annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Fra bjørnens familiealbum.
Hvem er online?
1 registreret ABC 444 gæster og 142 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej Simon

Mere Seamus Heaney, jeg er faldet i armene på hans poesi og hviler godt i den :))


The Rain Stick

for Beth and Rand

Upend the rain stick and what happens next
Is a music that you never would have known
To listen for. In a cactus stalk

Downpour, sluice–rush, spillage and backwash
Come flowing through. You stand there like a pipe
Being played by water, you shake it again lightly

And diminuendo runs through all its scales
Like a gutter stopping trickling. And now here comes
A sprinkle of drops out of the freshened leaves,

Then subtle little wets off grass and daisies;
Then glitter–drizzle, almost breaths of air.
Upend the stick again. What happens next

Is undiminished for having happened once,
Twice, ten, a thousand times before.
Who cares if all the music that transpires

Is the fall of grit or dry seeds through a cactus?
You are like a rich man entering heaven
Through the ear of a raindrop. Listen now again.



På min vej faldt jeg over hende her ...


Living things

Our poems
Are like the wart-hogs
In the zoo
It's hard to say
Why there should be such creatures

But once our life gets into them
As sometimes happens
Our poems
Turn into living things
And there's no arguing
With living things
They are
The way they are

Our poems
May be rough
Or delicate
Little
Or great

But always
They have inside them
A confluence of cries
And secret languages

And always
They are improvident
And free
They keep
A kind of Sabbath

They play
On sooty fire escapes
And window ledges

They wander in and out
Of jails and gardens
They sparkle
In the deep mines
They sing
In breaking waves
And rock like wooden cradles.

Anne Porter


... og her er hun, næsten 100 år gammel og med masser af liv i øjnene :))

https://vimeo.com/42793814


Aftenhilsner
RoseMarie
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Korrespondent: Angreb i Syrien 'kan før..
29/03/2024 08:53
Ukrainske energianlæg ramt af russiske ..
29/03/2024 07:50
Japan genoptager støtten til palæstine..
29/03/2024 07:30
To teenagedrenge anholdt for at stikke 2..
29/03/2024 06:18
Med Obama og Clintons hjælp når Biden-..
29/03/2024 05:47
Nyheder fra Religion.dk