Ejendomsret på muslimsk
Af Alamgir Hussain
Den lærde egyptiskfødte Mufti Taj al-Hilali havde fuldstændig ret, da han hævdede, at muslimer har større ret til Australien end de hvide australiere, der er efterkommere af kriminelle.
Sheikh Taj al-Din al-Hilali blev berømt på sin berygtede ramadan-prædiken i september 2006, i hvilken han kaldte utildækkede australske kvinder ”utildækket kød”.
Med henvisning til omkring 20 tilfælde af voldtægt begået af unge muslimer i en Sydney-forstad i 2000 gav han de voldtagne kvinder skylden for, at de var blevet voldtaget, idet han påstod, at de selv tiltrak voldtægtsmændene ved at bruge deres utildækkede kød som lokkemad. [The Australian, 26. oktober 2006]
http://www.theaustralian.news.com.au/story/0,20867,20646437-601,00.htmlDen kløgtige imam afstedkom endnu engang furore i Australien ved at hævde, at de muslimske indvandrere har større ret til Australien end de hvide ‘aussier’, der nedstammede fra kriminelle forfædre – altså med henvisning til de 162.000, der som dømte kriminelle blev deporteret fra England i tidsrummet 1788 til 1850.
“Vi (muslimer) kom som frie mennesker. Vi købte selv vores billetter. Vi har mere krav på Australien, end de har,” sagde han på arabisk i et egyptisk TV-interview. [Reuter, 12. januar 2007]
http://www.google.dk/search?hl=da&q=We+%28Musl...3%B8g&meta=Muftien uddelte ligeledes drøje hug til australierne for at have skabt en konspiratorisk furore over hans “utildækket kød prædiken” i oktober og påstod, at kontroversen var en konspiration med det formål at “tvinge det muslimske samfund i knæ”, og desuden kaldte han ‘aussierne’ de “værste løgnere”.
Med baggrund i “utildækket kød”-kontroversen demonstrerede redaktøren af islam-watch.org med al tydelighed, ’hvor præcist, muftien henholdt sig til islams guddommelige forskrifter, da han hævdede, at almindeligt klædte australske kvinder var som utildækket kød, der selv inviterer til voldtægt’.
[Læs: Fordømmelse af en ærlig, uskyldig gejstlig]
http://www.islam-watch.org/MA_Khan/UncoveredMeat.htmAbul Kasem, en anden tidligere muslim, påviste endegyldigt, at ifølge Koranen var australske kvinder ”intet andet end ludere”.
[Læs: Kødimamen og Koranen]
http://www.islam-watch.org/AbulKasem/MeatImam.htm[Se også denne online-mufti og jævnfør "vores egen" mufti Mehdi]
http://www.islam.tc/ask-imam/view.php?q=2805http://www.lige.dk/Default.asp?Id=134&AjrNws=480Opfattelsen af, at “almindeligt klædte kvinder i Vesten er ludere”, er universel tankegang i de fromme muslimske samfund i Vesten, hvilket de oven i købet drister sig at hævde i offentlige slagord og sågar for rullende TV-kameraer.
Ikke desto mindre fordømte ved den lejlighed de uvidende vesterlændinge og de uvidende eller bedrageriske få muslimer Muftien for hans oprørende udtalelser.
Men der hersker ingen tvivl om Stormuftiens indgående kendskab til islams teologiske doktriner.
Dette blev understøttet, da den overvældende majoritet af de australske muslimer gav deres uforbeholdne opbakning til den trængte Mufti.
Muslimer sendte ham tonsvis af blomster som lykønskning, og et uhørt antal på 5000 stormede til hans moské i Sydney for at overvære hans næste fredagsbøn, hvor de hilste ham ’som en rock-stjerne’.
Dette blev efterfulgt af 34 større muslimske organisationers underskriftindsamling til støtte for den ærværdige Mufti. [Herald Sun, 3. nov, 2006].
http://www.news.com.au/heraldsun/story/0,,20690632-5006029,00.htmlTil trods for kontroverserne er det klart, at Australiens Stormufti har indgående kendskab til islam, og han siger intet, der falder uden for islams rammer.
Derfor kræver hans seneste påstand om, at muslimerne i Australien har større ret end deres hvide modparter en grundig undersøgelse, før man fordømmer ham.
Eftersom profet Muhammads gerninger og handlinger var de mest perfekte og tjener som model for muslimer at følge til evig tid, er Profetens udvandring (hijra eller hijrat) fra Mekka til Medina i 622 e.Kr. det perfekte sammenligningsgrundlag med henblik på en præcis vurdering af den foreliggende kontrovers.
Profet Muhammad og hans nystartede samfund på omkring 100 konvertitter i Mekka var kørt fast med hensyn til at prædike religionen islam. Hans 12 år lange mission i Mekka førte ingen steder.
Indbyggerne i Mekka afviste stædigt hans religion.
Mekkanerne, der var voldsomt irriterede over Profetens prædikener, der indeholdt fornærmelser mod deres religion, kultur og forfædre, straffede sågar ham og hans samfund med social udelukkelse i to år (617-19 e.Kr.)
Hans samfund, der bestod af de laveste på ranglisten i byen – heriblandt nogle få slaver – stod over for økonomisk hårde tider på grund af de sanktioner og social udelukkelse, de blev udsat for fra de utilfredse, men indflydelsesrige mænd i byen.
Udsat for sådan nød og for at undgå forfølgelse søgte Profeten tilflugt i Medina, hvilket hurtigt blev tilstået af Medinas indbyggere. De garanterede ligeledes sikkerhed for hans samfund, og derfor udvandrede han dertil fra Mekka i 622.
Et andet forhold, der spiller ind, er, at hans religion hurtigt tiltrak konvertitter i Medina, hvilket tydede i retning af en større chance for succes end hans ellers dødsdømte profet-mission i Mekka.
På samme vis er mange muslimer i dag truet eller forfulgt af deres landsmænd og regeringer på grund af deres opfordringer til had, vold eller kriminelle handlinger. De søger ofte asyl i vestlige lande, og i lighed med indbyggerne i Medina er de vestlige regeringer hurtige til at give asyl til sådanne mennesker, der altså også omfatter kriminelle.
Som en konsekvens har mange dødsensfarlige kriminelle fra den muslimske verden fundet et tilflugtssted i byer som London og Toronto.
Den væsentligste årsag til, at muslimer så desperat ønsker at emigrere til Vesten, er imidlertid de bedre forhold, som de vantro lande tilbyder dem.
Muslimske lande er skrækkeligt korrupte og fattige og giver intet håb om et behageligt liv for deres indbyggere.
Så de fleste muslimer forsøger at emigrere til Vesten for enhver pris. Og de er klar til at udnytte enhver mulighed, uanset hvor korrupte, umoralske og bedrageriske midler, der skal anvendes for at slippe inden for i de vestlige landes klart bedre samfund.
Så der er perfekt overensstemmelse mellem Profeten Muhammads udvandring til Medina i 622 og den muslimske indvandring i Vesten i de seneste årtier. Muslimers desperate anstrengelser for at udvandre til Vesten er i fuldkommen overensstemmelse med det eksempel, Profeten angav under lignende omstændigheder.
Med andre ord: Den muslimske indvandring i Vesten efterligner fuldstændig Profetens gerninger og handlinger, som det foreskrives for muslimer.
Lad os dernæst se på Profetens handlinger i Medina og afgøre, om muslimers handlinger i Vesten stemmer overens med Profetens, hvilket i så fald vil betyde, at de lever det mest perfekte liv i henhold til islam. Jeg vil undersøge dette i relation til Mufti Hilalis tilsyneladende oprørende udtalelse om, at muslimer har større ret end hvide australiere.
Hvad sagde islams Profet om sit samfunds rettigheder i Medina?
Bukhari, Bind. 9, Bog 85, nr. 77:
http://www.usc.edu/schools/college/crcc/engagement...ri/085.sbt.htmlAbu Huraira berettede:
“Da vi befandt os i moskeen, kom Allahs Apostel frem og sagde: ”Lad os opsøge jøderne.”
Så vi tog af sted med ham, indtil vi nåede Bait-al-Midras (et sted, hvor Toraen normalt blev reciteret og alle byens jøder plejede at forsamles).
Profeten tog ordet og henvendte sig til dem: “Hør her, forsamlede jøder! Slut jer til islam, og I vil være i sikkerhed!”
Jøderne svarede: “Åh, Muhammad! Du HAR overbragt os Allahs budskab.”
Profeten sagde: “Det er det, jeg vil have, at I skal gøre.”
Derpå gentog han sin første udtalelse, og de sagde: “Du HAR overbragt os Allahs budskab, åh Muhammad.”
Så sagde han det for tredje gang og tilføjede: “I skal vide, at jorden tilhører Allah og Hans Apostel, og det er min agt at landsforvise jer fra dette land, så enhver af jer, der ejer noget, kan sælge det – ellers skal I vide, at jorden tilhører Allah og Hans Apostel.”
Ovenstående hadith refererer til hændelsen, hvor Profeten landsforviste det jødiske samfund Banu Nadir i 626. Få dage efter denne advarsel beskyldte profeten det jødiske samfund for at have til hensigt at dræbe ham.
Derpå angreb han den jødiske stamme og efter at have overvundet dem, landsforviste han dem og beslaglagde deres værdier, hjem og våben.
Det skal nævnes her, at Profeten havde angrebet den jødiske stamme Banu Qainuqa tidligt i 624, ca. 18 måneder efter sin ankomst til Medina.
Efter erobringen af det jødiske samfund ønskede Profeten at slagte dem en masse.
Men på grund af heftig modstand fra Abdullah Ibn Obayi – en indflydelsesrig lokal leder og muslimsk konvertit – følte han sig nødsaget til at nøjes med at landsforvise dem til Syrien inden for tre dage.
Det sidste tilbageværende jødiske samfund Banu Qurayza blev angrebet i 628 på et spinkelt og udokumenteret grundlag, nemlig et påskud om, at jøderne havde brudt en eksisterende traktat. Stammens 700-900 voksne mænd blev massenedslagtet, og kvinder og børn blev taget som slaver og senere solgt til Nedj i bytte for våben og heste.
Det væsentlige i denne historie er, at Profeten i lighed med de muslimske indvandrere i Vesten var ankommet som flygtning til Medina sammen med sine muslimske konvertitter, og alligevel blev Medinas land omgående hans og hans gud Allahs ejendom.
De indfødte jøder i Medina, der bare et par år tidligere havde ladet Profeten slå sig ned i deres samfund, var nu nødt til enten at konvertere til islam for fortsat at kunne leve i deres eget land, der nu tilfældigvis havde skiftet ejermand til profeten og hans Gud, eller forlade det. Ellers ville de blive udsat for aggressive angreb og allerhelst nedslagtet en masse for at afvise at underkaste sig islam.
Når omstændighederne ikke var til det, var Profeten imidlertid tilfreds med bare at landsforvise dem til andre lande.
Og selvfølgelig blev alle Profetens handlinger specifikt godkendt af Allah. Her følger, hvordan universets herre i Koranen sanktionerede nedslagtningen Banu Qurayza-stammen:
“Og Han drev de Bogens Folk ud af deres tilholdssteder og plantede rædsel i deres hjerter. Nogle slog I ihjel, og andre tog I til fange. Og Han var årsagen til, at I arvede deres land og deres huse og deres værdier – og land, som I endnu ikke har betrådt. Allah har til enhver tid magt til at gøre alt. [Koran 33: 26-27]
http://www.usc.edu/schools/college/crcc/engagement/resources/texts/muslim/quran/033.qmt.htmlJorden og i sandhed hele universet tilhører Allah, der er skaberen af alting. I 630’erne og 40’erne påtog det muslimske samfund under ledelse af Allahs Apostel sig byrden med at bringe jorden tilbage på Allahs Vej ved at tvinge ikke-muslimer til at konvertere til islam eller landsforvise eller allerhelst massenedslagte de mest hårdnakkede vantro.
Profeten fuldendte triumferende sin pligt over for Allah ved at etablere en ren islamisk stat i Arabiens hjerte ved at udrydde det utålelige afgudsdyrkeri og ved at slagte eller landsforvise de der bosiddende jøder og kristne.
Profeten præsterede også ene mand at fuldføre det heroiske job at omdanne et nystartet muslimsk samfund til en ukuelig styrke - så kraftfuld, at muslimerne ville have løbet hele verden over ende inden for et århundrede efter Profetens død, hvis det ikke havde været for frankerne under Karl Martels ledelse, der besejrede muslimerne i slaget ved Tours i det centrale Frankrig i 732.
Muslimer har opnået det ubegribelige. Fra at være én eneste Muhammad i 610, udgør de nu en femtedel af verdens befolkning.
Byrden med at gøre arbejdet færdigt og bringe resten af verden ind på Allahs og islams Vej påhviler imidlertid utvetydigt Hans nuværende repræsentanter på jorden.
Muslimer skal -
“Bekæmpe dem (vantro/ikke-muslimer), indtil idoldyrkelse/forfølgelse (Fitnah) ikke mere findes, og Allahs religion hersker overalt.” [Koran 2:193]
http://www.usc.edu/schools/college/crcc/engagement/resources/texts/muslim/quran/002.qmt.htmlAllahs instrukser til verdens muslimske samfund er klare. Jorden tilhører Ham, og det er muslimers pligt at kæmpe videre, indtil religionen islam er den eneste religion på jorden.
Muslimer bør ned i mindste detalje leve deres liv efter islams forskrifter. Ellers vil Allah i al evighed brænde dem i helvede. Der gives ingen mulighed for muslimer med hensyn til at være selektive, når de læser Allahs ordrer i Koranen. Der findes ingen middelvej eller delvis vej i islam. For dem, der forsøger det, venter der strenge straffe i det næste liv, som Allah siger i Koranen:
“ .. (de der) tragter efter at skelne mellem Allah og Hans Budbringere og siger: Vi tror på noget, og ikke på noget andet, og vi ønsker at finde en mellemvej. Sådanne er de virkelige vantro, og Vi har forberedt en frygtelig straf til de vantro.” [Koran 4:150-51]
http://www.usc.edu/schools/college/crcc/engagement/resources/texts/muslim/quran/004.qmt.htmlAllah gentager advarslen:
“ … Tror I på en del af Skriftet og ikke på resten? Og hvad er så belønningen for dem, der mener således andet end vanære i dette liv og den frygteligste straf i det næste.” [Koran 2:85]
http://www.usc.edu/schools/college/crcc/engagement/resources/texts/muslim/quran/002.qmt.htmlSå var Mufti Hilali galt på den?
Absolut ikke! Tværtimod har han fuldstændig ret i henhold til islams forskrifter.
Jorden tilhører Allah og hans samfund. Derfor har muslimer overalt – ikke bare i Australien – større ret end ikke-muslimerne. Og de bør tage magten over jorden gennem endeløs kamp og krig, når de skal følge Profetens eksempler.
Ellers vil Allah smide dem i helvedes flammer.
Muftiens ord om muslimers større ret i Australien er ikke bare oplysning til det muslimske samfund om deres sande ret, men tjener også til at gøre dem opmærksom på deres ansvar for at gennemtrumfe deres ret i henhold til Allahs ordrer. I sin egenskab af Stormufti i Australien har han kun ærligt, på korrekt og ansvarlig vis og helt i overensstemmelse med islam gjort sin pligt.
Og som sædvanlig fremsætter nogle uvidende eller bedrageriske muslimer fordømmelser af Muftiens udtalelser [Muslimske grupper undsiger Hilali, Townsville Bulletin, 15. januar 2007].
Det er et velkendt fænomen.
Når som helst de ærlige, urokkelige og vidende muslimske gejstlige (imamer) i Vesten fremsætter nogle korrekte udtalelser om islam – udtalelser, der tilsyneladende støder de indfødte vantro i værtslandene – så kommer der altid en eller anden såkaldt moderat, men dog uvidende eller charlatan-agtig muslim uden nævneværdige akkreditiver og fordømmer de gejstlige i milde vendinger, hvilket de uvidende og naive medier med stor villighed tager til sig og spreder.
Men ved medierne og vestlige mennesker også, at der i islam findes en bedragerisk strategi kaldet Taqiyya, der stammer fra Profet Muhammads egen tid?
Taqiyya er en bedragerisk strategi beregnet på skadebegrænsning.
Når muslimer er i vanskeligheder på grund af udtalelser eller handlinger, begået af et medlem af deres samfund, griber resten af samfundet til løgne og bedrag ved at skælde ud på synderen, selv om han eller hun udtalte sig helt i overensstemmelse med islam.
Dette sker for at mildne spændinger, at aflede opmærksomhed, at formilde og at overtale den forurettede part til ikke at gribe til barske modforanstaltninger.
Taqiyya anvendes så længe, muslimer befinder sig i en ufordelagtig position, hvilket betyder en position, hvor de ikke kan vinde i tilfælde af en konfrontation.
De såkaldt moderate muslimer i Vesten har forfinet denne kunstart til det næsten perfekte.
Det bør bemærkes, at ’Taqiyya-taktikerne’ først opfører deres skuespil, når de vantro begynder at knurre over krænkende udtalelser.
Aldrig før.
Kommentar:
Det burde nu stå klart for enhver, at selvfølgelig har Allahs og Muhammads muslimer større krav på Australien end de indfødte – ligesom muslimer naturligvis også har mere ret til Danmark end danskerne, mere ret til England end englænderne osv.
Man kan selvfølgelig vælge at håbe på, islam ikke mener det så bogstaveligt - at det nok skal gå alt sammen, når bare vi lukker muslimer ind på arbejdsmarkedet, holder op med at udsætte dem for racisme, bakker op om deres fordømmelse af Amerika, Israel, homoseksuelle, vores luderkvinder og –piger samt støtter muslimer i deres berettigede krav om moskeer, separate ditten og datten, bederum kun for muslimer, flerkoneri, hals- og håndsret over kvindelige familiemedlemmer, Sharia-lovgivning osv osv osv.
Og, ja, jeg kender skam også en afghansk kioskejer, der garanteret hverken tror eller tænker sådan.
Og så har vi jo ikke noget at frygte, vel?
__________________
Svar
Citer
