Fejl på fejl og vrøvl på vrøvl, Arne.

Ateismen har ikke afskåret sig fra noget som helst. Det er de troende, der har afskåret sig selv fra logisk tænkning for så vidt angår åndslivet.

Naturvidenskabelige ateister har ikke udelukket noget som helst. Det er de troende, som har udelukket rationelle forklaringer på deres tro.

Naturvidenskaben kan ikke give svar på alt. Hvis den kunne det, var der jo ingen grund til at forske. Men dens forklaringsmodeller bliver stadig mere omfattende og mere præcise, og det vil de fortsætte med at blive hos vore efterkommere, hvad det så end bliver for nogle.

Årsagsloven er total i den menneskelige hjerne. Vi kan ikke tænke anderledes. Derfor er vore forklaringsmodeller alle sammen kausale. Selv når vi ikke kan finde lokale årsager til fænomenerne, konstruerer vi kausale og brugbare forklaringsmodeller. Kvanteteorien er et slående eksempel. Den forudsiger præcis, hvilken slags måleresultater, vi kan forvente os, og de holder i virkelighedens verden.

Fotoner og antistof er elementarpartikler, som kan detekteres af måleinstrumenter, så de tilhører en objektiv virkelighed. Mørkt stof en gravitationskraft, som ikke skyldes de kendte elementarpartiklers masse. Den kaldes mørk, fordi den ikke har elektromekaniske egenskaber. Mørk energi er en frastødningskraft der får universet til at udvide sig med accellererende hastighed. Begge typer kan registreres og måles, og tilhører derfor også den objektive virkelighed.

Hvor universet kommer fra er ligegyldigt. Det er her, og vi er i det, og vi har rigeligt at gøre med at undersøge dets fænomener.

Hvis du endelig vil vide det, så får du det bedste svar vi har fundet på årsagen til vores eksistens her:

42.

Jeg kan godt forstå, hvis det skuffer dig, men det er altså opfattelsen hos mange naturvidenskabsmænd.

Ole Bjørn :o)

Hej Ole..

”Jeg tror mere på effekten af en forenklet argumentation, som bygger på almindelige iagttagelser af hverdagens virkelighed set i lyset af den logik, som alle mennesker er født med”.

- Årh jo, men livets realiteter og forklaringerne på forholdet mellem disse og livet selv, er jo ikke uforenelig med en fornuftig forklaring på motiver der driver Dawkins pen, noget forskellig fra den populisme troende på debatten jo gejler motiverne ud af kontekst og ind i eksegesen med.
Det er trods alt Dawkins synspunkter de troende her fremmer deres meninger om, hvorfor det interessante spørgsmål jo bliver: hvorfra stammer disse meninger, ka’ vi fx få udleveret sammenhængen til noget vi kan undersøge og diskutere i en af hans bøger?
Men nej, tilsyneladende er det meget sjovere at kaste meninger rundt i luften og tilpasse dem holdninger om manden hentet ud af det blå – hvilket vil sige fra netop kreationisternes montage, og det var så bare det der fremgik af det jeg skrev, og hvorfor det så opstod.
Jeg synes m.a.o. det fuldt ud er rimeligt at tingene fremstilles i deres rette sammenhæng, ikke udenfor den – den slags har vi jo netop Arne og hønsemand til, hvis vi ska’ være lidt morsomme.

”For eksempel: Hvorfor vil du tro på en almægtig Gud, der nægter dig din tankefrihed og tillader forfærdelige grusomheder mod mennesker, smertefulde sygdomme og end ikke holder hånden over uskyldige børn?”.

- Men tydeligvis gider troende her heller slide med teodicéproblemet Ole, selv om netop dét var hvad der optog og bragte sindene i kog mellem de interessante tænkere under lige så interessante reformationer. At det så burde være i den troendes egen interesse og uanset samtiden at løse det, ka’ vi snart blive enige om, men de gider ikke, de vil ha’ alt foræret – også forklaringer de selv burde ha’ undersøgt til bunds, inden de satte meninger på opslagstavlen her og dér og med et rent cirkus af følelser for "livets mening" om "en anden verden” m.m.

”Det er kun videnskabsfolket, der arbejder på at redde os fra os selv og fra en ubarmhjertig og voldelig natur”.

- Ja hva’ der driver nogen forsker ud i en forklaringsverden ka’ der sikkert skrives et par romaner om, og står naturligvis på mine bævende rødder overfor Arnes heltemodige ”epigrammer”, der på vegne af naturen og livets mening sådan skal frelse civilisationens fra ateismen med frygtindgydende guddommelig kærlighed, ja jeg forestiller mig gerne at Thomsen (debattens ”episkopal” No. 2) er helt varm om hjertet i beundring over den kærlige Arne…;)

mvh
Simon

Dawkins bøger og artikler og TV-shows vil næppe omvende nogen troende til ateisme. Hans rationelle argumenter forstås kun af dem, der i forvejen er ateister. Men det er heller ikke hans mål. Han sigter kun på at forhindre, at ID folkene får magt til at bilde skolebørn ind, at der findes et alternativ til evolutionsteorien, for det gør der ikke.

Mennesker, der tænker irrationelt og følelsebetonet kan ikke overbevises med andet end følelsesmæssige argumenter. Dawkins savner den fornødne viden om psykologi, kommunikation og retorik, så han kommer ikke til at omvende nogen.

Jeg har selv i tidens løb kureret flere for deres religiøse indoktrinering, endda også to muslimer og en ortodoks jøde, men det er et større arbejde, og også tidskrævende, og det lykkes bedst ved personlig kontakt.

Man må forstå, at man ikke bare kan rive livsgrundlaget væk under folk og efterlade dem der. Man må give dem et nyt livsgrundlag at sætte i stedet, og helst et, der gør dem lykkeligere. Det er præcis hvad alle de nye religioner gør, så derfor vinder de tilhængere.

Problemet er, at ateisme ikke er et livsgrundlag. Det må ateisterne selv finde andetsteds, og det skal både have en rationel og en følelsesmæssig (spirituel) dimension. Det var det, som Einstein drømte om med sin "kosmiske religion", noget som kunne træde i stedet for alverdens religioner, og som alle kunne samles om. Det var også derfor han brugte metaforen "en religiøs følelse", selv om han ikke ville vide af nogen guder.

Jeg fandt mit eget "kosmiske" livsgrundlag da jeg var meget ung, og det har givet mig et interessant og lykkeligt liv i mere end et halvt århundrede, uden guder men med masser af åndelige glæder. Jeg har været priviligeret og fået næsten alle mine væsentligste ønsker opfyldt, så jeg frygter ikke dødens uigenkaldelige afslutning. Når den tid kommer vil jeg lukke mine øjne med sindsro i glæde over at have levet et rigt liv. Det kunne jeg unde alle mennesker.

Mvh

Ole Bjørn :o)

hej Ole!

Du skriver: "Dawkins bøger og artikler og TV-shows vil næppe omvende nogen troende til ateisme. Hans rationelle argumenter forstås kun af dem, der i forvejen er ateister."

Det er da trist, hvis det virkelig forholder sig sådan...
Sidste sætning ovenfor ligner til forveksling udsagnet om, at "Gud svarer kun de allerede troende" (ikke ordret citeret). Men Gud svarer ikke med ord. Den troende er altså ikke i stand til gengive Guds svar. Ifølge sagkyndige bevirker Guds svar, at det skaber tillid og håb hos den troende. Man tror og håber, at den almægtige Gud vil os det godt.
Også her findes en slående parallel til gudstroen, idet ateister ofte henviser til naturvidenskaben. Dermed udtrykkes både håb og tillid til, at den menneskelige fornuft (naturvidenskaben) med tiden vil finde svar på diverse ubesvarede spørgsmål. Der sker med andre ord en guddommeliggørelse af den menneskelige fornuft.
Denne tillid og dette håb kan underbygges med ganske gode begrundelser. Videnskaben er jo allerede nået langt på ganske få årtier.
Selv om ateister ikke tror på nogen gud eller guder, er troen (tillid og håb) rettet mod en anden religiøs dimension. Intet menneske slipper for at tro på et eller andet (i betydningen at tro er tillid og håb). Man tror og håber det bedste for sine børn og pårørende..., når man begynder på en uddannelse..., når man begynder at læse en bog - og meget meget andet.

Med venlig hilsen
Ove