Hej Treram (skal du ikke snart logge ind?).
Jeg kan ikke undgå at blive i godt humør, når jeg læser dine - i mine øjne - rasende udfald mod "de troende".
Franco, Lenin, Hitler, Stalin, Mussolini, Pol Pot og mange flere ser jo nærmest ud til at være det rene vand - sammenlignet med "de troende".
Men jeg er da enig i, at forbrydelser begået i de forskellige religioners navne er uhyggelige, rædselsfulde, enorme og afskyelige.
Og noget kunne tyde på, synes jeg, at du er på nippet til at deltage i disse brutaliteter - i ateismens navn - men jeg har dog tillid til, at du foretrækker at kæmpe med ord i stedet for med sværd.
Angående "de troende", dem der ubetinget og bogstaveligt accepterer toraen eller bibelen eller koranen eller andre religioners skrifter, som noget "videnskabeligt":
Hvor mange af den slags mennesker tror du egentlig, der findes i Danmark???
Mit gæt er, at de et forsvindende mindretal.
Jeg tror, der f.eks. er mange flere, der mener, at det er vores ret her i Vesten - og pligt - med magt at udbrede vore idéer om demokrati og økonomi til resten af verden.
Men det er måske i orden???
Det er jeg ikke så sikker på, vi har moralsk ret til.
Du mener, at visionen om ikke at slå ihjel ikke havde behøvet en myte om Moses.
Her vil jeg gerne pege på, at på den tid - for to tusind år siden og tidligere - var det forbundet med livsfare at vove sig ind i en anden stammes teritorium.
En almindelig fremgangsmåde var, at den fremmede, den indtrængende, blev stillet foran stammens øverste.
Ville han ikke se dig i øjnene, var dit liv i overhængende fare, men "løftede han sit åsyn på dig og gav dig fred" (som det siges under den lutherske højmesse, hvor stammens øverste er udskiftet med Gud), var du hilst velkommen og kunne nyde gæstfrihedens gavmildhed.
Ikke at slå ihjel var bestemt ikke en selvfølge på den tid, hvor Moses - iflg. myten - kom ned fra bjerget.
Jeg synes, det er et godt eksempel på, at det ikke så meget er de personer, beretningerne hægtes op på, som det er de nye visioner, det handler om - og som må have nogle "kulisser" at være i.
Når du ser det som en selvfølge ikke at slå ihjel, kan du ikke afvise, vil jeg mene, at det er den gamle vision - pakket ind i Moses og bjerget - der lever videre i dig.
Tilsvarende i kristendommens beretning om den barmhjertige samaritaner.
Var det præsten, der hjælp den nødlidende?
Var det levitten (hjælpepræsten)?
Nej, det var samaritaneren, den uglesete og fremmede (kunne vel være en muslim i Danmark i dag).
Og Jesus siger til spørgeren: Hvem af de tre var en næste for den nødlidende? Spørgeren: Ham som viste barmhjertighed. Jesus: Gør du ligeså!
Det var normalt at ignorere en fremmed nødlidende (som præsten og hjælpepræsten gjorde) men den uglesete gjorde noget nyt.
Er det en selvfølge i dag? Spørg flugtbilisten.
I koranen er omsorgen udvidet til også at omfatte dyr (Kan ikke huske, hvor det står).
Så langt er kristendommen vist endnu ikke nået.
Jeg synes, du "hælder barnet ud med badevandet" - uden at værdsætte, hvad du har fået overleveret af de forgående generationer (Der er ikke meget mere end ca. 66 generationer mellem os og år nul).
Jeg tror ikke på, at det at bevare fremmedes liv, og det at være barmhjertig mod fremmede er din egen opfindelse.
Jeg tror det er landvindinger i menneskenes udvikling, som fortjener at værdsættes.
Men når vi så kommer til religionernes (og ideologiernes) ugerninger, da er jeg enig med dig.
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (23/08/2009 17:06)
Svar
Citer
