Jamen Anne:
Nå, jeg måtte jo improvisere og fik da også sagt noget rettet til Henrik Højlund. Svaret på det dette husker jeg desværre ikke i de rigtige formuleringer, men kort fortalt fik Hr. Højlund sat mig (som evt. kommende præst) uden for kirkedøren. Han mente uden at ryste det mindste på hånden, at jeg ikke kunne blive præst på det grundlag, og, at jeg var i gang med et kæmpe opgør med hele kristendommen og kirketraditionen.
Er netop det, at opgør mod kirketraditionen (og kristendommen - hvad er forskellen?) er det evige spørgsmål for dem, som forsøger/prøver på at finde deres gud i nutiden. Det at forene gamle myter og dogmer med en nutidig tilpasset religionsudøvelse.
At det kan udvirke kæmpeopgør om grundlaget for at kunne blive præst, kan da ikke undre, idet enhver kristen jo har en indbygget 'tvivlen' (selv Jesus havde den - siges det) som en integreret del af deres tro.
(
Hvis ikke tvivlende -
i hvert fald for et stykke tid ,
så ikke rigtig troende synes agendaen at være.)
Det må sgu' være svært, Anne, at gå efter at blive præst i et nutidigt samfund. Også når en Hr. Højlund i egen indbildning om at eje den fuldkomne viden sætter dig uden for døren. Sådan - formentlig - lidt efter devicen:
"Den man elsker, tugter man!"
Måske Hr. Højlund er en Paulus-alike kvindehader!
I dag undrer det mig stadig, hvad der kunne fremkalde en sådan reaktion, men ikke desto mindre har det kun forøget min interesse (og stædighed) ift kirken i samfundet og ift at ville åbne den kristendom, der blot lukker sig om sig selv.
En sådan reaktion, Anne, kan man da forvente af 'de etablerede'. Men trøst dig med, at når du med forøget interesse (og stædighed) i nogle år vil prøve på at åbne 'den kristendom, som blot lukker sig om sig selv' (?) [ikke rigtig forstået] så, enten falder du til patten og bliver en blød mellemvarepræst eller opgiver projektet.
... hvor der forleden aften var debat om homoseksualitet og kristendom.
Øhh! Anne. Hvad med et lille referat om Højlunds stillingtagen til homoseksualitet?
Han var vel hævngerrig
PS: Har googlet på Henrik Højlund. Og det isner, giver mig tankekramper, ser for mig hvor dybt mennesker kan falde i deres religiøse indbildning. Se her:
http://www.dr.dk/DR1/drKirken/pr%C3%A6st/HenrikHoejlund.htm
Spørgsmål til Henrik Højlund:
Du er blevet citeret for, at kirken er blevet påtvunget kvindelige præster af samfundet. Ville du ikke selv føle det som en uacceptabel begrænsning af dit åndelige liv, hvis dit køn forhindrede dig i at følge dit kald?
Jeg vil svare med et modspørgsmål: Har de tusinder for ikke at sige millioner kvinder, som i århundredernes løb har tjent Gud i kirken følt sig indskrænkede i sit åndelige liv, fordi de ikke kunne blive præster?
Altså, Anne, føl dig ikke indskrænket i dit åndelige liv - eller?
Og så lidt bøvs - spark til undermennesket kvinden - fra Højlund:
Og hvis kirken ikke kan række kaldet til at være præst til kvinder - hvad kirken ikke kan ifølge dens grundskrift Bibelen - så må kvindens indre kald/lyst til at tjene Gud kanaliseres over i et andet ydre kald end præsteembedet. Hvilket som sagt også sker for tusinder af kvinder. Forstår godt, Anne, din frustration over at være sat uden for døren af denne fundamentalistiske kristne.
Jerry