Det er stik modsatte holdning som Arne Thomsen, og alle der har fulgt debatten er da også ganske fortrolige med at Arne og jeg står så langt fra hinanden så vidt det religiøse spirituelle som tænkes kan. Derfor alle Arne's hånlige bemærkninger gennem årene. Det sjove er at i samme grad Arne latterliggør og ringeagter min position, i lige så høj grad gør han det samme overfor hvad Jesus stod for, og ja Paulus. Der er ikke det der ligner agnosticisme eller "det" religiøsitet hos Jesus og Paulus, da det er JEG-DU SPIRITUALITET på smukkeste vis, som vi også finder det hos Jung.

Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.

Jung ser, gennem sit empiriske arbejde med patienter, et presserende behov for, at det moderne
menneske opdager, at det ubevidste virkeligt eksisterer og at undertrykkelsen af dette uundgåeligt
vil have katastrofale konsekvenser. Mennesket er nødt til at indse sin helhed, for at kunne styre
uden om katastrofen.
Han opdager at årsagen til den hidtidige undertrykkelse af det irrationelle ligger i kristendommens
gudsbegreb, treenigheden. Treenigheden stemmer nemlig ikke overens med psykens egentlige
beskaffenhed, og fokuserer ensidigt på rationaliteten, logos, bevidstheden (det maskuline), som
med sin tildelte overmagt kommer i ubalance og går amok i videnskabens navn. Det irrationelle,
primitive og naturlige (det feminine) udelades og forkastes til en underjordisk tilværelse i
djævelens skikkelse. Selvom det moderne menneske ikke nødvendigvis er troende, er det dog
stadig en del af den kristne kultur, og derfor stadig stærkt influeret af den kristne grundfortælling.
Da det moderne menneske, på grund af bevidsthedens udvikling, ikke længere kan projicere
gudsbilledet ud i den ydre verden hvor alting har fået en videnskabelig forklaring, er foreningen af
dets mørke og lyse sider nødt til at ske i menneskets eget indre, i psyken.
Jung finder, at opdagelsen af det ubevidste og den harmoniske integration af modsætningerne i
personligheden, fører til en helbredelse af det moderne menneskes neurose. Forhåbningen er, at denne individuelle helbredelse også kan indfinde sig i den kollektive situation som individerne
udgør.

I Psychology and Religion udlægger Jung et religionsbegreb som er radikalt anderledes end den
normale opfattelse. Han definerer religion som en bestemt indstilling til det ubevidste, præget af
åbenhed og villighed til at tage det ubevidste alvorligt som en autonom skabende kraft. Dette
religionsbegreb er analogt med hans egen psykologis metode, som netop også er karakteriseret
ved den samme åbenhed over for det ubevidste. Med denne indstilling er det muligt for Jungs
patienter at gennemgå en udviklingsproces som i sidste ende udfrier dem fra deres neurotiske
lidelser. I kraft af den åbne indstilling til det ubevidste, bliver de sat i forbindelse med naturen i
deres egen psyke, som giver anledning til en numinøs oplevelse - en overgivelse af den rationelle
vilje til en højere mening.
Denne erkendelse af natur-forbundethed mener vi er yderst relevant også for det nutidige
menneske, blandt andet på grund af de alvorlige klimaproblemer som vi i dag står overfor.