Vatikanet har netop udgivet et stort, teologisk dokument, hvor de slår fast, at alvorlig ødelæggelse af naturen er en direkte synd mod skaberværket og mod Skaberen.

Det nye dokument har titlen "Caring for Our Common Home: A Responsible and Fraternal Response to the Triune God" og er udgivet af Vatikanets Internationale Teologiske Kommission med godkendelse fra Pave Leo XIV. Med denne udmelding rykker den katolske kirke miljøkrisen fra kun at være et politisk eller videnskabeligt problem til at være et dybt moralsk og åndeligt anliggende.

En konkret synd: Forurening, rovdrift på ressourcer og tab af biodiversitet defineres nu direkte som en synd. Det bygger videre på det tidligere begreb om "økologisk synd", men skærper det til at være en synd mod Gud.

Rammer de svageste: Dokumentet påpeger, at klimakrisen og naturødelæggelserne rammer verdens fattigste befolkninger og de kommende generationer hårdest, selvom de har mindst skyld i den.

Menneskets rolle: Vatikanet afviser, at mennesket har ret til at udnytte naturen hensynsløst (kaldet "rovdyrs-antropocentrisme"). I stedet skal mennesket ses som en "forvalter og tjener", der har ansvar for at passe på jorden.

Krav om økologisk omvendelse: Kirken opfordrer til en global "økologisk omvendelse", hvor både enkeltpersoner og politiske ledere ændrer deres livsstil, forbrug og syn på naturen.


Begrebet "økologisk omvendelse" handler kort sagt om, at vi skal ændre vores dybe indre holdning til naturen, hvilket skal føre til en radikal ændring i måden, vi lever og forbruger på.Vatikanet mener ikke blot, at vi skal sortere mere affald eller installere solceller af praktiske årsager. Der er tale om en åndelig og moralsk transformation, hvor mennesket indser sin dybe forbundethed med alt levende.Her er de centrale elementer i, hvad Vatikanet lægger i begrebet:

Fra hersker til beskytter: Mennesket skal gå væk fra tankegangen om, at vi ejer jorden og kan udnytte den frit. I stedet skal vi se os selv som "forvaltere", der har pligt til at beskytte skaberværket.

Opgør med "brug-og-smid-væk"-kulturen: En ægte omvendelse kræver, at vi gør op med overforbrug, fråds og den økonomiske model, der konstant kræver ubegrænset vækst på bekostning af planeten og de fattigste mennesker.

Anerkendelse af skyld: Det indebærer en personlig og kollektiv erkendelse af, at vores livsstil har skadet naturen, og at denne skade er en synd, som kræver handling og forandring.

Enkelhed og taknemmelighed: Pave Frans introducerede oprindeligt tanken (som nu er udbygget i det nye dokument) om, at vi skal finde tilbage til en mere enkel livsstil, hvor vi sætter pris på det, vi har, i stedet for konstant at søge materiel overflod.

Vatikanet understreger, at denne omvendelse skal ske på to niveauer: Individuelt (i vores egne daglige valg, forbrug og vaner) og kollektivt (gennem politiske og økonomiske systemer, der prioriterer klimaet og de svageste).



-0-0-0-

-0-0-0-0-

-0-0-0-





problemet er at du der fremstiller mennesket som værende sindssyg, helt uden hukommelse, uden fortidens erfaringer og viden og dygtighed, håndværks og arbejdsduelighed, og uden planer og ideer for sine handlinger.

Mennesket er altid tilstede i verden med hele sin fortid af viden og erfaringer og dygtighed og med sine planer for fremtiden (på vej på arbejde eller igang med indkøb eller aftensmad etc etc). Mennesket har fået liv i form af tid, og vi er altid på vores eksistentielle tidslinje, livslinje et og andet sted og det kræver at vi har fortid og fremtid, en fremtid af muligheder foran os.

Uden Hukommelse og forestillingsevne om hvad der venter os i fremtiden, ville mennesket slet ingen spiritualitet, intelligens eller sprog have. Alt beror på vores fortid og vores erfaringer her og at kunne genkende hvad vi står overfor, hvordan ender dette, hvilken udgang kommer der på det, helst lykkeligt.

I stedet for Nu'et så er det vi menneskers evne til at blive os selv løs og fri i en ekstatisk selvforglemmelsens flow begejstring entusiasme og engagement for at kunne være for noget andet end os selv (et arbejde, håndværk hobby mmm) eller for at kunne være for nogle andre, børnene, kæresten, de svageste, det være sig som hjælpende omsorg, eller leg og hyggelig samvær.

Mennesker med succes og lykkelige mennesker har i sig evnen til at glemme sig selv, blive løs og fri af sig selv, for at kunne helhjertet fortabe sig i at være noget for noget andet (arbejde, håndværk), og være nogen for nogle andre. Vi er opslugt af vores arbejde og gøremål, eller naturens skønhed der betager os, opløfter os og giver os fred og ro - får os til at trække vejret anderledes og ændrer vores biologi, igennem at stress mindskes betragteligt.

Nå det er en gammel historie at NU'et aldrig har sagt mig noget og jeg har skrevet i hundredvis af sider om problemstillingen her på Trosfrihed.

New Age Evangeliet om NU'et har aldrig sagt mig noget.

Men det husker Tikka nok som vi husker Tikka's Tolle Nu engagement, ja det er om noget vor tids New Age Åndelighed og Evangelium.

Jeg vil sige, der er intet NU men der er os selv i verden:

vores fysiske kropslige biologiske sanselige i verden værens tilstedeværelse (dasein Heidegger) eksistens hvor vi bliver optaget af verden, vores umwelt omverdenen (naturen miljøet) eller mitwelt (vore medmennesker) eller vi bliver optaget af os selv i vores i verden værens konkrete faktiske eksistens om dette er i drivhuset eller i skoven. Og i alle nævnte forhold er vi aktive, eller er vi beskæftigede, udviser vi en menneskelig aktivitet, også selv om vi må betegne denne som nydende og passivt modtagende.

Jeg håber folk opdager at jeg ikke bare er kritisk overfor vor tids New Age Evangelium om NU'et men at I også opdager at jeg har en helt anderledes forståelse tiden, som værende eksistentiel og at vi mennesker har fået liv i form af tid, fortid og fremtid og at vi er kastet ind i verden på et bestemt sted og tid - at vi og verden er uadskillelige. Vi er i verden før vi opdager verden og gør den til genstand for vores betragtninger og undersøgelser.

Efter min mening er NU'et et tomt begreb, men hvorfor er det så blevet til vor tids New Age uovertrufne Evangelium, som er alle steder, nu i Mindfulness Bevægelsen?

Jo fordi det egentlig betyder bare at være os selv. At vi overgiver os til os selv. Hvad sker så, jo vi opdager at vi er fysisk kropslige sanselige biologiske tilstede i verden. Vi ånder, trækker vejret, og vi hoster når naboens brændeovnsrøg forgifter vores lunger, og pludselig skal vi finde toilettet og nogle gange skal det gå hurtigt, så mere er vi ikke os selv uforstyrret i nuet fx. Og i Ukraine hører de sirenerne der fortæller dem at nu skal de i beskyttelses rummet i kælderen. Søger vi freden og roen og skønhed er det ofte i haven eller i naturen, i skoven eller ved vandet eller i bjergene. For at komme væk fra verdens larm ufred og travlhed.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Helt kort:

Den lineære tidslinje, hvor vi opdeler tilværelsen i fortid, nutid og fremtid med et knivskarpt NU i midten, er en menneskelig og biologisk konstruktion.

Naturen og universet kender ikke til et specifikt NU – det er vores hjerner, der skaber det for, at vi kan navigere i verden.

Dette nu kan i forhold til ro og indre harmoni opleves fantastisk, men det er også stedet, hvor begæret udleves, da det fødes og næres i fortiden.

Eckhart Tolle er ikke min kop te, men han benytter sig af ordet væren – som profilen Arne

Dog må jeg give Tolle ret i, at det er bevidstheden, der er vores virkelighed.
Derved kan begæret let forstyrre opfattelsen af livets mening og alt det smukke.

Men det er klart.

Begæret ligger i os.

Ønskes dette minimeret eller helt udslettet, må man selvfølgelig finde årsagen til det, og mærke efter, hvor langt man vil gå for at bevare meningen med livet til at være en aktiv, altomfattende kærlighed som selve meningen med tilværelsen, og samtidig bevare indre ro og harmoni.

Martin Luther brugte et billede til at forklare, hvordan menneskets sind fungerer i forhold til fristelser, negative tanker og bekymringer:


Altså: Du kan ikke styre, hvilke tanker der popper op i dit hoved, men du har – og bør have – fuld kontrol over og ansvar for, om du giver dem lov til at bygge rede.

.

nej den lineære tidslinje er ikke en biologisk konsdtruktion, men en menneskelig kulturel konstruktion.

Biologi har ikke et forhold til en lineær tidslinje også derfor vi bliver stresset af hvad vi propper ind i vores kalender, den lineære kunstige tidslinje.

Nu talte jeg om eksistentiel tid, dette er noget helt andet end den lineære tidslinje.

Lineære tidslinje har ikke et NU - det forsvinder uafbrudt.

Men i forbindelse eksistentiel tid, findes varen, her kan man være tilstede i noget der "varer" og holder en tid og her er fortid og nutid og fremtid fuldstændig sammmenfiltret. NU'et er varen, fx når vi tager os tid med hinanden eller tager os god tid til at nyde og sanse naturens skønhed. Her er alt kvalitet (kvalitativ eksistentiel tidslighed og varen) og ikke kvantitet som i den lineære klokkens sekunder. Når vi erfarer eksistentiel tid og varen, kvalitativ tid, er den lineære urets sekunder og målte tid fløjtende ligegyldigt, vi ænser ikke tiden på den måde, kun hvis vi er stressede af vores lineære kalender med dets deadline og mødetidspunkter.



Synd for dig at Tolle her bedrog dig og bildte dig en usandhed på ærmet.

Man kan godt sidde i sin kajak og tro bevidstheden er ens virkelighed, men i samme øjeblik kajakken får en bølge der er så stor at man kæntrer da vågner man op fra sin ide om at det er bevidstheden der er ens virkelighed, nu opdager man at det kolde vand der omslutter os er meget virkelig og hurtigt vil kunne afkøle os og medføre vi dør, og vores hurtige instinktive kropslige handlinger der ikke benytter sig af bevidstheden er altafgørende vigtige for at vi overlever denne kæntring. Hvis vi skal tale om virkeligheden så må vi forstå at det ikke er bevidstheden der er interessant men os selv i verden der skal fokuseres på, fordi det er her virkeligheden er, ikke i bevidstheden er virkeligheden, ihvertfald kun for autister og folk der er skizofrene psykotiske, hvilket du måske har en snert af Tikka, eller er det demens der begynder at trykke, gøre sig gældende.

Virkeligheden skal undersøges ud fra selv og verden, ud fra vores fysiske kropslige biologiske sanselige i verden værens engagerede tilstedeværelse (dasein Heidegger) eksistens.

Begær og behov er ikke noget dårligt, begær er fx forudsætningen for at kunne elske og forudsætningen for at den seksuelle akt kan foregå vellykket og tilfredsstillende for begge parter der er involveret. Hvorfor du pludselig som en Tolle Buddhist begynder at snakke om begær som noget der er et onde, forstår jeg ikke, blot ved jeg at mange fra New Age Mindfulness Buddhisme miljøet siger det samme, og ja Tolle også, og det er måske ham du ikke kan slippe. Denne skøre mand der har bildt dig ind at bevidstheden er din virkelighed. Godt du ikke er gift Tikka, for hvad tror du ikke din mand ville sige hvis du overfor ham påstod at din bevidsthed var din virkelighed, jeg tror han ville kræve skilsmisse hvis du ikke formåede at vågne op fra den illusion og opdage at din mand meget mere end din bevidsthed var din virkelighed.

Igen vores virkelighed skal anskues ud fra at selv og verden hører sammen. Fx er din virkelighed ikke i din bevidsthed, men den du har sammen med din mand og dine børn og dit arbejde. Virkeligheden er også den ægteparret har med hinanden i dobbeltsengen, hvor deres kærligheden bestemmer hvordan begæret kommer til udtryk.

Fortæl sosu arbejderen eller jord og beton arbejderen at deres bevidsthed er deres virkelighed, de ville begge ryste på hovedet, sosu arbejderen der skal skifte ble på den ældre demente plejehjemsbeboer og jord og beton arbejderen der skal i en fart kunne få delt det beton jævnt ud som de modtager fra lastbilen med flere kubikmeter beton.

De mennesker der tror bevidstheden er deres virkelighed, kan ikke klare sig selv og de er indlagte eller lever i beskyttede bosteder.


Mange kærlige hilsner HansKrist

Endnu et kort svar.

Mig:




Tidsopfattelsen er selvfølgelig også biologisk – tiden er ikke noget, vi lever i, men noget, vi opfatter.

Og den opfattelse kan ændres, mildnes og gennemskues — for tiden er kultur og biologi.



Bevidstheden og Tolle.

Min erfaring, observation og eksperimenter med bevidstheden kom tidligt ind i mit liv.

Jeg blev meget hurtigt klar over, at mennesker ser og reagerer forskelligt på det, vi kalder virkeligheden, hvilket der er mange forskellige årsager til.

Bevidstheden, som vi bliver til, starter ikke fra nul.

Der er jo tale om arv, kultur og miljø samt det, vi selv bidrager med, som vi modnes.
Men den virkelighed, som opleves, er min egen, med alt det, som har formet den – også når jeg er sammen med andre.

Græsset er grønt. Det har jeg lært, men oplevelsen af det er min alene.

Derfor er jeg også i stand til at ændre begæret, der kan ødelægge den indre ro og harmoni. Men indrømmet. Begæret kan tage pladsen, og det er jo okay, hvis det er det, man vil, og vi skal jo overleve.

Men! Har man en idé om en aktiv, altomfattende kærlighed oplevet som meningen med tilværelsen, så vil jeg mene, at den indre ro og harmoni forstyrres, hvis begæret er styrende.

Indre ro og harmoni giver slet ikke plads til begær. Punktum!


Hehe. Ser du, sådan fungerer det ikke.

Jeg erfarede, at han havde en overbevisning, som jeg har haft længe. Men ja, jeg oplevede også hans verden som speciel, og ikke som en, jeg vil undersøge mere.

Én bog var nok.

Men nuets kraft er vel der, hvor dét sker, selvom nutiden ikke er en station, men en bevægelse – ja, måske endda en illusion.

Dét, mennesket kalder nuet, bliver hele tiden til et nyt nu.

Vi benytter os dog af denne sprogbrug, som de fleste forstår, som der, hvor tingene sker.

Derved erfares livet af bevidstheden og kan ses og tilgås på forskellig vis, så det skete opleves og tackles alt efter, hvordan bevidstheden opfatter det.

Selvfølgelig: Brænder man sig, mærker man det. Man kan pive eller grine, for nu at sige det lidt firkantet.

Men hvis meningen med livet er aktiv, altomfattende kærlighed, er det klogt at bevare roen og harmoni, og derved udelukke begær og andet, der forstyrrer denne paradisiske tilstand, og det gælder vel også her på Trosfrihed.

Tænker også, at et hvert svar her, kunne være et andet, for hvad ser vi i en tekst, og hvad vil vi gi tilbage.

.