|
1
registreret
(1 usynlig),
552
gæster og
229
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Hej Anne
|
Hej igen Hanskrist.
Ja, måske har jeg da fået lidt solstik, men mon ikke jeg nok skal komme mig. 
Ja, hvad har vi mennesker imellem benene?
For nogen mennesker har det en helt enorm betydning hvad der er imellem benene, og at bruge det som er imellem benene giver da også mange mennesker en mening her i livet(jeg er en af dem  ). Men når alt kommer til alt, så har det imellem benene jo hverken nogen mening, betydning eller værdi i sig selv, for vi oplever det jo forkelligt, ik?
For at tydeliggøre det som menes med at kroppen er neutral, og for den sags skyld alt i den fysiske verden af form, så kan vi prøve at se på begreber og hvad begreber er.
Religion er et begreb, og for mange mennesker er religion helt og aldeles eksistentielt. Religioner har nogle skrifter som giver mening for mange mennesker, og det betyder rigtig meget for dem, at de kan samles med andre mennesker som deler deres opfattelse og tro. F.eks så indeholder Biblen en masse begreber, og disse begreber giver så en mening for rigtig rigtig mange mennesker, og i form at deres tro, så får det som står i Biblen en meget stor betydning for dem. Men ikke alle som læser det som står i Biblen kommer til den samme forståelse, eller får den samme mening ud af det som står, eller den samme betydning, altså de har ikke den samme oplevelse af begreberne og den måde begreberne er sat sammen på. Selvom man kalder sig Kristen f.eks, så har man måske ikke den samme oplevelse af Biblen som en anden som også kalder sig Kristen.
Hvis begreber havde en værdi, betydning eller mening i sig selv, så ville alle mennesker komme til den samme oplevelse af hvilket som helst begreb. Men vi bruger begreber til at beskrive følelser og tanker som er så abstrakte, at de faktisk er ren oplevelse eller ren væren.
Når du læser det som står i Biblen, så fortolker du det så det giver mening for dig, og det gør du med udgangspunkt i hvad du tror om dig selv og den virkelighed du oplever. En ateist ville sikkert ikke kunne forstå hvordan du kan få det i Biblen til at give mening, men det har jo så heller ikke noget med dig at gøre, men med det som ateisten tror på¨om sig selv og den virkelighed han oplever.
Det som står i Biblen er i og for sig fuldstændig neutral, for det er den som læser det som står i Biblen som får Biblen til at give mening, og får Biblen til at have en meget stor betydning, og gør den så også meget værdifuld.
For nogen mennesker er kroppen et helligt tempel, og de behandler kroppen som var den guddommelig. De spiser ikke noget som kunne skade kroppen, og i det hele taget så gør de ikke noget med kroppen som kunne være skadeligt for den, men det er jo deres overbevisning om kroppen. Andre behandler kroppen på en helt anden måde, og tilføre kroppen al verdens ting og sager, som så får dem til at opleve korte stunder af ophøjede følelser og tilstande.
Nogen mennesker oplever indre fred når de går en tur i skoven, og for andre mennesker giver det ikke nogen mening at gå en tur i skoven, for de oplever "sgu" ikke nogen som helst indre fred ude i skoven. Men mennesket er udstyret med de samme sanser, så hvad kan der ligge tilgrund for at mennesket ikke oplever det samme når de går en tur i skoven?
Er mennesket underlagt en selvtænkende hjerne?
Det kunne da være rart hvis det var sådan, for så kunne man jo godt fralægge sig ansvaret for sine følelser og tanker..
Det er bare min hjerne som dræbte ham idioten der.
Eller det var min hjerne som fik min krop til at gå helt amok.
Eller det var min hjerne som fortalte mig, at hvis ikke andre mennesker opføre sig som jeg ønsker de skal opføre sig, så fordømmer jeg dem.
Hvis ikke andre mennesker acceptere mig og giver mig kærlighed, så bliver jeg vred, og så hader jeg dem.
Min hjerne siger at der er nogle ting i denne verden som er så værdifulde, at jeg må beskytte dem, og så er det lige meget om jeg så såre andre mennesker og mig selv.
Min ven Hanskrist spurgte mig en gang om jeg ikke ville med ham ud og kigge på stjerner en sommer aften, og jeg svarede selvfølgelig ja. Det var en meget meget smuk aften, og vi sad og kiggede på stjernerne, og min gode ven fortalte at han havde haft en rigtig rigtig god dag. Da vi havde siddet lidt, fortalte min gode ven at han oplevede en enorm dyb indre fred, og en enorm dyb samhørighed med livet. Jeg kunne ikke helt forstå det han oplevede, og måske var det fordi jeg tænkte på den dumme bil som ikke gad at starte her imorges. Hanskrist vendte sig mod mig og gav mig en knus, og fortalte mig at alt var helt okay, og jeg blev først lidt forbavset, men da jeg kunne mærke hans oprigtighed og kærlige omsorg, så forsvandt alle tanker pludselig, og jeg oplevede hvordan en helt fantastisk ro sænkede sig over mig. Jeg oplevede kort hvad det ville sige at være forbundet med et andet menneske. Jeg oplevede hvad kærlighed i virkeligheden er.
Oplevelsen havde ikke noget med kroppen eller med omgivelserne at gøre, og det vidste min gode ven godt, han ville blot vise mig hvad det vil sige at forstå sig selv.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
