annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Forsøg
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 505 gæster og 1622 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej Simon

Mere Seamus Heaney, jeg er faldet i armene på hans poesi og hviler godt i den :))


The Rain Stick

for Beth and Rand

Upend the rain stick and what happens next
Is a music that you never would have known
To listen for. In a cactus stalk

Downpour, sluice–rush, spillage and backwash
Come flowing through. You stand there like a pipe
Being played by water, you shake it again lightly

And diminuendo runs through all its scales
Like a gutter stopping trickling. And now here comes
A sprinkle of drops out of the freshened leaves,

Then subtle little wets off grass and daisies;
Then glitter–drizzle, almost breaths of air.
Upend the stick again. What happens next

Is undiminished for having happened once,
Twice, ten, a thousand times before.
Who cares if all the music that transpires

Is the fall of grit or dry seeds through a cactus?
You are like a rich man entering heaven
Through the ear of a raindrop. Listen now again.



På min vej faldt jeg over hende her ...


Living things

Our poems
Are like the wart-hogs
In the zoo
It's hard to say
Why there should be such creatures

But once our life gets into them
As sometimes happens
Our poems
Turn into living things
And there's no arguing
With living things
They are
The way they are

Our poems
May be rough
Or delicate
Little
Or great

But always
They have inside them
A confluence of cries
And secret languages

And always
They are improvident
And free
They keep
A kind of Sabbath

They play
On sooty fire escapes
And window ledges

They wander in and out
Of jails and gardens
They sparkle
In the deep mines
They sing
In breaking waves
And rock like wooden cradles.

Anne Porter


... og her er hun, næsten 100 år gammel og med masser af liv i øjnene :))

https://vimeo.com/42793814


Aftenhilsner
RoseMarie
Seneste indlæg
Ved du hvorfor?
af somo
11/04/2026 10:26
Næstekærlighed
af Arne Thomsen
05/04/2026 22:14
Misforståelsen
af somo
27/03/2026 09:00
Sunde kirker
af sundekirker
21/03/2026 17:10
Fri tro
af Hanskrist
10/03/2026 12:52
Nyheder fra DR
Otte børn dræbt i den amerikanske dels..
19/04/2026 18:35
Herning tager udesejr i Herlev og er god..
19/04/2026 17:55
Baltiske lande blokerer for slovakisk fl..
19/04/2026 17:49
Rottegift fundet i babymad i Østrig
19/04/2026 15:57
Resterne af 50 spædbørn dumpet på kir..
19/04/2026 15:55
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Ruslands invasion kan ende i ”evig kri..
19/04/2026 18:00
Brian Lykke fylder 50 år: Det gik sent ..
19/04/2026 18:00
Adrian Hughes: Har du også haft en ”g..
19/04/2026 18:00
Højskoleforstander: Alt kan ikke være ..
19/04/2026 18:00
Bispekandidaterne er for ens, lyder krit..
19/04/2026 18:00