Ja, du har ret, jeg taler til mig selv. Det må jeg holde op med, så gammel er jeg heller ikke.

Ja det kunne være rart at vide hvad der er vigtigst, kroppen eller hjernen.
Man kan vel sige at kroppen har vi fået for at hjernen kan bevæge sig rundt efter behag, kroppens funktion er altså kun en bevægelses mekanisme for hjernen.
Kroppen får sine instrukser fra hjernen og udfører så hvad hjernen befaler, kroppens nervesystem virker som en art sensorer, der giver hjernen besked hvis kroppen bliver overbelastet, hvis den ønsker at tømme blæren, hvis den trænger til brændstof, væske, til at hvile sig, sove.
Disse kroppens ønsker går til hjernen, der så træffer de nødvendige tiltag for at stille kroppen tilfreds, og for at selv at kunne overleve, for svigter forsyningerne svigter hjernen også, og det hele kollapser.
Hjernen sørger for at holde den rigtige temperatur i kroppen, sørger for at hjertet slår i den rigtige takt, alt efter hvormeget kroppen presses, hjernen sørger også for at kroppen ikke støder ind i noget på dens vandring, og får hjernen øje på noget den godt kan lide, vil den forsøge at overtale kroppen til at få fat i det, om det så er en læbestift, en rejemad, en ny bil eller en lækker sild, kroppen er totalt inderlagt hjernens kommandoer, men må finde sig i at der kan opstå lokale strejker, hvis hjernen presser formeget.

Hjernen er født med nogle ganske få indbyggede ønsker som den prøver at overtale kroppen til at opfylde, ønsker om at reproducere sig, altså et få børn, dette prøver den så at opfylde ved at give kroppen et skud et eller andet(måske viagra), der sætter gang i safterne og hjernen får sit ønske opfyldt, kroppen sender så besked retur når befalingen er udført til hjernens fulde tilfredshed.

At udvikle, opfinde, skrive om, tale om, er ting hjernen får inspiration om hen ad vejen og vælger så emner den synes der er bedst for den.
At så nogle ikke får så megen inspiration er kedeligt for dem.

Nej jeg har heller ikke fået solstik Hanskrist,men tæt på.

Hej igen Hanskrist.

Ja, måske har jeg da fået lidt solstik, men mon ikke jeg nok skal komme mig.

Ja, hvad har vi mennesker imellem benene?

For nogen mennesker har det en helt enorm betydning hvad der er imellem benene, og at bruge det som er imellem benene giver da også mange mennesker en mening her i livet(jeg er en af dem ). Men når alt kommer til alt, så har det imellem benene jo hverken nogen mening, betydning eller værdi i sig selv, for vi oplever det jo forkelligt, ik?

For at tydeliggøre det som menes med at kroppen er neutral, og for den sags skyld alt i den fysiske verden af form, så kan vi prøve at se på begreber og hvad begreber er.

Religion er et begreb, og for mange mennesker er religion helt og aldeles eksistentielt. Religioner har nogle skrifter som giver mening for mange mennesker, og det betyder rigtig meget for dem, at de kan samles med andre mennesker som deler deres opfattelse og tro. F.eks så indeholder Biblen en masse begreber, og disse begreber giver så en mening for rigtig rigtig mange mennesker, og i form at deres tro, så får det som står i Biblen en meget stor betydning for dem. Men ikke alle som læser det som står i Biblen kommer til den samme forståelse, eller får den samme mening ud af det som står, eller den samme betydning, altså de har ikke den samme oplevelse af begreberne og den måde begreberne er sat sammen på. Selvom man kalder sig Kristen f.eks, så har man måske ikke den samme oplevelse af Biblen som en anden som også kalder sig Kristen.

Hvis begreber havde en værdi, betydning eller mening i sig selv, så ville alle mennesker komme til den samme oplevelse af hvilket som helst begreb. Men vi bruger begreber til at beskrive følelser og tanker som er så abstrakte, at de faktisk er ren oplevelse eller ren væren.

Når du læser det som står i Biblen, så fortolker du det så det giver mening for dig, og det gør du med udgangspunkt i hvad du tror om dig selv og den virkelighed du oplever. En ateist ville sikkert ikke kunne forstå hvordan du kan få det i Biblen til at give mening, men det har jo så heller ikke noget med dig at gøre, men med det som ateisten tror på¨om sig selv og den virkelighed han oplever.

Det som står i Biblen er i og for sig fuldstændig neutral, for det er den som læser det som står i Biblen som får Biblen til at give mening, og får Biblen til at have en meget stor betydning, og gør den så også meget værdifuld.

For nogen mennesker er kroppen et helligt tempel, og de behandler kroppen som var den guddommelig. De spiser ikke noget som kunne skade kroppen, og i det hele taget så gør de ikke noget med kroppen som kunne være skadeligt for den, men det er jo deres overbevisning om kroppen. Andre behandler kroppen på en helt anden måde, og tilføre kroppen al verdens ting og sager, som så får dem til at opleve korte stunder af ophøjede følelser og tilstande.

Nogen mennesker oplever indre fred når de går en tur i skoven, og for andre mennesker giver det ikke nogen mening at gå en tur i skoven, for de oplever "sgu" ikke nogen som helst indre fred ude i skoven. Men mennesket er udstyret med de samme sanser, så hvad kan der ligge tilgrund for at mennesket ikke oplever det samme når de går en tur i skoven?

Er mennesket underlagt en selvtænkende hjerne?

Det kunne da være rart hvis det var sådan, for så kunne man jo godt fralægge sig ansvaret for sine følelser og tanker..

Det er bare min hjerne som dræbte ham idioten der.

Eller det var min hjerne som fik min krop til at gå helt amok.

Eller det var min hjerne som fortalte mig, at hvis ikke andre mennesker opføre sig som jeg ønsker de skal opføre sig, så fordømmer jeg dem.

Hvis ikke andre mennesker acceptere mig og giver mig kærlighed, så bliver jeg vred, og så hader jeg dem.

Min hjerne siger at der er nogle ting i denne verden som er så værdifulde, at jeg må beskytte dem, og så er det lige meget om jeg så såre andre mennesker og mig selv.

Min ven Hanskrist spurgte mig en gang om jeg ikke ville med ham ud og kigge på stjerner en sommer aften, og jeg svarede selvfølgelig ja. Det var en meget meget smuk aften, og vi sad og kiggede på stjernerne, og min gode ven fortalte at han havde haft en rigtig rigtig god dag. Da vi havde siddet lidt, fortalte min gode ven at han oplevede en enorm dyb indre fred, og en enorm dyb samhørighed med livet. Jeg kunne ikke helt forstå det han oplevede, og måske var det fordi jeg tænkte på den dumme bil som ikke gad at starte her imorges. Hanskrist vendte sig mod mig og gav mig en knus, og fortalte mig at alt var helt okay, og jeg blev først lidt forbavset, men da jeg kunne mærke hans oprigtighed og kærlige omsorg, så forsvandt alle tanker pludselig, og jeg oplevede hvordan en helt fantastisk ro sænkede sig over mig. Jeg oplevede kort hvad det ville sige at være forbundet med et andet menneske. Jeg oplevede hvad kærlighed i virkeligheden er.

Oplevelsen havde ikke noget med kroppen eller med omgivelserne at gøre, og det vidste min gode ven godt, han ville blot vise mig hvad det vil sige at forstå sig selv.

Kærligst Jan.

En "selvtænkende" hjerne? Det lyder interessant, er det sådan en her:

http://www.ideachampions.com/weblogs/left-brain-right-brain.jpg

Du har helt ret, Jan, det lykkedes dig at gøre det mere kompliceret.

Det er muligt at du har brug for den kompleksitet, det har jeg ikke. Jeg har nu levet med min "overfladiske" opfattelse i 61 år - og det går faktisk bedre og bedre.
Jeg har ingen eksistentielle problemer, ingen problem med at have rundet det skarpe hjørne hvor man får efterlønsbevis, intet ønske om at begive mig ud i religiøse overvejelser.

Jeg er heller ikke besat af at skulle være "kærlig" og "tilgivende" overfor alle. Hvis det passer mig at være sur på nogen, så er det sgu min ret at være det. Det er jeg nu sjældent, men det ville altså ikke give mig problemer at være det. Jeg må selvfølgelig ikke udsætte andre mennesker for ubehagelige handlinger - men sur har jeg da ret til at være.
Jeg har også, via min ytringsfrihed, ret til at give udtryk for min mening - uanset om den er positiv eller negativ - og jeg må så til gengæld også kunne tåle at andre har tilsvarende rettigheder.

Selv om jeg er modstander af dødsstraf ville jeg alligevel kunne gøre et par undtagelser - uden at blinke. I tilfældene Mugabe, Irans tegneseriepræsident, generalerne i Burma og et par andre ville jeg omgående kunne give sanktion til at de blev skudt eller på anden måde fjernet fra jordens overflade.
Sådan lidt Dirty Harry ville engang imellem være befriende - se bare her et rigtigt "kultclip" for Dirty Harry fans.

Måske er det bare det du også skulle gøre? Holde op med alle dine mærkelige tanker og simpelthen leve livet som det unikke og autonome individ som du er - med eventuelle fejl og mangler, men sikkert også med nogle helt unikke styrker.

Den idé du har om "en helt ny bevidsthed som får mennesker til at vågne mere og mere op" - hvor får du den fra?

Jeg kan være med hvis du mener at flere og flere af verdens mennesker vil erkende at vi er nødt til slutte op omkring nogle menneskeværdige styresystemer (som fx. demokrati). Til gengæld skal vi af med alle undertrykkende politiske og religiøse styresystemer som ikke sætter mennesket først.

Men det var vist ikke DÉT du mente - var det?