annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Rødhus i januar
Hvem er online?
0 registrerede 2120 gæster og 520 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej Simon

Mere Seamus Heaney, jeg er faldet i armene på hans poesi og hviler godt i den :))


The Rain Stick

for Beth and Rand

Upend the rain stick and what happens next
Is a music that you never would have known
To listen for. In a cactus stalk

Downpour, sluice–rush, spillage and backwash
Come flowing through. You stand there like a pipe
Being played by water, you shake it again lightly

And diminuendo runs through all its scales
Like a gutter stopping trickling. And now here comes
A sprinkle of drops out of the freshened leaves,

Then subtle little wets off grass and daisies;
Then glitter–drizzle, almost breaths of air.
Upend the stick again. What happens next

Is undiminished for having happened once,
Twice, ten, a thousand times before.
Who cares if all the music that transpires

Is the fall of grit or dry seeds through a cactus?
You are like a rich man entering heaven
Through the ear of a raindrop. Listen now again.



På min vej faldt jeg over hende her ...


Living things

Our poems
Are like the wart-hogs
In the zoo
It's hard to say
Why there should be such creatures

But once our life gets into them
As sometimes happens
Our poems
Turn into living things
And there's no arguing
With living things
They are
The way they are

Our poems
May be rough
Or delicate
Little
Or great

But always
They have inside them
A confluence of cries
And secret languages

And always
They are improvident
And free
They keep
A kind of Sabbath

They play
On sooty fire escapes
And window ledges

They wander in and out
Of jails and gardens
They sparkle
In the deep mines
They sing
In breaking waves
And rock like wooden cradles.

Anne Porter


... og her er hun, næsten 100 år gammel og med masser af liv i øjnene :))

https://vimeo.com/42793814


Aftenhilsner
RoseMarie
Seneste indlæg
Kirie eleison
af Arne Thomsen
04/02/2026 22:32
Misforståelsen
af somo
30/01/2026 13:11
Tanker fra en samtale
af Hanskrist
27/01/2026 19:20
Nordisk Mytologi
af Anonym
25/01/2026 14:52
Verdens Væren
af Arne Thomsen
17/01/2026 17:35
Nyheder fra DR
Zelenskyj melder om 55.000 dræbte ukrai..
04/02/2026 22:09
Rusland erklærer sig fri af aftale om a..
04/02/2026 21:09
Højesteret siger ja til nye valgdistrik..
04/02/2026 21:08
Trump om immigrations-aktioner: 'Man kan..
04/02/2026 20:44
Arbejdsretten: Offentlige overenskomster..
04/02/2026 20:05
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Højesteret giver Californien grønt lys..
04/02/2026 21:50
Google-ejer leverer bedre regnskab end f..
04/02/2026 20:49
Zelenskyj melder om 55.000 dræbte ukrai..
04/02/2026 20:00
Pandoras forventninger til 2026 skuffer ..
04/02/2026 19:15
Anmeldere kalder Klassefesten 4 for klam..
04/02/2026 19:02