Jesu ord og bud

Noget, der har ligget mig på sinde i mange år, er at vidne om Jesu lære, der er fjernt fra den mere gængse religiøse idolisering af manden.

Jeg vil vidne med Jesu egne ord. En gang imellem vil jeg knytte nogle kommentarer til.

Jeg vil kun svare på seriøse indlæg, ikke personangreb og deslige.

problemet for dig som alle andre er at vi ikke har Jesu ord

urmenighederne er ej heller en lære ud fra Jesu ord, men en social politisk begivenhed i verden hvor et nyt rige, altså en ny virkelighed (mellemmmenneskelig virkelighed), bindes til Jesus, og bryder igennem, med bekendelsen til Jesus som Kristus.

der er meget mere på spil end indlæring, det er en total forvandling af alle mennesker der er i Kristus, det er en hel ny måde at være til på i verden, og ikke ud fra læring, indlæring.

Alt forandres, forholdet til selvet (én selv), forholdet til Gud (Ånden (intelligensen og erkendelsen (overjeget)), forholdet til vore medmennesker og forholdet til myndighederne, de verdslige og de religiøse gejstlige og forholdet til filosofi og visdom (den græske diskurs). Dette kan ikke læres eller indøves, det er en social politisk radikal begivenhed i hvert enkelt menneskes liv.

Dette har intet at gøre med at evangelie forfattere begynder at skrive om Jesus og lader ham tale teologisk som kirken ønsker det. Vi har derfor ikke Jesu ord, men vi kan finde Jesus bagved disse teologiske biografier, hvis vi tænker urmenighederne med (den social politiske virkelighed) og deres liv og tro findes gengivet hos Paulus.

Evangelierne har aldrig været biografier som vi i dag opfatter biografier, ej heller sådan var de tænkt at skulle være, de er en litterær genre.

Derfor er den social politiske Kristusbegivenhed for den enkelte troende også hvad det drejer sig om. Begivenheden Jesus der er Kristus og genopstanden, ikke jeg lever længere men Kristus lever i mig og er mit nye liv og virker mægtig i mig i kraft af Gud, er kernen. Hvis det ikke er i kraft af Gud (Ånden, bevidstheden (hjernen)) er det altsammen ligemeget.

I forbindelse med begivenheden Kristus (Christ event) der adskilles mennesket fra sig selv og fra Gud. Det er friheden og ånden fra os selv, fra Gud, i Kristus. Moderne psykofarmaka forsøger den samme adskillelse og frihed og øget initiativ og kreativt virke. Kun det man er adskilt fra kan man i sandhed forholde sig til, også derfor selv-forholdet (forholdet til os selv som natur) og Guds-forholdet (forholdet til os selv som erkendende vidende intelligent tænkende væsen) først opstår som noget frit givet mennesket i og med Kristus, begivenheden Kristus, Jesus der er Kristus.

Hvis man ikke er fri af overjeget (Gud (det ubevidste)) da kan man ej heller forholde sig til overjeget (Gud).

Kristusbegivenheden er den decentrering af menneskets bevidsthed, ja det er en excentrisk nyskabelse af mennesket.

Mennesket er ikke et naturligt centreret individ, men excentrisk emanciperet sat i forbindelse med en social politisk kulturel åndelig begivenhed (jeg overjeg problematik og konflikt i vores liv, hvor ødipuskomplekset spiller en afgørende rolle). Kristusbegivenheden er den omvendte ødipus-kompleks og dermed tegn på et yderst vellykket psykoanalytisk forløb, som Rom 7 - 8 beskriver så flot. Og jeg er enig med Paulus og Freud, det ophæver ikke neurosen, kulturens byrde, konflikten og adskillelsen, men det øger lateraliseringen og hyperkompleksiteten af vores psykiske åndelige evner og ressourcer og det gør at vi kan forandre vores biologi, ved at vi ikke længere er natur, men kan relatere og manipulere vores natur og biologi, altså kultivere. Mennesket har natur, men er ikke natur, dette er den frihedens subjektmetafysik der begynder med Pauls evangelium om Jesus Kristus og som dem omkring Kant og Hegel kalder for det moderne individs fødsel. Også det vi forstår ved at mennesket er et historisk skabende/kreativ individ. Marx er højdepunktet og det nærmest vi kan komme på Paulus og dersom Marxismen havde været en revolution der skulle have foregået i Kristus, det ville ikke have endt totalitært med mord på millioner af især bønder og andre der ikke rettede ind, men dette er jo også kun delvis Marx's skyld. Socialdemokratiet er det nærmeste vi kommer Paulus og urkristendommen.

Jesu ord og bud er ikke møntet på noget religiøst (åndeligt og bevidsthedsmæssigt for sig selv), men er politisk handling. Derfor skal man også finde den politiske dagsorden i dag og deltage der og ikke læser Jesu ord, men forstå hvad det vil sige at tilhøre urmenighederne.

At læse og studere Jesu ord (som slet ikke er Jesu ord (ham Jesus der er Kristus)) og dyrke disse ord, smage på dem og drikke dem, er at være så langt væk fra urmenighedernes virkelighed, Kristus-virkeligheden, som man overhovedet kan være. Det er religiøs sentimental grænsepsykotisk opium for det politisk set (og neurobiologisk; psykoanalytisk) ubegavede individ, der endnu ikke er vågnet op til den foreliggende konkrete politiske virkelighed. Det er falsk idealisme, og borgerlighed, falsk overbygning, falsk bevidsthed, nemlig en grænsepsykotisk idealistisk praksis, nøjagtig det modsatte af hvad Jesus og urmenighederne stod for.

er det dig HansKrist?

er det dig der skriver til Thomas?

ja jeg skriver til denne unge mand der sover og som ikke tør sig selv, som ethvert misbrug og afhænighed er subjetkafkald eller selvudslettelse, enten er det alkolhol eller også er det Jesus ord der skal drikkes og udslette og alkoholisere individet, der ikke magter at vågne op og bære sig selv, være ansvarlig.

Det er netop den form for visdom og religiøsitet som Thomas dyrker, som Jesus og Paulus gjorde radikalt op med.

fremragende tale du anonyme mand

med selvforholdet (menneskets forhold til sig selv) mener jeg ikke dette at være sig/mig selv, det har jeg opgivet som falsk monisme for lang tid siden, nemlig er mennesket sammensat af ånd/kultur og natur, hvorfor der på et tidspunkt indbygges vertikalt fra oven (fra kulturen af, ud af ordet, sproglighed og tænkning) eller vi rammes af en dramatisk begivenhed skelsættende neurosebegivenhed (individ overfor samfund) ødipuskomplekset, som bliver til en dynamisk kreativ dualisme og hyperkompleksitet og mangedobling af vores evner, en øget latenstid, en øget periode for mennesket at lære i og uddanne sig.

Denne adskillelse vores biologi og natur (konflikten mellem jeget (jeget repræsentere id'et) og overjeget (overjeget repræsentere kulturen eller samfundets interesse eller magthaverne)) kan blive så voldsom at det ender i psykoser, men med en vellykket hyperkompleksitet og lateralisering, vi har det moderne individ.

Rom 7 - 8 er Pauls løsningsforslag til konflikten eller kulturens byrde, neurosen (lateraliseringen og sprogliggørelsen (at alt i vores liv kan vokaliseres og dermed identificeres og bevidstgøres og vi af den vej rekursivt kan forandre vores egen biologi, kultivere os selv og mangedoble øge vores menale og åndelige evner (en lateralisering og hyperkompleksitet), såvel som vores fysiske evner)) i vores liv.

Neurosen er en frihedens psykopatologi.

nu bliver jeg stønnet væk af en utilfreds bibliotekar,,

øv øv,, han gider ikke se mig sidde her time efter time, ved en af de der stå computer, der altid skal være fri til søgning i bibliotekets database

mine indlæg måske en kende mere joyce forvirrede (Nietzsche aforisme forvirrede), da jeg ikke kan sidde derhjemme med den nødvendige inkubationstid. Mine abstinens indlæg fordi jeg ikke har computer derhjemme.

sorry folks

Kære Hanskrist,

Jesu ord må genkendes i hjertet. Deres værdi og deres sandhed er Åndens næring til sjælen. Troen på Jesus, når han prædiker, hvad Gud har talt til ham, gør fri.

Lad da dem, der har ører, høre!

Kan de der ingen ører har række hånden op, det ville jo være synd hvis de gik glib af de "bevingede" gudeord, vi der ikke tror på ordene har proppet høreværnet godt fast, så vi undgår forureningen.

Desuden er der vist ingen der har optaget ordene på vinylskiver, ja ikke engang på stenskiver er de nedhuggede, de er kun et rent fantasibluff, ude af takt med virkeligheden, kan muligvis hjælpe "tabte" sjæle der intet selvstændigt liv har, men sidder fast i hængedynget.

"Kan de der ingen ører har række hånden op"

Åh, menneske! Lad de, der ingen ører har, men et hjerte, der slår, række hånden op. Lad deres ører folde sig ud.

Lad de, der siger 'ja', men ikke gør, gå hvorhen de vil. Men lad de, der siger 'nej', men af hjertet drives mod Gud, gå ind i Himmeriget.

"Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. Hvem af de to gjorde deres fars vilje?" De svarede: "Den første." Jesus sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham."
(Matthæus 21, 28-32)

Treram, du er den første søn. Dette er blevet fortalt dig før med andre ord, nu er det blevet fortalt dig med Jesu ord. En oprigtig mand har drukket af sandheden; et 'ja' er et 'ja', og et 'nej' er et 'nej' i din mund. Og lad det være sådan til din frelse.

Kære Thomas,
Du kommer hele tiden ind på min lystavle, så derfor dette til dig:

Mon du kender Brian D. McLaren: Det hemmelige budskab - en udforskning af sandheden, der kan forandre alt. ??

Måske Arne også ville have interesse af at læse denne bog, som har gjort et stort indtryk på mig.

Fra bogens bagside citeres:

"Hvad nu, hvis Jesus ikke kom til jorden for at stifte en ny religion - men for at opvække en politisk, social, religiøs, økonomisk og åndelig revolution med det formål at skabe en ny verden?
"
Forfatteren er præst, men kritisk overfor de skriftkloge, som har så mange ord, men som ikke fatter, at Guds Rige ér her, lige så snart man sætter sig for (i al sin uformåenhed) at gøre det, Jesus ville have os til at gøre. ...

K.h.
Zenia/Esther

Hej Zenia/Esther.

Ja men det er jo næsten præcist lige det, jeg tror:
Ikke en religion, men en ny måde at leve på

M.v.h. Arne.

hej Arne,
Det ved jeg godt. Hvis du ikke kender bogen, kan jeg anbefale den, idet den i hvert fald for mig har været en øjenåbner netop når det handler om forståelser omkring bl.a. Jesus´ samtid ... om hvorfor Han valgte at tale i lignelser ... men også meget omkring tiden dengang og nu ... Forfatteren taler om "Guds drøm for mennesket på Jorden" = Guds Riget. ... Der er også en tolkning af Johannes Åbenbaring, som falder i god jord hos mig. ...
Jeg har lånt bogen efter rimelig kort ventetid på biblioteket, men ellers kan den købes på Boedals forlag. (Og det bliver jeg nok nødt til at gøre

hej igen fra esther.

Kære Zenia,

Hvor er jeg glad for at høre fra dig. Jeg troede, at jeg havde ødelagt enhver kontakt med dig, fordi jeg for nogen tid tilbage greb kommunikationen forkert an. Jeg har stadig samme mission: At vidne om Jesus og Jesu ord. Dette indebærer stadig, at jeg må tale religion imod, men hvor er det vigtigt, at ånden efterleves i denne kommunikation. Jeg vil ikke tale dårligt om enkeltpersoner, og jeg vil lade ethvert personangreb prelle af og i hjertet ønske min moddebattør det bedste.

...Som sagt er jeg meget glad for at høre fra dig! - Tak for dine venlige ord

Jeg kender ikke den bog, du nævner, og jeg vil derfor låne den ved lejlighed.

Jeg glæder mig afsindigt over dine afsluttende ord - at vi i al vor uformåenhed bestræber os på at gøre, hvad Jesus ønsker, at vi gør. Tak for dem!

Jeg tror, at vi i al vor uformåenhed vil opleve en ny styrke og kraft, hvis vi som gren sidder på det træ, hvis saft rummer den Højeste Næring, Den Åndelige Føde.

"Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple."
(Johannes 15, 1-8)

Hej Treram

"Kan de der ingen ører har række hånden op, det ville jo være synd hvis de gik glib af de "bevingede" gudeord, vi der ikke tror på ordene har proppet høreværnet godt fast, så vi undgår forureningen".

- Du verden - ja! ;)
Gamle gudeidéer i "nye" gevandter og vupti, tror de troende idéen er blevet helt irreligiøs og endda et "spirituelt" sidestykke aldrig før set. Ak ja, disse "åndemanere" der danser omkring gryden..."jubii, min tro er ny, kom hid fra alle verdenshjørner...ohh du store kærlighed, jeg er fyldt med følelser"...osv. Ja, man tror sgu ikke sine egne øjne...;)

mvh & god wekeend
Simon

Du har nogle forestillinger om nogle af dine meddebattører.

Kære Thomas,

Tak selv til dig for din ildhu overfor det, du mener er din opgave. Det kan jeg da kun respektere dig for.

Jeg fæstner mig ved det, du skriver omkring at opleve ny styrke og kraft, (og for min egen regning: meningsfuldhed) ... hvis og når vi gør det, vi inderst inde sanser, at vi skal. Jeg er meget enig her. ...

Nu er det med ord (læs: bibellæsning) ikke så meget min styrke, men jeg oplever, at når jeg "lytter indad" og prøver at tænke, hvad Jesus ville gøre ... at blive hjulpet godt på vej i mine handlinger. ...

Á pro pos handlinger: Jeg tænker, at det er rigtig svært at se, hvor opgaverne kunne ligge i et land som vort? ...

Måske er det vanskeligt, fordi vi jo lever i et såkaldt velfærdssamfund, hvor ingen behøver at lide materiel nød, men til gengæld er der altså rigtig mange, som er ensomme og trænger til, at nogen vil være der for dem ... også uden at behøve at skæve til, hvad klokken nu er!

Der er måske en opgave her? Et lille skridt af mange for at virkeliggøre "Guds drøm for mennesket på Jorden" ...

Som jeg hører Kirken i dag, formanes mennesker til at leve på Jorden, så de kan komme i Himlen, når de dør. ...

Budskabet i den omtalte bog ér, at vi kan få Himlen på vor jord her i livet, hvis og tør jeg sige når? vi sanser at følge Jesus´ eksempel. ...

Som jeg ser Kristendommen i dag må jeg tænke på Gandhi, som sagde, at Vestens udgave af den er det modsatte af det, Jesus ville lære os. ...

Til gengæld ser jeg flygtningene fra det tidligere Burma praktisere noget, som får mig til at tænke på Jesus og kredsen omkring ham. ... Måske kan de lære os noget dyrebart om medmenneskelighed, som ellers kan være i fare for at forgå i vort land?

k.h.
zenia/esther

Hej Simon.
Ja man tror næppe sine egne øjne eller ører, med al den pladderromantik vi skal udsættes for, det er helt utroligt hvad vores stakkels medmennesker kan få ud de gamle skrøner, snart har man hvert et sekund af Jesus liv fyldt ud med vitser,historier og udtalelser, som nok aldrig er kommet fra en Jesusés mund, men det rene opspind, udgydet fra virusangrebne hjerner.
Det ser ud til at filosoffer der elsker at høre sig selv, kommer med de mest avancerede meninger om gudelivet, udtalt med en masse fremmedord som de fleste incl.mig selv ikke forstår et pip af, men dette er nok også meningen, jo mere snirklet jo større næsegrus beundring udsættes de for, tåbernes flok forstår ikke en dyt, men falder på knæ alligevel og tar sig en ekstra gang altervin og Mariekiks, den sidste kannibal er endnu ikke fundet.

God weekend til dig også.

Kære Zenia,

Tak for dine ord

Måske er det vanskeligt, fordi vi jo lever i et såkaldt velfærdssamfund, hvor ingen behøver at lide materiel nød, men til gengæld er der altså rigtig mange, som er ensomme og trænger til, at nogen vil være der for dem ... også uden at behøve at skæve til, hvad klokken nu er!

Ja, vi har sådan brug for, at hjertet er med. Det er det vigtigste. Når hjertet er med, så er selv de små handlinger store.

Jeg har ikke tillid til de store indsamlinger, hvor giveren sikrer sig at skabe enormt stor reklame for sig selv. For hvis ånden er sådan (reklame for egen 'godhed'), så vil den spænde ben, før de virkelige forandringer - der altid må begynde i hjertet - finder sted.

"Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig."
(Matthæus 6, 1-4)


Som jeg hører Kirken i dag, formanes mennesker til at leve på Jorden, så de kan komme i Himlen, når de dør.

Det er ærgeligt, hvis denne belønning til sig selv bliver fokus... for hvor bliver kærligheden så af?!

Som jeg ser Kristendommen i dag må jeg tænke på Gandhi, som sagde, at Vestens udgave af den er det modsatte af det, Jesus ville lære os.

Interessant. Tak for det. Det vidste jeg ikke, at han havde sagt sådan.

Tak selv til dig for dit svar. ... Mon du er Thomas?

I omtalte bog, som var anledning til, at jeg skrev mit første indlæg er flere eksempler på, hvordan selv ganske almindelige mennesker (hvis der da er sådan nogle :)) ... kan medvirke til via handlinger at bringe "Guds drøm" til udbredelse på jorden.

Som sagt tidligere er det eksempler, som for mig at se ikke er brugbare i vort velfærdssamfund. ...

Eksempel fra bogen:
Forfatteren, som bor i Washington D.C. ... går sammen med sine venner og ligesindede i gang med at indsamle tøj, og da de har nok, fylder de bagagerummene i deres biler op med det indsamlede og kører ud til en meget fattig del af byen. ...

Her trækker de snore op mellem træer og hænger alt tøjet op. ...

Derefter løber de op i karéerne, ringer på hos folk og siger, at de skal komme ned, for de har en gave til dem. ...

Folk kommer løbende til fra alle sider, og forfatteren og hans venner siger så, at de bare skal være så gode at forsyne sig, for alt er en gave fra Gud.
"
Der vil nok være nogle, som trækker på smilebåndet af en sådan naivitet, som jeg har, når jeg tænker, at det er da smukt!

M.h.t. indsamlinger har jeg rigtig meget lyst til at fortælle dig om en oplevelse, jeg havde den 3. oktober, hvor jeg var ude med raslebøssen for Dansk Røde Kors. ...

På min runde op af en stille villavej, kunne jeg nede i den anden ende se en lille pige stå helt stille og vente. ... Da jeg kom hen til hende, viste det sig, at hendes mor havde sagt, at hun skulle gå ud med penge til mig, når jeg kom. ...

Jeg spurgte hende så, om hun vidste, hvem der fik pengene, som hun omhyggeligt puttede i bøssen? Nej, det vidste hun ikke, men mor havde jo sagt ...

Vi snakkede så lidt om, at hun nu var med til at sikre, at nogle andre børn, som ikke havde det lige så godt som hende nu kunne få det lidt lettere, når hun nu hjalp dem. ...

Et andet eksempel fra et tidligere år: En ung far lukker op, og straks kommer et par små størrelser løbende til for at se, hvad som sker.? Jeg spørger, om de vil hjælpe?

Faderen siger kort: "Nej, vi giver ikke til indsamlinger!"

Mit sidste blik, inden døren bliver lukket, går til et par betuttede øjne, som ikke helt forstår! ...

Det mener jeg bestemt ikke kan være hjertesprog, som taler i det sidst oplevede eksempel.

Det ville glæde mig rigtig meget, om du kunne hjælpe mig med at anvise eksempler på, hvordan vi rent praktisk "bringer Guds Rige ned på Jorden" ... og gerne i handling, mere end i ord og bibelskriftsteder, som vi vel er enige om ... aldrig kan stå alene. ...

For hvis vi begrænser os til udelukkende at søge at formane vor Næste, tænker jeg da, at vi ikke er en pind mere værd end den værste farisæer. ...

Eller sagt m.a.o., "hvordan udbreder vi Kærligheden til vor næste", som der agiteres så meget for i omtalte bog, og det vel at mærke uden at virke religiøse i hyklerisk forstand??

Et ærligt spørgsmål - fra mit hjerte, som forhåbentlig vil nå dit. ...

Kære Zenia,

Tak for dit brev med nogle ret interessante eksempler på godgørenhed og indsamlinger. Hvor det glæder mig, at du så fint kunne redegøre for børnenes reaktioner.

Det ville glæde mig rigtig meget, om du kunne hjælpe mig med at anvise eksempler på, hvordan vi rent praktisk "bringer Guds Rige ned på Jorden" ... og gerne i handling, mere end i ord og bibelskriftsteder, som vi vel er enige om ... aldrig kan stå alene.

Selve skriftstederne kan ikke stå alene. Som Jesus siger, så er det ikke nok, at vi hører hans ord, vi skal også handle på dem.

"Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort."
(Matthæus 7, 24-27)

Vi kan med andre ord (som også er dine ord) ikke nøjes med at formane andre mennesker. Vi må også selv handle på det, vi prædiker. Du spørger så hvordan og beder om eksempler. Og her vil jeg sige: Alle handlinger er virkeligt store, så længe de gøres fra hjertet og altid for den andens skyld - aldrig for at blive set eller anerkendt for det.

Jesus har flyttet kravet indefter - vi må handle i og fra hjertet. Der er altså ikke eksempler, med hvilke man kan henvise og sige: "Se, nu handler jeg korrekt". Så længe handlingen kommer fra hjertet - for at gøre den anden godt - så er den i sandhed stor.

Kære Thomas,
Tak for dit svar, som jo ikke kan overraske nogen. ... Men det er også helt i orden. ...

Alligevel havde jeg da gerne set eksempler anført på, hvordan du mener, at vi kan HANDLE budskabet ud ... Ikke, for at blive set på som én, der i egne øjne, allerede har fundet de vises sten ... men mere ( = forfatteren i bogen) som en form for praktisk anvisning for en, som gerne vil gøre mere. ...

I bogen anbefales studiegrupper, hvor man mødes og taler om, hvordan budskabet skal forståes, men samtidig advares der mod den fare, som ligger i den form for deaktivering, en sådan gruppeaktivitet kunne bevirke. ...

Gang på gang anbefales der handling, og nu vil jeg i al beskedenhed gå ned og besøge min burmesiske flygtningeven, som i parantes bemærket ved meget mere om, hvordan Jesus´ budskab skal efterleves end jeg og mange af mine landsmænd gør det.

m.v.h. og god søndag.
Zenia

Kære Zenia,

Alligevel havde jeg da gerne set eksempler anført på, hvordan du mener, at vi kan HANDLE budskabet ud

Ok, jeg forstår det sådan på dig, at du rigtig gerne vil gøre jorden godt, bringe himmeriget ned på jorden, som du siger. Det tager jeg hatten af for.

Det er vigtigt for mig at understrege, at alle handlinger, der kommer fra hjertet, manifesterer Guds Rige på jorden. Også de bitte små handlinger.

Her er et eksempel, som du efterspørger:
- Jeg så et lille barn lægge hånden på skulderen af en, der var lige ved at græde. Han gjorde det fra hjertet, fra medfølelsens dyb. Sådan en lille handling er ikke en "forskrift for god opførsel", men en hjertesag. Og derfor bringer den Guds Rige ned på jorden.

Den mindste handling er i sandhed stor, når den gøres fra hjertet.

Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af."
(Markus 12, 41-44)

Farisæerne fulgte forskrifter og brystede sig af dem. Men barnet handler fra hjertet. Hvad, der end gøres... gøres det i den rette ånd, så er dette et lysende eksempel på Guds Rige iblandt os.

Den vil jeg da glæde mig over. TAK

Hej.

I er inde på, hvordan man skal/kan handle ud fra ord, der tilskrives Jesus.

Det minder mig om engang, jeg kom ned fra bjerget med Ikónen, hvor jeg synes, jeg har "lært" så meget (eller hvad man nu skal kalde det).

Denne gang var det netop det, at det er skønt at føle sig elsket, men det duer ikke rigtig, hvis ikke man selv elsker - aktivt.

Jeg husker stadig min forvirring og hjælpeløshed: Hvordan kan jeg lille gamle mand dog osv.?

Men hvis viljen er der, og det var den, så var det slet ikke så svært, som jeg først troede: Elske livet, elske sine medmennesker, elske kloden - det var pludselig en naturlig selvfølge - og min eksistentielle første prioritet.

Og døgnet har jo 24 timer dertil - i det antal døgn, jeg får.

Og så var der pludselig masser, jeg kunne gøre - social-humanitært, politisk, økonomisk.

Det gør jeg så - og min mavefornemmelse er, at det er godt og rigtigt - og det gør mig glad!

Men jeg må jo indse, at mine evner og mine muligheder er begrænsede, så resultaterne er ikke sjældent ynkeligt små.

Så trøster jeg mig med, hvad en husmand syd for Ribe lærte mig engang i mine unge dage som landdyrlæge.
Han havde kaldt mig ud en aften til den ene af sine fire køer, som netop havde kælvet, og nu havde den fået "mælkefeber", en sygdom, der hænger sammen med starten af en fremavlet stor mælkeproduktion, som dræner blodet for calcium, hvorfor koen lammes og dør.

Alt, hvad der skal til for at redde koens liv, er en indsprøjning direkte i blodet af en større mængde kalkholdig injektionsvæske.

Det fik koen jo også omgående, men den var allerede holdt op at trække vejret, og kun hjertet slog stadig.
Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne komme i tanker om - kunstigt åndedræt med en gummistøvle i brystet - men intet hjalp - koen var død.

Alle naboerne var kommet - og så skulle vi ind i "den kønne stue" og have kaffe - selvfølgelig med 7 slags kage, som traditionen er dér.

Efter nogen tids tavshed kom mandens spørgsmål så: Å hwa' ska' det så kost'?

Jeg var ulykkelig over, at jeg ikke havde reddet koens liv, så det skulle ikke koste noget.

Igen lang tavshed, og så kom hans svar - i den fine stue, der lugtede af mølkugler: Det ka' it' nyt', du sidder der å hænger mæ' æ næb. Du gjorde jo, hwa' du ku'.

Han trøstede mig ærekære unge dyrlæge, selv om han havde mistet en fjerdedel af sin besætning! (Fordi han havde ringet alt for sent)

For mig var det visdomsord fra en husmand: Gør hvad du kan - og accepter resultatet, men du skal være sikker på, at du nu også virkelig har gjort dit bedste!

Jeg skylder den mand en stor tak, fordi han har givet mig en vigtig vejledning i mit liv - som jeg jo stadig følger.

Og det er slet ikke så svært

M.v.h. Arne.

Godmor´n til dig Arne og tak for et rigtig dejligt svar. ...

Dét er da både til at VÆRE med og søge at HANDLE efter.

Hav en rigtig dejlig søndag. Her på Vestkysten er det næsten helt vindstille, og solen skinner ... himlen er blå, blå, blå ... så det er bare med at få traveskoene på. (Det både rimer og passer).

m.v.h.
esther

Kære Arne og Thomas:

Et sted i mine gemmer vidste jeg, at der lå det svar på jeres indlæg, som en meget givende debattør fra Selvet engang har udtrykt og som jeg finder meget relevant her:

Citat:

"Den nye jord opstår efterhånden som flere og flere opdager, at deres hovedformål i livet er at bringe bevidsthedens lys ind i denne verden ved at lade det, de beskæftiger sig med - uanset hvad det er - være bevidsthedens redskab.

Bevidsthedens handling skal medvirke til at give accept, glæde og entusiasme hos én selv.

Gør den ikke det, så gå dig selv efter i sømmene, for så er du på vej til at skabe lidelse for dig selv og andre.
"
Citat slut.

Jeg tænker bare, at det passer så fint med din "livsstatus", som jeg forstår det efter din ikonoplevelse, Arne. ... Og egentlig også med det budskab, som forfatteren af bogen, som jeg nævnte i mit første indlæg, gerne vil medvirke til at viderebringe. ...

Kan da kun sige: Tillykke med det.
Alt vel igen herfra. Zenia/esther.

Hej Zenia/Esther.

Tak for dine anerkendende ord - og også for dit citat.

Jeg bli'r nødt til at indrømme, at jeg ikke rigtig forstår citatet, men hvis det, der kaldes "bevidsthedens lys", er det samme, som den spontane følelse af kærlighed til livet, næsten, planeten, der simpelthen bare ER der - helt enkelt og ligetil - så hænger det jo godt nok sammen

M.v.h. Arne.

Hej igen Arne,
Ja, "kært barn har mange navne" kunne man måske sige. ...

Tror måske, at det er en teosofisk måde at sige dét på, som du oplever som kærlighed til livet m. m. ... Ser det egentlig som om et slør fjernes fra ens bevidsthed, når man først er blevet vakt. ... Mon du kan følge mig her? ... Derfor min sammenligning med din skønne Ikon-oplevelse på bjerget. ...

For mit eget vedkommende oplever jeg desværre ofte at gå forkert i byen, selv når jeg føler, at jeg gør det, jeg ikke kan lade være med.

Måske er det spørgsmålet om manglende gennemslagskraft hos mig ... eller hvem ved ... måske er min intuition for ringe. ...

Men det skal nu ikke afholde mig fra at glæde mig over de, som lykkes i deres bestræbelser.

m.v.h.
esther.

Hej Esther.

Du skriver bl.a.:

Citat:

For mit eget vedkommende oplever jeg desværre ofte at gå forkert i byen, selv når jeg føler, at jeg gør det, jeg ikke kan lade være med.

Jo, det kender jeg da godt - og gjort gerning står ikke til at ændre.

Hertil sagde en sydsjællandsk landmand engang til mig (da han ikke havde fået gjort det for sine grise, som vi havde aftalt):
"En anden én ka' jo ikke forpligtes ydover sine evner."

Nu havde han nok "en ræv bag begge ører", men har man virkelig gjort sit bedste, må man affinde sig med resultatet, vil jeg (og den sønderjyske husmand) mene.

Det ka' være fortvivlende at se, at det ikke blev dét, det skulle - men vi ka' jo heller ikke gå på vandet

Og det værste er, synes jeg, de tilfælde hvor man senere indser, at det ikke var det rigtige, man gjorde.

Så er det fortvivlende fejlslagen kærlighed - men det er dog kærlighed

M.v.h. Arne.

Kære Arne,

Længe leve du og dine landmænd.

TAK - og du har ret i at rette focus mod den kærlige vilje og ikke det fejlslagne resultat. ... Gør man det sidste, ender det jo i handlingslammelse, og dét er noget af det værste for en løve, som jeg er. ...

m.v.h.
esther
esther

snart har man hvert et sekund af Jesus liv fyldt ud med vitser,historier og udtalelser, som nok aldrig er kommet fra en Jesusés mund

Det afgørende er ikke, om ordene kommer ud af munden på en Bjarne eller en Pia. Det afgørende er, at ordene er fra Herligheden Selv.

"Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv."
(Johannes 7, 16-18)

Hej Arne,

"Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv."
(Johannes 6, 63-64)

Hvor jeg elsker din historie om husmanden syd for Ribe. Han virker i den grad som en, man kan lære af. Sikke et overskud af godhed. Han mister... men fortsætter med at give! Han er også et godt eksempel - synes jeg - på det, som man kan give... en trøst, et ord, forståelse... så længe det kommer fra hjertet, er selv en tostavelseskommentar af himmelsk værdi.

I er inde på, hvordan man skal/kan handle ud fra ord, der tilskrives Jesus.

Ja, når talen falder på Jesus (og det er jo ikke så sjældent!), så indtager jeg altid det perspektiv, at hans ord er de vigtige - hans lære.

Jeg har læst en længere tale, han gav til jøderne, og jeg vil gerne præsentere nogle brudstykker, der viser den betydning, han tillagde sine ord. Det interessante er billedsproget, hvor han sætter sig selv og sit eget kød i centrum, med den afgørende slutreplik hvor han afslører, at det er hans ord, der gør levende.

"Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på." Så sagde de til ham: "Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?" Jesus svarede dem: "Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt."
(Johannes 6, 27-29)

"Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste."
(Johannes 6, 35)

"Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden."
(Johannes 6, 51)

Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: "Hvordan kan han give os sit kød at spise?" Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig."
(Johannes 6, 52-57)

Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: "Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?" Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: "Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror."
(Johannes 6, 60-64)

Læg mæke til hvordan Jesus nævner troen i første afsnit og i sidste. Han væver forståelsen af troen sammen hen over billedsproget om at spise ham - og til sidst afslører han, at det handler om at tro ham på hans ord, drikke af hans mund.

"Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror."
(Johannes 6, 63)

og til sidst afslører han, at det handler om at tro ham på hans ord, drikke af hans mund.

fejllæsning og tolkning af Paulus og Johannes og deres evangelium om Jesus Kristus, du der kommer med,,,

det er totalitarisme så det klodser, det er at lade vilkårlige forfatteres ord få absolut betydning, altså dæmoni på jorden og netop en totalitær underkendelse af mennesket, det enkelte menneske og det's unikke enestående værdi og betydning i Guds øje, altså som skabt i Guds billede og havende direkte tankerne fra Gud af,,,, og derfor ikke skal døde ånden og ud og læse og betinge sin intelligens vilkårligt,,,, det kommer der ikke en ny skabning ud af,,, Gud skal med ind over,

nøjagtig inkarnationstanken og ideen om Guds riget, modsiger din konklusion Thomas,,, også derfor du blev narret med urevangeliet,,, og du vil blive snydt af vilkårlig menneskelig filosofi og tankegang og religiøs visdom, som disse tilskrives at være Jesu ord,,,,

stol på at du i Kristus har tankerne direkte fra Gud, stol på denne frihed og stol på det enkelte menneskes unikke værdi og betydning,,,, alene det Jesus stod for,,, ikke en lære og ikke at vi totalitært skulle underkaste os, tværtimod, nærmest det modsatte af dette forhold som er religiøsitet, hvor alle mennesker skal være søde og ordentlige og styres af en guddommelig autoritet udenfor dem selv,,, altså der er ingen inkarnation fundet sted, som jo netop er det der sker i Kristus. I Kristus findes der ikke en Gud som én til mange og en underkastelse derunder, dette er totalitarisme og en underkendelse af inkarnationen, Kristusbegivenheden og det Guds Riget betyder i Jesu forstand.

mange kærlige hilsner HansKrist.

PS: men fortvivl ikke thomas visdom, for der behøver bestemt ikke være noget galt og forkert i jesu ord som den og den forfatter vælger at lade Jesu tale, men det er bare ikke det urkristendommen er grundlagt på, det er ikke det der menes med at være i Kristus og at Kristus er opstået, altså det er ikke det der menes med det Guds Riget her på jorden som Jesus bandt uløseligt til sin person, gerning og død, for her skal Guds ånd være udgydt over alle mennesker og bogstavstro er dødens lov og har intet med Guds Riget at gøre som følger Livets ånds love, som vi nu har fået direkte at vandre i. Derfor er kristendom ikke lære eller en bogreligion, skrift religion, men Ånden og talens/tænkningens religion, hvor vi har fået fri taleret overfor Gud, vi har fået en stemme, stemmeret, taleret.

nøjagtig det forhold som Johannes illustrerer ved at lade Jesus hæve sin kæft, mund og tale op overfor Gud (derfor henrettes han). Denne frækhed og frimodighed, frie taleret overfor Gud som nu alle mennessker har og er i besiddelse af i Kristus, som Guds børn, med ånden og tankerne direkte fra Gud. Jesus ønsker at vi som discipler optræder på samme måde.

du forstår ikke det med ånden og friheden i gudsriget, derfor vil du domineres af Jesu ord som du kan læse dem her og der. Du indrømmer jo også selv at det er en lære og ikke har en dyt med Gud og inkarnationen at gøre, altså du behøver ikke Gud thomas, du kan nøjes med en lære, vi kristne behøver Gud ind over vores liv, altså Kristus, inkarnationen, at det transcendente bliver os immanent givet/skænket og vi får livet i Gud og den Hellige Guds ånd her at vandre og leve i kreativt, dette er vores svar på Guds kald, vores kreative intelligente virke, vandring i ånden.

Det med helligånden i forbindelse med inkarnationen (Sønnen/Kristus) betyder en kreativ autonom intelligens eksplosion ind i verden for hvert enkelt individ. Det er det Jesus og jøderne forbandt med Guds Riget og altså åndens udgydelse over alle mennesker.

Hej Hans,

bogstavstro er dødens lov

Min form for "bogstavtro" - hvis du stædigt holder på at kalde den det - er radikalt anderledes end det, der normalt forstås ved bogstavtro.

Normalt forstås bogstavtro som en tro på "gør dit eller dat - så er du frelst". Dette gjorde farisæerne. De betalte tiende af mynte, dild og kommen. ...Og dog blev de forkastet! Hvorfor? Fordi hjertet ikke var med i deres gerninger.

Farisæerne var bogstavtro, fordi de fulgte disse "forkrifter" - de fulgte bogstavet, ikke hjertet. Jeg er ikke bogstavtro, selv om jeg elsker Jesu ord - og selv om disse er skrevet ned med bogstaver - for Jesus taler fra hjertet og til hjertet. Og alt, hvad han siger, vidner om, at vi må have hjertet med i alt, hvad vi gør.

Hanskrist, det er ikke vores evne til at sætte bogstaver sammen til ord og ord sammen til sætninger - og således danne mening - der gør os bogstavtro. I så fald ville du også være bogstavtro, for du læser dine teoretikere med hjernen sat i højeste gear. Spørgsmålet er, hvad vi læser, og hvordan vi bruger det.

- Farisæerne brugte ikke skriften med hjertet. Tværtimod gjorde de stads ud af sig selv i publikums øjne. Dette gjorde Jesus op med. Han gjorde ikke op med 'ord' - og da slet ikke Guds ord og bud.

Læg i det følgende mærke til, at selv om Jesus forkaster farisæerne, så vægter han Guds ord, bud og lov uendeligt højt. (Han bruger endda ordet "lovløshed" om farisæisk virksomhed, han siger også, at de forsømmer loven, læg mærke til det!).

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen."
(Matthæus 23, 23-24)

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå."
(Matthæus 23, 25-26)

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed."
(Matthæus 23, 27-28)

Se, farisæerne forsømte faktisk loven, men hyklede at de holdt den, og DERFOR fordømmes de. Jesus ophæver bestemt ikke loven, se selv:

"De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses' stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi."
(Matthæus 23, 1-7)

Loven er fuld af medfølelse, og den skal holdes i ånden. Dette vidner Jesus om - han vidner ikke om lovens ophør, men om dens fuldkomne ånd. Derfor talte han imod farisæerne, som forsøgte at suge ånden ud af den.

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere."
(Matthæus 23, 14)

En af religionens største misforståelser er at kalde farisæerne for lovlydige. De holdt IKKE Guds lov og bud. Men mange kristne påstår det, og med denne påstand i baghånden siger de, at vi IKKE skal holde nogen bud, for "dem holdt farisæerne". Men nu er vi klogere. Farisæerne holdt IKKE Guds bud. Men: Lad os holde Guds bud!

Lad os ikke blive som datidens religiøse, der sugede ånden og kraften ud af Guds Ord.

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke."
(Matthæus 23, 13)

synd for dig thomas,, men at du har kastet dig over Jesu ord, som disse gengives af nogle forfattere der af en etableret kirke fik til opgave at skrive en teologisk biografi over Jesus, har intet, INTET, med kristendom at gøre,,,,

urmenighederne er grundlagt lang tid før disse evangelier, og urmenighederne, den kristne tro, har ikke en disse med at du år 2000 kaster din kærlighed på disse evangelier og et hav af andre evangelier og falske af slagsen også,,, du misforstår det hele da du ikke formår at tænke socialpolitisk og historisk (jødernes opfattelse af historien som havende en mening og stå over naturen og kosmos, orden og lovene her), den tids menneske og individ forståelse qua de religiøse og filosofiske verdensbilleder på det tidspunkt. I denne gryde opstår kristendommen, og ikke ud fra de der Jesu ord i bestemte forfatteres teologiske biografier over Jesu liv.

derfor er Paulus kilden til urmenighederne og kilden til den menneskeforståelse eller subjektforståelse der ligger til grund for kristendommen og de kristnes selvopfattelse.

du er ikke inde ved kristendommens essens og spiritualitet og du har ikke fanget det Jesus stod for og hans mission og jødiske rødder,,,,,, også derfor du og andre kan sætte ham i bås med buddha, ved at bruge lignelserne efter jeres eget forgodtbefindende uden at kunne overskue evangeliernes diskurs i dets rette kontekst,,,,


Ikke en eneste teolog har hævet øjnbrynene over din tale thomas, Rubæks og Esthers tale og jmp/Michaels tale,,, og I taler så ens og så forkert dog i fuld overensstemmelse med new age, tidsånden, alle de nyreligiøse strømninger,,, men disse er også folkelige og er ikke opstået i akademiske/videnskabelige seriøse tænkende kredse.

din kristendom er noget sindelags noget Thomas og det er sådan set okay, men har intet at gøre med urkristendommens spiritualitet og subjektmetafysik og selvforståelse,, alene af den grund at evangelierne slet ikke eksisterede.

Din spiritualitet er ikke kristen, dit sindelag er sådan lidt folkekær derhen af noget kristeligt, men det når ikke intelligensen og hjernen på dig, altså din identitet, karakterdannelse og personlighedsdannelse,,, blot ændrer du lidt på dig selv, dine følelser og dit sindlag,, men dette er ikke nok til at have del i kristendommens essens og hvilken spiritualitet og selvforståelse, subjektmetafysik, der præger de første kristne og hvordan deres engagement og etik er i verden, indbyrdes og overfor det omgivende samfund, og overfor græsk filosofi og jødedom og hedningernes religiøsitet.


det hele er en smule mere avanceret end du og esther vil gøre det til, at nu skal vi "åh være så søde og rare overfor hinanden", der skal meget meget mere nosser til og helt andre boller på suppen, for at overleve og gå på arbejde og kunne klare sig i verden,,,,, den vitale potente/livskraftige livsduelige og snarrådige kreative intelligente spiritualitet de kristne var i besiddelse af, har du slet ikke fat i,,,

du er bare en sød dreng som esther er sentimental og fyldt med fantasifulde sanselige vrangforestillinger i hjernen, hvor alt er sandt, esther ville ikke kunne skelne en Harry Potter bog fra en historiebog. Her er simpelthen blevet nedbrudt nogle grænse mellem fantasi og virkelighed og hun gider ikke ta videnskab alvorlig. Kan noget forestilles så er det også sandt, uanset hvordan det stiller sig i forhold til virkeligheden og realitetsprøvning. Jeg ved du er ærekær thomas og at det irriterer dig at du har taget så grueligt fejl af det her spørgsmål om religion og kristendom, og denne din ærekærhed, gør at du vil blive ved og ved og ved, med at forsøge på at kvalificere dig på området her, i stedet for at indrømme straks til en begyndelse af du har kvajet dig og så se at komme videre i det her liv,

som det er nu bruger du al din hjernekraft og intelligens på at forsvare og pynte på alle dine bommerter og fadæser, hvor du har prøvet at tale med om noget du ikke har en hujende fis forstand på mand,,,,

at du er glad for Jesu ord og urevangeliet og andre evangelier der også forgøgler at have fat i hvad Jesus siger, er sådan set okay,,, men vi andre kan jo selv læse thomas,,, og hvorfor du kopierer og sætte disse ord ind, når alle mennesker med interesse for de her forhold har en bibel og de kristne hører om det hver søndag i kirken og har en næsten 2000 år tradition for at endevende og forstå disse tekster,, ja det er mig en gåde,,,, du bliver lidt sær og frarisærisk ved den opførsel,,,

undersøg dog sagen i stedet for, undersøg de kristne,, som bubber ta ud og besøg de kristne teologer og filosoffer,,,

snak med Prince,, er han ikke i københavn i aften

mange kærlige hilsner HansKrist.

du har kastet dig over Jesu ord, som disse gengives af nogle forfattere der af en etableret kirke fik til opgave at skrive en teologisk biografi over Jesus, har intet, INTET, med kristendom at gøre

De ord, du forkaster, vidner om det smukkeste af alt. Kærligheden. Uselviskheden. Medfølelsen. Og dog håner du ordene.

Men...

"Den, der er af Gud, hører Guds ord."
(Johannes 8, 47)

ta ud og besøg de kristne teologer og filosoffer

...Jeg håber, at du en dag lærer at se forbi denne teologiske snak og med hjertet bliver en fra skaren...

Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
(Matthæus 7, 28-29)

jeg har brug for Gud (åndelig autonomi og frihed) i mit liv direkte,,,, og jeg kan ikke nøjes med noget der blot vidner herom,,,

jeg forkaster ikke disse ord, som vidner om noget okay indimellem, men de beskæftiger sig ikke med sagens substans, sagen selv, livet i Gud, som vi finder dette i forbindelse med Pauls evangelium om Jesus Kristus og hvad de urkristne mente med at være i Kristus (livet i Gud), denne omorientering i deres liv og nye forståelse af sig selv og nye identitet, personlighed og karakter, i forhold til det omgivende samfund, jødiske, græske, romerske, hedninger, og hedningreligiøse (astrologi mmm, askese og kostforskrifter mmm). Det er en revolutionær sociopolitisk (mitweltsk) og ikke mindst ny selvopfattelse og forståelse, eigenweltsk en ny orientering. Det har intet at gøre med noget (om noget, som moral fx), men det er noget der hænder det enkelte menneske i forbindelse med mitweltske eigenweltske begivenheder der griber ind i hinanden og kan manifestere sig i menneskets liv, qua blandt andet vores hyper komplekse lateraliserede hjerne, hvor en ny dynamik kan konstituere vores karakter og personlighed på en egenartet måde ud fra den kristne subejktmetafysiske tænkning.

thomas du er bare normal og ikke gal nok til at det du siger er interessant, som Bohr sagde til en ung lovende fysiker i forbindelse med en fejlfri ordinær afhandling uden videre perspektiver og nye tanker og indsigter.

det du står for har været kendt i mere end 2000 år, og det går under at være noller, den moralske småtbegavede syn på hvad kristendom er,,, og det når ikke ind til kernen, neurobiologi, psykiatri og det sociopolitiske,,,

jeg har brug for Gud (åndelig autonomi og frihed) i mit liv direkte,,,, og jeg kan ikke nøjes med noget der blot vidner herom,,,

I så fald har du ikke forstået kraften i vidnesbyrdet.

"Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst."
(Johannes 18, 37-38)

"Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv."
(Johannes 6, 63-64)