Kære Thomas,
Tak selv til dig for din ildhu overfor det, du mener er din opgave.
Det kan jeg da kun respektere dig for.
Jeg fæstner mig ved det, du skriver omkring at opleve ny styrke og kraft, (og for min egen regning: meningsfuldhed) ... hvis og når vi gør det, vi inderst inde sanser, at vi skal.
Jeg er meget enig her. ...
Nu er det med ord (læs: bibellæsning) ikke så meget min styrke, men jeg oplever, at når jeg "lytter indad" og prøver at tænke, hvad Jesus ville gøre ... at blive hjulpet godt på vej i mine handlinger. ...
Á pro pos handlinger: Jeg tænker, at det er rigtig svært at se, hvor opgaverne kunne ligge i et land som vort? ...
Måske er det vanskeligt, fordi vi jo lever i et såkaldt velfærdssamfund, hvor ingen behøver at lide materiel nød, men til gengæld er der altså rigtig mange, som er ensomme og trænger til, at nogen vil være der for dem ... også uden at behøve at skæve til, hvad klokken nu er!
Der er måske en opgave her? Et lille skridt af mange for at virkeliggøre "Guds drøm for mennesket på Jorden" ...
Som jeg hører Kirken i dag, formanes mennesker til at leve på Jorden, så de kan komme i Himlen, når de dør. ...
Budskabet i den omtalte bog ér, at vi kan få Himlen på vor jord her i livet, hvis og tør jeg sige når? vi sanser at følge Jesus´ eksempel. ...
Som jeg ser Kristendommen i dag må jeg tænke på Gandhi, som sagde, at Vestens udgave af den er det modsatte af det, Jesus ville lære os. ...
Til gengæld ser jeg flygtningene fra det tidligere Burma praktisere noget, som får mig til at tænke på Jesus og kredsen omkring ham. ... Måske kan de lære os noget dyrebart om medmenneskelighed, som ellers kan være i fare for at forgå i vort land?
k.h.
zenia/esther