporvogn (1937), vil du sikkert holde af Hverdagens musik – Udvalgte noveller og skitser, et udvalg foretaget af Sven Møller Kristensen. Akkurat dén er pt. natbordslæsning..;)
mvh & gosoldag..;) Simon - der nu gerne sad på Delos og drak sin morgenkaffe!
Der findes de der får sten til at le og græde, men ak, billedhuggere og filosoffer fødes så sjældent, men når det så sker, skæres der ind til knoglerne; som hos Carl-Henning Wijkmark, der med Natten der kommer gir det usagte stemme – og gråd, som exemplet på hvad man måske gerne ser i sin bogreol, eller på natbordet, dersom døden udenfor god Agatha Christie-krimi ikke skaber mareridt.
»Hur mången sorg dit upp sitt öga rikat! Bland tusan ögon såg dithän ock mit. Hur trolös glädjen, huru trofast smärtan, hvad brutna fröjder, hvad förblödda hjärtan!«
- Tegnér.
Ole skabte for øvrigt en fin tråd der omhandlede eutanasien (som desværre fik dødsstødet af lægprædikanten, der igen følte trang til at advokere for naturvidenskabers himmelske plads i religiøs overtro), men der findes jo også seriøs information at hente på nettet. Et vigtigt og uundgåeligt tema i vore nordiske samfund, hvor livet hurtigt som et komma sættes på kr. og ører i liberalismens hellige navn, hvilket med tiden har afstedkommet den situation, at mennesker i vid udstrækning selv må betale, såfremt de ønsker en anstændig professionel behandling. Interessant er hvordan Carl-Henning Wijkmark med Natten der kommer fører fokus tilbage til mennesket, hvis liv ganske vist kommer til udtryk i det omgivne samfund, men tænkes på så mange måder at enighed ofte må vige for forskelle i livsanskuelse – her med lidt nordisk mytologi …
Ask ser jeg knejse, det er Yggdrasil, hvid slam nærer vækstens rødder; derfra vædes dalen, når duggen falder.
Over Urds kilde evigt grønnes den. Derfra kommer møer, mangt ved de, tre fra den sø under træets ro; Urd hed den ene, den anden Verdande – de skar i træ – Skuld hed den tredje; al lov bød de, alt liv gav de verdens skarer, hver hans skæbne.
med lidt til øjnene, en søndagspost måske, eller et Ude & Hjemme, men skrevet ret ud af mit hjerte, der jo stort set befinder sig noget nordover og derfor må visiteres med jævne mellemrum; man må passe lidt på sit hjerte, præcis som Joh. Jørgensen, der på sine gamle dage sad trygt og rart dér i Svendborg, men hjertet, ja det fortsatte sine vandringer rundt i hans elskede Assisi og omegn. Det minder om en fager frøkens nylige ord, ”jovist har vi et hjem, vi har bare ikke et hus at ha’ det i akkurat nu”, skrevet i en tid hvor så mange er på rejsefod, eller ret og slet flytter deres rødder. Vigtigt er at ha’ hjemme i sig selv, hvormed det går lidt bedre med at lade fødderne føre an; ja det er jo ikke til at vide hvor vejen fører dem hen, som vor kære Bilbo lod os erfare, med de dejlige små lejlighedssange:
Se vejen går og går og går Fra den begyndte ved min dør Nå må jeg følge vejen, hvor Den snor sig fremad, hvis jeg tør Forfølge den på ivrig fod Indtil vi når en større vej, Som mange stier iler mod Og hvorhen så? Jeg ved det ej.
En sommerfugl flyver gennem byen. Det tar nok flere timer og den kan ikke engang tillade sig at svede. Så vi andre må ikke klage.
På torvet står der et mægtigt træ med en skygge så fed og kold som en blåhval men så langt når jeg nok aldrig. Jeg sidder ved et af de små borde i udkanten har drukket et stort glas iskold limonade.
Fire isterninger ligger tilbage i glasset og selv om jeg ved jeg på forhånd har tabt gir jeg mig til at rafle med solen for at vise at mennesket er ukueligt.
Som tidligere nævnt fik sommerheden i overophedet tilstand mig til at tænke græsk og ophold i Grækenland. Hvem andre end Henrik Nordbrandt kan så godt beskrive det græske øhav med sine poetiske tankestrøg mellem de melankolske opbrud og de håbløse ankomster i digtsamlingen Opbrud og ankomster.
Jeg elsker øer. -Fordi de tvinger os til at rejse fordi de får vores opbrud til at minde om ankomster
Kender du tidsskriftet for nordisk litteratur Reception?
Jeg kigger, læser og lytter mange forskellige steder, fordi min interesse er bred og mine behov skiftende. Hvis man mest af alt sørger for at udse sig og plukke med omhu, finder man gode frugter og velsmagende modne figner ... både af de friske og af de tørrede af slagsen ;))
Herligt! Ja jeg kender en smule til tidsskriftet, og deler glad dine betragtninger - græsk kulturhistorie er stadigvæk min vugge, og hvad der interesserede mig allerede i skoletiden - sjovt nok, skyldes det altid en eller anden beundringsværdig lærer, når nogen får en særlig interesse med sig videre ud i livet, hvad der tilmed ofte får indflydelse på levefoden. Udover min far var dette også her tilfældet, og jeg har elsket at bruge tid i Grækenland.
De græske øer, hilde du, man ka' bruge flere liv dér, havde det ikke været for en dundrende hede der pt. får alle ud til vandet med et suk. Men siddende på én blandt ca. 500 danske, mister man selvfølgelig hurtigt overblikket, til gengæld får man så en brise og jævnligt en (fint udtryk!) livgivende regn i hovedet, hvad heller ikke jeg ville undvære. Desuden er der netop masser af historie at stikke næsen i herhjemme, hvad masser af mennesker altid har gjort og stadig gør. Men ville det ikke også være synd, hvis det eneste Danmark ku' præstere var at bygge alt for store sygehuse, elektroniske plæneklippere og så i øvrigt robottere stat & kommune?
"Jeg kigger, læser og lytter mange forskellige steder, fordi min interesse er bred og mine behov skiftende. Hvis man mest af alt sørger for at udse sig og plukke med omhu, finder man gode frugter og velsmagende modne figner ... både af de friske og af de tørrede af slagsen..;))"
- Det sir du ik'..;) - ja, det er jo det der har gjort det sjovt og forfriskende at dele poesi og læsefrugter, her mellem folk der leder efter meningen med deres liv. Udveksling af natbordslæsning er jo ingen meningsløs syssel, trods det at læsefrugter stjæler levetid. Men det gør alt hvad vi foretager os, lige fra hvert eneste stille suk, til spadestik i mulden og det at flyde i hængekøjen - hvori man forøvrigt kan spilde en stor del af levetiden med en fortræffelig livsnydermine, afhængig af læsestoffet naturligvis. Og det var dér jeg ville hen, ja nærmest for at samle trådene her lidt - den græske kulturhistorie, dansk og udenlandsk litteratur og god læsning: Niels Barfoeds I unåde - om Peter P. Rohdes livsforløb.
Så, op med benene, RM...og lad øjnene hvile i denne vidunderlige forfatters livshistorie; Niels Barfoeds egen er nu heller ikke at foragte, men netop hvad Peter P. Rohde angår, render man ind i utallige inspirationskilder, der vel nok ku' mætte sådan en læsehest med æseløre? ;)
Du må i al fald ha' en god aftning - du ved, den slags som Meyer (...for fanden!) i reglen nød med et saligt blik i vindueskarmen - den nye investering her, Huset på Christianshavn, der jo også er et lille udsnit af dansk kulturhistorie..;)
Ja det var forfærdeligt lummerhedt i går, og til langt ud på natten, akkurat hvad man forstår ved en tropenat, jamen selv myggene tørrede sveden af panden her! Selv var jeg gået til, uden min tyske men temmelig tavse ventilator, for når der er så vindstille, nytter end ikke det at sove ude.
Jeg var forfærdelig glad i Huset på Christianshavn i beg. af halvfjerdserne, det var vi alle i klassen - også Maibritt, der leende accepterede at hedde, ja...Meyer (for fanden!). En vidunderlig serie med karakterer det nok siden var vanskeligt for hver personlighed at løsrive sig fra, og måske særlig for Arthur Jensen, som jeg stadig er vild med. Var jeg gået forbi ham på gaden, ville jeg sikkert ha' lettet på hatten med et, godag hr. Meyer. Det gjorde jeg nu ikke, men sjovt er det jo at så mange også nu morer sig over serien, trods det at hverdagslivet serien fint afspejlede er så anderledes, mens personligheder og trivialiteter fint lader sig genkende. Udover Meyer, er Karla jo så absolut fars muller her. Jeg bare elsker den kvindes mimik, gestik og refleksionsvene; jeg tror hun ville ha' drevet enhver jeg kender ud i alvorligt mavekneb, og enkelte til vanviddet der så til tider lyser ud af Egons øjne; som når hun fx anbefaler ham at erklære sig åndssvag, fordi en opvaskemaskine blev forvandlet til en faldefærdig Berlina 1939 - et familieproblem om økonomi som temmelig mange kvinder/mænd genkender sig i, og med helt den samme konklusion fra ægtefællen! Tag nu bare alle de åndssvage (og dyre) elektroniske dippedutter vi mænd, strålende som små sole ka' komme ind ad døren med, men som stort set alt sammen viser sig at ha' været penge ud ad vinduet; for ikke at tale om alle de tasker, sko, smykkerne eller den nye frisure, kvinder ka' bruge en hel ugeløn på, og nærmest ligner et jordskælv i ansigtet, når han ikke ser den store forandring.
En af de vanvittig sjove episoder er den, hvor Egon er jaloux på Clausen og en rød jaguar, og virkelig med hele sin krop illustrerer det symptomatiske ved jalousiens opblomstring. Men alle er de selvfølgelig fandens dygtige skuespillere, som det er en stor nydelse at gense - måske særlig den dovenlas med kosten, Meyer...for fanden! Og så sølle 250 kr. (i Føtex), hvis du sku' stå og mangle et latterudbrud..;)
Livgivende regn, lettelsens styrtregn, latterens regndans. Bedre ka' det da ikke være, når det mærkes godt og vådt både indeni og udenpå ... Yeah! :))
Poesibogen med Laugesen var ligeså livgivende som regnen fra oven har været. TAK fordi du har fået åbnet mine øjne og ører for hans tone i skriften. Jeg gik efterfølgende udsendelsen lidt på opdagelse efter og fandt mange beskrivende og begejstrede ord om hele forfatterskabets generøsitet i både mængde og mangfoldighed. Der er ikke noget at sige til, at Laugesens seneste udgivelse Traveling fra 2017 gav ham Blixenprisen for årets skønlitterære udgivelse:
Det ligger i omhuen med skriften med sproget holdt i live
***
Lyd. Rytme. Arrangeret og spontant, menneskets stemme. Det var engang om lidt, nu.
***
Det sidste Artaud skrev, min vejviser helt ude af tid et helt andet sted. Det totale udtryk, billige små hæfter fyldt med blyant og blæk i forskellige farver, fulde af tegn, tegninger og knivstik, en magisk ensomheds teater der skider på, om det er kunst.
De store linjer i landskab som jeg var undervejs i. Der var visse stationer, men men vejen imellem var vigtigst.
***
skrift er at producere et sted hvor tingene bevæger sig mellem det højeste & det laveste ikke bare statiske yderpunkter
***
Jeg tror på at skrive ting som de er lige ud ad landevejen skrive tomheden tom skønheden skøn grimheden grim galskaben gal dumheden dum klogskaben klog
***
Jeg nåede ned til søen og hjem med Chenga, før regnen begyndte at falde, og den er faldet lige siden. Det var umuligt at gå den sædvanlige vej, fordi regnen og den kraftige blæst det sidste par dage har presset vandet ind over stien. Ænderne svømmer på den.
Og mellem dråberne vittigt sagt, får deres lyd ører til at rejse sig, en vandviddets kraft..;)
Ja de nydes i samlet flok og fra alle sider, de kære små, man er jo som en dråbetæller der render over af glæde, men savnet har sågu også længe trængt sig på. Så også jeg bader i glæde, her i huset der åbent i alle ender orkestreres af aqua.
Ja man blir glad i Peter Laugesen, der læser sig ind i én og som fortjener værdsættelse. Han har skabt så mange fine tankebilleder, man sådan ka' gå og nyde med eftertænksomme skridt, på gåture i byen - og er samtidig fri for mas omkring én, man går bare dér, og smiler for sig selv...
Mørke våde tomme gader oppe i kvarteret bag universitetet Hvert femte minut møder man en der ikke aner hvad gaderne hedder og i det hus man leder efter er dørene låste Ingen svarer når man banker heller ikke hunden på små røde stickers Lad os synge om det som fuglene sang da de var små.
- Peter Laugesen.
Så tak for ham under mælkehatten her, dette sære lys om træet herudenfor med moreller.
Den anden Andersen, ham med bowlerhatten men uden tov i natskuffen, så vidt vides:
Det elskværdige skelet
Huset støtter sig til en valmue. Hvide breve holder postkassen på plads. Meget liv spildes med at gå i en stor bue uden om døden eller med forsøg på at få fugle til at flyve baglæns. Du må elske og takke dit skelet der så trofast forhindrer dig i at falde fuldstændig sammen.
*
Lys Nat
Hvor meget fuglen end fryser varmer den luften en smule op. Skjorten bevæger sig på snoren kan klare sig uden krop: Den lykkelige skjorte uden mand. Der var engang to sokker som elskede hinanden men sad på hver sin fod. Glæden er lille men vågen kvækkende frø og nattergal. Mellem to arme savnes en varme at dele nattergale med. Ja, der er liv på denne klode.
Og med en stråleglans, som kunne være lokaliseret et sted mellem Thomas Mann og Vilhelm Bergsøe, men er sit helt eget morgenlys, en vandring i Venedig 1948 – så opsedasse og på med kaffen, du søvndrukne drys. Der ér noget søvngængeragtigt over dette, en vandring i lige før og øjeblikket, som drømmen i en italiensk vuggelise, så helt vidunderligt:
Daggryets masker
Over piazzaens skakbræt tøver de sidste stjerner. Tårne af lys og lette, slanke løbere omringer de spektrale monarkier. Meningsløse spil, gårdsdagens englekrig!
De stillestående vandes glans hvor små glæder, algegrønne, flyder, en længsels rådne æble, et ansigt søndergnavet af månen, en forhåbnings krøllede minut, alt det som livet ikke fortærer, resterne af utålmodighedens fest.
Den døende slår sine øjne op. Denne flis af lys som bag gardiner våger over den som rallende gør bod er det blik som ser og ikke ser, øjet hvori billederne spejler sig lige før de styrter, den krystalklare afgrund, graven af diamant: spejlet som fortærer spejle.
Olivia, med vandblå dybe øjne , slog kaskadens harpe af glas med hvide hænder på de grønne strenge, nu svømmer hun mod strømmen til sin morgenvågens bred: sengen og tøjbunken, pletterne af fugt på kamrets vægge, den navnløse krop ved hendes side som fremmumler profetier og trusler og forbander det flade loft.
Virkeligheden gaber med sine bagateller, strømmer over med lutter rædsler.
Og den som sidder fanget i egne tanker væver i blinde og trevler det op han har vævet, han kradser sine hår, han leger tankefuld med bogstaverne i sit navn, han spreder dem, men de fremturer i samme galskab, føjer sig stædigt til hans forslidte navn. Han går fra sig selv til sig selv, frem og tilbage, bliver stående midt i sig selv og råber Hvem dér? – og hans spørgsmåls fontæne åbner sin forbløffende blomst og funkler, hvisker i stilken, bøjer sit hoved og synker svimmel sammen til sidst, knækket som sværdet mod muren.
Den unge pige som tæmmer lynnedslaget og kvinden der skødesløst glider ned ad guillotinens skinnende æg; herren som spadserer ned fra månen med en duftende buket af gravskrifter; den frigide kvinde som søvnløs gnider sit køns forslidte flintesten; den rene mand i hvis tinding kongeørnen bygger rede, tvangsforestillingens grådighed med rynkede øjenbryn; træet med otte sammenflettede arme som ramt af kærlighedens lyn antændes og forkuller i flygtige senge; manden begravet i livet med sin smerte; den unge døde pige som prostituerer sig og vender tilbage til sin grav ved første hanegal; offeret som søger efter sin morder; han som har mistet sin krop, han som har mistet sin skygge, han som flygter fra sig selv og han som søger sig selv og forfølger sig selv og aldrig finder sig selv, alle dem, alle de levende døde venter, svævende på øjeblikkets rand. Tiden tøver, dagen svajer ubeslutsomt.
Søvndrukken på sin seng af dynd og vand åbner Venedig sine øjne og mindes: standarter og en høj flugt forvandlet til sten! O druknede glans…! San Marcos bronzeheste galoperer hen over vaklende bygningsværker, iler mørkegrønne ned til vandet og kaster sig i havet, mod Byzans.
Masser af sten og bestyrtelse vakler, men kun et fåtal lever i denne time… Lyset skrider fremad med lange skridt og træder gaben og dødskampe ned. Jubelskrig, stråleskær som sønderriver! Daggryet kaster sin første kniv.
Jeg skriver som en hund der gøer af nytårsraketterne!
Det forhindrer ikke gærdesmutternes flugt.
&
det er skulptur sikken et ord sikken et rod det er bevægelse
kanterne klarheden stablerne stakkene vognen der kører frem og tilbage
gammelt og grimt som en knækket tand et stadigt rasende oprør fra intet forsvar for det der altid blir glemt
- Peter Laugesen.
Og så til vandet, de romerske bassiner og Henrik Nordbrandt, som jeg holder så meget af, drikkende af livskilden, livets vugge, dets oprindelse og hans fascination:
Nordisk sommer
Der er et gammelt vand, som har opdaget aftenen og er begyndt at stige mellem slimede sten udforskende slusernes hemmeligheder for at vise de sidste, mørke fyrretræer himlen, som fremhæver dem, med tilstrækkelig styrke
til at drukne selvmorderen, få den gale til at fare sammen på øde steder ved lyden af sin stemme og udhule de søvnløse enkers søvn med de dødes kroppe og de stummes tunger. Der er et gammelt vand, der har opdaget sin existens
som en tyngde, der udfylder sig selv overalt hvor den finder sig selv uden at vide det: et kredsløb af slam, der pumper sig selv ind i den druknende mølledatters bristede drømme vigende udenom stenen, stigende op mod aftenen
for at spejle de elskende, som to og to kommer ud af skyggen under træerne på vej hjem. I sommernatten gungrer træbroen under dem.
Og det gamle vand, som jeg går rundt om og rundt om, mens det stiger op mod sommermånen ved ikke, at det har opdaget mig.
"Og så til vandet, de romerske bassiner og Henrik Nordbrandt, som jeg holder så meget af, drikkende af livskilden, livets vugge, dets oprindelse og hans fascination", skriver du ... så ja, hvorfor ikke fortsætte ved vandet på kystvandringer sammen med den svenske Thomas Nydahl:
Og nu til hende selv, også her begynder det med vand ... :))
På vandets vegne skal hermed fremføres at faldets retning altid er den rigtige
En talsmand for jorden ville sikkert sige at dalene og bjergene selv de dybeste og højeste kun er variationer over et velkendt tema nemlig horisonten
I himlens navn kunne en indsigelse mod gudsfrygten og flyvemaskinerne måske blive nødvendig
På vegne af vinden burde dansen fremhæves ophævelsen af tyngdekraften Og skuldertrækket!
Selv ilden ved ikke hvad den gør
***
Efter en tunnel på to kilometer blir græsset lidt grønnere Og himlen bare en anelse mere blå
***
Højt at flyve
Der er de så markerne vi næsten ku klappe på deres pels med vores sølvvinger hvis bare vi turde. Der er de så byerne stjernekort for os heroppe ikke tegnet af astronomer men af arkitekter. Der er de så elskerne du har kendt og dem du aldrig vil møde. Kvinderne hvis vand du har drukket eller aldrig vil smage. Børnene hvis ivrige hænder du næsten kan mærke nu. ”It’s a nice feeling looking at the world from above, to stand above everything” har de skrevet i flyvebladet. De lyver. Det er godt at være på jorden.
***
Se selv det nye er ikke nødvendigvis godt Slidt er smukt selv vi og verden
***
Måske ender alting godt
Måske vil de to tog der med høj hastighed nu nærmer sig hinanden på det samme spor alligevel ikke mødes Den hjemløse vil måske alligevel langt om længe finde diamantsmykket i affaldscontaineren Før eller siden skal jægeren måske trods alt blive ramt og mens han synker i knæ vil hjorten springe sit smukkeste spring Og måske vil de to der i så mange år hemmeligt har fulgt hinandens bevægelser alligevel mødes til sidst Måske dør den gode slet ikke i slutningen Ferskenstenen smidt på stranden vil måske spire en dag og blive et træ Og det store grisehoved i slagterens vindue med det fornærmede himmelvendte blik vil måske alligevel forenes med sin krop (som nu i stor fart er på vej til kødhallerne i byens udkant) Måske er ingenting sket endnu –
***
Som det skal være
Der er nu engang de sten der skal være her i verden De elskende som kryber sammen en grå morgen Der er nu engang de træer fugle blomster der kan være De drømme hvor nogen pludselig skriger Der er nu engang det vand som er De hænder der giver og dem som tager Det er lige tilpas og alt sammen som det skal være
Vand er noget mærkeligt noget, livgivende og så destruerende, det katalyserer og understreger sindsstemninger ved trykimpulser på hele sanseapparatet, kulturer indretter sig derefter og hele byer forsvinder i vand. At sidde i et sommerhus nær havet i Skagen, er noget af det mærkværdigste. Næstefter kommer det at gå tur i Mols Bakker i regn, og så naturligvis det tunge ved at vinke farvel til sin elskede ved bussen en regnvejrsdag:
Regnen
Regnen undergraver sten, men du balancerer kækt på toppen af dit spejlbillede. Vejen er blank og buet som en bogryg.
Regnen bøjer sig over dit rige, mørke hår og hvisker: natten, natten, havet - - Men du reder dig hastigt op i bussen og dit billede synker til bunds.
Vejen ligger buet og blank som en bog der lige er lukket.
- Benny Andersen.
Joh, hurtigt blir vi enige om at vandet, uanset det strømmer fra himlen eller varme kinder, betyder ikke så lidt for os - naturligvis sagt med tak for Malinovski..;)
Forøvrigt er det da også frækt, sådan at kalde disse enorme bjerge for bakker, ak o vè! Men tænkt dig nu, fruen i bussen, siddende dér med hjertet i hånden, på vej væk med bussen mens loverboy derimod, står dér i regnen og ligner lykken med et smil, der får selv regnen til at studse. Det ku' ligne Olsen & Co. der opdager at de har en hel uge for sig selv, mens konerne er i Spanien..hu hu! ;)
P.s.: der er sgu' ikke meget der pt. ka' få os til at smile, som netop regn og pust - for min skyld må sydlændinge godt beholde deres hedebølger. En rotur med lidt skyer ovenover alting - ja måske der blir lidt til panden - så stråler moder sol…;)
Tja, i kontakt med firkantede livssyn og såkaldte ”verdensbilleder”, ka’ man jo godt blive noget aflang i ansigtet, til tider helt trekantet; måske særlig når livet bare viser sig at reduceres til GT’s æsel-moralisme – så ofte forkyndt af selvhøjtidelige sekterikere, hvis meninger til sammenligning får vandringer i Dantes komedie til at minde om en glad aften på Bakken. Ak ja, formålet med den slags ”skoler” er tilsyneladende at forandre små nysgerrige børn til dogmetro robotter, der så ka’ rende rundt og pege på alt og alle med gudens finger, men kun evner at aflæse livet i en manual der påbyder dem et valg mellem 0-1.
Trekantet var man dog næppe blevet i mødet Imre Kertész, der i sig bar konsekvenserne af uhyrlighederne kun en flerbenet totalitarisme (som nazismen) kan bidrage med, så inderligt beskrevet adskillige gange, desværre med det resultatet at også hjemlandets vrede måtte henslæbes som nødvendigt onde. Men at lyve om skæbnen sådanne samfund byder mennesker, ville ha’ været et liv i selvbedrag, og den slags mente han givet der fandtes rigeligt af. Her er det nu ikke Jeg- en anden eller Kaddish for et ufødt barn der anbefales natbordet dit, men Likvidation, hvorfra også disse strofer ser én i øjnene:
Medvirkende: Keserü (historiens helt, han der om virkeligheden altid må tilføje ”den såkaldte virkelighed”) og BÈ. Dekoration (her overskrift):
”Et bord i det bagerste hjørne af en café”
BÈ At dø det er så let og livet som en stor koncentrationslejr Gud her på jorden til os mennesker har indrettet og som mennesket siden til sin egen tilintetgørelse udviklet At ombringe sig selv er som at overliste lejrvagten at flygte er at desertere som at grine ad de tilbageblevne Her i livets kæmpe lejr hvor der hverken er ude eller inde hverken frem og tilbage her i de suspenderede livs forfærdende verden hvor man ældes uden medvirken af tiden her fik jeg lært at oprøret er AT FORBLIVE I LIVE den store ulydighed og den store ydmyghed tillige som man skylder sig selv at leve livet til ende for selvmordets eneste værdige instrument er livet at ombringe sig selv er at fortsætte livet hver eneste dag at begynde på ny hver eneste dag at leve på ny hver eneste dag at dø på ny
- Imre Kertész.
Obs.! Giv nu endelig ikke natbordet det indtryk, at der muligvis ka’ være tale om en manual for suicidale; udover for letkøbt deprimeres bare natbordet, der blir en ubehagelig schluf (sengekammerat), desuden er der tale om en (fremragende) fortælling og til Magda, der begynder således:
”Så gik jeg tilbage til huset og skrev: Midnat. Regnen slår mod vinduesruden. Det var ikke midnat. Det regnede ikke.”
Morn' fra Malinovski, for nu at fortsætte i ånden eller noget tilnærmelsesvis - med en kattens anatomi, bakkekontakt og fugleperspektiv:
Digt over skyerne i maj
At se landet dette eller hint fra 2500 meters højde bag propellernes sikre cirkler det er fantastisk det er et rubensk Grønland med vældige venusbjerge et æstetikkens arktis svimlende saligt. Så skimter du pludselig gennem skyernes blændværk et lille rødt tegltag en kvinde der står og tøver lidt for langt ude i en sø en lys prik i fart langs en stribe det er Kurt eller Egon i færd med at køre sig selv og andre ihjel stangfuld og ulykkelig hårdknude akut og du sir til dig selv ligesom Zygielbojm: det er dernede det er i jeres massegrave jeg hører til.
*
Og man ku' snildt fortsætte: Misnøje til skade for mandstogten…
Landet som er
Som natten sort mit land som bjerget solen rummet håbet
sort: som en drik hvem tørster ikke efter dit fløjl sort: bare lyden sort: hvor jeg elsker dig sort
du broderskabets nat hvor nederlagets sorte majestæt... forklædt som admiral... og vårens styrtende skimmel... hvor visheden i jordens dybe cisterner... ved Ebro...i Thessalonike… hvor Rosa Luxemburg... hvor Che...
mit land mit sorte land som er: næsten uoverkommelig som du din grænse... (som jeg forsvarer til det sidste) :denne slimede kamp på dit yderste salt sten
„det er håbløst og vi gir os ikke” du går jo under æbletræets orgel af insekter skriver til præsidenten i Perú du leget med i legen „ladsomom” skin og forviklinger kromatisk kaos eller forankring i for min skyld gerne klassicistisk vinter; secundum non datur: andetsteds haver du ikke hjemme
du tågehorn uden slagord verber slagtøj nejtak sort ved man hvad er
nederlaget det er jeg med på det er suburbant det er sort sort er smukt
regnbuen fatamorgana de lysende horisonter: alt som ikke er er jeg træt af at ønske jeg forstår flammen den vil se i mørket det flag det land som er
der er kun een vej den til Père Lachaise den sidste handlings underskrift og blomst berusende entydig sort som bjerget solen rummet og som håbet.
Fra Malinovskierne, landet, vandet, og sanseligheden til et andet land og en anden mand, men stadig også vandet og sanseligheden ... :))
Jeg er ligeglad med rimene. Sjældne gange Står to træer som ligner hinanden side ved side. Jeg tænker og skriver som blomsterne har farve Men med mindre fuldkommenhed i mit udtryk Fordi jeg mangler den guddommelige enfold At være helt og holdent i mit ydre.
Jeg ser og jeg bliver bevæget af det. Jeg lader mig bevæge som vandet ned over skrænten Og det jeg skriver er naturligt som vinden der rejser sig...
***
Arme blomster i de regelrette havebede. De ser ud, som var de bange for politiet… Men ufortrødent blomstrer de på samme måde Og har det samme ældgamle skær Som de havde, da det første menneske så dem første gang På samme måde og rørte dem ganske let For at se dem med fingerspidserne…
***
Velsignet være den samme sol i andre lande Som gør alle mennesker til mine brødre Fordi alle, i løbet af dagen, ser den som jeg, Og i dette lysende øjeblik Åbent og modtageligt for alt Med et næsten uhørligt suk Vender ufuldkomment tilbage Til det sande og primitive Menneske Som så solen stå op og endnu ikke knælede for den. Fordi dette er naturligt - mere naturligt End at tilbede solen og siden Gud Og siden alt det andet, som ikke findes.
***
Jeg er en hyrde. Hjorden er mine tanker Og mine tanker er alle sansninger. Jeg tænker med øjnene og med ørerne Og med hænderne og med fødderne Og med næsen og med munden.
At tænke en blomst er at se den og lugte den At spise en frugt er at kende meningen med den
Derfor, når jeg en varm dag Blir tung om hjertet, fordi jeg nyder den sådan, Og lægger mig på langs i græsset Og lukker mine brændende øjne, Føler jeg at min krop hviler i virkeligheden, Mærker sandheden og er lykkelig.
***
Hvis de, efter at jeg er død, ønsker at skrive min biografi, Er der intet mere enkelt. Der er kun to datoer - min fødselsdag og min dødsdag. Mellem de to er alle dagene mine...
***
Det er måske den sidste dag i mit liv. Jeg har vinket til solen med højre hånd, Men jeg har ikke vinket til den for at sige farvel. Jeg gjorde det for at vise min glæde ved stadig at se den, kun derfor.
Ja, disse epikuræer man må tilslutte sig, under dyppet i basinnet med falernervin på kanten, hvor både Catullus og Philodemos anes i velbehag over Malinowskis udtrykte sanseindtryk, og så sandelig (en for mig endnu ukendt) Alberto Caeiro, sagt med tak og endnu et dyp, hvormed du ønskes en god weekend m. vand fra oven og sol i øjnene:
Kroppen er den del af sjælen som fornemmes af sanserne
Åh, hvilken blæst og hvilke bølger på vandet der var i aftes. Det er vildt, og det er vidt dejligt; sol og skyer, blå himmel og blæst, regn, torden og lynild. Jeg elsker det danske vejrs vekslende udtryk og temperament ... og havets åndedrag
De står ved et hav og tror, de er alene De ser ikke at havet forbinder alle kyster med hinanden Fodsporene i sandet er deres egne! Ved andre strande står der mennesker og lytter til havets åndedrag
Her mens vi nisser tæller julen ned med kun 134 dage igen, ka' man rigtignok ha' brug for at stå i vinden med havet foran sig, bare stå og mærke den vældige vandmasse af liv bevæge én selv. Intet som havet ka' få én til at føle sig meget lille og ubetydelig, en erkendelse af naturkræfter som bestemt ikke er nogen ringe oplevelse. Engang imellem tænker jeg på dengang nogen anbefalede at omgåes havet med frygt - ikke mange søfolk var kommet i land på dén måde, men alle tiders søfolk, har da også forstået at omgåes havet med respekt, ikke frygt.
Og det er jo rigtigt som Nina Malinovski pointerer, at havet forbinder mennesker, hvilket bestemt også var og er hensigten med søfart, der som et postbud leverer fragt, til de man på sæt og vis er forbundet med. Man ka' næsten ikke lade være med her at tænke på Troels Kløvedal og hans mange fortællinger om rejser over havet, og til steder hvortil han følte sig forbunden. Havet er også temmelig grådigt, hver dag spises der jordlodder med den konsekvens, at nogen får et lidt tættere forhold til havet, havet er dem m.a.o. forbunden - trods ejendomsret og andet forhold til havet.
En mærkværdig fornemmelse er, at sidde i en vuggende robåd med favne af vand under sig, mens hidsige skyer rejser sig over én; lyset, lydene, stemningen og et, nåja, man burde måske se at komme indover, og alligevel blir man lidt. Eller de mange der rejser over Atlanten med kun udsigt til næste bølgedal, lige indtil horisonten viser sig på det næsten blikstille vand, med et flerkulturelt spisekammer som underbo. På øer rundt om i verden er havet for mange stadig deres overlevelse, og sådan har vi nordlændinge især levet livet, jævnligt med våde fødder - herligt digt forøvrigt..;)
Peter Ustinov er nok min absolutte Hercule, hvortil Døden på Nilen og Mord i solen hører til favoritterne blandt filmatiserede Agatha Christie-fortællinger, begge set i weekenden og hermed anbefalet natbordet dit – m.a.o. gode krimis, der i modsætning til vor tids fascination af voldsorgier, handler om fantasifulde mysterier der må løses ad tanken vej; en uforlignelig natbordslekture skabt af et utal af herlige gamle forfattere. Der er nok at vælge imellem. En fælles favorit er nok Ebbe Rode selv, og bogen I strid modvind beretter han om nogle hyggelige aftener i selskab med Peter Ustinov og Paul Hammerich:
Jeg holder meget af Peter Ustinovs stilfærdige lune. Hans ubuldrende ofte perspektiviske replik. Han, Paul Hammerich og jeg besøgte i fælles ærinde Odense; det drejede sig om en velgørenhedsforestilling med højt sigte. Et par døgn var vi der vel, og vi tilbragte morgen, middag og aften sammen. Ved et af vore hyggelige måltider, hvor skæmt og dagligdags konver- sation vekslede, kom der pludselig diskret bud fra receptio- nen, at der var telefon til hr. Ustinov. Det udtryk han just blev afbrudt i, stivnede let, og idet han rejste sig og skød sin stol ind under bordet, sagde han højtideligt til Paul og mig: – »Gentlemen, that means war.«
Der er nok ingen tvivl om hvem dét var der ringede, ligesom der heller aldrig var tvivl om Ebbe Rodes menneskesyn og hensyn i øvrigt, her i digtet understreget under hans muligvis eneste demonstrationsmøde:
Til Salman Rushdie
Nu er jeg gammel og ber mig fri for meningsdannelsens tyranni, jeg vil ikke godta’ et ja eller nej der fører til mordbrand ad hver sin vej Og vil ikke nagles med spyt og spot hvor mit budskab ikke er galt men godt
Dog én ting er der jeg må ha’ sagt før min taletid er tilbagelagt, én mening, skudtæt, pletfri og stærk: Truslen mod Rushdie er Satans værk!
- Ebbe Rode.
Hans skitser og tegninger ska’ opleves, der findes lidt i bogen som du jo kender, den slags er det svært at tale om, det er noget der må opleves. Men han må jo ha' haft et hav af egne arbejder liggende der aldrig er blevet vist frem, for dygtig var han jo ud i også den kunst. Og så alle de hørespil også han medvirkede i, der nu ligger og samler støv på bånd et eller andet sted (sandsynligvis DR, suk...), men som rettelig burde lægges på cd til udlån på biblioteker, fx til varme ører i våde tider som disse. Hold rødderne tørre, RM, og nyd lyden fra regnens trommen på træers blade..;)
en Guldsmed fortryllet sig gynger paa hendes Brysts Alabast og drømmer beruset og klynger svimmel sig fast.
- Stuckenberg.
Udover vidunderlig poesi og prosa fra Viggo Stuckenberg selv, finder man i De lange vandringer af Johs. Jørgensen kap. Viggo Stuckenberg. Ved hans død 1905, så levende smukt beskrevet at det åbner døren til en lidt anden tid. Heri optræder både Sophus Claussen, Oscar Madsen, Johs. Jørgensen og Viggo Stuckenberg ('Stuck') samt naturligvis hans kone Ingeborg, alle så ungdommeligt levende at det føles som at stå i døren og høre deres stemmer, deres indbyrdes stridigheder med hinanden over livet, og på ingen måde fjernt fra tanker og følelser nogen idag har derom. Livssynsanskuelser har til alle tider opløst venskaber og fællesskaber, dermed selvfølgelig også familier og sund fornuft, hvormed andre relationer naturligt skabtes, nøjagtig som idag. Det samme skete mellem Johs. Jørgensen, Stuck & Ingeborg, og man læser i kapitlet enkelte breve de skrev til hinanden derom, hvori følelserne og overvejelserne om livet og særlig Johs. Jørgensens religiøse tro var omdrejningspunktet for venskabet, hvori der findes så megen slående lighed til menneskers stridigheder i vor tid, at Viggo Stuckenbergs krystalklare fornuft næsten synes talt gennem mange nutidige stemmer. Alt sammen smukke sager med livets dramatik og smerte - og man finder næppe mange der som Johs. Jørgensen elskede Viggo Stuckenberg, udover vennerne ved plankeværket i samtiden, naturligvis. En historie gentaget lige fra de første spæde kultursamfund til i dag, men ikke mange der som Johs. Jørgensen forstod at forevige det oplevede og følte. Så dette er da lige til natbordet, sku' jeg mene..;)
Lidt mer fra Stucks egen stemme - forøvrigt en stemme jeg stadig forundres over ekkoet fra i Gyldendals ører -, så hvad med digtet der oprindeligt hed Barmhjertighed, altså før det lagde sig i min Sne under overskriften...
Angst
Der sidder paa min Læbe, hvor jeg stedes, et Ord af Stodderdragt, et Ord i Pjalter, et Ord, som hungrer, naar jeg dybest glædes, en sjælsyg Flygtning fra et mulmskjult Alter.
Og hvor jeg vender mig, og hvad jeg handler mod den, jeg elsker, og mod den, jeg hader, aldrig dets blege Rædsel sig forvandler, aldrig dets Mareblik min Sjæl forlader.
Og dybest stirrer det, og hedest beder dets Bleghed, hver Gang Dagens Lyde tier, og, hvad jeg øved, samler sig og leder min Sjæl til Doms ad nattestille Stier.
Da er det, som om alt i Natte græder, mens Mørkets Klosterfred om alt sig hvælver, da sønderriver Sjælen sine Klæder, da hvisker jeg: Barmhjertighed! og skælver.
Det er egentlig ikke fordi Johs. Jørgensens digte sir mig så meget, udover dygtigt skabt og smukke; næh, det er mere hans fortællinger, hans essays og betragtninger over litteratur og tidens forfattere jeg holder af, trods uenighed m.m. Sandsynligvis ville jeg ha' været mere enig med Stuckenberg i det meste sagt under deres skænderier. At vandre i Siena eller Assisi med Johs. Jørgensen er dog noget ganske særligt, som jeg ville ha' nydt virkelig at gøre. Tillige holder jeg af hans trang til enkelhed i livet, noget forskellig fra hans detaljerigdom i beskrivelser af set og følt, der virkelig ér poetisk smukt, en natur-romantisk - som i hans senere lyrik, hvor man har fornemmelsen af vorherre der som en lille libido sidder på hans skulder og nyder sceneriet, nøjagtig som jeg selv havde gjort, dér i det italienske solrige landskab med højt til loftet. Han er en nydelse at opleve som oplevende, og var noget af en vandringsmand med lige så mange kærlighedssorger og bekymringer som enhver anden mand, men den tøjle Stuckenberg savnede, fandt han udenfor sig, i katolicismen - hvad der jo var godt for ham men ikke for deres venskab.
Fra Sommerdag Til Bertha R.
Jeg er kun nitten Aar - saa ung og fri - med Had af Staal og Tro som tunge Klipper - og spæd og fin De sidder ved min Side imellem Straa, der svagst i Vinden vipper.
Og sagte rinder Dagens Guldsand ud mens Drosler fløjte, og Insekter summe - og mørkt staar Deres Blik bag blege Laag som i en Marmorrand en Kildes Kumme...
- - Jeg vaagner af min Drøm. Min Hjærne slappes - det vaade Grønne køler mine Lemmer - og mens jeg tungt imod mit Hjemland længes, mit Liv jeg som en brusten Lyd fornemmer.
Som Bække spredes over golde Sletter foruden Fald imod en Flodsengs Leje og siver ud i Kær og flade Damme forødte jeg min Ungdoms dyre Eje.
Indtil jeg atter fandt Dem - fin som før - men Deres Skæbne i en anden tvunden - og følte, der var runden lange Aar, og at min egen Ungdoms Tid var runden.
Og saae Dem vandre bort ad nye Veje, mod Fjælde, der langs Himmelranden tegner de stærke Rygge, mens i Mindedis Forriderbakkerne langt borte blegner.
- Johs. Jørgensen, syvende bind Stemninger fra Udvalgte Værker.
Og det er netop sommer og sol, og til at bære - regndråber er nu så langt at foretrække, fremfor en våd varme der klæber til hele skroget - med udsigt til efterårsbyger og fantastiske farver, sagde nissen...
I dag skal Ørnsbo ha' en hilsen med på vejen til stjernerne bag den tililende regn og de tilfældige solgrynt ...
Naturen en stor uro den gemmer sig bag tililende regnvejr og tilfældige solgrynt vender månen mon den rigtige vej nåede stjernerne tilbage fra deres retræteposter
***
Det er olie der forbinder oceanerne og deres vedliggende lande uden smørelse ville de tørre ud orkanerne er blot en smule hoste de forkerte steder Vores rør gør havene roligere og hvem taler om klima på havets bund maskinernes stønnen gør os urolige vi skal frem og løse denne krampe glem skibene uden mund eller tarm VI flyder evigt uden havn eller navn
***
Som det sorte stof… der vandrer gennem kroppene og jordens indre uantastet af kvarkers kvark Men sjælen altid uden navn… derfor blev den aldrig fundet Men som det sorte stof fylder den alt flytter kun lidt på lyset og galaksernes skæve stilladser Sjælen det sorte stof gemmer sig bag årstiderne eller dele af dem himlens rækværk og skyernes syltetøj Det sorte stof vores nærmeste nabo
Og tak for herlige grynt fra Ørnen, herunder mælkehatten afbrudt af solstrejf på en rødternet dug. Vejret er skønt i aftningen, samme synes flagermus og børn der råwer i græsset...
I dag ka' man vel ikke tale om stor folkesommer, eller om et forenet folk i frihedskamp, folk synes derimod at sidde og slentre rundt med rytmisk bukkede hoveder over smarte telefoner...
Som cyklist og af den slags der ikke tramper i pedalerne, oplever man tit folk der leger cykelryttere flyve forbi sig med forvredne ansigter, og det at holde i et lyskryds ved siden af tonede ruder med fire nikkedukker i en jammer af muzak, fremført med en volumen der minder om Roskilde Festivals PA-system – at de ka' holde det ud! Begge skuespil får ofte medfølende blikke med på vejen. Sværere er det med tryk på ringeklokken at vække nikkedukken foran sig, der fængslet i sit lydrum beundrer det grønne lys. Man kender det, blir selv lidt fraværende i fortryllelsen, dog fra højtalere et stykke fra ørerne, og jeg ku’ ikke drømme om vredesudbrud med trusler om lov og straf!
Bemærkelsesværdig er den usikkerhed hvormed mange cykler gennem byen, indpakket som fluorescerende hvepse, med hjelme og strittende albuer fra et panser med skrårem - hvert øjeblik venter man at se lansen rettet mod uslingene foran, der dog må nøjes med deres stikkende blik og en overhaling, når den panserklædte står i situationer ikke opført i manualen ved indkøb af cyklen. Joh, det er dejligt med lidt luft om ørerne...
At cykle har altid været indbegrebet af frihed, der kun afbrydes af lyden fra skærveknuseren og billister der hellere sad på månen end i trafikken, og det folk der oplever deres cykel som et fremmedlegeme under angreb af lymfocytter. Men alternativet havde jo været osen af armsved og parfume og busbilletter i et uhørt prisleje, eller astronomiske benzinpriser til en blikdåse, der ikke engang minder om en bil, altså en rigtig bil, den slags man selv ku’ reparere... Nej tak, nyder at cykle og at forundres over summer brugt på cykler og mærkeligt udstyr, samt dybt alvorlige drenge i fangedragt der bag solbrillen skuer efter pigers beundrende blikke – de smukke landskaber komplementerer ingen, de er måske lettere at køre i, men en piges smil ka' man leve på..;)
Og så lidt tilbage i tiden, til det kommunistiske parti og Århus 1946, hvor Otto Gelsted – der under emigrationstiden udholdt sit exil i Sverige, som andre emigranter – leverede disse faneord til kongressen:
Det er en rytme, alle danske kender: den lange vinter, vårens gennembrud og somrens store, åbne favn! Det samfund, vi kæmper for og på hvis ret vi tror, skal vokse til en mægtig folkesommer, hvor ingen trampes ned og alting gror.
Somrens åbne favn, og vandreture i indre by der byder på masser af skønhed - særligt elsker jeg Fiolstræde og omegn, at mødes dér til kaffe og handle, følges hjem gående gennem de gamle stræder mod Rosengården, før man stiger på skærveknuseren (den ér gammel), for at lulle udover broen med søerne i øjnene mod Frederiksberg. Flere steder er cyklen nu favoriseret med bredere stier, måske af hensyn til ”albuefolket i panser”, der altid har krævet sin ret.
Det var som et stævnemøde mellem friheden og folket, da den jævne mand fik ordet og talte ufortolket...
- Otto Gelsted.
Og nu er det er ved at være aften, Jan Johansson luller i baggrunden og her dufter af mad – og sommervindens stemme af efterår, her med Morten Nielsens ord:
over Landet, der endnu er mit; og ude pisker Fjorden af Regn og af Blæst.
Søndagstanker og ord fra Gelsted, der er en gentagelse værd ... og altså lig med, at ordene i forvejen er at finde her i vores mellemrum. Gentagelsens ord, der er gentagelsen værd; jo, de er mange, de ord :))
Septembervandring
Nu tier Blæsten, nu tier Regnen. Septembers Klarhed er over Egnen.
De pure Farver imod mig klinger, den ydre Verden min Aand bevinger.
Og Skærvens Haardhed mod Støvlehælen gaar som en Svingkraft igennem Sjælen.
Jeg hvæsser Tanken paa Vejens Stene … Men i min Sorg er jeg lige ene.
Jeg lytter gerne til Tingens Tale. Men Sorgens Brand kan den ikke svale.
Saa ren i Omrids og uden Gaade, saa lys er Verden og uden Naade.
Ja, vi er der snart - september, osv. og inden man ser sig for, nisser man rundt på knasende grund m. stearinlys i vinduer og gaver gemt. Men forinden, vandringer på en farvepalet, med oplevelser der slår med små explosioner på hele sanseapparatet, alt syner og dufter pludselig anderledes, jordligt, livligt - nisselig jubeltid indebærer også sorger, som Otto Gelsted med sit kompas viser; denne naturlige vandringsmand blandt ligesindede i og udenfor sin tid. Herlige sager, der minder mig om Hjalmar Bergmans kåserier, her blot anbefalet Skrivestolen jeg har - som endnu én at bade i..;)
Udenfor en Kvickly lørdag formiddag, fik andre end vi nok en ubehagelig oplevelse, idet en tandløs kvinde histovrefra stod dér med sit skilt, „giv en skærv, så jeg ka’ rejse hjem…”. Jeg har nu aldrig noget imod at gi’ en tyver, uanset formålet, men gik nu ind uden og med en fornemmelse af at det nok var andre end hende der burde rejse. Om hundrede år eller mere, ville politikere med ubegribeligt storhedsvanvid i vor tid alligevel aldrig ha’ erkendt konsekvenserne af deres idéer, og de få med erkendelse ville antagelig være nødt til at undskylde overfor deres aner på andet sprog end dansk. Alt sammen en ulykkelig historie om små landes stordrømme, nationaløkonomi og politikeres løgne, som også denne kvinde blev offer for. Forsøgte vel mellem kartofler og frugt at forestille mig hende som barn, en ung pige med drømme, tindrende øjne, forelsket; det sku’ jeg ikke ha’ gjort. Ved udgangen stak vi hende en seld, overbevist om egne forestillinger og uden hensyn til sprog, der nu engang kræver at nogen udtrykker sig i det, men hva’ er der at sige?
En velsagtens glemt poet:
Samvittighedskvaler - tilegnet D. Sjostakovitj
Uden tanke på døden vi lever, og vi glemmer, at skammen får magt. Som en uset Madonna på vejen står samvittighedsnaget på vagt.
Hendes børn, hendes børnebørn flokkes omkring tiggerens pose og stav – et besynderligt nag i en verden, som er død for de ydmygeste krav.
Og de flakker fra låge til låge, banker bønligt på port og på dør – drager om som Guds små invalider med hans billed’ på brystet som før.
Mon de ikke med endeløs dadel, med en hemmelig, sortrandet negl har kradset på husmandens rude, dundret løs på paladsets tegl?
Mon de jagede Pusjkin i snefog som en skumdækket trojka, forrykt? De var med Dostojevskij i lejren og til Tolstoj hvisked’ de: »Flygt!«
For bødlerne véd det jo altid: Den der pines, bli’r snarest rebelsk, og samvittighedsnaget er farligt – det skal kues hos hvem som helst!
Men som manende dødsklokkers klemten, der frøs blod til is, kom samvittighedskvaler til bødlen – de er bøddelgerningens pris.
For selv den, der står vagt foran løgnen, som har mistet sin ære og tro, hvis samvittighed helt er forduftet, lar dens kvaler dog aldrig i ro.
Men så længe i denne her verden, hvor ingen er uden synd, man kan høre: »Hvad var mon min brøde?« - må der findes en vej i dens dynd.
Jeg tror ikke geniets profeter eller tusindsårsriget – åh nej; jeg tror på det stille: »Hvad gør vi?«, på det bitre: »Hvad er vor vej?«.
Og jeg kysser de vejrbidte hænder ved vantroens isglatte bro, for jeg ved, at samvittighedskvaler kun kan styrke min yderste tro.
- Jevginij Jevtusjenko, 1968.
Onde ånder af Dostojevskij, så storslået helt igennem, tar sin begyndelse med disse ord:
Ak og ve, vi ser ej sporet famler os afsted i ring, djævle har sig sammensvoret driver os på mark omkring.
Sanseløse rundt de raver ved det skumle grå anneks, mon de nu en trold begraver eller gifter bort en heks?
Små dryp fra Unge Kunstneres Foraarsbog (1942), vandringer i tidløs forgængelighed det ka’ være spændende at gå på opdagelse i, hvor det udover digtene er svært at udpege den ene tegner fremfor en anden, men se lige Jane Muus forevige en søvnig ung læsende i overfrakke og sko, dét vækker øjne. Eller hvad med Frede Christoffersens elsker, der spiller på sin kvinde som en cello, det rene Debussy og så sublimt, at i hvert fald jeg gerne havde billederne hængende over natbordet, hvortil selvfølgelig digtene er tiltænkt.
Tove Ditlevsens digte, der som dørløse mure står foran håbet om lykke i livet, nøgterne skildringer af kærlighedens veje og vilkår i tiden, næsten eidetiske, havde det ikke været for romaner og breve mellem hende og Ester Nagel, der besk og humoristisk illustrerer familielivet og den nagende stilhed over skrivebordet, når dagliglivets trivialiteter forvandler husmødrene til statister i et kammerspil om mændenes karriere. Med levende humor lægges der afstand til indtørrede drømme og selvmedlidenhed, veninderne er der praktisk talt for hinanden, med tørt konstaterende detaljer om alt hvad der møver sig ind på livsgrundlaget, digtningen og dens svære vilkår – ingen uvigtig detalje, når/hvis karrieren udvælger sig en yngre model, og hvilket perspektiv: livets smerte eller et velordnet liv, som kimen for digtning, corps de ballet…
Unge Kunstneres Foraarsbog er lige til natbordet, vælg selv, hvad du ville hænge op blandt illustrationerne deri:
Sølvringe
Maanen dypped sin Pegefinger ned i en natsort Sø, og i det sugende Fosforlys saa jeg hundrede Sølvringe dø. De vugged som higende Længsler til en smertefuld, vag Melodi og opløstes svagt i en Skælven for at dø i en sort Harmoni.
Vinden løb sagte gennem de raslende Straa og Siv, og Sindet blev tung af stænget Graad over længslernes sitrende Liv. Mens Maaned stod fjernt på sin Himmel, saa jeg hundrede Sølvringe dø - - - - - - Hver Længsel, hver Drøm er som Ringe, jeg saa i den natsorte Sø.
- Ester Nagel.
Ind i en Stjærne
Natten er lys, men med drivende Skyr under Maanen. Sovende Blomster duver for Vinden paa Plænernes Skraanen.
Syrenen er afblomstret nu, men Roserne bløder .. saa ondt og saa sødt som to Menneskers stjaalne Møder.
Natten tar alle Ting nær. Der er klingende tomt i det fjærne .. – Vi gaar med hinanden i Haanden ind i en Stjærne.
- Morten Nielsen
Smil - !
Et ufødt Liv er født, og du og jeg og vort, vokser i dig. Du smiler, aah det Smil, der nu paa tredie Maaned vokser i mig.
To Mennesker i Smil, der uset flagrer gennem stille Stuer; dét blev vi til, vi to. Der vokser Evigheder ud af skønne Nuer.
Hvor har vi mange Smil. De andre ser dem ikke, men de er der, de blinker lunt og mildt i vore Blikke og i vore Hjerter.
Et ufødt Liv er født, og nye Smil blir til i nye Sjæle. Tavst lever noget i dig, en sød Forventning med et ordløst Mæle.
- Erling Poulsen.
.Der var engang et Rige
Der var engang et Rige, hvor Solen aldrig sank. Der var engang en Vaar, da Storme brødes. Et Rige, hvor den rejste sig ukuelig og rank, den Vaar, hvoraf en Sommer skulde fødes.
Og Mørket skal jeg møde om mange mange Aar. Der var engang et Rige. Der var engang en Vaar
- Piet Hein.
En kvindes frygt
Vi elsker hinanden, og alting er godt, over Dagene raader kun du, men maaske vil du elske en Kvinde engang, der ikke er født endnu.
Du sir jeg er sød, og du kysser min Mund, jeg stryger dit mørke Haar, men af alt, hvad jeg ved, er det sikreste det, at Lykken skal knuses af Aar.
Og alt det du elsker og knæler for nu og drømmer og længes og ved, skal visne og falme og svinde og dø i Glemsels Uendelighed.
Du stirrer dig blind i en lysende Nat paa min Ungdom og alt det, du ser, men imellem os staar, hvad du ikke kan se, en ganske ung Pige og ler.
Hun er yngre end jeg, for endnu er hun kun som en strofe i Moderens Sind, men hun vokser sig op til dit Hjerte en Dag og gør dig beruset og blind.
Der er Mænd, der skal gaa ad en tankeløs Vej og plukke de Blomster der staar, og lykkeligst dem der, endnu ikke født, først plukkes om tyve Aar.
Men knæl for min Ungdom der lever i Nat saa kort som en Sommerfugls Leg, og kys mig og elsk mig og kast mig saa bort mellem Blomsternes Skaar på din Vej.
Jeg har elsket en Mand med et Hjerte som dit, derfor ved jeg lidt mere end du, og jeg skælver af Angst for den Kvindes Magt, der ikke er født endnu.
Jeg vil smile på forhånd ... sammen med natbordet :))
Natbordet er lige nu optaget af Bredal, Venedig og Proust. Et FemmerFund fra genbrugens reoler. Glad var jeg ved fundet, endnu mere glad blev jeg ved bogens glade overgivelse og begejstring til både Proust og Venedig.
Således så jeg senere, i Venedig, længe efter solnedgang, når det syntes at være blevet fuldstændig nat, takket være det usynlige ekko af en sidste sprogtone, der endeløst blev ved med at klinge ud over kanalerne som ved et optisk orgels usynlige pedal, paladsernes reflekser udrullet til evig tid i det sorteste fløjl på vandets grå skumring. En af mine drømme var en forening af dét, min fantasi ofte i vågen tilstand havde forsøgt at forestille sig, med et bestemt maritimt landskab og dets middelalderlige fortid. I søvnen så jeg en gotisk by midt i et hav med ubevægelige bølger som på et glasmaleri. En gren af havet delte byen i to; det grønne vand lå for mine fødder; ved den modsatte bred slikkede det op ad en orientalsk kirke og huse fra det 14. århundrede, så en bevægelse over imod dem var en rejse op imod tidens strøm
Gå du nu på din helt egen opdagelse på natbordet ... dit og mit og Venedigs
Tak ska’ du ha’. Og ja, det ér virkelig en vidunderlig stad, Venedig, jeg som barn oplevede med de udvoksede, senere ved selvsyn under en hjemrejse fra Hellas. Men jeg kender ikke nær nok til staden, hvorfor andre menneskers oplevelser i kulturriget såmænd hurtigt ka’ bidrage med nye oplevelser, forudsat selvfølgelig at nogen forstår at fortælle om det oplevede på en interessant og indtagende måde. Men dét synes jo også at være hvad du er ude for, selv om jeg sandt at sige har dig mistænkt for hele sidste års tid at være bosat i Venedig, sammen med hr. Proust naturligvis, men han er vel også en aldeles udmærket rejsepartner – ingen sidebemærkninger om ham.
Det var hen i efteråret jeg oplevede Venedig på egen hånd, og gennem to somre jeg oplevede den med de voksne, som jeg nu alligevel savnede dér i efteråret, trods det at priserne var sænket betragteligt ovenpå en indbringende sommer med turister allevegnefra, netop årsagen til at jeg ikke ku’ flytte dertil. Vinteren sku’ ellers være den fascinerende tid at opleve Venedig i – akkurat hvad en nisse ville hæfte sig ved – men ærlig talt, trods det paradoxale ér turismen et voksende problem for Venedig og dens indbyggere, og det ville da være utilstedeligt, ja unisseligt, ikke at følge fakta op med handlen. Nisseligvis ka’ man jo også rejse i litteraturen, hvad der også er tradition for: ”en lille nisse rejste, fra…” og så hovedsageligt overlade til venezianeren selv at skrive deres indviklede kulturhistorie, mens verden sukker, og mere nænsomt hjælper med holde staden oppe på sine våde fødder.
Det smilende natbord er skam heller ikke at kimse ad – og fremfor morgensure ansigter, rene fornøjelser at ha’ i sovegemakket, og de tér sig helt anderledes end velduftende sminkeborde, med deres udbud af fremmede kulturers dufte, osv.osv.
Postkort fra Adriaterhavets fjerne brølen, ved du da altid er velkommen..;)
Nisseligst.. Simon – der sku’ hilse fra Noël Coward; den heldige kartoffel befinder sig pt. i et solbeskinnet Jamaica og er lige er blevet færdig med sin Together with Music – der nu ligger på tuben mellem reklamer, suk..;)
Indsendt af: Anonym
Venice - 23/08/201917:27
Hej Simon ...
I al hast ...
Venice Italy Live Cam - Grand Canal in Live Streaming from Ca' Angeli
Tak! Et af de skrøbelige verdensvidundere, som der ikke ska' meget til at vippe yderligere, og derfor må passes på. Var glad for dengang at få mulighed for at gå rundt og snuse til historiske begivenheder, jeg hidtil blot havde læst og hørt fortalt, præcis som masser af mennesker i dag og uanset årstiden. Blot kan heller ikke Venedig tåle turismen, der er uden hensyn og derfor reduceres mange steder rundt om i Italien. Et hensyn sikkert mange mennesker gerne vil vise Venedig og dens befolkning, forestiller jeg mig. Håber alt står vel til, under stride solstråler..;)
Det ordløse ord der skal tale ud af alle - de stille gik heden - der taler ud af glemsel der genlyder under huse og hvor ingen gravplads ligger det skimtes i gadernes trængsel det genlyder i skoven, det rasler i stormens drøn det glider på havets spejl, det synger på himlens stjerne det ordløse ord det kyser din smertes mund.
Så bogstaveligt talt, fristes man til at hviske, i nydelse over mellemregninger og refleksioner præsenteret af Horace Engdahl i Cigaretten bagefter (2015) - aforismer og betragtninger lige til natbordet:
Bogstavernes udseende er en kendsgerning som gentages mere end næsten enhver anden kendsgerning i vores liv. Bogstavernes former er det faste når alt andet flyder. Der er som hjertets slag, som søvnen. De følger os fra fødselsan- nonce til gravsten, parate til at tage imod alt hvad der er at sige, men upåvirkelige, som om vi var til for deres skyld og ikke omvendt. Måske er vi i sidste ende kun redskaber for bogstavernes evige eksistens.
*
Tænk dig at du snart går, selv om det ikke forholder sig sådan! Den fysiske bevægelighed er naturens gave til dyrene. De behøver ikke som træerne og blomsterne at blive stående og vokse på samme sted. Så snart de finder omgivelserne skadelige for deres velbefindende, kan de flytte sig.
Tænk altså: Jeg går snart! Jeg behøver ikke blive sid- dende og finde mig i mere lort! Selv om du ved at du er nødt til det, at der ikke er mindste udsigt til at du ville turde rejse dig og gå, så tænk i hvert fald tanken! Husker den skibbrudne i robåden som på fjerde dag uden vand i brændende sol siger: "Nej, nu kan det være nok! Nu går jeg hjem!", kravler over rælingen og drukner, til kammeratens umådelige forbavselse.
For at blive i sporet af aforismer, anekdoter og fortællerkunsten på fodrejse med Horace Engdahl ud i menneskelivet registreret, hvor der følgelig går lidt grisebasse i det, dog på den pæne, intellektuelt sømmelige måde; historisk set er mennesket jo så griseligt illustreret at billeder er unødvendige; for øvrigt blir det også svært at himle op om kærligheden ude af yndlingspuppen - de himmelske fortællinger om den ”rene kærlighed” m.m...
Endelig nat!
(Han rejser sig, går hen til rampen og fanges af en lyskegle så man tydeligt kan se det er samme mand som i begyndelsen. Han synger.)
Hvis jeg kom til Paradiset søskend’verden engang, hvor man vandre med hinanden uden køn og tvang, rømmed’ jeg nok endda trods al salighed og lys ned til jordens kolde og af sukke fyldte hus, hvor en kvinde på beregning vender sig og ler, fuld af spot og spe og længsel som hun ikke ser. Vis en kjolesøm, vis en malet læbe, en silkesko, alle disse tosserier som myrder sjælens ro. Lad mig lide efter graden af min usselhed. Hen får gerne himmelen, så er det godt med det
(Mørke)
*
Alle intellektuelle teorier og overbevisninger bliver ligegyl- dige når man står overfor udslettelsen. Det er som når barken løsner sig fra det døende træ. Vores meninger er altså ikke til for at beskrive virkeligheden. Deres opgave er at beskytte os mod virkeligheden, omtrent som et træ må beskyttes mod udtørring. Barken er træets tænkning.
*
Det vigtige for en rethaver er ikke at glæde sig over livet men at få verden til at indrømme at han er uretfærdigt behandlet. Derfor er sådan et menneske ubestikkeligt, en egenskab man måske ikke skal lægge alt for stor vægt på.
*
Man taler så smukt om virkelighedens variationsrigdom der skulle overgå den menneskelige fantasi med en bred margen, og gøre det umuligt at forudsige et begivenhedsforløb hvor flere personer er indblandet. Det passer selvfølgelig hvad angår de perifere detaljer, men er det altid rigtigt når det drejer sig om de store træk i menneskers samkvem? Det hænder at halsen snører sig sammen i en følelse af klaustrofobi når man ser netop det ske som man frygtede og forudså da man indledte et bekendtskab eller påtog sig at bringe orden i venners mellemværender.
Kun i én henseende må man give reglen om virkelighedens uoverskuelighed ret, nemlig hvad angår de laveste menneskelige følelser, dem man finder hos en mand og en kvinde der indtil for nylig elskede hinanden, men pludselig er blevet hinandens dødsfjender. Ingen tidligere livserfaringer, ingen studier af verdenslitteraturens allermørkeste blade, ingen nok så makaber fantasi kommer i nærheden af det virkeligheden har at byde på i sådan en situation. Måske gælder det også for ekstreme former af fysisk lidelse. Det ville imidlertid heller ikke være til nogen som helst gavn hvis vores psyke forberedte os på sådanne prøvelser. Det ville bare gøre os lammede af skræk for vores krop og forhindre kontakter mellem kønnene, andre end rent forretningsmæssige. Hellere vandre blind til øksen falder!
*
Kvinder forsøger gerne at bagatellisere en erotisk for- bindelse når først den er forbi. Så taler de nedsættende om mandens evne, fornægter hvor langt de egentlig gik i deres eftergivenhed over for elskerens ønsker, minimerer indtrykket af seksuelt udbytte så godt de kan, og forsøger at få det hele til at se ud som en nykke eller en uforklarlig fejltagelse uden større betydning, det vil sige noget der ikke forgriber sig på den inderste kyskhed som gør dem sublime. Ingen kvinde kan blive sublim i kraft af udskejelser, sådan som en mand kan. Forholdet er således det modsatte i mandens fortælling. Han er tilbøjelig til at fremhæve intensiteten og tøjlesløsheden i sine erotiske relationer og det skæbnebundne i hele forløbet, inklusive opløsningen. Den fuldbyrdede penetration er evigt et nederlag for kvinden og evigt en sejr for manden, og så kan man ellers stable teorier til himlen. Det er kendt blandt seksualforskere at mænd i anonyme undersøgelser har tendens til at overdrive antallet af seksualpartnere og samlejefrekven- sen, mens kvinder har tendens til at underdrive den, også når svarene gives anonymt og i isolation på en computer. Den klassiske kvindelige utilfredshed havde til formål at reducere knepperiet og øge opvartningen, opvartningen som forhøjer kvinden værdi, mens knepperiet nedsætter den. Når kvinder tager til orde i sexdebatten, er det endnu i vore dage for i en eller anden henseende at indskrænke knepperiet. Mændene udtaler sig helst ikke i denne debat, for hvis de følger kvindernes linje, gør de sig tåbelige, og tager de det modsatte parti, virker de rå og ansvarsløse.
Det spørgsmål jeg i sidste ende ikke kan svare på, er om kvinderne tilgiver mændene den tydelige erindring de bevarer, om den vellyst de opnåede. Og såfremt svaret er nej, om kvinderne da ville tilgive mændene hvis de glemte den.
*
Vennernes velmenende forsøg på at føre to ensomme sammen falder aldrig heldigt ud. Det er når man begynder at møde nogen ens venner advarer en mod, der sker noget.
- Horace Engdahl, Den sidste gris, 2016.
Som andre, forundret over bedste bog & film m.m. undrede formentlig også Horace Engdahl sig over forfattervalg til den noble pris, hvad der også bringer tanken hen på stemningsrapporter over middagen i vennelag. Jeg forestiller mig andre, der ville ha’ værget sig mod deltagelse, med tanke på Kerstin Ekmans anmærkninger i en lign. situation. Der findes forfattere hvis tankeuniverser man glæder sig over at tryllebindes i, mellem hvilke en sammenligning med fravalg for øje, forekommer lige så omsonst som at fiske i oceanet af levebrødslitteratur, der er én så ligegyldig.
Med tanke på tusinder af mennesker der ikke møder livet i formation, en ældre kvindes strålende smil med sin arm i mandens, hvis blik stålsat fører an mod Brugsen, som så mange små skub jo tar form fra siden, der fint ka’ være af overbevisning eller trygge vaner, livet i fremdrift afbrudt af små hjertehop på stedet. På særlige tidspunkter smiler Lykke, helt hendes egen bestemmelse. En tur i Brugsen uden hensyn til alder, eller sollysets liv i træer under opvask foran vinduet, en kærlig berøring af øjne og tanke, aldrig på forventning. Alligevel er smilet så tvingende nødvendigt, men at søge Lykke, hmm…tja, mit indtryk er at hun pludselig smiler af lyst, ikke af præcise årsager eller på særlige tidspunkter, mere fordi man selv er nødt til det, dels på grund af hende, og så lidt på grund af Brahms violinkoncerter…
Spansk Motiv
Du er en Dronning af Spanien, – Aa nej, du er bare en Kvinde, men den fejreste Kvinde, som Spanien ejede nogensinde. Du er en dejlig Grevinde og mer: Du er styrtende rig. Og for din Skyld blev Masser af Grander degraderet fra Grander til Lig.
Du er en Kvinde af Spanien. Armeer og Grever gør Kur, for dit Smil er som Solen, der modner dine Druer paa Slottets Mur – »Dine Druer paa Slottets Mur?« Ja ja, for du ejet et Slot. Du ejer det bedste i Spanien og til dig er det ikke for godt.
Du ligger i Slottets Haver, slængt hen i en underfuld Stol, og mit Vers er en Drue, som modnes for din Mund, der er tung som en Sol. Jeg leger med sitrende Strenge; og mit Vers og mit Spil gør dig svag, – for du er Grevinde af Spanien, og jeg er din Elsker i Dag.
Ja du er Grevinde af Spanien, og dét skønt du bor i Hadsund, og endskønt dér vel ikke er Druer, som vil modnes for Smil af din Mund. Ja du er Grevinde af Spanien, og dét skønt du ikke er rig og aldrig har skuet en Grande – og slet ikke set ham som Lig.
Men jeg er en ægtefødt Dansker, min lige er ofte mødt, og mit Haar det er ikke som Spaniens Nat, for det skinner desværre i rødt. Og nynner jeg noget, saa er det, som trakterer man Jærn med en Fil; og jeg har utallige Kanter, mens du har et dvælende Smil.
For du er Grevinde af Spanien, skønt Pinjernes Læ er en Linds, og Parken i hvilken du sidder kun er Park i den danske Provins. Ærbødigt knæler jeg for dig og dit Smil er den tunge Sol, Veninde – Grevinde – i Spanien, i Hadsund .. i en stribet Stol.
- Morten Nielsen.
*
Her en nydelse der hverken spansk eller et udsagns sandhedsværdi, mere dugfriske pust af vind og øjnes justering til rolige betragtninger...
Ikke at være engageret stod engang i høj kurs. Det blev kaldt klogskab. Senere blev det omdøbt til resignation, mindre storslået men stadig med en del af prestigen i behold. Nu er denne livsholdning bragt i vanry. Man vil ikke længere vide af mennesker med indadvendt blik som ikke lægger vægt på de store samfundsspørgsmål. Ekelöfs råd at ”leve som var man død” virker uansvarligt. Som Pessoas ensomme bogholder at føle man ville være lige fortabt i alle tænkelige verdener, forekommer grotesk, næsten kriminelt. For tænk hvis alle tænkte sådan! – Ak ja, hvis alle tænkte sådan …
*
Ligesom man i moderne helseprodukter nyder det ind- smuglede sødemiddel, mens man samtidigt tror man spiser noget nyttigt, indeholder realistiske romaner der tryllebinder læserne, en tilsætning af eskapisme. Det kan være at helten rammes af en stor katastrofe som bevirker at han slipper ud af sit kedelige liv, eller bare at han bor på hotel i en fremmed by i flere dage uden at familien undrer sig over hvor han opholder sig, eller i det hele taget at han synes at have lige så god tid som en forfatter.
Tak for en herlig introduktion til Horace Engdahl. Han er ny for mig, og han rammer med sin tone tonen i mig. Ham ka' jeg også li'. Det får mig jo altid til at søge og læse, og på min vej faldt jeg over en anden, som godt nok før har været på visit i Mellemrummets linjer.
Verden er både, hvad den har været og hvad den ikke har været før
***
en ukendt sang som ingen har fået at høre endnu
***
Flygelets længselsfulde tangenter. Spil på os, synes de at bede. Tonearterne ønsker at fylde stuen vise, hvad de hver især er i stand til. De gemmer måske på en ukendt sang som ingen har fået at høre endnu.
***
Lyset over havet
Svalerne rejste sydpå i går med et par nye generationer. Til maj er de tilbage igen. Havet er næsten ubevægeligt glatspartlet og med et fint lysskær. Øjeblikkene har deres verdenshistorie. Verdenshistorien har sine øjeblikke. Det er skræmmende midt i skønheden. Frygten for, hvad der er på vej ophæves ikke af lysets modulationer.
***
Potteplanter mindes for årets udsigt. Dybt nede er humlebien standby, og det summer stille i sneglenes gener.
***
En tirsdag med svaler og røg fra den slanke skorsten. Det er begyndt at holde op med at regne ville Euklid måske have sagt, mens han så skyerne drive.
***
Splitsekundet inden en standfugl lander i sneen. Sporene, når den er lettet igen.
Ja her er det altså morgen, trods solbadet der jo har stået på adskillige timer...;)
Min egen opmærksomhed vaktes, da jeg læste Becketts dagbogsoptegnelser, og af en eller anden grund rendte ind i kap. Stønnen, som du finder i Berøringens ABC (essays) af Horace Engdahl, der prikker lidt til en ung mands selvsikkerhed (angivelige arrogance) og litteraturkritik tilbage i 30'erne, som handler om stemmer i litteraturen - "sjælens tavse samtale med sig selv", stemmerne som dele af samme bevidsthed, den særlige ironi, skyggerne, i fx dagbøgerne, som jeg var ved at læse. Han hverken rider på eller slikker Beckett op, opmærksomheden faldt udelukkende på det med stemmerne - forøvrigt: https://www.svtplay.se/video/5759324/min-sanning/m...tt-1?start=auto
Peter Poulsen er netop en af stemmerne vi gerne hører for os, som tit taler så ensomt i et rum af by eller natur, en man glædes over at genkende, ikke sandt..;)
Den indre stemme, den der kommer naturligt som om den kom fra dig selv til dig selv. Tålmodighed! Lidt tålmodighed! Der er ingen stemme som taler til alle. Digtet taler til hver for sig. Tidsnok bliver det din tur.
Texten er fra kap. 9 i Berøringens ABC af Horace Engdahl, og handler her om Ekelöf der jo har din interesse. To fluer ét klask - voila! fru Carlsen, ser de biblioteket dér i forgrunden...;)
Dessert: Litterære bekendelser af Torben Brostrøm (2016), hvori sikkert også du finder elskværdige skriverier, som du hjerteligt kalder den slags; som fx hans erindringer om gymnasietiden med hint af læsestof, der senere udviklede sig til levende oplevelser og venskaber med forfattere hjertet nær.
Selv åd jeg den til tordenkaffen inat - himlens øredøvende pilefløjte med de lange glødepærer på hvælvingen, må jo ha' vækket selv nisselige kanusere..;)
Kniven og henrykkelsen chokkene står i kø for at komme til Enhver tid huskes for sine bygningsværker altså huskes vor tid ikke Der er væskende ønsker på alle spisesedler og livsfarlig musik på vuggestuerne Nede i en kælderhals står tre mænd med dårlig mave og spiser tape for at berolige hinanden og aftenen stadig en stor silo for alle tililende På tv optræder den ene fugtige abe efter den anden men ellers løber der bare et sprog med pigge gennem gaderne Gud og alle hans kloner råber fra talerstolene men alle har allerede forgæves været til deres egen begravelse og overalt denne smag af bittert tandkød Kun engang imellem kommer der en lille hund frem bag et ikke tilladt træ og gøer ad en falsk måne
- Jess Ørnsbo.
Klovnen
Helst er vi skønne og slanke Men hver Gang vi svinger os op til lattermild Leg med vor Tyngde, er vi lattermildt tynget af Krop.
Vi hader de kejtede Lammer, som hæmmer vor flyvende Sjæl. Ak, ingen kan flyve og danse som Hermes med Vinger på Hæl.
Det er dog vort Haab og vor Længsel, at vor Krop blev saa let som vor Aand. Ak, men ingen kan bære sit Legem som en svajende Blomst i sin Hånd.
Vi kan leve og svaje og danse og beruses af Kroppens Rytmik; men vi aner – og det er vor Smerte – at vi ender i vild Komik.
Da er han vor Trøster i Sorgen, den malede Klovn med sit oh. For hver Gang han dratter behændigt, bekræfter han os i vor Tro:
at det er en Lov for os alle, at vi styrter. naar Legen er bedst. Men styrter vi ned med bevidst Komik, er selv Tyngdeloven en Fest.
- Tom Kristensen.
Miyajima
Vi fødes et sted mellem skrig og kærlighed vi strækkes i årevis på kroppens pinebænk vi føder ansigter af os selv vi ikke kender langsomt afslører tingene sig som omhyggeligt forberedte falsifikater som fingeraftryk uden ejermand Til sidst vil du føde dig selv igen men alle de store jernlivmødre har for længst forladt deres smerte Kun øen Miyajima er tilbage hvor intet må fødes og intet dø.
Sommerregn i september med græs af morgensølv, en gummistøvledag med solens pludselige varme og Thøger Larsen i sit Es…
Sommervise
Du danske Sommer, jeg elsker dig, skønt du saa ofte har sveget mig. Snart kolde Farver i Sky og Land, snart nøgne Piger ved hver en Strand. Mer, mer , mer jeg dog dig elsker, hver gang du ler.
Du er i Sindet jo lunefuld, dog Hjertet inderst er pure Guld, et Æventyr er dit glade Navn, og Blomster lyser ud af din Favn. Korn. korn, korn i Drømme grot under Musens Horn.
Når dine Bølger mod Bredden gik, beruset blaa som Gudinders Blik, en Ungdom jubled din Lovsang ud, kun klædt i Solskin og brunet Hud. Ned, ned, ned til Daab i Glemsel og Evighed!
Og naar du strakte med aabent Sind de lyse Nætter i Himlen ind, imens det dufted af Hyld og Hø, vi bad: Lad Drømmen dog aldrig dø! Ak, ak, ak! Vort Hjerte svulmed af tro og Tak.
Og stundom ud af dine lyse Glød sprang Lyn fra Skyen i Jordens Skød, og Tordenlatter og Tordenregn din Trolddom spændte fra Egn til Egn. Vild, vild, vild er, skønne Sommer, din Kraft og Ild.
Du danske Sommer, min Hilsen tag, du lyse Nat og du lyse Dag! Gaar tit du kold over Landet hen, jeg ved, du kommer dog hed igen! Ja, ja, ja jeg ved dit Hjerte er Guld endda.
Tak for dine altid flittige og farverige penselstrøg i ordenes billedsprog. Og det til stor inspiration, så selv en død liver op i øjnene og med et smil sætter brillerne på næsen for at læse videre ... følge fortsættelsen og få det hele med :)))
Noget om evig salighed
Når jeg engang om mange år er blevet hundred år og står på gravens rand og vakler og Herren kikker på sit ur og inviterer mig på tur til himlens tabernakler mens fanden fra sin tudsedam vredt påstår jeg skal ned til ham og de fordømte stakler da vil jeg salomonisk gå imellem dem og foreslå mig delt i tre portioner: Gud får min sjæl og fanden får min gamle krop med hud og hår men tappet for hormoner! De sidste blir fordelt påny blandt unge mænd fra land og by med elskovsglade koner! O, fryd og glæd dig, gamle ven, for da blir lille Rasmussen den største blandt mormoner!
Halfdan Rasmussen
***
Her indskyder jeg farven blå det kan lade sig gøre i et digt jeg indskyder farven blå bag snestormen foran den sorte januarnat foran andre sorte nætter og tværs gennem dette rum jeg skriver i indskyder jeg farven blå og dens særlige tone
Uffe Harder
***
Et grønt skur hvis skallede brædder lyste salamander
i påskesol ved roemarker
et grønt skur som samler al verdens lys.
Poul Borum
***
Andet berørt. Endnu med pletter af græs på den mættede hud som i stilhed
Endnu med blade på hænder og fødder sted som til sidst
Andet til sidst. Som skiftende til og fra blivende sted er hér
Andet som husker din stemme i gråbrun svamp
Søvn som i prikkende nåle husker din krop en solplet
Endnu med urtågens farve
Endnu med adskilt
Adskilt som fører dig adskilt
Endnu med græs efter græs
Ind i et andet til sidst
som berørt
Inger Christensen
Lidt til øjne og ører til minde om et farverigt livstykke med syn for det sanselige og en evne til åbent, nysgerrigt og undrende at møde det, der opstår som noget naturligt og værdifuldt ... en livsbekræftende nisse var han :))
Tak for det fine klip, med referencer til interesser her mellem mangt og meget. Særlig glad blir man næsten i skitserne og naturglæden, der ligger i hans hele energiske person, og som bringer tankerne hen på identiske interesser hos fx Per Kirkeby og William Heinesen, man netop ser for sig, stå dér i døren med kaffen på hæld. Pragtfuldt..;)
Jeg ser anemonerne. Jeg forestiller mig ikke at anemonerne ser mig, men alligevel er der, idet de ilter skovluften og i det smuldrende efterbillede som efter brændende magnesium noget der siger mig, at jeg er mere synlig
Mændene kæmper og kvinderne tænker...det rimede da lidt Mon jeg kan score en kvinde på det...RoseMarie Hvad med en fisk i en blender Så hellere fjolle rundt og lytte til lidt musik
Åh ja, Brev i april, Inger Christensen og Johanne Foss ... mere af det:
Med som til sprog intet andet end himmel, ingen hamren med knyttede næver, kun digtet der frit folder fremtiden ud som en faldskærm af silke og stilhed, en vifte af skiftet belysning, lidenskabelig stjernesendt stejl ligegyldighed spundet til sind, mens vi går på vores egen lidt rullende måde rundt om solen. Så er vi ved huset.
Inger Christensen
Har du nogensinde set jorden fra en faldskærm?
Bedste hilsner ind i faldskærmshoppene :DDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDD RoseMarie
Opslag i Inger Christensens Den hvide, hvor der findes
Manuskripter fra arbejdet på Brev i april (1979)
04.44.44
Vi sad på en fortovscafé i Torcy og midt mens det ellers var middag skiftede lyset og kom ligesom nedefra, køligt som om det var morgen igen. Måske var det dagen der fyldte for meget i sådan en varme.
***
04.44.45
Så er dét en aftale, jeg skriver lige lidt, og imens kan du sagtens nå din morgenlæsning først og få spist og det hele, og så må vi se, for måske er der andre, der snart er stået op fordi de sover uroligt, som den gamle mand vi ser så tit i vinduet så tidligt
***
04.44.46
Da vi sad i Torcy, hvor vi ingenting havde at gøre, men heller ikke vidste hvordan vi kom videre, faldt jeg pludselig til ro og tænke på den første gang jeg sov lige efter jeg blev født
***
04.44.47
og måske er der andre der snart er stået op som os fordi de sover lidt uroligt som den
Jeg ved ikke rigtigt men måske bliver vi født og det kan godt være vinter og alligevel så længe efter føles når man tænker på det helt som når du siger det er sommer meget længe før vi vågner og står op ligesom nu
Hej igen, du venezianske tilflytter af en Roselil..;)
Njet, tidligere var jeg sikkert hoppet på'en, for ikke at sige, ud af flyet i håb om at paraplyen nok foldede sig ud, men ikke senere, hvor jeg som andre nøjes med at hoppe glad ud af sengen, uden helt at vide forskellen.
Alvorligt talt ville jeg gerne, dengang jeg fløj en del, men lad mig sige dig, at gravitation og lufttryk om ørerne, får mennesker flest til alt andet end at klappe små lyserøde skyer på maven med kærlige blikke - kun i drømme og fra mindre propelfly har jeg set jorden oppefra, hvor der var tid til fascination og beundring.
Enig er jeg, Brev i april er ganske vidunderlig, en lille perle i en stjernerække af smuksakker fra hende Kristensen med C; dog får du altså her som noget nær en efterårsstemning lidt fra bjørn i vigen, der jo heller ikke er at kimse ad, selv om han, indrømmet, her er vred som en Strunge over hvad der sker omkring ham:
HUNGERFLY
Hungerfly brummende hen over skærmen lavt gennem tropeluft, tæt biosfære, hormonstof fra den snildrige læggebrod snorlige sivende lagt over junglen, brudstykke af et klodeselvmord, magthormoner i hjælmede hjerner, snart svulmer de, revner og gror sig til døde, som jungletykningen, der binder regn og skjuler alle slags dyr og mennesker.
Hungerfly brummede lavt over jorden, ingen skygge mer over planlagte ørkener. blot smuldrende vegetationer naglet til korsskygger af de brummende hungerfly på vej til nye bladskyggede landskaber.
*
TRÆERNE I BYEN
Det hed i gamle dage at gården brændte ned, hvis træet på tunet asken blev fældet, den store ask, som sprang ud før eller efter egen og derved spåede om våd eller tør sommer, træet, hvis ane var livstræet Ask Ygdrasil med rødder i dybet, kronen i himlen, føling med kilder og sole, skyer, vandårer stjerner. Men ét står fast, at når de sidste træer i de store byer er ryddet af hensyn til hvad: ligegyldigt, så er også den sidste sang sunget, bølgeslag, træsusen længst blevet lydbånd, naturen tv-billed og drøm, skygger af paradis, skygger af Hades. Så vil byen, hvor grønt ikke mer findes efter daggråt og neonnatflimren, kun kende finalens farve, flammens og blodets, være et sten – og rustbjerg, en askeflage imellem rødt og rødt.
Nåja, Brev i april septemberlæst til lyden fra regnen er jo ikke værst, overhovedet ikke. Man synker nærmest lidt ned i sig selv, breder sig i sengen og rækker ud efter the’en, nøjagtig ligesom når man som medrejsende læner sig tilbage i kupéens bløde sæde, og lader Johannes Jørgensens stemme sive ind fra Dage i Westfalen – hermed anbefalet natbordet! For øvrigt står Brev i april med albuerum i reolen, hun ser sig velsagtens lidt omkring efter øjnes berøring, helt uden ligegyldighed. Jeg forestiller mig din ligge og smile fra natbordet, måske en smule indeklemt mellem søstre og brødre, men stadig hviskende: „hvis dog bare hun dog snart ville åbne mig!”…præcis som det nu engang er med bøger, der har deres helt egen stemme.
Altid sjovt at gå på opdagelse i andres bogreoler, se hvad der siger eller sagde nogen noget, og det sker man øjner noget der skriger på opmærksomhed. Sådan var mit første møde med Percy Bysshe Shelley – The dramatic poems of (m. bl.a. Prometheus Unbound) der nu står i min reol, hvor andre øjne allerede har kigget den ud. Men det var april i september, denne hvisken fra natbordet dit:
Sådan er her så stille i stilheden. Det minder lidt om lyden i en pære, hvor tråden brænder over, men lyset er slet ikke tændt. Bare stille, og regnen fra før, som mit øre ikke rigtig kan huske, destilleret, dateret og verdensløs
°°°°
Kun rester af en elektrisk hvisken i huset, mens værelset helt af sig selv holder stille og venter på mit brev. Kære forsvundne undren, jeg må skabe min egen undren eller være underlagt samme forsvinden i sproget som senere i døden. Uden at forstå og uden at sammenligne.
°°°
På gaden igen, og over porten et hoved med opspærret mund, der sluger hvert ord der bliver sagt. Og mens denne måbende stenfigur betragter os med samme lidenskabelige apati som den der skal til for at gentage verden, går vi med den største nøjagtighed mellem duelort og døde vagabonder der ånder, som om vi viste hensyn til den forsamlede, lasede frihed ved at sprænge den sidste indadvendte lænke og være tvungne til at oversætte alting tilbage til sig selv. Sådan står der i gården hver nat mens vi sover en palme.
°°
Palmen er stærk som vinden er grøn. Raseriet vi engang kaldte helligt. Sproget der engang havde retning. Fremtiden der engang faldt tilbage på os selv. Ligegyldigheden nu da jeg selv har været med rundt om solen fireogfyrre gange. Ligegyldigheden nu da det lukkede kredsløb slår dørene op. Ligegyldigheden i dette ulidelige virkelighedsbillede. Lær mig at gentage fremtiden nu, mens vi fødes. Lær mit sind at flyve op i sin rede inderst i den susende krone. Lad æggene lyse med et efterlys som mælket sol. Lad vinden være grøn og sorgen slukkes.
°°°°°
Men jeg ved ikke rigtig, måske er der mange kilometer til den nærmeste edderkop. Vi starter og længe før solen står op er vi uden for byen. Og her undervejs mens vi går, mens vi følges med jorden, der går på sin egen lidt rullende måde som dyr gennem tåge, bliver sindene spundet som en verden omkring os.
- Inger Christensen (uden K)
VERSET
Du mandigste af alle lyse Kunster: at knuge Verden sammen til en Sten, gøre den lille paa din Haand og mægtig, skyggefuldt lysende og dyb og ren. Indblæse Marmornatten aabne Skove, hvor din Fortrolighed i Græs kan sove, mens Fuglehjertet synger fra sin Gren. Aa Fløjtespil, som drypper dine Toner, naar alle korte Ting, vor Armod kroner, er vragede og borte, en for en.
- Paul la Cour.
De eneste sande døde er dem, der er blevet glemt. - Jødisk ordsprog.
Her sidder jeg ved Te paa d'Angleterre og sender bitre Tanker til Vorherre. Han skulde have tænkt sig om, forinden han i sin Ungdoms Letsind skabte Kvinden.
Saa drikker jeg en taaget Orangeade og bliver ond og oplagt til Ballade og til proces. Til Retten vil jeg klage. Det stjaalne Ribben, vil jeg, skal tilbage.
Med ekstra Ribben er man mere mandig, men Sagen er, om Klagen er forstandig for uden Kvinders lækre Uforstandighed hvad skal man da med saadan ekstra Mandighed.
Her hvor træer soler sig i efterårstanker og tiden er inde til togturen sydover…
Die Maske Des Bösen
An meiner Wand hängt ein japanisches Holzwerk Maske eines bösen Dämons, bemalt mit Goldlack. Mitfühlend sehe ich Dir geschwollenen Stirnadern, andeutend Wir anstrengend es ist, böse zu sein.
*
Deutschland 1952
O Deutschland, wie bist du zerissen Und nicht mit dit allein! In Kält und Finsternissen Läst eins das andre sein. Und hättst so schöne Auen Und reger Städte viel; Tätst du dit selbst vertrauen War alles kinderspiel.
- Bertolt Brecht.
mvh & god weekend.. Simon
P.s.: solens anbefaling til humøret: Paul Simons Graceland!
Mythos - en genfortælling af de græske myter - af Stephen Fry, som fås på lydbog, lidt af en oplevelse!
Fra bagsiden læses:
Stephen Fry indfanger den græske mytologis vidunderlige historier og deres relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney. Historierne er dybt forankret i den vestlige kulturs DNA. I Stephen Frys hænder bliver fortællingerne om titanerne og guderne en underholdende og veloplagt indføring i krigsførelse, rivalisering, erotik, bedrag, livsvisdom, triumf og tragedie.
Septembersolen skinner så lystigt dansende til Graceland i dag, månen og stjernerne i nat, hvor Karlsvognen tog sin faste tur under Nordstjernens lys.
... og med din opfording til en vandring mod syd i mytologiens verden fik du mit blik drejet i en lidt anden retning. Jeg vil i stedet gå mod nord og slå følgeskab med Martin A. Hansen ind under de nordiske himmelstrøg for at la' ham præsentere mig for Orm og Tyr og alle de andre ... :))
TEKST AF MARTIN A. HANSEN PÅ KERAMISKE MINDEPLADER IVÅBENHUSET, ALLERSLEV KIRKE, SJÆLLAND:
"Forstummet er mødrenes lyse dagviser og deres tyste gråd når hun kom, den altid kommende sorg. Hvem kender dem nu? For længst har fædrenes blånende plovfurer tabt sig i marken, som skibenes kølspor i havet.
Bort rejste menneskets mening og navn, hvem kender det nu? Skønt vindenes digte og skovenes suk er de samme, skønt solens bane og skyernes sejl er de samme.
Stands, unge rejsende, lyt ind i dit sind. Se ud over det disede land, som Gud længe undte din stamme, da kan du høre det stille og skimte det usynlige. Da får det glemte lykke at leve igen og give dit hjerte en dyrebar hjælp".
Mindepladen er skabt af Ullrich Rössing og Fuldby Keramik Teksten skrev MAH til Hans-Ole i hans udgave af ”Orm og Tyr”
"... Og nye Tanker? Led først i Laden, hvor Kulturens Høst er kørt ind i Aartusinder, og hvor der endnu under Halmdyngen maa ligge dyr Kerne, de dybe Erfaringer fra Hellas og Galilæa. Renset for Avner, Støv og Skidt, som i Tidens Løb har dækket dem til, er de sandelig nyere end nogen ny Tanke, denne slægt hidtil har fundet paa.
Og ser man saa paa det simpelt menneskelige, der kun synes trivielt og ensformigt, naar man ikke ser dybt nok i det, Barnets Liv, Kvindens Liv, Mandens Liv, Menneskets ufattelige Liv, der spænder fra et ubegribeligt mørke til et Lys,som Øjnene næsten ikke kan taale, da kan man ligne ogsaa Menneskelivet ved en stor Salme, der taler om Tvivl og Tro, Dom og Forløsning. Og man bekræfter, hvad Pär Lagerkvist kunde sige i det blodige Aar 1918: ”Men välsignet vara livet, det starka, obevekliga".
Martin A. Hansen
Bedste hilsner, go' weekend og tak for mad :)) RoseMarie
Mere fra fru Christensens det, som fejrer 50 års fødselsdag i disse dage og er udvalgt som årets klassiker ... :))
Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved. Bevæger sig. Videre. Bliver til. Bliver til det og det og det. Går videre end det. Bliver andet og mere. Bliver nyt. Noget nyt. Noget stadig mere nyt. Bliver i næste nu så nyt som det nu kan blive. Fører sig frem. Flanerer. Berører, berøres. Indfanger løst materiale. Vokser sig større og større.
***
Stole på sproget som en del af biologien stole på at sproget også af sig selv producerer de nødvendige følelser tanker om nødvendigt nye følelser tanker så vi kan overleve angsten med angsten i behold.
Ja, allerførst Graceland, der næsten blev min egen lille biwel, en helt fantastisk LP, som jeg, da den kom ud, hørte igen og igen, lige til vores vidunderlige hus blev til en vestafrikansk rytmesektion. Jeg hører den fra tid til anden, og får stadig fornemmelsen af at fødderne bare må danse - og så var det sgu' en amerikaner, der tog den med hjem til mig!
Orm og Tyr, lige præcis hvad jeg tidligere her mellem alt muligt forestillede mig måtte være dig så kær, og måske noget af det mest fantastiske, hvad der jo så alligevel ikke er helt rigtigt, for Jonathans Rejse, Lykkelige Kristoffer, Tornebusken og andet, rager jo også bevægende op. Men den ér jo et livsværk, og står nu på landets biblioteker som et historisk arbejde. Så jeg forstår så fint hvorfor netop dén sætter noget i bevægelse i dig, som middelalderhistorie, vores kultur, noget så grundlæggende dansk/nordisk og derfor, historien om os selv - genfortalt af en forfatter som betød uendelig meget for samtidens mange litteraturelskere. Desuden er bogen smuk, en smuk reol værdig, og lige til natbordet med puden i ryggen..;)
Prøv så engang at forestille dig, hvordan det må ha' været at ha' haft ham som dansklærer, hvad mange børn oplevede, hvoraf nogen jo fik uerstattelige minder med sig videre ud i livet, for ikke at tale om tidlige kundskaber. Så udover de fatale historier om skolen også på den tid, fandtes der også gode lærerkræfter, en fornemmelse man får alene fra det du ville kalde hans skriverier.
Med tak for Martin A. Hansen, som man jo aldrig rigtigt lægger fra sig, her en skylle mellem solstrejf, selv om solen nu rigtig har bidt sig fast - forøvrigt blæser det helt vidunderligt, så holdt endelig på hat og briller:
Regnvejr
Det har regnet hele Dagen, det har regnet, det har rislet, det har suset under Himlen, og mod Gaden har det hvislet, og det syder for mit Øre, saa jeg måber som en Døv, og det pisker i mit Ansigt, jeg skal piskes døv og sløv.
Der er Trommedans paa Taget og paa Ruden Minuetter. Der er Klukken i Kloaken som fra klikkende Spinetter, og naar Draaber rammer Flisen, og de springer op igen, er der hvide Sprøjt på Gaden, er der Dans af Lygtemænd.
Og de blanke Brosten skinner. Jeg kan se mit eget Billed, her mit Ben, og dér mit Ansigt, men hver stump paa Ho’det stillet. Har der været Bolsjeviker i Vorherres blaa Palads? Er hans Spejlesale knuste? For det drysser jo med Glas.
Og saa sænker jeg mit Hoved, søger Ly bag Hatteskyggen og misunder alle Mandfolk, som har Regn og Blæst i Ryggen. De kan læne sig tilbage som i Stole, fugtigt graa, og alligevel spasere, gaa og sidde – gaa – og staa.
Og saa vender jeg mig ogsaa. Jeg maa prøve denne Lykke. Og jeg læner mig tilbage, og saa sidder jeg et Stykke ned ad gamle Nørregade, han ad gamle Frueplads, og jeg finder mange Spejle, for det drysser jo med Glas.
Det har regnet hele Dagen – og nu lukker jeg mit Øre. Jeg kan ikke mere lytte, jeg kan ikke mere høre, for det drypper, og det drypper, og det døver, jeg er døv, Jeg kan ikke høre Regnen. Jeg er salig som en sløv.
Men mit indre Øre vaagner, og mit ydre Øje lukkes, og jeg hører Symfonier, som i Regnens Rislen vugges. Ad de vaade Regnvejrstove klatrer Toner op og ned, de er mine, disse Toner; men de kommer Ingen ved.
Mindes ikke en linje om Frances Mayes' bøger om Toscana, uanset var det første jeg gjorde her til aften, at ta' madammen med i seng. Det har Ed nok ikke noget imod, ej heller brok på hjemmefronten, men faktisk blir man lidt lun i betrækket over Et hus i Toscana, hvor nydelsen går helt i top med en god kop kaffe på sengekanten, mens regnen agerer baggrund; bare sådan for at vende billedet helt på hovedet.
Frances Mayes er virkelig en vidunderlig fortæller, sku' du ha' mødet med hende til gode, evt. gensynet - og temmelig rart at vide, at denne snart 80 årige madamme snuser Toscanas dufte i sig på toppen af livet, og i hvilket hus! ;)
Eller et pluk fra grenen, fra Efterårssuitens øjeblikke fastholdt, som endnu noget af betydning, ham stodderen i dette lys, ordløs blandt disse stemmer, i selskab med morgenfruer på række, og i al fald som en af de der skaber glæde:
Sådan den lugt af efterår i stuen: grønne æbler sådan mens himlen mættes med tungsindig væde løvet græder
sådan derude lyset: en søjle over jordens fedme sådan sådan musens fortrøstning stubbene med dugges filigran og sneglens lille øregang lyttende knyttet om et ekkos salt
Tak for Malinovskis skønne efterårsstemning. Ja, luftens klarhed og solstrålerne i septemberløvet lyser op til smil og sanselighed som var det en hilsen fra selveste forårssolen ... :))
Klarheden
Man kan ikke klargøre klarheden og klarheden hører aldrig op og det er som et vindu men et vindu af luft og det er som et øje.
Det gode ved at blive ældre er tilvæksten af tavshed, en slags indlevelse.
Til sidst er man helt stille og der er ingen forskel på lyset der ser én og lyset man ser.
Poul Borum
***
Derfor sveder stenene i juni: en vag forskel mellem luften og den kolde jord de stikker i påtvinger dem et sprog af tårer som var de sjæle i kval under en åndsforladt himmel, grædende kondensvand, eller ældre engles isser svedperlende i en voldsom anstrengelse for at vride sig op og få lunet de jordslåede vinger i solbrisen. (Ved daglig færdsel her på brolægningen er det år ud og år ind lykkedes mig at holde samtlige engle nede, til nu, ak! for ingen ved bedre end jeg at jeg en skøn morgen vil åbne døren og se alle sten i indkørslen lette, store som små, og flyve hjem til gud, han til hvis himmelveje ikke hænger på træerne.)
Ja, den kære sol, der skam aldrig gør forskel på forår og efterår..;)
Jeg blir salig, når den udser sig mig som objekt for så strålende en opmærksomhed. Og når så efterårsvinden blæser minder om snedækkede landskaber ind i ansigtet, breder en nisselig fryd sig i hele kroppen.
Under en frokost lyttede jeg særlig til nogens indtryk af Michael Strunge, indtryk fra digte forvandledes til meninger om mennesket bag, sandsynligvis indtryk fra oplevelser i TV og radio, ikke fra relationer til mennesket selv. Akkumuleret blev indtrykket en meget syg Michael Strunge, ja, vel næsten fra før han fødtes; en vred ung mand der ikke var som andre, fordi han troede han kunne flyve, og sikkert derfor skrev digte.
Interessen for poesi har vel aldrig begrænset sig til særlige mennesker, særlige tidspunkter eller tider med sygdom og død, hvorimod poesien vel nok har været særlig udbredt i mindre dele af et samfundsliv, og under krige, har grupper af poeter støttet hinanden samlet i exil for overlevelse, mod krig, sygdom og død - hvilket man kan få et nydelsens indtryk af i Meine freunde die Poeten af Hermann Kesten.
Næppe lagde nogen særlig mærke til digteren, når de sammen gik over fodgængerfeltet på Rådhuspladsen, dér tilbage i 80’erne, hvor folk som i dag ikke lagde mærke til andet end umiddelbare indtryk, nu blot hvad mobiltelefoner tillader. Også i dag ka' folk gå i fred for hinanden, trods sociale incitamenter om rigtig at komme hinanden ved, sågar med tilbud om ”ægte kærlighed” mellem ukendte mennesker - vel at mærke ingen "fri kærlighed", næh, den ska' der ansvares for overfor guderne. Tusindvis strømmer de udfra metroen, uden hverken buh eller bæh til sidemanden, alle går de i egne tanker, private mellem hinanden som mennesker altid før – dvs. lige indtil nogen kommer i TV og får privatlivet smadret af misundelse og økonomiske hensyn. Ak ak, er det så mærkeligt når nogen skæver til solsorten?
Færdig
Du ligner meget en bil med al din høflighed. Spørg efter en telefon og jeg kører på cykel.
Politiet eftersøger dig, død eller såret. Gid en anden kunne røre mig. Gid jeg kunne.
”Gå nu på arbejde” beder jeg. Du er søvnig som et trafiklys, du er mærkelig som et digt.
Jeg har ingen millioner, ingen våben, ingen flyvemaskine, kun et vindue. Jeg kan se en by.
”Hen, by” tænker jeg og ligner en færdig skuespiller.
- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.
Den drøm som klippes over af en entrédørs smækken i efterårsblæst river sig løs fra det sarte hjernevæv som et foster fra uterus' væg aflejres som pergamentgråt spildprodukt et smertende fossil frosset inde et sted bag øjnene.
Vågne og være ikke den samme som igår (hvornår var igår vågne, se på lyset, ikke se på sig selv og de er vågne!
Sætte fødder ud på gulvet. Kulde er et kærtegn. (Er der koldt i dig selv? Se på lyset, finde ind i lysets labyrint og aldrig, aldrig finde ud. Så lang en dag! så snehvid lang!
Vågne, se på spejlet, hilse på en fremmed, gøre store øjne, ikke fremmedgjort men værende i sin egen fremmedhed. (Er du dér? Nå,, det var godt! Se forelsket på den megen luft som slutter tæt om kroppen,
Sætte sig og skrive dette brev til en anden som er jeg. Vær hilset, morgenvæsen. Og husk: identiteten er identiskheden og der findes ikke andet.
Jamen sig mig da, spædeste, gyser du ej, naar det saadan om Natten ta'r rigtig paa Vej, naar det bryder i Buske og brækker i Krat, naar Haglskyen slænger mod Vindvet sin Hat, naar Haren hun søger i Kaalgaadren ind og gjør sig saa krum i sit fattige Skind, naar Straataget fyger som Gnister i Brand fra Ladens forpiskede Rand?
Da høres fra Hytterne Vuggerne gaa; dér lettes ved Puder, dér stoppes ved Straa, dér kysses og bysses om mørkrædde smaa, enhver med sin Stumpdyne paa...
- fra ham, med Ole sad på en knold og sang, tra-la-la..;)
Jah, man blir helt fjoget, når solen under opvågning står dér og stirrer én ret i ansigtet, og straks efter rejser Jeppe sig i struben, mens duften af kaffe langsomt breder sig; og man fortsætter, med Nina der har været i bad...;)
goherlig soldag dér også.. Simon P.s.: mon John Ashbery står og soler sig i reolen dér...;)
Tidligere og tidligere falder nu mørket, solen følger sin tabel, og snart tar folk afsted mod Sydspanien eller hvor de ellers lever den anden halvdel af året. Sådan har en nordmand jeg kender det. Men dage som denne, næsten en sommerdag der sneg sig ind i efteråret, skaber smil af lykke i alles ansigter. Det er den slags dage nogen skal stå imod vinteren med, mens andre iklæder sig den. Her lidt fra en vistnok mellemrumsny herre, en desværre nylig død poet, men hvad han efterlod os, vil fortsat skinne i øjne, som dagen i dag...
Det Skøre Vejr
Det er det her skøre vejr vi har haft: det ene øjeblik falder det forover, det næste ligger det ned mellem løse græsstrå og bløde, hvide, navnløse blomster. Folk har lavet dragter af det og syet syrenernes hvidhed sammen med lynet ved en anonym korsvej. Himlen råber til den døve jord. Morgenernes sagnomspundne roderi retter sig når du står oprejst. Du er iført en tekst. Linierne ned til dine snørebånd og jeg vil aldrig ønske eller behøve nogen anden litteratur end denne mudderpoesi og ambitiøse minder om dengang hvor det kom ubesværet gennem den tids skove og pløjemarker og havde en simpel ubevidst værdighed vi aldrig kan håbe at nærme os nu undtagen i snævre slugter ingen vil inspicere hvor et forsinket eksemplar af denne sjældne, uinteressante art måske stadig sætter skud, så vidt vi ved.
*
Whether It Exists
All through the fifties and sixties the land tilted Toward the bowl of life. Now life Has moved in that direction. We taste the conviction Minus the rind, the pulp and the seeds. It Goes down smoothly.
At a later date I added color And the field became a shed in ways I no longer remember. Familiarly, but without tenderness, the sunset pours its Dance music on the (again) slanting barrens. The problems we were speaking of move up toward them.
Nu er der morgenmusik til morgensolen i selskab med Borum ... og en enkelt aftensang efter disse dages skønne stjerneklare nætter.
En stemme
Vågnede ved en stemme der ville mig noget
Det var før jeg havde fået øjne Kroppen var endnu et hav alt var ganske tyst
En stemme som sagde intetstedsfra: ild er svaret på is
***
Forandringen ér indtruffet vejret er mildt solen varmer lad os nu hjælpe de døde inden vi går ind og deltager i festmåltidet for den søn der blev hjemme og er så ulykkelig over at han ikke er fortabt
Ude i græsset ligger et glasskår det er birketræernes hinkesten
***
Aftensang (til Jørgen Nash)
Nu lyser træerne! Nu tændes stjerner over huset! Nu er hvert græsstrå sin egen sang!
Nu går den under! Se, den forbløder! Skonnerten på billet over sofaportalen!
Nu slår nogen gardinet for, nu er det tyst, blade rasler, men det er udenfor.
Nu sover kroppen. Nu sover sjælen. Nu er vi hjemme som aldrig før.
Jah, han er god at ha' i huse med efterårsstorme om ørerne, og der er masser at opdage.
Forresten hørte jeg lørdag, da jeg åbnede jazzradioen med Per Arnoldi - som heldigvis stadig beriger os med fine kommentarer og rigtig musik - at skulptøren/grafikeren John Olsen døde tidligt i sep. Ja, det vidste muligvis du men ikke jeg. Arnoldi fortalte, at da man kom udfra kirken med den kridhvide kiste mellem sig, svævede højt på himlen en enlig ørn; akkurat fuglene havde kunstnerens særlige interesse, og med hvilke skitser! At kalde ørnen for smuk, blir jo lidt som at beskrive havet som vådt, men smukkere gestus kan man næppe forestille sig.
Med tak for Borum ønskes du en fortsat blæsende herlig dag.
Lidt sjov fra EW’s tidlige dagbøger (1919-21): en dag uden messe, vennen Lux kom til te, aftenen igennem brugtes på lange gåture hvor de udvekslede (sjofle) limericks, inspireret af bl.a. Wordsworth:
There once was a tweetle called ----- Whom ----- invited to tea, He was promptly debagged And buggered and shagged, Till his tool simply grew like a tree.
Nåja, Fridas visor må vente en stund, smukke som de er i hjerterytme; så her lidt andet fra den enestående poet:
Vid mörka stränder
Hav, som slår i kalla styrkan, dånar mer än psalm i kyrkan, klämtar lik en klocka i brand eller nöd. Går till svarta nattkravaller, spränges, splittras, sönderfaller, stormar fram som hop vid ett anskri om bröd. --- Ingen sötvågskantilena! Inga insjöflöjtar lena för ett bröst, som kämpar i ängslan och glöd!
Bra! Predika du, som orkar, om en gråt, som aldrig torkar, om en nöd, som ingen kan räcka sin hand! Kväd vid vågsvältspanoramat om det vilda vandringsdramat! Bittra sanning, skumma mot himmelens rand! Spela som när pukslag dånar, om hur lycka lyckan rånar, om hur frihet friheten binder med hand!
Mässa ock vid skrän och skrällar: Lögn i jordens röda kvällar! Svärmarstjärna fläckas av smuts eller blod. Lögn blir sant! I nattens boning ljus och huldhet och försoning från en dömd, som sanningen icke förstod. Blanda kokande tillsamman i ett infernaliskt gamman jaord – motord – nejord i Motsäges flod!
Nu åt dig mitt mörka altar reser jag, när vågen saltar. Fruktar leva – fruktar att bjuda farväl… Skriv med bogstavsstaplar kalla, vilka ragla, sammanfalla, Sesamskrift, som öppnar en port för var träl. Ryt mig sanning in i blodet, piska mig i storm till modet, fradga mig ett bad, som kan stärka min själ!
Ja, John Olsen himself er ikke længere her på jorden. Han var et menneske med toner i både dur og mol og døde rigtignok først i september. Per Arnoldi skrev disse mindeord i Weekendavisen:
John Olsens sanselige oplevelse i og af verden kan heldigvis stadig opleves i tegninger, skrift, lyd og levende billeder. Som du selv tidligere har nævnt, var der også hans samarbejde med Vagn Lundbye og Dyrefabler ...
Ulvetid
Regnen findes, regnens lugt af hund og hegn Regnens landskab, tabes og genvindes Løbe ud og blive til ulveregn Drikke lidt og glemme regnen findes Ulvegrave, ulveklæder, ulvevild Vi kredser i regnen forstyrret af ild
Døden findes, dødens lugt af sæd og skød Dødens landskab, stilles og forsvindes Vågne op og blive til en ulvedød Dræbe lidt og glemme døden findes Ulvemåne, ulvetime, ulveblid Vi kredser i døden forstyrret af tid
***
Den intense glæde af uvidenhed
Dyret er en billedbog af ren og muligheder Dyret er en himmelfart din grænse og din stumhed Dyret er din egenart din skønhed og din dumhed
***
Solen
Du trækker vejret hvert minut atten gange uden at flyve I døgnet er det uafbrudt 25 tusind og ni hundrede og 20 (sådan har selv tiden sine kår) Det samme tal omend i år tar det mig og alt mit væsen at vandre gennem Dyrekredsen Din ånde gør mig kolonorm og gør det let at vandre godt dit øje ejer solens form så vi kan se hverandre
Her lidt til, jah, det kunne jo være til Sammy Davis Jr. - den skøre skid, der her i baggrunden synger så jeg helt mister pusten - eller til årstidens rynkede næser? Nej nok snarere din, som jeg altid har på fornemmelsen rynkes når det tyske sprog kradser ganen op i øjnene. Men du må virkelig undskylde mig, jeg ka’ næsten ikke la' Brecht være, denne fortidens Sammy Davis senior: ved siden af den besk-politiske satire står jo nemlig de mange fine digte og glemmer sig, herimellem Svendborger Gedichte med blommetræet, der bærer mindet om den sødme der altid får min mund til at gå over sine bredder – men ak!
Der Pelaumenbaum
Im Hofe steht ein Pflaumenbaum Der ist klein, man glaubt es kaum. Er hat ein Gitter drum Så tritt ihn keiner um.
Der kleine kan nicht größer wer’n. Ja größer wer’n, das möcht er gern. ’s ist keine Red davon Er hat zu wenig sonn.
Den pflaumenbaum glaubt man ihm kaum Weil er nie eine Pflaume hat Doch er ist ein Pflaumenbaum Mann kennt es an dem blatt.
*
Zufluchtsstätte
Ein Ruder liegt auf dem Dach. Ein mittlerer Wind Wird da Stroh nich wegtragen. Im Hof für die Schaukel der Kinder sind Pfähle eingeschlagen. Die Post kom zweimal hin Wo die Briefe willkommen wären. Den Sund herunter kommen die Fähren. Das Haus hat vier Türen, daraus zu fliehn.
- Bertolt Brecht.
Hov! du sprang da vist Bertolt over? Nå pyt i grisen, for de smukke ord om nyligt afdøde John Olsen, multikunstneren blandt uforglemmelige, kvitteres her med endnu en, et andet uforglemmeligt men amerikansk slipsedyr, ja sikkert…
En mus
Jeg kan lide hvad I har givet mig, o mine sange, rundtakkede skakbrikker af følelser og kompliceret ligegyldighed. Jeres determinerende faktor er noget ligesom vejret som kommer og går, og bliver, som vi læner os ud af, og ind i mens det ankommer, døvt og yndefuldt. Og husene der ikke findes mer nyder livligt det snørebånd der binder det til tiden, denne langsomt brændende cylinder.
I ser det antænder endog bevidst apatiske løgne. Det højtidelige i os alle tvinges til at stå op og forsvare andre interesser som iscenesættelsen af det. Man hvirvler som et blad uden for og inden i regnen, umuligt at forestille sig grusomheden, dog virker overbærenheden skrap mod os nu, al den planlægning. Hvem troede de ville lade sig narre af det?
Fordi det definitive er grusomt, gør alting fikst og færdigt. Tænker jeg på at tage din hånd, mens krydrede erindringer samler sig? Men nogen anbefalede et sløret polaroid. Torvet er tomt nu, og pelsklædt af sne, hvor vi plejede at stå af, vores yndlings- stoppested, skønt vi ikke vidste det dengang, hvor alle forældre kunne læne sig op ad hinanden, åbne for det ildevarslende men stadig sammensluttede inden for den gamle ramme.
*
En usikker stilling
Det ligner alt sammen jord nu. Der er et slør af støv over efterårslandskabets lyse morgen, som må være værre hvor det strammer til, hvor ikke alting kan stå på egne ben.
Det bliver mere og mere forenklet: godt og slemt, ondt og slemt: hvad andet kender vi? Dufte der hindrer os i at bekymre os for længe.
Men der var jo denne strøm af tanker der føltes rar og tilfredsstillende: hvordan man skulle kravle ned, komme væk herfra og forhåbentlig nå frem til en fuldstændig flad odde af sand i plan med vandet.
Og alt ville se nyt og slidt ud igen. Pludselig et råb, meget overbevisende. Folk dukker op to og tre ad gangen, og det betyder mere end bare dét.
Men alle jer jeg har forsømt, overset, ladet stege i jeres eget fedt, uden at være den ven der kommer jer i møde, beder jer om tilgivelse, en sang ny som regn. Åh, syng den for mig.
*
En stemning af stille skønhed
Aftenlyset var som honning over træerne da du forlod mig og gik ned til enden af gaden hvor solnedgangen brat hørte op. Bryllupskagebroen gik ned for den spinkle forglem-mig-ej-blomst. Du steg ombord.
Brændte horisonter brolagre af gyldne sten, drømme jeg har haft, deriblandt selvmord, puster nu varmluftsballonen op. Den brister, den er lige ved at briste af noget usynligt mens dagene blot går. Vi hører, og forstår ind imellem, ved at presse os så tæt mod hinanden,
og henter blodet ned, og den slags. Da blev museerne gavmilde, de lever i vort åndedræt.
- John Ashbery.
mvh & fortsat god efterårsdag Simon – der nok hellere må se at få studset lokkerne, inden han vader i fletningerne!
Først glinsende, ligegyldigt skind der duftede sødt og drømmende. I løbet af en uge kommer der liv i snuderne, det misser i den sløve flade, nye rynker, nye muligheder for bøjninger uden gene. Du blir dig selv bevidst ved at følge krusningerne der jager hen over det blanke, brune slaveskind.
Omsider passer de perfekt til dine fødder, din gangart og dermed din personlighed. Du kasserer dem - måske med ond samvittighed som svigtede du dig selv. Måske lettet, som hade du i tide opdaget en last og vænnet dig af med den. Måske med et sting af kulde ved det der er lykkedes fuldkommen.
En speciel dag: en rigsretsproces mod Donald Duck og en tydeligvis stærkt nedbøjet engelsk premierminister – op sprang skabsdøren, skeletterne danser lanciers…
Fem pedantiske stykker
En idé jeg havde og talte om blev til de ting jeg gør.
Digtet om disse ting skiller dem ad, og jeg dirrer. Sparsom vinter, mindre sårbar end fortærsket sommer, ordenes reder.
Nogle af stammerne tror ånden er immanent i en persons afklippede negle. De samler rask deres døde sammen ved solnedgang. Og dette vil være en glemt dag for tre år siden: et forbløffende bevis på lyset efter døden.
En anden person. Den gule murstensvæg, dybere, dunklere hele eftermiddagen og stemmer der valser og frembringer sentimentale nipsværker – et rod han selv havde lavet.
Og det lille hotel så udmærket ud og veloplyst, i mørket, på den flade strand bag brændingen, stiv, harmløs. Og du er forundret over at så megen glitterstads bliver stående oprejst, fanget i vores mummespil.
*
Hvad er poesi
Den middelalderlige by, med friser af drengespejdere fra Nagoya? Sneen
der kom da vi ville have det skulle sne? Smukke billeder? At prøve at undgå
idéer, som i dette digt? Men vi går tilbage til dem som til en hustru, og forlader
dermed den elskerinde vi begærer? Nu er de nødt til at tro det
som vi tror det. I skolen blev alle tanker friseret ud:
det der blev tilbage lignede en mark. Luk øjnene, og du kan mærke det milevidt.
Åben dem så på en smal lodret sti. Det giver os måske – hvad? – nogle blomster snart?
Afskallede træhuse er der masser af rundt om i Rusland, og Kina, alle med brændeovn – man må gå længere for at få fat på brænde. Forsurede søer lugter ikke altid godt, ved en varm ild skriver nogen om dagens held på fisketuren…
Wooden Buildings
The tests are good. You need a million of them. You’d die laughing as I write to you Through leaves and articulations, yes, laughing Myself silly too. The funniest little thing…
That’s how it all began. Looking back on it, I wonder now if it could have been on some day Findable in an old calendar? But no, It wasn’t out of history, but inside it. That’s the thing. On whatever day we came To a small house built just above the water, You had to stoop over to see inside the attic window. Someone had judged the height to be just right The way the light came in, and they are Giving that party, to turn on that dishwasher And we may be led, then, upward through more Powerful forms of poetry, past columns With peeling posters on them, to the country of indifference. Meanwhile if the swell diapasons, blooms Unhappily and too soon, the little people are nonetheless real.
*
Street Musicians
One died, and the soul was wrenched out of the other in life, who, walking the streets Wrapped in an identity like a coat, sees on and on The same corners, volumetrics, shadows Under trees. Farther that anyone was ever Called, through increasingly suburban airs And ways, with autumn falling over everything: The plush leaves the chattels in barrels Of an obscure family being evicted into the way it was, and is. The other beached Glimpses of what the other was up to: Revelations at last. So they grew to hate and forget each other.
So I cradle this average violin that knows Only forgotten showtunes, but argues The possibility of free declamation anchored To a dull refrain, the year turning over on itself In November, with the spaces among the days More literal, the meat more visible on the bone. Our question of a space of origin hangs Like smoke: how we picnicked in pine forests, In coves with the water always seeping up, and left Our trash, sperm and excrement everywhere, smeared On the landscape, to make of us what we could.
En tændstik blusser op i verdensrummet belyser kort et ansigt før den slukkes. I mørket mødes hænder berører kort hinanden før de stivner. Ord sendes ud. Nogle få når frem til et øre husker muligvis en tid. Målt på langs er livet kort men lodret målt uendeligt en dirrende fiber i dødens muskel. Kys med det samme før kysset rammer et kranium. Snart er du ingen men nu har du læber og tændstikker.
Skall Frida gråta för att Sommarn dött, för att den fällda snart sin granna blomma? Skall Sorgen färga Fridas öga rött? Det är väl bra, att Höstens dag fått komma.
Den fina astrakan, jag Frida ger, den har jag tagit utav Höstens händer, och grann är himmelen som Frida ser, bak almens galler liksom röda bränder.
Och fast nu Frida såg det bleka blad, som sakta föll, att aldrig leva mera, så får vel Frida ändå vara glad, och inte sitta dár och reflektera.
Därovan grimma stjärnor fler och fler, som silvervita smycken ljuvt de ståta… Skall Frida gråta, fast jag vanlig ber och snällt och ömt, att Frida ej skall gråta!
Til glæde for livet, her lidt smukke digte/sange, som det et tidligt efterår ka' være værd at forsvinde ind i, skrevet af en 27 årig Robert Burns om sin og faderens ven:
An honest man here lies at rest As e’r God with his image blest. The friend of man, the friend of truth; The friend of Age, and guide of Youth: Few hearts like his with virtue warm’d, Few headswith knowledge so inform’d: If there’s another World, he lives in bliss; If there's none, he made the best of this. –
*
Adskilligt han skrev handler om livet levet, meninger derom, den omgivne natur og kærligheden til både den og menneskene deri, tanker som sidestiller hvad folk i også 1700-tallet tænkte og foretog sig med idag. Her egentlig en frisk sang om den fagre mø, nåja, i al fald hans hjertebankens smukke kvinde, der alene ved tanken får hjertet til at sætte farten op og fare ud ad linien – noget der jo må skabe genkendelige skælmske smil hos enhver, som en side af det vidunderlige ved mange ældre digte, viser og sange:
Song (1784-85).
My girl she’s airy, She’s buxom and gay, Her breath is as sweet as the blossoms in May; A touch of her lips it ravishes quite. She’s always good nature’d, good humor and free; She dances, she glances, she smiles with af glee; Her eyes are the lightenings of joy and delight: Her slender neck, her handsome waist, Her hair well buckl’d, her stays well lac’d, Her taper white leg with an et, and a, c, For her a, b, d and her c, u, n, t, And Oh, for the joys of a long winter night!!!
- Robert Burns.
mvh & selvtak..;) Simon P.s.: Hvis jeg skulle takke, ville tanken da falde på nære relationer til venner, familie og bekendte i livet, alt hvad der gør livet værd at leve, værd at bruge tid på - med tanke på så mange lidelser livet også byder mennesker, i den ene eller den anden ende af livet, hvorfor andre mennesker ofte er grundlaget for at vi vil kunne værdsætte livet vi lever. Uden dem, ville livet være en indholdsløs ramme, historien uden fortælling, og netop derfor, synes jeg det er så fuldstændig meningsløst at knalde klichéer om livet i hovedet på andre mennesker. Bedste hilsner i ønsket om en god weekend.
Jeg ved ikke rigtigt af at livet gennem kulturhistorien har tilbudt mennesket særlig meget andet end masser af strabadser, samt muligheden for netop at iværksætte og skabe et indhold deri, naturligvis sammen med andre mennesker og med de forudsætninger der tilkommer den enkelte. Ind imellem, er livet dog særlig tungt, som det fx var det for Virginia Woolf, som virkelig havde noget at slås med. Og noget af det jeg har været gladest for at læse er Moments of Being, der velnok er det nærmeste man kommer en selvbiografi, eller en beskrivelse af hendes liv og dets indhold - måske dette var noget til natbordet, dets lille smil til mørket i natlampens skær? Hun hører i hvert fald til blandt dem jeg sætter højt, en jeg beundrer og ikke kunne drømme om at omfavne med klichéer, og da ikke mindst fordi det hun havde at slås med er et Sisyfosarbejde som mennesker selv i dag ofte bruger deres levetid på.
Kaffe i efterårssol med Monk på trilleren, og en skæven til Laugesen…
Poesien
Den kommer fra Amerika og siger god nat hold da kæft så højt du kan Den er hjemløs som Amerika er på sin udbrændte rod med sin skalp på en pind i den åndssvage vind Den rejste fordi den var fattig og sulten og misbrugt Den er overalt nu og hvad som helst Den er hele tiden det fremmede lys
*
Kun En Gøgler
The Man I Love siger ikke Monk en skid hvad fanden den lille udhaler af en Onkel Tom hipster har lige ødelagt Bemsha Swing Hvorfor spiller vi ikke Jingle Bells det er da for helvede juleaften og det kan godt være fremtiden er cool mainstream hip hip silkebukser men det er ikke fremtid endnu skal vi ikke lige strutte en plankebøf så ringer jeg efter Ray Copeland
Saksen ligger som en bjæffende hund der har fået færden af postbud på spillebordet hvor Yeats spidser pile
Det er uforsvarligt at sætte ord i verden. Ord der skal hænge i tyndslidte tankestreger kløjs i uopløselige punktummer udsættes for smitsomme kommaer og kolonforsnævringer visse ordgruppers ku Klux klan pointer vansiret af bisætninger synonymer lynchet af udråbstegn den lugtfri syntaxfjerner og alle de fristelser de æggende gradbøjninger afledningsendelsernes natteliv med påpegende tømmermænd kvalmende fodnoter og en ny generation af hjemløse gloser for lud og kolde spørgsmålstegn på evig flugt eller internerede i kæmpeparenteser. Sæt aldrig ubefæstede ord i verden.
Jeg ved godt, hvor meget det kostede af mod af være ved sig selv, at vedkende sig sit ståsted. Men kunne og turde man skelne troværdighedens ærlighed, så ville modet vise den virkelige vej til glæden. Man kan altså ikke blive ved med at overføre initiativ og ansvar til en anden for at Whistleblowe sig selv til duften i en rosenhave ... Kom nu frem og vis dit mod, min ven :))
"Jeg ved godt, hvor meget det kostede af mod af være ved sig selv, at vedkende sig sit ståsted. Men kunne og turde man skelne troværdighedens ærlighed, så ville modet vise den virkelige vej til glæden. Man kan altså ikke blive ved med at overføre initiativ og ansvar til en anden for at Whistleblowe sig selv til duften i en rosenhave ... Kom nu frem og vis dit mod, min ven :))"
- Mod til hvad dog - og hvad mener du med ståsted? Tænk, jeg synes nys jeg så din hyldest til livet, dvs. bevægelse i en tilværelse der forudsætter en tillidsvækkende option overfor livet, def. som alt andet end en statisk livssyns-altankasse? ;)
Lad mig da så servere dig en link, og til en humoristisk, læseværdig men informativ hjemmeside, hvorpå enhver vil kunne boltre sig og udfordre sine livssynsanskuelser med en vis succes, idet livet er jo er bevægelse og refleksion derover: http://ase.tufts.edu/cogstud/index.html#
Orv, dét lød da vist som et lystigt indfald fra en AD'er, men pust bare roligt, end ikke forsøget på noget sådant er der tale om - blot vil du i det mindste som alternativ til tro-værdig-hed og på begge netsider, kunne finde tillidsvækkende litteratur om livet forestillet, tænkt eller følt. Og litteratur er jo hvad vi gennem årene her har talt om, dog fortrinsvis indenfor en poetisk ramme..;)
Grøftevandet går næsten i stå, tykt af indviklede spejlinger: der sidder sommerfuglen så trygt bag skarntydens brændte stilladser, her beder døvnælden for fire brombær der bryder gennem stakittet.
Pludselig går det lettere: tre violette stikflammer slår op fra tidslen. I flugten genvinder sommerfuglen sin gamle usikkerhed.
Blandt tænksomme ronkedorer findes Jens Raahauge, som et af flere herlige exempler på intelligente gamle skoledrenge, og en af dem man nyder at høre evaluere skolens fremtid efter nutidens politiske målestok – der så udmærket ku’ minde om en realisering af Su Tongpos ønsker:
Ved en søns fødsel
(Efter det kinesiske af Su Tungpo 1037-1101)
Når et barn bliver født ønsker familien, at det må blive intelligent. Jeg, som har ødelagt hele mit liv på grund af intelligens kan blot håbe, at min søn må vise sig uvidende og tanketræg. Så vil han få en rolig tilværelse som minister i kabinettet.
- Bertolt Brecht.
mvh Simon - der synes at ane sneen ude i forgrunden!
I omtalen af digtsamlingen fra den 79-årige digter skriver forlaget Lindhardt og Ringhof:
”Med Peter Poulsens lyrik får læseren et andet blik på verden – set fra et punktum, en tandbørste og fra hovedpersonen i en roman. Der optræder dansende bjørne og en ”svævende vildorne med studentereksamen og andre diplomer”.
Digtene åbner op til en alternativ virkelighed, der dog minder umiskendeligt om vores egen. Peter Poulsen tager livtag med sprogets mindste betydningsbærere, og i hans digte får selv mellemrummene liv. Det er veloplagte digte, der i ofte korte og præcise vendinger overrasker læseren og rammer hovedet på sømmet”.
Det kan komme en dag, hvor der er stille i huset. Man når at kaste et blik på vandet. Kaffekoppen er ikke tømt. Roserne står og nikker tungsindigt, og en cykel har lagt sig i græsset. Noget sætter sig i en busk. Det kan være en spurv, som har spottet et bær.
***
Havet har travlt med sine bølger. Jeg sidder med min kryds og tværs Hvem af os bliver færdig først?
Det var overskyet i nat, men her til morgen er det klaret op, og et par solstriber dvæler lidt ved titlerne på bogreolen, ser kort på udvalgte billeder, strejfer den endnu uløst kryds og tværs og den gule blyant, som ligger på bordet.
Ja han er en festlig fætter, Jens Raahauge, ja for den sags skyld samtlige ronkedorer, selv om Metz nu er yndlingen - den gl. trold..;) Programmet hører til favoritterne blandt danske indslag.
Med tak for Peter Poulsen kvitteres her med en flabethed (hvad du næppe havde ventet fra dén kant), eller rettere, med lidt fra Skovbostrands tidligere gæst: en sydfrakommen sanglærke med teaterblod strømmende fra sine vener, til glæde for os i eftertiden:
Buckower Elegien
Ginge da ein Wind Könnte ich ein Segel stellen. Wåare da kein Segel Machte ich eines aus Stecken und Plane.
Der Blumengarten
Am See, tief zwischen Tann Silber pappel Beschirmt von Mauer und Gesträuch ein Garten So weise angelegt mit monatlichen Blumen Daß er vom März bis zum Oktober blüht.
Hier, in der Früh, nicht allzu häufigm sitz ich Und wünsche mir, auch ich mög allezeit in den verschiedenen Wettern, guten, schlechten Dies oder jenes Angenehme zeigen.
På fodtur med Tennyson, lige så farverig som efteråret under samme sol, samt er par poeter der betog ham o.a. i samtiden, som han betager os i vores:
Poets and their bibliographies.
Old poets foster’d under friendlier skies, Old Virgil who would write ten lines, they say, At dawn, and lavish all the golden day To make them wealthier in his readers eyes; And you, old popular Horace, you the wise Adviser of the nine-years-ponder’d lay, And you, that wear a wreath of sweeter bay, Catullus, whose dead songster never dies; If, glancing downward on the kindly sphere That once had roll’d you round an round the Sun, You see your Art still shrined in human shelves, You should be jubilant that you flourish’d here Before the Love of Letters, overdone, Had swampt the sacred poets with themselves.
Anbefaling til Det Humoristiske Natbord må næsten være Evelyn Waugh's Stemningsfuld begravelse, der på mit, ligger ved siden Tiresias (Tennyson) og sunder sig ovenpå nattetimens klukken. Det er herlig gonatlæsning, når det er allerbedst - og man må nu engang passe sit natbord, at det fx. ikke i får forstoppelse af alt for megen opstoppertuds-læsning, en helsegerning der med succes praktiseres med Evelyn Waughs flair for illustration af den engelske overklassenæse - er den helt gal med natbordets "sjæl", må man gå til yderligheder med fx P. G. Wodehouse' Sommerpjank!
I wish I were as in the years of old, While yet the blessed daylight made itself Ruddy thro’ both roofs of sight, and woke These eyes, now dull, but then so keen to seek The meanings ambush’d under al they saw, The flight of birds, the flame of sacrifice, What omens may forshadow fate to man And woman, and the secrets of the Gods. My son, the Gods, despite of human prayer, Are slower to forgive than human kings. The great God, Arés, burns in anger still Against the guiltless heirs of him fro Tyre, Our Cadmus, out of whom thou art, who found Beside the springs og Dircé, smote, and still’d Thro’ all its folds the multiudinous beast, The dragon, which our trembling fathers call’d The God’s own son.
A tale, that told to me, When but thine age, by age as winter-white As mine is now, amazed, but made me yearn For larger glimpses of that more than man Which rolls the heavens, and lifts, and lays the deep, Yet loves and hates with mortal hates and loves, And moves unseen among the ways of men.
Then, in my wanderings al the lands that lie Subjected to the Heliconian ridge Have heard this footstep fall, altho’ my wont Was more to scale the highest of the heights With some strange hope to see the nearer God.
One naked peak – the sister of the sun Would climb from out the dark, and linger there To silver all the valleys with here shafts – There once, but long ago, five-fold thy term Of years, I lay; the winds wre dead for heat; The noonday crag made the hand burn; and sick For shadow – not one bush was near – I rose Following a torrent till its myriad falls Found silence in the hollows underneath.
There in a secret olive-glade I saw Pallas Athene climbing from the bath In anger; yet one glittering foot disturb’d The lucid well; one snowy knee was prest Against the margin flowers; a dreadful light Came from her golden hair, her golden helm And all her golden armour on the grass, And from her virgin breast, and virgin eyes Remaining fixt on mine, till mine grew dark For ever, and I heard a voice that said “Henceforth be blind, for thou hast seen to much, And speak the truth that no man may believe.”
Son, in the hidden world of sight, that lives Behind this darkness, I behold her still, Beyond all works of those who carve the stone. Beyond all dreams of Godlike womanhood, Ineffable beauty, out of whom, at a glance, And as it were, perforce, upon me flash’d The power of prophesying - but to me No power – så chain’d and cupled with the curse Of blindness and their unbelief, who heard And heard not, when I spake of famine, plague, Shrine-shattering earthquake, fire, flood, thunder- bolt,
And angers of the Gods for evil done And expiation lack’d – no power on Fate, Theirs, or mine own! for when the crowd would roar For blood, for war, whose issue was their doom, To cast wise words among the multitude Was flinging fruit to lions; nor, in hours Of civil outbreak, when I knew the twain Would each waste each, and bring on both to yoke Of stronger states, was mine the voice to curb The madness of our cities and their kings.
Who ever turn’d upon his heel to hear My warnings that the tyranny of one Was prelude to the tyranny of all? My counsel that the tyranny of all Led backward to the tyranny of one? This power hath work’d no good to augth that lives,
And these blind hands were useless in their wars. O therefore that the unfulfill’d desire, The grief for ever born from griefs to be, The boundless yearning of the Prophet’s heart – Could that stand forth, and like a statue , rear’d To some great citizen, win all praise from all Who past it, saying, “That was he!”
In vain! Virtue must shape itself in deed, and those Whom weakness or necessity have cramp’d Within themselfes, immerging, each, his urn In his own well, draw solace as he may.
Menaceus, thou hast eyes, and I can hear Too plainly what full tides of onset sap Our seven high gates, and what a weight of war Rides on those ringing axles! Jingle of bits, Shouts, arrows, tramp of the hornfooted horse That grind the glebe to powder! Stony showers Of that ear-stunning hail of Arés crash Along the sounding walls. Above, below, Shock after shock, the song-built towers and gates Reel, bruised and butted with the shuddering War-thunder of iron-rams; and from within The city comes a murmur void of joy, Lest she be taken captive – maidens, wives, And mothers their babblers of the dawn, And oldest age in shadow from the night, Falling about their shrines before their Gods, And wailing “Save us.”
And they wail to thee! These eyeless eyes, that cannot see thine own, See this, that only in thy virtue lies The saving of our Thebes; for, yesternight, To me, the great God Arés, whose one bliss Is war, and human sacrifice – himself Blood-red from battle, spear and helmet tipt With stormy light as on a mast at sea, Stood out before a darkness, crying “Thebes, Thy Thebes shall fall and perish, for I loathe The seed of Cadmus – yet if one of these By his own hand – if one of these ––“
My son, No sound is breathed so potent to coerce, And to conciliate, as their names who dare For that sweet mother land which gave them birth Nobly to do, nobly to die. Their names, Graven on memorial columns, are a song Heard in the future; few, but more than wall And rampart, their examples reach a hand Far thro’ all years, and everywhere they meet And kindle generous purpose, and the strength To mould it into action pure as theirs.
Fairer thy fate than mine, if life’s best end Be to end well! and thou refusing this, Unvenerable will thy memory be While men shall move the lips: but if thou dare – Thou, one of these, the race of Cadmus – then No stone is fitted in yon marble girth Whose echo shall not tongue thy glorious doom, Nor in this pavement but shall ring thy name To every hoof that clangs it, and the springs Of Dircé laving yonder battle-plain, Heard from the roofs by night, will murmur thee To thine own Thebes, while Thebes thro’ thee shall stand Firm-based with all her Gods.
The Dragon’s cave Half hid, they tell me, now in flowing vives – Where once he dwelt and whence he roll’d himself At dead of night – thou knowest, and the smooth rock Before it, altar-fashion’d, where of late The woman-breasted Sphinx, with wings drawn back, Folded her lion paws, and look’d to Thebes. There blanch the bones of whom she slew, and these Mixt with her own, because the fierce beat found A wiser than himself, and dash’d herself Dead in her rage: but thou art wise enough, Tho’ young, to love thy wiser, blunt the curse Of Pallas, gear, and tho’ I speak the truth Believe I speak it, let thine own hand strike Thy youthful pulses into rest and quench The red God’s anger, fearing not to plunge Thy torch of life in darkness, rather – thou Rejoicing that the sun, the moon, ste stars Send no such light upon the ways of men As one great deed.
Thither, my son, and there Thou, that hast mever known the embrace of love, Offer thy maiden life.
This useless hand! I felt one warm tear fall upon it. Gone! He will achieve his greatness.
But for me, I would that I were gather’d to my rest, And mingled with the famous kings of old, On whom about their ocean-islands flash The faces of the Gods . the wise man’s word, Here trampled by the populace underfoot, There crown’d with worship – and these eyes will find The men I knew, and watch the chariot whirl About the goal again, and hunters race The shadowy lion, and the warrior-kings, In height and prowess more than human, strive Again for glory, while the golden lyre Is ever sounding in heroic ears Heroic hymns, and every way the vales Wind, clouded with the grateful incense-fume Of those who mix all odour to the Gods On one far height in one far-shining fire.
__
“One height and one far-shining fire” And while I fancied that my friend For this brief idyll would require A less diffuse and opulent end, And would defend his judgment well, If I should deem it over nice –– The tolling of his funeral bell Broke on my Pagan Paradise, And mixt the dream of classic times, And all the phantoms of the dream, With present grief, and made the rhymes, That miss’d his living welcome, seem Like would-be guests an hour too late, Who down the highway moving on With easy laughter find the gate Is bolted, and the master gone. Gone into darkness, that full light Of friendship! past, in sleep, away By night, into the deeper night! The deeper night? A clearer day Than our poor twilight dawn on earth –– If night, what barren toil to be! What life, so maim’d by night, were worth Our living out? Not mine to me Remembering all the golden hours Now silent, and so many dead, And him the last; and laying flowers, This wreath, above his honour’d head, Shall fade with him into the unknown, My close of earth’s experience May prove as peaceful as his own.
Tak for natbordslæsning og flere forslag til det smilende natbord ... :)) Her er så et forslag til morgenbordets sangglæde:
En stille, høstlig brusen igennem bøgeskoven går, og som en vinges susen går leen skår i skår; og luftens bølger kløves, thi storkens unger prøves højt over bondens gård.
Det høje havedige, hvor hyld og rose blomstred nys, har ødt sit blomsterrige og slukt sit kongelys; men bærret har sin sødme og æblets kind får rødme fra solens sidste kys.
Og tidseltoppen dunes, som om det var til bomuldshøst, og hasselnødden brunes til alle småfolks lyst. Med blomster får det være, thi nu vil alting bære og række frem til høst!
Du skønne livets orden, at der på forår følger høst, at der er mer end vorden, og mer end ungdomslyst: Bring korn i lo og lade! bring frugt bag dunkle blade! bring hjertet fred og trøst!
Som inspiration til livets orden kvitteres her med:
FREEDOM
O THOU so fair in summers gone, While yet thy fresh and virgin soul Inform’d the pillar’d Parthenon, The glittering Capitol;
So fair in southern sunshine bathed, But scarce of such majestic mien As here with forehead vapour-swathed In meadows ever green;
For thou – when Athens reign’d and Rome, Thy glorious eyes were dimm’d with pain To mark in many a freeman’s home The slave, the scourge, the chain;
O follower of the vision, still In motion to the distant gleam, Howe’er blind force and brainless will May jar thy golden dream
Of Knowledge fusing class with class, Of civic Hate no more to be, Of Love to leaven all the mass, Till every Soul be free;
Who yet, like Nature, wouldst not mar By changes all to fierce and fast This order of Her Human Star, This heritage of the past;
O scorner of the party cry That wanders from the public good, Thou – when the nations rear on high Their idol smear’d with blood,
And when they roll their idol down – Of saner worship sanely proud; Thou loather of the lawless crown as of the lawless crowd;
How long thine ever-growing mind Hath still’d the blast and strown the wave, Tho’ some of late would raise a wind To sing thee to thy grave,
Men loud against all forms of power – Unfurnish’d brows, tempestuous tongues – Expecting all things in an hour – Brass mouths and iron lungs!
- Tennyson.
Blandt helligdomme er Apollon igrunden en ugræsk gud, en trojansk ven og forbundsfælle som tilmed var skyld i Patrokles død – Achilleus kalder ham (i Iliaden) for ”den fordærveligste af alle guder”, men i Apollons Oprør af Villy Sørensen, begynder fortællingen således:
Forord
Historien om de græske guder er fortalt mange gange, men de udødeliges historie er ikke fortalt før. Historie betyder udvikling i tiden, og de udødelige lever jo udenfor tiden, så at sige i et evigt nu, hvor alting sker på én gang. Det er det indtryk man sædvanligvis får af de græske guder. Men for det første var guderne ikke udødelige fra begyn- delsen. At de blev udødelige var den store begivenhed i deres historie, og den er aldrig blevet nærmere udforsket. For det andet skete alting ikke på én gang i gudeverdenen, men – med et godt græsk ord – kronologisk – det viser den nyeste forsk- ning. Her følger beretningerne om hvordan det hele gik til.
Henimod fortællingens slutning, der jo tit er en bedrøvelig begivenhed, genopstår i kap. 23. Oraklet i Delfi hvori Apollon tar affære, også denne beretning har sin betragtning:
Filosofi
De dødelige havde hurtigt gjort den sørgelige erfaring at det går den værste bedst i samfundslivet. Størst magt og rigdom opnår den der uden skrupler søger sin egen fordel og forfølger sine egne formål. Men hvis det gåt de hensynsløse bedst – og de kaldte sig selv »de bedste« – hvor kan de da kaldes de vær- ste? Var det bare de svage, fattige og magtesløse der trøstede sig med at de var bedre end de stærke? De dødelige gjorde efterhånden også den erfaring at hen- synsløshed hævner sig. De store tyranner hyldes en tid lang, så fældes de af dem de har tyranniseret – eller af andre der ønsker deres magt. Hvad der lønner sig nu – kun at søge sin egen fordel – hæv- ner sig siden: det er, om ikke samfundslivets lov, så dog en lovmæssighed i tilværelsen. Gajas eget princip. De kaldte det- te princip nemesis. De kaldte det hovmod, det overmod der står for fald hybris. Også for de dødelige var det lidt af en overgang at skulle leve i tiden (som selvstændige væsner) og ikke kun i nuet (som barnet ved mors bryst). De blev ikke født med tanken om følgerne, de måtte lære at skelne mellem det der er godt for mig nu (= det behagelige) og det som er godt til enhver tid, ikke kun for mig. Dermed var de allerede begyndt på de- res græske filosofi. Apollon lærte i Delfi de dødelige at se frem i tiden og tænke på følgerne, for en selv og de andre. Han hjalp dem til at skelne mellem goderne og det gode (og forresten også mellem onder- ne og det onde), en skelneevne, der også kaldes fornuft og som, når den bliver herskende evne, kan kaldes visdom. Der- for hyldede ikke kun digterne (Pindar og Aischylos), en og- så filosofferne (Platon og Sokrates) Apollon som deres gud- dom, og en af hans senere præster i Delfi (Plutarch) sagde at han var lige så meget filosof som profet. Oraklet lod sig forlyde med at Sokrates var den viseste blandt grækere, fordi han vidste at han intet vidste, – en ironi over de lærde der mente at vide besked. Sokrates docerede ikke, men ironiserede – og viste konsekvenserne af en – gal – tankegang. På sin vis gjorde Oraklet det samme: viste konsekvenserne af gale handlinger. Også Pythia ytrede sig gerne ironisk og tvetydigt, fordi de dødelige selv måtte tyde og selv måtte tage ansvaret.
- Villy Sørensen, Apollons Oprør, 1989.
Tja, natborde er nok lige så forskellige som de der ligger ved siden af dem, men alle smiler de vel, når de skæver interesseret til hverandre.. Ha' en fornøjelig efterårsdag, RM, med brusende vind i håret og knapt så megen regn..;)
Den yngre Andersen vil sikkert forblive herlig læsning tiden ud, og ikke bare på grund af digtene, men hans hele væsen. Alligevel vender så mange af os jo tilbage til digtene, der ligesom han selv, blev folkeeje. Alene deres enkle skønhed med livet på hovedet, sætter jo en del på plads, ja man ka' ligefrem gå og nynne Årstiderne for sig selv, mens man plumper et salathoved ned i kurven, lidt som Mariehønen Evigglad...
Viden
Jeg kender ikke meget til meget det jeg kender til er i forvejen meget udbredt tænk at vide bare een bestemt ting som andre ikke var stødt på for eksempel forholdet mellem mariehønens pletter jeg ville ikke forholde min viden tværtimod af og til ville jeg rejse mig ved møder og andre sammenkomster og komme ind på pletterne og derpå sætte mig uden at vente nogen særlig anerkendelse blot med den rankhed i ryggen og fasthed i blikket det gir at kunne henvise direkte til mariehøns.
Mariehønen Evigglad som go'natsang er godt for de smilende drømme, og som morgensang kan dagen jo kun være ret godt begyndt med smilet forrest til at møde resten af dagen ... :))
Benny&Halfdan i en skøn sammenblanding kommer her, så dagen ka' nydes ... :))
Det er tegn på uforstand at kalde Halfdan rimsmed. Han er sprogets havemand. River i sit rimbed … du der mægter mangt et ord at sætte på hver nælde: Tak fra os! Din dåd er stor, varmt dit verse-vælde
Benny Andersen
***
Noget om forvaltning af pund
Jeg er en lille digter. Mit pund er ikke stort. Det vejer firehundred gram. Det har det altid gjort.
Jeg skriver sjove digte. Jeg skriver også triste. De første læser andre folk. Selv læser jeg de sidste.
Jeg fødtes som de fleste, udi min barndoms vår. Men efter knapt et års forløb var jeg omtrent et år.
Og siden blev jeg større, hvad ofte sker med små, når de får rejst sig og forstår at det kan gå at stå.
En tid gik jeg i skole, men gjorde skolen skam, fordi jeg skrev at Amsterdam er verdens største dam.
Og at den lå i Jylland, hvor Luther førte krig mod Absalon hvis søn, Kong Hans, blev myrdet af Marsk stig.
Så blev jeg sat i lære hos en berømt barber. Der stod jeg så og raged folk som raged mig en fjer.
Det gik vist skidt. Så gik jeg. Og det var godt jeg gik. For man har aldrig hørt om en barber, der skrev lyrik.
Jeg blev poet i Danmark. Her lever jeg i fred. Og mangler pundet nogle gram husk, posen tæller med!
Den vejer ikke meget. Og får du knebent mål, så læg dit eget rige pund i vægtens anden skål.
Så stiger jeg til himmels i kraft af dine gram. Og du vil hviske fra din jord: O, bare jeg var ham!
Halfdan Rasmussen
... og på vej til nisseriernes allernysseligste tid kan Halfdan også sige med på:
Norske nisser nyser ikke. Når det blæser koldt fra nord låser de med nissenøgler deres nissenæsebor.
Ind imellem ér de nu særdeles lange, dryyyp, og så det korte! Helt som musik af Nørgård, på en af de dage nye ark ser tangenterne, hvor selv norske nissenæser akkompagnerer, med salige små...dryp, dryyyp; min egen rødmer ligefrem, i begejstring over perspektiverne!
Tja, jeg synes jo ikke det blir meget bedre, og sjovere, end når Benny og Halfdan løber om hjørner med vore ører, for vi ka' jo slet ikke lade være med at løbe med. Du ska' nu alligevel ha' noget andet, her musikken holder pause og jeg må afsted: lidt poesi fra en tid hvor misundelsen havde mange ansigter og alvorlige udsigter, en tid hvor Catullus’ kærlighed til en vildbasses søster, berømt for sin skønhed, virkelig fik løven op i katten:
Envy wears a mask of love, and, laughing sober fact to scorn, Cries the Weakest as to the Strongest, “Ye are equals, equals born.”
Equal-born? O yes, if yonder hill be level with the flat. Charm us, Orator, till the Lion look no larger than the Cat…
*
“Frater Ave Atque Vale”
Row us out from Desenzano, to your Sirmione row! So they row’d, and there we landed – “O venusta Sirmio!” There to me thro’ all the groves of olive in the summer glow, There beneath the Roman ruin where the purple flowers grow, Came that “Ave atque Vale” of the Poet’s hopeless woe, Tenderest of Roman poets nineteen-hundred years ago, “Frater Ave atque Vale” – as we wander’d to and fro Gazing at the Lydian laughter of the Garda Lake below Sweet Catullus’s all-but-island, olive-silvery Sirmio!
- Tennyson.
mvh & husk: at når nissenæsen er kold og våd, da må rødderne holdes tørre! ;) Simon
P.s. & drømmens smil på Muddermålet - og et kig mod Sveriges skrånende kyst..;)
Muddermålet
Vort muddermål er hæsligt. Det har så fæl en klang. Hvormed skal jeg ligne og prise det i sang? En halvgammel ludder med rød og svampet tud, men hun er så gæv og holder stadig ud.
Hun lægger os på læben hvert galt og grødet ord til elskovs hæse stønnen, til festens drukne kor. Er hjertet trangt af sorgen og svulmer det af lyst, hun skænker os bøvset som lette kan vort bryst.
Og om i øst og vest vi har sværmet og søgt de nye tiders visdom, de svundne landes kløgt, hun lokker og hun drager, vi følger hendes bud. Hun er en gammel ludder og holder stadig ud.
De fremmede der prøver at lære hendes sprog, de synes det lyder som havregrød i kog. Og hver gang de prøver at magte hendes mål, da ler hun så hjerteløst og siger bare: skål!
Og alle de skjalde hun skænked ordets magt, de hersker kækt med sproget, men savner stærkt kontakt. Hver sang som folket kender og lytter til med lyst er mest på tysk og engelsk og fra den spanske kyst.
Hver vandet vits der lokker på læben frem et grin, dem kan hun, selv i søvne, de første tolv dusin. Hvert grynt der kom fra maven og som til maven går er tonen i vort sprog gennem flere tusind år.
Og ordene falmer og skiftes om med ord, og dialekter glemmes som sne der faldt i fjor; og sprog efter sprog segner hen som stjerneskud, men hun er så gæv og holder stadig ud.
- Benny Andersen.
Udenfor alle kendte cirkler
Ikke bare fortællende ord og rytmernes bølgeslag. Ikke bare de sete ting skal fylde dit blik i dag. Bagved de kæntrede huses fjælde og lysets hamrende kulde aner du kommende tiders liv, som fylder det gådefulde.
Ikke mystik og feberdrøm og sjove pendulers sving. Ikke de troendes gåsegang i gamle begrebers ring. Udenfor alle kendte cirklers smuldrende fangeceller søger du til det rene liv hvor lovene ikke gælder.
Livet har krænget puppen af. Snart kaster vi hammen bort. Livet var ikke Edison og ikke en Henry Ford. Du som har spekuleret dig træt over cirklens kvadratur, glem hvad du ved, lad smuldre bort de gamle begrebers mur.
&
Noget om kontakt
Vil du opnå kontakt med det modsatte køn, må du lære dig følgende regler, min søn:
Hvis du møder et pigebarn under de ti, er de bolcher og bændellakrids hun kan li'!
Står der sytten i øjnenes stjerner, så vis hende Glostrup som var det en nat i Paris!
ER hun tyve og frejdig og lidt for erfar'n, så fortæl, du har kendt Greta Garbo som barn!
Ser du tredve blå somre i øjnenes glans, bør du byde de tredve blå somre til dans!
Er hun fyrre og færdig med fyrre, berøm hendes kløgt, hendes krop, før hun mister sin drøm!
Blir hun tres eller firs eller mer, min ven, er det bolcher og bændellakrids igen!
- Halfdan Rasmussen.
Ja kom ikke sig Halfdan ikke havde fod på livet, samt fruerne med de skarpe kløer; samme havde Benny jo, og de delte da også som brødre i porten - fruer såvel som møer. Tilmed ka' vi komme langt med d'herrers livsanvisninger, som jeg nu hellere end "den lille røde" ville ha' i inderlommen - et par lune herrer var de begge to, så det er nu godt at ha' dem stående, dér i reolen. Drømme må vi jo nemlig ha', for med dem at ku' tude lidt over livet, ik'? ;)
Nis Petersen passer nu så godt, hvis man er ved at kløjs i tidens moral - eller, den der sænker sig over landet fra Christiansborgs frelste DSU'ere..;)
Femørerne med servitut
En lille venlig dame la'r sig se og rækker mønten ud med den salut: "Min gode mand, værsgo, lad mig nu se, De ikke farer hen og køber sprut."
For det er alle rare damers suk for hvert ynkværdigt og vildfarent lam, og Kristian Krumtap knækker i et buk - 5 øre til, så har han til en dram.
Når Kristian på sin vandring når mit skjul, så vil han finde mønten i entréen, men fulgt af en udtrykkelig klausul: "Gak hen, min ven, og køb en lille én!"
Anstændigvis kan ingen voksen mand behæfte kongens mønt med servitut, når Kristian nu er født med had til vand og allenfals går hen og løber sprut.
*
Digtet
Hun spurgte mig, hvordan et digt bli'r til. Jeg svared' sanddru: - Kun fordi de vil!
Man intet anende går sin gang og lytter til små fugles morgensang -
en tvivlsom digter, men utvivlsom synder, da kyllingen i een forsagt begynder
at pikke på sin skal, for den vil ud. Og resten gør såmænd den gode Gud.
- Nis Petersen.
mvh Simon - der såmænd gerne stikker nogen en 20'er til en dram..;)
Vintermørket sænker sig langsomt over alle, men er nu bedst når gaderne er fyldt med sne og ikke kun regn. I pubber søgte man tilflugt fra ydre og indre mørke med venner over et glas til musik og sang, intet væsentligt ændret dér heller – bortset fra skoves mange træer, som ikke længere står fast i frostjord under vinterstorme, og ikke ka’ gå på pub og få tørret deres rødder, i en vandpyt af vinter uden sne; ak & vé, for en nissehistorie…
“Yet wine and laughter friends! and set The lamps alight, and forget The darkness of the pall”
*
Helen’s Tower
Helen’s Tower, here I stand, Dominant over sea and land. Son’s love built me, and I hold Mother’s love engrav’n in gold. Love is in and out of time, I am mortal stone and lime. Would my granite girth were strong As either love , to last as long! I should wear my crown entire To and thro’ the Doomsday fire, And be found of angel eyes In earth’s recurring Paradise.
I et herligt svensk radioprogram (Filosofisk Forum) vendes netop ofte tanker om livet nu vs. tidligere tanker om fx det gode liv - livet, som det også krøb sammen i fodenden hos Benny Andersen, der var lige så opmærksom på, at det gode liv (som det fx kan opleves i Aristoteles overvejelser) inkluderer andre mennesker i det sociale rum. At håndtere livet med let som tung bagage, er en stadig tilværelsesudfordring for mennesker i livet, livet ud:
Visse dage
Telefonens slangehoved parat til hug ildevarslende knitren bag tapetet visse dage hvor ens tøj lugter af vrag og kasematter allerede før man kryber i det man kvæles blot ved synet af sit slips dage hvor det er klogest at smuldre hen under dynen angre sin fortid for at falde til ro lade det drive over svede det ud
Visse dage hvor benenden er mødested for skorpioner og gribbenæb og druknende venners iskolde kinder hvor man styrter ud og opkøber lodsedler en gros og i skarp konkurrence med spejderkorpset genner gamle folk over gaden i stokkevis viser vej med rystende fingre og samtidig snuser efter brand holder udkig med tagsten der hvert sekund kan sætte punktum for en selv sveder ved mindet om alle forsømte anledninger til at låne penge ud og komme tilfrosne svaner til hjælp feje for egen øregang forhale råde bod nok har man i jungevis af spildt mælk bag sig men fremtiden kan roligt regne med en bare en frist visse dage efterlader en lige akkurat med skindet på næsen og halvandet ben på jorden disse dage hvor man hver gang må begynde forfra
Vi bor i ægget. På indersiden af skallen har vi kradset uanstændige tegninger og vore fjenders fornavne med gnidret skrift. Vi bliver udruget.
Hvem der end ruger på os, vores blyant ruger han med. Sluppet ud en dag vil vi straks danne os et billed af den rugende.
Vi antager, at vi bliver udruget. Vi tænker os en velsindet vinge og skriver stile om farve og race hos vores rugende høne.
Hvornår slipper vi ud? Vore profeter i ægget skændes for middelmådig betaling om rugetidens længde. De antager en dag X.
Af kedsomhed og ægte trang har vi opfundet rugekasser. Vi bekymrer os meget om vor vækst i ægget. Vi anbefaled gerne vort patent til den som våger over os.
Men vi har jo tag over hovedet. Senile kyllinger, embryoer med sprogkundskaber samtaler hele dagen og drøfter endog deres drømme.
Og hvis vi nu ikke bliver udruget? Hvis der aldrig går hul på denne skal? Hvis vor horisont kun er denne horisont fuld af kradserier og bliver ved med at være det? Vi håber, at vi bliver udruget.
Selv om vi endnu kun taler om at ruge, røber vi dog frygt for at en eller anden uden for var skal føler sult, slår os ud i sin pande og bestrør os med salt. – Hvad gør vi så, mine brødre i ægget?
- Günter Grass.
mvh Simon
P.s.: Efter udgivelsen af Beim Häuten der Zwiebel, mindes jeg oprørte journalister forvandle deres vandpytter til stormfyldte have, for i forbindelse med "skandalen" at se deres eget navn på tryk, helt uden omtanke for reklameværdien de i deres "oprørte tilstand" skabte.
Oktobersolen, tørvejret og de milde temperaturer kalder og lokker til en tur ved skov og strand ...
Du lever
Du rusler gjennom skogen, med sol på hendene dine som varmen av blyge kjærtegn. Da trår du på en kongle på stien, kjenner det mjuke trykket av den gjennom sålen på skoen din. En liten hendelse, så liten at den nesten er ingenting. Men vær hos den med hele ditt menneske. For det hender deg på Jorden dette. Du lever. Lever.
***
I kramsnøen
Å gå i nysnø innover holtene – Den første om høsten og helst kram: Da knurper det så godt under steget. Og snur du deg og ser tilbake, står sporet klart og nennsomt tegnet; du leser ASKIM i hælavtrykket etter gummistøvlene.
Iblant fester snøen i rillene på støvelsålen; du lugger med deg hele ballen så grønn liksom forundret måsa titter fram i fotslaget. Og oransjerøde rogneblar, som fuglespor etter drømmer.
De våt-svarte bjørkegreinene med dråper av jern under albuen. Det såre rådyr-lyset, vidt oppsperret mot begynnelsens under, en mytisk tid før tidene. Alt inngir deg en følsomhet så naken stor at du kjenner Melkeveiens hvite spiralarm vibrere som et nøkkeroseblad i vind.
I et lykkelig gys av et sekund vet du med fotsålene at dette er Jorden, din barndomsheim mellom stjernene.
***
Nysnø
Ennå finnes der tilgivelse i himmelen. Gårsdagens sulk og søppeldynger blir dekket til med et finmasket slør av hvitt.
Jeg sitter og ser på fnuggenes uendelig mjuke fall skrått over brystet til en dompap som lyser med sitt lille liv i bjørka utenfor mitt vindu.
Det kjennes varmt innom meg at alt jeg holder av, alt som dufter av ville vinger, er innerlig nær meg hver gudskapte dag – her mellom Jordens lågmælte undere. Rart hvor lite et hjerte kan leve på når alle kunstige behov ligger igjen på en skrotplass ved Melkeveien.
Jeg går barhodet ut. Står i det hvite suset og lokker snøvåte ord heim fra skogen.
***
Lengselen
Den som har lengselen i seg er aldri fattig. Lengselen kan legge en blå kongekappe selv over tiggerens magre skuldrer.
Regnens musik er vidunderlig, men fortsætter orkestret med samme ekstase vinteren ud, behøver du næppe gå langt, for at komme stranden nær..;)
Apropos vinterlæsning som musik, her lidt til de mørke stunder: Albert Cohen's Solal - eller den unge elsker - om den også findes som lydbog, har jeg ikke pejling på.
mvh Simon P.s.: Er natbordet mon kommet Den genfundne tid nærmere?
Det står enhver frit, ikke at bryde sig om Peter Handkes politiske synspunkter og at kritisere dem, men det var nu ikke på grund af disse, han fik prisen!
Nylig hørte jeg en dansk forfatter udtale, at han da bestemt ikke kunne adskille forfatter og litteratur, der åbenbart var ham noget i retning af en reducering, hvorfor han henviste til Hamsun og erklærede, at han bestemt aldrig ville have fået sin noble pris i 1945. Mærkværdigere sammenligninger er vel set, der for øvrigt ér et skel mellem litteratur og forfatter, idet vurdering og værdsættelse af litteraturen reduceres til et like/like not omkring en politisk anskuelse, der tilmed ikke engang indgår i forfatterens litteratur til vurdering. Derimod er det faktisk nobelpriskomiteens arbejde at vurdere litteraturen priskandidater har frembragt, ikke deres personlige politiske observans – som under/efter krige altid er tvedelte, men desuden afhænger af synspunktet. Litteraturen og dens betydning, forbliver m.a.o. at være udgangspunktet for kritik, og hvad der vægtes.
Noget her får mig nu alligevel til at tænke på de off. bogbrændninger rundt om i 30’ernes Tyskland, hvor man i kraft af indførte love mente at handle i almenvældets tjeneste, den gode sags tjeneste, ved netop at bandlyse litteratur p.a. forfatteres politiske holdninger, dersom denne afveg fra den vedtagne doktrin. Dette var stort set Goebbels gebet, at propagandere for og udbrede Tysklands ”nye” grundsyn over det meste af Europa, hvor dissidenter der off. udtalte sig og skrev om Tysklands indenrigs- og udenrigspolitik, måtte bøde med store personlige konsekvenser. De fik simpelthen frataget deres statsborgerskab og var reelt identitetsløse i et krigshærget Europa, og kunne fremover ikke udgive litteratur i besatte lande – en situation der i første omgang gav Stefan Zweig en sær fornemmelse af frihed, men som for Thomas Mann var en meget alvorlig sag, for når først europæiske grænser var knudret til og det personlige rodnet rent faktisk ødelagt, da var man henvist til at oversætte sin litteratur til andre sprog, men vigtigere, at genskabe sin egen historie i fremmede lande. Problemerne ville m.a.o. tårne sig umenneskeligt op, hvilket Stefan Zweig for eftertiden bitterligt skulle erkende, idet hans liv ødelagdes for bestandig i kraft af et lille politisk pennestrøg fra Tysklands propagandaministerium.
Men hvorfor kommer man nu pludselig til at tænke på den slags? Tja, muligvis har jeg lidt svært ved at forestille mig den danske forfatters vrede over Peter Handkes valg til nobelprisen i litteratur, som et udslag af et indre ønske om at se en politisk homogen tankemasse omkring sig, men faktum er, at politikere rundt om i Europa i stigende grad forgriber sig på individets frihed på en længere række områder, og at overvågning atter er blevet så vanlig en del af menneskers liv, at folk nu igen synes at tilpasse sig situationen, men måske igrunden slet ikke véd hvor glidebanen egentlig begynder – som er en historie, godt fortalt af en anden fremragende nobelpristager, nemlig Günter Grass, der med sin Af en snegls dagbog (da. 1973) helt eksponerer den politiske glidebane.
Årh jo, også Günter Grass måtte senere gennem journalistikkens muddermaskine, hvor stort set samme reducering af litteraturen foretoges i et rent meningshysteri, der vist gav sig ud for at være ”kritisk journalistik”, men i stedet eksponerede eftertidens skinhellige, der altid har søgt at spejle sig i drømme. Demokratier ér nu engang politiske styresystemer og ikke helligdomme, hvorfor det er beslutninger om en vedtagen politik med tilhørende love der kan forvandle demokratier til et areal styret af oligarker, slet ikke fjernt fra dagens Rusland og Tyrkiet: en totalitarisme der blev virkeligheden for mennesker i Tyskland op gennem 30’erne. Magt har altid korrumperet politikere og ødelagt dem som mennesker, og gør det fortsat. Samfundets eneste værn ér faktisk krav om politisk gennemskuelighed og en off. pressetjeneste.
Forsøg på at flytte fokus fra kritik af litteratur til forfatteres politiske observans, er selvfølgelig ikke spor ny. Ej heller er der noget bemærkelsesværdigt ved at se forfattere forarges over andre, der fx modtager en attråværdig pris. Misundelsen og vreden har mange ansigter, man ser den ofte hvor man mindst venter det, måske hos sig selv. Vi er nu engang mennesker, ikke robotter. Men vurderingen af hvem der er berettiget til at modtage nobelprisen i litteratur, må og skal begrænses til vurderingen af litteraturen frembragt, for netop ikke at havne i personlige overgreb på forfattere, der nu engang ér forskellig fra litteraturen de skriver, dersom forfattere er mennesker med en livshistorie, men ikke en litteratur, der kun muligvis vil fortrylle.
Selv glæder jeg mig på Peter Handkes vegne, men er da ked af at se ham tvunget til at forsvare en politisk overbevisning fra 90’erne, der udover ikke at agiteres for i hans litteratur, heller ikke er grundlaget for hans pris. Det er trods alt manglen på politisk rummelighed, som indskrænker menneskers personlige frihed i Rusland, Kina, Tyrkiet osv., hvor mill. af mennesker dagligt må leve med overgreb på deres frihed til kritisk at ytre sig i tanker om leveforhold de påtvinges, ofte af ret grådige herskere. I forvejen er det svært nok at få afsat levebrødspolitikere i demokratier, ligefrem et oligarki af politisk korrekte Jensen’er, overgår min fantasi…
*
Loppen
I Departementet du Gard – ja, netop det, hvor Nimes ligger og Pont du Gard: i det sydlige Frankrig – der sad på et post- hus en ældre frøken som postekspedient, og hun havde en grim vane: hun åbnede bare lige alle brevene og læste dem. Det vidste alle mennesker. Men som det nu engang er i Frankrig: conciergen, telefonselskabet og postvæsnet, det er hellige institutioner, og man kan godt røre ved dem, men man må ikke røre ved dem, og følgelig er der altså ingen der gør det.
Denne frøken altså læste brevene og beredte med sin in- diskretion folk mangfoldige bekymringer.
På et dejligt slot i departementet boede en klog greve. Det sker, at grever er kloge, i Frankrig. Og denne greve gjorde en dag følgende:
Han sendte bud til Kongens Foged om at komme op på slottet, og i hans nærværelse skrev han til en ven:
»Kære ven! Da jeg ved, at postekspedient frøken Emilie Dupont altid åbner vore breve og læser dem, fordi hun revner af nysger- righed, så sender jeg dig hoslagt, for endelig at bremse hen- de, en levende loppe.
Med mange venlige hilsner Grev Skejs.«
Og dette brev lukkede han i nærværelse af Kongens Foged. Men han havde ikke vedlagt nogen loppe.
Vintermørket er tæt, på vandring langs Langelands landeveje omkranses man, og mærker sig forsvundne stjerners kraftige lys, eller månen viser støvlerne på vej. Her skaber de mindste spor om våren drømme:
En vårvintervisa
"Smält min is låt min snö gå i tö", suckade vintern till våren.
"Kanhända, kanhända om solen vill, vi vänta väl ännu en månad till, så kanske det sker", sjöng våren.
I Frödings digte findes mange ligheder og forskelle til tanker der i dag plager tænksomme mennesker, samt antydninger om livet og de konventioner der også plagede livet af ham:
Friheten
Ej blir viljan frigjord av att färdas mjukt på dynor, ej att fritt i lastens famntag lata sig en levnad lång, fri blit viljan först, när den fått härdas från en veklings ragling till gymnastens genom självtvång fria hjältesprång.
Men när viljans gång är stolt manhaftig och när viljans alla senor spänna muskelkraft i järnhård fjädersvikt, skall ändå dess arm ej frisk och kraftig famna livets välbehag, blott känna tvångets tyngd med ständigt större vikt?
*
En kärleksvisa
Jag köpte min kärlek för pengar, för mig var ej annan att få, sjung vackert, I skorrande strängar, sjung vackert om kärlek ändå.
Den drömmen, som aldrig besannats, som drö, var den vacker att få, för den, som ur Eden förbannats, är Eden ett Eden ändå.
Fra Sverige til Norge og flere skønne oplysende ord ...
Brev til lyset
Morgenens papir er veldig foldet ut på jorden, det er en ny dag og en traktor som alt er fremme med sin klumpete neve og skriver et brev til lyset, hver bokstav brummer den høyt for seg selv, for det har meget å si at alt kommer med, både tordnen og biene, maurveien som har strukket ut sin lille silkefot i gresset, vår fred og den uro vi har med alt, skal den ha med.
Store fuktige linjer og en langsom hånd som ryster svært men nu er alt sagt, siden er full og alt legges åpent frem som et brev til ingen, plogenes brev til lyset som den kan lese som vil.
Rolf Jacobsen
***
i mai er treet en sang vinden synger om høsten står treet med stjerner i sine hender
Jan Erik Vold
***
Vi sitter i slørblå junikveld og svaler oss ute på trammen. Og alt vi ser har dobbelt liv, fordi vi sanser det sammen.
Se – skogsjøen ligger og skinner rødt av sunkne solefalls-riker. Og blankt som en ting av gammelt sølv er skriket som lommen skriker.
Og heggen ved grinda brenner så stilt av nykveikte blomsterkvaster. Nå skjelver de kvitt i et pust av vind, – det er som om noe haster…
Å, flytt deg nærmere inn til meg her på kjøkkentrammen! Den er så svimlende kort den stund vi mennesker er sammen.
Jag sov och jag drömde om Ariens land, där solguden tömde med givmild hand kring allt överallt i en lycklig ängd, som sadan vulkaniskt vart bränd och sprängd, sitt liv, sona håvars mängd.
Jag drömde om aplar i mäktiga hag kring urskogens väldiga vattendrag, om körsbärdungar och vinbärssnår kring floden, som enslig i dälden går, om vete, som självsått ur jorden stiger i ödemarksdalen, där allting tiger, om humle, som klänger ocj slingrar sig fram i skogens tystnad från stam till stam.
Och ängar sig breda kring bäckars fall, där herdarna leda sin hjord i vall, när kvällen sin dagg över landet smör stå väntande hustrur och mör.
Och mannen är stark och kvinnan vek och ungdomen yster och vig i lek, ett naket folk, för stolt för ok, för rent för dräkternas skökodok. Men skymtar det stundom bland flickornas flockar ett mångfärgat kläde om höfter och lockar, det är för att göra sig särskilt grann och vackar och kär för en älskad man.
Vid viken, vid kröken, som älven slår, den stigande röken ur tjällen går, där syssla i ro med de yngsta sma, som lipa och le, där de tulta och gå, de gamla, de silvergrå.
Men högt på en klippa i frihet og ljus och högt över töcknen är konungens hus, på vidden och branterna runtomkring vid nidsommartid hålles folkets ting, och konungen dömer från domarestolen och tänker för folket och talar med solen, och solen sår ned sina gudomssvar om allt som skall bliva och är och var.
II.
Där strövar i skogen en fri ung man och ingen är fri ung man som han, hans blod är en störtsjö i vårstormtider, hans trots önskar strider och allt vill han fresta och allt han kan. Den säkraste brottarn och måttarn han prövar med näven och lansen och kysser, när rast är i dansen, de vackraste flickorna fritt i vredgade friares mitt.
Jag såg i min dröm, hur hans gång var glad, hur allt, när han strövade muntert åstad, bar skick av en fri ung man, hur hemlighetsfullt det om läpparne log, som visste han nog att gudarnas ättling och älskling och like var han.
Han strövar med glättiga fjät framåt på skogens vilda stråt, han stannar och ler åt små kryp, som måtta åt tån med ett nyp, han gäckas med gökar, han retas med trastar, han följer för ro skull ett spår, på hällen han vilar, vid tjärnet han rastar att se på en fisk som slår, han faller på knä invid randen och ligger och dricker ur handen.
Jag såg i min dröm, hur hans blick blev klar av glädje åt bilden, som vattnet bar, den visade gudarnas ättling, hur manvuxet vacker han var.
III.
Fina fötter, nätta små, kliva långt och slugt på tå, än de skynda, än de väja, knätt och kny, för ljud och speja, om ej någon hörda små fina, nätta fötter gå.
Kny och knätt, nu le och lura glada ögon bak en stam, och en flickas axlar kura sig ihop som rädda lamm och försiktigt förtänksam smyger hon sig fram.
IV.
Och med ett som en vind stryker flickans arm över jägarens kind och har täckt honom ögonen till, och hon ler åt sin fånge, haha och hihi, han kan inte blir fri, han må sträva så mycket han vill.
”Stackars Dum och Egenkär där, kann du gissa vem det här är?“
Och hon kniper och drar och hon rycker och slår för att frampressa svar och att skrämma den älskade rädd, och hon plågar och pinar hans rygg med sitt ben, men den pinan är len som ett smek på en kärleksbädd.
Blint han kämpar att bli lös, travar, gissar: ”Nyp och Klös är ditt namn och Udd och Sticka, Riv och Ryck och – släpp mig, flicka!“
Och med ett med ett skratt blev han fri, sprang han upp, fick han flickan fatt och han drog henne tätt mot sin mun för att kyssa sig munnen mätt, och hon klängde sig fast, och hon snyftade till och i gråt hon brast, och hon sökte hans blick, och en glimt av hans innersta själ hon fick.
Och som knoppen av Ariens ros en vår sina skylande blad från pistillerna slår inför sol, inför vindar och frön låg hon naket och utslaget skön och med vittskilda knän och med skälvande sköte var den älskades åtrå i möte.
*
Och som hjärtblad i en blomsterskida, heltförenta nyss, när skidan brast, än vid sömmen hålla troget fast, höft vid höft och sida invid sida, syskonkärligt lågo hon och han ännu flämtande och ännu röda av sin kärleks första bråda möda tätt med armen knuten om varann.
Men med ljuset, som i rymden flammar av den evigtklara lyckans rike, kom lycksalighet som sändebud, milt välsignande från ljusets gud likt en solglimt mellan skogens stammar över gudens sons och dotters like, mänskosonen och hans brud.
Intet sir mere om et hjems beboere end husets bibliotek, der stort som småt afslører private interesser og tanker, livet bag murene udadtil, hvorfor biblioteker i store huse som regel har været anbragt i tilstødende værelser, stedet hvortil nogen trak sig tilbage – til sammenligning har noget af det mest forvirrende været kollektivers biblioteker, særlig dem der var således indrettet, at beboerne næsten delte alt fra underhylere til koner – hvor det altid er spændende at gå på opdagelse i private biblioteker, selvfølgelig dersom huset ikke er indrettet som et udstillingslokale, før salg. Her et tit ind bag forhænget hos Leonard & Virginia Woolf, et brugsbibliotek med spændende titler til mulig inspiration: http://ntserver1.wsulibs.wsu.edu/MASC/OnlineBooks/woolflibrary/woolflibraryonline.htm
mvh Simon P.s.: nu vi er ved det private, har man vel ikke sløset med søndagens prædiken til personlig opbyggelse! ;)
Stormen var vist et himmelsk pust i sivene, hvor nu solen stirrer betaget på de blufærdige træer - og hvor vidunderligt, atter at få hele palettens farvespil serveret på så nisselig vis, og vandre mellem nedfaldne blade, når de da ikke skjuler vovsers efterladenskaber, suk! Har den julegeneralinde mon tal på dagene før jul, muligvis i form af et afklippet målebånd ved siden af køleskabet? Og er familiens allermindste mon allerede i gang med årets julekalender som kunstværk? Der tegner sig skam allerede en livlig juleaktivitet ude i forgrunden, og jeg nemmer fra tanken Hviids varme glögg på tur mellem da forhåbentlig knasende hvide snebunker, på vej hjemover mod gensynet af årets Fanny & Alexander, der bestemt ikke må misses. Her er det jo de gode gaver kommer ind på scenen, som halvstore, rektangulære pakker med farvede bånd, som naturligvis ikke en kæft vil drømme om at afsløre ér en bog - og nu vi ér der, ved natbordet, der selvfølgelig også ska' beriges på gavevis, og muligvis med Erland Josephsons Sanningslekar - her varmt anbefalet..;)
mvh & goherlig søndag.. Nissen - som desuden anbefaler at holde rødderne varme, så tuden ikke løber sin vej!
I mørket, den blinde Borges fiktioner, fortællinger og fabler om en paradoksal verden at færdes i – en fantastisk lyrik og poesi, efterladt os:
Aske
Et værelse på et hotel, som alle andre. Timen uden metafor, siestaen som opløser og mister os. Det elementære vands liflighed i svælget. Den svagt lysende tåge som omgiver de blinde, nat og dag. Adressen på en som måske er død. Spredningen af søvnen og af drømmene. For vore fødder en vag Rhin eller Rhóne. Et ubehag som allerede er forbi. Disse ting for ubetydelige til verset.
*
On his Blindness
Efter alle de år er der kun en lysende bræmme af tåge som ligger rundt omkring og reducerer tingene til en ting farve- og formløs. Næsten som en idé. Den vældige, den elementære nat og den myldrende dag er denne dubiøse bræmme af lys som ikke lader sig opløse og som ligger på lur hver morgen. At se et ansigt er min drøm. Jeg vil aldrig blive fortrolig med encyklopædien, aldrig føle denne glæde ved bøger i hånden, aldrig genkende de høje fugle og månens gyldne skive. For andre er der hele universet; for mig tusmørket, arbejdet med verset.
Åh ja ... og tak for det :)) Der er nu noget meget livsbekræftende over den mand, og især da lige her med døren stille på klem til november.
Verdens stilhed før Bach
Der må have været en verden før Triosonaten i D, en verden før a-mol partitaen, Men hvordan var den verden? Et Europa af store tomme rum uden genklang overalt uvidende instrumenter, hvor Musikalisches Opfer og Wohltemperiertes Klavier aldrig var gået over et klaviatur. Øde kirker Hvor Påskepassionens sopranstemme Aldrig havde snoet sig i hjælpeløs kærlighed Omkring fløjtens blidere bevægelse, Store bløde landskaber Hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser Den friske lyd af stærke hunde om vinteren Og – som en klokke – skøjter der bider i ny is; Svalerne der svirrer i sommerluften Konkylien barnet lytter til Og ingen steder Bach ingen steder Bach Verdens skøjtestilhed før Bach
Lars Gustavsson
***
Bugserbåden er fregnet af rust. Hvad laver den her så langt inde i landet? Den er tung, slukket lampe i kulden. Men træerne har vilde farver. Signaler til den anden bred! Som om nogle ville hentes.
På vej hjem ser jeg blækhattene skyde op gennem græsplænen. De er de hjælpsøgende fingre på en der har hulket længe for sig selv i mørket dernede. Vi er jordens.
Tomas Tranströmer
***
Den euforiske glæde ved at rejse har jeg omsider indset overgås kun af den pragtfulde følelse af befrielse der kommer, når man bliver
***
Det er med galskab som med violin: Man må øve sig.
Med Lars Gustavsson er vi pludselig på min topliste, hvor Bach kunne være naboen, hvorfra LG oplever en node presset for sine samtlige stemninger. En forrygende forfatter, som desværre ikke længere er iblandt os, fra hvem der er så meget at hente - sagt med tak for ham..;)
Under novembers regntæppe, hvor man udskyllet svømmer hjemover, lidt fra Ivan - der forøvrigt også topper listen:
Ragelse
Arrede ægge løfter til hug tarme sugekopper døde øjne ringmuskler afskediget i unåde fhv stempler blottede metalkirtler vener spredt for alle vinde rustende hjerter kasserede kønsdele Det Glemtes session: tænk at skulle se sine egne ekskrementer i øjnene nu stridbare bulnende uafvendelige endnu indstillelige munde og mundinger lurende bevægelser i skrottet spiserør maver lemlæstede knælere kroppe støbt og stanset i Den Høiestes Billedes Billed bøsninger stålådsler hævnaften slimede rytmer på fhv losseplads gibber i hjulene fjedre spændes fimrehår luseplagede albuer Føreren er ventet feltråbet generalstaben magnetisk mobilisering af skrald råbende bjerge rede til fremrykning en ring af tænder fangarme knive knuste øjne og brustne lygter skyder lyn: tusinder af blikke søger Krænkeren den glemsomme vægtstængernes og krumtappens forræder den rastløse udbytter den utro: dig.
Og tak for link til de små ører, der nærmest krøller i begejstring over at få fortalt historie, helt som dengang da de første gange hørte fortællingen om De Tre Bukkebruse, og mine øjne små, der ganske nøje så efter, når de i hånd gik under broen ikke langt fra hjemmet - søster var helt sikkert fornøjet med resultatet..;)
For et øjeblik siden, i forbindelse med god litteratur, kom jeg sådan til at tænke Christopher Hitchens, der var en forrygende fortæller og helt sikkert har virket ret dragende på små ører i egen familie, men helt sikkert også på de større:
"Findes der drager?" spurgte hun. Jeg sagde, at der gjorde der ikke. "Har der nogensinde eksisteret drager?" Jeg sagde, at der aldrig var gjort fund, som tydede på det. "Men hvis ordet drage findes," sagde hun, "så må der engang have været drager."
Tråden Godnatfortællinger ligger lige for, tiden hvor selv natborde krummer tæer, i stirrende begejstring! ;)
Åh ja, Godnatfortællinger er en meget nærliggende tråd til væven her. På min opdagelsesrejse på sporet af Lars Gustafsson, stødte jeg på denne side, der næsten indeholder nok til Tusind og én nats fortællinger ... :))
Her mens sneen hænger i mælkehvide negle og man ikke rigtig kan nisse sig op, endnu, selv om der er x dage til jul og Jesper Klein er væk – hvad der har betydet pladder af en julekalender, end ikke Søren Ryge kan lægge plaster på – har vi dog stadig den stille ordmusik, eller, er det mon en tung fuga? Under alle omstændigheder, her et forspil af Shelley:
For love, and beauty, and delight, there is no death nor change: their might exceeds our organs, which endure no light, being themselves obscure.
Efter Heaney
uden seng eller bord har jeg mørke dage i vente i frosne huler og fygende sne
is skuret af vinden valne skygger af vækket sol i ly af det eneste træ på højsletten
skræmmende dyrestier regn der ikke vil standse jeg er den første der træder i det grå frysende græs
jeg klatrer op i passet hvor tyrene brøler skoven står omkring mig med sin lyd af ny brænding
hvor jeg end går sweeney med de smalle hofter stønner det knuste hjerte i min ravende slidte krop
Fremviseren klaprer med sine lysende luffer i afskedens bibliotek
Dag for dag håndskrift i hæfter og så på maskinen flytte rundt
som om ingenting var sket og det var for længe siden
Udsigten hver dag den samme som om jeg bare kunne tage telefonen dreje centralen og ringe til Breton
Det kan ikke bare smides i et hul også hullet skal bæres videre det forsvinder ikke
Absolutter, naturen, howl vildere sax og i finere sødere smukkere hæfter skrive grimmere og grimmere forbi det skønnes akademiske idioti
som græsset, nælderne, den vilde rose der skyder sine blomster ud midt i grantræet som natten fuld af lys
hvor ræven vandrer til den rejser sig af mørket som et daggry og labber fuglefrø af fuglenes junge
Journalisten og digteren er de frieste højeste fugle i skriften
Simple beskrivelser af ting der er: Blomsterne i deres potter: Den røde ny i den sorte muld,
et kinesisk stempel mod himlens blå.
no road her John Clare
Det er fuglene der med deres stemmer, skingre og skurende, fint rustne og rørstrømske peger på ræven, havens rovdyr, hvis lugt af jungle hænger i morgenens tåge.
Der er ikke nogen videre tro på, at noget andet vil ske, men det gør egentlig ikke noget.
Et barns skælvende jazz river lyset ud af dødsdommens væg
Billeder der ikke er metaforer. Bare billeder.
Det konstruerede er fjenden, det der opfylder forventningerne. Ikke gøre som jeg synes, som jeg har lyst til, ikke opfylde krav og ikke stille dem.
Ikke acceptere, ikke protestere.
Konkrete billeder af noget der findes og sker. Ingen tilstand, ingen stilstand. Din undertrøje på snoren uden for mit vindue Hvordan skal jeg vide om ribsbusken er der.
Væv, slør, fortæpper, bagtæpper.
Ikke hvad det ligner, men at det er. Ikke hvad det er. Det er det, vi taler om, mig og mig, digtet som redskab og instrument, som kuffert kiste, blomst.
Vær dig selv. Det kommer til at gå den ene vej, og det kommer til at gå den anden vej, alene eller sammen med andre i en større sags tjeneste eller ej
(til Yu Jian)
- Peter Laugesen, Brev til en maler, 2016.
mvh Simon P.s.: Efter at fjolserne også fik ødelagt Kgs. Nytorv, sidder man nu i kælderen på hjørnet og vædder om, hvad de mon næstefter finder på – man, som på hjemturen altid runder andre hjørner. Engang sad Schade dernede og vædede sine sko på at det var månen der var fuld! Ak, hvor skal nu studenterne danse i måneskin, ville han ha’ sukket. Når min onkel omkring midnat kom ud fra teatret, på det andet hjørne, ku’ han godt finde på at sætte sig på en af bænkene bænk og hvile skroget i stedets gamle historie. Han ville nu ha’ rystet på hovedet over fjolsers historieløshed, og taget bussen hjem.
Jah, godnathistorien har mange sprog og nuancerede stemmer, og den svenske er bestemt ikke den værste af slagsen, man er bedaget..;)
Med så meget regnvejr kan selv små solstrejf i efterårsløvet pludselig lyse op, så øjne står på stilke, udsigten bli'r stor og mærkes i hjertet, og øje blikket fæstner sig i horisonten.
FØRST NU
Det er først nu her i november da løvet falder ”trindt om land” at jeg igen bliver bevidst om at den ligger derude min horisont blålig og fjernere end jeg huskede den og på én gang gådefuld og mærkelig fortrolig og jeg tænker på alt der groede op inden for denne cirkel.
***
KLODEN ÅNDER STILLE
i lavningen derhenne den manifesterer sin vilje til liv og et svagt pust ude fra universet forener sig med klodens ånde og fortaber sig i den evighed der skjuler sig et sted derude bag min fjerneste horisont.
***
Jeg ved at jeg ved at derude bag en af mine horisonter er der et digt der venter på mig. En aften da alle horisonter var skjult i mørket kom et par linjer til mig de lød: »Jeg var/altså er jeg.« Resten må jeg begive mig ud for at opsøge.
***
Solen står op og går ned og står op og går ned det sker planmæssigt hver dag og tiden går urene er velsmurte og i god stand evighedens erobring er kun et spørgsmål om tid.
Ja, her hvor sneen hænger i mælkehvide negle og man ikke rigtig kan nisse sig op, må vi bade i ordmusik og tørre øjnene efter forspillet af Shelley her:
For love, and beauty, and delight, there is no death nor change: their might exceeds our organs, which endure no light, being themselves obscure.
Efter Heaney
uden seng eller bord har jeg mørke dage i vente i frosne huler og fygende sne
is skuret af vinden valne skygger af vækket sol i ly af det eneste træ på højsletten
skræmmende dyrestier regn der ikke vil standse jeg er den første der træder i det grå frysende græs
jeg klatrer op i passet hvor tyrene brøler skoven står omkring mig med sin lyd af ny brænding
hvor jeg end går sweeney med de smalle hofter stønner det knuste hjerte i min ravende slidte krop
Fremviseren klaprer med sine lysende luffer i afskedens bibliotek
Dag for dag håndskrift i hæfter og så på maskinen flytte rundt
som om ingenting var sket og det var for længe siden
Udsigten hver dag den samme som om jeg bare kunne tage telefonen dreje centralen og ringe til Breton
Det kan ikke bare smides i et hul også hullet skal bæres videre det forsvinder ikke
Absolutter, naturen, howl vildere sax og i finere sødere smukkere hæfter skrive grimmere og grimmere forbi det skønnes akademiske idioti
som græsset, nælderne, den vilde rose der skyder sine blomster ud midt i grantræet som natten fuld af lys
hvor ræven vandrer til den rejser sig af mørket som et daggry og labber fuglefrø af fuglenes junge
Journalisten og digteren er de frieste højeste fugle i skriften
Simple beskrivelser af ting der er: Blomsterne i deres potter: Den røde ny i den sorte muld,
et kinesisk stempel mod himlens blå.
no road her John Clare
Det er fuglene der med deres stemmer, skingre og skurende, fint rustne og rørstrømske peger på ræven, havens rovdyr, hvis lugt af jungle hænger i morgenens tåge.
Der er ikke nogen videre tro på, at noget andet vil ske, men det gør egentlig ikke noget.
Et barns skælvende jazz river lyset ud af dødsdommens væg
Billeder der ikke er metaforer. Bare billeder.
Det konstruerede er fjenden, det der opfylder forventningerne. Ikke gøre som jeg synes, som jeg har lyst til, ikke opfylde krav og ikke stille dem.
Ikke acceptere, ikke protestere.
Konkrete billeder af noget der findes og sker. Ingen tilstand, ingen stilstand. Din undertrøje på snoren uden for mit vindue Hvordan skal jeg vide om ribsbusken er der.
Væv, slør, fortæpper, bagtæpper.
Ikke hvad det ligner, men at det er. Ikke hvad det er. Det er det, vi taler om, mig og mig, digtet som redskab og instrument, som kuffert kiste, blomst.
Vær dig selv. Det kommer til at gå den ene vej, og det kommer til at gå den anden vej, alene eller sammen med andre i en større sags tjeneste eller ej
(til Yu Jian)
- Peter Laugesen, Brev til en maler, 2016.
*
mvh & nisselig weekend.. Simon P.s.: Efter at fjolserne også fik ødelagt Kgs. Nytorv, sidder man nu i kælderen på hjørnet og vædder på hvad de næstefter finder på – man, der på hjemturen runder andre hjørner, ligesom Schade, der engang sad dernede og vædede sine sko på, at det var månen der var fuld. Ak ja, hvor skal nu studenterne danse i måneskin, ville han ha’ sukket… Når min onkel omkring midnat kom ud fra teatret, ku’ han finde på at sætte sig på en bænk og hvile sig på stedets gamle rødder, nu ville han ha’ rystet på hovedet over tossers historieløshed, og taget bussen hjem.
Da en sommerfugl baskede på Edith Rodes pen, smilede naturen til Helge...
En dag du sad ved dit Skrivebord og søgte i Tanker et broget Ord, der kunde svøbes som Silkepind omkring et levende Pigesind, kom der en Sommerfugl flyvende ind.
Der knytter sig en fantastisk historie til Fernando Pessoas liv og gerning, hvor alene tanken om forundringen opstået under åbningen af hans skibskiste, hvori man fandt adskillige tusinde efterladte manuskripter, er i sig selv en enestående historie. Først herefter strømmede bøgerne ud, bl.a. oversat af Peter Poulsen:
"Jeg er ingenting / jeg bliver aldrig til noget / Alligevel drømmer jeg om alverdens ting / Vinduet i mit værelse / i mit værelse, som bebos af en af de millioner i verden, som ingen aner hvem er / Vender ud mod en gades mysterium / som hele tiden krydses af folk / mod en gade, som er utilgængelig for alle tanker, så virkelig, at den minder om en drøm, så velkendt, at den virker fremmed"
Trådene synger. Det svundne er med hvor du går har vævet sit mønster af dage og år.
Menneskehænder har skabt det af drøm og begær. Tynget at støv stod det op for at møde dig her.
Drøm spinder tråd til det kommende. Intet går tabt. Broderligt når det dig, alt som blev levet og skabt.
Dyb er forblødningens time. Men fødselens stund ler gennem smærte og klager med smil på sin mund.
Intet er nyt. Alt er nyt når du møder det frit. Trygt skal du favne det. Alt hvad du favner er dit.
Alt søger ind i sit mønster. I trådenes sang sover en rytme der stiger til helhed engang.
Skønhed og hæslighed bløder. I trend og i tråd toner det evige tema af lykke og gråd.
***
Ene sjæl er deres øjne. Ene lys og mørke, stilhed og musik. Blomster. Himmel. Stjærner. Alt det rene bor i deres blik.
Lys af perler har de øjne drukket, dybde af hver brønd vi gik forbi. Drøm har signet dem og dagen slukket al sin tørst deri.
Se, i disse øjne stiger frem fugle, bjærge, skyer, sol og vand. Drik af denne kilde. Drik dig hjem til det tabte land.
***
Vinterdigt med udblik
Vi går under vinterens himmel. Det fyger med sne. Du standser i mørket og lytter. Så hvisker du: Far! Kan stjernerne danse og stilheden synge, måske?
Din hånd kryber ind i min hånd og er rolig som min. Og vejen vi går har kendt vore skridt før vi kom Og rummer så meget og trygt ingen andre ved om.
Hvert træ har fortrolighed til os og ved hvem vi er. Selv sneen er blid af erindring og rammer os ind I mønstre af blomstrende hyld og vådt dryppende bær.
For her har vi gået en sommer som længst er forbi. Og løvet har hvirvlet som hjul over markerne her, Hvor himlen var tavle for svalernes geometri.
Der ligger vort hus. Og der står vores låge på klem. Vi går på en himmel af sne med uhørlige skridt. Og stjernerne danser. Og stilheden synger os hjem.
Sjældent er der noget bedre end at ligge dér med øjnene fæstnet på et særligt punkt, porten til rejsen ud ad fortællingens sti, der ligesom åndedræt og puls, hæver og sænker sig afhængig af historiens højdepunkter og fortællerkunsten. Den første vi oplever læse for os er far eller mor, eller en af bedsteforældrene, som regel er der en vi foretrækker, allerede da ved vi nemlig hvad der er godt. Min far, der som barn elskede at høre sin bedstemor læse op, var selv en fortræffelig fortæller, jeg elskede eventyret i hans stemme, hvor hver karakter havde sit eget særlige stemmeleje, mens den overordnede fortæller havde hans egen røst; jeg tror hans fortællerevne afstedkom fra det utal af historier han som barn fik slubret i sig, og som han siden ku’ ryste ud af ærmet alene ved hukommelsen, men jeg var nu ikke ene om at paralyseres, at elske at forsvinde ind i en fortalt verden, der såfremt den bød på uhyggelige scenarier, også bød på løsninger; akkurat som vi ved morgenbordet jo gerne ser børnene glade i øjnene, fordi de er trygge og udsovede.
I skolen var vi begunstiget med både en dansk og tysklærer, der ku’ den kunst at få en hel klasse til at holde vejret – ordsproget learning by doing ka’ altså med fordel udvides til lærdom ved at høre og se, gerne indad, og forøvrigt findes der vel heller intet så bekræftende for den gode lærer, end når denne ser ud over forsamlingen af fraværende øjne p.a. nærvær i fortællingen; nåja, medmindre læreren da ligefrem har brug for hele tiden at få bekræftet sin existensevne, som en bassemand her på Trosfrihed jo har for vane. Men mon dog ikke de gode lærer har så rigeligt med blot at få deres evne til kundskabsformidling bekræftet, det vil jeg mene. Og her er selve sproget jo så det altoverskyggende værktøj, også når det gælder pralerier på gangen eller i skolegården, guderne vide hvor mange vakse små ordkunstnere der har evnet at flytte nogens opmærksomhed fra slåskampe til spændende tankehorisonter, og derfor ku’ hoppe trallende hjemover p.a. deres sprogfærdigheder. Sikkert ikke så få. Afdækning af misinformation, kræver jo også sprogkundskaber, og måske særlig i en tid hvor febrilske øjne jo så ukritisk slubrer information i sig fra Internet, hvad der ku’ sidestilles med historiefortællingen, hvor øjne og ører så let afvæbnes. For overfor den rigtig gode historiefortæller, er man som regel så herligt forsvarsløs, helt og aldeles i dennes hule hånd, og kan altså kun håbe på nænsomhed, for ikke at gøre i bowserne når uhyggen breder sig – min søster, den skiderik, elskede at fortælle uhyggelige historier, og med syv år imellem os, var mit eneste forsvar jo at stange hende med hovedet i maven. Ak ja, stillet overfor så grusomme søskende, er der m.a.o. ikke andet at gøre end selv at lære at læse, hvilket minder mig om Harald Griegs’ Lesningens Velsignelse, en aldeles vidunderlig fortælling, hvori han beretter om sine forældres måde at indynde ham i ordenes verden. En anden herlig fortæller var jo Günter Grass, der som barn erobrede husets eneste bogskab, og med indholdet satte sig på en kasse ved et vindue oppe på loftet, hvor han så for første gang oplevede fordelen ved sit enestående underbid, når en pandelok skulle pustes væk til udsynet. Ind imellem kom hans mor op fra forretningen med et æble, og satte så den stride gevækst dér i toppen op med en af sine hårklemmer. Men Günter var som regel laangt væk, og registrerede først omverdenen og hans drillende mors grin, da den søde æblesmag erstattedes af smagen af sæbe, en smag han aldrig siden skulle glemme. Tja, mødre er jo ganske ofte også søskende, men meget apropos de vidunderlige døde forfattere, har jeg nu altid forestillet mig Knud Sønderby som en uovertruffen fortæller, lidt i stil med Jørn Riel, men har desværre aldrig hørt ham læse op, så her har også jeg været henvist til selv at læse hans bøger, hvad der jo også er en berigende oplevelse - og nu vi er ved de søvnige øjne omkring morgenbordet:
Søvnen
Jeg skulle over Kattegat på dæksplads – enten fordi kahytterne var optaget eller fordi jeg ikke havde råd til andet. Ferietiden gik mod slutningen, og damperen havde slagside ind mod kajen, da folk stod og vinkede farvel. Da damperen sendte sit mættede brøl mod himlen, steg afskeden et par sekunder til ekstase, lommetørklæder flagrede i luften, ansigter fulde af bevæget liv og overdøvende råb vendtes mod hinanden over den smalle stribe vand mellem bolværk og skib. Man stod længe og vinkede. Så stod man og betragtede kysten, der gled forbi, men et par stykker vinkede endnu til nogen, som altså måtte stå et sted og vinke til dem.
Så spadserede man på dækket. Der var en ung pige i en lys sommerfrakke, hun var den kønneste og hun spadserede også. På lugen midtskibs var der to studenter, der havde stillet rejsegrammofonen frem og spillede, og så var der mange, der helst spadserede der i nærheden. Den unge pige i den lyse frakke stillede sig også midtskibs ved rælingen, og studenterne skævede til hende et par gange, men hun stod med ryggen til og kiggede ud over vandet og holdt sig fuldstændig for sig selv.
Nedenunder på dækspladsen havde de ældre allerede sat sig til rette. Hen over alle bænkene sad folk, mest ældre damer, nogle havde allerede lagt sig på langs og var helt hvide i ansigterne, skønt der var stille. Ved bordene drak man kaffe og øl og et par steder var stemningen høj og altbeherskende med stærke latterudbrud, der tydeligt for alle tilkendegav, at muntre og vittige mennesker morede sig. Oppe på en behagelig bagagehylde lå en ung mand og kiggede. Man kunne se, at han straks, da han var kommet ombord, havde lagt sig der for at have den plads for sig selv. Han havde kaffe på en termoflaske og madpakke, men spiste liggende for at ingen skulle få noget af hans plads, hvis han trak benene til sig. Hans magre ansigt med de opvakte øjne fik mig til at tænke på en bestemt type drenge, selvglade og merkloge i petitessernes rige, som jeg huskede fra skolen og som alle senere blev polyteknikere. Man kunne se, hvor han nød den klogskab, der havde fået ham til at sikre sig pladsen og den forudseenhed, der gjorde at han ikke behøvede at give penge ud for at købe skibets kaffe, der sikkert oven i købet var dårligere end hans egen.
Solen var gået ned over Kattegat. Oppe i den friske luft havde fjorten spejdere allerede lagt sig hen over lugen som et patronbælte side om side i vandtætte soveposer. Nede i fælleskahyttens tobaksrøg og ølluft sad et gammelt ægtepar ret op og ned med fælles plaid over ryggen. Uden at tale med hinanden. Som gik de en stor lidelsens tid i møde, det prægede deres ansigter. Sådan sad de stadigvæk kl. syv den næste morgen. En ældre mor med sin yngre datter og datterens tre små børn lå i en krog på det hårde gulv. Det ene barn, en dreng, lå på ryggen og sov den dybe lydløse søvn, det andet, en fireårs pige, sad op med bare fødder og store tilfredse øjne og spiste en kiks, det tredje, en treårs pige, lå på ryggen og græd, vendte sig om på maven og græd, sparkede med benene og græd, var helt højrød i hovedet af gråd, overdøvede næsten to andre børn, der græd andre steder.
- Nu skal du sove, ellers kommer vi ikke hjem til far i morgen.
- Nu skal du spise en kiks, for ellers kommer du ikke hjem til far i morgen.
- Nu skal du lade være med at spytte bedstemors gode chokolade ud, for så kommer du ikke hjem til far i morgen.
Sådan gik et par timer
En mand flakkede rundt med fem klapstole og anbragte dem til slut foran et bord med service og syslede lang tid med at få dem stillet i det rette forhold til hinanden og få dem gjort magelige og få tæppet anbragt, så han kunne få det helt om sig. Da han havde fået puttet sig og tæppet om ryggen og helt ind under sig og armen ind under tæppet også, kom tjeneren og meddelte ham, at han lå i vejen, om han ikke kunne indse, at han ikke kunne ligge der. Manden rejste sig uden at sige et ord men helt forstyrret i øjnene. Med tre stole under den ene arm, to under den anden og plaiden hængende over skulderen, så hatten sad skævt, sjokkede han af for at søge et andet sted. Han ænsede intet. Søvnen jog ham rundt i uvirkelighedens ørken.
- Nu skal du lade være med at sparke tæppet af dig, for ellers kommer vi ikke til København til far i morgen tidlig!
Den lille pige var blevet stille. Med et ansigt, der var skoldet af gråd, lå hun utidig og varm og sparkede tæppet af sig med bare, bløde fødder.
På hvert eneste sted i det store rum, hvor der kunne være plads, lå der efterhånden mennesker og sov eller uden at være faldet i søvn endnu. Lamperne lyste svagt og en sød lugt fra lasten blandede sig efterhånden med tobaksrøgen.
Kun de standhaftigste var tilbage. På en træbænk ved et af bordene sad en sirlig dame i trediverne, hun var i sort silke spændt glat ud over de svulmende med lidt udflydende former, hun lagde kabaler.
- Tiden må jo gå med noget, sagde hun muntert, hun havde i sinde med samme muntre sind at lægge kabaler de resterende otte timer, kunne man forstå. Hun var jo en ung livlig pige.
En halv time senere lå hun med ryggen på bænken med kåben over sig og blæste hørligt ad både ungdom og livlighed.
Den ældre herre, som hun var kommet i snak med, svarede hende, at en rejse blot var et spørgsmål om mængden af tobak. Han skulle også sidde oppe. Han havde avisen verdensmandsagtigt foran sig. De var begge højt hævet over den almindelige dyriske søvnighed. En god time senere tog han med klattede øjne og fuldkommen ligeglad med alt og alle støvlerne af og tog dem i hånden og vaklede over i en krog og borede sig med hovedet først ind i en dynge presenninger, som gik han i hi. Med strømpesokkerne satte han i små latterlige spjæt af mod det glatte gulv. Et opsmøget bukseben og en violet sokkeholder var den sidste mindelse om denne verdensmand på dæksplads.
Sådan gik det selv de fornemste og mest genstridige af dem, der havde vinket farvel på kajen. Først en stiv, opspilet vågenhed i ansigterne, derpå lukkede øjne i oprejst stilling et par sekunder og endelig en næsten panisk opfindsomhed så snart overgivelsen havde fundet sted. Nogle kravlede ind over kufferter på bagagehylderne, andre ind under bænkene eller lagde sig op på bordene. Man luskede bort til afsides kroge og snoede sig til hvile som hunde, inden virkeligheden helt svandt bort.
Ved det bord, hvor man havde råbt højest og omkring en slagmark af ølflasker ligesom demonstreret sin enestående vitalitet, var der blevet stille. Den sidste, der sad alene tilbage, nikkede tre gange, og som ramt i nakken af et projektil knaldede han panden imod bordpladen – og sov.
Den der længst holdt sig i live i kahytten var den kønne unge pige. På bordet foran sig havde hun et ugeblad, en æske cigaretter og en pudderdåse. Den fine, lyse frakke havde hun lagt forsigtigt ved sin side. Benene havde hun over kors i en behersket, smuk stilling. Røgen pustede hun fra sig med spidse læber. Noget ubevidst i hende krævede, at hun holdt sig vågen, at hun ikke overgav sig til uskønhed og mangel på kontrol.
Minutterne sneglede sig afsted, blev til år. Jeg gik op på dækket for at bevæge mig og få frisk luft. Jeg kunne se fyrene blinke fra øer, som vi passerede. Stjernehimlen var smuk, og skibet blandede sine egne stjerner ind i natten, medens vi sejlede frem. Det var blot svært at fastholde, at det var noget, der kom mig ved. Der var en anden verden inden i mig selv, som var langt mere indbydende. Der var et hav, som var langt større end det, vi sejlede på, et hav af træthed og hvile, som jeg længtes efter at gå til bunds i.
En time senere så jeg den unge pige ligge for foden af en trappe midt på den fugtige, hårde løber i en åben, blæsende korridor. Hun havde vel siddet på trappen først. I den sarte, lyse frakke lå hun på den snavsede løber. Hendes mund stod åben, og hun var ligbleg i ansigtet, medens hun sov.
Jeg gik nedenunder for at finde et tæppe til hende. Flasker og kopper stod stadigvæk på bordene i det matte lys, men ikke en lyd ud over åndedrættene, ikke en bevægelse, selve rummet sov. Som en slagmark med forvredne skikkelser. Kun det gamle ægtepar sad og stirrede frem for sig som i dvale.
Og dybt nede under denne døde last durede skruen med en evig søvnens tone, noget alvidende, forstående, noget der holdt vagt, var der over den tone, medens skibet drog afsted.
Så gik jeg op på øverste dæk og lod mig viljeløst falde ned i bunden af en redningsbåd.
- Knud Sønderby.
mvh Nissen - der godt nok synes det er blevet lidt køligere om ørerne, men savner sneen på luen!
Apropos godnathistorien og de læselystne øjne, samt natbordes lange øjne efter litterær opmærksomhed, her en historie af den nydelsesfulde slags, hvortil det selvfølgelig går an at nippe en kop the i sig, endda uden at betragtes som syg eller udgået for kaffe – tilmed ka’ det ene natbord finde på at skæve lidt misundeligt til makkeren, når Den Gyldne The-bog af Tage Voss ligger dér og byder sig til. Bare en advarsel. Der er tale om en lærebog af herlig slags, helt uden ølfims og dårlig ånde, hvorimod en god cigar måske ville være i forfatteres ånd, ja så at sige dennes indsigt i det nydelsesfulde liv – men er man først nået dertil hvor man lige må løbe 10 km. for at holde pottetræningen ajour, ja så er det vist også ved at være på tide at tillade sindet få et hvil, cigar eller ej. En sukkerknald:
En forårsaften for 4723 år siden sad kejser Shen Nung ved en lejrild over hvilken en gryde vand var ved at komme i kog. Shen Nung kaldtes Den guddommelige Helbreder, optaget af sundhedsspørgsmål, urters medicinalske virkninger, men også af fornuftige hygiejniske forholdsregler. Således havde han påbudt, at drikkevand i landsbyer altid blev kogt.
Ilden bragede, den var gjort af camiliagrene, som netop groede der. Nogle tørre blade, som var hvirvlet til vejrs, faldt i kedlen, og kejseren var lige ved at hælde vandet bort og skifte det ud med rent, da en yndig duft bredte sig fra gryden og holdt ham tilbage. Vandet var blevet gyldent, og da han lokkedes til at smage, var det aromatisk, blomsterrent, stimilerende….
Således begynder theens historie, den lange brogede beretning, i Kina i år 2737 før Nul. Det sker i Kina, ikke blot fordi det er dér, man mener, at thebuskens hjemsted findes, (gad dog vide, om den ikke har været at finde andre steder på kloden, aldrig fundet fordi ingen har set efter den). Det sker i Kina, fordi højt kultiverede mennesker dér har været modne til at værdsætte den. Og at ifølge historien ingen ringere end en kejser finder dens brug, kan kun udtrykke respekten og glæden over denne gave til menneskene.
Udenfor Kina foer mennesker rundt og slog hverandre i hovedet med stenkøller eller udkæmpede stridigheder med bronzevåben, når de ikke havde travlt med at skaffe kraalens forsultne skurvede hob mad. Thedrikning var ligesom ikke sagen.
Den ægyptiske kultur i Nildalen var på den tid i sin første spæde spiring. Middelhavsbækkenet befolket af spredte jæger- og hyrdefolk, Norden næppe beboet, muligt af enkelte familier af nøgne muslingeædere, om overhovedet af nogen. Men i Kina drak man the af ædle porcelænsskåle og førte beåndet tale til blid musik.
Theens historie er fortalt snesevis af gange, mest af englændere, naturligvis nok. Ikke blot indgår thedrikning i engelsk dagligdag overalt i verden, præger engelsk livsstil og temperament, men the tegner sig også som en vældig udløsende faktor i engelsk historiskrivning, økonomi, industri. Man kan finde det lidt excentrisk at henføre regeringskriser, revolutioner og nationalkatastrofer, kolonikrige, opdagelsesrejser og imperiepolitik til theen. Men det er dog notorisk, at theen spiller en væsentlig rolle på afgørende punkter i historie og kulturhistorie. Det østasiatiske kompagnis opstigning (som imperie imperiet) og dets fald er knyttet tæt til themarkedet. Thetørst (og fortjenesten ved at stille den) startede de velorganiserede og mægtige britiske smuglerorganisationer med flåder, mæglere, fragtmænd, udenlandske agenter, kyst- og havnevagtkorps, vej- og havnebyggeri, officials , sagførere og børsmæglere. Skibsbygningens kulmination med de pragtfulde clipperskibe, den europæiske porcelænsindustris opblomstring, Amerikas Frihedskrig og løsrivelse fra Imperiet – alt med theen som centralt punkt, som argument og udløsende faktor. At se bort fra theen i disse sammenhænge er at underkende historiske kendsgerninger. Lad os kort godtgøre dette…
Anbefaling til Det Smilende Natbord: Edward Albee’s “The American Dream / The Zoo Story” & Giovannino Guareschi's “Don Camillos lille verden” - hvor sidstnævnte næsten må siges at være et must hos den humoristiske og ikke videre selvhøjtideligt troende..;)
Hvilken konge eller viking hviler her hvor tomme veje mødes en øde nat i regn?
- Peter Laugesen.
Blandt fraværende hilsner fra døde men ikke glemte, satte Jac vanen tro fingeren på pulsen med sine nærværende savn, der sikkert også rammer dig, Madam Jul, i hjertekulen - jeg mener, man er vel en nisse!
Sneen snød naturen endnu et år, min krop er bare længsel.
- Jac.
mvh & de regnvådeste lørdagshilsner.. Nissen P.s.: Udvider Arentzen reklamehøjden med endnu ti cm., er der ikke plads til debattråde & tra la la! "Hvilken debat?", spurgte observanten...;)
"Blandt fraværende hilsner fra døde men ikke glemte, satte Jac vanen tro fingeren på pulsen med sine nærværende savn, der sikkert også rammer dig, Madam Jul, i hjertekulen - jeg mener, man er vel en nisse!"
Ja, vel er man en rigtig nisse, der håber på sne og hvid jul. Sammen med Jac ka' man altid øjne sneen og la' snudeskaftet finde vej til duften af mandelbolsjer og appelsiner. Sådan lige midt i en søvnlysning er der altid noget i luften ... :))
SLUBBERTHYGGE I LYNGBY
Verden er noget helvedes rod, man pakker ind for at se glæde. Men det er ansigter af gips der løsner bånd, så var tanken alligevel ikke omtanke.
Nu støver gaderne i flok, det er flyttedag af ømhed, tapetet er faldet. Helst pengene akut, siger De ikke muligt? men jeg går aldrig med blød hat.
Jeg kommer ud af butikken i et par skindhandsker, hvad tænker vennerne? Selvfølgelig går jeg med dem på ryggen, hvorfor dog skade sit image, sløre.
Endelig et sted at sætte sig ind, ostebord og brændevin, hjælpen tilslører. En kantet bøsse bejler til mit bord, der røg hele nydelsen af kaffe og calva, svanse, puha.
Hurtigere end lyset, sådan er tilfredsheden da bæen finder døren, og vejen. Jeg skåler indeni for den kvindelige dusk, den gemmer på floder og nærkysseri.
Så må man nøjes med at øjne sneen, den skal sgu nok komme, med efterslæb. Hvid i ansigtet bliver vi da alle, selv om man står i tog til tiden, kiggende.
Nu kan lygterne ses globustrængende, der er en verden her og også en dér. Døre går op og døre går i, galskab pakker op og ramler i, snart korsets fred.
Nu forfiner jeg mig, og ifører mig mine skindhandsker, livets ilterhed. Nogle er altid i ens følge, der er fans, og så er der alle de glemsomme.
Så må man nøjes med at øjne sneen, verden er noget helvedes rod.
Jah, absolut en nisseværdighed, i disse for nisser så vanskelige tider! Apropos nisseriet og læseværdige anbefalinger til natbord som under huletræet, burde du måske kaste et blik på Philippe Sands' Fra øst-vest-Gaden til Nürnberg, der i denne snefraværstid pryder mit natbord som en hvid lilje. Alvorlige sager, javel ja, tilsvarende er nisser skam ganske alvorlige, når det huer os..;)
Lørdag aften i læsehjørnet, læberne sproges og er trygt lagt i Jacs kærlige hænder. Et nissehjerte smelter og juletræsøjnene stråler ... :))
nu vil jeg ikke holde skagen tilbage længere men stritte e håndfuld sand ud, ikke en korner, men en blød blød riller der får ørerne til at løbe deres saltgang,
***
det er som at føde alt ind til hinandens bedste, for så at se en kolos af ingenting blive levende, der behøver ikke afbildes nogen mennesker det er vores erindring alt for historisk til,
Ka' slet ikke nisses op til jul i år, trods de første glöggs, måske det skyldes ensomme blade på træerne der i vinden ligner sommerfugle der basker med vingerne, forårssignaler der forvirrer nissemaven, ja havde det ikke været for de små med de store øjne, da ville jeg ha' troet vi befandt os i beg. af marts! Man ska' geares op med kulden og sneen der skærer en i øjnene gennem krystalluften tidlig morgenen, huer som irriteret vipper over låse der nægter og trætte børnehaveøjne der ser kærligt op på morfar. Og så er der alle dem som mangler, fx Jac, eller ham den anden Andersen, hov! Ja nu vi er der:
Undren
Sommetider ser jeg op fra avisen eller bogen og tænker Hvorfor ser mennesket ud som det gør hvorfor ser jeg ud som jeg gør hvorfor ikke fire ben eller seks og fire arme så fik man nået mere og nu vi er i gang to hoveder der fører interessante interne dialoger ører som en kronhjort hvorfor ikke gevir to øjne i nakken og et på issen satellitundervågning hjørnetænder omdannet til små elegante svungne stødtænder selvlysende manke og vinger først og fremmest brede stærke vinger jeg ser mig tydeligt for mig skriger højt ryster synet af mig og læser lettet videre.
*
Satellitundervågning … genius d' fin Andersen, basta! ;)
Vinter, gør mig stille at jeg kan høre smerten i de lukkede træer, i de stumme fugle, i vandet der kradser med tynde barnenegle under isens låg.
Vinter, gør mig stille at jeg kan høre din smerte.
Vinter, gør mig vågen at jeg kan kende dig. Denne induktionsstrøm der kroger min hånd når jeg vil åbne den, er det dig? Er du bundet et sted og sender nødsignaler ud gennem mine nerver? Vinter, gør mig vågen at jeg kan finde dig.
så natten er en rørpost, forbundet med andre nætter, overalt? the tunnel of love, Spøgelseshuset, og alle dine aftaler ude i byen? du beholder dit gådefulde smil. Jeg hvisker: Hvorfor så mystisk?
- Viggo Madsen.
Anbefalet litteratur til natbordet:
Peter Handkes Ulykkelig og uden ønsker (1976) & Irmgard Keuns Barn af verden (1938/2019)
… eller nok rettere, julegeneralinde, da du tydeligvis er den der har formået at nisse sig op.
Her fortsat lidt fra Jac, noget af det jeg anser for særdeles smukt. Sandsynligvis har han stået og set på sin elskede i spejlet og set bukkebruse rejse sig, mens hun tørrede hår:
Havet omkring, omkring havet
dit ansigt står filurgrumset i spejlet, og der er slet ingen alder at spore, undtagen havet omkring, omkring havet,
selv din stemme knækker på overfladen, men den bærer robust på en bølgetop, undtagen havet omkring, omkring havet,
det er så vanskeligt med lyset fra stenene, men det er nok for din drøms beskyttelse, undtagen havet omkring, omkring havet,
dit ansigt står filurgrumset i spejlet, og der er slet ingen alder at spore, undtagen havet omkring, omkring havet
"Her fortsat lidt fra Jac, noget af det jeg anser for særdeles smukt." ... jeg kan kun være enig og fortsætte med Jac fra hans Søvnlysninger. Om den lige her efter fulgt af det første digt i digtsamlingen:
Nu måber solen igen sin tid på os, cirka fire sekunder. Vi skal drages igen, undskylde hovmod, måske fatte os.
Jeg fatter iver, to morgenaviser, og katten i vindueskarmen. Senere måske kaffe, og fastelavnsplaner, alle tilsnittet normalitet.
Men du bliver liggende, al denne nysgerrighed er gennemtænkt. Og så nyder du min morgennikotin, du når aldrig tanken om uro.
Og så pludselig kommer dagen, hvor vi går i trav som vekselstjerner. Vi kan være enige om undren, det seende, men nænsomheden holdt altid.
Jac
Jeg har for tiden Lars Bukdahls Læberne sproges om Jac og jacismerne liggende på smilets natbord. Den kan få Julegeneralindesmilet frem på mine læber ... :))
Tja, han er nu en underlig fyr, den Bukdahl, som engang fik mig til at tænke på en ordmaskine, noget nær de gamle grinemaskiner, der vel også ka' få natborde til at smile..;)
Det sker jo engang imellem man bare ikke ka' lade Jac og den tids sjove poeter ligge, der ér et eller andet ved dem, der får en til ved ørerne at hive dem ud af reolen. Det er sikkert et savn efter den tid, 80'ernes festlige tid, Voldborgs festlige striktrøjetid, manden der altid fik regn og tåge til at ligne en solrig sommerdag. Jeg tror sgu' jeg fortsætter ud ad den gode linie:
Af et akvarie på himlen
Når der blødes efter disse indfald, er de gående der skumler i gruset,
Skratter de er der luft mellem husene, og græs der venter på sine tilfælde,
Cirka sådan præcis som en elsket, der binder hele naturen i sin vrede
Når der undres over denne trælleenergi, er der et stille det går ud over igen.
Det fryser så man får sne på tippen, ser julestjerner og polarbjørne allevegne, snart hopper små pingviner rundt i haven og det knaser ved hvert et skridt. Se, dén slags får jo nissen lidt op i maven!
Sensommervemod
Se, nu er farverne fyldige, mere erfarne, lydene stille: fuglenes sang brugt op lugtene stærke og fulde af sensommervemod Hjertet er tungt og pludselig blødt som en frugt.
- Villy Sørensen.
How Clever…
A foreigner said, 'I have heard Your language is really absurd. The spelling is weird, Much worse than I feared, For word rhymes with bird, nerd or turd.'
- Wordsworth.
Humoristisk anbefaling til natbordet i vinterkulden: As you like it, Charlie Brown by Charles Schulz.
Idag lejede små polarbjørne og pingviner dåseskjul, der jo også er en form for jul. Alt imens alle skjulte sig, stod en af pingerne op ad et træ og talte til hundrede. Vi der stod lige i nærheden, fik helt lyst til at være med, man ligner jo unægtelig en bjørn i denne istid...
Istid
Blæsten blæser sig op kulden køler sig ned sammen griber de mig straks jeg åbner gadedøren og mens de trækker af med mig som de gjorde hele sidste vinter tænker jeg på om de mon har stået der hele tiden og ventet og ladet som ingenting og at det måske var derfor sommeren aldrig tog mod til sig.
Den nyere forskning har vist at istiden ikke var længe undervejs men begyndte det år der sprang sommeren over
Venner holder jul i Venedig, og man er naturligvis ikke det mindste misundelig, når man spagt mumler at man selv tar nordover, mens man tænker på nattestilheden over kanalernes vande med museet bag, sanset af Ruskin i et vakkert digt (du selv må oversætte), der dog næppe påskønnes rigeligt af nisser flest i den søde juletid, meeen, selv ku’ man velnok gøre en undtagelse, ak ja..:
Et les palais antiques, Et les graves portiques, Et les blancs escaliers Des chevaliers.
Et les ponts, et les rues, Et les mornes statues, Et les golfe mouvant Que tremble au vent Tout se tait
Eller tænk dig, at bruge dec. og jan. til et sted i Sahara og mærke sin egen forsvinden under lyshavet fra oven, mens kameler i baggrunden drømmer om vandnymfer og cisterner fyldt med rislende minder. Vand er alpha & omega ligemeget hvor i verden man nisser rundt, også for små grønlændernisser og store polarbjørne der afventende glor ned i det isnende vandhul i håbet om en sælsom begivenhed. (Så i weekenden en af mine yndlingsfilm, Lawrence of Arabia m. en stjernebesætning af formidable skuespillere).
El sur
Fra en af dine patioer at have set de gamle stjerner, fra den mørke bænk at have set disse spredte lys som min uvidenhed ikke har lært at navngive, endsige ordne i stjernebilleder, at have fornemmet vandets cirkel i den hemmelige cisterne, duften af jasmin og kaprifolium, den sovende fugls stilhed, porthvælvet, fugtigheden – disse ting tilsammen er, muligvis, digtet.
... og derfor nu Rifbjergnissen fra Under vejr med mig selv:
At elske
Danmarks roterende dreng nummer ét er jeg afgjort nu. 13800 lygtepæle i København og Frederiksberg vidner nu om min evige, udødelige, patenterede kærlighed til kvinden, som jeg uden at rødme kalder min unge elskede og kysser med en energi som en roeknuser.
Ingen tildeler os idrætsmærket for de uendelige aftners vandringer med vores maratonkærlighed. Og de sammenflettede fingre er komplicerede som heksenøgler.
Vi gør os frygtelig umage med alting. Det gælder om at elske rigtigt alle synes at vide hvordan man gør. Vi arbejder energisk for at lære det.
Farvel ta´r tre timer og morgenen kommer kørende i sporvogn fra Ndr. Fasanvej og samler mig op til barmhjertig slummer efter kraftprøven.
Jah, sådan et par mandshøje havenissebasser, sku' nok ku' få gæster, postbud og samtlige firben til at holde sig på maven af grin - apropos kærligheden og det at elske, velsagtens særlig næsten, her lidt til juletræets fod, kald det endelig humoristiske godterier til overflod:
Den standhaftige kætter
På et tidspunkt da der var tre paver, var der en farlig kætter der drog pavens autoritet i tvivl. Kongen, den verdslige myndighed, indkaldte da til et koncil i en by hvis navn betyder standhaftighed eller overensstemmelse, for at bringe skismaet – sådan kaldte man uoverensstemmelsen i kristenheden – til ophør og for at stille kætteren til ansvar. Kætteren kunne med god grund frygte at møde op, men kongen gav ham frit lejde: han skulle kunne rejse til og fra koncilet som en fri mand. Han begav sig på vej og blev arresteret da han ankom. Inden koncilet var omme, havde det også arresteret den tilstedeværende pave – han måtte derefter skifte navn fra Johannes til Baldassare – og afsat de to andre og valgt en helt fjerde og således lykkeligt genforenet den splittede kristenhed. Kætteren fik, i nærværelse af den romerske konge, sit hjemlands konge, kardinaler og prælater, forelagt citater fra sine skrifter og taler, han indvendte at citaterne ikke var nøjagtige, men fik til svar at det ikke drejede sig om ordlyden, men om meningen, og meningen viste sig – for kætterens dommere – at være endnu værre end ordlyden. Kætteren hævdede samtidig at
- Kirken er dem der følger Kristus, ikke dem der bare adlyder pave og præster, - i skriften er der ikke belæg for at pave og præster ubetinget skal adlydes, - kirkelige straffe er ukristelige; er et menneske faret vild, bør det vejledes udfra skriften og ikke som Kristus, der sagde: „Hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?”, overlades til den verdslige og øvrigheds straf, - pavens verdslige stedfortrædende magt bliver svækket hvis han ikke i sin livsførelse efterligner Kristus og Petrus; han er ikke en sand pave hvis han ikke er en sand kristen, - kardinalerne er ikke apostlenes sande efterfølgere hvis de ikke i liv og gerning viser sig som sande kristne.
Den kardinal der forhørte kætteren, havde meget at indvende på alle punkter, men var især indigneret på dette sidste punkt: - Du har ikke holdt måde i skrift og tale, sagde kardinalen: dine ord burde tilpasses tilhørernes fatteevne; hvorfor nævne kardinalerne i prædikener for folket når de ikke selv var til stede; det skulle siges til dem selv og ikke folket. - Nu siger jeg det til kardinalerne, sagde kætteren, men blev bedt om at tie, han måtte kun tale når han blev spurgt. - Og, fortsatte kardinalen: sikke snak at en pave ikke er pave hvis han ikke er en sand kristen, pave, kardinal, konge er jo embeder, ikke moralske fortjenester. Her indskød kætteren: - Og hvorfor blev Johannes afsat? Han der, nu hedder Baldassare. Det var kongen selv der svarede: - Ingen er uden synd, det er formasteligt at tro det, især om sig selv. Johannes var den sande pave, indtil dette koncil afsatte ham på grund af hans noksom bekendte misgerninger hvormed han vakte Guds kirkes forargelse og ødslede kirkegods bort.
Men nu stod kristenheden sammen om den sande pave og mod den farlige kætter. Han blev opfordret til at tilbagekalde sine misforståelser. Hans hjemlands konge, som først havde beskyttet og siden svigtet ham, det første fordi han havde mange tilhængere i landet, det sidste af samme grund (for det var alligevel risikabelt), foreslog at han simpelthen under ét skulle afsværge alt hvad han havde misforstået, uden at gå i enkeltheder – det ville jeg til enhver tid gøre, sagde kongen der var en kendt dranker. Men den romerske konge sagde at kætteren måtte vælge mellem to veje, ydmyghedens eller hovmodets, han måtte afsværge og udlevere sig til koncilets nåde, eller fastholde sine misforståelser og vente koncilets dom. Kætteren svarede at han ikke ville fastholde misforståelser, men da han ikke var blevet overbevist ud fra skriften, kunne han ikke uden at krænke Gud og sin samvittighed skifte mening efter koncilets ønske, for man skal adlyde Gud mere end mennesker. Kætteren ville ligefrem appellere til kristus, men han var jo ikke til stede, og forsamlingen lo. Dommen blev afsagt i domkirken. Inden kætteren blev ført til bålet, holdt en veltalende biskop en festtale hvori han berømmede kongen fordi han ved at indkalde dette koncil havde bevirket at der var gjort en ende på det ulyksalige skisma som var gået udover kirkens anseelse, så at det kirkegods der var erhvervet ved forløserens og martyrernes hellige blod, blev udplyndret, foruden mange andre skændigheder, men som især havde giver anledning til farlige kætterier. Herom står der skrevet: „Den krop der ligger under for synden, skal tilintetgøres,” og det gjaldt ganske særlig denne halsstarrige kætter hvis ondskab havde smittet hele byer og et halvt land med kætteriets pest. Dette hellige værk påhvilede kongen der var udvalgt til det i himlen før han var blevet valgt på jorden, og de umyndiges røst ville uafladeligt prise ham, og jesus Kristus, højlovet i al evighed, ville give ham kraft dertil. Derefter fulgte hele koncilet og den halve by kætteren til bålet og så ham brænde til Guds ære. Siden da har der, bortset fra et ganske kort åremål, kun været én pave ad gangen, men ganske vist mere end én kirke.
- Villy Sørensen, 55 bagateller, 2002.
mvh Nissen P.s.: efter at ha' læst Et ganske almindeligt land i WA #48, har mit natbord på nissevis gjort krav på Søren Mørchs Utilsigtede hændelser, og den slags krav må en ærværdig nisse naturligvis efterkomme!
Lidt fra Th. Bjørnvigs Morgenmørke m. de grafiske arbejder af Bodil Kaalund, 1977 - min er fra '79 p.a. udvidelse med nye digte, smuk som en skat, som hans digtsamlinger i øvrigt:
Den hvide væg
Der står et langt lavt vinterlys fra ruden hen på væggen overfor - et ganske stille lys på en planetvæg, som flytter rummet ind i stuen her, her hvor jeg siddet grundende alene efter drømmen rusen festen, fyldt af en dyb varm mættelse, organisk velbefindende, som bliver ved og strømmer over i en vågen søvn - uden behov for andet end lyset, som lever ubevægeligt i luften og indladt i en vellyst diamantklar og uden optakt eller synken - fraværende og dog intenst til stede i et usynligt punkt, som er en åbning, et intet som blir til en ny pupil at se på nært med indtil nært blir fjernt - et tilløb til et flygtigt sfærisk øje.
Alting står stille, svæver, er beskinnet så skyggeløst og fjerntfra som kun ting i det ydre rum. Hertil går ingen vej og ingen vej herfra. Men paradisisk og ensom står den hvide væg i rummet -
*
Ikke langt herfra har beboere høns og springvand i haven, livligt vand og italieneres klukkende lyde, man aner tidligt hanen stikke næbbet i sky og stolt skryde ud over sin bestand, sit harem. Her Th. Bjørnvigs farverige beskrivelse af sine små naboer:
Agerhøns
Der lyder en hjertegribende pippen i morgenmørket, halvvoksne agerhøns flokkes på bakken: en kort stund deres med mørke øjne sorte som sort vand i halvmørket - hvad mon de klukker de fuglesøskende små? Et sprog må det være siden det rører mit hjerte så ømt omtrent som den nøgne huds membran blir berørt af min elskedes øjenvipper.
Bevidsthedens tærskel synker og lige over den ser jeg græsser og skærmblomster vandre forbi og i øjenhøjde, ser blågrå halse og fjerenes strå med stråler og egebladsvissent brunt i fanen rodfæstet i deres løbende jordkroppe, dugges og mens de ransager bakken og pikker larver og frø, vokser den bløde klukkens jordrunding ud over himlen
- Th. Bjørnvig.
Anbefalet juleoplevelse: John Hustons Moukin Rouge m. bl.a. José Ferrer & Zsa Zsa Gabor.
Hvor er det dog sørgeligt at se, hvordan den ene forf. efter den anden misbruger Peter Handkes fine pris til at promovere sig selv og sine politiske synspunkter, men så igen, misundelse har så mange ansigter...
Noget ganske andet: livets tungsind, ak ja, det er så hårdt at være blød, trods alt, er det vel hårdere at vågne op og være død…;)
ET HÅRDT ÅR Tilegnet Danmarks statistik
Jeg har været ulykkelig 11,6 gange i året, der gik og ulykkelig 8,1. 3,7 gange har jeg bedraget min hustru og er blevet bedraget 5,2. Jeg har stjålet 12,60 kr. og 0 øre og er blevet bestjålet for 13½
Jeg har giftet mig 0,13 gange, er blevet separeret 0,10 og skilt 0,75 gange. Jeg er blevet far til 0,18 børn, kørt ned af 0,1437 budcykler (uden lad), kørt op et lignende antal gange. Jeg har kollideret med 8,4 biler, 3,2 motorcykler, ½ tog og 0,00 dræsiner. Jeg har fløjet 8 gange og er faldet ned med 1,6 fly, jeg har skudt 0,07 fasaner, 0 papegøjer, 0 præsidenter, jeg har siddet i fængsel 3,9 dage – heraf 0,2 i detentionen – 4,7 gange har jeg været i Malmø og har haft 1,4 pakker cigaretter og 2,1 pund kaffemed mig hjem. Jeg har set 6,7 film, 3,2 teaterstykker, jeg har drukket 1 ¼ flaske whisky og er død halvanden gang. Det har været et hårdt år, hvis I vil høre m i n mening.
*
REGNENS POETIK
Regnvejr
En pludselig diagonal regn imod Vesterbrogade. Disse dråber kunne slå en mand til jorden og således finde, måske, et stykke natur.
Svære at følge, som selvmordpiloter styrter de sig ned fra stor højde.
Èn knuses totalt og stiger herefter intakt med en rød Volkswagen inden i sig – jeg kan læse nummerpladerne fuldstændig klart, regndråbe indregistreret i København, chaufføren holder øje med lyset, der om et øjeblik skifter fra gult til grønt.
Væk.
Den næste har en husrække med sig.
Og den næste igen samme husrække.
Og den næste igen igen den samme.
In Infinitum, indtil du går eller regnen ophører.
Regnens poetik er præcisionen i hver enkelt dråbe, regnens uberegnelige præcision, fra insisterende tungsind til blindt raseri.
- Peter Poulsen.
mvh & god weekend til nisser og andet godtfolk.. Simon
Barytonsax under Nørrebros nat: Serge Chaloff, 1955, A Handful Of Stars.
Mørk lethed, saglig fortvivlelse undersøger sig selv i et mikroskop, hvisker diagnosen i øret på dig.
Abrupt snerren. Håbløst brøl. A Handful Of Stars.
Så igen: det lyse mørke, den vidende hvisken, afbrudt kun af ambulancer og dit eget, bankende hjerte: lømmel, desperado, elsker, igennem tre årtier: dit rør.
Paralyseret står du i natten svagt belyst af fjern neon, pokerspiller, som fandt det 14nde kort.
- Peter Poulsen.,
Tone i natten
Udenfor gaar blæstens fløjt. I din stue læses højt. Jeg kan se en fin profil, ane øjnenes smil.
Hører du den lette sne slaa mod ruderne? – Maaske banker længslens trætte fugl paa dit vindu om skjul.
Længslen fløj mod vest, mod vest som en vildsom nattegæst gennem regn og sne og vind – lukker ingen den ind?
Mørket ruger som en mur. Blot det ringer paa din dør, staar den kolde angst paa lur. Ingenting er som før.
Kunde du blot mærke nu, at jeg tænker paa dig, du, at jeg over angst og gru elsker, elsker dig, du.
*
Faldne Stjerner
Stum og nattestille drysser regnen, og paa vejen tindrer lønnens blade som et slæb af store faldne stjerner.
Svøbt i regndis, lygteskær og skumring løfter Lidingø sig op i rummet med de faldne stjerne ved dit hjerte.
- Otto Gelsted.
Kender en der stryger skjorter m.m. mens tv’et og radioen gnasker hende i ørene; ikke at hun hører noget som helst, hun koncentrerer sig gennem støjsendere… En gammel ven fra skoletiden havde det nogenlunde ligesådan: mens Mothers of Invention kælede for gardinerne, sad han og løste matematikopgaver! Jeg ku’ bare ikke forstå det, han lo bare, over min undren – jeg havde ham længe mistænkt for at høre musik, for at ku’ sove! Der findes bare mennesker der må være i et lydrum for at ku’ afskærme tankerummet. Det er måden de koncentrerer sig på. For øvrigt, virker det ikke længere for min ven, der i sin præoldtid må ha’ ro for overhovedet at ku’ tisse. Det er noget med, at den unge hjerne bedre end den aldrende, evner at skille lyde udfra hinanden – hvad der virkelig indgyder os optimisme, med tanke på udsigterne, når oldtiden for alvor sætter ind! Jah, vi har mange glæder, måske man alligevel sku’ ha’ været vovse?
Vovse? Ha’, den er god med dig! Næh du, engang var der stads over mit liv, med alle de dejlige strejfeture ud i det uvisse, se dén gang var der frihed at spore; en tid jeg ofte tænker tilbage på, og en tid hvor man ku’ være vis på også damerne fik gode idéer… Som regel mødtes man ved gadekrydset med vennerne, for så sammen at se sig lidt om i nabolaget, hvor man altid ku’ være sikker på at rende ind i en net lille godte med blank pels og elegante ben. Ak ja, se dét var tider! Ja hvor ofte kom man ikke lykkelig træt og stivbenet hjem efter et sådan par nætter på grisebassen, og fik kun med yderste forsigtighed løftet pjorten opover kurvens kant, for så saligt at slumre ind og først vågne ved duften af maden. Dengang blev man ikke kaldt for utilbens, og madfar lugtede heller ikke som hende madammen, der altid får et slagtilfælde over ”stanken”, som hun kalder mig: „Hvis ikke Du får vasket det kræ, ka’ han sove i et hundehus!” … ”kræ”, hva’ gir du, har man hørt mage! Puh! De begge sku’ ellers lige ta’ sig en snuser mellem egne ben, før de stak snuden mellem andres! Næh du, tobenede nu om stunder aner intet om hvad der er godt. Kender du fx noget bedre end at rulle sig godt og grundigt i døde fugle, for så sammen med vennerne at se hvem der først kommer over mudderbanken? Nu har man ikke andet end mas med madammen, der når man kommer ind står og holder på hovedet mens hum tordner: „Føj, føj, føj for en stank!” … tak for kaffe, må man lige være her! Næh du, de tobenede har nu fået alle firbenede til at ligne juletræer med kulørte lamper fra hale til spids, og vi snakker hele året! Og hopper du på ”juletræet” ovre på den anden side, får du sådan et stød i pjorten at det knitrer når du pisser! Og så den kææærlighed, ja jeg kalder det nu for omklamring. Men hva’ stiller man op? Lige meget hvor klart og tydeligt man udtrykker sin modvilje, tror de man er sulten. Og vrisser man ad dem, sender de én psykolog – en anden madamme, der foregiver at ku’ labrador; og har du først været i kløerne på dén tosse, da ville du ønske du var kat!
Hej Simon Julens hysse troende? Er det stavekontrollens omskrivning af julens nisse troende? Eller er det en mangel i min juleopdragelse? :)) Eller noget med en mangelsygdom? Hysse mig hist og hysse mig pist, visse vasse, vasse visse, julen er til at kysse både her og hist .... :)) På vissevasse maner RoseMarie
"mvh og god weekend for nisser og andet godtfolk" skrev du i et tidligere indlæg. Her er der noget om trolde, som helt sikkert må høre ind under og andet godtfolk ... :))
Der boede fem smaa troldebørn i Mageløse skov. De lo og sang den hele dag og var saa fuld af sjov. - Fem smaa troldebørn.
Men troldemor og troldefar gik roligt arm i arm løb fem smaa troldeunger rundt og laved mægtig larm. - Fem smaa troldebørn.
De klatrede i træerne og skreg og raabte op og kurede paa halen ned fra bakkens høje top - Aah, hvor det kildede.
Og ingen kom og skældte ud og raabte: IKKE MAA! For fem smaa lodne trolde havde ingen bukser paa. - Det var behageligt!
Og der var ingen vicevært som klaged over støj, og troldemor og troldefar ku sagtens taale spøg. - De holdt af ungerne.
De laved et orkester, som var efter deres sind. Den første slog paa tromme paa sit eget maveskind Bom - bommelom - bombom.
Den anden skar en fløjte med en masse huller i. Og blæsten foer igennem den og laved melodi Dy - dydely - dydy.
Den tredje slog sin harpe an med meget fint gehør. Men harpen var et spindelvæv saa den var noget skør. Ding - dingeling - dingding.
Den fjerde spilled paa trompet, han var en lystig svend, saahan tog bare næsen af og blæste lyd i den. Bu - budelu - dudu.
Den femte lille trold slog takt med halens lille dusk og sang saa det ku høres af den aller mindste busk. Hej - tralla - dumdej.
Ja, det var et orkester. Du kan tro at det var flot. To trolde spilled træskovals og resten spilled hot. Dideli og tamtamtam.
Saa gik de gennem skoven og der mødte de en mand. - - - ham aad de op med hud og haar og skylled ned med vand. Rent køligt kildevand.
Den ene spiste armene. Den anden spiste ben. Den tredje spiste kroppen, han var en forslugen en. Næh, hvor han smaskede.
Den fjerde spiste hovedet med hat og stor cigar. Den femte spiste ingenting - for hun var vegetar. Hun fik en gulerod.
Da det var ved at blive mørkt gik fem smaa trolde hjem for de var meget søvnige og trætte alle fem. Aah, hvor de gabede.
De gik i seng. Den ene trold var glad og veltilpas. De andre var saa daarlige og maatte gaa paa das - hele den lange nat.
For manden de havde spist i straalende humør han havde drukket brændevin og øl og stærk likør. Det sved i maverne.
De fire lodne trolde maatte ud og kaste op. Først kom et ben, saa kom en arm, saa hovede og krop. Ih, hvor det lettede.
Saa løftede de mandens krop og satte arme paa og hovede og begge ben saa manden kunde gaa. Han saa mærkværdig ud.
Den fem smaa trolde lo saa de var ved at dø af grin. Forhovedet sad omvendt paa, men ellers var han fin. Aah, hvor de mored sig.
Men nu maa manden altid gaa med hovedet forkert, saa det er ikke mærkelig at han er lidt genert. Folk kigger efter ham.
Og møder du en lille mand med hodet omvendt i, saa kan du være sikker paa at det er trolderi. Trip - trap - trolderi.
For troldene gaar stadig rundt i Mageløse skov og spiller hot og træskovals og har det mægtig sjov. Fem smaa troldebørn.
Naar fem smaa troldebørn sover under himlens stjernehvælv gaar troldemor og troldefar og nynner for sig selv: Han fik hodet omvendt paa.
Halfdan Rasmussen
... og Halfdan får også lov til fortsættelsen:
Samtale
Jeg er den gæve kritikus som tænder åndens fidibus.
Jeg læsker åndens spejdertrops sørgmodige med sure drops.
Jeg gir de små poeter råd: Lad gråden ikke blive gråd!
Hvad rager det en rigtig skjald at denne verden står for fald?
Dans linedans på sværdets æg. Bind sløjfer i dit digterskæg.
Se, der er bundløs poesi i dyndet som vi hænger i,
og bag hver flækket pandeskal gror tusindfryd i tusindtal.
Vist er her mørkt og gråt og og trist. men hva' - det lysner nok tilsidst.
Vi har da lov at håbe på det nok skal gå som det kan gå.
Nisseligst med trylleri, trolderi og røde huer RoseMarie
Ja trolde er her rigeligt af - Halfdans er dog så absolut de sjoveste! ;)
Jeg blir lidt ved hr. Poulsen, der sikkert også ligner en trold, når han står ud af fjerene, men han er nu en nisse! Jeg mindes Istedgades liv i beg. af 80’erne som hyggeligt og vedkommende, samt det allerførste karneval der en sommerweekend forvandlede Istedgade og Vesterbrogade til en farverig folkemasse. Sidegaden vi boede i var som en sommeraften i Sevilla, folk boede på gaden og ingen gjorde en kat fortræd, selv pusherne var for skæve til at tænke på omsætningen, og luderne var vel ude og svinge lårbasserne til musikken, der natten igennem trængte gennem de åbne vinduer i tagetagen. Kun langsomt lukkede Istedgade sig om sig selv igen, og kanyler lå smidt i gangen til baggården, hvor vi hentede vore cykler. Det første karneval var igrunden det sidste, men det første jeg mindes som det rigtige, som Københavns metamorfose.
Istedgades katte
Som spædbørn skråler Istedgades katte. Fra skakter, skraldespande, lokumstage stiger en monoton , en langstrakt klage, en biologisk længsel, svær at fatte.
Hvinende bildæk, lyd af knuste ruder, rå drukkenskab, vold, politisirener forstyrrer ikke deres drifter, gener. På hjørnet står en molesteret luder.
Så pushertyst, så blødt som listetyve kan de bevæge sig, så let som dun: survivors, profs, kan lefle, fake, lyve,
en kat, en pokerspiller er immun overfor følelser, så kold som is. Kun driften gør den sårbar, har sin pris.
*
Sol bag ved kirketårnet –
Sol bag ved kirketårnet, rim på strå. Kastanien i november: et system af tynde fingre, som vil gribe, nå det, som er uset, aldrig træder frem.
I vindueskarmen i et glas: tre roser på én og samme stilk, en diamant af lys, som glimter skarpt i glassets kant og spidder min pupil. Metamorfoser
- på norsk! – af den landflygtige Ovid i skyggen bag ved hånden. Lars Gullin har udfyldt stuen i en times tid.
Er verden til? Er denne tilstand min? ER solen illusion og metafor? Dens lys er mere virkeligt end ord.
*
Stoppested
Engle, som syer i himlen, man kan høre dem rimpe skyer sammen, klippe til og bukke søm, som ville de tilsløre, mørklægge verden, slukke solens ild.
Og deres hymner: flænger i ozenen. En regn, der suser som en udslidt nål i skiven slingrende på grammofonen: er druknedøden deres sidste mål?
Her står vi, krop ved krop, med visse tanker, med hver sin drøm, med hver sin ledetråd, på byens havbund – uden redningsplanker? – og i kanalen ligger Karons båd.
"Julens hysse troende? Er det stavekontrollens omskrivning af julens nisse troende?"
- Du er da vel for fa'en ikke mere hys end din stavekontrol, eller tilnærmelsesvis så hys som de små jesusfetichister, der her på debatdutten reklamerer for deres "skønånd", i stedet for at gå i kødet på den angst der styrer deres liv? Nej, nu må du sgu' gi' dig! Der er skam ingen nissemanérer i dén slags - basta! ;)
Det minder mig om Arthur Jensen, denne aldeles vidunderlige personlighed af en nisse, der sidder dér i vindueskarmen og holder mørkning, mens det skrækkeligt strenge ansigtsudtryk af hans elskede fru moder, som huset på Christianshavn jo kender mindst lige så godt som han selv, holder øje med ham fra en lille hvas sky, deroppe i mørket ovenover alting...;)
Mørkning
Denne time, da aftenen berører os med det yderste af sin usynlige negl, da tingene åbenbarer det indre mørke og træthed manipulerer i nakkehulen, da pludselig vilddyret vågner i kattene, der slår tamhed af poterne, som var det vand, da spritten markerer en ny følsomhed, da poesien træder frem bag sit skærmbræt og kønnet søger et passende udtryk i æstetikken.
- Peter Poulsen.
Og nu vi er der, her hvor det blæser tre pelikaner så også fugle og katte skutter sig:
Stjernebillede
Buddha fødtes gennem øret, jomfrufødt af tyren Apis. Død er Apis. Men i himlen vandrer endnu vældig Taurus.
- Otto Gelsted.
mvh Nissen - der ønsker julegeneralinden en velsignet nat..;)
Traverne staar tunge og lodne som en Drift vældige Okser.
Køer græsser ved Bredden af Havet og ligger langt borte som et Baand over Bakken. Luften er lysende klar.
Sorte Brombær langs Vejene! Og inde i Skovens Dyb skinner de hvide Blækhatte som Vokslys i Mørket.
Jord og Hav vælder over af Frugtbarhed. I Haverne det dumpe Fald af Gravenstener, der eksploderer af Saft mod Jorden. Store Laks, paa Vej efter en Aa, løber i Fiskerens Garn.
Havren køres ind, og Dværgmusens Unger, der ikke er større end en Negl, røde, haarløse og med blaa Pletter til Øjne, rives op af deres Rede i Kornet.
Edderkopperne er ude at flyve, der gaar som en Maanebro over Marken af Solen, der spejler sig i deres Spind.
Vældige hvide Skyer sejler hen over Verden. Dagene skrider, og nu staar Møllerne stille. Jorden drejer ind i Mørket, og Karlsvognen svinger frem over sorte og susende Træer.
At gaa Vinteren i Møde som en Mark fuld af Frø – at gaa ind i Natten som en Himmel, hvis blaa Muld er fuld af tindrende Stjerner – at dø som en Dag i September mættet af Liv og Lys!
Engang når freden kommer, skal stå et sus i hans indre, som sommernatten omkring ham: hans land er ikke blitt mindre.
Piggtrådhegnet er borte. I kveldsbrisens svale lindring kan sindet få gå på reise, grenseløst, uten hindring.
- Norddahl Grieg, London, november 1941.
Hjemløse vises døren med en nærmest national stolthed: en mindre tætbygget ung mand med trang til at vise hvor stor han er, stiller sig an ved siden af den sovende, trækker lynlåsen ned og begynder at lade sit vand tæt op ad soveposen på jorden. Den sovende vågner straks, blir rasende og brokker sig. Drengen vender med et grin ansigtet mod gruppen bag ved sig. Den nu vågne mand med de pjuskede sorte lokker, blev vækket midt i en drøm, han ser uforståeligt på den unge mand, mens han hastigt fjerner sin sovepose fra en marcherende strøm af pis. Vreden må vige for sikring af seng og ejendele.
Sådan oplevede han at blive vækket, og fortæller over en kold øl om oplevelser i Nordeuropa, hvor hjemløse mange steder sover de mærkeligste steder og oplever ting de færreste bryder sig om at høre. Selv lytter jeg i stille vrede, bryder mig slet ikke om det jeg ser, og øllen smager mig ikke. Historierne skaber fornemmelsen af magtesløshed, alle handler de om rejsende, sigøjnere og flygtende, frie mennesker uden fast bopæl som systematisk forulempes, forfølges og tvinges til at forlade steder de hviler ud i. En evig vandring på rejse rundt i det Europa, der atter er ved at lukke sig om sig selv, og hvor der tales så meget om fri handel og samarbejde. Et tunnelsyn gennem europæiske lande, ved synet af en politibil der langsomt glider henad Gammel Kongevej, forestiller jeg mig Hans Franks kolde øjne i nakken, og tænker et øjeblik på om det virkelig er kommet så vidt.
For tiden har alle travlt med juleforberedelser, deres, enhver med sin jul, som altid før, julen holder hver familie for sig, gaver gives til hver især, uanset tro på himmelnisser. Hvordan med manden på risten, de syv-ottehundrede andre? Foran forretningen viger øjne fra ham der sælger Hjemløses Blad, samvittighedsfulde øjne midt i en højtid. At gå tur i virvaret af fortravlede juleben, det er hverken noget for hunde, nisser eller hjemløse, der passeres af målrettede tanker om alt fra det der skal købes til hvad der skal nåes. Politiet ses ellers sjældent, også de befinder sig i en anden verden, den fælles er vist mere til besvær, som når hjemløse grupperer sig, eller juridisk, når de slår lejr, hvad der nu er forbudt ved lov. Hjemløse og særlig ”romaer” må ikke forsamles, ikke holde sammen, ikke være til gene, ej heller i julen. Det støder de sødeste drømme...
Mens vi går nedad Gammel Kongevej ser jeg for mig, Hans Frank og Julius Streicher gnide sig i hænderne af fryd, og kommer så i tanke om Arthur Seyss-Inquart, der nok aldrig havde hørt tale om Anne Frank og hendes familie, i det mindste ikke før under Nürnberg-processen, dog var han den politisk ansvarlige for også deres skæbne. Samtlige mordere måtte leve med deres ærefulde dåd, man kunne dårligt retsforfølge hele SS-divisioner, knækkes kunne kun administrationsapparatet, de politisk ansvarlige. Ved Frb. Rådhus skilles vi, videre går jeg og tænker på hvor han mon skal sove i aften, om han alligevel ikke finder sammen med andre, og på, om der mon stadig findes folkekøkkener hvor man kan få en bid mad, eller om Anders Fogh, Lars Løkke og deres lille engel Claus Hjort mon også fik dem fjernet. Folkekøkkener vil næppe være genopstået under en socialdemokratisk regering, en ordning folk flest stiltiende accepterer. Og forresten er det ikke tilladt at pisse på gaden, men ligger der en hjemløs, en ”roma”, ser man gennem fingre, det er trods alt politiet, retssamfundet der står til halsen med problemet. Ordnung muss sein.
Tror jeg i det nye år vil genlæse Philip Kerr’s romaner, denne gang fra begyndelsen. Forfatteren døde desværre kort efter romanrækkens afslutning, som var døden hensynsfuld nok til at time sit krav med det store arbejde om nazismens væsen. Dén var han sig yderst bevidst om lever i bedste velgående, som mulighed i enhver, svinehunden der fodres så mange steder, ligesom varulven Aksel Sandemose skabte, og som blev billedet der ramte så betragtelig en del af bygder ret i ansigtet. At mindes sin ivrige deltagelse i festlighederne under okkupationen, som mange yndede at kalde besættelsen, vakte i snakke om krigens ubehagelige minder et sjældent fravær af begejstring. Varulven er tillige en af mine yndlingsbøger. De skrives stadig med iver, historierne om livet under krigen, fantasifulde og brutale skildringer med en snert af romantik, der skal tæmme vilddyret, der når fodret med digte om frihed af Nordahl Grieg, også slumrer som en Smaug. Man vil helst ha’ fred, ro til at skrive om det malice som fortid. Mennesker i flok er heller ikke noget rart syn, slet ikke når de marcherer med diktater om den fjende, der altid befinder sig udenfor individet. Picassos fantastiske forvrængelser ønsker vi ikke at se, så hellere romantisere og værdsætte noget portrætteret umenneskeligt økonomisk højt. En del undrer sig dog fortsat, og tænker på, hvor langt man mon denne gang vil gå, nu det hjemløse menneske allerede er kriminaliseret. Jøder flest i Berlin 1933, kunne ikke forestille sig konsekvensen af valgresultatet og dagene derpå, ører ved bordet som hørte beskeden, bad blot munden række sig sukkeret…
’Når angsten i tunge, forskrækkelige drømme når sit højdepunkt, vækker den os, og da forsvinder alle nattens uhyggeligheder. Det samme sker i livets drøm, når angsten i sin højeste grad tvinger os til at afbryde den’.
Ja det kommer nok, den kolde tid med højt til himlen, og vore røde næser der ustandselig står og stamper, for at holde rødderne varme. Og igen fatter jeg ikke tallet, da slet ikke 2020, men jeg læser og tænker jo også baglæns, på nissevis. Til gengæld ville det ikke undre mig, hvis vi sku' se Nøddebo Præstegård!
Med tak for Otto på stedet, ha' en forrygende aften under samme stjerner..;)
En Leth’sk julegave, en pakke digte og til dels fra det Haiti jeg sikkert aldrig selv vil opleve – og hvor det misundeligvis irriterer mig! Drømme kan jo så udmærket være paradisiske, men virkelige paradiser er ikke drømme eller syner. Sjovt ville det ha’ været mellem havet af lokker så solrigt sorte, pludselig at støde på de grå danske krøller, måske senere sidde behageligt mellem puder i en blød sofa og folde mine smilende ører ud over stedets calvados, selv ville han sikkert ha’ nydt en cognac, mens de tindrende øjne ville åbne biblioteket af indtryk fra en verden fyldt med historier, der for øvrigt også fortryllede en anden fantastisk historiefortæller, nemlig Claus Weeke, der skabte sit paradis i et af de smukkeste områder af Paris. For øvrigt håber jeg Anne Knudsens fordomme om Haiti blev reduceret til et for dametasken overkommeligt antal, forvandledes til drømme opbragt, fordi hun smilende tog mod til sig og modtog Jørgen Leths udfordring; ja hvornår var det nu det var … det hænger i luften, men lidt før hans paradis, sindets nødvendige oase, destrueredes af naturens omsiggribende ødelæggelser. Ingen kan forestille sig betydningen deraf, eller hvor ofte naturen har frataget mennesker vreden, men ak, dametasker er ambulante sikkerhedsventiler, mod alt fra naturlig forgængelighed til flykatastrofer, og vejer ofte mere end kvinden selv, et slag på tasken vil være at fru. Knudsen værnede sig mod Haitis rædsler med afstand. Omvendt behøver ingen jo flytte sig så meget som en tomme, for at være tilstede i det Leth’ske univers – han ligefrem kæler for dinglende dametasker på kvindehånd, den ædle poet.
Her mellem alt og intet har vi jo også tit snakket om det, hvad poesien kan gøre ved og bringe os, dog sjældent hvad den afskærer os fra – benspænd? Din glæde over hans digte har nu altid været så iøjnefaldende, forståeligt nok. At drømme, ikke at lade sig passivisere og fordumme af hellige meninger om livet og litteraturen, men deltage i hvad der sker rundt os og uden at lyve sig ind i teoretiske kunstgreb, for siden at lade indtryk fra deltagelsen forme og udtrykke, er hvad kunstneren gennem et langt liv har præsteret, og stadig gør – øjeblikkets kilde, haitiske momenter under en loftviftes stilhed, lugten af levende opmærksomt menneske indlagt – og det, ved blot at åbne en pakke ord…
Lad os håbe også han får en god hyggelig jul, det rare betænksomme menneske, der i kraft af sine arbejder bidrager til at gøre verden til et lidt mere interessant sted at opbruge levetid – i øvrigt morer min fantasi sig lidt over billedet tilhørende ordet oungan:
Græsset i september
Hun prøver skoene, den ene par efter det andet, vi ser hendes fødder, undersøger afstanden mellem tæerne, fod i sko, strakt vrist, hvordan er græsset i september, retrospektivt? En myre går hen over papiret, jeg spidder den med filtpennen. Picassos guitar, og luften, ilten, hvori vores fremtid findes (notre avenir est dans l’air) han brugte falsk træ falsk papir, er kvinden en violin?
*
Tropisk formiddagsdigt
Jeg har siddet o min have omgivet af Grand’ Brigitte og Baron Samedi har drukket en rhum sur glace, cinq etoiles – det var tidligt, men nødvendigt – nu sidder jeg ved mit bord, inde i hulen, bagerste del af huset, med den store jerndør bag mig hører lydene fra rue du Commerce, stemmer i gadens udpenslende akustik, motorcykeltaxaer, og så lidt summende stilhed nogle minutter, det er lige nu. Jeg har ikke tændt loftviften, jeg vil svede dråberne løber ned fra armhulerne, ned fra panden. jeg snuser til min hånd, det er den eneste hilsen i digt til benspænd, fascinationen ved hånd. fod, en bro mellem de to medier. Det fysiske, det animalske, ens egen kropslugt, det elsker jeg, at være i troperne. Madame Nerva kom ud i hvid kåbe med sine rynkede bryster hængende løst og et stort sølvsmykke og tilbød at gøre Lars von Trier til oungan for 5000 US dollars. Hun viste os det hemmelige inderste rum. Jeg ser til venstre ud gennem de tykke mure bananblade som bevæger sig dovent langsomt, det mærkelige skib i glasskab den efterladte refleksskærm og jeg hører en svag kliren af isterninger og langt ude i haven ser jeg det nederste af Dannebrog hænge ned og bevæge sig ganske svagt foran vibrerende mangoblade. Jeg hører ikke lyden af havet, formiddagen er stille, svage lyde af langsomme trivielle aktiviteter, ordene som ryger ned i tastaturet, driften frem mod en sidste linje, den er her, punktum.
Tak for julegaven, som jeg pakkede op med glæde midt i nydelsen af en juleappelsin ... :)) Mon ikke der også kan plukkes appelsiner på Haiti? I hvert fald har jeg hørt en lille fugl synge om, at Leth i år fejrer jul og spiser juleappelsiner med familien på Mallorca til lyden af Jesper Fårekyllings sang ... :))
Hvilken afstand i runde metermål er der mellem solen og appelsinerne?
Hvem vækker solen, når den sover på sin glødende seng?
Synger jorden som en fårekylling i den himmelske musik?
Jamen, det var da et herligt sted at fejre jul, og hvad er vel julen uden appelsinduft fra små syreeksplosioner, når skallen knækkes indover stearinlyset? Jeg elsker appelsinduften, og det er godt den ikke findes på shampoo, for så ville jeg få ondt i maven...
Nå, håber du havde en god aften, uden at alle måtte gå fra bordet på række som forstoppede ænder, og at de små stjerner hoppede rundt på gulvet over julegaverne, som de bør og helst skal - så har jeg det nemlig selv pragtfuldt. Julen er smuk musik, gamle digtere og små blanke trætte øjne, som næsten sidder over øjenbrynet, mens nakken hviler mod mors hage – blandt en af de ældre digteres aforismer, denne skøn'ert:
Sikreste måde at skjule sin begrænsning er ikke at overskride den.
– Giacomo Leopardi.
En lidt senere, hvor man næsten ikke behøver trække vejret, fordi han jo gør det så stilsikkert, rent:
Hysteri
Mens hun lo gik det op for mig at jeg blev trukket ind i hendes latter og var en del af den, indtil hendes tænder blot var tilfældige stjerner med talent for troppeeksercits. Jeg blev suget ind i korte gisp, inhaleret i hver momentan bedring, og forsvandt omsider i hendes strubes mørke kløfter, forslået af usete musklers spil. En ældre tjener med rystende hænder havde travlt med at brede en rosa og hvidternet dug ud på det rustne, grønne jernbord, mens han sagde: „Hvis herskabet ønsker at drikke te i haven, hvis herskabet ønsker at drikke te i haven…” Jeg indså, at hvis hendes brysters skælven kunne brínges til ophør, ville nogle af eftermiddagens stumper måske stadig kunne reddes, og med udspekuleret omhu rettede jeg al min opmærksomhed mod dette mål.
*
I
Jeg ved ikke meget om guder; men jeg tror at floden Er en stærk brun gud . tvær, utæmmet og utøjlelig, Tålmodig til en vis grad, først betragtet som en grænse, Nyttig, upålidelig, som en hovedvej for handel; Siden blot et problem for den der bygger broer. Når problemet er løst, bliver den brune gud næsten glemt Af byens indbyggere – altid, imidlertid, påminder Om de ting som mennesker vælger at glemme. Uhædret uforsonet Med maskinens tilbedere, men ventende, vagtsom og ventende. Hans rytme var til i barndommens kammer, I forhavens skyrækkerlugt i april, I duften af druer på efterårsbordet, Og i aftenens kreds om vinterlampens skær.
Floden er inde i os, havet overalt omkring os; Havet er også landets kant, granitten Som det rækker ind i, strandene hvor det lægger Sine levn og minder om anden og tidligere skabelse: Søstjernen, dolkhalen, hvalens rygrad; De pytter hvor det tilbyder vores nysgerrighed De finere alger og søanemonen. Det slynger vore tab op, det flænsede vod, Den knuste hummertejne, den knækkede åre Og døde fremmede mænds udstyr. Havet har mange stemmer, Mange guder og mange stemmer. Saltet er på rosenbusken, Tågen er i granerne. Havets brøl Og havets bjæf er forskellige stemmer Som ofte høres sammen: rigningens jamren, Bølgebruddets blanding af kærtegn og trussel, Den fjerne brusen i tænder af granit, Og den klagende kalden fra fastlandet forude Er alle havstemmer, og den hivende tuder som rundes når det går hjemad, og havmågen: Og under den knugende tåges tavshed, ringer ved Jordens rolige drag, en tid Som er ældre end kronometres tid, ældre End tiden som tælles af ængstelige urolige kvinder Der ligger vågne, mens de planlægger fremtiden, Prøver på at lirke, løse, løsne Og knytte fortiden og fremtiden sammen Imellem midnat og daggry, hvor fortiden blot er bedrag, Fremtiden uden fremtid, før morgenvagten Når tiden standser og tiden aldrig holder op; Og jordens drag, som er og var fra begyndelsen, Klokkens Slag.
- T. S. Eliot.
Og så tilbage i kassen, numsekassen, for man sku' jo bare tisse, hvad der blev til kaffe og cognac og røg - men fortsat god jul...
Julen er over os, rundt om os og i os. Modstand er nytteløst, intet kan befri os. Dog er der et, der hjælper en smule, simpelthen selv at begynde at juble.
Sjovt at høre folk tale så meget om at leve i nu’et, særlig sidste generationers store benzinslugere, der som en russisk mafia tuller rundt bag tonede ruder i et lukket univers, uden tanke for fremtiden. Fra samme generationer ses et tragikomisk lille jesuspoliti: frustrerede troende der brænder levetid af hvorsomhelst man tåler deres angstfyldte liv afskrevet i sætninger, med tilbud om ”naturlige forklaringer” på forandringer i klimaet: den eskatologiske forventning, lurende bag hvert gadehjørne, kun knæfald for deres guder er den globale løsning. Mon livsangsten ville opløse sig under snakke med den lokale præst, medlemskabet i den regelbundne katolske forening, med dens mange bønner til enhver livssituation – det vides ikke. At løse livsangst med tilsvarende anordninger, eller ved hjælp af poesi, er næppe heller et bud på smertebehandling, hvorimod det er godt at se forsøget på at beskrive problemerne, med alle de omveje og fejlslutninger ethvert menneske jo render ud i. Når livet gør ondt er det svært at være metodisk, Internet viser dog her endnu en af sine gode sider. Dette vil i det nye år fortsætte, og sneen vil dale engang det passer sig, og mon ikke guderne, midt i bilosen, stadig vil gøre hvad de troende sætter dem til.
En anden, jeg håber har en god jul og får et godt nytår er Peter Poulsen. Jeg holder sgu’ så meget af den nisses digte; lige meget hvor man slår op i ham, og det må hans kone kunne bevidne, sætter han øjeblikket på plads, lige dér hvor det skal være, og ingen andre steder! Ingen dårlig præstation af en digter, der samtidig er ikke så lidt af en filosof. Og for øvrigt er jeg så træt af EU, at jeg ville ønske vi aldrig var havnet i EF – måtte Jens Otto Krags englemås klø som bare fanden, i det nye år, og hans arme blive alt for korte til at kunne klø sig!
Et digt om dagen
Jeg har skrevet et digt om dagen i længere tid, til gengæld har jeg næsten holdt mig fra æbler.
Jeg har længe holdt øje med himlen. Jeg har fixeret de grålige skyer – det har ikke regnet imens – måske guderne respekterer mig mere, måske de samler sammen til noget stort.
To teenagepiger udtaler til avisen, at de har hørt om Bob Dylan fra deres mor – vi er ikke mere de unge, vi var engang.
I længslen kan der være en smerte, der minder om angst for at længslen skal indfries og dø.
Med 30 cigaretter om dagen er døden en luksus, for ikke at tale om livet: sådan er dét.
*
Sne
Det sner. Jeg tænder en cigaret. Det sner. Jeg ryger. Det sner. Det sner langsomt og lydløst i gaden. En bil kommer kurende rundt om hjørnet og lægger sig på siden som en træt elefant, der kravler nogle mennesker ud af den. Det sner. Jeg ryger. Gadelyset er tændt, skønt den bare er halv to om eftermiddagen – belysningsvæsnet har sine kilder – Der har siddet en mand på Meteorologisk Institut og set på himlen i en kikkert hele natten, om morgenen har han lagt en seld til dagholdet, før han er cyklet hjem gennem tyste gader og er krøbet langt ned under dynen vel vidende, at det vil sne hele dagen; han sover nok stadig, måske han drømmer med et lille fjernt smil om munden, fordi han ved præcis, hvornår han skal vågne. Det sner. Jeg ryger. Da jeg var barn, fik jeg at vide, at sneen var kold regn, så jeg spurgte, om regnen var varm sne? et spørgsmål, jeg aldrig har fået besvaret. Det sner. Jeg ryger. En trio spiller musik. En handelsrejsende drikker sig fuld i FF’er i en forladt slyngelstue et sted i provinsen. Det sner et almindeligt, middeltæt dansk snevejr, som efterhånden ikke er så almindeligt mere, nu vi er kommet i EF og selv nummerpladerne harmoniseres. Det sner for muligvis sidste gang – selv vore snevejr blir taget fra os. Det er beskæmmende. Hvad skal vi gøre? Det sner. Jeg ryger. Himmel og by står i ét.
En kvittering for Piet i samme hegn – flot er gensynet med dette menneskelige menneske, der jo i sammenholdet med Danhalf Musrassen, Niels Mortensen og fru. Dutlevsen var så stærkt optaget af tidens evige ufred og ulighed i deres poesi:
Hans Christian
Vi plejede at vandre lange ture, fru Andersens Hans Christian og jeg, fra byens haarde sten og trange mure ud af en blomsterbræmmet landevej.
Han var saa sær og saabar, og han havde saa megen skyhed og saa mange fejl. Men hvor han dog faldt til blandt skræppeblade og følte med en snirkelsnoet snegl.
Han saae det fælles just i det specielle. I dyr og døde ting. Han nemmed vart det almengyldigt individuelle. For alt bestaar af alskens egenart
Jeg mødte ham en dag i Kongens Have… Guvé hvad der blev af ham sidenhen? Han havde fantasiens naadegave. Og hvad skal denne verden dog med den!
Han ville vist til scenen. Mon han kom det? Dèn grimme ælling! Drengen hed tilsidst kun Anders And blandt os, som spøgte om det. Han endte vist ved filmen. Som statist.
Nu lever vi i trit og dør paa tælling. Og levefod er alt, hvad vi forstaar. Hvor er Hans Christian – den grimme ælling i Danmarks svaneløse Andegaard?
*
Hvid logik
De sorte skal holdes nede saa langt og længe det lykkes paa grund af de egenskaber man har naar man undertrykkes.
Vi andre skal holde sammen og kue de andre med vold paa grund af de andres sammenhold imod vores sammenhold.
At bryde den logiske tryllering med menneskets lille trik er sort magi. At la fjendskab gro af fjendskab er hvid logik.
Hvem man, af hud, er i farve med, er herrefolks krav paa honnør. Hvis nogen vil agtes for dét de er, bekender jeg deres kulør.
Lad mig gaa midt ud paa Forum Humanum, skamfuld, beskæmmet, beskeden, og melde mig ud af den hvide race og ind i menneskeheden.
- Piet Hein.
Morgentanker
Der er den igen, den sværmende kugle af skingrende fuglelyd, lydløst midt i den en blødvinget ugle –
mit søvnsind prisgivet morgentanker.
- Th. Bjørnvig.
mvh Nissen P.s.: anbefaling: Fra Regnormenes Liv af Per Olov Enquist.
Omsider tyder det på lidt politisk snildhed, med idéen om statsfinansieret tilvirkning og distribution af antibiotika o.a. lægemidler. Et utal af snyltere med sugerøret i samfundets vener, har i alt for mange år frit kunnet bedrive samvittighedsløs økonomisk udnyttelse af alvorligt syge mennesker. At der så længe har været politisk velvilje overfor den slags i EU, er en katastrofe der først betød åbne øjne efter branden i Kina. Vi lærer altid først, når katastrofen er sket.
Jeg skriver med den kuglepen jeg fik på Piazza Garibaldi i Pisa af en god ven som samme dag havde modtaget den i en pakke fra en veninde i Californien. Hun var speech writer for Arnold Schwarzenegger og kuglepennen er hans gave til gæster med hans autograf i guld og statens logo. Jeg er meget glad for den pen og har den med i junglen eller ørkenen eller hvor jeg nu finder på at rejse hen.
Jeg skriver noter om hvad det vil sige at gå igennem en fase, „going through a phase,” som man sommetider får at vide at man er. Er man så på vej et sted hen, kan man føle selve bevægelsen? Jeg mener måske lidt vind på kinden, en smule modstand? Det er godt at bevæge sig, det skal man helst blive ved med, også når det er lidt svimlende. Det er også godt med modstand. Den kan bruges. Jeg er totalt uinteresseret i at give gode råd om livet, jeg har ikke nogen. Jeg sætter mig bare på min seng og tænker på hvordan bevægelse kan mærkes. Det er noget jeg godt vil vide. Det har ikke noget med ondt i ryggen at gøre, tror jeg. Har det noget med kærtegn at gøre? Det kunne godt være. At lægge sig tilbage og tænke at ens veninde hvis hun var der kunne gøre hvad hun ville med én. Det ville være hendes ret. Det ville give en slags midlertidig fornemmelse af bevægelse. Men ikke rigtigt. Tænder lampen ved sengen, det er en handling, den giver et kedeligt nøgternt lys, meget tristes tropiques-agtigt, det blir endnu grimmere af at eftermiddagen stadig findes synligt udenfor og palmerne står og rager op i den grå himmel. Brændingen er nu i dette øjeblik bare en knusende støj, ikke dramatisk, bare kedelig gentagelse.
Væk fra det hele. Der foregår noget ude i landet. Jeg skriver et par ord, og nogle tal, optællingen af stemmer er ikke færdig. Det er en krise i denne time. Folket har stemt, men tror at det der foregår er et valgrøveri. Der foregår noget bag døre og det tåler måske ikke dagens lys.
Min natbordslampe har fortrængt det ydre rum, jeg koncentrerer mig. Og tænker at hovedstaden kan blive brændt af. Men tænker hurtigt videre. Bevæger mig. Og fra min gode ven hører jeg, historier fra Californien, en helt anden slags. Nogle der knitrer som silkepapir.
*
Evigt risikabelt
Jeg prøver igen at beskrive nogle af de almindelige begivenheder og kendsgerninger, den voldsomme regn, de oversvømmede stier, gider ikke andre detaljer, plus de foruroligende meldinger fra hovedstaden, som kommer svagt igennem og kan være halvt fiktion og i denne time skylles væk af regnen som afbryder enhver forbindelse med det man kalder omverdenen, det lyder dumt, men hvad ellers? Jeg er på det sted jeg har valgt og kan ikke komme andre steder hen som det er nu. hvor landet kan ende i kaos og brændende bildæk barrikader er som altid tegn på at ingen kan få adgang, ingen kan passere, eller komme væk, byen, måske hele landet blokeret, mange rædsler har gjort det evigt risikabelt at forsøge. Små vibrationer siver ind i mit hoved, en vis hygge ved gentagelsen, jeg ser min gamle ven tøffe rundt med sandaler og sætte kriminalromaner på plads og med vanlig entusiasme vise mig et kort over havet der hvor Columbus gik på grund med Santa Maria. Lige herude. Han behøver ikke pege mere, jeg ved hvor det var. Hvor det er. Det er også det perspektiv som spændes op mod det der nu er ved at udvikle sig langt herfra. Og dog ikke så langt. Jeg er spændt på fortsættelsen, problemerne endnu lidt uvirkelige, som ikke så få gange tidligere er jeg fanget dette akavede sted, det giver også en slags mening. Jeg har mit værelse, jeg har himlen og havet og området her ved baren, jeg kigger ud på bougainvilleaens røde blomster som vipper, det er o.k.
*
Hun dasker
Jeg synes godt om at bladene bevæger sig i vinden. Jeg ser to sommerfugle, sorte, danse en dans og et flerfarvet sjal blafre på sin snor, jeg hører stemmer fra et selskab på et værelse med balkon. Mere er der sådan set ikke. Jeg ser den høje sorte dame med store fødder i sandaler, hun går på stien og har ordnet værelser. Hun dasker med sin lange krop
- Jørgen Leth.
På natbordet mit, ligger T. S. Eliot og under ham Marcus Tullius Cicero, en situation hans kone Terentia øjeblikkeligt ville ha’ raset over, kender jeg madammen ret. Men herregud, der er nu gået så mange af Jørgen Leth’s øjeblikke og ingen ved længere hvor i tiden d’ herrer skal placeres, tillige er nu endnu en forsamling øjeblikke forpasset, samlet set et helt år, og hvor blev de af? Spørgsmålet har alene i min levetid været en levende diskussion hos familie og venner, der alle drømmende så ind, og før min tid, udtrykte T. S. Eliots’ med Gerontion sine:
Ej ungdom eller alder ejer du Snarere som i en middagslur Du drømmer om dem begge
Her er jeg, en gammel mand i en tør måned, Lytter til drengen som læser for mig, men jeg venter på regn. Jeg var hverken ved de hede porte Eller kæmpede i den varme regn Eller svingede en huggert, knædybt i marsken, Stukket af fluer, kæmpede jeg. Mit hus er et forfaldent hus, Og jøden på spring i karmen, ejeren, Udklækket på en bodega i Antwerpen, Blistret i Bruxelles, flikket og slikket i London . Geden hoster om natten på marken overfor; Klippe, mos, stenurt, jern, møg. Kvinden orner køkkenet, laver te, Nyser om aftenen, roder i den rimpne rendesten. Jeg er en gammel mand, Et døvet hoved i utætte rum.
Tegn taget for mirakler. „Vi vil gerne se tegn!” Ordet i ordet. ude af stand til at sige et ord, Lå svøbt i mørket. I årets ungdom Kom tigeren kristus.
I fordærvede maj, benved og kastanie, blomstrende judas, Som skal spises, som skal deles, som skal drikkes Under hvisken; af Mister Silvero Med kærlige hænder, i Limoges Som natten lang gik rundt i værelset ved siden af; Af Hakagawa, knælende blandt tizian’er; Af Madame de Tornquist, som skifter lys ud I det mørke rum; Fräulein von Kulp Som vendte sig på gangen, med den ene hånd på døren. Tom- me skytler Væver vinden. Jeg har ingen genfærd, En gammel mand i et utæt hus Under en blæsende kugle.
Efter sådan viden, hvilken tilgivelse? Tænk nu Historien har mange listige passager, skjulte korridorer Og sager, bedrager os med hviskende ambitioner, Leder os ved forfængelighed. Tænk nu Hun giver når vor opmærksomhed er afledt Og det hun giver, gives med så frodig en forvirring At gaven æder bægret op. Giver for sent Det som ingen mere tror, eller hvis de stadig tror, Kun holder i mindet, overvejet lidenskab. Giver for tidligt Til svage hænder, hvad man tror kan undværes Indtil fornægtelsen avler en frygt. Tænk Ikke frygt eller mod kan frelse os. Unaturlige synder Fødes ved vort heltemod. Dyder Påtvinges os ved vore formastelige forbrydelser. Disse tårer er rystet ned fra det vredesbærende træ.
Tigeren springer i det nye år. Os fortærer han. Tænk til sidst At vi ikke har nået fuldbyrdelsen, når jeg Stivner her i et lejet hus. Tænk til sidst At jeg ikke fremlagde dette uden formål Og det skyldes ikke nogen hidselse Fra modsatte djævle. Jeg vil møde dig ærligt vedrørende dette. Jeg som var dit hjerte nær blev fjernet derfra For at tabe skønhed i rædsel, rædsel under afhøring. Jeg har mistet min lidenskab: hvorfor skulle jeg beholde den Når det som bevares må forfalskes? Jeg har mistet synet, lugt, hørelse, smag og følesans: Hvorledes skulle jeg anvende dem ved din nærmere kontakt?
Disse, med tusind mindre overvejelser, Forlænger fortjenesten af deres svale delirium, Hidser membranen, når fornuften er kølnet, Med heftige safter, spreder mangedoblet veksling I vildnis af spejle. Hvad vil edderkoppen gøre, udsætte sit forehavende, vil snudebillen Forhale det? De Bailhache, Fresca, Mrs. Cammel, hvirvlet Hinsides Bjørnens skælvende poter I spaltede atomer. Måge mod vinden, i stormfulde stræder Ved Belle Isle, eller rundede Kap Horn. Hvide fjer i sneen, som Golfen kræver, Og en gammel mand drevet af Passaterne Til et søvnigt hjørne.
Husets lejere, Tanker i en tør hjerne i en tør tid.
Lidt til de store øjne & ører, en essayist og humorist med et distanceret forhold til selvhøjtideligheden, hvad der her mellem enkelte svært lidende, nok kunne lyde som advarsel men ikke er det. Der er såmænd blot tale om befriende læsning til natbordet, ved siden af hvilket, vi horisontalt klukker af fryd med fare for et blåt øje fra albuen (der aldrig snorker) - ikke at albuen her lider af den slags, nej, den reagerer bare spontant på pludselige udbrud. Men fordi vi har brug for latteren, bl.a. som middel mod forskellige former for svær selvbeundring, der i visse tilfælde minder om narcissisme; jeg ligefrem mistænker den at kunne udkonkurrere barbiturater, der jo skuffer mange natborde så dybt, ved blot at tilføre et godt skvæt whisky en smule god lekture.
På litteraturprogrammet Babels hjemmeside faldt jeg over dette klip, jeg så forestiller mig ’er hvad du får’, eller som Charles Schulz ville ha’ sagt: As you like it, Charlie Brown – forfatteren er fra tiden hvor vi ved siden af rappe Anders, slugte Peanuts-bøgerne:
I WA 51 læste jeg (og for øvrigt i rørende enighed med Alain Finkielkraut) Aske Muncks artikel ”De rigtige meningers diktatur”, der er lige til at få det helt dårligt af, netop p.a. den selvalvor der truer den indforståede raffinerede humor, ironi og sarkasme med gabestokken. Her er der ydermere noget at være opmærksom på, i det nye år som for fremtiden – der er vel heller ingen grund til at enkelte skuldre som Alain Finkielkrauts, skal bære tankebyrder samfundets øvrige har et medansvar for.
... og Godt Nytår til dig også her et par dage over tiden, men ment er det helt som til tiden og på dagen. :))
Åh ja, Radiserne, som i henrykkelse fik os til både at le og tegne. Dit fundne klip vil jeg nyde sammen med min morgenkaffe. Det samme vil jeg med din nævne artikel fra WA De rigtige meningers diktatur. Jeg må med beklagelse indrømme, at jeg i rigtig mange uger ikke har læst så meget og altså heller ikke min ugentlige WA. Det må gøres om og godt igen her med begyndelsen af og et hop ind i det nye årti ... 2020 ligger godt i munden og lyser gevaldigt op i øjnene :))
Al vækst er bøn rakt frem i lys, bevægelsen er selv en tanke; uendeligt i håbets dans må pulsen under himlen banke.
Vi ser hos barnet, selvforglemt i leg: At håbe er at hoppe! I håbet svinder selvisk ynk, syng med, det holder modet oppe.
Det er som mælkebøttekraft, det spirer grønt op gennem broen; vi tror det er det kristne håb der gyder liv i kristentroen.
Vi ligner håb med livets dans, vi tror at himmelånden fører i jordens rytme og musik, lyt med når universet hører!
En tanke gror i umålt tid, uslukkelig er håbets gløden at Gud barmhjertig og i strid med hvad vi ved besejrer døden
Vi står i dagens stille punkt, den indre fred er blot at være. Forunderlige mødested, i håbets dans kan støvet bære.
***
Banaliteten, som er sand, brugt, men ikke som kliché er lyset i vort liv. Og det, vi veksler nogle ord om i køkkenkrogen, mens vi drikker te, hverdagens gøremål og vore hverdagstanker værdsætter jeg mest af alt, der i det hele taget gøres og siges. Nærværende og ligetil - uden de store ture, de store opgør. Det er som de smukkeste breve.
***
De billeder, du ømt bag øjets spejl bevarer, af evighed som tiden så, er, når du vender dig og går, er, når du intet ser, men ordner, forbereder, dør, dog evighed. Vidunderlig, ufattelig er tiden, rig på kærtegn, løber, ser og jager gennem dig, på vej, og flyver bort, og synger i dig, når du tier, står med sommermørkets lette silhuet i vand og himmel.
***
Jeg tøver ved ordet kærlighed – om ikke det med andre ord er tilgivelsens magt
hvis indgriben gør noget gjort ugjort forladt
og indlader den anden varighed ansigt til ansigt af lys til dagen og fantasien
***
En tanke gror i umålt tid - uslukkelig er håbets gløden
Her ved årsskiftet måtte vi blandt andre også hilse farvel til en pragtfuld stemme og skribent. Januar måneds daglige smilende stemme vil som en slags talende nytårskalender kunne begynde her ...
På vej nordover gennem Skærum, hvis kirke byggedes af trolden Find (læs gerne om Vrejlev Kloster), så vi ham spankulere noget så frejdigt ud ad landevejen, sikkert med nogle af kirkens mursten i sin læderrygsæk – snedig er han jo, den gamle trold. Cornelis Vreeswijk minder forresten lidt om Aksel Sandemose, der på sine gamle dage selv ku’ minde lidt om en trold, dog var han nu en nisse. Begge sidder de nu og skåler i punch sammen litteraturens mange andre koryfæer, og det er rart at vide at litteraturen fortsætter sin gang, at gamle nisser ikke sådan lader sig ryste af gamle historier:
Ja jeg må sige at jeg har det lidt som Leth, hvad WA angår, den vil jeg helst ikke undvære. Radisserne ku' jeg nu heller ikke undvære - min senere veninde der som barn bl.a. boede i Sydamerika, samlede alle dem der nu ligger her i hytten og samler støv. Engang imellem støves de af og skaber stadig fryd.
Hvad smilet gennem tårer i tidens brønd anbelanger, er jeg langt fra sikker på andet end at billedet så ofte skabes af folk der aldrig selv oplevede brønden. Desuden var det jo sjældent sådan fat, at man ikke også dengang så skeptisk på en samtids idealer, eller dem man selv havde kær, og vel forøvrigt ofte selv deltog i nøjagtig samme sang, stillet overfor tidligere nostalgi og sentimentale stemmeøvelser. Sagt på en anden måde, vil man altid bære fortiden med sig, da man foruden den, slet intet er. Skabes der i en samtid vedvarende forandringer, vil sjældent få mennesker forankres i et tankedyb og hvælv, men i stedet opbruge levetid på at orientere sig. En rodløshed vi ser mange steder idag, hvor mennesker stiller spørgsmål til retningslinjer og livssyn, moral og etik, fordi man oplever at befinde sig i stormens øje. Da søger man tilbage til noget trygt i tanken, forsamles om dette, opbygger sameksistens derudfra, hvormed mennesker der lever tæt på hinanden i et omfattende samfund, får svært ved at se hvad det er der holder nogen sammen. Det såkaldt sentimentale vil samtidig opleves som en smalfilm super 8-fremvisning af nyligt fødte og unge, samt naturligvis de der oplever at livets sand er ved at rende ud, og af personlige årsager derfor leger 'ung med de unge'.
Personligt har jeg en søster der 'danser på glasskår', og jeg bare gætter på, at noget som tidens "fittnissekultur" kan anses som spild af gode kræfter der kunne være brugt meget bedre, dersom man netop ikke i vor tid levede med oplevelsen fra Salingers' Forbandede Ungdom, at være en kegle i en automatiseret tidsalder, uden indflydelse og mulighed for afvisning, andet end ved aggressiviteten. Paduras' romanunivers med Conde og vendekredsen og tiden der løber ud, udtrykker formentlig mange menneskers oplevelse af livet udenfor Cuba, m.a.o. er murene mellem mennesker ikke så høje at de ikke kan genkende sig i hinanden, hvorimod det kan være svært at finde mening i hinandens øjne. Også i dette univers føres vi konstant tilbage i fortiden, til faste værdier og kirketårne der rejser børster i vinden.
Jørgen Gustava Brandt stod helligt som Harald Kidde i Villy Sørensens reol, som tårne det var værd at støtte sig til, ligesom her, hvor de står og skaber rodnet i mine øjne. Eller sagt på en anden måde, fortiden er en del af os - nisser..;)
Fra Serie af Jørgen Gustava Brandt læses baglæns fra – ja, man står næsten midt i Pelegs mark og ser ud over Tjørne Engen, en sidebemærkning her uvedkommende, og alligevel så meningsfyldt sammenhængende – og sikke en oplevelse:
Som du ser er det hele et øjeblik.
&
Universets formiddagssnue gone with the wind Hvad skal jeg sige når jeg ser
Mit skur i den mægtige verden flak til alle sider på stranden med ryggen til vandets fremtid og fortid midt imellem
Det energiske antræk over mit hoved piskende
Plukker, ofrer, udtrykker et snebær eller to swyp fffss –
&
Udenfor udenom ligger de tilbageblevne enge og strand og vand. Fra vinduerne ses af og til en hare springe afsted eller måske er man heldig og den sidder stille og vasker sig med de lange ører strittende op Vinden kommer langvejs fra fra et eller andet sted der regnes for fremmed ligesom drømme om kærlighed i æteren muligvis vakt af et fuglefløjt Alle bærer på et eller andet livssyn måske ordinært uafvidende Et hemmeligt kosmos en mening en absurd logik en forestilling om årsag om herfra og dertil og en enorm skamløs tilgivelse som aldrig undslipper dem som aldrig når frem fra dette aflukke
&
(han har tabt sit hjerte)
Gusen flager i baghavens sure hjørne kompost og krysantemum mørkning Jeg er klar med raketten
Lys over landet det er det man vil i denne underverden her
og vindpapirer iturevne sutra noder i brændende stumper og stykker blinkende i natten
Fyrværkeri må vi ha for at kunne skimte mørket i mellemlandet i mellemtiden nu Det tror jeg ildgnistrende mørke i dybet i højden
Fra baglæns til forlæns skriver jeg nu ... For det ér jo dér, vi kommer fra og dér, hvor vi træder og kommer frem, om det så er skridt for skridt, fod efter fod, og hvor det største skridt tages i det mindste ... med mod og ansigt til ansigt.
Floden er gammel og floden er ung. Byen er sorgfuld og munter. Natten er glædelig. Natten er tung. Livet er timer, sekunder. Hold dig til livet et stykke endnu. Døden har masser af venner. Æd kun af mørket, men tro på at du snart finder et menneske, du kender.
Lande bli'r nedlagt og lande består. Venner forsvinder og savnes. Livet er mer end sekunder og år. Snart vil vi mødes og favnes. Gribben er ikke en kolibri. Lænken er ikke en kæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi, så er vi begge til stede.
Luften er lummer og sommeren går, forår er noget, man mindes. Livet er mer end sekunder og år, forår er der, hvor et menneske findes. Danmark er lukket og gået i hi. Gold er en indkapslet glæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi, så er vi begge til stede.
Mure kan gi' sig, men luften er hård. Livet begynder at stramme. Husk, selvom rotterne slikker dit sår, lys er den mørkeste flamme. Affind dig ikke med mørkets magi. Rut med dit forråd af glæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi, så er vi begge til stede.
Træer kan vælte og riger forgå. Kloder kan flække som ærter. En ting er drøj og går aldrig i stå: Kærligheds magt over hjerter. Mørket vil binde, men lyset gør fri. Bred er den smalleste glæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi, så er vi begge til stede.
Mørket kan larme og mørket er lyst. Sorgen er nem nok at lære. Jeg ved en zone, hvor mørket er lyst. Der vil jeg synge og være. Ånd på mit hjerte og tæl så til ti. Hør, hvor det vågner af glæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi, så er vi alle til stede.
Selv holder jeg mest af poesi. Joseph Brodsky, der selv var en stor poet, havde det ligesådan, og han motiverede det i sin nobelpristale:
- Der findes som bekendt tre former for erkendelse: den analytiske, den intuitive og åbenbaringen, den form som var kendt for de bibelske profeter. Det som adskiller lyrikken fra andre grene af litteraturen er dens anvendelse af alle tre former samtidig.
I sin tale ved åbningen af den første bogmesse i Torino i 1988 uddybede han temaet:
- Fordi poesien er den mest ophøjede menneskelige udtryksform, er den ikke alene den mest præcise, den mest koncentrerede måde at videregive oplevelsen af at være menneske på. Den sætter også den højest mulige standard for al sprogbehandling - navnlig den der foregår på et stykke papir. Jo mere poesi man læser, jo mindre tolerant bliver man over for enhver ordflom af politisk og filosofisk art i historiske afhandlinger, sociale studier, eller inden for den kunstart som kaldes fiktion. Misforstå mig nu ikke: Jeg prøver ikke på at afglorificere prosaen. Men poesien er simpelthen ældre end prosaen og har derfor rejst over større afstande. Litteraturen begynder med poesien, med en syngende nomade, længe før mennesket slog sig ned, blev fastboende og begyndte at skrive.
En anden Nobelpristager, Seamus Heaney, har også talt godt for poesien, som foruden sin skønhedsværdi har, hvad han kalder en genoprettende kraft:
- Poetisk fantasi og drømme om alternative verdener bestyrker også regeringer og revolutionære. Der er bare det ved det, at regeringer og revolutionære gerne vil tvinge samfundet til at forme sig efter deres forestillinger. Digtere er mere interesseret i at trylle med deres egen og læserenes fornemmelse af, hvad der er muligt eller ønskeligt eller bare muligt at forestille sig. Det ædle ved poesien er en vold indefra, der beskytter os mod en vold udefra. Det er fantasien, der øver modtryk mod presset fra virkeligheden. Over for historiens brutalitet er kunsten til ingen nytte. Alligevel bekræfter den os som enestående væsener. Den siger ikke 'Nu kommer der en løsning', men i den sprække som findes mellem dét, der vil komme til at ske, og det vi ville ønske kom til at ske, holder poesien vores opmærksomhed fangen et stykke tid. Poesiens store fortjeneste er dens magt til at overbevise den sårbare del af vores bevidsthed om at den har ret, til trods for beviserne på det modsatte overalt omkring den. Og poesien giver bevidstheden en chance for at erkende dens situation, på forhånd lære, hvad den formår, og gennemspille dens modtræk på alle mulige eventyrlige måder. Som sådan er den gavnlig både for digteren og læseren. Den kan tilbyde en reaktion på virkeligheden med en befriende og bekræftende virkning på den enkeltes sind.
*
Det var lidt til natbordet, til den vågne drømmer, en tur på rejse i Frederik Dessaus kuffert - han der så ofte har beriget os, men nu er død; ak ja.
Jo, den kender jeg, og jeg har så genhørt den på din opfordring. Den sidste fjerdedel har altid betydet meget for mig, for han er et meget vidende og veltalende menneske for både skriftens øjne og ører. Han har italesat forskellen mellem længsel og håb som en pubertetsdrøm overfor en direkte livsnødvendig fordring til overlevelse ... jo, og forskellen er meget stor og gør en verden til forskel.
Jeg tror selv Pippi vil være enig med Frederik Dessau i det modne barns håb og udkig i forhold til til den voksnes pubertets- og evige længselsdrøm. Ta' et kig med og gense Pippi Langstrømpe på DR ... ;))
Ja, han var et dejligt menneske og en herlig forfatter, og sikkert ikke så lidt af en bedstefar - han døde nytårsaften, og fik altså ikke sin champagne. Til gengæld fik han en masse ører og øjne, der nu går rundt eller måske sidder og tænker lidt på de essays, han gennem tiden fornøjede dem med, hvoriblandt også jeg er tilskrevet. Jeg ved ikke om han som jeg er det, var glad i Hviid's, men på Hviid's er der nok andre end jeg der er glad i ham.
På Hviid’s, har man ud på de små timer nemlig stadig stjerner i øjnene, ja måske enkelte stadig drømmer om natten mellem stjerner, og tænker på en anden gammel bohemenatur, der så ofte gik hjem med månen i snor:
Aften på Kgs. Nytorv Schade til minde
Man ser et lille tog på nattehimlen. Der er stjerner i og omkring det og en mand, der kigger ned på jorden.
Kan han se os her på Kgs. Nytorv, her hvor månen nu er tændt i den runde vandpyt foran Hviid’s?
Kan han høre bluesharmonikamusikken dryssende fra Nyhavnsknejper skønnere end sne og parmasan og makaroni?
Her går mennesker forbi i mørke frakker men med lyset tændt på vrangen – ind i deres hjerter bruser bytrafikken som en gul guddommelig citronvand.
Hej, Jens August, tænker jeg i maosutter og med hul på hælen som den stakkels Baudelaire, nu til morgen, når vi vågner her i København, skal du drikke morgenkaffe med Vorherre..
- Peter Poulsen.
Om det stadig drypper på degnen, ska' jeg ikke kunne sige, dog drypper det på skyggerne, hatteskygger der farer afsted uden mål og med, i forsøget på at holde rødderne tørre, her i springvandet. Lyden af vandet der siler ned i undergrunden er herlig, og får sikkert hin kloakrotte til at stikke næsen frem, og sku' du være så (u)heldig pludselig at stå foran bissen, vil du sikkert høre den hvæse: "How dare you!"
Kan I ikke skrive nogle digte selv? Det er ikke en kritik at jeres forehavende, men jeg har jo en opgave her på jorden, og den går ikke ud på at være kedelig Så har jeg vist overtaget hele forummet - et kort sekund Noget som jeg ikke bryder mig om
Selvfølgelig varmer jeg bare op til nytårsaften - har store planer med jer Simon der går i brædderne og Anne som lister sig ind til HansKrist i nattens muld og mørke
Og plejer det ikke at være Lene du vil ha mig/os sat i forbindelse med?
Tikka har ikke ringet endnu. Der er godt nok også mange telefon nummer der skal prøves nu jeg ikke er Hans-Kristian Hindkjær. Men der er ro på Tikka nu.
Det har du da ret i HansKrist Hvor kom Anne fra...der skulle selvfølgelig have stået RoseMarie Men så kan du forhåbenligt forvente besøg af RoseMarie og ikke Anne Kan også være at Anne lister sig med ind på værelset og du får dig lidt af en oplevelse
Your friend forever
Jan
Ps. Ja...hvor er Lene henne? Denne underskønne kvinde som har ordet i sin magt? Måske du skulle skrive til hende? Det ville hun nok ikke have noget imod...hvis jeg kender hende ret
Pythagoras fylder 2600 år, han og Parmides var hundrede år senere blandt græske geografer anerkendt som de første der fik æren af teorien om jordens kugleform, der siden klart begrundedes af Aristoteles, hvis elev Dikæarchos fra Messina, dog blev den der indså ”Parallellens” betydning som orienteringsgrundlag på kortet. Alexandrineren Ptolemaios (87-150), grundlæggeren af den moderne kar-tografi, sad en lun aften med Max på skødet mens begge beundrede kragens overblik – den ene med en smule mundvand…
Horace, whose whiskers and tall tip were twiching, didn’t reply, but Catherine, the crow, perching on a disused hay baler, squawked with scorn.
“Cats are asses” she croaked. “Cats are cats,” said Max. “Asses are asses.” “You’re a fool!” “You’re another.” “These poor little kin of mine are afraid of you, you cat.” “Why? I can’t get at them.” “You would if you could.” “But I can’t.” “They don’t know that.” Max turned and regarded the crow. “You’re a bird. Aren’t you afraid of us?” “Ha-ha-ha,” said the crow hoarsely. “You take me on and you’ll end up in fifty-six pieces on the barn floor. I could handle you with one wing tied.” Max was pretty sure this was true. “Have you always been this disagreeable?” he asked curiously.
*
Mod himlen fra hans lutrede hjerte som duften der vælder fra en hvid rose…
Til natbordet: Martin A. Hansens Tanker i en skorsten, med særlig henvisning til kap. Ætten & De episke kvinder.
Fra De levendes Land..
O skuffende drøm, du skinnende boble paa tidernes strøm, forgæves dig skjalden med mund og pen af glimrende skygger vil skabe igen. Naar skyggen er ligest, da hulke de små som stirre derpaa.
Fortryllende drøm om evigheds-perlen i tidernes strøm. Du gækker de arme, der søger omsonst, hvad hjertet begærer, i billed og kunst, saa varigst de kalde. hvad sikkert forgaar om timer og aar.
- Grundtvig,
Skulpturer i jern
Formkarakterer undfanget i en vision af det mulige nederlag for al skaberkraft og formende glæde. Skibe, galger, brønde, vogne mærkeligt sammenstimlede vrag bombenedslagenes krøllede jern majestætisk fortættet efter drønet og katastrofen.
Men netop kun denne mulighed som en horisont tingene drejer og lever under. En verden skabt af frydefuldt hvirvlende legemer hærdet af ilden hvis flammer sidder i jernet med askens farve og ulmende ro.
Langsomt løfter de sig gynger og svæver i rummet tunge af rædsel, sandhed og trods. Tiden maales af disse dæmoniske solure.
Sangen for livet i det 20. århundrede tog Savage Rose & Christian Sievert sig smukt af - sidstnævnte, ja jeg vil næsten sige ”morgenmennesket”, havde jeg engang som lærer og mindes ham som et dybt begavet kunstnerisk menneske - og sikken en folkemusik der kom ud af dét fællesskab! Havde nogen dengang fortalt mig at Annisette Koppel var i slægt med Giovanni Boccaccio, da ville jeg sikkert bare ha’ studset og trukket på skulderen, idag ville jeg ha’ jublet et selvfølgelig! ud i rummet, for slægtskabet er jo så evident, idet hans sang til livet tidligt i renæssancen var kærligheden tiljublet. Tænker man på livets realiteter i det 14. århundrede, hvor en ubegribelig sygdom med lynets hast bredte sig og rev alles elskede ud af favnen, forstår man den passion man hengav sig til lidelsen med, præcis samme lidelse man finder i Petrarcas poesi, hans nære ven, hvor døden står for døren som længslen der hurtigst må nedfældes på pergament, før den brænder ham op, en ubærlig kærlighed der er ved at forvandle sig til den depression der sætter overlevelsesinstinkter til vægs, men genkendes overalt i nogens samtid. Man tør slet ikke tænke på øjeblikkets musik og lyrik, sangene ved kaminilden i hyggelige krostuer, der må ha’ forekommet nogen som Eros’ greb i struben, et sidste skvæt hjerteblod og velsagtens med samme intensitet Annisette Koppel ryster og byder kroppe at danse, en allersidste dans som på Loppen tilbage i halvfjerdserne, hvor Thomas Koppel med sin harmonika fik hjerter til at stå helt stille.
Fra Decameron, hvor Panfilo slutter aftenen af med denne sang:
So great, oh Love, the good, the joy, and the delight I feel through you, that happily I burn within your fire.
The overflowing happiness within my heart, born of the lofty and beloved joy which you have given me, cannot remain contained, but issues forth to shine upon my glowing face, revealing my true happiness: for just to be in love with someoneof so high and noble state makes all the burden of my burnbing easy.
I cannot sing you in a song nor sketch with my own hand the good, Love, that I feel; and even if I could, I’d have to hide it, for were it known, my joy would chance to grief, but I’m so happy now that words would be too weak and insufficient to give the slightest sense of how I feel.
Who would have ever thought my arms could stretch so high so as to ever reach her there, or that I could ever touch my face there where I did and where I found grace and salvation? None would believe my good fortune; and so I burn, concealing the thing which gives me happiness and joy.
Til natbordet: Giovanni Boccaccios Decameron (oversat af Mark Musa & Peter Bondanella) 1982.
Jeg så slet ikke den gamle flipper der klappede dig på håret mens jeg stod og proppede penge i den sindssyge jukebox For fanden vi fløj jo og natten var den vi altid har kendt med sit blindt visionære evigt lysende mørke og jeg havde ikke klappet ham en hvis jeg havde set ham Herre gud Krishna Buddha og Jesus Bakunin og Marx Rimbaud Dylan Thomas Verlaine vi fløj jo med natten og jukeboxen spillede helt af sig selv alt det andet jeg aldrig bestilte
Floden drikker skygger af et træ og tætner i sit løb til mørk musik.
Fra Viggo Olsens Ild i Straa (1934), et par herligheder:
BYGE
Flakkende Glimt af elektriske Lygter flokkes i Flæng paa den vaade Asfalt. Lysstriber leger, hvor Skyggerne flygter. Regnen har ramt overalt.
Alle de lysreklamerende Farver sløres og flimrer, og Himlen er sort. Cyklerne standser, og Gaderne rammes. Folk søger ind i en Port.
Taxa faar travlt i de fedtede Gader. Sporvognen fyldes, naar Frakken er vaad. Ned ad de triste og mørke Facader siver den himmelske Graad.
*
Ild i Straa
I barmhjerteligt mørke Nætter maa jeg fable om at faa, al den Lykke som blev nægtet mig ad Dagen. I de grænseløse Drømme maa jeg søge og vil naa Nattens glemsel for de spildte Timers Nagen.
Og jeg elsker mine Drømme, der forgylder alt det graa, og som mildner alle Skuffelser med Løgne. Mine Drømme, der forbrænder som en Ild i tørre Straa, naar jeg møder dem med Dagens kolde Øjne.
- Viggo Olsen.
Over ham Mælkevejen
Over ham Mælkevejen men hvad er det jeg skal brød smør kniv vand serviet og gaffel han står oppe
i lejlighedens kulde skønt der er fyret op med stort besvær får han frakken på ingen hører mig jamre
den forbandede elendige skulder i en lugt af selleri ingen ser at han går ned og uden for opgangen holder
en vogn har jeg mon bestilt droske så sætter den langsomt igang som førte den et tilhyllet lig gennem
sneen brød og smør på hvid dug og vandglas nu går han her i sne men de to forbandede ben har altid været
for korte kom så I elendige under- leverandører kommanderer han højt som var han instruktør og benene
en ubetydelig scene i en andens komplet intet sigende stykke der er noget han skal men hvad hørm af
selleri mon ikke en stolt mørkhåret kvinde der venter ham forklædt naturligvis simpelthen bondetørklæde
og drosken holdende på Köpmans- torget kom vi stikker af lille August store elskede August april 1912 i
Stockholm i snevejr skal man mon kysse i sneen der falder kysse og atter kysse sneen falder jeg må over
Vinteren kommer. Et strålende diktat giver de langsomme blade mig, klædt som de er i tavshed og gult.
Jeg er en bog af sne, en rummelig hånd, en eng, en cirkel der venter, jeg tilhører jorden og dens vinter.
Verdens brus tog til i løvværket, så flammede hveden op, stjernestrøet med blomster, røde som brandsår, og så kom efteråret for at indføre vinens skrift: alt passerede, en forgængelig himmel var sommerens bæger, og den sejlende sky døde bort.
Jeg ventede på balkonen, bedrøvet som i går af min barndoms efeu, ventende på at jorden skulle sprede sine vinger i min forladte kærlighed.
Jeg vidste, at rosen ville falde og den ubestandige ferskens sten atter synke i søvn for at spire på ny: og jeg berusede mig i luftens bæger, indtil hele havet forvandlede sig til nat og morgenrøden blev til aske.
Jorden lever sagtere nu, roligere er dens forhør, udstrakt dens stilheds skind.
Jeg bliver igen den fåmælte, der er kommet langvejs fra, indhyllet i kold regn og klokker: je kan takke jordens rene død for viljen til spiring i mig.
- Pablo Neruda.
Bøgernes vogter
Her er haverne, templerne og berettigelsen af templerne, den rette musik og de rette ord, de fireogtres heksagrammer, de riter som er den eneste visdom Firmamentet tilstår menneskeheden, dekorum for denne kejser hvis højhed verden, hans spejl, har kastet tilbage så markerne gav frugter fra sig og vandløb respekterede deres bredder, den sårede enhjørning der kommer hjem for at vise at det er forbi. De hemmelige, evige love, kredsløbets harmoni: disse ting eller erindringen om dem er i bøgerne som jeg vogter her i tårnet.
Tatarerne kom ridende fra Nord på små heste med kraftige maner; de tilintetgjorde hærene som Himlens Søn sendte ud for at straffe deres ugudelighed, de byggede pyramider af ild og skar struber over, de myrdede synderen og den retfærdige, de myrdede den lænkede slave som sad vagt ved døren, de misbrugte og de glemte kvinderne og de drog videre mod Syd, uskyldige som rovdyr, grumme som knive. I det uvisse morgengry reddede min farfar disse bøger. Her i tårnet hvor jeg hviler er de erindrende dage som tilhørte andre de fremmede og gamle.
I mine øjne er der ingen dage. Hylderne er meget høje og mine år kan ikke nå dem. Støv og søvn omgiver tårnet i miles omkreds. Hvorfor skal jeg bedrage mig selv? Sandheden er at jeg aldrig har kunnet læse, men det trøster mig at tænke at forestillingen om den og fortiden kommer ud på ét for et menneske som har været og som betragter det som var byen og som nu igen blir ørken. Hvad kan forhindre mig i at drømme at jeg engang forstod den inderste visdom og tegnede dens symboler med øvet hånd?
Mit navn er Hsiang. Jeg er vogter af disse bøger som måske er de sidste i verden, fordi vi intet ved om kejserriget og om Himlens Søn. Her er de på de høje hylder fjerne og nære på samme tid, hemmelige og klare som stjernerne. Her er haverne, her er templerne.
*
Den unge nat
Nattens rensende vande har allerede befriet mig for de mange farver og for de mange former. I haven jubler fuglene og stjernerne allerede over at gamle savnede normer for drøm og skygge kommer tilbage. Skyggen har allerede forseglet de spejle som kopierer tingenes fiktion. Goethe har sagt det bedre: Det nære bliver fjernt. Disse fire ord rummer skumringens væsen. I haven holder roserne op med at være roser og vil være selve Rosen.
Jeg føler mig utilpas i Athen, Istanbul såvel som i Beirut. Folk der synes at vide et eller andet om mig som jeg aldrig selv forstod, noget tillokkende og dødsens farligt som den undersøiske gravgade hvor vi dykkede efter amphoraer sidste sommer, en hemmelighed - halvt anet som udspioneret af gadesælgernes blikke pludselig gør mig mit skelet pinefuldt bevidst. Som om guldmønterne børnene rækker frem mod mig er blevet stjålet fra min egen grav i nat. Og som om de ligegyldigt har knust hver eneste knogle i mit hoved for at få fat på dem. Som om kagen jeg spiste for et øjeblik siden var sødet med mit eget blod.
*
Byzantium
Brænderøgen driver bort over de sammensunkne grave og vinteraftenens svindende lys når en grænse, hvor kun de dødsdømte ansigter er stærke nok til at yde tilstrækkelig modstand. Kvinderne, som kalder ud i mørket fra de forfaldne huses åbne døre prøver på at fortælle mig noget som børnene, der uvilligt afbryder deres leg i kirkeruinen ikke forstår. Og natten igennem løber sorte hingste med blodsprængte øjne løbsk i de snævre gader når de på lyden af deres hovslag fornemmer at rytter i de sølvbeslagne sadler er døde for længe siden.
At ta' på vinterrejse med Henrik Nordbrandt til varmere himmelstrøg er altid godt ... for så måske at komme hjem som tusindfødt :))
Som en pistolmunding peger sproget på mig, Jeg står stille, afventende, begynder langsomt at ånde med ordene.
***
Dråber falder i en bog tegnet for øret, frontal regn der rammer i små slag. Ordene danner bække og floder, alle de former vand kan antage, fra det stillestående til det strømmende. Eller de fastholdes i en sart hinde af frost, i drivende lysbjerge af is.
***
Man kan dø i alle størrelser, og det må man finde sig i, siger barnet.
***
Lyden i skinnerne, før toget jager over markerne, vindens stød i trækronerne, før regnen falder, stilheden, før digtet kommer, kroppen, der gennemboret i et vippende lys, opfanger tingene klart og længe før tanken.
***
Helheden er ikke sjældent mere end summen af de enkelte dele, når tanken står i zenit.
***
Sandskornet, morgenlyset, det solbrændte forbjerg, ørkenhavets kontinent og sporenes forsvinden der, tørsten, nattekulden, universets monotoni. En rejse i sprog, ordenes ankomst, ikke uden kærlighed.
***
Fordi man dør langsomt, er det nødvendigt at læse bøger undervejs, fylde sit indre verdensrum i det vilde vintermørke, indoptage ordene, så hjernen lyser klart som en nyopdaget komet.
***
At gå længere ud end i drømme, komme til verden tusindfødt.
Ja, at tulle hjemover som tusindfødt - dén oplevelse tror jeg han har haft adskillige af, den gode mand. Jeg ka' sgu' så godt lide ham..;)
Med tak for fru Tafdrup kvitteres her med historie - voila! sagde Carlsen - det var ham med det franske:
Jeg husker en dag jeg læste om Birte Weiss’ influenzamad, ja jeg tror det var i Politiken, hvor den friskpressede æblejuice med ingefær og honning kogt og drysset med mynte, stod mig lifligt i næsen. Nu ka’ det selvfølgelig være næsen der ikke har sans for den art søbemad, jeg ku’ ikke få det ned. Derimod har snydeskaftet det lidt lettere med bare juice, dog helst appelsinjuice, samt små stykker poesi, en novelle eller en spændende artikel fra Politiken, WA, eller bedre, en tur med Ebbe Rode tilbage til Slaget om Asgaardsvej 1938, hvor Tårnlinedanser Carl Alstrup gives tilladelse til at færdes på Asgaardsvejs østre fortov fra maj til juli, en fortælling der fint fungerer som humør-termometer for nedlagte næser, situationen hvor de sjældent er særlig poetisk anlagt. Der findes selvfølgelig flims af forskellig art, men alene valget får ens øjne til at sukke, mens ørerne derimod synes mere tolerante, hvad der måske gør lydbogen til et suverænt værktøj, ved træthed lukker de såmænd bare butikken. I barndommen ku’ øjne skinne af feber, men trods varmen var ørerne jo altid oplagt til at få fortalt historie, dersom nogen gad. Et sted i historien overtog drømmen jo så billedmaskinen, og fortælleren luskede så stille ud ad døren og man vågnede først når man sku’ slå en streg. En fantastisk måde at putte ører på, der burde oprettes et Øreputtekorps, i det mindste på hospitaler, for det ér da virkelig synd sådan fratage nogen fornøjelsen ud i oplæsningens kunst, ved bare at henvise dem til lydbogen. Nå, pyt i grisen, endelig faldt jeg så over en historie, ja indtil flere: https://www.svtplay.se/video/24097958/babel/babel-...msby?start=auto
... her i de første nattetimer og begyndelsen på det nye døgn, som lover vintersol i Dannevang :))
2020 har jo nærmest været et spring direkte ind i foråret, hvis vi kigger i jordhøjde og pærer lidt i efterårets bladfald. Et kig til himlen har været svært pga. paraplyernes skygge, og snefald har vi kun kunnet hengive os til i armene af Morfeus og drømmesøvnen ... jo, og så er der jo lige det og fru Christensens evne til at se spor og høre lyden af skridt i nysne på jorden, vi trådte :))
Som sneen den rene hvid og alene ganske få dage ganske få dage
jorden kommer altid tilbage
***
Energien er glæden i verden den lyser ansigtet lyser på den der er glad Sorgen ser ud som når mennesket fryser Bare fordi de må undvære mad
Inger Christensen
Ha' en go'nu nat med åben dør til drømmelandet RoseMarie
Ja bestemt, om ikke fru Christensen var en glimrende tegntyder, forøvrigt er det nok ikke småting optøen af årtusinders is med tiden vil afsløre. En spændende tanke, ja man forestiller sig grønlænderen bøjet over sine kartøfler, fæstne blikket på tupilakker og andre spor fra tidlig civilisation.
Og apropos tegntydere, er det helt vidunderligt at vandre med Johannes Jørgensen gennem Baudelaires digtning og liv, et liv han afkodede eller anså belyst i digtet Den fremmede, indeholdt i de essays der her anbefales dit natbord - kald ham gerne natbordsværdig:
Således er da, i løst og ufuldkomment Rids, Baudelaires poetiske fysiognomi. Et tvetydigt og mærkeligt Ansigt, hvis Øjnes Glød på én Gang er Helvedlue og himmelsk Lys. En ironisk Skikkelse, hvis Konturer ikke er lette at holde fast, og som derfor vækker ens Nysgerrighed og lokker én dybere og dybere ind i de onde Blomsters Have, skriver han sidst i dette essay, et ’rids’ der får én til at overveje omfanget af hans voldgrave!
Det var i Efteråret 1888, begynder han, og fortæller her om sin ungdomstid hvor han var uden arbejde og ofte sad oppe og læste det meste af natten, for så på et tidspunkt at gå ture i natten, og da gerne smuttede forbi en god ven der boede i en af Frederiksbergs villaer, en ven der som han selv yndede at læse om natten og sove om dagen, og mon ikke denne ven hed Viggo Stuckenberg, med hvem han så talte om det nyligt læste m.m. Og han fortsætter: En Nat fandt jeg ham dybt nedsænket i en Bog med gult fransk Omslag. Og næppe var jeg kommen paa min Plads i Chaiselonguen, før min Ven under Udbrud af høj Begejstring og slaaende Takt til Versets Fald med sin løftede højre Haand foredrog mig følgende Linie – Baudelaires:
O sene Efteraar, O Vinter med Vaade Veje, nu rinder min Sjæl som en Flod, der fandt sit Leje, jeg elsker dette Mørke, denne Aarstids Graavejrstaager, hvor som en Sjæl i Graven mit ensomme Hjærte Vaager
Henover den store Slette blæser de vaade Vinde, i lange Nætter hviner Taarnfløjen fra Husets Tinde, fjærnt fra den Tid, da det sang og blomstrede alle Vegne, flakker min Sjæl som en Ravn under Himle, der evigt regne.
Intet er mere kært for en Sjæl, som af Uhygge gyser, som bitre Aar har hærget med Rimfrost og svidende Kulde, end at Vandre ene i Natten, mens ingen Maane lyser.
Intet er mere kært end Vinterens vaade Veje – at vandre dér alene – eller at søge den fulde Glemsel af alle Ting paa et tilfældigt Leje.
Tilsyneladende læses han stadig, hvad jeg så godt forstår, blot har jeg ikke selv lagt mærke til nogen særlig interesse. Men her står adskillige af hans værker og pynter i reolen, en arv fra tiden hvor man var særlig omhyggelig med smukke indbindinger, hvorfra jeg ind imellem tar et udvalg med mig i seng. Om morgenen ligger han så dér på natbordet som en anden rejseklar fælle, med hvem jeg kan glæde mig til om aftenen at fortsætte opdagelsesrejsen i stearinlysets skær. Det er en fornøjelse at rejse med ham gennem Italien og Tyskland, følge hans tanker om særlige forfattere der havde hans interesse og derfor blev hans udvalg, men igrunden er det en oplevelsesrejse uden ende, idet hans beskrivelser både er omfattende og yderst præcise, intet udelades. På rejser har man jo ikke travlt, man lægger derimod alt bag sig og blir del med det omgivne langsomt bekendte, og mærkes fx af varmen i kupéen samt lugten af nærværende mennesker der står én lidt i næsen, man må ligefrem selv tørre sveden af panden, som det tydelige bevis på Johannes Jørgensens suveræne digterkunst. Men lige udover div. essays, er Rothenburger-dagbogen nu en særlig nydelse:
…en lille gammel Bog, hvis Papir er gulnet o Randene – en Bog. jeg har ført med mig fra min tidligste Ungdom, og som nu ogsaa har fulgt mig til Rothenburg ob der Tauber. Det er Arnim og Brentanos „Underhorn” – den dejlige Samling af Middelalderens tyske Viser og Sange. Det er Tysklands Gemyt, det dybe, følelsestunge Germaniens Sjæl, som første Gang synger i disse Lieder. Det er Goethes og Heines, Eichendorffs og Uhlands navnløse Forgængere, som man her lærer at kende og at elske. Har man i Nürnbergs Kunst sét den religiøse Middelalder, de knælende Kunstnere, så finder man her de folkelige Prinser af Fuglefrihedens Rige, Ridderne af ingenting, Landevejenes og Tilfældighedernes ligeglade, de søde Hændelsers romantiske helte.
Her møder man hine grønne Jægere, der red ud en Sommermorgen at jage Hind og Raa, men hvis hele Bytte blev en nøddebrun Pige, der i den morgenvaade Skov vogtede sin Faders Hjord bedre end sin egen Ære. Her træffer man de svulmende Jomfruer, hvis Valgsprog er: „Ich soll und muss einen Buhlen haben, Und sollt’ ich ihn aus der Erde graben.“ Her hvisker de hede Ridderfrøkener og Fruerne, hvis Husbond er paa Korstog eller Valfart, i Skumringen ivrigt og indtrængende med Borgervægteren, og Guldet klinger i hans Haand, for at han skal lade Borgporten aaben indtil Midnat. Og fra det smalle Kammers, hvor Maanelyset bryder sig sælsomt i de farvede Ruder, lyder i Nattetavsheden den nynnende Vise, hvormed den ædle Dame vugger sin udkaarne Ridder til Blund – et stort Barn kalder hun ham – et stort Barn, der hviler ved hendes Bryst. Men naar Morgenstjærnen staar blank i Øst, da lyder fra Taarntinden Kurens Dagvise:
»Und wer jetzt bei Feinsliebchen ist, der mache sich von dannen.«
Og i kamrets usikre dæmring lyser Damens gotiske Ansigt i en Glorie af svært og gyldent Haar, og bleg, med lukkede Øjne, lader hun sig kysse til Farvel.
… Dette er Middelalderen, som den rører sig udenfor Kirkerne og Klostrene. Men ikke blot Elskovs Lyst, ogsaa Kærligheds Sorg kender disse Viser – Kærligheds Sorg og dens Brøde. I Dag, mens det regner, og jeg fra mine Vinduer kun saae et graat, drivende Flor ud over den grønne Tauberdal, oversatte jeg disse Digte:
Der nede paa den grønne Eng der et lille Sted, Der gror ej Græs, men Vandet gaar hen over det lave Fed.
Der vokser ingen Roser og ingen Rosmarin, der har med Kniv jeg myrdet den Dreng, engang var min.
I Vandets Bølger flyder hans rosenrøde Blod. Det lille Vand udgyder sig i den store Flod.
Fra Himlens Bue stirrer to Øjne smaa og blaa – vel i en Stjærne ser jeg min lille Engel staa.
Men oppe højt paa Bjærget der staar det sorte Hjul. Jeg ligger aarle og silde og sørger i dets Skjul.
Du, som har mig bedraget, du har forladt mig nu. Jeg maa min Synd bekende og vende mig til Gud.
Paa Stagen skal mit hoved, min Krop til Jord blir ført. De sorte Ravne æde ham, som har mig forført!
Dette er Tonen, vi kender fra Tysklands senere sentimentale Ballader. Men ren og rørende er Lyriken i et Digt som dette:
Jeg hørte Leen hvisle igennem Græs og Straa; jeg hørte en Jomfru klage for én, hun ej måtte faa.
Lad rinde, ak! lad rinde og agt ej, hvor det gaar. Min Elskov gav jeg gærne blandt Græs og Blomster smaa.
En Pige har du elsket blandt Kløverblomster smaa; thi maa jeg her alene i Ve og vaande staa.
En Hjort jeg hører rasle igennem Skoven hen; jeg hører hende klage, som var engang min ven.
Lad rinde, Ven! lad rinde; jeg véd ej, hvad jeg vil. De Bække evigt rinde, og ingen farer vild.
mvh & Bedste hilsner herunder de himmelske streger.. Simon
Himlen er sølvgrå, og et egern med store brune øjne piler rundt i nøgne træer, mis er professionelt ligeglad...
Englebarnet tegner
Englebarnet tegner med gennemsigtige farver på ruden bag ruden ligger luften og de fjerne cypresser og sol og sne hvor moderens bil kører fast og Rolighedsvej der er moderens vej og Landbohøjskolen med de kraftige heste se min datter går gennem lyset fra de gennemsigtige farver på ruden og fra månen det er så nær det farligste der findes datteren græder her åh hvor er mor fin og gul sagde englebarnet som tiden dog går sommerens blomster visner og sneen falder grå en morgen hvor englebarnet står ved ruden og i et blåt gennemsigtigt lys svæver bort i hvide gevandter åh sådan en mørk vintermorgen åh lille pige dit smil der smerter mig men se hun går og siger kære gamle bamsefar rejs til paradis med mig så snart og undgå døden nu rejser mor igen fra sneen lige ind i regnskoven kom her og leg med englebarnet råber bamsefar til det lille barn der græder hjerteskærende af skræk over jordens overbefolkning der er så slem at her går folk op og ned mellem potter og pander oh lokker moderen mit barn slå klæde over ansigtet som beskyttelse mod sandstormen og kom herned til tuaregerne i det gyldne land hvisker moderen forførende i døråbningen og så sover moderen i et rum af sølv åh sir englebarnet da hun ser det se verden i mine øjne og det lille barn ser op fortæl mere åh fortæl dog mere hen over den blanke flade kommanderer englebarnet fra sin stridsvogn og verden er lutter gennemsigtigt lys.
- Per Kirkeby.
Efter den første morgen
Efter den første morgen søger jeg sprogets dæmpede jordrøg
Atter og atter kysser jeg mindet om væk mig! væk mig! Solen og de svir- rende vinger i morgenbrun damp
Hvad du gav mine tanker, er broddens modstand, skjult i min svævende blomst
Anbefaling til natbord & køkken: Provence i Pot og Pande af Annalise & Erik Pouplier.
Denne madbog er simpelthen vidunderlig, og så herligt fri for nutidens robot og maskintænkning, der jo næsten ikke har andet formål at skabe unødig strømforbrug, fremfor alt er bogen herligt fyldt med fortællinger om Erik og Annalises liv i det daglige, med madglæden som smittende omdrejningspunkt. Selvfølgelig er der masser af opskrifter, men det er ingen traditionel kogebog, men dém er der jo også alt for mange af. Altid har jeg forestillet mig Barbaroux som en virkelig karakter, en slagter afbilledet og kendt fra virkeligheden, og mon ikke politiinspektør Grely var politimanden som hjalp dem, da de ankom til Vence. Eneste fare ved at anbringe Provence i Pot og Pande på natbordet er, at du sandsynligvis ender med at hoppe ud af fjerene for at besøge køkkenet, en fare der vel er til at overse. God fornøjelse.
Nu vi er ved de for livet så vigtige ting, er vandreturen en af de herlige måder hvorpå man skaber appetit, som fx Knagsted, der jo går for sin mave men dermed for livet. Det samme gør hobitter, hvis madglæde jo er legendarisk, og hvor Bilbos vandresange viser en hel del om livet fælles for alle, store som små med støvler på:
Om at vandre Husråd.
Den eneste fejl ved at vandre en tur er, at vejene altid forgrenes, og alle de skæbner, som ligger på lur, umuligt vil kunne forenes.
Så går man en tur, bør man splittes i to, så ofte Ens vejbane kløftes, – og senere mødes et sted, hvor i ro Ens splittede skæbner kan drøftes.
Mit navn er stumhed, Mala, er Tatooga: Slange-omskiftelig-med-gren, mere gren
mere sprog end sproget, kimar-ou: Man-med-otte-stemmer, ubevægelig …
Også Dan Turèll var helt pladask i Poetens Hoved og dets grønbænkede forfatter, og skriver om denne i Medie-Montager:
Poetens Hoved er en art Jobs Bog, længere er Job ikke fra Orfeus. Hvor William Blake triumferende kunne sige: ’Jeg hedder intet … Lykke er mit navn’, vil en Højholt holde sig til sin eneste sikkerhed: sit navn for stumhed.
Mon det igen er tid til Højholt, hvis ører sikkert også står i denne poets reol og vibrerer, når ordene drypper ned på papiret:
I dag var jeg i himlen –
I dag var jeg i himlen, passager, Dan Air til Aalborg, Himmerland i sol, sad, iført walkman, fastspændt i min stol, Monica Zetterlund sang, på klaver:
Bill Evans. I min kaffes mørke bølge: et himmellys. Fra Farsø Sygehus dernede kørte, vidste jeg, et følge: Jens Carls Begravelse. Mit plastickrus
blev pludselig en brønd; jeg kunne skimte ham med sit haglgevær og med sin hund, bag ved ham så jeg åens bugtning glimte,
mellem dem: morgensolen, rød og rund. Jeg tømte kruset, inddrak dette minde. Nu ligger der og skvulper rundt.
*
Nocturne
I
Går hjem, igennem natterøde gader, opfyldt af samvær, hører sine skridt slå op fra fliserne imod facader og slå tilbage fra dem, standser lidt.
De holder inde, aktiveres ikke før han bevæger sig: akustisk skygge, er ikke et tragisk tab af elskovslykke, men kun fysik, er ikke Eurydike.
Imellem skyer: månelys, sporadisk, afsøger biler, strejfer en butik, dér kan man, ser han, fjern, lidt overfladisk, få badelagner, slips og keramik.
Så slår han kraven op til værn mod blæsten, som støder tundravoldsk og glacial frem gennem gadeskakten, flår ham næsten til jorden, triumferende, brutal.
Genvinder ligevægten, eftersporer de sætninger, de udbrud, han har hørt. Forgæves: kun fragmenter. metaforer, af hvilke han forbliver uberørt.
II
Er det de samme huse, samme gader, som han i årevis har set og kendt? Er alting ændret og er alting vendt af hende, Eurydike, blandt najader?
Han véd det ikke og kan ikke finde et svar i blæsten eller mulmet her. Hvad kan han tabe og hvad kan han vinde i livet så substansløst, som det er?
Der findes melodier som forløser, og andre, som gør hjertet tungt og trist, der findes astrologer og diseuser – i stjerner, kaffegrums, de ser hans frist.
III
Tilsidst cafeen: lysets hårde blænde mod gadens Tártaros; han drikker vin. I spejlet bag ved disken ser han hende: dryade i azurblåt, crèpe-de-chîne.
Han vender sig, men straks er hun forsvundet. Et mytologisk stoptrick? Illusion? Måske er hendes eksistens forbundet med spejle og med spejles dimension.
Han løfter glasset, skælver i sin hånd. Hun er så flygtig og så esoterisk som natten dronning, gule ordensbånd i vinternætter, gjort af drøm og ånd, så luftig som musikken, så æterisk.
- Peter Poulsen.
Man blir for resten lidt gråhåret af radioen, særlig DR, vidste du det, RM? Det skyldes nok al den ungdommelige glæde, som nu for nylig hvor nogen talte om den udbredte ensomhed, hvortil man havde interviewet en læge der tydeligt betragtede alle de stakkars ensomme mænd uden en kvinde ved deres side, som et nationalt helseproblem der snarest burde ha’ politisk overvågenhed. Her var det så jeg hørte Knagsted brumme fra baggrunden: og hvilket fruentimmer har mon så ruget dén ud for ham! – for øvrigt er jeg slemt bange for at politikere bare misbruger ensomme mennesker til at fylde sig med opmærksomhed, ikke mindst på DR! …
Kort efter tænkte jeg med en klukken så på Mortimers’ Rumpole, hvis kone ”she’ who must be obeyd” nok også ville ha’ fået denne gut til at værge for sig med drømme om øde øers tidløshed; for øvrigt aner han jo intet om hvilke overraskelser der ligger ham i vente, sæt konen hans har ”fænotypen” Hilda i forgrunden! ;)
Men joda, det har sine sider at leve sammen, al den tid den ene ikke sidder på den anden og den anden ikke partout vil ha’ den ene til at ligne den anden, hvortil så kommer de der nu engang er gladest for hinanden og bedst ka’ være sig selv, ved at leve hver for sig. Der er dog en forestilling om tryghed i tanken om at blive gamle sammen, der såmænd udmærket lader sig gøre med hvert sit nummer over hullet. Men ensomhedsfølelsen findes også i ægteskaber, som er en følelse mennesket og ikke noget bestemt køn vil opleve på et givent tidspunkt i livet, ligesom det givet vil opleve tider med stort behov for at være ene.
Guttens idé er bare gammel, den handler om kvinden som bedre end manden evner at klare sin ensomhed p.a. bedre sociale kompetencer, en psykologisk arbejdshypotese kælet for, men sandsynligvis er pligttro kvinder hoppet i grøften de bedre kan lide, da ensomheden uanset kønnet intet populært samtaleemne er, slet ikke mellem ”karrierekvinder” der tror de har ædt flere kameler end deres BH-løse kolleger. Ensomheden tar intet hensyn til idéer om sociale kompetencer, tværtimod stortrives den i massen af albuer der er blevet så skarpe, at ingen tør nærme sig hinanden udenfor grøften
Også i familien ka’ mennesker føle ensomhed, se sig udeladt af søskendefællesskaber eller forældre i et liv med en gnavende vished om nok at være accepteret, men ikke elsket. Der har altid været en sjov tendens til at anse familien som arnestedet for social tryghed og varme fællesskaber, en idé der går langt tilbage i en tid hvori den sjældent holdt vand, og det handler ikke altid om økonomi. Små børn oplever forhåbentlig ofte at føle sig elsket, mens enkelte børn i en større søskendeflok mærker gennemtrækken, for vi må ikke glemme at det er idéer vi pusler med, når vi forestiller os familien som det trygge og rare sted for hinanden. Virkeligheden kan være grusomt anderledes, og der findes børn og voksne der ikke bryder sig noget videre om deres forældre, ligesom der findes søskende der slet ikke bryder sig om hinanden, men er tvunget til at være sammen og i øvrigt sjældent taler om familielivet overfor uvedkomne. Ensomheden lærer de snarere at skamme sig over i det konkurrencesamfund, hvor indbyggerne klistrer etiketter med ordlyden ”taber” på ryggen af hinanden.
Hvor særlig politikerne fra 1980’erne og frem til idag har et hovedansvar ingen dog har levet op til, det er dér hvor man helt bevidst udstødte arbejdsløse fra samfundet med samme sociale fornedrelse brugt tilbage 1930’erne – en situation Anker Jørgensen m.f. søgte at forbedre, mens masser af kolleger overhovedet ikke havde andet end deres egen politiske karriere i hovedet, hvoraf flere den dag idag taler nedsættende om ham. Så selvfølgelig findes der masser af ensomhed rundt om i det danske samfund, og det kan blive meget værre, hvilket åbenbart også er hensigten, idet undervisning og uddannelse overalt lider under politiske diktater. Men det er så åbenbart den eneste slags politiker der er at få, hvad der er synd for især børnene, omvendt er det en situation der på sigt kan afstøde masser af pragtfuld kunst og poesi.
Tænk dig et menneske, som har gået og gemt på noget i en menneskealder og som pludselig eksploderer i alle retninger som en stjerne; eller én, som er flygtet fra al kærlighedssorg og i mange år har været hovedjæger i Amazonas eller bolcheplukker på en plantage Ceylon, og som vender solbrændt tilbage i rette øjeblik: pigen falder ham om halsen, barndomshjemmet undgår at blive solgt på auktion - Eller en kemiker, som falder død om, fire minutter inden hans livsværk blir virkelighed og verden for altid går glip af det selvbonende bonevoks. Tænk dig hvilke spændinger, mennesket underkastes og alligevel kommer igennem, på den ene måde eller den anden.
Blandt Dan Turèlls fortællinger findes en del vældig humoristiske – hvor man her godt kunne fantasere lidt og fx se eftervirkningerne af EU-fanatikernes mareridtsagtige drømme for sig, med et europæiske kontinent som én stor homogen arbejdsmasse, hvor en stakkels arbejdsløs mand blev anvist arbejde langt fanden i vold fra hjemmet, men det er jo så en anden historie. Faktum er i al fald, at vi udover familien er en del der stadig savner snakketøjet, og derfor læser hans fortællinger med samme glæde som tidligere, fx har jeg lige læst Mord i Mørket, der vel ikke nødvendigvis er den bedste blandt krimierne, men alle har deres favorit, Vangede Billeder er i det hele taget stadig en af mine - hørt på lydbånd, fortalt af ham selv - ikke mindst p.a. humoren:
Buddha’s Blues
Mens vores lokale Jesus som bekendt var mand for at fyre en lignelse af hver gang han havde gylpet nadveren i sækken var den gamle Boddhisattva en mand af få ord og få historier. En af de tre-fire fortællinger der tilskrives Buddha selv er den følgende, om er henimod tre tusind år gammel – og som jeg synes i al sin enkelhed kan lære enhver en hel del om livet. Boddhisattva’ens historie handler om en mand der er tvunget til at rejse igennem et øde ørken-landskab uden tegn på liv, hverken dyr eller planter, blot ensformigt sten og støv – men manden skal igennem for at nå frem til en by hvor han kan få arbejde, så han vandrer igennem denne trøstesløse tomhed. Og da han har vandret dér i tre dage, så mærker han pludselig et åndedrag bag sig og vender sig om – og dér står en stor, grusom tiger der tydeligvis heller ikke har fået foder i tre dage og som har udsét sig ham til quicklunch. Manden løber panisk, med tigerens hede ånde lige i hælene, og da han har løbet en halv times tid og hans lunger er ved at briste når han til en afgrund. Tigeren er lige bag ham, han kan ikke vende og har intet valg: Han må styrte sig udover skrænten og håbe. I farten får han fat i en vildvins-gren der vokser på selve skråningen, og hængende i denne med den ene arm sér han tigeren anbringe sig foroven og knurre og vente. Han sér længere ned ad klippeskråningen for at sé om der er en afsats han kan komme ned på – og dér er én, kun to meter nede. Og på dén står der en endnu større og endnu vildere tiger der tilsyneladende ikke har spist i ugevis. Og som manden så hænger dér ud over skråningen i sin vildvins-gren, med en tiger foroven og en tiger forneden, så kommer der to mus frem – en hvis mus fra venstre og en sort mus fra højre – og de begynder at gnave selve den vildvinsgren over som han hænger i, for vildvinsgrene er japanske mus’ yndlingsret. Og som han hænger dér, med en tiger foroven og en tiger forneden, i en vildvins-gren som to mus er ved at gnave over – så er det han sér, at dèr på skrænten der vokser et stort smukt struttende saftigt jordbær. Og idet han stadig holder sig i den bristefærdige vildvins-gren rækker han med den anden hånd ud og plukker jordbærret, og – slutter Boddhisattva’en sin tre tusind år gamle historie – aldrig havde dén mand smagt et bedre jordbær.
*
Dén lyd … Af lytten.
*
En øm blid træthed i forårsluften i Ryesgade
Som et pludseligt intet krævende kys
*
O.K., indrømmet: Jeg ryster som ærtehalm og hænger sammen som espeløv.
*
Det er som det altid har været: Alfabetet er mit legetøj.
Jeg vil lege med det lige til det bliver for mørkt til at jeg kan sé det.
- Gudernes sprog er menneskets, der såmænd også har født guderne - tænk bare på symbolværdien i historien om Athene der fødtes gennem Zeus pande, hvor man ku' tale om tankefødsel, dersom man altså vælger at tillægge tidlige forfattere af de græske myter storslået humor. Gør man så ikke det, ka' man så nyde fortællingen set med Villy Sørensens øjne i Apollons Oprør.
Tænk videre på hende på hjørnet med den guddommelige røv, der alene som signalværdi ikke ligger verdensfjernt fra et guddommeligt sprog, og hvormed det guddommelige altså kommer til sin menneskelige ret overalt, hvor nogen evner at øjne situationen set fra menneskets egen side..;)
Peter Poulsen synger til livet her fra Forvandling:
Sang fra første sal
elsket være den, som aldrig barberer sit ansigt, elsket være den, som bevarer et glat. Elsket være den, som heller ikke barberer benene. Elsket være den, som trækker stjernerne ned fra himlen og lader dem tindre i kammerets mørke. Elsket være den, som lægger sine handsker på bordet og sine hænder på klaveret. Elsket være den, som kalder havgusen ind over stuegulvet. Elsket være den, som støder mod hårde og skarpe kanter. Elsket være den, som rejser sig. Elsket være den, som lægger sig. Elsket være den, som går ud og kommer tilbage. Elsket være de små sange, som synger sig selv.
***
De bedste sange
De bedste sange er dem, som handler om det umulige, allerhelst den umulige kærlighed, kys, som bare skænkes i drømme, favntag, som bare findes i mørke, ord forduftet, så snart man vågner.
Strofer befrier sig fra deres sammenhæng, melodier løfter dig op over måne og stjerner. Du er Kastor og Pollux i ét, udelelig tvilling.
En drøm, en lyd, som kalder uophørligt, fjern solo med islæt af juni, når syrenerne sukker i vægtløs tyngde, måske et ekko af det alderældste, protuberantisk hvisken i cellerne, det første molekyle i et varmt hav.
***
Endnu en sang
Nede fra haven høres din stemme. Du synger en af disse sange, hvis melodi løfter vort sprog ind i en sfære af indiskutabel skønhed, som hverken flag eller hundepatruljer kan destruere og ingen gøre krav på at eje. Denne sang er som Babylons haver eller den ældste rose fra Orienten.
Anbefaling: Steen Eiler Rasmussens Humor - vort bedste vaaben, hvori disse strofer - jf. den for tiden megen snak om ensomhedsfølelser, som mennesker i enhver samtid altid glemmer også bekymrede mennesker i fortiden, m.a.o. en livsledsager altid tilstede - indgår: ønskedrømmen om universel kommunikation, tolket af Halfdan Rasmussen:
Ensomme gamle Kamilla der sad for sig selv i sin villa og drak en kop te og en pilsner fik pludselig masser af hilsner.
Humor - vort bedste vaaben er en vandring i forf. erindringer tilegnet ethvert natbord, hvor kap. som Mit Paris & Julestemning i studie 3 er en særlig nydelse. God fornøjelse..;)
Her lugter af forår, lige noget der får snegle til at stikke hornene frem, for at se om RM mon er i gang med at forberede spisekammeret, en absolut ikke uvigtig detalje, særlig for forvænte små med gummistøvler på! Forårsstemningen der antog himmelske højder i går formiddag, fik én til at gå lidt søvngængeragtigt til bageren, der nærmest lignede en lille sol i forklæde bag blodbøgen:
Jeg står her og føler saften af brødets kærner strømme med blodet ad mine årers flodnet ud til alle byerne i mit legemes egne, hvor de røde blodtræer vokser.
Og dybt inde i mørket hører jeg mit røde, pulserende hjerte. Da husker jeg, at jeg er et menneske og nærer mit legemes spisende træ, æder med mit mærkelige hvide træs mund.
At ha' en sans for humor er også for mig noget af det vigtigste i al kommunikation med en sans for livet og dets sang. Humor er det dimentralt modsatte af selvhøjtidelighed og det at være knibsk i forhold til at være generøs med sig selv og sit indre.
Sommetider er de her, inspirerede sekunder af overvældende lys og glæde i et indre landskab
...Bortforklar elektriciteten - den virker alligevel Henvis dine tilstande af indsigt til den private hjernebark - almene er de alligevel om også de fornægtes
Og bagefter som forud for dem: stoppestederne i periferien af irret metal og glassyge himle...
Men i en håbløshed af trivsel og trafik står det uforudsete pludseligt der, selvindlysende på dit ansigt, og din mund blomstrer nårsomhelst For mig, - fordi jeg så det
***
Til undren
Det der allermest rører os sker én gang
Dog af stilheder fremkaldes en fløjten vi genkender eller en anden stemme fra det kendte ubekendte
Måske var det en fugl
En bladkant vender viser ind mod stilhedens kilder Og hændelsen vågen i os vækker ingen bekymring om tab
Vi tar del
Som ved en liturgisk langsomt faldende finale synes alt at åbne sig vigende for et genstandsløst begær
***
Der findes en tørst som ikke angår kroppens behov for væske og som ikke kan slukkes Der findes en længsel som rækker ud over den verden jeg sanser og hvor jeg er hjemme Jeg nærer den i åndedrættets rytme og i den legende følelse Den kommer intetsteds fra Den holder mig oprejst Den er musikkens hemmelighed
Der er græsset og de asymmetriske buske der er vandet Sangen brister i latter over jorden En vedvarende barndom Og det blåner over universets ansigt.
Ja, der er en årstid til forskel mellem det alvorlige og det selvhøjtidelige selvforhold, som er et helt andet bad i sig selv. Her bader træer sig knopske i solen, og kaffen der nydes under samme tavse tremmeskov, varmer skroget lidt op for varmt er det nu ikke. Men det ligner, det kommer vi ikke udenom - vel noget lignende følelsen Ove Abildgaard fik med sig:
Hvidhed og kulde tynger træernes løftede vinger, mens snelyset falder ind i en stilhed der svinger.
Ind i et frysende rum der strammes af toner. Hør vinterens frostviolin under træernes kroner.
En glødende længsel forvandlet til syngende stål mens sneen daler som aske fra solens fjerne bål.
Jørgen Gustava Brandts fugle må være til time, her er nemlig tavs som en skolegård forladt af børn. Men inden længe knopper det hele til, og da stiller vi igen ind efter morgensangernes urværk, der langt oversynger hanen ikke langt herfra, der holder hus med alle sine koner - der er fint med højtidelighed over gangarten, når han iført sine varme småbowser går rundt og prikker lidt snart den ene, så den anden af de stakkels fruer. En hønsegård er skam et billede på mangt og meget. Kender du mon Niels Larsen Stevns billeder?
Høj himmel og sol i øjnene, her i landet daser man i et snefrit januar som var det april med Laugesen på bordet, der også beg. af årtusindskiftet så i krystalkuglen:
Anarkistsang
staten har ret staten har lov stat rammer plet og staten er sjov renter på renter stat ved hvad stat har og den der forventer ret er en nar loven er stat og renten er gud kom her kammerat få dit nakkeskud
*
Har man undgået dette statstilskud og afventer morgenkoncerter med Bjørnvig, ristet brød m. ost, æg, juice og kaffe på bordet, mens man dovent vågner - kanske man er alt for tålmodig overfor det apparat, mens træer dog knopper én i møde:
Morgentanker
Der er den igen, den sværmende kugle af skingrende fuglelyd, lydløst midt i den en blødvinget ugle -
mit søvnsind prisgivet morgentanker
- Thorkild Bjørnvig.
mvh Simon
P.s.: Tillige er det en fryd at høre Martin A. Hansens Løgneren indlæst af Pouel Kern på mp3, det kan kun anbefales!
Det er nu næsten hundrede år siden Tom Kristensen skrev disse strofer, han der som det høje græs nu er ukendt for både skole og barn:
Græsset er underligt højt for mig, som ligger med næsen mod jord. Bøjer jeg mig så dybt, som jeg kan, vokser min verden sig stor.
Under de grønlige spidsbueporte standser jeg. Her vil jeg stå. Tør ej gå vild i det lysende mørke! Tør ej gå vild mellem strå!
Inde i stråenes dæmrende haller er der en stemme, som vågner og kalder en stigende : kommer du nu, kommer du nu, kommer du nu.
Og som svar toner en klar, underbar, drengeklar stemme i mig: Endnu ej, nej! Endnu ej, nej! Men når mit vanvid er omme, når mine drømme om storhed er omme, da vil jeg komme, da vil jeg komme, da er jeg lille og lykkelig nok.
Nu ligger denne lykkens pamfilius så og kroger sig på natbordet, i form af Livets Arabesk, netop som tårnede græsset sig..;)
Foraaret er her igen. Vor jord er som et Barn, der kan Digte, o, mange … Nu faar den rigelig Løn for den lange tunge Læretid, som den erfoer.
Streng var den Lærer. Vi kunde dog lide det hvide Skæg hos den gamle Mand. Nu, om det Grønne, det Blaa vil vi vide hvad de betyder: den kan det, den kan!
Jord, som har fri, vær nu med til en Vaarleg, leg nu med Børnene. Dig vil vi fange, jublende Jord. Den Gladeste faar dig.
Alt det, som Læreren lærte, som tynger, hvad der staar trykt dybt i Rødder og lange knudrede Stammer; den synger det, synger!
- Rilke.
Faser
Nymånen over bakken åbner for rummet; halvcirklen udstrømmer klarhed, som var før skyer og skygger.
Fuldmånen over havet lukket om utilgængelig skønhed; intet at lægge til og alt at trække fra, og derfor kun naboskab til døden.
Halvmånen mellem bakkerne svæver lavt over dybet; under den flokkes uvisse skygger, bredes søvnens eventyrhave.
- Bjørnvig.
Stakkels Doktor Glas, der som barn sad dér i sengen og bare måtte skråle al sin lykke ud i natten over månen, der som livets node hang dér i vinduet, men som voksen følte sig snydt, for hvad var den så, andet end falsk solskin...
Henad de københavnske spejlblanke gader, ka' pludselig en bils tuden vække én fra Schades tanker:
Forårsaften
I blomstersøde aftner, i måneblanke gader går vi på restaurant.
Vi fløjter mens vi danser.
Vi går i søvne hjem i sølvblank bimmelim.
Du knapper kjolen op, du kender vore vaner.
Så smiler vi i sengen med gådefulde smil.
*
I universitetets frokoststue
Her sidder jeg og Josefsen med lange hår, mens gadelygter rundt i verden tændes - Her svinder tid og rum som kaffen i en kop, mens livets aftenblade langsomt vendes.
*
Regn på ruden
En mystisk, frisk, mild forårsregn slår mod min rude, mod København - blæstens varsomme tag i byen får den svagt til at skælve, rører ved noget - dybt i mit hjerte, får det svagt til at skælve ved alle de ruder, der synger ved regnens trommen - ved lykken, som alle de mennesker fik gennem regnen i samme øjeblik.
Dagen går på hæld i denne nye uge, og det på trods af storm og regn i stride strømme. Ja, og så har vi jo allerede fået smag af dette års forår, foråret 2020. Som en anelse på tungen og dens smagsløg findes smagen endda allerede som smagen af sommer og sensommer. MEN først kommer glæden, både vågnende og hvilende i denne spirende forårsglæde ... :))
Hindbærrene har tændt deres røde lygter for at lyse skarnbasserne hjem. Det har været en lang dag, de er trætte. Og hindbærlygterne spejler sig i deres blanke, sorte rygge som øjne, der kun med besvær holder sig åbne.
***
Endnu med lukkede øjne og lukket mund ligger den runde sten i markens brombærhjørne, i morges pløjet op af den kolde, våde jord, men allerede nu varm af solen, på nippet til at vågne.
***
De vilde blomster blev aldrig trætte af mine barnlige lege, blev trofast stående på deres ene ben, flygtede aldrig, lige meget hvor lange og hvor mange digte, jeg deklamerede for dem stående på en grå kampesten der blev himmelblå i regn.
***
Midt på stien, i gruset og støvet, har skarnbassen lagt sig på ryggen, stritter med arme og ben, parat til at gribe solen, hvis den skulle falde.
Måske du år tilbage fik læst Nis Petersens’ Sandalmagernes Gade, og i tomrummet der opstår ved fortællingers afslutning mærkede en glubende appetit på tilsvarende? Den vil muligvis mættes med Albert Dam's Syv Skilderier på natbordet, hvortil denne ædle natteridder med én fortælling pr. aften, tillige sikrer dig lidt nattesøvn, m.a.o. en betænksom herre – hvis reoler såvel som natbord, det virkelig ku’ ha’ været spændende at titte nærmere på. Men selvfølgelig, ka’ hænde at herren fortrinsvis brugte sin seng til søvn, at han efter sin aftensmad luskede ind i et tilstødende gemak hvor en magelig stol ventede ham. Lidt fjollet er det selvfølgelig, sådan at gå ud fra sengen som foretrukken sted for læselyst, hvad der a priori nok skyldes oplevelser af de mange der synes at sove på arbejdet. Jeg ved det ikke, læsning her i huset har aldrig haft særlige pladser, men mig har det altid været en stor nydelse at læse alt fra aviser til bøger i sengen, hvorfor natbordet siden jeg var lille blev anvendt til opmagasinering af læsestof. Er man træt efter en lang dags slid og kroppen nylig badet, ja så må Morpheus naturligvis kræve sin ret, og intet er da herligere end at lade sig sænke ned i søvnen. Har jeg trasket langt og været længe ude og fiske, indfinder den sig med det samme jeg ser sengen, gåture langs havet i Skagen har samme effekt - og intet forekom tilbage i tiden naturligere end roen der tidligt sænkede sig over det gamle fiskerleje, ingen natteravne dér, nåja, bortset fra dem med bjælder på. Også fiskerne slæbte gerne en ordentlig kæfert hjem fra kroen, dog blev den båret tidligt hjem, hjulpet i seng af mutter, der så både sku’ lugte til og høre på skroget, ak & vé! Ej heller er det svært at tænke sig Schade bære sin tidligt hjem, men da havde den nu også været oppe hele natten, og sikkert været helt umulig at slæbe videre ud i natten. Blandt tilsvarende exempler på den naturlige natteravn med sans for sengens velsignelser findes Knud Sønderby, en af dem jeg selv holder så frygtelig meget af at læse mens der fises husleje af. Han skrev en masse der aldrig blev trykt, sikkert lige så vidunderlige ting som de der blev, men mellem trykte sager findes til gengæld en mægtig volumen at glædes over – i hvilken stilling man så end måtte vælge at udtrykke sin glædesrus:
Morgenvandring
Jeg er ingen morgenmand. Når jeg en sjælden gang skal op før ti, føler jeg mig temmelig sløj. Forleden ringede vækkeuret klokken halv syv. Da følte jeg mig døden nær. Aftenen i forvejen havde jeg sagt til mig selv, at nu bestiller du ikke noget i aften, men til gengæld står du tidligt op i morgen, springer ud af sengen, så snart vækkeuret ringer, tager et koldt styrtebad, går dig en frisk tur, og så er du lige i humør til at bestille noget. Det vil gå så let som fod i hose. Så var det, uret kimede. Jeg havde ikke kræfter nok til at række ud og standse det. Jeg var klar over, at nu blev alle husets andre beboere vækkede, men det fik være, de var sunde, robuste mennesker, der ville kunne komme over det med tiden. Jeg var derimod meget syg, min eneste chance for at stå det igennem var absolut ro, absolut hvile og megen, megen søvn. Så tav uret endelig. Jeg lå og ventede på, at jeg skulle springe ud af sengen. Det var jo det der var meningen. Et øjeblik troede jeg også, at jeg var stået op. At nu famlede jeg rundt efter tøfler og badekåbe, at nu var jeg ude i badeværelset og drejede op for bruseren. Så opdagede jeg, at jeg stadig lå i sengen. Ja, ja! Bare rolig! Nu kommer jeg jo. Jeg hører egentlig ikke til dem, der højlydt elsker det kolde styrtebad, beundrer den iskolde douche og sig selv og træder genfødte ud af badeværelset. Styrtebadet er en fornærmelse ekstra midt i al den øvrige elendighed, det modtages uden saglige præstationer, i tænderskærende tavshed.
Så gik jeg ud i den gudsforladte verden. Solskinnet skar i øjnene. I begyndelsen holdt jeg mig bag en mand, der slubrede afsted i gummistøvler. Jeg grublede over pneumatiske problemer, Hver gang han satte en fod mod fortovet, peb den sammenpressede luft om fødderne på ham. Havde han ikke gjort ophævelser, var jeg søvndrukken fulgt med ham til verdens ende. Jeg gik fire skridt bag ham. Da han tredje gang vendte sig og så vredt på mig, gik det op for mig, at der var noget galt. Jeg stillede mig op og kiggede ind i en have, lod som ingenting. Jeg kunne høre manden fjerne sig og mærke, at han gentagne gange så sig tilbage efter mig. Jeg blev pligtskyldigt stående, til den sidste lyd af hans pneumatik var døet hen. Det var også en nydelig have. Tætbefolkede bede med gule langstilkede tulipaner i et mylder af forglemmigejer, bede med kortstilkede knaldrøde tulipaner af de dobbelte; gule forsytiabuske, et magnoliatræ med blegrøde, kraftige blomster; en saftiggrøn plæne strakte sig op om et rødkalket hus med hvide havemøbler foran, mørklægningsgardinerne var nede, i havegangen lå en kulørt legespand og sov, Prins Pilfinger og kongen på dens sider sov også i bevidstheden om deres øjeblikkelige nytteløshed. Alting sov i den stille morgentime, græs og blomster, alting var borte som i en anden tilværelse, huset sov, en lille dreng sov derinde og alt hans legetøj og historien om Rødhætte, en mand, der ejede huset var også borte i søvnen, og hans mappe, som han om nogle timer ville tage under armen, lå et eller andet sted derinde og sov. Først efterhånden ville det hele få virkelighed og blive til dagligdag igen. En solsort kom strygende uden skrig over hækken, hoppede blødt rundt på plænen, det eneste levende væsen foruden mig selv, og engang kiggede den gult og undersøgende på mig, standsede op midt i denne eventyrverden af græs og blomster og stilhed for at se, om jeg var budt med i eventyret.
Jeg gik videre. Manden foran mig var forsvundet. Der var ingen at se, kun mig selv, og stilhed så langt jeg kunne høre. Fliserne på fortovet var våde efter en tidlig morgenregn, og i hækkene glimtede det af dråber. Det gik op for mig, at man vågner i flere afdelinger. Først vågner man op til lyset. Det er én opvågnen. Når man kommer ud af døren, strømmer alle duftene En i møde. Det er en ny opvågnen og lige så overraskende for sanserne. Mest vågen er man måske, så længe man ikke er helt vågen endnu, så længe lyset, et fremmed menneske, et bed tulipaner, en solsort, regndråber på bladene og jordens milde dufte stadig er overraskende åbenbaringer. Man kan gå langs en villavej en tidlig morgen, når ingen andre er til stede, og der ingen pligt er til at være vågen og føle luftningerne fra havernes træet og blomster som en åbenbaring af livets dybeste hemmeligheder. Med ingen skal man tale om det. Man hviler ud i en dyb stumhed, medens tingene taler inde i En selv. Æbletræerne rækker blomster mod den blege morgenhimmel, blå og hvide syrener skimtes i dunkelheden bag en hæk, kølige, tunge af fugtighed endnu som efter et bad i morgendug, jomfrueligt frodige, også dem belurer man i pludselig ømhed, det er, som når man som barn bar på en dyb forelskelse til en pige og ingen anden end En selv vidste det, men alt, hvad hun sagde, og enhver af hendes bevægelser blev iagttaget og fik de store underes betydning.
Jeg drejede ad en vej ned mod vandet, og vejen var som en flod af guld i den tidlige morgensol. Også solskinnet levede altså på en anden måde om morgenen. Det slog smut i tiloversblevne vandpytter, rikochetterede langt hen over fortovene, blinkede i hundrede vinduesruder, fyldte hele rummet med et strålevæld af gylden varme og hvilede mod kinder og øjenlåg. Jeg havde gået den vej de hundreder af gange, men aldrig set den før, som jeg så den nu. Hvordan er det dog med dig? tænkte jeg. Hvordan er det, du lever dit liv? Jeg følte det, som jeg ad denne gyldne vej kunne vandre videre ind i en bedre og lykkeligere tilværelse, hvor alle gode forsætter opfyldte sig selv. Og da jeg kom ned til vandet, var også det en stor og mærkelig oplevelse. Efter det duftende vindstille mellem villahaverne var der pludselig mægtigt udsyn og en brise, der kom strygende med havets friskhed i sig og mange mindelser. Den lugt af tang og saltvand den kendte man. Man kom bag på sit liv ved at snuse sig til den. Også den lyd af vandets sugende skvulpen mellem store sten, denne hule slubren som under et brønddæksel og tangplanternes kvindelige bevægelser, deres eftergivende svajen og vinken i malstrømmen … Jeg klatrede ned på de store sten, og bevægelserne var gammelkendte i deres uvanthed. Vandet bredte sig til rette efter den nye synsvinkel, rykkede nærmere, havfladen rakte sig op mod mig nu i stedet for over mod Sverige. Dønningerne kom skråt ind mod kysten. Når de ramte hen over de lodrette bjælker i bolværket, var det, som prøvede de registret på et orgel. Suget mellem stenene, tangplanternes følsomme svajen, hundestejlerne, som man pludselig var kommet så nær igen. Man var kommet sin egen barndom nær. Man mødte jo sig selv som dreng denne morgen. Som dreng når man sad ved vandet med solbrændt krop og vådt strittende hår, lod sig bage af solen som en sælhund og var samlevet med begge elementer som den. Da så man vandet på samme måde, da var havfladen også på vej ind imod En selv, en bred flod fra livet, og dønningerne gav den samme resonans … Eller som barn, når man med sine forældre var på tur til stranden ved Vesterhavet. De store saltvandspytter i sandet ved ebbetid, som man blev sluppet løs i med opsmøgende bukser og et lille rødt træskib. Vorherre over et verdenshav. Man lavede flåder af marehalmens skarpe blade, og de sejlede til verdens ende, medens man soppede bagefter i det lunkne vand. Sandet, vandet og det mægtige lys. Blæstens tag i klitterne. Den evigtlange dag. Da var man tingene lige så nær som nu, man følte den samme lykke i sig, den samme uoverkommelighed af fryd rumsterende som ufødte ord i halsen … Jeg sad på stenene ved vandet. På et vist tidspunkt blev verden befolket med en bil. Den hørtes langt nordfra og nærmede sig med stigende tone, til den passerede med en hylen af motoren og en pisken af dækkene henover strandvejens cement. Så blev der atter fred. Vandets klukken begyndte forfra og stilheden bredte sig med sin store rytme. Morgenen, i hvilken en erkendelse var kommet til mig, lå atter udbredt. Hundestejlerne svømmede stadig rundt mellem stenene.
Hvor har du været henne i alle disse år, tænkte jeg. Hvordan er det begyndt? Var det smagen for iskager, der først distraherede dig? Sporede dig ind i en blindgyde af stadig flere og stadig tåbeligere begær, så det egentlige blev glemt? Lykken, det var jo som nu! Den genfundne glæde. Den fuldkomne renselse for enhver attrå. Så lever man. Så er en syrenklase mere værd end alle de oplevelser, du ellers jager efter. Så taler den til dig, så vil hver lille ting få en betydning om alle ting, så vil du finde dig selv igen, tusinde renfærdige arbejdsdage vil ligge foran dig, og du behøver ikke være på flugt mere. En for en gennemgik jeg mine svagheder. Overmodigt tænkte jeg mig fristelser, gjorde dem så tillokkende som muligt, men de lokkede ikke, jeg kunne bare være forundret over, at de nogen sinde havde haft tillokkelse for mig eller andre. Hold fast ved det, tænkte jeg. Lad aldrig dette her slippe dig af hænde!
Jeg hørte en cykel komme forbi oppe på asfalten, men jeg vendte mig ikke engang for at se. Det kan måske være verdens dejligste pige, men jeg kigger ikke. Måske er det en millionærdatter eller en skuespillerinde, og hvis jeg vender mig, vil hun måske tænke, hvad er det dog for en interessant fyr, ham vil jeg da forfærdelig gerne lære at kende – men ikke om jeg kigger alligevel! Længere nordpå lå en restaurant. Jeg tænkte på, at der havde jeg vel nok spildt meget tid, billard! At nogen gad! Nu var det forbi! Det som alt andet. Dette her var mere værd. Lad dig ikke distrahere mere. I dag begynder du et nyt liv. Du passer dig selv og dit arbejde. Når folk i stimevis halser af sted til goldt tidsfordriv, på flugt fra sig selv og på jagt efter noget, som de ikke selv ved hvad er, så er du ikke blandt dem mere. Tak for denne morgen. Tak fordi jeg kom op. Tak fordi jeg kom ud.
Jeg rejste mig for at gå hjem. To mænd var kommet cyklende på vej til byen. Ud for mig punkterede den ene. Han bandede højlydt, væltede cyklen omkring og begyndte at lappe. Nu kom han for sent på kontoret! Så kærte den anden, medens den første bandede endnu højere. Så opgav han i panik at lappe og gik blot frem og tilbage på fortovet og ventede. Så kom en bekendt af ham cyklende. De talte ophidset sammen. Han kunne nå et tog, hvis den anden tog ham på stangen. Han betroede mig at trække cyklen hen i stationens cykelstativ. Det gjorde jeg. Ganske vist havde jeg ikke været i kontakt med hverken havet eller hundestejlerne, siden han var kommet, men til gengæld havde han betroet mig sin cykel. Min frigørelse fra jordiske begær lyste altså endnu ud af mig, måtte jeg håbe. Nu skulle det bare lige passe, at cyklen blev hugget, og han så troende, det var mig, tænkte jeg. Jeg kom forbi restauranten. Bartenderen stod udenfor og var ved at modtage en vognladning skramlede øl. Han smilte huldsaligt til mig over vejen. Men jeg gik ikke over til ham. Det ville dog være for komisk. Jeg gennemgik de fremtidsplaner, jeg havde lagt. De forekom mig ikke længere helt tilstrækkelige til at udfylde tilværelsen. Hvis du bliver træt af skovensomheden, kan du jo også søge ensomhed på Det store Kongelige Bibliotek, tænkte jeg. Der vil du heller ikke blive distraheret af hverdagens trivialiteter. På vejen, hvor solskinnet og blomsterne før havde været det eneste, cyklede mælkedrengene nu rundt, og folk forlod villaerne på vej til byen. Lågerne smækkede bag dem. I haven med tulipanerne og legespanden stod en pige og bankede sengetøj, så det gav ekko fra husene. En hestevogn klappede af sted, og sporvognen hvinede om hjørnet. Duknakket og med bange anelser gik jeg ind ad min gadedør. Det var som en tredje opvågnen var overgået mig – en opvågnen til hverdagen. – Hvordan i alverden skal du få tiden til at gå på Det Kongelige Bibliotek, tænkte jeg.
Ja!...forårsglæden, ak ja, men til denne hører selvfølgelig regnen - ej at forglemme alle de små med følehorn på, der nyder at stikke knoppen ud under bruseren! Intet er så rensende som en kold douche, nåja, men nu er jeg jo heller ikke snegl..;)
Lige til natbordet: Storytelling, singing, music and dance, cardplaying, riddles, tongue-twisters and rhyming – Irish wake amusements by Seán ó Súilleabáin:
I take my neighbour ny the chin, Right foot out, left foot in…
*
’Tis youth and folly Makes young men marry, So her, my love, I’ll No longer stay, What can’t be cured, sure, So I’ll go to Amerikay.
‘My love she’s handsome, My love she’s bony: She’s like good whisky When it is new; But when ‘tis old And growing cold It fades and dies like The mountain dew
Gåture langs Vesterhavet med let saltet sind, og kroppe så tunge som sandslotte der tar vinden med sig ind, og så denne underlige friskhed man træt tar med i seng, og vågner varm og drømmeløs til kaffe i alt for tidlig forårsstemning – vi savnede vinteren, dér i mørket langs vandet, og jeg kunne ikke lade være med at lede efter den i Ole Wivels digte, men strandede i universet han og Kil delte med venner som Thorkild Bjørnvig, Bjørn Poulsen og Bitte …
Kandestederne
End ikke mod aften stilner den jyske blæst. Den sukker i klitternes halm paa en timg melodi, og ternen kastes, af himlens brænding fra vest, over sandede veje hvor huse kryber i hi.
Nu er himlen blodig rød og mit vindues kors blir sort som de kors ke har set paa faldnes grave. I stuen herinde slaar skumringen udfra hver krog som mørket fra buskene i min barndoms have.
&
Aften ved Fjorden
Blæst og aftenmørke. De første stjerner blinker og se: maanen løfter sit ansigt dryppende, rødt af havet mens du lægger dig ind til min skulder ig sukker.
Det sorte vand i fjorden vugger med sølvglans. Lugt af tjære, tang og fiskerbaade rammer os hvor vi ligger sammen tavse, paa molens solvarme sten.
Nat og hav omslutter os helt, min elskede. Mens mine hænder fanger din nøgne ryg synger vort blod, i erindret lykke, den samme seng som det natlige rum.
- Ole Wivel.
Fra »Sørens Ørnebog« foræret til fætter Søren:
»Der var engang en ørn, som gik ud på en mark; så kom der nogle børn og gav den et spark! Ja, sådan går det tusind, fra kongen ned til musen, fra vismanden til pogen, Læs bare her i bogen.«
- Tanne.
Mvh & god weekend.. Simon P.s.: Det er på sådan en dag, man skal læse Hans Kirk’s Fiskerne!
Det regner i alle gader og i mit hjerte med; jeg drog så langt af lande og fandt dog ingen fred.
O lyd af regn, som falder i alle gader små, det regner i mit hjerte, min himmel er så grå.
Det regner i mit hjerte, jeg ved ej selv hvorfor, o tåbelige hjerte, hvi er din sorg så stor?
Det er den største kvide, mit hjerte endnu så, at regnen falder vide, og himlen er så grå.
- Verlaine.
Regnmåleren
Regnmåleren med den flade kumme står i juninattens bløde regn på sin søjle og lar sig fylde af vand , mens mørke popler suser og bevæger deres grene.
Natten kan høres videnom. Regnen gir genlyd i verden. Der er tomt. Der er stille. Alle skabninger sover.
Poplerne suser.
Inat er haven vågen og fuld af vellugt.
Ganske stille som en flad kumme i juniregnen vil jeg løbe fuld af vilje inat
- Ole Sarvig.
Sneen er sne og det sner sneen er sne og den skriver skriften er sne og den skriver skriften er sne og den sner skriften er skrift og den sner sneen er skrift og den skriver.
- Hans-Jørgen Nielsen.
På høje tid
Det er på tide vandet koger jorden brænder verden venter da Alexander var på Cæsars alder var han allerede Den Store da Cæsar var i min alder var han allerede færdig de spildte ikke tiden tiden spildte ikke dem de brugte tiden som en skjorte sov med den på spiste med den på blev begravet i den og her sidder jeg holder avis holder jul holder igen lader bedrifter gå min næse forbi i håbløs restance med opdagelser verden venter ikke da Mozart var fem år da Columbus lettede anker da Homer da Rembrandt da Pasteur da Darwin da Dalgas da Vinci da Gama Damokles det er på høje tid det er over tiden min hat min frakke mine cykelspænder det er nu eller aldrig.
- Den anden Andersen.
Under nattens hattepuld
Jeg dykked i dine øjne som ænder i mosevand. Drak af dine læber som kalven er en spand.
Sank i dine bryster som i en dynge hvede, og mine lunger blæste som bælgen i en smedie.
Da alt igen var stille, som sammensmeltet guld, spandt vi os i søvn under nattens hattepuld.
- Ove Abildgaard.
Sommermorgen
Fragment af klagesang over Sonja Hauberg
Tidligt en sommermorgen gik hun bort gennem gader tomme som muslingeskaller belagte med grå perlemor.
Ingen var oppe. Selv døden sov i den anden gade. Kun mørket så hende gå, skjult i trappegangene.
Hen under lindene gik hun, hvor bierne trak deres tråde, endnu blot et luftigt spind mod middagens tunge klædning.
Bort under marmorportalerne til grus, der var gråt og stille som et sovende menneskeansigt i dybe frysende drømme.
I Ørstedparken sov svanerne som hove af sne i græsset, tommetykt dækkede søvnens sølvstøv alle bænke.
Sonja skrev med fingeren mørke tegn i duggen som hundrede andre morgener, men der var intet mærke.
Hun lod sin stemme klinge mod en knipling af træer i stanniol og irgrønt, men intet ekko svarede.
Tøvende løfted hun hånden, hun søgte sit levende ansigt, men fandt blot kraniets skøre kalkskal under håret.
Som gråt støv var himlen, ingen engel fulgte dig, ikke en herreløs hund med mit hjerte mellem tænderne.
- Iljitsch Johansen.
&
Møde
Flyver der Solskin med Blæsten og staar du og ler i Græsset, du der nøgen som Eva da hun smilende mødte hans Øjne?
Aanej … Du staar i et mørkt lille Kammer hos Bøger der blev udaf Sønnernes trodsige, trætte Hjerter. Du staar i et dybt, dybt Mørke, Trommerne gaar ved Daggry og Venner lar Venner rejse til tordende Fronter – og lyver: Paa Gensyn –
Men Floderne skyller det bort, og nu synger de susende om mig – Floder af Blod fra mit Hjerte. Jeg glemmer mig selv og det inderste Mørke i mig – og som usynlige Somre modtar du mig.
Men dybt under Flodernes Susen, nej du kan ikke høre, mej du maa ikke lytte, dybt under Flodernes Susen klager det sagte fordi du ikke har aabnet dit Ansigt.
Dæk dig med Blade. Giv mig dit nøgne Ansigt.
- Morten Nielsen.
Læser man hvad hun skrev og ser billeder af Sonja Hauberg, der sammen med vennerne stod dér under Morten Nielsens begravelse og hver tænkte sit, forstår man også hendes tanker om døden der altid følger livet, og man aner hvad der ku’ få også disse unge mænd til helt at forsvinde i hendes øjne – hun var jo ikke bare smuk, men dejlig! Venskabet mellem Morten og Sonja var dybtfølt fra ikke mindst hans side, kærlighed gør en lille verden til forskel, og samtlige efterlod os de allersmukkeste minder på skrift. Døden følger livet, javel, og intet er så grusomt som døden der fjerner børn og unge venner fra livet, men ikke så snart har man åbnet Morten Nielsens breve til venner og familie, hans digte, før de lattermildeste øjeblikke skubber alle hvide nelliker tilside og alt blir atter levende iblandt dem – i det mindste har døden svært ved at udradere en så levende litteratur, det er da altid noget! ;)
Udover Martin A. Hansens Vejr, frydes jeg for tiden af Anna Sophie Seidelins De unge år. Det er genlæsning, men er, som når øjnene jubler over på en hylde endelig at finde noget som man slet ikke var klar over sin sult på. Hun hører for mig til de ypperligste danske fortællere, hvorfor det at vandre i hendes egen historie, med alle dens komplicerede mellemregninger, små historier spundet ind i andre, er som at se hånden langsomt farvelægge konturerne fra noget anet, eller noget ikke før set. Man hører næsten hendes stemme, når hun skriver om Sigrid Undset og dennes Kristin Lavransdatter, som en af dem der forstod at leve og give det ord, en af dem som fik betydning for Anna Sophies eget liv. En lang vandring i denne enestående billedskærers liv, serveret i to dele og her anbefalet natbordet dit. Forøvrigt en herlig kombination, Martin A. Hansen og Anna Sophie Seidelin, idet begge var store fortællere man glad stopper op ved, rækker ud og hiver med sig i seng.
mvh - mellem solstråler der heldigvis bryder regnen. Simon P.s.: Denne regn, savnet af rigelig vinter, træer med råd i rodnettet der bare ligger dér med armene ud til siden, et fortvivlende syn, ak og atter ak! Da er det godt med et vejrlig i Matins A's fortællinger!
Når solen ind imellem bestemmer sig for indgriben i regntiden, som tilsyneladende har erstattet vinteren, begynder forårskådheden at kunne ses og mærkes, og da ka' man med fordel ty til Benny, som det sikre vidne på denne kådhed:
Til Foråret
Præcis den himmelblå himmel jeg havde tænkt mig med letmælkehvide skyer så man kan se når det blæser. Og fuglene. Det lyder som om de skriger af grin hele tiden. Det er vel alle de fjer. Bierne er ude at lufte honningen. Nu skulle man ha haft hest. Der løber en kat den ved nok hvor den skal hen: hen og være kat et andet sted. Tusind gule blomster langs forureningen. Om jeg så levede i hundrede år fik jeg aldrig knaphuller nok. Små bitte grønne blade på store tykke grene. Det er meget at så gamle træer kan blive ved. Det skal ikke pakkes ind jeg tar det som det er det skal være en overraskelse. Min elskede har haft en vanskelig vinter. Og ikke noget med rødkål, tak.
Vi taler tit om vejret her, set i forhold til erindringer og erfaringer, et bitte kendskab indenfor rækkevidde, det ene større og bredere end det andet, naturligvis. Vejret længere tilbage i tiden er udeladt af snakken, derom kender vi kun vejret fra litteratur, andres erindringer, forældre og forfædre. Mine ører var spidse når mormor fortalte om sin og min mors barndom, ligeledes når alle hendes søskende var samlet til begravelse og vi om et stille kaffebord mellem far og mor, hørte de krogede jyske ansigter vi så sjældent så, justere hinandens erindringer fra tider i et liv der næsten forekom eventyrligt, men historierne var virkelige nok, særlig dem om den barske natur gjorde indtryk.
Store kraftige storme er gamle spændende vejrfænomener der opleves yderst truende, særlig i små ører der dirrer til stemmen der hæves og sænkes under fortællingen. Som barn forekommer det meste så enormt, ofte ufatteligt og uhyggeligt, som voksen må den tids indtryk genkaldes gennem barnets øjne, kun naturfænomener som vejret vedbliver at fæstne de stærkeste aftryk i sindet, hvor alene gåture i kraftig blæst langs havet kan få os til helt at miste pusten. Fra land evner man hverken at måle afstand eller bølgehøjde, man forsøger, men står som et lille opspring i landskabet påvirket af elementerne, ikke et ord melder sig. I klitterne hører man svagt ordene, ”lige med ét føler man sig pludselig så lille!”, og tænker på, om ”man” da almindeligvis går rundt og føler sig som en kæmpe eg. Men blæsten og havet gør virkelig noget ved én, tilskærer måske tilmed en målestok. Pusten tabes også i erindringer virkeliggjort af sproget, hvor alene digtere som Holberg, Søren Kierkegaard, Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø indvirker på sindet, med fast greb føres man præcis hvorhen eventyrpennen vil det, og slippes måske først i stormens øje. At måle den ene fortælling mod den anden, blir som at måle en storm med en anden, det gir sjældent mening, men at anbringes i en storm er nu en sag for sig, noget af en begivenhed, der kræver sin tryllepen. I Martin A. Hansens Dansk Vejr m/tegninger af Ernst Clausen, sker dette, man ér der. Tegningerne selv er af den slags man ville ønske hang på egne vægge, den slags øjne sjældent trættes af:
Om Vejr
Mit land, så langt som jeg kan se, står rødt i hede: mit lille land, hvis blidhed, ynde, smil er prist i kvad; – mit land er brøl og gny af friske lunger – mit land er larmende og havfrisk had. – Gid landets havvandsblå og lyse unger må drikke af dets skrankeløse vrede.
Nis Petersen i Sandflugt om Hohøje.
Da jeg var halvtolvte aar, blev jeg vækket en vinternat. Det stormede. Min mor sagde: Far vil have dig med til stranden i nat, men bliv lige ved ham, vær meget forsigtig! Det havde stormet et par døgn. Om aftenen, da vi gik til ro, laa det som en tyngde mod huset, saa der, hvor der hist og her var en sprække i de gamle vinduer, stod en luftstreng vandret ind i rummet. En stor gren var flaaet af et træ i haven, den brast i skulderleddet, det lød som en skud, men langt borte. Forældrene havde snakket om, at vi alle skulde blive oppe. Det gjorde vi som regel under uvejr. Der kan nemt ske noget med et gammelt straatækt hus. Saadan nattevaagen i uvejr, med en klædesbylt parat i skødet, hver sin, erindres som hellige stunder. Kvinder og børn sad inde, biede, lyttede, sang maaske, mor talte om søfolk og arme mennesker, mens manden var ude for efter mænds skik i uvejr at holde øje mede landet, stirre efter brande og være rede, hvis klokkerne klemtede. Nu og da kom han ind og meldte om Guds værker og mente, det snart maatte være omme. Vi vidste vel, at det var sagt til opmuntring, det kunde godt vare længe. Men her hen paa aftenen havde det forekommet faderen, at stormen var løjet af, og vi var da gaaet til sengs. Nu kom vi brat op, pigebørnene var næsten bare store øjne, og jeg kunde ikke hitte ud af bukser og bluse, saa spændt var man ved tanken om at skulde til havet med far. Han stod tykt paaklædt og i transtøvler i gangen. Jeg fik en svær kørekavaj om mig, og det syntes mig latterligt, den passede ikke, men var ved at slæbe. Vindpresset laa nu mod den ene gavl, huset gav sig. Luften ude var en hujen. Vinden var slaaet om, forklarede far, den var nu i sydost. Det var farligt på kysten, de foregaaende døgns storm havde presset vand ned i Østersøen, nu blev det drevet tilbage. Der ville blive stormflod. Paa vejen mod stranden gik jeg lige bag hans ryg. Det var nødvendigt. Jeg kunde ikke gaa ret mod stormen ene. Det hændte en gang, jeg kom lidt til siden for ham, jeg fløj straks baglæns i kavajen, slog kolbøtte. Og saa svært kavajen var, vinden stod alligevel igennem den, svøbte sin piskesnært omkring brystet paa en. Vi gik til, paa skraa, hældende forover. Buldermørkt, jeg kunde, skønt med panden næsten i hans ryg, kun skimte far som en utydelig masse, mærkede ham mest som en lunhed. Telefontraade skreg som stakkels dyr. Vaadt skidt fo’r i luften. Men da vi nærmede os stranden lysnede det en smule, hvad det nu kom af. Maaske skummet. Det kom flyvende forbi i store klumper, allerede flere hundrede meter fra stranden. Plask, noget graat væltede over skulderen paa far, ned paa mig. Skum, tyndt, koldt, luftigt, salt. Jeg kunde skimte smaaklumper, der hang fast i straa langs markvejen. De sitrede, rystede, som sovende spædgrise. Skummet tog til. Jeg stak hovedet frem ved fars albue. Stormen rev taarer af ens øje, saa de plaskede ind i øret. Nu var vi ved hulvejen ned gennem brinken. Men dér var ikke til at komme. Der saas fraade nede i hulvejen. Vi maatte blive oppe paa kanten af brinken. Neden for gik kystvejen, men havet stod op over den. Jeg har aldrig set noget saa sort som det vand. Det havde ingen skikkelse eller form. Det var bare mørke, som tordnede. Vel lyste det i brændingen af brydende søer, og langt ud i sortheden saas det, som store spredte faareflokke var paa vandring, men de lyse pletter gjorde bare mørket i havet dybere, og det hvide nærved var djævelsk pludseligt og vildt, sluktes hastigt, og da var stedet des sortere. Langs kysten her ligger mægtige lag rullesten, flint. Søerne rendte op med en mil sten ad gangen. Man forstod ikke, landet holdt til det, men jorden skjalv da ogsaa under os. Man forstod ikke, øerne kunde holde til det. Et par gange raabte far noget til mig, men han maatte raabe det lige ind i øret paa mig, hvis jeg skulde forstaa noget. Begge gange var det noget med lanternen. Vi havde maaske gaaet der længe og havde allerede truffet andre folk, strandvagter, det husker jeg ikke, det hele erindres bare som et øjeblik. Men vi saa en lanterne langt ude, mat og gyngende. Vi saa paa den, og min far raabte ind i mit øre: Kan du ikke bede en bøn for dem? Det gjorde jeg. Lidt efter var lanternen gledet nordud, og min far raabte mig i øret: Nu har de klaret kysten! Aldrig før eller siden har jeg faaet befalinger af den art. Det lignede ham ikke. Først mange aar efter, selv med den voksnes sind, forstod jeg ham. Men vi gik maaske nok i timer og stirrede paa lanternen, var omme ved fiskerlejet og kom frem til grupper af mænd, der stod sammen og saa ud, eller vi fulgtes med enkelte frem og tilbage paa brinken. Der gik maaske nok timer, før lanternen gled nordud. Det staar uklart. Det, der staar, er havets mørke, strandens torden og markerne, som ryster. Og at den umyndige blev taget med for at opleve det.
Mænd huskede storme, de store, den i 1902, den i firserne og dybere tilbage, i de ældres minde stod den i 72 med sit syndflodsmørke. Krige, store brande og storme, de inddeler tiden. Storm kommer og gaar, blæsten, den kendte, vinden, den almindelige, den er der næsten altid. Vor himmel rejser næsten altid. Det blæser i reglen, men vinden selv har ingen regel, lufter naar den vil, kuler naar det behager den, springer naar det falder den ind, og gamle vejrkyndige folk forstaar sig bare paa en tiende del af det, vinden vil. Blæsten driver med sine hjorde af skyer, en lunefuld hyrde. Skyernes mægtige skygger vandrer over jorden, slukker skæret i grønne banker, muldner skovene. Nogle minutter eller mer dækker skyggen en mark eller et helt sogn, saa kattenes øjne bliver mørkere, saa arbejdende mennesker ved pulte, i værksteder, paa marken blinker et par gange med deres, for tingene er blevet anderledes, som om man selv med et er blevet langsynet. Men den ulegemlige skyskygge, som man ikke øjner, uden hvis den er lille eller langt borte, forlader snart stedet igen. Et landskab forude paa dens vej begynder at synke i jorden, begraves i let tusmørke. Men skyen rejser, himmelnomaden driver paa sin ko, nu skinner landet des rigere derovre, horisonten hæver sig muntert.
Blæsten bølger i den unge rug og i den unge byg, saa det lyner fra ageren, den faar vintergræsset til at fare hen over fladen, som jog smaa usynlige svin igennem det, og den leger som en kattekilling med visne blade eller en uheldig borgers pæne hat. Blæst sortner kærene, den kuler op og sortner pludselig et helt farvand, en vidtstrakt bugt, saa kystlandet skumrer derved, midt paa den lyse dag. Og bor man længere tid et eller andet sted i et andet land, hvor det sjældent blæser, bliver man paa faa uger en smule blæstsyg, sløves uden vinden og gaar rundt i skoven og leder efter et lille blæsevejr. Og der er virkelig smaa blæsevejr, som lever helt for sig selv, og som ensomt kan vandre gennem skov eller danse over en mark med en sindssvag lystighed, hurrenvinden. Blæsten som modstander ville man nødigt undvære, paa cykel eller i baad. Ejheller aftenvinden i september, den lydløse vind som bare bevæger sivene en smule, saa de sagte hvæsser knivsbladene, denne vind som brat fortættes til ilende vildænder. Ejheller martsblæsten, naar den højt oppe skriver sit sejrstegn paa himlen, graagæssenes kiler, eller naar den kommer cirklende med en stum flok sagnbrune rovfugle. Eet maa man ikke glemme blæsten. Mange nulevende har ligesom vore forfædre, der kom hjem i smalle, tjærede fartøjer, set kysterne blive til igennem vandets slør, vand som blæsten river en i øjnene. Mange af de stærkeste naturbilleder, landskaber paa de herligste aarstider, har man betragtet med vanddrivende øjne, hvor lysglitret i de taarer, vi maa ofre kulingen, har funklet over landet. Paa blæstrige dage med sprængte skydrev faar vi voldsomme rigdomme i lyset. Andre dage tuder vinden under den lavloftede himmel, hvor det tætte skylag driver hen over som en sammenhængende isflage, optøende, leret, pløret af jorden, saadan virker skyloftet. Da er det graavejr. Og maaske graavejr i vort almindeligste vejr, det har saa mange former, mange skønheder. Stundom kan man foretrække at se landskaberne netop i graavejr, hvor sollys opfanges af luftens banker højt oppe og derfra fordeles mildt over terrænet, saa det er uden skygger, med slørede linjer, og bare ligger som farveflader. Graavejr er godt at arbejde i, det kan gøre dagen lang og dyb. Men graavejr er af væsen ubestemmeligt som grænserne i dets landskabsbillede, det har mange grader, og graavejr kan komme til at staa lukt ind i sjælen paa mennesker, saa der er tungsindigt inde som ude. Vintergraat vejr, armodigt og dryppende, kan faa noget undergangsmørkt over sig, det dystre, store, til tider mægtige naturbillede, sorte marker, træernes vaade knokkelfingre. Sølen i jorden, som bymennesket ikke rigtigt kender, pløren paa opkørte markveje, dynd som stiger. Alt er gennemtrukket af væde, spindelvæv, som bar meget støv, brister nu under vand, den sidste flue triller om i vindueskarmen med benene i vejret, de hvide mure grønnes, alt ruster, frønner. De to trediedele af aaret er der fugtigt. Jeg har ofte spekuleret paa, hvordan vore fjerne forfædre har klaret sig. Ikke alene før gummistøvlernes, men før træskoenes tid. De sko, man har fundet efter ældre forfædre, er tynde, ikke meget bevendt, skulde man tro. De maa have gaaet rundt med vaade fødder og pløre mellem tæerne altid. Tøjet i ældre tid, jernalderen for eksempel, var ikke særlig tæt. Vandet har silet dem ned af ryg og bryst. Det var tilmed vaadere i de dage. Og der var mere skov. Træer holder af at linde paa hanen og sende en styrtsø ned. Hele søer hænger oppe i skoven parat til at falde, og bunden er altid fugtig. Altid vaade folk. Og engang i endnu fjernere tid gik ingen af kønnene med bukser, hu hej! naar det vaade vindstød fo’r paa dem og smældede i skørterne. Eller de gik forud i skind og havde gennemtræk i revnerne. Vaade skind er behagelige, de smyger sig. Men naar de saa tørrede paa jægeren under hans lange togter, saa gik han klædt i brædder. Maatte hjem for at faa dem blødet i urin og tygget af konen. Eller tænk på en jernklædt ridder i regnvejr, hvilket mas med at faa rust af rustningen.
I marts i aar paa en tur til Jylland saa jeg klagen trække af jorden, som det kaldes paa Sjælland. Da jeg paa vej mod vest havde passeret Ringsted, begyndte markerne at dampe. Angen blev tættere og tættere. Den var helt hvid, som røg af fugtigt kvas. Det saa ud, som var der ild under plørelaget. Denne røg iler og iler, er ikke sen og koldblodet som almindelig taage, mere stakaandet, dufter raat af jorden. Klagen faar man ikke at se hvert aar. Der er paa een gang noget intimt og mægtigt ved den, som burde igrunden menneskeøjne ikke se dette mysterium, naturens beredelse. Vinteren drives ud af jordlaget af guddommelige kræfter. Hele Vestsjælland var hvidt af muldem, og røgen stod for østlig brise langt ud over bæltet. Men midt ude var der klart igen, og hele Østfyn var rent. Hinsides Vissenbjerg tog det til igen. Det var hen mod middagstid, og den fynske klage var endda tættere og hvidere end Sjællands. Røgen ombølgede fint Lillebæltsbroen, blev tykkere igen i Østjylland , men tyndede saa ud og blev omsider helt borte indad mod halvøens midte. Naar det sker, er jorden tidig, sagde de gamle, saa venter den. Vendsyssels barskere jord havde endnu heller ikke beredt sig til bryllup. Et par dage efter kom jeg deroppe ind i en rigtig syg foraarstaage, helt anderledes end klagen, men maaske en forløber for den. Jeg vilde mellem vigtigere pligter bare en ualvorlig afstikker ind i østlige Vendsyssel for at se nye steder og havde en god halv dag til det. Allerede da jeg tidligt paa formiddagen kørte gennem det sølvlyse land omkring Brønderslev, laa der svære banker i horisonten. Min vej østpaa var snoet og med standsninger, og jeg kom ind i Allerup bakker samtidig med taagen, hvis forudgaaende blænkere hang og udaandede i de vindkrøgede naaletræer paa højene. Straks efter var taagen tyk, og hvor den kom fra saa hurtigt er ikke godt at vide, for der var lidet drev i den. En mat vind kunde et øjeblik dreje sig inde i den, men døde saa og lod et par snoninger efter sig. Stedvis flød de højere lag i taagen som en svag strøm, man saa den krybe lavt henover vejbanen, naar man passerede en højde, men saa var man nede i den stillestaaende taage igen, den stod vinterdum og kold og maabede som svære skikkelser mellem træerne. Under store naaletræer kunde der endnu være huler af klar luft, her laa lidt lunhed og forsvarede sig mod fjenden. Men landskabet neden for østsiden af bakkerne var nogenlunde klart endnu, om end med en tynd dis over, indpakket til det værre. Der var mange søer at se, de viste sig at være taagesumpe i lavninger. Jeg gik dog i fælden og regnede med, at taagen holdt sig fra de østlige egne, og tog mig da tid til at se, hvad der var ønsket. Men hen paa eftermiddagen lukkede taagen alle vegne, saa det kunde blive vanskeligt at naa mødestedet længere nede i Jylland til rette tid. Jeg maatte køre paa fornemmelsen af verdenshjørner, haabede at møde en hovedfærdselsaare. Kortet var ingen nytte til, da der herinde paa bivejene sjældent var skilte, og taagen hindrede en i at orientere sig ved terrænet. Ejheller saa jeg hele eftermiddagen et menneske. Øde, magre marker laa langs den grusede vej, gamle volde med vinterligt og kummerligt plantedække. Ret mange favne kunde man ikke se, og langsomt gik det. Ud af skyen tørnede noget mørkt og stort med haarde linjer, en kullet kirke med et par forblæste træer. Jeg syntes, at jeg skulde kende den, men var ikke sikker. Rastede saa lidt der. Der var fuldkommen stiller her ved den fugtdrivende gamle bygning. Man hørte ikke andet end lyden af en vintertaare, der nu og da i en bue faldt fra gavlen og nedenunder ramte gruset. Og et par gange det sørgmodige kvidder af en bomlærke, der sad et sted i nærheden men usynlig. Stenhuset var helt stille. Gravene var stille, de dødes tavshed var fuldstændig. Fugt trak i sendrægtige men lysende draaber ned over gravstenene med deres navne, der bare en halv snes aar gamle var ved at udviskes. Jeg havde haft en fornemmelse af, at man havde set dette sted allerede i barndommen. Det kunde ikke passe, da jeg dengang aldrig havde været i Jylland, men passede dog, for om saadan en kullet kirke i en sandet egn havde jeg flere gange drømt om. Siden havde jeg virkelig set den kirke, for mange aar siden, og nu stod man her igen. Det var en sommerferie fire og tyve aar før. Da forvildede en kammerat og jeg os paa de sandede veje, en blæsende dag, og saa oppe paa en lav højde foran os en barsk, kullet kirke, som ingen af os vidste navn paa. Jeg havde heller aldrig siden faaet opklaret, hvad det var for en kirke. Men vi opholdt os længe ved den, uden for dens laaste dør. Det var drømmens kirke, og det var den, jeg nu atter havde forvildet mig til. Under vintertaarernes sagte lyde i gruset løb tiden tilbage, og det, der var hændt mellem hin dag og denne, syntes ikke at være længere end en søvn. Mangt, man huskede og vidste, sivede nu og da ud af en læk i erindringen, først og fremmest hvad man havde af systematiske iagttagelser fra hundreder af lignende huse som dette, kirker. Huset stod her som den bestandige gaade, man var ikke kommet længere end for et kvart århundrede siden, ja, vidste ikke mer end da synet blot var en drøm. Og nu som dengang var huset laast, og man kom ikke ind, men maatte nøjes med tagdryppet, som de gamle da ogsaa vurderede højt, under det ville de ligge. Mange ukendte var kommet til at hvile her siden sidst, omkring en trediedel af sognets folk var endt her i den tid, det kan statistik fortælle. I taagen kunde man i en voldsom tidens forkortelse ligesom skimte det øjeblik, kirkegaarden myldrede med sorte mennesker, jorden stod alle vegne aaben, og ned blev de lange kasser firet, alle paa en gang. Og saa var der igen kun grædende gravsten og bomlærkens kvidder, som maaske ikke lød mere, men som man her i stilheden huskede saa vel, at det syntes at lyde hele tiden, den stille salme. Da vi var her dengang, var det klart vejr, men blæst. Sand føg, en tynd gullig dis stod over fladerne, fygende støv. Jeg stod ved hjørnet af granitkirken. Foget var ganske tyndt, støvede bare gravenes planter og sten til. Man fik det i tøjet, i munden, i øjnene, og maatte gnide dem, og saa trak blæsten vand af dem, og lyset blændede et øjeblik gennem vandet, saa var der støv paany, man maatte atter gnide. Noget fik man set alligevel, og det blev i erindringen, den stenede, laaste ark her paa banken med arm vækst omkring og jord paa vandring. Og saa lyden, blæstens fine syden i naaletræer og stive straa, vindens dæmpede stemme omkring de skarpe tage, men frem for alt lyden af fine, fygende sandkorn, der hvisler mod de hugne kvadersten, slider og slider
Lyse fremskridtstanker her og længe før, har til alle tider formet en samtids tanker til andet end myter og fabelagtig virkelighed:
Redskabet
I mørket, som lukker sig midnatstæt bag en kort lille lyskegles kreds, hamrer en haand med en flinteflis imod noget, som ikke kan ses. Det er mer end et spyd eller trug, som tar form, det er noget, man ikke kan se. Det er redskabers redskab. En tanke blir til. Redskabets enkle idé.
Vi ville et vildt, og vi gjorde et spyd – og omvejen ramte sit maal. Vi drømte om varme, vi kløvede ved, og vi tæmmede ilden til baal. Redskabets omvej, hvor vejen er endt, det er menneskets lille trik, det er midlet til magt over livets kaar og aanden i al teknik.
Om vi spidser et spyd eller spænder en bro, er vi del af den samme idé. Haanden i mørket hamrer endnu paa noget, man ikke kan se. Fra de enkleste trik og til vor tids teknik har vor vej været lang og stejl. Men aanden er een fra det ældste baal til den yngste reactor pile.
Den hamrer paa grænsen til ukendt tid og raader for lykke og vé – haanden, der former de ting, som kun den skabende tanke kan se. Redskabets frodige veje frem for livets mangfoldige spil skal skabes af dem, der kan se de ting som endnu ikke er til.
Alt imens du og den gode hr. Andersen afventer forårets komme, styrter som en streg i regningen vinteren ned om våde ører – som Johannes Vig der venter på sneppen:
Er det da Foraar? Ramme Alvor? Bank under Bordet. Er det nu Foraar, da vil der blive Uro i Hjerterne på Sandø, det er jeg bange for, Natanael.
Her findes Hjerter nok, her findes ti for eet, En hjertens Hjerte-flok, var hvert især kun kierligt! Men, om jeg tænker sligt, var alt mit Spil forseet, Thi Hjerter nie er falsk, naar Hjerter Es er ærligt. Min ven, pas Hjertet bort, betænk hvad tit er skeet, Der spilled mangen een i Hjerter og blev Beet.
- Martin A. Hansen.
Vejrdage
Der er intet vejr der ikke minder, men det stærkeste vejr minder kraftigst. De hedeste sommerdage minder om de hedeste sommerdage, de koldeste vinternætter minder om de koldeste vinternætter, - således kunne januar 79 blive grebet af samfølelse med januar 42, Usædvanlige dage og nætter kan hæve sig over tiden i broderlig eller søsterlig forening med andre usædvanlige dage og nætter. Men de sædvanlige dage med hverdagsvejr, de lunkne, de grå, de triste, de minder så meget om så mange andre at de slet ikke minder om nogen. De er dage som alle andre, og hver dag har nok sin plage og forsvinder ud i mørket, ubemærket, uerindret – det er gennemsnittets, flertallets, alles problem.
- VS.
Forventningens glæde er dog den største, og måske, når foråret som en lille snegl i haven endelig stikker sine følehorn frem, at det regner med vinterminder nedover de lune ører..;)
mvh Simon
P.s.: anbefaling til natbordet: Pickwick-klubben af Dickens!
Glæd Dem til at møde „Søren Brun – en lille mand med et stort bekymret måneansigt. Hans problem er uløseligt, han er født snydt. En grum skæbne har udvalgt ham til syndebuk. Trine – Søren Bruns formidable modpol, sindbilledet på kras kvindelig kritik. Tomas – hendes forkuede lillebror, som søger en helt religiøs trøst i sin sutteklud. Schröder – der altid siddende bøjet over sit legetøjsflygel i skyggen af Beethovens buste har valgt kærligheden (kunstens udbredelse) fremfor pligten (et nærmere forhold til den utrættelige og umusikalske Trine), Rumle – en menneskelig mødding, der tænker rene tanker. Nuser – Søren Bruns elskelige filosoferende firbenede ven, der dagdrømmer sig til andre tilværelser end et hundeliv – snart pingvin, snart helikopter.”
- Paul Hammerich.
Søren Brun: Ensomheden er en frygtelig ting, Viola… Viola: Jeg kender det, Søren Brun. Og er det ikke sært at man kan føle sig ensom midt i mængden? Søren Brun: Jeg er vist lidt for mig selv i det stykke. Jeg føler mig ensom, naar jeg er helt alene!
*
Svantes forårssang
Mit hår falder af min knæskal er løs og nyrerne rasler af sten. Mit hjerte er skævt min mave nervøs det jager så sært i mit ben – jeg mærker det hvorend jeg går… og dog er det vår.
Min gangart er tung min ungdom forbi mit sind er formørket som beg. Min elskede bor hos ham hun kan li og viser sig sjældent hos mig – man høster knap det som man sår… og dog er det vår.
Vor fremtid blir kvalt af kulos og svovl vi vedgår til sidst gæld og arv. En dag vil jeg ta min spade og skovl og skynde mig ned i min grav – måske det vil ske nu i år… og dog er det vår.
I kaffebaren med cigaret og cola i frost over fodgængerovergangen i biografens dybrøde foyer i flugt med hænderne for ansigtet
vi venter på nogen
i flyvende efterår på Oktober Boulevard i bilen død midt i nattens slum i værelser presset ind under taget, stukket ned under gården i tog susende væk, imod og igennem alle byer
vi venter på nogen
i årevis i aften.
Søren Ulrik Thomsen, Cityslang.
*
Læste du mon interviewet med Pia Tafdrup i WA 07, RM: Smag, lugt, se, lyt? - hvori beg. af 80'erne tegnede sig for én på ny, små tafdryp sattes på nethinden:
Når dagen drejer
Smag af hagl og blod når angsten kommer når dagen drejer og mørket tager mit ansigt
det rene snit hvor jeg tror på intet andet end intet.
Jo, selvfølgelig gik det ikke min næse forbi, når lyden af Tafdryp ka' høres. Det var noget af en julegave pludselig at få i manglen og længslen efter de vinterhvide fnug og lyden af fødder i nysne ... :))
Jeg har den lige her i hænderne, og præludiet lyder:
Kan du høre alle lydene, siger kvinden, da vinden tager i bygningen, de er her, sådan er det bare, lydene er en del af virkeligheden, nogle gange hører du dem, andre ikke.
Bedste hilsner og god weekend med dryp :)) RoseMarie
Voksnes afstraffelsesmetoder er et særligt tema, et der sikkert optages i drømme med historier tilført en duft af fantasi, et tilforladeligt smil fra Lektor Blomme der rækker bolchedåsen frem…
Noble Death
Nothing is here for tears, nothing to vail Or knock the breast; no weakness, no contempt, Dispraise, or blame; nothing but well and fair, And what may quiet us in a death so noble.
- John Milton, 1671.
Mit Første Digt
I morges, mens vi sad og drak kaffe, kom jeg til at tænke på mit første, politiske digt. Det var det år, da Churchill skulle komme til byen, og forskellige steder hang der billeder af ham. Jeg kan huske, jeg fulgtes med John eller Bjørn, én af os havde et stykke kul, og jeg gik hen og tegnede et stort, flot overskæg på Winston og lod ham udtale: Fisse er godt.
Det var det én af lærerne, som havde set. Vi kom ned til inspektøren, hvor vi fik tæsk, gode, danske tæsk med et spanskrør, skønt vi bar de rigtige armbind.
Senere gik jeg over til mere apolitiske emner. Mit første kærlighedsdigt skrev jeg med læbestift på gymnastiksalens lokum, det havde mærkværdigvis samme ordlyd og straffedes efter de samme regler. Hårde tider for digterkunsten.
I morges, mens vi sad og drak kaffe, fik jeg et digt retur fra Søndags-Politiken med en venlig beklagelse og det var ellers et digt om politik. For nogen tid siden sendte jeg et til Information, som de aldrig har reageret på, endsige bragt, og det var ellers et digt om kærlighed.
Var det derfor mærkeligt, at jeg tænkte, altimens vi sad og drak kaffe, at vore dage er trods alt mere humane, men først og fremmest, at fisse stadig er godt?
Man burde faktisk holde føsda' for dit indlæg No. 1111, et magisk tal, i al fald i Herredet..;)
Ja, regnen holder koncert på hattehavet: dryp-dryp...dryp...dryppedryp, mens fugle trykker sig og sulte egern er frække som bare fanden. En mælket vinterdag med knoppede træer, man blir sgu' helt salig. Tænkte jo nok at fru Tafdrup fik smilet frem, men det har også skortet på mere interessante artikler og interviews, den sidste tid. Nyd dryppekoncerten ditto, og god weekend.
Man blir selvfølgelig lidt vemodig, men glæder sig til næste dyst, i programmet set gennem så mange år, og dette år tilmed med toppoint! - fra holdet mange andre end jeg havde kær: Historie, geografi, litteratur og intelligens samlet under en hat, ikke om det blir sjovere og bedre! ;)
Babel er begyndt på ny, men det synes mig at være mellem de ældre udsendelser man finder det interessante gods, såsom forholdet mellem litteratur og forfatter førhen og nu, hvor der fokuseres på og sælges mere forfatter end litteratur, hvad der selvfølgelig også har sine sjove sider: https://www.svtplay.se/video/24883834/babels-bibli...chen?start=auto
Mellem herlige læsestunder skabt af Kerstin Ekman hører 30 meter mord & Den flammende ovn, og var jeg ikke før pladask blev jeg det i al fald over Hændelser ved vand & Gør mig levende igen, der sådan nærmest ved et tilfælde lagdes på natbordet mit.
Luk døren op og se en jord det damper af, en diset skov og bagved den isfri sø. Kig som en spætte ind i solens blanke blik og tak med musemund, fordi det vil tø.
Spark mælkeflasken om. Idag skal vi ha vin og grønne kranse drysset paa vor morgengrød. Ved gavlen staar en dreng og bapper i basun, han kaster vinden frem i foraarsstærke stød.
Vi lufter huset ud med lørdagsgennemtræk. I vejrets boble er en solsort smuttet ind. Der brænder offerbaal fra toppen af vort træ, det tisser fra et tagskæg paa din røde kind.
Nu klør min frosne taa, nu gaar min jægt sin vej, nu kilder frem et nyt og mere yppigt skæg. Det største under bærer Putte dydigt frem: læg øret til og lyt: vor høne er med æg.
*
Morgenens Trompet
Ængstelig er jeg som den, der ikke tør sove alene. Ogsaa paa mine vindver banker kastanjens grene.
Ogsaa bag vor vindver sidder de nølende nætter. Onde og uden planeternes trøsteligt rene pletter.
Ved vi med eet, at dagens mirakel paany er sket. Udenfor skingrer befriet morgenens gyldne trompet.
*
Du Thorkild Bjørnvig
Du er maaske een, som jeg om mange aar kan komme til og svare: »Ja mit liv har været rigt, og jeg er ikke rastløs mer«. Og du vil sige: »Lad det fare.«
For jeg tror, at du lod alting ligge, naar en raadvild fugl med kun en bitter tone kom og kaldte. Og jeg ved, at du alene kunne tro, hvad den fortalte.
Der stod birketræer og hilste mig, og fra din skuffe kom de fire vilde vinde. Men den mindste skat, du havde, saa jeg ikke. Alting var din nisse lukket inde.
Rakte du mig haanden, saa jeg gennem dine øjne havet haansk og roligt sove. Du er maaske een, som ville ind imellem stammerne og se. Men aldrig foer du vild – som jeg i mine skove.
*
Lille Vinter
Rødt lyser fra et pilehegn en vinters dyre lykke. Den aander bag sin blanke bark og tegner mod den hvide mark sin langelige skygge.
Den sorte skov med bøjet ryg, det ganske land saa øde. Det fyger frem bag hegn og ris, nu drær med sne og gror af is min hvide førstegrøde.
Vinter er det stadig, trods solsortens triller, det varer skam lidt endnu. Overalt er jorden store søer der afventer mosekonens signal. Sikke et syn, der møder os når vi da stikker hovedet ud.
I Mit Vinterhus
Maaske bliver jorden vasket i skarp lud, maaske piber vinden stakaandet forbi, maaske skærer sneen ugræs itu
i de korte øjeblikke, jeg aabner den runde glug i pigens alkove og ser lidt ud i verden.
Hun sover langt nede i høet med den grove pude halvt henover ansigtet. Længst nede pusler en mus.
Men fra denne søde, hede luft længes jeg bort bare et lille sekund, og jeg skyder gluggen tilside.
Ser jeg ud i verden, ler alt i mig. For derude trækker solen stadig rundt med sin maaneballon.
Kastanietræer spænde for Muren en løvfuld Rad, tungt Vaarzefyrerne vende det femfngrede Blad. Igennem de gyngende Grene Solstraaler til Salen gaa, og stænke paa Gulvets Stene med Sølvstjerner smaa.
Vemod er ikke ordet, når man sidder dér i det tomme brændeskur ved siden af Frank Jæger med storebroderen på trækassen overfor, og så tydeligt hører mødrenes stemmer fra køkkenvinduerne, den trygge lyd på vægtskålen i Den Unge Jægers Lidelser. Det gør både godt og ondt, når hele hans sorte humør liver fortiden op, men blandt essays elsker jeg Den hellige gade, hvori man med ét blir Helsingoraner og mindes venner og gåture mellem de gamle kulisser. Fortællingerne i Udsigt til Kronborg er lige så strålende som Alvilda, der jo er sengelæsning for unge som gamle, som desværre blev digterens sidste. Han døde året efter. På natbordet lyser han imidlertid op, men han hører nu også til blandt yndlingsdigterne:
Ud af en vinter
Vær stærk og gaa forbi, den dør blev lukket. Se alt er koldt og sort, og solen slukket.
Det synger fint i nat i alle buske, men du skal rastløst midt i mørket huske,
at du maa gaa forbi og bort alene og høre tiden tø af alle grene
*
Rim til min kones kludeklip
En nisse i mit loftsrum, tre engle paa mit tag. Helhesten banker paa min dør hver evig søgnedag.
O Gud, hvor verden dog er stor, langt større end de fleste tror.
Alrunerod og nøkke, en masse skiftingskravl. Se Udgaardsloke bider af min ene lokumsgavl.
O Gud, du graver dybt og nok. Se Fanden er hans pumpestok.
En elefant paa himlen, to drager og en trold. Forbi min laage vandre Zeus med røverne fra Rold.
O Gud, hvor mennesket er smaat. Bevar det barnligt, rent og godt.
*
Skærslipper i grøften
Min hund er en loppehund, min kat en lusekat, min stillids nægter at synge.
I morgen brænder jeg min hund, i morgen brænder jeg min kat, og læsker mig med deres smerte.
Men min fugl propper jeg til som en flaske. Den, som kan synge, og ikke vil.
*
Hjemkomst
Jeg skulle hvile nakken mod en stjerne og bæres oppe af de fire vinde som solen og de andre smaa profeter.. Jeg blev forraadt og styrtet ned i natten.
Da jeg skreg, ja jeg skreg, og mens min aande og stemme stod som en ild fra mine læber, gled tiden koldt forbi . Mine stjerner, som skulle se mit fald og vidne evigt.
Men der foer fortid op fra kløftens mørke. Et menneske stod op og tændte ilden, og havets læber lo, og skoven rejste
sit grønne telt som ofte før. Da brændte din duft, o jord, vidunderligt omkring mig. Og jeg forraadte vidste, jeg var hjemme.
*
Fra Udsigt til Kronborg - sengelæsning:
Stengadeforaar
Stengade burde være gaagade. Langt forude saa jeg Kurt ile afsted med en underlig pakke paa den flade haand. Der var i hundredevis af indkøbslystne bæreposesvenskere mellem ham og min naturlige nysgerrighed. Og der var tre-fire pigebørn, som havde tegnet med kridt paa fortovet og hinkede rundt paa eet ben efter en højrød glassten. Ikke tale om, at jeg traadte ud paa kørebanen, selvom jeg jo havde travlt. Men et voldsomt puf i ryggen alligevel, af en forbikørende lastbil, dens venstre sidespejl ramte mig lige dér, hvor man i gamle dage turde bilde børn ind, at englevingerne engang skulle vokse ud. Som om man har balanceret paa randen af graven. Ikke lungekræft af tobaksrygning, ikke skrumpelever af for mange Wiibroer, ikke ophobet kviksølv af øresundstorsk, men den ægte vare, den folkelige aarsag: færdsel. Og i samme øjeblik man staar stille og ømmer sig, naar en næsten uhørlig lyd ens øre, oppefra, gennem hovedgadens tummel, et maageskrig. Det er jo aldeles ikke noget enestaaende, at en landbo flytter til byen og at han dér mærkværdigt hurtigt glemmer at følge aarets rytme, men saa sker det ogsaa, at en lugtstrime, som de indfødte ikke opfanger gennem udstødningsgassen, en lyd, de ikke hører, sætter ham tilbage til, hvor han kommer fra, pludseligt, uformodet.. Maageskrig er ikke sjældne i Helsingør, men det skrig, med den accent, i forbindelse med den lysstyrke, den kølighed, som solskinnet har spundet sig rundt om og vævet sig ind i: Det er den samme havmaageglose, næppe en ed, langt snarere et smægtende udtryk for længsel efter mad og erotik og andre berusende ting, som for aar tilbage lød over bæltet, udfor strandengen, og dér var det kun en del af fuglekoret. Vibens dykkende advarsler, bekkasinernes lydlige vibrationer, en lærke, et hanegal oppe ved Antons skovarbejderhus i bøgebrynet. Og eet eneste maageskrig, med den bestemte klangfarve, faar lugt til at strømme gennem erindringens næsebor, her midt paa den asfaltflimrende hovedgade, soltør lugt af harvet muldjord, som blot venter paa at blive saaet til. Blot? Den side af foraaret er slid og slæb, maskiner, mekaniske æsler, bærende paa begge flanker store hvide beholdere, fyldt med kemi, jeg skulle sige flydende ammoniak. Naar man sad i sit køkken og mørket var faldet paa, kunne man se billygter, derude hvor der ingen vej var, og det var traktorerne, som havde de værgeløse marker under behandling til langt ud paa natten. Og foraaret var et aar den paaske, hvor der blev konflikt i landbruget, lige før jorden var rede til at modtage udsæden. Husmanden med de otte tønder land og familien som medhjælp berørte det jo ikke, at landarbejderne strejkede, men slottet, storgodset. Greverne, far og to sønner, satte sig op paa maskinerne, og godskontorets funktionærer, og de kunne. Saa var der bare den rædselsfulde arbejdsplads bagved, bag radsaamaskinen. For at sædekornene skal kunne trille ud og komme godt i jorden, maa der ikke sætte sig vissent græs og ukrudtstotter rundt om de næbspidser, hvorigennem det skal foregaa. Saa en mand skal vandre, eller halvløbe, bagved og slaa møget af, med en kæp. Det blev den mere end halvgamle godsskrivers job. Han rendte en snes kilometer, under bagende sol, i ophvirvlet støv, i lette gummisko. Hidtil havde han kun bevæget sig halvtreds meter om dagen, paa cykel. Jeg mødte ham efter arbejdstid paa kroen, som næsten hver aften. Han var opkogt, ikke kun i fødderne, men han var langtfra bitter endsige vred, bare tørstig. Der sad nogle strejkende, og de grinede, og han grinede godmodigt igen, ind imellem sine støn. Men hvad nu, hvis situationen havde været omvendt? Hvis det var godskontoret, der havde strejket, og landarbejder Erik, der skulle have skrevet med pen og blæk? Han havde faaet rystesyge i højre arm, krampe, seneskedehindebetændelse. Og sandsynligvis var der kommer et ubodeligt rod i regnskaberne. Kornet kom dog på, ogsaa det aar. Og foraaret er plænegræsset, udover en hel tønde land, det er overhovedet ikke begyndt at skyde om aftenen, naar man gaar i seng, men alligevel staar det knæhøjt den næste morgen og forlanger at blive klippet. Og man begynder at slaa, og maskinen ryger ind i vinterens tusinde muldvarpeskud, saa jord og smaasten splintrer om ørerne paa een. Alt det havemas. Naar man nu stædigt holder paa, at det er mere nødvendigt, om end ikke slet saa nyttigt, at blive siddende over skrivemaskinen og hamre videre paa „Døden i skoven” . Saa maa man se at faa fat paa en mand, der vil grave og rive og saa og plante og sætte aspargesbedet op, men August nede i enkeboligerne har lovet sig væk hele sommeren, til doktorens: Prøv Emil Nordmann. Cykelturen derned , syngende lærker over Strandbyvejens marker, fuglenes pludselige, stenagtige fald de sidste meter ned til jorden. Emil bor paa hjørnet af Krybskyttevej, saare berettiget. Thi det var ham, der i sin tid fangede en natlig vildttyv med de bare næver og pacificerede ham ved at smide ham ned i grøften og sætte sig ovenpaa ham. Og grøften stod fuld af vand. Ja, hvor det siver, rinder, nynner i alle grøfter. Midt paa den nyharvede ager, som strækker sig helt her fra sognevejen over til skovbrynet, spankulerer en højrøvet fasanflok. Det er farligt for vilde dyr at bo i nærheden af den slags massefabrikeret tamkræ: Der ligger en skudt kat paa grøftevolden, dens sorte hale hænger ned i vandet, det er skytteelevens morgentrofæ, den yderste halespids flimrer hvid dernede … … Saa fik jeg nye puf i ryggen, svenskere, som ikke gad vente længere, havde staaet saa taalmodigt og ladet mig erindre, nu skulle de skynde sig, baaden gik. Og jeg ilede efter Kurt, som var naaet helt hjem til Færgegaarden, vi fulgtes op ad trappen, satte os ved et vindue. Foraarslys over Øresund, Helsingborg laa med douce farver, en olietanker gled ned mod Prøvestenen. Papirpakken havde han lagt fra sig i vindueskarmen. Det var ikke andet end en wienerbrødsstang, til eftermiddagskaffen.
*
ANTÆOS
I
Blæstramte røn ved vejen, nær markerne, men bittert alene træ. Og knækket nu, Antæos, grebet bagfra, løftet højt op og dræbt i et favntag, ingen usynlig navlestreng kunne lindre.
Rundt om, men dømt og døende, fordi de ikke kender kimens lov, udslukte, endnu glødende klodebær. Et regnvejr, en nat endnu og ingen mere blæst.
Ved Bregnerød, ved markvejen en splintret ene røn.
II
Tæt sprækken under døren og i den hvide karm, gem den gamle mand bort i den tryggeste krog, I ejer.
Og lad ham ene, for ham er verden ny og en anden. Dæmpet og tæppehængt, med morgenslør og dis. Blomsterne blege.
Nu falder frugten længe før, den skal. Træerne ude skriger mod hinanden med nøjsomme himmelraab. Ske din vilje.
Lad ham ene glide ind i rusen, hver dag er en mere bitter dram. Skærmet i den inderste krog, ikke høre blæsten om huset.
I tider hvor folk lagde al fornuft bag sig og styrtede omkring som får efter indkøbskurve fyldt med gær og hvad ved jeg, efter med opspilede øjne at ha’ lyttet til formaninger fra journalister og politikere, da var det godt at gå i blæsten, der syntes at fange og kaste al hysteri for vinden, som efterlod en rolig eftertænksomhed. Den forsigtige menneskelige fornuft, har aldrig ført kaos med sig.
Vindfælden
Her ligger den væltet med Roden op, og Blæsten fra Søen staar graa som en Mur og kaster sig over en Nabotop med Munden imod dens Stammes Lur. Her ligger den strakt med Gren og Naal, med Egernrede og Fuglebo, med Harpiks, som randt af dens fulde Skaal, et vinget Liv, som er bragt til Ro og stilnet som Slaggerne fra en Baal.
Men Vejret tykner og er som et Hav. Det farer forbi om en Tomhed spændt, en Vaage i Luften, hvor Træet tav, som om en Bue fra Strengene gled, og han, som førte den, vendte sig bort og fattede tungt om sit Instrument med Hænder, der var som Aske og Støv, og lagde det fra sig og pakked det ned i Sne og de smuldrende Tiders Løv.
*
Vandet Under Græsset
De gamle paa Egnen siger, at under et magre Land løber nede i Dybet en vældig Aare af Vand.
Det hænder at de kan høre den mumle, naar Natten er tyst. De siger, det lyder fjernt som en Vaar i Jordens Bryst.
De ligger i deres Senge og lytter til Pulsen, der bor i Kamrene under græsset i den grønnede Jord.
Der findes maaske en Latter, et hemmeligt Kildespring, en leende Aare af levende Vand begravet i alle Ting.
Og naar de i Gulvets Fjæle hører Vandaarens Sang, synes dem Livet et Eventyr og Dagen mindre trang.
Det kommer dem for, at de lever og dunkelt er i en Favn, hvor alting staar sluttet omkring en Drøm, og ingen har Alder og Navn.
Hver sten spejlet og genspejlet i stråler Solen i blodet
En by bygget af lys Lys hvoraf vi bygger vores håb Håb vi bygger vores liv på
Stenlys, lys- åbninger, farbare veje Vævet af flammetråde
Pia Tafdrup
***
Den første sol er den bedste i marts den der får dampende jordsafter til at parre sig med vestlig brise i middags timen Den der får afbleget halm mellem jordbærplanter til at skinne som guld i øjne der har åbnet sig efter en lang søvn den der får en hånd til at række ud en fingerspids til at stryge hen over en håndryg en hånd til pludseligt at gribe hårdt og holde fast!
Pia Tafdrup (fra "Den inderste zone" 1983)
***
DAGE SENT I MARTS
Dage bevæger sig i én retning ansigter i den modsatte. Uophørligt låner de hinandens lys.
Mange år efter er det vanskeligt at afgøre hvad der var dage og hvad der var ansigter . . .
Og afstanden mellem de to ting føles mere uoverskridelig dag for dag og ansigt for ansigt.
Det er det jeg ser på dit ansigt Disse lysende dage sent i marts.
Henrik Nordbrandt
***
TORDMÅNED I MARTS
Gigtsvag står jeg i grøften, det trækker i mine lemmer. Oppe i vinterregnen gemmer sig fuglenes stemmer.
Den, som skal grave en grøft for andre, må stå dernede og mudre med hakke og skovl og æde og drikke og svede.
Men oppe mellem englene trækker forårets fugle. Og vingerne under min trøje er blevet svære at skjule
Over de våde enge Vandrer skyernes skygge. Alle hanner står ude med brede og tøvende rygge.
Hornene på min pande bryder og kildrer og klør. Væddere bliver vi alle Den dag. Det for alvor tør.
Selvransagelsens rejse, rundtur i hjertets hul. Hvad er alt det, som glimrer? Arveligt, mølsikkert guld.
Længe siden. Ja jeg var lige ved at tro du helt havde opgivet det lille Mellemrum, her mellem virusplager, tendentiøs overtro og anden livsudfoldelse - som netop det, at hente gode sager op fra billedkælderen og lægge dem på langs her mellem alt og intet...;)
Hr. Jæger var nu en herlig fætter, en vidunderlig forfatter jeg slet ikke tror særlig mange læser, hvad der igrunden er en skam, da der er så megen glæde i hans efterladenskaber, som fx digtene.
Jeg kan ikke tegne verden
Jeg kan ikke tegne verden, for der eksisterer ingen verden. Der er kin rædslen i det standsede blik - og alt dét, som synes at komme, det går, og alt dét, som bevæger sig, det står stille. Før i tiden havde de en kejser uden klæ'r, i dag er det et tomt sæt tøj, der er statsminister. Den nærmeste fremtid findes indtalt på plade eller mindes i svulmende antologier. Jeg kan ikke tegne verden, der er ingen.
Enkelte træers kroner her er allerede blomsterhvide, mit kommende mundvand, så ka’ du sikkert gætte træernes art. Man ka’ sidde dér og få blomster i håret, nøjagtig som dengang vi flippede rundt under solen i pjanket lune, med en chillum i lædervesten over den forvaskede skjorte, på vej mod Christianias herlige sauna: flowers in your hair…og tra-la-la. Ak ja, det var tider, sommertider! Når man sådan en sommerdag hoppede afsted på Vesterbros varme asfalt med håret nedad nakken og i misfarvede kinasko – en af pigerne havde i et kollektiv for vane at farve alt af bomuld, så aftenens hvide T-shirt ku’ sagtens være noget mellem lilla og lyserød, når man fik øjne – på vej mod Irmas køledisk, for at hente mælk til havregrynene. Hvor var vi dog sunde af al den kærlighed og en lille tjald, når vi den sommer sad en masse mennesker på gulvet hos en ven i Istedgade og hørte J. J. Cale, Supertramp og anden fremragende musik fra de kæmpe Altec Lansing-højtalere, otte-ti frie fugle med langt hår i spraglede sommergevandter fyldt med varme tanker. Når jeg læser Ib Michaels herlige fortællinger, eller hører ham selv fortælle, opstår noget af den samme fornemmelse i mig, selv om så mange af dem der dengang sad smilende på gulvet nu er væk. Flere døde desværre senere af AIDS, en sygdom man dengang ikke vidste særlig meget om, men nok havde visse anelser. Venner der var til mænd, oplevede langsomt at se deres kærlighedsliv pakket ind i forberedelser, den monumentane lyst afstemt af tanketunge overvejelser med forsikringer om dit og dat, men til fester hvor der blev drukket en masse rødvin og røget lidt pot, flippede de så helt ud og kærligheden lynede som eksplosioner i øjnene. Venner der for længst er væk men som man stadig elsker, toner frem når man opløftet hører Supertramps bløde stemmer under madlavning med vin på bordet, midt i en anden tid med samme behov for kærlighed og samvær mellem venner og bekendte, hvor minderne flyder over bordet lige så rigeligt som vinen gjorde dengang, nu der er lidt tid til rådighed og alle har behov for at mindes, under blomstrende træer der allerede får mundvandet til at rende: åh de blommer, man blir blød i knæene af disse træer! Og så, alt imens man anbringer sine varer i kurven, ser man pludselig avisens overskrift om Karen Thisteds pludselige død. Ak ak, dette sprællevende fruentimmer, så pragtfuld, fyldt til randen med meninger om alt og alle, sandelig en underholdende madamme, må man sige, æv! Jeg køber ikke den slags aviser, læser dem ved sjældne lejligheder på biblioteket, og afstod altså fra impulsen. End ikke bibliotekerne er til rådighed i denne tid, man må nøjes med sladder, der jo altid er så rigelig af, uanset situationen. Det er dén middage nærmest er et oplæg til, bare at sidde dér og lytte til alles meninger og se deres varme øjne, der hurtigt gløder af filosofiske abstraktioner mens de skyller efter med vin. Netop dette, det festligt absurde, fik mig sådan til at tænke på den vidunderlige fortælling af Giovanni Boccaccio: The Decameron – et hundrede blodfyldte historier om det menneskelige leben, og herregud, hvilke roller spiller igrunden 700 år, der litterært set blot er sekunder væk, jeg spør bare? Hjertet bløder i denne tid for det skønne Italien, hvor folk ligesom i Frankrig sidder ved borde med tanker der springer rundt i forgangne tider, oplevelser og minder, og små børn der sidder på skødet med blanke øjne. En så oplagt natbordsværdighed, i en tid hvor selv sarte dufte snart får næser til at rødme og rende – men hvor ville man dog ønske at særlig journalister tænkte sig bedre om, før de kastede sig over tastaturet, ja før de åbnede deres munde! - hvad der til gengæld aldrig har været tradition for, ej heller i det skønne Italien.
Samlet og adspredt
Når jeg samler mig om ét, synes alt det jeg lukker ude, at ligge lige udenfor, lige for, lokkende, fristende. Når jeg lader mig friste, spreder det sig, fjerner det sig: verden er uendelig.
Når jeg ikke samler mig om noget, ikke har noget centrum, opløses også periferien: alt tåger ud, alt er intet, intet har en grænse.
Man finder intet sted en større rigdom i nationallyrik end hos de stolte englishmen, den der selv har været på vandrefod i engelske landskaber og læst de gamle poeter, forstår udmærket betagelsen, der grunder sig vidt i litteraturen. Og hvem har for øvrigt ikke lunet sig i landsbyatmosfæren hos Jane Austen, Agatha Christie, Colin Dexter, Dorothy L. Sayers og John Mortimer, der for mit vedk. tar prisen, eller for den sags skyld været ved at få kaffen i den gale hals i ren fryd over miljøet Tom Barnaby dagligt færdes i. Den rejselystne vandrefod må pt. færdes i den grænseløse litteratur, der næppe kunne være mere indifferent overfor mikroskopiske forhindringer, nåja, undtagelsesvis ka’ man jo lægge vejen forbi et af Dorothy L. Sayers giftmord, opdaget og forløst af den berømte engelskmand, af hvilke der findes ikke så få – ja for os der holder af at nyde dem på langs, er det jo lige før man får liggesår, i ren betagelse:
Weathers
This is the weather the cuckoo likes, And so do I; When showers betumble the chestnut spikes And nestlings fly; And the little brown nightinggale bills his best, And they sit outside the “Travellers Rest,” And maids come forth sprig-muslin drest, And citizens dream of the South and West, And so do I.
This is the weather the shepherd shuns, And so do I;
When beeches drip in browns and duns, And thresh, and ply; And hill-hid tides throb, throe on throe, And meadow rivulets overflow, And drops on gate-bars hang in a row, And rooks in families homeward go, And so do I.
- Thomas Hardy.
Beneath the greenwood tree
There is no land like England Where’er the light of day be; There are no hearts like English hearts, Such hearts of oak as they be. There is no land like England Where’er the light of day be; There are no men like Englishmen So tall and bold as they be.
And these will strike for England Snd man and maid be free To foil and spoil the tyrant Beneeth the greenwood tree.
There is no land like England Where’er the light of day be; There are no wives like English wives So fair and chaste as they be. There is no land like England Where’er the light of day be; There are no maids like English maids So beautiful as the be.
And these shall wed with freemen, And all there sons be free, To sing the songs of England Beneeth the greenwood tree.
Fra Otto Gelsteds Emigrant Digte, lidt af stemningen solens forårsstrejf atter kalder frem, og mon ikke små og lange ben for tiden dingler ved vandkanten et sted i Skærgården, som et af de skønneste steder man kan tænke sig, og derfor ønsker at være:
Linné i Skærgaarden
I lange striber duver blomsterduften igennem kløfter og i hindbærkrat, og blomsterne har mærkelige navne: Enører, Svensk soldat og Dag og nat. De gamle møre stubbe ligner trolde, der løber tusindben bag trøsket bark, det vrimler og det myldrer allevegne, den hele bjergskov er en Noahs ark. I luften sværmer hvide blomsterfnug, og fjernt i dybet kalder gøgens kuk
Jeg gaar paa klipper mellem lýng og blaabær og samler ind til mit herbarium og prøver paa at gemme lidt af duften fra skærgaardsskovens store aabne rum. En nordisk urskov! Om mig blaaner fjorden, og vinden stryger gennem birk og løn, og højt som svaler tumler sig libeller, og solen skinner, og dens glans er skøn. Da hører jeg i vindens pust en stemme, og løvet taler ord jeg kan fornemme:
Salig blir man ved bare at læse Svantes Viser, det trænger man ikke være fuld for, selv om jeg gætter på at nogen vil hævde det hjælper. Men tiden er da også til at blie helt deprimeres over, selv om tiden uforskyldt altid får skylden for selv mikroskopiske problemer. En opløftet rusten stemme, lyder nu også som en smørtenor, når om krebsegildet man rækker over det runde bord. Men ak, svært er det jo at samles for tiden, hvorfor man må nøjes med drikkegilder på skrift, men måske der heller ikke er så langt, fra Svante til Sokrates..;)
Svantes Drikkevise
Natten er kold. Livet er kort. Vennerne flytter længere bort. Tungen er muggen og sjælen er slidt. Min gangart består af tilbageskridt. Man må holde humøret vådt. Jeg er fuld og jeg har det godt.
Brosten for brød. Fjendtlig trafik. Lynlås for knapper. Bitter musik. Sodede stjerner og utrygge grin og porter og opstød og brændevin. Man må holde humøret vådt. Jeg er fuld og jeg har det godt.
Træthed og gråd. Hidsige råb. Afviste hænder. Håb uden håb. Tandpine. Søvnløshed. Mavebesvær. Men livet er stadig en brandert værd. Man må holde humøret vådt. Jeg er fuld og jeg har det godt.
Atter tilfældige kendsgerninger: en mig fremmed er forsvundet en mand som troede verden og havde egne øjne egen krop er uforklarligt gået bort har knust sin glasdør, efterlyses Hvorfor er det mig
Jeg kan se ham gå i en skov han træder varsomt på de mørke nålelag indsnuser nattens komme bøjer sig og folder sine hænder om en kogle Så sætter jeg mig ned med ryggen mod den tynde bark og lader alting komme
Atter går de uroligt i tilvante nødvendigheder og tænker Var det min skyld Fyrretræerne i skovens kant tier og granmørket lukker sig om mig
Jeg kommer hjem en dag når I er holdt op med at søge
*
Gå mellem gravstens...
Gå mellem gravstens solsikre forfald mærke dine pigetårer trøste de gamle og døde
sidenhen cykle ad levende veje
og vende hjem med ungt brød til vrælende nyfødt té
Det sker jo vi hører små fugle synge dagen op, svært forskelligt fra JV’erens stønneri i aftenstunden, der ellers nok mener at opleve sin sjæl brænde for livets gerning:
Du sökte en blomma og fann en frukt. Du sökte en källa og fann ett hav. Du sökte en kvinna och fann en själ – du er besviken.
Skrev Edith Södergran, dog her som fuglen der vitterlig sang aftenstunden ned, mens Aarestrup skrev flg. lille sag:
Det lille Rosenøre en labyrint af ynde, hvori to slanger præke at det er sødt at Synde…
Måske slangerne i også dette tilfælde er øreringe, af den slags der fremkommer når JV’eren med sin basun kimer dørene ind for at berette, at nu står hele verden i flammer og den kinesiske mur er ved at brase sammen, for det har både gud og Trump hvisket ham i øret ved samme teaparty!
Oprindelig var det nu Tom Kristensen, der var ved at gå til over Hans Brix’ ørenringe: ”Jeg beder her for en lille, dansk Strofe, som ved sin poetiske og skønne Umulighed altid har staaet for mig som et Unikum af Genialitet, et Tøjeri, ganske simpelt vidunderligt, – og nu siger Hans Brix, at disse Slanger er nogle dumme Ørenringe, nej, nej, nej, det kan ikke være sandt”, skriver han i 1929 om Ung Dansk Lyrik. Men er der også noget værre end at få sine illusioner ødelagt, ja det skulle da lige være at se enkelte af dem bekræftet. Tom Kristensen hører til mellem mine yndlinge, helt som han var det for et utal af mennesker før i tiden. Nu bor han i en reol med langt mellem snapsene, som tilfældet blev i livets sidstning, sku’ man tro ham på ordet, hvad jeg nu aldrig har gjort, altså hvad lige dét angår. Jeg under ham stadig at bade i livets kilde, og simpelthen fordi han har været en kilde til liv for så mange andre end jeg. Allerede i barndommen tårnede han sig op, og jeg har den stadig: Kina i Oprør eller Bokserdrengen, som jeg yndede at kalde den, fra Chr. Erichsens Børnebøger, bøger man samler på, hvor imellem også fandtes Onkel Toms Hytte, som endnu en fantastisk historie, mit eget exemplar er dog min fars fra 1910.
Barndommens øjne forandrer sig nu ikke stort, meget ka’ jeg læse med samme intensitet, de står jo også dér i reolen sammen med Tom Kristensen som det levende bevis på en verdenslitteratur: man vender en side med et hop, og står øjeblikkelig midt i livet! Det var sådan jeg oplevede Tom Kristensen, og var igrunden temmelig fornærmet over at slutningen betød enden på hele komedien, at ligge dér og slange sig med hovedet i en eventyrverden, og vupti, braser illusionen sammen! Jeg har det ligesådan med Mark Twain og kan blive helt salig over The Complete Short Stories of Mark Twain, hvori den ene fortælling føder den næste, og forstår af samme grund så inderligt nogens morgensurhed. Er der noget som denne kvidren af sollys fra den anden side af bordet, der mere vidner om den lykkelige opvågning fra mareridtet, hvis man selv sidder dér og bare ønsker sig tilbage i sin drøm? Den slags ka’ få én til lige på stedet at begå mord, i hvert fald karaktermord, og så er det bare lade munden løbe, mens man selv lapper kaffen i sig i overgangen til samme verden.
Det får mig til her at lægge en tredie lille sag på natbordet, nemlig Tjenestekvindens søn af August Strindberg – ikke at ”sibyllerne” ville besjæle sig ved at stikke snudeskaftet i noget så genialt, men for mennesker der ikke har så travlt med at slå åbne døre ind, hører Strindberg ikke uden grund til verdenslitteraturen, og det gør han fordi han som det menneskeligste menneske er nogen vedkommende - og måske fordi han var lidt skør i bolden, som Erland Josephson ville ha’ udtrykt det.
Tak for forårsord som fuglenes morgensang til oplivning og dagens begyndelse. Jeg vil fortsætte med lidt vingeslag og fuglestemmers sang ind i dagens hjerte til Stedernes mening:
Fugle i regn
Der går en stram tråd af lys Mellem øjet og solen. Når livet sker Begynder den at synge sammen med alt, For sporene fra de store træk Er skrevet dybt ind i dagenes hjerte. En puls som overskrider tid og land Og al forstand vil altid finde dig, Den vil telegrafere sin urgamle drift Ind til kernen i din kolde marv Og kernen i marven vil synge med dens skrift, Hvad enten du vil det eller ej. Det er hjertets tikkende længsel Mod skinnernes favnende vej Det er rejsens lov som vi må følge Og den vil ikke høre på omsvøb og krav. Den vil bare tage i tråden. Den vil bare gribe dagen. den vil bare give signalet Og du vil bare give signalet Og du vil se dig selv For hvad du virkelig er:
En fugl som sætter af i regn Og ikke véd andet end verden.
***
Signalet
En ny dag. En ren sol. En Sprød billet der knitrer I din lomme da du sætter dig Og hele verden i morgenberedskab.
På perronen statisternes kroppe Og ens hvide ansigter i lyset. De haster uden ord mod kupeen Eller står under uret og vinker.
Modeltoget brummer og venter. Skønt alting er ritual og rutine Ånder alle kort og utålmodigt, Men konduktøren kender sin tegneserie.
Signalet er tegn til livets afgang, Det gives roligt uden fagter Men dog med al den professionelle Spillers sans for rettidighed.
En fugls skrig og en fløjte Er den lyd som slutter dagen til. Pulsen vokser i skinnernes slag. Det er din film. Du er passageren.
Bo Green Jensen
Denne digtsamling må og skal du gi' en central natbordsplads for ta' den ind fra ende til anden. Den indledes bl.a. med disse ord af Ralph Waldo Emerson:
Rejseri er et tosseparadis. Vore første ture viser os, hvor ligegyldige stederne er. Hjemme drømmer jeg, at jeg er i Neapel og Rom kan beruse mig i skønhed og komme af med tungsind. Jeg pakker min kuffert, omfavner mine venner, går om bord og vågner til sidst op i Neapel, og dér, ved siden af mig, er det barske ansigt, det tungsindige selv, ubøjeligt, det selvsamme, som jeg flygtede fra. Jeg opsøger Vatikanet og paladserne. Jeg lader, som om jeg er beruset af seværdigheder og tanker, men jeg er ikke beruset. Nissen følger med, hvor jeg står og går."
Med tak for Green-Jensens altid finurlige tonerige - han er jo nu engang en lille solsort, det lyse hoved - kvitteres her med anbefaling af en herlig spændingsroman, ja tilmed en for tiden relevant: Skyggen af Robert Harris.
Her i Koronaens tid og havefingrenes flid må der være plads til en frokostpause, hvor der foruden mad også er plads til lidt ord på bordet. Så lad mig fortsætte, hvor jeg slap, med Bo Green Jensen lige her midt på havebordet imellem frokostsild og forårssolens lys og glæde ... :))
HYBENSKRÆNTEN
Alle vegne levende hegn Og efter tomme himle fyldt Af disens annoncer for glemsel Nu blå rum, hvide skyer og en Solvind med steder for fugle. Lærken er kommet, og stæren, Og viben. Så sandt som der Er dødslejre til: Denne luft Skal erobres af svale og solsort. Den som lever sandt vil elske sandt, Og drossel har lært sig at elske Dette Danmark som drejer om drengen, Der næppe skelner synderligt mellem Selv og blik og syn og verden, Det som er dreng og det som er alt. En morgen står han ved hybenskrænten, En hund ved hans side, myg og mennesker Alle passeret og lige langt borte, Her hvor rosenkrat og havtorns pagt Kun brydes af lyden af summen og spind, Som havde hvidtjørns blomster fanget Liv og svævede skælvende frem, båret Af den samme blæst som driver Galløkken frem mod sommerens øjne. Hvidt og grønt og stort er dette Første år med fald og skrænter, en Jord som også drikker sin regn, Sin sol, sine folk, sine spurve Og om natten månens gule plet Der er sat sammen mellem tindrende stjerner På et mørke som er blødt og let. Vi skal leve, som pindsvin med Hæk og stubbe, alene i håbet Om skåle med mælk. Og ingen Flammekaster tændes, skønt Her er både campingplads og Kaserne. I sommer vil det hele Være krat og hegn og løse skud, For virkeligheden kan tids nok begynde, Og marts var en kold og blæsende Måned. Her skal junisolen krone Den maj som nu begynder. Jeg Blev skabt til kun at leve. Jeg Tror at jeg aldrig skal dø.
***
Den lyseste måned i året, det er mørke januar, hvor Alt er forventning og ingen Endnu aner hvor tiden går hen. I februar man helst vil se Heftig vind og megen sne, Hård frost og klart solskin På fulde grøfter. Thi Hører man torden i februar Vil ingen mørke former Senere komme og slå rod I din store sommer, den store, Den lysende grønne, dit Kraftfelt som kan vejre Hver en storm og vende Stor sorg til stærk livsglæde I riger uden slutning og navn, Figurer af vejr uden ende Som lyset lærer hjertet at kende
For disse sommerløfter blev Vi frostens skjulte tjenere. For denne drøm om livet har Jeg plukket verdens rose op.
Og ingen skal komme og sige vi ikke Gjorde vort bedste i tiden som var.
Ja der er virussnak i alle kroge og revner, må man sige - selv sekterikerne har tydeligvis travlt med at få deres guder og bibelvers sat på virulens - foråret springer dog ufortrødent videre, fra gren til green tydeligvis, hø hø - hvortil jeg i stedet kvitterer med lidt fra hr. Skousen, nåja, faktisk læste jeg i går lidt fra Søren Ulrik Thomsens En dans på gloser, hvis du kender dén, hvori disse enkle strofer skinner som dengang de strømmede gennem os:
Det' en forårsmorgen så kold og våd, at den går én til marv og ben - på landevejen går en ensom mand forbi sin kilometersten. Nu går blæsten over landet, den river det hele med: det' et hårdt vejr for én, der ikke har noget sted.
Du selv går vel og ordner have, ka' jeg tænke mig, så de små snegle ka' få lidt at spise, og nyder dermed solen stikke lidt til humørbarometeret. Det er jo en herlig tid, med gymnaster i den grønne lund og folk der lidt fra hinanden sidder på bænke og nyder en kold øl. Ugh & hej herfra, du frøken i rosenlund..;)
Di tumbe pigghe! . ja, om en vidst e og hielt forstov, hvad der trót og friste, for det kån hæend sig, en skikle dræeng er havnet bliendt i en snuske sæeng.
Bevares vel! ok, det kån og’ hæend sig, den viilest pig’ i e by hæ bræend sig og kam i lav med en skide knægt, der skejed ud fro en anset slægt.
*
Blandt firsernes tidstunneløjne, et lille stykke nutid der i en eftertid kan forekomme lidt kolerisk, men Blake og hans tids skønånder, ville uden tvivl ha’ misundt denne stemmegaffel tonen, der nu kun svagt anes:
På jorden sidder jeg og fanger stjernerne ind i min øjenruse.
Drømmeste drømmer drøm mig en drøm, stig op fra dybet i en søjle af ilt. Bær mit inderste, bær alle tider i boblernes sølv og i brændende lunger.
Poesien er sprogets sorte får, den er helt ude af pressefolden medmindre den går kun på forbenene og i øvrigt lader sig klippe og sælger sin uld til modetøj. Det hænder, at den er en ulv. Snap!
- Strunge.
Solens stråler stak til den hjertevarme Schade, der månesyg rundede Kgs. Nytorv for at sige godnat på Skindbuksen, et sind så fjernt fra skyer og byer i strålende plasticsol, der var allerhøjst tale om en lyserød elefant i tranedans:
Lykke
Skyer går over hor, begravelse, lykke, sødme – jeg får kaffe med piskefløde. – Hendes søde kind må rødme.
Lysedugen skælver ved de blottede knæ – min cigaret rødmer og falder ud af munden.
*
Stjernerne på gaden
Deres ansigt var stort og de strålede rent det lyste fra stjerne til stjerne
i dybe skygger i skumle gyder gik skøgerne ud på forretning
og der kom mænd de skjulte et minde og sammen græd de i samme seng
deres ansigt var stort og de strålede rent det lyste fra stjerne til stjerne.
*
Indledning
Disse folder i din klædning disse linjer i din lænd disse slag i hjertet
sang de om et større liv sprang de af en større verden disse linjer
mægtigt mindes jeg en guddom der var mere end jeg selv jeg er ikke verdensrummet
jeg er SCHADE jeg vil synge og et vildt og fremmed væsen der skal sejre over mørket
jeg vil bøje mig i nætter hvor de mange elsker jorden og en stjerne skal du se
det er livet.
- Schade.
O, høstlige forår, aldrig gaves der skønnere forår end hint i høsten. Endnu engang blomstrede det forgangne, det selvbegrænsende, den elskelige ro før uvejret. Endog Mars smilede.
- Hermann Broch.
Al den fantasi får én til at mindes Umberto Ecos strålende Dronning Leonas mystiske flamme, et univers af fortællinger og erindringer der igrunden burde læses siddende overskrævs på en egs tykke stamme et sted under skyerne, for så synd det ville være at forstyrres af andet end vinden. Man ka’ dog som han lade sig traktere i en uforstyrret frugthave, hvor den ene hånd snapper frugter mens den anden vender blade. Tit vender jeg tilbage til denne bog, så fyldt med kundskab og sproglig begavelse, at heldiggrise der havde denne filosofiske begavelse som lærer, sikkert aldrig nåede at mærke sig deres forandring. En natbordets fyrstinde værdig, er Dronning Leonas mystiske flamme – med hvilken, RM, du mellem bøge og birke er lykkeligt fri for tidens virulente gudesnak, ja man ka’ ligefrem sige at den slags placeres på sin retmæssige plads i litteraturen –, nu vi er dèr:
Hvad gør du, måne på himlen, sig mig, hvad gør du? Jeg lever mit liv, mit falmende liv, thi jeg er en hoben af jord og døde dale og af trætte, udslukte vulkaner.
Her mellem hysteriske troende der smider dommedagsfantasier i hovedet på hverandre, er det vist på tide med lidt..
Naturhistorie
Naturen fryser. Som granen vil den hjem i din stue.
Modtager daglig invitationer fra de glade oldinges klub, men lader dem uåbnet hvile i postkassen.
Hvad det ligner, billedet i avisen? Jeg tror nok, jeg har set det før.
Kender De det, man går ind ad den samme dør, som man øjeblikket forinden gik ud af og man er sikker på, at man hørte skridt?
Allerede som kyllinger reagerer høns på visse attrapper.
En midnat er du alene med Blågårdsgade og pludselig er din skygge forsvundet.
En anden står du i folkemængden på en tætpakket plads i Recife og hører en blind velsigne forbandelsen og trække smerter som atlanterhavskabler ud af sin harmonika: 'O Deus, meu coracao'.
En morgen vågner et menneske i sin seng. Hvad er verdenshistoriens samlede forbrydelser imod ulideligheden i det almene?
I tretten graders kulde er nulpunktet varmt.
Året er den grusomste måned.
- Peter Poulsen.
Ak ja, den natur og al dens væsen, og så de kærlige troende med de storartede guddommelige fantasier, der gerne sku' gi' sig ud for at være i det mindste en smule filosofiske, om ikke andet metafysiske. Men ak, det lille virus synes at være aldeles indifferent og fortsætter bare med at være sig selv, indtil metamorfosen, mutationen med nye naturlige egenskaber. Naturen har vist ikke meget tilovers for moralske domme om den, hvor megen guddommelig kærlighed den så end iklædes..;)
To penetrate that room is my desire, The extreme attic of the mind, that lies Just beyond the last bend in the corridor. Writing I do it. Phrases, poems are keys. Loving’s another way (but not so sure). A fire’s in there, I think, there’s truth at last Deep in a lumber chest. Sometimes I’m near, Bur draughts puff out the matches, and I’m lost. Sometimes I’m lucky, find a key to turn, Open an inch or two – but always then A bell rings, someone calls, or cries of ‘fire’ Arrest my head when nothing’s known or seen, And running down the stairs again I mourn.
- The Death of the Moth and Other Essays, Virginia Woolf – et møde med poeter som Coleridge, Henry James m.f., pudelæsning til de stille timer. Eller hva’ med denne herlighed, der ligefrem sætter døren på klem mellem drøm og virkelighed, der bærer mindelser om stemmebånd vådtet med vodka og cola og an aften i Saltlageret, selv om det nu ikke var herfra han dengang læste op: My Education: a book of dreams af William S. Burroughs – der tidligere samme aften var blevet interviewet af Dan Turèll, som han bestemt ikke brød sig om: „Hvem ér denne underlige mand med de sorte negle?”, kom det dæmpet fra denne excentriske cowboy.
Her skriver jeg med fingre, der nærmest knopskyder og ser ud som om, de snart springer ud i lysegrønt for herefter at folde sig ud i forårssolens varme stråler. Hver aften, når dagen nærmer sig solnedgang og kroppen er træt og brugt efter dagens grønne fingre, så sætter jeg mig i min bil og kører ud i det blå og grønne landskab for at nyde horisonter og aftenhimlens lysende og glødende farver. Derfor er det her helt på sin plads at overlade scenen til Knud Sørensen fra hans næstseneste bog Horisonter udgivet i november 2019 ... :))
DE VENTENDE
De stod og ventede på mig digtene nogle på den strandbred som fjorden søgte ind på og nogle stod og åbnede sig mellem de træer der ellers begrænsede mit udsyn og der var andre som varslede om kommende erindringer. Enkelte fulgte dog ikke med mig da jeg gik videre.
***
UDE I NATUREN har nogle ord skjult sig nogle nede i muldlaget nogle i havrens bjælder og nogle inde bag træernes løv og oppe i rummet er der uhørte toner der søger efter ord de kan forbinde sig med og når det lykkes når ord og toner forenes besættes vi af landskabets sjæl
***
INDE I MINE ØJNE
er der et par ører der fornemmer at en fuglesang er på vej
og pludseligt ser jeg den så sangen i alle dens farvetoner favnende det landskab jeg er på vej ind i.
***
JEG VED at da jeg i går gik søgende gennem et ukendt terræn efterlod jeg mig en række fodspor i den sandblandede muld og nu håber jeg at der en dag er én der træder ned i dem og møder det digt der i går ikke ville forenes med mig
***
DER ER STEDER hvor det kun er stilhed der gror på markerne men hvor svage spor dog vidner om en fortidig aktivitet og rundt i terrænet ligger som en slags monumenter de bygninger der engang var fyldt op med liv.
Ohøj til blomstrende fingre og øjne hvilende derpå..;)
Herligt nyt til øjnene mine, med tak for Horisonten og det solbeskinnede grønne, her lidt fra solstrålen Eeva Kilpi:
Denne morgen har jeg besluttet ikke at skrive og i stedet plante en rose.
For dette behøver et menneske for at være lykkelig: et arbejde for at kunne forsømme det, soldisen for at føle det berettiget, og en barndom for derfra at kunne rodfæste en midsommerrose til sin alderdoms mur.
En gammel husgrund, en kilde og en høg får mit hjerte til at sprudle, sagde min søster, da vi spiste hindbær på den plads hjemmet lå, en lys bakketop, omgivet af skov. En hare havde besøgt storstuen, en elg kammeret. Det var en varm aften. Tredive år er gået.
Hvor dog mennesket elsker sin lige.
- Eeva Kilpi.
Og i solens stråler ligger mis og ser på fuglenes dans i græsset, ikke en muskel rør sig, mens tankerne hviler på det grønne køkken.
Så foretog Per Olov Enquist sin varslede tur over floden, som han kaldte døden, de gamle venners forsvinden til sikkert litterære steder, i tanker derom, som endnu en af dem man vil savne, selv om de sidste års sygdom var en truende stilhed. Har nu altid nydt at høre ham sno sig rundt om de ofte banale spørgsmål fra behagesyge journalister, han var ikke så let at sætte i bås, en det var en nydelse at høre tale om litteraturen før og siden. Og aldrig havde man regnet med noget så privat fra ham, meeen, ja 60 år er vel også en slags forløber:
Nu solen blusser og så meget springer i øjnene, trods råkolde nætter, her lidt Wivelske tankebilleder i solnedgangen:
Jelling
Drengene raaber i efteraarsmørket – de leger krig. Den blaanende stilhed brydes af latter og varme skrig.
Halvmaanen lyser på himlen, sløret af tørverøg. Duggen isner græsset paa Gorms og Thyras høj.
Duggen isner de levende ind til marv og ben, sidder som frost i ormeslynget paa Haralds sten.
Kirken ruger paa sine drømme, trodsigt og tungt, mindes maaske dengang dens skib var brusende ungt.
Dengang den her mellem hedningehøjene lagde sig fast med kraft til mennesker, korn og kvæg i sin mægtige last.
Nu er den hærget, glemslen nær, fattig og ond. Dens klokke kan lyde som ukvemsord i en oldings mund.
Ældet og ene er kirken nu som den dystre høj hvis top er skjult i mørke og sløret af tørverøg.
Drengene raaber og leger krig en efteraarsnat mens spurvene skutter sig tykke og stumt i de visne krat.
Spurvene, ja. Men de flyver saligt og uden navn naar morgenrøden drømmende hviler i viets favn.
*
Til Martin Bispebjerg hospital 25. juni 1955.
Dømt og afmagtskrummet, snart forstummet. Dine arbejderhænder famler, brænder.
Væggene maa vige, du vil sige. Og dit lys slaar ud stort mod Gud!
Trodsigt til det sidste skønt du vidste: uden sejr falde Kæmper alle.
*
Lazarus
Paa et gammelt blegnet billede fra barndomshaven, sommerlandet under de solplettede træskygger, staar du med dit undvigende smil. Nu husker jeg: det var jo aldrig dig der først sprang i bølgerne og hørte havet bruse mod dine øren som møllesten, aldrig dig der sad øverst i den svajende krone og saa jorden svinge bort med legetøjshusene, hvide og små. Men her, under solurets gyldne pil som jog eftersommeren imøde, var du den eneste der hørte det sorte kamera sige: knips, du skal dø!
Du var allerede forberedt. Var for svag, troede vi, dig kunde det ikke være. Indtil vi hørte du var taget, dømt og ført bort. Frøslev, Neuengamme, Dachau og hjem igen: disse ord gentaget aften efter aften af din far og mor naar de bladede i det slidte album under lampen – lød de ikke her i stilheden som den anden trosartikel: pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til helvede, men paa tredje dag igen opstanden fra de døde?
Ingen havde kaldt. Du adlød ikke blindt en simpel befaling, men prisgivet faldt du ud over frygtens rand hvor din svaghed bar dig. Og mellem vagttaarnet og de høje ovne hvor kragerne skreg med hæse skrig fandt du dit sidste værn i det værgeløse.
Mærkeligt skrøbelige menneske, Lazarus, bror og kammerat: foraaret fandt dig i Danmark. Men dine søstre, Martha og Maria som havde let sig af barndommen med fletninger og bare ben, løbende i hvide sommerkjoler – som havde fulgt dig da du var forfulgt (Martha som altid travl og trodsig paa kurérfart over sundet mens Maria aabnede sin favn for dine trætte, kvindetørstende kammerater): de stod nu dér og lo i regnen da de hvide busser kom tilbage fra dødsriget med de aabne grave.
*
Tidligt foraar
Jeg er vidende, er for lille der er for snævert i mit bryst. Det stærke foraar maa gaa derinde som bølgeslag mod en stenet kyst.
Jeg staar afmægtig af sol og blindes. Mit hjerte hamrer saa tungt bekriget af himlens skærende lys og havet som toner dybt under fugleskriget.
Det vokser skjult i de mørke bede og bryder trodsigt i havens træer, skønt endnu ses kun de nøgne grene og muld som fyger af stumt begær.
Men jeg er udenfor, skudt til side. Min sjæl er mat som et dugget spejl. De høje skyer gaar hen derover som skibe baaret af brede sejl.
Og kvinder møder jeg, stormberedte, med kinder hvide af vinterdød. De favner blæsten med stærke arme og blikke sorte af vaarlig glød.
Tak for Wivel og link til Enquist & Kaptajnen med en hilsen på vej hvor det somres og har våret ... :))
Blomstring efter blomstring vælder frem og vander heden. Det er guldregn og syrentid det var frugtblomsttid forleden. Det er denne tid på året, hvor det somres og har våret, hvor hver uge er en årstid, og hvert nu er evigheden.
Som sang i Juninætter med em åv hyld i blåst, såndt er o Als di lykle ungdomsti’e, for sjel om det er vinter med ishav, håvl og frost, så drømm’ vi om di frejle sommerstie. Og gik vi langs e dighe en tidle sommerdav, og stov vi lidt og kigged’ ved Naldmoss og Fynshav, så hæ vi ålde funden novve ville.
Fluerne laver allerede nøglehuller på papiret, snart kan vi bade uden istapper peger truende, sidde ude til mosquitos'er blodtunge basker hjemover, og børnene ikke længere kan skelne indianere fra cowboys, bygge flitsbuer i en indian summer, danse i skyggespil…
Surround Emperor of Body. Bali Bali dancers Will not break my temple.
Explorers suck eyes into the head.
The rosy body cross sexret in flow controls its flow.
Wrestlers in body weights dance an music, mimesis, body.
It is wrong to assume, as some have done, that cinema belongs to woman. Cinema is created by men for the consolation of men.
- Jim Morrison.
Dase i græsset mens Billie Holyday går mig til hovedet, er for tiden helt tosset med den kvinde, går rundt som et smil når hun synger Porters’ Let’s do it, selv om jeg nu aldrig ville røre Snehvide – stakkels Lester Young, virtuositeten selv, lige så fortabt i hende som i Billie. Musikken er et himmelsk slør af nostalgi der kræver sine pauser, her får Ella Fitzgeralds sommervarme stemme straks smilet frem, særlig når Louis Armstrong trutter hende op på tåspidserne som en anden sylfide og de to kærlighedsapostle sammen synger Cheek to cheek, mere indbydende blir det næppe, selv når man synger med…
Ingen gensere, støvler eller tunge frakker, bare snabelsko og luft om rødderne i sandaler, gåture med sand mellem tæerne og børns strålende øjne over fine sandslotte, ja, det er blevet sommer, selvfølgelig med masser af regn, i stride strømme og heldigvis, for hvem ville undvære dens spil i træers blade i duftende lune aftenstunder?
Jøsses da, jeg skal lige love for, at det er blevet en hot start på in the summertime, ja nærmest en forsmag på indian summer. Kom regn af det høje, siger jeg bare, inden åben ild, grill og lejrbål forbydes. Sådan bare lidt a la Tafdryps drømmende vandingssted, når regnen falder og dråberne lyder som lyset i musikken ... :))
Drømmenes vandingssted
Den, der har ører at høre med, skal opfange et tonehav, en undersøisk strøm af ord glide op af mørket og flyve bort med en erindring om skyer, om skygger, om floders slyngning og vinden gennem græsset. Fiskens silkefinne, transparente finner, en halefinne, en ryg- og gatfinne, to bugfinner og to gællefinner, syv vinger for at fare med blodets hast gennem verdens have fra nat til nat mellem delfinkranier, forstenede snegle og østersfossiler, mellem grønalger der om dagen lyser som et evigt forår. Syv farver i en regnbue for at flyve over himlen som årets første rådyr i spring over marken. Syv farver i en regnbue, geometrisk trukket over sjælens firmament, længe før de ældste hvirveldyr befolkede vandet, en æra før de første gik op på land for siden at give liv til amfibier, til kryb, til fugle og endelig til den, der nu sidder helt stille, lyttende. Den, der har øjne at se med, skal høre godt efter, når regnen falder, når dråberne lyder som lyset i musikken, ren som drengens første sædtømning og ikke mindst siden hen, når en akustisk regnbue mellem klippemassiver og bjergtinder sart flammende rejser sig af støvet, opadstyrtende, og man i et blåt pulserende glimt svimmelt elsker sit liv, fordi det er ens eget og ved, at det lukkes, som porten til dette digt slår i nu.
Varme sommerlysehilsner RoseMarie
Indsendt af: Anonym
Re: Mellemrummet - 04/06/202011:04
P.s.:
Det blæser en pelikan, var man måge i frigear og satte kursen mod Skagen, havde man været der på et knips; tænk at sidde dér i havnen, drikke sin morgenkaffe med avusen på skrå mens tømmermænd og koner langsomt vakler mod vinden:
digtere malere skuespillere hellige mænd og tåber samles på toppen
og solen danser efter deres pibe som vi
der pludselig ser dem og kvinderne bag alt det smilende køn
skjult mens medusahovedet synker i
- Rifbjerg, Kandesteder Suiten, 1994.
finnveden
her er urene løbet ud og lyset slukket
sådan ser jeg den først rigtigt den anden verden
- Ivan Malinovski
Transformationer
Festen forbi, alene i haven med blokfløjten klokken tre, udfylde pausen en junimorgen før solopgang og fuglene, lade fingrene løbe og hvile blidt på og slippe hullerne, blæse hjertets beruste forvirring ud i spinkle intense trætoner, kærlighedsfolkeviser i mange sprog samlet til et i fløjten –
dugfald morgenrum, trækoners lugt og kølighed
strømmer ind ad næsebor mund, kommer ud af fløjten som varme og lyd, konturer af svajede pigelegemer forlader dansen strandbredden lejet i skoven, løses op og bliver tåger langs jorden og højt oppe langstrakte cirrusskyer, øjeblikket er uden sted, uden grænser, hviler og drager ånde i tonerne – intet fattes mig her i dette fuldendelsens blide vægtfri volumen.
*
Morgenlyd
Brumbassen ved det åbne vindu summer udhvilet nøgternhed, vild sødme og tidlig sommermorgen ind i øret højlydt og uforstyrret, eneste lyd som var der intet sket mig siden engang for længe siden, årtiernes tummel en utilregnelig natterus energisk summet hen i glemsel af dens lodne flid og vekslen mellem borende brum i en støvbund og hidsig flugt til den næste – i bassens pels safrandryp fra et himmelrum i brand og i dens vingesurr en dobbeltsvingning af kontrabas fra skaberdyb af humor, af skingrende planetklang med hæs dæmper uændret hørlig også denne morgen.
Sol og sommer i næse og blik, ku’ tiden passende hedde, i grønkål står men med gulerødder i hovedet, og solen tegner spor på stråhat og jord, og små snegle kigger forvovent ud fra døren, og tegner måske hvad de ser. Jeg har lige læst breve mellem Michael Ancher og Henrik Pontoppidan, netop disse små solstråler af sommerleg men på Skagen, der ligesåvel ku’ være sket ugen før som da, så levende og legene tankerne står, tilmed barnedåb indbydes man til, og det til en solstråle der ikke længere er, hele litteraturens charme lige lukt i øjnene, med Michael Anchers billedkunst i tillæg, jamen, ka’ det blie bedre! Jeg ved såmænd ikke, men her en anbefaling til natbordet dit, hvortil kampen med bogen der tårner sig, i sig selv får mig til at klukke, og sku’ du vinde kampen men bogen ikke dig, ka’ du jo i såfald anvende den som skærmbræt: Ole Thomsens Det lune land – om liv på Mols. Herlig læsning, jeg forestiller mig også ku’ interessere dig, selv var jeg pladask, ikke mindst over Mette Olsens tidlige brevkunst. Oprindeligt var Jens Mathias Eriksens breve, der fik mig til at lede efter evt. søskende, i hvilken forbindelse jeg så faldt over Ole Thomsens ”skærmbræt”, der slet ikke kan tænkes i en mindre udgave. Et par fine strofer, Mettes mor Kirsten skrev i sin ungdom:
Når du så tidt er i mine tanker, kommer digterens ord mig i hu: Smil og blik, som ingen ser, mødes dog med sjælsøjne.
Man lærer og bruger jo så meget fra hinanden, når man lever sammen, strofen Mette sidenhen brugte, lyder: ”Jeg vil følge dig med smil og blik, som ingen ser”, og det er jo en særlig fin tanke i et brev at sende den man står nær og har kær.
Men nok om det. Tak selv for fine digte, som jeg forstår, nyder du sommeren, der sikkert snart byder på søer vi kan stampe i som børn på verserødder – nyligt fik jeg sgu’ en sådan lyst til at hinke, da mine rødder pludselig stod midt i de gamle ruder af farvet nyt kridt, og mindedes sjippetorvets svirpen over øreflippen, dåseskjul, fodbold og hvad vi ellers lavede, mellem unoder. Jubii, de fandtes stadig, ruderne, hvorpå man nu kunne se tilbage i. Ak ja, som tiden dog går, og kun i kraft af vidunderlig litteratur, bringes til standsning, hvad der her fik mig til at tænke på nylig afdøde Kristina Lugn og et lille tit ind i litteraturens univers, med noget så fantasifuldt som en Bogcirkel, der måske ka’ fornøje: https://www.svtplay.se/video/2328393/kristina-lugns-bokcirkel/avsnitt-3-128
Regnen er så vred i år
Fødderne spejler sig i pytter, altign går mig af hånde i år, kun min boksertid er i farve, min sære srolthed og prang.
Så jeg vil købe mig et gråt sæt tøj, og lader alle se mig i bitterhed, og lader radioen flimre i genudsendelser, holder kæft og er til.
Måske kan vinduet hviske mig noget, det kunne være en fuglerute, jeg hører skridtene fra min seng, alle i sårbart nervøst trav.
Men loftet er nu et poetisk puslespil, der er solen sin fantasi.
Hurra for regn og pytter at hoppe i og de lidt køligere temperaturer at ånde i ... :))
Gulvene siger: Hej fødder. Vi går og hedder noget: Kontrapunkt, bristepunkt, smeltepunkt. Tiden afvikler sit program, den løber, den går, den står stille: Kroppen falder fremad i sit ettal, for alting er skrånende, alting er blind tillid til gulve, tillid til dig, jeg går tilbage, skridt for skridt, jeg sidder på toilettet i min farmors badeværelse, et gulv af gule, brune og blå rektangulære kakler, en måde at falde i staver på, aflange staver af kakkelmateriale, og der på toilettet i tankerne skære kaklerne fri og lægge dem tilbage i gulvet, i nye mønstre, langt mere tilfredsstillende mønstre, i begyndelsen var mønsteret, den gule, brune og blå følelse mod fodsålerne, tilfældige formuleringer, tilløb til figuration, her og der spor af en blomst med kronblade, et ansigt, en kakerlak, en kniv eller en skruetrækker ville kunne det, brække dem løs, kaklerne, men det er umuligt, fødderne må acceptere alle slags gulve, alle gangbare overflader. Vi leder efter steder at gå ud fra. Gulvet er et udgangspunkt. Stedet er den gåendes faste bopæl. Fornemmelsen for sted. Dette sted: Vi. Vi lukker luften ud af stedet, som af et badedyr, og bærer det med os.
***
Klar? Hvert ord er et andet ord. Hvert sprog et andet sprog. Fra nu af hedder ansigt „sne“. Man er ven med sine tæer. En sætning der er til at tage og føle på. Et føl? Mine hvide heste. Som barn spillede jeg mundharpe og red ofte ind i solnedgange. Jeg red. Undskyld: Jeg hed Lucky Luke. Ordenes blegansigter vender sig mellem birkestammer. Ansigt burde hedde ansigt. Skridt for skridt. Så og så mange skridt. Apostlenes heste.
***
Tag et skridt og et til. Håb på at det stride græs alligevel gir dig fodfæste. Fortsæt den vej, hvor de dybeste stød af lykke kommer fra. Hvor de digte, som ikke er skrevet endnu, strækker deres varme undersøgende fingre ud i det hvide.
Ja lummerheden er og har altid været uudholdelig, ikke for børn der hopper i og ud af bassinet, men for børn u/alder der stamper pytter op, for bare at mærke de små dryp på kinden - o du dryppende byge, vis os nåde, du store dryppert!, må det vel hedde her mellem jer så guddommeligt trængende..;)
Synes nu altid det regnede om natten da jeg var barn; det lyder da meget godt. Nu er regnen så blevet ældre, har skubbet sig lidt, og daler således tidligt morgen, som nu i dag, hvor Thor bragede løs i al sin vælde og fik små hobitagtige krølhoveder fra fjerene og ud i haven, hvor man så stod under bygen med kaffen på sned, efter nattebadet i puden. Hvilken fornyelse, hvilken fødsel, ja jeg sir dig, det var et helt andet menneske der satte kaffe over - nemlig, she who must be obeyed...
Godt at se også landets vandkoner trives under under de våde byger, at de kan få for meget af al denne Ra-Ra-Raaa, der høres rundtom. Jeg selv ka' gå helt i skrå, når jeg ser dullerne med ballerne ligge dér under den ægyptiske glød, for da vi alle jo ved hvor hurtigt de blir bagetter, undrer man sig jo over at de overhovedet ka' sitte på'em, altså, bagetter.
Nå, ik' mer pjat. Fortsat god sommer med næsen i sky, måtte dråberne dryppe lifligt på'en, altså tuden, og må alle havens små beboere m/u huset på ryggen føle sig hensat til et liv i Utopia. Eller sagt på Samuel Beckettsk:
nothing blest, oh sweet blest all.
or
head on hands hold me unclasp hold me.
mvh & fornøjsens dag..;) Simon P.s.: Da du nu alligevel ikke forlade skuden, men sikkert har lysten, ku' du jo smutte en tur med føromtalte Ole Thomsen i de romerske bassiner, med hans Veje til Rom - hvor du passende ku' undre dig over, hvad denne Peter igrunden bestiller, deroppe hvor Trajan engang tronede (en af de gode kejsere).
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel. Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
så kan du finde det i Bogen: Rumi - før og nu - øst og vest, som er udgivet af forlaget VANDKUNSTEN og som er en del af Carsten Niebuhr Biblioteket ved Københavns Universitet (ISBN 978-87-7695-054-5). Det står på den første side af PROLOG.
Og angående flygtighed, så dør vi jo - men det gør solen også, når den løber tør for brint
Tilføjelse: Sufierne - og alle andre religioner - søger at bryde igennem dette "slør", der skjuler "de evige sandheder". Det er så her, jeg kommer i tvivl. Skal man dét? Eller er det bedre, at begejstres af den smule, vi opfatter af "miraklet" - som vi jo selv er en del af - og kan udleve? Jeg hælder til det sidste
M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
Indsendt af: Anonym
Re: Mellemrummet - 24/06/202022:08
Her nyder vi lyrik og poesi, litteratur! Du og lægprædikanten har hele resten af Trosfrihed til at summe over jeres overnaturlige trosbekendelser. Men jeg kan selvfølgelig godt holde mig væk.
Hej RM
Tak for fine snakke gennem tiden, hygsom det. God sommer..;)
Dit skriv lyder næsten som et farvel? Jeg er her stadig, også selvom det er lidt mere stille og afdæmpet ...
Med mere stille sanser kom jeg atter ind i livet, og min sjæl blev mere opmærksom. Med sit letteste trylleri viftede himlen til mig, og mildt som en blomsterregn vældede de muntre solstråler ned.
Og med ét som var der et signal fra en førercikade et sted stivner de tusinder af hanner og der blir stille det er som danner der sig et hul i rummet omkring os
og som om du har siddet her på bænken kun for at vente på netop dette øjeblik hvisker du: Hør!
***
SOLEN
Og se nu om ikke han skjuler sig om ikke han blir helt væk deroppe i disen og bag det par skyer han netop har trukket hen under sig. Han har
i al hemmelighed gjort sig fri - tror han da - men mon ikke han var lidt for hurtig eller lidt for langsom af sig for i sekundet før han forsvandt så man som en gylden fortætning i disen den ring som han omgiver sig med når han oppe i det usete leger Saturn, leger sig ind i et større navn, tilegner sig en større rolle. Han er
sine drømme nu, tror sig uset af os fikserede solfangere han er en Saturn nu
langt ude i universet eller snarere: Han er turist nu langt inde i sine drømme. Men hvad -
det er jo dem der giver ham det lys som han vil dele ud af når han engang vender tilbage.
***
MORGENENS HJERTE
Der er en lyd – og det er nok den der har vækket mig – der er en lyd af hastigt hivende åndedrag som ikke er vores egne, og det er morgen nu, og jeg ser en sort, bølgende linje over det sydlige himmelrum som solen endnu kan belyse skråt nedefra, og bølgen strækker sig næsten fra den østlige og næsten til den vestlige horisont.
Jeg siger bagud: ”Det er tusinder af knortegæs på træk mod nord”, op jeg siger også: ”som en opstigende guirlande” men det passer ikke helt, må jeg indrømme, da vi er blevet to herhenne ved vinduet, der er for megen bevægelse på tværs, for mange bevægelige højder og flygtige dybder i tegningen deroppe. Og pludseligt ser jeg det: Det er jo et langstrakt og venligt afrundet kardiogram, der har hævet sig over horisonten, og basker sig hen over den store, blålige skærm deroppe. Vi kan godt tage hinanden i hånden nu ”Se” siger jeg ”se endnu en dag er der et hjerte derude, der slår som det skal”
Knud Sørensen
Sommerhilsner mellem byger der går og kommer RoseMarie
Det kan være den yderste klit på den side der vender bort fra havet og hvorfra jeg med rygraden og århundreders erindring kan se langt ind over land: marker, byer, kirker med koordinerede tårne, og mennesker, såvel maskinomsluttede som nøjsommeligt gående, mens mine øjne holdes fast af et marehalm som blæsten har tvunget til at tegne en cirrkel omkring sig i sandet lige dér.
***
PUNKTET
Et eller andet sted på den linie af tid som jeg har trukket efter mig må der være et punkt som gav tidslinien dens retning. Det nytter ikke at vinde den op bagfra punktet er der først når linien igen uforståeligt løber ind i sig selv. Netop dér.
Knud Sørensen
Bedste hilsner her fra sommerhavens grønhed og nyvækst RoseMarie
Melodi: Elith Worsing - Tekst: Axel Andreasen/Ludvig Brandstrup
I en dejlig have, fyldt med gylden sol, fyldt med duft af lilje, rose og viol møder vi hinanden, jeg er tung og træt, du på hvide vinger svinger dig så let.
Lille sommerfugl, lille sommerfugl flyv fra blomst og til blomst, fra skjul til skjul. Når jeg ser på dig, ak, så tænker jeg, hvem der bare var sommerfugl.
Er violen troløs, finder straks du trøst tæt ved liljens varme, jomfruhvide bryst. Men til rosens favntag snart du kaldes bort, himlen er så blå, og livet er så kort.
Lille sommerfugl, lille sommerfugl flyv fra blomst og til blomst, fra skjul til skjul. Når jeg ser på dig, ak, så tænker jeg, hvem der bare var sommerfugl.
Lille glade flyver under himlens blå, din er hver en blomst, som solen skinner på. Først når jorden dækkes tæt af gyldent løv, folder du din vinge træt og bli'r til støv.
Lille sommerfugl, lille sommerfugl - du var glad, til du fandt dit sidste skjul. Når jeg mindes dig ak, så tænker jeg, hvem der bare var sommerfugl. --- M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
Indsendt af: Anonym
Re: Mellemrummet - 29/07/202009:38
Hej Simon
Jeg tænker på dig
Kom tilbage til tråden! Vi to kan nok have vores uenigheder om religion, men jeg har altid nydt at se samspillet mellem dig og RoseMarie - og jeres digte