|
0
registrerede
45
gæster og
86
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Troens frihed
|
Gud findes kun i forbindelse med din eksistens og du kan ikke læse dig til den levende Gud.
SVAR: Præcist for var han en virkelighed uden for mennesket, ville han være evig - også uden mig, men hvordan hedningekristnes åndelige forestillingsverden så ud, som Paulus missionerede for, kan jeg af gode grunde ikke forklare andet end de meget åndelige Athenere, nok tænkte på gud som virkelig og ikke som en mytegud.
Hvordan Paulus gjorde denne mytegud levende, omgikkes han vel ved, at sige han talte med den opstandne Kristus.
**
Nej hvis der er noget vi ikke kan tillade os at beskylde Paulus for så er det at han tror bogstaveligt på Skrifterne som 1-1 historisk virkelighed.
SVAR: Korrekt. Paulus ,,vendte på en tallerken,, på vej til Damaskus hvor han af Gud blev draget, og siden fik tro grundet oplæring hos Ananias ApG 9:1–19
Trods dét er det karakteristisk for Paulus skrifter, at han ofte benyttede vendingen: ,,I følge skrifterne,, Så man kan ikke sige han ikke tog noget bogstaveligt. Det gjorde han, når det talte til hans fordel i hans udlægning af skriften der støttede hans udsagn.
**
Paulus er et religiøst geni og de tror ikke i bogstaveligste forstand men i åndelig forstand som han jo også skriver det sort på hvidt.
SVAR: Paulus var i mine øjne en sammensat person.
En tænker og et magtmenneske med store tanker om sig selv.
En der ville ha ret. Både i sit liv som fanatisk jøde og siden som fanatisk kristen.
Den kristen tro formidlede han med stor autoritet, bundet sammen med et nødvendigt udgangspunkt af en ældgammel myte, der kulturelt gik længere tilbage end det jødiske folk.
Så når jeg skrev, at Paulus brugte og gjorde myten om Adam og Eva til et syndefald som udgangspunkt for sin tro, er det fordi der bibelsk ikke ville være noget grundlag for en frelser, opstandelse eller Helligånd uden at inddrage og tolke denne myte som et syndefald.
Dette gjorde han formentlig med forudgående kontakt med den opstandne Kristus, som han selv henviser til, og derved gør som garant.
Han brugte myten sådan, at ulydigheden i fortællingen blev til et syndefald - en virkelig hændelse - og gjorde det til grundlaget for, at frelse overhovedet var nødvendig, og med den påstand, at han besad Guds Ånd og ,,talte,, med den opstandne, fik hans fortælling karakter af en absolut virkelighed.
Nu er det bibelsk ikke usædvanligt, at folk fik åbenbaringer - tænk bare på Johannes Åbenbaring.
Åbenbaringer og visioner var en del af det religiøse sprog. Så når Paulus formidlede sin tro, som han mente kom fra den opstandne Kristus, så vægtede det givetvis, hos dem som troede på, at døde kan kontaktes og vejlede de levende.
At der er tale om Guds søn, eller gud selv, tror jeg ikke rystede de hedningekristne, han missionerede iblandt. Mange af dem var vant til ideen om guder, der blev guder efter deres død, men jeg tror, Paulus religiøse univers har været stærkt påvirket af deres mysteriereligioner, både fordi han var diaspora jøde, men også fordi han radikal ,,sløjfede,, pagts tegnet mellem Gud og hans udvalgte folk, og derved miksede han 2 kulturer.
**
Hvis du tror bogstaveligt vil du aldrig nogensinde komme til at forstå hvad der står i Bibelen og ja hvad Paulus skriver om.
SVAR: Det er klart. Meget er myter, og der er både redigeret, sløjfet og fejloversat, og altid godt at tænke på at skribenten af det skrevne i biblen havde en agenda.
En talemåde er: Det er sejrherrerne der skriver historien ,,, men her er ingen sejrherre, men overlevende.
De som havde adgang til det at skrive - og så er det ikke uvæsentligt hvilke skrifter som blev samlet til vores bibel, som muligvis kunne se anderledes ud, hvis frasorterede eller tabte skrifter var kommet med, men - som bekendt blev det Paulus ,,der vandt,, blandt flere forskellige udlægninger af fortællingen om Jesus, som vi læser allerede eksisterede på Paulus´ tid.
**
Sluttelig:
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
Når Paulus talte om “tekst der slår ihjel” og “tekst der giver liv”, ser jeg det som en måde at vise forskellen mellem GT og NT – mellem den gamle pagt med love og ofringer, og den nye pagt med Ånden og det omskårne hjerte.
Hvor GT kræver handling for at holde sig på god fod med Gud, taler NT om frelse af nåde – noget, man ikke kan gøre sig fortjent til.
Men selvom frelsen gives af nåde, er der stadig nogle ,,trin,, at følge.
Man skal tro på opstandelsen, døbes, og lade sig lede af Ånden.
Bibelsk får man almindeligvis Ånden i dåben, men også nogle gange før, eller ved håndspålæggelse fra en anden discipel, der selv mente at ha ånden.
Tro og handling går hånd i hånd, så når man tror og handler derpå, står man ren for Gud… indtil man måske fejler eller mister troen.
Når jeg skriver ,,trin,, skal det ikke forstås som en manual, for hvis ikke Gud drager, kommer mennesket aldrig til tro. jvf fortællingen om Damaskus beretningen, hvor Paulus forinden havde haft et liv som hardcore jøde, der brugte meget tid og energi for at udrydde de, som han mente ikke repræsenterede sand jødisk tro.
Om Paulus talte med Jesus eller med sig selv, kan jeg ikke sige, men - han troede på det, han sagde, og troen skabte en fortælling, som stadig lever, dét står tilbage.
For mig forbliver han en modsætningsfuld person, som måske ikke fandt fred, men fandt en mening og retning med livet.
.
|
|
|
|
