Hej Ove.
Jeg blander mig lige lidt.
ja tänk om at religionen i de muslimske lande blev fjernet totalt, det ville betyde virkeligt meget, det er jo der de store forbrydelser sker i religionens navn og som påvirker hele verden, intet land går ram forbi hvad det angår, men det er nok for store forventninger at stille op med.
Og märkeligt nok mener muslimerne selv at koranen er en fredens bog, selvom det er den der er ophav til myrderierne, at de så ved siden af myrder lös på hinanden kan vi undre os over.

Jeg år også ind for en afskaffelse af alle religioner, de vedbliver jo med at sätte splid mellem menneskene.

Hej ove..

”Udsagnet ovenfor er snarere en parallel til det kristne håb om frelse og salighed”.

- Det interessante spørgsmål bliver jo: fra hvad og hvorfor skal nogen frelses?

”Man er jo allerede godt i gang i Vesteuropa. Det er nærmest utænkeligt, at England, Tyskland, Frankrig og andre tidligere fjender overfalder hinanden”.

- Ja, men lad os nu ikke falde på halen for en politisk overbygning på en handelsaftale og tro at EU skal roses for dette, men i stedet indse, at vi med information og tiden bare har afviklet tidligere enevældige konger, kejsere og ministerpræsidenter, der engang blev tilstedt magt til at føre en verden i krig med både rentable beslutninger og personlig forurettelse som væsentlig begrundelse – det ville fx ikke være godt at tilstå samme magt til ministre i EU. Der er tale om en akkumuleret mængde forklaringer på en udviklet politisk sammenhængskraft i Europa, som man ikke så hverken før første eller kort efter anden verdenskrig, og som siden prægede de politiske visioner; altså ikke én eller få, men mange sammenhængende forklaringer på en politisk udvikling der blev sandsynliggjort. Også i liberale tænketanke forstår man den enkeltes fordel udtrykt i fælles anstrengelser, altså alles udbytte af den sociale fællesmængde i kraft af delmængdens mange anstrengelser. Der har været megen fornuftig snak i EF, også i EU, og det var denne fornuftsmængde der forankrede de mange lande i et svært godt økonomisk fællesskab, netop den vision som bysamfund og større lande tilbage i historien forsøgte at skabe.
Anden verdenskrigs rædsler og økonomiske udslukthed skabte også mulighed for fælles visioner, og nogle af disse ligger selvsagt implicit i EU’s motivation, det må bare ikke blive et nyt Neuropa, med de manges afmagt som konsekvens af fås almagt, og derfor er mange bekymrede for den politiske overbygning, for vi kender jo menneskets ansigt, når det stråler af sig selv, og kun sig selv.

”Der er sikkert en udbredt antagelse, at afskaffelse af religion og overtro er et godt grundlag for fremskridt”.

- Religiøs overtro er bare intet rationelt grundlag at antage noget som helst om verdens indhold og fremtid eller menneskets irrationalitet udfra. Dvs. at den religiøse overtro reelt bare har stået i vejen for mangt en fremadrettet udviklingsproces, en der tilbage i hele kulturhistorien var indeholdt i ganske menneskelige visioner om deres fremtid, og at disse var og er grundlaget for fremskridt – forudsat altså idéer er fremskridtsvenlige og ikke bare personlige døgnfluer.

”Håb og tillid om en bedre fremtid (frelse) er også et væsentligt element, ja måske det vigtigste, i den den kristne tro”.

- Den kristne tro bygger på en række hypoteser om livets mening, men disse hypoteser udtrykker sig imidlertid ikke i livet selv, men i ønsker og håb om, at idéen bag hypoteserne, menneskets "sjæl", efterliv osv.osv. gerne måtte være forankret i noget virkeligt og reelt. Det er sproget man jonglerer med dér, sproget der er et redskab, et værktøj, bliver pludselig til målet i sig selv: med retorik at samle mennesker om en idé, hvor nogen bare tilskrives større eller mindre ”sjæleværdi”, og teokratiet som væsen viser netop dette velkendte menneskelige ansigt i al sin tydelighed. Intet nyt under solen i kristendommen heller, den er bare en gestalt fra en gammel menneskelig historie, der dog for længst har vist hvad den kan bruges til. For også dér må de politiske værktøjer og sproget taget i brug, før idéerne bliver virksomme som kulturværdier.
Men vi skal jo ikke ”frelses”, vi skal derimod lære af vore aner, vores egen historie samt vore egne erfaringer, så vi ikke gentager idiotiske beslutninger der ingen fremtid har i sig for nogen overhovedet, og så i øvrigt værne om empati og en forståelse der udtrykkes i viden mellem menneskelige forhold for alle mennesker, så ikke vi får reduceret vores evne til at være mennesker, til instinkter som en græshoppesværm – no offence, kære græshopper ;)

Mvh
Simon