Det er sgu da mærkeligt, at man som ret ny debatdeltager hurtigt får Ipso Facto ind under huden, hvorfra han hurtigt kommer ud igen med gys og strittende hår på armene til følge.
Jeg må gentage nogle af hans vidunderlige
saglige bidrag:
et Ministerråd der kan beslutte hvad som helst uden at blive stillet til parlamentarisk regnskab
Vrøvl i højeste potens. I øjeblikket er alle statsministrene (eller hvad de monne hedde i deres hjemlande) så vidt jeg lige kan løbe dem igennem, valgt af folket derhjemme. Og tro mig, de vil gerne genvælges – eller også skal de have deres kronprins kørt i en favorabel stilling – og så skal de for alt i verden ikke lægge sig ud med flertallet derhjemme.
udvikler der sig efterhånden en dyb foragt for vælgerne, der blot er nogle som skal opdrages til at forstå og underordne sig den sandhed statslederne og den politisk korrekte elite har forstået er den eneste mulige sandhed
Jeg har bemærket, at vores debatmaskine, Ipso Facto, JAJ m.fl., gang på gang er på populistisk charmeoffensiv, idet han anser det for opportunt, at lefle for den mening, at de valgte politikere er nogle usympatiske charlataner, der ser det som deres fornemmeste opgave at snyde deres vælgere.
Med andre ord har EU et folkevalgt parlament som ikke kan lovgive, en Kommission og et Ministerråd som kan love og domstole som reelt lovgiver qua lovfortolkning som er helt uden for enhver demokratisk kontrol.
'som kan love' skal vel være: 'som kan lovgive'!
En fordrejning, en usandhed!
Kommissionen kan ikke lovgive uden for de rammer, der er demokratisk fastlagt. Det samme må ministerråd og domstol rette ind efter.
de formelle rettigheder som unionsborgerne er tildelt og de rettigheder som de i praksis kan udøve frit - de negative - har gennem de sidste 30 år nærmet sig de tilstande som herskede i Stalins Sovjetunion.
Også Eurabia konstruktionen har udviklet sig i en stadig mere antidemokratisk retning med stedse tydeligere totalitære træk og kan nu med fuld ret beskrives som en slags Sovjetunion light.
Tjah, når man nu kender de omtalte tilstande i Stalins tid, så er der ikke grund til kommentarer. Debatmaskinens gearkasse fortsætter i højeste gear – tilsyneladende uden en til at styre.
Indtrykket har holdt sig op til vor tid med Den Store Danske Encyklopædi, hvor artiklen om antikommunisme beskriver fænomenet som "hysteri" uden at overveje berettigelsen af at være imod kommunismen
Fra: Store Danske Encyklopædi:
antikommunisme, politisk holdning, som er fjendtlig mod kommunismen. Antikommunismen opstod som følge af revolutionen i Rusland i 1917. Der må skelnes mellem en højre- og en venstreorienteret antikommunisme og mellem antikommunisme før og efter 1946-47.
Højreorienteret antikommunisme har sin oprindelse i borgerkrigen i Rusland, hvor vestmagterne støttede "de hvide" mod bolsjevikkerne. Den fortsatte som en stærkt antisocialistisk strømning. Fra et højre-antikommunistisk synspunkt var kommunismen farlig, fordi den ville gennemføre en verdensrevolution og dermed være en trussel mod civilisationen, nationen, ejendommen, familien og religionen. I mellemkrigstiden var antikommunismen medvirkende til, at fascister og nazister kunne nå frem til langt flere end deres egentlige tilhængere pga. den almindelige forskrækkelse efter bolsjevikkernes magtovertagelse i Rusland. Den katolske kirke fordømte kommunismen som ateistisk. I Tyskland blev antikommunismen endvidere koblet sammen med antisemitismen, og kommunismen blev anset for jødisk. I 1936 grundlagde Tyskland og Japan Antikominternpagten, der var vendt mod Kommunistisk Internationale. Italien tilsluttede sig i 1937, og i 1941 blev pagten fornyet med mange nye stater, heriblandt Danmark.
Venstreorienteret antikommunisme, især den socialdemokratiske, bekæmpede kommunismen, fordi den var udemokratisk, og fordi USSR var et diktatur. De revolutionære bevægelser, fx den anarkistiske, gik imod kommunismen, fordi den ikke gennemførte en egentlig socialistisk revolution, og fordi den var udemokratisk.
Ved den kolde krigs begyndelse i 1946-47 fik højreorienteret og socialdemokratisk antikommunisme et mere ensartet præg. Den understregede modsætningen mellem "den frie verden" og totalitarismen og førte til en amerikansk politisk og kulturel offensiv i Europa med dannelsen af NATO i 1949 og Kongressen for Kulturel Frihed i 1950. Antikommunismen har eksisteret i denne form frem til kommunismens og USSRs sammenbrud 1989-90. Dens styrke har vekslet med venstrefløjens styrke og har således været offensiv, når venstrefløjen vandt frem, fx i Chile i 1973.
Af [k]Thing[/k] (Morten Thing, historie, litteratur, offentlig forvaltning, religion, teologi og kirkehistorie, sociologi, statskundskab og politik)
Hvor godt passer den sandhedssøgende debatmaskines erklærede debatmæssige hellighed til ovenstående?
Så vidt jeg kan bedømme, er vi med udviklingen i EU hen imod gennemførelsen af det multikulturelle projekt EURARIA, hvad enten befolkningerne vil eller ej, som karakteristisk nok får fuld opbakning fra de socialister som blev hjemløse med
Nu kan enhver efter gemyt, rationalitet, indsigt og minimal moralitet blæse på debatmaskinens bedømmelser – og det vil jeg så gøre i fremtiden.
Faktisk har der aldrig i verdenshistorien fandtes en politisk ideologi der ikke som ultimativt mål havde fred, frihed og retfærdighed. Det gælder både fascismen, nazismen og marxismen-leninismen ligesom islam som politisk ideologi med religiøs begrundelse kan tilføjes listen.
Historien gentager nok sig selv, men aldrig i helt samme skikkelse. Fascismen og totalitarismen ifører sig altid nye gevandter for at føre befolkningerne bag lyset med parolerne og fred, frihed og retfærdighed.
Træet skal som bekendt kendes på dets frugter, og de der har fået øjne at se med og hjerner at tænke med, har erkendt, at EUs frugt er bitter. Det som EU mangler i forhold til Unionen af Sovjetrussiske Sovjetrepublikker er nok primært begejstringen og det fælles fodslag og en endnu højere grad af hensynsløshed.
Det lange citat er måske for megen opmærksomhed til denne
hykler. Men det er ikke ligegyldigt at repetere maskinens (Ipso Facto's) overløb, fordi maskinen (JAJ) her har afsløret sig som en robot, der uden det nødvendige styringsprogrammel kammer over og påstår en unik lighed mellem EU og de mest forhadte diktatoriske regimer.
Dette er måske ikke et mageløst indlæg fra Ipso Facto. Jeg har nemlig af gode grunde ikke læst alt det, han har skrevet. Men af det, jeg har læst er dette uden mage, altså mageløst! Voteringen er klart negativ.
Debatmaskinen, Ipso Facto alias en del andre synonymer, har gang på gang i næsten pavelig hellighed påberåbt sig at være ærkeenglen, der forsvarer saglighed, seriøsitet og det faktuelles selvfølgelighed. Med udgangspunkt i ovenstående er det mere end en lapsus (linquae) at vurdere Debatmaskinens indlæg som værende blot i nærheden af Maskinens/ærkeengelens egne rimelige krav.
Maskinen er skrottet og ærkeenglen er udstødt – og der bør den forblive.
Svar
Citer
