Hej igen Kurt.

Tak for dit svar.

Det anatomiske og fysiologiske system er jo betinget af den aktivitet som er i hjernen, og ofte så er det strengt ubevidst hvordan kroppen opretholdes og på en måde overlever. Men når der begynder at komme en bevidsthed ind omkring den måde kroppen reagere på de tanker som er i sindet, og ja, det er jo så hjernen der reagere på de tanker som er i sindet og giver så en kropslig reaktion i form af det vi kalder følelser, så er det også muligt at "se" og forstå den dybere årsag til den måde mennesket sanser og reagere på.

Sanserne reagere jo egentligt på den måde som vi fortolker vores sanseindtryk, hvilket vil sige at kroppen reagere på den fortolkning vi har af den virkeligheds opfattelse vi har.

Jeg har lige været ude at cykle en tur, og i går var jeg også ude at cykle en tur, men min oplevelse af de indtryk som mine sanser gav mig var ikke de samme i dag som i går. Jeg kan så erkende at det ikke har været mine sanser som har givet mig min oplevelse, men det har været mine fortolkninger og mine domme af den virkeligheds opfattelse jeg har. Altså det har ikke noget at gøre med mine omgivelser eller det vi ser som objektivt der gør at jeg føler og reagere som jeg gør(min oplevelse).

Det som det drejer sig om for mig er, at jeg ønsker at forstå hvorfor vi mennesker reagere på den måde vi gør overfor hinanden, altså hvorfor vi ofte fordømmer andre mennesker, og hvofor der ofte er den afstand imellem os. Hvorfor mennesker slår hinanden ihjel, og hvorfor mennesker ikke altid er imødekommende og åbne, og hvorfor mennesket ofte er afhængige af deres omgivelser, og hvorfor mennesket reagere med vrede og had når de ikke får det fra deres omgivelser, medmennesker som de forventer(accept, ret, kærlighed, tryghed, glæde osv).

Hvis mennesket var bevidst om hvad det egentligt er som gør, at de reagere og handler som de gør, så ville vi vel heller ikke påføre hverken os selv eller andre smerte? Eller have tanker om at ville nogen noget ondt? Altså have tanker om at andre fortjener straf?

Og med hensyn til det anatomiske og fysiologiske, så er der noget i vores verden som betegnes som yderst sundhedsskadeligt, som f.eks rygning og mad som er dokumenteret som usundt for kroppen(ved for store mængder). Men når vi ser nærmere på det faktuelle, så er det egentligt tanken bag det vi gør(det vi spiser, eller om vi ryger osv), for mennesket reagere ikke ens på det som tilføres kroppen.

Vi gør jo ofte noget for at stimulere kroppen, og det gør vi jo for at få en behagelig følelse for en kort stund, men det er tanken som igangsætter en indre reaktion, og hvis det er hjernen som tænker af sig selv, så er vi jo fuldstændig underlagt noget som virkeligt er så enormt kompliceret og komplekst, og så er det måske slet ikke mig som gør tingene kompliceret, for hjernen er vel egentligt indbegrebet af hvad kompliceret er.

Hvis vi søger efter forklaringer på menneskets adfærd og handlinger ved at undersøge hjernen, ja, så tror jeg at vi skal bede universet om at udskyde sin sammentrækning, for vi har i den grad brug for rigtig rigtig meget tid. Men det kan jo også være at vi enden da selv har udslættet hinanden.

Nogle mennesker er så bevidste om dem selv, at de faktisk er i stand til at reagere med kærlighed og dyb accept overfor alt det de møder her i verden. I de situationer hvor egoet ofte ville have reageret med fordømmelse og fornægtelse, ja, der er reaktionen blot accept og fred, og det kommer sig af en forståelse af hvad der er virkeligt og hvad der ikke er virkeligt. Forstanden kan kun forstå den objektive virkelighed, og da objektiv virkelighed rent videnskabeligt er et oxymoron, ja, så ser forstanden eller hjernen ikke virkeligheden. Men det er ikke hjernen som er kilden til forvrængninger og misopfattelser, for hjernen er blot det organ som modtager beskeder fra sindet eller bevidstheden.

Ligesom mange ateister ser det religiøse som rent tankespind og fantasi, så er det også rent tankespind og fantasi når mennesker tror at hjernen kan tænke, og at hjernen kan opfatte hvad der er virkeligt og hvad der ikke er virkeligt. Virkeligheden er jo fuldstændig ligeglad med hvordan den fortolkes eller dømmes, for det ændre jo ikke på den, men det ændre på den oplevelse som opfatteren har af virkeligheden. Og hvis han tror at virkeligheden er noget som den ikke er, ja, så ser han blot sin egen illusion om virkeligheden.

Nej, det er slet ikke kompliceret, for virkeligheden er altomfattende, og den har ikke brug for at blive fortolket eller dømt, men hvis sindet ikke kan forstå dette, ja, så må det jo tage sig til takke med den begrænsede opfattelse og bevidsthed som knytter sig til hjernen/kroppen, og dertilhørende ubevidste reaktioner. Og ja, ikke mindst de begrænsede tilfredstillelser sanserne kan tilbyde, og så den kamp som jagten efter tilfredstillelse indebære.

Og tilfredstillelse er jo rigtig meget. Nogen mennesker opnår en form for tilfredstillelse når de føler sig uretfærdig behandlet, og så ser at "skurken" for den rette straf, også kaldt hævn. Men egentligt så er tilfredstillelse måske altid en udlevelse af fortrængte følelser og tanker. Alle mennesker har oplevet at blive afvist, og så kan de smertefulde følelser fremtræde som had, vrede, skyld og hævn, og så kan de udleves ved at dømme andre mennesker, og så letter det lidt på trykket i en tid, hvilket ofte kan opleves som en lille lettelse, tilfredtillelse. Men de færreste kan erkende det de tænker i det skjulte, og de færreste er klart bevidste om hvad de egentligt tænker og føler. De tager blot tingene for givet, og lader sig styre af deres ubevidste sind.

Nå, men det blev da vist lidt langt mit indlæg her.

Håber jeg kunne gøre tingene lidt mere kompliceret, og hvis ikke, ja, så må jeg jo arbejde på sagen, ik min ven.

Men Kurt, jeg kan godt forstå det du skriver, for vi har jo været haft vores dialog om noget lignende før, og jeg ser nu bare tingene fra et andet perspektiv, og tager mig ikke til takke med overfladiske forklaringer, for det er ikke på overfladen at årsagen er til den historie som mennesket vidner om, og som afspiller sig lige nu, med krig, vold, ødelæggelse, lidelse, og ja, bare afstand som er imellem mennesket, og den måde mennesket fordømmer hinanden på. Selv i et land som Danmark hvor tingene på overfladen kunne se meget fredelige ud, og hvor vi har et system som faktisk fungere meget godt, ja, et politisk system som virkelig anstrenger sig for at tage sig af de svageste, og skabe velfærd osv, der "bekriger" de mennesker som skulle være en form for rolle modeller hinanden med nedgørelser og ofte barnlige reaktioner.

Men jeg er sikker på at der er en helt anden bevidsthed på vej ind i vores verden, som vil få mennesket til at vågne mere og mere op, og så vil vi mere og mere se at mennesket handler udfra en meget dybere indsigt og forståelse af dem selv.

Kærligst Jan.

Hej kære Hanskrist.

Jeg tror at du igen har misforstået noget kære ven.

EKIM ser jo kroppen som fuldstændig neutral, og det samme gælder med alt det vi ser som noget objektivt. Det er sindet der giver kroppen og verden den mening, betydning, og værdi som vi oplever her i vores verden.

Du kan jo undersøge om det er kroppen du reagere på, eller om det er sindet. Har du oplevet at andre har angrebet dig, og du har følt dig forudrettet, og i så fald så må du jo have set at det var en anden krop som angreb dig, for sindet kan ikke angribe(selvom det tro det kan). Så kroppen er blevet gjort til genstand for det angreb du har fortolket fandt sted, og ofte så ses kroppen også som den skyldige, og ikke mindst den ansvarlige for de handlinger og den adfærd som udføres.

Men som du jo også selv er inde på, så er det bevidstheden eller sindet som gør kroppen til genstand for de fortolkninger, opfattelser og ideer som er i sindet eller bevidstheden. Men helt ærligt så er det kun egoet der kan fortolke noget så angreb kan opfattes som virkeligt, for ånden ved godt at virkeligheden er eenhed(Gud), og at virkeligheden ikke kan angribe sig selv.

Egoet er ofte helt ubevidst for mennesket, for hvis mennesket virkeligt så på egoet, ja, så ville de også kunne se hvor tåbelig og sindsyg een tankegang det har, og ikke mindst ville det sikkert kunne erkende hvor en illusorisk tankekonstruktion det egentligt er.

Det som gør egoet virkeligt for os er jo netop, at vi dømmer og forbander og fornægter osv, og det som EKIM så fortæller er, at tilgivelse ophæver den illusion som egoet er, og dertilhørende følelser af skyld, frygt, vrede, had, sorg osv. Og når vi ikke dømmer hinanden eller os selv, så ser vi heller ikke hinanden eller os selv(kroppen) som objekter for udlevelsen af fortrængte smertefulde følelser og tanker.

Ofte så skriver du faktisk lige om den opfattelse som EKIM formidler, men du forvrænger det blot.

Du kunne jo prøve at undersøge hvad der kunne ligge tilgrund for at du forvrænger det?

Kærligst Jan.

Kære Jan,, har du fået solstik?

Du skriver:

EKIM ser jo kroppen som fuldstændig neutral,,citat slut.

Kommentar:

Er du fyldt med løgn eller hvad? Du har ikke lavet andet end tale nedsættende om kroppen lige siden du begyndte med dit EKIM snak. Kaldes det neutral? Læs dine indlæg igen min ven, det er et konstant angreb på kroppen, angreb på angreb.

Om det er dig der angriber eller dit sind er jeg fløjtende ligeglad med. Det kan du selv slås med at finde ud af, men angreb og nedsabling af kroppen har det været konstant fra din side.

Du taler konstant om angreb og jeg kender ingen der angriber så voldsomt som du gør, du angriber alt naturligt, kroppen og egoet, menneskets svært tilkæmpede duelige personlighed.


Jeg ser aldeles ikke kroppen som neutral, kig på den, hvad har du mellem benene fx, hvordan vender dine fødder? Hvad med dine hænder, kan du gribe med dem og har du ikke både mund og anus? Undersøg dit ansigt, har du ikke både ører og øjne, næse og mund, sanserne nærmest stritter ud af dig min ven. Kroppen er vist nok det mindst neutrale der findes. Måske det er lykkedes dig at neutralisere din hjerne, det skal jeg ikke kunne sige.



Jeg skal vel ikke stå til regnskab for hvad EKIM siger? Jeg har aldrig prøvet at præsentere EKIM, det er vel det du gør, ikke? Jeg reagerer bare på det du skriver.

Nej Jan det er en ommer! Det er bare ikke godt nok.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

PS:

måske alle dine angreb på egoet og kroppen som en boomerang rammer dig selv nu i nakken?

;)

Et meget godt eksempel på at man ikke kan forudse hvad en handlings fører til.

Men hav det ellers godt med lektielæsningen.

Nu gør du det igen, jmp...

Skriver enten til dig selv eller til én, som vi samtlige debattører så må regne os frem til, hvem er? Nu kunne det jo være serotonin, men eftersom overskriften i tråden er strandet i "Hej Anne" og nu "Hej Anne 2", melder jeg mig på banen. Eller er der andre, der sidder med "lektielæsning"?

Hvad er så et meget godt eksempel på, at man ikke kan forudse, hvad en handling fører til?

F.eks. havde jeg ikke forudset, at jeg skulle skrive noget på debatten, idet jeg ikke har noget relevant at bidrage med for tiden. I aftes var jeg ved at skrive et indlæg (men fik heldigvis stoppet i tide), for at spore mig lidt ind på, hvorfor debatten står lidt stille. Jeg følte et eller andet sted et ansvar for at bibringe debatten lidt "Geist" eller blot lidt mere debat (ser godt der debatteres i dag, og det er jo fint). Men det ansvar har jeg jo ikke, og jeg har heller ikke den motivation som tidligere. Så det må blive nogle af jer andre.. For i øvrigt spurgte jeg mig selv i den forbindelse, hvor de registrerede debattører, der endnu ikke har skrevet et indlæg, bliver af - er der mon noget, de savner ved debatten?

Ting tager tid.

Mvh
Anne