Hej Hanskrist og alle jer andre
Arne citerer dig for dette:
Det vi opfordres til at tage imod, som være åbne for, betingelsesløst eller være lydige imod er KRISTUSVIRKELIGHEDEN, den ny væren og den nye personlige virkelighed med Gud der bringes ind i verden ved Jesus, der om noget er kendetegnet ved Helligåndens kreative ekstatiske nærvær og virksomhed i vores liv.
Og du vil gerne have, at nogen viser, at de forstår. Jeg tror nu godt, at jeg forstår. Men forstår vi det samme?
Jeg ser det som følger:
Med Jesus' liv, død, opstandelse og himmelfart ændrede verden sig.
Død og ondskab havde haft en knugende magt indtil da, fordi mennesket som Guds billedbærer havde vendt sig fra Gud, så dets billedlighed havde slået revner.
- At mennesket er skabt i Guds billede betyder, at vi er kaldet til at manifestere Guds nærvær. Således var også billederne/statuerne af en gud i de gamle, hedenske templer ment til at manifestere den pågældende guds nærvær i templet. Men for os kristne er hele verden Guds tempel! Men med et knust billede, en statue i smadder, vil Guds nærvær ikke kunne "gå rent igennem", og det vil forvrænge verden.
Mennesket er ment til at være Guds aktør i verden, og hvis mennesket vender ryggen til Gud, får det konsekvenser for verden.
Vi er ment til at være som et kongeligt præsteskab, der reflekterer Guds kærlighed og visdom ind i verden og reflekterer verdens tak og pris tilbage til Gud. Vi står på tærsklen mellem Gud og verden. Men ved at afgudsdyrke har vi reflekteret verden tilbage til verden - og Guds lys har ikke fået lov at trænge igennem.
(Ved at lade os definere af fx penge, magt og sex har vi givet afkald på vores menneskelighed - sand menneskelighed er at stråle i Guds billede som Jesus).
Jesus gjorde det muligt for mennesket at blive genskabt i Guds billede. Han udmattede det ondes kraft. I et klimaks af en kamp mellem Guds godhed og verdens ondskab lod Jesus sig blive ramt af denne verdens had til Guds lys for fuld kraft - ved at lade sig dræbe kunne han knække det ondes magt og trække døden med sig - i døden.
* Det onde kunne ikke plette ham. Hvor meget det end rasede, kunne det ikke finde sin bekræftelse i Jesus. Ondskaben kunne ikke cirkulere i mødet med ham.
* Døden slog den ihjel, der af alle IKKE havde fortjent døden. Dermed kunne den selv dømmes til døden.
Således sprængte Jesus ondskabens og dødens lænker og gjorde Helligåndens indtrængen i verden mulig. Han kunne give os sin egen ånd. Hans ånd forvandler os og genskaber os i Guds billede, så vi kan genoptage kaldet som Guds aktører i verden og gøre, hvad vi altid var ment til: At reflektere Gud ind i verden.
Og alt, hvad vi gør nu - i tro, håb og kærlighed - vil Gud en dag fuldende. Vores slid i Herren er ikke spildt. Han vil fuldende vores værk som sit eget. For det er Ham, der arbejder gennem os. På den dag vil Han vække os til evigt liv i en transformeret krop, hvor vi vil få nye opgaver i en transformeret verden. Ondskab, lidelse og død vil ikke være mere.
Thomas