Troendes konstante fejltolkninger af virkeligheden er uinteressante men forståelige, når man kender til de fantasier, som religiøse mennesker bruger som substitut for erkendelse af virkeligheden.

:o)

ikke så ofte jeg laver en trådstarter, det har jeg så gjort, men den har udviklet sig langt væk fra det væsentlige grundet en hel del troll infektion (det må vi nok leve med, da der vitterligt er iblandt os nogle der ikke interesserer sig for vores ekstatiske spiritualitet, og hele tiden sammenblander dette med astrofysiske naturvidenskabelige forhold, ofte har jeg tænkt, hvad pokker skal vi dog lige derude)

hvis anonyme som er den eneste der har vist min trådstarter oprigtig interesse stadig er her, så håber jeg han formår at gå ind og ta tråden op igen, der hvor jeg svarede ham.

Nå men ellers så er der her en godbid for den kræsne debattør såvidt vores ekstatiske fornuft:


Ingen mennesker kan holde sig selv ud under fornuftens herredømme alene, hvorfor mennesket søger at transcendere hverdagen under fornuftens trummerum og herredømme. Dette er ganske naturligt og mennesket er da ej heller kun i besiddelse af fornuften alene, men også i besiddelse af ekstatisk fornuft eller ekstatisk spiritualitet.

Lad os kigge på transcendens via misbrug (stoffer) eller via kendskabet til sund ekstatisk spiritualitet som vi møder dette i den Jung'ianske psykologis lære om det kollektive ubevidste og arketyperne her.

Mennesket behøver den anden side, hvis mennesket ikke havde natten og søvnen (som drømmene her) med sig ville det død og ende sindsyg i løbet af nogle få uger, så vi behøver denne forbindelse til den anden side, det ubevidste, ikke mindst det kollektive ubevidste. Al religion drejer sig om forbindelsen til den anden side, om at fornuften og vores trivielle prosaiske dagsbevidsthed kan ophæves (transcenderes) i forbindelse vores ekstatiske potentialer, vores ekstatisk fornuft eller ekstatiske spiritualitet (vores dionysiske grebethed, begejstring og motivering hvor vi står i nær kontakt til det kollektive ubevidste og de numinøse vitale affektive arketyper her). Jo ringere et menneske eller et samfund, kultur, er til at tage vare på den vores sunde form for ekstatiske spiritualitet (religiøsitet), jo flere usunde former for 'stof'misbrug tages i anvendelse, som alkohol, rygning, hash og hårdere stoffer, såvel som psykofarmaka og andet medicin, som transcendens hjælpemiddel i forbindelse vores ekstatiske natur eller behov for kontakt til den anden side (det ubevidste, især det kollektive ubevidste).

Forholdet er meget kendt i forbindelse at den vestlige civilisation der kommer til og på kort tid undergraver fx aboriginal, eskimoer og indianers naturlige kultur og religiøse praksis (ikke mindste musikalske religiøse praksis) for trance og for transcendens, ekstatisk spiritualitet, hvordan alkohol her går ind og bliver en rigtig dårlig erstatning for deres kulturelle og religiøse praksis for transcendens, ekstatisk spiritualitets praksis. Tab af religiøsitet er den store årsag til alkohol og stofmisbrug, hvorfor da også de mest succesfulde terapier har en religiøs dimensiom med inde over, spør Michael Falch og andre. At man på en sekulær ateistisk naturvidenskabelig grundlag effektivt skulle kunne komme disse mennesker til hjælp er utænkeligt, da mennesket har et naturligt behov for transcendens eller at havende en ekstatisk spiritualitet med inde over dets liv. Dog kan man sagtens være naturvidenskabelig orienteret til fingerspidserne og stadig gå ind for at vi foruden vores fornuft også er i besiddelse af ekstatisk fornuft, ekstatisk spiritualitet. Ateister burde tænke efter at de ikke bekæmper gudetro eller religiøs overtro, men at de bekæmper menneskets ekstatisk fornuft, ekstatiske spiritualitet og potentialer for transcendens, at der findes en verden udenfor vores bevidsthed og rationalitet, hvilket de psykiske sygdomme om noget vidner om, som dette at dersom en alt for snæver bevidsthed og rationalitet bemægtiger sig et menneske, de må bøde med sygdom og dårlig helbred såvel som sjælelige psykiske mentale lidelser af alvorlig karakter.

Vi mennesker behøver at genopdage vores evner for transcendens, for at besøge og være i kontakt den anden livgivende ubevidste side af vores natur til vores rationalitet og fornuft, gennem vores sunde ekstatiske spiritualitet eller religiøsitet, hvis vi skal misbruget til livs (alkohol; rygning, hash mm; stoffer, alt fra ecstacy til de hårdere stoffer; såvel som psykofarmaka og en lang række smertestillende medicin, og ja medicin i det hele taget som en løsning på sygdomsproblemer). Hvis det moderne menneske ikke genopdager forbindelsen til det ubevidste, den anden side, sit eget sjæleliv, indre liv, via transcendens evnen, via sin ekstatiske spiritualitet, da vil vi aldrig kunne bekæmpe de former for misbrug nævnt ovenfor som vi aldrig vil kunne lære at tage vare på vores fysiske såvel som sjælelige sundhed, vores helbred. Og det er lige her vi finder Jung'iansk psykologi, fordi mindfulness og de meditations praksisser vi har fået via usa fra østens religiøsitet ikke magter opgaven, da alle menneskets spontane ekstatiske numinøse arketypiske forhold her benægtes eller groft underkendes, eller også forsøger man at opløse egoet, svække egoet, og menneskets fornuft og tænkning, som ellers i en Jung'iansk sammenhæng er forudsætningerne for individuation og transcendens.

Mindfulness og før dem langt de flese af de meditationsformer vi har fået via usa fra østens religiøsitet magter ikke at forstå vores spontanitet og ekstatiske spiritualitet såvel som den vores kreativitet der er knyttet til en god solid kontakt det kollektive ubevidste, vores affektive numinøse arketyper. Alle meditationsgrupper og mindfulness grupper landet over hænger i en dyb depression, der mangler i den grad ægte ekstatisk spiritualitet, begejstring og spontanitet som kreativitet og intelligens (kreativ intelligens), opvakthed. Folk går i årevis uden at noget sker, uden at en individuation eller personlig udviklingsproces ser dagens lys, det eneste de bliver bedre og bedre til i disse grupper er at overbevise hinanden om guru'ens fortræffeligheder, men nogen reel personlig vækst og udvikling hos den enkelte udøver er svært at spore, da alt centreres om at opløse egoet og individuationen, frem for at styrke og fremme disse forhold, som at al for megen fokus går på at alle i gruppen skal tænke og mene ens, hvorfor der ingen debat eller kreativitet findes ude omkring i landet i forbindelse disse foretagender, hvor guru discipel uligeværdigheden holdes i hævd. Ja man er simpelthen bange for at slippe kræfterne løs i disse grupper, da dette ville betyde guru'ens fald.

Man må spørge sig selv om hvordan guru bevægelsen har fået fodfæste i dagens moderne danmark, hvor alle stort set har en høj uddannelse. For er 10 mennesker samlet, da sænker det gevaldigt intelligensen og kreativiteten at lukke kæften på de 9 og give al magt (tale og ord og tænkning/reflektion) og autoritet til guruen, læreren. Vigtigt er det at alle 10 fungerer fuldt og optimalt da intelligens og ekstatisk spontanitet og kreativitet ikke på nogen måder kan eksklusivt forbindes med en bestemt i gruppen eller med den fraværende guru som dyrkes/tilbedes og anses at være mere oplyst end folk er flest, hvilket netop var reformationens store opgør med den katolske kirke og med præste, bispe og pavevællet, hvorefter alle i menighederne enten er lige meget præster eller også er der ingen præster, altså ingen kan ta patent på at være mere oplyst end andre, eller at stå Ånden eller den ekstatiske fornuft nærmere end andre, ingen kan være længere fremme, stå i en mere priviligeret situation mht ekstatisk spirituel intelligens end andre, hvilket allerede bliver slået fast i den paulinske urkristendom at være tilfældet, hvor kongerne i Kristus, måtte stå skoleret og falde på plads igen, og indgå i et demokratisk spirituel ligeværdig samvær de andre i menighederne.



Nå men det korte og det lange er at mindfulness og østens guru meditationsformer kun vil kunne komme til at virke effektivt hvis de sættes ind i en Jung'iansk psykologisk sammenhæng, denne syntese spår jeg vil ske om ca 10 år, først der vil videnskaben om hjernen være så langt frem at den magter at arbejde med vores ekstatiske spiritualitet ud fra kontakten til vores det kollektive ubevidstes helt afgørende affektive vitale numinøse arketyper og hvor meget disse forhold øger vores kreativitet og intelligens såvel som vores begejstring, ukuelighed og humør. Det der arbejdes med idag er vores vegetative hypotone (non affektive, non ekstatiske, vitalitet og intelligens) nemlig dem tilhørende parasympaticuske funktionerne, hvor mulighederne hidrørende vores hypertone vitale affektive ekstatiske spiritualitet og intelligens, nemlig dem tilhørende vores sympaticuske fungeren, lades ude af betragtning, altså den oprindelige ekstatiske (kamp/flugt) spiritualitet, biologi og psykologi der er af en højere orden end den vegetative parasympaticuske, lades ude af betragtning og det fordi der er så meget anarki forbundet dermed og et system, som videnskab fx (eller guru-bevægelser), har brug for at tingene fungerer statisk eller ordnet. Både for guru'erne og for videnskaberne er nemlig et uordentligt kaotisk system, med høj grad af frihed og intelligens entropi (individuel autonomi), sværere at studere end et fastfrosset statisk ordnet system.
De vegetative parasympaticuske forhold er immervæk noget nemmere for den ny videnskab om hjernen at studere end de af højrere orden sympaticuske ekstatiske kamp/flugt biologiske funktioner der har dybe rødder ned i vores kollektive ubevidste, de vitale affektive ekstatiske numinøse arketyper her med dets muligheder for differens, som karakterudformning og personlighedsdannelse. Ja det er nemmere at studere en hypoton neddysset patient end et kreativt individueret menneske med en livlig kontakt til vores ekstatiske spiritualitet grundet sit udbyggede gode kontakt gennem årene til det kollektive ubevidste og de vitale affektive numinøse arketyper her. Men det kommer, videnskaben om hjernen vil om nogle år når frem hertil.

Det er jo heller ikke så svært som Arne gør det for sig selv: at betinge sit livssyn på gudetro, er bare ikke identisk med det at udvise tillid til fornuftige beskrivelser af virkeligheden – og det er præcis disse uens forhold han smasker ned i frugtskålen under fællesbetegnelsen ”tro”.
Men at han smasker gudetro, begrundet med kun fornemmelser man fx. ka’ ha’ for et bemalet stykke træ, sammen med valide arbejdsmetoder inden for videnskaber, opkvalificerer dels ikke hans gudetro til en sandsynlig forklaring på noget, og gør dels ikke sandsynlige forklaringer til et trosspørgsmål. Han sludrer og han ved det godt selv ;)

mvh
Simon