"PARALLELT RELIGIØST RETSSYSTEM INDFØRT I ENGLAND"
Under ovenstående overskrift beretter dagbladet Information (der vel at mærke ikke er kendt for at være specielt anti-islamisk) i en artikel fra i dag om multikulturalismens seneste landvinding i Europa, nemlig den i al stilhed indførte retspluralisme i Storbritannien, der giver de i forvejen eksisterende sharia-domstole i landet, som indtil nu trods alt kun har haft "rådgivende" karakter, status af egentlige domstole med kompetence til at fælde juridisk bindende domme.
Her følger lidt af Information-artiklens beskrivelse af udviklingen (eller hvad vi nu skal kalde det):
(CITAT):
"LONDON - Den britiske justitsminister Jack Straw har i al stilhed givet shariadomstole ret til at dømme i civilretslige sager. De muslimske domstole får dermed lov til at dømme i sager om bl.a. skilsmisse, finansielle tvister, børnepenge og hustruvold, oplyser en talskvinde fra det britiske justitsministerium til Information. De fem shariadomstoles afgørelser vil i fremtiden kunne håndhæves af landsretten og ultimativt af den højeste domstol i England, The House of Lords' Queens Bench Division.
"Det er en meget radikal udvikling. Den kommer helt bag på mig. Det, der især er overraskende, er, at dette er blevet gennemført pr. dekret og altså uden forudgående lovgivning," siger Dean Godson, der er forskningschef ved tænketanken The Policy Exchange og en af Storbritanniens mest anerkendte eksperter i multikulturelle spørgsmål.
Han er bekymret for folkestemningen:
"Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen ikke har været opmærksom på, at der er bred folkelig skepsis over for dette. Da Rowan Williams, den anglikanske ærkebiskop i Canterbury, foreslog det tidligere på året, skabte det megen debat, og han var tæt på at blive tvunget til at gå af. At det bliver indført nu, er overraskende," konstaterer Godson.
Ærkebiskoppen sagde ved en forelæsning i februar, at det ifølge hans opfattelse var uundgåeligt, at der i fremtiden ville være et parallelt retssystem baseret på sharia.
Det blev dengang kritiseret af regeringen og af premierminister Gordon Brown, og i juli i år skabte det ligeledes voldsom debat, da præsidenten for den britiske højesteret foreslog, at muslimer fik mulighed for at dømme i sager om skilsmisse og hustruvold. Også det mødte kritik fra regeringen." (CITAT SLUT).
Længere nede i artiklen understreges det, at de domme som udstedes fra de britiske sharia-domstole som noget nyt er fuldt juridisk bindende, og altså ikke - som tidligere - kun har såkaldt "rådgivende karakter":
(CITAT):
"Juridisk bindende
Shariadomstole er ikke et nyt fænomen i Storbritannien, men hidtil har deres funktion kun været rådgivende, og deres afgørelser har ikke været juridisk bindende. De nye shariadomstole vil blive placeret i områder med stor koncentration af muslimer, nemlig i London, Birmingham, Bradford, Manchester og Glasgow." (CITAT SLUT)
Læs selv hele artiklen på dette link:
http://www.information.dk/16602-----------------------------------------------------------
Jeg vil stærkt opfordre eventuelt interesserede til også at læse i det mindste nogle af de mange læserkommentarer, som den opsigtsvækkende nyhed fra Storbritannien har fremkaldt.
Heraf fremgår det bl.a., at den beroligende oplysning, som bringes i artiklen om en arvedeling, hvor den sharia-domstol der afgjorde arvedelingsspørgsmålet angiveligt ikke gjorde forskel mellem sønner og døtre, ikke svarer til virkeligheden: Nogle af debattørerne har nemlig fundet frem til den pågældende sag i de engelske medier (og en af dem citerer også fra den orginale engelske tekst), og deraf framgår det klart, at sønnerne i omtalte bodeling arvede dobbelt så meget som døtrene. (NATURLIGVIS, det er jo en SHARIA-domstol).
Tankevækkende og foruroligende synes det mig at være, at ikke kun egentlige civilretslige søgsmål; men også sager om hustruvold - som jo dog må siges at høre ind under STRAFFERETTEN (hvilket også flere Informations-læsere bemærker) - er blevet overladt til de juridisk kompetente sharia-domstoles kompetanceområde...! (Og ægtemanden har ifølge koranens fjerde sura udtrykkeligt revselsesret over kvinden, hvis hun er ham, ulydig...).
Af interesse er det i øvrigt også at notere sig, at mange erklærede venstreorienterede Informations-læsere er lodret imod denne retspluralisme a la Storbritannien - men jeg er oprigtig talt bange for, at deres protester er for små, og frem for alt for sene:
Om 10-15 år har vi formentlig engelske tilstande også her - eller EU har dikteret os dem - og det er efter min mening sådan set også kun løn som forskyldt: Det kommer der af at opgive sin selvbestemmelsesret for en ret linser...
Endelig bør det noteres, at ikke kun muslimerne; men også jøderne har deres eget parallelle retsystem i Storbritannien.
Men to vrang gør som bekendt ikke én ret...
-----------------------------------------------------------
Den officielle britiske begrundelse for at anerkende sharia-domstole med juridisk bindende kompetance er, at denne anerkendelse af islam vil virke integrationsfremmende og få muslimerne i Storbritannien til at føle sig som fuldt accepterede briter.
Desværre har flere årtiers officielt forordnede, udstrakte multikulturelle tolerancepolitik over for Storbritanniens stærkt voksende muslimske befolkningsdel af især indisk/pakistansk oprindelse ikke forhindret fremvæksten af store og yderst rabiate islamistiske grupperinger på de britiske øer, som huser nogle af Europas mest rabiate muslimske fraktioner, hvoraf de fleste åbentlyst prædiker jihad, også imod Storbritannien, og en mindre del også forsøger at udøve deres "jihad-pligt".
De britiske myndigheder håber tilsyneladende, at mere af en i forvejen fejlslagen politik vil hjælpe, men jeg vil henvise til, hvad den indsigtsfulde og ærlige muslimske debattør Hamza på Læserdebatten på Religion.dk fornyligt skrev i et svar til mig angående den vestlige humanisme:
"De tyndfingrede humanister med de svage viljer er også mine fjender, for de vil forvandle islam til lidt folklore...".
Jeg er fuldstændig enig med hædersmanden Hamza i, at KUJONER fortjener FORAGT!
Henrik Ilskov-Jensen
P.S.: Jeg vil ikke bringe rod i debatten ved at bringe ovenstående kommentar som et selvstændigt debatoplæg, og har derfor valgt at indskyde det på et tilfældigt sted under den retspluralisme- og sharia-debattråd, hvor det retteligt hører hjemme. AT mit indlæg kommer som et svar til Musiker (hvad det indlysende nok ikke er - i hvert fald ikke direkte) skyldes kun, at hans indlæg er det sidste i rækken...