annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Delfin i Aalborg Nørresundby
Hvem er online?
2 registrerede Hanskrist, Arne Thomsen 19 gæster og 112 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 12 af 13 < 1 2 ... 10 11 12 13 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#45155 - 21/06/2025 23:37 Re: Troens frihed [Re: Hanskrist]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2097
Citat:
Gud findes kun i forbindelse med din eksistens og du kan ikke læse dig til den levende Gud.

SVAR: Præcist for var han en virkelighed uden for mennesket, ville han være evig - også uden mig, men hvordan hedningekristnes åndelige forestillingsverden så ud, som Paulus missionerede for, kan jeg af gode grunde ikke forklare andet end de meget åndelige Athenere, nok tænkte på gud som virkelig og ikke som en mytegud.
Hvordan Paulus gjorde denne mytegud levende, omgikkes han vel ved, at sige han talte med den opstandne Kristus.

**

Citat:
Nej hvis der er noget vi ikke kan tillade os at beskylde Paulus for så er det at han tror bogstaveligt på Skrifterne som 1-1 historisk virkelighed.

SVAR: Korrekt. Paulus ,,vendte på en tallerken,, på vej til Damaskus hvor han af Gud blev draget, og siden fik tro grundet oplæring hos Ananias ApG 9:1–19
Trods dét er det karakteristisk for Paulus skrifter, at han ofte benyttede vendingen: ,,I følge skrifterne,, Så man kan ikke sige han ikke tog noget bogstaveligt. Det gjorde han, når det talte til hans fordel i hans udlægning af skriften der støttede hans udsagn.

**

Citat:
Paulus er et religiøst geni og de tror ikke i bogstaveligste forstand men i åndelig forstand som han jo også skriver det sort på hvidt.

SVAR: Paulus var i mine øjne en sammensat person.
En tænker og et magtmenneske med store tanker om sig selv.
En der ville ha ret. Både i sit liv som fanatisk jøde og siden som fanatisk kristen.
Den kristen tro formidlede han med stor autoritet, bundet sammen med et nødvendigt udgangspunkt af en ældgammel myte, der kulturelt gik længere tilbage end det jødiske folk.
Så når jeg skrev, at Paulus brugte og gjorde myten om Adam og Eva til et syndefald som udgangspunkt for sin tro, er det fordi der bibelsk ikke ville være noget grundlag for en frelser, opstandelse eller Helligånd uden at inddrage og tolke denne myte som et syndefald.

Dette gjorde han formentlig med forudgående kontakt med den opstandne Kristus, som han selv henviser til, og derved gør som garant.

Han brugte myten sådan, at ulydigheden i fortællingen blev til et syndefald - en virkelig hændelse - og gjorde det til grundlaget for, at frelse overhovedet var nødvendig, og med den påstand, at han besad Guds Ånd og ,,talte,, med den opstandne, fik hans fortælling karakter af en absolut virkelighed.

Nu er det bibelsk ikke usædvanligt, at folk fik åbenbaringer - tænk bare på Johannes Åbenbaring.

Åbenbaringer og visioner var en del af det religiøse sprog. Så når Paulus formidlede sin tro, som han mente kom fra den opstandne Kristus, så vægtede det givetvis, hos dem som troede på, at døde kan kontaktes og vejlede de levende.

At der er tale om Guds søn, eller gud selv, tror jeg ikke rystede de hedningekristne, han missionerede iblandt. Mange af dem var vant til ideen om guder, der blev guder efter deres død, men jeg tror, Paulus religiøse univers har været stærkt påvirket af deres mysteriereligioner, både fordi han var diaspora jøde, men også fordi han radikal ,,sløjfede,, pagts tegnet mellem Gud og hans udvalgte folk, og derved miksede han 2 kulturer.

**
Citat:
Hvis du tror bogstaveligt vil du aldrig nogensinde komme til at forstå hvad der står i Bibelen og ja hvad Paulus skriver om.

SVAR: Det er klart. Meget er myter, og der er både redigeret, sløjfet og fejloversat, og altid godt at tænke på at skribenten af det skrevne i biblen havde en agenda.
En talemåde er: Det er sejrherrerne der skriver historien ,,, men her er ingen sejrherre, men overlevende.
De som havde adgang til det at skrive - og så er det ikke uvæsentligt hvilke skrifter som blev samlet til vores bibel, som muligvis kunne se anderledes ud, hvis frasorterede eller tabte skrifter var kommet med, men - som bekendt blev det Paulus ,,der vandt,, blandt flere forskellige udlægninger af fortællingen om Jesus, som vi læser allerede eksisterede på Paulus´ tid.

**

Sluttelig:

Citat:
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_kor/3

Når Paulus talte om “tekst der slår ihjel” og “tekst der giver liv”, ser jeg det som en måde at vise forskellen mellem GT og NT – mellem den gamle pagt med love og ofringer, og den nye pagt med Ånden og det omskårne hjerte.
Hvor GT kræver handling for at holde sig på god fod med Gud, taler NT om frelse af nåde – noget, man ikke kan gøre sig fortjent til.
Men selvom frelsen gives af nåde, er der stadig nogle ,,trin,, at følge.

Man skal tro på opstandelsen, døbes, og lade sig lede af Ånden.

Bibelsk får man almindeligvis Ånden i dåben, men også nogle gange før, eller ved håndspålæggelse fra en anden discipel, der selv mente at ha ånden.
Tro og handling går hånd i hånd, så når man tror og handler derpå, står man ren for Gud… indtil man måske fejler eller mister troen.

Når jeg skriver ,,trin,, skal det ikke forstås som en manual, for hvis ikke Gud drager, kommer mennesket aldrig til tro. jvf fortællingen om Damaskus beretningen, hvor Paulus forinden havde haft et liv som hardcore jøde, der brugte meget tid og energi for at udrydde de, som han mente ikke repræsenterede sand jødisk tro.

Om Paulus talte med Jesus eller med sig selv, kan jeg ikke sige, men - han troede på det, han sagde, og troen skabte en fortælling, som stadig lever, dét står tilbage.
For mig forbliver han en modsætningsfuld person, som måske ikke fandt fred, men fandt en mening og retning med livet.

.
Top Svar Citer
#45156 - 22/06/2025 08:06 Re: Troens frihed [Re: Tikka]
Hanskrist Online   content
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3493
Sted: Nørresundby
Citat:
Præcist for var han en virkelighed uden for mennesket, ville han være evig - også uden mig, men hvordan hedningekristnes åndelige forestillingsverden så ud, som Paulus missionerede for, kan jeg af gode grunde ikke forklare andet end de meget åndelige Athenere, nok tænkte på gud som virkelig og ikke som en mytegud.
Hvordan Paulus gjorde denne mytegud levende, omgikkes han vel ved, at sige han talte med den opstandne Kristus.


Du skal flytte Gud ud af dine bibelske trosforestillinger (som Paulus og Jesus gjorde og som de kristne gjorde og gør) da det er hjernespind - Gud tilhører den nøgne menneskelige biologiske eksistens som fx forelskelsen gør og jalousi og vrede og mange andre forhold - men er dog langt mere omfattende da Gud omfatter alt ved menneskets biologiske eksistens men også overgår eller Transcenderer gennem sin Ånd alt det menneskelige gennem fx de Ekstatiske Evigtgyldige Åbenbarings Sandheder som 1 Kor 2 så smukt beskriver det.

Myten kan man ikke tro på i bogstaveligste forstand som du hævder folk gør. Læs nu igen det jeg og Arne skrev om Myter. Læs hvad jeg citerede Edgar Morin for i den sammenhæng under (1)* var det vist.

Man tror ikke på en Myte ej heller Paulus gjorde det.



Citat:
når jeg skrev, at Paulus brugte og gjorde myten om Adam og Eva til et syndefald som udgangspunkt for sin tro, er det fordi der bibelsk ikke ville være noget grundlag for en frelser, opstandelse eller Helligånd uden at inddrage og tolke denne myte som et syndefald


Nej som med Opstandelsen har Paulus flere samtidige Åndelige forklaringer hvordan det skal forstås og også sådan med syndefaldet.

Du kan jo læse Rom 7 og 8 i sammenhæng. Men Rom 7 er her vigtigt fordi her får vi en anden forklaring på syndefaldet. Hvordan synden er kommet ind i verden nemlig gennem Loven som opdrager og ikke Kristus.

Gennem Loven (påbuds religion kunne vi sige) afskær vi os selv fra Gud - Livets Ånds Love i Kristus - de spontane suveræne livsytringer fx.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#45157 - 22/06/2025 10:19 Re: Troens frihed [Re: Hanskrist]
Hanskrist Online   content
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3493
Sted: Nørresundby
Rom 7 er yderst interessant og moderne psykoanalyse og psykologi og filosofi er da også ret så meget beskæftiget med Rom 7 som står sig bedst ved at blive læst i sammenhæng med Rom 8 da det først er her den større mening åbenbares for os.


Du tænker mere selvstændigt kritisk over både kristendommen og Paulus nu end tidligere - dog vil du gerne parkere det hele som hjernespind - hvilket jeg synes du skulle droppe.

Hjernespind kommer kun af den bibelfundamentalistiske tro på stort set alt der står i Bibelen - men dette har intet at gøre med TRO eller TROEN i en Ny Testamentlig Paulinsk sammenhæng.

Prøv at være åben overfor dine egne religiøse spirituelle åndelige Ekstatiske åbenbarings -erfaringer og så vil du den vej igennem over tid begynde at forstå Paulus og kristendommen.

Det kræver som Paulus siger i 1 Kor 2 at man har sine egne selvstændige erfaringer med SPIRITUALITET for at man kan forstå tingene.

Ikke så mærkeligt at gnostikerne havde Paulus som Apostlen over alle.


-0-0-0-

Det store problem i moderne teologiske samtaler om kristendom er at ingen forstår hvad TRO eller TROEN betyder - vi er af den opfattelse at det er at tro på noget - især Bibelen og Kirkens Trosbekendelser men det er ikke hvad TRO eller TROEN betyder i en Ny Testamentlig Paulinsk sammenhæng.

Alle kunne her læse HansKrist for at få styr på det forhold med TROEN - det kristne TROsLIV og dets SPIRITUALITET.

Paulus ville være rystet hvis vi fortalte ham at man idag mener det er at rende rundt med hovedet fyldt med bibelkonkordantiske mentale trosforestillinger og dermed være i hovedet og sindet (bevidstheden) på sig selv. Eller at det skulle være at tro på kirkens Trosbekendelser.

Paulus var EKSISTENTIALISTISK tænkende - det er på vej igennem livet - vores eksistens - at TROEN kan komme til os - især i forbindelse med kriser og store valg og afgørelser - når livet virkelig udfordrer os og vi bliver tvunget til at vise hvad der bor i os - om vi har noget at byde på. Om vi kan svare livets udfordringer og prøvelser igen med åndelige sjælskræfter af en anden verden. Hvilke Energier Humør og Gejst (Ånd) råder vi over - kan vi finde at trække på i sådan en situation.


Sådan var det for Paulus.

Det var på Livets vej eller på vej i livet at Paulus fandt TROEN - at Gud var i Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne fællesskaber.


Opstandelsen er at den virkelighed med Gud Jesus havde sat i spil i verden virkelig er bekræftet og begrundet i Gud. Gud er i alt det Jesus har bragt i spil i verden er hvad opstandelsen betyder. Vi møder Gud i Jesus Kristus gennem Helligånden. Helligånden er knyttet til begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne fællesskaber.

Helligånden kan aldrig være forskelligt fra Jesu Kristi Ånd og Guds Ånd. Men Helligånden er altid knyttet til begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne fællesskaber.

Man kan ikke tale om Helligånden uden i sammenhæng med Jesus der er Kristus: Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne fællesskaber.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

PS:

Iøvrigt er det den virkelighed med Gud Jesus bringer i spil i verden som vores med debattør Arne evigt og altid gør grin med - afviser og kritiserer igen igen.

Derfor ved jeg at han ikke kender Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne fællesskaber.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#45158 - 22/06/2025 12:40 Re: Troens frihed [Re: Hanskrist]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2097
Citat:
Nej som med Opstandelsen har Paulus flere samtidige Åndelige forklaringer hvordan det skal forstås og også sådan med syndefaldet.

Du kan jo læse Rom 7 og 8 i sammenhæng. Men Rom 7 er her vigtigt fordi her får vi en anden forklaring på syndefaldet. Hvordan synden er kommet ind i verden nemlig gennem Loven som opdrager og ikke Kristus.

Paulus skrifter i bibelen skal læses som lejligheds breve til oprettede menigheder, og han tilgår troen fra flere vinkler. Både mytisk og eksistentielt.

Når du afviser mit skriv om Adam myten og fremhæver Rom 7+8 for at illuminerer mytefortællingen – hvis jeg forstår dig ret – så kan jeg henvise til Rom 5, hvor han netop viser myten eksisterede i hans bevidsthed.

Vi læser:
Citat:
Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov; men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Rom/5

**

Så Paulus’ måde at forstå synd på, er både noget, vi arver, og noget vi mærker.

Rom 5 viser, at Paulus tænkte mytisk, mens Rom 7–8 viser, hvordan synden opleves eksistentielt. Begge perspektiver indgår i hans trosfremstilling, som en overbevisning.

Modsat opstandelsen hvor han væver frem og tilbage, da den skal forklares.

Som Kristian leth har sagt - havde han ikke tænkt over en forklaring. Han havde ikke nogen færdig trosforståelse af, hvordan opstandelsen skulle foregå, da Paulus ventede Jesu komme lige om lidt – Han havde derfor ikke forestillet sig en forklaring var nødvendigt

Så det med synden er fast og klart hos Paulus, hvorimod forklaringen om opstandelsen udviklede sig.

.

Top Svar Citer
#45159 - 22/06/2025 13:39 Re: Troens frihed [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5499
Sted: Sydsjælland
I tilslutning til mit skriv i denne tråd #45154 - 21/06/2025 10:41:
Citat:
Hej Hanskrist.
Jo mere jeg tænker over mine seneste ord til dig om kernen i din tro, jo mere bliver det klart for mig, at situationen er en chance for at erstatte min - og mon ikke også mange andres - forvirring om din tro med afklaring.

Jeg erkender, at det nok ikke vil være nemt at afklare med enkle og umisforståelige ord, men jeg tror på, at det kunne blive frugtbart.

Så jeg håber blinker
Kom jeg i tanker om, at jeg jo kunne begynde med mig selv blinker
Så her kommer min "trosbekendelse" - så vidt jeg har kunnet klare det:

Mit udgangspunkt er, at jeg tror på naturvidenskabens opnåede viden om universet (dette univers, hvis der er flere).
Men vi menneskers viden har intet svar på, hvordan det er gået til at universet eksisterer.
(Big Bang-teorien forklarer jo ikke, hvad det var, der ”bangede”)
Religionerne rundt om blandt klodens mennesker siger - mig bekendt - enten, at verden er skabt af en skabergud, eller at verden er evig.
Begge de to svar lyder mulige, men for mig forbliver
Verdens Væren et ufatteligt og vidunderligt mirakel, som jeg oplever som ubeskrivelig Guddommelig Kærlighed.

Det er min inspiration til mit liv: Kærlighed til alt værende heart

Arne heart smiler

P.S.: Jeg kan ikke lade være at tænke, at hvis du Tikka og du Hanskrist hver præsenterede jeres personlige og let forståelige ultrakorte "trosbekendelse" så tror jeg vores debatter ville få "et pift" blinker
Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (22/06/2025 16:51)
Top Svar Citer
annonce
Side 12 af 13 < 1 2 ... 10 11 12 13 >


Moderator:  Arne Thomsen 
Seneste indlæg
Troens frihed
af Hanskrist
22/06/2025 23:32
Misforståelsen
af somo
21/06/2025 06:04
Hvad sker der i disse dage?
af somo
02/06/2025 08:12
Religioner globalt set
af Arne Thomsen
22/05/2025 19:22
Lys
af Hanskrist
18/04/2025 04:14
Nyheder fra DR
Person stukket ihjel i Viby: 'Hændelsen..
22/06/2025 21:23
Russisk missilangreb rammer ukrainsk øv..
22/06/2025 21:07
Advarsel om kraftig blæst på Storebæl..
22/06/2025 20:16
Knivstikkeri anmeldt i Viby: Politi arbe..
22/06/2025 20:04
Danmarks U21-herrer er ude af EM efter t..
22/06/2025 19:53
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Iransk medie melder om at israelsk drone..
22/06/2025 21:31
Person stukket med skarp genstand er dø..
22/06/2025 19:15
Nu begynder Kristeligt Dagblads store so..
22/06/2025 18:00
Mindst 20 døde efter bombeangreb i kirk..
22/06/2025 17:12
Per Stig Møller har aldrig stolet på I..
22/06/2025 17:00