Mellemrummet

Indsendt af: RoseMarie

Mellemrummet - 14/03/2013 11:46


Her er en tråd og et mellemrum for ord og lyd til opbyggelse og eftertanke ...

En go' begyndelse kunne være det her digt ...


IF you can keep your head when all about you
Are losing theirs and blaming it on you,
If you can trust yourself when all men doubt you,
But make allowance for their doubting too;
If you can wait and not be tired by waiting,
Or being lied about, don’t deal in lies,
Or being hated, don’t give way to hating,
And yet don’t look too good, nor talk too wise:

If you can dream – and not make dreams your master;
If you can think – and not make thoughts your aim;
If you can meet with Triumph and Disaster
And treat those two impostors just the same;
If you can bear to hear the truth you’ve spoken
Twisted by knaves to make a trap for fools,
Or watch the things you gave your life to, broken,
And stoop and build ‘em up with worn-out tools:

If you can make one heap of all your winnings
And risk it on one turn of pitch-and-toss,
And lose, and start again at your beginnings
And never breathe a word about your loss;
If you can force your heart and nerve and sinew
To serve your turn long after they are gone,
And so hold on when there is nothing in you
Except the Will which says to them: ‘Hold on!’

If you can talk with crowds and keep your virtue,
‘ Or walk with Kings – nor lose the common touch,
if neither foes nor loving friends can hurt you,
If all men count with you, but none too much;
If you can fill the unforgiving minute
With sixty seconds’ worth of distance run,
Yours is the Earth and everything that’s in it,
And – which is more – you’ll be a Man, my son!

Rudyard Kipling



Tanker og smil fra RoseMaries Mellemrum smiler

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/03/2013 06:14

blinker

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Mellemrummet - 15/03/2013 13:23

Posten ringer på døren her til morgens, en bogpakke får jeg ind af døren sammen med en masse morgensol, og Aalborg og Limfjorden ude i horisonten:

Peter Lund Madsen: "Dr Zukaroffs Testamente" en bog om menneskehjernen; Martin Heidegger: "Hvad vil tænkning sige"; Haruki Murakami: "Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe". Siri Hustvedt: "At leve; At tænke; At se", var der desværre ikke, for sjældent har jeg mødt en nulevende der gør sig så meget de samme tanker som jeg gør mig og ja vi bruger sjovt nok de samme tænkere, forfattere og forskere at tænke sammen med (så meget samme reference gruppe, vildt, men det kommer sig af at vi kredser om de samme tanker og problemstillinger meget (psykiatrien; menneskehjernen; hvordan ser, husker og føler vi; hvad betyder det at sove, drømme og tale; hvad er 'selvet')).



Nå nu til sagen, et forsøg på at følge op tråden: "Her er en tråd og et mellemrum for ord og lyd til opbyggelse og eftertanke ..."

Kiplings digt IF, er så rammende for de brydninger der finder sted på trosfrihed, at den bliver svært at kommentere direkte på, og av den sad lige i øjet og jeg kommer til at tænke på hvad pokker der dog ikke foregår i hovedet på hende der har valgt dette digt ud.

Kipling må ha prøvet det her liv før os eller hvad der gælder for livet, hvad vi vil støde på af prøvelser, så han er værd at lytte til (som Siri er inde på det, er livserfaringerne gode nødvendige forudsætninger for at kunne tænke).

Jeg har det ellers svært med digte, men kan man skrive digte som Kipling, så er det bare mere end godkendt, og ikke kun noget sprogligt vrøvl (intetsigende eller kunstig leg med ord) som alt for mange digte desværre er, nemlig kejserens nye klæder alt for ofte. Men Kiplings digt IF må også være en sværvægter i digtningens historie.



Nå nu til sagen:



Haruki Murakami:



Citat:
Som sagt tidligere ønsker jeg ikke at leve et liv, hvor man kæmper mod andre, hverken i det daglige eller professionelt. Jeg ved godt, det lyder banalt, men verden består af forskellige mennesker, og folk har forskellige værdier, de lever efter, ligesom jeg har mine. Den forskel kan føre til mindre uenigheder, der hober sig op og udvikler sig til store misforståelser. Det fører igen til grundløs kritik, og der er jo ingen, der bryder sig om at blive misforstået eller kritiseret. Det kan virke yderst sårende og meget ubehageligt. Med alderen har jeg dog måttet erkende, at det til en vis grad er en nødvendig del af livet at føle smerte og blive såret. Alt i alt er det jo netop, fordi menneskene er forskellige, at de kan skabe deres eget uafhængige jeg. For mig som forfatter er det netop det, der gør, at jeg kan skrive. Det er netop det, at jeg ser noget andet i et landskab end andre, føler noget andet end andre og vælger helt andre ord end dem, der gør, at jeg kan blive ved med at skrive historier, som er mine alene. Det er netop det, der skaber den helt ekstraordinære situation, at ikke så få mennesker griber fat i mine bøger og læser dem. Netop det, at jeg er mig og ikke nogen anden, bliver et vigtig aktiv. Psykiske skader er den pris et menneske må betale for at blive uafhængigt.

Det er ihvertfald min overbevisning, og det er i overensstemmelse med den, jeg lever mit liv.



de bedste hilsner HansKrist -løberen, skovløberen.

denne uge står den på 150 km, 7 x 21,5 km, altså en god ½ maraton pr dag. Har ikke været under 120 km/uge siden oktober.



PS:

Haruki Murakami:

Citat:
Det meste af det jeg ved om at skrive, har jeg lært ved at løbe. Hvor hårdt kan jeg egentlig presse mig selv? Hvor langt kan jeg med rimelighed gå, og hvornår bliver jeg for stædig? Hvor meget skal jeg være opmærksom på verden omkring mig, og hvor meget skal jeg fokusere på mit eget indre? Jeg ved, at mine værker ville have været helt anderledes, hvis ikke jeg var blevet langdistanceløber. Hvor anderledes skal jeg ikke kunne sige, men noget ville have været markant anderledes.




Min kommentar: ja fysik, fysiologi og biologi hænger uløseligt sammen med vores tænkning, udholdenheden her, stædigheden her, som det hænger sammen med hvordan livet erfares, ud fra hvilken tilstand (fysisk biologisk) livet tænkes og ses. Er fx spontanitet og sympaticus funktionen, med høj affektiv afstemt arousal af frygt og glæde (spænding) en del af ens liv (adrenalin, nor-adrenalin og dopamin), eller er det udelukket i en hovedvægten alene de neddyssende parasympaticuske funktioner vores liv.

Den side af vores bevidsthed og hjernen jeg mangler fokus på, er den aktive: spontanitet, sensivitet, kreativitet, anspændthed (spændthed, spænding, frygt og glæde fra sympaticus funktionerne), det er hyperaktvitet: som skizofreni lignende hallucinationer, og det sprogligt tænkende, og det der er ekstatisk kreativitet og flow, alt sammen det der kendetegner den vestlige spiritualitet og religiøsitet og filosofi, men tidsånden er af en eller anden grund kun interesseret i østens vegeterende former for hypo'aktivitet og neddyssethed, jeg forstår ikke hvorfor det moderne vestlige menneske er så ensidigt orienteret imod østens vegeterende passivitet og alle dens former for hypoaktiv neddyssethed.

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 22/03/2013 13:18


For et par dage siden var det forårsjævndøgn og ...

LIGE FØR FORÅR

Der står i den frysende morgen
en tone der snart vil dø.
Om lidt er stilheden moden
og åbner sig som et frø

I denne luft er der farver,
dit øje ikke kan se.
De venter som dybder i rummet
over den blinde sne

Stille, vent med at tale,
sæt ikke noget i gang.
En dråbe stilhed mere -
og luften er fuld af sang.

Benny Andersen


Mellemrumstanker fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 22/03/2013 14:32

Ja den er nydelig, her midt i sneen og i balancen til solens stilling ;)

Her lidt fra et solrigt sind, som sikkert var spændt til bristepunktet over den nydelighed der lå slængt i en havestol i Hadsund hin sommerdag...


Spansk motto:


Du er en Dronning af Spanien,
- Aa nej, du er bare en Kvinde,
men den fejreste Kvinde, som Spanien
ejede nogensinde.
Du er en dejlig Grevinde
og mer: Du er styrtende rig.
Og for din skyld blev masser af Grander
Degraderet fra Grander til Lig.

Du er Grevinde af Spanien
Armeer af Grever gør Kur,
For dit Smil er som Solen, der modner
Dine druer på Slottets Mur.
- ”Dine Druer på Slottets Mur?”
Jaja, for du ejer et Slot.
Du ejede det bedste i Spanien
Og til dig er det ikke for godt.

Du ligger i Slottets Haver,
slængt hen i en underfuld Stol,
og mit vers er en Drue, som modnes
for din Mund, der er tung som en Sol.
Jeg leger med sitrende Strenge;
Og mit Vers og mit Spil gør dig svag, -
for du er Grevinde af Spanien,
og jeg er din Elsker i Dag.

Ja du er Grevinde af Spanien,
og dét skønt du bor i Hadsund,
og endskønt dér vel ikke er Druer,
som vil modnes for Smil af din Mund.
Ja du er Grevinde af Spanien,
Og dét skønt du ikke er rig
Og aldrig har skuet en Grande
- og slet ikke set ham som Lig.

Men jeg er en ægtefødt Dansker,
Min lige er ofte mødt,
og mit Haar det er ikke som Spaniens Nat,
for det skinner desværre i rødt.
Og nynner jeg noget, så er det,
som trakterer man Jærn med en Fil;
og jeg har utallige kanter,
mens du har et dvælende Smil.

For du er Grevinde af Spanien,
skønt Pinjernes Læ er en Linds,
og Parken i hvilken du sidder
kun er Park i den danske Provins.
Ærbødigt knæler jeg for dig
og dit Smil er den tunge Sol,
Veninde – Grevinde – i Spanien,
i Hadsund..i en stribet stol.

- Af Morten Nielsen.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 22/03/2013 14:44

... åh ja, hvem der bare kunne slynge sig i en havestol og være selveste Grevinden af Terrassenborg pifter

Morten Nielsen er jo lidt af en "forårsdigter" ... så her kommer lidt mere forår fra g(l)emmebogen smiler


Glemt Foraar

"Alle de vaade Veje
Lyser og staar i Blomst.
Jomfruer brænder Olie
for Vaarens Tilbagekomst.

Ind gennem Ventetiden
blomstrer de blegt og ømt,
Vejenes unge Træer
og Drømmene de har drømt.

Jomfruer brænder Olie
for den ventedes Rytterfærd.
Han red over andre Veje.
Han mødtes med noget dér.



Jo ... lad os nu bare få lidt forår og fuglekvidren på sengekanten af en vinter ... og RoseMarie griner
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 22/03/2013 15:17


"åh ja, hvem der bare kunne slynge sig i en havestol og være selveste Grevinden af Terrassenborg".

- Ja, bortset fra jeg nøjes med greve;
godt med Benny i en reol
nu de alle svinder,
som dug for den savnede sol.

Små mennesker Store afstande:

Her går vi ved siden af hinanden.
Imellem os er der tolvtusind mil.
For stædige til at skyde den lille
genvej på godt og vel et smil.

- Benny Andersen.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 22/03/2013 15:27


... et godt-og-vel- smiler
Indsendt af: Hanskrist

Re: Mellemrummet - 22/03/2013 17:25

Hey I to (RM og S) forårskåde ynder af poesi.



To fluer med et smæk (det med rød fed skrift er meget apropos tråden her, mellemrum, og ellers er det jo problemstillingen med mening, om man kan tillade sig at fylde verden med mening, overføre mening til verden, eller om den skal afsløres og opdages som videnskabsfolk og Heidegger mener og som kunstner hjælper med til at illustrere for os alle).



Præsentation af Tillich såvidt menneskets eksistens omfattes af mening:



hos de eksistentialistiske kristne og teologer må meningsløshedens fortvivlelse og tomhed ikke besejres ved at opgive eksistensen, modet til at være sig selv, ved fx godt nok at redde sig mening og et åndeligt liv gennem religion som man overgiver sig til, men hvor prisen er at man mister sig selv og sin personlige frihed (at overgive sig til religion og religiøse svar (fremmede autoriteter) kalder Fromm og Tillich begge for flugten fra friheden)

men til trods herfor omfatter menneskets eksistens forholdet til mening, som består i at vi i overensstemmelse med mening og værdi forstår og virker formende (forandrende) ind på virkeligheden, både verden og os selv (og hin -anden) (1)*.

mening og værdi finder vi når vi lever spontant i vekselvirkningsforhold kulturlivet, man behøver ikke selv at være original og udøvende kunstner, videnskabsmand eller politiker (statsmand), men man må kunne tage meningsfuldt del i deres originale frembringelser.

Et fremragende eksempel på dette, er den gensidige afhængighed mellem en digter eller forfatter og de mange, som direkte eller indirekte er påvirket af ham/hende og spontant reagerer på ham/hende. Alle, der er med til at producere mening, bekræfter sig selv ved at participere i meningerne. Man bekræfter sig selv som skabende modtager og omformer af virkeligheden (1)*. Man elsker sig selv som den, der deltager i det åndelige liv og elsker indholdet af det. Man elsker dette indhold, fordi det er opfyldelsen af ens liv og fordi det virkeliggøres gennem en. Videnskabsmanden elsker både den sandhed han opdager, og sig selv som opdageren. Han bæres oppe af sin opdagelse. Det kan kaldes "åndelig affirmation", nemlig er mening en åndelig kategori (og det er i den sammenhæng vi taler om mening, mening skal ikke, kan ikke, overføres til verden, man må ikke fylde verden med mening, den er som den er ifølge eksistentialisterne, og den afsløres i eksistensanalyserne fra det værendes uegentlighed (værens glemsel), fremmedgjortheden, som vi befries fra for at blive stillet i en ny åbning og begyndelse (og hermed også i en ny forståelse historien, det være sig grækerne eller urkristendommen (paulus)).



(1)*:

Citat:
Berdyaev's philosophy has been characterized as Christian existentialist. He was preoccupied with creativity and in particular with freedom from anything that inhibited creativity




Teologiens grund er kreativitet (som Tillich og Berdyaev præsenterer det ovenfor) og teologiens undergrund eller jord som man betræder er at finde i hvad Bertrand Russell her peger på:

Citat:
""Some part of life — perhaps the most important part — must be left to the spontaneous action of individual impulse, for where all is system there will be mental and spiritual death." - Bertrand Russell"



mange kærlige hilsner HansKrist



PS:

at du er kommet til at tænke alvorligt på den her efterfølgende af Oscar Wilde tror jeg er ganske sundt, og ja på tide (for du skal ikke fortsætte med at være grænseoverskridende overfor mig ret meget længere, før der vil blive tale om pay back time, og jeg spør, er det det du ønsker her og der, at få mig på nakken? (hvis du vil er du hjertens velkommen til at debattere med mig, men ikke det andet, den idræt du ynder (alle ved hvilken idræt eller tilbøjelighed det er jeg hentyder til fra din side)):

Citat:
"I hope you have not been leading a double life, pretending to be wicked and really being good all the time. That would be hypocrisy" - Oscar Wilde (fra The Importance of being Earnest).
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 23/03/2013 10:06

Hej RM..

Her pegefingeren på en anden sjov og god, klog digter: Nis Petersen, der en tid boede i Nakskov, et fladt landskab med små jordknolde som eneste krusninger, identisk med de krogeste rygge der trætte må ha’ rettet sig og hvilet på tidslinien – der sikkert var NJP’s bevidste udsigtspost til indblik i sin sjæls egenart.
Hans Brix forsøgte engang at kaste lys over NJP’s livsanskuelsestid i denne sære egn af landet med sin biografi, men Jørgen Andersens ”Nis Petersen, studier over hans liv og livssyn” er også godt for øjnene, der hviler på et særligt blik for hans lysende begavelse ud i alskens tankestof samt brevskriverier til gode venner i civilisationen, deriblandt dette til vennen Niels, hvortil knytter sig et særligt lille digt der bare skinner af hans knusende ro. Bogen kan vel illustrere kildetankers nøje sammenhænge trods de små hundred år, nåja, måske løfte et par af de alvorstunge daskende panderynker hos særligt troende her på debatsiden, men er ellers bare ment som et lille blæs i essen hos lyrikelskende som dig med hang til ”mistænkelig læsning”..;)

Kære Niels!
Tak for Brevet med Barometeret for Din mentale Tilstand!
Jeg er ikke absolut klar over, hvem Din Bøn er adresseret til, men kan ikke frigøre mig fra en mikroskopisk Mistanke om, at det stadig er ”Gudsriget deroppe”, der må holde for. Og dog – når jeg betænker, hvor fast Du undertiden kunne stå på Dine Tvivls Granitfundament – ja, så må jeg værge mig ved at tro det. Og vi er jo blevet så gamle, at vi ikke skriver »Bønner« til et eller andet ukendt Fænomen, der flimrer om et Sted (eller overalt) i det store Vacuum. Skriv snart et langt Brev, hvis Din Udkaarne levner Dig Tid.

Din hengivne
Nis J. Petersen.

Min Sjæl har jeg sminket og malet,
mit Selv er en Koncentration
af Staal i en skærmende Kapsel
mod nyfigne Blikkes Motion.

Mit Selv har jeg skjult i en Kapsel
af Glæde i en glimtende Glød,
jeg skylder ej Hvermand Regnskab
for, hvad jeg bedrev og forbrød.

Mit Selv er mit inderste Væsen,
en helliget, indhegnet Plads,
kun min Ven og min bedste Veninde
har Nøglerne til mit Palads.

mvh & utvivlsom weekend..
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 23/03/2013 10:44


Åh ja, Nis P., han er ik' så ring' endda, ham med "De små børns smil" smiler

Jeg har en genbrugsbog med hans samlede digte, og du fik mig da fluks lokket over til reolen ... og se her, hvad jeg fandt fra hans "Hohøjdigte" (skønt ord) ler


Forår ved Mariager strand

To gyldne sommerfugle fandt hinanden,
og otte gyldne vinger bar dem bort;
en lillebitte skovmus fandt en anden,
og de - nå-ja, de fristedes af fanden,
og livet er så altfor, altfor kort.

Madonna riede med silketråde
så fermt, at der føg trevler trindt omkring.
To spætter koblede så spættekåde,
at gøgen dydeligt tog fat og spå'de
dem reden fuld af spættekåde ting.

Der skød primula og anemoner,
og der skød gøgeurt af jordens lænd.
Der kom hundreder af millioner
af muntre, lattermilde blomsterkoner
og muntre, lattermilde blomstermænd.

For det var forår, og der var larmen
i hver en lysning af solens værk,
og på en græs pude midt i varmen
sad smedens tøs knappet op for barmen
og sy'de løs på en lille særk.



Lige nu har jeg i den grad brug for at tænke på forårets komme, fordi jeg er lige ved og næsten ved at vågne af mit vinterhi. Men hi'et og vinteren trækker mig og trækker ind imellem så hårdt i mig, at foråret synes at være laaaangt væk ... men så er det, at forårsord og -drømme kan gøre godt ... selv for en forfrossen rosenbusk med benene sittende fast i en snedrive syg

Weekendtanker fra RoseMarie i mellemrummet mellem vinter og forår ...
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 25/03/2013 10:13


Hohøj, siger jeg med Nis P. smiler

... Hohøj her i mellemrummet af vinter og forår, hvor en ny dag og en ny uge er begyndt med solskin og en (ho)høj himmel ... og måske kan foråret kaldes frem med sang og hohøjhumør og flere af de gode ord af Nis P.

Sangene

Når solen slår hvirvler på ruden
ved gry skal du synge din sang,
- sangen om tingenes salighed
- sangen om kvindernes dejlighed.
- sangen om børnenes munterhed.
Ved gry skal du synge din sang!

Thi sangene står ved dit leje
- hver svirrende sang, blot du ser den,
og siger med latter i stemmen:
Så syng mig dog, kære - så syng mig!

Så syng mig dog, kære! - og gyng mig
på bølger af tindrende glæde
og bær mine ord på din jubel,
som guderne længst har bestemt.

For Sang er mit navn - jeg er danser
og danser på stiger af stemmer,
- jeg gør, at du nådefuldt glemmer
- og genkalder det, du har glemt.

Ja - Sang er mit navn, og jeg tripper
ad alle de blanke tangenter,
der fylder de grå manualer
på orglet, som står i dit sind.

Og hulker dit hjerte i længsel
- og snøres din strube af kummer
- og hamrer din hjerne - og brummer
af sorgenes sydende kval -
husk - Sang er mit navn, og jeg lærte
iblandt en betynget at smile
og kom til den blindede famlen
forklaret og rolig og sval -.

Når solen slår hvirvler på ruden
ved gry skal du synge din sang,
- sangen om tingenes salighed
- sangen om kvindernes dejlighed.
- sangen om børnenes munterhed.
Ved gry skal du synge din sang!


Hohøjhilsner fra RoseMarie yeah
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 27/03/2013 13:14

I dag har jeg lyst til at dele nogle mellemrumstanker med alle her ... tanker, som egentlig opstod i forbindelse med P1's "Eksistens" (nu skulle linket virke) for et par uger siden ...

Udsendelsen i sin helhed omhandler irritation, præstation og retfærdiggørelse ... men lige nu og her tænker jeg på de sidste 15 minutter(fra 42 minutter inde i udsendelsen), som ta'r udgangspunkt i dette citat af en mand ved navn Terry Warner ...

At være hvem du er, menneske, er ikke en præstation. Det er mere som at finde sin plads. Vi bliver mest os selv uden forvrængning, når vi holder op med vores forkrampede jagt på retfærdiggørelse og tillader os selv bare at være.

... men hele udsendelsen er absolut værd at lytte til og måske endda gi' plads til et mellemrum ... smiler

Tanker fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 27/03/2013 14:29

Ohøj RM..

I denne hjernegymnastiktid kommer jeg til at tænke på Piet Hein, som også gik og vårede, ja faktisk gik han rundt i Dyrehaven - du ved, mellem dyr-haver og dyre haver er der fire ben - og legede forår mens han fattede og for-fattede:

enhver,
som som kan gribe
en pen og slaa klatter,
har ret
til at kræve
at kaldes forfatter.

Men dét,
der er forskellen
mellem forfatterne,
det staar
paa det tomme
papir mellem klatterne.

Jaja, og 'under et anfald af mystisk oplevelse’, gjorde han så dette udfald til Meditation:

Der er ikke form og forskel.
Der findes ikke forandring.
Jeg hviler i verdens midte,
hverken let eller tungt,
mens tiden, den rette linie,
urokkeligt rinder – på vandring
gennem alverdens eneste
archimediske punkt.

mvh og god forårsnipling ;)

Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 27/03/2013 15:02


Tak til dig ... og lige over ... sådan lige før forår smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 02/04/2013 07:04

Ja nu begynder det sgu at rykke i alle trompetblomster, og de æblekække med basunkinder..;)

Altså en herlig tid, denne lige før og næsten tid med den vidunderligt krystalklare luft og solskinskulde; læg lige et frostklart øre til fruen her...

http://www.youtube.com/watch?v=S2fHALtczYc&list=RD02xJo8T4OeRoI

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 02/04/2013 15:51


Tak for morgensang og rytmer til morgengymnastikken griner

... nu får du så til gengæld lidt godt fra haven til eftermiddagskaffen hos Grevinden af Terrassenborg ... lige til at svime hen over med lukkede øjne i en stribe forårssol og duften af nylavet kaffe ... Mmmmm

fra forårssolen og RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 02/04/2013 21:51

Høj-ohøj dér i aftenlampens skær; ja sikke smuk musik med hjertekamres gungren, så hjertelig tak for genhør med damen man altid blir voldsomt glad i. En bekendt har en dvd med hende og Sinatra, der et par timer nærmest svinger hinanden op i gyngen, det er virkelig nyd i topklasse for jazzomaner. Cole Porter har nu altid haft en særlig stjerne, trilleren i huset her har da sikkert også slidt en nål eller to på den slags blød lyrik; sjovt er det nu som Paris var det typiske tilflugtssted for 50’er og 60’ernes amr. romantikere, ja de sang og dansede gerne i regnen mens bøgene gnækkede lystigt i Luxembourghaven, imponerende – søster og svoger ska’ faktisk gå romantik-tur i parken hen i slutningen af april her, det rene Ginger & Heinrich, oh la la...jaja, kom igen gamle Fred on the stairs! ;)

Nå, jeg tænkte lige at være lidt quizzet i aftningen, nærmest tvinge dig til at gå-tur-ben mellem poesien på boghylderne, for hvem i alverden ka’ vel ha’ skrevet disse linier? - ;))

Kulden er allevegne. Men Heden i Menneskets Glød
skal brænde os sammen, alle os, der er fra en kvindes skød.

Strid dig frem paa din vildsomme Vej.
Intet Maal ligger udenfor dig.
Du vandrer under de vekslende Hvælv
mod Vidder, som evigt er i dig selv.

Go’ quiz-fornøjelse og natning, forudsat du ik’ ska’ nattevandre i halvmånens skær, ja træd i såfald glad til beaten fra dette par lystige sangfugle...psst: dvd’en er sgu’ værd at eje! ;)

http://www.youtube.com/watch?v=sIyEjUEZXm0

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 03/04/2013 01:46

O'lalaaaa ... ja, jeg er også ret så vild med denne skønne kvinde og hendes stemme og muntre øjne ... og her så smukt klædt i forårets farve ;)

... og gåden? ja, gåden har jeg endnu ikke fået løst ... google kunne ikke klare den for mig, så jeg må jo til det ... reolen med alle digtene, der er vist ingen vej udenom griner

Så vi ta'r lige en go'natsang her i de sene timer og måneskin ... og hvor er vi nu henne i verden? ... tre gæt pifter

Hokus pokus filiokus fra Nattens Fyrstinde
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 03/04/2013 06:00

"google kunne ikke klare den for mig, så jeg må jo til det ... reolen med alle digtene, der er vist ingen vej udenom".

- Jamen, la' os frejdigt indføre en ny disciplin: motionslyrik - den google har også godt af en pause..;-)

Forresten nydelig musik, tak tak. Hygsom dag..

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 03/04/2013 11:22

Halløjsasa ... jeg synes, du sprang let og elegant henover den geografiske opdagelsesrejse i billederne til musikken ...

... eller orker du bare ikke at tá' trapperne? tunge
Motionslyrik er et godt ord ... motionsmusik og -fikumdik yeah

Hygge fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 04/04/2013 05:00

Morning...;)

Hørte faktisk kun musikken, sku' den også ses? ;)

"orker du bare ikke at tá' trapperne?".

- Havde jeg herhjemme elevator, tog jeg den til 1'ste, tro mig - så møj fikumdik for dén 25-øre...nyde dag dér ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 05/04/2013 08:47

Go'morgen, go'morgen smiler

... til endnu en ny solskinsdag med lidt forår i luften og jord under neglene.

Jeg har stadig ikke kunne finde forfatteren til digtet fra den anden dag ... Kan man få en ledetråd, måske? ... Jeg ved jo, at du før har citeret Sophus Claussen, men han skriver ikke om heden, vel? Er heden en ledetråd, eller hur? Er vi i nærheden af Johannes V. Jensen eller nogle af de andre hede- og Himmerlandsforfattere?

... og hva' så med trapperne, Simon .... hvor førte de dig hen? engel ... og hvordan er udsigten? griner

Go' forårsdag fra RoseMarie

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 05/04/2013 10:08


" og hva' så med trapperne, Simon .... hvor førte de dig hen?".

-...lige til døren m. kaffen og de varme tøfler; se det lige for dig - rødderne her jubler af bakkekontakt ;)

"Er vi i nærheden af Johannes V. Jensen eller nogle af de andre hede- og Himmerlandsforfattere?".

- De er fra Paul la Cour, 1) Dette er vort liv, 2) Alt kræver jeg.
Men det var også uforskammet af mig - på natbordet ligger Povl Schmidts "Paul la Cour, symbol og virkelighed", hvilket skyldes inspiration fra Morten Nielsens brevsamling; fik du mon læst dem?, de er det faktisk værd!

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 05/04/2013 11:05

Mmmmm ... en morgenbakke med kaffe og solskin og varme fusser ... ikke dårligt, ikke dårligt ler

Her er døren også slået op til forårssolen, og det kribler i fingrene efter at begrave dem i mulden, rode og rydde lidt op i den noget vintertrætte have ... og få købt og plantet nye roser ...

Paul la Cour, aha ... ja, ham havde jeg slet ikke været i nærheden af, kender faktisk alt for lidt til ham. Morten Nielsens digte kender jeg, og de rører mig dybt, fordi han om nogen formår at skrive om forår og håb på trods af de dystre omstændigheder ... Digtene er dybe og intense, netop fordi de indeholder, rummer og udtrykker modsætningen i den grad, som de gør. Det er på en måde meget livfuldt ... og forår ...

... og nej, jeg har ikke fået læst brevene ... gad vide om jeg fik fat i dem sidste år, så de bare ligger i bunke et eller andet sted, for jeg kan godt huske, at du før har nævnt dem ... nå, det må opklares eller klares via biblioteket smiler

... vil du ha' en ledetråd til det med de mange trapper? engel
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 05/04/2013 12:42

Tak for inspirationen til Paul la Cour ... ham vil jeg gerne fordybe mig meget mere i ... kender kun til ham sporadisk fra små citater og enkelte digte, men hans tanker om livet, om naturen, om poesien og digtningen gør mig nysgerrig efter noget mere ...

Lige et forårsdigt fra hans hånd og ånd til deling smiler

Vej Jordens grønne Stjerne paa din Haand,
Træernes Morgenbro fra Jord til Himmel,
hvor store Fugle løfter sig og spejder,
Kildernes strømmende blaa Krystal og Kvægets
Roser i vandklart Græs, alt hvad du ser,
som styrter ind i dig og blomstrer der.
Og paa din anden det, som stiger op
i dig, et Dyb som bliver lysning,
Tankernes Sole, hvor de hvide gaar,
det du fik med, Forventninger og Drømme,
Vækst som fik Vinger, alt du føler strømme
hemmeligt i dig med usynlig Vaar.
Og nævn mig, om du kan, paa hvilken Haand
du bærer det som lysende er Aand.


Solskinsknus i forårslys
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 06/04/2013 12:02

Lørdagshej på skrømtet...

Udmærket digt ;) – hvorefter jeg kort springer videre til:

”Morten Nielsens digte kender jeg, og de rører mig dybt, fordi han om nogen formår at skrive om forår og håb på trods af de dystre omstændigheder. Digtene er dybe og intense, netop fordi de indeholder, rummer og udtrykker modsætningen i den grad, som de gør”.

- Afgjort, man væbnes med en forunderlig puls, han mestrede smukt den rytmiske ordmusik og man mærkes af skarpe trusler fra et ydre og indre, for de menneskelige tab var omfattende i tidens angst. En tæt ven til ham kom fx. på nerveklinik, nerver flossedes langsomt overalt og man måtte finde på ordmedicin; lidt som Faust/Mefistofeles: træder du som frygtløs ung døden over tæerne og går frejdigt videre, da har døden travlt med sine ømme tæer og du går fri, men er du frygtsom og træder varsomt, da slår døden tungt dig til jorden; man ku’ ik’ gå gennem livet med skyklapper, måtte lære at ta’ vare på sig, tage vare på netværket, og dermed virkede digtningen forløsende i selve processen, og var jo en sublim måde at komme om hjørnet med censuren på.
Og kærlighedsforholdet betød en verden, men tilbage står en enkelt lille digtsamling samt en række breve, der på smukkeste vis og trods den unge alder beskriver et reflekterende forunderligt sind, med tanker der svæver i et litterært spænd af modne refleksioner og realistiske krav til ikke mindst ham selv. Man er altid sin egen værste kritiker, men som 22 årig lider man i efterslæbet fra pubertetens skæren sig ind til knogler og marv, og kan jo efterlade sig selv stærkt blødende, som når han i Spansk Motto skr. flg. passage: ”Men jeg er en ægtefødt dansker / Min lige er ofte mødt / og mit Haar er ikke som Spaniens Nat / for det skinner desværre i rødt” – han har givet set lidt skeptisk på mødet med kærligheden, hvad den ville og gjorde med ham. Samtidig er kærlighedsforholdet lisen eller plastret på læsioner man pådrog sig op gennem barndommen og ud i de unge krigsår; men at gå til kærligheden for at blive helbredt fra sig selv, er som at gå til bødlen for at blive sin smerte kvit: man ved den er et tveægget sværd, der fjerner enhver rest af fornuft der måtte være opsparet, og alligevel lægger man hovedet på blokken, hvilket er lidt af skismaet han beskriver, når han beslutter sig til et frejdigt hop med sit blødende hjerte i hånden. Han havde forresten lige fået sig et plus-barn da han fandt sin Tutti, så han har været lykkelig kort før døden: livet er så tæt på og dog så fjernt, han genkender sig glimtvist i hende og andre, i historier der skabes og som han bruger til at skabe sig selv, fascineres, forfører og lader sig forføre af øjne der ler, for i øjeblikkene står lykken og ulykken så tæt på rad og række, at man skulle tro de var de bedste venner. Men usikkerheden lurer i erfaringen, ja garantierne i ensomheden, som han også fyldtes af, og forsøgene på at nå sig selv gennem hinanden, eller nå hinanden gennem sig selv, synes vist ofte håbløse.
Krigen trods sin gru var også en inspirerende faktor for en del ordflettere, og Morten Nielsen var heldigvis glad og lykkelig for sit studie, og var dertil en dygtig og nøgtern tænker med elegant kritik af passager i digte du selv ka’ la’ øjnene fryse på. Der er faktisk hele to bøger, Breve fra Morten Nielsen og Breve til en ven – til hvem han på et tidspunkt sir: ”du kan altså ikke digte en elefant frem på en loppes grundlag, dér ka’ den ikke være”, hvilket så passende ka’ stå som referent til bl.a. Zenia med det uforsonlige forhold til den sunde fornuft ;)

Men 40’erne har været en tid hvor stærke kræfter kastede rundt med én, og i sådanne tider er det ikke mindre væsentligt at bevare en sund dømmekraft, som altså går fint i spænd med behov for at åbne digte og bade i de romerske bassiner! - pointen er jo for fanden, at gode digte har et liv i sig selv, de skal ikke beskrive realiteter, mens de kan afspejle særlige indtryk fra dem. Nå, men jeg tror digteren MN havde råd til at være fattig, fordi han var salig med et vid og stor pose fornuft – hvilket ikke har en skid at gøre med følelser for spanske divaer osv.; forøvrigt tror jeg du snart ska’ ha’ lidt tynd litterær adjunktlyrik, bare for at være barnagtig malinovskiagtig, dvs. lidt før snart ;)

mvh & et solstrejf fra oven..
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 06/04/2013 13:39

Øj, hvilket frokostmåltid du serverer for mig i dag ... det er guf guf, det her, og jeg fordøjer stadig ler

Jeg har været inde. For at søge efter Morten Nielsens breve på antikvarnet, og de er til at få for en 40-50 kr stykket, så inden dagen er gået, har jeg fået dem bestilt ...

... og små du lige uddybe begrebet "lidt tynd litterært adjunktlyrik" ... Det lyder da spændende, men hvad er det så liiige for noget, du har i tankerne ... Tips modtages med glæde og kyshånd ...

... og RoseMarie letter på solhatten som en taknemmelig hilsen
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 06/04/2013 14:56

"så må du lige uddybe begrebet "lidt tynd litterært adjunktlyrik".

- Ja, den er lidt spøjs, men en litterær elegance med pænt konstruerede bløb fra åndehuller; som hos den Ivan Malinovski jeg har tænkt skal være smøgen efter middagen udenfor restauranten - som boblen i tidens helsesyge ;)

"Jeg har været inde. For at søge efter Morten Nielsens breve på antikvarnet, og de er til at få for en 40-50 kr stykket, så inden dagen er gået, har jeg fået dem bestilt".

- Ja det er ikke alverden, tror jeg ga' 150,- for Breve fra MN, men der er meget mere gods i Breve til en ven.
Vender tilbage tidligt på ugen. Jeg skal ellers lige love for luften oser af forår, nu luftes overtisse-vovsehunde af lårbasser i overkorte-nederdele, men det lar vi os nu ik' sådan skræmme af, medmindre de har skæg eller she-who-must-be-obeyd ser de skælmske sideblikke. Nå, fis og ballade tilside, fortsat god weekend RM ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 06/04/2013 15:23


Du får lige et forårs- pifter med på vejen ... (herfra hyggekrogen med bare lårbasser) stortchock

Nyd forårsluften og lad den nyde dig smiler
Indsendt af: Michael

Re: Mellemrummet - 06/04/2013 19:41

Ja Rosemarie.

Hvor er det skønt og velfortjent.

Hvilken herre tror du, at du tjener i din magelige velbjergethed?

Mens alle vegne vi flygter i yderste desperation fra ondskabens realisation?

Du må gerne fortælle mig hvilken herre du tjener, men det gør du ikke.

Hvor er det klamt at høre alle jer magelige selvpissere og djævlens røvslikkere give udtryk for jeres magelighed.

mens vi alle flygter til alle sider og spørger os selv hvor kærligheden forsvandt hen.

Dit klamme lort er sentimentilatet. Det har aldrig været og vil aldrig være kærlighed og forståelse.

Dette indlæg vil højst sandsynligt blive slette, men føj for helvede hvor er I klamme og fuldstændig blottet for kærlighed.
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 06/04/2013 20:16


A hva'? ... jeg tror ikke, jeg er helt med???

Hvad er der klamt ved foråret og forårssolen? ... For mig er foråret en ny begyndelse efter en lang, mørk og træls vinter. For mig er lyset, der vender tilbage lig med mit eget liv, der vender tilbage ... lyset er gnisten til et glædesblus inde i mig.

... og tja, sentimentalt? ... jo, det er det vist nok, men gør det noget? Jeg har det ikke selv dårligt med at erklære mig som et sentimentalt menneske, hvis det er det, der gør, at jeg springer ud med forårssolen i glædesdans yeah

... tænk engang et forårshop, så den gumpetunge RoseMarie næsten tror på at vingerne bær' tosset

Vil du med ud i foråret, Michael? ... sådan næsten flyve ud i det smiler...

Kom, Michael smiler

Forårshilsner fra RoseMarie (som altså ikke er spor klam) blinker
Indsendt af: Michael

Re: MellemrummetSig mi - 06/04/2013 20:51

Nej RoseMarie.

Jeg vil ikke med ud i foråret.

Ikke, at jeg ikke kan nyde solen, mærke vinden, eller se de små fugle prøve, at opfylde deres formål i et forår, der ikke ligner sig selv.

Er der noget jeg hader overhovedet, så er det lallende ubevidsthed.

Jeg vil træde ud i forårets varme, mens mit hjerte græder og jeg prøver at redde en planet, som står foran sin egen udslettelse.

Nej, RoseMarie, jeg er ikke en lallende idiot.

Mit navn er Michael og mit navn er et sandt spørgsmål. Min Herre betræder ingen jord før jeg betræder den først.

Jeg betræder denne jord. smiler

Sig mig, min ven.

Hvordan kan man nyde forårssolen, når man ved, at man er priviligeret og samtidig med, at man gør det...

....så lider alle andre omkring en.








Indsendt af: RoseMarie

Re: MellemrummetSig mi - 06/04/2013 21:09



... og netop derfor ... er det så vigtigt og altovervejende at dele ud ... af sig selv ...

Indsendt af: Michael

Re: MellemrummetSig mi - 07/04/2013 00:56

Er det virkelig sandt?

Hvornår har du ofret dig selv for mig?

Jeg skal lige kigge i mine arkiver.

Jeg tror aldrig. smiler


Indsendt af: Michael

Re: MellemrummetSig mi - 07/04/2013 01:04

Mens du nyder solen, møder du måske Mit blik, mens jeg går forbi dig.

Det er ikke mig forundt at nyde solen. smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 08/04/2013 14:23

Hejsa i strålerne – ja tænk at Danmark ser sådan ud i sol; dén havde nogen derude vist ik’ lige regnet med! – men hvis denne forårssang blir ved, har vi snart problemet med husets snegle, tihi..;)

Her lidt sprængt Ivanbryst med modernistisk orientalske isflager, som både vor solskoldede positivist Mich og den lille meningsuniversalist Arne ka’ sidde og klappe iskage på, alt imens reservejesuitten thomsen med sved på panden under tonstung salmesang forsøger at navigere i virkeligheden med sin lille bibel – og hvis ellers den fromme Mich ku’ gå reservejesus’en lidt i bedene og smide den redningskrans ud til Hønsehans, ja så er de atter 4 guder på isflåden! ;)

Han er lidt fra andre lunde, den halvsvenske Ivan uden sit w, men tiden passer, for han er fra 26 og en del af landets kreative under den slemme krig; også han måtte som MN lige finde kjærligheten, før sin debut:


Interludium

I skrivende stund
udsigt til opholdsvejr
stumper
skumflager
stykkevis dalende
i nattens løn
tåge flere steder
havet
i sin hvide seng
blæsten har
lagt sig på forstanden
sandet i klitterne
månens snevejr
med patetiske
faner af undertøj
sætstykker
spær og spanter
drivved
kvinden
barnet
kedlen spinder
puls nioghalvfjerds
en rolig børs
uden
større omsætning
kun ubetydelige
kvælningsfornemmelser
vandets
tunger over sandet
stumper
skumflager
altsammen
midlertidigt
sammenholdt
af intet.

- Ivan Malinovski (Romerske bassiner 1963)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 09/04/2013 09:45

Go'morgen til endnu en forårsdag ... og tak for gårsdagens inspiration og smagsprøve på ham Ivan uden W ...

Ham må jeg se at få gang i, det kan jeg godt se ... dybde og ord, der rækker langt ud over egen navle og næsetip ... jeg kan li' det, ka' jeg tommelop

... og mens jeg motionerer lyrisk gang hen til reolen og tilbaws igen ... så får du lige lidt godt til øregangen ... med svensk accent ;)

Nyd den til formiddagskaffen, nu hvor solen er ved at bryde igennem disen smiler

Forårsnys (Aaatju) fra RoseMarie


Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 09/04/2013 16:36

Hej RM..

Smuk musik, tak for hende - som jeg husker ret vel fra herlige fester. Jeg har intet musik af hende, som jo er en smuk lyriker og som sikkert har et stort publikum. Netop da er YT go', så man ik' til sidst lever i musik- og bogreoler ;)

Ja, jeg ska' da lige love for der er lyrikmotion på drengen i denne tid, ik' så ringe endda, selv næsen løber af med os, dvs. min med - jeg er endda blevet pyntet med indtil to flotte "fornølelsessår" på læben, og dvs. 0 bassegris - jeg ku' i skæret fra nattens stearinlys sagtens sætte mig ind i det Jammersminde den ellers intelligente Leonore måtte gennemleve, alt imens hende der aldrig snorker, så at sige akkompagnerede så smukt til partiturets sideskift. Og dér lå jeg så og undrede mig over hvorfor denne kvinde, der ellers ku' levere et skæmt så saftigt at bådsmænd blev røde til hårrødderne, dog valgte at udleve al sin kvide i et tårn så blåt, og så op og ned af personen hun må ha' hadet til grunden, nemlig Sophie Amalie, hvis triumf det jo var at ha' styrtet Leonore, fremfor at være blevet i Sverige under den konge der gav hende godser at håndtere. Værket blev til i to hovedafdelinger, hvor første del blev affattet omk. 1674 og er den mest spændende læsning. Hvad kvinder dog gør for kærligheden, ak ja, når den ellers ikke har fået "fornølelsessår".

God aftenskaffe, ska snart kvittere med et andet lille digt.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 10/04/2013 11:07

Halløj derude derinde ... til en forårsdag uden så meget sol, men til gengæld med udsigt til rigtigt forår i sol og tocifrede temperaturer ... og cykelture ud i det blå. Jeg glæder mig allerede ler

... og tak for fortællingen om den kære Leonore og hendes kærlighedsliv eller mangel på samme ... ja, og dit med griner

Nå, jeg har gransket lidt i ham uden W, og jeg må sige, at digtet, du citerede, vist hører til et de mest positive af hans digte ... Men jeg kan læse mig frem til, at hans digte har været vidt forskellige i de forskellige livsafsnit, både i indhold og i form.

Jeg er faldet pladask for haikodigtene, bl.a. det her


med et
som en fløjte

glæden



... og indtil solen og varmen kommer, vind i håret og skørterne med bagdelen godt placeret på cykelsadlen og fødder, der hjuller deruda', ja, så må jeg tage noget af denne her stemning med mig i mit indre smiler

Hilsner med lidt forårsstemning fra RoseMarie


PS ... mon hun tog trapperne? blinker

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 11/04/2013 15:43

"Jeg er faldet pladask for haikodigtene".

- Ja, de er ret sjove ;)
Ham uden w'et er rigtignok lidt "tæt" idet, og tror nu heller ikke hans poesi var ment som en "opløfter", men det er interesant hvad vi forventer os og søger i poesien, bruger den til.

Tilslutter mig lige foråret trods skyer, med to fra Wordsworths limericks - som ikke er for "the prurient"! ;)

When a certain young woman named Terry
Got drunk on a small sip og cherry,
She'd insist upon games
With embarrassing names
Not in any refined dictionary.

A hot-tempered girl of Caracas
Was wed to a samba-mad jackass;
When he started to cheat her
With a dark senorita
She kicked him right in the maracas.

Man må bare sige, at foråret har stor indflydelse adfærden, ikke mindst hvor man anbringer sig - Nyhavn er allerede fuld - af mennesker ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 11/04/2013 18:43

Av, av, av for søren da ... skulle hun ikke være blevet fodboldspiller med det spark? syg

Ja, poesien er mangfoldig, bevægende, fandenivoldsk og flertydig ... og så fuld af liv, essensen af et menneske til et andet menneske ... livskoncentrat, livseliksir ... fra liv til liv ... fra liv til død ... fra død til liv ...

... og her er kvinden, som kan røre ved samtlige tangenter i få linier og sætte alt på (i) spil ...

Hvem er det der fortryller dette møde
med et strejf af sjælefred og søde løgne
og sommersyner af forsvunde døde?
Mit øre svarer med sin døve ringen:
Det er døden som med egne øjne
ser dig an fra sommerfuglevingen.



Der er liv, der er død ... og for alt i verden er der stadig håb ...

Der er en alvor og en smerte, der er en sødme og en blidhed ... der er kærlighed og en rummelighed, så det er som om, man selv hentes ind i digtets favn, og uroen favnes i sjælefred ... uroen og sjælefreden i ét.

Så smukt og uden "(for)vrængning", så tungt og dog så let ...

... og RoseMariehjetet smelter, afvæbnes og åbner sig helt op, blottet og forsvarsløst ... simpelthen fordi ordene taler direkte ind i tilliden.

Åh ja, det er sørme ved at være forår nu yeah

... og få nu ikke aften"kaffen" i den gale hals, så du skvatter i havnen, vel griner
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 13/04/2013 16:06

Hej RM...

Synes lige vi må ha’ lidt mer fra ”den nødvendige fakir” – fakir idet mindste for digterne selv, hos hvem de jo lærte at flyve uden maskine; altså, havde han ikke vist evne til at skabe sig selv, ku’ jeg ha’ fundet på at opfinde ham; jeg blir altid så forbløffet over musikken, ordrimene og bygninger, helt som hos Tranströmer og Nordbrandt med hans ”3½ D”, men...

Poeten og Naboersken -

De Mænd og Koner i sikre Boder
med Regnskabsbøger og grublende Ho’eder
og mægtige Buge –
de kender præcis deres egen Nødtørft
og ved, hvad Landet skal bruge.
Derinde ved Pulten
(naar Maven er mæt)
forarges de over en Broder,
fordi han er aandelig sulten.

Den Gang jeg var ung
(det var ikke i Gaar)
da gik der en Pige med sortladent Haar
og klapped vor Nabokats Killinger
med ivrige Hænder,
imens hendes Tænder
- som skrevet staar -
(læs Salomons Højsang)
var hvide som klippede Faar,
og naar hun smilte, da Fødte de Tvillinger.
Hun lo af de tusinde Grunde
og alt, som ikke har Grund,
af de mindste smaa Katte og Hunde,
og havde den rødeste Mund,

Den Gang jeg var ung
(med Adgangen fri
til alt paa Forfremmelsens Stige),
da sprang jeg over et Plankeværk,
bag hvilket en sorthaaret Pige
lod syv og ni være lige.
En Tanke, jeg altid har haft
- i Grunden -
hun var en sparsommelig Pige,
der gemte en Skat i sit Strømpeskaft,
og lidt Kobber paa Kistebunden!
Men jeg var ung og ved Kraft,
paa Vej til de højeste Stillinger ...
Før Gaardhunden sov, blev hun utro imod
den smukke Kommis i den nærmeste Bod.
Og hun gav mig Kys paa Munden,
som ikke var Enesteskillinger.

Hun borged mig Ly og lidt laant Poesi.
Ja det var Ungdoms Sværmeri.
Men grisk efter Realiteterne
hun søgte et bredere Spor,
saa snart hun af Skade erfor,
hvor lidt man skal tro på Poeterne.
En sorthaaret Pige med hvide Tænder
er aldrig raadvild, ihvor hun sig vender.
Som Smørfjerding-Høkerens Diskejomfru
til Ære for Nytten og Næringen
vendte hun Bøtten og Fjerdingen.

Der saa’ jeg, hun stod med purret Haar,
mørkere, sværere Aar for Aar,
som Diskejomfru – tilfreds og lettet,
naar hun har solgt sit daglige Kvantum
og faaet Debet kvitteret og slettet.
Blandt Skinker og Skanker af islandske Lam,
der bugned hun ud og blev Mandens Madam
og sad med hedensk og haanende Blik
i Høkerbutikkens Reykjavik.

Den Gang jeg var ung
(det var ikke i Gaar)
ja da var vi venner - -
Hvad nytter de Kys og de hvide Tænder,
hvis Smil fødte Tvillinger –
naar Strømpeskaftet ej ynglede Skillinger?
Saa kom hun fornuftig til Indsigt i,
at hun havde fejlet et godt Parti
...jeg fejled de højeste Stillinger...
Hun danned imod Poesien
med alle de Fjender, man aldrig har set,
en uovervindelig Majoritet.

Hun lo og bedrog sin Kommis.
Nu vender hun Ryggen, hvis jeg gaar forbi...
Men Ryggen er vild Poesi.

- Hr. Claussen (uden maskine...).

...og for nu at blive i denne ”ungdomstid”, så lige lidt ordmusik fra Louis Levy, som jeg fandt i Hans Ahlmanns ”Det danske Parnas”; den er også lidt balladesjov og er fra Levys ”Børnerim”, og vi er jo lidt børnede her, og passer tillige så småagtigt på den savnede vår..


Nu Blomstrer Vaarens friske Løn.
I Vuggen sover min lille Søn.

Snart blomstrer roserne i Flæng.
Han volkser ... bli’r min store Dreng.

Og Asters blomstrer ... et Efteraar!
Da staar min søn i Ungdomsvaar.

Isroser jeg på Ruden ser ...
Aa Snak, dér ligger han og ler.

- Hr. Levy (himself).

Lidt om tanker til tiden...

April (1952).

Det kimer under himlen
som af fjerne vækkeure,
skovens træet strækker sig
endnu morgensure.

Men højt i luften over
engens grønne hegn
dirrer lærken op og ned
som et lille nodetegn.

Og vintersæden løfter
sine tynde spirearme
op gennem mulden
der er dampende af varme.

Snart vil nye toner lyde
nattergalen komme
og våren springe ud
ad solens æggeblomme

- Ove Abildgård.


Nazismen i vores eget sind (1945).

Mosekone og Månemand
mødtes og sang:

”Lad os koge af lys og tåge
noget der kan forvirre de dumme
og ærgre de kloge!
Lad os dreje sandheden vrang,
lad os gøre det kloge dumt,
lad os bøje det rette krumt!

Snart er krigen forbi, forbi.
Lad os være på vagt, på vagt.
Lad os forspilde dens søde frugt,
plette freden med rådd og fugt!

Lad os så i de unges sind
sporer hvis trævler æder sig ind!
Overmod og hemmelig skræk
mixer vi sammen til dyvelsdræk.

Alt det gamle skal atter gro,
åndeligt trøske og overtro,
uligeret mellem kvinde og mand,
mug og mørke og uforstand.

Uret må bekæmpes med magt –
lad dem tro at magt er alt!
Lad dem se med spot og foragt
på tankens surdejg og åndens salt!

Lad de sejrendes smittes ned
af den pest de har kæmpet mod!
Lad os fordærve det unge blod,
lad os forgifte den gode fred!

Da skal de tænke med bøddeltanker!
Da har fjenden sejret trods alt!
Da var det fredens frugt der faldt!
Da har vi krig og undergang
endnu engang!”

Mosekone og Månemand
mødtes og lo og sang.

- af Otto Gelsted.

Jeg gætter på Morten Nielsen ville ha’ nydt Gelsteds ovenstående, og er sikker på hans gode ven Halfdan gjorde – god weekend RM, det ser ud til at mosekonen snart brygger..;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 13/04/2013 16:48

Wrmmmmmmm ... så du flyveren, da den lettede og landede?

... jeg tror, det var foråret, der kom ...


PS. ... og det var længe vented ...
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 14/04/2013 06:45

Morn i foråret..

Den her ka' man jazze ned ad strøget til med solen i øjnene, det er set før - put on your shiny letherboots and wreck those hips! ;)

http://www.youtube.com/watch?v=I1tz4kVg_4Q

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 14/04/2013 08:46

Go'søndagmorgen ler

... og tak for morgenmusikken og go'e danserytmer ... arme bøj og arme stræk, hovedet på sned og cha cha cha yeah ... inden haven kalder til storehavedag og jord under neglene smiler

Hver dag, når jeg står op,
er jeg sikker på, at jeg står op.

Hver dag, når jeg går i seng,
det samme.

Jeg er sikker i min sag.

Jeg ved, at jeg kommer gående
hen ad fortovet og fløjter

eller pifter.

Jeg ved, at jeg løber
i solens retning.

Eller står stille et øjeblik,
summende som en bi

af at vide det.


skrevet af Asger Schnack


Go' søndag fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/04/2013 08:03

Ohøj Fru Kaptajn Jespersen
- på morgengymnastikholdet ;)

Dejligt er det at se sangfugle sidde stråsikre på poesiens sugerør, det har jeg sørme savnet her i debatrøret, og hilser alene af denne grund Asger godmorgen - med tak og fuglekvidder om ørerne som en lille biting ;)

Jeg glæder mig til ørefyld af biers summen,
de tavse sommerfugle der bare vidner,
muldvarpens skud i solfyldte øjne
og legene børn i vandpjask
- for jeg har taget forskud,
her i min forårsliggestol.

Goweekendnyd, for jeg aner sommeren i blodet ;)

mvh
Simon

P.s.: i min forårsliggestol skal jeg nu genlæse Knud Sønderbys "Midt i en jazztid" - for han er et solskøn til øjnene og munden fuld af kaffe..
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 19/04/2013 08:52

Go'morgen Captain ler

Oh Captain! My Captain! ... lyrikmotion fra morgenstunden sku' være så godt ... og man får varmen og får helt lyst til at folde sig ud og åbne sig som en anemoneblomst ler

Foråret er over os, sandelig foråret er over os ...

Forårspip fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 29/04/2013 14:35

Ohøjsa RM..

Nu tiden gik, og man jo gerne følger lidt med, vender jeg lige tilbage hertil med én fra Aakjærs tunge øjne – den er nu fin, ja ”de samlede” er alle fine og ret betydelige, for sjældent har nogen da som han præsteret så fædrelandskærlige barndomsord, alias:

Når vildgåsen larmer Valborgsnat,
hvem lægger sig da til at sove?
Da vandrer man ensomt med dug på hat
langs fjord og knoppede skove.

Han blev i samtiden ofte forvekslet med Johan Skjoldborg, staklen, og fortæller i sine memoirers et par anekdoter derom, heraf denne: Skjoldborg sidder en dag i en 3. kl. kupé overfor en bondemand, der siger: ”Med forlov og spørge, er det ikke Jeppe Aakjær?”, ”Nej, jeg er Johan Skjoldborg”. ”Nå, så det er dem, der har skrevet ”Vredens Børn?”, ”Nej, det er Jeppe Aakjær”. Bonden: ”Jeppe Aakjær, det er jo ham, der skal være så fordrukken?”, Skjoldborg: ”Næ, det er mig”...

Ole:

Ole sad paa en knold og sang:
la-la-la!
Faar og Bede omkring ham sprang
- tral-la-la!

Lyngen sused og Skyen gled,
Udflugtslængsler o Hjærtet sved.

Heden stænged, og Mindet spandt,
Moders Øjne dog stærkest bandt.

Snart den Ting dog blev aabenbar:
Minder gjør ikke Sagen klar.

Stak saa Ole en Dag i Trav,
stod med et ved det store Hav.

Øjet skinned, og Taarer randt,
intet mere i Verden bandt.

Over Havene Hyrden fo’r.
Faarene staar der endnu og glor.

Ej kan Bede og Faar forstaa
- lal-la-la!
Længslers Tog over Bølger blaa
- Tral-la-la!

Ja, det var lidt om den gode Hr. Jeppe Aakjær, hvis ”Efterladte Erindringer” jeg bare ka’ anbefale til natbordet – og skulle du få en sjov mistanke om hvorfor netop sangen om Ole skulle synges her, ja så får (mæhh!) du bare et uskyldigt blik ;))

mvh
Simon
P.s.: nu er tiden snart inde til at få fat om havens rod, rigtig god fornøjelse.
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 29/04/2013 15:25

tommelop

Hahaha, skøre dig, Simon ... hva' så, skal du til bål i morgen? ... ja, jeg mener ... så pas på de forårskulrede kwindfolk stortchock
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 29/04/2013 17:43

Årh jo, såmænd, vi futter gerne lidt trolderi af på denne årstid, og varer os i øvrigt jævnligt for de lumske møer med udstrakte kløer, for som én (Drachmann) engang sagde i et af sine forårsluner, jah...

I stilhed tænker en gammel fyr
når om kvinder han filosoferer:
Katten er vel et lidet dyr,
men har ganske en tigers manerer.
Og når du klapper som ung, min gut,
de kælne fruer og møer,
så husk at legen ender til slut,
med en tiger, der viser kløer.

...så tænker man jo lidt på sine egne hormoner, når de leger i græsset, men jeg har jo én der passer på at blikke ikke kommer i klammeri, ja hun trommer såmænd bare med neglene på bordet, så plejer jeg at blive blid som et lam ;))

Hva’ med dig, ska’ du futte en Helle af eller kigge i skovsøer med ham du har kær? ;)

mvh
Simon
P.s.: dén med Drachmann ka’ du finde på s. 144 i Ole Wivels ”Rejsen til Skagen”, som bare er et must på natbordet – det er forøvrigt også altid i foråret genlæsning af Aksel Sandemoses ”Varulven”..;)
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 04/05/2013 15:33

Ska' vi ægge lie' ta' ham her i armen?

http://www.youtube.com/watch?v=CG-6ETUy8dU

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 05/05/2013 12:18


Ja, ham ta'r jeg gerne i den anden arm tommelop
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 07/05/2013 16:22

Ohøjsa RM..

Her lidt mer til favnen - en lille fin debat..;)

http://www.youtube.com/watch?v=-hnqo4_X7PE

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 07/05/2013 19:59


Åh nej, ååååh nej gaber ... det her gi'r ikke altså ikke nogen mellemrumspoint ... gaber

Kom igen ... og væk mig søvnig
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 08/05/2013 13:25

Vissevasse RM; som du ser, trænger nogle af debattørerne til lidt af det tankegods de ikke selv ynder at præsentere sig for, uden hverken versefødder og gulerødder - og så har jeg end ikke nævnt fodnoterne! ;)

mvh
Simon

P.s.: prøv den her: http://www.infidels.org/library/historical/robert_ingersoll/truth.html
Indsendt af: Hanskrist

Re: Mellemrummet - 14/05/2013 13:23

hej til jer to turtelduer

da jeg læste efterfølgende tænkte jeg på mellemrummet, på jer to i mellemrummet, intermezzo med hinanden


Citat:
"Survival of the fittest" er muligvis ikke evolutionens eneste ledeprincip, men kunne suppleres af et andet, selvstændigt biologisk centralt motiv: afsøgningen af omsorg, spejling og afstemmelse mellem biologiske systemer. Ud fra det sidstnævnte har der udviklet sig differentierede intuitivt kommunikerende fænomener, som vi kan iagttage hos mennesker. I det mindste for menneskene gælder det, at livets hemmelighed ikke består i, at vi for enhver pris overlever, men i, at vi finder andre, der binder vores følelser og længsler og kan gengælde dem spejlende. Joachim Bauer "Hvorfor jeg føler det du føler" Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner.



I det mindste for menneskene gælder det, at livets hemmelighed ikke består i, at vi for enhver pris overlever, men i, at vi finder andre, der binder vores følelser og længsler og kan gengælde dem spejlende.




at vi finder andre, der binder vores følelser og længsler og kan gengælde dem spejlende
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 16/05/2013 13:11

Hej RM..

Her lidt Hölderlin,

Halvdelen af livet:

Der hænger gule Pærer,
og fuld af vilde Roser
er Landet i Søen,
I elskelige Svaner,
og berust af Kys
dykker I Hovedet
i hellignøgtern Vand.

Ve mig, hvor tager jeg, naar
det er Vinter. Blomsterne, hvorfra
Solskinnet
og Jordens Skygger?
Murene staar
ordløst og koldt, Vindfløjen
klirrer i Blæsten.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 16/05/2013 16:10

Halløjsa i sommervarmen smiler

Tak for go'e smukke ord ... ja, jeg elsker ord, legen med ord og ordenes omvendthed ... og her får du sådan et (efterfulgt af flere) blinker

Delfin

Vil du lege med et ord
Prøv Delfin Prøv Delfin

Du kan springe op mod solen
Du kan suse ned i havet
Solen spejler sig i vandet
Gynger på en bølgetop
Vandet glitrer Solen funkler
Og du spræller Og du springer
Og du duver Og du dykker
Op blir ned og ned blir op

Mens du leger med Delfin
Prøv Delfin
Prøv Delfin

Hanne Marie Svendsen

Sommerhilsner fra RoseMarie i det grønne smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 16/05/2013 17:32

Hej igen RM..

Ordsvømmeri så findelt, at det ligefrem blir delfint, så flot et ordplaskeri! ;)

Jeg fandt en sjov én i gemmerne fra ordknuseren himself, Hr. Thorkild Bjørnvig, han skriver nu mest om Rilke, måske hans største interesse overhovedet – filosofisk fakultet udstak i 1944 en prisopgave, hvor bjørnen stak af med guldet i vigen med sin ”Rainar Maria Rilke og tysk tradition”, som senere blev udgivet på Gyldendal i 1959 og er altså derfor til at finde i antikvariaters gemmer, hvis man altså får en smule åndenød ved at læse de store tyske (selv)forgudere med de skarpe penne. Men altså, her skriver han lidt om forstummende digtere og formernes magiske egenliv, og kommer i den forbindelse rundt om Benns digt ”sætningsbygning”, som er lidt sjovt og sigende, here we go:

Alle har Himlen, Kærligheden og Graven,
dermed vil vi ikke befatte os,
det er gennemtalt og bearbejdet for
Kulturkredsen.
Men hvad der er nyt, er Spørgsmaalet om
Sætningsopbygningen
og det er magtpaaliggende:
Hvorfor udtrykker vi noget?

Hvorfor rimer vi eller tegner en Pige
direkte eller som Spejlbillede
eller nedkradser paa en Haandsbredde
Bøttepapir
utallige Planter, Trækroner, Mure,
de sidste som tykke Larver med
skildpaddehoved,
der slæber sig uhyggeligt nedad
i bestemt orden?

Overvældende ubesvarligt!
Honorarudsigt er det ikke,
mange sulter derved, Nej,
det er en Tilskyndelse i Haanden
fjærnsstyret, en Hjærnetilstand,
maaske en forsinket Lykkebringer eller
et Totemdyr
en formal Priapisme paa Bekostning
af Indholdet,
det vil gaa over,
men i Dag er Sætningsopbygningen
det Primære.


mvh
Simon
P.s.: jeg ka' desværre ikke præsentere digtet i sin oprindelige form, for lige meget hvordan jeg bærer mig ad, hopper ordene tilbage - det er trist, for digtet ødelægges. Så det her vil jeg ikke bruge mer tid på RM, men tak for sjove og gode digte, håber du får en frem-ud-ragende sommer! ;)
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 01/07/2013 15:07

Hilsner i "efteråret"...;)

”Den profane dumhed i spørgsmålet om det mandligt og kvindeligt smukke – ak & vé, kun billedhuggeren ejer evnen til at lyse ned i denne afgrund, men en billedhugger fødes lige så sjældent som en filosof” ;)

”En bog dufter. Man tænker på de kosteligste nydelsesmidler – mocca, havanna” - Kom igen...e-bog! – tilført af mig selv).

”Livet binder ingen; man kan gå når man vil. Dette er det ubestridelige elskværdige – og dét binder!”

”En herlig kunstner, javist! Men, men, men...hans karakter?”.

”Tschandala är icke att undgå. Spotter du honom i ansiktet, går han hem och skrifver en hyllningsdikt öfver dig och utger dine dikter på främmende språk”.

”Vägen til lugn går endast gennem stormen af vilje”.

”Vägen till skönheten blef ofta vägen till dårhuset. – Det skönna är ej sorg. Det är det stoltaste och äfventyrligaste af allt”.

- Nå, ikke flere sjove sager, man ka’ selv læse Vilhelm Ekelunds ”Antikt ideal – Båge och Lyra” [ISBN: 91 – 40-04880-2] – og det er nok umagen værd ;)

mvh
Simon.
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 01/07/2013 18:23

Tack så mycket smiler ... i tænkeboks er hun sat ...
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 02/07/2013 05:08

Her lidt lineært rimfrost til gryets sneglehuld,
fra ovnens natteklare skær i nætters mulm...

Men lad os ta’ jægeren først – og er det ikke sjovt og smukt? - :

Spark mælkeflasken om. Idag skal vi ha vin
og grønne kranse drysset paa vor morgengrød.
Ved gavlen staar en dreng og bapper i basun,
han kaster vinden frem i foraarsstærke stød.

Nu klør min frosne taa, nu gaar min jægt sin vej,
nu kildrer frem et nyt og mere yppigt skæg.
Det største under bærer Putte dydigt frem:
læg øret til og lyt: vor høne er med æg -

- Frank Jæger.

Når man har sagt jæger må man også sige Nielsen, for Morten, den livets trækbasun, har igen slået sig på øjnene mine:

Fordi granaternes nedslag
er mer end et nedslag et sted,
men blev til et slægtsleds mærke
paa ubodelig megen fortræd.
Mærket på vores liv
som er gået i skred.

- Morten Nielsen.

Jeg stødte på MN’s digt i Heretica, i en diskussion mellem Ole Wiwel og Erik Knudsen i Århus Kunst og Litteraturforening 1952 – som handler om Kunst, etik og religion -, hvor Wivel taler om en fælles tilskyndelse, som dybest nede i sindet slog op og satte dem i bevægelse, hvor ovenstående strofe måtte stå som eksempel.

Og her kommer vi til Wivels ”dødsstød” med livet som afsats, med sin smerteligt klare påskefanfare, der så tidlig en morgenstund næppe kan andet end lede tanken hen på kimet til ’Hvedekorn’, som eksisterer den dag i dag.

Paaske -
af Ole Wivel.

1.

Det øde land, det graa land under regnbygerne
og fjorden som skraaner, stribet af regn, mellem
fattige klinter. Lave huse, knuget af blæsten,
baaret af blæsten naar sommeren svulmer og
køerne, vaade, tunge af mælk, brøler paa
flade marker. Kvinderne bad de aabne vinduer
lytter, hører at havet synger højt og vredt,
at granskoven lukker sig om sin vilde duft
mens de står med aabne øjne uden mænds
store hænder på deres bryst, deres skuldre.

Skyer driver under den tordenblaa himmel
som røg. Som hastige haarde drømme hvirvler
rovfugleparret paa flossede vinger vestpaa.
Kaal og korn på markerne visner og vogne
gaar i staa. Nu er det stille. Bølgeslaget
hører man ikke, bølgerne standser oprejst
som sejlende heste hvis hove tøver med
at jage imod det faste sand. Det er som om
nogen holder vejret nu. Hvad venter han paa?
Har han mon glemt os under det mørke solskin?

2.

Før var vi hjemme i skovene. Vi plukkede
anemoner Store Bededagsaften imens
kirkeklokkerne ringede solen ned. To og to
med lyse fletninger i den første skumring
eller med aabne kraver gik vi og hørte
hinandens stemmer. Eller sommermorgener
red vi heste til smeden. Eller vi sad
tavse og røg under lindetræet. September. Aften.
Barnet laa sommeren lang i sin vogn og saa
grene bevæge sig, hørte løvet hviske.

Vi var for rige, for ødsle, glemte at
baalet snart ville være nedbrændt, at en flig
af vore egne kapper var fænget og at vi selv
saa lidt som græs eller spindelvæv skulde
overleve. Helt fortabt i denne ydre
uvirkelighed gik vi som unge præster og
prøvede igen og igen en stump af hymnen,
vi vidste hørte til disse ceremonier:
kastanjernes lys brændt ned, det høstlige
orgel og markens brød og vin delt ud.

3.

Nu flammer august. Det er sent. Lydløst
har morild og kornmodskær omspændt
vore baade, fyldt af fisk og sejge garn.
Havet er stille og sort, vi taler ikke.
Vandrer hjem fra havnen til vore huse
ad vejen der lyser svagt som en havbund.
I stuen hører man uret som tørt
siger: dø dø, dø dø, mens kvindens og barnets
aandedræt svarer afmægtigt: aa nej, aa nej.
Her er alt for varmt. Angsten sveder.

Søvnen er ikke god. I morgen staar
som et skinnende lys paa vore lukkede øjne.
Drømmende gaar uroligt som hvirvler med
fremmede fisk i søvnens tangskov.
I morgen skal vi staa op og køre
med toget til byen, tynget af ukendt skyld.
Vi er ventet der, vi skal gøre regnskab
for dette og hint (de mange ting vi har glemt
men bli’r mindet om) og vi ved paa forhaand
at vores dom er retfærdig. Hanegal.

4.

Ansigter, ansigter overalt omkring mig –
vend jeres ansigter bort, vis mig ikke
jeres øjne. Mit blik er raadvildt,
flakser som en anskudt fugl og
flyver fra gadens sten (ingen træer)
mod muren, ruderne, svimler naar
vældige nejer sig, falder
bagover under de drivende skyer. Aa,
dette vildnis af larm og disse
sene danse omkring forfærdelsens tromme.

Her er slægtens minder skrammel paa
lossepladsen, her lever man uden
brug for store venlige skabe, lukket
om gulnede breve (,,Kære veninde, husker du
foraaret 1902”). Aa, I som ikke egner jer
til at ældes, ikke egner jer til at dø, I
hvis ansigter hæsligt forvrænges af graad og
hvis hud er en dansemaske, et livløst læder
med øjnenes kul, læbernes blod, haarets frost:
se hvem der sidder på hug i mørket omkring jer.

5.

Hver dag tar vi afsked. Lad os ikke
skændes i dag, min elskede, som de
smaa uberegneligheder. Kom, vi gaar
og ser for sidste gang disse maager som
flyver i dette solskin og denne blæst.
Nu er det paaske. Dødens uge, op-
standelsens puppetid. Mød mig
i Maj naar sommerfuglen blid og seende
flyver med uskyldsstøv på sine vinger.
(Aa, det er sandt, jeg glemte at vi skal dø).

Kom elskede, lad os omfavne vore
søstre og brødre i deres pjalter (undse
dig ikke ved din nøgenhed). Nu er det
aften, men gennemsigtigt i mørket. Menneske-
skikkelser flimrer saa underligt bort. Se,
mørket stiger som vand over deres bleghed.
Ja, og nu synker vi selv. Nu gir vi afkald
paa de fortrolige ting. Ulegemligheden
aabner sig moderligt for os. Form forvandles.
Kun vore drømme er haarde som hvedekorn.

--

Det var guldet i morgenstunden, som vistnok har spredt skydække med blomstrende udsigter, og nu sover min kaffe; så lige en hyldest til Ole Wivels digte og hans ”Romance for Valdhorn”, ”Tranedans” & ”Kontrapunkt”, som tilsammen udgør de erindringsmotiver som efterlader én i det spændingsfelt man selv kunne ønske duften af – tilbageblik fødes dog altid siden...

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 02/07/2013 16:02

Tak for smukke ord, Simon ... og tak fordi du er lidt vedholdende her i Mellemrummet smiler ... jeg står selv i lidt af et mellemrum lige nu og er ikke helt så "åndeligt begavet" i øjeblikket ...

"Muse søges til genoplivelse og vækkelse" hjælp
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 02/07/2013 16:58

Hej RM..

Det ska' du altså ikke tænke på, for selv om det er dít "mellemrum", og den slags "forpligter", så er vi dog først og fremmest forpligtet til at sørge for vores egen opretholdelse - og det ka' sandt at sige være svært nok. Jeg behøver naturligvis ikke sige, at det bare er naturgas når jeg slår dig i hovedet med en ordbanen, som om du var en sløv punker der manglede kam til sit hår. Ska' i stedet se om jeg ka' finde lidt muserende toner til opkræftelse - "vækkelsen" var ellers lidt af en bavian at servere, som vækkelsesprædikant ville selv håruglerne gør vrøvl. Men kære RM, her nederst skal du lige ha' lidt toner fra min egen muse - jeg tror man kan købe cd'en her i landet, det tog mig halvanden mdr. at få den sendt fra Brasilien over US. Elis Regina & Toots var og er stadig bare fars mullergrise, så er det sagt! Hør gerne de andre numre også..

mvh
Simon

http://www.youtube.com/watch?v=V-S1hbRrHmg
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 02/07/2013 19:43

Ta... og du ramte plet smiler ... lige nu er jeg ordfattig, men kan måske "vækkes" af musikken ... tak ...

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 04/07/2013 14:47

Hej RM..

Også svært at producere ord, alt imens ører og øjne er i færd med at guffe i sig - hver ting sin tid, uanset godt med godbidder ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 04/07/2013 23:38

Her en af de godbidder, som jeg tror vil glæde dig - ;)

http://www.youtube.com/watch?v=8cuuWU3ZmLM

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 05/07/2013 02:36

Tak for godbid smiler ... måske det er lidt vækkelse i natten :)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 08/07/2013 01:53

Her lidt guf fra 67 – lp’en Seen in Green med Seekers. Desværre havde ingen lagt hele pladen ud, så jeg samlede den selv i en mindeværdig fin udgave til humørbarometret ;)

1) http://www.youtube.com/watch?v=r4elflhsQ2s
2) http://www.youtube.com/watch?v=Ad4UaxIUWy8
3) http://www.youtube.com/watch?v=pApEKgU67eU
4) http://www.youtube.com/watch?v=XdnHi38Y23w
5) http://www.youtube.com/watch?v=vEGD_0Av9bk
6) http://www.youtube.com/watch?v=6ItVSsnMSls
7) http://www.youtube.com/watch?v=1p5hktVIHAA
8) http://www.youtube.com/watch?v=d-yss1gkApk
9) http://www.youtube.com/watch?v=eiZHX7l6eRg
10) http://www.youtube.com/watch?v=QIRZNWmnQSc
11) http://www.youtube.com/watch?v=My5_zSu_LQw

Go fornøjelse ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 08/07/2013 02:58


Tak for musik i natten smiler ... og her lidt mere Alexander Carnera Ljungstrøm fra "Vandringens gåde" ... noget om musikkens fødsel

Citat:
"At få øje på et væv i tidens strøm, at forsvinde og blive til og at genrejse verden i verden. Vandringen kræver tålmodighed. De fleste aftener skænkedes vi en blues uden engle, som vi måtte modtage for at kunne nyde stjernernes kamp. Tusmørkets orkester. En stemme af storhed inden i os. En rapsodi ved ilden foran beduinteltet. Efter endt vandring fornemmede man at noget cirkulerede omkring een. Et spøgelse fra månen eller noget der kom efter døden. Noget passerer og et dyr forsvinder. Verden havde i et kort øjeblik alligevel ingen genkendelige kanter. Der er kun en klar mængde af linjer og periferier tilbage, der samler sig i et nu eller udskyder sig og vender tilbage i en lidt anden form. Noget gentog sig som vi aldrig forstod. En gnist i ilden. En hvileløs ro i tanken. At stige på den tindrende jord. Også i søvnen var noget stadigt vågent. Noget andet end mig lagde sig til at sove. En himmel over en bakke. En busk der råber. Mørke træer der pludselig bliver lyse. En skiftende duft fra en grøn oliven. Fornemmelsen for den sjæl i naturen der trækker os ud af os selv og ind i en dybere søvn. På eet plan delte vi os og på et andet fandt vi uendelig hvile. Måske Schopenhauer havde ret: Søvnen er musikkens fødsel, der endnu ikke er skrevet, men som snart vil være og dermed atter forvandle os."
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 08/07/2013 08:24

Ja han, Schopenhauer, ville mene vi skrev musikken med vore hvæssede sanser og genfødte os iden, som ordmusikkens resonans fra en Ljungstrømsk tankehimlen. Det er et smukt lydunivers, fyld på RM – se bare hvor solen allerede strutter i medhør, ville også de gamle ægyptere sige: kra-kra-Raaaaa...;)

morn' i lydbutikken
Simon.
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 08/07/2013 09:31

God morgen her fra morgenkaffen i haven smiler

Citat:
"Ja han, Schopenhauer, ville mene vi skrev musikken med vore hvæssede sanser og genfødte os iden, som ordmusikkens resonans fra en Ljungstrømsk tankehimlen"
tommelop

... og taget i betragtning af varmen og den geografiske insiration og tankehimmel, skulle den ledsagende musik nok ha' været denne her smiler

Tak for morgenord fra lydbutikken ;)
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 09/07/2013 08:40

Morn'..

Hiv lige barndommen i rottehalerne, med strengeleg fra den desværre afdøde men heldigvis stadig velklingende NHØP...;)

http://www.youtube.com/watch?v=r308y7xcILA

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 09/07/2013 18:42

Citat:
"Musik er tro, en måde at leve på.
Og grundlaget for det hele er en barnlig glæde
ved musikkens magi."

Isaac Stern


Tjulahop tjulahej her fra RoseMarie i sommeraftenes lys- og lydunivers ;)

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 09/07/2013 19:46

"Musik er tro, en måde at leve på.
Og grundlaget for det hele er en barnlig glæde
ved musikkens magi."
- Isaac Stern.

- Ja musik er en ganske imponerende udtryksform, som vi også genkalder os barndommen i - fx. oplevelser med Isaacs fiol så klar, og jeg ka' slet ikke frigøre mig fra oplevelser Pipi skabte lørdag formiddag, hvor søster og jeg spurtede hen til nærmeste biograf; hun gik ret ind med glad musik i et eventyrligt univers, skabt af en vidunderlig kvinde, der hos os nok altid vil være elsket for sine fabelagtige evner - længe leve Astrid Lindgren! ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 09/07/2013 21:28


Ja, længe leve Astrid Lindgren og den fantasi, hun lærte os at bruge ... at lege, at forestille sig en verden ... og være i den og blive en anden for et øjeblik smiler

... og hun viste os med sine fortællinger, at ondt og godt er side om side i livet, og at det kan være livsnødvendigt at kunne bruge fantasi for at kunne skabe håb og overlevelseskraft til livet som sådan ...

Denne her er en af dem.
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 10/07/2013 13:24

Hej RM..

I går var der i tv et efterhånden sjældent syn: noget væsentligt og interessant og endda fra det DR vi her kalder for DG (Danmarks Genudsendelser), nemlig historien om et menneske der brændte for læseoplevelser og selve det at sætte ord på sin oplevelse af verden, og som i sin tredie ungdom, for mennesker kan blive helt op til tredobbelt så unge, gjorde det til sin profession at sætte niveau på produktioner fra lidelsesfæller med samme passion. Dette skabte en del vrede og forurettelse, særlig i Norge, hvor han slagtede omkring 105 ud af 130 kære litterater, for ord der fritstilles til stramme priser, kan værdsættes af forfatteren med en særlig følelse af ejendomsret.

Men det var rart at se programmet om Poul Borum, den ungkloge voksne dreng med den glubende livsappetit, og som siden hjalp så mange gammelkloge unge med at få sat ord på livet og ikke mindst med forfatterskolen, som så flere etablerede forfattere spildte nedrakkende ord på.
En skole, der skabte alt fra undervisning i værktøjers anvendelse samt et bredt litteraturkendskab, til en glubende læseglæde for de øjne, der også bevægede sig langt ud i det musikliv hvor ”verdens ældste punker” så var at finde i de blåeste timer.
70’erne og 80’erne bød unægtelig på mange stærke oplevelser af forskellig slags. Punkmusikken gjorde dog ondt, Solvognen og jazzen godt, mens struthår og hanekamme i alverdens strålende farver var helt vidunderligt befriende udtryksformer i det ellers konforme Weidekampske bybillede – hvis du husker ham. Borum havde stor musikkundskab, og kunne i sin tredie ungdom andet end være ung med de unge – en kliche der klæbede som journalister til talkshows til aftenens program – for han holdt bare af imponerende livsytringer og blev jo først gammel i kraft af sin sygdom. Og det var synd, for han forsvandt alt for tidligt. Tilbage er dog et skriftligt arbejde og mange venners minder. Efter udsendelsen, som måske varede lige kort nok, men tiden går jo selvfølgelig rask i godt selskab, fandt jeg så lidt Borum men ikke hans digte, for jeg syntes dette båndudskrift fra et interview i 1997 passede bedre ind i Mellemrummet, og simpelthen fordi det bare er en god forklaring – take a snack of them words...


-- klip --


Hvad er et digt? – Borum forklarer:
Det har mange navne, og det er fornuftigt at vide, hvad man taler om. Normalt taler vi om digte, og digte er poesi – vers. De er skrevet på vers, dvs. det modsatte af prosa. Ordet 'vers' kommer af det latinske versus: Det, der vender om – altså: Linjen vender om, før den er fyldt helt ud. Så det er meget nemmere at skrive digte, der behøver man ikke at fylde linjen helt ud!
Men det er altså en kunstnerisk udtryksform, som man givet har haft helt fra de ældste tider i sange, besværgelser, ritualer, vuggesange, krigssange, kampsange og alt sådan noget. Og egentlig har det vel altid handlet om de samme grundtemaer: Mennesker i verden, ensomhed, kærlighed, liv død, naturen, omgivelserne – alt det, vi stadigvæk skriver digte om. Det er en kunstnerisk udtryksform, som nogle mennesker behersker, fordi de har et kunstnerisk talent, og som mange flere kan sætte pris på, kan opleve, fordi det handler om noget, som vedkommer dem, og det foregår i et sprog, som de forstår. Man skal lære konventionerne at kende ligesom i alt andet, – ligesom når man skal spille skak, eller hvad man nu skal spille – eller fodbold – man skal kende reglerne. På samme måde er der nogle elementære ting, man skal vide om poesi, om digte. Det er en kunstnerisk udtryksform, dvs. det er litteratur, det bruger sproget, bogstaverne, lydene, ordene, sætningerne på en bevidst kunstnerisk måde. Og det er jo egentlig det første argument, man kan bruge, for at poesi er nyttig, nemlig at den bruger sproget bevidst; og vi kan jo alle sammen blive enige om, at det er bedre at være bevidst end ubevidst – det er bedre at vide, hvad man gør, tænke over hvordan man lever og hvordan man skal leve, osv. Også dét medvirker poesien til. Det er derfor mennesker har skrevet og læst poesi i alle de tusinder af år. Og det er selvfølgelig ikke anderledes i dag.
Samtidig er vi alle historiske væsener og det vil sige, at litteraturen udvikler sig – ikke på den måde, at den bliver bedre – men på den måde, at den hele tiden bliver anderledes; hver gang en ny betydelig digter kommer til, ændrer han hele litteraturen. Som den engelske digter og kritiker Eliot sagde engang: Ethvert nyt stort værk ændrer al den foregående litteratur, så vi læser den på en anden måde. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden også læser den foregående litteratur. Der er mange – specielt unge mennesker – der dyrker poesi, dyrker lyrik og så læser nogle ganske få af deres næsten jævnaldrende. Det er utrolig vigtigt, at man læser bredt og meget og klassikere og udenlandsk poesi. Der er så meget at hente. Der er sådan en rigdom i det, så man faktisk altså kunne sætte et digt op på spejlet hver aften, og så mens man barberer sig om morgenen – hvis man hører til den del af menneskeracen, der gør det – så kunne man lære det udenad: Så havde man dagens digt at gå rundt med i hovedet. Det var da en meget god måde at bruge digte på, ét til hver dag. Hvorfor skulle der ikke være det? Jeg har aldrig set det. Men det burde kunne eksistere, og så kunne man også gemme nogle af bladene, hvis man ville.
Digte har en kunstnerisk funktion – dvs. de har ikke nogen funktion. De er unyttige – de kan ikke bruges til noget. Men det er jo også en moderne måde at at se det på, fordi digte har jo selvfølgelig i andre perioder været brugt, f.eks. belærende digte – didaktisk poesi, som man kaldte det tidligere. Og det finder man ind imellem endnu også, f.eks. i propaganda, som vi ikke i dag anser for rigtig poesi. Men det findes også i sange og salmer, som jo udpræget er brugspoesi, og som samtidig – det ved vi jo fra dansk litteratur – kan være stor poesi. Altså Grundtvig og Kingo, osv. Det, som gør digte til noget specielt, er altså denne særlige brug af sproget – det er det samme sprog, som vi alle sammen taler, bare brugt mere bevidst og ofte efter nogle helt specielle regler, som gælder for poesien, f.eks. og først og fremmest versformen, eventuelt med rim – det har der været i mange århundreder, og der er stadig mange, der bruger rim – som er en måde at fastholde noget på, bygge noget op, strukturere noget; men det kan lige så godt gøres i urimede digte, som man har gjort de sidste halvandethundrede år – flere og flere digtere gør det – hvor det er selve spændingen mellem sætningen og verslinien, som giver digtet form. Altså det, at en sætning brydes af ved hjælp af en verslinje og der derved opstår en anden form, som er lige så svær at beherske. Det er lige så svært at skrive såkaldte frie vers. Og hvis det ikke lykkes, så bliver det det, som man i 70'erne fandt på at kalde knækprosa. Der var jo en periode dér, hvor litteraturen ligesom domineredes, i hvert fald i det ydre – i medierne – af forfattere, som mente, at det var nok at have en hel masse at sige, og så måtte formen passe sig selv. Men den går bare ikke. Hvis man skal beskæftige sig med litteratur, med kunst, er man nødt til at beskæftige sig med form. Og det spændende for digteren og for kunstneren er jo – som en anden stor digter, franskmanden Paul Valéry, har sagt det: Det, som for andre er form, er for digteren indhold. Det er en formel opgave, man sætter sig til, når man skriver, og så kommer der somme tider noget ud af det, hvor man måske overrasker sig selv ved at sige noget, man ikke vidste – og ikke vidste, at man kunne sige. På samme måde som man måske også overrasker læseren. Vores litteraturoplevelse er jo i det hele taget en mærkelig blanding af noget, vi genkender, og noget nyt, vi får at vide – og både det at genkende og det at få noget nyt at vide er nogle væsentlige menneskelige kvaliteter, som litteraturen kan give os, og som poesien kan give os, på deres særlige måde. Hvis jeg skulle illustrere det, så ville jeg gøre det med et digt af en stor moderne portugisisk digter, Jorge de Sena hedder han, som døde i 1978, og som jeg er ved at læse i øjeblikket, på svensk. Et digt fra 1953 – et kærlighedsdigt, som hedder: Fremstrakte hænder, som handler om – tja – alt det ukendte, alt det man ikke ved, og som indgår som en væsentlig del af en kærlighedsoplevelse, af et kærlighedsforhold:


En dag talte du til mig,
og træerne døde gren for gren af
tørke.
Det var blomster, husker jeg.
Det var gader, det husker jeg også.
Og tomme
trapper.
Nej, du talte ikke til mig. Det
var mig der spurgte,
mens jeg dirrende kyssede
dig, hvor gammel du var
og hvad du hed.
Du havde intet navn,
eller havde du et,
men det var ikke dit.
Og din alder, dine hænder
i mine.


-- klip --

mvh
Simon.
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 11/07/2013 12:29

Tak Simon smiler ... tak for teksten af Poul Borum og det meget smukke digt af Jorge de Sena, som jeg vil gemme i mine hemmelige gemakker ;) for at kunne vende tilbage, for at kunne læse og nyde ordene og meningen i Poul Borums tanker og poesi og digte ...

Og tak fordi du nævner udsendelsen med Poul Borum, som jeg ikke så den pågældende aften, men som jeg godt husker fra tidligere. Fra at være en mand, som jeg netop KUN kunne se som "lidt for meget" og alt for kontroversiel, forvandlede han sig for øjnene af mig til et smukt og meget klogt menneske, som villigt delte ud af sig selv og sin indsigt.

Og er der noget, der betager mig dybt og langt ind i hjertet, ja, så er det, når mennesker velvilligt og generøst deler ud af sig selv og deres "livsgnist" og "brændning" ... ja, det er virkeligt, som et lys der lyser, et bål der varmer, et hav der rummer, en bølge der skummer ... over ... for at la' andre få del i boblerne smiler

Poul Borum ... ja, og så er det kun så ganske naturligt at trække en tankestreg til Inger Christensen, som med disse meget enkle ord har gjort mit liv med digtene til et smukkere liv ... med en større udsigt (og nok også indsigt) smiler

"om
digtet
der frit
folder
fremtiden ud
som en faldskærm
af silke og stilhed"
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 11/07/2013 15:31

Hej RM..

Tankebevægelser i satte former,
åbne bevægende endelser,
konsulterende motivationer.
Vokallokomotiver på sporløse
tankestreger,
i endeløse refleksioner.

Jeg forstår opholdet på station ’Inger Kristensen’, i bevægelsen findes nødvendige mellemrum, små tankestreger, pusterum hun skabte så flot, som nogen før. Det har været et inspirerende fælles rum, Borum og Inger Kristensen, men opslidende. Livet slider og det er svært at leve sammen, slidtager med blandet blod, der kræves parallel bevægelse – særlig i samlivet med barn. Men også fantastisk med begge, der virker og ånder i samme minefelt. Men det kræver nu engang fælles bevægelse, en rytme – og mon ikke også Simone havde gjort ophold på station ’de Beauvoir’, såfremt Sartre havde afsporet sig med mandlige venner; hvis altså lige vi ser bort fra de uens former for virkeområde. For et eller andet sted, må man jo ku’ nå ind til hinanden – Borum var jo et expresstog, og det var nok svært for også de allernærmeste, at ane bestemmelsen. Jeg tror han sugede så meget han overhovedet kunne ud af det skrevne og det omkringværende liv, og det viser naturligvis noget om et stort behov for at komme noget nær, hvor ikke mindst oplevelser af kærlighed, det at være elsket, selvfølgelig fyldte sin del i noget menneskeligt genkendeligt. Og man kan jo ikke lade være med at tænke på forholdet mellem livsskabende tidsædende texter, altså at sætte sit liv til for noget, og så det at folde sit liv ud i det almindeligvise, inden tiden æder det op – med særlige tanker til hastigheden hvormed Strunge udfoldede sig, ja måske ligefrem, bagud...
I dag er alt så forordnet at tilfældet sættes på lov, så indrettet og forventeligt at der kun i meget sjældne tilfælde kommer uventet nyt med betydning ud i den nogens ende – hovedparten af vor tids forfattere stimulerer præcise forventninger, og disse styrer deres virke og drift.
.
Og ja, nogen form for indsigt er der, livets tyngde virker nok lettere, når der med mellemrum pustes ud med fx. Inger Kristensen, som mange har stående på hylder og i hvert fald står hun sjældent og samler støv i antikvariater – det er der heller ikke udsigt til. Hun har betydning for mange, man aner i hvert et øjeblik hvorfor. Jeg læser bagud, for det er som regel dér jeg vågner.
For øvrigt var det så fint, det du skrev om fantasiens betydning, og kom til at tænke på, hvilken betydning Lindgren kan have haft som eventyrterapeut for traumatiserede børn i alle aldre – dér, ender historier jo som regel med indfriede håb, det nødvendige lykkelige grynt, måske som stimuli i skabelsen af forventninger til livet, ja til hverandre. Hun satte sig spor i en særlig bevægende tid, søsters og min barndomstid; en tid, hvor politiske forordninger ikke stjal de tilfældigheder, der omvendt gjorde noget med vores forventninger.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 14/07/2013 13:53

P.s.: Jeg er ikke helt sikker på at Inger Christensen ville ha' genkendt sig i Inger Kristensen, men når bare du genkender hende, anser jeg mig for undskyldt - med tilbagevirkende fremdrift.

mvh
Simon

P.s.P.s:
Bare gætter på RM er på sneglerundfart ;)
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 15/07/2013 17:22

Du er tilgivet, Simon smiler ... og sneglene, næ, i år er der så få, så det næsten er ingen, så det er ikke dem, jeg løber efter ler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/07/2013 17:32

Hej RM..

Nej nu har jeg aldrig set mage: et sneglefrit år! - lykkens pamfilius er da dig, som nu ka' nyde god bryg i måneskær mens fuglene rævesover ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 15/07/2013 17:58


;)
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/07/2013 21:22

Her lidt godt fra en rigtig god digtersnude - som passende ka' stå og glo foragteligt på tidens tand, om ikke andet er her lidt til slikmunde:

Men jeg er mig selv –
af Morten Nielsen.

Jeg har ikke dét, jeg kan hælde mit Hoved til.
Jeg gjorde mig fri og sagde min Fader Farvel.
Hos Mennesker frygter jeg hundrede Tegn og Ting –
Armod og Angst som jeg finder igen i mig selv.

De gudløse hærger med Ild mine Dage og Nætter.
Og al deres Angst blir til Straf, Drab og Overmagt.
Selv har jeg brugt min Bibel til Cigaretter,
og selv er jeg rystet til Sjælens Bund af Foragt.

Ild flammer op – men Kulden omkring den er haard.
Tab og Forfald isner i alt, hvad jeg har.
Tomheden staar i hvert eneste Skridt jeg gaar
og i hver lille levende Ting blev jeg Dødskulden vàr.

Jeg har ikke dét jeg kan hælde mit Hoved til.
Stjernerne blegner, og Bryggen staar haardt mod min stok.
Men hvordan er det sket, at det ikke kan angaa mig mere?
At jeg er mig selv, og har Varme og Stilhed nok?

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 15/07/2013 22:18

"At jeg er mig selv og har varme og stilhed nok." ... ?????

Man kan aldrig være sig selv nok! ... livet er mere, end at være sig selv nok...
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 16/07/2013 00:12

Hej RM..

Jeg ser nu ikke dig som en "isoleret stille varmekilde", så det var næppe hensigten - forstår du nok. Men tydeligvis ka' nogle mennesker slet ikke få nok af sig selv, og tilskriver tilmed livet ikke så lidt mere, end hvad livet faktisk tilbyder.

Digtet er smukt og sigende for den tankeverden der ansporende Morten Nielsen, i en trods alt lidt forskellig tid fra 40'erne, men ikke svært forskellig fra hvad vi kan opleve alene her på debatten - ved du nok.

mvh
Simon

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 16/07/2013 08:45

Ja, digtet er sigende og smukt, Simon .... og jeg holder meget af Morten Nielsen ... lige i de her dage er jeg bare "lidt for meget" og ta'r alting lidt for tungt ... også livet. Så furien i mig skal bare ha' plads og en rum tid, så falder hun nok til ro igen ... ;)
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 16/07/2013 22:52

Kun med verden kan jeg favne verden, kun med verden i favnen kan jeg være i verden ... og her er Poul Borum i sit es smiler

"Jeg er ikke så alene som jeg er
vokalerne er skikkelser
konsonanterne er skygger

jeg er ikke så fremmed som jeg er
luften nikker til mig
og mit åndedræt svarer

med håndens hud kan jeg mærke
og genkende ansigtets hud
med verden kan jeg omfavne verden

jeg er ikke så jeg er som jeg er"
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/07/2013 10:57

Hej RM..

Tak for smukt digt, som jeg kvitterer med disse ord, smukt udstukket i starten af min samlede Sophus Claussen, som jeg synes er værd at eje:

Rødt som Blodet, lyst som Solen, stærkt som
Græsset er mig Ord,
let som Fuglen, frit som Folen, spiretungt
som Vaarens Jord,
duftende som Markens Kløver, vildt som Engens
Blomstrerøver
Bien ... følger mig mit Ord. Jeg har alt, hvad
jeg behøver.
Jeg er død, men om mir Spor svæver Livets
Skaberord.

- Sophus Claussen gjorde særlig indtryk på Karen Blixen, som gerne brugte hans ordspil i stunder hvor besiddertrangen har bruset ganske overvældende – i denne arrige svanes indre konkylie...

Thorkild Bjørnvig, som en tid boede på Rungstedlund under færdiggørelsen af sin Rilke, fik særlig én aftenstund – som mere udførligt er beskrevet i hans ”Pagten, mit venskab med Karen Blixen” – hendes vildskab at føle, idet hun denne aften gav den i rollen som Livets Drage og Slangen, taget fra digtet her, som er værd at nærlæse:

Mennesket.

Jeg er en Kongesøn, som blev født til megen Lykke,
og jeg elsker hele Verden ... og jeg blæser den et Stykke.

Og jeg hører hele Verden som et vældigt Udyr larme
for at omslynge mig med hundredetusind Arme.

Og den lurer paa mit Liv mellem Skær i skjulte Bugter
som en Slange under Løvet – for at øde dets frugter.

Og Alverden tror mig fældet og hos Døden fast forhyret,
men jeg vandrer velbestøvlet paa Ryggen af Dyret.

Og jeg elsker den. Jeg fødtes til Fare og til Lykke.
Og jeg og Verden blæser hinanden et Stykke.

Jeg har genkendt Dragens List hos en meget kysk
Prinsesse,
Som var kongelig og from ... og en Gang paa en Ker-
messe

hos en Slangetæmmerske, som med Haanden fuld af
Slanger
mig bød en spændig Favn. som jeg modtog uden Anger.

Havde Kongens Barn mig fristet, saa var for Gud vi
gifte,
og min Verdensfart var udsat til næste Kongeskifte.

Havde Slangetæmmersken med sin Ild ej sønderslidt mig
og jeg ej elsket hende – hendes Slanger havde bidt mig.

Men jeg saa med Studsen Dyret i dets stumme slange-
nøgne
Forladthed, og jeg rørtes af et Glimt i dets Øjne.

Thi de Øjne elsked mig med en talende Flamme:
,,Skønt vore Viljer strides, er vor Lyst dog den samme.”

Og jeg kaldte disse Øjne med de helligste Navne.
Og jeg selv har tusind Arme, og jeg kunde alt omfavne.

Ja paa min Vandrings Tinder jeg svimler kraft-berøvet,
naar jeg skimter ej det Levende, som lurer dybt bag
Løvet –

naar Taaber spørger Prinsen, hvor hans smukke dragt
er skaaret,
og fritter travlt om Kongesønnens Indtægt om Aaret.

Aa disse Mænd og Kvinder med dumme Smil og Næser,
der kan slet ikke fatte de Stykker, Prinsen blæser.

Der er Folk, hvem hans Letsind forbitred uvilkaarlig,
og andre, som til Gengæld finder Prinsen for alvorlig.

Der er Folk, han aldrig kendte, som fornægter han og
hader,
fordi han er Søn af en Konge – af sin Fader.

Af Frygt for deres Arne de krummer sig og krymper,
og de kalder ham en Prins uden Land, derfor en Stym-
per.


Men jeg elsker hele Verden, og jeg blæser den et stykke.
Jeg er end Kongesøn, som blev født til megen Lykke.

Jeg er kommen som et Raab fra Livets store Skove.
Ej ændrer jeg en Tøddel ved Eders Hverdagslove.

De Love kan I knytte saa fast, I selv det nemmer,
I vil dog altid mindes, at Skoven har Stemmer.

Ja Skovene har Stemer, og Havets Strandbunds-nøgne
Bugter synes blinke med blaa og grønne Øjne.


Og jeg elsker disse Øjne, og min Lyst er ikke styret,
før jeg ser min arge Elskede – Verdensuhyret.

Ad slimede Kanaler med Dynd og Pakhusrotter ...
for at søge Drypstenssale og underfulde Grotter ...

jeg iler med et Hjærte, som Guden Pan forfærded,
og med et Mod til Døden, som Prøvelser har hærdet.

Jeg vover tit, naar Nætterne er bællene sorte,
at kalde paa den Dejlighed, der bor nær Dødens Porte.

Og i søde Middagsstunder, naar Slangen var bedaaret
af sit eget store Hjærte, jeg blev til Elsker kaaret.

Da gælder det tage det Nu, som bliver givet,
for at favne Livets Drage, som staar mig efter Livet.

Men Haanden må jeg støtte på Verdens trygge Axe
for at undgaa Dyrets Hævn og de frygtelige Saxe.


Jeg elsker Dragens Vildskab, og Slangebraadde stikke
kun dem, der ser på Slanger med forgiftede Blikke.

Og jeg holder gyldne Fester med Guden eller Dyret,
som er det tavse Pulsslag i Verdensuhyret.

Jeg elsker selv den Flamme og Gift, som Slangen hvæser,
og jeg blæser den et Stykke. Vil i vide, hvad jeg Blæser?

Ja, naar den fnyste giftig og morderisk i Hammen,
jeg hviskede som Præsten: ,,Det er Kærlighed altsam-
men.”

Og naar jeg skimted Glansen af den skønne Havfruhale,
jeg hørte Sus af Skove og Sang af Nattergale.

En Gang skal helt i Elskov hinanden Hu vi fange.
Da vil jeg hviske det til: ,,Guddommelige Slange”!

,,Guddommelige Slange! Jeg var min Kraft berøvet,
naar jeg ikke saa det Levende, der glimted dybt bag
Løvet.”

Da bliver den en Guddom. Ikke Dragen ond og tornet!
Det Instrument, jeg blæser, kaldes Vidunderhornet.

- Sophus Claussen, Capri 1903.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 21/07/2013 06:13

En sommer over væggen
- af Morten Nielsen.

Det er et mørke af en nat,
der roligt falder ind om deres arme,
to græske piger, tøvende i skæret
af sommermørke over vore karme.

To græske piger i et relief
med lette arme og med hånden lukket
om en tretusindårig blomst,
en fjern og frodig regn har
gennemtrukket.

De bøjer nakkerne i sommermørket;
med tunge munde tier de i rummet,
i skyggen af dem er der hårde
skuldre
og unge sagte råb, der er forstummet.

Og de er vågnet i den blege nat
med mørkets ånde over deres arme.
Det grove lagen rører ved min hånd,
og under huden venter der en varme –

for de er tre. To står med fyldte
blomster,
og hun, der hurtigt klær sig af
er deres søster,
og dette klare mørke er det samme
og tar som hænder ned om deres
bryster.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 21/07/2013 09:47

Go'morgen i den hotte, hotte sommermorgen smiler

... og tak for et hot, hot sommernatsdigt ... og ha' en go' hot hot hot sommersøndag ;)
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 22/07/2013 12:04

Ku' da bare mangle - "Man er jo ved at gå ud af sit gode skind", sagde slangen til sin...ham - man blir godtnok lun i betrækket, så at sige - og puh, det er bare med at kaste sig i bølge blå, eller turkis ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 25/07/2013 21:46

Lidt sommeraftenstemning i ord og lyd smiler

AFTENSTEMNING

Der er Lys i det blaa!
Det er Stjernerne smaa,
som vil bryde det mulmede Slør!
Der er stille og tyst
over Sø, over Kyst,
medens Dæmringen falmer og dør! —
Der aander en sagtelig Klage
lig Luftninger køle og svage
i Tusinder Sind!

Det er Længslernes Sus, —
det er Trængslernes Brus
fra den svundne, den dystfulde Dag;
det er Vemodets Skær
fra den Tankernes Hær,
der har stridt for sin møjsomme Sag;
det er magtløse Ønsker, der stunde,
mens Blomsterbladene blunde,
mod Feernes Land.

Men for Ønskernes Flugt
ligger Maalvejen lukt!
Der er Gitter for Feernes Havn!
Kun de Drømme, der fly
for et groende Gry,
tage Ønsker og Længsler i Favn.
Det er Daglivets Stræben, der bringer
omsider de hævende Vinger,
der føre mod Maal

Thøger Larsen
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 01/08/2013 18:06

Hej RM..

Meget smukt – Thøgers aftenstemning, så jeg vil bevare den gode stemning med lidt til den fine tråd – her:

Ofte må man forøde for at bevare.
Det er forgæves at håbe, I skal forstå.
Alt var nødvendigt. Men jeg kan intet forklare.
- Grethe Risbjerg Thomsen.

Jeg søger de levende ord, som er nøgne og bange,
de fattige ord, som blir rige i lyttende sind.
Hvad skal vi med alle de skønne forstenede sange?
Jeg drømmer om digte, så lette som vinger og vind.

Jeg søger de svævende digte, som ikke er digte.
Kun budskaber, enkle og ny, fra et hemmeligt land.
Kun breve, der kommer fra noget, vi aldrig tør svigte,
vor dybeste drøm, der alene er varig og sand.
- Grethe Risbjerg Thomsen.

- hvilket ku’ få én til at tænke på Villy Sørensens ordsprogsagtige formuleringer, som fx. ”alle kendte hinandens meninger, og ingen kendte hinanden” – samt hovedproblemet for kunstnerisk erkendelse, konflikten mellem intellekt og følelse, illusionsløshed, en skøn kirurgisk blotlæggelse af sjæl og krop i et uopklaret sammensurium af ømhed. Ak ja, hvor blev de dog allesammen af, mon vi nu er spist af med novellepsykologiske krimis på Bollywoodmanér?

Og så lidt om den dybe poetiske vished, der vist valgte Jæger’en, som altid ses i hans spontane vellykkede digte – som men må formode vil få Arne til at gå i knop, i en snart blomstrende lykkerus...;)

Uventet springer træet yndigt ud,
staar mærkelig i andres blinde vinter
og er et foraar, ingen kunne vide.

Med blomster større end den størstes aasyn,
med blomster mindre end min mindste tanke.
Og hvælver sig et himmelrum af duft omkring
den tætte vækst, som tidens stemme ikke naar.

En skov er dette træ, en skov,
som kun er lys med kun een skygge igennem:
jeg,
som lykkelig og angstløs presser munden
mod bare ett af skovens gode træer
og hvisker i dets bark: jeg elsker livet.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 04/08/2013 09:34

WAUW tommelop ... smukke, smukke digte og ord ... TAK, Simon

Lige nu og her må jeg som tak bare kvittere med ganske få ord af Goethe :

"Mindst en gang om dagen, bør vi høre en lille sang, læse et godt digt, se et smuk maleri, og - om muligt - sige et par fornuftige ord."


... og så en sang, som både er tidsløs og alligevel lige netop til tiden ;)))

God sommersøndag på en dag, hvor vi kan ånde igen smiler

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 08/08/2013 05:31

En tidlig morgenhilsen her i Mellemrummets spejl i en gåde og lige midt i lyden af de regndråber, der falder ... lette og rigelige, så mange i træk og langt om længe YEAH smiler

... her ledsaget af flere af de Ljungstrømske ord og ved lyden af en gammel kending i en ny og forfriskende forklædning ...

Citat:
"Drømmen om en bevægelse der atter kunne sætte dem i gang, stiller drengen på en prøve om at opdage endnu en gåde: At møde eller genfinde det lette menneske. Den som kan møde sig selv på spejlets bagside. Den som kan vente uden at vente på noget. Den som kan forfalske sit pas og let falde ind i rollen. Den som kan bevæge sig rundt i mellemrummene, mellem de stemmer der høres og de regndråber der falder. Som sodavandets brus modstår hans lethed trykket og lægger sig trygt og samvittighedsløst på den uendelige overflade. Han svæver som en luftballon lavt over land og lægger sig til rette i de tunge vinde. Han bevæger sig gennem skyer og rører ved dem som gådefulde tilfælde, ikke for hvad de er, men simpelthen for det, at de er til. Hvis han sejler på havet som Ismael er det ikke fordi han drømmer om at kaste en harpun igennem Moby Dicks uhyggelige hvidhed, det uendeligt tilslørede fantom. Så er det for at nyde hvalens ensomme sprøjt, som roligt, snehvidt sender sin fjerfontæne mod himlen, som derefter lægger sig som stille skum, og hurtigt blander sig med vandets klare overflade."


Go'morgen med ønsket om en ny dag i en mere frisk morgenluft ... fra RM smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 12/08/2013 10:58

Hejsa RM...

Du ska da lige ha' denne her - som vistnok er fra Wordsworth, en genkaldelse i forbindelse med snakken på chatten, kommer her:

No warmth
no shearfulness,
no healthfull ease
no comfortable feel in any member,
no shade no shine
no butterflies no bees,
no fruit no flowers
no leaves, no birds –
No-vember.

...nu er efteråret jo lidt min tid, denne smukke og lidt vemodige omskiftningstid; men om jeg ville undvære den! Særlig i forbindelse med vor sidste tids hede, blir jeg helt ekstatisk over Vivaldi, etc ;))

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 13/08/2013 11:55

... og til dig, Simon (og hvem der ellers læser med her) får du et link til chattens ord om

"Liv under neglene"

... godt nok på en lidt anderledes måde, end det måske oprindeligt var tiltænkt, men ikke desto mindre ligeså sandt ;))

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/08/2013 15:30

Hej RM..

Glæden ved ordenes musik har referencer til rigtig mange mindeværdige fortællere, til tider på tværs af indre og ydre skel, ja det må jo frem, til forskel fra tankelandskaber vore ører i dag fyldes med og som de muligvis vedkender sig. Men en særlig kunstners klangbilleder stimulerede en hel verdens ører, og det i en grad så de måtte gøre store øjne, hun hed Anais Nin.

I epilogen i Dagbog 7 fortæller hun en smuk beretning om ordenes og musikkens særlige betydning for hendes liv, det liv der alt for hurtigt tonede ud under den smertelige sygdom. Men lige til det sidste nedskrev hun sine stemningsbilleder så sublimt, at man for sig hører hendes stille stemme fortælle det livs beretninger som Henry Miller mente verdens ører selv ville få det betragteligt bedre af at lægge øre til – hvilket han jo som ofte før havde så inderlig ret i – og som i modsætning til andre havde noget vigtigt at berette, på så frydefuld en måde at papiret stønnede af liv.
Mange må ha’ levet sig ind i møder med livet og på steder med personligheder, som ikke var blevet muligt uden hendes fortællerpen, og måske i særlig grad mennesker der ligesom hun anså naturen som et åndeligt spejl for deres eget inderste væsen, hvor i særlig grad indlevelsen i sensuelle sindsstemninger føltes som en nødvendighed i deres tids råhed og økonomiske trængsler. Slør der løftedes i ublufærdige fortællinger, som i ”De små fugle”, Spion i kærlighedens hus” og ”Venusdeltaet” bidrog nok til at åbenbare døre der lod sig åbne i læseren selv og uden den skam og synd som særlig det amerikanske samfund påfører mennesker i kristne trossamfund den dag i dag, hvorfra hun grangivelig også fik sine søndagsopsange. Men ligesom hun inspireredes af franske forfattere som Marcel Proust og Simone de Beauvoir, har mange andre følt sig inspireret af hende, eksempelvis forfatteren Nancy Friday. Let er det at forestille sig dette stadig sker, at trætte øjenlåg i dette nu glipper på puder i en sen nattestund, et eller andet sted i verden. Fordi historierne har deres egen puls, fordi de opfylder et dybereliggende behov og måske særlig i vor tid, hvor man kan ækles over mangt og meget, fx. knausgårdske banaliteter der kan fratage enhver appetitten på ordmusik med højlydt smasken i det øje der snart efter ikke ser andet for sig. Distinktionen er mærkbar, forholdet mellem det at leve for at skrive og skrive for at (over)leve – men jeg vil nu æde min stråhat på at man lærer mere om sig selv og livet gennem Anais Nin, end ved at få øjnene stoppet til med banaliteter af den slags, og formoder den særegne kvalitet i Anais Nins tankesprog vil tone tydeligt ind i kroppen på mennesker flest, på tværs af evt. livssyn eller religioner. Her et lille eksempel fra slutningen i 7’ende dagbog, hvor hun smukt skildrer den musik også Mellemrummet rummer, som sindbilleder med betydning for hendes tanker om gensynet med snart en bedre verden – og måske til mulig inspiration for den der gerne fryder øjnene sine, ja ørerne med smuk musik fra en skarp hjernes pen.

Epilog:

[Anais Nin ønskede at Dagbogen skulle slutte på Bali. Hun havde ikke i sinde at udgive noget materiale om den lange, smertefulde sygdom der førte til at hendes due blev sluppet fri den 14. januar 1977. Det følgende er et par uddrag fra de sidste Dagbøger som hun kaldte »Smertens bog« og »Musikkens bog.«]

Om Proust: Den evige dimensionale mobile som kan læses tusind gange og give forskellig mening. Jeg læste ham igen sidste år, og hver gang ser jeg et nyt aspekt, opdager en ny mening. Det er som om han havde anslået en uendelig streng som aldrig holder op med at dirre på forskellige niveauer. Det er det uendelige dybdepræg som gør hver læsning til en ny oplevelse. hans arbejde holder ikke op med at dirre; sondringer kommer fra dybere og dybere verdener. Efterhånden som man bliver moden, opdager man et nyt perspektiv. Ingen anden forfatter er nået frem til dette kontinuum. Er det fordi han udforskede hvert aspekt, hver stemning i en tilstand af evig bevægelse, at forandringen opnås hver gang som om hvert ord havde tusind betydninger? Proust ord har tusind betydninger.
Er det fordi tankens og følelsens bevægelighed endelig blev trængt op i en krog eller fastholdt i det øjeblik den udvikledes, så at udviklingen aldrig holder op? Han har aldrig beskrevet stase, ubevægelighed, metamorfosen til sten, forstenet hjerte eller krop. Livsstrømmen blev aldrig afbrudt, og derfor bliver man hver gang man fanger den, trukket ind i dens hvirvelstrøm og livet giver én et nyt syn.
Jeg har aldrig forstået hvorfor Proust var den eneste forfatter jeg læste hvert år og hvis forfatterskab gjorde mig fortvivlet hver gang jeg kom til slutningen.
Jeg blev meget foruroliget over Painters biografi, fordi jeg vidste Proust ikke ville have ønsket sin smukke transposition reduceret til litterære kendsgerninger atter en gang. Proust ville leve og efterlade os sit transponerede liv som arv.
Fordi han trængte gennem personers underbevidsthed blev de ikke gamle og døde i vor fantasi; underbevidstheden er en strøm af afsløring som aldrig berøres af tiden, moden, historien. Proust universalitet gjorde det han skrev om musik anvendelig på al musik, det han skriver om jalousi passer på jalousi til hver en tid. Han transcenderede tiden. Han satte aldrig dato på noget. Meget få romanforfattere undgik tidspræget som kun lader oplevelsen finde sted én gang.

Drøm: Varda er ikke død. Jeg ligger i en græsk marmorsarkofag. Varda maler hele min krop med alle farver fra sin palet. Da han har dækket mig med maling, begynder jeg at svæve ca. 40 centimeter oppe og føler mig meget let. Jeg gad vide om det har noget at gøre med at han efter sit første slagtilfælde sagde til mig: »Jeg er ikke længere bange for døden,. Jeg så de smukkeste farver under mit slagtilfælde.«

Drøm: Jeg fandt min seng på toppen af et stort vandfald med D. H. Lawrence. Vi ved ikke rigtig om vi skal kaste os ud eller ej. Vi springer ikke. Vi kigger ned og ser Lady Chatterley svømme forbi i havet. Vi ser skrækslagne til, mens hun svømmer fra det ene hav til det andet.

Fra et bånd optaget på hospitalet:
Den sygeplejerske som kom for at tage min blodprøve til morgen vendte sig mod mig og sagde meget alvorligt: »Der er jo kun én trøst for sygdom, det er at læse. De må læse meget. Jeg har læst. jeg har læst Marcus Aurelius og Mrs. Lindbergh...« og hun opremsede en hel del bøger. Jeg syntes det var herligt. Så jeg lo og svarede: »Ja, og hvad sker der når man har skrevet bøgerne selv og ikke kan leve op til dem?«

I aftes skulle min meditation have handlet om det hvide lys, men jeg mediterede over forskellen mellem min kærlighed til Japan og til Bali. Jeg prøvede at føje det hele sammen, og alt ved Japan ligesom samlede sig i et maskulint præg. Magerheden, kampen (tror jeg), krigsånden, til trods for æstetikken – den fantastiske fasthed (jeg kan ikke komme på et stærkere ord). Og så begyndte jeg at drømme om Bali og min kærlighed til øen. Helt anderledes. Man bliver kvinde. Det er en kvindes kærlighed. Den er blød. Den er musikalsk. Den er passiv og rolig. Jeg tænker på den som noget med store vifter der vifter én. Det er næsten livet i en æstetisk og smuk livmoder. Men der er noget ved Japan som jeg beundrer ... ejendommeligt ... militaristisk. men det er faktisk ikke så meget militaristisk som modigt. Mod. Det kræver et fantastisk mod at holde sig til det man tror på. Jeg kan ikke andet end beundre Mishimas kækhed og dristighed, at han prøver alting, noget der kulminerer i offentlig hara-kiri for sine overbevisningers skyld, på højdepunktet af hans karriere. Balinesernes blødhed kunne ikke danne en større kontrast. Man kan ikke forestille sig en balineser gøre sig selv fortræd for nogens skyld. Og Bali repræsenterer hver feminin kærlighedsegenskab, blidheden, de bløde stemmer, den sensuelle gang. Det er derfor jeg elsker det så højt. Jeg går ud fra mit maskuline og mit feminine jeg smelter sammen når jeg beundrer begge kulturer.
Men det jeg har brug for nu er masser af japansk mod. Og måske vil jeg få det fra dem, fra vaccinen, *) Ville det ikke være forfærdelig dramatisk hvis det var fra Japan jeg fik mine kræfter og mit helbred tilbage?

*) Under de sidste to år af sin sygdom blev Anais Nin behandlet med Maruyama cancervaccinen fra Japan med specielt dispensation fra U. S. Food and Drug Administration. – Red.

Min ven tegnede en meget smuk dagbog , håndlavet, med blødt japansk rispapir, og med guld på det røde skindbind stod min håndskrevne dagbogssignatur: »Mon Journal – Anais Nin.« Jeg var besluttet på ingen sygdom skulle nedskrives i den dagbog. Så jeg besluttede mig til at lave den til en musikdagbog. Jeg vil kun skrive i den når musikerne kommer, når jeg hører musik. Og den bliver en adskilt del af mit liv.

Kvartetten spiller sen Beethoven. Den mest vedvarende, ubrudte, livgivende tråd har været kærlighed og musik. Gennem årene har der altid været bratschens og celloens dybe, fyldige toner som modsætning til de himmelstræbende, æteriske violiner. Der var altid musikbølger til at løfte skibet bort fra farlige rev, isbjerge, til at holde nerverne i vibrationer, få eksistensen til at give resonans, aldrig dysset til ro men gennemboret af guldpile. Kærlighedens blodtransfusion er musik. Men jeg ser kvartetten svaje blidt, blir al sorg og anspændthed forvandlet. Kærlighed og musik danner et symfonisk hele af disharmoniske brudstykker. Det er som om strygerne sier grumset fra. Skarpe spidser bliver bløde. Drømme flyder op til overfladen. minder pulserer, hver tone er en farve, hver tone er en stemme, en ny celle vækkes. Den bringer andre lyde til tavshed, drukner de skærende lyde, den får spiraler til at stige op og nye planeter. Når hjertet får ujævne kanter er musikken sordinen. Når hjertet fryser til is gør musikken det flydende. Når det er ensomt undslipper hemmelige toner og finder vej til pulsen, genopretter dens universelle rytmer. Den er fjern og blid. Den hulker for én. Den græder for én. Den klager, fryder sig, eksploderer af styrke og liv. Den lader aldrig kroppen dø, fordi hvert ønske, hvert fantasi, ånder og bevæger sig som om vi var på stedet for vor første fødsel, havet. Tonerne flyder så meget længere end ord. Der er ingen anden måde at nå det uendelige på.

I musikken føler jeg dybest at tingene passerer forbi. En tone anslås. Den vækker et billede. Men med en anden tone, ændres dette billede, det bevæger sig, det blegner, det passerer langsomt, det smelter sammen med et andet billede. Billeder af skønhed og sorg passerer således forbi mig og bliver båret væk i musikkens fremadskridende bevægelse. Den tone som blev anslået og forsvandt bar de ting som er dyrebare væk med sin lyd. Den efterlod, med sine ekkoer, et ekko af de ting som er forbi. Mellem den og den næste tone som kommer er der et mellemrum som spænder om et tab og en tomhed. Musik rummer livets bevægelser, de sammenkædede hændelser som det består af, den evige smeltning af en tone foran en anden for at skabe sang. Tonerne må smelte foran hinanden; de må fortabes efter at de har givet deres sjæl, for helhedens skyld. Det er måske en smuk tone, men den kan ikke anslås alene for evigt. Den må forsvinde som alting må, for at danne den umådelige komposition som er livet.

Dick Stoltzman, klarinettist, og Bill Douglas, pianist og komponist. kom for at spille for mig. De spillede Bills kompositioner og improviserede. den blideste, mest lyriske musik. Utrolige mennesker – ufordærvede. Deres musik bølger blidt, følelsesbølgerne synker og strømmer som blidt tidevand. Ingen skarphed, ingen dissonans, ingen vildskab som i rock and roll. Lifligheden i tropisk klima, og udbrud af glæde, muntert, vemodigt, uden spredning.

Svømmebassinet damper som de dybe flodudvidelser i Japans bjerge, alt gennem glas, gennem prismer, de ametystfarvede vand får en anden dimension, forstørrer sig selv, sine farver; det er så smukt.
Musikerne spiller Schuberts cellokvintet – den lange sødme, blide betoninger, den vemodige, dvælende klage og glædesudbrud. Glæden vinder. Hver tone bliver sat til at danse, begynder blidt, ender energisk. Så klagen igen, gentagelsen af længslen, ømheden, hjertebanken og et udbrud af ekstase. De lyriske toner blander sig med bløde, dunkle hemmeligheder – følelser holdes svævende – brister så, trin trin trin hen mod intensitet. Altid et drømmeri, blidt og i samklang, og så et stormende måde mellem alle instrumenterne. Fred, afklarethed, uvejr og understrøm af intensitet. Intensiteten vinder i harmoni og i rolige øjeblikke, drømmeri. Vuggevisen får én til at drømme, man svæver på dens blidhed, men et uvejr vækker én. Blidt nu, violinerne bratschen, celloerne vugger én, gentager ens hemmeligste ønske, vugger, kærtegner, gynger i en silkehængekøje. Så brister og brænder og flyder verdens indre ild over. Alle drømmerierne må gemme sig – man hører dem ikke mere. Så er det som om instrumenterne begræder det tidlige drømmeri og leder efter det igen. Vanddråber fra træerne, guldglitren på havet, lidenskabelige ord, kærtegnende toner, alt lys og sorg.

Kvartetten spillede Debussy. Det slap en strøm af tårer løs. Jeg ville ikke dø. Denne musik var en afsked med verden. Musik var altid den forvistes musik. Der eksisterede en anden verden jeg var blevet udvist fra, den mulighed at musikken var et udtryk for en bedre verden. Det er derfor jeg bliver bevæget af den peruvianske fløjte, tahiternes konkylie, af Saties og Debussys musik, som var mest klar over den anden verden. Saties musik er den rene nostalgi. Min holdning til musik har altid været nostalgisk. Følelsesbetonet. Jeg har aldrig været kold eller objektiv eller intellektuel hvad musik angik. Jeg har aldrig prøvet at forklare følelsen af eksil. Jeg accepterede gråden.

Jeg talte med Joaquin. Jeg sagde at musikkens gråd måske betød sorg over eksilet fra en anden verden, en bedre verden. Ja, han kendte til den nye verden som var tabt for os, til eksil og et mistet land. Ja, han kendte til længslen. Min far følte det sådan. Joaquin nævnede på hvilke tidspunkter han græd.

I dag spurgte jeg en bemærkelsesværdig man, min læge, Dr. Brugh Joy. Han følte det samme. ja, musikken bebuder et andet sted. Det var det sted vi blev bortvist fra som en stor straf for det katolikkerne kalder »synd« og andre religioner »ondskab.« Men hvad jeg ikke kan forstå er at nogle onde, sadistiske, grusomme mennesker tilsyneladende ikke kan huske at de har mistet sådan et sted. Måske er musikken for dem en uopdaget verden. Men for os trænger den ind i kroppen, den fylder kroppen. Brugh forklarede at tårerne kommer fra erindringens sted. Og vi græder fordi vi endelig fornemmer tilbagekomsten. Man burde tænke med glæde på det sted. Så er det, hvis det følger efter døden, et smukt sted. Noget yndigt at se frem til – et forjættet land. Så jeg skal dø i musik, ind i musik, med musik.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 18/08/2013 17:01

Hej Simon

Tak for de mange ord, som jeg først er ved at læse og fordøje nu, hvor jeg har lidt samlet tid og ro ... har lige skimmet og histogpistlæst, men nu vil jeg tá' mig tiden og koncentrationen til at læse samlet smiler

På genskriv fra RM
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/08/2013 16:12

Hej RM..

Hun er jo meget sanselig, et sidestykke til brandbomben Henry Millers måde at udfase indtryk og skabe nye på – manden jeg mistænker for inderst at være blufærdig nok til at rødme når et særligt pigenavn nævntes, hvad man ikke umiddelbart ville tro.
Men jeg kunne lide dagbøgerne, som leverer et væld af referencer og tanker til storslåede menneskers arbejde, liv og tid; man får en historisk sammenhæng at klæde det subjektive på med, som jeg synes er givende. Lidt som måden Suzanne Brøgger, Simone de Beauvoir m.f. skriver og skrev på, som ikke bare er orgier i sanseindtryk men refleksioner der kæder autentiske kilder sammen i et indtrængende sprog, der muligvis så skaber en appetit på fx. Proust, som ligeledes skaber historisk perspektiv. Det blir et fællesskab omkring personlige hændelser der i læseøjeblikket introducerer fortiden som grund for nutidens virvar, hvormed det kan være svært at ramme fællesskaber ind ude i fremtiden. Der ligger en social arv som fundament i dagbøgerne, historier om mennesker der vikler sig ind og ud af hinandens liv og som havde brug for og i mange tilfælde misbrugte hinanden. De vidner om den omfattende utryghed der isolerede mennesker i øjeblikkelig angst i en nutid, der ikke inkluderede store tanker om fremtiden, og her tænker jeg særlig på de tidlige dagbøger 2 og 3.
Dagbøger er for det meste personlige optegnelser der først og fremmest siger noget om nogens tanker i en tid, og altså ikke fortrinsvis ment for andres øjne. Enkelte som Anais Nins bestræbelser, adskiller sig her lidt fra det almindeligvise ved de mange præcise informationer og måden de kommer til udtryk på, som bare er kendetegnende for en dygtig forfatter med noget på sinde. Det er altid godt at blive underholdt, hvis man ikke føler tiden er spildt, ved du ;)

En anden værdig læseoplevelse er ”Brechts Lai-tu”, erindringer og notater af Ruth Berlau udgivet af hans Bunge – den er fra 85, og giver et andet og sjovere indtryk af personen Bertolt Brecht, end det man fx. får i den ellers gode serie Matador, som vi med glæde har genset endnu engang.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 26/08/2013 09:50

Hej Simon

Nå, nu er jeg endelig på banen igen efter voldsom meget renderi i tide og utide ;)

Du skrev
Citat:
Glæden ved ordenes musik har referencer til rigtig mange mindeværdige fortællere, til tider på tværs af indre og ydre skel, ja det må jo frem, til forskel fra tankelandskaber vore ører i dag fyldes med og som de muligvis vedkender sig.

... og du betog mig helt og holdent med udtrykket Glæden ved ordenes musik det er et guf-guf udtryk yeah

Og når du så smukt beskriver Anais Nin og Henry Miller, ved jeg, at jeg må ned i den dagbog igen. Læse den med en moden kvindens øjne og hjerte, for jeg tror den er meget anderledes, end jeg husker den ... så tak for inspirationen til både hende og ham ;))

Og så får du mig alligevel tilbage i nogle af mine tidligere cirkler, som jeg også har cirklet omkring her i Mellemrummet, nemlig Inger Christensen og Poul Borum ... Inger Christensen fordi hun netop om nogen, beskriver Glæden ved ordenes musik her med nogle få sætninger fra "Hemmelighedstilstanden"

Citat:
"Men digte skrives ikke ud fra hverken oplevelser eller fra tanker, ideer og forstillinger om noget som helst. Digte skrives med ord.
Det er først ved at lytte til ordene, til deres rytme og klangfarve, deres hele musik, at betydningen af dem sættes fri."

og fordi Poul Borum også var lidt af en "brandbombe" ler

og her med et digt fra hans digtsamling "Lyssyn"

TIL AT ELSKE

Nede i det ikke-faldende,
det med hvert sandskorn jorddrejende,
det u-begyndende og derfor uendelige
vil jeg elske dig
kropsåben,
kun dér.

Der hvor meteoren ramte
og vi så det dengang
årtusinder borte,
og det var i sjælen
som er kroppen
og det fandt sted
fordi det altid havde været.

Med hårfin tyngde
hen over huden,
med mikroskopisk ydmyghed,
med stjernetætte nætter
og frostglimtende øjne
vil jeg elske dig.

Og der skal ikke være andet
end alt andet.
Så lidt behøver vi,
så jordisk.

Bevæger tungen
og læberne i luften,
spræller med benene som en blomst
der hele tiden er ved at komme op.

Ser mig omkring:
hvordan er jeg dog kommet ind i verden?
Betragter et øjeblik
det tomme spejl,
for det er også dér du er.

Så utallige,
så uigenkendelige
øjeblikke, allesammen
beregnet til at elske.


Jeg forsøger ikke at sammenligne eller sidestille de to forhold, men jeg har altid været betaget af mellemrum ... og altså også det mellemrum, hvori kærligheden og erotikken opstår og lever.

Længe leve kærligheden og erotikken pifter

Sensommerhilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 28/08/2013 15:37

Hej i sensommeren..;)

Ja du er da rigtig Borumramt på Christenske favne, som jo er et særlig egent sted at trække vejret ;)
Det er flotte digte han lavede, hvor netop rytmerme betyder en forfærdelig masse - og tænk så på den skov han nedlagde af papir, for at finde lige dén trætop, hvorfra ordenes musik kunne høres hjem! Jeg ka' godt li' hans musikalitet - selv om hans ører havde det bedst i diskanten.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 29/08/2013 15:46

Hej igen, Simon

... og lige lidt mere af Borum fra hende i det"Borumramte på Christenske favne:

I sommernatten:
lyden elsker
med sit ekko

Vinden vandrer
ind i sig selv
sin egen varme

Med bøjet hjerte
hører du
blomsterne samtale

Og gennem skoven
løber bækken
en lille latter

Her er din stilhed
nej, her, nej, her
så flygtigt alt

I sommernatten :
verden findes
lidt endnu


Sensommerhilsner fra RoseMarie til en af de allersidste sommernætter for i år ;)
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 29/08/2013 17:58

Lige en tilføjelse i ørenlyd i forhold til dit skriv :

Citat:
- og tænk så på den skov han nedlagde af papir, for at finde lige dén trætop, hvorfra ordenes musik kunne høres hjem! Jeg ka' godt li' hans musikalitet - selv om hans ører havde det bedst i diskanten.


Her fra havens bedste trætop ler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 30/08/2013 03:18

Hej RM,

her lidt til alle hjertekamrene, fra blodets springflod i høj puls på dynens damp, til en tæerkrummende sørgmodighed - godt med lidt tragt på ordene, en spændevidde med rytmiske ordslag, god fornøjelse:

Alt og Damerne -

”Alf og damerne” troede jeg det hed
det blad, min moder købte hver uge.
Der var altid en dame på forsiden
og enkelte herrer indeni.
Men når jeg bladrede det igennem
fandt jeg aldrig et billede af en
der helt svarede til min forestilling om Alf.

Det var så meget mere forvirrende
som det i sig selv var utroligt
at de hver eneste uge
kunne skrive så meget nyt
om Alf og damerne!

Mærkelig mand, den Alf!
tænkte jeg beundrende
- og så alle de damer
dem på gaden
dem i tog og i sporvogne
og sikkert også alle de andre!
Hvor stor var ikke min skuffelse
da jeg lærte at læse.

O, damer! Og I, småpiger
som lærdom endnu ikke har ødelagt.
Tænk engang imellem
på stakkels, gamle Alf.

Tag ham med i jeres aftenbøn.
Lad ham nu og da få
en beskeden plads mellem jeres pinsler
eller popstjerner, hvem I nu drømmer om
så han ikke altid skal gå hjem alene.

- Henrik Nordbrandt.

Efter et bal i Stockholm Län -

Det sidste tog er kørt forlængst, veninde,
så vi har langt at gå. Men det er nat
og stjernevejr og varmt som ingensinde.

Å der er veje nok, som vi kan vælge.
Een vej går hjem, en anden nedenom.
Tre løber lige lukt til Södertälje.

Jeg har din venstre hånd. stræk højre lille
ud mod den vej, du allerhelst vil gå,
men vælg for min skyld den, der er så stille.

For jeg kan li at lytte til din tanke,
der siger ting, de samme ting igen.
Veninde, lad mit hjerte om at banke.

Vi bruger uvant varsomt vore sanser.
Her dufter mildt af kløverdug og dyr.
Hvem vil vel sige noget, om vi standser.

Din hvide kjole ser mig i øjet.
Din hvide stemme leger mod min mund.
Jeg sier. Jeg er blå og slidt i tøjet.

Nu skal vi møde det, vi ikke kender
og derfor ikke har et navn at gi,
før vi engang er der, hvor vejen ender.

Imorgen er vi borte for hinanden.
Imorgen er nat igår. Og du
og jeg har pokkers ondt et sted bag panden.

- Frank Jæger.

Og her én fra ordspinderen, den skjælm – som ku’ så fint, ja han ku’ slet ikke la’ vær med at ku’ ku’:

Gensyn -

Jeg blændes lidt igen ved at se dig
og standser og står stille for dit nik.
Du er ny som dit eget nye forår
og som lyset der brydes i dit blik.

Du er smuk og den samme og en ny
i en kjole og en hat, jeg ikke kender.
Men jeg selv er en ubarberet satan,
der forlegent står og ser på dine hænder.

For selvom du er fremmed – og en andens,
og er hans, nu i dette mødes stund,
står legender om noget som er hændt os
som tegn i din hånd og om din mund.

Du har ord med, som jeg engang har sagt dig.
Og den, der idag går med dig hjem,
han skal høre i dit hjertes konkylje
den lange tunge susen af dem.

Du er ny som dit eget nye forår.
Men som det har du hemmeligt med:
ting der altid vil ånde i det skjulte
som overstået ømhed og fortræd.

- Morten Nielsen.

Morgenmåne –

Imorges bankede månen
på mine ruders spejl
som en nylig renset
tommelfingernegl.

Klare stjerner sad
som fine nervetråde
på den store hjerneskal,
der hvælver vores gåde.

De første svage lyde
fra en by, der vågner op,
trængte gennem ruden
fra vore gåders krop.

Skraldevognens ramlen,
gamle hestes trasken
og mælkedrengens skramlen
med flaskernes tasken.

Og meget længere borte
hørtes havnens skibe tude,
mens stjernerne forsvandt
fra min morgenhimmelrude.

Men månen var forsvundet
ved vækkeurets kalden,
og solen stod på himlen
som et hul i hjerneskallen.

- Ove Abildgaard.

Under nattens hattepuld –

Jeg dykked i dine øjne
som ænder i mosevand.
Drak af dine læber
som kalven af en spand.

Sank i dine bryster
som i en dynge hvede,
og mine lunger blæste
som bælgen i en smedie.

Da alt igen var stille,
som sammensmeltet guld,
spandt vi os i søvn
under nattens hattepuld.

- Ove Abildgaard.

Her et særligt digt af Halfdan Rasmussen om Morten Nielsen; et kærligt venskab der havde fremtid i sig, lige indtil den dag det blev revet midt over for bestandigt – af dem. Det har været nødvendigt men svært at skrive, som når chokket dirrende rammer dig, og ordene nøgne søger vej, over tabet af det pulsslag, der aldrig mere kommer sig.

Morten Nielsen –

Vågen skønt mørket omkring mig
er tungt og dybt af søvn
søger jeg ind til noget
jeg ved er tilendebragt.
Søger jeg mod en verden,
der kalder bag mørket her
med ord jeg har lært at elske,
ord som den dreng har sagt.

Mørket er svøbt om hans hænders
ensomme, kolde død
og dog er hans store hjerte
åbent i denne stund.
Jeg hører det banke dæmpet,
dæmpet som nætters regn,
og ser hvor ordene vågner
til liv bag hans mørke mund.

Nu bøjer han sig fortroligt
over det slidte bord
og håndens levende linjer
kærtegner bog og pen.
Nu tænder han langsomt piben.
Ord der er blå som røg
griber hans hjertes rytme
og dier som børn af den –

Sådan kendte jeg drengen.
Sådan blev drengen mand.
Hans hænder er ikke kolde
og døden er ikke nær.
For dybt i hans dybe øjne
er fygende sol og sne.
Og under hans hænders varme
går blodet som blæst i trær.
__ __ __

Jeg ser dig et tidligt forår
vandre uroligt hjem
over de mørke markers
smeltende fuglespor.
Du taler om dine digte.
Du søger dig selv i dem
og blotter dit sind i strofer
af skønne og sære ord.

Himlen og himlens fugle.
Hver lille nænsom ting
banker sin varme rytme
under din pandes hvælv.
Blæsten indover fjorden
og drengen du vandrer fra
mødes i vers der lever
stærkere i dig selv.
__ __ __

Altid på vej mod noget
du følte dig kaldet til.
Bundet til det i livet
som voksede stærkt og ømt.
Søgende mod dit eget
frugtbare drengesind
fandt du dig selv bag syner
og drømme du havde drømt.

Du taler dig fri af angsten.
Du taler dig angsten nær,
Strider med ord der kæntrer
mod drømmenes blinde dør:
»Vi vandrer med døden i os,
vi der er unge nu.
Og dog er vi selve livet
nærmere nu end før.«

Vi vandrer med døden i os!
Nogen vil slå os ned.
Mange gik ind til døden
pint og forfulgt af dem.
Ære være de unge –
unge som du min ven.
Unge som livets korte
skygger der bær os hjem.

Ung, men med verdens hjerte
undrende i din hånd
gik du med tusinde andre
ind i dit efterår.
Somre skal blive tilbage,
bølger af sol og regn.
Meget blev taget fra os.
Alt, hvad du var, består.
__ __ __

Vågen skønt mørket omkring dig
var tungt og dybt af søvn
søgte du ind i livets
mørke og enkle ord.
Det stormer med rød september
ind mod din barndoms land.
Løvet falder som skygger
over dit skrivebord.

- Halfdan Rasmussen.

Halfdan Rasmussen har også skrevet et andet smukt digt der hedder ”Ensomhed”, som er skrevet efter besøg på kirkegården med Mortens far. Lige så sprællevende og vittige hans ord springer rundt, lige så malende slår det tragiske én ret op i ansigtet. Han er en fremragende digter, der ligesom Morten har noget på hjerte. Forøvrigt minder digtet herover meget om Morten Nielsens stil, ja det emmer af eget liv, hvilket viser noget om begge d'herres store talent.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 30/08/2013 10:20

WAUW tommelop
Så er der servetet morgenmad all inclusive i sengen på en sølvbakke yeah

Jeg vil ta' for mig af retterne med velbehag blinker

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 07/09/2013 11:53

Hej Simon (og alle andre med interesse for lyrik og musik) smiler

I går var det fredag, i dag er det lørdag ... og derfor et Fredagsdigt, som det står skrevet af Susanne Jorn :

"Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At olivenkviste og hvide duer er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At frihedens månehvide lys er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At rød, gul, grøn, blå og violet er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At ikkevold, ikkevold, ikkevold er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At medfølelse og medborgerlighed er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At sindsro og ligeværdige drømme er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At livsglæde, ærlighed, kærlighed er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At svirrende svaler og solsortesang er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At toner i ord, toner i ord, toner i ord er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At digtets kraft og poesiens magt er sagen."


Fredag gik, lørdag kom, og i morgen bli'r det søndag ;)

... og som en hyldest til Halfdan og til livet som var, som er, og til det som kommer.


Og så lige et enkelt digt mere fra Susanne Jorns håndskrift :

"Som billedhuggeren
former stenen fra bjerget,
former digteren
kvintillioner af ord
fra vokabulariets bjerg.

Jeg bruger
min hammer og mejsel
mens jeg sætter ord på Verden
og ordenes begrænsninger
ikke findes i bjerget."


Sensommerhilsner i september fra RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 14/09/2013 14:09


Stadig er det sensommer i september ... i hvert fald lige i dag med. Lyset er blidt og beroligende, luften er frisk og frejdig ... og digtet er så fuld af håb og livsmod :

Og der skal endnu komme den dag,
hvor blå grotter vil revne,
hvor jorden vil dækkes af dug,
hvor foråret vil favne efteråret.

Og der skal endnu komme den dag,
hvor efeu vil sprænge krukker,
hvor røde myrtegrene vil regne,
hvor vandhyacinter vil forkulle.

Og der skal endnu komme den dag,
hvor stenurt vil springe ud,
hvor ukendte øer vil blotlægges af havet,
hvor fortidens tegn vil skylle mod kysten.

Og der skal endnu komme den dag,
hvor tanken skal nå den højeste himmel,
hvor blikket skal skue så langt som aldrig før,
hvor purpurfarvede silketråde skal svøbe sig om kroppen.

Og der skal endnu komme den dag,
hvor de sidste ord skal forblive.
På dette sted.
Usagte

Annemette Kure Andersen


Mellemrumshilsner fra RoseMarie smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 16/09/2013 17:36

Hej RM..

Så smukt det er, denne vekselvirkning i naturen der afspejler sig i vore tanker, handlinger og levned. Det er disse omvæltninger der tumler os, der får os til at tumle med tankerne, med livet på det og det sted, i den og den situation, bygge drømme og håb om...hvad der skal komme.
Snart ska' vi vade i sneen, stampe kolde fusser i jorden, sparke dæk med kolde næser og drikke varm kakao og spise varme boller under tæpper med sommermønstre på. Glæder mig til Peder Lieps varme pejs, se dådyr stikke hovedet op, måske der endda kommer digte på bordet - hvem ved ;)

mv efterårshilsner
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 19/09/2013 17:10


Årets og livets vekselvirkning er uvurderlig ... og for mig uundværlig, fordi denne vekselvirkning også er en del af mig som menneske ...

Og Halfdan, det skønne og livskloge menneske, som netop under lattermildheden også i sig rummede et sted med en meget stor og dyb rumklang skriver :

FEBERMÅNED

Den som har set september,
febermåneden, gløde
ved at et forår lever
under hvert blad som døde,
ved at før livet styrter
bærer det høstens byrder.

Tiden blev ramt af feber.
Men i vor kvals betændte
glødende rum har søvnen
skænket os sakramente.
Feberens storm har bøjet,
hærget og sammenføjet.

Stod vi, af ild omkranset,
søgende livets nåde,
ramte en stilhed hjertets
bristende nervetråde.
Over vor feberkurve
hørte vi sang af spurve.

Skyggerne fandt os ikke.
Søvnen blev drøm og tanke.
Endnu mens natten bandt os
hørte vi hjertet banke.
Noget kom nær. Og fjerne
tåger blev sol og stjerne.

Lyset blev til og rørte
blidt ved de stumme malme,
bad dem at lægge toner
ind i en dæmpet salme,
bad dem at kime over
alt hvad der tidløst sover.

Flammende steg vi gennem
feberens skyggerige.
Løftet og genopstandne
kunne vi ikke vige.
Roligt skal den som kæmper
møde sit livs september.



... og i "Hilsen til Halfdan" (et festskrift til fejring af Halfdans halvthundrede-års-dag) skriver Stig Carlson en svensk hilsen, som lyder :

Det är en svindlande sekund
då världens hjäta står stilla
och bara vinden hörs i en avlägsen skog.
Det är en natt när lätta fötter
bränner över stranden,
när febern sjunkit och något som liknar glömskan
smyger sig in till den som vill lyssna.

Det är en natt som vågar tystnaden
stillheten
livet i döden -

det är en natt för alla som
vågar lyssna til förebudet.
Den som har sett september!

Stig Carlson


Jeg lader ordene stå uimodsagt og sender istedet bare de bedste septemberhilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 03/10/2013 02:05

Hej RM...

Paul La Cour sagde engang, ”at være digter er ikke at gøre digte, men at skabe en ny måde at leve på”, hvilket står fint i forlængelse af dine egne tanker. For det at gøre billeder af sine livsoplevelser med det formål at skabe nye erfaringer, kræver virkelig at digtet fødes med et liv i sig selv, som så kan berige de billeder vi har af os selv, ja som måske kan skabe liv i senere tiders ansigter. Man kan lære noget af dem, når de er gode og ikke bare er kønne vers i jamber osv.

Men her et af Nordahl Grieg, skrevet da han bare var 14 år og foræret til storebror Harald, hvis bog ”Nordahl, min bror” jeg pt. nyder i natlampens skær til lyden af hende der aldrig snorker. Nordahl Grieg var en af rigtig store, som jeg mener man må læse og ha’ i sin bogreol – men har vi så det? ;)
Der var otte år mellem de to brødre, Nordahl var den yngste med to søstre imellem, så brødrene lærte først senere hinanden rigtigt at kende. Dette lille digt, læste Nordahl for sin bror inden denne skulle tilbage til sin hovedopgave i filologi i Kristiania – det Oslo, som jeg nu engang synes burde genfødes Kristiania, og ikke mindst i mindet om bohemekvinden Oda Krogh, om hvem du kan læse et besættende portræt af den finurlige multikunstner, Ketil Bjørnstad.
Digtet her er meget smukt, det ligefrem dufter af vemodets historie, der bringer os ret ind i en virkelig erfaring, som så fører mig tilbage til en anden tanke fra Paul la Cour, at poesien ikke lever i tingene selv, men i deres forbindelse med os – at det ikke er det bestemte træ eller solnedgangen, som er poesi, men betydningen for sindet. Han mener dermed, at det han fandt da han søgte poesien, var livet vi lever. Måske dette står nogenlunde i forhold til hvad du selv tænkte dig til om poesien? Ellers nogle smukke sager, du senest har prydet Mellemrummet med ;)

Den sidste kveld –

Jeg elsker dette stille sus
som vælder om vort sommerhus
og tier ingensinde;
jeg elsker bækkes muntre sang,
det sagte nyn i løvets hang
av kælne sommervinde.

Jeg elsker denne duft af hø,
som stiger fra en nyslået bø
og driver hit med vinden,
og denne tunge kløverduft
som bølger i den varme luft
fra marken nedved grinden.

Hvor hurtig slik en kveld kan gaa! –
Snart farves dagen skumringsgraa;
om litt er solen borte.
Snart staar et kjølig gufs af kveld,
og dagens varmeslørte fjeld
blir truende sorte.

Jeg sitter her i kveldens fred
og ser på solen som gaar ned
saa flammende og blodig.
Den sidste kveld, den sidste kveld, -
i skyggen af et nært farvel, -
det gør mig så vemodig.

- Nordahl Grieg.

Og så tilbage til Paul la Cour, med digtet der har erfaringsindhold hos mangt et menneske, i denne tid:

Identitetspapirer –

Født en Novemberdag i Morgentaagen
med blaagraa Øjne 1902,
halvvejs i Livet, kæmpende og vaagen,
og uden Ro.

To Krige saa jeg grumt som Vilddyr rase
og sønderrive Menneskenes Bryst
og kryste alle som en Drueklase
i mørknet Lyst.

Forvildelse greb om sig og fortæred
med det forraadtes modstandsløse Nag
vort Liv, til alting strømmede i Skæret
af Nederlag.

Knust blev min Ungdoms fjerne Violiner,
og Sjælen fandt sit frygtelige Tegn:
de endeløse Byer i Ruiner
og Mudderregn.

Dog fik jeg med mig fra min Fødsels Taager
en Vished, ingen Nød har slettet ud:
en Guddomsflamme i vort mørke vaager
trods Storm og Slud.

Den fjerne, skære Flamme skal vi skærme,
skønt det var den, der hærgede vort Blod,
da den forfaldt som Vin til bitter Bærme
og sved vor Rod.

Født en Novemberdag i Morgentaagen
med blaagraa Øjne 1902,
halvvejs i Livet, kæmpende og vaagen,
og uden ro.

- Paul la Cour.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 03/10/2013 12:38


Hej Simon

... og tak for de smukke digte og for dine ord og tanker om, hvad digte og poesi kan betyde i det enkelte menneske og for det enkelte menneskes liv i det hele taget.

Du skriver: "... at poesien ikke lever i tingene selv, men i deres forbindelse med os – at det ikke er det bestemte træ eller solnedgangen, som er poesi, men betydningen for sindet. Han mener dermed, at det han fandt da han søgte poesien, var livet vi lever. Måske dette står nogenlunde i forhold til hvad du selv tænkte dig til om poesien?"

Og ja, jeg kan kun svare JA smiler ... det er præcis dét, jeg tænker og får ud af at læse poesi ... og hvilke appetitvækkere, du gi'r mig, TAK! ... La Cour, som du før har citeret, må jeg altså til at fordybe mig lidt mere i, og Grieg må jeg til at stifte et helt nyt bekendtskab med.

Lige nu kommer jeg til at tænke på den svenske forfatter og pianist Tomas Tranströmer, som for to år siden fik årets Nobelpris i litteratur. Nok fordi han også har reference i musikken, og digte er bevægelse som musik, langsom musik og bevægelse.


Langsom musik

Bygningen er lukket. Solen trænger ind gennem ruderne

op opvarmer oversiden af skrivebordene

der er stærke nok til at bære menneske- skæbners vægt.



Vi er ude i dag, på den lange vide skråning.

Mange er i mørkt tøj. Man kan stå i solen og lukke øjnene

og mærke hvordan man langsomt blæser fremad.



Jeg kommer for sjældent hen til vandet. Men nu er jeg her,

blandt store sten med fredelige rygge.

Sten der langsomt er vandret baglæns op af bølgerne.




Henrik Nordbrandt har om Tranströmers digte skrevet :

Citat:
»Skulle jeg prøve på at forklare den helt specielle oplevelse, som et Tranströmer-digt kan sætte i gang hos læseren, ville jeg nok beskrive den som en næsten chokagtig fornemmelse af at få indsigt i noget, som på én gang er helt nyt og meget velkendt. Noget aldrig tidligere oplevet, der kommer fra et sted, man ikke anede eksisterede, men som man ved, også findes dybt inde i en selv.
Tranströmers digte virker på mig, som om de ikke er skrevet, men åndet ind i papiret. Og ånden er til stede i hver linje. Fra hans først udgivne bog til den sidste i rækken fremtræder forfatterskabet ejendommeligt helt og organisk.«



Skitse i oktober

Bugserbåden er fregnet af rust. Hvad laver den her så langt inde i landet?

Den er tung, slukket lampe i kulden.

Men træerne har vilde farver. Signaler til den anden bred!

Som om nogle ville hentes.



På vej hjem ser jeg blækhattene skyde op gennem græsplænen.

De er de hjælpsøgende fingre på en

der har hulket længe for sig selv i mørket dernede.

Vi er jordens.



Ja, det her blev både til lidt musik og oktoberstemning på endnu en smuk efterårssolskinsdag, hvor man kan blive helt himmelhavehøj blinker


Må du nyde dagen og oktobersolen i vindens bevægelse.

mvh
RoseMarie


Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 05/10/2013 10:18

Endnu et Mellemrumsdigt af Tomas Tranströmer ... der er buldren i det, men det er nu slet ikke så tomt endda blinker

På læsiden kan man høre græsset gro: en svag trommen nedefra,
en svag buldren af millioner af små gasflammer,
sådan er det at høre græsset gro.

Og nu: de vide vande, uden døre, den åbne grænse
der vokser sig stadig bredere
jo længere man strækker sig ud.


Glade og varme oktoberhilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 06/10/2013 07:41

Morn' RM..

"Lige nu kommer jeg til at tænke på den svenske forfatter og pianist Tomas Tranströmer, som for to år siden fik årets Nobelpris i litteratur. Nok fordi han også har reference i musikken, og digte er bevægelse som musik, langsom musik og bevægelse".

- Ja, han er fremragende til at sætte ord på hvælvingen, med sine stjerneklare sindbilleder, enkle og få, lige til at hive ind og kende livets oplevelser igen i. Der er altid en psykologisk dybde og naturlig klang i hans tankebilleder. Han er opr. psykolog, og man kan formode at mangt et menneske i snakkene om de pers. kriser, har følt sig forstået og genkendt med fælles udbytte. Han er en stor humorist, og det kræver livet af os, hvis vi skal overleve som menneske vores tid ud. Jeg synes også Nordbrandt er et dejligt tiltalende og roligt gemyt, med mange af de samme menneskelige kvaliteter, som man møder hos Tomas Tranströmer. Det er den slags mennesker, der gør samvær til en sjov og interessant oplevelse. Godt der stadig findes mennesker, der faktisk har noget interessant at sige, om det liv vi udlever og tænker så forskelligt i samtiden ;)

mvh
Simon

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 06/10/2013 07:57


Go'morgen Simon smiler


Indsendt af: Anonym

Re: Mellemrummet - 07/10/2013 16:53

Hej Simon,

Dette her fra din hånd glædede jeg mig altså over. smiler

I mellemrummet fornemmer jeg lidt af den Simon, som jeg i andre fora forgæves har kigget efter. smiler

Så tak for det ... selvom jeg ellers slet ikke vil sige noget omkring det, I to har sammen. Kun glæde mig over det. ...

Kommer så til at tænke på Jesus, som jeg slet ikke oplever som en højtidelig og alvorsfuld prædikant, men som et virkeligt menneske med humoristisk sans, som f. eks. når Han siger: " I sier myggen fra og sluger kamelen". ... Jeg tænker, at Han i sit sinds skatkammer rummede både det at være Helgen ... Klovn ... og ikke mindst Vismand. ...

Ikke for at blande mig i jeres mellemrum ... men absolut kun fra sidelinjen med en enkelt bemærkning - nok nærmest affødt af det, du skriver omkring humor.

Alt vel
Zenia
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 08/10/2013 10:05


Hej Zenia

Hvor er det herligt, at du kigger indenfor i Mellemrummet smiler ... som slet ikke er et lukket rum, men en slags "frirum" fra de udendørs religionsslåskampe og mudderkastning, et Mellemrum lidt efter devisen:

"Man skal ikke plage andre eller sætte livet til - og forøvrigt kan man gøre, hvad man vil." ler

Kig du bare indenfor igen - andre bidrag modtages gerne og med glæde.

De bedste hilsner til dig fra RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 08/10/2013 15:14


Kom glad her ind, og mærk så hvordan så meget andet i åndslivet kan deles uden at splittes ad i stumper og stykker ... poesi er også åndsliv , og Mellemrummet er ment som et sted, hvor vi kan mødes i menneskelige ligheder i forhold til passion for åndsrigdom. Lyrik og musik samler ... og sådan var Mellemrummet tænkt og ment ... men jeg har ikke nogen som helst patentret på regler for debatchat og -tråde, jeg kan blot sige, hvad min tanke var ... om mellemrum ... i det hele taget.
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 08/10/2013 17:17

Hej Zenia..

”I mellemrummet fornemmer jeg lidt af den Simon, som jeg i andre fora forgæves har kigget efter”.

- Tråden her handler bare ikke om teologisk tomgang og mystifikation af livet, men om poesi der udtrykkes på forskellige måder. I århundreder har troende fra div. religioner formidlet tanker om deres åndsliv med og om et efterliv i meningsfyldt poesi, men som i vid udstrækning bragte mennesket på tværs af sin natur. Senere digtere hæftede sig så mere ved aftrykket fra livet som satte spor i sindet, de blev registranter af sanseoplevelser fra et mangeartet livsforhold, men ikke livets mening udtrykt i deskriptiv poesi. Det er poesi tråden her handler om, som også kan forme sig som et meningsfuldt sind, uden at gøre livet selv til poesi.

Digtene er jo formet af nødvendighed, når de er gode, folder de noget ud for os. Digtere kan vise hvad livet gør et menneske, ved det, at mennesket skabte liv i digtet. Billedsproget er fascinerende, som en tidløs nerve der bringer os i forbindelse med aftrykket af noget hændt, som bringer noget til live i os. De virker, når noget væsentligt springer os i øjnene, på en sådan måde at vi udlever digtet.
De er personlige, kan være privat, men Mellemrummet selv er jo slet ikke privat. Det har tit undret mig, og jeg har sagt det før, hvorfor mennesker der netop ånder for sansebilleder af livet som noget meningsfyldt, ikke oftere formidlede sig gennem poesien – filosofisk går teologi bare i hårdknude, skolastikken fungerede bare ikke. Og grunden er selvfølgelig, at det der for den troende måtte være vanskeligt at sætte ord på, lettere kommer til udtryk i sansebilleder. Det vidste folk i antikken og langt op gennem middelalderen, tænk bare på de store klassikere, hvor selv kritiske syn på samtidens forhold gerne udtrykte sig i poesien, ja mange blev landsforvist af den grund.

”Kommer så til at tænke på Jesus, som jeg slet ikke oplever som en højtidelig og alvorsfuld prædikant, men som et virkeligt menneske med humoristisk sans, som f. eks. når Han siger: " I sier myggen fra og sluger kamelen". ... Jeg tænker, at Han i sit sinds skatkammer rummede både det at være Helgen ... Klovn ... og ikke mindst Vismand”.

- Netop et billedsprog, ord i musisk fremstilling for sansebehaget. De gregorianske munke er et yndet eksempel – jeg hørte dem forresten i Maria Kirken i 1987, og tror det var første gang de var udenfor klostrets mure.

”Ikke for at blande mig i jeres mellemrum ... men absolut kun fra sidelinjen med en enkelt bemærkning - nok nærmest affødt af det, du skriver omkring humor”.

- Jamen du selv er jo glad i poesi, ved jeg, og synes som RM, at det ville være fint med flere eksempler på poesi der betyder noget for dig – og bid mig i albuen, om ikke du også har lidt fra egen hånd liggende i gemmerne; ja jeg ville ikke blive spor forbavset, hvis manden din havde foldet sin røst ud under balkonen med netop slige af slagsen ;)

Det er sproget der fascinerer mig, musikken i sproget, lige fra Petrarca, Boccaccio og Dante, til digterne langt op i vores tid. Per Højholt skrev i 2001 bogen Auricula (øret på latin), og som handler om et utal af ører der undfanges i 1915; måske jeg bare er et afkom fra et af disse, i hvert fald lader jeg mig gerne genere af lyde, noget så infernalsk, ser du nok.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 09/10/2013 13:20



Skønt skriv, Simon ... tak for ord. Om mellemrum, poesi, billedsprog, sansning, livsudfoldelse og skabelse.

Citat:
Digtene er jo formet af nødvendighed, når de er gode, folder de noget ud for os. Digtere kan vise hvad livet gør et menneske, ved det, at mennesket skabte liv i digtet. Billedsproget er fascinerende, som en tidløs nerve der bringer os i forbindelse med aftrykket af noget hændt, som bringer noget til live i os. De virker, når noget væsentligt springer os i øjnene, på en sådan måde at vi udlever digtet.


... og et menneske som netop kunne skabe ord af sansning og sansning i ord var Martin A. Hansen. Ord med dybde og alvor ... og tid. Tiden som var, og tiden som bliver til, fordi vi har en fortid, som i sig selv er den fortælling, vi kommer ud af, for igen at blive til en fortælling, som vi kan give videre.

Stenen får ikke tunger
efter ønske.
Træet får ikke vinger
af længsel.
Hjertet bliver ikke et andet
selv om det jamrer over sig selv.
I brændingen synger stenene.
I stormen løfter granen vingerne,
en fremmed har rørt hjertet.


Jeg er lige stødt ind i det her digt ... og ja, en fremmed har rørt mit hjerte med ord og stemning og dybde i billedsproget.

Ham må jeg ha' noget mere af ... ler

Så jeg søgte lidt og fandt så disse ord, som er en del af en tekst "Højen, solen og stenen" fra 1955 :

Har I aldrig stået med en gammel ting i hånden og mærket, hvordan den ligesom længes efter at fortælle. Men den er stum. Den ville gerne fortælle, hvad den har været brugt til, hvad menneskene har gjort ved den, tænkt og sagt. Men den er stum. Man må selv vide noget for at få den til at fortælle. Eller har I aldrig tænkt på, at alle de glemte, mennesker, hvis rester jorden skjuler, gerne ville fortælle os noget. Gerne ville komme og hviske os i øret, hvad de vidste. Det er glemt, det er tabt, det er noget af vort folks tanker som er begravet i jorden. Og så går vi og leder efter spor, så vi kan høre en lille smule af deres tanker. Det er historie. Måske de kommer os meget mere ved end vi tror. Vi stammer jo fra de glemte folk. Vi har noget af deres sjæl i vor sjæl. Og når vi opdager noget om deres sjæl, så er det, som om vi har opdaget noget i vort eget hjerte og sind. Det er historie.


Milde efterårshilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 09/10/2013 13:53

Hej RM..

"Mellemrummet er ment som et sted, hvor vi kan mødes i menneskelige ligheder i forhold til passion for åndsrigdom".

- Ja, men tænk at man overhovedet ska' forklare den slags, overfor mennesker der i vid udstrækning benytter sig af sansebilleder og symbolske fremstillinger for livssynsanskuelsen!
Poesien taler for sig selv, mange af de digte (andre har skrevet og som) du og jeg har lagt ind her, viser ikke så lidt om livets aftryk i mange menneskers sind. Nogle af dem har været så væsentlige for disse digtere, at de var deres eneste måde at komme videre i livet på. Det er alvorlige og derfor ofte meget smukke sager, og dette synes jeg faktisk må slå de mennesker i øjnene, som netop taler andægtigt om livet. Mellemrummet taler for sig selv, vil jeg mene.

Der er ingen god grund til at sætte sig udenfor et mellemrum, mens der er grund til at bruge det, som det pust fra andet, du beskriver. Og netop digtene behøver ingen forsvarstaler eller forklaringer for andet, end den tid og de hændelser der blev afgørende for deres tilsynekomst. Lad os endelig fortsætte med det – og ikke undres over, at flyvske troende i pludselig og ”tilfældig” sammenrend finder på at buldre gennem åbne døre. Enhver kan jo lægge poesi ind her, og det kan man som du kun tilskynde, hvis ellers sindbillederne af en eller anden grund tynger nogen og de må af med dem.
Nogen lider måske dertil af den misforståelse, at digtere er en flok højrøvede intellektuelle, eller at de er udelukket fra poesien. Det er ikke en ualmindelig opfattelse, ja den er blevet genereret i generationer.

I øvrigt hilsner til dig Ole, for de gode betragtninger hvis indhold heller ikke behøver forklaring, men som du ved jeg er enig i. Synes måske du i den forbindelse sku’ hæve bommen og liste versefødderne ud mellem linierne ;)

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 09/10/2013 15:59


Kære Simon og RoseMarie.

Jeg har alt for travlt med min forskning i kommunikation og sociale medier, dialoger med forskere i ind- og udland, forberedelse af essays til min hjemmeside, undervisning, hjælpearbejde, teaterarbejde og mange andre kreative aktiviteter, til at have tid til at deltage i dette stærkt begrænsede forum, men som et a propos til den tåbelige diskussion om meningen med livet, kan I da få et af mine digte om emnet. I forstår jo begge brugen af metaforer, så I vil næppe mistolke min sammenfatning af et svimlende antal milliarder års udvikling.

Genesis.

Tiden skælver, stoffet kælver
i et lydløst brag.
Rummet fødes, kræfter mødes
i et gudeslag.

Plasmafaser, kræfter raser,
Altet går bersærk,
ekspanderer, kontraherer,
det er guders værk.

På sekunder strålebundter
kaster sig afsted
ud i rummet, nænsomt krummet
om en evighed.

I æoner stormer ioner
mod et ukendt mål.
Hede vinde, som et minde
om det første bål.

Rummet øger, stoffet søger
mod en tyngdepol.
I det golde mørke kolde
vokser frem en sol.

Solens varme strålearme
rør et kolloid:
Stoffet mindes, kræfter bindes,
det er livets tid.

Byggestene, helixgrene
med en mystisk sans
sig formerer, duplikerer
i en hvirveldans.

Celler spaltes, som de kaldtes
af en guderøst.
Viden samles, mens der famles
efter lysets trøst.

Kaos bindes, veje findes,
livets overtag
i kemien entropien
mindsker dag for dag.

Havet syder, bølger bryder
mod den hvide kyst.
Op af vandet, gennem sandet
snor en fisk sig tyst.

Mutationer, millioner
arter vokser frem.
Hjernen øger, tanken søger
mod et større hjem.

Nye gåder, nye måder
fremmer tankens skred.
Hele tiden øget viden
bryder grænser ned.

Data byttes, viden flyttes
uden tab af tid
gennem zoner, tachyoner
spredes hid og did.

Stjernetåger, liv, der våger,
lytter efter svar.
Er vi flere, ved vi mere
end det lidt, vi har?

Vidt forgrenet, men forenet
livet presser på.
Eksistenser uden grænser
prøver at forstå.

Viden sendes, alt erkendes,
og måske til sidst
Universet, gudeherset,
bli’r sig selv bevidst.



Kærlig Hilsen

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 09/10/2013 17:00


Tak for kigget og ordene smiler ... selvom det måske bare var på fransk visit, så skal du alligevel ha' en hoppende velkomstdans yeah
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 09/10/2013 22:38

... det er i hvert fald med udbredte arme ... koooooom såååååååå :)))))))))))))))
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 10/10/2013 16:28



Af og til kan jeg blive helt ude af mig selv
ved at læse om onde, uretfærdige misgerninger
ved at høre om meningsløse mord
kynisk korruption
stening af uskyldige kvinder
mens voldtægtsmænd går fri
men når jeg omsider får hidset mig ned
er jeg nær ved at hidse mig op igen
hvor pokker var jeg da
da jeg var ude af mig selv?

Da tyr jeg som altid
til min mentor Søren Kierkegaard
Han skriver et sted, at
"Individet har sig selv uden for sig selv i sig selv."


Jeg har aldrig fattet den dybere mening
med dette uforglemmelige udsagn
men det har en beroligende virkning på mig
endelig kan jeg læne mig tilbage
og skåle med mig selv:
"Velkommen igen, du gamle!"

Benny Andersen (fra "Nu og da" 2011)


Gode hilsner fra RoseMarie i Mellemrummet smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 11/10/2013 16:00

Hej RM..

Ja, det er rigtig gode sager Martin A. Hansen har skabt, og hvem andre end Fritz Helmut ku’ vel også ha’ præsteret hovedrollen i ”Løgneren” på så gribende en måde? Jeg vil alligevel springe tilbage i tiden, tilbage til Hjalmar Söderberg og ”Martin Bircks Ungdom” (1901) – som ikke er en bog med en masse digte, men historien om en digters sind og opvækst. Hjalmar Söderberg var ligesom Pär Lagerkvist en af de virkelig fremragende forfattere, der kunne det med at pakke læseren ind i historien i kraft af sproget selv. Det er også en side af Mellemrummet, noget det selv kan: at vise frem dét, man måske ikke umiddelbart ville støde på, medmindre altså man udfra et kendskab, søgte netop dét. Men det er altså en sjov tid, hvor forfattere springer ud alle steder fra og næsten ikke får pusten, midt i opstigningen på skuldrene af selvbilleder litteraturprogrammer i tv promoverer mere end historierne selv. Men her putter jeg dig altså direkte ind i kap. 12, som måske viser en anelse af det vi senest har talt om.

”Henrik var kommet ned fra Uppsala. Han havde lige taget Magistergraden og skulle nu om et par uger tiltræde en rejse ned gennem Europa, inden han skrev sin Doktorafhandling »Om den romantiske ironi«. Han havde ingen formue, men hans farbror – nationalbankdirektøren, politikeren, millionæren – havde tilbudt at bekoste hans rejse. Dette vidste Martin allerede af Henriks breve. Men inden han rejste, ville han hvile ud nogle uger. Han var lidt overanstrengt, for han havde arbejdet haardt for saa hurtigt som muligt at slippe væk fra Uppsala, og alligevel havde han faaet tid tilovers til at skrive et par kritiske studier i et tidsskrift og var derigennem blevet lidt kendt blandt den snes mennesker, som interesserede sig for sligt.
Martin havde ventet ham de sidste par dage og havde en flaske vin og en æske cigaretter i beredskab.
Henrik Skyggede med haanden for øjnene mod solen:
- Her er alt ved det gamle, sagde han. Her har tiden staaet stille.
- Ja, paa det nærmeste. svarede Martin. Kun har de bygget en stor fabriksskorsten lige dér ovre. Den har været mig en ret stor adspredelse i ensomheden. En tid arbejdede jeg om kap med murerne, men jeg kom bagefter. Jeg begyndte paa et digt, da de lige var begyndt paa skorstenen; nu er skorstenen færdig, men ikke digtet. Den er i øvrigt smuk, skorstenen altså. Især i skumringen, som silhouet. Røgen pulser ikke længere op af den, man glemmer formaalet med den; det er ikke en skorsten, det er et søjletaarn, bygget af en eller anden kaldæisk fyrste og præst, som stiger derop, naar det bliver nat, og beregner stjernernes gang.
- Ja, sagde Henrik, man glemmer formaalet; og først da bliver den smuk?
- Nej, svarede Martin, den bliver ikke smuk, fordi man glemmer formaalet, men fordi man digter det om til et andet, som har det fortrin at tilhøre en gammel ærværdig poetisk tradition. I øvrigt hører fabriksskorstenene til i sig selv og uden omdigtning til de smukkeste blandt vore moderne bygningsværker. De lover mindre end de holder, og de er i det mindste ikke maskeradefigurer hverken i gotik eller renæssance.
Henrik smilede.
- Firsersnak ! sagde han....”.

mvh & god weekend ;)
Simon

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 12/10/2013 18:44

Tak Simon, for herlig inspiration til noget nyt gammelt smiler

Jeg har kastet mig over Hjalmar Söderberg, har søgt og læst lidt om ham og af ham, og lige nu lytter jeg mig igennem "Doktor Glas" som lydbog ... og vupti, så var tanken tilbage hos Martin A. Hansen og "Løgneren" ... alvoren, dybsindigheden, skyggen, livets dilemmaer og valg.

Også en go' weekend til dig her fra stearinlysenes skær smiler

RoseMarie

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 14/10/2013 15:45

Hej RM..

Ja, den er medrivende, ikke sandt? – en bemærkelsesværdig måde at sætte vinduet på klem til forklarende kig, ret ind i et menneskes inderste tanker og dennes observationer af menneskene omkring ham, i den verden han bevidst valgte at være tilskuer til. Kun så menneskeligt, og så moralens og samvittighedens tyngde! Det er lidt som gåture sent aften; folk der viser sig frem efter endt arbejde og kigger hinanden lidt an, de stående snakke om indtryk af byen, de andre og livet selv, hvorefter mennesker flest går hjem i seng til verdens uforanderlige puls. Her mere end 100 år efter, kender man igen mange af de indtryk Hjalmar Söderberg fældede ned på papir, selv om rammerne og sproget har forandret sig en del. Folk gør det overalt, sætter vinduet lidt på klem, så de menneskeligste behov synliggøres som noget der sjældent undergår store forandringer.
Han var en stor iagttager af menneskets natur, den Hjalmar, og ikke videre begejstret for det skinhellige og måderne hvormed mennesket kues på. Der er noget Wied’sk Knagsted over ham, noget må ud, uden hensynet til omkostningerne. Sjovt er det også at tænke på, at København var det attraktive alternativ til en svensk hellig borgerlighed, men mon ikke vidste, at nøjagtig det samme ville findes her og dér. Henrik Stangerup blev også en dygtig iagttager og illustrator af livet i menneskets tankeverden. Tom Kristensen skrev om romanen, måske til andres forestående læseglæde: ”Det er kun med forståelse af Hjalmar Söderbergs følsomhed. at man begriber den voldsomme roman Doktor Glas, hvor han lader en læge udrydde en præst, der bruger religionen til erotisk at underkue sin kone, et motiv så makabert, at der blev et ramaskrig i Sverige. Og dog er denne roman en forunderlig blid bog, fordi Hjalmar Söderberg var et forunderligt blidt menneske. Den er som et vindue, man en formiddag har åbnet ud mod Stockholm, og den kølige blæst tager de hvide gardiner, og gardinerne vifter alle de morderiske, uansvarlige tanker bort”.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 19/10/2013 09:44

Go'morgen Simon

Jo, Doktor Glas er medrivende og underfundig på en følsom måde, så den netop bliver tidsløs og menneskebeskrivende ... og hvilken poetisk beskrivelse af Doktor Glas, Tom Kristensen har. Tak for den og for alt det andet, du skriver og beskriver smiler

“Man skal ikke forstå for meget. Men når man forstår dét, har man allerede forstået for meget.”(fra Doktor Glas)



Og nu til noget helt andet ...

Her efter et par aftener med udsigt til en helt fantastisk stjernehimmel og så endda en måneformørkelse i aftes, får du Ole Sarvigs skønne lille digt om


STJERNEHAVEN

Jeg bor på stilhedens ø.

Der går jeg og passer
min skønne stjernehave
mellem unge birkes lyse sørgeflor.

Hektisk blomstrer stjernerne,
vildt og nøgent.

Ved midnat
ser jeg dem klare,
dugperlende, morgenfriske.

Unge jomfrustjerner
sænker duft
af 1000 brændte årtusinder
i natten.

Ole Sarvig (fra "Grønne digte" 1943)


... tilsat smukke toner

Lørdagshilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/10/2013 17:35

Hej Ole..

Fint lille digt i fast beskrivende form. Rigtig god fornøjelse med videre arb. – ta’ endelig et frikvarter over snapse-sildemaden engang imellem, det er jo bare hyggeligt med også egne kreationer imellem de mange andres.

mvh & god weekend
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 19/10/2013 22:02


... ditto fra RoseMarie smiler

Mellemrummet ville elske at blive beriget med dine digte smiler
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 23/10/2013 04:57


Tanker i natten skrevet af Paul la Cour i sit nattedigt

Nattetale

Jeg hører i Nattens vidunderlige Stilhed
Stenen som ruller og Æblet som falder.
Vejene og Plænerne i Haverne taler,
alle Grænser flyttes, intet har Alder.

Vinstokke rækker deres duftende Arme
ind i Nattens Svalhed som Barnet der lader
sin aabnede Haand over Baadens Side slæbe
med drivende Fingre i Bølgernes Kaskader.

Langt borte imod Hegnet stimler Negene sammen
og bøjer tunge Hoder over tunge Rygge,
Stubmarken løfter mod en Lysning sin Farve,
taagegraa den stiger af en rusten Skygge.

Saa let som et Kærtegn af drømmende Hænder
staar Bjergenes bevægede Linjer i Rummet,
de hvilende Skrænter begynder at aande,
den stenhaarde Form er ikke forstummet.

Alting er mig ukendt og alting forandres,
jeg ser ikke mere men Øjet fornemmer
og hele mit tyngede Legeme lytter
til Tingenes sagte og svævende Stemmer.


Smukt er det, og nu er natten blevet til morgen smiler

Go'morgen fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 23/10/2013 16:50

Hej RM..

”Mellemrummet ville elske at blive beriget med dine digte”.

- Det er jo slet ikke sikkert jeg er leveringsdygtig med gods fra egenavl, tænkt på det? ;)

Du får her ét af Piet Hein, fra digtsamlingen ’Du skal plante et træ’ (1960), som er en fin lille samling; nu vi alle får den farverige natur i hovedet allevegne fra, ja da synes jeg vel digtet her må stå som et pænt farvel til sommerregnen:

Den modne sommer –

Hvor godt at følge somren paa dens gang
fra blomstrebruset til de sidste svaler,
saa let, saa dyb, saa vexlende en sang,
som stiger i sin bane, staar, og daler.

Hver somrens egn er god at se igen,
hver duft og farve hjemlig at fornemme.
Bedst er den modne sommers tid. I dén
er aarets værk fuldbyrdet. Man er hjemme.

Det gyldne land i eftersommerens ro,
med høsten bjærget, duftende og moden.
Hvor har man andel i det hverv at gro.
Hvor har man bondelandets jord om roden.

- Piet Hein.

Jeg ka’ godt li’ ham, den kære Piet, og tænker i særlig grad på ham i forbindelse med ’Unge Kunstneres Klub’, som bare var arnen hvori Halfdan, Morten Nielsen o.a. fik hvæsset deres penne og i hvilken Tove Ditlevsen altså havde større næse for Viggos end for Piet – desværre for ham. MN omtaler hendes, altså næsen, med særlig humor i sine breve, hvis du husker; men sådan er livets kemi nu engang, ikke sådan at styre, og noget sådant ville også bare være endt i et næsegrus oligarki, hvori ingen kærlighed var iboende inden i – dér fik du så lidt musik fra mig ;)

Du skal plante et træ –

Du skal plante et træ.
Du skal gøre én gerning,
som lever, naar du gaar i knæ,
en ting som skal vare
og være til lykke og læ.

Du skal aabne dit Jeg.
Du skal blive et eneste trin
paa en videre vej.
Du skal være et led i en lod,
som naar udover dig.

Du skal blomstre og dræ.
Dine frugter skal mætte
om saa kun det simpleste kræ.
Du har del i en fremtid.
For dén skal du plante et træ.

- Piet Hein.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 23/10/2013 23:40


Tak ...


Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 24/10/2013 14:40

jamen så smukt ;)

Ha' en fortsat god efterårsdag dér.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/10/2013 17:52

Hej Simon

Ja det er en smuk aftensang, ikk'? ... med spor af evighed smiler

Livet skal være et bølgeslag
i evighedsrytmer begravet.
At ta alt,
at gi alt,
at glide i ét med havet.

Piet Hein


Også en go' efterårsaften til dig fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 25/10/2013 16:36

Ohøj RM..

Ja, han er en finurlig gut, Piet Hein, bredspektret som nogen, her et længere et fra Træet, med hans særlige livssyn som skinner igennem, og som jeg formoder du og andre her til dels vil kunne genkende sig i. Smukt er det – ordenes spejlinger, rytmen og ganske beskrivende for også den tids debat, om grænsen man formodede fandtes mellem noget muligt og ikke muligt. Ikke mindst afspejler digtet en særlig følsomhed overfor den ydmyghed traditionen skænkede, og til hvilken man knyttede et helt særligt indre bånd, overfor tanken om dette ”noget” man idet mindste håbede holdt menneskeheden i sin trygge hånd – lidt lyrisk udtrykt.
Men sagen er, at netop trygheden blev der pillet ved på flere måder, ikke mindst i kraft af krigen og de revner den skabte i sindet, hvor styrken til at beskrive sig ind i verden og et sammenhold voksede og generede kraft, ja skabte mål mod fremtidens fællesskaber. Naturen nede i mennesket vendes og drejes her, og sættes på rytmiske linier der ansporer en særlig blidhed, i et menneske med en ellers streng livsførelse; et interessant indblik:


Sapiens og Psyke –

Mennesket sidder ved havets bred
og leger med sten og rav.
Uudforsket mod kysten gaar
det ubegrænsede hav.
Bundløst ligger atomernes dyb
og stjernernes tid og rum.
Mennesket selv er menneskets eget
stridige studium.
__

Først var tanken – med simpelt krav
paa magisk alvidenhed,
et aabenbaret indre lys,
som vidste saa vel besked.
Saa delte et sagteligt dæmrende skel
tanken og verden i to.
Mellem dem gik kun erkendelsens vej
ad erfaringens regnbubro.

Og vejen til verden derudeom
var lige og lettest at vandre.
Erkendelsens første erobringstogt
er rettet mod andet og andre.
Tanken, bevidstheden, mennesket selv
fortabtes i dis og dunst.
Dén kunst at erkende sin egen natur
er en slangemenneskekunst.

Billedet af vores eget jeg
blev skabt i fysikkens billede:
sinds-mosaikker af sjæls-elementer
additivt sammenstillede.
Men hver ting maa tas efter sin karakter,
og hvad er hvert enkelt del,
naar helhedens inderste egenart
består i, at den er hel.
__

Aaben undren og forskerfærd
har banet en farbar sti.
Dær, hvor den ender, staar mørkets mur
og lokker med stor magi.
Det er i ærlig erkendelses aand
at vedgaa sin videns front.
Forskerens værk er et voxende land
ved en vigende horisont.

Men de som, forstandigt, ser egen gevinst
i at devaluere forstanden
haaner erkendelsens ydmyge slid
med at udvide himmelranden.
De tolker dens vandrende grænse som tegn
paa at der har den spillet fallit.
De kommer med krav paa de yderste ting
og erklærer at feltet er frit.

Dærude bag dagslysets skridende rand,
hvor al redelig aand melder pas,
kræver et pak triumferende troldtøj
en retmæssig tumleplads.
Nu har man prøvet med aabent spil
og er naaet så langt der kan naaes.
Herfra til himmelen hjælper kun godt gammelt
uvederhæftigt vaas.
__

Ordene lar sig taalmodigt fortrække
paa mangen utrolig led.
Spøgen beror paa, om virkeligheden
behager at hænge ved.
Tanken maa brydes et sted med en ting,
hvis en sandhed skal kæmpe sig fri.
Vi maa kunne indløse ordenes check
med erkendelsens guldværdi.

Forskeren afstaar fra luftkasteller
og søger de ydmyge steder.
Taaberne tramper frimodigt ind,
hvor englene ængsteligt træder.
Det gælder at tænke saa følsomt, at tanken
tro følger tingen i sporet,
og tale saa varligt, at tanken ikke
overdøves af ordet.
__

Kun Al-uvidenheden
kan tro sig Al-videnhed.
Dén er paa vej mod viden,
som véd, hvad den ikke véd.
Dét som har skilt vores verdener, var,
at vi holdt vores særheder hellige.
Dét som vil kunne forene os er
at forstaa. hvad der gør os forskellige.
__

- Piet Hein (Du skal plante et træ).

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 26/10/2013 01:52


... tak for den musiske weekendhilsen smiler

Herfra også en hilsen rundt fra RoseMarie ...

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 27/10/2013 10:37


Go'søndagmorgen i en times længere morgenlys smiler

... og med et lysdigt i oktoberlys

Jeg begynder at se lyset
Jeg begynder med at se lyset
Jeg så lyset en dag i oktober
Det var godt at se
Så i dag kan jeg ikke forstå
at jeg skreg den dag
men det gjorde jeg
jeg husker det tydeligt
overvældet af lyset
Og det har været der lige siden
Lyset
er det der er tættest ved min hud
Og jeg ser lyset
hver morgen
og overvældes
Det første jeg ser
er lyset
og det sidste jeg skal se
vil være lyset.

Jeg begynder at se lyset
og lyset er sikkert og stærkt
og lige så fjernt som nært
og lyset er en anden
og ser på mig
ser mig

Poul Borum


Oktoberlyse hilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 31/10/2013 13:05

Coda

Ilden er i ordene og man
må tage hvad der skal til.
Det gælder om at brænde,
altid med en ren hvid ild.
Buen spændes. Pilen flyver. Pilen falder.
Og vi er fluer, men vi er guder,
hørte du hvor højt de skreg?
Tag lidt mere for flugten,
et sted mellem flammen og flasken
vil også denne krop slå ned.
Så syng indtil kødet af sol og skum
bliver en blød og hvid forvokset ting.
Alting er i farten og sangen,
lad andre le og fortryde.
Los Angeles Sunset Dommedag NU,
ingen her kommer levende ud og
undergangsenglen kan smile.
Vi andre rejser stenen
for en mand hvis sjæl blev ædt.

(fra Det absolutte spil, 1981)
- i digtsamlingen: Jim Morrison, Guderne/Øjne/En amerikansk bøn,
oversat af Bo Green Jensen.

mvh
Simon.

P.s.: Lp’en med The Doors, ”An american prayer” har flere af disse digte i sig – en pragtplade!
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 31/10/2013 13:19

Her en anden lille sjov én, som P.D. James brugte som tittel i en af sine gode krimis - hvor hun måtte søge nær som fjern for at finde ud af hvem der havde skrevet digtet, kommer her:

Some can gaze and not be sick,
But I could nevr learn the trick.
There’s this to say for Blood and Breath,
They give a man a taste for death.

- A. E. Housman.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 01/11/2013 09:15

Hej RM..

Her lidt til kaffen fra Bo Green Jensen og Michael Strunge - som vi endnu ikke har set så fandens meget til, imellem andet i rummet:

Den nære dag –

Skyllet væk i skyggerne
Er asken af de fjerne rum,
Jeg ser tavse mennesker
Passere gennem rosen nu.

Pulsen i armen er dyb af blod,
Regnsol sætter jorden fri
Og hånden holder stærkt.
Som alle børn
Af bregnens net
Er vi sporer i
Den nære dag.

(Den blivende engel. Borgen 1982).

Coda: I begyndelsen –

En stemme i en have
I mit hoved i begyndelsen
Og mange år efter den samme regn
Som gjorde himlen hvid og jorden sort
Mellem mormors stikkelsbærbuske.

Det gule lys om morgenen
Holdt snestormen udenfor glasset fast
Og vi læste i stuen og lyttede halvt
Til radioens knitrende stemmer
Som man tændte for før i tiden.

Senere solen vi krøllede under
Som celluloid der brænder væk
På de stille veje i sommerens hjerte
Og så brun våd krop mod brun våd krop
I søvnige rum efter festen.

Det var sådan vi blev ældre,
Er jeg sikker på, i begyndelsen,
Og jeg læser det ikke på skuffernes ark
Der rasler væk nu i vinden som fejende løv.
Jeg læser det ikke i støv som beviser.

Jeg læser det i de grene
Som forvitrer inde i bålets kerne
Men aldrig har været stærkere til.
Jeg læser det punktvis i svalernes tegn.
Jeg læser det som lys i dine øjne.

Tegn en cirkel i ilden med din hånd
Træk vejret langsomt og træd så ind.
Således kom vi til denne verden.
Således går vi bort igen. Allesammen
Genskin og grene, men aldrig stærkere til.

(Stedernes mening. Borgen 1985).

Og så, smag lige på ham her – der er langt imellem digtere af en sådan kvalitet, så her et opvågningsdrop lige op i sindet, som fredagskaffebordet med bagværk til indersiden, ka’ du ønske dig mer?

Helligt, Helligt –

Vor guddom er kærligheden
- nu og altid, båret imellem os.
Ritualet er kroppenes leg under nattens bløde tæppe
eller stilheden, simpelthen,
mellem øjnene over bordet
når du tegner og skriver
- eller i enighed over en flaske vin
på tilbud i supermarkedet.

Begge er vi hedninge med dages mellemrum
jeg bliver en krævende engel
og du lader din indre djævel bryde ud.

Vor guddom er kærligheden...
Helligt, helligt når vi bader sammen
og skiftes til at holde den varme bruser,
når vi deler en smøg
og kun med ordfrie tegn
skiftes til at ryge.
Helligt, helligt når vi venter på bussen
og går en tur i det underjordiske
om natten i tre graders varme,
og når vi sover tæt
kun dækket af mørket og hinandens varme kroppe.
Helligt, helligt når vi kører i bus
og du sidder med hovedet på min skulder
og tæt ved søvnen snakker om i morgen,
eller når jeg vågner
og ligger en time bare seende på dig
og dit ansigt så let som en vinge.
Helligt, helligt når vi om sommerdagen
går ned på ”vores” café for at spise ”morgenmad”,
helligt når du ringer
og lyden er ren som en klokke
og din stemme så levende en fugl.
Helligt, helligt når du lukker øjnene
og slår dit hoved fyldt med lys
tilbage i ryk så natten må splintre,
mens jeg er over og i dig
og trækker dig i håret
hårdt som du elsker det. helligt og blidt.

Og vor bøn er de ord vi siger til hinanden
i de øjeblikke hvor vi glemmer
at være moderne i denne verden.
Vor bøn er de øjne vi holder fast
for at slippe løs i verden med kærtegn.

(fra Popsange, Borgen 1983).

19 Juni 1983, 25 ÅR. København –

Kupeen er stille, alting...

Berlin, mit hoved...
zigzag gennem erindringers by
der står som en stille dam med guldfisk.
Hybrider af ideer skinnende i en billig farve,
på bunden rådner årenes planter.
Mit hoved, Berlin, en planet i sig selv –
der er områder lukket for levende
og steder hvor alting brænder sammen.
Berlin, mit syn, glimt af gløder i natten,
cigaretternes grå lugt
og pistolernes metalsmæld i begge halvdele.
For fanden, mine knæ, Berlin, det golde guldlys
en kunsteufori, en glæde købt og ædt.
Berlin, mit ansigt, en by uden plan,
linier uden mål,
for hvad skal jeg se hen til
og hvor skal jeg danse når musikkens presses gennem filtre
mens køn passes til form i nylon.
Berlin, mit hjerte, en pumpe for blod, ikke andet!
Og blodets veje kan forudsiges
som turisternes rejser efter souvenirs.

Berlin, måske findes der et aldrig fremkaldt billede
af en pige på Kurfürstendamm
der i et sekund så mig som mennesket i verden, Berlin,
mit hoved er så uklart
hvordan skal jeg finde hendes læber u alt det støv?

(Væbnet med vinger, Borgen 1984).

HJERTERNES TERRORIST –

Jeg er verdens søn.
Kølig og klar
diamanten der ridser dit øje.
Jeg er den store hader
alt i verden er mig fremmed
og min angst er kun kendt af mig selv
som kun tigeren kender sit bur.

Det guld der flænser sin ild i mig
har intet med verden at gøre.
Jeg blev smidt herind
med et bål af skrig.
Altid nede og ude af mig selv
fordi intet kan røre mig
i min klokke af glas.

Jeg ringer tiden ud
og springer urene
med nådeløs vision.
Alting lammes i mit fejende lasersyns højspændingsfelt.
Da jeg er en sten der blev kastet
knuser jeg nu jeres nipsagtige glæde med ord.
Vores liv er sprogets diktatur
og jeg er hjerternes terrorist.

Vores syn er et jomfruslør af neuroser
lad mig gøre det klart:
ingen slipper herfra
uden blæksorte pletter på sindet.

Jeg skal splintre snakken om mening og mål.
I kan vinke med billeder af ungdom
og jeg skyder skarpt med mit blændende blik
Ubehagelig og sand:
jeg har kun drømt om jordens hvidglødende kerne
men nu har jeg intet at miste
og det skærende vanvid i min golde blødende hjerne
udsendes nu gennem øjets projektor.
I er hvad jeg ser
er det løgn?
Glem det men husk:
i den smerte der ligger klistret med døden
og tigger om kys
er der kun én sandhed:
den hvide smerte
der ridser i øjet
til alting er sort.

(Simon Lack: Verdensbørn. Borgen 1985).

mvh & god weekend,
Simon.
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 01/11/2013 12:33


UHMmmmmmm, Simon ... det her er MUMS, guf-guf-ord lige til at guffe og smæske sig i, så nu guffer jeg løs, og bagefter siger jeg:

Tak for mad!

Supersultnehilsner fra RoseMarie

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 02/11/2013 04:24

Der er lidt natmad i Bazaren:

http://www.youtube.com/watch?v=2awil8JphOc

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 03/11/2013 10:19

Sofokles, der døde mæt af dage i en alder af 91 år, dvs. to år før hans elskede by Athen erobredes af arvefjenden Sparta, der samtidig gjorde en ende på Hellas storhedstid, var en særlig digter i verdenshistorien.

I modsætning til Aiskylos og særlig Euripides, var han nærmest ortodoks i religiøs henseende, stærkest knyttet til guddomme der havde med lægekunsten at gøre. Han var som Shakespeare elsket af folket og en alvorlig trussel om førstepladsen i kappestriden ved Dionysosfesten, hvor han som 28 årig vandt sin første store sejr over selveste Aiskylos – Plutark fortæller derom, at spændingen og ophidselsen hos publikum gik i så høje bølger, at de ti dommere der ellers udpegedes af den ledende arkon, måtte erstattes af hele ti generaler alene for at berolige folket. Så der har altså været ”bal i synagogen” dér i det store friluftsteater, hvor man må forestille sig mennesker sad ovenpå deres kapper og klaskede sig på lårene af grin over en ironi der slog hovedet på sømmet, og sikkert har holdt pusten når sangen har været særlig udsøgt, ja fået tårer i øjnene når livets alvor kom til udtryk med kunstnerisk glød; men et publikum der til forskel fra idag, næppe har været stangstive af andet end selve beundringen over tragedierne og satyrspillene fra scenen under dem. Måske stemningen har været noget i retning af publikums feststemning i ”The Good Old Days” (fra Leeds City Varieties), hvis ellers nogen husker disse BBC-programmer eller bedre endnu, selv har oplevet dem.
Sofokles døde i 406, 7 år før Sokrates, som en blandt rigtig mange velkendte græske kunstnere fra antikken, som altså indtil videre har nydt en bred folkelig anerkendelse for sin kunst i mere end 2400 år. Det er nu alligevel sjovt at tænke på, hvad alene vort århundrede har produceret der ville kunne lodde vor tids ånd til nogens eftertanke, om bare 500 år?

Af samtlige ca. 123 skuespil fra Sofokles, findes kun syv bevaret: Aias, Antigone, Kong Ødipus, Ødipus i Kolonos, Elektra, Filoktetes og Kvinderne fra Trakis. Her fragmenter der tillige viser ham som fin lyriker med vor tids øjne:

Krig:
For krig er blind, o kvinder, blind og øjeløs
og roder som en orne alle onder op.

Poplen:
Som en tårnhøj poppel –
skønt ellers alt er stille, vugger et vindpust
dens hoved og løfter dens lyse vingede løv.

Verdens ende:
Bag havet, til jordens yderste rand,
hvor natten har sit udspring, himlens porte står,
til solens uforglemmelige have!

Hjem:
Er nogen lykke større end den: at vende
tilbage fra havet, ligge med søvnige sanser
og høre regnen dryppe på hjemmets tag.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 04/11/2013 02:23


Natmad for de, som endnu ikke sover.

Godnat&sov godt fra RoseMarie

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 14/11/2013 08:46

Hej RM..

Ja, den er særlig smuk, Lascia chio pianga; en søster til en kær ven har da også valgt netop den til sin egen begravelse, oppe i mit elskede Norge. Så jeg kan ikke matche dén, men jeg ka’ levere en link til en god historie, hvor der findes masser af andre af slagsen til øresneglen, som såvel kan lastes ned og lyttes på når man går tur i skoven, Henrik Ipsens ”Gengångere”:

http://sverigesradio.se/sida/avsnitt?programid=4453

mvh
Simon

P.s.: hvis ikke linket fører direkte til hørespillet, ligger det lidt nede på listen, god fornøjelse (hvis du o.a. får lyst) ;)
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 14/11/2013 08:58


Tak, Simon
Jeg vil lytte og vender snarligt tilbage med Mellemrumsbidrag smiler

Gode hilsner fra RoseMarie

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 15/11/2013 07:30

Go'morgen, Simon

Lige lidt til fredagsmorgenkaffen smiler tre af Paul Celans digte fra "Du behøver hvert strå" fra 1994


TIDENS ØJE

Dette er tidens øje:
skulende frem
under syvfarvede bryn.
øjenlåget vaskes af bål,
dets tåre er damp.

Den blinde stjerne flyver imod det
og smelter i øjenhårenes hede:
det bliver varmt i verden,
og de døde
sætter knop og blomstrer.



UNDER ET BILLEDE

Ravnoversværmede hvedebølge.
Hvilken himmels blå? Den nedres? Øvres?
Sene pil, der fløj bort fra sjælen.
Stærkere svirren. Nærmere gløden. Begge verdener.



TRÅDSOLE

over det gråsorte øde.
En træ-
høj tanke
griber lystonen til sig : der er
endnu sange at synge hinsides
menneskene.


Morgenhilsner fra RoseMarie

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 22/11/2013 19:25

Hej RM..

Her lidt Kirsebær-Tom fra en særlig forfatter; til de og den, der må se for sig hvem, der nu i hjertet er gemt – har du/i forøvrigt læst ’Livets arabesk’?, hvis ikke, må man se at få det gjort, thi snart kommer Bastian, og halen den blir smurt! ;)

Kirsebær -

Vi sad på bænkene
på boulevarden
og spise kirsebær
og spyttede sten.
Og natten sænkede sig
på boulevarden.
Vi var alene to,
så vi var een.

Fra sten af kirsebær
udover gruset
lød disse tørre smæld
af projektil,
som var der natlig krig
udover gruset,
en lille elskovskrig
med drengesmil.

Vi spiste kirsebær
vi spiste mørke,
et syrligt nattekød
af dunkle bær,
og denne syrlighed
af nat og mørke
var os så sødmefuld,
som elskov er.

Dit sorte nattehår
var glat af kærtegn,
var som et kirsebær
så stort og glat;
men der var troløshed
i disse kærtegn,
for hvad er trofasthed
en sommernat?

Der var en bundløshed
i vore løfter,
og i dit drengesmil
blev natten sød,
for der er sødme skjult
i brudte løfter,
og aldrig glemmer vi,
hvad vi forbrød.

- Tom Kristensen.

Her een med næse for...mænd:

De evige tre (1942) –

Der er to mænd i verden, der
bestandigt krydser min vej;
den ene er ham jeg elske,
den anden elsker mig.

Den ene er i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind,
den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind.

Den ene gav mig et vårligt pust
af lykke, der snart fo’r hen,
den anden gav mig sit hele liv
og fik aldrig en time igen.

Den ene bruser i blodets sang,
hvor elskov er ren og fri,
den anden er eet med den triste dag,
drømmen drukner i.

Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket, elsket og ren –
een gang hvert hundrede år kan
det ske,
de smelter sammen til een.

- Tove Ditlevsen.

Her noget ganske andet men morsomt –
en ... Ventevise (1934):

Det er, som om et træ sprang ud
af vintersøvn og svøb,
mit hjerte råber: Herregud!
og foden hvisker: Løb!

Der svinger hun om hjørnet hist,
og hendes pigegang
gør gaden glad, som før var trist,
med skoens rytmesang.

Det stemmer hjertet om i moll:
»For sent, men uden skyld«.
Hun tæmmer trodsen hos en trold
med trylleri af tyll.

Hvor må jeg le, hvor må jeg le
ved hendes muntre gang,
jeg nænner ikke, hun skal se
min støvles snøvletrang.

Thi hendes fod på fortovssten
er leg og linedans.
På flisen strejfer hendes ben
mod kjolens skyggekrans.

Hvor lys og let og lattermild
dog ventetiden var,
hvor endevendt og ellevild
af skoens killingpar.

Hvor stråler deres røde skind
med dyb og dobbel glans!
Hun sætter dem som roser ind
i solens kjolekrans.

Fra verdens ende kom hun nu,
hun er så træt og varm,
hun puster ud sit stille: Du!
og griber i min arm.

- Alex Garff.

mvh
Simon.

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/11/2013 13:41

Hej Simon

Tak for ord og poesi, som ramte plet i besøgstiden og i hjertet ... altid godt at blive ramt og vækket her i det den mørke tid smiler

Apropos besøgstid, så har Henrik Nordbrandt forfattet en skøn digtsamling, "Besøgstid" for nogle år siden. Digte om at digte og om at drømme og iagttage og tænke og leve og dø, alt sammen skildret med den meget specielle Nordbrandtske sorte, sarkastiske ømhed og humor.

WITTGENSTEIN HJEMME
Jeg drømte på et sprog, der var gået tabt
om de mange munde, der savnede det.
Det var så tydeligt, det de ville have sagt.
Nogle gispede, andre nøjedes med at ryge.
Min mund var en fiskemund.
Det så jeg, da jeg nærmede mig overfladen
for at beskrive, hvordan det var
at stige op fra den mudrede bund
og se bladene falde i dammens vand
når solen brød gennem skyerne:
September eller måske oktober
på det sprog, hvis former
var blevet mangedoblet i forhold til dengang
ord var forbundet med ting
som „pasta“, „delfin“ eller „Wittgenstein“
og fisk opførte sig som fisk.
Verberne forekom at være endeløse
som lyden af faldende blade
og lige så svære at forstå
som de var nemme at bøje.
Det gjorde vi derfor, så længe bladene faldt
og vandet fra bronzedelfinerne
lagde sig til hvile i de grå
mosbegroede marmorkummer.
Opløsningspladsen, forstod man
på den besværlige rækkefølge
af navne, der trængte sig på
var så langt fra at være en lokalitet i byens udkant
som man kunne forestille sig
og ankom ved hjælp af den beskrevne metode.
således lige præcis dér og til tiden.


God søndag ler hilser lyrikveninden

RoseMarie
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 24/11/2013 14:57


Svenskerne kan også digte, og gør det meget. Her Göran Palm om vores (mis)brug af sproget som trøst, meget a propos vore lokale misbrugere. smiler

Solen går aldrig ner över det språk som ljuger.

När döden skrämmer, kalla den "frid".
När den ensamma våningen skrämmer,
kalla den "hem".
När trängseln på gatorna skrämmer,
kalla den "gemenskap".
När det globale ockret skrämmer,
kalla det "handel".
När elitstyret skrämmer,
kalla det "folkstyre".
När staten skrämmer,
kalla den "samhällle".
När kaos skrämmer,
kalla det "frihet".
När våldet skrämmer,
kalla det "lag".
När natten skrämmer,
kalla den "dag".
Kalla den söndag eller mandag.
Mit i natten byter dagarna namn som
om solen aldrig gick ner.


Fortsæt selv med ord som ateisme/fornuft/videnskab/fakta/Einstein/Dawkins/virkelighed/tilfældighed/viden/realisme/axiomer/andres meninger o.s.v.

:o)

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/11/2013 16:34


Hej, jeg hedder RoseMarie, og jeg er sprogmisbruger stortchock Jeg véd det, og jeg er fuld af selverkendelse og vedkender mig gerne mit misbrug hjælp, men jeg vil ikke ud af det griner

Og ja for søren, svenskerne kan meget ud i poesiens verden. Endnu et digt fra Henrik Nordbrandts "Besøgstid", men her med lidt svenske penselstrøg og et personligt savn efter 100 meter skovens trætoppe smiler

SMÅLANDSK
Birketræer og grantræer står side om side
i hver deres verden og krydser klinger over søen
med et billede, den besøgende
straks forsøger at oversætte til sit eget sprog.
for at standse dets vækst.
Billedet hedder Sverige, men afstanden mangler
så lys og skygge smitter af på hinanden.
Skovbundens svampe dufter ikke nær så meget
som de lytter. Intet blad falder
uden at blive registreret af alle andre.
Erindringen synes at komme før oplevelsen
selv om enhver kan sige sig selv det modsatte.
Men ingen siger noget
og selv begynder selv at tvivle på selv.
Selv er den besøgendes ufrivillige bagage
når flere selv står i kø.
Kirkens mur lyser så overjordisk hvid
som var den steget op fra en kulmine.
Korsene, den sætter i et tydeligere relief
er nøgne, så den fremmede
mistænker sig selv for at have stjålet deres klæder.
De er støbt i jern. Og i septemberlyset
står navnene så klart, at man ved, man skal høre dem
om natten i sine drømme
når man desuden skal vende tilbage for at afmærke
de træer, man overså i løbet af dagen
på grund af ens hastværk med at flygte ud af skovene.


Godt du stadig kigger forbi herinde, Ole Bjørn ... også selvom det ikke er så ofte.

Novembers novembershilsner i november fra

Rose Marie
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 24/11/2013 18:03


Såvidt jeg har forstået, RoseMarie, er du hundebruger og ikke misbruger, så det har du nok misforstået. Digtet refererer til troldenes sprogbrug, hvor alt, hvad de siger, jo i virkeligheden betyder det modsatte.

Ingen har vel bedre beskrevet troldenes verdenssyn end Norges store digter Henrik Ibsen i hans hovedværk "Peer Gynt", hvor han giver en dybdepsykologisk analyse af troldesyn i en dialog mellem Peer og troldenes konge, da Peer er kommet til at love hans grimme datter ægteskab mod at blive forvandlet til en trold. Han tror nemlig, at det vil gøre ham rig at drikke deres pis. Som dialogen viser, er der ingen vej tilbage til et almindeligt menneskesyn, så han besinder sig i tide og flygter fra troldene.



DOVREGUBBEN.
Det er underligt med den Menneskeart;
den hænger i saa mærkværdigt længe.
Faar den i Dyst med os en Flænge,
sætter den vel Ar, men den heles snart.
Min Svigersøn er nu saa føjelig som nogen;
villig har han kastet Kristenmandsbrogen,
villig har han drukket af Mjødpokalen,
villig har han bundet bag paa sig Halen, -
saa villig, kort sagt, till alt, hvad vi bad ham,
at tryggt jeg tænkte den gamle Adam
var engang for alle paa Porten jaget;
men se, med et har han Overtaget.
Ja-ja, min Søn, saa maa du i Kur
mod denne hersens Menneskenatur.
PEER GYNT.
Hvad vil du gjøre?
DOVREGUBBEN.
I venstre Øjet
jeg risper dig lidt, saa ser du skjævt;
men alt det du ser, tykkes gjildt og gjævt.
Saa skjærer jeg ud den højre Ruden -
PEER GYNT.
Er du drukken?
DOVREGUBBEN (lægger nogle skarpe Redskaber paa Bordet).
Her ser du Glasmestertøjet.
Spjeld skal du faa, som den olme Studen.
Da vil du skjønne, hun er dejlig, Bruden, -
og aldrig vil Synet dit kverves, som før,
af trippende Purker og Bjeldekjør -
PEER GYNT.
Det er Galmands Snakk!
DET ÆLDSTE HOFTROLD.
Det er Dovregubbens Tale;
han er den vise og du den gale!
DOVREGUBBEN.
Tænk efter, hvor megen Fortræd og Plage
du kan fri dig for mellem Aar og Dage.
Kom dog ihug, at Synet er Kilden
till Graadens argende beske Lud.
PEER GYNT.
Sandt nok; og der staar i Huspostillen:
forarger dig Øjet, saa slaa det ud.
Hør! Sig mig, naar heles saa Synet igjen
till Menneskesyn?
DOVREGUBBEN.
Ingensinde, min Ven.
PEER GYNT.
Naa, saa! Ja, saa siger jeg Takk for mig.
DOVREGUBBEN.
Hvad vil du udenfor?
PEER GYNT.
Gaa min Vej.
DOVREGUBBEN.
Nej, stopp! Det er lettvindt at slippe herind;
men udad gaar ikke Dovregubbens Grind.


Desværre forspilder Peer alligevel sit liv, mens hans kæreste Solveig venter forgæves på ham. Hun synger om sin kærlighed her:

http://www.youtube.com/watch?v=8qwy6aLNlyY

Når man til Ibsen tilsætter Edward Grieg og Sissel Kyrkjebø, så kan det ikke blive bedre. Men det kan trolde næppe forstå.

Kærlig hilsen, god jul og godt nytår.

:o)

P.S. Hvem er det nu foruden Dovregubben, der vil af med den gamle Adam? Det synes jeg, at jeg har hørt om før. ler


Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 25/11/2013 10:15

Go'morgen, Ole Bjørn
Jo, jeg er hundebruger ... og "misbruger" af ord = afhængig af gode ord, så jeg misforstod dig ikke smiler

Peer Gynt ... ja, musikken kender jeg lidt, men jeg kender faktisk slet ikke handlingen. Den må jeg vist kigge lidt nærmere på ler

Er det ikke lidt tidligt til en julehilsen? Hmmmm ... nå, men hvis du synes, at det er tid til julehilsner, så får du en baglæns. Den er også med Sissel, hun kan noget særligt med jul i sang og toner

Morgenlys jule- og nytårshilsen fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 09/12/2013 12:27

Hejsa RM og Ole..

”Jo, jeg er hundebruger ... og "misbruger" af ord = afhængig af gode ord, så jeg misforstod dig ikke”,
...dog eat doggie, som hunden efter misbrugsord af den vuffelige slags; ja det gode brug af misforståelser går an, de der logrende tigger efter mer ved anretterbordet..;)

Men her så er strofe af kryptisk art, fra en digter hos hvem Wivel mente selve ”violinen” var nøglen til hans poetiske indre fortrolighed, men hvem kan han mon være? ;)

Jeg gik ud af skoven
og lukkede en høj, rød dirrende laage
efter mig.
Bladende stod i mærkelige vinkler
mod mit sind
som violinbuer, der snart vilde stryge løs
og faa alle fugle til at flyve.

Nu var der intet mere at huske.
Og sporene var opblødte af megen regn
og mange vogne.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 03/01/2014 13:42

Her et udhiv fra Grundtvigs ’De levendes Land’ i dette 14’ende år i det 21 århundrede, om drømmens og det eviges bedrag – som enkelte her på debatten nok vil læse med et vist vemod i hjertekulen - velbekomme:

O skuffende drøm,
du skinnende boble paa tidernes strøm,
forgæves dig skjalden med mund og med pen
af glimrende skygger vil skabe igen.
Naar skyggen er ligest, da hulke de smaa
som stirrer derpaa.

Fortryllende drøm
om evigheds-perlen i tidernes strøm.
Du gækker de arme, der søger omsonst,
hvad hjertet begærer, i billed og kunst,
saa varigst de kalde, hvad sikkert forgaar
om timer og år.

Mvh & godt nytår,
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 04/01/2014 07:34


Godt nytår også til dig, Simon

Jeg ved ikke lige, hvad der sker herinde? ... Alt synes dødt og udslukt? Hvorfor det er kommet dertil er mig stadig en gåde?

Og så "De levendes land"???? HMmmmmm ... Det her føles og mærkes lidt som "de dødes rige" og slet ikke som "De levendes land"...

Kroppen smelter ned
i sin betagelse af solen
jeg kan tro på dét, jeg ikke ser
og folde mine hænder som en rose.

Simon Grotrian (fra "Tyve sorte kinder" 2007)


Hvorfor noget godt og befordrende skal "dø" aner jeg ikke? For mig er det ikke så lige til ...og slet, slet ikke forståeligt???

Det allerbedste tanker og hilsner fra en RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 07/01/2014 18:28

Hej RM.

"Jeg ved ikke lige, hvad der sker herinde? ... Alt synes dødt og udslukt? Hvorfor det er kommet dertil er mig stadig en gåde?"

- Tænker du på debatterne i øvrigt, eller tråden Mellemrummet isoleret?

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 07/01/2014 21:00

Hej RM..

Mellemrummet må de med interesse for sprogets facetter bidrage til at udvikle og forny, det sir sig selv. Poesien er imidlertid en niche i litteraturen, og sådan har det været i rigtig mange år, dog en niche med rødder i enhver kultur, ja der findes næppe det sprog i verden som ikke byder på flere store digtere.
Men i en vores tid, hvor de sproglige finesser direkte forsvinder i malstrømmen af politiske retoriske platheder, som så i særlig grad påvirker børn og unges sproglige færdigheder, idet små mennesker i enhver politisk sammenhæng nu blot betragtes som økonomiske værktøjer, men altså ikke selvstændige individer, ja da prioriteres den menneskelige udviklingsproces ikke længere, og lige præcis her er sproget jo så aldeles afgørende for udviklingen en dialektisk tænkeevne. Jeg vil endda gå så vidt, at man politisk ligefrem forgriber sig på forældre, idet erhverslivet nu styrer enhver politisk vision, ved at påtvinge dem at sætte deres børn endnu tidligere ind i de skoler, der nu kun er beregnet til at udskille børnene i de forskellige erhvervsgrene, men altså ikke længere beregnes til at stimulere deres individuelle færdigheder med en selvstændig tænkning imod en personlig udvikling.

I en sådan samfundsudvikling får poesien jo særlig svære betingelser, idet selve tiden til overhovedet at skabe sig et sprog, og med det formulere forestillinger, ikke længere vil være en option. Man ser tendensen overalt, hvor alle forventes at målsætte livet, så de ikke senere vil kunne anklages for at ligge samfundet til last - hvad mon det er, man dér vil være sammen om? Man skal i det hele taget ligne hinanden i stort og småt i denne tid, for jo større ensartethed der kan skabes, desto større vil muligheden være for at man ud i fremtiden vil kunne indrette mennesker til erhvervsmaskinen i yderligere grad.
I stort set hele Europa ses denne politiske tendens, hvor alle skal identificeres med samfundsøkonomi som livsvilkåret, for til sidst ikke at kunne udskille sig fra andre mennesker, i grunden ligner udvikling meget det kommuniske manifest ;)

Pointen jeg her vil frem til er selvfølgelig, at poesiens lille område i litteraturen slet ingen mulighed får for at blomstre, i det selve tænkningen jo er så styret af angst for en økonomisk fremtid, hvorfor mennesker indretter livet efter en økonomisk alderdommen, men hvordan en sådan alderdom vil tage sig ud, er et godt spørgsmål, særlig i en tidsalder hvor begrebet "livskvalitet" fløjter om ørerne på alle. Det interessante er et højt BNP, sammenstillet med en ussel fordeling - som helt ligner fortidens, hvor blev den økonomiske udvikling m.a.o. af, hvad brugte man den til?

Poesien er jo også en psykologisk mekanisme, en sproglig integration af refleksioner over sindets påvirkning, og i den forstand også en afspejling af de livsvilkår en kultur digterisk formåede at skabe visioner igennem. Vis mig den oplevelses- eller dagbog, som ikke har et eller flere digte i sig, som netop mentes at afspejle skribentens egen induktive tænkning eller reflektioner over en tids særlige påvirkninger! Og hos de unge, der reflekterer over deres kærlighedsliv og ofte starter med et: Kære dagbog, i dag…osv., er jo udtryk for et sprog under opsejling, en overvejelse med mulige revisioner, og det er godt, for det skaber muligt nyt til livet!
Der er jo brug for at forskelliggøre sig fra noget i enhver tid, finde sine sko og sætte sig i et forhold til et eller andet. ja ind imellem behøves det ligefrem at skabe et lille skænderi, for at fjerne sig fra noget man er blevet lidt for ensartet med. Derfor er det sproget så yderst vigtig, med det skabes den indre stemme, hvilket man ikke giver sig tiden til, nu om stunder. Børnene får ikke omstændigheden for at kunne falde i staver, de skal være aktive overalt og får altså nærmest et sygeligt selvforhold at kunne kede sig lidt over i stedet. Det er lidt synd.


Nå, jeg syntes bare du sku’ ha’ lidt anderledes til øjnene, nu vi plejer at byde på andres digte her og dér.
Jeg er sådan set ikke på vej væk fra debatten eller Mellemrummet her, hvis det var din tanke, hvorimod grænsen for TS’ernes (Troende Surmulere) gentagelser er nået – fx er det jo umuligt at finde debatværdien i deres mentale tilstandsrapporter og trosbekendelser, alias ”uh, jeg er så glad for at være i live” og deslige, som desuden altid mangler selv den simpleste forklaring, informationværdien er m.a.o. lig 0. Derudover har deres overfølsomhed, offerroller og trosonani jo aldrig interesseret mig, selvfølgelig derfor heller ikke det symptomatiske i ”hønsemandfænomenet”.

Så i det hele taget formoder jeg bare at de intet har at debattere, og der er nu engang ingen mening i at stille spørgsmål til folk der ikke evner at forklare tanker og idéer de selv fremmer. Så hvad debatten i det hele taget angår, har muligvis andre forholdt sig på samme måde til alle disse gentagelser af samme trosbekendelser, hvilket så kan ha’ reduceret deltagelsen lidt. Også jeg havde endvidere lidt at se til sidste år, og har det stadig, ture på rejsefod fyldte sit, en smule debat blev det dog til, men altså fortrinsvis andetsteds.

Hvad poesien angår, forsvinder vores egen og andres interesse vel ikke sådan i vinden, det er mere børnenes tilgang jeg i den forbindelse er lidt bekymret over, og går udfra vi fortsat med mellemrum lægger digte ind nogen evt. kan falde i staver over – det er sådan en hygsom adspredelse, ved du.
Håber ellers du havde en ypperlig juleferie og en sjov nytårsaften med fjas og latter, trods alt, er du jo altså ikke futtet af, og det synes jeg da vi burde fejre! ;))

Mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Mellemrummet - 08/01/2014 10:28

Hej Rosemarie.

Her er "et indspark fra sidelinjen":
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Jalal ad-Din Rumi (klik) - også en slags poesi blinker

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Hanskrist

Re: Mellemrummet - 08/01/2014 13:58

Simon skriver:

Citat:
Nå, jeg syntes bare du sku’ ha’ lidt anderledes til øjnene, nu vi plejer at byde på andres digte her og dér.
Jeg er sådan set ikke på vej væk fra debatten eller Mellemrummet her, hvis det var din tanke, hvorimod grænsen for TS’ernes (Troende Surmulere) gentagelser er nået – fx er det jo umuligt at finde debatværdien i deres mentale tilstandsrapporter og trosbekendelser, alias ”uh, jeg er så glad for at være i live” og deslige, som desuden altid mangler selv den simpleste forklaring, informationværdien er m.a.o. lig 0. Derudover har deres overfølsomhed, offerroller og trosonani jo aldrig interesseret mig, selvfølgelig derfor heller ikke det symptomatiske i ”hønsemandfænomenet”.


sorry simon, men det er altså dig der har ødelagt debatterne og folk flygter fra din stil, hvor mennesker skal latterliggøres, belyves og intimideres, frem for at vi skal kunne debattere med hinanden på en spændende måde, og det ikke bare om poesi, men også spiritualitet og tros spørgsmål, uden at så er man pr definition, din definition, en idiot, mindre begavet person som man må intimidere som man lyster.

alle er trætte af din stil simon, så fat det dog, vi gider dig ikke som du ter dig, opfør dig!!!!!!!!!!!!!!!!

Du gider ikke engang dig selv, og kun på trosfrihed pisser du på folk, vi ved jo godt at du andre steder slet ikke tør opføre dig som du gør her.

For mit eget vedkommende har jeg simpelthen gjort op med dig, måttet ende med at tage afstand fra dig og din debatprofil såvel som person bagved, grundet din uhyggelige debatadfærd. Hvilket andre også må gøre som tiden går, da ingen kan være tjent med den måde du personforfølger, latterliggør og intimidere andre personer.

Utroligt at du ikke kan se din egen nedladende debatadfærd (hvor du konstant belyver og intimiderer andre) og at folk på et tidspunkt får nok af dig, da du siger det samme og samme år efter år, uden at du formår konstruktivt at gå ind i debatterne (hvis vi ser bort fra din nieche poesien, hvor du forsøger skizofrent at kompensere for dine andre unåder, hvor du intimiderer og belyver folk, og nedladende gør grin med folk hele tiden).

jeg ved 100% at hvis jeg har fået nok af din stil, så har andre det i endnu højere grad, da jeg kan tåle mere end de fleste.

Straks de problemstillinger vi drøfter, bevæger sig udenfor poesien, så opfør du dig barnagtigt, hvor det for dig kun drejer sig om at gå efter manden og ikke bolden, emnet (de spørgsmål), det vi drøfter.

På grund af dig er der ingen her der kan drøfte nogen former for spiritualitet, kristen spiritualitet og eller new age spiritualitet eller Healing etc etc mmm, hvad folk ellers normalt går meget op i. Men derfor kan du ikke aflive disse forhold (denne levende interesse for vores liv, åndsliv og spiritualitet, begejstring og entusiasmen (som aldrig ALDRIG, har haft noget med overtro at gøre)) hos mig eller RM eller andre, men du opnår blot at vi holder vores kæft, fordi vi ikke vil udsættes for din latterliggørelse og nedgørelse, intimideringer, i længden. Eller også flytte vi til andre debatter, hvilket jeg ved der er flere der har gjort grundet dig og bjørnens måde at debattere på her på stedet. Det er både useriøst og det er ondskab fra jeres side.

Du har taget RM som gidsel og du (som bamse) holder hende i et skruestik, os dem skruestik, hun ville da helst af alt være frit stillet i forhold til at kunne drøfte alt mellem himmel og jord, også gerne kristen spiritualitet, men som det er nu må hun pænt føje hendes to gidseltager, dig og bamse.

For mig at se burde du være udelukket for lang tid siden som du blev fra religionsdebatten, for hvis du ikke konstruktiv vil deltage, men blot vil latterliggøre og intimidere andre i et væk, da burde du på alle debatter have sparket. Og dette har intet at gøre med at du ikke må være kritisk og kritisere andre, men så gå dog efter bolden mand!!! Det vi drøfter, sagen, det der er emnet. Og skulle der være emner, der ikke interesserer dig, så hold dig ude af disse tråde, debatter. Så enkelt er det.

Selv kan jeg se en masse fejl, jeg selv har begået som debattør, og jeg gør alt for at rette op herpå. Det burde du også nå frem til simon. Og du burde stikke din Kain Abel gul grønne misundelse op et sted hvor solen aldrig skinner!

godt nytår

mange kærlige hilsner HansKrist


Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 08/01/2014 18:30

Ja du er et helt lille mirakel Arne ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 08/01/2014 18:41

...denne her tror jeg er fra Niels Barfoed - sikkert bygget med vind i øjne og skumsprøjt i håret, det har smag i munden, hvis man kan lide Vesterhavets når det spidser sig til:

Netkuglen,
grønne Stump af et forstenet Hav.
Præstekravens Tvelyd. Vilde Saltsmag
i Munden.

Og Strandene
hvor Brandmænd sidder ordnet
som stive Ugleøjne imod Sandets
Søstjernehimmel.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 10/01/2014 02:25

Ohøj i natningen - her lidt vellyd som muligvis vækker minder, ikke dårligt...slet ikke spor dårligt! Kommer her:

http://www.youtube.com/watch?v=M56QwDjE6PQ

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 13/01/2014 18:52

Jeg er med, Simon ... jeg er stadig med, omend det er i noget sporadisk fægtning smiler... og her med Tom Kristensen tæt ind til mig ...

Græsset er underligt højt for mig,
som ligger med Næsen mod Jord.
Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan,
vokser min Verden sig stor.

Under de grønlige Spidsbueporte
standser jeg. Her vil jeg staa.
Tør ej gaa vild i det lysende Mørke!
Tør ej gaa vild mellem Straa!

Inde i Straaenes dæmrende Haller
er der en Stemme, som vaagner og kalder
et stigende: kommer du nu,
kommer du, kommer du, kommer du nu,
du nu.

Og som Svar
toner en klar
underbar, drengeklar Stemme i mig:
Endnu ej, nej! Endnu ej, nej!
Men naar vit Vanvid er omme,
naar mine Drømme om Storhed er omme,
da vil jeg komme, da vil jeg komme,
da er jeg lille og lykkelig nok.


Allerbedste og varmeste hilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 13/01/2014 19:53

Hej RM..

Du fægter som jeg, når du kan - hvæs du bare humørpennen, og nyd sneen...gulp! ;)

Her lidt fra en tidløs forfatter, der gjorde tidens, samfundets og menneskets interesser til sin egen sag. Bertolt Brecht var et meget sammensat menneske med en brillant hukommelse, og hvilke historier udfoldede sig ikke under dette ”halvtag”! En særdeles god hukommelse kan imidlertid også være en belastning, både for personen selv og dennes omgivelser, hvorfor tankestoffet altså ingen mulighed får for at gå i glemmebogen, og således må udfælde sig på en eller anden måde.
Han tænkte allerbedst mens han talte: når man taler, må tankerne formuleres så klart, så også en anden kan forstå dem, sagde han, og benyttede af den grund ofte andre mennesker til diskussioner, der så kunne skabe klarhed over særlige forhold og bestemte ting – hvilket Hermann Greid og Hans Tombrock var gode eksempler på. Han huskede ligefrem deres samtaler ordret. Hermann Greid var dog ikke Brecht nogen særlig interessant personlighed; men at være en personlighed uden noget videre interessant at sige/skrive, hindrede selvfølgelig heller ikke dengang det snaksalige menneske i at lægge sine umiddelbare tanker på en vægt af guld!, og det vidste også Brecht, der var særlig glad for Finlandstiden sammen med Hans Tombrock. Kvinderne i Brechts liv, ak ja, de fungerede vel nærmest som sekretær-sengekammerater hos manden der måtte huske at vende sokkerne om, for ikke også at komme på kant med jorden under ham.
Sjovt er det at tænke sig flere af fortidens personligheder ind nutidens forhold, og jeg er slet ikke så sikker på at herrerne deriblandt havde fået ørerne i maskinen hos nutidens kvinder, hvorimod misundelse blandt haner (og hønsemænd) jo er en tidløs affære. Men hvordan så Brecht ville ha’ haft det i Pisa året 1564 er så et godt spørgsmål, men under hvilke omstændigheder vi aldrig havde set skyggen af Galileis Liv, og dét ville ha’ været synd for os; for slet ikke at tænke på, hvis Galilei havde holdt tand for tunge:

I Rom var Galilei gæst
ved kardinalens store fest,
maden var lækker, vinen skøn.
Man havde kun en lille bøn…

Mvh
Simon

P.s.: jeg forstår din glæde og interesse i Tom Kristensen, også han er tidløs på sin egen besynderlige facon, for hvilke karakterbeskrivelser og fornemmelser for situationer mellem mennesker, udfolder sig ikke for ens øjne i hans bøger og digte. Som dreng, læste jeg bogen Kina i Oprør, der var som et filmisk indblik i en historisk tid, hvor man også dér, foldede hele sanseapparatet ud overfor alt "omkring sig", i denne fabelagtige historie. Og fabelagtig er måske et godt udtryk for denne mands evner som forfatter og digter, ja som menneskekender.
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 14/01/2014 22:42

Ohøj i aftningen…
Her en Kristensen’sk fornemmelse for vandets historie – som muligt havde formet sig lidt anderledes, vil jeg tro, havde han iblandet en dråbe af whisky, eller to. Spøg tilside, smukke og meningsfyldte er begge digte her, som er fra digtsamlingen ”Mod den yderste rand” (1936). Det er beundringsværdigt så effektivt han åbner situationer der længe klinger, som lydfotografier i en sansebilledbladebog.

I Regnvejr -

Paa Fortovscaféen
i Lindealléen
er Regnen trængt ind,
og under Markisen
som bugner i Brisen,
er Væde og Vind.

Paa Bordpladens Øde
Er Sjatter af Fløde
Og Søer af Regn
som draabevis blandes,
så draabevis dannes
et mælkevidt Tegn.

Hvad Tegnet, som flyder
på Bordet, betyder.
har ingen Værdi,
for Skønheden svinder,
saa snart som jeg finder
en Mening deri.
____

Her ét der passer det snarlige vejr og favner så meget – og som af forskellige årsager fik mig til at tænke på den fascinerende karakter Jesper Klein med glød skabte i filmen Skønheden og Udyret. Jeg sku’ i øvrigt ta’ meget fejl, hvis ikke et par Kristensen’ske æselører har tittet op mellem andet i Kleins og Lykkes hus, så her en…

Situation –

De danser paa Kanalerne, de danser to og to,
og Skøjten synger hvislende på Isens Dansebro,
og alle lykkelige Tal som otte, tre og nul
er ridset af de dansende på Vintrens blanke Gulv.

Med indadvendte skøjter og med indadvendte Tæer
gaar jeg min Skøjtevandring langs Breddens sikre
Træer.
Jeg bunper imod Stammerne, så Sneen drysser ned,
og rækker Grene mig en Hånd, gaar hånden straks
af Led.

De elskende Elskende kan danse baade Ottetal og Hjul;
men jeg maa gaa alene som en fremmed Vadefugl,
og Træerne, som drysser Sne, hver Gang jeg støder mod,
har lange Rødder ude for at gribe om min Fod.

Da fyger det, da ryger det, da styrter det med Sne,
og gennem hvide Taager hører jeg en Kvinde le,
og Sneens Tykning letter, og med indadvendte Knæ
har Kvinden angstfuldt klamret sig til mit Forsiklringstræ.

Jeg ryster atter træet, Du Madame Butterfly,
og Snevejrsdrys skal blomsterdrysse over dig og mig.
Men Smilet som jeg skimter i din blussende Profil,
er Genskær af mit eget desperate Chaplin-Smil.

For vi kan ikke danse paa Kanalens Dansegulv
Og svinge os i lykkelige otte, tre og nul.
Et Snevejrsdrys, et Blomsterdrys fra dette sikre Træ
Er Lykken for to elskende med indadvendte Knæ.
_____

mvh
Simon
P.s.: for øvrigt ka’ jeg varmt anbefale Ellen Forchhammers ”Kære Knud”, som giver et fascinerende indblik Knud Rasmussens vennekreds og livsnerve gennem breve m.m.
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 14/01/2014 22:49

Noget lidt andet…

Yonder, lightening other loads,
The seasons range the country roads,
But here in London streets I ken
No such helpmates, only men

A. E. Houseman, from ”A Shropshire Lad”

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 15/01/2014 06:17


Go'morgen, Simon
,
... og tak for ord og digte, som jeg altid glædes over ... og overraskes af smiler
Jeg kiggede faktisk på bogen om Knud Rasmussen sidst jeg var i en boghandel, og måske vil jeg investere i den. Han var en elsket og beundret mand, passioneret men også splittet, fordi han aldrig følte sig helt hjemme. Der var altid en længsel i ham, uanset om han var ude eller hjemme i Danmark.

Kender du bogen "Festens gave"? En skøn lille bog med fortællinger og oplevelser fra hans mange rejser til "Menneskenes land" og mødet med isen eskimoiske kultur og natur. Den kan findes frit tilgængeligt her på nettet, og er helt bestemt et kig værd.

Det er dejligt, at du skriver herinde igen smiler ... jeg har savnet dine ord og skriv.

Kærligt

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/01/2014 18:34

Hej RM..

Ja, har den faktisk i en original udg. fra Gyldeldal med forsiden prydet af en stor bepilet brunbjørn, som tydeligt ikke rigtig ka’ se forskel på børn og andre madvarer, og nu sidder på mavsen af denne moders lille eskimodreng med mavelaks fra Utokok i sine glubske øjne. Det er forrygende historie når det er allerbedst, og forstod man ikke straks Jørn Riels o.a. rejsendes fascination, ja så… – arvede en masse rejsebøger fra farmand, deriblandt denne.
Ja han var dygtig, Ellens elskede Knud, og det er altså et sjovt portræt man får gennem hende i den ”Kære Knud” – desuden en indvielse at blive indviteret ind i denne spændende tid, hvor der jo virkelig var noget at opdage på egen krop. Lige så sjovt er det, at se forskellen mellem fortidens og nutidens livsomkostninger. I dag gælder mangt og meget åbenbart bare om at blive så gammel som overhovedet muligt, uanset at knokkelværket knirker ved hvert et helvedes skridt og at samfundets øvrige oppegående borgere kun regner ældre mennesker for økonomiske omkostninger; hvorimod det i tidligere tider gjaldt at erobre verden med hud og hår, med livshistoriens naturlige afslutning som indlysende konsekvens. Folk må stille sig nøjagtig de spørgsmål Tage Voss stiller i sin fremragende litteratur: om det virkelig er umagen værd at blive gammel, overflødig og udaset i nutidens samfund, eller om det går an at se sin død i øjnene og udfase livets oplevelser med modigt sind, mens kroppen nu ér i vigør og sanseapparatet fungerer nogenlunde tilfredsstillende? Der var ingen tvivl mulig i Knud Rasmussens livsanskuelse, som én blandt den tids mange udfarende, hvor kærligheden og afsavn var lige så virkelig som i dag, hvor mange mennesker næsten ikke synes at kunne bære deres følelser og alt for virkelige forestillinger!
Og det ér virkelig en fest at mose sig gennem ”Festens gave – eskimoiske Alaska eventyr”, så lad os begge gi den videre til enhver med øjnene på stilke, og er man helt og aldeles eventyrlysten, kan jeg anbefale en tur på Svalbard hvor der findes adskillige polarbjørne med sans for oppegående maver! ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 15/01/2014 18:59


HAPS! stortchock
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 17/01/2014 18:46

ØV!
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 21/01/2014 09:30

Hej i ”morgengrøden” – så at sige, med lidt fra ”Breve fra Morten Nielsen” og et brev, hvori han beskriver lidt af sin oplevelse med den arbejdsproces nogen måske kender, men som kunne være interessant for andre.

In vino veritas. Sum, es, est. Hic rosae sunt. Poeta non erit, skriver Morten til sin ven Krustrup, d. 16 sep. 1943 – årsagen hertil kan man få en fornemmelse af ved selv at læse disse breve – og 12 dage senere i et andet brev, som følge af oplevelser med chatteringer nær Budolfi kirken, flg.:

”Og så satte jeg ind til ”Familien Hansen”, der buldrede lystigt i Radioen, og gav mig febrilsk og skeptisk i Gang med at skrive de Banaliteter ned, man altid skal igennem før det begynder at vise sig, det der er det rigtige. Det er mærkværdigt, men det er der, altid, Tæppet med obligate Ord og af det, man plejer at skrive (og i ukritiske Øjeblikke forveksler med ”Personlighed”), - hver eneste Gang man går i Gang med noget nyt.
- Ja, sådan kan det gå: Jeg skriver til en vis Morgen Krustrup, der på et vist Tidspunkt boede i Østbanegade i København, ham begynder jeg i alle Tilfælde at skrive til, og så ender det med at jeg for en ufødt Offentlighed beskriver i interesserede Vendinger, hvordan jeg den 27 September 43 om Aftenen, det var en Mandag, skrev det Digt, hvis første strofe lyder:”

Kølige striber af År
Nord for den Jord hvor jeg går
Kom den med Mørket der kom,
Aftenens Stjerne mod Nord.
Ide i Himlen, men nær
Duver den i mit Blik,
Bliver til en Rytme der blidt
Følger en Rytme af Skridt.
----

Et sted hvor øjnene synes det er godt være, er i tankeselskab med Thorkild Bjørnvig, hvor man endog i ”Virkeligheden er til, litterære essays af Thorkild Bjørnvig” kan få en indføring i Morten Nielsens digte og livskamp med poesien. Han kendte ham, ligesom Halfdan m.f. og var måske selv en af de største digtere – og skriver specifikt om digtenes styrke: ”disse digtes styrke består i det, de ikke udsiger, i identiteten med det stumme, deri at digteren så at sige har taget stumheden på sig uden at prisgive den med forklaringer. Her er Morten Nielsen betydeligst som digter. Går man til den anden yderlighed i hans forfatterskab, hans få tids- og kampdigte i »Efterladte Digte«, er det typisk, at han aldrig svinger sig op til stridsfanfare, endsige propaganda. Uhyre konsekvent søger han identitet med tidsånden, og disse digte bliver da en psykologisk exsegese til begivenhederne, osv.”.
Man skulle jo mene, at digtere med en kaliber som MN’s, Bjørnvigs, Sarvigs, Jægers osv. ville hviske nutidens religiøse troende ting og sager i ørerne, i særdelshed fordi problemerne ofte består i sprogvanskeligheder, som disse digtere ku’ gi’ en håndsrækning med. Ikke mindst, fordi monotone stamp i vadestedet og formidlingsbehov for sine livssynsindtryk, ikke overhovedet går hånd i hånd. I den forbindelse er det en sand befrielse at se andre troendes sprogglæde folde sig ud, og tak for det – måtte ”grøden” lette for solen, evt. med en lille regnbue for øje…;)

Mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 21/01/2014 10:43

Hilsen til januardagens ruskomsnusk
... og til den regnbue, som du skriver om, Simon smiler

Her til lyden af stjernestøv og månegrus og med skriftens gode ord af Pia Tafdrup

Så længe jeg var barn,
dryssede han
stjernestøv og månegrus
ned i mine øjne.
Så længe jeg var barn,
talte jeg som et barn,
tænkte jeg som et barn,
dømte jeg som et barn.
Hver godnathistorie

jeg fik

havde sin egen farve.
Min far fortalte, så en blind
under mørkets klokke
ville kunne se

en regnbue.

Jeg sov og drømte
det umulige
langt borte fra verdens angst.
Jeg vender mig om,

vender mig mod ham,

ser i min fars øjne
stjernestøv og månegrus.


Indendørsvarme hilsner fra

RoseMarie smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 21/01/2014 11:08

Hejsåsa, ja sikke et vejr, fyd’ i grisen! Nå, men det er godt husene er hule og trilleren ka’ levere det ene lydbillede efter det andet, mens thekanden tømmes trin for trin på arbejdsbordet, ja ingen får mig ud i dét vejr. Pia Taftdrup har lavet rigtige godterier!
Men her i vejrliget ska’ du nu alligevel ha' en link til en fantastisk LP med Stan Getz, som en gammel ven der havde en pladebiks Ved Stranden engang optog i starten af 8o’erne, Focus – muligvis dén ka’ inspirere i dine nørklerier; ja måske endog dine gode venner (sneglene) næste sommer ville stikke deres vibrererende følehorn op rundt omkring i haven, hvis du holdt udendørskoncert for dem, hvortil jeg på faldrebet frisk anbefaler Ellas ”birds do it, bees do it, even educated flies do it” som opvarming til Stan Getz, som her får sax’en til at gløde med vidtfavnende billedskaberier – hør selv:

http://www.youtube.com/watch?v=wcf455NwMOY

Mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 24/01/2014 06:06

Her lidt goodies – ta’et lige hør på dén her…;)

http://www.youtube.com/watch?v=wB9YIsKIEbA

mvh & god weekend..
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/01/2014 13:11


Halløjsa
... her på en solbeskinnet januardag, hvor forårshumøret allerede er boblende på trods af -grader og vind.

Forårslys og forårsblomster er tegn til det, som er på vej ... og Ella, ja hun kan noget med sin stemme og i toner og musik, som kun få kan gøre ved mig ... noget som jeg ikke kan definere og beskrive, blot kan jeg konstatere, at mit hjerte åbner sig og ta'r imod hendes stemme.

Så armene ud til siden og ta' imod ... både hende og det kommende forår smiler

Forårsfornemmelige hilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 25/01/2014 07:21

Jamen, godmorgen i Dannevang..;)

Ja, godt er det med lidt dansk muld om rødderne, og for min skyld ku’ vi såmænd godt springe vinteren over – selv om jeg nys erhvervede mig det smukkeste eksemplar af en vis frk’s Vinter Eventyr, hvilket bringer mig til disse Hansen’ske versefødder, som netop denne dramatiske frøken reciterede overfor en noget fortvivlet Wivel, der søgte en skrøbelig skulder grundet sin vens evige bortgang:

Den sang som ingen andre fugle sjunge,
leged liflig med min moders tunge.

Den sang som talt ud af mit eget hjerte,
toner gav den al min fryd og smerte.

Da mærke alle som har mødre kære,
det er godt i Danmark at være.

Da gløder alt hvad solen har bestrålet
som det røde guld på modersmålet.
____


Jeg står altid mellem Holiday og Ella, men ender som regel med sidstnævntes smukke stemme på gaflen, for hun er som foråret, mens Holiday er vinteren. Det symbiotiske i Holidays sans for ”sneen” og dennes sans for hende, distancerer nok drømmen til et melankolsk eventyr, mens eventyret i Ellas stemme i stedet bliver en vemodig klangbund fra nostalgiens barske realiteter.

Der findes selvfølgelig andre meget smukke stemmer fra den tid, som fx Julie London, og der er fandme ikke lang fra hende til ham her: http://www.youtube.com/watch?v=2Ynn3mzC2E4

Mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 26/01/2014 06:55

Her et gomorn’ fra (mig med) en frydefuld Fred Åkerström – og fyfanden’ det er koldt, ja selv kaffekanden må ha’ frakke på! – så velbekomme og nyd endelig din søndag med en hastighed på 60 sek. i min. RM ;)
http://www.youtube.com/watch?v=8qQJYM8jFLY

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 29/01/2014 11:35

Tak for morgensangen med Fred Åkerström ... returneres med en anden morgensang på både svensk og engelsk smiler

Varme hilsner, smil og bedste hilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 30/01/2014 07:29

Hej RM..

Ja dér var originalversionen jo, den er flot. Jeg rendte bare ind i den ene Åkerström efter den anden (på YT), og det startede såmænd glad med Bellman og ordet "manuskrifter" samt "læber sproges" - så var der morgensang i Mellemrummet, og nu fortsætter det sgu', med noget så vakkert som den her:

http://www.youtube.com/watch?v=TJgdrkMtyA0

- er der en svensk hollænder jeg altid har været glad i, så er det sgu' ham ;)
Sku' du nogensinde få lyst til at læse Sandemoses "Varulven", så har du dér linken til Vreeswijks Felicia Suite - både bogen og romanen er pragtfuld. Ka' du holde varmen? ;)

mvh
Simon



Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 31/01/2014 20:43


Hej igen, Simon

... og tak for Cornelius smiler
Og her får du så den , som jeg altid forbinder med ham ... og tiden smiler

Januarglade hilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 03/02/2014 13:30

Hej RM..

Kvitterer med den her, som sætter omverden på pause for en tid: http://www.youtube.com/watch?v=8uY1XXgCPJs

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 04/02/2014 12:00


Hej Simon

Denne her sætter min tid i stå og vil altid minde mig om et bølgende Vesterhav smiler

Det er nu ikke den allerbedste optagelse, der er en del knas og forvrængning, men jeg tror nu godt øret kan sortere støjen fra ;))

Forår-på-vej-hilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 04/02/2014 23:43

Hej RM..

Det er ellers noget hjernen med tiden bliver mindre god til, at sortere støjen fra, hvordan dén så tager sig ud. Kor og Vesterhav' og jo sådan set & hørt én og samme sag, kan man sige, så den fascination forstår jeg til det uhørte ;)

Her lidt ørefrås, ikke mindst i forbindelsen til ”vore” politikeres evindelige ødelæggelse af skolen og universitetet, men også fordi denne store sanger nyligt døde og vi tilsyneladende skal begraves i SF’s dumheder mens ingen kunne finde på at hylde denne ældre herre, som heldigvis lagde en ordentlig én på opleveren bag sig og i huskeren på samtlige ører godt op i tidens tilhørere – og for øvrigt har jeg sjældent hørt så smukt et sunget og udtalt engelsk som fra Pete Seeger, for det er selvfølgelig ham dette drejer sig om; i hvilken forbindelse langt hovedparten af vor tids amerikanere og unge ”danskere”, der jo ikke kan udtale en sætning uden at ”snakke ængelsg”, kunne lære ikke så lidt deraf! http://www.youtube.com/watch?v=sapGadtF9Yg

http://www.youtube.com/watch?v=4lJGr_zE7eA (hvori ”Little boxes” også indgår – man tåler det!)

Digtet Pete Seeger modtog ”Who killed Norma Jean” er særlig smukt - jeg forstår så fint konspirationsteorierne opstod, for det var da virkelig en spøjs død denne smukke kvinde fik:… http://www.youtube.com/watch?v=UTzKDxJHPkY

Hyg en sang & sov godt,
Mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 26/02/2014 12:39

Foråret er over os, jorden under os, og snart er det anemonetid igen smiler

Det må fejres med den allerbedste anemonedigter, jeg kender :


Med store undrende øjne går jeg,
hvor anemonerne lyser hvidt.
Og midt i forårets lysvæld står jeg
og ser mod himlen og spørger blidt:
Hvem opfandt lærken og nattergalen,
hvem satte knopper på birk og bøg?
Og hvem bestemte, at netop svalen
Sku´ være svale og gøgen gøg?

Hvad er det dog for en slags reflekser,
der kalder pindsvin og tudse frem?
Og hvem er det, der går rundt og hekser
i Hornbæk, Tarm og Jerusalem?
Thi alle steder er samme under
og samme kraft, som gør sjælen stum.
Og alle vegne går folk og grunder
på livets dybe mysterium.

Men ingen svarer fra skjulte egne
og gir os grundig og god besked,
så må jeg svare på andres vegne
og formulere, hvad ingen ved:
Jeg tror, der ligger et barn dybt inde
i alle levende ting, der gror,
et barn, der er som en fuglevinge,
en lille gud, der er evigt stor.

Jeg tror, han danser i altings hjerte.
Jeg tror, han hviler i altings vækst.
Og alle underes under er det,
at han er ordløs og altings tekst.
Han er i spurvenes sang i hækken,
i solsort fløjt og i hundeglam.
Og hvis du lytter til tudsens kvækken
og lammets brægen, så er det ham.

Han er i regn og hvor støv må tørste.
I sandets rislen. I træets saft.
I alt det mindste. I alt det største:
Den mindste enhed. Den største kraft.
Hør, blæsten synger din sang, veninde!
Se, træet blomstrer på barnets bud!
Jeg tror, der lever et barn dybt inde,
en kraft, som aldrig kan drives ud.

Halfdan Rasmussen


Forårshilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 27/02/2014 14:15

Jeg har et håndskrevet ark med et stykke poesi fra Paul la Cour liggende på væggen foran mig her, jo-jo, det ligger pænt, og kan tit ikke lade være med at tænke på tiden hvori ordene blev til; smukt svajer pennen usynligt på linier man ser, tankekrøllerne hvirvler og står pludselig, nøjagtig som blev de til i går, og dog er der gået, år for år…

Ak ja, tiden der gik; engang var vi børn med hovedet på sned i solen på vindueskarmen, skuende udover æbletræers kroner og havens fatter med avisen hævet over den halvskaldede isse, afventende den snarlige afrejse med soluret på hold. Man skulle køre sent til København og sejle til Ålborg i nattens løb, for så sidenhen at køre videre mod toppen af landet med det sære solskin. Det kunne ikke gå hurtigt nok, men alt tog en evighed i mine barneøjne. I dag kan man dårligt nå at blive færdig med sit æble, før den nu elektroniske stemme afbryder ens gode gnasken i solens skær. Det hele går så hurtigt, og man er lige ved at stå af, hver gang endnu en minister vil bruge mia. på toge der skal stjæle endnu et hak af rejsetiden. Jeg kan nemlig godt lide rejsetiden, og fritiden er desuden ikke bedre brugt trods rejsetidsstjælerier. Der er noget over tiden der bruges til at skabe de forestillinger man siden forbløffes over blev så magisk anderledes, få ødelagt eller bekræftet sine forestillinger i det mellemrum, en rejse også er. Ligesom at sidde og synke lyden fra vandets klukken ind, hvis man ror fra en bred til en anden i en norsk fjeldsø med kun lidt fangst i bunden, mærke velværen der langsomt breder sig i skroget ved synet af et par lukkede øjne på den anden pind – og hvad skal vi vel også med al den fritid, hvis den alligevel bruges til at smide tiden væk med blikket sænket i en computer, ku’ nogen rask væk spørge. Ja jeg er lige ved at tro vi kunne blive tidens fittnisser kvit, hvis man nu skrottede dytten og i stedet gik – som Yeats sagde: Things fall apart, the centre cannot hold…;)

Nå, men det var dog nogle ualmindelig smukke linier du her byder til, med Hr. Rasmussen ved pennen – er ved at læse ”Fuglefri og fremmed” af Elsa Gress - lidt usentimentale vandringer i tid og sted på de tyske landeveje lige før krigen, med fremmedfølelser o.m.a...hvis du skulle få lyst til at synke ned i dét - og vil lægge linier til Rasmussen sidenhen. Nyd endelig dagens tåge indefra RM, ude kan man alligevel ikke se huset og nydes...;)

Mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 27/02/2014 19:44

Hej RM..

Her et uddrag af dette pragtfulde værk af Elsa Gress, ’Fuglefri og fremmed’, det starter med: Vandringer – og der er faktisk en grund til dette uddrag: det smyger sig kært op ad Arnes noget forsimplede indtryk fra billedkunstneres skaberværker, hvor Elsa Gress derimod forstår at folde oplevelsen ud for os, så vi gennem hende ser oplevelsen der skabte så markant et tryk på sindet. Det var også en tid med mange forandringer og oplevelser, som nogen sikkert har kunnet lægge bag sig, mens andre for at kunne komme videre, måtte skrive sig igennem ræsonnementer i essays eller poesien. Det fylder lidt, det her, men kan måske fylde et par huller ud, men fremfor alt tror jeg stykket her kunne skabe et glimt af lykke bag øjnene her og dér, grundet et episk vælde kun en sand mester som Elsa Gress kunne ha’ gjort det, hvorfor du måske også af den grund ku’ gnubbe dine tæer ved ilden med en sådan bog i favnen – alt imens de små snegle udfolder tentakler og talenter mellem tårnhøje græsstrå under fuglekvidder fra oven – nåja, lige tidligt nok måske, selv om foråret ganske vist pibler lystigt frem her og dér og alle vegne; lad os se:

Die Stunden gehen, die Wunden stehen …
(tysk ordsprog).

Grünewalds Isenheimtavle i Colmar var ikke bare endnu et skilderi (klassisk, ja stor mester, jaja, tidligt sekstende århundrede, nå) beskuet af et par fodtrætte, konstant halvsultne og slet klædte unge danskere på ,,vandretur” – hvilken eufemisme – i Europa godt et år før krigens udbrud. Den var et slag i ansigtet, et stød i mellemgulvet, et frygteligt sug i sjælen, en erkendelse hinsides erkendelsens grænser, en døds-, livs-, krigs- og fredsoplevelse der opsummerede ens værste mareridt og blindeste håb i et tidløst glimt, et forfærdende déja vue, en ond mindelse, en uomgængelig trussel og en storslået forjættelse i ét.

Det er meningsløst at tale om kunstneriske oplevelser, om billeder, bøger, teater, film, musik, som noget udenfor individets udvikling, med mere eller mindre indflydelse på denne udvikling, når de oplevelser er den pågældende udvikling, i lige så høj grad som nogen ,,virkelighed”.

Isenheimtavlen var virkelighed. Vi var kommet for at se den, min bror og jeg, et par måneder efter vores mors død, et par måneder før ,,fred-i-vor-tid”-forræderiet i München. Vi havde i alt fald vagt styret i den retning, så vidt det stod til os, de sidste par hundrede kilometer. Vi havde set reproduktioner, små og vildledende ganske vist, vi havde læst Huxleys forskrækkede beskrivelse, og vi havde heldigvis ikke råd til en Baedecker eller stedlig pjece til at ødelægge indtrykket på forhånd. Alligevel var vi totalt uforberedte, også efter de hundreder af altertavler, gode, strålende, middelgode, ligegyldige og slette, som vi havde bag os på vore ture som den eneste gratis ,,kulturoplevelse” vi havde haft råd til. Vi vidste der ville være noget at møde i Colmar og havde valgt den retning, om Gud og bilisterne ville og det politiske vejr holdt, på samme måde som vi det år, og det foregående, havde valgt steder vi håbede at se – bare en håndfuld steder, spredt over kortet valgt udelukkende på basis af noget set, på en film eller i et museum, eller noget læst: en ting, en bygning, et billede, en stemning, et sceneri, eller bare et navn med magisk klang, nedfældet i en kunstners sind og derfra på en filmstrimmel, et lærred, en side, hvorfra det havde virket på os, som radioaktiv stråling og givet udsving på en indre geigertæller.

Og der trådte vi så fra solsiden ind i det kølige rum og stod ansigt til ansigt med den korsfæstede i overstørrelse – eller måske slet ikke i overstørrelse, han syntes bare uhyre stor – det dødeste døde menneske blandt dødelige, en krop der ikke bare var spydstukket og torteret til døde, men hakket og gennemhullet, som ramt af tusind shrapnelstumper, med det grønne, rådnende kød føleligt at mærke, snarere end se, under den på én gang udtørrede og stankklamme hud med de lysende røde blodrosetter omkring de gabende huller, med de smerteforvredne hænder og fødder naglet til det friskgrønne korstræ, med et ansigt der ikke længere var strammet i rigor mortis, men slappet, livløst for al evighed. Det var for os ingen religiøs skildring, men et mindesmærke over alle kriges sindssygt slagtede, alle tyranners sindssygt torterede ofre, fortidens og nutidens og fremtidens, skabt af en kunstner der i en grum tid mellem krige, som vores var det, på bestilling og efter anvisning af en rig abbed havde malet denne rædselsvision med klinisk kold omhu for detaillen, ud af sin iagttagelse, sin angst og sin tro. Til venstre for korset de efterladte, alle tiders altid efterladte, katastrofens overlevende, Magdalena knælende med sorgfortrukket ansigt og krampagtigt knugede hænder, Johannes, vennen, hjælpeløst støttende den besvimede guds moder, en ungpigespinkel skikkelse i blændende hvidt, med tåreplettet dødblegt ansigt under nonnesløret – et ,,moderne” ansigt som man siger, af skræk for at sige evigt menneskeligt, om alt hvad man umiddelbart forstår – et menneske i chok, blindt, ufølende, men dømt til overleven. Til højre kun en stor, kluntet og kantet, uvedkommende og dog nødvendig figur, Johannes Døberen med profetbog og symboludstyr, pegende på den korsfæstede med et barsk hvad-sagde-jeg-udtryk, det uberørte genfærd, profeten der uvægerligt får ret, da han har profeteret det værste i den værste af mulige verdner.

Og derefter – de andre dele af tavlen kunne først opfattes senere og svagere – opstandelsen i et overdådigt lyshav, en eksplosion af fryd og opfyldelse, en uhørt, mageløs triumf, ikke en gud, men et menneske der havde intet og alt at gøre med det overdøde slagoffer på Golgatha. Bagefter kunne man så se på den livlige englekoncert, hvor et par mistænkeligt behårede og underfundige væsner havde sneget sig ind imellem de saligt musicerende engle med opstoppernæserne, på den varme jordnære Madonna med det mælkestruttende skælmske bondebarn, den næsten mekaniske bebudelsesscene, den stive samtale i ørkenen mellem helgener med gribbe i baggrunden, den Bosch’ske Antonius’ fristelser, der igen havde noget af den tid- og historieløse drømmevirkelighed fra korsfæstelsen og opstandelsen, et orgie i farver, grimasser og sete og følte uhyrer, ulvetidsvæsener, meget fjernt fra nogen hagiografisk anekdote og meget nær Picassos Guernica og uretoucherede fotografier fra skyttegravshelvedet i Første Verdenskrig, men uden den umiddelbare styrke fra de først opfattede, aldrig glemte scener. Dødens totale sejr, livets absolutte triumf.

Jeg har ingen anelse om hvor længe vi stod og stirrede på disse to yderpunkter af enhver mulig følelsesskala, håndgribeliggjort ved hjælp af så godt som ingenting: lidt pulver og limstof på gammelt træ, et mirakel som ethvert kunstværk er det, men mere end mirakuløs i sin yderste menneskelighed, sin uforsonlige ufølsomhed og kompromisløse medfølelse, sin blide hårdhed og knusende ømhed, i én altomsluttende virkelighed, der aldrig ville kunne reduceres til dekoration som vor tids sidestykke, Picassos ,,Guernica”, er blevet det. Jeg ved at min bror var så overvældet, lammet og blændet som jeg og af samme grunde, og at han siden på denne rejse-ingensteder-hen rev mange lapper papir itu med påbegyndte digte over dette indtryk. Og jeg ved også nu, at det ikke bare var et kunstværk, men det kunstværk i det øjeblik for os, med netop vores håb og frygt og forsøg på at glemme i netop den verden, der sænkede denne følelsesvægt over os og gjorde alle andre indtryk blege og uhåndgribelige. Men jeg nærer heller ikke idag mindste tvivl om at dette første farvede og ladede indtryk af det berømte værk var sandt og ægte og gyldigt, selv om jeg ikke dengang ville eller kunne have beskrevet det som nu. Og jeg husker hvor indigneret jeg blev, i retrospekt, mange år senere, over en kedelig pedantisk museumsbeskrivelse af værket, og endnu senere, over længst afdøde K. Huysmans tørt bedrevidende og korrigerende stykke om det. Var de da blinde og døve disse triste kunstdommere med deres distancerede pegepinde og skolemestermanérer? Ja, det var de, og det er de, i denne som i andre anledninger, men deres misforståede ,,forståelse” af netop denne åbenbaring forekom mig så meget mere harmelig, som jeg var mere personlig engageret i denne underfulde meddelelse, tværs over århundreder og allehånde grænser, fra et kunstnermenneske til et par medmennesker, der endnu på mange måder var uskyldige og uformede, men dog allerede mærkede.

Henved tredive år senere genså jeg Isenheimtavlen, denne gang sammen med mand og børn. Vi havde besøgt min mands lærer, Mark Tobey, den gamle kunstner der helt suverænt har forenet Østens og Vestens bedste kunstneriske egenskaber uden at sætte sig selv på spil. I sit selvvalgte eksil i Basel havde han talt til os i dagevis om sine mangfoldige kunstoplevelser, og da vi tog afsked pålagde han os ikke at glemme at køre over Colmar og se Grünewalds hovedværk, et af Tobeys yndlingsbilleder blandt klassikerne. Og jeg opdagede at jeg havde fortrængt bevidstheden om dets nærhed, ja, om dets eksistens, de sidste mange år. Min mand var som maler ivrig efter at se tavlen, og jeg kunne ikke finde nogen gyldig grund til ikke at gense den, selv om jeg følte det som om jeg skulle hales tilbage i en sindets underverden, og samtidig var bange for at møde et blegt ekko af ungdomsoplevelsen, og for hvad det ville indebære af illoyalitet mod kunstneren og værket, men først og fremmest mod min bror og mig selv og vores ungdom. Og så var jeg kort efter i Colmar, denne by der ligger frosset i historien i det evige grænseland, og stod igen overfor tavlen, i et andet selskab, og mine børn gøs lidt over det uhyggelige liv, og den yngste var glad for at finde fabeldyr i fristelsesbilledet som lignede dem han kendte fra nogle af sin fars billeder, og Clifford så sagligt og indlevende på tavlen, med kunstnerblikket og historieblikket, der er væsensforskelligt fra kunstkenderblikket og historikerblikket – et kollegialt anerkendende og dybt interesseret blik, og han sagde:

,,Ja, det lig er sandelig det dødeste der er malet. Men se bare, hvor det går logisk ind i helheden, der samtidig er helt uventet, fordi den er så koloristisk overdådig. Antonius’ fristelser er omtrent lige så uhyggelig som korsfæstelsen, men fabeldyrene og hele den dramatiske opbygning har allerede lidt af den sjov og fest, der kommer frem i galafødselsdagen. Og opstandelsen, wow! Det er den livligste opstandelse jeg har været ude for. Opstandelser plejer at være kedelige. Den her er det mest psykedeliske man kan forestille sig, se bare den lysmættede cirkel – som den store Buddhacirkel på de bedste hippie-yippie-grippie plakater. Man går ikke fejl af en cirkel i kunsten. Og de der vildt teatralske flagrende gevandter og dramatiske gestus, selv i de rolige afsnit … Hvis de der laver farvefilm havde begreb skabt om farver, kunne de øse endeløst af det her … Den Grünewald vidste nok hvad han gjorde, og hvad de blaserte kunder ville have. Han må have været med på det nyste og haft masser af nedrakkere, der har fået ham gemt af vejet et par århundreder. Det er ikke så sært man har fundet ham frem igen, da man begyndte at få smag for El Greco. Grünewald og Bosch og El Greco, hvad er der at føje til i den retning, de har mere inspirationsværdi for os i dag end noget andet før og efter dem ... Det er da forresten en mægtig handy måde at arrangere billeder på, sådan en tredobbelt triptych til at folde ud og ind i forskellige kombinationer, det skulle man indføre igen … let at flytte og spændende at komponere … hvordan mon træet har holdt sig … man kunne vel bruge andre …”

Hans stemme tabte sig i indadvendt mumlen, mens han med sammenknebne øjne gik i detailler, som Mathias Nitthart selv må have gjort det, da han havde lagt sidste hånd på værket og så at det var godt. Men jeg stod og så med, og så både hvad jeg dengang havde set, fjernt som gennem den forkerte ende af kikkerten, og hvad min ledsager nu fik mig til at se, tænkte jeg at han havde jo ret, og at det han fik mig til at se ikke svækkede eller nedbrød, men støttede og øgede billedværkets genfødte liv i mig med ny indsigt og friske associationer. Men jeg tænkte også, og følte med stigende sikkerhed, mens jeg så på dette mangedobbelt sammensatte billede, hvoraf min erindring var en væsentlig del jeg aldrig kunne udskille, fra billedet eller fra mig selv, at Palle og jeg også havde haft ret, at den ekstra dimension af profetisk rædsel var der, ikke som noget ydre, tilføjet, men som integrerende del af den store simultanscene – den rædsel vi følte som omtumlede, hjælpeløse Candider i en ond tusmørketid, og den angst vi nærede som netop det søskendepar på flugt fra netop det dødsleje. Vi havde oplevet den dobbeltangst og den modsvarende jubel i frigørelsesvisionen, og oplevelse er den første, sidste og ukrænkelige ret til kunsten som til livet. Afstanden i tid havde ikke slettet oplevelsen, havde endda på sin vis intensiveret den, men også gjort den sværere at nå igen. Afstanden gør ikke klogere eller bedre, og den skabende kunstner, som det erindrende og søgende menneske, arbejder på trods af den, ikke i kraft af den, som folk der hverken skaber eller erindrer eller søger tror de gør.

Og afstanden er tit nok, i tid som i sted, ikke bare hæmning, men solid blokering. Det er i den normale selvopholdelses interesse at respektere blokeringen, ikke af særlig dybdepsykologiske grunde, men fordi man ellers for hurtigt eller for tit ville konstatere, at det er en from tilsnigelse at hævde, at tiden læger alle sår. Det er den blokdikterede ,,sandhed”, det med tidens lægedom. Stunderne går, vunderne står, er den erfarede sandhed, som ikke er til at leve med i det daglige, og som er bandlyst i ethvert velstands- eller velfærdssamfund, som i dets borgeres liv. Men kunstneren, også – især – når han arbejder direkte med sine oplevelser, har ingen pligt til at standse ved vejspærringer, og hans nysgerrighed vil drive ham til at forcere spærringerne, ligesom videnskabsmandens driver ham ind på lukkede områder. Det allermeste af den tur i Europas tusmørke i det herrens år 1938, som af nogle perioder før og mange efter, er spærret område, men når jeg tvinger den spærrebom i vejret der til daglig beskytter mig mod store dele af fortiden, husker jeg meget godt. Vejene, menneskene, situationerne … fornemmelserne. Og altertavlen i Colmar bliver ikke bare noget enestående, sluttet, færdigt. Langt senere genoplevet, men en dør. En tredobbelt, tofløjet dør, hvis inderste lag åbner sig mod både den indre og den ydre verden, dengang…

___

Fra Fuglefri og fremmed af Elsa Gress, 1971.

Mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 14/03/2014 08:03


Tak for go'e ord om og fra "Fuglefri og fremmed", som jeg først nu har fået læst og taget ind ... og som jeg vist nok må læse igen et par gange eller tre som afsæt til forår og fuglekvidren i morgenluft ;))


Citat:
Denne morgens mulighed.
Vi har luft i vore lunger.
Hænder, øjne, ører, tunger,
levende og glade unger.
Denne morgens mulighed!

Denne morgens kærlighed.
Frugter af den fryd vi såede,
alt blev givet os af nåde.
Her er svar på livets gåde:
Denne morgens kærlighed!

Denne morgens munterhed.
Her hvor nattens mørke brydes,
her hvor lysets skaber lydes,
se hvor muntert alting frydes.
Denne morgens munterhed!

Denne morgens mulighed.
Hang du fast i glemte dage,
i en fortid, som kan nage,
alt blir givet nyt tilbage.
Denne morgens mulighed!

Johannes Møllehave


Fredagsmorgenhilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 14/03/2014 18:37

Hej RM,

Der er måske i vor tid et særligt behov for at dæmme op for centralismen og fanatismen omkring os; at få udvidet rummet omkring os, så vi ikke kvæles i albuer mennesker også tidligere kvaltes af, hvor friheden til udvikling med et utal af kunstneriske aktiviteter indgår, for bl.a. derigennem at stille skarpt på hvad der foregår både i og omkring os. Det var grunden til indlægget, hvortil mange jo før har skrevet om Decenter, som kan findes rundt omkring på nettet – hvilket jeg formoder, ku’ ha’ din interesse, og skal vi sige med særlig henblik på ”sneglefremmed og fri” ;)

Mvh & god weekend.

Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 15/04/2014 15:00

Næsten påske ... og lige på grænsen og på vej over til endnu et forår ...

Uddrag fra OVER VANDET GÅR JEG skrevet af Pia Tafdrup

"Meditation springvand" i "Sekundernes bro" taler om to kræfter, der vil være til stede ved enhver tilblivelse, en samlende og en spredende. Skabelse og tilintetgørelse er sider af samme sag, destruktion er derfor et væsentligt element i al kunst. Noget bliver ikke til, uden at noget andet samtidig går til grunde. Forkastelse og præcisering er dybt forbundet med hinanden.
Paradoksal er fornemmelsen af at føle sig beriget efter ord for ord at udradere noget, man på et tidspunkt forsøgte at bilde sig selv ind var et digt. Lykkeligt er det at have skrevet et godt digt, men mindst lige så lykkeligt at undgå det dårlige."



"Hvad afgør, om digtet er et vellykket digt? Tiden."


Stadige tanker og hilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 17/04/2014 10:08

Hej RM..

Fin musik til re-minding, if you get my drift; synes i lyset af så mange fine verseftertanker her i Mellemrummet, at der mangler en særlig forfatter i nodearkivet, Suzanne Brøgger. Det var i øvrigt Villy Sørensen der startede ”køkkentigersnakken” tilbage starten af 60’erne, og det er i dét lys, tigersnakken er sjov! VS og SB havde ’tigeren’ som det fælles indre kattedyr til behandling når de mødtes, særlig under opvasken blev pelsdyret håndteret mesterligt til det hårrejsende, og nu, for et stort års tid siden og små tretten år efter VS død, hørte verden så et nyt tigerbrøl fra SB, som jeg lægger en lille link til historien om nederst, idet jeg nok forestiller mig du måske selv ku’ tænke dig at få en tigerbasse til huse; ja naturligvis kun hvis køkkenet er stort nok forstås, for tigre har – som vi alle ved – brug for tumleplads.
Hun er en dejlig kvinde, Suzanne Brøgger, og jeg er frygtelig glad for de mange historier af hendes vi har stående i vores bibliotek. Rejs glad ører til dette lille interview, måske endog Babel introduceres her for første gang, det kan jeg ikke lige huske, men det er ind imellem et fint program – langt bedre end danske litteraturprogrammer, for danskere har det som bekendt med at flagre med arme og ben for selv at blive set, hvorfor der jo sjældent bliver tid til at høre hvad gæsterne i tv-programmer har at fortælle, ved du nok. Så vi må m.a.o. tit udenlands for at få et fornuftigt indblik i hvad der sker af interessante ting og sager i vores eget lille land, og det er selvfølgelig beklageligt, på den anden side er det nu meget rart at få lidt afstand af nutidens Danmark, også fra tv-siden ;)

Jeg tror SB har det storartet, derude hvor der er frisk luft, fred og lidt albuerum mellem mennesker, ro er et barmhjertigt arbejdsvilkår for hjernen, kan man sige, og man må sige den spinder som en kat, dér i den gamle skoles farverige arealer. Hun er skøn, den smukke kvinde, så ta’ et ørentit med på dén her:

http://www.svtplay.se/video/1894520/avsnitt-1

mvh & god påske..
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 17/04/2014 12:08

Hvilken skøn udsendelse ... jeg har nydt den helt som en lækker påskefrokost ;))

Lyset springer pluds´lig ud
som en Sarons rose,
duften af den gløder grønt,
over myr og mose.

Livet toner rosa frem,
med et lysvælds iver
blænder mig, kom bare an -!
og tak til ukendt giver.

Bad om lov, imens jeg sov –
jeg vil så gerne vågne,
dragedrømme piner mig
og plager øjenlåg´ne.

Tak for lysets morgensang
som vækked mig af døde,
tak fordi mit hjerte slår
og kommer dig i møde.

Suzanne Brøgger


Glædelig påske fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 18/04/2014 04:38

Hej RM..

Hej dér, i den stille nat, just afbrudt af nylige dryp på min gode hat – og træers fugle der mig kigged an, og hviskede: nej se nu, dér går hatten med den sjove mand ;)

Ja, det er ikke lige til at sige hvad der mon sker af hovedbrud bag nattens missende øjne, når man sådan forstyrrer vågne og søvnige små. Dejligt er det at gå tur mellem parkens våde træer, når man nu som den eneste fik afbrudt sine drømme og bare lå der og tænkte: hva’ med lidt kaffe, en røg? – og endte med sko på rødderne og klare øjne, morn!

Jeg tænkte jo nok du ku’ lide hende, det er for øvrigt et fint digt. Har altid holdt af hendes lattermilde væsen og vid, usikkerheden og hendes blik for livet og menneskets utallige myter, de klare ræsonnementer i vedkommende essays, som så tit minder om Villys filosofiske hoved med de utallige humoristiske betragtninger og aforismer – i Løvespor (1995) skriver hun eksempelvis:

”Det er i dag Loven der taler frihedens sprog. Men lidenskaben er fraværende. Puritanismen havde frataget den ordet. I dag er det en usurpator der taler i dens navn.
I en nødtørftig tid, hvor folk vil fastholde deres fæstninger, deres identitet og deres positioner har forførelsen og forvandlingen ringe kår. Den er mildest talt ikke på mode.

Projektørernes hvide snit i det nøgne kød
Mikrofonernes marcheren
postulerer
Her er sandheden.

Tilbage ligger som fristende områder:
Mørket
Tavsheden
Hemmeligheden
Glimtet i øjet
Og ræven bag øret.
Eros, som mistede vingerne, er gået under jorden – som larve. (1980).”

Og som indledningen i ’Og hun trevlede sine silkestrømper op’, får Kristian Zahrtmann ordet: ”Du skal være et menneske af Ja og Amen, og ikke af Nej og Jamen” – en agape der formodentlig bed madammen tilbage i barndommen, for nu at se lidt omvendt på det. Det er altid et frisk åndedrag at lytte til fortællinger der angår os og verden det lever i, i kontrast til denne fjert af egentlig menneskeforagt og kedelige klicheer vi her og dér konfronteres med. Hun er som andre dygtige poeter et livsappetitvækkende menneske, og appetitvækkere har vi jo brug for, hvis vi sammen skal skabe et godt liv. Der er noget særligt over de aftenstunder, hvor man sidder ved et bord med dygtige fortællere og ser ind i stearinlyset, mens ørerne transmitterer, ikke sandt? Jeg kan bare godt lide mennesket i hende, der skinner så tydeligt som en stjerne.. ;)

Mvh
Simon.
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 05/05/2014 12:10


Long time no see, men i er ikke helt sluppet af med hende RM ;) Jeg er her stadig ... i hvert fald her på sidelinjen, men nu må der gang i Mellemrummet igen. Det er vist på høje tid og hængende hår at få vækkelsen, lyset og smilene til at brede sig herinde igen smiler

- det som stiger må falde
- det som falder må stige

- det er rundt som jorden
- hvorhen du end ser

- det fødes og vokser og hvirvler
- det er i sin egen vækst

- forundring og erkendelse
- erkendelse og forundring

- det som er et er overalt
- det er som menneskenes blod

- og det synger
- og det synger

- det lyder tyst som natten
- det falder og vil ind, ind

- det vil ind i stilhed
- hvor natten bor

- mennesket lever
- i tyngde og kast

- loven om tilfældighed
- er min eneste lykke

- lyset rykker i mig
- lyset vil ha jeg skal se

- så verdensfyldt er lyset
- jeg er en del af det

- bær mig og løft mig og grib mig
- hvirvl mig, åben som verden

- det hele kan rummes i min hjerne
- svimmelhed af tanke og begær

- som en stilhed
- som er frihed

- som larm og bevægelse og vildskab og drift
- som er bundet til livet

- som alt er
- som alt

- som vandstrålen
- stiger og stiger og stiger

Poul Borum



RoseMariehilsner på befrielsesdagen smiler
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 10/05/2014 11:17

"Snakken om litteratur og sprog gir sgu kun mening hvis det anvendes, spises og fordøjes for siden at "aflevere" indtrykkene igen." skriver du, Simon ... og jeg kan ikke være mere enig ;))

Kun sådan bliver ordene levende på og ikke til papegøjesnak, som ørkesløst gentages uden betoning og i hverken stemmeføring eller ord.

Ord, som bli'r levende, bli'r til sang og musik ... her med Anne Dorte Michelsens smukke ord, som hun også gjorde til sang og musik ...

Hvem kan forklare en solnedgang
analysere fuglenes sang
hvem tæller regnens dråber
det gør kun tåber

Hvem kan glemme at kroppen er til
Hvem kan tæmme hvad hjertet vil
hvem kender ikke til smerten
ingen i verden

Hvem kender kun til ordenes magt
det der bliver skrevet det der bliver sagt
ingen må tankeløst glemme
stilhedens stemme


Stille glade regnvejrshilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 10/05/2014 11:56


Men sproget har desværre også andre mindre heldige facetter. Som StormP udtrykte det:

Sproget er egentlig skabt som et middel til forståelse. I stedet er det blevet et middel til misforståelse.

Eller for at sige det med mine egne ord fra et af min ungdoms digte:

Sprogspillet.

Sprogspillets regler hviler tunge
over hvert minde,
og gør os blinde,
gamle såvel som unge.

Tanken er bundet af tusinde vaner.
Kæder af ord
trækker et spor
pløjet i fastlagte baner.

Hver gang, vi prøver at gøre os fri,
møder vi grænser,
som vi knap ænser,
skjult i et sprogs melodi

Frihed i tanken er en illusion,
bare en drøm,
ordenes strøm
tæmmes i stiv tradition.

Tænk, hvis vi talte et følelsers sprog,
hver difference,
hver en nuance
gemt i en hjertekrog.

Tænk, hvis jeg bare med ord ku’ forklare
dig, at en smerte
fylder mit hjerte,
så du det klart ku’ erfare.

Så ville du meget let ku’ forstå,
hvorfor jeg lider,
hvorfor jeg slider
for, at min drøm kan bestå.

Men du er blindet af ordenes spil,
fastholdt i vaner,
mer end du aner,
fatter du knap, jeg er til.



Jeg overvejer om jeg skal lave et kursus i sprogforståelse her på trosfrihed. Der synes at være et stort behov for det. griner

Solskinshilsener fra Skåne, hvor det er 20 grader varmt.

Ole Bjørn :o)

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 10/05/2014 13:45

Jeg melder mig som den første til at takke ja til kurset i sprogforståelse ... og jeg ved, at jeg ville kunne beriges ved at ta' imod og ta' ved lære.

Solskinshilsner midt i de danske regndråber smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 12/05/2014 09:13

Ohøj i regnen…

”Kun sådan bliver ordene levende på og ikke til papegøjesnak, som ørkesløst gentages uden betoning og i hverken stemmeføring eller ord. Ord, som bli'r levende, bli'r til sang og musik ... her med Anne Dorte Michelsens smukke ord, som hun også gjorde til sang og musik ...”.

- Jeg ska’ love for der er rytmiske dryp på samtlige spir, degne og naturens øvrige små hatte i det nydelige Dannevang, en himmelsk musikalsk forestilling der langt overgår eurovisionet-sirener i danesang - du fredsens, mon også guder holder sig for ørerne til gøjer i taktfaste elegier; du Thor, hører du en skræppen fra os der under dig bor?

Her lidt hymner fra det gennemmusikalske menneske Jørgen Gustava Brandt – og fra Serie (1981); ham ska’ man ik’ gå glip men la’ sig gå på af, for dels ville han virre med hovedet og dels ville man bare gå glip af det han sir, for øvrigt også af kompositionen – som jeg her har taget mig friheden til at positionere som egen kompost - fra dette mærkbare væsens indre stemme, som jeg nu altså synes det er værd at ha’ fornemmelse for ;).

Her er ingen monumenter

Asymmetrisk tjørn
sort stridig hældende
over vandhullets spejl

Mellem tjørnen
og vandspejlet
i nedgangsstundens blege skær
med tornekongen
dansemyggenes
tyste hvirvler …

Vi er tjørnene
kinesere i al slags vejr
vi har ingen forbindelser
ved hoffet
men heller ikke på rådhuset
ske hvad der vil
vi gemmer det røde
hemmeligheden
er åbenbaret

Vi er sten
store sten
sten sten
stenede
sten
frie sten
meget hjerne
såvel som
hjerte

Vi er poplerne
vi vender det hvide ud af bladene
kun visdommen optar os.

600 måneders viden
om harens flugt

Endnu ikke helt
udmattet
Jeg tier.

Mægtige kredse
omarmer
dette

Mit liv
det passer mig godt
Vendt mod det uendelige
står en bænk –

Det plasker fra bropillerne
det syder
Natten er fortrolig
Havets lyd
Safirblinket
sporets rids
borte

stien fortaber sig, hvid
Nedenom og hjem
gamle hygrofile
helhest
Det passer mig godt

Vi lever
på lykke og fromme

Og alt der lever er helligt,
viet
skabelsens gud
og derfor
guddommeligt signet.

Som du ser er
det hele et øjeblik

- udpluk fra ”Serie” 1981 af Jørgen Gustava Brandt.

Jeg synes der er så meget fælles mellem Jørgen Gustava Brandt og Vagn Lundbye – officeren, der først svajede i Vindrosen og siden med Signaliment samt Altvidende fortællinger, men helt lost blev jeg nu først efter at være blevet landsat med trilogien Tilbage til Anholt, som jeg synes man skal love sig selv at læse.
En lidt anden post, det her, men sjovt at skrive under en grå himmel akkompagneret af nydelig himmelmusik, dryp-dryp-dryp; men efter at være puslet om og badet med himmelsk omsorg i mindst tre hele dage, ku’ jeg nu godt tænke mig at se solens glade ansigt igen. Og da jeg åbenbart ikke kan sprede de samlede tanker om arbejdet, får du hermed i stedet lidt adspredthed til duften af min frisklavede kaffe samt et, god fornøjelse - tak i øvrigt for Dortes og Borums strofer, sidstnævnte er tit en glæde; håber du holder af den snegle-reglementerede regndans og at du pudser følehornene til gode strømninger, i guder det er vådt, det vand…;)

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 12/05/2014 10:17


Et lille hint til sprogforståelse, RoseMarie, er intuitionen, som gør os i stand til at se gennem ordenes pålydende værdi, og fornemme de bagved liggende tanker og følelser. Digte består jo i virkeligheden af metaforer, der udvider sprogets muligheder.

Det var jo grunden til at Einstein, som havde en masse intuition, benyttede sig af metaforer som "Gud" og "religiøsitet" som netop ikke betød det samme for ham som ordbøgernes definitioner.

Jeg har selv brugt tilsvarende metaforer i et digt fra 2008, hvor jeg forsøger at beskrive 16 milliarder års udvikling i 16 små strofer. Mennesker med den intuitive sans for poesi fornemmer måske her den skabelsesproces, som Arne bekymrer sig så meget om at få forklaret. smiler


Genesis.

Tiden skælver, stoffet kælver
i et lydløst brag.
Rummet fødes, kræfter mødes
i et gudeslag.

Plasmafaser, kræfter raser,
Altet går bersærk,
ekspanderer, kontraherer,
det er guders værk.

På sekunder strålebundter
kaster sig afsted
ud i rummet, nænsomt krummet
om en evighed.

I æoner stormer ioner
mod et ukendt mål.
Hede vinde, som et minde
om det første bål.

Rummet øger, stoffet søger
mod en tyngdepol.
I det golde mørke kolde
vokser frem en sol.

Solens varme strålearme
rør et kolloid:
Stoffet mindes, kræfter bindes,
det er livets tid.

Byggestene, helixgrene
med en mystisk sans
sig formerer, duplikerer
i en hvirveldans.

Celler spaltes, som de kaldtes
af en guderøst.
Viden samles, mens der famles
efter lysets trøst.


Kaos bindes, veje findes,
livets overtag
i kemien entropien
mindsker dag for dag.

Havet syder, bølger bryder
mod den hvide kyst.
Op af vandet, gennem sandet
snor en fisk sig tyst.

Mutationer, millioner
arter vokser frem.
Hjernen øger, tanken søger
mod et større hjem.

Nye gåder, nye måder
fremmer tankens skred.
Hele tiden øget viden
bryder grænser ned.

Data byttes, viden flyttes
uden tab af tid
gennem zoner, tachyoner
spredes hid og did.

Stjernetåger, liv, der våger,
lytter efter svar.
Er vi flere, ved vi mere
end det lidt, vi har?

Vidt forgrenet, men forenet
livet presser på.
Eksistenser uden grænser
prøver at forstå.

Viden sendes, alt erkendes,
og måske til sidst
Universet, gudeherset,
bli’r sig selv bevidst.


Det er primært skrevet for fysikere og kosmologer, og indeholder derfor en del faglige gloser, men jeg håber, at du og andre også kan få noget ud af det.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/05/2014 23:50

Hej RM & Ole..

Her lidt af en mulig ukendt musik til øjnene, ikke så meget for at lægge danske poeter bag, som for at lægge et par af de rigtig store frem for os, nogle af dem skabte livstegn i selv meningsløs krig og livets paradoks, med de sanseligste billeder på situationer nære som fjerne. Jeg læser essays af Virginia Woolf i øjeblikket – i 1912 giftede hun sig med Leonard Woolf, og sammen grundlagde de så Hogarth Press, fra hvilken min ”Granite and Rainbow” her stammer – hvor memoirers skaber en atmosfære med myriader af anvisninger til bevidste tankevækkere i tider så fjernt fra litterater og poeter der i dag omgiver os, men som benytter sig af en psykologisk romanform som hun, hvis ikke hun ligefrem skabte den, i hvert fald var medvirkende til det – eksempler derpå kender du måske sikkert selv, enkelte er tilmed filmatiseret, men viser kun lidt om hendes tankes styrke, som man får et meget klart indtryk af i hendes essays, hvorfor de naturligvis er værd at kaste sig over – ”To the Lighthouse” bør man unde sig selv, hvis man er glad i sprogets dirren, inden i. Hun var bl.a. rigtig glad i mange af tidernes store poeter, ikke kun Shakespeare, hvoraf enkelte stykker ska’ fylde tanker også her, så fra mig til jer, to whom they speak:

Forward, the Light Brigade!
Was there a man dismayed?
Not though the soldiers knew
Some one had blundered:
There’s not to make reply,
There’s not to reason why,
There’s but to do and die:
Into the valley of Death
Rode the six hundred.

Cannon to right of them,
Cannon to left of them,
Cannon in front of them
Volleyed and thundered;
Stormed at with shot and shell,
Into the jaws of Death,
Into the mouth of Hell
Rode the six hundred.

- Tennyson’s “The Charge of the Light Brigade” (1854).

Aloof, as if a thing of mood and whim;
Now that its spare and desolate figure gleams
Upon my nearing vision, less it seems
A looming Alp-height than a guise of him
Who scaled its horn with ventured life and limb

- Thomas Hardy.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 16/05/2014 02:11

Her lidt musik til digtene:

http://www.youtube.com/watch?v=8kymO93lzME

Og nu vi er ved ham, denne frejdige musikalitet, hva' så med den her:

http://www.youtube.com/watch?v=ej4P6m7L-4U

- ka' ik' la' vær', dén her å simpelthen med, er det ikke legende elegant og smukt?

http://www.youtube.com/watch?v=8tp-nbchmHU

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 21/05/2014 05:14

Her et digt, skrevet af Elsa Gress’ bror, som jeg har hevet ret ud af en flot fortælling der hedder Mine mange hjem – digtet findes på s. 156…

Hyldest til en natekspress

Durrende drøner jætten ad skinner,
dræbende drømmene, døvende minderne,
glemmende står jeg og stirrer i mulmet…

Tak, du kyklop, for hver sorg du har dulmet,
tusindfold tak for hver eneste stund
du lukkede bekymringens skrigende mund.

- Palle Gress.

”Hvis drømme gentoges og fortsattes med samme regelmæssighed som vågne oplevelser, hvordan ville man så kunne skelne mellem drøm og virkelighed”, spør’ Elsa Gress (s. 171), og lægger her et fragment frem skrevet af broderen, som hun nåede at kopiere inden han fik også det brændt; det synger sådan her:

I drømmens og synernes land
når vi færdes de ukendte steder,
blandt levende fæller og døde,
kan vi mærke den sugende rædsel
enklere, dybere, stærkere
end sjælen vågen kan bære,
en kold og knugende angst,
som stiger, stemmer og strømmer,
når der i drømmens hule
domkirkedunkel og tyst,
vi står ene og ved
at bag døren er øjne
vi ikke tør møde.
Men morgenen skænker os nådigt
glemslens gave og sænker
slør for vor drømmeangsts åsyn.
Og siden levnes os kun
en viden, følelsesfattet…

- Palle Gress.

The City of Dreadful Night

O melancholy Brothers, dark, dark, dark!
O battling in black floods without an ark!
O spectral wanderers of unholy Night!
My soul hath bled for you these sunless years,
With bitter blood-drops running down like tears:
Oh dark, dark, dark, withdrawn from joy and light!
My heart is sick with anguish for your bale;
Your woe hath been my anguish; yea, I quail
And perish in your perishing unblest.
And I have searched the highths and depths, the scope
Of all our universe, with desperate hope
To find some solace for your wild unrest.
And now at last authentic word I bring,
Witnessed by every dead and living thing;
Good tidings of great joy for you, for all:
There is no God; no Fiend with names divine
Made us and tortures us; if we must pine,
It is to satiate no Being's gall.
It was the dark delusion of a dream,
That living Person conscious and supreme,
Whom we must curse for cursing us with life;
Whom we must curse because the life he gave
Could not be buried in the quiet grave,
Could not be killed by poison or the knife.
This little life is all we must endure,
The grave's most holy peace is ever sure,
We fall asleep and never wake again;
Nothing is of us but the mouldering flesh,
Whose elements dissolve and merge afresh
In earth, air, water, plants, and other men.

- Bysshe Vanolis.

Mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 21/05/2014 08:53

Go'morgen i Mellemrummet smiler

Morgenkaffen vil jeg indtage i haven sammen med Mellemrumspoesien ... jeg takker og vil nyde og glædes og lade mig inspirere til at finde mere poesi smiler

Sommerlige hilsner fra RoseMarie

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 21/05/2014 14:00

Hej RM..

Man ku' elles godt ha' fået morgenkaffen galt i halsen over de sidste to pessimister, deroppe i tråden; ja jeg vil ligefrem sige at Borum idet lys træder frem som en lille solstråle, og at det er godt der findes andre måder at sætte lys på sine fornemmelser af London - men særdeles dygtige var de nu engang, god sol ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 22/05/2014 15:49

Altruisme…

…er overskriften for én af i alt 55 gode bagateller, der alle som en fortæller en anderledes fordelagtig historie om selve meningen med dette og hint set fra Villy Sørensens synspunkt, der altid selv var hjælpsom og beredvillig ud i det myreflittige, hvis ellers hans stakkels ryg lod ham i fred, han skriver:

Det med at gøre andre mennesker en tjeneste – det er jo ikke noget der er oppe i tiden, men det er noget jeg tager meget alvorligt. Det er ikke noget man sådan lige gør, det er ikke noget man skal gøre for at blære sig overfor den der har brug for ens hjælp, det kræver – jeg vil ikke ligefrem sige ydmyghed, men i hvert fald respekt, det skal være ordentligt arbejde. Derfor trænger jeg mig heller ikke på, jeg ved udmærket godt at jeg ikke kan gøre noget som andre ikke kan gøre bedre: jeg har ikke så mange penge som andre, jeg er ikke god til at finde vej, så hvis man beder mig om penge eller hjælp til at flytte eller spørger om vej, så ved jeg at jeg ikke er den rette. Man skal ikke gøre andre mennesker en tjeneste hvis man ved at man kommer til at gøre dem en bjørnetjeneste: man risikerer jo at spærre vejen for den der kunne gøre det meget bedre. Så kan man sige at man vel også kan gøre folk små tjenester, at lidt også har sin ret osv., men her er jeg mere principfast: hvad man ikke kan gøre ordentligt for sine medmennesker, skal man lade være med, det skylder man dem; hvem har glæde af at få flyttet tingene halvvejs op eller kun at få vist den halve vej, bare for at tage et par eksempler. Jo, jeg selv – det er noget andet – jeg har da taget mod tjenester af folk i ny og næ, jeg er jo ikke så krævende.

- Villy Sørensen, 55 bagateller, prosatekster, bagerst står: De blev de sidste han skrev, og Villy Sørensen betegnede dem selv som ”bagateller”, disse 55 underfundigt lærde, fabulerende, tidskritiske og skarpslebne tekster, som på en gang kaster lys tilbage på et stort dansk forfatterskab og runder det af på smukkeste måde.
Villy Sørensen var født i 1921 og døde i 2001, og desværre må man sige, for det tomrum han efterlod er ikke sådan at fylde ud, hvilket nu også ville være helt urimeligt. Så nu har vi hans mange arbejder tilbage at nyde, fantastisk mange gode beretninger om alt fra filosofiske spørgsmål til beretninger der vender bunden i vejret på verden og efterlader os med nye synspunkter, og det er da ikke så dårligt, nu det er lidt svært at gå og stå på sit eget hoved. Velbekomme, ville han ha’ sagt…

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 24/05/2014 08:41

Her et yderst smukt stykke musik af Scarlatti, som jeg forestiller mig vil vække glæde:
http://www.youtube.com/watch?v=vuPWLmoHPC4

Et andet er ’Quomodo sedet sola civitas’ (hvor ensomt byen står hen) der også er et smukt lille stykke, og oprindelig var det profeters jeremiader over Jerusalems ødelæggelse, men i Evelyn Waughs ’Gensyn med Brideshead’, forsøger Cordelia med netop dette tankebillede at give den stakkels agnostiker Charles et indtryk af den afmægtighed hun følte, da kapellet på Brideshead efter moderens død opløstes og pludselig føltes så forladt. Kapellet var samlingspunktet for de stærke katolikker i familien, men en knude i brystet hos dem der måtte flygte, hendes elskede bror Sebastian og faderen Lord Marchmain, begge er familiens sorte får. Både tv-serien og bogen er i øvrigt et mesterværk med stærke poetiske kræfter, har du ikke set og læst, må du tilføje dig oplevelsen. Stykket er ikke så langt, men smukt er det:
http://www.youtube.com/watch?v=-bOc6Ddccn4

mvh
Simon

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 25/05/2014 03:05

Oh!
Langsomt at æde en ost,
bide den hårdt gennem skorpen,
til der går hul med et smæld.
Skylle den ned med et skvæt
fyrstelig rød Chambertin,
lagret i slottets kælder,
lunet i bunden af bilen.
Gribe dernæst en melon,
Købt i en by i Bourgogne,
(og spillet bold med imens
man gik på marken i solen,
mest for at kigge på pi’r,
som købte strømper ved vogne,
lo, og gik nynnende hjem).
Skære dens kærnehus ud
kyndigt med kniven, som blev
købt af en hyrde i Hellas,
fylde dens hul med Chablis
(som skal ha’ tid til at sive),
høvle den i sig med ske,
snakke imens med en ged
- men tid må vi ha’ til at tygge -
om hvad der plager de Gaulle,
Krushchev og Adenauèr
(trykket til slut, fordi geden
gumler problemet på fransk).
Tørre sin kniv i græsset,
huske at sige Monsieur,
sutte lidt saft af en finger,
ræbe, og takke for maden.
Smide den tomme melonskræl
ned med et plask i bækken,
strække sig ud i det grønne –
være alene i verden.

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 25/05/2014 04:14


Fin hyldest til Epikur, Simon. ler

:o)


Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 25/05/2014 09:25


Godmorgen til jer to natteravne ler

Dejlige ord og skøn musik at vågne til, og når i engang vågner og er klar til en kop morgenkaffe, er her lidt om, hvad der lige nu fylder allermest i mit liv ... godt og helbredende er det for mig, ren vækkelse smiler

Min lille Kollenihave

Min Have er ej stor, til Gjengæld er den lille
idylleriske Plet for mig et Paradis,
med ingen fornem Park jeg ikke bytte vilde,
og derfor synger glad og gjerne jeg dens Pris.

Dèr er mit Sind saa let, dèr føler jeg mig munter,
og dèr er Fred og Ro, Katofler og Aspas,
af Jorden skyder op, og skjønne Rhondidronter
og Roser staar i Flor – dèr kort sagt er først class.

Mit Lysthus er ej flot, men derimod forfærligt
fornøjeligt og fixst og yderst orgenalt.
Dem er der, at der si’er og mener det vist ærligt :
Tak skal De ha, nu har vi alder set saa galt !?!

Fassaden den er smuk, naar jeg da selv skal si’et
af ægte indviteret Bindingsværk og Blik
dertil et smagfuldt Torn, men Prikken over i’rt
er dog det smukke Spir, jeg sat paa Gavlen fik

Det lille Ærtebed en Hvile er for Øjet,
som Trine vander tidt og gaar og graver i,
mens jeg faar Piben tændt og gasser mig fornøjet;
hvor er det skjønt og se saa megen Energi!?!

Her er jeg glad og fri, al Ærkelsen er borte,
som Uro voldet har og alskens Udbehag,
saasnart jeg sidder her i luftig Sommerskjorte
- jeg glad den smøger af i gode Venners Lag.

En herlig Skat jeg i min lille Have ejer,
det vil jeg absolut ej andet nægte end.
Rejs I kuns ud, nej jeg vil hell’re ha’ en Bajer
her paa min egen Jord i Sol og Maaneskind.

Ved Haven ligeglad jeg er i begge Ender,
stolt ser jeg Trinemor det gamle Rivejern
haandtere raskt og flot trods Mangelen paa Tænder,
og Digtertanken gaar til nær saavelsom fjern.

O, blot jeg maa i Fred min lille Have have,
forlanger jeg ej mer – men lad mig føje til:
Til Hoje bore man saavelsom Lave have
en fredfyldt Plet, hvor hver kan gøre, hvad han vil.

P. Sørensen Fugholm


God søndag ønskes fra RoseMarie i haven smiler
Indsendt af: Anonym

Re: Mellemrummet - 25/05/2014 10:04

Kære RoseMarie:

Denne her måtte jeg altså bare kopiere. Tak skal du have - og en dejlig sommer i haven ønskes du

Zenia smiler
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 25/05/2014 10:54

Kære Zenia

Ja, jeg kunne heller ikke stå for digtet ... og det lidt særegne sprog smiler
Du må også ha' go'e sommerdage i din have smiler

Herligt at du også stadig læser og skriver lidt med herinde.

Knus fra RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 25/05/2014 15:12


Simon, du nævnte Borum, og ham kan jeg stadig ikke holde mig fra ler

SOM ET LIV

Det som bevæger sig når alt er stille
det hav af ikke-bølger
det træ af ikke-løv
den kærlighed to centi-
meter fra huden

En glas-have
hvor en glas-prins
gør kur til en glas-prinsesse
og solen gennemskuer dem

Det var ikke meningen jeg ville forstyrre
den stilhed der er opstået mellem os
jeg bider mig i læberne
og ser den anden vej

Forsvundne menneskers
forsvundne drømme
et forsvundetheds-museum
hvor vi forklædte har skjult os

En sprængfilm en univers-opståen
det gode gamle "lige før"-trick
en dirren
i kroppen

Næ er det dig -
Har jeg ikke set dig før -
Har du set hvor solen skinner
alt over ingenting -

Poul Borum


Lyssyn hedder digtsamlingen, og her et Lyssyn til ørerne smiler

Sommerlyse hilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 27/05/2014 08:15

Hej RM..

Ja, den er helt forrygende, enig - min favorit er dog denne:

http://www.youtube.com/watch?v=Og7JS8mcp3c


Mine rødder forstår desuden din glæde ved Borum, det er hans egenart(-ighed) der gir mig noget. God soldag ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 09/06/2014 06:12

Ak ja, det dér med livet…, ja det ku’ jo skues gennem Andersens øjne, altså Bennys, den levende Andersen, og sørme dansemig om ikke også ordet ”sjæl” forekommer i slutningen, altså af digtet; ikke at der endelig viser sig noget menneskeligt ved ordet ”sjæl”, nej det er nærmest sjæl'nt brugt, hvorimod der omsider forekommer noget endeligt ved livet, der derfor endelig må bruges, for det er for sent at blive snydt, altså af livet:

Livet

det er noget vi alle kender
livet
fører så meget med sig
fører så meget bort med sig
jeg har ikke noget mod livet
det ligger bare ikke naturligt for mig mere
der skal flere forberedelser til nu
længere tids opvarmning hver morgen
hvad skal det ende med
til sidst er det tilløb alt sammen
og når man så skal springe
er man dødtræt
der er ikke andet for
man må snyde sig selv
for at kunne holde det ud
gå op i starten
give sig hen i sit timelange tilløb
med liv og sjæl.

- Benny Andersen.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 09/06/2014 06:47

Morgen til syvsoverne, dermed både Benny Andersen og dig RM, som sikkert snorker som en ø af sæler lige nu, mens haven sprudler af liv under solen og jeg ryger min tredje smøg til den anden kop kaffe og Treram garanteret har drukket sin fjerde kop te – syvsover, RM! ;)

Jeg har morgenstor forståelse, ja nærmest forstand for Benny, og undrer mig også over forståelsen af hans digte som ”sjove”; nåja, det sjove har jo vidde grænser og fødtes aldrig uden moder alvor, men alligevel, morsomt er det sjove nu først i alvorens lys; det lys der oppebærer digtene, hovedet til bowlerhatten – og jeg forstår godt Benny gerne vil ha’ en rest af sig selv, når folkeligheden omsider har fået deres; så her en rest af Benny, den levende, livgivende, ham der sikkert snorker ligesom RM og øens sæler ;)

Syvsover

Umulige umådelige morgen
hvor man aldrig kommer ud af sengen
eller blot når frem til dens udkant
så vidtstrakt er den
på størrelse med et amt
man ormer sig vej
under klam lavthængende dyne
enlig vildfaren spermatozo
har ikke kondition til at nå frem
må standse
trække vejret og modet
nu ingen svedig panik på lagnet
der er endnu uprøvede folder at følge
ingen trafik at ta hensyn til
man ventes derude ved dynegrænsen
med spørgsmål, aftaler, sliske, slips
man ventes at vågne
man har pligt til at grave sig ud
en gang om dagen
og vise sig
spise lidt
vokse lidt
stille op og vente på sin tur
strække sig
bøje sig
skrive under på noget eller danse
tage stilling
tage ved lære
tage ved
men jeg bliver mat i bevægelserne
af al denne dyne
der skyder sig frem foran mig som en bræ
hvad forplanter sig gennem dun
send et filtagtigt morse ud
til trippende foresatte
teklaprende nærmeste
vagthavende opdragere og kreditorer
jeg er i live med på forhånd afkræftet
sæt en eftersøgning i gang
med radar, frømænd, Sct. Bernhardshunde.

- Benny Andersen.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 09/06/2014 08:30


Go'morgen Simon smiler

Næ, RM ligger ikke og sover længe i dag, for hun har haft et par sovedage, så nu er hun frisk fra fad yeah ... og har allerede været i haven i flere timer lige fra det blev lyst nok til at se og havenusse med kærtegn og kærlige hænder og et smil om munden smiler

Benny ... ja, der er nu noget ved ham Benny, morgenkaffen og hans Morgenhymne

I dag skal der leves, folkens!
Vi er allerede i gang
startede tidligt i morges
vand i ansigtet
kaffe i halsen et rask skænderi
og lidt morgenavis.
Vi mangler stadig latteren
arbejdet
kærligheden
og et par måltider til
så mere kul på, folkens!
Nye ideer modtages gerne
Hvad med uden forklaring
at gi grønthandleren et kys
eller ta frakken omvendt på
Det skal mærkes at vi lever
Musik må der til
og blomster til alle
hvem ved, en enkelt banan måske
Øs hele din sjæl og opfindsomhed ud
hold kroppen i gang så den damper
thi hellere dampe end støve
Skriv tredive breve og plant et træ
efterlign et par fuglestemmer
tillæg din kone en frygtelig last
og tilgiv hende på stedet
det er alt sammen tegn på liv
Endnu er dagen spæd
du kan nå en masse
inden du segner livstræt om
for i dag skal der sørme leves.
overdriv for en gangs skyld:
Thi kendes for ret:
Du er dømt til at leve!
Du må ikke kassere din skæbne
tværtimod tage den på dig
Fyld den ud
som din hud!
Bid livet i låret
Find fremtiden frem
Rut med planer og visdomsord
Brug store ord i massevis.


Sommerlig morgenstemning her fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 09/06/2014 17:44

Hej RM..

Det må jeg sige, ja det var et rigtig upsedasse-digt - nå så du har været jordnærmest siden solens gry, ja det ka’ man forstå, og hvem ku’ vel også hvile knogler til de lystiges pippen og skræppen her – tror minsandten mine egne lyde forstyrrende dem midt i en fugleafstemning, selv Lotte Heise var rent vand til sammenligning, også moder sol strakte sig søvnigt til skænderiet. Men når sandheden ska’ frem, så hørte jeg buskene råbe an til morgenvanding og de skal intet nægtes. For øvrigt ka’ man jo siden nappe en hivert med avusen på trynen, og nogen af os vågnede da frokosten kommer spadserende. Men go’ eftermiddag, du grønfingrede Roseste Marie, mon ik’ du selv fik hevet en torsk indenbords med smil på læben? ;)

Pinse eller ej, sommermorgener er bare forrygende i denne tid, også når de bevingede vokalister skælder og smælder; og det ér ikke fordi jeg er a-menneske, næ min snorken akkompagnerer jævnlig urets brølen, lige indtil kinden får en næse eller en albue. Men denne mandag mærkedes nu alligevel anderledes, søndagsagtig, så at sige – min mocca syntes i den forbindelse at Bennys mandagsdigt var lige en tand for depresso, så det gik du altså glip af, betænksomt, ik’? – knokkelværket ku’ snildt ha’ knirket en time eller to mer, hvis altså ik' den smukkeste blå himmel med de spædeste solstråler der langsomt strakte sig, havde trådt mig lige i øjnene. Smuk morgen, det må man sige, ik’? Tænkte senere på konsekvenserne af at ku’ snakke labrador, du ved…vuf-vuf, men mon ikke man havde fået sangen om vandhunden der svedte? Ak ja, vore firbenede venner må efterhånden føle sig kronisk misforståede, særlig af dem der bjæffer love ud af ærmet i tide og utide. Tænk at kontrasten mellem ’med lov land at bygge’ og ’med love land at kvæle’ ikke skærer nogen i øjnene; nå, det var Benny vi kom fra, og den her ska’ du til gengæld ikke snydes for, selv om det er extra fjollet, nærmest en Benny Andre’sen, men fortsat god pinsenøjelse dér mellem sneglene i haven ;)

Programerklæring

Jeg vil det umulige
ikke bare så vidt muligt
men videre
et godt stykke ud på den anden side
af det muliges vedtagne grænser
forene herligt vellevned
med økologisk forsvarlig livsførelse
afbalancere hunger med frådseri
mavens såvel som sjælens
finde det punkt
hvor det tilfældige terningkast
falder sammen med den strengeste lovbundethed
bestemme den position
hvor den mest kedsommelige socialisme
og den mest hensynsløse kapitalisme
går op i en højere
varmere og sjovere enhed
indkredse den tilstand
hvor størst mulig retfærdighed
frembyder størst mulig frihed
hvor gud og ateisme er komplementære
størrelser
hvor tryghed og eventyrlyst er kongruente
hvor omsorg og udfordring
ansvar og kærlighed
voksen og barn
synder og helgen
jazz og børsnoteringer
erantis og computere
idealer og ID-kort
dans og DAN-kort
digtere og diktatorer
standpunkter og strengeleg…

- Åh herregud, udbrød poeten A., da han var nået så langt.
- Jeg troede mine digte var ret originale – men detteher
Drejer sig jo bare om tusindårsriget, paradis på Jord,
præcis det som alle har drømt og slået hinanden ihjel
for i flere tusind år. Der mangler bare den med løven og
lammet, der hygger sig side om side. Alle mine digte viser
sig at være julesange! Godt jeg fik det afklaret, før jeg
blev gammel!
Fra det øjeblik holdt poeten A. op med at skrive digte.
Hans læsere trængte på endnu et stykke tid, for at høre
af hans egen mund, hvad meningen var. Men ellers var de
godt tilfreds med, hvad de havde fået. Og endelig var der
jo da også andre digtere.
Hans fortolkere fortsatte med at udlægge hans digte uden
nogensinde at finde frem til den pinlige hemmelighed.
For sine sidste penge købte poeten A. et lille nedlagt
landbrug, hvor han til sine dages ende holdt dværghøns,
samlede skrabeæg og dyrkede spiseligt ukrudt.

- Benny Andersen, fra ”Tiden og Storken”.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 10/06/2014 09:12


Go'morgen Simon
... her fra haven med alle duftene UHMmmmmmmmm smiler

Skønne dejlige Benny som altid trækker mine mundvige opad og gi'r mig livsgnist i øjnene ;))

Tak for ham og for ordene, og her kvitteres med nogle ord skrevet til manden selv af en nær livsven og kollega. Jeg kan godt li' tanken om deres venskab og generøsitet overfor hinanden ... også i kærligheden smiler

Citat:
ØH

Man siger: en sund latter
forlænger livet.
Holder det stik
har du størstedelen af skylden
hvis vi om få årtier
blir en nation af livslystne oldinge.

Men hermed er næppe det halve sagt
om smerten bag ord som befrier
om lysets rødder i mørket.

Du gamle tankesvinger
du unge ordforynger
talsmand for de små
på kant med smålighed.

Hos dig går barnet hånd i hånd
med Sokrates og finder
det velkendte nøjagtig så forunderligt
som det egentlig er
og meget blir mindre forgæves.

Det uendeligt store bliver li'så
reelt som det der er småt.
Og omvendt: hvor du sår radiser
gror stjernebilleder godt.

Halfdan Rasmussen (skrevet til Benny Andersens 60-årsdag)


Ha' en dejlig sommerdag, og måske du skulle bryde ud i sang med fuglene som kor ler

Morgenluftige hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 10/06/2014 12:09

PS. UPS!... Det er vist ikke helt rigtigt, hvad jeg har skrevet, digtet er skrevet af Hr. Andersen selv og til Hr. Rasmussens 70 års-dag smiler
Indsendt af: Hanskrist

Re: Mellemrummet - 10/06/2014 12:20

Hvorfor altid de professionelle, hvad med amatørerne?
Sådan tænkte jeg og vred armen om på ryggen af mig selv.
Sådan under tvang, fik jeg fremstammet, en lille halv time efter følgende ord og tanker:

hvorfor ræser vi på den samme motorvej allesammen, er vi lemminger

drej fra, sælg bilen ved den første autohandler og køb en hest eller mtb

der er så mange biveje som små landsbyer med storbarmede kvinder

en rønne et hus i udkants danmark med stor køkkenhave billigt til salg

i hjertet af naturen du her kan gøre dig til universets herre og centrum

nu er det dig der ejer livet og de andre der ræser forbi på motorvejen

paradis her på jorden er at eje et stykke land, jord, natur, der er dit

at slå sig ned for at bygge op fra grunden af et naturligt fundament

for livsåndelighed, i rytme med langsom tid, den tid der er liv og vækst

her kan vi vokse den vækst Gud og naturen har tiltænkt os fra små af

vores demens fra næsen i sky og by, opløses med næsen i naturens skød

vi kravler rundt i duft på alle fire mellem køkkenhavens urter og kvindens lår

pludselig vi husker fra næse til mund hvor fyldt med smag og fylde livet er

med næsen dybt begravet i naturens skød, har vi genvundet næsen for livet

vi elsker ikke mere end vi sanseligt nyder, dufter og smager, drikker og æder

hvem siger paradis ikke her på jorden findes, alle dem der går den brede vej

drej fra, for smal en bivej er netop din vej her i livet at gå, paradis her at finde



med god uddannelse i bagagen og bredbånd i hytten, store tanker undfanges

tanker og ideer der aldrig forråder livet vores der leves i pagt med naturen

hvor vi vokser, hjernen vores vokser, den vækst Gud Ånden nu i balance gir os

vi skammer og gemmer ikke længere os selv af vejen for Gud der tiltaler os

vi tar Gud med på vores færd og vandring, ja vi opbygger en ny bolig med Gud

der som mand og kvinde har sat os at leve på jorden i pagt med naturens ånd


mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

Ganske vist en sidebemærkning:

at påstå poesi har noget at gøre med, eller gør det ud for, vores religiøse mystiske transcendentale spirituelle åndelige erfaringsliv, vil være det samme som at påstå at vore bøger og lærersætninger i matematik, kemi, fysik og biologi de kun kan forstås og undersøges som værende blot litteratur og poesi. Selvfølgelig tilhører matematik, kemi, fysik og biologi, ej litteraturens fagområde, men de er selvstændige fagdiscipliner som religion, de religiøse spørgsmål, også er det.


PPS:

jeg bryder mig ikke om mit digt (hvis det i det hele tages kan kategoriseres som et digt), og synes ikke det er særligt godt. Nøjagtig som i skolen, hvor jeg ofte fik stil tilbage med karakteren 03 vedhæftet engang kommentaren, bedre held næste gang.

Husker for år tilbage i Møgeltøndergade i København, hvordan der i forbindelse min store Damaskuserfaring sprang en digter op i mit liv som trold af en æske og jeg begyndte at skrive. Jeg fortalte min mor derom og hun svarede meget forundret tilbage, jeg kunne forstå hvis det var Kjeld (min bror) der var begyndt at skrive, for han elskede stil og fik gode karakter, hvorimod du Hans kylede bøger og kladdehæfte rundt i stuen i arrigskab og hidsighed, som du fik dårlige karakter.

Men i forbindelse min Damaskuserfaring, i forbindelse begivenheden Kristus i mit liv, i forbindelse min omvendelse her i livet, fik jeg en hel ny noumenal spontan handlingsbasis, således at mit liv fra da af har været et ekspressionistisk liv. Og jeg hader alt hvad der er impressionisme, passiv sanselighed, det blot her og nu værende. Ja udtryk betyder alt for mig og indtryk gir jeg ikke en skid for.

Det er vigtig at forstå at jeg her omkring poesi og litteratur taler som den amatør jeg er, taler som jeg har forstand til, og det siger ikke meget, for jeg er på udebane, føler mig ikke hjemme som jeg gør i filosofien, neuropsykoanalysen og teologien, som biologien, især neurovidenskab. For mig skal tænkning og sprog foregå i begreber, gerne meget knudret og komplekst, ja jeg har ikke rigtig noget til overs for litteratur som poesi, fordi jeg primært er født uden anlæg herfor, eller gennem opdragelsen har mistet sansen for litteratur og poesi. Jeg er ekstrem meget forhjerneaktiv, en analytisk syntetisk begavelse i særklasse, såvidt mine skolepræstationer, helt op på universitetsniveau hvor jeg i særklasse udmærkede mig. Og jeg finder at det netop er mine tanker der ødelægger mine digte eller forsøg herpå. Ydmygt erkender jeg min plads, som er at jeg primært er tænker og ikke har noget at gøre over i litteraturen eller poesien etc..


PPPS:

jeg kan iøvrigt rigtig godt lide Yahya Hassan's digte. Både som digte, men også den måde han sætter sig selv og sit liv på spil i sine digte.
Mere af den stil hilsen velkommen.

PPPPS:

jeg vil være alt andet end det på den ene side michael står for (primært at være stille og lytte, altså passivt sansende som erkendende til i verden); og som på den anden side zenia; T. thomas; og arne står for, at vi skal gå op i, som opløses og svækkes i noget guddommeligt (som dråben/egoet i havet, i Gud eller what ever, nirvana), jeg hader denne monisme som udslettelse af eksistensen på bekostningen af vores konkrete eksistens.

PPPPPS:

du fylder for meget Hans, du er for overvældende og din entusiastiske begejstring kommer til at virke for egocentrisk som for pågående. Og der er en risiko for at folk bliver trætte af dig. Som da jeg boede i kollektiv, og efter en ferie, jeg blev indkaldt til husmøde, og de andre beboer fortalte mig at man kun kunne være under samme tag, bo sammen med mig, gennem enten at være i opposition til mig eller være discipel og tilhænger af mig, og de gad ingen af delene mere, og bad mig om at flytte.
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 10/06/2014 14:22

Hej RM..

Åh, de Andersen’er, ja man fristes til at sige: en Andersen er dog en Andersen, men ved samtidig godt at man hurtigt kan få vrøvl med Rasmussen – jeg har det noget lign. med Kristensen vs. Christensen, et helvedes bøvl, så hut jeg hvisker...;)
Men ja, Halfdan med de klare stjernebilleder, det ér jo nemlig sandt, han havde virkelig sans for overblikket, helt som Paul la Cour – den krig fik virkelig rystet de skrøbelige i det inderste, og de frie fugle holdt siden for stedse sammen med tankekrog, og uanset hvad en Rubow eller en Brix så måtte mene – men der er jo også en væsensforskel mellem det at skabe stjernerne, og så fortælle om stjernerne nogen skabte. Jeg tror Andersen ville sige: jam’ Rasmussens stjerner ka’ man da godt anmelde, men de ska’ nu øjensmages. 70 år er i øvrigt mange momenter, hvor stjerneklare de så end måtte forekomme, ja at tænke på årene som sekunder, får straks én ned i momentet, hvis altså man ka’ ihukomme det..hmm. Da er det godt med digtene, der indeholder alt det i tiden man siden bare ka’ udfolde, naturligvis forudsat øjnene har smagt på dem, stjernerne – og til astrologen sagt: lad nu være med at kløjs i dem! ;)

Ja, denne tid er virkelig et sanseorgie af dimension; næser med øjne på stilke snuser sig frem i haven her og dér, eller øjnene ler sig frem for hvert et trin i næsegrus beundring, ja der er virkelig noget for enhver oppegående – syrenerne her er ret voldsomme i aftningen, og endnu er ikke den mindste ydmyge myg set, mens bierne ind imellem summer om benene på de små. Lad os støtte dem med bistader, de summer jo af liv og min foretrukne morgenmad er nu engang honning i yoghurt eller på mad, ligesom honningen flittigt bruges i kaffen fremfor sukker.

Det er glædeligt at læse dit sommernyd, RM, lad os håbe dette spreder sig som regn over land, at vovser ka’ vådte pels uden flov smag svælg, men lad os endelig ikke glemme roserne, som T. S Eliot – der så hut hviskes endnu ik’ er blevet nævnt – har sit at sige derom, hvorfor jeg hiver dette ud fra min ”Selected Poems” (1917):

Lady of silences
Calm and distressed
Torn and most whole
Rose of memory
Rose of forgetfulness
Exhausted and life-giving
Worried reposeful
The single Rose
Is now the Garden
Where all loves end
Terminate torment
Of love unsatisfied
The greater torment
Of love satisfied
End of the endless
Journey to no end
Conclusion of all that
Is inconclusible
Speech without word
Word of no speech
Grace of the Mother
For the Garden
Where all love ends.

- T. S. Eliot.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 10/06/2014 16:34

Ohøj hønsemand..
”jeg bryder mig ikke om mit digt (hvis det i det hele tages kan kategoriseres som et digt), og synes ikke det er særligt godt. Nøjagtig som i skolen, hvor jeg ofte fik stil tilbage med karakteren 03 vedhæftet engang kommentaren, bedre held næste gang”.

- Nej, men det er ingen let sag at skabe et godt digt, det må jo ånde af et eget liv der åbenbares når du folder det ud; dén slags værktøjer og kundskaber lærte ingen børn i nogen skole i vores tid. Nogle børn kedede sig derimod bravt over matematikken eller andet, og fabulerede derfor i versefødder eller tegnede tankerne ud i drømmebilleder – havde man heldigvis en far og mor der selv forstod og underviste i den slags, ja så var levefoden jo lige ud og så til højre, desuden var der jo så god kritik at hente. Desuden virkede værktøjet tillige så besynderligt og forunderligt, at det løsnede noget udviklende, og mange udviklede så deres egen streg eller form indenfor deres art, hvor indtryk fra særlige oplevelser med tiden så ku’ trykkes ud med personligt anstrøg – men ikke overhovedet uden kamp til stregen, for ligegyldigt hvilket erhverv nogen dygtiggør sig i, er det en slidsom bevægelse, og desuden udvikler poeter en særlig selvkritik for detaillen, poesien ska’ jo virke og det virkningsfulde leve som en sommerfugl, selv om det har været et elefantarbejde at få det til at flyve med vinden…
J. V. Jensen smed fx samtlige notater og rettelser ud i skraldespanden, de eneste efterladenskaber fra arbejdsprocessen er vist et manus fra Kongens Fald, foræret til en ven, ellers ved ingen noget særligt om hans tankearbejde. Det er et slidsomt arbejde hønsemand, og det er ikke engang sikkert det er sliddet værd, ja det er bare at tænke på alverdens store poeter der helt er gået i glemsel, hvor fx kun få ville forstå Horats eller Vergils tankebilleder, idet de er lige så spøgefulde og samtidsorienterede som excentriske politiske sager er for os dag. Så det er altså ikke for at noget ska’ se godt ud, at poeter skriver – i såfald bliver de i hvert fald hurtigt popsangere -, mere fordi det er deres værktøj til at formulere indtryk livet sætter sig af spor i dem. Det er de færreste poeter der er anerkendte i dag, hvor kun få af dem der har råd til at købe sommerhus i Kandestederne. Vil du hurtigere ha’ et sommerhus dér, så bliv i stedet advokat eller økonom, men vil du derimod forme billeder på særlige indtryk noget har gjort ved dig, så brug ordene, hvis du da ikke i stedet for fingre har en pensel ;)

Mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Mellemrummet - 10/06/2014 18:01

Citat:
Så det er altså ikke for at noget ska’ se godt ud, at poeter skriver – i såfald bliver de i hvert fald hurtigt popsangere -, mere fordi det er deres værktøj til at formulere indtryk livet sætter sig af spor i dem.



enig og disse egenskaber ejer jeg ikke, hvilket jeg for længst har erkendt, men derfor tror jeg det kan være sundt nok for mig på den lange bane fra tid til anden at tvinge mig selv, altså min hjerne til at arbejde på en for mig uvant måde, uanset hvilket resultat jeg opnår,,

sproglighed er så forbandet vigtig for vores åndsfriskhed, vores intelligens, og mennesker har godt af på en eller anden måde at være beskæftiget hermed

kærlig hilsen HansKrist rødmer
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 10/06/2014 20:34

”enig og disse egenskaber ejer jeg ikke, hvilket jeg for længst har erkendt, men derfor tror jeg det kan være sundt nok for mig på den lange bane fra tid til anden at tvinge mig selv, altså min hjerne til at arbejde på en for mig uvant måde”.

- Altså, i forvejen tænker du da mere i billeder end i abstraktioner, men det væsentligste må jo være, at noget meningsfyldt trænger sig på for at komme ud, og sansebilleder i sproget kan være lige så farverige og egenartede som udtryksformer på lærred eller fra et partitur. Det er bare dig der skal skabe indtrykket, give noget i dig et eget liv, og det må man selvfølgelig arbejde lidt med, dels for at beherske både værktøj og redskab, men også for at iscenesætte rammen omkring det der ska’ få kimet til at springe ud i øjnene på den der sér – noget må langsomt folde sig ud, blive til noget – andet. Det tar sin tid at skabe, og noget tidskrævende afser man bare hurtigere såfremt nødvendigheden ikke er påtrængende, men arbejdet ligger der uanset.
Det ydmyge kan i øvrigt være en slem måde at fremhæve sig på, ’jyske underdrivelser’ er næsten de værste overdrivelser; Benny Andersen sad fx og følte sig en anelse forfjamsket over Møllehaves altid sprudlende omklamring af personen, og Møllehave fortsatte, ”ja, tag nu fx den dér med… ’Fuglene flyver i flok, når de er mange nok’…”, og den stakkels Andersen ledte forgæves efter sit musehul, men endte omsider med at ta’ Møllehave ved hornet: ”Arh, vissevasse, det er bare Johannes der altid ska’ overdrive, tænk ik’ på dét; næh… jeg kiggede såmænd bare lidt i Rimordbogen: jah, hva’ ka’ vel rime på ’flok’… stok? ...njah, næhnej …det gør såguda’ ordet ’nok’… se-se!, dét var sgu’ da ik’ særlig svært, vel?”… afledte han Møllehave, der nu var den lidt forfjamskede - og dermed var dén altså sat i hus. Men altså, kort og godt… uden en tvingende nødvendighed, ku’ du jo lege lidt med Rimordbogen selv – ta’ det fra Andersen, det virker! ;)

mvh
Simon
Indsendt af: treram

Re: Mellemrummet - 11/06/2014 08:30

Den törrede tudse.

Sidste uge
da solen viste sig med lue
blev jeg stoppen
af en tudse
der stod i min garage
hvilket fik mig til at studse
bare den ik
hade lavet ravage
alt jeg fik
var en mystik hväsen
mens den pustede sig op
hvortil jeg sagde stop
og bar den udi haven
om muligt blev den gnaven.

Nogle dage gik
da jeg pludslig
på den öje fik
den stod med
hovedet på sned
midt i mit jordbär bed
mens solen fra himlen bagede
hvilket den åbenbart behagede
minsand om den ikke
havde stoppet med at nikke
den havde fåt solstik
var stivnet bradt
tör som et brädt
og forladt sit jordiske liv
uden et eneste piv.

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 11/06/2014 09:51

Morn' Treram..

Ja, livets gang byder sandelig på mange små historier, så fint det er, ét du har bygget? ;)

Der er torden og lynild her, lummerheden skaber splid og Thor brager lidt med hammeren; det var nu man sidde og kigge udover havet, måske hive en spætte i land til middagsmaden. Håber der er nyd i sommervejret.

mvh
Simon

Indsendt af: Hanskrist

Re: Mellemrummet - 11/06/2014 11:05

jeg er en gammel tudse

der blot vil nusse

med min kones kusse



føler jeg er færdig

at der hvor der var så meget, er der ikke mere

er det et kapitel der lukkes eller hele livsbogen der klapper i om ørerne på mig



dog mellem ørererne det stadig kører for mig

stor i munden jeg forbander katolikkers gøjl



jeg har aldrig haft en Kristus i mit liv

Sønnen af Gud Fader ved Helligånden



men jeg har levet mit liv fuldt ud

aldrig været tabt bag nogen vogn

altid været der og stået der for jer



vil I savne mig

mit temperament

mine indsatser



skulle jeg ha vovet lidt mere

har jeg ikke overrasket jer nok

var jeg et alt for kedeligt selskab



festen er ikke slut endnu

jeg køber mig en motorbåd

sejler skærgården tynd

under sommer himlen blå

blåøjet hører jeg til hernede

har intet og ingen deroppe

livet er at komme frem hernede

rundt og frem overalt i verden

erfaringer står over alt andet



store erfaringer minder om liv

der er levet mens tid var

min timing har været perfekt



har ikke troet mig selv blind

men levet med øjnene åben

min sjæl fyldt med erfaringer

minder mig om mit gode liv

vil ikke bytte med nogen Gud

så farverigt liv i verden jeg fik

Indsendt af: Hanskrist

Re: Mellemrummet - 11/06/2014 12:56

en ode som en hyldest til Treram's robuste livssyn



du sammensunkne menneske,

du sunken sammen menneske

rejs dig op i al din magt og vælde

der skal ydes før der kan nydes

ham der høster uden at have sået mættes ikke

at leve passivt sansende og tænkende, grublende og reflekterende som mediterende, ødelægger hjernen

vi er sat i verden for aktivt at arbejde og virke

at vi har det godt, skyldes vores aktiviteter og virksomhed

vi må aldrig miste vores handlekraft

som blive blinde for vore handlemuligheder

vi er de virksomme arbejdende mennesker her på jorden, der aldrig må gå op i Gud, opløses i Gud (både hos Marx og de liberale er Kristus vores frelser, det arbejdende virksommme menneske)

og vore kontemplationer og reflektioner gælder vores arbejdsindsats, vores virksomhed i verden, det eneste vi har forstand på er det vi omgås aktivt, der hvor vi har vores virke, opstår vores virkelighed

der er ingen genveje, udenom vores aktiviteter, arbejde og virksomhed, vores virke, det er der vores virkelighedsforståelse udspringer af

ingen kan meditere som gruble sig frem til noget, ingen kan meditere sig klog på livet, som vi ej heller kan læse os dertil eller nå gennem Gud dertil, udenom vores arbejde og virksomhed (husk munkene, opfinderne af disciplineret arbejde)

et muntert og virksomt liv lønner sig, for det er den vej igennem vi får noget at tænke over når dagen er omme

gud såvel som meditationer er ikke nogen løsning, kun dovne mennesker tror på denne genvej og springen over hvor gærdet er lavest, kan føre noget godt med sig, tværtimod bliver man tosset i hovedet før eller siden (nervevæv som legemsvæv degenererer, ungdomssløvsindet bliver kronisk og meditative grublerier en fordybelsessygens forbandelse hviler over hvert sekund og åndedrag, aldrig frisk luft i lungerne som reflekterende sollys på tingene i verden rammer øjet, nethinden, hvor kun vore egne skygge projektioner figurerer, og spærret inde i denne hule vi lever livet hen med os selv, isoleret fra andre, som vi er ude af stand til at se som de er oppe i virkeligheden)

kun de erfaringer vi gør os gennem vores arbejde og vore virksomheder kan give os indsigt og forståelse

vi ved alle hvem der her på debatten forsøger at snyde på vægten, som påstår vi passivt kan nå frem til noget stort, ved blot at være stille og lytte, som drikke visdomsord, leve i evig kontemplation, men det fører intet godt med sig, kun sygdom i sindet såvel som legemet bliver syg af denne form for passiv måde at være til på i verden

måske vi nu forstår Freuds ord om vigtigheden af at kunne arbejde og elske

jeg vil endda sige: menneske du er dømt til at arbejde og elske, og du kan ikke nøjes med det sidste, for kun det første gir dig adgang til det sidste forhold, for kun det virksomme arbejdende menneske ved hvad det vil sige at elske, som har potensen hertil

Indsendt af: Anonym

Re: Mellemrummet - 11/06/2014 18:28

Hej Simon og Hans,

Simon skriver om Hans:
Citat:
Altså, i forvejen tænker du da mere i billeder end i abstraktioner


Jeg synes faktisk, at Hans tænker meget i abstraktioner, når han udfolder sin teologi. Det er ment som et kompliment, selv om jeg savner flere konkrete billeder og eksempler - som f.eks. Jesus gav.

Abstraktionerne alene kan let medføre, at man går fejl af hinanden, fordi indholdet af et ord ikke er præciseret tilstrækkeligt.

Hans skriver:
Citat:
vil I savne mig

mit temperament

mine indsatser



skulle jeg ha vovet lidt mere

har jeg ikke overrasket jer nok

var jeg et alt for kedeligt selskab


Temperament, ja, og bestemt ikke kedelig! Men et lille tip - og her kommer lidt fra Thomas à Kempis - kunne bestå i at skelne mellem personlig lidenskab og åndelig nidkærhed. Ja, Hans, jeg mener det opbyggeligt, da jeg før har set, at du er villig til at tage imod.

tommelop
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 12/06/2014 03:27

"Jeg synes faktisk, at Hans tænker meget i abstraktioner, når han udfolder sin teologi".

- Skide være med teologi, det ka' ingen bruge til noget, slet ikke hønsemand - som vi ikke skal snakke om! Du må bevæge dig ud af det tomrum dér, levendegøre dine indtryk fra oplevelser på en sådan måde at noget får eget liv, pulserer, slår nogen i øjnene.
Det er poesi det handler om her, og det er mit klare indtryk at hønsemand som enhver anden, sagtens klarer at skabe et levende sprog, der som alt andet bare tar sin tid. Og det vil i øvrigt også være en langt bedre meddelelsesform for religiøse mennesker, end disse forsøg ud i et filosofisk sprog der - hvis det engang kom til at fungere - ville befinde sig udenfor øjeblikket.

"My temple stands not on Mount Moriah
but in that Elysian Field where even the immoral
are admitted" (E. M. Forester).

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 12/06/2014 07:34


Go'morgen fra morgenluften og -duften i det grønne smiler

T.S. Eliot ... ja, han har efterladt sig mange gode ord og tanker.

“When a poet’s mind is perfectly equipped for its work, it is constantly amalgamating disparate experience; the ordinary man’s experience is chaotic, irregular, fragmentary. The latter falls in love, or reads Spinoza, and these two experiences have nothing to do with each other, or with the noise of the typewriter or the smell of cooking; in the mind of the poet these experiences are always forming new wholes.”


Poesien gør alting nyt ...

... indsigt og udsigt

Morgenluftninger og smil fra RoseMarie smiler
Indsendt af: treram

Re: Mellemrummet - 12/06/2014 16:23

Lord Byron gave us this 1805: The First Kiss of Love.

Away with your fictions of flimsy romance;
Those tissues of falsehood wich fully has wove!
Give me the mild beam of the soul-breathing
glance
Or the rapture which dwells on the first kiss of love.

Ye rhymers, whose bosoms with phantasy glow,
Whose pastoral passions are made for the grove;
From what blest inspiration your sonnets would flow
Could you ever have tasted the first kiss of love!

If Apollo should eér his assistance refuse,
Or the Nine be disposed from your service to rove,
Invoke them no more, bid adien to the muse,
And try the effect of the first kiss of love!

I hate you, ye cold compositions of art;
Though prudes may condemn me,and bigots reprove,
I caught the effusions that spring from the hearth
Which throbs with delight to the first kiss of love!

Your shepherds, your flocks, those fantastical themes,
Perhaps may amuse,yet they never can move,
Arcadia displays but a region of dreams,
What are visions like these to the first kiss of love?

Oh!cease to affirm that man, since his birth,
From Adam till now, has with wretchedness strove:
Some portion of paradise still is on earth,
And Eden revives in the first kiss of love.

When ages chills the blood, when our pleasures are past,
For years fleet away with the wings of the dove,
The dearest remembrace will still be the last,
Our sweetest memorial the first kiss of love.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 12/06/2014 16:57

Kære treram.

Jeg kunne ikke ønske mig en smukkere kommentar til mit svar til Hans om pinsemyten. Man kunne fristes til at tro, at du var clairvoyant. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 16/06/2014 08:55

Hej RM..

Det er jo sommer! – synes bare lige jeg ville sige det..;)

Noget svæver rundt i mellemrummet; ja jeg tror sgu’ det er kunsten - kunsten at svæve. Man ku’ jo forestille sig begrebet ’kunst’, som en handlingsimpuls i selve mennesket der uanset disciplinerede fantasiskabelser udtrykt som et håndværk, vil udtrykke sig gennem længsler, drømme og begær i alle mennesker og i ethvert kultursamfund – hvor kunstformerne selv er det frigørende fra de ideologiske ”korsetter”, eller bare formuleret som at kunsten sætter noget allerede erkendt og erhvervet, det samfundsmæssigt opnåede, på spil imod nye erhvervelser ud i endnu usete tankelandskaber, med samfundsudvikling som iboende realitet. Dermed får kunstarterne for mennesket og samfundet sin særlige nytteværdi, forudsat altså fantasilandskaber realiseres i en eller anden form.

Jeg tror det er vigtigt for alle, på en eller anden måde at få udvirket længsler og begær i realitet, eller bare at vi får realiseret længslen som en utopi, selv det vil bevirke samling i tankelandskabet, en smule overblik. Og der er virkelig så mange måder at udtrykke ’det’ på, for/imod dét, noget der påvirkede os til at handle, i hvilken forbindelse det er rundtossende at tænke på poesiens samlingskraft for et historisk såret Chilensk folks videre færd, lige over dammen og til Poul Martin Møllers (kristelige borgerlige tyranni), ”poesiens forgribelse af det evige liv”, og til Sartres formulering af en kæmpe som Rimbaud, at ”hans digtning anbringer os på den anden side af de menneskelige vilkår: på guds side”, eller som Adarno udtrykte det, at ”det lyriske udtryk er i stand til at besværge billedet af et liv, som er uden den tvang, der udgår fra den herskende praksis” – fælles ku’ de sikkert være blevet enige om, at alle må handle på refleksionen, for ellers høster døden med et uddøende samfund som det indre ørkenlandskab. I sig selv er det jo helt fantastisk at tænke på hvor meget T.S. Eliot har betydet for frihedselskende amerikanere, hvor mange unge elskende der har holdt disse digte i sine hænder og har forbundet sig til sansebilleder som de siden så på verden med, ja hvor meget den tavse Rilke i grunden betød for så mange mennesker, ikke mindst for en Thorkild Bjørnvig, der lige måtte sunde sig over mødet med en afrikansk farmer; så det betyder noget at vi forstår vores drømme, at vi sætter billeder på verden, det lidt kan vi vel gøre, som selv- og sygepleje ;)

”…for fuldkommenheden er en drøm
af denne verden, og den hjælper denne
verden med at komme videre”.

- Michel Seuphor.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/06/2014 18:29

Her lidt pluk fra Emily Dickinsons klangfulde digte i oversættelse af Elsa Gress – de befinder sig i ”Engagement, epistler og essays” (1977), som måske ku’ være et glimrende indryk i bogreolen, sådan til udryk i tide og utide. Elsa var herligt rapkæftet, den i manges øjne ”allersureste mokke”, men morsomt er det nu i eftertiden at se, hvordan disse allersureste rapkæftede m/k'ere tit ender som de allermest savnede i det off. rum, når de som skabere af de ubehagelige spejlbilleder omsider forsvinder for altid – de før så anstødte, må pludselig leve uden sund kritik der jo ku’ vække noget til live, og det viser sig sjældent at være så rart endda… ;)

ED levede i samme hus livet ud; engang i den tidlige ungdom tog hun den beslutning slet ikke mere at forlade sin faders hus, livet hendes betragtedes i øvrigt af samtiden som mere eller mindre uinteressant, nå ja, den ”golde tante” fra den victorianske familie, gav dog immervæk anledning til ikke så få forestillinger om sit seksuallivs karakter, hun blev med tiden både lesbisk og incestuøs, og har således på distance været genstand for en vis form for interesse, der angiveligt skyldtes en række afviste men glohede mænd som rygtesmede, for forestillinger om ringeagt for egen person og væsen har næppe været på tale, det måtte altså være fruentimmeret den var helt gal med.
Men altså, bag vinduer så blanke i det store hus, så hun med klare blikke direkte ind i menneskets indre frygt og savn, og ramte dér noget i den ydre verden, som den indre verden måtte spejle sig i. Det var nu fremdeles efter hendes død, der kom vist kun omkring 4 digte ud mens hun levede, men så skete der også noget. Hun beskrev sine indtryk med omkring 1000 kortdigte i sit ”Brev til verden”, der så med tiden skulle føre hende ind i verdenslitteraturen som en af de allerstørste, ved siden af en Blake o.a. Hendes digte viser noget om hendes usædvanlige personlighed og tænkning, mange digte er svære at oversætte – lægger nederst en link til udpluk fra digtsamlinger – men herunder har Elsa altså været på spil, som den dygtige oversætter hun nu engang var:

Glattet af tiden med fin politur
hvor blank den smerte står
der truet trued barndommens citadel
og undergraved dens år

Gennemskåret af sortere sorg
misundeligt må i erindre
den smerte der hærgede barndommens land
og var så let at lindre

- -

Et såret dyr springer højest
har jeg hørt en jæger fortælle.
Det er kun dødens ekstase
Siden bliver krattet stille.

Den bøjede klinge, der spændtes,
den stormslagne klippe der bløder:
en kind er altid rødest
hvor feber bag huden gløder.

Glæden er angstens rustning
der varigt beskytter dens gru,
at ingen skal se hvor blodet flød
og råbte højt: ,,ramt er du !”

- -

Imens jeg frygted det, det kom,
men var dog mindre svært,
fordi det ved den lange frygt
blev noget næsten kært.

For man kan passe smerten til
og sømme sorgen om.
Værre at se den kommer vist,
end vide at den kom.

At prøve smertedragten
mens den er ny og stiv
langt værre er end bære den
det hele lange liv.

- -

Hjertet ber først om glæde,
så at fries fra plagen,
siden om små doser medicin,
til at stilne smerternes jagen,

siden om lov til at sove,
sidst om dets dommer vil råde
viseligt, mildt og give det lov
at søge om dødens nåde.

- Emily Dickinson.

mvh
Simon

Ups! http://mith.umd.edu//WomensStudies/ReadingRoom/Poetry/Dickinson/
Indsendt af: Anonym

Re: Mellemrummet - 19/06/2014 20:11

Ingeborg Næstved blev døv som stor skolepige - og i alderdommen svigtede også synet. ... (Hun døde i 1979 i en alder af 92).

Dette til trods skrev hun livet igennem mange digte. Det mest kendte blev: "Giv mig en blomst, mens jeg lever" ... og var næsten med hver søndag i Giro 413, da jeg var barn. ...

Følgende får altid en tåre frem i øjet på mig, fordi det afspejler både tålmod overfor en hård skæbne ... og en aldrig svigtende tro på en kærlig Skaber.:

Citat:
"Det var på Frederiksberg - det var i maj
at jeg blev født på H.C. Ørstedsvej.

Jeg voksed op i fryd og barneleg
for det, der kom, det kendte jeg jo ej.

Men så en dag, jeg kom fra skole hjem,
og kunne kun til moder hulke frem:

Jeg har så ondt i ho´det, å - og mor
den smerte bag i nakken er så stor.

Mor lagde mig i seng, og far kom ind
og klapped blidt min blege barnekind.

En Meningitis lukked øret til
for hele livets glade tonespil.

Gud lukked med sin hånd mit øre til.
Jeg gik i stilhed, midt i larmens verden.
Men inde i mit hjerte, larmed smerten,
før jeg fik lært at sige: " Som Du vil."

Nu er der stilhed - også i mit sind,
Nu ved jeg, at Gud intet ondt mig ville.
Han ville kun jeg skulle blive stille,
ad stille veje finde til Ham ind.

Halvhundred år var øret lukket i
- men det, jeg mødte der var sandt og ærligt
alt hvad jeg så af stort og herligt
fik i min sjæl sin dybe melodi.

Det lyder som et dæmpet strengespil,
disharmoni derind kan ikke trænge
thi hånden, der berører disse strenge
Alkærlighedens Fader hører til.

Man spørger mig så ofte,
hvorledes det går til,
at jeg, der ej kan høre
dog kender toners spil?
jeg kan det ej forklare,
jeg tror så sikkert bare,
det er den måde, Gud mig trøste vil.

Thi er mit hjerte bange,
da bli´r min angst til sange,
og sangen letter angsten fra min sjæl
og når mit hjerte banker
af glade lyse tanker,
de formes til så rigt et tonevæld.

Trods stilheden i livet
blev toners væld mig givet
at frydes ved - og glæde andre med,
Mens Vejen, jeg må vandre,
jeg deler med jer andre
den gave, Gud mig gav i Kærlighed.

Slut på citat.

m.v.h.
Zenia
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 21/06/2014 02:52

Hej Zenia..

Tænkte nok du havde gemmerier fra oplevelser tilbage til, ja…, og selvfølgelig, hvorfor ikke netop dele ud af den slags i en tid på et opstået mellemrum, nu så mange historier dagligt ser deres sidste efterår – som i sig selv er historien om forgængeligheden, men også beretningen om nogens valg om at udtrykke sig om noget der på et tidspunkt gjorde særlig indtryk, her bare i digte.
På en måde synes jeg egentlig det er lidt synd der ikke længere findes et ”verdensmesterskabet i historiefortælling”, en disciplin jeg forestiller mig ville ha’ lokket fantasien ud af busken rigtig mange steder rundt omkring, måske endda udøvet en vis indflydelse på skæbner, hvem ved. Tænk hvis det var lykkedes nazister at brænde verdenslitteraturen overalt i Europa, ja selve historien om et folk så helt og aldeles – en begivenhed der skar sig ind i verdenshistorien som en ufattelig tanke, men som ligeledes går sin forglemmelse i møde på et eller andet tidspunkt. ’Fluen på væggen’ gir os billedet af en noget kortvarig erindring, menneskets liv set i et helt årtusinde et næsten tilsvarende perspektiv. Det var godt papir og pen blev opfundet, særlig når nogen virkelig har noget at fortælle. Det er også godt vi kan henrykkes over sange og texter, ja i en sådan grad at arme og ben spjætter og måske ligefrem koordineret, ’dans’ hedder det vist, men der er nu noget betagende over et stående folk med så oratoriske evner som disse, selv om det ka’ være svært at forstå sangene, hvad der jo så er råd for, takket være pen og blæk. Jeg forestiller mig en særlig henrykkelse finde vej op i dig over stemningerne fra koret her, selv om du egentlig sku’ ha’ haft lidt John Dowland, men god fornøjelse og weekend i øvrigt – og selvfølgelig ska’ du ik’ undvære én til det andet ben, så her lidt limericks fra Wordsworth:

There once was a pious young priest
Who lived almost wholly on yeast.
‘For,’ he said, ‘it is plain
We must all rise again,
And I want to get started, at least.’

http://www.youtube.com/watch?v=aRwhkBAeheM

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/06/2014 07:53

Go'midsommermorgen smiler

Det er midsommer, og roserne står lige nu i fuld flor, hvor de blomstrer og dufter om kap ... og så er der jo også poesien ... jaaaaaa ler

For hver rose vi om natten føjer til livet,
trækker dagen en sorgløs fortolkning fra.
Selv de enkleste linier, næsten en sang,
hober sig op i kompakte sonetter,
hvis skyggeløvhangs flimrende vildnis
falder ud mellem dig og verden.

Vi bærer de grå hår på kraniet som vinger,
der glimter, når vi vender os efter hinanden.
Men jeg kan ikke bære, at sekundet,
hvor en rose blev lagt som tværbjælke øverst i digtet,
nu er trukket fra tiden, der kommer:
Jeg har levet i 35 år og har brug for lige så mange
til at komme mig over de første.

I højhuset er der stadigvæk lys,
på gardinerne flyder de levendes aftryk,
ned gennem alle sytten etager
sænker elevatoren lydløst de dødes.
Mellem regninger, breve og skrivelser
dukker en tørret rose op ―
lampen hængt ud på altanen i sommer
synger som en vægter i vinden:
Det er efterår! Efterår!

Påny har oktober brændt vores liv helt ned,
på bordet er blækkets ocean stillet frem ―
vi har fået en chance til.
Men på det seneste er jeg blevet bange for,
at det ikke længere rækker at dø 1 gang om året;
mens ahornen ofrer sit lys til blæsten,
tætnes digtets ulmende blodbøg:
Fortab dig i skyggen mellem denne bogs blade.

Søren Ulrik Thomsen


Midsommerflowerpowerhilsner fra RoseMarie Go'midsommermorgen
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 25/06/2014 09:22

Livet er morgengave,
sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have,
der står øller på mit bord…

- så blev stilen lagt – mojn-mojn!
Her en tungeknud i den våde tid, og hvor min mave dog klukker over nathuen der ikke huer, men som jeg i øvrigt synes sku’ på pudemode igen - hø-hø…

Hittehattehættehuer -

Min nathue huer mig ikke.
Kalotten ka Lotte jo få.
Kasketten ka skytten
benytte om natten
hvis ikke kadetten
med kutten vil ha den,
og hitter jeg hatten
og hætten i hytten
kan ham hottentotten
og skotten fra Vrå
få hittehathatten
og hyttehætten på!

- Bortset fra det underste under, prostata der stråler som rasmus-modsat, synes jeg dette er slående, morgenfruer der med nakken skal knækkes, i vor herres numseste natur:

De har ingen bukser på.
og når de går rundt og fjumser,
kan man se de våde, bare
anemonenumser.

- men altså…

Skrumpealder -

Din glatte hud
er blevet tør og runken.
Din røv er kold
og din begejstring lunken.
Du vågner træt og stiv
i alle lemmer
bortset fra et
hvor intet klør og klemmer.
[…]
Du lyner ned
og kvitterer med en brummen
ved lyden af Chopin
i w.c. kummen.
Så er din dag begyndt
på bedste måde.
Og det er lykken
og en sælsom nåde
at kunne lade vandet
nu og her
trods skrumpetid
og prostatabesvær.

- man glæder sig allerede, ufda! ;)

Thorkild Bjørnvig skrev om denne vitale artist til de berømte vissevassevers, at, ”som en nisse, en alf, har han ingen alder, men bor i det tidsløses intervaller” – og det er jo sandt, han lever i os og tak for det! - rigtigt vrøvl var det aldrig, mere vers om os, de forvrøvlede og fortravlede.

Mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 29/06/2014 10:57

Hej RM..

Jeg synes det er Morten Nielsen-tid, nu tiden fyldt med væde og elskovsvandringer med stjerner i øjnene, og hvor alt omkring os dufter af tidens egen sommer, dufte der også minder os om andre somres bagage, og måske …

Det dunkede
i kamre af blod,
med rødder
fra elskovs mod.

Nøjagtig som MN der bevæger sig i før og efter kærligheden, men ikke i den, mens livsglæden altid ligger parat i det skal nåes, før det blir for sent. Tiden er også fyldt med trut fra hestekræfter med 12-taller uden vrinsk, hvilket i mine øjne nu er synd, sagde en fartglad cyklist.

NAT
TUREN

Du, kan du høre
det lyse kor
henover Majnattens
Skumringsfjord?

Nattergalen
i grønne Grene,
varmt og vidunderligt,
- lykkeligt ene …

… Ingenting
kan forhindre, at
smaa Struber skælver
en Forårsnat.

--

Og sørme, om ikke også der er lidt til stilhedsprædikanter, hvis linjer udenfor byers våde gader, øjne også tidligere vandrede på:

STILHED FRA LÆNGE – SIDEN

Man bliver sig selv saa fortrolig
ved langsomt at slentre i Sne.
Lydene kommer saa stille
fra steder, jeg ikke kan se.
Igaar slog de lydt mod mit Hjerte,
de kommer saa stille i Dag
og viger fra andre Stemmer,
der møder mig indefra.

Og Skovlenes Skramlen i Gaden
og Sporvognens klare Klemt
løsnes og driver tilbage
til Stilheder, jeg har glemt.
En Damper, der losser Brædder,
hvidner og tones hen
og sejler i Dag i den Stilhed,
jeg nu først har fundet igen.

Aa tænk om det netop er Verdens
sidste Snevejr, der sneer,
og jeg paa en tilsneet Klode
opslaar mit Vinterkvarter,
hvor Stilhed vil skjule min Viden
om Angst og uroligt Begær,
og Rummet gaa under i Sneen,
mens jeg er mig selv saa nær.

--

Skelettet til de herunder stående fire linjer er fyldt med symboler og rettelser, vidnende om nætters røde øjne og sikkert en del af de håndrullede, men de sir det hele, smukt, helstøbt og ordentligt:

FORAARETS HORISONT

Verden er vaad og lys –
Himlen er tung af Væde …

Hjertet er tungt af Lykke,
Lykkeligt nær ved at græde.

--

Digte som disse, taler for sig selv…

DRONNINGEN AF SABA

I en sydsjællandsk Landsbykirke
er et Kalkmaleri af dig,
jeg maa altsaa ha kendt dig i 700 Aar,
for jeg ved det er malet af mig.

Der staar du som Dronningen af Saba
med Smykker og krone af Guld
og et Smil, der kan kaste de stolteste
Hjerter ydmygt omkuld.

Da mit 700-aarrige Ego
havde fuldendt dit Kontrafej,
maa forskellige Ting ha bevirket,
at hans Synspunkter ændrede sig.

En ting er i hvert fald sikker:
jeg fulgte en evig Lov
ved at male en dansende Djævel
med Horn og med Hestehov.

Hvorfor jeg har malet den Djævel,
er jeg selv den sidste, der ved –
men hvor er han en talende baggrund
for Dronningens dejlighed.

--

MERE

Mere ene i Lygtelys,
mere alene paa Flisens Vej.
En skal jeg ikke mere snakke med.
Musklerne rykkede som i Leg.

Mere ene med vores Liv,
Skønt vores Liv var de kommende Aar,
hænger vi tavst ved en Vindueskarm
over den gule Museumsgaard.

Mere ene og mere fri.
Nu er vi pludselig voksne nok
til, at Geleddet begynder at dø.
Digerne brydes om vores Flok.

Vejen smuldrer bag vores Hæl,
ud i de smuldrende Tiders Luft.
Med har vi faaet et Fald af dem,
Dyb i det kommendes klare Duft.

--

Der er noget evigt smukt over dette her – hvis billeder og rytme får mig til at tænke på digteren Michael Strunge, der måske mere hører efteråret til – det afhænger af øjnene der hører…

IND I EN STJERNE –

Natten er Lys, men med drivende Skyer
under Maanen.
Sovende Blomster duver for Vinden
paa Plænernes Skraanen.

Syrenen er afblomstret Nu,
men Roserne bløder
saa ondt og saa sødt som to Menneskers
stjaalne møder …

Natten tar alle Ting nær.
Der er klingende
tomt i det fjerne.
- - Vi gaar med hinanden i Haanden
ind i en Stjerne.

Digte af Morten Nielsen, fra Krigere uden Vaaben (1943) og Efterladte Digte (1945) – som vennen Paul la Cour udgav dem..

mvh & god weekend,
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 30/06/2014 22:31

Hej Simon

... her på den sidste junidag og på vej til den første julinat ... og tak for Morten Nielsen, som sagtens kan tåle en tilbagevending smiler

Hvilken sommer vi allerede har nydt godt af. En sommer der kom efter et langt og solrigt forår, og jeg skal en del år tilbage for at kunne mindes et forår og en forsommer, hvor jeg har kunnet bevæge mig ligeså meget rundt i haven, afbrudt af nydning i skyggen med duft og luft til næse og lunger ...

Vildt dejligt yeah og kun to ting har plaget mig ... de mange generende græspollen og nogle sultne og angrebslystne myg ... Hmmmm.

Og så var det lige, jeg stødte på disse ord, skrevet af en herre, som du før har haft fat i her i Mellemrummet ;)

MYGGESANG af Iwan Malinowski fra digtsamlingen "Galgenfrist", 1958


I juninatten denne drøm

huset båret af kirsebærtræernes skum

til druknende fugles klukkende bølgeslag
under en klokke spinklere end fjordens spejl

min søvn en gærdesmuttes æg: en væg
af kalk og bristefærdigt synsbedrag

dirrende plantet i mørket det hvide en segl
og lydløst hakker et usynligt næb

på spejlets hinde af vind og salt

snart brister alt


Lyse sommeraftentanker fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 02/07/2014 07:50

Hej RM..

Ja, du har helt ret, det har allerede været et enestående forår, og sommeren anstrenger sig nu, så de små omkring os her er helt rundtossede, herligt.

Myggerierne er dog herlige, tænk at være så indtagende at naturen ligefrem buler hist og pist, jamen, du store kineser! ;)
Prøv at spis en teskefuld tidselolie i aftningen, det synes at hjælpe nogen.

Vender frygtsomt tilbage.

m.v.h. og god havenyd
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 04/07/2014 13:44

Jeg venter i spænding pifter
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 07/07/2014 15:03

Hej RM..

Synes du gør anskrig, der i og mellem sneglehuse; her lidt lyd fra græsset, hvor jeg mellem måneflod og glitrende solhave læser Tysk Høst af Stig Dagerman – en optegnelse, et dokument ja, fra efterkrigstidens sønderslagne og nedbrændte tyske storbyer, der trods prosaen består af et lyrisk smukt sprog som referent til digtere i hans tid. Også han var en mester i de hudløse betragtninger af det oplevede og usagte, iøjnefaldende men usete, stærkt følte – men ups, den slags ka’ man jo næsten kun beskrive ihjel, bedre med en illustration til selvtægt, værsgo:

”Der finns nämligen i Tyskland en stor grupp ärliga anti-fascister som är mer besvikna, hemlösa och besegrade än någensin de nazistiska medlöparna, besvikna därför att befrielsen inta blev så radikal som de hade tänkt sig, hemlösa därför at de inta vil solidaisera sig vare sig med det tyske missnöjet, i vars ingredienser de tycker sig spåra alltför mycket dold nazism, eller med den allierade politiken, vars eftergivenhet gentemot de forna nazisterna de iakttar med bestörtning, och slutligen besegrade därför at de tvivlar på att de som tyskar kan ha några som helst aktier i den alliereda slutsegern, samtidigt som de inte år lika övertygade om att de som antinazister inte har några andelar i det tyska nederlaget. De har dömt sig själva till fullständig passivitet eftersom aktivitet betyder samarbete med de tvivlaktiga element som de lärt sig hata under tolv års förtryck.
Dessa människor är Tysklands vackraste ruiner, men tills vidare lika ubeboeliga som de sammanstörtade husmassorna mellan Haselbrock och Landwehr, som luktar fränt och bittert av slocknade bränder i den våta höstskymningen”.

Der er liv i alt han skrev, noveller, prosa og lyrik, det står i sig selv til eftertidens indlevelse i en fortids levendegjorte mareridt, absorberet med virksom formulering af en knugende angst og brændte menneskers overgivelse. Han tog sit liv, angsten ormede sig ind længe før første roman, men er atter stedt til live ved sine noveller på Radioteatern, ligesom Hjalmar Söderberg o.a. er det – og det glæder mig.
Der er noget særegent musisk smukt ved det svenske sprog, særlig sunget, ja man kan for sig selv synge billederne ind i et tempo der passer øret. Straks vanskeligere er det, at sammenligne det svenske med det lidt mere gnavent konsonant-danske. Tysk Høst er selvfølgelig skildringen af en grusom tids efterladenskaber, men også et særligt menneskes erindringsfaser og indtryk i et tankesprog, der stiller os mellem menneskelige indre og ydre ruiner og i en historisk nutid. Det er det der sker, med os, vi ser det ske, ér der – og sådan er det med de dygtige fortællinger, de overflødiggør registranten, der lever i egen eftertænksomhed med de voldsomste ting i sig, parallelt på livets vej, der langsomt bliver bredere og bredere; men horisonten? Ja, det er svært at forestille sig den, men det er dér poesien var endnu en tids håndsrækning imod det muliges kunst: at synke og absorbere, kaste op og leve med en fremtid i sig. Måske udsluktes den midt i et ragnarok for Stig Dagerman, det er svært at sige, men med så voldsomme kræfters indryk, kan noget indre hurtigt komme kaotisk til udtryk. Man kan ikke lade være med at tænke på de mange fotografer fra krige her og dér, ja krigskorrespondenterne, dér gælder det bruge hinanden i supervision, for ikke at hjernen skal kaste op. Tysk Høst findes på Norsteds i genoptryk, jeg har endnu ikke set den antikvarisk, ej heller oplæst på Radioteatern, men det ku’ jo ske.

Her én fra ”rovdyret” – i et af sine luner:

Se, på mit bord ligger piben så utændt og stille,
fyldt med tobak, men forglemt, for hvad var det jeg ville?

Ingen tobaksrøg vil slynge sig op i det tomme
og illudere som tanker, der nu skulle komme.

Se, manuskripterne så gule og stille,
glemte og krumme i sol, for hvad var det, jeg ville?

Ingen fuldendelsens glans, der alene befrier,
selv om den kun skulle vare i fire årtier.

Stor ødelæggelse, dådløshed har jeg erfaret.
Minderne nager som breve, jeg ej har besvaret.

- Tom Kristensen.

Og her konfirmationssangen til lillesøster (Lise) - hvorfra anelser om inspirationen til ”Foraarets Horisont” ses:

Nu skyder alle Græsser
paany af Havens Jord
og stærke Rødder synger
en Saftsang uden Ord.
Det er det nye Foraar,
paa eengang vildt og sky,
der slynger over Danmark
sit lyde Ord: »Paany!«

Du er April, forstaa det.
Du er den nye Vaar.
I dig er alle Spirer,
for du er fjorten Aar.
Der lever i og om dig
de muligheders spil,
der, samlet i dig, former
det liv, du fødtes til.

Du gaar i Foraarshaven,
den grønnes, hvor du gaar,
for du er selv et Foraar
paa fjorten grønne Aar.
Du rækker op mod Solen
som Havens nye Græs,
og du er selv urolig
af Sol og Safters Pres.

Det er April omkring dig,
det dufter paa en Vej,
men du skal vandre fremad,
og een Dag er det Maj.
Og vejens Træer skal blomstre
uvirkeligt og ømt
og staa med hvide Kroner
som Drømme, du har Drømt.

Det er den store Maaned
hvor dét skal genopstaa,
som vi en Høst saa falme
og visne og forgaa.
Det strømmer alle Vegne,
det voxer, og det ler,
- en Lærke under Himlen:
Det er vort Liv, der sker!

Og det skal blive Juni
og Juli og August,
og du skal se Oktober
som Kobber og som Rust.
Men nu staar alt af Mulde
og skræmmes ikke Spor –
og du skal staa i Solen,
mens du gror og gror.

- Morten Nilsen (1941).

VOKSENDE LYKKE –

Der løber Træthed mellem Gren og Løv, og
Mellem Blomst og Rod brød Tvedragt ud. Paa
Grænserne, hvor Tingene mødes og skilles, vil
Jeg opslaa mine Telte. Bekrige jer med Lykke.

- Paul la Cour (ca. 1951).

Hjalp det? - fortsat god sommernyd m. briser, lidt regn og hele resten af molevitten i den, kort sagt, danske dejlige sommer…;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 07/07/2014 16:03

Åh jaaaaa, Simon ... det hjalp, og det gjorde godt smiler

Sommerluften lige nu er tung og tæt og meget varm, og det er bestemt ikke mit vejr. Men når jeg så håndfodres med håndplukkede mundrette bidder, ja så vågner den halvtsovende kvinde jo helt op til dåd, gnider sig i øjnene, strækker sig og smasker med den allerstørste velbehag ... MUMS ler

Jeg må lige nyde og fordøje lidt mere, og så vender jeg ellers frygtelig tilbage ;)

Nogle meget varme sommerlige hilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 07/07/2014 21:53

Hej RM..

Ja det er lidt lummert, men også en vidunderlig tid, hvor vi rigtig ka’ opholde os mellem alt der springer os i øjne og ører; bade, fiske, læse og pjatte over mad og vin til måneskin, lige indtil flyvende kannibaler med sus i skørterne jager os på flugt. Ind imellem lidt svært at sove, man vågner jo fa’me til drømme om ferskner og meloner – jeg, der aldrig har redet på bølgen blå, har sågar drømt om en søhest – ja, i kritiske faser sikkert også om drop m. sukkervand, passer man ikke lidt på og husker de gode salte! Men i aftningen er der dog lidt brise, det må vi så skønne på, og huske, at løvfaldet jo tidsnok ska’ komme, hvor vi jo så tænker tilbage på sommeren der gik.
Dryppene fra oven var i dag et helt velkomment indslag til underholdningen, ellers ka’ man jo udføre et overraskelsesangreb på de nærmeste, sådan med fire-fem ltr. vand i en gryde, det plejer virkelig at få selv de lunkne op af stolen i ét ryk, tro mig, men det er selvfølgelig bare et forslag…

Men grib endelig pen og papir, nåja, så den lille puter, da, og føj så mellemrumstanker til, det er altid hyggeligt, ved du – sku’ du for øvrigt trænge til spænding, dér mellem solstråler og små huse på sneglefart, ja så prøv endelig Steven Saylor romaner, appetitvækkende lækkerbiskner, det lover jeg dig, desuden er der et fint udvalg, ni-ti stk. vil jeg tro, bon appetit! ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 11/07/2014 23:32

Halløjsa her fra månelysets skær ;)

Så kan der åndes og tænkes igen, nu hvor temperaturen og luftfugtigheden er faldet en anelse ... og sneglene har fået et ordentlig forspring, fordi fruen i huset ikke har været på natlig sneglejagt i en rum tid.

... og nu går den ikke længere. Sneglejagten er gået ind, og der skal lukkes lidt op for både lyrikkens og musikkens bevægelse yeah

Det kom som en susen ved aften,
så underlig vildt og blidt
som regn over tørre marker:
Dit land er atter frit.
Fri er luften, du ånder,
og jorden under din fod,
som bøddelhånd havde korsfæstet,
er atter varm og god.

Men var det en fjernhed, ví følte,
en afmagt i glæden, som faldt
med stilhed på os, for ví vídste,
at frihed ikke er alt.
At brødre og venner i mørket
har kæmpet og givet sig hen
for det, der er større end frihed:
Ret til at modtage den.

Da måtte vor glæde sænke
sin stemme til lavmælte ord.
Den mildeste glæde er stille
som græsset, der lydløst gror.
Vi kranser jer ikke med blomster,
for den, der mod uret og rov
har viet sit liv til kampen,
må følge en strengere lov.

Hans tjeneste er ikke omme.
Dengang han fra slaget steg ned
til dem, der ventede, så han,
at frihed er ikke fred.
Den ligner måske en længsel,
en evig erobring måske,
en vandring mod fjerne, skinnende mål,
vi kun i en higen kan se.

Han véd, at den frie i sejren
forpligter tålmodigt sig selv
til nye erobringstogter
mod renere menneskehvælv.
Her spejder vi frem over støvet
af skammens og tvesindets tid
Forude vinker en skabelseskamp,
Vel mødt i hverdagens strid.

Paul la Cour, 1946


Månelyse sommermidnatshilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/07/2014 16:02

Hej RM..

Flot svungne linier fra den elskværdige, der som altid byder på oplevelser fra vinduer på klem til tider med noget hændt, noget der gror sig lyslevende i øjnene. Lidt som hende her, Tove Ditlevsen, der aldrig syntes hun var i stand til at sige noget fornuftigt og sagligt, medmindre det kunne puttes i litterær form med rytmiske smæld til selvforståelse. Faktisk var det første jeg læste fra hende, ”Man gjorde et barn fortræd”, jeg har ikke været særlig gammel og husker ikke oplevelsen, men husker jeg senere nød pulsen i digte der sattes i musik og som ramte en generation der stadig kender noget igen, som i dette:

Jeg er din barndoms gade,
jeg er dit væsens rod,
jeg er den bankende rytme
i alt hvad du længes mod.
- - -
Jeg gav dig de vagtsomme øjne,
på dem skal du kendes igen,
og møder du en med det samme blik
skal du vide, han er din ven.


Så blev det atter et mere menneskeligt vejr, i hvert fald for de af os der knapt ku’ samle tankerne i solens ånde, og hvor man nyder igen at fungere i den lavere temp. til synet af de drikfældigste grønkorn og taknemlige øjne. Solen er skøn, ja, men rart er det ikke hele tiden at sku’ lægge hjerne og krop i blød i kølige bassiner. Sikken skøn sommer, med lidt for enhver smag..;)

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 15/07/2014 16:26


Igen tak til RoseMarie og Simon for at levere de mest inspirerende bidrag til debatten på trosfrihed.dk. Mellemrummet er et åndehul for kulturen i en ellers ligegyldig debat, der kun kan bidrage til forskningen i sproglige misforståelser.

Keep up the good work.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 15/07/2014 18:52

Tak ... og deltagelse i Mellemrummet er kun mere end velkomment ... altså som et mellemrum imellem alt, der skiller og i et samvær i alt, der samler.

Livet skal samle og ikke skille ... og sådan skal vi langsomt erkende for at se.

TAK fordi du stadig er med her, Ole Bjørn smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 16/07/2014 04:14

Morn’ RM og Ole..

…selv om det jo er fandens til tidspunkt at slå øjnene op på:

Ole: ja det ka’ være en køn lille legestue, debatten i det hele taget, og det må du sgu’ skønne at more dig over, også selv om du helst så nye og vedkommende argumenter i betragtninger formes, fremfor livssyn genskabt fra bønnebøger og overladte trosbekendelser, foruden hvilke Pegasus nok havde smidt Arne af længe før han ku’ sige ”Lykkelige Kristoffer”. Man ka’ selvfølgelig lære lidt af absurditeter og deres modsigelser, men interessen drukner i kun de samme. For øvrigt vil du aldrig se andet fra de tre galehoveder (put selv bindestregen ind), hvor eneste saliggørende jo bare er jesushysteriet – med en underliggende årsag så banal, at den sgu’ ik’ er værd at kommentere.
Så tag du et pust her i stil med RM’s betragtning, når Arnes mundvand løber over ende i kærlighed til universet og ”buldrende stemme” i selvkærlighed synger hara krishna som en lille Jens Madsen ;)

RM: Der findes også en Kaj Munk, hvorfra der findes righoldig litteratur og med ikke mindst selvbiografien ”Foraarets saa sagte kommer” som indblik i et realistisk visionært menneskes sondringer, sind og kvaler over livet.
Han fødtes 1898 i Maribo, faderen dør da han er halvandet år, familienavnet var opr. Leininger Petersen, og den splejsede lille sygdomsplagede dreng han adopteres som 5-årig af moderens familie – måske var det den viljestærke og dybt religiøse plejemors eget sind, der satte skub i Kajs digteriske evner, de kom i hvert fald frit til udfoldelse, for allerede mens han i 1917 tog studentereksamen i Maribo, skrev han midt under repetitionen sit allerførste stykke ”Pilatus”, som fik en flot modtagelse på forlaget. Kysten var klar, selvfølgelig skulle han være præst, og fik i 1924 sin kandidat med kald i Vedersø (mellem Ringkøbing og Holstebro), og allerede efter fire års studier fik han fribolig på Regensen og levede i denne tid som ”husdigter”. Om kunsten at digte formes der i tiden mange tanker – Hans Brix må man kigge på – og i 1940, hvor krigen jo er brudt ud og informationer nøje granskes for sandhedsgehalt, for overalt svirrer det med forestillinger om hvad der sker, ser man så disse, egentlig smukke betragtninger:

”Hvad er kunst for noget? ,,Digt og forbandet løgn”, undser Peer Gynt sig ikke for at nævne i samme åndedræt. Og for mange jævne mennesker kommer det at digte og det at lyve nogenlunde ud på eet.
Men at digte er et tværtimod over for løgnen. Videnskab er at finde den sandhed, der kan bevises, kunst er at gætte sig til den, der ligger endnu dybere. Hvordan ved man da, den gætter rigtigt – at det er sandheden, den gætter? Ja, det er kunstens hemmelighed, dens evne, at herom overbeviser den. Den bibringer hjertet en sådan befrielse, at det ikke kan andet end sige ja”.

Men se nu lige her, uglerne rumsterer højlydt i mosen og Kaj er forelsket til opover begge ører, der sikkert har været let rosa; for ganske vist var han sikkert lige så fræk i huden som Morten Nielsen, men hende, den allereneste i dette fjollede øjebliks inderligste nu, hun får altid tungen til at knudes og verden står bomstille! Læg mærke til ord som ”kattepoteblød”, ”lokkeknude”, ”hjertesvulmende fryd” og anvisningen til de hellenske digtere som livets berøring, hormonerne bare svupper i hjerteblod med disse ord:

”D. 12.juli 1914.
I dag har jeg vovet at se på hende, at tale med hende. Hendes navn kender jeg endnu ikke. Hun er høj og slank og smidig. Hun har den reneste, lyseste hudfarve, en såre lys lokkeknude i nakken, den hvideste hals og den kysseligste mund. Kinderne rødmer så sitrende blegt og synes så bløde. Og øjnene – himlens blånende lyksalighed tindrer deri, og solen går bag skyer af misundelse. Hendes røst har en verden af kærlighed, er så kattepoteblød. Hendes tanker er renere end de klareste vande. Når hun taler og smiler på samme tid – åh, de løgnere, som siger, at Hellas’ og Nordens diser er døde – har aldrig levet! Hvor er det saligt at elske, at leve og elske! Jeg vil elske hende hele mit liv. Selv om hun aldrig vil elske mig – selv om hun vil skænke en anden sin rene kærlighed, jeg vil dog elske hende lige fuldt til min sidste dag – og derved frydes. Aldrig skal sorg – aldrig skal bitterhed – aldrig skal lede nå ind i mit sind mere. Hele mit liv skal rinde i uudsigelig, hjertesvulmende fryd, bestrålt af elskovs uudslukkelige, evigt tindrende lykkesol. Hvor er det saligt at leve.”

- Ja der er liv i Romeo her, men han fik nu alligevel ikke skønheden, for d. 14 juli må han skrive, at mødet nu er endt. Han står på færgen og ser vandet dernede skvulpe, men ikke renere end hendes hjerteslag – selv om hun står og snakker med en anden. I 1916 sejrer så hjertet og han får sin Viktoria, der dog i 1917 truer med at sende ringen retur, og han ræsonnerer: ”hun er jo dog ingen passende kone for mig. Står under min dannelse og i det hele taget. Nej, så er min lille kusine på Frederiksberg af en helt anden støbning; hende…”. ;)

En sen aften 1944 hentes han i præstegården, blev senere fundet skudt – af svinene fra Gestapo, der opbragtes over modsigelser fra mennesker i det land de bare invaderede. Ak ja, så triste skæbner der skulle overgå så mange dygtige mennesker, udelukkende grundet en samling megalomane fjolser der såmænd også fylder verden i dag, hvor vi alle bare lulles i søvn med små bitte bider af samme storhedsvanvid, bare med politiske virkemidler, løgne og bedrag samt frasigelser af samme, når omsider de bliver kendt.
Men mange stykker og digte fra Kaj Munk står stadig fejende flot på de klareste linjer, meninger der forstås overalt, eller næsten, ordet er dog frit, nu også dem han skrev ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 17/07/2014 00:51

Hej RM..

Her lidt i sommernattens kølige brise, i ro fra bund til kvist. Jeg faldt over Ana Blandianas lille digt her, bogstavelig talt faldt, i hendes envirionment. Da ordene kom på benene, midt i uendeligheden, og så den episke situation lidt an, tænkte jeg som så: hvilken øjesaks, sikke et telegram til livstiden, ja måske så udsøgt et lille nys ville egne sig til poetikkisten her. Så nu sidder det i saksen, velbekomme:

Om landet vi kommer fra -

Lad os tale
om landet jeg kommer fra.
Jeg kommer fra sommer,
det er et skrøbeligt land
som ethvert blad,
der falder, kan slukke,
men himlen er så tung af stjerner
at den nogle gange hænger helt nede til jorden
og hvis du nærmer dig, kan du høre hvordan græsset
leende kilder stjernerne
og blomsterne er så mange
at de smerter dig
øjenhulerne er tørre af sol,
og runde sole hænger
fra ethvert træ;
hvor jeg kommer fra
er det kun døden der mangler,
der er så megen lykke
at man næsten bliver søvnig.

- Ana Blandiana.

I 1969 genudgav Poul Borum så Haralds ”Parole”, næsten 50 år efter en ulykkelig omstændighed, der fik ham til ikke yderligere at udgive ting fra skatkisten, hvilket var synd. Man havde ikke sans for urlydene i Haralds strube, men det fik man så nu – tiden sårer mange anmeldere, i rytmisk rapsodi læges deres sår. Den senere lyrik er samlet under overskriften ,,Katakomb” – arrogante krokofanter tar nu hatten af, godt så; men se lige de her:

Sporvogn –

Blege sørgmodige
blide har lidt
dybder i havet blåner i hvidt
døde fiske gyser
grønt i gæller gulnet blod
øjne

Durrer og skurrer
og dulmer
du dig
langelig suser en drøm
gaderne vandrer et hjerte igennem
krysser en stræng
alt bedende blod
bøjer i lyset tusinde lygter
længes du bort fra verden som lider
tusinde
tusinde
er det dig nok

- Harald Landt Momberg (1922).

Prospekt –

Dronning Louises bro kommer stormægtig ilmarscherende
de bladløse kastanjetræer nejer ungpigelet rosentrøende
Peblingesøen har forladt sig selv og optræder i den astrale
verden
to linje 7-vogne studerer plakaten fra Det lille teater
om det fjærne Østerbro meldes mytteri i husrækkerne
per trådløs telefon overbringes sidste bulletin fra Svineryggen
vinduerne i Café de la Reine modtager skamløse tilbud
fra de ikke helt unge taxamotorvogne

Plakatsøjler forvirrer sig i klammeri med sin egen hat
den 2 millimeter høje politibetjent synger Toreadorens sang av
Carmen
Nørresøgade fyldes i et nu av blodige idéassociationer
Sortedamsflådens emiral forhandler N.I.O.G.T.-emblemer
fulde af håb banker sporvejsskinnerne på Frederik Jensens dør
en del højrearmmanglende personer danner offentligt ,,Forenin-
gen 7614”
en hidtil uberygtet grønttorvskone har forlokket morgensolen
til de utroligste ting i et lille bådehus

Harald Landt Momberg (1922).

Man bliver bare blå i hovedet, uden det mindste Halfdan, han ligger på vindens tunge – og jeg tror mange vil glædes over disse, hans ord:

TILEGNELSE

Der faldt også tårer,
der hvor glæden lo.
Vi må kende tvivlen
For at kunne tro.

Vi kan ikke flygte
fra det skøre ler.
Det som aldrig brister
blomstrer ikke mer.

Vi må altid flygte
for at finde hjem.
Flugt og savn er brødre.
Tilgiv også dem.

Livet stjæler livet.
Drømme går i skred.
Vi må gennemleve
for at leve med.

Angsten i vort hjerte.
Tvivlen i vor hånd.
Alt skal gennemleves
for at blive ånd.

Alt vil modnes langsomt.
Alt skal genopstå.
Livet kommer til os
når vi tror derpå.

Livet modnes langsomt.
Bristet frø skal gro.
Der faldt også tårer,
der hvor glæden lo.

Svigter den du elsker?
Elsker han dig mer?
Vi kan ikke flygte
fra det skøre ler!

Vi må gå i mørke
for at finde hjem.
Mange søger hjemad.
Vi må elske dem.

- Halfdan Rasmussen.

VÆRE-DIGTET

O at være en høne,
ingen kan finde, hvor er.
Gemme sig dybt i en have,
pikke et rødhudet bær.

O at være en tøjhund,
kysse en blankøjet dreng,
bo i hans venlige arme,
sove sig mæt i hans seng.

O at være et æble,
svulme i rigdom og mag.
Suge begærligt i stilken,
slippe en sensommerdag.

O at være en stodder
Stedt på den regnvåde vej.
Ensom, fordrukken og sølle.
Sådan en stodder er jeg.

- Frank Jæger.

Det var dét, for denne gang - natti.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 17/07/2014 06:43

WAUW, Simon ... endnu engang får jeg serveret den store Morgenkomplet på sengekanten og på vej til morgenkaffe i haven

... så nu skal der nydes i fulde drag til en munter fuglekvidren på morgenkvisten pifter

Sommermorgenlysehilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 17/07/2014 08:38


Kære RoseMarie og Simon.

Frank Jægers længselsfulde digt og det faktum, at jeg tilbragte dagen i går blandt næsten femtusinde glade dansende og syngende piger, og denne morgens dejlige solskin inspirerede mig til at skrive et lille læredigt.


Poetisk læredigt om mellemrum.

Alle de ensomme sjæle,
der ikke forstår poesi,
søger forgæves et mæle
i livets kakefoni.

Stirrer sig blinde på kæder
af logiske knyttede ord
uden at fatte de glæder
som mellem kæderne bor.

Gnid dog de søvnblinde øjne,
prøv at forstå hvad I ser,
ellers forbliver I nøgne
uden kontakt med os her.

Hjerter, der sønderrives,
kan ikke forklares i ord,
men med metaforer kan gives
en pil mod hvor smerten bor.

Følelsers morgenrøde
dugdråbers perler på blad
vækker selv ordblinde døde,
heler al vrede og had.

Glem dog din tro på profeter
og al deres tankespind.
Indsug kun de kvaliteter
som sanseligt falder dig ind.

Livet er rytmer og toner
i mønstre af harmoni,
her er de sande ikoner
som virkelig sætter dig fri.

Når ord bli'r for tyngde befriet
og blot danser muntert afsted,
så opløses hierakiet
og glæde og fryd danser med.

Så fatter vi livets nuancer
og ser ind i hver en krog,
for meditative seancer
gør ingen på verden klog.

Så fatter vi glæder og tårer
og følelsernes spil,
og blodet i vore årer
kan flyde så frit som det vil.

Og tårer forvandles til glæder
og mismod til lykke fordi
det hjælper jo ikke vi græder
mens livet passerer forbi.

Og står du udenfor døren
og gerne vil lukkes ind,
så hjælper din skrigen og gøren
dig altså ikke en pind.

For her er vi alle venner
og ingen er bedre fordi,
vi har givet afkald på fjender,
vi deler blot poesi.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 17/07/2014 12:48

Tak Ole smiler for den livsnære poesi om ord og mellemrummene og så meget mere smiler

Det var lige netop, hvad min tanke var, da jeg oprettede tråden tommelop

Sommerlige solskinshilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Hanskrist

Re: Mellemrummet - 17/07/2014 14:26

1):

må bare korrigere den opfattelse at religiøse spirituelle interesserede mennesker skulle leve i en anden virkelighed end alle andre, alle går de ud fra at det er den ene og samme virkelighed vi alle frister eller er sat i, deri er der ingen forskel mellem det religiøse spirituelle menneske og ateisterne.

Hvor kommer så forskellen ind i billedet? Det kan jeg illustrere med et eksempel, en psykolog (som en psykiater eller en psykoanalytisk skolet person) og en biolog fx de vil begge grupper indenfor deres område have en mere omfattende viden som flere begreber og en større forståelse end andre en lang række forhold. Ta på tur, natur -tur, med en biolog og hans større viden og forståelse vil hurtigt komme til udtryk (som første gang jeg var med min far i østrig jeg forundredes over alt det han fik øje på i forbindelse de østrigske huse, hans øjne så noget jeg ikke så, og ja det skyldes at han er murermester og straks fik øje på hvordan husene var konstrueret).

Nå men hverken min far, eller psykologen eller biologen frister nogen anden virkelighed som så, end alle vi andre mennesker gør, men der er blot nogle dimensioner ved virkeligheden de har en større forståelse af og indsigt i, som de har sprog og begreber for (og sproget er på mange måder der vores virkeligheds grænse går (og det skyldes at for at en erfaring med vigtig viden i, skal kunne fastholdes, huskes bedst, så skal det sprogliggøres, og dermed kan vi også dele vores erfaringer med millioner og atter millioner af andre mennesker, og en million hjerner/hoveder/forstand'er/intelligenser der er koblet op på hinanden, tænker nu bedre end et enkelt isoleret hovede).

på samme måde er det med mennesker med religiøse spirituelle interesser, de har et sprog (begreber om) og en erfaring med nogle dimensioner ved virkeligheden som andre mennesker måske ikke har valgt at give megen prioritet og opmærksomhed.


2):


at tro poesi dækker og gør det ud for det område der behandles under religion og spiritualitet, er lige så forkert som at mene nu skal matematik, fysik, kemi og biologi, som fag hører ind under litteratur, at nu skal matematik bøger, kemi bøger og fysik bøgerne, som biologi bøgerne, læses som var det litteratur eller en speciel form for poesi som litteratur uddannede nu skal ta sig af. Nej selvfølgelig dækker matematik; fysik; kemi og biologi, over autentiske selvstændige fagområder der dog selvfølgelig er beslægtet som støtter sig op af hinanden for fysik kemi og biologis vedkommende.

på samme måde er det med religion, de religiøse spirituelle spørgsmål, disse er også et autentisk selvstændigt fagområde med sin egen genstand for naturvidenskabelig forskning og det kan på ingen måder reduceres til poesi eller reduceres som at høre ind under poesien eller litteraturens genstands område.


Et religiøst menneske med en spirituel praksis, kan som alle andre mennesker være følsom overfor og interesseret i poesi og litteratur. Men det kan også være det ikke siger ham det store, måske han elsker musik og filosofi som matematik meget mere.


De religiøse spirituelle spørgsmål vil alle dage stå psykologien, psykiatrien, sociologien og evolutionsbiologien nær, som da især den ny videnskab om hjernen der ret tog fart for halvt hundred år siden. Ligeledes står det religiøse spirituelle fagområde den medicinske forskning i menneskets sundhed nær.


vh HansKrist.



PS:


den tendens til fejlagtigt at tro poesien skulle kunne rumme og dække de religiøse spirituelle spørgsmål skyldes en lang række uddannede teologer uden sans for de religiøse spirituelle spørgsmåls unikke egenart og selvstændighed, genstandsområde, hvad er det der er på tale, hvorfor de reducerer de religiøse spirituelle spørgsmål til at have som genstandsområde nogle hellige tekster der kun har værdi som poesi og litteratur. Men religion og spiritualitet (som trosliv) har intet at gøre med tekster, selv om de religiøse spirituelle erfaringer mennesker har gjort sig gennem tiderne og stadig gør sig, de kan becifres, beskrives, som alt andet, men i sig selv og set for sig selv, er teksterne ikke noget, her findes ingen substans uafhængig de religiøse spirituelle erfaringer de dækker over hos mennesker gennem alle tider.



at nogle deler poesi eller deres interesse for poesi med hinanden kan jeg ikke se noget forkert i. Dog det undrer mig at der i tråden mellemrummet konstant kopieres poesi og digte, som andre mennesker har skabt, dette virker som når nogle fylde indlæg med bibelcitater eller you tube musik klip, det er ikke lige min stil at ville fylde stedet her med hvad andre har skabt. Ja jeg foretrækker at man først selv siger hvad man har på hjertet og dernæst bruger man måske et bibelcitat, et you tube klip, eller henter et digt frem som illustration, men at tage udgangspunkt i andres sager og produkter udenom de selvstændige tanker man selv har kørende i hovedet, det finder jeg lidt besynderligt (men smag og behag, jeg går nu ind for den kreative masse frem for den kreative klasse som jeg finder dekadent for en stor del). Derfor tommel op til bjørn når han viser os sine egne digte, se det var noget helt andet end at svælge i andres produktion.

PPS:

kort og godt for de der ikke magter at læse mine lange indlæg som følge min argumentation og tankegang, så er kernen i hvad jeg blot vil påpege, at poesi på ingen måder rummer eller dækker, gør det ud for, de religiøse spirituelle spørgsmål af betydning for vores eksistens.
Har nemlig til min store forbavselse stortchock set flere give udtryk herfor.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 17/07/2014 15:08


Hvad gør du her, Hans, når du ikke forstår en pind af, hvad vi skriver?

Er du her for at hyppe kiv, så går du forgæves. Mellemrummet er et sted for poesielskere, som har noget godt at give hinanden.

Mvh

Ole Bjørn :o)



Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 18/07/2014 12:11

Hjerter, der sønderrives,
kan ikke forklares i ord,
men med metaforer kan gives
en pil mod hvor smerten bor.

- Godt Set Ole. Jah, kunstnerisk aktivitet er selvfølgelig også et selvterapeutisk virke, hvor eksempelvis digtningen ka’ være værktøjet til lindring af sår hals hos Skrighalsen som fænomen, såvel som til lindring for de såre ører, men centralt som bearbejdning af sindbilleders aftryk fra virkelighedsrummet.
Skrighalsen har jo udviklet denne mærkværdige trang til at rette hele sit kærlighedsbehov mod egne fantasier, fremfor imod det levende i det sociale rum. Selve skrigeriet er tilmed selvforstærkende, da kun fantasiens referent (Skrighalsen) ka’ besvare kærlighedsbehovet, og så fremdeles har man altså her den selvopofrende cirkelslutning om kærligheden i og til sig selv.
Den stilfærdige kunstneriske syssel vil medvirke til deling af smerte og glæde i det sociale rum – ligesom anstrengte ører får det tiltrængte hvil – men altså også være en gestus til krop og sind, idet den skrigende hals får en tiltrængt hvile efter års strabadser ud i et uhørt selvpineri, der tillige kan regenerere det tilstrækkelige overskud til præcisering af akkurat kærlighedsbehovet, der nu rammer et socialt miljø med mulighed for gensvar. Voila!
Her har vi altså et eksempel på ’den elskværdige selvudvikling’ med hånd på lidt kunstnerisk aktivitet, der om jeg så må sige, ”munder” ud i og afbilleder virkelige sanseindtryk, i det sanseimpulser bearbejdes – fremfor bare at repliceres.

Efterspil: endelig var det muligt at skære dagen for, sætte sit fingeraftryk, sin klo, på noget udenfor pattedyrs-leksikonet - tilføjede Skrighalsen, sidenhen… ;)

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 18/07/2014 12:34


Du glemte at forholde dig til sidste vers, Simon.

For her er vi alle venner
og ingen er bedre fordi,
vi har givet afkald på fjender,
vi deler blot poesi.


Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 18/07/2014 12:50

Det var unødvendigt Ole ;)
Indsendt af: Hanskrist

Re: Mellemrummet - 18/07/2014 13:34

stærk set

og held og lykke med dit forehavende om hvad det egentlige er eller bør være

hvorfor skal vi nu på 10. år høre på hvad en Kain Abel ramt person mener om andre meddebattører

det er trættende og inerverende at trykke på disse indlæg som kun har et formål og det at latterliggøre andre, at få dem ringeagtet (gerne i et opstyltet kunstigt sprog, hvor der kun er ejermanden selv der kan finde Voila heri)

HVORFOR SKAL DU SIMON udbasunerer på 10. år hvad DU mener om visse andre debattører???? KAN DU GIVE ET SVAR HERPÅ?

Noget andet, hvad skal der til for at du har fået nok, er blevet tilfredsstillet i denne din trang? Altså jeg tænker hvad skal til for at du stopper denne din helt egen personlige yndede debat-adfærd -stil, hvor folk på det groveste skal intimideres, latterliggøres og ringeagtes ud over enhver anstændigheds grænse, ja hvor det kun er personen der bliver skrevet om.

Jeg tror alle ved hvad du mener om mig (både som person og det jeg skriver), men jeg tror ikke de gider se det fortsætte på 10. år overalt du træder frem. Jeg har også for længst taget til mig, til efterretning, hvad du skriver om mig gang på gang.

Jeg kan leve med det, men jeg synes stadig det er en underlig debat-optræden så systematisk som du står for det. Og jeg kan sige dig at når jeg trykker på et indlæg i en af arnes tråde, og jeg så finder at det eneste der er at finde i disse dine indlæg er personhetz, arne der intimideres latterliggøres og ringeagtes ud over enhver anstændigheds grænse, så bliver jeg vred og ja jeg skriger/råber nok højt. Men jeg orker bare ikke at blive konfronteret konstant med denne din debat stil. Jeg har fået nok af denne stil hvor det kun er personen der gås efter, hvor der ingen substans overhovedet er i det du skriver, blot går ud efter at latterliggøre og ringeagte en anden debattør.

HVAD SKAL DER TIL FOR AT DU DROPPER DENNE DIN DEBAT-ADFÆRD SIMON?

Kan du svare på om du på ingen måder nogensinde kunne tænkes at have til sinde at droppe denne din debatstil??? for i så fald kan jeg og vi andre jo godt droppe de utallige appeller til dig om at stoppe.

ER DER NOGET DU SKAL HA LUFT FOR, før du eventuelt kunne overveje at stoppe denne din debat adfærd?


Har du nogensinde haft en stille stund med dig selv, hvor du samvittighedsfuldt har haft den tanke at det da godt ku være din debatstil var kritisabel, dårlig stil, og burde ændres? Til gavn for trosfrihed og brugerne af trosfrihed.

Jeg tør næsten ikke skrive det her, men forsøger alligevel. Dit had til mig, eller skal man sige dine meningstilkendegivelser om hvad du mener om mig og mine skriverier. Ja sådan må jeg formulere mig, fordi du gang på gang siger at jeg ikke engang kan irritere dig, fange din interesse som opmærksomhed, men hvorfor så 10 års sidden på nakken af mig konsekvent. Så et og andet i forhold til min person må der være aktiveret i dit sind, emotionelle system, eller i dine forsvarsmekanismer, rationaliseringer (her har du temmelig sikkert rationelle årsager til at personforfølger mig).

Kan jeg/vi få dig i tale om hvorfor du udøver dine personforfølgelser, grove intimideringer, latterliggørelse og ringeagtelse, som beklikkelse og belyvelse visse andre debattører. Lad os ta mig, hvorfor er det du på den måde varter mig op nu på 10. år?

Hvad vil du sige til hvis vi alle som dig, koncentrerede den største del af vores debataktivitet, som du gør det, med hvad vi mener om visse andre af vores meddebattører alene og ikke det de skriver, har fokus på vores uenigheder og forskellige synspunkter her? Kan du ikke se at det hele ville ende galt?

Og jeg synes det er for billigt hvis du blot skriver pladdermås, eller ikke svarer bare lidt seriøst på det her indlæg, som nok havner i papirkurven, fordi den er for tæt på et kilden emne, vores største fælles moralske problem som vi slås med, kæmper med, og som bestemt ikke gavner trosfrihed.

'v'h HansKrist

citationstegn for jeg aner simpelthen ikke længere hvordan jeg kan eller skal tale til dig, grundet dine hæftige tilbagemeldinger
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 18/07/2014 16:23

Her lidt mer fra skønkonen…;)

Børnekorstog

En hel befolkning
endnu ikke født
men dømt til at fødes
opstillet i rækker før fødsel
foster ved siden af foster.
En hel befolkning
som aldrig ser eller hører eller forstår
men marcherer fremad
gennem kvindekroppe, der vrider sig
gennem blodet
fra mødre der ikke bliver spurgt

Plantefolk

Jeg tror, vi er et plantefolk
hvorfor ellers den stilhed
vi afventer løvfandet i?
Hvorfor modet
til at lade os glide på søvnens kælk
næsten til dødens dør
i forvisning om
at vi når det punkt, hvor vi bliver født
helt forfra?
Jeg tror vi er et plantefolk
hvem har nogensinde set
et træ i oprør?

- Ana Blandiana.

mvh & god weekendnyd, vejret arter sig ;)
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/07/2014 19:46

Her en lille behagelig poetisk oplevelse:

http://www.youtube.com/watch?v=NDTWsuyDYRM

mvh & god weekendsol
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 24/07/2014 05:27

Morn’ i sovetryner,

her en baglæns strøm af tidløse digte, en fremtid af fortid fra øjeblikkets Tomas, lige til at ta ind fra et himmelhvælv af overblikskunst:


NATBOGSBLAD

Jeg steg i land en majnat
i et køligt måneskin
hvor græs og blomster var grå
men duften grøn.

Jeg steg op ad skrænten
i den farveblinde nat
mens hvide sten
signalerede til månen.

Et tidsrum
nogle minutter langt
otteoghalvtreds år bredt.

Og bag mig
hinsides de blyskinnende vande
lå den anden kyst
og dem der herskede.

Mennesker med fremtid
i stedet for ansigter.

- Tomas Tranströmer (Sørgegondolen 1996).

AIR MAIL

På jagt efter en postkasse
bar jeg brevet gennem byen.
I den store skov af sten og beton
flagrede den vildfarne sommerfugl.

Frimærkets flyvende tæppe
adressens dinglende bogstaver
plus min forseglede sandhed
lige nu svævende over havet.

Atlantens krybende sølv.
Skybankerne. Fiskerbåden
som en udspyttet olivensten.
Og kølvandets blege ar.

Hernede går arbejdet langsomt.
Jeg skeler tit til uret.
træskyggerne er sorte tal
i den grådige stilhed.

Sandheden er på jorden
men ingen tør tage den.
Sandheden ligger på gaden.
Ingen gør den til sin.

NATTERGALEN I BADELUNDA

I den grønne midnat ved nattergalens nordgrænse. Tunge
blade hænger i trance, de døve biler farer mod neonlinjen.
Nattergalens stemme træder ikke til side, den er lige så
gennemtrængende som en hanes galen, men smuk og uden
forfængelighed. Jeg var i fængsel og den besøgte mig. Jeg
var syg og den besøgte mig. Jeg lagde ike mærke til den
da, men nu. Tiden strømmer ned fra solen og månen og
ind i alle tik tak taknemmelige ure. Men lige her er der
ingen tid. Kun nattergalens stemme, de rå klingende toner
der sliber nattehimlens lyse le.

- Tomas Tranströmer (For levende og døde, 1989).


SATELLITØJNE

Jorden er ru, ikke noget spejl.
Kun de groveste ånder
kan spejle sig der: Månen
og Istiden.

Kom nærmere i dragedisen!
Tunge skyer, myldrende gader.
En susende regn af sjæle.
Kasernegårde.


ISLANDSK ORKAN

Ikke noget jordskælv men himmelrystelse. Turner kunne
have malet det, fastsurret. En enlig vante hvirvlede forbi for
lidt siden, flere kilometer fra sin hånd. Jeg vil arbejde mig
frem i modvind til det hus på den anden side af marken. Jeg
flagrer i orkanen. Jeg er røntgenfotograferet, skelettet indgi-
ver sin afskedsansøgning. Panikken vokser mens jeg krydser,
jeg forliser, jeg forliser og drukner på tørt land! Hvor det er
tungt, alt det jeg pludselig har at slæbe på, hvor det er tungt
for sommerfuglen at bugsere en pram! Endelig fremme. En
sidste brydekamp med døren. Og nu inde. Og nu inde. Bag
den store glasrude. Hvilken mærkelig og storslået opfindelse
er glasset ikke – at være helt nær uden at blive ramt … Ude
farer en horde af gennemsigtige sprintere i kæmpeformat
over lavasletten. Men jeg flagrer ikke længere. Jeg sidder
bag glasset, stille, mit eget portræt.


VINTERENS BLIK

Jeg hælder som en stige og når
med ansigtet ind i kirsebærtræets første sal.
Jeg er inde i farvernes klokke som ringer af sol.
De sortrøde bær gør jeg en ende på hurtigere end fire skader.

Så rammes jeg pludselig af kulden langt borte fra.
Øjeblikket sortner
og sidder som øksens mærke i en stamme.

Fra nu af er det sent. Vi forsvinder småløbende
uden for synsvidde, ned, ned i det antikke kloaksystem.
Tunnelerne. Dér vandrer vi i måneder,
halvvejs i tjeneste og halvvejs på flugt.

Kort andagt når en luge åbner sig over os
og et svagt lys falder.
Vi ser opad: stjernehimlen gennem afløbsgitteret.


ERINDRINGERNE SER MIG

En junimorgen hvor det er for tidligt
at vågne men for sent at falde i søvn igen.

Jeg må ud i det grønne der er tæt besat
med erindringer, og de følger mig med blikket.

De ses ikke, de smelter helt sammen
med baggrunden, perfekte kamæleoner.

De er så nær at jeg hører dem ånde
skønt fuglesangen er bedøvende.

- Tomas Tranströmer (Det vilde torv, 1983).


FODGÆNGEROVERGANGEN

Isblæst mod øjnene og solene danser
i tårernes kalejdoskop da jeg krydser
gaden der har fulgt mig så længe, gaden
hvor grønlandssommeren lyser fra pytterne.

Omkring mig sværmer hele gadens kraft
der intet husker og intet vil.
I jorden dybt under trafikken venter
den ufødte skov stille i tusinde år.

Jeg får den idé at gaden ser mig.
Dens blik er så sløret at solen selv
bliver et gråt garnnøgle i et sort verdensrum.
Men lige nu lyser jeg! Gaden ser mig.

Tomas Tranströmer (Sandhedsbarrieren, 1978)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/07/2014 08:16



Åh ja, Simon ... ham havde jeg da helt glemt. Han er skøn ... netop fordi han også ta'r det uskønne med i sine skriverier.

Morgenfriske hilsner fra

RoseMarie rockon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 26/07/2014 06:34

Ja det pæne ka’ gøre ondt i øjet, medføre erindringstab af det sete, hvis ikke der er noget til det andet – øje. Lidt dimension er så nydeligt et skue; min sæl om ikke det smager af virkelighed, han er yderst virkelig, menneskefuglen, i udtrykt bevidsthed om sine inderste årringe – han blomstrer ind i begge øjne ;)

Tit synes jeg det er synd at se værdige forfattere få deres pris så sent i livet, lidt som et: tak fordi du kom forbi, gonat og sov godt! Ja hvis noget da overhovedet værdsættes i nogens levetid. Han sku' ha' haft sin noble pris længe før, synes jeg - en pris noget anderledes end dem skuespillere og musikere kaster efter hinanden, i tide og utide, et undværligt priskasteri, set med mine øjne ;)

mvh fra kaffebordet
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 26/07/2014 07:38

Her to udhiv fra Julie Kjærgaards: Rosens skygge, Henrik Nordbrandts forfatterskab – dels fordi kærligheden jo fylder meget, her og dér, og dels fordi Henrik Nordbrandt som mennesker her, selv oplever kærligheden som både konkret og mystisk på samme tid – hvor citerede oversatte strofer fra den tyrkiske digter Yunus Emre flettes ind i hans egne digte, for at understrege forholdet trods samtiden -

Nordbrandts paradokse metafor:

Kærligheden er så logisk:
Alle modsætninger bliver forudsætninger
og sætningerne kommer forud
for logikken: jeg elsker dig, fordi det er sådan.

Og her lidt mystisk kærlighed:

Rosen fra Lesbos

Jeg har fået denne rose af en ukendt kvinde
da jeg var på vej ind til en ukendt by.
- Og nu da jeg har været i byen
sovet i dens senge, spillet kort under dens cypresser
drukket mig fuld på dens tavernaer
og set kvinden komme og gå og gå og komme
ved jeg ikke længere, hvor jeg skal kaste den fra mig.

Overalt hvor jeg har været, hænger dens duft.
Overalt hvor jeg ikke har været
Ligger dens visne blade sammenkrøllet i støvet.

- Fra Ode til blæksprutten, 1975.

mvh & god weekend,
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 04/08/2014 01:49

TRÆET OG HIMLEN

Der går et træ omkring i regnen,
Skynder sig forbi os i det øsende grå.
Det har et ærinde. Det henter liv af regnen
som en solsort i en frugthave.

Da regnen hører op standser træet.
Det ses rankt, stille i klare nætter
ventende som vi på øjeblikket
da snefnuggene springer ud i rummet.

- Tomas Tranströmer.

“My temple stands not on Mount Moriah
but in that Elysian Field where even the immoral
are admitted”.

E.M. Forster.

Dette er første strofe I Elsa Gress’ “Elysisk aften”, som jeg til min glæde fandt blandt Blixens mange andre gode bøger på Rungstedlund, da vi forleden var et smut deroppe for at nyde at gå rundt i de stuer hvor Tanne havde trådt barnefod. Stuerne er ikke uden stemning, de overdrager minder, andres minder i fortællinger man ser ske for sig, i oplevede og eventyrlige skildringer fortalt som de blev oplevet. Mange har haft deres gang i dette hus, vandret og siddet i haven og talt om hændelser der berørte dem, i en anden tid hvor andre værdier end dem vi omgives af nu var i højsædet. Ikke mindst, tænkte jeg på Thorkild Bjørnvig, der lidt svimmel stod dér i entréen med fruens hvasse blik rettet mod sig og denne poesi greb ham i struben, en sjov historie han beretter om i sin bog, ”Pagten, mit venskab med Karen Blixen”:

Jeg vover tit, naar Nætterne er bællene sorte,
at kalde på den Dejlighed, der bor nær Dødens Porte.

Og i søde Middagsstunder, naar Slangen var bedaaret
af sit eget store Hjærte, jeg blev til Elsker kaaret.

Da gælder det at tage det nu, som bliver givet,
for at favne Livets Drage, som staar mig efter Livet.

Men Haanden maa jeg støtte paa Verdens trygge Axe
for at undgaa Dyrets Hævn og de frygtelige Saxe.

Jeg elsker Dragens Vildskab, og Slangebraade stikke
kun dem, der ser paa Slanger med forgiftede Blikke.
--

Jeg ku’ overtales til at leve i dette hus, der ligger så smukt med dufte og lyde fra det hav, der helt sikkert ville beruse mig i nætters drømme. Ta’ en tur på Rungstedlund og nyd indtrykkene, det ka’ kun anbefales – man spiser for øvrigt godt i havnen.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 04/08/2014 14:48

Tak for gode ord og stemningsbeskrivelser fra Tannes Rungstedlund og lyden og duften af hav og himmel ... og for din stabile vedholdenhed smiler

Jeg er lidt på banen igen, og efter flere uger i Hedelandets lumre varme arme, er jeg nu ved at genstarte som en overophedet computer, der var gået i hak cool

Og så til lidt Bjørnvig efter inspiration fra dig ;)

GENNEM REGNBUEN

Opad snurred vi støt, gennem lys og skygger, videre
op til passet, lukket om vintren, netop ryddet
for 6 m. sne. Og derefter ned. Foran os, langt nede
en regnbue; her, for første gang i mit liv, set ovenfra, derfor

ikke en halvbue, nej, den hele, den fuldendte lyskreds,
skyggen af bilen midt i den: Et luftigt sort nav
i det røde og blå, violette og purpur svævende himmelhjul.
Synet løftede hjertet til et øjebliks samspil med livunderet,

genskabte, hvad vi lod bag os, i en hvirvel, en røg af lys,
den sorte lavastrand, blå bugt, det blændende skyhav og brunrødt
fra fjeldenes salige øer. Så gennemsigtig og tydelig
uforgængelig flygtig var afskedsgaven fra højderne.

Thorkild Bjørnvig (fra "Gennem regnbuen" 1987)


... og

ET RUM skrevet af Poul Borum fra digtsamlingen "Lyssyn" (1985)

et rum

hvor løv

og tid

gensidigt udskiftelige

med ild

og fald

hvirvler

ansigt

til ansigt

hvirvler

et rum

hvor du

og jeg



Varme hilsner i opadgående luftstrømme fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 07/08/2014 04:20

Hej RM..

Fine sager, både Bjørnvig og den lille film om Tannes 17 gode år i det smukke Østafrika, droslet ned til stort set kun en kærlighedsaffære, hvilket nu engang synes var både synd og en skam for den smukke bog. Men sådan er der jo så meget, eller lidt, det afhænger lidt af hvordan man ser på det.

Men se, nu ka’ jeg jo ik’ sårn’ la’ en torsdag fare, uden at skulle se Søren Ryge, det ville lissom være et brud på etiketten, ka’ man sige, og den slags duer jo ik’, hvilket man måske ka’ takke ”Rend mig i Traditionerne” for. Men altså, lige præcis i forbindelse med havegrejer, nåja, så også den dersens ordmusik, kom jeg sådan til at tænke på al den skønsang jeg en del år havde gående omkring mine ører, derovre vestpå, og nærmere bestemt tænkte jeg på en vis Hr. Højholt, som andre omkringgående ører tilsyneladende nu helt har ladet gå i glemsel, og det duer jo heller ik’. Så derfor har jeg altså tænk mig et genoplive ham, sådan nærmest for en ordens skyld, så nogen ik’ pludselig står og mangler ham, så her er han så, værsgo og nyd:

Gittes monolog om haven:

Alså, hav’, det’ ligesom ikk’ os, mig og Preben,
og vi knokler altså, Susanne,
hver weekend, lisson de andre,
ja, mer, næsten,
og når man ser hvodden de har deres, ikk’ oss’,
det’ alså flov’.
»Prøv og hold’ øj’ me’em, Gitte,«
sir han så engang her i sommers, Preben,
»hvodden de gør’et og sårn!«
Så mått’ jeg stå ind’ hel’ søndagen,
ved vinduet, ikk’ oss’,
jeg ku’ da ikk’ få øj’ på noget!
Preben, han kigget ind
lig’ før han sku’ te’ rally.
»Knokler de?«
»De sidder og får der’ kaff’.«
»Jammen har de sle’ ikk’ knoklet?«
»Overhodet ikk’, de går bar’,
nu går de rundt og kikker på’en!«
Så kørt’ han.
Jeg hentet alså mi’ strik’tøj, ikk’ oss’,
så stod jeg jo dær og strikket og holdt øj’ me’em,
ind’ bag gardinet, -
i soltop, Susanne, - hel’ eftermiddagen.
Han’ alså flot, ham ind’ve siden a’,
jeg tror han går te’ bodybuilding,
og stærk, ser’et ud te’.
Ja, hun’ oss’ brun, solbrændt,
næsten for meget, ikk’ oss’.
Så da Preben kom hjem, så knoklet vi igen.
Preben har ordnet græsplæn’,
f’di han ka’ ikk’ find’ ukrudt,
hvis der oss’ er blomster.
Jeg ka’ godt find’ ud a’et,
jeg rykker lidt i all’ sammen,
dem der’ løs’, det ukrudt!
Så om aftenen vi var kommen op,
stillet han sig hen ved vinduet, Preben.
»Jeg tror sgu de gør’et om natten,« sir han så.
»Hvaffor noget?«
»Jeg tror, de går og knokler om natten.«
Alså, Preben, han vill’ jo ha’ blodbøg, ikk’ oss’,
så det var noget af det først’,
en bitte lille én var’et,
de gro’et lidt bedre, sagde de,
men bladen’ gik a’en.
Preben han købt’ sig alså en størr’, om foråret,
for nu sku’et alså te’ at vær’, ikk oss’,
og han vandet og han vandet og han gødet,
der sku’ ikk’ vær’ noget dær.
Nu har vi nummer fem blodbøg,
f’di det noget han vill, ikk’ oss
hans chef har nemlig oss’ een,
og dem ind’ ve’ siden s’, de har ikk’ nogen.
»Det ska’ ka’ la’ sig gør’, « sir Preben,
»alting ka’ la’ sig gør’,
bar’ man knokler.«

- Per Højholt.

Ja varmt har det sandelig været, men du er da ikke tørret helt ud RM, og det er jo godt at se – faktisk nyder også jeg det lidt køligere vejr pt., for fyd’ i grisen det var hedt, lige en tand for voldsomt.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 13/08/2014 17:09

Her lidt herligheder, i særlige omstændigheder:

Små øjeblikke

Der er øjeblikke, små øjeblikke
hvor jeg føler at jeg alligevel vil savne alt dette
når jeg – som man sige – ikke er mere
og således næppe får tid til at savne noget som helst.

Det er ikke de store øjeblikke
– der altid har lidt evighed i sig –
Jeg tænker på i disse små øjeblikke,
men på alt det der gør at livet er til at bære
og som undertiden gør at det ikke er til at bære:
alt det, der er så småt, at det er til at græde over,
– til at grine ad
– til at smile over
– til at smile til.

- 10.-9.

Løvfald

På træerne stråler bladene. Hvis ikke de raslede under fødder-
ne, kunne man høre dem falde.
Der lyder et skud. Skytten kommer lige imod mig med gevæ-
ret under armen. Det ville være let for ham at plaffe mig ned.
Nogle ville savne mig. Da det er pinligt at tænke på, tænker
jeg på dem jeg ville savne, før jeg kommer i tanke om at jeg
ikke ville savne nogen. Det er det værste ved døden. Det er
døden.
Bag mig lyder et skud. Jeg vender mig ikke om. Træernes
farvepragt minder mig om en dødskantate af Bach.

11.-10.

Sidst i september

Sundet er blankt og blåt.
Himlen er lysere blå med sarte hvide striber
løvet har alle andre farver end blåt og hvidt.

Sommeren er aldrig så klar som når den er forbi.
Det har sommeren til fælles med så meget andet.

Foran mig på stenbalustraden hopper en krage
hurtigere og hurtigere, jo nærmere jeg kommer med
langsommere og langsommere skridt, indtil den
stiller sig på tvært med forbløffet blik og gennemborende næb
og letter med et ærgerligt grynt.
Bølgerne lyder som stille munterhed.

Hvis dette var en drøm
var det en lykkedrøm.
Men så ville kragen sikkert have min størrelse
og jeg kragens.

28.-9.

Villy Sørensen, Vejrdage, 1980.

ANGÅENDE VIRKELIGHEDEN

Der er mere end 60 km til den nærmeste virkelighed,
Og whiskyflasken i denne er tom.
Næste flaske er derimod nær.
Et resolut vrid med hånden
og den breder sine tørvemoser ud,
sit irske landskab,
som skal fylde os med glemsel,
kvase, først vor nærhukommelse
(alle de kunstige ord, som ender på –land),
og siden visse organer, vi bedre kan bruge.
Tilsyneladende helt tilfældigt,
det er svært at få øje på tegningen,
ødelæggelsens mønster er ret subtilt
og vil vanskeligt kunne kortlægges
selv med det mest moderne, avancerede udstyr.
Naturligvis lander man langt borte, og på en eng,
og folk, man har kendt, er så gamle, at de er døde,
uden penge er man tillige,
uindløselig i en vis forstand.
Men jeg tror, at stolen flyver os hjem,
eller i det mindste tilbage,
og ved, at de adskilte virkeligheder
er forbundet med whiskyflasker.

AMSTEL HOTEL

Ti år er gået, siden den fragile
og stille Baker, tømt for energier,
defenestreredes. Snart tre årtier
er nu forløbet, fra Celan fandt hvile
i Seinens tavshed. Her i Amsterdam
er månelyset gråt og sporvognstoner
fremmaner visse barndomssensationer
markeret på det indre spektogram.
Én spiller kort og mister sine øjne,
en anden finder trøst i heroin,
de drømmer andres drømme, ikke min,
for den er gjort af virkelige løgne.
Støj bliver til stilhed, hvis den varer ved,
ti år kan ikke måles som et sted.

- Peter Poulsen, En skygges forbigående, 1999.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 13/08/2014 17:16

Og her, sørme så, lidt fin lyrik og musik:

http://www.youtube.com/watch?v=Q5mh4IuM3yg


Nico har altid haft en særlig plads i mig, jeg elsker stadig hendes stemmes brønd og de nøgne stemningslandskaber den lægger frem for mig, men nu er hun væk, og vi skal desværre ikke mere høre stemmen til koncert. Hørte hende første gang i 1982 en søndag eftermiddag i Montmartre, en fantastisk koncert. Udenfor strålede solen ned over alt det man ellers plejede at bruge søndagen til, men indenfor, der i mørket oppe på scenen, helt alene, sad denne smukke kvinde, hyllet i små 400 forventningsfulde og drømmende øjne. Hovedsagelig hørte vi numre fra LP’en The End , men Chelsea Girl og Dessertshore er altid dem jeg sætter på, når det er Nico-time:

https://www.youtube.com/watch?v=dgkgTA7COkg


mvh
Simon

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 21/08/2014 01:01

novemberaften Frb. Allé

en cigaretstump synger uhørligt
fra toppen af en våd ahorn
paraplyer vandrer forbi underneden
og alle mennesker har antennerne ude

i den mørke novemberaften
kører bilerne slowmotion gennem alleen
og klare sødlige regndråber
klatrer ned ad mit skæg
min mund masserer grådigt og skævt
din smukke hvælvede pande af porcelæn

denne regn er så blød og erotisk
at ostehandleren varsomt og henrevet
stiller alle sine oste ud på gaden
og det emmer på samtlige ruder
som om unge dampende piger
steg rosenrøde op af varme bade

det var så lykkeligt og tropisk overalt
at ingen blev forundret da færdselsbetjenten
der dirigerede krydsets somnambule trafik
roligt og beslutsomt trak tøjet af
og sang en mystisk regnvejrssang på et sprog
som alle troede var uddød for årtusinder siden

--

close-down

metafysikken har gode stunder
de blå mærker bliver gule og grønne
imellem linjerne står der en masse
det ved enhver

den fri verden går ind for øget kontrol
og har et kamara skjult bag hvert eneste digt
så de kender månens og punktumets bagside
når det en dag er kommet så vidt

alle gader udmunder i sort forrådnelse
hvis de da ikke er spærret af politi
eller på anden måde ender blindt
i en domkirke fx

det ene øjeblik tar faktisk det næste med sig
og snart kan man ikke huske hvor gammel man selv var

dog stadig må jeg beundre kapitalismen
ikke mindst for dens evne til at beskytte forbryderne
mod de små i samfundet

hvad kan det ikke udvikle sig til efterhånden

faldet (døden) tar nålen med sig i faldet
og når aldrig at angive sin position

- Peter Poulsen.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 22/08/2014 06:06

Salt

Som der for den besatte opstår øjeblikke
hvor sanserne er skærpede til det yderste,
opstår der timer for den dybt bedøvede,
hvor han kan fatte kønnenes farver
& høre saltets tone...
Efter dyb søvn ser han sandheder
ved at krydse en gade,
ved at spise en frugt etc. ...
Skygger angriber ham fra hærgede huse
i den ældste del af byen...
Med denne bevidsthed er det endnu smukkere
& dobbelt så pinefuldt
at være vidne til en større sammenhæng
som urets uro, eller jordens rotation...

- Rolf Gjedsted.


På vante måde solen toner
i brødresfærers væddesang,
og ad de foreskrevne zoner
henskrider den med tordengang.
Dens skue fryder engle skare,
skønt dag for dag en gåde ny,
det skabtes vælde åbenbarer
sig herrrrrligt som i tiden gry!

- ? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 22/08/2014 21:58

Simon, tak for alle de gode ord til glæde og inspiration ... til indånding og liv smiler

Floden er gammel, og floden er ung.
Byen er sorgfuld og munter.
Natten er glædelig. Natten er tung.
Livet er timer, sekunder.
Hold dig til livet et stykke endnu
døden har masser af venner.
Æd kun af mørket, men tro på at du
snart finder hende, du kender.

Lande blir' nedlagt og lande består
venner forsvinder og savnes.
Livet er mer' end sekunder og år.
Snart vil vi mødes og favnes.
Gribben er ikke en kolibri.
Lænken er ikke en kæde.
Vis mig dit ansigt før alt er forbi
så er vi begge tilstede.

Luften er lummer, og sommeren går
forår er noget, man mindes.
Livet er mer' end sekunder og år
forår er der, hvor hun findes.
Danmark er lukket og gået i hi.
Gold er en indkapslet glæde.
Vis mig dit ansigt før alt er forbi
så er vi begge til stede.

Mure kan gi' sig, men luften er hård.
Livet begynder at stramme.
Husk, selv om rotter slikker dit sår:
lys er den mørkeste flamme.
Affind dig ikke med mørkets magi.
Rut med dit forråd af glæde.
Vis mig dit ansigt før alt er forbi
så er vi begge til stede.


Træer kan vælte og riger forgå.
Kloder kan vælte som ærter.
En ting er drøj og går aldrig i stå:
Kærlighedens magt over hjerter.
Mørket vil binde, men lyset gør fri,
bred er den smalleste glæde.
Vis mig dit ansigt før alt for forbi.
så er vi begge til stede.

Mørket kan larme og mørket er lyst.
Sorgen er nem nok at lære.
Jeg ved en zone, hvor mørket er lyst.
Der vil jeg synge og være.
Ånd på mit hjerte og tæl så til ti.
Hør, hvor det vågner af glæde.
Vis mig dit ansigt før alt er forbi,
så er vi alle til stede.

Benny Andersen


Sensommerhilsner og tak fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 23/08/2014 22:44

Hej RM..

Ja det var jo ikke så ringe, som vokalister i det jyske og fynske, ville ha’ sagt, for Benny ér jo en solstråle i enhver skyggefure, som alle med nydelse ka’ læse og ofte i selvsmil, og i den forbindelse synes jeg Piet Hein passer så godt hertil, dette stolte og store menneske med de mange smukke betragtninger og skabelser fra egen hånd – håber du nyder sensommeren i havelandskabet, og får hvert et lille udspring af liv med dig ;)

Prometheus’ væld

Prometheus ranede Olympens ild.
Og da hans arne vel var gennemglødet,
saa lae han kød og fisk og frugt paa grill
og sae: Nu er jeg ikke mere vild.
Hil,
himmelkraften under levebrødet!

Een kunst var kendt, men tusind gaader tav.
Skjult for os slog i dybet lysets plektron
atomets cither. Alnaturens hav
laa ukendt. Men paa stranden fandt vi rav.
Av,
der var lynild i det stof Elektron.

For kløgt og vilje er med knirk og ve
nu selv atomets indre højborg vaklet.
En trylleformel lod et under ske.
Det døde stof blev energi, thi se:
E
= mc² *) gør miraklet.

Er mennesket nu herre eller træl
for al den kunnen vores liv kan rumme?
Naturens vætter tæmmer vi med held.
Men hvor forstandigt styrer vi os selv?
Hvor kløgtigt brur vi vore kræfters væld?
Well –
er vi klogere end vi er dumme?
__
[*) Omsætningsforholdet mellem stof og energi].

Nu ska’ vi jo snart til det igen, vinterens iskolde januardage i sol med de rødeste kinder og næser under luen, det har alt sammen sin charme, årstiderne. Piet Hein skrev dette her til Johannes V. Jensen, smukt er det, som så meget andet, der kom fra hans hånd:

Januarsol

Nu leger tidlig foraarssol
om Sjællands frosne straa.
Den kolde, lyse vinterjord
er god at vandre paa.
Et blaf af blegt og lunet lys
har vasket byer og trær.
Hvor tydelige alle ting.
Hvor virkeligt et vejr.

Et træ staar rakt mod rummets dyb
med nye skud paa spring,
forgrenet som et slægtens træ
med livets lys omkring,
med roden i en haarde jord
og stammen strid af liv.
Det gode gribelige nu.
Det lange perspektiv.

Han søgte virkelige ting
og ingen verdensflugt.
Den vare sans, det vide syn,
hvor virkeligt, hvor smukt.
Luk verdens svale, skarpe sol
og klare syner ind.
I dag som da skal livet gro
af karske, sobre sind.

Nu tungetaler mørkemænd
i magisk mulm paany.
Man haaber sig en billig tro
og lusker sig i ly.
Men aabent, uforfærdet sind,
og udsyn støbt i ord,
er stærk som dette klare lys
mod denne kolde jord.

- Piet Hein 1960.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 26/08/2014 22:22


Simon, dine input og skriv her i Mellemrummet har fået mig til at læse mere af Peter Poulsen ... og her har jeg i den grad fundet genklang i hans bidrag til bogen "Livord", hvor han bidrager med sit livord i essayet "Blå".

Jeg har tilladt mig at dele det op i afsnit, selvom det egentlig er et samlet skrift. Jeg synes, at det bliver mere tilgængeligt ved at splitte det op, og her får du så min udgave af essayet "Blå" som han bidrager med som sit livord ...


"Alle dage, ikke blot mandage, kan være blå, blå som himlen (naturligvis), blå som agernet Illustration fra Livord. Tegnet af Niels Bo Bojesen.eller muslingen. Årernes netværk er blåt, skønt blodet er rødt. Middelhavet hedder også det blå hav.
Bla, ble, bli, blo, blu, bly, blæ, blø – smukkest er blå, selv om blu og bly ikke er til at kimse ad.
Blå er et sydord, som Gottfried Benn sagde. Novalis ledte efter poesiens blå blomst, bag hvis kronblade en pige var gemt. Franskmændene lancerede den blå time, l'heure bleue, som sender en sagte skælven gennem alkoholistiske celler. Jeg gik i skole med en, som 7 år i træk, dagligt, i timevis, tegnede blåmænd. Om han er blevet skør, ved jeg ikke. Tænk at der findes ord som blåbær, for ikke at tale om blåbærbrændevin, blåmejse og blåræv. Tænk at blåskimmel både er en ost og en hest. "Blaae foraarsaget af Biergenes Skygger, er ubeskrivelig dejligt", skrev Jens Baggesen."



"Blå er mit livord, med alle dets kombinationer og associationer, som ikke bare er salige og smukke. Du kan være blåfrossen, en blåpung, og du kan promenere et blåt øje. Der er blåsot og blåsyre; mælken kan være syrlig og sammenløben: blåsur. Kighosten kaldes også den blå hoste.
De irske fascister kaldte sig blåskjorter, og Blåskæg myrdede sine arme hustruer. At blåt altid er pænt, er en sandhed med modifikationer. Som de fleste sandheder.
Blau, bleu, blue – på de få sprog, jeg kender lidt til, er ordet attraktivt. Også når det optræder på spansk og portugisisk som azul, på italiensk som azurro; i Frankrig er l'azur himlen, og der kan være tale om en grum ironisk himmel som i Mallarmés berømte digt, og La Côte d'Azur Rivieraen; bleu er mere jordbundet: en cikade, en pakke smøger, en bøf vendt på den gloende pande."




"Blå skulle være de indadvendtes farve, har jeg læst. Jeg går ud fra, at indadvendt, eller introvert, skal læses som melankolsk, indkapslet i stille overvejelser. Der er noget meditativt over blå. Ude i det blå er somewhere between heaven and the deep blue sea. Bortset fra hvad det ellers er.
Fra et digt af Knud Holst, som i de senere årtier stille og roligt, og totalt uretfærdigt, er blevet glemt af den litterære offentlighed, husker jeg denne vidunderlige passage: "altid at ende i det blå/ i den blå sæson for vanviddet/ hvor datoerne kaster deres lumske granater/ der eksploderer upåagtet/ med små blå puff". Digtet hedder "Blåt" og er fra Dementi (1962)."



"At blå fremkalder sjælstilstande af en særlig karakter rummer sproget talrige eksempler på. Visse nuancer kalder på mismod og melankoli, andre antyder renhed og naivitet. Sammenlignet med rød og grøn har blå langt flere psykiske gradueringer og konkurrerer i så henseende (tror jeg) kun med sort, schwarz, black, noir, negro osv. Også sort er attraktivt.
At farver og sjælstilstande korresponderer, har digtere og malere vidst fra tidernes morgen; katastrofer foregår ikke sjældent under blåsorte himle, og når den blinde Homer faldt i svime over Middelhavets skønhed, brugte han gerne tillægsordet hyacintblå. Det er lige før, jeg vil kalde det hans livord."



"Også Rimbaud var hjemsøgt af blå. I hans berømte sonet "Vokalerne", er o'et blåt, og det får den sidste terzet

O – høje trompet fuld af hvinende klange,
En stilhed gennemtrængt af verdner og engle;
O – omega, det blålige lys i hendes øjne!

i en fri, rimløs oversættelse. Skulle sonetten ydes retfærdighed på dansk, måtte man skrive en ny, som tager hensyn til, at vore vokaler har andre valører end de franske, og at vi har flere af dem. Men tanken om, at vokalerne er farver, den gør indtryk (i hvert fald på mig).
Ordet farvetone ligger på læben. Rimbauds reaktion på vokalerne er en musikalsk, klanglig reaktion. Og for ham havde o'et altså en blålig klang."



"De blå toner; tonerne omkring den lille terts, den lille septim og den formindskede kvint i durskalaen, hvis man skulle beskrive dem nøgternt; de toner, som gør en blues sørgmodig og som har foretaget en rejse, der mindst er lige så lang som de afrikanske slavers. De blå toner er reeksporteret fra Amerika og har bredt sig langt op i de svenske birkeskove og til adskillige tonesprog verden over; og de indskrænker sig ikke til durskalaen; der er en god håndfuld blues i mol.
Enhver rigtig jazzmusiker er blå, uanset om han (eller hun) spiller blues eller ej. Armstrong, Beiderbecke, Bechet, Hodges, Goodman, Young, Parker, Gullin, Desmond, Baker, Getz var, trods deres forskelligheder, blå; Konitz er blå, Lovano er blå; alle ballader er blå; man hører det straks, uden at man nøjagtig kan definere det som egenskab."



"At der er tale om en magisk dimension, når det handler om sprog, er jeg ikke i tvivl om; blå rækker langt ud over farven blå, over ordet blå; de tre bogstaver forplanter en fornemmelse hos brugeren og modtageren, som er hinsides det betydningsmæssige, men som alligevel har sine afgrænsninger. Blå er uendeligt og derfor risikabelt. Skønt det er livord, forsøger jeg at økonomisere med brugen, fordi ordet er så vidtfavnende, at det repræsenterer en fristelse. Er der noget imellem himmel og hav, nogle skæve og mismodige stemninger, du gerne vil gribe og fastholde, er det alt for nærliggende (og nemt) at kalde dem blå.
Blå er så fintmærkende (og diffust), at det ikke skal siges og skrives for tit. At fremmane blå med helt andre ord er en kunst; og kunsten er lang."



Så langt så godt, og som altid kommer der en tilføjelse til lydsiden af det blå smiler

Her med et nummer fra Leonard Cohens kommende album og nummeret "Almost like the blues".

There is no G-d in heaven
There is no hell below
So says the great professor
of all there is to know

But I’ve had the invitation
that a sinner can’t refuse
It’s almost like salvation
It’s almost like the blues


Nyd ordene og lyden af noget blåt med stor inspiration i dine egne skriv af Peter Poulsens poesi. smiler

Sensommertanker fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 28/08/2014 07:03

Mojn RM..

Ja, har man sine blå mandage om onsdagen, burde man måske og alene for diversitetens skyld hedde Fredag, men Peter lyder nu engang mere som en fisk i det azurblå; sådan en antologibørge kan netop få enhver til at lede efter livordet, nøjagtig som Klaus, der blev lidt grøn i hovedet og måtte søge livlæge – hans kone vil nok sige, at det dog er den sorteste løgn, for han er frisk som nogen fisk - når ellers han husker at ta’ sine livord - den unge mand.
Måske den argentinske digter Jorge Luis Borges er næste hovedpersonspring ud dem, livordene? – ordet der ligger så godt og fugtigt på tungen at det må bare ud. Jeg har det dér nøjagtig som Peter, eller Fredag, denne torsdag: jazzen hjælper mig over alle hurdler. Der er næsten noget livmoderligt ved ordet, nærmest grænseløst, iscenesættende, som befinder det sig udenfor os og vi pænt må aflevere det igen efter brug – det er kun til låns, livet med ordene ;)

mvh & god torsdag under den blå himmel..
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 29/08/2014 10:07


Go'morn smiler

Efter en dag med en skyfri blå himmel , drypper de livgivende og velgørende regndråber ovenfra ... og her er dråberne og det dryppende altid ret så velkomment ;)

Disse nedtegnelser
vil indeholde beskrivelser
af den helt særlige stilhed
som kan opstår,
når en fugl
netop er holdt op med at synge,
den nærhed,
der kan forekomme,
når noget er ved at forsvinde,
og af den tavshed,
der høres
når et ord netop ikke bliver sagt.
Det sekund,
hvor én handling
lige er afsluttet og en anden
netop ikke begyndt.


skriver Nina Malinovski som en del i hendes "Stilhedssang".

... og ja, overgange fra én tid til en anden er et helt særegent mellemrum, som jeg altid nyder og bliver levende i. Jeg er bestemt ikke overgangsmelankoliker. Jeg ser ikke sommerens gåen som en afslutning, blot som en fortsættelse og endda som en kommen og en begyndelse til en anden og endnu skønnere tid ... sensommeren, som lige netop kommer før efteråret, og lige dér hvor farver springer ud i fuld flor endnu engang , og ...

Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemligt gennem løvet,
det lufter lifligt under sky
fra Paradis, opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

N.F.S. Grundtvig
yeah

Stadigesensommerhilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 03/09/2014 14:15

Hejsa RM..

Du synes revet ud af haven i nylig savnet debataktivitet, og jeg der savner min Søren Ryge, som åbenbart er erstattet af håbløse socialrådgivere, der selvfølgelig også er en slags skøre planter. Men kom der så frugt og blomst ud af din haveaktivitet, savnede du atter ordenes musik her i Mellemrummet, ja jeg undrer, som du nok kan se? ;)
I den forbindelse ka’ jeg da lige fortælle, at jeg for et par mdr. siden plantede en hel del frø fra en honningmelon, og at de har teet sig ganske artigt, ja nogen ville sige guddommeligt, for op af moder jord er der væltet en mindre skov der dufter ret lifligt, og mine nærmeste, ja de ler månestrålerne nedover mit solbeskinnede ansigt, for jeg er jo ingen Søren Ryge, og naturens egen Fortuna har angiveligt tilsmilet mig med et enkelt frø, bare for at drille mig. Se, dét er frækhed af dimensioner, men hvem er vel nærmest til at lave rævekager, end netop de elskede. Nå, det var en omsorgstale for mit selvværd som gartner, og vi skal derfor ikke fordybe os nærmere i det.

Men her Hr. Lange himself, for ingen andre end han ka’ sige hvad der sprang ham i øjnene, men se lige engang hvad der kom ud af det han såede:


Nattergal

Brast der en kilde
i nattens indre?
Hvorfor blev alting
med ét så lyst?
Var det en stjerne
hinsides mørket
som prudled op
gennem jordens bryst?

En skovgud drejer
med stille hænder
en stor og glødende
ædelsten.
Tungt falder strålerne
gennem mørket
røde og grønne
én for én.

En lille levende
fuglestrube
har fyldt en verden
med drøm og ro.
Et viltert fuglenæb
strakt mod himlen.
Et fuglehjerte
i nattens klo.

- Per Lange.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 03/09/2014 20:08


Hej Simon
Igen igen, tak for dejlige ord, og ja jeg savner ordenes musik, savner vist nok også lidt mig selv i øjeblikket ... Hmmmm
Jeg skal nok vende tilbage i fuld vigør ... sådan set hellere i dag end i morgen ;)

Septembertanker fra RoseMarie
Indsendt af: Anonym

Re: Mellemrummet - 04/09/2014 08:29

Go'morgen, du gartner i Mellemrummet ;))

Ja, så fik du alligevel vækket musikken og tonerne i mig med dit skriv og et dejligt digt af Per Lange smiler

... og nu hvor Søren Ryge i øjeblikket ikke kigger ud til os gennem skærmen, så må vi selv baske lidt med vingerne og finde tonerne og musikken igen ... her med en anden og ligeså velkendt herre :

Den usikre sommerfugl

Grøftevandet går næsten i stå.
tykt af indviklede spejlinger;
der sidder sommerfuglen så trygt
bag skarntydens brændte stilladser,
her beder døvnælden for fire brombær
der bryder gennem stakittet.

Pludselig går det lettere;
tre violette stikflammer slår op fra tidslen.
I flugten genvinder sommerfuglen
sin gamle usikkerhed.

Benny Andersen (fra "Den musikalske ål" 1960)



Morgenhilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 04/09/2014 23:08

Jah, der ka’ stadig nå at blie en køn plante ud af mig, måske ligefrem en sjælden naturromantiker, alene tanken om at sidde dér foran vindueskarmen og med sløret blik fæstne ord som disse på papiret:

Af Fløjl som blaa Violer,
Som Havets stærke Flod.
Midt i, med syvfold Straaler,
En hvidlig Stjerne stod.

…ku’ sikkert godt få mig til at sende Hr. Winther en særlig tanke – men er du vimmer, der sku’ hentes tilskud og smørmærker hist og her ;)

”og nu hvor Søren Ryge i øjeblikket ikke kigger ud til os gennem skærmen, så må vi selv baske lidt med vingerne og finde tonerne.”

- Ja, nød lærer brødflov mand at synge, eller hva’ det nu hedder ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 08/09/2014 22:09


Halløjsa i lyset af aftenens fuldmåneskær ...

Det må udløse den poetiske åre (måske i brødflovhed) ;))


Når høstmånen beskriver
sin lave bue i himlen
og seglen spiller med iver
sin summende natsang i byen,
på urteseng med krydskommen og kummer
jeg søger mit sovekvarter.

- ud af Digteren til sangmøen i Flora och Bellona af Erik Axel Karlfeldt (1918)


... og musikken kan kun være denne her

Lyriske aftenhilsner fra RM
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 12/09/2014 10:02

Mojn, her i ordsystuen hvor der sys med rød tråd, RM..;)

Der er i Peter Poulsens udvalg og oversættelse af verdensborgeren Jorge Luis Borges digte, rigtig mange fine refleksioner at finde, ideen var angiveligt at præsentere de digte, fra denne mangesidige lyriker, der gjorde størst indtryk; men mon ikke både Peter Poulsen og Morten Søndergaard (der lærte Peter at læse Borges) har mærket træbenene efter mangt en Asado før og siden, det vil jeg tro, da jeg kun har set argentineren svæve som en sommerfugl henover gulvet. Men altså, her et par af de oversatte digte fra samlingen, der jo kan genlæses med stigende fryd når ens vej falder forbi hans bopæl i tankerne, og mon ikke også at særlig dem med ”højt til loftet” ka’ fryde sig over genklagen i Borges livssyn, det formoder jeg ;)

Gaderne

Gaderne i Buenos Aires
er mit kød og blod.
Ikke de grådige gader
med mængdernes masen og skubben,
men de forsagte forstadsgader
så almindelige at man dårligt ser dem
i evindelig skumringsbelysning,
og dem længere ude
blottet for barmhjertige træer
hvor kun de karske småhuse vover at stå
trykket af det grænseløse rum
fortabt i slette og himmel
så langt øjet rækker.
For den ensomme er de et løfte
beboet som de er af tusind enkelte sjæle,
enestående overfor Gud og i tiden
og dyrebare uden tvivl.
Mod vest, mod nord og mod syd har disse gader
- som også er mit hjemland – bredt sig ud;
gid de i mine forsøg på at skrive vers
må vaje som faner.


La Recoleta

Overbevist om forfængeligheden
og støvets mange ædle vidnesbyrd
tøver vi og sænker stemmen
mellem mausoleernes lange rækker,
hvis retorik af skygge og marmor
lover eller forudskikker
dødens med længsel ventede værdighed.
Skønne er gravmonumenterne,
den ubesmykkede latin som forbinder fatale
datoer,
kombinationen marmor og blomst
og de liflige, patioagtige pladser
og de mange gårsdage i historien
som i dag er tavs og unik.
Vi forveksler denne fred med døden
og tror vi længes efter vort endeligt
og længes efter søvn og indifferens.
Skælvende i sværd og lidenskaber
og sovende i vedbendblade
eksisterer bare livet.
Rummet og tiden er dets former,
de er sjælens magiske instrumenter,
og når sjælen brænder ud,
brænder rummet, tiden og døden ud med den
som når lyset holder op
og udraderer billedet i spejlet
som allerede skumringen var ved at slette.
Træernes milde skygge,
vind bølgende i grene, fuglevrimmel,
sjæl der fortabes i andre sjæle,
det ville være et under om det hele forsvandt,
et ufattelig under,
skønt forestillingen om at det gentages
fylder vore dage med rædsel.
Sådanne tanker har jeg gjort mig på La Recoleta
hvor min aske engang skal hvile.


El Sur

Fra en af dine patioer at have set
de gamle stjerner,
fra den mørke bænk at have set
disse spredte lys
som min uvidenhed ikke har lært at navngive,
endsige ordne i stjernebilledet,
at have fornemmet vandets cirkel
i den hemmelige cisterne,
duften af jasmin og kaprifolium,
den sovende fugls stilhed,
porthvælvet, fugtigheden
- disse ting tilsammen er, muligvis digtet.


mvh & god weekend
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 18/09/2014 10:23

Go'morgen her på endnu en solrig og mild septemberdag

... så er jeg her igen ;)

Tak for ord og digte og ord om digte. Herlige herrer du her har på banen smiler... og jeg har her ladet mig inspirere til at kigge nærmere ind i Morten Søndergaards univers. Her med to digte fra hans digtsamling "Fordele og ulemper ved at udvikle vinger"

Tærskel

På barndomstærsklen spørger man: "Hvor begynder
verden?" Overalt. Man balancerer

på usynlige grænser, på et skilt står der 'Hjallese".
På den anden side er "Hjallese" streget ud. Man bliver

en anden. Hvordan er det muligt? Man lærer at flyve.
I atlasset løber snorlige grænser gennem Sahara

grænseposter med hunde og pas
og stempler i sandet, hvordan er det muligt?

Grænserne sover i mig: Jeg vågner.
Tog jager over de sovende

sveller, også de er tærskler. Se:
Alle døre står åbne.



Der bliver stille, som når et barn skal sove.
Inde i kroppen svæver en lillebitte astronaut

der ikke kan røre sig, ikke få sit rumskib i gang.
Rumskibet er stesolidstille, blodet suser

i det stille hus. I det enorme univers
kan ingen dreje hovedet

ingen kan bevæge deres arme.
Men vi ved, at vi mødes på en stjerne.


Om tilblivelsen af selve digtsamlingen "'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger" fortæller Morten Søndergaard:

Citat:
»Jeg begyndte at tænke over, hvad vinger var, og hvad vinger er i forhold til ord, til de sproglige ytringer, bevingede ord taler vi om, og ofte har poesien noget med vinger, den vingede Pegasus og så videre«.

»Og jeg fandt via forskellige omveje frem til Platon, der skriver om vinger i den dialog, der hedder 'Faidros'. Så hvis man vil den vej, kan man lige tjekke Platon ud ...«, griner han.

»Det er en fantastisk dialog, den er helt vild. Den handler meget om retorik, den handler om sprog, den handler om vinger, og den handler om medicin. Og også derfor var det så fantastisk for mig at læse den«.

»Platon bruger et ord, som på græsk hedder farmakon, og det ord bliver til farmaceut. Det fede ved det ord er, at det både betyder gift og helbredelse på én gang. Det, som skal helbrede os, er også gift.


»Til det med vingerne kan man spørge, hvad det er, der får et digt til at lette i os. Eller løfte sig, siger vi også. Når sproget bliver noget særligt, bliver slået an, får en eller anden sang eller musik ... for mig har det med vinger at gøre. Sproget bliver erigeret, tror jeg«, siger han.

»Det løfter sig. Det taler Platon også om, den her løftelse i sproget. Hvor man så skal flyve hen, ved man jo ikke nødvendigvis«, siger Morten Søndergaard.



... og så apropos vinger, så er der jo også hende med den udtryksfulde stemme og det intense blik. Hende med modet, kærligheden og humoren ;))


I mit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger,
ingen andre af Verdens skønne
Sange skønt for dets Øre klinger.
Selv Fugle født i Bur har vist Drømme,
hvor de frit sig mod Himlen svinger,
og i sit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger.

Høi er Himlen, et Dyb af Klarhed,
en Brønd af Blaat, og af Straaler skinnende,
høit vil jeg stige uden at svimle,
se Jorden forsvinde, lege med Vindene.
Skøn er Jorden ved Sommertide,
naar alle Roser af Svøbet springer,
men i sit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger.

Karen Blixen(Ca. 1915)




Septembermilde hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 21/09/2014 13:10

Hej RM..

Fine sondringer, for der smages virkelig på ordenes vægt og betydning i Platons dialoger, i en tid hvor dannelsesidealer skabtes med faglige discipliner, som retorik, jus og andet, en tid hvor der tumles med problemstillinger man genkender i nutidens eftertanker – tanken flyver ofte baglæns, lærer vi vores fortid at kende, forstår vi os bedre i nutiden og kan måske bedre forme en fremtid.
Havde nu Karsten Friis Johansen ligget på en Youtubehylde, da ku’ vi ha’ foldet ham ud på ny; brugt ham til at dryppe vore øjne med både Platon og Aristoteles, der begge stod ham så nær og som derfor alle forbandt med ham, fordi han dryppede klassisk filologi i filosofihistoriens bæger, som alle grådigt drak af, lidt henad det sproglige univers der udfolder sig med Hans Edvard Nørregaard-Nielsens tungemål. Men han ligger der altså ikke, og er nu blevet en del af den historie han opløftede til en virkelighedsnær magisk realisme, der hældes i tragten på tilstedeværende hoveder.

Apropos tiden, vil jeg hoppe ind i et øjebliks stilhed en juni nat under den sidste store krig, hvor Christian Sarvigs søn Ole sad og skrev sig eftertrykkeligt ind i Brians senere kulturkanon, ja der findes jo sikkert dem der vil påstå, at den kanon skam er hele landets, selv vil strække mig til at sige, at Oles ironiske øje nok kun var faldet på den gode litteratur, som tysk kanonføde.
Digtene herunder er alle fra digtsamlingen Grønne Digte, men der findes hele syv samlinger, i blandt hvilke Jeghuset måske er mest kendt, så her nogle grønne øjendryp til den umulige målestok:

Regnmaaleren.

Regnmaaleren
med den flade kumme
staar i juninattens bløde regn
paa sin søjle
og lar sig fylde med vand,
mens mørke popler suser
og bevæger deres grene.

Natten kan høres videnom.
Regnen gir genlyd i verden.
Der er tomt. Der er stille.
Alle skabninger sover.

Poplerne suser.

Inat er haven vaagen
og fuld af vellugt.

Ganske stille
som en flad kumme
i juniregnen
vil jeg løbe fuld
af vilje
i nat.

*

Vintren kommer.

Somrens lyse sale
er blevet smalle, graa kamre
i mit sind.

Det støvregner fint.

Rundtom ligger løvet spredt
i mange farver som konfetti
efter et gilde.

Fornummet som en kube
venter jeg vintrens
og stormens komme.

*

Fronter.

Stormen.
Stride korn af tørre marker.

Nu tærskes, tærskes,
avnerne flyver.

Stride unge børster
ramte deres skæbne
med lyd som sten kastet paa sten.

- - -

Nu ligger moler ud i vandet
ved alle kyster,
og havet skvulper om stenene.

*

Dissonans

Grønne vækster.
Dyrenes dybe brum fra marken.
Regnen,
den mulddampende tilværelses
jordiske efteraar.

- - -

Men ilden?
De rødtglammende ovne!

- - -

Ingen kendte disse munde,
som stod og raabte ud i natten.

Ingen vidste om disse væsner,
som, skarpttegnede,
færdedes foran de glødende luger.

*

Jeg staar alene i natten
under stjernerne.
Og den tanke kommer til mig,
at de mange sole og soles planeter,
som kredser deroppe
og drejer sig om hverandre
i blinkende systemer,
er andre atomer
i den almægtiges legeme.

Vi sidder maaske i hans pande.
Maaske er vi hans øje
eller et haar paa hans hode,
mens han som jeg
staar og ser op mod sin stjernehimmel,
der atter er nogle faa atomer
af en skikkelse, der ligeledes
staar og ser tankefuldt op i stjernene.

Og selv er jeg en uendelighed
af verdener.
Jeg bærer solsystemer
og kloder med sletter og have
og levende væsner i mig.

- Ole Sarvig, fra Grønne digte, 1943.

mvh
Simon
P.s.: Det er for resten et sjovt vejr, håber du/i nyder det ;)
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/09/2014 12:44

Hej Simon

Ole Sarvig, ja ... også han kunne noget med ord, og så var han tilmed medlem af fanklubben omkring Tanne sammen med de andre drenge ;))

Jeg kan godt li' at læse både digtene og salmerne, han har skrevet, også selvom mange af dem er alvorlige og nærmest lidt dystre. Men hans ord tog mig med storm, da jeg læste et par uddrag fra "Limbo", som Søren Ulrik Thomsen citerer i forordet til Ole Sarvigs samlede digte.

Citat:
“Stod du ved graven dybt i din drøm, drev din længsel dig ud i dit legemes yderste egne, sad du bag dine fingerspidser og hørte din puls slå? Sad du i mørket bag dit hjerte, løb du rundt og samlede nødder i den høstlige skov, var du i jeghuset, som det lå halvt begravet af jord i skrænten som en fugls spinkle kranium; da det stod i lygteskæret med sin stentrappe og så ud over pladsen ?

Kom du til alle drømmens hemmelige steder, kom du til tolvslagets tomme hus ved parken, når døgnet er omme, og det står brændt og sort…

Slog erindringen dig pludselig med mærkelige verdener, som du måtte have vandret igennem engang i barndom og ungdom ? Kom du til uvirkelighedens slotsgårde og tårnpagodernes høje tidsler, hvor vi bygger vore huse ved foden, tankernes høje urter, nu så sent, da vi kun er som forvildede frø uden arters mærke og tegn!”



"Det er som om jeg må bøje grene til side for at finde dig. Gren efter fliget gren, som om jeg kæmper mig gennem mange år, og grenene og bladene er årenes øjeblikke. Jeg må anstrenge mig, for det er svært at trænge så langt tilbage, men når så endelig min vilje har fået en vajende, hviskende allé til langsomt at åbne sig gennem alt det forvirrende løv, så står du dér inderst i den solsitrende grænseløse skov ligesom dengang."


Og det er da om noget en tekst, der matcher føromtalte af Platons dialoger ler

Og så et lille sjovt PS ...
I forbindelse med Platons dialoger nævner du Hans Edvard Nørregaard-Nielsens tungemål. Måske ikke sjovt i sig selv, men i forbindelse med mine kig ind i YouTube's forfatterportrætter faldt jeg over denne vidunderlige film på det omtalte tungemål ;)) ... og havde filmen ikke varet en hel time, havde jeg såmænd også linket til den i mit sidste Mellemrumsbidrag. Men nu må det alligevel med, som et pragtfuldt eksempel på de gode erindringer og sammentræf ...



De allebedste hilsner fra RoseMarie

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 27/09/2014 03:41

Hej i natningen RM, ja til natteravne og søvnige solsorte, samt de der af andre og poetiske årsager bare ikke har næsen begravet i hovedpuden eller kæresten ;)

Her et pragtfuldt genhør med en tidløs og nærværende poet, der i 78 leverede LP’en vi bare hørte om og om igen, og som den dag i dag, lægger betydelig afstand til mesteparten af det lirumlarum der i disse og de forrige tiår blev produceret. Man hører ikke så meget til ham, men jeg håber han har det godt og stadig er aktiv – slå ørerne ud til bare dette nummer:

http://www.youtube.com/watch?v=uDyTZOVEJ8Q

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 30/09/2014 08:05


Go'morgen Simon

... og tak fordi du lod C.V.J. genopstå i de sene nattetimer ;)

Her får du en anden af slagsen

https://www.youtube.com/watch?v=hGI7AHvZ1sI


Natten bøjer sig i vækst
og dagene vasker dit ansigt.
Du træder gennem søvnen
og åbner en dør til solen.
Dér, ikke i dit eget lys
bærer du kroppen
strømmet igennem af blod.
Dér er du menneske nu
og du går for at finde din alder.

Michael Strunge


Morgenhilsner fra RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 16/10/2014 12:04

Nu er det tid til, at Mellemrummet skydes igang igen, som et solstrejf i de her lune men regnfulde efterårsdage. Til liv og lys og latter, til dybde og lethed, til alvor og leg, til tid og rum ... ja, til mellemrum ;))

... og hvad kan da ikke være bedre til fortsættelse og alligevel ny begyndelse end Nis Petersen og hans Nytårsdigt ;))

Nytår

Har du aldrig ligget vågen
under stjernernes forvirring –
har du aldrig hørt de fodslag på din vagt!
Har du aldrig set de roder –
set de rækker og kolonner,
når de kampberedte kom i deres pragt!
Der er blink i bajonetter –
der er lyn i lange lanser –
der ild i deres øjne – deres blod:
Det er dagene i panser –
det er dagene som danser.
- Det er dagene i året for din fod!

Har du aldrig ligget vågen,
når det skjalv i himlens stjerner –
aldrig set de dage bagfra på din vagt!
Har du aldrig set de roder –
set de vaklende kolonner,
når de slagne sled sig bort fra din foragt!
Det er rustne bajonetter –
der er lange, lige lanser
- (om de blot lidt mindre lange, lige stod)
Det er dagene, som flygter –
der er pjalter sat for panser.
- Det er dagene i året, du forlod!

Har du aldrig knyttet hånden
mod Guds mylr af hvide stjerner, -
når de spottede den afmagt i din dyst!
Har du aldrig,
når de røde bajonetters døve klinger
vendte om og retted spidsen mod dit bryst –
har du aldrig gjort et løfte,
som var bedre en de andre
og har holdt det! – å, så ved du det er sandt:
Een dag brudt i blodig nærkamp
som en søndertrampet lanse
vejer mer’ end tusind op af dem, der svandt!


... og lidt mere af den samme herre


Hver nat var som en dønning,
hver dag en stribe skum;
- af dybet kom de dønninger
- hver dønning kold og krum.
Af døden kom de duvende;
i livet gik de dansende;
men sagtned' og gled glinsende
mod kysten kold og stum.

Hver nat blev til en rytme,
der red på tid og rum,
og dages flager flagrede
og fløj som bidselskum.
Og vi - vi to - sad skælvende,
mens purpur flød af flankerne,
og gnister fløj om hovene
i verden vid og grum.

***

Sig os kan man nå det?
Sig os kan man få det?
Sig os kommer det tilbage?
Sig os hvad er det i dage?
Sig os er der veje?
Sig os er der hjem?
Sig os skal vi løbe?
Sig os hvad vil ske?

Sig os skal vi vejes?
Sig os skal vi det?
Sig os skal vi skrige?
Sig os skal vi det?
Sig os hvor er drømmen der?
Sig os hvor er løgn?
Sig os hvor vi er, når
du si'r det om døgn?

***

Jeg skabte verden håndgjort!
Jeg skabte med mit blod!
Jeg skabte i mit billed'!
Jeg skabte og forlod!
Jeg skabte verden leende!
Jeg skabte verdens krig!
Jeg skabte verden seende!
Jeg skabte mest fordi!

Jeg skabte Rom og Babel!
Jeg skabte Livets Bog!
Jeg skabte flugt og fabel!
Jeg skabte tidens tog!
Jeg skabte kontinenter!
Jeg skabte undergang!
Jeg skabte på Per Olsen!
Jeg skabte SolSkins sang!

***

Hver nat var som en dønning,
hver dag en stribe skum;
- af dybet kom de dønninger
- hver dønning kold og krum.
Af døden kom de duvende;
i livet gik de dansende;
men sagtned' og gled glinsende
mod kysten kold og stum.

Hver nat blev til en rytme,
der red på tid og rum,
og dages flager flagrede
og fløj som bidselskum.
Og vi - vi to - sad skælvende,
mens purpur flød af flankerne,
og gnister fløj om hovene
i verden vid og grum.

Nis Petersen (fra "Til en dronning" 1935)


Og til glæden og de solstrejf, som var, er og kommer ... endnu et genhør med en tid, som bare var smiler



Nytårshilsner og varme solstrejf fra RoseMarie

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/10/2014 21:47

Hej RM..

Jeg glemte skam ikke Tanne – navnet dér, passer ligesom bedre til den unge dame – men efter at ha læst omtrent halvparten af Breve fra Afrika 1914-31, blev jeg for en tid mæt i hendes rosentale. Men ihh, hvor det dog synger, sproget, med billeder der danser let henover linierne, om familiekonflikters sorg, så man ser sig i et stjålent øjeblik fra petroleumsskæret, siddende ved hendes bord med blikket på de nøgterne analyser der sirligt snor sig med til tider hjerteskærende forsvar overfor mor, der tungt sidder på familiens pengekasse – for heller ikke dengang købte man mis i sækken – samt mængder af allusioner vedr. de personligste forhold med vægt på karakterer i læste forfatterskaber, hvoriblandt Lagerlöf indgår. Ting der kort forinden er hændt, og frygten om det sandsynligt forestående. Hun havde begreb om virkeligheden tingene udfoldede sig i, den smukke dame, derude på farmen – der var nu først senere at hendes udseende led under sygdommen, se bare billeder af hende som ung, til hest m.m., smuk og karakterfast forekommer hun bestemt at være. Det handlede meget om en smertelig økonomi der ofte greb og rystede hende, men alligevel stod fruen skam hver gang op efter en dags fortvivlelse, kampklar og frisk til at gribe dyret i struben, og ryste nogle penge ud af ham derinde i banken. Og det lykkedes skam flere gange. Hun kan skrive, så øjeblikket fryses fast, men var jo kreativ langt udover det sproglige, så man bare nyder at befinde sig i hendes selskab, selv om betragtninger der foldes ud er sket før min egen mors fødsel.
Biografier og breve tillader os at komme personen bag fortællinger lidt nærmere, og selv om det for det meste er fortællingerne man elsker at svæve i, og derfor holder allermest af dem, er det ikke altid dumt at vide hvordan en forfatter har tænkt og levet, og under hvilke omstændigheder dette liv har udfoldet sig, også selv om det minder lidt om en snagen i et ukendt menneskes intimeste dagbogs eller brevskriverier. Men ærlig talt, holder jeg nu mere af historierne, og glemmer aldrig, da jeg første gang læste Den afrikanske farm, og kort derpå Babettes Gæstebud, den lille historie, der minder meget om den senere film, og som jeg synes var fortræffelig. Og selvfølgelig kan man lave gode film her i Danmark, forudsat man finder skuespillere, ikke bare kopier…

Har flere gange set dette sidste interview, med øjne der gløder i så intenst et nærvær, at det skrøbelige lille menneske helt blegner. Måske vejede hun på det tidspunkt i omegnen af 40 kg., et forsvindende lille menneske, men hvilken udstråling. Hvor må de senere år ha været en lidelse for hende. Der er så meget der gør indtryk, hvad hendes bøger angår, det er jo heller ikke helt uden grund hun værdsættes verden over – og tænk engang, nu også i Danmark ;)

Jeg er lidt vild med Hr. Jørgensen, har fået en raptus, det sker – ikke så sjældent. Også nummeret du dér leverer husker jeg brændende intenst, så tak for gode tryk på ørerne dér også ;)

Vender snart tilbage med lidt ordballet, ka du tro – nyd en god aftning under de tunge skyer; i guder hvor jeg gruer for vores kælder, suk…

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 20/10/2014 18:28

Hva’ sir du/i til dem her?

http://www.youtube.com/watch?v=5UWRypqz5-o

…her er der feststemning i det gamle kollektiv:)

http://www.youtube.com/watch?v=sjCw3-YTffo

Der var plads til én mer:
http://www.youtube.com/watch?v=R_raXzIRgsA

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 21/10/2014 23:11

Efter lidt wild musik ;)) fra en bette wild (og syret) tid ;)), må roen findes i de her små korte sætninger, der stammer fra Poul Borums debut "Livslinier" fra 1962.

Hverdagskost
af gode ord
af lyd lugt smag
og syn og ånd

Til grebet gribende
solen falder

Og vi nært tænder
aftenvarme ord
igen og ånd

* * *

Og alting har adgang til havet
kan lukke sine låger op
og fylde hjertet med strand

så ingen brødfattig skal gribe
efter drømmesten og mareridtsmåger

nej æde af havet kan alle
dykke i salt og sikkerhed
finde indad i havets syn

og se som i spejl andres øjne

* * *

Min lydtætte svimmelhed
låser sig fast
mit englelige tålmod
basker
mit enestående nervesystem
kan ikke svømme

Gør mig da
trompet fra helvede
til en blå tone
klar
til at stige gennem rummet
vingeløs kejtet
sandfærdig
tidlig

At dette tryk må lette
og kærlighed finde
ikke genvej men vej


... og så lige en enkelt sang, også en gammel kending fra tiden, der var



+ ekstranummeret over dem alle ler

https://www.youtube.com/watch?v=Mb3iPP-tHdA


Aftenvarmehilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 22/10/2014 04:00

Hej RM..

Her lidt ”Kragetæer” fra Laugesen (det hedder digtsamlingen), Peters helt særlige og aldeles egne, dvs. delt, læst og absorberet af utallige, deriblandt du, jeg, os og dem ved siden af, og så fint de snor sig, ordene, tilbage mod minder og meget mere, og som starter med dette ene, fra en andens kragetæer, nemlig Dylan Thomas: After the first death, there is no other…

Frederiksberg

Jeg sidder med en bajer på en bænk i Dans kvarter,
den slags gør man ellers ikke meget her.
De fine træer, nøgne som i Tages bog,
står ned langs Alleen som et bumletog
på vej mod grønt, men Dan er væk, og jeg er også bare her på træk.
--

Tiden lægger æg i alle sår,
og når der er gået hundred år
eller groft sagt 36.500 dage,
er der ingen af os her tilbage.
--

Pludselig ved jeg at verden er spækket på kryds og tværs
af ord og lyde der slår sig på låret af vers
og rimer så remserne står i en sky af snot
omkring modernismens høje og hellige slot
Intet er væltet alting står på sin plads
og bagved laden og stalden er kongen på das
Trivelig pomp og troskyldige engle af kål
der plaffer hul i hinanden med kugler af stål
Og ude på bøhlandet bygger en haj sin butik
der under disken handler med mærkeligt slik
På vejen op til døren står fjolser i kø
efter plausible undskyldninger for at dø
Man ser hvis man ellers har øjne at se med en officer
der kaster hvide bolde af sne efter et barn der ler
--

Cirklerne er sten af munde,
hvor lyser tænder sproget
i jordens tunge krop.
De store stumpe tænder
spættede af tid
om selve stemmegangen.
Hvad skal jeg
med de unges sprog. De er
som vi var, dengang
det var os.
Jeg står på en marken
med kun munden oppe
- fuld af mosevand fra tappehanen –
gurglende min sang.
Hvad så
om der er gloser
fra angelsaksisk tv …
Hvad så
om Yuppi-Thor
er krakket med sin drøm …
Jeg hører plænen
synge grønne sange
med skæve strå af rim.
--

Bølgen
er efter mig
den ruller
mod sit fald.
Jeg løber
som Hokusai
lænket til en boghylde.
--

De gamle har også
et liv som mit.
De kendte hinanden
for længe siden
nu mødes de kun
i det hul i tiden
hvor en af dem dør
og alt er som før.
--

Dagens og nattens rytme
er sprængt af vrede og sorg.
Året er ikke et år
med et kortsluttet øjeblik.
Alting er under flytning,
og ingen kan vide, om det
vil finde sig selv
på et andet sted.
Jeg ville så gerne kunne
sætte mig ned ved mit bord
og arbejde noget igennem,
der ikke er tom sensation
og meningsløse signaler,
men alting skal gå så hurtigt,
og tiden er ude af hak
med de drivende hjul.

- Peter Laugesen, Kragetæer, 1995.


Papirkurven som model
Der er dem der smider det meste i papirkurven
Så er der dem der sætter det højest der hales op af
papirkurven
Dem for hvem
en håndfuld gode digte
ikke er nok
er skabt som kritikere
Fir digtere er
en håndfuld gode digte
en håndfuld for meget
(dette halet op af den papirkurv det aldrig kom i).

- Per Kirkeby, Den arktiske ørken, 2004.


Slåenbusken snor sig
lig oboens solo
sort og omslyngende sig selv
i et skinnende gitter
under gul himmel
hvide blomster springer ud
med bittesmå
japanske kys indeni.
--

Vildgæs under grå skyer
talende råbende vildgæs
som grafik striber de luften

under dem havets torden
langt derude bag skummet
øen at længes imod.
--

Bag huset
stabler af brænde
og savbukkens kryds
i stilheden

birketræet
slår et sving
som har det
for mange år siden
stået i skygge
af et andet
større træ
som nu er væk

gavlen af nabohuset
stikker op
november i vinduerne.

- Sten Kaalø, En slags klassisk musik, 2013.

Håber du nyder denne tid, fyldt med farvesmæld under himlens trommen, næsten uden ophør, selv om den jo egentlig var min, nu også din, samt alle de andres, helt private sanseorgie. Det er en smuk tid, omskifteligheden, der er noget saligt over at se træerne klæde sig af til natten - håber du ku’ bruge ordmusikken her, Rimbaud befinder sig i venteværelset til næste gang.

Dødens Triumf er virkelig flot musik, det var mit første køb af LP, ikke været ret gammel, det var en konsekvens af teaterstykket. Ja, det var en idë med lidt Savage Rose – i guder hvor har jeg tit hørt dem på Loppen, dengang navnet ikke var forbundet med et madorgie med høje hatte ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 22/10/2014 23:57

Hej igen, for et lille tit..

Ja, lad os få lidt mere fra Borum, med øjeblikke der lever sig ud i os, igenvokser til samme øjeblikke, der engang faldt til ro i sin trykte form:

Billedet

Her kommer din skygge her kommer min
langsomt dækkes billedet af skygger

Her var en flod her var en bro
og her var marker ned til floden

Fugleskrig
her var den stærke sol

Gennemsigtige gennemlyste
søvngængertrygge ind i hinanden

*

Satser om græs

Græsset kommer op af jorden
som om der lå nogen begravet
der ville nå os
med sine sidste drømme
.
Fløjlsgræsbyen
hvor de bærer deres støvhjerter
på tynde stilke
vajende
.
Ingen mennesker
bor i det tynde endnu grønne græs
de går forbi på vejen
forbi
.
Fjernt under solen
blæstens puls
mon elskede: et græsstrå
som jeg fløjter i
.
Efter snemørket
en tot tørre græsstrå
med en stædighed
af kød og blod.

*

Glasbyen

Så vågner du
så er det helt forsvundet
du gik gennem en glasvæg
og nu er du ude igen
men inden i dig
hvisker noget
som også er dig selv:
jeg forlader aldrig
jeg bliver med mit legemes
ulegemelighed
inde i glasbyen bag glasvæggen

Gang på gang
dagen igennem
kommer det tilbage til dig
som et jag af fortid:
det er ikke mig i ser
mit rigtige liv
har jeg glemt
på den anden side
af en hvid linje
af dagslys

Og om aftenen
ber du for første gang i lang tid:
nat som jeg tilhører
lad alt være urørt
på den anden side

Så lukker du øjnene
og er ikke til

*

Madrigal

Foråret er kommet tilbage,
men jeg er ikke den samme

Hun står derude i haven
med sine hænder fulde
af hvide og gule blomster

Men min uro hører ikke op

Tre-fire skyer svæver
på den lysende himmel
og fuglene styrter ned mod mig
som pile

Ganske tæt ved mig
står en stor syngende varme
Foråret er kommet tilbage,
fordi jeg ikke er den samme.

- Poul Borum, I Live, 1972.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 23/10/2014 07:37

Go'morgen, Simon

Og tak for både Laugesen, Kirkeby, Kaalø og ja, Borum ... Vidunderlig ordlyd fra dem alle fire til musik og eftertanke ;))

Lige i øjeblikket har jeg en rasmusraptus kørende med Borum, som jeg i den grad nyder i al sin enkelhed og begyndelse, så det må her komme til udtryk i endnu et af hans tidlige digte ... Velbekomme til morgenkaffen med sang til dagens glæde ler

Talehandlingen

grænserne mellem stilhed og tale
er udvisket på samme måde
som grænserne mellem organisk og uorganisk

sagte og uden bevægelse
blir sten til fugl som blir sten
og inde i hånden til menneske

jeg frøs
og løb ind i regnbygen
og stod stille dér og faldt lodret

jeg blev kongeligt modtaget
af den varme jord
med eftersmag af mørke

tilsyneladende udtømthed
tilsyneladende lykke
hvem griber med hånden for sig for ikke at falde

langsomt med pauser mellem hver død
stilhedens klokker fjernt tyndt
støvskyer op fra græsset

om sommeren
om sommeren er vi ikke bange
huden modtar og afgir signaler

jeg ville ha vished for
forrådnelsens ligevægt
og jeg lod mig ikke føre bag lyset

tilladt af allerede forbiblæste vindstød
adspurgt af allerede opløste skyer
bekræfter jeg varighed så længe ord er

vi nærmede os hinanden
tyste uigenkendelige foranderlige
i dansen mellem linjerne

solstriben mod væggen
en klang af metal mod metal
sommeren og dit udslåede hår

vi har været her
vi har glemt at vi var her
ordene står efter os i luften som stilheder

jeg kommer fra et mørke som ikke er mørke
jeg går i et lys som ikke er lys
jeg siger disse ord og er tavs

med min menneskekløgt
udmåler jeg afstande mellem stjernerne
og lader det ikke blive ved det

et barn af jorden
og blir som et barn igen
ureflekteret glæde

hvor menneskene færdes
hvor de baner sig stier
gennem et vildnis af næsten-betydninger

huset af ord
sætningsbygningen
omgivet af store grønne områder af stilhed

du kommer herind
du lader dig ikke mærke med tidens gang
en fugl står op fra græsset

(fra "Sang til dagens glæde" 1974)


Morgenkaffehilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 23/10/2014 14:05

God eftermiddag’ til morgenstunden, sir jeg, for det var sandelig en god morgenstund du havde dig dér, med kroppen siddende ved siden af kaffekoppen, forsvindende ind i Borums dybe øjenhuler – ja, egentligheden skeletteret af Borums fotografiske blikøjne, som stod han skoleret foran et lysshow af kærlige punkere med vrede nærmiljøerklæringer. Jeg kender ingen der som han, forstod det smukke i disses udtryksformer, selv om musikken nu sprayede mine ører til med ren Irma, så jeg dårligt ku gå lige flere dage efter. Jeg var én gang til et af disse shows, men overlevede, trods alt. Ak ja, det gjorde ”transformatoren” dér ikke, men hvem gør i grunden det?

I de understående to digte, findes præcis elementerne man udlever i digtet Talehandlingen, som er så godt, så godt..;)

LYSET LØFTER MIG

Lyset løfter mig,
jeg som ikke kunne bære mig selv,
det er ikke mig
denne krop af luft
som al luft er.
Det er ikke stemmen der bærer,
det er lyset.
Lyset er den eneste lovsang.

Går i dage,
vader i dage,
har et bredt udvalg
af dage til rådighed,
kan ikke bestemme sig
for hver dag,
men en morgen er det,
ja, en morgen.

Som dans,
blades dans eller stjerners,
som den dans traner træder,
som søens bølger mod rørene.
Som ild.
Som dansen af flammer
op over øjnene,
som ord.

Jeg har mere tid
end jeg kan være nærværende i,
og kunne jeg splitte mig krop
var jeg dog stadigvæk ikke verden.
Men det samles i mig,
som glaskugler, som sole,
lyset løfter mig,
åh, jeg er ikke mig selv!
*

Men se nu engang her …

GRÆNSELØST

Så grænseløst åben
som verdensdybet
og samtidig insektsvirrende
i et kaos af vinger.

Læberne former ord
til luften,
blæsten aflæser dem,
bærer dem.

Som kroppen er klædt i hud
og hud defineres som sang,
således er jeg hos dig,
tilfældigt, varmt.

Så grænseløst tom og træt
som rummet,
og med berøringens mulighed
som rummet.
*
Poul Borum, Andethed, 1977.

Særlig dette ovenstående finder jeg er så smukt, med vore kroppe klædt i hud, som lyden fra hudens friktion mellem de andres, indre og ydre berøringsområder, naturligt smukt i al sin barskhed, en evig berøringsflade i og fra rummet, så åben og nær. Han er stadig nær, en fornøjelse, ”stjernerepporteren” der på små ben traskede afsted henover Rådhuspladsen med dasketasken henover skulderen..;)

mvh - & god aftning.. ;)
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 23/10/2014 16:35

Ham her holder jeg så meget af, hans smertelige og glædelige digte der bare ikke ku’ være i deres skabers hud, her starten af samlingen:

Michael Strunge 1981.

Vort syn rørte himlen:

Slip farverne fri, fold fanen ud!

Fanen går til det snavsede landskab, og vort eget sprog
kvæler trommen.

Teknologiens forbrydelse forstyrrer vore danse.

Solen bliver ved at slå ned på mig, muren er en mil høj,
oppe i tårnene holder de øje med mig, håber at jeg vil dø …
Jeg vil ikke høre deres snak! når kongeriget kommer.

Curtis, Bowie, Rimbaud, Fritz og Tom Verlaine

*

Med himlene rundt blandt os og drømmene løs – midt
INDE I storbyens VORTEX – danser jeg for første gang
til sangen »ROLLERBALL«. Jeg smager TIDENS SØDME
trods PLASTICSOLENs rådne duft der rammer midt i
synet – trods de malede knogler i MEDIERNES SÆBE.
Overalt hvor jeg kommer bliver jeg mødt med POP; EN
JOMFRU FRA ET FORFROSENT ÅRTI byder mig på
CANCERCOLA…. Jeg bliver ældre, ET FORKOMMENT
ENGEBARN, jeg plejer mine sår med ERINDRINGER
fra et liv i fortid og fremtid. Endelig bader jeg i TIDENS
BØLGER, jeg dykker beruset og dybt efter kilden, men
må vende om på grund af styrken og strømmen og lyset.
Og, idet jeg nedefra sprænger den nu frosne overflade,
der tynges af mørket, øjner jeg i forvirringen det
glitrende regnbuesprøjt af vores REVOLUTION. Jeg står
igen eller før? et sted i NATMASKINENs tekniske
malstrøm og danser dansens dans…. Senere dreger de
forkomne englebørn ud i årenes opbrud. Vi går i løb og
FALD igennem NÆTTERNE med vores telefoniske rablen
samlet af tråde i spinkle COLLAGER. Mange er væk, kun
hjemme når man kalder, PÅ VEJ gennem byen ser jeg
deres NAVN I NEON og på udsalg – eller skrevet i hast på
en mur. Jeg hører igen tidens ringen, jeg hører »TIME«
igen flere år efter. VINYL er accepteret – selv i
FLØDEBOLLERNES PARADE ses sprængning gjort til
guld: et oprør solgt som mode. Jeg kan ikke komme over
det og ud, jeg søger tilflugt i HUSET FOR U-ORGANISKE.
Jeg kommer ud med tanken om den organiske
revolution og møder mit land i en stilstand af snak og
COMA. BLONDINERS LÆBESTIFT glatter for en tid mine
ømme øjenlåg, og jeg dykker igen i BEVIDSTHEDER.
Atter ser jeg børnenes stærke drift, min hjerne bliver en
DYNAMO, jeg vil længere, vil se en verden der er
VIDERE, udfyldt af hjerter der ønsker at vide. Det er en
REVOLTE, og vi låner blot halsen et par fingre, når vi
lugter KVALMENDE ANMELDEREs moralske dåseånde, I
en dagdrøm, en lydløs og ren PANTOMIME, er jeg en
morgen efter dages søvnfrihed FÆRDIG og bleg som
himmeldisen. Jeg er tom for indre syn, og udenfor er kun
DEN HÆSLIGE BY, beskidt som alle kender den. I et
pludseligt syn af løsslupne farver aner jeg igen DEN
FREMMEDE BY, stedet uden tårne. Senere, om natten,
har jeg STRÅLENDE TID! Til forudanelser om mord og
march. Alt er så langsomt, de forkomne venner er
STATUER. NÆRMERE dagen, dommen, døden,
nærmere dette sidste »Vi sås« til jorden forpulet af
verden!
En anden nat må jeg ha’ set en stjerne, som jeg glemte
for længe siden. Dens varme blålige stråler blafrer i
kulden som selveste DRØMMENS FANER …
Jeg venter på varmen og lyset som blomsten.

*

VORTEX

I en malstrøm af snavset storbylys
der farver asfalten som Pollock
piskes de til kugler af kviksølv
der som sanser rejser byen.
Øjne er nu lysreklamer
næsebor er bilos
ørerne larmende biler.
Hjerterne er rådhusklokkerne
der pumper benzin gennem gaderne.
De trækker vejret gennem alle vinduerne.
Fra radiomasten sendes bølger af regnbuesæd
til alle verdens kvindelige storbyer.

I en hvirvelvind af sirener
rystes de sammen til genfødte kroppe
i ugens centrum.
Det er højlys dag og byen sover.

*

»ROLLERBALL«

Under byen er et stort selvlysende hav
overfladen er is som blåt sølvpapir
dybere og glødende uran
det kunne være flydende krystaller lys
det duver svagt som en elektronisk hyletone
blå røde grønne stråler af energi
løber som kugler af kviksølv mellem antenner
syntetiske sirener synger synkront
som flader af chrom i gensidig spejling
som foto af tog gennem natten
fremkaldt med lang eksponeringstid
som lyserød lysantin mg 50
glidende gennem spiserøret
for at stoppe monoton motorik
som lyden af TVsc prøvebillede
synet af kølig pernod i glas
plastiske kemikalier …

*

TIDENS SØDME

Græske vasers vemodige duft!
Og i ruinerne af min vision:
Forklædte familier i infrarødt.
Dog må der tages forbehold
for vintergardiner og brostenenes facon.
I turisternes enetimer af kulørt fajance
uddeles vrede og sendrægtige manifester
for fremtidens lysmaster
og en febrilsk overlæge skriver falske recepter
på chokolade og timian.
I går så jeg en svales fordømte rute
mod blinklysene i parkens eftermiddag.
Jeg græd frontalt og biseksuelt
forsøgte at udholde himlens pinsler.
For fjerde prøvede min lille butterfly
at overbevise en paryk om nødvendigheden af ild og nat.
Men ingen synes at reagere så spontant
som den genrejste kærligheds flamingo
der uden at blinke eller trække vejret
stilfærdigt og på fransk forkyndte:
»Det hele er jo bare en elskers pyjamas
eller tidens sødme!«

*

PLASTICSOLEN

Gaderne er fyldt med blinde børn.
Det blæser koldt gennem byens tomme kranium.
Ting falder ned fra himlen: radioer,
pilleglas, aviser, sæbe og splintret glas.
Rundt om byen ligger skoven og gærer
af gift og medicin.
Mellem to tårne går en ung mand
på en udspændt line.
Indover de bedøvede huse
trækker store mågeflokke
ud mod det golde, lunkne hav.
Plasticsolen gløder som et betændt øje
stråler af jod blinder indbyggerne.
Dybt i coma sover asfalten
dækket af blå sne:
Belyst af TV-ruderne.
Denne tidlige aftens musik
består af støj fra døende maskiner.
Nylonvinden blæser koldt
og dækker de levendes hud
med et tyndt lag smerte.

- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 23/10/2014 17:54

JAAAAAAAA :)))))))))))))) yeah

Vildt godt med Strunge her efterfølgende tommelop
Lader lige øjnene skæve lidt mere til ordene, så de også kan fæstne sig ... derinde i mig smiler
... og så vender jeg tilbage med servering til aftenkaffen eller natmaden ;))

PS. Skønne, skønne ord fra Borum, har endnu ikke fået hænderne ned og ind til kroppen ;))

Hænderne over hovedet fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 23/10/2014 19:43

Hej igen RM..

Ja, så er der her et par stk. til, til aftenskaffen, og måske en lille kage dertil?, ja hvem ved ;)
Herunder et digt der gir (mig) associationer til Morten Nielsens pennestrøg, et der bare virker! De øvrige er forskellige fra Kongen af Mørket, og skaber en sjov konstellation. Jeg er enig i at Strunge passer så fint ind – og har tænkt at snige resten af samlingen ind, uden nogen opdager det. Ha’ en god aften.

KONGEN AF MØRKET

Jeg er kongen af Mørket,
alle mine nætter er sten –
jeg er Kongen af Mørket,
sten har jeg spredt på min vej.

Selv er jeg ild og tanker,
selv er jeg glødende støv,
du kan ikke flyve fra mig
så sandt som nat er dag.

Med lænker om hænder og øjne
står jeg i legemers storm.
Jeg er Kongen af Mørket,
forladthed og frihed i ét.

*

RUM

Mit rum strømmer over med rum
jeg har alle stjernerne herinde
alle vinde.

Min krop er så overfyldt
med alle mennesker
at jeg bare har smerte at give dig.

Kald det glæde hvis du vil.
Det er det åbne rum vi bor i.

*

SØLVSERIEN

1
Hvis jeg var min egen skygge,
hvis jeg var i verden,
hvis søens spejl var i min hånd
og alle stjernetegn dansede,

hvor skulle jeg da dække dig
med kroppe;

men der er langt til næste jord,
der er afgrund over øjne,
en brand af is
langs verdens rand,

og alle dine tider
tikker bort;

så jeg går ind hvor døden
ikke standser mellem vægge,
og jeg går ind i en snedrøm
med jord til alle sider,

og jeg går ind
i dig.

2
Selve det indgangsbestemte
skjoldet af modtag-og-giv,
selve det overglemte
lykkesultne liv.

Vinduet af vand
døren af brød
tremmernes solmønsterland
gulvets skrå død.

Hvor er vi rige på afstand,
aldrig holder det op.
Fingrene mærker din tavshed,
tungen mærker din krop.

3
Ja der er langt
ned eller op
tårnet af skygge
skyggen af krop.

Jaget i løvet
funder forført
kroppen tikker
det har jeg hørt.

Vandets rejse
når helt ind
sådan at elske
i sind og skind.

Ja jeg kan forme
verdens bund
overgivet
til din mund.

4
Som med løv
som med rejser
der er ikke den nåde
jeg ikke kan nå.

Himlens dække
havets lukke
alle sekunder
er tomme og smukke.

Der er ikke den afgrund
som er tilbage
jeg vil samle
dage.

5
Sådan ligge landet
sådan ligger jorden
arme af solstråler
tilbage til solen
fugle af sangens forvildelse
spredte som vinger
fra sky til sky.

Dag mig ikke
sorte nat
lys mig ikke
klokken tre-hav
sølvmørkt tungt.
Sådan ligger jorden
jeg skal arve.

6
Jeg var bange for at se
hvor bange jeg dog var
jeg havde lange ar af sne
og ingen verdens svar.

Da kom du påfuglmorgen
i havens skønne skrig
at glæden er som sorgen:
uovervindelig.

Nu er jeg ikke bange
(det er jeg bange for).
Middagshedens sange
er dødens fadervor.

7
Inde i sneland
hos de hurtige skygger
traf jeg beslutninger
jeg ikke kunne fatte:

Løv til løv
og fjer til fjer
fuglen sover
inde i stammen:

Sådan kan det gå
i de tikkende år
jeg holder af din krop
som jeg holder om.

8
Lille fugl verden
jeg sulter så stort
kom i din fjerdragt
regnbuegjort.

Selve det lynende
løber mit blod
jeg har kun et træ
at læne mig mod.

Regnen er kropstung
at elske ned
dine omrids
er jeg noget ved.
*

DE TRE TIGGERE

Der var tre tiggere der drog ud for at
finde verden.
Omsider, århundreder efter, kom de til-
bare.
Den første, værkbruden og træt, sukkede
og sagde:
- Jeg fandt ismarker, jeg fandt snebjer-
ge, jeg fandt slagger – var dét verden?
Den anden, syg og sanseforbrugt, smaske-
de og sagde:
Jeg fik det hele, jeg beholdt det, jeg
har ingenting, det må da vist være verden?
Den tredje kom dansende, han var ung
som sig selv, og sagde ingenting.
Han lagde sig ned på jorden og sov med den.

*

FLYGTIGT

Jeg er et bjerg af drifter
og en vej over bjerget
og en tunnel igennem

Jeg er en have
hvor længsler slynger sig som løfter
og lag efter lag
af opfyldthed
suges ned

Jeg er himmel uden stjerner
og lidt efter lidt
borer de sig igennem
- således danser min hud

Jeg er et stort fjernt land
hvor langsomme omrids bor
i deres kødhuses ubevidsthed
og jeg elsker med dem alle
som den jord hvoraf

Jeg er dine drømte skyer
for sådan fjerner jeg mig og
nærmer jeg mig
og jeg er din virkelige regn
for sådan tar du imod mig

Jeg er tiden før og tiden efter
og ophævet
et lyn af øjne mund og køn
en smerte som ikke er smerte

Jeg elsker nedad til de små døre
i huden i havet i himlen
og hvorsomhelst jeg træder
genkender jeg flygtigt
den flygtige ømhed

Berør mig med berøring
og berør mig med ikke-berøring.

*

Poul Borum, Ingen vej er længere end lynet, 1983.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/10/2014 00:35


Hej igen, Simon
Ja, det blev så til natmad, for aftenkaffen serverede du jo for mig ;))

Jeg har mættet mig med alle de dejlige Strunge- og Borumskriv ... og så faldt jeg ellers ned i fordybelse i Borums "Digte til musik" fra 1996 smiler

Aftning med nydning blev det smiler

Schubert: Klaversonate,
B-dur: D. 960, 1. sats

Fra den vilde have
hvor ingenting gror som det skal
men alting fanatisk vokser

ind i det gråhvide hus
hvor ingenting står som det skal
men væggene blomstrer med møbler

eller standset her på tærsklen
den forfaldne terrasses tremmer
og stentrappens opslidte spor

Begyndt her
i en forfalden uendelighed
med duft af syren og phlox.

Styrtet ned her
i dette kaos mellem før og efter
hvor Adam sin Eva kan møde

under hængetræet
med de bøjelige blade
kundskabens ældgamle illusion

vogtet af birkeengle
i hvidklædt kønsløshed
og raslende-susende.

Begyndt her
hvor alting begynder
også æblernes duft.

* * *

Dvorak

Løv er lutter begyndelser
skiftende mønstre for vindens bevægelser
tegn for intet i luften

Løv er træets sekraft
fra lysgrønt til brunt
fra blød susen til raslen
se træet har øjne

Løv er træets kærtegn
luft kom til mig
vækst kom til mig
himmel jeg rækker

Løv er lutter afslutninger
bevidsthed om fald
og genkomst


... og så får du lige en lille appetitvækker fra samme digtsamling til morgendagens begyndelse og fortsættelse. Ordene er mellemrumsgenbrug fra sidste år ved samme tid, men nu kan du glæde dig til i morgen, hvor du vil få digtet i hele sin længde ;)

I'm Beginning to See the Light

Jeg begynder at se lyset
Jeg begynder med at se lyset
Jeg så lyset en dag i oktober
Det var godt at se
Så i dag kan jeg ikke forstå
at jeg skreg den dag
men det gjorde jeg
jeg husker det tydeligt
overvældet af lyset
Og det har været der lige siden
Lyset
er det der er tættest ved min hud
Og jeg ser lyset
hver morgen
og overvældes
Det første jeg ser
er lyset
og det sidste jeg skal se
vil være lyset.


Og dette var natmaden, fortsættelse følger i morgen ... Glæd dig ler

Glædelig nat fra RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/10/2014 08:24

Det er morgen, dagens og lysets begyndelse ... så nu er der som lovet morgenbrød til morgenkaffen ler


I'm Beginning to See the Light

Jeg begynder at se lyset
som meningen med det meningsløse liv
Jeg begynder at se lyset
som den eneste og egentlige årsagsforklaring
Jeg ser årsagsforklaringen i øjnene
Jeg holder livet fast med mit blik

Jeg begynder at se lyset
Det strømmer ind over mig
det gør min hud fugtig og varm
tilpasser den til verdens varme
Lyset fra himlen og varmen fra jorden
mødes i min krop
Min krop er forbindelse
min tanke er sammenhæng
og jeg tænker så varme tanker
Hvis mine øjne lyser mod dig
og det gør de så gerne
så er det lyset udefra
der åbner dem og fylder dem
Hvis jeg ser dig
er det fordi
du er en anden end jeg

Jeg begynder at se lyset
Jeg begynder at se
at det ikke kan være anderledes
Jeg ser blomsten
fra morgen til aften
den udfolder sig
den følger

Jeg har ikke andet en dette syn
som jeg fastholder
mens jeg smelter sammen med verden

Jeg begynder at se lyset
Jeg ældes med lyset
og det som er evighed i mig
er evighed i dig
og så flygtigt det er -
Det er med kærlighedens flygtighed
jeg berører dig
Det er lyset imellem os
der bevarer os

Jeg ser lyset
det er klart
det er indlysende
det er selvlysende
det er rummet der vokser og vokser
det er støvet der fylder os dag efter dag
det fylder os med verden
dag
efter dag

Jeg begynder at se lyset
Jeg begynder med at se lyset
Jeg begynder at se med lyset
Jeg begynder lyset
Det er min vilje der driver lyset fram
og jeg vil ingenting
Ingenting vil jeg
Hører du
Ingenting som hedder kærlighed
eller hvad det nu hedder
Jeg ved ikke andet
end lyset ved
Jeg flytter mig rundt
jeg står stille
forstummet af lys
Og jeg løber
ned over verden
som lysets stråler
Jeg binder mig og spreder mig
og ved ikke hvem
og ved ikke hvor
Jeg ved med mig selv
og lyset

Jeg begynder at se lyset
det er en sang jeg ser
Jeg kender ikke ordene
men de synger
Åh det er længe
længe
til lysets ophør

Åh mørket kan komme
nårsomhelst
Jeg står midt i lyset
jeg løber fra skygge til skygge
jeg genkender ingensteder
jeg gentager bare
hvad jeg hørte i morges
da jeg blev ramt af lyset

Jeg begynder at se med lyset
Lyset begynder når det ser mig
Jeg er nødvendig for lyset
Lyset kan ikke leve uden mig
Jeg koncentrerer mig om at elske
Hvor skulle jeg kunne andet
Hvor skulle jeg kunne få tid til andet
Hvor skulle jeg kunne få tid til andet
i alle de korte dage

Jeg begynder at se
som om øjnene var en selvfølge
Jeg indretter mig
efter verdensforløbet

Jeg har jo ikke andet
end dig mit lys
og dig mit mørke
Og jeg ser jer i øjnene
og I er een og den samme
Jeg vakler
og er ved at falde
Byrden er for tung at bære
Al verdens lys
hviler på mine skuldre
Og vejen
op ad bjerget
er lang og stejl
Og nu er snart som et minde

Jeg begynder at se lyset
og lyset er sikkert og stærkt
og lige så fjernt som nært
og lyset er en anden
og ser på mig
ser mig



"Digte til musik" er skrevet lige efter, Borum var blevet syg og måtte indstille sig på døden som et uundgåeligt komme indenfor en rum tid. I bogen fandt jeg fire avisudklip med anmeldelser af digtsamlingen, og den ene har jeg fundet på Forfatterweb.dk, og lyder ...

Citat:
Af Ester Skibsted Holm, iBureauet/Dagbladet Information. 2012

I sin sidste lyriske udgivelse ”Digte til musik” fra 1996 har Poul Borum lagt de hårde nitter på hylden. I digtsamlingen forener Borum sin kærlighed til musikken, lyrikken og det besværlige liv. En tredjedel af samlingen er digte skrevet til forskellige klassiske musikstykker af blandt andre Haydn og Schubert. Ligesom de klassiske komponister er Borum ikke bange for at tage fat på livets alvorlige sider og spinde reflekterende ender over dem.

Med samlingens første digt til Heinrich Schütz’ Geistliche Konzerte slås samlingens andægtige og dog uhøjtidelige stemning an: ”Disse hvidkalkede protestantiske kirkerum/ hvor renhedskrav siler ned af væggene” (s. 9). Som citatet antyder, er Borums alvor ikke en protestantisk pæn og skyldsbetynget alvor, men en sprælsk og ærlig alvor, der kan rumme alle livets facetter – de såkaldt urene inkluderet. Der er digte om indre kaos og sønderrevne nerver. Digte om den udødelige kærlighed som en dødeligt skabt konstruktion (s. 10) og digte om at leve det i dødens skygge (s. 14 og 26). Borum kommer omkring det hele på sin egen underfundige og lune facon og lader det klassiske soundtrack underbygge ordenes tyngde. Digtene er dog ikke tunge i sig selv, men fremstår legende og lette i deres rytmiske frie vers, hvor ord og sætninger ofte får lov til bare at flyde ud over verslinjernes grænser.

I samlingens anden del ”Husmusik” tager Borum læseren med på en tur gennem huset. Her skiftes der til en fast poetisk punktform. Med denne kontante stil beskriver Borum hjemmet – rammen om livet og samlivet – med udgangspunkt i dets fysiske konstruktion. Med afsæt i f.eks. lofter, gulv og vægge opstiller Borum punkt for punkt livets og samlivets forunderlige interaktion med sin døde ramme.

Både i de to første og samlingens sidste del ”Andre digte” er Borums sproglige søgen efter den præcise italesættelse af den uhåndgribelige virkelighed gennemgående. Denne understreges i et metadigt om at indfange livet med en BIC kuglepen med følgende afsluttende sætning: ”Lykken findes:/ det præcise ord” (s. 22). Med sine uregerlige formuleringer og humoristiske selvopfundne ord, også kaldet neologismer, er Borum netop ekspert i at indfange den komplekse virkelighed præcist i en tone, der skifter løbende mellem at være kontant og øm, munter og alvorlig.


Flere af Borums digte er sat i musik, bl.a. denne her fra "Digte til musik"




Godmorgenhilsner fra og til morgenkaffen fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 24/10/2014 22:46

Hej RM..

Forstår godt glimtet i øjnene dine, for det er smukke sager, fra denne omvendte træmands bladguldsfingre, eller hvad man nu kunne finde på at kalde den gode digter. Jeg har tilgode at læse ”Digte til musik”, i øvrigt var det ikke småting 1996 bød på af forandringer her og dér, men trist var det senere at se dette sidste interview med Borum, hvor det sidste efterårsblad langsomt svævede mod jorden for øjnene af én. Men hvor ér det godt, med så mange læseoplevelser og fra et væld af årringe at ku’ gribe efter, når man trænger til en pause fra livet under Michaels plasticsol og avisers og politikeres konstante hyletone, at ku’ fastholde noget nogen efterlod og mærke, at egene stadig står i en tid med flagrende blikke, fra alt det andet.
Så tak for dén, vender senere tilbage med mer Strunge, for det hører nemlig strengt taget sammen med Borums musik ;)

God weekend RM
mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 25/10/2014 20:09

Hej Simon

Lige midt imellem de to danske punkpoeters skønne ord (og nærmest som en indskudt sætning) kommer her noget helt andet og slet ikke dansk ... bare sådan lige som et enkelt lækkert stykke chokolade til aftenkaffen ;)) Syn, smag, duft og lyd ... det er der, det hele, og man føler sig sansemættet med et smil på læben smiler

Ja, jeg kunne i hvert fald ikke la' det være ;)))))))))))))))))))))))

Naturen er et tempel med søjler af liv;
Man fornemmer dens hvisken, dens utydelige tale,
Når man vandrer omkring i symbolskovens sale
Betragtet fortroligt, i nært perspektiv.

De fjerne ekkolyde, alt det, som er spredt,
Forenes i en dyb, i en dunkel harmoni,
Der er mægtig som natten, som lysets magi,
Og samler dufte, farver og lyde til ét.

Der er dufte så barnehudsfriske, så blide
Som engenes græs, oboernes toner,
– Og andre så pralende, rige, morbide,

Som ejer de evige tings dimensioner -
Som myrra, som moskus, som ambra, der hæver
Dig ind i ekstasen, hvor sanserne svæver.

Charles Baudelaire


Ha' en dejlig lørdag aften ...

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 29/10/2014 14:18

Hej RM..

Syntes lige du sku ha en lille forsmag på julen, nu der er 56 dage til og du sikkert sitter og hopper i stolen i forventningsglæde, så her er den: https://www.youtube.com/watch?v=nZ6yQgBvuoI


Og skulle det ikke være nok, jah…take a bite of them apples:
http://tunein.com/radio/1FM---Always-Christmas-s89763/


mvh & ho ho ho ;))
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 29/10/2014 20:52

Simon, din julenisse pifter ;)))))))))

Tak for sangen! ler
... og ja, når du nu allerede byder op til julebal og så'n, så må du også ta' følgerne, som her er en helt ægte (og næsten ny) julesalme

Som ånde, der holdes tilbage,
som livsmod, der ej går i skjul,
som smilende, smægtende dage
er advent og længsel mod jul.

Som sitren i vinterens hjerte,
som solen, der glitrer så gul,
som håbet, der dulmer al smerte,
er advent og længsel mod jul

Som vandring til barndommens lande,
som glæde, der aldrig er hul,
som kølige kys på en pande
er advent og længsel mod jul.

Som fingre, der gerne vil flettes,
som vingen, der bærer en fugl,
som sorgernes tyngde, der lettes,
er advent og længsel mod jul.

Carina Wøhlk (fra "Salmeskat" 2011)



... og herefter en kær gammel kending, som nok snart i en årrække har kunnet forsøde mange længselsfulde julehjerters ventetid heart

https://www.youtube.com/watch?v=LtWSR89UhRg


Mættet julestemning her fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 30/10/2014 13:59

Hej RM

Ja for pokker, jamen jeg er helt fjollet og simpelthen blevet så julet, de sidste dage, at der næsten er fare jeg genoptar de førhen så hyggelige morgennisser – som jeg i min barndom tit vågnede til med dynen om mig og en tekop i hånden, inden skoletid..;)

Den er sgu da fin, den julesamle, smuk og julelig, jeg er på!
Har altid haft det lidt svært med Whamdrengen dér, men dårligt er det jo altså ikke, og sangen er jo flot. Men hør lige herrerne her - i julen er jeg lige til den slags, gamle film..;))

https://www.youtube.com/watch?v=bBJ8iGHUOEg

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 30/10/2014 14:44


Så længe vi kun er i oktober foretrækker jeg andre typer julesange, som f.eks. denne her, som samler den amerikanske måde at fejre jul på. ler

https://www.youtube.com/watch?v=DtZR3lJobjw

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 30/10/2014 18:27


Simon og Ole, årets Morgennissepar engel

Dejlig julemusik i byder ind med begge to ... og ja Ole, trods oktobers næsten sommertemperaturer. Julestemning kan såmænd endda indfinde sig som en skærsommernatsdrøm i sommerheden griner

Men når julestemningen først har indfundet sig, tidligt eller silde, så har den det med at blive til engang efter nytårschampagnens propper har lydt, og det nye år er skudt ind.

Så kære venner, vi er godt på vej deruda' ... at være på forkant og i god tid er måske ikke helt af vejen, vel? ;))))))

Så nu fortsætter jeg med inspiration fra de gamle crooners med denne her

https://www.youtube.com/watch?v=QR3kd8i25EU

Julefred og fryd til jer fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 31/10/2014 03:41

Hej Ole..

Ja sådan er det jo, lidt lun ironi over hele linjen, that luvly show naturligvis – og sikke en suppedas: ateistisk morgennisse med kærlighed til vemodige julesange og stjerner i øjnene over den første gløgg – men ikke øl – samt morskab på julegaveindkøb med ”bye, bye balckbird…buy me a Mercedes Benz…cause’ I sing you a merry christmas, I sing you a…” i struberne; jo-jo Ole, den er god nok, der er uden tvivl også morgennissepotentiale i dig, så syng du med på dén her.. ;)

https://www.youtube.com/watch?v=0A7DVvBaCrw

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 31/10/2014 03:42

Ja for pokker RM, og som tiden dog gå…ak ja; apropos crooners, har jeg her en lille invitation til julestemning i Manhattan med Bennet, for han ka’ virkelig croone lidt flow i de små julehjerter, den gode mand – udover at være satans dygtig.. ;)

https://www.youtube.com/watch?v=rkAPO2L5_64


mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 02/11/2014 03:44


Hej i to morgennisser ... som måske lige nu og på denne tide af døgnet måske nærmere kan kaldes for hønisser, liggende varmt og godt og boblende i sengehalmen søvnig

Nå, men julemusikken og lidt mere af det croonede bydes der på her fra gemmerne mine ;)

https://www.youtube.com/watch?v=V9wjR3kxIDo

... og så til en anden med Tony Bennett, der med sin stemme og fornemmelse for musikken, gør noget godt for os andre. Ja Simon, han er satans dygtig :)))))))))))))))))))))))))))

https://www.youtube.com/watch?v=ks02alWbpvk

Go'nunathilsen og god morgen fra RoseMarie gaber
Indsendt af: ole bjørn

Re: Mellemrummet - 02/11/2014 07:28


Med al respkt for Tony Bennett, Rose Marie, så er der nu en, som er endnu dygtigere, hvis man skal tro Englands førende musikanmelder og dommer i talentkonkurrencer.

https://www.youtube.com/watch?v=EUOhEwbnWgw

Ham tager jeg min nissehue af for.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 03/11/2014 22:13

Ole, jeg forstår så udmærket, at du letter på nissehuen for manden her ... jeg skal love for, han kan lidt af hvert til glæde, fryd og latter ler

Inden jeg igen begi'r mig ind i poesiens verden, må vi altså bare ha' denne her til at kunne gå og nynne lidt med på ind under den stundende højtid ;)

https://www.youtube.com/watch?v=NXcPrbgPH1s

... og denne her kan vi heller ikke hoppe over ;)

https://www.youtube.com/watch?v=VIjEU_UO8Lg

Nynnende hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 05/11/2014 00:42


Hej S. og A. ;)

Om jeg forstår jeres kamp med Arne ... ordkamp kampen om verden og væren bli'r i ikke enige om! Men er det dét her TrosFRIHED, og for mig betyder det at mødes over andet og her danne et livsberigende fællesskab ...Dét er ufattelig træls at lytte til, være vidne til.

Lad dog for guds skyld , jeres meninger om troen ligge. ler ...

... og brug og forhold jer til noget helt andet, hvor i kan være trossvage ... UPS!!! Kom nu begge ind i mellenrummetsHreED . ;s
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 05/11/2014 03:52

Hov, tyrkfejl der skulle stå mellemrummetsFRED engel
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Mellemrummet - 05/11/2014 12:25

Hej RoseMarie.

Du skriver til S. og A.:
Citat:
- kampen om verden og væren bli'r i ikke enige om!
Det har du nok ret i - men jeg synes dog, vi nærmer os en vis gensidig forståelse af de standpunkter, vi hver især har/udvikler - og det finder jeg værdifuldt.

Og er det for "træls" at læse, er der jo den mulighed at lade være blinker

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 05/11/2014 17:33

Hej Arne

Jo, det ku' jeg jo, la' vær' med at læse med ... jeg ville nok selv ha' svaret det samme griner

Men jeg har nu alligevel ikke læst godt nok med, for jeg har ikke fanget, at i er ved at nå til gensidig forståelse. Og se, dét ka' jeg li', som prinsessen sagde i KlodsHans smiler

Og jeg ka' li' det, fordi det viser at debat og udveksling af synspunkter godt ka' betale sig. At det ka' flytte og rykke lidt rundt på legoklodserne i hjernen ... og på hjerteforbindelserne blinker

Men en ufrugtbar debat, hvor der bli'r sagt det samme igen og igen, og ingen rykker sig, fordi imødekommelse er et lukket land, det er svært at forholde sig alvorligt til ....

Jeg er glad for den forandring og den ændrede kurs i debatten, og jeg vil med stor glæde følge den ... og måske også blande mig smiler

De bedste hilsner fra RM.
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 05/11/2014 22:59

Hej RM..

Ja, vi må jo nok hellere stimulere trangen, under udfoldede faners poesidesperation, så vi ikke hikker i ophøjet alvorsro til morsomhederne i Arnes ”kærlighedstråd”, og dér, er Michael jo olie på vandet, var sgu’ lige ved at skrive Jesus på olien, men fik jo tårer i øjnene; nænsomheden selv, du ved… ;)

Men her lidt mer fra Strunges tungebånd, fra stedet hans læber lukkedes tilbage i tråden; sjovt hvordan firsernes tankebilleder passer nutiden, vi går vel tiderne i møde på gamle ben, tar det meste med os, eller læser (…) ind i det kommende. Godt det snart er jul, så ka’ vi lægge ord under træet og danse forløste derom.
Du og Ole slipper ikke så let, for jeg har tænkt mig at servere julesange på fade, ja måske der bliver plads til Bjørn Tidmands lille sommerfugl ;) Men…


EN JOMFRU FRA ET FORFROSSENT ÅRTI

Endnu en salon hvor negere tortureres
af vinens syrlige smag
og koteletternes generte almindelighed.
Endnu en rejse blandt guder
hvis banale violiner er fjernt
fra togenes exploderende passagerer.
Og alligevel skimtes en efterladt tyran,
en jomfru fra et forfrossent årt
og i heldigste fald
hvis øjne er fortrolige:
En helt ny extase, stjerneblå
som kun dine bryster.
Hvad i alverden er dog dette
- en jonglør af få ord,
en sminket nonne på sofaens ilt
plus de drivende maskiners enfoldige hudorme.
Endnu en gang vil jeg overlegent og i hunkøn
spise vatteret melon, et arabisk korset
og sidst men fremfor alt
en myres drøm om den totale frihed
midt i tågen fra byernes tårne
der snor sig valent og måske forkælet
omkring de uldne statuers latterlige enegang.

*

CANCERCOLA

En tæt tåge af polystyrensne
har aflivet vort minde om parken.
Dildotårnene står vibrerende
i den døde bys selvlysende luft
der sitrer over søens valiumro.
I drive-in-biografen vises de sidste
reklamer for Cancercola.
I supermarkedet sælges exsotiske planter
lavet af plastic og idioti.
I kokainmani fester et pseudoårtis selvglade stjerner
gemt i beskyttelsesrummet med blomster og betonideologi.
Deres sange er hybrider af disco og populisme.
Chromens kristendom grundlægges
af modedyrene i dansemaskinens stroboskopkatatoni.
Disse androider af Coke og Whopper
fejrer det med den nyeste dans: »Do the Assembly Line!«
Der drikkes Liquid Neon af plexiglas
og trangen til parcel og ring
fremkaldes af denne syntetiske reklamerus.

*

ET FORKOMMENT ENGLEBARN

Telefoner i alle byer og årstal
har fortalt mig om jagten
på desperate og flossede aviser
eller rytmen af melankoli i de nymalede dage.
Øjne på gaden, nedtrådte og udbrændte
har sunget om blå kondomer
og ærens isolerende læbestiftspris.
Forgæves munde har i al slags vejr
advaret om politiets trivielle tevandsuniformer
og supermarkedernes tra-la-la i svinekødshøjtalerne.
Dag efter dag har gamle mænd i plasticposer
bræget om nødvendigheden af ro, orden,
brokbind og nyrebælter.
Nat efter nat ligger vi her
min automatiske citron og jeg.
Vi venter på en ny æras vandopløselige guitarsoloer
der vil spredes med vore stemmers syltetøj
som opnår fart og rækkevidde
i hjernens dybvandsexplosioner.
Vi venter på en storslået make up,
en plakat med navnene på alle fremtidens
tapre, grønne fodgængere,
en bog med en weekends energiske og berusende digte,
adskillige byer brændende af kedsomhed
mens alverdens TV- og radiostationer går under
i det lyserøde vanvid fre et forkomment englebarn.

*

ERINDRINGER

(Følelsen af aldrig at være født.)

Høje af oprør …
I et for længst passeret årti
danser de glade børn
med ansigter indsvøbt i sol.
Med uskyldige, sjofle fingre
prikkes hul på himlen.
Den udstrømmende gift indtages,
hvid som glemsel.
Strenge slås an, byen er glemt
til gengæld for synet af generte bryster.
Farvet glas holder for øjnene,
ingen er søvnige …
Denne morgen synes evig.

)Følelsen af aldrig at kunne føde.(

*

LIV

Der findes kun denne rene musik.
(Der findes kun verden – forbrydelsen!)

Der findes kun drømmen,
af og til afbrudt af en drøm.
(Åh, årtier af blankt metal og svedig hud!)

De charmerende fester har forladt min hjerne.
I byen siges sprængfærdige sætninger.
(Vi løfter hinandens ansigter mod solen.
I haven løfter pigerne med blå hænder
deres nøgne kjoler.
Af vinden føres næppe anede tanker
gennem kolde mure til mærkelige gader.)

*

TIDENS BØLGER

Er der noget tilbage at skinne for!?

Sneen ligger tung og kold
under vindens ståltrådshvin.

Åh, hvor vi klædte os ud
til øjnes glæde og provokation.
Råbene, dansen og støjen!
Det var et farligt karneval over måneder.

I byen – overalt!
Mellem husene og bilerne,
lysene, maskinerne, biograferne
og de »hæslige« butikker:
Her færdedes vi,
her levede vi.
I parring, begejstring og skænderi.
Vi forandrede os, blev ældre.

Årene gik latterligt hurtigt igen.
Nu er det atter vinter,
snart forår og senere sommer.

Jeg græd dengang
da jakkesæt
skød skyerne ned.
Jeg græd dengang, og der hvor jeg græd …
»Lad den komme, lad den komme,
tiden hvor vi begejstres!«

- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 05/11/2014 23:16

Hej Arne..

"Det har du nok ret i - men jeg synes dog, vi nærmer os en vis gensidig forståelse af de standpunkter, vi hver især har/udvikler - og det finder jeg værdifuldt."

- Godt med debatter og sænkningen af enighedskravet, så alle ka' pippe forløste uden skam - forståelsen for uenige synsvinkler er skam også et stoppested, et standpunkt ;)

I øvrigt var det jo godt du fik åbnet lågen indtil billedrummet, hvor glædesudbrud over sætningers musikalitet næppe forstummer ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 06/11/2014 21:11

Ja, Simon ... her i mellemrummet folder vi drømmenes faner ud, og måske endda vingernes svingfjer, når poesien når højderne, fordi den mærker (os) og kan mærkes på både krop og sjæl.

Tak, fordi du folder Strunges drømmefaner ud i hans poetiske ordunivers ... og nu lander vi her på marken i den bløde jord, kun som et afsæt til luftens fortsatte svæveflyvning ...

Kalvehave mark

Jeg går på en jord blød af levende minder,
af visne blade og nedfalden frugt
Årtusinders somre og græsplæners dufte,
af flokke af ulve og hjortenes flugt

Jeg går på en jord våd af smeltevandsfloder,
af snedronningers riger i grus
Af viften med haler og skørternes susen,
af mammutters musth og mændenes rus

Jeg går på en jord sort af jægernes ildsteder,
af buer og pile og vikingers skål
Af rustne geværer og hekse på bålet,
af aske og orm og elektriske ål

Her er den jord, du går på
Her er de ord, du står på
Af jord er du kommet,
til jord skal du blive
Ind i mellem glemmer du
hvad du sku' sige
og går og bliver lidt taknemmelig

Jeg går på en jord hård af pilgrimmes fodspor,
af tørrede tårer fra kærester forladt
Af størknede drømme og digternes klatter,
af soldaternes blod fra en nederlagsnat

Jeg går på en jord tung af forfædres knogler,
af gift og sved og modstandskamp
Af solvogne, guldhorn og røde fluesvampe
af tømmermænd, pigtråd og hippiers hamp

Her er den jord ...

Jeg går på en jord let af børnenes sange,
af sommerfuglevingers magi
Af Grovbraldremænd og af Egtvedpiger,
af støv fra pick up'er og sex i det fri

Jeg går på en jord, som jeg selv finder ord for:
En klode af storskrald, en have af guld
Så rammer en spørgende skygge min skulder:
Hvor længe endnu før du selv er muld?

Her er den jord ...

Michael Falch (fra "Falder du nu" 2006)


... og en anden sang af samme, som jeg også holder meget af

https://www.youtube.com/watch?v=OCfk_NoLMaA

Novemberlette hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 07/11/2014 07:53

Hej Simon og go'morgen

Borum til morgenkaffen ... her kommer lidt fast føde fra hans hånd ;))

"Et digt står alene. Det er samme grundlæggende, elementære, egentlige ensomhed som det enkelte menneskes. Det der sker ved læsningen - når det sker - er et møde mellem eet digt og eet menneske, en oplevelse af en kunstnerisk nødvendighed (en indholdsform). Imod det er alt andet ligegyldigt."

Poul Borum (fra "Kritisk alfabet" 2000)

*

Alle mine dage

her
jeg sidder her
en tilfældig bænk
jeg sidder her

hænderne presset
så årerne er presset frem
hænderne presset
ned i bænken

og at
lade strømme
fra kroppen ud i træet ned i jorden
fra jorden op i træet ud i kroppen
at lade strømme

end ikke i drømme
varer evigheden
længere end et sekund

men her
svarer solens cirkel
øjet
det ufravendte

jeg sidder her
længe
med kroppen ind til mig

jordens
godhed
op igennem mig
lyttende

alle mine dage
kommer forbi mig
som svimle skygger
levede
og endnu ikke levede
imellem hinanden

jeg presser træet
så hårdt
at årerne træder frem

goddag mine dage
kom og sæt jer
luften er kold og varm
solen cirkler
min hånd
lugter af træ

Poul Borum (fra "Sang til dagens glæde" 1974)

*

POETIK

På min sommerære:
her skal blomster stå.
Fordi jord er til.
Om ikke andet.

Her skal det blå, det grønne,
det uudsigelige dufte.
Og elskes, ja og elskes,
kan jo ikke andet.

At så leveløg,
uforfærdet, stor i munden,
sommerstor.

Ja, ved alle
novemberstorme:
her skal stås og faldes.

Poul Borum (fra "Lyssyn" 1985)

*

EN BLANK SKE

Et hus
i en have
i en skov
i et bakkelandskab
i et helt stivnet, skyfrit lysfald

Lyset rammer huset
rammer vinduet
rammer køkkenbordet
rammer en blank ske
i et barns hånd

Et barn ler
Solen begynder at bevæge sig igen

Poul Borum (fra "Fuglen der lander" 2008)


Morgenhilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Mellemrummet - 07/11/2014 11:28

Hej RoseMarie.

Jeg glæder mig over dine ord:
Citat:
Jeg er glad for den forandring og den ændrede kurs i debatten, og jeg vil med stor glæde følge den ... og måske også blande mig smiler

Her er et meget lille digt, ca 800 år gammelt og skrevet af en mand, der af nogle kaldes Jalal al-Din Rumi:
Citat:
Denne flygtige verden
er et tegn på sandhedens mirakel.
Men selvsamme tegn
er et slør, der skjuler de evige sandheder.
(Skrevet efter hukommelsen)

M.v.h. Arne smiler

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 08/11/2014 08:12

Hej Arne og go'morgen smiler

Tak for Rumi's poetiske ord, og også tak fordi du besøger mellemrummet smiler
Jeg havde næsten helt glemt Rumi, men for nogle år siden dykkede jeg meget ned i digtene, hvor mange af dem handler om kærlighed og tro. Men på en sådan måde, at ordene rummer troen meget bredt og langt fra dogmatisk.


I dag ligesom hvilken som helst anden dag vågner vi op
tomme og skræmte.
Lad være med at åbne døren til studerekammeret
og begynde at læse.
Tag i stedet et musikinstrument frem.
Lad den skønhed, vi elsker, være det, vi gør.
Der er 100 måder at knæle og kysse jorden på.


... og endnu et

Der er forår overalt. Men i os
er der en anden helhed.
Bag hvert øje
er der en brændende sjæl.
Hver gren i skoven bevæger sig forskelligt
i vinden, men mens de svajer,
forbinder de sig med rødderne.


Gode morgenhilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Mellemrummet - 08/11/2014 16:40

Hej RoseMarie.

Jeg egner mig vist desværre ikke så godt til Mellemrummet, men jeg kommer i tanker om et nu ret gammelt digt fra mine tidligere dage, jeg blev inspireret til i caféens ro i en højtliggende lille landsby på "min" lille græske Ø, Symi:
Citat:
Farvel lille øjeblik – farvel.
Du kommer aldrig igen.
Farvel.

Farvel lille øjeblik – farvel.
Du blev, som jeg var.
Farvel.

Goddag næste øjeblik – goddag.
Lad os gøre det godt.
Goddag.

Goddag mit sidste øjeblik – goddag.
Og nu …
Goddag.
M.v.h. Arne smiler


Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 10/11/2014 20:58

Hej Arne

Det er helt OK, hvad du har bidraget med ... er kun glad og taknemmelig, og du gør bare, som du mest af alt har det bedst med smiler

”Bevæg dig kun med livets hastighed”
Michael Strunge


Det er såmænd det bedste, vi kan gøre ...

Alt godt til dig fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 11/11/2014 11:27

Hej RM…

Her lidt mer, til de varme øjne vendt mod 80’erne – som var så fyldt med skaberkraft, vrede og ambition, at det 21 århundredes robotter forekommer mig at træde rundt og rundt i en drømmeløs søvn. Det er mærkeligt at se på nutiden, små tredive år efter, hvordan alle affinder og ofrer sig, som binære organismer; døde vi og ruller nu afsted på EU’s samlebånd?

Der er så mange refleksioner, genkendelige i Strunges Natmaskinen, vel nok det digt der her sir mig mest og som vækker flest minder og referencer. Drømmens faner af spækket med blod, livets ekko. Jeg holder meget af det ;)

REVOLUTION

En snavset himmel betragter en uro i vore fester:
Vores ord, musik og dans kaster røde, blå stråler af lys
over parlamentets og bankernes mure.
Grænserne mellem vore hjerner
skal ophæves!
Blodets tempo skal udmatte vore hjerner
vore sjæle skal forbindes med frie hænder.
Den ydre verden skal ændres TOTALT
efter vor transformation af den til ruiner
med Explosions-Roserne.
Vi ses i byen
trækkende på nye ideer
i grov uvidenhed om historien
på vej ind i en rus
som omfatter hele planeten:
Nye livsmønstre regnet på murene!
Kærlighedens diktatur!
Barnet som filosof!
Livets styring tildelt den enkelte hjerne,
ophøjet til stat!

*

NATMASKINEN

Langsomt oplades natten af byens lys.
Stjerneknapperne blinker
og på måneskærmen ses de første billeder.
Åh, jeg vugges om på en damper,
et tungt exprestog gennem mørket,
flyver højt i natmaskinen.
Skyerne af drømmedamp
hvisker hvidt til jorden.
Natmaskinen arbejder og absorberer menneskenes sjæle.
Mørket fyldes tæt af en summen af energi …

Jeg er til koncert i Rockmaskinen.
Ugens overlevende trænges om den lille scene
luften er hed af musik.
Vi er i trance og i trang
transcenderende
grænserne mellem køn,
mellem dimensioner af virkelighed,
dansende i tranceformationer
et sted i den sovende by.
Vi er forkomne englebørn
med vinger af fremtidssang,
med barnet i blodet og smøgen i kæften.

Vi har hud af den sarteste drø,
og hjerter der lyser mere end neon.
Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde,
blødende lyserød sne,
spiddet af avisoverskrifter.
Vi er en del af Natmaskinen
transformerer angst til venskab.
Vi bærer vore hjerner med stolthed
bytter drømme og cigaretter,
fylder os med rus og masker …

Senere tager vi hjem hver for sig
drager gennem Natmaskinen med nye identiteter
ad offentligt fastlagte ruter.
Der falder sorte klumper af søvn
fra oliehimlen ned i vore øjne.
Vi sover ind som éncellede organismer
fra dengang jorden var hav.

*

OPBRUD

Vi er trætte som år,
som nattens maskiner.
Vi går gennem byen
mod dagens fremkomst mellem husene.
Maskerne af snavs og generation
slipper vi …
de stiger op i mørket
fulgt af vore søvnløse smil.
Med øjne fulde af nat
træder vi ind
i et nyt årtusinde.

- Michael Strunde, Vi folder drømmens faner ud, 1981.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 12/11/2014 11:28

Hej Simon

Jeg er bjergtaget, intet mindre end bjergtaget, og her rækker mine ord ikke ... ikke op mod den rene og klare livsessens i Strunges ord ...

TAK til både Strunge og til dig, Simon, som deler de stærke og kraftfulde ord her i Mellemrummet tommelop

I sanselighed og lys
går verden efter verden under
og træer oprejses
til en allé gennem blodet

du går en dreng
fløjtende med kastanier


skriver Borum i 1962 i "Livslinier"

... og sådan vil jeg fortsætte min dag ... i sanselighed og lys.


De allerbedste hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 13/11/2014 16:52

Hej RM..

Ja, han er speciel og særdeles dygtig, som en skrøbelig vibrerende membran af hud, der opfanger, intensiverer og sender sanseindtryk afsted som smukke afspejlinger, der straks gør det muligt at være i billederne, ik? Det skrøbelige går igen mange steder, både flossede og sunde nerver i pulserende bybilleder, det er ikke just Nis Petersen der ser udover Lollands let bulede natur med fred i breve og sind ;)
Jeg holder af mange digte fra hans og Borums hånd, ja fra flere digtere fra 70’er og 80’erne, en slags EKG’ere; samtidig er der så mange der er væk og mangler, livet sluger og spytter os ud bagefter, intet under vi forbander det engang imellem, vel? ;)


FALD

Jeg har tilbragt døgn i byen
i al slags vejr.
Jeg har været lysreklamernes skrig
i dine trætte øjne
og asfalten under din krop.
Jeg har været varmens massivitet
der svøbte sig tæt om husene,
og den lystne vind op under pigernes kjoler.
I sommeren.
I vinteren faldt jeg
som forurenet sne
fra himlens frostsorte luftspejl.
I efteråret faldt jeg
i parkerne,
de få visne blade i byen.
I foråret faldt jeg som sol
og lille legende dreng.
I al slags vejr faldt jeg
for jeres kærlighed.

*

NÆTTERNE

Disse nætter udenfor samfundet.
Vi har fundet sammen
sammen fundet et andet liv

Gennem telefoner knitrende kærtegn.
På himlen fælles stjerne.
Uendelige cigaretter!

Der var en særlig atmosfære
fri for kemikalier.

Der var irriterende timeslag
i stuerne over én.

Der var fanatiske bilister
et sted i forstadens mørke.

Der var lykkelige omstændigheder,
neonnætter i Drømmemaskinen.

Der var, endelig, når man var søvnløs
uendelige mængder af kaffe.

*

COLLAGER

Antallet af biler i verden
er mindre end antallet af celler i min krop.
Til alle sider omgivet af himmel
til alle tider på vej mod solens expansion.
Vi er rejsende i alder og vækst
med en stadig større proviant
af erindringer og forudanelser.
På store lærreder viser vi billeder
fra de mest vellykkede år.
ved dyb koncentration i timer
er det os umuligt at opfange splinter
af verdens mulige sammenhæng.
Som collager er disse samtaler
ført i vuggende toge
på rejse under natten.
Som kalejdoskoper disse digte
i stadig drejning med klodens akse.

- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 15/11/2014 11:39

Hej Simon

Tak for ord og Strunge smiler
Jeg må jo med skam melde, at jeg kun har kendt nogle få af hans digte, og at han glimter ved sit fravær i min bogreol. Jeg er meget glad for koncentrationen af digtene her. Det gør, at man lærer ham og hans sprog bedre at kende og kan fordybe sig, så man lytter med både krop og sjæl.

... og lige dér rammes man for alvor i mellemgulvet, og der åbnes en dør ind til et andet menneskes verden, til noget man både kan genkende fra sig selv og noget, man overraskes af og nysgerrigt fatter interesse for at kende mere af ;)

På YouTube fandt jeg denne TV udsendelse fra 1984, som jeg egentlig godt svagt kan huske fra dengang ... og dengang fattede jeg ikke ret meget af hverken Borums, Strunges eller Pia Tafdrups ord, hvorimod jeg dengang elskede Lola Baidels og Bjørnkærs digte ... ja, sådan kan verden forandre sig over tid, og en verden til forskel er der i hvert fald på dengang og nu ler



... og næste del



Pia Tafdrup skriver (med kvindeligt fortegn) med en ligeså stærk sanselighed som Strunge, og jeg er vild med hendes sprog og hendes digte, som nu det her

DAGEN DIT LYS

Vægge drejer, når øjnene slås op mod skyer
der forskyder sig mod erindret tid, hvor død hastede forbi
mod sol, der bryder frem under sten og gennemlyser sjælen
I det mindste er det ikke vinden, der i et kærtegn
får kloden til at rotere langsommere end ellers
Hænder glider op over glatte flader, forsøger at holde fast
griber med negle i kalk for at standse

Snart er luften, ikke anderledes end slag
af sommerfugles nyligt udvoksede vinger under kraniekuplen
en jubel der akkumulerer bag om ordene
Sart som morgenhud
der vibrerer strejfet let af en fingerspids
Varm som jeg husker dine læber er varme
din ånde

Natten har udskilt sit sølv; det er dalet og har lagt sig
over mine lukkede øjne pulverfint, ekko af forflygtigede navne
Vinden fører mig frem, mine spor slettes i støvet
men jeg er, hvor mine tanker befinder sig
Over træerne i dalen kredser jeg lydløst ind i dagen
skærer en bue videre op kredser jeg ldløst ind i dagen
skærer en bue videre op over de rødlige høje omkring
- er her overalt, hvis du kalder.

Pia Tafdrup (fra "Territorialsang" 1994)


RoseMariehilsner til dig ;)
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/11/2014 18:12

Hej RM..

Ja, der var og er mange fine digtere, fx Tafdrup – men som parallel til beaten fra Strunges tromme, her ét fra Sylvia Plath – hentet fra Borums ’Det Amerikanske’, hvor han serverer begyndelsen af hendes digt Lady Lazarus med vægt på linjerne: ”My skin / bright as Nazi Lampshade” som et beundrings-vær-digt (billede) på hendes grundtemaer: kunsten, naturen, kærligheden og døden, hvor der både inkorporeres rædselsvækkende historiske erfaringer og trækkes fine tråde gennem hendes historie i kap. Stilhedens Stilhed (Sylvia Plath-syndromet m.m.):

Lady Lazarus

I have done it again.
One year in every ten
I manage it--

A sort of walking miracle, my skin
Bright as a Nazi lampshade,
My right foot

A paperweight,
My face a featureless, fine
Jew linen.

Peel off the napkin
O my enemy.
Do I terrify?--

The nose, the eye pits, the full set of teeth?
The sour breath
Will vanish in a day.

Soon, soon the flesh
The grave cave ate will be
At home on me

And I a smiling woman.
I am only thirty.
And like the cat I have nine times to die.

This is Number Three.
What a trash
To annihilate each decade.

What a million filaments.
The peanut-crunching crowd
Shoves in to see

Them unwrap me hand and foot--
The big strip tease.
Gentlemen, ladies

These are my hands
My knees.
I may be skin and bone,

Nevertheless, I am the same, identical woman.
The first time it happened I was ten.
It was an accident.

The second time I meant
To last it out and not come back at all.
I rocked shut

As a seashell.
They had to call and call
And pick the worms off me like sticky pearls.

Dying
Is an art, like everything else.
I do it exceptionally well.

I do it so it feels like hell.
I do it so it feels real.
I guess you could say I’ve a call.

It’s easy enough to do it in a cell.
It’s easy enough to do it and stay put.
It’s the theatrical

Comeback in broad day
To the same place, the same face, the same brute
Amused shout:

‘A miracle!'
That knocks me out.
There is a charge

For the eyeing of my scars, there is a charge
For the hearing of my heart--
It really goes.

And there is a charge, a very large charge
For a word or a touch
Or a bit of blood

Or a piece of my hair or my clothes.
So, so, Herr Doktor.
So, Herr Enemy.

I am your opus,
I am your valuable,
The pure gold baby

That melts to a shriek.
I turn and burn.
Do not think I underestimate your great concern.

Ash, ash--
You poke and stir.
Flesh, bone, there is nothing there--

A cake of soap,
A wedding ring,
A gold filling.

Herr God, Herr Lucifer
Beware
Beware.

Out of the ash
I rise with my red hair
And I eat men like air.

- Sylvia Plath

*

Og se lidt til tidens ømme tandhalse, med…

Snemanden

Man må ha et vintersind
for at betragte frosten og grenene
på fyrretræet skorpede af sne:

og ha været kold længe
for at se enebær filtrede af is
og grove graner i fjern glitren

af januarsolen; og for ikke at tænke
på nogen elendighed i vindens lyd,
i lyden af de få blade,

som er landets lyd
fuldt af den samme vind
som blæser på samme nøgne sted

for den lyttende der lytter i sneen
og, selv intet, ser
intet som ikke er der og det intet som er.

- Wallace Stevens.

mvh & god weekend..
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 15/11/2014 20:37

MUMS! yeah ... og ditto smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 17/11/2014 06:50

Morn’ RM..

Her lidt mer ordmusik fra den blide punkers kuglepen, og en sand velduft af friskbrygget kaffe under tunge skyer og en rask efterårsvind, herligt! Mon du ligger og krammer hovedpuden til drømme om magtkampe med dræbersnegle…;)

FLØDEBOLLERNES PARADE

Her sidder jeg med min kuglepen,
ambitiøse tapeter, velvillige symfonier
og råbet fra gaden om mer punk.
Jeg er en særlig fisk,
en uforståelig men oplevelsesværdig kødhakker,
en aerodynamisk klat flødeskum.
Derer ingen billeder på vinduet lige nu
den latterlige, overlegne tid går sin gang
mellem stykker af uformelig sæbe
og ønskerne om et mere konsekvent tidevand.
Jeg har aldrig haft brug for fjernstyring
eller automatgear eller pengenes sødmælk
for de sags skyld.
Der er så gråt i deres hjerner
selv når vi spiller op til dans.
Jeg husker de vidunderlige palmer
på 4. sal på Østerbro
og den hysteriske revolutionsmusiks
delikatesseagtige fremskridt.
Er den fanatiske slutning nær?
Jeg keder mig med vand og nyheder,
leverpostej og skiløb.
Flødebollernes parade har trættet mig til uendelighed
jeg venter nu kun på en ny sol af ukendt farve
og de barnlige kvinders sublime gadeoptøjer.

*
Dette understående digt, burde nok stå øverst på skærmen når der åbnes for – førhen skatteydernes, men nu journalisternes egne – comakanaler på DR, måske også på Clement Kjergaards eget badeværelsesspejl:

COMA

Denne bevidstløse stats iltapparat
er et enestående begreb
der ikke findes på andre sprog: hygge.
Med et drop af kaffe og sprit
ligger nationen her på et sterilt leje
af obligatorisk venlighed.
En pacemaker af wienerbrød og frikadelle
holder det lunkne similiblods sløve tempo.
En kunstig nyre af middelmådighed
renser det for ånd og niveau
mens alle akutte tegn på ægte, radikal poesi
negligeres og fjernes ved operative indgreb.
Store mængder af kulørt psykofarmaka
bedøver og befrier den slumrende befolkning
for mareridt om andre liv:
Antidepressiv underholdning og placebopop.

*

BLONDINENS LÆBESTIFT

Efter et døgns ubeskrivelige lugte
følger nu forsøget på en beskrivelse
af de knaldrøde fingres jomfruelige tilstand:
En efter en kommer forræderne frem
badet i lyset fra utallige batteriers små forbrydelser.
Fra byens højeste tårn
høres sange om blod og tomater.
Efterhånden som indbyggerne når frem til extasen
fremmanes hundenes hellige brægen.
Enkelte af de oversete sommerfugles allierede
ses allerede i færd med at beplante en brillebutik
og det forlyder fra franske bagere
at de fattige forlystelser vil dominere billedet
af blondinens læbestift.
Koldt som et bakspejl glider hexen frem
gennem gadens tulipaner.
Overlegent og kejtet lykkes det hende
i et usynligt øjeblik
at løsrive den flaskegrønne bevidsthed
fra divanernes konkurrerende sjofelheder.
I et blåt lys springer månen i luften
de hellige ludere har endnu en gang spist de frie fisk.

- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.

mvh & god efterårsdag – julen nærmer sig med raske skridt! ;)
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 17/11/2014 17:17

Hej Simon

Her aner jeg et glimt i Strunges øjne ;) ... på trods af den lidt dystre ilterhed. Her bides der skeer med kameler, der skal sluges, inden mælken spildes, og tårer løber tør ... og det er jo det, han gør ... han tør se, han tør tænke, han tør skrive.

Efter jeg fandt Bazarklippet på YouTube, har jeg kunnet høre hans stemme og se hans blik i ordene. Han bruger stærke ord med en hudløs ærlighed som den største naturlighed. Han er klar i blikket, klar i mælet, og selvom ordene er stærke, bliver de ikke udtalt vredladent eller tøsesurt ler

Uh, som den furiekvinde jeg er, kunne jeg nok lære et og andet af ham ... tror jeg :))))))))))))))))))))))))))))))))))))

Jo, du har ret, Simon, vel er vi godt på vej mod både juleeventyr og nissehuer, nytårstale, paphatte, krudt og kugler ... Splitte mine bramsejl stortchock

... og både en slags juleeventyr og nytårstale og snelandskab er at finde i Borums "Digte til musik" ... med glimt i øjet ;))

Eftereventyr

Hun hylede og skreg.
- Jeg går ikke med dig!
Jeg vil blive her og sørge.
Jeg elskede min drage.
Dumme ridder, dumme prins!
Mig skal ingen befri!

Jeg slæbte hende ved håret
ud af hulen
og da hun var skrubbet og skuret og lappet
måtte hun sendes på højskole
før jeg kunne få det halve kongerige.

Hun er blevet mere fredelig med årene,
men hun har stadigvæk tilbagefald,
hvor hun står helt stiv
og med vand i øjnene
og tænker på et eller andet voldsomt.

*

Nytår 1995/96

Et år mere, Herre!
Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke.
Et år af sorger og glæder,
nærheder og ligegyldigheder,
opfyldthed og nød.
Et år nærmere min død.

Et år mere
af forsvindende drømme
og knopper der blev til løv.
Et år mere
lagt oven i bunken af år
der synker længere ned
og bliver støv.

Et år mere
at samle grunde til at ville
et år mere, Herre!

*

Under sneen

falde i søvn
i sneen -
dækkes langsomt
med sneen -
forsvinde
under sneen -

engang kommer solen
og bærer sneen bort
og dér ligger jeg
og smiler
i solen -


https://www.youtube.com/watch?v=WZwr7fZXCi0

https://www.youtube.com/watch?v=KldNw299UAc

Efterårsstormen er vist løjet af ... for denne gang. Så nu kan der igen sættes tændte lys stager i vinduerne med rolige flammer og uden den store brandfare ;))

Levende lyse hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 17/11/2014 19:17

Hej RM..

Jeg vil æde min hat på, at der et eller andet sted sidder den herre, der tænker ved sig selv: mener han det virkelig, alt det julepjat – og godt det samme, for er der noget som et juleeventyr, papnæser, for ikke at tale om nytårstorsken og alt det andet sjove; ja hvad mon der ligger under træet i år…? ;)
Ja, stearinlys er godt brugt gennem vintermånederne, for øvrigt i almindelighed, også her pives der lidt fra karmene p.a. blæsten, intet hermetisk i dette hus, og godt det samme, for jeg ville få kuller i betonbyggeri og foretrækker tætningslister samt listige råd – dvs. lidt arbejde med hjemmet, ja for den sags skyld måtte der gerne være nisser på vort loft, ja, hvordan er det nu: hver gang julemanden forsvinder i de små med store øjne blå, dør der en lille nisse, og af dem er der få... ;)

Jeg tror du set Michael Strunge i øjnene RM, der var noget underliggende og dybt alvorligt i digtene, selvfølgelig også et vid med humor og selvironi, men altså en stor frygt og idealer om samfund og menneskelighed. Det var godt han havde et godt sprog, ja godt at Borum støttede op om så mange stærke og fyrige begavelser på den tid, bl.a. med forfatterskolen og de mange snakke omkring rundbordet. Det er godt med nogle erfarne mennesker omkring sig, når man som ung er vred men konstruktiv og yderst begavet, for det var hvad han var. Det har tit store omkostninger, at være hudløs, fantasifuld og stærkt påvirkelig, hvis ikke ”gitterværket” helt fungerer, for de stærke følelser kan være yderst opslidende, og man gnaver til sidst i sig selv, til blodet flyder. Det var tragisk, hvad der hændte, men ja…angst essen seele auf – husker du serien? ;)
Jeg kunne og kan godt lide hans oprigtighed og ærlighed, ingen svinkeærinder, ingen skjult agenda og alt det dér: man taler, om det man taler om – og der var meget at tale om. TV var jo heller ikke helt så slibrigt som det siden har afviklet sig, så ungdommen kunne komme til udtryk, i modsætning til nu. Men poesien lagde sig altid tilbage på puden, efter hvert forsøg på at give den et spark, men sofa-og-samtalekøkkenkulturen i dag, vil jo også langt hellere se forudsigelige amerikanske serier og Frank Dum, end at læse poesi og klassisk litteratur, selv om der er betydeligt større oplevelser at hente dér. Vi har accepteret at skabe en kultur der falder i søvn over sig selv af lutter dovenskab, og denne livets kedsomhed, kommer så til udtryk på flere – og ret tit rigtig voldsomme – måder, som vi så ikke bestiller andet end at beskytte os imod. En ond cirkel, vi også talte meget om dengang, i små lukkede rum med stearinlysene tændt og øl langet over disken. Nu sidder vi i saksen, så måske er der kun Christiania eller lign. tilbage, som eneste oprigtige tilbud? ;)

Nå, det er et smukt digt, og naturligvis bl.a. derudfra at tankerne her spredte sig…;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 18/11/2014 14:52

Hej igen, Simon

Gode og stærke ord og tanker fra dig med afsæt i Strunge smiler
... og det er jo netop det fantastiske ... at ordene kan vække os til at tænke selv, at der findes mennesker som bl.a. Strunge (og Fassbinder), der gi'r sig selv i bogstaver og ord, fortællinger og billeder, som er frit tilgængelige og en gave for os andre i både sam- og eftertiden.

Må vi aldrig, aldrig nogensinde glemme og overse ordenes nødvendighed ... deres livsnødvendighed for menneskehjerner og -hjerter heart

Jeg har brugt lidt tid på at læse og søge lidt mere kendskab til Strunge, og jeg fandt bl.a filmen "Nattens engel" på filmcentralen.dk , måske du kender den? Fassbinders "Angst æder sjæle op" kendte jeg slet ikke, så den måtte jeg også igang med at søge på ... HURRA for internet og google ler

Den film må jeg se, også selvom det ser ud til, at den må købes. Jeg kan ikke finde den tilgængelig på anden vis. Men måske kan jeg bestille den hjem fra biblioteket i fysisk tilstand? Den kan ikke netudlånes til streaming.

Tak for alle de gode indput og tip til vækkelse ... Mellemrummet er jo næsten ved at blive en vækkelsesbevægelse ler rockon

Lyslevende hilsner fra RoseMarie

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 18/11/2014 16:34

Hej RM..

Måske du vedr. Fassbinder ku' se om de på bib. har et eksemplar (dvd/vhs) liggende til udlån, det tror jeg er tænkeligt?
Både B.Alexander Platz & Angst essen seele auf, var fantastiske filmoplevelser - i øvrigt den slags, der burde erstatte hovedparten er det de gentager på DR.

"Mellemrummet er jo næsten ved at blive en vækkelsesbevægelse."

- Dén lo jeg en del over! ;))

klem
Simon



Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 18/11/2014 23:02


Ja, latteren, humoren og selvironien må vi ha' med os ler ... det bli'r jo en slags "vækkelse i 2." tommelop (den) anden eller måske (i) ånden ...

Gymnahopstik for sjælen inkl. ekstratillæg til smilerynkerne yeah

Klem og hop fra RoseMarie

(UPS! det lyder næsten som rend og hop) :)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 18/11/2014 23:20

Ja ja, jeg er vakt, ja ligefrem et vakkert barn - og ska' op før fanden for sutter på, det er også en form for vækkelse - og tro mig, det er fødderne der futter i bad og børster bisserne, "ånden" bliver bare liggende og putter sig ;)

Ak ja, sikken en tid: vi tar afsted og kommer hjem i mørke, selv mine futter er mørke, men så er det jo godt vi er rene åndslys, ikke sandt? ;))

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 18/11/2014 23:42

Simons go'natsang ;))))))

https://www.youtube.com/watch?v=MTaaxUHrsB0

Sov godt, min ven ... og om du drømmer om Jesus eller Josefine er hip som hap engel
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/11/2014 19:05

Hej RM..

Her lidt mer af Strunges øjenvellyd, og som du ser, folder drømmene sig ud i profetisk-ømme tankebilleder med blodtryk bag, om vore muligheder (dér i 80’erne) for en nærtstående fremtids fællesskab i livet; men ville synet af det der sidenhen skulle vise sig at blive en realitet mon ha skuffet ham, tror du/i?
Om samfundets udvikling gennem de sidste tredive-fyrre år er et reelt udtryk for det enkelte menneskes ønsker og behov, er måske et godt spørgsmål at stille sig selv. Sjovt er det, at se tilbage på de drømme nogen af os havde i halvfjerdserne og op gennem firserne, hvadenten de som kom til udtryk gennem praktisk politisk engagement eller egentlige snakke i stearinlysenes skær. Hvad folk i dag drømmer om for deres egen og børnenes fremtid, er ofte svært at aflæse noget sted, mens holdninger om samfundets og menneskets fremtid ofte stod mejslet i livsformer og græsrodsbevægelser tilbage i tiden. Måske er folk bare tilfredse med at færre og færre sluger mere og mere af den fælles lagkage, ja måske er de ligeglade, når bare der findes en iPhone og en iPad i samtalekøkkenet? Det vides ikke, men man gør sig anelser…;)

Nå, nyd ham, den gode digter – og tak for sang!:

DRIFT

Der ligger denne by
rede til en krop
klar til erobring.
Byggen gennem generationer, år
af kroppe
nu rådnende i jorden.

Går/
ud i lyset, støjen/
i flokke i rus/
i opløsning/
fyldt til øjnene med regnvåd nat.

Der er denne nat …
»skabt for elskende«
gennemskuelig som gadernes vinduer.
Opsamlet gennem dagens pauser
med et mørke ventende på erobring.

Der er disse kroppe
i stadig drift mod himlen.

*

DYNAMO

Vågen krop i natten med vågnende sjæl,
manisk i byens rus af lys.
Med natten som en krone
af indforstået dunkelhed
omkring mit slumrende hoved.

Rejsende på rytmer af overvirkelig musik,
på vej til steder med stier
gemt i en hemmelig park,
hidtil uoplyst.
Af vanvittig ild vinder jeg ord,
en organisk, orgiastisk sejr i blændende lys.
Et skær af blålig sol
omkranser min dynamohjerne
på vej til en anden dag.

*

VIDERE

Lad os ikke blot fejre begyndelsen
af kroppe der steg til vejrs i blåt,
det endelige, overlegne gennembrud
af ansigter løftende sig mod solen
til musikken af nyfødte stemmer.

Lad os også huske fremad:
Det varme samvær, udviklingen
gennem byer af neon og skove med orange blomster.
Festerne i brændende nætter,
morgenerne hvor vi stolte talte sejrene,
de frugtbare ideer friskplukket fra træerne,
øjnenes tempo gennem gaderne
rejsende i en regn af ord fra udødelige.

Glem ikke målet:
Forandring og først og fremmest bevidstheden,
dernæst byens rensning i mælk,
staternes genforening i folk,
hele planeten sitrende
af genfundet, tappert begær.
Kærligheden har opfyldt sit løfte
- opfyldt os igen.

*

REVOLTE

Særlig velskabte drømme
ynder jeg at indtage.
I flydende form som vin
- eller under udførelse af besættelsesplaner
udtænkt i klare nætter.

Besat af vilde ideer
optændt af håbet om fremtid.
Besat af trang til besættelse,
lysten til at indtage
en særlig indtagende drøm
og beklæde den med revolutionære billeder
samlet i årevis
fragmenter af ord
hentet i ellers uklare fantasier.

Jeg vil erobre kendskabet
til frembringelse af nye farver
til nytte som kærtegn
for den kommende by-, have- og kropspartier.
Jeg vil bemale byens forrevne vægge
med slagord for drømmens partisaner!

Mit ønske er et andet liv
tilbragt og udlevet i opstemthed,
tilbragt gratis til udbrændte hjerner.
Idet vi åbner dørene
og forkynder en uendeligt blå morgen:
Ankomsten af sjælens frigørelse
hånd i hånd med kroppen!
Ingen er den største
de mindste har størst betydning!
Og børnene folder sig rigtigt ud
som blomsterne i lyset,
legen erobrer de kedelige huse
med uanstændige frisurer og dragter.
Tomheden skal fyldes
af utallige sjæles sprængfærdige overskud!
Kedsomheden aflives i et hurtigt spring
mod sindets højere himle!
Med baskende vingers ubønhørlige kraft
stiger en forvandlet verden
mod det uundgåelige, helskabte liv.

*

KVALMENDE ANMELDERE

Denne sang er tilegnet et par kvalmende anmeldere,
arkitekternes privatliv og en hemmelig pistol.
Det begynder i blåt
og det vil muligvis ende
med et tyrkisk bad i en skov af appelsiner.
Lunkne toner til smerte for hyklere
opdyrkes ad akaciernes sang
og elektriske vækkeure vil som en fuldendt græshoppe
parre sig med en afskyelig og simpel stol.
Igennem timernes fuldendelse
høres aristokratiets snavsede farve.
Balloner, gulvtæpper og flasker med lim
ryger til vejrs
som det endelige tegn på sejr.
Mens klæderne modnes
maler de ufrugtbare instrumenter
et billede præcis så smukt
som hundelort på en ministers skosål.
Og den allerstørste fryd og provokation
er da resterne af hele dette falske karneval
overlades til sig selv,
de sultne blikke fra de uspiste børn
og de eleganteste kvinders fortrolige og ærlige make up.

*

PANTOMINE

Åh, at være pjerrot
hvid og tankefri.
Bare stå og sluge ild
uden at føle smerten.

Eller Harlekin! helt ternet af potens og vittighed
splittet i sit mønster
men langt fra usikker.
Og altid masken som extra sikkerhed:
»Kend mig på min ukendthed.«

Åh, at være Columbine med roser i håret
og elske Harlekin.
Bare danse rundt i balletskørt (tut u!).

- Michael Strunge, vi folder drømmens faner ud, 1981.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/11/2014 22:35

NB:
Jeg ved, det ene link her (Bazar 1984 – med fniseren Lola) ligger længere tilbage i tråden, men tror det kan genhøres og med udbytte, fordi sprogets muligheder diskuteres så flittigt og oprigtigt deri, ellers ka’ man jo springe videre til digtene oplæst i de øvrige tre links. God fornøjelse:

http://www.youtube.com/watch?v=2awil8JphOc

http://www.youtube.com/watch?v=wWjuve_-w7M

http://www.youtube.com/watch?v=0nbfARF4BRU

http://www.youtube.com/watch?v=oQUcMoJgOq8


mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 20/11/2014 02:49

Tak for nydelse til nattens vågne timer smiler

... og her taler Borum til din Morgenkaffe ... og forhåbentlig også til nydelse for dig smiler

Hestens senede
pløjegang gennem
blodet
Koldt duftende
morgentid
Mørke som bundet
ytrer ord

*

Vejrhanegal har vækket mig
nu er jeg egern i træ
og næste nu rød klippe

Tidsskrig har vækket mig
glidebanefortumlet
er jeg på vej til

Intet mere og egern i træ

*

Tidligsol har ingen tanker
bekymrer sig ikke
om væsentlighed
stiger
så alt farves morgen
og hjertet ligner dagen

*

Nej hverken ekko eller sang
hverken viden eller trøst
men denne sandflugt
som tusindfuglevinget
kaster sine øjne på bakkerne

*

Vejlys
og vindhærgende
timetid
Ru sang
og tidselsting
i venstre side

Under en vandring
fra her til
kommende vejlys

*

Navne har alle ting
usandsynligt små skilte
er hængt ved
fra dengang den glade giver
fandt på
af hele sit hjerte

og hver den som har øje
på hver finger
læser uendeligt
rækken af hvide navne

*

Blå er dagen
du har farvet den
med sindets blåelse

blå løber to heste
over den blå strandeng

Poul Borum (fra "Livslinier" 1962)


Midtnatlige hilsner fra RoseMarie ... Zzzzzzzz

https://www.youtube.com/watch?v=3ZA2FQlsonU
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 20/11/2014 14:12

Hej RM..

Ja der ér et slægtsbånd mellem de to: den ungkloge Borum der holdt fast i den gammelkloge Michaels vinger, så han ikke dampede helt til vejrs i de dybtfølte smukke sindbilleder under brusende himmelstorme – og måske som Inger Christensen, der holdt påfugleøje med Borums ørneøje på de unge spirende ord. Et tankebillede på Michael i de unge dage: sidder og læser spisekortet, vil først bestille retten han bedst kan lide, men for at overbevise sig selv om sin frie vilje, vælger han i stedet en han ikke bryder sig om: under oprørstrangen ulmede jo overalt viljen til den gode, smukke men tveæggede kærligheds udtryksform, og så…pludselig dette, som noget af det sidste fra ham:

MIT DIGT OM CECILIES FRED

Lys brænder, mørket
fortætter sig i folder
og lydene kan ses
som linier bag lukkede øjne,
og intet kan være ondt
men bare forkert.
I denne hånd kan mørke gemmes
og i dette mørke sover lyset
når dine lys er brændt ned.

Og solen løfter øjnene,
i dem sover mørket
og inde i dette mørke
vågner lyset.

*
Her et af de første, fra digtsamlingen ’Livets hastighed’:


Verdensbillede

Og du taler
med tusinde billeder i dine øjne
bringer mig væk fra her og der
hvor vi bare kunne være uden ord
men med tusinde billeder i hinandens øjne
aldrig før sete
altid nye muligheder
i modets og den stille stædigheds tid.
Vi ville skabe vor egen verden
et bjerg af lava og is og jord
der kunne gennembryde og besætte
hele »den virkelige verden«
og gøre den ny
og gøre den vor
i tusinde billeder
i dine øjnes ubrydelige diamant og tavse himmelstræben.

*

Til slut lidt sort tam tam, fra ’Nigger I - eller, Mit nøgne hjerte – uren poesi’ (1982):

Vi sover gemt for dagen, alt er vådt og stille. Alt er kom-
met til sig selv i den klare tomhed.
Dagene venter på række som en eksekutionspeleton.

Vi dør hele tiden af alt det liv.
Det er godt.
Døden er god.
Jeg er dødglad.

Byen venter, jeg er
udmattet af poesi.
Jeg må styrke mig
med smøg og støj.
Jeg må klare mig
med farver og neonlyset og vin.
Jeg må renses ved synet
af hundrede øjne,
må glemme
min stemme
i hundrede stemmers
sydende, blandede
parringslarm,
hvori ordene vælter rundt
som flodheste i sprogets mudder og renses for parasitter.
Det friske skind, de nye ord, der dannes som cellerne fil-
des med næring.

Cafeer æder kroppe. Jeg har set dem kravle hjem med
reflexerne i hånden. Spyttet ud af maskinen som blod,
spyttet ud som byens negere. Som plæneklipperen og
græsset.

Græs, din cannabisse, du er også neger.
Potteplantepot i de varme vindueakarme, neger!
Lange rytmerangle af høje tynde stilke,
jeg elsker dine blade
og solens strålebade.

Pot, du er min ungdomspat
i disse sommerdage.
Flot musik som fjerbusk, smuk som nat
vil solen dig nu bage.

Jeg plukker et formiddagsblad
og tørrer det brunt med fyr og flamme.
Jeg spiser min morgenmad
og suger din røg som et dyr fra stamme.

Jeg sætter Raw Power med Iggy på grammofonen.
»Search and destroy«. Og tænder for TV-billedet. Flipper
på kanalerne, stopper ved krigsfilm, II. Verdenskrig. I sam-
me sekund skriger Iggy:
»Look out for nuclear technology,
Ain’t got time to make an apology…«
Vild ildkamp, explosioner. Iggy skriger:
»…in the death of the night,
Love in the middle of a firefight.«

Lyst på musikken? - http://www.youtube.com/watch?v=irskrVvKR1E


*
mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 20/11/2014 20:18

Hej Simon

Ja, slægtsbånd er et dejligt beskrivende ord smiler og det kommer man vist heller ikke udenom hér imellem Borum og Strunge smiler ... og særligt ikke, når man ser begges digte stå side om side. Jeg kan godt forstå, at du med det samme så deres sammenhæng, så at den sammenhæng betyder en hel del mere end bare én digter overfor en anden.

Det er på en måde at kunne holde et forstørrelsesglas over dem begge ved at se ind i den fælles sammenhæng. Der kommer en tydelighed frem, både i forhold til deres ord og deres eksistens. De lyser på hinanden, de lyser op for hinanden, og de lyser op for os, der læser og nyder at kunne være bare en lille del af det lys, der var ... at kunne se det, mærke det og være tilstede i det ... at blive lyst på.

Når ord bliver til mennesker, levende mennesker, når mennesker opstår der ud af bogstaver på papiret (eller skærmen) for at blive til i fælles slægtsbånd, hjertebånd og -ånd, så spreder det lys og varme og mere til ... og vingerne foldes ud :))))))))))))))))

Inderligheden i de to første digte gør mig ordstum ... hjerteklapperne står stadig og blafrer i suset ler

Tak for sød musik ... også ørerne blafrer :)))))))))))))))))))))))

Ikke helt så heftige er tonerne her ;))

https://www.youtube.com/watch?v=1jymvDe03A8

Susende og brusende hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 20/11/2014 22:37

Hej RM..

Ja, det er meget præcist beskrevet, måske man ku tale om det fælles behov for at udtrykke sine sindbilleder, at vi har noget tilfælles, men bruger et sprog forskelligt fra generationerne tilbage, ja måske hver generation – forudsat der ikke er tale om en kliche – finder sine egne identifikationsbilleder i et fælles oplevelsesrum, der både udvikler og afvikles henad vejen, ind imellem til uigenkendelighed. København som jeg kendte byen op gennem 70’er og 80’erne, er ret forskellig fra byen man ser i dag, selv husene, taler deres eget men noget anderledes sprog!

”Når ord bliver til mennesker, levende mennesker, når mennesker opstår der ud af bogstaver på papiret (eller skærmen) for at blive til i fælles slægtsbånd, hjertebånd og -ånd, så spreder det lys og varme og mere til ... og vingerne foldes ud.”

- Ja, et godt billede på det sete som jeg tænker det; og jeg synes virkelig det er sjovt at se forskellen på samfundsdebatten og digtningen tilbage i 80’erne og nu, for selvfølgelig er der identiske behov, men de kommer til udtryk på sære og mærkelige måder; ja det er da lige før man synes folk burde spare deres penge på store ”samtalekøkkener”, for i stedet at bruge dem på samværstaletid i stuer og soveværelser, hvor de jo ka nå hinanden uden mb’en! Det var lidt dét, der i snakkene tilbage i kollektiverne og i de dramaturgisk set ”blodstænkede parforhold”, dér der virkelig skete noget med både ene- og fællestiden, vinger fik fjer og synspunkter ændredes med tiders forandringer, i et spraglet og temmelig uensagtigt bybillede, med snart punkeres strålende fjerpragter og de oppegående slipsedyr med adamsæblerne i øjnene, og disko’er der daskede rundt foran indgangen til aftenens kødmarked, selv Istedgade er nu blevet et Nyhavns gråzone, uden farver og livsforskelligheder.

Borum og hele balladen er jo tilbageblik på et slægtsbånd man kendte lidt til, og som sikkert findes tilsvarende men dog på en anden måde i dag, hvor andre basker med vingerne i atter andre himmelstorme og deres udtryk om et falds dyb.

Jah, det var heftig musik fra ”popdrengen” – som blæst op ad muren, uflyttelig, står man.. ;)
Lidt sjovt, Bowie holder jeg også meget af – helst det gamle – og kvitterer da lige med:
https://www.youtube.com/watch?v=7FdWPeHFAMk


mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 20/11/2014 23:50


Oh yeah, Simon ... associationerne og slægtbåndene længe leve smiler
Mennesker og tider føres og føjes sammen i ord og toner ... Fortsættelsens tegn er altid et ... &

https://www.youtube.com/watch?v=oUUANzSB2Uc

Hilsner&tanker fra RoseMarie& ler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 21/11/2014 04:20

Hej RM..

Det var jo herlig musik her i natningen, ørerne rejste sig straks, for koncerter med Lou Reed er jo noget man nu må genhøre med vemod. Heldigvis er ens egne omgivet af mange andre begejstrede ører, der forstår at lægge særligheder ud på de netskyer, hvorfra denne rå stemme så ka dale nedover erindringerne. Så her en link til et helt album jeg holder rigtig meget af – selv om det måske er lige lovlig meget forlangt at fæstne dine ører i 54 min., men sæt nu de ka’ lide hvad de ser, ørerne…;)

Nedenunder lidt poesi under nydningen: https://www.youtube.com/watch?v=aKYaKzexlHY


Introduktion

En pottemager kender den sødmetunge gru
ved dag på dag at fylde
lervaser på en hylde
for nået til dens ende
vemodig at erkende,
at de, der blev ham kærest,
var de, som gik itu.

Det er en mors erfaring, det er en digters kår:
at skabe drøm tillive
i leret på en skive
for sukkende at finde,
når nattens tid er inde,
at drømmen var skønnest
om det, der gik i skår.

*

Fladtrykspressen

Der er hjerne, der er nerver, som kan hidse vore nerver
op til dåd og handling i tip-top-trykkeri.
Det kan drive os i kampen med de yderste reserver,
lade slappe batterier med forøget energi.
Men den gamle, flade presse, som så sindigt knuser skærver,
får vort hjerte til at banke ved sit blide trylleri.

Jeg har bandet dig – bevares – kære, gode, gamle presse,
når du iltert rev dig løs af dine drømme med et hvin
- når du tre minutter efter sagtned’ farten for at hvæsse
et par leer og et slagsværd på en gammel violin
og løgnagtigt stønned’ over i fastlands-iltogs-messe:
Ke’ne Aufhalt, ke’ne Aufhalt, ke’ne Afhalt vor Berlin!

Jeg har smilet, som man smiler ad en kær og gammel kvinde,
som trods skrøbelige kræfter bliver ved at hænge i.
Og når snart – du gamle presse – al din knirken er et minde,
når din simple sang er glemt for rotationens elegi,
vil man dog i disse linier på en hylde kunne finde
et beskedent tryk af pressen i et gammelt trykkeri.

*

En ensom jæger

Der går en jæger i en stiløs skov,
en ensom jæger med en ensom hund
hinsides godt og ondt og ret og lov.

En mand fik hjertet knust i bund og grund,
han tog sin riffel ned og gik på rov,
kun hunden fandt hans spor i skovens bund.

- Nis Petersen – Samlede digte, 1962.

*

SKOVMØDE

Storskoven stille og tom.
Duerne dybere inde,
enfoldige Fugle.

Lugtstribe, Ræv,
trukket tværs over Stien.
Og Svampenes Pletter.

Hundeglam, fjerne.
Et Skud, eet til. Som om
Novenberluft er et Rør
og Solen Kugle.

Nærmere Hundeglam, nære.
Gaar
gennem et Forhæng
af faldende Løv,
over et Tæppe
af døende Blade

- Kastaniehaar, bleg,
og med grønne Øjne,
smallemmet –

en Dryade
i Tweed og Støvletter.

- Idylia, Digte af Frank Jæger, 1967.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 21/11/2014 08:08

God morgen, Simon smiler

Jow, jow da, ørerne mine kunne li', hvad de så og så fremdeles ler Alle 54 minutter har jeg lyttet til ikke mindre end to gange, og jeg er vild med deres stemmer i sammenhængen ...

Se, nu træder "Digte til musik" virkelig ud i det nærværende, og poesien må jeg igen lige ta' med mig i koncentrationens lysskær (=skal læses af flere gange i stilhedens ord og fordybelse) ;)

Morgenvækkelsessangene fra den samme (tidlige) tid, kommer her lige til at indtage ved morgenkaffen i mundrette bidder ler

Velbekomme ;)

https://www.youtube.com/watch?v=3j8mr-gcgoI

... og så til sammentræffets sammenhæng smiler

https://www.youtube.com/watch?v=jNwXFnqBzHg

Morgenglade hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 21/11/2014 19:02

Hejsa RM..

Nu er det altså jul igen, det lar sig ikke skjule…
https://www.youtube.com/watch?v=u-GjI9JZgC0

Så jeg synes altså det er på tide at morgennisserne genindføres og klejnerne kommer på bordet! ,)

Det var jo smuk musik, du dér serverede – Songs for Drella (A.W.) er rigtignok meget Reed/cale-agtig, jeg får ind imellem selv trangen til at høre skiven, og fryder mig. Hva synes du mon så om dén her: https://www.youtube.com/watch?v=u-GjI9JZgC0

mvh & herlig weekend ;)
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 22/11/2014 14:42

Hej med dig, Simon morgennisse smiler

Jaaaaa, nu må Morgennisserne genoplives med fantasi og nostalgi ... ligesom et rigtigt juleeventyr med julebag, -duft og -smag ler

https://www.youtube.com/watch?v=b0_ow9gfz90

Nis Petersen hev du frem fra hylden igen, og det fik mig til at gøre det samme. Han er en hygsom herre at være i stue med, og hans digte er som små fortællinger, man aldrig ved hvor ender. Og derfor må man nysgerrigt altid liiige ha' en linje mere med ... ;)

Gryet.

Uden ønsker - kun fordi lilje-
konvallerne havde kaldt -
sad vi på den gamle bænk.

På jorden rugede natten som en
sort høne. Ind imellem klukkede hun
- moderligt; - og man blev glad
og følte sig tryg under hendes hjertes
slag og de vældige vinger.

Du sad, tænksom, i tavs venten -
en lille fornuftig kylling, der intet
har at gøre andet end at bie på
morgenen.

Til natten rejste sig - som en høne,
forsigtigt, for ikke at træde på de
små; - og solen søgte dit matte hår
før den søgte noget andet.

Og du vendte dit ansigt imod mig,
forvirrende som en ny dag og som
duften af mange slags blomster.

Nis Petersen (fra "Lyrik" 1944)


https://www.youtube.com/watch?v=fi1Y93QO1IY

Lørdagsløjerlige hilsner fra RoseMarie

PS. Dit sidste spørgsmål og YouTube link må du lige gentage, for det var Morgennissebageren, der dukkede op endnu en gang?
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 23/11/2014 00:12

Hej RM..

Svært er det, at sætte tiders sprælske poeter ind i bornholmeruret, bevægelser flytter hurtigt tidens poetiske spor. I Pia Tafdrups antologi – dén Michael Strunge henviste til i programmet Bazar, hvor det er så dejligt at se hvor glad i Michael hun er – lader hun F. P. Jac indvarsle digtergenerationen år for inden, ved hjælp af hans ”Spontane kalenderblade” (og er det ikke smukt skrevet?):

…”en ligegyldig duet af strenge løber over livets ure
mens de ordinæres døre trænger sig på
og har svært ved at give passage-muligheder
søger at splitte os med autoritære flag o vimpler
der har stemplet 70erne som ængstelige pubertets-tider
en ligegyldig duet af strenge løber over livets ure
og det må give dig tid til at afveje din værdighed
og en given din humane uddannelse næring
lad bierne suge honningen fra din kærligheds-kropsblad
lad menneskene knuse deres ærgerrige negle
når vor nytænkning blomstrer ad af sommereftermiddagen
der skal pudse 80erne af som motiverede”
*

Tiden er noget mærkeligt noget, med tiden er der ingen spor af os, mens vi er fanget i den. Ved en let drejen på skiven, klikker mekanismen og ud springer snart den ene, snart den anden, lyslevende står de foran mig på må og få, skrupsultne af al det mas med tidspresset osv. ”At være i tiden, kræver styrke” sir Jac og klør sig på maven; netop da trykker jeg ham på den sjove næse, og straks begynder han at synge strofer fra Marianergraven, mens han hopper rundt på gulvet i alle de små ginflasker der engang fik Stillehavet frem i en journalists blonde blik…
Jah, i tiden står de frem for os, alle sammen, lyslevende når bare man drejer lidt på skiven - tør vædde min hat på, at ikke så få af dem her i Mellemrummet er sprunget ud og ret ind øjnene på en del…;)

Han var så mange ting, Nis Petersen, udover en genial poet med blik på menneskers væsen og livets udfoldelse; man sætter sig og lader blikket vandre og vupti, befinder man sig i hans eget øjeblik – har gravet en del i hans Samlede Digte, der jo nu er min, om ikke andet til låns, netop hvad der synes at være blevet Nis Petersens skæbne, at blive overleveret til andre tiders øjne. Jeg tror han ville være godt tilfreds med det, og skrev engang i ungdommens vår dette, et stemningsbillede jeg rigtig godt ka lide, det får mig til at tænke på den bæven også han følte, på den tid, og får sådan en lyst til at vende tilbage til Morten Nielsen, men her en:

Phantasie

Det er nat, og det er stille;
over havens græsrabatter
perler kål og kysk og kælen
vindens klokkeklare latter,
mens den parrer sig med mørket,
nattens dystre, dunkle datter.

Mellem tunge, tætte skyer
stirrer kun en lille, vågen,
grådtung stjerne ned fra himlen,
hvor den, støt og seigt som måger,
trodser mørkets tætte mure
for at sprede lys i tågen.

Da på eengang går en skælven
gennem nattens regioner,
som en hulkende fanfare,
som en sang af døde toner;
det er millioners jamren,
isprængt bragen af kanoner.

Det er stjernen der har set det
fra sit herskerhøje stade,
set en vånde uden lige,
set, hvor mennesker kan hade,
og den hvisker det i skælven
gennem æbletræers blade.

Det er nat, og det er stille,
kun et suk, en lydløs klage
bæver tung og træt og treven,
en akkord af krigens plage,
som en fortidsrøst, der varsler
det, der endnu er tilbage.

- Nis Petersen.

Hilsner i natten,
Simon
P.s.: her en juleglad bagerven: https://www.youtube.com/watch?v=u-GjI9JZgC0 - var det den? ;)

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 23/11/2014 06:25

Til godmorgen-kaffen anbefales: http://www.svtplay.se/video/2386112/babel/avsnitt-7


mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 24/11/2014 03:30

Hej i natten..

Her lidt lyrik i natten: https://www.youtube.com/watch?v=ojIZ61GBHwY

”Hejira” hedder albummet hvorpå sangen her ligger, og er som adskillige andre LP’er fra den tid små rejseoplevelser i en tid du sikkert selv husker inderligt godt. Var til koncert omkring tidspunktet plukket her stammer fra, så det er sikkert taget fra samme tour, og mindes vel hvordan man tavse kom ud fra ”Falkoneren” med ørerne på små pufskyer, og at der gik noget tid før de kom ned igen. Bag ”gryderne” ses magikeren Vinnie Colaiuta, der forinden rejste rundt med Frank Zappa og musik i en lidt anden boldgade, men ligeledes en helt ubeskrivelig koncertoplevelse på den tid.

*

UKENDT UNDER DEN SAMME MÅNE

Jeg skær mig på solens stråler og råber på nat
varmen og larmen fra gaden stimler om huden, trykker
sorte mærker på halsen
tusinder af mennesker går ind og ud af mit ansigt
ud på de lange rejser i slingrende togstammer,
ukendt under den samme måne
et bundt af savn smidt under bænken
en glæde kaster mig dybere ind i den åbne dag
læderjakken varmer mig
læderjakken gløder blåt
læderjakken slutter tæt
sidder i timer og lytter til dampen
der skyller i rør langs gulvet
tog river sig løs og standser igen
tog river sig løs og standser igen
hånden drejer i langsomt farvel
hånd river sig løs og standser igen
og angst blafrer i de tømte gader
byen jager sit nålebundt ind gennem ruden
nu sidder der igen en seddel på døren
nu er der igen faldet breve ind gennem sprækken
om natten tager det jo altid et par timer
før hånden bevæger sig roligt og glidende smukt
om natten vokser afstandene med mørkets hast
en andens mund
taler, taler og ånder
i timevis bag min pande
slå den væk
slå den væk
nu har jeg igen skrevet nogle ord på et stykke papir
nu har jeg igen skrevet nogle ord på et stykke papir
står der.

- Søren Ulrik Thomsen, Ukendt under den samme måne, Vindrose, 1982.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/11/2014 04:07

Hej Simon

... og nu er det mig, der er den sene natteskriver ;)

Jo, jeg synes rigtig godt om kalenderbladenes ord fra F.P. Jac. For at kunne ta' dem helt ind, måtte jeg ha' dem op i et format, hvor jeg kunne skabe en større linieafstand. Det letter min læsning og ind- og optagelsen af ordene, som er så smukt skrevet ... Ja, så nu er jeg også parat til at begi' mig ind i hans ordverden også ;) ... Simon, du er vist sådan en slags døråbner for mig, og jeg træder taknemmeligt ind over dørtrinnet til andre end mine ellers vante mellemrum ... Tak smiler

... og jo, jeg er da helt pladask faldet for Pia Tafdrups helt umiddelbare latter og hendes umiddelbare stolthed og glæde i Michael Strunge ler For mig har den udsendelse på så mange måder koblet både ord og tid og tider sammen, som jeg ikke før har haft øje for ... bl.a. også til Søren Ulrik Thomsens forfatterskab og det, som har været med til at præge også hans ordverden smiler

Det er ikke så lidt sjovere at gå på opdagelse i de forskellige forfatteres digte og livssyn her efter, at trådene filtrer sig mere og mere sammen ... jeg kan li' det, og det gi'r mig en nysgerrighed, som både spiler øjne og hjerne op :)))))))

Ja, ordene får vinger ...

Når vi sover
er vore hjerter to fugle
ude i mørket og byen.
Mellem husene finder de vej
og har alle tider, hele himlen.
De når vidt på sekunder -
breder vingerne ud og omspænder byen
strejfer som lydløse lyn langt herfra
med fjerenes yderste sansning af ilt:
skovene, havet, menneskenes hjerner
spændte med afspændte drømme.
Derfor drømmer vi -
dit smil ved besked, dine øjenlågs årer,
dine lyde af søvnsyn, ssshh ssshh,
dit hjerte en fugl derude i mørket,
en lyd i mørket herinde.
Din hud er så hvid og igen kan jeg føle
denne lykkelige angst for at dø.

Michael Strunge (fra "Væbnet med vinger" 1984)

*


DET SOM KOMMER

Bytter fuglene ud med skyerne
skyerne med stjernerne
bytter én himmel ud
med en anden
- ikke nødvendigvis smukkere himmel
dag med nat

det som findes omkring
rykker ind i lyset
og betragtes

alt det som kommer tilhører mig
et øjeblik
fuglene skyerne og stjernerne
alt det som kommer
er netop hvad jeg søger

det som én gang fandtes
kommer ikke mere
derfor griber jeg himlen bag himlen nu

og det lys de har fanget, mine øjne
gør mit blod så levende

alt andet har jeg glemt.


Pia Tafdrup (fra "Intetfang")

*

Nat

Mørkets - kulden tid var inde - det var nat.
Der var vokset sorte roser op i solens have
- og jeg husker nu en gråd, en gråd, der græd,
bitterligt, som græd den mellem grave.

Nat kan komme fuld af sødme som et smil.
Nat kan kommer som et sagte sus af spæde vinger,
medens kaktusblomsters fine klokker blidt
over selve Himmeriges have ringer.

Nat kan komme som en smerte og et savn
og dens blinde, døde øjnes frygtelige veje
standse tøvende og bedende og grå
i de sorte rosers væld omkring vort leje.

Søvnens, drømmens tid var inde - det var nat.
Små minutter blev til mel i mørkets tunge kværne,
og om nogen si'r at ingen tårer græd
bitterligt - jeg tror det såre gerne.

For jeg ved kun. det var nat - var nat.

Nis Petersen


Hilsner i natten fra RoseMarie

PS. Bagervennen dukkede så frem for 3. gang :))))))))) så det var nok ikke nogen gentagelsesfejl ... julebag, juleduft, julesmag ... vi er nærmere jul, tror jeg ;))

https://www.youtube.com/watch?v=3CWZIp66tl4
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/11/2014 04:38

Hovsa!

Jeg tror, vi også krydser her om natten :))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))

Kig ind i mit skriv fra for lidt siden, og du vil se, at Søren Ulrik Thomsen blev en fælles nattetanke smiler

... og nu er det snart ved at være tid til et godmorgen i stedet, gad vide hvad dagen bringer smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 24/11/2014 07:08

Morn’ RM…

Selv tak og da i lige måde RM, det er jo så tit herligt at læse digte du selv lægger på langs her, det må jeg sige. I øvrigt helt dejligt at dele enestående oplevelser gennem disse åbne døre, og dem er der jo heldigvis stadig mange af. Tillige nogle fine nattestunder i denne tid, dem skal der også være nogen af, engang imellem, timer så fine blå, og en ulvetime hvor arbejdsroen mærker vindens lette kølige kind mod sin, når den glider ind ad vinduer og åbne døre ud til fuglene, der sidder og sover i træerne herude foran; lige indtil altså mis pludselig vil kæle og vækker dem fra søde drømme om mageløse orme og næbede biller, og de derfor sætter i et sandt skræpperi over en sådan misforståelse, der jo vækker ansigtet fra ordene og ørerne pludselig mærker Billies muntre stemme og man rejser sig, kigger ud og ser disse to lysende sprækker slikke sig misfornøjet om munden, lige midt i fuglenes private hjem. Han har prøvet det før, åh så ofte endda, og hvor ville han dog ønske han havde små usynlige vinger, lidt som en misforstået kerub på narrestreger, men det har han altså ikke, Missemand på narrestreger.
Nætterne er kattens læsetid, når man kan brede et sammenhængende tidsrum helt ud, en rigtig Ugletid!

Jeg synes også hun er pragtfuld, Pia Tafdrup: inderlig, undersøgende, moden og godt seende, for øvrigt så glad i livet, som hun sidder dér og sætter musik på det hele. Fint er det, at se forskelle sat i betragtning mellem de to ”digtergenerationers” forventninger til lyrikkens kapacitet og muligheder, og hvor det træder så tydeligt frem, hvad det er Michael og Pia mener og ønsker poesien skal bruges til, stillet overfor det mere vage behov, der ikke klarere defineres af Kristen eller Lola, for kun at udsige følelserne og måske putte dem ned i en flødeskums-knækprosa-kage, en søndags-valiumskage, for at klare resten af en følsom uge, velsagtens. Det er en vidunderlig konfrontation, et tidsrum frosset fast og så vidt forskellig fra nutidens mere overfølsomme ytringsglade og plagede. Det er præcis dét vi må være opmærksomme på, at det faktisk går an, både at argumentere huset op og stå, og grine over huset der rasler ned om ørerne på én.
Jeg har nu aldrig været særlig glad i Lola Baidels små hop på stedet, som jeg stadig har svært ved at se fører til andet end lidt motionslyrik, men synes da bestemt at hendes reaktion på kritikken dér, er et vidunderligt eksempel på det ærlige menneske med det nødvendige overskud, helt uden nutidens behov for at blive aggressiv og fornærmet, blot fordi man ikke klarer mødet med krav om en fornuftig forklaring for meninger man udtrykker. Desuden kan det være svært at forklare digte, og det er slet ikke sikkert de har de særlige formål Michael og Pia tilskrev poesien som redskab, i hvilket lys mange nok kan have følt et øjeblikkeligt samsvar i ”knækkerier” – og synes i øvrigt man skal udvise anmelderes meninger mindre interesse ;)

Her en link til Jac’s ven, som figurerer i Transformationer med flere digte, her læser han selv højt fra vennen:
http://www.youtube.com/watch?v=ySa7mObuETI

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 24/11/2014 07:09

"Jeg tror, vi også krydser her om natten."

- Som skibe i natten - tut tut! ;)



Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 25/11/2014 18:49

Hej RM..

Her Inger Hagerups iagttagelser omkring Tor Jonssons digtning og væsen – nok værd at tænke over…;)
Nederst lidt info om hende selv.

Tor Jonsson:
Mogning i mørkret, 1943.
Berg ved blått vatn, 1946.
Noregs Boklag.

Anmeldt av:
Inger Hagerup.


Dikt bør ikke nytes i altfor store doser, og jeg gadd se den person i øynene som kan sverge på at han har lest hele Olaf Bull fortløpende og hatt like stor glede av ham hele tia. Det måtte i tilfelle være en ren sportslig tilfredsstillelse. Min private resept lyder slik: Man tar en diktsamling, begynner å bla i den, fanger en linje her og en linje der. Plutselig er det noe som slår ned i en, så har man fått kontakt, og så leser man akkurat det diktet. Men derved eier man det, som man eier et annet kunstverk, - det lever inne i en, og det gode diktet har den merkelige egenskap at det alltid vokser og forandrer seg. I motsetning til romanen med sin "evindelige" handling, består nemlig diktets handling i at det får leserens sinn til å utvide seg på samme måte som dikterens gjorde da han arbeidet med det. Og i den forbindelse er det noe visvas å skjelne mellom naturlyrikk, sosiale eller patriotiske dikt, kjærlighetsdikt eller hva en nå vil kalle dem. Diktere må naturnødvendig i alle tilfelle skrive ut fra sitt eget sinn og sine egne opplevelser, eller "kretse om sine egne små problemer", som det ofte blir sagt. Dessverre har krigen vist oss at disse problemene ikke er så ganske små likevel. Landsviksakene med den makabre Rinnan-saken i spissen, skulle være bevis nok. Kunne vi få litt lys innover alle mørkekottene som vi har inne i oss, ville kanskje slike skjensler i menneskehetens historie som Belsen og Buchenwald unngåes. Et kjærlighetsdikt som sier noe sant om forholdet mellom to mennesker kan ha større sosial betydning enn det mest svulmende propagandadikt - vel og merke hvis det ikke er sprunget ut av noen ekte følelse.

Alt dette kom jeg til å tenke på igjen da jeg satt med Tor Jonssons nye diktsamling. Jeg slo opp på måfå og leste følgende linje:

Å, sorg, du er ei glede
som eingong vandra vilt.

Dermed hadde dikteren fått kontakt med sin leser.

Tor Jonsson har de grunnegenskaper som en dikter trenger, følsomhet og forstand, sans for ordenes valør, han er musikalsk, versene synger, og han har den folkeviseaktige evnen til å gi en enkel setning en slags høyere gyldighet. Hør her:

I Sorgli er tonane såre
når haustvinden vaknar i fjell.
Her draup det så mang ein tåre,
Her slokna ein eld.

Mot kvelden vert himmelen naken,
Det susar av minne i skog.
Det sloknar eit ljos i staken.
Det rustar ein plog.

Dette er symbolikk, men stillfeldig og nydelig, ikke påtrengende eller falsk. Eller når han gir naturbildet direkte, med den dype undertonen av opplevd natur:

Det losna ei skurd nordi skardom på
ny,
- tru vinteren sjølv hadde vakna?
Dalen vart fylt av ei gråtande sky
og hugen av sorgmod og saknad.

Eg høyrde at klokkene tagna ved
kveld
vi rusla så smått gjennom le-et.
Blod draup fra hjarta som haustregn
i fjell,
som lauvblada fell ifrå treet.

Hva er det så denne nye dikteren skriver om? Han skriver om sorgen, om minnene, om høsten og døden, om fattigdommen og trassen. Nesten alle diktene har en mørk tone, ofte fortvilet, men aldri håpløs. I den første samlingen formulerer han sin livsanskuelse slik:

Klagar du livet for gråe dagar,
umetta magar,
sorger og sår?
Verst er det å gå frå usådd åker
og ufødd vår.

Det ligger en sunn og ukuelig livsvilje i slike vers, og det kan min ne om de vidunderlige linjene som den unge avdøde dikteren og frihetskjemperen Morten Nielsen skrev:

Du skal vokse og blomstre og sette
dine frø,
du er endnu for ringe til at dø.

Tor Jonsson har også skrevet noen bygdedikt. Bak dem aner man et slags Sandemose-Jante, med det effektive undertrykkelsessystem som trives så ypperlig under små forhold. Men selv i disse versene har han greid å holde bitterheten borte. Han gjør opprør mot bygda, men i diktet "Heimveg" er han åpen og varm mot dalen sin:

Ei uro kom
og jaga meg
frå dalen som
har nok med seg.
Da fann eg Lom
på leitarveg.

Men dalen min
eg ser han no.
Han speglar tind
i stille sjo
og fegen finn
eg barndoms ro.

Eg fylgjer mor
til Fåkjeldland.
Da er eg stor,
da er eg mann.
Ho seier: Tor,
ver tru og sann.

Ikke alt i disse to samlingene er like godt. Det skulle bare mangle. Her fins direkte dårlige vers, og særlig en del av de store tankediktene skjemmes ofte av ord som virker utenpåklistret og uten organisk sammenheng med det øvrige. "Kosmisk kollektiv" eller "sublimerte tankeskyer" gjør hverken inntrykk på følelse eller tanke hos leseren, og "asketisk offerliv" er her heller ikke bra. Fremmedord skulle i det hele tatt behandles uhyre varsomt i dikt, ikke minst av Tor Jonsson som har fått evnen til det selvfølgelige og slående uttrykket i vuggegave. Mange av diktene virker også som skisser - en kan tenke seg at han senere vil finne tilbake til de samme tingene og utdype dem, arbeide seg ennå mer gjennom dem. Og hva mer kan en dikter ønske seg enn å ha materialet liggende og redskapene i orden? Det er ingen grunn til å ha noen bekymring for framtia til en lyriker som har skrevet denne "Song om død og liv":

Når siste dagen doggast
så alle strålar brest,
skal kvart eit sorgtre hoggast,
og livsens mørke rest
skal verte fjom i sanden
og flyte bort til sist.
Da sloknar einsemdsbrannen.
Det veit eg sant og visst.

Men opnar du ditt auga
og ser kva døden er,
skal livsens solhav lauga
din lagnads nakne skjer.
Da lever du på jorda
til døden stig i land
og stryk ut alle orda
som sorga skreiv i sand.

Inger Hagerup,
i FRIHETEN
25-05-1946.

https://snl.no/Inger_Hagerup

mvh
Simon


Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 25/11/2014 20:21

P.s.:
Her lidt mere frihed fra en savnet ”dansk” poet – et fint portræt…ta et kik-kuk: ;)

http://www.youtube.com/watch?v=2aI0mfFsvzo

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 26/11/2014 00:57

Hej Simon

Tak for skriv og link ... og jo, det er sørme ret så væsentligt at tænke over. Jeg kan selv kun kapere en mængde af lyrikord, og så står min hjerne helt automatisk af ... også selvom mit hjerte meget gerne vil meget, meget mere smiler

Selvom jeg er ret så udpræget et "hjertemenneske", så træder min hjerne ind og overtager, når overbelastningen og éntydigheden i tvetydigheden bliver for meget. Hjernen lukker ned, og jeg véd, at jeg må bremse op for at andet kan komme ind over og fylde.

Jeg flytter mig fra den intensive læsning og la'r andet komme til ... meget ofte noget visuelt eller audiotivt, og så la'r jeg ellers resten af "systemet" bestemme min intensitet eller mangel på samme smiler Jeg kender min hang til intensitet ud og ind, fordi den er ... mig ... og jeg lever med den som en tilførsel til liv og vækst i tæt balance med den anden side, som er det at blive ud- og afmattet.

Men én ting er meget væsentligt ... den poetiske verden åbner døre i mig, som er direkte adgang til det, som Pia Tafdrup kalder den inderste zone ... og det er den direkte adgang til mit livs største erfaringer af den fryd og tillid, jeg har oplevet, men altså også det modsatte ... og lige dér er livets balancepunkt, dér hvor poesien er blevet til min balancestang smiler

Det ér simpelthen poesien, som holder mig gående ... og så et mangeårigt erfaret og reflekteret kendskab til mig selv og mine egne reaktionsmåder, og det i høj grad ved at reflektere over mit samspil med andre mennesker, ved det at ha' haft mod til at sætte mig selv i spil som menneske og medmenneske overfor det andet menneske og medmenneske ... og uden skrivebord, men i stedet der ude i det helt almindelige levede liv. Dét om noget er den allerbedste "livsterapi" man kan gi' sig selv ... Brugsen, bag- og banegårde kan være til stor nytte i den sammenhæng. Det er hér livet læres og leves.

Mod, ærlighed, ligeværdighed og troværdighed tilsat en god portion humor og kærlighed ... så kører det ud af livets landevej ler

Oprigtigt TAK for for syn og omsorg smiler

og allerbedste hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 26/11/2014 06:56

Go'morgen Simon smiler

Jeg sidder og nyder min morgenkaffe sammen med portrættet af C.V. Jørgensen ... ja, og det var lige det, jeg mente med, at noget visuelt og audiotivt er en go' og nødvendig poetisk afveksling, når fordybelsen i lyrikkens verden bli'r for intens, og når skoven ikke længere kan ses for bare træer ...

Så må fokus ændres for en tid, og lyttelapperne må foldes ud for alle de gode samtaler og portrætter, der findes, både via radioen og lydbøger og via DR's arkiver, YouTube eller Filmcentralen.

F.eks. http://filmcentralen.dk/alle/tema/litteratur-paa-film , hvor jeg faldt godt i hak med et skønt portræt af Pia Tafdrup

http://filmcentralen.dk//alle/film/tusindfoedt-digteren-pia-tafdrup

At gå længere ud
end i drømme,
komme til verden
tusindfødt.

Pia Tafdrup (fra "Tusindfødt" 1999)


... og så er der jo musikken yeah

JA, musikken (med eller uden ord) gør godt ... den kan ligesom lyrikken skabe bevægelse og fylde, og alligevel bruger man hjerne og hjerte, liv og lys på en lidt anden vis, når tonerne lyder i øret ... og bliver til skygger af magi ;)

Så stadig et varmt TAK for både syn og lyd ... og omsorg (= din evne til både at se og høre)

Morgenhilsner her fra morgenkaffen og RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 27/11/2014 16:00

Hej RM..

Ja det er et fint interview med Pia Tafdrup, et syn på indervæggen jeg ikke før har hørt, med sammensatte billeder og refleksioner over hendes livs puls, og fine ting du selv skriver, her hvor du som Hagerup påtaler de små bider ad gangen, for det at afvente sig selv, at fare med lempe hvad også det at læse poesi angår, betyder jo, at man ikke pludselig ender i forstoppelse, at beaten slutter.
Og vi ved det jo alt for godt, at alt tar sin tid, særlig fordi vi lever i en tid hvor man gir fanden i den nødvendige tid, og derfor, hvad angår det at skrive og læse digte, ender med at ræsonnere i nødvendig erkendelse, ikke mindst for ikke at misbruge sig selv og hinanden, må bruge lidt tid til at lære forgården at kende før baggården, for nu at bruge dit eget gårdmotiv.

Det er bare fornuftige betragtninger fra Hagerup, læsningen af Tor Jonsson (1916/1951), for lige med ét kan et ord eller en sætning jo sige én noget helt særligt, hvor det ka det være en fordel at lukke digtet, bruge lidt tid på at finde sit link, for når dét så er fundet, at vende tilbage til digtet, men så er processen (invers med det at skrive digte) jo netop i gang. Måske det også gælder selvforholdet, ind imellem at ta’ lidt afstand til sig selv, for at finde eller bevare samlingen, den nødvendige kontakt – ligesom Pia, der lige måtte ud på gaden for at få lukket døren til indervæggen bag sig, blive (i) sig selv.
At jeg har lagt flere digte ind samtidigt og mange steder, kan måske opfattes som et udbud af væsentligheder og hvor i bland der muligvis findes noget for et særligt øre. Hvem ved, ørerne har jo så forskellig en historie, som set i Højholts Auricula.

Hørte siden interviewet med Inger Christensen, og stirrede på hendes flotte skæve tårn, der nu stod som tro kopi på Piazza dei Christensen og med Borums liv midt på torvet, mellem følehorn i sommeren, ak & vè! Et særligt genhør i sommerfugledalen, arbejdsprocessen og i fin forbindelse med Pia Tafdrups psykologiske metode. Michael Strunge ville næsten ha basket sommerfuglestøvet af sig, og sagt: man skal virkelig stå tidligt op i Kina, hvis man skal hamle op med digtere i Danmark!...;)

Så det var et herligt link, tak for den – hvor det også lader sig gøre at nyde Villy Sørensen, i det interview han nok helst havde oplevet på den anden side af døren; men altså, en så mageløs forfatter har vi faktisk haft her i Danmark, dét er værd at glæde sig over! ;)

Her lidt til både øjne og ører – apropos det mageløse, er her nogle fantastiske billeder af norsk natur: http://ordomfjell.blogspot.no/

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 28/11/2014 19:07

Hej i weekenden, RM..

Det er før-vinterkulde, senefterårets julekalenderagtige fredag, hvor pingvinerne danser lystigt rundt i midtbyen, de skal ud og bruge lidt af lønnen på juleøl og knas – selv fik vi en glögg, mums.
Jeg ved du er så glad i Borum, derfor skal du også lige se hvad der står bag på ”Kritisk Alfabet”, en bog bestående af 28 artikler fra en frodig vækstpakke han skrev mellem 1958 – 96, og som altså foreløbig blev til ved gennemgang af hans efterladte papirer, men se de fine linier her:

„Et digt står alene. Det er samme grundlæggende, elementære, egentlige ensomhed som det enkelte menneskes. Det der sker ved læsningen – når det sker – er et møde mellem eet digt og eet menneske, en oplevelse af en kunstnerisk nødvendighed (en indholdsform). Imod det er alt andet ligegyldigt.”

Her sonetten ”Afgrunden”, der stammer fra Baudelaires notater til hans ”Mit nøgne hjerte”, et digt om sjælekvaler og kunst, ikke at kunne forlade denne verden – han døde d. 31 august 1867, kun 46 år gammel:

Afgrunden

Pascal havde sin afgrund, som fulgte ham overalt.
- Ak, alt er et gabende dyb: handling, begær, drøm
og ord! Jeg mærker ofte mine hovedhår
rejse sig for et vindpust af angst.

Oppe, nede, alle vegne: det dybe, det sandede øde,
stilheden, det fængslende, skrækfyldte rum.
På mine nætter tegner Guds visdoms finger
et fredløst, mangfoldigt, ustandseligt mareridt.

Søvnen frygter jeg som et stort hul i jorden,
fuld af vag rædsel og man ved ikke hvor det fører hen,
ud af alle vinduerc ser jeg kun uendelighed.

Og mit sind er besat af et svimmelt fald
og skinsygt på Intets ufølsomhed
- åh, at man aldrig kan forlade væsner og tal!

- Baudelaire.

Klem & god weekend,
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 29/11/2014 09:17

Go'morgen Simon

"Et møde mellem eet digt og eet menneske ..."
Så er jeg ordbetaget ... igen igen ;) ja, man skulle jo næsten tro, at du kendte mig og mine gennembrydelige sjælsindgange :)))))

En anden af litteraturfilmene på Filmcentralen, som du helt sikkert skal gi' dig selv tid til at se, er filmen "Digter" ... og hvis tiden er knap, så bare de første 5-6 minutter af den.

http://filmcentralen.dk//alle/film/digter

Du fik jo også lige gjort mig en øjenåbner i retning af F.P. Jac, som jeg i tidligere tiders fordomme ellers har haft det svært med at skulle forholde mig til (sådan som jeg også havde det med Borum). Men endnu en dør gik op, jeg kiggede indenfor og her fandt jeg en prisoverrækkelsestale af Pia Tafdrup som stifinder ind i Jacs lidt tossede ordunivers.

http://www.danskeakademi.dk/priser/visprismodtager.asp?u_id=9&id=14


”Vi er tilbage nu fra tungsindets efterår
og løsrevet fra tankerne
vi betalte af på i moderate afdrag
for at vi kunne forenes med byens lyshav igen
og vise vore virkelige ansigter
bundet op af kræfters uudtømmelige stemme
og med et syn på fremdriften
der er afstemt med den menneskelige bevågenhed”


er bl.a. et af Jacs digte, som Pia citerer.

Lørdagshyggehilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 01/12/2014 05:53

Morn’ RM..

Forudsat du ikke allerede har været der, tror jeg du har gods at hente i Borums ”Kritisk Alfabet”, fx i portrættet om Willumsens natursyn under titlen ”At være verden”, hvor vennen Sophus Claussen – der læsende et digt er portrætteret af Willumsen selv – og digterkollegaen Helge Rode figurerer i Borums egen opsats om tidens og tidernes syn på kunsten og mennesket, der tilsammen med essays og læsepluk i øvrigt skaber en næsten eidetisk atmosfære af også Borum. Ikke mindst er kap. Thinking and Painting (en analyse af Virginia Woolfs motiver og intentioner med romanen ”To the Lighthouse”) en flot analytisk illustreret udfoldelse af forholdet mellem bevidsthedens indhold og måderne og formerne den kommer til udtryk på, som ”mødesteder” – selve synsmåden ses indbegrebet i digtet i bunden her.

Så det er sådan set en fold-ud-Borumpakke til indtagelse under træet, med mange fine digte hist og pist og synspunkter på alverdens personlige nærværelser med indlysende henvisninger til andre gode læseoplevelser, hvor det skam også går an at blive klog, klogere og bagklog på Cézannes arbejdsmetode gennem Per Højholt, alt sammen lige til at ta ind, voila!

Her lidt Claussensk ”Skabelse”:

Jeg er ej født endnu, men fødende forløses jeg.
Af livet i mit værk jeg aner livet i mig selv,
berøvet dette spejl er jeg, som godt som, lagt i jord.

Mit kald har jeg bragt med, og intet yder jeg af mit.
Men jeg forløses, og forløst ser jeg min gæld betalt
til kraften, den jeg stammer fra, og som har udsendt mig-

Det rige, som har indkaldt mig, og som jeg stammer fra,
er det en ufødt magt, der fødende forløser sig?

Jeg ved det ej, men i mit blod er alle længslers mod.
Jeg hamrer ild af mørket, udfrier de almægtige.

- Sophus Claussen.

*

Ja RM, man må lade digterne præsentere sig selv, som intertrigo gør de det bedst selv, overfører og generøst. Men det er jo som vi så mange gange har talt om, musikken i ordenes leg omkring hinanden, der så pludselig får en indre streng til med 440 HZ at kalibrere digteren, som derefter står mejslet i erindringen til de tre jordkast eller en tynd søjle af røg stiger op. Digtere skal heller ikke ha det lettere end alle andre, næh, der må arbejdes lidt for sagen – men pludselig dette ord, sangen, musikstykket eller den elegante sætning – så er der udsalg, og som herunder sagt, snyder man sig ikke til begejstring…;)


Vingesusets livslinier er visdommen nu

- et uerstatteligt minde om Poul Borum 1934-96.

Som trold af en æske pønsede du på verden,
mod nysgerrighedens absolutte lys,
for man snyder sig ikke til begejstring,
dine sprog imellem alle bøgerne,
balletten, punk-rocken, maskespillet, ja inderlighedscirklen,
mennesket dette private rum af fred.

Af en stridsdommer så lutter gavmild sol i øjnene,
holdbarhedsvægten var nu større end vovestykket,
temperamentet så dybtfølt før det talte ord,
en strejfer på kvalitetens lille lykkepyramide,
det var alle jalouxkøternes vranggrin værd,
misundelse falder altid ud i besindelsessyge.

Som døden forfiner erindringerne,
dansen og dannelsen vokser af samme gren,
der var så meget hjerte i dine hænder,
du var levende med livet,
dette korte partitur af ængstelse og ligevægtsleg,
der var så meget hjerte i dine hænder.

Vores gensidige forelskelse i lys og omtanke,
blomster vil altid stimle op og spørge,
en sort humor sætter grønt humør i græsset,
som en let hosten rystes en klangbund fra jorden,
bare lige dette sekunds optræden,
og gid det så vil gentage, gentage og gentage.

Denne morgen af klarsyn og rundtosset kaffespild,
min elskede græder af fornægtelse i entreen,
du er netop gået igennem en sidste vægs distance,
sådan forblev hele vort venskab indpakket,
ærligt bøjet o et sart klarsyn med nænsom afstand,
kærligheden dette private rum af fred.

Døden forfiner erindringerne,
dansen og dannelsen vokser af den samme gren,
der var så meget hjerte i dine hænder,
du var levende med livet,
dette korte partitur af ængstelse og ligevægtsleg,
der var så meget hjerte i dine hænder.

- F. P. Jac.

mvh i kaffestunden..
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 04/12/2014 07:13

Morn’ RM – var nær ved at skrive, her under skyerne; ja snart daler små fnug ned på næsetipperne og nisserne springer i øjnene over glöggen…;)

Her lidt af Morten Nielsens Efterladte Digte, samlet af Paul la Cour, der også skriver forordet, i hvilket der berettes om det forord Morten Nielsen selv havde overvejet til sin samling, det lyder:

»Det er ikke Skik og Brug at sige noget foran i Digtsamlinger. Alligevel giver jeg Bogen her et Ord med på Vejen. Ikke for at undskylde den – selv om jeg vel er den, der bedst kender dens Mangler. Men for at forklare, hvorfor jeg lader den komme frem nu. Under andre Forhold vilde jeg have ventet nogle Aar.
For Tiden er det haardt at være til for de fleste, men jeg tror, det er haardest for dem, der, fordi de er unge, endnu ikke har faaet nogetsomhelst gjort færdigt. Og som frygter for aldrig at faa noget bragt til Ende. Den Angst kender alle, der har strejfet unge Mænd, som i meget lignede dem selv – og senere gik til, et ellers andet Sted, for der kæmpedes.
Naar denne bog kommer nu, er det, fordi det er nødvendigt for mig at have gjort en Ting færdig, som er min, og som jeg har Ansvaret for.«

Det er fine ord med mening om det liv han selv påtog sig ansvaret for, Paul la Cour skriver:

„Han fortalte, at da det Kuld studenter, han tilhørte, kom til København for at begynde Studierne paa Universitetet, turde adskillige af dem ikke, heller ikke han selv, leje et Værelse uden først at sikre sig, det havde flere Udgange, eller at man i det mindste kunne slippe bort over Tagene. Det var jo som Regel Kvistværelser, der tilbød sig. Naar jeg saa på saadan et, gik jeg altid hen til Vinduet og undersøgte Taget, sagde han.
Paa det Tidspunkt, da ingen af disse unge Studenter endnu var gaaet ind i illegalt Arbejde, kunde denne Angst maaske synes overdimensioneret, men den var det ikke. Det var den uformelige Angst, man altid føler, mens man bereder sig til en vanskelig og farlig Gerning, man endnu ikke, aabenlyst for sig selv, har sagt Ja til, saa den har forvandlet sig til en overskuelig Realitet. Det var den Sindets Urolighed, der driver til Handling, for i Handlingen at samle sig til Frygtløshed.
Morten Nielsen og hans Kammerater kom fra en tydelig Angst, vi alle følte, men de forvandlede den til frugtbar Ansvarsbevidsthed, dyb Følelse af Gæld til Livet, de satte paa Spil. Netop paa deres Omkostninger kan vi aflæse deres høje Kvalitet.
Allerede den Digtsamling, Morten Nielsen naaede at udgive, indledes med et Digt, Riget af tusind Aar, som handler om Omkostningerne. De er det stadigt tilbagevendende Tema i hans Digtning. Hans skrev kun undtagelsesvis direkte Oprørs- og Angrebsdigte, lukkede af Kampens hensyn, næsten alle hans Digte er i Stedet fyldt med alt det levende, den Higen mod stadig mere Liv, renere Liv, som laa bag Kampen, gjorde den nødvendig og var den Smerte. Han tabte ikke Maalet af Sigte for Dagens Strid, Kampen forvandlede han ikke. Det tunge Hjerte, hvormed han og hans Slægtsled kæmpede, og som holdt ud med sin Tyngde, alle deres hemmelige Omkostninger, var deres Lødighed.
Mellem Morten Nielsens Papirer har jeg fundet et Par hastigt nedkradsede Linier. Ingenting er nemmere end at skrive Vers, som siger noget, skriver han. Naar der alligevel ikke er svimlende mange gode Vers, er det, fordi dèt ikke er nok, at en Ting staar i et Vers, den skal også være der, den skal ligge indeni Linjerne og lyse.
Heller ikke i de Tanker, han gjorde sig om sin Kunst, at det er Livets i os, vi bliver spurgt om, Livet indeni Tingene, det varmende og lysende, det, som ikke foregiver at være, men er … så enkelt, så uunnværlig som menneskets åndedrett. Hans Angst for at bringe Livet for lidt rakte ind i hans kunstteoretiske overvejelser. Rødderne skulde med, her og alle vegne”.

*

Digtet her er muligvis skrevet mens vinden susede om hans snørebånd og tankerne fløj mod den elskede Tutti; ét er dog sikkert, at han var lige så optaget af lysets måde at lægge sig på, som Willumsen - blot skinnede han selv, fordi han var en strålende iagttager:

AFTENENS STJERNE MOD NORD

Kølige Striber af Aar.
Nord for den Jord, hvor jeg gaar,
kom den med Mørket, der kom,
Aftenens Stjerne mod Nord.
Ude i Himlen, men nær
duver den ind i mit Blik,
bliver til en Rytme, der blidt
følger en Rytme af Skridt.

Gennem den tidlige Nats
Muldlugt og Lugten af Løv,
ude fra Mørket, der faldt
ind om den Jord, der er alt,
synker den ned over mig,
bliver den en Rytme, der støt
følges med Pulsslagets Rytme,
svingende roligt og rødt.

Vejene strækker sig ud
under et blinkende graa,
langt med en Efteraarshæk
løb mine Drengeaar væk.
Nu er jeg hjemme igen –
Aarstidens smuldrende Lugt
mødes med sky’r i en bristende
Skal om den faldende Frugt.

Gyngende falder et Lys
ind over Øjnenes Vej,
ser en Bevægelse dér,
mødes med Rytmen af dig.
Stjernen. Og du. Og mit Liv –
klar falder Rytmen, og hed,
er som et Lysskær omkring
det, der er en Hemmelighed.

*

Digtet her, smyger sig omkring den inciterende frygt for det, der ikke vil nåes:

NÆSTSIDST

Her gaar de udad, udad,
falder og synker væk.
Og din var deres Munterhed
og desperate Skræk.
De synger i Dag, og i Morgen med,
og hvem staar vel så for Tur
til Mødrene ude paa isgraa Marker
eller imod en Mur?
Her gaar de udad, udad,
unge Mænd som vi selv
og ingen af dem fik levet sit Liv,
og ingen fik sagt det Farvel.

*

Her oser digtet af eget liv, men om forestående liv der snart slukkes:

AUGUSTNAT ENOGFYRRE

En Stue i Halvmørke. Stemmer,
der taler om dæmpede Ting
- Ting, der blev til,
naar en Menneskehaand
brød det sædvanliges Ring,
fandt en Stump Sol i et Glasskaar
paa lyse, urolige Spor
og ledte den ind i en Tone,
en Farve, en Sten og et Ord.

Et halvmørkt Rum. Fra en Stol
en Glød af en Cigaret –
udenfor Vinduet Prikker af Ild:
Flyvemaskiner … en Stjerne,
Mennesker lytter mod Gaaders
tøvende Aandedræt
og hører de endeløse
Kolonners Motorer kværne.

Krigslys og Larm af Motorer
over Vejenes mørke Mil,
men blødt ridset ind i det blegblaa Rum
staar Menneskets tavse Profil:
Et sænket Ansigt mod Himle,
der skinner blegt og mat,
mens Striber af hvidt Projektørlys
fejer derover i Nat.

En mørk Silhuet mod Himlen
og ud mod de mørklagte Byer:
der lyser en Vished omkring den
om Træer og Børn og Dyr.
Om nye Augustnætters Halvlys,
naar Mørket har skjult vore Spor,
om en Søns eller hans Søns Tanker
i Toner og Sten og Ord.

*

Adskillige af digtene i hans Efterladte Digte er fremragende, men en lille pause – som vi talte om: lidt ad gangen er måske ikke dumt…

Nisselige hilsner,
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 04/12/2014 07:44

Også her i rummet skal lyde et go'morgen til dig, Simon smiler

... og jo, "Kritisk alfabet" kender jeg (og genkendte jeg i dine citerede ord), og det var netop med dén, jeg erfarede, hvordan Borums (og også andres) ord kunne finde ind ad mine sjælsdøre på rette tid og sted ;)

Men om jeg kunne finde den i reolerne ... Jeg har ledt med både levende lys og lygte efter den og må konkludere, at den nok er én af de mange bøger, som stadig ligger gemt i de nederste af ikke udpakkede flyttekasser efter min sidste flytning ... for flere år siden Hmmmmmm ;))

Gad vide, hvor mange skatte jeg finder, når jeg når ned i bunden af stakken??? Men for at få plads til de gemte og glemte bogskatte, må jeg igang med endnu en sortering af husets bogreoler ... og denne gang med meget hård hånd af mine ellers så blide hænder :))))))))))))))))))))))))))))

Nå, ting ta´r tid ... de ta'r den tid, de ta'r, og sådan må det være smiler

... og NU er det tid til morgenkaffe, før jeg dykker ned i flere gode ord smiler ... har jo lige opdaget, at du har morgenbegavet mig med flere :)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))

Tilbagevendende hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 04/12/2014 20:55

Hej Simon

Fra november til december er vi kommet, fra efterår til vinter, fra løvtræer til nåletræer ... og nu skal de levende lys for alvor tændes, så lysstrejf kan spejle sig i de lysende øje blikke ...

Næsten ingen kan så smukt og rent udtrykke sig som Morten Nielsen. Om lyset i mørket og alle de lysstrejf, vi skylder os selv og hinanden at lukke ind ... og lukke ud igen. Lysstrejferpoeten har vist vej til stjernerne ***

Måske også for ham her ...

Længst står nu Ahorntræet gult;
hver Morgen Tåge, hele Dagen
et strejf af Kulde under Heden,
en underfundig kølig Fugt,
klam, bidende, når Mørket falder,
————

alt sært og luftigt, gennemglødet
af Afsked : Afsked uden Smærte,
balsamisk Frihed uden Vemod
og intet efter, ingen Planer -

Da hører jeg en Stæreflok,
et heftigt Sus af mange Vinde -
på én Gang står det gule Træ
opfyldt af Jubel——
— hør Træet synger,
Tunger af Ild, Struber af Ild,
Jordskælv af Lyd, en Salighed
så Luften flammer - Afsked, Afsked;
men Smærte er umulig her,
med dette vilde skrig i Øret
véd jeg, at Glæden overlever, —

———— Glæden
skal samles med al Fryd, som findes,
dér hvor Misundelserne blegner,
Skinsyge, Forskel, Nag forsvinder,
fordi enhver er med, - delagtig
i den udelelige fryd.
Det Sted er til; derfra er Livet.——
——————— lydløst
brænder fremdeles Ahorntræet,
så opfyldt af sin egen Stilhed,
af indre Sol, at Kronen svæver -
Fuldendthed, Klarhed, Ro før Stormen,
Novembermørket, Vinterhvilen -

et lifligt Solskin : uden Ophør
i mig og Træet, som jeg presser
min Pande mod, mens Mørket vokser
og Hjertet vokser, fuldt af Sol.

Thorkild Bjørnvig (fra "Stjærnen bag Gavlen" 1948)


... og tilbage i en dagbogsoptegnelse fra 1941 skrev han

: "Jeg har elsket, bare elsket Jorden og alle dens
væsner, jeg har stået stille med klart blik og udsendt mine
rødder, for at de kunne suge næring af den sorte
muld, og jeg har sendt mit eget blod ud som nærende
saft til Jordens vajende vækster og følt det som et kys på
min halvåbne mund, når jeg kærtegnede de grønne blade.
Jeg har ligget med øret mod Jordens gamle hjerte og
hørt det brusende blod og vidst, at jeg lige så godt kunne
være ulven som lammet. Jeg tænkte, at man aldrig
skulle tage parti for nogen - og her, med det store pulsslag
i øret, faldt fuldstændig ro over mig"

(fra "Jordens Hjerte. Erindringer 1938-46").


https://www.youtube.com/watch?v=W-YnyZG8fNU

... og ja, her beskrives tonernes essens og bevægelse af en moden herre med alle sine sanser i behold ... Den største bevægelse sker i den kropslige bevægelse, der næsten er usynlig for øjet ;))))))

https://www.youtube.com/watch?v=SfrPN8cAZvk

Aftenlyse ord og toner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 05/12/2014 05:59

Morn’ RM..

Ja, de tre varyler er pragtfulde sammen, Joao Gilberto, Getz og Jobim, sætter man den på mens man laver mad, opdager man pludselig sig selv trippende taktfast rundt om gryderne med hovedet i klukhønebevægelser, det er en vidunderlig skive der kan bruges til mange ting. Astrud Gilberto er også én man engang imellem må høre for at få det rigtig godt her i verden; samme stemning får man, hvis man stikker hovedet i Joao’s ”Amoroso”, ja den vil bare ikke ud igen, skiven – man er sin egen pladetriller, herligt!

Forbinder også Bjørnvig med adskillige af den tids fine poeter, og ind imellem, når Mortens Nielsens sætninger svang sig rundt i mine øjne, tænkte jeg på hvad ordrokken mon havde spundet livet ind i, hvis det havde fået lov at lege i hans ræverøde hår mange år endnu. Et meget fint digt fra Bjørnen! ;)

Det er noget mærkeligt noget, det med at pakke livet ud flere år efter det blev situationeret i sin egen papkasse; op fra dybet hentes det ene glædelige gensyn efter det andet, ”nej, ved du nu hvad…”, og ”jamen, er dét ikke…” – men alfabetet bliver jo brugt flittigt uanset, ser vi jo, og det samme gælder Borum, hvilket han jo bare ville være glad for. Han har virkelig været mig en god trampolin.

https://www.youtube.com/watch?v=b81ywX5cUmQ

https://www.youtube.com/watch?v=pK0K6RgtuD8

https://www.youtube.com/watch?v=XQD1wJtkkU8

*

Her en af De Unge Digtere, Erik Knudsen, som viser livets gang:

Her var det vi løb som børn

Her var det vi løb som børn
i en fjern fotografisommer,
mens store fugle dykkede
og kom op med fisk i næbbet.

Her på disse skrænter
trak vi jordbær på strå
og stirrede ud over havet –
Robinson Crusoes hav.

Så begyndte filmen at rulle
stærkere – vildere –
Billederne flimrede i mørket,
karrusellen snurrede rundt.

Og nu står jeg her igen
svimmel og træt i øjnene.
De samme bølger, den samme strand,
men ringen har trukket sig sammen.

Afstande er skrumpet ind –
Derude i horisonten lyner løgkupler,
og bag skovpavillonen stiger røg
fra ruiner og afsvedne skove.

Mågerne deler luften med flyverne,
og i tangen ligger vragstumper,
tavse vidner
om en verden der forgik.

- Erik Knudsen.

Weekendhilsner
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 08/12/2014 06:35

Morn’ RM..

Her lidt flere nisserier under fuldmånen – tror du det er dén der gør’d? ;)

Der er noget ræveagtigt over ræven, der forstår sig på at være ræv, hele veje igennem; på samme måde som der er en lyrisk virtuositet over Emil Aarestrup, der forstår sig på eros’ rævestreger i en følsom medicinsk gerning. Han er samtidig og imellem Oehlenschläger og Chr. Winther i en tid hvor poesien var en magt. Se lige dette, der fik et par tindrende øjne til at gå på gummiknæ, hjælpeløst udleveret og håndgribeligt tilnærmelig:

Til en veninde

Der er en trolddom paa din Læbe,
Der er en Afgrund i dit Blik,
Der er i Lyden af din Stemme
En Drøms ætheriske Musik.

Der er en Klarhed paa din Pande,
Der er et Mørke i dit Haar,
Der er en Strøm af Blomsteraande
Omkring dig, hvor du staaer og gaaer.

Der er en Skat af evig Viisdom
I Smilehullet paa din Kind,
Der er en Brønd, en Sundhedskilde
For alle Hjerter, i dit Sind.

Der er en Verden i dit Indre,
En sværmerisk, chaotisk Vaar –
Som jeg umuligt kan forglemme,
Som jeg tilbeder og forstaar.

- Emil Aarestrup.

Bedste hilsner på mandagsmanér,
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 08/12/2014 16:39

Hej Simon

Jo, jeg tror bestemt, at månen og månelyset gør en forskel igennem månedens natterytme og -roderi ... men månen er helt, som måner skal være ;)))

Men knæene ... ja, knæene gi'r lidt efter og føles som gelé, når Aarestrup går i kødet på én. Ham og Sophus Claussen véd vist, hvad de skriver om, og hvor de rammer ... PUF, og så går luften ud af én for derefter at blive til en dyb indånding.

Så nu har jeg taget denne her nødvendige indånding, og her får du så min udånding ;))))))))))))))))) og nej, jeg har hverken dårlig ånde eller er døden nær ... jeg er såmænd bare sprunget ud som mig selv i de gråhåredes klub og befinder mig vældig godt med det og med at ha' fået flere år på bagen og sjælen ;)

Her kommer Erik Stinus, som jeg først blev opmærksom på, da han døde for ca. 5 år siden, men heldigvis er hans ord og poesi givet videre til eftertiden smiler


Nej ikke trampe på det
ikke bruge hælen
træd på det som på en klaverpedal
så kommer den rigtige lyd
så brister det som et æg der klækker
så tørrer de små frø i vinden
og triller bort med den
dér
eller et andet sted hen
og bliver til nye snebærbuske
ødselt behængt med bær
lysende i skumringen
sytten efterår fra nu
Sådan lyder med skønhed og god grund mottoverset.
Og for en måned siden kom så det lille hæfte

*

LYSFEST

Glæden kom som en stribe af lys
en tromme og hænder, et sejl
spændt ud fra skovene til synskresen
Dagen voksede ind
i trin over klippen og saltet
og stævnede ud
som en ham af stråler, en manke.
Så lyst som denne vingeflok
et omvendt vandfald når mennesket
knækker en kvist på bredden
Så talrige som ord og ark
der udvæksles mellem flåder og antenner
og mellem kompassets grader
i alle kombinationer
stod stjærnerne. Men dæmringen
svøbte sig om dem med stærkere glød.
I øjnene søgte vi
træet, det hundredår gamle
med ar og net, med rod blandt insekter
og bøger. Og blikket fandt
i kroppens og lemmernes former
rav der var skåret af sol
og mørke
fra havgrønne krypter.

*

OM INSPIRATION

"Der er to slags dage, de hvor virkeligheden selv kommer med sine krav på nærvær, og de som føles tomme hvis ikke jeg udover avisen får læst et digt, en novelle, et kapitel, et essay, en akt eller helst et hélt skuespil. Værker skrevet for scenen har i mange år været min foretrukne læsning. Men der er perioder hvor også fagliteratur, en bestemt bog man tilfældigt får i hænde eller én man føler man må læse for at øge sin viden, fængsler mig i den grad at jeg ikke slipper den før den er læst til ende og flere gange de for mig vanskeligst tilgængelige afsnit.

For øvrigt husker jeg næsten alt hvad jeg har læst (det kan man vist desværre ikke blive ved med) men mangler talent for at gengive det, navnlig hvis det drejer sig om håndværk, mekanik, økonomi, psykologi, filosofi eller for den sags skyld analyser og tolkninger af skønliteratur, billedkunst, musik og dans. Jeg er ikke udstyret med absolut gehør og erstatter undertiden i erindringen ord og toner med andre. Til gengæld kan jeg ret hurtigt, hvis den pågældende bog er indenfor rækkevidde, finde frem til de steder der optog mig mest og læse for eventuelt interesserede hvad den-og-den har skrevet om det-og-det.

Fjernsynet har jeg kun lidt glæde af og mindre og mindre efterhånden som alt i det fremføres som var det et show. Jeg lytter hellere til radioen og kan som regel se de ansigter for mig, som taler eller synger. Men film og dokumentarprogrammer ser jeg gerne, skønt de sjældent er en direkte inspiration. Hvad inspiration end er for noget, så kommer den i glimt, og jeg slukker for apparaterne og lukker bogen. Nu er det min tur.

Blandt de bøger der har sat mig i gang med selv at skrive vil jeg fremhæve dem jeg for længe siden læste højt for minge børn og dem jeg nu læser for mine børnebørn. I dem hører jeg begyndelserne, den første sang nogen sang for en anden."


... og så er der Paus!

Jeg er solgt til stanglakrids, og jo mere man ser ham og hører ham, jo mere gi'r knæene efter :)))))))))))))))))))))))))))

https://www.youtube.com/watch?v=T0mNeja7M4E

Det tusser nu, så ...

1000 tussende hilsner fra RoseMarie

Ps. Jeg har endnu ikke hørt musikken, du anbefalede i chatten, så den vender jeg tilbage til smiler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 13/12/2014 11:15

Hej RM..

Det var godt der kom lidt Paus til huse, ham er vi mange der ikke vil undvære ;)

Du ska’ lige se lidt af den sidste olie fra F. P. Jacs fyldepen; der er så megen hjemmelig strut over hans tankeverden, samt et inderligt ve mod det snart forladte, der her efterlades i ”Tvivlen, vidtgående digte, ekkoer og indre variationer, 18 nervøsiteter”, der som manus i efterladte papirer også efterlader deres tvivl, for muligvis betragtede han flere af digtene som ufærdige.
Asger Schnack skriver smukt ved indgangen: Jeg forsvinder og virker således:

JEG ELSKER NETHINDEREGNEN

Jo, nu er den her igen, andendagsregnen, men ingen klump af fugle i
vinduet,
fugleopsangen venter på opklaring, kun vinduet står i musik til
morgenjammer,
og i gangen ligger aviserne i morgendryp, badebukserne er pakket ned igen.

Alt er ellers så grønt, og til skoviver, men man sidder mut med et digt
i pennen,
det bliver også glastekst i dag, disse skyer trænger til et spark i
bagen,
men gudskelov er der snaps og brie i skabet, pulsen er på rette
vandring.

Gudskelov er der tidsskrifter i reolen, og unge anmeldere der stadig
bærer ble,
gennemskue kan de ikke, de tolker smædedigte som hyldestdigte,
også et vejrlig,
så må jeg snuppe en elefantøl, selv om en usynlig læge kradser mig på
ryggen.

Og imens bilerne bliver vasket til fine utopier, nærlæser jeg
naboskorstenene,
og ser de store stumme rovfugle slentre, de snakker også om
sommervejret,
selv katten vil se ud på det, men trækker snuden til sig, og spadserer ind
til sin dagsøvn.

*

VESTERHAVET, DENNE EROTISKE BØLGE

Sand der får ro mellem tæerne, så er digtet allerede i hovedet,
og jeg går med følge, katten Bille går i sit billede, nysgerrighed.

Den har aldrig set Jylland før, men hvor den trives så tæt på
bølgeforskræk,
men vi følges hjem til sommerhuset, en prinsesse vil også nuancere
verden.

Vi sidder under den sidste sol, og leger ozon og grill under en
mørknende plæne,
Bille gavtyv spadserer sin forsigtighed, rundt om huset, men dufter nu
til røgen.

Som altid betror jeg mig til alkohol og kvinden, det er de trygge
virkeligheder.

*

MÅSKE ER DET DEN ENDELIGE HVILE JEG DRØMMER OM

bare det at kunne se sin egen sten, hvirvle alle grimasserne af sig,
det var et landskab med groen i, men det var nu et frisprog bag.

Men her kan jeg altid hilses og takkes, Hvidovrekn´ægten med sin flab.

Det blev et suverænt liv med Bodil ved min side, så jeg takker bare af i
tak.

- F. P. Jac.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 14/12/2014 03:40

Hej igen, Simon

Her i den stille decembernat og bare godt og vel et enkelt døgn efter, at jord og himmel stod i ét.

Ja, Jac levede sit liv stærkt og intenst, og lige så længe, der var liv, var der et varmt og blodigt hjerte, der bankede i hans efterhånden nedbrudte og slidte krop. Men levende var han vist lige til det allersidste ... og taknemmelig for det liv, som blev hans.

At ta' afsked med livet må ikke være nemt, og da slet ikke at ta' afsked med en stadig kærlighed til livet og til den og dem, man elsker og holder af. Alting kan ikke tælles og udregnes i antallet af år i livet. Det bliver nok mere et spørgsmål om tiden som levende i det levede liv.

Nogle liv bliver kortere end andre. Nogle liv bliver dybere end andre. Sådan er livet og livets vilkår ... sådan er det, og sådan har også en anden og nutidig herre skrevet om det.

Sådan
som stammer ranker sig
sådan
når løvet er blæst af
når himlen er mere grå
ranker sig og står klart
mod decemberhimlen.

Sådan når som'ren er blæst væk
når det slørende mylder
af grønt er bort
ranker sig
sådan.

Sådan.
Decemberhimlen
uklar og forsvindende
tåger ud til ingenting
uden baggrund for stammerne
der ranker sig
sådan.

Jens Rosendal (fra "Tidevand : digte" 1990


... og ja, sådan!

Det vil vi finde ud af engang ... med tiden og med livets gang. Sådan som livet er, og sådan som det bliver for os.

Decembertanker og -klem fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 14/12/2014 08:32

Morn’ RM..

Nej det er ikke let, overhovedet; tænkte flere gange, alt imens jeg læste digtene i Tvivlen, på Isak Borgs tilbagevenden til Smultronstället, i Bergmans film af samme navn – Isak (den uforlignelige Victor Sjöström) var dog en ældre mand på ansvarlighedsvisit gennem posterne i livet der gik – nok en af mine yndlingsfilm.
Men ”Tvivlen” er en mættet titel til de efterladte digte, en erkendelse med opgør og en livsdeltagelse der trodser organers snarlige ophør, alligevel fornemmer man forladtheden ude i gangen, men stadig ses denne læggen-mærke-til, der tit lyser ud digtere som en naturens forpligtelse.
Ja, det tærer på livet, at hoppe rundt i små ginflasker, der findes jo trods alt også anden motion, men: Hr. Oluf til dæmonen: Ved Bacchus, jeg nægter at høre på dig! Dæmonen: Ah, så du vil ikke danse med mig, da skal sot og syge ramme dig!

Ak ja, den vilje; nok har sprut fået associationerne til frit at svæve i alverdens kunstarter, men det kan være lidt af en kunst for noder at ramme taktstregerne, hvis man kigger Bacchus alt for dybt i øjnene..

Her i stedet lidt Henrik Nordbrandt, nede-på-jorden-manden, som måske får ansigtet til at skabe sig i grinagtigt herlige folder, det trænger man til oven på dødedansen, og i guder han har været produktiv, alene at se fortegnelsen over tidligere digtsamlinger, må få enhver til at forpuste…

VI ENGLE ER IKKE ALTID LIGE SØDE

I begyndelse var ordet
misforståelse, vil jeg begynde med at sige.
Der er sådan en fart på det ord.
Lyden kommer hele lysår før meningen.
Og jeg mener faktisk lysår.
Lysår forstår ingen, derfor deler man dem op
i kors.
Og jeg, tømreren, havde
lige den tunge der passede til udtalen
og de tænder og de læber:
allerede tunge
og tynget af de ord, der skulle komme
grimme som kun mænd kan være
grimme som hjelme og trompeter
firkantede jernører
i den skræk hvor de hører til
hele hære. Men værre. Den frygtelige
lyd af mus under en køkkenvask
som overdøver hele hære.
Bo dér. Stink stanken, krigskarle
hjemme hos Far.
Agamemnon, Hektor og Akilles
onkel på onkel. En ordentlig skalle
hvis jeg har noget at sige
så nøgen som ordet Golgatha. Og så
ud med de grimme grækere.
For romerne vidste godt, hvad de skulle sige.
Når de sagde kors
mente de noget helt andet end vi gør.
Når jeg siger vi, mener vi noget helt andet.
Vi som skulle have været nagler
og fastholdt ham der, den kronede
sejrende
med ansigtet hævet mod alle lysårene.
Men vores fjer forrådte os
så den stakkels døde måtte flyve med
og genopstå. Og gentage og gentage
ordet, sådan begynder det.

*

MIT SKELETUR

Jeg købte et ur af den slags
som man kan se
lige igennem
så man kan se
hvordan det går til
at tiden går
og hvordan
det helt nøjagtigt hænger sammen.

Takket være det ur
forekom det mig
at jeg havde gennemskuet
endnu en
af universets gåder.

Jeg var meget glad
indtil den dag
hvor jeg fik at vide
at sådan et ur
hedder et skeletur.

Det vidste jeg naturligvis
lige så lidt, da jeg købte det
som jeg som barn vidste
hvad et skeletur var
indtil den dag
jeg for første gang så et
der var blevet befriet for sin ejer
og med et chok indså
at også jeg
var den ulykkelige
ejer af et skelet
uanset hvor meget jeg afskyede det.

Og min afsky
blev gengældt af skelettet.

Mit skelet
ville rive mig i stykker, hvis det kunne
det ville rive min hud af
det ville flænse mine muskler
som en motorsav
det ville spille bold med mine øjne
det ville trampe mig til fasr
og æde mig råt
det ville danse på mit hjerte,

Men her
rækker den slags forestillinger
ikke længere til.

På mit skeletur kan jeg se
hvordan det hænger sammen.

Som forleden dag
da min datter for første gang
så et skelet
brød ud i et triumferende grin og råbte

Far!

- Henrik Nordbrandt, 3½D, 2012.

Ja, så gik tiden også med min kaffe. Synes ikke der forleden var så meget trut i træerne her, men forstår at du fik lige tilpas og lidt til. Men det er ved at være decemberkoldt, så nu er det frem med gensere og strikhuer; snart står skyerne vel som indbydende løjper, ja tænk at ski den fra den ene himmelpude til den anden, eller bedre, at sidde i klitterne og kigge udover Vesterhavet med en kande mocca i mellem sig, og la’ håret gro – åh, det hav!

Bedste hilsner
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 15/12/2014 09:43

Go'morgen, Simon

Åh ja, det Vesterhav. Altid længes jeg efter det ... havet og klitterne, vind i håret og flagrende gevandter, bare tæer og gummistøvler, solnedgang og himmel ... og horisont. Jo, jeg elsker det, og det er nok mit helt rette element. Måske endda mere end haven, når det kommer til stykket ;)

Uh, jeg kender alt for lidt til Bergman, men du er jo go' til at inspirere mig og vække min nysgerrighed ;))

Og så er der Henrik Nordbrandt, som jeg aldrig rigtig har fået ind under huden. Jeg har flere af hans mange digtsamlinger, og af og til har jeg da også fundet et digt eller to, som rammer mig. Men de fleste fæstner sig ikke i mit sind. Måske kommer det pludselig en dag, og så er det ham, jeg skylder fordybelsen ;)))

Nå, nu må der nogle livsglade ord til. Sådan her skrev Jac tilbage i 1979. Jeg er ikke lige klar over, om han på det tidspunkt havde fået stillet stolen for døren af lægerne med hensyn til alkoholforbruget (/misbruget). Her er der i hvert fald fuldt gang i ham, med en enorm livsappetit og livstro i det meget lange digt, som du her får den første stump af ... fortsættelse følger senere med resten af digtet "Ingen sange vil fortabe sig" ...

der er de levende
der er de levende,

så pludselig med disse spontane skrig
højt op i sommerluften,

og folk på gaderne
der et øjeblik står stille
mens de glemmer
at fortrænge sig selv,

står helt stille og opløftes
i formuleringerne af disse ærlige skrig,

der får en til at elske
disse klare dages voldsomhed,

det er så usigeligt
det er så usigeligt,

bare det at stikke sine hænder
igennem mure og glas

og mærke ved en modstandspukkel
der bliver svagere og svagere og let,

eller sparke sig dybt
ind i alle grusbunkerne

og mærke sig en lethed
af overumplende tilfredsstillelse

for du er jo midt i livet her
med hænder der er bundet til noget
efter berøringerne med vores utalte verden,

og så er det man ser op
for at vise sin prangende taknemmelighed,

F.P. Jac (fra "Jeg er fandme til", Swing 1979)


*

En anden af 80'-slængets poeter er Henrik S. Holck fra en nyere digtsamling "Vi Må Være Som Alt" 2006

Vi må være som alt
vi må være som himlen
og lyset gennem den
sivende med åbne kærtegn
over de skiftende
landskaber
vi må være som alt
som solen og den faldende regn
som bjergtoppenes isblå vinde
og skyernes skygger over græssets groen
vi må være som jorden
og træerne skydende op
i højere luftlag uden grænser
for iltoptagelsens
varighed
eller som havet
vi må være som havet
og de søgende fugle
mest som fuglene måske
eller som de mægtige skove
som cumulusskyerne og det blå
vi må være som sandet
der forløber sig ud og ind
vi må være som planter fra intet
og nattehimlens evige tegn
vi må være som oplevelser og lysår
over havets uendelige tilstrækkelighed
som græs sten og luft
i livsdrift


Livslystne hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 16/12/2014 05:15

Morn’ i det natlige RM..

Når noget tiltaler mig hos Nordbrandt, er det tit det nærmest Thelonious Monkagtige rytmiske i noget næsten blikstille, de skæve vinkler han tegner i mig, som noder der er lige ved at vælte og får mig til at associere. Det er altid enkelte digte der virker, og som du sir eller som jeg læser dig, kan noget der ikke før sås pludselig ses som nyt; måske et indre papir i dagens løb blev overtegnet med hjælpelinier, eller noget dugfriskt modtog de første morgenstråler – man nåede noget, eller noget nåede ind, fordi andet ikke stod i vejen. Muligvis det har lidt at gøre med tidspunktet vi læser det på, at tankebilleder og rytmer i ordets egentlige forstand fremstår mærkværdigt for os, og derfor vækker noget.
Men der behøver nok ikke at stå noget i vejen, måske sir kun få digte i deres lille forsamling noget til dem udenfor; ligesom musik og kemien mennesker imellem - ”Ole sad på en knold og sang” vil sikkert altid få mig til at brage gennem badeforhænget, men til et højlydt, ajjj nu ikke igen! Kun sjældne få får os ud af, eller ind i os selv, hver gang de åbner munden med pennen.

Digtet ”Lysfest” synes jeg for øvrigt er forrygende, en klar inspiration til mer, dét fungerer – lidt som tavsheden når man forlader en særlig oplevelse. Så han var vel mødt, tak for det ;)

Ja der var liv i Jac, han var til stede og fyldte tiden på sin måde. Op gennem 80’erne var det andre der sagde mig noget og ind imellem stadig skaber lidt stilhed, nok et vemod over tidens glødende intensitet. Livet forsvandt fra så mange, men handler jo også om hvad vi gør i tiden, så noget må vi lægge bag os, andet kan vi ikke – Ole sad på en knold og sang, tra-la-la-la-lu-la-la-dom-di-daj...;)

Forrygende godmorgen ;)
Simon

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 16/12/2014 21:47

Hej igen RM..

Bare et p.s.: du ku’ jo låne ”Ved vejs ende” på bib. – som ”Smultronstället” hedder på dansk – og dermed spare pengene, hvis filmen nu skulle vise sig ikke at være tiden værd. Bergman har vel altid forekommet mennesker flest tragisk, ja måske ligefrem en psykisk onanist, og det kan der måske være noget om, men nok mest for dem der hellere vil bruge deres tid på spændings- og voldsfilm eller mystifistiske dramaer med religiøse overtoner. Desuden er de fleste af hans film jo i sort/hvid, hvilket vel gør dem lidt anæmiske for det publikum, hvorfor DR aldrig ville drømme om at servere den slags.

Sjovt var det derfor at se et par svenske programmer om film Bergman havde samlet gennem årene, i lyset af interviews med instruktører der fandtes i hans cinematek, fordi deres film havde haft en vis betydning. Og det viste sig så at være en perlerække indenfor forskellige genrer. Man savner for resten Ole Michelsens Bogart, den værdige afløser blev desværre aldrig fundet, og hvad der nu tilbydes sir mig ikke rigtig noget, andet end popsmart tv der skal skjule det i grunden indholdsløse. Men jeg ser næsten heller ikke længere tv og af samme grund.

Men så er det jo godt man kan købe eller låne de film der så sir en noget, og lige præcis i julen skal vi se ”Fanny og Alexander” og ”Masser af Whisky” – du ved, den gamle film med Gordon Jackson, om skibet der er fyldt med kasser af whisky men strander på den lille skotske ø, der for nylig blev tørlagt for de gode varer, – mens der henimod nytåret skal ses ”De Syv Samuraier”, som også hører til rækken af yndlingsfilm. Så heldigvis findes der jo masser af herlige filmoplevelser helt udenom det utålelige DR, så det er bare at række ud, ja måske imod film som ”Borte med blæsten”, ”Rødt chok” (D. Sutherland/Jullie Christie) og ”Julia” (Vanessa Redgrave/Jane Fonda) samt ”Stegte grønne tomater”, ”Havana”, ”Kilden i Provence” og ”Laurence of Arabia”, der ligeledes er fantastiske film at fornøje sig med.
Jeg fik kun set den første Harry Potter film, ”De Vises Sten”, som nok var herlig, men stillet overfor 6 film der mere lignede et økonomisk grundtema, gav jeg fortabt, og tror dertil at historier af den art i stedet bør læses, hvad mange børn jo også har gjort, men hvad jeg så ikke får gjort. Men det skyldes mere at der er andet jeg hellere vil bruge tid på. Og hvad angår de rigtig gode læseoplevelser, så undrede det mig engang at så fremragende romaner som ”Varulven” og ”Det svundne er en drøm” af Sandemose, aldrig blev filmatiseret, ja at ingen af de ellers fremragende filminstruktører der jo stadig findes, forudsat man bevæger lidt mod Sverige eller Norge, hvor handlingen også foregår, havde tænkt på det. Men måske visse bøger bare skal forblive at være personlige læseoplevelser, dels fordi et manus sikkert ville destruere de nuancer der skaber den særlige atmosfære, og endelig fordi deres virkeliggørelse ville ende i en så bekostelig affære, at det hele ville ende i en omgang Harry Potter – hvad de der ejer rettighederne til Sandemoses værker nok ikke ville bryde sig om. Men det ville nu alligevel ha været sjovt at se resultatet, idet mindste for mig, der engang boede i dalen hvor dele af handlingen udspiller sig.

Tit har man jo også set, hvordan filmfolk hev få grundelementer ud af en roman og egentlig bortkastede alt det væsentligste, dvs. det indre liv der fremstod genkendeligt for læseren, og derfor bare endte i en økonomisk farce – eksempelvis ville det næppe være nogen særlig god oplevelse at se ”Idioten” (Dostojevskij) filmatiseret. Farcer er jo ellers så herlige, hvis lige vi altså ser bort fra DR’s farce med altid at proppe de samme fire film med Dirch ind i de økonomiske huller. For engang imellem trænger alle jo til at grine lidt af sig selv, hvilket én som Woody Allen ka være os behjælpelig med, og da i særlig grad hvis man er så heldig at være jøde. ”Hannah og hendes søstre” vil derfor også være en af de film jeg vil se i julen, ikke fordi jeg er jøde, så ”heldig” er jeg desværre ikke, men fordi jeg som mange andre trænger til et godt grin af pinlige episoder der sagtens ku være mine, eller som jeg frygtsomt undgår at komme i. Woody Allen er nemlig også blandt dem jeg fremfor andre foretrækker, og selvfølgelig fordi han er en mester i at få mig til at glemme alt om mig selv, samtidig med at han pointerer noget i grunden komplet latterligt ved også mit liv og mine forskellige karakteregenskaber. Det kan være sundt at komme lidt på afstand af sig selv engang imellem, enten ved at se gode film eller læse gode bøger, i hvilket tidsrum vi glemmer alt om at afkræve vore omgivelser opmærksomhed. Fra Woody til Bergman kunne man jo forestille sig en verden til forskel, men udover at Bergman var en af Woody Allens bekendte, var han ham også et ideal indenfor filmkunsten; altså to personligheder der illustrerer sammenhængen mellem det komiske og det tragiske, to sider af samme grundelement, livet i dem begge, et venskab. Og sådan er det jo tit i forhold der faktisk fungerer, ja måske endda livet ud, at man komplementerer hinanden, som hvert sit lod på den fælles vægt. Og det er vel dét gode digte formår, at fremhæve det for livet essentielle, hvorfor der naturligvis også findes urkomiske sider af vores livsforhold at spore i Bergmans mange film, og i øvrigt formoder jeg han havde Pär Lagerkvist som sin personlige tankeven, i hvert fald findes der mange overensstemmelser.

”Smultronstället/Ved vej ende” er bare en af mine favoritter, fordi den så fint illustrerer tiden som vi gennem livet forholder os til den, og hvor der i et menneskes liv pludselig kan opstå den situation, at tiden står stille og efterlader os i selve øjeblikket med det vi fyldte den med. Som ansvarlige for hvorledes vi forvalter vore øjeblikke, ender vi med at måtte erkende at livets omstændigheder spillede sin særlige rolle, at det ikke er muligt at komme uden om, hvordan menneskets tid forvaltes af livets omstændigheder, og at man kan leve med ikke at være så perfekt, at noget styrer livets gang, men at vi må gribe ind i vores eget liv, så vi ikke ender som tidsspilde. Og her ku Pär Lagerkvist jo ha siddet på en lyserød sky og klappet Bergman blidt på kinden, med et ’godt min dreng!’, eller Hjalmar Söderberg, for den sags skyld, der jo viser os, hvordan kærligheden får os til at tage drastiske beslutninger med himmelvendte øjne, også på vej ned igen, men at det hører med til vores historie. Og i netop vores tid, hvor det åbenbart er så svært at håndtere sine følelser og forargelser, at man slår ihjel for sine impulser for et godt ord, da ville den slags film nok være betydeligt mere værd end voldsfilm og skjult porno, da virkeligheden jo alligevel ender med at ta røven på alle og enhver.

Nå, ikke mere sludder fra mig, p.s’erne har det med at blive lidt for lange...

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 17/12/2014 03:08

Tak for ord, Simon ;)) ... jeg dukker op ved morgengry med flere ord.

Natlige hilsner fra RoseMarie

... og PS'erne er lige så lange, som de skal være ... altså lige tilpas ler
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 17/12/2014 22:01

Hej Simon

Morgengry skrev jeg ;) og så blev det alligevel til aftenskumring (og lidt til) i skæret fra de levende lys ... og mindst hundrede nys og en bunke snotklude senere ... aaaaaaatju syg

Så et kort skriv til dig lige nu og her med endnu et digt af Henrik S. Holck, dette her fra "Drømmesøn".

Lad mig blot dø

begrav kun mit blod
lad sneens brændte legeme
trække sin hvide masse over mig
thi jeg er de levende
og mit blod er
som følge af dette uudsletteligt
vælt lande over mig/ sprøjt min jord med gift
og intet vil forandres/ i min kærlighed for Jer

min hånd og tanke vil gribe om noget
mine fødder vil gennemtegne sneen
mine hænder gribe om det levende liv der leves
det uerstattelige det uforklarlige og uophørlige
sangene flyder mig i knoglerne og blodets evige gen-
dannelse
det levende er det som er og bliver ved

vælt lande over mig
begrav kun mit blod
og det vil rejse sig af kulden
begrav kun mit hjerte
og det vil pumpe i sin afklarede nødvendighed
vælt havet over mig
begrav mig i glitrende krystalklare enkeltlegemer
og skønheden vil dannes og blive skønnere end forfaldet

vi må indse
at kun det ubærlige er den bestemmende kraft
vi må indse at vores eksistens er ophøjet

thi vi er
de levende
og det intet – eller det tomrums fylde
der er grunden for alt


Nysende, frysende og lysende hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 18/12/2014 08:56

Go'morgen til dig, Simon smiler

"Digtet ”Lysfest” synes jeg for øvrigt er forrygende, en klar inspiration til mer, dét fungerer – lidt som tavsheden når man forlader en særlig oplevelse. Så han var vel mødt, tak for det ;)" skriver du

Ja, der er helt bestemt noget ved Henrik S. Holck, som også indbyder mig til mere ;) Her får du et morgengrysdigt ...

der skal så lidt til
se det bøjer sig med os
græsset i sydende damp med himlen
hudens ånde med en underlig lethed
så lidt så meget

uendeligt
lydene hakker sig igennem hinanden
strejfer forbi forsvinder afklares i stilhedens dråber
til blide efterklange i døgngryets hinde

det skal så lidt til
men se det bøjer sig jo med os
græsset i sydende damp med himlen
så stå op og fang dagen i dit ord
så stå op og se lidt
så lidt så meget

der skal så lidt til
og det er ubærligt
synet er vort skriftested

synger skriger
eller når dig


Ja, så lidt så meget ... når vi ser ;))

Morgenhilsner til efterklang fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 20/12/2014 11:15

Hej i formiddagen RM…

Tak for mer fra Holck’en, faktisk har jeg ikke så meget af ham, derfor er det jo også så godt at du er der, lige dér i den anden ende…;)

Fra himlens sluse og dens skiftevise vandring mellem det lyseste blå til et allergråeste grå, til de brændteste af kinder og dunkeste bukser, en tosommerhedens Jac’ og dennes fagreste af kvinder – se bare hvor han stadig klukker af liv:


SOMMER PÅ TOEREN

du i roset rosa tæt slynget i vandets bølge,
og så dette beskuertæppe der øjner luft og fugle
eller en afstikker fra familiens til vandets fart,
eller måske et snorketræ der viser ærbødighed
og som krænger sine ben til svulmestørrelse
for at stå godt for kikkert og rygklap fra vinden,

du står som en tommelfinger i vandet lillemor
og har en våd hårstrimmel spændt under alle negle,
du swinger godt i lag med tangen og dybet
dog knap så grøn men alligevel i ekstase og grin,
ligesom børn når fiskene bliver netofre i jubel,

du er under strengt opsyn det skal du dog vide
for ingen havøsen skal lamme min hånd fra
ingen yachtlokker skal kunne kahytsmigre dit skind
mens jeg stryger underbukserne flade af skam,
du ved hvad jeg mener når du flirter i vandet
så overdrag bare alt det til en mågekoloni i humår

- F. P. Jac, Jeg elsker min hustru. Borgen 1982.


Hos denne kending mærkes helheden i brudstykker: at udelade er aldrig at berøve, forklarer vennen Paul la Cour (vel nærmest sig selv) i sin ”Fragmenter af en dagbog” – og lige her og nu, kaster lyset sig indover mit bord, ja næsten slukker bordlamperne – og han har ret, ikke sandt: det udeladte lever, ja se bare digtet her:


HUNDREDE KILOMETER

Grene i tæt, blaa Luft. En Fuglelyd,
spirende ud over Himlene. Savklingers Lyd,
brummende under den søde Lugt af Brænde,
og Lyngen, der virrer
mod Havet uden Ende …

Ind over Huden blæser det unge Vejr.
Stoffernes Farver sitrer i Solfigurer
under de lukkede Laag. Og bag Solskinsmure
løber Børnenes Stemmer
med hvide Skær - -

De fjerne Motorer,
et Øjebliks Stilhed gi’r frem,
gaar dæmpet og frodigt i Baade,
som vender hjem.
Halvøer blaaner, langt, og i Lys begravet.
Og pludselig synger en Lærke over Havet.

Hundrede Kilometer fra København
famler en Blyant over en haard, hvid blok.
bare at nævne Tingene ved Navn
blev et Øjeblik til Glæde nok.

Den rolige Registrering af dette her:
Børnenes Raab, Lyngen, og Havets Skær.
Det som et skraanende Sollys
tilfældigt fandt.
Dette, som ogsaa er sandt.

*

Mine øjne bliver aldrig trætte af at hvile i dette digt – jeg ved det ligger et sted tilbage i tråden, men nu også her, hvor nye måske ka’ hvile i det, det passer bare så godt:

ØJEBLIK

Vilde Roser i Dagregn!
Og Toget er standset,
med ruder, der løber fulde
af blændende Regnskær
og Buskenes vilde Lys
i det vaade og grønne.

Lykkeligt stort og ligetil blir Livet –
Draabe, der rammer Draabe,
Regn over Regn.
Sekunderne lukker sig op
for en lang erindring:
Veje i Hederne, Pigestemmer og Havet.

Jeg smager dem paa min Mund,
de forsvundne Somre …
Kølige. regnfulde Lykke, et kys af Aar –

Vi rejser i Krigens urolige, fjerde Sommer.
Med eet er der stille …
Vilde Roser i Dagregn,
Ruder, der løber fulde
af blændende Regnskær
og Buskenes vilde Lys
i det vaade og grønne.

- Morten Nielsen, Efterladte digte, Athenæum 1945.

I hvert fald er det herligt at gense solen, efter at regn og hagl i går fangede mig på begge ben, og selvfølgelig nåede jeg derud hvor nøgne træer og hække var eneste skjul; nej så hellere en pøs sne, sparkstøtting og varme æblekinder til solen der gir humøret et hak. Men det kommer vel alt sammen. Nyd solstrejfene i weekenden ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 20/12/2014 11:35

Hej Simon ... igen igen ler

Henrik Nordbrandt ... jo, selvfølgelig har han også betaget mig. Hans digte er jo utallige med alle de udgivne digtsamlinger ... og her er ét af de mange, som jeg fandt genklang i ;))

NÆSTEN HJEMME

Fordi jeg så udmærket vidste, hvad det var
gemte jeg det til senere
og lod mit blik glide ud i landskabet
op ad bjerget, hvor guldsmede og gyvel
lyste så stærkt
som det navn, jeg havde på læberne.

En halv snes skridt
tog det mig at glemme det
og et kortspil og en flaske vin
delt med vennerne
satte mig på helt andre tanker.

Her er det tilsyneladende igen
men i den forfalskede form
hvor man siden har set sig selv
blive gammel i den samme gade
og under de samme, alvorlige klokker
som ringede hver aften ind
umærkeligt forskelligt fra den foregående.

Først tog det timer, efterhånden dage
og til sidst hele måneder
at komme over på den anden side af søen
hvor man hørte klangen tydeligst

langt inde i den lysende kornmark
når lyden af aksene næsten overdøvede den.

Henrik Nordbrandt (fra "Drømmebroer" 1998)


Det er jo lige straks alle kirkeklokker i mange, mange lande vil kime i takt ... lidt sjovt at tænke på, højst sandsynligt for alle (uanset tro eller ej) ;)))

https://www.youtube.com/watch?v=l_1TNmp23EU


Uddrag fra ET BRUDT HALLELUJA skrevet af Tomas Sjödin

"Da jeg spurgte den slovakiske støber og klokker Robo Farkas om dette med tonen, var han inde på samme spor. Han mente, at det ikke er nok med et godt materiale, det drejer sig i lige så høj grad om hvem, der ringer. Han mente, at han kunne høre forskel på, om en klokke bliver ringet med eller uden passion. "Har klokkeren ingen passion, hører man, hvordan klokken græder", sagde han. Det rummer mere end et romantisk syn på kirkeklokker. Der vibrerer et håbefuldt menneskesyn. Materialet er vigtigt, men det er ikke hele sandheden. I de rigtige hænder kan et mangelfuldt materiale lyde uendeligt smukt."



Glædelig vintersolhverv (som godt nok først er i morgen ved midnatstide)

Glædelige hilsner fra RoseMarie

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 20/12/2014 11:40

Hovsa, endnu engang krydsede vores indlæg i tiden ;))))))))))))))))))

... og fra dig med rammende ord fra La Cour til Jac ... og så til Morten ... udødelige Morten helt på trods af hans alt, alt for tidlige død!

Endnu en glædelig hilsen fra RM. ler
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 20/12/2014 20:51

Hej RM..

Her ska’ du bare høre noget godt – de fire herrer her, har spillet med hinanden siden beg. af firserne: https://www.youtube.com/watch?v=hW-7Pg7HubA

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 23/12/2014 02:07

Hej RM..

Med et Bennysk smil over stubbene går vi snart de knirkene skridt i møde, og så vil vore fødder slet ikke kunne holde sig hjemme, for hænderne vil ud og bygge glade snemænd og koner med små og store øjne, lige til alle mundene vil ind og ha chokoladeskæg og mine øjne igen vil synke og forsvinde i tiders landskaber med et slumretæppe over de nu varme fødder, sikkert mens én sætter Santana på i baggrunden og et vemod stiger op som solen; så som slut på disse vrøvlelinier, tak for solhvervstanker og med Hr. Andersens versefødder, som heldigvis er her endnu og sikkert ligger og bobler med et lykkeligt smil om munden i dette nu, mens han kone gør lige så, hvilket jeg strengt taget også burde, men:

Hold ud

Det er uforsvarligt at tie i en spilkogende verden
hvor fløjte efter fløjte forstummer
umuligt at leve med nedgroede øjenlåg
og nisseskæg i ørerne
tage alt i sig igen
til talen består af synkebevægelser
kvitteringen på forsiden i morgen
tilfredshed indløber dagligt
men lykønskningstelegrammerne hviler gravstenstungt
på min mave
klæber sammen af emsig sved
jeg kan ikke komme op for klæge tilsagn
min tunge er smattet af bifaldsytringer
eller hvad med at betale sig fra ytringer
engagere smilere
bekymring på lp

hverve pristalsregulerede grædekoner
mod et lille tillæg sættes man ud af kraft
i flere timer
tænk på en knap
hvad den åbner eller lukker for
får De meddelelse om efterhånden
almindelig service
blot det iøjnefaldende, knappen er i orden
behagelig at betjene
tilpas modtryk
illusion af vægren
markering af liv
fjedrende overgivelse til et eller andet
eller ej

det gælder om ikke at ha råd
at være fedtet med sin død
forbyde filmatisering af sin rallen
afstå investering i sine samtykker
det er uforsvarligt at tie
på en udstilling af overdøvelser
at nynne med sin egen dødshymne
den være nok så iøjefaldende
spyt ud
om der så skulle komme pletter på tilværelsen
udskil den lækre gift der lammer din tunge
gør det forbudte
tal med din egen stemme
dit første ord
farvel paradis.

*

Den værste sult
(Nytår 1971)

Dæk op med gravad laks og dyrekølle,
bær hummeren og kaviaren ind!
Når oksestegens fedtlag slår en krølle,
så syder alle safter i mit sind.
Min kræsenhed er lille
og min madlyst er et fund,
så gaflen virker som en katapult
der slynger lækkerbidder
op i min mund
men ingenting kan stille
den værste sult.

Her svælger man i vin og kåde piger.
En båndoptager spiller lystigt op.
Der danses tæt, så puls og stemning stiger.
Man knuger anden krop til sin egen krop.
Så ligger jeg til gilde
med min nakke i et skød
mens alt foregår i hæmningsløs tumult.
Det rykker lidt i sjælen
samt i mit kød
men ingenting kan stille
den værste sult.

Jeg drikker og jeg danser og jeg horer.
Jeg tér mig hektisk som en gal raket,
så gnistrer sprutter ud af alle porer
fordrevet af mit skælvende skelet.
Min storhedstid blev lille,
der blev flomme af mit kød,
så derfor er mit begær altid fuldt.
Kun hun som ikke er her
eller min død –
kun en af dem kan stille
min værste, min kæreste sult.

*

Midt på livets bane

På et vist tidspunkt kan man regne ud
at man har halvdelen af tænderne tilbage
halvdelen af håret
halvdelen af livet
om et par år er man afskåret
fra at høre græshoppernes lyd
medmindre man i tide
indspiller den på bånd
og senere kører den på halv hastighed
man har lyst til at læne sig tilbage
på de resultater man har i ryggen
men ordinerer sig selv at se frem
tidligere så man automatisk frem
nu må man holde sin fremtid i form
kan ikke længere trække på de resultater
da dem man ville vise dem for
enten er døde eller sjældent dukker op
og bare det at ens ægtefælle
eller datter med nænsom stemme
tilbyder en en småkage
kaster med et et nutidsblitz
over den forgangne fortid
såvel som den kommende
begynder så småt at pønse på
hvordan man skal undgå at dø
mæt af dage og småkager
her i reservatet.

- Benny Andersen (den skjald).

Håber du får en glædelig jul RM, og går udfra dine tæer skal skråle rundt om granen, til nålene synger på sidste vers, Md. Chantal… ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 23/12/2014 19:02

Her et herligt stykke musik - man sku ha oplevet:

https://www.youtube.com/watch?v=PHdU5sHigYQ

De nisseligste hilsner
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/12/2014 08:10

Go'morgen Simon

Lige her og nu en ultrakort hilsen og en varm tak for herlige ord og toner ;)

Jeg vender snarligst tilbage med reflektioner, når der ikke er så proppet og pakket i hjernen, som i disse dage ... du ved, den stundende højtid har det med at stige en til (og også over) hovedet ;)

Kærlig hilsen til dig og en god julefest ønsker jeg jer,
RoseMarie
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 27/12/2014 08:07

Go'morgen igen, Simon

Så er jeg her igen, og nu med lidt mere plads på øverste etage :))

Så nu vil jeg passende fortsætte med Jac og det livsglade og livsbekræftende digt "Vi er fandme til", som jeg lovede at fortsætte og vende tilbage med :

smælde af fuld hals
smælde af fuld hals,

forover ind i dit liv
for overalt springer farver og identiteter
frem i en overvældende glæde,

se de smukke kvinder
marchere ned gennem gaderne
med lyse råb til friheden,

og alle os forfængelige bag afspærringerne
der sidder og rubricerer dem
i virkeligheder der fortælles igen og igen,

for alting ændrer sig i disse nætter
og spontaniteten
bliver den eneste reelle virkelighed
der også gør friheden til et syn,

af fuld hals synger vi
og slår vores sommerhænder
igennem parader af sinkende vinduesfag,

og her står vi så
og pryder hinanden i venskaber
mellem glasstykker og blodansamlinger,

vi føler vi er til som udvalgte genfødte
når vi sødt indtager vore pladser
blandt de vandrende i byens rå gader,

overalt fyldes gaderne
og menneskemængderne
er ikke til at skille ud
fra de elskende par,

vi er fandme til
vi er fandme til,

og jeg gider ikke fortabe mig i pudsigheder
men slynger en vidde af mig
omkring dine hofter,

og peger ud på alt det
vi i dag skal vandre igennem
før vi belejrer os endnu en nat
med nuanceret fysisk leg,

vi går ind for verden
vi går ind for verden,

man snuser rundt og iagttager
og snart er man bare en del af alt det
som man træder igennem,

og buskenes skarpe celleflader
virker helt sørgmodigt glade
når de igen får lov til at svippe til vejrs
for at blive sig selv,

glas trædes nænsomt ned i jorden
og så er der alligevel en og anden
der stadig tror
at kun menneskene spejler sig selv,

vi går ind for verden
og strækker os selv for stædighed
for at imødekomme denne udadvendte fylde.

F.P. Jac (fra "Jeg er fandme til", Swing 1979)


Morgenhilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 28/12/2014 18:48

Hej RM..

Ja det må jo så blie et godaften, og her lige før sneflagerne daler nedover vore himmelblå og vort barneskrål – den slags har ingen alder – og vi skal kælke til job og købmand m.m. Bliver sgu helt dejligt at se byen og dens borgere klædt i hvidt, for ikke at tale om stillestående biler uden deres benzinhosten – ja nogen sku stikke dem en sukkerbid, i tanken der tæller..;)

Nå, som du ser, er svært at være alvorlig, men synes afgjort at mer af Jac lyder godt – dog har jeg lige denne til dig:

VINTERFLORA

Det sære lunkne Vinteraar, der tærer
som Vampyrer Kraften ud af vore Sfærer.

Men de store Vintre bringer Sne i Dynger,
hvorved Jorden tyst sin Blomstersjæl forynger.

Her er Ungdomsmylder: fuldt af Hyacinter
og af fuldt udsprungne Kvinder nu i Vinter.

- Sophus Claussen.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 30/12/2014 09:11

Go'morgen Simon

Så er det næsten ved at være hverdag igen ... og hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen. ;)

Jeg kan ikke huske, om vi har haft hverdagsdigtet oppe og vende her i Mellemrummet, men her kommer det i hvert fald, "Hyldest til hverdagen" af Dan Tùrell :

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser -
Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen
med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
Den lille hurtige på den lokale
når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne -
Jeg holder af hverdagen
Dagsordenen
Også den biologiske
De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
Den obligatoriske barbermaskine
De breve der skal skrives
Huslejeopkrævningen
Afstemningen af checkheftet
Opvasken
Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -
Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen


Forløsende er det ... og befriende, og et godt digt med et kig ind i det nye år ... oh yeah ;)

https://www.youtube.com/watch?v=77jiPMXR3Aw


Mere nytår og mere Jac :

NU GÅR DET IMOD LYSERE SIND

Nu måber solen igen sin tid på os,
cirka fire sekunder.
Vi skal drages igen, undskylde hovmod,
måske fatte os.

Jeg fatter iver, to morgenaviser,
og katten i vindueskarmen.
Senere måske kaffe, og fastelavnsplaner,
alle tilsnittet normalitet.

Men du bliver liggende,
al denne nysgerrighed er gennemtænkt.
Og så nyder du min morgennikotin,
du når aldrig tanken om uro.

Og så pludselig kommer dagen,
hvor vi går i trav som vekselstjerner.
Vi kan være enige om undren, det seende,
men nænsomheden holdt altid.


*

VORES MORGENØJNE ER I SOLSORTENE

Solsortene står med anstand, silkebenstynde,
og vejrer vinduerne.
En smule oppustede i de barberede buske,
men de har lyssmæld i næbbene.

Kors i røven, hvor vejret er gråt,
kun piberøgen slår et trip på smagstungen.
Og så kaffen, den trevlede hørmer,
den giver lidt mavekneb og opvakt opvågnen.

Hov, hov, Bille, så er det kurvetid,
min middagslur står stadig til trone.
Flyd nu bare ud i eftermiddagen,
vi driller videre senere, undres igen.

Nu kan man ikke falde til ro igen,
der er naboskrig og utilfredshed i stortråd.
Det var ikke det mørke jeg ønskede, sådan nogle fattigrøvsbukser,
med papirrøv.

Fuglene drager med tusmørket, imens træet bæres ud,
nu skal højtiden stå i ild.
Satme, satme, aldrig mere, sikke dog en lømmeltak,
men nu kan I skrige i kulden.

Duften af mad plejer at lindre,
sætter først kommaet og siden et punktum.
Så bliver der ro i et par dage,
men så får vi nytårshimmel og brækkede snuder.


*

FLOT OS SÅ MED HATTE, BRILLER OG COGNACFARVER

Så blev det igen tid til at skifte årstal,
at sætte hinanden bløde blålys.
Og vi rækker til hinanden,
ja, nogle skifter partnere et døgns tid, og fortryder.

Men indtil videre, alt er fryd og gammen,
bag maskerne er vi så frie.
Og glassene fritter os ud på helt åbent vand,
endnu husker vi anstændigheden.

Under dessertvinen kommer der pludselig slag i sproget,
nogen ved ikke bedre.
Men måske er der også viden i potteskår,
er det lynet, slap nu lidt i lynlåsen.

Lad os få svineriet på bordet, whisky og calva til kaffen,
og flabethederne, tak.
Den nytårstale må Prinsen have skrevet,
for vi forstod ikke en døjt, vinrabalder.

Nu springer vi alle over hvor gærdet er lavest,
uterlige gæster i vores parnas.
Uterlige biler på bankens palet,
men de står derude i angst for krudt, i regnen.

Men klokkerne flader i hak nu, timeglasset er vendt,
champagnen kaster prop.
Naboer omfavner uden hentydninger,
romerlys afslører at der bolles i krogene.

Alt er højlydt og prustende,
der tryllebindes om at vi alle er afsavn, mangler.
Himlen står i tusinder af kroner,
de korte replikkers galskab, men vores liv.

Stille og roligt siver årets første nattetimer ud,
søvn går på søvn, hvem husker mon?
Alt det vil morgendagen give til kende,
vi bøjede hinanden i jubel og hvad?

Det er kun grenene der er i bevægelse i dag,
resten er gardiner med rysteskjul.
Men det vil fortage sig, januar vil normalisere alle,
så vi bliver fremmede igen.


(Alle tre digte fra "Søvnlysninger", 1977)


På vej mod 2015, på vej mod søvnlysninger, på vej mod hverdagen er her

Livsmodige hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 31/12/2014 13:41

Hej RM..

Tja, nu skal der så skrives 2015, og hvor blev de dog af, 80’erne, 90’erne, 0’erne osv., siges der jo hver gang – inden vi ser os for, sidder vi sgu med højrøde ører ved siden af strikke- og snakketøjer i oldekollens fælleskøkken med gangstativer der stimler sammen langs vægge, og brokker os over at selv håret i det hjemmebagte er gråt! Ak o vé, ja hvordan skal det dog ende, det alt sammen…
Nå, vi ku jo fortsætte hvor vi slap, holde nytårsaften på måden vi selv mener passer bedst, for siden at diskutere hvordan det fælles helst skal indrettes og hvad tiden gerne må bringe os af gode begivenheder, m.a.o. tage en dag ad gangen – det har jo også altid været kutyme, næsten lige til at overkomme. Og apropos det her med nytårsaften, så skulle nogen måske alligevel minde særlig de gråskæggede kristne karmacowboys om, at det ikke er spor næstekærligt sådan at skyde til måls med raketter efter deres himmelnisser, deroppe i det natsorte ingenting – man ku måske indvende, at himmelnisser vel også er rene legebørn, og sikkert finder det vældig skægt at se hvem af dem der i tide får rumpen med sig? ;)

Sikke mange fine digte, der i året der gik blev tilført Mellemrummet, det er næsten en lille begivenhedshorisont der her ligger foldet ud på en del af tidslinien. Mon ikke et par nye vil liste sig ind i det nye år, det må man formode. Apropos Jac, har jeg nys åbnet hans ”Erindringer”, hvor der også sniger sig et lille digt ind i ny og næ, og glæder mig til fortsættelsen.
Før da, nærmest slugte jeg Tage Voss pamfletter: ”Besættelsen 1940 – 1945 – som den nødigt berettes” samt ”Midnats Pejling – har mennesket en fremtid?”, hvori også ligger et digt, nemlig fra digteren Jan, hans mangeårige sparringspartner, der for nogle øjeblikke siden og i en ulykkelig forelskelse, skrev flg.:

Der findes på vor klode
to milliarder men’sker
Så mange sjæle er der
så mange unge hjerter,
der har kendt samme smerter
som Goethes unge Werther…

Ak ja, forelskelsen … den har vel nok tilført livet mange glæder, sorger og bekymringer – hvor mange ulykkeligt forelskede mon Charon har sejlet over, hvor mange er siden kommet til? Det smerter umådeligt, når pilen endeløst vrides rundt i det stakåndede hjerte, og er den uigengældt, da vil blodet ofte flyde fra små blodkar ud i Styx…

Der er så mange fine læseoplevelser at hente i Tage Voss omfattende forfatterskab, og som rækker noget udover læseværdet i mange andre skriverier, og simpelthen fordi han har noget betydeligt at fortælle, hvilket vel stadig er meningen med at skrive. Jeg ville ikke vide hvor jeg skulle starte, og vil derfor nøjes med at pege på Moise Minski og hans vandring mod det forjættede, som mennesker flest alligevel nok ender med at erkende blev de fælles øjeblikke. I hvert fald har jeg i timer befundet mig under et tagskæg og mærket øjeblikke gro ud af Tages fortællerunivers, hvorfor han fra mig skal ha et klem med tak, for jeg vil hæve mit glas for også ham, denne nytårsaften – og sige ham tak for at være et fremragende menneske med noget interessant at sige! Og for nu at blive i trioens tid, dér under tagskægget, disse første linier fra en fortæller, det er lige så svært at komme udenom:

Vilde Roser i Dagregn!
Og Toget er standset,
med Ruder, der løber fulde
af blændende Regnskær
og Buskenes vilde Lys
i det vaade og grønne


Bedste hilsner, med ønsket om et rigtig godt nytår til dig og dine, RM..;)
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 04/01/2015 08:38

Go'søndagmorgen Simon

Lige en kort hilsen med et gengældt ønske om et Godt Nyt År til dig smiler

Jeg har ikke helt glemt poesien, men andre gøremål kom mig i forkøbet. Jeg kigger herind senere på dagen med mere lyriknyt ;) så foreløbig ...

God søndag fra RoseMarie

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 13/01/2015 16:49

Hej RM..

Ja du ka ikke være sneet inde, men måske tastaturet er frosset, i en fascination over januars vindblæste naturkræfter, som må opleves. Og så kan man ikke sidde stille, foran hvidt papir
eller søvndyssende skærme –

Nå uanset, her lidt Schade til din hånd, i hånd med naturens skæggede epos, ka intet gå helt galt – velbekomme:

I SNE

Det fyger om Holmens Kirke. En sort paraply
står og stemningsfuldt stille i stormens hvirvel
af hvidt snefog omkring to sorte sko,
to sorte strømper, en kjole så sort som to.

vidunderligt sorte øjne, som stråler. Klokken er 2.
Det ser hun på kirkeuret. En stille ro,
skabt af den dunede gade, ligger omkring os to,
mens stormen raser. En stille og mægtig ro.

i eftermiddagens svindende lys blinker i disse to
store, forjættede øjne , som kærlighed, håb og tro
har gjort så store. Hun siger: „Lad os gå hjem i ro
og drikke the og tænke.” Og jeg godt hun lo

i lyset fra gadelygten, som tændtes på Holmens Bro.

*

GLÆDEN

jeg finder glæde i tusind ting,
i græsset, der gror på Bornholm.
I døgenigt-nætter, hvor regnen tysser,
tysser, tysser mit lykkelige sind til ro.
Sjæl, du kan leve! Når regnen svinger
sit slør gennem nattens mørke.

- Jens August Schade.

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 14/01/2015 07:24

Go'morgen Simon

Nej, jeg har ikke været sneet inde og er heller ikke med blæsten blevet ført ud i de tyndere luftlag eller drevet til havs på de vilde bølgers skumtoppe ;)) Nogle omsorgsopgaver har krævet min tilstedeværelse og alle mine kræfter, men nu er der igen gang i mellemrumstasten ler

Vinteren tænder sine blus på vore bjerge.
Nu kommer de stille opalgrå dage
og den troldske tidlige skumring
med nymånens røde knivsod i kimmingen
og de bygefulde dage
med deres lysningers polykrome stenbrudshimle
og de stormgrå dage når havet blomstrer.
Nu vender de legelystne nordlys tilbage
og de statelige stjernebilleder
og vejenes ellevildt funklende iskrystaller.

Nu kommer også I
mine døde venner,
I dybt og altid savnede,
og varmer jeres hænder ved min vinterild.
Se, jeres yndlingsspiser og drikke står på bordet
og den musik I elskede
toner gennem stuen.
I den får også jeres stemmer liv –
jeres glade latter,
jeres undrende udbrud
når den majestætiske Andromedatåges årmillioner gamle lys
dukker frem i kikkertens synsfelt ved det åbne vindue
og lader vore dødelige øjne tilflyde
en dyrebar dråbe af evighed.

William Heinesen


Livlige morgenhilsner fra RoseMarie

Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 16/01/2015 09:32

Hej igen, Simon smiler

Det er sjovt og overraskende, når man ved et tilfælde falder over en forfatter, som lige går rent ind. Og det var sådan, jeg faldt jeg over William Heinesen, som jeg ikke har læst ret meget. I min erindring stod han som en lidt dyster herre, men dét er han i hvert fald ikke ... slet ikke. Lunen, glæden og lyset i digtende er ret så smittende smiler

Så nu må jeg dele hele fem af slagsen med dig, for jeg er ret så betaget, og det smager efter meget mere ...


Den slørede, gyldne Oktoberdag
er sunket bag Kimmingens takkede Ring.
Nu vækkes af Tusmørkets Aandepust
de søndagsstille og solede Ting.

Hvor springer de skarpe og klare frem
i Skæret af Skumringens Mulm og Guld:
Hver Linje har fundet sin evige Lov,
hver Form er af Alvor og Visdom fuld!

Med Sol og Maane og Synets Kreds
er Olietankenes Rundhed i Pagt,
med Dybdernes Tyngde og Spændkraft hver Kran,
der staar mod Afgrunden sortnende strakt.

Paa Østhimlen bag det store Værft
tændes de første Stjernebaal
og funkler kerubisk og vinterfjernt
gennem spindelfine Skove af Staal.

Skønnest er Verden, naar ramt af Nat
den vaagner, paa en Gang fattet og vild,
og kaster sin Dragt af Tryghed og Døs
og hæver sig ung mod Mørke og Ild!


*

Jorden er skorpet af Frost endnu,
men Himlen er vaarligt forløst og fri.
For Enden af Gaden vandrer
et Bjergland af Skyer forbi.

Som blege Troldsole funkler
Rudernes Rækker i Skumringens lid.
Det lider mod Sengetide,
Børnenes Leg bliver voldsom og vild.

Men ind gennem Gadekløften
staar Aftenen øde og stor og tyst
som uhyre vaskende Vande
fra den havgrønne Himmel i Øst.


*

Et Sted bag de mørke Bjerge
ligger en solhvid By
med gamle mossede Gaarde,
hvor Haner galer mod Sky;
der er ogsaa Gader og Mennesker
og Kirker og Kroer og Træer,
men ingen Steder i Verden
kan Hanerne gale som dér,
og aldrig har Hanegal tonet
som den Morgen, jeg kom til den By,
og aldrig har Solen skinnet
saa hanestolt og saa kry;
og gaar end Alverden under,
forgjort af Vanvid og Had -
o Herre, skaan i din Miskundhed
den lille, galende Stad,
og lad til evige Tider
Lys fra din Herligheds Hal
spejle sig lige underfuldt
i Hanebrysters Metal
og laane de blodfulde Kamme
sin glade og grusomme Ild,
saa de kan løfte mod Dybet
det rødeste Rødt, der er til...


*

Under de søvntunge Tage
af Bark og græsgroet Jord
laa vi som Børn og længtes
mod Sommernatshimlen i Nord;
den stod bag Bjerge og Have,
unkel og rig og stor, -
en Lystaage, svanger med Slummer
og med Sol og med duftig Vind –
Nat og Dag tvundet sammen
i et lykkeligt, gaadefuldt Spind.
Ak, hvem der blot kunde sejle
i al denne Herlighed ind!
l Drømme fulgte vi gysende
de duggede, vilde Spor,
der førte ad dæmrende Stier
mod Soltaagelandet i Nord,
hvor Fuglesangen og Livet
og evige Skyer bor...
vandred med slumrende Munde
og med Morgen i knopvarme Sind,
og mærked mod lukkede Øjne
det svale og vældige Skin,
og gennem Haaret den vaagne,
ensomme Nattevind.


*

Fyrigt hvirvler sneens dun
i den sene dag.

Sådan hvirvler dine år
mod deres ende.

En egen bundløs glæde
udløser synet af alle disse dalende fnug.
Hemmelig glæde,
gådefuld henrykkelse
vækker dette uophørligt vrimlende mønster.

Endnu en gang
nu i den sene dag,
endnu en gang før natten kommer
fatter du undrende om din skærv af viden,
fatter du om den gamle dobbelte gåde
der var dit liv:

Selv var du kun et flygtigt hvirvlende fnug
på vej mod udslettelsen
i et stort og ukendt mørke -
og dog: kun for dit øje

tog tingene form og blev til,
steg verden stor og varm af intetheden.

Da aner du
i snefogets yppige hvide mangfoldighed
ansigter med gode munde,
vandrende væsener
der kommer dig i møde
med venlige øjne og åbne arme,
kvinder og børn og veloplagte venner,
levende og døde
men unge alle
og med fremtidens sang i blodet.

De er dig selv
og du er dem.

Da aner du
her ved vejs ende
hvor dine spor fyger til
den evige begyndelses ansigt.
Meget er for sent.
Mangt er forspildt.
Men alt er endnu i vorden.

Da venter dig
her ved vejs ende
hvor dine spor fyger til
Syvstjernens duggede smil,
Mælkevejens åndende bryst.


Da venter dig
her ved vejs ende
hvor dine spor fyger til -
da venter dig hinsides dødelig tid
De yderste Dybders nådige moderskød.

Venter dig
tingenes kåde fortrolige latter
den evigt unge.



Lune, lyse og glædelige hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 16/01/2015 13:19

Hej RM..

At du ikke var indesneet eller flagrede rundt mellem skytoppene, var nu rart at høre, for man ved jo ikke hvad papirtigre med store damehatte kan komme ud for, dér midt i de himmelske nysepumper, hvorfor du utvivlsomt ku ha befundet dig på en jetstrøm væk fra poetiklisten, og det ka vi altså ikke ha. Men nærværet, det er nu heller ikke den ringeste tilflugt, i øvrigt er jeg ret sikker på William Heinesen – der mente, at et godt samfund og dermed selve værdien af mellemmenneskelige forhold, helt afhænger af solidariteten – ville ha sat stur stur pris på din deltagelse i det nære, og dette på vaskeægte tigermanér!

Og med en tak for Heinesen, kvitterer jeg med ét fra samme, og synes for øvrigt han har sin plads mellem rigtig mange andre fine digtere og kunstmalere, der i så rigt mål emmer af færøsk blod i samtlige kunstarter – og hvor underligt er det nu lige, at magikeren blev oversat til færøsk, da i særdeleshed i betragtning af, at så lille et sprogområde som konsonantdansk, vel næppe ka gøre krav på store armbevægelser som kæmpe sygehuse og deslige, ja de danske vikinger ku vel i Europas hellige navn også køre til Tyskland og få plaster på storetåen? Jaja, jeg trækker mig, godt ord igen! ;)

Ja jeg forstår udmærket din glæde over den rigtige Heinesen, hos hvem indføling og stemning bruser som tidevandet, magisk og tidløs som Aurora. Det er fantastiske digte, hvor vor egen lille historie vi bærer i os, glider som det naturligste ind på sin plads i den store natur omkring os, det er et sinds harmoni der smitter én med glæde, se bare her, besvaret med hans egne ord:

Hjemme på jorden

Jeg ved et land
hvor vinterdagen over havet
er som skumringen mellem gamle grave.

Her ved et aftensbord med brød og fisk
sidder en gammel mager morlil
med årede hænder og krogede fingre,
men med megen latter i sit hjerte.

Så er jeg hjemme igen.
Mælken smager af hø og tørverøg.
Kedlen syder saglig over ilden.
Udenfor synger
ubegribeligt mange millioner tons vand.

Udenfor jager vinterstærens aftenkåde flokke.
Fårene går til hvile på fjeldet
med dug og nordlys i pelsen.

Ved stranden står fiskehejren
på samme plet og i samme stilling
som i farao Pepi den Førstes tid.
I vandet promenerer ulk og åkekvabbe
i tangens palmelunde
og vifter uforhastet med halen
til vinterkrabben.

Og stenbideren – anilinrød og galdegrøn
og lila som en forfrossen hånd
og usaligt blåsort som koldbrand i en fod
og med lupus på maven og spedalsk på ryggen
og med to kanyler i hovedet –
har suget sig fast til en sten på bunden,
har bidt sig fast til planeten Tellus,
og leger at den er så skøn en blomst
som nogen i himlen og i helvede.

Og hvad med hundestejlens unge,
der er så lille som det mindste komma i åbenbaringen?
Og hvad med hvalen,
det store ensomme Guds barn,
der nyser så trøstigt i ødet?

Ak moder, når vi har spist
og talt og leet og undres os mætte,
går vi hvert til vort:
jeg til min seng,
hvor jeg tankespredt åbner for søvnens tidløse sluse –
du til din grav,
hvor græsset hjemligt hvisker
med mulm og evighed i mælet.

- William Heinesen.

Ja det bliver ikke meget bedre, det er lidt som at være i et færøsk maleri – øjne ka blafre som ører i vinden ;)

klem
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 17/01/2015 12:20


Hej Simon

Tak for de herlige ord om både Heinesen, storm og vaskeægte papirtigre med store damehatte ... ler

Ja, Heinesen og de nordlige digte er jo lidt som hverdagen både her og der, og derfor ka' de også sagtens tale ind i hverdagen her under de sydligere himmelstrøg ...

Digtene her er næsten som i nat, hvor stjernerne lyste så klart på nattehimlen, og i dag med solskin og fuldt åbne erantisser lige til en lille vase. Ja, hvor godt kan det være ... ;))

Træer og Stjerner

Mørkefyldte Aske staar og duver.
Bjerge aftnes mellem deres Stammer.
Roligt luer
Stjernekerterne i Himlens Kammer.

Blaa og duggede Kroner staar og duver,
og i Sindet duver andre
duggede Kroner,
blaanende i andre skønne Toner.

Natten svæver mellem tyste Aske.
Alle Kroner faar en Afgrundstone.
Ildhvid over Verden hæver
Himlens vilde Stjerne-Ask sin Krone!

*

Fest

Havnatten støjer og suser –
en mørk og milevid Lyd.
Der er, som blev der hemmeligt aabnet
for Dybenes Port og Sluser.

Stjerner kommer og svinder
mellem sorte, urolige Skyer
som Gnister af skjulte, ulmende Baal
bag Bjerge og skaarede Tinder.

Mod Maanen, der rødmende daler,
løfter sig Ø bag Ø
som en uhyre By af gaadefulde
lyd-svangre Katedraler.

Ak, paa en Nat som denne
at hejse de susende Sejl
og jage for Afgrundsblæsten afsted
mod Mørket og Verdens Ende.

*

Stille Martsaften

Den stormgraa Dag er sunket
i Aftenrøde.
En taaget Skumring vælder
mig mildt imøde.
Saa underfuld en Aften,
saa vaarligt vaagen –
som grønnedes der Marker
etsteds i Taagen.

Og se, en Maane vaagner,
saa vel tilmode
og frodigt-rød, som var den
en vaarlig Klode,
der svøbt i lune Dampe
og dybe Vande
kan mærke Solen bejle
og Livet lande.

Livsaligt spirer Dagen
i Jordens Drømme,
thi mildt og frodigt støjer
forløste Strømme –
en vaarlig Sang i Taagen,
en Skabertale
af Kildevæld, der vaagner
i døde Dale.



Herlige solskinshilsner og klem fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 25/01/2015 09:27

Hej RM..

Tak for smukke linier! Og hermed en varm hilsen fra vinterkulden, hvor det rigtig er blevet tid til varme gensere og ”møffen” på hovedet, ja krus med varm kakao og snemænd og koner med orange tud.
Sikke noget, at kalde dig for en papirtiger, når nu du ér en krudtugle, med den pen. Det var selvfølgelig ikke for at være fræk, sådan er jeg jo ikke, ja det ka Arne jo bevidne, for hvem nedenstående digt også må være interessant, så derfor til og udenom sagen …

Mens nøgne træer forleden fes forbi mig, nåede jeg i ”Livet på rejse, eftertanker fra Italien” frem til følgende passage – ja, når man ikke selv ka’ være der, må man jo gemme sig i Frederik Dessaus kuffert, og ved siden af Inger Christensen, der som jeg ved, passer dine øjne så fortrinligt. Gode fortællinger der ligger godt på tungen, er altid gode at hive op af lommen – særlig på togrejser om dagen i Danmark, hvor musik rettet ret ind i kraniets ene side hos enkelte medpassagerer, ofte høres klart og tydeligt ud gennem den anden. At ha’ Hr. Dessau i sin lomme, er strengt ikke værre end når han har Inger Christensen i bunden af sin kuffert, tænkte jeg for mig selv, dér midt i koncerten.
For øvrigt elsker jeg tanken om at være på tur med hende rundt i Toscana, det må jeg altså sige, og forstår ham således udmærket, og forestiller mig det ligesom at være på rejse med leksikonet Christian Elling, ja jeg ville ha elsket det, helt som da jeg som 12 årig var med min far rundt i Venedig. Hvorom alt nu er og uanset hvordan man så bærer sig ad, ja så er det da meget rart at vide at også andre har brug for Inger Christensen – det var bare dét, og her så lidt til…

men hvordan skal vi opfinde
nye følelser
hvordan skal vi opfinde
tanker om følelsen
hvordan skal vi finde en teknik
til forståelse
en teknik
til en fælles bevidsthed
en viden i det mindste
om alt det vi end ikke ser
i os selv
i de andre
hinanden
det kunne være mig
der trådte ud af mig selv
Magiske forsøg
det kunne være ord
der trådte ud af sig selv
som realiteter
det kunne være ord
der rev det ordløse med sig
på vej gennem kroppen
det kunne være ord
der som feber forvandlede
angsten til fryd
det kunne være ord
der gik til bunds
i forførelsen
lagde deres gener
i den enkelte
celle
voksede
tvang sig igennem
kræft og virus
og dødeligheder
frem til en strålende plads
som antistoffer
lægemidler
frelse
det kunne være ord
der bragte nåde
til verden
formulerede angsten
så hver eneste angst
person
vidste at han nok
var alene i verden
nok var alene
med sin angst
men aldrig alene
med sin egen bevidsthed
om angsten
om verden
det kunne være ord
det stof vi alligevel
deler med hinanden
det stof der kan udvide
sindet
og sanserne
kunne være ord
du har sagt
for at sige
det hele
som det er

- Inger Christensen.

mvh & god søndag til dig ;)
Simon

P.s.: Frances Mayes har for resten skrevet to fine bøger om Toscana, Et hus i Toscana er nu den bedste, læst den?
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 27/01/2015 07:15

Go'morgen Simon

... her hvor sneen smeltede i regnen igår, og + graderne får overtaget i hvert fald nogle dage, og i dag endda med solskinstimer, som nok kan kalde ud på en gåtur ;)

Åh ja, Inger Christensen ... hun rører altid mit hjerte på en næsten andægtig måde. Hun strejfer mig så let som vingen af en sommerfugl, og det også i hendes alvorlige digte i "Sommerfugledalen". Hun skriver altid med en renhed, hvor selv bidende smerte er udtrykt nærmest med mildhed. Her i denne digtsamling kan man dog også finde positive sekvenser som nu her:

Ser dig an fra sommerfuglevingen,
det gør jo kun lidt sommerfuglestøv,
så fint som intet skabt af ingen,
et svar på fjerne stjerneformers løv.
Det hvirvles op som lys i sommervinden,
som glimt af perlemor og is og ild,
så alt hvad der er til i sin forsvinden
forbliver sig selv og aldrig farer vild,
så det som ildfugl, iris, isblåfugl
gør regnbuen til jordens sommerfugl
i jordens egen drømmesynske sfære,
et digt som nældens takvinge kan bære.
Jeg ser, at støvet løfter sig en smule,
de stiger op, planetens sommerfugle.


Lidt pudsigt er det, at hendes digt i Frederik Dessaus rejsebeskrivelse er fra "Det" og ikke fra "Brev i april", hvor hun selv beskriver en rejse sydpå. Men der er måske flere af hendes digte med i kufferten og i hans bog? Christian Elling må jeg lige google, kender ham ikke?

Bøgerne om Toscana har jeg ikke læst, ej heller set filmen "Et hus i Toscana". Heller ikke selvom, jeg selv har ferieret i det smukke Toscana ;) Men det vil jeg nok gøre nu ... på din anbefaling ;)

Ha' en herlig solskinsdag og her næsten med

januartidlige forårshilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 28/01/2015 04:02

Hej i natten RM…

Jah, det var vel Det, og meget apropos, men hellere sne end spandevis af regn, og det jeg tror mange med små ben og arme vil være helt enige i – trods alt og for os på længere ben, er det jo vidunderligt med traveture i det knagende underlag og til synet af blomstrende kinder i færd med at udøve arkitektur i vinterlandskabet. I det mindste er kulden så god til at få luvet lidt ud i bakterier og vira, desuden er der lidt naturromantik over opdagelsen af fuglenes pludselige tilbagekomst sydfra. Jeg holder af flere grunde meget af årstidsskiftene, men synes ikke rigtig vinteren helt er hvad den var, hvilket også har sine grunde men også kan vise noget om erindringer udsat for romantiske overgreb, som et halvgammelt solur der anmærker de lyse stunder. For øvrigt er det sjovt at mærke sig hvor ofte Det går igen, som netop en sommerfugls basken…

Men nej, Dessau nøjedes med Det ene digt af Inger Christensen, muligvis fordi hendes blikfang og essayistik har været hans pen til stor inspiration. I stedet får vi digtet Advarsel af Aarestrup:

Det skum som kranser vandet
det lys som farver jorden
skymasserne som længe
har samlet sig til jorden

Den store fyldte regnbu’
og du og jeg, veninde
hvor længe tror du inden
vi skilles ad og svinde?

Nyt bølgeskum vil komme
nyt skyggespil vil syne
og andre skyer trække
på himlen op og lyne

Forgå, fordunste skal vi
som dråberne der strømme
og som en regnbu’ slukkes
alt hvad vi se og drømme

Forstyr os derfor ikke
den skønne korte vandring
der truer alt, der kommer
den dræbende forandring!

- Emil Aarestrup.

Frances Mayes’ Et hus i Toscana er såmænd en fin fortælling i natlampens skær, det er filmen derimod ikke, men Hollywood-maskinen ødelægger jo det meste den kommer i nærheden af, lige med undtagelse af selve bøgerne, de heldigvis ikke kan flytte så meget som et komma i.
Men det ér jo et vanvittigt koncept, sådan at presse gode fortællinger ind i en skabelon på max 120 minutter. Men vanviddet stopper skam ikke dér, for værktøjet i brug mod kunders kedsomhed er jo altid de samme barnagtige aspargesdukker, der så skal reddes fra enten ensomheden eller verdens undergang af dukken Ken, der så med tandpastasmil og pistol stjæler 120 minutter fra os til en billetpris på 100 kr. Ærlig talt RM, jeg føler mig sgu nøjagtig lige så dum, som når jeg betaler 500 kr. for at rende rundt og reklamere for Nørgård T-shirts. Ja, der er jo ingen grænser for hvad man mere eller mindre bevidst kaster penge efter, som desværre tit havner i de forkerte lommer.
Men mon ikke Frances Mayes havde det nogenlunde som P. D. James, da hun solgte sine rettigheder og til i mine øjne rigtig gode krimis – der jo også var engelske – og hvor en nette lille sum, der frit kan anvendes efter ønske, sikrer overlevelsen og udsigten til andre gode fortællinger, det vil jeg mene.
I virkeligheden har ganske få en virkelig god historie og måde at fortælle den på, hvorudfra flest jo koger suppe på samme ben. Svært få har et blik som Inger Christensens, Borums m.f. der virkelig havde noget at sige, om end ikke på helt samme scene som spradebasserne der kravler rundt på andres rygge – ja tænk bare på Shakespeare, hvis værker ”man” partout ville tilskrive en anden. Så er det trods alt noget lettere at være en flødebolle på et rødt tæppe, hvor de rigtige og bedste også dér trives bedst i munden! ;)

Jeg ka’ godt lide flere af Dessaus essays, man har et fint udsyn gennem hans øjne, selv om Toscana kræver ens egen tilstedeværelse – var det en god tur, ku’ du mærke Medici’ernes ånde i nakken trods de forgangne minutter, lige dér hvor tiden står bomstille? ;)
For øvrigt ville jeg ikke blive spor overrasket, hvis bøgen besluttede sig for at springe ud i morgen, men ak, det er der hverken forår, sommer eller fugl i!

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 29/01/2015 07:32

Go'morgen Simon

Åh ja, at gå en tur i knirkende sne, at smide sig på ryggen i uberørt sne for at baske lidt med armene, så man kan se aftrykket af et vingevæsen. At bygge snemænd og snehuler, at le bare fordi, man ikke kan la' vær', når lyset fordobles og hjernen skruer lidt ned for det søvndyssende melatonin ;))))

Ja, sne er godt, men godt er det også at kunne se erantis og vintergækker, inden sneen dækker jorden med den hvide vinterdyne. På mig virker det godt med en bevidshed om, at de ér der, og foråret meget snart er på trapperne ... oh yeah ler

Nå, men nu må vi ha' lidt sne her, så vi kan drømme os ud i et vinterhvidt vidunderland ;))
To af de lidt ældre herrer har begge begivet sig ud i hver deres SNE.

Her først Stuckenberg:


SNE

Hvide Jord, tavse Sne!
Fred, hvis Aandepust i Mulde gemmer
Soltids Fryd og Soltids Ve,
Luft, hvor ingen Fugl sin Strube stemmer,

dybe Fred, der sletted ud
Finkens Jubel, Droslens Klage,
bærende dit Klosterbud
gennem stille Vinterdage,

— se, du blev mig til en Gud,
kold og klar, og tavs du hefter
om mit Sind den Lykkes Skrud,
som jeg rastløs ledte efter,

Lykken ved at følge stum
Livets Millioner Sange,
for at vinde ud en Sum
af tre fire rene Klange,

Ensomhedens Vinterfred,
hvor paa Nattens høje Himmel
Stunderne, der stille led,
funkler frem som Stjernevrimmel.




... og så er det Schades tur:


SNE

Nå, så fik vi da sne,
og jeg, som troede, vi ikke skulle have sne,
og så ser det virkelig ud til, at vi skal have en ordentlig bunke sne,
og ikke gå og tænke på sne evig og altid, uden at den kommer.

Også luften har sne i sig
den er ligesom ladet med sne,
måske er der en snetykning langt borte,
som man sådan kan mærke i sig,
uden at man direkte ved det,
men som kommer, så man kan se det.

Jeg har hele tiden håbet på sne,
det er dog sjovt, at den kom.
Ja, nu ligger den der -
se, hvor hvid den er,
jeg er saftsusemig glad for den,
jeg har jo hele tiden nok tænkt, at den ville komme.

Og så ligger den der lige med ét -
det er dog sjovt, at den sådan kommer,
uden at man gør noget som helst for det,
jeg har ikke halet den ud af luften,
det er kommet sådan af sig selv.



Og fra sneen suser vi direkte til Dessaus øjne og eftertanker fra Norditalien ... og stemme! for jeg er igang med lydbogen, som han selv gi'r stemme og rytme, hvilket ikke er så ring' endda smiler Her fornemmer man (og husker) den veltrænede radiostemme, som er meget behagelig at lytte til.

Jeg er kommet godt og vel halvvejs igennem, og det er nogle skønne betragtninger, han også har fra barndomsårene og fra voksenlivets forældrerolle. Dem ka' jeg li', og det endda ret så godt smiler

Gad vide, om vi får sne i dag? Der var i hvert fald et ret så tykt lag is på bilen her til morgen, men temperaturen sagde +1 grad.

Gode morgenhilsner til dig fra mig smiler
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 07/02/2015 14:29

Halløjsa i Mellemrummet og hej til dig, Simon smiler

Frosten og sneen kom. Snefnug og sølvsne, sådan lidt af hvert, og nu er græsset igen at se ... og vintergækker og erantis også. Foråret trækker i mig, og jeg synes også at fornemme fuglenes småkvidren ta'r til i styrke smiler

Og nej, det er jo stadig slet ikke som forår i april, det ved jeg godt. Men et lille forår i februar kan nu også lyse og varme lidt op for selv den mest vintertrætte og trættekære ;) ... og det kan Inger Christensen også, lyse og varme og sætte lidt liv og livsmod i gamle klude. Der ligger et håb derinde mellem alfabetets tegn og bogstaver. Det ligger der lige til at blive set og nydt som forårsblomsterne i min have smiler



alfabeterne findes

alfabeternes regn

regnen der siler

nåden lyset

stjernernes stenenes
mellemrum og former

flodernes løb
og sindets bevægelser

dyrenes spor
deres gader og veje

redernes bygning
menneskers trøst

dagslys i luften
musvågens tegn

solens og øjets
samvær i farven

den vilde kamille
ved husenes dørtrin

snebunken vinden
hushjørnet spurven

jeg skriver som vinden
der skriver med skyernes
rolige skrift

eller hurtigt over himlen
i forsvindende strøg
som med svaler
jeg skriver som vinden
der skriver i vandet
stiliseret monotont

eller ruller med bølgernes
tunge alfabet
deres skumtråde

skriver i luften
som planterne skriver
med stilke og blade

eller rundt som med blomster
i cirkler og duske
med prikker og tråde

jeg skriver som strandkanten
skriver en bræmme
af skaldyr og tang

eller fint som med perlemor
søstjernens fødder
og muslingens slim

jeg skriver som det tidlige
forår der skriver
anemonernes bøgens
violens og skovsyrens
fælles alfabet

jeg skriver som den barnlige
sommer som torden
over skovkantens kupler
som hvidguld når lynet
og hvedemarken modnes

jeg skriver som et dødsmærket
efterår skriver
som rastløse håb
som lysstorme tværs
gennem tåget erindring

jeg skriver som vinteren
skriver som sneen
og isen og kulden
og mørket og døden
skriver

jeg skriver som hjertet
der banker skriver
skelettets og neglenes
tændernes hårets
og kraniets tavshed

jeg skriver som hjertet
der banker skriver
hændernes føddernes
læbernes hudens
og kønnets hvisken

jeg skriver som hjertet
der banker skriver
lungernes musklernes
ansigtets hjernens
og nervernes lyde

jeg skriver som hjertet
der banker skriver
blodets og cellernes
synernes grådens
og tungens råb



Varme tanker og hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 09/02/2015 11:07

Hej RM..

Helt enig, det er værd at samle på små forårsstemninger, og let, når mandage som denne stråler i solskinnet – da særlig når man putter sig med lungebetændelse og the..;)
Vender straks tilbage, når der er oppegående pust, bedste hilsner..
Simon

P.s.: smukt digt!
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 09/02/2015 20:08

Hej Simon

Øv da ... og dejligt at du alligevel kan nyde solstrålerne trods host og the ;)

Smil og knus til dig her med Benny Andersen i det lune hjørne ;)

VIRUS BLUES

Øm i alle led,
Angstens kolde sved.
Alle åndehuller klistret til
Blikket flyder ud,
Der findes ingen gud,
Mørke kræfter driver deres spil.
Det er selve livet der trues
derfor synger jeg min virus blues,

Tårnhoj temp'ratur.
Brug mig som komfur.
Hjernen er som en stor polyp.
Sælg kun mit skelet
imens det er komplet.
Livet siver ud med tudens dryp,
Men jeg bruger den smule der ka bru'es
til at snøvle min virus blues.

Verden, farve!
Pas godt på dig selv,
Vogt dig for virus-invasion.
Det er djævlens værk.
Jeg som var så stærk
tar' nu tælling til en million
plus de piller der ska slu'es
så jeg kløjs i min virus blues.

En virus fra Virum
er virk'lig viril
og rammes man, så holder man en meget lav profil
man går lige dørken
ligger som en vandmand i en ørken,
Det' slut med at gi' flere interviews
I må nøjes med min virus blues.

Bare grav mig ned
i ubemærkethed.
Glem kun hvad jeg fabled om engang:
Et liv i lyst og fred,
social retfærdighed
mit budskab har nu få't en anden klang:
Mit fremtidshåb er mindre end en flues
derfor raller jeg min virus blues.


Varme opadgående luftstrømme fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 12/02/2015 12:37

Hej RM..

Nu er det min tur, for jeg er vist lidt stemningsfylde skyldig, og som jeg hermed håber at råde bod på med hjælp bagfra, dvs. fra fortidens humørfyldte Frederiksberg – jeg har nemlig mens det stod sløjt til, ligget dér med snudeskaftet samt et par våde hundeøjne rettet imod Ebbe Rodes herlige spinderier, jamen du store kineser, hvor jeg har moret mig! Morsomhederne kræver måske nok forhistorierne, men jeg vover skæg og briller, for nu at blie i det Alstrup/Storm’ske. Det er bl.a. Ebbe Rodes fortællinger fra huskeriet ”Troldguld”, jeg taler om her, hvor han under ceremonien i Frue Kirke, grundet en vis professor Kuhr’s død, skrev dette lille digt bag på sangene:

Atter et ord, som ikke blev sagt,
en hilsen, man ikke fik sendt,
en gave, som ikke i tide blev bragt,
en kerte, som ikke blev tændt.

De dør, mens vi søger et givende ord,
de mænd, som vort hjerte fik kær,
mens vi søger og udsætter, glemmer – og tror,
at nu er et møde snart nær.

En dag, han er glemt for en solstråles spil
eller glem for dit håb og din nød,
glemt for tusinde ting, som var aldrig han til,
gør et budskab ham nær: han er død!

Lige udover tegne og fortrylle på de skrå brædder – jeg måtte i den forbindelse låne Harry og Kammertjeneren, en helt igennem suveræn film! - ku’ han altså også levere mageløse historier samt dybtfølt poesi. Men kort efter digtet herover var skrevet, da døde så også Storm, hvorom han i pamfletten ”Mit Frederiksberg” netop beretter en aldeles forrygende historie om to gode venners (Storm P og Carl Alstrups) humoristiske forhold til hinanden, dér i ”Sokkelund”, som Storm kaldte det hjemlige kvarter.
Det er lidt svært at le med lyd på, når det gør så forbandet ondt bare man gnægger af fryd, men det man må, ska’ man jo. Så jeg havde lidt problemer, mens jeg underdrejet men ivrigt indlevede mig i ”Slaget om Asgårdsvej”, som historien her så dramatisk hedder. Det er en korrespondance som jeg kun ka’ anbefale, ja hele Hr. Rode i al sin beskedenhed, som Hr. Reumert udtrykte det, engang Ebbe Rodes succes kom marcherende ind i kantinen, mens de buskede øjenbryn iagttog dette ydmyge væsen – det må i sig selv ha’ været lidt af et slag, sådan at være elev og arbejde på det Kgl. Teater, under opsyn fra ham med de buskede, men her fortællingen, selv om den fylder lidt…


Slaget om Asgårdsvej

Frederiksberg, 28. Maj 1938

Hr. Taarnlinedanser Carl Alstrup gives herved Tilladelse til at færdes på Asgaardsvejs østre Fortov i Tiden Maj-Juli, dog er al Færdsel paa Stylter forbudt i Tiden fra 12 Middag til 3 Eftermiddag. Gøen, Glammen samt Memorering i Falset er forbudt hele Aaret.

Vagtkaptajn Sack.
sign. Storm P
Kommandant.


Anno Ettusindottehundredeogtretifem

Da vi formoder, at en vis Charles, kaldet Hvilken, Ridder af de 2 røgede Sild, er Aarsag til Urolighederne, som de Shagpibens Beskytter, iværksatte avvigte Lørdagsmiddag, skal vi ikke undlade at meddele Dem, Kommandant over vestlige Side af Asgaardsvejens sydligste Arrondissement, følgende:
De vil, hvis Deres mærkelige Tilhold ikke mortificeres inden næste Døgn er omme, modtage et Ultimatum.
Kaptajn Sack, som overbragte os Skrivelsen, tager saa absolut Afstand fra deres forsøg på Kipypning og Ødelæggelse af de fredelige Tilstande paa Asgaardsvejen. Bemeldte Sack erklærede i Vidners Nærvær, at Deres Trusler og Forbud overfor os burde betragtes som Mundsuvejr.
Han, Kaptajn Sack, gav ved Miner tilkende, at han ikke var tilbøjelig til at overgaa til vor tjeneste! Da han selv er i Besiddelse af en fæstning paa Vejens vestlige side, vil De forstaa, at straaet, De trækker, i Tilfælde af Strid, vil blive det, som kaldes det korte! Det, vi ønsker, er så absolut Pax og Ret til uhindret Styltegang Nat og Dag. Skulde vort Haab om Fred beskæmmes, undlader vi ikke straks at tage vore Forholdsregler.
Fra 33. Maj og 8 Dage hen i Tiden, vil alle i Birket værende Puddelhunde, staa under Fanerne og foretage Angreb paa Deres Stakit. Vi truer ikke, men meddeler koldt og ligegyldigt, at grævlingehunde af aargangene 28-27-30 ogsaa staar til vor Disposition.

deres uhengivne samt uærbødige
Konge over alle Taarnlinedansere



Til Kommandant Sturmunddrangesen, her.

Overbragt pr. Kuffert af Suffløsen Wille F. Hviske. Sagen har efter deres sidste Depeche antaget en saadan Ko- og Kalvevending, at vi frygter Strid!
Vi havde tænkt os som et Middel, der én Gang for alle skulde sætte Stopklodser for Deres fremtidige Fremstød, at opføre »Ridderen af Randers Bro« udenfor Deres havelaage og derover tilkaste Dem Vanten!
Men vi mangler Fraade!
Deres personlige Færden paa vestlig Vejside avvigte Løverdag har yderligere forværret Sagen. De var bemeldte L-dag mødt op i fuldt Krigsudstyr – dog, det skal siges til Roes – uden Spyd og Benskinner. –
Til Gengæld var De ledsaget af two animals, af hvilke den ene skønnedes at være en dunkel Puddel!
Det andet firben, som skarpt iagttoges af Kaptajn Sack gennem Skydeskaaret i den af ham underlagte fæstning 5 Stuen til Gaden vestlige Side, mentes at være enten klog Kaalorm, eller et langs Jordoverfladen sig bevægende stort hvidt og stridt Overskæg til Værdi af cirka 7 Kroner, saa »Nu kan det næsten være nok«!
Altså: Stik Piben ind! Hanen (Hønen) i Ro, thi Øjeblikket er nær, da de skrappe Forholdsregler tages i Brug.
Da vor Trussel med Opmarcheren af Gravhunde (Aargangene 27-28-30) ikke frugtede, har vi paa Markedet i Vraa hidkøbt 4 Stk. Gravkøer, der under Kommando af fru Børstetræsfabrikant Rasmussens Mand, Herr Carl Gustav Aarslev, omgaaende vil paabegynde Udgravning af Vejen, der løber mellem Vest og Øst, saaledes at der fremkommer en Canal, der hurtigt vil blive fyldt med Køl- og Mundvand. Lysthusbukke vil samtidig foretage angreb paa alt i Fæstningen værende Træværk, heri medregnet samtlige pibehoveder.
Den Postmester, De pralede med, stikker vi med 3 Pakmestre kommende fra Slyngsøre med første Lufteskadre. Fra Hagenbeck, Hamburg, har vi pr. Efterkrav modtaget en saagodt som ny Haj, der vil boltre i den ved Aarslevs Hjælp frembragte Canal, saaledes at al Tilførsel af saavel sorte som kulørte Blyanter standses.
Ti temmelig fede hvide engelske Buldogs med Stamtavle vil i sovende Tilstand umuliggøre opholdet for Dem og Deres i Fæstningen.
Altsaa: Overgiv Dem paa Naade, udstik hvidt Flag fra Tagvindue 3 og indrøm Deres Sjuskeri.
Da vi pt. befinder os i vor Catsle Snekkesten, har vi formaaet vor Fader, Hr. C.E. Alstrup, fhv. Betjent i Marinen, forsynet med Skæg og Parykker fra Løvbo, til at paase, at vor Ordre adlydes i alle Detailler!
NB. Om Ordet omgaaende siger Murer Madsen, Esrum, i sin Bog »Fra Nær og Fjærn«: »Omgaaende« er paa Sjælland det samme som tre Uger!

C.A.

Kongen over alle Taarnlinedansere, samt
under 28. ds. udnævnt til General for Radisevaskeriet
i Hindegade.


NB. Dette er vor absolut sidste Skrivelse i denne for alle Parter saa ulykkelige Strid!!! Alle fremtidige Henvendelser sker gennem Robert Neiiendam, R. af Dg


Meddelelse (skrevet paa Maskingevær) 30. Maj 38. Kommandantboligen, Asgaardsvej for fulde Sejl.

Hr. Radisevasker, forhen Taarnlinedanser C. Alstrup, hel og holden.
Deres meget irrede Brev af D.D. er taget til (Herfølge) Følge.
Mandskabet i Barak Nr. 5 under Vagtkaptajn Sack har faaet bevilget hver en Pakke Ormefrø.
Angaaende Deres Insjusna… Insuna… (De ved Besked) maa vi tage bestemt Afstand. Deres Meddelelse om, at Kaptajn Sack vil gaa over til Deres Parti, tager vi med Ro, da han skyldes os et Parti, som vil blive spillet i Café »Fru Sødrings Minde«.
Fra Spioncentralen i Nørre Snede er indløbet følgende: Spionerne Munkeboe og Hyltoft set i Forklædning paa Cykle (Fotografi medfølger) Signeret Bewer.
Angaaende nævnte Puddelhunde kan vi oplyse, at bemeldte Stakit vil blive lagt ned og erstattet af Juletræer. Viceadmiral og Vatfabrikant Wilken træffes paa sit Kontor i Anti-Automaten Tivoli. Kaptajn og Garderobeforvalter A. Sack træffes hver Formiddag bag en Hof. I Tilfælde af Fuldskæg afholdes Festen i Salen.

Med tjenstlig Hilsen
August Bournonville, født Petersen.
Sign, St. P.
Kommandant.


6. Juni 1938, Kommandørboligen, Asgaardsvej

Driftslederen af Uldspinderiet paa Hjørnet – Hr. C. A.!
Med tak modtaget Deres Depeche af 51/6. Efter at Carl Gustav Aarslev (hvis Familie efter sigende tilbereder Prins Valdemars Vand i Gaasetaarnet) er inddraget i Sagen angaaende Færdsel paa Batterierne, har Præmisserne med Killinger forandret sig en Del.
Vagtkaptajn Sack holder som sædvanlig paa Etiketten – han er jo Hofmand. Det kunde aldrig falde undertegnede ind at stikke et hvidt Flag ud af Vinduet – ialfald ikke et helt hvidt.
Wilken (Ringridder af Dragør) har spillet Ib i Gøngehøvdingen (han stod paa en Stol) – Stolen findes paa Hurup Museum – se Bilag.
Angaaende ovennævnte C. G. Aarslev kan vi meddele, at omtalte Canal vil blive medtaget med Glæde – vi har længe ønsket en Vandvej, da baade W. og Sack altid krydser hjem.
Lad os faa Pax og rene Sokker i Skoene. En Indberetning til Herluf Trolle Bewer er afgaaet. Nærmere ventes. Dette er Svaret paa Deres ærede Pamflet. Sagen udsat! Tak for Kufferten.

Venlig og tjenstlig Hilsen,
Deres undervægtige
R. S. P.


*
Her stopper den egentlige noteudveksling, men i tilslutning til den sender Storm følgende lunerige, men først og fremmest varme, smukke og alvorlige brev til sin kunstner- og penneven, Carl Alstrup. E.R.
*

Kære Carl Alstrup (mere skal der ikke siges om det – i disse tre ord ligger det hele).
En Aften gik jeg forbi med Pudlen og det »hvide Overskæg«. – De stak Hovedet ud af Vinduet, og vi snakkede lidt sammen om vor Tids Gigant (Wilken) – og om Oberländer og Wilh. Busch – de gamle tyske tegnere fra den gamle hyggelige Fliegende Blätter’s Tid.
Saa skulde De i »Kiosken«, og jeg gik med Vennerne, men paa vor Tur paa de stille Villaveje tænkte jeg – det var jo den gamle, hyggelige Tid – det lille Billede med Dem i Vinduet og mig paa Vejen. Vi var levende Illustrationer til en Scene, som netop havde frydet disse herlige gamle Fyre – Busch og Oberländer. Livet forekommer saa svært – men det er os selv der forekommer det!
Efter at have forladt disse gode Minder – vender jeg tilbage til denne sælsomme Vej – med Kiosken paa Hjørnet.
Pudlen ligger i sin Kurv og snorker – det hvide Overskæg sidder lysvaagen og kontrollerer hver af mine bevægelser – jeg tegner – jeg skriver – stopper Pibe – henter en Vand og skænker og hele Verden slaas og kives rundt omkring. Latterlige Episoder foregaar – Skud og Kamp – Svindel og Bedrag – Liv og Død. Men herinde i den stille Stue er Fred og Ro (Wilken har for længst taget sit Fodbad og er sovet ind i sin Flipæske) – og saadan gaar Tiden sin Gang.
Ingen dumme Komplimenter eller sjofle Argumenter – bare ganske roligt – Kære Carl Alstrup – that’s all!
- Storm.

(Bemeldte Sack, der boede på Asgaardsvej, var at se til ingenlunde en drabelig krigskarl. Hverken han, Charles Wilken, skuespilleren William Bewer eller de andre i korrespondancen nævnte personer henledte umiddelbart tanken på felttog og skyttegrave. E. R.)
*

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 12/02/2015 16:30

P.s.: Forresten kom jeg til at tænke på, hvor rart det havde været om Harry og hans kammertjener nu havde boet dør om dør, fremfor at befinde sig på film, og mon ikke også den gode Hr. Harry – om nogen - var sig fuldt bevidst, hvor elendig en syg mand kan føle sig, underlagt kvindens skånselsløse direktiver mod den snarlige helse, og således straks var kommet ham til undsætning, når kommandanten havde rundet det første hjørne. Nå, men udover morsomhederne, så meget apropos selve overlevelseskunsten:

O skuffende drøm,
du skinnende boble paa tidernes strøm,
forgæves dig skjalden med mund og med pen
af glimrende skygger vil skabe igen.
Naar skyggen er ligest, da hulke de smaa,
som stirrer derpaa.

Fortryllende drøm
om evigheds-perlen i tidernes strøm.
Du gækker de arme, der søger omsonst,
hvad hjertet begærer, i billede og kunst,
saa varigst de kalde, hvad sikkert forgår
om timer og aar

- ? ;)

mvh & ypperlig aften!
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 12/02/2015 21:56

Hejsa igen, Simon
Jeg læser og nyder og inspireres af din og fortidens dejlige humor ler
TAK for det, Simon ... og host host host i latteren sammen med dig ;))))))))
... og her forpligter du dig altså IKKE til Mellemrummets stemningsleje!!

Det er jo ment som et rent overskudsrum og altså slet ikke som noget for noget!!
Kom som du er, kom i sutsko eller bare tæ'r ... og det er alt nok :)))

Medhosthost fra RoseMarie (Pollensæsonen .2015 ér! allerede sat fra startlinjen som en rekordspurt) !!

yeah ... Hoplaaa , host og røde øjne ... :)))))))))))))))))
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 14/02/2015 14:18

Hej RM..

Nådada, så der hostes også dér, puha, ja det er ikke spor rart, hverken pollenallergi eller sådan en omgang lungebetændelse, der tar sin tid, ja man (det er mig) er faktisk ved at blive ret vanvittig (som det ses), selv røgen smager ikke, derfor heller ikke rigtig kaffen, men i guder hvor jeg er træt af the, og har det lidt som befandt jeg mig i en vinterkrimi uden snespor på taget, hvilket så igen også er et noget besynderligt sted at lægge sine spor fra sig.

Så ja, det er lidt sjovt sådan at indleve sig i guldalderdrengenes oplevelsesrum og humor, særlig i det Frederiksberg’ske, hvor Ebbe Rode naturligvis ikke tilhører dem, men dog havde kontakt med flere af dem, og så er det jo en noget anden og mere underfundig humor end hvad vi ellers præsenteres for i dag, ka’ man sige. Og man bliver nu engang nødt til at finde ud af sig selv, når man ikke ka’ udholde at være i sig, så at sige, så i den forbindelse er fortællingerne jo en helt vidunderlig udvej, og så er der så mange af dem, altså fortællingerne. For øvrigt bryder jeg mig heller ikke særlig meget om vor tids blodrus ud i voldsorgier, så der ér kun at spole tilbage til tider hvor antydningens kunst og sproget var mere raffineret – og hvor ville man dog ønske, at alle disse ”stand up’sere” ville sætte sig ned igen, men det taler vist ikke særlig meget for, hvorfor jeg igen sukker.

Imidlertid var det nu rart at se, at jeg ikke er ene om at være ”spruttende kineser” på denne besynderlige og til tider gudbenådede debatportal, – gu’ve’ om lægprædikanten” fik dén med sig, ahh mon dog ik', gnæg-gnæg! – selv om det må være yderst irriterende for øjne, ører, næse og mund, sådan at sprutte i pollen, hvortil kommer, at det slet ikke er spor pænt af mig at sidde her og glæde mig over et kollektivt ubehag; men udover at jeg aner problemets omfang, ser jeg pludselig sneglehuset for mig som attraktivt alternativ, og sig mig engang, ku’ du mon mistænkes for forsøg på at lure disse små sneglebasser deres hexia de tricks af, hva’ RM? ;))
Ak ja, man må se det lidt komiske i det plagsomme, selv om det til tider ka’ volde problemer – det var han forresten også god til, Ebbe Rode; en herlig mand, fyldt med gode fortællinger, det var hvad han var:

Ved festen på »Avenue« i anledning af
det nye Morskabs-Museum på Frederiksberg Runddel

Jeg så dem jo alle, da jeg var dreng –
Ja, nogle hørte jeg fra min seng,
for vi var jo naboer til revy’n,
hvis omkvæd gav genklang i kunstnerby’n.
Så ofte har viserne aftenen lang
været den lille drengs vuggesang.

Men snart blev gærdet mit stamparket,
hvor jeg så mine stjerner på fribillet.

Ak Soffy, Soffy med »pagehår«!
Jeg husker dig, som det var i går.
De hjulede ben og den skæve mund
på én gang ravgal og stjernestund.
Sligt møde går ikke den dreng forbi,
som næres af gøgl og fri poesi.

Men fler blev til fler fra vindue og vej,
som alle for altid tog plads i mig.
Her kommer Alstrup med gudesmil,
her Henrik Bentzon for fuld profil,
her Frederik Jensen på kort visit,
Erika, Ludvig og Marquerite,
men alle gi’r farve til vor allé,
én dag fru Nansen og én Storm P.

Ja, Storm, Storm P., mangfoldige Storm,
indesluttet og dog enorm,
Sokkelunds vartegn og midtfigur
at se ham og Alstrup på slentretur
ku’ gøre en scenegal yngling stum,
og stå som et livs privilegium.

De tripper fra vest og de iler mod nord,
og er alle perler på samme snor.

Nu snor den sig mod os, snart kommer den ind,
og skulder mod skulder, kind imod kind
ser vi sammen glade og længselsfuldt hen,
til at Runddelen skal på komedie igen.

- Ebbe Rode – Mit Frederiksberg, erindringer fra Sokkelund Herred, 1994.

*

Nå, nu vil jeg skrog, ta’ mig en middagslur, men læs den selv RM – dog ik’ midt i hosten – den gør godt. Og så i øvrigt, glædelig weekend ;)

Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 14/02/2015 17:48

Hej Simon
Godt at du er på rette kurs og nok også snart igen vil kunne mærke duften og nydningen over kaffekoppens liflige damp ;)

Jeg nød de skønne solskinsdage, hvor alting smagte himmelsk af forår (selv purløg kunne der klippes udendørs til tomatmaden). At øjnene bliver røde, næsen løber og latter fremkalder pivende host må tages som et nødvendigt onde. Jeg elsker, når foråret løber af med mig, ta'r fat i hår og nakke og får vendt lidt op og ned på kvindemennesket her :))))))))))))))))))))))))))

Og drilsk som du er, bevæger du dig lige midt i min forårsjubeldans også ud i det, der er min gyngende grund ... sneglene! Hmmmm ja, jeg må jo til det, gå i tidlig kamp mod de små ulækre bæster, inden også de går hen og mærker forårsfornemmelserne, sådan tête-à-tête ;))

Tilbage til Ebbe Rode og til din opfordring om et kig ind i "Harry og kammertjeneren", hvilket jeg gjorde ... med lune og nydelse og en varm følelse indeni. Dejlig film, godt skrevet og spillet. Ja, det var en anden tid og en helt anden måde at se sig selv som menneske og medmenneske. Jeg ved ikke rigtig hvilke ord, der kan beskrive den kommunikation, som er alt andet end bastant og lige-ud-af-posen. Den er omfattet af en stille pli og blufærdighed, som virker stærkt i det stille. Man bli'r lydhør, lidt ligesom når der spidses ører ved hvisken og lukkes ører ved råberi.

Når jeg tænker på Ebbe Rode, tænker jeg bl.a. på ham i "Babettes gæstebud", og i den meget skønne teaterforestilling "Kærestebreve", som han spillede sammen med Bodil Kjer. Jeg tænker også på ham som overlærer Clausen i "Livsens ondskab", og så er der jo selvfølgelig hans stemme i de mange monologer.

God bedring til dig, Simon
... og glædelig weekend også til dig

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/02/2015 15:04

Hej RM..

Ja, håber da snart at smage kaffen, sådan rigtigt, for ærlig talt, the ka’ være nok så godt med en scones, men ska’ jeg ha’ en chance for at vågne, så kræver det altså en kop kaffe i morgenstunden, og derefter en røg. Men jeg ska’ vist ha’ en kur med lidt bredspektret forinden, vi får se.

Det var nu mere Ebbe Rodes pamflet ”Mit Frederiksberg”, ”Troldguld” og ”På Stikord”, jeg tænkte på. ”Harry og Kammertjeneren” er ganske rigtigt en vidunderlig oplevelse, for øvrigt sir du alt det væsentlige om sproget selv, selv synes jeg der underneden i dialogerne ligger et ønske om at fritage hinanden for bl.a. ubehagelige spørgsmål. Fx ved at komme dem i forkøbet med evt. løsninger, der så skaber et nærmest lettelsens smil hos registranten. Med sproget skabes der luft til albuer og skægget, der jo også var ret busket på den tid, som på den måde virker ret frigørende – Arne har også lidt af det, i sig, godt sprog ud i ønsket om en respekt (dog uanset forholdet), for altså at skabe luften og dermed pladsen. Fx er det jo vidunderligt at se, hvordan Kammertjeneren kom Harry til hjælp i den vanskelige situation – der selvfølgelig næppe havde fundet sin løsning i dagens Danmark – hvorfor Harry altså fritages for en beslutning, der imidlertid kommer dem begge til gode. Men altså, selve måden og de indskudte bisætninger, du store, den slags ser vi ikke længere så meget af.
Samme sprog findes overalt tilbage i tiden, også i Marple-serien (med Joan Hickson ved roret), særlig i ”Nemesis”, hvor en af tre søstre fra godset i samtale med Marples nevø, tilbyder Marple overnatning men samtidig antyder, at hun slet ikke var klar over der også var en herre involveret, nevøen selv, der hurtigt griber situationen i opløbet, og spørger, om hun dog ville ha’ noget imod, hvis han, der jo holder så meget af hotelophold, blev tilbage?
Måske vi i kraft af at være blevet så utroligt mange om en ”lagkage” der ikke vokser eksponentielt, i stedet går løs på hinanden, som bier der forsøger at drukne sig i honning, måske. Eet er dril, noget andet en truende og virkelig alvor, vi fælles må leve i, i disse tider. På små 50 år har meget forandret sig, også sproget, og bestemt ikke til det bedre.

”Kærestebreve” (med smukke Bodil Kjer) har jeg desværre aldrig fået set – der er jo ingen grænser for hvad jeg hverken har set og læst – så tak for dén. Der er rigtig mange danske film og teaterstykker fra den tid, der aldrig bliver vist, men det ville jo også være forfærdeligt hvis licenspenge skulle bruges på eksempelvis den slags, i såfald ku’ et utal af journalister på DR jo ikke hæve en fyrstelig men meningsløs gage! Derimod har jeg et utal af gange nydt synet af Esau og det ”lille overdrev”, i øvrigt sjovt som folk fortolker Knagsteds betydning så vidt forskelligt. ”Livsens Ondskab” som tv-stykke er noget ganske særligt, og hvor ville man dog ønske den efterfølgende ”Knagsted” også var blevet filmatiseret, men det satte forgængeligheden altså en stopper for, ingen af os vil se andre i rollerne. Men akkurat ”Knagsted” som bog, er næsten min favorit, desuden ligger ”Villa Rørholm” jo også på Frederiksberg, og det er ikke spor svært at se Overlæreren for sig, stående der ved vinduet, mager og lang som en stork i diplomatfrakke, mens han forsøger at åbne vinduet i det røgfyldte lokale, ja hele resten af bogen, der viser alt om tidens menneske, liv og sprog. Men hvad Ebbe Rode ikke har medvirket i, det er i sig selv svært at forestille sig ;)

Ja, du ska’ godt nok stå tidligt ud af fjerene, hvis du ska’ komme de drabeligste snegle til livs, selv tænkte jeg nu nærmere på selve sneglehuset som værn mod allergien – har du måske nogensinde set en dræbersnegl med høfeber? ;) Har ikke pejling på dræbersnegle-metoder, men har set et utal, der vist altid er endt i resignation og medleven med uvennerne, Hr. Ryge inklusive ;)
At tænke sig, at det allerede smager lidt af forår, alt er vendt på hovedet, helt som når min tobak og kaffe nu smager af hønselort, fy for den da. Jaja, men herlig søndag til dig ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 17/02/2015 21:33

Hej i aftenkaffestunden, Simon

... eller hur? ;) Er du stadig på the og scones? eller er der ved at være klaring af smagsløgene?
"helt som når min tobak og kaffe nu smager af hønselort, fy for den da" :))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))

Sprog og kommunikation er vist ikke bare sådan lige ... at kunne se og høre, være interesseret og ikke kun interessant, at kunne sætte blik, ord og retning med nænsomhed, at kunne modtage det nænsomme med tillid og åbenhed ... og taknemmelighed fordi det hele bli'r så meget større, når et jeg sættes i spil overfor et du.

Ja, meget går op i en højere énhed, når kommunikation og samtale lykkes ... som nu f.eks. i Harry og kammertjenerens forhold og kommunikation. Og det er dét, der gør de scener og samtaler til noget helt særligt (og kærligt) og absolut helt uden for nutidens kommunikationskurser og -teorier. Litteratur og film kan såmænd formidle kommunikation og mellemmenneskelige forhold, som på mange måder overgår de fagteoretiske specialer i det samme.

Ja, jeg nåede aldrig til pampfletten (men den er ikke glemt!), nåede bare til Harry og de andre ... og derudfra videre ud af vejen med Ebbe Rode i hånden ... på opdagelse smiler Og mit næste stop gik ikke længere end til hans ophav, Helge og Edith Rode :))))

... og så faldt jeg altså i staver, og her står jeg stadig og staver med nysgerrige blikke og kigger lidt ind i både de mødrende og fædrende skrifter.

Her et par stykker af Helge Rode


TRÆET

Roligt stander de store Træer,
løfter de fyldige, grønne Kroner
tavst mod Morgenens lyse Skær:
rosesitrende Toner.
Ingen Raslen i Løvet lyder.
Klar er Morgenen, fuld og stor.
Tavst staar Træet og nyder
Luften og Lys og Jord.

*

DANMARK

Du gav os de blomster, som lyste imod os,
med alfelet skønhed, dengang vi var små,
de brogede enge var gode imod os,
vi løb efter røde og standsed ved blå,
og åkandens hellige hvidhed forstod os
og åbned sin løndom, imedens vi så.

Du gav os de marker så bølgende brede,
hvor kornakset modnes og gyldnes af sol,
hvor kløveren dufter af sommer og hede
så sundt som vort brød og så sødt som viol,
hvor lærken ved morgen går op fra sin rede
og melder til skyen, at gårdhanen gol.

Du gav os de skove så dybe og svale
med solspættet skygge, med hulvej og skjul,
hvor hverdag er højtid, og tavshed er tale
fra løvspring i maj, til oktober står gul.
På lønlige stier, i hvælvede sale
vi fejred sankthans og den hvidklædte jul.

Du gav os den himmel, hvor skyerne iler
til leg og til kamp under vindenes råb,
til atter i ro og i højhed den smiler,
lyksalig og genfødt af strålernes dåb,
og natten, den lyse, hvor dagen kun hviler
med halvåbne øjne, urolig af håb.

Du gav os de vandrende, vældige vande,
vor vej og vort værn hedder: komme og gå,
og bølgerne togter langs skrænter og strande,
så sorte som graven, som himlen så blå,
og fletter en evighedskrans om din pande
og bruser din hymne: Lad Danmark bestå!

*

SYDENS STJERNER

Har du seet Sydens Stjerner —
du skal se dem ikveld,
som et hvirvlende Snevejr
af sølverhvide Skæl,
der er stanset blot et Nu, før det falder.
I de høje, i de dybblaa Himmelhaller.
Du skal se dem, du skal se dem
i den mørke Julikveld,
som en Rem af Juveler
fra et søndersprængt Fjeld.
Gennem Sølvslør falder, drysser der Krystaller,
Havets milde Perler og Koraller.
I de høje, i de dybblaa Himmelhaller.
Du skal se dem, du skal se dem
ved et kongeligt Held,
som en Skov af hvide Blomster
drysset ud i et Væld,
af en Haand, som har plukket dem i Paradis ikveld.
Hvide Roser, hvide Liljer og Konvaller.
I de høje, i de dybblaa Himmelhaller.
Har du seet Sydens Stjerner
saa fortæl, saa fortæl I
om al Himmeriges Rigdom
om det dybe Skønhedsvæld
om en Storm af Juveler om et Snevejrs Sølverfnug
om en Blomsterskov, en Liljeregn, som glimrer af Dug.


Jøsses da, hvor kan ord begejstre og belive et menneske som mig, ord til en sanselighed, så man både kan høre, se, dufte, smage, så det kan mærkes i maven :))))))))))))))))))))))))))))))))

Glade Rodehilsner fra

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/02/2015 15:40

Hej RM..

”Ja, meget går op i en højere énhed, når kommunikation og samtale lykkes ... som nu f.eks. i Harry og kammertjenerens forhold og kommunikation. Og det er dét, der gør de scener og samtaler til noget helt særligt (og kærligt) og absolut helt uden for nutidens kommunikationskurser og -teorier. Litteratur og film kan såmænd formidle kommunikation og mellemmenneskelige forhold, som på mange måder overgår de fagteoretiske specialer i det samme.”

- Jah, særlig venligheden udtrykt på forskellige måder, synes yderst påfaldende (i Harry og kammertjeneren), og den ka’ da fint betragtes som en kærlighed: en gruppe mennesker i et lille byområde med stort kendskab til hinanden, plejer en fælles historie med et særligt sprog, og pludselig spankulerer så et andet miljøs sproghistorie ret ind ad døren, og dér starter historien så, med tre butlere i udsigt til nyt arbejde i en brydningstid for deres stand og tradition, hvor der bliver gjort tykt grin med ”overhøjheden”, særlig af områdets børn. Men i stedet for at føle frygt og løbe deres vej, som det måske ville falde flest ind i vor tid, er de alle tre mest optaget af deres fags ubærlige skæbne, hvor kun den ene af dem ender med at gå linen ud, for ved sine evner ud i dyb menneskelighed og viden, at høste en storartet anerkendelse, samt et varmt venskabsforhold ud i det kærlige der opstår, fordi han ser sig i spejlet og dér lærer noget om sig selv.
Det er en flot historie, ikke mindst p.a. omvendtheden, dvs. ”fattigdommen” der jo altid forventes at være beredvillig til at bryde sin historie og dens normer op, og udelukkende for at stige ind i en anden ”samfundsklasse”, m.a.o. forventningen om, at alt kan købes og sælges, særlig en arbejderklasses ”fattige” idealer. Men i stedet belyses altså så et indbyrdes nærvær til hinanden i livet, en egentlig indre drivkraft og kvalitet – og en mangelvare i det højere borgerskab, hvori kammertjeneren jo havde tjent – der i kraft af en stærk moral og etik, langt overstiger forventninger om salg af sig selv, for enhver pris.
Pludselig tjener sprogområder hinanden udfra samme ønsker, og det er jo stærk tobak. For øvrigt minder det hele mig meget om Christiania vs. Weidekamp-historien, ja såmænd konsekvenserne fra snæversynede politiske idéer om ”Udkantsdanmark”, i kraft af hvilke overlevelse i bymiljøer og landområder er forringet. Men historien er vel, blomsten der rejser sig midt i og på trods af stenbroen, i kraft af en bredspektret livsanskuelse, på tværs af normer, forventninger og uens sprog og kulturformer, der altså sagtens ka’ være hinanden behjælpelig. Men fremfor alt, at frygten er konkret men sagtens kan overkommes med sund menneskelig fornuft. Filmen er værd at se igen og igen! ;)

”Ja, jeg nåede aldrig til pampfletten (men den er ikke glemt!), nåede bare til Harry og de andre ... og derudfra videre ud af vejen med Ebbe Rode i hånden ... på opdagelse Og mit næste stop gik ikke længere end til hans ophav, Helge og Edith Rode :)))).”

- Jeg kiggede også lidt bagom Ebbe, og sørme, dér stod også Edith Rode med en favn af historier – fandt ”De tre små piger” (erindringer) i egen samling – men efter Ebbe står den i klimabæltet her på Storm, så Fru Edith Rode må vente lidt.
Jeg er fuldt ud enig med dig i sprogbegejstringen, og synes tit man falder over rigtig morsomme historier fra den tid – og nu gør min klukken jo ikke nær så ondt, desuden er kaffen atter smagsfuld og brandvarm; det samme var for øvrigt min læge, i går, bestemt uden den helt store brandtale for tobaksindustrien, snarere tværtimod. Jaja, vi ”narkomaner” må jo lide lidt for skønheden – selv er jeg skam beundrende stornyder ved synet af det forpustede joggefolk, der ligefrem tar tid på puls og strabadser; selv Jesper Klein ville ik’ ku’ ha' gjort mig kunsten ud i nydelsen ved synet efter ;)

Nå, her en vits fra den stormfulde, som findes i Ebbe Rodes ”På Stikord”:

»Kære Ebbe,« lød et brev, »barber Sørensen fortalte mig, at du havde været på barbersalonen. Heldigvis var du gået, da jeg kom«.
Hilsen gamlingen Storm.
P.S. Der danses ikke mere i min tid på Koldinghus
(Hamlet sidste akt, sidste scene).

P.s.P.s: Tegningen vil du kunne se når du låner/køber bogen, den er rigtig Storm’sk, god fornøjelse ;))

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 24/02/2015 10:24

Hej Simon

Tak for dine stormende ord ;)
... og tak for varme ord om Rode og Harry smiler Dejlige ord om filmens relationer og sammenspil ... ja, du har givet mig lyst til allerede at se den igen smiler

I forhold til de stormende vejrforhold med vindblæst hår, så har jeg bestilt Stikordene, og jeg glæder mig til både at se og le ;))

I ventetiden har jeg kastet mig over Storm P. i Møllehaves bøger, så munterheden og det lattermilde ved Storm har jeg hentet her ... og smilet har jeg svært ved at få tørret af igen ;) Møllehave har en skøn optimisme med sig, som er svær ikke at la' sig smitte af. Han har evnen til at udtrykke de lidt mere mørke sider på en lys og let måde, hvor han åbner læserens øjne og lytterens ører med humorens og smilets adgang.

Så nu får du lige den her Møllehave fra Højskolesangbogen med dig til dagen og vejen. Den har en lethed og en enkelhed over sig, som møder dagen og verden med lys og varme ...


Denne morgens mulighed.
Vi har luft i vore lunger.
Hænder, øjne, ører, tunger,
levende og glade unger.
Denne morgens mulighed.

Denne morgens kærlighed.
Frugter af den fryd vi så`de,
alt blev givet os af nåde.
Her er svar på livets gåde.
Denne morgens kærlighed.

Denne morgens munterhed.
Her hvor nattens mørke brydes
her hvor lysets skaber lydes,
se hvor muntert alting frydes.
Denne morgens munterhed.

Denne morgens mulighed.
Hang du fast i glemte dage,
i en fortid, som kan nage,
alt blir givet nyt tilbage.
Denne morgens mulighed.


Muntre hilsner fra RoseMarie smiler
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 25/02/2015 12:41

Hej igen Simon

Jeg ka' ikke la' vær' med at linke til de her klip, hvor temaet er SAK, som formidles bredt, og her fungerer Møllehave virkelig, fordi alle indslagsgivere er i mellemrummet mellem hinanden ... PRAGTFULDT! ler

https://www.youtube.com/watch?v=HAjNs7ETEk8 (1. del)

https://www.youtube.com/watch?v=hfJGW2Sn4IQ (2. del)

https://www.youtube.com/watch?v=jqql5KD7wnk (3. del)

https://www.youtube.com/watch?v=riEKE3suc5s (4. del)

https://www.youtube.com/watch?v=EJTNios-ex0 (5. del)

Her er jeg totalt solgt til Møllehaves meget levende og helt anderledes og livgivende indslag ;))

... med mellemrum :)))))))))))))))))))))))))))

Fri- og SAKtmodige forårshilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 02/03/2015 14:30

Hej RM..

Ja, der findes ikke mange der som Møllehave ka’ fortælle den Kierkegaardske historie, om rævens evne til at være rævsk på den mest ræveagtige måde, i hvilket lys, spørgsmål til menneskets evne ud i det menneskelige, selvfølgelig må ses i konteksten med Kierkegaards miljø og samtid. Men det bliver svært at finde mage til indlevelsesevne i tænkningens pointer, præsenteret med så fintmasket et billedsprog som det dukkeføreren Møllehave præsenterer.
Han er en pragtfuld fortæller, og fortællere skal vi være glade for at ha’ ibland os, særlig i en tid hvor tv-apparatet næsten har erobret det sociale rum mellem mennesker, i grundskoler såvel som på arbejdsmarkedet.
Der er desværre ikke længere så mange tilbage, og der er svært få grænser for hvad mennesket vil kunne vænne sig til, hvilket bl.a. Orwell forsøgte at beskrive. Om bare to hundrede år, vil sikkert også Kierkegaard helt forsvinde fra nutiden i en glemt fortid; intet varer evigt, slet ikke gode fortællere.

Det er en imponerende mængde oplevelser der ligger og venter én på YT, man bliver sgu helt sentimental – tak for endnu et fint input! ;)

Læser stadig Storm med stor nydelse, apropos de gode historier og fortællere ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 05/03/2015 23:56

Hej RM..

Til smilerynkerne, her en barndomserindring fra Edith (Edele) Rode, der skildrer hjemmelivet tilbage i det 19 århundrede samt en blomstrende forældre- og søskendekærlighed, særlig da de tre små søstre får fint besøg af abekatten ”Mand Bang” med de geografiske kundskaber - god fornøjelse… ;)

Et Besøg

Moderen ved Middagsbordet: Fru X har skrevet til mig og bedt mig tale med Herman Bang om Velgørenhedsforestillingen. Han kommer i Morgen Eftermiddag.
Faderen sagde:
- Han er klædt som en Abekat – og saa talte de om noget andet.
Men Lulu sagde lidt efter:
- Maa jeg være inde, naar Hr. Mand Bang kommer?
Moderen sagde smilende:
- Hun tror, han hedder Mand Bang!
faderen sagde:
- Herman er et navn, han hedder Herman Bang,
Mor sagde ikke Hr.
- Maa jeg ogsaa være inde, naar Lulu maa? –
sagde Sacha.
- Hvorfor hedder han ikke Hr.? spurgte Lulu opmærksomt.
Moderen sagde: - Hr. er ikke noget, man hedder, det er noget man er.
- Far er – men du er ikke! sagde Sacha
Edele ville forklare noget om, at han altsaa hed Hr. Herman Bang, men gjorde det ikke, for hendes Tanke var helt fortabt i hvad faderen havde sagt:
Han er klædt som en Abekat. –
Hvordan kunne et menneske være klædt som en Abekat? – Hun vilde ønske, at hun maatte være fri for at være inde, men at de vilde lade en lille Revne staa aaben i Døren fra Barneværelset til Spisestuen ind i Dagligstuen. men hun vidste godt, at det Ønske ikke vilde blive opfyldt, for det var forbudt at kigge gennem Revner, skønt det var den eneste behagelige Maade at se nye Mennesker paa.
Moderen sagde:
- I kan tro, han vil hellere se paa Jumbos Hvalpe end paa jer! – og det vidste Børnene var sandt nok, for Jumbos Hvalpe var smaa, ganske bløde, yndige, graa russiske Mopper med helt sorte, rynkede Ansigter, som alligevel ikke så vrede ud, men kun søde.
Men Edele var alligevel lidt krænket over Sammenligningen og sagde mut:
- Jeg bryder mig heller ikke om at se ham.
- Hun skal - sagde Lulu - - skal hun ikke, Mor?
Og maa vi saa faa de røde Kjoler paa med Sløjferne!
- Du maa ikke være saa forfængelig – svarede Moderen – men det Blik paa Lulu, der ledsagede hendes Ord, var et Kærtegn. For den beslutsomme, gnistrende og smukke Lulu var hendes Yndlingsbarn.

Besøget beskæftigede de tre smaa Piger meget. For Lulus Vedkommende, fordi det frembød Anledning til at faa den nye Kjole paa, og for Sachas Vedkommende, fordi de beskæftigede Lulu. Edele var bange for at være i stue med en Herre, der var klædt som en Abekat, og den næste Morgen spurgte hun Moderen om, hvad hun troede den fremmede Herre vilde sige.
Moderen svarede rask:
- Aah, han vil for Eksempel spørge dig om, hvad der er Hovedstaden i Paris.
Edele fik et Chok. Hun havde ikke tænkt sig, at hun ligefrem skulde høres i Geografi, og nu begyndte hun at spekulere.
Hovedstæderne var ellers det, hun var flinkest i – eller mindst daarlig i – for hun var ikke flink i noget som helst, og hun grundede meget intenst.
Hovedstaden i Paris?
Hun gik hele Formiddagen rundt og grublede: Det var ligesom det laa hende paa tungen: Hovedstaden i Paris? Hovedstaden i Paris?
- Sig, du véd det ikke! forslog Lulu ligegyldigt, mens hun spejlede sig.
- Det er saa flovt – sagde Edele modløst.
- Det er flovt – gentog Sacha hoverende – uh hvor er det flovt - - naar du er saa stor!
- Ti du bare stille – du véd det jo heller ikke selv
- sagde Lulu.
- Jamen jeg er heller ikke saa stor som Edele – sagde Sacha – og mig spørger han ikke om det, det har Mor sagt.
Hovedstaden i Paris? - - - Hovedstaden i Paris?
Edele tænkte ikke paa andet – hun tænkte for øvrigt slet ikke, det dunkede kun i hendes hoved – det gjorde det altid, naar hun skulde tænke. Som smaa Hammerslag dunkede det taktfast: Ho – ved – sta – den – i – Paris – Ho – ved – sta – den – i – Paris – Gud give dog, nogen vilde sige hende det.

Da Moderen havde talt om Velgørenhedsforestillingen med den fremmede herre, blev Børnene kaldt ind, og Edele var paa én gang meget skuffet og lettet over, at han slet ikke var klædt paa som en Abekat, men netop som en vældig fin herre. - - Nu var der ganske vist det famøse Spørgsmål tilbage om Hovedstaden i Paris, men det var ikke saa forfærdeligt at sige: Det véd jeg ikke – til en rigtig Herre.
Hun havde troet, at han vilde have et Par smaa røde Bukser paa og en lille snorefrakke og vilde se paa hende med et stikkende Blik under meget buskede Bryn og fare frem og raabe:
Hvad er Hovedstaden i Paris!

Men der skete ikke engang noget, der lignede en saa forfærdelig situation. Der skete det, at Lulu, efter at have nejet, skred hen til Hundekurven og med sikker Haand greb en for en af de fem Hvalpe og rakte dem frem mod Herman Bang, idet hun hver gang drejede dem en Omgang og kyndigt meldte: - Det er en Han – det er en Hun – det er en Hun – det er en Han – og det er ogsaa en Han!
Moderen og Herren brast i Latter – aah, hvor de lo – og de tre smaa Piger stod og saa forbavset og lidt forbløffet paa dem – Lulu med rynket Pande, for hun var bange for, at det var hende, de lo ad.
Digteren tog imidlertid en efter en af Hvalpene og lagde dem mod sin kind og kyssede dem.
Lidt efter satte han sig paa Hug og kyssede Sacha, og saa sagde han Farvel og gik.

Lulu var en smule misfornøjet med Besøgets Forløb. Hendes Værdighed var saaret:
- Det var bare fordi, jeg fortalte ham, hvad Hvalpene var for nogen – sagde hun – og det blev jeg jo nødt til.
Sacha var ogsaa fortørnet. Hun som var saa følsom overfor Berøring gned sig hæftigt med sin lille Underarm om Munden.
- Først kyssede han alle Hvalpene – sagde hun grædefærdigt – og saa kyssede han mig!
Men Edele var glad og taknemmelig: - Det var pænt af ham, sagde hun til hans Forsvar, at han ikke spurgte mig, hvad der var Hovedstaden i Paris!
Moderen lo.
- Paris er selv en Hovedstad, dit lille Fæ.
Da blev Edele for Alvor oprørt. Det var første Gang, hun havde været ude for en Fælde, og var faldet i den.
- Ja – Tak! sagde hun krænket – paa den Maade.
Og Lulu holdt ridderligt med hende.
- Paa den Maade er der virkelig ingen, der véd det.
- Jo, der er – sagde Sacha og gned stadig forbitret kysset af sin Mund. –Men hun er et rigtigt Fæ – Det siger Mor selv!

- Edith Rode (1870-1956) ”De tre små piger”.


mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 07/03/2015 14:44

Hej Simon

Forårsstemning og sang midt i de lune fortællinger imellem fluer, Storm og Rode ... jeg ka' slet ikke la' vær' (og ja, det er en genganger også her i Mellemrummet) smiler

Det er i dag et vejr - et solskinsvejr!
O, søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til en, som jeg har kær.

Hun købte af de hvide og de blå,
hun købte af de smukkeste, hun så.
Det er i dag et vejr! Og solen skinner!
Og om mig svæver lutter lyse minder,
dem ta'r jeg med til den, jeg tænker på.

Og de kom svævende i ring og rad.
Hun gik imellem dem og var så glad.
Det er i dag et solskin uden mage!
Og jeg har solskin nok til mange dage,
og jeg må kysse hvert et lille blad.

Hun kyssede dem alle, hver især,
hun bragte dem til den, hun havde kær.
Min ven, her kommer jeg med hyacinter!
Min ven, nu glemmer vi, at det var vinter!
Det er i dag et vejr, et solskinsvejr -!

Ludvig Holstein



... og så lige et gensyn med William Heinesen, han har for alvor bidt sig fast i mig :))))



Græsset grønnes. Dagene lysner.
Underfuldt bruser den store vår.
Nætterne er kun dæmrende aftner.
Duggede stjerner i kimmingen står.

Glæde, jeg troede blev aldrig moden,
lykke, jeg troede var drømmespind,
bryder sig vej som stjernedæmrende
løsnede vande gennem mit sind.



God weekend til dig herfra forårshaven smiler

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 10/03/2015 14:08

Hej RM..

Ja, smukt og dejligt igen at se foråret stikke næsen frem, bare vinteren ikke kommer retur og gir den et hak, for øvrigt på tide Søren Ryge stikker sin frem, men hård jord og sår ryg, er vel ikke pibemandens glæde. Selv ens ører blomstrer i dette vejr!
I går fjantede alle fuglene til min fryd her i solen, et rent orkester, er sikker på også orme og snegle følte sig godt tilpas, omend en smule usikre, dér på første parket. Vi har jo godt af lidt solskin på næsetippen, de gode gåture i rosen- og dyrehaven; Heinesens digt passer så fortrinligt, så tak for ham med bisserne. Nu varer det jo lidt, men her en særlig japansk hjertebanken, men fra en dansk lyrikers:

Når kirsebærtræerne blomstrer –

Når kirsebærtræerne blomstrer
- det de i denne stund –
er det, som jorden rækker
himlen sin blomstermund.

Når kirsebærtræerne blomstrer
- det gør de i denne nat –
er det som lys, der brænder
over en bortgemt skat.

Kirsebærtræernes trolddom
hvisker bag en hæk
- den samme lysende sladder,
der går i en rislende bæk.

Og jeg, der gik ud at søge
efter en bortgemt skat,
glemmer de lys der brænder,
for sladderen i en nat.

- Nis Petersen.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 10/03/2015 15:34

P.s.:
Her noget af det smukkeste, apropos følelsen af foråret der springer os i øjnene ;)

https://www.youtube.com/watch?v=eKNQSSNNag8

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 14/03/2015 16:24

Hej RM..

Her lidt betagende lørdagslyrik – prologen i Vilhelm Bergsøes Fra Piazza Del Popolo:

Den blanke vårsol lyser over strande,
det unge løv har nys sig foldet ud,
og tusind fuglerøster bære bud
om vårens genkomst til de danske lande.
Nu hæver selv den laveste sin pande
og hilser genfødt vårens friske skud –
kun jeg alene sidder som en fange
og tæller timerne, de mørke, lange.

Thi for mit øje drage nattens skygger,
de blygrå tåger dække rask dets spejl,
en sorgens mur de mellem verden bygger
og ham. der før gik frem for livets sejl.
Hvert mål, hver afstand de med hast forrykker,
hver linie brydes, regelløs og fejl,
og, disharmonisk i dets mindste dele,
opløser sig det før så skønne hele.

Dog mens natten sig tættere slører
om øjet, livets klare diamant,
det i n d r e syn sig frit og mægtigt rører
og mønstrer dagene, som kom og svandt.
Det lette ungdomsliv på ny det fører
for lyset frem, og hvad det deri fandt,
hun mindets skat, som ene sjælen arver,
den klæder Phantasus i guld og farver.

Let er hans vinge – derfor snart du finder
ham der, hvor Nemisøen ruller sval,
snart flagrer han i Vatikanets sal,
snart hviler han ved Romas store minder;
med overalt, så vidt hans scepter rækker,
han livets blomst af mindets frøkorn vækker.

Af denne blomst har jeg nu kranse vundet
og fæstet dem på tankevidiens vånd,
og disse kranse har jeg atter bundet
til helhed sammen ved intrigens bånd.
Nu gælder det, om jeg har loven fundet,
om de skal gribes af nænsom hånd –
om de skal visne, slængte hen i gruset,
hvad eller være rejsekrans på huset.

Maj, 1866.

mvh & god weekend
Simon
P.s.: Har du dit hus med sneglene, eller er der snegle i huset? ;)
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 14/03/2015 19:38

Hej Simon

Forår ... ja, forår og jeg jubler som en anden jubelidiot, når jeg blot har en anelse af foråret i krop og sjæl ;))))

Tak for Nisseord her ved forårstide og for at åbne og få mine ører til at blomstre og gro grønt ved Keith Jarrets totale hengivelse til tangenter og toner :)))))))))))))))))))))))))

Mit øre skulle liiige vende sig til lyden, men da kanalindstillingen tunede sig rigtigt ind, så kunne jeg pludselig høre hans bevægelse i musikken, og at her var der tale om musik frembragt af både krop og sjæl i lyd og motorik :))

Kiggede lidt videre og faldt smilende over denne her smiler :

https://www.youtube.com/watch?v=SFuypO3zlP0


Flere forårsord her :

Det grønne Foraar
med Sol i Sinde
er kommet til os
for Søndenvinde.

Af Engen aander
en Vellugt vide
i Blomsterdrifternes
Ungdomstide.

Den Muld, som Vaaren
nu atter arver,
er skjult af glade,
kokette Farver.

Om fine Blomster
letsindigt svinger
sig Sommerfugle
paa fine Vinger.

Mit Hjerte hilser
det foraars-skære
med Ja og Amen
og »Lovet være!« — -

Paa grønne Agre
din Fod skal træde,
du friske, fagre,
min Hjertensglæde! — -

Thøger Larsen


... og toner til blomstrende kirsebærtræer

https://www.youtube.com/watch?v=qyFsW6TZqYA

Ha' en dejlig aften og gå glad foråret i møde med blomstrende ører og skælmske øjne ;))

Forårsfornemmelige hilsner

RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/03/2015 16:21

Hej RM

”Forår ... ja, forår og jeg jubler som en anden jubelidiot, når jeg blot har en anelse af foråret i krop og sjæl ;))))”

- Kender det, man tér sig sgu’ når solen danser efter en grå og kedelig vinter, der i mine øjne ingen rigtig vinter var ;)

Ja, ret betagende musik – var dengang jeg fik Jarrets db.album i hænderne, temmelig forfjamsket over musikken, man genhører og genfinder noget i henad vejen, men måske ikke helt det samme, nøjagtig som med det lyriske.

Summertime er smuk som en rose, tak for den – her lidt specielt til ørerne: https://www.youtube.com/watch?v=ysRb_RPEWjE

mvh & herlig søndag ;)
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 19/03/2015 09:04

Go'morgen Simon

Tak for toner og forårsstemning smiler

I dag, hvor forårssolen stråler lige fra morgenstunden, må der serveres lidt mere forårsstemning til morgenkaffen her i Mellemrummet ;)

... og her med Halfdan Rasmussen

Nu nejer blomsterne. Og geden bræger
vemodigt, mens den ber sin rosenkrans.
På Kongens Ny torv sidder Oehlenschläger
og tænker på, at snart er det Sankt Hans.
I Vinje sidder Vesaas, der er nordmand,
og nynner Solveigs sang. I Malmø ser
hr. Svensson op mod himlen fra den jord han
måske skal himle fra om tre kvarter.

Jeg ligger her, hvor natten dugger ruden,
og tænker på dem alle, men især
på den, hvis skygge danser over puden
og under mine hænders pilgrimsfærd.
Hun dufter grønt af kløver. Hendes læber
er vilde jordbær. Og jeg plukker løs.
Skønt jeg har læst en del om kys der dræber,
er jeg i grunden ikke spor nervøs.

Hvad ved vi om hinanden? Vesaas standser
sin sagte nynnen. Oehlenschläger glor
på Nyhavns Don Juan og førstedanser
der hiver dagens kæfert overbord.
En tagsten rasler ned i Havnegatan
det sted i Malmø hvor hr. Svensson står.
Nu ligger han og mumler sgu og satan
med alle himlens stjerner i sit hår.

Jeg ser på Sirius, der løfter rummet
og mætter det med tusind somres vejr,
mens pigen ligger sval og sammenkrummet
med mælkevejen mellem sine tæer.
Her hviler vi, et hundredtyve kilo
formummet drøm og drift fordelt på to,
og tænker på, at Venus var fra Milo,
men har en datter her på Nørrebro.

Nu gaber Vesaas træt i Ytre Vinje
og klapper Halldis på det runde knæ.
Nu nynner Oehlenschläger denne linje:
Vort gamle Danmark skal bestå så læ...
Nu opgir fire skånske nervelæger
hr. Svensson, som var død på et kvarter.
Nu sover blomsterne. Og geden bræger.
Og holder mund. Og bræger ikke mer.

Jeg vender mig i sengen før jeg sover.
Så sover jeg og vender mig påny.
En Fordvogn kører Svenssons kone over,
så hun kan møde ham før morgengry.
En pige står i mørket. Blæsten kommer
og griber hendes hånd og vandrer hjem,
mens alle træer synger om skærsommer...
Mit hjerte flyver stille efter dem.


... og tonerne her elsker jeg

https://www.youtube.com/watch?v=cDu-UWPSovs

... det var egentlig denne her, jeg mente (og er efter min mening den allerbedste på albummet)

https://www.youtube.com/watch?v=Jjd17-YFXwg&list=PLRbcuciz-tfJ832LhQTqZ6DiV97DA7nZ9

Ha' en dejlig og lun forårsdag
- RoseMarie

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/03/2015 15:18

Hej RM..

Så ganske afgjort et forrygende forårsvejr der har ramt os, man bliver helt salig i solrusen – med halstørklæde og snotklud midt i kaffeslapperasen her..;)

Enig, enestående smukke stemningsbilleder fra den åbne Koppelske klangkasse, ja fra ham der skabte så megen smuk musik i en desværre alt for kort levetid. Det er ikke særlig svært at genkalde sig det drømmende ansigtsudtryk med de lukkede øjne og hændernes leg henover klaviaturet, når man hører stykker som disse – som en taktstok med smilerynker og et sprudlende sprog. Det var altid en særlig fryd at høre ham, og for øvrigt en klar pointe, stemningsbillederne står godt til Jarrets – ak ja, livet er også fyldt med strålende begivenheder, sagde solen, med en knusende vægt af lykke i favnen…;)

Hva’ synes du mon så om disse stemningsbilleder:

https://www.youtube.com/watch?v=NLwp1qrU1cY

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 08/04/2015 03:49

Hej i natten RM, eller morgen, om du vil…;)

Forleden forsvandt så den fremragende historiefortæller og digter Klaus Rifbjerg fra det off. rum, i mine øjne, en fortæller og betragter af historiske episoder i tidsrum, der nu vil forekomme os lidt fjernere. For mange var han del af pensum, tilbage i tiden, senere en kritisk autoritet man kunne regne med, og ikke noget modstykke til en tidløs punkdigter der var ung med de gammelkloge, mere et levende pejlemærke i litteraturen og en fabelagtig hukommelse.
Typisk for tiden er desværre, at det eneste man finder værd at hæfte sig ved og kommentere i såkaldte nyheder, hvor meget Rifbjerg producerede og hvor meget han har tjent, men i vor tid imponeres man jo også kun over kvantitet og andres rigdom, ligesom man synger og skaber sig åndssvagt for bare at blive ”kendt”, der selvsagt ikke kan regnes – for noget.
Her et ældre digt fra den karakteristiske stemme, som jeg vil savne at høre; det hedder…

Evigheden

Fjerne søndage
hvor vi blot åbnede havedøren
og plantede os selv
som blomster over plænen
i piletræs-solen.

˶Niels har det godt˝,
sagde vi.
Eller:
˶Jørgen kommer hjem til Påske˝.
Lyden af en liggestol,
der blev slået ud.

Senere var der te
(en hvid tehætte
med blåt mønster
som i porcelænet)
og dugen blafrede
hvor metalklemmerne ikke
kunne sidde.

Den grundige læsning
af søndagsavisen.
Så blev den lagt
under tepotten
for ikke at spredes.
Min far så op
og kunne bekræfte
(med en svag nikken)
kronikkens konklusion:
Evigheden er her og nu.

*

Portræt 31

teskeerne er strømførende i dag
der er stryknin i kaffen
kagerne har et skær
af øjeblikkelig dødelighed

sofafjedrende er asymmetriske
og utilregneligt forsynet med
landminer ved hver kuvert
lokker et stykke plasticmarcipan

allerede ringeklokken ulmer
mistænkeligt og dørmåtten
suser af statisk elektricitet
i wcskålen gurgler en alligator

de små glas og vitriolkaraflen
er stillet frem indbydelserne
til den kulturelle komsammen
afsendt kærligt underskrevet med
sprængblyant

om lidt kommer veninderne

- Klaus Rifbjerg.

Synes ikke rigtigt jeg ka’ sige Rifbjerg, uden også at sige Wivel:

Hvad vokser i op til

Hvad vokser i op til, små lukkede spirer,
kastet som menneskefrø
på ufreds mark, hvor mange bereder sig,
ældede på at dø?

Venter et forår på jeres komme
bag vinterens horisont,
luende rød med døde skygger:
apokalypsens front?

Vokser i op som bregnevækster,
skjult i et hjørne mod nord,
tapre, vant til at trives i mørke
i havens sureste jord?

Eller forgår i som vilde sukke
stødt af vredens mund?
Blev i af afmægtige hænder
kastet på klippegrund?

- Ole Wivel

Her til slut en vældig Knudsensk Knudsen, der som vimplen i månelyset skal flagre for Rifbjerg, samt de spor han satte sig, i os:

Mit hjerte råber

Mit hjerte råber i frossen jord:
Fugle, hvor fløj I hen?
Måne, kom ud af din sky.
Blæst over støvede marker,
Regn på den glødende sten.
Jeg hører de brøler i natten,
De vilde dyr –
Jeg stjernerne prikke
På bjergryggen over min seng.
Jeg havde engang en fløjte,
Jeg vidste at bruge en kniv;
Mit navn har jeg ridset
I bjælker og sten,
Hvor ingen anden hånd kunne nå.
Min sang har jeg sunget
I perlemorsnætter,
og hørt den som ekko
I havfruens mund –
Ekko – en sang – min sang!
Blyport, luk mig ud!
Grib mig, sorte blæst,
Før mig bort fra mig selv!
Jeg er vimpel, jeg er bjælde,
Jeg må danse eller dø.

- Erik Knudsen.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 11/04/2015 08:23

Vi ved, at fjeld kan sprænges
og tvinges kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv.

- Niels Fill.

P.s.: Bogen "Hvidstengruppen" af Axel Holm, er fremragende og gripende læsning, om landets frihedskamp.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 01/05/2015 01:18

Tror lige jeg swinger RM op fra stolen, med:

https://www.youtube.com/watch?v=rERwHf8XaTo

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 01/05/2015 02:03

Halløj i natten ;))

... og tak for svingturen og inspirationen :))
Det kunne da lige puste lidt tiltrængt liv i kludene og gi' lyst til lidt mere med denne her evergreen på dørtærsklen til den grønne maj smiler

https://www.youtube.com/watch?v=j6f503ros44

Natlige hilsner fra RoseMarie

Hovsa! To sjæle krydsede vist tanker her (jeg har lige læst dit indlæg og musikforslag til Arne) :))))))))))))))

Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 02/05/2015 19:02

Hej RM..

Syntes maj måtte ha et par toner – for resten og apropos lydsporet til Arne, holder jeg rigtig meget af albummet ”Nothing like the sun”, som en kollega optog til mig fra en af de første bærbare cd-afspillere købt på tur i US engang tilbage i firserne. Jeg husker at lyden var så mærkværdig ren, men selve musikken … oh-la-la, og stadig synes jeg sgu’ det et Stings fineste albums.
Et andet storslået album, som du måske husker, er det her: https://www.youtube.com/watch?v=5Mnhlt0Gz9w – take a bite of them apples! ;)

Håber de grønne fingre nyder havearbejdet og får lidt solstrejf. Her lidt Frøding, kvit og frit fra ihukommeren:

Drømme er drømme
ord er ord,
nu sidder du og sover
som før ved dit bord,
og ser gennem vinduet
og tænker milde tanker,
vakkert efter mønstre
fra havens blomsterranker.

God weekend
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 03/05/2015 20:06

Hej til dig, Simon :))

Forår er godt, forår er grønt, forår er grokraft ... ja, foråret er gavmildt og en gave yeah

... og det får du altsammen beskrevet her i dette digt af Viggo Stuckenberg :))

Nu springer våren fra sin seng,
slår ud sit gyldne solskinshår,
nu drømmer jorden morgendrøm,
som klokker de små kilder går!

Nu springer livets porte op,
de porte på den store stad,
og den, som sad i armest kår,
går ud at le sig rig og glad.

Der synger under himlens blå
en lærkehær, et jubelkor;
der strømmer fra den store stad
en skare ud, hvor solskin bor!

Den kommer fra de lumre rum,
hvor hjul og rem for lærke sang,
hvor mødigt slid og kunstigt lys
fik gjort den skumle dag så lang.

Og over stadens skorstensskov,
hvor tusinde maskiner sang,
der lyder for en enkelt dag
de frie markers fuglesang.

Viggo Stuckenbergs



Albummet med Sting, som du husker og refererer til, kender jeg ikke. Jeg kan godt huske ham fra Police, men det var først i 1995, da jeg så Luc Bessons film Léon, hvor Sting synger denne her smukke sang :

https://www.youtube.com/watch?v=pm3rDbXbZRI

Majmilde hilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 04/05/2015 06:59

Morn’ til forårsregnen, RM..

I 1961 fik min mor Stuckenbergs digtsamling ’Sne’, en smuk lille læderindbunden ting fra ’Gyldendalske Boghandels små digtsamlinger’, i starten befinder sig netop lidt vådt fra oven – og hvor jeg dog elsker den lyd! ;)

Foraarsregn

Det regner over Mosen,
saa mildt og blødt, saa fint og tæt
et Regnvejr graat af Grøde,
en Livsens Dug, der lindt og let
mod Jordens Hjærte rinder.

Som smaa Krystaller perler
i Kabelejers gyldne Fang
de vædeblanke Draaber,
og Slaaentjørnens Tornehang
i snehvidt Knopbrud skinner.

Det gule Græs, de spinkle,
de silkefine brune Rør
i Regnen lydløst Bæver,
og Spindelvævets Sølverslør
om Straa sig draabet vinder.

Det regner over Mosen,
saa stille går den Dag sin Gang,
en enlig Smaafugl pipper
og løfter kvidrende sin Sang,
imedens Regnen rinder.

*

Farmand var ret romantisk anlagt, veg ikke tilbage for ret meget, ej heller at ty til Stuckenbergs vemod for naturen, når kvinden i hans liv måtte formildes eller smægtes, harper ka’ jo være hvasse, og så gælder det kende sine strenge…
Ved gennemlæsning af deres indbyrdes breve, rejste pulsen fra to unge hjerter sig jo straks, og så levende de stod dér, med bl.a. egen og andres poesi som et vidnesbyrd om et stormfuldt kærlighedsliv, der jo altid er kendetegnet på deltagende og derfor godt liv ;)
Det er jo helt forrygende at tænke på alle de af kærlighed berusede hjerter, der i århundreder, nej i årtusinder har banket i rytmiske billedsprog, hvori altid naturen har haft sin helt særlige plads. Og så dygtige mange var, når hjertet galoperede eller vemodet rendte over, så det som en papirtiger sprang ud i sang, bestemt også Stuckenberg.

Hør bare denne sonet:

Mit søde, kære, dyrebare pant

Mit søde, kære, dyrebare pant
Naturen stjal og Himlen passer på,
hvor er din medynk dog så svær at få,
den støtte i mit liv som var mig vant!

Før kom du i det mindste, så jeg fandt
dig i min drøm, i ild lar du mig stå
og køler ikke; hvorfor la tiden gå?
Deroppe står foragtens plads vakant,

hernede kan et hjertes medynk stige
- det sker – man tænker andre måtte lide,
så Amor står besejret i sit rige.

Du ser mit indre, ser min smerte slide,
alene du kan slutte sorgens krige
og med din skygge slå min ynk til side.

- Fransesco Petrarca.

mvh & god regnvejrsdag – missede sgu forleden Hr. Ryge, uf!
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 06/05/2015 00:12

Hej RM..

Her lidt tankeguld fra bogen ’Der brænder en ild’ (1945), i stearinlysets skær fra dagen derpå, hvor fødder store som små stod ved hinanden i Mindelunden og betænkte og sang for de venner og landsmænd, der side ved side blev tvunget i jorden.
’Der brænder en ild’, byder på så mange stærke tankebilleder fra store forfattere og digtere kun 70 år tilbage, øjeblikke der synes at tilhøre en anden verden, men sådan er det langt fra…
I samme bog finder man Martin A. Hansens samvittighedstunge ”Dialog om drab og ansvar”, som nok er værd at læse!

Ingen skal flygte herfra

Husk da for Fanden
naar du vaagner og med Øjnene søger Sollyset,
at nu vaagner de ogsaa
paa Hospitalerne og i Fængslerne og at se Solen
nu stryger forgæves henover den lukkede Jord
paa Kirkegaardene –

Store, naive unge Mand,
husk dem! Men lad vær og syng,
tankeløst og for Farveforskellens Skyld
om denne Elendighed
paa Baggrund af hvilket dit Liv er dybt og lyst.
Hvem har sagt dig, du skulle høre til de udvalgte,
ha’ en Stribe Sol nedover Øjnene
og se og se –

Vov ikke at synge Ordene mit Liv
og hvisk ikke Ordet Død –
en Kugle til dig
ligger måske i en Produktionsplan, en Fabrik,
et Værelse, en Skuffe, et Magasin, et Pistolløb –
Og hvordan med din Hjerne –
den fungerer tungt og smerteligt.
Den må overvinde Modstand
hvergang den vil fastholde –
denne Smuldren i din Hjerne,
som du ikke tør tænke på
hvad er den?

Morgenen kommer alle Steder
Ogsaa over et Gittervindu paa et Hospital.
Hvor tør du synge om kommende Arbejdslykke?
Din Kammerat,
der nu er vaagnet i sin Sengs snehvide Helvede
til en oppegående Dag,
hvor han har Ret til at færdes paa en Linoleumsgang –
din Kammerat, der ikke kan arbejde,
fordi der ligger Baand om hans Hænder,
og fordi hans stærke Hjerne forvitrer,
og han er forfulgt –

I var fælles om et Stykke Ungdom.
Skiture i Hammer Bakker.
Fulde ved Studentereksamen.
Sammen i lunken Foraarsregn over Vejene til Fjorden.
Nu vaagner han sammen med andre Mænd
– hver sit rektangulære snehvide Helvedes Forgaard –
Sløvhed, gennemtrukket af pludselig hvirvlende Angst.
I delte et stykke Ungdom.
Selvom ingen har hinandens Fortrolighed,
kan nogen le ad de samme Ting.
Han er alene, husk ham!
Tør du strække dig i Solen?

Husk din anden Ven, fra Aftnerne her,
det lange, regnende Efteraarsmørke, I gik i,
han talte nervøst om sine egne Vers,
(sine egne Ting, stadig sine egne,)
den samme usikre, kraftige Stemme som din.
Hans blege, klodsede Ansigt, de tunge Øjne
og de desperate Vaabenhænder, som kun skrev Vers.

Tyve Aar gammel og alene i en Lejlighed,
kvælende hed af Sommer, var han tre Døgn om at dø.
Hvordan tør du skrive Døden –
Der var et koldt Rum om dig, den dag for 3 Aar siden,
men hvem var det, der blev stiv i Munden,
og hvem var det, de vaskede
de ligeglade hvidklædte Koner?

Naive! … Døden –
din angst … Ordene har et frygteligt
Indhold du ikke kender. Gaar der en dunkel Rytme
af dit haarde, dumme Blod igennem dem?
De er ingenting.
Et Ord forstaar man,
naar det falder paa én som en Dom.
Første og sidste Gang.

Du vaagner hver Morgen under Tagene,
Solen rammer dine Bøger,
der er aabne hvide Fortove, Foraarstrær,
Ismejeri og Langelinje –
din Glæde gaar på tynd Is.
Mennesker er skrøbelige,
Livet omgaas dem med Haarde Hænder,
nogen gaar vild en Formiddag, ind i Kulden,
Feber og dunkende Hovedpine, Lyset er saa stærkt,
at en lurende Stribe Rædsel
lige kan kaste sin Skygge –
andre bærer hver Dag
en ny Del Indhold
til Ordene, der skal slaa dem
i de sidste Ord –
nu dør jeg.

I Dag ved du noget, og er bange.
Hvor jeg ler ad dig, naar du har tænkt det
og ringer til en og pudser dine Sko
og tror, du kan flygte til nogen, en Mund, en Arm –
en kælen Flugt!
Men ingen skal flygte herfra …

Det er kun en blind Mand,
der smiler og stryger med Haanden over Græsset,
paa et Hovedpandested.
Den der kan se,
husker ikke Græsset,
men staar med Blikket og kan mærke
Rebets kolde, kvælende
Ryk, der skal brække
Halshvirvelen –

- Morten Nielsen.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 28/05/2015 07:48

Morn’ RM..

Her lidt Shelley i oversættelse af Brandes, en digter der optog ham og om hvem, han måske skrev det smukkeste; så ta her et hør på blodets smukke buldren i Shelleys hjertekamre:

Jeg er som en ånd, der sig har fjælet
dybt i hjerternes hjerte; jeg har dvælet
derinde, følt en andens liv, og tænkt
hans tanker, kendt den løndom, der var stængt
inderst, den streng, som nogensinde rørtes,
den klang, som kun i blodets tavshed hørtes,
når alle pulse, alle årers elve
var sommersø’r i ro, der stille skælve.
Som med en mesternøgle ud jeg lukked
de gyldne melodier, der sig vugged
i digterskabens dyb, befried dem
og baded mig deri, som ørnen bader
i tordensky sig, klædende sine vinger
i lyn.

- Shelley.

Og her lidt hjerteblod fra Michaëlis buldrende hjerte, der i året 1912 dryppede på et festskrift til ære for mesteren Georg Brandes:

Du lod min Uungdom skue Musers Dans,
min Manddom dine Storhedslængsler fylder
- af Sol-impulser, som mit Liv dig skylder,
jeg binder, Mester, dig min bedste Krans.

Bevæget selv bevæger du min Sans,
du er endnu min Dignings blaa Fortryller,
din Tales Festglans mine Kaar forgylder,
og du forstod som ingen her til Lands.

Du lærte mig, der gives hellig Harme
og ædel Vrede. Buestrengens Nerve
var spændt til Bristen af din bundne Varme.

Og aldrig jeg fortrød, jeg log mig hverve
af dig, o Mester, til den Ridderpligt:
at vie Lysets Daad mit bedste Digt.

- Sophus Michaëlis.

Det er ikke just ordmusik vi i året 2015 er vant til at høre, hvis nogens hjerte flyder over i taknemmelighed, eller måske taknemmeligheden flyder andre steder, men smukt er det ment.
Forestiller mig der for tiden er dunk i dine egne grønne fingre, her bobler det i hvert fald frodigt grønt alle vegne, til nyd i større og mindre ben. Ja bare en kande kaffe, en liggestol og en bog ka sådan set gøre det, altså få mig til at slå rødder – og nu siges det sgu’, at der allerede i næste uge bliver lidt sol til lårbasserne, stænglerne, om man vil. Fortsat god nyd dér ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 05/06/2015 03:43

Hej i nattetid…

I sådan en nat, med fuglenes drømmeputten i påklædte træer og hr. mis med de vagtsomme øjne ved træets fod der tænker sit, da ka’ tanken jo godt falde på en af Bilbos yndlingssange, om afvaskning af dagens flid med bad ved sengetid, så hvorfor den kommer her:

Hurra! for bad ved aftenstid,
Som skyller af dig dagens flid!
En tåbe er den tavse mand,
Der hylder ej det varme vand!

Åh, skønne lyd af regnen sval,
Af bækkens lyd fra høj til dal;
Men mer end regnen over land,
Jeg elsker dog det varme vand!

Åh, køligt vand, vi skyller ned
I støvet svælg, i hals så hed:
Men bedst er øl for tørstig mand
Og badet i det varme.

Å, sød er lyden af den å,
Der snor sig under himlens blå.
Så sød var bølgen ej på strand,
Som plasken af det varme vand.

- Skrålet af Pippin, nu snart også af mig!

Har du læst Ringens Herre, RM? – hvis ikke, må du endelig gøre det, for det er helt andre grejer end hvad Hollywoodske manuskrifter ka’ præstere. Dén er svær at slippe, mens sek. går på dér natbordet og man ved der snart kommer lyd – forøvrigt gir fuglene sig til at synge i akkurat dette nu! God weekend…;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 08/06/2015 13:17

Hej til dig, Simon :))

Tak for alle go'e ord og til alle tider med både sang, skrål og latter :))))))

Nu må jeg se at komme på ordbanen igen, sådan altså bare en meters penge over jordhøjde ... eller måske to, hvis jeg står på tæer og rækker op til bogreolens øverste hylder ;)) Det gør godt at gå i jorden med fingrene ... og det gør godt at gå i ordene og la' sjæl og hænder mærke og mærkes af bøger og sprog.

Her fra Poul Borums "Livslinier" (1962)

At se gennem strå
ned i myldrende jord
er næsten lykke

at kaste sin sikkerheds
line i en bæk
er næsten lykke

sådan bevæges vi
dirrende små

gennem alle elementer



... til Uffe Harders ord om sprog fra "Der må være en måde" (1984)

Sproget skal man trække vejret i,
gøre til sit eget, man skal bo i det.
Det er een selv og alt hvad der er udenom.
Med sproget kan man give hinanden noget,
man kan sende signaler med det over store afstande,
bygge samvær med det som et telt at sidde i.
Sproget kan gøres klart hvis det er uklart,
sproget er jo også den måde man tænker på.
Lad ingen tage det fra jer.

Sproget kan blive mindre og mindre
uden man lægger mærke til det.

Når det skrumper
skrumper virkeligheden.

Leg med det, brug det.

Når det skrumper, skrumper dine muligheder
for at finde svar på virkeligheden,
du får mørke områder i dig,
kældre hvor fanger råber om hjælp, hvor de sulter,
skove hvor dystre, vilde væsener hærger,
bitre øde sletter i mørket.

Leg med sproget, prøv det, brug det,
prøv at sige ting I ikke før har sagt,
befri fangerne i jer og giv dem ordet før de kvæler
sig selv eller jer. Kom de fangne og glemte
til undsætning.

Alt hvad der sker i verden omkring jer
sker også i sproget,
sproget kan bringe det frem,
men ligeså vel mumle det ind
i evindeligt strømmende pludren.

Vær kritiske, se på ordene, lyt til dem,
lær jer at se hvornår de siger noget
og hvornår de dækker over noget andet.
Vær fordringsfulde.

Sproget er enormt stort,
så stort som alt hvad nogen i verden
har set eller ved.
Hvorfor skal I så lade jer nøje
med de yderste strimler, med små reservater
og betonvejen gennem dem?
Hvorfor ikke færdes over det hele, hvorfor ikke
gå en tur med nogle ord der ellers
aldrig kommer ud?

Sproget kan skrumpe
til det, der kan kodes ind på maskiner.
Brug også resten af det, det er jeres
hvis I tager det.

Sproget kan beskæres
i aviserne og andre steder,
det kan forenkles, formgives, gøres til formler, moduler,
det kan designes, standardiseres, harmoniseres,
ordene gøres til glatte, let udskiftelige brikker,
som knap nok behøver veksling fra et land til et andet.
Der kan lægges et gitter af andres normer,
bestemt af andres ønsker, andres trang til magt,
ned over sproget uden at man rigtig
lægger mærke til det.

En dag kan I finde jer selv som fanger bag det gitter.
Og sproget kan rives fra hinanden,
gøres til sæt af ord for forskellige
sæt specialister,
deles i fagsprog og koder
låste for alt
hvad der strømmer omkring dem.

Og det fælles sprog hvor vi kan færdes sammen
tyndes ud, strammes ind, gøres mere forgrovet,
så det til sidste kun kan bruges
til ganske enkle funktioner.

Tag bladet fra munden,
tag sproget tilbage fra dem der har røvet det,
fold det ud, blæs liv i det,
bad i det, byg med det,
tænd lys i alle dets kroge og egne,
lad det vokse sig endnu større end det er,
sæt endnu flere blade på dets grene,
lad det blusse og spidde, gnistre og knitre, skinne,
varme og drømme.
Lad det le.

Ordet er jeres
hvis I tager det.


I massevis af ord- og jordelskende hilsner fra RoseMarie :)))
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 13/06/2015 07:03

Go'morgen, go'morgen, godmorgen, Simon :))

Her har du lidt lidt at begynde dagen med, at vågne op til ... sammen med morgenkaffens liflige duft og smag ;))

Mere Borum og nu er det fire styk fra "Digte til musik" ... ja, og så sandelig en hyldest til både lyrik og musik. Hør blot her med både ord og lyd (her også fire styks) :))


Herregud, hvor mange sekunder
at leve på en dag.
Alle disse lysfyldte øjeblikke,
al den tid jeg har.
Hvilken lykke
at ha så meget tid.

Herregud, hvor mange mennesker
verden er fyldt af.
Og hvor mange tanker,
gode og onde,
har ikke hvert enkelt menneske.
Og hvor mange sekunder.

Å, at være så rig,
og først skulle miste det
bagefter.

***

Løv er lutter begyndelser
skiftende mønstre for vindens bevægelser
tegn for intet i luften

Løv er træets sekraft
fra lysgrønt til brunt
fra blød susen til raslen
se træet har øjne

Løv er træets kærtegn
luft kom til mig
vækst kom til mig
himmel jeg rækker

Løv er lutter afslutninger
bevidsthed om fald
og genkomst

***

Du er det dansende midtpunkt
jeg er den dansende omkreds
i bestandigt nye kombinationer
fylder vi rummet med cirkler

Du er et hjerte der åbner sig
jeg er vindenes sjæl
bestandigt farer vi vild i hinanden
fylder vi kroppen med dans

- – - – -

Du bygger bjerge
jeg bygger kilder
vi fylder et tomt landskab
med øjenfugle og køn

Vi lever et opfyldende liv
langt fra helhedens sol
jeg bygger kilder
du bygger bjerge

***

Grønne skridt i græsset
stier ind mod skoven
mørket er en del af
det lys du skal bekræfte

Hvert skridt er begyndelsen
til en åben verden
Din rygs linje tegner
det du gik forbi


Og musikken? Jo da, så må disse fire være passende og helt sikkert et must og lige til tiden og morgenlyset :))

https://www.youtube.com/watch?v=_P8fsHxTFDE

https://www.youtube.com/watch?v=yW_b5rhfRIc

https://www.youtube.com/watch?v=heiAn-VKMC0

https://www.youtube.com/watch?v=9eXWUc23d4k


Gode morgenhilsner fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 13/06/2015 10:40

Morn’ RM..

Forstår din glæde ved jord under neglene, jo en skøn tid med regn og sol, uundværlige vilkår – efter poetens hovedregning, burde det jo regne om natten og solen skinne om dagen ;)

Poetens hoved

I
Langt til havs gynger poetens hoved.
Fader, din søn.
Solen græsser i det vestlige led.
Skyerne grønne som urter.

II
Delfinernes blade for solen
synker ned i det tomme led.
Mægtige årstider perses her
og gynger i stjernelys.
Isbjerge sejler
med striber af siddende lærker.

III
Morgen. Lemmer
rullet sammen blandt sovende ord.
Min tunge som slikker
foden af disse ledeblokke.

- Per Højholt.

Her lidt af Dannys set-fra-oven-lyrik:

Wittgenstein sad på et hegn

Wittgenstein
sad på hegn
tænkte mange
sære tegn

Tænkte sprog
skrev bog
hed ˶Tractatus˝
var så klog

Gik og sled
ha’de det hårdt
til han gled
omsider bort

Alle folk
dør til sidst
˶Åh hvor trist!
. Sidste vits!˝

Alle folk
dør fra livet
Ingen grund
til ’t vær pivet

Alle folk
svinder sammen
transformeres
undflyr rammen

Alle folk
skal dø en dag
Så’ det slut
med al dét jag

Pamper dør
såvel som ping
det er bare
altings ring

Det er sådan
alting kører
det er den vej
alting fører:

gennem blod
og bræk og pløre
indtil alle
ben er møre

Det begynder
i mo’ren
og slutter
i jorden

Det er vejen
det tar
for vismand
som nar.

- Dan Turèll.

Og når man har sagt Danny, må man også sige Laugesen – det satte engang en lille treværelset’ rammen om. Holder af begges udfoldelser, der var en lille men god del af 70’er og 80’ernes sindsbevægelser, hvor jeg gerne befandt mig rygliggende i Frb. Have til plaskelyde, barnefnis og solglimt gennem hendes hår på arrangerede pjækkedage, hvor man så slæbte en eller anden poet med, uden denne vidste det – egentlig lidt synd, for haven er jo sådan et pragtfuldt sted, at flade ud i…

Novemberstykke

Musikkens farve er det blæsende og hældende
landskab
saa tyndt at tilsyneladende kun overfladen eksisterer,
endestationen den erobrede graalige gade.
I pauserne ser man ned i afgrunde, der er ingen ro og
ophold.
Lyden af styrtende geder stiger ud mod en, suset og skriget,
sømmet og
bundet til en stige, med hvidt udsyn.
De bidende langsomme baand der holder fast i
lemmerne, hvor man hænger.
Skoven svinger buet væk ned i en nat der er endnu
frygteligere
end civilisationen har lavet den, fuld af mennesker og ting,
der har
menneskenes egenskaber.
Den tykke lugt hænger overalt i skyerne og opløses kun i
græsset om morgenen, i det triste øjeblik, hvor alt er smukt.
Dagen
kommer overhovedet ikke ind i billedet paa noget tidspunkt.

- Peter Laugesen

Det var helt rart med et Borum-tilbageblik, som også jeg vil ose lidt mere med om et par solstrejf, for ham bliver man jo heller aldrig færdig med, og heldigvis for det. Så det var et herligt rundstykke at begynde morgenkaffedagen med. Håber du rigtig nyder sommersolen med neglerødder i jorden u.s.w. Selv får jeg næsten lyst til at bryde ud i Entesang – du ved, denne hobbitiøse meddelelsestrang – men Herredet stå i det, om jeg ikke sku straffes med salt i kaffen og sukker i ægget, hvis jeg vover at udsætte nogen for dét, så … humm, god weekend. lyder det herfra ;)

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 14/06/2015 12:20

Halløjsa her på en søndag med tørvejr smiler

Tak for Dannyord og ord fra Laugesens pen. De er sådan set begge to en mangel i min "opdragelse" ... Danny kende jeg en smule og Laugesen næsten ikke. Det er altid en fornøjelse at blive præsenteret for nye "gamle" poeter. Sådan som en en lille appetitvækker :))

Nu skal du få lidt mere af Borums herlighed fra digtsamlingen "Sang til dagens glæde" fra 1974. Det første digt er et af de første digte, som indleder samlingen.


Indresang

ordet blev ikke kød
ordet blev luft
og luften er evindelig
mens kødet fryser af

lag efter lag af ord
ligger papirtyndt over os
op til stjernerne
vore små døde brødre

det er tegntiden
der er flaksende skygger
nu går jeg under mørket
nu hvisker jeg dig et navn

ingen er fremmed er ingen
som får planterne til at gro
man vågner bare
her eller et andet sted

det eneste man ved
når det er forbi
er at det ihvertfald ikke
er "som det er"

vinden fra stenskyer
vinden fra havskyer
her har du nogen ord
at stå véd

***

To

nat, med grønne træer


sætte skuldrene mod mørket
standse mørket
lade mørket inde fra én selv gennemtrænge mørket

sollys, grå gade, mange menneskers skridt

som et barn på en sandstrand løber mod lyset
og marehalmens sølvsværd hugger i lyset
går min huds solmylder ind i lyset
mens stenene under mine fødder græder lykke i lyset

***

Grænseliv

lysets sår lægt
nat atter som den naturlige tilstand
fjendtlighederne bilagt
de løgnrøde skyer på flugt
øjenråbene løbet tilbage
ad hemmelige stråleveje
kroppens sang brugt

ssh stille
endnu er ingenting sagt
lad os lade som om
vi vågner om lidt
i paradisisk mørke
og gir hinanden navne

kald mig fred så vil jeg
kalde dig lægedom
kald mig læbers stilhed
og når jeg kalder dig digt
natmål ramt
inden vi har søgt
hænder som rislende vand
lysets sår lægt



God søndag til dig fra RoseMarie
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/06/2015 01:54

Hej i natten RM..

Ka godt lide tankemotiverne, lyset og dets særlige betydning, velsagtens for os alle, fik mig til at tænke på sjove linjer i et tankelandskab, skabt eftersommeren omkring 1919, da Karl Isakson besøgte og malede på Christiansø.
Det er lidt langt, men alt liver op og man står dér midt i det hele, med saltet vind i hår, mund og sammenknebne øjne, og ved endeordet Paradis, er man straks på vej ind for at pakke sit grej, for at genkalde sig livet i og omkring Frøkenerne Kochs Pensionat. Der er tale om malerinden Cathrine Zernichow, Aage Roose, Oscar Hullgren, Johan Frederik Tryde og Mario Krohn, som jeg altså tror, har forfattet dette:

Seksten hundred otti seks.
Femte Christian Danmarks Rex,
Frederiksø og Christiansø
Verdens ende se og dø!
Vinter, Foraar, Sommer, Høst,
Sorrig, Glæde, Smerte, Lyst,
Nord og Syd og Vest og Øst,
Solnedgang og Maanelyst.
Brede, tunge Bastioner,
Placementer for Kanoner,
For et Hus kun otte Kroner,
For en Mand kun fire Koner,
Gærdesten og Klippesider,
Sildepiger, Spisetider.
Græsholms Fugle, Øen Tat,
Modne Figen, Brombærkrat,
Maaneskrig og Myggesvirren,
Rullepølse, Malerstirren,
Røget Sild og søde Supper,
Skuder, Moterbaad, Chaloupper,
Fiskegarn og en Kanó,
Stueorgel, Picasso
Lille Lau og Futurister,
Maanebal og Dansevæsen,
Hansemand er ikke kræsen!
Bysse, Bisse, Busse, Basse.
Sørensen og Sildekasse.
Weie, Willemoes og Wieth!
Kohh, Kampmann, Sulamith?
Nyeland, Köhler og Cézanne,
Kolerabaase, Præstemand,
Isakson og Zernikow,
Indfødsret forfærdelig sjov,
Skæg og haar på Maler Tryde
Kan kun denne Ø frembyde,
Hansen-Funch og Fjer i Hatten,
Hvide Liljers Lys i Natten,
Roose rød og røde Tage,
Ægtemanden uden Mage,
Løvebrøl og Løvemund,
Sjak og Boccia allen Stund,
Don Juan og Kommandanten
Slentrer hen ad Klippekanten.
Sprøjt paa Drosken, Ridt paa Trappen,
Edderfugle, Læderlappen,
Stegte Lam, Champagnegilde,
Fantasi blandt Biskras Vilde.
”Damer”, ”Herrer”, Gaardens Stige,
Sydens Farver, Danmarks Rige,
Havregrød til vores Mave,
Møllehuset, Kongens Have,
Suleima, Sirenehuset,
Elskovssuk og Bølgebruset.
Her en Tube, dér et Bræt,
Hist lidt Kul, plus en Palet.
Der en Stol og her lidt Stil
Hjælpe til de alle vil.
Rød og Gul og Brun og graa,
Cadmium, Pariserblaa.
Stille gaa og husk vi sover!
Fyret lyser ovenover.
Mindet staar paa Øens Klipper,
Øens Minde aldrig glipper,
Øens Kro er Øens Paris,
For Krohn var Øen et Paradis.
*
Prøv evt. at se motivet ”Ved Frederiksø” (1872) af Holger Drachmann, et helt fantastisk lys!

Her til slut, lidt vind under vingerne med Cornelis Vreeswijk:

Fåglar

Fåglar som är gamla har en egen skog.
Fåglar som är sjuka sjunger ingenting.
Fåglar som är kära köper ingen ring.
Fåglar sitter aldrig på fågelkrog.
Fåglarnas själar vet aldrig fåglar av.
Fåglar som är döda har ingen grav.
(-)
Fåglar som kan flyga, visst älskar jag er
men jag kommer aldrig att flyga mer.

- Cornelis Vreeswijk.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 15/06/2015 02:22

Årh, lige én til, til slipset – som aldrig er gået af mode, snarere tværtimod, er vi næsten alle slipsedyr med dyre slips, næsten! ;)

Det Gule Slips (ca. 1931).

Det slips, som Gustaf fik af Gud,
har Gustafs Moder strøget ud.
Og Gustaf tog det paa igen
og gav det siden til en Ven

Nu lyser det som Korn i Høst
fra mit kulørte Skjortebryst.
Og Pigelæbers røde Ribs
berømmer mig. Og mest mit Slips.

Før var jeg næsten ingenting,
nu maa jeg gerne gaa med Giftering.
Thi Piger kommer tre og tre,
saasnart mit Slips sig lader se.

Bestandig skaber Klæder Folk.
Og Slipset er den bedste Tolk
for Velklædthed og højt Humør,
naar blot det har en ren Kulør.

Et Slips kan gøre Underværk.
Før var jeg svag. Nu er jeg stærk.
Før var jeg bly. Nu er jeg fræk
og tjener Penge immervæk.

Om gamle Dannebrog jeg ved,
hun faldt engang fra Humlen ned.
Mit gule Slips faldt ligesaa
som Lynild ned fra Himlens Blaa.

Tak, Gustaf, du, som tog imod
den Blomst, der daled for den Fod.
Guds Gave gav du bort igen.
Tak, tak, o, taktaktak, min ven.

- Gustaf Munch-Petersen.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 16/06/2015 11:45

Hej RM..

Kort efter jeg her til morgen havde sprættet Elsa Gress’ Udsigter og Indsigter (1981) op, faldt mine øjne på Tanne, der midt i det sørgmodige altid var så umådelig kraftfuld og smuk en poet, og hvad egner sig vel bedre i et lille Mellemrum, end netop kragens dejlige tæer…

Aria to Ariel

When I was a child, and dreams were lucid and strong,
I dreamt always of this one thing – of wings, of wings.
Fighting dwarves and giants of evil, when restless and young,
I yearned for this thing above all – for wings, for wings.
Now, leaving this land to which I shall always belong,
These brooding blie hills, I thank you for lending me wings.

Ariel, who became Icarus. Crashing. Crushed now, and still.
Word wings have you lent me. Shakespeare’s melodious tonque.
Steel wings of your trecherous bird, soaring high, like a song.
Sweet Ariel, safe at last, rest under your sky on the hill,

My Ariel, for whom I became poet, defying the end,
The knowledge of coming departure, forever eroding
Life. In the stark stillness of night or the gaudy, exploding
Sunburst. My fugitive love. Brother. Son. Father and friend.

Always my spirit of air, till the last departure of all,
When I knew you were no longer mine, having left me already
For Fate. Only Death and I were there, quiet and steady,
That day, and the hour to come when I felt you fall.

- Karen Blixen to Denys Finch Hatton, on leaving Africa.

Håber du trods truende skyer, nyder dagen med en kop dampende kaffe, ja måske ligefrem af afrikansk herkomst..;)

mvh
Simon

- der grundet valget sir til indvandreren: når politikeren i vor tid taler så meget om integration, da mener denne bare, at du skal lære at gradbøje din integritet til den støver, lade dig internere og underkaste et land fyldt med regler, regler, regler, påbud og forbud, lige indtil du bønfalder Jesus om selvbeherskelse, og dét på rigsdansk! ;)

P.s.: Bynke, grå (artimisia vulgaris) -
Voksested: veje, hegn. Plantedel: blade, rod. Anvendelse: te, snaps af blade.
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 18/06/2015 11:28

Morn’ RM..

Her lidt nydelig lyd til kaffen – og en kop stærk kaffe, ka’ man vist godt få brug for, i en tid hvor man stopfodres med en nærmest sygelig meddelelsestrang fra div. levebrødspolitikere! ;)
Jukka Tolonen er en herlig kending bl. mine favoritter tilbage i 70’er og 80’erne, hva’ sir du til det her:

https://www.youtube.com/watch?v=echJQxoyKfo

mvh
Simon
Indsendt af: RoseMarie

Re: Mellemrummet - 19/06/2015 12:18

Hej til dig, Simon

Godbidsgiver må være dit mellem(rums)navn? ler

Du serverer godbidder til natten, godbidder til morgenen og godbidder til dagen ... ja, der mangler bestemt ikke noget her, så tak for det hele :))

Musikken kendte jeg ikke, så jeg gik lidt på opdagelse i deres lydunivers og fandt denne her, som er lidt sjov og minder mig om noget musik fra filmen "Chocolat"

https://www.youtube.com/watch?v=imvVaDIlusU

Der synes at være mange etniske toner i deres musik. Jeg får i hvert fald både tanker om Rusland, Syd- og Mellemamerika, Spanien, Portugal og Grækenland, når jeg lytter til deres variationer.

Og nu lidt fra min verden med en dansk fofatter, som vi helt har glemt

UDE UNDER TIDEN

Løfter ud af den drejende sommer,
hviskende blomster som folder sig ud
og afdækker salmernes inderste lov:

Ude under tiden
hvor den hvide torn,
din længsels matrice,
kløver himmelhavets hud,
vies til din stræben
og falder,
sort sten forreven
ned gennem skakter af modlys
i sangens
og sommerens hjerte,

Her er det nu som
din søgen har strejfet.

Her hvor al venten og eksistens
er ét med himmellinien,
her hvor jorden er renset for ord.

Her hvor solhavet lyser,
her hvor sommeren fylder dit væsen
og lutrer dit hjerte med sang.

Her er lykken
og alle tings
og væseners
forløsning.

Her hvor intet er,
hvor kæmper sat under hav
er ludende sten i den grønne,
tavse verden,
der rejser sig tunge, pruster og

løfter ud af den drejende sommer
hviskende blomster som folder sig ud.

Bo Green Jensen (fra "Rosens veje)



... og så er der lige et lille stykke chokolade til eftermiddagskaffen ;))

https://www.youtube.com/watch?v=yLxrWCIjsxQ

Helt forpustede hilsner fra RoseMarie

P.S. Nej, den skal næsten høres og ses i den her version med småklip fra filmen smiler

https://www.youtube.com/watch?v=yQ5FXkDQ6_0
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 19/06/2015 16:02

Hej RM..

Du har ret, Bo Gren Jensen hører absolut til symfonikerne, så det var da en god bid fra dig af ham til Poetikkisten her. Ak ja, som man dog ka’ føle sig, næsten som en dråbetæller, når man aner omfanget af bare ét århundredes digte...
Gik fx i dag i Benny, ja det tog virkelig sin tid at komme fra og ud igen, for han har jo så mange morsomme indfald, og jeg bare drattede ned i den første stol og groede tiden væk. Synes jo så godt om hans velkomne irritationer og hengivenheden til detaljer, særlig når det gælder hans landsmænd i stort som småt. Jeg næsten voksede nedad og hen i et rent skabssvenskeri af bar sympati med Svante, som mit norske sindelag dog satte på plads igen. Svenskeriet må dog vente lidt endnu, for sådan er det for tiden, når den er ude af sig selv, man ku kalde det Bennytime:


TIDEN

Vi har tolv ure i huset
alligevel slår tiden ikke til
Man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
kræver øl piger revolution
Man må udnytte tiden mens man har den
Ens datter kommer fra skole
går ud for at hinke
kommer ind lidt efter
og spør om man vil passe den lille
mens hun og manden går i teatret
og mens de er i teatret
rykker den lille med noget besvær
op i 3. G
Man må udnytte tiden mens man har den
Man fotograferer sin hidtil unge hustru
med blodrigt sigøjnertørklæde
men næppe er billedet fremkaldt
før hun forkynder at det er så småt
er hendes tur til at få folkepension
så sagte vågner enken i hende
Man vil gerne udnytte tiden
men den bliver væk hele tiden
hvor bliver den af
har den nogensinde været der
har man brugt for megen tid
på at trække tiden ud
Man må udnytte tiden i tide
flakke om en tid uden tid og sted
og når tiden er inde
ringe hjem og høre
»De har kaldt 95949392?
Der er ingen abonnent på det nummer.«
Klik.

*

DET OPRØRSKE SKELET

På en måde forstår jeg godt mit skelet
Når jeg ligger og tar solbad får det aldrig lov
til at komme lidt ud i solen
det må føles ydmygende
formynderisk
det eneste der kan se sit snit
til at stikke frem
er de par tænder jeg har tilbage
og mine korte negle
ellers anes det kun som buler
knoer og knyster under huden
plus et par enkelte knæskaller
resten er henvist til et liv på skyggesiden
og mens jeg ligger der og langsomt tørrer ind
fornemmer jeg min benrads fosforescerende harme:
Bliv endelig liggende
skeletundertrykker
gamle ribbensfascist
hvirvelimperialist
bliv liggende eller bedre
rådn snareste op
så jeg kan befri mig for dig
og realisere alle skeletters retmæssige drøm
at danse lettet henover engen
med le i hånd og smil om tand
og tomme øjenhuler
åh omsider at være i stand til
at raske med hele sin stolte benrad
befriet for dine slappe deller
sentimentale indvolde
blødsødne hjerne
åh omsider at være i stand til
uhindret at skræmme sig frem
vil du i verden frem
så skræm
åh omsider at være i stand til
at glæde sig over de små børns skrig
at klapre mod månen
klirre mod solen
måske vil min ringlende sejrsfærd
kulminere på Kongens Nytorv
en rolle i en Flindt-ballet
eller hvad med en tid at stå model
for en ung og succesrig morbid maler
i betragtning af hvad jeg ellers
har måttet stå model til fra din side
så bliv endelig liggende
gamle knogleracist
nu er min tid kommet
slip skeletterne løs
det er vår

Så farer jeg op med et sæt
styrter hjem
børster som rasende
hvad jeg nu har at børste af tænder

Jeg føler med min livstidsfange
ville ønske jeg kunne gøre noget
men er for fej og ømfindtlig til ligefrem
at arrangere et åbent skinnebensbrud
så det kunne få et lille glimt af verden udenfor
men det vil vare længe før
jeg klipper mine negle.

- Benny Andersen, Verdensborger i Danmark – og andre digte om danskere, 1995.

DEN SARTE DIGTER

Man bedes holde vejret
Min hjerne er gået i fnug
Det mindste pust udefra
vil sprede mine tanker
og jeg sidder idéforladt tilbage.

- Benny Andersen, Det sidste Øh, 1969.

Så det var lidt fra ordsprællemanden Benny Andersen, der heldigvis stadig er indesluttet i sit skelet og lufter sine skarpe bisser med de mange gode tanker. Alene i Verdensborgeren og Øh’et er der mange fine digte, men som sagt, de må vente lidt, jeg skal nemlig selv lufte skelettet.
Håber der trods tidens regneprogram er have-nyd & blomsterfryd på menuen, at du trods valgresultatet og dets negative følger, ikke mindst for de mange udenlandske gæster eller nye beboere, nyder tidens fylde på alle mulige måder. Fortsat god dag ;)
Jeg så forresten begejstret Chocolat, ja, hvad er der at sige …;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 20/06/2015 08:44

Morn’ RM…

Her lidt flere af Bennys vidunderlige billeder:

I den amerikanske uafhængighedserklæring står der: … at alle mennesker er skabt lige … Det er jeg enig i. Men hvordan realiserer man denne ædle idé?
I Danmark har vi allerede løst problemet på vor egen måde.

LIGHED

Og ingen mennesker er mindreværdige
At nogen føler sig mindreværdige
og føler andre som mereværdige
skyldes for det meste
at de der føler sig mereværdige
får andre til at føle sig mindreværdige
At få andre til at føle sig mindreværdige
må betragtes som mindreværdigt
så derfor må de der betragter sig selv
som mereværdige og betragter de andre
som mindreværdige selv betragtes som
mindreværdige
Men hvis alle må betragtes som mindreværdige
kan betegnelsen ikke bruges mere
derfor er der ingen mindreværdige mere
her i reservatet.

- Benny Andersen
*
P.s.: Her er det, at man må sprinte hen på bib. og låne ”Verdensborger i Danmark, og andre digte om danskere”, for ved selvsyn at se den fine illustration af borgerne i reservatet!
*

Jeg ka rigtig godt lide ”Det sidste Øh”, en billedmusik der udskiller sig, her to eksempler:

LYSESLUKKER

Hvem har rodet i mine problemer
Hvem har brugt mine hæmninger
uden at hænge dem på plads igen
Jeg er tre måneder bagud med fortvivlelsen
og alligevel flyder det med livsmod over det hele
og hvor er min faste hånd
som ellers sidder så løst
kan man nu ikke engang ha sin vanvare i fred
Kom lige herhen
du har noget i den ene mundvig
lykke eller glæde eller sådan noget stads
nej
ikke der
ja der
ja sådan
må jeg lige se
ja
nu er det vist væk.

*

OVERBEFUGLING

Vinter. Gammelt brød til fuglene. Skovspurve. Solsorte.
Enkelte bogfinker.
Næste dag indkøb af solsikkefrø og vildfugleblanding.
Mejseringe.
Fuglebræt. Flæskesvær. Hirsekolber. Spæk. Rester. Kage.
Notér: Grønirisk, gulspurv, dompap. Rødhals.
Stadig vinter.
Stadig strandfugle.
Notér: Flagspætte, kærnebider, kvækerfinke, kornværling.
Et par fasaner nærmer sig.
Foråret nærmer sig.
Snart kommer stær, fluesnapper, rødstjært, gransanger,
en filial må oprettes på den anden side af huset
så ingen skal vente for længe.
Stadig stigende trængsel
kødben hænges op
franskbrød og rundstykker klemmes fast i grenkløfter
straks efter morgenkaffen
senere før morgenkaffen
kan ikke springe fra nu
stadig interesseret i at betragte dem
men har snart ikke tid til det for at købe ind til dem.
Ude fra det åbne en spurvehøg.
Sætter sig på bagerste række i udkanten af hegnet
men kan ikke komme til for tætte grene
glider bort på lave vinger
med næppe en antydning af bevægelser.
Vi har berøvet den en sikker indtægtskilde
ved at trække alle oplandets små fugle hid
ved at gribe ind i naturens orden som ellers ville
have udvalgt de levedygtige, måske en fjerdedel
og kasseret resten
den rest som vi har holdt liv i
og som inden længe ikke har redemuligheder nok
hvorfor vi som de ansvarlige må lave adskillige
redekasser
så de trygt kan formere sig
d.v.s. blive mange flere at holde liv i
til næste år
altså må der skæres ned på mit eget forbrug
for at få råd til så rigt et fugleliv
anskaffes en trillebør til fodertransport
hele grunden lægges ud til et stort foderbræt
hvordan stoppe jernspurv vipstjært
hvordan korsnæb stillids sjagger
sommetider drømmer jeg allike lærke at dette er vellevned
vil bibringe vibe stork gøg bil krikand vil bibringe
terne klyde vil bibringe fuglene velfærdssymptomer
fedme stress forkalkning trombose hæmorroider skovdue
svale hjejle i drømme fører jeg nøddekrige sølvmåge
i drømme fører jeg forhandlinger med spurvehøg skade
kat men kun i hejrer traner gærdesmutter kun i drømme
for vildgæs drosler vandstær for jeg hornugle råge
for inderst inde silkehale nej yderst ude holder
gulbug bastardnattergal holder jeg inderligt yderligt
af natteravn havørn nej kolibri pelikan holder troldand
lappedykker knopsvane har ikke noget mod tværtimod
regnspove jeg elsker blishøns vejrhane pingvin
man kommer ikke uden om fuglekonge rørdrum kom bare
kalkungrib mursejler vendehals jeg kan alligevel ikke
undvære peberfugl kakadue men prøv at bekkasin prøv
påfugl træskonæb albatros prøv at forstå
hvis jeg en dag stikker hovedet i strudsen.

- Benny Andersen, Det sidste Øh, 1969.

*

Tror det var i 82 jeg læste en helt fantastisk historie af William Wharton der hedder ”Birdy”, som jeg flere gange blev mindet om, mens jeg lod mig overbefugle. Den findes også som film. God weekend dér..;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 22/06/2015 06:49

Morn’ i kaffen RM..

Her en lille beretning fra ”Magasin fra Det Kongelige Bibliotek og Undervisningsbibliotek I, 3. årgang nr. 3 1988” – en post man som stud. dengang modtog fra Det Kgl. Bibliotek, nu fylder det i stedet på ”informationsskyer” til nedhentning.
Det er lidt morsomt at tænke på reolpladsen på nutidens harddiske, mange ynder jo nu at læse bøger på deres iPads, og så arealet bøger kræver på biblioteker og i hjemmet. I dag er der jo ingen grænser for pladsen man kræver omkring sig, huse og opholdsrum kan næsten ikke blive store nok, men består i mange tilfælde mærkeligt nok af kun luftrum, altså noget forskellig fra boligen man oplevede i 1980’erne og tilbage i tiden.
Det ”grønne folk” dér i luftrummet, får ikke længere helt så meget støv på hjernen; bøger samler støv og støv koster tid og tid er penge, og det man får, bliver jo gerne luftet sammen med skelettet – ofte i tide og utide, ja man er nærmest ude af sig selv, tidens nye dille! Tiden bruges gerne på dejligt elektronisk grej, noget af det, ka’ så bruges til at læse bøger med, mens man jogger – det sparer tid, desuden vil man jo gerne bevare træerne og skære ned på olieforbruget, og har derfor gerne dyre solceller på taget og vindmøller på havet, ja sikkert snart på luen!
Jeg ville nok mene, at 40.000 bind må fylde luftrummet dramatisk og kræve lidt tid med støvekost og støvsuger, set i det lys, er det jo godt med en lille gåtur til og fra biblioteket. Samtidig synes jeg, at et hjem uden bøger er uhyggeligt fattigt, og forstår derfor så udmærket hvorfor så mange mennesker må rende deres vej iført kulørte gevandter, for jeg ville fa’me også lægge luft imellem mig og dén slags!

Min onkels hus

Det Kgl. bibliotek erhvervede i 1932 professor og overrabbiner David Simonsens bogsamling på cs. 40.000 bind orientalia. Heraf bestod de 25.000 af hebraica og judaica, dvs. litteratur skrevet hebraisk og om jødiske emner på alle andre sprog.
Erhvervelsen kom i stand ved daværende overbibliotekar Carl S. Petersens utrættelige indsats. Carlsbergfondet og Zeuthens Mindelegat ydede tilskud til købet af bogsamlingen, som kom til at udgøre grundstammen i Det Kgl. Biblioteks Judaistiske Afdeling.
David Simonsen var en kendt personlighed også udenfor jødiske kredse. Men fra hans familieliv i Skindergade 28 vides kun lidt.
I det følgende giver David Simonsens nevø, Niels Henrik Salomon, et øjebliksbillede af hans onkels og tantes liv indenfor murene.

Der står ofte en vis nimbus om en onkels hus. Det kan skyldes visse ting, man identificerer onklen med.
I mit tilfælde skyldtes det sikkert hans store bogsamling, der fyldte op og krævede særlig afstivning af gulvet. Og så synes man endda, at den fædrene bogsamling var stor, men ret beset var den det rene vand ved siden af Onkels Davids.
Denne enorme ophobning af bøger, i stakke på store borde eller skriveborde. Det såkaldte ’familiegravsted’ var netop sådant et bord, hvor familiens medlemmer kunne risikere at blive sendt hen, hvis en bog var gemt hen her. Vi vidste kun, at bøgerne var hebraiske; vi fik selvfølgelig ikke lejlighed til at tælle dem, langt mindre lov til at lege tagfat mellem reolerne.
Min onkel David Simonsen (1853-1932) var overrabbiner 1892-1902. Egentlig var han min fars morbror, gift med Cora Simonsens, født Salomon. hendes bror var grosserer Eskild Salomon, som var gift med David Simonsens søster Louise.
Altså to søskendepar gift overkors. David Simonsen studerede til rabbiner i Breslau og tog rabbinereksamen 1879 fra rabbinerseminariet der. Allerede 1874 fik han fik han accessit o København for en prisopgave i arabisk syntaks. Da han kom tilbage til Danmark blev han en overgang hjælpepræst ved synagogen. Fra 1892 til 1902 var han rabbiner samme steds, indtil han ragede uklar med menighedens ledelse. Så fik han tid til at dyrke sin hovedinteresse, de orientalske studier, og desforuden deltage i jødisk hjælpearbejde – i 1903 blev han udnævnt til titulær professor.

Møblerne i hans lejlighed svarede meget godt til tiden omkring 1880. Spisestuen bestod af de sædvanlige udskårne møbler; ikke mindst buffet’en, af den slags der nu kan ses i afsidesliggende krostuer. Spisestuestolene var disse umagelige, hvor man skal passe på ikke at glide ned af fletsædet. Hele Victorianismens umagelighed og hæslighed koncentreret. Lysekronen havde tidligere været til gas; nu var den blevet elektrificeret. Stuen op til spisestuen blev brugt til opholdsstue; denne var mærkværdigvis udstyret med behagelige møbler. Der var også en stor dagligstue; denne stødte op til entreen. Dér var nogle bogskabe med glasdøre. I Skabene var indbundne bøger alle omhandlende klassisk litteratur, Homers Iliaden og Odysseen, græske tragedier. Holberg var også repræsenteret ved sine komedier.
Ved at gå til venstre kom man til onkels arbejdsværelse med skrivepulten, hvor han enten skrev eller stod og læste. ved overgangen til nabolejligheden, som også hørte til onkel Davids domæne, var der udelukkende reoler. De fleste havde to rækker bøger, og så kunne man endda risikere, at der havde listet sig en ekstra række ind mellem de to modstående reoler. Det er klart, at det har været nødvendigt at stive gulvet af med store bjælker.
Kom man en lørdag op i lejligheden, var der altid gæster. Man skulle lige op hos tante Cora og onkel David; sådan var der mange, der sagde – ikke bare i familien. Alle skulle de have en historie, eller de skulle selv aflevere en. Den nærmeste familie kom til middag, d.v.s. så snart gudstjenesten i synagogen var slut. De fleste indfandt sig om eftermiddagen. Ikke alle brugte dørklokken, men ventede indtil der kom én, der skulle ud eller ind, og som ikke havde religiøse skrupler med dørklokken. Naturligvis var det ikke udelukkende ortodokse, der besøgte onkel David, men de fleste var fra den jødiske menighed i København. De fleste gæster kendte vi børn ikke, og dengang var det jo ikke nødvendigt at præsentere sig for de yngre. Egentlig kendte vi meget få ud over familien. Vi kendte dog overrabbiner Friediger og hans kone og deres to børn. Marcus og Meta Melchior, populært kaldet Ma og Me, kom ofte på besøg.
Engang havde vi børn fået opsnuset, at Trotzky skulle komme. Det viste sig, at det drejede sig om en russisk teaterleder af samme navn. han talte et for os komplet uforståeligt sprog, så ham mistede vi hurtigt interessen for.
Det var naturligvis forbudt at ryge fredag aften og om lørdagen indtil sabbatens udgang. Det blev respekteret, også af min far. han respekterede ellers ikke den slags forbud, Men oppe hos tante Cora og onkel David var der ingen diskussion.

Det er hævet over enhver tvivl, at min onkel, også i sine ældre år i mange jødiske kredse betragtedes som manden, man kunne rådføre sig med. Blandt andre mindes jeg at have opleves den gamle orientalist Valdemar Schmidt, død 1925. Han rejste meget, og historien gik om ham, at hans eneste bagage var en hvid flip. Resten købte han undervejs. Ligeledes mindes jeg at have set den tidligere nationalbankdirektør Marcus Rubin, der var en af onkels ungdomsvenner.
I begyndelsen af dette århundrede stod David Simonsen i spidsen for hjælp til jøderne i Østeuropa. Det fortælles, at det lykkedes ham at få stoppet pogromerne i Kishnev i 1908. I hvert fald havde han gode forbindelser, både politisk og økonomisk.
I sine senere år var han rundhåndet. havde han gæster, og de drøftede indsamlinger af den ene eller anden art, og vidste han om sine gæster, at de havde råd, kunne han sige, at nu giver jeg så og så meget, hvor meget giver De, mine herrer? Så var det svært for gæsterne at afslå.
Man kunne godt få et skarpt svar af min onkel, hvis han syntes at modparten kom med en forkert påstand, eller onkel David bare regnede ham for en tåbe. Et svar der bed.

Nogle gange fulgtes jeg med onkel David til synagogen. Han benyttede ikke gaderne, men gik gennem gårdene til synagogen, undtagen hvor han skulle krydse St. Kannikestræde. Til sidst havnede vi lige overfor synagogen. Jeg har mange år senere prøvet at rekonstruere denne rute; men min stedsans svigtede mig.
Den fest, vi børn så mest hen til hos tante Cora og onkel David, var påsken. Især naturligvis de to Seder aftener, hvor man fortæller om jødernes udgang af Ægypten. Til minde herom spiser man Mazzo (usyret brød), der kun bruges i påsken. Onkel David læste selv fortællingen i Hagadaen (fortællingen om udgangen af Ægypten) , kun afbrudt af de obligate spørgsmål om hvorfor denne aften er anderledes end alle de andre aftener. I Hagadaen står der også, hvornår man skal tømme sit bæger og til minde om hvad, Når man når til omtalen af Ægyptens plager, stemmer hele bordet i. Ja, da syntes man, at det var en god familiefest, da er det en af de livligste fester i årets løb.
Løvsalsfesten om efteråret blev holdt i en løvsalshytte. Den var anbragt ude på altanen ud mod gården. Det var ikke den smukkeste udsigt; man kiggede over på et grimt møbelpakhus. Ofte var der også lastbiler i gården, der forstyrrede ’idyllen’.

For os børn var onkel David svær at komme i kontakt med. Han var højt hævet over os. Det skyldtes dels hans alder, men også hans viden. Vidste vi ikke andet, var vi alligevel klar over, at ham skulle vi ikke begynde at diskutere med.
Onkel David døde knap en uge efter at overdragelsen af bogsamlingen til Det Kgl. Bibliotek havde fundet sted.

- af Fuldmægtig Niels Henrik Salomon.

mvh & god sol i haven ;)
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Mellemrummet - 25/06/2015 23:42

Hej RM..

Efter lidt Ryge – som var godt – ska der lidt Mellemrumssladder på bordet, i den sjove og gode form, naturligvis. De fleste øjne med noget bag, har vel oplevet den sære fascination af Virginia Woolfs tankepen, hvis indhold jo vanskeligt lader sig oversætte til dansk, alligevel har nogen jo med fordel forsøgt sig eller citeret fra ham, bl.a. Tom Kristensen og Bo Green Jensen, af hvem du sidst viste et smukt digt frem. I begyndelsen af 90’erne oversatte Nina Lautrup-Larsen, Leonard Woolfs ”Virginia”, som består af erindringsbilleder om det fælles liv og arbejde omkring Hogarth Press, sammen med hans elskede – dejlig ferielæsning mellem livets ytringer, din have, og sikkert med mindelser her og dér…
De tre havde et mangeårigt venskab, og flere af T. S. Eliots digte blev udgivet på Hogarth – her et par sjove linjer fra Tom, der nys var blevet inviteret på weekend i Monks House, hvor isen mellem dem blev brudt:

”Tro ikke Possum melder fra
Til te hos Dem bemeldte dag,
Jeg iler, hvis jeg lever, frem
Og er nok hos Dem klokken fem.
En arbejdslunch desværre gør,
At jeg kan næppe nå det før,
For inden Te er det min pligt
En stund at skrive eller sligt.
Men tænd blot under kedlen op
Og gem til mig asiet og kop,
En te i Deres vante stil,
En stol og, håber jeg, et Smil…”

Der er andre sjove breve og dagbogsnotater m.m. i ”Virginia”, ikke en masse poesi, dog starten på digtet der fik indflydelse på engelsk poesi, The Waste Land (Det golde land):

Ved døren hvisker værten
Til en anden uden mund,
nattergalene synger ved
Det hellige Hj