annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15808189
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2394189
Et andet syn 2000028
Åndelig Føde 1569456
Jesu ord 1530828
Galleri
Rødhus strand efterår
Hvem er online?
3 registrerede Arne Thomsen ,(2 usynlige), 139 gæster og 52 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#3701 - 01/09/2008 06:23 Indmeldelse i Støtteforeningen Trosfrihed.
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland

Kære debatkolleger.

Der er andetsteds på debatforumet offentliggjort nogle foreløbige oplysninger om stiftelsen af foreningen. Disse skal ikke gentages her.

Under en votering på nettet traf bestyrelsen den 17. august 2008 beslutning om at påbegynde indmeldelsen af nye medlemmer, når portalens nye design blev meldt klar. Dette er nu sket, og derfor åbner vi nu for tegningen af medlemmer.

Medlemmer vil blive optegnet på to forskellige medlemslister. Den første liste vil blive tilgængelig for alle medlemmer. Den vil kun omfatte medlemmernes registrerede brugernavn, samt datoen for den seneste betaling af kontingent.

Den anden liste vil være intern for bestyrelsen, og den vil omfatte de oplysninger, som bestyrelsen nødvendigvis må ligge inde med for at administrere foreningen. Det drejer sig om følgende:

Fornavn og efternavn

Vej/gade og husnummer + postnr. og by

E-mail adresse

Fremgangsmåden ved indsendelsen består i, at man går om på forsiden og klikker på linket 'denne formular'. Herved kommer der en blanket frem, som man udfylder og indsender.

Det er fastsat i vedtægternes § 5, stk. 2, at bestyrelsens medlemmer har tavshedspligt, og denne tavshedspligt ophører ikke ved udtræden af bestyrelsen. De personlige oplysninger vil således forblive internt i bestyrelsen.

Det årlige kontingent er fastsat til 60 kr. Ved indmeldelsen betales et indmeldelsesgebyr på 40 kr. Disse 100 kr. indbetales på foreningens konto i Nordea på reg.nr. 2277 konto nr. 7561135651. Husk at angive jeres brugernavn sammen med indbetalingen, så Treram som kasserer kan se, hvor pengene kommer fra.

Hvis man indsender et større beløb end de 100 kr. vil det overskydende beløb blive betragtet som en gave til foreningen. De falder i givet fald på et tørt sted. Sagen er, at Arentzen som ejer og administrator har lagt en del af pengene ud fra egen lomme. Dette skulle støtteforeningen gerne råde bod på ved at skaffe midlerne til dækning af udgifterne til portalens drift.

Portalen har til huse i et webhotel, der er forholdsvis billigt. Dette skyldes, at webhotellet ikke har ret mange faciliteter, og det er derfor ønskeligt at kunne flytte over i et webhotel med flere muligheder. I så fald vil vor portal kunne blive mere interessant for såvel debattørerne som for eventuelle annoncører.

Hvis man ønsker, at et overskydende beløb skal betragtes som et rentefrit lån til foreningen, bedes man angive dette. Efter de vedtægter, som blev fastsat på den stiftende generalforsamling, vil sådanne lån give ekstra-stemmer, men der er i den tilbageværende bestyrelse enighed om, at reglen bør afskaffes igen ved førstkommende generalforsamling. De nugældende vedtægter vil blive offentliggjort i forlængelse af dette oplæg.

Der er i dette forum adgang for alle registrerede brugere til at stille spørgsmål og fremkomme med kommentarer. Der er imidlertid ikke adgang til at oprette nye tråde.

I øvrigt er det tanken, at der fra den 1. november 2008 vil blive gennemført en ordning om visse medlemsfordele, hvorefter kun medlemmer af støtteforeningen kan oprette nye tråde. Dette hører vi gerne jeres mening om.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen



Redigeret af Kræn-P (10/09/2008 09:19)
Top Svar Citer
#3702 - 01/09/2008 06:52 Vedtægter for Støtteforeningen Trosfrihed. [Re: Kræn-P]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Vedtægter for Støtteforeningen Trosfrihed

§ 1. Foreningens navn er Støtteforeningen Trosfrihed. Dens hjemsted er den siddende formands hjemstedskommune. Hvis formanden bor uden for Danmark, er Københavns Byret foreningens værneting.

§ 2. Foreningens formål er

a) at tilvejebringe det økonomiske grundlag for oprettelsen, vedligeholdelsen og videreudviklingen af debatsiden Trosfrihed.dk. Bestyrelsen indgår nærmere aftale med debatsidens administrator om de økonomiske aspekter af samarbejdet,

b) at medvirke til udbredelsen af kendskabet til debatsiden til et bredt publikum af dansktalende læsere og debattører,

c) at bidrage til debatten med forslag til forbedringer og med udarbejdelse af kvalitetsbetonede debatoplæg i overensstemmelse med debatsidens vedtagne formål.

§ 3. Debatsidens formål er

a) at skabe en seriøs debat om de religiøse og ideologiske strømninger, som præger samfundet, og om hvordan problemerne omkring kultursammenstødene kan løses,

b) at medvirke til en mere neutral og nuanceret oplysning om religionernes baggrund, mål og praktiske udøvelse end det énsidige billede, som religionernes egne info-sider tegner,

c) at linke til relevante aktuelle sider, der kan udbygge forståelsen af de enkelte trosretninger og andre samfundsbevægelser og hjælpe med til at udbrede kendskabet til ny viden.

§ 4. Foreningen opretter og vedligeholder en hjemmeside med oplysninger om foreningens formål og virke.

§ 5. Medlemskab af foreningen kan opnås af enhver, der er registreret som bruger på debatforumet, og som kan tilslutte sig foreningens vedtægter. Bestyrelsen udarbejder nærmere regler om proceduren i forbindelse med indmeldelse. Bestyrelsen kan ekskludere medlemmer, der modarbejder foreningens vedtægter. Et ekskluderet medlem har ret til at få sagen forelagt på en generalforsamling til endelig afgørelse.

Stk. 2. Bestyrelsen udfærdiger en medlemsliste, der skal være tilgængelig for foreningens medlemmer. Listen må kun indeholde det enkelte medlems registrerede brugernavn. Bestyrelsens medlemmer har tavshedspligt med hensyn til øvrige personlige oplysninger, der måtte være meddelt i forbindelse med indmeldelsen. Tavshedspligten ophører ikke ved udtræden af bestyrelsen.

§ 6. Foreningen ledes af en bestyrelse på fem medlemmer. Generalforsamlingen vælger formanden, og fire andre bestyrelsesmedlemmer. Valgene foretages på den ordinære generalforsamling, medmindre særlige grunde gør det nødvendigt at henlægge dem til en ekstraordinær generalforsamling. I lige årstal vælges formanden og to bestyrelsesmedlemmer. I ulige årstal vælges to bestyrelsesmedlemmer. Første gang vælges formanden og to medlemmer for en toårig periode og to bestyrelsesmedlemmer for en étårig periode. Der vælges to suppleanter til bestyrelsen.

§ 7. Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand, sekretær og kasserer, der alle skal være medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 8. Medlemskontingentet fastsættes på en generalforsamling. Foreningens regnskabsår går fra primo april til ultimo marts i det følgende år. Over foreningens indtægter og udgifter føres der et bilagsdokumenteret regnskab. Regnskabet revideres af to revisorer, der vælges på en generalforsamling. Revisorerne skal vælges uden for bestyrelsen, men skal være medlemmer af foreningen. Generalforsamlingen vælger endvidere to revisorsuppleanter.

Stk. 2. Med henblik på dækning af foreningens udgifter til støtte af Trosfrihed.dk i etableringsfasen, kan der hos medlemmerne optages rentefrie lån, der tilbagebetales, så snart foreningens likviditet tillader det. For hvert hele multiplum af kr. 200 tildeles der långiveren én ekstra stemme på generalforsamlingen, dog højst fem ekstrastemmer.

§ 9. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og den skal afholdes på en af bestyrelsen valgt lokalitet med gode offentlige transportmuligheder. Stedet skal vælges med skyldig hensyntagen til medlemmernes geografiske placering.

Stk. 2. Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med mindst seks ugers varsel. Forslag, der ønskes behandlet på en generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. Bestyrelsen udsender generalforsamlingens dagsorden sammen med regnskabet og andre bilag, der vedrører dagsordenens punkter, senest en uge før afholdelsen.

Stk. 3. På generalforsamlingen kan der stemmes ved fuldmagt fra højst ét andet medlem. Fuldmagtsgiveren skal i givet fald sende sin fuldmagt til såvel det pågældende medlem som til bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 4. Den af generalforsamlingen valgte dirigent leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende fuldmagters gyldighed, sagernes behandlingsmåde samt stemmeafgivningen og dennes resultat. Hvis en tredjedel af de fremmødte medlemmer eller dirigenten ønsker det, skal en afstemning foretages skriftligt.

Stk. 5. Generalforsamlingen kan kun træffe beslutninger vedrørende punkter, der er optaget på dagsordenen. Der kan ikke træffes beslutninger under punktet Eventuelt.

§ 10. Den ordinære generalforsamling afholdes i maj måned, og dens dagsorden skal indeholde følgende punkter:

a) Valg af dirigent
b) Godkendelse af dagsorden
c) Bestyrelsens beretning
d) Regnskabet
e) Indkomne forslag
f) Vejledende debat om budgettet og bestyrelsens aktivitetsplaner
g) Fastsættelse af kontingent
h) Valg af formand og medlemmer af bestyrelsen, jfr. § 6.
i) Valg af to suppleanter til bestyrelsen
j) Valg af to revisorer
k) Valg af to revisorsuppleanter
l) Eventuelt

§ 11. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen. Hvis en tredjedel af medlemmerne ønsker det og angiver hvilken sag, der skal træffes beslutning om, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

§ 12. Ændring af vedtægterne kan besluttes med to tredjedeles flertal på en generalforsamling.


Som vedtaget på den stiftende generalforsamling i Odense den 25. maj 2008.

Kristian Pedersen
dirigent
Top Svar Citer
#3780 - 03/09/2008 09:36 Re: Vedtægter for Støtteforeningen Trosfrihed. [Re: Kræn-P]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7226
Sted: Sydsjælland
Hej Kristian.

Tak for orienteringen om de i maj 2008 vedtagne vedtægter.

Når jeg læser paragrafferne, får jeg det indtryk, at vedtægterne ligner sædvanlige foreningsvedtægter.

Dog forekommer formuleringen af § 2, c) mig lidt uklar.

Citat:
c) at bidrage til debatten med forslag til forbedringer og med udarbejdelse af kvalitetsbetonede debatoplæg i overensstemmelse med debatsidens vedtagne formål.

Skulle "forslag til forbedringer" ikke målrettes, sådan, at det er forbedringer af debatsiden, der sigtes på?

Den sidste del er jo en henvisning til § 3, men man kan let forfalde til at læse, at § 2 henviser til sig selv (Det gjorde jeg i hvert fald i første omgang).

En parantes tilføjet efter ordet "formål": (§ 3), ville nok gøre det lettere at få fat i, hvad der rent faktisk menes (hvis jeg ellers har forstået det ret).

Udover disse petitesser studser jeg lidt over muligheden for med 1000 kr. at kunne købe sig 5 ekstra stemmer (§ 8, stk. 2).

Her forlades da vist sædvanlig foreningsstruktur - til fordel for "økonomisk demokrati" (eller "diktatur") á la aktieselskab.
Men det nævnes jo dog, at det kun skal være "i etableringsfasen".

Derimod nævnes det ikke, at de ekstra stemmer bortfalder, når de rentefri lån á X gange 200 kr. tilbagebetales til långiver.

Og det burde det vel?

Hele idéen, visionen, bag debatsiden Trosfrihed.dk er jo spændende, synes jeg - et forum med den ideelle - maksimalt mulige - ytringsfrihed, der fokuserer på "at skabe en seriøs debat om de religiøse og ideologiske strømninger".

Man kunne måske overveje at inddrage lidt mere end alene religioner og ideologier (filosofier, videnskaber, livsanskuelser o.l.), men det kommer jo nok under alle omstændigheder helt af sig selv.

For en som mig er et sådant forum af stor personlig værdi, så jeg har ikke svært ved at "ofre" 5 kr./md. dertil - og man må jo så bare håbe, at det bliver muligt for mange mennesker at finde vej til dette åndsfrihedens og ytringsfrihedens mødested smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (03/09/2008 09:42)
Top Svar Citer
#3783 - 03/09/2008 13:47 Re: Vedtægter for Støtteforeningen Trosfrihed. [Re: Arne Thomsen]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Arne.

Tak for din venlige respons. Med hensyn til din bemærkning om, hvorvidt der i § 2, c), burde stå ’forbedringer af debatsiden’, tror jeg, at dette ikke vil give anledning til fortolkningstvivl. Litra c) står jo i formålsparagraffen, og der kan her blive tale om at stille forslag om forbedringer af selve debatsiden, men også forbedringer af debattens indhold.

Jeg tænker her for eksempel på muligheden for at træffe aftale med én eller anden ekspert, der ville skrive oplæg om et specifikt emne og stille sig til rådighed med hensyn til at besvare debatkollegernes spørgsmål. Dette er foreløbig en strøtanke, som jeg ikke har ventileret i bestyrelsen endnu.

Reglen om, at man ved at yde rentefrie lån til foreningen kan tilkøbe sig ekstra-stemmer på generalforsamlingen, er blevet drøftet i den tilbageværende bestyrelse. Vi er enige om at søge den afskaffet ved førstkommende lejlighed, så ét medlem indebærer én stemme. Hertil kommer, at man kan give fuldmagt til ét - men også kun ét - andet medlem på generalforsamlingen.


Med venlig hilsen

Kristian

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#9491 - 27/06/2010 15:21 Re: udmeldelse [Re: Kræn-P]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære formand eller kasserer...

Jeg har for noget tid siden besluttet mig for ikke længere at være støttemedlem, og jeg vil derfor gerne udmeldes af støtteforeningen. Udmeldelsen gælder altså kun støtteforeningen og ikke selve debatportalen, trosfrihed.

På forhånd tak.

Mvh
Anne

_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer


Seneste indlæg
Min ”religion”
af Tikka
08/05/2024 17:26
Blanke sider
af Tikka
08/05/2024 13:37
Hilsner
af Hanskrist
06/05/2024 13:33
Kristendommens ABChristus
af Hanskrist
03/05/2024 15:09
Vigtige præciseringer
af somo
03/05/2024 12:20
Nyheder fra DR
Politiet efterlyser 6-årig i Ringkøbin..
08/05/2024 17:31
Michael Valgren bliver nummer to i Giroe..
08/05/2024 17:23
Den olympiske ild er ankommet til Frankr..
08/05/2024 17:18
Nogle dømte i Ukraine får mulighed for..
08/05/2024 16:45
EU-lande vil sende milliard-afkast fra i..
08/05/2024 16:43
Nyheder fra Religion.dk