annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 3921 gæster og 576 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej Simon

Mere Seamus Heaney, jeg er faldet i armene på hans poesi og hviler godt i den :))


The Rain Stick

for Beth and Rand

Upend the rain stick and what happens next
Is a music that you never would have known
To listen for. In a cactus stalk

Downpour, sluice–rush, spillage and backwash
Come flowing through. You stand there like a pipe
Being played by water, you shake it again lightly

And diminuendo runs through all its scales
Like a gutter stopping trickling. And now here comes
A sprinkle of drops out of the freshened leaves,

Then subtle little wets off grass and daisies;
Then glitter–drizzle, almost breaths of air.
Upend the stick again. What happens next

Is undiminished for having happened once,
Twice, ten, a thousand times before.
Who cares if all the music that transpires

Is the fall of grit or dry seeds through a cactus?
You are like a rich man entering heaven
Through the ear of a raindrop. Listen now again.



På min vej faldt jeg over hende her ...


Living things

Our poems
Are like the wart-hogs
In the zoo
It's hard to say
Why there should be such creatures

But once our life gets into them
As sometimes happens
Our poems
Turn into living things
And there's no arguing
With living things
They are
The way they are

Our poems
May be rough
Or delicate
Little
Or great

But always
They have inside them
A confluence of cries
And secret languages

And always
They are improvident
And free
They keep
A kind of Sabbath

They play
On sooty fire escapes
And window ledges

They wander in and out
Of jails and gardens
They sparkle
In the deep mines
They sing
In breaking waves
And rock like wooden cradles.

Anne Porter


... og her er hun, næsten 100 år gammel og med masser af liv i øjnene :))

https://vimeo.com/42793814


Aftenhilsner
RoseMarie
Seneste indlæg
Ved du hvorfor?
af somo
23/07/2026 09:49
Bevidsthed - Tro - Kærlighed
af Arne Thomsen
20/06/2026 17:59
Verdens Væren
af Arne Thomsen
31/05/2026 15:37
Hvad sker der i disse dage?
af somo
25/05/2026 16:33
Denne flygtige Verden
af Arne Thomsen
25/05/2026 12:12
Nyheder fra DR
En anholdt efter to separate knivoverfal..
24/07/2026 02:16
Dubai giver gavekort, hvis beboere lokke..
23/07/2026 21:09
Medlem af J.D. Vances sikkerhedsteam und..
23/07/2026 20:49
59-årig fra Minnesota er idømt to livs..
23/07/2026 19:30
Trump: Overvejer at genoptage militære ..
23/07/2026 18:51
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Trump-administration dropper forsøg på..
24/07/2026 01:09
Flere lande kritiserer begrundelsen for ..
24/07/2026 00:06
Trump truer Iran med regning for skader ..
23/07/2026 23:37
40-årig mand overfaldet med økse i Aal..
23/07/2026 23:12
USA indfører nye toldsatser på 60 hand..
23/07/2026 21:29