|
0
registrerede
219
gæster og
123
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#45686 - 20/06/2026 17:59
Bevidsthed - Tro - Kærlighed
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5682
Sted: Sydsjælland
|
|
Jeg troede, jeg vidste, hvad det er, når jeg bruger udtrykket: Bevidsthed.
Jeg mente, at det er min opfattelse af verden – og af mig selv – og det vil jeg fortsat mene – uanset, hvad jeg ser i f.eks. Lex[/url] (https://lex.dk/bevidsthed), som nævner en masse om, hvad det også – eller mere specifikt – kan være.
Det hævdes, at andre arter kan opfatte omverdenen – men ikke sig selv.
Og træer, der kommunikerer gennem deres rodnet, mener man herom – mig bekendt – intet.
Når vi mennesker opfatter – oplever – er bevidste om – verden, så er det jo ofte de nærmeste omgivelser – måske udvidet til omegnen, eller videre til landet/nationen/kontinentet – evt. udvidet til hele kloden, månen og solen – men så næppe heller længere – ”mælkevejen”, vores galakse og videre ud i universet erkendes – men er normalt ikke i bevidstheden.
Så vores ”verden” er jo oftest kun en ufattelig lille ”afkrog” af virkeligheden: dette univers – i vores bevidsthed.
Min fornemmelse er, at vi bilder os ind, at vi er verdens centrum.
Det er vi jo egentlig også, når vi fokuserer på os selv, men fokuserer vi på verden, er vi jo egentlig kun bagateller.
Vi er jo også i stand til i vores bevidsthed – ud over her og nu – at fokusere på vores egen fremtid – vores skæbne – og på hvordan vi kan gøre den god.
Her kommer jo for rigtig mange vores forestillinger om det guddommelige ind i billedet.
Hvad sker der, når vi dør?
Hvordan er det bedst at leve?
Er der en mening med tilværelsen?
Buddhismen siger Nirvana, en lykkelig ”udslukning”, men vist ikke total afslutning, af livet efter talrige karma-styrede genfødsler (https://lex.dk/nirvana).
Kristendommen siger, at sjælen lever videre og kan frelses af tro på kristendommens Gud.
Og for ateisten er døden vel et absolut ophør af eksistens.
Både det buddhistiske Nirvana og den kristne frelse vækker min mistanke om, at eksistens efter døden er ønsketænkning.
Af alle levende væsner er det alene os: Homo sapiens, der menes at eksistere efter døden.
Alle andre udslettes! Er dét troværdigt? Ja, siger de troende.
Men kunne det være, at vi mennesker, som alle andre levende væsner, udslettes totalt, når vi dør?
Dét tror jeg, og det gør – for mig – livet – her og nu – eksistensen – så længe den varer – endnu vigtigere og intens.
Aktiv altomfattende kærlighed oplever jeg som meningen med tilværelse.
Det er ikke logisk begrundet, det er bare, hvad jeg føler, oplever.
Og så er Nuet så meget mere væsentligt – f.eks. et Nu, hvor musikmanden André Rieu inspirerer til at føle kærlighed – men også til humor og pjat – og fællesskab.
Arne  
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#45716 - 17/09/2026 21:18
Re: Bevidsthed - Tro - Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5682
Sted: Sydsjælland
|
|
Jeg skrev ovenfor:
Aktiv altomfattende kærlighed oplever jeg som meningen med tilværelse.
I øvrigt er det meget begrænset, hvad denne kærlighed kan udrette, for verden er jo ikke kærlig. Den er barsk – set med mine menneskeøjne
Se blot på arternes udvikling, som Darwin afslørede. Bl.a. pga. kosmisk stråling forstyrres vores arveanlæg. Næsten alt nyt er misfostre, som ynkeligt går til grunde, men en sjælden gang er der en forbedring, og en forbedret art er opstået. Det kan man nok ikke kalde kosmisk kærlighed, i hvert fald ikke for misfostrene, men det er jo årsagen til de fantastisk mange gode evner, hver enkelt art har opnået.
Vi, Homo sapiens, er jo fælles med andre pattedyr om evnen til at hele sår, evnen til at frigøre os fra infektioner og meget, meget andet, som gør os livsduelige.
Et særligt særpræg for os mennesker er jo vores evne til tekniske færdigheder, en evne så stærkt udviklet, at dens ressourceforbrug truer grundlaget for vores eksistens.
Evnen til indre ro og harmoni – også udadvendt – har vi også udviklet, men uden styrke til at modstå begær.
Er der en mulighed for, at indre ro og harmoni kan klare sig overfor et overdrevet begær – og give os en langt bedre livskvalitet?
Vi er vel knap nok så langt som blot at begynde at tænke i de baner? 
Arne
Redigeret af Arne Thomsen (17/09/2026 22:32)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#45717 - 18/09/2026 12:15
Re: Bevidsthed - Tro - Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2218
|
|
1. Aktiv altomfattende kærlighed oplever jeg som meningen med tilværelse. Hvordan/hvorfor? 2. Er der en mulighed for, at indre ro og harmoni kan klare sig overfor et overdrevet begær – og give os en langt bedre livskvalitet? i giver slet ikke plads til begær. Ej heller oplevelsen af, eller udøvelse af aktiv altomfattende kærlighed. Hvad det så er?? 3. Vi er vel knap nok så langt som blot at begynde at tænke i de baner? - Findes der en universel forståelse af "indre ro" og livskvalitet? - Og hører tanken om livskvalitet ikke ind under begær? * En undren. Hvorfor er dine 2 indlæg lagt under ,,pjat og humor;; ?
Redigeret af Tikka (18/09/2026 12:17)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#45718 - 18/09/2026 21:57
Re: Bevidsthed - Tro - Kærlighed
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5682
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka.
Tak for din interesse.
Når jeg valgte at skrive under ”Pjat og humor”, var det især for at undgå det selvhøjtidelige og tillige, fordi jeg synes godt om humor. Jeg har såmænd heller ikke noget imod, hvis nogle opfatter mine ord som pjat
Aktiv altomfattende kærlighed er en følelse, der opstår i mig ved oplevelsen af det ufattelige mirakel: Altings væren. Og at være en del af dette mirakel – om end kun en meget, meget lille del – er jo bogstavelig talt vidunderligt!
Indre ro og harmoni er jo en tilstand, man kan opnå, når kroppen har det godt, men som jo hindres, når man sulter, tørster, eller når andre uomgængelige behov trænger sig på.
Om der findes en universel opfattelse af indre ro, harmoni og livskvalitet tør jeg ikke søge at gøre mig klog på, men den er da tydelig i f.eks. buddhistisk meditation og tillige i mange andre former for meditation og mindfulness samt hos nulevende gamle grækere: Ro – Harmoni – Lykke.
At begære harmoni tror jeg ikke vil lykkes, før man opgiver begæret og simpelthen blot fokuserer på sin vejrtrækning i behagelige omgivelser og lader tanker og følelser danse rundt, som de vil – indtil de falder til ro.
Om ikke andet er man da fri for reklamerne så længe
Jeg er bestemt ikke ”livsstils-ekspert”, men har jo lov som amatør at forsøge efter evne
Arne
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#45719 - 19/09/2026 00:30
Re: Bevidsthed - Tro - Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2218
|
|
Det lyder som om, du går i selvsving over selve eksistensen og din mirakelfølelse, men også, at din aktive kærlighed får trange kår, når du møder modstand – og den indre ro og harmoni kun gælder, når der er fred og ingen fare. Så når du sulter etc., og begæret vokser for at overleve, og den indre ro og harmoni forsvinder, ophæves følelsen af livet som et mirakel vel også. Så hvad har vi så, når din mening med livet er: Aktiv altomfattende kærlighed oplever jeg som meningen med tilværelse. – hvad sker der, når du ikke magter at bevare den indre ro og harmoni, som vel netop skal holde begæret i ave? Meningen med livet er vel blot at leve det, som det viser sig, og at være taknemmelig? En tanke kom mig i hu  Min nåde er dig nok.Jeg spurgte AI, hvad det betød, og her er noget af svaret: Udsagnet betyder, at Guds kærlighed, tilgivelse og hjælp er rigeligt til at bære et menneske igennem alt – selv når man føler sig svag eller afmægtig.
Det er et kendt bibelcitat fra Paulus' Andet Brev til Korintherne (kapitel 12, vers 9). Den fulde sætning lyder: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.”
I praksis minder det os om, at vi ikke behøver at være stærke, perfekte eller klare alt selv. Guds styrke viser sig netop, når vi erkender vores egen afmagt og sårbarhed. Spørgsmålet er så, om du tror på begrebet Gud – som den eller det, der er selve livet, og som har givet det? Jeg har nyligt hørt lydbogen ”Nuets kraft” af Eckhardt Tolle. Jeg forstod det sådan, at han sidestiller ”væren” med Gud. Derved bliver Gud både vores ydre og indre liv. Bogen omhandler kort sagt at leve i nuet. Fortiden er væk, og fremtiden er ikke skabt endnu. Alt liv og tilstedeværelse sker lige nu. Bogen forklarer, at vores egne tanker og uophørlige hjerneaktivitet ofte skaber unødvendig lidelse. Nuet, er den konstante virkelighed, vi befinder os i lige nu. God weekend - og god nat.  .
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
