Kære Arne,

Længe leve du og dine landmænd.

TAK - og du har ret i at rette focus mod den kærlige vilje og ikke det fejlslagne resultat. ... Gør man det sidste, ender det jo i handlingslammelse, og dét er noget af det værste for en løve, som jeg er. ...

m.v.h.
esther
esther

snart har man hvert et sekund af Jesus liv fyldt ud med vitser,historier og udtalelser, som nok aldrig er kommet fra en Jesusés mund

Det afgørende er ikke, om ordene kommer ud af munden på en Bjarne eller en Pia. Det afgørende er, at ordene er fra Herligheden Selv.

"Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv."
(Johannes 7, 16-18)

Hej Arne,

"Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv."
(Johannes 6, 63-64)

Hvor jeg elsker din historie om husmanden syd for Ribe. Han virker i den grad som en, man kan lære af. Sikke et overskud af godhed. Han mister... men fortsætter med at give! Han er også et godt eksempel - synes jeg - på det, som man kan give... en trøst, et ord, forståelse... så længe det kommer fra hjertet, er selv en tostavelseskommentar af himmelsk værdi.

I er inde på, hvordan man skal/kan handle ud fra ord, der tilskrives Jesus.

Ja, når talen falder på Jesus (og det er jo ikke så sjældent!), så indtager jeg altid det perspektiv, at hans ord er de vigtige - hans lære.

Jeg har læst en længere tale, han gav til jøderne, og jeg vil gerne præsentere nogle brudstykker, der viser den betydning, han tillagde sine ord. Det interessante er billedsproget, hvor han sætter sig selv og sit eget kød i centrum, med den afgørende slutreplik hvor han afslører, at det er hans ord, der gør levende.

"Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på." Så sagde de til ham: "Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?" Jesus svarede dem: "Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt."
(Johannes 6, 27-29)

"Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste."
(Johannes 6, 35)

"Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden."
(Johannes 6, 51)

Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: "Hvordan kan han give os sit kød at spise?" Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig."
(Johannes 6, 52-57)

Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: "Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?" Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: "Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror."
(Johannes 6, 60-64)

Læg mæke til hvordan Jesus nævner troen i første afsnit og i sidste. Han væver forståelsen af troen sammen hen over billedsproget om at spise ham - og til sidst afslører han, at det handler om at tro ham på hans ord, drikke af hans mund.

"Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror."
(Johannes 6, 63)

og til sidst afslører han, at det handler om at tro ham på hans ord, drikke af hans mund.

fejllæsning og tolkning af Paulus og Johannes og deres evangelium om Jesus Kristus, du der kommer med,,,

det er totalitarisme så det klodser, det er at lade vilkårlige forfatteres ord få absolut betydning, altså dæmoni på jorden og netop en totalitær underkendelse af mennesket, det enkelte menneske og det's unikke enestående værdi og betydning i Guds øje, altså som skabt i Guds billede og havende direkte tankerne fra Gud af,,,, og derfor ikke skal døde ånden og ud og læse og betinge sin intelligens vilkårligt,,,, det kommer der ikke en ny skabning ud af,,, Gud skal med ind over,

nøjagtig inkarnationstanken og ideen om Guds riget, modsiger din konklusion Thomas,,, også derfor du blev narret med urevangeliet,,, og du vil blive snydt af vilkårlig menneskelig filosofi og tankegang og religiøs visdom, som disse tilskrives at være Jesu ord,,,,

stol på at du i Kristus har tankerne direkte fra Gud, stol på denne frihed og stol på det enkelte menneskes unikke værdi og betydning,,,, alene det Jesus stod for,,, ikke en lære og ikke at vi totalitært skulle underkaste os, tværtimod, nærmest det modsatte af dette forhold som er religiøsitet, hvor alle mennesker skal være søde og ordentlige og styres af en guddommelig autoritet udenfor dem selv,,, altså der er ingen inkarnation fundet sted, som jo netop er det der sker i Kristus. I Kristus findes der ikke en Gud som én til mange og en underkastelse derunder, dette er totalitarisme og en underkendelse af inkarnationen, Kristusbegivenheden og det Guds Riget betyder i Jesu forstand.

mange kærlige hilsner HansKrist.

PS: men fortvivl ikke thomas visdom, for der behøver bestemt ikke være noget galt og forkert i jesu ord som den og den forfatter vælger at lade Jesu tale, men det er bare ikke det urkristendommen er grundlagt på, det er ikke det der menes med at være i Kristus og at Kristus er opstået, altså det er ikke det der menes med det Guds Riget her på jorden som Jesus bandt uløseligt til sin person, gerning og død, for her skal Guds ånd være udgydt over alle mennesker og bogstavstro er dødens lov og har intet med Guds Riget at gøre som følger Livets ånds love, som vi nu har fået direkte at vandre i. Derfor er kristendom ikke lære eller en bogreligion, skrift religion, men Ånden og talens/tænkningens religion, hvor vi har fået fri taleret overfor Gud, vi har fået en stemme, stemmeret, taleret.

nøjagtig det forhold som Johannes illustrerer ved at lade Jesus hæve sin kæft, mund og tale op overfor Gud (derfor henrettes han). Denne frækhed og frimodighed, frie taleret overfor Gud som nu alle mennessker har og er i besiddelse af i Kristus, som Guds børn, med ånden og tankerne direkte fra Gud. Jesus ønsker at vi som discipler optræder på samme måde.

du forstår ikke det med ånden og friheden i gudsriget, derfor vil du domineres af Jesu ord som du kan læse dem her og der. Du indrømmer jo også selv at det er en lære og ikke har en dyt med Gud og inkarnationen at gøre, altså du behøver ikke Gud thomas, du kan nøjes med en lære, vi kristne behøver Gud ind over vores liv, altså Kristus, inkarnationen, at det transcendente bliver os immanent givet/skænket og vi får livet i Gud og den Hellige Guds ånd her at vandre og leve i kreativt, dette er vores svar på Guds kald, vores kreative intelligente virke, vandring i ånden.

Det med helligånden i forbindelse med inkarnationen (Sønnen/Kristus) betyder en kreativ autonom intelligens eksplosion ind i verden for hvert enkelt individ. Det er det Jesus og jøderne forbandt med Guds Riget og altså åndens udgydelse over alle mennesker.