Indledende orientering.

Inden jeg går over til en egentlig sprogvidenskabelig beskrivelse af sprogets funktion og anvendelighed til kommunikation, vil jeg gerne først beskæftige mig med en psykologisk mærkværdighed ved sprogopfattelsen, som der er forsket alt for lidt i. Det er, hvad jeg kalder:

Ordenes magi.

Jeg tænker her ikke på deres evne til at "tryllebinde" os i form af digte eller spændende historier, men på det faktum, at størstedelen af jordens befolkning rent faktisk tror, at både talte og skrevne ord har magiske overnaturlige egenskaber.

Om det skyldes en fylogenetisk (historisk)hukommelse fra fortidens primitive kulturer, hvor analfabeter oplevede det mirakel, at ridser i en lertavle kunne forvandle sig til ord, i hænderne på folk med særlige evner, eller det skyldes en intuitiv psykologisk fornemmelse af, at gentagelser kan øge sandhedsværdien af ordene, har jeg ingen sikker viden om, men det er et faktum, som man ikke kan komme uden om.

Vi genfinder troen på ordenes magi i shamanernes besværgelser, katolicismens excorcisme, i nadverritualets "Hoc est corpus filiocus" (dette er sønnens legeme), som får altergængerne til at tro, at en usyret oblat, der smager af pap, pludselig har fået guddommelige egenskaber. (Gad vide, hvad det nu medfører, for da jeg nævnte det for et par år siden, medførte det 48 links til trosfrihed på de første 6 google sider + 4 til KD-debatterne). En så "kraftig" besværgelse blev da også overtaget af markedspladsens tryllekunstnere, men grundet deres manglende latinkundskaber blev det til "Hokus pokus filiokus."

Ortodokse jøder skriver bønner på papirstykker og stikker dem ind i Grædemuren, eller kommer skriftsteder i små beholdere, der sømmes fast på indgangsdøren som beskyttelse, og alverdens præster velsigner deres menigheder med rituelle ord, som endda kan øve indflydelse på gudernes humør. Stærk magi, så man må rejse sig i ærbødighed.

Tibetanske munke svinger deres bedemøller for at gentage de indlagte bønner igen og igen. Hr. Peder kasted runer over spange, og så var det sket med Hellelidens herredømme over sine følelser. Eksemplerne er talløse verden over, og jeg kunne fylde flere sider med yderligere eksempler.

I mange religioner må man som i islam ikke nævne gudens navn uden den tilhørende invokation (påkaldelse) for så bliver udtalelsen blasfemisk, og i jødedommen er Guds navn så helligt, at det end ikke må skrives fuldt ud, men staves G-d. (på dansk).

Men mere interessant er det, at selv ikke-troende mennesker ofte tror, at hvis noget står på tryk, så må det være sandt. Jeg har sågar i en diskussion fået slynget følgende argument i hovedet: "Jeg har selv læst det!" Jamen så må det da være sandt, ikke?

At gentagelser kan øge troværdigheden (men dog ikke sandhedsværdien) er en kendt sag. Det ved enhver propagandist fra Nazisternes Goebbels til moderne reklamefolk. Det ser man selv hos små børn, der med fingrene og ansigtet smurt ind i flødeskum stædigt bliver ved med at gentage, at de ikke har hugget kagen. Det kunne jo være at besværgelsen på magisk vis kunne gøre ordene til sandhed, så man slap for repressalier.

Selv på debatterne ser man besynderlige postulater gentaget til ulidelighed i det håb, at det vil trylle dømmekraften bort hos læserne, så de vil acceptere dem som sandheder.

Når jeg i de kommende indlæg vil beskrive sprogforståelsen set i sprogvidenskabens lys, så bær over med mig, hvis der er noget, jeg ikke får forklaret godt nok. Jeg er oppe imod en verden af overtro og i tilgift problemer med den almindeligt forekommende funktionelle analfabetisme (forklaring følger).

Ord har ingen overnaturlige egenskaber uanset om de udtales, skrives eller trykkes eller hænges om halsen. De er kun elementer i en informationsproces, som ikke altid lykkes.

Mvh

Ole Bjørn :o)

'Ortodokse jøder ... , eller kommer skriftsteder i små beholdere, der sømmes fast på indgangsdøren som beskyttelse, ...'

Det var kun i Kabbala (jødisk mystik) man tiltænkte mezuzahen beskyttende og helende egenskaber.

I almindelig jødisk kutyme (ortodoks, som almen) er det at have en mezuzah, på højre dørstolpe, et tegn på at man ihukommer guds ord. I mezuzah'en er indlagt en passage fra 5. Mosebog, der indgår i en praktiserende jødes daglige morgen og aftenbøn.

Det har været kendt som et symbol på den afmærkning (smøre noget blod fra et slagtet dyr på dørstolpen (mezuzah)), som jøderne skulle foretage, for at dødsengelen skulle forbigå deres huse, når den skulle høste egypternes førstefødte (den 10. plage).

Denne fortolkning er ikke gængs i nutiden men det betyder jo ikke, at det ikke har været det oprindelige symbol; derved kunne det have haft en praktisk beskyttelses effekt i en meget kort periode for ca. 3000 år siden.

Tak for orienteringen. Jeg har nu fået min egen mezuzah af en ortodoks jøde, som forsikrede mig om, at den ville beskytte mig mod alt ondt, hvis jeg bar den om halsen. Noget var der dog om snakken, for den gjorde mig meget vellidt i kredsen omkring Isi Foighel og Rudy Bier, da jeg medvirkede i organisationen omkring Røde Kors' jubilæumsindsamling.

Jeg var dog ikke klar over, at det var noget fra Deuteronomium, jeg havde om halsen.

Mvh

Ole Bjørn :o)

”Jeg var dog ikke klar over, at det var noget fra Deuteronomium, jeg havde om halsen”.
- Nej, men ifølge magien du forklarer mennesket tillægger ordene af betydning, vil tilhængere af en sådan magi bare påpege – med tilsvarende varianter af historier med samme betydning – at dødsenglen trods alt forbigik dit hus, omend en første, anden eller tredje født så har været til stede eller ej. Herefter ville magikerne sikkert glæde sig lidt på dine vegne, for som du tilføjer adskiller magien jo vennerne fra de mulige uvenner (fx englebasser med uheldige hensigter), og har dermed lidt ord at deles om ;)

Ska’ blie interessant at se fortsættelsen, ha’ en fortryllende go dag ;)

Mvh
Simon

Inden vi beskæftiger os med selve begrebet sprogforståelse, kan det være nyttigt med et grundlæggende kendskab til elementerne i informationsteorien. Det er en matematisk videnskabelig teori som beskriver de generelle problemer, der er ved enhver overførsel af information, og altså også ved sproglige problemer. Matematikken kan vi springe over, for vi skal ikke måle graden af nøjagtighed, men blot forstå de vanskeligheder, der er ved enhver informationsoverførsel.

Et skema med 5 elementer kan anvendes på alle overførsler. Det ser sådan ud:

Afsender -> indkoder -> signalvej -> dekoder -> modtager.

Det kan f.eks. være en radiospeaker->radiosender->radiobølger->radiomodtager->lytter, men det kan også være en
galakse->lys->verdensrummet->teleskop->astronom eller noget så enkelt som
kakkelovn->varme->hudkontakt->hjerneproces->barnehjerne som her overfører informationen "jeg er meget varm".

Som man kan se har information intet at gøre med bevidsthed. Det er blot et signal om tilstanden hos afsenderen, og kriteriet for, om informationen er opfattet af en eventuel modtager, er, at der sker en fysisk ændring hos modtageren. Hold fast i denne opfattelse, for den får vi brug for senere.

Men her er der tale om envejs information. Afsenderen har ingen viden om, at informationen er dekodet/opfattet noget sted. Når f.eks. SETI-folkene sender radiosignaler ud i rummet for at søge efter intelligent liv, aner de fortsat ikke, om der er noget liv derude. Kun hvis der kommer et signal tilbage, forvandles informationen til kommunikation.

Men så kommer vi til vanskelighederne. Hvis ikke ind- og dekoderne er kalibreret til at behandle den samme art signaler, forvrænges kommunikationen eller mislykkes helt. Et andet problem er, at signalet undervejs altid er udsat for uvedkommende støj, som ændrer eller utydeliggør (forplumrer) signalet. Begynder du at se parallellerne til den menneskelige kommunikation?

I den teknologiske kommunikation søger man at begrænse denne støj, dels ved at prøve at isolere signalvejen fra støjpåvirkninger, og dels ved at sende signalet flere gange (det kaldes redundans), så modtagerne kan sammenstille de ensartede elementer til et komplet og korrekt signal. Redundansen bruges dog her på debatten mest af troldene for at ødelægge kommunikationen ved brug af falske signaler.

Med ovenstående viden skulle vi nu være godt rustede til at forstå de sproglige og psykologiske problemer i menneskers verbale kommunikation, så det ser vi på i mit næste indlæg i denne serie.

Hvis du har behov for uddybning af noget i ovenstående, er du velkommen til at stille spørgsmål. Jeg er dog borte på studierejse fra på fredag til onsdag i næste uge, så I må selv værge jer mod troldene i den periode.

Mvh

Ole Bjørn :o)

hej Ole!

Du skriver: Med ovenstående viden skulle vi nu være godt rustede til at forstå de sproglige og psykologiske problemer i menneskers verbale kommunikation, så det ser vi på i mit næste indlæg i denne serie.

Det vil jeg følge med stor interesse. En hel del af det, du skriver, kender jeg i helt andre sammenhænge.

I mit fag starter en historie altid med det centrale budskab. Den journalistiske skrivemåde adskiller sig dermed afgørende fra den såkaldte akademiske skrivemåde.

Sidstnævnte starter ofte med at gøre rede for diverse forudsætninger, begrundelse og andet for at bygge op til det centrale budskab eller konklusionen. Det er i princippet fint nok, men det går ikke i dags- og ugepressen.

Her kan skribenten ikke forvente, at læserne vil "vente med" med pointen før hele teksten er læst. Det betyder selvfølgelig ikke, at dag- og ugebladslæsere skal snydes for baggrunds- og faktaviden. Sidste halvdel (cirka) af artiklen bruges til orientering om dette.

Med venlig hilsen
Ove

Helt korrekt Ove. Jeg ville skrive det helt anderledes, hvis det skulle i et populærvidenskabeligt tidsskrift, for der drejer det sig lige som i dagspressen om at "sælge" historien. Du ser det samme på videnskab.dk, hvor journalisterne ofte omgås så letsindigt med de videnskabelige fakta, at de får voldsomme protester fra forskerne.

Men det bekræfter jo blot en elementær sandhed fra kommunikationsforskningen, at al kommunikation foregår på modtagerens betingelser. Vil du påvirke kinesere må du gøre det på kinesisk o.s.v.

Men som forsker vil jeg helst gå metodisk til værks for at sikre mig, at eventuelle interesserede ikke får forkerte opfattelser af det skrevne. Helt kan det ikke undgås, for der vil stadig være læsere med fordomme, der læser "som Fanden læser bibelen", men det er så deres eget problem.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Tale/skriftsproget består af (hvis vi medregner alle fagudtryk fra alle erhverv) mindre end 500.000 ord, så det er langtfra tilstrækkeligt til at beskrive de nuancerede begivenheder, som overgår os i hverdagen. Det bliver ikke bedre af, at ingen mennesker kender alle disse ord, men kun en mindre del af dem.

Sprogforskningen har anslået, at mennesker med en høj videregående uddannelse typisk har et passivt ordforråd (ord man forstår) på omkring 80.000 ord, og et aktivt ordforråd (ord man anvender selv) på omkring 20.000 ord. For mennesker med en kortere og ikke-boglig uddannelse er tallene betydeligt lavere. Ret mange mennesker har et aktivt ordforråd på mindre end 2.000 ord. Det giver jo ikke de store muligheder for en præcis kommunikation.

Dels kan ordene bøjes i ental og flertal og dels i fortid, nutid og fremtid, og i første/anden/tredie person og det forøger jo mulighederne. Det samme gør syntaksen (den måde ordene sættes sammen på) og konteksten (de sætninger et udtryk omgives af), alt sammen hjælper det med til at præcisere, hvad budskabet er. Mulighederne forbedres yderligere ved, at mange ord har mere end en betydning, men ved hjælp af konteksten kan man afgøre i hvilken betydning ordet bruges.

I den direkte kontakt mellem mennesker, har vi dog en lang række ekstra hjælpemidler, der kan gøre budskabet mere klart. Vi kan bruge gestik (tegn og bevægelser med hænderne), mimik (ansigtsudtryk), tonefald, som i visse tilfælde endda kan vende betydningen på hovedet (f.eks. "det er meget godt"), og attituder (kropssprog), som kan udtrykke en masse uden brug af ord.

Men når vi skal udtrykke os på skrift, så falder alle disse muligheder bort, og vi er tilbage på startfeltet, og det forringes yderligere af en fejlkilde, som vi ikke kan tage højde for. Sprogforskningen har forlængst vist, at ingen ord og begreber opfattes identisk af to mennesker. Vi har alle hver især en unik personlig opfattelse af et ord, baseret på vore egne erfaringer med ordet i den tid, vi har kendt det.

Tænk bare på et ord som kærlighed. Vores opfattelse af begrebet er tæt associeret med de mennesker eller dyr, som vi har følt kærlighed for, og den som aldrig har haft et længerevarende kærlighedsforhold til en partner, har ingen mulighed for at forstå, hvordan det føles at have elsket et andet menneske i medgang og modgang igennem livets skiftende facetter.

Når vi tænker tilbage på informationsskemaet, kan vi se hvor fejlen ligger. Indkoderen og dekoderen er ikke kalibreret til at bruge samme koder, og budskabet forringes også af "støj på linien", som i dette tilfælde er alle de andre menneskers forklaring på begrebet kærlighed, som vi har hørt. Så selv om vi anstrenger os for at forstå afsenderen, så lykkes kommunikationen ikke. Vi taler forbi hinanden som radioer, der er indstillet på en forkert frekvens.

End ikke brugen af gentagelser (redundans) kan hjælpe os til en bedre forståelse. Vi har et klart eksempel her på debatten. Uanset hvor lange tirader af ord og iblandede misforståede fagudtryk og ulidelige gentagelser af vrøvlede sætninger en debattør hælder ud over debatten, vil ingen andre mennesker kunne forstå, hvad der foregår i afsenderens kringlede tankeprocesser. Alt hvad andre kan få ud af ordene er synonymer til begrebet "skingrende skør". Det er både spildt læsning og spild af plads.

Umiddelbart kunne det se ud som om, at skriflig kommunikation mellem mennesker nærmest er en umulighed, men det er det ikke. Man skal bare vide, hvordan man kommer uden om hindringerne og opnår en tilstrækkelig grad af forståelse til, at man kan respektere hinanden.

Det skal vi se lidt nærmere på i mit næste indlæg i den kommende uge.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Efter at have tilbragt 5 dage ved Savaflodens oversvømmelser og set en masse nød og elendighed vender man hjem til en email-liste fyldt med links til en intetsigende debat om kristendom fyldt med indlæg, der taler forbi hinanden. Ingen synes at være interesseret i sprogforståelse (læs; at forstå hinanden), så mit forsøg på at hjælpe på misforståelserne er åbenbart som at slå vand på en gås.

Det ser ikke ud til at være muligt at få en lødig og lærerig debat igang på trosfrihed.dk, så selv dette indlæg er nok "spildte guds ord på Ballelars."

Når man kun er interesseret i at få sine egne meninger anerkendt, og ikke i at forstå verdens forskelligheder, så kommer man ikke ud af stedet. Personligt er jeg kommet et stykke videre ved at blive belært af en ortodoks præst om hvad den ortodokse kristendom handler om, og det er noget ganske andet end Arnes ikonfortolkning og brøleabens forherligelse af "den kontinentaleuropæiske teologiske kristusmystik".

For frøen i brønden er himlen ikke større end en gonggong, som kineserne siger. Så fortsæt I bare jeres (brønd)dybe debat i fred. Den er utrolig uinteressant.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Jeg ser at Arne nu også er begyndt at prale af sine erotiske evner. Det er åbenbart smitsomt.

"Efter at have tilbragt 5 dage ved Savaflodens oversvømmelser og set en masse nød og elendighed vender man hjem til en email-liste fyldt med links til en intetsigende debat om kristendom fyldt med indlæg, der taler forbi hinanden..."

hej Ole!

Velkommen hjem til trosfrihed, hvor der altså også hersker elendighed, dog på et andet niveau...
Du er ikke den første, der bliver skuffet. Det blev for eksempel også Paulus. Da han besøgte den menighed, han havde oprettet for nogen tid siden, var alt ved det gamle. Folk havde genoptaget de hedenske skikke. De levede som før i synd. Da Moses kom ned fra mødet med Gud på bjerget, tilbad folket en guldkalv - og Moses smadrede stenstavlerne i raseri... Da afrikanske lande fik friheden fra kolonimagterne, begyndte de straks at kriges indbyrdes.
Menneskene er noget lort...

Paulus tog konsekvensen af den erkendelse. Ifølge Jesus' ord nytter de ikke noget at fordømme nogen. I stedet for at fordømme skriver Paulus: "I mig bor der intet godt (...) Det gode jeg vil, gør jeg ikke. Det onde jeg ikke vil, gør jeg (...) Kun Kristus er god..", skriver Paulus med henvisning til, at "Jesus er vejen og sandheden".

Også Luther valgte en radikal forkyndelse: Det frelser ikke nogen at gøre gode gerninger..! Frelsen findes alene i Kristus...

Med venlig hilsen
Ove

Kære Ove.

Har debatten "Hvad er kristendom" gjort dig klogere på, hvad kristendom er? Hvis ja, hvordan har den så ændret din indstilling til kristendommen?

Hvis nej, hvorfor bruger du så tid på en ørkesløs diskussion?

Der er rent faktisk sket en hel del fremskridt i forståelsen af den menneskelige psyke i de sidste 2.000 år, så hvad Paulus sagde har for mig og forskningen kun historisk interesse.

Nutidens kristendom er opdelt i 38.000 forskellige sekteriske retninger, der hver især tolker Paulus' ord forskelligt. Det er kendsgerningerne om kristendommen.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej Ole Bjørn.

Rosemarie har, så vidt jeg ved, tilmeldt sig dit kursus. Jeg vil også gerne tilmelde mig, så har du da to elever.

Jeg vil blot komme med nogle få kommentarer:

Når man underviser (lige meget hvad man underviser i) er det man gør, at man formidler et billede. Det kan være et omfattende billede, men formidlingen af det kommer ud stykkevis (bevidst valgt ord) når det kommer ud gennem munden, eller som her, skriften.

Efterhånden som man formidler dette billede i flere og flere facetter får modtageren en mulighed for at danne sig sit eget billede af det, som man siger. Af dette kan der udvikle sig en diskussion, som kan være til fordel for alle parter.

Man kan let gå hen og blive lidt indforstået med sig selv og sine egne meninger og dette at lufte sine tanker for andre (intelligente) mennesker og møde modstand er noget af det mest lærerige man kan opleve.

Du har valgt en teknisk, naturvidenskabelig forklaringsmodel og jeg synes at analogien er noget nær fuldendt.

Ikke desto mindre er det stadig kun det tekniske du beskriver, ikke et specifikt indhold og det medfører to problemer:

Hvis man ikke genkender det du skriver, hvad gør man så? Den, som formidler sin viden må være i stand til at sætte sig i elevens situation og finde ud af hvordan man ved sine forklaringer kan lede vedkommende frem til en forståelse af hvad man søger at formidle.

Når det drejer sig om religiøse emner kan det blive endog meget vanskeligt. Jeg har ikke nogen opfattelse af, at jeg som menneske, har noget man kan kalde en "underbevidsthed" (ikke andet end en hukommelse), men for det uerkendte menneske kan der findes en masse ubevidste, selvbeskyttende reaktioner.

Undersøger man fænomenet religion, kan man ikke undgå at nå frem til det resultat, at religion er falsk. For det er sandheden om religion. At den er falsk.

Men du har selv været inde på, at man ikke kan tage folks tryghed fra dem uden at sætte noget andet i stedet. Hvis man har baseret hele sit liv på en religion eller tro, vil man konsekvent afvise enhver form for erkendelse som truer denne tryghed.

Det, som jeg selv har sat i stedet er erkendelsen af at jeg som menneske lever i forbindelse med omverdenen. Dvs. det faktiske, eksistentielle fællesskab med andre mennesker er det, som giver mig styrke.

På det samfundsmæssige plan kunne man sætte menneskerettighederne. De synes mig at være værd at kæmpe for.

Jeg tror ikke, at man kan møde sandheden uden at blive slået til en vis grad vind og skæv. der kan være så mange forudfattede meninger, holdninger og hvad ved jeg hos en selv, som man bliver nødt til at tage et opgør med og det ønsker mange mennesker sikkert ikke.

Men nu er det jo også blot et kursus i sprogforståelse vi deltager i.

Man kan trække en hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Hvad gør man så?

Man trækker de heste, som vil drikke, til truget. Måske nogle af de andre vil følge senere, når de bliver tørstige nok.

Mvh

Hej Michael.

Jeg er enig i det meste af det du skriver, men hovedindholdet af mit kursus er ikke en personlig opfattelse af sprogforståelse, men den generelle opfattelse af sprogforskere verden over.

Det er lidt svært at "sætte sig i elevens sted" når man ikke får nogen respons fra eleven om, hvorvidt han/hun har forstået det beskrevne, og ingen stiller spørgsmål til forklaringen. Så virker det som om "klassen" er faldet i dyb søvn og ikke er interesserede i undervisningen, og så er det på tide at stoppe.

Jeg kunne da også nøjes med at sige: "Hvis du vil have en forklaring på, hvorfor du bliver misforstået og hvorfor de andre skriver noget vrøvl, så læs Wittgensteins "Tractatus" og Shannon og Weavers informationsteori, for der har du forklaringen på det hele."

Normalt når jeg underviser i kommunikation er klassen på mindst 12 elever, så 3 (Ove medregnet) er lidt i underkanten af, hvad det er værd at bruge tid (con amore) på at forklare stoffet for, især når der ikke synes at være en seriøs interesse hos de øvrige debattører for at forstå hinanden, men kun til at lufte deres egne opfattelser.

Så foreløbig vil jeg overveje, om jeg gider forklare problemerne med sprogforståelse for en hoben vrangvillige debattører, der hver især synes helt overbeviste om, at deres synspunkter er de eneste rigtige.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Kære Ole Bjørn

Jeg har taget plads ved skolebordet og er nu klar til at modtage (og indtage) læring igen, så fortsæt med lektionerne ... også selvom jeg halter bagefter, så skal jeg nok komme efter det. Vinterens dvale, og forårets vækkelse og ret så mange gøremål og beslutninger har taget mine kræfter og min tid ... men nu er jeg ved at være "med" og i stand til læring igen ... bliv for guds skyld ved ... eller også bare for min skyld

Sommerluftige hilsner fra

RoseMarie

hej Ole!

Jeg vil gerne melde mig til "elevskaren" og ser frem til kommende lektioner. Selv om der indtil videre kun er 3 elever, kan det godt ske, at der er flere læsere, der ikke deltager med indlæg, men dog følger tråden med interesse.

Dertil kommer, at jeg har nogle spørgsmål, som jeg senere vil vende tilbage til. Det drejer sig kort fortalt om brug af udsagnsord som et slags værktøj i form korte sætninger (læresætninger eller budskaber), der skal formuleres som påstande. Det er den såkaldte HB-metode (HB betyder hovedbudskab), der er opfundet af skrivepædagog Mikkel Hvid (DJ Update). Har du hørt om det..?

Dine spørgsmål om kristendom og Paulus vil jeg senere forholde mig til i tråden Hvad er kristendom.

Med venlig hilsen
Ove

Hej Ove.

Jeg kender ingen "skrivepædagoger" med navnet Mikkel Hvid, men der er en journalist ved dette navn, som har kommenteret et essay fra et amerikansk online universitet (Poynter), hvor man kan lære journalistik. Du finder det her: www.newsu.org.

Nu er dette jo ikke et skrivekursus, men et forståelseskursus, så jeg har ikke tænkt mig at give skriveundervisning her. Det er for omfattende et emne.

Hvis nogle flere seriøst interesserede melder sig, vil jeg fortsætte "klassen" på PB, for jeg vil ikke have kurset forplumret af brøleaber og kværulanter og andre trolde. De er på forhånd sat udenfor døren.

Men foreløbig kan interesserede som "hjemmearbejde" nærlæse de første 3 lektioner, for det er vigtigt for fortsættelsen, at man har styr på de omtalte begreber.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej Ole!

Nedenfor har jeg rutinemæssigt brugt HB-metoden på Sprogforståelse 1, 2 og 3. Her anvendes metoden ikke som skrive- men research-/analyseredskab, idet jeg optræder i rollen som modtager/fortolker af budskaberne i de tre tekster. HB-metoden, der går ud på at udlede centrale budskaber (læresætninger), anvendes ofte, når det gælder om hurtigt at skabe et overblik over en tekst.

Det er vigtigt, at læresætningerne (HB-arket) nedenfor ikke har til formål at forholde sig kritisk til dine tre tekster. Men du kan udmærket betragte sætningerne som feed-back. Der indgår også ”støj” i denne feed-back. De opstillede læresætninger er jo præget af mine særlige forudsætninger, holdninger, eventuelle misforståelser, fejlslutninger og fordomme.

Med venlig hilsen
Ove

Hovedbudskab (HB)
Sjusket afsender skaber misforståelse og vrede.

Underbudskab (UB)
1) Afsender skal formulere et letforståeligt centralt budskab
2) Den omhyggelig afsender sætter sig i læserens sted.
3) Ordenes kontekst skaber hvad de nævner.
3) Al formidling består af afsender, indkoder, signalvej, dekoder, modtager.
4) Modtagers holdninger og viden (ordforråd etc.) afgør om formidlingen lykkes.
5) Flere såkaldte ”støjkilder” ødelægger formidlingen af et budskab.
6) Signalvejen er sjældent årsag til støj.
7) Modtagers dekodning er største støjkilde.

VV (vigtig viden)
1) Gentagelse (redundans) bruges ofte.
2) Kontekst er den sammenhæng et ord indgår i.

Hej Ove.

Glem alt om "HB-metoden" i dette kursus. Den vil kun være en kilde til støj, for der er ikke nødvendigvis noget hovedbudskab og underbudskaber. Informationsskemaet dækker kun den simpleste form for informationsoverførsel, og i de fleste tilfælde er der mange mellemstationer og omkodninger.

Sprogforståelse handler heller ikke om budskabers værdimæssige indhold, men om i hvor høj grad ordene dækker de samme opfattelser hos afsender og modtager, og det er et helt andet problem.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej Ole!

Du skriver at jeg skal glemme ”alt om HB-metoden i dette kursus”. Hvorfor det..? må jeg spørge. Som sagkyndig forfatter og afsender kan du vel kun være interesseret i, at eleven (undertegnede) får udbytte af dine lektioner. At jeg som modtager (læser) i den forbindelse anvender bestemte research-, analyse- og indlæringsværktøjer kan du vel kun være tilfreds med..(?). Jeg forstår ikke du kan mene, at det ”vil være en kilde til støj..”.

Dine tekster i lektionerne er både velskrevne og letforståelige. Der er dog én ting, jeg ikke lige kan finde ud af. Du skriver, at der sker en fysisk ændring hos modtageren. Mener du ændringer i hjernen (hukommelse) eller hvad..?

Nu har jeg altså læst dine tekster ret så grundigt – og derfor på dette grundlag opstillet et antal ”læresætninger” (se ovenfor). Hensigten er at jeg ved feed-back fra dig kan finde ud af om der er noget, jeg har misforstået.. Er der det - eller er det korrekt opfattet..?

Med venlig hilsen
Ove

Hej Ove.

Hvad jeg mener er, at du vil ikke få noget udbytte af at bruge nogen form for analyser på, hvad jeg skriver. Det er ganske enkelt lærestof, og der er ikke noget hovedbudskab, så det kan du lede forgæves efter.

Din analyse indeholder nogle mindre fejlopfattelser, men det er underordnet på indeværende tidspunkt. Det står dig selvfølgelig frit for at gøre lige hvad du har lyst til, men det er aldrig godt i en læresituation at starte med en fordom om, hvordan teksten skal opfattes, specielt når kurset handler om sprogforståelse.

Det er korrekt forstået, at den fysiske ændring i menneskelig kommunikation er en ændring af hjernens hukommelse, og dermed også af et fremtidigt reaktionsmønster.

Men det er jo en generel regel ved enhver form for kommunikation. Det er f.eks. tydeligt, hvis du fjernstyrer et fly med radiobølger. Hvis informationsoverførslen lykkes, ændrer flyet retning, ellers ikke.

Hvis du absolut vil have et "hovedbudskab" for hele kurset, så kan vi sige, at alle mennesker taler deres eget individuelle sprog, som måske ligner hinanden (hvis det er samme sprogstamme), men langt fra er identiske.

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Hvad jeg mener er, at du vil ikke få noget udbytte af at bruge nogen form for analyser på, hvad jeg skriver. Det er ganske enkelt lærestof, og der er ikke noget hovedbudskab, så det kan du lede forgæves efter".

hej Ole!

Jo, det er da ikke så svært at finde nogle hovedbudskaber i dine tre tekster, der både er letforståelige og velskrevne.

Det, jeg forstår som et hovedbudskab (HB) eller læresætning, er for eksempel din sætning om de fem elementer: Afsender, indkoder, signalvej, dekoder og modtager. De efterfølgende sætninger, der uddyber denne læresætning, kan betegnes underbudskaber (UB). Med andre ord er noget i din tekst primært, mens andet er sekundært. Det vil sige, at UB-sætningerne er sekundære, da de ikke kan stå alene. Uden HB-sætningen giver disse sætninger ingen mening.
Et udsagn, et budskab, en læresætning, en HB- eller UB-sætning er altid en enkeltstående, men komplet sætning med udsagnsled og grundled.

Med venlig hilsen
Ove

Hej Ove.

Hvordan har denne "analyse" gjort dig klogere på Shannon og Weavers informationsteori, så du bedre kan anvende den i praksis til at forstå problemerne med sproglig kommunikation?

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Hvordan har denne "analyse" gjort dig klogere på Shannon og Weavers informationsteori, så du bedre kan anvende den i praksis til at forstå problemerne med sproglig kommunikation?"

hej Ole!

Den klare enkelt-sætning formuleret som påstand (HB-sætning) er et vigtigt redskab til at analysere og dermed gennemskue støj, for eksempel: En kollega satte sig for at analyse en påstand om, at "interne regler blokerer for vigtig information til DSB-direktionen..". Den slags kunne jo være en forklaring på IC4-skandalen. Analysen viste sig i høj grad at holde stik, så påstanden kunne dermed ophøjes til en læresætning. Kollegaen kunne derefter skrive en række veldokumenterede og bemærkelsesværdige artikler om sagen. Det er desværre ikke ukendt, at store og kostbare offentlige projekter, IT-projekter, kører af sporet og må opgives. "Støj", der blokerer for vigtig information fra mellemledere til direktion, kan meget ofte være forklaringen.

Den lokale murermester med for eksempel 20 ansatte har helt anderledes styr på informationen - vel at mærke uden hjælp af en højtlønnet kommunikationsmedarbejder. "Jeg har bestilt smørrebrød til frokost på fredag - og husk at ordet er frit ved denne lejlighed," siger mester.

Ved denne uformelle begivenhed vil murermesteren opleve, at forslag, kritik og ros "flyver om ørerne" på ham. Når frokostmødet er slut, er alle glade og murermesteren er særdeles velinformeret om virksomheden.

Med venlig hilsen
Ove

Hej Ove.

Hvis du mener, at HB-metoden hjælper på din sprogforståelse, så lad mig se dig forklare indholdet af Hanskrists lange indlæg på forståelig måde.

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Hvis du mener, at HB-metoden hjælper på din sprogforståelse, så lad mig se dig forklare indholdet af Hanskrists lange indlæg på forståelig måde".

hej Ole!

Mener du et bestemt indlæg af Hanskrist eller er der frit valg?

Der kan udledes hoved- og underbudskaber af alle meningsfyldte tekster, så det er ikke noget problem. Hanskrist skriver rigtig godt. At teksterne er lange er ikke i sig selv et problem. Der er ingen tvivl om, at Hanskrist-teksterne skrives "af hjertens lyst". Hanskrist skriver også meget målrettet. Det gælder i øvrigt langt de fleste skribenter her på siden. Folk med sådanne skriveevner ville stå højt på en forlagsredaktørs ønskeliste.

Hvis en forlagsredaktør blev interesseret i at udgive noget om "paulinsk kristendomsforståelse", er der ingen tvivl om, at vedkommende ville læse diverse Hanskrist-indlæg med stor interesse. Næste skridt kunne være, at forlagsredaktøren bad Hanskrist om at sammenskrive det, der er skrevet om "paulinsk kristendomsforståelse" - altså uden diverse bemærkninger til andre debattører.

Forfatteren kan i givet fald afvise ønsket med den begrundelse, at forlagsredaktøren selv har de bedste forudsætninger for en sådan redaktionel bearbejdelse. Det er sikkert helt rigtigt. Men forlaget har sædvanligvis ikke tid til den slags. Man vil derfor anbefale at opgaven overdrages til en såkaldt ghostwrither. Med andre ord kommer forfatteren selv til at betale for denne del af det redaktionelle arbejde. Regningen er sædvanligvis 30-40.000 kr. Ghostwrihter-bistand anvendes ofte af folk, der skriver på en erindringsbog.

Med venlig hilsen
Ove

Kære Ove.

Jeg kan ikke se, at du i dit indlæg har anvendt HB-metoden til at gøre et langt indlæg af Hanskrist mere forståeligt. Hvad afholder dig fra det?

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Jeg kan ikke se, at du i dit indlæg har anvendt HB-metoden til at gøre et langt indlæg af Hanskrist mere forståeligt. Hvad afholder dig fra det?"

Hej Ole!

Eksempel kommer her...: Det blev kun til 60-70 pct.(måske mindre) af den udvalgte tekst, det lykkedes at formidle fra afsender (Hanskrist) til modtager (undertegnede læser). Hanskrist-indlægget ses på 17472, 21/05/2014.

Det kan ikke være tilfredsstillende hverken for afsender eller modtager. Det går jo ikke, når kravet er, at den nye Paulus-bog skal sælges som gaveidé. Anmelderne skulle gerne skrive: ”… nu kan lægfolk læse Paulus-teologi uden forkundskaber…” eller: ”… forfatteren har forstået at skære gennem den akademiske tåge af fagbegreber…”

Næste fase er at forlagets skrivende og redigerende medarbejder, konsulterer forfatteren. Normalt sker det i god forståelse, så teksten hurtigt kan komme på plads. Heldigvis lærer nye forfattere hurtigt, hvordan maskinrummet på forlaget virker. Hanskrist skal være velkommen.

Med venlig hilsen
Ove

Det foreløbige HB-ark ser sådan ud:

HB (hovedbudskab)
1) Guder findes ikke i virkelighedsrummet hverken nu eller tidligere.

UB (underbudskab)
2) En sand Gud eksisterer uafhængigt og udenfor den fysiske virkelighed.
3) Alle mennesker eksisterer i en og samme fysiske virkelighed.
4) Gud eller guder er en åndelig kategori.
5) I alle menneskers bevidsthed skabes/findes en bestemt virkelighedsopfattelse.
6) Virkelighedsopfattelsen består altid af en ubevidst og bevidst del.
7) Som tænkende væsen kan menneskets bevidsthed rumme et rigt indre liv.
8) Mennesket oplever en række transcendente (ikke-fysiske) bevidstheds-tilstande.
9) Gud kan kun opleves i en transcendent bevidstheds-tilstand.
10) ….
11) ….

Nedenfor er forfatter-teksten gengivet i kursiv, mens de nummererede HB-sætninger (som ovenfor) er normalskrift.

- - - -

….kun en korrektion; der findes ikke "guder i virkelighedsrummet"!! kun en korrektion; der findes ikke "guder i virkelighedsrummet"!! hverken dengang eller nu
1) Guder findes ikke i virkelighedsrummet hverken nu eller tidligere.
2) En sand Gud eksisterer uafhængigt og udenfor den fysiske virkelighed.

virkeligheden er den samme for dig som for mig, der er hverken to virkeligheder eller et virkelighedsrum med guder,,, Alle mennesker vi lever, troende som ateister, i nøjagtig samme virkelighed (også for Paulus),
3) Alle mennesker eksisterer i en og samme fysiske virkelighed.

men nu kommer det spændende, mennesket danner sig 'map' over virkeligheden (den ene og samme for os alle virkelighed uden guder, for guder er ikke i virkelighedsrummet, men er en åndelig kategori eller ånds-kategori (nemlig findes ingen Guds menneskeløshed eller menneskeløs Gud))
4) Gud eller guder er en åndelig kategori.
5) I alle menneskers bevidsthed skabes/findes en bestemt virkelighedsopfattelse.

hvormed, disse "map -konstruktioner", det er vi forsøger at begribe virkeligheden (den ene og samme for os alle), og den ene af disse er ubevidst og evolutionsbiologisk relevant for vores overlevelse gennem tiderne, den anden er moderne og bevidst, hvor blandt den naturvidenskabelige metode kommer med ind over.
6) Virkelighedsopfattelsen består altid af en ubevidst og bevidst del.

Derudover er mennesket et tænkende væsen, med et rigt indre liv (livet opleves/erfares indefra, som det konstrueres), vitalt åndsliv, her har vi vores humørforhold (mod på livet forhold) og vores åndsfrisk forhold, hvor kreative og åndsfriske, intelligente og specielt begavede, vi er, vi har hele vores intentionalitet som viljesstyrke mmm.
7) Som tænkende væsen kan menneskets bevidsthed rumme et rigt indre liv.

Men vi har også en lang række mulige transcendens spillover forhold, som søvnrefleksen fra vågen til søvn og det ubevidste; men vi har også flere mystiske spillover transcendens forhold der går i den stik modsatte retning, nemlig fra normal vågen bevidsthed og væren, til forklaret eller højere former for bevidsthed og ny væren.
8) Menneskets oplever en række transcendente bevidstheds-tilstande.

Dem er der flere af, og det er her at gud som begreb bliver relevant, og ikke i virkelighedsrummet, for der er ingen guder der i vores intersubjektive fælles virkelighedsrum, hvilket du ej heller har hørt teologer påstå.
9) Gud kan kun opleves i en transcendent bevidstheds-tilstand.

Gud er og forbliver en åndskategori størrelse og ikke nogen internaliseret af slagsen, men en noumenal uden overhovedet noget fænomenal sanseligt afledt sekundært over sig.
10) I den fysiske virkelighed er Gud uden for erfaringens rækkevidde.

Det transcendente er at Gud giver sig til kende ved at de fortrængninger eksistensen har skabt i vores liv i forhold til vores essens, i forhold til vores fulde hukommelse, den individuelle ubevidste (Freud) såvel som den kollektive ubevidste (Jung) de ophæves og vi kommer til fuld forståelse over hvem vi er, vi får kontakt til vores potentialer, vores essens.
11) …. (skal afklares senere)

Eksistentialisterne har ret i at vores essens ikke kan realiseres udenom vores eksistentielle kreative virke, hvorfor den menneskelige aktivitet er altafgørende medspiller (også det forhold der går igen som det epigenetiske indenfor genetikken). mvh HansKrist.
12) …. (skal afklares senere)

(slut)

Bravo Ove.

Du har formået at gøre et uforståeligt indlæg forståeligt, og samtidig korte det ned til en trediedel. Nu mangler det så kun Hanskrists godkendelse af, at det er, præcis hvad han mente med det.

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Du har formået at gøre et uforståeligt indlæg forståeligt, og samtidig korte det ned til en trediedel. Nu mangler det så kun Hanskrists godkendelse af, at det er, præcis hvad han mente med det."

hej Ole!

Ja, men indtil forfatteren pr. telefon eller skriftligt har afklaret/uddybet det sidste afsnit, har jeg altså kun forstået (modtaget) 60-70 pct. af budskabet (informationen). At afklare den slags er en helt almindelig opgave på forlaget. Målet er jo, at slutproduktet (bogen om Paulus!) skal kunne læses af folk uden forkundskaber.

Formidlingen i eksemplet er altså ikke lykkedes. "Fejlen" må skyldes støj. Det kan skyldes især to støjkilder:

1) Modtageren (undertegnede) mangler uddannelse og viden på det område, afsender (Hanskrist) skriver om.
2) Afsender har ikke "sat sig i læserens sted". Det er urealistisk at forvente, at modtager har samme vidensniveau som afsender.

Afsender er derfor nødsaget til at skrive på en letforståelig måde for at undgå at vigtige dele af budskabet går tabt.
Så vidt jeg kan se, hænger denne opfattelse udmærket sammen med det (teorien), du skriver om...?

Med venlig hilsen
Ove

Rigtigt set, Ove, bortset fra at mit kursus ikke handler om problemerne ved forlagsvirksomhed, men om det sprogvidenskabelige faktum, at alle mennesker taler "forskellige sprog" med hensyn til opfattelsen af de enkelte ords og begrebers betydning, men det kan vi vende tilbage til.

I tråden "Hvad er kristendom" har du et glimrende eksempel på at Simon og jeg har en vidt forskellig opfattelse af ordet ret. Det var sådanne forskelligheder mit kursus ville belyse for at fremme forståelsen af årsagerne til misforståelser. Det kan du bl.a. læse mere om i Ludwig Wittgensteins "Filosofiske undersøgelser", der blev udgivet posthumt i 1971 og kan lånes på danske biblioteker. Den kan jeg anbefale alle, som er interesserede i at forstå sproglige problemer.

Du kan jo starte med at læse lidt om Wittgensteins sprogspil her:

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/sprogspil?highlight=sprogspil

Mvh

Ole Bjørn :o)