annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15682432
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2381824
Et andet syn 1991490
Åndelig Føde 1524000
Jesu ord 1523295
Galleri
Folkemødet 2013
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 186 gæster og 176 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej Simon

Mere Seamus Heaney, jeg er faldet i armene på hans poesi og hviler godt i den :))


The Rain Stick

for Beth and Rand

Upend the rain stick and what happens next
Is a music that you never would have known
To listen for. In a cactus stalk

Downpour, sluice–rush, spillage and backwash
Come flowing through. You stand there like a pipe
Being played by water, you shake it again lightly

And diminuendo runs through all its scales
Like a gutter stopping trickling. And now here comes
A sprinkle of drops out of the freshened leaves,

Then subtle little wets off grass and daisies;
Then glitter–drizzle, almost breaths of air.
Upend the stick again. What happens next

Is undiminished for having happened once,
Twice, ten, a thousand times before.
Who cares if all the music that transpires

Is the fall of grit or dry seeds through a cactus?
You are like a rich man entering heaven
Through the ear of a raindrop. Listen now again.



På min vej faldt jeg over hende her ...


Living things

Our poems
Are like the wart-hogs
In the zoo
It's hard to say
Why there should be such creatures

But once our life gets into them
As sometimes happens
Our poems
Turn into living things
And there's no arguing
With living things
They are
The way they are

Our poems
May be rough
Or delicate
Little
Or great

But always
They have inside them
A confluence of cries
And secret languages

And always
They are improvident
And free
They keep
A kind of Sabbath

They play
On sooty fire escapes
And window ledges

They wander in and out
Of jails and gardens
They sparkle
In the deep mines
They sing
In breaking waves
And rock like wooden cradles.

Anne Porter


... og her er hun, næsten 100 år gammel og med masser af liv i øjnene :))

https://vimeo.com/42793814


Aftenhilsner
RoseMarie
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Arne Thomsen
24/04/2024 13:35
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Kom op på bjerget...
af ABC
23/04/2024 13:13
Tanker - idéer - visioner.
af Hanskrist
23/04/2024 11:55
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
To anholdt og mistænkt for drab på to ..
24/04/2024 14:32
Dansk Erhverv om nye pantregler i EU: De..
24/04/2024 14:14
Terrorsigtede skal blive i deres celler ..
24/04/2024 14:13
27-årig mand varetægtsfængslet for ov..
24/04/2024 13:34
Skattestyrelsen: Hvem ejer disse 13,6 mi..
24/04/2024 13:18
Nyheder fra Religion.dk